NR. 5. NOVEMBER 1999. 3. ÅRGANG

Årsmøde 1999

2000 bliver året, hvor vor egen stærkemønt skal forsvares mod presset udefra- DF forbereder kæmpekampagne

For kronen og fædrelandetFor kronen og fædrelandet

2

DANSK FOLKEBLAD

LEDER INDHOLD

"Et fredeligt Europa uden grænser –det er noget selvfølgeligt for Max, Christi-ne og Poul, indtil de via en mystisk hjem-meside på Internettet havner i et landlangt før vores tid. Her er der stadigvækvagtposter ved byporten, og hver sommerbryder krigen om jordbærisen ud igen.Folk i dette land har brug for en ordentliglektion i solidaritet og Europa-spørgsmål.Max, Christine og Poul er lige de rigtigetil at give dem lidt lektiehjælp..."

Sådan hedder det på bagsiden af EU-Kommissionens farverige børnetegnese-rie, "Krigen om Jordbærisen" – med un-dertitlen, "En tegneserie for unge om etfredeligt Europa uden grænser", somkommissionen har ladet trykke påspansk, dansk, græsk, engelsk, fransk,italiensk, hollandsk, portugisisk, finsk ogsvensk. Den flotte tegneseriebog, som erpå dyrt, glat papir, er forfattet af tyskerenMatthias Ripp ogudgivet af EU-Kommissionensgeneraldirektoratfor information,kommunikation ogkultur.

Og det er sørmeda også et rigtigtvederstyggeligtland, de tre friskeeuro-børn uforva-rende lander i:

Der er simpelt-hen onde, bevæbne-de, vortebefængteog snottede vagt-poster over alt.Lederne i landet erhæslige at se på, deråber og skriger, deer mistroiske over-for alt og alle, og desmider alt og alle ilandets sorte fange-huller. De har ikkeen gang ordentligeveje at køre på,møntfoden er enunderlig middelal-dervaluta, kommunikationen ud overlandets grænser er ikke eksisterende, ogalle går hele tiden og forbereder sig påden næste krig.

I dette bagstræberiske, uhyggelige, ilde-lugtende land har indbyggerne en opskriftpå en jordbæris, som er så god, at deihvertfald ikke kunne drømme om at delemed andre – og mindst af alle nabolandet,som har specialiseret sig i en opskrift påvafler. Det bedste ville selvfølgelig være,om begge lande kunne få glæde af hin-andens produkter, sådan at man kunnespise vafler med jordbæris, men dét kander i hvert fald ikke være tale om, de skali hvert fald ikke have noget af vores... –så hellere føre krig mod hinanden.

Nå, men efter en del genvordigheder

igennem tegneseriens 30 sider, hvor degamle krigsliderlige ledere med de for-vrængede og sataniske ansigter gør alt forat gøre livet surt for disse tre kernesunde,glade euro-børn, slutter tegneserien hel-digvis i en happy ending: Det lykkes Max,Christine og Poul med kernesunde ar-gumenter at få det onde nationalistlandovertalt til at blive medlem afEuroland. Det kan de gamle, ondenationalistiske ledere jo også godt se ermeget bedre – nu, hvor de får detforklaret... Nu er de jo fri for at føre krige,vejene bliver til at køre på,kommunikationen med nabolandenebliver indført, ingen skal længere smides isorte fangehuller, de er fri for at vekslederes gamle, skidne middelaldervaluta tilen anden gammel, skiden middel-aldervaluta – og de kan endelig komme tilat spise vafler med jordbæris...

Luksus-tegneseri-ens ærinde ersåledes: De dan-skere, der ønsker,at en dansk fremtidskal tilrettelæggesaf danskere ogbesluttes i Folke-tinget, er krigs-liderlige, bagstræber-iske, onde, grimmeog middelalder-agtige, mens Europa-unionisterne er glade,umiddelbare, søde,venlige, progres-sive, pæne ogfredselskende.

Da den danskeversion af "Krigenom Jordbærisen"foreløbig er trykt i12.000 eksemplar-er, vil med andreord 12.000 danskeskolebørn kunne ri-sikere at blive be-famlet af EU-kom-missionen.

Det har igennemmange år været dagligdag, at voksnedanskere blev udsat for denne propa-gandamaskine af goebbelske dimensioner,men at man nu også uden bluselog på den mest nedrige manér forgribersig på børn, havde vi dog alligevel ikkeforventet.

Nu er børnebefamlingen og mani-pulationen i dette tilfælde så tilpasgennemskuelig, at vi nærer den allerstørstetiltro til, at sunde, fornuftige, humoristiskedanske børn vil slå en ubehersket skogger-latter op, når de læser tegneserien.

Og lykkeligvis er humor og selvironi ikkeblandt de karaktertræk, der kendetegnerEU-Kommissionen og dens højtlønnedemanipulationspinger – så blev de først foralvor farlige.

NyhedsbrevBrev fra Pia Kjærsgaard

3

Tema:4. Årsmøde 1999Alt om årsmødet og festen

4-9

GæstenColette Brix om de små,selvstændigeerhvervsdrivende

10-11

Hele Danmarks IrmaIrma Henriksen blevlandskendt,da hun var "fjenden, derflyttede ind"

12-13

For kronen og fædrelandetDF forberederkæmpekampagne i 2000

14-15

DF-portrættetMød DFU's dynamiskeformand

16-17

Ude i DanmarkDF rundt om i landet- og på Christiansborgsamt nyt fra organisationen

18-21

Kaserne-lukning betyderekstra udgifter – ikkebesparelserUng studerendegennemhullerregeringens påstande

22-23

KalenderDF-arrangementeri den kommende tid

bagsiden

EU's børnebefamling...

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folke-parti. 3. årgang, nr. 5, november 1999.ISSN: 1397-3975. Ansv. redaktør:Søren Espersen. I redaktionen: MichaelRex og Anders Skjødt. Artikler ogindlæg udtrykker ikke nødvendigvisDansk Folkepartis synspunkter.Adresse: Dansk Folkeparti,Christiansborg, 1240 København K.tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.www.danskfolkeparti.dk // e-mail:df@ft.dk Næste nr. udkommer fredagden 17. december 1999. Deadline forindlæg, kalender o.l. er den 29.november. Layout: Cre8 Tryk: NyhavnsTryk & Kopi Center.

Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv,men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.

3

I min årsmødetale frem-satte jeg en idé om athjemsende de kriminelleindvandrerfamilier, somer kernen i de problemer,der har ramt Vollsmose,og som genfindes nogleandre steder i landet.

Det har, som man sikkerthar bemærket, ført til vold-somme udfald fra statsmini-ster Poul Nyrup Rasmus-sens side under Folketingetsåbningsdebat fulgt godt opaf de andre partiers ordføre-re. Statsministeren har dogganske fordrejet idéen.Statsministeren har nemligfremstillet ideen, som om jegog Dansk Folkeparti vil ud-vise en hel slægt, hvis et en-kelt medlem af slægten be-går noget kriminelt.

Det er absurd at påstå, ogder ligger intet i vore tankeraf den art. Vor idé drejer sigudelukkende om de kernefa-milier, som hverken kan el-ler vil integreres, og som di-rekte modarbejder de dan-ske myndigheders forsøg påat standse kriminaliteten.

Ved disse kernefamilierssabotering påtager kernefa-miliernes overhoveder – for-ældrene - sig et medansvarfor deres store og små dren-ge, uanset om forældreneselv har begået noget krimi-nelt eller ej. Egentlig kandet sammenlignes med, atder civilretligt jo alleredefindes en helt accepteret be-stemmelse om, at forældre-ne pådrager sig fuldt erstat-ningsansvar, såfremt deresbørn eksempelvis laver hær-værk, foretager ildspåsæt-telse, maler grafitti – ellerudøver vold.

Det er naturligvis de heltuhyrlige forhold i Odense-forstaden, Vollsmose, derhar betydet, at vi i DanskFolkeparti er begyndt at un-dersøge muligheden af atindføre alternative straffor-mer, som ville kunne anven-des over alt i landet. Sagener, at en række fremtræden-de socialmedarbejdere iOdense kommune, ligesompolitiet, har oplyst, at krimi-naliteten i Vollsmose skyl-des omkring 30 familier,

næsten alle palæstinensere.Disse er efter en længereårrække i Danmark heltutilpasset og involveret ikriminel aktivitet. De hel-og halvvoksne sønner er kri-minelt svært belastede, ogde små brødre følger nu i deældres fodspor fra ti-års-alderen.

Stærkt had til VestenDe socialarbejdere og po-

litifolk, der har udtalt sig,har grundigt redegjort for,at de pågældende nærer etstærkt had til Vesten, tilUSA, til Danmark, til statog kommune, og ethvert for-søg på at nå dem er spildt.De er involveret i grov volds-kriminalitet, og ingen strafeller resocialisering nytter.

Hér er udvisning af denpågældende kernefamilienødvendig. Det er oplyst, atde pågældende føler enstærk palæstinensisk identi-tet og modarbejder enhverintegration i Danmark. Depågældende er ikke flygtetfra Yasser Arafat og hansadministration – de kan væ-re flygtet af økonmiske årsa-ger, eller de er måske flygtetpå grund af israelerne. Der-af deres had til Vesten og tilos, som er Israels forbunds-fælle. Men Danmark har joogså diplomatisk kontaktmed Yasser Arafats admini-stration og yder økonomiskstøtte til denne.

Derfor har jeg gentagnegange, bl.a. i forskellige

avisindlæg, foreslået, at deroptages en forhandling medYasser Arafat og den palæ-stinensiske administrationom en palæstinensisk tilba-getagelse af disse helt umu-lige familier. Det er i dennesammenhæng vigtigt at un-derstrege, at antallet af fa-milier, der ville komme udfor en sådan udvisning, er20, måske 30 familier. Sætdette i forhold til de cirka14.000, der hvert år søger tilDanmark, og hvor et storttilsvarende antal udlændin-ge får dansk indfødsret –uanset om nogle af disse harbegået kriminalitet eller ej.

Det ved både statsmini-steren og de øvrige partiersordførere, og det er svært attro på, at de virkelig skullefinde forslaget så uaccepta-belt, som de giver udtrykfor.

De voldsomme udfald modDansk Folkeparti er såledesudelukkende en følge af denfremgang, som meningsmå-lingerne viser, at partiethar. Det er samtidig et ud-tryk for Christiansborg-mil-jøets totale mangel på for-ståelse for de holdninger tilindvandringen, som findes ibefolkningen.

Regeringen klynger sig tilen helt urealistisk forestil-ling om integration af bl.a.den muslimske kultur iDanmark, samtidig med, atdet muslimske samfund afal magt modarbejder inte-gration.

Dansk Folkeparti har i

dette tilfælde peget på enløsningsmodel vedrørende ethelt specifikt problem indenfor udlændingepolitikken,som i øvrigt også på alle an-dre områder er præget af enladen-stå-til-holdning, og vivil i Dansk Folkeparti fort-sætte med at fremsætte deforslag og tanker, som vifinder er nødvendige.

ManipulationDet vil DF i øvrigt fort-

sætte med – uanset hvormeget, der rases mod os fraandre politiske partier, somaf ren partiegoisme erskræmte over vores storefremgang. DF er som altidlangt mere interesseret i,hvad der er til fordel for detdanske folk end at tækkesandre partier.

Og lad mig så lige til sidstgive et eksempel på, hvilkenform for uhyrlig manipula-tion, der i forbindelse medåbningsdebatten blev præ-steret af Socialdemokratietspolitiske ordfører, JakobBuksti. Under debatten hevBuksti et Grundtvig-citatop, som skulle bevise overfor tilhørerne og Dansk Fol-keparti, at selveste vor stor-slåede, nationale digter vartilhænger af at gøre alt ogalle til danske statsborgere.Buksti citerede triumferen-de: "Til et folk de alle høre,som sig regne selv dertil..."

