nøgletal 2012

HO

LST

EB

RO

SKIV

EV

IBO

RG

RA

ND

ER

S

HE

RN

ING

SIL

KE

BO

RG

HO

RSE

NS

MAJ 2012

NØGLETAL 2012NØGLETAL 2012NØGLETAL 2012

NØ

GL

ET

AL

20

12

Nøgletal 2012

Forord For femte gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg kommuner sammen en nøgletalspublikation: ”Nøgletal 2012”. Grundmaterialet bag nøgletallene er hovedsageligt kommunernes regnskaber for årene 2007-2011 og budgetter for 2012. Herudover er der bl.a. anvendt data fra Danmarks Statistik og Det Fælleskommunale Løndatakontor. Rapporten indeholder et væld af informationer om kommunernes mange opgaver: Hvad er de finansielle forhold i de syv kommuner? Hvilke udgifter har de til folkeskoler? Til veje? Hvor højt er sygefraværet, og hvordan er personaleomsætningen? Disse informationer og mange flere kan findes i rapporten. Det er væsentligt at understrege, at nøgletalsrapporten ikke er en analyse, men derimod et forsøg på at gøre nogle udvalgte forhold så sammenlignelige som muligt. Sammenligninger af kommunerne skal derfor foretages med omtanke, idet forskelle fx kan skyldes konteringsforskelle, og man kan ikke direkte aflæse en kommunes serviceniveau og effektivitet ud fra nøgletallene. Man kan således sige, at nøgletal i højere grad bruges til at stille spørgsmål – frem for at give svarene. Nøgletalsrapporten kan bruges til at skabe et overbliksbillede, få bevidsthed om egne prioriteringer og formulere spørgsmål og igangsætte nærmere undersøgelser. Spørgsmål vedrørende nøgletalsrapporten kan rettes til nedenstående personer. Herning Kommune: Niels Madsen, Koncern Økonomi, [email protected] Holstebro Kommune: Ib Nielsen, Økonomi, [email protected] Horsens Kommune: Torben Skov Nielsen, Budgetafdelingen, [email protected] Randers Kommune: Lilly Tandrup Hansen, Budgetkontoret, [email protected] Silkeborg Kommune: Søren Boisen, Økonomi- og IT-staben, [email protected] Skive Kommune: Mette Hørby, Økonomisk Sekretariat, [email protected] Viborg Kommune: Jørgen Christensen, Økonomistaben, [email protected]

Indholdsfortegnelse 1. Befolkningssammensætning……………………………………………………………….. 1 2. Økonomi……………………………………………………………………………………. 11 3. Teknik og miljø……………………………………….……………………………………. 25 4. Skoleområdet………………………………………………………………………………. 31 5. Folkeoplysning og fritidsaktiviteter………………………………………….…………….. 45 6. Biblioteker………………………………………………………………………………….. 53 7. Børnepasning………………………………………………………………………………. 61 8. Børn og unge med særlige behov…………………………………………………………... 71 9. Sundhed…………………………………………………………………………………….. 79 10. Indkomstoverførsler………………………………………………………………………. 91 11. Udgifter der både vedrører ældre og handicappede ……………………………….……... 105 12. Administration …………………………………...………………………………………. 111 13. Personale……………………………………………………………...…………………... 115 Bilag: dokumentation…………………………………………………………………………. 120

1 BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING

Kommunernes befolkningsandel af hele Danmarks befolkning i procentHerning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg

1. januar 2012 1,5 1,0 1,5 1,7 1,6 0,9 1,7

1,5

1,0

1,5

1,7

1,6

0,9

1,7

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

Kapitlet indeholder tabeller og figurer, hvor den enkelte kommunes befolkningssammensætning over årene fremgår. Befolkningen er opgjort i udvalgte aldersklasser og opgjort i både absolutte tal samt vist som procentvise fordelinger.

Herudover er det tabeller med befolkningsudvikling og befolkningstætheden.

1


Tabel 1a. Befolkningen i udvalgte aldersklasser pr. 1. januar

2008 2009 2010 2011 2012Herning Befolkning i alt 84.208 85.217 85.548 85.852 86.348

0-årige 1.052 999 993 1.018 9710-5-årige 6.406 6.432 6.341 6.311 6.1826-16-årige 12.688 12.663 12.614 12.602 12.55417-64-årige 52.889 53.499 53.521 53.357 53.47365+-årige 12.225 12.623 13.072 13.582 14.13980+-årige 3.076 3.108 3.180 3.221 3.283

Holstebro Befolkning i alt 57.020 57.267 57.056 57.161 57.1530-årige 737 715 653 653 6660-5-årige 4.290 4.305 4.248 4.241 4.2116-16-årige 8.353 8.305 8.191 8.124 8.05717-64-årige 35.668 35.747 35.472 35.265 35.03265+-årige 8.709 8.910 9.145 9.531 9.85380+-årige 2.115 2.197 2.264 2.315 2.372

Horsens Befolkning i alt 80.102 81.565 81.957 82.835 83.5980-årige 954 1.060 1.051 1.059 9870-5-årige 6.055 6.330 6.360 6.422 6.3736-16-årige 11.090 11.176 11.188 11.199 11.23117-64-årige 51.368 52.086 51.987 52.305 52.56965+-årige 11.589 11.973 12.422 12.909 13.42580+-årige 3.110 3.141 3.127 3.175 3.151

Randers Befolkning i alt 93.644 94.221 94.750 95.318 95.7560-årige 1.044 1.087 1.074 1.041 9810-5-årige 6.624 6.659 6.667 6.620 6.5326-16-årige 13.046 13.100 13.130 13.110 13.06917-64-årige 58.787 58.909 58.928 59.029 58.99965+-årige 15.187 15.553 16.025 16.559 17.15680+-årige 4.048 4.047 4.090 4.071 4.119

Silkeborg Befolkning i alt 87.371 88.016 88.481 88.913 89.3280-årige 1.162 1.095 1.094 1.038 9780-5-årige 7.032 7.062 7.002 6.927 6.7656-16-årige 13.216 13.286 13.377 13.400 13.42317-64-årige 54.509 54.654 54.621 54.573 54.57065+-årige 12.614 13.014 13.481 14.013 14.57080+-årige 3.268 3.287 3.313 3.350 3.394

Skive Befolkning i alt 48.356 48.300 48.137 47.986 47.6200-årige 538 517 510 510 4540-5-årige 3.325 3.238 3.247 3.180 3.1116-16-årige 7.181 7.135 6.906 6.823 6.63517-64-årige 29.523 29.422 29.275 29.020 28.62465+-årige 8.327 8.505 8.709 8.963 9.25080+-årige 2.188 2.210 2.234 2.242 2.263

Viborg Befolkning i alt 92.084 92.823 93.310 93.498 93.8190-årige 1.137 1.205 1.152 1.110 1.0760-5-årige 7.128 7.208 7.226 7.166 7.1226-16-årige 13.533 13.546 13.549 13.563 13.51317-64-årige 57.407 57.643 57.646 57.399 57.22765+-årige 14.016 14.426 14.889 15.370 15.95780+-årige 3.646 3.743 3.776 3.809 3.901

Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk

2

Figur 1b. Udvikling i antal 0-5-årige

-8-6-4-202468

2008 2009 2010 2011 2012Ænd

ring

i pro

cent

i fh

t. 20

08

Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg

Figur 1c. Udviklingen i antal 6-16-årige

-10-8-6-4-2024

2008 2009 2010 2011 2012Ænd

ring

i pro

cent

i fh

t. 20

08


Figur 1a. Udvikling i 0-årige

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

2008 2009 2010 2011 2012

Ænd

ring

i pro

cent

i fh

t. 20

08


3

Figur 1d. Udvikling i antal 17-64-årige

-4-3-2-10123

2008 2009 2010 2011 2012Ænd

ring

i pro

cent

i fh

t. 20

08


Figur1f. Udvikling i +80-årige

-2

0

2

4

6

8

10

12

14

2008 2009 2010 2011 2012

Ænd

ring

i pro

cent

i fh

t. 20

08


Figur1e. Udvikling i +65-årige

0

5

10

15

20

2008 2009 2010 2011 2012

Ænd

ring

i pro

cent

i fh

t. 20

08


6,5

4

Figur 1g. Udvikling i hele befolkningen

-2

-1

0

1

2

3

4

5

2008 2009 2010 2011 2012

Ænd

ring

i pro

cent

i fh

t. 20

08


5


Tabel 1d. Befolkningens procentvise fordeling på udvalgte aldersklasser pr. 1. januar

2008 2009 2010 2011 2012Herning Befolkning i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

0-årige 1,2 1,2 1,2 1,2 1,10-5-årige 7,6 7,5 7,4 7,4 7,26-16-årige 15,1 14,9 14,7 14,7 14,517-64-årige 62,8 62,8 62,6 62,1 61,965+-årige 14,5 14,8 15,3 15,8 16,480+-årige 3,7 3,6 3,7 3,8 3,8

Holstebro Befolkning i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,00-årige 1,3 1,2 1,1 1,1 1,20-5-årige 7,5 7,5 7,4 7,4 7,46-16-årige 14,6 14,5 14,4 14,2 14,117-64-årige 62,6 62,4 62,2 61,7 61,365+-årige 15,3 15,6 16,0 16,7 17,280+-årige 3,7 3,8 4,0 4,0 4,2

Horsens Befolkning i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,00-årige 1,2 1,3 1,3 1,3 1,20-5-årige 7,6 7,8 7,8 7,8 7,66-16-årige 13,8 13,7 13,7 13,5 13,417-64-årige 64,1 63,9 63,4 63,1 62,965+-årige 14,5 14,7 15,2 15,6 16,180+-årige 3,9 3,9 3,8 3,8 3,8

Randers Befolkning i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,00-årige 1,1 1,2 1,1 1,1 1,00-5-årige 7,1 7,1 7,0 6,9 6,86-16-årige 13,9 13,9 13,9 13,8 13,617-64-årige 62,8 62,5 62,2 61,9 61,665+-årige 16,2 16,5 16,9 17,4 17,980+-årige 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3

Silkeborg Befolkning i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,00-årige 1,3 1,2 1,2 1,2 1,10-5-årige 8,0 8,0 7,9 7,8 7,66-16-årige 15,1 15,1 15,1 15,1 15,017-64-årige 62,4 62,1 61,7 61,4 61,165+-årige 14,4 14,8 15,2 15,8 16,380+-årige 3,7 3,7 3,7 3,8 3,8

Skive Befolkning i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,00-årige 1,1 1,1 1,1 1,1 1,00-5-årige 6,9 6,7 6,7 6,6 6,56-16-årige 14,9 14,8 14,3 14,2 13,917-64-årige 61,1 60,9 60,8 60,5 60,165+-årige 17,2 17,6 18,1 18,7 19,480+-årige 4,5 4,6 4,6 4,7 4,8

Viborg Befolkning i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,00-årige 1,2 1,3 1,2 1,2 1,10-5-årige 7,7 7,8 7,7 7,7 7,66-16-årige 14,7 14,6 14,5 14,5 14,417-64-årige 62,3 62,1 61,8 61,4 61,065+-årige 15,2 15,5 16,0 16,4 17,080+-årige 4,0 4,0 4,0 4,1 4,2

Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk

6

Figur 1d. Aldersfordeling 2012

7,2 7,4 7,6 6,8 7,6 6,5 7,6

14,5 14,1 13,4 13,6 15,0 13,9 14,4

61,9 61,3 62,9 61,6 61,1 60,1 61,0

16,4 17,2 16,1 17,9 16,3 19,4 17,0

0%

20%

40%

60%

80%

100%


0-5-årige 6-16-årige 17-64-årige 65+årige

Figur 1e. Andel 80+-årige i procent af hele befolkningen

0

1

2

3

4

5


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 1f. Befolkningsudvikling i forhold til 2008

94

96

98

100

102

104

106

2008 2009 2010 2011 1012


7


Tabel 1g. Befolkningsudvikling pr. år. Personer.1. jan 1. jan 1. jan 1. jan 1. jan2008 2009 2010 2011 2012

Herning 610 1.009 331 304 496Holstebro 438 247 -211 105 -8Horsens 1.082 1.463 392 878 763Randers 660 577 529 568 438Silkeborg 831 645 465 432 415Skive 12 -56 -163 -151 -366Viborg 679 739 487 188 321

Tabel 1h. BefolkningstæthedAntal ind-

Areal i Indbyggere byggere pr.km² i alt 1/1-2012 km² i 2012

Herning 1.325,50 86.348 65Holstebro 800,19 57.153 71Horsens 515,22 83.598 162Randers 746,35 95.756 128Silkeborg 864,89 89.328 103Skive 690,70 47.620 69Viborg 1.418,61 93.819 66

Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk. Tabellen viser fald og vækst i befolkningstallene pr. 1. januar ifht. 1. januar året før.

Kilde: www.noegletal.dk

8

Figur 1g. Befolkningsudvikling pr. år. Personer.

-500

0

500

1.000

1.500

2.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 1h. Befolkningstæthed 2012

020406080

100120140160180


Ant

al in

dbyg

gere

pr.

km2

9

2 ØKONOMI

Samlede nettoudgifter og nettoindtægter i mio. kr., budget 2012Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg

Udgifter 4.951 3.163 4.754 5.606 4.909 2.801 5.184Indtægter 4.733 3.165 4.785 5.649 4.948 2.779 5.078

Udgifter: Skattefinansieret nettodrift, nettoanlægsudgifter (inkl. jordforsyning) og nettorente Indtægter: Generelle tilskud og udligning af moms og skatter i alt

4.951

3.163

4.754

5.606

4.909

2.801

5.184

4.733

3.165

4.785

5.649

4.948

2.779

5.078

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

Udgifter Indtægter

I kapitlet vises 20 forskellige overordnede økonomiske nøgletal for kommunerne.

Det er tal, der dels viser, hvorledes kommunernes indtægter er sammensat og størrelsen heraf, dels hvor store udgifter kommunerne samlet har på drift og anlæg.

11

2 ØKONOMI

Tabel 2a. Kommunal udskrivningsprocent

2008 2009 2010 2011 2012Herning 24,86 24,90 24,90 24,90 24,90Holstebro 24,98 25,30 25,30 25,30 25,30Horsens 25,13 25,20 25,20 25,20 25,20Randers 25,27 25,60 25,60 25,60 25,60Silkeborg 24,70 25,50 25,50 25,50 25,50Skive 24,79 25,50 25,50 25,50 25,50Viborg 25,58 25,80 25,80 25,80 25,80

Tabel 2b. Udskrivningsgrundlag pr. indbygger

Løbende priser Budget Budget Budget Budget Budget 2008 2009 2010 2011 2012

Herning 127.972 126.951 131.729 134.195 134.674Holstebro 126.618 128.781 135.985 137.673 137.136Horsens 127.547 126.026 130.144 131.659 133.367Randers 123.890 124.756 129.269 133.128 134.747Silkeborg 132.760 132.261 138.270 140.071 141.233Skive 124.235 125.887 132.662 134.904 136.034Viborg 128.692 131.298 134.017 137.844 139.332

Tabel 2c. Udskrivningsprocent kirkeskat


Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, tabelmatrix: PSKAT

Kilde: www.noegletal.dkNote: Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indb.


