nye bØger i september

17
FORLAGSNYT Nye spændende bøger fra Rosinante&Co September 2013 Glæd jer til den kommende måneds nyheder! Som sædvanlig har vi et meget bredt og varieret program at byde på. Und jer selv at bladre i den nye børnebog om De tre bukke bruse i badeland – en herlig nyfortolkning af det gamle eventyr. Var den bedst sælgende børnebog i Norge sidste år. Over 100.000 solgt. Verdens vinter udkommer i hardback udgave (bemærk: at den ikke har været på salgsrejse), – og den islandske forfatter Arnaldur Indridason udkommer med en længe ventet krimi. Vi ønsker jer en dejlig sensommer.

Upload: rosinante-co

Post on 31-Mar-2016

222 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Nye bøger i september fra ROSINANTE&CO

TRANSCRIPT

Page 1: NYE BØGER I SEPTEMBER

FORLAGSNYT Nye spændende bøger fra Rosinante&Co September 2013

Glæd jer til den kommende måneds nyheder! Som sædvanlig har vi et meget bredt og varieret program at byde på. Und jer selv at bladre i den nye børnebog om De tre bukke bruse i badeland – en herlig nyfortolkning af det gamle eventyr. Var den bedst sælgende børnebog i Norge sidste år. Over 100.000 solgt. Verdens vinter udkommer i hardback udgave (bemærk: at den ikke har været på salgsrejse), – og den islandske forfatter Arnaldur Indridason udkommer med en længe ventet krimi. Vi ønsker jer en dejlig sensommer.

Page 2: NYE BØGER I SEPTEMBER

KÆRE PÅRØRENDE Eva Jørgensen

Når en, vi elsker, rammes af alvorlig sygdom, ændres vores liv radikalt. Ud over alle de følelser, der dukker op, skal vi forholde sig til praktiske og juridiske spørgsmål, som det kan være svært at finde overskud til. KÆRE PÅRØRENDE er en uundværlig støtte til dig, der står i denne situation. Eva Jørgensen gennemgår i et klart og letforståeligt sprog alle de situationer, der opstår, når ens nærmeste pårørende bliver alvorligt syg. Ikke mindst er bogen en uvurderlig støtte til, hvordan du som pårørende finder styrke og holder fast i din egen livskvalitet midt i en svær situation. Bogen bygger på både Evas egne erfaringer og på interviews med andre pårørende og eksperter. Eva Jørgensen (f. 1963) er journalist og tidligere studievært ved Danmarks Radio. Har tidligere skrevet VI SES I MORGEN. En pårørendes beretning (2007) og SORRIG OG GLÆDE. Fra en enkes dagbog (2010). Holder foredrag landet rundt om at miste en nær pårørende.

Eva Jørgensen KÆRE PÅRØRENDE ISBN 9788763820493

1. udgave 208 sider

Varegr.: 673 Udkommer: 27-09-2013

Page 3: NYE BØGER I SEPTEMBER

BLOGBOGEN Julia Lahme

Julia Lahme, kommunikationsrådgiver, forfatter og en af Danmarks mest erfarne og populære bloggere, har skrevet Danmarks første bog om blogging. I Blogbogen fortæller hun inspirerende og personligt om alt, hvad du skal vide om blogging, hvad enten du starter helt fra scratch eller allerede har en blog, som du gerne udvikle. Interesserer du dig for bolig og design, klatring eller politik? Er du ved at starte ny virksomhed? Renovere et håndværkertilbud? Er du nybagt mor? Jobsøgende? Er du illustrator og vil gerne vise verden dine tegninger og malerier? En blog er et frirum, og du bestemmer selv, hvad du vil med den. Når du blogger, deler du med verden. Du vil opdage, hvor uendelig meget, du kan få igen: netværk, eventyr og business. BLOGBOGEN gennemgår trin for trin, hvordan man afklarer, hvad man vil skrive om, hvordan man opretter en blog, hvordan man får det lækreste blogdesign, skriver de gode blogindlæg, får læsere og trafik på sin blog. Bogen rummer interviews med nogle af Danmarks mest spændende bloggere, der deler ud af deres tips (og fortæller om deres fejltagelser) om alt fra, hvordan man finder sin genre som blogger, hvordan man finder en blog/life-balance, og om hvordan man kan udvikle blogging til en business. Julia Lahme (f. 1977) driver en kommunikations-virksomhed, hvor hun rådgiver firmaer om pr og branding. Hun har skrevet flere bøger, herunder bestselleren HVOR LAGDE JEG BABYEN? Julia Lahme er en af Danmarks mest erfarne og populære bloggere og holder kurser om blandt andet blogging, tekstforfatteri og branding. Julia Lahme er uddannet etnolog og har tidligere arbejdet i modebranchen og som chefredaktør.

