nr. 25 den grimme Ælling

24
TEMA IDVI - en bevægelse er sat i gang Se indtryk og stemningsbilleder fra Social Inclusion Games 2010 Læs om et nytænkende værested i Vordingborg: Stoffri UdviklingsSamtaler #25/2010 Medlemsblad for mere end 100 væresteder Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder

Upload: lvs-landsforeningen-af-vaeresteder

Post on 15-Mar-2016

252 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Medlemsblad fra Landsforeningen af Væresteder.

TRANSCRIPT

Page 1: Nr. 25 Den Grimme Ælling

TEMAIDVI - en bevægelse er sat i gang

Se indtryk og stemningsbilleder fra Social Inclusion Games 2010

Læs om et nytænkende værested i Vordingborg: Stoffri UdviklingsSamtaler

#25/2010

Den Grimme ællinG

Medlemsblad for mere end 100 værestederUdgivet af Landsforeningen af VæreSteder

Page 2: Nr. 25 Den Grimme Ælling

2 DEN GRIMME ÆLLING #25 2010

IndholdLeder side 2Set udefra - Hans Jørgen Ravnborg, Socialchef, Thisted side 3Tema: IdVI - en bevægelse er sat i gang side 4Kort nyt side 10LVS’ landsmøde 2010 - Synliggørelse side 12LVS’ medarbejderuddannelse i fuld gang side 14fra udsat til værdsat - Nu i lokal udgave side 15Portræt: Åndehullet - et værested med nytænkning side 16Hjælp til rygestop på værestederne side 18Glæden ved at tro på sejr side 19SVId side 20Velkommen i LVS side 21LVS i ny lækker indpakning side 22aktivitetskalender side 23

Udkantsdanmark og en udhulet satspulje-en ubehagelig cocktailUdkantsdanmark er kommet på manges læber og i offentlighedens søgelys. Det betegnes som randområder præget af faldende skat-teindtægter fra erhvervslivet, et stigende antal borgere på overførselsindkomster og byer, der forlades og ligger mere eller mindre øde hen. Udfordringerne er reelle og forstærkes af udsigterne til en historisk og alarmerende lav satspulje for 2011. Tilførslen af midler til det sociale område står til at falde til under en tredjedel af satspuljebevillingen for 2010. Det vil tage livet af mange projekter, det vil sænke den sociale indsats og effekt betydeligt, og det vil gøre særligt ondt i de områder af Danmark, hvor mange udsatte mennesker har brug for social støtte fra kommuner, frivilligorganisationer og civilsamfund.

Udkantsdanmark rummer procentvis en større mængde af udsatte borgere end det øvrige Danmark, og udfordringerne, der knytter sig hertil, vil blive større og sprede sig til flere egne af landet. Ud over at ressourcerne tegner til at blive markant færre, mangler der nemlig en politisk stillingtagen til, hvordan den sociale udfordring i udkantsdanmark er blevet til. I Landsforeningen af VæreSteder skeler vi til eksistensen og kvaliteten af de sociale tilbud som en væsentlig faktor i besvarelsen af det spørgsmål. Og vi ser et tydeligt billede af, at landets mindrebemidlede væresteder ganske rammende placerer sig inden for de geografiske linjer, der i dag markerer udkantsdanmark. En satspulje, der giver så kraftig en mavepumper, vil kun forværre ikke blot værestedsområdet men hele udsatteom-rådet, og det billede, der tegner sig for udkantsdanmark, vil sprede sig til det meste af landet.

Hvis man betragter socialt udsatte mennesker som ukrudt, der skal luges af vejen, gør man kun udfordringen endnu mere uoverstige-lig. Her kan ikke bruges round up. Man må nænsomt beskære og arbejde med det, man har, og vækst og udvikling for denne gruppe borgere kommer gennem muligheder for og lyst til forandring. Det kræver i udgangspunktet højere ambitioner og ikke mindst, at man sikrer overlevelse og vækst for den sociale fødekæde i Danmark.

Velkommen til en ny udgave af Den Grimme Ælling, der sætter spot på ambitioner og mulighedernes råderum som det vigtigste våben mod forfald. LVS’ aktuelle udviklingsplan har de mindrebemidlede væresteder på dagsorden, hvorfor vi hilser debatten om løsninger for udkantsdanmark velkommen og her til højre har givet pennen til en socialchef, der sætter konstruktivt ind over for udfordringen. Temaet i dette nummer er IDVI. 5 års intensivt arbejde med idræt som et redskab i det sociale arbejde har lært os, at muligheder for at sejre og flytte sig i livet er essentielt for at vende en social deroute. Derfor hejser vi i dette blad IDVI-fanen og lader fortællingen om en idrætsbevægelse være et eksempel på vækst og udvikling – i hele Danmark.

LEDERAf Cliff Kaltoft, Sekretariatschef

Page 3: Nr. 25 Den Grimme Ælling

Thisted kommune – på forkant i en udkantAf Hans Jørgen Ravnborg, Socialchef i Thisted Kommune

I Thisted Kommune mærker vi den ekstra udfordring, det er at være en udkants-kommune. I vores del af Danmark har vi ganske enkelt ikke råd til, at antallet af socialt udsatte borgere bliver flere, eller at graden af udsathed forværres. Som udkantskommune arbejder vi ud fra den præmis at skulle yde hjælp og støtte til en stor andel borgere, som er socialt trængte.

Indsatsen over for vores socialt udsatte borgere er, blandt andet også af den årsag, de seneste år blevet opprioriteret i Thisted Kom-mune. Vi har gennem flere år haft et tæt samarbejde med den afgåede formand i Rådet for Socialt Udsatte Preben Brandt om lokale udsatteprojekter og senest i 2009 om formuleringen af en udsattepolitik. Vedtagelsen af en konkret politik for denne gruppe borgere betyder, at vi i Thisted Kommune i det daglige arbejde på alle de forskellige sociale indsatser skal arbejde ud fra samme værdigrundlag om blandt andet at behandle udsatte borgere med respekt for deres hele livshistorie og tilbyde løsninger, der tager højde derfor.

Udmøntningen af vores udsattepolitik og dermed en højnet kvalitet på udsatteområdet er i særlig grad afhængig af fælles fodslag og brobygning mellem instanser. Vi arbejder kon-stant på at dygtiggøre os i at skabe synergi mellem tilbuddene. Til netop det tilbyder væ-restederne sig som nøglespillere. Værestederne er i tæt samarbejde med vores SKP-indsats vores kontakt og forlængede arm til borgerne. De kender borgerne, deres udfordringer, deres motivation for bedringer og er derfor de bedste at rådføre sig med, hvis man ønsker de bedste og mest langtidsholdbare løsninger for borgeren. Derfor har vi bestræbt os på at udbrede viften af værestedstilbud – både gennem geografisk spredning og differentierede målgrupper.

