Nordjyllands Historiske Museum

Årsplan 2014 1.0 Forord 1.1 Organisation 2.0 Ansvarsområder 3.0 Mission og vision 4.0 Fokusområder – 2014 4.1 Overordnede fokusområder 4.1.1 Digital formidling 4.1.2 Frivilligpolitik 4.1.3 Bygninger 4.1.4 Skoletjeneste 4.1.5 Udvidelse af Samlingshuset 4.1.6 Samlingsrevision 4.2 Aalborg 4.2.1 Bymuseum Aalborg 4.2.2 150 års jubilæum 4.2.3 Hals Skanse 4.2.4 Aalborghus Slot 4.2.5 Ulsted Mølle 4.3 Mariagerfjord 4.3.1 Fyrkat 4.3.2 Mariager Museum 4.3.2 Rosendal 4.4 Rebild 4.4.1 Boldrup Museum 4.4.2 REGAN VEST 5.0 Strategier 5.1 Nyere Tid 5.1.1 Forskningsstrategi Nyere Tid 5.1.1.1 Planlægning og samarbejder 5.1.1.2 Forholdet mellem forskning og indsamling 5.1.1.3 Formidling af forskningsresultater 5.1.2 Det antikvariske arbejde 5.1.3 Forskningsprojekter 5.1.3.1 Hals Skanse 5.1.3.2 When China Awakens … 5.1.3.3 Glasproduktion i dansk renæssance 5.1.3.4 1600-tallets professionalisering af apotekerfaget 5.1.3.5 Aalborg Historiske Museum 5.1.3.6 Møllerne og kulturlandskabet 5.1.3.7 Hadsunds gadenavne 5.1.3.8 REGAN VEST 5.2 Arkæologi 5.2.1 Forskningsstrategi for Arkæologi 5.2.1.1 Forskning og indsamling 5.2.1.2 Formidling af arkæologi

5.2.1.3 Planlægning og samarbejder 5.2.2 Det antikvariske arbejde 5.2.2.1 Danefæ 5.2.2.2 Tilsynet med fredede fortidsminder 5.2.3 Forskningsprojekter 5.2.3.1 Limfjorden fra yngre jernalder til middealder 5.2.3.2 Bejsebakken 5.2.3.3 Før Aalborg blev by 5.2.3.4 Byhøjen ved Nørre Tranders 5.2.3.5 Bjørnsholm 5.2.3.6 Andre og mindre forskningsprojekter 5.3 Samlingerne 5.3.1 Strategi for samlingerne 5.3.2 Planlægning og mål 5.4 Formidling 5.4.1 Formidlingsstrategi 5.4.1.1 Målgrupper og brugere 5.4.1.2 Rammer for formidling 5.4.1.3 Skoletjeneste og læringspolicy 5.4.1.4 Forlagsvirksomhed 5.4.2 Formidling generelt 5.4.2.1 Formidling i udstillinger 5.4.2.2 Formidling på internettet 5.5 Kommunikation 5.5.1 Strategi for Kommunikation 5.5.1.1 Hjemmeside 5.5.1.2 Sociale medier 5.5.1.3 Nyhedsbrev 5.5.1.4 Brochurer og annoncer 5.5.1.5 Fælles grafisk profil 5.6 Administration og drift 5.6.1 Bygninger 6.0 Personale

1.0 Forord Nordjyllands Historiske Museum har de seneste år primært haft fokus på implementeringen af den seneste fusion, en opgave som bl.a. har krævet fokus på administration og organisation. Dette arbejde er nu veloverstået, og fokus kan rettes mod andre opgaver, som bevidst eller ubevidst har været nedprioriteret i perioden. Således vil forskning og ikke mindst formidling igen være højt placerede fokusområde ligesom blikket rettes mod andre synergier ved fusionen end de umiddelbart høstede. Det drejer sig eksempelvis om fælles registrering og magasinering samt ikke mindst det omfattende arbejde med optimering og vedligehold af museets ofte ældre og nedslidte bygningsmasse. 1.1 Organisation I forbindelse med fusionen indførte Nordjyllands Historiske Museum ny organisationsstruktur, som afspejler museets ledelsesområder og udstillingssteder. Ledelsesstrukturen er opbygget således, at personerne alle favner flere afdelinger/udstillingssteder og flere af museumsverdenens fem søjler. Ledergruppen inddrages i spørgsmål af væsentlig karakter for museets drift. Bestyrelsen lægger rammerne for museets overordnede drift og bidrager med de personlige kompetencer, som de måtte være valgt på grundlag af.

2.0 Ansvarsområder Nordjyllands Historiske Museum skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sine ansvarsområder virke for sikringen af kulturarven samt belyse forandring og kontinuitet i menneskets livsvilkår. Museets har til opgave at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden samt for forskere og udbrede resultaterne af såvel egen som andres forskning baseret herpå. Nordjyllands Historiske Museum er landsdelens største kulturhistoriske museum, og ønsker som sådan at placere sig som Kulturstyrelsens, Nationalmuseets samt andre nationale og internationale institutioners naturlige valg af samarbejdspartner for løsning af kulturhistorisk relaterede opgaver indenfor sit ansvarsområde. Museet udfører en lang række centrale opgaver i samarbejde med lokale, regionale og statslige samarbejdspartnere indenfor især følgende områder: arkæologi, etnologi, historie, bevaring, behandling af danefæ og tilsyn med fredede fortidsminder. I sit arbejde skal museet sikre formidling af sin viden til gavn og glæde for såvel lokale som turister, ligesom museet ønsker at fokusere på kvalitet i ydelser og samarbejde i relation til primærkommuner og bygherrer. I denne forbindelse ser museet sig som en naturlig samarbejdspartner i relation til kommunernes politik på det kulturhistoriske område. Museet definerer sig som en aktiv deltager i oplevelsesøkonomien, og vil samarbejde med regionens erhvervsliv til gensidig inspiration og udvikling.

3.0 Mission og vision Museets mission er: Nærværende Historie Museets vision er: Med et solidt fagligt fundament og en folkelig appel skal Nordjyllands Historiske Museum i sit virkeområde skabe og vedligeholde grundlaget for forståelsen af historien. Inden for en horisont på 9 år skal museet være blandt de 5 bedste museer i Danmark, målt på museumsområdets fem søjler – indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling. I 2014 ser ledelse og bestyrelse nærmere på, hvilke metoder, man kan anvende for at måle dette.

4.0 Fokusområder – 2014 Generelt ønsker museet i de kommende år at fokusere sin indsats på områder som formidling på alternative måder/placeringer, arbejdet med de frivillige samt optimering af bygningsmassen. Et godt fundament for dette arbejde er den udviklingsaftale med Aalborg, Rebild og Mariagerfjord Kommuner, som museet indgik for perioden 2013 til 2016, hvor der er indarbejdet nedenstående fokusområder og nøgleord. - Implementering af fusionen – synergi, emnemæssig specialisering af udstillingssteder, fælles magasinering og registreringspraksis, opleves som ét museum, opkvalifisering af samarbejde med frivillige, yde hjælp til lokale museer. - Formidling – levendegørelse, aktiviteter, alternativ placering af udstillinger/oplevelser, digitale løsninger, inddrage frivillige, øget sammenhæng i museets formidling til brugerne. - Økonomi – samarbejde med kommunerne om øgning af statstilskuddet til museet. - Arkæologi – der arbejdes for evt. udvidelse af det arkæologiske ansvarsområde. - Vedligehold af bygninger og udenomsarealer – i samarbejde med de enkelte kommuner afklares opgaver og udgifter i forhold til bygninger og arealer. De nævnte fokusområder er afspejlet i flere konkrete projekter, som løber af stabelen i 2014. Nordjyllands Historiske Museum har naturligvis mange flere projekter, end denne årsplan giver mulighed for at nævne, hvorfor kun de væsentligste for opnåelse af museets mål i 2014 er nævnt i afsnit 4. For yderligere oplysning op enkelte projekter og strategier henvises til afsnit 5, der omhandler de enkelte enheders arbejdsplaner. 4.1 Overordnede fokusområder

4.1.1 Digital formidling Nordjyllands Historiske Museum arbejder i flere projekter med ny digital formidling. I ABM-samarbejdet med Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Bibliotekerne er det således hensigten at udvikle en digital platform som grundlag for repræsentation af historisk viden i byens rum. Ligeledes indeholder projekterne

Bymuseum Aalborg, Artistens Værksted, Møllehistorisk Samling, Kulturhistoriske Rapporter på Nettet og Fyrkat Museum formidling i digital form. Samlingen formidles og tilgængeliggøres generelt på nationale platforme, eksempelvis MUSSAM.dk samt fundogfortidsminder.dk. I udstillinger tilstræbes det at anvende digital formidling på steder, hvor det kan udbygge museumsoplevelsen. Digital formidling kan dog ikke erstatte den autentiske formidling. Skolematerialer gøres tilgængelige pr. digital formidling og gennem vores hjemmeside.

4.1.2 Frivilligpolitik Nordjyllands Historiske Museum har et ønske om i stigende grad at inddrage borgerne i museets arbejde. Formuleringen og implementeringen af museets frivilligpolitik er et væsentligt element heri. - Nye grupper/laug af frivillige dannes løbende fra medio 2013.

4.1.3 Bygninger generelt Nordjyllands Historiske Museums bygningsmasse er af ældre dato med meget varierende ejerforhold. Museet arbejder løbende på at skabe overblik over bygningsmassen som grundlag for eget og kommunernes arbejde med bygningerne. - Bygningsrapport 2010 følges op og Mariager Museum implementeres heri. - Magasin- og værkstedsbygning i Valsgård er uegnet til sit formål og i så dårlig stand, at bestyrelsen har besluttet at afhænde den. Magasinerne erstattes i 2014 med udbygning af Samlingshuset. - Der er fokus på energibesparende tiltag, og i det omfang museets økonomi tillader det, investeres heri – Lindholm Høje Museet får således installeret sparepærer og timere primo 2013. Mulighederne for investering i solceller på bl.a. Lindholm Høje Museet og Rosendal undersøges i 2014.

