nyt syn på arbejdslivet - finansforbundet finans 08 2008.pdf · finansforbundets magasin nr. 8,...
TRANSCRIPT
Finansforbundets magasin nr. 8, 2008
Nyt syN på arbejdslivetFinansforbundet har med en formulering af otte livs-faser lagt op til en grund-læggende nytænkning i synet på medarbejdernelæs side 20
Finansseptember2008 3
Deterenmenneskeretatkunneytresigfrit,menikkeallefinansansatteføler,deharrettilatsigederesmening
32-39
tema:ytriNgsfrihed
NyhederFinanskrisenharkostet2.500mia.
leder Katastrofalbankledelse
Krisen der ikke ville klinge af Denamerikanskesubprime-kriseharrundetetår
mennesker er langt mere end deres alderFinansforbundetlancerernylivsfasepolitik
familieånden i frøs Enlillejysksparekassehævdersigblandtlandetsbedstearbejdspladser
globalt Uetiskeinvesteringerifødevarer
bliver medarbejderne set, hørt og forstået JyskeBankharendyberemeningmedatrose
Kulturarven er i fare Pengeinstitutterneerfordårligetilatbevareinteriører
ægtepar føler sig dårligt rådgivet FikmedholdiklageovermangelfuldrådgivningiFTF-A
spørgehjørnet Reglerforopsigelseiprøvetiden
medlemsservice AttraktiverabatterhosFolkeFerie
medlemsservice NytfraIT-klubben
medlemsservice ArrangementerforLedige&Seniorer
finansjob DrømmejobiSydfrankrig
dramaet om daNKortet
For25årsidenindførtesdankortetefterenlængerediskussionforogimod
til fitNess med hjerNeN
Hjernetræningkanværemedtilatfore-byggestress
24-27
indhold
47
Finans,FinansforbundetsMagasin•MedlemafDanskFagpresseforening.ISSN0907-0192•Nr.8,september2008,17.årgang•Næstenummer3.oktober2008•Udgiver: Finansforbundet,ApplebysPlads5,Postboks1960,1411Kbh.K,telefon32964600,telefax32961225.www.finansforbundet.dk•Redaktion:CarstenJørgensen(ansv,redaktør),[email protected]•CarstenRasmussen(DJ),[email protected]•ElisabethTeisen(DJ),[email protected]•BeritVilladsen(DJ),[email protected]•ChristianKjæ[email protected]•MadsAnker(DJ),[email protected]: DGMedia,Gammeltorv18,1457KøbenhavnK,telefon33707647,fax70271156•www.dgmedia.dkLæserindlæg:Senestonsdagden17.september.SynspunkteribladetafspejlerikkenødvendigvisFinansforbundetsholdning•Oplag: 54.000•Design og tryk:Datagraf•Forsidefoto: Territotium
0407142028394248505254555658
NyhederFoto:Scanpix
4 Finansseptember2008
KoKaiN på peNgesedler94procentafdespanskeeurosedler
indeholdersporafkokain. Igennem-
sniterder155mikrogramperpen-
geseddel, oplyser kemikere fra
Valencias Universitet. Tyske
eurosedlerindeholderkun
en femtedel af den
mængde kokain, der
i gennemsnit er på
spanske eurosedler.
Der foreligger ikke nogen
talfordanskepengesedler.
ØKoNomispil til bØrNDanske Bank lancerer deres første håndgribelige del af bankens pro-
gram for finansiel forståelse, undervisningsspillet pengeby.dk, som
henvendersigtilbørnialderen5-7år.Undervisningsspilletgårudpåat
tjenepengevedat sorterepakkerpåposthusetogsamleæbler i en
plantageogbrugepengenepåforeksempelatkøbetøjoglegetøjeller
sparedemoptiltidsrejser.PådenmådehåberDanskeBank,atbørnene
læreratstyrederesegenøkonomi.
”Børnene bliver stillet over for nogle valg, hvor de skal prioritere
brugen af deres penge. Det giver dem en basal finansiel forståelse,
hvor de lærer, at penge skal tjenes, før de kan bruges“, siger Henrik
Normann,dererdirektørforDanskeBankDK.
Han henviser i øvrigt til, at halvdelen af børnene i alderen fem til
syvåridagfårlommepenge,ogat90procentafdemselvbestemmer,
hvad pengene skal bruges til. Og det er i det lys, vigtigheden af en
finansiel forståelse hos poderne skal ses. Pengeby.dk er blevet til i
samarbejde med en række organisationer og institutioner som for
eksempelRedBarnetogDanmarksMatematiklærerforening./MDA
fiNaNsKriseN har Kostet 2.500 mia.Etårefterfinanskrisensstartrunderregningennu500milliarderdol-
larsvarendetilover2.500milliarderkroner.Ifølgedetinternationale
nyhedsbureau Bloomberg har mere end 100 banker og finanshuse
været direkte involveret i krisen med store nedskrivninger til følge.
Ogdereringengarantimod,atregningenbliverendnustørre.
”Detfortsættermedatspredesigfradenenetildenanden,sådet
ervanskeligtatvide,hvornårdissenedskrivningerstopper“,sigeren
analytikeriLondontilnyhedsbureauet.
Finanssektorens krise har dog ikke efterladt et tilsvarende stort
tomrumipengekassen.Detersåledeslykkedesatrejse353milliarder
dollarifriskkapital,svarendetil,atdermangler”merebeskedne“148
milliarderdollar idetsamlederegnestykke.Pengeneerblandtandet
kommetfrarigeinvestorerogfondeiMellemøsten,derharinvesteret
massivtidenglobalebanksektor.Destørstetaberepåfinanskrisener
ifølgeBloombergCitigroup,MerrillLynchogUBS,dersamletharsat
over150milliarderdollartil.
Finansseptember2008 5
nyheder
MichaelBudolfsen
Nyheden om, at Nationalbanken og Det Private
BeredskabtilAfviklingafNødlidendeBanker,Spare-
kasser og Andelskasser overtager Roskilde Bank,
somkonsekvensafatder ikkevarfundet interes-
seredekøberetilbanken,blevmodtagetmegetfor-
skelligt af de 650 medarbejdere mandag den 25.
august.
IfølgefællestillidsmandLindaLarsenvarderbåde
eksempler på den begejstrede medarbejder, der
synes,atdererkommetengodløsningpåbankens
problemer,ogpåden,dersynessituationenerflov.
”Derernoglemedarbejdere,derharsværtved
at identificere sig med en bank, der ikke har haft
styrpåforretningen”,forklarerhun.
Pået informationsmødeforbankensmedarbej-
dereiRoskildehallernevarstemningendogpræget
afkampgejstogsammenhold.
”Formåletmedmødetvaratfortællemedarbej-
derne,atviernødsagettilatståsammen.Situatio-
nengørdetnødvendigt.Viskalfåstyrpåbutikken”,
sigerRoskildeBanksadministrerendedirektørSøren
Kaare-Andersen, som igennem salgsprocessen har
været i daglig kontakt med Nationalbanken, som
iværksatteredningsplanenforbanken.
IfølgeredningsplanenvildennuværendeRoskilde
Banktrædeibetalingsstandsning,ogaktiviteternei
banken overdrages til den nyetablerede bank med
detmidlertidigenavn”DenNyeBank”.Dennyetab-
lerede bank forventes at ændre navn til Roskilde
BankA/Soghartilformålatdrivebankvirksomhed
ogfortsættesomhidtilmeddenoverdragnevirk-
somhed.SamtligemedarbejdereovergårtilDenNye
Bank
Linda Larsen har opskriften klar for, hvordan
medarbejderne kommer videre efter udmeldinger
om lemfældig kreditpolitik og griskhed i Roskilde
Bank:
”Vi får nu nogle helt nye og klare procedurer,
viskalarbejdeefter.Deharikkeværetderfør,men
nu skal de bruges og dermed får medarbejderne
mulighedenforatgørederigtigetingrigtigt”.
Ifølge Linda Larsen er medarbejderne klar til at
arbejdehårdtforatfågjortRoskildeBankklartilet
salg i fremtiden. Både for deres faglige stoltheds
skyld,menogsåforatjagehåbetom,atderesegne
medarbejderaktier en dag skal blive penge værd
igen.
Søren Kaare-Andersen, som fortsætter som
direktøriDenNyeBank,bebuderenkulturændring.
"Hvisviformåratgribemomentet,kanviændre
kulturenhurtigt.Deterklart,derikkeskerenkul-
turændring over night. Men der er skabt grobund
foratskabeden”,understregerSørenKaare-Ander-
sen.
For at rette kursen op er banken blevet tilført
seks kreditmedarbejdere udefra. Nordea, Danske
Bank og Nykredit har hver stillet to medarbejdere
tilrådighedioprydningenafRoskildeBanksdårlige
forretningsengagementer. Det sker blandt andet
for,atderesterendemedarbejderekankoncentrere
sigomdesundekunder,somerbankenshovedkun-
degrundlag.
I Finansforbundet følger man løbende udviklin-
geniRoskildeBank.
”Vi stiller hele vores apparatur til rådighed. Det
kanværeuddannelsesrådgivning,karriererådgivning
ellersocialrådgivning.Vieritætdialogmeddetil-
lidsvalgteogLindahernede,ogvistilleropmedalt
det, som de har behov for. Vi er indstillet på tæt
dialogmedvirksomhedeniforholdtil,atdetvilvære
bedstforalleparter,ataktiviteterneskerietgodt
samarbejde”, understreger næstformand Michael
Budolfsen./MDV + BV
Læs også Lederen side 7
MedarbejdernevilarbejdehårdtforatfågjortRoskildeBankklartiletsalgifremtiden,sigerfællestillidsmandLindaLarsen
aNsatte står sammeN
Foto:ChristofferRegild
FællestillidsmandLindaLarsen.
eN cyKel til alle baNKaNsatte
Motionogsundhedstårhøjtpådagsordeneni
mange finansvirksomheder, og i den norske
bankSparebank1Midt-Norgeharmanvalgtat
sætte direkte handling bag ordene. Samtlige
1.100 ansatte har fået foræret en cykel af
banken, som de opfordres til at bruge flittigt.
SåledesharSparebank1Midt-Norgearrange-
retsinegencykelruteoverfjeldetvedOppdal.
Bankenbrugerknapfemmillionerkronerpåini-
tiativet,skriverFinansfokus,derudgivesafdet
norskefinansforbund.
1,1 KreditKort pr. daNsKer
Antalletafkreditkorterøgetkraftigt idese-
nereår,ogifølgeenopgørelsefrajunierdernu
5,8millionerkreditkortiomløbblandtdansker-
ne.Deternæsten400.000flereend i2007,
og2,5millionerflereendi2000.Detrerisær
MastercardogVisaDankort,derudstedesflere
af i bankerne. Det traditionelle Dankort uden
krediterderimodpåretur.Siden2000erder
blevet næsten en halv million færre traditio-
nelledankort.
NedsKrivNiNger Øget med 6.890 proceNt
RoyalBankofScotland–dennæststørstebank
pådebritiskeøer–øgedesinenedskrivninger
medikkefærreend6.890procentfra86milli-
onerpundiførstehalvår2007tilintetmindre
end 5.925 millioner pund i første halvår af
2008.Detresulteredesamtidigidetførsteun-
derskudibankeni40år–etminuspå761mil-
lioner pund, skriver Nyhedsbureauet Direkt.
Royal Bank of Scotland købte sidste år ABN
Amrosinvesteringsenhedogasiatiskeaktivite-
terfor22milliarderdollar.
nyheder
Antallet af bankrøverier er steget eksplosivt
henoversommeren.SidenFinansijuniskrev,at
antalletafbankrøverierstagnerede–medhen-
visning til 23 begåede røverier i årets første
kvartal – har en bølge af røverier skyllet hen
over danske pengeinstitutter. Pr. 30. juni var
der ifølgeFinansrådetbegået58røverier,ogi
perioden 1. juli til 15. august er der begået
yderligere19bankrøverier,visermagasinetFi-
nans’optælling.
Dermederderalleredebegåetflerebankrøve-
rier iårendi2007og2006,hvortallenevar
henholdsvis71og69.NordeaogDanskeBank,
somerblandtdehårdestramtebanker,bebu-
dernu,atmanvilfjernekontanterfrafilialerog
gøredemtilrenerådgivningsbanker.
Finansforbundetharfornyliglanceretenny
hjemmeside,somerfyldtmedgoderådtilde
røveriramte,derespårørendeogkolleger,samt
tiltillids-ogsikkerhedsrepræsentanter.
Påsidenkanmaneksempelvisfåanvisningertil,
hvordanmansomkollegatilenrøveriramtkan
ydepsykiskførstehjælp iminutterneefterrø-
veriet. Der er vejledning til, hvordan man an-
melderrøverisomansat,ogskalmanvidneien
røverisag, kan man læse mere om, hvad der
krævesafdig,oghvordanenretssagforløber.
Du kan klikke dig ind på Finansforbundets
røverihjemmesidepåfinansforbundet.dk/røveri
/CJO
Iåretsførsteottemånedererderbegåetnæsten80røveriermodpengeinstitutter,hvilketermarkantflereendedetoforegåendeheleår.Nyhjemmesidegivergoderådtilrøveriramte
et baNKrØveri hver tredje dag
6 Finansseptember2008 Finansseptember2008 7
Foto:LarsBahl
andag den 25. august kom meddelelsen
om,atNationalbankenogDetPrivateBe-
redskabtilAfviklingafNødlidendeBanker
var trådt til med en omfattende redningsaktion af Roskilde
Bank.Situationenvar langtværreenddenchokerendemel-
dingfrajuliomforventedetabinærhedenafenmilliardkroner
på udlån til fejlslagne byggeprojekter. Efter en omfattende
revisionsgennemgangkunnebankensledelsenukonstatere,at
bankensbøgervarsåbelastede,atderkunnelæggesmindst
endnuenmilliardtiltabene,ogatingenpotentiellekøberevil
rørebankenmedenildtang.
IRoskildeslåsmannuforatreddestumperne,såbankenpåsigtkansælges.Hvorlangtiddetviltage,ogomdetvillykkes,erder
ingen,dervedmedsikkerhed.MenatdriftenafbankennuernationaliseretogihændernepåNationalbankenerikkesetiDanmark
sidenLandmandsbankenskraki1920’erne.
Deteriallerhøjestegradenproblematisksituation,derikkekanundgåatpåvirkeheledenfinansiellesektor.Ikkemindstpåomdøm-
met.Derforerdetvigtigtatslåfast:SagenomRoskildeBankhandlerikkeomensektorikrise,menomvoldsomthasarderetog
fejlslagenvirksomhedsdrift.Nårmangamblerhøjt,kanmanogsåtabestort.Detgælderoveraltierhvervslivet,ogderforerRoskilde
Bankikkeetsymptompåenfinansielsektorigenerelkrise.
Derharværetsagtogskrevetenheldelomledelsensrolleisagen,mennårderskalgøresstatus,erderingenandrestederatpla-
cereansvaret.RoskildeBankblevkørtafsporetsomfølgeafdårligbankledelse,dertilskyndededen”lemfældigekreditkultur”,som
nationalbankdirektørNilsBernsteinbemærkede.Ijagtenpåhurtigegevinster,derkunnepresseaktiekursenivejret,varingenrisici
tilsyneladendeforstore.Ogmedensåvoldsomeksponeringoverforbyggeprojekter,dervarnærmereventurekapitalendalminde-
ligbankforretning,styrtdykkedekreditkvalitetensammenmedejendomsmarkedet.Deteretproblem,somkundenøversteledelse
kanværeansvarligfor.
MenmedarbejderneiRoskildeBankmærkernaturligvisogsåtilefterdønningerne.Selvomderumiddelbartikkeerplaneromfyrin-
ger,såstigermedarbejdernenuombordiettogmedukendtendestation.Ogdetersvært.Finansforbundeterderforitætdialog
medtillidsfolkeneogharoprettetetomfattendekriseberedskab.Vivilgørevoresforatstøttemedarbejderneientid,hvordeskal
arbejdeopadbakkeforatgenopretteRoskildeBank.
leder
Katastrofal baNKledelse SituationeniRoskildeBankertristforbådeaktionærer,lokalsamfundog
medarbejdere.Deterogsåenulykkeligsag,derkastermørkeskyggeroverheledenfinansiellesektor.Menbankensskæbneeraleneetudtrykforenormesvigtidenbasalebankledelseogfatalmangelpårisikostyring
M
6 Finansseptember2008 Finansseptember2008 7
FormandAllanBang,næstformandKentPetersenognæstformandMichaelBudolfsen
8 Finansseptember2008 Finansseptember2008 9
nyheder
Foto
:Jak
obM
ark
digitale opslagstavler viNder frem Detailhandelenharbrugtdemlænge.Ognuharogsåbankernefåetøjnene
op for det såkaldte indoor-tv. En slags digital opslagstavle, der giver
mulighedforatbrandebankenoverfordekunder,derkommerindifilia-
len.
SparekassenØstjyllandiÅrhuseretafdemangepengeinstitutter,der
harinvesteretiindoor-tv.
”Vi ønskede at give vores kunder en let adgang til informationer om
sparekassens mange tilbud fra kontomuligheder og rådgivning til for
eksempelændringerafarveloven.Samtidigkandetværemedtilatgive
dem en god oplevelse i sparekassen”, siger markedssupporter i Spare-
kassenØstjyllandLasseChristensen./CK
8 Finansseptember2008 Finansseptember2008 9
nyheder
NordisKe baNKer uNdviger KriseNEngennemgangaf48nordiskebankershalvårsre-
sultater foretagetafMånedsbrevetBankinfoviser,
at kun fire regnskaber er direkte negative. De fire
bankermednegativeresultaterer, ifølgeBankinfo,
FioniaBankmedfiremillionerkroner,HvidbjergBank
medminusenmillion,MaxBankmedetunderskud
førekstraordinærehensættelserogskatpå24mil-
lionerkronersamtAlm.BrandBankmedminus220
millionerkroner.
IBM,dermed6.200ansatteerenaflandetsstørste
it-arbejdspladser, er i gang med en større sparer-
unde,somkosteradskilligemedarbejderejobbet.
Informationschef i IBM Marie-Louise Arnfast
bekræfter,atmanhartilbudtenrækkemedarbej-
dere fratrædelsesordninger, men ønsker ikke at
oplysehvormange.IfølgeComputerworldskalialt
190stillingerskæresbort.
”Initiativetskeriforlængelseaf,atvioverlængere
tidhargennemførten rækkeomstruktureringspro-
jekter, som skal optimere vores it-service over for
kunderne. Disse projekter nærmer sig nu deres
afslutning,ogviharsomfølgeherafenubalance,når
vikiggerpåvoresressourcesituation.Somregelløser
vi den slags udfordringer gennem interne rokader,
menisjældnetilfældeogibegrænsetomfangtilby-
derviogsåfrivilligefratrædelsesordningersomsup-
plement”,sigerMarie-LouiseArnfast.
StefanJørgensen,formandforpersonaleforenin-
gen i IBM-SDCmenerhverken forberedelseneller
gennem,førelsen af besparelserne har været per-
fekt.
”IBM lever ikke op til medarbejdernes beret-
tigede forventninger til hjælp og rådgivning i en
sådansituation.Mansiger,atmanviloptimere it-
servicenoverforkunderne.Detkanjegikkeforstå,
når man også giver tilbuddet til medarbejdere i
afdelinger, hvor der er meget travlt, ja ligefrem
måskeoverarbejde“,sigerStefanJørgensen.
Flereafdemedarbejdere,somertilbudtfratræ-
delsesordninger,ermedlemmerafFinansforbundet.
”Vi ser bekymret på udviklingen og hjælper
voresmedlemmer,sågodtvikan,medrådgivning“,
siger Finansforbundets næstformand, Kent Peter-
sen./CJO
påbud til baNKerFinanstilsynet har tre gange i årets første kvartal
udstedtetsåkaldt”merealvorligt“påbudtilfinan-
siellevirksomheder. I alle tilfældevedrørtepåbud-
dene ændring af årsregnskaber eller ændring af
regnskabspraksis, fremgår det af Finanstilsynets
Kvartalsnyt. 127 gange i første kvartal 2008 gav
Finanstilsynet”alvorlige”påbud,somforenstordels
vedkommende drejede sig om bedre styring. I alt
har 88 pengeinstitutter fået et alvorligt påbud,
mens livsforsikringsselskaber og pensionskasser
tegnedesigfor19.
2.700 daNsKere pr. baNKfilialDanmark har et langt mere udbygget filialnet af
pengeinstitutter end de øvrige nordiske lande. I
gennemsnitbetjenerendanskfilialknap2.700dan-
skere,mensenfinskigennemsnitbetjenernæsten
3.200indbyggere.Sverigeharfærrestfilialerifor-
hold til befolkningens størrelse. Her er der en filial
per4.500indbyggere,mensmaniNorgeharenfi-
lial af et pengeinstitut for hver 3.800 indbyggere.
DetvisertalfraNordiskBankstatistik2006.
Etstørreantalmedarbejdereerblevetpræsenteretforfratrædelsesordninger.Finansforbundeterklarmedrådgivningoghjælptilberørtemedlemmer
NedsKæriNger i ibm
nyheder
10 Finansseptember2008 Finansseptember2008 11
111udaf950afFinansforbundetsmedlem-
meroplever,atderesarbejdspladsdirekteeller
indirektebegrænserderesmulighedforatskri-
ve læserbreve, deltage i politiske aktiviteter,
ytre deres meninger offentligt eller på anden
vis bruge deres ytringsfrihed. Det fremgår af
enrundspørgeomytringsfrihed,sommagasi-
netFinansharforetaget.75procentafdead-
spurgte,svarendetil722personer,opleversig
til gengæld ikke begrænsede af arbejdsplad-
sen.
”Jegeroverrasketover,atdetalligeveler
såstorenprocentdel,deropleveransættel-
sesforholdetsomenbarriereogfølersigbe-
grænsede i at ytre sig. Det er ærgerligt, for
det er ikke det, der er vores tilgang til det”,
sigerKnudNørbo,HR-direktøriJyskeBank.
HosFinansforbundetkaldermannetopden
delafundersøgelsensresultatfor”uheldig”og
”bekymrende”, men minder samtidig om, at
konkrete tilfælde med problemer omkring
ytringsfriheden i bankerne er sjældne. Hvis
manalligevelkommeritvivlom,hvorvidtman
kan ytre sig om et konkret emne, anbefaler
Finansforbundets næstformand, Kent Peter-
sen,atmanspørgerenafbankenstillidsvalg-
te,omderkanopståproblemeridetkonkrete
tilfælde.Påbaggrundafundersøgelsenanbe-
falerhan ligeledessektorenklartatdefinere,
hvaddeansattekanytresigom,oghvadman
gerneserdemholdesigfra.
”Virksomhederne er nødt til klart at defi-
nere,hvadmedarbejdernekanytresigom,og
hvaddeikkekansige,såmedarbejderneved,
hvaddeharatforholdesigtil”,sigerKentPe-
tersen.
Hanerkender,atdetogsåerpåkantenat
diktere, hvad de ansatte må sige under an-
sættelsesforholdet.
”Men jeg synes alligevel, det er bedre, at
detertydeligtbeskrevetfordeansatte.Også
giver det samtidig mulighed for at tage dis-
kussionen for de fagligt valgte”, siger næst-
formanden og anbefaler de ansatte at hen-
vendesigtilFinansforbundet,hvisdeføler,de
harfåetenuretmæssigmundkurvpåafban-
ken.
”Oghvisvivurderer,dererensag,såkører
viden.Forvierselvfølgeligmegetoptagede
afrettentilatytresig”,sigerKentPetersen.