Julia Lahme BLOGBOGEN

ISBN 9788763828017 1. udgave 140 sider

Varegr.: 679 Udkommer: 13-09-2013

Page 4: NYE BØGER I SEPTEMBER

NW Zadie Smith

NW skildrer det moderne urbane liv. Det er et portræt af den generation, der voksede op i 1970erne, og nu prøver at etablere et voksenliv: at holde sammen på sig selv dér, hvor det hele synes nemmere at håndtere på arbejdet/ på nettet/ på stoffer. Og det er et portræt af det nordvestlige London: En smeltedigel af socialarbejdere, børsspekulanter, immigranter, damefrisører, pushere, velhavere og hjemløse. Dem med muligheder og de retningsløse. Som enhver by: Huse side om side, en verden til forskel. Og det er ikke mindst en prosa, der fuldstændig tager pusten fra en. Zadie Smith er født i 1975 og opvokset i London. Hun debuterede med et brag som 25-årig med romanen HVIDE TÆNDER (2000). Senere kom AUTOGRAFMANDEN (2003). OM SKØNHED (2005) blev nomineret til Booker-prisen og har fået Commonwealth Writers’ Regional Award samt Orange Prize for fiction. Hendes bøger er oversat til 31 sprog.

Zadie Smith NW ISBN 9788763828031

Oversætter: Steffen Rayburn-Maarup

1. udgave 374 sider

Varegr.: 592 Udkommer: 27-09-2013

Page 5: NYE BØGER I SEPTEMBER

SIT EGET VÆRELSE Virginia Woolf

Virginia Woolf holdt i 1928 to forelæsninger på Cambridge University om kvinder og litteratur. Forelæsningerne blev omarbejdet til EGET VÆRELSE, der siden er blevet et centralt værk i kvindelitteraturen. Woolf havde talt offentligt om den kvindelige kunstners mulighed for at gøre sig gældende i en mandsverden, og i sin undersøgelse af forholdet mellem kvinder og litteratur understreger hundet umulige i at adskille økonomisk og kunstnerisk uafhængighed: Kvinder skal være økonomisk selvstændige, have 'deres eget værelse' for at kunne skrive. EGET VÆRELSE rummer samtidig en række fine og kloge tanker om litteraturens væsen. Bogen er nyoversat af Merete Riis. Virginia Woolf (f.1882. Begik selvmord 1941) var en af det 20. århundredes vigtigste romanforfattere og skribenter. Hun var en central skikkelse i kunstnermiljøet The Bloomsbury Group i London. På trods af lange sygdomsperioder var forfatteren meget produktiv. Hendes prosa, hvad enten den er fortællende eller skrevet som stream-of-consciousness (tankestrømme), har haft en kolossal betydning for modernistiske forfattere. De feministiske temaer, hun tog op, har ligeledes været til stor inspiration ikke blot for kvinder, men også for mænd, der har søgt deres eget kønsmæssige ståsted i en verden præget af en hurtig udvikling. Woolfs bøgers betydning som tidsdokument kan ikke overvurderes, idet de hele tiden forsøger at afveje tidens værdier og samtidig er i dialog med tidligere tiders kultur. I Rosinantes klassikerserie er udkommet: TIL FYRET, BØLGERNE og MRS. DALLOWAY.

