nyt fra bØrnefonden, 2009, nr. 4

16
Nyt fra BØRNEfonden 4 • 2009 Jeg kan ikke huske den bedste dag i mit liv, men jeg kan godt huske den værste. Det var den dag, min mor forlod os. ADILSON, 10 ÅR, BRASILIEN

Upload: bornefonden

Post on 18-Mar-2016

228 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

BØRNEfondens sponsorblad 2009, nr. 4, har fokus på Brasilien og slavebørn i Afrika.

TRANSCRIPT

Page 1: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

Nyt fra BØRNEfonden 4 • 2009

Jeg kan ikke huske den bedste dag i mit liv, men jeg kan godt huske den værste. Det var den dag, min mor forlod os.

Adilson, 10 år, BrAsilien

””

Page 2: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

Foto

: KRedit

Nyt fra BØRNEfonden 4·20092

FavEla. En stor del af Brasiliens fattige i byerne bor i favelaer. Favela er et begreb, som bruges i Brasilien om slumområder eller fattigkvarterer. Favelaerne kan godt minde om en bydel, men er ofte kendetegnet ved, at der mangler gadenavne, elektricitet, telenetværk og sanitære installationer. Favelaerne er også kendt for narkorelateret bandekriminalitet. Ordet favela stammer fra Morro de Favela-bjergsiden i Rio de Janeiro, hvor frie slaver etablerede et samfund i 1890’erne. Her er vi i favelaen Gereba, der ligger i byen Fortaleza i det nordøstlige Brasilien og er hjemsted for 75 sponsorbørn.

Foto

: Ma

Rio tRava

ini.

Page 3: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

Kære sponsor

2009 har på mange måder været et svært og udfordrende år for BØRNEfonden. Den økonomiske krise har påvirket mange af de lande, vi arbejder i, ligesom den har påvirket vores indsats i Danmark. Flere mennesker end tidligere har opsagt deres sponsorater, og det har været sværere for os at få nye sponsorer til børn i nogle af verdens fattigste lande. vi har i årets løb derfor også været nødt til at forsøge nye måder at gøre offentligheden opmærksom på, at der er millioner af børn, der har brug for støtte. Børn som uforskyldt lever under ekstremt fattige kår, og ikke selv er i stand til at tale deres sag.

I 2009 valgte vi også at henvende os direkte til jer, der allerede havde valgt at støtte et barn gennem BØRNEfonden. Og vi tillod os at appellere til de af jer, der ikke selv oplevede, at I var ramt af finanskrisen om at støtte endnu et barn. I har taget imod vores henvendelser med åbent sind og stor forståelse, og det skal I have stor tak for – både jer, der har støttet i en årrække og jer, der havde mulig-hed for at hjælpe endnu et barn. Så selvom det på et tidspunkt så kritisk ud, så er det takket være jer, alligevel lykkedes os at støtte flere børn direkte i år, ligesom mange af jer har valgt at betænke os med gavebreve, bidrag til større projekter og gennem testamenter.

I skrivende stund er vi oppe på at hjælpe 74.000 børn. Børn der bliver hjulpet til uddannelse og sundhed, samtidig med at vi arbejder for at skabe bæredygtig udvikling i det samfund, børnene lever i. Udover at vi hjælper flere børn, har vi i 2009 også udvidet antallet af lande, vi arbejder i. vi har i de senere år koncentre-ret vores eget udviklingsarbejde i de fem vestafrikanske lande Benin, Mali, Burkina Faso, Togo og Kap verde. I år er arbejdet udvidet til også at omfatte Nicaragua, hvor vi har indledt et samarbejde med en lokal organisation.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at vi var blevet i stand til at hjælpe endnu flere børn, for der er – desværre – stadig millioner af børn, der har brug for en hånds-rækning i form af en månedlig økonomisk støtte. Men alt i alt er jeg stolt af, at vi kan se tilbage på et år, hvor vi på trods af den globale finanskrise, har kunnet byde lidt flere børn velkommen til en ny fremtid.

I ønskes en god jul og et godt nytår.Tak for jeres støtte i 2009.

annette lüdeking

Direktør

FORælDRElØS. adilson på 10 år er forældreløs. Han bor sammen med sin bror i en af Brasiliens mange favelaer.

4 Brasilien: Ulighed og håb

5 Gadens kulturhuse

6 Favelaernes familier og børn

8 Nu kan alle komme i børnehave

10 Børnene tilbage til familierne

11 Danmarks Indsamling 2005-09 12 Kun en pige

13 Afrikas kvinder – Afrikas fremtid 14 Kort fortalt 16 Hjælp kvinderne i gang

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

4·2009 Nyt fra BØRNEfonden 3

Indhold

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

nyt fra BØrnefonden er udgivet af BØrnefonden | issn 0909 - 9042 | oplag: 57.000

■ BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf. 70 22 12 11 | Fax 35 84 02 11 | Telefontid: Mandag-fredag klokken 10-15 | Giro 1 95 97 00 | [email protected] | www.bornefonden.dk |

■ BØRNEfonden er en uafhængig, dansk sponsorbaseret udviklingsorganisation. Siden 1972 har BØRNEfonden forbedret sundhedstilstanden, uddannelsesmulighederne og levevilkårene for det enkelte barn, dets familie og lokalsamfundet.

■ BØRNEfonden formidler kontakt til over 73.000 af de fattigste børn i den tredje verden og deres sponsorer.

■ BØRNEfonden ledes af en ulønnet bestyrelse: Stine Bosse (formand), arly Carlquist, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Bech Hansen, anne-Katrine Hjetting, Rolf Jensen, Svend Ørjan Jensen, Erik langkjær, lise lauritzen loft, Jes Stein Pedersen, Erik Fangel Poulsen, Mads Rie-per, Hanne Schmidt, Eddie Skoller, Barbara læssøe Stephensen og Jakob Grymer Tholstrup.