Væresteder er også for udkantskommunerne en nødvendig investering, og selv i disse meget trængte tider for kommunerne er der i Thisted ikke lagt op til, at der skal ske besparelser på værestederne i 2011. Ud over den forebyggende sociale og sundhedsmæssige konsekvens oplever en masse borgere nemlig en forbedring af livskvaliteten.

Set UDEFRA

DEN GRIMME ÆLLING #25 2010 3

Væresteder i Thisted

Kommune:

Værestedet, Hanstholm

Kilden, Hurup

Café Friheden, Hurup

Fontænegården, Enggår-den, Hundslund

Sindhuset, Thisted

Drivhuset, Thisted

Café Friheden, Thisted

Rampen, Thisted

Listen er ikke udtømmende

læs mere på www.thisted.dk.

Set udefra er en fast kom-

mentar i Den Grimme Ælling

forfattet af skiftende og i

forhold til bladets tema rele-vante personer.

Servicestyrelsens augustudgave af Social Fokus (Udsat august 2010) har udkantsdanmark som tema. Blandt andet bringer bladet et interview med sekretariatschef Cliff Kaltoft om væreste-dernes vi lkår i udkantsdanmark sammenlignet med resten af landet.

Se mere på www.servicestyrelsen.dk.

Page 4: Nr. 25 Den Grimme Ælling

www.idvi.dk

4 DEN GRIMME ÆLLING #25 2010

TEM

A

Page 5: Nr. 25 Den Grimme Ælling

IDVI - en bevægelse er sat i gang

DEN GRIMME ÆLLING #25 2010 5

I D R Æ T B L A N D T S O C I A LT U D S AT T E E R K O M M E T F O R AT B L I V E

Viljen til at vise ressourcerne og potentialet blandt landets socialt udsatte affødte for bare 6 år siden en idé. En idé, som satte hjulene i omdrejninger, på ikke blot de tandemcykler, som blev realiseringen af den idé, men på udviklingen af en helt ny idrætsbevægelse. En bevægelse som fra dag et har arbejdet med det ene klare mål: at skabe muligheder for og lyst til forandring. Idræt i IDVI-regi er på én gang seriøs og alsidig idræt tilrettelagt ud fra en filosofi om kvalitet, fleksibilitet og tilgængelighed og et banebrydende redskab i det sociale arbejde. Med en eksplosiv efterspørgsel, lokale idrætsklubber og initiativer, velafviklede nationale stævner, et internationalt samarbejde om Udsatte Legenes fremtid og ikke mindst med de mange personlige sejre, idrætten har tilvejebragt, er IDVI for længe siden nået i mål med projektets oprindelige målsætninger. I forhold til LVS’og IDVIs fremadrettede vision er vi omvendt kun nået et pænt stykke. Vi gør i dette nummer af Den Grimme Ælling status og sætter officielt kurs med IDVIs nye 4-års vision.

fortsættes næste side...

Af Maria Kiilerich Andersen og Ulrik Korff

TEM

A

Page 6: Nr. 25 Den Grimme Ælling

ET KIG I

SCRAPBOGEN

Tour de

Verdens første cykelløb for socialt udsatte. 132 gennemfører løbet på tandemcykler fra København ti l Vejle i 2005. Tour de Udsat bli-ver startskuddet ti l etableringen af IDVI.

9 4 l o k a l ei d r æ t s k l u b b e r

I løbet af 5 år er intet mindre end 94 lokale idrætsklubber startet op. Det betyder, at mange væ-resteder i dag bærer præg af en egentlig idrætskultur. Mulighe-den for at dyrke idræt er rykket markant tættere på socialt udsat-tes egen hverdag.

holdlederuddannelser

Al idræt i IDVI organiseres om-kring lokale holdledere. Det sikrer fastholdelse, kontinuitet og videreformidling af IDVIs vision og værdier. Fra 2008 har der i alt været afholdt 12 hold-lederuddannelser for i alt 140 medarbejdere og brugere fra væresteder og herberger i hele Danmark.

UL 2009u d s a t t e l e g e n e 2 0 0 9

1239 deltagere, 11 nationaliteter, 39 forskell ige idrætsdiscipliner og et hav af medaljer. Udsatte Legene satte en tyk streg under det fak-tum, at socialt udsatte kan præ-stere sportsl igt, så selv Michael Laudrup, der spil lede mod Udsatte Landsholdet under UL, imponeres.

Page 7: Nr. 25 Den Grimme Ælling

s o c i a l i n c l u s i o ng a m e s 2 0 1 0 , h o l l a n d

Udsatteidrætten importeres ti l udlandet. 2 udsatteorganisatio-ner i Holland tager opgaven på sig og ’the danish fi losophy’ ti l sig. 15 fyldte busser med 746 danskere drager af sted med LVS og IDVI fra Danmark og sætter en høj sportsl ig standard i de hollandske rammer.

SIG 2010

d o k u m e n t a t i o n o gv i d e n s o p s a m l i n g

LVS udgiver i december 2009 rap-porten Idræt som redskab i det sociale arbejde. Med rapporten foreligger der for første gang so-l id dokumentation for, at idræts-ti lbud i den rette sociale og fag-l ige sammenhæng giver udslag på sundheden og udsattes lyst ti l forandring.

i n t e r n a t i o n a l ti d r æ t s f o r b u n d

Under Social Inclusion Games 2010 i Twente, Holland indgås en tre-partsaftale mellem Holland, Sve-rige og Danmark om et fremtidigt internationalt samarbejde. Sverige offentl iggøres under stort bifald som arrangør af Social Inclusion Games 2012. Kufferten er givet vi-dere!

idrætsorganisationen

dansk

væresteds

idræt

Page 8: Nr. 25 Den Grimme Ælling

8 DEN GRIMME ÆLLING #25 2010

TEM

A

Ny UDVIKLINGSPLAN 2011-2015

At idrætten er slået så klart igennem, som den er, er ingen tilfældighed. Det skyl-des to ting: fantastisk opbakning fra værestedsbrugerne og en vel tilrettelagt, målrettet indsats efter IDVIs første udviklingsplan. Nu har IDVI fået en ny udvik-lingsplan, der peger frem mod 2015.

