nyhedsbrev nr25 oktober2014
DESCRIPTION
Viby Efterskole - den fynske efterskole for musik, dans og teater!TRANSCRIPT
I d e t t e n u m m er :
Tæppet er
revet væk! 1
At blive
efterskoleelev 2
Hilsen fra
bestyrelsen 3
En bedre
hverdag 4
Danse dagen
lang - bekymre sig en anden
gang
5
Den første
måned... 6
Kan mine
drømme blive til virkelighed?
8
Første dag på
Viby 9
Teater på Viby 10
Tiden blev bare
mere underlig 11
Flugten 11
Viby-musicalen
2015: GREASE 12
o k t o b e r 2 0 1 4 Å r g a n g 9 , N u m m r 2 5
S E H E R :
HUSK:
Adventsmøde torsdag d. 11. dec. og fredag d. 12. dec.
Nyhedsbrev
Af Clara Grøndahl, 10. kl.
Jeg spejder rundt i spisesalen
og leder febrilsk efter min mor.
Hvor er hun? Jeg står og tripper
lidt på stedet og håber at se et
ansigt, jeg kender. Forbi mig
går en masse mennesker på
samme alder som mig, men jeg
er så forvirret, at jeg knap nok
kan skille ansigterne fra hinan-
den. Jeg synes det hele er så
utrygt og forvirrende. Jeg går
ind på det værelse, jeg har fået
tildelt, og ser mine to roomies.
Hurtigt går snakken og jeg
glemmer for en stund mine
forældre og alt det skræmmen-
de ude på den anden side af
døren.
Det er det, jeg forbinder med
den første tid på Viby. Tæppet
er revet væk under dine ben og
hverdagen er vendt rundt! På
én og samme tid både glædede
og skræmte det mig. Utryghe-
den var stor og der var ikke
nogle faste rammer at finde
tryghed i.
Nu er vi nået til efterårsferien,
og jeg sidder og tæller timer til
at jeg skal tilbage på skolen. På
næsten 3 måneder er vi alle
blevet rusket igennem fra top
til tå. Vi har mødt 110 nye
mennesker, kontaktgruppen,
brandøvelse om natten, fakkel-
optog, levende musik, super-
døgn, dramaaften, efterskoler-
nes dag, utallige dansetimer,
flygtningelejr, tårer og ikke
mindst, en masse af ægte grin
og smil.
Som den tryghedsnarkoman jeg
normalt er - var - har omvælt-
ningen været enorm. Men ud-
byttet har været endnu større!
Jeg ved ikke, om jeg har fundet
mere tryghed i at være her på
skolen (man ved aldrig hvad
der kommer til at ske!). Men
jeg har fundet en kæmpe tryg-
hed i at vide, at jeg skal være
her, sammen med 110 fantasti-
ske mennesker, helt indtil som-
mer. Tiden går hurtigt hernede,
så vi ved alle at vi skal nyde
den. Det giver mod til at gribe
alle de muligheder vi får. Og
det glæder jeg mig uendeligt
meget til. At udfordre os selv
og hinanden. Det finder jeg
tryghed i.
S i d e 2
Af Louise Kruse, 10. kl.
Jeg husker tydeligt mit første
besøg på Viby Efterskole og
hvordan jeg nærmest blev
forelsket i stedet. Det var den
tredje og sidste efterskole, jeg
skulle ud at kigge på tilbage i
2012, hvor jeg gik i 8. klasse.
Jeg husker det hele meget
spontant. Vi ankom på skolen,
og som det første så min mor,
min far og jeg det show, der
bliver opstillet hvert år til ef-
terskolernes dag. Det show
der viser, hvad man blandt
andet lærer på Viby. Da sho-
wet sluttede var min første
tanke at jeg bare skulle bare
gå her, der var ingen andre
muligheder, det var her jeg
ville være. Så vi gik ned og
indskrev mig på ventelisten og
derefter blev jeg vist rundt på
skolen.
To år senere vågnede jeg søn-
dag den 10. august 2014. Nu
var det min tur. Mine tasker
var pakket, og jeg var klar til
at tage af sted. Den 45 minut-
ters tur fra Vejle til Nørre Åby
føltes meget længere end kun
45 minutter. Hver eneste bil
jeg så med en cykel hængen-
de bag på, var jeg sikker på
skulle samme sted hen som
jeg. Alle tankerne løb gennem
hovedet på mig som: ”hvem
skal jeg dog bo med?”, ”bliver
det et 3- eller 4-mands-
værelse?”, ”hvordan bliver
det?”, ”hvad hvis mig og mine
roomies ikke kan sammen?”,
”hvad hvis det ikke går som
jeg vil?”. Hver eneste tanke
gjorde mig mere og mere ner-
vøs.
Men da vi først ankom på sko-
len, blev jeg utroligt lettet, det
gik op for mig der, at nu var
det virkelig min tur. En lærer
kom hen til mig og spurgte
om mit navn, jeg fortalte ham
det, og han viste mig hen til
mit værelse. Jeg gik ind på
værelset. Ingen af mine roo-
mies var kommet. Jeg satte
mine ting ned og skyndte mig
ud af værelset for at kigge på
navneskiltet til værelse 23.