■ Direktør: annette lüdeking.■ Redaktion: Marianne Schou Delkus (ansv.), Charlotte Toft (red.), Cecilia Sejer, Bente Frederiksen,

Mette Katja Marcussen, Flemming Green, Pia andersen, Jeanette Kørner og Jesper Marius als.■ Redaktionen modtager gerne indlæg via e-mail ([email protected]), men forbeholder sig ret

til at redigere og sortere.

Page 4: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

Brasilien

Ulighed og håbI Brasilien er den økonomiske ulighed blandt landets over 190 millioner indbyggere enorm. Omfanget af vold og kriminalitet i storbyernes slumområder hører til verdens højeste, og mange børn og unge er i stor risiko for at ende i gadebander og kriminalitet. Alligevel er der i landet en stemning af, at forandringen er i gang, og fremtiden tilhører alle.

Af ChArlotte toft • foto MArio trAvAini

Brasilien er kendt for karneval, fodbold, brede sandstrande og smukke kvinder. landets øko-nomi har stabiliseret sig, og der er en stem-ning i landet af fremgang, håb og optimisme. Men Brasilien er også kendt for narkorelatere-de bandekrige, vold, korruption og udbredt fattigdom.

En undersøgelse udarbejdet af regeringen og UNICEF i 2009 viser for eksempel, at der hvert år bliver myrdet 5000 unge mellem 12 og 18 år. Det svarer til, at unge i Brasilien har 30 gange større risiko for at dø på grund af vold end unge i Europa.

60 millioner fattige”vi bor i et land med ekstreme forskelle på rige og fattige, og der er behov for en stor indsats, hvis vi skal løfte flere ud af fattig-dommen. vi kan inddele landets befolkning i tre lige store grupper. En overklasse, en mid-delklasse og en gruppe af fattige på 60 milli-oner, hvoraf halvdelen er ekstremt fattige,” siger Gerson Pacheco, der er direktør for ChildFund Brasil – en af BØRNEfondens søsterorganisationer.

Selvom udfordringen er stor, er Gerson Pacheco ikke opgivende – tværtimod. Han tror på, at det er lettere at bryde fattigdoms-cirklen for store grupper af mennesker i Brasi-lien end i for eksempel Indien og nogle af de fattigste lande i afrika. For i Indien er kaste-systemet med til at fastholde folk i fattig-dom, og i afrika er der ikke gang i den sam-

me økonomiske udvikling som i Brasilien, ligesom fraværet af en middelklasse har betydning.

”vi har alle indkomstgrupper i Brasilien, og en efterhånden stor middelklasse gør, at fattige i Brasilien altid kan få øje på rolle- modeller. De mennesker, de ser lykkes, kan komme fra en situation og et liv, der ligner deres eget. Og det motiverer og giver håb,” siger Gerson Pacheco.

Indsatsen ChildFund Brasil støtter 70.000 sponsorbørn, deres familier og udviklingen i de områder, børnene bor i. I dag er knap 1500 brasilian-ske børn støttet af danske sponsorer.

ChildFund Brasil’s indsatsområder er de samme som BØRNEfondens: Uddannelse, sundhed, indkomstskabende aktiviteter og børn og unges udvikling. Derudover fokuserer organisationen også på at skaffe flere ad-gang til rent vand.

En stor del af aktiviteterne i byområderne har til formål at holde de unge væk fra gaden. I en slags kulturhuse tilbyder ansatte og frivilli-ge dagligt børn og unge lektielæsning og un-dervisning i fag inden for kunst og kultur. Kul-turhusene er fyldt med lokalområdets børn og unge, og har man først gået rundt i slumområ-dernes (favelaernes) hårde, beskidte og støve-de ydre, er det ikke svært at forstå, at tilbud-det er efterspurgt, og giver børnene en til-trængt pause fra et hårdt hverdagsliv.

Brasilien 2009

BRaSIlIEN

Nyt fra BØRNEfonden 4·20094

Page 5: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

BrAsilien

Brasilien ligger i Sydamerika•Indbyggere: 191,7 millioner•Hovedstad: Brasilia•Præsident: lula da Silva, fra partiet PT •(centrum-venstre).Forventet levealder: 72 år• Unge under 18 år: 62 millioner• Forældreløse børn: 3,2 millioner• lever under fattigdomsgrænsen på •1,25 US dollars om dagen: 8 % (cirka 15,3 millioner) Børn under 14 år, der arbejder: 6 %• adgang til rent drikkevand: i byer: 97 %, •på landet: 58 % Børn i grundskole: 94 procent• analfabeter: 17,3 millioner•

UNICEF, 2009

Gadens kulturhuseKulturhusene er med til at få børnene væk fra gaden. Husene giver børnene et andet sted at mødes, samtidig med at de tilbyder børnene undervisning i kunst og kultur.

Af ChArlotte toft • foto MArio trAvAini

vi er i det nordøstlige Brasilien og i et af milli-onbyen Fortalezas hårdeste kvarterer. vi står inde i Kulturhuset, der kaldes ”Projektet for et nærmiljø, hvor man føler sig godt tilpas”. væg-gene er nymalede, og de fleste rum er fyldt med børn og unge og lyde fra sang, guitar, blokfløjter og violiner. I andre rum bliver der danset og trænet i drama og capoeira (brasili-ansk kampsport) eller tilbudt hjælp til lektierne.