12

Figur 2a. Kommunal udskrivningsprocent

24,0024,2024,4024,6024,8025,0025,2025,4025,6025,8026,00


2008 2009 2011 2012

Figur 2b. Udskrivningsgrundlag pr. indbygger

115.000

120.000

125.000

130.000

135.000

140.000

145.000


2008 2009 2010 2011 2012

Ficur 2c. Udskrivningsprocent kirkeskat

0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20


2008 2009 2010 2011 2012

13

2 ØKONOMI

Tabel 2d. Ejendomsbeskatning: Grundskyldspromille


Tabel 2e. Ejendomsbeskatning: Dækningsafgift på erhvervsejendomme. Promille


Tabel 2f. Skatteindtægter: Indkomstskat i kr. pr. indbygger

Løbende priser RegnskabRegnskabRegnskabRegnskab Budget2008 2009 2010 2011 2012

Herning -31.862 -31.613 -32.929 -32.509 -33.529Holstebro -31.994 -32.539 -34.901 -34.135 -34.662Horsens -32.130 -31.746 -33.315 -32.163 -31.935Randers -31.673 -31.893 -33.456 -33.708 -34.463Silkeborg -33.702 -33.611 -35.689 -34.663 -35.920Skive -31.599 -32.029 -33.981 -33.447 -34.632Viborg -33.172 -33.841 -35.276 -35.003 -33.690


Note: Indtægt fra indkomstskat - provenu af indkomstskat (funktion 7.68.90 dranst 7).

14

Figur 2d. Ejendomsbeskatning: Grundskyldspromille

0,00

5,00

10,00

15,00

20,00

25,00

30,00


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 2e. Ejendomsbeskatning: Dækningsafgift på erhvervsejendomme. Promille

0,01,02,03,04,05,06,07,0


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 2f. Skatteindtægter: Indkomstskat i kr. pr. indbygger

29.000

30.000

31.000

32.000

33.000

34.000

35.000

36.000

37.000


2008 2009 2010 2011 2012

15

2 ØKONOMI

Tabel 2g. Skatteindtægter: Andre skatter i kr. pr. indbygger



Tabel 2h. Kommunal nettolåneafdrag i kr. pr. indbygger (afdrag-låneoptagning)


Herning 314 280 65 -24 -1.116Holstebro 432 499 77 -527 23Horsens -1.865 -403 -473 639 193Randers 106 -929 -1.234 -353 -544Silkeborg 502 188 -1.111 503 230Skive 23 -427 -1.008 -909 109Viborg 199 -343 -585 -749 -259

Tabel 2i. Skattefinansieret gæld i kr. pr. indbygger

Løbende priser RegnskabRegnskabRegnskabRegnskab2008 2009 2010 2011

Herning 3.617 3.360 3.290 3.234Holstebro 7.953 7.944 8.068 8.603Horsens 14.295 13.621 14.212 13.086Randers 7.189 7.539 8.881 8.856Silkeborg 5.218 4.985 6.295 5.790Skive 8.053 7.950 9.218 10.031Viborg 6.849 6.773 7.499 7.882

Note: Indtægt fra andre skatter (funktion 7.68.92-7.68.96 dranst 7). Overskud/indtægter angives med et negativt fortegn, udgifter angives som positive tal.

Note: Afdrag på gæld angives med positivt fortegn og forøgelse af gæld angivelse med negativt fortegn.Tallet er ekskl. lån til ældreboliger.

Note: Skattefinansieret gæld eksklusiv ældreboliger og jordforsyning.

16

Figur 2g. Skatteindtægter: Andre skatter i kr. pr. indbygger

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 2h. Kommunal nettolåneafdrag pr. indbygger (afdrag-låneoptagning)

-2.000

-1.500

-1.000

-500

0

500

1.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 2i. Skattefinansieret gæld i kr. pr. indbygger

02.0004.0006.0008.000

10.00012.00014.00016.000


2008 2009 2010 2011

17

2 ØKONOMI

Tabel 2j. Årlige skattefinansierede nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

Faste 2012 priser RegnskabRegnskabRegnskabRegnskab Budget2008 2009 2010 2011 2012


Tabel 2k. Årlige skattefinansierede nettoanlægsudgifter (inkl. jordforsyning) i kr. pr. indbygger


Herning 4.699 3.845 2.728 4.098 3.994Holstebro 1.732 2.088 2.143 1.495 1.664Horsens 4.307 2.728 546 3.668 254Randers 3.308 3.567 3.663 3.033 1.682Silkeborg 3.244 2.750 2.893 1.999 2.353Skive 1.517 2.127 3.886 3.039 1.869Viborg 1.607 2.738 3.068 3.640 2.080

Tabel 2l. Skattefinansieret anlæg (ekskl. ældreboliger og jordforsyning) i kr. pr. indbygger


Herning 2.341 2.291 2.380 1.495 1.964Holstebro 1.082 1.365 2.595 1.379 1.594Horsens 2.661 899 991 3.056 222Randers 1.652 1.825 2.496 2.283 1.623Silkeborg 2.348 1.778 2.405 2.251 2.017Skive 812 1.879 3.268 2.404 1.870Viborg 1.481 2.169 3.473 3.378 1.443

Note: Totale nettodriftsudgifter fratrukket de brugerfinansierede områder (hovedkonti 0 og 2-6). Inklusiv bidrag til sundhedsvæsenet (funktion 7.62.82 dranst 7 grp. 001).

Note: Skattefinansierede nettoanlæg (inklusiv jordforsyning) (hovedkonti 0 og 2-6, dranst 3). Overskud/indtægter angives med et negativt fortegn, udgifter angives som positive tal.

Note: Hovedkonti 00 og 02-06 dranst 3 ekskl. hovedfunktion 00.22 og funktion 05.32.30 dranst 3.

18

Figur 2j. Årlige skattefinansierede nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 2k. Årlige skattefinansierede nettoanlægsudgifter (inkl. jordforsyning) i kr. pr. indbygger

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 2l. Skattefinansieret anlæg (ekskl. ældreboliger og jordforsyning) i kr. pr. indbygger

0500

1.0001.5002.0002.5003.0003.5004.000


2008 2009 2010 2011 2012

19

2 ØKONOMI

Tabel 2m. Nettorente i kr. pr. indbygger


Herning -279 -254 -77 -156 32Holstebro 95 172 260 261 152Horsens 420 436 352 408 383Randers 170 125 353 458 482Silkeborg 66 44 164 171 240Skive 275 68 438 285 357Viborg -1.409 -68 24 138 273

Tabel 2n. Tilskud og udligning samt refusion af købsmoms i kr. pr. indbygger



Tabel 2o. Skatter i alt i kr. pr. indbygger



Note: Nettorenter (hovedfunktion 7.22-7.55). Overskud/indtægter angives med et negativt fortegn, udgifter angives som positive tal.

Note: Tilskud og udligning samt refusion af købsmoms (hovedfunktion 7.62-7.65). Grundbidrag til sundhedsvæsenet er udeladt (er inkluderet i tabel 2j). Overskud/indtægter angives med et negativt fortegn, udgifter angives som positive tal.

Note: Skatter i alt (hovedfunktion 7.68). Overskud/indtægter angives med et negativt fortegn, udgifter angives som positive tal.

20

Figur 2m. Nettorente i kr. pr. indbygger

-2.000

-1.500

-1.000

-500

0

500

1.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 2n. Tilskud og udligning samt refusion af købsmoms i kr. pr. indbygger

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 2o. Skatter i alt i kr. pr. indbygger

32.000

34.000

36.000

38.000

40.000

42.000


2008 2009 2010 2011 2012

21

2 ØKONOMI

Tabel 2p. Resultat af ordinær drift i kr. pr. indby gger


Herning -3.501 -292 -1.404 -2.643 -1.468Holstebro -2.290 -848 -1.697 -2.088 -1.704Horsens -1.902 -39 -2.140 -3.149 -619Randers -1.271 417 -1.276 -1.472 -2.124Silkeborg -2.174 101 -2.829 -3.762 -2.779Skive -1.838 -1.183 -2.514 -2.466 -1.406Viborg -2.848 1.077 -2.461 -1.536 -954

Tabel 2q. Resultat af skattefinansierede område i kr. pr. indbygger


Herning 1.197 3.553 1.324 1.455 2.526Holstebro -558 1.240 445 -592 -40Horsens 2.405 2.689 -1.594 519 -365Randers 2.037 3.984 2.387 1.560 -442Silkeborg 1.070 2.851 64 -1.763 -426Skive -321 944 1.372 572 463Viborg -1.241 3.816 607 2.105 1.126

Tabel 2r. Egenkapital i kr. pr. indbygger

Faste 2012 priser RegnskabRegnskabRegnskabRegnskab2008 2009 2010 2011


Note: Resultat af ordinær drift (skattefinansieret nettodrift + nettorenter + generelle tilskud og udligning af moms + skatter i alt). Underskud/udgifter angives uden fortegn, overskud/indtægt angives med negativt fortegn.

Note: Skattefinansierede nettoudgifter (Ordinær drift + skattefinansieret anlæg). Underskud/udgifter angives uden fortegn, overskud/indtægt angives med negativt fortegn.

Note: Egenkapital for følgende funktionsområder:Likvide aktiver (hovedfunktion 9.22), tilgodehavender (hovedfunktion 9.25-9.42), passiver, hensatte forpligtigelser (hovedfunktion 9.45-9.55 og hovedfunktion 9.72), anlægsaktiver (hovedfunktion 9.58-9.68).

22

Figur 2p. Resultat af ordinær drift i kr. pr. indby gger

-2.000

-1.000

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 2q. Resultat af skattefinansierede område i kr. pr. indbygger

-3.000-2.000-1.000

01.0002.0003.0004.0005.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 2r. Egenkapital i kr. pr. indbygger

010.00020.00030.00040.00050.00060.00070.00080.000


2008 2009 2010 2011

23

2 ØKONOMI

Tabel 2s. 12 måneders gennemsnitlige likviditet i kr. pr. indbyggerLikviditet Likviditet Likviditet Likviditet Likviditet Likviditet

Faste 2012 priser inklusiv eksklusiv inklusiv eksklusiv inklusiv eksklusivdeponer. deponer. deponer. deponer. deponer. deponer.

2009 2009 2010 2010 2011 2011Herning 9.667 4.073 7.041 1.827 8.383 3.795Holstebro 5.464 3.635 5.619 3.731 6.811 4.596Horsens 5.632 4.624 5.902 5.902 7.192 7.192Randers 2.226 1.944 2.108 1.863 1.751 1.323Silkeborg 788 430 1.953 1.692 3.000 2.596Skive 5.481 4.357 4.224 3.435 5.660 4.756Viborg 5.896 4.611 4.157 3.050 3.898 2.637

Note: 12 måneders gennemsnitlig likviditet (inkl. deponering) (hovedfunktion 9.22 + funktion 9.32.27). 12 måneders gennemsnitlig likviditet (ekskl. deponering) (hovedfunktion 9.22).Dette er en beregning, hvor hver dags status opgøres og et gennemsnit (løbende) på 12 mdr. beregnes (Kassekreditreglen).

Figur 2s. Likviditet inklusiv deponering i kr. pr. indbygger

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000


2009 2010 2011

Figur 2s. Likviditet eksklusiv deponering i kr. pr. indbygger

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000


2009 2010 2011

24

3 TEKNIK OG MILJØ

Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procentHerning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg

Budget 2012 2,4 3,2 2,4 2,7 2,5 3,1 2,5

Tabellen og figuren viser, hvor stor en andel summen af driftsudgifterne til teknik og miljø opgjort i kapitlet udgør af de samlede nettodriftsudgifter.

2,4

3,2

2,4

2,7

2,5

3,1

2,5

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

Afsnittet Teknik og miljø omfatter følgende områder:

Vejområdet:Området omfatter diverse opgaver vedr. drift og anlæg af kommunens vejnet, herunder bl.a. vedligeholdelse af kørebaner, fortove, grøfter og rabatter, færdselstavler, signalanlæg, snerydning samt gadebelysning.Drifts- og anlægsbudgettet på vejområdet er vist i tabel 3a-3c.

Busdrift:Området, som varetages af Midttrafik, omfatter udgifter og indtægter vedrørende bybusdriften i de 7 kommuner.

Driftsbudgettet for bybusdriften er vist i tabel 3e og aktivitetstal i tabel 3f. Midttrafik har ikke foretaget passagertællinger i 2010, og tabellen omfatter derfor nøgletallene for 2009 og 2011.

25

3 TEKNIK OG MILJØ

Tabel 3a. Veje. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr . indbygger


Herning 912 1.129 1.158 747 935Holstebro 1.012 1.094 1.311 1.130 1.194Horsens 861 1.030 1.051 908 932Randers 907 824 933 993 828Silkeborg 700 803 964 805 856Skive 1.185 1.421 1.613 1.395 1.224Viborg 864 1.007 1.014 961 930

Tabel 3b. Veje. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr . kilometer vej



Tabel 3c. Veje. Årlige nettoanlægsudgifter i kr. pr. indbygger


Herning 680 312 423 707 629Holstebro 524 282 478 344 232Horsens 121 90 352 431 263Randers 355 241 331 521 225Silkeborg 632 404 484 422 411Skive 18 165 447 344 443Viborg 71 413 400 698 320

Note: Hovedfunktion 2.22 og 2.28. Eksklusiv parkeringsindtægter og vejafvandingsbidrag.

Note: Hovedfunktion 2.22 og 2.28. Eksklusiv parkeringsindtægter og vejafvandingsbidrag.

Note: Hovedfunktion 2.22 og 2.28 dranst 3.

26

Figur 3a. Veje. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr . indbygger

0

500

1.000

1.500

2.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 3b. Veje. Årlige nettodriftsudgifter i kr. p r. kilometer vej

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 3c. Veje. Årlige nettoanlægsudgifter i kr. pr. indbygger

0100200300400500600700800


2008 2009 2010 2011 2012

27

3 TEKNIK OG MILJØ

Tabel 3d. Busdrift. Årlige nettodriftsudgifter i kr . pr. indbygger



Tabel 3e. Bybusdrift: aktiviteterAntal Antal Antal Antal Antal Antal

køreplan- rejser rejser køreplan- rejser rejsertimer pr. kørt timer pr. kørt2009 2009 time 2011 2011 time

Herning 48.000 1.739.196 36,23 45.737 1.360.639 29,75Holstebro 19.845 669.448 33,73 19.877 672.256 33,82Horsens 52.502 2.059.668 39,23 49.495 2.149.940 43,44Randers 79.148 4.142.828 52,34 88.335 4.306.744 48,75Silkeborg 58.979 1.850.909 31,38 56.854 1.916.200 33,70Skive 13.790 - - 13.790 472.160 34,24Viborg 37.338 1.358.905 36,39 36.393 1.492.888 41,02

Note: Funktion 2.32.31. Tabellen omfatter samtlige udgifter til busdrift, herunder bybusdrift, regional busdrift og handicapkørsel men ekskl. skolekørsel, der indgår i tabel 4a og 4d.