4.1.4 Skoletjeneste Der arbejdes fortsat med koordinering af de forskellige lokaliters skoletjenester samt at udbrede kendskabet til disses aktiviteter rettet mod uddannelsesinstitutioner. Der skal på længere sigt arbejdes for ansættelse af en medarbejder med koordinering og opgradering af skoletjenesten, som et vigtigt arbejdsområde.

4.1.5 Udvidelse af Samlingshuset Nordjyllands Historiske Museum har siden opførelsen af Samlingshuset arbejdet for en udvidelse heraf. Udvidelsen forventes at stå færdig pr. 1. september 2014, og når den efterfølgende flytning af samlingerne fra museerne i Mariagerfjord kommune er gennemført, forventes NJM ikke at have genstande opmagasineret under uacceptable forhold. Museet vil dermed have opfyldt sin egen målsætning på området og samtidig efterleve Kulturstyrelsens krav og forventninger jfr. kvalitetsvurdering i 2010.

4.1.6 Samlingsrevision Som et led i at opnå synergi efter fusionen foretages en revision af samlingerne. Arbejdet danner grundlag for en fælles indsamlingspolitik, der med udgangspunkt i væsentlige delsamlinger, de enkelte afdelinger og udstillingssteders profiler samt perspektivplanens fokusområder skal sikre en velovervejet og koordineret indsamling. Revisionen er støttet af Kulturstyrelsen, og er afrapporteret ultimo 2013, men arbejdet med den fysiske samlingsgennemgang – herunder også stillingtagen til kassation af visse genstande – vil pågå sideløbende med flytning af samlingerne til Samlingshuset i Vestbjerg. 4.2 Aalborg

4.2.1 Bymuseum Aalborg Under overskriften Bymuseum Aalborg arbejder museet med udvikling af forskellige måder at anskue museet i byen og byen i museet – Change/Exchange. I denne proces er der fokus på alle kommunikations og formidlingsmåder – fra de lette og billige opmærksomhedsskabende til de vanskelige og dyre ombygningskrævende.

- Til at hjælpe har museet kontraheret med design- og kommunikationsfirmaet Kollision samt arkitektfirmaet C. F. Møller. I 2013 forelå en færdig projektmappe omfattende konklusionerne på rådgivningsarbejdet. Aalborg Byråd har tilkendegivet sin støtte til projektet, og museet søger fondsmidler i 2013 og 2014.

4.2.2 150 års Jubilæum I forbindelse med Aalborg Historiske Museums 150 års jubilæum i 2013 udgives der i foråret 2014 en publikation om museets virke. Ultimo 2013/primo 2014 opsættes en mindre udstilling om museets historie.

4.2.3 Hals Skanse Med udgangspunkt i ”Skanseprojektet” – en revitalisering af Hals Skanse søges selve skansen og dens omliggende bastioner renoveret. Indholdsmæssigt bygger projektet på et ph.d.-projekt finansieret af Nordjyllands Historiske Museum - FOLK OG FÆSTNING - En undersøgelse af relationerne mellem befæstning, by og kongemagt. Bygningsmæssigt omfatter projektet arbejder med Tøjhuset på Skansen og Toften (administrationen i Hals). - Diverse udvendige renoveringsarbejder på Tøjhuset forventes igangsat i 2014, disse finansieres af Aalborg Kommune. I 2013 er udført oprensning af voldgrav af Aalborg Kommune, og det forventes at en udvendig renovering af Tøjhuset sættes i gang over en periode på tre år udført af Aalborg Kommune. - Der arbejdes videre på at søge midler til den indvendige renovering af Tøjhuset. Så snart dette arbejde er tilendebragt kan museet flytte fra Toften, og koncentrere sit virke om Tøjhuset. - Magasiner fra Tøjhuset flyttes til Samlingshuset i løbet af 2013/2014.

4.2.4 Aalborghus Slot Aalborghus er et af de markante historiske huse i Aalborg. - Årets Aalborgbog omhandler Aalborghus og skrives af medarbejdere fra museet – udkommer primo november 2014. - Primo 2014 laves der på slottet og i samarbejde med Statsforvaltningen en mindre udstilling samt publikation om Aalborghus Slot gennem tiderne. Udstilling og publikation er et led i museets strategi for formidling på andre lokaliteter end i museets egne bygninger.

4.2.5 Ulsted Mølle Genrejsning af Ulsted Mølle For at undgå yderligere skader på Ulsted Mølle blev den i 2013 gennemregistreret og dokumenteret, hvorefter den blev taget ned og kørt til opmagasinering hos Møllebygger John Jensen Aps i Sneglerup. I 2014 vil arbejdet med at finde finansieringsmuligheder for en genrejsning af møllen blive påbegyndt. På sigt vil møllen kunne blive en god undervisningsmølle for møllepasserkurser o.lign. Arbejdet må forventes at strække sig over en årrække, og finansieringen klares i etaper. 4.3 Mariagerfjord

4.3.1 Fyrkat Fyrkat Museum og UNESCO. - Det har længe været et ønske, at udbygge formidlingsfaciliteterne ved Vikingeborgen Fyrkat, og flere projektforslag har været udarbejdet. Bygningsforholdene ved Fyrkat Mølle er nu afklarede med Nationalmuseet, og der udarbejdes i løbet af 2014 et oplæg til finansiering af et egentligt forprojekt for det senere byggeprojekt. - Nordjyllands Historiske Museum har siden 2007 spillet en ledende rolle i det internationale arbejde med optagelsen af bl.a. vikingetidens ringborge på UNESCO verdensarvsliste. Efter udskydelse af processen i 2012 som følge af administrative beslutninger ved det svenske Rikantikvarieämbete forventes det, at ansøgningen kan indsendes i januar 2014. Nordjyllands Historiske Museum er derfor fortsat involveret i arbejdet på samme plan som tidligere.

4.3.2 Mariager Museum Den 1. januar 2012 blev Mariager Museum en del af Nordjyllands Historiske Museum. Mariager Museum er indrettet i et større købstadshus fra begyndelsen af 1700-tallet. - Samlingerne. De fysiske rammer for udstillinger og magasiner er klimamæssigt særdeles uhensigtsmæssige og direkte skadelige for museumsgenstandene. Samlingen på Mariager Museum er udelukkende analogt registreret i museets protokol. NJM har søgt Kulturstyrelsen om støtte til elektronisk registrering af genstandene (ca. 3600 genstandsnumre) i Regin med efterfølgende publicering på Museernes Samlinger. Ansøgningen afventer svar, men hvis den imødekommes vil den elektroniske registrering blive gennemført i løbet af 2014. - Et skimmelangrebet magasin i Vognporten er i 2013 blevet tømt. I 2014 forestår udskillelsen af de få genstande, der kan reddes, mens der søges udskillelse på resten. - Bygningerne. Museumsbygningen (forhuset fra 1700-tallet) er problematisk for såvel gæster som personale: Bygningen er af uisoleret bindingsværk med mange utætheder ved døre og vinduer (giver træk). De gamle trapper er farlige at færdes på. Der er ingen muligheder for opvarmning eller varmt vand. Toiletforholdene er i 2013 blevet forbedrede en smule, idet der er opsat vandvarmer. I efteråret 2013 gennemførtes en bygningsgennemgang, og nu forestår arbejdet med at gøre bygningerne mere hensigtsmæssige til deres formål. Arbejdet udføres i samarbejde med Mariagerfjord Kommune som ejer bygningerne. Bedre fysiske rammer er en forudsætning for, at arbejdet med en mere tidssvarende formidling på stedet kan påbegyndes.

4.3.3 Rosendal Siden Hadsund Egns Museum flyttede sine samlinger til gården Rosendal i 1970’erne, har man kæmpet med det problem, at der er to indgange til museet, men kun én kustode, der har meget svært ved at overskue, hvem der går ind og ud af den bygning, vedkommende ikke selv opholder sig i. Det resulterer ikke blot i dårlig service i forhold til gæsterne, men udgør også et sikkerhedsmæssigt problem. - Løsningen af dette problem kunne med fordel kædes sammen med løsningen af de øvrige bygningsmæssige problemer på Rosendal. Der mangler en skolestue/foredragssal, der kan rumme en skoleklasse. I dag må undervisning oftest henlægges til skolerne og foredrag til Kulturcenteret. Hvis der var mulighed for at disse aktiviteter kunne foregå på Rosendal, ville det styrke museets synlighed i lokalsamfundet betydeligt. - De nuværende adgangsforhold til Egnssamlingen er uhensigtsmæssige for gangbesværede. Dette kunne afhjælpes med en handicapvenlig mellembygning og ny belægning på gårdspladsen. - De nuværende toiletforhold svarer ikke til gældende krav og bestemmelser (kun ét toilet og dermed ikke særskilte toiletter for gæster og personale; toilet i direkte forbindelse med spiseplads, ingen adgangsmulighed for kørestolsbrugere etc.). - Der er i efteråret 2013 udarbejdet en udviklingsplan for de fysiske rammer på Rosendal omfattende en nytænkning af udnyttelsen af gårdspladsen samt løsning af de lokalemæssige problemer ved opførelse af en mellembygning mellem de eksisterende bygninger. I planen er indarbejdet hensyn til forbedret adgang for handicappede.

4.3.4 Museerne i Hobro - I løbet af 2013 er nedsat et idé-udvalg til udvikling af museerne i Hobro (Fyrkat, Hobro Museum, Aldersro og Lystfartøjsmuseet) – museerne tænkes ind i byens planer for havneområdet. 4.4 Rebild

4.4.1 Boldrup Museum Fra museum til levende formidling. - I de seneste år har der været en positiv proces med Boldrup Museumsforening, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum om en omkalfatring af Boldrup Museum, så det i fremtiden bliver ”mindre” museum og mere oplevelse. Hovedtanken er, at arealerne med egentlig udstilling mindskes til

fordel for arealer med formidling. Man skal fremover kunne bruge museet og de originale genstande i forbindelse med eksempelvis arrangementer, hvor der laves mad.

