norge katalog 2013 - klassiskdotnet.files.wordpress.com · hendes repertoire spænder fra barok til...

17
NORGE KATALOG 2013 SOLISTER ENSEMBLER SANGERE KOR

Upload: danghuong

Post on 05-May-2019

213 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

STRYGETRIO

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

NORGE

KATALOG

2013

SOLISTER • ENSEMBLER • SANGERE • KOR

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

INDHOLD:

SOLISTER KLAVER

VIOLIN

CELLO

OBO

ENSEMBLER STRYGETRIO

KLAVERTRIO

TRIO MED BLÆSERE

STRYGEKVARTET

ANDRE KVARTETTER

STRYGEKVINTET

KVINTET MED BLÆSERE

OKTET

ORKESTRE

SANGERE

KOR

FAMILIEKONCERTER

CROSS-OVER

FESTLIGT

SOLISTER

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

MARC-ANDRÉ HAMELIN klaver … Hamelin synes at få en essentiel holdning ud af alt … med en næsten surrealistisk teknik, blottet for blomster eller

overdramatisering, men fuld af mening, delikatesse og styrke (Portland Press Herald, 2013).

Den canadiske pianist, Marc-André Hamelin, er også her kendt for sin virtuositet og fænomenale teknik. Med

musikalsk nysgerrighed og forfriskende fortolkninge er han en stor musiker i både det klassiske og nykomponerede

repertoire. Hans repertoire til både solokoncerter og koncerter med orkester meget stort. Han har tidligere givet

koncerter i Danmark, det øvrige Europa, USA og Asien. Marc-André Hamelins cd med værker af Liszt blev

Gramophones Critic’s Choice, 2011. Hamelins egne kompositioner blev nomineret til en Grammy, 2010, og vandt en

pris fra German Record Critics’ Award Association. Han har dertil indspillet værker af de nye og ældre klassiske

komponister.

Program - mulighederne er mange.

Periode: Hamelin spiller i Danmark i september 2014 og maj 2015. Andre perioder kan aftales.

SOFYA GULYAK klaver

Da Sofya Gulyak i 2009 modtog 1. præmie og Crown Princess Mary’s guldmedalje i Leeds International Pianoforte

Competition, var hun den første og hun er stadig den eneste kvinde, der har opnået denne udmærkelse. Denne pris

er blot en af mange klaverkonkurrencer, som Sofya har vundet. Den satte gang i karrieren og siden har hun med

fantastiske anmeldelser til følge, givet koncerter over hele verden. Sofya Gulyak har en enestående evne til at lade

musikkens dynamiske univers udfolde sig, hun tilfører musikken en dybde, som gør hendes koncerter levende,

glødende og meget bevægende. Udover solokoncerter er hun ofte solist med de store orkestre og kammerensembler

over hele verden. Hendes repertoire spænder fra barok til nutidige kompositioner.

Program: Bach, Beethoven, Schubert, Rachmaninov, Skriabin, Prokofjev, m.fl.

Periode: Fleksibel.

OLGA KERN klaver ... Denne umådeligt talentfulde kunstner gav en præstation, der var værdig, kontrolleret og næsten majestætisk ...

hendes rubato var elegante og naturlige… The Washington post

Olga Kern er enestående pianist. Med sit passionerede spil og levende scenisk nærvær og en fantastisk teknik giver

hun sit publikum unikke koncertoplevelser. Hun er et stjernenavn på verdensplan, især efter at hun i 2001 vandt Van

Cliburn International Piano Competition med sin fortolkning af Rachmaninovs klaverkoncert nr. 3.

Olga Kern har dertil et imponerende og alsidigt repertoire, hun spiller alt fra de russiske komponister som Balakirev,

Skrjabin og Sjostakovitj til værker af Haydn, Mozart, Beethoven og Schumann. Udover sin travle koncertvirksomhed

har Olga Kern udgivet mange anmelderroste cd’er, her kan nævnes Chopins Klaverkoncert nr. 1, Brahms Variationer

og Tjajkovskijs klaverkoncert nr. 1.

Program: Efter aftale.

Periode: april 2014 – dertil fleksibel.

CHRISTINA BJØRKØE klaver Carl Nielsen tænkte på ildens rå magt, og Bjørkøe følger ham ind i ilden. Thomas Michelsen, Politiken.

Christina Bjørkøe er en af vores helt store pianister. Hun har en kraft og en evne til at formidle musikkens skønhed.

Hun er særdeles efterspurgt som både underviser, kammermusiker og koncertpianist, og hun spiller jævnligt med

såvel danske som udenlandske orkestre. Christina er uddannet på Juilliard School i New York og Det Kgl. Danske

Musikkonservatorium. Hun har spillet i Tivolis store Beethoven- og Chopin- og Schubertserier.

At Christina har en fantastisk evne til at fortolke Carl Nielsens klaverværker kan høres på hendes cd, som fik stjerner

til at drysse ned over hende. Hun har et meget stort repertoire med de store gamle mestre og den ny

kompositionsmusik, som hun også har indspillet på cd: Knudåge Riisager, Herman D. Koppel, Niels Viggo Bentzon.

Poul Rovsing Olsens klaverkoncert med Odense Symfoniorkester og Bo Holten samt N. W. Gades klaverværker.

Program: Bach, Beethoven, Chopin, Schumann, Gade, Debussy, Nielsen, Nørgård.

Kærlighed. Christina Bjørkøe giver sammen med sin mand, digteren Niels Hav, koncerter med kærlighed som tema.

I en heftig fusion af poesi og musik beskriver de det passionerede ægteskab med inspiration i Clara og Robert

Schumanns samt Anne Marie og Carl Nielsens liv og musik. Niels Hav læser fra sine digtsamlinger De gifte koner i

København og Grundstof. Teksterne kan læses på norsk.

Periode: Fleksibel.

SOLISTER

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

KATRINE GISLINGE klaver Katrine Gislinge – med rette kaldt den musikalske poet, har siden sin diplomeksamen fra Det Kgl. Danske

Musikkonservatorium og studier i New York, Yale University og London, fastslået sin fine position som solopianist og

som orkestersolist i de store koncertsale i Europa og på de internationale musikfestivaler. Katrine er dertil en meget

levende kammermusiker. Hun har sammen med den svenske Stenhammar Kvartet indspillet Mozarts klaverkoncerter

arrangeret for klaver og strygekvartet. Andre indspilninger er DG’s Pianoworks, 1999 og Blachmanns Star Music,

Opus 1, 2003. Senest en cd med Schumann’s Kreisleriana og klaverstykker af Per Nørgaard, hvoraf Unfolding er

tilegnet Katrine. I 2014 uropfører Katrine en koncert for klaver og kammerorkester af Bent Sørensen. Den spilles i

Norge og New York. Katrine giver koncerter med mezzosopranen Andrea Pellegrini - se under SANG. Sammen med

Cæcilie Norby giver hun koncerter med klassisk-baseret jazz fra deres cd Arabesque - se under CROSS-OVER. Katrine

spiller i en klaverkvintet, der også spiller Schuberts Forellekvintet, se under ENSEMBLER. Katrine medvirker i radio-

og TV-programmer som Smagsdommerne, Spil for Livet - og i dokumentarfilmene Højrehåndet og A piano tale.

Program: Mozart, Clara og Robert Schumann, Nørgård – og mange andre programmuligheder.

Periode: Fleksibel.

ELISABETH WESTENHOLZ klaver Om Elisabeth Westenholz og Beethoven: Storslået. Yndefuldt. Naturligt. Legende. Elisabeth Westenholz satte sig til tangenterne og

overbeviste. Endnu en gang… Elisabeth Westenholz fortolker både Beethoven og Schubert såvel som de andre

komponister i hendes store klaverrepertoire med et musikersind, der har gjort hende til en vidunderligt spillende

pianist. Elisabeth har ofte været solist med de danske orkestre, og hun har spillet på prestigefyldte festivaler verden

over, eks. Montreux-Vevey. Elisabeth har spillet sammen med Trio Pro Arte, og spiller som en del af klarinettrioen

Trio WestWood. Se mere om den under ENSEMBLER. Elisabeth Westenholz har modtaget Carl Nielsen Selskabets

Hæderspris.

Program 1: Schubert - Elisabeth former gerne programmet efter ønsker.

Program 2: Vælg mellem: Bach, Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann, Chopin, Brahms, Ravel, Nielsen, Bartók

Periode: Fleksibel.

ULRICH STÆRK klaver

Ulrich Stærk er en bredt favnende og helt unik pianist. Han er koncertpianist, solist og kammermusiker med en

række koncerter i store dele af verden, og han har været solist med de danske symfoniorkestre. Ulrich har indspillet

en række internationalt berømmede cd’er, hvoraf flere er Grammy-nominerede. Hans kommende cd’er byder på

Grieg, Chopin, Fauré, Debussy og Brahms samt Chopin, Debussy og Gershwin. Ulrich Stærk er også en fantastisk og

meget efterspurgt akkompagnatør. Se under SOLISTER og SANG. Ulrich Stærk har sammen med Lotte Heise det

humoristiske og sprængfarlige foredrag Lotte Heise – for fulde tangenter, og andre foredrag, se under CROSS-OVER.

Programmer: Tre fis-mol klaversonater af Schumann, Brahms og Stravinskij. Magic Piano Nights, nattemusik: Clair

de Lune, Måneskinssonaten, og nocturner af Chopin, Schubert, Liszt, Brahms, Fauré og Poulenc.

Ønskekoncert eller Musik Buffet hvor 1. del er tilrettelagt på forhånd, og 2. del sammensættes i pausen efter

publikums ønsker på tværs af stilarter, tonearter og stemninger er blevet en efterspurgt koncert. Den varieres gerne

med indlagt Musikquiz, hvor vinderen får et musikønske opfyldt

Periode: Fleksibel.

