naturlegepladser · en helt ny legeplads, eller fornyelse/udvidelse af en allerede eksisterende...
TRANSCRIPT
NATURLEGEPLADSER
NATURLEGEPLADSER
NATURLEGEPLADSER
ET IDEHÆFTE FRA FRILUFTSRÅDET
De fleste børn tilbringer mange timer hver dag iinstitution, i skole og på fritidsordning, heraf en del aftiden på legepladsen. En naturlegeplads kan, ud over atfungere som en god legeplads der appellerer tilbørnenes fantasi, også give naturoplevelser og mulighedfor naturaktiviteter, såfremt der ved indretningen tageshensyn til dette.
Forslagene i idehæftet stammer alle fra Friluftsrådetside-konkurrence om naturlegepladser, som blev afholdti efteråret 1997. De seks vindere i to kategorier -komplet legeplads og element med stort naturindhold -er alle uddybende beskrevet. Bogens øvrige afsnit eropdelt i overordnede emner og rummer ideer, der erplukket ud af de mange indsendte forslag, som ikkeblev præmieret.
Idehæftet er ment som en inspiration til at komme igang og tænke i nye baner. Hæftet giver mulighed forat blande et eller flere af forslagene, bygge videre pånogle eller få inspiration til noget helt andet. Hæftetkan bruges hvad enten det drejer sig om etablering afen helt ny legeplads, eller fornyelse/udvidelse af enallerede eksisterende legeplads. Og husk så, »Rom blevikke bygget på en dag« – aktive arealer vokser langsomtog ændres konstant!
FRIE BØRNEHAVERS FORLAGISBN 87-87886-52-9
NA
TUR
LEGEP
LAD
SERET
IDE
HÆ
FTE FR
A FR
ILUFT
SR
ÅD
ET
NATURLEGE-PLADSER -
et idéhæfte
NATURLEGEPLADSER -
et idéhæfte udarbejdet af
Friluftsrådet.
TEKST: Naturvejleder, Tina Nyrop-
Larsen.
GRAFISK DESIGN: Bergsbureau.
TEGNINGER: Bettina Brønnum
Reimer og illustrationer fra enkelte af
idékonkurrencens forslag til
naturlegepladser.
TRYK: Kailow Tryk A/S,
miljøcertificeret efter ISO 14001.
PAPIR: Omslag: 250 gr. Cyclus Offset,
indhold: 130 gr. Cyclus Print.
OPLAG: 8.000 eksemplarer.
FORLAG OG DISTRIBUTION
Frie Børnehavers Forlag
Klerkegade 10 B, 1308 København K.
Tlf. 3314 8890, Fax. 3332 8820
Hæftet er udgivet med økonomisk
støtte fra tips- og lottomidler til
friluftslivet
Yderligere eksemplarer af hæftet kan
fås ved henvendelse til Frie
Børnehavers Forlag, tlf. 3314 8890
ISBN 87-87886-52-9
August 1998
INDHOLD
3 ● forord ved Friluftsrådet
4 ● naturlegeplads, hvad er det?
4 ● børn og natur, hvorfor skal vi det ?
5 ● om idehæftet
Vinderforslagene komplet legeplads:
6 ● 1. præmie: De ni årstider
8 ● 2. præmie: En naturlig legeplads
10 ● 3. præmie: Naturlegeplads ved
børneuniversitetet
Vinderforslagene elementkonkurrencen:
12 ● 1. præmie: ARKEN – et
vandeksperimentarium
14 ● 2. præmie: En pileverden
16 ● 3. præmie: JORDA – legelandskab
som jordskulptur
Udvalg af indsendte forslag:
18 ● opdeling
19 ● planter
21 ● biotoper
22 ● materialer
23 ● legeredskaber
25 ● hytter og huler
26 ● vand
28 ● temaer
29 ● sanser
30 ● ild - bålplads
30 ● dyr
31 ● klima – årstid
32 ● genbrug
33 ● teater – fantasi
34 ● hvordan kommer man i gang
35 ● sikkerhed
36 ● navn og adresse på forslagstillere
38 ● litteraturliste
38 ● navn og adresse på organisationer
I Friluftsrådet tror vi på, at daglige naturoplevelser giver
den fortrolighed med naturen, der er forudsætningen for
at børn vokser op som hensynsfulde brugere af natur og
miljø.
Derudover konkluderer en svensk undersøgelse af
udemiljøets betydning for børns udvikling, at børn der
leger på naturlegepladser, er mindre syge, bedre til at
koncentrere sig og har bedre motorik end børn, der leger
meget inde eller på en traditionel legeplads.
Derfor er det så vigtigt at få naturen med ind på
legepladsen.
For at fremme udviklingen af naturlegepladser afholdt
Friluftsrådet i efteråret 1997 en idé-konkurrence om
legepladser med stort naturindhold og naturudfordringer.
Seks forslag blev præmieret, men blandt de 125 andre
forslag, der blev indsendt til konkurrencen, var mange
gode ideer til, hvad en naturlegeplads kan indeholde, og
hvordan naturaktiviteter og -oplevelser kan blive en del af
legen.
Et udvalg af ideerne er nu samlet i dette idehæfte.
Det er Friluftsrådets håb, at idehæftet vil inspirere til
legepladser med flere naturoplevelser - både når det
drejer som om at lave aktiviteter på legepladsen, og når
det handler om nyanlæg eller renovering.
Jens Bilgrav-Nielsen
Formand for Friluftsrådet
3
FORORD
Mange børns friluftsliv foregår først og fremmest på legepladsen. På en
naturlegeplads kan børnene gennem leg og aktiviteter
lære naturen at kende FORORDFriluftsrådets intention med idé-kon-
kurrencen om legepladser med stort
naturindhold og naturudfordringer
var, at fremme udviklingen af natur-
legepladser ved institutioner, skoler
og boligområder. Det var også Fri-
luftsrådets ønske, at konkurrencen
skulle medvirke til, at nye aktiviteter
og visioner for fremtidens indretning
af legepladser blev skabt i et samar-
bejde mellem forældre, børn, skoler
og institutioner og de faggrupper,
der projekterer og udfører legeplad-
ser. For at gøre konkurrencen så
bred som muligt blev den delt i to
kategorier :
1) forslag til en komplet naturlege-
plads og
2) forslag til enkelte elementer med
stort naturindhold, som kan indgå i
en legeplads.
Konkurrencen blev gennemført for
tips- og lottomidler til friluftslivet.
Forslagene blev bedømt af :
❿Hans-Ejner Juulsen, Formand for
Friluftsrådets Oplysningsudvalg,
❿Børge Clausen, landskabsarkitekt,
stadsgartner i Aalborg,
❿Benny Schytte, Dansk Legeplads
Selskab,
❿Else Østergaard, Børne- og Ung-
domspædagogernes Landsfor-
bund,
❿Karen Skau Meincke, Landsfore-
ningen Frie Børnehaver og Fritids-
hjem,
❿Ulla Didriksen, Skoletjenesten
Zoologisk Have,
❿Bente Garbers, naturvejleder,
Københavns kommunes parkafde-
ling og
❿Kjeld Nielsen, Boligselskabernes
Landsforening.
De fleste børn tilbringer man-ge timer hver dag i instituti-on, i skole og på fritidsord-ning, heraf en del af tiden pålegepladsen. En naturlege-plads kan, ud over at fungeresom en god legeplads, der ap-pellerer til børnenes fantasi,også give naturoplevelser ogmulighed for naturaktiviteter,såfremt der ved indretningentages hensyn til dette.
For begrebet naturlege-plads kan opfattes på fleremåder:
❿Legeplads opbygget afnaturmaterialer,
❿Legeplads som giver mulig-heder for naturoplevelserog aktiviteter.
NATUROPLEVELSE PÅ
LEGEPLADSEN
Ved etablering af en naturle-geplads, bør man derfor gøreop, hvad formålet med denskal være. En legeplads somer bygget op af naturmateria-ler giver ikke automatisk mu-lighed for naturoplevelser og-aktiviteter. Men ved at undgåtrykimprægneret træ, sætteomvendte træstammer i jor-den som klatrestativer osv. erder taget hensyn til børnenessundhed, belastning af miljøetog legepladsens æstetiske ud-seende. Man kan også inte-
grere naturmaterialerne medet ønske om at bruge lege-pladsen som et sted, hvorbørn og voksne, sammen oghver for sig, kan få gode na-turoplevelser, og hvor der ermulighed for at lave naturfor-midling. Det kan f.eks. gøresved at få naturen ind på lege-pladsen, ved at skabe variationmed forskellige planter ogtræer, utraditionelle legered-skaber, rislende vand, bakkerog blotlagt jord m.m.
En naturlegeplads er ikkenødvendigvis et nyanlagtstruktureret område somkoster mange penge. Masseraf traditionelle legepladseropfattes og bruges ikke medhenblik på naturformidling,selv om de indeholder mulig-heder for det. En gammel le-geplads med store træer og u-jævnt terræn med huller i jor-den, kan sagtens fungere somet sted, hvor børn får videnom og kendskab til naturen.Ved at ændre på eller indføresmå, enkle ting kan man letskabe sin egen naturlegeplads,hvor utallige oplevelser ven-ter. Det kræver blot, at devoksne er motiverede til atsætte aktiviteter i gang, og tilat bruge den natur som findespå stedet.
Ved at få naturen til lege-pladsen, er institutionen ikke
afhængig af at skulle på dag-lange ture, som kræver bus-transport, ændring af persona-lets timer og information tilforældrene. Børn bør have na-turoplevelser som en naturligdel af deres dagligdag, f.eks.på naturlegepladsen, selvomdenne aldrig vil og bør kunneerstatte oplevelsen af denægte skov, strand og mark!
BØRN OG NATUR –
HVORFOR SKAL VI DET?
Naturen er en trend i dag!Mange taler om den, flere ogflere indarbejder naturen i detpædagogiske arbejde på denene eller anden måde. Måskeindgår natur- og miljøarbejdei institutionens virksomheds-plan, der spises økologisk, bli-ver sorteret affald, indført en-ergibesparende foranstaltnin-ger, skov- og naturture priori-teres højt, og flere og flerelaver naturlegepladser. Menhvorfor skal vi tage børnenemed i naturen, eller sørge forat der er natur der, hvor bør-nene er?
OS OG MILJØET
Vi ved alle, at der er storeproblemer med vores miljø.At der er forurening, ozon-huller og masser af andre ting,som truer os, som menneskerpå denne jord! Og det er
4
NATURLEGEPLADSER
NATURLEGEPLADSER
HVAD ER DET ?HVAD ER DET ?
Hvorfor skal vi tage børnene med i naturen, eller sørge for at der er natur der,
hvor børnene er?
svært at forholde sig til – selvfor os voksne. Vores børn erden nye generation, det erdem som skal overtage dagensproblemer, og lave om på dem– løse dem, når de bliver storenok til at forstå dem!
KONKRETE OPLEVELSER
Men man skal kunne GRIBEfør end man kan BEGRIBE!Hos små børn handler natur-formidling ikke om en masselange forklaringer og forma-ninger fra voksne. Det hand-ler om, at give børnene mu-lighed for at få konkrete ogpositive sanseoplevelser i ogmed naturen - at lugte, sma-ge, se, høre og føle de næreog enkle ting der omgiver os.
Kun på den måde kan manfå en interesse og kærlighedtil naturen. Og hvem giderpasse på noget de ikke ken-der?
De fleste børn vokser i dagop i byer eller bynære områ-der, hvor der er langt til sko-ven, stranden og mosen, oghvor de ikke selv har mulig-hed for at tage ud, men er af-hængige af at de voksne harlyst og interesse til at tagemed.
Derfor har vi som voksneet ansvar for at skabe noglerammer, hvor børnene selvkan erfare, sanse og opleve.
De rammer kan passende ud-vides til en legeplads med etstort naturindhold!