Tjah, det var jo korrektciteret, Buksti – i hvert faldde to første linjer af digtet,men hvis du næste gangville være så venlig at oplæ-se resten af digtet fra Folke-tingets talerstol, så tror jegsåmænd, selv du kan forstå,at det var det stik modsatte,Grundtvig mente:

"Til et folk de alle høre,som sig regne selv dertilhar for modersmålet øre,har for fædrelandet ild.Resten selv somdragedukker sig frafolket udelukker, lyseselv sig ud af æt, nægteselv sig indfødsret."

Udvisning af kriminellekernefamilier kan skabe tryghed

NYHEDSBREV

4

Det var pastor Søren Kra-rup, som i en kronik havdestillet spørgsmålet: "Hvadgjorde du, da Danmarkblev ødelagt?", idet hanforestillede sig spørgsmå-let stillet af sine børne-børn en gang i fremtiden. Isin årsmødetale vedDansk Folkepartis 4. års-møde i Vissenbjerg på Fyntog formanden, Pia Kjærs-gaard, udfordringen op ogsvarede: "Vi i DF satte vortfolk og fædreland over altandet!"

Dansk Folkepartis for-mand brugte en stor del afsin årsmødetale til, overforde 493 delegerede fra helelandet, at redegøre for ud-lændingepolitikken og detDanmark, indvandringensiden 1983 har betydet forlandet. Pia Kjærsgaard ud-talte, at hun så indvandrin-gen som en national kata-strofe, som har skabt etsprængt, splittet og usam-menhængende folk, idet hundog slog fast:

- Det er os, det danskefolk, der har ansvaret, og vi harstadigvæk muligheden for at

ændre begivenhedernesgang. Vi har stadigvæk mu-ligheden for at få det Dan-mark tilbage, vi er ved atmiste, for vi udgør stadig-væk flertallet i vort egetland. Men det indebærer, atvi holder op med at kredseså meget om os selv og vorteget. En amerikansk præsi-dent udtrykte det på denmåde: Spørg ikke hvad ditland kan gøre for dig, menhvad du kan gøre for ditland!

Pia Kjærsgaard fortsatte:- Det er op til den enkelte

dansker. Det er op til dig ogmig. Du og jeg har ansvaret– og du og jeg har endnumulighederne. Og der er in-gen grund til at fortvivle el-ler give op. Med en fælleskraftindsats kan det lykkes.Lad os, inden vi går herfra,love hinanden, at vi vil gørevort allerbedste...!

Idet Pia Kjærsgaard gen-nemhullede myten om, atDanmark altid har været etindvandrerland, sagde hun:

- Den tidligere indvan-dring – af roepolakker, afkartoffeltyskere, af hollæn-dere, af tyske og polske jødereller af huguenotter harværet kendetegnet af, at

"Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt," spurgte Pia Kjærsgaard fra talerstolen - og svarede:

Vi i DF satte vort folk og fæd

For fjerde og –foreløbig- sidste gang blev DF's årsmødeafviklet i Vissenbjerg-Hallerne på Fyn.

ÅRSMØDE 1999

Ikke ganske uventet blev MF Pia Kjærsgaard som enestekandidat genvalgt som formand for Dansk Folkeparti.

5

disse indvandrere af kulturog natur var en del af denvestlige tænkemåde. Det si-ger sig selv, at der skullenogle år til, inden de havdefået sig tilegnet det danskesprog, og inden de havdevænnet sig til, at sådan gørvi altså i Danmark.... Mende havde viljen til integra-tion, for de havde besluttetsig for et nyt fædreland oghavde sagt farvel til deresgamle land. Og efter en en-kelt generation var det dan-ske slået igennem, og dissegrupper var blevet en natur-lig del af danskheden.

- Ikke alene var de altsåpå forhånd en del af denvestlige kulturkreds, de komogså drypvis og i et ganskeanderledes lavt antal endnu, sagde Pia Kjærsgaard.Den jødiske indvandringdrejer sig om cirka 7.000 –

8.000, fordelt over mere end250 år. Af hollændere drejerdet sig om cirka 400 fami-lier, og af huguenotter omhenved 800 personer. Densuverænt største gruppe afindvandrere i Danmarkshi-storien indtil for 20-25 år si-den var polakkerne. De komi et samlet tal på cirka14.000. Men denne polskeindvandring strakte sig over60 år. Jeg gentager: På 60 årindvandrede 14.000 polak-ker. Det er stort set det sam-me antal fremmede, nuti-dens Danmark lukker indhvert evig eneste år! Blandtandet via udlændingeloven

- Men nutidens indvand-ring består ikke af kristnemennesker fra den vestligekulturkreds, som er gløden-de ivrige efter hurtigst mu-ligt at blive en del af dansk-heden. Nutidens indvandre-

re er for det meste menne-sker fra den tredje verden oghovedsagelig muslimer, somikke har nogensomhelst viljetil at blive en del afdanskheden. Tværtimod an-kommer disse menneskermed bagagen fuld af nogethelt andet. De kommer oftemed den dybeste foragt foralt vestligt, for alt dansk ogfor alt kristent. De kommermed bagagen fuld af mands-chauvinisme, af rituelleslagtninger, af omskæring afpigebørn og af kvindeunder-trykkende tøj og traditioner,som hører hjemme i denmørkeste middelalder. Ogfrem for alt ankommer man-ge med bagagen fuld afreligionsfanatisme, bedrevi-den og arrogance.

Pia Kjærsgaard krævedeherefter, under de delegere-de lydelige tilslutning, hand-ling for at bringe den begyn-dende multi-etnisering tilophør.

Ea Laursen Bäck,Hovedstaden: Det ervirkeligt godt, at DanskFolkeparti nu tager fatpå at få forbedret deældres forhold. Det erde ældre, der haropbygget voressamfund, så dem skalder passes på. De skalhave det godt.

Louise Castella,Københavns Amt: Deter godt, at DanskFolkeparti nu gøropmærksom på, at deældres forhold skalforbedres. De ældreskal have det godt, ogde fortjener det bedste.Jeg mener, det ermeget vigtigt, at deældre får et reelt valg,når det drejer sig om,hvordan de vil bo.

Malene Kristiansen,Københavns Amt: Deter på tide, at der gøresnoget for de ældre, ogdet håber jeg DF-kampagnen kanmedvirke til, for denindeholder rigtigmange gode forslag.Skal jeg pege på etenkelt, handler det om,at der skal etableresflereplejehjemspladser.

dreland over alt andetPia Kjærsgaard: "Det er optil den enkelte dansker. Deter op til dig og mig. Du ogjeg har ansvaret – og du ogjeg har endnumulighederne. Og der eringen grund til at fortvivleeller give op. Med en fælleskraftindsats kan det lykkes.Lad os, inden vi går herfra,love hinanden, at vi vil gørevort allerbedste...!"

Den gamle samfundsrevser,kommunist og livsnyder,læge Tage Voss varårsmødets gæstetaler.

6

-

Venstres formand, An-ders Fogh Rasmussen,har stillet os spørgsmålet:”Er Dansk Folkeparti pa-rat?”. Spørgsmålet er li-getil at besvare: ”Ja, An-ders Fogh Rasmussen,Dansk Folkeparti ER pa-rat”, men spørgsmålet månødvendigvis følges op afet modspørgsmål: ”ErVenstre parat?”

DF's formand, Pia Kjærs-gaard, bad på årsmødet meddette modspørgsmål Venstreom at bekende kulør i godtid før næste folketingsvalg.

- Der skal ikke hersketvivl om, at DF vil pege påen borgerlig forhandlings-leder, og at DF's medlemmerikke svigter indgåede forlig,sagde Pia Kjærsgaard. Mennaturligvis skal Dansk Fol-keparti have indflydelse påen borgerlig regering. Na-turligvis har vi krav på atvore vælgere bliver hørt, ogde skal vide, at vi ikke vilskåne en borgerlig regering,hvis den forsøger at få foreksempel forringelser igen-nem overfor dårligt stilledemedborgere, ligesom det måvære forventeligt, at hvis detre store borgerlige partier,Venstre, De Konservative ogDansk Folkeparti, får fler-tal, vil gennemføre stram-ninger på udlændinge- ogretspolitikken.

- Anders Fogh Rasmus-sens hidtidige udmeldingertyder ikke på det. Han ernemlig travlt beskæftigetmed at lægge luft til skat-telettelser og til Dansk Fol-keparti og er samtidig uhyre

emsig, når det drejer sig omat smigre sig ind hos CD ogDe Kristelige. Men man kanjo én gang ikke både blæseog have mel i munden.

- Han drømmer om engenskabelse af firkløverrege-ringen og forventer, atDansk Folkeparti nok bareretter ind. Han tager fejl.Det vil ikke ske! Kan man

forestille sig en regering,hvori der sidder ministresom Arne Melchior, PeterDuetoft og Mimi Jacobsen?Personer, som nærer et nær-mest sygeligt had til DanskFolkeparti. Personer, dersamtidig er glødende EU-til-hængere og glødende tilhæn-gere af udlændinge- og inte-grationsloven, og som sam-

men med De Radikale, SF ogEnhedslisten skal til at hol-de møde om, hvordan ud-lændingeloven lempes yder-ligere.

- Venstre må altså gøre opmed sig selv, hvorvidt maner klar til et seriøstsamarbejde med DanskFolkeparti eller ej, sagde PiaKjærsgaard. Det spørgsmål,der derfor skal stilles tilVenstre er: Er man klar til,at det bliver DanskFolkeparti, der kommer tilat præge den nye borgerligeregerings udlændingepolitik– eller ønsker man, at detbliver Arne Melchior ogCD...?

Dansk Folkepartis 4. års-møde satte for alvor de æl-dres situation i fokus. Års-mødet gav dermed start-skuddet til partiets efterårs-kampagne, "Gamle Dan-mark – tryghed i alderdom-men". Pia Kjærsgaard gen-nemgik på andendagen afårsmødet nøje de initiativer,DF vil tage på området vin-teren igennem, og sagde:

- Sidste år ved denne tid

søsatte Dansk Folkepartikampagnen "Tryghed nu -volden ud af Danmark",hvor formålet dels var at fåsat fokus på dette vigtigeområde, dels at få igangsatnogle politiske initiativer forat dæmme op for volden.Kampagnen blev en succes,selv om det var svært at hi-ve de øvrige partiers inte-resse op på et sagligt niveau.

- På dette årsmøde lyder

så startskuddet til en nykampagne. Under titlen"Gamle Danmark - tryghed ialderdommen" vil DanskFolkeparti i de kommendemåneder lægge op til, atvore ældre, syge, svage oghandicappede får langt bed-re forhold i deres hverdag,end de har i dag.

- Dansk Folkeparti vilikke kun gøre opmærksompå urimelighederne. Vi vil

gennem en lang række for-slag i Folketinget arbejdeaktivt for forbedrede levevil-kår for disse grupper, og vivil i annoncer og på møderrundt omkring i Danmarkfortælle om, hvad vi mener,der skal gøres for at rette oppå situationen.

Årsmødet stillede krav omfølgende:* Folkepensionen skal for-

bedres og skal være entryg og sikker ret.

* Længst muligt i egnethjem – de ældre skal haveet reelt valg.

Danmarks gamle i fokus på årsmødet

Venstre må vælge partner:

Dansk Folkeparti eller MelchiorMF Kristian Thulesen Dahl: "I udgangspunktet ved vi jogodt, at der ikke bliver tale om en afgørende ny politikmed Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Den nyepolitik er i så fald lige som svær at få øje på, som hansgennemsigtige plexiglas-talerstol. Og helt galt går det jo,når man skal tage stilling til Rasmussen og Rasmussenved næste valg ud fra et spørgsmål om troværdighed. Viskal vælge imellem den utroværdige Nyrup ellervejrhanen Fogh. Rasmussen eller Rasmussen. Hvis detderimod skulle handle om politisk indhold, burde valgetvel hedde Rasmussen / Kjærsgaard. Jeg mener, hvad erden afgørende forskel på en Nyrup Rasmussen, som ikkeholder sine valgløfter, eller en Fogh Rasmussen, somman ikke kan finde ud af hvad mener."