Men lige udenfor huset er der helt anderle-des. Her er de lyse indervægge afløst af bru-ne og afskallede ydermure. vejene er støvede og tomme for mennesker. Dels fordi det er midt på dagen, og temperaturen nærmer sig de 30 grader, og dels fordi det er farligt at færdes på gaden. For bydelen er præget af mange voldsepisoder, salg af narko, kriminali-tet og natlige skyderier.

Væk fra gadenKulturhuset og området, det er placeret i, er typisk for en af ChildFund Brasils primære ak-tiviteter, hvor man via kulturhuse giver børn og unge tilbud, der er med til at holde dem væk fra gaden.

I kulturhuset i Fortaleza tager 15 ansatte,

DaNS. I kulturhusene kan man spille trommer, guitar, danse, lære capoeira og meget andet. Se billedserie om aktiviteterne i husene på www.bornefonden.dk/kulturhuse.

58 frivillige og 28 studerende imod de børn i området, der ønsker at benytte husets tilbud. Ikke færre end 1.139 sponsorbørn er bosat i området, og selvom ikke alle kommer, har en stor del af børnene deres daglige gang i huset.

”Jeg kommer her et par gange om ugen for at spille guitar,” siger Jorge på 13 år.

Hans lærer José Rodriques kommer selv fra slummen.

”Jeg boede i slummen, men musikken fik mig væk fra gaden. Og nu har jeg undervist i 25 år,” siger han.

PotentialetFrancisco Paulo fra ChildFund Brasil forklarer, at alle organisationens projekter i landet har kulturhuse, som ligner det i Fortaleza. Størrel-serne kan være forskellige, og der kan være mindre forskelle inden for aktiviteterne, men målet er det samme.

”Formålet med aktiviteterne er at få børne-ne væk fra gaden og udvikle dem til at blive gode borgere og gode forældre. vores mål er at støtte børnene i at nå deres fulde poten-tiale, så de selv kan forandre deres situation,” siger Francisco Paulo.

4·2009 Nyt fra BØRNEfonden 5

Page 6: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

Favelaernes familier og børnSlum, murstenshuse, skrald og fattigdom. Favelaerne er en slags samfund i samfundet. De begynder som slumområder og kan over tid udvikle sig til deciderede byområder med elektricitet og gadenavne. De styres ofte af bander og kriminalitet, men de er også fyldt med børn, der på trods af de hårde vilkår, de lever under, formår at gå i skole, tage sig af hinanden og bare være børn.

Af ChArlotte toft • foto MArio trAvAini

SKRalD. Som så mange andre fattige brasilianere, valgte Maria de Fatima Zacarias at rejse fra landet til byen i håb om at finde muligheder, så hun kunne tjene penge og skabe sig en ny fremtid for sig selv og sine børn.

Maria er nu 63 år og bor på 8. år i favelaen Gereba. Her er hun med sit barnebarn foran sit hus, der ligger op ad den losseplads, som favelaen er opstået omkring. Maria har født 12 børn, hvoraf de fire er døde.

Både Maria og hendes familie lever af at samle flasker, papir og aluminium, som de sælger til genbrug.

”DEN GODE HavE”. 8-årige aklaio bor i en favela i Fortaleza-bydelen ”Bom Jardim”, der betyder "Den gode have". I dag har han været på en 15 kilometer lang march mod børnearbejde, hvor han var med til at råbe ”Nej til børnearbejde. Børn skal gå i skole”.

aklaio går i dag i 2. klasse, og han kommer også i et af ChildFund Brasils kulturhuse. Som alle de an-dre børn, der kommer i huset, har han været vant til at arbejde dagligt. aklaio samlede skrald og tjente op mod 14 kroner om dagen, indtil han begyndte at komme i huset.

BRaSIlIEN

Nyt fra BØRNEfonden 4·20096

Page 7: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

SE FavElaENSe fotograf Mario

Travainis billedserie

fra favelaen ”Gereba”, der er

opkaldt efter en dame, der

var fuld og døde. Se dem på

www.bornefonden.dk/favela

HJEMMElIv. ”Her er ikke så voldeligt som tidligere, men jeg er stadig bange for, at mine børn kan komme i proble-mer. Derfor må de heller ikke gå ud om aftenen,” siger Caetana, der er mor til fire børn mellem 13 og 22 år.

Familien bor lige overfor et af Child-Fund Brasils kulturhuse i Fortaleza, og de to yngste Josivana på 13 år (t.v.) og Josevan 15 år (t.h.) er sponsorbørn. Fa-milien deler husets fire værelser, hvoraf to af værelserne er bygget med støtte fra børnenes sponsorer, og familien får regelmæssigt besøg af frivillige.

Josivana og Josevan er ikke begej-strede for, at de ikke må gå ud om afte-nen, selvom de godt forstår deres mor. For de er teenagere og vil gerne opleve andet end skolegang og hjemmeliv.

DYGTIG. Under besøget hos 10-årige adilson og hans bror i favelaen Gereba, bli-ver drengene spurgt, om de kan fortælle om en rigtig god dag i deres liv – gerne den bedste. adilson svarer lige med det samme:

”Jeg kan ikke huske den bedste dag i mit liv, men jeg kan godt huske den vær-ste. Det var den dag, min mor forlod os.”

I dag bor adilson hos sin tante, og selvom savnet til moderen er stort, er han i trygge hænder og fast besluttet på at få en god uddannelse. Men først vil han i militæret.

”Jeg vil gerne i militæret. Der skal jeg være med i en special force, der bekæm-per narkohandlere,” siger han.

Og adilson skal nok få en uddannelse, for han er en af skolens dygtigste elever. Så dygtig, at han allerede er sprunget et par klassetrin over.