4.2.2 REGAN VEST I forbindelse med Regeringsbunker Vest – REGAN VEST – har museet fået bevilget midler til dokumentation af anlægget fra Kulturstyrelsen, hvilket er en forudsætning for en senere anvendelse af dette til offentlig formidling. Dette arbejde afsluttes med udgangen af 2013. I 2014 laves der en indsamling af immateriel kulturarv vedr. REGAN VESTs opførelse og tidligste periode. Dette arbejde skal indgå som en del af formidlingen omkring REGAN VEST, men også indgå som en del af den kulturhistoriske beskrivelse af anlægget. Ligeledes arbejdes der med at få rejst penge til et forprojekt vedr. REGAN VEST. Forprojektet skal belyse de tekniske og beredskabsmæssige forhold i anlægget, ligesom det også skal indeholde en businesscase for et kommende besøgssted.

5.0 Strategier 5.1 Nyere Tid

5.1.1 Forskningsstrategi Nyere Tid Enheden ”Nyere Tid” arbejder med væsentlige kulturhistoriske problemstillinger i Nordjyllands historie og topografi fra middelalder til i dag. Der fokuseres på økonomiske, sociale og kulturelle tilstande og forandring i: - købstadslivet (fra handelsplads til industriby). - opkomsten af de nye byer (handelspladser og stationsbyer. - samspillet mellem natur og kultur - kulturlandskabet, bebyggelseskultur samt udnyttelsen af naturgivne ressourcer, der er relevante for Nordjylland - herunder også råstofudvinding og vedvarende energiformer. Med hensyn til allernyeste tid tilstræbes at dokumentere og analysere de væsentlige forandringer, der foregår for øjnene af os. - Museets nyere tids inspektører er fysisk placeret forskellige steder i det geografiske ansvarsområde, hvilket i nogen grad afspejles i de enkeltes specialisering og arbejde. Det tilstræbes dog, at al forskning sættes ind i en fælles nordjysk kontekst – hvor det er relevant også i en national eller international kontekst.

5.1.1.1 Planlægning og samarbejder Enheden ”Nyere tid” koordinerer selv sin forskning og udarbejder årligt budgetforslag med tilhørende arbejdsplan. Arbejdsplanerne skal relatere sig til de satsningsområder, der er udpeget i 4-årsplanerne. På nationalt plan deltager museet i følgende puljer: møllepuljen, industripuljen, herregårdspuljen, dragtpuljen. På internationalt plan deltager museets ansatte i arbejdet i: The International Molinological Society og TICCIH (The International Commitee For The Conservation Of The Industrial Heritage).

5.1.1.2 Forholdet mellem forskning og indsamling Al forskning er snævert forbundet med museets aktive indsamling, der skal afspejle de nævnte temaer. Da museet er blevet til ved flere fusioner, forestår en række undersøgelser i egne samlinger, med henblik på at danne sig et overblik over, hvilken fælles fond af viden de sammenbragte samlinger repræsenterer. Passiv indsamling kan forekomme i det omfang, de tilbudte genstande bidrager til museets viden om de skitserede temaer, men bør i alle tilfælde afføde en større eller mindre undersøgelse af proveniens. Genstande uden proveniens indlemmes ikke i samlingerne, og allerede indlemmede genstande helt uden proveniens bør så vidt muligt søges udskilt fra samlingerne. Ansvaret for det samlede museums indsamling ligger hos samlingsinspektøren i snævert samarbejde med Nyere Tids inspektører.

I forbindelse med en samlingsgennemgang, må det forventes, at visse genstande søges udskilt fra samlingerne pga. manglende proveniens og/eller dårlig bevaringstilstand eller manglende tilknytning til museets ansvars- og arbejdsområder.

5.1.1.3 Formidling af forskningsresultater Det er hensigten, at al forskning skal publiceres under en eller anden form, det være sig som udstilling, trykt eller digital publikation. Formidlingen til museets brugere i bred forstand vægtes højt.

5.1.2 Det antikvariske arbejde Nordjyllands Historiske Museum samarbejder med offentlige myndigheder mht. fysisk planlægning i henhold til Museumslovens kapitel 8. Rådgivning på baggrund af den viden, som museet allerede har, stilles gratis til rådighed. Henvendelser, der kræver nye og større undersøgelser, skal dog finansieres eksternt. Nordjyllands Historiske Museum stiller sin viden til rådighed i forbindelse med forespørgsler fra fagfæller, menighedsråd i forbindelse med gravminderegistreringer, studerende, slægts- og amatørhistorikere samt andre brugere af museet. Forespørgsler, der kræver egentlige undersøgelser, finansieres i henhold til museets bestemmelser herom. Kapitel 8 arbejdet har tidligere i princippet været varetaget af en enkelt inspektør, dog således at sager vedrørende vandspærringer og andre møllerelaterede planer har været placeret hos en inspektør med særlig viden om dette område. På grund af arbejdsmængden og for at sikre større lokalkendskab vil samarbejdet med kommunerne om den fysiske planlægning i fremtiden blive delt ud på tre inspektører med ansvar for kontakten til hhv. Aalborg, Mariagerfjord og Rebild kommuner. Undtaget herfra er dog sager, hvor en enkelt inspektør kan forventes at have særlig indsigt. Sager omkring vand- og vindmøller vil således fortsat for det samlede ansvarsområde kunne behandles af inspektøren i Hadsund. Dokumentation og proveniensundersøgelser i forbindelse med a) tidligere indkommet materiale og b) passiv indsamling (i det omfang sådant finder sted) sker løbende i et forsøg på at gøre samlingerne så veldokumenterede som muligt og for at skaffe overblik over de ved fusioner sammenbragte samlinger. Dette overblik er en nødvendig forudsætning for, at der kan lægges en fremadrettet indsamlingspolitik for det samlede museum. Behandling af forespørgsler fra fagfæller, studerende, slægts- og amatørhistorikere samt andre brugere af museet fordeles på alle Nyere Tids inspektører i henhold til specialisering og lokalkendskab. Alle spørgsmål vedr. gravminderegistreringer varetages dog i øjeblikket af inspektøren i Hobro.

5.1.3 Forskningsprojekter

5.1.3.1 Hals Skanse Museet har i samarbejde med Aalborg Universitet og Hals Museumsforening oprettet en ph.d.-stilling til cand.phil Henrik Gjøde Nielsen, der i 2014 forventes at barsle med en afhandling om FOLK OG FÆSTNING - En undersøgelse af relationerne mellem befæstning, by og kongemagt. Projektet undersøger de politiske, økonomiske og sociale relationer mellem befæstning (med dens garnison), fæstningsby og kongemagt i det danske rige fra renæssance til enevældens ophør. Endvidere vil projektet diskutere problemer og muligheder i forbindelse med formidling af denne type militær kulturarv. Resultaterne af projektet danner grundlag for nye udstillinger og formidlingstiltag på Hals Skanse.

5.1.3.2 ”When China awakens…” Det er en sejlivet forestilling, at Danmark forblev et landbrugsland, mens andre lande forvandledes til industrinationer, og at industrien har været et udefrakommende fænomen – en invasiv art, der har forstyrret en oprindelig dansk folkekarakter. Nyere forskning har imidlertid afdækket, at især perioden frem til 1920 var en dansk multinational guldalder, hvor danske virksomheder med succes etablerede sig kloden rundt. Den adfærd udfordrer bondebilledet, og udgør en erfaringsbank for nutidens erhvervsliv - men har ikke været genstand for målrettet forskning. Én af virksomhederne var F.L. Smidth & Co., der fra 1897 til

1939 byggede størstedelen af Asiens cementindustri og etablerede afdelinger i Kina (1924), Japan (1926) og Indien (1938). Dette projekt vil afdække den strategiske baggrund og erfaringerne med at vælge besværet med etableringen i den omskiftelige, risikofyldte og kulturelt fjerntstående sfære, frem for blot at eksportere og benytte lokale samarbejdspartnere. I kraft af en unik mulighed for adgang til virksomhedsarkivet vil periodens internationalt betydeligste danske virksomheds multinationale strategi for første gang blive analyseret. Projektet vil derved tilvejebringe et nyt grundlag for forståelsen af dansk-asiatiske relationer og styrke nytolkningen af dansk industris rolle med paralleller til nutiden, hvor særligt Kina anses for en uundgåelig del af danske virksomheders fremtid, og hvor behovet for fjernøstlige erfaringer ofte fremhæves. Projektet gennemføres ved Center for Industri- og Erhvervshistorie, Syddansk Universitet af ph.d. Morten Pedersen over en treårig periode (2013-15) for midler fra Det Frie Forskningsråd. Projektet ligger i forlængelse af de seneste års forskning på Nordjyllands Historiske Museum, der i 2007 blev affødt af Kulturstyrelsens udpegning af cementfabrikken Aalborg Portland som nationalt industriminde.

5.1.3.3 Glasproduktion i dansk renæssance – publicering af udgravningerne i Glargårde. I 1964 foretog museumsdirektør Peter Riismøller flere undersøgelser af glashytter i Jylland, og ved en sonderende undersøgelse ved Glargårde (Visborg sogn) fandtes spor efter glasproduktion, men en nærmere undersøgelse fandt ikke sted. Riismøller foretog også rekognosceringer på Djursland for at stedfæste tomter. Mht. Glargårde/Tinsholt opkastede Riismøller den teori, at der i området var spor af flere glashytter, som skulle være opstået ved, at når én glashytte brændte ned, byggede man en ny. Den nye blev af hensyn til brændselsforsyningen anlagt så tæt på skov som muligt, hvilket betød at glashytterne gennem tiden flyttede rundt, alt efter hvor skoven var mindst forhugget. Aalborg Historiske Museums genudgravninger i 1990’erne havde bl.a. til formål at be- eller afkræfte denne teori. Da det viste sig, at en formodet glasovn faktisk var glasmagerens bolig, og at der i kælderen fandtes både rester fra glasproduktion og en lang række andre effekter, gav undersøgelserne ikke blot svar på de stillede spørgsmål, men afkastede også et rigt kildemateriale vedr. dagliglivet på stedet i 1500-tallet. Formålet med projektet er således at kunne præsentere en revision af Riismøllers resultater fra 1964, og at belyse alle væsentlige led i arbejdsgangen i glashytten, hvilket vil give en bedre forståelse af andre danske glashytter samt relatere disse til glashytter på det europæiske kontinent. Museumsinspektør emeritus Jens N. Nielsen blev i 2013 ansat i en 3-måneders periode finansieret af Kulturstyrelsen til at færdiggøre manuskriptet med henblik på publicering, der forventes at ske primo 2014.

