nyhedsbrev | rødekro tri & motion | april 2018 | nr. 9 · store events som dania bikes...
TRANSCRIPT
Nyhedsbrev | Rødekro Tri & Motion | April
2018 | Nr. 9
Indhold
April 2018 │ Nr. 9
Skolecross i
samarbejde med DAF
Side 7
Samarbejde med
Elite Aabenraa
Side 6
Events og Kalender
Side 10
Bestyrelse & Udvalg
Side 3
Næstformanden har ordet
Side 3
Tri
Side 9
Motion
Side 8
Bestyrelse/Udvalg
Bestyrelse Formand: Nina Jansen
Næstformand: Michael Jepsen-Jacob
Kasser: Lis Sievertsen
Sekretær: Lene Hauerberg
Medlem: Henriette Molina
Tri Udvalg
Formand: Jan Tygsen
Næstformand: Bo Holm
Medlem: Vivian Rieder
Medlem: Frank Hjorth Ludvigsen
Medlem: Lasse Beining
Medlem: John Callesen
Motions Udvalg
Formand:
Medlem: Claus Andresen
Medlem: Tina Enghave
Event Udvalg
Formand: Bjarne Vesterager-Sørensen
Medlem: Hanne Bramvel Christensen
Medlem: Hans Renkwitz
Medlem: Kirsten Kjær Jensen
Medlem: Erling Cortzen Frederiksen
Formandsskifte
I forbindelse med generalforsamlingen skulle der vælges en ny formand.
John har igennem mange år udført et kæmpe arbejde som formand for vores klub,
store events som Dania Bikes Triatlon Rødekro, Rødekro løbet, Champagne
Galoppen, Stjerneløbet, SwimRun, Cross løb, klubture, etablering af fitness spot
ved tri-søen, fondsansøgninger, ungdomsarbejde, løbesti og meget, meget mere.
Den daglige drift af en klub i vores størrelse med kontakt til DGI, DAF, Tri
forbundet, Elite Aabenraa, Fritidsrådet, svømmehaller, skoler og kommunen har
betydet, at John har brugt alt sin fritid på Rødekro Tri & Motion.
Men det betyder også at vi i dag har en klub, som er velfungerende med utrolig
mange træningstilbud som leverer flotte resultater. Vi har over 100 motionister og
en sund økonomi som John afleverer til det kommende formandskab.
John har de sidste mange år haft øget fokus på triatlon og ungdom og derfor er
vores Tri afdeling i dag Sønderjyllands bedste. Det er ikke noget man bare lige
gør. Det er hårdt slid og kan ind imellem give knubs og ridser i lakken - både
internt og hos konkurrerende klubber. Men John har samtidig også nydt stor
respekt og anerkendelse hos
samarbejdspartnere og sponsorer, som
klubben i dag nyder godt af.
John vil trække sig holde sig i baggrunden
fremover; men vi ved,at vi kan søge hjælp
hos John, når der opstår spørgsmål, og
hvis der er brug for et godt råd.
Vi takker John for et veludført job.
Ny Formand
Nina har overtaget roret efter John. Hun har i
mange år været formand for Tri-udvalget og har
været med i den daglige drift af klubben. Nina har
leveret en kæmpe arbejdsindsats ved de stævner,
som klubben de seneste år har arrangeret, så det
er en kvinde med meget stor erfaring, der sætter
sig for bordenden.
Når Nina går ind til en opgave, så er det med stor
indlevelse, professionalisme og gåpåmod, og hun
forventer det samme af sine kollegaer. Nina skal
nu have endnu flere bolde i luften, og skal ikke
gribe dem alle sammen, så vi i bestyrelsen skal
nok gøre vores bedste for at støtte op om hende i
fremtiden.
Pbv
Michael Jepsen-Jacob
Rødekro Tri & Motion med i Elite Aabenraa
samarbejdet
Foreningen har mange ansigter. De fleste kender os vel mest for at være en glad
motionsforening, med mange løbere og triatleter som er synlige i gadebilledet i
Rødekro og omegn. Men vi kendes vel også for at være resultatorienteret og vil gerne kendes på at kunne rumme både den seriøse løber og triatlet som vil til tops
og konkurrere med om de bedste pladser i både ind og udland, og den glade
motionist som alene kommer for fællesskabet og hyggen ved at løbe, svømme
eller cykle sammen.
For at tilfredsstille de unge hurtige løver bedst muligt, har vi for et par år siden
indledt et frugtbart samarbejde med Elite Aabenraa, hvor vores dygtigste yngre
medlemmer kan få sparring ift en hel masse ting vi i klubregi måske ikke er så
gode til. Den mentale del, hvordan man opbygger sig frem mod konkurrencer. Fælles fitness, fordi alle har godt af at få styrket kroppen yderlig. Et sammenhold,
hvor snakken mere går på den næste træning, frem for hvornår den næste bytur
skal finde sted. Tidlig i seng frem for Netflix osv.