ÅRSMØDE 1999

7

Ulrik Karpf, BornholmsAmt: DF’s ældrekam-pagne er et godt ini-tiativ, og jeg tror, at vifår mange af voresforslag gennemført,fordi de vil få støtte fraandre partier. Det ervæsentligt, at vi fårflere plejehjemsplad-ser. Det er urimeligt, atmange ældre ikke kanfå en sådan, nårflygtningene har fåetet retskrav på en bolig.

Charlotte Christensen,Storstrøms Amt:Ældrekampagnen er etgodt initiativ. Det er såindlysende, at de ældreskal have ældreforhold, at DF-forslagene forhåbentligvil få bred tilslutning.Som første prioritetskal vi satse på flereplejehjemspladser.

Mette E. Hansen,Nordjyllands Amt: Deter fint, at DanskFolkeparti nu kommermed ældrekampagnen.Hvis jeg var ældre, villejeg også gerne have, atder var nogen, der togsig af mig.Forbedringen af deældres forhold skal skeover en bred front –ikke kun et par enkeltesteder.

* Der skal indføres en gene-rel og landsdækkende om-sorgsgaranti.

* Der skal bygges de pleje-hjem og alderdomshjem,der er behov for.

* Gratis befordring forældre med tog og busserudenfor myldretiden.

* Den kollektive trafik skalgøres ældrevenlig.

* Offentlig finansiering afalarmsystemer for ældre ibelastede kvarterer.

* Stop de urimelige ned-skæringer på hjemme-hjælpen.

* Hjemmehjælpen skalgøres behovsbestemt – ensvagelig skal have ret tilpleje og omsorg.

* Hjemmehjælpere skalhave rene straffeattesterog skal uniformeres.

* Det skal være attraktivt –også økonomisk – at værehjemmehjælper.

* Bevar det dobbelte per-sonfradrag for enker ogenkemænd.

* Ventelisterne påsygehusene skal væk.

* Pårørende til dementeskal støttes økonomisk og

praktisk.* Enhver folkepensionist

har krav på en kommunalrådgiver.

* Ny kommission skalundersøge folkepensionis-ternes livskvalitet.

* Folketinget skal ved enforespørgselsdebat disku-tere de ældres situation.

* Klagerådene skal bevares,og deres kompetence skalstyrkes.

* Tilskud til medicin, bril-ler, tandlæge, høreappara-ter o.l. skal være ens overhele landet.

MF Chr. H. Hansen: "I DanskFolkeparti ser vi gerne

kristendomsundervisningenstyrket i Folkeskolen Det må ske i

en sammenhæng medundervisningen i historie og

samfundsfag, fordi voressamfunds udvikling netop

hænger sammen med voresreligion. Historieundervisningen

er af uhyre betydning, både for atforstå den udvikling, der har ført

verden frem til hvor vi er, for atlære af fortiden fejl, og for at

kunne udforme en bedre fremtid.Desuden må som nævnt faget

dansk – og den kultur, der knyttersig til at være dansk – have enhøj prioritet i undervisningen."

MEP Mogens Camre:"Regeringen og ligesåVenstre og Konservativevil blive ved med atbenægte de virkninger,der er af ØMU'en og deåbne grænser, fordi deresvælgere bliver skræmt afdisse virkninger. Det er optil os at få befolkningen tilat erkende virkeligheden.Man kan selvfølgelig ikkehave åbne grænser, fællesvaluta, fælles økonomiskemål, og så opretholde enskattefinansieretsocialpolitik på danskniveau - og hele den øvrigevelfærdsstat fra friuddannelse tilalderdomsforsorg.Velfærdsstaten vil blivefundamentalt ændret, hvisvi indtræder i ØMU'en, ogselvom vi er udenfor, vilåbne grænser kunnetvinge os til at tilpassevores samfund til deteuropæiskegennemsnitsniveau -samme sociale ydelser,samme lønniveau, sammekriminalitet, lige megetsalmonella i æggene oglige meget dioxin isvinekødet."

8

Hvad skotterne harunder kilten nåededeltagerne i årsmøde-festen lørdag aften iVissenbjerg vist al-drig at erfare, menstemning var nu påkogepunktet allige-vel, da Aarhus Pipesand Drums til to-nerne af ScotlandThe Brave marchere-de ind til et farverigttattoo med piber ogtrommer. Ifølge pla-nerne skulle årsmø-defesten slutte ved 1-tiden, men det lykke-dedes først for halin-spektør Niels Jensenog hans søde hustru,

Marianne, at få dre-vet de sidste gæsterud lidt i tre. Værts-parret blev behørigttakket for den storehjælp, de og deresstab har givet DanskFolkeparti i de fireår, årsmøderne erblevet afviklet i Vis-senbjerg.

Niels Jensen får iøvrigt travlt med an-dre ting nu – han harsom suppleant ligeovertaget en byråds-plads i Vissenbjergfor partiet Venstre,og har fået plads i dettidskrævende social-udvalg.

På melodien,"Du må få minsofacykel", vartre seje jyder,Jens Hvid og

Ulla Sørensenfra Langaa

samt BenteVejrsø Nielsenfra Holstebro,

ankermænd påen festlig

politiskomskrivelse af

sangen, som fikhele forsam-lingen til atgynge med.

Som sædvanlig blev DF'sårsmøde en fest i rødt oghvidt. Fanerne, som derbliver flere og flere af,blev denne gang båret indaf kvindelige medlemmeraf DFU – med KarinaChristensen og CharlotteKristensen i spidsen.

Det blev undtagelsesvisPeter Skaarup, der i sinegenskab af næstformandbød velkommen til aften-festen. Pia Kjærsgaard, somnormalt udøver denne funk-tion, var nemlig ved festensstart blevet kaldt til direkteinterview i TV 2-nyhederne

Årsmødefest med

9

Ib Ude Frantzen, VejleAmt: Kampagnen er engod ide. Det erurimeligt, at man tagerhjemmehjælpen fra deældre – de skalbehandles ordentligt,for de har opbyggetvores samfund. Vi skalhave stoppetnedskæringerne, ogpengene hertil skalskaffes fra de mangemilliarder, der går tilflygtningen

Per Dalgaard, ÅrhusAmt: Kampagnen eralle tiders ide. Danmarkhar 800.000pensionister, hvoraf defleste pr. tradition harstemt påSocialdemokratiet.Men de er frustrerede,og derfor stemmer de istigende omfang påDansk Folkeparti, fordide er svigtet. Jeghåber, at kampagnenvil betyde, at mangeældre får mulighed forat bo sammen i foreksempel de såkaldte”olle-koller.”

Partiformand PiaKjærsgaard oggruppeformand KristianThulesen Dahl var blandt deførste på dansegulvet.

MF Peter Skaarup tog sinsidste svingom med DF-sekretær KarinaChristensen, som nu erflyttet til Madrid

Sækkepibeorkesteret,Aarhus Pipes and Drumskom som en festligoverraskelse under festen,som havde Montana Bandsom underholdere aftenigennem.

Fire kvinder fik en hygge-lig snak ved årsmødet:

Hanne Nødgaard, Louise Frevert, Birthe

Skaarup og Tanja Kock.

piber og trommer

10

Somme tider er jeg træt.Vi belastes med admini-strativt bøvl. Mit kontorbugner med papirer, lo-ve, cirkulærer og hvadved jeg – det kan blive såmeget, at jeg næsten op-giver kampen, men såtænker jeg alligevel: Nej,systemet skal ikke få osned med nakken, og engang imellem lykkes tingda også.

Jeg skal ikke lægge skjulpå, at jeg godt kunne tænkemig at gå ind i politik – sim-pelthen for at varetage desmå virksomheders interes-ser. Det er der behov for.Min branche er specielt pla-get af, at der uddannes altfor mange kosmetologer,som ikke har en kinamandschance for at få ordentlig be-skæftigelse. Uddannelsen eroffentlig finansieret. Derkan spares mindst 30 millio-ner kroner af offentlige mid-ler alene på dén konto – også vil der blive nogle flere,der kan uddanne sig indenfor social- og sundhedsvæse-net, hvor der virkelig er etstort behov.

SejreneSmå virksomheder får in-

genting forærende. Det ermit indtryk, at de fleste poli-tikere helt mangler forståel-se for de vilkår, vi arbejderunder. Jeg tror faktisk, atmange helst var os foruden!Sådan nogen er der ikkeplads til i det danske sam-fund. Nej, lad os få noglestore virksomheder – det ermeget bedre, men manglemmer, at man skal værelille, før man bliver stor.Uden underskoven af småvirksomheder i Danmark,ville velfærdsamfundet sletikke kunne bestå ! Det er fravor kreds af virksomheder,at fornyelse og dynamiksamt beskæftigelse opstår –det er ikke de store virksom-heder.

Det høje danske afgiftsni-veau er døden for mangesmå virksomheder – mendet hjælper nu alligevel atprotestere. Jeg har væretmed til at fjerne den håbløseparfumeafgift, som i 50 årvar med til at ødelægge hele

min branche.AMBI er et andet eksem-

pel. Selv om det er klokke-klart, at staten opkrævededen ulovligt fra 1988, så erder endnu erhverv, somkæmper for at få pengenetilbage. Se blot på fiskerne,som må kæmpe for at få de-res soleklare ret. Det er dahelt hen i hampen. Jeg harfået mine AMBI-penge tilba-ge, men det holdt hårdt –kostede mange kræfter ogadvokatsalærer og hvad vedjeg.

En truet raceDe små selvstændige er en

truet race. Ja, tørre tal vi-ser, at der er noget om snak-ken. Hastigt falder antalletaf selvstændige i Danmark –og det er ikke alene indenfor landbrug og fiskeri.Danmark er organisatio-nernes land – se blot på denmagt og indflydelse for ek-sempel landbruget har haft idette århundrede – for sletikke at tale om fagforenin-gerne!

Derfor opfordrer jeg allesmå selvstændige til at orga-nisere sig. Eksempelvis iden organisation, jeg er for-mand for – DESA – DanskErhvervssammenslutning.De ansatte taler om tryghedog pension – og det er godt,

Små erhvervsdrivende belastes med

Blå bog"Gæsten", Colette Brix,direktør og indehaver afgrossistfirmaet ColetteCosmetique, der bl.a. harstor eksport til Sverige,samt hudplejeklinikkerneClinique Colette i Ordrupog Søborg, er formand forDESA – Dansk Erhvervs-sammenslutning (tidl. Er-hvervssammenslutningenG-1930), der er en tvær-politisk, landsdækkendeinteresseorganisation forsmå virksomheder indenfor handel, service ogindustri mv. Colette Brix,der har en alsidig bag-grund med uddannelseinden for vekselerbran-chen, er også idrætslederog kosmetolog, og hunblev i 1986 selvstændig.Siden har Colette Brixdeltaget aktivt i debattenom de små selvstændigesvilkår i Danmark – i desidste 10 år som medlemaf bestyrelsen for DESA,heraf formand de senesteto år. Colette Brix er giftmed Peter Brix, der eradministrator i familie-virksomhederne. Fritids-hobbies: Aviser, løb, tea-ter – og deltagelse i denoffentlige debat .Det yngste af ægteparrets2 børn, Emilie, der går iskole, er som så mangeandre teenagepiger gladfor heste. Emilie skalsammen med sin hest,Piccolo, deltage i detkommende DM i dressur.Sønnen Claus jobber somaccountmanager imagasinet, Euroman.

GÆSTEN

Goodwillbeskatningenforhindrer mangeselvstændige i at spare optil selv en beskedenpensionsordning, og detteskal ændres, sigerformanden for DanskErhvervssammenslutning.

men det har vi selvstændigeikke. Og når vi skal sælgevore virksomheder, så gørgældende lovgivning detnæsten umuligt. Goodwillbe-skatningen forhindrer man-ge selvstændige i at spare optil selv en beskeden pen-sionsordning.

