odontologisk prÆklinik 4 sem. - odont.au.dkodont.au.dk/fileadmin/ kompendium er en blanding af...
TRANSCRIPT
ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester
INSTRUMENTER OG MATRICEANLÆG EKSKAVERING
BUNDDÆKNING AMALGAM
TANDFARVEDE, PLASTISKE FYLDNINGSMATERIALER
TEORI OG
ØVELSESHÆFTE
2014
Dette kompendium er en blanding af teori og øvelsesvejledning til den
prækliniske undervisning for 4. semester i faget Odontologisk Præklinik, Sektion
for Tandsygdomslære. Den røde tekst er enten en letfattelig gennemgang af
teorien bag de praktiske øvelser, eller supplerende oplysninger.
Institut for Odontologi
Sektion for Tandsygdomslære Præklinisk Undervisning
- 1 -
Den sorte tekst beskriver ”step-by-step” hvorledes øvelserne skal gennemføres.
Det forventes at den studerende sætter sig grundigt ind i det foreliggende
undervisningsmateriale i dette kompendium, samt på:
http://odont.au.dk/uddannelse/undervisning-paa-
tandsygdomslaere/odontologiskpraeklinik-ta/undervisningsmateriale/
INDHOLD
Instrumentarium 2
Matrice 13
Nomenklatur 15
Amalgam 16
Bunddækning 17
Pudsning amalgam 20
Ekskavering 21
Kl V, glasionomer 22
Pudsning af
tand farvede fyldninger
25
Kl V, plast 25
Kl III, plast 29
Kl IV, plast 31
Kl. II, plast 33
Plastopbygning 35
Kvitteringer 39
- 2 -
Formålet med disse indledende sider er at give en oversigt over de
standardinstrumenter som anvendes til det kliniske arbejde på Tandlægeskolen.
Det forventes at den studerende er fortrolig med disse instrumenters udseende,
nomenklatur og anvendelse, når han/hun starter på det kliniske arbejde.
SPEJL PINCET
SPATEL KRONESAKS
- 3 -
SONDE
Sonden er tandlægens ”ekstra syn”. Navnet passer fint til instrumentets funktion:
sonderer = undersøger. Ved forsigtigt at køre spidsen hen over en overflade, vil
den taktile sans fortælle tandlægen hvad der befinder sig for enden af sonden:
Er det en ru overflade, som kan være begyndende karies, eller en
fyldningsoverflade som skal pudses? Er der en kant som ikke skal være der?
- 4 -
POCHEDYBDEMÅLER
Dette instruments navn passer fint til dets funktion. Det måler dybden af
tandkødslommen (pochen). Første sorte markering går fra 3. til 5. mm. fra
spidsen. Anden sorte markering ender ved 10. mm.
Instrumentet kan bruges til at måle meget andet med, fx bredden af en tand så
man derefter kan finde og tilpasse en Oduskrone, som passer til den pågældende
tand.
- 5 -
SPECIALINSTRUMENT
Der er nu intet særskilt specielt ved specialinstrumentet. Det har to spadeformede
ender, vinklet hver sin vej. Disse arbejdende dele er I K K E skarpe, hvilket
adskiller specialinstrumentet fra karveren (omtales senere).
Instrumentet kan bruges til mange formål, primært til arbejdet med cementer.
- 6 -
FYLDNINGSFJERNER
Fyldningsfjerneren er et af de grove tandlægeinstrumenter. Hvor der er brug for
at anvende kræfter, er fyldningsfjerneren instrumentet. Navnet kommer af
funktionen, nemlig at fjerne fyldninger, så som amalgamfyldninger og
provisoriske fyldninger. Da amalgamfyldninger ikke hæfter til tanden, kan man
nøjes med at bore noget af fyldningen ud, og derefter fjerne resten med
fyldningsfjerneren. Alt som kræver rå kraft for at blive fjernet fra tænderne, kan
forsøges fjernet med dette instrument.
- 7 -
KROG-SONDE / KRONE-SONDE
”GRISEHALE-SONDE”
Denne specialsonde kan ”komme rundt om hjørner”, hvad den lige sonde ikke
kan. Den kan fx komme lidt ned i en poche og derefter opad for at sondere en
kronekant, deraf navnet kronesonde.
- 8 -
EKSKAVATOR
Dette instruments navn er også relateret til dets funktion. En ekskavator graver.
Denne ekskavator graver karieret dentin ud af en stor karieslæsion.
- 9 -
DRÅBEFØRER / KNOP-SONDE /
DYCAL-INSTRUMENT
Instrumentets knopformede del kan opfange en dråbe ét sted, for derefter at
aflevere dråben et andet sted. Instrumentet bruges til at føre en dråbe
bunddæknings-materiale fra udrøringsblokken til pulpale dentin i en kavitet.