25 procent af de adspurgte i magasinets Fi-
nans’ rundspørge, svarende til 238 personer,
forventer,atdetvillegivedemproblemerian-
sættelsesforholdet,hvisdeskrevetlæserbrev
medholdninger,somvirksomhedeneruenigi.
39udaf950adspurgtemedlemmerafFinans-
forbundet,svarendetil4,1procent,harikon-
kretetilfældeværetuenigemedarbejdsgiveren
i,hvaddemåtteellerikkemåttesigeioffent-
ligheden.Afde39,somharoplevetproblemer
medytringsfriheden,angiverni,atuenigheden
harhaftkonsekvenseriformafadvarslereller
lignende./CKlæs tema side 32-39
12procentafFinansforbundetsmedlemmerføler,arbejdspladsenhæmmerdemiatbrugederesytringsfrihed,viserrundspørge.Overraskende,lyderdetfrabankerne.”Uheldigt”,menerFinansforbundet
udstilliNg om daNKortet
DanskPengemuseum,dererenafdelingafDanmarksIndustrimuseumiHorsens,fortælleriensærudstillingfra30.augusttil3.november
historienomDankortet,somidissedagefejrer25årsfødselsdag.PåudstillingenkanmanseoglæsehistorienomDankortetstilblivelseog
denheftigedebat,derfulgteDankortetfra1981til1985samtkortetsudviklingogdepædagogiskeogreklamemæssigetiltag,dergjordes
foratfådanskernetilatanvendekortet.DesudenkanmanopleveforskelligeTV-klipogreklameindslagfra1980’erne,ligesommankanseen
samlingafdeforskelligeterminaler,derharværetanvendtgennemtiden.Iuge42kanmantagebørnenemedpåmuseetogfåderestegnin-
gertryktpået“børnedankort”.Museetharåbentalleugensdagefrakl.11-16.
fiNaNsaNsatte: vi KaN iKKe ytre os frit
10 Finansseptember2008 Finansseptember2008 11
Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere
Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension.
Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension.
Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste.
Det giver jo flere penge i pension.
”Jeg arbejder i Bankpension,og vi er kun 21 ansatte“
bank_final_03_martin.indd 1 8/22/08 1:44:46 PM
12 Finansseptember2008
Finanssektorenharreduceretantalletaffinanselevermed147personeriforholdtilsidsteår,og231iforholdtil2006.Selvombankernerekruttererflerefinansøkonomer,erdetsamledeelevindtagfaldet.DetfinderFinansforbundetbetænkeligt
I 2007 tog bankerne 739 ind ad den tradi-
tionelle elevvej, men i år er der kun udsigt
til 592 ifølge Finansrådet. Det svarer til et
fald på 20 procent, og i forhold til 2006,
hvor pengeinstitutterne ansatte 823 nye
finanselever,erder28procentfærreiår.
Finansforbundets næstformand, Michael
Budolfsen,undrersigoverdetmarkantefald.
”Bankerne skal passe på, at de ikke igen
kommer ud i en situation, hvor de mangler
rådgivere,sådansomdetharværettilfældet
tidligere.Detkangodtvære,atmanhartilpas
med bankrådgivere lige nu, men det er ikke
sikkert,manharnokomfemår,hvisikkeman
uddanner nogle flere nu. Mange tusind ban-
kansattevilnemligtrækkesigtilbagepågrund
af alder i løbet af de kommende år“, siger
MichaelBudolfsen.
Danske Bank er en af de finansvirksom-
heder, som i år tager færre finanselever ind.
Bankenansattesidsteårcirka90finanselever,
mensdetiårblivertilgodt60–svarendetil
etfaldpå30procent.
”Det lavereantalfinanselever iårhænger
sammenmed,atviharennogetlavereperso-
naleomsætningendfinanssektorengenerelt.I
DanskeBankskalviværemedtilatuddanne
den arbejdskraft, som der er behov for, og
detmenerjeg,atvileverfuldtoptil.Mennår
der generelt tages færre finanselever ind
endtidligere,erdetogsåetudtrykfor,atden
traditionelleelevuddannelseerunderpresfra
finansøkonomuddannelse og finanstrainées”,
sigerBent Jespersen,underdirektør iDanske
BanksHR-afdeling.
Jyske Bank har besluttet helt at droppe
traditionelle finanselever og tager i stedet
finansøkonomer ind. Netop finansøkonom-
uddannelsen er et hit blandt unge. Antallet
af nye finansøkonomstuderende er således
stegetmed10procent–fra899 i2007til
991iår.Mendeterstadigfærreendi2006
og 2005, hvor henholdsvis 1.042 og 1.015
påbegyndteuddannelsen.
Somdetfremgåraftabellenunderartiklen
her,ertendensendogstadigvæk,atbankerne
samletsettagerfærreeleverogfinansøkono-
merindiårendideforegåendeår.
”Det kan hænge sammen med, at der er
kommet et skift i forventningerne til frem-
tiden ude i bankerne. Og så tager man også
anderledesprofiler ind.Foreksempelansæt-
ter man flere akademikere, og flere med en
fortid som butiksansatte kommer også ind
somkundemedarbejdereviaFlexfinansuddan-
nelsen”, siger kontorchef Peter Frederiksen
fraFinansrådet.
Finansforbundets næstformand, Michael
Budolfsen,menerikke,atbankernesregnska-
berforførstehalvåraf2008indikerer,atder
erbrugforfærrebankansattefremover.
”Aktivitetenisektoreneruændret.Faktisk
øger bankerne indtægterne på renter og
gebyrer,ogdetertegnpå,atdentraditionelle
bankforretning fortsat går godt. Derfor er
der ikke noget fornuftigt argument for at
bremseopogtagefærreeleverind,endman
har gjort tidligere”, siger Michael Budolfsen.
/CJO
20 proceNt færre fiNaNselever i år
NyANsAtte FiNANseLeVeR Og FiNANsøKONOMeR i BANKeRNe i peRiODeN 2004-2008
FiNANseLeVeR FiNANsøKONOMeR i ALt
2004: 529 56 585
2005: 664 131 795
2006: 823 190 1.013
2007: 739 324 1.063
2008: 592 942 350*
(Kilde: Finansrådet)
*. Tallet er baseret på dimittend-tallene fra de enkelte skoler. 56-58 procent af dimittenderne får ifølge statistikken job i pengeinstitutter.
nyheder
MichaelBudolfsen.
LANG
I N V E S T
SYNET
E R I N G
Lang sigt er ikke så langt, som det lyder
Helt enkelt handler det om at sætte investeringerne optimalt sammen – uanset om pengene skal være investeret i 3 eller 20 år.
Læs mere om langsigtede investeringer på sparinvest.dk, hvor du også kan deltage i vores jubilæumsquiz.
SI_Finans_230x297+4mm_apr08_02.indd 2 16-04-2008 13:03:41
FOR SALE
14 Finansseptember2008
SolenharskinnetpåWallStreetogrestenafNewYork,men
determildtsagt ikkesolskinsnyheder,derharprægetUSA’s
økonomidennesommer.
Aktiemarkedet har tabt og tabt - med de amerikanske
finansaktier i spidsen for nedturen. De største banker og
finanshuse har sendt kvartalsregnskaber på gaden med nye
milliardtabpåbundlinjen.Ogheller ikkepåboligmarkedeter
der nogen optimisme at hente: Stadig flere tvangsauktioner
ogstadigflereheftigeprisfald.
At sige, at det har været en turbulent sommer i USA’s
ogheleklodensfinansiellehovedstad,ernærmestenunder-
drivelse.
DainvesteringsbankenBearStearnstilbageimartsmåned
var tæt på kollaps og blev solgt til spotpris til JP Morgen
Chase,mentemangeellers,atdetværsteafkreditkrisennu
var fortid. Regeringen vedtog en stimulanspakke og sendte
skattelettelseriomløbforgodt100milliarderdollar-ogen
forsigtig optimisme bredte sig. Flere analytikere mente, at
USA’søkonomikunneværeibedringalleredeiandenhalvdel
af2008.
Idag,fåmånedersenere,talesdermereomenmuligglobal
recession. Og der tales om, hvorvidt krisen i USA kan være
W-formet, så der er endnu en nedtur på vej – et såkaldt
”doubledip“,førdetgåropadigen.Hvaderdersket?
Bølger af tvangsauktionerKreditkrisenbegyndtepåUSA’soverophededeogoverbelånte
boligmarked, og det er også stadig boligmarkedet, der har
Demestoptimistiskeanalytikereharalleredelagtkreditkrisenigravenfleregange,meniaugustrundede krisen sin 1-årsdag, og den gør stadig ingen tegn til at takke af. Finans tegner etøjebliksbilledeafUSA’sskrantendeøkonomi,etårefteratboligboblenbristede
AfLouiseWith,freelancejournalist
Illustration:MikkelHenssel
År 2 eFter suBprime-krisen
der ikke ville klinge afKriseN
FOR SALE
Finansseptember2008 15
hovedrollen, vurderer Torsten Sløk, direktør i analyseafdelin-
genhosDeutscheBankiNewYork.
”Sålængedererusikkerhedom,hvorlangthuspriserneskal
ned,såerderogsåusikkerhedomalledeværdipapirer,derer
forbundettilboligmarkedet–ogdermed isærombankerne,
fordide ligger indemedmangeafdeherusikrepapirer, ikke
mindstrealkreditobligationer“,sigerhanogfortsætter:
”Nårhuspriserneendagbegynderatstabiliseresig,såkom-
merderenandenklarhed.Somdetserudnu,såerhuspriserne
alleredefaldetcirka18procentfratoppeni2006,ogdeter
det største fald nogensinde. Nu er spørgsmålet så: Kan det
blivemegetværre?Ogdetkandetmuligvisgodt,menvitror,
atvihardenstørstedelaftilpasningenbagos“.
NyetalfraanalysebureauetRealtyTracviser,atantalletaf
indledtetvangsauktionerstegmed55procentfrajuli2007til
2008. I alt fik en ud af hver 464 amerikanske boligejere et
varselomtvangsauktion.
Oghvadværreer:Nuerdetikkekunderisikablesubprime-
ogAlt-A-lånere,dereriproblemer.Ogsådesåkaldteprime-
lånere,somburdeværedesikrestepåmarkedet,begynderat
komme bagud med betalingerne i langt større tal end hidtil,
viser data fra bureauet LoanPerformance. Samtidig klarer ➼
16 Finansseptember2008
År 2 eFter suBprime-krisen
gruppenaf lånere fra2007sigopmodtregangesådårligt
somdem,dertogetboliglåni2006,ogdethargivetnyfrygt
for,atendnuenbølgeaftvangsauktionererpåvej.
DesperationenblandtUSA’sboligejereertilatfåøjepå–
også forpolitikerne ikongressen, somsidst i juli rykkedeud
medenredningsplan,derskalhjælpe400.000boligejeremed
atomlæggetilbilligereogmindrerisikablelån.
Planen gav også førstehjælp til de to realkredit-giganter
FannieMaeogFreddieMac,dertilsammenejerellergarante-
reropmodhalvdelenafalleboliglåniUSA.Statsgarantientil
detovaklendegiganterkomdogikkeihusudenbådepolitiske
ogideologiskeslagsmålafdenophededeslags–demvender
vitilbagetil.
stor beholdning af giftigt affaldForUSA’sbankerogfinanshuseerproblemetførstogfrem-
mest,atdestadigikkekansættepræcisetalpåderestab–
hellerikkeselvomkreditkrisennuergodtetårgammel,hvis
manregnerefterdeførstehasteindgrebfradenamerikanske
ogeuropæiskecentralbankiaugust2007.
Så længe det er usikkert, hvor mange husejere der skal
igennementvangsauktion,såkanderhellerikkesættesnogen
sikker værdi på alle de værdipapirer, der har forbindelse til
boligmarkedet – de har fået tilnavnet ”toxic waste”: giftigt
affald.
Finanshuset Merrill Lynch (ML) var en af de mest aktive
spillere på markedet for opkøb af boliglån, der blev pakket,
skåretiskiverogsolgtvideresomkomplekseværdipapirer–
enpopulæroggivtigforretningforbankerneunderdesenere
årsstejleoptur.Mendaboligboblenbrast,brændteMLinde
medstoremængderafdesåkaldteCollateralizedDebtObli-
gationsellerCDOs.
I løbet af 2008 har direktør John Thain adskillige gange
erklæret,atpapirernesværdinuvarnedskrevetsåmeget,at
derumuligtkunneopstånyetabellerbehovfornykapital–
oghvergangharhanmåttettageordeneisigigen.
I augustbesluttedeThainsåat skille sigafmeddet”giftige
affald”engangforalle.HansolgteCDOsfor30,6milliarder
dollar–tilensalgsprispå6,7milliarderellerblot22procent
afdennominelleværdi.Køberen,eninvestoriTexas,fiksågar
MLtilatfinansiere75procentafkøbetselv.
Thainvilleåbenbartmegetgerneafmedpapirerne.Ifølge
direktørensåharde tegnetsig forover50procentafML’s
samlede tab det seneste år, og nu håber han at kunne se
fremad.MenpåWallStreetharsalgetrejstspørgsmåletom,
hvorvidtandrebankerliggerindemedtilsvarendeellerendnu
størremængdergiftigtaffald?
spekulative angreb mod enkelte bankerPsykologiogtilliderafgørendepåethvertfinansmarked–og
endnumereafgørendeikrisetider,forklarerTorstenSløk:
”Vi kan jo ikke udelukke, at der kan dukke flere dårlige
nyhederop.Detersværtatvide,omdebanker,somgårud
ogoffentliggørderestab-erdelangtforankonkurrenterne
med at nedskrive? For så vil jeg da anbefale at købe deres
aktier. Eller er de langt bagefter? For så vil jeg selvfølgelig
anbefaleatsælge.Deteribundoggrunddet,viikkeved:Er
derstadignogle,dergemmerpådårligenyheder?”
Usikkerheden har givet grobund for livlige rygter og en
fokuspåenkelt-aktier,somSløkikkeharsettidligere,fortæl-
lerhan:
”Det mest overraskende har nok været, at vi har set en
rækkespekulativeangrebmodenkeltebanker–præcissom
det,derramteBearStearnsimartsoggjordealleandremeget
nervøse.Pludseligerderkommetenormtstoropmærksom-
hedomnogleenkeltedetaljerinogleenkeltemeddelelserog
regnskaber. Bankerne er blevet meget forsigtige og holder
megetøjemedhinanden.Mangeaktiererutroligtbillige,men
købelystenerikkestorfortiden”.
Dedårligenyhederstopper imidlertid ikkeher.Forkrisen
oguvishedenpåbolig-ogfinansmarkedetkanhurtigtbrede
sigsomringeivandettilrestenafUSA’sogklodensøkonomi,
advarerdeninternationalevalutafondIMF.
privatforbruget kan ikke stoppe krisenIMF-direktørJaimeCaruanaoffentliggjordefornyligfondens
senestekvartalsrapportomklodensøkonomisketilstand.Og
han advarede om, at selvom finanssektoren har rettet ind,
offentliggjortstoretabogrejstnykapital,ogselvomklodens
politikere og centralbanker har reageret, så er finansmarke-
dernestadigskrøbelige,ogdererfortsatrisikoforennegativ
økonomiskspiral–bådeiUSAogrestenafverden.
Nårbankernebliverforsigtige,såbliverdetsværereatlåne
forbådeboligkøbere,forbrugereogvirksomheder.Detgiver
svagereøkonomiskvækst,somigengørbankernenervøseog
fårdemtilatlånemindreud-ogsåharvispiralennedad.
”Boligmarkedetericentrumidenproces,såhvismankan
fåbremsetprisfaldenepåamerikanskeboliger,såvildetfjerne
enmegetvigtigfaktoridengensidigenegativeeffekt”,siger
Caruana.
Men hvis boligpriserne bliver ved at falde, hvem kan så
vendeudviklingen?
Tidligere har privatforbruget været en usvigeligt sikker
motorforbådeUSA’sogklodensBNP-vækst.Deamerikanske
forbrugerehargennemårenetrukketUSAudafadskilligekri-
ser.Menogsåforbrugerneerhårdtramtdennegang,forklarer
TorstenSløk.Dereshuseogaktieinvesteringerfalderiværdi.
Madogbenzinerblevetdyrere,ogdeterblevetsværereatfå
kreditibanken.
Hverkenfrafinanssektoren,fraboligmarkedetellerfrafor-
brugerne ser der altså ud til at være en redning på vej lige
foreløbig.Menhvadsåmedpolitikerne?
et år med KreditKriseN
Juni-juli 2007: To hedgefonde under den ameri-kanske investeringsbank Bear Stearns lider store tab på investeringer på det amerikanske boligmar-ked. Den tyske bank IKB krakker. Flere amerikan-ske rating-agencies begynder at nedvurdere de såkaldte subprime-obligationer.
August 2007: Den franske bank BNP Paribas sus-penderer flere investeringsfonde. De kortsigtede kreditmarkeder tørrer ud, og 9. august skrider Den Europæiske Centralbank ind med 95 milliarder euro i krisehjælp. Også den amerikanske central-bank, The Fed, sætter en kriseplan i værk.
september 2007: Britiske Northern Rock med-deler, at den er i problemer, og det udløser lange køer af bekymrede kunder – i det første ”run” på en britisk bank i 140 år. Banken bliver siden natio-naliseret i februar 2008.
efteråret 2007: De store amerikanske finanshuse offentliggør milliardtab, og flere topdirektører træder tilbage.
Marts 2008: Tvivl og rygtedannelser om, om in-vesteringsbanken Bear Stearns driver banken ud på kanten af kollaps. Med hjælp fra regeringen og The Fed bliver banken solgt til JP Morgan Chase. Fed stiller en garanti på 29 milliarder dollar.
Juli 2008: Spekulation om realkreditinstitutioner-ne Fannie Mae og Freddie Mac tvinger USA’s rege-ring til at rykke ud med endnu en redningsplan og garantere ubegrænset statslig kredit til Fannie og Freddie i foreløbig 18 måneder.
August 2008: Institute for International Finance vurderer over for Financial Times, at kr editkrisen indtil videre har kostet 476 milliarder dollar i tab og nedskrivninger, og at finansvirksomhederne har måttet rejse ny kapital for 354 milliarder dollar. Den internationale valutafond, IMF, vurderer, at krisens omkostninger samlet set kommer op i nærheden af 1.000 milliarder dollar.
(Kilder: Financial Times, IMF, Deutsche Bank)
”Hvis der sker et voldsomt uHeld på motorvejen, så må man også
Handle - redde ofrene og flytte vraget, før man begynder at
spekulere over, om vejen eller bilen er bygget forkert”.TorstenSløk,direktørianalyseafdelingenhosDeutscheBankiNewYork.
➼
Finansseptember2008 17
18 Finansseptember2008
År 2 eFter suBprime-krisen
redningsplan for 29 milliarder dollar Bush-regeringenhar fåetkritik forathavesovet i timenog
reageretaltforsentpådeførstefaresignalerifjor.Nufården
tilgengældkritikforatværeforaktivistisk.
IsærfinansministerHenry”Hank”Paulsonogcentralbank-
direktørBenBernankeharværetivæltendesenestemåneder.
Først med redningsplanen for Bear Stearns og en offentlig
garantipå29milliarderdollartilbageimarts.Ogdernæstmed
redningsplanen for Fannie Mae og Freddie Mac, som giver
Finansministerietmulighedforatydeubegrænsetstatsligkre-
dittildetorealkredit-kæmper,ligesomministerietkanopkøbe
deresaktieromnødvendigt.
Fannies og Freddies aktier kom i løbet af juli under massivt
pres, da der opstod rygter om, at de ikke har tilstrækkelig
kapitaltilatmodstådetstigendeantaltvangsauktioner.Paul-
son har dog understreget, at statens garanti er et signal til
investorerne kloden over, og at den måske aldrig kommer i
brugipraksis.MenpåWallStreeteretflertalafanalytikerne
ikkeoverbevist.Detror,atFannieogFreddiefårbrugforde
statsligestøttekronerindenlænge.
Iløbetafaugustsåredningsplanennærmestudtilathave
denmodsatteeffekt.Paulsonhåbedeatberoligeinvestorerne,
menistedetblevdeendnumereusikreogsendteFanniesog
Freddiesaktiekurserud i nye styrtdyk, såderved redaktio-
nensslutningnæstendagligtvarrygterom,atregeringenville
tageaffære.
senator: redningsplan er ren socialismeBåde i politiske og akademiske kredse har Bear Stearns- og
især Fannie-Freddie-redningsplanen vakt heftig debat. Her
vokserbekymringenfor,atregeringensåatsigeharnationa-
liseretrisikoen,mensdeprivateinvestorerfårlovtilatbeholde
fortjenesten.Medandreord:Deterbankeroginvestorer,der
harløbetforstorerisiciogscoretfortjenestendesenestetre-
fire-femår,ognuerdetsåskatteyderne,dersiddertilbage
medregningen.
DenrepublikanskesenatorJimBunninggikiethidsigtøje-
bliksåvidtsomtilatkaldeplanenforren”socialisme”.Mens
andreertilfredsemeddet,desersometopgørmedårtiers
amerikanskfrimarkeds-tænkningogdereguleringforenhver
pris.PåWallStreetmenerflertallet,atregeringenharreage-
ret,somdenburde,vurdererTorstenSløk:
”Alternativetvarnoglevirkeligtalvorligenegativekonse-
kvenserforUSA’søkonomi,ogderforkanmansige,atdervar
nokikkenogetalternativ.Hvisderskeretvoldsomtuheldpå
motorvejen,såmåmanogsåhandle-reddeofreneogflytte
vraget, før man begynder at spekulere over, om vejen eller
bilenerbyggetforkert”.
Menerderbedretiderpåvej?TorstenSløkafvisertanken
omenW-formetkriseelleretsåkaldt”doubledip”.
Han og kollegerne i Deutsche Bank tror ligesom central-
bankenTheFedpå,atUSA’sboligmarkedrunderlavpunkteti
førstehalvåraf2009.
”Vitrorpå,atkrisenfårenU-form,hvorvibefinderoset
sted på bunden p.t. Vi er ikke ude af skoven endnu. Der er
stadigstoreproblemer,menvitror,athusprisernenårbunden
inden for det næste år. Banksektoren kan vise sig at være
mereproblematisk,fordiderstadigerdenneusikkerhedom,
hvadbankernegemmerpå”.n
“vi er ikke ude af skoven endnu. der er stadig store
problemer, men vi tror, at Huspriserne når bunden inden for det næste
år. banksektoren kan vise sig at være mere problematisk, fordi der
stadig er denne usikkerHed om, Hvad bankerne gemmer på”.
TorstenSløk,direktørianalyseafdelingenhosDeutscheBankiNewYork.
Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr. Der beregnes porto til udlandet. Ved levering på virksomhedsadresse er prisen 1.695 kr.
VIND!
VIND!
Volvo V50 2,0D Limited Edition "Ocean Race"
Værdi 550.000 kr. + mange pengepræmier
Samlet præmiesum 950.000 kr.
Der er mange gode grunde til at spille med:
■ Samlet præmiesum: 950.000 kr.■ Hovedpræmie: Volvo V50 2,0D m. powershift. Værdi: 550.000 kr.■ Vind kolde kontanter hver uge■ Test dine investeringsstrategier – gratis og risikofrit■ Realtidskurser på borsen.dk■ Prøv kræfter med alternative investeringsområder som råvarer og optioner
Deltag gratis i Danmarksmest realistiske aktiespil Spillet kører fra d. 24/9 2008 til d. 4/2 2009. Sidste frist for tilmelding er d. 28/10 2008.
