Nyt fra Danske Sømands- og Udlandskirker

Nummer 6, 2008 • 5. årgang

Feltpræst i BeneluxFeltpræst i BeneluxSømandskirken i HullSømandskirken i HullAmbassadøren er kirkens patronAmbassadøren er kirkens patronJulevandringer i SydslesvigJulevandringer i SydslesvigKirkeskibeKirkeskibeGammel kærlighed ruster ikkeGammel kærlighed ruster ikkeDanske kirkegårde i udlandetDanske kirkegårde i udlandet

Brandmænd fra Brooklyn kom forbi, da Legestuen ved sømandskirken i New York holdt fest. Foto: Marlene Riascos.

NYT fra Danske Sømands-og UdlandskirkerRedaktion:Margith Pedersen (redaktør ansvarsh.)Torben E. Jørgensen (redaktør)

Redaktionsadresse:Danske Sømands- og UdlandskirkerSmallegade 47, 2000 Frederiksbergtlf. 70 26 18 28, fax 70 26 18 24e-mail: tej@dsuk.dk

Annoncekonsulent:Frank Graven-NielsenTværvej 17, 6500 Vojenstlf. 74 59 06 01, mobiltlf. 21 42 70 40e-mail: frank@graven-nielsen.com

Abonnement- og adresseændringer:Danske Sømands- og UdlandskirkerSmallegade 47, 2000 Frederiksbergtlf. 70 26 18 28, fax 70 26 18 24e-mail: kontor@dsuk.dk

Tryk:Strandbygaard Grafisk a/sTrykkerivej 2, 6900 Skjerntlf: 96 800 700. Fax: 96 800 710

Deadline næste nummer: 15. december 2008.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen.

ISSN 1603-6689

DANSKE SØMANDS- OGUDLANDSKIRKERSmallegade 47, 2000 Frederiksbergtlf. 70 26 18 28, fax 70 26 18 24e-mail: kontor@dsuk.dkhjemmeside: www.dsuk.dk

Girokonto: 500-3660

Danske Bank: Reg. nr: 4400 Konto: 500 3660IBAN nr: DK31 3000 0005 0036 60SWIFT-BIC: DABADKKK

Danske Bank: 44 00 45 25 2100 49IBAN nr: DK 91 3000 45 25 21 00 49

Generalsekretær: Margith Pedersen: mp@dsuk.dk

Økonomichef: Tommy Liechti: tl@dsuk.dk

Informationssekretær: Torben E. Jørgensen: tej@dsuk.dk

Landssekretær:Anders Friis Knudsen: afk@dsuk.dk

Formand:Tidl. kirkeminister Arne O. Andersen, Haslev

Frimærkeindsamling:Poul L. Nielsen, Stenbjergvej 98, 9220 Aalborg Ø, tlf. 98 13 73 35

Erik Larsen, Madumvej 60 B, 2610 Rødovre, tlf: 44 91 65 34/e-mail: evl@post11.tele.dk

Inger Nygaard, Ægirsvej 2, 6000 Kolding, tlf. 75 52 73 81

At tage glæderne på forskud

Henrik Nordbrandt skriver i sit digt (fra 1986):

Året har 16 måneder: novemberdecember, januar, februar, marts, aprilmaj, juni, juli, august, septemberoktober, november, november, november, november.

Digtet dukker op i tankerne på denne regnfulde, kolde og rædsomme novem-bereftermiddag – her kort før advents-tiden får os til at fokusere på et andet lys, der giver et nyt perspektiv ind over en kold og mørk verden. Der er såmænd nok, der gør det trist og mørkt: lige nu finans- og økonomisk krise, der truer med stigende arbejds-løshed og svære forhold globalt set. Og fra vores egen verden: nedskæringer i DSUK, som vi har arbejdet på at gen-

nemføre i lang tid; - men selvfølgelig vil det gå ud over noget og nogen. Det står klart, at det ikke er muligt at skabe så gode forhold for kirker og for en kirkelige betjening af danskere rundt omkring i verden, som visioner-ne siger det, og som vi alle kunne ønske det. Manglende udviklingsmuligheder og fremdrift er bekymrende. Men det nyt-ter jo ikke at fokusere på det negative. Der må et større perspektiv til i forsøget på at fastholde, at i problemerne ligger der også muligheder. Så lad os tænde lys – for hinanden og for det, vi har med at gøre. Lad os blive mindet om, at evangeli-ets ord om Guds lys i menneskers ver-den rækker et afgørende perspektiv – over vores egen pessimisme eller sort-syn. Det samme evangelium er jo netop grunden til, at der er udlandskirker og at vi skal varetage opgaven med at være kirke i en mørk og kold verden. Lad os fastholde kilden til liv og glæde med hinanden – og så i fælles-skab gå ombord i at gøre noget ved problemerne. Adventstiden er egentlig at tage glæ-derne på forskud, for i forberedelsen af julen ligger allerede noget af festen. Og der er da både lys og håb i udsagnet, som er det modsatte af at tage sorgerne på forskud. Så behøver november måske ikke være så mørk og tung!

Rigtig glædelig adventstid og rigtig glædelig jul til NYTs læsere.

Margith Pedersen, generalsekretær

Julen rundt omkring . . . . . . . . 3Ambassadøren . . 6Julevandringer i Sydslesvig . . . . . 8Gammel kærlighed ruster ikke . . . . . . 10Feltpræsten i Bruxelles . . . . . . 13Danske kirkegårde i udlandet . . . . . . 16Sirenerne i Hull . . 18Julegudstjenester world wide . . . . . 21Julesalme . . . . . . . 22Kirkeskibe . . . . . . 24I hjertet af Danmark . . . . . . . 27DSUK-Butikken . . 36National Hjælpefond . . . . . 39Udefra – hjemmefra . . . . . . 40S

YN

SP

UN

KT

FO

RS

ID

EF

OT

OI

ND

HO

LD

2

Landsmøde i HaslevHaslev vil i 2009 danne ramme om Lands- og Repræsentantskabsmødet i Danske Sømands- og Udlandskirker.

Mødet finder sted på Haslev Udvidede Højskole mandag den 24. og tirsdag den 25. august.

At landsmødet denne gang afholdes i Haslev hænger sammen med, at DSUK ønsker et 2-dages møde næste år, og det var ikke muligt på Hotel Nyborg Strand, mens Haslev Udvidede Højskole havde plads.

Umiddelbart efter landsmødet afholder DSUK medar-bejderkonvent samme sted for udlandsmedarbejdere og med repræsentanter inviteret fra Sydslesvig.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

TorontoUdveksler småkagerHver jul mødes i mange hjem familie og venner til en jule-småkageudveksling. På denne måde kan de travle husmød-re nøjes med at bage én slags småkager. Det giver så også anledning til en lille julekomsammen, hvor man selvfølge-lig servere smagsprøver af småkageherlighederne.

Elisabeth Arendt, Præst i Toronto

Juletræet på Trafalgar Square i LondonFor rigtig mange englændere markerer det starten på julen, når juletræet på Trafalgar Squa-re i starten af december bliver tændt. Træet bliver altid hentet i skovene uden for Oslo, og det er et flot træ med en højde på over 20 meter. Hvert år siden 1947 er træet blevet foræret til London af den norske befolkning som en tak for den hjælp Norge fik fra Storbri-tannien under 2. verdenskrig. En smuk tradition, som der bliver sat pris på i London!

Palle Baggesgaard Pedersen, forstander på K i London

Foto: Palle B. Pedersen.

Små juleglimt udefra

Hong KongJuleeftermiddag i Hong Kong.

3

Små juleglimt udefra

SydneyJulepynt fra kirken i Sydney. Sælges ved basaren.

JULEGLIMT fra BerlinChristianskirkens »julehverdag« stikker sit hoved frem allerede engang i januar. Her skal det vedtages på menigheds-rådsmødet – skal der igen holdes Jule-basar? Vi vedtager, at det skal der da! Boderne bestilles, og »julehverdagen« pakkes ned, men ikke helt gemt væk. Den stikker sit hoved op af og til; men begynder først at blive mere synlig igen i september. Mere i oktober. I hele no-vember er »julehverdagen« næsten syn-lig døgnet rundt, og kulminerer de to dage, hvor Basaren løber af stabelen.... Jeg har slet ikke tal på, hvor mange julebasarer, der finder sted i Berlin og omegn. Enhver kirke med respekt for sig selv har en, og så er der alle de sto-re og professionelle basarer. Vi er glade amatører, der prøver at gøre det så godt som muligt. Og vi »ælsker« at høre – »det er nu altså mere hyggeligt her ved den danske basar end ovre hos sven-skerne!« Der er kamp om kunderne og deres penge – vi vil alle gerne have, at pengene bliver lagt lige netop hos os. I Berlin er alle byens julebasarer en særdeles værdsat og dejlig tradition – det hører med til bybilledet.

LysrundturOg en »Lichterfahrt« rundt i byen er også populært. Eventuelt en arrangeret tur, hvor der først er et besøg på en julebasar. Når mørket sænker sig over byen, går turen rundt til alle de steder, hvor der er pyntet ekstra flot op med lys. Kurfürsten-damm og Unter den Linden funkler med lys til glæde for både store og små. Det er som et eventyr – ikke fortalt af H.C.Andersen – men set og oplevet med egne øjne. »Og lyset skinner i mørket«.

Vibeke Hemmert, præst i Berlin

Upside-Down jul – New ZealandEn værdsat juletradition hos mange new zealændere er, at de i forbindelse med julemaden spiser årets første ny-opgravede kartofler, som er klar lige omkring jul. Den new zealandske jul minder i store træk om den engelske. Julen fejres med en midnatsmesse den 24. decem-ber. Juledag overrækkes gaverne om

morgenen, og familien samles om jule-middagen ved middagstid. Men her har hver familie også sine små traditioner. Nogle familier tilbrin-ger juledagen på stranden med en stor picnickurv, mens andre fejrer julen i deres sommerhuse.

Anja Grønne Mathiassen, præst i New Zealand

Julehygge i 35 graderAf Jesper Engholm, præst i Sydney

Jul på den sydlige halvkugle er selvføl-gelig helt anderledes end i Danmark, hvor vi tænder lys i mørket og hygger os indendøre i varmen. Først tror man ikke at det kan blive rigtigt jul når der er 35 grader i skyggen og solen står højt på himlen. Langsomt går det op for én, at julen for austra-liere jo bare er anderledes, men lige så fyldt med traditioner. Australiske børn har jo aldrig prøvet andet, og de vil sik-kert mindes deres barndomsjul med samme følelser, som vi mindes vores. De vil huske, hvor hyggeligt det var, når mor samlede plastikjuletræet, og når far tændte op i BBQ’en. Problemet er egentligt kun julesange og julesalmerne, for dem havde emmi-granterne med fra især England, da de kom hertil. Men det var der selvfølgelig også råd for. Det er et spørgsmål om lidt kreativitet. Min datter kom hjem fra skole og havde lært en ny version af »Jingle Bells«. I eksemplet nedenfor bliver Jing-leBells transformeret til asustralske for-hold og kommer til at lyde sådan .

Dashing through the bushIn a rusty Holden UteKicking up the dustEsky in the boot

Kelpie by my sideSinging Christmas songsIt’s summer time and I am inMy singlet, shorts & thongs

Kor:Oh, Jingle Bells, Jingle BellsJingle all the wayChristmas in Australiaon a scorching summer’s dayJingle Bells, Jingle BellsChristmas time is beautoh what fun it is to ridein a rusty Holden Ute

Hjælp til forståelsen:Rusty Holden Ute: rusten bil med åbent lad af mærket HoldenEsky: KøletaskeKelpie: australsk hunderace

Der er også adskillige eksempler på nye salmer, hvor man har forsøgt at sætte det kristne budskab ind i en lokal sam-menhæng, f.eks første vers af »The North wind«:

The north wind is tossing the leavesthe red dust is over the townThe sparrows are under the eavesAnd the grass in the paddock is brownAs we lift up our voices and singTo the Christ child the heavenly king.

4

Små juleglimt udefra

Jul i HollandSinter Klaas kommer sejlende fra Spanien

Af Line Nicolajsen, sømandspræst i Rot-terdam

Holland og Danmark minder på mange måder om hinanden. To små flade lan-de med flinke folk og en lidt kedelig madkultur. Men når det gælder om at fejre julen har hollænderne en helt an-derledes spændende og farverig måde at holde fest. Jeg skal til at fejre julen hernede for fjerde gang. Men da jeg ikke er vokset op med hollandsk jul og for det meste arbejder på at gøre julen så dansk som muligt for fastboende og søfolk, så baserer den viden, jeg videregiver i denne artikel sig på distanceret ob-servation og beretninger fra de hollændere, der gæster kirken.

En sejlende paveI Holland kender man ikke til julemanden. Men hvert år d 5. december kommer en pave sejlende fra Spanien: Sinter Klaas. Af udseende ligner han Julemanden. Han er tyk og har langt hvidt skæg og er helt klædt i rødt, men hans tøj er ikke som Julemandens, han bærer derimod en lang pelsfo-ret bispekåbe, og i hånden har han en bispestav. Ombord på sit skib har han en hvid hest samt en masse små hjæl-pere, der alle hedder Zwarte Piet (Sorte Peter). De er klædt i farverige narrekostumer med bjælder og deres hudfarve er, som spaniernes, helt sort (!), deraf navnet. Hvorfor Sinter Klaas ikke også er sort, når han nu også kom-mer fra Spanien, er mig stadig en gåde. På den anden side: Selvom Julemanden kommer fra Grønland, er han jo heller ikke eskimo...

Træsko uden for dørenBåden lægger til kaj, og Sinter Klaas går i land, stiger op på sin hvide hest og rider gennem byen med sit følge af Zwarte Piets, der kaster karameller. Alle de hollandske børn har aftenen forinden stillet deres træsko uden for døren med en gulerod i til Sinters hest.

Hvis de har været søde, får de en gave lagt i træskoen som tak, men har de små været slemme, bliver de taget med om-bord og sejlet til Spanien og ser aldrig deres mor og far igen. Den 5. december er en kæmpe folke-fest. Alle har fri og børn og voksne går i optog gennem gaderne, børnene klæ-der sig ud som Zwarte Piet og maler sig

sorte i ansigtet og på arme og ben. Der bliver spillet orkestermusik og byen er på den anden ende. Hvis man er ude at køre, fordi man har glemt hvilken dag det er, kan man godt regne med at skul-le holde stille ved de mange sluser og broer, der åbner sig og lader det ene Sin-ter Klaas skib efter det andet passere.

Flåde af gamle sejlskibeOfte er der tale om en imponerende flåde af gamle sejlskibe pyntet med flag

i alle farver og fyldt af udklædte syn-gende børn. I de små hjem er det denne dag man giver hinanden gaver. I hver familie bliver gaven ledsaget af et digt, man selv har skrevet specielt til modtageren – hvilket for de uopfindsomme kan volde store bryderier. Men der er hjælp at hente på internettet og hos private Sinter-Klaas digtere. Når 5. december er overstået, begyn-der det store juleudsalg, og vi danskere kan i ro og mag gå på indkøb og få alle vores mange julegaver til fordelagtige

priser. Der er slet ikke samme panik-stemning på strøget som hjemme i

Danmark, og først nu kommer den »rigtige« julepynt op i butikkerne. Den 24. december er en helt almindelig arbejdsdag i Hol-land. Mange går dog til mid-natsmesse, men for de spar-sommelige hollændere er det lidt af en overvindelse, efter-som man betaler entre – helt op til 100 euro. Juledag er dagen, hvor man fejrer jul. Men der er ingen sær-lige traditioner forbundet med højtiden. Oftest inviterer man familien på kaffe og kage – må-ske også på middag, men der er

ingen særlig julemenu. Hvis der er børn i familien, får de som regel

en ekstra gave ved morgenbordet.

To fester i blandede ægteskaberDet er hermed klart, at det for familier,

med en dansk mor og hollandsk far – el-ler omvendt – som begge holder fast ved traditionerne, er en meget travl måned med hele to store fester. Danskerne slip-per nemlig meget nødigt den danske juletradition, og selvom man allerede en gang har været igennem en stor fest, vil man ikke gerne snydes for juleaften. I kirken er vi derfor forberedt på at tage imod dem, der vil fejre Kristi fød-sel på den danske måde. Det kan godt være, at vi er langt fra hjemmefra, og hele Holland har været på den anden ende over Sinter Klaas og Zwarte Piet og vendt op og ned på alle ting – rør blot ikke ved min gamle jul!

5

Af Kåre Gade, London

Der er ingen håndfaste bånd mellem Den Danske Kirke i London og den danske stat. Til gengæld er der en række frivillige forbindelser mellem kirken og den danske ambassade i London. Ambassadør Birger Riis-Jør-gensen fortæller om at være kirkens patron. Hvis man rejser med undergrunds-banen, tager det mellem en halv og en hel time at komme fra Den Danske Kirke i Regent’s Park til den danske ambassade i Sloane Street syd for Hyde Park. De to institutioner er placeret i hver sit hjørne af det stykke London, som er med på turistkortene, og i vidt forskellige arkitektoniske rammer: Den Danske Kirke har til huse i en nygotisk, rigt udsmykket og meget engelsk kir-kebygning fra begyndelsen af 1800-tal-let. Ambassaden derimod er tegnet af Arne Jacobsen – principfast, dansk funktionalisme – og ligner ikke ret mange andre bygninger i kvarteret.

Staten og udekirkenMen trods afstanden og de synlige for-skelle er der flere praktiske og princi-pielle forbindelser mellem kirken og ambassaden i London – forbindelser, som nok kunne falde en og anden for

brystet i disse år, hvor mange ønsker religionen ud af det offentlige rum, og ikke mindst ud af staten. Birger Riis-Jørgensen, dansk ambas-sadør i Storbritannien siden 2006, tager imod på sit kontor på ambassaden. Jeg spørger ham først, hvad det betyder for Danmark, at der er en dansk kirke og menighed i London? Det er indlysende, at kirken har stor betydning for mange danskere i London, men har den også betydning for staten Danmark, som er repræsenteret ved ambassaden. – Ja, det mener jeg. Jeg var for nylig til frokost med ambassadørerne fra et par af de baltiske lande. De argumen-terede for, at de britiske myndigheder skulle påtage sig at undervise i de bal-tiske sprog, så herboende baltere kunne bevare forbindelsen til deres sprog og kultur. Det er jo en opgave, som Den Danske Kirke i London løfter. Den for-mår at skabe rammen om en række aktiviteter, herunder sprogundervis-ning, som vi ellers måtte forholde os til på anden måde. Ja, måske kan man endda kalde det danskhedsundervis-ning, siger Birger Riis-Jørgensen. – Danskhedsundervisning. Det kunne godt lyde kontroversielt? – Jeg tror, at alle lande har et ønske om at fremme deres egen kultur, at gøre den til en kendt og fortrolig størrelse

internationalt. Det er en opgave for Kulturministeriet og udenrigstjenesten, og ligesom tyskerne har Goethe-insti-tuttet og briterne British Council, har vi desuden danske kulturinstitutter i flere lande. Og i London er Den Danske Kirke med til at løse denne opgave.