Kilde: Midttrafik. Note: Pga. omfattende gravearbejde i Skive og deraf følgende ruteomlægning er der ikke foretaget optælling i 2009.Midttrafik har ikke foretaget passagertællinger i 2010.Randers: Stigningen fra 2009 til 2011 i antal køreplantimer skyldes en ændring i definitionen af bybus- og lokalkørsel. Køreplantimerne for bybuskørsel var i 2010 91.024 og er således reduceret med ca. 3 % fra 2010 til 2011.

28

Figur 3d. Busdrift. Årlige nettodriftsudgifter i kr . pr. indbygger

0100200300400500600700800


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 3e. Busdrift: aktivitet. Antal rejser pr. kør t time

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00


2009 2011

29

4 SKOLEOMRÅDET


Budget 2012 14,2 12,5 13,7 13,3 14,1 14,1 14,0

Tabellen og figuren viser, hvor stor en andel summen af driftsudgifterne til skoleområdet opgjort i kapitlet udgør af de samlede nettodriftsudgifter.

14,2

12,5

13,7

13,3

14,1

14,1

14,0

0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

De fire første nøgletal vedrørende skoleområdet er ressourcenøgletal, der sammenholder nettodriftsudgifter med elevtal. Nøgletal 4a er et overordnet nøgletal, der medregner nettodriftsudgifter til: • Kommunernes folkeskoler• Fælles funktioner, f.eks. pædagogiske mediecentre• Syge- og hjemmeundervisning• PPR• Befordring• Specialundervisning i regionale tilbud• Kommunale specialskoler

Nettodriftsudgifterne for de enkelte regnskabsår samt budget 2012 sammenholdes med vægtede gennemsnit af elevtallene for de relevante skoleår.

I nøgletal 4b er kun medtaget nettodriftsudgifter, der direkte vedrører kommunernes folkeskoler, sammenholdt med elevtallet fra de pågældende skoler. Nøgletal 4c vedrører derimod kun udgifter og elevtal fra kommunale specialskoler samt specialundervisning i regionale tilbud. Endelig viser nøgletal 4d kommunernes nettodriftsudgifter til befordring pr. elev.

De øvrige nøgletal er (på nær nøgletal 4q der omhandler udgifter til ungdomsskoler) en række procesnøgletal samt et par effektnøgletal. Procesnøgletallene er bl.a. nøgletal vedrørende lærernes undervisningsandel, den gennemsnitlige klassekvotient, andel elever på private skoler og efterskoler samt skolestrukturen med hensyn til skolestørrelser. Effektnøgletallene, dvs. indikatorer for effekten af undervisningen, er nøgletal 4n og 4o, der omhandler henholdsvis karaktergennemsnit og andel elever, der begynder på en ungdomsuddannelse.

31

4 SKOLEOMRÅDET

Tabel 4a. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. elev



Tabel 4b. Den almindelige folkeskole. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. elev



Tabel 4c. Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. elev



Note: Tabellen viser årlige nettodriftsudgifter til folkeskoleområdet pr. elev inden for funktion 3.22.01-3.22.04 samt 3.22.06-3.22.08. Eventuelle udgifter på funktion 3.22.05, der i forbindelse med indskolingsdelen knytter sig til egentlig undervisning medregnes. Eventuelle udgifter på funktion 3.38.76, der vedrører egentlig undervisning og ikke fritidsundervisning medregnes. Målbare befordringsudgifter på hovedkonto 2 (Midttrafik) vedr. skolekørsel medregnes. Opgørelserne indeholder antal elever i 0.-10. klasse inkl. special- og centerklasse-elever i almindelige folkeskoler, specialskoler og regionale tilbud.

Note: Funktion 3.22.01 plus udgifter på funktion 3.22.05, der i forbindelse med indskolingsdelen knytter sig til egentlig undervisning er medregnet. Viborg kommune har i 2011 indført en ny budgetmodel, der betyder stigende udgifter i nøgletal 4.b (3.22.01) og faldende udgifter i nøgletal 4c (3.22.07).

Note: Funktion 3.22.07 eksklusiv gruppering 003 og funktion 3.22.08 eksklusiv gruppering 005.

32

Figur 4a. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. elev

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 4b. Den almindelige folkeskole. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. elev

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 4c. Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. elev

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000


2008 2009 2010 2011 2012

33

4 SKOLEOMRÅDET

Tabel 4d. Befordring. Årlige nettodriftsudgifter pr . elev

Faste 2012-priser RegnskabRegnskabRegnskabRegnskab Budget2008 2009 2010 2011 2012

Herning 1.817 1.954 2.022 2.914 2.341Holstebro 890 1.113 1.111 1.216 971Horsens 1.544 2.239 2.147 1.843 2.012Randers 3.048 3.442 2.009 2.205 1.680Silkeborg 1.376 2.127 2.306 2.086 1.891Skive 2.461 2.767 2.573 2.251 2.518Viborg 3.085 3.762 4.101 3.792 3.295

Tabel 4e. Lærernes undervisningsprocent i folkeskolenSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår2007 / 2008 / 2009 / 2010 /2008 2009 2010 2011

Herning 35,9 35,5 35,5 33,1Holstebro 36,6 38,3 37,6 38,7Horsens 35,9 35,0 35,4 34,4Randers 35,0 35,2 33,5 34,7Silkeborg 35,5 36,1 33,3 33,9Skive 34,2 35,2 35,4 33,1Viborg 36,5 35,0 33,8 34,7

Tabel 4f. Gennemsnitlig klassekvotient i folkeskolens 0.-10. klasseSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår2007 / 2008 / 2009 / 2010 / 2011 /2008 2009 2010 2011 2012

Herning 19,8 19,7 19,5 19,4 20,1Holstebro 19,3 19,3 19,4 19,1 19,8Horsens 20,2 20,1 20,2 20,7 21,0Randers 20,4 20,2 20,2 20,1 20,8Silkeborg 21,1 21,2 20,9 21,0 21,8Skive 18,9 18,6 18,3 19,3 19,1Viborg 19,6 21,0 20,5 21,2 21,8

Note: Tabellen viser årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. folkeskoleelev for funktion 3.06, funktion 3.07 gruppering 003 og funktion 3.08 gruppering 005.I opgørelsen indgår antal elever i 0-10. klasse inkl. special- og centerklasseelever i almindelige folkeskoler, specialskoler og regionale tilbud. Randers: Tallene for 2007, 2008 og 2009 omfatter udgifter til Midttrafik. Tilsvarende er gældendende for Herning for 2007 til 2011.

Kilde: Uni C, Statistik og Analyse.Note: Lærernes gennemsnitlige undervisningsprocent. Undervisningprocenten er beregnet med udgangspunkt i bruttotime tallet, d.v.s. inklusiv ferie. Tal med grå markering er opgjort pba. 2005-arbejdstidsaftalen, mens tal uden markering er opgjort pba. 2008-arbejdstidsaftalen. Tallene fra forskellige aftaler er ikke sammenlignelige.Viborg kommune bruger en særlig Viborg-model.

34

Figur 4f. Gennemsnitlig klassekvotient i folkeskolens 0.-10. klasse

16,00

17,00

18,00

19,00

20,00

21,00

22,00

23,00


2007 / 2008 2008 / 2009 2009 /2010 2011/2012 2010/2012

Figur 4e. Lærernes undervisningsprocent i folkeskolen.Bemærk noten under tabel 4e - tallene er ikke fuldt sammenlignelige.

30,0

32,0

34,0

36,0

38,0

40,0


2007 / 2008 2008 / 2009 2009 / 2010 2010 / 2011

Figur 4d. Årlig nettodriftsudgift til befordring pr . elev .

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000


2008 2009 2010 2011 2012

35

4 SKOLEOMRÅDET

Tabel 4g. Antal elever pr. lærer i folkeskolenSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår2007 / 2008 / 2009 / 2010 / 2011 /2008 2009 2010 2011 2012


Tabel 4h. Gennemsnitligt antal elever pr. folkeskoleSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår2007 / 2008 / 2009 / 2010 / 2011 /2008 2009 2010 2011 2012


Tabel 4i. Folkeskolestørrelser, skoleåret 2011/2012under mellem mellem over

Antal skoler 150 150 og 300 og 500 I altelever 300 elever 500 elever elever


Note: Der er ikke taget højde for undervisning, der varetages af andet personale.

36

Figur 4g. Gennemsnitlig antal elever pr. folkeskole

0

100

200

300

400

500


2007 / 2008 2008 / 2009 2009 / 2010 2010 / 2011 2011 / 2012

Figur 4h. Folkeskolestørrelser, skoleåret 2011/2012

02468

101214


Under 150 elever Mellem 150 og 300 elever Mellem 300 og 500 elever Over 500 elever

Figur 4f. Antal elever pr. lærer i folkeskolen

0,002,004,006,008,00

10,0012,0014,0016,00


2007 / 2008 2008 / 2009 2009 /2010 2010/2011 2011/2012

37

4 SKOLEOMRÅDET

Tabel 4j. Antal specialelever pr. 100 folkeskoleeleverSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår2007 / 2008 / 2009 / 2010 / 2011 /2008 2009 2010 2011 2012


Tabel 4k. Antal tosprogede pr. 100 folkeskoleeleverSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår2007 / 2008 / 2009 / 2010 / 2011 /2008 2009 2010 2011 2012

Herning 8,0 8,1 8,1 8,5 8,2Holstebro 9,1 9,9 10,3 10,1 10,2Horsens 8,9 9,2 9,2 9,1 9,2Randers 5,5 7,0 7,3 7,4 -Silkeborg 4,2 4,9 5,8 6,1 6,5Skive 5,5 5,5 5,4 5,5 5,8Viborg 5,4 5,7 6,0 6,0 5,6

Tabel 4l. Procent elever i private skolerSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår2007 / 2008 / 2009 / 2010 / 2011 /2008 2009 2010 2011 2012


Note: Antal elever, der modtager specialundervisning i specialklasser på almindelige skoler og specialskoler, herunder regionale tilbud samt enkeltintegrerede elever. I forhold til Tabel 4c indgår der altså i denne tabel også elever, der modtager specialundervisning på almindelige skoler.

38

Figur 4k. Antal tosprogede pr. 100 folkeskoleelever

0,00

2,00

4,00

6,00

8,00

10,00

12,00


2007 / 2008 2008 / 2009 2009 / 2010 2010 / 2011 2011 / 2012

Figur 4l. Procent elever i private skoler

0,00

5,00

10,00

15,00

20,00


2007 / 2008 2008 / 2009 2009 / 2010 2010 / 2011 2011 / 2012

Figur 4j. Antal specialelever pr. 100 folkeskoleelever

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00


2007 / 2008 2008 / 2009 2009 / 2010 2010 / 2011 2011 / 2012

39

4 SKOLEOMRÅDET

Tabel 4m. Procent elever på efterskolerSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår2007 / 2008 / 2009 / 2010 / 2011 /2008 2009 2010 2011 2012


Tabel 4n. Afgangsprøver, karaktergennemsnit i folkeskolenSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår2007 / 2008 / 2009 / 2010 /2008 2009 2010 2011


Tabel 4o. Procent elever der starter på en ungdomsuddannelseSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår2007 / 2008 / 2009 / 2010 /2008 2009 2010 2011


Kilde: Lovpligtig indberetning til Undervisningsministeriet.Note: Det samlede karaktertal i afgangsprøverne i mundtlig og skriftlig dansk, skriftlig matamatik, mundtlig engelsk og mundtlig fysik/kemi divideret med det antal elever, der tog afgangsprøven i kommunen.

Kilde: Lovpligtig indberetning til Undervisningsministeriet.Den procentandel af elever der umiddelbart efter endt folkeskolegang starter på en ungdomsuddannelse. Overgang fra skoleåret 2007/2008 i folkeskolen til skoleåret 2008/2009 på en ungdomsuddannelse osv.

40

Figur 4n. Afgangsprøver, karaktergennemsnit i folkeskolen

5,80

6,00

6,20

6,40

6,60

6,80

7,00

7,20


Skoleåret 2007 / 2008 Skoleåret 2008 / 2009 Skoleåret 2009 / 2010 Skoleåret 2010 / 2011

Figur 4o. Procent elever der starter på en ungdomsuddannelse

80,00

85,00

90,00

95,00

100,00


Skoleåret 2007 / 2008 Skoleåret 2008 / 2009 Skoleåret 2009 / 2010 Skoleåret 2010 / 2011

Figur 4m. Procent elever på efterskoler

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

8,00


2007 / 2008 2008 / 2009 2009 / 2010 2010 / 2011 2011 / 2012

41

4 SKOLEOMRÅDET

Tabel 4p. Elevfravær pr. elev i folkeskolenSkoleår Skoleår Skoleår Skoleår

Antal dage 2007 / 2008 / 2009 / 2010 /2008 2009 2010 2011

Herning 6,8 6,3 7,7 7,7Holstebro 4,4 4,1 4,2 4,4Horsens - - - 5,8Randers 7,2 7,4 7,4 -Silkeborg 10,0 8,7 8,6 6,1Skive 7,5 7,9 7,8 7,6Viborg 4,5 4,3 6,1 5,7

Tabel 4q. Ungdomsskole. Årlige nettodriftsudgifter pr. 14-18-årig


Herning 3.003 2.868 2.414 2.420 2.217Holstebro 1.515 1.680 1.468 1.549 1.539Horsens 2.831 2.607 2.480 2.826 2.836Randers 3.419 3.435 3.175 2.927 2.887Silkeborg 1.538 1.411 786 1.870 1.823Skive 2.069 1.979 2.154 2.214 2.358Viborg 2.692 2.248 2.339 2.335 2.457

Note: Funktion 3.38.76 eksklusiv udgifter til egentlig undervisning, som er medregnet i tabel 4a.Silkeborg: Ungdomsklubber er flyttet under Ungdomsskolen pr. 01.01.11.Horsens: Inklusiv udgifter vedr. SSP.

Note: Elevfravær er her defineret som antal dage, hvor eleverne ikke er til stede ved undervisningen. Fraværet er hentet fra Tabulex TEA eller KMD easy/elev.

42

Figur 4q. Ungdomsskole. Årlige nettodriftsudgifter pr. 14-18-årig

0500

1.0001.5002.0002.5003.0003.5004.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 4p. Elevfravær pr. elev i folkeskolen

0,00

2,00

4,00

6,00

8,00

10,00

12,00


Skoleåret 2007/2008 Skoleåret 2008/2009 Skoleåret 2009/2010 Skoleåret 2010/2011

43

5 FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER


Budget 2012 3,1 2,5 2,5 2,2 2,4 3,6 2,1

Tabellen og figuren viser, hvor stor en andel summen af driftsudgifterne til folkeoplysning og fritidsaktiviteter opgjort i kapitlet udgør af de samlede nettodriftsudgifter.

