NR. 4 · 2015

Piginnaanngorsassaagut ....................................................3

Pisisartut nutaat, nioqqutissiat nutaat ...............................4

Sikugaangat umiarsuillu unikkaangata .............................6

Sikusarnera pillugu ima oqarput .....................................10

Apeqqutit sisamat ............................................................12

Pisortaqarneq pisortatullu sulineq ..................................14

Ingerlataq una pisortatut sutigut

naatsorsuuteqarfigaajuk? .................................................16

KNI-mi atorfillit saqqarmiulerneqartut ............................18

Saftiliamik aallartippoq.....................................................20

Pisinianut ikittunut akit appasissut ..................................22

Qanganit kingornutat nalunaarsorneqarput ..................24

Uummannaq, marts 2015 .................................................28

Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S.

Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl –imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl

Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: Marts 2015

Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion Nuuk

Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset

Naqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl.

KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: info@kni.gl – www.kni.gl

SAQQAA / FORSIDE1. Nuka Zeeb Jeremiassen, tankforvalter/-i, POL2. Severin Fleischer, all. pisortaq/kontorleder, PIL3. Otto Møller, quersuup pisortaa/lagerchef, PIL4. Peter Malakiassen, assistent, PIL5. Svend Danielsen, aningaaserivik & allaffik/bank & kontor, PIL6. Sofie Nielsen, imm.pisortaq/afd.leder, PIL7. Jens Jørgen Hammond, aqutsisoq/leder, PIL8. Aka Fleischer, ikiorti/medhjælper, PIL9. Mads Kronvold, POL10. Karl Jørgen Mathæussen, assistent, quersuaq/lager, PIL11. Frederik Kristiansen, assistent quersuaq/lager, PIL12. Mette Zeeb, tullersorti/souchef, PIL13. Adam Skade, assistent, PIL14. Marianne Løvstrøm, assistent, PIL15. Kathrine Møller, ilinniartoq/elev, PIL16. Petra Z Mathiassen, ikiorti/medhjælper, PIL17. Salomine Fleischer, assistent, PIL18. Wilhelmine Pjettursson,

imm. pisortaq/afd.leder, PIL

Kompetenceudvikling ........................................................3

Nye forbrugervaner, nye produkter ..................................5

Når isen lukker for trafikken til søs ....................................8

Det siger de om vintersæsonen ......................................11

4 spørgsmål .......................................................................13

Om ledelse og lederskab.................................................15

Hvilke forventninger har du som chef til

dette forløb? .....................................................................17

Fortjenstmedaljer til KNI-ansatte ....................................19

Det startede med en saft .................................................21

Lav pris til et lille marked .................................................23

Fortidens arv er nu dokumenteret ..................................26

Uummannaq, marts 2015 .................................................28

Imai Indhold

19. Holga Dina Thorning, ikiorti/medhjælper, PIL20. Ane Kathrine Kristiansen, ikiorti/medhjælper, PIL21. Agnes Korniliussen, ikiorti/medjælper, PIL22. Petrine T Jensen, assistent, PIL23. Elise Petersen, pisortaq/chef, PIL

PIL=PilersuisoqPOL=Polaroil

31 2

8

1014

1521

20 221923

13

181217

916

11

76

4 5

3

PiginnaanngorsassaagutAll. Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq

Kompetenceudvikling

KNI-mi sulisuusugut tamatta piginnaanngorsassaagut, pisisartunik kiffartuussilluarnissarput siunertaralugu. Ineriartorneq nunarsuar-mioqataaleriartornerpullu piumasaqarput ullumikkut piginnaasagut uniffigiinnarnagit pitsanngoriartortissagigut.

KNI-ip ukiorpassuarni ilisarnaatigaa suli-suminik pikkorissaanernik ingerlatsiuar-ni ni. Tamannalumi suliffeqarfimmut pi-ngaa ruteqarluinnartuunermi saniatigut, pisisartunik kiffartuussilluarnissaannik niuillaqqissuunissaannillu sulisut pigin-naasaqartilernissaat eqqarsaatigalugu pingaaruteqarluinnarpoq.

Taamaattumik sulisunik piginnaan ngor-saa nis samut ukioq kingulleq aningaasa-liissutit DKK 6 mio.-iusimasut ukioq man-na amerlineqarput DKK 9 mio.-inngortin-neqarlutik.

KNI suliffeqarfitsialanngortikkusup par-put, pisisartuminik qitiutitsisoq, siu nis-sami lu unammilligassaminut upalu ngaar-sar si ma soq. KNI suliffeqarfiussaaq sulif-

figissallugu pilerinartoq, pisisartuminit iluarineqartoq avatangiisiniillu isigalugu uppernassuseqartoq.

KNI-mi ilinniartuulernerminngaaniit, ilin -niak kamik naammassinissap tungaa nut sulinermilu ineriartorfiusinnaasut eqqar-saatigalugit piumasaqaatit periarfissallu ersarissarneqassapput. KNI-mi suli sun-ngor sinnaanermut sulisooreersul lu aaq-qis suussaasumik siunnerfilimmillu pigin-naanngorsarnissaannik piumasaqaate-qarnerulerneq tamanut sammititaavoq. KNI-mi ilin niar tuu guit, pisiniarfimmi suli-suuguit, nuna qar fimmi niuertuuguit, pisi-niarfimmi pisor taa guit KNI-ip immik koor-tuiniluunniit qullersaaguit piginnaan-ngor sar tuarnissannik piumasaqarfigine-qas saa tit.

Piumasaqaataalersut tamakku timitaler-sorneqarnissaat qulakkeerumallugu KNI-ip sulisuminik piginnaanngorsaanermut immikkoortortaqarfia nutaamik aaqqis-suussiffigineqarpoq, kiisalu KNI-ip suli so-qarnermut immikkoortortaani nutaamik eq qar sarneq sulianillu nutaamik aaqqis-suussineq pilersinneqarlutik.

KNI-ip sulisuminik piginnaanngorsaa-nik kut suliniutai tamakkerlutik Taqqis-suut-mik taaguuserneqarput, pissutigalu-gu taqqissuut qaammarissaataammat ikummarissaataalluni. Qaammaasaqar-nerulerneq piginnaaneqarnerulernermik malitseqartarpoq.

Alle vi medarbejdere i KNI skal udvikle vores kompetencer. Det skal vi med henblik på at øge vores kundefokus. Udviklingen og globaliseringen betyder, at vi ikke kan nøjes med vores nuværende kom-petencer. Vi er nødt til at udvikle os løbende.

KNI har i mange år været kendt for at prioritere uddannelse af egne medarbej-dere meget højt. Udover at det er meget vigtigt for virksomheden, så er det også det, der giver medarbejderne kompe-tencer inden for kundeservice og et so-lidt købmandskab.

Derfor har KNI øget sit uddannelses-budget fra DKK 6 mio. sidste år til DKK 9 mio. i år.

Vi vil skabe en succes ud af KNI, vi vil gøre KNI til et godt sted at arbejde, en moderne servicevirksomhed, som sæt-ter kunden i centrum, og som er forbe-

redt på fremtidige udfordringer. KNI skal være en virksomhed, som man gerne vil arbejde i, en virksomhed med tilfredse kunder, som fremstår troværdigt.

Karriereplanlægning fra elev til forskel-lige niveauer og udviklingsmuligheder i koncernen samt krav til den enkelte og den enkeltes muligheder skal gøres syn-lige og lettilgængelige. Der stilles krav om profil, indstilling til arbejdet og kom-petenceudvikling til alle i KNI. Kravet om kompetenceudvikling gælder for elever, nye medarbejdere, bygdekøbmænd, bu-tikschefer, divisionschefer, ja, for alle.

For at sikre, at de nye krav bliver realise-ret og dokumenteret løbende, har vi om-organiseret KNI’s HR-udviklingsafdeling og foretaget et paradigmeskift i KNI’s HR-afdeling.

Vi har også i denne sammenhæng skabt en ny fælles benævnelse for samtlige KNI’s kompetenceudviklingsaktiviteter, nemlig Taqqissuut. Taqqissuut er den lil-le træpind, som man i gamle dage brug-te til at regulere styrken i spæklampen med, når man ville skrue op eller ned for varme og lys. Oplysning er nemlig vejen til øgede kompetencer.

4

Suleqatigiit tamarmik pissarsipput, pisisartullu nioqqutissianik assi-giinngitsunik qinigassaqarnerulerput. Tamanna Pisiffik A/S-p Neqi A/S-illu qanimut suleqatigiinnerisa kinguneraat.

Atuisut qinertagaat allanngorsimapput nutaamillu periaaseqalerneq nutaamik eqqarsarnermik pisariaqartitsivoq. Ta-man na Pisiffik A/S-ip Neqi A/S-illu peqa-ti giillutik suliassamittut tiguaat, tamatu-malu kinguneraa niioqqutissiat nutaat arlalissuit Pisiffik A/S-ip Kitaani illoqarfin-ni arfinilinni niuertarfeqarfigisaani pisiari-neqarsinnaalernerat. Atuisut qinigassa-qar nerulerput, saniatigullu nioqqutissi-at nioqqutissioriaatsillu nutaat Narsami toqoraavimmi sulisunik ilikagaqarneruler-sitsipput, pingaartumik toqoraaviup 2013-imi nutaanngorsarnerata kingorna, tamannami siornatigumut naleqqiullugu periarfissiimmat assigiinngitsunik amerla-nerusunik tunisassiorsinnaanermut.

Suleqatigiinneq 2014-ip ukiaani aallartil-luarpoq. Pisiffik A/S-ip kissaatai assigiin-

ngitsut arfineq marluupput. Taakkunan-nga arfinillit Neqi A/S-ip nioqqutissiare-reersimalerpai, Pisiffik A/S-illu niuertarfii-ni marsip qaammataata aallartinneranilli nioqqutigineqalerput. Anguniarneqar-toq tassaavoq nioqqutissiat Pisiffik A/S-ip niuertarfiini tuniniarneqartut naleqar-nerulersiitigalugit Neqi A/S-imuttaaq im-minut akilersinnaasumik nioqqutissiaal-lua lersinnissaat.

Pisisartut nuannaartut Anders Nielsen, Pisiffik A/S:- Pisisartut ukiorpaalunngortuni assigiiaa-nik qinigassaqartarsimapput. Assersuuti-galugu atuisut quttoqqamik ilivitsumik pisisariaqartarput, amerlasuutigullu alla-tut ajornartumik aassiinnariarlugu tamaat siattariaqartarlugu. Tamanna maanna pi-sa riaaruppoq, savaaqqanimmi nioq qu tis-siat nutaat minnerusunngorlugit agguk-kat pisisartunut neqeroorutigineqalerma-ta. Taamaalilluni nutaanerusumik pisaria-qartitsineq Pisiffik A/S-ip naammassivaa, kisimiittut ilaqutariillu ikittunnguanik inut-tallit ulluinnarni kissaataattut.

2014-ip ukiaani toqoraanerup aallartin-ngin nerani Pisiffik A/S tonsinik aalaja-nger simasunik piniareerpoq. Taamaat-tumik Neqi A/S piffissaqarluarsimavoq Pisiffiup kissaataatut nioqqutissiat nu-taat nioqqutissiarinissaasa piareersarnis-saannut.

Anders Nielsen, Pisiffik A/S:- Kissaativut Neqi A/S-ip ilassilluarpai, pit saasumillu suleqatigiissimavugut siu-nissami nageqqikkusoqisatsinnik, Neqimi tassaavoq nerisassaarniarfitsinni neqinik qallersuutissanillu pilersuinerpaasut tal-limat ilaat. Anguniarneqarpoq niuertar-fitsinni iluatsitsinissarput, Neqi A/S-imul-lu toqoraavittut ingerlalluarnissaq, atui-sunullu nuannaartitsinissaq.

Pisiffik A/S-ip toqoraaviullu suleqatigiin-nerisigut nioqqutissiat nutaat pisiarine-qarsinnaalerput, soorlu savaaqqat ne-qaat saanillit siatassiat, savaaqqat ne-qaat kotellettit ataasiakkaat, savaaqat tar tunaat, savaaqqat kanaavi, savaaqqat neqaat aserortikkat siallugit burgerilias-sat kiisalu savaaqqat qatigaat qupisat sia tassiat (filet).

Kunuk Albrecthsen, toqoraavimmi pisor-taq, Neqi A/S: - Pisiffik A/S-imik suleqateqarnerulernit-sigut nutaamik eqqarsalernissatsinnut periarfissinneqarpugut. Periarfissinneqar-pugut maskiinat nutaat, 2013-imi nutaan-ngorsaanermut atatillugu ikkussuunne-qar tut, misiligarnissaannut, saniatigul-lu sulisut periarfissinneqarput siornati-gut nioqqutissiaasartunit allaanerusunik nioq qutissiornermik ilikkagaqarnissamin-nut. Suleqatigiinneq sutigut tamatigut pis sarsiviusimavoq, neriuppugullu siunis-sa mi suli ineriartorteqqinneqarumaartoq.

Pisisartut nutaat,

nioqqutissiat nutaat

PIVIUSUTPisiffik A/S 2003/2004-mi KNI A/S-imit avissaarpoq, taamanerniillu suliffeqarfissuarmut KNI A/S-imut atajunnaarluni. Pisiffik A/S Kitaani illoqarfinni arfinilinni niuertarfeqarpoq.