- 10 -
AMALGAMSTOPPER
Som navnet siger, bruges disse instrumenter til at kondensere / stoppe / trykke
amalgam ned i en kavitet. Der er forskellige størrelser på den arbejdende del af
instrumentet.
- 11 -
AMALGAM GLITTER
Instrumentet glatter amalgamen ud til tæt og kantfri overgang med tandens
okklusale overflade.
- 12 -
AMALGAM KARVER
Karveren ligner specialinstrumentet (tidligere omtalt), men modsat dette, er
karveren et skarpt instrument. Ved at føre den arbejdende del hen over tandens
okklusalflade og samtidig over den nylagte amalgamfyldning, kan den endnu
bløde amalgam skæres til, så den passer til okklusalfladens højde og relief.
- 13 -
MATRICE, MATRICEHOLDER OG
MATRICENS PLACERING
NED MOD
TANDKØDET
IND MOD
TANDEN
- 14 -
- 15 -
Kavitets-, flade- og retningsnomenklatur
Kaviteter kan beskrives ud fra en klasseinddeling, eller en fladeinddeling
Blacks klasseinddeling af kavitetstyper:
Klasse I: okklusalfladerne på præmolarer og molarer samt de okklusale to
tredjedele af facial- og oralfladerne på disse tænder (punkt- og fissurkaviteter).
Klasse II: approximalfladerne på præmolarer og molarer.
Klasse III: aproximalfladerne på for- og hjørnetænder, når det incisale hjørne er
intakt.
Klasse IV: aproximalflader på for- og hjørnetænder, når det incisale hjørne er
medinddraget.
klasse V: gingivale trediedel af facial- og oralflader på alle tænder.
Klasserne kan kombineres som fx: enkelt-kombineret kl. I-II, eller dobbelt-
kombineret kl. I-II
Fladeinddeling af tænder:
Flade 1 – okklusalt
Flade 2 – mesial
Flade 3 – facialt/buccalt/labialt
Flade 4 – distalt
Flade 5 – oralt/palatinalt/lingualt
Retningsnomenklatur:
Approksimalt – mod tandmellemrum
Buccalt – mod kinden
Labialt – mod læberne
Palatinalt – mod ganen
Lingualt – mod tungen
Pulpalt – mod pulpa
Gingivalt – mod gingiva
Retention
Amalgamfyldninger klæber ikke til tandsubstans, men låses fast mekanisk.
Plastfyldninger ”klæbes” fast til tandsubstans.
- 16 -
Enkelt kombineret kl. I-II sølvamalgam / -7¹² sa
For at få amalgam til at retinere (”holde fast i”) i en tand, skal der efter fjernelse af
kariesangreb/defekt fyldning, foretages præparation af tanden, for at opnå
tilstrækkelig retention
Man skelner mellem passiv og aktiv retention. Passiv retention er den retention, som
opstår mellem kavitetsoverflade og fyldning, som følge af mikroujævnheder i
kavitetsvæggen.
Aktiv retention er den retention som opnås ved mekanisk låsning af fyldningen som
følge af kavitetsudformningen.
Første del af øvelsen foregår på laboratoriet. Her kan der kun arbejdes med hånd-
og vinkelstykker uden vand/luft påsprøjtning.
Udformning af kaviteter acryltænder foretages med fissurbor i vinkelstykke.
Der præpareres en okklusal kasse i -7 . Det er vigtigt at vinkelstykket holdes i rette
pennegreb, og at der skabes en god fingerstøtte på underkæben. Dybden af kassen
skal være ca. 3 mm.
Der bores ned i tanden i centale fissur med fissurbor, og den okklusale præparation
ekstenderes mesialt og distalt. HUSK at præparationen på dette tidspunkt blot
følger fissurer, og ikke er meget bredere end boret diameter.
Herefter
Mesialt skal der præpareres en kasse, som går gingivalt for kontaktpunktet. Det
passer i de fleste tilfælde med, at den skærende del af boret skal helt ned under
randcristaniveau approximalt.Boret føres ned i fuld skærdybde , og derefter ud
facialt og oralt, så der fremkommer en kasse. Præparations-grænsen skal kun lige
akkurat være tilgængelig for spidsen af et finerbor.
Ved gennemboring af det sidste tynde lag approksimale tandsubstans i -7, beskyttes
nabotanden mod boreskader med en InterGuard, Fenderwedge eller et stykke
matriceblik.
Facialt og oralt ekstenderes kassen, så en sonde lige netop kan passere mellem -6 og
7. Tynde og u-understøttede emaljekanter fjernes facialt og oralt i kassen med et
flammeformet diamantbor eller et håndinstrument.
Enkeltkombineret kl. I-II sølvamalgam / -6¹² sa
http://flash.au.dk/odont/amalgam_2.wmv
Denne, og de følgende øvelser gennemføres på simulationsklinikken.
Der præpareres som i 1. del af øvelsen, blot nu i fantommonteret -6 og med high-
speed bor. Videoen viser behandling af -7 men principperne er de samme for -6.