3,1

2,5

2,5

2,2

2,4

3,6

2,1

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

I kapitlet er en række nøgletal for områderne folkeoplysning og fritidsaktiviteter, der dækkes af Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt foreningsarbejde (Folkeoplysningsloven).

Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er, med udgangspunkt i undervisningen, at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er, med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab, at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Folkeoplysningsområdet sigter således mod at sikre et demokratisk fællesskab og mod at styrke medborgerskabet.

Kulturområdet dækker en bred vifte af offentlige tilskud til museer, teatre, musik og andre områder, der støttes med offentlig kulturstøtte. Området dækkes af mange forskellige love, der blandt andet har til formål at fremme udvikling af kunsten og musiklivet i Danmark og i udlandet samt sikre den danske kulturarv. Udgifter til turisme og event fremgår også af nøgletallene indenfor kulturområdet.

45


Tabel 5a. Folkeoplysning, lokaletilskud, fritidsaktiviteter og kulturel virksomhed.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger


Herning 1.541 1.617 1.605 1.760 1.847Holstebro 1.360 1.273 1.334 1.333 1.340Horsens 971 1.151 1.154 1.159 1.198Randers 1.007 1.183 1.180 1.146 1.130Silkeborg 1.303 1.384 1.345 1.275 1.277Skive 1.330 1.329 1.330 1.385 1.384Viborg 1.162 1.194 1.117 1.155 1.090

Tabel 5b. Folkeoplysende voksenundervisning.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 5c. Folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Note: Tabellen omfatter: Foreningsarbejde, fritidsaktiviteter, øvrige (ungdomsklubber, daghøjskoler, fælles formål), fælles formål (kommunale klubhuse, leje af omklædningsfaciliteter mv. samt medborgerhuse) og aktivitetstilskud til foreninger (funktionerne 3.38.70, 3.38.73, 3.38.75, 3.38.77 og 3.38.78).

Note: De totale nettodriftsudgifter til folkeoplysning, lokaletilskud, fritidsfaciliteter og kulturel virksomhed. Sum af tabel 5b-5i.

Note: Voksenundervisning (oplysningsforbund) (funktion 3.38.72).

46

Figur 5a. Folkeoplysning, lokaletilskud, fritidsaktiviteter og kulturel virksomhed. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. in dbygger

0

500

1.000

1.500

2.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 5c. Folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

100

200

300

400


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 5b. Folkeoplysende voksenundervisning.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

10

20

30

40

50

60


2008 2009 2010 2011 2012

47


Tabel 5d. Lokaletilskud til idræts- og fritidsforeninger. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 5e. Fritidsfaciliteter, stadioner og idrætsanlæg. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 5f. Teater. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Note: Lokaletilskud til selvejende/private idræts- og fritidsforeninger, der ikke benytter kommunale lokaler, der stilles vederlagsfrit til rådighed. Tabellen omfatter: Lokaletilskud til voksenundervisning, lokaletilskud til foreningers egne og lejede lokaler, køb af timer i selvejende idræts- og svømmehaller og gebyrindtægter for benyttelse af haller og udendørs anlæg. (Funktion 3.38.74).Horsens og Silkeborg har mange kommunalejede haller, som skal stilles gratis til rådighed. Skive og Herning har mange selvejende haller, som der ydes lokaletilskud til.

Note: Idrætsanlæg, idræts- og svømmebade og søbade (funktion 00.32.31) og idrætsfaciliteter for børn (funktion 3.22.18). Inkl. administration af idræts- og svømmehaller (på funktion 06.45.51).

Note: Funktion 3.35.62.

48

Figur 5d. Lokaletilskud til idræts- og fritidsforen inger. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0100200300400500600700


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 5e. Fritidsfaciliteter, stadioner og idrætsanlæg. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

100

200

300

400

500

600


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 5f. Teater. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

020406080

100120140160180


2008 2009 2010 2011 2012

49


Tabel 5g. Museer. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 5h. Musikarrangementer og musikskoler. Årlige nettodriftsudgifter i kr.pr. indbygger



Tabel 5i. Øvrig kulturel virksomhed. Årlige nettodr iftsudgifter i kr. pr. indbygger



Note: Museer både kommunale samt driftstilskud til selvejende (funktion 3.35.60). Den høje nettodriftsudgift for Horsens i 2007 og den tilsvarende lave nettodriftsudgift i 2008 skyldes, at en del opkrævninger for indtægtsdækket virksomhed ved arkæologiske udgravninger blev skudt fra 2007 til 2008.


Note: Indeholder andre kulturelle opgaver (funktion 03.35.64) og eventpuljer, dynamikpuljer, midler til talentprojekter, fyrtårnsprojekter og lignende (på hovedkonto 6).

50

Figur 5g. Museer. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

50

100

150

200

250


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 5h. Musikarrangementer og musikskoler. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

50

100

150

200


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 5i. Øvrig kulturel virksomhed. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

100

200

300

400

500


2008 2009 2010 2011 2012

51

6 BIBLIOTEKER


Budget 2012 0,9 0,7 0,7 0,7 0,8 0,7 0,7

Tabellen og figuren viser, hvor stor en andel summen af driftsudgifterne til biblioteker opgjort i kapitlet udgør af de samlede nettodriftsudgifter.

0,9

0,7

0,7

0,7

0,8

0,7

0,7

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

Kapitlet omhandler kommunernes biblioteker, hvor lovgrundlaget er Lov om Biblioteksvirksomhed fra 2000.

Formålet med bibliotekerne er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Endvidere er det formålet, at formidle kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. Formålet opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende.

Med Lov om Biblioteksvirksomhed fungerer biblioteket både som det fysiske sted for kultur- og informationsformidling og som det elektroniske bibliotek, hvor de forskellige serviceydelser tilbydes direkte via Internettet.

53

6 BIBLIOTEKER

Tabel 6a. Biblioteksvæsen. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 6b. Biblioteksvæsen. Årlige udlån pr. indbygger

2007 2008 2009 2010 2011Herning 11 11 11 10 10Holstebro 10 9 9 9 9Horsens 7 7 7 7 7Randers 8 8 8 8 8Silkeborg 10 10 10 9 9Skive 8 8 9 10 10Viborg 9 8 8 8 8

Tabel 6c. Biblioteksvæsen – digitale udlån. Årlige udlån pr. indbygger.

2010 2011Herning - 2Holstebro 2 2Horsens 2 2Randers 2 2Silkeborg 2 3Skive 1 1Viborg 1 2

Note: Tallene er oplyst af Biblioteksstyrelsen, på grundlag af indberetning fra bibliotekerne. Udlånstallene er ekskl. fornyelser (dvs. forlængelse af udlån).

Note: Opgørelsen af nettodriftsudgifter er ekskl. funktioner, der ikke findes på alle biblioteker.Herning er centralbibliotek for alle bibliotekerne i region Midtjylland, og er således centralbibliotek for alle kommuner i 7-by nøgletalsrapporten.Holstebro: Udgifter til administration er ikke indeholdt i de årlige nettodriftsudgifter.

Note: Tallene er først medtaget fra 2011, da ikke alle kommuner har tal for digitale udlån i 2008-2010.Holstebro: Talllet for 2011 kendes ikke endnu og er derfor skønnet på grundlag af 2010-tallet.

54

Figur 6a. Biblioteksvæsen. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0100200300400500600


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 6b. Biblioteksvæsen. Årlige udlån pr. indbygger

02468

101214


2007 2008 2009 2010 2011

Figur 6c. Biblioteksvæsen - Årlige digital udlån pr. indbygger

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0


2010 2011

55

6 BIBLIOTEKER

Tabel 6d. Biblioteksvæsen. Fysiske materialer. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger


Herning 81 77 76 71 64Holstebro 74 70 66 60 64Horsens 58 61 59 51 53Randers 64 64 63 47 48Silkeborg 73 68 67 57 54Skive 53 55 48 53 50Viborg - - 63 49 49

Tabel 6e. Biblioteksvæsen: Digitale materialer. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

Faste 2012 priser Regnskab Budget2011 2012

Herning 4 3Holstebro 5 4Horsens 5 4Randers 8 9Silkeborg 9 13Skive 4 5Viborg 10 11

Tabel 6f. Antal fysiske besøg i bibliotekerne pr. indbygger


Note: Omfatter alle besøgende i hele bibliotekssystemet dvs. både på hovedbibliotek, filialer, bogbusser og i borgerservice. Tallene er oplyst af Biblioteksstyrelsen, på grundlag af indberetning fra bibliotekerne.Holstebro: Besøgstælleren har været ude af drift i 2011 og tallet for 2010 er derfor også anvendt i 2011.Silkeborg: Har fået ny besøgtæller, som tæller anderledes i forhold til tidligere.

Note: Tallene er først medtaget fra 2011, da ikke alle kommuner har opdelt udgifterne mellem fysiske og digitale materialer i 2008-2010.

Note: Tallene for 2008-2010 omfatter både fysiske og digitale materialer.

56

Figur 6f. Antal fysiske besøg i bibliotekerne pr. indbygger

0,01,02,03,04,05,06,07,08,09,0


2007 2008 2009 2010 2011

Figur 6d. Biblioteksvæsen. Årlige nettodriftsudgifter til materialer i kr. pr. indbygger

0

20

40

60

80

100


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 6e. Biblioteksvæsen. Digitale Materialer. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

02468

101214


2011 2012

57

6 BIBLIOTEKER

Tabel 6g. Antal lånere pr. 10.000 indbyggere

2007 2008 2009 2010 2011Herning 2.832 2.749 2.819 2.645 2.475Holstebro 3.498 3.541 3.447 2.953 3.516Horsens 2.482 2.389 2.461 2.371 2.390Randers 2.876 3.190 2.968 2.908 2.930Silkeborg 3.155 3.247 3.322 3.147 3.058Skive 2.676 2.668 2.681 2.705 2.653Viborg 2.492 2.401 2.377 2.325 2.437

Tabel 6h. Antal fysiske betjeningssteder


Tabel 6i. Antal ugentlige åbningstimer i biblioteket


Note: Tallene er oplyst af Biblioteksstyrelsen, på grundlag af indberetning fra bibliotekerne. En aktiv låner er en låner, som i det pågældende år er registreret for mindst en transaktion i udlånssystemet.

Note: Tallene er oplyst af Biblioteksstyrelsen, på grundlag af indberetning fra bibliotekerne.Tabellen omfatter hovedbibliotek, filialer og bogbusser.

Note: Tallene er oplyst af Biblioteksstyrelsen, på grundlag af indberetning fra bibliotekerne. Tabellen omfatter åbningstimer i hovedbibliotek, filialer og bogbusser.Randers har 206 ugentlige selvbetjente åbningstimer. Silkeborg har pr. 1/1-2011 ialt 121 ugentlige selvbetjente åbningstimer, dvs. at filialer der er lukket ved årsskiftet 2010/2011 ikke figurerer i statistikken.Herning har 72 selvbetjente åbningstimer om ugen i 2011.

58

Figur 6g. Antal aktive lånere pr. 10.000 indbyggere

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000


2007 2008 2009 2010 2011

Tabel 6h. Antal fysiske betjeningssteder

0

5

10

15

20

25


2007 2008 2009 2010 2011

Figur 6i. Antal ugentlige åbningstimer i biblioteket

0

100

200

300

400


2007 2008 2009 2010 2011

59

6 BIBLIOTEKER

Tabel 6j. Medarbejdertimer pr. åbningstime


Note: Tallene er oplyst af Biblioteksstyrelsen, på grundlag af indberetning fra bibliotekerne.

Figur 6j. Antal medarbejdere pr. åbningstime

0

5

10

15

20


2007 2008 2009 2010 2011

60

7 BØRNEPASNING

Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procentHerning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg

Budget 2012 7,4 7,9 8,3 6,9 8,5 6,6 8,5

Tabellen og figuren viser, hvor stor en andel summen af driftsudgifterne til dagpleje og daginstitutioner (dvs. ekskl. SFO) udgør af de samlede nettodriftsudgifter

7,4

7,9

8,3

6,9

8,5

6,6

8,5

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

Kapitlet omhandler børnepasning og indeholder nøgletal vedrørende dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger. Nøgletal 7a angiver de samlede nettodriftsudgifter til dagpleje og daginstitutioner pr. 0-5-årig og bliver efterfulgt af nøgletal 7b, der angiver dækningsgrader for de syv kommuner. Det vil sige, hvor stor en andel af de 0-5-årige, der bliver passet i kommunernes pasningstilbud.

De øvrige nøgletal består hovedsageligt af udgifts- og takstnøgletal for de forskellige pasningstyper; dagpleje, daginstitutioner og SFO. Udgiftsnøgletallene vedrørende dagpleje og daginstitutionerne er angivet som nettodriftsudgifter pr. indskrevne barn i regnskabsårene og pr. budgetteret plads i 2012. Med hensyn til daginstitutionerne er der dels et nøgletal for udgifter til 0-2-årige i daginstitution (nøgletal 7e), samt et nøgletal for udgifter til 3+-årige i daginstitution (nøgletal 7g). Det betyder, at der til nøgletal 7e indgår udgifter til vuggestuer samt en andel af udgifterne til integrerede institutioner, og at der til nøgletal 7g indgår udgifter til børnehaver og en andel af udgifterne til integrerede institutioner.

Takstnøgletallene angiver den årlige forældreudgift ved benyttelse af en fuldtidsplads. For de 3+-årige er også angivet den årlige udgift for en plads med madordning for de kommuner, der har institutioner med madordning i 2012.

61

7 BØRNEPASNING

Tabel 7a. Dagpleje og daginstitutioner. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-5-årig



Tabel 7b. Dækningsgrad for 0-5-årige


Tabel 7c. Dagplejen. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. barn i dagplejen



Note: Funktionerne 5.25.10-14 + udgifter på funktion 5.25.19 som vedrører tilskud til pasning af 0-5-årige. Ekskl. målbare udgifter på funktion 5.22.10 vedrørende fritidshjem og klubber.

Note: Antal indskrevne i dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner samt pladser, hvortil der afholdes udgifter på funktion 5.25.19. Hvis der gives tilskud til privat pasning af egne børn, er disse "pladser" også medregnet.

Note: Regnskab 2007-2010: Funktion 5.25.11 + andel af funktion 5.25.10Budget 2011: Funktion 5.25.11 + den andel af funktion 5.25.10, der tilgår dagplejen i forbindelsen med takstberegningen til 2011.