Børsen i 6 mdr. +medieafspiller kun1.495 kr.
Creative Zen 8 GB
SPAR 42%SPAR 42%Tilmeld dig gratis nu på:
borsen.dk/aktiespil
Øg dine vinderchancer – abonnér på Børsen
Som abonnent på Børsen får du fire spillebeviser i stedet for ét i vores aktiespil. Lige nu kan du få Børsen i 6 mdr. + en Creative Zen 8 GB Medie- afspiller for kun 1.495 kr. Du sparer 42%.
Sponsor:
Enkel og billigaktiehandel
20 Finansseptember2008
personalepolitik
Det kan forekomme banalt at konstatere, at mennesker er
langtmereendderesalder.Alligevelharpersonalepolitikkeri
høj grad været bygget op omkring alder med seniorpolitik-
kernesomdettydeligsteeksempel.
Finansforbundetlæggernuoptiletheltnytsynpåmed-
arbejdernemedformuleringenafet livsfasekatalog,derfor-
håbentligt kan inspirere medarbejdere, tillidsvalgte og virk-
somhedertilatkasteboldeneopi luftenogskabenyeideer
til,hvordanvirksomhedernebedstimødekommerderesmed-
arbejderesomhelemenneskermedindividuellebehov.
Deottefaser,der ifølgeFinansforbundetermereegnede
til at tænke individer og behov ind i personalepolitikken,
er: Omsorgsfasen, Leve livet-fasen, Fuld fart frem-fasen,
Udviklingsfasen, Refleksionsfasen, Kroppen siger stop-fasen,
Vildethele-fasenogTurbulensfasen.
Detskerudfraenerkendelseaf,atmannuomdagebliver
forældrebådesom20-,30-,40-og50-årige.Atmankan
lide store tab i form af skilsmisser og dødsfald både som
20-årigogsom60-årig,ogatmankanhavebehovfortidtil
atydeomsorgellernydelivetbådesomungogsomældre.
traditioner i opbrud”Idemangeår, jeghar forhandletoverenskomsterogandre
aftaler,hardetslåetmig,hvortilbøjeligeviertilatsegmen-
tereosselvoghinandenefternogleydrekriteriersomfxalder.
Medvoresoplægtilennytankeganghåberviatskabegrund-
lag for, at virksomhederne mere åbent og lydhørt kommer
medarbejderen imøde“, sigerKentPetersen,næstformand i
Finansforbundet.
Inspirationen til livsfasekatalogeter ikkekommetsomen
åbenbaringfraoven.Denbyggerdelspåenanalyseafmere
overordnedesociologiskeudviklingstendenser,ogdelspåen
analyseafdenvidenommedlemmerne,somforskelligemed-
lemsundersøgelserharberigetFinansforbundetmed.
”Deter johelt åbenlyst, at institutionerog traditionerer
underopbrud.Aldrigharkernefamilienændretsigsåmeget,
aldrigførharderværetsåmangesingler,ogogsåkønsrollerne
knagerifugerne.Viforstårosselvpånyemåder.Viladeros
ikke i sammegradsomtidligeresætte ibåspåbaggrundaf
datoenpåenfødselsattest“,sigerKentPetersen.
Vibliverældre.Viskalarbejdelængere,ogkravetomlivs-
lang læring er uden for enhver diskussion. Til gengæld er vi
ikke på samme måde som tidligere indstillet på at udskyde
drømmerejsen, arbejdet i den velgørende organisation eller
hobbyen,vibrænderfor,tilenfjernfremtid.Vivilhavefylde
ogperspektivivorelivherognu.
livsfaser med i ok-forhandlinger”Deterpådenbaggrund,vihardefineretdeottelivsfaser.Og
determedudgangspunktidem,vihåber,atvirksomhedernei
fremtidenihøjeregradkanbliveistandtilatskabemotivation,
livsglædeogdermedarbejdsglæde“,sigerKentPetersen.
Mennesker er langt
aldermere end deres
Finansforbundetharmedenformuleringafottelivsfaserlagtoptilengrundlæggendenytænkningisynetpåmedarbejderne,derskalskabeetbedrearbejdslivforalle
Finansseptember2008 21
➼
fiNd dig selvLivsfaserneerikkebetingetafalder,menmereafdinlivssituationogdineindividuellebehov.IFinansforbundetslivsfasekatalogerderkortlagtottelivsfaser.Hvorerduselv?Iénellerflerepåéngang?Nu?Ometår?
omsorgsfaseNMåske har du fået børn. Men der kan også opstå behov for, at du tager dig af en ægtefælle, forældre eller børnebørn. Alvorlig sygdom eller akutte problemer kan komme pludseligt. Derfor er det en fase, du kan komme i med kort varsel. Her vil du prioritere at bruge din tid på familien frem for arbejdet eller karrieren.
leve livet-faseNI ”Leve livet-fasen“ har du et stort behov for at bruge tid på spændende og udfordrende aktiviteter. Rejser, sport, kulturoplevelser, foreningsarbejde og andre former for frivilligt arbejde er eksempler på fritids-interesser, der kan optage dig. Det kan også være en halvprofessionel karriere inden for kunst eller sport.
fuld fart frem-faseNDer skal fuld fart på karrieren. Dit fokus ligger på arbej-det og på at opnå resultater, som kan omsættes i karrie-refordele. Din energi er rettet mod at nå mål i arbejds-sfæren, og du nedprioriterer andre områder. I denne fase har du måske en lederstilling, eller du arbejder dedikeret på at få det.
udviKliNgsfaseNFaglig udvikling er omdrejningspunktet i Udviklingsfasen. Her brænder du for at gøre dit arbejde så godt som mu-ligt. Ikke fordi det giver mulighed for forfremmelse, men fordi arbejdet er spændende i sig selv. Det er indholdet i arbejdet, men også den anerkendelse, der følger med at være fagligt dygtig, der tæller for dig.
refleKsioNsfaseNHvad nu? Spørgsmålet melder sig, når du ikke er udsat for de store begivenheder i livet, og du er veletableret både i arbejdslivet og familielivet. Når du ikke er tvunget til at udvikle dig ved at reagere på begivenheder i livet, åbner der sig muligheder for mere proaktivt at forme dit arbejds- og fritidsliv.
KroppeN siger stop-faseNHvis kroppen siger stop, vil du opleve begrænsninger i forhold til dine muligheder i arbejdslivet. Bliver du ramt af stress, fysisk/psykisk nedslidning, sygdom eller ulyk-ke, har det store konsekvenser for, hvilke arbejdsfunk-tioner du kan udfylde, og hvordan dit videre arbejdsliv og privatliv tegner sig.
vil det hele-faseNI ”Vil det hele-fasen“ vil du gerne nå det hele – både at have et familieliv med børn og overskud, samtidig med at du vil udvikle din karriere. Måske ønsker du også at have et godt fritidsliv med sociale aktiviteter og plads til dine særlige interesser.
turbuleNsfaseNHer oplever du at blive ramt af flere vigtige livsbegiven-heder inden for samme tidsrum. Livsbegivenhederne kan påvirke dig så meget, at de får konsekvenser for dine behov og ønsker i forhold til arbejds pladsen. Det kan ek-sempelvis være dødsfald i familien, skilsmisse, alvorlig sygdom, børn flytter hjemmefra, ny bolig eller ny familie.
22 Finansseptember2008
personalepolitik
På sigt ønsker Finansforbundet at udforme en egentlig livs-
fasepolitik.
”Enpolitikpåområdetskalformuleres ipolitiskeansvars-
områder og forsamlinger, og jeg håber, at debatten bliver
tagetoppådetkommendelandsmøde.Jegerogsåheltsikker
på,attankegangenvilkommetilatprægekommendeover-
enskomstforhandlinger“,sigerKentPetersen.
Alleredenuhardennetopaftalteoverenskomstskabten
del muligheder. Befinder man sig i en fase med stor lyst til
at investere mange kræfter på arbejdet, kan man bruge de
nye arbejdstidsbestemmelser. Er der private projekter, man
vilrealisere,kanmantagefatidenyeorlovsbestemmelser,og
er man i en vanskelig og krisefyldt fase af sit liv, kan man
udnyttemulighederneforkorterearbejdstid.
”Menvikanbliveendnubedretil atskabegoderammer.
Ogsåpådenlangebaneskalviværekreative,nytænkendeog
fleksible“,sigerKentPetersen.
arbejdsgivere må gøre noget usædvanligtPeterPlougmann,direktørforNewInsight,somharbidraget
med de større sociologiske analyser og været med til at
formulere kataloget for Finansforbundet, mener, at tiden er
den helt rigtige til at bryde aldersbåsene ned og skærpe
lydhørhedenfordenenkelte.
”Arbejdsgivernemanglerarbejdskraft.Hvisdevilfastholde
og tiltrække, må de gøre noget ud over det sædvanlige, og
det kan tanken om livsfaser inspirere til. Selv en økonomisk
nedtur kommer ikke til at lægge en mærkbar dæmper på
behovet for den kompetente og kreative medarbejder. Og
underalleomstændighedererdetsværtatrullegodertilbage,
soméngangerslåetigennem“,sigerhan.
PeterPlougmannharalleredeseteksemplerpå,atmindre
virksomhederisektorenervedatforladederessenioraftaler,
fordi medarbejderne føler sig stigmatiserede ved at få sat
senioretikettenipanden.
Men han roser Finansforbundet for at være den første
fagforening, der systematisk og struktureret har skabt en
samletidéforbetingelserneforetbedrearbejdsliv.n
Læs hele livsfasekataloget på finansforbundet.dk/livsfase
KentPetersen
Mennesker er langt
aldermere end deres➼
Den 2-årige uddannelse omfatter fem læringsfelter og et alumni-netværk: 1. Personligt lederskab2. Ledelse af den enkelte medarbejder3. Ledelse af teams4. Strategisk ledelse i organisationen5. Forandringsledelse
Læs mere på www.finansudd.dk
Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333
Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 25.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.
FINANSSEKTORENS MASTER I LEDELSE
Finansseptember2008 25
Jo bedre form vi er i, jo bedre bliver vi til at udføre vores
arbejde.Deterefterhåndenengammelkendtsandhed.Atden
holdning har vundet indpas i danske virksomheder, kan man
seafdemangetilbudommotion,frugtordninger,kildevand,
fællesløbetræningogmeget,megetmere,somtilbydestilde
ansatte.
”Menhvadmedtræningafhjernen,voresstørstearbejds-
redskab?Hvordankandetvære,atmankan trænesinkrop
påhvertetgadehjørne,menikkehjernen?“.
Det spørgsmål stillede administrerende direktør i Frank-
linCovey nordic approach Jannick B. Pedersen i en kronik i
Søndagsavisentilbagei1999.Pådettidspunktvarhanchef
for HR-afdelingen i Carl Bro Gruppen A/S, og dagen efter
komderetsvar.PsykologErikHoffmanntroppedeophosCarl
Bro Gruppen. Han sagde, at han godt kunne træne hjernen,
ogmedsighavdehanenmaskinetilatmålehjernebølgerne.
”Jeghavdemediteretgennemmangeår,ogdajegfikelek-
trodernepåhovedet,kunnejegse,atdetvardetsamme,der
skete, som når jeg mediterede. Forskellen var bare, at her
kunne jeg ikke kun fornemme, hvad der skete i min hjerne“,
huskerJannickB.Pedersenogfortsætter:
”Ni ud af 10 kan ikke finde ud af at meditere. De bliver
frustrerede.Medhjernetræningkanduse,hvaddersker,og
dukanmegetpræcisttrænedet,duønskerogmodsatmedi-
tation–hvordeflestekun træneralfa-kanduogså træne
beta-oggamma-bølger“.
træning på katte Detapparat,somErikHoffmanntroppedeopmed,varetbio-
feedback-apparat.Teknikkenså for førstegangdagens lys i
1960’erne,hvorforskerepåetamerikanskuniversitetfandt
udaf, athvismanbadetmenneskeomat trænesinealfa-
bølger, ville det få lettere ved at slappe af. Gennem forsøg
medkattefandtmansenereudaf,atdekatte,somvarblevet
belønnet,nårdesattedereshjernersalfa-bølgerigang,også
varblevetmeremodstandsdygtigeoverformedicinskpåførte
epileptiskeanfald.Hjernenvarsimpelthenblevetstærkere.
Forsøgblevnugjortpåmennesker,ogdetvistesig,atbåde
epileptikere, børn med ADHD (hyperaktivitet) og kroniske
alkoholikerekunnehjælpesigselvvedattrænedereshjerner.
Hvismantogspringetfraalfatiltræningafhjernensbeta-og
gamma-bølger,øgededetevnentilatfokusereogydetop-
præstationerhoshøjtydendeidrætsfolk,professionellesolda-
terogvidenskabsmænd.
Jannick B. Pedersen så potentialet i neurofeedbacken, og
meddenfasteoverbevisningom,atviherkunnetaleomden
næstebølgeafHR-redskaber,fikhanErikHoffmannoghans
kone,psykoterapeutenIngerSpindler,tilatåbneettrænings-
centerforhjernen,MentalFitness.Idagholderhjernetrænin-
gentilikontorlokalerpåH.C.Ørstedsvej,deoprindeligestif-
tereergåetpåpension,ogvirksomheden ledesafSørenBo
Andersen,cand.psych.,ph.d.,ogBoJacobsen,tidligereelite-
svømmerogciviløkonom.Somformandforbestyrelsensidder ➼
Foratsikreos,atviholdertiletlangt,spændendeogudfordrendearbejdsliv,kanvigribetilmangeforskelligestrategier.Enafdenyesteheddertræningafhjernen
AfLoneNyhuus,freelancejournalistFotoChristopherRegild
Til fitness med
26 Finansseptember2008
hjernetræning
JannickB.Pedersen,ognuarbejdesdermålrettetpåatgøre
virksomhederopmærksompå,hvadhjernetræningkanudrette
for deres medarbejdere, når det gælder øgning af perfor-
manceogmindskningafsymptomerpåstress.
perfekte mennesker”Hvor det tilbage i 1970’erne, hvor biofeedback-teknikken
førstkomfrem,merehandledeomatværeienafslappettil-
stand,handlerdetnuomatøgedenydrenytteværdiforhjer-
nen.Deteretudtrykfor,atdesamfundsmæssigekravtiloser
skruetmereogmereop“,påpegerledendehjerneforskerved
KøbenhavnsUniversitetJesperMogensen.
Hanfortsætter:
”Derudovererdetogsåetudtrykfor,atvi ligenuer ien
tid, hvor alt skal hedde neuro. Neuropædagogik, neuroøko-
nomi.Neuroerdenrigtigevidenskab,ogvi,derbeskæftiger
osmeddet,ersådannogleihvidekitlerogmedstoremaski-
ner.Imodsætningtildem,somellerslærerdigatmeditere,så
virkerdet,atnogenmålerpåhjernen,megetmereeksaktog
merestuerent“.
BortsetfradehvidekitlerogdestoremaskinermenerJes-
perMogensenikke,atdererdenstoreforskelpåmangeafde
meditationsteknikker,derharvundetindpas,ogsåneurofeed-
backen:
”Menvedatgivefolkdettefysiologiskefeedback–ligenu
erduidenogdentilstand–ogvedlæredematkoncentrere
sigomfeedback-resultaternekanman-medlidtlykkeoglidt
held–efterhåndenlæreatkommeisammetilstandudenatfå
feedbacken.Detgiverfolknogleredskabertilatkommeiden
tilstand.Ogdetergodt.Hvadogsåergodt,er,atbivirknin-
gerneafdethererikke-eksisterende“.
ny fitness-bølgeNej,bivirkningererder ingenaf.Menvirkninger!Ogdemer
bestyrelsesformandJannickB.Pedersenikkeitvivlom.
”Dukanbliveetmerestabilt,etstærkereogmererobust
menneske.Bedreistandtilatmodtageverdensstød.Vitror
også,atvikanøgeperformanc.Detkanviikkedokumentere.
Menvived,athvismanholdersigigodform,såholderman
længere.Ogvikanse,atvoresevnetilattræffebeslutninger
og holde fokus øges. Vi kan tage flere beslutninger og tage
demhurtigere.Vikanskæreigennemlidtfør“.
Hvad bestyrelsesformanden også tror på, er, at hjerne-
træningsnartbliverganskemainstream.
”For20årsidenvarderingen,dervilletropå,atderville
væresåmangefitness-centre,somderernu.Udeifremtiden
vildetbliveligesånormaltatgåtilhjernetræningsomatgå
tilfysisktræning“.
sådan foregår hjernetræning HosBrainValuestarterneurofeedbackmed,atmanfårlavet
et kort over sin hjernes funktioner. Det sker ved, at man
udstyres med en slags badehætte, hvor der er påsat 19
elektroder. Elektroderne forbindes med en computer. Med
henholdsvis lukkedeogåbneøjnemåleshjerneaktivitetenog
dermedogsåhjernensevnetilatgiveslippåikke-væsentlige
tanker.
Målingerne sammenlignes med målinger fra en database.
Herkanmanse,omhjernenopførersignormalt i forholdtil
enskønogalder.Manfårogsåetobjektivtbilledeaf,hvordan
hjernen fungerer. Derefter kan man sammenholde dataene
medsineegneønskerom,hvadmangernevilværebedretil.
Skaldetværeøgetperformance,størremodstandsdygtighed
over for stress,ellervilmandroppesit storealkoholforbrug
ellermåskesovebedre.
På baggrund af dataene og ens egne ønsker udarbejdes
der en træningsprotokol. Her fastlægges, hvilke af hjernens
bølgermanskal træne,ogvedhvilkenfrekvens.Altsåhvilke
hjernebølger man ønsker at øge, og hvilke man ønsker at
hæmme.Foreksempelhavdedenneartikelsskribentudtrykt
etønskeomatøgesinfølelseafnærvær.Hunblevrådettil
atattrænesinevnetilatfremkaldealfabølger(nærvær,krea-
tivitetogsammenhæng)ogsamtidighæmmetheta-(trance)
ogbeta-bølgerne(mentalaktivitet).
Selve træningen sker ved, at man atter får hæftet elek-
troderpåsithoved–dennegangikke19,menkunfem.Med
lukkedeøjneforsøgermannuatfåsinhjernetilatrammede
ønskedebølger.Nårdetsker,spillercomputerenentone,der
er rar at høre på. Når det ikke sker, er der blot stilhed. Det
sammegælder,nårmantrænergamma-bølgerne.Deterdem,
somøgervoresevnetilatpræsterehurtigtogpræcist.
Deførstetræningssessionerforegårpåcentret,mender-
efterkanmansiddeforansincomputerogtræneonline.Forat
mærkeforbedringerskalmangennemca.15træningssessio-
ner, for at kunne måle objektive forbedringer på hjernens
funktioner skal man gennem 30. Ud af de 100 mennesker,
somharværetgennemetforløbhosBrainValue,fortællerfire
udaffem,atdemærkerenklarforbedringafdereshjernes
mådeatfungerepå.n
liNKs til hjerNetræNiNg
› www.brainfitness.dk
› www.brain-value.dk
› www.hjernetraening.dk
➼
Til fitness med
Finansseptember2008 27
hjernetræning
”Jegvarkedafdet,jegkunneikkesoveomnatten,ogjegblev
alt,altforfølende.Jeggiksimpelthenned.Medstress!“.
Sådanhuskerden43-årigegruppelederogansvarligefor
Topdanmarks gruppelivsafdeling Gitte Nørrevang tilbage på
februarmåned.Detvarensortmåned.Menenmåned,somi
sidsteendevistesigatblivebegyndelsenpåenrækkegode
vanerogstartenpåetgodtbekendtskab.Etbekendtskabmed
enandenogbedresideafhendeselv.
DetvarGitteNørrevangselv,sommeldteudtilsinekolle-
gerogchefer,atnuvardengal.
”Gåhjem,slapaf,komførstigen,nårduerklar“,lødordene
fraarbejdspladsen.Frasinpraktiserende lægeblevhunmed
det samme udstyret med en måneds sygemelding og en
beskedom,athunbarekunnekommeigenogfådenforlæn-
get.
Topdanmarks pensionsordning havde netop indgået en
samarbejdsaftale med den privatejede hjernetræningsvirk-
somhed,BrainValue.Formåletvaratse,ommankunnefinde
eneffektivbehandling fordemangemedlemmerafordnin-
gen, der hvert år rammes af stress. Gitte Nørrevang blev
spurgt,omhunkunnetænkesigatprøveen”pakke“hjerne-
træning.
”Jegharaldrigværetmegettilmeditationogdenslags.Så
jegtænkte,atdetvarnogetværrehokuspokus“,huskerGitte
Nørrevang.
Påtrodsafsinskepsislavedehunenaftaleomatgåindiet
forløb.
Formulerede målIforbindelsemeddenførsteundersøgelseogbehandlingblev
hunbedtomatformulereenrækkemålforsinhjernetræning.
Hunvalgteatønskemereenergi,mereglæde,meremotiva-
tionogkoncentrationisinmådeatværepå.Demegetfølende
siderafsigselvvillehuntilgengældgodthavemindreaf.
”Såfikjegdenderbadehættemedde19elektrodersatpå
hovedet.Ja tak, hr. lærer,ogsåbegyndtejegatgrine“.
Alleredevedden førsteøvelse,der fulgteefterkortlæg-
ningen, kunne Gitte Nørrevang dog mærke en forskel. Bare
detatsiddestilleogroligt,medlukkedeøjne,ogdet,athun
gennem computerens belønnende lyde bliver hjulpet til at
fokusere på, hvordan hendes hjerne arbejder, oplevede hun
somstartenpåenstorfrihed.Efter17udafdeplanlagte20
behandlingerkanhunmærkeenklarfremgang.
”Jegharfåetmereenergi,erblevetmerefokuseret,kon-
centreret og mere klar – det gælder også over for mine to
teenagebørn – og jeg har fundet mere hvile i mig selv. Om
nattensover jegogsåbedre.Nuved jeg,hvaddeterforen
tilstand,jegskalsøgeindi,ogjegved,athvisjegbegynderat
føle mig stresset igen, kan jeg lynhurtigt finde ind til dette
alfa-stadie“,sigerGitteNørrevang,dermener,atdetstørste
udbytteafhjernetræningenikkesåmegeter,athunharfået
sinfuldearbejdsevneigen.
”Træningen har hjulpet mig til at stille store og vigtige
spørgsmål.Omhvadviljegmedmitliv.Omhvaddergørmig
glad“,sigerGitteNørrevang,derer igangmedat læggeen
strategi for, hvordan hun kan fortsætte med at træne sin
hjerne hjemme hos sig selv. Hvad angår arbejdspladsen har
hunogsåtagetsineforholdsregler:
”Jeg har fundet en stor oppustelig hammer, som jeg har
lagt henne på kontoret. Til mine kolleger og ansatte har jeg
sagt,athvisenafdemopdager,atdengamleGitteerpåvej
tilbage,såskaldeslåmigovenihovedetmedhammeren.Det
gode,somderersketmedmig,detmåjegikkeslippe“.n
Jegharfåetmereenergi,erblevetmerefokuseret,koncentreretogmereklar – også over for mine to teenagebørn, siger Gitte Nørrevang, der påopfordring fra sin arbejdsgiver prøvede en pakke hjernetræning, da huntidligerepååretvarsygemeldtmedstress
hjerNetræNiNg hjalp mod stress
AfLoneNyhuus,freelancejournalistFotoChristopherRegild
28 Finansseptember2008
NårmantræderindienafFrøsHerredsSparekassesnifilialer
iSønderjylland,kanmanpåengoddagmødede119med-
arbejdere klædt i ensfarvet firmatøj. På udvalgte dage og
måneder i vinter-halvåret lufter medarbejderne Frøsunifor-
men.Ogsådanhardetværetiknap20år.Firmatøjetillustre-
rermegetgodtdetfællesskabogdenteamånd,sommedar-
bejderne taler om, når de skal forklare, hvorfor ”Frøs“, som
medarbejderne betegner sparekassen, de sidste tre år har
ligget i topfire iGreatPlaceToWork Institutesvurderingaf
Danmarksbedstearbejdsplads.