Virginia Woolf SIT EGET VÆRELSE ISBN 9788763816991

Oversætter: Merete Ries 5. udgave

Varegr.: 592 Udkommer: 26-09-2013

Page 6: NYE BØGER I SEPTEMBER

MØRKE STRØMME Arnaldur Indridason

Et gådefuldt mord på en ung mand ingen rigtig kendte. En far, der kørte smilende i døden. En grusom forbrydelse fra fortiden. Indridason er tilbage med en ny Reykjavik-krimi. Kommisær Erlendur holder orlov, så da en ung mand bliver fundet myrdet i en blodpøl i sin lejlighed i Reykjavik, må hans kvindelige kollega Elinborg tage over. Der er ingen tegn på indbrud, men til gengæld rummer lejligheden nogle få gådefulde spor; sagen fører Elinborg til den unge mands hjemstavn samt en lille og forblæst landsby, som i sin tid var vidne til en forbrydelse, der har efterladt beboerne tavse. Og alt imens Elinborg forsøger at få landbyboerne i tale og opklare det gådefulde mord, modtager hun den foruroligende melding, at kommisær Erlendur er sporløst forsvundet. Arnaldur Indridason er Islands førende krimiforfatter og et internationalt fænomen. I 2011 indtog han førstepladsen, da The Guardian kårede de ti bedste moderne europæiske krimiforfattere. Indridasons bøger er solgt i 7 millioner eksemplarer over hele verden.

Arnaldur Indridason MØRKE STRØMME

ISBN 9788763823210 Omslagsgrafiker:

Harvey Macaulay - Imperiet Oversætter: Rolf Stavnem

1. udgave 350 sider

Varegr.: 596 Udkommer: 20-09-2013

Page 7: NYE BØGER I SEPTEMBER

SMERTEN SELV Stephanie Gaarde Caruana

SMERTEN SELV er en erotisk thriller, der tør bevæge sig ind under huden på sine personer og undersøge en verden af lyst og vold. Mickey Liebermann er ny i Rigspolitiets Psykologtjeneste, da han i 2008 bliver konfronteret med et makabert drab. En prisvindende fotograf er ikke bare blevet myrdet, men udskåret og efterladt til at forbløde i sin egen seng. Tilbage i 1980erne bliver den omsorgssvigtede Eva til en ung kvinde, der drukner sig i sex for at dulme trangen til at dræbe. Mens Evas fortid nærmer sig Mickeys nutid, bliver han konfronteret med sider af sin personlighed, han troede, han havde sluppet. Mickey må se sig selv i øjnene for at undgå at blive den næste i rækken af nøgne, døde mænd. Stephanie Gaarde Caruana er 36 år, og har tidligere arbejdet som journalist og tekstforfatter i reklamebranchen. SMERTEN SELV er Stephanie Caruanas debut som forfatter. Hun blogger om bl.a. film på www.caruana.dk

Stephanie Gaarde Caruana SMERTEN SELV

ISBN 9788763825498 Omslagsgrafiker:

Harvey Macaulay - Imperiet 1. udgave 384 sider

Varegr.: 596 Udkommer: 27-09-2013

Page 8: NYE BØGER I SEPTEMBER

LAUST Lotte Garbers

LAUST er en kærlighedsfortælling om, hvordan voksne menneskers valg eller manglende valg får følger for deres liv og relationer til andre livet igennem. Hovedpersonen er den cirka 60-årige forretningsmand Laust, der sidder i en topstilling som advokat hos Sony i Berlin. Han forelsker sig pludseligt i den yngre italienske violinist Silvia, som han får øje på under en orkesterkoncert i La Scala. Laust lever et ellers stilfærdigt liv i Danmark med sin hustru gennem mange år, men deres ægteskab er rutinepræget og helt uden lidenskab. Den unge spiludvikler Jannik lever i et tæt men kompliceret forhold med sin mor. Han har ikke nogen egentlig uddannelse, men lever godt af sit job og har udviklet en ny app, som Sony forsøger at købe af ham. Manden han forhandler med er Laust, og undervejs i fortællingen knyttes bånd mellem den unge enspænder Jannik og den erfarne, men ensomme Laust. Og rundt om de to mænd står en kreds af kvinder, der påvirker og påvirkes af deres valg. Lotte Garbers er født i 1967, oprindelig uddannet som cand.merc.int. fra Handelshøjskolen i København og har bl.a. en fortid som projektleder hos NKT og administrationschef indenfor Microsoft. I 1999 debuterede hun som forfatter med romanen FOR EGEN VINDING. Senere har hun udgivet endnu to romaner, en erotisk novellesamling og to interviewbøger. Fra 2008 til 2012 var hun formand for Dansk Forfatterforening.