62

Figur 7a. Dagpleje og daginstitutioner. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-5-årig

0

20.000

40.000

60.000

80.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 7b. Dækningsgrad for 0-5-årige

0,740,760,780,800,820,840,860,880,900,92


2007 2008 2009 2010 2011

Figur 7c. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. barn i dagplejen

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000


2008 2009 2010 2011 2012

63

7 BØRNEPASNING

Tabel 7d. Fuldtidstakst for dagplejeplads pr. år

Faste 2012 priser RegnskabRegnskabRegnskabRegnskab Budget Antal2008 2009 2010 2011 2012 timer

Herning 23.462 23.881 24.098 24.033 24.222 48,0Holstebro 23.668 25.185 25.275 26.143 26.686 48,0Horsens 24.938 25.394 26.724 26.513 26.730 48,0Randers 24.817 25.022 26.085 25.080 25.512 48,0Silkeborg 25.713 26.244 26.440 25.974 26.125 45,0Skive 24.552 25.037 27.227 26.622 26.520 48,0Viborg 24.563 24.812 26.160 26.513 26.598 48,0

Tabel 7e. 0-2-årige i daginstitution. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. barn


Herning 107.518 107.128 - 98.485 93.787Holstebro - 101.618 100.812 88.032 84.062Horsens 104.300 106.318 114.833 109.191 110.440Randers 82.370 104.037 89.318 86.698 89.831Silkeborg 106.608 117.026 106.716 92.621 98.102Skive 94.072 95.258 98.114 105.222 93.496Viborg 102.332 115.212 106.339 103.575 97.281

Tabel 7f. Fuldtidstakst for 0-2-årige i daginstitution pr. årForældre-

Faste 2012 priserRegnskabRegnskabRegnskabRegnskab Budget Antal betalings-2008 2009 2010 2011 2012 timer procent

Herning 30.044 30.538 30.607 30.002 30.382 50,0 25,00Holstebro 34.279 34.646 35.870 31.214 31.361 51,5 25,00Horsens 36.288 33.832 36.108 32.740 32.890 51,0 25,00Randers 28.834 28.990 32.150 26.671 26.808 51,0 25,00Silkeborg - - - - - - -Skive 33.132 31.867 33.512 33.085 32.460 51,5 25,00Viborg 28.834 29.549 29.135 28.454 28.094 50,5 25,00

Note: Taksten pr. år for 0-2-årige i dagpleje. Dvs. forældrenes betaling for tilbuddet uden fradrag for eventuelt tilskud til nedbringelse af forældrebetalingen.

Note: Regnskab 2007-2010: Funktion 5.25.12 + andel af funktion 5.25.14.Budget 2011: Funktion 5.25.12 + andel af funktion 5.25.14 + den andel af funktion 5.25.10, der tilgår 0-2-årige i daginstitution ifbm. takstberegningen til 2011. Eventuelle udgifter vedr. 2-årige på funktion 5.25.13 er medregnet.

Note: Taksten pr. år for 0-2-årige i daginstitution. Det vil sige forældrenes betaling for tilbuddet uden fradrag for eventuelt tilskud til nedbringelse af forældrebetalingen. Silkeborg Kommunes takster er ikke medtaget, da kommunens modulordning ikke er sammenlignelig med de øvrige.

64

Figur 7d. Fuldtidstakst for dagplejeplads pr. år

21.000

22.000

23.000

24.000

25.000

26.000

27.000

28.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 7f. Fuldtidstakst for 0-2-årige i daginstitution pr. år

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

Herning Holstebro Horsens Randers Skive Viborg

2008 2009 2010 2011 2012

Figur 7e. 0-2 årige i daginstitution. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. barn

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000


2008 2009 2010 2011 2012

65

7 BØRNEPASNING

Tabel 7g. 3+-årige i daginstitution. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. barn


Herning 50.443 54.557 - 54.193 53.317Holstebro - 57.786 54.057 49.061 43.415Horsens 51.852 56.145 53.138 49.993 55.591Randers 48.881 50.200 51.990 41.424 44.915Silkeborg 57.989 61.292 54.447 47.256 50.052Skive 48.823 52.461 55.182 52.591 52.682Viborg 54.132 52.357 50.915 46.811 48.995

Tabel 7h. Fuldtidstakst for 3+-årige i daginstitution pr. år

Faste 2012 priserRegnskabRegnskabRegnskabRegnskab BudgetMed mad- Antal2008 2009 2010 2011 2012 ordning timer

Herning 17.436 18.605 18.649 17.720 17.908 22.836 50,0Holstebro 17.158 17.504 18.110 17.660 16.973 Nej 51,5Horsens 18.017 17.573 17.137 16.942 17.105 21.989 51,0Randers 17.037 17.166 17.411 16.500 16.596 22.164 51,0Silkeborg - - - - - - -Skive 17.358 17.660 17.793 17.919 17.580 Nej 51,5Viborg 16.178 16.677 16.628 16.550 16.291 21.692 50,5

Tabel 7i. Specialudgifter i kr. pr. 0-5-årig

Faste 2012 priser RegnskabRegnskabRegnskab Budget2009 2010 2011 2012


Note: Regnskab 2007-2010: Funktion 5.25.13 + andel af funktion 5.25.14.Budget 2011: Funktion 5.25.13 + andel af funktion 5.25.14 + den andel af funktion 5.25.10, der tilgår 3+-årige i daginstitution i forbindelsen med takstberegningen til 2011. Eventuelle udgifter vedr. 2-årige på funktion 5.25.13 er trukket fra.

Note: Taksten pr. år for 3+-årige i daginstitution. Det vil sige forældrenes betaling for tilbuddet uden fradrag for eventuelt tilskud til nedbringelse af forældrebetalingen. Silkeborg Kommunes takster er ikke medtaget, da kommunens modulordning ikke er sammenlignelig med de øvrige.

Note: Specialudgifter i dagpleje og daginstitutioner i form af udgifter til støttepædagoger og støttekorps samt ekstern tildeling til institutioner.

66

Figur 7h. Fuldtidstakst for 3+-årige i daginstitution pr. år

0

5.000

10.000

15.000

20.000

Herning Holstebro Horsens Randers Skive Viborg

2008 2009 2010 2011 2012

Figur 7g. 3+ årige i daginstitution. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. barn

0

20.000

40.000

60.000

80.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 7i. Specialudgifter i kr. pr. 0-5-årig

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000


2009 2010 2011 2012

67

7 BØRNEPASNING

Tabel 7j. Gennemsnitlig ugentlig åbningstid i 2012.

Timer IntegreredeDagpleje Vuggestuer Børnehaver institutioner

Herning 48 50 50 50Holstebro 48 52 52 52Horsens 48 51 51 51Randers 48 51 51 51Silkeborg 45 51 51 51Skive 48 52 52 52Viborg 48 51 51 51

Tabel 7k. Pasningsstruktur for 0-2-årige. Antal budgetterede pladser i 2012.Andel Andel pladser pladser

Dagpleje Daginstitution i dagplejei daginstitutionHerning 1.240 506 71% 29%Holstebro 900 480 65% 35%Horsens 1.565 459 77% 23%Randers 1.124 1.000 53% 47%Silkeborg 1.495 731 67% 33%Skive 869 100 90% 10%Viborg 1.609 718 69% 31%

Tabel 7l. Fuldtidstakst i kr. for SFO-plads pr. år



Note: Taksten pr. år for fuldtids SFO-plads.

68

Figur 7j. Gennemsnitlig ugentlig åbningstid i 2012 (timer)

40

45

50

55


Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner

Figur 7k. Pasningsstruktur for 0-2-årige.Fordelingen af budgetterede pladser i 2012

0%

20%

40%

60%

80%

100%


Dagpleje Daginstitution

Figur 7l. Fuldtidstakst for SFO-plads pr. år

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000


2008 2009 2010 2011 2012

69

8 BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV


Budget 2012 12,21 15,62 13,22 14,42 11,48 11,45 12,87

Udgifter til børn og unge med særlige behov er et af de områder, hvor kommunerne oplever de største vanskeligheder ved at forudsige og til tider overholde budgettet. Desuden ender nyheder om ulykkelige sager med jævne mellemrum i de danske medier, hvorfor det må siges at være et kommunalt fokus-område.

Sammenligningen af nøgletal på området kan tjene til megen oplysning – det er dog vigtigt som på så mange andre områder at huske, at de følgende nøgletal udelukkende siger noget om forbruget på området. Vurdering af kvalitet, dækningsgrad mv. er ikke en del af nøgletallene.

Nøgletallene viser udgifter til forebyggende foranstaltninger (tabel 8b-8d), døgnpleje og døgninstitutioner (tabel 8e-8g) fordelt på udsatte og handicappede børn samt udgifter til særlige dagtilbud og klubtilbud (tabel 8h).

Udgifterne til børn og unge med særlige behov kan som regel ses i direkte sammenhæng med befolkningssammensætningen og geografiske områder med risiko for mange ”sociale tilflyttere” og i 7-by nøgletallene ses det, at der en ”stor” gruppe af kommuner, hvor udgifterne ligger meget ens og kun i enkelte få tilfælde er der en eller flere kommuner, der ikke ligger tæt på gennemsnittet.

12,21

15,62

13,22

14,42

11,48

11,45

12,87

0,00 2,00 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 14,00 16,00 18,00

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

71


Tabel 8a. Døgnpleje, døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig


Herning 6.695 7.173 7.276 6.526 6.512Holstebro - - 8.271 7.974 8.360Horsens 6.797 7.655 8.220 7.212 7.436Randers 10.170 10.686 9.384 8.349 8.131Silkeborg 6.190 6.761 6.409 6.036 6.012Skive 6.089 6.483 6.434 5.917 6.480Viborg 7.115 8.483 7.924 8.572 6.806

Tabel 8b. Forebyggende foranstaltninger. Udsatte og handicappede børn i alt. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig



Tabel 8c. Forebyggende foranstaltninger. Udsatte børn. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig


Herning 1.462 1.483 1.649 1.824 1.687Holstebro - - 1.878 1.635 1.711Horsens 1.822 1.831 1.877 1.479 1.615Randers 1.683 1.820 1.611 1.693 1.457Silkeborg 776 1.058 1.133 1.102 1.194Skive - - - - -Viborg - - - - -

Note: Tabellen er en sum af tabel 8b og 8e.

Note: Tabellen er en sum af tabel 8c og 8d.Funktion 5.28.21 og del af 5.35.40, der vedrører børn og unge (SEL §11, stk. 2 og 3)Skive og Viborg har ikke fordelt udgifterne mellem handicappede og udsatte børn – de samlede udgifter er angivet i denne tabel.

Note: Funktion 5.28.21 og del af 5.35.40, der vedrører børn og unge (SEL §11, stk. 2 og 3)Skive og Viborg har ikke fordelt udgifterne mellem handicappede og udsatte børn – de samlede udgifter er angivet i tabel 8c.

72

Figur 8a. Døgnpleje, døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger. Årlige nettodriftsudgifter pr. 0-22-årig

02.0004.0006.0008.000

10.00012.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 8b. Forebyggende foranstaltninger. Udsatte og handicappede børn i alt. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig

0

1.000

2.000

3.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 8c. Forebyggende foranstaltninger. Udsatte børn.Årlige nettodriftsudgifter til i kr. pr. 0-22-årig

0

500

1.000

1.500

2.000


2008 2009 2010 2011 2012

73


Tabel 8d. Forebyggende foranstaltninger – Handicappede børn. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig


Herning 715 685 563 509 481Holstebro - - 577 571 725Horsens 488 563 779 544 683Randers 623 1.025 811 702 744Silkeborg 334 696 562 728 895Skive - - - - -Viborg - - - - -

Tabel 8e. Døgnpleje og døgninstitutioner – udsatte og handicappede børn.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig



Tabel 8f. Døgnpleje og døgninstitutioner – Udsatte børn. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig


Herning 4.047 4.186 3.830 3.067 3.273Holstebro 3.556 3.716 3.986 4.006 4.169Horsens 3.604 4.315 4.011 3.774 3.813Randers 5.542 5.398 5.113 4.425 4.485Silkeborg 3.565 3.524 3.302 3.094 3.041Skive - - - - -Viborg - - - - -

Note: Tabellen viser årlige nettodriftsudgifter i alt til døgnpleje, forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner pr. 0-22-årig. Tabellen er en sum af tabel 8b og 8c.

Note: Tabellen er en sum af tabel 8f og 8g. Refusionssatsen for særligt dyre enkeltsager er nedsat over årene og der kan således ikke sammenlignes over årene. Refusion for særligt dyre enkeltsager konteres fra 2012 på 5.22.07. Skive og Viborg har ikke fordelt udgifterne mellem handicappede og udsatte børn - de samlede udgifter er angivet i tabel 8e.

Note: Funktionerne 5.28.20, 5.28.23 og 5.28.24 og 5.22.07. Refusionssatsen for særligt dyre enkeltsager er nedsat over årene, og der kan således ikke sammenlignes over årene. Refusion for særligt dyre enkeltsager konteres fra 2012 på 5.22.07. Skive og Viborg har ikke fordelt udgifterne mellem handicappede og udsatte børn - de samlede udgifter er angivet i tabel 8e. Horsens og Herning har ikke opdelt indtægten på 5.22.07 mellem udsatte og handicappede børn. Hele indtægten medtages for Horsens under handicappede børn og for Herning under udsatte børn. Herning: Det relativt lave regnskabstal i 2011 skyldes udover væsentlige besparelser bl.a. mellemkommunale refusioner vedr. tidligere år (vundne sager).

Note: Funktion 5.28.21 og del af 5.35.40, der vedrører børn og unge (SEL §11, stk. 2 og 3)Skive og Viborg har ikke fordelt udgifterne mellem handicappede og udsatte børn – de samlede udgifter er angivet i tabel 8c.

74

Figur 8d. Forebyggende foranstaltninger. Handicappede børn. Årlige nettodriftsudgifter pr. 0-22-årig

0

200

400

600

800

1.000

1.200


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 8e. Døgnpleje og døgninstitutioner. Udsatte og handicappede børn Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 8f. Døgnpleje og døgninstitutioner. Udsatte børn.Årlige nettodriftsudgifter til i kr. pr. 0-22-årig

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000


2008 2009 2010 2011 2012

75


Tabel 8g. Døgnpleje og døgninstitutioner – Handicappede børn. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig


Herning 472 819 1.235 1.126 1.072Holstebro - - 1.831 1.763 1.756Horsens 883 946 1.553 1.414 1.324Randers 2.322 2.444 1.850 1.530 1.445Silkeborg 1.514 1.483 1.413 1.112 882Skive - - - - -Viborg - - - - -

Tabel 8h. Særlige dagtilbud og klubtilbud. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig



Note: Tabellen viser årlige nettodriftsudgifter i alt til døgnpleje, forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner pr. 0-22-årig. Tabellen er en sum af tabel 8b og 8c.

Note: Funktion 5.25.17

Note: Funktionerne 5.28.20, 5.28.23 og 5.28.24 og 5.22.07. Refusionssatsen for særligt dyre enkeltsager er nedsat over årene, og der kan således ikke sammenlignes over årene. Refusion for særligt dyre enkeltsager konteres fra 2012 på funktion 5.22.07. Skive og Viborg har ikke fordelt udgifterne mellem handicappede og udsatte børn - de samlede udgifter er angivet i tabel 8e. Horsens har ikke opdelt indtægten på 5.22.07 mellem udsatte og handicappede børn. Hele indtægten medtages under handicappede børn.