Line og Katarina stod der ud
over mit navn. Og der blev jeg
endnu mere nervøs. Min mor,
søster og jeg forlod mit kom-
mende værelse og satte os
ned i spisesalen, hvor vi også
blev budt varmt velkommen
med kaffe, frugt, kage og så
videre. Lidt efter smuttede jeg
hurtigt et kig ned på værelset
for at finde Line og hendes
familie dér. Det hele var let-
tere akavet et øjeblik; Deref-
ter kom Katarina også. Lidt
senere tog vores forældre
hjem. Og det er vel der man
skulle tro at det hele ville blive
meget mere nervepirrende,
men derfra blev det hele fak-
tisk lettere, det var nemmere
at snakke sammen og en time
senere skulle man tro vi 3
kendte hinanden hjemmefra.
Jeg blev så positivt overrasket
over, hvor nemt det var at
starte på efterskole. Gennem
de 2½ måneder jeg har været
her, har jeg bare bekræftet
mig selv i at det her var det
rigtige at gøre og det er det
rigtige sted jeg har valgt. Fæl-
lesskabet kommer så hurtigt,
man går bare ud fra at der
bliver så akavet, men det gør
det bare næsten ikke. Her er
så rart at være, og menne-
skerne er så søde, ikke kun
eleverne men også lærerne.
Her er fantastisk og indtil vi-
dere er Viby Efterskole mit livs
bedste beslutning.
N y h e d s b r e v
At blive efterskoleelev
Gennem de 2½
måneder jeg har
været her, har jeg
bare bekræftet mig
selv i, at det her
var det rigtige at
gøre, og det er det
rigtige sted, jeg
har valgt.
S i d e 3 Å r g a n g 9 , N u m m r 2 5
N y h e d s b r e v
Af John Carstens, bestyrelsesmedlem
Når man starter et nyt sted, det være
sig kontor, arbejdsplads, virksomhed
eller som her på en efterskole, så bli-
ver man altid budt velkommen, og det
er I selvfølgelig også blevet den første
og de følgende dage, efter I er startet
her på Viby Efterskole. Alligevel synes
jeg det er på sin plads her fra en sam-
let bestyrelse at ønske jer held og lyk-
ke med det spændende år, som allere-
de har taget sin begyndelse for adskil-
lige uger siden.
Bestyrelsen, hvad er det nu for noget?
Har vi hørt om det tidligere? Nåh jo,
der var vist, den dag vi kom, én ud-
over René, som bød os velkommen, og
som præsenterede sig som formand
for bestyrelsen. Lad mig da løfte sløret
og afsløre, vi er en gruppe på 7 perso-
ner samt 2 suppleanter, som er valgt
på en generalforsamling med det for-
mål overordnet at kontrollere, hvordan
de penge, som jeres forældre og sta-
ten betaler, bliver forvaltet.
Vi brænder selvfølgelig alle for Viby
Efterskole og vil hele tiden gerne gøre
den så attraktiv som mulig, ikke blot
indenfor det som Viby står for, nemlig
Musik, Dans og Teater, men også mht.
de indre såvel som de ydre rammer.
Hele tiden skal vi have for øje, indenfor
de økonomiske midler som vi nu en-
gang arbejder med, at fordele penge
ikke blot på lønninger, men også nyan-
skaffelser og vedligeholdelse; under
det sidste tænker jeg specielt nu på
renoveringen af de sidste to elevgan-
ge.
De tidligere år har Viby Efterskole dan-
net rammen om elever fra såvel 9.
som 10. klasser, langsomt har vi imid-
lertid reduceret optagelsen til 9. klas-
serne og øget andelen af 10. klasser,
og i år står vi så for første gang med
et elevhold helt bestående af 10. klas-
ser. Det giver helt nye udfoldelsesmu-
ligheder for aktiviteter i dagligdagen,
men desværre også lokaleproblemer.
Et stort ønske fra skolens side har væ-
ret en ny stor dansesal og om muligt
en foredragssal, i skrivende stund er
de økonomiske betingelser endnu ikke
faldet helt på plads, men vi arbejder
på at kunne realisere dem, og i bedste
fald kunne slå dørene op og byde in-
denfor med starten af skoleåret
2015/16.
Lad mig slutte disse linier med at øn-
ske held og lykke i det år, I nu er i
gang med. Mange gamle elever og
forældre til nuværende eller kommen-
de efterskoleelever, som selv har gået
på efterskole engang, har ofte tilken-
degivet, at det bedste år i deres liv,
var det år, de gik på efterskole!!.
Derfor skal mit råd til jer være: Nyd
det i fulde drag, det er med til udvikle
jeres personlighed, give jer kendskab
til fremtidige uddannelsesmuligheder
og ikke mindst får I mulighed for at
skabe kontakter og venner for livet.
God fornøjelse.