SØREN RASTOGI klaver

Søren Rastogi er uddannet i København på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og i Berlin på Hochschule der

Künste hos Pascal Devoyon. Han tog diplomeksamen fra DKDM med højeste karakter og debuterede fra solistklassen

samme sted i 2005 … med Radiosymfonikerne med en perfekt afstemt scenepræsens, der forvaltede både pianistisk

kunnen, musikalsk overblik, melodisk sans, rytmisk sikkerhed og konstant nerve med sjælden uforfængelighed…

Information. Søren er en skattet kammermusiker og en meget efterspurgt akkompagnatør. Han har et tæt

samarbejde med førende skandinaviske sangere, heriblandt barytonen Johannes Weisser, med hvem han har udgivet

cd’en Visiting Grieg. ’Meisterlich’, skrev Frankfurter Allgemeine Zeitung, og udgivelsen blev da også kåret til Cd of the

Month af det engelske magasin Classic FM. Søren Søren Rastogi er tilknyttet Det Kgl. Danske Musikkonservatorium,

Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium som underviser.

Program: Liszt, von Klenau og Chopin - og mange andre programmuligheder

Periode: Fleksibel.

SOLISTER

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

NIKLAS WALENTIN violin Niklas Walentin er et stjernetalent, der allerede nu som 19-årig har givet koncerter som solist, kammermusiker og

solist med orkestre i ind- og udland. Niklas er en stor musikpersonlighed og det vil blive fantastisk at følge ham

fremover. Han har en helt særlig spillestil, som forener alt det bedste i både tradition og nytænkning. Niklas studerer

hos violinisten og komponisten Søren Elbæk, og på Det kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Eszter

Haffner. Niklas studerer desuden på kandidatlinjen ved Conservatorio Svizzera Italiana i Lugano, hos den

internationle violinsolist og meget estimerede professor, Sergei Krylov. Niklas har vundet store priser, også i

udlandet. I 2012 vandt han 2. prisen i Den 9. Internationale Carl Nielsen Violinkonkurrence, og han modtog Carl

Nielsen Pris for bedste udførelse af Carl Nielsens værker, og prisen for bedste udførelse af Ib Nørholms Menage a

trois. I 2013 har Niklas fået P2 Musikprisen Årets Talent, Jakob Gades store legat og Leonie Sonnings Musiklegat. Han

er vinder af Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solist-konkurrence, med en efterfølgende koncert i Tivolis

Koncertsal, hvor han var solist i Tjajkovskijs Violinkoncert. Statens Kunstråds Musikudvalg har tildelt ham det store

stipendium, Den unge elite, en hæderspris til kunstnerisk udvikling de næste 3 år. I 2014 vil Niklas modtage Gladsaxe

Musikpris. Niklas Walentin er som kammermusiker blevet en del af den talentfulde Trio Vitruvi, se under

ENSEMBLER. Niklas første cd, Solo, er udkommet. Niklas Walentin tilbyder både solokoncerter og koncerter med

pianisten Ulrich Stærk.

Programforslag med klaver: Nielsen, Debussy, Brahms, Franck, Nørholm. Dertil program for soloviolin.

Periode: Fleksibel.

TOKE MØLDRUP cello ..uden tvivl blandt de mest fremtrædende musikere i Norden. [Han] kombinerer fantastisk teknik med masser af karisma og

fandenivoldske tilgange til de undertiden så bedagede klassiske værker. [Han] giver den kort sagt alt, hvad den kan trække, og de rå

resultater, helt ude i hjørnerne af de musikalske udtryk, giver masser af fans.’ (Henrik Friis, Politiken).

Toke Møldrup er et af de helt store talenter i dansk musikliv. Han har vundet flere internationale konkurrencer og

givet koncert i de store koncertsale i og uden for Europa. Han har i 2013 spillet alle 6 suiter for solocello ved et Bach

Marathon i Tivolis Koncertsal – en slags fortsættelse af sidste års Beethoven Marathon hvor han sammen med

pianisten Yaron Kohlberg spillede Beethovens samlede sonater og variationer for klaver og cello i samme sal.

Samspillet med Yaron Kohlberg har udfoldet sig i Europa samt i Israel og USA. Senest i Bergen Festspillene. De to

brillante musikere har desuden indspillet cd’en, Passionate. Undervejs er Tokes indspilning af J.S. Bachs samlede

suiter for solo cello. Toke er solocellist i Copenhagen Phil, og han er også en del af Copenhagen Cello Quartet,

ligesom han spiller i en klaverkvintet, se under ENSEMBLER.

Augustinus Fonden har stillet en sjælden David Tecchler cello til rådighed for Toke Møldrup.

Program, solo: Bach’s suiter for solocello. 1 – 3 koncerter = Bach Marathon. Hvis det ønskes, som en helt ny form for

PR, vil Toke, der er marathonløber dagen før koncerten/koncerterne, løbe en længere strækning med endemål ved

koncertsalen. Program med Yaron Kohlberg: Beethovens sonater, variationer og romantiske cellosonater.

Periode: Fleksibel.

HENRIK GOLDSCHMIDT obo kender mange som solooboist i operaorkestrene Det kongelige Kapel og i Kungliga Hovkapellet, Stockholm foruden

DR SymfoniOrkestret. Han er dertil en meget benyttet solist og en enestående formidler af musikken ved enhver

koncert. Han har modtaget mange legater og priser. Henrik er også en del af træblæsertrioen Trio d’Anche og i

blæseroktetten Den Danske Blæseroktet. Henrik har foruden sit virke med den klassiske musik skabt The Middle East

Peace Orchestra og Singh & Goldschmidt, som gennem musikken med både arabiske og jødiske musikere forsøger at

formidle en kontakt og en forståelse mellem de rivaliserende befolkningsgrupper i mellemøsten. se under

ENSEMBLER og CROSS-OVER. Henrik giver koncert sammen med pianisten Henrik Bo Hansen. Program: Fransk: Saint Saëns, Dutilleux, Franck, m.fl. - Barok/klassisk/romantisk: Marcello/Bach, Händel, Mozart,

Schumann, Kreisler, Hindemith - Dansk: Nielsen, Mortensen, Werner, Nørgård - Jødisk: Goldschmidt.

Periode: Fleksibel.

ANDREAS FOSDAL obo Andreas Fosdal er solooboist i Copenhagen Phil og dertil en ofte anvendt solist ved orkestrets koncerter. Her har han

brilleret med Richard Strauss’ obokoncert og uropførelsen af Morten Olsens Mercury, komponeret til Andreas.

Andreas er uddannet i København hos Bjørn Carl Nielsen medvideregående studier hos Albrecht Meyer i Berlin.

Andreas har desuden været solooboist i DR SymfoniOrkestret. Han har i mange år været særdeles aktiv som solist og

kammermusiker i så forskellige ensembler som Københavns Yngre Strygere, DRUEN, Athelas Sinfonietta

kammerorkestret Galanteana og senest blæserkvintetten NordenVind, se under ENSEMBLER. Andreas har modtaget

Jacob Gades Legat, Sonning Fondens Stipendium, van Hauens Legat samt Musikanmelderringens Kunstnerpris, 2011.

Ved en koncert med Andreas Fosdal akkompagneres han af pianisten Søren Rastogi.

Program: Bach, Mozart, Schumann, Ravel, Poulenc, Nielsen, Britten og Nørgård.

Periode: Fleksibel.

STRYGETRIO

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

TRIO ZilliacusPerssonRaitinen Strygetrioen ZilliacusPerssonRaitinen har siden starten i 1999 vist et samspil som er unikt inden for genren. Trioen er

nomineret til Nordisk Råds Musikpris, 2013, med begrundelsen at de er: Sveriges mest lysende og kreative

kammerensemble. Trioen består af Cecilia Zilliacus, violin, Johanna Persson, bratsch, og Kati Raitinen, cello. De er

med deres samspil blevet Sveriges mest Grammy-belønnede musikere. Cecilia Zilliacus, solistvinder i 1997, har et

stort virke som solist og kammermusiker over hele verden. Johanna Persson er solist og og kammermusiker samt

medlem i ensemblet Gageego!, der spiller nutidig musik. Kati Raitinen er solocellist i Hovkapellet parallelt med

kammermusikkoncerter i Sverige såvel som internationalt. Ud over strygetrioens klassiske repertoire med Bach og

Mozart som basis, har ZilliacusPerssonRaitinen i alle årene haft nye kompositioner på programmet. Trio ZPR har en

højprofileret og meget populær koncertserie i Stockholms Konserthus, Äntligen Måndag, hvor de inviterer

gæstemusikere ind. Her har blandt mange store musikere, Henrik Goldschmidt, Martin Fröst og Bengt Forsberg

medvirket. Med Henrik Goldschmidt blev det til så frugtbart et samspil, at de nu har dannet en obokvartet. Se under

ENSEMBLER. Trioen har med en stor og varieret cd-produktion modtaget flere udmærkelser: Grammis 2004 for Årets

bästa klassiska ensemble med cd’en med Bachs Goldbergvariationer i arrangement for strygetrio. Grammis 2010 for

Årets klassiska. På Trio ZPR’s cd Dedicated to.. spiller ZilliacusPerssonRaitinen værker, der er skrevet til ensemblet.

Den blev nomineret til Grammis 2013, Årets Klassiska. Trio ZPR fik Kurt Perssons kulturpris 2009.

Program: Bach, Mozart, Beethoven, Tanejew, Ysaÿe, Sibelius, Schönberg, Schnittke, Saariaho, dertil mange andre

komponister. Repertoireliste fremsendes gerne.

Periode: Fleksibel.

ROYAL DANISH STRING TRIO Lars Bjørnkær, violin, Iben Bramsnæs Teilmann, bratsch, og Emilie Eskær, cello, 3 musikere fra Det Kgl. Kapel spiller

også sammen som kammermusikere, og de har givet koncerter som en del af en strygeoktet i Lincoln Center, New

York. Glæden ved og engagementet i at spille sammen, har nu resulteret i Royal Danish String Trio. Lars Bjørnkjær,

koncertmester i Det Kgl. Kapel har som solist givet koncerter over hele verden, dirigeret Det Kgl. Kapels

Kammerorkester, og kan på cd høres i anmelderroste violinkoncerter af Johan Svendsen og Lange-Müller. Lars

Bjørnkjær spiller på Det Kongelige Teaters enestående Stradivarius, Yoldi-Moldenhauer fra 1714. Iben Bramsnæs

Teilmann har siden hun var helt ung spillet kammermusik, drevet af en stor lyst til det. Hun er solobratschist Det Kgl.