Efter præparation lægges bunddækning og tanden fyldes.
- 17 -
Der lægges bunddækning på pulpale vægge. I områder meget tæt på
pulpa benyttes Dycal. Derover, og på resten af den pulpanære dentin, lægges
Vitrebond.
Der må ALDRIG ligge bunddækningsmateriale på den del af præparationen som
udgør kavitetens perifere vægge.
Pulpale vægge under amalgam dækkes ALTID og overalt med et
bunddækningsmateriale.
DYCAL – BRUGSVEJLEDNING:
Dycal indeholder calciumhudroxid hvorved miljøet under bunddækningen bliver
meget basisk. Det høje pH vil have en bakteriostaisk eller ligefrem bakteriocid
effekt på bakterier. Pulpavævet vil, såfremt det er rimeligt sundt, reagere på det
høje pH ved at initiere dannelse af tertiær (”irritations-”) dentin.
Dycal er en to-komponent bunddækningscement som pålægges
dentinområder hvor afstanden til pulpa er mindre end ½ - 1 mm.
En dråbe base, og en dråbe katalysator trykkes ud på en røreblok
De to dråber blandes grundigt sammen.
Med en dråbefører/knopsonde føres en dråbe ned i det aktuelle område på
dentinen, hvor Dycal´en fordeles i et tyndt lag.
- 18 -
VITREBOND – BRUGSVEJLEDNING:
Vitrebond er en plastforstærket glasionomercement. Glasionomerdelen
adhærerer til dentinen. Vitrebond er i modsætning til Dycal rimeligt
modstandsdygtigt mod den phosforsyre som anvendes ved plastfyldninger, og
Vitrebond har ikke samme tendens til med tiden at opløses, som Dycal har.
Kaviteten skylles og tørlægges.
To dråber ”klikkes” ud af dispenseren, og blandes grundigt.
Vitrebond appliceres på den pulpanære dentinen og lyspolymereriseres i
20 sekunder - hærdedybde 2 mm..
NB! Da væsken afbinder ved lyspåvirkning, anbefales det først
at dosere dråberne på blandeblok lige før brug.
- 19 -
Enkelt kombineret kl. I-II, sølvamalgam (..fortsat)
Der skal benyttes en matriceholder nr. II facialt for -7, hvor den smalleste del af
holderens udskæring skal vende gingivalt.
En trækile presses ind i approksimalrummet. Kilen skal have en sådan form og
placering, at matricebåndet presses i tæt kontakt til tanden under den
approksimale kasse, samt giver amalgamfyldningen en hensigtsmæssig
udformning.
Tanden skal herefter fyldes så konturerne okklusalt og approksimalt genoprettes.
Alloy (metalspåner) og kviksølv ligger i en kapsel, adskilt af en tynd
gummimembran.
Stemplet i kapslen trykkes hårdt mod fx en bordplade, hvorved membranen i
kapslen brydes. Alloy og kviksølv blandes grundigt sammen i 8 sek. i
blandemaskinen. Amalgamen lægges i en kneter.
Blandekapsel lægges i gul affaldsbeholder
Amalgam trykkes op i amalgampistolen, og en amalgamportion appliceres i den
approksimal kasse.
Amalgamen kondenseres med stor kraft ned i kaviteten. Det er vigtigt at
amalgamen ”trykkes” ud i alle hjørner og underskæringer. Kaviteten overfyldes
let.
Kneter og restamalgam lægges i affaldsbeholder.
Amalgamen glittes, og et primært relief dannes.
Efter glitningen føres en sondespids, kippet 45 grader, mod matricen fra
facialfladen til oralfladen, for at fjerne amalgam-overskud. Ved denne manøvre
dannes randcristas okkluso-approksimale afgrænsning.
Matricebåndet fjernes forsigtigt. Okklusalfladens fissurer og cristae tildannes
nu med karveren. Karverens skærende del lægges parallelt med resttandens
overflade. Når karveren med konstant kontakt med tanden føres hen over
okklusalfladen, vil der bortskæres amalgam således, at et relief svarende til
tandens oprindelige okklusalflade genopstår i amalgam-overfladen.
Overskydende amalgam i gule affaldbøtte.
Dobbelt kombineret kl. I – II, sølvamalgamfyldning / +6¹²⁴ sa
Du skal fremstilles en MOD-fyldning i +6. Der præpareres okklusalt, mesialt og
distalt som beskrevet ovenfor. På simulationsklinikken præpareres kaviteten
med et cylinderformet diamantbor i airrotor (turbine) eller rødt vinkelstykke
(high-speed vinkelstykke). Der lægges bunddækning. Præparationen forsynes
med matrice. Kaviteten fyldes med overskud, glittes og karves. Fyldningen
pudses efter min. 24 timer.