”Detersærligtatværei’Frøs’.Viharlidtfamilieånden.Atvi
køreriteam,gør,atmansalgsmæssigtikkeheletidenerfoku-
seretpådenenkelte,menmerepåteamet.Ogderfølgesikke
op konstant, som jeg har hørt, man gør andre steder. Det,
trorjeg,betydermeget.Atmanligesomharroentildet.Vier
fokuseretpåetmål,menmanbestemmerselv,hvordanman
kommerhentilmålet.Ogderertillidtil,atmangørdetrigtige“,
siger den 45-årige fællestillidsmand og boligkonsulent Mai-
BrittCassøeFig,somharværetisparekasseniknap11år.
SolveigKjærHansenerblevetudlærtisparekasseni1979.
Hun er hovedkasserer i sparekassens hovedsæde i Rødding
og har fulgt ”Frøs“ på nærmeste hånd over halvdelen af sit
51-årigeliv.Fradevar20tilnu119medarbejdere.Huntil-
skriverdetgodearbejdsmiljøensærligFrøsånd:
”Jegtror,vibrænderforvores’Frøs’ogdeting,dersker.Vihar
detgodt, ingentvivlomdet.Personaleforeningenogspare-
kassenergodetilatlavearrangementer,ogvoresfamilierer
altid blevet involveret på kryds og tværs. Og det betyder
meget.DeternokogsåendelafFrøsånden idet. Jeg føler
næsten,vierenstorfamilie,somkenderhinandenpågodtog
ondt.Vikanspørgetilhinandenshalvdelogbørn.Deterrart
atkunnegøredet“.
opskriften på et godt arbejdsmiljøIvurderingenafDanmarksbedstearbejdspladsindgikbegreber
somtroværdighed,respekt,retfærdighed,stolthedogfælles-
skab. For 25-årige privatkunderådgiver Jesper Tanggaard
Schmidterdetervigtigtatværepåenarbejdspladsmedet
mangfoldigtogrummeligtfællesskab,hvormansommedar-
bejderharenstemme.Detsøgtehan,dahanforhalvandetår
sidenkomtilsparekassenefterathaveværetfireåriNordea,
Frøs’enestekonkurrerendepengeinstitut iRødding.Oghans
forventningertilsparekassenermereendblevetindfriet.
”Detbetydermeget,atmanfølersigvelkommen.Atdeer
gladeforen.Atmanbliverværdsatfordetarbejde,mangør,
mereendmankanse,atderkommerenfastmånedsløn.Man
erikkebareenrådgiver,dersidderpåenpladsetstedogskal
udføreetarbejde.Manharogsåmulighedenforatblivehørt.
familieåNdeN i frØs
arBejdspladsen
[email protected]:LeneEsthave
FrøsHerredsSparekassebefindersigblandtDanmarksbedstearbejdspladser,nårdetgælderetgodtarbejdsmiljø.Deterikkeenkantineordning,fitnesscenterellerhøjelønninger,somtrækker,menetfleksibeltfællesskab,somgiverpladstilmedarbejderemedforskelligeskoogstørrelser
Finansseptember2008 29
arBejdspladsen
Detbetyder,atmanfårmedbestemmelseogkanspørgekri-
tiskindtilnogletingogdermedkanændre,hvilkenvejvigåri.
Detervigtigt,ogdeterogsålidtdet,manerherfor“,siger
denungerådgiver.
Han har tidligere talt med andre deltagere fra Danmarks
bedste arbejdsplads, som forventede, at Frøs’ topplacering i
vurderingenafetgodtarbejdsmiljømåtteværeensbetydende
medengodkantineordningelleretgodtfitnessrumikælde-
ren.Detmåtteden25-årigerådgiverimidlertidafvise.IFrøs
opleverhanistedet,atopskriftenpåetgodtarbejdsmiljøer
måden,manbehandlermedarbejdernepå.
”Detvilværefintmedenkantineordning,mendeteråben-
bartikkenoget,derscorernoktildet.Deternokistedet,at
manplejerospåenmåde,somfolk ikketagersomenselv-
følge.Manfår lidtekstra.Jegføler,at jegharnoglefolk,der
bakkermigopiafdelingen,menogsåudenforafdelingen.Hvis
derernoget,manikkesyneseriorden,erderenatgåtil.Og
man,følermanblivertagetseriøst“.
plads til folk med forskellige skoJesperTanggaardSchmidtsætterstorprispå,atdererrespekt
formedarbejdernesforskellighed,ogatdererpladstilsåvel
en ung rådgiver, der, som han, er fremme i skoene, som en
andentyperådgiver,somermereforsigtigogtilbagetrukket.
Ogdenungerådgiverføler,athaniFrøskangåienrummelig
sko, som ikke klemmer, og hvor der er plads til, at han kan
udviklesigselvogdenportefølje,hansiddermed.
Skostørrelserne til medarbejderne arbejder sparekassens
personalechef Bente Graae meget med. Hun forsøger hele
tidenatsørgefor,atskoenepasserdenenkeltemedarbejder.
Erderstenellerandreting,dertrykker,forsøgerhunatfjerne
dem.Detgælderogsåprivatrelateredespørgsmålomaltfra
vægt-ogalkoholproblemertilknasiægteskabet.Sparekassen
gårsåledesgerneindogfinansiererenvægtkonsulentelleren
parterapeut.Ifølgepersonalechefenhandleretgodtarbejds-
miljøisæromattænkeanderledes.
”Altermuligt,hvismantænkeranderledes.Derforeksiste-
rerforeksempel’Jubii’.Deharformåetatskabenoget,hvor
medarbejdernefårindflydelse.Viserogså,hvadMicrosoftgør
forderesmedarbejdere,ogkiggeriudlandetblandtandettil
USAforatbliveinspireret.Detervigtigt,atjegløbendebliver
udfordret i synet på, hvordan vi kan udvikle ’Frøs’. Jeg tror,
succeskommerafhårdtarbejde“,sigerBenteGraae.
kend din kollegaDetserudtil,atdetharståetpåhårdtarbejdeisparekassen.
IpersonalechefenstidharFrøsmereendfordobletantalmed-
arbejdereogkunder.Alenei2007kom4.123nyekundertil. ➼
JesperTanggaardSchmidt,25-årigprivatkunderådgiver,søgteenarbejdspladsmedetmangfoldigtog
rummeligtfællesskab.DetfikhaniFrøs.HerstårhansammenmedfællestillidsmandMai-BrittCassøeFig.
30 Finansseptember2008
arBejdspladsen
Og sparekassens logo, isfuglen, er dukket op flere og flere
steder idetsønderjyske. Idager ’Frøs‘blandtde20største
sparekasseriDanmark.
Udviklingen er sket i takt med løbende investeringer i
medarbejdernebådeaffagligogpersonligkarakter.Sparekas-
sen tilbyder således også sine medarbejdere at deltage på
diverse kurser om livsstil, personlig udvikling med mere.
Oftebliverægtefællerogbørnogsåinddraget.Ogdetgiver
nogetekstra,fortællerJesperTanggaardSchmidt.
”For os, der kommer udefra, er det en stor oplevelse at
kommemed til sociale arrangementer.Nårmanser folk, får
man et indtryk af dem. Men når man kommer til at snakke
meddemellerhøredemsnakke,findermanmåskeudaf,at
mantogfejlafdem.Såmanvindernoget internt.Detgiver
også noget, at man kender hinanden privat. At man ved, at
it-manden ikkekunerham,somhartravltmedatfåsyste-
mernetilatkøre.Hanerogsåfarogharenkone.Atægtefæl-
lerneermed,gørogså,atmantaleromting,derikkeerbank-
relaterede, og det er en utrolig styrke. At man har noget
sammen,nårmankommertilbageigenfraetarrangement”.
Frøsfuglen flyver langtI ’Frøs‘ iRøddinghar isfuglensatsitpræg.Sompauseskærm
påbankbetjentenscomputerogsommodelforsparekassens
sparebøtteogpådiverseFrøsflag,somvajerilokalsamfundet.
Den lokale forankring betyder meget for sparekassen, som
forsøger at opretholde og pleje sin lokale identitet ved at
sponsereomkring150 forskellige sports-ogkulturarrange-
menter.
Sparekassen arrangerer blandt andet såkaldte Frøsløb i
flereafdenibyer,hvordenerrepræsenteret.Hererdergerne
tradition for, at en medarbejder ved løbets startlinje tager
Frøsdragtenpåogagererisfugl.Etandetsted,isfuglenflyver,
erpåspillerdragternepåfodboldsværenhossuperligaklubben
måliNg af medarbejderNes tilfredshed
Great Place to Work Institute i Danmark kårede i november 2007 de 50 bedste arbejdspladser i Danmark. Heriblandt var ikke færre end otte virksomheder med relation til finans-sektoren: Middelfart Sparekasse (nr. 2), Frøs Herreds Spare-kasse (nr. 4), Roskilde Bank (nr. 8), GE Money Bank (nr. 30), Skjern Bank (nr. 33), Citibank (nr. 36), Totalbanken nr. (41) og Finansrådet (nr. 44).
Ifølge modellen er en god arbejdsplads et sted, hvor medarbejderne har tillid til lederne, er mest stolte over deres arbejde og føler fællesskab med deres kolleger.
Læs mere på greatplacetowork.dk
➼
CTcoin.dk A/SOdense Tlf. 63 12 75 00 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoin.dk · [email protected]
DANMARKS MEST ANVENDTE Til fremtidens banker og butikker
SalgDagslejeLangtidslejeLeasing
Flexi SoloFlexi Solo
Flexi Mobil
Flexi Combi
EsbjergellerpåhåndboldbanenhosKIFiKoldingogBoSpel-
lerberg,hviskæresteenovergangvaransatiFrøs.Denlokale
tilstedeværelseogsynlighedfastholderogtrækkerogsånye
kundertil.
”I Rødding er ’Frøs‘ deres sparekasse for mange af dem.
Ogkunderneergladeforafdelingerne.Enkundesagde,dahan
komindiHaderslevafdelingen,athanblevsåglad,forallevid-
ste,hvemhanvarsomkunde.Detvarligesomatkommeindi
enfamilie.Jegharogsåmødtnoglekunder,somkomfraOdense
ogkøbtehusiKolding.Devalgte’Frøs‘,dadekomtilKolding,
fordidehavdesetnavnetpåbandereklamerpålandsdækkende
tv”,fortællerMai-BrittCassøeFig.Logoetvækkerogsågen-
kendelighed hos fællestillidsmandens egen seksårige datter,
somvedsynetafisfuglenaltidudbryder:Semor,’Frøs‘“.
lokal forankring giver stolthedPersonalechef Bente Graae håber, at Frøsfuglen flyver helt
til tops i vurderingenafDanmarksbedstearbejdsplads.Hun
forsøgeratgøresittilatplejepersonaletogbevareetgodt
arbejdsmiljø. Hun fungerer som et socialt sikkerhedsnet
ellerventil, sommedarbejdernealtid kankommetilmedalt
lige fra deres problemer og bekymringer til deres ønsker
ogdrømmeomfremtiden.Derudoverbrugerhunmeget tid
pårekrutteringogfastholdelseafmedarbejdere.
Oghvisdetstårtil51-årigeSolveigKjærHansen,erFrøs
ogsåendelafhendesfremtid.
”Voresdirektørharværetheri25år.Detharjegogså.Og
jeghåber, jegharhelbredettilatbliveved,ogatdetstadig
gårFrøsgodt.Jeghåber,atFrøsbevarersinselvstændighed
og stadig bliver ved med at være lokal. Jeg er stolt over at
sige,atjegarbejderietlokaltpengeinstitut“.
Stoltheden deles også af den unge rådgiver og fælles-
tillidsmanden. Sidstnævnte glæder sig til at få firmatøjet på
igentilvinter.IfølgeMai-BrittCassøeFigervinteruniformen
påplads.Denstårpåsorteslacks,jakkeogrødbluse.Ogdet
bliverkanon,menerfællestillidsmanden.n
Finansseptember2008 31
Finansseptember2008 33
hvad må du sige?
Deterenmenneskeretatkunneytresigfrit,menipraksisskalmanpassepåmedatsigesinpersonligemening
omhvadsomhelst,nårmaneransatifinanssektoren
Foto:Territorium ➼
34 Finansseptember2008
AfMortenHansen,freelancejournalistFoto:Scanpix
Atståfremsomwhistleblowerkankostemegetdyrt:Job,økonomi,ægteskaboghelbred.Mendeterprisenværd,menerenmand,derharprøvethelemøllenpåegenkrop
saNdhedeNs pris
Per-YngveMonsenmistedesitjobsomøkonomiSiemensi
Norge, da han afslørede, at Siemens overfakturerede sine
regningertildetnorskeforsvar.Afsløringenkostedeblandt
andet den daværende norske forsvarsminister jobbet, og
Siemenserdømttilatbetalemereend70millionerkroner
tilbagetildennorskestat.
Det hele begyndte i 2002. På det tidspunkt var Per-
Yngve Monsen 38 år, far til to børn og divisionsøkonom
iSiemens’norskeafdeling.Etselskabmed3.200ansatteog
enfastkontraktmeddetnorskeforsvar.
Familien havde netop købt et rækkehus i en forstad til
Oslo,ogfamilienMonsenhavdedermedstorgæld.Isitdag-
ligearbejdeopdagedePer-YngveMonsen,atdervarnoget
galt. Siemens overfakturerede forsvaret og snød dermed
sin kunde for store beløb. De norske skatteydere betalte
overprisfor,atdetnorskeforsvarkunneholdesigforsynet
medcomputere.Senerehardetvistsig,atSiemensbrugte
endelafoverbetalingenpåatsmøreforsvaretstop.
Tre gange gjorde Per-Yngve Monsen sine chefer
opmærksom på problemet. Han fik hver gang at vide, at
detskullehan ikkeblandesig i–beløbeneskullenokblive
afstemtmedforsvaret.
Ijanuar2004senderPer-YngveMonsenenanonymmail
tilcheferne iTyskland,hvorhovedkvarteret ligger.Det får
toppeniSiemenstilatgennemføreenklapjagtpåden–på
dettidspunkt-anonymemuldvarp.Definderudaf,atdet
erMonsen,derstårbag,oghanfårsparket.Fyretogbort-
vistøjeblikkeligtiseptember2004.
tildelt pris for ytringsfrihedHan beslutter at trække Siemens i arbejdsretten for uret-
mæssigfyring.Samtidigerhanklarover,atSiemensogdet
norskeforsvarvilforsøgeatlukkemundenpåham.Derfor
beslutterhanatgåtilpressen.Hanvælgerdennorskeavis
Verdens Gang, der bringer historien på forsiden i februar
2005.
Skandalenbryderudilyslue,ogMonseneriløbetafblot
endagverdensberømtiNorge.
Mensåbegynderproblemerne.
”Mit ægteskab havarerede næsten. Vi kom under et
meget hårdt pres. Både økonomisk og mentalt. Og jeg fik
storeproblemermedhelbredet.Kraftighovedpine,søvnløs-
hed,angstanfaldogpludselige,menstærkesmerter“, for-
tæller Per-Yngve Monsen, der i dag både har reddet sit
ægteskab og er blevet af med de uforklarlige, pludselige
smertersammenmeddødstruslerne,derfulgteikølvandet
påmedieomtalen.
Iarbejdsrettentagersagenethalvtår.Menwhistleblo-
werenvinderoverdetmultinationaleselskab.Hanblivertil-
kendtenerstatningpå1,5millionernorskekroner.Dennor-
skeforsvarsministerblivertvungettilatgåaf,ogSiemens
måbetalemereend70millionerkronertilbagetildennor-
skestat.
39 måneder efter fyringen er Per-Yngve Monsen igen i
arbejde.DennegangsomøkonomiOsloKommune.
Han har status af folkehelt i Norge, og i februar 2008
lanceredePer-YngveMonsensinbog”MuldvarpiSiemens“,
dermeddetsammeblevenbestsellerogalleredeertrykti
andetoplag.Den8.april2008blevPer-YngveMonsentil-
deltFrittOrdsprispå400.000norskekroner.
Fritt Ord er en organisation i Norge, der arbejder for
ytringsfriheden.Hvertårhædrerorganisationenenperson,
som har gjort noget ekstraordinært for ytringsfriheden –
iårerdetPer-YngveMonsen.n
teMA: ytringsFrihed
ordet whistleblower
Ordet kommer fra USA, hvor heltestatus for længst er givet til dem, som det hæftes på. Ifølge en de-finition er det ”et almindeligt menneske, som udviser bemærkelsesværdigt mod“. En ”whistle-blower“ offentliggør forbrydelser og magtmisbrug, der begås i institutioner, som vedkommende selv arbejder i. De anvender den mest fundamentale menneskeret: At man skal følge samvittighedens bud.
Finansseptember2008 35
teMA: ytringsFrihed
per-yNgve moNseN: måsKe er jeg blevet et bedre meNNesKe
Hvilke omkostninger har det haft for dig at stå frem?”Det er meget risikabelt at være whistleblower. Du udsætter dig for store fysiske og psykiske påvirk-ninger. Utallige nætter uden søvn, mange bekymrin-ger og rædsler for, hvordan det hele skal ende. Fami-liebåndene bliver sat på store prøver, og ikke mindst går det kraftigt ud over dit helbred. Jeg blev ramt af angstanfald og kraftige smerter, som kom pludseligt og uden forvarsel. økonomien bliver sat på store prøver, fordi det koster mange penge at føre rets-sager, især på grund af dyre advokatsalærer. Jeg har også modtaget drabs- og voldstrusler. en del af min personlighed er forandret, men ikke nødvendigvis til noget værre. Måske er jeg blevet et bedre menneske og bedre i stand til at sætte mig ind i andre menne-skers situation. så alt er ikke negativt“.
Hvorfor valgte du at gå til medierne?”Var jeg ikke gået til medierne, ville siemens og det norske forsvar kunne have forberedt et samarbejde med det mål at uskadeliggøre mig som whistleblo-
wer. Hvis de på et tidligt tidspunkt var blevet enige om en fælles kontraktforståelse, ville det blive umu-ligt for mig at vinde sagerne i retssystemet. Det norske forsvar ønskede ikke, at det skulle komme frem, at de var blevet narret, fordi det var det samme som at indrømme, at de ikke havde kontrol med milliardprojektet. Desuden ønskede de heller ikke, at der blev sat fokus på den omfattende smø-ring af vigtige personer i forsvarstoppen, som sie-mens stod bag“.
Hvad er din anbefaling til andre, som ligger inde med en betændt viden: skal man stå frem eller bøje nak-ken i forhold til sin arbejdsgiver?”For et velfungerende demokratis skyld er det vig-tigt, at man tør at sige fra. Hvis de kritiske forhold drejer sig om store pengesummer, vigtige og mæg-tige ledere samt virksomheders renommé, skal man være yderst forsigtig med, hvordan man går frem. Chancen for, at du ender som et offer, er vældig stor. Alligevel vil jeg opfordre folk til at stå frem, men de må sikre sig, så godt de kan“. n
➼
36 Finansseptember2008
AfChristianKjæ[email protected]
Det er lidt af en gråzone, hvad du som bankansat
offentligt kan ytre dig om. Dine muligheder for at
ytredigafhængerblandtandetaf,hvilkenjobfunk-
tionduhar.Jomereduharmedkunderneatgøre,
des mere skal du overveje, hvad du siger, lyder
vurderingenfradestørrebanker.
Almindeligepolitiskeytringer,derafspejlerhold-
ningerfraEnhedslistenoverSocialdemokraternetil
DanskFolkepartierikkeetproblem.Hvisytringerne
bliver mere yderligtgående, befinder man sig til
gengældienflydendegråzone.
”Hvismanerkunderådgiverellerfilialdirektør,og
manidentificeresmedNordeaibyen,såharmanén
spilleplade. Hvis man har en mere tilbagetrukket
rolle og bor et helt andet sted end der, hvor man
arbejder,ogmaniøvrigtikkeeridentificerbarmed
Nordea,såharmanenandenspillepladetilatytre
sig“, siger HR-chef i Nordea Niels Gregers Hansen
ogslårfast,hvornårgrænsenstensikkerterover-
skredet:
”Hvis man med sine handlinger eller udtalelser
skubber en hel kundegruppe væk, kan det være
megetsværtatvindedemtilbage,sådergårgræn-
senihvertfald“,sigerhanogbakkesopafkollegaen
iJyskeBank,HR-direktørKnudNørbo.
”Viharheltgenereltenholdningtil,atmanskal
være opmærksom på, at man repræsenterer ban-
ken.Ogdetgørmanogsånoglegangegennemsine
fritidsaktiviteter.Detkangodtvære,manselvkan
skelnemellemprivat-ogarbejdsliv,mendeterikke
sikkert,andrekan“,sigerKnudNørboogunderstre-
ger, at medarbejderne i Jyske Bank skal ytre sig
megetkontroversielt, førenddetfårkonsekvenser
foransættelsesforholdet.
Racisme er ikke velsetHan nævner racistiske eller meget religiøse syns-
punkter someksemplerpåområder,derkanvære
kontroversielleatytresigom.
”Mendetkanvariere.Deter sværtatvurdere,
hvadmankansige,oghvadmanikkekansige.Og
deterogsåderfor,vi ikkeharenpositivlisteogen
negativlisteover,hvadmanmå,oghvadman ikke
måsige.Dumågerneværeindremissionsk,mendu
kanjoogsåbliveutroligtmissionerendeogforsøge
at pådutte andredin holdning. En ting er, hvad du
selvharafholdninger.Detblanderviosikkei.Men
hvismanbegynderatagitereyderligtgåendehold-
ningermeget,megetkraftigt,samtidigmedatman
ogsåerkraftigteksponeretvia sit arbejde, så skal
man tænke sig væsentligt om“, siger Knud Nørbo,
dermener,det sendernogle signaler,nårmangår
Somansatifinanssektorenerdergrænserfor,hvaddukanytredigom.Træderduforkert,kandethavekonsekvenserforkarrieren,ogiyderstekonsekvenskandublivefyret
Hensynet til arbejdsgiveren er vigtigst
TEMA: ytRingsfRihed
Finansansatte om ytringsFrihed En del af de 952 deltagere i magasinet Finans’ rundspørge om ytringsfrihed har benyttet muligheden for at kommentere emnet ytringsfrihed anonymt. Her er et udpluk af kommentarerne:
”hvis man grundlæggende er uenig med virksomhedens politikker og måden at drive virksomhed på,
så bør man vel Finde sig et andet job”.
”der er ’en uskrevet lov’ om, at vi skal være delvist kønsløse”.
Finansseptember2008 37
meget aktivt ind i noget, om det så handler om
yderligtgående religiøse foreninger eller frivilligt
arbejdeidenlokalefodboldklub.
Han anbefaler medarbejderne at spørge den
nærmestechef,hvismaner itvivlom,ommaner
vedatytresigudpåusikkergrund.