Nye byrder Se nu blot på det finans-

lovforslag, der nu behandles.Det er fyldt med nye byrder– ikke mindst i forhold til desmå virksomheder. Jegfrygter meget, hvadLykketoft og Stavad kanfinde på af nye såkaldtegrønne afgifter. For mig lig-ner de snarere røde skatter!

Dansk Folkeparti kunnegøre os små selvstændige entjeneste ved at gå i samar-bejde om at få luget ud idenne buket af tidsler. Oghusk på, at enhver dag udenen ny lov, er en god dag! Iservicesektoren kunne vibruge en gradueret – lavere- moms. Det har Frankrigfor nyelig gennemført medEU’s velsignelse. I det heletaget skulle Dansk Folke-parti koncentrere sig om atfå en erhvervspolitik ogsamarbejde med de øvrigeborgerlige partier om atgenvinde magten– det vilhjælpe på troværdigheden.

Jeg er enig i, at der skallaves om på vor udlændinge-politik, når vi taler om fa-miliesammenføringer. Dethar vi slet ikke råd til – såsimpelt er det – Husk på viskal først og fremmest tageos af danskerne - det er dernemlig ingen andre natio-ner, der vil gøre! Vi trængeri det hele taget til en merenuanceret og fordomsfri de-bat om vor udlændingepo-litik, hvor realiteterne i hø-jere grad får lov til at påvir-ke beslutningerne.

Livet er blevet for kompli-ceret i Danmark. Jeg tror, atder er over hundrede be-stemmelser, som giver detoffentlige adgang til minvirksomhed for at kontrol-lere det eller hint – det fårmig til at tænke på de gamlekommunistiske samfund iØsteuropa – det er udansk –det må væk!

Et andet eksempel er fol-kesundhedsprogrammet –hele 17 sundhedsmål skalnås de næste ti år – øge livs-længden, nedsætte antalletaf rygere, frembringe fleredanskere, der spiser sundtog motionerer, reducerefedmeudviklingen og megetandet. Det er en dødssyg idéat tro, at sundhed kan stats-planlægges. Har vi danskereondt i hverdagen, så må viselv gøre noget ved det. Deter det enkelte individs ret ogpligt – og så må politikernebruge nogen mere tid på atfå vor sundhedsvæsen ogalderdomsforsorg til at fun-gere. Det kan lade sig gøre!Det ser vi jo nogen steder,hvor fremsynede borgmestrehar mod til at tage et opgørmed de stivnede offentligeinstitutioner.

Årets politikerSiden 1978 har vi i DESA

– Dansk Erhvervssammen-slutning udpeget årets poli-tiker. I det daglige sætter vifingeren på de ømme punk-ter, men når der er en politi-ker, der gør en ekstra ind-sats til fordel for de småvirksomheder, så skal detogså påskønnes.

Denne hædersbevisninger populær på Christians-borg – og eftertragtet! Afårets politiker i tidens løbkan jeg nævne Ivar Hansen,Bertel Haarder, Kirsten Ja-cobsen og Pia Kjærsgaard.Sidste år kårede vi Borg-mester Peter Brixtofte fraFarum. I modsætning tilmange andre politikere sågør Peter noget – og detkan jeg godt li`!

Hvem skal det så være iår ? – Nu må vi se.

Af Colette Brixformand for DESA

11

administrativt bøvl

GæstenBlandt Dansk Folkeblads faste rubrikker er"Gæsten". I hvert nummer inviterer vi en markantpersonlighed til at skrive sin mening om et emne,helt efter eget valg. Det skal understreges, at"Gæsten" ikke nødvendigvis sympatiserer medDansk Folkeparti.

I det daglige sætterColette Brix fingeren på deømme punkter, men nårder er en politiker, der gøren ekstra indsats til fordelfor de små virksomheder,så skal det ogsåpåskønnes, siger hun.

12

DF-byrådsmedlem IrmaHenriksen, Gladsaxe fiksig noget af en overras-kelse, da hun for et parmåneder siden aflyttedesin telefonsvarer. Herspurgte TV om hun villevære med i ”Fjenden flyt-ter ind”. Og da Irma Hen-riksen ikke hører til dentype mennesker, der si-ger nej til en udfordring,blev svaret et ja.

- På det efterfølgende mø-de blev jeg nærmere orien-teret om, hvad sagen gik udpå. Det drejede sig om, atman ville bringe nogle men-nesker sammen, der har enhelt forskellig opfattelse afbestemte ting, og på denbaggrund skulle jeg så til-bringe en uge hos en mus-limsk familie i Albertslund,hvilket viste sig at være enudfordring, siger Irma Hen-riksen,

- Men der var store proble-mer med overhovedet at fin-de en muslimsk familie, jegkunne bo hos. TV fortalte, atde havde spurgt ti muslim-ske kvinder, men de måtteikke for deres mænd. Migfandt de frem til, fordi jegvia blandt andet læserbreveog mit arbejde i GladsaxeByråd aldrig har lagt skjulpå, hvad jeg mener om tin-gene.

Irma Henriksen fortæller,at hun inden TV-udsendel-sen aldrig havde mødt fami-lien før.

- Jeg skulle bare møde oppå adressen. Og jeg var na-turligvis spændt, da jegkom, det samme var den 20-årige Saziye også – det varegentligt modigt af hende atsige ja til at jeg måtte flytteind, men det var hårdt for osbegge to.

Efter udsendelsen blevIrma Henriksen landskendt.Det væltede ind til aviserneslæserbrevssider med syns-punkter, og også privat fikIrma Henriksen reaktioner.

- Jeg har fået utroligtmange breve. Langt de flestehar været positive. Blandtandet kom der ét fra enfamilie ved Randers. De bor

på en bondegård og var såglade over udsendelsen, atde lovede mig en bonde-gårdsferie. Men der har des-værre også været negativebreve, hvori jeg er blevetgroft truet og kaldt for al-verdens ting. Disse brevehar jeg nu givet til politiet.Jeg vil ikke finde mig i atblive kaldt racist – så an-melder jeg folk, siger IrmaHenriksen.

Smidt udSom det fremgik af udsen-

delsen, blev Irma Henriksenikke boende hos ”fjenden” ien uge, som det var plan-lagt. Allerede efter tre dageblev hun smidt ud, men detre dage gav et godt indblik iproblemerne.

Hvad seerne ikke blev op-lyst om var, at Irma Henrik-sen sagde nej til at væremed til at hente Saziye’s for-ældre i lufthavnen.

- Ikke ud af stedet. Jeg vilikke stille i lufthavnen ogbyde hendes forældre vel-kommen til Danmark, nårjeg mener, at de aldrig bur-de være kommet.

Så det gik seerne glip af.De gik også glip af en ideom, at Irma Henriksen skul-le have været med i moskéom fredagen.

- Det blev der ikke nogetaf. Saziye smed mig ud påtredie dagen, hvor vi ellersskulle have været ude påhendes arbejde - et kursus-center, hvor der også er dan-skere, siger Irma Henriksen.

- Jeg forsøgte virkelig at

tale med Saziye,for på et tids-punkt var hun kørtfuldstændigt op, hvil-ket også fremgik afudsendelsen. Jeg frem-hævede flere gange, atdet var hendes egenundertrykkelse, der varhendes virkelige fjende– det var ikke mig – også startede debatten na-turligvis.

Og den varede i flereuger. Forvaltningen iGladsaxe Kommunesnakkede også omudsendelsen, og en kom-munalt ansat, som jeg veder socialdemokrat, komendda hen og takkede migfor at have været så ærlig.Sådan var der også mangelokale reaktioner påudsendelsen, som jeg synesvar klippet fint. Seerne fiket reelt billede af, hvad dervirkelig skete.

Journalisten bag udsen-delsen sagde iøvrigt til migbagefter, at det havde væretden hårdeste af de ialt seks irækken, som var blevet pro-duceret.

De må frelse sig selvIrma Henriksen fortæller,

at hun på de tre dage fik etindblik i en helt anden ver-den.

- Der er tale om ren kvin-deundertrykkelse hos musli-merne, men jeg kan ikkefrelse de muslimske kvinder– det må de gøre selv. Indimellem blev jeg så vred, atjeg kunne hive tørklæderneaf dem. Hvis nogen kom tilmig og forlangte, at jeg foreksempel skulle være jomfruved mit bryllup, ville jegstraks gå til menneskeret-tighedsdomstolen. Det måvære en menneskeret at be-stemme over sin egen krop.

Men så snart de muslim-ske kvinder bliver gift, så erdet på med tørklædet, og atde også selv er frustreredeover deres situation ses af,at der kommer flere og fleremuslimske kvinder på krise-centrene.

Mange muslimske kvinderhar også fået bank, og hvisde kritiserer familien, får de

den på nakken.Som man kunne se på TV,

studsede Irma Henriksen dahun fik at vide, at et 22-åri-ge familiemedlem holdt fri,fordi han i mange år havdearbejdet hårdt.

- Da måtte jeg bide migselv i tungen mange gange.Hvad med den SID-arbejder,der har arbejdet i årtier –han har nok mere brug foren fridag end en 22-årigmuslim, der dårlig nok erkommet ind på arbejdsmar-kedet. Men det understregermit indtryk af, at mangemuslimer er fuldstændig li-geglade med os danskere. De

DF-PORTRÆT

Dansk Folkepartis Irma Henriksen blev med et slag landskendt, da hun var med i TV-udsendelsen ”Fjenden flytter ind.”

Hele Danmarks Irma

80 procent af henvendelserne

til Irma Henriksen efter TV-udsendelsen

har været positive,og det har lunet.

Der har også væretmasser af

telefonopringnin-ger. I flere timer

efter udsendelsenkimede telefonen

konstant.

13

vil kun have alle goderneuden at yde noget til gen-gæld.

Denne kendsgerning på-virkede mig meget undermit ophold i Albertslund. Vidanskere har selv måttetkæmpe for vore rettigheder,vi har ikke fået noget for-ærende. Det har også gjortmig stærk.

OverrasketIrma Henriksen siger, at

hun er blevet overrasketover reaktionernes omfangpå trods af, at hun har væretkendt gennem medierne

gennem de senere år.- Jeg har heldigvis et godt

netværk, som har hjulpetmig. Min yngste datter send-te mig blomster, og min sønhar udtalt, at han er stoltover at have en mor, der ermodig.

Men man skal heller ikkevære bange for at sige, hvadman mener, og jeg blev vir-kelig vred over at høre påSaziye, da hun svinede dan-skerne til. I en stille stund,hvor kameraerne ikke varder, erkendte hun dog, at demange familiesammenførin-ger er et problem, siger IrmaHenriksen.

Hele Danmarks Irmaville godt gøre det om,hvis TV igen ringedeom hun ville være med i”Fjenden flytter ind.”

IrmaHenriksen:- Jeg vil ikke

stå i luft-havnen ogbyde musli-mernevelkomne,når jeg ikkemener, at deskal bo iDanmark.

14

2000 bliver året, hvor voregen stærke mønt skalforsvares mod pressetudefra. - DF forberederkæmpekampagne

Socialdemokratiet harkørt det tunge artilleri i stil-ling for at tvinge befolknin-gen til at afskaffe den dan-ske krone. Det hedder i re-geringens terminologi atforberede en "oplysnings-

kampagne" og gennemføreen "folkelig debat".

Dansk Folkeparti har ikkede samme økonomiske mid-ler til at føre en lignendekampagne til forsvar for denselvstændige møntpolitik,

som har været vores i år-hundreder. Men DF vil alli-gevel kæmpe med de midler,vi nu har til rådighed, ogDF's Valg- og Strategiudvalgforbereder derfor til år 2000partiets hidtil største økono-

Jette Bertelsen, København:- Det kan altså ikke være

meningen, at vi skal støtteen regering, hvor CD harministre.