OM IDEHÆFTET
Forslagene i idehæftet stam-mer alle fra Friluftsrådets ide-konkurrence om naturlege-pladser. De seks vindere i tokategorier (komplet legepladsog element med stort natur-indhold), er alle uddybendebeskrevet. Bogens øvrige af-snit rummer ideer, som erplukket ud af de mange ind-sendte forslag som ikke blevpræmieret, og som har givetderes tilladelse til at bliveomtalt i hæftet. Hvert af for-slagene har et nummer, sombagest i hæftet henviser tilforslagsstillerens navn ogadresse.
Udvælgelsen er sket i sam-arbejde med konkurrencenssekretær, landskabsarkitektInger Hansen, Friluftsrådet.
Kendetegnet for de omtal-te ideer er, at de ikke er seteller beskrevet før eller har envis grad af nytænkning. Detskal derfor også understreges,at de fleste forslag ikke er af-prøvet med hensyn til tekniskkonstruktion, evt. funktion ogsikkerhed. Hvad det sidsteangår henvises til gældenderetningslinier, se også kapitelom Sikkerhed.
Naturen er en foranderligstørrelse. Der er ikke to ensskove, to ens strande eller al-tid forudsigelige oplevelser.Sådan må det nødvendigvisogså være med legepladser.
Selvom traditionelle lege-pladser næsten altid indehol-der en sandkasse, gynge- ogklatrestativer og rutschebane,er de forskellige både i place-ringen, i valg af materialer ogfarver. Og sådan skal det ogsåvære med naturlegepladserne!
Alt efter hvilke rammer derfindes i form af størrelse af ar-ealet og de økonomiske mu-ligheder, giver det sammenmed børns og voksnes ønskerog behov, en speciel legeplads.For der findes ikke nogenfærdig og standardiseret op-skrift på en naturlegeplads.Dette idehæfte er også kunment som en inspiration til atkomme i gang og tænke i nyebaner. Hæftet giver mulighedfor at blande et eller flere afforslagene, bygge videre pånogle eller få inspiration afandre. Hæftet kan brugeshvad enten det drejer sig ometablering af en helt ny lege-plads eller fornyelse/udvidelseaf en allerede eksisterendelegeplads. Og husk så, »Romblev ikke bygget på en dag« –aktive arealer vokser langsomtog ændres konstant !
5
Vinderforslaget formidler kontakt tilog fortrolighed med den egentligenatur. Nærkontakt med naturens ma-terialer og processer er det overord-nede tema som indgår i mange afmulighederne på pladsen.
Legepladsen er labyrintisk opdeltmed stier og tunneller i kratbevoks-ning, som forbinder legepladsenslandskaber med hinanden.
Et hjemmeområde med borde,bænke, halvtag m.m. giver et trygtområde til børn og voksne, som harbehov for pause eller rolige aktivite-ter, og herfra er der overgang til den»vilde natur« bestående af en rækkesmå landskaber og elementer somhver især repræsenterer forskelligebiotoper og oplevelsesmuligheder.Blandt de mange elementer skal næv-nes:
STENØRKENEN
Et klippelandskab opbygget af kam-pesten, placeret så man kan gemmesig imellem dem og kravle på dem.Nogle af dem er forarbejdet medtrappetrin, huler osv.
KLITTEN
En bunke sand beplantet i kantenmed marehalm, bjergfyr etc. - er etalternativ til den traditionelle sand-kasse.
LERGRAVEN
Et hul fyldt med ler som kan forar-bejdes, og det kan opleves hvordanleret ændrer karakter efter klimaet.
6
DE NIÅRSTIDER
Vinderforslaget til en komplet legeplads udvider naturbegrebet til ni årstider - frostvinter, tøbrud, spiretid, vækstforår,
sommer, høst, løvfald, efterår og mørk våd vinter - i hver af dem er der
oplevelsesmuligheder på legepladsen
DE NIÅRSTIDER
VANDLØB OG SUMP
Regnvand opsamlet fra halvtag, samtspildevand fra en drikkepost, ledes tilen miniaturebæk og videre til sum-pen, hvor der gror siv m.m.
KRATTET, SKOVEN OG
BLOMSTERENGEN
Buskadser flere steder danner krat,og legepladsens åbne areal tilsåsløbende med sommerblomster. Sko-ven med døde træstammer som erpodet med svampe.
SOLURET
Viser døgnets og årets gang. Nedgra-vede flade sten med symboler udgørurskive og kalender.
VEJRSTATION
Med regnmåler, vindmølle og termo-meter, som giver børnene mulighedfor forståelse for vejrets skiften.
Legepladsen giver også mulighed forleg med størrelsesforhold - her kanbarnet være meget lille, meget storteller samme størrelse alt efter i hvil-ket landskab det befinder sig.
7
BJERGET
En jordbakke med skrænter,der kan eller må graves i. Bjer-get har indlagt en tunnel afbetonrør, og åbningerne erdækket af beplantning så de lig-ner huleindgange.Gravet og muret ind i bjerget,er et ildsted hvor røgen løbergennem et indgravet rør, sommunder ud nær toppen, så bjer-get bliver til en rygende vulkannår der er tændt op.
1. PRIS KOMPLET LEGEPLADS
Jens Hougaard Nielsen
Svinballevej 40
Sondrup, 8350 Hundslund
Steen Krarup Jensen
Hedemarksvej 40, Fensten, 8300 Odder
1. PRIS KOMPLET LEGEPLADS
Jens Hougaard Nielsen
Svinballevej 40
Sondrup, 8350 Hundslund
Steen Krarup Jensen
Hedemarksvej 40, Fensten, 8300 Odder
Hovedideen i forslaget der fik 2.præmien for en komplet legeplads eret bakkelandskab med flere toppe,der strækker sig fra den ene ende aflegepladsen til den anden.
Landskabet indeholder trappesys-temer, lægryder, hængebro, rutsche-baner, tovbane, klatremuligheder ogforskellige aktivitetsområder.
SANDLANDSKAB
Et større område med små bjerge afsand inddæmmet af store markstenog træstammer.
VAND
Ved foden af bakkerne er der to lav-vandede småsøer, et vandløb og enlavvandet voldgrav. Ved søerne vok-ser siv, åkander og andre vandplanter,og der er et vinddrevet springvandog vandløb.
TROLDELANDET
Er et fantasirige omkranset af om-vendt plantede træer (med rødderneopad), hvis stammer udskæres tiltroldeansigter.
Her er bålplads, væltede træstam-mer, store sten og jordhytter, samt enrække udendørs musikinstrumenter iform af hule træstammer (trommer),hårdttræs xylofon, ophængte klang-stave og vindharper og meterlangerasletræ af bambus. Rundt om trol-delandet er en lavvandet voldgrav.
BOPLADSEN
En slags nybyggerplads hvor mankan bygge sit eget hus, opstille tipiereller lave pilehytter.
HØJBEDE OG SANSELAND
Her dyrkes grøntsager, blomster ogkrydderurter omgivet af »klimamu-re«, der giver læ, sol og ekstra varme(solens stråler reflekteres på muren)så eksotiske arter også kan dyrkes.
8
EN NATURLIGLEGEPLADS
EN NATURLIGLEGEPLADS
BRÆDDER, GRENE, STEN
OG SKROT
Mange forskellige slags materialersom stammer fra børnenes hjem, ogsom ellers skulle have været bragt tillossepladsen. Med det kan børnenebygge deres egne huler og huse, væremed til at reparere ting og byggeeller rive andet ned.
DET RULLENDE VÆRKSTED
For at børnene kan udnytte oven-stående materialer, konstrueres etrullende værksted, som består af entrækvogn monteret med en trækasse
med værktøj, søm og skruer. Værk-stedet kan trækkes rundt på helepladsen, hvor der er brug for den.
BEPLANTNING
Hele legepladsen er omkranset af enbred bræmme af nyttetræer og buske,som inddeler de enkelte aktivitets-områder, og giver klatre- og gemme-muligheder.
9
1. PRIS KOMPLET LEGEPLADS2. PRIS KOMPLET LEGEPLADS
Marianne & Leif Sander
Kølbakken 19
Gjerrild, 8500 Grenå
Per Høgh Sørensen
Stokkebro 54
Gjerrild, 8500 Grenå
Forslag til en legeplads for lilleskole,børnehave og lokalområdets børn i etgårdrum, fik 3. præmie i konkurren-cen om komplet legeplads.
Det er et eksempel på, at en lilletrist asfalteret gård med få midler,kan omdannes til en naturlegeplads.Målet er at gøre legepladsen til etbillede på naturens kredsløb, medgenbrug og økologi som temaer.
Derudover skal børnene via deresleg være med til at ændre og fornypladsen.
Et stort buet bed »Armen« , byg-get op af et muret stengærde, opdelerden asfalterede gård og fungerersamtidig som et læhegn.
»Armen« er også en rammeomkring et grønt rum. For at skabeforbindelse mellem skolen og børne-haven lægges en »Akse« i form af ensti med en lille gangbro.
Endepunktet for stien er et sanse-bed, som afslutter det indre grønnerum i gården, og hvor børn og voks-ne kan dyrke planter. På den lilleplads er der rum til aktiviteter.
VANDLEG
Regnvand fra taget opsamles ogløber som en kilde rundt langs»Armens« inderside og ender i enlavvandet sø - overskydende vandløber videre til sansebedet.
SANSEBED
Et etårs bed, som er forbundet medkomposten og søen, er et lærestykkei økologi. Her dyrkes planter somkan smages, duftes, føles og ses.
STRANDMILJØ
Et stort areal langs kilden er dækketaf sand, hvor der også er løse rafter.Børn og voksne kan i fællesskab byg-ge tipier, broer m.v.
10
NATURLEGEPLADSNATURLEGEPLADS
En lille trist asfalteret gård kan med få midler omdannes til ennaturlegeplads, der er et billede på naturens kredsløb
HULEBYEN
Er en byggelegeplads med faste ram-mekonstruktioner som også kan bru-ges til klatrestativ, og hvor børnenekan bygge op, rive ned, genbrugematerialer og skabe deres egen by.
ILDSTED
Et ildsted muret op af natursten, ercentrum for samvær. Her bages sno-brød, grilles mad og laves ildlys omvinteren.
Da gården er forholdsvis lille og ud-sat for massivt slid, vil arealet ud for»Armen« fortsat være belagt medasfalt, hvorimod arealet indenfor»Armen« er delt i fire belægningersom alle tåler en del slid: sand, bark-flis, natursten og træ.
TRÆDÆKKET
Delvist lukket til af et pileflethegngiver trædækket, som er hævet lidtop over resten af pladsen, mulighedfor ro, plads til at spise madpakkereller spille spil.
11
BØRNEUNIVERSITETETBØRNEUNIVERSITETET
1. PRIS KOMPLET LEGEPLADS3. PRIS KOMPLET LEGEPLADS
Nina Nygaard
Ingerslevsgade 146, 2. th,
1705 København V
Arken blev vinder af elementkonkur-rencen. Her kan børn i alderen et tilseks år lege og eksperimentere medvand. Forslaget er et eksempel på, atbørn kan lege og eksperimenteremed vand, uden at der er en sikker-hedsmæssig risiko.
Opbygningen med forskellige ak-tivitetsområder, giver mulighed forvandeksperimenter med skibe, biler,vandkander samt ikke mindst medpinde, jord, mudder og sten m.v.
Med fleksibilitet og mobilitet æn-drer legeområdet løbende karakter,efter de opstillinger som børneneselv laver. Det økologiske aspekt erbl.a. tilgodeset ved at bruge ege- oglærketræ malet og imprægneret medlinolie som byggemateriale, ved atgenbruge brugsvandet i haven samtopvarme vandet med solenergi.Med arken som udgangspunkt, er derflere forskellige aktivitetsområder.