”Vierenbutik,somerbaseretmegetpåtillid,og
det betyder, at vi skal være tillidsvækkende. Men
hvis man ofte ytrer sig meget kontroversielt, så
vækkermannokmeremistillidhosnogleendtillid“,
sigerKnudNørbo,derpegerpå,atkonsekvenseni
megetyderligtgåendetilfældekanbliveenfyring.
”Hvis den måde, man lever sit private liv på,
påvirkerdetprofessionellelivsåmeget,atdetikke
kanforenes,kanvijoblivenødttilatdrageenkon-
sekvensafdet“,sigerKnudNørboogunderstreger,
atdetskalværemegetgrelt,førhankanforestille
sigdensituation.
tillidsmand: nej tak til stramme reglerSom ansat i Danske Bank er mulighederne for at
ytre sig yderligtgående ligeledes afhængige af,
hvilketjobdubestrider.
”Det er hovedsageligt, hvis medarbejderne har
medkunderatgøre,atderkankommenoglekon-
flikter. Hvis man ytrer sig på en måde, så det kan
komme i konflikt med den hverdag, man i øvrigt
fungerer i, så kan der i ekstreme situationer være
tilfælde, hvor vi må finde en mere tilbagetrukket
stilling til medarbejderen“, siger Bent Jespersen,
HR-chef i Danske Bank, der i 2006 var scene for
den måske største sag herhjemme omhandlende
ytringsfrihed i bankverdenen. Dengang blev en
erhvervsrådgiverfyretfra landetsstørstebank,da
haniEkstraBladetblevfremstilletsomkoordinator
forDanskFront.
Ogselvomdetstadigersværtatvide,hvadman
sombankansatkanytresigom,menerformanden
Hver fjerde vil undlade at skrive kritiske læserbreve
952 medlemmer af Finansforbundet har forholdt sig til deres ytringsfrihed i magasinet Finans rundspørge
Oplever du, at din arbejdsplads, direkte eller in-direkte, begrænser din mulighed for at skrive læ-serbreve, deltage i politiske aktiviteter, ytre dine meninger offentligt, eller på anden vis bruge din ytringsfrihed?
› Ja: 12 procent (111 personer)
› Nej: 76 procent (723)
› Ved ikke: 12 procent (118)
Har du inden for de seneste 12 måneder undladt en eller flere af følgende aktiviteter, af hensyn til reaktioner fra din arbejdsplads? Jeg har undladt at...
› Skrive et læserbrev med holdninger som virksomheden er uenig i: 3 procent (24)
› Deltage i politiske demonstrationer som virksomheden er Imod: 1 procent (6)
› Melde mig ind i et bestemt politisk parti: 1 procent (8)
› Stille op til valg til folketing, kommunalbestyrelse regionsråd, menighedsråd, skolebestyrelser eller andet: 1 procent (11)
› Give udtryk for mine private holdninger i offentlige debatter, folkehøringer eller lignende: 4 procent (36)
› Nej, jeg har ikke undladt at deltage i nogle af de nævnte aktiviteter: 85 procent (776)
› Andet: 9 procent (79)
Er der nogle af de følgende aktiviteter, som du forventer, ville give dig problemer i dit ansættel-sesforhold? Det ville give mig problemer at...
› Skrive et læserbrev med holdninger som virksomheden er uenig i: 26 procent (238)
› Deltage i politiske demonstrationer som virksomheden er Imod: 17 procent (155)
› Melde mig ind i bestemte politiske partier: 4 procent (40)
› Stille op til valg til folketing, kommunalbestyrelse, regionsråd, menighedsråd, skolebestyrelser eller andet: 5 procent (44)
› Give udtryk for mine private holdninger i offentlige debatter, folkehøringer eller lignende: 11 procent (98)
› Nej, ingen af disse aktiviteter ville give mig problemer i min ansættelse: 59 procent (542)
› Andet: 9 procent (79)
”jeg diskuterede helt privat med en genbo. han ’meldte’ min holdning til min aFdelingsleder, hvoreFter jeg Fik en reprimande aF min leder om at opFøre mig ordentligt oFFentligt – selvom det var i privat regi“.
➼
”er i virkeligheden mere bekymret For enkelte kunders reaktion end For arbejdsgivers reaktion, såFremt jeg markerede mig oFFentligt”.
38 Finansseptember2008
forDanskeKreds,PerAllingToubro,ikke,deternødvendigtat
laveyderligereretningslinjerfor,hvadmanmåsige.
”Jeggårabsolutikkeindfor,atmanlavernogenstramme
regler på det her område“, siger han og understreger, at
strammereglerefterhansoverbevisningvilgåudovernetop
ytringsfriheden.Tilgengældvihanpånæstemødeibankens
samarbejdsudvalgdiskutere,om informationen tilmedarbej-
derneergodnok.
Bankansatte har lang snorFormandforJyskeBankKredsHaggaiKunischerligeledesklar
imælet,nårhanvurdererdebankansattesrettilatytresig:
”Ligesomalleandrehardebankansatterettilatytresigom
altdet,deharlysttil.Derskalikkeværenogenretningslinjer.
Såvil jeghellerekøreensagogafgøredetviaendomstol“,
siger Haggai Kunisch, der forventer, at der skal særdeles
megettil,førbankerneblandersig:
”Jegtror,duskalmarkantlængereudendEnhedslistenog
Dansk Folkeparti, førend banken blander sig. Men hvis du
optræder i det offentlige rum med noget, som er imod de
gængseholdningeridetdanskesamfund,såløberdunokind
i problemer“, siger han og understreger, at en organisation
som Hizb-ut-Tahrir nærmer sig grænsen, selvom organisa-
tionenerlovlig.
”Hvisdunærmerdignogetmereellermindreodiøstsom
Hizb-ut-Tahrir,hvorderogsåerdiskussionerom,hvorvidtdet
skalforbydes,såtrorjeg,duvilfåenhenstillingtilatoverveje,
omduhardenrigtigearbejdsplads“.n
TEMA: ytRingsfRihed
”jeg er nu ansat i et mindre pengeinstitut, hvor jeg ikke Føler begrænsninger i min ytringsFrihed. tidligere var jeg ansat i en nordisk Finanskoncern, hvor jeg
blev skarpt kritiseret på grund aF ytring omkring opsætning aF vindmøller”.
➼
”jeg har oplevet en sag, hvor udtalelser på Facebook blev betragtet som illoyalitet over For banken”.
Finansseptember2008 39
ingen regler for privatansattes ytringsfriHed
Der er ingen klare regler for, hvad privatansatte må og ikke
måytre sigom.Detbetyder, atanlagtesagerbliverafgjort
vedalmindeligeretsligeovervejelserover,hvaddermåvære
gældendemellemmedarbejderenogarbejdsgiveren.
”Der er ikke nogen specifikke regler om privatansattes
ytringsfrihed, hverken i lovgivningen eller i overenskomst-
bestemmelserne“, siger lektor i arbejdsret ved Aarhus Busi-
nessSchoolMartinGräsLind.
Hanpegerpå,atde ikke-eksisterende reglerpåområdet
skaber en indirekte praksis, som tager udgangspunkt i Den
EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.
”De privatansatte har kun Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention og grundlovens bestemmelser, som
handleromgenerellenormer isamfundet.Menderegulerer
også kun de privatansattes forhold indirekte“, siger Martin
Gräs Lind, der mener, det kan virke paradoksalt, at der ikke
findessådanneretningslinjerietdemokrati,hvormanlægger
vægtpåytringsfriheden.
Pågrundafdemanglenderetningslinjerforstårhanogså,
hvisprivatansatteeritvivlom,hvaddekanytresigomside-
løbendemedderesansættelse.
”Dethavdeværetnemmere fordeprivatansatte,hvisde
kunneslåopienlovbestemmelseogdérlæseomreglerne–
eller i en overenskomst. Men de regler findes ikke“, siger
MartinGräsLind,derpegerpåmuligheden for atnedsætte
enekspertkommission,somkanundersøgeområdet-præcis
somdetsketeidetoffentlige.
”Idetoffentligenåedeenekspertkommission fremtil, at
reglerne var gode nok. Til gengæld var de ansatte ikke klar
over, hvordan reglerne var. Derfor var de nervøse og turde
ikketagebladetframunden“.
Reglerne i det offentlige blev altså bibeholdt, mens man
nuharøgetfokuspåoplysningom,hvaddeoffentligtansatte
måytresigom.
”Man kunne også nedsætte en kommission, som under-
søgte forholdene for ytringsfrihed på det private arbejds-
markedforpådenmådeatbelyse,hvilkereglerdergælder.
Og da vil man så formentlig nå frem til, at der ikke gælder
specifikke regler. Højst nogle højere rangerede principper,
som er lidt uklare. En undersøgelse kunne måske skabe et
fokus, somgjorde,atderblev taget initiativer tilnogle lov-
bestemmelser“,menerMartinGräsLind.n
Ansattepådetprivatearbejdsmarkedharingenlov-elleroverenskomstbestemteregleratholdesigtil,hvisdevilytresigoffentligt
AfChristianKjæ[email protected]
”hvis man generelt er uenig i virksomhedens holdninger og derFor ytrer sig mod virksomhedens værdier og holdninger, er man nok ansat i det
Forkerte Firma. jeg ser ikke et problem i, at jeg kan have et andet syn på noget, bare det ikke tager et omFang, hvor vi er mere uenige end enige“.
40 Finansseptember2008 Finansseptember2008 4140 Finansseptember2008 Finansseptember2008 41
globalt
ubs, det må i undskylde
OnkelSams langearmharfat ikravenpåden
schweiziske storbank UBS og alle de ansatte,
derharværet involveret i en trafik,der skulle
hjælperigeamerikaneretilatbliveendnurigere
vedatsnydeforatbetaleskat.
DaUSB’sfinansdirektøriafdelingenforGlo-
balWealthManagement,MarkBranson,vartil
forhør i Senatets undersøgelsesudvalg midt i
juli,sagdehan ifølgeFinancialTimes:”Vitager
ansvar for vores overtrædelser, og vi vil ikke
forklejnedem.PåUBS’vegneundskylderjegog
forpligterbankentilattagedenødvendigefor-
holdsreglerfor,atdetikkegentagersig“.
Hansvidneudsagnfølgerovenpåenunder-
søgelse, der foreløbigt har strakt sig over et
halvtår.Undersøgelsenkonkludererblandtan-
det,atUSAmisteromkring100milliarderdol-
lariskatteindtægterpågrundafsnyd,derin-
volvererinternationaletransaktioner.
kapitalstærke arabiske kvinder
Arabiskekvinderervedmuffen.Ihvertfalden
delafdem.Ogflereharmereforstandpåøko-
nomiendmangeafderesvesterlandskesøstre,
hvismanskaltrougemagasinetTime.Magasi-
net refererer en undersøgelse fra Barclays
Wealth, der viser, at arabiske kvinder er dem,
derermestfortroligemedatinvestereifonde,
harmeststyrpåejendommeogmestvidenom
pension.
The Middle East Economic Digest vurderer,
at kvinderomkringGolfenkontrollerernoget i
nærhedenaf246milliarderdollar,etbeløbsom
ventes at vokse til 385 milliarder dollar inden
2011.I2007kometstudiefraVerdensbanken
fremtil,atentredjedelafdekvindeejedevirk-
somhederideForenedeArabiskeEmiraterge-
nereredeoverskudpåover100.000dollarom
året. Så store overskud opnåede kun 13 pro-
centafamerikanskevirksomhederejetafkvin-
der.
Dearabiskekvindereretinteressantmarked
forbanker.ForeksempelharDubaiIslamicBank
adskillige afdelinger udelukkende for kvinder,
afdelinger,dermerelignerkurbadeendbanker.
sHaria-lån som buffer mod økonomisk krise
Underoverskriften”Islamiskebankerkanmild-
ne den økonomiske krise“ udvikler en artikel i
dagbladetInformationdenteori,atislamiskfi-
nansieringmedrenteforbudkandæmmeopfor
økonomiskenedture.
Selvomislamforbyderrenter,erdetstadig
tilladt at tjene penge på at låne penge ud.
Handlerdet fxomethuskøb,vilbankenkøbe
husettilkundenogudlejedetoverenperiode
til en fast pris, der svarer til købsprisen samt
fortjeneste.Nårhuseterbetaltud,overdrages
ejerskabettilkunden.
”KrakketpåboligmarkedetiUSAkom,fordi
manlånteformangepengetilmennesker,der
ikkekunnebetaletilbage,ogdetvilleikkevære
sket i samme grad inden for sharia-finansie-
ring“, siger Niels Mølgaard, der er chef for
Amanah,detførstefinansieringsinstitutiSkan-
dinavien,derkunopererereftersharia-princip-
per,tildagbladet.
Kapitalisme uden kriser er som kristemdon uden helvedeWarren Buffet, amerikansk investor og forretningsmand
AfElisabethTeisenet@finansforbundetFoto:Scanpix
40 Finansseptember2008 Finansseptember2008 41
gloBalt
40 Finansseptember2008 Finansseptember2008 41
uetiske investeringer i fødevarer
Ris,soja,majsoghvedeerblevetinvesterings-
objekter,itaktmedatandremarkederskuffer.
Mens WPF, FN’s fødevareprogram, desperat
forsøgeratskaffemidlertilatkøbefødevarer
til at stille den værste sult hos de ramte, er
råvarebørseniChicagoblevetdetnyeeldorado
for spekulanter. ”Spekulationen driver priserne
op,ogdeterheltklartuetisk“,sigerPeterOksen,
lektoriInternationaleUdviklingsstudierpåRUC.
BankekspertBjarneJensenmelderogsåhelt
frapådenmådeatanbringesinepengepå:
”Detkandaikkenytte,atderigebliverved
medatragetilsig,nårdefattigesulter“.
ABNAmrolanceredeibegyndelsenafmajet
nytinvesteringsproduktbaseretpåfødevarerog
reklamerede ifølge ugemagasinet Der Spiegel
med, hvordan Indiens eksportforbud for ris
betød,atverdenslagreafrisvarreducerettilet
minimum–ogatbankennugjordedetmuligtat
spekulereiAsiensprimærefødemiddel.Ligeså-
dan har blandt andre Deutsche Bank, Barclays
Bank og Lehman Brothers skabt forskellige
”agro-produkter“,fordi,somchefenfraLehman
BrotherssigertilavisenFinancialTimes:”Deter
drevet af en historie, som investorer kan for-
holdesigtil.Historienomstigendeefterspørg-
sel, knaphed og de relaterede klimaforandrin-
ger“.
Destoreprisstigningerpåbasalefødevarerog
specieltpåhvede,risogsojabønner,somudgør
såstorendelafkostenidentredjeverden,har
været forsidestof hen over sommeren. Pris-
stigningerpåoptil200procentbareiår.Ogda
fødevarer udgør en stor del af husholdnings-
budgettet for familier i den tredje verden, er
mangehavnet iensituation,hvorde ikkehar
rådtildetdagligebrød.
FødevarekrisenharbredtsigfraBangladesh
tilSydafrikaidet,ugemagasinetTheEconomist
harkaldt”Thesilenttsunami“.
Verdensbanken vurderer, at fødevarekrisen
harskubbetyderligere105millionermennesker
udiabsolutfattigdom.
Der mangler ikke forklaringer. Den økono-
miskevækstifxKinaogIndienmedderaføget
efterspørgsel. Anvendelsen af afgrøder til bio-
ethanol.
Samtidig med at ekstreme vejrforhold
og eksportrestriktioner mindsker udbuddet og
rykker den balance mellem udbud og efter-
spørgsel,derkunneholdeprisernestabile.
”Men det er alt sammen forklaringer af
strukturel karakter, der ikke kan forklare den
eksplosionsagtigevækst idensidstetid“, siger
PeterOksenogpegerdermedpådenkolossale
vækstispekulationen:
”Foretparårsidenvarmængdenafkorn,der
blevhandlet,20gangestørreenddet,derfak-
tuelt blev høstet. Nu er den 80 gange større
enddenreellehøst“,sigerhan.
Forklaringener,atinvesteringogspekulation
ifødevarerforegårgennemfutures-kontrakter,
somkanhandlesmangegange,indenhøsteneri
hus.Manfårikkeleveretettonkornvedgade-
døren,nårkontraktenudløber.Ogdeternetop
denne manglende sammenhæng mellem inve-
steringen og den fysiske levering, der ifølge
Bjarne Jensen burde gribes ind over for, for at
sikremereroomprisdannelsen.
Mellem de to yderpunkter – producent og
forbruger – sidder der altså en hærskare af
investorerogspinderguldpåspådommeogfor-
ventninger – herunder en masse pensionssel-
skaber.
”Produkterne er så komplicerede, at det er
uhyre svært at sætte præcise tal på spekula-
tionenskonsekvenserfordepriser,forbrugerne
skalbetale.Menspekulationsopkøbermedtilat
presseprisenpåfuturesop,ogprisenpåfutures
har konsekvens for spotprisen, den pris, som
landmanden kan få for sit korn på en given
dag“,sigerPeterOksen./ET
Spekulationifødevarerfårprisernepåris,hvedeogsojabønnertilatstige,ogdeteruetiskpålinjemedinvesteringeriklynge-bomberogandetmilitærtisenkram,menerRUC-lektorPeterOksenogbankekspertBjarneJensen
42 Finansseptember2008
ledelse og aneRkendelse
Hvemvilikkegerneanerkendes?Føritidenblevenmedarbej-
der anerkendt for 25 års tro tjeneste – så var der guldur.
Men i dag er anerkendelsen blevet en kompliceret affære,
så ikke engang mere i løn er nok. Til gengæld tyder meget
på,athvismanfåranerkendelseisitarbejde,erdetnærmest
vigtigereendatstigeiløn.
”Mange undersøgelser af, hvordan man tiltrækker nye
medarbejdere,viser,atdetfaktisk ikkeer lønnen,dererdet
vigtigsteparameter.Dethandleromindflydelseoguddannel-
sesmuligheder, og at medarbejderne bliver accepteret og
anerkendt for det, de er. Det tror jeg også giver en større
tilfredshed i forhold til at give dem 500 kroner mere om
måneden“, siger Annette Skjødt, der er funktionsleder i
KompetenceudviklinghosJyskeBankiSilkeborg.
I JyskeBank forsøgerman at vise, hvordananerkendelse
erandetogmereendheltoverfladiskathædreoghylde.Der
erendyberemening.HvisAnnetteSkjødtskalsættedetpå
spidsen, så giver ros og anerkendelse kun mening, hvis det
erærligtment.IJyskeBankmenerdedetogharderforskre-
vet metoden, den såkaldte systemiske anerkendelse ind i
bankens HR-politik. At arbejde systemisk betyder at se på
systemerogrelationermellemmennesker,oggrundholdnin-
genbagordeneer,forklarerAnnetteSkjødt:”Atallegørdet
bedste,dekan–udfraderesbilledeafverden.“
Da banken for syv år siden var i gang med at udvikle
PUS-værktøjogfratrædelsesskemaer,blevdeiHR-afdelingen
nysgerrigepå,hvordandekunnebrugeAI,denanerkendende
samtale.
”Detvarvoresførstemødemedmetoden,ogdenvistesig
atgiverigtiggodmening”,sigerAnnetteSkjødt,derharværet
medtilatbredetankegangenudtildemedarbejdereiorgani-
sationen,dersidderiHR.Filosofiener,atmanskalfokuserepå
mulighederogressourcerfremforproblemer,fejlogmangler.
folk vokser og åbner sigSenest er den systemiske tankegang brugt i bankens store
projekt”Skaboverskud“,dergårudpåatskabeoverskudfrem
forstress.
”Dethandleromatskabesammenhængmellemmedarbej-
deren som det hele menneske og forretningen, fordi de er
hinandensforudsætning”,forklarerAnnetteSkjødtogtilføjer,
at projektet er kommet ud til alle medarbejdere. Temaet er
på hjemmesiden med værktøjer, spil og gode historier for,
hvordanmankanarbejdemedatskabeoverskud.
”Ommedarbejdereoglederekanfåøjepådetsystemiske?
Detkandenokikkebogstaveligt,mendeterikkeenambition,
atallemedarbejdereskalmanøvrereidensystemisketanke-
gang.”
IkkedestomindreerAnnetteSkjødtoverbevistom,atden
anerkendendemetodevirker.
bliver medarbejderne set, Hørt og forståetIJyskeBankforsøgerdeatvise,hvordananerkendelseerandetogmereendheltoverfladiskathædreoghylde.Dererendyberemeningmedatgiveros.FunktionslederAnnetteSkjødteroverbevistom,atmedarbejdernevoksertilgavnforvirksomheden
[email protected]:JakobMark
KatjaSivertsen.RikkeSteffensen. AnetteStendrup.
Finansseptember2008 43
”Mennesker vokser af at blive anerkendt for det, de nu er
som mennesker. Når man er bedre tilpas, giver det bedre
resultaterogenbedreorganisationmedkollegerne.Jomere
medarbejdernemærkerdether, jo tætterekommervipåat
fåskabtenkultur,hvorviialmindelighedbrugeretanerken-
delsessprog, der handler om at være nysgerrig på andre
mennesker.Detmedatbliveset,hørtog forståetfinderde
flestemenneskersig rigtiggodt tilpasmed“,menerAnnette
Skjødtogunderstreger,athvisvihardenindstilling,atfolkhar
engod intention,bliverdetenheltandenmådeatkommu-
nikerepå.
MendetsystemiskeerikkereligioniJyskeBank,menbliver
brugt, hvor det er hensigtsmæssigt. For eksempel på de
forløb, som bankens ledere er på, bruges en anerkendende
-tilgang,fremhæverAnnetteSkjødt:
”Vores ledere er jo medarbejderudviklere, og det er en
godtilgang,nårmanskalhavefolktilatvokseogtilatåbne
sig.Uansethvoriorganisationendesidder.”
Janteloven lagt nedI Jyske Banks afdeling i Østergade i Århus kører de med en
visionom,atstressikkeernoget,deønskeriafdelingen,fordi
hersørgerdeforattagevarepåhinanden itide.Denudfa-
rendekrafterafdelingslederAnetteStendrup:
”Iminhverdagforsøgerjegatbrugemineevnertil indle-
velse over for mine medarbejdere, så jeg svæver over van-
denesomengodskyogharfokuspåtrivselogarbejdsmiljø“,
sigerAnetteStendrup.
Hvisenmedarbejderhængerlidt,tagerafdelingslederenen
snak. Er der problemer i teamet? Kan jeg gøre noget som
leder?Ellererdetnogetpåhjemmefronten?Deterspørgs-
mål,derskalstilles.
”Formåleteratkendemedarbejdernerigtiggodt.Anerken-
delseerjoatarbejdemedatfårdenenkeltesselvværdoppå
ethøjtniveaugennemros“,sigerAnetteStendrup,derseren
særligopgaveiatfålagtJantelovenned.
Ideenkelteteamsørgerafdelingenheletidenfor,atmed-
arbejdere kan fortælle de små gode historier. Har man haft
ensucces,fårmanrosforatfortælleomden,såallekanhøre
oganerkende.Deterdenderåbenhed,hvormangernemå
tro,atmanernoget.
”I denher tankegang forsøgervi hele tidenat fremhæve
altdetgode,fordetskalvifortsættemedatgøre.Nårvifor-
tæller succeshistorien, skaber det noget livsglæde og godt
humør i medarbejdergruppen”, understreger Anette Sten-
drup.
sat pris på detEteksempelpåanerkendendeledelseeratgiveenmedarbej-
der en udfordrende opgave. Rikke Steffensen, der kom fra
Sydbank, hvor hun havde beskæftiget sig med Appreciative
Inquiry, AI, holdt et indlæg i afdelingen om at være aner-
kendendeogpådenmådeskabeoverskud.