Råstyrke hos kirken– Men hvorfor er det en opgave for kir-ken? – Det kan man spørge om, men sådan er det nu engang her i byen. Kirken er ikke den eneste danske institution her i byen, men den har en råstyrke, som sætter den i stand til at løfte opgaver, som andre danske institutioner ville have vanskeligere ved at påtage sig, siger Birger Riis-Jørgensen.

Til gensidig gavnPræsterne ved Den Danske Kirke i Lon-don er lønnet af DSUK, resten af kir-kens udgifter er finansieret af menig-heden. Der er altså ingen direkte bånd mellem kirken og den danske stat. Til gengæld er der en række frivillige for-bindelser mellem kirken og den danske ambassade i London. Blandt andet er den ene af kirkens to præster tilknyttet ambassaden med titel af socialattache – en ordning, som også kendes fra flere andre danske udlandskirker.

Ambassadøren er kirkens patron

6

– Set med ambassadens øjne er det en stor fordel, at vi har en person, som kan træde til, når det for alvor brænder på for danskere her, for eksempel i for-bindelse med sygdom eller dødsfald. Samtidig er tilknytningen en fordel for kirken, så det er en gensidig fornuftig løsning. Men hvis ikke vi havde mulig-hed for at tilknytte en af kirkens præ-ster, er jeg ikke sikker på, at det var en funktion, vi ville have ved ambassaden, siger Birger Riis-Jørgensen. Han under-streger, at ingen bliver presset til at tale med præsten. – Hvis der er en, som ikke vil tale med en præst, men som har behov for bistand, så vil vi naturligvis finde en anden kyndig person.

PatronOgså den anden vej er der tråde mellem kirke og ambassade: I overensstem-melse med traditionen er Birger Riis-Jørgensen som ambassadør patron for Den Danske Kirke i London, og et af kirkerådets ni medlemmer er – ex of-ficio – udpeget af og repræsentant for ambassaden (i øjeblikket ambassadens souschef, Michael Borg Hansen). Des-uden er ambassadøren ordstyrer ved kirkens årsmøde. Men tilknytningen til ambassaden skyldes alene et ønske fra kirkens side, forklarer Birger Riis-Jør-gensen. – Det står simpelthen i kirkens love og vedtægter. Så der er fra kirkens side en klar forestilling om, at ambassaden skal spille en rolle i forhold til kirken. Og der er fra ambassadens side en ac-cept af den rolle, siger han. At ambassadøren er kirkens patron har især en mulig konsekvens: Hvis kirken af en eller anden grund skulle blive nødt til at lukke, så er det ambas-sadøren, der skal overtage kirkens ak-tiver og varetage dem så godt som mu-ligt, indtil en ny dansk menighed kan dannes.

I det daglige har det ikke nogen be-tydning, mener Birger Riis-Jørgensen. – Men man kunne forestille sig en situation, hvor kirken ønsker ambas-sadens hjælp i forhold til de britiske myndigheder, eller måske i forhold til Crown Estate, den engelske krone, som man lejer kirkebygningen af. Her ville vi naturligvis træde til, på samme måde, som vi ville hjælpe alle andre, bona fide danske institutioner i Storbri-tannien. Og så kan det ikke udelukkes, at det ville hjælpe at henvise til, at am-bassadøren er kirkens patron.

Ikke som kirke-stat hjemmeKan man se den gensidige forbindelse mellem kirken og ambassaden i Lon-don som en pendant til forholdet mel-lem kirke og stat i Danmark? Det mener Birger Riis-Jørgensen ikke. – Jeg mener, at forholdet mellem kirke og stat i Danmark grundlæggen-de er et politisk forhold, allerede fordi det er omtalt i Grundloven. Der er en kirkeminister, der er underlagt mini-steransvarsloven. Det er et kirkemini-sterium, der opererer under de love og regler, som gælder for centraladmini-strationen. Der er stiftsøvrigheden og så videre. Det er der ikke tale om her, hvor der ikke er nogen politisk eller juridisk forbindelse ud over, hvad der står i kirkens egne vedtægter. Og det bør der heller ikke være, siger Birger Riis-Jørgensen. Han mener, at det er værd at bevare et godt og tæt samarbejde mellem kir-ken og ambassaden – og understreger i samme åndedrag, at det samme ville gælde, hvis andre aktive danske tros-samfund skulle etablere sig i London. Af samme grund må det aldrig blive et samarbejde, som afhænger af ambas-sadørens personlige kirkelige engage-ment – eller mangel på samme. – Noget andet er så, at den enkelte ambassadør altid vil sætte sit person-

lige præg på jobbet, og det gælder selv-følgelig også relationen til kirken, siger Birger Riis-Jørgensen.

PræstesønBirger Riis-Jørgensen deltager gerne i kirkens gudstjenester, når han har mu-lighed for det. – Jamen, jeg er jo født ind i folkekir-ken. Min far var præst, og jeg har været kirkesanger i folkekirken, og der føler jeg mig hjemme. – Og så har jeg hørt, at du har læst teo-logi? – Ja, det er rigtigt, men det holdt jeg nu hurtigt op med. Og det er ikke no-get, jeg skriver på mit CV. Jeg bilder mig ikke ind, at græsk- og hebraiskstu-dier giver adgang til en særlig åndelig dimension, griner Birger Riis-Jørgen-sen.

Sprog og tro hænger sammen– Hvad betyder det for dig, at du kan del-tage i en dansk gudstjeneste i London? – Det betyder ro. Og en bekræftelse af, at jeg er en del af en ubrudt kæde, som alle mine forfædre også har været en del af. Jeg har været til en del angli-kanske gudstjenester, og det sætter jeg pris på. De ligger jo teologisk og litur-gisk forholdsvis tæt på den danske gudstjeneste. Men dansk er hjertespro-get. Den danske salmeskat og de dan-ske ritualer er livgivende, og for en dansker er Fadervor ikke det samme på engelsk. Sprog og tro hænger sammen, siger Birger Riis-Jørgensen.

Birger Riis-Jørgensen hilste på biskop Des-mond Tutu, da denne gæstede Den danske Kirke i London for et år siden.

Ved indsættelsen af Else Hviid i sommer læste ambassadøren den kongelige stadfæ-stelse for Londons nye danske præst.

7

Af Torben Elmbæk Jørgensen

På en kort travetur når børn og unge fra ti byer i Sydslesvig at vandre gennem Juleevangeliet. De bliver klædt ud og møder ærkeenglen Gabriel, de vise mænd, hyrderne, Jo-sef og Maria, kromanden og kejser Augustus. Undervejs vil der være rø-gelse, røg, ild, lys, ja alle sanser vil blive berørt. Initiativ til Julevandringen kom fra Thomas Hougesen for seks år siden. Han fik den idé at lave en slags total teater. Det var i Ansgar Kirke og fandt sted i samarbejde med en lokal skole og børnehave. Thomas er konsulent i Menighedernes Børne- og Ungdomsar-bejde i Sydslesvig, MBU. – I år starter julevandringen 28. no-vember i Helligåndskirken med FDF fra Flensborg og slutter den 19. decem-ber på Uffeskolen i Tønning, fortæller Thomas Hougesen.

Der vil deltage elever fra skoler og børnehaver i Flensborg, Læk, Rends-borg, Slesvig, Harreslev, Handved, Lyksborg, Hatlund og Tønning. For to år siden begyndte voksne på Sild også at vandre på initiativ af Jon Hardon Hansen, præsten i Wester-land. – Julens evangelium bliver levende, når børn selv får lov til at lege år nul. Børnene oplever julens budskab fortalt på en måde, som de forstår, siger Tho-mas Hougesen. Vandringen foregår i og ved en af de danske kirker i Sydslesvig. Turen tager tre kvarter og undervejs har alle en rolle og ligesom »sanser« juleevange-liet.

KejserenKejser Augustus er den første person, som børnene møder. Som regel spilles han af kirkens præst. De møder Augustus i et rum nær kirken, hvor

børnene klædes ud som de tre vise mænd, hyrder, engle, hjælpere, Josef og Maria og folket. Når Augustus har skrevet i mandtal, begynder vandringen. Først skal ærke-englen Gabriel hentes og på vejen hen efter englen synges første vers af »Her kommer Jesus dine små«. De finder Gabriel i kirkens tårn eller andet lokale, som forestiller himmel-rummet. Hos ham får de udvalgte eng-le dragter på og Gabriel lærer englene at synge »Ære være Gud i det høje« og at sige i kor »Frygt ikke«. Sammen med Gabriel vender alle nu tilbage til jorden for at fortælle om det særlige, som er ved at ske. De går ind i kirken, hvor der er »tændt bål« på gulvet og omkring det sidder hyrderne og varmer sig. Gabriel fortæller dem om Jesus. En ly-sende stjerne leder børnene længere ind i kirken mod stalden. Først skal de forbi kroen, hvor Josef og Maria banker på.

Julevandring i Sydslesvig er blevet populært. Sidste år deltog 800 børn og unge i 45 minutters vandring gennem Juleevangeliet. I år vandres i ti byer.

Ærkeenglen og kejser Augustus

Kromanden melder at alt er optaget og han leder dem over i stalden, som ligger lige bag alteret. I en krybbe ligger Jesus-barnet. De hellige tre konger kommer med gaver og hyrderne falder på knæ. – Som afslutning synger vi en salme og Augustus, der nu er blevet præst, læser juleevangeliet, fortæller Thomas Hougesen.

Vi har brug for dit bidragAf økonomichef Tommy Liechti

Som de fleste af NYT’s læsere vil vide, har vi i årene fra fusionen til og med 2007 haft betydelige underskud, bl.a. som følge af for lav regulering af de år-lige bevillinger på finansloven. Reguleringen er nu ændret, så den følger løn-udviklingen, men niveauet giver ikke mulighed for at øge aktiviteten, så vi kan være alle de steder, hvor danskere burde kunne forvente at møde folkekirken i udlandet. Tværtimod ser det, selvom vi har gennemført besparelser både på sekretariatet og ved mange af kirkerne, ikke ud til, at vi når målet om et nulresultat her i 2008. Vi har derfor brug for, at du tænker på os, når du fordeler dit velgørende bidrag her ved årets slutning. Vi siger på forhånd tak for ethvert bidrag til at opretholde muligheden for at danskere på rejse, i søfarten og på udstationering kan bevare kontakten til folkekirken.

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KronerØre

Dag Måned År Sæt X

Betalingsdato eller Betales nu KronerØre

. . ,. . ,

8 7

+5003660<+01<

500 36 60Danske Sømands- og Udlandskirker

Smallegade 472000 Frederiksberg

500 36 60Danske Sømands- og Udlandskirker

Smallegade 472000 Frederiksberg

4030S (10.08) DB 115-026402

KVITTERINGGIROINDBETALING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

_______ 100 kr. _______ 250 kr.

Julegave tilDanske Sømands- og Udlandskirker

_______ 500 kr._______ 1000 kr.

_______ Andet beløb

Gammel kærlighed ruster aldrigKreds i Kolding fortsat i fuld vigør

sig en livskraftig sømandskreds, som fortsat mødes en gang hver måned til foredrag, hygge, udflugt, pakkeri og lign. – Jeg har haft mange store glæder ved at være med i ar-bejdet i Sømandskirken og nu i DSUK. Det har givet mig noget at brænde for, siger Hanne. Ind i mellem har hun fundet tid til at være landmands-kone på en stor gård ved Vonsild og tage del i byrådsar-bejde i Kolding. For seks år siden vendte hun hjem til Kol-ding efter tolv år i Hovedstaden. Hanne tager gerne turen til staden for at hjælpe til ved den årlige julebasar i Hellig-åndshuset ved Strøget. USA gæster hun ofte i disse år, idet hun både har en søster og bror bosat dér.

Byens fine damerFor Hanne blev det hendes mors engagement, som smittede hende med sømandskirken. – Min mor var en kendt dame i Kolding, gift med gros-serer Johs. Larsen. Hun havde selv en kreds i mange år og samlede en flok af byens fine damer. Der var tale om en ret så snobbet kreds af byens fruer. – Sømandskirkens generalsekretær Ingstrup Mikkelsen hav-de selv kontaktet min mor for at få hende til at danne en kreds. Mine forældre var kirkeligt interesserede, kom i bibelkreds og den slags, så min mor gik ind i sagen og det med ildhu.

BørnekredsEn børnekreds blev også dannet. Hvert år op til jul skrev børnene hilsner til sømænd, og de blev lagt i de mange hun-

Tekst og foto: Torben Elmbæk Jørgensen

Først hed formanden Lis Jensen. Nu hedder hun Hanne Skov. To dygtige kvinder med vilje til at gavne og gøre en forskel. Med evner til at organisere og smitte andre med begejstring. Det har de gjort i 46 år ved at samle tredive da-mer i Kolding til sømandskreds, julebasar, lodseddelsalg og pakkeri af kort og mærkater. Kærligheden til sømands- og udlandskirkerne ruster ikke i byen i bunden af den smalle fjord. Kredsen er fortsat i fuld vigør, omend de fleste er blevet grå i toppen. NYT var på besøg en dag, hvor de var samlet til pakkeri i Ester Dams kælder i Strandhuse. – For mig opstod kærligheden som ganske lille, fordi min mor en gang årligt lagde hus til et møde i bestyrelsen for Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Min mor Vera Larsen sad 25 år i bestyrelsen sammen med så spændende personer som skibsrederne A.P. Møller og Kampen, fiskeauktionarius Geisnæs fra Skagen og biskopper. Vi børn måtte ikke spise med, men jeg lyttede fra et repos til deres spændende beretninger ude fra den store verden. Ved kaffen fik vi lov til at komme ind, og så hør-te vi en masse spændende historier, husker Hanne Skov. Selv har Hanne Skov været med i bestyrelsen for Sømands-kirken i tredive år fra 1973 til fusionen med Dansk Kirke i Udlandet, hvor hun kom med i emigrantudvalget.

TutDe sidste seks år har Hanne Skov været formand for Kol-dingkredsen. Det hverv overtog hun fra Lis Jensen, af ven-ner kaldet Tut. Lis Jensen døde for fire år siden. Hun efterlod

Else Petersen er sømandskone og stammer fra Marstal.

Hanne Skov er formand for Koldingkredsen.

10

Flittige emigranterSom medlem af DSUK`s emigrantudvalg har hun to gange været til konvent i Canada. Hun er kommet til at holde meget af de danske kirker i Canada, hvor hun hver gang forbløffes over den store flid og høje grad af frivillighed. I flere år har kredsen i Kolding sendt et gavebeløb til kirken i Grimsby.

Drømte om bunker af postkort– Jeg kom med, fordi Tut en dag stod ved vores dør og spurgte, om jeg ikke ville være med i en ny sømandskreds, som hun var ved at oprette, fortæller Eva Kirk Kristiansen. Hun blev Lis Jensens nære fortrolige og gode veninde, og samtidig en fast støtte i arbejdet med kredsen. – Eva og Gerhard Kirk Kristiansen var flyttet fra Billund til Kolding året før. Begge var vant til kirkeligt arbejde. Eva er vokset op ved Grene Kirke, hvor hendes far var graver. Parret mødte hinanden i KFUM og K i Billund. Han var med i Lego i virksomhedens unge år, men i 1961 valgte Gerhard Kirk Kristiansen at sælge sin part og begynde på egen hånd med at producere legetøj af træ. »Bilo« hed det. Senere star-tede han legetøjskæden G.K. Legetøj. – I kredsen kom vi jo hurtigt i gang med at pakke til Sø-mandskirkens årlige udsendelse af postkort. Det krævede plads, for vi måtte i de travleste år pakke i tre uger. Dengang sendte vi op til 90.000 breve ud med 10 postkort i. Vi har pak-ket mange steder. Gerhard og jeg havde et ældre hus i Mun-kegade, som stod tomt efter at vi havde bygget en ny fabrik.

drede julepakker, som blev sendt ud til sømandskirkerne til fordeling på danske skibe. – En af pigerne i kredsen kom i så tæt kontakt med en sømand ved at skrive hilsener, at hun en dag rejste til Ant-werpen for at møde ham, de blev forelskede, og det kom der et barn ud af, husker Hanne, og tilføjer at både mor og barn fortsat har det godt.

Sin egen kredsFor 46 år siden fik Lis Jensen og Hanne Skov lyst til at dan-ne deres egen kreds, hvor de kunne samle yngre kvinder på mere afslappet vis. – Jeg er imponeret over, at vi fortsat kan samle 28 kvinder hver måned til kredsarbejde, siger hun. En af opgaverne for damerne har været at lave håndarbejde til sømandskirken i New York. Kredsen i Kolding har haft deres egen bod, og fra New York hører de, at folk står i kø for at kom-me ind og sikre sig et af de fine håndarbejder fra Kolding. Især broderede juleløbere og juleduge har vist sig at være et hit.

RejsedronningHanne Skov går lokalt under betegnelsen »Rejsedronningen«. Gennem årene har hun besøgt langt de fleste sømandskirker, men mangler Hong Kong og Hull. I Singapore kom hun med sømandspræsten på besøg i Kuala Lumpur og Jakarta. Hun glemmer sent juleaften på kirken i Singapore, hvor-dan de fik champagne uden for på terrassen, julemiddag hos præsteparret, juletræsfest med unge rygsækrejsende og familier fra byen. Hjælpsomhed præger de ansatte ude. Hanne glemmer ikke, da hun med mand og fire børn for en del år siden fik lov til at bo i assistentens lejlighed i New York, da Torben Poulsen var sømandspræst. Hendes første lange rejse var med skib over Atlanten, da hun som helt ung rejste med en schweizisk teologiprofessor og hans familie til en by uden for New York for at jobbe som au pair. Dengang besøgte hun både sømandskirken i New York og Baltimore. – På egen krop har jeg oplevet, hvor vigtigt det er, at vi har danske kirker i udlandet. Rigtig mange danskere er alene, når de er ude i verden. På kirken kan de finde et fæl-lesskab, siger Hanne Skov.

Ester Dam, til venstre, lægger hus til pakkeriet, og Eva Kirk Kristiansen har flyttet kredsens sommerudflugt fra sit tidligere sommerhus i Blåvand hjem i huset ved Kolding Fjord.

Meta Ernst glæder sig hvert år til at damerne skal i gang med at pakke kort eller mærkater.

Her holdt vi til længe. Vi har også pakket i lokaler på gymna-siet og rundt om hos private, bla. hos fru kaptajn Frandsen, Lis Jensen og de sidste mange år hos Ester Dam, fortæller Eva. – Mens vi pakkede de mange breve drømte jeg ofte, at de høje bunker med kort væltede ned over mig, smiler Eva. Vi begyndte altid med at lægge de ti forskellige kort i ti store bunker, og så gik vi rundt og tog én fra hver bunke til et sæt. Det var disse høje bunker af postkort, som væltede ned over mig i mine drømme.