ARKEN
Hjertet i vandeksperimentariet erArken, bygget som en skibsskulptur,med to skibsformer, der er flettetsammen af vandslanger til solop-varmning af vand til vandlege. Det varme vand fra slangerne førestil en nedgravet tank, hvorfra detmed håndpumper pumpes op til deandre aktiviteter. Tre vandhaner somhver kan tilkobles slanger med sprøj-tepistoler, giver mulighed for sprøjte-leg. Indenfor er bunden skrånende. Brugsvandet løbet gennem et sand-fang (så sand, mudder og jord ikkeødelægger vandingspumpen) til ennedgravet tank og pumpes videre tillegepladsens vækster.
12
13
ARKEN ET VAND-EKSPERIMENTARIUM
1. PRIS KOMPLET LEGEPLADS1. PRIS ELEMENT KONKURRENCE
Lisbet & Carsten G. Hansen
Bukkerupvej 73, 4340 Tølløse
Janni Milsted,
Jørslevslyst,
Køgevej 15, 4653 Karise
ARKEN ET VAND- EKSPERIMENTARIUM
BRUSEBADET
Brusesøjle bestående af tre kobberrørmed hver sin bruser. På det ene rører der yderligere monteret fire min-dre brusehoveder i forskellige højdermed stophaner imellem, så børneneselv kan vælge hvilke der skal kommevand ud af. Tre håndpumper (varmtvand) eller en vandhane (koldt vand)sørger for vandforsyningen.
KILDEN
Kampesten støbt sammen som et lillebjerg (to meter højt), hvor en kildepå toppen (en hane med koldt vand),danner to til flere vandløb ned afbjerget. Løse møller og småkanalerkan sættes ind, og sammen med sandog mudder ændre vandets løb. Vedfoden af bjerget er der et mudderom-råde.
VASKEHALLEN
En hal bygget af lærkeskaller med tosprinklere monteret i loftet. En vip-pepumpe pumper det varme vand opog sprinkler cyklen og dens fører til.En benzinstander i form af en vippe-pumpe giver »vandbenzin«. Tilbe-høret til vaskehallen er svampe, span-de og koste.
SLUSEN
En lang trækanal med strømmendevand der falder fra en meter til 20 cmi højden. Vandet føres ind ved hjælpaf håndpumpe (varmt vand) ellerkoldt vand fra hanen. Med sand, grusog sten dannes forskellige åforløb, ogsluseporte af træ kan sættes ind imel-lem.
VANDAUTOMATER
To vandposte med stativ og kummertil drikkevand - så børnene ikke skalind for at få vand at drikke.
SOPPEBASSINET
Et 25 cm dybt støbt bassin med endyse til springvand i midten. En vip-pepumpe i kanten sørger for, atvarmt vand strømmer gennemspringvandet.
ROSENHAVEN
Især til vuggestuebørn. Områdetoverdækkes med rosen-espalier.Varmt vand pumpes fra tanken af enbrøndpumpe op i en trækanal, somender med et møllehjul før vandetfalder ned i en trætønde. Herfra kanvandet flyttes i spande, vandkandermm. tilbage i kanalen, eller over iandre nedgravede, forbundne tønder.
2. præmien i elementkonkurrencenhar sit udgangspunkt i det levendepiletræ. Pileverdenen udfordrerbørns sanser og håndelag for natu-rens materialer og skaber erfaringmed kreativ brug af naturen.
I løbet af et barns børnehavetid erdet muligt at plante en stikling, somkan vokse sig stor, blive høstet og an-vendt til både leg og nytte. Livet ibørnehaven kan »flettes« sammenmed livet hjemme i familien vedf.eks. at plante stiklinger i haven.
En af grundstenene i flere af ele-menterne er 10 til 15 år gamle hvid-piletræer, som fældes, tilpasses for-målet, for så at blive genplantet sådet kan vokse videre…
»En pileverden« består af statio-nære og mobile elementer. Legekon-struktioner bygget af frisk pilemate-riale, der skifter karakter med årsti-den og ændrer funktion og udseende,udgør den stationære del.
Det mobile element er et pilear-boret eller en miniplantage hvor derdyrkes pil både til brug i børnehavenog hjemme.
DET GRØNNE ELEMENT
Hegnet rundt om naturlegepladsener skiftende og fantasifuldt, beståen-de af flettet og snoet hegn i friskt ogtørret pilemateriale. Nogle steder erdet helt tæt, bygget af bundter af pilsat tæt sammen, eller plantede pile-stokke, andre steder er det gennem-sigtigt, flettet af et harlekinhegn.
DET VOKSENDE GYNGESTATIV
Bygges af gamle, levende hvidpil somderfor sætter rødder i jorden og fri-ske skud på stammen. Træet fældes,når det når en passende størrelse, ogafpasses til stativ for gynger, der se-nere dækkes af voksende pilegrene påsiderne og oven over gyngerne.
HURTIGVOKSENDE LABYRINT
En labyrint etableres af flettede hegnog nyplantede stiklinger i båndpileller vandpil, som allerede efter et årer vokset, så der er mulighed for at»blive væk« i labyrinten.
DEN VILDTVOKSENDE BORG
Rygraden i borgen er 15-20 år gamlehvidpilstammer, der danner en borg.Imellem disse bygges borgens »ind-mad« med piletræer i alle aldre somplantes, flettes, snoes og drejes. Engangbro i en halv meters højde byg-ges af brædder, og vil efter et år haveet tag af levende pileskud. Det grøn-ne løv og de voksende pil vil løbendegive nye flette- og legemuligheder.
DEN LEVENDE HYTTE
Friske båndpilstokke udplantes i cirk-ler eller firkanter og bindes sammen itoppen. Flere hytter kan forbindesmed piletunneller.
DEN SVAJENDE PILETUNNEL
Friske bukkede båndpilestokke bin-des/flettes sammen til en tunnel medsvajende pileskud på taget. Tunnellerbygges sammen på kryds og tværs,sammen med borgen eller hytterne.
14
ENPILEVERDEN
ENPILEVERDEN
15
1. PRIS KOMPLET LEGEPLADS2. PRIS ELEMENT KONKURRENCE
Børnenes Jord
Kløvermarken
Cronborgvej 20, 9990 Skagen
Pile-Byg, Hvidsted Energiskov
Hvidstedgård, 9830 Taars
DEN FLETTEDE IGLO
Med en fantasifuld fletteteknik lavesen rund og flot flettet hytte, der sæt-ter skud. Igloen kan med tiden gøresvandtæt ved at flette nye skud indmellem det oprindelige flettearbejde.
FUGLEBRÆTTET PÅ PILETRÆET
Fuglehuset placeres på en tyk stam-me af frisk pil. Stammen sætter langeskud, som giver fuglene et skjulested,samtidig med at de spiser.
BØRNEHAVENS PILEARBORET
En pileplantage er stedet, hvor frem-tidige byggeelementer, mobile lege-redskaber og legetøj dyrkes. Det ermaterialer til flettede hegn, huler,buer, koste, brænde m.m. både tilbrug i børnehaven og hjemme. Somudgangspunkt dyrkes pil i mange far-ver til fletning, stærke pil (som vok-ser op til tre cm om dagen) til flits-buer, brænde eller byggemateriale,og krøllede pil til pynt, udsmykningeller til at »trolde med...«.
det enkelte sted. Jordskulpturenopbygges som et bakkelandskab på etskelet af komprimeret råler medmuldlag og plantedække.
Derudover består materialerne afsten, grus og træstammer, sidstnævn-te så der kan laves huler ind i skulp-turen.
Som beplantning anvendes rul-legræs, flerårige urter, stauder, blom-sterblandinger, buske, hække, pile-krat og nytteplanter, som også kanvælges til at understrege former påskulpturen, eller til at spærre forgennemgang.
Forskellige elementer kan etable-res på skulpturen:
16
JORDAJORDSKULPTUR
JORDAJORDSKULPTUR
3. præmien i elementkonkurrencener et legelandskab på en stor jord-skulptur udformet som en kvinde -moder jord - JORDA, som giverbåde konkrete og symbolske mulig-heder i forhold til naturen.
Forslaget er en videreførelse afden traditionelle bakke med en tun-nel igennem. At sidde på en »næse«,bo i et »ben« eller så gulerødder i»håret«, skaber billeder og stimule-rer fantasien.
JORDA er en basis ide med man-ge muligheder. Fantasi, økonomi, ar-bejdskraft og brugernes ønsker vilvære bestemmende for udformnin-gen af netop den JORDA, der passer
RUTSCHEBANE OG SANDKASSE
Et af benene er bøjet op, og her ind-bygges en rutschebane som ender isandkasse. Sandkassen kan beklædesmed presenning, således at den kanfyldes med vand og alt efter årstidbruges til vandleg, is, fisk og smådyr.
VANDANLÆG
I eller på skulpturen kan der byggesvandkanaler, springvand eller fugle-bassiner.
SOLUR
Til brug for aktiviteter om årstider-ne, dagslængde, lys og skygge, kander være et solur.
17
1. PRIS KOMPLET LEGEPLADS3. PRIS ELEMENT KONKURRENCE
Charlotte Christensen
Tolstrupvej 22,
4330 Hvalsø
KOMPOSTBUNKE
En kompostbunke med bl.a. afklipfra skulpturens plantedække, somgiver mulighed for at studere orme,insekter og svampe.
DYREHOLD
Et område indhegnes alt efter hvilkemuligheder, man har, til kaniner,høns eller andre dyr.
LABYRINT
En labyrint af duftende krydderurter,planter der føles mærkelige, steneller træstammer sat tæt sammen.
Jordskulpturen kan gøres mindreeller større, det kan være en andenfigur end moder jord, og den kan ud-styres med færre, flere eller andre ak-tivitetsmuligheder, ligesom den kanvære mere eller mindre beplantet.Derved kan skulpturen tilpasses allelegepladser.
En naturlegeplads kan opdeles ogindrammes på flere måder. Enhverlegeplads har brug for hegn enten tilat indhegne arealet eller for at af-grænse forskellige afsnit. Naturhegner mere inspirerende end trådhegn,og hvis det er lavet af nytteplantertiltrækkes et rigt dyreliv. Men opde-ling i mindre enheder er sammenmed et kuperet terræn også med tilat skabe plads til fælles aktiviteter forbåde børn og voksne, og til leg imindre grupper, uden konstant over-vågning fra voksne. Børnene spredesog grupperer sig, og det giver færrekonflikter børnene imellem. Opde-lingen kan også skabes med en snoetsti som fører igennem legepladsensforskellige elementer, og som under-vejs giver mulighed for aktivitet ogsansemæssige oplevelser….
SMÅ RUM AF LEVENDE HEGN
Bygge små rum af forskellige typerhegn, som f.eks. pileflethegn, sten-dige, græstørvsdige og hegn af nyt-teplanter som også kan bruges tilandre aktiviteter. (62)
HVILERUM
Cirkelformede hvilerum somomkranses af en meter høj bøgehæk.Bunden udgøres af perlesten. (30)
JORDEN ER GIFTIG
Legepladsen rundt uden at røre ved
jorden. Man kan være oppe, nede,ude og inde, og kommer undervejs ikontakt med elementerne ild (bålstedomkranset af store sten), vand (en søomkranset af en stubskov i forskelligehøjder, samt med skildpadder af træeller beton i vandet, som børnenekan gå på ryggen af), luft (edderkopog gyngetov til at kravle/gynge i) ogjord (sandkasse omkranset af enstammeskov i forskellige højder). (17)
FORUNDRINGSSTI
En 60 cm bred sti hvor bundmateria-let skifter for hver to meter (kogler,fliser, sand, sten, bregner osv.). F.eks.etableret på en forundringshøj. (23)
FRA LAND TIL BY
En aktivitetslinie af stubbe, sidde-brikker, træbro m.v. udgør en »Jor-den er giftig« tur gennem forskelligezoner (åben plads, skovbryn, jungle,krat, bakke, slette og have). (19)
JORDTUER MED
GRÆSBEVOKSNING
Jordtuer med græsbevoksning i for-skellige former og afvekslende højdermellem 40 cm og 75 cm omkranseren bålplads, virker som en mur, ogkan bruges til forskellige aktiviteter(bjergbestigning, brobygning og sid-deplads ved bålet). (40)
18
OPDELING
INTET PARADIS UDEN
EN SLANGE...
