Nyhedskriterierne

• Aktualitet, dvs noget der er oppe i tiden. Ofte stof som cirkulerer i andre medier.

• Væsentlighed, dvs. noget der har grundlæggende betydning for mange menneskers vilkår.

• Identifikation, dvs noget som læseren kan finde sig selv i. Fx "Det kunne være mig", "Bare det var mig" eller "Godt, det ikke er mig".

• Sensation, dvs. noget der fascinerer eller chokerer. Ofte de små, skæve historier i nogle aviser, forsidehistorier i andre aviser. (Hos DR kalder de dette for Det Uventede)

• Konflikt, dvs når sager eller personer er på kollisionskurs.

Gravengaards nyhedskriterier – og hvordan journalister tænker

• Idé-igangsætter. Journalisten vil gerne være idé-igangsætter (ingen presser ham til at skrive den)

• Hændelsen (nyt, væsentligt for samfundet, borgerne og hvad vi tidligere har skrevet, journalisten skal føle at der sker noget fysisk, dokumenteres)

• Journalisten har selv et engagement, et interessefelt og en journalistrolle – personlig indignation hos journalisten er en vigtig drivkraft. Find ud af hvem der plejer at skrive om emnet.

• Avisen som organisation. Passer det til avisens fagområde, produktionsvilkår, økonomi, samlet medieprodukt? Timing i forhold til andre historier. Produktionskrav som betyder at avisen skal være fuld. Store historier presser mindre historier ud.

• Andre medier. Solohistorier vil journalister helst have. De vil differentierer sig fra andre journalister og medier, sætte dagsorden.

• Trick: Hvis man har en lortesag, så skal den sendes ud til alle medier, så den ikke får så meget omtale. Hvis man i stedet vil have den stort på forsiden, så giver man en solohistorie.

• Læserne. Relevant/tiltrækkende for journalistens læsere.• Kilderne. Tilgængelige kilder er godt. Troværdige kilder kan repræsentere flere sider af

sagen.

Murrays skriveråd – tricks of lively writing

• Specifics: Læsere vil have konkrete detaljer, facts, statistik. En artikel fuld af information.

• People: Læsere vil læse om mennesker. Emner og ideer er ikke nær så interessante.

• Place: Læseren vil vide hvor artiklen foregår.• Senses: lad dem se, høre, mærke, smage, føle.• Change of pace: Anekdoter, lister, citater, dialog,

beskrivelser kan bruges til temposkift.• Anecdote: en kort historie, der viser stedet frem for

læseren.• Length: Begynd tæt på slutningen. Varier

sætningslængden. Korte sætninger skal være klare og vægte indholdet.

Murrays skriveråd – tricks of lively writing

• Quotations: Citater giver skribenten autoritet og teksten liv.• Dialogue: Give teksten liv og letter generelt læsningen.• Point of view: Skift synsvinkel undervejs. Tænk eksempelvis på

Lenes polske kaffebrygger, der gav et nyt perspektiv på showet. • Reader identification: Inviter læseren ind i historien og vis

hvordan teksten er brugbar for ham/hende.• First person: Brug dit jeg. Men ikke for ofte og kun hvis det giver

noget nyt til historien. Overvej hvorfor du selv skulle være interessant i denne historie.

• Read aloud: Lyt efter skriftsproglige træk og gør dem mundrette.• Verbs: Gør passive verber aktive. Udskift komplekse verber med

simple og svage verber med stærke.

Skriv en anekdote

• Skriv en liste over sanseindtryk, som kan skabe scenisk nærvær for læseren. (5 min.)

• Skriv en anekdote, der kan passe ind i din artikel. Hvis du allerede har skrevet én, så skriv en ny. Fokus er på people og The senses. (10 min.)

Eksponeringsøvelse

• Sidemanden skal nu lave en eksponering på sætningerne i teksten (se side 153 i Skriv interessant). (15 min.)

• Overvej sidemandens forslag til eksponeringer i din artikel.