76

Figur 8g. Døgnpleje og døgninstitutioner - Handicappede børn. Årlige nettodriftsudgifter pr. 0-22-årig

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 8h. Særlige dagtilbud og klubtilbud. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-22-årig

0100200300400500600700800


2008 2009 2010 2011 2012

77

9 SUNDHED


Budget 2012 10,4 11,8 11,3 11,2 11,7 11,2 11,5

Tabellen og figuren viser, hvor stor en andel summen af driftsudgifterne til sundhed opgjort i kapitlet udgør af de samlede nettodriftsudgifter.

10,4

11,8

11,3

11,2

11,7

11,2

11,5

0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne en rækker opgaver fra amterne på sundhedsområdet: Ansvaret for genoptræning efter udskrivning, for forebyggelse og sundhedsfremme, der ikke foregår under indlæggelse samt for en del af den hidtidige amtstandpleje.Derudover blev det fastlagt, at kommunerne skal medfinansiere regionernes udgifter på sundhedsområdet. Princippet er, at der fastsættes en grænse for indtægt fra aktivitetsbestemt medfinansiering svarende til det forudsatte i økonomiaftalen. Hvis kommunernes betaling til en region overstiger den øvre grænse for den pågældende regions indtægter fra kommunal medfinansiering, tilfalder det overskydende beløb staten.Det er aftalt, at såfremt de kommunal medfinansieringsudgifter overstiger det aftalte niveau som følge af højere produktivitet i regionerne, tilbageføres betalingerne til kommunerne under ét. I 2011 har kommunerne betalt et grundbidrag på 1.214 kr. pr. indbygger og herudover medfinansierede kommunerne en del af udgifterne i forhold til de enkelte behandlingsforløb på sygehusene, op til et fastsat loft I 2012 blev der imidlertid gennemført en lovændring, der betyder, at loftet for den kommunale medfinansiering hæves og at grundbidraget afskaffes fra 2012. Intentionen med lovændringen er en øget kommunal fokus på at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats. Dermed skabes der øget kommunalt incitament til at understøtte en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beregnet lovændringen til at være udgiftsneutral for kommunerne under ét. Dette er forudsat ved, at kommunernes grundbidrag overgår til at finansiere den øgede medfinansiering samt ved at indføre et udligningstilskud, der fordeles mellem kommunerne.

Af tabelmaterialet er der information om: De aktivitetsbestemte udgifter til medfinansiering, de kommunale udgifter til genoptræning, udgifter til plejetaktster og sundhedsfremme og den kommunale sundhedstjeneste og tandpleje.

79

9 SUNDHED

Tabel 9a. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet i alt. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 9b. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Somatik.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 9c. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Psykiatri.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Kilde: Regnskab 2007-2011: E-sundhed. Budget 2012: funktion 4.62.81.Note: Sum af tabel 9b, 9c, 9d og 9g. I 2012 er gennemført en lovændring, der betyder, at loftet for den kommunale medfinansiering hæves, og at grundbidraget afskaffes fra 2012. Tallene for 2012 og frem kan derfor ikke sammenlignes med perioden før.

Kilde: Regnskab 2007-2011: E-sundhed. Budget 2012: funktion 4.62.81 grp. 002 og 003.Note: Sum af tabel 9e og 9f. I 2012 er gennemført en lovændring, der betyder, at loftet for den kommunale medfinansiering hæves, og at grundbidraget afskaffes fra 2012. Tallene for 2012 og frem kan derfor ikke sammenlignes med perioden før.

Kilde: Regnskab 2007-2011: E-sundhed. Budget 2012: funktion 4.62.81 grp. 004 og 005.Note: Sum af tabel 9h og 9i. I 2012 er gennemført en lovændring, der betyder, at loftet for den kommunale medfinansiering hæves, og at grundbidraget afskaffes fra 2012. Tallene for 2012 og frem kan derfor ikke sammenlignes med perioden før.

80

Figur 9a. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet i alt. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

1.000

2.000

3.000

4.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 9b. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Somatik. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indby gger

0500

1.0001.5002.0002.5003.0003.500


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 9c. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Psykiatri. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. ind bygger

0

50

100

150

200

250


2008 2009 2010 2011 2012

81

9 SUNDHED

Tabel 9d. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Praksissektoren.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 9e. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Stationær somatik.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger


Herning 821 824 861 812 2.144Holstebro 878 876 925 889 1.662Horsens 866 892 909 907 1.571Randers 881 871 898 925 1.482Silkeborg 898 885 895 913 1.584Skive 982 971 977 947 2.293Viborg 961 961 979 954 2.353

Tabel 9f. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Ambulant somatik.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger


Herning 538 605 637 630 593Holstebro 522 613 645 655 1.094Horsens 671 736 790 744 1.377Randers 584 682 690 676 1.108Silkeborg 574 653 690 659 1.288Skive 591 694 673 681 716Viborg 603 663 667 659 599

Kilde: Regnskab 2007-2011: E-sundhed. Budget 2012: funktion 4.62.81 grp. 002.Note: I 2012 er gennemført en lovændring, der betyder, at loftet for den kommunale medfinansiering hæves, og at grundbidraget afskaffes fra 2012. Tallene for 2012 og frem kan derfor ikke sammenlignes med perioden før.



82

Figur 9d. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsæsenet: Praksissektoren. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

100

200

300

400

500


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 9e. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Stationær somatik. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 9f. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Ambulant somatik. Årlige nettodrifteudgifter i kr. pr. indbygger

0

500

1.000

1.500


2008 2009 2010 2011 2012

83

9 SUNDHED

Tabel 9g. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Genoptræning under indlæggelse. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 9h. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Stationær psykiatri.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 9i. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Ambulant psykiatri.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger






84

Figur 9g. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Genoptræning under indlæggelse. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr.

indbygger

0

50

100

150


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 9h. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Stationær psykiatri. Årlige nettodriftsudgifter i k r. pr. indbygger

01020304050607080


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 9i. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Ambulant psykiatri. Årlige nettodriftsudgifter i kr . pr. indbygger

020406080

100120140160


2008 2009 2010 2011 2012

85

9 SUNDHED

Tabel 9j. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning: Personbefordring.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 9k. Ambulant specialiseret genoptræning (Sundhedsloven).Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 9l. Vederlagsfri fysioterapi. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Note: Funktion 4.62.82 grp. 001. Der er forskel i konteringspraksis i de forskellige kommuner på 4.62.82 grp. 001 ifht. til træning efter hhv. Sundhedsloven og Serviceloven. En del af udgifterne konteres på 5.32 eller 5.33.Randers: Fra 2011 er udgifter konteret på 5.33 efter serviceloven medtaget her og fratrukket på ældreområdet.

Kilde: Regnskab 2007-2011: E-sundhed. Budget 2012: Funktion 4.62.82 grp. 002

Note: Funktion 4.62.84. Ny funktion først anvendt fra 1. august 2008. Udgifterne i 2008 er derfor omregnet til helårsvirkning for at kunne sammenlignes med senere år.

86

Figur 9j. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning: Personbefordring. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

200

400

600

800


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 9k. Ambulant specialiseret genoptræning (Sundhedsloven).Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

20

40

60

80

100

120


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 9l. Vederlagsfri fysioterapi. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

50

100

150

200

250


2008 2009 2010 2011 2012

87

9 SUNDHED

Tabel 9m. Sundhedsfremme og forebyggelse. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 9n. Kommunal sundhedstjeneste. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-17-årig



Tabel 9o. Kommunal tandpleje. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-17-årig



Note: Funktion 4.62.88.Viborg: Inkl. udgifter under Forebyggelsesudvalget.

Note: Funktion 4.62.89. Aldersafgrænsning 0-17 år er i henhold til gældende konteringspraksis. Om den enkelte kan anvende f.eks. skolelæge er ikke afhængig af skolemæssigt tilhørsforhold men af alderen.

Note: Funktion 4.62.85 (ekskl. grp. 003, 004 og 005). Aldersafgrænsning 0-17 år er i henhold til gældende konteringspraksis. Om den enkelte kan anvende f.eks. skoletandlæge er ikke afhængig af skolemæssigt tilhørsforhold men af alderen.

88

Figur 9m. Sundhedsfremme og forebyggelse.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

020406080

100120140


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 9n. Kommunal sundhedstjeneste.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-17-årig

0

200

400

600

800

1.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 9o. Kommunal tandpleje. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 0-17-årig

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500


2008 2009 2010 2011 2012

89

10 INDKOMSTOVERFØRSLER


Budget 2012 25,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9

Tabellen og figuren viser, hvor stor en andel summen af driftsudgifterne til indkomstoverførsler opgjort i kapitlet udgør af de samlede nettodriftsudgifter.

25,3

23,8

27,3

27,6

23,5

24,7

24,9

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

Kapitlet omhandler indkomstoverførsler og indeholder oplysninger om udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, fleks- og skånejobs, ledighedsydelse, revalidering, førtidspension, dagpenge til forsikrede ledige, boligsikring og boligydelse. De sidste to tal vedrører ikke beskæftigelsesområdet.

Herudover er der nogle supplerende tabeller med oplysninger, som ikke er af økonomisk karakter, men som indirekte har betydning på økonomien. Eksempelvis er der en tabel med sygedagpengesagernes varighed (tabel 10h), antal førtidspensionister (tabel 10n), antal folkepensionister (tabel 10n) og andel af almennyttige boliger (tabel 10r).

På beskæftigelsesområdet er finansieringsreglerne ændret væsentlig i 2011. Ændringerne blev indført i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2011 og på beskæftigelsesområdet primært i forhold til aktiveringsindsatsen. Det betyder, at for en række af tabellerne i kapitlet, kan tallene før 2011 ikke sammenlignes med den efterfølgende periode. Det er kommet 3 nye tabeller i denne udgave: Tabel 10k: Ledighedsydelse uden refusion, tabel 10o: Dagpenge til forsikrede ledige og tabel 10p: Dagpenge til forsikrede ledige uden rettidig aktivering. Med de sidste to tabeller er det forsikrede område medtaget.

I tabellerne for overførselsudgifter er medtaget de "rene" udgifter på området. Eksempelvis er udgifter til aktivering ikke medtaget.

Den første tabel "Indkomstoverførsler" (tabel 10a) er en sammenlægning af en række nettodriftsudgifter på overførselsområdet, altså kontanthjælp aktivering og revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelser, førtidspension, fleks- og skånejobs og dagpenge. Det giver et samlet overblik over kommunernes udgifter. I de efterfølgende tabeller er de enkelte typer overførsler specificeret. Dog er udgifter til beskæftigelsesindsats (tabel 10d), fleks- og skånejob (tabel 10i), ledighedsydelse (tabel 10j og 10k) og revalidering (tabel 10l) opgjort brutto. For de øvrige er udgiften opgjort netto, det vil sige inklusiv refusion fra staten.

91


Tabel 10a. Indkomstoverførsler. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 10b. Kontanthjælp. Passiv forsørgelse. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 16-64-årig


Herning 759 936 1.036 1.228 1.217Holstebro 862 778 889 863 950Horsens 1.484 1.749 1.657 2.312 2.478Randers 415 501 310 1.606 1.592Silkeborg 1.317 1.447 1.516 1.914 1.402Skive 525 509 430 1.071 501Viborg 1.103 1.267 1.017 1.211 757

Tabel 10c. Kontanthjælp. Aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 16-64-årig


Herning 261 370 523 947 1.035Holstebro 459 586 637 1.120 1.266Horsens 516 616 800 1.233 1.098Randers 995 1.142 1.318 1.723 1.391Silkeborg 376 509 557 988 786Skive 587 838 1.070 1.275 1.725Viborg 250 355 637 1.232 1.454

Note: Tabellen er en sammenlægning af en række nettoudgifter på overførselsområdet, der omfatter kontanthjælp, aktivering og revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, dagpenge, førtidspension samt fleks- og skånejob.På beskæftigelsesområdet er finansieringsreglerne ændret i 2011, og derfor kan tallene før 2011 ikke sammenlignes med den efterfølgende periode.

Note: Tabellen viser den årlige nettodriftsudgift til aktiverede kontanthjælpsmodtager (aktiv forsørgelse), på funktion 5.57.75, dranst 1 og 2. På beskæftigelsesområdet er finansieringsreglerne ændret i 2011, og derfor kan tallene før 2011 ikke sammenlignes med den efterfølgende periode.

Note: Tabellen viser den årlige nettodriftsudgift til kontanthjælp (passiv forsørgelse) på funktion 5.57.73, dranst 1 og 2. Opgørelsen omfatter bruttoudgifter fratrukket statsrefusion, desuden er der fratrukket indtægter fra kommuner samt tilbagebetalinger. På beskæftigelsesområdet er finansieringsreglerne ændret i 2011, og derfor kan tallene før 2011 ikke sammenlignes med den efterfølgende periode.

92

Figur 10c. Kontanthjælp. Aktiverede kontantshjælpemodtagere. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 16-64-årig

0

500

1.000

1.500

2.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 10b. Kontanthjælp. Passiv forsørgelse. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 16-64 årig

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 10a. Indkomstoverførsler. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

02.0004.0006.0008.000

10.00012.00014.000


2008 2009 2010 2011 2012

93


Tabel 10d. Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsatsÅrlige bruttodriftsudgifter i kr. pr. 16-64-årig


Herning 881 942 926 1.660 1.891Holstebro 878 838 829 1.604 1.830Horsens 1.532 1.379 1.612 2.418 2.009Randers 1.518 1.137 1.137 1.632 1.659Silkeborg 1.213 1.198 981 2.096 2.399Skive 1.151 1.143 756 1.596 1.721Viborg 1.394 1.134 1.145 1.932 1.664

Tabel 10e. Personer på sygedagpenge, 6 ugers selvvalgt uddannelse, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse. Helårspersoner i procent af 16-64-årige

RegnskabRegnskabRegnskabRegnskab2008 2009 2010 2011


Tabel 10f. Sygedagpenge. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 16-64-årig



Målgrupperne under det fælles rådighedsbeløb i 2011 er: Modtagere af dagpenge, 6 ugers selvvalgt uddannelse, modtagere af kontant- og starthjælp samt revalideringsydelse, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse.På beskæftigelsesområdet er finansieringsreglerne ændret i 2011, og derfor kan tallene før 2011 ikke sammenlignes med den efterfølgende periode.

Note: Årlige nettodriftsudgifter til sygedagpenge på funktion 5.57.71.

Kilde: Det årlige indberetningsskema for statsrefusion.På beskæftigelsesområdet er finansieringsreglerne ændret i 2011, og derfor kan tallene før 2011 ikke sammenlignes med den efterfølgende periode.

94

Figur 10f. Sygedagpenge. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 16-64-årig

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 10d. Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Årlige bruttodriftsudgifter i kr. pr. 16-64-årig

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 10e. Personer på sygedagpenge, 6 ugers selvvalgt uddannelse, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse.