FAKTAPisiffik A/S blev i 2003/2004 udskilt af det øvrige KNI A/S og har derfor ikke siden været en del af KNI A/S-koncernen. Pisiffik A/S har detailbutikker i seks byer på vestkysten.

Savaaqqap kanaava, nioqqutissiaq nutaaq, pisisartunut quttoqqamit ilivitsumit neqitak-innerusumik perusuttunut.Lammeskank, et nyt produkt til kunder, der ønsker en mindre kødportion end en hel kølle.

Savaaqqat neqaat aserortikkat siallugit bur-geriliassat, aasami siaasaanerup nalaani na-leqqutivissut.Lammeburger, velegnet til sommerens grillsæson.

5

Begge parter får noget ud af det, og kunderne får flere produktva-rianter at vælge imellem. Det er resultatet af det tætte samarbejde mellem Pisiffik A/S og Neqi A/S.

Nye forbrugervaner og nye tider fordrer nytænkning. Det har Pisiffik A/S og Ne-qi A/S sammen taget på sig som en op-gave, og resultatet er en række nye pro-dukter, som kunderne nu kan købe hos Pisiffik A/S, der har detailbutikker i seks byer langs vestkysten. Kunderne får flere valgmuligheder, mens nye produkter og produktionsmåder giver medarbejderne i slagteriet i Narsaq erfaringer, især efter renoveringen af slagteriet i 2013, der gav mulighed for mere varieret produktion end tidligere.

Samarbejdet startede for alvor i ef-

teråret 2014. Pisiffik A/S’ ønskeseddel indeholdt syv punkter. De seks af dem har Neqi A/S for længst sat i produktion, og de har været til salg i Pisiffik A/S’ bu-tikker fra i begyndelsen af marts måned. Målet var på den ene side at få tilført mere værdi til de produkter, der sælges via Pisiffik A/S’ butikker, og på den an-den side, at det bliver en god produkti-on og forretning for Neqi A/S.

Glade kunderAnders Nielsen, Pisiffik A/S:- I en del år har kunderne haft de sam-me valgmuligheder. Eksempelvis har for-

brugerne skullet købe en hel kølle og har ofte ikke haft an-det valg end at optø og stege køllen hel. Det behøves ikke længere, fordi kunderne kan købe de nye lammeprodukter i mindre portioner. Dermed imødekommer Pisiffik A/S det moderne behov, som enlige eller små familier også efter-spørger i det daglige.

Pisiffik A/S bestilte et antal tons, inden slagtningen be-gyndte i efteråret 2014. Der-for har Neqi A/S haft god tid til at planlægge produk-tionen af de nye produkter, som Pisiffik ønskede.

Anders Nielsen, Pisiffik A/S:- Neqi A/S tog vore ønsker til sig, og vi har haft et konstruktivt samarbejde, som vi meget gerne ser, fortsætter i fremti-den, da Neqi er en af vores top 5-leve-randører af kød og pålæg til vores føde-varebutikker. Målet er succes for os som detailbutik og for Neqi A/S som slagteri og at skabe glade forbrugere.

Samarbejdet mellem Pisiffik A/S og slag-teriet er mundet ud i nye produkter som frosne lammesteaks, enkelte lammekote-letter, lammemørbrad, lammeskank, lam-meburgerbøf samt enkeltsidet lamme-filet.

Kunuk Albrecthsen, fabrikschef, Neqi A/S: - Det øgede samarbejde med Pisiffik A/S har givet os en mulighed for at tæn-ke i nye baner. Det giver os mulighed for at afprøve de maskiner, slagteriet fik installeret i forbindelse med renoverin-gen i 2013, og samtidig får medarbejder-ne mulighed for at opbygge erfaringer i produktion af andre produkter end tidli-gere. Samarbejdet har på alle måder væ-ret en givtig proces, som vi håber, vil bli-ve udviklet fremover.

Nye forbrugervaner, nye produkter

PIVIUSUTNeqi A/S-i KNI A/S-ip pigisaraa. Narsami toqoraavik 2013-imi nutaanngorsarneqarpoq, ullumikkullu toqoraaviulluni nutaaliaasoq, annerusumik Nunatsinni pilersuisuusoq. Sa-vaaq qat 21.000-it 2014-imi toqorarneqarput.

FAKTANeqi A/S er KNI A/S’ datterselskab. Slagteriet i Narsaq blev renoveret i 2013 og fremstår i dag som et moderne slagteri, som primært leverer til hjemmemarkedet. Her blev slagtet 21.000 lam i 2014.

Ileqqutoqaasimavoq savaaqqat qatigaat iliv-itsuutillugit tuniniarneqartarnerat. Tamanna maanna allanngorpoq illuinnanngortillugu, tassa qatigaa marlunngorlugu qupillugu, sia-tassiatullu tuniniarlugu (filet).Traditionen har været at sælge lammeryg som dobbeltsidet. Dette er nu ændret til enkeltsidet, hvilket vil sige, at ryggen bliv-er skåret i to dele og sælges som lammefilet.

Savaaqqap tartunaa, nutaamik allaasumik nioqqutissiaq, Neqi A/S-imi siornatigut nioqqutis-siarineqartarsimanngitsoq. Lammemørbrad, en ny produktvariation, der ikke tidligere har været tradition for at producere hos Neqi A/S.

6

Ukiuunerani sikusartumi pisiniarfimmik ingerlatsineq

Ukiuuvoq, maanilu Uummannap sullua-ni qaasuitsup killeqarfianiit avannamut 240 km-terisut avannarpasitsigisumi imaq sikuuvoq. Illoqarfimmut Uummannamut 1250-t missaanni inulimmut umiarsuakkut pilersuineq qaammatit tallimat missaan-ni pisinnaanngikkallassaaq. Taamaammat umiarsuit talittarfiata eqqaani quersuar-miittuutit sikuerluni umiarsuup siulliup tikinnissaata tungaanut naammattussaas-sapput. Sikuunerani umiarsuarmik piler-sorneqarsinnaannginnerup nalaa Piler-suisumit sulisunut pissangatitsilaartuar-tartuuvoq. Nioqqutissat naammattut be-stiilerneqarsimappat, umiarsuup siulliup tikinnissaata tungaanut naammassappat, nioqqutissat ilaat nungussappat atasin-naassappallu? Tamarmik neriuutigaat sikuunerata nalaani nioqqutissat pisisar-tullu kissaataat imminnut naapertuutis-sasut.

Ulloq una marsip aallartisimalernerani is-sisiutip minus 20 sivisuumik ataassimaju-arsimavaa, Uummannallu Sulluata qin-nguatungaani siku ima issutigilersimavoq biilinik snescooterinillu angallavigineqa-leriikatassimalluni. Uummannap eqqaa-nilu nunaqarfiit Ukkusissat, Saattut Ikera-saallu akornanni angallattut ikinngillat, aqquteqalerneratigullu Saattormiut 221-t, Ikerasammiut 205-t Ukkusissarmiullu 153-t Uummannami Pilersuisumut niue-riarnissaminnut periarfissagissaalerput. Nuussuup nunataanut ikaariarluni nunak-koorluni Qaarsut tungaannut angalanis-samut aamma periarfissagissaarpoq.

NaatitatUkiuunerani sikusimatillugu Pilersuisup pisiniarfianut pisortap Elise Petersenip sulisuisalu unammilligassaat arlaliusar-put.

Elise Petersen:- Kiffartuussinissamik Namminersorlu-til lu Oqartussat isumaqatigiissutaasu-mi aalajangersarneqarpoq nioqqutissat suut pisisartup pisiarisinnaajuaannassa-gai, sikuuppat sikuunngippalluunniit. Isu-maqatigiissutip aamma aalajangersarpaa nioqqutissap piusinnaanera naapertor-lugu taanna tuniniassagipput, taamaat-

Sikugaangat umiarsuillu unikkaangata

Qaammat ataaseq qaangiussimalerpat – immaqa – sikuersimassaaq, umiatsiaaqqallu Uum-mannap sulluani angallallualersimassallutik.Om en måneds tid vil isen være forsvundet, og jollerne vil igen tage på fangst og fiskeri ude på fjorden.

7

tumik taakkuninnga pinngitsoorata tim-misartukkut piniartussaatitaanngilagut. Assersuutigalugu qaammatini pingasuni atasinnaappata taava qaammatit tallimat iluanni qaammatini pingasuni pigisussaa-vagut.

- Unammillernartoq alla tassaavoq naati-tanik nillataartumiittussanillu killilimmik piusinnaasunik helikopterikkut tikisitsi-sar neq. Sila ajortillugu timmisartuussi-neq eqqorneqarpat taava ilaasut nassa-tallu allat salliutinneqartussanngortarput. Naa titat nillataartumiittussallu apuunni-ar nerat eqqorneqarsimappat taakku pit-saassusaat ima ajorsisimatigisinnaavoq kasiiginnartariaqartarlutigit taamalu pi-sisartumut iluaqutaanngitsoortarsinnaal-lutik.

Uninngasuutit naammassapputNioqqutissat qaammaterpassuarnut naammattussat piniakkat tamarmik umi-arsuarmut kingullermut ilaatinneqarsin-naasanngillat. Umiarsuup kingulliup tu-ngaanut umiarsuit tallimat arfinillit tikit-tussat aqqutigalugit uninngasuutissat ti kisinneqartarput, kingulliunneqartarlu-tik sivikinnerpaamik atasinnaasut. Taak-

kununnga ilaapput naatsiiat, sikuunerata nalaani nunaqarfiit eqqaamiorisat aam-ma piniarsinnaasassaat. Taamaattumik naatsiianik naammattunik piniarsimanis-saq pingaaruteqarpoq illoqarfimmiut naatsiianik pisiassaqartuaannassappa-ta. Imaassinnaavormi aamma umiarsuaq siul leq sikumik patsiseqartumik illoqar-fimmut tikinngitsoortoq.

Pisiniarfimmi quleriinni qullerpaamiippoq atisaarniarfik, tassaniillutik atisat ukiorsiu-tit, atisat allat, nuersagassat iggavimmi atortussat allarpassuillu.

Elise Petersen:- Ukiuulluni sikuunera pissutigalugu imaatigut pilersorneqarnerup uninnerani atisat atortullu isenkramimi tuniniagas-sat tigoreersimasarpagut taakkulu umiar-suup qaammatit arlallit qaangiunneranni tikeqqinnissaata tungaanut tuniniagas-saasarput illuatungaani pisisartugut taak-kuuinnartut. Taamaammat pingaarute-qartorujussuuvoq piffissap ingerlanerani pisiniarfiup iluata qanoq aaqqissuussaa-nerata ukkatarinissaa, inip iluata aaqqis-suunneranik allannguinermik pilersitsi-sassalluta taamaalilluni pisisartut isernis-

saminnut kajuminnerat nioqqutissaatti-talu pilerinartuujuaannarnissaat anguni-arlutigu.

Ulloq una marsip aallartinnerani illoqar-fimmut tikeraarnerup nalaani suli issip-poq. Kaperlannerali qaangiutereersima-lerpoq qaamasarneralu malunnarluartu-mik sivitsoriartorpoq. Majip 16-aniit qaam matini arlalinni seqineq kaaviinna-lis saaq, ungasissorsuunngitsukkullu siku aassaaq. Snescooterit biilillu sikumi angal lattut umiatsiaaqqanik taakkunin-ngalu anginerusunik taarserneqassapput umiarsuillu pajuttut ullut qulit missaat qaangiukkaangata nioqqutissanik nutaa-nik pajuttalissallutik.

Naatitanik nillataartumiititassanillu ukiuunerani Qaarsuarsunniit Uummannamut pajuttuineq helikopter Bell 212 atorlugu sapaatip akunneranut ataasiarluni pisarpoq. Kinguaattoortoqarsimatillugu ilaasut allakkallu salliutinneqartarput, tamannalu pisiassanut sivisuumik atasinnaanngitsunut pitsaaneq ajorpoq.Air Greenlands Bell 212 bringer de ugentlige forsyninger af grønt, frugt og kølevarer fra Qaarsuarsuit til Uummannaq om vinteren. Ved forsinkel-ser har passagerer og post fortrinsret til transport, og det kan gå ud over kvaliteten af de varer til Pilersuisoq, der har begrænset holdbarhed.

8

Om at drive butik i et islægsområde

Det er vinter, og havet er frosset til is her i Uummannaq-fjorden, 240 km nord for polarcirklen. I en periode på cirka fem måneder vil det ikke være muligt at for-syne Uummannaqs 1250 indbyggere ad søvejen. Lageret ved kajen skal derfor have en varebeholdning, der kan ræk-ke til næste skib ankommer, forvente-ligt i slutningen af maj, når isen er brudt op, og der igen er adgang for forsynin-ger via havet. For personalet i Pilersu-isoq-butikken er islægsperioden altid forbundet med en vis spænding. Er der bestilt nok varer, vil beholdningen ræk-ke til det første skib, vil nogen af varerne blive udsolgt, og er holdbarheden lang nok? Alle krydser fingre for, at udbud og efterspørgsel i det store og hele vil mat-che hinanden i islægsperioden.