Parteret grisKredsen fik også hurtigt deres egen julebasar. Eva husker, hvordan de havde et stort banner hængende tværs over Jernbanegade med foreningens navn. En husholdningssko-le havde en bod med en parteret gris, hvor gæster kunne købe udskårne kødstykker i pakker. – I Kolding har befolkningen været godt orienteret om sø-mandskredsen og Sømandskirken. Kredsens medlemmer gør god reklame, og Lis Jensen, der jo var formand i fyrre år, gik ind i arbejdet med ild og sjæl, siger Eva Kirk Kristiansen. Hun savner sin gode veninde, men glæder sig over at kunne være sammen med de andre damer i kredsen, som også er blevet gode veninder.

Går lidt glip af snakken– Når vi pakker kort er jeg lidt irriteret over, at min opgave er at tælle, for jeg må koncentrere mig om det og går glip af al den hyggelige snak, som finder sted rundt om og over bordet, fortæller Eva med et smil. Eva har sammen med sin mand besøgt sømandskirken i Singapore i 80érne, og de har deltaget i Sømandskirkens rejser til England, Antwerpen, Rotterdam og Gøteborg og været i Hamborg på tur med kredsen. Og hun har været på utallige årsmøder.

Mund til mundMeta Ernst kom med i kredsen ved mund-til-mund meto-den, fordi Inger Nygaard talte varmt om det. – Kirkeligt interesseret har vi altid været. Vi kom dengang i Nr. Bjert Kirke. Nu er det i Brændkærkirken. Jeg har altid glædet mig til komme til møde, men også at pakke. Det er hyggeligt, vi får en venindesnak og drøftet alt muligt, og så går det til et godt formål, siger Meta Ernst.

SømandskoneFlere af kredsens damer er sømandskoner. Else Petersen er én af dem. Hun stammer fra Marstal og blev gift med en anden marstaller – Kaj Georg Pedersen. De har boet i Kolding i 55 år. Else kender fra nærmeste hold til sømandskirkernes store betydning for danske søfarende, fordi hun ofte var med sin mand på hustrusejlads. På den måde har hun besøgt sø-mandskirker i London, Antwerpen, Rotterdam og Hamborg, og hun har truffet mange sømandspræster. – Det er på grund af disse besøg og min erfaring for sømands-kirkernes store betydning, at jeg er med i kredsen i Kolding. Arbejdet er meget vigtigt at støtte, betoner Else Petersen. Især da børnene var fløjet fra reden, kunne Else sejle med sin mand. Af og til var hun med i 3-4 måneder. Hun har sejlet på Caribien og var med på en spændende rejse fra de store søer i Canada tværs over Atlanten og langt op ad Donaufloden. 21 dage var de på søen. Det holdt hun mest af. Havneopholdene var ofte forvirrede. Roen til havs nød hun meget, selv om det var specielt at være så længe på sin mands arbejdsplads.

KrigssejlerKaj Georg Pedersen tog ud at sejle som ganske ung knægt. Han var en af de første marstaller ombord på Skoleskibet Danmark. Da 2. Verdenskrig brød ud, var han på langfart, og så måtte han blive derude. Under krigen sejlede han i Mærsk. Det var på Stil-lehavet og lasten var friske amerikanske tropper til kampene mod japanerne. Som enke efter en krigssejler modtager Else en hædersgave hvert kvartal samt et pænt beløb i pension. Krigen betød, at Kaj Georg måtte være væk fra Marstal i otte år. Da han vendte hjem, mødte han Else, og de forlo-vede sig. I atten år sejlede han i DFDS, så nogle år for Blæs-bjerg og Co. og sidst for Helge Folmer på Marstal. Som skip-per førte han rederiets flagskib »Helge Folmer«.

Lægger hus tilI ti år har Ester Dam lagt hus og kælder til pakkedamerne. Og hun har været med ved kredsens møder i endnu flere år. – Jeg nyder, når damerne er her. De bringer liv og er sjove. Min opgave er mest at servicere, brygge kaffe og måske give en øm skulder lidt massage, siger Ester, der som zonetera-peut er ekspert i at massere. Hun har været med på Sømandskirkens rejser til kirkerne i Østen, England, USA, Algeciras, Rotterdam, Antwerpen og Gøteborg, og besøgt Sydslesvig. Bedst med programSammen med Ester Dam har Inger Nygaard siddet i Nr. Bjerts menighedsråd i snart en menneskealder, og det var hun rigtig glad for. Hun har været kirkesanger og vikar i Nr. Bjert. Hendes interesse for kirken har ført til at hun i 42 år har været med i »Lis Jensens kreds«. – Jeg kan bedst lide, når vi har program på ved kredsmø-derne, siger hun, der har boet i Kolding i 60 år og netop har fejret diamantbryllup. Inger husker også, hvordan de før i tiden gik rundt og solgte mærkater á 25 øre: – Folk ville vide, hvad det gik til, og når vi kom rundt med indsamlingslister var det slående, at de rigeste ofte var de mest fedtede, mindes hun. Frimærker gør Inger Nygaard også i. Den opgave overtog hun efter Lis Jensen. Dem hun modtager, klipper hun til, så de kan sælges. En datter bor i London, og Inger har været til julegudstje-neste i Sct. Katharines danske kirke.

Inger Nygaard har været med fra start og tager sig også af frimærker.

12

Af Per Melhof, præst i Bruxelles

Som præst ved Den danske kirke i Bruxelles har man, ud over arbejdet som præst for ca. 6.000 danskere i Belgien, flere andre funktioner: Præsten er ansat af Europaskolen som religions-lærer for de danske gymnasieelever, han er socialattaché ved Den Danske Ambassade i Belgien, hvor han løser opgaver som f.eks. at besøge danske indsatte i fængsler, krisehjælp og dødsbud. Og endelig er præsten også feltpræst for de ikke så få danskere, der af forsvaret er udstationeret til tjeneste ved de mange Nato-baser i Belgien og omegn. Af gode historiske grunde er Natos politiske hovedkvar-ter placeret i Bruxelles (hverken i Tyskland eller Frankrig, men tæt på begge lande!). Belgien, der opstod på ruinerne af Napoleonskrigene, har været ufrivillig slagmark i begge verdenskrige, så det er ikke tilfældigt, at de vigtigste orga-nisationer for fred, sikkerhed og samarbejde i Europa ligger her i Europas hovedstad.

Nato’s baserDet europæiske, strategiske hovedkvarter SHAPE er place-ret i Mons ca. 75 km. syd for Bruxelles. Og inden for en ra-dius af et par timers kørsel ligger så yderligere en række militære hovedkvarterer: I Brunssum i Holland ligger Natos regionale hovedkvarter. På den nærliggende flybase Geilen-kirchen i Tyskland har Nato sin base for de store radarfly. Og endelig ligger hovedkvarteret for reaktionsstyrken i Rhe-indalen i Tyskland og Natos hovedkvarter for flyvevåbnet ved den amerikanske base i Ramstein i Tyskland. I alt er der noget over hundrede danskere, der er udsta-tioneret ved de pågældende hovedkvarterer. De fleste er udstationeret med familie, men enkelte weekendpendler til og fra Danmark. Til de udstationerede kommer et antal danskere ansat på kontrakt med Nato og derfor ikke (længere) udstationerede, men altså nu bosiddende i Belgien, Tyskland eller Holland.

MenighedenDe danske Nato-familier i Bruxelles indgår som en integre-ret del af den danske menighed i Bruxelles. Menigheden er stor, og der er tilbud om aktiviteter for alle aldersgrupper, så dér er det muligt at gå lige ind og være med. Der er dansk gudstjeneste, dåb og konfirmandundervisning. Og Præste-gården i det sydøstlige Bruxelles er ramme om en lang ræk-ke kirkelige og kulturelle tilbud: undervisning, børne- og ungdomsklubber, minikonfirmander, bibliotek, foredrag, rytmik etc. Og når der – langt fra venner og familie i Dan-mark – er brug for at tale med en præst, så er dørtærsklen til Præstegården heldigvis lav.

Familien på pladsBlandt de udstationerede familier er der en del medfølgen-de ægtefæller og børn. I den første del af udstationeringen

FeFFeFFeeeFeFeltllttltlttlltprprprprpppp æsææstetten.n. Feltpræst fra BruxellesOver hundrede danskere udstationeret ved Natos baser i Benelux og Tyskland

DeDeDeDeDeDeD rrr r ereeerererr sssssstotootototootoorrr rrr foffofoforsrsrsrsrsr keeeekeel l ll påpåppåpp aat væævæævævææææreree p prærærææssststststs fffforororo forrrrrrrrr-------svsvsvsvararaarrrra eteetetete ssssss s s ss udududududdstststststststatatataatatatioioioioiionnnnenneeenen reededddddde vededed NNNatattato’oo’’’’’ss s sss babaaseses r r ii iBeeeBB neeeenen luuuluuuuux x xx xx xx ogoogogoooo TTTTTTysysyssskkkkkklklkk annd,d, oo oog gg attat v vværærærære eee e seseeendnddddt t tttttt ududdududududud memememeeeeddd dddddd daddadadaddadadansnsnnnsnn keke sollddddddadadadd teteter r r dédédér,r,r, hhh hvovovovov r r rr dedededed rrrr rr r erer ddagaaglilig g ggririririiisiiiisisisisikkkokokkokokook f for liv ooogg g g g lleleeemmmmmmm ererere , , , sosoos m m mm fofofor r r ekekekekekekee sesesesesesempmpmpmmppppelell i i AfAfffffAffAf hhghhghghghghhananaaanananannisissisisisi ttttatatan.n.nn A A Arbrbrbejejeje dedeet tt eerer i ikkkkkeee lilivsvsvsfafafarlrliggt,t oggg gdededen n n nænænærmrmrmr esesestetete f ffama ilieee eer rr oftetete mede . DeD t fofof r-r-rtætætællllllererer d d ddenenen d dddddanana skks e e prpræsæst t i i BrBruxuxxelelellees PePePer r MeMeMel-l-lhohh f f ff omomom nnedeededdddeneneneeee fofofofor,r, h hhvovovov r rr hahahhan nn bebebeeskskkskriririvevvevv r r r sisisisit t tarbebeb jdjddde e e e sososom m m fefeff ltlttprprprp æsæsæsst.t.tt

13

tager ægtefællen sig typisk af at få fa-milien til at fungere under den nye him-mel: børnenes og familiens trivsel, hjemmet; men også telefon, internet, tv og alle de andre installationer, som det kan tage måneder at få til at virke. Når det så alt sammen er kommet på plads, benytter mange sig af tiden ude til at videreuddanne sig. En del finder hel-digvis også tid til at indgå i de mange tilbud om at være med i frivilligt arbejde, sådan som det findes og som det altid har været rygraden i både det sociale og kirkelige liv uden for landets grænser. Billedet vil uvilkårligt ændre sig de kommende år. Flere ægtefæller vil søge og finde arbejde og uddannelse under familiens udstationering, for de færre-ste tør vende tilbage til Danmark med et cv med tre, fire eller fem blanke år! Og den udvikling, som omfatter alle udstationerede grupper, vil påvirke ar-bejdet i udlandskirkerne. Ikke bare i Bruxelles, men overalt.

De danske kolonierFor de danske udstationerede familier ved de øvrige Nato-installationer er bil-ledet ikke meget anderledes. De ud-sendte er som regel en noget mindre gruppe, og fornemmelsen af at være en lille dansk koloni langt fra hjemmet er derfor stærkere. De sociale og kirkelige tilbud er na-turligt nok færre, fordi der er færre hænder, men så meget desto mere er

man opmærksom på, at tage sig af hin-anden og af de nye, der kommer til. Der er som regel et godt sammenhold, og man har omsorg for hinanden. Behovet for kirke er i alle tilfælde nogenlunde det samme, som det er for andre. Mange benytter sig af tilbudet om gudstjeneste. Hvis kirkegangspro-centen i Danmark var, som i de danske Nato-kolonier, måtte de fleste danske kirker udvides betragteligt. Og så er der naturligvis børn, der skal døbes og kon-firmeres, der er også enkelte vielser og begravelser, og så skal de kirkelige høj-tider naturligvis også fejres med guds-tjenester. Og det er ikke bare til jul!

Feltpræst her og hissetDer er oplagt stor forskel på at være præst for forsvarets udstationerede her og så at være sendt ud med dem dér, hvor der er daglig risiko for liv og lem-mer, som for eksempel i Afghanistan. Selvom de fremmede sprog også her er besværlige, selvom arbejdsdagene også her er lange, og selvom der er langt hjem, når der er problemer eller sygdom her eller i Danmark, er arbejdet trods alt ikke livsfarligt i hverdagen. En stor forskel er også, at den nærme-ste familie er med ude. Arbejdet som præst er derfor heller ikke på samme måde båret af hverken savn eller uro for dem derhjemme eller den, der er ude. I alt minder feltpræstearbejdet her først og fremmest om at være udlandspræst;

med de glæder og sorger, der er knyttet til det. Jeg er præst for hele familien. For mig var det at blive feltpræst i 2005 noget nyt. Jeg havde været reserveofficer i 25 år, så uniform, militær terminologi, jargon, ceremoniel og traditioner var en del af min baggrund. Men at blive felt-præst i stedet for at udfylde en militær-faglig funktion var en forandring. Der er så heldigvis glimrende obligatorisk ud-dannelse i Danmark for alle, der bliver feltpræster, og når man kommer ud som feltpræst, er opbakningen fra alle sider stor, så det er ikke så kringlet. Resten er bare at være præst i denne helt bestemte sammenhæng, i andet tøj og med delvist andre våben (jeg bliver aldrig nogen stor præcisionsskytte). Feltpræstearbejdet er møde med stor alvor, stor entusiasme og stor humor!

Store afstandeHeldigvis slapper jeg meget af ved at køre bil, for et tjenestestedsbesøg, en samtale eller en kirkelig handling kan let være forbundet med fire-fem timers bilkørsel oveni. Da jeg i maj havde konfirmation i Ramstein var det en tur på lidt over syv hundrede kilometer frem og tilbage. Men hvis konfirmandens forældre er villige til at køre konfirmanden til Bruxelles til både undervisning og konfirmandlejr, så kører jeg naturligvis også gerne til Ramstein for at fejre konfirmation!

Multireligiøst rumGudstjenesterummene er et kapitel for sig selv. På Natobaser er der som regel et eller flere kirkerum, med multireligiøs indretning. Ud over præstekjolen har jeg som regel kun oblater, vin, kalk, disk, salmebøger og organist med i bilen. Alterbordet kan som regel skubbes ind til væggen eller trækkes frem, så

I kirkerummet i Mons kan gardinerne foran alteret trækkes frem og tilbage, alt afhængig af, hvilken religion og trossam-fund, som benytter rummet. Her er det kristen protestantisk gudstjeneste – dansk Allehelgen ved Per Melhof.

Skattefradrag og personnummerGaver til Danske Sømands- og Udlandskirker kan som bekendt trækkes fra i skat. Men for at det kan lade sig gøre, har vi brug for dit CPR-nr.En meget stor del af gavegivere til DSUK har allerede oplyst CPR-nr til vort sekretariat, mens et betydeligt antal endnu mangler. Er du én af dem, vil vi endnu engang minde om, at for at du kan få skattefradrag for dine gaver til DSUK, har vi brug for dit cpr. nr. Vi er af Skat blevet pålagt at indberette CPR-nr sammen med gavebeløbet og giverens navn og adresse. Oplysningen kan gives på telefon 70 26 18 28 eller pr. mail: Kontor@DSUK.dk - husk også at skrive navn og adresse.

SSSkSkaSkab tbet b ba fg f horhæng tet, h hvorr rrrorrrrToTorTorTT aruarullellernerne op opppppbevbevarearess.

14

præsten kan stå bagved eller foran efter sin overbevisning og teologi. Der er et gardin foran alteret i Mons. Hvis man trækker gardinet bare lidt til side, duk-ker der et krucifiks op. Det kan de fleste formodentlig leve med. Trækker man gardinet yderligere til side kommer jomfru Maria og Sankt Peter frem, og dermed er vi kommet lige lidt langt ud for en dansk feltpræst. Trækker man gardinet fra i venstre side dukker skabet til torarullerne frem. Hammond-orglet passer rigtig godt til neonlyset og biografsæderne! Og mellem de tre kirkerum er der så en præstegang, hvor messedrenge, præ-ster og kirkemusikere af mange tradi-tioner og overbevisninger myldrer om-kring søndag formiddag. Hver retning har sine skabe til de re-ligiøse rekvisitter, men hvis man mang-ler, kan man altid låne af de andre! Som feltpræst har jeg 20-30 gudstje-nester om året. Ud over gudstjenester-ne forsøger jeg at besøge tjenesteste-derne med jævne mellemrum. Der er både officielle og sociale anledninger: briefinger, orienteringer, parader, god-dag- og farvel-arrangementer for til-kommende og afgående familier. Og så er der selvfølgelig samtaler i forbin-delse med dåb, vielse etc. Der er i øvrigt et glimrende samar-bejde mellem de forskellige feltpræster

Skabe til præster – anglikanere,

USA protestanter, andre protestanter og polske katolske

præster.

Et fast holdepunkt

Danske Sømands- og Udlandskirker • Smallegade 47 • 2000 Frederiksberg • Telefon: 70 26 18 28 • www.dsuk.dk

og de civile præster, der betjener baser-nes menigheder af mange sprog og tra-ditioner.

Gør det godt i feltenFeltpræster er værdsatte og velrenom-merede medarbejdere. De sidste mange års totale omkalfatring af det danske forsvar, hvor fokus er de udenlandske missioner og uddannelsen til netop dem, har været medvirkende til, at felt-præsten måske mere end nogensinde før har fået afgørende betydning. Og det gælder for høj som lav i det mili-tære hierarki. De danske feltpræster har gjort det godt i felten! For præstekollegerne i Danmark, der skal passe sogn og kirke, medens kol-legaen er ude, er det naturligvis ekstra arbejde, men udsendelserne af feltpræ-ster er af stor betydning for de udsend-te soldater.

GennemtrækSom præst i udlandet og i særdeleshed som feltpræst for og med udstatione-

rede danskere er et af de store privile-gier, at man aldrig får hverken grund eller tid til at overveje, om det nu også nytter noget, om det spiller en rolle, at man er med ude som præst for dem. Det fortæller både efterspørgsel og op-bakning til det, der foregår. Det eneste ubehag er den forfærde-lige gennemtræk. De fleste er udstatio-nerede for kun tre-fire år, og det betyder naturligvis, at når man rigtig har lært nogen at kende, ja, så rejser de tilbage til Danmark igen. Heldigvis er hjertet en elastisk mu-skel. Og sådan er det overhovedet at være præst, sådan er det at bo og ar-bejde som dansker i Belgien, hvor vi ikke er der, fordi vi vil søge lykken langt borte fra Danmark, men fordi vi for en tid er udstationeret for danske interesser af enten offentlige eller pri-vate virksomheder. Til gengæld giver udstationeringen og gennemtrækken en nærhed, pionerånd og entusiasme, som er helt enestående. Og så er der så dejlig højt til loftet.

