nr. udvalgets forslag anne-dorthe hestbæk anne kjær ... · springende punkt må være at finde...
TRANSCRIPT
Nr. Udvalgets forslag Anne-Dorthe Hestbæk Anne Kjær Olsen Kirsten Lund Larsen Jens Mariager Ane Søegaard
15 2. Placering af
socialrådgivere i
daginstitutioner
Udmøntet i 2016.
Foreslår at initiativet
udbygges, således at
soc.rådgiveren står til
åben disposition for de
forældre der måtte
ønske det 1 time om
måneden.
Ift dette ønskes der en
synlighed omkring,
hvad der kommer ud af
indsatsen på den lange
bane. Dvs. hvor mange
af de "sager" der har
været drøftet med
soc.rådgiverne, hvilket
er ret mange, bliver til
en sag i
familieafdelinge, og
hvor lange disse
sagsforløb. Dvs. har
familieafdelingen en
fornemmelse af,
hvilken effekt
indsatsen reelt
medfører - både set i
forhold til
ressourceforbruget
generelt og den
samlede sagsmængde i
familieafdelingen.
God ide at gøre det til
en permanent ordning,
da det fremmer tanken
om tidlig indsats.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Giver god mening.
4 3. Pædagogisk
fagligt løft til at
gennemføre mere
arbejde med børn
i små grupper.
Forslaget kan
implementeres på
udvalgte
institutioner
og/eller generelt
Udmøntet i 2016.
Indsatsen må ikke gøres
universiel, og dermed
udbydes til alle
børnene. Derimod skal
det målrettes de børn,
der vurderes at have et
behov.
Indsatsen bør
målrettes de særligt
udsatte børn.
Evalueringen af
indsatsen viser, at det
er pædagogerne der
skal melde tilbage på
effekten af indsatsen.
Dette kan skabe
forvirring hos
pædagogerne ift. om
det er deres
pædagogiske indsats
eller børnenes
udvikling der måles på.
Det har været bragt op
i BUPL, hvor
pædagogerne har
udtrykt en klar
frustration over den
anvendte målemetode.
Forudsat at tilbuddet
skal videreføres i 2017
for MU-puljen, bør det
så vidt muligt tilpasses
et andet
evalueringskoncept
som ikke er bundet op
på pædagogernes
vurdering af indsatsen,
men et målredskab der
Hvis ikke initiativet var
blevet permanent ville
det være nødvendigt
at målrette de udsatte
børn. Ellers er det
svært at se projektet
som en
mønsterbryderindsats.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
19 6. Etablering af
frivillige
værtsfamilier til
udsatte og
tidligere anbragte
unge og unge med
efterværn
SFI har kendskab til to
kommuner, hvor et
lignenede projekt er
afprøvet. Resultat viser,
at de unge blev gladere
af forløbet. Målgruppe
+16 år, men det kunne
også laves til unge fra 7.
klasse. Kræver dog, at
der findes familier, som
ønsker at hjælpe én ung
med overgangen til
voksenlivet. Kunne med
fordel kombineres med
evt. projekt nr. 13, hvor
den frivillige mentor
stiller sig til rådighed for
den unge.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Dette initiativ bør der
satses på. Det er både
en relativ billig indsats
at iværksætte, men på
den lange bane er
effekten enorm. Er
bekendt med at KFUM
tidligere har stillet
frivillige til rådighed. Jf.
tidligere erfaringer skal
der dog nok allokeres
flere midler end de
afsatte, da de frivillige
organisationer, som
regel tager sig betalt
for at facilitere
indsatsen og finde
frivillige familier. Der
skal laves en ny
projektbeskrivelse !
Som formand for
betyrelsen for
Herberget ved
Lindevang, FK, oplyste
Kirsten, at antallet af
unge hjemløse stiger,
og at der er behov for
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
9 1. Fagligt løft af
grundkompetence
rne (matematik og
dansk). Fx ved
etablering af
”opsamlingsklasse
r” i og uden for
skoleregi med
henblik på at
styrke de udsatte
børn og unges
faglige
grundkompetence
r
Udgår. Er iværksat
under UU.
Udgår. Er iværksat
under UU.
Udgår. Er iværksat
under UU.
Forløbet burde
videreføres op
igennem
mellemtrinnet og
udskolingen.
Udgår. Er iværksat under UU.
13 2.
Relationel/tværfag
lig omsorgsindsats
til de udsatte børn
og unge. Fx
gennem etablering
af
”voksenkontakt/-
netværk” og
væresteder til
børn og unge
Måske i kombination
med nr. 19
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Tilkendegiver, at
mentor-ideen er god -
også i bredere
sammenhænge. Red
Barnet har et projekt
der hedder Barnets
ven. Måske kan vi
finde inspiration der.