4·2009 Nyt fra BØRNEfonden 7

Page 8: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

”Før gik børnene fem kilometer op ad bjer-get. Forældrene var bekymrede, og den gamle børnehave havde ingen faciliteter. Det er godt, at børnehaven er bygget, og jeg håber også, at den vil komme til at fungere som mødelokale for områdets beboere,” siger by-ens borgmester.

Dulcelena, der er børnenes lærerinde, glæ-der sig også. Hun er sammen med børnene hver dag fra klokken 8-12, og det er hende, der hver dag underviser dem i sprog og mate-matik og derudover introducerer dem til mu-sik, poesi, leg, sang, drama og tegning.

”Der er meget bedre plads her til undervis-ningen,” siger Dulcelena.

Der er plads til 25 børn på et hold, og der er allerede 22 børn, der er skrevet op. På sigt skal der være både formiddags- og eftermid-dagshold.

BØRNEfonden og børnehaverneBØRNEfonden støtter oprettelsen af børneha-ver for tre-fem årige i egne programlande. Børnehaverne er ofte en bygning, der består af et lokale i stil med et klasselokale.

Når børnene er i børnehave får de mad, le-ger og undervises i blandt andet fransk eller portugisisk afhængig af hvilket land, de bor i. Børnehaverne er på den måde med til at for-berede børnene til grundskolen, hvor under-visningssproget er fransk eller portugisisk.

I forhold til en dansk børnehave fungerer børnehaverne i Benin, Togo, Burkina Faso, Mali og Kap verde mere som indskolingsklas-ser end som blå og grøn stue i en dansk bør-nehave, hvor det primære fokus er leg og so-ciale relationer.

BØRNEHavER

Kap Verde

Nu kan alle komme i børnehaveBørnenes øjne søger hen mod døråbningen i den nye bygning, for de ved godt, at inde bag døren i den laksefarvede bygning med specialsnedkererede døre og vinduer, venter alt det nye legetøj. Og der er kun ganske kort tid til, at de kan se det, tage det ud af reolen, røre det og ikke mindst lege med det.

Af ChArlotte toft • foto henrik A. Jensen

På den åbne støvede plads i landsbyen vari-ante de Monte Pausada på hovedøen Santia-go i Kap verde spreder duften af grøntsags-suppe sig med duften af kogt kylling. 32-åri-ge Edith Mendes Tavare er en af de mange frivillige kvinder fra landsbyen, der holder gryderne i kog og forbereder mad til de hun-drede af mennesker, der er mødt op for at fej-re, at den nye børnehave skal indvies. Det er ikke, fordi hun selv har børn, der er sponsore-ret gennem BØRNEfonden, men børnehaven er åben for alle børn i landsbyen, og dermed også noget alle gerne vil være med til at fejre.

Bamser og robotterBørnene vimser forventningsfulde rundt på pladsen foran børnehaven, for inde i den fine, nye bygning er der fyldt med små borde og stole, bamser, dukkehuse, biler og robotter, som venter på at blive taget i brug.

Sintia på fem år, Juma på tre år og laurin-ha på fire år glæder sig meget til, at de kan

begynde i deres nye børnehave, så de kan få lov til at bruge mere tid på alt det, de godt kan lide.

”Jeg kan godt lide at synge. Jeg vil komme her hver dag. Jeg kan også godt lide at skri-ve, og jeg kan skrive mit navn. Jeg kan også godt lide at spørge om ting,” siger Sintia.

”Jeg kan også godt lide at skrive,” siger Juma.

laurinha kan ikke rigtig komme på noget, der ikke er sagt og nøjes med at konstatere, at hun glæder sig til at lege.

Kortere vej til børnehaveBørnene har indtil nu gået i en anden børneha-ve, som BØRNEfonden også har bygget, men som er gammel og ligger fem kilometer væk oppe ad bjergsiden. Den lange afstand har været et problem for både børn og forældre. Flere af børnene havde svært ved at gå den lange, hårde vej op ad bjerget, og forældrene var nervøse for at lade de små gå turen alene.

15 BØrnehAver

BØRNEfonden har fra 2002 - 2008 byg-get 15 børnehaver på hovedøen Santiago.

NY STaRT. Sintia på fem år og Juma på tre år. De skal begge begynde i børnehaven lige om lidt.

Nyt fra BØRNEfonden 4·20098

Page 9: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

kæmpe højttalere vil blive udfordret til det yderste. alle vil også få lov til at spise den mad, der har kogt i de store gryder i timevis. Og endelig. Endelig får børnene lov til at ind-tage lokalet med al legetøjet.

Alle skAl BidrAge

BØRNEfonden – og dermed de danske sponsorer og donorer – har betalt for bør-nehaven, mens kommunen har stillet byggegrund til rådighed, stået for trans-port af alle materialer og bidraget med teknisk assistance. Forældrekomiteen i udviklingscenter "Børn er fremtiden" har deltaget i selve opførslen af børnehaven sammen med andre frivillige. BØRNEfonden forsøger altid at etablere projekter i samarbejde med de lokale myndigheder på et både formelt og prak-tisk plan, så projekterne bliver et fælles ansvar.

ENDElIG. Dulcelena glæder sig lige så meget som børnene over de fine nye lokaler – og ikke mindst alt det nye inventar.

Når BØRNEfonden prioriterer at bygge bør-nehaver, er det blandt andet fordi, at et af BØRNEfondens vigtigste formål er at hjælpe børnene med at få en uddannelse.

”I Kap verde taler mange af børnene dårligt portugisisk, men ved at lære dem sproget allere-de i børnehaven, er de bedre rustede til at klare og få maksimalt udbytte af undervisningen i skolen. Samtidig giver børnehaverne forældrene mulighed for at arbejde og tjene penge til fami-lien, da de ikke behøver at blive hjemme og passe børnene,” siger Peter Schweitz, landedi-rektør i Kap verde fra 2006 - 2009.

