Non-Verbal Kommunikation i Debat

Gruppe nr. 21

Gruppe medlemmer:

Martin H. Granerud og Mathias M. Pedersen

Vejleder:

Louise Lund Simuyemba 

 

4. Sermester 2011

  1 

Problemfelt 2

Indledning & observation 2

Aktualisering 3

Projektstruktur og problemformulering 4

Begrebsafsnit 5

Metodeafsnit 6

Forskningsdesign 6

Afgrænsning 6

Videnskabsteoretiske overvejelser 8

Validitet & reliabilitet 9

Induktion 11

Kvalitative undersøgelse 11

Felt notation 13

Debatprogrammet 13

Operationalisering 14

Metode kritik 17

Teoriafsnit 17

Introduktion til Goffman og Frameanalyses 18

Introduktion til Nancy Henley og Body Politics 20

Det kalkulerende smil 23

Kvinders historiske benyttelse af det kalkulerede smil som udglattende 24

Introduktion til Theodore D. Kemper og magt- og statusteori 25

  2 

Facial Action Coding System 29

Analyseafsnit 30

Status & nonverbal kommunikation 30

Interaktionens dominanssvingninger 32

Koalitionens magt 36

Konklusion 38

Perspektivering 40

Feltnotater 41

Litteraturliste 27

"Since a politician never believes what he says, he is surprised when others believe him."

- Charles De Gaulle

Problemfelt

Indledning & observation

Vores primære interesse og undren, stammer fra et program kaldet Debatten på Dr2, hvor Pia

Kjærsgaard og Villy Søvndal, fra det danske folketing, debatterede omkring deres holdninger til et

oprør i Egypten. Overskriften på denne debat var, Topopgør: Villy mod Pia, hvor der var lagt op

til et ideologisk opgør, samt en diskussion af deres holdninger til oprøret i Egypten. Umiddelbart

lignede dette en hver anden debat, men det viste sig hurtigt at der var lagt op til mudderkastning

og personangreb. Som et eksempel på denne adfærd, angriber Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal, midt

  3 

i et politisk argument, på baggrund af at han ikke har besøgt de danske tropper i Irak endnu. Det

interessante viste sig derimod ikke at være den usaglige debat, men nærmere at disse udsagn fra

begge partifolk, kunne benyttes som reelle kritikpunkter i debatten. Herved forekom det os

underligt i en debat, at det ikke kun var de politiske argumenter, der afgjorde om en politiker

“vandt” eller “tabte”, men at selve udtryksmåden også spillede en rolle. I forhold til denne

specifikke debat, kunne der for eksempel observeres, hvordan de to politikerer grinte af hinandens

udsagn. Dette blev umiddelbart benyttet, til at nedgøre modstanderens synspunkter. Disse metoder

skabte derved grundlag for en endnu større undren, over selve den nonverbale kommunikations

præmisser og hvordan personer benytter den i interaktion med andre.

Aktualisering

For at aktualisere opgaven valgte vi at gå tilbage til debatprogrammers udformning, for at kunne

sige noget om nonverbal kommunikation, i et forhold der simulerer interaktioner og diskussioner

foretaget i dagligdagen. Herved ikke ment at politiske debattører, forekommer som en naturlig del

af dagligdagen, men at vi benyttede os af politiske debattører for at skabe et grundlag, hvor den

nonverbale kommunikation, især kom til udformning. Herved blev vores fokus afgrænset, fra at

undersøge nonverbal kommunikation generelt, til at undersøge den i et specielt forhold, herunder

et debatprogram, med henblik på at udpensle dens “natur”. Vi undersøger derved basalt, hvordan

applikationen af nonverbale kommunikation agerer, til at fremme debattørens muligheder i

diskussionen. Dette virker umiddelbart banalt, men vi formoder at der foregår specielle

omstændigheder, for hvordan den nonverbale udfolder sig i debatprogrammer, der muligvis er

anderledes eller yderligere udtrykt, end dem normalt observeret i dagligdagsinteraktioner. Vores

formodning for dette lå i debatprogrammernes begrænsede karakter. Et eksempel her kunne være

taletid, som ændrer forholdene for diskussionerne på markantvis, ved at opbryde en ellers flydende

verbal samtale, til strukturerede tidsrum. Vi aktualiserede dette ved at vælge et debatprogram, der

havde en forholdsvis styret og opdelt udformning med ordstyrer.

Det er her relevant at selvom vi primært så på nonverbal kommunikation og dens præmisser, så

laver vi ikke en skarp opdelt afgrænsning, hvor vi slet ikke tager verbal kommunikation i

betragtning. Dette betyder at vi ser nonverbal og verbal kommunikation i deres sammenhængen,

men at vores fokus for dette er gennem afkodning af nonverbal kommunikation. En formodning

  4 

heraf, er at nonverbal kommunikation, ikke bare et resultat af verbal kommunikation, men i sig

selv er en central del af kommunikationen. Herved støtter vi os op af, og er i overensstemmelse

med, Nancy Henleys betragtning af nonverbal kommunikation, som et “(...) major medium of

communication in our everyday life.” (Henley 1977:179). Den nonverbale kommunikation

kommer her til at være grundstenen, for vores forståelse af kommunikation og at det bliver

gennem den, at vi forstår dens præmisser, samt dens samarbejde med den verbale kommunikation.

Som en måde at aktualisere denne opgave, har vi som nævnt ovenover, valgt at benytte os af

politiske debattører. Dermed får vi en meget strukturaliseret debat, hvor politikernes

professionalisme, kan bidrage til at debattens ”regler” ikke overskrides og de andre debattørers

taletid ikke bliver afbrudt verbalt. Udover dette betyder det også at selve programmet, da det er på

en offentlig og statsejet kanal, vil kunne bidrage til at politikerne, begrænser sine verbale

domineringer og fokuserer på at kunne virke formel i sin tale. Herved formodes det at brugen af

nonverbal kommunikation øges og det er muligt at analysere den under anderledes forudsætninger.

Projektstruktur og problemformulering

Vi vil benytte os af programmet Debatten til, som nævnt ovenover, at bygge empirien på.

Derudover ønsker vi at benytte os af direkte analyseredskaber, der muliggøre en identifikation af

de nonverbale gestusser benyttet i interaktionerne. Denne identificering skaber herved grundlag,

for at kunne videre analysere, hvilken påvirkning disse betyder for debatten. Dette betyder også at

vores teoretiske grundlag benyttes hen ad vejen, til at skabe grundlag for de observationer, der ses

i debatten, samt at sætte det i interaktionssammenhænge, istedet for en basal analyse af gestusser,

uden sociologisk tilknytning. Dermed ændrer opgaven sig fra at være en afkodning af gestusser, til

at kunne sige noget om de gestusser, i henhold til debattens udformning og den måde politikerne

benytter sig af dem, bevidst og ubevidst.

Selve projektstrukturen er derved baseret på en større undren omkring præmisserne og

adfærdsmønstret, der ligger bag nonverbal kommunikation. Dette indsnævres her til at omhandle

debatprogrammers struktur-påvirkning, af den nonverbale kommunikation, med henblik på den

specielle udformning og plads den har i forhold til disse omstændigheder. Herved er det muligt at

definere et vist område, af den nonverbale kommunikations karakteristika og dens egenskaber, når

  5 

den er i et simuleret og “kunstigt” miljø, så som debatprogrammer. Dette henledes herved til vores

endelige problemformulering, som afspejler denne afgrænsning og specificering vi arbejder udfra:

Hvordan bliver nonverbal kommunikation benyttet til at manipulere magt- og

statusforholdene i en debatsituation, med henblik på erhvervelsen af disse, samt hvordan er

præmisserne for nonverbal kommunikation generelt?

Begrebsafsnit:

Magt - Magt som defineret af Theodore Kempler, er at være i stand til at få andre til at følge ens

ønsker, selv mod deres vilje. Det genstandsfelt der vil blive forsøgt undersøgt, i dette projekt har

rammer, der begrænser hvilke magtudøvelser, der kan blive benyttet. Derved vil vores

magtforståelse være givet samme begrænsninger, da direkte magtanvendelse i mange

manifestationer er et socialt faux pas i politiske debatter. Vi accepterer herved Kemplers

magtdefinition, men ændrer den i forhold til debatprogrammets struktur. Herved betyder magt

ikke kun at få andre til at efterfølge den dominantes ønsker, men også at undertrykke og kue de

andre.

Status – I denne opgave vil der blive benyttet Theodore Kemplers teori om korrelationen mellem

magt og status, af denne grund vil den benyttede status definitionen også blive hentet derfra.

Status som defineret af Theodore Kempler er den villige efterfølges af en person ønsker, villig

udefra den opfattelse af motivationen for efterfølgelsen er den agtelse, der bliver når over for den

person hvis ønsker der bliver fulgt.

FACS – Facial Action Coding System, et system udarbejdet for at kunne definerer ansigtsudtryk

af Paul Ekman, Wallace V. Friesen og Joseph C. Hager

AU – Action Unit, betegnelsen benyttet i Facial Action Coding System for et enkelt ansigtsudtryk

  6 

Dominans – For denne opgave vil dominans blive defineret udfra en udøvelses af magt gennem

status, som defineret overstående, i interpersonelle forhold.

Non-verbal kommunikation – Vi ser i denne opgave non-verbal kommunikation, som alle former

for gestusser, ansigtsudtryk og kropsbenyttelse, der signalerer eller overbærer følelser og

holdningstagen til omgivelserne. Herved ligger en afgrænsning fra den verbale kommunikation,

der betegnes som alt sproglig kommunikation.

Metodeafsnit

Forskningsdesign

Fokusområdet for vores undren, samt selve problemformuleringen, ligger op til en dybdegående

analyse, af den politiske debat-kulturs præmisser. Herved debattens udformning og

bagvedliggende fænomener, med henblik på at undersøge nonverbal kommunikation, som et ofte

brugt værktøj, benyttet af politikerne, til at understrege pointer eller tilføje nuancer til deres

udtalelser. Yderligere formodes det at non-verbalkommunikation, kan blive brugt til at afvise,

latterliggøre, støtte og bekræfte med mere, en anden debattant, personens udtalelser eller personen

grundlag for antagelser (Henley 1977).

Forskningsdesignet er et case-studie, der ønsker at belyse et specifikt undersøgelsesobjekt/unit (De

Vaus 2001). Det undersøgelsesobjekt vi tager udgangspunkt i, er den nonverbale kommunikation,

der formodes at være tilstede under diskussioner i en politisk debat. Vi placerer derfor vores

empiriske undersøgelse på et specifikt politisk debatprogram, for at have et afgrænset

undersøgelsesområde, som bidrager til at definerer case ‘et yderligere.

Afgrænsning

Med udgangspunkt i et debat program som genstandsfald har case ‘et nogle “naturlige” grænser og

handleområde, i form af debatprogrammets udformning:

  7 

1) Værten for programmet er med til at skarpt afgrænse politikernes ageren, med henblik på verbal

dominans (f.eks. at afbryde andres taletid og generel usaglig opførsel). Grunden til dette ligger i

værtens funktion som ordstyrer og dermed en ekstern faktor, der opsætter handleregler, der ikke

forekommer naturligt i en kommunikationsprocessen. Dette medføre en større koncentration af

nonverbale udtryk og benyttelse af non-verbal kommunikations muligheder, til nedsættelser af

debatmodstanderne, i kraft af debattørens begrænsede kommunikationsmuligheder.

2) Det valgte debat-programme er lavet af DR og er derfor et offentligt tilgængeligt program med

en stor sendeflade. Betydende at det rummer stor potentiale for de politiske partier for at

præsentere deres politik. Derfor er der motivation for debattanterne til at agerer med største

tydelighed og repræsentere sig selv og deres parti på den bedste måde.

3) Debatprogrammet vil samle en bred vifte af politiske partier, så det vil kunne være muligt se

repræsentanter fra stridende politiske diskuterer. Dette vil hjælpe på at skærpe incitamentet for

aktiv deltagelse i debatten og sikre os bedre empiri, da vi slipper for at skulle selektere specifikke

politikere og derved få en analyse baseret på én eller få politikeres unikke handlemåder. Vores

objekt, den politiske debat-gruppen, er ud fra vores analyse redskaber, et målbar afgrænset

miljø/situation, hvorved en specifik ramme gør sig gældende, samt at udgangspunktet og

præmisserne er de samme for alle partiernes debattører.