Kapel. Emilie Eskær er i triosammenhæng velkendt som en del af Eskær Trioen. Se denne under KLAVERTRIO.

Program: Værker af Mozart, Beethoven samt Dohnányi

Periode: Fleksibel.

TRIO WANDERER Thomas Michelsen, Politiken er ikke ene om at udnævne denne trio til Verdens førende, også Le Monde skriver:

... De bedste der findes i dag, når det kommer til trioer. Gennem årene har Trio Wanderer kunnet lyse op takket være

deres ensartede, originale lyd, deres fysiske stil og frie fortolkninger af deres repertoire…

De tre franske musikere Jean-Marc Phillips-Varjabédian, violin, Raphaël Pidoux, cello, og Vincent Coq, klaver, har

spillet sammen i Trio Wanderer i mere end 25 år. Hver især er de tre musikere mestre på deres instrument, og skønt

de spiller alt fra Mozart og Haydn til ny kompositionsmusik, er de uforlignelige i deres fortolkninger. De har fået et

hav af hædersbevisninger og udgivet mange cd’er med deres meget store repertoire. Trio Wanderer er en fantastisk

oplevelse når de spiller, de nærmest kommunikerer telepatisk og med en ydmyghed for komponisternes intentioner.

Trio Wanderer har i 2013 givet koncerter i Danmark, hvor de har et stort og lydhørt publikum. Og de kommer gerne

igen. De er Artists in Residence, 2013 i Mogens Dahls Koncertsal.

Program: Trioen repertoire indeholder stort set al litteratur for klavertrio. Programforslag fremsendes gerne.

Periode: Mulighed for koncerter i Danmark i 2014 i perioden 15. september – 25. november samt i december.

I 2015 er der muligheder i januar, februar marts og april, bortset fra deres allerede tilrettelagte koncertdatoer.

KLAVERTRIO

KLAVERTRIO

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

SITKOVETSKY PIANO TRIO … Den talentfulde trio fortjener hvert et gram af det bifald, de modtog for deres bemærkelsesværdigt finpudsede

samspil. Deres tekniske kunnen og evne til at formidle følelser som kammermusikere kan nemt sammenlignes med

nogle af verdens mest berømte klassiske musikere….

Klavertrioen er blevet til i et samspil mellem tre unge musikere med fælles passion for kammermusik. De mødtes på

Yehudi Menuhin School, og grundlagde i 2007 Sitkovetsky Piano Trio, som nu er en af de helt fremtrædende unge

klavertrioer. Trioen har i England fået kontakt med et meget stort publikum ved Wigmore Halls Kaffekoncerter og

Aftenkoncerter. De er også ofte i BBC i deres frokostkoncerter. Musikerne, Alexander Sitkovetsky, violin, Leonard

Elschenbroich, cello, og Wu Qian, klaver, har fået travlt, efter at de vandt International Commerzbank Chamber

Music Award i 2008, og trioen har sidenhen fået tildelt et væld af priser, anmelderroser og hædersbevisninger.

‘unbounded, tireless energy… Bravo!’ The Strad – og ‘Sonorously singing, drastically energetic, with immanent

vehemence and riveting verve’ Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Programforslag: Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Mendelssohn, Brahms, Dvořák, Suk, Smetana og Tjajkovskij

Periode: primo november 2014. Dertil fleksibel.

TRIO VITRUVI I sommeren 2013 blev Niklas Walentin Trio Vitruvis nye violinist, og Trio Vitruvi består nu af Niklas Walentin, violin,

Jacob la Cour, cello og Alexander McKenzie, klaver. Trioen har med denne konstellation allerede haft debut i

Danmark, Silkeborg Classic og Fanø Sommerkoncerter - og i Tyskland, Festspiele Mecklenburg-Vorpommern i serien

Junge Elite. Trioen startede med debut ved Mestre på Mandage–koncerterne i 2010. Det er en trio, der efter få års

studier hos professor og mentor Tim Frederiksen nu har fået gang i karrieren. Musikerne har modtaget undervisning

af Nikolaj Znaïder og Tokyo String Quartet, og holdt koncerter i Tivolis Koncertsal og festivalkoncert i New York. Trio

Vitruvi har udviklet sig med stor musikalitet. Anmeldere har skrevet om trioens indføling, ungdommelige

entusiasme, balance og renhed, såvel som en raffineret og flydende elegance.

Niklas Walentin, ungt stort violintalent, og nu også kammermusiker. Læs mere om ham under SOLISTER.

Jacob la Cour har studeret hos Henrik Brendstrup på Det Jyske Musikkonservatorium, professor Claudio Bohorquez i

Berlin og nu hos professor Tilmann Wick, Hochschule für Musik, Theater und Medien, Hannover. Han er prisvinder i

Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og Syddansk Talentkonkurrence m.fl. og han har været solocellist i

European Union Youth Orchestra. Alexander McKenzie er vokset op i Australien, og i 2007 flyttet til Danmark, med

studier hos Amalie Malling, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han spillede allerede koncerter i Sydney fra en

alder af ti år. Alexander vandt for nyligt Første Præmie i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums

Klaverkonkurrence, han har fået Van Hauen Prisen 2013, og har også modtaget Sonnings musikstipendium.

Program: Haydn, Beethoven, Schubert, Brahms, Sjostakovitj, Nørholm.

Periode: Fleksibel.

ESKÆR TRIOEN Eskær Trioen består af Julie Eskær, violin, Emilie Eskær, cello, og Charlotte Thaning, klaver.

Trioen er et af de førende ensembler på den danske kammermusikscene, og de tre musikere har siden 1994 givet

utallige koncerter i Europa og Japan. I 2013 har trioen givet mange og meget vellykkede koncerter rundt om i

Danmark og Sverige. Eskær Trioens spiller med stor modenhed, og bevæger sig frit i hele triolitteraturen fra de

ældste værker til nykompositioner, dedikeret til dem. Eskær Trioen er 1. prisvinder af P2s Kammermusikkonkurrence

og har også vundet priser i Nordisk Kammermusikkonkurrence, Osaka International Chamber Music Competition &

Festa samt ved The International Chamber Music Competition in Trapani. Eskær Trioen har ofte spillet i DR P2 og i

Sveriges Radio. I DR TV er der produceret et dokumentarprogram om ensemblets arbejde med cellisten Ralph

Kirshbaum. Trioen har også arbejdet med andre musikpersonligheder, Frans Helmerson, Amadeus Quartet og

Valentin Berlinsky, Borodin Kvartetten. I 2003 udkom den meget anmelderroste cd med værker af Ravel og

Chausson, som i The Strad blev tildelt højeste udmærkelse og månedens anbefaling. Trioens anden cd med værker af

Heise, Hartmann og Barnekow blev ligeledes internationalt rost og fik i 2005 P2 Priserne DMA Klassisk for Årets

Kammermusikudgivelse samt for Årets Klassiske Udgivelse. Eskær Trioen udgav i 2011 på CPO i Tyskland en dobbelt-

cd med alle Brahms’ klavertrioer. Den har høstet mange fine anmeldelser, både i Tyskland, England og Danmark.

Efter ønske kan trioen udvides med soloklarinettisten Lee Morgan eller bratschisten Ettore Causa.

Program: Brahms, Hartmann, Schumann, Smetana, Haydn, Heise, Beethoven

Periode: Fleksibel.

TRIO MED BLÆSERE

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

TRIO WESTWOOD Trio WestWood består af tre musikere med en meget stor musikererfaring. John Kruse, klarinet, Kim Bak Dinitzen,

cello, og Elisabeth Westenholz, klaver, har fundet sammen i et givende, morsomt og inspirerende samspil, og hvor

de med stor lyst udforsker musikken til glæde for publikum. Klarinettrio-repertoiret er lille, men eksklusivt. Blandt de væsentligste værker er naturligvis Brahms’ trio i a-mol. Også

Beethoven, Bruch, Zemlinsky og Emil Hartmann blandt de komponister, som har bidraget til genren med skønne

værker. Per Nørgaard, Andy Pape og Ib Nørholm har også skrevet inspirerende musik for klarinettrio. Ved en koncert

vil trioen af og til ’splittes’ op til duoer, så musikerne spiller sonater for henholdsvis cello og klaver - og klarinet og

klaver - i et fantastisk romantisk repertoire. John Kruse er soloklarinettist i Det Kgl. Kapel. Kim Bak Dinitzen er

solocellist i Det Kgl. Kapel, begge er de også solister og kammermusikere. Elisabeth Westenholz er en af vores helt

store pianister. Hun har fået æren af at lægge navn til Trio WestWood. Læs mere om hende under SOLISTER.

Program 1: Beethoven, Bruch, Brahms, Program 2: Schumann og Brahms. Program 3: Beethoven, Hartmann,

Zemlinsky. Program 4: et fransk program med bl.a. d’Indy og Debussy

Periode: Fleksibel.

TRIO D' ANCHE Trio d’Anche er en klassisk træblæserkonstellation. Trioen består af Henrik Goldschmidt, obo, Jesper Helmuth

Madsen, klarinet, og Aksel Trige, fagot. De spiller det store, primært franske repertoire, som findes for denne

besætning. Udover de franske og klassiske komponister har også en del nyere danske komponister skrevet for

ensemblet. Det er dog Mozarts fem trioer for træblæsere, der er kernen i repertoiret.