5.1.3.4 1600-talles professionalisering af apotekerfaget. I tæt samarbejde med Dansk Farmacihistoriske Samling udførte ph.d. Jacob Ørnbjerg i 2012 en undersøgelse af apoteker Johannes Frederich Friedenreichs virke i Aalborg 1665-1690. Undersøgelsen var finansieret af eksterne midler og forventes publiceret dels i artikelform, dels som e-bog med gengivelse af hele det meget omfattende skifte efter Friedenreich. Det viste sig, at der er et rigt kildemateriale til belysning af professionaliseringen af apotekervæsenet i Aalborg. I et kommende studie ønsker vi om muligt at udbrede forskningen til at omfatte komparativt materiale fra andre jyske købstæder ca. 1620-1720. Her igennem vil det forhåbentligt blive muligt at afdække, om og hvordan den professionalisering af apotekerfaget i Aalborg, der slog igennem omkring året 1700, også gør sig gældende her. Der er i 2013 gennemført en forundersøgelse af kildematerialet fra en række jyske byer, som i lighed med Aalborg, fik apotekerbevilling i løbet af 1600-tallet. Ud fra denne undersøgelse er der defineret et forskningsprojekt af, som omfatter apotekerne i Viborg, Kolding, Aarhus, Aalborg og Randers. Der budgetteres med 12-18 måneders arbejde, som søges finansieret eksternt.

5.1.3.5 Aalborg Historiske Museum I anledning af Aalborg Historiske Museums 150 års jubilæum den 8. juni 2013 gennemfører museumsinspektør Inger K. Bladt og samlingsinspektør Bodil Frandsen en undersøgelse af museets historie. Resultaterne publiceres dels i en mindre udstilling dels i en publikation, som udkommer primo 2014.

5.1.3.6 Møllerne og kulturlandskabet I 2007 gennemførte museumsinspektør Lise Andersen og møllebygger John Jensen en fuldstændig registrering af de bevarede møller i Region Nordjylland. Registreringen omfatter beskrivelse af bevarede bygninger, kraftkilder, gangtøj og maskineri (endnu ikke publiceret). For området omkring Mariager Fjord blev resultaterne suppleret af et arkivalsk studie, hvorved også de forsvundne møller er beskrevet (publiceret i 2012). Med afsæt i disse undersøgelser ønskes det at afdække de determinerende faktorer for lokaliseringen af møllerne i hhv. førindustriel og industriel tid. Det er en almindelig antagelse, at placeringen af de tidlige møller, der gjorde brug af vedvarende kraftkilder (vand og vind), var determineret af naturgivne forhold, mens det 20. århundredes industrimølleri var placeret med henblik på let adgang til transportveje (havne og jernbaner). Denne hypotese er imidlertid aldrig dokumenteret, ligesom den demografiske udviklings betydning for møllernes antal og placering ikke er undersøgt. Undersøgelsen skulle være påbegyndt ultimo 2013, men blev udsat pga. frikøb til et formidlingsprojekt for Godthåb Hammerværk. I 2014 undersøges muligheder for frikøb i tre måneder til at få projektet startet op. Undersøgelsen må forventes at strække sig over flere år, idet den pågældende inspektør også har administrative og ledelsesmæssige opgaver. Resultaterne ønskes publiceret i bogform.

5.1.3.7 Hadsunds gadenavne For flere år siden lavede Lise Andersen, Hadsund Egns Museum en lille udstilling om Hadsunds gadenavne. Hadsund Håndværkerforening tog initiativ til gadenavnegivning i 1910, men først i 1923 blev byens gadenavne vedtaget af sognerådene (Hadsund var delt mellem to kommuner). I bogen ønskes beskrevet både den måde gadenavnene blev givet på og baggrunden for de enkelte navne. Materialet ønskes suppleret og udgivet som en populær bog, der forventes udgivet i 2014. Målgruppen er primært lokalhistorisk interesserede i Hadsund og nærmeste omegn.

5.1.3.8 REGAN VEST I løbet af 2013 er der blevet lavet en dokumentation af de fysiske anlæg omkring koldkrigsbunkeren REGAN VEST, dette arbejde forventes færdiggjort ved udgangen af året. Derefter igangsættes der en indsamling af den immaterielle kulturarv vedr. REGAN VEST. Det vil sige, at der i 2014 indhentes beretninger vedr. anlæggets opførelse og tidligste periode, ligesom også centrale myndighedspersoner vil blive interviewet. Dette arbejde er finansieret via en bevilling fra Kulturstyrelsen. 5.2 Arkæologi

5.2.1 Forskningsstrategi for arkæologi Målet er at styrke forskningen inden for arkæologi med baggrund i museets ansvarsområde og særlige satsningsområder. Tidsrammen er fra slutningen af seneste istid ca. 13.000 f.Kr. til middelalder og renæssance. Museets forskning skal være af en kvalitet svarende til national/international standard. Dette sikres ved at forskningen publiceres i fagfællebedømte artikler og monografier. Endvidere ønsker museet at sikre en sammenhæng mellem forskning og formidling således, at der i forskningsprojekter altid er indtænkt formidling til et bredere publikum f.eks. via foredrag, digitale medier, udstilling, museets årbog osv. Museets arkæologiske forskning bidrager dermed til museets mission ”nærværende historie”. De konkrete målsætninger er, at museet inden for en femårig periode fra 1. januar 2014 som minimum skal publicere følgende: en monografi eller en ph.d.-afhandling og to til tre internationale, fagfællebedømte artikler og fem danske, fagfællebedømte artikler. Væsentlige satsningsområder for den arkæologiske forskning er: -det østlige Limfjordsområde fra jernalder til renæssance -Aalborg bys historie -købstæderne inden for ansvarsområdet herunder Hobro og Nibe

Den arkæologiske forskning ved Nordjyllands Historiske Museum skal udvikles ved, at der kontinuerligt arbejdes med en styrkelse og udvikling af det faglige og akademiske niveau på museet ved bl.a. at give mulighed for forskningstid. Endvidere er det allerede nu en fast strategi at opkvalificere personalet således, at de, der har lyst og evner evt. indgår i samfinansierede ph.d.-forløb. Det har på længere sigt en selvforstærkende effekt på forskningen, eftersom den arkæologiske afdeling bliver mere dynamisk og forskningsorienteret. Endvidere muliggør ansættelsen af flere ph.d.-ere på museet større muligheder for at tiltrække eksterne forskningsmidler. Ved nyansættelser tilstræber museet at ansætte inspektører med specialer i de forskellige arkæologiske hovedperioder, således at forskningen på museet bliver nuanceret og repræsentativ i forhold til vores satsningsområder. Arkæologisk enhed udarbejder hvert år en arbejdsplan med udgangspunkt i budgettet, og enheden koordinerer selv forskningen inden for rammerne af de overordnede 4 årsplaner.

5.2.1.1 Forskning og indsamling En meget stor del af museets indsamling inden for arkæologi er foranlediget af de lovpligtige arkæologiske opgaver (kapitel 8-arbejdet). I mange tilfælde kan dette arbejde kobles til/koordineres med og indgå i museets forskningsstrategi, hvilket især gælder udgravninger fra jernalder, vikingetid og middelalder i det østlige Limfjordsområde. Eksempler på dette er f.eks. tidligere undersøgelser af byhøjene ved Nørre Tranders og Nørre Hedegårde, yngre jernalders bebyggelse på Bejsebakken og de mange undersøgelser i de middelalderlige købstæders bykerner. En mindre del af indsamlingen er bevirket af indlevering af detektorfund fra borgerne.

5.2.1.2 Formidling af arkæologi Arkæologienheden ønsker at formidle forskningen på mange forskellige niveauer som eksempelvis: - Åbent hus arrangementer på udgravninger. - Tilbud til bygherrer om formidling og brug af arkæologi til markedsføring efter konceptet ”Arkæologi som værdiskaber”. Et eksempel på dette er Pandrup Sundhedshus, hvor resultaterne af den arkæologiske udgravning forud for Sundhedshuset formidles på forskellig vis (projekt i 2013 samfinansieret med Region Nordjylland). - Foredrag i Folkeuniversitets regi samt for kommuner og bygherrer samt andre fora. - Udstillinger både på museet i Algade og på Lindholm Høje, men også i nærmiljøet fx udstilling af vognfadingsgrav i Hobro, udstillingen ”Det ældste Hobro”, sølvskatten fra Sønder Tranders på Lindholm Høje. - Publicering af kulturhistoriske rapporter fra de enkelte udgravninger på nettet. Folk der fx køber en grund kan således læse om nærområdets lokalhistorie. - Populærvidenskabelige bøger om arkæologi fx i forbindelse med større udgravninger. I 2014-15 planlægges ”Arkæologi forud for Universitetssygehuset” i samarbejde med Region Nordjylland. - Højt specialiserede forskningspublikationer – såvel artikler som monografier.

5.2.1.3 Planlægning og samarbejder Arkæologienheden tilstræber at udvikle en forskning, som udspringer af relevante faglige netværk og forpligtende forskningssamarbejder med andre museer og vidensinstitutioner i ind- og udland, således har enheden bl.a. igangværende projekter i samarbejde med Nationalmuseet, Aarhus Universitet, Museet for Thy og Vester Hanherred samt British Museum, London. Enhedens ansatte er desuden engageret i forskellige nationale fora inden for forskning, registrering og metodeudvikling som f.eks. Museernes Udgravnings Database, Middelalderarkæologisk Metodenetværk og Styregruppen for Byarkæologisk Møde.