En slange snor og bugter sig igen-nem et område som børnene følger.Slangehovedet består af en to meterlang stamme som er gravet ned ogstemmet ud med tunge m.m. Under-vejs skifter slangen kropsudtryk vedat være en vold, et klatrestativ, entunnel under jorden, en sti, og enhækportal, for til sidst at munde ud ihalen. Slangekroppen består af flereforskellige materialer som marksten,græsbeklædning, sand og flisstier,bøgehække og kampesten. (48)
OPLEVELSESRUTE
Et ca. en km langt landskabsforløbsom opleves gennem leg, ved gå-eller løbeture, eller med en bold.Oplevelsesruten kan ligge rundt om,eller i randen af et andet område,f.eks. en campingplads, traditionellegeplads eller lignende. Undervejsforskellige legesteder som vand ikanaler, hængebroer, plantetunnel,sand, sten m.m. Hvert oplevelsessteder indrettet med hver sin danske træ-art. Ruten består af et varieret stifor-løb med klippet græs, grus og bark-flis. Vilde blomster plantes som grøf-tekant. (63)
BASISNATURLEGEPLADS
Som start på en naturlegeplads an-lægges en basisnaturlegeplads som ervelegnet til en senere udbygning ogvidereudvikling. Basisdelen består afet bakkelandskab og rumdannelser afafvekslende beplantninger (tæt nåle-og løvskov, enggræs, krydderurter,frugttræer, roser, slyngplanter og bø-gehække). (41)
For et lille barn behøver skoven ikkeat bestå af store træer, men kan nøjesmed at være en bevoksning af planterder ikke bare kan kigges hen over.Planter på legepladsen giver igennemoplevelser, lege og praktiske aktivite-ter, forståelse for årstidernes skiftenog for at naturen er et kredsløb.Plantens liv kan følges fra spiring,blomstring og frøsætning, og evt.høst, til den dør eller visner. Dervandes med regnvand, og visne plan-ter og blade omsættes i komposten.Derudover kan der, alt efter valg afplantearter, tages hensyn til at til-trække dyreliv, undgå allergisyndere(f.eks. birk og bynke), og formindskesliddet (ved at plante i højbede).
SKOVEN I PINDSVINENIVEAU
En eksisterende skovbevoksning op-stammes i fem meters højde. I skov-bunden lægges nogle øer af flade,tætte sten, og hele skovbunden til-plantes med liguster. Når ligusterener vokset til en meters højde, etable-res tunneller mellem øerne og ind-og udgange. Ligusteren klippes, såden altid er en meter høj. Opfordrertil fange- og gemmelege, giver natur-oplevelse fordi man kravler i skov-bunden. (56)
19PLANTER
BRINGE SKOVEN TIL
LEGEPLADSEN
I stedet for at bringe børnene tilskoven, brydes asfalten og beplantesmed forskellige træer og buske. (49)
TRÅDHEGN BEPLANTET
MED HUMLE
Et eksisterende trådhegn ud modbefærdet vej tilplantes med humle.(37)
HAVREMARK PÅ NY
INSTITUTIONS BARE JORD
På et endnu ikke indrettet udearealsås en havremark på den bare jordom foråret - senere høstes havren, ogder laves fugleneg til fuglene om vin-teren. (38)
ETABLERING AF STAUDEBED
På en arbejdsdag med forældre plan-tes et staudebed bestående af deltestauder fra forældrenes/børnenesegne haver. (38)
ÆBLELUND MED CYKEL-
RULLESKØJTEBANE
Æbletræer plantet i hævede cylinder-formede bede flettet af pilegrene.Højde 60 cm. Mellem bedene læggesen kombination af granitbrosten ogasfalt som sti, granitbrostenene tæt-test på pileflettet til beskyttelse. (29)
FUGLESKOVEN
Område beplantet med røn, slåen,hyld, tjørn, hæg, kirsebær, mirabel,kvæde, hassel og paradisæble. Fællesfor disse er, at de bærer frugter somer føde for fugle. (35)
BEPLANTNING AF BYGNING
Bygningens mure beklædes med e-spalier, og der plantes storbladet ved-bend og rådhusvin som med tiden vildække murene. (42)
PLANTER MED FORSKELLIGE
EGENSKABER/MULIGHEDER
Legepladsen kan være beplantet medplanter der har forskellige egenska-ber som f.eks.: smukke blomster(f.eks. kornblomst og valmue), duf-tende blomster (f.eks. syren og laven-del), duftende blade (f.eks. salvie ogperikon), spiselige ting (f.eks. jord-bær og hassel), spændende frø (f.eks.hybenrose og etageløg), godt vinter-udseende (forskellige stauder), fødetil dyr (f.eks. sommerfuglebusk ogtjørn), efterårsfarver (f.eks. troldnødog paradisæble), sump- og vandplan-ter (f.eks. tagrør og dunhammer),materialeplanter (f.eks. kastanie ogpil) og hårede blade og grene (f.eks.hjortetaktræ og lungeurt). (44)
LANDBRUGSAFGRØDER
Et område hvor der på skift dyrkesforskellige landbrugsafgrøder somgrøntgødning, raps, honningurt, sen-nep, solsikke, lupin, olie- og spinde-hør, boghvede, rug, havre, byg, hve-de, hjulkrone, cikorie m.fl. (61)
JORDBÆRTRÆ
Elmestammer gravet ned i jorden,hvor der i stammestykket over jordener huller til jordbærplanter. På denmåde kan et område til dyrkning ud-nyttes optimalt. (11)
HUMLERANKER
Humleranker på raftehegn, espalier,op ad gamle træer og som bunddæk-ke giver en oplevelse af »eventyrlighave«. (18)
20
Biotoper er en betegnelse for forskel-lige natur- og landskabstyper, somhver især eller sammen, giver mulig-hed for oplevelser, fysisk udfoldelseog leg, og som hver har sin rytme,der rummer årets gang. Vi har alle et ansvar for at børn serhavets bølger, mærker skoven ogmarkens korn. Men rammerne (Tid, økonomi, nor-mering og andre pædagogiske aktivi-teter) i en institution eller skole gørdet ikke altid muligt at lave ture tilforskellige biotoper. Så hvorfor ikke lade skoven, marken,stranden osv. komme til legepladsen?En legeplads med en eller flere bio-toper giver mulighed for fordybelseog fortrolighed, samt forståelse forog kendskab til naturens mangemuligheder og mangfoldighed.
EARTH, WIND & FIRE
Med inspiration i de fire elementer,jord, ild, luft og vand er legepladsenen efterligning af den ægte natur
med forskellige landskabsty-per. Stranden er en sø medskrånende græsbred ogstrandområde. Her er bl.a. entømmerflåde som kan trækkesfrem og tilbage, balancepæle,vadested, bådeskjul, fiskenet,og vindmølle . Marken er et
græsareal med stammeport som var-tegn, grotte, mileovn, en stenvarde
bygget op af et træskelet fyldt medsten til et klatre på, og en stejl kløftm.m. Skoven med forskellige træerog bundplanter, hvor indgangen eren rosenpergola. Her er labyrinter afribsbuske med en hytte i centrum,armgangstove og voodo-skov (et om-råde med »fugleskræmsler« beklædtmed sækkelærred og fiskenet, og ho-veder af rensede oksekranier. Rundtom i træerne hænger store knogler,tykke glasstykker, og lange tøjlaser,som når vinden bevæger sig giver»gys«). (46)
ØRKEN OG JUNGLE
Ørkenen er et tørt miljø omkring ensandkasse, som omkranses af højegræsser, marehalm, lavendler og sto-re strandsten. I Junglen vokser breg-ner, hosta og andre skyggeplanter,samt et bambuskrat som supplementtil eksisterende træer og buske.Rundt omkring i vildnisset er derplaceret dyreskulpturer i træ samt enboplads med bl.a. bålsted. (42)
STRAND, SKOV, MARK OG HAVE
Stranden er et område med et et me-ter tykt lag strandsand-, skaller ogsten, beplantet med marehalm, hjæl-me, lyng, ene, klitroser og fyrretræer.Skoven plantes med robuste dansketræarter på et 20 til 40 cm tykt lagskovmuld, hvor der også vokserskovsyre og anemoner. Marken be-står af klippet græs med frugttræer,omkranset af vilde stauder. I havenshøjbede vokser der krydderurter ogblomsterplanter. (45)
SKOV
Et indhegnet »fredet areal« medmindre belastning i sammenligningmed øvrige arealer. Her er skovhyt-ter, fuglekasser, insektreder, myretu-er, bistader, gravearealer, jordhuler,ild og trækul m.m. (61)
21
BIOTOPER
Materialer er både til brug for aktivi-teter og til opbygning af andre ele-menter. Flere ting som vi i dag opfat-ter som affald, f.eks. blade og kviste,kan bruges som »grønt rod« dergiver børn naturmateriale til deresleg. Her kan de hoppe i bløde visne bla-de, og kun fantasien bestemmer hvadellers de kan bruges til. Børnenemærker årstidernes skiften på deresegen krop og får en viden om løvfaldog vækst. Det er de færreste børnforundt i dag at lege på et høloft, damange bor langt fra landet – i stedetkan bestemte områder indrettes medhø eller halm. Med varierende ogløse materialer kan børnene brugederes fantasi og kreativitet og selvvære med til at bestemme legeplad-sens udseende og funktion.
TRÆSKIVEBYGGELEG
Skelet af faste stolper i dobbelte ræk-ker som er sat labyrintisk i jorden ien meters højde. Med løse træskiverpå højkant kan der bygges klatresy-
22
MATERIALER
stem, forhindringer, eller trilles vejigennem skelettet med løse træskiver.(60)
FLYTBARE STUBBE,
STAMMER OG STEN
Afsavede træstubbe (lgd: 30-60cm,Ø: 50-80cm), træstammer og stensom ved børnenes brug bevæger sigrundt på legepladsen. Elementerneskal ikke »ordnes« eller ryddes op,men ændrer pladsens udseende ogkarakter fra dag til dag. (30)
TRÆSTABEL
Store træstammer i stabel som erfastsurret. De øverste stammer erløse så de kan flyttes og indgå i bør-nenes leg. (30)
PÆLESKOV
Pæleskoven er en byggeplads, hvorder bygges med rafter. To til tre me-ter høje egepæle nedgravet i jord ståruordnet med en til fem meters af-stand.Der bygges på dem med lange gran-rafter, som fastgøres til pælene medkordelstropper (tovværksringe sombruges på sejlskibe). Materialerne erafbarkede. (56)
PÆLEOMRÅDE
Et område med bøsninger ijorden, hvori der kan sættespæle. Mellem pælene kan deropsættes hængekøjer, ellerudspændes markisestof, så derdannes forskellige rum. Rum-mene kan fyldes med halm ellervisne blade og bruges til årstidslege.(4)
BRÆDDER UDEN SØM
OG SKRUER
Brædder der kan bygges huler af,balanceres på og leges jorden er gif-tig på. Kan anvendes sammen medandre materialer som græs, store bla-de, grene m.m. (54)
23
MATERIALER TIL VANDLEG
I forbindelse med et vandbassin pla-ceres en række materialer som stimu-lerer til fantasifulde konstruktioner(sandborge, madlavning, småskibe,broer, havne osv.). Tre traktordækfungerer som beholdere for strand-skaller, søsten, pinde, flis og træ-stumper. Dertil kommer en grusbun-ke, en bunke mursten og nogle bræd-der. Materialerne kan udskiftes ogændres efter fantasi, behov og øko-nomi. (3)
HOP I MAND REB
Splejsede rebcirkler danneren »mand« til at hinke/hoppe i. Kan flyttes rundt.(33)
BARKSTYKKER TIL
BYGGELEG
Barkstykker i forskellige størrelsersom er behandlet med linolie. Kanbruges til at bygge vandbaner ellertætne huler med. (9)
RÅDNE TRÆSTAMMER
Til at pille i, finde små dyr m.m. (23)
TAGPLADER BEKLÆDT
MED SIVMÅTTER
Almindelige tagplader beklædes medsivmåtter for at illustrere stråtag.(47)
HALMBALLE-LEGEAREAL
Et område med halmballer der kanbygges med og leges i. Kan f.eks.startes omkring høst, så årstidernesskiften vises og vare et par månederhvert år. (18)
VISNE BLADE, HALMBALLER OG
AFKLIPPEDE KVISTE
Bunker af visne blade, halmballereller kviste fra nærliggende park, sompå skift kan placeres i soppebassineller amfiteater, når disse ikke er ibrug. (19)
At klatre, rutsche, gynge og vippe eren dagligdags leg for børn på lege-pladser. Men i stedet for at gøre detpå traditionelle, færdigkøbte kon-struktioner, kan naturens egne almin-delige materialer med eller uden fan-tasifulde udformninger bruges. Forat klatre behøves ikke nødvendigviset klatrestativ, ganske almindeligetræer kan også gøre det.Legeredskaber på en naturlegepladsappellerer også til fantasien når mankravler i en kæmpe edderkop ogprøver at undgå at blive fanget i densklæbende spind. Mange elmetræer erblevet fælde pga. elmesyge, og degamle krogede stammer, som er letteat få fat i, kan bruges til utallige for-mål.