Opgavens forskningsdesign har som udgangspunkt et deskriptivt casestudie design, som kommer

til udtryk gennem den måde teorien benyttes. Opgavens teorier bruges til at udfolde de

bagvedliggende fænomener, så et givent område af det valgte genstands felt, udpensles og

synligøres. Det vil sige at der ønskes en undersøgelse af specifikke aspekter, samt rammerne for

debattens kommunikation, med henblik på at undersøge, hvorledes den nonverbale

kommunikation udfolder sig i en situation med professionelle debattører (De Vaus 2001). Set i

forhold til det deskriptive, falder det naturligt at casestudiet har en induktiv karakter, hvilket

betyder at den starter med et spørgsmål/undren og undersøger ud fra dette, om hvorvidt

debattørerne også kan være styret af en anden faktor end den verbale (De Vaus 2001).

  8 

Designet adskiller sig på visse områder fra et standard casestudies, på baggrund af den måde

undren ønskes undersøges. Dette ses, da der ikke er nogen markant tidsmæssig faktor, der spiller

ind, men at casestudiets tidsperspektiv holder sig til hvad der nonverbalt kan kommunikeres,

indenfor en debatprogrammets tidsrammer. Dette betyder dog ikke, det ikke er et casestudie, men

nærmere at selve fænomenet, der ønskes undersøgt, har foregået retrospektivt. Dog kan det

undersøges prospektivt, da begivenhederne er observerbare i sin direkthed, gennem optagelser og

det ikke er nødvendigt at søge kilder for at danne sig et billede (De Vaus 2001)..

Videnskabsteoretiske overvejelser

Vores epistemologiske standpunkt er fænomologiske, da vi arbejder udfra den grundlæggende

opfattelse, at menneskelig adfærd kun kan forstås ud fra, hvordan de agerende mennesker opfatter

den (Bryman 2008). Dette betyder videre, at vi mener at menneskelig adfærd ikke kan forklares, og

at vi forsøger at finde frem til de bagom liggende fænomener, der påvirker status og magt

forholdende i en debat situationen, udfra en undersøgelse af den non-verbale kommunikation

(Bryman 2008). For at finde frem til overstående fænomener dikterer fænomologien, at de

foretagede observationer om menneskelig adfærd, skal sættes i en social videnskabelig ramme, i

vores tilfælde er dette Theodore Kempers teori om relationen mellem magt og status og Erving

Goffmans sociale ramme teori.

Den ontologiske opfattelse der ligger til grund for vores opgave er konstruktivistisk. Dette betyder

at sociale fænomener og deres betydning, konstant bliver skabt og genskabt af de aktører der

udspiller dem og at de derfor også bliver konstant redefineret, i forhold til hvorledes aktørerne

agerer og genopfinder den sociale virkelighed (Bryman 2008). I henhold til vores genstandsfelt, er

dette vigtigt i forhold til, hvilken opførsel der udspiller sig i debatten og hvordan programværten og

debattørerne, konstant redefinerer den sociale praksis og de eksisterende magt og status forhold i

deres debat.

Vores epistemologiske standpunkt og ontologiske opfattelse vil blive tydeliggjort i vores

  9 

metodevalg og benyttelse af teori.

Valget af etnografisk metode reflekterer et fænomologisk udgangspunkt, for at være i stand til at

kunne vurdere den reelle interaktion, ud fra de præmisser som aktørerne agerer udefra (Bryman

2008). Konstruktiviske ontologiske opfattelse er her relevant i forhold til dokumentar metoden, da

vi ved benyttelsen af denne, har et genstandsfelt der er afsluttet. Derfor har de sociale fænomener,

der har defineret hvorledes debatsamtalen forløb sig, blevet skabt af de medvirkende, og bevaret af

optagelsen, for videre analyse.

Brugen af Theodore Kempers teori om forholdet mellem magt og status er en afspejling af

konstruktivisme, da den også dikterer en konstant foranderlighed, i forholdende mellem mennesker

og fænomælogisk, i og med at disse forhold, bliver dikteret af personerne i dem

Validitet & reliabilitet

Intern validitet

En af de væsentligste elementer i et forskningsprojekt er validiteten, da validiteten afgøre om

opgaven kan opretholde de akademiske stillede præmisser. Herved determinere den om

konklusionen er baseret på en ubrudt og forsvarlig argumentationskæde. Ud fra kriteriet af intern

validitet formår denne opgave at etablere en forholdsvis god intern validitet. Dette kommer sig af

opgavens undersøgelsesfokus. Fokusset består, som sagt i problemfeltet, af hvordan den

nonverbale kommunikation kommer til udtryk, i et debatprogram. Dette medføre at problematiske

undersøgelsesområder, så som undersøgelsen af hvilket omfang og grad den nonverbale og

verbale kommunikation i forhold til hinanden, ikke forekommer. Derimod består opgavens fokus i

at undersøge udformningen af nonverbal kommunikation, samt hvorledes nonverbal

kommunikation bliver benyttet til at manipulerer magt og statusforholdene, direkte i henhold til

debatprogrammets præmisser. Opgaven er hermed meget eksplorativ i sin udformning og søger at

klarlægge omstændighederne for nonverbal kommunikation og deres relation til og markør for

magt og status forhold. Dog kan det her siges at i selve overgangen fra vores FACS resultater til at

bruge resultaterne i en grupperelation, er en af de største udfordringer, overfor den interne

  10 

validitet, da opgaven går fra en analytisk håndgribelig afkodning af observationen, til en teoretisk

diskussion af FACS resultaterne i det sociale rum.

En vigtig pointe i forhold til vores undersøgelsesgrundlag og konklusionen, er at den ikke giver

meget rum for andre faktorer kan spille ind. Grunden til dette er at den nonverbale og den verbale

kommunikation, står i skarp kontrast til hinanden, da deres udtryksform er yderst forskellig. Vores

empiri bygger på direkte observerbare fysiologiske træk, tilknyttet allerede definerede emotionelle

responser og reaktioner, som f.eks. nævnt med Duchenns smil (Ekman 2005). Dette betyder

hermed at selve brugen af FACS, som værktøj i sig selv, opretholder en meget kontant facit, for

analysen af ansigtsmimikken, hvilket igen styrker den interne validitet.

Ekstern validitet

Et sted hvor opgaven har tydelig problemer er i den eksterne validitet, da det ud fra vores

konklusionsgrundlag, er svært at generalisere ud over debatprogrammets rammer.

Vi ønsker herved at prøve at sige noget generelt omkring nonverbal kommunikation, men da vores

bagvedlæggende fænomener og systemer, er ud fra debatprogrammets meget specifikke rammer.

Medvirker det til at diskussionen fra debattens nonverbale kommunikation, til generel nonverbal

kommunikation, forbliver en teoretisk argumentering.

Altså er det ikke muligt at sætte direkte sammenhæng mellem debatprogrammets fænomener og

generelle fænomener for nonverbal kommunikation. Vi forsøger dog alligevel gennem

argumentationen, at den debatprogrammets ramme, ikke er andet end simuleret interaktion og

diskussion i hverdagslivet. Dette medvirker dog ikke til at generaliseringen, forbliver andet en

diskussion.

Reliabilitet

Normalt i kvalitative og etnografiske undersøgelse forekommer reliabiliteten svær, men da vores

kvalitative data består af video, er det her muligt at gentage vores analysering, da de samme data

kan erfares som vi har erfaret dem (Bryman 2008). Det meget skarpe og kontante analyseværktøj,

FACS, medhjælper også til at reliabiliteten forøges, da megen af fortolkningsarbejdet, bliver

  11 

fjernet fra opgaven og overladt til fysiologisk analyse af ansigtsmimik, med tilhørende

følelsesmæssig tilknytning.

Et vigtigt element i casestudie er benyttelsen af et større antal objekter for undersøgelse, hvilket

styrker muligheden, for at kunne konkludere. Dette kommer sig af at det er mulig at identificere

lignende fænomen i flere casestudier, end den enkelte, og herved skærpe grundlaget for de

begrundede påstande i kun gælder for i en enkel case, men er generel (De Vaus 2001). Dog i dette

tilfælde, ville et større antal cases, ikke bidrage med meget, sat i forhold til den store mængde tid

det ville tage, da vores undersøgelsesområde, er tilsvarende med det primære

konkluderingsområde. Grunden til dette føres tilbage til opgavens fokus, hvilket placeres på

baggrund af et debatprogrammets udformning. Dog ville det være brugbart i forhold til en

sammenknytning af disse resultater med andre debatprogrammer, og hermed at kunne maksimere

sikkerheden for at dette ikke var et enestående tilfælde i netop dette debatprogram. Dette ville

kunne styrke de formodninger præsenteret i reliabilitets-afsnittet og herved afklare vores evne til

at kunne gentage casestudierne med samme resultat. Dog forekom det os sikkert, da selve vores

undren udsprang af et andet debatprogram, med tilsvarende omstændigheder.

Induktion

Overordnet vil opgaven være struktureret over en induktiv tilgang, hvor observationerne og

undren lægges forud for et teoretisk grundlag (Bryman 2008) Herved bliver teorierne ikke en

genstand for revurdering i henhold til opgavens formål, men derimod et middel til at “afkode” de

sociale omstændigheder der er tilstede. Teorierne bliver dog i en vis forstand vurderet på baggrund

af deres begrænsninger til brugen i opgaven, men det er ikke formålet med opgaven at være teori-

skabene. Mere er det teoriers formål at blive benytte som analyserne går fremad til at forklarer

observationer og sætte dem i teoriske kontekst. Altså benytter vi teorierne hen af vejen, til at

beskrive og analysere vores genstandsfelt, med henblik på at forklare omstændighederne og de

bagvedlæggende fænomener og systemer (Bryman 2008).

Kvalitative undersøgelse

Vores opgave bygger på en etnografisk måde at skabe data ud fra. Dette kommer direkte til udfald

i opgaven, da vi observere debattørenes adfærdsmønstre. Den etnografiske metode er udelukkende

  12 

benyttet i kvalitative studier. (Bryman 2008) Længere nede vil de forskelige metoder for

dataindsamling og kategorisering blive præsenteret.

Dataindsamlingsmetoden

For at lave denne opgave, besvare vores problemformulering og tilfredsstille vores undren, ville en

analysering af et debatprogram, set på Danmarks Radios webside dr.dk være relevant, da en

analyse af et debatprogram med politikere, der benytter non-verbal kommunikation, øge

professionalismen i kommunikationen. Dokumentarmetoden, som er tilknyttet vores metode, da vi

benytter os af et debatprogram, omfatter benyttelsen af materiale, der er skabt for et andet formål

end den aktuelle undersøgelse, omfattende alle former for skriftlige og billedmateriale. Herunder

ligger dagbøger, breve, hjemmesider, radioprogrammer, og relevant i forhold til denne opgave,

videooptagelser (Rieper 2005). Metoden har fordele og ulemper ved brugen af materiale, der er

lavet til anden brug, end den specifikke undersøgelse. En af fordelene i dokumentarmetoden, er at

den muliggøre undersøgelser og indsigt i emner og områder, der normalt ville være meget svær at

undersøge. Herved formindskes udgiften og tidsperspektivet også, i forhold til andre

dataindsamlingsmetoder, da primærdata, ikke skal indsamles personligt (Rieper 2005). Ulemperne

ved dokumentarmetoden, består i at dataene, ikke er direkte skabt til at analysere på baggrund af,

da undersøgelsesmaterialet ikke er manufaktureret med datatilgængelighed for øjet og derfor er

nødvendigt at bearbejde, for at finde de analyserbare data (Rieper 2005). Derudover er kvaliteten

af dataene ukendt, samt formatet og kategoriseringen af materialet kan besværliggøre en

analysering af dette. Ud af de forskellige kategorier, dokumentarmetoden kan være, falder vores

under massemediers indhold, da det er en debat der blev vis på en statsejede kanal. Disse er i

forhold til mange af de andre former, i stand til at blive udsat for skrukturet former for analyse og

er blevet det siden opfindelse af deres respektive medier (Rieper 2005).

Dataindsamlingsmetoden, der bliver benyttet er dokumentarmetoden, men det bliver også en

mikro-etnografisk undersøgelse, da det er en undersøgelse i skikke, traditioner og adfærdsmønstre.