Lotte Garbers LAUST

ISBN 9788763828932 Omslagsgrafiker: Emma Graves

1. udgave 240 sider

Varegr.: 592 Udkommer: 20-09-2013

Page 9: NYE BØGER I SEPTEMBER

DAGE PÅ STONE HOUSE HOTEL Maeve Binchy

Dage på Stone House Hotel er den irske bestsellerforfatter Maeve Binchys sidste roman og endnu en hjertevarm fortælling fyldt med karakterer, der er svære at slippe igen. Højt på en skrænt på Irlands barske Atlanterhavs-kyst ligger Stone House. Det engang så forfaldne hus er nu omdannet til et smukt hotel, der slår dørene op for sine første gæster til en uges vinterferie. Hotellets store, varme køkken, de åbne pejse og elegante værelser byder alle velkommen, og Chicky, hotellets livskloge og hjertevarme ejer, gør opholdet til noget ganske særligt. Gæsterne på stedet er mere eller mindre kuldsejlede skæbner, men alle får de nyt mod på livet under deres ophold på Stone House Hotel. En ægte Maeve Binchy-roman. Maeve Binchy (1940-2012) er opvokset i Dalkey, en forstad til Dublin. I 1960 blev hun ansat som lærer på en jødisk skole. Da hun forlod skolen adskillige år senere, gav hendes forældre hende en rejse til Israel i gave. De breve, Maeve Binchy sendte hjem, og som beskrev dagligdagen i et Israel på randen af krig, rørte hendes far så dybt, at han sendte et af dem til The Irish Times, og dette blev starten på et meget populært forfatterskab. Maeve Binchy nåede at skrive 16 romaner, som er blevet oversat til 37 sprog, og hendes bøger har solgt 40 millioner eksemplarer verden over. Se mere på: www.maevebinchy.com

Maeve Binchy DAGE PÅ STONE HOUSE HOTEL

ISBN 9788763829144 Omslagsgrafiker:

Harvey Macaulay - Imperiet Oversætter: Marielle Nielsen Hansen

1. udgave 350 sider

Varegr.: 592 Udkommer: 19-09-2013

Page 10: NYE BØGER I SEPTEMBER

MIT ÅR MED FREYA Saira Shah

Varm og vedkommende bog om at leve sine drømme ud og om at lære at leve med de kort, skæbnen har tildelt en. Men også om den rigdom, det uperfekte liv byder en, hvis man tør gribe det. Anna drømmer om at flytte til Provence med sin mand Tobias og det barn, de venter sig. Den lyserøde drøm brister imidlertid brat, da datteren Freya viser sig at være født alvorligt handicappet. Til Frankrig vil de dog stadig, men økonomien rækker ikke til drømmehuset i Provence, kun til en stor ruin af en landejendom på en vindblæst bakketop i Languedoc. Samtidig med at vi følger Tobias og Anna gennem de stadier af fornægtelse, vrede, sorg og afmagt, der følger med at få et handicappet barn, følger vi også årstidernes gang i Languedoc - med blæst, regn, hede, tørke, og hvad deraf følger af afgrød-er, som Anna kæmper for at høste og konservere i et køkken, der hver nat hjemsøges af mus eller det, der er værre. Det bliver et år, hvor begge forældre flere gange er ved at smide håndklædet i ringen, men hvor der også kommer en ny dybde i deres forhold, og de får nye og uventede venner blandt de lokale i det lille franske landsbysamfund. Saira Shah er født og opvokset i England som barn af afghanske forældre. Hun har skrevet og produceret dokumentarfilm og har modtaget flere Emmyer for sine film. I 2003 udgav hun selvbiografien The Storyteller's Daughter. MIT ÅR MED FREYA er hendes skønlitterære debut, og bogen er solgt til 15 lande inden udgivelsen i England. Saira Shah er selv mor til et barn med cerebral parese.