5.2.2 Det antikvariske arbejde En del af arbejdet i den arkæologiske enhed består i at varetage bestemmelserne i Museumsloven. Dette finder sted i et tæt samspil med de fire kommuner Jammerbugt, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord, som

tilsammen udgør museets arkæologiske ansvarsområde. Arkæologerne servicerer og rådgiver desuden borgere, private firmaer og offentlige myndigheder forud for byggerier, anlægsarbejder, skovrejsning og råstofindvinding mv. Afdelingens medarbejdere vurderer ved arkivalsk kontrol og ved forundersøgelser på land og i by sandsynligheden for fund af væsentlige fortidsminder fra den seneste istids afslutning og til og med nyere tid - tidsrummet ca. 13.000 f. Kr. til ca. 1800 e. Kr. Det primære formål er, at kendte og væsentlige fortidsminder enten friholdes for anlægsarbejder og dermed destruktion, eller at de udgraves og dokumenteres. Udgravningsvirksomhed udgør således en væsentlig del af enhedens arbejde.

5.2.2.1 Danefæ Limfjordsområdet er på nationalt og internationalt plan kendt for de mange danefæfund og store detektorpladser. Dette illustreres ved, at museets database lige nu indeholder ca. 13.000 mønter og metalgenstande. Forvaltningen af danefæfund foregår i tæt samspil med Nationalmuseet. Danefæ og detektorpladser er blandt Nordjyllands Historiske Museums satsningsområder, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at museet indgår i et samfinansieret ph.d.-projekt, som netop tager udgangspunkt i metalfundene (se 5.2.3.1).

5.2.2.2 Tilsynet med fredede fortidsminder Nordjyllands Historiske Museum er et af ti museer i Danmark, der efter aftale med Kulturstyrelsen varetager tilsynet med de fredede fortidsminder. Museet har således ansvaret for de ca. 6.000 i det tidligere Nordjyllands Amt. Gældende kontrakt med Kulturstyrelsen løber fra 2013-2017. Museet tilbyder endvidere på konsulentbasis, som følge af den viden museet har opnået vedrørende de fredede fortidsminder i kommunerne i det tidligere Nordjyllands Amt, rådgivning vedrørende plejebehov, pleje af fortidsminder og formidling heraf. For nærværende har museet således kontrakt med Aalborg Kommune om levering af ydelser i forbindelse med pleje af fortidsminderne.

5.2.3 Forskningsprojekter

5.2.3.1 Limfjorden fra yngre jernalder til tidlig middelalder - bindeled mellem øst og vest i et maritimt præget Nordvesteuropa Samfinansieret ph.d.-projekt med titlen: ”Limfjorden fra yngre jernalder til tidlig middelalder - bindeled mellem øst og vest i et maritimt præget Nordvesteuropa”, som løber fra efteråret 2013 til efteråret 2016. Projektet er et samarbejde mellem Nordjyllands Historiske Museum, Nationalmuseet, Museet for Thy og Vester Hanherred og Aarhus Universitet. Nordjyllands Historiske Museum samt Museet for Thy og Vester Hanherred rolles i projektet er som leverandør af undersøgelsesområde og data. Nationalmuseet leverer også data og indgår som samarbejdspartner i forbindelse med et større forskningsprojekt ved ph.d. Anne Pedersen: Moving objects and peoples: A qualitative analysis of base metal objects recovered in metal detector surveys. Samarbejdet med Nationalmuseet sammenkæder desuden projektet til igangværende projekter ved British Museum, London. Hensigten med projektet er at skabe et samlet overblik over detektorpladserne, detektorfundene og det øvrige fundmateriale fra Limfjordsområdet. Et overblik som skal danne basis for en analyse af Limfjordens og Limfjordsbebyggelsernes formentlig skiftende roller i et Nordeuropa under forandring. Ph.d.-projektet er en fortsættelse af et af museets større satsningsområder, som omfatter den østlige Limfjord i jernalder, vikingetid og middelalder. Et satsningsområde der allerede har kastet flere monografier og artikler af sig og viser sammenhængskraft til museets formidling ved den nye udstilling på Lindholm Høje museet. Foruden Nordjyllands Historiske Museum samt Museet for Thy og Vester Hanherred og Aarhus Universitet støttedes projektet af Kulturstyrelsen i 2013 med mulighed for også at få en bevilling i 2014 og 2015.

5.2.3.2 Bejsebakken - publicering I 1999-2000 udgravede Aalborg Historiske Museum mere end 70.000 m² ved Bejsebakken (Sorthøj) syd for Aalborg. Ved undersøgelserne fandtes omfattende bebyggelsesspor fra senneolitikum og yngre jernalder.

Bebyggelsen fra yngre jernalder var i forvejen kendt som følge af Nationalmuseets forundersøgelser i 1950’erne. Dette gav sammen med de mange detektorfundne smykker fra området lokaliteten et gådefyldt præg, og begreber som centralplads, rigdomscenter mv. blev brugt i flæng i den arkæologiske litteratur. Først med undersøgelserne i 1999-2000 blev lidt af sløret løftet for, hvilken type bebyggelse Bejsebakken repræsenterede. Mere end 400 grubehuse, 62 treskibede huse, kulturlag mv. blev undersøgt inden for et ca. 50.000 m² stort område. I disse anlæg fandtes et meget righoldigt oldsagsmateriale bestående af bl.a. keramik, knogler, jerngenstande, fibler osv. Mange grubehuse indeholdt ten- og vævevægte og antyder således, at en storstilet tekstilproduktion fandt sted. Andre håndværk, bl.a. en smedje, er dog også til stede på pladsen. Fibler fra bl.a. Norge og Sverige, sammenholdt med lokalitetens centrale placering i Limfjordsområdet, viser, at den nordjyske region var en del af et større europæisk handelsnetværk. En form for magtcentralisering er repræsenteret ved en stormandsgård i tre faser. I stolpehuller tilhørende gården fandtes bl.a. foden af et frankisk glas, dele af mindst 10 spyd og lanser og to pilespidser - alle af jern og bevidst ødelagt før nedlæggelsen. Det primære formål med publikationen er at fremlægge udvalgte dele af det righoldige materiale i en monografi, da de nordjyske detektorpladser generelt er karakteriseret af en forskningsmæssig lakune. Her tænkes i særdeleshed på de forskellige anlægstyper, særligt grubehuse og langhuse, sammenholdt med udvalgte dele af genstandsmaterialet. Herved skabes der mulighed for at klarlægge lokalitetens karakter og kronologi.

5.2.3.3 Før Aalborg blev by. Aktører og strukturer ca. 750 – 1025 Formålet med projektet er i en større artikel at belyse aktører og strukturer i Aalborgs præurbane periode i yngre germansk jernalder og vikingetid og at perspektivere det præurbane Aalborg i forhold til relevante danske, nordiske og nordeuropæiske arkæologiske lokaliteter. Aalborg Historiske Museum har en lang tradition for byarkæologiske undersøgelser, og resultaterne heraf blev sidst præsenteret samlet i ”Aalborgs Historie 1” fra 1992. Siden hen er der gennemført mange udgravninger i den historiske bymidte, og en del af disse udgravninger kan anvendes i udforskningen af Aalborgs præurbane tid. Projektet placerer sig centralt inden for museets ansvarsområde, og det knytter resultater fra forskellige, gamle som nye undersøgelser, sammen til en helhed. Dermed skabes et overblik, som vil være af uvurderlig nytte i det fremtidige arkæologiske arbejde i Aalborg, og som også vil have stor relevans for det nationale arkæologiske forskningsmiljø generelt.

5.2.3.4 Byhøjen ved Nørre Tranders - publicering Byhøjen Nr. Tranders ved Aalborg blev delvist udgravet i årene 2000-01. Der er tale om en omfattende bebyggelse fra ældre jernalder (500 f.Kr. - 100 e.Kr.). Udgravningen omfattede mere end 100 langhuse, hvor af flere var yderst velbevarede med intakte gulve, ildsteder og stenlægninger. Husene har oprindeligt været en del af en større landsby med 15-20 samtidige gårde, der kontinuerligt er blevet udskiftet gennem en 600-årig periode. Dette har resulteret i dannelsen af en mindre forhøjning i landskabet, en såkaldt byhøj. Udgravningen omfattede desuden et stort og varieret genstandsmateriale, bestående af lerkarskår, knogler og enkelte metalfund (smykker, våben m.v.). I perioden 2008-2011 blev materialet bearbejdet i forbindelse med et sammenfinansieret Ph.d.-projekt mellem Nordjyllands Historiske Museum og Aarhus Universitet. Afhandlingen er planlagt publiceret som en monografi, og det omfattende grafiske arbejde (genstandstegninger, redigering af fotos, opsætning af katalog m.v.) er i den forbindelse igangsat primo 2013. Projektet er støttet i 2013 ved en bevilling fra Kulturstyrelsen og forventes afsluttet i 2014.

5.2.3.5 Bjørnsholm - publicering I samarbejde med seniorforsker med Søren H. Andersen. I slutningen af forrige årtusinde gennemførte Aalborg Historiske Museum sammen med Aarhus Universitet et omfattende forskningsprojekt vedr. ældre stenalder i Vesthimmerland. Undersøgelsen var bl.a. rettet mod den verdensberømte Ertebøllekøkkenmødding, men også (og som noget nyt) mod den samlede stenalderbebyggelse omkring den tidligere Bjørnsholmfjord. Udover en ny undersøgelse af den store køkkenmødding ved Bjørnsholm

blev der også undersøgt flere mindre, "specialprægede" lokaliteter. Der er blevet indhøstet en lang række nye, vigtige kulturhistoriske resultater af ikke kun dansk, men også af international betydning - især med hensyn til intern bopladsorganisation og bopladsernes regionale hieraki i den forhistoriske fjord. Det omfattende fundstof og de videnskabelige landvindinger er nu gennemarbejdet, og museet planlægger sammen med seniorforker Søren H. Andersen en samlet fremlægning af projektets resultater i bogform i 2014.