Materialet
eftersendes.
Der er meget
varierede erfaringer
med mentor-forløb.
Spørgsmålet er om
de frivillige
organisationer er
klædt godt nok på til
at varetage den
opgaven set ift. den
valgte kontekst og
opgave de er sat til at
løfte. Hvis det skal
virke, kræver det
således at de
implicerede parter er
bevidste om, hvad er
er målet, og hvad der
ønskes opnået.
Ikke kommenteret på dette projekt, men
pointeret at mønsterbrydning i skolen skal tage
afsæt i en styrket faglighed. Dette skal ske via
mentorer/lærerene.
12 2.
Relationel/tværfag
lig omsorgsindsats
til de udsatte børn
og unge. Fx
gennem etablering
af
”voksenkontakt/-
netværk” og
væresteder til
børn og unge
Udmøntet i 2016.
Resultatet af forløbet er
ukendt på nuværende
tidspunkt, da det først
udmøntes i 2. halvår af
skoleåret 2016/17.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ingen kommentarer. Som ovenfor under
projekt 13
Ikke kommenteret på dette projekt.
18 5. Fritidsjob med
indbygget mentor
til unge
<Dette har været
succesfuldt i fx
Københavns Kommune,
hvor det er udrullet i
samarbejde med Dansk
Supermarked i
Tingbjerg og AP Møller
Fonden. Giver god
mening at hjælpe unge -
hvor forældrene ikke
har en tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Incitamentet er at få
løn for det arbejde de
udfører og i tæt
samarbejde med en
menot på
arbejdspladsen.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Springende punkt må
være at finde
arbejdsgiverne og sikre
at de holder den unge
fast.
Dette kunne muligvis
være et godt forløb
for nogle af de unge,
fordi det kan fremme
motivationen hos
nogle unge fx de ikke-
uddannelsesparate.
Det bør derfor
afprøves.
Ikke kommenteret på dette projekt.
7 4. Hvordan kan
institutionen som
eksisterende fysisk
ramme bruges
bedre til at
involvere og
engagere forældre
som
samarbejdspartner
e omkring barnets
udvikling?
Uklart hvad effekten
ville være i
mønsterbryder-regi
For at modgå
betragtningen om, at
det vil være de
ressourcestærke
forældre der byder sig
til, skal indsatsen
designes i tæt
samarbejde med fx
sundhedsplejen.
Herved vil fokus blive
målrettet de forældre,
som
sundhedsplejersken
har observeret kunne
have brug for en ekstra
støtte ift. håndteringen
af forældrerollen.
Indsatsen kunne evt.
kombineres med
projekt nr. 16.
Opmærksom på
behovet for at støtte
op om forældrerollen
og de udfordringer
dette kan indebærer,
men vurderer ikke, at
det har så meget med
mønsterbryderindsats
at gøre. Vurderer det
er bedre at satse på
indsatser i det lokale
boligområde, da det er
her forældrene
opholder sig og søger
netværk.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
10 1. Fagligt løft af
grundkompetence
rne (matematik og
dansk). Fx ved
etablering af
”opsamlingsklasse
r” i og uden for
skoleregi med
henblik på at
styrke de udsatte
børn og unges
faglige
grundkompetence
r
Giver god mening at
involvere forældre i
lektielæsningen.
Refererer til UVM'
satspuljemidler til
projekt
"Makkerlæsning" og
"Klub Penalhus", hvor
plejeforældre til
anbragte børn bliver
klædt på til at læse/lave
lektier med det udsatte
barn.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Umiddelbart svært ved
at se, hvordan det skal
udmøntes i praksis,
men henviser til
Ungdommens Røde
Kors, som før
skolereformen tilbød
lektiehjælp. Kirsten
følger op og
fremskaffer evt.
materiale.
Vil kunne øge
livsdueligheden og
løfte de faglige
kompetencer, hvor
der ikke er hjælp at
hente hos
forældrene.
Tror ikke på det projekt. Det faglige løft af
eleverne bør foregår i skoletiden. Visitation er op
af bakke; det er virker er forældreklasser, dvs.
hvor forældrene deltager i undervisningen. Der
er således ingen evidens for at visiterede
lektieCafeer virker på børns udvikling. Det bærer
præg af specialundervisning; blot uden for
skoletiden.
3 2. Anvendelsen af
forskellige
”programmer” i
institutionerne,
som har til formål
at reducere nogle
af de udfordringer,
der præger de
udsatte børn og
unges udvikling. Fx
”Fri for mobberi-
programmet”
God ide, hvis behovet
er der. Måske udrulles
til også at inkludere
indskolingen.