Mikro da selve genstandsfeltet og undersøgelsestiden, på ingen måde er en længere varig

deltagelse og involvering i en organisation eller gruppering, men kun består af observation af

deltagerende i et debatprogram. Dog kan de endelig konklusioner perspektiveres til en større

befolkningsgruppe (Bryman 2008). Problematikken med etnografisk observation, omkring

  13 

hvorvidt undersøgelsesbefolkningen er tilgængelig, og om skjult eller åben observation skal

benyttes, er ikke eksisterende i vores tilfælde, da programmet er offentligt tilgængeligt og

eftersom at det er optaget, bliver problematikken herved irrelevant om der er en skjult eller åben

observations position (Bryman 2008). I forbindelse med at vores empiri er optaget, kan det videre

siges, at vores observations position er passiv, da vi på ingen måde kan påvirke den allerede

afsluttede debat. Yderligere er spørgsmålet om kontinuerlig adgang til genstandsfeltet for løbende

observationer over en tidsperiode også besvaret hermed (Bryman 2008). Vi havde fra starten af

dataindsamlingen allerede et billede, af hvilke oplysninger der skulle indsamles, hvilket gør at

samplingen har været formålsfuld, i den forstand at vi ledte efter data, der ville være relevant udfra

allerede opstillede præmisser. Derudover betyder det, at vi har valgt et optaget debatprogram, som

vores empiri, at data er en formålsfuld sampling (Bryman 2008).

Copyright

Da vi formoder at vi bryder med copyright lovgivningen ved at hente debatprogrammet Debatten,

fra DR’s hjemmeside, vedlægger vi ikke denne, som tilgængelige i opgaven. Dog vedlægger vi

linket i litteraturlisten, så det er muligt at se programmet på internettet.

Felt notation

Siden vores genstandsfald var et optaget debat program oplevede vi ikke mange af de samme

problemer som etnografiske notationtagening normalt medfører.

Vi behøvede ikke at tage hensyn til om en bestemt notationsteknik ville fører til vores afsløring

som skjult observatører eller lignede begrænsninger. (Bryman 2008) Vores feltnotater blev først

taget for at identificerer steder i debatten hvor non-verbal kommunikation blev brugt flittigt og

konflikt tidspunkter hvor magt og status forhold blev ændret. Efterfølgende blev steder, hvor der

var overlap eller hvor der var en særlig pointe i forhold til non-verbal kommunikation eller magt

og status forholds ændring, fundet og videre mere detaljerede notater blev taget.

Rent praktisk blev notaterne sorteret tidsmæssigt, og i tilfælde med dybdegående noteringer blev

der etableret en overordnet tidsramme og detalje notater blev ordnet under denne i forhold til deres

rækkefølge inden for tidsrammen.

  14 

Debatprogrammet

Debatprogrammet er udvalgt på baggrund af repræsentativitet, emne, samt programmets måde at

håndtere debatten på. Repræsentiviteten er nødvendig, da det er nødvendigt, sikre sig at der er

debattører med modsvarende holdninger, samt kendskab til det professionelle debatforum og

derved har en formodet karakteristika af at have kendskab til selvpræsentering i medierne. Det

følelsesmæssige aspekt har formodentlig også en faktor at spille i debattens udformning, da en

stærkt polariseret diskussion, muligvis vil skabe reaktioner, der tydeliggøre de nonverbale

ansigtstræk, samt skaber en større incitament, for at dominere politiske modparter. Som et ekstra

element og muligvis en af de vigtigste for udformningen af observationerne, er programstrukturen.

Under dette ligger hvordan debatten bliver styret af programværten. Programværten er med til at

holde ro og orden i de politiske argumenter, opsamle pointer og være diskurs-sætteren, så

politikerne holder sig til emnet, samt at alle får taletid og ingen afbryder. Alt dette er selvfølgelig

afhængigt af hvilke program det er, da visse programmer har en løsere struktur end andre.

For denne opgave er der valgt et program kaldet Debatten, der sendes på DR2, som har en

forholdsvis streng programstruktur. Herved formås det at skabe et debat-miljø, hvor der ikke

forekommer mange verbale afbrydelser i den politiske argumentation og gennem det genererer et

miljø, hvor den nonverbale dominans hersker, istedet for den verbale. For at udpensle det

yderligere, så ville mere eller mindre konstante verbale afbrydelser skabe en situation, hvor den

nonverbale dominans vil være svær at adskille fra den verbale. Udover dette er programmet ,der er

blevet valgt, en stor sendeflade, da det er et program skabt af den statsejede kanal og der hermed

findes et naturligt krav om politisk repræsentativitet. Som følge af erfaringer skabt af andre

forskere, der har benyttet FACS, er det nødvendigt at der er nok fokus på ansigtet til at kunne

tydeligt identificere de reaktioner ansigtsmimikken afslører (Ekman 2005).

Operationalisering

Som nævnt ovenover er der en naturlig indsnævring af undersøgelsesgrundlaget, på baggrund af

fokuseringen på debatprogrammer og den nonverbale kommunikation. Herved benyttes et system

udarbejdet af psykologien, til analysering af ansigtsmimik, så der formås at skabe et overblik over

de nonverbale adfærdsmønstre politikerne benytter. Facial Action Coding System, som systemet

  15 

kaldes, er herved med til at drage en direkte linje mellem teorierne og resultaterne på baggrund af

FACS. Som nævnt i begrebsafsnittet er FACS en afkodningssystem for ansigtsmimik, hvilket

begrænser brugen af dette værktøj til hovedsageligt at sige noget om følelsesmæssig respons,

generel adfærd og bevidst selvrepræsentation hos enkelt individer (Ekman 2005). Herved

inddrages den egentlige sociologiske faglige tradition, da resultaterne på baggrund af FACS, skal

“omkodes”, så det indgår som led i debatprogrammets og de deltagendes

kommunikationsprocesser. For at formå sådan en viderebygning på intentionerne med FACS-

systemet, er det nødvendigt og naturligt at inddrage sociologisk teori, til at danne bro mellem

ansigtsanalysen og den sociale situation disse udtryk indgår i.

Udover FACS-systemet til analyse apparat, benytter vi også af analysemåder taget fra Nancy

Henleys bog ”Body Politics, power, sex and nonverbal communication” og ”Handbook of the

sociology of emotions” redigeret af Jan E. Stets og Jonathan H. Turner, mere specifikt indslaget

skrevet af Theodore D. Kemper kaldet ”Power and Status and the Power-Status Theory of

Emontions”. Yderligere vil Erving Goffmans rammeanalyse fra hans bog ”Frameanalyses” blive

brugt til at skabe en sociologisk forståelse af de rammer debatten foregår inde for og derved til at

kunne give en dybere indsigt i aktørenes gøren og handlen, i forhold til status og magt forhold.

Dog mens at FACS, Kemper og Henleys analyseapparater bruges i som et samlet analyseværktøj,

er der dog forskel på de måder de kan benyttes på. Hvor FACS er et system af identificering af

adfærd ud fra analyse af ansigtsmimikken, er Henleys værktøjer et mere social psykologisk af

natur. Dette kommer til udfald i den måde, hvorpå det i opgaven bruges. Henley bliver

hovedsageligt benyttes som et overordnet værktøj til at identificere områder i debatprogrammet,

der er brugbare til yderligere analyse. Det kommer sig af at dette analyse værktøj er placeret på et

mere overordnet plan end det mikro-analytiske FACS og herved hjælper til at definerer visse

centrale aspekter ved brugen af non-verbal kommunikation i debatter, samt det sociale aspekt ved

disse. Derefter vil Kempers sociologiske teori, magt og status forståelse og status og magt

hævdelses metoder, blive brugt til at forklare, eksemplificer og analyserer det i en

dominansrelateret sammenhæng. For at videre forklare det overstående, vil vi benytte Nancy

Henleys skema over magtforholds kategorier, til at etablere hvorledes de forskellige politikere

forsøger at positionerer sig selv i et magtforhold over de andre debattører (Henley 1977: 181 tabel)

Derefter benytter vi samme skema til at determinere de forskellige karakteristika for de forsøgte

opnåede magtpositioner. Herved ment at vi benytter skemaet til at operationaliseringen af

  16 

bestemte analyserbare situationer i debatprogrammet. Skemaet definere i grove træk områder af

debatprogrammet, der har potentiale for videre og dybere analyse. Den giver derfor også

information til yderligere analyse, samt i sig selv er et analyse redskab, hvor karakteristika for den

sociale situation bliver klargjort. (Henley 1977) Med dette vil der blive benyttet Nancy Henleys 8

dominerende handlinger til at determinere hvilken og i hvor stor grad der aktivt bliver forsøget at

ændre på fordelingen af magt og status i debatten. Endnu videre vil disse handlings opdelinger

give et indblik i motiveringen bag forsøget på at påvirke status eller magtfordelingen og i hvilken

grad debattørerne går til at gennemfører dette. Selvom ovenstående er sat op i kronologisk

analyse rækkefølge betyder det ikke at selve analysen vil foregå så strukturet, da mange af

ovenstående teoretikere overlapper hinanden, samt referere til hinanden igennem deres respektive

litteratur.

Vi benytter Kempers status og magt teori til at identificerer forholdende hvori den non-verbale

kommunikation udspiller. Dette betyder at vi ved at se på politikernes non-verbale kommunikation

gennem Kempers teori om sammenhængen mellem status og magt vil forsøge at observerer

hvorledes den non-verbale kommunikation er et udtryk for magt og status og hvilken del den

spiller i ændringer i magt og statusforholdende mellem politikerne.

Mere detaljerede er forholdet mellem teorien og empiri-resultaterne, på baggrund af Facial Action

Coding System. Dette er grundet i at FACS og teorierne er stærkt sammenknyttet, da selve

opgavens opbygning og resultat er afhængig af udvekslingen mellem de to. Hvis den sociologiske

tilknytning ikke var tilstede, ville det gennem opgaven være umuligt at undersøge det hele som

magt- og statusforhold og hvis der er ikke blev benyttet FACS som observations rebskab og

Nancy Henley generelle indsigt og teoriske baggrund, ville der ikke være noget at analysere

sociologisk. Derudover ville opgaven miste kontakt med sin egen faglige baggrund, da den vil

være baseret primært på psykologiske og social psykologiske fag-traditioner. Dermed er det

centralt for opgaven at fastholde sit sociologiske teoretiske perspektiv og analyse-apparat til at

bearbejde resultaterne der er af direkte psykologisk karakter.

Med dette udgangspunkt inddrages Goffmans symbolske interaktion, til at belyse gennem ramme-

analyse, hvordan en social ramme dannes og gendannes, og derved også selve naturen af en social

situation. Dette er afgørende for vores forståelse af de mikrosociologiske processer, der finder sted

  17 

og skal analyseres i samarbejde med Kempers teori om sammenhængen mellem status og magt,

for sætte det i en kontekst, som kan benyttes til besvare problemformuleringen. Dette er som

nævnt et relevant element i opgaven, da det netop er ved benyttelse af Goffmans rammeanalyse,

samt andre tilsvarende teorier, at opgaven bliver sociologisk. Dette aspekt skabes ved direkte at

tage de resultater vi opnår ved benyttelsen af de FACS redskaber og sætte dem i en kontekst, der

kan belyse disse observationer.

Metode kritik

En generel svaghed ved metoden og opgaven, vil kunne findes i nødvendigheden, af at benytte sig

af psykologiske redskaber, så som FACS til analyseringen, da det ville være til opgavens fordel, at

dette var rent sociologisk baseret. Dog er det forsøgt forbedret ved at danne en sekundær analyse,

der inddrager magt- og statusforhold, til at bearbejde dataene fra FACS.

Udover denne svaghed er det også relevant at påpege, hvordan manglen af en analyse af den

verbale kommunikation, skaber et problem for at skabe en solid konklusion i forhold til det

komplekse forhold, der formodes at være mellem nonverbal- og verbal kommunikation. Herved

ville det have været muligt at identificere om der var sammenhæng mellem den verbale

kommunikations udformning og de specifikke nonverbale gestusser benyttet. Derudover ville

opgave heller ikke være præget af at falde kort, når det kommer til situationer, hvor den verbale

kommunikation er yderst markant og den nonverbale ikke så udtryksfuld.

I forhold til denne udformning af opgaven, blev Goffmans Frameanalyses skubbet lidt i

baggrunden, i forhold til de andre teorier. Denne ville dog have været interessant at have mere ind

over opgaven, da den fremviser nogle elementære omstændigheder for opfattelsen af interaktion

og hvordan sammenspillet finder sted for at opretholde den social situation.