Vi har lige nu 4 unge mennesker i samarbejdet men også tilknyttet vores prof triatlet Line Thams. De unge er Jonas Christensen, Alexander Pryds og Victor
Borella på triatlonsiden. Og på løbesiden har vi Cecilie Marcimak. Alle 4 nyder
rigtig godt af samarbejdet, hvor de møder andre glade idrætsudøvere som tager
både skole eller job og deres idræt 100 % seriøst. Samarbejdet mellem vores klub og Elite Aabenraa er et længerevarende projekt,
hvor vi forsøger at stable en egentlig talent/ungdomsafdeling på benene. Men det
er ikke så nemt som det umiddelbart ser ud til at være. Hvor finder man
talenterne? Gemmer der sig nogen vi ikke har set? Vi er jo i en sport hvor hård
træning er hverdagskost, og der kommer ingen lette resultater. De første resultater har allerede vist sig med flere titler i de seneste to år. et utal af
sønderjyske mesterskaber, DM hold for juniorer mm. har du et talent gående
rundt i dit hjem, eller dig selv, kan du henvende dig til klubben og høre mere.
Mvh John Hansen
Skole cross
Den 23. marts afviklede vi i samarbejde med udskolingslærerne på Hærvejsskolen
et Skole Cross stævne. Stævnet var sat op som en 5 mands stafet, hvor de
enkelte medlemmer af stafetten skulle løbe forskellige distancer. Korteste rute var
600 m og længste 1400 m. Så der var
med dette koncept plads til alle, den
som ikke gider løbe kunne nøjes med
den korte og dem med krudt i måsen
kunne løbe sig ud på den lange.
Stævnet blev overvåget af Dansk
Atletik Forbund, som brugte os og
dagen til at udvikle et kommende Skole
Cross koncept som skal præsenteres
for hele DK til næste år. Klubben og
skolen fik et fint samarbejde i gang, og
vi fik endda hjælp fra Stubbæk skole,
som i indeværende skoleår har uddannet Junioridrætsledere. Junioridrætslederne
var med til at planlægge, tilrettelægge og
gennemføre stævnet på selve dagen. Stævnet
forløb rigtig fint med mange engagerede unge
der løb igennem, og så dem der tog det lidt
mere roligt.
Klubben håber også til næste år at kunne tilbyde
skolen et frugtbart samarbejde omkring enten
skole Cross eller noget andet.
Motion
Motionsudvalget står stadig uden en formand efter Hans’ afgang. Der er heldigvis
styr på træningerne indtil sommerferien. Går du rundt med et ønske om at præge
udviklingen i klubben og have medbestemmelse, så er chancen der. Tag kontakt
til Nina og få en snak om hvad det indebærer.
Vi havde 5 løbere afsted til DM i 10 km landevej d. 17. marts. Alle løb et flot løb
og det blev til 2 podie placeringer - SUPER FLOT.
Jonas Skau Christensen
Alexander Pryds 3. plads
Victor Borella Jessen
Cecilie Marcimak 2. plads
John Lorenzen
mænd senior
mænd junior
mænd junior
kvinder junior
mænd 60 +
34.11
34.38
38.13 personlig rekord
38.19 personlig rekord
41.12
Tri
Vi starter mandags rulletur fra d. 09.04 kl.18.
Vi mødes ved Dania Bikes sammen med MTB holdet.
Til mandags rulleturen er det vigtig, at man husker lys (i starten), ekstra slange
og at man har tjekket sine dæk, og hold øje med FB, da træningen vil blive aflyst
ved dårligt vejr.
Ruterne vil typisk være på 1½ til 2 timer og alle kan være med, da vi vil køre i et
moderat tempo i forhold til dem som kommer.
Lørdag formiddag vil der desuden fortsat være MTB fra Ravnholdt.
X-træning starter fra tirsdag d.08.05 kl. 18 fra søen i Mjøls, hvor vi har vores
løbesti med mere.
Henover sommeren vil der også blive arrangeret lørdags træning ”Æ Mjølsmann”,
hvor der vil være muligt at teste alle 3 discipliner.
Yderligere informationer vil være at finde i Facebook gruppen Rødekro Tri &
Motion (Triatlon afdelingen).
MTB
Mødested om mandagen er fremover ved Dania Bikes
Svømning
Anne Barfod Jessen har efter mange overvejelser valgt ikke længere at være
vores faste svømmetræner. Anne har været rigtig glad for at træne os pga vores
motivation og lyst til at afprøve nye ting
Vi vil i klubben gerne takke Anne for den tid, hun brugt på os. Det har været
lærerigt og til tider meget hårdt. Det gode ved triatleter er jo, at jo hårdere
træningen er, jo sjovere synes triatleterne, det er.
Og vi har moret os – ligesom vi ved, Anne også har nydt det.
Tak til Anne 😊
Events
Uddeling af erkendtligheder d.18. april De, der skal med denne dag, har allerede fået besked
Klubtur Mallorca d.25-29. april Læs mere om turen i kalenderen i Klubmodul
Klubtur Harzen d.16-20. maj Husk at melde dig til under begivenheder i vores Facebookgruppe Tri-afdelingen
Kalender
Her et lille udvalg af stævner og events.
April
9. Opstart mandags rulletur
21.-22. Træningsweekend Tilmelding her
Maj
6. Svøm ud
6. Digeløbet Højer
21. Royal Run Esbjerg
26. Run way Run Skrydstrup
Juni
2. Løjt Løbet
11. Havbunds løbet
23. Aabenraa Bjergmaraton