Hilsen fra bestyrelsen
Kalender Oktober November December
29/9-2/10 Boglige dage 01/11 5– og 10 års jubilæum Uge 50 Musik, dans, teater
Uge 42 Efterårsferie 02/11 Forældredag (samtaler) 11/12 Adventsmøde I
24/10 Foredrag: Unge i Europa. 03/11 Foredrag v/ Jacob Holdt:
”Amerikanske billeder”
Intern fest
12/12 Biografen
Adventsmøde II
27/10 Teater på Godset i Kolding:
”Hotellet”
Uge 46 10.kl. Brobygning
Uge 47 Projektopgave
15/12 Rollefordeling
28/10 Børnehaverock i Multisalen
30/10 Spil-dansk-dag (Flashmob)
26/11 Klippe-klistre-dag /Intern fest 16-18/12 Boglige dage
18/12 Juleafslutning
31/10 ”Garagerock” i Middelfart 30/11 Workshop m/Babylove 19/12 Rengøring og juleferie
S i d e 4
To ord kan
hurtigt vende
op og ned på
ens hverdag,
og ikke
mindst den
man er.
En bedre hverdag
N y h e d s b r e v
Af Emma Deinbek, 10. Kl.
Jeg har så mange ting, som jeg
gerne vil dele. Først og frem-
mest: En bedre hverdag med
mine forældre - når jeg altså en
sjælden gang tager hjem på
weekend. Jeg kunne snakke i
flere timer om alle oplevelserne,
hverdagen og menneskerne,
men det ender som regel med,
at jeg sidder som en almen
teenager og glor facebook bag
lukket dør.
Selv når jeg vil dele mine erin-
dringer, så ved jeg ikke hvor
jeg skal starte. Jeg kunne selv-
følgelig begynde med at fortæl-
le om min første skoledag, her
på Viby, men jeg synes den skal
opleves med egne øjne, og ikke
igennem mine. Nej… jeg tror
jeg vil skrive om hverdagen -
det er der trods alt også mest
af.
Hverdagen på Viby går hurtigt.
Også taget i betragtning at man
har langt flere timer, end man
har været vant til. Det er ikke
ligefrem en dårlig ting, for den
er også langt bedre, end jeg har
været vant til. Imellem de bog-
lige fag er der finurlige musikti-
mer, inspirerende dramatimer
eller sanselige dansetimer. Det
lyder fedt, og det er det skam
også. Til forskel fra mange an-
dre har jeg dog ikke specialise-
ret mig i nogle af de fag. Jeg
kommer som håndboldpige,
pisse nervøs og presset pga. de
mange talenter, man hver dag
går op og ned af. Jeg forstår
ærlig talt ikke, hvorfor jeg kun-
ne sidde så stille og roligt (med
en sele stramt om livet samt
min bagage i hovede og røv),
da jeg var på vej til at flytte ind
på Viby Efterskole.
Jeg fandt dog hurtigt ud af, at
man ikke behøver at have haft
et vist antal roller i stykker,
spillet musik i 7 år eller kunne
få sit ben til at kysse éns kind i
strakt tilstand for at gå på Viby
Efterskole.
Den værdi jeg vægter mest er
mod. Modet til at springe ud i
det uvisse og langt væk fra de
normale trygge rammer. Viby
opfordrer gang på gang os alle
til at ”Udfordre livet’’. Jeg luk-
kede efterhånden bare ørerne,
hver gang vi fik den tale. Men
uanset hvor fjollet jeg syntes
det var, så må jeg nu bøje mig.
To ord kan hurtigt vende op og
ned på éns hverdag, og ikke
mindst den man er. Den nye
hverdag kan specielt mærkes,
når man går rundt på gangene
om aftenen. På nogle værelser
griner folk højlydt eller danser,
og på andre sidder folk og jam-
mer det fedeste musik. Det er
mere end fedt at opleve.
Jeg elsker de små ting i hverda-
gen. De små ting, som Dan
Turèll gør opmærksom på i
hans digt ”En hyldest til hverda-
gen’’. Jeg forstår først helt op-
rigtigt nu, hvad han mente med
digtet, og så ved man, at man
er havnet det rigtige sted. Jeg
elsker at blive vækket af mine
roomies, hvor vi skynder os i
tøjet, så vi ikke får en ekstra
tjans. Jeg elsker de trætte øjne,
man møder til morgenmaden -
og ikke mindst selv bidrager til.
Jeg elsker resten af dagens
rutiner, og alle de udfordringer,
jeg møder. Jeg elsker de bånd,
man hurtigt får til mennesker,
rundt omkring i hele landet. Jeg
elsker hvert sekund, jeg er på
Viby Efterskole og lige nu glæ-
der jeg mig bare til at vende
tilbage igen.
S i d e 5 Å r g a n g 9 , N u m m r 2 5
Danse dagen lang - bekymre sig en anden gang
N y h e d s b r e v
Af Maria Andersen, lærer
Sådan lyder starten på introen til Fraggler-
ne - en børnetime, jeg elskede at se, da
jeg var lille. Og sådan levede jeg faktisk
også mine børne- og teenage-år. Jeg var
glad og nød livet i fulde drag, mens fød-
derne konstant bevægede sig under mig.
Sådan skal det være at være ung, har jeg
altid tænkt! Men en artikel i Politiken brag-
te mig en trist nyhed. En ny rapport fra
Vidensråd for Forebyggelse viser at udbre-
delsen af psykiske problemer som stress,
søvnproblemer og mistrivsel er markant
stigende hos børn og unge i dag. Da jeg
var barn og ung, var det nærmest ikke
engang begreber, jeg kendte!