15

Mange danskere emigrerede i 1950’erne til Canada, og da de blev ældre meld-te ønsket sig stærkt om en kirkegård i danske omgivelser. Initiativrige og dybt engagerede danske emigran-ter arbejdede frivilligt og uden beta-ling for ideens gennemførelse både på det administrative og det praktiske plan. Den officielle indvielse af »Minde-parken« fandt sted i 1992 i et natur-skønt landområde foræret til formålet af Sunset Villa, som er et samlingssted med restaurant, festplads og camping-plads for danske i det østlige Canada. Også i dag drives og vedligeholdes mindeparken af ulønnet frivillig ar-

bejdskraft, og en lille trofast skare mø-des hver fredag for at vedligeholde anlægget. Mindeparken ligger 1 times kørsel fra Toronto og fremtræder i dag som et utroligt smukt og fredfyldt parklignen-de område. Et lille kapel er bygget midt i parken, som en typisk dansk middel-alderkirke med rødt tegltag og takkede gavle, og anvendes til andagt og bisæt-telses højtideligheder. Fire murede halvcirkelformede væg-ge med små nicher til urner er bygget smukt ind i landskabet, hvor man på bænke kan sidde stille og mindes. Man vil også bemærke det smukke logo med et kors skåret ud i en 150 cm

høj granit sten, som er hentet og trans-porteret hertil fra en grusgrav i Dan-mark. Både kunstværket og transpor-ten er givet som gave fra private, di-verse fonde og virksomheder i Dan-mark. Går man videre, støder man på en mindevæg for de faldne i 2. Verdens-krig, og måske ser man også soluret med indskriften »Klokken slår tiden går, evigheden os forestår«. Man bliver i det hele taget berørt af anlæggets harmoni og stilhed, og tan-kerne går til de mange danske, der skabte sig en fremtid i et nyt land, og samtidig på denne måde ikke lod Dan-mark ude af syne.

»Sunset Mindepark« – en dansk urnekirkegård i CanadaAf Jørgen Flensted-Jensen, præst i Grimsby, Canada

Immigranternes eftermæle:

Memorial Walk ved den Danske Kirke i VancouverAf Bodil Toftdahl, præst ved den danske kirke i Vancouver

Den danske Kirke i Vancouver ligger midt i en storby. Alligevel er området umiddelbart omkring kirken meget smukt og grønt. Kirken er en del af et kompleks med dansk plejehjem, be-skyttede boliger og ældreboliger, og bygningen selv ligner præcis en dansk landsbykirke, selv om den ikke er byg-get af sten, men af træ. Foran kirken er der store bøgetræer, direkte fra Dan-mark, og alt gror så frodigt, som planter jo gør her i Vancouver.

BronzepladerFor snart fem år siden indviede menig-heden en Memorial Walk uden for kir-

ken. Det er ikke en kirkegård, for vi har ikke en lokalplan, der tillader det, men den fungerer som en kirkegård. Der er anlagt en sti med fliser, og på siderne er der en lille skråning, hvor plader af bronze fæstnet på cementsten bærer navnene på afdøde. Vi må ikke depo-nere urner direkte under stenene, men asken må hældes ud under de store sten i vores stendysse og siden spredes om-kring kirken.

Efter bisættelsenNår der er bisættelse i kirken, sker det ofte efter kremeringen af afdøde. Urnen sættes på et bord, sammen med et bil-lede af afdøde og en buket blomster. Efter gudstjenesten går følget ud til me-morial walk’en, og asken anbringes un-

Logoét er hugget ud i en halvanden meter høj dansk granitsten.

Danske kirkegårde i Canada og ArgentinaDanske kirkegårde i Canada og Argentina

16

Af Rolf Buschardt Christensen, formand i Forbundet af Danske Foreninger i Canada

St. Peter’s Cemetery i New Denmark, New Brunswick, ligger bag St. Peter’s Lutheran Church, på en høj i New Den-mark, den ældste danske koloni i Ca-nada, grundlagt i 1872. Det er rørende at se de mange gravsten med danske navne. På denne kirkegård, med udsigt over omegnen, ligger også Pastor Emil Nommesen, som i mange år var im-migrant præst for DKU – også i New Denmark. Pastor Emil Nommesen var præst ved St. Peter’s Lutheran Church i New Denmark fra 1927 til 1931. Derefter var han præst i Alberta på prærien. Under Anden Verdenskrig var han sømands-præst i Halifax, Nova Scotia. Efter kri-gen var han præst i Ontario. Det var hans ønske at blive begravet i New Denmark. Han ligger på en hæders-plads lige inden for indgangen af kir-kegården. For hans indsats for immi-granter og for danske søfolk under krigen blev han tildelt Kong Christian Xs Frihedsmedalje og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Den Danske Kirkegård for Mon-treal blev oprettet i 1938 og er en del af Lake View Cemetery i Pointe Claire, en forstad til Montreal. Den Danske Kirkegård i Montreal blev oprettet i samarbejde mellem de danske klubber i Montreal, St. Ansgar Lutheran Church og det danske generalkonsulat.

Indre Mission på prærienDickson, som ligger i Alberta, er den ældste danske koloni på den canadiske prærie. Dickson blev oprettet i 1903 af en dansk indre missionsk menighed. Bethany Lutheran Church var sam-lingsstedet i kolonien. I dag har Dick-son to museer: The Dickson Store Mu-seum, en gammel landhandel, og The Danish Canadian National Museum, et museum som dækker hele Canada. Overfor Bethany Lutheran Church ligger kirkegården Dickson Cemetery, som sandelig er et besøg værd. I The Dickson Store Museum kan man købe bogen »Dickson Cemetery Walking Tour«, som fortæller lidt om de forskellige personer, der ligger be-gravet på kirkegården. Blandt de mange er Pastor J.C. Gundesen, som var den første præst i Dickson.

der den stendysse, som afslutter stien. Det er en smuk og værdig afslutning på et, liv som begyndte i Danmark og slut-tede her, i en kombination af den danske tradition og den canadiske nutid. Navne og stederDer er individuelle inskriptioner på pladerne. Udover navne, steder og da-toer for fødsel og død er der på mange af dem et skriftsted eller en hilsen. Lige nu er der 28 plader på vores Memorial Walk. Vi forventer, at der vil komme mange flere, og der er god plads ved kirken til udvidelse, når der bliver brug for det.

Minder og rødderMange besøger vores Memorial Walk på vej til eller fra gudstjenesten, og vi ser af og til familier, som på mærke-dage samles og sætter blomster ved deres kæres mindeplade.Vi kan mærke, det er godt for de efterladte, at de kan sætte et minde for deres kære på et sted, som er et lille stykke Danmark. Mange

oplever, at jo ældre deres forældre bli-ver, des mere knytter de til ved det, som er deres rødder, og så er det rigtig godt til sidst at kunne sprede asken og have en mindeplade i netop den sammen-hæng. Memorial Walk’en er med til at gøre stedet, hvor vi har vores kirke, til et lille stykke Danmark her i Canada.

Lys på stienPå Allehelgens søndag er det nu blevet en tradition, at vi holder eftermiddags-gudstjeneste i skumringen, og gudstje-nesten slutter med, at der sættes gravlys på Memorial Walk’en. Så går menighe-den ind og spiser frikadeller og rødkål i kirkens sal, og inden vi går hjem er der igen lejlighed til at glæde sig over de mange små lys ned ad stien. Man kan gå ned ad Den danske Kir-kes Memorial Walk og læse et stykke historie i navne og steder. I fremtiden vil denne Memorial Walk være et stærkt vidnesbyrd om danske indvandrere, der var med til at bygge det Canada, som nye generationer tager over.

Danske kirkegårde i New Denmark, Montreal og Dickson

MMMMMMMMMMemMMMMMMemMMMMMMMMM iori lal W lWalk ik i V Vancouver.r

Dansk kirkegård i ArgentinaI Argentina befinder en dansk kirke-gård sig i Tres Arroyos. Det har den gjort siden 1934. Kirkegården hører til den danske menighed i byen og er fortsat i brug.Adolfo Hoffmann, der er formand for menigheden, fortæller, at der er 1400 gravsteder, hvoraf de 76 hører til den hollandske menighed. Han beretter, at første begravelse blev foretaget en dag i december 1935 af en ung mand Karl Aagaard, som døde, da han aftjente sin værnepligt. Efter gam-mel aftale kan kirkegården også benyt-tes af medlemmer fra de andre tre dan-ske menigheder i Argentina. – Når danske turister rejser i Argentina, synes jeg de skal besøge vores smukke og velholdte kirkegård, siger Adolfo Hoff-mann. Så kan de ved samme lejlighed se Tres Arroyos’ smukke og enkle kirke.

TEJ

Danske kirkegårde i Canada og ArgentinaDanske kirkegårde i Canada og Argentina

17

Af Steen Tygesen, sømandspræst i Hull

Sirener må man som sømandspræst i Hull vænne sig til! Kirke og præstebo-lig er beliggende på et befærdet hjørne i centrum af byen. Et par hundrede me-ter væk ligger en ambulancecentral. Den betjener hele byen, der er på stør-relse med Århus. Så hver gang ambu-lancerne skal ud – og det skal de tit – sættes sirenerne i gang for fuld styrke. Men det vænner man sig forbløffende hurtigt til, ænser det ikke – en stor for-skel fra Højer, hvor vi boede før, og hvor det straks vakte bekymring, når stilheden blev brudt af en sirene: »Hvad er der nu galt? – hvem er nu syg?«

50 pubberVi får i det hele taget virkelig lov til at opleve byens puls. Vi har gågader, fire

store indkøbscentre med masser af bu-tikker, biografer og forlystelser i gå-afstand. Vi ligger klos op ad en travl jernbanestation. Inden for få hundrede meter er der omkring 50 pubber og ud-skænkningssteder, hvor man kan få stillet sin tørst, så der er døgnet rundt en livlig – og sommetider højtråbende – trafik på fortovet lige uden for vore vinduer.

KriminalitetDer foregår også andre ting: Faktisk vågnede vi her til morgen op til en knust siderude i vores bil, der stod par-keret bag aflåst port! Ind imellem er der prostituerede på jagt efter »kunder«, som kommer kø-rende langsomt forbi i deres biler. Om morgenen kan man finde efterladen-skaber efter deres »forretninger«, lige-

som der jævnligt er tydelige tegn på, at der har været narkomaner i nattens løb. Politiet er her også. De er faktisk ret så synlige i området. Der har været lar-mende arrestationer, men vi oplevede også – en af de første uger, vi var her – at en fuldt udstyret og bevæbnet »Bobby« ringede på. Han ville gerne tale med os! Der var nu ikke nogen grund til bekymring. Det var bare vores unge og sympatiske »local police offi-cer«, der lige ville kigge indenfor og sige goddag; »hvis der var noget, skul-le vi endelig sige til« og »i øvrigt er der døgnet rundt et CCTV- kamera, der overvåger området«. Vi har da også haft brug for »vores« politibetjent en enkelt gang, hvor nog-le halvstore børn, lige for øjnene af den forbløffede og – indtil da – tillidsfulde

»Hoppet« over Nordsøen fra roen i Højer til sirenerne i Hull fortryder sømandspræst Steen Tygesen ikke. Efter 25 år som præst i den lille sønderjyske by i marsken tæt på det store dige ud mod Vadehavet og i en alder af 60 år, tog han chancen og skiftede job i februar måned. Sammen med sin kone er han glad for at være en del af team’et omkring Danmarks ældste sømandskirke ved Humberen i det nordlige England. Her fortæller han om larmen, havnenes maskulinitet, søfolkene, charmen, sammenholdet og opgaverne.

Sirenerne i Hull

18

præst, stak af med nogle af vore ting og nu her til formiddag igen på grund af vores bil. Beliggenheden midt i byen betyder, at vi ikke kan have »åben kirke«. Man skal ringe på for at komme ind, der er gitter og pigtråd, lys, der tændes, og alarmer, der går i gang, for at sikre mod ubehagelige visitter. Det er noget af en omvæltning at komme fra roen og stilheden i Højer i Sønderjylland til storbyen Hull. Men det er spændende!

Havnen i ImminghamKirken ligger tæt på den gamle havn, men skulle den være bygget i dag, var den nok kommet til at ligge et helt an-det sted. For en stor del af skibstrafik-ken er faktisk flyttet fra Hull og til an-dre havne i nærheden – først og frem-mest Immingham, der ligger ca 30 mi-les (ca 50 km) fra kirken.

Det var noget af en oplevelse første gang at komme dertil. Umiddelbart fore-kommer det at være ét stort virvar: Et tilsyneladende uendeligt område med kraner, varehuse, svulmende olie og gas-ledninger, der går i sindrige mønstre over og under vejen, godsvogne og jern-banespor på kryds og tværs, små og kæmpestore trucks, der kommer farende fra alle retninger med deres gafler strit-tende faretruende, parkeringspladser med flere hundrede flunkende nye biler, skorstene, der rækker op mod himlen som kæmpefakler med deres gasflam-mer, der brænder dag og nat, containere i tusindvis, lastbiler, der drøner af sted.

Maskulint Det er – kunne man sige – et meget »maskulint« nøgternt sted. Det er en verden, hvor det æstetiske ikke er i højsædet. Ting er til for at blive brugt, for at fungere og ikke for at »se ud«. Gråt og støvet er der, selv græsstrå-ene og tidslerne, der gror frem på ube-nyttede steder, er grå – eller sorte af kul-støvet, der til tider lægger sig over alt. Dertil kommer kajerne, havnebassi-nerne, skibene – det, det hele handler

om. Også her tilsyneladende et virvar. Små og store skibe mellem hinanden, nogle for enden af kajer, hvor man skal gå flere hundrede meter for at komme ud til dem, andre formummer sig bag pakhuse, større skibe eller bag store stabler af containere eller tømmer.

System i kaosDen første gang jeg kom derud, tænkte jeg: »Hvordan skal jeg nogen sinde finde ud af det her?« Men efterhånden finder man ud af, at der er system i det hele, at skibene er til at finde, og at det faktisk også er et meget fascinerende sted med sin egen barske charme.

OmbordMen så skal man ombord. Kirken i Hull er bygget som et sted, hvor søfolkene kunne komme, få sig en kop kaffe, læse aviser, spille kort eller billard, ringe hjem, møde andre, komme i kirke, få en snak, hvis der var brug for det. I dag kommer der meget få søfolk i kirken. De har simpelthen ikke tid læn-gere! Skibene ligger meget kort tid i havn, og i den tid er der mange opgaver, der skal løses af besætningen – for offi-cerernes vedkommende ikke mindst mængder af papirarbejde. »Papirnusse-riet« er et evigt tilbagevendende emne. Når det nu er således, at søfolkene ikke længere kan komme til kirken, må kirken komme til søfolkene. Derfor skal sømandspræsten – og assistenten – om bord på skibene.

Besværlig adgangDer er mange måder at komme ombord på! Sommetider er der fine landgangs-broer, hvor man let og ubesværet entrer skibet; på containerskibene går man di-rekte ind på dækket gennem den kæm-pestore agterport, hvor man så skal passe på ikke at komme i vejen for de køretøjer, der i en lind strøm i hurtigt tempo er i gang med at laste eller losse. Til andre tider skal man op ad stejle sti-ger, eller skibet ligger fire meter under kajkanten på grund af tidevandet, så man ad en interimistisk gangbro kom-mer over på taget af kommandobroen, hvorfra man så klatrer ned på dækket. Min maritime erfaring begrænsede sig stort set til Storebæltsfærgerne, så det er en helt ny verden, jeg har lært at kende.

Så forskelligeSkibe er forskellige. Det mærkes fra første øjeblik. På det ene skib modtages man for enden af landgangen af en smi-lende filippiner, der på mere eller min-dre gebrokkent engelsk spørger, hvad man er for en og hvilket ærinde, man har – »You see captain?«- og som via walkie talkie sørger for, at man bliver afhentet og ført rette sted hen. Til andre tider kan man gå lige om-bord – tilsyneladende er der ikke et menneske. Man kalder, råber, ingen svarer, måske er der et fjernsyn eller en radio, som man kan styre efter, eller der dukker endelig en behjertet sjæl op.

Fortsætter næste side

”Ikke at vi nødvendigvis skal være »religiøse« sammen, men en tillid til, at præsten er der et eller andet sted og skal være der for mig“

Steen Tygesen – om betydningen af præstens besøg ombord

Steen Tygesen på vej ombord.

Humberfloden.

Fortsat fra side 19

Forholdene ombord er også forskel-lige, hvert eneste skib har sin umisken-delige stemning og atmosfære – og lugt! Det ene kan være rent og ryddeligt, lugten ny eller nymalet eller chokola-deduft (fra lasten), alting på sin rette plads. Et andet kan være helt anderle-des. Lidt rust her, en stump trosse der, fiskemelsstøv over det hele.

Modtages altid godtMen er skibene forskellige, så er én ting sikker: Sømandspræsten bliver godt modtaget! Til tider kan man fornemme, at man ikke lige kommer på det bedste tids-punkt, alligevel bliver der tid til et par bemærkninger. Til andre tider bliver man budt på kaffe – eller hvis man kommer ved spisetid, bliver man gæst-frit bedt med til bords. Der bliver tid til en snak – oftest almindelig, god, hyg-gelig snak om stort og småt: hvor skibet kommer fra og skal hen, forholdene i havnene, fodbold, huspriser, hvor kom-mer man fra i Danmark, børn og fami-lie, hvad der nu står i den friske avis, præsten har med. Eller der gives gode historier til bedste – nogle søfolk er rig-tig gode fortællere. Til andre tider kan samtalen komme ind på forholdene ombord: travlheden, bureaukratiet, sikkerheden. Eller om det at være hjemmefra. Måske dukker der også problemer frem – det er ikke nødvendigvis nemt at være sammen med mange mennesker på begrænset plads, hvor man ikke bare kan gå sin vej. Sjældent – meget sjældent – bevæ-ger samtalen sig også ind på religiøse emner.

TillidDet skal nu ikke få nogen til at mene, at det er ligegyldigt, at det netop er en præst, der kommer anstigende. Det har noget med tillid at gøre. Ikke at vi nød-vendigvis skal være »religiøse« sam-men, men en tillid til, at præsten er der et eller andet sted og skal være der for mig – en holdning, som jeg tror er me-get værdifuld og meget grundlæggen-de for danskeres forhold til deres kirke og præst. Den tillid mindes man om, når præ-sten kommer, og det at blive mødt med den tillid er noget af det mest givende ved at være præst, hvad enten man er sognepræst i Danmark eller sømands-præst i Hull. Ikke mindst det forhold gør skibsbesøgene så værdifulde for sømandspræsten!

Fortsættes side 34

Få inspiration til din næste rejse på www.unitasrejser.dkeller ring på 87 231 235 for brochurebestilling

Rundrejser Storbyrejser Safarirejser Adventurerejser GrupperejserKlosterrejser Sognerejser Skolerejser Ungdomsrejser NGO-rejser Flybilletter

Rejser for krop og sjæl

herning shipping a.s.