- 20 -
Pudsning af amalgamfyldning: http://flash.au.dk/odont/pudsning_amalgam_med_komm.wmv
Under fremstilling af amalgamfyldningen sikrer man sig at der bliver så lidt som
muligt at pudse på fyldningen senere.
Pudsningen har blandt andet til formål at:
afglatte fyldningsovergangen mellem tand og fyldning, for
at hindre, at der samles mere plak end normalt i dette
område.
afglatte fyldningsoverfladen så korrosionstendensen
formindskes
accentuere det okklusale relief
Pudsesæt hentes. Fra sættet skal bruges:
grøn pæreformet sten
pæreformet finérbor
flammeformet finérbor
sort gummikop
spids brun gummipolerer (brownie)
Der startes med grovpudsning med grøn sten, såfremt amalgamfyldningen skal
korrigeres meget. PAS PÅ ikke at fjerne tandoverflade!
Der skiftes til finérbor, først det pæreformede okklusalt.
Finérbor kan næsten højglanspolere fyldningen. Finérboret kan ikke bore i
tandemalje, MEN, det kan godt bore i fantomets acryltænder, så PAS PÅ. Det
flammeformede finérbor polerer fyldningens approximale overgang til
tandoverflade.
Randcristas approksimale område pudses med sort gummikop ved at trække
koppens indre overflade approksimalt fra og op mod okklusalfladen.
Okklusalt finpoleres overfladen med brownien under kraftig vandpåsprøjtning.
- 21 -
Karies - instrumentarium og ekskavering
Karies kan opstå på alle tandoverflader dækket af biofilm.
Biofilm samler sig primært på de dele af tandoverfladen, som ikke er
selvrensende, såsom i fissurer, langs fyldningskanter, approksimalt, umiddelbart
under kontaktpunktet, og langs gingivalranden.
Når karies er diagnosticeret, skal der vælges behandlingsform.
Disse overvejelser gennemgås andetsteds i tandsygdomslæren.
I disse øvelser gennemgås det kliniske forløb af den operative kariesterapi.
Mindre kariesangreb:
Ad PP : Distalt i +5 ses en misfarvning, og gennem emaljen ses et tydeligt
gråskær. Da der er tale om et prædilektionssted, er der stor sandsynlighed for, at
der er tale om et behandlingskrævende kariesangreb.
Da tanden er elongeret, kan den approksimale overflade sonderes forsigtigt, og et
tydeligt overfladebrud mærkes.
Den mekaniske kariesbehandling består i :
oplukning (fjernelse af emalje/fyldning/krone etc.)
ekskavering (fjernelse af karieret tandsubstans)
Med airrotor fjernes så meget emalje som det kræves for at få fuldt overblik over,
og adgang til, det underliggende kariesangreb.
Med størst mulige ekskavator graves karieret dentin ud af kaviteten
Med størst mulige rosenbor i vinkelstykke, og med vandpåsprøjtning, ekskaveres
den perifere dentin først. Herefter arbejder man sig forsigtigt ind centralt i
kaviteten.
”REN-EKSKAVERET DENTIN” kendetegnes klinisk ved:
1. -en hård overflade, som ved sondering giver den rette lyd
2 - en overflade som det ikke er muligt at trække spor i med sonde
3.- en mat-skinnende overflade
Hvor afstanden til pulpa er mindre end 1 mm, skal dentinen dækkes med et
calcium-hydroxydholdigt materiale (fx. af mærket Dycal eller Life). Herover
lægges et lag Vitrebond, som overalt går mindst 1 mm ud over Dycal´ens
udstrækning og desuden dækker al dentin som vender mod pulpa, såfremt der
skal fyldes med amalgam. Vitrebonden er en modificeret glasionomercement. som
uden forbehandling binder tilstrækkeligt til dentinen, og dermed beskytter Dycal
og dentin.
Stort kariesangreb:
Tanden ekskaveres perifert. Der ses centralt en stor åbning til pulpa, som kræver
rodbehandling. Hele kaviteten renekskaveres før rodbehandlingen kan
iværksættes.
Emaljekanten er ”flosset” og tynd efter brug af cylinderformet bor under
oplukningen.
Med et kraftigt instrument (fyldningsfjerner /tandrensningsinstrument), fjernes
disse skrøbelige emaljeelementer, eller hele den perifere, tynde emaljekant fjernes
med flammeformet diamant.
- 22 -
Kl. V glasionomerfyldning
Der skal fremstilles en lyspolymeriserende glasionomer-fyldning i en af fantomets
naturlige præmolarer. Da din præmolar sikkert ikke har en usur, må du selv
fremstille en. Dette gøres med cylinderformet diamant i airrotor.
Husk at en usur ligger på rodoverfladen, lige under emaljen.
Konventionel glasionomercement -
- fremstilles ved sammenblanding af en polyacrylsyre (eller en polymaleinsyre) og
et glaspulver. Efter sammenblanding af de to elementer afbinder cementen under
frigivelse af fluorid.