Ved de netop overståede pædagogiske
dage på Viby havde vi oplæg ved cand.
pæd. Benedikte Vilslev Petersen, som for-
talte, hvordan presset på unge mennesker
er steget de seneste år. For få år siden var
drømmen at blive stjerne, hvor den i dag
oftere er ”at klare sig” - forstået som at
sikre sig en god fremtid via bl.a. et godt
job. Men en prestigefyldt uddannelse kræ-
ver ofte højt karaktergennemsnit. Så læn-
ge før de unge ved hvad de vil, føler de sig
pressede til at få et godt snit - for man vil
jo ikke lukke nogle døre!
Samtidig bliver der tegnet et billede af det
at være ung som det evigt attraktive - her
er man smuk, lærenem og har det sjovt.
Og med de små ungdomsårgange er de
unge ombejlede, både som forbrugergrup-
pe og som nogen, der skal uddannes hur-
tigst muligt. Med dette ”lykkepres” kombi-
neret med at individualiseringen går hånd i
hånd med ansvaret for egen succes (eller
fiasko!), er det ikke svært at forstå, at
flere unge bukker under.
I min hverdag på Viby oplever jeg en ung-
dom med glæde, energi, hjælpsomhed,
åbenhed og gåpåmod. Tegner Viby-
eleverne billedet af de kommende år, er
jeg ikke det mindste bekymret for fremti-
den! Alligevel lå forskningen og rapporten
fra Vidensrådet i baghovedet på mig, da
jeg fredag eftermiddag kom hjem og satte
mig i sofaen med dansemagasinet Terpsi-
chore. Her slog jeg op på en artikel om
spejlneuroner. Spejlneuroner gør os kort
fortalt i stand til at spejle andre menne-
skers bevægelser og følelser inden i os
selv, og dermed bl.a. sætte os i andres
sted og føle empati. Danseverdenen har
naturligvis længe været interesseret i be-
tydningen af spejlneuronerne, men det
interessante er, der nu er lavet forskning i
brugen af dans som bevægelsesterapi.
Mit arbejde på Viby er naturligvis ikke
forbundet med terapi, men det fik mig
alligevel til at tænke på, hvordan vi alle
kender, at man kan danse sig til bedre
humør. Og at vi alle ved, at både musik og
bevægelse gør noget godt for os. Bør man
tænke dans mere ind i de pressede unges
hverdag? Kan man bruge dansen forebyg-
gende - så vi undgår at de unges mistriv-
sel udvikler sig?
Anne Lindhardt, formand for psykiatrifon-
den, slår i sin artikel i Politiken på, at det
forebyggende arbejde med de unge er
afgørende for at mistrivsel ikke udvikler
sig til alvorlige psykiske lidelser senere i
livet. Hun mener bl.a. at alle kommuner
skal have tilbud til unge som mistrives og
at skolerne skal arbejde systematisk med
trivsel og psykisk sundhed. Kan dansen
byde ind med noget her?
Det viser sig, at der i Sverige er lavet en
undersøgelse af, hvordan dans påvirker
unge pigers selvoplevede sundhed. Under-
søgelsen er lavet på 112 unge piger i net-
op alderen 13-16 år. Pigerne oplevede
psykiske problemer som fx stress, depres-
sion, lavt selvværd og psykosomatiske
symptomer. Man ønskede at undersøge,
om dans kunne have en effekt på dem.
Halvdelen fik derfor danseundervisning i
jazz, moderne og afrikansk dans i 75 min.
to gange om ugen i 8 måneder, mens den
anden halvdel fungerede som kontrolgrup-
pe. Ved samtlige målinger undervejs, var
der størst fremskridt i den selvoplevede
sundhed hos de piger der dansede. Og
forskellen kunne stadig måles 8 måneder
efter danseundervisningens afslutning.
Resultatet er pigernes selvoplevede sund-
hed - altså deres følelse af, hvordan de
havde det. Ikke en objektiv måling. Men
værdien af, hvordan pigerne følte de hav-
de det, kan næppe overvurderes, når der
netop er tale om psykiske problemer.
Det er klart, at opmærksomheden samt
muligheden for at skabe nye kontakter og
få nye venner gennem danseundervisnin-
gen, kan påvirke undersøgelsen, og man
ikke kan tillægge resultatet helt isoleret
det at danse. Omvendt kan dans netop
karakteriseres som en holdindsats, hvor
fællesskabet er afgørende. Så man kan
måske pege på, at der indenfor den stram-
me struktur i en danseklasse, er mulighed
for den oplevelse af fællesskab, som de
unge har brug for, men som kan være
svært for dem at skabe selv. Samtidig er
der mulighed for at slippe kontrollen et
øjeblik - både når en instruktion skal føl-
ges blindt og når man kan få lov at være
barn lidt igen og lege med dansen. Give en
ventil for presset.
Forklaringen på pigernes selvoplevede
psykiske bedring er næppe at finde i en
enkelt parameter, men i summen af deres
oplevelser med danseundervisningen. Uan-
set årsagssammenhæng, synes jeg at der
er klare indikationer på, at dansen kan
noget og er værd at tage alvorligt. At det
kunne være interessant at lave større un-
dersøgelser omkring, hvorvidt dansen kan
fungere stabiliserende for vores unge.