A. C. ØRSSLEFF’S EFTF. A/SSHIPPING & CHARTERING AGENTS · A/S REG. NO. 64652

TELEPHONE: 45 46 00 00TELEFAX: 45 42 38 39CABLE: ”ALFSHIP COPENHAGEN”E-MAIL: CHARTERING@ACOE.DKKONGEVEJEN 40 · DK-2840 HOLTE

Færgegårdsvej 114 B4760 VordingborgTlf. +45 5534 1921Bil +45 40 20 1921Fax +45 5537 3347E-mail: pu@webspeed.dk

Bugsering – Bjergning – Dykning

Adgangsvejen 1, DK-6700 Esbjerg, DenmarkPhone: +45 33 987 700 – telefax: +45 33 987 705

E-mail: opr@esvagt.dk

20

EUROPABELGIENBruxellesKl. 16 ved Per MelhofMonsKl. 13 Per Melhof

FRANKRIGCannesKl. 15 i Saint-Georges, Cannes (Avenue Roi Albert 1er) ved Carl Bjarkam.ParisKl. 17 ved Marianne Gylden-kærne

HOLLANDRotterdamKl. 15 ved Line NicolajsenGroningenSøndag 14. december kl. 14 i Lu-therse Kerk, Haddingestraat 23 ved Line Nicolajsen.AmsterdamTorsdag den 25. december kl. 16 i Begijnhof Engelse Reformerte Kerk ved Line NicolajsenBrunssumLørdag den 29. november kl. 14 ved Per Melhof

SPANIENFuengirolaKl. 15 og 17 ved Karsten Erbs.Malaga ØstKl. 13 Lux Mundi, Torre del Mar, kl. 16 Fiskerkapellet i Almunecar ved Kresten Christensen.

SCHWEIZVed Mads-Bjørn JørgensenZürichSøndag den 7. december kl. 15 i Martin Luther KirkenBaselLørdag den 13.december kl. 14.00 i Riehen i Kornfeldkirken.BernSøndag den 14. december kl. 15 i St. Ursula Kirken.GenèveOnsdag den 24. december kl. 14.40 i Madeleine Kirken.

SVERIGEGöteborgKl. 15 ved Marjun BækStockholmSøndag den 14. december kl. 15 i Norske Kirken, Stigbergsgatan 24 ved Jan Asmussen.

LUXEMBOURGKl. 13.30 i l’Eglise de la Trinité ved Pia Sundbøll

TYSKLANDHamborgKl. 16 ved Henrik FossingBerlinKl. 15.30 i Christianskirken ved Vibeke HemmertLübeckLørdag den 13. december kl. 17.30 i Schlutup kirke ved Henrik Fossing.GeilenkirchenLørdag den 13. december kl. 14 ved Per MelhofDüsseldorfSøndag den 14. december i Gnadenkirche ved Pia Sundbøll

ENGLANDHullKl. 15.30 ved Steen TygesenLondonKl. 15 ved Else Hviid og kl. 17 ved Henrik G. OlsenNorwichLørdag den 6. december kl. 13 i Trinity United Reform Church ved Henrik G. OlsenNewcastleSøndag den 21. december kl. 13.00 i Martin Luther Church ved Steen Tygesen

LITAUENVilniusSøndag den 30. november kl. 16 i Evangelical Lutheran Church, Vokieciu 20, Vilnius ved Thomas Reventlow Bruun, Søllerød.

ITALIENRomSøndag den 7.december kl. 11.15 hos Brigatta søstrene på pz. Farnese i Rom ved pastor Ejlif Kristensen.

ISRAELJerusalemKl. 14 i Sct. John´s Chapel i Redeemer Church ved Hans-Ole Bækgaard.

ASIENKINAVed Hans-Aage Koller NielsenGuangzhouLørdag 29. november kl. 14. Sted oplyses på sømandskirken i Hong Kong.ShanghaiLørdag den 13. december kl. 14. Sted oplyses på sømandskirken i Hong Kong

BeijingSøndag den 14. december kl. 14 på den danske ambassade.Hong KongKl. 14 i Mariners Club, Tsim Sha Tsui.

SINGAPOREKl. 15 ved Hans Vestergaard Jensen

VIETNAMHanoiTirsdag den 2. december kl. 18.30 på Den Danske Ambassade ved Hans Vestergaard Jensen

MALAYSIAKuala LumpurSøndag den 7. december kl. 15 i St. Mary’s Cathedral, Merkeda Square ved Hans Vestergaard Jensen

JAPANTokyoKontakt ambassaden

CANADAVancouverKl. 14.30 og 16 på dansk og engelsk ved Bodil ToftdahlVancouver IslandLørdag den 6. december kl. 14 i Lutheran Church of the Cross i Victoria ved Morten Larsen.Lørdag 20. december kl. 14 i Hope Lutheran Church i Nanaimo ved Bodil Toftdahl.TorontoKl. 14.30 på dansk og kl. 16 på engelsk ved Elisabeth ArendtEdmontonKl. 14 på dansk og kl. 15.30 på engelsk ved Carl-Gustav ChristensenSurreyKl. 15 på engelsk ved Morten Larsen.CalgaryKl. 14 dansk, kl. 15.30 engelsk ved Liselotte Basbøll.GrimsbyKl. 15 ved Jørgen Flensted-Jensen.WaterlooSøndag 21. december kl. 15 i St. Johns Lutheran ChurchOttawaSøndag14. december kl. 14 ved Elisabeth Arendt

USAVed Kristian HeinNew YorkKl. 14 og 16.

ChicagoLørdag den 6. december kl.14.30 i Atonement Lutheran Church.Pasadena, TexasSøndag den 14. december kl. 10.30 i Den Norske SømandskirkePhiladelphiaLørdag den 20. december kl. 16 i Old Swedes Church.WashingtonSøndag den 21. december kl. 14 i Faith Lutheran ChurchCroton on HudsonTorsdag den 25. december kl. 13 på Det Danske Alderdomshjem

ARGENTINABuenos AiresKl. 17 på dansk og spansk ved Andrés AlbertsenSan CayetanoSøndag den 21. december kl. 19 i San Cayetano ved Steen LerfeldtNecocheaKl. 20 på dansk ved Steen Ler-feldtLa Dulce1. juledag kl. 19.30 ved Steen Lerfeldt

AUSTRALIENAlle ved Jesper EngholmSydney24. december kl. 13 på engelsk og kl. 15 på dansk Canberra9. december kl. 17.30 i St. Johns, ReidAdelaide14. december kl. 14 i Emmanuel Lutheran Church, North AdelaidePerth16. december i St John’s Lutheran Church, Aberdeen Street, North-bridgeBrisbane20. december kl. 14 i St. Marks, Mt. GravattMelbourne21. december kl. 11 i den svenske kirke i Toorak

NEW ZEALANDAuckland7. december kl. 16 i Det danske Hus ved Anja Grønne Mathiassen

Julegudstjenester i udlandet i 2008på over 60 destinationer ved præster i Danske Sømands- og UdlandskirkerHvor ingen dato er nævnt, finder julegudstjenesten sted onsdag den 24. december. En række steder holdes julegudstjenesten på en anden dag end juleaften, og det vil fremgå af denne liste.

Ung salmedigterFrederik Berggren Smidt er sogne-præst i Tersløse ved Dianalund. Her fortæller han om målet med sin digt-ning: – Ved at komme i gang med at skrive salmer har to strømme i mit liv nu nået hinanden. Troen og poesien. – Som trubadur har jeg skrålet og sunget om vikingers dåb og nordiske helte gennem en årrække. Grundtvig har været en vigtig led-sager for mig på denne rejse ad den historiske tros veje. – Nu digter jeg for at lovsynge Gud, og også fordi jeg slet ikke kan lade være. I øjeblikket lægger jeg sidste hånd på en salmesamling, der inde-holder salmer til alle gudstjenester i de to kirkeår. Disse salmer er for de flestes ved-kommende afprøvet hjemme i kir-kerne ved Dianalund. Og menigheden har da taget nå-digt imod dem.

OOm julesalmen»At vandre i mørket kalder en længsel efter lysetfrem. Det er en længsel, vi kender fra vores daglig-dag, og som vi også møder i Esajas bog juleaften. For den kristne er Jesus lyset. Det lys, der jagerdet ydre og indre mørke på flugt. Det er ham, hviskomme forudsiges af Esajas. Denne julesalme er Esajas på vers. Det er mit øn-ske med den. At gengive profetens ord, der slårjulj ens glæde an.« Frederik Berggren Smidt

Mel.: Nu blomstertiden kommer Et folk i mørket vandrerTil lyset bryder fremOg skinner ned på alleDer bor i mørkets hjemDet folk på ny skal glædesOg for dit ansigt ståMin Gud, min Gud og skaberDit blik kan jorden nå Du ser alt det jeg bærerDe ømme skuldres slidDu med din hånd det løfterbebuder glædens tidEt barn er født til frelseEn søn er født på jordOg på hans skuldre liggerEn kongemagt så stor Hvad skal jeg kongen kaldeEn vis der giver rådEn vældig Gud og fyrsteDer slukker sorg og grådFra Davidsbyen lyderEt evigt bud om fredMin Gud, lad kongen kommeMed din retfærdighed Es 9,1-6a

Frederik Berggren Smidt, 2006

Et folk i mørket vandrerSalme til juleaften eller juledag

22

MINIPRÆDIKEN af Elisabeth Arendt, præst i Den Danske Kirke i Toronto

»Merry Christmas«, sådan står der ikke længere på julekortene her i Canada. Kortene er derimod pyntet med hilsner som »Happy Holidays«, »Season’s Gre-etings« eller »Holiday Greeting’s«. Julekortene har med andre ord mistet deres tilknytning til det kristne budskab. De er blevet religionsneutrale, så alle fø-ler sig inkluderet og ingen stødt bort. I modsætning til USA, hvor religio-nen udgør en naturlig del af både det offentlige og det politiske liv, er Canada præget af det multikulturelle. Tanken om at rumme de mange kulturer gen-nemsyrer hele samfundslivet. Toronto, byen hvor jeg præst, er den by i landet, der har flest indbyggere. På Torontos hjemmeside beskrives byen med disse ord: »Toronto er den storby i verden med den største vifte af race-mæssig, religiøs og livsstilsmæssig for-skellighed«. Her tales mere end 100 sprog og dialekter i byen. Og det er to-rontianerne meget stolte over. Med så mange forskellige kulturer samlet et sted kræves en vis politisk

Jul i en dansk kirke i CanadaJul i en dansk kirke i Canadakorrekthed, og netop derfor fyldes ju-lekortene ikke længere med de tradi-tionelle kristne julehilsner.

Canada et ateistisk landFor at tilgodese alle mindretallene er kristendomsundervisningen på de of-fentlige skoler ophørt. Ja der undervises overhovedet ikke i religion mere (und-tagen på de offentlige katolske skoler, men det er en anden historie). Canada er, måske som et resultat heraf, ifølge statistiske undersøgelser nu det mest ateistiske land i verden. Skolerne holder dog fortsat, som et af de sidste kristne levn, fri i juleferien. Denne udvikling inden for det cana-diske samfund kan vi som kristne be-græde. Men vi kan også glæde os over, at her ved juletid, kan vi samle en mas-se mennesker af dansk afstamning i vores kirke. For det er ikke kun de an-dre mindretals særlige sæder og skikke, der er plads til i dette multikulturelle samfund, men også vores helt specielle danske traditioner. Luciaoptog, gudstjenester, juleaftens-dag og krybbespil med efterfølgende sanglege og dans omkring juletræet

hører til nogle af de mest elskede tra-ditioner i vores danske menighed. Hvor »danske« disse skikke oprindeligt er, kan vi altid diskutere. Men én ting er sikkert, vi føler os alle meget danske, når vi mødes til disse glædeskabende begivenheder. Det rører noget dybt nede i os, når vi ser de hvidklædte piger og drenge med lys i hænderne synge »Sancta Lucia«. Det vækker glade minder hos os, når vi juleaften oplever alle fra det mindste barn til den ældste i menigheden istem-me »Et barn er født i Betlehem«. Og det er altså helt fantastisk hyggeligt at mø-des og danse om juletræet med andre danskere efter krybbespillet.

Julen inkludererNogle vil måske her indvende, om ikke disse traditioner efterhånden har fjernet sig langt fra det kristne budskab? Hertil vil jeg sige et stort og rungende nej. De er om noget kristne. De danner i langt højere grad end mange af de andre ting, der sker i kirken, grobund for et glæde-ligt fællesskab. Hvor nadveren på nogle kan virke stærkt ekskluderende, da ikke alle bryder sig om at samles ved nad-verbordet, er disse julefællesskaber helt anderledes inkluderende. Her føler in-gen sig lukket udenfor. Og det var vel dette Jesus ville, skabe et glædebåret fællesskab, hvor alle høj som lav, ung som gammel var inviteret indenfor. Han lod sig føde i en stald for at vise, at omkring ham var der plads til hele folket også de fattigste hyrder. Når vi danskere således kommer sammen til Luciaoptoget, juleaftens-gudstjenesten, krybbespillet og dansen omkring juletræet, så samles vi om-kring Jesusbarnet. Idet den glædelige stemning, der var julenat i stalden i Betlehem, ligesom er vandret over på den anden side af Atlanten til vores danske kirke i Toronto. Spreder glædeSådan oplever vi her i vores fælleskab, at julen stadig er glædelig og spreder glæde, også selvom det ikke længere står på julekortene. Med denne glade julesteming i tan-kerne ønsker vi alle vores søsterkirker rundt omkring i verden og hele folkekir-ken hjemme i Danmark at julefællesska-bet også hos jer må være varmt og hyg-geligt denne vinter, »Glædelig Jul«

Halloween fejredes i Toronto-kirken for første gang i år. Bille-det er fra nadveren, hvor Elisabeth Arendt deler vinen ud.

23

Af Henning Thalund, Svendborg

»Hvad er det for en snekke – «. Således indleder Thomas Kingo en salme, som han skrev i 1689. Salmen er skrevet over teksten, som fortæller om Jesus, der stiller stormen på Genezaret sø, men måske har salmens første linier også været inspireret af de skibsmodeller, der hang i kirkerne på Kingos tid. Hvorfor hænger der skibsmodeller i mange danske kirker? Det spørgsmål bliver stadig stillet. Et svar på spørgsmålet har været, at skibene hænger der for at forbedre kir-kerummets akustik! Så må kirkerne på Fanø have haft en meget dårlig akustik, for i Nordby kirke hænger der 9 kirkeskibe, og i Sønderho kirke er der ophængt 14 kirkeskibe! Det er uden tvivl søfolk, der som de første har ophængt én eller flere skibs-modeller i kirken. Skikken er først op-stået i landene omkring Middelhavet og har så bredt sig op gennem Europa. I Danmark er skikken med kirkeskibe først opstået i søkøbstæderne, hvor der i mange kirker kan hænge flere kirke-skibe, og fra søkøbstæderne har skik-

»Hvad er det for en snekke –«Om skibsmodellerne i vore kirker

ken så bredt sig til kirker, der ligger inde i landet.

1300 kirkeskibe ud over hele landetSkikken med at ophænge en skibsmo-del i kirken kendes også i andre lande, men Danmark er et af de lande i Euro-pa, hvor der er ophængt flest. Det sam-lede antal kirkeskibe i Danmark ligger omkring 1300, og der hænges stadig nye kirkeskibe op. Også i de danske kirker i Sydslesvig hænger der kirkeskibe, og det er også tilfældet i de Danske Sømands- og Ud-landskirker rundt omkring i verden.

Første skib ophængt 1710Ingen af de danske kirkeskibe stammer fra den katolske tid. Det ældste kirkeskib – en model af en såkaldt galeon – hæn-ger i Ho kirke i Vestjylland. Det blev ophængt i 1710, men er bygget omkring 1600. Et andet af vore ældste kirkeskibe hænger i St. Mortens kirke i Randers. Det stammer fra omkring 1680.

Kirkeskibe som »løfteskibe«I nogle lande kaldes kirkeskibene for vo-tivskibe. Det latinske ord »votum« bety-

der »løfte«, og de første kirkeskibe er uden tvivl skænket til Guds hus som op-fyldelse af et løfte. En sømand har været i fare på havet og har i sin nød givet Gud det løfte, at hvis Han frelste ham, ville han skænke en gave til Guds hus – og hvad har vel været mere naturligt for en søfarende end at bygge en model af sit skib til udsmykning af kirken. Der er dog ingen af de danske kirke-skibe, som med sikkerhed er skænket til kirken med denne begrundelse. I Ringe kirke hænger et kirkeskib, som er bygget af en sømand fra Ringe. Han var forhyret med det engelske sejlskib »Lismore«, der forliste ved en brand i Det indiske Ocean i 1887. Besætningen måtte gå i bådene, og da var det, at den unge mand aflagde det løfte til Gud, at hvis han blev reddet, ville han skænke en gave til kirken derhjemme. Hele be-sætningen blev reddet, og efter sin hjemkomst byggede den unge sømand en model af »Lismore«og skænkede den til sin barndoms kirke. Historien er god, men kan ikke passe, for det pågældende engelske skib for-liste først i 1906 i Stillehavet på Chiles kyst! En lignende historie fortælles om kir-keskibet »Nordskov« i Nyborg kirke. Det skulle være skænket af en kaptajn, der blev reddet, da hans skib forliste i en tropisk orkan ved Vestindien i 1887. Sandheden er dog, at kirkeskibet blev bygget i 1848 og skænket af en anden til Nyborg kirke i 1867. De fleste af vore ældste kirkeskibe er modeller af orlogsfartøjer og udstyret med mange kanoner. Det kan måske nok undre os i dag, men fortidens orlogs-skibe var ofte meget smukt udsmykkede med guldbroncerede udskæringer og flag på alle mastetoppene. Datidens han-delsskibe var mere anonyme – og så re-præsenterede de jo også den usle mam-mon! Nej, så var det bedre med »Gud, Konge og Fædreland« i Guds hus.

Kirkeskibet som taknemmeligheds-gaveGrænsen mellem votivgaver og taknem-melighedsgaver kan være svær at træk-ke. Søfolk, der måske er blevet reddet efter et forlis eller er kommet velbehol-den hjem efter flere års sejlads med for-tidens store sejlskibe, har noget at sige Gud tak for. Hvad har vel været mere

Kirkeskibet i St. Nicolai kirke i Svendborg er en model af en orlogsfregat og har navnet »Gud er vort Haab«. Det er skænket til kirken i 1845 af 37 skippere og styrmænd fra sognet. Kirkeskibet har 17 kanoner i borde i hver side.

24

naturligt for en sådan sømand end at bygge og skænke en skibsmodel til ud-smykning af den lokale kirke. Mange danske kirkeskibe kan således henføres til kategorien taknemmelighedsgaver. På Anholt hænger der således et kir-keskib med navnet »De tre Venner«. Dette kirkeskib er bygget og skænket til kirken af tre navngivne søfolk, der blev reddet efter et forlis ved Anholt omkring 1810-15. Også andre end søfolk kan have noget at sige Gud tak for ved at skænke en skibsmodel til udsmykning af kirkerum-met. Således hænger der i Landet kirke på Tåsinge et kirkeskib, der er skænket af graveren og klokkeren ved kirken » – som en beskeden Tak for, at jeg gennem saa mange Aar har kunnet glæde mig over Klokkens Klang«. Da havde giveren været klokker ved kirken i 37 år.