Teoriafsnit

  18 

I det efterfølgende vil der forsøges at belyse lighedspunkter og uddrage sammenhængende

konklusioner udefra overlapningspunkter, fra de udvalgte teorier, for at komme frem til større

brugbar viden, i forhold til hvordan kropsadfærd kan analyseres, hos en politiker i en offentlig

diskussions situation, samt teoriernes udformning. Herudover vil der også være en kort

introduktion af teoretikerne.

Introduktion til Goffman og Frameanalysis

Erving Goffman.

En af de mest berømte sociologier der var med til at udvikle videnskaben til hvor den er i dag og

hvis teorier stadig bliver benytte i vid udstrækning, både i oprindelig form og ved videreudvikling

af hans teorier af andre sociologer. Hans mest berømte værker indeholder “The Presentation of

self in everyday life” “Frame Analyses” med flere.

Grundlæggende kan man sige at Frameanalysis er et forsøg på at danne et redskab til forståelsen af

verdenen. Ikke bare den umiddelbare forståelse, men derimod selve forståelsen. Et eksempel som

Goffman benytter sig af er et par der kysser, men dette betyder ikke at dette er den eneste

forståelse af hvad der sker, da et par der kysser også kan tolkes som en mand der hilser på sin

kone, eller John der er forsigtig med hans kones makeup. Herved er framework et redskab til at

opdage og tyde fænomener og situationer indenfor for en givet kontekst (Goffman 1986).

Goffman identificerer at selve menneskets identificering af en given situation, udspringer af et

framework (skema for fortolkning), som også kan kaldes primær. Dermed ligger han fast at der

forelægger et grundlag for situationstolkning, der hos individet erfares som skabt umiddelbart ud

fra en ellers meningsløs situation. (Goffman 1986)

Herved frembringes en vigtig pointe, da en primær framwork har forskellige

organiseringsniveauer. Dette betyder at hvor nogen er forholdsvis organiseret, så som regler,

postulater og så videre, er der andre der er mere løst baseret, hvor selve grundlaget for

  19 

fortolkningen ikke har specifikke rammer, men derimod er samlet som et erfaringsgrundlag. En

primær framework kan bestå af to distinktioner, dels et naturligt og et socialt. Det naturlige er

statisk i sin udformning og ses som et deterministisk system, hvor der ikke består nogle aktor eller

andre sociale fænomener, hvilket også betyder at et sådan skema, bliver regnet for at være det

samme for alt og alle. I kontrast til det naturlige, finder vi det sociale, hvor disse kan blive tolket

som guidede aktioner (oversat: guided doings). Dette betyder heraf at hvor den natulige er statisk

og deterministisk, er den sociale baseret på social-aktion af aktører og dermed er aktøren

subjekteret til “standarder” for social vurdering, så som ærlighed, god smag, elegance, økonomi

osv. Hermed er den styret af hensigt (oversat: intent) og motivation, hvilket hjælper til at finde de

frameworks til en given situation. (Goffman 1986)

Derudover ligges der også til grunde at naturlige frameworks kan i sig selv stå alene, mens sociale

frameworks består ud fra sin tilknyttethed til de naturlige frameworks. Herved kan et socialt

framework til dels blive analyseret gennem et naturligt framework, men ikke den anden vej

omkring. Den analyse fortaget i en hver social situation kan derfor deles op i to, herved det fysiske

aspekt ved situationen og det sociale, hvori udformningen kan varierer meget (Goffman 1986).

Grundlæggende for vores projekt betyder dette derfor at selve analysen af det sociale, må til dels

erfares gennem det naturlige også.

Centrale begreber indenfor framework

Keying skal forstås som en måde at forstå et framework på, i relation til et andet. Goffman

benytter sig af eksempler, så som at slås for sjov, hvilket i sin umiddelbarhed til forveksling ligner

en rigtig slåskamp, men er det kun i udtryk og ikke i sin rigtige form, da den låner af et andet

framework, en rigtig slåskamp. Herved er et framework, hvor en anden situation/framework,

benyttes som referenceramme, en keying. Keyings er derfor generelle modeller for interaktion og

kan blive set som keyings af hinanden eller kan i sig selv blive re-key’et. Et eksempel på dette

kunne være en film omkring homoseksuelle elskere i en krig, hvilket kan ses som keyings af en

rigtig ting, derimod kan et bankrøveri være en keying af noget fra en film. På denne måde er alle

keyings afhængige af en repræsentation og er simuleret derud fra (Goffman 1986).

Fabrikationer og bedrageri er også vigtige elementer i Goffmans frameanalysis, der de

  20 

repræsentere de forskelige lag af information og social betydninger tilstede i en enkelt, forholdsvis

simpel ageren og interaktion. Goffman benytter her et læserbrevs eksempel, for at forklare

hvordan situationen udfolder sig fra nogle basale handlinger, der indenfor en specifik kontekst,

betyder at selve handlingen rummer mere end dens umiddelbare observerbarhed. Brevet er skrevet

af en mor der i sin frustration over at have fundet p-piller i hendes døtres tasker, ikke ved hvad

hun skal gøre. Ud fra denne simple handling; finder p-piller i en taske, ligger der et hav af social

information og betydninger. I fabrikationer ligger herved misrepræsentationen af noget falsk, som

noget sandt. Moderen havde regnet med at der lå i det naturlige forhold, hun har til døtrene, at

sådanne medikamenter ikke er acceptable, eller at hun havde regnet med at de havde et åbent og

ærligt forhold. Derudover repræsentere moder også falsk, da hendes præsentation som en ærlig

mor, involvere ikke at gennemrode hendes døtres tasker. Som det er tydeligt at se, ligger der lag

indenfor en simpel social situation (Goffman 1986).

Introduktion til Nancy Henley og Body politics

Nancy Henley.

Ansat som Professor Emerita ved den socialpsykologiske afdeling af Universitet of Califonia. Har

fokuseret en stor del af sin karrierer på kvindestudier og har modtaget Distinguished Publication

Award for sin bog “Body Politics: Power, Sex, and Nonverbal Communication” skrevet i 1977.

I Body Politics skriver Nancy Henley at bestemt kropslig adfærd er dikteret af det dominans

forhold som individerne har i mellem sig. Hun beskriver mange forskellige mulige versioner for

gestusforhold mellem forskellige køn, intimitets niveau mellem mænd, der har samme sociale

status og mellem overordnet og underordnet. (Henley 1977:181) Disse vil være værd at benytte

som en overordnet rettesnor at opdele kropsadfærd med før de bliver studeret i mere minutiøse

detaljer (Henley 1977:181).

Nancy Henley opdeler dominerende gestusser op i otte kategorier, her i er de første 4 ikke af

fysisk natur og de sidste 4 er. Det er meget sjældent at politikere, når observeret, tyer til voldelige

måder at dominerer deres politiske modstander på, derfor vil de sidste 3 kategorier af dominerende

gestusser, efter al sandsynlighed, ikke blive observeret i debatter. Dette betyder dog ikke de ikke

er værd at have med, generelt i en opsummering men også som kategorier generelt, da de på en

  21 

praktisk måde illustrerer, at enhver form for forsøg på at påvirke eller dominerer andres adfærd,

har sin oprindelse i brugen af fysisk vold. Grunden til at fysisk vold er værd at have i tankerne når

man fokuserer og tolker på gestusser, er at mange af formerne for måderne, at dominere andre,

uden benyttelsen af kontakten af hovedskal og kølle, er afledt derfra. Dette betyder at nedstirreren,

fjendtligt kropssprog og mange afvisende eller nedgørende gestusser, bliver udført på samme

måde som de ville blive gjort lige før et slagsmål. De 8 kategorier af dominerende gestusser følger

her af:

1. Internaliseret kontrol.

Som følge af socialisering udholdt ved ens forældre eller andre autoritetsfigurer, er der visse

internaliseret etiske kontrol apparater, der hæmmer menneskets tanke og handlingsmuligheder.

Ydermere har den tidlige overgivelse af omgivelsernes social regler og normer, også et værdiladet

element med således at mennesker, fra deres barndom, opfatter verden og dens muligheder

gennem et værdiladet synspunkt, der kun tillader fortolkning af visse allerede fastsatte ting udfra

det prædetermineret udgangspunkt.

- For at relevantgøre det i forhold til benyttelsen til analyse af politikerer i et debat program, er

denne dominerende gestus en som er sket langt tidligere, men som bestemmer og dikterer

hvorledes de forskellige politikerer agerer over for hinanden, i og uden for debat situationen.

2. Eksternaliseret struktureringen.

Dette er en handlingen som har til mening at virke som en konstant påmindelse af de allerede

etablerede lovlige handlings måder. Dvs. at bevist konstrueret ekstern stimuli, påvirker et subjekt

til at genopleve eller genhuske de lærte regler fra den første dominerende gestus. For at

eksemplificerer dette i forhold til en hverdag situation, kunne det være at en politimand, ved sin

blotte tilstedeværelses, på offentlig gade genminde de omkringværende mennesker, at deres frihed

er begrænset og hvis de udfører bestemte handlinger vil det have negative konsekvenser.

- I forhold til hvorledes denne bliver benyttet i en debat situation med politikerer, er det relativt

simpel, de store pulte politikerer står bag ved minder dem om at de er vigtige personer som folk

skal respekterer og adlyde.

  22 

3. Non-verbal kommunikation

Den eksternaliseret struktureringen som blev berørt i det oversående er en immobil non-verbal

kommunikations måde. Forskellen ligger i at non-verbal kommunikation har den menneskelig

krops ageren og gestusser som medie. Eksemplificeret er en afsky vækkede rynken på næsen, af

en person der har en livstil der ikke er valideret af observatøren, mening at kommunikerer at

personen ikke lever op til observatørens overleveret verden- og livssyn, samt en reprimande der

har til formål at få personen til at føle afsky ved sig selv og derved ændre sin tankegang og

fremtoning.

- Politikerer benytter non-verbal kommunikation i debat situationer, som et nedladende smil eller

en latterliggørende rullen med øjnene, for at underminerer det tillidsvækkende smil eller

fremtoning som en modstående politiker iklæder sig i når han fremlægger sine argumenter.

4 Verbal kommunikation

Verbal kommunikation som en dominerende gestus, har en lang række forskellige manifestationer.

Velmenende, bekymret forespørgsel på grund af manglende evne til at assimilerer til de herskende

overbevisninger af en version. En humorøse bemærkning på bekostning af et andet menneske, er

en anden, da man på den måde nedgøre en person og placeret han/hun under en på en social

rangstige, under et ikke konfrontatorisk påskud. En tredje måde at forsøge at dominere gennem

verbal kommunikation, er trusler om vold hvis den modtagende person ikke ændre den stødende

adfærd, tankegang eller genmateriale.

5 Mild fysisk straf eller kort tids frihedsberøvelse

Hvis en persons omgivelser mener at personens handlinger, tanker eller personlige karakteristika

står i sådan modsætningsforhold til deres overbevisninger at verbal kommunikation ikke længere

er nok til at udtrykke deres ønske og vilje til at personen fralægger sig de fornærmende tendenser

og assimilerer sig vil mild fysisk straf eller kort tids frihedsberøvelse være hvad der vil blive

forsøgt.

- Mild fysisk straf kunne være en elev der bliver slået af sin lærer for at snakke i timen, en fyr der

bliver slået af en anden fyr for at have kommet til at spilde hans fadøl da denne handling bliver

opfattet som manglende respekt. Kort tids friheds berøvelse kunne være en forældre, der føre sit

  23 

barn ud af et supermarkedet, fordi barnet ikke er i stand til at opfører sig som det er passende, eller

en moder der tilbage holder hendes mand så han ikke slår deres børn, muligvis i forbindelse med

at han fører barnet ud af et supermarkedet.

- Mild vold eller midlertidig tilbageholdelse er ikke noget man ofte ser blive brugt i debatsituation

i dansk politik som en taktik overfor en modstående politiker. Men variationer som en beroligende

men fysisk tilbageholdende hånd på en allierede politikers skulder, der under en ophedet debat

ikke længere er i besiddelse af den politiske nødvendige distancering til situationen er en

mulighed.

Men det er ikke den eneste mulighed for at opnå indsigt i den non-verbale mellem politiker i en

debat situation som denne kategori tilbyder. Som tidligere nævnt er grundlagt for dominerende

non-verbal kommunikativ adfærd, fysisk vold, eller nærmer bestemt truslen af fysisk vold.

6 Lang tids frihedsberøvelse

Hvis en person ikke er i stand til at følge de samfundsmæssige etableret regler i sådan en grad at

det bliver betragtet som skadelig for samfundet er lang tids frihedsberøvelse en metode er bliver

brugt for at straffe individer.