I de kommende fire år vil IDVI arbejde målrettet på den lokale, kommunale forankring af idrætstilbuddene gennem en styrkelse af klub-berne. Kurser for holdledere, instruktørkurser og konsulentbistand er IDVIs redskaber til at værne om og udbygge den idrætskultur, som er spiret frem på knap 100 væresteder og boformer. Det er vigtigt, at værestederne og deres klubber åbner kommunernes øjne for de muligheder, der ligger i at have en levedygtig idrætskultur i tilknytning til de sociale indsatser. Der findes nemlig i kommunerne både ressourcer og incitamenter for at finde sammen. IDVI vil vedblive med at tilbyde og udvikle stævner, idrætsaktiviteter og opvisningshold nationalt, for hvis man skal bevare engagementet og motivationen til at træne i hverdagen, skal der være noget at træne hen imod.

Idræt som et redskab i det sociale arbejde rummer et kæmpe potentiale, som vi ikke har set udfoldet endnu. Meget vil afhænge af IDVIs evne til fortsat at udvikle nye tilbud og organiseringsformer samt at hjælpe samspillet med kommunerne på vej. Interessen fra udlandet for Social Inclusion Games og den særlige danske model med værestedsidræt har været overvældende. Danmark er alene i front, når det handler om at motivere socialt udsatte til at dyrke idræt. Social Inclusion Games har været en vigtig brik i processen, men ganske som på det nationale plan er det afgørende, at vi holder fast i ambitionen om, at flest muligt skal have adgang til så me-get sport som muligt. Derfor skal vi satse på, at fremtidens internationale idrætsorganisation ikke bare står bag afholdelsen af Social Inclusion Games, men at Social Inclusion Games bliver et middel til at skabe nationale idrætsorganisationer efter dansk forbillede i resten af Europa.

DET VIL IDVI:• Bevare og videreudvikle den lokale idræt og klubkultur

• Etablere kommunale samarbejder

• Sikre synergi mellem lokal og national udsatteidræt

• Arbejde for et internationalt idrætsforbund

Page 9: Nr. 25 Den Grimme Ælling

DEN GRIMME ÆLLING #25 2010 9

Der var en del brugere, der var l idt skeptiske hjemmefra, for hvordan det hele nu skulle gå. Det var første gang, vi deltog i UL, men det gik rigtig godt. Vi havde en pige, der vandt bron-zemedalje i bueskydning, så det var flot. Men det vigtigste var nu, at vi havde en god tur. Man styrker sammenholdet, når man er af sted sammen - og det tror jeg også gavner værestedet.

Peter, holdleder fra Café Fr iheden i Thisted

SIG 2010

I den her verden har jeg fundet ud af, at jeg ikke er alene med de problemer, som jeg har. Man kan næsten sige, at jeg har gjort ko-metkarriere: Det er virkelig gået stærkt fremad for mig de sidste fire måneder. Nu er jeg holdle-der, og jeg har lært en masse nye mennesker at kende, bl.a. gen-nem idrætten. Det er rart at blive taget alvorl igt og kunne bruges ti l noget.

Kim, holdleder fra Huset i Herning

Det er helt fantastisk, at der kan stables sådan noget på benene. Man bliver rørt over den ånd, som opstår alle deltagerne imellem – især når man tænker på, hvor blandet en skare, vi har med at gøre. Og man bliver ramt af den kæmpe indsats, som arrangørerne gør: De burde have haft deres helt egen medalje! Jeg har fået øget min bevidsthed omkring idrættens mange muligheder. Der skabes hele tiden sejre, små som store.

Dorr i t , holdleder fra Clean House i København

Page 10: Nr. 25 Den Grimme Ælling

10 DEN GRIMME ÆLLING #25 2010

Ældre værestedsbrugere kan nu komme på seniorferie

Værestedet Regnbuen i Kolding har gennem Socialministeriets tips- og lottopulje fået 50.000 kroner til at sende mangeårige stof-afhængige på ferieophold. Planen er, at pengene skal gå til i alt 50 ferieophold for de af Regnbuens brugere, der er mellem 40 og 65 år. De ældre brugere skal selv være med til at arrangere ferieturene og kan med en ferie sammen med ligestillede se frem til feriedage med ro og nye oplevelser, der giver ny energi til hverdagen.

Vinder af 2 biografbilletter

I sidste nummer af Den Grimme Ælling bad redaktionen om kommentarer på bladets kvalitet. Vi siger tak for de indsendte kupo-ner og tillykke til Flemming Aagaard, Kriminalforsorgen i Næstved, som er den heldige vinder af 2 biografbilletter.

Muhabet åbner nu også i Århus

Muhabet Århus er et netop åbnet multikulturelt møde- og værested efter samme koncept som Muhabet i København. Mål-gruppen er psykisk syge og sårbare med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Værestedet drives af en frivillig social forening og er finansieret af private og offentlige puljer og fonde. Muhabet Århus tilbyder socialt samvær og et dagligt sundt måltid, samt lettere rådgivning og vejledning. Det er åbent for både kvinder og mænd, og målet er på sigt også at inkludere de pårørende. Værestedet ligger på Skolebakken 11 i Århus og er bevidst placeret i centrum, så tilbuddet er for alle i Århus og omegn. Være-stedet har i september åbent onsdag og fredage – og fra den 4. oktober alle hverdage fra 12.00-17.00.

Muhabet Århus kan kontaktes på 8618 1812 eller e-mail: [email protected].

Åbning af ’Børsterne’, mobil tandklinik i randers

Fra 1. oktober kan socialt udsatte i Randers nyde godt af byens første mobile tandklinik. Projektet er forankret i værestedet Perron 4, og driften er finansieret af puljemidler på i alt 1,2 mio. kr. fra Socialministeriet. Værestedet bidrager med socialfaglig ekspertise og er desuden ansvarlig for vedligeholdelse og rengøring af klinikken. Gennem annoncering er der skabt et korps på i alt 10 frivillige tand-læger, tandplejere og klinikassistenter, som vil holde bussen åben en gang om ugen. 100 patienter årligt er målet, og de kan i tandlægeklinikken i bussen få en snak om barrierer, gode råd om tandpleje og modtage tandbehandling. Perron 4 har desuden fået skabt en god kontakt til Tandlægehøjskolen, så der på sigt kan være mulighed for udvidede tandbehandlinger. Både frivillige og brugere glæder sig til åbningen af Børsterne, som blev indviet 1. september ved en velbesøgt reception.

KORT NyT · KORT NyT VÆRESTEDSLANDSKABET FRA OVEN

Page 11: Nr. 25 Den Grimme Ælling

DEN GRIMME ÆLLING #25 2010 11

LVS´nye bestyrelse

På LVS´ generalforsamling i april var der valg til bestyrelsen. Der var genvalg på 4 poster og en enkelt udskiftning på en supple-antpost, som foregik ved fredsvalg.