StandsgaverEn bys velhavende borgere har kunnet skænke en udsmykning til kirkerum-met som f.eks.lysekroner, alterstager, epitafier osv. Søfolk var sjældent velha-vende, men ved at slå sig sammen, har de i fællesskab kunnet bygge og skæn-ke et kirkeskib til udsmykning af deres kirke – en standsgave. Det er f.eks. tilfældet med kirkeskibet i Sct. Nicolai kirke i Svendborg, en or-logsfregat med navnet »Gud er vort Haab«. Kirkeskibet blev skænket til kir-ken i 1845. På skibets sider står der skre-vet, at det er skænket af 37 skippere og styrmænd fra sognet,og i skibet er gemt en liste med navnene på de 37 givere.

Lignende standsgaver kendes fra Marstal kirke, hvor den 3-mastede fuldrigger »Immanuel« er skænket af 21 borgere i byen, alle med tilknytning til søfarten. Fregatten »Neptun« i Mid-delfart kirke er skænket af byens mar-svinelaug i 1845. Kirkeskibet i Kerte-minde kirke – en korvet med navnet »Haabet« – er skænket til kirken i 1735 af »Kerteminde Skipper- og Baads-mandsligbærer Laug«. Den danske sømandskirke i Singa-pore har også en standsgave hængende. Det er en model af en 3-mastet bark, »Java«. Den er bygget af sognepræst Mogens Larsen og blev skænket til kir-ken i Singapore i 1988 af »Skipperlauget i Sønderborg«.

MindegaverEt stort antal af de danske kirkeskibe kan komme ind under betegnelsen »minde-gaver«, der er skænket til kirken til min-de om begivenheder eller enkeltperso-ner. I flere danske kirker hænger der et kirkeskib, der er skænket til minde om befrielsen i 1945. Andre begivenheder, der er blevet mindet på denne måde, kan være kirkens genindvielse efter en re-staurering eller en ombygning. Også personer kan være mindet ved ophængningen af et kirkeskib. Det kan være en ægtefælle eller et barn. I Thurø kirke hænger således en model af en 3-mastet fuldrigger med navnet »Phil-lip«. Det er bygget og skænket til kirken af faderen til en ung mand, der var død kort forinden. I Marstal kirke hænger en model af en topsejlskonnert med navnet »Hans Peters Minde«. Det blev ophængt i 1943 til minde om bygmesterens søn, der var omkommet ved en minesprængning. I kirkeskibet er nedlagt en fortegnelse over alle de søfolk fra Marstal, der om-kom i de to store verdenskrige.

KirkeskibsprocessionerI mange danske søfartsbyer har man stadig en tradition med, at kirkeskibet skal bæres tilbage til kirken i en proces-sion, når det har været nedtaget for et eftersyn. I Bagenkop på Langeland sker det hvert 7. år, og i Egense kirke ved Svendborg hvert 25. år. Også i Marstal kendes denne skik. En gammel beretning fortæller, at i 1879 havde kirkeskibet »Christian den Ni-

I Vor Frue kirke i Svendborg hænger der 2 kirkeskibe. Det største er en model af en orlogsfregat og hedder »Dannebrog«. Det blev skænket til kirken af en kreds af byens borgere i 1910. Kirkeskibet er en model af fregatten »Jylland.

Artiklens forfatter Henning Thalund i færd med at restaurere kirkeskibet »Java« for den danske sømandskirke i Singapore.

ende« været nedtaget for eftersyn og blev båret tilbage til kirken i en proces-sion med musik og faner. Processionen udgik fra havnen, hvor der først blev affyret en kanonsalut. Hele byen var festligt udsmykket i dagens anledning, og der blev holdt en smuk gudstjeneste i kirken, hvor pastor Tholle »- holdt en smuk og rørende prædiken«. Den fest-lige dag blev afsluttet med et stort bal på hotel »Ærø«, hvor 150 personer del-tog, og » – Ballet varede til Klokken 4 om Morgenen og sluttede med Kanon-salut!«, som der står i den gamle avis-artikel.

Kirkeskibet som et symbolDer ophænges stadig kirkeskibe i de danske kirker, og når det er tilfældet, skyldes det nok først og fremmest, at kirkeskibet er med til at udsmykke kir-kerummet – men samtidig er det også et symbol eller et billede. Et billede kan sige mere end mange ord, og symboler en enkle og levende. De taler deres stille, men indtrængende sprog. Symboler skal ikke forkynde, men være et middel til eftertanke. I 1838 blev der i Spentrup kirke – hvor St. Steensen Blicher var præst – ophængt et kirkeskib. Den følgende

søndag tog Blicher kirkeskibet som ud-gangspunkt i sin prædiken og sagde bl.a., at som skibsskroget er en mester-lig helhed, således er også vort men-neskelige legeme. I skibet er der en ladning – i vore hjerter er der også en ladning. Skibet drives frem af sejlene – mennesket af usynlige kræfter. Skibet styres af roret – mennesket af sin for-stand. For at holde sin kurs har skibet et kompas. Vi mennesker har den krist-ne lære. I skibets flag er der et kors. Over mennesket blev der tegnet et kors, da vi blev døbt. Biskop Henning Høirup udgav i 1941 en lille digtsamling med titlen »Lands-bykirkens Sange«. Et af disse digte handler om kirkeskibene, og det sidste vers lyder sådan:

»Det hænger der stadig for takkel og tov

under kirkens kølige bue.Kun orgelets bølger spiller om bovaf det kirkeskib højt i »Vor Frue«.Det maner hver dreng, og det minder

hver mand,der har hu til at løfte blikket,om at holde sin kurs imod livets landog aldrig at fejle bestikket.«

Det andet kirkeskib i Vor Frue kirke er en model af en korvet og har navnet »Dag-mar«. Det blev ophængt i kirken i 1951.

BOGANMELDELSE af generalsekretær Margith Pedersen

Hvad er det at være dansk? Det spørgsmål trænger sig på, når jeg har besøgt udlandskirkerne og set, hvordan man fra sted til sted giver det danske i og ved kirken forskellige ud-tryk.

Ved nogle af vore kirker er det tyde-ligt, at byggestilen signalerer en dansk middelalderkirke, – i rødt og hvidt, – og så kan byggematerialet være træ. Andre steder er kirken en villa i et villakvarter, og skiller sig kun ud ved navnet på bygningen og et kors, der markerer kir-ken. Atter andre steder er det slet ikke bygningen, der konstituerer kirken, når man lejer sig ind i en lokal kirke. Så er det fællesskabet – det gudstjenstlige og det sociale fællesskab – som går op i en højere enhed. Samtalerne kan være på dansk OG engelsk, eller tysk eller et andet sprog. Men spændende er det at iagttage, hvordan det, som man hvert enkelt sted kalder dansk, kan skifte fra sted til sted – og ofte blandes op med inspiration og indflydelse fra det nye land, så noget helt nyt opstår. I foråret udkom bogen »I hjertet af Danmark« – med undertitlen: Institu-tioner og mentaliteter. I forordet frem-hæves det, at »hjertet af Danmark rum-mer de fælles institutionelle og men-tale berøringspunkter mellem danske-

I hjertet af Danmark re. Hjertet er stedet for det centrale og vigtige, drivkraften og det positive en-gagement. Det er i de fælles institu-tioner og dertil knyttede mentaliteter, vi finder pulsslaget i »det danske«.« »I hjertet af Danmark« er skrevet af sociologen Peter Gundelach, teologen Hans Ravn Iversen og religionssociolo-gen Margit Warburg, alle fra Køben-havns Universitet. Under satsningsom-rådet Religion i det 21. århundrede har forfatterne »boret i det danske« gennem en række interviews, som sammen med undersøgelser af danskernes viden, holdninger og adfærd er blevet til en særdeles læseværdig bog.

Tre dimensionerI bogen har forfatterne set på identitet som sammensat af tre dimensioner, »knowing«, »doing« og »being«. I dansk sammenhæng kan man være dansk gennem det, man ved, gennem det, man gør, og/eller man kan bare føle sig som dansk. Eller som det ud-trykkes: I overført betydning kan man være dansk med hovedet, med hæn-derne eller med hjertet. Nogle gange er man det på den ene måde, andre gange på andre måder – og der er forskel fra person til person.

26

Som man gør I interviews mener forfatterne at dan-skere i særlig grad udtrykker det at være dansk gennem det, de gør. Sådan som »man« gør og agerer, oftest i tråd med flertallets normer, sådan accepte-res man, – hvilket ofte kommer til ud-tryk, når talen falder på indvandrere i Danmark. Holdningen, at hvis man vil være dansk, må man også gøre som flertallet: følge normer og regler, skrev-ne som uskrevne, fylder meget i den danske indvandrerdebat. Bogen er ikke – primært – et indlæg i denne debat, men inddrager naturlig-vis undervejs forholdet til nydanskere.

Danskernes troBogen beskæftiger sig også i et par af-snit med danskernes tro. Det konstate-res, at danskere ofte identificerer kri-stendom og danskhed, – måske også i en sammenknytning mellem kristen-dommen og deres personlige og erfa-ringsbundne hverdagsfilosofi. Én af interviewpersonerne har på den måde gjort næstekærlighedsbudet (eller en del af det) fra Luk. 10,27: »Du skal elske din næste som dig selv« til, at »du skal behage dig selv og din omgangs-kreds«. Men refleksioner over, hvem man som dansker skal hjælpe og hvorfor, henvises til en tv-udsendelse fra om-kring 1990. Her udfordres centrumde-mokraten Mimi Jakobsen til at begrun-de sit krav om, at vi skal opføre os or-dentligt og hjælpe flygtningene med: »Det har Jesus selv sagt«. Én af inter-viewpersonerne i bogen giver sin hold-ning hertil: »Det synes jeg er et ufatteligt godt argument, selv om jeg ikke tror på det, hvis du sådan spørger mig, om jeg tror på Jesus. Jo, jo, jeg tror på Jesus, og jeg tror på, at han har sagt det egentligt. Det kan sgu godt være, at han har sagt det, men det er sådan en slags filosof-ting. For mig er det et utroligt vigtigt argument, at Jesus har sagt det, men ikke fordi det er Guds ord, men fordi det er en vigtig del af vores kultur«. Formuleringerne til trods fastholdes her en sammenhæng mellem forståel-sen af at være dansk og af en kristen grundopfattelse. Og det uddybes da også i et mere analyserende afsnit, at dansk mentalitet har en mangfoldig historisk baggrund. Og at den prote-stantisk-lutherske baggrund har afgø-rende betydning for væsentlige dele af dansk mentalitet: eksemplerne, der nævnes: det universalistiske, det egali-tære, og den centrale rolle, som arbejds-livet og de nære, personlige relationer indtager.

Bredere gruppe bruger udekirkenOm der heri ligger brikker til forståelse af, at danske udlandskirker ikke bare er kirker, men også sociale og kultu-relle samlingssteder, fordi den kristen-dom, som man har med sig ud i verden – det være sig da mere eller mindre for-muleret – sammenknyttes med både jobmæssige og personlige aspekter, kan nok kræve et nøjere studium. Men givet er det, at der ved udlandskirkerne er en betydelig bredere gruppe af dan-skere, som bruger deres udlandskirke. I de danske sømands- og udlandskir-ker er der en indbygget naturlig og di-rekte forbindelse til den danske folke-kirke. Det kan ses og høres ved enhver gudstjeneste og ved enhver sammen-

Hun uddybede det med, at begge ægtefæller var ansat i et flyselskab, og dermed ofte havde weekendarbejde. Det forhindrede dem i at indtage deres pladser i kirken hver søndag, endsige stille op til diverse arbejdsopgaver. Og så følte de, at der blev set skævt til dem. Så følte de sig ikke velkomne.

RummeligtSå spørgsmålet gik på, hvor der findes kirker og menigheder, der har et åbent og rummeligt menighedssyn, hvor man kan komme – og hvor man kan blive væk og alligevel høre til. Den rummelighed er et kendetegn i en dansk folkekirkelig sammenhæng – og forhåbentlig er det det, vi kan tage med

komst i en af udlandskirkerne – ofte på sproget, men ikke alene: der er i emi-grantmenighederne gudstjenester på engelsk i Canada og spansk i Argentina. Tysk er en del af at være dansk sydsles-viger – også i Dansk Kirke i Sydslesvig. Det er mere end sprog, danske gudstje-nesteformer, en dansk præstekjole og danske salmer, selv om de alle er meget vigtige. Jeg blev for et par år siden ringet op af en dansk mormor, som på vegne af sin datter og hendes familie i Utah i USA spurgte, hvor hun kunne finde en dansk kirke – eller som hun hurtigt ret-tede det til, for hun havde undersøgt, hvor langt der var til både New York og Yorba Linda: Hvor kan de finde en menighed og en kirke, der ligner den danske?

ud i verden i de danske udlandskir-ker. Bogen er spændende læsning, og både metodisk og i fremstillingen af-spejles den mangfoldighed, som det at være dansk er udtryk for. Heldigvis. Hvis man ønsker hurtig læsning for at sætte faste ord og entydige begreber på det at være dansk, så er det ikke denne bog, man skal give sig i kast med. Men hvis man ønsker at dykke ned i hele den mangfoldighed, som en be-skæftigen sig med det at være dansk er udtryk for, hvis man ønsker inspiration og en åben og alsidig tilgang som ud-gangspunkt for at vi også i udlandskir-kerne tør tale om danskhed – og om en åben danskhed, som Grænseforeningen i sit nye slogan har slået det fast – ja, så kan bogen varmt anbefales.

Margith Pedersen i Hong Kong.

27

Læs Søfart på nettet✓hel

e

Du klikker bare ind på www.soefart.dkTel.: +45 86 25 89 00Email: adm@soefart.dk

Bussen kører dagligt.Berlin via Bad Segeberg. Hamburg Airport via Neumünster.

Århus · Vejle · Kolding

BERLIN HAMBURG AIRPORT

Tlf. +45 70 210 888 Online booking:www.abildskou.dk

Ta’ bussen- det er billigt, hurtigt

og behageligt nemt

Stema Shipping A/S - Splitt Chartering APSNyhavn 28 - DK 6200 Aabenraa

www.stema-shipping.dktlf. +45 7462 7972 - fax. +45 7463 0365

TRISHIP A/S TRISHIP AB

Fyrtårnsvej 1 Olijevägen 28

2300 København S S - 211 24 Malmö

Phone: +45 39 43 39 44 +46 40 18 98 24

Fax: +45 39 43 39 45 +46 40 18 45 92

Email: triship@triship.dk triship@triship.se

Homepage: www.triship.dk www.triship.se

Port agency in all Danish ports

Et godt sted for søfolk.På ferie eller i fritid.

Aalborg SømandshjemØsterbro 27 · DK-9000 AalborgTel. 9812 1900 · Fax 9811 7697

e-mail: hansen@hotel-aalborg.com

BBL Denmark Holding A/S

Svendborg Marine Surveyors A/SSvendborg Ship Management A/SBritannia Bulk DK A/SBritannia Bulkers A/S

BBL

ADOLPH ANDERSENS SUCCR

2. Kulholmsvej – DK 8900 Randers Tlf. +45 86 425 555

28

W W W . A T L A S - S H I P P I N G . C O MWrist World WideSupplying in

ScandinaviaThe BalticEuropePersian GulfSingaporeUS Gulf

WhateverWhereverWhenever

Head OfficeGasvaerksvej 48 · P.O.Box 515 · DK-9100 AalborgPhone +45 98 13 72 77 · Telex 69691 wrist dkFax +45 98 16 58 33E-mail: aalborg@wrist.com www.wrist.com

GENERAL SHIP SUPPLIERS

There for you

www.owbunker.com

Physical Supply · Global Trading · Risk Management

Fagfolk mødes på

27.-28. november 2008Læs mere om Ajour påwww.mmf.dk

MaskinmestrenesForening

Management and Technology

8

Glædelig jul ønskes læsere og annoncører

30

BULK TANKERSPROJECTS

When it comes to the sea the sky’s the limit

This is where we usually start off by mentioning that we control a very large and versatile fleet of more than 250 vessels with another 80 newbuildings on order. But this time, we would like to explain what’s truly unique about Clipper: The way we do business. When we see an opportunity, we act on it. This is how Clipper began, and it’s deeply rooted in our culture. Take your own step forward and contact us.

www.clipper-group.com

SOME LIKE THE COMFORT OF FOLLOWING OTHERS’ FOOTSTEPS.

WHY NOT TAKE THE LEAD AND MAKE YOUR OWN?

31

Making waves for more than a century

“Together, we create a world-class shipping company” - is the vision for J. Lauritzen A/S (JL), one of Denmark’s leading ship-owning companies.

Founded in 1884, tradition and ambition continue to create value for all JL’s business partners, whether we work together on employment of vessels, transport of cargoes or ship manage-ment. From our headquarters in Copenhagen and our overseas offi ces our vision link all JL employees together ensuring that our values of Competence, Respect, Entrepreneurship, Accountability, Team Spirit, and Enthusiasm form a vital part in our daily claim for world-class. JL owns and operates a combined fl eet of about 220 bulk carriers, gas carriers and product tankers and employs 600 persons with constant focus on customer service, safety at sea and ashore, and environmental protection.For further information visit www.j-l.com

Oceans of know-how

POSTBOX 224CHRISTIANSMINDEVEJ 76DK-5700 SVENDBORGPHONE +45 6220 3633FAX +45 6220 3533MAIL MHS@MHSIMONSEN.COM

C. Breinholt A/SToldbodvej 1 . 6701 EsbjergTlf.: +45 79 18 04 11 . Fax: +45 75 18 19 25

Priorparken 851 . 2605 BrøndbyTlf.: +45 36 77 59 70 . Fax: +45 36 77 48 48sea@breinholt.dk

U & T S ApSLLERUP HALUND HIPPING

Klosterplads 9 - 5700 SvendborgTlf: 62 800 123

E-mail: mail@utshipping.dkwww. utshipping.dk

Get2Sea

Get2Land

Get

2Sea

A/S

DK

700

0 F

red

eric

ia

Phone: +45 7592 9306E-mail: technic@Get2Sea.dk

32

Daniavej 15 . 9550 MariagerPhone: +45 9858 4822 . www.daniamarine.dk

SCAN-TRANSScan-Trans Chartering ApS6, Vestre Kaj . DK-4700 Naestved . DenmarkPhone: +45 5572 2000 . Fax: +45 5577 1705Email: denmark@scan-trans.com

www.worldcareers.dk

33

Sirenerne i HullFortsat fra side 20

Fisker overnattedeI den tid jeg har været her, har der også været brug for sømandspræsten i andre sammenhænge. En fisker havde skåret sig alvorligt i armen på sit skib ude i Nordsøen, var blevet hentet med helikopter og befandt sig pludselig – uden papirer og kun med det blodige tøj, han havde på, da han blev hentet – på et sygehus i et fremmed land. Heldigvis var der nogen, der kom i tanker om sømandskirken i Hull. Vi fik kontakt med sygehuset og med fiskeren. Da han blev udskrevet, hentede vi ham. Han overnattede her »på kirken«. Vi sørgede for, at han blev ekviperet og fik sammen med konsulen foranstaltet, at han kunne komme hjem til Danmark. På lignende vis tog vi os af en dansk chauffør, der havde været ude for en alvorlig trafikulykke.