- Fængsel er ikke noget som er relevant i forhold til de non-verbale kommunikations i en debat

situation, da det ikke er noget som er i stand til at blive kommunikeret non-verbalt.

7 Krig og død

Samfundet kan bestemme at der er adfærd så forkert eller forskelle så dybdegående at det eneste

mulige handlig er at fjerne grunden til disharmonien permanet, ved hjælp af drab.

- Drab er den mest ekstreme form for dominant adfærd og er grundlaget for alle andre former for

kontrollerende indgreb begået mod personer. I forhold til hvorledes den er relevant for non-verbal

kommunikation i en debat situation må det sige at være begrænset ud over at fungere som en

yderste grænse for hvad en konflikt eller uoverensstemmelse kan ende med.

  24 

Meningen med dette teori afsnit er at fremstille de teoretiske elementer som vi finder relevante til

at belyse vores problemstilling og fremstillingen af analyse.

Det kalkulerende smil

Det kalkulerende smil, er det smil der bliver brugt bevidst for at overbevise den person man

kommunikerer med ved at sende falske indikationer af positive følelser (Ekman 2005). Dette smil

kan benyttes på flere måder men i henhold til vores projekt vil der blive fokuseret på de to mest

benyttet muligheder: den underdanige bekræftelse, og de aggressive bekræftelse. Forskellen på

disse to, simplificeret er at det submissive bekræfter den andens udtagelse og den aggressive

bekræfter sin egen udtagelse over for den anden (Henley 1977).

I modsætning til dette er Duchennes smilet det ægte og uforfalsket smil der opstår som en spontan

og glædesful reaktion på udvendig stimuli. Kendetegnede ved duchennes smil er at Zygomaticus

major symmetrisk trækker sig sammen på begge sider af ansigtet, og derved løfter mundhjørnerne.

Der udover løfter Orbicularis oculi kinderne og skaber sammentrækning omkring øjnet, noget der

i mange tilfælde kan observeres som “kragefødder” (Ekman 2005).

Guillaume-Benjamin-Amand Duchenne var en fransk læge der i midten af det 19. Århundrede

opdaget at der var flere variationer af smil. Der er høflige smil hvor det kun er zygomaticus major

der i større eller mindre grad træk sig sammen og spontane smil som beskrevet overen over der

adskilte sig fra smil der blev påtaget af rent sociale grunde (Ekman 2005).

Kvinders historiske benyttelse af det kalkulerede smil som udglattende

Det er nødvendigt for vores undersøgelse at have teoretisk materiale der omhandler kvinder non-

verbale kommunikation i selskab med mænd for at være i stand til at udtale sig om hvorvidt

kvindelig politikerer agerer i samstem eller i modsætning med den normative adfærd.

Kvinder når dominerede af en mand benytter sig af to primære hovedpostioner for at vise

underdanighed (Henley 1977). Sidevendt og opadkiggende, dette er noget Nancy Henley er

kommet frem til ved hjælp af Adam Kendon og Andrew Ferbers undersøgelse “A Description of

  25 

Some Human Greetings” i R. P. Michael og J. H. Crooks “Comparative Ecology and Behavior in

Primates”. Sidevendt hoved er en position der finder hos begge køn, den er ukonfrontatorisk i og

med at øjnene automatisk bliver drejet væk. Positionen indikerer stadigvæk opmærksomhed på

den anden person, oftest at man hører efter. Denne position er ikke så hyppig som den anden

position, den opadkiggende som også til en vis grad kan forklares med en højdeforskel, men bliver

understøttet af andre fysiske indikatorer på underdanighed. Eksempler på disse er sænkning af

skulderne, trække kroppen ind, dette betydende at personen gør kroppen fysisk mindre, og holder

øjnene i en mere udspilet position end sammen med andre kvinder (Henley 1977). Indikatorer på

det samme men lavet af kroppen er: retten af håret, fjernelse af håret fra ansigtet og retten på tøjet.

Disse er alle gesturers der oftest ses i situationer mellem en mand og kvinde, i stedet for mellem to

kvinder. Dette bliver fremlagt i Body Politics sammen med andre overvejelser som et udslag af en

tendens, der dikterer at de kvinder der blev undersøgt i forbindelse med disse udtalelser var mere

opmærksomme på sig selv, dvs. var mere opmærksom på hvorledes de fremstod og gjorde en

større indsats for at fremtræde favorabelt i interaktion med mænd.

Nancy Henley skrev bogen hvor det overstående er skrevet i 1977, hvilket betyder at det ikke er

samtidssvareligt. Fordelen ved dette og grunden til at det var den bog der blev valgt var netop

derfor. Denne bog er skrevet på et tidspunkt hvor det internationale videnskabelige samfund

vestelige kvinder og i større grad generelt var opmærksomhed på at der var forskelle i mænd og

kvinders adfærd, opførsel, plads i samfundet og plads i familien. I 1977 var der faktuel

videnskabelige undersøgelse om disse fænomener på et tidspunkt hvor de undersøgte tendenser

rent faktisk fremstod tydeligt.

Introduktion til Theodore D. Kemper og magt- og statusteori

Theodore D. Kemper.

Udgivet fire bøger og stribevis af publikationer, mest omhandlende magtforhold, heriblandt

“Status, Power and Ritual Interactions: A Relation Reading of Durkheim, Goffman and Collins” i

2011. Professor Emeritus ved sociologi afdelingen af St. John’s Universitet.

Dette er teori afsnittet omhandlende Theodore D. Kempers artikel “Power and Status and the

Power-Status Theory of Emotions” som omhandler sammenhængen mellem status og magt. Der

  26 

vil blive lagt vægt på de begreber og afsnit af teorien, der er relevante i forhold til det

genstandsfelt, der vil blive forsøgt analyseret ved hjælp af teorien.

Heri benytter han en magt forståelse der er defineret som påvirkning af en person til at agerer i på

en måde der er i overensstemmelse med magtudøverens ønsker. (Turner 2005:90) Selve magt

anvendelsen kan manifesterer sig i en række forskellige inkanationer, fra drab som afskrækkende

midler over for andre, voldshandlinger, frihedsberøvelse til latterliggørelse, fornærmelser, tilråb,

fratagelse af emotionel støtte, afbryde når andre snakker og nægte at anerkende tilstedeværelse.

Alle disse inkanationer benyttes for at opnå lydighed, men også selve truslen af at benytte dem kan

være nok for at opnå det ønsket resultat (Turner 2005:91). Når lydighed er opnået er et

magtforhold etableret og vil begynde at stabiliserer sig og selve anvendelsen af magtmidler bliver

mere sjælden da den magtanvende part har vist sin villighed til at benytte magtmidler til at sikre

lydighed. Magtudøvelses kan dog stadigvæk forekomme som en straf for ulydighed og en

påmindelse om hvad vil følge hvis fremtidige tilfælde at ulydighed fremkommer (Turner

2005:90).

Overstående beskriver hvor magt benyttes til at opnå lydighed men uvillige lydighed der er slut

resultatet af aggressiv påvirkning. Men ikke alt lydighed er uvillig der findes også frivillig

lydighed der er er resultat af positive følelser omkring personen der afgiver ordren. Theodore D.

Kemper definer denne form for magt der bygger på andres villige magtafgivelse som status-

kollaboration eller sagt kort; status. En person med høj status er en der har fordele og modtager

gratifikationer fra den anden eller de andre involverede i forholdet (Turner 2005:91). I begge

tilfælde med status og magt bliver der etableret strukturer hvor personer der står øverst i hierarkiet

har fordele der er ikke er tilstede for personer lavere i hierarkiet.

Personer der indgår i et magt eller status forhold kan være tilfreds eller utilfreds med den givende

position de udfylder. I tilfredse tilfælde behøver personen ikke at udfører store handlinger men

bare de der er nødvendige for at bibeholde status quo. Hvis en personen er utilfreds med hans eller

hendes magt position eller status, oftest i den kapacitet at magt positionen, eller status er

utilstrækkelig for personen, vil der fra den utilfredse personen blive forsøgt at ændre på

positioneringen i forholdet. Der er to grundlæggende metoder til at opnå dette, ved at hæve ens

egen status/magt eller sænke de andre/den andens status/magt. (Turner 2009: 94)

  27 

Følgende er en liste over de metoder der er beskrevet i Theodore D. Kemper “Power and Status

and the Power-Status Theory of Emotions” til at hæve ens personlige status, ikke alle vil blive

beskrevet men de metoder der er relevante i forhold til den situation hvorved de vil forsøges at

blive applikeret i denne opgave vil blive nævnt.1

1 Formel hævdelse af status via forbedring af universelle kriterier.

Denne metode består i at opnå resultater der normativt medfører hævdelse af status. I moderne

samfund består dette oftest i at forbedre uddannelses niveau eller have succes i arbejdspladsen og

derved opnå lønstigning eller forfremmelse. Forbedring af sit uddannelse niveau er en hævning af

status i sig selv men er oftest et middel til at opnå forfremmelse eller lønstigning på nuværende

arbejdsplads eller ansættelse i et mere status fuldt job.

2 Normativ appel

I institutioner eller situationer der har eksisteret længe nok til at der er en anerkendt tradition, kan

en person med et følt status underskud appeller til efterfølgelse af de eksisterende normer. Sådan

en appel kan være til overordnede, medarbejdere eller etablerede klagenævn der eksisterer uden

for den umiddelbare organisation. Til trods for at denne tilgang i sin oprindelse er mente som

påkaldes af eksisterede normer for retfærdighed kan den fravælges af frygt for at fremstå som en

uromager. (Turner 2005:94)

4 Påstande om kendskab til speciel viden

En metode til at forøge status i forhold til omgivelserne er at påstå at man er i besiddelse af speciel

viden. Denne viden kan være i form af ekspertise eller en bestemt indsigt som ikke alle er i

besiddelse af på grund af bevidst hemmeligholdelse. Benyttelsen af denne metode kan blive

modarbejdet ved at andre hævder at være i besiddelse af den samme viden og derved devaluere

eksklusiviteten af denne viden.

5 Påstande om dybe emotionelle oplevelser.

                                                        1 De resterende metoder er henholdsvis: 3 udførelses af farlige eller vidtgående handlinger for at opnå agtelse i en gruppering. 6 Tidlig påtagelse

  28 

Dybe emotionelle oplevelser bliver oftest respekteret og givet speciel hensyn. Derved kan påstand

om oplevelsen af sådanne blive brugt til at få forøget opmærksomhed og status forøgelse.

7 Eksemplarisk efterfølgelse af reglerne

Efterfølgelse af en gruppes accepteret standarterne og praktiser er et signal udadtil om personlig

accept af disse. Streg efterfølgelse giver status ved gruppen om

8 Ydmyghed

Fraværet af hævdelse af højstatus, specielt når det er et legitim krav, er også en måde at opnå det

på. Ydmyghed bliver belønnet af gruppens medlemmer fordi den ydmyge personer vælger at lade

være med at skabe disharmoni i gruppen ved at klage over sine uretfærdige mangle på

ankerkendelse og vil derfor ankerkende personen når det falder for.

13 Praleri

En risikofyldt måde at forøge ens status er at praleri over præstationer eller oplevelser der normalt

ville fører til status forøgelse hvis sandt. Risikofyldt da hvis bedrageriget bliver opdaget kan det

let fører til eksklusion af tilhørte grupperingen eller afvisning af de personer der blev forsøgt at

imponerer.

Herunder præsenteres de tre metoder for forøgelse af egen magt, eller hvad der, efter

magtforståelsen defineret af Theordore Kemper, er lige så effektivt, formindskelses af

modståendes magt.

1 Afhængigheds reduktion.

A’s magt over B er lig med B’s afhængighed af A og B’s magt over A er lig med A’s afhængighed

af B. Således er den forståelse, omkring sammenhængen mellem magt og afhængighed,

formuleret, der ligger til grund for denne metode til at ændre et ikke favorabelt magtforhold.

Enhver formindskning af afhængighed af en person fører til mindre magt den person kan udøve.

2 Koalition-opbygning

  29 

Koalitioner kan blive formet af mange grunde. Formindskning af en persons eller grupperings

magt, for derved at opnå mere selv eller forøgelse af egen magt ved at forøget antallet af personer

der udøver deres magt til samme slutmål, er to af disse. Fælles for alle er at der skal være et

fællesmål for alle parterner eller en form for kompensation for de personer der medvirker i

koalitionen og ikke er interesseret i slutmålet.