Henrik Goldschmidt er omtalt under SOLISTER. Jesper Helmuth Madsen spiller i Copenhagen Phil og har dertil i

perioder været ansat i både Det Kgl. Kapel og DR SymfoniOrkestret. Jesper er medlem af både Den Skandinaviske

Blæserkvintet og Den Danske Blæseroktet, her sammen med Henrik. Aksel Trige er ansat i DR SymfoniOrkestret og

var med fra starten og senere periodevis i Den Danske Blæseroktet. Aksel er også en meget stilsikker cd-producer af

klassisk musik, både i DR og som freelance.

Program: Mozart, Bach, Ibert, Bentzon, Schultz, m.fl.

Periode: Fleksibel.

EMERSON STRING QUARTET I mere end tre årtier har New Yorker-ensemblet Emerson String Quartet fastholdt en status som legendarisk i det

kammermusikalske univers. Med Eugene Drucker, violin, Philip Setzer, violin, Lawrence Dutton, bratsch, og det helt

nye medlem, Paul Watkins, cello, giver det håb om en fortsat stor musikalsk fremtid. Kvartetten har udmærket sig

med mere end tredive anmelderroste cd-er siden 1987, og de har modtaget ni Grammyer, heraf to for Best Classical

Album, tre Gramophone Awards, the Avery Fisher Prize, Musical America’s Ensemble of the Year. De spiller

komplette opførelser af Beethovens, Bartóks, Mendelssohns og Sjostakovitjs strygekvartetter på den klassiske musiks

hovedscener i hele verden, og de har et fantastisk samarbejde med mange af vor tids største musikere.

Program: Bartók nr. 2 og nr. 6, Mendelssohn op. 80 eller Britten nr. 3. Alternativt et rent Beethoven-program.

Periode: 1. 8. marts 2015.

MINGUET QUARTETT Den tyske Minguet Quartett, grundlagt i 1988, og består af Ulrich Isfort, violin, Annette Reisinger, violin, Aroa Sorin,

bratsch, Matthias Diener, cello. Kvartetten regnes med blandt de internationalt mest populære yngre

strygekvartetter. Den har taget sit navn efter den 18. århundredes spanske filosof, Pablo Minguet, der forsøgte at

gøre de skønne kunster tilgængelige for alle, og Minguet Quartett har samme intentioner. Det er en kvartet, der

giver koncerter på større europæiske koncertsteder og de prestigefyldte musikfestivaler. Dertil turneer i Japan, Kina

Indien og andre asiatiske lande, foruden Mellemøsten, Nordafrika og USA. Kvartetten har modtaget Echo Klassik

Prize, 2010. Kvartetten spiller både det klassiske, romantiske repertoire og den nutidige musik. Den viser sin udsøgte

klang ved cd’er med strygekvartetter af Felix Mendelssohn Bartholdy, Josef Suk og Heinrich von Herzogenberg, og

med den første komplette indspilning af strygekvartetter af Wolfgang Rihm, Peter Ruzicka og Jörg Widmann.

Program: Haydn, Mozart, Schubert, Mendelssohn, Brahms, Wagner (arr.), Mahler (arr.), Ligeti, Widmann, Rihm samt

af Nono - 90 år i 2014.

Periode: Fleksibel.

STRYGEKVARTET

STRYGEKVARTET

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

DORIC STRING QUARTET Den engelske Doric String Quartet har I august 2013 fået nyt medlem. Kvartetten består nu af Alex Redington, violin, Jonathan Stone, violin, Hélène Clément, bratsch, og John Myerscough, cello. Kvartetten har vundet talrige kammermusikkonkurrencer og – priser. Kvartetten giver mange koncerter. Den er meget efterspurgt i hjemlandet England, og den spiller i de store

koncertsale i Europa foruden USA og Australien. Efterhånden har den også givet en del koncerter i Danmark, Sverige

og Norge. Doric String Quartet har stort repertoire og med nysgerrighed og spilleglæde udvider de det løbende.

Kvartetten har indspillet Korngolds strygekvartetter – en udgivelse, som blev valgt til årets cd i Gramophone. Dertil

indspilninger af Haydns og Waltons strygekvartetter. Deres indspilning med Schumanns strygekvartetter blev både

månedens cd i både Gramophone og BBC Music Magazine, det er den første cd, der er valgt til begge dele. Den blev

nomineret til en Gramophone Award in Chamber Category, 2012. Cd’erne med henholdsvis Schuberts

strygekvartetter og med Chaussons strygekvartet samt hans Koncert for strygekvartet, klaver og violin viser Doric

String Quartets ønske om at spille både mainstream-repertoiret og de kompositioner, som Dorics mener, er oversete

perler. Undervejs, og med den nye bratschist er cd’er med Haydns opus 20 og Janaceks strygekvartetter. Dorics

samarbejder med kunstnere som Ian Bostridge, Philip Langridge og med pianisten Andreas Haefliger.

Program: Haydn, Beethoven, Schubert, Bartók, Schubert, Brahms, Janáček og Korngold.

Periode: Doric String Quartet giver koncert i Danmark i marts og september 2014. Dertil andre perioder.

CARDUCCI STRING QUARTET …Når et menneske er i fortvivlelse, betyder det, at han stadig tror på noget…(Dmitrij Sjostakovitj)

Den engelsk-irske Carducci String Quartet, Matthew Denton, violin, Michelle Fleming, violin, Eoin Schmidt-Martin,

bratsch, og Emma Denton, cello, har i særlig grad fokus på den sovjetiske komponists strygekvartetter i 2014/15.

Carducci String Quartet er en meget velspillende kvartet, med en stor vilje til samhørighed og samklang. Jacob

Levinsen i JP: Kammermusik på topplan [...] kvartetspil på højeste internationale plan. Den engelsk-irske Carducci

kvartet har i løbet af sine knap 15 år spillet sig sammen og frem og op til på én gang at spille usvigeligt lækkert,

lydhørt og præcist afstemt, og så nå helt i bund med den forhåndenværende musik.

Program: Haydn, Beethoven, Mendelssohn, Franck – og ikke mindst Sjostakovitj. F.eks.: War and Humanity - The

String Quartet – Haydn, Kejserkvartetten, Beethoven, Serioso, og Sjostakovitj, 8. kvartet

Periode: Fleksibel.

KROGER KVARTETTEN

Alexander Øllgaard, violin, Maj Kullberg, violin, Katia Stodtmeier, bratsch, og Johan Theorin, cello udgør tilsammen Kroger Kvartetten, der gennem de sidste 10 år har været en central spiller i det danske kammermusikliv. Kvartetten har gæstet festivaler over hele Europa og i USA. Kroger Kvartetten er basisensemble ved Klassiske Koncerter - i Djurs og Mols. Kroger Kvartetten har uropført værker af Per Nørgård og Poul Ruders. Kvartetten har udgivet en anmelderrost cd

med Nørgaards strygekvartetter. Kvartettens repertoire strækker sig også bagud, således helt fra 1700-tallet til den

ny musik. Kroger Kvartetten prøver gerne nye idéer, konstellationer og muligheder med andre kreative musikere som

Andrea Pellegrini (se under SANG). Og med Ulla Miilmann, fløjte.

Program: Per Nørgård-program, med mulighed for at Per Nørgård introducerer værkerne.

Beethoven, Mendelssohn-Bartholdy og Nørgård - Strygekvartet på liv og død.

Med Ulla Miilmann: Wienerklassiske Perler: Haydn, Mozart og Beethoven

Periode: Fleksibel.

POSEIDONKVARTETTEN

Jon Gjesme, violin, Christine Enevold, violin, Ettore Causa, bratsch, Ingemar Brantelid, cello, har med

Poseidonkvartetten hentet inspiration til dens navn i guden for havet og naturkræfterne. Et symbol på de fire

musikeres stræben efter at fortolke kontrasterne: fra vildskab, temperament og brusende bølger - til ro,

indadvendthed og blikstille hav. Norske Jon Gjesme, koncertmester i Copenhagen Phil. Dertil en solistkarriere med

nordiske orkestre og i USA. Han har været spillende leder for Det Norske Kammerorkester, Trondheimssolistene og

Det kongelige Kapels Kammerorkester og dirigerer nu større orkestre. Danske Christine Enevold, koncertmester for 2.

violingruppen i DR UnderholdningsOrkesteret, har spillet kammermusik i mange år. I Duo Vivo, som vandt P2s

Kammermusikkonkurrence, og Hafnia Klaverkvartet. Italienske Ettore Causa har vundet både Schidlof Prize og

Barbirolli Prize. Han er solist og kammermusiker på internationale festivaler. Han har udgivet sonater af Brahms og

romantiske stykker for bratsch og klaver. Svenske Ingemar Brantelid, solocellist i Det kongelige Kapel, har spillet i

Salzurger Solisten, Københavns Kammersolister, Det kongelige Kapels Strygekvartet og strygesekstetten Copenhagen

Classic. Ingemar Brantelid er kunstnerisk leder av Ekestad Kammermusikk Festival i Sverige.

Poseidonkvartetten har udgivet en cd med strygekvartetter af Schumann og Ravel.

Program: Strygekvartetter af Haydn, Mozart, Beethoven, Schumann, Grieg, Ravel, Sibelius og Carl Nielsen.

Periode: Fleksibel.

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

KVARTET MED STRYGERE

COPENHAGEN CELLO QUARTET Man kender celloen som et udtryksfuldt soloinstrument, og komponister og publikum værdsætter instrumentet som

den varme og syngende baslinje i orkestre og kammermusik. Men når fire celloer klinger alene sammen, så opstår et

helt enestående klangfænomen, en væg af vellyd. Copenhagen Cello Quartet har en fælles fascination over denne

klang, og spiller værker fortrinsvist skrevet til dette ensemble. De fire danske supercellister Jakob Kullberg, Toke

Møldrup, Henrik Dam Thomsen og deres tidligere lærer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, professor, solist

og kammermusiker Morten Zeuthen udgør denne skønne kvartet, som er en cellistisk tilnærmelse til fænomenet De

3 Tenorer. Musikerne har hvert deres instrumentale og musikalske udgangspunkt, men deres enestående

kammermusikalske evner og det stærke kollegiale og venskabelige bånd styrker dette fremragende ensemble.