”Detgodeer,atdetermedtilatskabeoverskud,atmaner
anerkendendeoverforhinandenogtagerudgangspunktidet
positive.Ihvertfaldvirkerdetpåmigselv“,sigerRikkeStef-
fensen.
Så iJyskeBankerdetudmedfejlfindingsmetodenogind
med den anerkendende form, siger en anden medarbejder i
Østergade:
”Det er ikke sådan, at jeg tænker, at HR har en filosofi,
mens hverdagen er helt anderledes, men det virker, og jeg
læggermærketildet.Jegfølermigset“,sigerKatjaSivertsen,
derharmasserafeksemplerpå,atkollegerfårroselleretklap
på skulderen. Andre gange er det mere arrangeret med et
møde,hvormanfortællerhistorier.Øvelsenbeståriatover-
føregodeoplevelsertilandreaktiviteter.
”Idesituationersidderman ikkeogventerpådetdårlige
budskab. Hvis man kan begrunde, hvorfor noget er godt,
istedetfordeoftebrugtetommeord”godtgået“,såfårjeg
lysttilatgørenogetmere,nårjegved,atderbliversatprispå
det“,slutterKatjaSivertsen.n
systemisk tænkning i jyske bank
Der tænkes i hele systemer og relationer mellem mennesker. Relationerne – de måder vi er sammen på og betydningen heraf – er i fokus, og ingen relationer er ens. Grundholdningen er, at alle gør det bedste de kan – ud fra deres billede af verden
AnnetteSkjødt.
44 Finansseptember2008
ledelse og aneRkendelse
når mennesker bliver usynligeDeterdyrt,hvergangenlederladerenmedarbejderbliveramtafusynlighed.Manglendeanerkendelseafmedarbejderekankostevirksomhedenpåbundlinjen,menerdirektørThorkildOlsen
[email protected]:Territorium
Finansseptember2008 45
Ros og anerkendelse fra lederen er mange steder noget,
medarbejderne må kigge langt efter. Undersøgelser viser,
at halvdelen af medarbejderskaren ikke bliver anerkendt for
et godt stykke arbejde, selv om man ved, at anerkendelse
ervigtig forarbejdsglædenog loyalitetenover forvirksom-
heden.
Hvis ikke der er en kultur for anerkendelse, kan det gå
alvorligtudovermedarbejdernesmotivation,trivselogsyge-
fravær. Samtidig kan det ramme virksomhedens kvalitet og
effektivitet og i yderste konsekvens påvirke, om tallet på
bundlinjen bliver sort eller rødt. Derfor er ledelsen tvunget
til at handle, og i sådan en situation vil det være oplagt at
ty til anerkendelse som bevidst ledelsespraksis. Det mener
Thorkild Olsen, der er direktør for konsulentvirksomheden
VillaVeniraogharbevægetsig rundt iprivateogoffentlige
organisationeritiår.
”Anerkendelse har en effekt i retning af, at det enkelte
menneskeformåratgørenogetfagligtogpersonligtrelevant.
Detstimulererdenkommunikation,derforegårmellemansat
ogleder,nårderaftalesløsningerellerkorrigereshandlinger,
derkanforplantesigsomensamværsform,derhargodeffekt
påbundlinjen“,sigerThorkildOlsen.
I dag bliver en medarbejder i finanssektoren mødt med
mange forventninger, som handler om involvering og om at
fungereiteamogprojekter,ogsamtidigfårmangemedarbej-
dereoverdragetetstortansvarforvirksomhedensdrift. ➼
”Fordi anerkendelse eksisterer i kommunikationen,
og det er modtageren, der bestemmer, hvad aFsenderen har sagt
eller gjort. så en leder kan ikke vide, når han giver ros og Feed-
back, om det opleves som anerkendelse. derFor er en leder hen-
vist til at Finde brugbare metoder og værktøjer.”
THORKILDOLSEN
DirektørThorkildOlsen.
46 Finansseptember2008
ledelse og aneRkendelse
”Ledere leder efter nye og relevante responser til med-
arbejderne, når ledelse ikke længere bare er at give ordre.
Derfor bliver anerkendende praksis en kommentar på tids-
ånden”,menerThorkildOlsen,derogsåharenmerevidenska-
beligtilgangtilbegrebet.
Ramt af usynlighedBegrebetanerkendelsehardentyskesociologAlexHonneth
analyseret.Hvisanerkendelsehandlerom”atbliveset“,såkan
man også blive ”ikke set“, og denne usynlighed har nogle
megetstærkeeffekteriforholdetmellemmennesker.
Ietmodernesamfundleveresanerkendelsefratrekilder:
en personlig, en politisk og den sociale på arbejdsmarkedet.
Nårmaneranerkendt somarbejdstagerpåenarbejdsplads,
anerkendes man for sine særlige egenskaber og sit bidrag
tilfællesskabet.Nårmansåværdsættesafandrefordet,man
erogkanyde,erdetpositivtforensselvværd.Samtidigfinder
Axel Honneth ud af, at når der indtræder usynlighed i folks
liv, har det direkte negative konsekvenser for oplevelsen af
selvværd.
Detudløserenberettigetkampforanerkendelse.Honneth
taler om en omvendt procedure: Jeg ønsker anerkendelse,
men måden, jeg kæmper på, gør, at jeg hele tiden kommer
længereoglængerevækfraden!
”Gennemdemangeledereogkonsulenter,somjegcoach-
er,støderjegpåforskelligmådeatværemedarbejderpåeller
forskelligestrategier,somdetagerianvendelse,ogsomkan
forekomme uhensigtsmæssige, men jeg forstår det som en
kamp for anerkendelse. Det er en påmindelse til både leder
ogmedarbejderomatholdeøjemedintentionenogikkebare
sepåselveadfærdenhosdetmenneske,mansidderoverfor.
Derforskalvipåjagtefterintentionenbagenbestemtmåde
attaleellergørenogetpå“.
ThorkildOlsenmener,deterenfejl,nårledereikkeaner-
kender,menladermedarbejderebliveramtafusynlighed.Der
foregårsåmangeforandringer, ikkebareorganisatorisk,men
også hvad der er gældende måde at være på. Fusioner og
omlægningergørdetmåskeuklart,hvemlederenegentliger.
”Dererenheftigrytme,sådetersværtatetablererammer,
såmankanfårespons.Nårmanharsværtvedatfålovtilat
fortælle,hvadmaneroptagetaf,kanmanhavesværtvedat
få sin faglighed i spil“, siger Thorkild Olsen og giver nogle
eksemplerpåforskelligestrategier:Jegmeldermigmandags-
syg.Jegerdefensiv i forholdtilalleforandringer.Jegallierer
mig med bestemte kolleger. ”Når mennesker føler sig gjort
usynlige, gør de ting, de aldrig havde troet. Det er de ikke
stolteaf,mensålængechefenikkeharvistforståelse,erde
såatsigenødttildet“,forklarerThorkildOlsen.
der går pænhed i denFor en medarbejder kan det være svært at vide, hvor man
skal kalde anerkendelsen frem. Målene flytter sig, så vi ikke
ved, hvilke færdigheder eller hvilken indsats der skal til.
Hvornår er man fleksibel? Og fleksibel nok? Anerkendelse
eksisterer som ros og enighed. Det er klap på skulderen
og svarer til det, mange kalder værdsættelse. Men det er
aldrig nok at give skulderklap, hvis det ikke samtidig står
fuldstændigklart,hvilkekriterierderudløserros.
”Det batter noget, når en leder også anerkender der,
hvor han er uenig, undrer sig eller måske bliver anfægtet“,
sigerThorkildOlsenogtilføjer,atdererrisikofor,atdergår
pænhediden.Manfårskabtetsprogligttyranni:”Viskaltale
pænt,konstruktivtogpositivt.Detkommerudaf ledelses-
redskabet Appreciative Inquiry, der er en invitation til at
holdeøjemeddet,dervirker,menoftemisforståetiretning
af,atvikunmåtalepådenmåde.Detværsteer,atmanlærer
en slags dobbeltkommunikation, hvor man kan sige alt det
grimmepåenmegetpænmåde“,sigerThorkildOlsen.
det handler ikke om at scoreMeget anerkendelse bliver til en belønning for at rette ind
ogværeloyaloverforlederen–ogikkenødvendigvisbidrage
med det, man kan. Det kan gå hen og blive meget teknisk
iformafscoreskemaerellerrosemøderengangomugen.
”Det bliver rigtig grimt med tiden“, siger Thorkild Olsen,
der også har mødt ledere med en ide om, at de kan give
anerkendelse,derløftesoversomengavetilmedarbejderen.
Men anerkendelse kan vi aldrig vide, hvornår vi har givet,
sigerThorkildOlsen:
”Fordi anerkendelse eksisterer i kommunikationen, og
det er modtageren, der bestemmer, hvad afsenderen har
sagtellergjort. Såen lederkan ikkevide,nårhangiver ros
og feedback, om det opleves som anerkendelse. Derfor er
enlederhenvisttilatfindebrugbaremetoderogværktøjer“.
Hvis en arbejdsplads er et socialt fællesskab, som priori-
terer mennesker, skal en leder, der vil bruge anerkendende
kommunikation,holdeøjemedandremenneskersintentioner,
forklarerThorkildOlsen:
”Når vi er vidner til, at der sker noget, så oversætter vi
detlynhurtigttilenårsag,somvilæggernedipersoneneller
organisationensomnoglebestemteegenskaber.Foreksempel
atpersoneneret’brokkehoved’eller’forræder’.Mendetbliver
en usynlighed, fordi personen også er alt muligt andet: Mor
tiltodrenge.Aldrigsyg.Hvismanskærerenpersonnedtilen
enkeltegenskab,fungererdetsomfilteroverforalt,hvaden
personsigeroggør”, forklarerThorkildOlsenog henvisertil,
atdereksisterermangehjælpetricksforenleder.n
➼
BankhistoRie
dramaet om dankortetDen1.september1983vardetD-dag.DforDankort,derkomtillivesometlilleforkætretplastikkortogsidengiksinsejrsgangnedilommernepånæstenalledanskere
FordenalmindeligedanskererDankortetnogetnærdetmestselvføl-
geligeelement ihverdagen.Knap200gangeomåretanvendergen-
nemsnitsdanskeren kortet. Dankortets succes havde den finansielle
sektoralleredeforudsetibegyndelsenaf1980’erne,dakortetlagdesi
støbeskeen.Detvarpraktisk forkunderneogdetailhandelen,ogden
finansiellesektorkunnesefremmodstorebesparelserpådenforven-
tede nedgang i håndteringen af checks. Men succesen lod alligevel
ventepåsig,forikkeallevarligebegejstredefordenfagrenyekort-
verden.
Forbrugernestalerør,Forbrugerrådet,havdesomsådanikkenoget
imodDankortet,menvaralligevelbekymredeforkonsekvenserne.Ville
svagesjæle ikkeoverforbrugemedetDankortogrisikereøkonomisk
ruin?
Villedanskerneøgederesdagligeforbrugogfåmindrerådtilvarige
forbrugsgoder?Oghvadmeddem,derikkekunnefåetDankort,ville
deikkeblivesynligeibetalingskøenogmistænkeliggjort?
Samtidig lå det Forbrugerrådet stærkt på sinde at få skabt en
offentligdebatpåområdetog få laveten lovgivning,der sikrede, at
pengeinstitutterne ikke kunne videregive oplysninger om kundernes
indkøbsvanertilstatenellerandreaktører.Ogsåvarderdetmedbeta-
lingen for brugen af Dankortet. Hvis detailhandelen skulle betale for
kortetsdrift,villedenbetalingså ikkebareblive lagtoven ivarepri-
serne,sådetreeltvarforbrugerne,derendtemedatfinansiereDan-
kortet?
Detailhandelen var heller ikke begejstret for Dankortet. Lange og
besværligeforhandlingerstodpåoverflereårmellemdetailhandelens
repræsentanterogpengeinstitutterne.Desmåbutikkervilleikkebetale
fordyreonline-systemer,menblevimødekommetaf”fluesmækkeren“.
Genereltvilledetailhandelenikkebetalefornogetsomhelst,ogisærde
storebutikskæderogsupermarkedernesattehælenei.Førstdaonline-
systemerneindførtesi1985,oglovgivningenpåområdetfastslog,at
udstederenafbetalings-ogkreditkortogsåskullepåtagesigfinansie-
ringen af kortets drift, blev Dankortet indført hos detailhandelens
mastodonter.
SideløbendemedforhandlingerneomDankortetrasedederenhef-
tig offentlig debat. Især fra den politiske venstrefløj, men også fra
almindeligtteknologiforskrækkededanskere,bølgedeangrebenefrem
mod pengeinstitutterne og Dankortet. Der blev talt om ”kontrol-
samfund”, ”overvågningssamfund“, ”det pengeløse samfund“ og ”Big
Brother”inspireretafGeorgeOrwellsroman”1984”,hvistemamange
sårealiseretiDanmarkmedindførelsenafDankortet.Iprincippetvar
frygtenmåskeikkeubegrundet,menlovgivningentogdenødvendige
hensyn, og Registertilsynet godkendte Dankort-systemet uden an-
mærkninger.
EfterhåndensomDankortetblevalmindeligtbrugtrundt i landet i
løbet af slutningen af 1980’erne, stilnede debatten også af. Men
spørgsmåletom,hvemderskalfinansiereDankortetsdriftulmersta-
dig,somdetsenestsåsi2005,hvorpengeinstitutternesindførelseaf
et50-øresgebyrforhverDankort-transaktionmedførteetramaskrig
såhøjtogenboykotsåmarkantfraforbrugerne,atetpolitiskindgreb
blevnødvendigt.
Dankortetssuccesfortsatteimidlertid,ogkundefærrestedanskere
tænkeridagpådenkritik,Dankortetmødteisinbarndom.Detsidder
jo bare der i tegnebogen ganske uskyldigt og venter til næste gang,
indkøbsvognenerfuld.n
ark
ivet
AfBrianWiborg,DanskPengemuseum
Finansseptember2008 47
48 Finansseptember2008
Fra1940’erneogfremerderetgabendestorthulibankerneskulturarv.Ogdetersidsteudkald,hvisdenskalreddes,advarerDanmarksPengemuseum
foRtidsMindeR
kulturarven i fare
Nårinteriøretibankenskalskiftesudsomfølgeafenfusion
eller tidens tand, er det oftest klenodier som gamle regne-
maskiner, fyldepenneogskrivemaskiner, sombliverbevaret.
Stole,skriveborde,skrankerogandremøblementer,somsæt-
ter rammerne for de bankansattes hverdag, ryger typisk på
lossepladsen. Og med dem bankernes kulturarv. Det mener
BrianWiborg,museumsinspektørpåDanmarksPengemuseum
i Horsens, som er stærkt bekymret for bankernes kulturarv
oghistorie.
”Bankernes kulturarv er i fare. Hvis den ikke allerede er
tabt.Jeger i tvivl,omderfindesetbanklokalefra1940og
frem.Viharfinesamlingerfraaltfrafør1940.Dereftererder
etgabendestorthul.Hvisbankerne indenfordenæstefem
til ti år ikke får samletnoget ind fradesidste50årsbank-
historie, er alt væk. Så har vi ikke mulighed for at fortælle
desidste50årsbankhistorie.Jegsynes,detstårgrelttil.Det
er, somomder ikkeeksistererdensammefornemmelse for
den nyeste kulturarv som for den ældre“, siger museums-
inspektøren.
HosDanmarksstørstebank,DanskeBank, rygerbankens
klenodierigennemAdamGrandjean,bankenskuratorigennem
fem år. Han sørger for at arkivere og registrere bankens
museumssamling,somerlukketforoffentligheden.Hvergang
Danske Bank fusionerer, filialer lægges sammen og møble-
mentet skal udskiftes,bliverAdamGrandjeankontaktet.Og
hanforstårgodtmuseumsinspektørensudmelding.
”Det er et generelt problem i bankerne i Danmark og
Europa,atressourcerpåarkiver,arkivalierog lignendebliver
lavt prioriteret. Man spørger, hvorfor skal man gemme det,
når man ikke er en museumsvirksomhed, men en finansiel
virksomhed?Menudfraethistorisksynspunkterdetuhel-
Foto:DanskPengemuseum
fakta om danmarks pengemuseum
Danmarks Pengemuseum åbnede i 2006 og er en afdeling under Danmarks Industrimuseum. På pengemuseet kan man opleve en bank fra 1930 og skiftende særudstillinger.
I 2009 skal Danmarks Pengemuseum overtage Nationalbankens museum, og pengemuseet arbejder på at få bygget en helt ny museumsbygning, der skal fortælle hele den finansielle sektors historie.
Læs mere på pengemuseet.dk
Finansseptember2008 49
digt,atderikkeerenstørreviljetilatregistrereting,ogsåfor
forskningens skyld. Men det kommer nok på et tidspunkt,
hvormanbegynderatscannetingind.Mendetskaljobeta-
les“,sigerkuratorenfraDanskeBank,AdamGrandjean.
Bankerne mangler historisk bevidsthedBrian Wiborg har flere forklaringer på, hvorfor han som
museumsinspektør mangler historiske genstande og møbler
frabankerne.
”Denfinansiellesektorhar ikkehaftenbevidsthedomat
bevaresinegenhistorie.Detkansagtensværeaføkonomiske
årsager, og bankerne har måske ikke følt et behov for at
fortællederesegenhistorie.Hvilketerparadoksalt,nårman
tænkerpå,atdenaltidharhaftenuvurderligbetydning for
samfundet.Menjegtror,detvender,itaktmedatbankerne
bliveropmærksommepåatfortælledenpositivehistorieom
sigselv“,sigermuseumsinspektøren.
Han forklarer skellet fra før og efter 1940’erne ud fra,
attidenfør40’ernetypiskvarprægetafrigtigthåndværker-
ogsnedkerarbejde,mensmøblernei1960’erneog1970’erne
merevarfinérogsomsådanikkehavdenogenmaterielværdi
somdemørkemahognimøblermedmere.Denforklaringkan
AdamGrandjeangodtnikkegenkendendetil.
”Hos os har vi gemt nogle af vores første edb-maskiner
og hulkortmaskiner. Men bankmøblementer fra 1960’erne
og 1970’erne er jeg bange for er røget ud. Vi har ikke
bevidstgemtenstolelleretskrivebordsiden1940.Dethar
ikke været interessant at gemme. En stol er en stol. Man
synes ikke, den har nogen møbelarkitektonisk interesse.
Menvihargemtfotografierfrafilialerne,somviser,hvordan
stilenpåmøblerneibankerneskifter“,sigerAdamGrandjean.
Han tror, at en anden del af forklaringen på den manglende
prioritering af bankhistorien hos bankerne skal findes i for-
holdettilkunderne.
”Det hænger nok på en eller anden måde sammen med
bankhemmeligheden. At kundernes materiale ikke må gives
fri til almindelig granskning. Men derfor kan man jo godt
gemmemøblerne“,påpegerhan.n
TILMELD DIG PÅWWW.FINANSFORBUNDET.DK
Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nans-sektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks
NYHEDSBREVETFINANS
annonce nyhedsbrev.indd 1 15-11-2007 10:34:50
50 Finansseptember2008
Man skal spidse ører og være meget opmærksom, når man
henvendersigtilFTF-Aforatfåvejledningomkringdagpenge
ogefterløn, lyderopfordringen fraLindy JohansenogDinna
StorgaardHenriksenfra Juelsminde,sombeggeermedlem-
merafFinansforbundet.Ifleretilfældemenerde,atdeerble-
vetmangelfuldtrådgivetafa-kassen.
Den7. juli fikparretmedhold i enklagesagvedArbejds-
markedetsAnkenævn,efteratbådeFTF-AogArbejdsdirek-
toratet havde voteret anderledes. Dinna Henriksen havde
efteren ledighedsperiodetagetsiget30-timers jobogvar
herikontaktmedFTF-Aforathøre,omjobbethavdenegativ
indflydelsepåefterlønogseneredagpenge.Hererbeskeden,
atderinteterivejenforattagejobbet.
Derefter afmelder hun sig på arbejdsformidlingen som
jobsøgende.
DaDinnaHenriksenetårsenerebliverledigogigenskalpå
dagpenge,fårhunbeskeden,atderskalberegnesnydagpen-
gesats.Dennenyesatsvisersigatvære52kronermindreom
dagen.Dahunundrersigogspørgerhvorfor,fårhunatvide,
at hun jo selvfølgelig skulle være blevet stående registreret
somfuldtidssøgende.
Det er manglende rådgivning, mener Dinna Henriksen.
Beløbeterikkestort,mendeterprincippet.
Påstand mod påstandIndtil ankenævnets afgørelse har det været påstand mod
påstand, da der i sagen kun har været telefonisk kontakt
mellemægteparretogFTF-A.Derforeliggerderimodskriftligt
svarpå,atden reduceredearbejdstid ikkeharnogen indfly-
delsepåeventuelovergangtilefterløn.
Afgørelsen betyder, at Dinna Storgaard Henriksen får
efterbetaltdemanglendedagpenge.
IfølgeLindyJohansen,somvedsidenafsinefterlønarbej-
der på deltid som investeringsrådgiver i Egns-Invest, er der
fleresituationer,hvorFTF-Aikkevejlederkorrekt.
”Vi harmåttet sige farvel til firedages feriedagpenge i en
senere sag, fordi jeg ikke kunne få hjælp til beregning og
dokumentation af feriedagpenge. Og jeg har også oplevet,
atdeikkeharkunnetvejledekorrektomdagpengevedover-
gang til efterløn.Minkritiker ikkementsom ’enspandskidt
i hovedet’ på FTF-A, men det er ærgerligt ikke at kunne få
korrektrådgivning.Nårmanringerderind,erdetoftestenny
person, man taler med, og aldrig den samme sagsbehandler,
hvilketogsåkanopleves sommeget forvirrende“, sigerLindy
Johansen.
ftf-a: generelt høj medlemstilfredshedForsikringschefFlemmingStenhøjAndersen,dereransvarlig
forsagsbehandlingeniFTF-A,sigeromsagen:.
”Deteruklart,hvadderer sagt i samtalenmellemvores
sagsbehandler og Dinna Storgaard Henriksen. Men nu har
ankenævnetbrugtsinkompetencetilat ladetvivlenkomme
Dinnatilfordel.Detkanvikunværetilfredsemed.Jegvilogså
gerneundskylde,hvisderisamtalenerafgivetvigtigeoplys-
LindyJohansenogDinnaStorgaardHenriksenfraJuelsmindeharafArbejdsmarkedetsAnkenævnfåetmedholdienklageovermangelfuldrådgivningfraFTF-Aomdagpenge
ægtepar føler sig dårligt rådgivet
a-kassen
AfCarstenJø[email protected]
Finansseptember2008 51
ninger, som der skulle have været et telefonnotat på. Det
skaldernaturligvisaltidvære“,understregerFlemmingStenhøj
Andersen og henviser til, at Arbejdsmarkedets Ankenævn i
modsætningtila-kassenharenkompetencetilatladetvivlen
kommemedlemmettilgode.
”Vitalerhverdagmed800-900menneskerpåtelefonen,
ogvibestræberosheletidenpåatydedenbedstmuligeråd-
givning. Men vi kommer også til at lave fejl, og i det sidste
års tid har der været omkring 10 klagesager om mangelfuld
eller fejlagtig vejledning. Derfor vil jeg også gerne have flere
oplysningerfraDinna,såvikanundersøge,hvadderersket.
For vi skal selvfølgelig hele tiden arbejde på at blive bedre“,
sigerFTF-A’sforsikringschef.