3 Propaganda, misinformation og bluff.

Simpelt skuespil hvor en person lader som at have mere magt og indflydelse end i realiteten er en

almindelig strategi for at forsøge at ændre på en ikke-favorable magt situation. Succesfuldt udført

neutraliserer det magten af den modstående person eller gruppering og kan også være med til at

forøge chancerne for skabelsen af koalitioner.

Facial Action Coding System.

Udviklet af Paul Ekman, Wallace V. Friesen og Joseph C. Hager, Facial Action Coding System

(FACS) er en detaljeret opgørelse og analyse metode af menneskelig ansigtsmimik. Den

gennemgår minutiøst samtlige hel- og enkel elementer i ansigts træk, ved både at beskrive

specifikke helansigts udtryk og hvordan enkel-elementer af disse kan optræde for sig selv i

områder i ansigtet. Disse elementer bliver kaldt Action Units (AU) og kan optræde enkeltvis som

AU12 der er et tilbageføring af mundvigende, endende i et smil. Action Units kan også optræde

flere sammen som AU 1+2+4 der til sammen giver en utilfreds panderynke. AU 1+2 giver selve

pande rynken, da AU 1 er en hævelse af det inderste af øjenbrynet hvilket forøgesarger den

overliggende del af panden til at rynke horisontalt og AU 2 er en hævelse af det yderste af

øjenbrynet der desuden gør at det yderste af panden kan rynke. AU 4 giver utilfredsheden da

denne er en rynken mellem øjenbrynet, mere specifikt sammenpresning af øjnebrynene. (Ekman

2005) AU bliver målt i et bogstav system der indikere intensitetsniveauet

Videre vil der blive kort beskrevet nogle andre relevante AU der vil blive benyttet i opgaven.

AU 10 - Løftelse af overlæben. Her bliver midten af overlæben trukket op så den til slut ender

højre end kanterne i tilfælde med høj intensitet. Det er en klassisk indikator på utilfredshed og kan

i kombinationer med visse andre AU være end indikator på afsky.

  30 

AU 17 - Løftelse af hagen og under læben. Kan resultere i forstrækning eller rynkning af den

mellemliggende hud mellem hagen og under læben.

AU 24 - Sammenpresning af musklerne på indersiden af læberne, kan forsage en udbuling på over

eller underlæben. Sammenpresningen medfører også opstramning og stramning af læberne.

Analyseafsnit

Status & nonverbal kommunikation

Tid: 17.35 - 17.40

Johanne Schmidt-Nielsen smiler underdanigt (DR2 Debatten 2011)

Efter en kort diskussion mellem Pia Kjærsgaard og Johanne Schmidt-Nielsen, får Pia Kjærsgaard

taletid. Imens hun argumentere for sin side af diskussionsemnet, smiler Johanne Schmidt-Nielsen

til hende over et tidsrum på flere sekunder. Dette er dog ikke bare et meget specifik situation, men

  31 

et generelt udtryk Johanne Schmidt-Nielsen benytter sig af på flere lejligheder, hvor andre

politikere argumentere.

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen er den yngste af debattens medlemmer

(samt i folketinget generelt), og repræsenterer det mindste og mest yderlige gående

venstrefløjsparti af de fire partier, der er tilstede i debatten. Hun er en profileret skikkelse i

medierne, men på trods af dette og sandsynligvis på grund hendes alder og tilhørselsforhold, er

hun den af debattanterne, der formodes at være lavest hierarkisk. Hendes lave status manifesterer

sig i de andre debattørenes behandling af hende, fra Søren Pinds gentagende latterliggørelse af

hendes kompetenceevne og Pia Kjærsgaards nedsættende italesæt Ning, udvisning af morskab

over selve det politiske grundlag Johanne Schmidt-Nielsen debatter udfra til Mette Fredriksens

afstandstagen fra Johanne Schmidt-Nielsen, på trods af at de har en fælles interesse at være samlet

mod den fællesfront Pia Kjærsgaard og Søren Pind udgøre (Turner 2009). Det efterfølgende er et

eksempel på et bestemt adfærdsmønster, Johanne Schmidt-Nielsen udviser, som en ubevidst

repræsentation af hendes status.

Ved en nærmere analyse, gennem Ekmans Smiles when lying, er det muligt at definere Johanne

Schmidt-Nielsens ansigtsudtryk, som værende et falsk smil. Dette ses ved de manglende rynkning

i siderne af øjnene (Ekman 2005). Herved er det muligt at afskærme hendes smil fra et spontant

smil, karakteriseret ved ligebyrdige forhold, også kaldet Duchenne smil (Ekman 2005). Som en

yderligere pointering, definerer Henley at smilet generelt, kan ses som den underordnedes forsøg

på at mildne den overordnede (Henley 1977). Derudover er det også relevant at dette

adfærdsmønster i visse tilfælde, er benyttet i sådan en grad, at det bliver en vane (Henley

1977:171). Selvom om det ikke kan siges om Johanne Schmidt-Nielsen udviser denne adfærd

udenfor dette specifikke debatprogram, er det dog interessant at hun igennem store dele af

debatten benytter sig af det, hvilket også understøtter at det ikke er brugen af det spontane smil

(Ekman 2005). Ud fra Handbook of Sociology of Emotions er dette også relevant, da det selv er

når der bliver argumenteret mod hendes synspunkter at hun smiler, hvilket stemmer overens med

en position som underordnet (Turner 2009). Ud fra disse er det her muligt at argumentere for en

sammenhæng, mellem hendes status og den nonverbale adfærd hun viser.

  32 

Det forestående skal ikke forstås på den måde at Johanne Schmidt-Nielsen bevist undergår

konfrontationer, eller gennemgående agerer underdanigt i selve debatprogrammet. Måden det skal

forstås er at hun bevidst eller ubevidst, udstråler en adfærd overens med underdanighed i forhold

til status og magtforholdet i gruppen. Herved er hun en eksempel på hvordan den nonverbale

kommunikation repræsentere statussen, selv når verbal ikke viser det.

Delkonklusion

Johanne Schmidt-Nielsen er den eneste af politikerne i debatten, der udviser det underdanige

falske smil. Hermed kan det sandsynliggøres at grunden til dette, ligger i hendes status i forhold til

de andre debattanter, på baggrund af politiske og sociale omstændigheder, så som at hun kommer

fra et mindre parti, hun er ung. Udover dette underbygger det også vores formodning om en

sammenhæng mellem status og de nonverbale udtryk, der udvises og herved muliggøres også at

den nonverbale adfærd i andre debatsituationer, så som angreb og forsvarspositioner, udtrykker

debattørens status og herigennem magtindflydelse.

Interaktionens dominanssvingninger

Tid: 20.19 – 20.41

Eksperten udtaler ”at det er totalt tudefjæs” at siddende EU politikere underskriver EU traktater og

derefter brokker sig over dem. Med dette udsagn angriber hun den almindelige praktisk som Søren

Pind repræsentere som siddende minister. Dette medfører en reaktion hos Søren Pind, hvor han

smiler anstrengt til hende, laver et afvisende ryst på hovedet og laver et kast tilbage med hovedet.

Efter denne adfærd genoptager han sin første ansigtsmimik og smiler anstrengt.

  33 

Søren Pind smiler anstrengt (Dr2 Debatten 2011).

For at kunne belyse omstændighederne for den ovenstående interaktion, er det her relevant at

benytte analyseværktøjet, FACS. Gennem dette værktøj afslører en grundig analyse af Søren Pinds

ansigtstræk, at den ansigtsmimik han udviser som reaktion på ekspertens udtalelser, er AU12

mimik. For at opsummering, er AU12 er en stramning af muskulaturen omkring munden, herved

mere præcis en muskelsammentrækning, der fører mundvigene op og tilbage. Som nævnt i

metodeafsnittet, er AU12 den oftest benyttede ansigtsmimik, til at maskere følelser. For at

udskrive det overstående i mere let forståelige termer, så kan det formodes, at Søren Pind reagerer

på et angreb på sin magtposition, ved at skjule sin primære respons, med et maskerne smil. Dette

ville signalere at anklagen mod ham, er en uberettiget anklage, samt at det medføre at han ikke

mister status ved at tabe ansigt. Ved at benytte begreberne fra Smiles When Lying, kan det videre

bekræftes, at smilet ikke er et spontant og glædesfuldt smil, men derimod har karakteristika af et

falsk smil. Dette ses ved at der ikke umiddelbart forekommer sammentrækningerne omkring

øjnene, hvilket er tilfældet ved et spontant smil (Ekman 2005). Ydermere er det muligt at

identificere tilstedeværelsen af Action Units, der signalerer følelser der er modsvarende med

  34 

glæde. Disse er i dette tilfælde klassiske vrede indikatorer som AU4, som følge af sænkningen af

øjnebryn, kombineret med AU10, løft af den øvre læbe til den grad at tænder er synlige, samt at

læber er lige og paralle. Det er herved muligt at definere omstændighederne for ekspertens

udtalelser og Søren Pinds reaktion, som værende anspændt og negativt ladet. For at dykke ned i

situationen, som den udspiller sig er det relevant at analysere det på baggrund af status og magt

teorien i forhold til frameanalysis.

Eksperten og Søren Pinds udvekslinger i netop denne situation, har flere interessante elementer i

sig. Som følge af debattens grundlag kan det argumenteres at der er generelle mål for

repræsentativitet og “fairplay”. Dette betyder også at for et debatprogram kan krediteres for dens

saglighed, er det en nødvendighed at alle debattørerne bliver behandlet ens. Herved opstår der er

en situation, da eksperten i sine udtalelser, ikke præsenterer sig selv som værende politisk neutral.

Dette ses tydeligt i denne aktuelle situation ved at hendes ekspertviden, hverken er politisk neutral,

da hun direkte kritisere regeringen og deres kompetencer, eller saglig i sit sprog, da hun benytter

et meget værdiladet ord, “tudefjæs”. Denne retorik medfører herved ikke kun en reaktion på grund

af angreb på Søren Pinds status, men også et brud med selve debatprogrammets præmisser. Det

kan herved siges at hun til en vis grad laver et brud med rammerne for det sociale rum, hvor disse

finder sted, da Søren Pinds reaktion og efterfølgende kommentar omkring hendes retorik, kan ses

som en rituel reparation. Ekspertens optræden var derved i fare og blev kritiseret på baggrund af

manglen på kontrol af ekspertens holdninger (Goffman 1986). Et brist med karakteren og

debattørens præsentation, behøver ikke kun at være afhængig af de verbale argumenter og deres

udformning, men også et brud på selve debattens præmisser, så som afbrydelser osv. Men hvad

siger alle disse omstændigheder om forholdet mellem nonverbal kommunikation og

statusforholdet?

Herved er det muligt at udvide på erfaringerne fra ovenstående afsnit omkring det underdanige

smil, da analysen her er på baggrund af konfrontation mellem to og viser især de strategiske

nonverbale forhold i debatten. Selve debattens præmisser skaber, som nævnt ovenstående, en

speciel situation, i henhold til kommunikationsforholdene, hvor de begrænsede muligheder,

medføre en udnyttelse af den nonverbale kommunikation, til at omgås disse. Dette medfører også

store konsekvenser for status og magtforholdet, da de nonverbale ytringer benyttes til at fjerne

debattørens kredibilitet, og herved status, mens et argument fremføres. Dette betyder derfor ud fra

  35 

vores definerede forhold i magtrelationer, at når Søren Pind fjerner hendes status, erhverver han

status til sig selv. Denne status erhvervelse ses også tydeligt i det verbale efterspil, hvor han

yderligere miskreditere hendes ekspertgrundlag og herved cementerer sin status, som overordnet

og eksperten underordnet (Turner 2009).

Ovenstående kan ses som brugen af den nonverbale kommunikation, til at erhverve sig taletid

foruden den officielle taletid, givet af ordstyren. Dog er det ikke den eneste måde hvorpå den

nonverbale kommunikation bidrager, til at styre omstændighederne for debatten. En anden vigtig

pointe at uddrage fra Søren Pinds interaktion med eksperten, er den måde den nonverbale

kommunikation bruges til efterfølgende at understøtte hans verbale kritik. Dette ses på følgende

billede, hvor analysen af Søren Pinds ansigtsmimik i og omkring panden, udviser en samling af

action units, der ifølge FACS, kan tolkes som forskellige følelsesmæssige forhold. De action units

han benytter er henholdsvis AU1, AU2, AU4. Dog er disse action unit i koalition med hans

verbale pointeringer, hvilket betyder at de benyttes som markeringer af verbale argumenter,

hvorved argumenternes betydning er i overensstemmelse med de korte brug af de forskellige

action units. Udover brugen af nonverbal kommunikation til markering af argumenter, er det her

også interessant, at en af de gestikuleringer der bliver benyttet omkring munden, er en mild variant

af indikatorer for væmmelse, kaldet 17+24. Det interessante i dette er at denne indikator bliver

benyttet sammen med førnævnte AU4, hvilket er en vredes indikator. Herved er det muligt at

argumentere for at Søren Pind ikke kun benytter de forskellige udtryk til en markering af

argumenter, men at der heri ligger indikatorer der udviser fjendsk adfærd overfor eksperten, da det

er hende han henvender sig til (Ekman 2002).