De fastboendeUdover at være sømandspræst er jeg også præst for den danske menighed i Hull. Kirken har siden sin grundlæg-gelse i 1871 også fungeret som et sam-lingssted for danske og skandinaver fra et stort område. Hver søndag afholdes der gudstjene-ster med samvær før eller efter. Det er danske gudstjenester, men der kan være indslag på engelsk, såfremt der er mange ikke-dansktalende til stede, hvad der ofte er tilfældet ved dåb og begravelser. Derudover er kirken åben hver efter-middag fra tirsdag til lørdag, hvor der er mulighed for at komme ind og få sig en kop kaffe, en snak på dansk, lidt nyt hjemmefra o.s.v. Der er mange, der be-nytter sig af dette. Især om lørdagen er der tradition for, at mange kigger ind og indtager deres lunch (oftest dansk mad: sild, frikadeller, smørrebrød o.s.v.). Man kan også benytte lejlighe-den til at købe danske madvarer og danske designvarer i vores »butik«. I kirken foregår selvfølgelig de almin-delige kirkelige handlinger, men end-videre er der også en række andre ak-tiviteter i huset.

Frivillige i svingHvert år – den sidste lørdag-søndag i november måned afholdes det store julemarked med salg af danske madva-rer, gode danske designvarer og serve-ring af dansk julemad. Det er en »event« i byen, hvor der gøres en kæm-

D E N M A R K B U L G A R I A M A L T A P O L A N D T U R K E Y V I E T N A M

www.erria.dk

– Vi ved hvad du taler om

Søfartens Ledere

www.express-shipping.dk

w w w . d s u k . d kw w w . d s u k . d kw w w w w w . d s u k . d kk . d k

34

pe indsats af såvel en stor gruppe frivil-lige som af vi ansatte. Af andre fast tilbagevendende begi-venheder kan nævnes: »Nytårskuren« den første eller anden søndag i januar, hvor man samles om dronningens nyt-årstale og fællesspisning. Der er faste-lavnsfest for børn og voksne, forårsfest, Sct. Hansfejring, høstfest og juleaften med gudstjeneste og fælles spisning.

ForedragHerudover er der i denne vinter startet en foredragsrække med månedlige ar-rangementer. Vi har også startet en »Scandinavian Filmclub« og skal se en film om måneden. Hver lørdag er der »Danish Class« i kirken, ligesom det er muligt at få un-dervisning i svensk, hvis man har ønske om det. Vi udsender et kirkeblad, som vi netop har fået »nydesignet« . Oplysnin-ger om kirken og de ting, der foregår her, kan også findes på vores hjemme-side – www.danishchurch.co.uk.

Ved kirken er der, ud over præsten to ansatte. Ann vores danske husmor – »sjælen i huset« – har været tilknyttet kirken i mange år. Vores assistent An-ders er nyuddannet teolog, 28 år. Han har været her siden 1. maj.

Skal selv skaffe pengeNyt i forhold til Danmark er det, at vi selv i så høj grad skal sørge for finan-sieringen af kirken. Assistentens og præstens løn betales fra Danmark, alle øvrige udgifter skal vi selv dække!! Det er mange penge, der skal samles ind. Derfor skal vi igen og igen anmode mennesker om at støtte kirken ved at blive medlem af kirken og ikke mindst ved donationer. Vi skal på den måde bestandig kæm-pe for vores eksistens. Præsten er med i dette arbejde sammen med gode men-nesker i vores menighedsråd og vores støttegruppe.

Team-workDet er fint og givende på den måde at være med i et »team-work« om vores kirke, og ikke mindst dette er baggrun-den for, at vi ikke fortryder »hoppet« over Nordsøen fra roen i Højer til sire-nerne i Hull.

HOLBERGSGADE 26, 1 · DK-1057 COPENHAGEN K · DENMARKTLF.: +45 33 93 25 25 · FAX +45 33 93 89 81

EACA/S Det Østasistiske Kompagni

(The East Asiatic Company Ltd A/S)

EACIndustrial Ingredients

Tel.+45 5695 1866 Book onl ine www.bornholmstraf ikken.dk

RØNNE - YSTAD1 time 15 minutter med hurtigfærge

RØNNE - KØBENHAVN3 timer via Ystad

RØNNE - KØGE6 timer 30 minutter

RØNNE - SASSNITZ3 timer 30 minutter (31/3-28/10)

35

SA

LG

F

RA

D

SU

K-

BU

TI

KK

EN

PostkortSonia Brandes er kunstneren bag to kort med motiver hentet fra »Davids 96. salme« og »Maria med barnet«. Kortene måler 132x183 mm Pris: kr. 15,- for et sæt bestå-ende af to kort incl. kuvert.

PostkortEsben Hanefelt Kristensen er kunstneren bag kortene »Fregat« og »Træ«. Pris: kr. 20,- for et sæt bestå-ende af fire kort – to af hvert motiv, incl. kuvert.

PostkortRita Lund er kunst-neren bag mariti-me postkort fra Ærø. Kortene måler 115x170 mm.Pris: kr. 15,- for et sæt bestående af to kort incl. kuvert.

Julemærke og julekortKunstneren bag årets julemærke er Erik Stuhr, Farup ved Ribe. På rejse i Provence stødte Mille og Erik Stuhr på DSUKs julemærke. Og nu har han så lavet eet til DSUK, der ikke efterlader nogen i tvivl om, at julen nærmer sig. Et ark med 18 julemærker koster kr. 20,-

Ud af julemærkets motiv er lavet et julekort. Tre kort med kuverter koster kr. 20,-

Mærkater Kunstneren Birte Einer-Jensen, Svendborg har skabt mærkatarket »Danske kirker ver-den rundt«. I glade farver og med humor har hun søgt at skildre hver dagen, som vi finder den i de mange danske kirker rundt om i verden. Arket består af 25 mærkater. Et ark koster kr. 15,-

Mærkatarkene »Dansk Skibsfart gennem 1000 år« og »I alle de riger og lande« kan fortsat købes. Et ark koster kr. 10,-

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKERStrandbygaard Grafi sk a/s . 96 800 700

Dansk Skibsfart gennem 1000 år

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER

ServietterEn ny serviet påtrykt vort navn, et sejlskib og teksten »kirker verden rundt...« sælges i et stort antal til en meget favorabel pris. En pakke med 200 servietter koster kr. 125,-

MMKKhhdhff

DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER Strandbygaard Grafisk a/s . 96 800 700

Danske kirker verden rundt

DAN

SKE

SØM

ANDS

-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ER

DAN

SKE

SØM

ANDS

-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ER

DAN

SKE

SØM

ANDS

-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ER

DAN

SKE

SØM

ANDS

-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ER

DAN

SKE

SØM

ANDS

-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ERDA

NSK

E SØ

MAN

DS-

OG

UDL

ANDS

KIRK

ER

Oliemaleri af Birthe Einer-Jensen 2006

PostkortMarinemaler Johannes Møller er kunstneren bag kortene »Storm i Nordsøen« og »Stille morgen«.Pris: kr. 15,- for et sæt bestående af to kort incl. kuvert.

PostkortEva Kirk Kristian-sen er kunstneren bag årets to nye postkort. Begge kort er gengivel-ser af tekstilbille-der. Det ene mo-tiv kalder kunst-neren »Idyl«, mens det andet kaldes »Botanisk have i Singapore«.Pris: kr. 30,- for 4 kort (to af hvert motiv)

inclusiv kuverter.

veve iii SSSSinnggapoorere

innkkkuku

JuKunFaMMOOefeEtjujuk

Ud f j l k t ti l

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

Produk t ion: Rounborgs graf iske hus Tegner : Er ik Stuhr

Udgivet af Danske Sømands- og Udlandski rker

DSUK Jul 2008 DSUK Jul 2008 DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

DSUK Jul 2008

KuglepenneBigpen. Hvid med navn

og logo. Gummigreb, så den ligger godt i hånden.

Kr. 10,-.

Mulepose45 x 42 x 15 med syet bund, naturfarvet med navn og logo i rødt. Kr. 30,-

Dansk kogebog på engelskEn kogebog på engelsk med et væld af populære og kendte danske retter er hvad kogebogskomiteen i de to dansk-lutherske kirker i British Columbia i Canada – kirkerne i Vancouver og Surrey – netop har udgivet. »Best of Danish Heritage Cookbook and more« hedder bogen. Pris: kr. 125,-

Danske salmer oversat til engelskDe danske menigheder i Vancouver i Canada har udgivet en salmebog med 370 salmer på engelsk. Der er tale om salmer, der for de flestes vedkommende er kendt ogelsket af mange.Pris i Danmark: Kr. 250,-

BESTILLINGSLISTE Pris

KORT OG MÆRKATERJulemærker___ ark á 20,00 kr.

Julekort___ pakker med 3 stk. 20,00 kr.

Mærkatark___ ark »Danske kirker verden rundt« 15,00 kr.___ ark »I alle de riger og lande« 10,00 kr.___ ark »Dansk skibsfart gennem

1000 år« 10,00 kr.

Postkort – Eva Kirk Kristiansen___ pakker med 4 stk. 30,00 kr.

Postkort – Johannes Møller___ pakker med 2 stk. 15,00 kr

Postkort – Sonia Brandes___ pakker med 2 stk. 15,00 kr.

Postkort – Rita Lund___ pakker med 2 stk. 30,00 kr.

Postkort – Esben Hanefelt___ pakker med 4 stk. 20,00 kr.

DIVERSESmykker – sølv med logo i rød emalje___ stk. Revers-nål 89,00 kr.___ stk. Broche 98,00 kr.

T-shirt – sort påtrykt »At rejse er at leve« og papirklip fra H.C. Andersen.___ stk. 60,00 kr.___ angiv størrelse: M, L, XL og XXL.

USB-nøgle med logo Størrelse 1 GB. ___ stk. 79,00 kr.

Cap – hvid med rødt DSUK logo og navn___ stk. 30,00 kr.

Mulepose – 45 cm x42cm x15 cm med syet bund, naturfarve med navn og logo i rødt___ stk. 30,00 kr.

Servietter ___ pakke med 200 stk. 125,00 kr.

Kuglepenne – Bigpen. Hvid med navn og logo. ___ stk. 10,00 kr.

Bøger___ stk. bog med danske salmer

på engelsk 250,00 kr.___ stk. dansk kogebog på engelsk 125,00 kr.___ stk. Frederikskirken i Paris 100,00 kr.

Bestillingsliste sendes til:Danske Sømands- og UdlandskirkerSmallegade 472000 Frederiksberg

Det bestilte fremsendes snarest sammen med et girokort, som bedes brugt ved betaling for varer og porto.

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

SmykkerRevers-nål i sølv med logo i rød emalje, kr. 89,- pr. stk.Broche i sølv med logo i rød emalje, kr. 98,- pr. stk.

CapHvid cap med rødt trykPris kr. 30

T-shirtSort T-shirt med grøn tekst og papirklip af H.C. Andersen, motto »At rejse er at leve«. Fås i størrelserne M, L, XL og XXL.Pris: kr. 60 pr. stk.

USB-nøgle med logoStørrelse: 1 GBPris kr. 79,-

Af Torben Elmbæk Jørgensen

Meget var anderledes i Danmark end Martin Olesen, præst i Tandil i Argen-tina, forestillede sig. Både land og folk. Han glæder sig til mere kontakt i frem-tiden med sin bedstemors hjemland. – Hjemme i Argentina havde jeg hørt danskerne omtalt som »kolde« perso-ner. Men det er I jo slet ikke. Vi har mødt mange skønne og varme personer i de seks uger, vi har været på studietur i Danmark, siger Martin Olesen. Rejsen for ham og hans kone Consuelo blev mulig takket være midler fra DSUK’s Solidaritetsfond og en række menne-skers hjælp med transport, mad og overnatning. – Danmark har jeg oplevet som me-get organiseret. Man ser ingen fattige på gaden. Den sociale sikkerhed er høj. Det samme er levestandarden – og pri-serne. Et meget moderne land, siger Martin, der nu skal hjem og fortælle, at Danmark ikke er, som det billede han havde af »gamle Danmark« med sig ved sin ankomst. Som præst var han glad for at opleve den lutherske kirke som majoritetskir-ken. De fire danske menigheder i Ar-gentina er i mindretal i et land helt do-mineret af den katolske kirke. Natur-ligvis er der også andre protestanter, og dem vil Martin Olesen nu gøre en ind-sats for at få med i menigheden i Tandil, som er ganske lille. Fremtiden kan også synes vanskelig, da kun ganske få kon-firmander har danske rødder. – I den danske folkekirke tales meget åbent om livsemner som seksualitet og samfundsforhold. Kirken virker mere fleksibel, og præster af forskellig obser-

vans kan fungere ved samme kirke. Vi har været i kirke en del gange. Som regel var vi 20-30 til gudstjeneste, og sådan er det også hos os i Tandil. Vi har dog ingen kvindelige præster i Argentina. Dog var min forgænger i Tandil kvinde. Martin synes, det er nemt at gå i kir-ke i Danmark, for liturgi og salmer er de samme. I Tandil synger de fire sal-mer på spansk og én på dansk, selv om de færreste kan tale dansk. Heller ikke Consuelo, Martins fuldblods spanske kone, som han blev gift med i sommer. Men hun synger glad med alligevel på de danske ord.

VenskabVenskabsforbindelsen til Lolland-Fal-ster stift venter Martin Olesen sig meget godt af. Tandil har fået Horslunde sogn som venskabssogn. Det var her Hans Fugl kom fra. – Vi ønsker at udvikle et forhold, som man har med en ven. Først skal vi lære hinanden at kende. Vi besøgte Hors-lunde, talte med præsten og strikkeda-merne og mange andre. Jeg fortalte om Tandil. Ved mødet inviterede jeg delta-gerne til en genvisit i Tandil. Vi vil me-get gerne have besøg. I Tandils næste kirkeblad fortæller vi om Horslunde, og jeg tror de fortæller om os i Hors-lundes blad, siger Martin.

Tredie generationI 1920 flyttede Martins bedstemor fra Viborg til Tres Arroyos i Argentina. Hun giftede sig med en mand af dansk afstamning. Martins forældre taler dansk, men har aldrig været i Danmark. Hans far har været landmand og mo-deren musiklærer.

Tag med til Kina

Beijing, Shanghai samt den kinesiske kirke i Nanjing

11 dage med fuldt program – 12.-22. maj 2009. Pris per person kr. 14.880,-.

Har du lyst til at se nogle af verdens mest imponerende seværdigheder samt at opleve det kinesiske folke-liv på tæt hold? Så tag med på denne rejse under ledelse af cand. mag. Anne Hviid Jensen, der udover at have rejst i Nordøstkina, har skrevet bogen »I lys og mørke. Dansk mission i Kina«. Hun er gift med sømands-præst Hans Vestergaard Jensen, Singapore, der også deltager på turen.På turen skal vi naturligvis se den Den store Kinesiske Mur, Minggravene i Den Hellige Dal samt de berømte seværdigheder i Beijing: Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By og Himlens Tempel osv. Fra Beijing rejser vi med nattog til Shanghai, der med sin perle-række af flotte skyskrabere er et imponerende skue. Fra Shanghai med bus til Suzhou, der grundet de mange kanaler kaldes »Østens Venedig«. Rejsen slutter i Nanjing, hvor vi bl.a. skal se verdens største bibeltrykkeri, der kan trykke 2900 bibler i timen, og naturligvis skal vi også til gudstjeneste samt besøge den danske og kinesiske menighed her.Det fulde dag-til-dag-program findes via hjemmesiden: www.holrc.dk eller rekvireres hos Holstebro Rejse Center på tlf. 9610 1052. Teknisk arrangør: Holstebro Rejse Center, Gartnerivej 11, 7500 Holstebro

Martin og Consuelo på besøg på DSUK’s sekretariat. Foto: TEJ.

Martins første besøg i DK

38

Af Ronald Pedersen, bestyrelsesmedlem, Nationalt Hjælpefond

Tidligere på året sendte jeg, på veg-ne af Nationalt Hjælpefond, infor-mation om fonden til DSUKs præster rundt om i verden. På basis af infor-mationerne stillede jeg præsterne 2 spørgsmål:1. Findes der lignende hjælpefond

– eller anden mulighed for at hjæl-pe danske i nød – i tilknytning til jeres kirke?

2. Vil I hjælpe os med at gøre Natio-nalt Hjælpefond kendt blandt dan-ske i jeres land og menighed, f.eks. ved at lægge informationerne ud på jeres hjemmeside eller skrive om fonden i kirkebladet?

Jeg vil gerne gennem NYT sende en tak til de præster som svarede på hen-vendelsen. Alle der svarede lovede at

huske Hjælpefonden, samt at skrive om den på hjemmesiden eller i kirke-bladet. Det er en stor hjælp til fondens arbejde og til gavn for de danske i udlandet, som måtte lide nød på den ene eller den anden måde. Det fremgik ligeledes af svarene at der findes lignende fonde (eller hjæl-pemuligheder) ved enkelte af ud-landskirkerne – nemlig i Hong Kong, London og Berlin/Hamburg. Det er en god hjælp for Nationalt Hjælpefond at vide dette, ligesom det kan være en hjælp for de lokale hjæl-pemuligheder, at vide at de i påkom-mende tilfælde vil kunne samarbejde med Hjælpefonden i Danmark. Skulle der være præster, som ikke har nået at svare, så hører jeg meget gerne fra jer – især hvis der skulle findes særlige hjælpemuligheder i tilknytning til jeres kirke.

Af Carsten Dencker Nielsen, formand for Nationalt Hjælpefond for Danske i Udlandet

Vi hører ikke om dem, og vi ser dem ikke. De optræder hverken på TV el-ler i aviser og magasiner. Men de har brug for hjælp, en håndsrækning el-ler blot en beskeden støtte. Nationalt Hjælpefond har hjulpet siden 1920. Danske statsborgere lever og ar-bejder i stort tal over alt i verden. De fleste klarer sig godt. De er dygtige, flittige og gode repræsentanter for vort land. Nogle vender hjem til Danmark, når arbejdsopgaverne er løst. Andre bliver ude, men forbliver i hjertet danske. De beholder det danske statsborgerskab. De sociale systemer rundt om-kring i verden er mange steder ble-vet bedre gennem de senere år, men trods det havner mange mennesker i fattigdom, de bliver syge og har svært ved at få hjælp. De bliver gam-le og måske ensomme.

Hjulpet siden 1920Nationalt Hjælpefond har siden 1920 hjulpet en række danske, syge, ældre eller danske i nød.

Fondens kapital er ikke stor, men det er ikke altid hjælpens størrelse, der er afgørende. Som en ældre dansker på et pleje-hjem skrev: »Tak for den tilsendte pengegave, og især tak fordi I tænk-te på mig«. Vi ved, at »Health Care« er meget forskellig i de enkelte lande og i mange tilfælde meget dyr. Nationalt Hjælpefond betalte såle-des f.eks. en seng på et plejehjem for en ældre dansker! Han havde ikke selv råd til den rigtige hospitalsseng.