Den afbindende cement binder umiddelbart til både dentin, emalje, plast og
metaller. Bindingen kan eventuelt forstærkes ved afrensning af tandoverfladen
med en svag syre (fx polyacrylsyre).
Afbindingsprocessen, og dermed glasionomerens endelige fysiske egenskaber, er
meget teknikfølsom og langvarig. Cementen må således i afbindingsprocessen
hverken udtørres, eller komme i kontakt med vand, da begge dele resulterer i en
svag og porøs overflade.
Derfor skal eksponeret glasionomer straks lakeres. Glasionomer opløses let i et
surt miljø, er meget lidt slidstærk og har svag brudstyrke.
Plastforstærket, lysafbindende glasionomer –
I et forsøg på at kompensere for glasionomerens ovennævnte svagheder, har man
tilsat en lyspolymeriserende plastresin til glasionomerens øvrige komponenter.
Anstrengelserne har kun delvist givet resultat, og anvendeligheden af den
resinforstærkede/ lyspolymeriserende glasionomerfyldning er begrænset.
Indikationsområdet er primært :
Alternativ til plastfyldning i gingivale kaviteter (fx. kariesaktive patienter med
rodkaries) samt i usurer .Desuden kan det anvendes som langtidsprovisorisk
fyldning, specielt i primære tænder, samt i kaviteter/defekter omkring øvrige
restaureringer.
Fuji II LC er på klinikken anbragt i specielle ”Fuji-borde”.
Øverste skuffe i dette bord indeholder en farveskala, Microbrush (til syren), og de
gennemsigtige tandhalsmatricer = cervikal-matricer i forskellige størrelser og
former.
Anden skuffe indeholder kapslerne med Fuji pulver og væske, samt
polyacrylsyren, som kaldes ”Conditioner”.
Tredje skuffe indeholder her beskyttelsesbriller, plast/Fuji-instrumenter (har
ikke været brugt til fx. amalgam, hvorfra rester kunne misfarve fyldningen) samt
”pistoler”, hvori Fuji-
kapslen monteres.
Sidste skuffe indeholder engangshandsker.
Tips: Der er hyppigt acryl helt op til, eller endda over, emaljecement
grænsen, hvorfor præparation og fyldning umuliggøres. Med et rosenbor
fjernes så meget acryl facialt for tanden at præparation og fyldning
muligøres
- 23 -
Øvelsen går ud på at fylde en kavitet på facialfladen af en præmolar med en
resinforstærket/ lyspolymeriserende glasionomercement. I dette tilfælde er
kaviteten præpareret som en usur facialt på 5´eren (Fig 1). Du præparerer
”usuren” med et cylinderformet diamantbor i air-rotor eller high-speed-
vinkelstykke. Boret vinkles 45 grader i.f.t. tandens akse.
Der tages farveprøve med den farveskala som ligger i Fuji-bordet.
En dråbe conditioner hældes i engangsbæger.
”Usuren” afvaskes med conditioner ved hjælp af en Micro-brush i 15 sec.(Fig. 2)
Der sprayes grundigt med vand, og ”usuren” tørlægges let, uden at udtørre den,
med et par luftpust fra trefunktionssprøjten eller med en vatpellet.
.
Fig. 1 Fig. 2
En passende tandhalsmatrice = cervikalmatrice er fundet frem. Matricen skal
dække hele præparationsområdet og overlappe dette hele vejen rundt.
Matricen placeres ved hjælp af en pincet med kontakt til rodoverfladen gingivalt.
Incisalt holdes matricen åben, klar til at modtage den Fuji, som en hjælper i
mellemtiden har blandet. (Fig. 3)
Fig. 3 Fuji II LC leveres i kapsler, enkeltvis nedpakket i staniol, hvorpå farven er
angivet. Når glasionomeren skal blandes, åbnes staniolpakningen, og kapslen
tages ud. Kapslen er i den ene ende forsynet med et stempel, og i den anden ende
har den en sprøjtespids. (Fig. 4)
I kapslen ligger væske og pulver adskilt af en membran. For at bringe disse
elementer sammen, og derved starte afbindingsprocessen, presses stemplet op i
kapslen. Fra nu af har du maksimalt 3 minutter til din rådighed, inden du ikke
længere kan arbejde med Fuji´en !
Kapslen placeres i blandemaskinens kapselholder. (Fig. 5)
Tiden sættes til 10 sec.
Låget lukkes, og blandemaskinen startes.
Fuji-pistolen er fundet frem, og kapslen anbringes med furen i pistolens
kapselholder.
- 24 -
Fig. 4 Fig. 5
Pistolens håndgreb presses nu sammen flere gange, indtil pistolens stempel
rammer kapslens stempel (Fig 6).
Herefter presses videre indtil det første Fuji flyder ud af spidsen.