Program: Perler af velklingende originalværker og enkelte transskriptioner

Periode: Fleksibel.

FAURÉ QUARTETT ..En fabelagtig fortolkning ... en dynamisk og overbevisende lyd med en stor farveskala og gennemsigtighed…(Mozart

cd) Fono Forum

Erika Geldsetzer, violin, Sascha Froembling, bratsch, Konstantin Heidrich, cello, og Dirk Mommertz, klaver er

sammen blevet et af de førende europæiske kammerensembler, Fauré Quartett. Den er startet i 1995, og kort efter

var de allerede blandt de kammerensembler, der modtog forskellige udmærkelser, såsom Deutsche

Schallplattenpreis og den engelske Parkhouse Award. For nylig fik de to gange i træk, som det eneste ensemble

nogensinde, Echo Klassik Prize for deres cd-er af Brahms og Pop Songs. Kvartetten spiller ofte i de store koncertsale i

Europa, og har også spillet koncerter i Nord- og Sydamerika og Asien. De er et stort navn på mange af de

internationale festivaler. Deres cd’er blev først udgivet på ARS MUSICI, og i de senere år på Deutsche Grammophon.

Sammen med sopranen Simone Kermes har de et udsøgt program med lieder af Mahler, Strauss og Wagner og

klaverkvartetter.

Program 1: Vorbild Brahms - Mahler, Kahn, Brahms. Program 2: Sehnsucht – Kirchner, Beethoven, Strauss.

Program 3: Bilder einer Ausstellung – Strauss, Mussorgsky.

Periode I 2014: 13. – 17. oktober + 10. – 22. november. I 2015: 13. – 16. januar + 4. – 10. maj.

OBOKVARTET - ZILLIACUSPERSSONRAITINEN - GOLDSCHMIDT Den svenske strygetrio ZilliacusPerssonRaitinen spiller sammen med oboisten Henrik Goldschmidt det sjældent

opførte, men udsøgte repertoire for obo og strygetrio.

Strygetrioen, der i 2013 er nomineret til Nordisk Råds Musikpris, består af Cecilia Zilliacus, violin, Johanna Persson,

bratsch, og Kati Raitinen, cello.

Se nærmere om trioen under ENSEMBLER og om Henrik Goldschmidt under SOLISTER.

Program: Mozart, Nielsen, Britten, Knussen og flere muligheder.

Periode: Fleksibel.

BLÆSERKVINTET

NORDENVIND

Blæserkvintetten NordenVind består af danske Karen Skriver, fløjte, danske Andreas Fosdal, obo, færøske Anna

Klett, klarinet, svenske Thomas Ekman, valdhorn og danske Signe Haugland, fagot. De er alle erfarne solister,

kammermusikere og orkestermusikere. Kvintetten udsprang af ensemblet Athelas Sinfonietta Copenhagen, hvor de

alle er medlemmer, og hvor der fortrinsvis spilles ny kompositionsmusik. NordenVind spænder helt fra barokkens

Bach over wienerklassikkens Mozart til nutidens Ruders. De fem blæsere har spillet sammen siden 2000 som Athelas

Blæserkvintet. De har nu valgt at skifte navn til NordenVind i forbindelse med deres ønske om vægte repertoiret

bredere. NordenVind ønsker at videreføre traditionerne og at få skrevet nye blæserkvintetter med henblik på at

kunne skabe varierede programmer. Kvintetten har sammen med Frode Andersen, accordeon, uropført og indspillet

Ruders Songs and Rhapsodies for accordeon og blæserkvintet i 2011 med meget fine anmeldelser til følge.

Program: Bach, Mozart, Ligeti, Nielsen, Barber, Ruders og Sørensen

Periode: Fleksibel.

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

BLÆSEROKTET

DEN DANSKE BLÆSEROKTET Den Danske Blæseroktet er et af Danmarks største og bedste kammermusikensembler, med Henrik Goldschmidt og

Klas Sjöblom, obo, Lee Morgan og Jesper Helmuth Madsen, klarinet, Klaus Frederiksen og Signe Haugland, fagot,

Jakob Keiding og Piet Castillo, horn. Det er formidable musikere, hvoraf de fleste har en baggrund i Det Kgl. Kapel

eller Copenhagen Phil, og de har udover det traditionelle kammermusikrepertoire for blæsere, næsten altid Mozarts

musik på programmet. Repertoiret inkluderer også sjældent hørte værker af Dvořák, Krommer og Hummel.

Den Danske Blæseroktet spiller gerne nye kompositioner, ligesom ensemblet ved flere koncerter har nærmet sig jazz.

Helt unik er deres underholdende gennemspilning og genfortælling af Mozarts Don Juan, hvor oboisten Henrik

Goldschmidt veloplagt guider publikum gennem operaens handling. Den Danske Blæseroktet spiller også gerne

Mozarts Gran Partita med yderligere 5 musikere. Se desuden i CROSS-OVER, hvor oktetten sammen med en sanger

spiller en underholdende og festlig koncert.

Program: Mozart, Krommer, Beethoven, Hummel, Schultz, Koppel, mange nutidige komponister.

Periode: Fleksibel.

MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA Arabiske kærlighedssange og danse, der rimer på jødisk melankoli og ekstatisk livsglæde. Klassiske og helt nyskrevne

kompositioner i fælles klang og med fælles håb om fred. The Middle East Peace Orchestra er et enestående

samarbejde mellem professionelle musikere med vidt forskellig etnisk baggrund, men som alle har rødder i

Mellemøsten. MEPO er grundlagt i 2003 af den karismatiske oboist, Henrik Chaim Goldschmidt, og har siden spillet

tværkulturel musik med arabiske, jødiske og kristne musikere. Musikken har elementer fra jødisk Klezmer,

mellemøstlig Makam og fra den klassisk arabiske musik. Orkestret er lige fra deres første koncert blevet modtaget

med stor begejstring af både publikum og anmeldere.

Musikerne kommer fra Israel, de palæstinensiske områder, Egypten, Irak, Syrien, Libanon og Skandinavien. De er alle

håndplukkede virtuoser, der hver især repræsenterer det ypperste fra deres tradition og yderligere har modet til at

engagere sig i orkestret.

Middle East Peace Orchestra er et fleksibelt ensemble. De giver koncerter med kun 3 musikere, og op til mange flere.

Til en koncert med få musikere, sammensættes orkestret af de arabiske og jødiske musikere, der bor i Danmark.

Honorarstørrelsen retter sig efter antallet af musikere. Minimum er 3 musikere.

Middle East Peace Orchestra giver gerne koncert, også på mindre koncertsteder. Også gerne de utraditionelle, og

der, hvor der er behov for en dialog gennem musik.

Program: Musik fra Mellemøsten. Introduktion af musikerne.

Periode: Fleksibel.

CMS - CHAMBER MUSIC SOCIETY OF LINCOLN CENTER New Yorker-ensemblet Chamber Music Society er, som navnet antyder, tilknyttet Lincoln Center sammen med New York Philharmonic, New York City Ballet og Metropolitan Opera. CMS’ kunstneriske ledere er David Finckel, cello, og Wu Han, klaver, og orkestret kan uden tvivl noget særligt med

kammermusikken. Gennem koncerter, workshops, indspilninger og transmissioner har musikerne formået at

tiltrække et stadigt større og bredere sammensat publikum til kammermusikscenen.

De præsenterer årligt koncerter og events for en lytterskare, der spænder fra musikkyndige til nye musiklyttere i alle

aldre. Repertoiret er vidtrækkende og spænder over klassikerne til nye kompositioner. Ensemblet er desuden kendt

for innovative musikalske tiltag med samarbejde på tværs af genrer. De har stået for projekter med dans og med jazz

og har spillet en væsentlig rolle for Great Day in New York, hvor New Yorks komponister inden for alle musikgenrer

samles. David Finckel har indtil 2013 været del af Emerson String Quartet.

Chamber Music Society of Lincoln Center giver koncert i Danmark medio april 2014. Dertil fleksibel.

Program: Bruch, Schoenfield, Gershwin og Brahms

Periode: Ultimo april 2014. Dertil fleksibel.

ORKESTRE

SANG

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

DÉNISE BECK Dénise Beck er i gang med en stor international karriere. Hun er uddannet ved Universität für Musik und

Darstellende Kunst, Wien, hos professor Franz Lukasovsky samt ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos

professor Kirsten Buhl Møller. I 2010 vandt Dénise 2. pris i Richard Tauber-konkurrence i London, og hun modtog

Inga Nielsen Prisen, 2011, samme år fik hun P2’s Talentpris. Dénise Beck har allerede sunget på de store operascener

i Østrig og Konzerthaus Wien og Musikverein Wien. Udenfor Østrig kan nævnes Wigmore Hall, London, Den Ny Opera

Bergen, Teatro Nacional de Brazil, Opera City Tokyo. Hendes rollefag er roller som Blondchen i Mozarts Bortførelsen,

Morgana i Händels Alcina, Carolina i Cimarosas Det hemmelige ægteskab, Sofie Scholl i Zimmermanns Weisse Rose,

Frasquita i Bizets Carmen, Grethe i Humperdincks Hans og Grethe, og operetteroller som Kurfürstin Marie i Zellers

Fuglekræmmeren samt Komtesse Anastasia i Kálmans Czardasfyrstinden. I sommeren 2013 og 2014 er Dénise

Papagena i Bregenzer Festspieles opsætning af Tryllefløjten. I Danmark har hun sunget Suzon i Schierbecks Fête

Galante, som i 2013 er udkommet på cd. Hun debuterer i 2013 på Operaen som Amanda i Ligetis Le Grand Macabre.

Dénise er fast solist i Wiener Symfonikernes Strauss-ensemble, med hvem hun har indspillet en cd. Hun er også solist

med det meget estimerede berlinske Zafraan Ensemble, der specialiserer sig i ny musik. Det er musik, som Dénise

også er meget engageret i at synge. Dénise har også sin egen trio – den danske Trio Rabesck.