For at analysere hvordan status og magtforholdene ændres i de forskellige interaktion segmenter,

er det her nødvendigt at skelne mellem interaktioner i forhold til taletid. I det første segment, hvor

eksperten har taletiden, ses hvordan Søren Pinds status bliver mindsket som følge af ekspertens

kritik. Dette modsvarer Søren Pind i første omgang, ved at benytte sig af gestusser, der

miskrediterer eksperten, imens hun argumenterer (Turner 2009). Da taletiden bliver givet videre til

Søren Pind, har han allerede erklæret sig uenig, gennem den nonverbal kommunikation og formået

at erklære sig stærk til trods for kritikken (Turner 2009). Den nonverbale står altså her alene i dette

eksempel til fratagelsen af ekspertens magt og selv-erhvervelsen af magt. Debatprogrammets

præmisser er tydeligvis til grund for dette og yderligere skærper nødvendigheden af den

  36 

nonverbale i de tider, hvor debattørens taletid ikke er der. Som nævnt før kommer dette som

udfald af at debattøren ikke “kan” overskride taletids-barrieren, uden at miste status heraf. Som

nævnt ovenover er eksperten allerede sænket i magt, da Søren Pind får taletiden, hvorved han

erklærer at han har en særlig indsigtsfuld viden på området, omkring omstændighederne for EU og

den måde love bliver vedtaget osv. Dette stemmer overens med erhvervningen af status gennem

verbale argumenter, hvilket Søren Pind markerer gennem nonverbal kommunikation (Turner

2009). Den anden pointe omkring nonverbal kommunikation er herved vist, da den nonverbale

kommunikation, bruges som et redskab til at øge magt og status på i samarbejde med den verbale

kommunikation, hvilket også stemmer overens med Henleys teorier, omkring nonverbal

kommunikation (Henley 1977).

Delkonklusion

Det er herved muligt at grundlægge at i en debatsituation er den nonverbale adfærd ikke bare et

produkt af status, men også et middel til erhvervelse af status. Dette er især tilfældet med

debatprogrammets begrænsninger, hvor debattøren ikke selv styre sin taletid. Altså er det hermed

fastslået at nonverbal adfærd ikke bare en statisk afbildning af status, men et redskab både forud

for det verbale, men også i samarbejde med det verbale, til at fastslå pointer og give troværdighed

til argumenter.

Koalitionens magt

Tid: 10.50 – 10.56

Mens grundlaget og situationen for den nuværende krigsførelse diskuteres, opstår der en

interessant situation. Mens Søren Pind er igang med at ytre sig omkring sin politik på området,

afbryder ordstyren pludselig Søren Pind, for at give ordet videre til Pia Kjærsgaard. Dette

resulterer i at hun med det samme giver ordet tilbage til Søren Pind, samt verbalt og især

nonverbalt indikerer at han skal fortsætte.

  37 

Pia Kjærsgaard ligger en hånd på Søren Pind og styrker koalitionen (Dr2 Debatten 2011)

Igennem frameanalysis teorierne er det herved muligt at identificere hvordan en forholdsvis banal

situation, indeholder mange facetter, der muliggøre ydereligere analyse af de mange komplekse

sociale forhold der er tilstede (Goffman 1986). Selvom at Pia Kjærsgaard og Søren Pind har

forskelligt politisk bagland sker der her ikke bare en situation hvor to politikere interagere, men

nærmere en overdragelse af ordet og heri magtmidlet, taletiden, der muliggøre yderligere

erhvervelse af status (Turner 2006). Dette ses både ved Pia Kjærsgaards verbale ytringer, men især

i de nonverbale udtryk, i fysisk form ved håndspålæggelse, som en beroligende gestus. Herudover

er det også repræsenteret gennem hendes øgede opmærksomhed omkring hans argumenter, ved at

holde sit blik på ham i længere tid derefter. Denne faktor kan herved også yderligere vise

dedikationen til at genetablere af kontakten mellem dem, efter afbrydning, da fysisk kontakt

eftersigende ikke er en naturlig gestus, som debattørerne benytter sig af (her understøttet af det

faktum at det er den eneste fysiske kontakt i hele debatprogrammet). Her især politiske

debatprogrammer, da professionalisme og selve programmets skarpe og rigide natur, placerer

politikerne på talerstole og herved formalisere situationen. Dette falder også i trin med

frameanalysis, da den primære referenceramme, som identificeret og internaliseres af politikerne,

har de naturlige og de sociale skemaer for interaktion i sig. Herved ment at selvom de fysiske faste

rammer definere en situation, hvor der iboende er en yderst social formaliseret diskurs for adfærd,

  38 

bevæger Pia Kjærsgaard sig ud på kanten af disse, for at markere sin støtte (Goffman 1986). Men

hvad betyder det så at hun gestikulere dette?

Det er her nødvendigt at præcisere det politiske forhold der er mellem Pia Kjærsgaard og Søren

Pind, for at vide omstændighederne og konteksten denne situation udspringer fra. Søren Pind er

med i den nuværende regering og medlem af Konservativ Folkeparti. Pia Kjærsgaard og hendes

parti, Dansk Folkeparti, er samarbejdspartnere på det grundlag at de levere de ekstra mandater

Venstre/Konservativ-regeringen har brug for til at vinde folketingsafstemninger. Dette betyder

derfor også at i debatprogrammets debattører, står Pia Kjærsgaard tættere på Søren Pind politisk,

end han gør Mette Frederiksen (Social Demokratiet) og Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten).

Dette bliver også repræsenteret gennem det fysiske rum, da deres talerstole er placeret op af

hinanden med et større mellemrum over til de andre debattører. Herved indgår også begrebet,

keying, da debatten kan til dels kan analyseres og derved ses som en simulation af en

standardiseret interaktion (teoretisk argument, da en sådan standardisering ikke findes i det

virkelige rum). Ved at tage udgangspunkt i ovenstående, er det her muligt at sige at de er partnere

i dette program, med alle facetter tilhørende et sådan partnerskab, samt at gestussen Pia

Kjærsgaard udførte var en genetablering af deres partnerskab efter et brud.

Dette betyder også at det er muligt at analysere på baggrund af Handbook of Sociology of

Emotions, hvordan mekanikkerne og balancen for koalitionspartnere defineres og benyttes. Ud fra

disse teorier er koalitionspartnerskabet en central taktik, der kan benyttes til at erhverve sig større

magt og status, når det ikke er favorabelt at stå alene (Turner 2006). Dette kommer sig reelt til

udtryk gennem den fællesfront der er mulig at skabe, der til dels hjælper dem frem mod et delt

mål, heraf de politiske holdninger de deler og dels ønsket om at underminere en fælles

modstander, heraf Mette Frederiksen og Johanne Schmidt-Nielsen (Turner 2006). En anden vigtig

pointe, er det simple faktum at de erhverver sig deres egen taletid og koalitionspartnerens, til

sammen at kunne præsentere et delt politisk grundlag, samt længere taletid til at modsvare

argumenter udspillet imod en og herved også koalitionspartneren. Reelt betyder det at i

debatprogrammer, som dette der bliver benyttet i denne opgave, er koalitioner mellem debattører

vigtige for at kunne bevare magt og status i forhold til modparterne i diskussion. Dette betyder

dog ikke nødvendigvis at dette er en central ting i alle debatprogrammer, da der kan formodes at

visse programmer, er baseret på at alle skal kunne have forskellige syn på emnerne. Herved kan

  39 

det formodes at i debatprogrammer, hvor der er mulighed for sammenfald af synspunkter mellem

debattørerne, er det gavnligt for debattørerne at samarbejde om at nedlægge modsvarende

synspunkter ned.

Delkonklusion

Gennem empirien, og analysen af den, er det muligt at sige, at den nonverbale kommunikation i

samarbejde med de verbale udtryk, etablerer og i dette tilfælde genetablerer de social koalitioner,

der er tilstede i debatten. Disse koalitioner er taktiske midler til at erhverve sig større status og

herigennem magt, hvilket er et centralt mål for politikerne, for at kunne dominere debatten og få

deres argumenter hørt, samt debattørens evne til at virke stærk udadtil. Herved er det muligt at

sige at hvor koalitionen har sine fordele, følger den nonverbale kommunikation, til opretholdelse

af koalitionen.

Konklusion

På baggrund af analyseafsnittet er det herved muligt, at identificere de centrale måder nonverbal

kommunikation kommer til udtryk. Herved hvordan selve den nonverbale kommunikation

manifestere sig, i forhold til status og magtforhold, som en direkte afbildning. Dette betyder

umiddelbart, at det ikke kun forekommer i følelsesmæssige forhold, så som vrede og overraskelse

osv. men også i forhold til gruppe hierarkiet. Dette betyder derfor at det er muligt at identificere

sammenhængen mellem nonverbal kommunikation, status og magtforhold. Med konkluderingen

af dette er det muligt at tage et skridt videre og finde de omstændigheder, hvor nonverbal

kommunikation overgår fra at være et udtryk på baggrund af status og magtsvingninger, til et

redskab i erhvervningen af dette. Herved går nonverbal kommunikation fra at være en statisk

indikator for forholdene i debatten, til at en mere flydende faktor, der bryder med grænserne for

debatten og skubber magt- og statusforholdene. Dette betyder herved at nonverbal

kommunikation, kan være en central faktor i navigeringen af prædefinerede

kommunikationsforhold, så som debatprogrammer osv. Som et yderligere element, viser det sig ud

fra vores debatprogram at det også benyttes som markeringsgestusser, der underbygger de verbale

argumenter, der udtrykkes. Dette er herved også en primær funktion for nonverbal

kommunikation, da tidsbegrænsningerne og ekstreme udtryk verbal ikke accepteres, for dermed at

  40 

kunne udtrykke klart og kontant de pointeringer der ytres. Herved er det altså muligt at sige om

debatprogrammet, at der forelægger to aktive måder i brugen af nonverbal kommunikation.

Begge benyttes til erhvervelsen af status og magt, men deres udformning og måde er forskellig. I

det segment hvor modstanderen har taletiden, benytter debattøren den nonverbale kommunikation,

til at fratage modstanderen status og magt, og derved fjerne kredibiliteten, samt

gennemslagskraften i modargumenterne, hvilket forbigår debatgrænserne. I det andet segment

hvor både nonverbal- og verbal kommunikation, bliver benyttet i sammenspil, bruges den

nonverbal til at vise styrke og yderligere forøger gennemslagskraften i de verbale ytringer, hvilket

manifesteres sig i status- og magtforholdene. En anden central faktor i debatprogrammet der er

blevet analyseret, er samarbejde mellem politikere. Dette er vigtigt, da det styrker de delte

synspunkter, samt er et forsvarsmiddel mod modstandere. Denne faktor er udover at være magt og

statusforøgende, med til også at overskride de formelle debatgrænser, hvilket kommer til udfald i

længere taletid for synspunkter osv. For at sige noget generelt omkring den nonverbale adfærd og

benyttelse, så er den en elementær del af debatprogrammet, sammen med den verbale, til at

succesfuldt at kunne omforme debatten til fordel for debattøren. Altså er nonverbal

kommunikation et middel til manipulationen af magt- og statusforhold i dette debatprogram.

For at sige noget generelt omkring nonverbal kommunikation, er det herved muligt at definere den

som ovenstående. Altså er det både en afbildning af de status og magtforhold, der er tilstede, samt

et redskab der benyttes bevidst og ubevidst i navigeringen, manipulationen og kontrollen, med den

social situation. Igennem den nonverbale brug i debatprogrammet til at kritisere, mens den verbale

ikke er en mulighed, siger noget om fleksibiliteten der indgår i den. Eksemplificeringen af dette

består i hvordan den nonverbale kommunikation, kan benyttes som et regulært taktisk middel, i

henhold til præmisserne for debatprogrammet og derved kan debattørerne navigere udenom

begrænsningerne i det medie de debattere i.