Jeg tror på, at dans er vigtigt og kan gøre
en forskel. Det har gjort en forskel for mig,
og jeg er blevet bekræftet i troen på, at
det kan gøre en forskel for unge i dag. Jeg
glæder mig over at være på Viby, hvor
dansen prioriteres - og ser frem til at hive
over 100 unge på dansegulvet i den kom-
mende uge. Og min opfordring til dig som
læser: kom ud at danse!
Må dans komme på skemaet i uddannel-
sessystemet!
Kilder:
- Anna Duberg m.fl.: Influencing Self-rated Health
Among Adolescent Girls With Dance Intervention:
http://archpedi .jamanetwork.com/art ic le .aspx?
articleid=1390784
- Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, Tag
unges mistrivsel alvorligt, Politiken: http://politiken.dk/
debat/debatindlaeg/ECE2413302/tag-unges-mistrivsel-
alvorligt/
- Benedikte Vilslev Petersen, Foredrag Viby Efterskole 2.
okt. 2014, Unge og ansvar
- Cynthia F. Barrol: Neuroscience meets dance/
movement therapy: Mirror neurons, the therapeutic
process and empathy
http://www.adta.org/resources/documents/berrol-
2006.pdf
- Guru Løvø: I dag; metakinesis, dans og spejlneuroner,
Terpsichore, Magasinet DANS, efterår 2014, s. 29-30
- Vidensråd for forebyggelse: Børn og unges mentale
helbred:
http://www.vidensraad.dk/Videntema/born-og-unges-
mentale-helbred
S i d e 6
N y h e d s b r e v
Den første måned...
S i d e 7 Å r g a n g 9 , N u m m r 2 5
N y h e d s b r e v
S i d e 8
I starten var
det en stor
udfordring for
mig at være
sammen med
andre
mennesker
24/7, men i de
weekender jeg
tager hjem,
savner jeg
fællesskabet
og glæder mig
til at komme
tilbage.
Af Hans Rasmussen, 10. kl.
I seks måneder gik jeg og
drømte om mit liv på Viby Ef-
terskole. Jeg er enebarn og har
drømt om at få lov til at bo
sammen med andre på min
egen alder og være som en stor
familie. Super roomies, bord-
kammerater og alle mennesker
snakker sammen, selvom der
kun er gået 7 uger.
Tjek!
Den drøm blev til virkelighed.
Da jeg er meget
interesseret i tea-
ter, tænkte jeg på,
om jeg ville få lov
til at udfolde mig,
og om min lærer
ville være ligesom
dem, jeg havde
haft på de andre
teaterskoler, jeg
har gået på? Det er
over alle mine for-
ventninger. Jeg
elsker mine 5 ti-
mers drama, jeg har om ugen,
og det er sjovt, hvor sikker
man bliver med de andre, når
vi lige har lært hinanden at
kende.
Tjek!
Endnu en drøm er ved at blive
opfyldt.
I de boglige fag har jeg også en
drøm om at blive dygtigere.
Alle de lærere, som jeg har, er
superengagerede i det, som vi
elever laver og vil altid hjælpe
os. Det starter lovende for mig,
og jeg håber, at jeg kan sætte
et tjek tegn, når året er omme.
Det daglige liv på Viby har jeg
drømt om - hvordan ville det
være? Det er dejligt efter en
lang skoledag at slappe af om
aftenen og se TV eller hygge-
snakke med andre. I starten
var det en stor udfordring for
mig at være sammen med an-
dre mennesker 24/7, men i de
weekender jeg tager hjem,
savner jeg fællesskabet og glæ-
der mig til at komme tilbage.
Nu føles det normalt at have
folk omkring mig hele tiden.
Tjek!
Så er det daglige liv på sin
plads.
Viby Efterskole = Fællesskab.
Allerede nu efter så kort tid kan
mine drømme blive til virkelig-
hed. Vores dagligdag, interne
og eksterne fester, de boglige
fag, de kreative fag og livet
generelt er blevet større, end
jeg havde drømt om. Jeg glæ-
der mig til resten af årets forløb
og håber ikke, at det går for
hurtigt.
JA, drømme kan blive til virke-
lighed!
Kan mine drømme
blive til virkelighed…?
N y h e d s b r e v
S i d e 9 Å r g a n g 9 , N u m m r 2 5
Af Katrine Skov Hansen, 10. kl.
Så var det endelig blevet søndag den
10. august og dermed min første skole-
dag på Viby Efterskole. Jeg glædede
mig ubeskriveligt meget, men jeg var
virkelig også nervøs. Det var en første
skoledag, hvor min familie skulle afle-
vere mig og derefter tage hjem igen
uden mig. Jeg skulle blive på skolen i
en hel uge, og det hver eneste uge i et
helt år. Selvfølgelig var der mulighed
for at komme hjem i weekenderne,
men alligevel syntes jeg, at denne ene
uge var ret skræmmende i sig selv.
Tankerne og spørgsmålene drønede
rundt inde i mit hoved: Hvem skulle
jeg bo på værelse med? Hvordan så de
ud? Skulle jeg bo på 3- eller 4-
mandsværelse? Hvordan var lærerne?
Jeg glædede mig meget til at få svar
på alle mine spørgsmål, men det var
noget af en opgave at komme af sted.
Der var virkelig mange ting at huske,
for Viby Efterskole skulle være mit
hjem i et år, og derfor skulle jeg have
alle de ting med, som jeg skulle bruge i
min hverdag.