Dénise er en passioneret oratorie- og liedsanger. Ved en koncert med Dénise vil hun synge et program med lieder og

arier. Her vil hun blive akkompagneret af den meget talentfulde tyske pianist, Clemens Hund-Göschel. Han er også

leder af Zafraan Ensemble. Dénise og Clemens har sammen givet koncerter både i Basel og Berlin.

Program: Schubert, Brahms, Wolf, Berg. Eventuelt et program med lieder og operaarier.

Periode: 11. – 18. og 20. – 28. oktober 2014. Dertil fleksibel i 2015.

STÆVNEMØDE MED MOZART Sopranen Kristine Becker Lund og pianisten Charlotte Thaning byder på et rent Mozartprogram, hvor lieder og

operaarier sættes op overfor hinanden, en hel række små mesterværker – og nogle er rene highlights. Kristine Becker

Lund er uddannet på Operaakademiet, hvorfra hun debuterede som Barbarina i Mozarts Figaros Bryllup. Hun har

siden sunget en række hovedpartier i ind- og udland, i denne forbindelse er det værd at nævne hendes Mozart-roller:

Grevinden i Figaros Bryllup, Konstanze i Bortførelsen fra Serraillet, Fiordiligi i Cosi fan tutte og Pamina i Tryllefløjten.

Charlotte Thaning er en af landets mest aktive kammermusikere og hun er et højt estimeret medlem af Eskær Trioen,

se under ENSEMBLER. Mozarts musik bindes sammen af korte præsentationer, der gør teksten nærværende eller

handlingen i en opera levende. Dermed får publikum lov at opleve den fortryllende sammenhæng mellem tekst og

musik i Mozarts magiske univers. Musikken præsenteres af Kristine og Charlotte på skift, og de skaber en atmosfære

rundt om Mozart og hans musik. Den musik, som fra Mozarts hånd stråler mere, end musik nogen anden komponist

har skabt. Kristine og Charlotte skaber dermed også en helt speciel kontakt til publikum.

Program: Uddrag af operaerne Tryllefløjten, Don Juan og Figaros Bryllup samt lieder fra Mozarts sangskat. Dertil

Intermezzi for klaver.

Periode: Fleksibel.

EIR INDERHAUG Den norske koloratursopran Eir Inderhaug kommer fra Stavanger og har sin uddannelse fra Rogaland

Musikkonservatorium, Operaakademiet i København og Solistklassen ved Det Kongelige Danske

Musikkonservatorium. Som operasanger er hun vidt berømmet og højt elsket hos operacheferne. For her er en

sopran, der både kan synge Gepopo i Ligetis Le Grand Macabre, Susanna i Mozarts Figaros Bryllup og en skøn Adéle i

Strauss Flagermusen. Den nutidige musik står hendes hjerte nær. Ved en koncert med hende byder hun med scenisk

nærvær ind til en koncert med kontraster og oplevelser. En blanding af humor, kvalitet og seriøsitet, som giver

mulighed for forskellige udtryk for musikken. Eir Inderhaug kalder sin stemmetype Coloratura Spectacular, men

hendes talenter er mange flere. Hun har også et virke som skuespiller ved teaterproduktioner, ligesom hun har

medvirket på en række cd-indspilninger. Eir Inderhaug akkompagneres af, eller man skulle måske kalde det, synger

op til pianisten Ulrich Stærk, se under SOLISTER.

Program: Thomas, Ravel, Delibes, Massenet, Meyerbeer, Donizetti, Offenbach, Ligeti, Reinholdsen og Strauss d.y. og

Bernstein - afvekslende med klaversoli af Albright, Satie, Gottschalk

Periode: Fleksibel.

TRINE BASTRUP MØLLER Mezzosopranen Trine Bastrup Møller har gjort sig gældende både i Danmark og internationalt som en

mangefacetteret sanger. Hendes repertoire spænder fra mezzofagets kerneroller over lieder til cabaretgenrens tant

og fjas. I højsædet står altid historiefortælling og ligefrem formidling. Trine har modtaget Reumerts Talentpris,

Elisabeth Dons Mindelegat og Axel Schiøtz Prisen og har sunget roller som Askepot, Rosina, Idamante og Cherubino

på Operaen og på scener i Tyskland, Østrig, Frankrig og England. Et koncertprogram med Trine kunne indeholde

skønt hensmeltende franske klange af Henri Duparc, danske klassikere af Heise og Lange-Müller og cabaret med kant

af Britten og den amerikanske komponist William Bolcom. Trine Bastrup Møller akkompagneres af Søren Rastogi.

Program: Lange-Müller, Heise, Duparc, de Falla, Britten og Bolcom.

Periode: Fleksibel.

SANG

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

TUVA SEMMINGSEN Tuva Semmingsen er en mezzosopran med en stemmepragt som få, charmerende, naturlig og vidunderlig

publikumsnær på en scene. Hun synger på de internationale operascener med roller som Cherubino, Askepot, Rosina,

Idamante og Doralice. Tuva Semmingsen er meget benyttet Operaen, og dertil en meget efterspurgt solist

ved koncerter og oratorier, hvor hun har arbejdet med førende dirigenter og orkestre i hele Europa. Hendes seneste

cd, London calling, med Barokksolisterne dirigeret af Bjarte Eike. En cd, som har været ugens cd i P2 Musik. All Music

skriver: Mezzosopranen Tuva Semmingsens dynamiske sang er en attraktion i denne 2012 udgivelse, og hendes

fleksibilitet og fyldige tone egner sig godt til Handels blomstrende musik til italienske og engelske tekster… Alt i alt har

hun kun fået roser for sin musikalitet og suveræne teknik i de fine koloraturer. Ved denne Liedkoncert, hvor hun

akkompagneres af Ulrich Stærk, vægter andre komponister i et skønt program.

Program: Ravel, de Falla, Grieg og Britten

Periode: Fleksibel.

ANDREA PELLEGRINI Mezzosopranen Andrea Pellegrini og pianisten Katrine Gislinge er gået sammen for at udvikle en form, der både

dyrker det sublime samspil og giver plads til virtuose solistiske indslag. Her er der tale om en enhed bestående af to

ligeværdige solister, der udforsker og udvikler det musikalske stof sammen. Repertoiret er nøje udvalgt med blik for

de indbyrdes roller og en trang til at udforske den intime koncertform. Andrea Pellegrini er en af Danmarks mest

efterspurgte mezzosopraner. Uddannet fra OperaAkademiet havde hun debut på Operaen i 2006. Hun har sunget et

væld af roller på Operaen, Opera Hedeland og Den Jyske Opera, Rosina i Rossinis Barberen i Sevilla, Annio i Mozarts

La Clemenza di Tito og Valencienne i Lehárs Den Glade Enke. Mercedes i Bizets Carmen og Adalgisa i Bellinis Norma

og Cherubino i Mozarts Figaros bryllup. Andrea er ofte solist med de danske orkestre og ensembler med oratorier,

messer og symfonier. Hun er med på Dacapos indspilning af Schierbecks opera Fête Galante, hvor hun synger La

Scaramouche, og på mere eksperimenterende udgivelser som If Power asks why, udgivet af multikunstneren Martin

Hall, og med pianisten Tanja Zapolski. Andrea har modtaget mange priser, heriblandt også Aksel Schiøtz prisen.

Sammen med Katrine Gislinge har Andrea et Liedprogram med forskellige komponisters musik til Goethes Mignon

Lieder, Beethoven, Schubert og Schumann, dertil Brahms Zigeunerlieder.

Program: Mignon Lieder og andre muligheder.

Periode: Fleksibel.

PETER LODAHL Tenoren Peter Lodahl en skøn tenor, som ofte bjergtager Operaens publikum. Men også på de andre store

operascener rundt om i Europa har han sunget roller som Tamino, Rodolfo og Alfredo. Han havde den store

fornøjelse at være Anna Netrebkos førsteelsker i La Bohème. Peter Lodahl spiller og synger Don Ottavio i Kasper

Holtens meget fine filmatisering af Don Juan, Juan. Med Ulrich Stærk som en sublim og lydhør akkompagnatør giver

Peter Lodahl gerne koncerter med de store operaarier på programmet. De to gennemmusikalske mænd udfordrer

hinanden under koncerten: både tonelængder, tempoforskydninger – ja, endda tonearter og selve programmet

ændres på stedet og gør koncerten til en overraskende, superunderholdende og sublim oplevelse. Imellem arierne

spiller Ulrich Stærk kendte ouverturer og mellemspil fra operalitteraturen.

Program: Tenor-klassikere, Mozart, Verdi, Puccini m.fl.

Periode: Fleksibel.

DAVID DANHOLT – LIEDER OG ROMANCER David Danholt er en meget efterspurgt tenor på de danske og internationale operascener. Han tryllebinder publikum

på Operaen, Den Jyske Opera, Bregenzer Festspiele, Bayreuth, Staatstheater Mainz, Grange Park Opera og andre

operascener, i roller som Idomeneo, Alfredo, Don Ottavio, Faust, Styrmanden i Tristan og Isolde og i Den flyvende

Hollænder, Tamino og Nemorino. Men også oratorier og passioner er en væsentlig del af Davids sangspektrum.

David Danholt og pianisten Søren Rastogi har haft et musikalsk samarbejde i mange år. Derfor har de opbygget en

tæt musikalsk relation inden for det lied-repertoire, som spænder fra Schumann, Strauss og Britten til nordiske

romancer og sange. De arbejder sammen på en udgivelse med sange af den forholdsvis ukendte danske komponist

Paul von Klenau, som absolut er et kendskab værd. En lied-aften med de to herrer kan sættes sammen efter ønske

ud fra deres meget store fælles repertoire.

Program: Lieder, romancer og sange.

Periode: Fleksibel.