(Fig. 7)
Matricen trykkes på plads, og fastholdes.
Fig. 6 Fig.7
Alt for stort overskud fjernes inden der lyses på fyldningen.
OBS - OBS: matricen holdes på plads med pincetten de første 20 sek. Herefter
fjernes pincet og fyldning færdigbelyses
Belysning i alt, 40 sek.
Større overskud fjernes med fyldningsfjerner.
Der pudses med de samme roterende instrumenter som beskrevet herunder under
pudsning af tandfarvede fyldninger .
- 25 -
Pudsning af tandfarvede fyldninger
Ovenfor bor og gummipolererer som bruges , når plast- og glasionomerfyldninger
skal pudses.
Grøn sten bruges til grovpudsning af konkave flader (okklusalt på kindtænder og
oralt på fortænder).
Spids diamant til high-speed vinkelstykke kan bruges til udformning af
fissursystem.
Flammeformet diamant (finkornet med guldbelægning på hals) bruges til
pudsning af plastkanter langs gingivale og approksimale fyldninger, efter
fjernelse af primære overskud (med fx fyldningsfjerner).
Brun gummipolerer til polering af alle tilgængelige overflader.
Gul gummipolerer til finpolering af alle tilgængeligeoverflader.
Sort gummikop til afrunding/pudsning af randcrista (ikke på billedet).
Kl. V plastfyldning i hjørnetand.
Usurer opstår på rodoverfladen, lige under emalje-cement-grænsen. Det kan blive
nødvendigt at udfylde usuren i tilfælde af behandlingskrævende karies, ved
udtalte hyperaemisymptomer og ved meget stort substanstab.
Det er ikke sikkert, at der er en behandlingskrævende usur på din models 3´ er.
Derfor må du selv fremstille en, som ved glasionomerfyldningen.
Med det cylinderformede diamantbor i airrotoren bores en V-formet fure lige
under emaljen. Furens længde mesio-distalt svarer til facialfladens bredde
(Fig. 1).
Fig. 1
- 26 -
Kaviteten skal fyldes med plast. Alt udstyr til fremstilling af plastfyldninger
findes på rulleborde .
Der kan fra bord til bord være stor variation i placeringen af de forskellige
instrumenter. På rullebordet indeholder nederste skuffe meget vigtigt sikkerheds
udstyr, som absolut skal bruges under arbejde med plast.
Uafbundet plast har vist sig at være særdeles allergifremkaldende. Ved berøring
af plast er specielle handsker fremstillet af nitril, de handsker som længst
beskytter hænderne, da resin fra plasten er længere tid om at trænge igennem
dem, end igennem almindelige latexhandsker (gummi-).
Lysskjold eller farvede beskyttelsesbriller bør anvendes, for at beskytte øjnene
mod det kraftige lys fra polymerisationslampen, når plasten belyses.
Næste skuffe indeholder bla dispensere med Microbrush, som er engangs-
minisvampe til påføring af chlorhexidin, primer og adhæsiv på tanden.
Indpakket i folie findes steriliserede plastinstrumenter.
Sidste skuffe indeholder bla farveskala, plastmatricer, plaststrips, kiler, plast i
dosisbeholdere og pudsestrips.
Det største problem ved fyldningsplast er det faktum, at det skrumper ved
afbinding. I plastens barndom opstod der derfor store spalter mellem plast og
tand da det skrumpede umiddelbart efter fyldningsfremstillingen. Efter nogen tid
sugede plasten imidlertid vand til sig (hygroskopisk ekspansion), hvorved
plastfyldningen udvidede sig og lukkede spalterne igen. Dette gav en meget
tætsluttende fyldning, men desværre var plasten ikke særlig slidstærk, og den var
ikke kosmetisk heldig efter nogen tids brug.
Nutidens plast er slidstærk og kosmetisk holdbar. Desværre har den næsten ingen
hygroskopisk ekspansion.
Med moderne plastfyldningsmaterialer og tilhørende kavitets-udformninger er
det nødvendigt med et system der kan binde plasten til tandens emalje for at
undgå permanente spaltedannelser og et system som samtidig binder plasten til
dentinen.
I midten af 1950´erne blev syrebehandling af emaljen ”opfundet”. Denne metode
gav netop mulighed for at ”binde” plasten til tandemaljen. Derved kunne man
undgå at fjerne sund tand for at skabe underskæringer til mekanisk retention, og
man kunne samtidig undgå den primære spaltedannelse – hvis ellers hele
kaviteten var omgivet af emalje, og hvis emaljen kunne holde til trækket.
At binde plast til dentin, har imidlertid givet langt flere problemer end binding til
emalje. Årsagen er primært dentinens organiske elementer.
På Tandlægeskolen, Aarhus Universitet anvendes i dag et 4-trins adhæsiv system
til plastfyldninger, hvor der anvendes fosforsyre, chlorhexidin, primer og
adhæsiv. Desuden anvendes farveskala, cervical-matrice og tubule med plast i
plastpistol.