Denne dag i begyndelsen af marts har

temperaturen længe ligget på omkring de minus 20 grader eller derunder. Isen er en halv meter tyk i den indre del af fjorden, og den er for længst blevet så stabil, at biler og snescootere kører mel-lem Uummannaq og de omkringliggen-de bygder Ukkusissat, Saattut og Ikera-sak, ligesom det er muligt at køre over fjorden til Nuussuaq-halvøen og derfra videre til Qaarsut. Motorvejen på havisen åbner dermed mulighed for, at 221 ind-byggere fra Saattut, 205 fra Ikerasak og 153 fra Ukkusissat også bliver kunder hos Pilersuisoq i Uummannaq.

Frugt og grøntDer er en række udfordringer, som butik-schefen, Elise Petersen, og hendes med-arbejdere står overfor om vinteren i is-lægsperioden.

Elise Petersen:- Servicekontrakten med Selvstyret tilsi-ger, at der er bestemte varer, som for-brugerne altid skal kunne købe, uanset om der er is på havet eller ej. Aftalen med selvstyret siger også, at vi skal have varen i holdbarhedsperioden. Vi er såle-des ikke forpligtiget til at flyve disse va-rer ind. Hvis de eksempelvis kan holde i tre måneder, skal vi have dem i tre måne-der ud af de fem.

- En tredje udfordring er den ugentli-ge helikopterforsyning af fødevarer som frugt og kølevarer, der har begrænset holdbarhed. Bliver beflyvningen ramt af dårlig vejr, er det passagerer og øvrig fragt, der har førsteprioriteten hos Air Greenland. Når frugt og kølevarer en-delig kommer hertil, kan kvaliteten væ-re blevet forringet så meget, at vi bliver

Marsip aallartisimalernerani siku isigisaq tamaat. Siku ima aalaakkatigilersimavoq Uummannap eqqaanilu nunaqarfiit qaninnerit akornanni sikuk-kut angallalluartoqalersimalluni. Is på fjorden så langt øjet rækker. En stabil is skaber trafik mellem Uummannaq og bygderne i nærheden.

Når isen lukker for trafikken til søs

9

nødt til at kassere varerne, uden at de kommer kunderne til gavn.

Beholdningen skal rækkeDet er ikke alle varer, der kan bringes til Uummannaq med årets sidste skib. Fem til seks ankomster før sidste skib ankom-mer der derfor varer, der skal række til første skib flere måneder frem i tiden, mens det er varer med kortest holdbar-hed, der kommer med årets sidste skib. Det er eksempelvis kartofler, som i lø-bet af de kommende måneder måske skal deles med bygderne i fjorden. Der-for skal der bestilles kartofler nok, så by-ens indbyggere altid kan regne med at kunne købe kartofler i butikken. Det kan

også ske, at årets første skib ikke kan an-komme til byen på grund af problemer med is.

På butikkens øverste etage finder vi ma-nufakturafdelingen. Her hænger vintertøj og andet tøj, og på hylderne ligger garn-nøgler, køkkengrej osv.

Elise Petersen:- Når islægsperioden for alvor sætter ind, har vi modtaget det tøj og isenkram, som vi skal sælge, indtil næste skib an-kommer flere måneder fremme i tiden. Vi har stort set de samme kunder i hele perioden. Det er derfor meget vigtigt, at vi i løbet af perioden har fokus på at

skabe forandringer i lokalet, så kunderne har lyst til at komme ind og fortsat finder varerne interessante.

Denne dag i marts under besøget i by-en er det stadig koldt udenfor butikken. Men den mørke tid er overstået, og de lyser timer bliver mærkbart længere. Al-lerede fra den 16. maj vil solen være over horisonten døgnet rundt. Inden længe vil snescootere og biler på isen være er-stattet med joller og større både, og in-tervallet for forsyningsskibets ankomst med friske varer igen være på omkring 10 dage.

Uummannami Pilersuisup pisiniarfiani naatitaarniarfik marsip aallartisimalernerani ullut ilaanni, utaqqineqarlutik Bell 212-p tikiussassai tulliit.Grøntafdelingen i butikken i Uummannaq en dag i marts, inden næste forsyning af grønt og frugt kommer med Bell 212’eren.

10

Elise Petersen, 57, pisiniarfiup pisortaa “Septemberiuliinnartoq qulakkeereersi-mas savarput nioqqutissat ukiuunera-ni uninngasuutissagut tuniniagassagullu suus sanersut aammalu inniminnereersi-mas sallutigit. ”

Elise Petersen, 57, butikschef“Allerede i september skal vi have sikret os, at alle varer, som vi skal have på lager i isperioden, er defineret og bestilt.”

Mette Zeeb, 53, pisortap tullia “Sikuunerata nalaani unamminartut an-nerit ilagaat ilisiviit nioqqutissanik ima-qar tuaannarnissaat taakkulu pisisartut kis-saataannut naapertuunnissaat. Naatitanik nillataartumiittussanillu timmisartukkut ti-kisitassagut Danmarkimiit Kangerlussuar-mut ingerlanneqareerpata, Ilulissiartumut nuunneqassapput, kingornalu Qaarsuar-sunnukartumut nuunneqareerlutik Uum-mannamut Bell 212-mut ingerlatassan-ngor lugit nuunneqartarput. Aamma Is-landimiit tikisitsinissarput periarfissaavoq taakkulu Ilulissani timmisartumut allamut nuunneqariarlutik, Qaarsuarsunni aam-ma Uummanniartumut nuunneqartarput. Neriuinnartarpugullu sila teknikkiluunniit akornusiissanngitsut.”

Mette Zeeb, 53, souchef“I islægperioden er de største udfordrin-ger at sikre, at der altid er varer på hyl-den, og at de matcher med det, kunder-ne ønsker at købe. Når vi bestiller frugt, grønt og kølevarer, skal de oftest sendes med flyveren fra Danmark til Kangerlus-suaq, omlades til flyveren til Ilulissat, om-lades til flyveren til Qaarsuarsuit og igen til Bell 212’eren til Uummannaq. Det er også muligt at få frugt, grønt og køleva-rer fra Island, som også skal omlades i Ilulissat og i Qaarsuarsuit. Så krydser vi fingre for, at hverken vejr eller teknik dril-ler.”

Otto Møller, 61, quersuup pisortaa “Ukiuunerata aasaanneratalu assigiin-ngis sutaa uatsinnut ima isumaqarpoq aasaanerani quersuarmiittut umiarsuup tullissaata ullut qulit missaanni qaan-ngiun neranni tikittussap tungaanut unin-ngasuutigisaratsigit umiarsuup tikinnis-saanut nungoreerniartussat. Ukiuunerani uninngasuutigisassagut ima amerlatigis-sapput umiarsuup siulliup qaammatit tal-limat missaat qaangiuppata tikittussap tungaanut naammanniartussaallutik.”

Otto Møller, 61, lagerchef“For os er forskellen på vinter og som-mer, at om sommeren får vi varer her-til, som gerne skal være solgt inden næ-ste skib ca. 10 dage senere. Om vinteren skal vi have et varelager, der skal række fra sidste skib til sommerens første skib kommer ca. fem måneder senere.”

Sikusarnera pillugu ima oqarput:

11

Karl Leibhardt, 62, iffiorfiup pisortaa “Sumiiffimmi maani ukiuunerani qaam-ma terpassuarni sikuunerani umiarsuarmik tikinneqarsinnaanngitsumi pingaarute-qartorujussuuvoq qajuusanik naammat-tunik peqarnissarput. Tassami ullut pisi-niarfiup ammaneri tamaasa iffiukkanik nu taanik illoqarfimmiut pissaqartittussaa-vagut. Amma siku ingerlavissanngoraa-ngat eqqatsinniittut nunaqarfinneersut maannartarput iffiukkanik nutaanik pisi-nia riartorlutik, taakkulu kissaataat aamma naammassiniartussaavarput.”

Karl Leibhardt, 62, bagermester“Et sted som dette, hvor isen lukker for forsyningsskibe om vinteren i mange må-neder, er det af største vigtighed, at vi har den rette mængde mel til rådighed. For vi skal levere frisk brød alle de da-ge, butikken har åbent. Derudover kom-mer indbyggerne fra de omkringliggen-de bygder til byen, når isen er blevet sik-ker at færdes på, og vi skal derfor også dække deres efterspørgsel efter friskbagt brød.”

Adam Skade, 53, butiksassistent, nerisassaarniarfik“Piniariaraangatta piniakkatsinnik eqqui-nissarput pingaaruteqartarpoq, taa maan-ngippat susaarluta angerlamut apuutissa-gatta. Aamma taamaappoq pisiniarfim-miin neq, tassami pisisartut kissaataat eq-qorniartussaavagut. Taamaaliunngikkutta tunisassaqanngilagut taamalu isertitassa-qarata. Aamma pingaaruteqarluinnarpoq nioqqutissat sikutinnagu tikisereersi ma-nissaat. Ataaserli naalagaaffigisinnaa san-ngilarput, tassalu naatitat nillataartumii-titassallu timmisartuaqqamik sapaatip akunneranut ataasiarluni maannaanne-qartartut silamik teknikkimilluunnit pat-siseqartumik piffissamut tikinngitsoortar-sinnaanerat. Taamaaligaangat sooruna-mi nutaajutillugit pitsaasuutillugillu tuni-niarnissaat eqqorneqarsinnaasarpoq.”

Adam Skade, 53, Butiksassistent, Food“Når vi er ude på fangsttur, er det vigtigt at ramme, hvis vi skal komme hjem med udbytte. Det gælder også i butikken, at vi skal ramme det, som kunderne efter-spørger. Ellers kan vi ikke sælge, og så får vi ingen indtjening. Samtidig er det al-fa og omega, at vi har fået varerne hjem, inden isen lukker for sejlads. Én ting kan vi dog ikke gardere os for, og det er dår-ligt vejr og tekniske problemer med he-likopteren. Hvis det sker, får vi ikke vores ugentlige forsyninger af frugt, grønt og kølevarer frem i tide, og så kan vi ikke få dem solgt, mens de er i god kvalitet, og inden holdbarheden udløber.”

Sofie Nielsen, 55, områdeleder (atisaarniarfik/isenkram) “Ukiuunerani sikuunerata nalaani tuninia-gassat ikinaarnagillu amerlanaannginnis-saat apeqqutaalluinnartarpoq. Suliassaq pingaarutilik alla aamma tassaasarpoq torersuutitsinissaq iserfigiuminarnissar-lu, piffissamimi tassani umiarsuakkut tikit-tunik nutaanik takkuttoqartannginnerata nalaani nioqqutitta pilerinartuaannarnis-saat pingaaruteqarpoq.”

Sofie Nielsen, 55, områdeleder, manufaktur/isenkram“Det er ofte et spørgsmål om ikke at be-stille for få eller for meget til islægsperio-den. En vigtig opgave er også, at vi har en ryddelig og indbydende afdeling, som kunderne finder interessant at be-søge i en periode, hvor der ikke kommer nye forsyninger.”

Det siger de

om vintersæsonen:

12

Nioqqutissanik piniarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut

1. Atisat Pilersuisup pisiniarfiini tuni-niarneqartussat suussanersut qanoq aalajangerneqartarpa kinalu aalaja ngii-sarpa? Atisat mutit pineqartillugu taakku pillu-git KNI-miit Københavnimi atisanik muti-nik nittarsaassinermut peqataasoqartar-poq. Tassaagajupput kategorichef pisini-arfinneersullu 2-3-sut. Tamatta aallarsin-naannginnatta pisiniarfiit aallartitaqartut aallartitaqanngitsullu akornanni oqaloqa-tigiinneq pisarpoq, qulakkeerniarneqar-tarluni pisiniarfiit atorfissaqartitaasa pini-arnissaat. Pisiniarneq pisarpoq pisiniar-fiit ataasiakkaat missingersuutaat aamma kategoriit ataasiakkaat aallaavigalugit, soorlu nukappissanut, nivissanut, arnanut angutinullu mutit il.il. eqqarsaatigalugit. Pisiniarfiit atisaarniarfillit nunaqarfinnilu ataasiakkaani pisiniarfiit atisanik mutinik tuniniagassanik pisarput, nunaqarfiillu tamarmik ukiormannamiit qinigassaqar-nerulissapput soorlu ukiorsiutit basisva-renillu taaneqartartut eqqarsaatigalugit. Atisat ulluinnarsiutit eqqarsaatigalugit taakkuninnga pisiniarfiit/tuniniaanermi pisortat kissaataat aallaavigalugit immik-koortiterisoqartarpoq taamaalilluni pisi-niarfiit atorfissaqartitamik annertussusaat qaqugukkullu atorfissaqartilernissaat aal-laavigineqartarlutik. Kategorichefip akisussaaffigaa piniagas-sanik immikkoortiterinissaq – tamannalu pisarpoq pisiniarfiit kissaataat aallaaviga-lugit tuniniaanermilu pisortat oqaloqati-galugit.

2. Qanoq aalajangerneqartarpa kinalu aalajangiisarpa sikusartumiittut pisini-arfiit atisanik tuniniagassanik sorlernik isumagineqassanersut? Pisiniarfiit namminneerlutik piniagassa-tut immikkoortiterneqarsimasunik bestii-liisarput. Ulluinnarsiutinik taaneqartartut saniatigut piffissap ingerlanerani immik-

kut tuniniagassanik pisiniarfiit aamma pi-niarsinnaapput. Pisiniarfiit nalunaartarput qanoq annertutigisunik piniarnerlutik, ta-mannalu kategorichefip tuniniaanermut pisortat peqatigalugit nalilersortarpai, sanillersuussinermi aallaavigineqartarlu-tik pisiniarfiup naliginnaassumik tunisar-simasai.