Erik Zuschlag,Frederiksberg:

- Det multietniske sam-fund har vi set for fuld ud-blæsning i den senere tid.Vi har set det i Bosnien, iKosovo, i Østtimor - og iOdense.

MF Christian H. Hansen:- Det var måske en ide at

sende biskop Kjeld Holm udsom missionær til Iran eller

Indonesien eller Afghani-stan. Så kan han arbejdefor forståelse for voresreligion og samtidig blivemeget klogere på vilkårenefor samfundenes udvikling.

MF Ole Donner:- Det kører bureaukra-

tisk ude i kommunerne. Derskal være klare regler. Detskal ikke være en viden-skab at få folkepension.

Politisk sekretær Carl Christian Ebbesen:

- Det er relevant atdiskutere, om vi skalmodtage 100.000 nye

tilflyttere til Danmark i dekommende år, eller om viikke i stedet skulle brugepengene på vore ældre.

MF Inge Refshauge:- Loven er såmænd da

god nok, men vi oplever, atkommunerne skærer ind tilbenet på hjemmehjælpen.

Gæstetaler, læge Tage Voss:- Jeg kan ikke skjule, at

mine børnebørn, politikereog pressen har undret sigmeget over, at en gammelrebel og barrikadekæmperfra den yderste venstrefløjskal tale ved et årsmøde iDansk Folkeparti. Men jegville jo forråde et livslangtengagement på socialfron-

ten, ikke mindst for de æl-dres vilkår, hvis jeg ikkeaccepterede et samarbejdemed en politisk konstella-tion, som arbejder for sam-me sag. Uanset hvad vi el-lers har af forskellige me-ninger.

Svend Erik Jensen, Århus Amt:

- Jo, vi bor i et godt lilleland, som desværre har fåetnogle alvorlige skrammer ide senere år, og det skyldesfor en stor del en massivindvandring, der har skadetlandet økonomisk og kul-turelt.

Ulla Sørensen, Århus Amt:- Så havde vi jo Venstre

Det sagde de også på DF's årsmøde

For kronen og fædrelandetVALUTAPOLITIK

15

engang, I ved, det der parti:"Venstre ved vi, hvor vihar". Det ved vi bare ikkemere, for nu vil de ikkelængere være med tilskattelettelser.

Jens Hvid, Århus Amt:- Jeg faldt i snak med en

pige fra Canada, der havdelæst i de canadiske aviser,at alle danske partier varsocialistiske. Og desværremåtte jeg give hende ret –undtagen altså lige os.

Alfred Lodahl, Københavns Amt:

- Det kan ikke være kor-rekt, at man som kunstnerkan komme på finanslovenfor tid og evighed.

Grethe Bille Nielsen, Fyns Amt:

- Til slut har jeg en bøntil Hendes Majestæt Dron-ningen om at ændre slutre-plikken i nytårstalen til"Gud bevare danskheden".

Louise Holm, København:- Hvis muslimerne ikke

kan acceptere vores regler,må de altså tage hjem ogspise halalkød der, hvor dekommer fra.

Bente Pedersen, Københavns Amt:

- Det er ogsåbetryggende at konstatere,at vi har en organisatoriskledelse, der handler resolut,når der er optræk til

undergravende virksomhedi partiet.

Knud Wilson, Nordjyllands Amt:

- Ældre mennesker i dager bange for at fornærme demennesker, som kommuneni sin usigelige godhed sen-der dem en time hver 14.dag til at gøre rent. I stigen-de grad føler gamle menne-sker sig som tiggere og ikkesom retmæssige borgere heri landet.

Louise Frevert,Hovedstaden:

- Vi er det største borger-lige parti i KøbenhavnsBorgerrepræsentation, og

derfor er det lidt ufatteligt,frustrerende og også lidttarveligt, at vi ikke erkommet med i noget somhelst forlig.

Lisette Rosendal,Hovedstaden:

- Vi er hverken racister,nazister eller umenneske-lige.

Poul Lindholm Nielsen,Fyens Amt:

- I vor iver efter at få fle-re medlemmer skal vi tæn-ke os godt om. Vi ønskerikke medlemmer med ek-streme synspunkter, der ik-ke er i overensstemmelsemed de holdninger, DanskFolkeparti står for.

Torsdag den 2. decemberfylder folketingsmedlemOle Donner, Rypevej 7,Frederiksværk 60 år.

Ole Donner har været medi politik i mange år – bådesom folketingsmedlem ogmedlem af byrådet i Fre-deriksværk. Han blev valgttil Folketinget i 1990, og varblandt DF's stiftere i 1995.Han blev ved det seneste fol-ketingsvalg valgt i Nordjyl-lands Amt, hvorfra han ogsåstammer, idet han er født iAalborg.

Ole Donner er Dansk Fol-kepartis ordfører på trafik-og kulturområdet og næst-formand i Folketingets kul-turudvalg. I byrådsmæssigsammenhæng har Ole Don-

ner været medlem af byrådetaf to omgange. Først i perio-den 1974-85 og igen fra1990, hvor han samtidig blev1. viceborgmester. I en kortperiode var han også med-lem af Frederiksborg amts-råd.

Ole Donner var i mangeår kørelærer og assurandør,men siden 1967 har han haftsit eget reklamebureau ogudgivet ”Den Lokale Vejvi-ser” i Frederiksværk.

Privat bor Ole Donnersammen med Merete Brend-strup og har tre voksne søn-ner – Chris, Carsten og Tom.

Fritidsinteresserne ersport, især hestesport, menOle Donner går heller ikkeaf vejen for en god teater-forestilling.

Ole Donner 60 årOle Donner –60 år den 2. december.

miske og ressourcemæssigesatsning for at bevare kro-nen – arbejdstitlen på pro-jektet er "For kronen og fæd-relandet".

Det oplyser valg- og stra-tegiudvalgets formand, Kri-stian Thulesen Dahl, somopfordrer til, at DF's med-lemmer snarest sender godekampagneidéer ind til ud-valget.

- Vi har brug for masser afgode idéer, siger Kristian

Thulesen Dahl. De sidstemåneders udvikling tyderpå, at afstemningen om eu-roen kan komme langt tid-ligere, end vi havde forestil-let os.

Der er pres i det social-demokratiske og radikalebagland for at fremskyndeprojektet, og den folkeaf-stemning, vi for bare få må-neder siden troede lå langtude i fremtiden, kan i løbetaf næste år komme som lynfra en klar himmel.

- I Dansk Folkeparti næg-ter at overlade hele scenentil den socialdemokratiskemastodont-maskine, sommed økonomisk assistancefra Venstre og De Konserva-tive til næste år vil brase indover det danske folk. Vi rus-ter os derfor nu til kamp forvor egen stærke krone. Vimå være rede til at slå kon-tra, og vi vil gøre det med alvor energi.

- Vi ønsker ikke at frem-stå som sure nej-sigere i denkampagne, der nu forbere-des. Vi siger i stedet et gladja til den krone, som vi i ge-nerationer har lært at holdeaf, som vi er fortrolige med –og som omverdenen også iumindelige tider har værd-sat og respekteret som en afVerdens allerstærkeste va-lutaer, siger Kristian Thule-sen Dahl. Vi er stolte af vo-res krone – den skal ingentage fra os!

- Vi vil fortælle det danskefolk, at afskaffer vi vor egen,sikre krone til fordel for enkolos på lerfødder, som eu-ro'en er, vil det få konse-kvenser for det danske vel-færdssamfund, for det dan-ske folkestyre og dermed forden enkelte dansker.

16

Han er hurtig i replik-ken, skarp i analysen, haren glødende interesse forpolitik, og han fik et af destørste bifald efter sintale på Dansk Folkepartisseneste årsmøde.

avnet er Kenneth Kri-stensen. Han er 22 år,og blev på det seneste

årsmøde i DanskFolkepartis Ungdom valgttil formand for or-ganisationen, som han harplaner om at gøre endnustørre og endnu mere slag-kraftig.

Til daglig studerer Ken-neth Kristensen historie vedÅrhus Universitet, hvor haner på femte semester og der-med halvvejs gennem ud-dannelsen, der forventes af-sluttet i år 2002.

Men det er ikke kun dethistoriske, der har KennethKristensens interesse. Deter i aller højeste grad ogsådet politiske, for ud over atvære DFU’s formand er hanogså folketingskandidat iÅrhus, så der er nok at setil.

- Jeg vil gerne gøre mit til,at DFU kommer endnu me-re på banen og i medierne.Og her må man acceptere, atdet gennem årene er blevetnødvendigt at bruge barskeog mange gange utraditio-nelle metoder for at trængeigennem med budskaberne,siger Kenneth Kristensen.

- En sådan kampagne harvi netop afsluttet, siger han,og understreger, at dens re-sultater i øjeblikket blivergennemdrøftet i DFU.

- Kampagnen, hvor vi stil-lede op ved daginstitutionerrundt om i landet og gjordeopmærksom på det forkaste-lige i halal-slagtemetoden,gav meget omtale i medier-ne, og vi fik således også pådette område gjort andre be-kendt med, hvad DFU me-ner.

- Vores plakat med en ka-mel, der bliver halal-slagteter jo nærmest blevet lands-kendt, og mange forældre erblevet opmærksom på, hvaddet er, deres børn får at spi-

se i institutionerne. Og nårdet drejer sig om halal-kød,er der to hensyn at tage tilbørnene. For det første erhalal-slagtning dyremis-handling, og for det andetskal kristne døbte børn na-turligvis ikke spise mus-limsk velsignet kød.

Resultatet af kampagnenvar, at vi opnåede meget, ogdet kunne kun ske ved, at vi

gik lige til stregen, sigerKenneth Kristensen.

Flere enkeltsagerDFU-formanden peger på,

at politik for mange kanvirke uoverskueligt, og atder derfor ikke er nogetmærkeligt i, at enkeltsager ipolitik vinder frem.

- Sådan er det, og det må

man acceptere. Flere og fle-re politikere tager fat i enkonkret sag, og søsætter såen kampagne om emnet.Den næste, DFU har på bed-ding, kommer til at dreje sigom narkokriminalitet. Derskal sættes langt hårdereind mod bagmændene, ogDFU afviser al snak om frinarko – det er en neo-liberalholdning, som vi ikke tilslut-ter os.

Vi skal gøre alt, hvad vikan for at forhindre misbru-get, men vi skal også sikre,at der er de nødvendige be-handlingstilbud til narko-manerne – der skal såledesarbejdes på flere fronter.

En helt anden front, der isagens natur interessererDFU meget, er hele uddan-

DFU vil bruge utraditionellemidler for at trænge igennem

DF-PORTRÆT

I de få ledige stunderkaster KennethKristensen sig gerne overpolitisk litteratur. Herdrejer det sig om dentidligere britiskepremierministerMargaret Thatcher.

KennethKristensen påtalerstolen på

det senesteårsmøde,

hvor han fikstort bifald.

For DFU-formandener EDB enuundværligdel afhverdagen

N

17

nelsesområdet. Her læggerKenneth Kristensen betyde-lig vægt på, at kristendoms-undervisningen opretholdessom et væsentligt element iundervisningen.

- Det er utroligt, at bis-koppen i Århus kommune,Kjeld Holm, der også er for-mand for Rådet for EtniskLigestilling, nu kommer ren-dende og siger, at det ikkelængere skal hedde kristen-domsundervisning men reli-gionsundervisning.

Danmark er et kristentland, og kristendommen eren del af vor kulturarv. Detskal der ikke ændres på.Med disse udtalelser tjenerKjeld Holm ikke danske,men derimod indvandrernesinteresser – det er dybt kri-tisabelt, at en dansk biskopikke vil forsvare kristen-dommen.

Tværtimod skal det væresådan, at elever i Folkesko-len af anden etnisk afstam-ning end dansk ikke skalkunne slippe for kristen-domsundervisningen. Hvis

de virkelig mener noget medintegration skal de vide,hvad kristendommen stårfor – den er fundamentet ihele den danske kultur,siger Kenneth Kristensen.