5.2.3.6 Andre og mindre forskningsprojekter i 2014 Disse publiceres alle i artikelform: - Byarkæologi i Aalborg 1992-2012 - The introduction of the Ertebølle Ceramics (2013, men publiceres I 2014) - Studier af nordjyske gravehøje - Toskibede huse fra yngre stenalder i Nordjylland - Naturfredningsloven af 1937 – Gennemførelsen af den lovmæssige sikring af landets fortidsminder. Peter Riismøllers bevaringsarbejde i tiden der fulgte. - Keramik fra Sejlflodgravpladsen (2013, men publiceres i 2014). - mindre forskningsudgravninger som en del af museets langsigtede strategi bl.a. forundersøgelser på detektorpladser og eftersøgning af snekkelokalitet. - Bebyggelsesstrukturens udvikling i førromersk jernalder i Nordjylland – brud eller kontinuitet? 5.3 Samlingerne

5.3.1 Strategi for samlingerne Enheden Samlingerne er en tværgående afdeling, der varetager det overordnede ansvar for dokumentation og bevaring, herunder registrering og konservering af museets samlinger. Afdelingen ledes af museets konservator og samlingsinspektør. Hovedparten af museets samlinger er samlet i Samlingshuset Vang Mark i Vestbjerg, hvor også enheden til dagligt har arbejdsplads. Dele af samlingerne befinder sig dog i forskellige eksterne magasiner, hvoraf en del har problematiske bevaringsforhold. Etableringen af gode magasinforhold for hele samlingen har høj prioritet. NJM sagsregistrerer i Regin efter ensartede principper fastlagt af samlingsinspektøren i tæt dialog med de sagsansvarlige medarbejdere. Alle sager publiceres påde offentlige registre efter sagsafslutning. Arbejdet defineres efter følgende overordnede principper: - Der skal etableres ensartet og højt niveau samt fælles retningslinjer for samlingsarbejdet i hele organisationen. - Alle samlinger skal opbevares under bevaringsmæssigt forsvarlige forhold. - Det ønskede opbevaringsklima skal så vidt muligt opnås ved hjælp af passiv klimatisering, og der skal lægges vægt på lavt energiforbrug. - Konserverende indgreb skal kun finde sted, hvor det er nødvendigt for at stabilisere genstandene. Restaurerende indgreb skal som hovedregel kun finde sted i forbindelse med faglig bearbejdning eller formidling. - Prioriteringen af konserverings- og restaureringsopgaverne skal ske i tæt samarbejde med faginspektørerne. - Alle genstande registreres i Regin efter ensartede principper, fastlagt af samlingsinspektøren i tæt dialog med museets faginspektører. - Indsamling, revision og evt. udskillelse foregår i et tæt samspil mellem faginspektører, konservator og samlingsinspektør - Samlingerne skal gøres tilgængelige for offentligheden gennem udstilling og anden formidling, og stilles til rådighed for forskning. Nordjyllands Historiske Museum har siden opførelsen af Samlingshuset i Vestbjerg 2010-11 arbejdet for en udvidelse heraf, således at alle museets samlinger kan opbevares under klimamæssigt og sikringsmæssigt

forsvarlige forhold. Udvidelsen forventes at stå færdig pr. 1. september 2014. Straks herefter påbegyndes indflytningen. Den største andel af samlinger som skal flyttes til Samlingshuset, befinder sig nu på magasinet i Valsgård, men der vil blandt andet også blive flyttet genstande fra muserne i Hadsund, Hobro og Hals. Når flytningen af de opmagasinerede samlinger fra museet i Hals og museerne i Mariagerfjord kommune er gennemført, forventes museet alle magasiner at leve op til gældende minimumskrav for opbevaring af museumsgenstande.

5.3.2 Planlægning og mål - Alle genstande samles i fællesmagasinet i Vestbjerg med faciliteter for modtagelse, registrering, konservering og samlingsadministration. Samlinger med høj brugsfrekvens eller med særlig tilknytning til en bestem afdeling kan dog forblive i magasin ved den pågældende afdeling. - Alle magasiner med standardklima skal overholde klimakravene 8 – 20 C°, 40 – 55 % RF. TWPI-værdien for magasinerne skal være minimum 50 og der skal tilstræbes en værdi på 100 eller derover. - Alle specialmagasiner (f.eks. tørt magasiner til arkæologisk metal) skal have et klima der giver tilsvarende gode opbevaringsforhold for de pågældende materialer. - Gældende retningslinjer for magasiner med hensyn til belysning, støvbeskyttelse, tilgængelighed, installationer, overvågning m.m. skal overholdes. - Alle genstande på magasinerne skal være rengjorte, stabile og tilgængelige for undersøgelse. - Der skal være faste ensartede rutiner for overvågning af klima, opståede skader, skadedyr m.m. i alle magasiner og udstillinger. - Alle udstillingslokaler skal som standard overholde klimakravene 40 - 60 % RF, 15 - 25 C°. Hvor genstandene kræver det, skal der etableres specialklima f.eks. ved hjælp af klimastyrede montrer. Gældende retningslinjer for sikring, belysning, materialer til inventar m.m. skal så vidt muligt overholdes. - Opbevaringen af digitale sagsdata skal sikres, både hvad angår opdatering, back-up og sikkerhed. - Implementering af én fælles Regin-database for det samlede NJM, og dermed overgang til et fælles journalnummersystem - Elektronisk registrering af de sidste analogt registrerede genstande og sager - fortløbende tilretning, afslutning og publicering af ældre museumssager, der med større eller mindre datatab er overført til Regin fra andre analoge eller digitale platforme - Samlingsrevision med henblik på at opnå et samlet overblik over det fusionerede museums samlinger – både i forhold til bevaringsstatus, tilstedeværelse og repræsentativitet. Overblikket indgår i arbejdet med udarbejdelse og implementering af profiler, indsamlings- og forskningsstrategier. - Udarbejdelse af rutiner og arbejdsgange i Samlingshuset, Vang Mark - Formidling og tilgængeliggørelse af museets samlinger via offentlige registre samt div. digitale platforme. 5.4 Formidling

5.4.1 Formidlingsstrategi Formidlingsenheden arbejder med formidling indenfor Nordjyllands Historiske Museums arbejdsområde, på tværs af museets afdelinger og beskæftiger sig med alle former for formidling fra udstillingsvirksomhed over arrangementer, skoletjeneste og digital formidling til forlagsvirksomhed. Det lokale/regionale særpræg skal holdes for øje samtidig med, at den fælles sammenhængskraft skal sikres; det gælder i plakater, brochurer, fælles grafisk design og andre fællestræk. Udstillings- og formidlingsvirksomheden på de mange afdelinger skal tilrettelægges og koordineres, så det giver størst muligt udbytte for brugerne. På samme måde arbejdes der på løbende at koordinere skoletjenestetilbud på de enkelte afdelinger.

5.4.1.1 Målgrupper og brugere Nordjyllands Historiske Museums væsentligste målgrupper er skolebørn (især på mellemtrinnene), børnefamilier, voksne uden børn, ældre lokale borgere og turister. Der arbejdes på, at formidlingen ved hjælp af out-reachfilosofien skal nå ud til museumsfremmede grupper. Nordjyllands Historiske Museum tænker i rummelighed overfor brugere – der skal være plads og tilbud til mange forskellige brugergrupper.

Så vidt muligt skal der arbejdes på brugerinddragelse i formidlingstilbuddene. Der arbejdes hen imod at udstillingerne tekstes på fremmedsprog af hensyn til museets mange udenlandske gæster.

5.4.1.2 Rammer for formidlingen Museumsformidlingen hænger tæt sammen med de andre 4 søjler i museumsloven – som alle finder vej til publikum via formidlingen. Det er hensigten, at al forskning skal publiceres og tilgængeliggøres under en eller anden form, det være sig som udstilling, foredrag, trykt eller digital publikation. Formidlingen til museets brugere i bred forstand vægtes højt, også samlingerne skal afspejles i formidlingen, f.eks. ved at tilgængeliggøre dele af samlingerne på nationale digitale platforme. Det er væsentligt for Nordjyllands Historiske Museum, at dets formidling følger med tiden, både hvad angår udstillingsmedier, publikationer, publikumsaktiviteter, skoletjeneste og forskellige former for digital formidling.

5.4.1.3 Skoletjeneste og læringspolicy Museet har formuleret et samlet koncept for sine undervisnings- og formidlingstilbud til skoler og uddannelsesinstitutioner og sørger på den måde for, at undervisningstilbuddene i højere grad ligger inden for rammerne af det samlede museum frem for de enkelte afdelinger. Der samarbejdes med bl.a. UCN (University College Nordjylland), CFU (Center for Undervisningsmidler), AAU (Aalborg Universitet). Nordjyllands Historiske Museum er aktiv part i projektet Learning Museum, der handler om samarbejde med Læreruddannelsen. Nordjyllands Historiske Museums tilbud til skolerne skal gøre historien nærværende – overfor eleverne, i historiefortællingen og ved at give sanselige og autentiske oplevelser. Museet skal tilbyde læring for alle ved at give differentierede undervisningstilbud, der kan imødekomme forskellige gruppers behov. Her tænkes i grupperinger ud fra alder, kultur, handicap, køn, religion, indlæringsniveau og pædagogik. Nordjyllands Historiske Museum målretter sine undervisningstilbud, så de bl.a. kan indpasses til Folkeskolens Fælles Mål, samt bruges på de forskellige trin på uddannelsesinstitutionerne. Undervisningstilbuddene omfatter tillige elever, der kan være vanskelige at engagere i en skoleklasse, eksempelvis ressourcesvage, handicappede og tosprogede elever. Der arbejdes løbende på at udarbejde nye og tilrette eksisterende undervisningstilbud, der ligesom de allerede eksisterende tilbud er tilgængelige på ww.nordmus.dk, på e-museum og i et trykt skoletjenestehefte.

5.4.1.4 Forlagsvirksomhed: Museet står selv som udgiver af 1) en årbog, der i kort og populær form tegner et billede af museets aktuelle forskning, udstillinger og arrangementer. 2) monografiske publikationer, hvori museets forskningsresultater formidles til fagfæller såvel som et særligt interesseret publikum. 3) mindre publikationer af primært formidlende karakter, der henvender sig til et bredt publikum – primært museets brugere. Disse publikationer vil ofte have tilknytning til specifikke udstillinger og sikrer dermed, at forskningsresultater formidlet i udstillingsform får en mere blivende værdi. Herudover tilstræber museets medarbejdere at gøre sig gældende i anerkendte danske og udenlandske fagtidsskrifter. Der er i 2013 udarbejdet retningslinjer for formater og layout af museets publikationer, og der vil i 2014 blive udarbejdet retningslinjer for, hvordan manuskripter skal afleveres samt de formelle krav til publikationerne.