3. Sikoreernerani Pilersuisup pisiniarfii-nut atisanik tuniniagassanik nassitsi so-qartarpa? Sikoreersoq atisat aatsaat sananeqarsi-map pata sumiiffinnut ataasiakkaanut taak ku umiarsuakkut timmisartukkulluun-niit nassiunneqartarput. Ukiuunerata na-laani atisat ulluinnarsiutit aalajangersima-sut amigaatigineqalersimappata taakku timmisartukkut nassiunneqarsinnaapput. Umiarsuakkulli nassitsineq akikinnerum-mat taanna sapinngisamik annerpaamik atorniartarparput.

4. Ukiuunerani pisiniarfiit tamarmik naatitanik nillartaartumiittussanillu nas-sinneqartarpat qanorlu akulikitsigisu-mik tamanna pisarpa? Naatitanik nillataartumiittussanillu taa-maal laat illoqarfinnut nassitsisoqartar-poq, taamaaliussagaanni sumiiffimmut pineqartumut timmisartoqartariaqarmat, nioqqutissallu piusinnaanerat qaangiu-tinnagu tikisinneqarnissaannut timmisar-tup angalanera eqqorniartariaqarmat. Nunaqarfippassuit timmisartumik tikinne-qarneq ajorput, taamalu qulakkeersin-naasanngilarput ullut piusinnaaffii qaa-ngiutsinnagit tikisinneqarnissaat. Aporfiit aamma ilagisarpaat helikopterimi inissap annertusannginnera, aammalu ilaasut al-lakkallu salliutinneqartarnerat assartugas-sat kingulliutinneqarlutik. Mittarfeqarfiit mittarfinni tamani nillataartumiittussanik inissaqartitsinngillat, nillataartumiititas-sal lu silami issittumi sivisuallaamik unin-ngatinneqarunik aserussapput.

Illoqarfiit sapaatip akunneranut timmis-artumik tikinneqartartut nioqqutissanik nutaanik pajunneqartarput.

Apeqqutit sisamat

Piniarnermut nittarsaassinermullu pisortaq Kurt LauritsenimutIndkøb- og marketingschef Kurt Lauritsen

13

Apeqqutit sisamat 4 spørgsmål

til indkøb- og marketingschef Kurt Lauritsen

1. Hvordan afgøres det, og hvem be-stemmer generelt, hvilket tøj der skal bestilles til salg i Pilersuisoq-butikker-ne? Når vi snakker modetøj, deltager der folk fra KNI på modemesse i København. Of-test kategorichefen og 2-3 repræsentan-ter fra butikkerne. Da vi ikke alle kan ta-ge af sted, foregår der en dialog mellem de butikker, der er med, og dem, der ik-ke er med på messen, for at sikre, at der

købes de varer ind, som butikkerne har behov for. Der købes ind efter lagte bud-getter pr. butik og pr. kategori, f.eks. ung mode til drenge, ung mode til piger, da-mer, herrer osv.

Det er de butikker, der har manufaktur-afdeling, og udvalgte bygder, der får modetøj, men alle bygder vil fra i år ha-ve et mindre sortiment i vintertøj og ba-sisvarer.

Det, vi kalder stabelvarer (sortiments-tøj), bestemmes ud fra ønsker fra butik-ker/salgschefer. Der laves et sortiment heraf, som butikkerne kan rekvirere fra i de mængder, de har behov for, og i den takt, de har behov for det.

Det er således kategorichefen, der er an-svarlig for at fastlægge sortimentet – og gør det ud fra ønsker fra butikkerne og dialog med salgscheferne.

2. Hvordan afgøres det, og hvem be-stemmer, hvilket tøj der skal sendes til butikker i islægsområderne?

Ud fra det fastlagte sortiment er det bu-tikkerne selv, der bestiller, hvad de skal bruge. Ud over sortimentsvarerne kom-mer der også kampagnetilbud, som bu-tikkerne selv melder tilbage om, hvor meget de ønsker, og disse tal vurderes af kategorichefen sammen med salgsche-fen i forhold til, hvad salget i butikken normalt er.

3. Bliver der sendt tøj til salg i Pilersui-soq-butikkerne, efter at isen har lagt sig? Enkelte steder modtages modetøj med skib/fly, hvis tøjet først bliver lavet efter islæg. Mangler en butik nogle bestem-te sortimentsvarer i løbet af vinteren, kan de også sendes med fly. Vi forsøger dog at få så meget som muligt ud med skib af omkostningsmæssige hensyn.

4. Er det alle butikker, der får sendt frugt, grønt og kølevarer i løbet af vin-teren, og hvad er frekvensen for mod-tagelse? Det er primært byerne, der får sendt fly-frisk frugt/grønt/køl, da forudsætningen er, at der er flyforbindelse til stedet, og flyforbindelserne passer sammen, så va-rerne kan nå frem uden at datoudløbe. Mange bygder passer flyforbindelserne ikke til, så vi med sikkerhed kan vide, at varerne kan nå frem inden datoudløb. Udfordringen her er også, at kapacite-ten på helikoptere og fly ikke er så stor. Post og passagerer har førsteprioritet, og fragt kommer sidst. Mittarfeqarfiit har ikke i alle lufthavne mulighed for at op-bevare kølevarer, og står de i frostvejr for længe, bliver de ødelagt. De byer, der har ugeforbindelser, får fly-friske varer.

MEEQQAT ANGERLARSIMAQATIGISARNERATKNI A/S-imi sulisut tamarmik aqqarneq marluk inorlugit ukiulinnik namminerminniittunik qitornallit, pisinnaatitaaffeqarput qaammatisiutit malillugit ukiup ataatsip iluani ullut mar-luk akissarsiaminnik ilanngaanneqaratik meeqqatik angerlarsimaqatigisinnaallugit. Taama-tut periarfissaqartitaaneq kattuffimmut ilaasortaaffigisamut attuumassuteqanngilaq.

OMSORGSDAGEAnsatte i KNI A/S, uanset hvilken overenskomst de er ansat under, og som har hjemme-boende børn under 12 år, har ret til to dage arbejdsgiverbetalte omsorgsdage.

14

KNI A/S-imi pisortat tamarmik atuaqqittut

2015 ukiuuvoq pisortat tamarmik atuaq-qif fiat. Pisortat 15-iusut ilaat 13-it KNI A/S-ip pisortaatitaatut ukioq ataaseq sin-nilaarlugu sulisimapput, taamaattumil-lu pisortaqatigiit nutaraanerusut KNI-p iliuu sissaminik allanngortitsinera, aallar-tereersoq, iluatsittumik piviusunngortin-niartussaavaat. Pisortaaneq Peter Grøn-vold Samuelsen, KNI A/S-ip ineriartoq-qinnissaminut tunngavissaanik patajaat-sumik pilersitsisussaq, qularuteqanngi-laq: Anguniagaq tassaavoq KNI A/S-imi “pisortaqatigiit ilivitsuusut” pilersinnis-saat, ingerlatseriaasissarlu aallartillua-reer poq.

Pisortaqatigiit tamarluinnangajammik Probana aqqutigalugu ilinnialereerput, ilaat Mini MBA atorlugu ilaallu Masteri-tut ilinniarneq. Taakku saniatigut pisorta-qatigiit tamarmik 2015-ip ingerlanerani pingasoriarlutik katersuuttassapput pe-qatigiilluni ineriartornermik pimoorullugu ilinniaqatigiissallutik.

KNI A/S-ip pisortaqarfiani ilinniartitaaneq taamaattoq sooq aallartinneqarpa inger-lanneqarlunilu?

Pisortaaneq Peter Grønvold Samuelsen:- KNI peqatigiilluta iluatsitikkusupparput. Tamanna aallartilluareerparput. Iluatsin-nissaq piinnarnagu, pisisartulli pissutiga-lugit, sulisut pissutigalugit, KNI pissutiga-lugu, piginnittullu pissutigalugit. Naatsu-mik oqaatigalugu inuiaqatigiit pissutiga-lugit. Pisortaqatigiinni tamarmiusuni pe-qatigiinnerup anersaava pilersikkusup-par put, taamalu KNI-mi tamarmi peqati-giinnerup anersaava pilersillugu. KNI A/S-imi pisortat tamarmiusut peqatigiil-lutik pilersissavaat kiffartuussinermik sul-lissivik atuisunut sammititaq, peqatigiil-lutillu KNI A/S-imi tamarmi piginnaasat tamaasa qaffassassallugit.

Iliuusissaq “KNI 2016-imut”“KNI 2016-imut”, iliuusissatigut allan-ngui nermut tunngaviusoq, qangali aallar-

tereerpoq. Iliuusissanik suliniummi angu-niarneqartut pingaarnersaraat iluanaaru-teqarnerunissaq, aammalu takorluukkat naleqartitallu tunngavigalugit suliffeqar-fimmik pisisartunut sammititamik pilersit-sinissaq.

Pisortaaneq Peter Grønvold Samuelsen:- Oqaluttuassartarput 1774-imili aallartip-poq, taamanernillu ukiut amerlanersaat suliffeqarfittut pilersuisussatut isigineqar-nerusimavoq, pisisartunut sammitinne-qar nerunani. KNI A/S-ip pisisartunut sammitinneqarluni allanngornera aallar-tilluareerpoq, suliffeqarfiullu ilarujussua ni aalajangersimasunik pitsaasunillu angu-saqartoqareerpoq. Taamaakkaluartoq su-li pitsaanerulersinnaavugut pitsaanerulis-sallutalu, taamaattumilluuna “pisortaqa-tigiinni ilivitsuusuni” anguniarneqartoq tassaasoq allannguinerup aallartinneqa-reersup aalajaatsuutinnissaa.

Pisortaqarneq

pisortatullu sulineq

KNI A/S-imi pisortat Ilulissani 2015-imi februaarip naalernerani siullermeerlutik katersuupput.Ledelsen for KNI A/S under sin første samling, der foregik i Ilulissat i slutningen af februar 2015.

15

Den samlede ledelse i KNI A/S på skolebænken

2015 er året, hvor den samlede ledelse er på skolebænken. 13 af de 15 ledere har godt et års baggrund i KNI A/S’ le-delse, og det er således en forholdsvis ny ledergruppe, der skal bringe KNI suc-cesrigt igennem den strategiske foran-dring, der allerede er igangsat. For adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen, for hvem det er afgørende at skabe et bæ-redygtigt fundament for KNI A/S’ videre udvikling, er der ingen tvivl: Målet er at skabe “et samlet lederskab” i KNI A/S, og processen er godt i gang.

Stort set alle i ledelsen er nu startet på en uddannelse via Probana, enten i form af en Mini MBA eller en Masteruddan-nelse. Derudover vil den samlede ledel-se mødes tre gange i løbet af 2015 til in-tensive teamudviklingssamlinger.

Hvorfor starte og gennemføre en uddan-nelse af den karakter for ledelsen i KNI A/S?

Adm. direktør Peter Grønvold Samuel-sen:- Vi vil sammen gøre KNI til en succes. Det er vi godt i gang med. Ikke for suc-cesens skyld, men for kundernes skyld, for medarbejdernes skyld, for KNI’s skyld, for ejernes skyld. Kort sagt for sam fundets skyld. Vi vil skabe korpsånd hos den samlede ledelse, således at vi kan skabe korpsånd overalt i KNI. Den samlede ledelse i KNI A/S vil i fællesskab opbygge en kundefokuseret servicevirk-somhed og øge kompetenceniveauet over hele linjen i KNI A/S.

Strategien “KNI mod 2016”“KNI mod 2016”, som danner grund-lag for den strategiske forandring, er for længst sat i værk. Det overordnede mål med strategiarbejdet er at øge indtjenin-gen og med udgangspunkt i vision og værdisæt at skabe en mere kundeorien-teret virksomhed.

Adm. direktør Peter Grønvold Samuel-sen:- Vores historie går tilbage til 1774, og en stor del af den tid har været præget af en opfattelse af vores organisation mere som forsyningsvirksomhed end kunde-orienteret virksomhed. Forandringen til et kundeorienteret KNI A/S er godt i gang, og der er allerede opnået konkre-te og positive resultater i store dele af or ga nisationen. Men vi kan og skal bli-ve bedre, og derfor er målet med “det samlede lederskab”, at det skal forankre den forandring, der er i gang.

Om ledelse og lederskab

16

Bent Møller, amerlasuukkaanik tuniniaa-nermut pisortaq / engroschef:

Taama ingerlatsineq nuannaarutigeqaa-ra, suleqatigisakkalu naatsorsuutigisannit qaninnerulerpakka. Ulluinnarni immitsin-nut ataqatigiinnerput oqinnerulissaaq. Immitsinnut qisuariarfigisarnitsinni siua-riaammik takusaqarsinnaalereerpunga. Taamatut naapittarnerit Probanamil lu ingerlatsinerup kinguneqassavaat “oqa-riaatsinik” assigiinnik atuilernissarput, ilami aqutsinerput tamarmi erseqqarin-ne rulissaaq. Anguniakkat KNI-p siunnius-simasaasa angunissaannut suleqataanis-sara qilanaaraara, aammalumi ataat si-moortutut misigisimanerup suliffeqarfim-mi tamanut siaruaannissaa qilanaaralugu.