Helårspersoner i procent af 16-64-årige

0,002,004,006,008,00

10,0012,0014,00


2008 2009 2010 2011

95


Tabel 10g. Sygedagpenge - over 52 uger. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 16-64-årig


Herning 543 806 789 853 712Holstebro 685 672 756 729 763Horsens 1.339 1.150 963 804 934Randers 1.725 1.269 1.109 831 722Silkeborg 1.061 1.054 1.037 883 626Skive 970 945 790 687 658Viborg 1.340 1.331 1.081 895 918

Tabel 10h. Sygedagpengenes gennemsnitlige varighed i uger for afsluttede sager

2008 2009 2010 2011Herning 10,5 11,3 11,5 11,5Holstebro 10,0 10,1 10,7 10,6Horsens 11,5 10,9 11,0 10,0Randers 12,0 11,0 11,0 10,4Silkeborg 11,0 11,3 11,4 10,8Skive 11,6 10,8 10,4 10,5Viborg 11,4 11,3 10,7 10,8

Tabel 10i. Fleks- og skånejob. Årlige bruttodriftsudgifter i kr. pr. 18-59-årig



Note: Data er hentet fra www. jobindsats.dk og vedrører den gennemsnitlige varighed for afsluttede sager.

Note: Funktion 5.58.81 dranst 1 grp. 002, 008, 009, 013, 014, 015, 016, 017,101,102.På beskæftigelsesområdet er finansieringsreglerne ændret i 2011, og derfor kan tallene før 2011 ikke sammenlignes med den efterfølgende periode..

Note: Årlige nettodriftsudgifter til sygedagpenge (over 52 uger) (funktion 5.57.71 dranst 1, grp. 001). Der er ingen statsrefusion.

96

Figur 10h. Sygedagpengenes gennemsnitlige varighed i uger for afsluttede sager

9,00

9,50

10,00

10,50

11,00

11,50

12,00

12,50


2008 2009 2010 2011

Figur 10i. Flex- og skånejob. Årlige bruttodriftsudgifter i kr. pr. 18-59-årig

01.0002.0003.0004.0005.0006.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 10g. Sygedagpenge over 52 uger. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 16-64-årig

0

500

1.000

1.500

2.000


2008 2009 2010 2011 2012

97


Tabel 10j. Ledighedsydelse. Årlige bruttodriftsudgifter i kr. pr. 18-59-årig


Herning 246 374 570 762 735Holstebro 741 907 922 903 726Horsens 987 1.283 1.652 1.955 2.017Randers 1.196 1.189 1.419 1.441 1.192Silkeborg 890 966 1.089 1.091 860Skive 897 1.271 1.339 1.042 798Viborg 702 824 1.174 1.402 1.168

Tabel 10k. Ledighedsydelse uden refusion – efter 18 måneder. Årlige bruttodriftsudgifter i kr. pr. 18-59-årig



Tabel 10l. Revalidering. Årlige bruttodriftsudgifter i kr. pr. 18-59-årig


Herning 965 950 652 544 546Holstebro 1.330 1.166 995 693 847Horsens 1.449 1.184 971 769 679Randers 2.214 1.724 1.422 710 672Silkeborg 1.362 1.327 1.149 1.000 1.187Skive 1.471 1.259 1.190 959 1.363Viborg 855 837 825 734 820

Funktion 5.58.80, dranst 1På beskæftigelsesområdet er finansieringsreglerne ændret i 2011, og derfor kan tallene før 2011 ikke sammenlignes med den efterfølgende periode

Note: Funktion 5.58.81 dranst 1 grp. 001, 005, 010, 011, 018, 019, 020 og 103.På beskæftigelsesområdet er finansieringsreglerne ændret efter budgettets vedtagelse (2011) og budgetterne vil blive tilpasset i løbet af budgetåret. Ændringer blev indført i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2011.

Note: Funktion 05.58.81 dranst 1 gruppering 005. Staten giver ikke refusion af udgifter til ledighedsydelse efter 18 måneder. Udgiften er således fuldt ud en kommunal udgift. På beskæftigelsesområdet er finansieringsreglerne ændret i 2011, og derfor kan tallene før 2011 ikke sammenlignes med den efterfølgende periode

98

Figur 10j. Ledighedsydelse. Årlige bruttodriftsudgifter i kr. pr. 18-59-årig

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 10l. Revalidering. Årlige bruttodriftsudgifte r i kr. pr. 18-59-årig

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 10k. Ledighedsydelse uden refusion - efter 18 måneder. Årlige bruttodriftsudgifter i kr. pr. 18-59-årig

0

200

400

600

800


2008 2009 2010 2011 2012

99


Tabel 10m. Førtidspension. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 18-64-årig



Tabel 10n. Antal førtidspensionister pr. 1.000 18-64-årige

2008 2009 2010 2011Herning 82 83 84 84Holstebro 69 72 73 75Horsens 69 70 70 70Randers 83 83 84 87Silkeborg 55 55 56 57Skive 86 88 89 90Viborg 73 74 75 76

Tabel 10o. Dagpenge til forsikrede ledige (netto). Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 18-64-årig


Herning 0 0 0 3.384 3.763Holstebro 0 0 0 3.100 3.076Horsens 0 0 0 3.122 3.491Randers 0 0 0 4.009 4.019Silkeborg 0 0 0 3.421 3.757Skive 0 0 0 3.273 3.526Viborg 0 0 0 2.845 3.302

Note: Årlige nettodriftsudgifter til førtidspension (funktion 5.48.68, 5.48.69 og 5.48.70).

Kilde: Danmarks Statistik - www.statistikbanken.dk/PEN33

Note: Funktion 05.57.78 dranst 1, gruppering 003 til 009.

100

Figur 10m. Førtidspension. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 18-64-årig

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 10n. Antal førtidspensionister pr. 1.000 18-64-årige

0

20

40

60

80

100


2008 2009 2010 2011

Figur 10o. Dagpenge til forsikrede ledige (netto). Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 18-64-årig

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000


2011 2012

101


Tabel 10p. Dagpenge til forsikrede ledige – manglende rettidig aktivering (netto).Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 18-64-årig

Faste 2012 priser Regnskab Budget2011 2012

Herning 701 259Holstebro 441 125Horsens 86 57Randers 772 556Silkeborg 423 412Skive 459 0Viborg 452 341

Tabel 10q. Boligsikring. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 18-64-årig



Tabel 10r. Procent almennyttige boliger af samtlige boliger.


Note: Årlig nettodriftsudgift til boligsikring (funktion 5.57.77).

Kilde: Danmarks Statistik - www.statistikbanken.dk/BOL33 - perioden 2008-2010. Kilde: Danmarks Statistik- www.statisstikbanken.dk/BOL101- fra 2011 og fremover. Danmarks Statistik har endnu ikke haft mulighed for at sammenligne de opgørelser med samme datasæt endnu.

Note: Funktion 05.57.78 dranst 1, gruppering 003Staten given ingen refusion på denne type dagpenge, hvor kommunerne ikke har fået aktiveret rettidigt iht lovgivningen. Det er således fuldt ud en kommunal finansiering.

102

Figur 10q. Boligsikring. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 18-64-årig

0

100

200

300

400

500

600


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 10r. Procent almennyttige boliger af samtlige boliger

0,00

5,00

10,00

15,00

20,00

25,00


2008 2009 2010 2011

Figur 10p. Dagpenge til forsikrede ledige - manglende rettidig aktivering (netto). Årlige nettodriftsudgifter i kr . pr. 18-64-årig

0

200

400

600

800

1.000


2011 2012

103


Tabel 10s. Boligydelse. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årig




Figur 10s. Boligydelse. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årig

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500


2008 2009 2010 2011 2012

104

11 UDGIFTER DER BÅDE VEDRØRER ÆLDRE OG HANDICAPPEDE


Budget 2012 96,5 105,0 108,3 104,7 112,6 98,4 106,4

Tabellen og figuren viser, hvor stor en andel summen af driftsudgifterne opgjort i kapitlet udgør af de samlede nettodriftsudgifter.

96,5

105,0

108,3

104,7

112,6

98,4

106,4

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 120,0

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

Nøgletallene vedrører udgifter til områder såsom pleje og omsorg af ældre og handicappede, plejehjem, hjælpemidler og plejevederlag.

105


Tabel 11a. Udgifter der vedrører både ældre og handicappede.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årige



Tabel 11b. Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årig



Tabel 11c. Forebyggende indsats og botilbud for ældre og handicappede.Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årige



Note: Årlige nettodriftsudgifter til ældre og handicappede. Tabellen er en sum af kapitel 11.

Note: Årlige nettodriftsudgifter til pleje og omsorg af ældre og handicappede (funktion 5.32.32 (dog undtaget grp. 002 og 003)).

Note: Årlige nettodriftsudgifter til forebyggende indsats for ældre og handicappede (funktion 5.32.33), botilbud til længerevarende ophold (§ 108) (funktion 5.38.50) og botilbud til midlertidigt ophold (§ 107) (funktion 5.38.52)Randers: Ledsagerudgifter bogføres først fra og med 2009 på 5.32.33.

104

Figur 11a. Udgifter der vedrører både ældre og handicappede. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årige

010.00020.00030.00040.00050.00060.00070.00080.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 11b. Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årige

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 11c. Forebyggende indsats og botilbud for ældre og handicappede. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årige

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000


2008 2009 2010 2011 2012

105


Tabel 11d. Hjælpemidler, forbrugsgoder og befordring. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årige



Tabel 11e. Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lign. ved pasning af døende i eget hjem. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årig



Note: Årlige nettodriftsudgifter til hjælpemidler mv. (funktion 5.32.35 og 5.35.40).

Note: Årlige nettodriftsudgifter til plejevederlag mv. (funktion 5.32.37).

108

Figur 11d. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årig

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 11e. Plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lign. ved pasning af døende i eget hjem.

Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. 65+-årig

0

50

100

150

200

250

300

350

400


2008 2009 2010 2011 2012

109

12 ADMINISTRATION


Budget 2012 6,7 8,0 7,3 6,7 7,3 7,7 7,3

Tabellen og figuren viser, hvor stor en andel summen af driftsudgifterne til administration opgjort i kapitlet udgør af de samlede nettodriftsudgifter.

6,7

8,0

7,3

6,7

7,3

7,7

7,3

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

Dette kapitel omhandler kort de administrative udgifter i de syv kommuner. Nøgletal 12a angiver de administrative nettodriftsudgifter pr. indbygger. De administrative nettodriftsudgifter dækker over udgifter og indtægter vedrørende kommunens centrale administration herunder fællesudgifter som konsulentbistand, revision, porto, telefoni, IT m.m. Tallene er korrigeret for eventuelle udgiftspuljer, der er budgetteret på hovedkonto 6 til senere fordeling på de øvrige driftsområder, f.eks. udgifter vedrørende trepartsaftalen. Ligeledes er der korrigeret for eventuelle besparelses- eller effektiviseringspuljer placeret på hovedkonto 6, der ved deres udmøntning vil berøre hele organisationen.

Herudover indgår der i nøgletal 13a nettodriftsudgifter vedrørende administration af jobcentre. Disse nettodriftsudgifter vil alt andet lige være stigende i 2010 da kommunerne har overtaget ansvaret for dagpengeområdet i forbindelse med Jobcenterreformen. De yderligere administrative udgifter som følge af reformen udgør ca. 150 kr. pr. indbygger.

Endelige indgår der i nøgletallet administrative nettodriftsudgifter vedrørende natur- og miljøbeskyttelse.

Udgifter vedrørende den politiske organisation samt udgifter til administrationsbygninger indgår ikke i nøgletal 13a.

Nøgletal 13c angiver nettodriftsudgifter angående erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter pr. indbygger, f.eks. tilskud til erhvervsråd.

111

12 ADMINISTRATION

Tabel 12a. Administrative nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Tabel 12b. Administrativ udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent

RegnskabRegnskabRegnskabRegnskab Budget2008 2009 2010 2011 2012


Tabel 12c. Erhvervsudvikling, turisme mv. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger



Note: Administrative nettodriftsudgifter (funktionerne 6.45.51-55). Eventuelle udgifter, f.eks. forsikringsudgifter, som vedrører andre driftsområder end hovedkonto 6 er fratrukket. Tilsvarende er der korrigeret for eventuelle rammebesparelser, som vedrører andre driftsområder, men som er budgetteret på funktionerne 6.45.51-55.Fra regnskab 2010 indgår der administrative udgifter afledt af Jobcenterreformen, hvor kommunerne overtog administrative opgaver fra staten.

Note: Administrative udgifters (funktionerne 6.45.51-55) andel af de samlede skattefinansieredenettodriftsudgifter (hovedkonti 0 og 2-6) i pct. Eventuelle udgifter, f.eks. forsikringsudgifter, som vedrører andre driftsområder end hovedkonto 6 er fratrukket. Tilsvarende er der korrigeret for eventuelle rammebesparelser, som vedrører andre driftsområder, men som er budgetteret på funktionerne 6.45.51-55.

Note: Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter (hovedfunktion 6.48).

112

Figur 12a. Administrative nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 12b. Administrativ udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent

0,00

2,00

4,00

6,00

8,00

10,00


2008 2009 2010 2011 2012

Figur 12c. Erhvervsudvikling, turisme mv. Årlige nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger

050

100150200250300350


2008 2009 2010 2011 2012

113

13 PERSONALE

Årlig personaleomsætning i procentHerning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg

2011 17,2 13,6 11,9 13,2 13,2 12,2 13,0

17,2

13,6

11,9

13,2

13,2

12,2

13,0

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0

Herning

Holstebro

Horsens

Randers

Silkeborg

Skive

Viborg

Dette kapitel fokuserer på forskellige personalemæssige aspekter, herunder sygefravær, personaleomsætning, lønniveau, lønudvikling, antal ansatte og gennemsnitsalder.

Der er i disse år en stigende opmærksomhed på sygefraværet i danske virksomheder - herunder kommunerne. Dette skyldes både økonomiske og trivselsmæssige forhold. I kommunerne arbejder man da også i stigende omfang på at nedbringe sygefraværet.

Personaleomsætning er interessant af flere forskellige årsager:- Den kan bruges som et forholdsmæssigt skøn over den økonomiske belastning ved erstatningen af personale og i samme forbindelse den viden der tabes.- Den kan også give et indtryk af den enkelte kommunes generelle arbejdsklima og tilfredshed blandt de ansatte. - Udviklingen i personaleomsætningen fra år til år kan være et udtryk for forbedringer eller forringelser af ovennævnte, selvom den generelle beskæftigelsessituation også spiller ind. Da tabellen er af generel karakter fremgår eksempelvis alderen eller stillingen af de fratrådte ikke, som kan være afgørende for konsekvenserne af personaleomsætningen.

Da en meget stor del af kommunernes udgifter udgøres af løn er niveauet af og udviklingen i denne central i en sammenligning af kommunernes udgiftsbyrde, ligesom forskelle kommunerne imellem kan være et udtryk for forskellig personalesammensætning.