Ætsning af emaljen -
Sprøjte med syregel forsynes med engangsspids. Syren sprøjtes ind i hele
kaviteten, og et lille stykke ud på tandsubstansen omkring kaviteten. Syregelen
ligger i 20 sekunder. I sund og ubeskadiget tandemalje ligger prismerne tæt ved siden af hinanden,
vinkelret på overfladen. Ved syrebehandling angribes emaljens prismestruktur
forskelligt, hvorved der dannes en overflade fuld af mikroporøsiteter, som den
letflydende plastresin kan trænge ind i.
- 27 -
Prismernes lejring medfører imidlertid, at syreætsningen danner et mere udtalt
ætsrelief på emaljeoverfladen end nede i kaviteten. og derfor er det nødvendigt at
syreætse og plastfylde ud over kavitetsgrænsen, for at sikre en stærk retention af
plasten til emaljen i fyldningens kantområde, så der ikke opstår
kontraktionsspalter ved polymerisationen. Denne metode giver også et bedre
kosmetisk resultat, da overgangen plast/tand sløres.
Ætsning af dentinen –
Efter de 20 sek. skylles grundigt med vand i mindst 15 sekunder, hvorunder der
suges effektivt for at undgå syre i ”patientens” mund.
Kaviteten tørres med et par pust fra 3-funktionssprøjten. Kaviteten kan også
tørres med vatpellet/-rulle.
Der må ikke stå vand i kaviteten, men samtidig må den IKKE udtørres.
Ved syreætsning og efterfølgende grundige skylning af dentin-overfladen, fjernes
smørelaget (det lag af organisk og uorganisk materiale, som ligger tilbage efter
ekskaveringen). Samtidig forsvinder en del uorganisk tandsubstans fra
dentinoverfladen og et stykke ned i dentintubuli.
Dentinens kollagene fibre ligger efter ætsningen blottede i kavitetens fugt.
Chlorhexidin på dentinen –
Chlorhexidin dryppes i et bæger, og en Microbrush fugtes grundigt, hvorefter
kaviteten befugtes og gnubbes forsigtigt. Kaviteten skylles grundigt og tørres
herefter forsigtigt med en vatrulle. Kaviteten må IKKE udtørres.
For at få en bedre binding af plasten til den syreætsede dentinoverflade, har det
vist sig gavnligt at pensle kaviteten i 20 sek. med 2% chlorhexidin. De kollagene
fibre nedbrydes med tiden af enzymer fra dentinen, hvorved dentinbindingen
kompromiteres. Chlorhexidin binder imidlertid zinkioner som er nødvendige for
at aktiverer enzymerne, hvorved fibrilnettet bevares i længere tid.
Primer på dentinen -
Primer påføres kaviteten med ny Microbrush . Primeren ”gnubbes” forsigtigt
rundt i kavitetens dentindel. Kaviteten pustes HELT tør i nogle sekunder.
Samtidig suges grundigt for at undgå primer i ”patientens” hals. Primeren er en plastmonomer blandet med vand, ethanol eller acetone. Primeren
trænger efter syreætsning og skylning ned i det blotlagte netværk af organiske
materiale på dentinoverfladen, og ned i de åbne dentintubuli , samt ned i øvrige
ujævnheder på dentinoverfladen.
Ved sammenfald af de kollagene fibre, som det ses hvis dentinen udtørrer efter
skylningen, vil sammenfiltringen af primer og kollagene fibre kompromitteres.
Adhæsiv på emalje og dentin –
Adhæsiv påføres hele det ætsede område med en Microbrush. Der pustes
forsigtigt, så adhæsiv fordeles i et ikke for tyndt lag over hele den forberedte
kavitet. Samtidig suges for at undgå adhæsiv i ”patientens hals”. Adhæsiv belyses
i 20 sekunder. Adhæsiv, som også er en plastmonomer, flyder sammen med primeren mellem de
kollagene fibre, og ned i de åbne dentintubuli. Den trænger ligeledes ned i
emaljens ætsrelief. Ved belysning sættes en fotokemisk proces i gang, som får
adhæsiv og primer til at polymerisere sammen.
Vi har nu en hård plastoverflade, som binder til emalje ved simpel mekanisk
retention, og som binder til dentinenoverfladens relief og de organiske elementer
ved en form for sammenfletning mellem dentinens fibre og plasten. Dette lag af
fibre og plast på dentinoverfladen kaldes for hybridlaget.
- 28 -
På hybridlaget lægges nu fyldningsplasten. Plastelementerne (adhæsiv i
emaljerelief, hybridlaget og fyldningsmaterialet) bindes kemisk sammen ved
belysning.