- Jeg er rigtig glad for denne proces og for at komme tættere på mine kollega-er, end jeg havde forestillet mig. Det vil lette den daglige kontakt os ledere imel-lem. Allerede nu kan jeg se fremskridt på den måde, vi agerer overfor hinanden på. Denne proces vil sammen med Pro-bana-forløbet gøre, at vi “snakker” sam-me sprog, og at vi udviser meget mere lederskab i det hele taget. Jeg glæder mig til at arbejde med at nå de mål, som KNI A/S sætter, og til, at fællesskabsfø-lelsen spreder sig ud til alle afkroge af firmaet. Det skal dette forløb være med til at sikre.

Rachel Ingemann, kategorichef

Aqutsisoqatigiiusugut ataatsimoorluta ilin niartitaanitsigut angussavarput tamat-ta assigiaarnerusumik ingerlatsisinnaa-neq anguniagaqarnerlu. Suliffeqarfimmi taamak angitigisumi aammalu nunatsinni taamak isorartutigisumi illoqarfinni assi-giin ngitsuni inissisimasumi ingerlatsiniar-neq ilaatigut unammillernartortaqarsin-naam mat qularinngilara ilinnialikkatta aam ma iluaqutissatsinnik immersussa-gaa tigut. Taamatullu aamma aqutsisoqa-tigiit immitsinnut qanilaarnerusumik sule-qatigiissinnaaneruneq angussallutigu. Soorlu tamanna katersuunnermi siullermi Ilulissani pisumi eqqartorneqarlunilu ta-kus sutissaliisoq.

Uanga nammineq assut isumalluarpu-nga annertuumik pissarsiaqarfiginissaa-nut. Januarimi Mini MBA ilinniarlugu aallartippara. Ullumimut modul siulleq naammassivara assullu paasissutissanik pissarsiffigalugu aqutseriaatsit pissusiler-sutaasinnaasartullu naqinninngorlugit takusimanngisat qanoq asiigiinngitsut amerlatigisut periarfissatut atorneqarsin-naasut atuarlugit. Assullu ilikkagassan-nut paasisassannullu nutaanut qilanaarlu-nga.

Ved at gennemføre samme uddannel-sesforløb vil vi som chefgruppe opnå samme forståelse for lederskab og arbej-de i samme retning i forhold til KNI A/S’ mission og vision. I en stor virksomhed som KNI A/S, der geografisk er spredt over hele Grønland, kan ledelsesarbej-det støde på udfordringer. Derfor tror og håber jeg, at denne uddannelse vil give os mange nyttige redskaber.

Personligt og i forhold til arbejdet som leder har jeg store forventninger til ud-dannelsen. Jeg startede på Mini MBA i januar og er færdig med det første mo-dul. Jeg har allerede fået masser af in-put om forskellig ledelsesstil og person-lig ageren, som jeg i fremtiden kan og vil bruge.

Ingerlataq una pisortatut sutigut naatsorsuuteqarfigaajuk?

17

Nuka Kristiansen, sanaartornermut pisor taq / anlægschef:

KNI suliffeqarferujussuuvoq qangarsuarli aallartittoq, immikkoortorpassualillu. Taa-maattumik pingaaruteqarpoq uagut pi-sortatut immikkoortortat akornanni sule-qatigiilluarnissarput, immikkoortortammi allat pikkoriffii ilinniarfigisinnaagatsigit.

Killiffipput qaffatsinniartuartussaavarput, suleqatigiilluarnikkullu tamanna angune-qarsinnaavoq. Taava uagutsinnut pisor-taasunut pingaaruteqassaaq tamatuma suliffeqarfiup sinneranut ingerlateqqin-nissaata pikkoriffiginissaa.

KNI er et meget stort og gammelt fir-ma med mange afdelinger. Derfor er det vig tigt, at vi som ledere har et godt sam-ar bej de imellem afdelingerne.

Vi kan altid stile efter at hæve niveauet, og med et godt samarbejde kan det godt lade sig gøre. Det vigtige er så, at vi ledere er gode til at formidle dette til resten af organisationen.

Per Jensen, naatsorsuuserinermi pisortaq / regnskabschef: Ineriartortitsineq aallartitaq taanna nu-taa jusoq pissanganartuuvoq, suleqati-giinnermik pisortaqatigiillu pisortatut su-li nermik paasinninnerannut iluaqutaa sus-saq, kiisalu peqataasussaq KNI-p iliuu-sis samisut allaaserisamini anguniagassa-misut takorluukkamisullu tikkuagai angu-niarlugit tamatta peqatigiilluta suleqa-taa nissatsinnut.

Aallartitami anguniarneqarput pisortap inuttut ineriartornissaa, pingaartumillu pisortat tamarmik peqatigiillutik ataat-simut paasinninnissaat ”pisortaqatigiit-tut” suleriaatsimik. Peqatigiinnerup aner-saava taanna suliffeqarfimmut tamarmut – sulisuinullu tamanut – pitsaasumik sun-niuteqarsinnaavoq.

Isumaqarpunga pisortaqatigiit Valcon aqqutigalugu Ilulissani katersuuteqati-giinnerata takutikkaa suliniummut tassu-nga tunniusimasorujussuusut, tamarmil-lu peqatigiilluni anguniakkat angunissaat kissaatigigaat.

2015 pissanganassaqaaq.

Dette udviklingsforløb er en ny og me-get spændende proces i KNI, som både kommer til at gavne samarbejde og for-ståelse omkring lederskab i ledelsen og medvirke til, at vi alle i fællesskab kan nå de mål og visioner, som KNI har beskre-vet i sin strategi.

Forløbet handler både om at udvikle sig personligt som leder, men i særdeleshed også om, at alle i ledelsen får en samlet fælles forståelse for det at arbejde som et “ledelsesteam”. Denne fælles hold-ånd vil også kunne få en positiv afsmit-tende effekt på hele organisationen – og alle dens medarbejdere.

Jeg synes også, at ledergruppens første samling med Valcon i Ilulissat har vist en ledelse, som er meget dedikeret til dette projekt, og hvor alle ønsker at nå et fæl-les mål.

Det bliver et spændende 2015.

Hvilke forventninger har du som chef til dette forløb?

18

KNI A/S-imi atorfillit arlallit qaammatit kingulliit ingerlaneranni Ataqqinartorsuup Dronningip Sulilluar-simanermut Nersornaasiuttagaanik sølviusumik saqqarmiulerneqarput.

Daniel Pivat, 64, overass., Kuummiut2014-imi nalliuttorsiorpoq qanga KGH-u-sumi atorfininnerminit ukiut 40-nngora-mi git. Kummiuni marsimi nalliuttorsiua-laarnermi Daniel Pivat Ataqqinartorsuup Dronningip Nersornaasiuttagaanik sølv-iu sumik saqqarmiulerneqarpoq.

Daniel kunne i 2014 fejre, at det var 40 år siden, han blev ansat i det daværende KGH. Ved en højtidelighed i Kuummiut i marts måned fik han overrakt Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedal-je i sølv.

Elise Petersen, 57, niuertarfimmi pisor-taq/ butikschef, UummannaqElise Petersen, KGH/KNI-mi ukiuni 42-n ngulersuni atasuinnarmik atorfeqar-toq, KGH/KNI-mi aalajaalluni sulilluarsi-manini pillugu Ataqqinartorsuup Dron-ningip Nersornaasiuttagaanik sølviusu-mik februaarimi saqqarmiulerneqarpoq.

Elise Petersen, der i snart 42 sammen-hængende år har været ansat i KGH/KNI, blev i februar i år dekoreret med Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for mange års tro tjeneste i KGH/KNI.

Karline Maratse, 58, overass., KulusukKGH/KNI-mi ukiuni 40-ni sulinermini 2014-imi nalliuttorsiorpoq. Ataqqinartor-suup Dronningip Nersornaasiuttagaanik sølviusumik februaarimi saqqarmiulerne-qarpoq.

Karline fejrede i 2014, at hun har været ansat i KGH/KNI i 40 år. Hun fik i februar i år overrakt Hendes Majestæt Dronnin-gens Fortjenstmedalje i sølv.

Otto Magnussen, 61, imm. pisortaq/ sektionsleder, QeqertarsuaqKGH/KNI-mi ukiorpassuarnis sulisima-soq, Otto Magnussen, Qeqertarsuar-mi arfininngornermi 7. februar 2015-imi nalliuttorsiualaarnermi Ataqqinartorsuup Dronningip Nersornaasiuttagaanik sølv-iu sumik saqqarmiulerneqarpoq. Otto Magnussen KGH/KNI-mi 1972-imiilli su-lisimavoq.

Den mangeårige KGH/KNI-medarbej-der Otto Magnussen blev ved en festlig sammenkomst lørdag d. 7. februar 2015 i Qeqertarsuaq dekoreret med Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedal-je i sølv. Otto Magnussen har arbejdet i KGH/KNI-regi siden 1972.

Inukitsorssuaq (Enuke) Petersen, 62, handelsass., NarsaqInukitsorssuaq (Enuke) Petersen KGH-mi 1974-imi atorfinippoq, taamalu KGH/KNI-mi ukiut 40-t sinnilaarlugit atorfeqar-si malluni. Narssami 15, februar 2015 ka-terisimaarnermi nalliuttorsiutigineqarpoq Ataqqinartorsuullu Dronningip Nersor-

KNI-mi atorfillit

saqqarmiulerneqartut

19

I løbet af de seneste måneder har en række medarbejdere i KNI A/S fået overrakt Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv

naasiuttagaanik sølviusumik saqqarmiu-lerneqarluni.

Inukitsorssuaq (Enuke) Petersen blev an-sat i KGH i 1974 og har således arbejdet for KGH/KNI i lidt over 40 år. Han blev fejret ved en festlig sammenkomst den 15. februar 2015 i Narsaq og blev her de-koreret med Hendes Majestæt Dronnin-gens Fortjenstmedalje i sølv.

Sofie Lorentzen, 62, tullersorti/ sous-chef, PaamiutSofie Lorentzen 14-inik ukioqarluni KGH-mi 1967-imi atorfinippoq. KGH/KNI-mi ukiorpassuarni aalajaalluni sulisimani-ni pillugu Ataqqinartorsuup Dronningip Ner sornaasiuttagaanik sølviusumik jan-nuaarimi 2015 saqqarmiulerneqarpoq.

Sofie Lorentzen blev ansat i det davæ-rende KGH i 1967 i en alder af 14 år. I januar 2015 blev hun for sine mange års tro tjeneste i KGH/KNI belønnet med Hendes Majestæts Dronningens For-tjenst medalje i sølv.

Henrik Dalager (60) imm. pisortaq/om-rådeleder, Salomine Petersen (63) imm. pisortaq/områdeleder, Arne Banke (65), imm. pisortaq soraar-neq/pens. Områdeleder, Qasigiannguit

Henrik Dalager 12-iinnarnik ukioqarlu-ni taamani KGH-usumi 1966-imi ikiortitut sulilerpoq, Salomine Petersenilu 13-inik ukioqarluni 1965-imi sulilerluni, kiisalu Arne Banke 1964-imiit sulilluni. Taakku pingasut ukiorpassuarni aalajaallutik suli-simanertik pissutigalugu Ataqqinartor-suup Dronningip Nersornaasiuttagaa-nik sølviusumik ukiormanna jannuaarimi saqqarmiulerneqarput.

Henrik Dalager begyndte allerede som 12-årig i 1966 som medhjælper i det da-værende KGH, mens Salomine Petersen startede som 13-årig i 1965 og Arne Ban-ke i 1964. Alle tre blev i januar i år deko-reret med Hendes Majestæt Dronnin-gens Fortjenstmedalje i sølv for deres mange års tro tjeneste.

Nikolaj Svendsen (62) varecontroller, Søren Møller (64), controller, Sisimiut

Nikolaj Svendsen atorfineqqaarpoq 15-inik ukioqarluni, Kangersuatsiamiil-luni. Nikkulaat nunarfinni arlalinni niuer-torusiusarsimavoq, soorlu Alluitsup Paa-ni, Kullorsuarmi, Kangersuatsiamilu, Uper na vimmilu niuertarfimmi pisortaa-si mal luni. Søren Møller naalagaaffim-mi Nam mi nersornerullutillu Oqartussa-ni suli ner mi ni 15. april 2011-mili ukiu-nik 40-nngortorsiorpoq. 15-iinnarnik ukio qar luni 1965-imi sulilerpoq, tassalu KGH-p Qullissani allakkeriviani. Taakku mar luul lu tik KGH/KNI-mi ukiorpassuarni aalajaallutik sulisimanertik pissutigalugu Ataq qi nar torsuup Dronningip Nersor-naa siut ta gaanik sølviusumik decemberi-mi 2014 saqqarmiulerneqarput.

Nikolaj Svendsen blev første gang ansat, før han blev 15 år, og det var i Kanger-suatsiaq. Nikolaj har mange års karriere bag sig som handelsforvalter i flere byg-der, bl.a. Alluitsup Paa, Kullorsuaq og Kangersuatsiaq. Han har også været bu-tikschef i Upernavik. Søren Møller havde 40-års jubilæum i statens og Hjemmesty-rets tjeneste allerede tilbage d 15. april 2011. Han var blot 15 år, da han i 1965 begyndte at arbejde på KGH’s postkon-tor i Qullissat. Begge blev i slutningen af december 2014 dekoreret med Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for mange års tro tjeneste i KGH/KNI.