Han henviser desuden til den seneste benchmarkings-
rapportfraArbejdsdirektoratetfradecember2007,hvor528
medlemmerafFTF-Aerblevetbedtomatvurdereservicenfra
a-kassen.Hersvarer78procent,ata-kassensmedarbejdere
giverentilfredsstillendeservice(kun10procenterutilfredse,
mensderesterendesvarerhverken/eller).
”Vihargenereltnoglerigtigtdygtigemedarbejdere.Nårvi
opererermedetcallcenter,hvorsagsbehandlerepåskiftmod-
tagertelefonhenvendelserframedlemmernefremforat lade
en bestemt sagsbehandler følge hvert medlem, hænger det
sammen med, at sagsbehandlerne som udgangspunkt alle
kan svare på de samme spørgsmål. Samtidig betyder denne
struktur, at FTF-A kan fastholde positionen som Danmarks
fjerdebilligstea-kasse.Hvishvertmedlemskullehaveenfast
sagsbehandler, ville svartiderne på telefonen blive markant
dårligere,ligesomatderkunnebliveophobetenstormængde
sager hos den enkelte sagsbehandler, når denne var fra-
værende“,forklarerFlemmingStenhøjAndersen.n
RAMT AF RØVERI?
ER MIN REAKTION ATYPISK?
SKAL RØVERI ANMELDES SOM ARBEJDSSKADE?
HVORDAN STØTTER JEG BEDST MIN KOLLEGA?
HAR VI TJEK PÅ SIKKERHEDEN?
På www.finansforbundet.dk/røveri finder du information til den røveriramte, kollegaer og pårørende.
Om typiske følelser og reaktioner hos en røveriramt, hensigtsmæssig adfærd under et røveri, forebyg-gelse, regler for TV-overvågning, politiets efterforskning, det juridiske efterspil og meget andet.
52 Finansseptember2008 Finansseptember2008 5352 Finansseptember2008 Finansseptember2008 53
Syg i sommerferienJeg fyldte 50 år i sommer og havde i den
anledning inviteret min nærmeste familie på
ferieijuli.Søndagindenviskullerejse,blevjeg
syg med streptokokker og havde det rigtig
dårligt. Min mand mente, vi skulle aflyse
ferien,menviendtemedattageafstedalli-
gevel.Nu,hvorviervelhjemmeigen,fortæl-
ler en kollega, at jeg kunne have sygemeldt
migoggemtferientilsenere.Kandetpasse?.
Venlig hilsen
Denise Hansen
SvarHvismanbliversygindenenferiesstart(dvs.
indenmandagmorgenidittilfælde),kanman
sygemelde sig og få erstatningsferie på et
seneretidspunkt.Manskalværeopmærksom
på,atmanskalnåatsygemeldesigoverfor
sinarbejdsgiversenestvednormalarbejdstids
begyndelse,foratsygdommenkanansesfor
atværeenlovligferiehindring.
Hvis man sygemelder sig inden en feries
start,vilmankunnefåerstatningsferiepået
senere tidspunkt. Hvis man bliver rask i den
periode, hvor man ellers skulle have holdt
ferie, skal man principielt raskmelde sig og
meddele, om man ønsker at holde resten af
sin ferie–ellermødepåarbejdeogdermed
gemmeheleferientiletseneretidspunkt.For
god ordens skyld skal jeg oplyse, at sygdom
kunerenlovligferiehindring,hvismanbliver
syg (og sygemelder sig) inden feriens start.
Mankanaltsåikkeflytteferie,hvismanbliver
sygunderferien.
Venlig hilsen
Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator
Regler for opsigelse i prøvetidenHarviaftalt reglerforopsigelse iprøvetiden
i Standardoverenskomsten? Jeg har prøvet
at kigge i den, men kan ikke umiddelbart se
nogetomopsigelsesvarsler.
Venlig hilsen
Eva Djurhus
SvarReglerne om opsigelsesvarsler fremgår af
Funktionærloven. Hvis det er aftalt i an-
sættelsesbeviset/-kontrakten,atdererprø-
vetid, vil opsigelse fra arbejdsgivers side
være14dage.Iprøvetidenkanopsigelsegodt
ske til en vilkårlig dag i måneden (uden for
prøvetid sker opsigelse altid til en måneds
udgang), men opsigelsesvarslet skal kunne
indeholdes i prøvetiden. Det vil sige, at der
mindst skal være 14 dage tilbage af prøve-
tidenpåtidspunktetforopsigelsen.
Hvisderermindreend14dagetilbage,vil
arbejdsgiveren ikke kunne opsige med 14
dages varsel, men i stedet med en måneds
varseltilenmånedsudgang.
Hvisder ikkestårnogetommedarbejde-
rens opsigelsesvarsel under prøvetid i kon-
trakten,vilopsigelseframedarbejderensside
kunneskemeddagsvarsel.Detkanaftales,at
medarbejderenogsåskalgive14dagesvar-
sel, idet det i givet fald skal fremgå af kon-
trakten.
Venlig hilsen
Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator
Udbetaling af optjent ferie efter opsigelse
Jegharfåettilbudtennystillingogskalsige
mitnuværende jobop.Jegharværetansat i
mangeårogfratrædermedvemod,menmå
sande,atjegikkekanholdetilarbejdspresset,
somervoksetmedårene.Selvomsommeren
lakkermodenden,har jeg ikkenåetatholde
Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.
Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.
spørge-hjørnet
52 Finansseptember2008 Finansseptember2008 5352 Finansseptember2008 Finansseptember2008 53
sPøRgehJøRnet
Rikke Agervig Helles,juridisk koordinator
ferie, fordi arbejdsopgaverne ikke har tilladt
det.Jegved,atjegfåralminferiemedpået
feriekort, men jeg regner ikke med at kunne
afholde det hele hos min nye arbejdsgiver –
deterjotrodsaltendeluger,derertaleom.
Misterjegdet,jegikkenåratholde,ellerkan
jegpåenellerandenmådefådetudbetalt?
Med venlig hilsen
Brian Karlshøj
SvarDetfølgerafFerielovens§34b,stk.2,aten
lønmodtager har mulighed for at få udbetalt
ferie,someroptjent ietansættelsesforhold,
dererophørtsenestvedferieåretsstart.Det
vilsige,atdukanfåudbetaltdinoptjenteferie
helt eller delvist, afhængig af om du når at
holdenogetafferienhosdinnyearbejdsgiver.
Duskalsøgeomatfåferienudbetaltvedat
udfylde en blanket, hvor du blandt andet
skriftligterklærer,atansættelsesforholdeter
ophørt.
Blankettenkanhentespåwww.adir.dkfra
1.maj2009.Detervigtigt,atdusørgerfor
at få ansøgt om at få ferien udbetalt inden
30.september2009, idetduellersvilmiste
kravetpågrundafforældelse.
Venlig hilsen
Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator
Tilkaldt på jobbet under en ferie
Må en arbejdsgiver gerne ringe og høre, om
mankanmødepåarbejde ienakutsituation,
mens man holder ferie? Hvis det sker – må
mansåhjælpe,hvismangernevil?
Venlig hilsen
Luisa Hansson
SvarEnarbejdsgiverkanaldrigkræve,atmankom-
mer på arbejde, når man har påbegyndt sin
ferie. Hvis en lønmodtager selv ønsker at
kommepåarbejdeisinferie–udenatarbejds-
giverenharpressetlønmodtagerenutilbørligt
– er der for så vidt ikke noget til hinder for
det.Idennesituationviljeganbefale,atman
sørgerforatfåaftalt,hvordanderskalforhol-
des med den tid, lønmodtageren bruger på
arbejdeisinferie.
Venlig hilsen
Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator
a jour
MEDDELELSERNyHEDERSERVIcETILBUD
54 Finansseptember2008
attraktive rabatter Hos folkeferie
FinansforbundetogFolkeFerieharindgåetensamarbejdsaftale,som
betyder af medlemmer af Finansforbundet nu kan få rabat på at
holde ferie med FolkeFerie – uanset om det er i Danmark eller i
udlandet.
Aftalenindebærer,atdukanfå13procentirabat,hvisdubestiller
etopholdpået af FolkeFereisni feriecentre iDanmark.Alle ferie-
centreliggermax.500meterfravandetogharfamilievenligetilbud
somlegepladser,hoppepuder,fodboldbanerogtennisbaner.
HvadangårudlandsrejserFolkeFeriekandufå300kronerirabat
pr. person, når rejsen er købt mindst 30 dage før afrejse. Udover
de populære feriecentre på Malta (hvor FolkeFeries huse er pris-
belønnede)ogTenerife,byderFolkeferieidenkommendevinterpå
destinationersomTenerife,SharmElSheikh,GranCanariaogMalta.
En anden populær mulighed er rundrejser i for eksempel Thailand,
KinaellerCuba.Påfinansforbundet.dkkandulæsemereomrabat-
terneogtilbudenefraFolkeFerie.
Medarbejderaktier: Skriv til din tidligere arbejdSgiver
I kølvandet på Sø- og Handelsrettens domme om
tildelingafmedarbejderaktiertiltidligereansatteini
pengeinstitutter i juni, råder Finansforbundet nu
medlemmer,somerberørtafsagenommedarbej-
deraktieratskrivedirektetilderestidligerearbejds-
givereforatfåafklaret,omaktierneerbåndlagte.
Sø-ogHandelsrettensdomtorsdagden19.juni
2008,hvorfembankerheltellerdelvistblevdømt
tilatudloddemedarbejderaktiertiltidligeremedar-
bejdere, var ikke klokkeklar på en række punkter.
SelvomFinansforbundetsomudgangspunktvartil-
fredsmeddommen,harmanvalgtatankeotteaf
de ni til Højesteret, da blandt andet størrelsen på
det såkaldte fastkurselement samt grundlaget for
beregningen af den forholdsmæssige andel af
medarbejderaktiervaruklare.
TilgengælderSø-ogHandelsrettensdomklar,
hvad angår båndlæggelsen. En række banker har
valgt at båndlægge de aktier, de har tildelt til
medarbejdere,dererfratrådtellersomvariopsagt
stillingpåtildelingstidspunktet.Hvisderertaleom
gratisaktier,erdebåndlagtisyvår,mensperioden
for båndlæggelse er fem år for favøraktier. Disse
medarbejdereeriøvrigtblevetmødtmedbeskat-
ningafdetildelteaktier.
Ifølge Sø- og Handelsrettens dom er det ikke
rimeligt,atbankernebåndlæggeraktier,derikketil-
delesskattefrit,hvilketvilsige,atfratrådtemedar-
bejdere burde kunne få deres medarbejderaktier i
håndennu.
SparNordogFioniaBankharalleredegivettid-
ligereansattederesmedarbejderaktier iåbentde-
potudenbåndlæggelse.
Afhensyntildemedlemmer,somharmodtaget
medarbejderaktier,efterdeerfratrådt,harFinans-
forbundetsadvokatJakobGoldschmidtnusendtet
brev til FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening)
for at høre, om arbejdsgiverne vil anke den del af
dommen,derhandlerombåndlæggelse.
Hvisbankerneanerkender,atmedarbejderaktier
til fratrådtemedarbejdere ikkemåbåndlægges,vil
mange hundrede medlemmer af Finansforbundet
kunnefåderesaktierihånden.Ogdetersærdeles
vigtigt – så de i en turbulent tid for bankaktierne
harmulighedforatundgåtab.
FAhariskrivendestundikkesvaretpå,hvordan
manforholdersigtilspørgsmåletombåndlæggelse.
Derfor råder Finansforbundet nu medlemmerne til
at skrive direkte til deres tidligere arbejdsgivere,
hvisde–dersomdehavdehaftmuligheden–ville
have solgt alle eller en del af deres tildelte med-
arbejderaktier.
Dette råd gælder både de fratrådte medarbej-
dere,somharfåetaktiernetildelt–oghvordentid-
ligere arbejdsgiver har valgt at båndlægge, men
ogsåfordefratrådtemedarbejdere,somforbundet
har rejst krav for, og hvor sagen endnu ikke er
afgjort.Påfinansforbundet.dkkandufraklikkedig
ind på medarbejderaktier og (med dit medlems-
login)findeudkasttilbrev.
legater fra rejsefond
Alle medlemmer af Finansforbundet har mulighed
for at få en økonomisk håndsrækning, hvis de går
medplaneromatvidereuddanneellerefteruddanne
sigetstedherilandetelleriudlandet.
Finansforbundets Rejsefond kan søges af alle
medlemmerafFinansforbundet,derharbehovfor
støttetilstudiermedrelationtilarbejdetisektoren.
Derer ikkepåforhånd lagt loftoverantalletaf
stipendier,oglegaternetilpassesansøgernesbehov
ogstudiernesartogomfang.Vigøropmærksompå,
atderercirka13.000kronertilrådighedforudde-
ling,ogatderikkeuddeleslegatportionerpåunder
2.000kroner.Deruddeles legater togangeårligt,
ogdennæsteuddelingskerultimoapril.
Skriftlig ansøgning med oplysning om studiet,
detøkonomiskebehovsamtomtidligerepraktiske
ogteoretiskeuddannelsersendestilFinansforbun-
det, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411
KøbenhavnKsenestden14.oktober2008.
Enbetingelseforatfået legater,atmanefter
studiet udarbejder en rapport til Finansforbundet,
sombelyserstudietsindholdogforløb.
Alleansøgerefårskriftligorienteringefterudde-
lingenaflegatportionerne.
It–funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle sektor – og en stadig voksende del af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlem-merne. IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it kan deltage i aktiviteterne.
LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN.
IT-klubbens medlems-gå-hjemmøder i efteråret 2008Finansforbundet vil i efteråret 2008 afholde en række faglige medlemsmøder forskellige steder i landet. På medlems-møderne har du mulighed for at dele viden og erfaringer med dine kollegaer fra andre virksomheder, du kan høre IT-klubbens formand, Steen Lund Olsen, fortælle om IT-klubben, du kan høre om de mange gode muligheder, dit medlem-skab af Finansforbundet i øvrigt giver dig, og samtidig kan du høre spændende fag-lige oplæg fra forskellige oplægsholdere:
• Den6.oktoberafholdervietmedlems-møde i Fredericia, hvor du kan høre Peter Lund Madsen – ”HjerneMadsen“ – fortælle om forskellen på mænds og kvinders hjerner. Peter Lund Madsen har en doktorgrad i hjerneforskning og har fortalt om hjernen i forskellige suc-cesrige tv-programmer (bl.a. Hjerne-Madsen, Sjælen på vrangen, Hjerner i spil m.m.).
• Den10.novemberafholdervietmed-lemsmøde i Aalborg, hvor du kan høre Morten Bay fortælle om de nyeste it-gadgets og ungdommens brug af moderne teknologi og netværk. Morten Bay har bl.a. skrevet bogen Generation Netværk, der handler om de ungdoms-årgange, der aldrig har set verden uden internet og mobiltelefoner.
Medlemsmøderne er gratis for medlem-mer af Finansforbundet.
Medlemsmøderne afholdes som gå-hjem-møderfrakl.ca.16.00til18.00.
Du kan læse mere information om medlemsmøderne og tilmelde dig på hjemmesiden www.finansforbundet.dk/it
NYT FRAIT-KLUBBEN
56 Finansseptember2008 Finansseptember2008 57
netværk syddanmarkEventyrligeMandø18.september
netværk sjællandVenterpåfar,1.november
seniorgruppen RoskildeTurmeddamptogiHedeland25.september
jeg tilMelder Mig arrangeMentet:
Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:
seniorgruppen sønderjyllandForedragomKajMunk25.september
seniorgruppen ÅrhusBjarneNielsenBrovst23.september
seniorgruppen frederiksborgBesøgpåNationalbankensmuseum23.oktober
Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.
ledige og seniorer
netvÆrk SYddanMark
eventyrlige Mandø og enestående ”sort sol“ViskalmedguideopleveMandøseneståendesmukkenaturoghøre om øens spændende kultur. Derefter kører vi til RudbølGrænsekro,hvorvifårenletanretning,indenvimedguideserdetimponerendenaturfænomen”sortsol”.Huskpas,davimå-skeskalkrydsegrænsen.DervilbliveserveretenletpicnicpåMandø,ogIkanselvmedbringekaffe/brødellerandetibussen.
Bussenerreturca.kl.23iDannebrogsgade,Odense.
Tid: 18.september
Sted: Mandøvej31,VesterVedsted,somermødestedetkl.10.45,hvisduselvkører.Bussenafgår:Dannebrogsgade kl.8.00Afk.63v.OK-tanken kl.9.00
Afk.68v.Haderslev kl.9.30
Pris: Gratis
Frist: 10.september2008
Tilmelding: SusanneSkov,Finansforbundet,[email protected]
Huskatanføre,hvorIstårpå,elleromIkørerselv.
netvÆrk SjÆlland
venter på farVi mødes til middag på Karsberg, Gl. Torv 1, Slagelse, og kl.
20.00skalviopleve”VenterpåFar”iSlagelseMusikhus.
Tid: 1.novemberkl.17.45
Sted: Karsberg,Gl.Torv1,Slagelse
Pris: Gratis
Frist: 1.oktober
Tilmelding: SusanneSkov,Finansforbundet,
Seniorgruppen roSkilde
tur med damptog i HedelandVikørermedtogetgennemHedeland.Vigørholdtundervejsogfårsandwichogvin.Vistopperogsåvedenafsøerneforatstrække ben m.v. Arrangementet forventes afsluttet ca. kl.13.30,menmanervelkommentilatfortsættepåegenhåndi
Hedeland.
Tid: 25.septemberkl.10.30
Sted: HedehusgårdStation,Brandhøjgårdsvej2,
Hedehusene
Pris: Gratis,ledsagerkr.75,-
Frist: 15.september
Tilmelding: SørenHøjgaard,Fuglebakken11,4000
Roskilde,tlf.46364020/mobil28555341
Betalingbedesindsatpåkontonr.31913191551273ellervedlagticheck(huskatpåførenavn).
SenioSgruppen SønderjYlland
Foredrag om kaj Munk Vi får besøg af den kendte foredragsholder Knud Tarpgaard,Vedersø,dervilfortælleomdigterpræstenKajMunk,somhav-desitvirkeiVedersø.DerfortællesomtrækfraKajMunkslev-nedsløbfrabarndommenpåLollandogfratidensomsogne-præstiVedersøsamthansforfatterskab.Foredrageterledsagetaf lysbilleder. Efter foredraget er der spisning. Det er førstegang,viprøver”kørselv”-arrangement,ogvihåber,atdethar
interesse.Prisenerogsåtilpassethertil.
Tid: 25.septemberkl.16
Sted: Folkehjem,Haderslevvej7,Aabenraa
Pris: kr.75,-
Frist: 15.september
Tilmelding: EinerRossRasmussen,Grønningen19,6230Rødekro
SenioSgruppen årHuS
bjarne nielsen brovst Viskalhøreforedraget”JyskhumorfraAakjærtilHausgaard“.
Tid: 23.septemberkl.14
Sted: RestaurantFriheden–indg.Skovbrynet
Pris: Gratis
Frist: 16.september
Tilmelding: SvendW.Andersen,deMezasvej1,8000ÅrhusC
SenioSgruppen FrederikSborg
besøg på nationalbankens MuseumViharfåetmulighedfor2guidedeturepåbankensmuseum.Komogsemuseet, indendetflyttestilHorsens.Antaldelta-gereermin.10ogmaks.30pr.tur.Medlemmerharfortrins-
ret.
Tid: 23.oktoberkl.15.15præcis
29.oktoberkl.15.15præcis
Sted: Havnegade3,Nationalbankensport
Pris: Gratis
Frist: 1.oktober
Tilmelding: PågrundafbankenssikkerhedsprocedureskaltilmeldingværeskriftligtilErikMathiesen,Lindehøj135,2990Nivå[email protected]åførenavnogtlf.nr.Evt.spørgsmåltilarrangementetkanskepåtlf.40865523eller45865523.
Julebasarenidendanskekirke,golfmatchenogvandreturene
i bjergene er med til at skabe det netværk, som den ene
af Danske Banks to repræsentanter i Cannes, Henrik Linde,
nuharværetendelafigodttoår.
Medetkontor idencentraledelafbyenogmedet lejet
husiforstadenMouginsharHenrik,hustruenJanneogdatte-
renFrederikkeskabtsigengodtilværelseiendelafverden,
hvor mange danskere gerne vil tilbringe en del af deres til-
værelseellermåskehelelivet.
Henrik har gjort turen med fra Bikuben-tiden, hvor han
somungcand.polit.fiksitførstejob,ogmenshansertilbage
påenkarriere,derogsåentidbragtefamilientilLuxembourg,
tøverHenrikikkemedatkonstatere,athanharfåetetdrøm-
mejob:
”Vihardetgodthernede,ogdetermedstregunder ’vi’.
ForatflyttefraDanmarkerenbeslutning,somhelefamilien
skaltage.Jannedroppedesitjobsomergoterapeutogeridag
hjemmegående. På mange måder kan man sige, at banken
ansatteénperson,menharfåetto,fordiJanneermedimange
afmineaktiviteter.Detkanværedemiddage,somjegspiser
medkunder,derskalhaverådgivning.Ellerdetkanvære,når
vitagerpåvandreturmedmedlemmerafdendanskeklubeller
ståribodervedbasarenikirken.Formigerdetheltafgørende
at have et stort netværk, og i modsætning til et 9-17-job
hjemmeiDanmarkerarbejdethernedeetfuldtidsjob“.
kompetent rådgiverDanskeBankharikkelicenstilatdrivebankiFrankrig,ogHen-
rikLindesjoberatværedenkompetenterådgiver,deråbner
døretilkunder,somsåbliverbetjentfraLuxembourg.Herfra
servicerer120kollegeralleudlandsdanskereuansetbopæl:
”Jeg er sparringspartneren, som også hjælper kunden
videretilrevisoren,advokatenellerhvem,dernukansikreden
bedste løsningforham.Kundenskalvide,athangennemos
haradgangtilenbredvifteafspecialister”.
GodekontakterfinderHenrikLindeselviblandtandetden
danskeklub,ClubDanois,ogigolfklubben:
”Engangsyntesjeg,atgolfmestvarforgamlemænd,som
vargåetpåpension,mennårdugårfiretimersammenmeden
andenpågolfbanen,kommerdutilatkendehamrigtigtgodt,
og så er det et godt udgangspunkt for at ringe næste dag
ogdiskutereforretning”.
Mødes hjemme hos kunderneSelv om Henrik Linde har hele Frankrig som arbejdsområde,
såerdetprimærtvedCoted’Azur,kunderneer.Defordeler
siggroftsagt i togrupper,nemligdefastboendeogde,der
borderendelafåret:
”Jegmødersjældentkundernepåkontoret.Deterbedreat
mødeshosdem,såjegserdereshus,deresbiloghørerfami-
liens livshistorie.Ogsågårvinaturligvisvideretilattaleom
formueforhold,pension,arveregler,personbeskatning,skataf
afkast,forsikringsordningerm.m.Vikommerhelevejenrundt,
såjegfårdebedstemulighederforatpegepåderigtigeløs-
ninger.Detkommermigtilgode,atjegiåreneiførstBikuben,
siden BG Bank og nu Danske Bank har haft med alle de
væsentlige områder at gøre lige fra almindelig rådgivning til
foreksempelpensionsspørgsmåloginvestering”.
EtafHenrikLindesråder,atingenskalflyttetilFrankrigaf
økonomiskeårsager:
”Du skal flytte hertil, hvis du kan lide kulturen, klimaet,
menneskene,vinen,kunstenogmaden.Førstderefterskaldu
sepådetøkonomiske”.