IndvielsenKlokken nærmer sig et, og det er blevet tid for den officielle ceremoni. Talerne er holdt, alle er behørigt takket, og Peter Schweitz og byens borgmester gør klar til at klippe snoren til børnehaven over. Snoren klippes, og folk klapper. Ceremonien er vel overstået. Om lidt vil der være optræden på pladsen, og et par FællESMaD. Frivillige har tilberedt mad til alle åb-

ningsfestens deltagere. For børnehaven kommer ikke kun sponsorbørn til gode, men alle landsbyens børn.

4·2009 Nyt fra BØRNEfonden 9

Page 10: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

Børnene tilbage til familierneVed DM i Indsamling 2005 iværksatte BØRNEfonden et fire-årigt projekt i Benin, der havde til formål at bringe børn ud af slavelignende forhold og tilbage til et anstændigt børneliv med tryghed og skolegang. Projektet slutter i år.

Af CeCiliA seJer • foto MArio trAvAini

Og 250 børn er blevet hentet tilbage til deres familier takket være PRET. Men det har ikke altid været lige let at finde børnene. Faktisk en del sværere end først antaget.

”Hvis børnene ender i storbyen Cotonou, for eksempel hos en fjern slægtning, så sker det ofte, at børnene bliver givet videre til nogle nye udnyttere, og så bliver de pludselig meget svære at finde frem til. Så det har somme tider taget lang tid at finde et be-stemt barn,” siger Peter Premø.

Forebyggelse med indtjeningPeter Premø fortæller, at PRET, ud over at finde og bringe 250 børn hjem til deres familier igen, også har fokuseret på at være forebyg-gende. Blandt andet har PRET hjulpet yderlige-re 250 børn og unge i gang med et landbrugs-projekt, der skal give dem en reel indtjening,

En typisk familie på landet i Benin får mellem fem og ti børn. Det kan være svært at forsørge og uddanne alle børnene, så ofte lover en fjern slægtning, en bekendt af familien eller måske oveni købet en fremmed fra et organise-ret netværk at tage sig af børnene og sørge for, at de kommer i skole.

”Barn under værge”at sende sit barn væk stemmer overens med den lokale historiske tradition vidomegon, som kan oversættes til ”Barn under værge”. Men i dag bliver den praksis ofte misbrugt til at udnytte og snyde børnene og deres foræl-dre, så børnene ender som gratis arbejdskraft. Ofte bor værgerne – eller udnytterne om man vil – så langt væk fra barnets familie, at det er umuligt for forældrene at holde øje med, om barnet trives og rent faktisk kommer i skole.

Derfor besluttede BØRNEfonden i 2005, at de 5,2 millioner kroner, der kom ind fra DM i Indsamling skulle øremærkes et projekt, der skulle bringe børn ud af deres slavelignende forhold og hjem til deres familier og landsby-er, for at komme i skole eller i gang med en håndværksmæssig uddannelse. Projektet fik navnet PRET (Projet de Réintégration des En-fants Trafiqués), der betyder ”Projekt til reinte-gration af slavebørn”.

Vanskeligt at finde børnene”Noget af det første, vi gjorde, var at lave un-dersøgelser i alle BØRNEfondens landsbyer. vi spurgte simpelthen forældrene, om de hav-de nogen børn, der var sendt væk, og vi fik på den måde et overblik over situationen”, siger Peter Premø, der i fire år har været pro-jektleder på PRET.

GENSYNSGlæDE. Børnene, der er blevet genforenet med deres familier igennem PRET, har ofte været svære at finde, hvis den slægtning eller værge, de først boede hos, har givet dem videre til andre i storbyen Cotonou.

Nyt fra BØRNEfonden 4·200910

SlavEBØRN

Page 11: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

Selvom PRET står overfor at slutte, vil land-brugsprojektet fortsætte, som en del af BØRNEfondens almindelige arbejde, og det ser ifølge Peter Premø meget lovende ud for de unge, der er med. For allerede efter projek-tets første år, ser det ud til, at de unge kom-mer til at tjene så meget på deres afgrøder, at de både kan få en ny sæson i marken og en sum penge til dem selv og deres familier.

Hørespil og skole materialerUdover at etablere landbrugsprojekt for de unge, er der også lavet andre forebyggende tiltag i PRET-projektet. Der er blandt andet blevet etableret selvhjælpsgrupper i landsby-erne, som holder foredrag og viser film om børneslaveri. Der har også været lavet radio-udsendelser, hvor alle aspekterne inden for børneslaveri er blevet behandlet, både igen-nem hørespil og direkte udsendelser, ligesom der er blevet udarbejdet skolematerialer.

Projektets mål var oprindeligt at hjælpe 850 børn. Men da det viste sig, at det ofte var meget tidskrævende og vanskeligt at finde børnene, blev det nødvendigt at ændre fokus fra det opsøgende til det forebyggende arbejde.

”Det er jeg rigtig godt tilfreds med, for det betyder, at vi har kunne hjælpe endnu flere børn til en fremtid med uddannelse og ind-tægt,” siger Peter Premø.