Fortjenstmedaljer til KNI-ansatte

20

Allagartaq namminerisamik pigisaq, KNI A/S-ip piginnaqataaffigisaa, Pilersuisup niuertarfiini inuussutissanik inuussutissaanngitsunillu assi-giinngitsunik 87-inik maanna nioqquteqarpoq

Pitsaasut-mit nioqqutissiaq kikkulluunniit akilersinnaasariaqarpaat. Nioqqutissiaq unammillertit akigititaannit akikinnerus-saaq, pitsaannginnerunanili, inuussutis-sal lu ulorianartortaqaratik pitsaassusi-at qaffasinnerpaaffimminiissaaq. Tassa Pit saasut pillugit eqqarsaatit, taannalu KNI A/S-ip pigaa suliffeqarfik Danmarki-miittoq, Senobis, peqatigalugu. Allagar-tamik Pitsaasut-mik nalunaaqqutserne-qar simasut tassaapput nioqqutissiat pi-ngaartumik Pilersuisup niuertarfiini tuni-niarneqartut, nioqqutissiamullu paasis-sutissat tamarmik kalaallisut qallunaatul-lu allassimapput. Pitsaasut tassaapput nioq qutissiat immikkuullarilluinnartut, inuiaqatigiinnut amerlasoorsuunngitsu-nut sammisitat, taamaalillunilu nioqqutis-siaq namminerisamik pigisamik allagarta-ligaq qaqutigoortunngortillugu.

Pitsaasut piviusunngortinniarlugit KNI A/S-ip Senobisillu suleqatigiinnerisa pi-moorunnerat 2013-imi allartippoq. Nioq-qutissiat siulliit tassaapput qalaallugit pikkunarsarlugit saftiliat. Inuussutissanik inuussutissaanngitsunillu nioqqutissiat Pit-saasut 2013-imi pisiarineqarsinnaalersut assigiinngitsut 22-upput, 2015-illu aallar-tinnerani inuussutissat inuussutissaanngit-sullu assigiinngitsut 87-inngorsimallutik. Nioqqutissiat Pitsaasut nunani assigiinn-gitsuni 23-ni tunisassiarineqartuupput.

Danskit maleruagassaat Tunisassiat tamarmik, Pitsaasut-mik alla-gartalerlugit tuniniakkat, danskit male-rua gassaat malillugit akuerineqarsima-sussaapput. Taamaattumik pitsaassusiisa inuussutissallu ulorianartortaqannginne-risa malitassaraat maleruagassat danskit suliffeqarfiinut atuuttut, nioqqutissior-toq Danmarkip avataaniikkaluarpalluun-niit. Taassuma saniatigut nioqqutissiat tassunga piumasaqaatinik naammassin-nissimasut matuersaaserfeeqqamik na-lu naaqqutserneqartarput, taassumalu nalunaartarpaa akuisa killissamikkut pi-sortat inaassutaat malikkaat.

Inuiannguanut 56.000-init ikinnerusunut unammillertinit akikinnerusumik nioqqu-tissiorneq imaannaanngitsuusinnaavoq. Tunisassiammi amerliartortillutik akikil-liar tortarmata.

Thomas Skov Nielsen, pisortaq, Senobis:- Suliassarput tassarpiaavoq nioqqutis-siamik akimigut unammillersinnaasumik nassaarnissarput, taamaalilluta tuniniar-sinnaalerlugu nioqqutissaq inatsisitigut malitassanik naammassinnittoq, kikkul-luunniit akissaqartissinnaasaat pisisartul-lu iluarisaat. Taamaattumik eqqortumik akeqartitsiniarluta ilaanneeriarluta pisi-sarpugut Kalaallit Nunaanni nioqqutigi-sinnaasatsinnit amerlanerusunik, sinne-rut tullu Europami tuniniartarpagut.

- Anguniagaraarput allagartaq Pitsaasut ilisimaneqarlualerumaartoq ueqqivigine-qarlunilu, maannamullumi paasinarpoq pisisartut piumasartagaat nioqqutigigi-gut.

Pisariaqartitat pisiarineratKNI A/S-ip Pitsaasut-mik piginneqataa-nera arlalinnik iluaqutissartaqarpoq. KNI A/S-ip anguniagaraa nioqqutissiat pisi-sartut pisiarerusutaasa niuertarfinni pigi-neqarnissaat.

Kurt Lauritsen, pisiortornermi tuniniaa-ner milu pisortaq:- Inuussutissat eqqarsaatigalugit Pitsaa-sut allagartaat nammineq pigisaq nioq-qu tissanik pisiortorfiginerpaasatsinnit Supergrosimit pisiarisartakkatsinnut ta-pertaalluarpoq. Pisisartunik apersuinermi akissutinit 1200-nit amerlanerusunit ta-kusinnaavarput nioqqutissiat Pitsaasut-meer sut pisisartutta nuannaarutigigaat, pitsagalugulu maanna nioqqutissanik ka-laallisut allagartalersukkanik pisisinnaa-le ramik. Nioqqutissiattaaq QR-imik na lu-naaq qutsigaapput, taamaalilluni tarrar-suiviisakkoortinnerisigut nioqqutissiaq pillugu paasissutissat amerlanerusut pi-neqarsinnaallutik.

- Nerisassiaanngitsut eqqarsaatigalugit pitsaaqutit suli amerlanerupput, taakku-mi pisiarisinnaagatsigik niuertarfiit ataa-siakkaat pisariaqartitaannik amerlassusi-lerlugit, taamalu akikillisarniarlugit amer-lasoorpassuarnik pisinata. Taamaalilluta nioqqutissanik, pisisartut pisiarerusun-ngi saannik, naggataagullu igiinnartaria-qakkatsinnik, toqqortaqartaqartariaqar-nermut annikillisillugu.

- Taamaattumik suliffeqarfissuup iliuusis-samisut pilersaarutaa malillugu pisiniaq qitiutipparput, saniatigullu niuertarfiit pi-siniat pisiarerusutaannik nioqqutissaate-qalerlutik.

Nioqqutissiat eqqortut nassaariniarneri-ni qanimut oqaloqatigineqartarput tuni-niaa nermi immikkoortortaq niuertarfiillu pisortaat/niuertut aalajangersimasut, tas-sungalu atatillugu sunik nioqqutissaate-qarnissap aqunneqarnernissaa eqqukki-artuaarneqarpoq, taassumallu ilaatigut ilagaa pisiniat sunik pisiaqarusunneran-nut naalaarneq, nioqqutissat iluanaaru-tiginerunissaat toqqortariinnakkallu ikili-sar neqarnissaat siunertaralugu.

Saftiliamik aallartippoq

Titartarnera takuminartuuvoq kalaallillu inuiat tut qalipaataannik ilisimaneqartunik qali paate qar lu-ni, taamaattumillu nioqqutissat Pitsaasut ilisariu-mi na qaat.Designet er enkelt og holdt i de kendte grøn-landske nationalfarver, hvilket gør Pit saasut-varerne letgenkendelige.

QR-imik nalunaaqqutaa Smarthphonep app-ianik atuarneqarsinnaavoq, tas-saniippullu nioqqutissa mut paasissutissat tamarmik. Kalaallisut qallunaatullu.QR-koder på varerne kan aflæses med en app på en smartphone, og her er alle oplysninger om varen tilgængelig. På grønlandsk og dansk.

21

En privat label, som KNI A/S er medejer af, sælger nu over 87 fødevarer og ikke-fødevarer i Pilersui-soq-butikkerne

Alle skal have råd til at købe et Pitsaa sut-produkt. Varen skal være billigere end konkurrentens, men ikke af ringere kvali-tet, og fødevaresikkerheden skal være i top. Det er filosofien bag Pitsaasut, som KNI A/S ejer sammen med firmaet Seno-bis, der drives fra Danmark. De varer, der bærer mærket Pitsaasut, sælges primært i Pilersuisoq-butikker, og alle oplysninger om produktet findes både på grønlandsk og dansk. Pitsaasut er således et unikt pro dukt, der er rettet mod et befolk-nings mæssigt mindre samfund, hvor pro-dukter med privat label er et særsyn.

Samarbejdet mellem KNI A/S og Seno-bis om udvikling af konceptet Pitsaasut gik for alvor i gang i 2013. De første pro-dukter bestod af koncentreret saft. De 22 Pitsaasut-produkter inden for kategorier-ne fødevarer og ikke-fødevarer, der stod på hylderne i 2013, er i begyndelsen af 2015 blevet til 87 fødevarer og ikke-føde-varer. Pitsaasut-varerne bliver produceret i 23 forskellige lande.

Danske reglerAlle produkter, der sælges under mær-ket Pitsaasut, skal være godkendt efter de danske regler. Kvaliteten og fødeva-resikkerheden skal derfor følge de reg-ler, der gælder for danske virksomheder,

selv om produktleverandøren er fra et land udenfor Danmark. Derudover er der Nøglehulsmærke på de varer, der opfyl-der kriterierne herfor. Nøglehulsmærket fortæller, at grænseværdierne for ingre-dienser, der er anbefalet af myndighe-derne, er fulgt.

At producere varer til en billigere pris end konkurrenterne og til et marked, der tæller under 56.000 indbyggere, kan væ-re en udfordring. For jo større mængder, jo billigere pris.

Thomas Skov Nielsen, direktør, Senobis:- Øvelsen går netop ud på, at vi finder et produkt, der prismæssigt kan konkur-rere, så vi kan sælge et produkt, der op-fylder lovkravene, som alle har råd til, og som falder i kundernes smag. For at kun-ne købe til den rigtige pris må vi engang imellem købe mere, end hvad markedet i Grønland kan aftage, og resten bliver derfor solgt på det europæiske marked. - Vores mål er at slå Pitsaasut-mærket fast på markedet, og meget tyder på, at vi indtil videre har ramt, hvad kunderne efterspørger.

Køber det, der er behov forMedejerskabet af Pitsaasut giver KNI A/S en række fordele. Målet for KNI A/S er,

at butikkerne har de produkter, kunderne ønsker at købe.

Kurt Lauritsen, indkøbs- og marketings-chef:- Når vi snakker food (fødevarer), er Pit-saasut en god private label som supple-ment til de produkter, vi får fra vores ho-vedleverandør, Supergros. En kundeun-dersøgelse med over 1200 tilbagemel-dinger viser, at kunderne er glade for Pitsaasut-produkterne og sætter pris på, at de nu kan købe varer med grønlandsk tekst og deklaration. Varerne er yderme-re forsynet med en QR-kode, som man kan scanne og derved få flere oplysnin-ger om varen.

- På non-food er fordelene endnu større, da vi også her køber det antal, den en-kelte butik har behov for, og således ikke behøver købe store mængder for at få den billige pris. Herved minimerer vi risi-koen for at have et lager med varer, som kunderne ikke ønsker at købe, og som vi til sidst bliver nødt til at smide ud.

- Helt i tråd med koncernens strategi har vi derfor kunden i fokus, samtidig med at butikkerne har de varer, der er efter-spørgsel på.

Arbejdet med at finde de rigtige varer foregår i tæt dialog med salgsafdelingen samt udvalgte butikschefer/købmænd og er samtidig en del af implementerin-gen af kategoristyring, som blandt andet går ud på at lytte mere til, hvad kunder-ne efterspørger, optimere indtjeningen på produkterne og minimere lagerbe-holdningerne.

Senobis inuussutissanik, inuussutissaanngit-sunik kiisalu Duty Freemi (akileraarutitaqan-ngitsumi) nioqqutissanik pilersuisuuvoq.Senobis leverer produkter til salg i Duty Free, fødevarer og ikke-fødevarer.

Det startede med en saft

22

Næstvedimiippugut, Københavnimiit biilerluni tiimip ataatsip missaani ornittarialimmi. Illoqarfiup, 43.000-t missannik inullip avannaatungaani Senobis inissisimavoq. Suliffeqarfiup isumagisarai nioq-qutissat akileraaruteqanngitsut, toqqaannartumillu pisinianut nioqquteqarneq. Nioqqutissat, akimik-kut unammillersinnaasut, nunanit assigiinngitsunit 30-it sinnilinnit nassarisariaqarput pisisartunut ingerlateq qitassat. Taakku ilagaat KNI A/S, allagartamik Pitsaasut-mik affaanik piginnittoq, nioqqutis-sallu taakku Kalaallit Nunaanni tuniniagassaallutik.

Senobis direktør Thomas Skov Nielsen-imit 2010-mi aallartinneqarpoq. Næst-ved imi suliffeqarfimmi Thomas S N-ip saniatigut naapippagut sulisut 30-t sinne-qartut, tuniniaanermik, tunisassiornermik pilerisaarinermillu suliallit, kiisalu allaffim-miut. Thomas Skov Nielsenip saniatigut sulisut ikittuinnaat Kalaallit Nunaanniissi-mapput. Taamaattumik pitsaanerpaamik atassuteqaqatigiinneq tunngaviuvoq nu-nat marluk, imminnut 4000 km-inik unga-sissusillit, akornanni pitsaasumik niueqati-giinneqassappat.