KOR

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

DR PIGEKORET DR PigeKoret er synonym med den danske sang og den rene nordiske korklang. Koret er kendt i størstedelen af den

danske befolkning for sin sang i DR og er et af de ensembler, der høres dagligt af flest mennesker i Danmark.

DR PigeKoret drager ofte på turné, og turene går lige fra Maribo til Murmansk. Således har korets toner inden for de

sidste par år lydt mange gange i både ind- og udland. Koret synger hvert år mere end 60 koncerter, og størstedelen

finder sted rundt omkring i Danmark. Når koret tager ud, modtages det altid med stor interesse, fyldte kirker og

koncertsale. Den danske sang er en vigtig grundsten i DR PigeKorets repertoire, men koret spænder over meget

mere. Fra renæssance- og barokmusik over rytmisk kormusik til ny klassisk kompositionsmusik. Koret har fået en

række værker, som er komponeret til dem, og har stor interesse for at opføre den ny musik.

DR PigeKoret er vant til at optræde i mange forskellige sammenhænge og med forskellige koncertformer – lige fra

kirkekoncerter til udendørs events, Roskilde Festival – og til de store koncertsale.

DR PigeKoret har fået ny chefdirigent, den bemærkelsesværdige komponist og dirigent Phillip Faber. Phillip er

uddannet komponist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og på vej med sin master i kordirektion hos

Fredrik Malmberg på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm.

Phillip Faber og DR PigeKorets koncerter giver en klar vision for kunstnerisk og klanglig færden i det musikalske

landskab - ikke kun nationalt, men også internationalt.

Program: et meget stort repertoire, med forskellige programmer de perioder, der nævnes herunder.

Perioder i 2014: 6. – 9. august + 6. - 7. september + 25. oktober. Periode i 2015: 7. - 8. februar.

DR VOKALENSEMBLET

DR VokalEnsemblets 18 professionelle fuldtidssangere og deres chefdirigent Olof Boman tager livtag med alt fra

tidlig musik og barok til romantiske værker og krævende ny musik. Værker, der kræver stærke individuelle

præstationer, står højt på listen hos DR VokalEnsemblet, og sangerne er derfor erfarne solister, som bringer udtryk

og liv ind i musikken. Musik er liv og død, musik er oplevelser, der sætter sig i nervebanerne og får dem til at svinge.

Det er den fascination, der er udgangspunktet for DR VokalEnsemblets virke, lyder visionen. Koret er fleksibelt og kan

optræde som både kammerkor og stort koncertkor. Sommeren 2014 vil Marcus Creed tiltræde som chefdirigent. et

2014 – Perioder og program

9., 10. og 12. samt 13. og 14. december 2014: Advent og jul med VokalEnsemblet, Petri og Bojesen Kendte julemelodier, julesalmer, adventsmusik – dels a cappella, dels i arrangement med blokfløjte. Med DR VokalEnsemblet og Michala Petri, blokfløjter. Dirigent: Michael Bojesen

2015 – Perioder og program

29. og 31. januar + 1. februar 2015.

Ekkoer fra himmelen og Jorden – Inspiration fra Det fjerne Østen Musik af Schumann: Die Lotusblume m.m. for damekor, Guo Wenjing: Echoes of Heaven and Earth for kor og kinesiske trommer, Takemitsu: Wind Horse, Husokawa: Kor og trommer. DR VokalEnsemblet Dirigent: Kaspars Putnins

31. marts – 3. april 2015 Musik I den stille uge Musik af Heinrich Schütz, Mogens Pedersøn, Bernhard Lewkovitch og Johann Hermann Schein. DR VokalEnsemblet Dirigent: Marcus Creed

DET KONGELIGE KANTORI - KØBENHAVNS DRENGEKOR Det Kongelige Kantori regnes i dag for et af verdens fineste drengekor på linje med Wiener Sängerknaben og Tölzer

Knabenchor. Det dirigeres af Ebbe Munk.

Drengekoret medvirker ofte ved officielle begivenheder og arrangementer i og omkring Kongehuset og fik i 1999

navnet Det Kongelige Kantori. Med et vidtspændende repertoire af værker fra vor tids førende komponister tilbage

til den allertidligste flerstemmighed har koret igennem årene vundet internationalt ry og givet koncerter i alle dele af

verden. Det Kongelige Kantoris radio- og TV-produktioner i Danmark og i udlandet samt deres store cd-produktion

har bidraget til korets fornemme ry. Dette afspejles også i en række internationale priser, som koret har modtaget

igennem årene.

Program: Fra tidlig musik til nutidig. Korets størrelse afhænger af repertoiret.

Periode: 20. - 23. november 2014 og dertil fleksibel.

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

FAMILIEKONCERTER

FAMILIEKONCERT - SINGH & GOLDSCHMIDT En familiekoncert, hvor Singh & Goldschmidt formidler deres store musikalske talenter med et herligt tilbud til børn,

unge, forældre og bedsteforældre. Den mellemøstlige musik taler til både hjerte og hjerne, og børn i alle aldre tager

de stemnings- og billedskabende toner ind med alle sanser på vid gab. Musikken står ikke alene til børnekoncerterne.

Instrumenterne bliver præsenteret, og Henrik Goldschmidt fortæller små historier mellem numrene. Han tryller

måske lidt og viser musikkens kraft. Han forsøger at spille verdens længste tone, mens Anders Singh Vesterdahl

tæller sekunder sammen med publikum, og publikum inddrages løbende, også ved fællessang. Goldschmidt

præsenterer også børnene for Den grædende fløjte, et navn, som børnene på Vestbredden har givet den.

Formen og repertoiret tilpasses børnenes alder. Jo mindre børn, jo mere gøgl og jo flere børnesange i løbet af

koncerten. Dog vil en koncert aldrig udelukkende bestå af sjov og spas og danske børnesange. Det er altid en

blanding af sjov og alvor, og en del af musikken vil altid være den traditionelle mellemøstlige. Singh & Goldschmidt

spiller for alle.

Program: Annonceres under koncerten.

Periode: Fleksibel.

DE TRE MUSIKTERER - EN FOR ALLE OG ALLE FOR EN! En Classic meets jazz-koncert skabt til både børn og voksne.

De tre Musikterer: Sille Grønberg, vokal, guitar, ukulele, Palle Windfeldt, guitarer, og Mathias Friis-Hansen,

marimba, klokkespil, pauker og slagtøj. Musiktererne spiller og synger de største hits fra den klassiske sangskat. Det

er en klassisk og jazzet familiekoncert fyldt med pauker, klokkespil, ukulele, elguitar og marimba, og publikum kan

lege, spille og synge med på musikken sammen med topmusikere fra Det kongelige Kapel og den danske jazzscene.

Syng med på Ravels Bolero, dans igennem til Bela Bartok - og så er der jo Carmen …

Koncerten er blevet til i et samarbejde med Operaen, et oplagt valg til klassiske festivaler og andre musikalske

begivenheder, hvor et nyt publikum står på spring til at opleve klassisk musik og jazz.

Sille Grønberg og Palle Windfeldt har sammen skabt musikken til en lang række børneudsendelser, som Rosa fra

Rouladegade og DR Ramasjangs jule-cd, 2011. De har indspillet musikken til Den store julesangbog for børn, og Den

lille Ole – og andre godnatsange for børn og Børnesalmebogen. De har grupperne Salmeswing, Lydland, Djanzz og

Wombat, og har turneret i Frankrig, Belgien, Estland, Shanghai og i Den Forbudte Bys koncertsal i Beijing. Sille

underviser som inspirator ved kurser med sangskrivning og kor, Palle er medstifter af, komponist og guitarist i Tango

Orkestret og han underviser i guitar på Det kongelige danske Musikkonservatorium. Matthias Friis-Hansen er ansat

som percussionist i Det kongelige Kapel og i Athelas Sinfonietta. Han er medlem af Lucerne Festival Orchestra og

spiller i PACE Percussion Trio. Desuden har han et nært samarbejde med Dansk Danseteater og koreografen Tim

Rushton, Han har komponeret musik til 3 forestillinger. Han er dertil orkestersolist, har spillet med Odense

Symfoniorkester i 2013. Alle tre Musikterer drives at en stor lyst til at formidle både den klassiske musik og jazzen,

ttil at gøre den sjov, spændende og let tilgængelig for et publikum i alle aldre.

Program: Klassisk musik og jazz

Periode: Fleksibel.

CROSS-OVER

GITTA-MARIA SJÖBERG & MAMES BABEGENUSH Gitta-Maria Sjöberg er en unik sopran, en efterspurgt sanger i operahuse, koncertsale og ved festivaler. Gitta-Maria

mestrer både de lyriske og dramatiske roller, med en bred palet af farver og nuancer i sin stemme. Hun er dertil en

fremragende liedsanger. Og hun arbejder med samme entusiasme, hvad enten det gælder en opera, lied, folkesang

eller en jazzballade.

Og så kan hun, som noget helt enestående, formidle klezmermusikkens inderlige budskaber.

Mames Babegenush: Emil Goldschmidt, klarinet, Lukas Rande, saxofon, Bo Rande, flygelhorn, omnichord, Nicolai

Kornerup, akkordeon, Andreas Møllerhøj, bas, Christian Hørsted, slagtøj.

Emil Goldschmidt er som klarinettist klassisk uddannet, men han har fundet sin egen stemme i den jødiske musik.

Han har etablerede klezmer-ensemblet Mames Babegenush, som med stor succes har fundet plads i både publikums

og kritikeres hjerter. Mames Babegenush har været en del af den prestigefyldte Young Artist Program, Carnegie Hall,

The 2nd Jewish Music Competition, hvor de vandt 3 priser, herunder den meget estimerede Audience Prize. Bandet

har i 2013 modtaget det prestigefyldte legat, Den unge elite.

Program: opera, operette og klezmer.

Periode: Fleksibel.

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

CROSS-OVER

BACK TO BACH Bassisten Mads Vinding og pianisten Poul Rosenbaum formidler klassisk musik i en ny udgave. I blandingsfeltet

mellem klassisk og jazz mister stilbetegnelsen sin betydning, for noget nyt skabes.