115

13 PERSONALE

Tabel 13a. Årlig personaleomsætning i hele kommunen i procent


Tabel 13b. Årlig lønudvikling i hele kommunen i procent

2008 2009 2010 2011Herning 5,62 5,42 2,22 1,02Holstebro 4,66 5,35 2,44 1,20Horsens 5,65 5,05 2,15 -0,28Randers 5,91 6,00 1,98 0,53Silkeborg 5,95 5,61 2,34 -0,33Skive 4,64 5,18 1,50 0,81Viborg 5,78 4,77 2,48 0,20

Tabel 13c. Gennemsnitlig månedsløn (brutto). Hele kommunen

Hele kr. Nov. Nov. Nov. Nov. Nov.2007 2008 2009 2010 2011


Note: Antal eksterne afgange fra november til november divideret med antal ansatte (antal ansatte i starten af førnævnte tidsperiode). Kun månedslønnede ekskl. ansatte på særlige vilkår.Kilde: FLD

Note: Lønudvikling fra november til november.Kilde: FLD

Kilde: FLD

116

Figur 13a. Årlig personaleomsætning i hele kommunen i procent

0

5

10

15

20

25


2008 2009 2010 2011

Figur 13b. Årlig lønudvikling i hele kommunen i procent

-101234567


2008 2009 2010 2011

Figur 13c. Gennemsnitlig månedsløn (brutto). Hele kommunen

25.00026.00027.00028.00029.00030.00031.00032.00033.000


2007 2008 2009 2010 2011

117

13 PERSONALE

Tabel 13d. Antal kommunalt ansatte pr. 1.000 indbyggere

Nov. Nov. Nov. Nov. Nov.2007 2008 2009 2010 2011


Tabel 13e. Gennemsnitsalder for kommunens personale

Nov. Nov. Nov. Nov. Nov.2007 2008 2009 2010 2011


Tabel 13f. Årligt sygefravær i procent for alle kommunens ansatte


Kilde: FLDNote: Fuldtidsstilinnger ekskl. ansatte på særlige vilkår.

Kilde: FLD

Note: Samlet antal sygefraværstimer for kommunens personale i år 2008 divideret med den årlige normerede arbejdstid i timer for kommunens personale i år 2008 (1.924 timer) osv.Sygefravær omfatter hele og delvise sygedage, nedsat tjeneste, § 56-sygdom og tilskadekomst i tjenesten.Kommunens personale: Kun månedslønnede, eksklusiv ansatte på særlige vilkår. Personale på selvejende institutioner indgår.

118

Figur 13d. Antal kommunalt ansatte pr. 1.000 indbyggere

0102030405060708090


2007 2008 2009 2010 2011

Figur 13e. Gennemsnitsalder for kommunens personale

42,042,543,043,544,044,545,045,546,046,5


2007 2008 2009 2010 2011

Figur 13f. Årligt sygefravær i procent for alle kommunens ansatte

0

1

2

3

4

5

6

7


2008 2009 2010 2011

119

BILAG: DOKUMENTATIONBilaget indeholder de aldersinddelinger, elev- og børnetal, kilometertal samt pris- oglønfremskrivninger, som anvendes i rapporten.

2008 2009 2010 2011 2012"1a". Antallet af 0-5-årige Herning 6.406 6.432 6.341 6.311 6.182

Holstebro 4.290 4.305 4.248 4.241 4.211Horsens 6.055 6.330 6.360 6.422 6.373Randers 6.624 6.659 6.667 6.620 6.532Silkeborg 7.032 7.062 7.002 6.927 6.765Skive 3.325 3.238 3.247 3.180 3.111Viborg 7.128 7.208 7.226 7.166 7.122

"1b". Antal 6-16-årige Herning 12.688 12.663 12.614 12.602 12.554Holstebro 8.353 8.305 8.191 8.124 8.057Horsens 11.090 11.176 11.188 11.199 11.231Randers 13.046 13.100 13.130 13.110 13.069Silkeborg 13.216 13.286 13.377 13.400 13.423Skive 7.181 7.135 6.906 6.823 6.635Viborg 13.533 13.546 13.549 13.563 13.513

"1c". Antal 17-64-årige Herning 52.889 53.499 53.521 53.357 53.473Holstebro 35.668 35.747 35.472 35.265 35.032Horsens 51.368 52.086 51.987 52.305 52.569Randers 58.787 58.909 58.928 59.029 58.999Silkeborg 54.509 54.654 54.621 54.573 54.570Skive 29.523 29.422 29.275 29.020 28.624Viborg 57.407 57.643 57.646 57.399 57.227

"1d". Antal 65+-årige Herning 12.225 12.623 13.072 13.582 14.139Holstebro 8.709 8.910 9.145 9.531 9.853Horsens 11.589 11.973 12.422 12.909 13.425Randers 15.187 15.553 16.025 16.559 17.156Silkeborg 12.614 13.014 13.481 14.013 14.570Skive 8.327 8.505 8.709 8.963 9.250Viborg 14.016 14.426 14.889 15.370 15.957

2008 2009 2010 2011 2012Udviklingen i antal 0-5-årige Herning 0,0 0,4 -1,0 -1,5 -3,5

Holstebro 0,0 0,3 -1,0 -1,1 -1,8Horsens 0,0 4,5 5,0 6,1 5,3Randers 0,0 0,5 0,6 -0,1 -1,4Silkeborg 0,0 0,4 -0,4 -1,5 -3,8Skive 0,0 -2,6 -2,3 -4,4 -6,4Viborg 0,0 1,1 1,4 0,5 -0,1

Udviklingen i antal 6-16-årige Herning 0,0 -0,2 -0,6 -0,7 -1,1Holstebro 0,0 -0,6 -1,9 -2,7 -3,5Horsens 0,0 0,8 0,9 1,0 1,3Randers 0,0 0,4 0,6 0,5 0,2Silkeborg 0,0 0,5 1,2 1,4 1,6Skive 0,0 -0,6 -3,8 -5,0 -7,6Viborg 0,0 0,1 0,1 0,2 -0,1

Udviklingen i antal 17-64-årige Herning 0,0 1,2 1,2 0,9 1,1Holstebro 0,0 0,2 -0,5 -1,1 -1,8Horsens 0,0 1,4 1,2 1,8 2,3Randers 0,0 0,2 0,2 0,4 0,4Silkeborg 0,0 0,3 0,2 0,1 0,1Skive 0,0 -0,3 -0,8 -1,7 -3,0Viborg 0,0 0,4 0,4 0,0 -0,3

120

2008 2009 2010 2011 2012Antal 16-64-årige Herning 54.029 54.648 54.645 54.575 54.661












121







2008 2009 2010 2011 2012Antal 18+-årige Herning 63.998 64.980 65.453 65.819 66.377


Pris og lønfremskrivning 2007 2008 2009 2010 2011 2012Drift 1,144 1,100 1,058 1,029 1,020 1,000

Kilometer vej. 01-jan 01-jan 01-jan 01-jan 01-jan2008 2009 2010 2011 2012

Herning 1.964 1.963 1.959 1.950 1.950Holstebro 1.055 1.200 1.200 1.062 1.027Horsens 997 1.069 1.069 996 996Randers 1.135 1.166 1.182 1.169 1.163Silkeborg 1.288 1.286 1.286 1.447 1.327Skive 940 940 948 940 950Viborg 1.658 1.632 1.640 1.667 1.664

Note: Kilometertallene benyttes i tabellerne 3c og 3e.Kilde: Vejdirektoratet - vejsektoren.dk

122

Antal elever i 0.-10. klasse inkl. specialskoler og regionale tilbud (egne elever på fkt. 3.01, 3.07, 3.08 og evt. 3.76)

R2008 R2009 R2010 R2011 B2012Herning 10.239 10.137 10.052 10.049 10.034Holstebro 6.541 6.526 6.504 6.416 6.416Horsens 8.858 8.855 8.967 8.999 9.053Randers 10.370 10.293 10.336 10.315 10.443Silkeborg 10.951 10.997 10.992 10.909 11.029Skive 6.074 6.039 5.897 5.782 5.749Viborg 11.256 10.945 10.968 10.934 10.846

Antal elever i 0.-10. klasse der kan henføres til funktion 3.22.01 (egne elever på 3.01)R2008 R2009 R2010 R2011 B2012


Antal specialelever 2007/ 2008/ 2009/ 2010/ 2011/Både på normalskoler og specialskoler 2008 2009 2010 2011 2012


Note: R2008: Elevtallet for skoleåret 2007/2008 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2008/2009 vægtes med 5/12R2009: Elevtallet for skoleåret 2008/2009 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2009/2010 vægtes med 5/12R2010: Elevtallet for skoleåret 2009/2010 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2010/2011 vægtes med 5/12R2011: Elevtallet for skoleåret 2010/2011 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2011/2012 vægtes med 5/12B2012: Elevtallet for skoleåret 2011/2012 vægtes med 7/12 og det forventede elevtal for 2012/2013 vægtes med 5/12. For kommuner der ikke arbejder med forventede elevtal for 2012/2013 benyttes elevtallet for skoleåret 2011/2012. Kun egne elever medtages. Det vil sige egne elever i andre kommuners skoler medregnes, og elever fra andre kommuner fratrækkes. Aktivitetstallene benyttes i tabellerne 4a og 4d.

Note: R2008: Elevtallet for skoleåret 2007/2008 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2008/2009 vægtes med 5/12R2009: Elevtallet for skoleåret 2008/2009 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2009/2010 vægtes med 5/12R2010: Elevtallet for skoleåret 2009/2010 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2010/2011 vægtes med 5/12R2011: Elevtallet for skoleåret 2010/2011 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2011/2012 vægtes med 5/12B2012: Elevtallet for skoleåret 2011/2012 vægtes med 7/12 og det forventede elevtal for 2012/2013 vægtes med 5/12. For kommuner der ikke arbejder med forventede elevtal for 2012/2013 benyttes elevtallet for skoleåret 2011/2012 Kun egne elever medtages. Det vil sige egne elever i andre kommuners skoler medregnes, og elever fra andre kommuner fratrækkes.Aktivitetstallene benyttes i tabel 4b.

Note: Antal elever, der modtager specialundervisning i specialklasser på almindelige folkeskoler og specialskoler, herunder regionale tilbud samt enkeltintegrerede elever.Aktivitetstallene benyttes i tabel 4j.

123

Antal elever i kommunale specialskoler og i regionale tilbud (egne elever på fkt. 3.07 og 3.08)

R2008 R2009 R2010 R2011 B2012Herning 230 227 225 221 211Holstebro 105 105 92 73 73Horsens 120 119 159 154 147Randers 129 146 158 192 214Silkeborg 215 193 209 168 168Skive 61 66 69 73 71Viborg 446 496 432 561 498

Antal elever i 0.-10. klasse der kan henføres til funktion 3.22.01 eksklusiv elever i special- og centerklasser

2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012Herning 9.842 9.729 9.572 9.567 9.572Holstebro 6.430 6.316 6.266 6.025 6.025Horsens 8.416 8.298 8.379 8.549 8.561Randers 9.793 9.674 9.595 9.595 9.612Silkeborg 10.300 10.290 10.317 10.232 10.269Skive 6.002 5.805 5.697 5.511 5.490Viborg 10.858 10.453 10.417 10.406 10.294

Antal elever i 0.-10. klasse der kan henføres til funktion 3.22.01 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012


Antal elever i 0.-10. klasse inkl. specialskoler og regionale tilbud (elever på fkt. 3.01, 3.07, 3.08 og evt. 3.76)

2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012Herning 10.269 10.196 10.054 10.049 10.050Holstebro 6.729 6.646 6.631 6.416 6.416Horsens 8.947 8.860 8.983 9.071 9.073Randers 10.314 10.210 10.189 10.178 10.188Silkeborg 10.935 10.934 11.092 10.978 11.099Skive 6.237 6.066 5.926 5.782 5.749Viborg 11.490 10.928 10.968 10.946 10.882

Note:R2008: Elevtallet for skoleåret 2007/2008 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2008/2009 vægtes med 5/12R2009: Elevtallet for skoleåret 2008/2009 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2009/2010 vægtes med 5/12R2010: Elevtallet for skoleåret 2009/2010 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2010/2011 vægtes med 5/12R2011: Elevtallet for skoleåret 2010/2011 vægtes med 7/12 og elevtallet for 2011/2012 vægtes med 5/12B2012: Elevtallet for skoleåret 2011/2012 vægtes med 7/12 og det forventede elevtal for 2012/2013 vægtes med 5/12. For kommuner der ikke arbejder med forventede elevtal for 2012/2013 benyttes elevtallet for skoleåret 2011/2012. Kun egne elever medtages. Det vil sige egne elever i andre kommuners skoler medregnes, og elever fra andre kommuner fratrækkes.Aktivitetstallene benyttes i tabel 4c.

Note: Aktivitetstallene benyttes i tabel 4f.

Note: Aktivitetstallene benyttes i tabellerne 4g og 4h.

Note: Aktivitetstallene benyttes i tabellerne 4j og 4k.

124

Antal elever på fkt. 3.01, 3.07, 3.08, 3.10, 3.12 og evt. 3.76.2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012


Antal indskrevne børn i dagplejen (regnskab) og antal børn der medgår i takstberegningen (B2012)

R2008 R2009 R2010 R2011 B2012Herning 1.332 1.325 1.311 1.239 1.240Holstebro 956 947 943 829 885Horsens 1.617 1.639 1.635 1.597 1.565Randers 1.233 1.175 1.128 1.069 1.124Silkeborg 1.503 1.491 1.501 1.467 1.495Skive 929 946 914 908 910Viborg 1.709 1.626 1.637 1.579 1.609

Antal 0-2-årige indskrevne børn i daginstitution (regnskab) og antal børn dermedgår i takstberegningen (B2012)

R2008 R2009 R2010 R2011 B2012Herning 486 459 506 490 506Holstebro 478 483 465 460 443Horsens 340 388 438 467 459Randers 896 995 1.020 1.060 1.000Silkeborg 801 806 769 744 731Skive 99 96 97 96 100Viborg 508 605 670 682 718

Antal 3+-årige indskrevne børn i daginstitution (regnskab) og antal børn der medgår i takstberegningen (B2012)

R2008 R2009 R2010 R2011 B2012Herning 3.541 3.473 3.551 3.535 3.634Holstebro 1.986 1.949 1.968 2.065 2.268Horsens 3.154 3.360 3.259 3.183 3.023Randers 3.466 3.168 3.122 3.473 3.251Silkeborg 3.807 3.795 3.738 3.733 3.679Skive 1.655 1.524 1.506 1.460 1.446Viborg 3.645 3.603 3.394 3.496 3.525

Note: Aktivitetstallene benyttes i tabel 7c.

Note: Aktivitetstallene benyttes i tabel 7g.

Note: Aktivitetstallene benyttes i tabel 7e.

Note: Aktivitetstallene benyttes i tabellerne 4l og 4m.

125

nøgletal 2012

Documents