PreT

læs mere om projektet på www.borne-fonden.dk/PRET

dAnmArks indsAmling

2005: DM i Indsamling, hvor BØRNE-•fonden får 5,2 millioner kroner til slavebørnsprojektet PRET i Benin. 2006: Ingen indsamling.• 2007: Begrebet Danmarks Indsamling •bliver født. Syv organisationer er med i indsamlingen. BØRNEfonden modta-ger 10,7 millioner kroner, som bliver øremærket et hiv/aids projekt i Togo. Projektet, der stadig er i gang, har til formål er at ændre unges seksuelle adfærdsmønstre ved at gennemføre hiv/aids præventive aktiviteter. 2008: 12 organisationer er med i ind-•samlingen. BØRNEfonden får 10,8 mil-lioner kroner til projektet: ”Børneover-levelse og velfærd i Mali”, der har til formål at nedbringe børnedødelighe-den.2009: 12 organisationer er med. BØR-•NEfonden modtager knap 13 millioner kroner fra Danmarks Indsamling til projektet ”Undervisning – en vej ud af fattigdom” i Burkina Faso. Projektet går ud på at få flere børn – særligt piger – i skole.

HJEM KæRE HJEM. Gensynet med storebror, der er blevet hjulpet ud af et slaveforhold og hjem til familien er glædeligt for denne lille dreng.

så det ikke længere skal være afgørende for familiernes overlevelse at sende børnene væk.

”I 12 landsbyer har vi etableret grupper med 20 børn og unge i hver. PRET har inve-steret i det første år, hvor vi har købt såsæd og redskaber, og de unge er blevet undervist i, hvordan de dyrker jorden og får mest mu-ligt ud af deres afgrøder. Det næste og sidste skridt i landbrugsprojektet er at bygge depo-ter til afgrøderne, som blandt andet gør, at de kan holde sig længere friske, så de unge kan øge indtjeningen”, siger Peter Premø.

OPlYSNING. Skolemateriale oplyser børn om deres rettigheder.

4·2009 Nyt fra BØRNEfonden 11

Page 12: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

SlavEBØRN

Familiens hus adskiller sig ikke synderligt fra de andre huse i landsbyen logozohé, der lig-ger cirka 200 kilometer nord for Cotonou, den største by i Benin.

Inde i forstuen sidder Michelines mor og arbejder på en symaskine, mens hun ammer det nyeste medlem af familien. Forældrene er stadig sammen, og i fællesskab har de i løbet af 16 år bragt otte piger til verden, hvoraf Micheline er den næstældste.

Da personalet fra PRET-projektet første gang havde kontakt med Micheline i begyn-delsen af 2006, arbejdede hun som ung pige i huset hos en kusine. Men det vender vi til-bage til.

Den hjælpsomme tanteDet hele begyndte flere år før med, at hendes tante en dag kom på besøg hjemme hos Michelines familie. Hun så, at familien ikke havde råd til at sende Micheline i skole, så hun tilbød at hjælpe: Micheline kunne bo hos tanten, og så lovede hun at sørge for, at den dengang seks-årige Micheline ville komme i skole i Cotonou.

”Jeg stod op før klokken syv om morgenen for at passe børnene i huset, og udover at gøre rent, vaske op og lave mad, sendte min tante mig også i byen for at sælge forskellige varer. Ofte kom jeg først i seng ved midnats-tid, og når min tante ikke mente, at jeg hav-de gjort mit arbejde godt nok, så var det ikke sikkert, at jeg fik noget at spise”, siger Miche-line, der aldrig er blevet betalt en krone for sit arbejde, og som heller ikke kom i skole som lovet.

Besøg af mor efter seks årEfter seks år hos tanten fik hun besøg af sin mor. Moren blev meget overrasket over, at hen-des datter ikke var kommet i skole. Hun sørge-de for at få hentet datteren, men Micheline kom ikke hjem til den nære familie. I stedet kom hun til at bo hos sin kusines familie, hvor hun endnu engang blev udnyttet til husligt ar-bejde gennem to år. Kusinens mand ville ikke bidrage til Michelines uddannelse, da han ikke mente, det ville komme ham selv til gode. Og Micheline var igen tilbage i et liv med børne-pasning og rengøring fra tidlig morgen til sen aften.

Fremtiden lysnerDet var under interviews med familier i en række landsbyer og på samme tidspunkt, som Micheline boede hos kusinen, at PRET kom i kontakt med hendes forældre. Her fik personalet indblik i Michelines situation, og derefter kontaktede PRET kusinen og hendes familie og hentede Micheline hjem. Denne

STOlT. Micheline har nu fået en uddannelse som frisør, så nu er hun i stand til at forsørge sig selv. ”Selvom jeg nu har et diplom, så kunne jeg godt tænke mig at få lidt efteruddannelse for at blive endnu bedre”, siger Micheline, der netop har fået lavet nye fletninger og en manicure med hjælp fra sine veninder.

Kun en pigeMicheline fra Benin blev i mange år udnyttet til børnearbejde. I dag er hun blevet 18 år, og er en sund og glad ung kvinde. Takket været hjælp fra BØRNEfondens slavebørnsprojekt PRET kan hun nu begynde sit voksne liv sammen med sin forlovede. Og så har hun fået en uddannelse som frisør.

tekst og foto: Peter PreMø

gang for alvor, og nu kom hun også i gang med en uddannelse.

”lige siden jeg var lille, har jeg drømt om at blive frisør, så da medarbejderne fra PRET spurgte mig, hvad jeg kunne tænke mig, var det ikke svært at vælge. Efter jeg var kommet hjem til landsbyen, gik der ikke lang tid, så var jeg allerede i gang”, siger Micheline.

På opfordring fra PRET bidrog forældrene til udgifterne i forbindelse med Michelines uddannelse, og hendes forlovede, der kom-mer fra samme landsby, hjalp også til. Han arbejder for tiden i Niger, hvor han både er chauffør og laver murerarbejde, og Micheline venter kun på det rette tidspunkt for at rejse op til ham.

Tiden som børnearbejder er forbi. Micheline er blevet 18 år og kan følge sin drøm og søge et rigtigt arbejde, ligesom hun inden længe kan begynde sin voksentilværelse sammen med sin kommende mand.