5.4.2 Formidling generelt Nordjyllands Historiske Museums forskellige afdelinger har forskellige formidlingsprofiler, der er tilpasset den enkelte afdelings særpræg. Nordjyllands Historiske Museum afholder mange publikumsarrangementer på de forskellige afdelinger, eksempelvis mølledag, sortkrudtmarked og vintersolhvervsmarked. Ved en del af de største arrangementer arbejder formidlingspersonalet fra forskellige afdelinger sammen om

afviklingen. Så vidt muligt skal arrangementerne koordineres, så de så vidt muligt ikke tidsmæssigt falder sammen. Der arbejdes mere og mere hen imod inddragelse af frivillige i museets formidling, især til arrangementer.

5.4.2.1 Formidling i udstillinger og arrangementer Af museets større formidlingsprojekter i 2014 kan desuden nævnes: - Skoletjeneste – der arbejdes videre med NJMs skoletjeneste og med kvalificering af tilbuddene til skoler og uddannelsesinstitutioner. - Boldrup Museum som oplevelsessted – Omformningen af Boldrup Museum til et mere oplevelsesorienteret sted tog sin begyndelse i 2012, og i 2014 fortsætter arbejdet med at udforme et anderledes program. - Begyndende samarbejde med den Fælles Nationale Skoletjeneste. Museet omfatter 13 meget forskellige udstillingssteder, der ud over udstillinger har en bred vifte af formidlingsaktiviteter knyttet til disse.: - Aalborg Historiske Museum i den gamle museumsbygning i Algade, rummer udstillinger om udvalgte afsnit af Aalborg Bys nyere historie, temaudstillinger om sølvtøj og glas, samt to interiører. I de seneste fire år har afdelingen desuden vist syv særudstillinger foruden en række forhalsudstillinger. – I 2014 bl.a. udstilling om Aalborg Historiske Museums 150-årige historie. Der arbejdes i 2014 på at rejse midler til en større ombygning af Aalborg Historiske Museum (Bymuseum Aalborg, se pkt. 4.2.1). Der holdes en del større og mindre arrangementer, bl.a. ferieaktiviteter, Allehelgensaften, julestue, byvandringer mv. - Gråbrødrekloster Museet i Algade i Aalborg formidler fortællingen om middelalderens gråbrødrekloster i Aalborg med udgangspunkt i de bevarede ruiner af det nedrevne kloster. Udstillingen åbnede i 2001. Kulturarvsstyrelsen fastslår i sin kvalitetsvurdering, at udstillingen på forbilledlig vis formidler sit emne. Udstillingen fortjener stor opmærksomhed. Der afholdes gudstjeneste og ølsmagning i kælderen foruden almindelige rundvisninger i løbet af året. - Apotekersamlingen på loftet af Jens Bangs Stenhus viser genstande og interiører fra Svaneapoteket i stueetagen, der har eksisteret siden 1665. Der tilbydes både offentlige rundvisninger på bestemte dage og for grupper. - Lindholm Høje Museet åbnede i 1992 og blev i 2008 suppleret med endnu et udstillingsafsnit og et auditorium. Museet formidler den omkringliggende gravplads og bebyggelse på Lindholm Høje, der stammer fra perioden 400 til ca. 1000 e. Kr., og giver en generel introduktion til centrale temaer i Nordjyllands oldtid. Udstillingerne benytter sig af moderne tekniske formidlingsformer og svarer i karakter til Gråbrødrekloster Museet. I tilknytning til museet findes værkstedsfaciliteter (Ildmagerens værksted), som benyttes til levendegørelser og undervisningsforløb. Der holdes i løbet af året en del større og mindre formidlingsaktiviteter, bl.a. mange ferieaktiviteter, Skt. Hans fest mm. I 2014 installeres elektronisk sprogversionering af den gamle udstilling. - Hals Museum rummer en traditionel lokalmuseumsudstilling med vægt på håndværks- og landbrugsgenstande. HMM formidler sit ansvarsområde gennem udstillinger, rundvisninger og arrangementer, som baseres på et samarbejde med lokalområdet. Hals Museum omformes i de kommende år til udelukkende at fokusere på Hals Skanses historie. Den faste udstilling vil i 2014 blive ændret, hvor skansens historie bliver opprioriteret og udbygget samt gøres udstilling mere publikumsvenlig med nye udstillingstekster. Der afholdes forskellige arrangementer, størst er den årlige Sortkrudtfestival, der ligger den sidste weekend i juli i uge 30, som i 2014 vil strække sig over to dage. Det tilstræbes at udbygge tilbud om rundvisninger på Hals Skanse i 2014 med fokus på Hals Skanses historie. - Hadsund Egnssamling formidler de perioder af Sydøsthimmerlands historie, der i sær har sat sig spor på egnen: Renæssancen, tiden umiddelbart efter landboreformerne, den nye by Hadsund, industrialiseringen i 1970-erne. De perioderelaterede udstillinger i stuehuset er nye. I 2014 udarbejdes en udstilling om den gamle Hadsund Kommunes skoler i anledning af, at det i 2014 er 200-året for skoleloven af 1814. Hadsund Egnssamling tilbyder i løbet af året forskellige foredrag og arrangementer, og julestue.

- Møllehistorisk Samling stamudstilling ”Stærkere end 100 mand” har til formål, at give den aktuelle energidebat en historisk dimension. Her fortælles om de gamle vand- og vindmøller og om møllebyggeriets teknologiske udvikling. Der tilbydes undervisningsforløb for folkeskolen og ungdomsuddannelserne vedr. fagene historie, matematik/geometri, samfundskundskab (miljødebat) m.v. I efterårsferien afholdes ”Vindens dag”. Under forudsætning af, at finansieringen falder på plads, indrettes der på Rosendal et udendørs vand- og vindkraft eksperimentarium efter ”leg og lær” princippet. - Havnø Mølle er et arbejdende museum, der formidler dansk mølleri. På Havnø Mølle gennemføres undervisningsforløb for folkeskolen og ungdomsuddannelserne vedr. fagene historie, matematik/geometri, samfundskundskab (miljødebat) m.v. Hvert år fejres den nationale Dansk Mølledag den 3. søndag i juni samt en høstfest i september. -Vikingecenter Fyrkat. Selve centeret skal anskues som et oplevelsescenter, hvor formidlingen er prima fokuspunkt. Hidtil har dette fungeret ved gennemførelse af forskellige publikumsinddragende aktiviteter, hvor bl.a. håndværk og dagligdags sysler er blevet demonstreret, mens grupper kan bestille en rundvisning m. dertilhørende arkæologisk foredrag. I løbet af sæsonen er der en lang række publikumsarrangementer. Afsluttet med vintersolhvervsmarkedet i december. Skoletjenesten tilbyder lejrskoleophold, vikingemad, vikingelege og andre praktiske aktiviteter samt oplæg og undervisning omkring bålet. I besøgscenteret kan alle prøve vikingetøj og se den lille udstilling. - Boldrup Museum; museet fremstår som et typisk husmandssted anno 1900 og der afholdes i den forbindelse forskellige aktivitetsdage, hvor publikum kan få et hands on indblik i husmandslivet. Derudover er skoletjenesten godt besøgt. Af aktivitetsdage kan nævnes Fåredag, æbledag og mange andre. - Cirkusmuseet; Udstillingen er fra 1997, men med adskillige tilføjelser. Museet fremviser desuden 3 cirkusvogne samt Cirkus Miehes godt 100 år gamle cirkusbygning, der også anvendes til forestillinger i Skoletjenestesammenhæng og andet. Museet indeholder også et særudstillingsrum, der også fungerer som skolerum for stedets skoletjeneste samt den interaktive udstilling ”Artistens værksted”, hvor publikum via videoer får demonstreret artisterier til efterfølgelse. - Hobro Museum: Består af to udstillinger, en arkæologisk og en byhistorisk udstilling fra henholdsvis 2000 og 1988-91. Dertil findes et særudstillingslokale på Aldersro, hvor skiftende udstillinger sættes op – I 2013 (forlænget til 2014) er således opsat en udstilling ”Hobro den glemte by” om middelalderen i Hobro – og hvad man ved om byen efter de arkæologiske udgravninger der har været tilbage i 1970´erne og i de seneste år. - Lystfartøjsmuseet; Udstillingen er opbygget frem til 2002, hvorefter den løbende er blevet suppleret med genstande. Udstillingen suppleres stadig løbende når midler og plads tillader det. - Mariager Museum er indrettet i en hyggelig 300 år gammel købmandsgård midt i den gamle klosterby. Museets samlinger stammer fra egnen syd for Mariager Fjord, og omfatter en købmandsbutik fra 1920´erne, en enestående barbersalon, en række stuer, herunder en bondestue fra slutningen af 1700-tallet, samt husgeråd fra tre århundreder. Endvidere er der mindre udstillinger om Mariager Kirke og klosteret samt af bondetøj fra egnen. Der holdes en sommerfest og et julearrangement i Mariager Museum. Ud over de ”stedbundne” udstillinger og aktiviteter har Nordjyllands Historiske Museum også en lang række aktiviteter, der rækker ud over eller går på tværs afdelingernes fysiske rammer, bl.a. står museets medarbejdere står for en lang række byvandringer, foredrag, åbne udgravninger og naturture. Naturvejledningen ved Nordjyllands Historiske Museum fokuserer især på landskabs- og kulturformidling af det østlige Limfjordsland både i fortid og nutid. Der tilbydes hen over året formidling af Limfjordsegnens geologi og landskabsdannelse, Oldtiden omkring de gamle overgangssteder ved Limfjorden, Busture til markante lokaliteter, Vandreture i fortidens fodspor. Tilbuddene henvender sig til uddannelsessteder, private grupper og i turistmæssige sammenhænge. Det er muligt at aftale guidede ture mod betaling. Museets Hugin og Munin-koncept tilbyder god historieformidling i børnehøjde til historieinteresserede børn, der f.eks. kommer med på udgravninger, laver historisk mad og meget andet.

