naturlige farvestoffer - au purepure.au.dk/portal/files/103118107/naturlige_farvestoffer... ·...

1
Naturlige farvestoffer AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET AU Anders Hauer Møller and Amita Jahangiri Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. [email protected] Tlf: 87 15 79 96 Forekomst Farvestoffer findes alle steder i naturen. Planter, svampe og in - sekter indeholder farvestoffer, og vi indtager hver dag relativt store mængder farvestof i form af fx klorofyl (grønt farvestof) og caro - tenoider (gul/rødt farvestof). Anvendelse Farvestoffer anvendes til at give ønsket farve til en lang række fødevarer. Der er en stor stigning i anven- delsen af naturlige farvestoffer, da mange store fødevarein- dustrier har erstattet syntetiske farver med naturlige. Væksten er drevet både af en generel stigning i fødevarefor - bruget, men også af en stigen- de interesse for naturlige pro- dukter og fødevarer. Naturlige kontra syntetiske farvestoffer Syntetiske farvestoffer bliver fremstillet kemisk typisk med udgangspunkt i kemikalier fra råolie. Fordelen ved de syntetiske far - vestoffer er, at de er billige, far - ver effektivt og er smagsneu- trale. Til gengæld er nogle syntetiske farvestoffer blevet forbundet med allergi specielt hos børn. Naturlige farvestoffer er dyrere, har lavere holdbarhed og kan give uønsket smag i de pro- dukter, de tilsættes. Til gengæld er naturlige farve- stoffer normalt ikke forbundet med allergier, og naturlige far - vestoffer kan desuden have en positiv effekt på helbredet pga. deres antioxidative egen- skaber. Klorofyl Beta-caroten Betanin Eksempler på naturlige farvestoffer: Udviklingen indenfor naturlige farvestoffer Der arbejdes i dag på at over - komme nogle af de ulemper der er ved naturlige farvestof - fer. Dette kan opnås ved at forbedre stabiliteten af de na- turlige farvestoffer (se mere på poster om annatto). Brugen af naturlige farvestof - fer forsøges udbredt ved at teste, hvordan smag og ud - seende ændres når syntetiske farvestoffer udskiftes med na - turlige farvestoffer. Bl.a. bliver potentialet af anthocyaniner fra forskellige bær undersøgt ved at teste farvekvaliteten og holdbarheden af disse (se mere på poster om anthocy - aniner fra bær). Farvestof Udvindes fra Farve Capsanthin Peberfrugt (paprika) Rødlig orange Lycopen Tomat Orangerød Carmine Cochenillelus Pink/rød Anthocyanin Solbær, hyldebær Pink/rød til blå Bixin/norbixin Annatto Gul til rød Klorofyl Græs/spinat Grøn Betanin Rødbede Pink til rød Man leder også efter nye kilder til naturlige farvestoffer. Et ek- sempel på det er violette gule- rødder, der indeholder relativt store mængder anthocyaniner. Farvestoffer, der ekstraheres fra planter, insekter eller svam- pe og tilsættes fødevarer skal mærkes med et E-nummer. Funktion Naturlige farvestoffer får deres farve pga. molekylets struktur. Strukturen tillader, at lys kan absorberes vha. excitation af elektroner i molekylet. [email protected] Tlf: 87 15 80 03

Upload: others

Post on 24-Jan-2021

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Naturlige farvestoffer - AU Purepure.au.dk/portal/files/103118107/Naturlige_farvestoffer... · 2016. 9. 20. · Naturlige farvestoffer AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS

Naturlige farvestoffer

AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR FØDEVARER

AARHUS UNIVERSITET AU

Anders Hauer Møller and Amita JahangiriAarhus Universitet, Institut for Fødevarer, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. a

nde

rs.h

aue

r.mo

elle

r@fo

od

.au.

dk

Tlf:

87 1

5 79

96

Forekomst

Farvestoffer findes alle steder i naturen. Planter, svampe og in-sekter indeholder farvestoffer, og vi indtager hver dag relativt store mængder farvestof i form af fx klorofyl (grønt farvestof) og caro-tenoider (gul/rødt farvestof).

Anvendelse

Farvestoffer anvendes til at give ønsket farve til en lang række fødevarer. Der er en stor stigning i anven-delsen af naturlige farvestoffer, da mange store fødevarein-dustrier har erstattet syntetiske farver med naturlige.

Væksten er drevet både af en generel stigning i fødevarefor-bruget, men også af en stigen-de interesse for naturlige pro-dukter og fødevarer.

Naturlige kontra syntetiske farvestoffer

Syntetiske farvestoffer bliver fremstillet kemisk typisk med udgangspunkt i kemikalier fra råolie.

Fordelen ved de syntetiske far-vestoffer er, at de er billige, far-ver effektivt og er smagsneu-trale. Til gengæld er nogle syntetiske farvestoffer blevet forbundet med allergi specielt hos børn.

Naturlige farvestoffer er dyrere, har lavere holdbarhed og kan give uønsket smag i de pro-dukter, de tilsættes.

Til gengæld er naturlige farve-stoffer normalt ikke forbundet med allergier, og naturlige far-vestoffer kan desuden have en positiv effekt på helbredet pga. deres antioxidative egen-skaber.

Klorofyl

Beta-caroten

Betanin

Eksempler på naturlige farvestoffer:

Udviklingen indenfor naturlige farvestoffer

Der arbejdes i dag på at over-komme nogle af de ulemper der er ved naturlige farvestof-fer. Dette kan opnås ved at forbedre stabiliteten af de na-turlige farvestoffer (se mere på poster om annatto).

Brugen af naturlige farvestof-fer forsøges udbredt ved at teste, hvordan smag og ud-seende ændres når syntetiske farvestoffer udskiftes med na-turlige farvestoffer. Bl.a. bliver potentialet af anthocyaniner fra forskellige bær undersøgt ved at teste farvekvaliteten og holdbarheden af disse (se mere på poster om anthocy-aniner fra bær).

Farvestof Udvindes fra Farve

Capsanthin Peberfrugt (paprika) Rødlig orange

Lycopen Tomat Orangerød

Carmine Cochenillelus Pink/rød

Anthocyanin Solbær, hyldebær Pink/rød til blå

Bixin/norbixin Annatto Gul til rød

Klorofyl Græs/spinat Grøn

Betanin Rødbede Pink til rød

Man leder også efter nye kilder til naturlige farvestoffer. Et ek-sempel på det er violette gule-rødder, der indeholder relativt store mængder anthocyaniner.

Farvestoffer, der ekstraheres fra planter, insekter eller svam-pe og tilsættes fødevarer skal mærkes med et E-nummer.

Funktion

Naturlige farvestoffer får deres farve pga. molekylets struktur. Strukturen tillader, at lys kan absorberes vha. excitation af elektroner i molekylet.

am

itaja

hang

iri@

foo

d.a

u.d

kTl

f: 87

15

80 0

3