Bestyrelsen tegnes nu af følgende:

de små skridt på den internationale scene

LVS er ved den internationale forskningskonference om social innovation på Skoll Centre for Social Entrepreneurship ved University of Oxford repræsenteret med et oplæg ved sekretariatsleder Cliff Kaltoft om De små skridts metode. I samarbejde med public futures har LVS fået antaget en artikel, som er baggrund for deltagelsen. Konferencen er et led i LVS´ målsætning om at udbrede De små skridt og Social In-clusion Games internationalt.

Konferencen løber over tre dage fra den13.-15. september.

Har du tjek på huslejen?

Ny kampagne fra Socialministeriet oplyser om, hvordan man undgår at bli-ve sat ud af sin lejlighed. Med kampagnen ønsker Socialministeriet at sætte fokus på, hvordan man undgår at komme bagud med huslejen ved at give gode råd og informere om muligheder og rettigheder. Til kampagnen hører en hjemmeside, hvor man kan læse mere: www.sm.dk/husleje.

Marika Sabroe, formand

Per K. rasmussen, næstformand

Inga Skærris Nielsen

Jakob Bjerregaard

Klavs Lauritzen (modtog genvalg)

Niels danstrup

Niels rasmussen

Torben I. Hansen (modtog genvalg)

Christian Bitterwolf (suppleant)

Najib Haddar (suppleant)

Ove abildgaard (revisor, modtog genvalg)

Carsten Nicolaysen (revisorsuppleant, modtog genvalg).

FR

A U

DS

A T T I L V Æ

RD

SA

T

2 0 0 7 / 2 0 0

9

Page 12: Nr. 25 Den Grimme Ælling

12 DEN GRIMME ÆLLING #25 2010

Af Marianne Petersen

Til LVS’ landsmøde med hovedtemaet ’synliggørelse’ gav majoren, den politi-ske kommentator, fremtidsforskeren, rapperen og rusmiddelprofessoren hver sit spændende bud på, hvordan man synliggør og sætter fokus på frugterne af arbejdsindsatsen på udsatteområdet. Sekretariatsleder Cliff Kaltoft indledte og afsluttede landsmødet med at understrege, hvor vigtigt det er at udbrede kend-skab til området for at kunne sikre området kvalificerede indsatser, skaffe midler og gøre opmærksom på den store nytte, værestederne har. Værestedsledere og -medarbejdere fra hele landet var mødt op til LVS’ landsmøde i Odense for at lytte, blive inspireret, udveksle erfaringer og videndelemed kolleger, og vi bringer her et udpluk afvigtige budskaber og kloge ord derfra:

L V S ’ L A N D S M ø D E 2 0 1 0S y N L I G G ø R E L S E

Henrik Qvortrup, polit isk

kommentator på TV2:

KommuniKation og spin i

Kampen for overlevelse

”Hvad der ikke kan forklares,

kan ikke forsvares.”

satspuljemidlerog stjernestøvPer Vers rimede og rappede over forsamlingens foreslåede ord (heriblandt satspuljemidler, budgetunderskud, anerkendelse, stjernestøv og fingerbøl).

Page 13: Nr. 25 Den Grimme Ælling

DEN GRIMME ÆLLING #25 2010 13

Rafai Atia fra KL:

værestedernesfortræffeligheder”Værestederne skal bevise deres nytte ved at dokumentere!”

Henrik Qvortrup, polit is

k

kommentator på TV2:

KommuniKation og spin i

Kampen for overlevelse

”I er ikke sexede nok til at in

te-

ressere den almene borger, og I

er ikke store nok til at have poli-

tikernes interesse!”

Udtalelse fra deltager:

”Dokumentation kan have en

motiverende effekt på den enkelte

værestedleder, der bliver bevidst-

gjort om nytten af arbejdet, når

det kommer ned på skrift.”

Mads Uffe Pedersen, CFR:

værestedernes fortræf-

feligheder – effeKt og

doKumentation

”Det er vigtigt at holde fokus på

især i-indsats-effekten frem for

efter-indsats-effekten.”

Michael Jedig Jensen fra

Forsvarsakademiet:

strategi og taKtiK i

Krigen for overlevelse

Tag udgangspunkt i forestillingen

om, hvad der ville ske, hvis være-

stedet ikke var der.”

Udtalelser fra deltager:

”Det er vigtigt at huske på, at

værestederne også er til for dem,

der bare er der”

”Korridoraftaler med kommuner-

ne er en kæmpe ressource.”

Søren Steen Olsen fra Public

Futures:

værestedets livscyKlus

”Værestedernes udfordring er at

finde balancen mellem fleksibili-

tet og styring.”

Se desuden slides fra landsmødet på www.vaeresteder.dk

KaffeKoppen som etelementært redsKabDer var bred enighed om, at

servering af mad og kaffe er en

særdeles vigtig og essentiel del af

værestedets funktion. At måltidet

har et fællesskabs- og sundheds-

fremmende formål, og at kaffen

er en bro, et middel og en nøgle

til at få skabt en relation og en

samtale.

Page 14: Nr. 25 Den Grimme Ælling

14 DEN GRIMME ÆLLING #25 2010

LVS´ MEDARBEJDERUDDANNELSEI FULD GANG

LVS’ værestedsmedarbejderuddannelse har til formål at opkvalificere og in-spirere ansatte på værestederne i deres daglige arbejde og give dem input til tiltag, der kan implemen-teres på værestederne. Deltagerne får mulighed for at styrke deres kompetencer på værestedsområdet gennem spændende oplæg, gruppe-diskussioner og individuelt arbejde, hvor de blandt andet skal udvikle et projekt til deres værested. Uddannelsen består af 4 moduler med i alt 11 undervisningsdage. Der er opstart af nyt hold i 2011 – kontakt LVS på 7592 4000, og spørg efter Bjørn Medom Nielsen for at høre nærmere om uddannelsen.

Videndeling og inspiration er vigtige elementer i arbejdet på værestederne – dels for at udvikle værestederne, men også fordi samspil og samarbejde med andre kvalificerer indsatsen på værestederne. I LVS tilbyder vi værestedsmedarbejder-uddannelsen, hvor 2010-holdet netop har afsluttet 3. modul.

Af Marianne Petersen

Projektet og udviklingsmulighederSom en væsentlig del af medarbejderud-dannelsen udvikler deltagerne et projekt og implementerer det i værestedet. Delta-gerne får indsigt i projektplanlægning og behovsafklaring, og deres opmærksom-hed skærpes mod at skabe udviklingsmu-ligheder på værestederne.