EDDERKOPPEN
En kroget træstamme liggende pålangs oven på jorden. På midten hvorden er højest (to-tre meter), hængeret klatrenet ned til jorden, hvor manbliver »fanget i spindet«, når manklatrer på edderkoppen. (15)
EDDERKOPPEN II
Edderkoppen er sat to meter op i luf-ten på tykke egestolper. Jernrør ud-gør benene, og kroppen er skåret udaf en egestolpe. På stolperne underedderkoppen er der klatregreb, såman kan komme op.
LEGEREDSKABER
24
Under edderkoppen, mellem beneneog på egestolperne hænger »spinde-tråden« eller nettet, hvor man fanges- her kan gynges, klatres og ligges inettet. (17)
SOLSYSTEMS KLATRETRÆER
En række af ti sammenhængende kla-tretræer der hver især repræsentereren planet i solsystemet. »Solen« ståri hjørnet og derefter planeterne i rig-tig rækkefølge. Klatretræerne er gre-nede stammer som sættes i tre til firemeters højde, med en lille platform ihvert træ, hvor man kan se hvordanplaneterne er placeret i forhold tilhinanden. Det er muligt at klatre fratræ til træ, evt. via et tov. Et skilt vedhvert træ både oppe og nede oplyserplanetens navn. (24)
STORE TRÆER MED KLATRENET
Et stort klatrenet bundet op mellemnogle store træer giver mulighed forat klatre, kravle op og ned og om-kring. (12)
VÆGTSKÅLSVIPPE I STAMME
En træstamme støbt i jorden med engaffeldelt top tre til fire meter overjorden. I gaflen placeres en vippebommed tov i hver side. For enden aftovet en knude eller bildæk. Vippe-funktionen begrænses med en wire såman ikke støder mod jorden. (27)
DE TRE TÅRNE
Tre trærødder sættes omvendt i jor-den med fem meters afstand. »Tår-nene« er to meter høje, og forsynesmed klatregreb, armgangsreb, balan-cegangs bro, rebstige og klatrereb, såman kan bevæge sig imellem tårneneuden at røre jorden. (51)
KÆMPE ROD MED TOVREDE
Kæmperod sat omvendt i jorden medspindelvævs rede af tovværk i toppen.Trappe af halve bjælker fører op tilspindelvævet. (51)
LEGEPYRAMIDE
Legeplads opbygget af store træstam-mer som en stor to etagers skulptur ipyramideform med et kirsebærtræsom centrum. Førstesalen, tæt påtræets krone, er opdelt i fire terras-ser, som nås via store klatretræer ogkonstruktioner med trappe- og klat-revægge. I bunden er sandland medborg, klatreskov med træstubbe, klat-renet og tove. »Klipper« lavet afnatursten og beton danner grotter,tunneller og bjergveje. I pyramidenshjørner er der huler, hvis ydersidemed trapper, rutschebaner og klatre-væg, er adgangsvej til første sal. (58)
GYNGE UNDER TRÆ
Den ene ende af overliggeren i gyn-gestativ er fastgjort til et eksisterendetræ, hvis løvtag man svinger sigunder. (15)
TOVBANE OVER KLØFT
En kendt model med wire og trisse,men her er wiren spændt fra et træhøjt på en skråning til et træ på enlavere skråning. Spændingen ligger iat glide hen over »dybet«. Trissenkan trækkes tilbage med et reb. (55)
TRÆSTAMMEGYNGE
En træstamme med udhuggede sæderhænges op i jernkæder mellem firepæle. (22)
25
RUTSCHEBANE OVER STAMMER
En traditionel rutschebane ned overen stabel meget store træstammersom er udhulede i enderne, og fun-gerer som små huler. (9)
HÅNDEN
Et område af sandkassen er opdelt imindre rum – fingre. Ved en af demligger en hul træstamme, som mankravler igennem for at komme ind. Imidten af »hånden« er en rede tilvuggestuebørn af pileflet. Mellem»fingrene« er der plantet urter, såhvert rum har sin duft. (10)
I en hule eller hytte kan man gemmesig, lege i skjul for voksne, efterligneaktiviteter i rollelege og etablere sinleg et sted, der appellerer til fantasi-en. Her er plads og mulighed for selvat skabe rum med lys og mørke, ogdet behøver ikke altid at foregå i ettraditionelt legehus med terrasse ogstalddør! I stedet kan man lave hulermed kulturhistorisk eller naturhisto-risk inspiration. Sådanne primitivehytter og huler er oplagte at inddra-ge sammen med temaer eller emner,og mange giver også mulighed forprimitiv overnatning i naturligeomgivelser.
HISTORISKE OG ETNOGRAFISKE
HULER OG HYTTER
Samekåter (teltstænger af granrafterog betræk af kraftig bomuldsstof medåbning i toppen til røgen fra ildsted-et), trællehus (lille hus gravet ind iterræn bygget af flækkede egestam-mer), bjælkehus (hjørnerne samlesmed speciel teknik, lafteteknik), stok-hus (hus med spidst tag helt til jor-den, hvor skorsten og ildsted dannerden ene gavl), Tirgisisk jurt (nomadetelt i filt), pælehuse fra Borneo (bygget af rafter på pæle med stigeop til dør), afrikanske lerhytter (run-de med dør, vindue og græstag), tipiog vikingetelt (solid træramme medkraftig sejldug. Over indgangen er etdragehoved udskåret i træ). (8)
LÆSKÆRM/SHELTER
Et bord eller bænkesæt som kan slåssammen, beklædes med en specialsy-et lærredspresenning og derved blivetil en læskærm eller shelter til brugfor overnatning m.m. Når presennin-gen ikke er i brug, fastgøres den tilundersiden af bænkens sæde. (64)
PLATFORM I TRÆ
En platform monteret i et kraftigttræ som udgangspunkt for hulebyg-ning. Adgang til platformen via enrebstige som slutter ca. 60 cm overjorden så mindre børn ikke kan krav-le op. (64)
KLOKKEHYTTER
Hytter flettet af pil over et skelet afstål i klokkeform, hænges i grenenepå et træ støbt i jorden. Hytterne kanogså stå på jorden og så f.eks. lerkli-nes i stedet. (10)
WIGWAMS
Bygges af granrafter og tilplantesmed arkitektens trøst så de efter etpar år fungerer som blomsterhytter.(16)
HYTTER & HULER
26
LINDELYSTHUS
Lindetræer plantes i en tæt cirkelmed en indgang ind i rummet. (18)
PAVILLON MED UDEKØKKEN
En halvåben sekskantet pavillon byg-get i lærketræ. Indeholder et køkkenmed vandhane (afløb ledes til pile-krat), brændekomfur og »cafe bord«.Her skal bl.a. renses grøntsager afegen avl - komfuret sørger for hyggeog varme, også om vinteren. (31)
SOLSIDEPAVILLON
En sekskantet pavillon som er byggetop omkring en pæl i midten. I hverthjørne hviler pavillonen på et hjul, sået par voksne kan skubbe den rundtefter solen og vinden. Foruden atfungere som anderledes legehus, kanpavillonen også bruges til naturværk-sted og være udgangspunkt fornaturaktiviteter. (34)
RÆVEGRAV
En hule med flere udgange støbt ibeton. Hulen skal ligge højt og ind-gangene lavt, for at undgå at vandsiver ind. Beklædes med græstørv ogligner en rævegrav. (50, 55 OG 7)
RUTSCHEBANE OVER HULE
TRÆSTAMMER
En traditionel rutschebane oven påen stabel af meget store træstammersom er udhulede til små huler i en-derne. (9)
Vand har altid tiltrukket børn! I ste-det for at nægte børn at lege med ogbruge vand, kan man give demmulighed for at lege, eksperimentereog opleve med vandet. Når børnenebygger kanaler, sluser, ser hvordan enhjemmelavet båd følger vandetsstrømmen, får de viden, fortrolighedog erfaring igennem legen. Selvføl-gelig skal vi lære børnene, at vandikke er en uudtømmelig ressourceved selv at være forbilleder i voresadfærd - at man ved få og enklemetoder kan genbruge vandet enten iform af recirkulation eller ved at bru-ge opsamlet regnvand. Af hensyn tilbørnenes sikkerhed bør brugen afbassiner, søer og trædesten overvejesnøje.