Som et eksempel på denmanglende integration næv-ner han badesagen fra Es-bjerg.

- Her er endnu et eksem-pel på, at muslimerne ikkevil lade sig integrere. Vi skalikke acceptere, at de skalhave egne baderum. Det erlatterligt at bruge penge påbrusekabiner, når en helt nyrapport netop har påvist, atmange skoler trænger tilgennemgribende vedligehol-delse, så der er to sider afdenne sag. Både det integra-tionsmæssige og det økono-miske siger Kenneth Kris-tensen.

Behov for studielønNår det drejer sig om den

økonomiske støtte fra det of-fentlige i forbindelse meduddannelsen, mener Ken-

neth Kristensen, at der børindføres en studieløn uaf-hængig af forældreindkomstpå omkring 5.000 kr. ommåneden.

- Det kan måske lyde afmeget, men i virkelighedentror jeg, at det vil være bil-ligere end det nuværendesystem.

I øjeblikket er mange stu-derende nødt til at tage allemulige småjobs for at få øko-nomien til at hænge sam-men. Det går ud over studietog betyder, at de pågælden-de bliver hængende i uddan-nelsessystemet meget læn-gere end nødvendigt. Hvisman indførte en studieløn,kunne de studerende kon-centrere sig om studiet, omerhvervslivets krav og om atblive færdige inden for denfastsatte tid. Det tror jegville blive til et plus på regn-skabet i forhold til det nu-værende system, siger Ken-neth Kristensen.

- Sådanne prøver er enfordel for både den stude-rende og for samfundet.

Over for den studerende erdet ikke rimeligt at fast-holde ham eller hende i etstudium, hvis krav det ersvært at leve op til, og forsamfundet er det spild afpenge.

Derfor er stopprøver enfordel, for så kan folk ”kom-me på den rette hylde” i or-dentlig tid.

Kenneth Kristensen bru-ger meget tid på DFU.

- Vi har en god bestyrelse,der deles om arbejdet. Deter en stor glæde at være for-mand for en organisation,der er i fremgang. Vi har iøjeblikket omkring 450 med-lemmer i 10 lokalforeninger,og flere er på vej.

Jeg ønsker et stærkt ogstabilt DFU, og at vi sam-men med Dansk Folkepartier på den samme kurs. Vimærker også i DFU, at derer grøde i samfundet, og atflere og flere mener, at dedanske værdier skal sikres.Alene vort stigende med-lemstal beviser det, sigerKenneth Kristensen.

FaktaStud. mag. KennethKristensen er lands-formand for DanskFolkepartis Ungdom,sekretær i DFU-Århus,folketingskandidat ogvar kandidat til EP-valget i sommer. Haner født den 3. februar1977. Han studererhistorie ved ÅrhusUniversitet. Fritidsin-teresser er politik, ven-nerne og faglitteratur.

Bøger om politik oghistorie fylder godt op påreolerne

18

DANSK FOLKEPARTIDF-HovedbestyrelseDahl, Kristian Thulesen 33-375102Ebbesen, Carl Christian 33-375172Gerstrup, Thomas 35-358805Kjær, Klaus 33-375106Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977

28-232651Nødgaard, Poul 33-375110Rossen, Dora 75-571411Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113

DF-AmterneBornholm: Leif Christensen 56-496353Frederiksberg: Leif Jensen 33-241733Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083Fyn: Birger Reslow 62-691264Hovedstaden: Søren Espersen 33-375162København: Bente Pedersen 44-491995Nordjylland: Knud Wilson 98-480403Ribe: Freddie H. Madsen 75-160147Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen 97-404134Roskilde: Bo Johansen 43-908527Storstrøm: Dorrit Bagger-Hansen 55-810820Sønderjylland: Jørn Larsen 74-643737Vejle: Dora Rossen 75-571411Vestsjælland: Ida Stabell 59-295933Viborg: Erik Laursen 86-658146Århus: Søren Lind Jensen 86-202028

DF-FolketingetAndreasen, Mogens dfmoan@ft.dk 33-375101Dahl, Kristian Th., gr-fmd dfkrtd@ft.dk 33-375102Donner, Ole dfoldo@ft.dk 33-375103Fauerholdt, Sv. Aage, dfsvaf@ft.dk 33-375104Hansen, Chr. H. dfchhh@ft.dk 33-375105Kjær, Klaus dfklkj@ft.dk , best. medl 33-375106Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører, dfcceb@ft.dk 33-375107Madsen, Aase D. dfaadm@ft.dk 33-375108Møller, Egil dfegim@ft.dk 33-375109Nødgaard, Poul, præsidiet, gr-sekr, dfpoun@ft.dk 33-375110Refshauge, Inge dfinre@ft.dk 33-375111Skaarup, Birthe dfbisk@ft.dk 33-375112Skaarup, Peter, pol. nfmd, dfpesk@ft.dk 33-375113

DF-Europa-ParlamentetMogens Camre, MEPStrasbourg, telefon 0033 3 88 175 205telefax 0033 3 88 179 205Bruxelles, telefon 0032 2 284 5205telefax 0032 2 284 9205

DF - Ungdom HovedbestyrelseKarpf, Ulrich (nfmd) 56-911060Kristensen, Kenneth (landsformand) 86-187587Lambrecht, Kenneth P..(kasserer) 33-375171Wittroff, Tanja 21-484846

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K33-37519933-937019

Fax: 33-375192df@ft.dk

www.danskfolkeparti.dk

DF-SekretariatetAndreasen, Lone, sekr. dfloan@ft.dk 33-375131Bryde, Lene, sekr. EU-Parlamentet (+32) 22847205

(+33) 38877205Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr. dfcceb@ft.dk 33-375172Espersen, Søren, pressechef. dfsesp@ft.dk 33-375162Holm, Louise, pol.medarb 33-375199Jensen, Malene, sekr. dfmaje@ft.dk 33-375139Kjeldgaard, Solvej, sekr. dfsokj@ft.dk 33-375132Kock, Tanja, sekr. dftako@ft.dk 33-375141Lambrecht, Kenneth, sekr. dfkela@ft.dk 33-375171Olsen, Dora, sekr. dfdoro@ft.dk 33-375165Olsen, Jytte, sekr. dfjyol@ft.dk 33-375137Raaschou, Ulla, sekr. dfulra@ft.dk 33-375135Rex, Michael, journalist. dfmire@ft.dk 33-375163Skjødt, Anders, PØ-medarb. dfansk@ft.dk 33-375166Thomsen, Lene, sekr. dfleth@ft.dk 33-375133Thomsen, Steen B., sekr.chef dfstth@ft.dk 33-375161Wibeck-Nilsson, Jens, PØ-medab. dfjewn@ft.dk 33-375168Østergaard, Kirsten, sekr. dfkirs@ft.dk 33-375143

DF's nye HovedbestyrelseDen 37-årigeejendomshandler, cand.oecon og erhvervsjurist,Thomas Gerstrup,Frederiksberg, blev påårsmødet valgt som nytmedlem af Dansk Folke-partis Hovedbestyrelse.Gerstrup afløser detmangeårige medlem, ErikLauersen, Viborg Amt, somvar med i HB fra partietsstart, men som for noglemåneder siden besluttedesig til at trække sig fra HB-arbejdet. Erik Lauersenkoncentrerer herefter sinindsats i DF om sinamtsformandspost i Viborg.

Thomas Gerstrup ernæstformand i bestyrelsenpå Frederiksberg, og er iøvrigt folketingskandidat iHusumkredsen.DF-Hovedbestyrelsen blevumiddelbart efterårsmødevalget fotograferet,og er – bagerst fra venstre:Carl Christian Ebbesen,Hovedstaden, ThomasGerstrup, Frederiksberg,Dora Rossen, Vejle, PoulLindholm Nielsen, Fyn(nfmd), MF Peter Skaarup,MF Kristian Thulesen Dahl,MF Poul Nødgaard (kass),Kenneth Kristensen, DFU,Bente Vejrsø Nielsen,Ringkjøbing, MF PiaKjærsgaard (fmd), FT og MFKlaus Kjær.Sekretariatschef SteenThomsen fungerer i det

ORGANISATION

19

daglige som HB's sekretær.Som suppleant til HBvalgtes i øvrigt TommyHansen, Nordjyllands Amt

DF-Farum. På en stiftendegeneralforsamling i DF-Farum Lokalforening blevforeningens første bestyrelsesammensat således: FreddieJacobsen (fmd), 44959428,Hans Erik Enevoldsen(nfmd), Lisbeth Grøning(sekr), Per Kattrup (kass).Som revisor valgtes BjarneStjernegaard.DF-Assens/Glamsbjerg. Veden ekstraordinærgeneralforsamling i DF-Assens/Glamsbjerg valgtesJytte Christiansen til nyformand. Formandsskiftet

kom som følge af, at denhidtidige formand, PoulLindholm Nielsen er flyttettil Odense. Bestyrelsenkonstituerede sig i øvrigtsåledes: Jytte Christiansen(fmd), Carsten S. Hansen(nfmd), Herman Thomsen,Hans Jørgensen, BentPedersen og Ib Dalsfledt.

DF-Nyborg. Ved general-forsamlingen i DF-NyborgLokalforening valgtes dennebestyrelse: Knud Erik Petersen (fmd), JørnGustavsen (nfmd & kass),Lasse B. Pedersen, HansNeuhaus og Johanne H.Lange. Suppleanter blevGrethe Bille Nielsen og KajNielsen.

DF-Hovedstaden. Vedopstillingsmødet i DF-Hovedstaden påChristiansborg i septemberblev følgendefolketingskandidateropstillet:Søndre Storkreds:Christianshavn: PrebenElmenhoff, Raadhus:Annette Dreyer, Sundby:Søren Espersen, Blaagaard:vakant, Amagerbro: BoHindkjær Pedersen.Østre Storkreds: Ryvang:Gunhild Legaard, Østbane:Ronny Gulliksen, Husum:Thomas Gerstrup,Østerbro:Torben Adelborg-Beck, Nørrebro: vakant,Bispeeng: Jørn Hindkjær,Bispebjerg: Jette M.

Bertelsen, Brønshøj: PeterSkaarup.Vestre Storkreds: Valby:Leif Jensen, Vesterbro:Allan Tornø Knudsen,Enghave: Curt Købsted, Gl.Kongevej: Lisette Rosendal,Slots: Louise Frevert,Falkonér: Erik Zuschlag.

DF-Skagen. Den 47-årigesygeplejerske, ElseChristensen, DF'S hidtidigemedlem af Støvring Byråd,er flyttet til Skagen, og hardermed overladt sinbyrådsplads i Støvring tilsin suppleant, kontorchefLise Buje. Else Christensen,som stadig erførstesuppleant tilNordjyllands Amtsråd, agter

FREDERIKSBORG

FYN

HOVEDSTADEN

NORDJYLLAND

20

at stille op til næstebyrådsvalg i Skagen, og vilmedvirke aktivt til for alvorat få DF i gang i Skagen.

DF-Greve. Nekrolog: RuthGerlev, Hedelyparken 29,st., 2670 Greve og medlem afDF-Greve Lokalforening, erafgået ved døden.

SDF-Gram. Nekrolog: DF-Gram Lokalforening mistedelørdag den 25. septemberKaj Willatzen, som afgik veddøden efter længere tidssygdom. Den kun 47-årigeKaj Willatzen varbyrådskandidat, og deltog iden sidste valgkamp medbegejstring, og ydede en storindsats for partiet. KajWillatzen efterlader sig endatter, Karina på 10 år – ogsin mor, Asta, som plejedeKaj i hans sidste, svære tid.

DF-Nordborg. Sekretær forDF-Nordborg/Augustenborg/Sydals/Sundeved, Knud Erik

Christensen står – sammenmed partihunden Anny –klar til at modtage gæsternepå DF's stand. DF var pågaden i anledning af, atNordborg af Jyllands-Postenvar blevet kåret til Årets By.DF-medlemmerne fik mangei tale, og der blev naturligvisdelt brochurer ud.