Der er en åndelig, dyb, ubevidst sammenhæng mellem al god musik, uanset hvilken genre og lyd.

Musikken skaber nye veje i det gamle landskab. Johann Sebastian Bach - giganten blandt alle tiders komponister -

har været rundt i alle hjørner af musikkens univers. Hans musik hører til det mest slidstærke i tonernes verden.

Mange musikere er blevet inspireret til at gå nye veje i udførelsen af Bachs musik, og Bach har heller ikke selv været

særlig præcis i angivelsen af, hvilke instrumenter, musikken var tænkt for. Men Bachs musikalske skaberkraft er

uimodsagt, og hans værker har en intensitet i den rytmiske og melodiske impuls. Mads Vinding og Poul Rosenbaum

kommer fra forskellige verdener, jazzkulturen og den klassiske kultur. Sammen skaber de en tredje vej. Med deres

duo, Back To Bach spiller de musik af Bach med rn unik lyd i fantastiske arrangementer. Musikken er udgivet på en cd

med samme titel.

Duoen har dertil kastet sin kærlighed på komponisten Frederyk Chopin, en af heltene i den romantiske

musiktradition. Hans musik taler direkte fra hjertet, fra den ene sjæl til hele menneskeheden. Både ved en koncert og

på deres cd præsenterer de Chopins musik i et udsøgt arrangement. Klaver og bas - en lyd, som Chopin selv nok ikke

engang har drømt om. Men det er en lyd og et musikalsk sprog, der bringer musikken til live i en frisk og utraditionel

form.

Program: Bach. Chopin. Eller Bach og Chopin – dertil andre koncertforslag.

Periode: Fleksibel.

DREAMERS’ CIRCUS Dreamers’ Circus er en lykkelig trio og det med god grund. Der er fokus på dem alle steder fra, og anmelderne roser

deres koncerter og cd’en A Little Symphony fra 2013, som har været Ugens cd I P2 musik. De tre musikere har begivet

sig ud på en musikalsk drømmerejse. Rune Tonsgaard Sørensen, violin, Ale Carr, mandola og violin, og Nikolaj Busk,

klaver og harmonika. Den skandinaviske folkemusiktrio høster anerkendelse for deres nytænkende og fængende

univers. Med en organisk og flydende lethed svæver musikerne gennem et cirkus af temaer, harmonier og

hårdtsvingende grooves, og fører musikken ud i nye lydlandskaber, hvor det forjættede land mellem folkemusik og

klassisk musik udforskes, og hvor Sibelius, Vivaldi, Mozart, Grieg og Nielsen er en naturlig del af trioens repertoire.

Musikerne er hver især anerkendte og verdensturnérende musikere. Med stor akustisk kraft og enorm fleksibilitet

undersøger trioen det musikalske materiale i spontane, kreative og eksplosive arrangementer. Med deres

ubesværede teknik og naturlige musikalitet blander de alle dele af deres verdener – med store, musikalske oplevelser

som resultat. Dreamers’ Circus har samarbejdspartere som Den Danske Strygekvartet og den indiske mester Rishab

Prasanna. Sammen med Copenhagen Phil har Dreamers’ Circus leveret en folkemusisk tolkning af Mozarts

violinkoncert i A-dur med Rune som solist. Klassisk musik og folkemusik kompletterer her hinanden, og

sammensætningen viser på det smukkeste, at der ikke findes et hierarki inden for musik, så længe det kommer fra

hjertet.

Rune modtager i 2013 i Operahuset i Sydney Kronprinsparrets Stjernedryspris, og parrets begrundelse er at: han

imponerer med sit præcise og følsomme spil, overlegne teknik og melodiøsitet. Få andre musikere i den klassiske

verden gør mere for at blande den klassiske musik med den danske folkemusik.

Program: Vivaldi, Bach, Mozart, Nielsen, m.fl. + Busk, Carr og Tonsgaard Sørensen og skandinavisk folkemusik.

Periode: Fleksibel.

MARTIN HALL - POETISK SALONKONCERT Den kendte danske komponist, debattør og forfatter Martin Hall byder publikum på en stemningsmættet rejse. Det

musikalske stof er på en gang traditionelt og originalt. På scenen får han følge af den internationalt anerkendte

accordeonist Bjarke Mogensen og kontrabassisten Ida Bach Jensen. Sammen vil de spille fortolkninger af både

klassikerne og de mindre kendte, men meget spændende russiske komponister Vladislav Zolotarievs og Anatolij

Kusjakov. Værkerne fremstår ualmindeligt moderne, med en poetisk overbygning, imellem romantisk og

postmoderne kultur. Som det samlende tema for aftenen står Martin Halls sange og lyrik. Trioen kombinerer

litteratur og musiceren med en fin fornemmelse for både tradition og nybrud.

Program: Zolotarievs, Kusjakov, Mussorgsky og Schubert.

Periode: Fleksibel.

Marianne Laursen, [email protected] - 21 85 58 63 Tom Kristensen, [email protected] - 21 85 58 61 www.crescendiartists.com

CROSS-OVER

ARABESQUE - CÆCILIE NORBY OG KATRINE GISLINGE

Cæcilie Norby og Katrine Gislinge giver her et bud på hvad der sker, når man fører jazzen og den klassiske verden

sammen. Deres inspirerende musikalske møde startede ved indspilningen af cd’en Arabesque. Cæcilie har med

fremragende resultat ført en række impressionistiske klassiske kompositioner med sine egne tekster ind i feltet

mellem klassisk og jazz. Hermed begiver de to musikere sig ud i en musikalsk leg i en ny musikalsk verden.

Cæcilie Norby er en af Danmarks førende jazzsangerinder. Opvokset i den klassiske musiks rammer har hun altid haft

klassisk musik inde under huden. Hun har sunget pop, rock men især jazz. Cæcilie har turneret verden over og hun

har samarbejdet med de bedste danske og internationale jazznavne. Hun har dertil en række soloalbums bag sig. Læs

mere om Katrine Gislinge i det klassiske katalog under SOLIST. Med Arabesque viser Cæcilie Norby og Katrine Gislinge

en ny dimension af de store impressionistiske komponister. Her tilbyder de eksklusivt Arabesque som duo i en

kammermusikalsk ramme. Efter koncerten uddyber de gerne deres forskellige musikalske baggrund og måde at

vælge fokus på rytmisk og klassisk musik, improvisation og fortolkning.

Der vil til koncerten være behov for lydanlæg og betjening af det.

Program: Ravel, Satie, Debussy, Rimskij Korsakov, Norby - og cool jazz.

Periode: Fleksibel.

DE 4 TENORER De 4 Tenorer består af Thomas Præstegaard, Magnus Vigilius, Jens Jacob Honoré og Torben Kirkegaard,

akkompagneret af pianisten Irene Hasager. Syngende og dansende byder De 4 Tenorer på en skøn blanding af humor

og show. Altid med en stor respekt for det musikalske udtryk. Dette kombineres med en umiddelbar og til tider

direkte kommunikation med publikum, som gør De 4 Tenorer til en oplevelse, der løfter sit publikum med glæde og

smittende energi.

De 4 karismatiske mænd fører de kendte revy- og cabarettraditioner over i operaens, operettens og

Musicalens verden, og skaber således et festligt og underholdende show, hvor der både er noget at synge med på, og

noget at blive rørt over. Med charme og blink i øjet tilbyder tenorerne et program, der kan matche enhver lejlighed.

De 4 Tenorer er lige dele musikalsk ekvilibrisme og gennemført, professionel underholdning - tilsat en knivspids

selvironi.

De 4 Tenorer inddrager også gerne sopranen Stine Rosengren eller bassangeren Ronnie Johansen i deres

koncertshow.

Program: Det klassiske tenorrepertoire over nordiske sange til farverige cabaretnumre.

Periode: Fleksibel.

Den fynske trio Den Fynske Trio synger og spiller de smukkeste arier, kærlighedsduetter og sange, med et scenisk nærvær, musikalsk

overskud og ikke mindst glimt i øjet. Sammen får de publikum til at træde ind i en atmosfære af både romantik, store

følelser og højt humør. Trioen består af sopranen Kristine Becker Lund, tenoren David Danholt, og pianisten

Charlotte Thaning. De har alle tre internationale karrierer. Kristine og David omtales under hvert deres program, se

under SANG i det klassiske katalog. Charlotte prioriterer kammermusikken meget højt, og hun er en af landets mest

aktive og efterspurgte kammermusikere. Hun er også en del af Eskær Trioen, se under ENSEMBLER – også i det

klassiske katalog. Den Fynske Trio holder af at give koncerter, underholdende og festlige. Trioen er dannet for til

fulde at opfylde dette ønske.

Program: Puccini, Verdi, Strauss, Lehár og Bernstein.

Periode: Fleksibel.

DEN DANSKE BLÆSEROKTET OG LOUISE FRIBO Den Danske Blæseroktet er et af vore førende kammermusikensembler. Oktetten har givet talrige koncerter i ind- og

udland. Som en institution i dansk musikliv byder den på underholdning af høj kvalitet. Sammen med Louise Fribo

bobler Adéles lattercouplet fra Flagermusen og Nattens Dronnings koloraturer fra Tryllefløjten på charmerende vis

frem. Men vi hører også danske, tyske, ungarske og slaviske danse. Multisangtalentet Fribo har sunget sig ind i

hjerterne og erindringen hos de fleste. Med sin smukke stemme og utrolige alsidighed har hun på få år skabt sig en

stor operakarriere, i Danmark og i udlandet. Hendes baggrund som musicalstjerne gør hende til en af vores mest

alsidige sangerinder. Hun skaber sammen med Den Danske Blæseroktet en varm og sprudlende atmosfære, der giver

en fortryllende og uforglemmelig oplevelse.

Program: Mozart, Lehár, m.fl.

Periode: Fleksibel.

FESTLIGT