UDHULET TRÆSTAMME TIL
OPSAMLING AF REGNVAND
I sandkassen placeres en udhulettræstamme som kan opsamle regn-vand til brug i legen med sand. (12)
KLIPPEVÆG MED VANDFALD
En klippevæg (med skjulte huler ogvanskelige passager) støbt i betonmed vandfald, der ender i en sø. (32)
MATERIALER TIL VANDLEG
I forbindelse med et vandbassin pla-ceres en række materialer som stimu-lerer til fantasifulde konstruktioner(sandborge, madlavning, småskibe,
VAND
27
broer, havne osv.). Tre traktordækfungerer som beholdere for strand-skaller, søsten, pinde, flis og træ-stumper. Dertil kommer en grusbun-ke, en bunke mursten og nogle bræd-der. Materialerne kan udskiftes ogændres efter fantasi, behov og øko-nomi. (3)
OMBYGNING AF
VANDPOST TIL VANDBJERG
En eksisterende drikkevandsautomati en skolegård ombygges med natur-sten til et 1til 2 meter højt bjerg. Fraet springvand i midten løber vandetned og rundt om bjerget via en vand-trappe i spiralform. For at vandet kanspringe og løbe ned af bjerget, skalder være en pumpe, som enten drivesaf solceller eller aktiveres ved at tobørn vipper. Vandet recirkuleres. (7)
GAMMELDAGS VANDPUMPE
På højeste del af terræn etableres engrundvandsboring med tilhørendepumpe. Under pumpen laves en fas-kine med sten oven på, så der ikkebliver mudret. Ved hjælp af stammer,sten m.m., kan vandet ledes i forskel-lige baner, så søer, dæmninger og ka-nalsystemer opstår. Børnene fårkendskab til vand der kan lugte, værefarvet og som kræver arbejde, at få tilat strømme. (18)
SPIRALVANDTÅRN
Vandkanal i spiralform skåret i entræstamme i nåhøjde - i toppen fyl-des vand, som kan følges på vejenned af tårnet. (9)
SOPPEBASSIN
Et vandspejl med sprinklere sørgerfor vandstråler man kan løbe igen-nem, og som lyset kan lave mønstreog regnbuer i. I vintermånederne kanbassinet fyldes med visne blade til legi blødt underlag. (19)
SØ MED BUND AF STAMPET LER
Udgravet 10 til 15 cm dyb sø, hvorbørn og voksne har lagt ler i bundenog trampet det godt til. Oven på ler-laget er et lag sten - søen vil udtørreaf og til. (10)
TRÆDESTEN I VAND
Lavvandede bassiner med trædestenaf forskellig størrelse eller løse bræd-der fra kant til kant, som udfordrertil at krydse vandfladen.(55)
VANDKANALSYSTEM
Et kanalsystem bestående af en slids-ke lavet af løse flækkede bambus-stammer lagt på hylder af bambus-pinde. Slidsken har en hældning påtre procent, men denne og dermedvandets løb, kan ændres. To tønder,foroven og forneden, hhv. afgiver ogopsamler vandet. Når den første ertom, flyttes vandet fra opsamlings-tønden tilbage igen med spande.Kanalen giver mulighed for at legemed egne skibe og eksperimenteremed vandets løb. (20)
28
Foruden at fungere som en lege-plads, kan en naturlegeplads ogsåhave et undervisningsmæssigt aspekt,så den danner ramme om indlæringgennem leg. En legeplads med etstort naturindhold danner sådan enramme. Det kan også gøres ved atkombinere værksteder og legemulig-heder så de hænger sammen. Menved at sætte specifikke emner på le-gepladsens indhold, har man mulig-hed for at udvide rammen, og f.eks.knytte naturen og kulturen sammen.Det kan være hele legepladsens om-råde, der har et fælles emne, ellerblot et delområde, som løbende kanskifte indhold. Og emnerne sætterkun fantasien grænser for – historiskeperioder, forskellige folkeslag, klima,elementerne, tilberedning af madosv.
VINDKRAFT, VANDKRAFT
OG MUSKELKRAFT
Naturens kræfter i et vandløb kanprøves igennem oplevelser med for-skellige former for kraft. Hjulet påen trædemølle trækker en snegl, derhæver vandet op i en tank. Når tan-ken åbnes, skabes der via et rør etspringvand i et bassin. En vindmøllepumper tilsvarende vand til tanken,eller til brug for vanding af beplant-ning. En lille vandmølle er drivkraft ilegeredskaber, f.eks. et hammerværk.(55)
LEGEAREAL TIL TEMALEG
Et areal med eksisterende beplant-ning af træer og buske suppleres meden tæt bundvegetation og bruges tilskiftende temalege, emnelege og eks-perimenter (f.eks. »Jernalder«). (61)
FORSKELLIGE AFGRØDER
År efter år dyrkes forskellige afgrø-der efter forskellige temaer somf.eks. krydderurter, spiselige planter,brødplanter, farveplanter, tekstilplan-ter, fuglefrø eller landbrugsplanter.(61)
HISTORISK LEGEPLADS
På en stor legeplads opbygges enhistorisk legeplads i en stor cirkel.Cirklen inddeles i syv perioder, somhver repræsenterer følgende histori-ske periode: Jægerstenalderen (ødegræsslette eller vild urskov med bue-skydningsbane, flinte- og stenværk-sted), bondestenalder (mark medgravhøje, korndyrkning, gruttestenog flinte- og skindværksted), bronze-alder (med gravhøje uden monumen-ter i form af sten, pottemagerværk-sted med lerovn og fårehold, somskal passes, klippes og slagtes), jern-alder (med stalde til forskellige hus-dyr, pottemagerværksted og tekstil-værksted hvor der forarbejdes bl.a.uld), vikingetid (med boliger, madov-ne, vikingeskib og grubehus), mid-delalder (med ridderborg, danselaby-rint, balancebom til kampplads, sneg-lefarm og urtehave) og nyere tid (enromantisk have med blomster ogfrugttræer, lysthus, gynger, bordem.v.). Perioderne knyttes sammenmed en fælles bålplads i centrum afcirklen. (13)
ET HUL I JORDEN
Med udgangspunkt i et stort hul ijorden (f.eks. en grusgrav), indrettesnaturlegeplads til børn i alderen 10til 14 år, bestående af en 1/2 meterdyb sø med tovbane hen over, en
TEMAER
29
klippevæg med vandfald og indbyg-gede huler, en sten som bålplads i sø-en, labyrinter i hybenhække, huler ograftestillads, der sammen med tov ogplanker kan bygges og ændres. (32)
SKOLENS LANDSKAB
En skolegård som tilføres stærkelandskabelige former, der kan tåleændringer i overfladen. Her er man-ge forskellige rumdannelser og del-områder med stort naturindhold såsom dyrehold, eng, adgang til eksi-sterende regnvandsbassin, bålplads,højbede, sandland og jordbjerg inde-holdende en slugt. (57)
Børn oplever ved at sanse. De føler,lugter, ser, rører og smager på althvad der er omkring dem. Legeplad-sen kan indrettes med ting der giverekstra muligheder for at sanse. I ste-det for kedelig asfalt kan veje og stierlaves af skiftende materialer, hvorbørnene kan føle og høre, at der erforskel på at gå på kogler/mellembregner. Hvem ved, hvad de voksnehar fundet på at lægge i følekassen?En dag er det måske en død mus.
MUSIKVÆRKSTEDET
Forskellige store musikinstrumenter(marimba, klokkespil, bongotrom-mer, vindharper mv.) lavet af groftbearbejdet træ. (50)
BLIK SOM TAGE
Med blik som belægning på tage,opleves regnens trommen. (12)
SANSEKASSE
På en skurvæg hænges en sansekassemed huller hvor hånden stikkes i.Materialet i kassen skiftes løbendefor at fastholde interessen. (12)
FORUNDRINGSHØJ
En høj med en 60 cm bred sti hvorbundmaterialet skifter for hver 2 - 3meter (kogler, fliser, sand, sten, breg-ner osv.), og hvor der også er en for-rådnelseskasse, og en hestepærekasse,som sammen med forskellige duften-de planter giver rare dufte og ubeha-gelige lugte. (23)
NATTEN
Et hus eller skur til en naturlegepladsbeliggende i et skovområde, indrettesudover til brug for praktiske behov,også så der er plads til madrasser pågulvet. Ved overnatning kan nattensog skovens lyde og dufte sanses. (55)
PLANTER MED FORSKELLIGE
EGENSKABER/MULIGHEDER
Legepladsen kan være beplantet medplanter der har forskellige egenska-ber som f.eks.:smukke blomster (f.eks. kornblomstog valmue), duftende blomster (f.eks.syren og lavendel), duftende blade(f.eks. salvie og perikon), spiseligeting (f.eks. jordbær og hassel),spændende frø (f.eks. hybenrose ogetageløg), godt vinterudseende (for-skellige stauder), føde til dyr (f.eks.sommerfuglebusk og tjørn), efterårs-farver (f.eks. troldnød og paradisæb-le), sump- og vandplanter ( f.eks. tag-rør og dunhammer), materialeplanter(f.eks. kastanie og pil) og hårede bla-de og grene (f.eks. hjortetaktræ oglungeurt). (44)
SANSER
30
Ild virker dragende på mennesker. Igamle dage (før elektriciteten, fjern-syn, radio og computer) var bålet etsamlingssted for familien. Her blevmåltidet lavet, det gav lys og varme,og når mørket sænkede sig, var dettid til historiefortælling og samvær.Den dragende virkning er der stadig– også hos børn. Ud over at fungere som midtpunktfor samvær kan bål danne ramme omaktiviteter som illustrerer vores kul-turhistoriske baggrund, samt be-arbejdning og tilberedning af voresfødevarer.
ILDLANDET
Et land, hvor der smedes, ryges fisk,brændes keramik og laves mad. Ild-stederne er hovedsagelig udført afgenbrugsmaterialer. Bageovnen byg-ges af en olietønde, grillsted af engruekedel, rygeovn af cementrør ogpandekage/ snobrødsbål lavet afvaskemaskinetromle. (6)
BÅLPLADS OMKRANSET
AF KAMPESTEN
En bålplads til rakubrænding, mile-brænding og forskellige stegemulig-heder omkranset af en kampestensmur, der reflekterer varmen, så derer varmt at opholde sig om vinteren.(59)
FORGLØDNING AF
STAMMESTYKKER
Stammestykker (30 til 80 cm) for-glødes i midten, så børnene kan hug-ge dem ud til plantekasser, kaninbu-re, trommer m.m. (59)
FORSKELLIGE BÅLSTEDER,
OVNE OG KOMFURER
En udvidelse af traditionel bålpladsmed pandekagekomfur, rygeovn ogsydegruber. (62)
Dyr på legepladsen enten i form afkæledyr (kaniner), husdyr (høns) ellerdet »naturlige« dyreliv som fugle,insekter, snegle m.v. giver børn mas-ser af konkrete førstehåndsoplevelserog erfaringer. De sanser, at sneglen er slimet, lug-ten i hønsehuset og at kaninen erblød og varm. Uanset hvilket dyr,giver daglig omgang med det, et po-sitivt og nuanceret forhold til dyr, ogtil det som omgiver dem. Flere undersøgelser har peget på, atsamværet mellem børn og kæledyrhar en afstressende effekt, og øgerbørnenes evne til nonverbal kommu-nikation.Et dyrehold giver ligeledes en økolo-gisk indsigt når der fodres medgrøntaffald, og gødningen genbrugesi komposten eller i køkkenhaven.
DYR
ILD - BÅLPLADS
Men mindre kan også gøre det! Vedat indrette legepladsen med storesten, træstykker, og flere specifikkearter af planter og buske, tiltrækkeset mangfoldigt dyreliv. Og man kanogså holde mariehøns som kæledyr!
INDBYGGET
VANDHULSAKVARIUM
Stort vandhulsakvarium placeret i enhalvmur støbt af store natursten. Derer indbygget en grotte i muren, somud over at fungere som hule, ogsågiver mulighed for at se ind i akvarietfra neden og fra siden. (1)
UDENDØRSAKVARIUM
Om sommeren opstilles et stort a-kvarium med smådyr, fisk og plantersom er fanget på ture til vandhuller.(3)
FUGLEKASSER MED
OPLYSNINGER
Forskellige typer af fuglekasser medoplysninger om hver fugleart på kas-sen (billede af fuglen, oplysningerom levevis m.m., samt anvisning påbygning af kassen). (21)
FUGLELIV
Ophængte fuglekasser til forskelligefugle (f.eks. på eksisterende planke-værk), og kollektive kasser til stære itræer. Der plantes træer og buske,som sammen med foderbræt sørgerfor føde til fuglene. (42)
TRANSPORTABELT HØNSEHOLD
Hønsehus og -gård med hjul bygget,så størrelsen passer til skolehave ogbede. Hønsene kan luge bedene, ogbørnene kan tage dem med hjem tilpasning på skift i weekender ogferieperioder. (52)
»Hvorfor er klokken rund?« spørgermange børn. En måde at lade børne-ne selv finde svaret på, er at have etsolur, så man kan se solens gang overhimlen og dagens timer. Hvis detkombineres med enkle redskaber i envejrstation, kan årets gang følgesgennem måden at opleve vejret på.Børn og voksne kan i fællesskab be-skrive vejret og dets forskelligheder.Og vejret behøver ikke at være dår-ligt fordi regnmåleren er fyldt, ellerregnvandstønden løber over. Så skalplanterne ikke vandes, og der er nytvand til at fortsætte børnenes vandle-ge.