DF-Vejle Amt. Påopstillingsmødet på JerlevKro blev følgendefolketingskandidateropstillet: Kolding: BirtheSkaarup, Give: Holger GormPetersen, Vejle: HansKristian Skibby, Fredericia:Bjarne Juel Møller, Horsens:Karl Winther Jensen, Juels-minde: Jørgen Dohrmann.

DF-Århus. Fredag den 10.september var DF-ÅrhusLokalforening på en dejligsejltur på Århusbugten. 65medlemmer var med, og fikendnu en gang et vellykketog hyggeligt samvær.

ROSKILDE AMT

ÅRHUS AMT

VEJLE AMT

SØNDERJYLLAND

De nyop-stillede iVejle Amt

KnudErik

Christen-sen og

parti-hunden

Anny

KassererSørenGynther-Sørensen,næstfor-mand NielsBrammer,formandJette Skivesamt IbChristensenpå Århus-bugten

Pr. 8/10 har et valgfor-bund, bestående af DF,V, K, KF og Frp, udpegetfølgende medlemmer afDF til Folketingets ud-valg (med stedfortræde-re i parantes)

FT's stående udvalgArbejdsmarked: MogensAndreasen (Nødgaard),Bolig: Egil Møller (Madsen),Energi: Aase D. Madsen,nfmd (Møller), Politisk-Økonom: Pia Kjærsgaard(Dahl), Erhverv: Egil Møller(Dahl) Europa: Kristian Th.Dahl (Møller),Finans: Kristian Th. Dahl,Forskning Klaus Kjær(Donner), Forsvar: PeterSkaarup (Hansen),Indfødsret: Poul Nødgaard,nfmd., Kirke: PoulNødgaard (Hansen),Kommunal: Christian H.Hansen (Andreasen),Kultur: Ole Donner, nfmd.og Poul Nødgaard (Madsen),Miljø- og Planlægning:Svend Aage Fauerholdt(Madsen), Rets: PeterSkaarup (Kjærsgaard),Skat: Klaus Kjær (Dahl),Social: Inge Refshauge (B.Skaarup), Sundhed: BirtheSkaarup (Refshauge),Trafik: Ole Donner og KlausKjær (P. Skaarup),Uddannelse: Christian H.Hansen (B. Skaarup ogDahl), Udenrigs:Kjærsgaard, nfmd. (P.Skaarup og Kjær),Forretningsorden: PoulNødgaard og Kristian Th.Dahl, Fødevarer: Chr. H.Hansen, nfmd. (Fauerholdtog Møller), Valgs prøvelse:Poul NødgaardAndre udvalg:

Interparlamentarisk: PiaKjærsgaard (P. Skaarup),Udenrigspolitisk Nævn:Peter Skaarup (Kjærsgaardog Dahl),Efterretningstjenesten: PiaKjærsgaard, Europarådet:(Kjær), Etisk Råd: IngeRefshauge, Grønland: OleDonner (Andreasen),Lønningsrådet: PoulNødgaard (P. Skaarup),Nordisk Råd: Aase D.Madsen og FrankDahlgaard, UP (Nødgaard),NAA: Peter Skaarup,OSCE: Pia Kjærsgaard (P.Skaarup), Præsidiet: PoulNødgaard, Grundl. §71:Birthe Skaarup, TyskMindretal: Inge Refshauge,Udv. vedr. Etisk Råd: IngeRefshauge, Økontakt-udvalget: Kristian Th. Dahl,Kommunernes Lands-forening: Kaare G.Graversen, Kl, Kontak-trådet: Anita Knakkergaard(Rost), Dansk Udenrigs-politisk Institut: SørenEspersen, Det DanskeKulturinstitut: HanneNødgaaard, AlkoholpolitiskKontaktudvalg: BirtheSkaarup, FolkekirkeligeOrganisationersFællesudvalg: PoulNødgaard, SygekassernesHelsefond: Bente Pedersen,Færdselssikkerhedskommissionen: Klaus Kjær,Miljøbistand tilUdviklingslande: SvendAage Fauerholdt,Folketingets bestyrelse i FNforbundet: Klaus Kjær,Naturklagenævnet: OlePilgaard Andersen(Bjerrum Bang), DONG’srepræsentantskab: NilsKock-Petersen

Den 5. oktober – dagen forFolketingets åbning – hav-de Dansk Folkeparti væretpå Internettet i et år, ogdenne dag rundede DF’shjemmeside over 40.000 be-søgende. Helt nøjagtigt hav-de der på dagen været40.384 besøgende. Som må-nederne er gået, er interes-sen for DF’s hjemmesideblevet stadigt større. Ved

indgangen til 1999 havdeder været 7.973 besøgende.Det tal var 1. april steget til16.644 og 1. august til26.830. På DF’s hjemmesidekan man læse om partietsnyeste politiske tiltag, ar-rangementer, taler fra års-mødet m.v. Hjemmesiden findes påadressen:www.danskfolkeparti.dk

Udvalgsbesættelser

40.000 påDF’s hjemmeside

21

Steen Bagger Thomsen erpr. 1. oktober tiltrådt somsekretariatschef ved DanskFolkeparti på Christians-borg. Steen Thomsenkommer fra Den DanskeBanks kreditafdeling iKøbenhavn. Steen Thomsenhar tidligere været souschefi bankens afdeling i Børkop.Den 1. november måtteDansk Folkepartissekretariat tage afsked medsekretær KarinaChristensen, som har væretansat hos DF i godt to år.Karina Christensen har

valgt en spændende fremtidi Spaniens hovedstad,Madrid. Pr. 1. oktobertiltrådte DF's tidligerestudentermedarbejder,Louise Holm en stilling somsekretær hos DF.Ansættelsen indledes medet studieophold ved DF'srepræsentation i Europa-Parlamentet. Pr. 1.november tiltræder LeneBryde en stilling somMogens Camres assistentved DF's repræsentation iEuropa-Parlamentet.

Nyt fra Borgen

SteenBaggerThomsen– nysekreta-riatschefved DF-Christiansborg.

Louise Holm– ny sekretær

i DF.

Lene Bryde– ny

assistentved DF iEuropa-

Parla-mentet.

KarinaChristensen – af sted tilMadrid.

22

340 års militær tilstede-værelse i Viborg by erslut. 1.100 arbejdspladseri lokalområdet nedlæg-ges, og byen går glip afmange, mange millioner– både skattemæssigt ogi form af erhvervsomsæt-ning. Altsammen et re-sultat af forsvarsforliget.

Forsvarsforliget, som isommer blev indgået mel-lem Socialdemokratiet, DeRadikale, Venstre, De Kon-servative, CD og De Kriste-lige, bliver grundlaget forforsvarets virksomhed i dekommende fem år. Men af-talen har flere betydeligemangler – værst, at politi-kerne ikke har interesseretsig for alternative modellerog at embedsmændene harhaft en klar plan for, hvor-dan forsvarets fremtid skul-le se ud – ligesom manhverken fremlagde argu-menter eller beregninger,der støttede den konklusion,man nåede frem til. Specielter situationen omkringBornholm og Viborg ulykke-lig, idet befolkningen herreelt er blevet ført bag lyset.

Forliget betød lukning afViborg Kaserne og flytnin-

gen af det gamle, hæderkro-nede Prinsens Livregiment.Dermed slutter 340 års mi-litær tilstedeværelse i byen.Men hvad betyder luknin-gen af kasernen umiddel-bart? Man flytter eller ned-lægger over 1.100 arbejds-pladser, hvoraf ca. 130 er ci-vile, mens de resterende ca.980 er militære på alle ni-veauer. Omkring 320 af dis-se er værnepligtige, mensca. 660 er fastansatte kon-stabler, sergenter eller offi-cerer. En stor del af dissesidstnævnte bor fast i entenViborg Kommune eller om-egnen, hvorfor skatteind-tægterne fra disse personerogså falder her. De værne-pligtige i Viborg derimodhar som oftest deres bopælandre egne af landet. Derforhar disse ikke den storeskattemæssige betydningfor kommunen, men der-imod mere en omsætnings-effekt og en social effekt.

Fjernelse af arbejdsplad-serne vil altså betyde et for-ringet beskatningsgrundlag.Det faste personel ved Vi-borg Kaserne tjener ca. 7,2mio. kr. om måneden ellerca. 86 mio. kr. om året. Der-udover tjener det værneplig-tige personel ca. 2,4 mio. kr.om måneden - dog lidt min-

dre i de første fire måneder.I alt altså ca. 29 mio. kr. omåret. En del af disse pengeplaceres naturligt hos for-retnings- og handelslivet iViborg by, hvilket udgør enbetydelig del af den lokaleindtjening. Dertil kommer

så kasernens lokale omsæt-ning på ca. 45 mio. kr. omåret – en omsætning, der og-så kommer det lokale hånd-værks- og forretningsliv tilgode. Prinsens Livregimentsmanglende tilstedeværelsebetyder altså et dramatiskomsætningsfald.

Da Viborg Kaserne jo eren by-kaserne betyder luk-ningen også, at byen misteren markant dimension – deværnepligtige. Disse unifor-merede soldater, der i dager en naturlig del af bybil-ledet, forsvinder. Netop detat kasernen ligger så for-holdsvis tæt på bymidtenbetyder, at afstanden mel-lem forsvaret og civilsam-fundet, der andre steder op-fattes som meget stor, mi-nimeres; og netop i Viborgfindes et gensidigt frugtbartog udbytterigt samarbejdemellem kommune, garnison,by og alle mulige samar-bejdspartnere. At dette sam-arbejde forsvinder er måskeværre, end at byen misterskatte- og omsætningskro-ner!

Lukningen af Viborg Ka-serne betyder ligeledes atForsvarsministeriet vil af-hænde kasernen. Ved ejen-domsvurderingen for 1998udgjorde kasernens værdi

340 års militærliv og1.100 arbejdspladser iViborg fjernedes med

et pennestrøg –forfærdeligt for byen –og ikke umagen værd –heller ikke økonomisk.Det dokumenterer enung statskundskabs-studerende i denne

bemærkelsesværdigeundersøgelse, somForsvarsministeriet

ikke gad lave:

Lukning af gammel, hæderkronet kasernebetyder ekstra udgifter – ikke besparelser

Peter Kim Laustsen, den-ne artikels ophavsmand,er 22 år og 2. årsstude-rende på Institut forStatskundskab på Aar-hus Universitet. PeterLaustsen har aftjent sinværnepligt på Flyve-station Karup, er aktiv iHjemmeværnet og lederi FDF. Derudover er handybt involveret i debat-ten omkring det nyeforsvarsforlig – herun-der specielt arbejdetmed Viborg Kaserne.

FORSVARSPOLITIK

23

57 mio. kr. I henhold til kon-trakten, der blev indgåetmellem kommunen og For-svars- og Indenrigsministe-riet i 1967, hvor kommunensolgte kasernen for ca. 22mio. kr., har Viborg Kom-mune forkøbsret i forhold tilalle andre, hvis man ønskerat erhverve kaserne såvelsom øvelsespladser. Det dre-jer sig om et areal på1.730.000 kvadratmeter,samt et gulvareal på 3.500m2. Aftalen indebærer, atkommunen kan overtagekasernen til en pris på om-kring 43 mio. kr. Medtagerman regimentets samledeflytteomkostninger og udgif-ter i forbindelse med reorga-niseringen, forsvinder salgs-prisen hurtigt, hvorfor denoverordnede besparelse i nu-et er næsten nul og på sigtminimal.

Den MidtjyskeGarnisonsmodel

På et møde på Viborg Ka-serne i januar måned, fore-slog MF Jørgen Estrup (R)Den Midtjyske Garnisons-model, som indebærer sam-ling af kamptropperne påViborg Kaserne, samling afdet jyske artilleri og de da-nske ingeniører på SkiveKaserne, samling af forsva-rets helikoptertjenester påFlyvestation Karup og en bi-beholdelse af det tunge pan-ser på Holstebro Kaserne.Heroverfor står forsvarsfor-ligets tekst om at samle ar-tilleriet på Varde Kaserneog kamptropper og ingeniø-rer på Skive Kaserne, mensKarup og Holstebro får heli-kopterne og fortsat har dettunge panser.