Iluarisap nassaarinissaa Pisiniartartunut allanut atassuteqarnert-tuulli tuniniaanermut pisortap Ole Berg-ip qulakkeertussaavaa Senobis pisiffissar-siornissaa unammillersinnaasunik ake qar-tit sisumik. Nioqqutissat Pitsaasut eq qar-saa tigalugit Senobisip qulakkeertussaa-vaat taaq Pilersuisup niuertarfiini pisiniap iluarisaanik nassaarnissani, saniatigullu qulakkiissalluguttaaq nunarujussuarmi inger latitseqqiinerni assartuinerup ajor-nartorsiutaannginnissaa.

- Pitsaasut ilisarnaataannik suliaqarluni pissanganaqaaq. Tuniniaariaasiuvoq alla-ni ilisimanngisarput. Pinngitsaalivaatigut ineriartornerup eqqarsaatigiuarnissaanut, taamaalilluta nioqqutissat nunarujussuar-mi pisisartut pisariaqartitaat tunisinnaaju-mallugit, saniatigullu akii unammillersin-naassasut pitsaassusiallu qaffasissuussa-soq. Unammilligassaq eqqarsaatigisas-

sar put alla tassavoq nioqqutissat nutaa-junissaat taamalu sivisunerusumik piunis-saat, eqqarsaatigisariaqaratsigumi nioq-qutissiap nunamit nioqqutissiarineqar-fimminiit Danmark aqqusaarlugu Kalaallit Nunaannukaatassaanera.

- Senobisip nukittoqutigaa pikkoriffigigat-sigu qangali iluarineqartartut nassaarisin-naajutigalugit allanittaaq nassaarsinnaa-saratta siornatigut pisiarineqartarsiman-ngikkaluanik. Kisianni marluuvugut ataat-simik iluarisaqartussat, nioqqutissiallu Pit-saasut Pilersuisup niuertarfiini tunineqar-sinnaanerannut tunngaviuvoq KNI A/S-ip pisiortortarfiata nioqqutissamik iluarinnin-nera. Taamaattumik uagut pisior tor ner-mil lu immikkoortortap akunnitsinni atas-suteqaqatigiinneq akunnitsinni niueqati-giinnitsinnut tamarmut tunngaviulluin-narpoq.

Sinneruttuttaaq tunineqartarput Ilisarnaat nammineq pigisaq Kalaallit Nu-naanni pisisartunut ikittunut tuniniaa ner-mut atatitaq allani qaqutigoortuuvoq. Nioq qu tis siaq KNI A/S-ip kissaatigisaa Se no bi s ip nassaarissaguniuk taava suliffe-qar fiup assersuutigalugu naapissavaa tu-ni sas siortoq kingunerummik puiaasanik milliuunilikkaanik tunisassioruni aatsaat imminut akilersinnaasumik tunisassiorsin-naasoq, illuatungaanilu Kalaallit Nunaan-ni ikittuinnaallutik tunisassiamik taamaat-tumik piserusuttut.

Tamannattaaq atuuppoq atuagaasiviit nioq qutissalluunniit allat pisunut aalaja-ngersimasunut, soorlu sisorarfimmut juul-limullu, atatillugu nassaarissagutsigik. Tassa nioqqutissat ukioq kaajallallugu piu maneqajuitsungajaat, taamaattorli pit-saasuusussat, akikikkaluarlutik.

Taamaattumik nioqqutissiap unammiller-tinit akikinnerusup nassaarinissaanut pi-sa riaqarpoq nioqqutissanik Kalaallit Nu-naanni tunineqarsinnaasunit amerlane ru-ngaatsiartunik pisisariaqartarneq. Sinne-ruttut Europami niuertarfinnut tunineqar-tarput, imaluunniit Senobisip illutaata naqqani niuertarfimmiit tuniniarneqartar-lutik.

Tuniniaanermut pisortaq Ole Berg:- Nioqqutissiat Pitsaasumeersut tamarmik Kalaallit Nunaannut tunineqartannginne-rat nammineq ajornartorsiutaanngilaq. Sinneruttut niuertarfitsinni tunineqa raa-ngata tamanna KNI A/S-imuttaaq ilua qu-taasarpoq, saniatigullu maani illoqarfim-mi pisiniat nioqqutissamik nutaamik pis-sanganartumik, kalaallisullu allagartalim-mik, pisisarput. Tamanna periarfissiivoq nioqqutissiarineqarsinnaanngikkaluamik nioqqutissiornissamut, tassami nioqqutis-siortoq piumasaqartarmat nioqqutissia-mik aallartitsinissaminut pisiariniakka-nik ikinnerpaaffiliinermik. Saniatiguttaaq kingunerisarpaa toqqorsivimmiittuutitat ingerlalertornerusarnerat, taamaalilluta toqqorsivimmiittuutitavut nutaajujuarsin-naallutik, tamannalu Kalaallit Nunaannik niueqateqarnermi pingaaruteqaqaaq.

Pisinianut ikittunut

akit appasissut

PIVIUSUTNioqqutissiat Pitsaasut amerlasuunngorlugittaa tuniniarneqarput, taamaattumillu Pilersui-sup niuertarfiisa avataanni pisiarineqarsinnaallutik, ilaatigut Nuummi Kamik-up niuertarfii-ni.

FAKTAPitsaasut-produkter bliver også solgt som engrosvarer og kan derfor også købes andre steder end i Pilersuisoq-butikkerne, blandt andet i Kamik-butikkerne i Nuuk.

23

Vi er i Næstved, cirka en times bilkørsel fra den danske hoved-stad. I den nordlige del af by-en med ca. 43.000 indbyggere holder Senobis, der arbejder in-denfor tax-free og detailhandel, til. Der skal findes varer til kon-kurrencedygtige priser fra over 30 forskellige lande til kunder-ne, heriblandt KNI A/S, der ejer halvdelen af mærket Pitsaasut, som er dedikeret til salg i Grøn-land.

Senobis blev etableret i 2010 af direk-tør Thomas Skov Nielsen. I bygningen i Næstved møder vi udover Thomas S. N. også de over 30 ansatte, der står for salg, produkter og marketing samt admi-nistration. Udover Thomas Skov Nielsen er det kun få af de ansatte, der har været i Grønland. Optimal kommunikation er derfor en forudsætning for en god han-del fra et land til et andet, der befinder sig 4000 km fra Danmark.

At finde smagenLigesom i forhold til andre kunder skal salgschef Ole Berg sikre, at Senobis fin-der en leverandør, der kan levere til en konkurrencedygtig pris. I forhold til Pit-saasut-produkter skal Senobis også sikre, at kunden i en Pilersuisoq-butik får den vare, som falder i kundens smag, sam-tidig med at logistikken i det store land ikke må volde problemer for den vide-re fragt.

- At arbejde med Pitsaasut-mærket er rigtig spændende. Det er en koncept, vi ikke ser andre steder. Det tvinger os til konstant at tænke i udvikling, såle-des at vi er i stand til at levere produkter, der matcher det behov, kunderne har i det store land, samtidig med at det er til konkurrencedygtige priser i en ordentlig kvalitet. Den anden udfordring er i for-hold til varens friskhed og dermed hold-barhed, for vi skal tænke på, at varen skal transporteres fra produktionslandet via Danmark og videre til Grønland.- Senobis’ styrke er, at vi er gode til at

finde både den traditionelle smag og smagsvarianter, der ellers ikke har været tradition for tidligere. Men vi er to parter, der skal synes det samme, og at sælge den rette Pitsaasut-vare i en Pile rsuisoq-butik forudsætter, at KNI A/S’ indkøbsaf-deling har sagt god for varen. Derfor er god kommunikation mellem os og ind-købsafdelingen alfa og omega for hele handlen.

Resten sælges ogsåEn privat label dedikeret til salg i Grøn-land på et marked med et lille kunde-grundlag ses ikke mange andre steder. Når Senobis skal finde et produkt, som KNI A/S ønsker, kan firmaet eksempelvis møde en producent, for hvem det kun kan betale sig at producere millioner af flasker skyllemiddel, samtidig med at der kun er få kunder i Grønland, der efter-spørger dette produkt.

Det samme gælder, når der skal findes skoletasker eller andre varer til salg i for-bindelse med særlige anledninger som fastelavn og jul. Varer, som der ikke er stor efterspørgsel efter hele året, men som er ordentlige produkter, også selv-om prisen er lav.

At finde en vare, der har en pris, som er

lavere end konkurrenten, betyder derfor, at der indkøbes en del flere varer, end der kan sælges i Grønland. Resten afsæt-tes på det øvrige europæiske marked el-ler i den butik, Senobis har i stueetagen i den bygning, hvor firmaet holder til.

Salgschef Ole Berg:- At Grønland ikke aftager alle Pitsaa sut-produkterne, er som sådan ikke et pro-blem. Når vi sælger restprodukterne her i vores butik, kommer det også KNI A/S til gode, samtidig med at kunderne her i byen køber et nyt, spændende produkt med grønlandske tekster. Det giver mu-lighed for at få produceret nogle pro-duk ter, som det ellers ikke ville være mu-ligt at få produceret pga. producentens minimumskrav til opstart af en produkti-on. Samtidig giver det et hurtigere flow på lageret, som bevirker, at vi altid kan have friske varer på lager, hvilket er vitalt for samhandlen med Grønland.

Lav pris til et lille marked

Nioqqutissiat Pitsaasut Pilersuisup niuertarfiisa ilaanni.Pitsaasut-produkter i en Pilersuisoq-butik.

24

Ajornartorsiutinik iluarsiiniarnermiit aserfallatsaaliinermut. Tamanna tunngavigalugu KNI A/S-ip sanaartornermut immikkoortortaqarfiata illuutit misissorsimavai

Illut oqaluttuarisaanermut atasut kisimik pineqanngillat, aammali illut ullumik kut sulisunut najugaritinneqartut, niuertar-fiit peqqumaasiviillu. Oqaluttuamuttaaq ilaavoq KNI A/S-p ukiorpassuanngor tu-ni siullermeerluni tanngassimaarutigi-sin naalermagu nuna tamakkivillugu KNI A/S-ip illuutaasa tamavimmik nalunaar-sor neqarsimalernerat. Nalunaarsuineq tamakkiisoq suliffeqarfissuarmik periar-fissiivoq paasissutissat tunngavigalugit aalajangiinissamut. Eqqarsaatigisassam-mi tassaapput inatsisitigut piumasaqaatit naammassisassat, illut oqaluttuarisaaner-mut atasut, illut aserfallatsaalineqarsi-manngitsut, niuertarfiit ullutsinnut naleq-qukkunnaarsimasut, niuertarfiit angival-laalersimasut, niuertarfiit mikivallaaler-simasut, sulisut najugaat oqummik ajor-nartorsiuteqartut il.il..

KNI-p illuutaasa sumiiffii digitalinngorlugitSuliffeqarfissuup sanaartornermut immik-koortortaa paasissutissanik, uppernar-saa tinik misissuinernillu 2014-ip upernaa-vaniit 2015-ip upernaavanut annertuu-mik katersivoq. Asiap nalunaarsoriigai tunngavigalugit sanaartornermut immik-koortortap KNI A/S-ip illuutai tamakki-nga javillugit ilanngussuunneqarput, taa-maalilluni KNI A/S-ip niuertarfeqarfiisa 95 %-iini illut sumiiffii digitalinngorlugit ta-ku neqarsinnaalerlutik.

Nuka Kristiansen, sanaartornermut pisor-taq, KNI A/S:- Nunap assinga digitaliusoq ikiortiga lu-gu tamakkiinerusumik paasissutissat pi-gilerpagut. Tassunga ilanngullugu Piler-suisup illuutai, soorlu niuertarfii peqqu-maasiviilu, titartarlugit aallartilluariarat-sigik illuutit tamaasa paasisaqarfigisin-

naalerpagut. Tassami aserfallatsaaliiner-mik apeqqutip saniatigut niuertarfinnut tunngatillugu suliap takutippaa sulias-saq qanoq annertutigisoq annertitigile-rumaarnersorlu, pingaartumik inuussutis-sanik nakkutilliinermut aammalu ikuallat-toornissamut upalungaarsimanissamullu oqartussat inatsisitigut piumasaqaataan-nut, KNI A/S-ip naammassisariaqagaa-nut, atatillugu.

Nutaanik sanaartorneq Maannamut pigineqartunit annertuneru-sumik paasissutissaateqalerneq periar-fis siivoq siumut isigisumik imminut aki-ler sinnaasumik aaqqiissuteqarnissamik eqqarsarnissamut. Inuimmi nutserneru-jus suat suliffeqarfissuarmut annertuunik unammilligassaqartitsivoq, Namminer-sorlutimmi Oqartussanut kiffartuussinis-samik isumaqatigiissut malillugu KNI A/S pisussaaffeqarpoq najugaqarfiit tamaasa

Qanganit kingornutat nalunaarsorneqarput

Sanaartornermut immikkoortoqarfiup suliassarujussuaq suliarisimavaa sanaartornermut pisortaq Nuka Kristiansen siuttoralugu.Det lange, seje træk har anlægsafdelingen med anlægschef Nuka Kristiansen i spidsen stået for.

Sanaartornermut immikkoortortaq, saamerlermiit: Peter Olsen, Rasmus Frederiksen, Nuka Kristiansen, Ole Mathiassen, Kaaleeraq Bech, Aqqaluk Olsen, John KreutzmannAnlægsafdelingen, fra venstre: Peter Olsen, Rasmus Frederiksen, Nuka Kristiansen, Ole Mathiassen, Kaaleeraq Bech, Aqqaluk Olsen, John Kreutzmann

25

ulluinnarni atugassanik ikummatissamillu imerpalasumik pilersornissaannut.