Langt om længe var bilen fuldt pakket,
cyklen var bagpå, og vi var endelig klar
til at køre. På vejen derhen så jeg en
masse andre biler med cykler bagpå,
og hver gang tænkte jeg, om det også
var en kommende Viby-elev. Måske.
Da vi ankom til skolen, blev vi budt
velkommen af en lærer, som hed Bjar-
ne. Han fulgte os indenfor og viste os
vejen til det værelse, hvor jeg skulle bo
i et år - værelse 8. Min ene roomie og
hendes familie var ankommet, og min
anden roomies ting lå på værelset. De
var altså begge to kommet. Jeg hilste
på min nye roomie, og hun virkede til
at være en virkelig sød roomie.
Derefter gik vi ned i spisesalen, hvor
der lå en masse navneskilte. Jeg fandt
hurtigt mit navneskilt, og vi gik tilbage
på værelset for at se, om min anden
roomie var kommet, men det var hun
ikke. Da vi havde ventet et godt stykke
tid, gik min roomie og jeg ud for at
finde hende, og det var nemmere sagt
end gjort. Omgivelserne var nye, og
det samme var alle personerne, så vi
vendte hurtigt
om igen.
Til sidst kom min
tredje roomie
dog endelig ind
på værelset, og
vi kunne nu alle
få præsenteret
os for hinanden.
Jeg var helt sik-
ker på, at vi nok
skulle få det godt
sammen. Vi nåe-
de ikke at få delt
sengene eller
skabene imellem
os og heller ikke pakket ud, inden vi
skulle ned i multisalen og bydes vel-
kommen af skolens personale og an-
satte. Formanden for skolens bestyrel-
se og forstanderen holdt taler, og de
bad os nye elever om at rejse os op, så
de kunne se os. Det var mærkeligt at
stå sammen med 114 elever, som skul-
le udgøre skoleåret 14/15.
Da vi var færdige i multisalen, skulle vi
møde vores kontaktgruppe og kontakt-
gruppelærer for første gang, og vi blev
introduceret for en hel masse ting, som
jeg ikke kunne huske ret meget af bag-
efter. Det var mange informationer og
nye indtryk på meget kort tid.
Efter mødet med kontaktgruppen var vi
nået til det mest frygtede tidspunkt på
hele dagen. Jeg skulle sige farvel til
min familie. Men afskeden var faktisk
ikke så slem, for lige bagefter skulle vi
ud og have taget et fælles billede af os
114 elever, og derefter skulle vi have
vores første måltid sammen. Lærerne
havde på forhånd bestemt pladserne
inde i spisesalen, og jeg skulle heldig-
vis sidde ved bord med min ene roo-
mie, så jeg ’kendte’ da én ved bordet.
Hun var i hvert fald den, jeg kendte
bedst.
Først nu fik vi tid til at fordele skabe og
senge imellem os samt pakket det før-
ste ud. Selv efter at vi havde fået pak-
ket ud, havde vi ikke sat et personligt
præg på værelset… endnu.
Resten af dagen lavede vi nogle for-
skellige aktiviteter, som skulle få os
alle rystet bedre sammen. Det havde
været en spændende og begivenheds-
rig dag, og jeg var allerede sikker på,
at dette efterskoleår ville blive et sær-
ligt og uforglemmeligt år.
Første dag på Viby
N y h e d s b r e v
S i d e 1 0
N y h e d s b r e v
Af Carsten Kiørbye Bertelsen
Teater/drama ser frem og tilbage
på året, og jeg håber, at I som
forældre derigennem får et lille
indblik i, hvilken skuespillertræ-
ning, jeres unge mennesker gen-
nemgår i løbet af et år på Viby.
Jeg omtaler eleverne som spillere,
skuespillere til dagligt, så det gør
jeg også i dette nyhedsbrev.
Forude venter Grease og forårets
teaterprojekt, hvilket vi glæder os
rigtig meget til at præsentere jer
for.
We go together like
Ramma lamma lamma
Ka dinga da dinga dong
Remembered forever like
Shoo-wop sha whada whadda
Yippidy boom da boom
Chang chang changity chang shoo
bop
That's the way it should be
Waooo Yeah
We're one of a kind
Like dip da dip da dip do whap de
dobby do
Our names are signed
Like boogdy boogdy boogdy boog-
dy
Shooby do wap she bop
Chang chang changity chang shoo
bop
We'll always be together
Wa-wa-wa-wa-wa-waa
Hvad Ramma lamma lamma Ka
dinga da dinga dong dækker over
afsløres hermed:
Det betyder frit oversat, at vi i
dramatimerne indtil nu, har arbej-
det med skuespillerens grundlæg-
gende redskaber. Vi har taget
udgangspunkt i Jens Arntzens 3(4)
rum, det kommunikative, erken-
delses/følelsesrummet og erin-
drings/billededannelsesrummet og
pauserummet(ikke Jens Arntzens,
men mit rum) Det er ofte i pauser-
ne, at magien opstår i teatret.
Jeg har tilføjet en volumenknap til
rummene(skrue op og ned for
intensiteten), så spillerne har fået
rigtig god indsigt i, hvad det vil
sige at ”gå ind” i de 3 rum, hvilken
betydning det enkelte rum har i
mødet med publikum og hvilke
muligheder giver det den enkelte
skuespiller, når man skifter rum.