KontoretiCannesharyderligereenmedarbejder,ogdeter
Henrik Linde nyder tilværelsen som udstationeret bankmand på DanskeBankskontoriCannes.Herfraopsøgerhanogrådgiverdanskereiområdet,somderefterbliverbetjentfraDanskeBanksafdelingiLuxembourg
AfCarstenSivertsen,freelancejournalist
UdstationeRet
drømmejob i sydfrankrig
58 Finansseptember2008
Finansseptember2008 59
Hvis du vil vide mere om udstationering
En udstationering kan give nye udfordringer, muligheder for at udvikle sine færdigheder, lære nye sprog, besøge nye steder og opnå indsigt i kulturelle forskelle. Men der er også en masse praktiske spørgsmål om eksempelvis skat, udstationeringskontrakt, og social sikring at tage stilling til.
Ønsker du at vide mere om udstationering, kan du klikke dig ind på hjemmesiden udstationering.dk, som rådgiverfirmaet Inwema ApS driver. Her kan du finde svar på en række af de vigtigste spørgsmål om udstationering.
svenske Anneth Nilsson, der tager sig af de svenske kunder.
Mentrodsdenbegrænsederepræsentationogdetstoremar-
kedsområdesågiverbaglandetogde120kolleger iLuxem-
bourg både Anneth og Henrik den nødvendige sikkerhed for
professionalisme.Deterdetsammebagland,somblandtandet
kollegernepådenspanskesolkysttrækkerpå.IFuengirolasid-
der der to danske og en svensk repræsentant for Danske
Bank.
Rådgivning på tværs af grænserneHvorforkanman iøvrigt ikkebarehenvendesigtilenfransk
bank,nårmanerpåvejtilatetableresigiFrankrig?Deterder
efterHenrikLindesmeningnoglegodegrundetil:
”Nårdukommerhernedsomdansker,hardetstorbetyd-
ning,atdinrådgiverkenderdetsted,dukommerfra,ogdet
sted, du kommer til. Vi har den nødvendige ekspertise til at
følgekundernepåtværsafgrænserne,ogdeterenekspertise,
somduikkekanforventeatfindeienfranskbank.Dertilkom-
mer,atvihargodeforbindelsertilfem-seksdanskeadvokater,
som driver virksomheder hernede. Det er eksperter, som vi
henviser til, så kunderne kan få den korrekte rådgivning om
juridiskeproblemerogomforeksempelskattespørgsmål.Det
sammegælderejendomsmæglere,hvorvihenvisertildanske
mæglere,somvihartillidtil,ogsomerfortroligemeddefran-
skeregler.
”Husk, at der er tale om store værdier, og det kan være
kostbartattagefejl.Godrådgivningkanhjælpekunderneuden
omskæreneogsikkertihavn”.
DanskBankhardenpolitik,atudstationeringeraftalesfor
perioderaftreår.Detbetyder,atfamilienLindeirealitetenkun
harunderetår tilbageafdennuværendeperiode.Menman
skal ikkeværemesterpsykolog foratopfange,aten forlæn-
gelseafopholdetiSydfrankrigliggerHenrikpåsinde:
”Detervigtigt,atduharfamilienmeddigpåudstationering,
mendetbetyderomvendtogså,atdererbørn,somskalhave
mulighedforatafsluttederesskolegang.Desudenerderden
væsentligekommerciellevurdering,atjomereduarbejderdig
indimarkedet,destomerekanduskabeværdiforbanken”.n
60 Finansseptember2008
PFA Pension
Sundkrogsgade 4
2100 København Ø
Telefon 70 12 50 00
www.pfa.dk
Vores kunder er forskellige.
Det samme er vores ledige stillinger
Bygger på forståelse
Som Danmarks største fi rmapensionsselskab har vi faglige
udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder.
Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke
alene skabt værdi for vores kunder. Det har også be tydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse
mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter.
Derfor søger vi skarpe, faglige profi ler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed
inviteret til at gøre en forskel.
LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK
Nye retNiNgsliNjer for optaget til HD’eN
RetningslinjerneforoptagetafstuderendetilHandelshøjskolernesDiplom-
uddannelse, HD anden del er blevet strammet op. Det sker for at lette
administrationenmeduddannelsernepåskolerne.Ifølgedenyeretningslin-
jerkanstuderendemedenAakademiuddannelseiFinansielRådgivningiryg-
sækkenstartepåatlæseHDandendeliFinansielRådgivning.
Nyterdogetkravom,atmanskalgennemføreDataanalysesvarendetil
ethalvtsemester.HvisdestuderendeydermereharhaftErhvervsøkonomi
somvalgfag,hardeadgangtilalleHD-linijer.FremovervilkravetomData-
analysebliveindarbejdetimodellenforakademiuddannelsen,såstudiefor-
længelseundgås.
Ud over Aakademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning åbner finansøko-
nom-ogmarkedsføringsøkonomuddannelsenogsådøren indtilHDanden
del studiet. Finansøkonomerne har carte blanche til alle HD-linijer, mens
markedsføringsøkonomerneskalhavehaftdriftsøkonomiogstatistik som
valgfag,førdekanvælgeogvragemellemdeforskelligeHD-linijer./BV
fiNaNsfolk fusker meD CV’et
300.000 skifter job om året
17procentafdejobsøgendeidenbritiskefinanssektorerparattilatpynte
lidtpåkvalifikationerneihåbomatforbedrechancerneforatfåetgivent
job. Det konkluderer det britiske firma Powerchex. Firmaet, der hjælper
finanssektorenmedatscreeneansøgere,harundersøgt,hvormangeansø-
gerederharfejlideresCV.Folk,somergift,snyderoftereendsingler,ogi
aldersgruppen over 50 år foregår der mere fusk med CV’er end blandt
yngre,skriverBerlingskeTidende.
IfølgePowerchexerCV-fuskmestudbredtblandtbriter.26procenthar
hangtilatpyntepåderesCV,mensdetgælder18procentaføvrigeeuro-
pæereogkun12procentafamerikanerne.
IfølgedensenesteforskningfraCenterforCorporatePerformancepåHan-
delshøjskolenvedÅAarhusuUniversiteterdetårligeniveauforjobseparati-
oneridenprivatesektoriDanmarkpånæsten30procent.Detvilsige,atop
mod 300.000 personer ud af den private sektors arbejdsstyrke på cirka
1,25millionerpersonerforladerderesjobhvertår.
finansjob
60 Finansseptember2008
finansjob
Idérig holdspiller med godt fodarbejdekonsulent med interesse for bankvirksomhed
I banksektoren er uddannelsesniveauet generelt højt og lysten til at dygtiggøre sig stor. Vores uddannelsesområde står derfor på tæer for at lave kvalitetsuddannelser og -kurser til den finansielle sektor. Får du lyst til at være med, og har du relevante indspark, er der plads på holdet nu.
Du har enten relevant erfaring fra en finansiel virksomhed gerne med erhvervskunder og/eller også har du en akademisk baggrund fx fra en handelsskole. Afhængig af dine kompetencer bliver du primært tilknyttet enten Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller vores bankfaglige kurser.
Analytiske evner og interesse for bankvirksomhed/erhvervsøkonomi er under alle omstændigheder en for-udsætning. Vi forventer, at du også er stærk i kommuni-kation. Derudover skal du kunne dit kram; elske at ide-udvikle, ‘sælge ind’, koordinere og få enderne til at mødes og sætte et flot punktum efter dine arbejdsopgaver.
På det personlige plan er du et positivt, udadvendt men-neske, der naturligt tager både initiativ og ansvar og oser af overblik. Du er selvigangsættende, men har samtidig stor respekt for holdindsatsen.
Vi tilbyder dig gode kolleger, afvekslende opgaver og et uformelt hus med stor fleksibilitet i hverdagen. Vi har attraktive personalevilkår i en moderne organisation, der sætter medarbejdertrivsel og humor højt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til uddannelseschef Peter Frederiksen 3370 1143 eller kontorchef Mille Østerlund på 3370 1132.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Send derfor snarest muligt og senest søndag den 15. september 2008 din ansøgning.
Læs den fulde annoncetekst på www.finansraadet.dk
Finansrådet er interesseorganisation for banker og sparekasser i Danmark. Medlemsvirksomhederne har afgørende betydning for samfundsudviklingen, og det er Finansrådets væsentligste opgave at skabe gode rammevilkår for sektoren.
Vores kerneværdier er fremsyn, professionalisme, samarbejde og arbejdsglæde, og vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives og udvikles i Finansrådets Hus.
Ny type uNge til fiNaNssektoreN
Ifølge Den Koordinerede Tilmelding er 167 studerende blevet optaget på
dennye3½årlangefuldtidsuddannelseProfessionsbacheloriFinans.Stu-
dietgennemførespåfireuddannelsesinstitutionerihenholdsvisKøbenhavn,
Århus,AalborgogOdense.Uddannelsenerenalternativvejindidenfinan-
siellesektorogeroprettetforattiltrækkeennytypeunge,somerinteres-
seretienlængerefinansieluddannelse,ogsomhidtilharvalgtatlæseHA
medhenblikpåcand.merc.påenhandelshøjskole.
Finansforbundetsnæstformand,MichaelBudolfsen,glædersigoverden
nyeuddannelse.
”Detergodt,atvinuharfåetenoffentliguddannelsepåethøjereniveau,
derermålrettetfinansieltarbejde.Sektorensrekrutteringsønskerogbehov
flyttersigheletiden.Vived,atderefterspørgesrådgivningomkomplekse
produkterheletiden,ogdetkanenspecialiseretuddannelse,somProfessi-
onsbacheloreniFinansimødekomme”.
Dennyeuddannelsegiverdestuderendemulighedforetstudieopholdi
udlandet, idetdenharmoniseresmeduddannelser i andre lande.Professi-
onsbacheloren i Finans giver de studerende et indblik i organisations- og
kundepsykologi,salgogkommunikationsamtinternationaleforhold.Deter
intentionen,atdennyefuldtidsuddannelsepålængeresigtkanbliveudbudt
pååÅbenuUddannelse,såansatteisektorenkanlæseenprofessionsbache-
lorpådeltid,ligesomdeidagkanlæseenHD,samtidigmedatdearbejder.
Optagelseskravet til uddannelsen er en gymnasial uddannelse eller en
relevanterhvervsuddannelsesomforeksempelfinansuddannelsen./BV
Finansseptember2008 61
leDere saVNer aNerkeNDelse
Kun46procentafDanmarks1.linjelederefølersigtilpasværdsatoganer-
kendt,viserenundersøgelse,somLedernesHovedorganisationogHandels-
højskolenÅAarhusUniversitetharforetagetiDetdanskeLedelsesbarome-
ter.
”Enanerkendendevirksomhedskulturernødvendigforatsikremotiva-
tionogengagementpåledergangenogblandtmedarbejderne.Vedatgive
sig tid til at sætte sig ind i hinandens situationer skaber man positive og
ligeværdigerelationermellemmedarbejderne,mellemlederneogtopledel-
sen,hvoralleføler,debliverrespekteret,”,sigerHenrikKongsbak,ledelses-
rådgiveriLedernesHovedorganisationtilugebrevetLederneMandag.
2 administrative medarbejdere til Liv & Pension
Har du lyst til at arbejde inden for pensionsområdet?
I Liv & Pension har vi ansvaret for at oprette og administrere de pensionsordninger, som kunderådgiverne på vores centre tegner til vores kunder. Du får ikke direkte kundekon-takt, men bliver en vigtig brik i serviceringen af vores kunder.
Erfaren pensionsmedarbejderDu har en bank- eller forsikringsbaggrund og har erfaring med at håndtere forskellige opgavetyper inden for pension. Har du erfaring fra administra-tion af værdipapirer i pensionsdepot, afregning af PAL-skat og generel pensionsadministration, er det en fordel.
Medarbejder med lyst til at arbejde med pensionDu har en bank- eller forsikringsbaggrund og har måske allerede kendskab til pensionsområdet – eller har erfaring fra andre administrative bank-opgaver, fx tinglysning eller salgssupport. Det vigtigste er, at du har interesse for og lysten til at fordybe dig inden for vores område.
For begge stillinger gælderDu kommer til at indgå i et dynamisk og velfunge-rende team på 14, hvor vi når vores servicemål ved at producere i samlet flok.
Vi tilbyder flekstid, attraktiv pensionsordning, frokostordning, workout-faciliteter og masser af socialt samvær. Vi har til huse på Kalvebod Brygge tæt ved Københavns Hovedbanegård.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt stedfortræder Anne Friisgaard, 44 55 97 23 / [email protected] eller underdirektør Allan Rømer, 44 55 25 62/ [email protected]
Send din ansøgning og cv mærket ”8459” (Pensi-onsmedarbejder) og ”8510” (Medarbejder) ved at udfylde det vedhæftede ansøgningsskema eller sende en ansøgning til Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V.
Send din ansøgning snarest og skriv gerne, hvor du har set annoncen.
Vi siger Tænk nyt. Det står som en konstant udfordring til os selv, men er også en opfordring til vores kunder om at bryde med vanetænkning. Det kræ-ver en åben kultur og medarbejdere, der tør tage et ansvar, og som tror på, at samarbejde og udvikling skaber de bedste betingelser for alle. Vi er 3.600 kolleger, og vores aktiviteter spænder over bank, realkredit, forsikring, pen-sion og ejendomsmæglervirksomhed. Læs mere på nykredit.dk.
nykredit.dk/job
Tænk nyt
”Nykredit er en mangfoldig og resultatorienteret arbejdsplads med fokus på trivsel.”
8459_8510_Medarbejdere_Liv_Pension_Finansbladet_060808.indd 1 19-08-2008 13:44:58
Til Medlemsafdelingen i administrationsfællesskabet mellem
Arkitekternes pensionskasse, MP Pension – Pensionskassen
for Magistre og Psykologer og Pensionskassen for Jordbrugs-
akademikere og Dyrlæger søger vi pensionsrådgivere, der
brænder for rådgivning og pensionsrådgivere, der brænder for
projektarbejde.
Administrationsfællesskabet blev etableret med virkning fra
1. januar 2008, og vi er ca. 70 medarbejdere, der har til huse
på Lyngbyvej 20. Du kan i høj grad være med til at påvirke den
fremtidige forretning.
Hvem er vi?I Medlemsafdelingen er vi 25 medarbejdere, der brænder for at
give vores medlemmer den bedste service og rådgivning, både
over telefonen, ved personlige møder på Lyngbyvej og rådgivning
ude i landet. Visionen for Medlemsafdelingen er høj performance
inden for det faglige, det personlige og det sociale. Vi er en
afdeling med mange løbende udviklingsopgaver. Et af vores
største projekter er udviklingen af et nyt administrativt it-system
til at understøtte vores målsætning om at kunne yde den bedst
mulige rådgivning overfor vores medlemmer.
Hvem leder vi efter?
pension
rådgivning
Pension på dagsordenen
Arkitekternes Pension (AP), MP Pension – pensionskassen for magistre og psykologer (MP) og Pensionskassen for jordbrugsakademikere og dyrlæger (PJD) er medlemsejede pensionskasser, med i alt 75.000 medlemmer. Siden 1. januar 2008 har vi arbejdet sammen i et administrationsfællesskab. Vi tilbyder moderne og fleksible arbejdsmarkedspensioner, og det er vores mål at yde medlemsservice i topklasse, have lave administrationsomkostninger og præstere høje afkast til vores medlemmer.
Særligt for stillingen som rådgiver med projektarbejde:
medlemssystem
og testcases
Vi tilbyder:
pensionsordning
relevante kurser og uddannelse
Sådan søger duSend din ansøgning med CV senest mandag 15. september
2008 på mail til [email protected] eller til ”Personale-
afdelingen”, Unipension, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø.
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du ringe til medlemschef
Ann-Jeanette Bakbøl eller udviklingschef Anne Stokholm på
Finans_Ann_0808.indd 1 20/08/08 13:20:11
JobbetI samarbejde med bl.a. kreditchefen kommer du til at deltage i løsningen af en bred vifte af kreditrelaterede opgaver og problemstillinger, herunder- kreditovervågning og risikostyring samt fortsat udvikling og optimering af processerne- kreditgennemgange og kreditmæssig sparring med kunderådgiverne- udvikling af nye forretningskoncepter mv.
KvalifikationerDu ser stillingen som et led i din videre finansielle karriere eller som en mulighed for at anvende dine tilegnede kredit-mæssige kompetencer i nye, dynamiske rammer. Du- har en relevant finansiel/videregående uddannelse- har godt kendskab til kreditvurdering af specielt erhvervskunder- er engageret, brænder for opgaverne og arbejder analytisk og struktureret.
Vi tilbyderEt spændende job i et positivt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor opgaverne udføres i en kombination af selvstændighed, teamwork og sparring på flere niveauer, og hvor du er tæt på beslutningsprocesserne.
InteresseretVil du vide mere om mulighederne i jobbet, er du velkommen til at kontakte kreditchef Nils Westerholt på tlf. 54 97 12 41, mobil 24 28 25 41 eller via e-mail til [email protected]. Du kan også læse mere om SPAR LOLLAND på www.sparlolland.dk. Ansøgning med relevante faglige og personlige data sendes via e-mail til [email protected] eller med post til Sparekassen Lolland A/S, Nygade 4, 4900 Nakskov, att.: Direktionssekretariatet senest den 22. september 2008.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Souschef til central kreditfunktion
Som souschef i Kreditkontoret bliver du en central person i SPAR LOLLAND´s kredit- og risikostyring.
GrønlandsBANKEN har lige nu 3 spændendeudfordringer til dig!
FilialchefDu er salgs- og kundeorienteret af natur og tager selv initiativ til at skabe relationer til både nye og eksisterende kunder samt bankens samarbejdspartnere. Du er målrettet og kan lide at fejre succeser, ligesom du som leder tager hånd om medarbejdernes præstationer på en motiverende og fremadrettet facon.
MarketslederSom leder af Marketsafdelingen vil du komme i kontakt med kollegaer i hele banken og udføre/lede opgaver af meget forskellig karakter. Du vil til stadighed møde udfordringer af intellektuel, menneskelig og teknisk karakter. Du skal derfor have masser af gå på mod og et stort arbejdspensum. Du vil referere til direktionen. ErhvervsrådsgiverDu skal yde rådgivning på højt niveau, holde løbende kontakt med, behandle og bevilge lånesager for stadig flere og flere af bankens større erhvervskunder fra byerne udenfor Nuuk og af mindre og mellemstore erhvervskunder i Nuuk. Du får ansvar for aktivt at pleje din egen kundeportefølje. Du skal derfor være forberedt på en vis rejseaktivitet til kystbyerne.
Læs mere på www.banken.gl
Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie– kontakt HR Chef Thomas Nicolajsen ([email protected])
GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”full-service” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..
GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl
M/KBEC søger en erfaren og dygtig programleder, der
kan løfte og styre BEC’s Capital Markets Program fra start til slut. Du bliver en del af et team af meget erfarne program- og projektledere og ind-går i BEC’s projektledercenter. Du får ansvaret
for ledelse af komplekse og tværorganisatoriske programmer og projekter.
Om jobbetI BEC er vi i gang med at etablere et stort strategisk projekt, hvor vi sammen med vores kunder løfter det teknologiske fundament for Handel og Depotområdet til et højt internationalt niveau.
Vi har brug for en programleder, der selvstændigt driver Capital Markets Projektet. Capital Markets Projektet skal forny store dele af systemporteføljen i Forretningsområ-det Handel og Depot, og der skal implementeres en helt ny standardløsning kaldet Calypso platform i BEC.
Om digDu har solid erfaring som programleder eller overordnet projektleder på større komplekse programmer eller it- og forretningsprojekter, og du kan dokumentere gode resul-tater. Du er evt. certificeret projektleder.
Vi forventer, at du:
udfører den overordnede planlægning af programmet, herunder organisering, rolle- og ansvarsfordeling, overordnede beslutningsprocesser, risikostyring, kvalitetssikring, kommunikation og kontakt med underleverandører
BEC søger et mandfolk af ikke nærmere bestemt køn til stil ling som programleder i Roskildes største erhvervsvirksomhed.Sæt i gang, drenge og piger!
AN
DF
OL
udarbejder programmets business case og står for den løbende opfølgningvaretager den daglige ledelse af og kommunikation med de projekter, der indgår i programmet, ved at ko-ordinere, motivere, målstyre, følge op og give feedback samt styre afhængigheder projekterne imellemleder programmet udadtil ved at kommunikere og for handle med programmets omverden, synliggøre programmet og tale programmets sagleder samarbejdet med leverandøren af det nye standardsystem samt interne underleverandørerhåndterer forandringsstrategiersikrer programmets fremdrift i samarbejde med projektlederne af projekterne, programejer og programstyregruppeudfører overordnet opfølgning med fremdriftsmåling, risikostyring og kvalitetsstyring.
Du kan håndtere ændringer undervejs, og alligevel når du i mål. Du prioriterer inddragelse af og forventnings-afstemning med kunden højt. Samtidig er du god til at manøvrere tværorganisatorisk og opbygge relationer baseret på tillid, empati og samarbejdsevner.
Om osVi tilbyder dig de samme gode vilkår som andre arbejds-pladser. Men derudover har vi lidt mere at byde på – nemlig vores kultur. BEC er en professionel, faglig stærk, proces- og kundeorienteret virksomhed med fokus på både BEC’s og vores kunders forretning. Samtidig lægger vi vægt på at have det sjovt med hinanden og med vores kunder. Vi er en succesfuld virksomhed med succesfulde kunder – og så er vi ikke (særlig) selvhøjtidelige…
Kontakt osVil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Handel & Depot Anette Gade Andersen på tlf. 96 26 67 89 eller 61 56 67 89 eller område chef for projektledelse Susanne Lentz på tlf.46 76 32 03 eller 61 61 26 86.
Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.Send din ansøgning via www.bec.dk/job
Læs tegneserien om ståltøsen Karen og find dit nye job på www.bec.dk/job
Job hos BEC: Erfaren programleder til BEC’s Capital Markets Projekt
BEC Personaleudvikling l Havsteensvej 4 l 4000 Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BECBEC - Bankernes EDB Central - er et dansk full service it-hus. Vi er ejet af 71 pengeinstitutter. Vores kundeliste tæller flere hundredevirksomheder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi er over 900 ansatte, og i 2007 omsatte vi for over 1 mia. kr.
428-005 BEC Karen magasin 230x297.indd 1 19/08/08 14:23:59
Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne.
Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder.
Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.
Lige nu søger vi rådgivere, der er klar til at pakke ud i Jyske Bank.
• Erhvervsrådgivere til fx Greve, Lyngby, København, Vejle, Viborg og Århus. Landbrugsrådgiver til Odense.
• Kreditmedarbejder til Silkeborg og Private Banking i København
• Bankrådgivere til fx Århus, Aalborg, Skanderborg og Frederiksværk
• Formuerådgivere til fx Aabenraa Privat og Odense Privat og Erhverv
• Ledere til fx Roskilde, Herning, Bagsværd, Frederiksberg, Hammel og Silkeborg
• It-entusiaster til hjemstedet i
Silkeborg
Tjek jyskebank.dk/jobSe de mange muligheder på jyskebank.dk/job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden flere spændende job til.
Du behøver ikke pakke noget ind ...
Finans_nr_9_du_behøver.indd 1 21-08-2008 09:20:34
SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028
ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600
Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00
www.dlr.dk · [email protected]
er realkredit
...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisationDLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. by erhvervs-
ejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en
uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både
kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for fl ere dygtige kolleger. Måske dig?
Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.
Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde,
er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!
Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...
xxxxDLR-finansann-230x242.indd 1 29/11/06 15:00:03