Kirsten har udviklet projektet ”Se mit land”, som indeholder flere elementer. Kvinderne på Reden kommer sjældent uden for Århus, og nogen har måske al-drig været uden for byen. En af kvinderne

Kirsten Silvester har gennem de sidste 7 år arbejdet på Reden i Århus, og hun er en af deltagerne. Reden er et værested, der huser kvinder i svære livssituationer, og Kirstens drivkraft i arbejdet er lysten til at gøre en forskel – og en tro på de små skridt.

faglighed og uformel sparringPå Reden i Århus har faglighed og ef-teruddannelse en væsentlig prioritering. Som en obligatorisk del undervises alle ansatte i De små skridts metode, så hele værestedstanken er allerede implemente-ret i den måde, Kirsten arbejder på. Der-for inspireres hun af og glædes over, at uddannelsen er bygget op om disse ele-menter – det giver nye input i de rammer, hun allerede er i. Den mere uformelle del på uddannelsen, kontakten til de andre, inspirationen fra andre væresteder, henter Kirsten masser af inspiration fra. Det er en rigtig god måde at få indsigt i andres holdninger og erfaring på, fortæller hun – og det er også en god måde til at udfordre sine egne holdninger.

Omsætning af læring i dagligdagenKirsten fortæller, at uddannelsen har skabt en base, som sammen med de mange års erfaring på Reden udgør et endnu stær-kere fundament i det daglige arbejde. Desuden inspireres hun af de mange konkrete ideer, hun har fået af de andre deltagere, f.eks. i form af et væresteds-nyhedsbrev. På den måde implementeres noget af den viden, der opsnappes i mø-det med andre værestedsmedarbejdere, fordi den gode erfaring aktivt formidles mellem deltagerne. Hun ser også en god kobling mellem diskussionerne på uddan-nelsen og på de dagligdagsudfordringer, hun møder på Reden – f.eks. i spørgs-målet om, hvordan man kan håndtere en husorden omkring brugeres husdyr.

fortalte, at hendes søn havde været på udflugt, men at hun ikke anede, hvor det sted lå, han fortalte om. Det inspirerede Kirsten til at planlægge en række udflug-ter, hvor formålet er at ”se sit land”. Ved at give kvinderne både natur- og kultu-relle oplevelser øges deres indsigt i om-verdenen, og deres erfaringsverden bliver større.

de små skridts metode som baseKirsten fortæller om relevansen af ud-dannelsen: Vi kommer fra meget forskel-lige væresteder. Med forskellige tilbud og tanker. Alligevel får alle noget ud af det, og hvis der er noget, man ved noget om i forvejen, kan man netop bidrage med sin viden og give sin erfaring videre. Hele uddannelsen bygger på De små skridt og Værestedstanken. Det gør det spænden-de og inspirerende og gør, at der skabes en relation mellem det faglige arbejde og det, vi lærer på uddannelsen.

Page 15: Nr. 25 Den Grimme Ælling

DEN GRIMME ÆLLING #25 2010 15

FR

A U

DS

A T T I L V ÆR

DS

AT

2 0 0 7 / 2 0 0

9

Værestederne i Danmark er væksthuse for gode ideer, skøre påfund og en alter-nativ kreativitet. Det fik vi med iværksætteriprojektet Originalen i 2009 slået fast med syvtommersøm. Derfor har Landsforeningen af VæreSteder valgt at udvikle og gennemføre et nyt projekt, der stiller skarpt på, hvordan det kreative og in-novative potentiale, værestederne rummer, i endnu højere grad kan udløses til fordel for de mange brugere, her kommer. Af Maria Kiilerich Andersen

F R A U D S AT T I L V Æ R D S AT - N U I L O K A L U D G A V E

LVS´ MEDARBEJDERUDDANNELSEI FULD GANG

og skærpe lysten til forandring på være-stederne i Danmark.

Projektet er igennem de første indle-dende øvelser, og 4 forskellige væreste-der er gået ind i et samarbejde med LVS og public futures (www.publicfutures.dk) om at få beskrevet og udviklet deres idé og iværksætteraktivitet til gavn for an-dre samværs- og aktivitetstilbud i landets kommuner. Disse er:Værestedet Perronen, Nykøbing J.Varmestuen, NæstvedProjekt Fugleregn, KoldingHimmelblå, Vejle.

Projekt Fra Udsat til Værdsat lokal har til formål at udvikle, teste og beskrive for-skellige modeller for, hvordan et værested kan trække på social iværksætteri og be-skæftigelse som en ressource på væreste-det. Dette i mere end én forstand. Iværk-sætteri har potentiale til at modellere både brugerinddragelse, arbejdsfællesskaber, produktion og omsætning. Det er vækst i sit fulde flor, og derfor vil Landsforenin-gen af VæreSteder bidrage aktivt til at højne bevidstheden om de mange posi-tive muligheder, iværksætteri rummer. Vi tror på, at selvvalgt og meningsgivende beskæftigelse på brugernes præmisser kan gå hånd i hånd med fristedstanken

Alle har de gang i spændende beskæf-tigelse og produktion men under meget forskellige betingelser og rammer. Nær-mere detaljer løfter vi sløret for i næste nummer af Den Grimme Ælling. Ligesom Originalen er dette projekt tilrettelagt som en konkurrence mellem de delta-gende aktører. Projektet afsluttes med en vinderkåring, der måler på niveauet af både ’den gode idé’, implementering og bæredygtighed samt lancering af en projektmanual. Lanceringen vil finde sted i uge 44.

Page 16: Nr. 25 Den Grimme Ælling

16 DEN GRIMME ÆLLING #25 2010

ÅNDEHULLET

Hver tirsdag er der fælles spisning i være-stedets hyggelige cafe. Det er et tilløbs-stykke, og der kommer brugere også fra nabobyerne, så der tit samles op til 20 spisende.

Åndehullet et er værested, der samler bru-gerne. Men samtidig er der også bevidst-hed om, at der er individuelle behov, og derfor er der etableret en kvindegruppe, som bl.a. arbejder med relationer. Kvin-derne har behov for at kunne skabe re-lationer og opbygge viden om relationer efter et liv, hvor man kun har stolet på sig selv og levet i konkurrence med andre.

Nyt tiltag Et af de nyeste tiltag på Åndehullet er Stoffri UdviklingsSamtaler (SUS) – et koncept som er udviklet og opstartet af Thomas, der er medarbejder på Åndehul-let. Thomas er i fuld gang med LVS´ væ-restedsmedarbejderuddannelse, og her arbejdes der blandt andet med projektud-vikling, hvilket har været til stor fordel for

en oase af muligheder Åndehullet åbnede i 2000, og her er til-knyttet ca. 40 brugere. Samtidig med at være et livligt værested med forskellige aktiviteter, kaffe, servering af mad og tid til samtale, er det et innovativt værested med en erfaren værestedsleder, der for-mår at skabe og vedligeholde et godt samarbejde med kommunen og tænke i nye baner. Værestedet har som et led i dette samarbejde solgt afklaringsplad-ser til kommunen, og planen er at indgå i kommunens udbudskatalog og på den måde skabe indtægt til værestedet. På Åndehullet tænkes der altid i muligheder og nye tiltag.