Derudover har de mødt Sta-
nislavskijs teknik fra hans tanker
fra Systemet. Her har spillerne
arbejdet med: Det magiske hvis
og Figurens hensigt.
Ydermere har de arbejdet med
Anna Halprins Scoreteknik og
sidst, men ikke mindst har vi lavet
et væld af forskellige dramaøvel-
ser, som alle har til formål at styr-
ke den enkelte spillers evner i
improvisation, replikbearbejdning
og iscenesættelse.
I ovenstående forløb har eleverne
”mødt” forskellige dramatikere,
Henrik Ibsen – Et Dukkehjem,
Edward Albees - Who is afraid of
Virginia Wolf , Teater Grobs –
Hjem kære hjem og Line Knutzons
– Først bliver man jo født og Den
luft andre indånder. Alle elever har
improviseret/skrevet deres egen
monolog. Flere af disse blev vist til
Efterskolernes dag.
Fremadrettet skal vi arbejde med
Suzukimetoden, som er en god
forløber til Performance. Samtidig
er den god til at skabe fokus, kon-
centration og kendskab til spiller-
nes krop, mimik og gestik.
I perioden, hvor vi arbejder med
Performance, skal eleverne i grup-
per skabe deres egen performan-
ceforestilling over et selvvalgt
tema.
Uanset, hvad vi arbejder med,
kommer spillerne meget på sce-
nen, hvor vi bruger de andre spil-
lere som publikum og sparrings-
partnere.
Like boogedy boogedy boogedy
boogedy
Shooby do wap she bop
Chang chang changity chang shoo
bop
We'll always be together
Wa-wa-wa-wa-wa-waa
Betyder, oversat til dansk, at vi
om ikke ret lang tid, skal til at
smøre den store Greasekæde.
Det bliver en periode, hvor vi prø-
ver at lave et, så tæt på professio-
nelt, setup omkring hele musicalen
som det er muligt. Det betyder
også, at alle uanset ”rolle” i musi-
calen er en vigtig brik, for at hel-
heden skal blive en succes. Uanset
om man er foran og arbejder med
lys/lyd, bagved som scenemedar-
bejder, kostume, PR eller man er
på scenen som danser, musiker
eller skuespiller, så er alle implice-
rede et vigtigt led i kæden. Ingen
kan undværes - alle er vigtige i så
stor en opsætning som årets musi-
cal Grease bliver.
Og musicalen bliver helt sikkert en
oplevelse som gør, at alle vil stå
stærkere efterfølgende. De vil alle
have noget med, som vil kunne
bruges fremadrettet, uanset hvil-
ken vej de måtte vælge.
Yippidy boom da boom
Chang chang changity chang shoo
bop
That's the way it should be
Waooo Yeah
Når støvet har lagt sig efter musi-
calen, kravler vi tilbage i øveloka-
let. I perioden efter vil vi have
fokus på egenproduktion og ska-
belse af en forestilling. Enten skri-
ver vi hele forestillingen selv eller
også tager vi udgangspunkt i en
forestilling, som jeg har skrevet.
Da vi som oftest er flere spillere,
end der er roller i en skrevet fore-
stilling, vil spillerne i forskellige
improvisationer skabe nye roller
og nye scener til stykket. Efter
improvisationsarbejdet skal sce-
nerne lægges fast og replikker og
regibemærkninger skal skrives
rene, så de kan anvendes til selve
iscenesættelsen.
Fra torsdag i uge 43 og frem til
jul, har vi været så heldige, at
lave en aftale med Heidi Scheibye,
uddannet på Det Danske Musical-
akademi i 2011 og i øjeblikket
medvirkende i Fredericia Teaters
Den Lille Havfrue, The Musical som
ensemble/swing. Heidi skal tage
nogle af dramatimerne om torsda-
gen, hun vil bl.a. arbejde med
performance i sange.
Jeg håber, at dette lille skriveri har
givet et godt indblik i, hvad vi
laver i drama/teater i løbet af et
skoleår på Viby.
Tak for lån af jeres meget teater-
interesserede unge mennesker. De
arbejder så koncentreret og hur-
tigt med tingene, så vi når utrolig
meget materiale igennem.
That's the way it should be
Waooo Yeah
Teater på Viby
S i d e 1 1 Å r g a n g 9 , N u m m r 2 5
Tiden blev bare mere underlig
N y h e d s b r e v
Af Katja Marquard Jørgensen, 10. kl.
Jeg har altid syntes, at tiden var noget
underligt noget, og jeg synes bestemt
ikke, at tiden blev mindre underlig af, at
jeg startede på efterskole. En dag blev til
fjorten dage. Fjorten dage er blevet til ni
uger. På en og samme tid er det gået
stærkt men samtidig utrolig langsomt. De
to første uger syntes jeg føltes langsom-
me. Det var tidligt op og sent i seng. Der
skete så meget på en dag, at det var
svært at følge med. Det var sådan, at når
jeg var ved at være træt og mæt af ople-
velser, var klokken kun 14:00.
Det hele hang selvfølgelig sammen med,
at man hurtigt kom til at snakke med alle.