Modellen modtog massivstøtte fra 34 kommuner, toamter og flere af forsvaretspersonelorganisationer, deralle gav udtryk for at mo-dellen ville være en rationel,forsvarspolitisk og socioøko-nomisk fornuftig garnisone-ring af Hærens enheder iJylland. Muligheden for athave et tæt og intensivtsamarbejde mellem enhe-derne, at udnytte de ratio-naliseringsmuligheder, derligger i stordrift og de per-fekte øvelsesterræner i om-rådet, var blot nogle af argu-menterne bag modellen.

I en pressemeddelelse ud-sendt få dage efter redegjor-de et lokal valgt socialde-mokratisk folketingsmedlemfor, hvorfor man havde valgtat se bort fra Den MidtjyskeGarnisonsmodel. Argumen-tationen var, at Forsvars-ministeriets dels havde vur-deret, at "modellen blev fordyr" og dels, at den "ville ha-ve negative konsekvenserfor hærens landsdelsmæs-sige balance". Men begge på-stande er uden hold i vir-keligheden. For hverkenForsvarsministeriet ellerForsvarskommandoen harlavet beregninger på, hvadmodellen ville koste i forholdtil hvad forliget kommer tilat koste.

Det kan dokumenteres,at samling af kamptropper iViborg og artilleri i Skive vilvære forbundet med færreomkostninger - dels til ny-byggeri, dels til flytning affamilier og materiel – endhvad forsvarsforliget gør. I1995 foreslog Prinsens Liv-regiment at gennemføre etprojekt indeholdende en to-tal renovering og sanering af

kasernen, således at denneville være i stand til atrumme et sammenlagtkamptropregiment beståen-de af Slesvigske Fodregi-ment, Dronningens Livregi-ment og Prinsens Livregi-ment. Prisen for denne om-bygning bliver – i '95-priser- omkring 53 mio. kr.

Hvis man antager at om-kostningerne ved at samleartilleriet i Skive, fremforVarde, er nogenlunde desamme, som samlingen afkamptropperne i Skive er,vil de være omkring 75 mio.kr. Dermed er de samledeomkostninger ved denne mo-del ca. 128 mio. kr.

Dette skal holdes op imodhvad omkostninger ved atsamle artilleriet i Varde ogkamptropperne i Skive, hvil-ket er opgjort til 330 mio. kr.- altså er der 200 mio. kr iforskel på den alternativtforeslåede model. Athverken Forsvarsministerieteller Forsvarskommandoenhar gennemført en sådanberegning kan undre, menat politikerne, derforhandlede forsvarsforliget,ikke har bedt om den,undrer unægtelig mere.

Det andet argument - omden skæve fordeling mellemlandsdelene - holder hellerikke. Modellen indeholdernemlig ikke ét ord om for-delingen af militære enhe-der på Sjælland. De to ene-ste forskelle mellem forligetog modellen er for det første,at samling af artilleriet fin-der sted på Skive Kaserne,der netop er bygget til athuse et artilleriregiment istedet for på Varde Kaserne,der ifølge Forsvarets Byg-ningstjeneste er i dårligerestand end både Skive og Vi-borg, hvorfor udgifterne tilrenovering, sanering og ny-byggeri på Varde bliverbetydelige og for det andet,at kamptropperne samles påViborg Kaserne, der byg-ningsmæssigt er en af demest solide og bedste, i ste-det for på Skive Kaserne.

Forsvarsministerietanslår - som følge afforsvarsforliget - bygge- oganlægsudgifter i forbindelsemed hærens reorganiseringtil ca. 490 mio. kr., et beløbsom efterfølgende erbudgetsat til ca. 410 mio. kr.Problemet er blot, at HærensOperative Kommando haropgjort udgifterne til byggeriog anlæg til 780 mio. kr. –dog senere nedskåret til 580mio. kr. Problemet har fået

Venstre og De Konservativetil at reagere, omend mankan tvivle på, at dette giveranledning til at forsvars-forliget genforhandles

Tavshed fra deansvarlige

I forbindelse med forligs-forhandlingerne har jeg ad-skillige gange henvendt migtil de forsvarspolitiske ordfø-rere fra forligspartierne, tilFolketingets Forsvarsudvalgog til Forsvarsministeren.Desværre er jeg faktisk allesteder blev mødt medtavshed eller intetsigendesvar. De ansvarlige politike-re hverken kan eller vil sva-re på spørgsmålene om,hvorfor man har truffet denbeslutning, man har og kanheller ikke fremlægge doku-mentation, der viser at forli-get er økonomisk, militærtog samfundsmæssigt fornuf-tigt, hvilket blot desværrebeviser at forliget bygger påforkerte præmisser og ergrundlæggende forkert.

Det ses tydeligt, ud fraovenstående, at man fra po-litisk side ikke har sat sigind i sagerne, før manunderskrev forliget og efter-følgende skålede ichampagne i den gamlelastekran på MarinestationHolmen. Der er stillet enrække spørgsmål i For-svarsudvalget til Forsvars-ministeren, der ligger enklage hos Folketingets Om-budsmand over afvisningenpå en anmodning om ak-tindsigt i sagen om forsvars-forliget og der er stilletspørgsmål til de forsvarspo-litiske ordførere om bag-grunden for forliget, men jeger næsten sikker på, at ingenaf initiativerne giver svar påde mange spørgsmål om for-svarsforliget, specielt DenMidtjyske Garnisonsmodel.

Personligt kunne jegbedre forstå forliget, hvisman politisk klart meldte udmed, at man ville fordele ar-bejdspladserne på den ogden måde, at man ville afmed bykaserner som Viborgog Næstved, at man villetilgodese et bestemt geogra-fisk område, eller hvis manmeldte klart ud med, at manikke var tilfreds medforholdene på det enkeltetjenestested. Det har manaltså så ikke gjort. Det bør imine øjne give anledning tilhård modstand såvel fraforsvaret, fra politikere ogfra befolkningen.

Fra politisk side satte man sig ikke ordentligt ind isagerne, før man underskrev forliget og efterfølgendeskålede i champagne i den gamle lastekran påMarinestation Holmen, hævder artiklens forfatter. IViborg findes et gensidigt frugtbart og udbytterigtsamarbejde mellem Prinsens Livregiment, kommune,by og alle mulige samarbejdspartnere. Peter KimLaustsen er af den opfattelse, at det at dettesamarbejde forsvinder, måske er værre, end at byenmister skatte- og omsætningskroner!

30/10, lørdag, 10.00 – 14.00. DF'slandskampagnedag,"Gamle Danmark –tryghed i alderdommen".

02/11, tirsdag. DF-Nordjylland.Kursus på Tylstrup Kro omDF's organisation. Henv.Tommy Hansen, 98165585,eller Steen Jørgensen,98434889.

02/11, tirsdag, 19.30. DF-Vestsjælland afholder i VigForsamlingshus møde omden politiske situation. MFKlaus Kjær er blandtindlederne.

03/11, onsdag, 19.30. DF-Frederiksborg Amt. Mødemed MF Egil Møller og MFPeter Skaarup på BirkerødRådhus.

04/11, torsdag, 19.00. DF-Kolding:Bøf & Bowl. Socialtsamvær, plankebøf medtilbehør – derefter totimers hårdt arbejde medbowling.

06/11, lørdag, 09.30-16.30. DF-Vejle Amt. Kursus påJerlev Kro i DF'sorganisation ogarbejdsopgaver.

08/11, mandag, DF-Nordjylland.Miljødebat på Hotel Petit iFrederikshavn med MFSvend Aage Fauerholdt, DF.

08/11, mandag, 19.30. DF-ViborgAmt – medlemsmøde påBentas Cafeteria i Højslevmed emnet retspolitik. MFPeter Skaarup deltager.

08/11, mandag, 19.30. DF-Sønderjylland arrangererfemkantet møde omØMU'en på Folkehjem iAabenraa. Deltagere: V, K,S, R og Dansk Folkepartived MF Kr. Thulesen Dahl.

09/11, tirsdag, 19.00. DF-Hovedstaden:Medlemsmøde påChristiansborg medrundvisning og EU-orientering. Indledere: MFKristian Thulesen Dahl ogMEP Mogens Camre.

13/11-14/11, lør.-søn. 10.00-16.00.DF-Egtved har stand påErhvervsmessen iVingstedcenteret. MF Kr.Thulesen Dahl deltagersøndag.

17/11,onsdag, 19.30. DF-Rødovre.Off. møde med MF PoulNødgaard i Havestuen påRødovregaard.

25/11, torsdag, 19.00. DF-Koldings julebanko påBramdrupdam Kro.Tilmelding senest 15/11 hosLeif (75556321/20536321)

29/11, mandag, 19.30. DF-ViborgAmt – medlemsmøde påBentas Cafeteria medemnet sundhedspolitik. MFBirthe Skaarup deltager.

30/11, tirsdag. DF-Nordjylland.Kursus på Tylstrup Kro omskriftlig fremstilling. Henv.Tommy Hansen, 98165585,eller Steen Jørgensen,98434889

04/12, lørdag 13.00. DF-Hovedstadens Julefrokost,indb. direkte tilmedlemmerne.

2000:12/01, onsdag, 19.30. DF-

Frederiksborg Amt.Medlemsmøde påKøbenhavns Rådhus m.rundvisning.

26/01, onsdag, 19.00. DF-Hovedstaden. Kursus forfolketingskandidater v.Michael Rex.

09/02, onsdag, 19.30. DF-Frederiksborg Amt.Fællesmøde, amts- oglokalforeningsbestyrelserpå Aalholmskolen iHillerød.

23/02, onsdag, 19.00. DF-Hovedstaden. Kursus formedlemmer v. Michael Rex.

21/03, tirsdag, 19.00. DF-Hovedstaden.Generalforsamling påChristiansborg,Landstingssalen. MF PiaKjærsgaard taler indengen.fors.

05/04, onsdag, 19.30. DF-Frederiksborg Amt.Amtsgeneralforsamling påBirkerød Rådhus, store sal.

07/10, lørdag og 8/10 søndag. DF's5. årsmøde afholdes iweekenden 7.-8./10 2000 iVejle.

DF-KALENDER DF-kampagne for de ældrenu i gang over hele landet

Dansk Folkepartis efterårs- og vinterkam-pagne, "Gamle Danmark – tryghed i alder-dommen", er nu i fuld gang over hele landet.Lørdag den 30. oktober vil tillidsfolk, folke-valgte og medlemmer være på gaderne for atuddele brochurer og for at få danskerne i tale.Annoncekampagnen er startet i lands- oglokalaviser, ligesom folketingsgruppen er i gangmed at fremsætte en række af de initiativer påområdet, der er blevet vedtaget i gruppen.Startskuddet på kampagnen lød på årsmødet iVissenbjerg, hvor de delegerede gav fuld op-bakning til de initiativer, der nu sættes i gang,og hvor formanden, Pia Kjærsgaard bl.a. ud-talte:

- Nutidens ældre har krav på en værdig ogtryg alderdom efter et lang livs indsats. Dissemennesker har skabt velfærdssamfundet, ogdet er således de ældre, Danmark i dag skylderstort set alt. Derfor har landet en forpligtelse tilat sørge for, at ældre har det godt. Vi har alle etansvar for, at de ældre og svage ikke siger: Varsliddet nu det hele værd? Der er nemlig i detdanske samfund råd til at sikre vore ældre etværdigt otium.

Dansk Folkeblads kommende udgivelser, 1999-2000 – med deadline i parantés:1999: 17/12 (29/11), 2000: 3/3 (14/2), 12/5 (24/4), 7/7 (19/6), 15/9 (28/8),

27/10 (9/10), 22/12 (1/12)