HJEM IGEN. Michelines familie er fattig, og i to om-gange sendte de hende væk til slægtninge, der lovede, at hun ville komme i skole. Det kom hun aldrig, men nu er hun takket være PRET tilbage hos familien og har fået en uddannelse som frisør.

Nyt fra BØRNEfonden 4·200912

Page 13: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

DaNMaRKS INDSaMlING

KvINDER. Det er kvinder, der står for langt størstedelen af markarbejdet i afrika. Og det er kvinderne, der får glæde af overskuddet fra den kommende Danmarks Indsamling.

Danmarks Indsamling 2010

Afrikas Kvinder – Afrikas Fremtid

I Benin er det kvinderne, der tager sig af bør-nene og er ansvarlige for hjemmet. Det er også dem, der står for størsteparten af land-brugsarbejdet. Mændene står traditionelt for at rydde land og forberede jorden til såning, men herefter tager kvinderne og børnene over.

I 2010 er overskriften for Danmarks Ind-samling ”afrikas Kvinder – afrikas Fremtid”. Støtter man kvinderne, støtter man hele fami-lien og på den måde vil lokalsamfundet også blive styrket.

Fattigdommen vokserIfølge verdensbankens statistikker er fattig-dommen stigende i Benin. To tredjedele af befolkningen lever for under en dollar om dagen. Og al erfaring viser, at et oplagt sted at sætte ind for at vende denne udvikling er ved at styrke landbrugsproduktionen hos de små bønder.

”Det vil være med til at skabe et varigt eksistensgrundlag i landområderne, og mod-virke den massive udvandring til storbyerne, som mange afrikanske udviklingslande ople-ver i disse år, især blandt de unge”, siger Martin Østergaard, international programchef i BØRNEfonden.

Helhedlandbrugsprojektet vil fokusere på at forbed-re landbrugsproduktionen og opbevaringen af de høstede afgrøder samt på at forbedre mulighederne i forhold til forarbejdning, mar-kedsføring og salg af afgrøder. Der vil være træning og mobilisering af kvindegrupper, ligesom der vil blive fokuseret på opbygning af viden og kapacitet og samarbejde med lokale instanser indenfor landbrug.

Projektet anslås at nå 50.000 kvinder i Benin direkte. Indirekte vil gruppen dog være langt større, idet kvindernes børn og familier også vil få gavn af projektet.

Danmarksindsamling 2010 kommer til at foregå lørdag den 30. januar, og som i de foregående år, venter der et stort anlagt tv-show på DR. Med pengene fra indsamlingen vil BØRNEfonden igangsætte et landbrugsprojekt for kvinder i Benin, der går ud på at forbedre kvindernes livsvilkår og indtjeningsmuligheder.

Af CeCiliA seJer • foto ClAus rosenløv

4·2009 Nyt fra BØRNEfonden 13

Page 14: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

Hvorfor tager det så lang tid, før jeg får svar på mit brev til barnet?Det kan der være mange årsager til. Man skal huske på, at post til vore udviklingscen-tre og til børnene som regel først skal over-sættes. Dernæst udbringes post kun én gang om måneden. Så skal der skrives svar, og barn/familie er måske ikke selv i stand til at skrive, hvorfor man skal have en anden til at skrive brev til sponsor. Dertil kommer, at re-turpost fra vores udviklingscentre også kun foregår én gang om måneden – og at brevet skal oversættes, før det sendes til sponsor. andre forsinkende omstændigheder kan være regntid med oversvømmede veje, eller at fa-milien i høsttiden arbejder langt væk fra de-res landsby.

Kan jeg sende et brev på dansk til mit sponsorbarn?Nej, det kan du ikke. Personalet på vore lan-dekontorer og i udviklingscentrene er lokalt ansatte. I Benin, Togo, Burkina Faso og Mali er fællessproget fransk, mens det i Kap verde er portugisisk. Du kan skrive på et af disse sprog eller på engelsk, som så vil blive over-sat til fransk eller til portugisisk på landekon-toret. Hvis du ikke kan få familie eller venner

til at hjælpe dig med oversættelse, når du vil sende brev eller modtager brev, så kan vi sen-de dig en liste med frivillige oversættere, som kan hjælpe dig.

Hvorfor sender I girokort til mig?vi er selvfølgelig opmærksomme på, at flere af vore sponsorer i dag benytter netbank, og derfor ikke har brug for nye girokort. Desvær-re kommer der bare ikke nogen automatisk information om dette til os. Så har du ikke har brug for girokort, så fortæl os det. Der kan spares mange penge på ikke at udskrive og fremsende girokort til sponsorer, der ikke har brug for dem. Husk i øvrigt at koderne for indbetaling af månedsbidrag og gaver er forskellige: blåt girokort = månedsbidrag, rødt = pengegave og gråt = BØRNEfondens generelle hjælpearbejde. Du kan også betale både bidrag og pengegaver via www.bornefonden.dk.

Du kan finde svar på en del spørgsmål i ”Sponsor for et barn – din håndbog” eller på www.bornefonden.dk. Ellers er du altid velkommen til at sende dit spørgsmål til [email protected]

FG

KORT FORTalT

aT TURDE. Biografien ”Stine Bosse – Det handler om at turde” er både fortællingen om privatmennesket og den professionelle topchef Stine Bosse, der allerede som 48-årig kan se tilbage på 10 år som topchef. Stine Bosse blev valgt som bestyrelsesformand for BØRNEfonden i marts 2009.