Nuka Kristiansen, sanaartornermut pisor-taq, KNI A/S:- Tuniniaanitta allanngortinnera, pissutsil-lumi allanngornerat, kinguneqarput aaq-qiissutissanik nutaanik, eqqarsaatinik nutaanik, eqqarsalernissatsinnik. Nuna-qar finni annerni eqqarsaatigineqarsin-naavoq iigassat katiteriaannanngorlugit fabrikkiniit pisiarinissaat aaqqiissutaasin-naanersoq. Taassuma saniatigut uagut-sinnut sinnattutut ippoq sumiiffinni tama-ni, soorunalimi nunap suatungaaniinne-ra apeqqutaalluinnarluni, pingasunik il-luuteqarnissaq. Niuertarfik peqqumaasi-vik najugaqarfillu.

- Ullumikkut Kalaallit Nunaanni pissutsinut as sersuutaasinnaavoq Ittoqqortoormii-ni, 500-t ataallugit inulimmi, illuutit 13-it aki sus saaffigigatsigik, tamarmik aserfal-lat saa lisariaqartut, arlallillu iluarsaattaria-qartut.

Qanimut suleqatigiinneq Iluarsaassinissamik aserfallatsaaliinissa-millu pisariaqartitsinermi uppernarsaati-talimmi pinngitsoorneqarsinnaanngilaq suliffeqarfiup piginnittuanik, Namminer-sorlutik Oqartussanik, qanimut suleqate-qarneq.

Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq, KNI A/S:- Nunarput tamakkerlugu sumiiffinni 66-ini niuertarfiit Pilersuisup ingerlappai, su miiffinnilu 69-ini tankeqarfiit Polaroil-ip inger lallugit. Illuutit tankillu qangani-saapput, amerlaqisunilu nungullarsimal-lutik. Kissaatigaarput pisisartuvut niuer-tarfimmut ullutsinnut naleqquttumut iser-tarnissaat, kissaatigaarputtaaq tankeqar-fitta isumannaallisaanikkut avatangiisiti-gullu malitassat naammasisimassagaat. Niuertarfiit niuertullu illuisa nungullarni-kut aammattaaq kingunerisarpaat inun-nik eqqortumik piginnaasalinnik niuer-tussarsiniarneq, ullumikkullu niuertut taar seraattorujussuupput, ilaatigut ine-

qarnikkut atugassat ajortut pissu taallutik.

- Nunannaarutigaara Pilersuisup ni-uertarfiisa niuertullu illuisa iluar saan-neqarnissamikkut kinguaattooq qanerat qanoq annertutiginersoq maan na upper-narsarsinnaaleratsigu. Polaroilimi ukiut kingulliit qulit piareer sakkamik ataavar-tumillu sulisimavugut tankeqarfinni ilu-arsaassinissamut kinguaattoornerit qaan-gerniarlugit. Suliassaq taanna pingaartin-neqarluni ukkatarineqassaaq aallaavigi-neqassalluni Namminersorlutik Oqartus-sat KNI-llu akornanni kiffartuussinissamik isumaqatigiissut. Maannakkut allartiler-parput Pilersuisup iluani iluarsaassinis-samik kinguaattoo rutit 300 mio. kruunit missaannik nalillit ikilisarnissaat. Sulias-saavoq ukiup ataa siinnaap ingerlanerani naammassi ne qarsinnaanngitsoq.

- Namminersorlutik Oqartussat oqalo-qatigalutigit aallartipparput. Isummer-fi gi sassaat, , KNI-p tungaanit isi ga lu-gu tassaasaria qassaaqsuliffeqarfiup sin-ne qar too ru taa sa ilaasa nunatta karsia-nut inger la tin ne qar tartut qanoq amer-latiginis saan nik piumasaqaat qanoq sak-kor tu ti gi tin niar ne qar ner soq, imaluunniit tamanut pitsaanerussannginnersoq ilua-naa ru tit, KNI-p nammineq pi ler si taa sa, suliffeqarfimmiitiinnarnissaat atorlu gil lu “KNI-p tunisassiornerata” pitsan ngor sar-nis saa, taassumami ilagimmagit niuertar-fiit, peq qu maasiviit, tankeqarfiit niuertul-lu illui.

PIVIUSUTIluarsaassinissamik kinguaattooqqaneq KNI A/S iluarsaassinissamik kinguaattooqqavoq 300 mio. kruninik nalilimmik. Iluarsaassinis-samik kinguaattooqqaneq ajornerulersinnianngikkaanni ukiumut immikkut 20 mio. kruunit immikkoortittariaqarput.

FAKTARenoveringsefterslæbKNI A/S har et renoveringsefterslæb på 300 mio. kr. Der skal årligt afsættes 20 mio. kr. ek-stra, for at renoveringsefterslæbet ikke bliver større.

SAQQAANI ASSIMUT TUNNGASOQUummannami KNI A/S tassaavoq Polaroil aamma PilersuisoqPolaroilip tankeqarfiani pisortaavoq Nuka Zeeb Jeremiassen. Akisus-saaffigai tankersuit aqqanillit aamma sulisut sisamat. Tankeqarfiup akisussaaffiisa ilagaat angerlarsimaffiit suliffeqarfiillu kiassarnermut atugassaannik gasoliemik pilersornerat. Pisiniarfimmi pisortap Elise Petersenip sulisut 35-t immikkoortunut as-sigiinngitsuniittut akisussaaffigai. Quersuarmiipput arfinillit, iffiorfimmi pingasut, piniarnermut aalisarnermullu atortunik pisiniarfimmi mar-luk aammalu Nærbutikimiipput arfinillit. Taakku saniatigut pisiniarfiup nerisassaarniarfianiipput qulit, atisaarniarfimmi atortussaarniarfimmilu marluk aammalu eqqiaasoq ataaseq. Allaffimmiut marluk suliaannut ilaapput aningaaseriveqarnermik isumaginninneq, pisinermi isumaqa-tigiissutinik suliaqarneq, tips & lottop isumaginera maskinallu ani-ngaasanik tigutsiviit isumaginerat. Pilersuisup sulisuinut ilaapput ilin-niartut marluk sapaatillu akunnerisa naaneranni ikiortit marluk inuu-sut tut. Pilersuisoq Nærbutikilu ullut tamaasa ammarsarput.

VEDR. FORSIDEBILLEDET KNI A/S i Uummannaq består af Polaroil og PilersuisoqLederen af Polaroils anlæg, Nuka Zeeb Jeremiassen, har ansvar for anlægget med 11 tanke og for fire medarbejdere. Polaroil forsyner blandt andet private hjem og virksomheder i byen med gasolie til op-var mning.Butikschef Elise Petersen har ansvar for 35 medarbejdere, der er for delt på forskellige afdelinger: lageret med seks medarbejdere, bageriet med tre bagere, fangst og fiskeri med to medarbejdere og nærbutikken med seks medarbejdere. Derudover er der i den store butik ti medarbejdere i fødevareafdelingen, to i manufaktur & isen-kram og en person til rengøring. To ansatte på kontoret varetager bankfunktionen for byens indbyggere, ligesom de står for købekon-trakter, tips & lotto og pengeautomater. Derudover har Pilersuisoq to elever samt to unge til weekendarbejde tilknyttet. Pilersuisoq-butik-ken og nærbutikken har åbent alle ugens dage.

26

Fra problemafhjælpning til forebyggende vedligeholdelse. Med dette som udgangspunkt har KNI A/S’ anlægsafdeling skabt overblik over bygningsmassen

Det drejer sig ikke alene om historiske bygninger og bygninger, som i dag bli-ver benyttet som personaleboliger, bu-tikker og lagre. Historien er også, at KNI A/S for første gang i mange år kan bry-ste sig af at have det fulde overblik over KNI A/S’ bygningsmasse i det ganske land. Det fulde overblik giver koncer-nen mulighed for at træffe beslutninger på oplyst grundlag. For man skal forhol-de sig til lovkrav, der skal være opfyldt, historiske bygninger, ikke-vedligehold-te bygninger, butikker, der ikke længere er tidssvarende, butikker, der er blevet for store, butikker, der er blevet for små, personaleboliger, der har problemer med skimmelsvamp osv.

Digitaliseret KNI-landskabI perioden fra maj 2014 og frem til for-året 2015 har koncernens anlægsafdeling stået for en omfattende indsamling af informationer, dokumentation samt ana-lyse. Med udgangspunkt i det materiale, Asiaq har indsamlet i forvejen, har an-lægsafdelingen indarbejdet stort set alle KNI A/S’ bygninger, så over 95 procent af alle steder, hvor KNI A/S har sine bu-tikker, nu findes i digitaliseret form.

Nuka Kristiansen, anlægschef, KNI A/S:- Det digitale landkort hjælper os med at opnå større overblik. Da vi samtidig er i fuld gang med at arbejde med planer for alle Pilersuisoqs bygninger som bu-

tikker og lagre, kan vi nu tegne et bille-de af den samlede bygningsmasse. For udover spørgsmålet om vedligeholdel-se viser arbejdet med butiksplaner, hvor omfattende arbejdet er og vil være, især i tilknytning til lovkrav, som levnedsmid-delkontrol samt brand- og beredskabs-myndigheder kræver, at KNI A/S skal op-fylde.

Nybyggeri Et langt større overblik end hidtil giver mulighed for at tænke fremadrettet på bæredygtige løsninger. For den store fraflytning er en af de store udfordrin-ger for koncernen, der i kraft af service-

Fortidens arv

er nu dokumenteret

Illut Pilersuisumut atasut tamarluinnangajammik maanna nalunaarsorneqarput nunap assingani digitaliusumi.Stort set alle bygninger knyttet til Pilersuisoq er nu kortlagt i form af et digitalt landkort.

27

kontrakten med Selvstyret er forpligtiget til at forsyne en stor del af de beboede steder med dagligvarer samt flydende brændstof.

Nuka Kristiansen, anlægschef, KNI A/S:- Fraflytningen fra vores salgsområde, men også klimaændringer, gør, at vi skal tænke i løsninger, i nye tanker. I de større bygder kunne man forestille sig, at ram-mekonstruktioner i form af samlesæt di-rekte fra fabrikken kan være løsningen. Derudover er det et drømmescenarie for os, at der hvert sted, dog helt afhængig af, hvor vi er i landet, er tre bygninger: en butik, et lager og en bolig.

- Et eksempel fra dagens Grønland er, at vi i Ittoqqortoormiut med under 500 ind-byggere har ansvar for 13 bygninger, der hver især kræver vedligehold og i flere tilfælde renovering.

Tæt samarbejdeEt dokumenteret behov for renovering og vedligeholdelse forudsætter et tæt samarbejde med selskabets ejer, Selv-styret.

Peter Grønvold Samuelsen, adm.dir., KNI A/S:- KNI driver Pilersuisoq-butikker på 66 lokaliteter, og Polaroil driver tankanlæg på 69 lokaliteter overalt i Grønland. Byg-ninger og tankanlæg er af ældre dato, og mange steder er de nedslidt. Vi øn-sker, at vores kunder har adgang til en butik, der er tidssvarende, og vi ønsker, at vores tankanlæg opfylder gældende sikkerheds- og miljømæssige forskrifter. Nedslidte butikker og købmandsboliger medfører også, at det kan være svært at besætte købmandsstillingerne med folk med de rette kvalifikationer, og der er i dag stor udskiftning blandt købmænd-ene, bl.a. på grund af dårlige boligfor-hold.

- Jeg er glad for, at vi nu kan dokumen-tere, hvor stort renoveringsefterslæbet faktisk er, når vi tænker på Pilersuisoqs butikker og købmandsboliger. I Polaro-il har vi de seneste 10 år arbejdet struk-

tureret og kontinuerligt med at ind-hente renove-ringsefterslæbet på tankanlægge-ne. Denne del af arbejdet fortsætter med at være et vig-tigt fokusområde, som også er forankret i en ser-vicekontrakt mellem Selvstyret og KNI. Nu tager vi fat på også at redu-cere renoveringsefterslæbet på ca. 300 mio. kr. i Pilersui soq-delen. Det er en op-

gave, som ikke kan løses på et enkelt år.

- KNI er i gang med en dia-log med Selvstyret, som bl.a.

set fra KNI’s synsvinkel må tage stilling til, hvor hårdt man vil gå til værks og kræve store udbytter fra

selskabet, eller om alle parter ik-ke er bedre tjent med, at man lader

den indtjening, som KNI selv kan generere, blive i selskabet for at blive

brugt til at forbedre “KNI’s produktions-apparat”, som jo består af butikker, pak-huse, tankanlæg og købmandsboliger.

PIVIUSUTTamanut ammasumik neqeroorneq KNI A/S-ip illutaasa nalunaarsornerisa takutippaat illuutit 111-it tuniniarneqarsinnaalluar-tut. Siunissami tuniniaanerit tamanut ammasumik neqerooruteqarnikkut pissapput. Illuutit tuniniarneqartut avammut saqqummiunneqassapput ilaatigut www.kni.gl aqqutigalugu

FAKTAOffentligt udbudLandskabet for KNI A/S’ bygninger viser, at 111 bygninger med fordel kan sælges. Frem-tidige salg vil ske ved offentligt udbud. Bygninger til salg vil bl.a. blive offentliggjort via www.kni.gl.

Uummannaq, marts 2015