Saira Shah MIT ÅR MED FREYA ISBN 9788763826815

Omslagsgrafiker: Emma Graves Oversætter: Lotte Kirkeby Hansen

1. udgave 384 sider

Varegr.: 592 Udkommer: 05-09-2013

Page 11: NYE BØGER I SEPTEMBER

DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED Jes Bertelsen

DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er en invitation til at deltage i noget, som det ellers er svært at få adgang til: Jes Bertelsens undervisning gennem et helt år. Vi er alle er involveret i to projekter: Udfoldelsen af vores individuelle særlighed, og forsøget på at få dybere kontakt til os selv og andre. De to projekter er lige vigtige, men det er kun det første der støttes af kulturen og samfundet. Det andet er stadigt kontroversielt. Og kræver træning. Bogen handler om denne træning. Trin for trin gennemgår den vejen fra den dagligdags normalbevidsthed til dybere erfaringer af kærlighed og vågenhed, en vej der går over indlæringen af de centrale meditative redskaber neutral iagttagelse og dobbeltrettet bevidsthed. Den naturlige etiks betydning for menneskelig udvikling bliver beskrevet, og det bliver grundigt belyst hvorfor en lærer er nødvendig i de dybere udviklingsprocesser frem mod den endelige frihed enhver af os i princippet kan nå, den oplyste enhedsbevidsthed. DET DREJER SIG OM KÆRLIGHED er et detaljeret kort over en rejse mod større intensitet, i menneskers indre og i deres kontakt med hinanden. Belyst med træk af bevidsthedsudviklingens historie, med en lang række eksempler på hvordan spiritualitet kan løftes fri af dogmatik og religiøsitet, og med beretninger om intense møder mellem lærere og elever. Et kort som ikke skjuler de krav rejsen stiller, men som heller ikke nedtoner de mål den kan føre til. Jes Bertelsen er dr. phil i idéhistorie fra Aarhus Universitet, hvor han underviste fra 1970 til 1982. I 1982 var han med til at grundlægge Vækstcentret, hvor der undervises i en meditativ praksis. Jes Bertelsens forfatterskab omfatter 20 bøger. Senest er udkommet i 2010 ET ESSY OM INDRE FRIHED ligesom Jes Bertelsen var medforfatter til EMPATI fra 2012.

Jes Bertelsen DET DREJER SIG OM

KÆRLIGHED ISBN 9788763829199

Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen 1. udgave 312 sider

Varegr.: 676 Udkommer: 02-09-2013

Page 12: NYE BØGER I SEPTEMBER

PAPERBACKS Jean-Christophe Grangé

Udkommer 20-09-2013 | Pris kr. 149.95 | Rabat A | Rosinante

Page 13: NYE BØGER I SEPTEMBER

HARDBACKS Ken Follet | Helle Helle | Anne B. Ragde

Ken Follett VERDENS VINTER, hb ISBN 9788763829939 3. udgave Udkommer 10-09-2013 Cicero

Helle Helle FORESTILLINGEN OM ET UKOMPLICERET LIV MED EN MAND, hb ISBN 9788763830379 5. udgave Udkommer 06-09-2013 Samleren

Anne B. Ragde JEG SKAL GØRE DIG SÅ LYKKELIG, hb ISBN 9788763828703 2. udgave Udkommer 30-09-2013 Rosinante