Åndehullet er en aktiv deltager i IDVIs arrangementer og vandt A-rækken i de Sjællandske bowlingmesterskaber 2010, hvilket en flot pokal vidner om. Desuden deltog de til Social Inclusion Games 2010 med 10 deltagere og en holdleder, som har gennemgået IDVIs holdlederuddan-nelse.

udviklingsprocessen med SUS hjemme i værestedet i Vordingborg, fortæller han.

Fra sit eget behandlingsforløb har Tho-mas erfaret, at der er behov for nogen at tale med, når man kommer hjem derfra og skal i gang med dagligdagen. Livets almindeligheder så som indkøb, bolig og betaling af regninger kan være svære at

ET VÆRESTED MED NyTÆNKNING PORT

RÆT

På en varm sommerdag besøger jeg Åndehullet i Vordingborg. Åndehullet er et stoffrit værested, hvor der er mulighed for at drikke kaffe i cafeen, spille billard, klaver og computer og nyde solen i den skønne baghave. Der er nybagt kage i køkkenet og snak og latter i baggården, hvor der tales om planerne for resten af dagen. Dagen forinden har to brugere været i gang med havesaksen – og klippet alle stokroserne ned. Alle i gruppen morer sig over det, og en bruger konstaterer tørt: Du skal sgu aldrig slippe en tidligere misbruger løs i en have med en saks og griner højt.

Af Marianne Petersen

Selv de mindste ting kan

være kimen til tilbagefald,

og der støtter vi hinanden

i SUS.

}

Page 17: Nr. 25 Den Grimme Ælling

DEN GRIMME ÆLLING #25 2010 17

ÅNDEHULLET håndtere, når man lige er blevet stoffri, fortæller Thomas. Følelsesmæssigt er der også mange udfordringer – relationer til venner, familie og at finde ro i sig selv er komplekst. Derfor har han udviklet kon-ceptet SUS – Stoffri UdviklingsSamtaler. SUS er ikke et alternativ til NA og AA, men et supplement. Efterbehandling til-bydes ikke alle, og også derfor er der be-hov for et tiltag som SUS.

SuS - tryghed til at komme videre med sit livDa projektet skulle tage form i praksis, spurgte Thomas sin efterbehandler Han-ne, som er misbrugskonsulent, om hun ville være med i et pilotprojekt – og det ville hun gerne!

I april startede SUS op med 7 deltagere. Gruppen kører med løbende optag, og fordelen er, at de erfarne medlemmer kan give tryghed til de nye. I gruppen kaldes de erfarne for skamknusere, fordi de fun-gerer som forbilleder og er med til at vise de nye, at det ikke er nogen skam at have haft et misbrug og have behov for hjælp. Samtidig kan de erfarne få en succesop-levelse ved at opdage, at de kan bidrage med viden – fordi de allerede har gjort sig nogle erfaringer uden for misbruget og med det ’almindelige’ liv.

Gruppen mødes hver onsdag i 3 timer. Nogle gange er første time afsat til et foredrag, f.eks. har Hanne fortalt om medafhængighed, da det er et emne, der fylder meget blandt værestedsbrugerne. Formen gør, at der både formidles viden og er plads til debat. Hver gang prioriteres

VIL du VIde Mere?Kontakt Thomas og Hanne på:

[email protected] LVS på:[email protected]

der tid til, at alle får lov at fortælle, hvor-dan de har det og hvilke problemstillinger, der fylder.

Praktiske udfordringer fylder ofte meget. Som stofafhængig har man tit levet isole-ret og ikke opbygget viden om helt basale ting, som en af brugerne Alice forklarer det: Jeg ved f.eks. ikke, hvad tingene ko-ster. Og hvilken slags mælk man drikker. Når jeg går ned ad gaden, vil jeg gerne have, at alle tænker, jeg har tjek på tinge-ne, men i SUS er det ok, at de ved, at det har jeg ikke. At være med i SUS er næsten som at have en ekstra familie.

Det er et forhold, som hele værestedet bærer stort præg af. På Åndehullet skal det være trygt og godt for alle, man skal føle sig velkommen og vide, at her er der muligheder inden for rækkevidde.

ambitioner om fortsat udviklingSUS er et godt eksempel på, hvordan et værested i praksis kan imødekomme kon-krete ønsker om personlig udvikling fra brugerne. På sigt vil Thomas og Hanne gerne starte en lignende gruppe for akti-ve stofafhængige. Ambitionen er at gøre livet som stoffri så tilgængeligt som mu-ligt gennem motivation, tryghed og fæl-lesskab og derved hjælpe til med at bygge bro mellem livet før og efter et misbrug.

Dertil tænkes der i oprettelsen af et am-bassadørkorps af tidligere SUS-brugere, så den viden omkring misbrug, behov for behandling og indsigt i livsændringerne, hver især har opnået, vil kunne anvendes til at oplyse f.eks. kommunale medarbej-dere og andre, der har behov for mere viden. SUS kan derfor være starten på endnu flere spændende ideer og projek-ter på Åndehullet i Vordingborg!

sus er et tilbagefaldsforebyggende tiltag, som er med til at udfylde det tomrum, der tit opstår efter et be-handlingsforløb i arbejdet med at skabe sig et nyt liv som stoffri. hvert møde tager udgangspunkt i føl-gende spørgsmål:

hvor længe cleantid har du?

hvor mange møder har du været til siden sidst?

hvilken følelse står du med lige nu?

hvad skal vi tale om i dag?

Page 18: Nr. 25 Den Grimme Ælling

18 DEN GRIMME ÆLLING #25 2010

HJÆLP TIL RyGESTOP PÅ VÆRESTEDER

strengt nødvendig: Øget sundhed for so-cialt udsatte kommer kun gennem respekt og syn for den enkeltes lyst og overskud. Rygestop er for de fleste en meget svær beslutning, fordi de har været bundet til afhængighed gennem det meste af deres liv. Derudover er mange belastet af skyld og skam, så motivationen til at stoppe kan kun fremmes gennem støtte og tolerance og ikke endnu en skræmmekampagne. Der skal være plads til alle.