SOLUR/TÅGEDAL
Et kraftigt 13 m langt stykke rund-tømmer peger mod nord og danneren vinkel på 57grader med grunden.17 store granitsten placeres, så deviser skyggens retning ved de heleklokkeslæt fra kl. 4 om morgenen tilkl 20 om aftenen. I stenene er fræsetfordybninger svarende til klokke-slættet. I bunden af fordybningerneer en sprinkler, så soluret også brugestil vandlege. (64)
FLAGSTANG SOM SOLUR
Legepladsens centrale flagstang fun-gerer samtidig som solur og kompas-rose, hvor nord, øst og vest er mar-keret (Ikke syd, da solen aldrig står inord). (36)
KLIMA - ÅRSTID31
32
PROJEKT VEJRSTATION
Etablering af primitiv vejrstation, dergør det muligt over perioder at ob-servere og beskrive vejret og detsforskelligheder. Vejrstationen beståraf en bærbar vindmåler med kompas,et max./min. termometer, et hygro-meter, en regnmåler, et termometer isnor (til brug for at måle vandtempe-raturen i forbindelse med en tur tilvandet). (6)
ÅRSTIDERNE OG VEJRET
Solur som stor cirkulær flade medfast belægning, hvor et barn kan ståpå en stor rund sten, og derfra kastesin skygge ud mod tidsmarkeringer-ne. En vindpose som er skabt af børnog voksne sættes op på en høj stolpe.Vindmåler udført som en »Vægtløf-ter«, hvor vindens pres på en pladekan løfte en ophængt sten eller enspand fyldt med sand eller vand.Desuden regnmåler og barometer.(55)
VEJRSTATION
En eksisterende fiskekutter rigges tilmed udstyr til måling af vindhastig-hed, luft- og jordtemperatur, regn-måler og kompas. (61)
Børn lever lige som os voksne i dag iet forbrugssamfund, hvor det er heltnaturligt at ting smides væk, og hvor
der er langt til en økologisk forståel-se og tankegang! Vi kan ikke forven-te, at børn der opholder sig på enlegeplads skal tænke i de baner, fordet er simpelthen for svært at forstå.I stedet kan vi give dem oplevelserigennem aktiviteter, hvor de ser hvormeget affald der produceres, og hvorde oplever, at det kan betale sig atsortere, og at kasserede ting kan gen-bruges.
LEVENDE KOMPOSTBUNKE
Kompostbeholder af pilegrene plan-tet i en diameter på 60 cm. Pilegre-nene flettes sammen til en rund ogtæt beholder. (25)
REDSKABER INDKØBT
PÅ LOPPEMARKED
Til brug for lege med vand og jord,købes der jernskovle, skeer, gryder,potter og pander på loppemarkeder.(47)
ILDLANDET
Et land, hvor der smedes, ryges fisk,brændes keramik og laves mad. Ild-stederne er hovedsagelig udført afgenbrugsmaterialer. Bageovnen byg-ges af en olietønde, grillstedet lavesaf en gruekedel, rygeovnen af ce-mentrør og pandekage/snobrødsbål-sted i gamle vaskemaskinetromler.(6)
GENBRUG
33
Historien, eventyret og naturen hæn-ger sammen. I dag opføres flere ogflere forestillinger udendørs mednaturen som kulisse. Fantasi er envigtig del af børns leg og udvikling,som netop en naturlegeplads kangive ny næring til. Trærødder blivertil trolde, og bålstedet til en rygendevulkan. Pludselig befinder man sigmidt i Robinson Crusoes rige, blandtøde øer og hvaler i havet, hvor fasteeller løse materialer giver mulighedfor at hoppe fra ø til ø, eller barebygge sig en båd og sejle væk….
FRILUFTSSCENE
En scene opbygget med en frodigøstside (en bæk der løber med regn-vand gennem små damme omgivet afplanter) og en gold vestside (en ør-ken bestående af store natursten ogsand). Ved scenen fire store musi-kantfigurer ca. en meter høje udført ibeton, og placeret på klatrevenligenatursten. (26)
AMFITEATER
Nedgravet teater, hvor scenen, nården ikke er i brug, kan fyldes medhalmballer eller afklippede kviste tillegeaktiviteter. (19)
SKULPTURER I TRÆ
I et fugtigt område placeres snegle-huse udskåret i elmetræ i størrelsen0,8 til 1,5 m, som sammen med tostore hummere på seks meter giveren fornemmelse af at være lille. Mel-lem tre øer hvor der er vand, dykker,springer eller ruller tre spækhuggere.Når man klatrer eller rider på dem,kan man besøge hinanden på øerne.(14)
VOODO-SKOV
Et skov område med »fugleskræms-ler« af granrafter beklædt med sæk-kelærred og fiskenet, hvor rensedeoksekranier udgør hovedet. I træernehænges store knogler, tykke glasstyk-ker, og lange tøjlaser, som når vindenbevæger sig giver »gys« med lyde ogbevægelser. (46)
BØGEHÆK SOM SCENETÆPPE
Ved amfi-scene plantes en hæk af bøgsom to forskudte halvcirkler der fun-gerer både som sceneindgang og sombagtæppe ved teaterstykker. (12)
TEATER - FANTASI
SAMARBEJDE
Inden man går i gang med at indretteen naturlegeplads, er det en god ideat gøre sig klart, hvilket mål man harmed legepladsen, og hvordan denskal bruges i formidlingen af naturen. Planlægning og udførelse bør ske isamarbejde mellem forældre, børn,skole og institutioner, samt de fag-grupper der projekterer og udførerlegepladser. Børnene kan inddragesved at læse deres leg og behov oggive dem medbestemmelse i udform-ningen. Forældrene kan hjælpe meddet praktiske arbejde og f.eks. opfor-dres til at medbringe ting hjemmefra.
MATERIALER
Det er en god ide at undersøge, omkommunens tekniske forvaltning kanbidrage med materialer fra f.eks. fæl-dede elmetræer eller med arbejds-kraft, og de kan give oplysning omevt. belastet jord.
Den lokale skovfoged/statsskovdi-strikt kan kontaktes for at købe træer,som også fældes på bestilling, ogmange savværker forhandler træ efterspecielle mål, træsorter og behand-ling.
Bagest i hæftet er der navne ogtelefonnumre på en række organisati-oner der kan være behjælpelige om-kring sikkerhed, pasning af dyr, valgaf træsorter m.m.
ØKONOMI
Økonomien kan søges dækket gen-nem forskellige fonde og legater. Friluftsrådet, som råder over Tips-
og Lottomidlerne til friluftsliv, er enaf mulighederne. De har følgendekriterier for uddeling og ansøgningtil naturlegepladser:
Alle, dvs. enkeltpersoner, grupper,organisationer, institutioner, offentli-ge myndigheder m.fl., kan søge. Til-skud gives ud fra princippet »Hjælptil selvhjælp«.
Der gives støtte til forskelligetyper af friluftsprojekter, herundernaturlegepladser og grønne områder,som støttes hvis de indrettes medsærligt naturformidlende sigte, ellerinspirerer særligt til friluftsliv.
Projektet skal give speciellemuligheder for naturoplevelser ellermiljøforståelse, og udgøre en ide-mæssig helhed. Brugerne skal deltageaktivt i etableringen. Der gives isærtilskud til materialer, f.eks. planter,træer, drivhuse, træ m.m. Det sesgerne, at naturlegepladserne giversærlige muligheder for udfoldelse affantasi, og er åbne for andre end dedaglige brugere.
Følgende elementer støttes ikke:Almindelige legeredskaber, færdig-producerede legeredskaber, ogsåselvom de er fremstillet af naturma-terialer.
Der er ansøgningsfrist tre gangeårligt, ansøgning sker på specielt ske-ma som kan rekvireres i Friluftsrådet,Scandiagade 13, 2450 KøbenhavnSV, tlf. 3379 0079.
Og ellers er det bare op til fantasi-en, for at finde nye veje og ideer tilat få realiseret sine ønsker om ennaturlegeplads.
34
IGANG - MENHVORDAN ?
IGANG - MENHVORDAN ?
Hvordan kommer man i gang? Skal børnene inddrages? Hvilke
materialer kan bruges og
hvordan skaffer man penge
til en naturlegeplads?
Normalt anses det ikke farligt forbørnene at færdes i naturen, men nården integreres i en legeplads er situa-tionen en anden.
For traditionelle legepladser eksi-sterer der en Dansk Standard (DS)for udstyr på legepladser, som detfremgår af bygningsreglementet fra1995.
Derudover skal man sørge forbyggetilladelse og tilladelse til at red-skaberne kan tages i brug.
Naturlegepladser kræver somhovedregel ikke en byggetilladelse frakommunen, derfor må man indtilvidere selv holde øje med sikkerhe-den.
Et udvalg i Dansk Standard er igang med at udarbejde en nationalstandard gældende for naturlegeplad-ser.
Indtil videre har BUPL opstilletfølgende retningslinier, som man kanbruge. Sørg for:
❿!at træstammer ligger stabilt,
❿ at bark ikke sidder løst,
❿ at det øverste punkt aldrig er mereend fire meter over jorden,
❿ at der er nødvendigt faldunderlag,
❿ at der er det nødvendige sikker-hedsområde omkring redskabet,
❿ at der ikke er hovedklemfælder –dvs. afstande på mellem 9 og 23cm, hvor barnet kan få hovedet iklemme
❿ at barken er fjernet, der hvorsvingtove, klatrereb, net og lig-nende er monteret.
I øvrigt henvises til BUPLs gældenderetningslinier for legepladser.
35
SIKKER-HED
Der findes endnu ikke nogle officielle retningslinier for
sikkerheden på naturlegepladser,
men BUPL har en
række retningslinier,
der kan bruges
SIKKER-HED
1 (K)
Allan BrøndsholmDen integrerede institution NørrestenbroKnudrisgade 7, 8000 Århus C
2 (E)
Charlotte ChristensenTolstrupvej 22, 4330 Hvalsø
3 (E)
Thomas GyalokayDriftbyenLervangen 35 D, 2630 Høje Taastrup
4 (K)
Helle NebelongJægersborg Allé 227 st. tv.2820 Gentofte
5 (K)
Nina NygaardIngerslevsgade 146, 2. th, 1705 Kbh. V
6 (E)
Ib MarquardsenSolbakken 4 B, 4230 Skælskør
7 (E)
Skolebestyrelsen ved SolbakkeskolenSolbakkevej 28, Dalby3630 Jægerspris
8 (E)
Bente RavnemoseBørnehaven SølystSølystvej 2, 4450 Jyderup
9 (K)
Morten WassiniRavnsborggade 20 B, 1. tv2200 Kbh. N
10 (K)
Carsten M. FrederiksenBøgesvinget 672740 Skovlunde
11 (K)
Lillian GregersenVognmandsparkens BørnehaveGartnervang 13, 4000 Roskilde
12 (K)
Ruth ØrumKernehusetØrstedvej 61, 4130 Viby
13 (K)
Fritidsordningen Krudttønden, Nysted SkoleNdr. Kongemarksvej 20, 4880 Nysted
14 (E)
Allan Bo JensenVejruphuse 32, 5471 Søndersø
15 (K)
Nancy KnudsenTjele Møllevej 22Vammen, 8830 Tjele
16 (K)
Søren H. LauridsenSørens Plante- og AnlægsserviceKlostervej 22, Gånsager6780 Skærbæk
17 (K)
Ivan NielsenNæstved Landevej 6614243 Rude
18 (K)
Ploug og Lund Ø. Farimagsgade 85, 3.2100 Kbh. Ø
19 (K)
Morten Kjær Sørensen m.fl.Beboerrepræsentationen ØsterfælledSerridslevvej 4, 3.3., 2100 Kbh. Ø
20 (E)Camilla PedersenHT -Afdelingen 2. HT .A.Nørre Boulevard 257500 Holstebro
21 (E)
Ulrik Dahl Jensen ogMartin Corvinius LyhneHolstebro tekniske gymnasium, 2. HT ,ANørre Boulevard 25, 7500 Holstebro
22 (K)
Bjarke Råbjerg, Elena Hedegård, LoneJensen, René Mulvad ogNiels Chr. LarsenHolstebro Tekniske Skole, HT -afd.Nørre Boulevard 257500 Holstebro
23 (E)
Anette Madsen og Susanne TherkildsenBørnehaven ‘Andedammen’Drivvejen 3, 6623 Vorbasse
24 (E)
Casper Bo ChristensenHT -AfdelingenDøesvej 70, 7500 Holstebro
25 (E)
Anita W. Olesen, Lene Larsen og Steen LarsenHolstebro Tekniske Skole,HT -AfdelingenNørre Boulevard 25, 7500 Holstebro
26 (E)
Agnete OlsenTroldeborgenSøndervang 4, 7300 Jelling
27 (E)
Dorit HedegaardLøvdalsskolenLøvdalsvej 9, 3000 Helsingør
28 (E)
Lisbet & Carsten G. HansenBukkerupvej 73, 4340 TølløseJanni Milsted,Jørslevslyst,Køgevej 15, 4653 Karise
29 (K)
HansenBukkerupvej 73, 4340 Tølløse
30 (K)
Steen K. ErichsenSFO-RegnbuenNyvej 7, 2620 Albertslund
31 (E)
SkovbørnehusetStadionvej 5, 4200 Slagelse
32 (K)
Pernille HegelundLynæs TegnestueSøndergade 65, 3390 Hundested
33 (K)
Legepladsudvalget v/ Benedikte F. AndersenTofteager 16, 6660 Lintrup
36
FORSLAGS-STILLERNE
Nummeret henviser til forslagets nummer i idehæftet, bogstav til om forslaget deltog i konkurrencen om komplet
legeplads (K), eller i konkurrencenom element med stort
naturindhold (E).FORSLAGS-STILLERNE
3734 (E)
Ivan Kruse Jensen‘Stærekassen - et formgivningværksted’.Jernbanegade 43 2. th.4800 Nykøbing F.