Page 14: NYE BØGER I SEPTEMBER

MIG FØR DIG, PB Jojo Moyes

Lou Clark ved en masse ting. Hun ved, hvor mange skridt der er fra bussen og hjem. Hun ved, at hun elsker sit arbejde på The Buttered Bun, og hun ved, at hun måske ikke elsker sin kæreste Patrick så højt, som hun burde. Hvad Lou Ikke ved, er, at hun lige om lidt mister sit job, og at det bestemt ikke er nemt at få et nyt. Will Traynor ved, at han ikke længere har lyst til at leve. Han ved, at livet nu føles småt og glædesløst, efter at han er blevet lam i stort set hele kroppen - og han ved præcis, hvordan han vil gøre en ende på elendigheden. Hvad Will ikke ved, er, at Lou lige om lidt vil bryde ind i hans liv og gøre hans dagligdag knap så farveløs. Og hvad ingen af dem ved, er, at de kommer til at forandre hinandens liv for altid. Pressen skriver: »Her er chicklit med hjerte, hjerne og sjæl for alle os, der godt véd, vi burde leve livet og tænde nogle flere stearinlys.« ****** – Julia, Femina »… mine tårer begyndte at trille på den behageligt tårekanalrensende måde.« **** – Marie Tetzlaff, Politiken Jojo Moyes er født i 1969 og debuterede som romanforfatter i 2002. Moyes er forfatter til i alt 9 romaner, hvoraf Brudeskibet og Hvalernes sang er udkommet på dansk (i henholdsvis 2006 og 2007), og hun har to gange modtaget den engelske pris Romantic Novel of the Year. Hun er uddannet journalist og optræder stadig indimellem som klummeskribent. Med Mig før dig har Jojo Moyes' forfatterskab taget en ny drejning, og romanen tegner til at blive hendes helt store gennembrud i England, hvor den siden udgivelsen har toppet bestsellerlisten.

Jojo Moyes MIG FØR DIG, PB

ISBN 9788763830355 Omslagsgrafiker:

Harvey Macaulay - Imperiet Oversætter: Marianne Linneberg

Rasmussen 2. udgave 420 sider

Varegr.: 601 Udkommer: 30-09-2013

Page 15: NYE BØGER I SEPTEMBER

SOULFINDERS. CRYSTAL Joss Stirling

Modsætninger mødes, og soulfinderbånd bindes. Crystal er 7. barn i en savantfamilie, hvilket burde betyde, at hun har ekstra stærke paranormale evner, men det har hun bare ikke. Hun har altid stået i skyggen af sin succesfulde storesøster Diamond, der møder og forlover sig med sin soulfinder, Trace Benedict. Crystal er modsat sin søster ikke synderligt imponeret af de charmerende Benedict-brødre, og da hun møder Xav, er det had ved første blik! Xav går Crystal på nerverne, som ingen nogensinde har gjort det før, men måske det netop er hendes irriterende plageånd, der kan hjælpe Crystal med at finde sig selv og sine virkelige evner? Én ting er sikkert; det umage par må stå sammen i kampen mod en stærk fjende, der truer med at fjerne det ellers ubrydelige bånd mellem alle soulfindere og efterlade Benedictfamilien på afgrundens rand. CRYSTAL er tredje bind i den paranormale trilogi, SOULFINDERS. Første bind hedder SKY, andet bind PHOENIX. Hver bog fortæller historien om, hvordan en af Benedict-brødrene møder deres soulfinder. Kan læses uafhængigt af hinanden. Joss Stirling bor i Oxford, og er mor til tre. Hun skrev Finding Sky - den første bog i SOULFINDERSTRILOGIEN - til sin ældste datter som et alternativ til historier om vampyrer og engle.

Joss Stirling SOULFINDERS. CRYSTAL

ISBN 9788763829090 Omslagsgrafiker:

Jette Aagaard Enghusen Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild

1. udgave 272 sider

Varegr.: 814 Udkommer: 13-09-2013

Page 16: NYE BØGER I SEPTEMBER

DE TRE BUKKE BRUSE I BADELANDBjørn F. Rørvik

DE TRE BUKKE BRUSE I BADELAND er en humoristisk nyfortolkning af det klassiske eventyr. De tre Bukke Bruse er som hvert forår på vej til sæteren, men så får de øje på et skilt: Badeland - 200 meter, og beslutter, at de i år hellere vil i badeland end på sæteren. Der er så kedeligt på sæteren og der er den væmmelige trold under broen, som de er nødt til at passere. Desværre finder den væmmelig trold også vej til badeland, men med fælles hjælp ender det alligevel med at blive en skøn tur. Og trolden får en rutsjetur, han aldrig glemmer. DE TRE BUKKE BRUSE I BADELAND er naivistisk og farverigt illustreret af Gro Moursund, som lægger sig tæt op af barnets streg og collagestil. Pressen skriver: »Bogens scoop er Moursunds farveglade myldrebilleder i en bevidst naivistisk streg med lydord, tegneserieelementer og ordspil. Forfriskende og sjovt!« ***** – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende »en lattermild genindspilning af Norges store bidrag til børnelitteraturen. Sjovt og nutidigt fortalt. Overstadigt illustreret i en bevidst barnagtig stil, der strutter af rene farver.« **** – Steffen Larsen, Politiken »Det er en bog , der giver smil på læben og lyst til at kaste sig over tusserne.« – Information Bjørn F. Rørvik (f. 1964) har arbejdet meget med film og video og har tidligere været radiotekniker. Rørvik er uddannet på medielinjen i Volda, film- og fjernsynsfordybning. Gry Moursund (f. 1969) er uddannet i illustration og grafisk design ved Statens håndværks- og kunstindustriskole. Siden 1999 har hun illustreret billedbøger og har modtaget en række priser for sine illustrationer.

Bjørn F. Rørvik DE TRE BUKKE BRUSE

I BADELAND ISBN 9788763830867

Omslagsgrafiker: Jette Aagaard Enghusen

Oversætter: Nanna Gyldenkærne 2. udgave

46 sider Varegr.: 822

Udkommer: 20-09-2013

Page 17: NYE BØGER I SEPTEMBER

DITTE & LADY. HESTENE PÅ PONYGÅRDEN 1

Ina Bruhn

Da Dittes familie flytter til en ny by, beslutter hendes far, at det er en god anledning for Ditte til at droppe den farlige ridning og begynde til håndbold. Ditte er slet ikke enig, og da Sofie fra den nye klasse fortæller om rideskolen Ponygården melder Ditte sig til mandagsholdet. Men det er ikke let at gå til ridning uden at blive opdaget - og slet ikke, hvis man vil ride flere gange om ugen. Ditte plejer ikke at lyve for sine forældre, men hvad skal hun ellers gøre, når hun ikke kan leve uden heste, og da slet ikke uden Lady…? HESTENE PÅ PONYGÅRDEN er serien om Ditte, Sofie, Kitt, Steffi og Maja – fem piger, som egentlig kun har én ting til fælles: HESTE. Hver bog fortæller historien om en af pigerne og deres pony. Om fællesskabet i stalden, stævnerne og konflikterne pigerne imellem. Hvert kapitel indledes med en QR-kode, der linker til korte instruktionsfilm og gode staldtips. Se bogtrailer til serien: http://youtu.be/Z1H0l0pPNfQ Download gratis staldskilt: http://goo.gl/Xk7ZH Ina Bruhn (f. 1971) er en meget populær forfatter hos et stigende antal unge læsere, og efterspørgslen på hendes bøger er stor. Ina Bruhn, der er uddannet cand. mag. i filmvidenskab, har ud over at skrive bøger også været manuskript-forfatter på tv-serier blandt andet Nikolaj og Julie, Hotellet og Jesus og Josefine og filmen Den store dag.I 2010 modtog hun Kommunernes Skole-biblioteksforenings Forfatterpris for romanen MIN FUCKING FAMILIE. Siden er hun udkommet med to bøger i ungdomskrimiserien GENSTART og er medforfatter til ORDENEN (2011), der er skrevet i fællesskab med David Meinke og Caroline Ørsum. Senest er romanen ANNA FOR ALTID udkommet i 2012.

Ina Bruhn DITTE & LADY. HESTENE PÅ

PONYGÅRDEN 1 ISBN 9788763830836

Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen 1. udgave 160 sider

Varegr.: 815

Udkommer: 27-09-2013