Henvend digMen hvordan finder vi så »dem, vi ikke ser« eller »dem man ikke hører om«, som er i nød? Danske præster er værdifulde kontaktpersoner, værdifulde for den enkelte og værdifulde for fonden. Udenrigstjenesten hjælper os og det samme gør repræsentanter for Danes Worldwide rundt om i verden. Fonden har en hjemmeside med adressen: www.Nationalthjaelpe-fond.dk. Her findes kontaktadresser, bestyrelsen, vedtægter m.v. De, der læser denne artikel, kender måske en af de danskere, vi ikke hø-rer om, men som vil sætte pris på, at nogen tænker på ham eller hende.

En kasse julAf Mads-Bjørn Jørgensen, præst i Schweiz

I hvert fald en gang om året kommer jeg på loftet. Eller måske rettere to gan-ge. Den ene gang er, når jeg skal op for at finde den, den anden gang er, når jeg skal op med den for at sætte den et godt sted, så jeg kan finde den igen til næste år ved samme tid. Der er kassen med julestads, jeg me-ner. Den kære, gamle, brune kasse, der indeholder årtiers, ja næsten et helt år-hundredes juleaftener med stjerne i toppen, hjerter og kræmmerhuse, gla-skugler i alle farver, musetrapper og lametta, hyrdinden og skorstensfejeren, små fugle med rigtige fjer, indtil flere trommer og irrede lyseholdere, der er så gamle, at de kun med nød og næppe undgik at blive smeltet om til kugler under den store krig i 1914-18.

Familiens herlighederDet er familiens største og mest kost-bare samling af sentimentalt ragelse, der åbenbares, når kassen bliver åbnet, og de gamle skotøjsæskers herligheder endnu engang ser dagens lys.

Det skal omgås med forsigtighed, stadset, for der klæber minder, drømme og følelser af salig, himmelsk fryd til selv det særeste lille krøllede hjerte, så-dan som det stadig bærer spor af fing-re med fiskelim, erstatningschokolade og havregrynskugler.

FingeraftrykDet handler om fingeraftryk. Fingeraf-tryk der rummer en gigantisk slægtssaga, der for alles undrende øjne opruller dra-ma efter drama med tabte eksistenser,

Fortsættes side 42

Samarbejde omkring HJÆLP til nødstedte danske i udlandet

Hjælper udedanskere i NØD

39

UDE

Legestuen fik besøg af New Yorks brandmænd

Da legestuen ved Sømandskirken i New York forleden indbød til fest, var kirkesalen fyldt med spil og præmier, hvor de små deltagere kunne spille ba-sketball, kaste med bolde og se hvor mange de kunne få ned i spandene, el-ler man kunne fange fisk i fiskedam-men. Der var ansigtsmaling og tatove-ringer, samt et stort bord med en mas-se sager, hvor man bla. kunne lave sommerfugle og små vindmøller. – Dagens højdepunkt var besøg fra den lokale brandstation. Midt på dagen

kom to flotte røde brandbiler kørende op ad Willow Street og parkerede foran kirken til stor glæde for de mange spændte børn og voksne. Brandfolkene var noget så søde og flinke og børnene fik lov til at sidde i bilerne, kigge på udstyr, prøve hjelme og jakker, og de stillede sig smilende op til et billede, fortæller Marlene Riascos, der er leder af Legestuen. De danske børnefamilier i New York og omegn mødte talstærkt op. Mange havde endda taget venner og naboer

med. Omkring 120 gæster kiggede for-bi kirken på dagen. Der blev solgt 110 »næsten« danske hotdogs med det hele, hvilket er en delikatesse i New York. Der var en isbod, hvor børnene kunne dekorere og spise deres egen is. Man kunne købe kaffe og hjemmebagte ka-ger, doneret af forældre fra legestuen. Dagen indbragte 900 $. Mange frivil-lige hjalp til, andre fra menigheden havde sponsoreret og doneret penge til festen.

Legestuens leder Marlene Riascos i den nye T-shirt designet af juniorassistent Allan Håkansson.

Børnene var travlt optaget af at kreere ved boder opstillet i kirkerummet.

SydfrankrigCarl Bjarkam blev indsat som præst for den danske menighed i Sydfran-krig søndag den 14. september. Gene-ralsekretær Margith Pedersen stod for indsættelsen.

Bibliotek i SydneyKirken i Sydney indviede i oktober et bibliotek med danske bøger. Ikke mindst de børn, som følger under-visningen i dansk, er flittige lånere.

På billedet ses fra venstre Margith Pedersen, Carl Bjarkam, Inger Rask, formand for Sydfrankrigs kirkekomité, Henrik Schjødt Christensen, fratrådt dansk præst i Sydfrankrig, Jan-Olof Broberg, svensk præst, og Christina Weinhold, der er reformert præst.

Glædelig jul ønskes læsere og annoncører

40

UDE

HJEMME

Vandretur i ArdennerneBRUXELLES»Vi var en blandet flok af familier med børn, den yngste 5 år – han klarede tu-ren uden et kny -, stagiaires, au pairs

Efterårsmøde i Marstal

Omkring 80 sydfynske medlemmer af Danske Sømands- og Udlandskirker havde taget imod indbydelsen forleden til en dejlig dag i Marstal, og de kom såvel med færgen som med Caroline S. Efter en kort andagt i kirken ved sø-mandspræst Eskild Pedersen og dejlige strofer fra Carolinekoret fortalte orga-nist Karsten Hermansen om kirken og dens historie, hvorefter alle gik til Ma-rinestuen for at spise frokost. Her stød-te en del marstallere til, og efter frokost talte sømandspræst Eskild Pedersen om sit arbejde ved sømandskirkerne i Rotterdam, Yokohama, Singapore og Luxemburg, og alle fik øjnene op for,

hvor stort et arbejde der rent faktisk gøres af sømandspræster og assistenter for at tilbyde sømændene såvel ture og udflugter som brug af bøger og aviser på skibene. Ved den efterfølgende fest blev der holdt lotteri til fordel for sø-mandskirken i Hull, og efter at Caroli-nekoret havde glæde med endnu nog-le sange, takkede Fru Lo von Lindern og Jørgen Frederiksen samt Eskild Pe-dersen for en god dag, der som vanligt blev afsluttet med sømandskirkernes motto: Hvor danske skibe sejler, bør også den danske kirke være«.

Fra Fyns Amts Avis

DSUK biskop fratræderBiskop Erik Norman Svendsen, den ene af DSUK’s tre tilsynsfø-rende biskopper, fratræder sit em-bede som Københavns biskop med udgangen af august 2009. Erik Norman Svendsen tiltråd-te som biskop i juni 1992 og fylder til januar næste år 68 år. Erik Norman Svendsen kom ind i bestyrelsen for Dansk Sømands-kirke i fremmede Havne i 1997, og har lige siden bidraget med sin flid og dygtighed til gavn for sømands- og udlandskirkerne. Han har ofte været på biskop-peligt besøg ved de danske kirker i udlandet, hver gang til glæde og opbyggelse hos den lokale ud-landsmenighed og DSUK’s med-arbejdere.

På BILLEDET prædiker han ved genåbningen af sømandskir-ken i Hamborg i maj 2007.

Personalia

Israelsmissionen har ansat Christian Rasmussen som ny præst ved Imma-nuel Kirken i Jaffo i Israel fra januar 2009. Han afløser Jan Mortensen, der vender hjem efter snart ti år i Israel. Anne og Mikael Giødesen, Århus, er ansat som juniorassistentpar ved sø-mandskirken i Hong Kong fra 1. januar 2009.

Anne er 26 år og læser Religionsvi-denskab og Nordisk på Århus Univer-sitet. Mikael er 28 år og cand. mag. i Historie og Religionsvidenskab.

BestyrelsenDSUK’s bestyrelse indsatte på mødet den 6. oktober bestyrelsesmedlem Kirsten Luunbjerg som ny formand for udvalget for emigrantmenigheder. Kirsten Luun-bjerg tager over efter A.O. Andersen, som samtidig udtræder af udvalget.

Præst til ValsbølFinn Johannes Lyngholm Rønnow, 33 år, er ansat som præst i Valsbøl pasto-rat i Sydslesvig fra 1. januar 2009. Finn J.L. Rønnow er født i Fredericia og student fra Ribe. Han tog en lærer-uddannelse i Ribe, inden han i årene 2001-08 læste teologi ved Københavns Universitet. Han er ansat i et tre måne-ders vikariat i Lindehøj Kirke i Herlev, og vil tiltræde i Valsbøl efter nytår.

og folk med travle job i EU-institutio-nerne. Vi var i alt 24, der en lørdag i oktober tog på vandretur i skoven om-kring Coo i Ardennerne. Det var en krævende tur på 10 km med stor stigning og en endnu mere stejl nedstigning. Der var højt humør, og vej-ret var med os. 20 grader midt i oktober er fantastisk, træernes mange farver og den i det hele taget storslåede natur i Ardennerne gav energi til de depoter, som vi skal tære på til Julemarkedet og den mørke vinter«, fortæller Majbritt Grund Nielsen fra kirken i Bruxelles.

Toronto

Barnedåb i Toronto. Foto: Margith Pedersen.

Betty Alleshauge er ansat på DSUK’s sekretariat i en jobtilskudsordning.

Kredsen i Marstal. 41

KYSTSKIPPER SÆTTESKIPPERSKIBSFØRER EFTERUDDANNELSEMARITIM FORBEREDELSE SPECIALKURSER

e-mail: marnav@marnav.dk

Ellenet 105960 Marstal

Tlf. 6253 1075Fax 6253 1946

EMS Ship Management A/S

”Through dedication and innovation we will make a difference”

www.ems-asa.com

SØBY VÆRFT AS www.shipyard.dk

Max. Dock Capacity 115 x 24 x 6

Nordane Shipping A/S 5700 SVENDBORG

CHARTERING - MANAGEMENT . AGENCY AGENTS . SALE & PURCHASE - TOWAGEFærgevej 5 . Telephone 62 22 27 77 . Telefax 62 22 25 51 . info@nordane.dk

I/S RederietErik B. Kromann

Postbox 455960 Marstal - Denmark

Tlf. 62 53 10 48Fax 62 53 11 48

E-mail chartering@hcboye.dk

Svendborg Towing Company Ltd.Nordre Kajgade 9A . 5700 Svendborg

Tlf.: 6222 2911 . Fax: 6222 2555E-mail: info@svendborgbugser.dk

www.svendborgbugser.dk

EN KASSE JUL. Fortsat fra side 39

ordensbehængte oldefædre, uægte børn, uendeligt kærlige mostre og ha-defulde tanter, fromme præster, rød-glinsende anarkister og storpralende farbrødre. Mindst tre slægtleds samlede indsats for at holde julens grænsesprængende lyksalighed ved lige i en verden af ra-tioneringskort og sortbørs tilsat knæk-kede snørebånd og Brylcreme. De er der alle sammen i den brune kasse. Den er et familiegravsted for de to sammenførte familier, som den hel-lige ægtestand nu engang har ført med sig, og der er liv i familiegraven. Der synges og danses, sjusserne står på bor-det og cigarrøgen bølger under loftet og hænger som skyer af hygge i de alt for små lejligheder. Der er en stemning og en varme i familiegraven i den bru-ne kasse, en stemning og en varme, der får »Nøddebo Præstegård« til at ligne en vejrmelding. Her er den samlede sum af alle de jule, der hører til i mands minde og vel et par stykker til for nu at være præcis. Jeg bærer forsigtigt den larmende, brune kasse ned fra loftet. Julen er over os.

42

EUROPABELGIEN Bruxelles, Den Danske Kirke Avenue Delleur 31-33 . B-1170 Bruxelles Tlf: +32 2 673 31 18 . E-mail: bruxelles@dsuk.dk . www.dankirke.be

ENGLAND Hull, Danish Seamenʼs Church 104 Osborne Street . HU1 2PN, Hull, England Tlf: +44 14 82 22 54 69 . E-mail: hull@dsuk.dk . www.danishchurch.co.uk

London, Sct. Katharineʼs Danske Kirke 4 St. Katharineʼs Precinct, Regents Park . London NWI, 4 HH England Tlf: +44 20 79 35 75 84 . E-mail: london@dsuk.dk . www.danskekirke.org

Dansk KFUK i London 43 Maresfield Gardens, Hampstead NW3 5TF . GB-London Tlf: +44 20 74 35 72 32 . E-mail: k@kfuk.co.uk . www.kfuk.co.uk

FRANKRIG Nice, Association Eglise Danoise 154Avenue de la Colle Villa 8 . 06800 Cagnes sur Mer France Tlf: +33 493 29 08 44 . E-mail: nice@dsuk.dk . www.rivierakirken.org

Paris, Frederikskirken 17 rue Lord Byron . F-75008 Paris Tlf: +33 142 56 12 84 . E-mail: paris@dsuk.dk . www.dankirke.org

GRÆKENLAND Piræus/Athen, Skandinaviska Kyrkan Akti Themistokleous 282, Piraiki . GR-185 10 Piræus Dansk besøgspræstetjeneste Tlf: +30 210 451 65 64 . E-mail: kyrkan@otenet.gr http://skut.svenskakyrkan.se/atenpireus

HOLLAND Rotterdam, Deense Zeemanskerk . Coolhaven 1-7 . 3015 GC Rotterdam Tlf: +31 10 476 40 16 . E-mail: rotterdam@dsuk.dk . www.danskekirke.nl

ISRAEL Jerusalem, Danish Church Bar Kochba Str. 91/5, IL-97892 Jerusalem Tlf: +972 2 5324254 . E-mail: jerusalem@dsuk.dk . www.israel.dk/dim

LUXEMBOURG Luxembourg, Den Danske Kirke 28 rue Paul Wilwertz . L-2738 Luxembourg Tlf: +35 2 43 46 77 . E-mail: luxembourg@dsuk.dk . www.dankirke.lu

SCHWEIZ Geneve, Association Eglise Danoise 2, Ch. Taverny . CH-1218 Grand Saconnex Gèneve Tlf: +41 22 798 80 18 . E-mail: geneve@dsuk.dk . www.dankirke-ch.com

SPANIEN Algeciras, Iglesia Danese del Mar Av. Virgen Del Carmen 15,3 . E-11201 Algeciras Tlf: +34 956 632 664 . E-mail: algeciras@dsuk.dk . www.algeciras.dk

Fuengirola, Margrethekirken Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas . E-29649 Mijas Costa Tlf: +34 952 58 74 81 . E-mail: fuengirola@dsuk.dk . www.margrethekirken.com

Solkysten Øst (perioden november til april) EDF.Playalgar 2C . ES-29750 Algarrobo-Costa E-mail: solkysten-ost@dsuk.dk www.dansk-oss.com/malaga/kirken.htm

SVERIGE Gøteborg, Dansk koloni- og Sømandskirke Thorild Wulffsgatan 8 . S-413 19 Gøteborg Tlf: +46 31 82 23 09 . E-mail: goeteborg@dsuk.dk . www.dkig.dk

TYSKLAND Berlin, Christianskirken . Brienner Strasse 12 . D-10713 Berlin Tlf: +49 30 873 44 30 . E-mail: berlin@dsuk.dk . www.christianskirken.de

Hamborg, Die dänische Seemannskirche Ditmar Koel Strasse 2 . D-20459 Hamborg Tlf: +49 40 37 13 00 . E-mail: hamborg@dsuk.dk . www.dankirke.de

OVERSØISKARGENTINA Buenos Aires, Iglesia Dinamarquesa Carlos Calvo 257, 1102-Buenos Aires Tlf: +54 114 362 9154 . E-mail: buenosaires@dsuk.dk www.iglesiadinamarquesa.com.ar

Necochea, Iglesia Danesa Calle 51-2966, 7630 Necochea . Pcia. De Buenos Aires Tlf: +54 22 6243 1345 . E-mail: necochea@dsuk.dk

Tandil, Iglesia Danesa Maipu 599, 7000 Tandil Tlf: +54 2293 427 331 . E-mail: tandil@dsuk.dk

Tres Arroyos, Iglesia Danesa Moreno 114, 7500 Tres Arroyos . Pcia. De Buenos Aires Tlf: +54 2983 42 3310

ASIEN Hong Kong, Danish Seamenʼs Church 1/F. Marinersʼ Club . 11 Middle Road . Kowloon, Hong Kong Tlf. +852 2368 8261 . E-mail: hongkong@dsuk.dk . http://kirken.org.hk

Singapore, Danish Seamenʼs Church 10 Pender Road . Singapore 099171 Tlf: +65 62 74 63 44 . E-mail: singapore@dsuk.dk . www.dkchurch.com

Pelepas, International Seamenʼs Centre Port of Tanjung Pelepas . Johor, Malaysia Tlf: +60 7 507 3630 . E-mail: pelepas@dsuk.dk

AUSTRALIEN Sydney, Danish Church 33-35 Hillcrest Road, Pennant Hills . NSW 1715 Tlf: +61 2 99 80 82 23 . E-mail: sydney@dsuk.dk . http.//danishchurch.org.au

CANADA Calgary, Danish Lutheran Church 5720 Ladbrook Drive S.W. . Calgary, Alberta, T3E 5X8 Tlf: +1 403 240 1548 . E-mail: calgary@dsuk.dk

Edmonton, Danish Lutheran Church, »Ansgar« 9554-108 A. Avenue, Edmonton, Alberta, T5H 1C1, Canada Tlf: +1 780 422-8777 . E-mail: edmonton@dsuk.dk . www.ansgar.ca

Grimsby, Danish Lutheran Church 130 Main Street East . Grimsby, Ont., L3M 1N8 Tlf: +1 905 945-8187 . E-mail: grimsby@dsuk.dk www.grimsby.folkekirken.dk

Surrey, Danish Lutheran Church, »Granly« 15144-92 A. Avenue . Surrey, B.C., V3R 7A6 Tlf: +1 604 581-0628 . E-mail: surrey@dsuk.dk . www.danishchurchgranly.ca

Toronto, Danish Lutheran Church 72 Finch Ave. West . Toronto, Ont. M2N 2H4 Tlf: +1 416 222 – 2494 . E-mail: toronto@dsuk.dk . www.dlctoronto.on.ca

Vancouver, Danish Lutheran Church 6010 Kincaid Street . Burnaby, B.C., V5G 4N3 Tlf: +1 604 298 – 6112 . E-mail: vancouver@dsuk.dk www.danishchurch.vancouver.bc.ca

USA New York, Danish Seamenʼs Church 102, Willow Street . Brooklyn, NY 11201-2202 Tlf: +1 718 875 0042 . E-mail: newyork@dsuk.dk . www.dankirkeny.org

Velkommen til de danske sømands- og udlandskirker (og stationer)

Dansk kirke i Sydslesvig24 præster er ansat ved danske kirker og menigheder i SydslesvigKirkekontoret: Wrangelstrasse 14, D-24937 FlensborgTlf: +49 46 15 29 25. E-mail: kirken@kirken.dewww.dks.folkekirken.dkFuldstændig liste over præster og kirker i Sydslesvig findespå www.dsuk.dk

43

Afsender

Smallegade 472000 FrederiksbergID-nr.: 12784

Magasinpost B

Returneres ved varig adresseændring

Danske Sømands- og Udlandskirker

Power planting a wind turbineevery four hours

Vestas has installed more than 35,000 wind turbines. Globally.

vestas.com