BØRNEfonden er meget glade for i vores arbejde at kunne drage nytte af vores nye formand Stine Bosses erfaringer bl.a. fra sit job som koncernchef i Trygvesta – og nu kan man så også læse om hende i en ny portræt-bog ”Stine Bosse – det handler om at turde”.

Stine Bosse rangerer blandt de 15 mest magtfulde kvinder i Europa. Og i den netop udkomne biografi fortæller Stine Bosse om sig selv, sin vej til magten og om dét at være rolle-model, magtfuld og modig, når det kræves.

Bogen er skrevet af Jens Christian Hansen og Christian Nørr og kan købes for 299,- kr. (vejl.) i boghandlen eller hos GyldendalBusiness.dk.

MSD

Lær din bestyrelses-formand bedre at kende

Foto

: Hen

RiK a. Jen

sen

BREv. 12-årige leida fra Kap verde er ved at skrive brev til sin danske sponsor. Hun skriver på portugisisk, så brevet skal først oversættes til engelsk på hovedkontoret i Praia, inden det sendes videre til Danmark.

Spørgsmål og svar

Nyt fra BØRNEfonden 4·200914

Page 15: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

KORT FORTalT

Husk at oplyse os dit CPR-nummer, hvis du ikke allerede har gjort det

Hvis du ikke allerede har oplyst BØRNEfonden om dit CPR-nummer, og gerne vil have fradrag på selvangivelsen, så klik ind på www.bornefonden.dk eller ring 70 22 12 11.

Foto

: CeCilia seJeR

200 kroner i månedsbidragFra den 1. januar 2010 stiger månedsbidraget med fem kroner til 200 kroner. Stigningen dækker de generelle prisstigninger, så BØRNEfonden kan blive ved med at levere de samme ydelser til sponsorbørnene.

Betaler du via Betalingsservice (BS), sker reguleringen automatisk, og du behøver ikke at foretage dig noget. Ønsker du at tilmelde dig Betalings-service, kan du downloade et skema på www.bornefonden.dk/tilmelding.

CT

Designer Mette Ditmer, Bolig Magasinet og BØRNEfonden er gået sammen om at lancere Hjertekoppen, som er årets oplagte advents-, mandel-, eller værtindegave.

Kopperne koster 49 kroner pr. stk. og findes i fire farver. De forhandles hos Illum, IDE- møbler, Johannes Fog og Salling.

”alle parter i samarbejdet arbejder uden fortjeneste. Netop den attraktive pris, den gode sag og selvfølgelig det fine design, håber vi, er med til at gøre kopperne til årets decembergave,” siger Mette Ditmer.

For hver solgt kop modtager BØRNEfonden fem kroner, som går til etablering af vand-tanke på to grundskoler i Benin.

Pa

HJERTEKOPPEN. Kopperne er designet af Mette Ditmer og koster 49 kroner pr. stk. Hver gang, der bliver solgt en Hjertekop, går fem kroner til BØRNEfonden.

Årets decembergave

Foto

: FRedeRiKKe H

eibeRg/

bolig

Mag

asin

et

Page 16: Nyt fra BØRNEfonden, 2009, nr. 4

Hjælp kvinderne i gangLangt de fleste mennesker i Mali bor på landet, og mange er dybt afhængige af de afgrøder, de selv producerer. BØRNEfonden ønsker med nyt projekt at sikre bedre udbytte af jorden og give en gruppe kvinder i det sydlige Mali undervisning i hvordan.

Mali er verdens femte fattigste land, og næsten hvert år er der fødevaremangel i landet – blandt andet på grund af mangel på nedbør.

80 procent af befolkningen lever af landbrug og fiskeri, og dyrker jorden uden moderne hjælpemidler. Derfor vil bedre udnyttelse af jorden også være med til at sikre flere familier mad på bordet og en bedre økonomi.

Projektet, der er rettet mod landsbyen Wolemés kvinder, består af en række elemen-ter, der samlet vil gøre landbrugsproduktionen mere stabil og på sigt øge produktionen: Der skal sættes hegn omkring markerne, etableres brønd, uddeles landbrugsmaterialer, såsæd og gødning, og kvinderne vil modtage landbrugs-undervisning.

Du kan være med til at støtte projektet og kvinderne i Wolemé ved at gå ind på www.bor-nefonden.dk/landbrug eller bruge girokortet nederst.

landbrugsprojektet koster 74.067 kroner. Når projektet er afsluttet, vil vi informere om resultatet på BØRNEfondens hjemmeside.

Du kan også benytte girokortet, hvis du ønsker at støtte BØRNEfondens generelle hjælpearbejde.

CT

EFFEKTIv. Etableringen af en brønd vil blandt andet gøre det muligt at vande afgrøderne oftere og hurtigere.

Foto

: Ma

Rio tRava

ini

BØRNEfondenJagtvej 1572200 København N

Sorteret Magasinpost

ID-nr: 41080

,..,..

Indbetaler Kreditornummer og beløbsmodtagerKan betales i pengeinstitut og på posthuse

Underskrift ved overførsel fra konto

Kreditornummer og beløbsmodtager

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge- instituttet modtager betalingen.Ved kontant betaling i penge- institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit- teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kvittering

FIK 731 (08.09) 124-18728

KA73

Meddelelse til modtager

Kroner KronerØre ØreBetalingsdato

Dag Måned ÅrTil maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Reg.nr. Kontonr.INDBETALINGSKORT KVITTERING

+73< +85372173<

8537-2173

Jagtvej 157DK-2200 København NTelefon 70 22 12 11

8537-2173

Jagtvej 157DK-2200 København NTelefon 70 22 12 11

Sponsor nr.:

Mit bidrag skal gå til:

BØRNEfondens generelle hjælpearbejde

Landbrugsprojekt for kvinder i Mali