Er som udgangspunkt i
tvivl om dette er en
MU-indsats. Burde
være en almen
målrettet indsats i
dagligdagen i en
daginstitution, tilpasset
den enkelte
børnegruppe. Ved at
der allerede er nogle
daginstitutioner i FK
som har integreret det
som en naturlig del af
arbejdet med at
udvikle børnene med
fokus på at skabe "den
gode relation" og
udvikle børnenes
sociale kompetencer.
Ikke en
mønsterbryderindsats.
Red Barnet har udbudt
nyt forløb til tre
aldersgrupper. Kbh.
har købt det og er i
gang med udrulningen
til alle vuggestuer,
børnehaver og
folkeskoler på
indskolingsniveau.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
16 3. Forældreklasser -
"klar til barn"
Udgår. Er iværksat
under BU.
Udgår. Er iværksat
under BU.
Udgår. Er iværksat
under BU.
Udgår. Er iværksat
under BU.
Udgår. Er iværksat under BU.
1 1. Styrket indsats
til de helt små
børns udvikling (0-
3 år) med fokus på
fx ”legende
læring” og
motorisk udvikling
og stimulering af
sprog
Udmøntet i 2016 i
kombination med
projekt nr. 4.
Udmøntet i 2016 i
kombination med
projekt nr. 4. Se under
projekt nr. 4 for en
nærmere vurdering af
projektet i sin helhed.
Udmøntet i 2016 i
kombination med
projekt nr. 4.
Permanentliggøres i
2017.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
2 1. Styrket indsats
til de helt små
børns udvikling (0-
3 år) med fokus på
fx ”legende
læring” og
motorisk udvikling
og stimulering af
sprog
Uklart hvad effekten
ville være i
mønsterbryder-regi
Uklart hvad effekten
ville være i
mønsterbryder-regi.
Burde være integreret i
det almindelige
arbejde med børnene.
Der bør i ovevejende
grad sættes fokus på
udviklingen af barnets
sociale kompetencer
og relationsdannelse.
Det er dokumenteret
at det har en effekt ift.
resultatet ved
folkeskolens
afgangseksamen og
dermed grundlaget for
at gennemføre en
ungdomsuddannelse.
Det er med til at gøre
de unge robuste, jf.
Anne Gørlichs oplæg
på MU-mødet den 29.
august 2016.
Minder om dialogisk
læsning, men tvivler på
at det fremmer
mønsterbrydning.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
8 5. Inddragelse af
civilsamfundet kan
måske forbedres –
og mere konkret
gennem
undersøgelse af,
om der er
ordninger som
besøgsvenner og
”ven-til-en”, der vil
være relevante
også for små børn
og deres familier
Uklart hvad effekten
ville være i
mønsterbryder-regi
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ingen kommentarer. Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
17 4. Afprøvning af
programmer, fx
PMTO, FFT, MST
Vil give god mening
med udgangspunkt i de
forskellige programmer
i Socialstyrelsen at
udrulle et eller flere af
disse ift. de relevante
målgrupper på
Frederiksberg.
Tvivlsomt om den
ønskede effekt opnås
med disse
"omfangsgribende" og
dyre indsatser. Hvis det
skal lykkes at få den
tiltænkte effekt ud af
disse indsatser kræver
det, at medarbejderne
bliver
kompetenceudviklet til
at varetage opgaven og
implementere
programmet, og det vil
på den lange bane
betyde, at der vil går
en rum periode inden
effekten af indsatsen
vil kunne måles.
Ingen kommentarer. Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
11 1. Fagligt løft af
grundkompetence
rne (matematik og
dansk). Fx ved
etablering af
”opsamlingsklasse
r” i og uden for
skoleregi med
henblik på at
styrke de udsatte
børn og unges
faglige
grundkompetence
r
Det giver god mening at
sætte ind her, således
at det sikres at en
større andel af en
ungdomsårgang består
folkeskolens
afgangseksamen og kan
søge ind på en
ungdomsuddannelse.
Det skal internt
afklares, hvad der
allerede gøres for at
hjælpe de elever, der er
udfordret fagligt i
folkeskolen.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
14 1.
Udrykningstjenest
e til
daginstitutionerne
med henblik på at
skabe en relation
til og øge dialogen
med forældrene
for herigennem at
styrke/sikre det
enkelte barns
udviklingsmulighe
der/tarv (FRA 0-6
årige teme på MU
den 23/2)
Det giver ikke mening at
sætte så stor et projekt
i verden, da det er
vurderingen, at det vil
være ganske få, som vil
benytte tilbuddet.
