ny kommunikationsforelæsning (1)

Grundlæggende kommunika0on

Af Nicholai Friis Pedersen, Center for Undervisningsudvikling og Digitale

Medier

Agenda

•  Del 1. Grundlæggende begreber •  Del 2. Skoler inden for kommunika0onsteorien – Gruppearbejde, blogindlæg, diskussion

•  Del 3. InterneIet – Gruppearbejde

Informa0on

Kommunika0on

kræver et medie, der kan rumme og distribuere informa0on – kroppen, tv’et, radion, mobilen, chatrummet “at kommunikere” = en proces hvor afsender skaber et kommunika0onsprodukt, og hvor modtageren tolker deIe.

Kommunika0onsprodukt

Kommunika0onsprodukt

•  Medieret txt = et kommunika0onsprodukt

Kommunika0onsproces/semiosis

Kommunika0onsteknologier/-‐plaSorme

Kommunika0onsformer

•  Massekommunika0on – avis, tv, radio, neIet •  Interpersonel kommunika0on – brev, telefon, email

•  Mange-‐0l-‐mange komm. – sociale medier, interneSora

Massekommunika0on

Interpersonel kommunika0on

Mange-‐0l-‐mange kommunika0on

DEN PROCESSUELLE SKOLE

–  Transmission af meddelelser –  Processuel, afsenderorienteret –  Kommunika0on som noget, der kan være mere eller

mindre effek0vt –  Core-‐message –  “...communica0on as a process by which one person

affects the behaviour or the state of mind of another.” (Fiske, 1982, s.2) -‐ ‘kanyleteori’

– 

SHANNON & WEAVER

- Redundancy - Elementer i kom. som afsender allerede kender (genre), det som er forudsigeligt eller konventionelt i en meddelelse. - Entropy- Det modsatte af redundancy. Det der er det nye, maksimal tilfældighed - Noise - Det som gør kommunikationen sværere at gennemføre, det som ‘forvrænger’ meddelelsen. Alt hvad der tilføjes meddelelsen, som afsender ikke har intenderet. - Channel - De fysiske bærere af signalet – lysbølger, lydbølger, telefonkabel, nervesystemet - Medium - Tekniske eller fysiske midler til at konvertere meddelelsen til et signal, der kan transmiteres gennem kanalen – TV er mediet, bruger kabel, parabol, internet, jordbaseret terrarisk netværk - Code - et meningssystem, som en kultur eller subkultur benytter sig af - det er dog mere den semiotiske skole der bekymrer sig om at forstå den side af sagen i dybden.

SHANNON & WEAVER

Level A (technical problems): How accurately can the symbols of communication be transmitted? Kan man høre i radioreklamen, at de siger

‘mælk’ Level B (semantic problems): How precisely do the transmitted symbols convey the desired meaning? Forstår man at det er mælk man skal købe Level C (effectiveness problems): How effectively does the received meaning affect conduct in the desired way? Går man rent faktisk ud og køber mælken, når man har forstået at det er det, Arla vil have én til.

DEN SEMIOTISKE SKOLE

–  Produk0on og forhandling af mening –  Studerer hvordan tegn fører 0l meningsdannelse –  Socialkonstruk0vis0sk, kontekstaeængig –  “...the studie of communica0on is the studie of text

and culture.” (Fiske, 1982, s.2) –  Ikke den store interesse i, hvad afsenderen kan gøre

Semiotikkens kommunikationsforståelse “For communication to take place I have to create a message out of signs. This message stimulates you to create a meaning for yourself that relates in some way to the meaning that I generated in my message in the first place. The more we share the same codes, the more we use the same sign systems, the closer our two ‘meanings’ of the message will approximate to each other” (Fiske 1982).

C.S Peirces model Et tegn er noget som står for noget andet for nogen -‐ det første noget er tegnet -‐ det andet noget er objektet -‐ nogen er intrepretanten (når den har været der skabes et mere ekvivalent tegn (det kaldes semiosis) -‐ og sådan forhandler vi mening -‐ der er ingen core-‐message!

Sådan skabes forhandles betydning/mening

Genrer af meningsskabelse

-‐ Ikonisk genkendelse -‐ tegnet ligner objektet -‐ Indeksikalsk genkendelse -‐ der er et direkte link mellem tegnet og dets objekt -‐ Symbolsk genkendelse -‐ arbitrært. Bygger udelukkende på at folk er enige om, hvad det betyder

Ikonisk genkendelse

Indeksikalsk genkendelse

Hvad kan deIe billede sige os?

Symbolsk genkendelse

Analyse af paradigmer syntagmer •  Paradigmer -‐ hvad for en kode kommunikeres der i?

•  Syntagmer -‐ Hvilke kommunika0ve ellementer inden for koden kons0tuerer meningen?

Analyse af denota0oner og konnota0oner

•  Denota0oner -‐ tegnets betydning •  Konnota0oner -‐ tegnets merbetydning

•  Encoding, decoding •  Fokus på at man ikke nødvendigvis får

det samme ud af kommunika0onen, som afsenderen har intenderet

•  Det er modtageren i sin egen specifikke modtagersitua0on, der skaber meningen med meddelelsen – ikke afsenderen.

Stuart Hall

Gruppearbejde I skal lave analyser, der skal formidles som blogindlæg: Cases •  Bjarke Ingels: hIp://www.big.dk/#projects •  Björk: hIp://www.bjork.com/ Anvend begreber fra teorien på disse to websites -‐  Hvad for et budskab formidler de. Formår de at formidle det I 0l -‐ hvad I

tror er – målgruppen. -‐  Hvad for tegn og koder bruger de -‐  Hvilke forskelle/ligheder er der, og hvordan kan disse (evt.) relateres 0l de

to afsendere Forslag 0l begreber – redundans, entropi, noise, code/meningssystem, paradigmer, syntagmer, denota0oner, konnota0oner

Udfordringer ved interneIet

•  Empirisk og analy0sk: Sociale mediers mange 0l mange-‐komm og personaliseret kommunika0on -‐ hvem er afsenderen?

-‐ Network analysis, netnography

-‐  Transmission 0l dialog

-‐  Sammenblanding af interpersonel og massekommunika0on

Udfordringer ved interneIet

•  De liniære modeller sæIes ud af spil. •  Netværksmodeller enerspørges, men er problema0ske – der er mange aktørerer der deltager som afsender i kommunika0onen sam0dig, og teknologien er foranderlig

Nye muligheder ved neIet

•  Kontekstnær kommunika0on •  Personaliseret kommunika0on •  Filtreret kommunika0on

–  Jf. Ar0kel af janus aaen, chris0an dalsgaard og jeg herJ

•  Brugerinvolvering/wisdom of the crowd •  Alle kan komme 0l orde •  Man kan nå snævre målgrupper •  Alle kan deltage i den offentlige kommunika0on

NeIet som kommunika0onsmedium Nancy Baym - syv nøglebegreber

- et værktøj til at differentiere medier fra hinanden. I en medieanalyse kan det bruges til at adskille nettet fra andre medier.

- Inte raktivitet - Temporal struktur - Sociale signaler - Opbevaring - Replikabilitet - Rækkevidde - Mobilitet

Gruppearbejde 2

•  Hver gruppe finder mest to gode eksempler på websites, der udnyIer neIets nye kommunika0ve poten0aler – tag gerne udgangspunkt I disses slides.

•  Eksemplerne præsenteres for resten af holdet •  I kan smide links 0l dem ind i googledrive, hvor jeg har lavet en mappe med 0tlen “Gruppearbejde 18. sept.”

ny kommunikationsforelæsning (1)

Documents