At sådan en tilgang er virksom, tyder pro-jektudviklingen i Haderslev Kommune på. Her er der efterspørgsel og positive effek-ter nogle måneder inde i projektperioden. I alt har 40 værestedsbrugere fra 3 væ-resteder gennemført værestedernes ryge-stopkursus, hvoraf størstedelen indtil nu har holdt ved deres rygestop. Som sidege-vinst har kursisterne været så begejstrede for kurserne, at den gode stemning smit-ter af på andre værestedsbrugere. 22 an-dre brugere er derfor nu i fuld gang med et nyopstartet rygestopkursus i Haderslev Kommune.

Af Maria Kiilerich Andersen

Projekt Røgfrihed for Alle er sat i ver-den for at tilvejebringe muligheder for rygestop, der tager højde for udsattes præmisser for forandring. For sikkert og vist er det: De traditionelle rygekampag-ner appellerer ikke til denne målgruppe. Forankret i Sund Bynetværket og finan-sieret af satspuljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har projektet derfor til formål at igangsætte tobaksforebyg-gende initiativer og heraf høste viden om metodeeffekter blandt socialt udsatte borgere.

12 større byer er udvalgt til at være så-kaldte modelkommuner, og de skal af-prøve og evaluere en række værktøjer og rygestopaktiviteter blandt andet med afsæt i væresteder og herberger. Medar-bejdere i blandt andet værestedsregi i de udvalgte kommuner klædes derfor på til opgaven gennem en rygestopinstruktør-uddannelse. Ifølge tovholder i Fredericia Maria Karmisholt Laursen er viden om rygning og rygestop og om præmisserne for motivation blandt denne målgruppe

Antallet af rygere blandt socialt udsatte er høj. 87 % ryger i denne befolknings-gruppe mod 24 % af den danske befolkning generelt. Samtidig er det påvist, at halvdelen af alle rygere dør af årsager relateret til deres rygning, og den kends-gerning har langt større konsekvenser for socialt udsatte. Skadesvirkningerne er nemlig betydelig flere, når røg blandes med alkohol, stoffer og et generelt dårligere helbred, og af den årsag spiller tobaksrøg en væsentlig faktor i den alarmerende store ulighed i sundhed i Danmark.

Projekt Røgfrihed for Alle løber til november 2011 og ledes fra et pro-jektsekretariat under folkesundhed København – Sundheds- og Om-sorgsafdelingen under Københavns Kommune.

Projekt Røgfrihed for Alle afholder den 13. oktober en temadag i Kø-benhavn under titlen: Hvad betyder holdninger, etik og værdier, når man skal arbejde med tobaksforebyg-gelse blandt socialt udsatte? dagen henvender sig til forvaltningsledere, ledere og medarbejdere på misbrugs-centre, væresteder og bosteder for socialt udsatte samt til sundheds- og forebyggelseskonsulenter. I forbin-delse med temadagen har projektet netop gennemført den første hold-ningsundersøgelse om røg og social udsatte blandt ca. 1000 brugere og medarbejdere på bo- og væresteder i danmark.

Invitation og program se:www.rogfrihed.dk

Page 19: Nr. 25 Den Grimme Ælling

DEN GRIMME ÆLLING #25 2010 19

forskellige hold – Døvelandsholdet, Po-litilandsholdet, og der er planer om spændende kampe mod bl.a. Pan-holdet (fodboldklub for bøsser og lesbiske). Den største oplevelse, fortæller Jesper, har dog indtil nu været kampen mod Old Boys-landsholdet under Udsatte Legene 2009 – at spille mod Michael Laudrup, Flemming Poulsen, Stig Tøfting og alle de store stjerner på Fionia Park i Odense –

”Det kan slet ikke beskrives”, er Jespers umiddelbare respons. ”Hele holdet havde præstationsangst, og intet fungerede”. Alligevel endte kampen 0-2, hvilket er en flot præstation mod de tidligere profes-sionelle landholdsspillere.

Umiddelbart efter kampen mod Politi-landsholdet er Jesper Mogensen, central forsvarsspiller på Udsatte Landsholdet, klar til at fortælle om glæden ved at være udtaget til holdet. Vi sætter os ned på den store græsplæne, og som den ægte sportsmand Jesper er, brokker han sig ikke over, at græsset er en smule koldt og vådt. Han lader heller ikke til at være be-sværet af at have løbet rundt på banen i halvanden time – efter politiet, fra politiet og i jagten på en sejr.

Kampen endte 0-2, men næste gang kommer sejren: ”Jeg tror altid på, at vi vinder” – og så er stilen lagt. Landshol-det er der for at spille fodbold på højt ni-veau, men fællesskabet er også en vigtig faktor. Jesper blev udtaget ved Solstråle Cup 2009 og har derfor været med fra begyndelsen. Han spiller selv på det kø-benhavnske syvmandshold fra værestedet Clean House og har deltaget i mange tur-neringer og håbede på at blive udtaget, da det første udsattelandshold skulle stil-les. Selvom Jesper havde en fornemmelse af, at han var en af de bedste, blev han alligevel glad for og stolt over at være en af dem, landstræner Carsten Hemming-sen prikkede ud.

drømme og store oplevelser Sammen med landholdet har han mødt

På spørgsmålet om hvilke drømme han har – personligt og som en del af holdet – fortæller han, at en revanchekamp mod Old Boys er nr. 1. Eller en kamp mod et superligahold.

Det unikke ved at være på landsholdet er den ære, der følger med at være på holdet, forklarer Jesper. Desuden har han fra foråret haft det gule anførerbind om armen, hvilket han oplever som et ekstra klap på skulderen, en anerkendelse, som han værdsætter meget. Den ukuelige op-timisme, Jesper besidder, er ganske givet med til at styrke Jespers position som an-fører. At blive udtaget til landsholdet giver en tro på sig selv, fortæller Jesper – og en tro på livet uden for banen også. Det er unikt at være på holdet, og Jespers mål er at fastholde pladsen. Han beskriver lands-holdet som et minde for livet, som meget få mennesker får lov til at prøve.

Det er dog ikke kun de sportslige præ-sentationer, der er i fokus, for som Jesper forklarer: ”Sammenholdet på holdet be-tyder rigtig meget. Næsten mere end den sportslige præstation.” Så glæden ved at være en del af Udsatte Landsholdet rum-mer både glæden over at levere en god indsats sportsligt og at blive anerkendt for det, også glæden over at være en del af et team, der får tingene til at lykkes og vidner om, at man kan lykkes.

GLÆDEN VEDAT TRO PÅ SEJR

Den Grimme Ælling bringer i hvert nummer

en beretning fra det virkelige liv om særlige

omstændigheder, der vækker glæde blandt

værestedsbrugere i Danmark. Redaktionen

modtager derfor gerne tips til gode historier

om, hvad glæde kan bestå i. Skriv til maria.