Perspektivering

En videre bearbejdning af den nonverbale kommunikations metoder og benyttelse, og den

politiske fremtoning, ville kunne føre opgaven over på en mere politisk sociologisk fokus. Herved

omkring spindoktorens brug af den nonverbale kommunikation, til en profilering af politikeren.

  41 

Det kunne her være interessant, om politikerne bevidst kunne manipulere med den nonverbale

fremstilling og derved skabe en profil af sig selv, der hermed gav yderligere status (Pedersen

2003). Med dette fokus ville det herved være muligt, at sætte et ekstra element på brugen af

nonverbal kommunikation, da profileringen gennem denne kommunikation, vil præsentere sig

selv, i den mere “statiske” form, ligesom analysestykket omhandlende Johanne Schmidt-Nielsen.

Grunden til dette ville være at der gennem profileringen, forsøges at danne en status, der kommer

til udtryk udenfor debatsituationen, men ville kunne hjælpe politikeren, med at fremstå mere

sikkert (Pedersen 2003). Det særligt interessante her, er også hvordan at den nonverbale

kommunikation, bliver benyttet i en større sammenhæng, end den primære mikro sociologiske

interaktion. Dette betyder altså at det er muligt at snakke om nonverbal adfærd, ud i en større

situation, hvor den er med til at skabe en ekstern profil foruden debattens begrænsninger (Pedersen

2003).

Feltnotater:

06.20 – 06.35

Mette: social demokrater ønsker at stoppe den adfærd som Gaddaif står bag

Pia K udviser duchennes smil i forbindelse med Mette siger at man bør støtte de bevægelser mod

folk som Gadaffi, hvorefter Pia K siger at det er allerede en igangsat opgave, som de har snakket

om i lang tid og det derfor ikke er en ny opfunden ting, som Mette præsentere det som

10.50 – 10.56

Søren Pind kritisere oppositionen for at besværliggøre indgreb i Libyen, ved deres tidligere kritik

mod krigen i Irak. Clemens afbryder som ordstyrer, Søren Pind og giver ordet til Pia Kjærsgaard,

som ønsker at Søren Pind skal og indikere hendes støtte ved at ligge en hånd på ham og virker

ekstra opmærksom på hans udtagelser derefter

  42 

11.15 – 11.39

Pia Kjærsgaard lægger afstand fra en eventuel militær indgriben i Libyen, som modstrid til

regeringens udtagelser. Hun gestikulere meget med hænderne og viser med kropsprog at det ikke

er et ønske fra deres side og at hendes partier er modstander af dette.

11.40 – 11.47

Pia Kjærsgaard udtaler at man skal involvere de arabiske lande da disse ikke skal forvente ”at de

vestlige lande bare ordner det hele for dem”, Mette Frederiksen nikker bekræftende til udtagelsen

til at involvere de arabiske lande. Johanne Schmidt-Nielsen fniser og trækker skuldrene op på

grund af udtalelserne.

12.50 – 15.18

Johanne Schmidt-Nielsen smidt udtaler at Pia Kjærsgaard tidligere sagde de havde arbejdet længe

for at gøre noget ved Gaddafi, dette modstrider Pia Kjærsgaard ved at afbryde og sige at de havde

arbejdet længe for at få initiativet i gang, så der kunne gøres noget ved Gaddafi. De begge indikere

uenighed i hinandens udtagelser og fremviser dette ved at ryste på hovedet mens de selv

kommentere på den andens udtalelse.

Da Johanne Schmidt-Nielsen argumenterer for sit synspunkt, løfter hun øjenbryn og gør sig

højere.

Mens Johanne snakker trækker Pia luft ind, skubber hovedet tilbage, puster ud og gør sig højere

Johanne Schmidt-Nielsen taler videre, bliver afbrudt af Søren Pind og beder om at tale ud, hvilket

Søren Pind udtaler ”ja, endelig”, med et let smil, hvorefter Pia Kjærsgaard kigger skråt ned og

smiler og bibeholder smilet mens hun vender blikket mod Johanne Schmidt-Nielsen (har karakter

af nedladenhed og viser støtte omkring Søren Pinds afbrydelse og udtalelse).

14.15

Kontekst: flygtninge til DK i henhold til at de græske myndigheder optager en stor del i forhold til

andre lande

  43 

Søren Pind udtaler at han ikke siger andet end problemet skal løses i EU, hvorefter Johanne

Schmidt-Nielsen afbryder med ”Naahh” og skubber hovedet frem.

14.20

Søren Pind udtaler i kritik til Johanne Schmidt-Nielsens politik at de ønske)r massiv migration af

flygtninge til DK, sagt med komisk latterliggørende billedmetafor, (14.25) Johanne Schmidt-

Nielsen afbryder Søren Pinds bemærkning og svare imod ved at sige det ikke passer, mens hun

smiler kraftigt

14.30

Søren Pind og Johanne taler i munden på hinanden, mens de fægter med armene mod hinanden.

Søren Pind ryster på hovedet, mens han taler, da han fremlægger hans version af de andres

udtalelser og grundlag

Søren Pind benytter en udstrakt arm pegende over på Johanne Schmidt-Nielsen, i slutningen af

hans sætning, til at pålægge hendes bagland skylden for den manglende politiske initiativtagen i

denne situation.

15.05

Søren Pind afviser Johanne Schmidt-Nielsens udtalelser ved at sige nej, koblet med en markering

hvor han kigger væk.

16.00-16.04

Søren Pind rynker på brynet når han diskuterer med ordstyren

16.45-17.09

Pia Kjærsgaard ryster på hovedet, mens hun taler kritisk om at der kommer indvandrer til vestlige

lande og bosætter sig, da det er skadeligt for vores samfund, når de ikke flytter hjem igen

16.50

Pia Kjærsgaard rykker hovedet tilbage og løfter øjenbryn

  44 

17.08

Pia Kjærsgaard ryster på hovedet og markerer med hænderne, nej, mens hun siger at det er uden

for diskussion

17.14 – 17.35

Johanne Schmidt-Nielsen påpeger selvmodsigelse i DFs politik og løfter øjenbryn

17.19

Pia Kjærsgaard smiler nedladende af Johanne Schmidt-Nielsens forslag om at hæve ulandsbistand

17.29

Pia Kjærsgaard pointerer sine argumenter ved håndgestus, hævede øjenbryn, samt at skubber

hovedet frem

17.50: eksperten indtræder

Eksperten indtræder ved starte en ny emne-blok op og diskutere grundlaget for denne emne-blok

med ordstyrer

20.19 – 20.41

Kontekst: Eksperten udtaler ”at det er totalt tudefjæs” at siddende EU politikere skriver i EU på

traktater og derfor brokker sig over dem.

Søren Pind smiler anstrengt, mens han kigger på eksperten og til sidst laver et afvisende ryst på

hovedet, spidser munden til og laver et kast tilbage med hovedet.

20.37

Søren Pind bære smilet fra det anstrengte smil, fra før.

20.43 – 20.53

Søren Pind kritisere ekspertens fremtoning og udtryk mens han smiler nedladende

22.16 – 22.21

  45 

Søren Pind indikere med arm bevægelser at han tilslutter sig sin egen blok, samt viser den

modsvarende blok og laver afvisende gestus med hænderne bagefter.

23.12 – 23.14

Pia Kjærsgaard siger at hun forventer at Søren Pind skal tage det alvorligt at EU højesteret kan

påvirke den danske stats suverænitet. Søren Pind kigger og nikker bekræftende til hende.

26:29 – 26:41

kontekst eksperten udtaler at et politisk flertal har presset embedsmænd til at implementer EU

dikteret politikker mere snævert end det var hensigten.

Pia Kjærsgaard afbryder med en rysten på hoved og påbegyndt smil og siger ”Det her er simpel

for meget” og fastholder smilet i flere sekunder mens hun kigger på eksperten (muligvis kalkuleret

aggressivt smil)

(muligvis videre analyse på den evt. ændring af smilet i den lange fastholdnings tid)

27:20

Kontekst: Søren Pind svarer på eksperts udtales om implementering af EU politik

Søren Pind laver en afbryder autoritativ bevægelse med hånden og følger op med at lave eftertryk

på bestemte ord med panderynke gestus.

27:20 frem til Pia Søren Pind forklarer med tilhørende gestusser

28:13 – 28:37

Pia Kjærsgaard tager ordet med ordene ”Hør nu her, hør nu her”, mens hun har pege og lange

finger holde op langs overlæben. – bevægelsens betydning ukendt

28:25

Markant rynket bryn, mens Pia Kjærsgaard irettesætter eksperten, om at embedsmænd har fået

armen vredet om for at implementere de EU love.

  46 

Direkte citat fra Pia Kjærgaard: ”Ja det er som om at armen bliver vredet om på de arme

embedsmænd og det vil de virkeligheden ikke, men nu bliver de altså nødt til at følge det her

politiske flertal. Ja og det er jo rigtigt hvis det virkeligt er at det er sådan, bliver de nødt til det.

Men sådan tror jeg nu ikke det om embedsmændene. Det tror jeg faktisk ikke. ”

Voldsom nikken men Pia Kjærsgaard fører hovedet frem.

29:30-31:01

Mens Johanne fortæller hvordan Pia Kjærsgaard og DF har fået stramninger igennem på

udlændige politikken fastholder hun et let smil

Hun fortæller videre at regeringen ikke bare implementerer EU direktiver snævert

29:32

Johanne retter anklage mod de konservative på baggrund af, at den eneste grund Søren Pind er

blevet minister, er at Birthe Rønn Hornbæk blev fyret, da hun muligvis ikke har efterflugt de

konventioner der er blevet dikteret af EU

29:39

Da Birte Rønn Hornbæk bliver nævnt rykker Søren Pind hovedet tilbage og rynker på brynene

29: 49

Johanne gestikulerer forskelligt, mens hun argumenterer

30:02

Søren pind udtaler: ”Altså hvad skal jeg sige” mens Johanne Schmidt-Nielsen, dukker hovedet

fremad, i vores opfattelse på en ”undskyldende måde”

Søren Pind hæver øjnebrynene og spiler øjne op men han ser ud i luften/kigger ikke på nogen

bestemt

  47 

Søren Pind kommenterer situation med affejende håndbevægelser og kast med hovedet i samme

generelle retning.

30:15

Søren Pind udtaler, at det var regeringens eget initiativ at indgribe, mens han kigger efter

bekræftelses hos Pia Kjærsgaard.

30:28

Søren Pind kommer med en usaglig, nedgørende og direkte kommentar på Johanne Schmidt-

Nielsens kompetencer i en ansvarsfuld position. Her reagerer Johanne med at rynke på næsen.

30:42

I forbindelse med at Søren Pind kommenterer på hvorvidt om der er begået ulovligheder, rykker

han hovedet frem, har meget åbne øjne og hævet øjnebryn.

32:10

Pia Kjærsgaard, i forbindelse med at kriminelle får statsborgersskab pga. statsløshed, rykker

hovedet og rynker på brynet . Gentager det sidste ord mens intensiteten af grimassen forøges.

Litteraturliste:

Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. New York: Oxford University Press

De Vaus, David (2001): Research Design in Social Research. London: SAGE Publications Ltd

Ekman, Paul, Wallace V. Friesen & Joseph Hager (2002): Facial Action Coding System. New

York: Oxford University Press

Ekman, Paul, Erika L. Rosenberg (2005) “What The Face Reveals: Basic and Applied Studie of

Spontaneous Expression Using the Facial Action Coding System” New York: Oxford University

  48 

Press

Goffman, Erving (1986): Frameanalysis. New York: Harper & Row

Henley, Nancy (1977): Body Politics, Power Sex and Nonverbal Communication. New Jersey:

Prentice-Hall Inc.

Pedersen, Jørgen (2003): Spindoktor: Manipulation. København: Børsens Forlag

Rieper, Olaf, Lalia Launsø (2005): Forskning om og med mennesker. Københan: Nyt Nordisk

Forlag Arnold Busck

Turner, Jonathan & Jan Stets (2006): Handbook of Sociology of Emotions. New York: Springer

Business & Science

Nonverbal kommunikation sikker.doc

Debatprogrammet:

Dr2, Er Danmark Truet?

http://www.dr.dk/DR2/D/Debatten/Udsendelser/2011/03/15171649.htm

linket virkede d. 30 maj, 2011-05-30