5.4.2.2 Formidling på internettet Oplysninger om museets aktiviteter formidles på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på Facebook. Museets undervisningsmaterialer er tilgængelige via internet på E-museums-portalen. Museets hjemmeside formidler viden om museets afdelinger, arrangementer, kontaktoplysninger, nyheder, venneforeninger mv. Skolemateriale til udvalgte udstillinger kan downloades fra museets hjemmeside. Lindholm Høje Museet er repræsenteret på internettet med sine udstillinger og historie i regi af et nordisk internetsamarbejde kaldet Vikingaresan. Præsentationen henvender sig bl.a. til skoler forud for besøg på museet. Møllehistorisk Samling formidler viden om mølleriets teknologihistorie, enkelte møllers historie m.v. via hjemmesiden www.moelleforum.dk samt gennem app’en ”Danske Møller” til iPhones. Nordjyllands Historiske Museum arbejder sammen med Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Bibliotekerne gennem det fælles HistorieAalborg hen imod en fælles digital formidlingsplatform. 5.5 Kommunikation

5.5.1 Strategi for kommunikation Nordjyllands Historiske Museum består af en række forskelligartede udstillingssteder og forskningsområder og har dermed også en række meget forskelligartede formidlingstilbud. Målet med kommunikationen ved Nordjyllands Historiske Museum er at sikre, at museet bliver kendt og genkendt, som en kulturinstitution med mange interessante tilbud og facetter. Endvidere arbejdes der ved hjælp af kommunikationen mod at sikre, museets positive image i befolkningen, og blandt fagfolk, fonde og meningsdannere. Kommunikationsafdelingen ved Nordjyllands Historiske Museum koordinerer og understøtter arbejdet med museets profil ud ad til. Dette sker dels gennem museets digitale profil, ved hjælp af hjemmeside, nyhedsbreve og facebooksider og dels gennem pressemeddelelser og annoncering og brochurer. Lederne af de enkelte afdelinger har pligt til at ”fodre” kommunikationsafdelingen med emner (nyheder, arrangementer o.l.) til videre formidling. Kommunikationsafdelingen udsender i samarbejde med det faglige personale pressemeddelelser og koordinerer disse, så pressemeddelelser altid er at forefinde på hjemmesiden. Det er vigtigt, at nyheder der går ud af huset, også er at finde på museets digitale platform. Pressen og diverse onlinemedier er et meget væsentligt led i museets arbejde med at formidle tiltag, tilbud og forskningsresultater til et bredere publikum. Pressemeddelelser godkendes så vidt muligt af museumsdirektøren inden udsendelse. I 2014 søges kommunikation styrket gennem ansættelse af en medarbejder med kommunikationsuddannelse.

5.5.1.1 Hjemmeside Nordjyllands Historiske Museums digitale profil skal sikre at museet er synlig, digital nærværende og relevant for almindelige netbrugere med interesse for museets forskning og formidling. Museets hjemmeside er hjørnestenen i den digitale tilstedeværelse. På hjemmesiden skal altid kunne forefindes opdaterede oplysninger om udstillingsstederne, arrangementer, pressemeddelelser og ikke mindst oplysninger om museets virke til den almindelige borger. Kvalitetssikringen af hjemmesiden foregår ved et tæt samarbejde med museets faglige personale og et af succeskriterierne er brugerfrekvensen på hjemmesiden.

5.5.1.2 Sociale medier Museets tilstedeværelse på de sociale medier forsøges endvidere højnet, da denne type kommunikation virker mere inkluderende end hjemmesidens kommunikation. På facebook er der mulighed for en dialog med brugerne af siderne. Det skal sikres, at de sider, der pt. findes, fungerer og opdateres jævnligt, ellers mister siderne hurtigt deres værdi. Facebooksiderne har hver især faginspektører tilknyttet, men også webadministratoren har adgang til at poste indlæg. Alle indlæg fra museet skrives i en ”god tone”. Klager o.l. besvares ikke via sociale medier, derimod opfordres klageren til at kommunikere via mail.

5.5.1.3 Nyhedsbrev Museet udsender kvartalsvis nyhedsbreve til interesserede abonnenter. Dette giver mulighed for en direkte formidling af nyheder til interesserede, og er en unik mulighed for at skabe tættere bånd mellem museet

som organisation og i forvejen interesserede brugere. Nyhedsbrevet vil fremadrettet indeholde et link til museets arrangementskalender for alle museets udstillingssteder, ligesom museets afdelinger så vidt muligt bør være repræsenteret i nyhedsbrevet, så det afspejler alle museets aktiviteter.

5.5.1.4 Brochurer og annoncer Kommunikationsafdelingen sørger endvidere for opsætning og tryk af brochurer til omdeling ved eksempelvis turistinformationer og campingpladser. Alle annoncer (såvel net som trykte medier) tegnes af kommunikationsafdelingen. For at optimere effekten følges alt dette arbejde jævnligt op med brugerundersøgelser.

5.5.1.5 Fælles grafisk profil Der sigtes mod en stærkere grafisk profil eksempelvis på pressemeddelelser, email, power point, hjemmeside, skilte og tryksager. 5.6 Administration og drift Enheden har ansvaret for administrationen, håndværkerfunktionen samt IT, og er i den forbindelse ansvarlig for udarbejdelse af årlig arbejdsplan og budget. Enheden er i samarbejde med de øvrige enheder ansvarlig for budgetopfølgning og økonomistyring. På baggrund af materiale fra medarbejderne udarbejder enheden en årbog. Administration og drift har den overordnede styring af museet, og koordinerer bygnings- og udstillingshåndværkernes arbejde. Der arbejdes på digitalisering af museets arkiv og eventuelt opkobling på edoc ved Aalborg Kommune, og der arbejdes på at få digital attestation af regninger til at fungere igen.

5.6.1 Bygninger Enheden bygninger vedligeholder og varetager driftsfunktioner for alle bygninger samt udenom arealer under Nordjyllands Historiske Museum. Dette sker i tæt samarbejde med de respektive kommuner, som enten ejer bygningerne eller har holdninger og indflydelse på driften heraf. Enheden bygninger deltager i åbning og lukning af udstillingssteder, som har sæson. Aalborg Historiske Museum - Maling af Cafeen. Aldersro - Almindeligt vedligehold. - Der følges op på angreb af borebiller. - Der er utætte døre og vinduer som skal udbedres - Pleje af grønne områder. Apotekersamlingen - Vedligeholdelse af udstilling og samling – i samarbejde med Samlingsenheden. Boldrup Museum - Vurdering af bygninger og udenoms arealers tilstand. - Vedligeholdelse af bygninger. - Pleje af grønne arealer. - Arbejder i forbindelse med omlægning af udstilling til aktiv formidling. - Nyt skur til geden. - Tag på laden skal have nye plader. - Rullehængsler på vognport rep. Cirkusmuseet - Vedligehold af bygninger og vogne. - Slibning af gulv. - Maling hegn. - Pleje af grønne arealer. - Nyt indgangsparti.

- Male den øverste del på cirkusbygningen. Gråbrødrekloster Museet - Vedligeholdelse af udstilling og tekniske installationer. Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling - Vedligehold af udstillinger og mindre reparationsarbejder. - fjernelse af container og der laves overdækning imellem de to depot bygninger. - udskiftning af tagplader på depotbygninger. - Reparation af østgavl på stuehuset og isolering af det blændede vindue Havnø Mølle - Mindre vedligeholdelsesopgaver. - Pleje af grønne arealer. - Udskiftning af bundspor, fastgørelse af tap i stående aksel og afbalancering af kværn. Foretages for eksterne midler. Hals Museum - Vedligeholdelsesopgaver – herunder dialog med AaK-bygninger om udførelse af meget tiltrængte renoveringsarbejder. - Deltagelse i Sortkrudtfestival. Hobro Museum - Maling og kalkning - Almindeligt vedligehold - Pleje af grønne områder. - Ny 12m flagstang i glasfiber Lindholm Høje Museet - Vedligeholdelse af udstilling. Lystfartøjsmuseet - Der følges op på angreb af borebiller. - Opsætning af ny lampe i den kolde hal. Varmere lys. - Udskiftning af vinduesrammer. Mariager Museum - Diverse indvendige vedligeholdelsesopgaver. Samlingshuset - Mindre vedligeholdelsesopgaver. - Fastsættelse af fodlister. - Tildannelse af kasser til afskærmning. - Div. hængepartier i forbindelse med flytning. - Behandling af gulv i træværkstedet. (forhør TL BYG) Valsgård - Diverse opgaver ved lukning af stedet. Vikingecenter Fyrkat - Vedligehold af bygninger – en overordentlig arbejdstung opgave. - Lerklining og kalkning. - Etablering af hegn. - Udbedring af tag over ovn. - Opsætning af LED lamper. - Pleje af grønne områder. Fyrkat Borgen - Maling af stolpemarkeringer - Afholde møde med Lars, Joan Kamstrup og Søren Fredriksen. - Pleje af voldene (Hobro Produktionskole) - Pleje af grønne områder.

6.0 Personale og økonomi Nordjyllands Historiske Museum er årligt arbejdsplads for mere end 100 personer svarende til lidt mere end 50 fuldtidsstillinger. Museet har samdriftsaftale med Aalborg, Rebild og Mariagerfjord Kommuner, som alle yder tilskud til museet. Museets budget er på omtrent 22 millioner kr. fordelt med ca. 40 % i kommunale tilskud, 20 % i statslige tilskud og 40 % i egne indtægter. Arkæologienheden ved Nordjyllands Historiske Museum omsætter årligt for rundt regnet 10 millioner kr., hvorved museets samlede omsætning bliver på lidt mere end 30 millioner kr. Den del af omsætningen, som kan relateres til den bygherrefinansierede del af den arkæologiske virksomhed skal jf. lovgivningen adskilles fra museets øvrige omsætning. Nordjyllands Historiske Museum søger i sin personale- og ansættelsespolitik at være en rummelig arbejdsplads, med plads til udfoldelse af evner og talenter i alle arbejdslivets faser.