[email protected] eller ring: 7590 4000.

Af Marianne Petersen

førSTe SeJr PÅ PLadS –OG GuLdMedaLJer

TIL HeLe HOLdeT TIL SIG!

På en solbeskinnet grønsvær i Twente i Holland fik UL-holdet deres første sejr. Godt hjulpet på vej af den danske natio-nalsang, danske flag, hujende ti lråb og klapsalver vandt Dan-mark over Litauen 2-1 og af-sluttede på den måde Social Inclusion Games 2010 med et flot sæt guldmedaljer ti l Dan-mark.

Page 20: Nr. 25 Den Grimme Ælling

20 DEN GRIMME ÆLLING #25 2010

Af Maria Kiilerich Andersen

Brugernes Bazar er en af de platforme, hvorfra SVID arbejder for synliggørelse af og bevidstgørelse om vigtigheden i at øve indflydelse. Den 7. af slagsen blev afholdt den 28. august i Kongens Have i Odense, og her blev den målsætning markeret i SVIDs stand gennem muligheden for at definere sit eget fattigdomsbegreb i an-ledning af EU’s fattigdomsår. Mange tog opfordringen op, og de mange formule-ringer vidner om stor taknemmelighed for velfærdsstatens sikkerhedsnet men des-værre også reelle erfaringer med gråzoner og huller, der i stigende grad vanskeliggør en almindelig levevis for mange.

ET AF BIDRAGENE LøD:”Fattigdom er, når selve din eksistens er i fare, fordi du ikke magter at leve op til alle de krav, samfundet stiller. Mennesker presses ikke fremad men nedad, når res-sourcer og krav ikke harmonerer.”

SVID-VÆRESTEDSBRUGERNES EGEN STEMME!

VÆreSTedSBruGerNeS TaLerør

SVID har gennem ny hjemmeside givet være-stedsbrugere i Danmark et direkte talerør. Er du blevet overhørt, landet i en juridisk gråzone eller decideret fejlbehandlet af f.eks. forvalt-nings- eller sundhedssystemet, kan du via SVIDs hjemmeside bringe din oplevelse ti l torvs og her selv sætte fokus på bedre løsninger for socialt udsatte i Danmark. Se nærmere på denne form for brugerindflydelse på www.svid.dk.

For at høre mere eller for at benytte SVIDs di-rekte talerør kan du kontakte SVID via Bjørn Medom Nielsen på 7592 4000 [email protected].

HUSK SVIDS REPRÆSENTANTSKABSMøDE DEN 22. SEPTEMBER, HVOR BLANDT ANDET

LOKALE LøSNINGER FOR BEDRE BRUGERINDDRAGELSE VIL VÆRE PÅ DAGSORDENEN.

Page 21: Nr. 25 Den Grimme Ælling

DEN GRIMME ÆLLING #25 2010 21

VELKOMMEN I LVS

Aktivitets- og sAmværstilbudet Aktiviteten i greve

broen til livet i middelfArt

Huset i Herning

iogt i viborg

kontAkten i fredericiA

værestedet nordfyn i otterup

Page 22: Nr. 25 Den Grimme Ælling

22 DEN GRIMME ÆLLING #25 2010

AKTIVITETSKALENDER

FOR LVS, IDVI OG SVID

LVS I Ny LÆKKER INDPAKNING

Landsforeningen går i luften med en ny tidssvarende hjemmeside. Besøg siden på www.vaeresteder.dk, hvor du blandt andet kan hente viden om LVS’ produk-ter, kerneydelser og organisation og tjekke nyheder og information om puljer og andre ressourcer gavnlige for værestederne i Danmark.

Landsforeningen skiftede 1. september ti l nye rammer l ige ved afkørsel 59 på den jyske motorvej.Derfor er vi fremover at finde på følgende adresse:

Bødkervej 7, 2 tv., 7000 Fredericia

Telefonnummeret ti l sekretariatet er fortsat: 75 90 42 00Ligeså er mailadressen uændret: [email protected]

}

www.vaeresteder.dk

Page 23: Nr. 25 Den Grimme Ælling

DEN GRIMME ÆLLING #25 2010 23

AKTIVITETSKALENDER

FOR LVS, IDVI OG SVID

28. august Tandemtramperne - Marselisløbet Århus

05. september Orakelmusen - Brandsø Rundt Middelfart

8.-10. september Orakelmusen - Træningsdage Svendborg

15. september Temadag: Petanque og bueskydning Glostrup

17. september Temadag: Petanque og bueskydning Aalborg

20.-22. september Holdlederuddannelse Vingstedcentret

22. september SVIDs repræsentantskab TAMUcenter, Odense

03. oktober Træningsdag: Udsatte Landsholdet Odense, KFUM

14. oktober Fiskekonkurrence Børges Put & Take, Aarup

02. november Inspirationsdag: Zumba Fredericia

09. november Regionale mesterskaber i bordtennis og badminton Grøndalcentret, København

17.-18. november Holdledersamling Odense

22. november Regionale mesterskaber i bordtennis og badminton Globus 1, Århus

28. november Regionale mesterskaber i bordtennis og badminton OKS Hallen, Odense

1.-2. december LVS’ værestedsmedarbejderuddannelse Modul 4 Brandbjerg Højskole, Jelling

09. december Julestævne Fredericia Idrætscenter

DEN GRIMME ÆLLING# 25 - sEptEMbER 2010

REDAKTION:Cliff Kaltoft, LVSMaria Kiilerich Andersen, LVSUlrik Korff, LVSMarianne Petersen, LVS

LAyOUT:Hanne BennikeTRyK:HR Offset A/S, Vejle,Tel. 75 82 89 11www.hr-offset.dk

OPLAG: 2500 stk.ISSN: 1602-8392

UDGIVER:Landsforeningen af VæreStederBødkervej 7, 2. tv.7000 FredericiaTel. 75 92 40 00Fax 75 92 40 [email protected]

ABONNEMENT:

Bestilling af abonnement på ”Den Grimme Ælling” kan ske ved henvendelse til LVS.

Bladet udgives tre gange årligt og er gratis.

Redaktionen afsluttet den 01.09.2010Send indlæg i Word til: [email protected]

”Den Grimme Ælling” udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fag-folk m.v. på udsatteområdet. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til LVS.

Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfat-terens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LVS.

Page 24: Nr. 25 Den Grimme Ælling

Landsforeningen af VæreStederBødkervej 7, 2. tv. · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09

[email protected] · www.vaeresteder.dk