Derimod kan
kommunen tilbyde de
borgere, der måtte
ønske det et PREP-
forløb via private
udbydere.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
6 4. Hvordan kan
institutionen som
eksisterende fysisk
ramme bruges
bedre til at
involvere og
engagere forældre
som
samarbejdspartner
e omkring barnets
udvikling?
Udgår. Er iværksat
under BU.
Udgår. Er iværksat
under BU. Svært ved at
se at der skulle være
tale om en MU-indsats.
Udgår. Er iværksat
under BU.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Udgår. Er iværksat under BU.
5 4. Hvordan kan
institutionen som
eksisterende fysisk
ramme bruges
bedre til at
involvere og
engagere forældre
som
samarbejdspartner
e omkring barnets
udvikling?
Uklart hvad effekten
ville være i
mønsterbryder-regi
Uklart hvad effekten
ville være i
mønsterbryder-regi
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Ikke kommenteret på dette projekt.
Satse på indsatser for 0-
6 årige i regi af
dagtilbud, fx i
samarbejde med
sundhedsplejen og
øvrige forvaltninger.
Indsatserne skal
målrettes de udsatte
børn og deres familier.
Fremhæver
Sverigesmodellen med
fokus på den
tværprofessionelle
forvaltning og indsats-
trapper som en
indsats, der kunne
være relevant at
afprøve i regi af
Mønsterbryderudvalge
t. Bagdelen ved dette
vil dog alt andet lige
indebærer et
omkostningsfuldt
kompetenceløft af
medarbejderne, så de
er klædt på til at
håndtere
kerneopgaven på en
nytænkende måde.
Det der reelt bekymrer
Kirsten mest
normeringen i
dagtilbud. Fortaler for
minimumsnormering
som investerings-
strategi. Hvis hun
skulle pege på et nyt
initiativ, som både
opfylder kravet om
tidlig indsats og
sammenhæng mellem
søjlerne i den
offentlige forvaltning,
så er det overgangen
fra sundhedsplejen til
dagtilbud. Hun foreslår
her, at vi med
udgangspunkt i
Herningmodellen
iværksætter en
indsats, som sikre at
der sker en
overlevering af de
udsatte børn fra
sundhedsplejen til
dagtilbud, således at
den opmærksomhed
der har været omkring
barnet og familien ikke
falder ned mellem to
Optaget af en styrkelse af fagligheden som
grundlag for at skabe mønsterbrydning. Ønsker
at klasselærererollen skal styrkes, som grundlag
for at hjælpe de udsatte børn med at få styr på
de udfordringer, der præger deres opvækst, og
som begrænser deres indlæring. Kunne godt
forestille sig, at projekt 13 blev omdefineret
således at klasselæren ville blive inddraget og
varetage koordineringen med mentoren, eller
helt varetage mentorrollen. Et andet perspektiv
der optager, er de udfordringer det
afstedkommer, at UU-vejlederen ikke længere
varetager samtaleforløb med eleverne om, hvad
de skal efter folkeskolen. I dag varetages den
opgave af lærerne. Det er ærgeligt, da lærerne
ikke har den faglige indsigt i de mange forskellige
veje et ungt menneske kan gå. Ane ønsker
således at UU-vejlederen skal tilbage i 7.-8. klasse
og varetager de løbende individuelle
samtaleforløb med eleverne, således at de unge
får den rigtige sparring og vejledning inden de
skal vælge en ungdomsuddannelse i 9. klasse.
Ane foreslår således et projekt, hvor de udbydes
2 samtaler med UU-vejlederen i 8. klasse og 9.
klasse inden de unge skal vælge retning. Dette vil
beløbe sig til en samlet udgift på omkring 1 mio.
kr. pr. år.
Samlet vurdering
Anne Gørlich
Lige i skabet, men
foreslår at det
fremrykkes til
udmøntning tidligere
i de unge
udviklingsforløb før
de skal vælge
ungdomsuddannelse.
Dvs. tilbuddet bør
udbydes i folkeskolen
Ikke kommenteret på
dette projekt.
Interessant, men
pointerer at det
afhænger af, på
hvilket alderstrin
muligheden udbydes.
Optaget af at der skal
ske et fagligt løft i
folkeskolen for at
sikre at en større
andel af de unge
gennemføre en
ungdomsuddannelse.
Det er sæligt den
gruppe af unge som
både har det svært
fagligt og socialt, som
falder fra. Derfor er
det afgørende, at de
unge kommer ud og
ser, hvad de kan blive
og får afprøvet nogle
ting, jf. Brobygning til
ungdomsuddannelser
ne.