Vi lavede så mange ting hver dag, og der
var så mange informationer, man skulle
huske. Det gjorde, at dagene føltes lange,
og at man var godt træt om aftenen. Men
ikke desto mindre havde jeg stadig noget
inde i mig, der sagde, at jeg ville have
mere, mere af de fantastiske mennesker,
jeg var kommet til at gå på Viby med –
mere af det hele. Men det sjove er, at da
der var gået en uge, kunne jeg spørge
mig selv, hvor blev de dage lige af?
Man siger, at et efterskoleår er ligesom
syv menneskeår. Førhen kunne jeg ikke
forstå, hvad folk mente, når de sagde det.
Nu efter jeg er startet på Viby, giver det
hele meget mere mening. Jeg synes f.eks.
allerede, at det er som om, at jeg har
gået på Viby i to år. Men det er jo lige
præcis det, Viby gør – udfordrer livet på
mange forskellige måder.
Der er sket så meget, mit liv er blevet
ændret fra den ene dag til den anden.
Tiden er blevet meget mere kostbar, efter
jeg er startet på efterskole. Jeg sætter så
meget pris på at gå her.
Det er underligt at tænke på, at livet fort-
sætter efter Viby. Det bliver bare ikke
sjovt at skulle forlade det hele. Heldigvis
føles det stadig meget langt væk, men
lige pludselig, og det ved jeg fra an-
dre, er den dag lige rundt om hjørnet.
Men der er heldigvis mange sange,
samtaler, grineflip, boglige timer, mål-
tider og en hel musical til den dag.
Men det vil jeg ikke gå og bruge min
tid på at tænke på nu, for jeg skal ud
og leve i nuet med min nye efterskole.
Af Rikke Bruselius, lærer
Der sidder en kvinde ved pølsevognen i
Ejby – hun er mor, vild med pølser, el-
sker bycentrum, bærer en brun jakke og
læser Anders And. Samtidig går Konrad
Alibaba rundt ved brugsen i Ejby. Begge
venter på grupper af flygtninge, som de
kan hjælpe videre på deres flugt – de
kunne dog lige så godt være stikkere,
som blot var ude på at tjene på de stak-
kels mennesker på flugt…
De flygtende er alle Viby-elever som det
næste døgns tid er deltagere i Flugten.
Inddelt i familier skal de så grueligt meget
igennem for måske, måske ikke at opnå
asyl i det land, de af forskellige årsager
har valgt at flygte til.
De vil på deres flugt møde en masse for-
skellige mennesker – nogle er gode og vil
forsøge at hjælpe dem videre. Andre er
knap så hjælpsomme og vil forsøge at
fraliste dem deres ejendele. De vil blive
udsat for en masse prøvelser og tests på
deres flugt. De vil hele tiden være usikre
på, hvad der venter dem og vil undervejs
føle sig frustrerede, vrede, håbefulde,
pressede, lettede og meget mere.
I nattens mulm og mørke skal de forsøge
at finde vej bl.a. med hjælp fra Fiskeren,
Landsbytossen, Skovhuggeren og Lære-
ren. De vil føle sig nødsaget til at betale
Menneskesmuglere for at skaffe pas og de
rigtige papirer. Nogle vil endda blive være
nødt til at benytte sig af falske pas og
papirer, med den risiko dette må indebæ-
re.
Samtidig med at de er tvunget til at stole
på, at de mennesker, de møder, vil dem
det godt, må de passe på ikke at blive
taget ved næsen af forskellige Krejlere,
som selvfølgelig også er derude.
Konstant må de se sig over skuldrene og
undgå at blive opdaget.
Når de endelig ankommer til et Asylcen-
ter, vil de kunne få et par timers hvile for
så næste morgen at skulle i krydsforhør
om deres papirer, familieforhold, eventu-
elle dårligdomme og meget mere. Slutte-
ligt vil de efterhånden meget trætte og
utålmodige asylansøgere enten få asyl
eller blive bedt om at forlade landet – det
er en barsk oplevelse af være på flugt,
også selv om det hele kun er en leg.
Formålet med Flugten er, at eleverne
oplever en lille flig af hvad det vil sige at
være på flugt. Desuden vil de opleve hin-
anden i andre situationer end i hverda-
gen. De vil bringes ud i nogle situationer,
hvor de er nødt til at samarbejde for at få
tingene til at lykkes. Det er en af ideerne
bag konceptet, at de skal føle sig frustre-
rede over hele tiden at være uklar på,
hvad næste skridt byder dem, men at
deres samarbejde kan lette deres situati-
on.
Vi håber alle har haft en ”god” Flugt!
Flugten
Vibyvej 26A
5580 Nørre Aaby
Telefon 64 42 12 41
E-mail: [email protected]
Redaktion: René Holm Hansen
Foto: Viby Efterskole Nyh
ed
sb
revet
udg
ives a
f:
Medlem af Skolekredsen?
Hvis man ønsker at blive medlem af Viby Efterskoles
skolekreds - og dermed være med til at udgøre bag-
landet for skolens virke og udvikling - kan man kontak-
te os på kontoret: 6442 1241 / [email protected]
Et medlemskab koster 100 kr. om året.
Ud over generalforsamlingen modtager man invitationer
til arrangementer og nyhedsbreve.
Vel mødt på Viby Efterskole.
Billetter kan købes her: www.viby-efterskole.dk/musical/