35 (K)
Resen SkoleFurvej, 7800 Skive
36 (K)
Lene Kruse PalmerAskeengen 64, 2740 Skovlunde
37 (K)
Børnehaven MøllegårdenØstre Allé, 4200 Slagelse
38 (K)
Marianne PapeBørnenes Hus LærkeredenL.P. Houmøllersvej 19 B9900 Frederikshavn
39 (E)
Børnenes Jord KløvermarkenCronborgvej 20, 9990 SkagenPile-Byg, Hvidsted EnergiskovHvidstedgård, 9830 Taars
40 (E)
Anette BorchMazantigade 24, 3, 6000 Kolding
41 (K)
Søren Damkjær m. fl.Anlægsgartner Gruppen ApsGunnar Clausens Vej 14, 8260 Viby J
42 (K)
Thomas MølvigJægergårdsgade 132. 2, 8000 Århus C
43 (K)
Jens Hougaard NielsenSvinballevej 40Sondrup, 8350 HundslundSteen Krarup JensenHedemarksvej 40, Fensten, 8300 Odder
44 (K)
Anne K. H. JørgensenV. Heisesvej 24, 3450 AllerødMette JønssonKongedybet 20, 2. tv., 2300 Kbh. S.
45 (K)
Daginstitutionen ‘Hyldebo’Hyldevænget 2-4, 4621 Gadstrup
46 (K)
Vibeke RønnowLandskabsarkitekter APSMontanagade 33, 8000 Århus C
47 (K)
Slotsparkens BørnehaveSlotsgade 22, 4760 Vordingborg
48 (K)
Forældregruppe påRudolf Steiner Skolen v/ Mette GrønborgLemmingvej 11, 8600 Silkeborg
49 (E)
Elin MarkBørnehaven Thomas Boss GadeThomas Boss Gade 7, 9000 Aalborg
50 (K)
John EliasenGrenaa Kommune, RådhusetTorvet 3, 8500 Grenaa
51 (E)
Charlotte LaursenJunior & Ungdomsklub StrandgårdFabers Allé 2, 5300 Kerteminde
52 (K)
Jørgen TroelsenLillebæltskolenSkippervej 1, 5500 Middelfart
53 (K)
Marianne & Leif SanderKølbakken 19Gjerrild, 8500 GrenåPer Høgh SørensenStokkebro 54Gjerrild, 8500 Grenå
54 (E)
Balle Skov- og Natur BørnehaveBalle Kirkevej 104, 8600 Silkeborg
55 (K)
Tyge SalvigFredericiavej 4, 7000 Fredericia
56 (K)
Mogens PedersenNyhavevej 31, 5600 Faaborg
57 (K)
Karl Svansø IversenArkitektfirmaet DrengestregerLangelinie 69A, Borum, 8471 Sabro
58 (K)
Dan KristensenKullinggade 7, 5700 Svendborg
59 (K)
Elsemarie BrøndumBønnerup BørnehaveÅvej 2, Bønnerup, 8585 Glesborg
60 (K)
Inger HeinVænger 9, 6818 Årre
61 (K)
Jacques GustinThisted Kommune, Asylgade 30Postbox 99, 7700 Thisted
62 (K)
Marianne BoesenLangbjerg SFOTybjergparken 2, 2660 Brøndby Strand
63 (K)
Finn Darum AndersenLandskabstegnestuen i Fredericia ApSSkovbrynet 7, 7000 Fredericia
64 (K)
Bente Dahl ThomsenSøborg Hovedgade 21, 2860 SøborgKirsten VilhelmsenNakskovvej 120, 2500 Valby
38
LITTERATURLISTE
Den sikre legeplads
BUPLs retningslinier om sikkerhed på
legeplads
Håndbog
Anderledes skolegårde og legepladser
Didriksen, Ulla m.fl.
Skoletjenesten
Lejre forsøgscenter og Zoologisk have
Indeholder omfattende litteraturhenvis-
ninger på mange af de emner der indgår
i idehæftet
Børn, dyr og natur
Madsen, Bent Leicht
Børn og Unge, 1984
Jeg tænker bedre, når jeg kæler med
min kanin
Didriksen, Ulla
Dyrenes Beskyttelse, 1996
NATUR OG UDELIV med børn
Bang, Peter
Børn og Unge, 1998
Legepladsen
Nr. 2 og 4, 1997
Tidsskrift udgivet af Dansk Legeplads
Selskab
Legepladsen
Laursen, Svend-Erik
Børn og Unge 1985
Udeliv og udeleg
Tidsskriftet 0-14
Temanummer nr. 2/93
Dansk Pædagogisk Forum
Børn og giftplanter
Mikkelsen, Hugo
Dafolo Forlag, 1993
ORGANISATIONER
Teknisk Forvaltning, Parkafdelingen
I kommunen eller amtet over hele landet
Den lokale naturvejleder/den lokale naturskole
Oplyses i Friluftskontoret,
Skov- og Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf. 3947 2000
Dansk Legeplads Selskab
Klerkegade 10 B, 1308 København K
Tlf: 3333 9697
Skoletjenesten, Zoologisk have
Sdr. Fasanvej 79, 2000 Frederiksberg
Tlf.: 3630 2001
(Dyrehold m.v)
Skoletjenesten, Lejre Forsøgscenter
Slange Alle 2, 4320 Lejre
Tlf.: 4228 0878
(Historiske aktiviteter m.v.)
Frie Børnehaver og Fritidshjem
Klerkegade 10 B, 1308 København K
Tlf.: 3314 8890
Friluftsrådet
Scandiagade 13
2450 København SV
Tlf: 3379 0079
(Tips- og Lottomidler til friluftsliv)
Skovskolen
Nødebovej 77 A,
Nødebo
3480 Fredensborg
Tlf.: 4848 1343
(Træsorter, holdbarhed m.v.)
BUPL
Blegdamsvej 124
2100 København Ø
Tlf.: 3546 5000
(Sikkerhed)
NATURLEGE-PLADSER -
et idéhæfte
NATURLEGEPLADSER -
et idéhæfte udarbejdet af
Friluftsrådet.
TEKST: Naturvejleder, Tina Nyrop-
Larsen.
GRAFISK DESIGN: Bergsbureau.
TEGNINGER: Bettina Brønnum
Reimer og illustrationer fra enkelte af
idékonkurrencens forslag til
naturlegepladser.
TRYK: Kailow Tryk A/S,
miljøcertificeret efter ISO 14001.
PAPIR: Omslag: 250 gr. Cyclus Offset,
indhold: 130 gr. Cyclus Print.
OPLAG: 8.000 eksemplarer.
FORLAG OG DISTRIBUTION
Frie Børnehavers Forlag
Klerkegade 10 B, 1308 København K.
Tlf. 3314 8890, Fax. 3332 8820
Hæftet er udgivet med økonomisk
støtte fra tips- og lottomidler til
friluftslivet
Yderligere eksemplarer af hæftet kan
fås ved henvendelse til Frie
Børnehavers Forlag, tlf. 3314 8890
ISBN 87-87886-52-9
August 1998
INDHOLD
3 ● forord ved Friluftsrådet
4 ● naturlegeplads, hvad er det?
4 ● børn og natur, hvorfor skal vi det ?
5 ● om idehæftet
Vinderforslagene komplet legeplads:
6 ● 1. præmie: De ni årstider
8 ● 2. præmie: En naturlig legeplads
10 ● 3. præmie: Naturlegeplads ved
børneuniversitetet
Vinderforslagene elementkonkurrencen:
12 ● 1. præmie: ARKEN – et
vandeksperimentarium
14 ● 2. præmie: En pileverden
16 ● 3. præmie: JORDA – legelandskab
som jordskulptur
Udvalg af indsendte forslag:
18 ● opdeling
19 ● planter
21 ● biotoper
22 ● materialer
23 ● legeredskaber
25 ● hytter og huler
26 ● vand
28 ● temaer
29 ● sanser
30 ● ild - bålplads
30 ● dyr
31 ● klima – årstid
32 ● genbrug
33 ● teater – fantasi
34 ● hvordan kommer man i gang
35 ● sikkerhed
36 ● navn og adresse på forslagstillere
38 ● litteraturliste
38 ● navn og adresse på organisationer
NATURLEGEPLADSER
NATURLEGEPLADSER
NATURLEGEPLADSER
ET IDEHÆFTE FRA FRILUFTSRÅDET
De fleste børn tilbringer mange timer hver dag iinstitution, i skole og på fritidsordning, heraf en del aftiden på legepladsen. En naturlegeplads kan, ud over atfungere som en god legeplads der appellerer tilbørnenes fantasi, også give naturoplevelser og mulighedfor naturaktiviteter, såfremt der ved indretningen tageshensyn til dette.
Forslagene i idehæftet stammer alle fra Friluftsrådetside-konkurrence om naturlegepladser, som blev afholdti efteråret 1997. De seks vindere i to kategorier -komplet legeplads og element med stort naturindhold -er alle uddybende beskrevet. Bogens øvrige afsnit eropdelt i overordnede emner og rummer ideer, der erplukket ud af de mange indsendte forslag, som ikkeblev præmieret.
Idehæftet er ment som en inspiration til at komme igang og tænke i nye baner. Hæftet giver mulighed forat blande et eller flere af forslagene, bygge videre pånogle eller få inspiration til noget helt andet. Hæftetkan bruges hvad enten det drejer sig om etablering afen helt ny legeplads, eller fornyelse/udvidelse af enallerede eksisterende legeplads. Og husk så, »Rom blevikke bygget på en dag« – aktive arealer vokser langsomtog ændres konstant!
FRIE BØRNEHAVERS FORLAGISBN 87-87886-52-9
NA
TUR
LEGEP
LAD
SERET
IDE
HÆ
FTE FR
A FR
ILUFT
SR
ÅD
ET