Nu skal kaviteten fyldes med plast. Denne proces falder i følgende faser:
1. Farvevalg
2. Fyldning af kaviteten
3. Fjernelse af overskud med håndinstrumenter og diamantbor
4. Pudsning.
Plasttubule med rigtig farve monteres i pistol, og plast- instrumenter findes frem
fra rullebordet ( Fig. 2.og 3.)
Fig. 2 Fig. 3
Fra rullebordets skuffe findes cervikalmatricer frem, og en passende matrice
afprøves og tilpasses
Kaviteten fyldes helt op med plast, som herefter presses ind i kaviteten med et
plastinstrument.
Matricen sættes på plads over kaviteten med en pincet. Med et let pres mod
tanden trykkes matricen helt på plads.
Overskud af plast fjernes med sonde inden belysning
Plasten belyses i 40 sekunder og matricen fjernes.
Overskud fjernes med fyldningsfjerner
Efter få minutter kan fyldningen pudses.
Finpolering med gul, spids gummipolerer.
- 29 -
Kl. III plastfyldning i overkæbe - 2´er
Ad PP: Distalt i tanden +2 diagnosticeres et kariesangreb ved intraoral
inspektion, og ved brug af sonde. Ved at lyse på tanden med operationslampen
facialt fra, og ved at se på tanden oralt fra gennem mundspejlet, ses tydeligt en
mørk skygge, som verificerer diagnosen.
Da kun ganske få fantomer har en fortand med hul i, må den studerende blot
forestille sig, at en af fortænderne er karieret approximalt, og derefter oplukke og
”ekskavere” som på billederne.
Under oplukning og ekskavering er det nødvendigt at beskytte nabotanden mod
det roterende bor. Man kan bruge en Interguard beskyttelsesstrip, en
Fenderwedge, eller et almindeligt matricebånd omkring nabotanden.
I denne billedserie er valgt anlæg af matricebånd på nabotanden, her +3. På
klinikken kunne dette matriceanlæg ikke lade sig gøre, da matriceholderen i givet
fald ville vende ned i halsen på patienten.
Som ved al anden kariesterapi, starter behandlingen med en oplukning, hvor
emalje over kariesangrebet fjernes for at få overblik over læsionen, samt for at
fjerne karieret emalje. Denne oplukning udføres med diamantbor fra
grundblokken sat i turbine/high-speed vinkelstykke (Fig.1) eller rødt high-speed-
vinkelstykke. Oplukningen starter fra oralflade, hvor emaljen fjernes i flere
tempi. Der anvendes først kugleformet diamant, og derefter cylinderformet,
således at kun den mest nødvendige tandsubstans fjernes, d.v.s. der fjernes
emalje, som hindrer fuldt overblikket over læsionen, og al karieret emalje fjernes
samtidig.
Efter fuldstændig oplukning ekskaveres kariesangrebet .
Fig. 1 Fig. 2
Ekskavering foretages med håndekskavator, hvis der er megen karies, ellers med
rosenbor i blåt eller grønt vinkelstykke med vandpåsprøjtning.
Der køres med tilpas langsomme omdrejninger. Al karieret dentin fjernes. Det
kan vise sig, at kariesangrebet har undermineret emaljen mere end forventet. I
givet fald må airrotor og diamantbor i gang igen, for at fjerne yderligere emalje,
så der skabes fuldt overblik over læsionen. Ekskavering færdiggøres, og
kontrolleres med sonde.
Rullebordene med plast indeholder alle de materialer som skal bruges for at
fremstille en plastfyldning:
farveskala, handsker, syre, primer, adhæsiv plastinstrumenter, matricer, kiler
plast. Polymerisationslampe og øjenbeskyttelse
Med hjælp fra farveskalaen vælges en passende farve til plasten.
Alt efter karieslæionens størrelse og placering vælges en passende matrice
samt kiler.(Fig. 3)
- 30 -
Som ved al anden plastfyldningsterapi forbehandles kaviteten efter fire-
trins-systemet
syre
chlorhexidin
primer
adhæsiv
Fig. 3 Fig. 4
37 % phosforsyregel påføres hele kaviteten, hvor den ligger i 20 sekunder
(Fig..4)
Der skylles grundigt i mindst 20 sekunder, hvorefter kaviteten tørres let.
Må IKKE udtørres.Primer påføres.
Der pustes tørt med 3-funktionssprøjten. Husk sug.
Adhæsiv fordeles i hele kaviteten med Microbrush og luftpåblæsning.
Der belyses i 20 sekunder.
Kaviteten skal nu fyldes med plast. Sprøjtespids med plast af valgte farve
findes frem og monteres i sprøjtepistol.
Plasten sprøjtes ned i kaviteten. Facialt bukkes matricen tæt ind til tanden
og ind på facialfladen, hvor den fixeres med en finger.
Plasten presses på plads med plastinstrumenter (Fig. 5).
Der belyses 20 sekunder oralt og 20 sekunder facialt.
Fig. 5 Fig. 6
Den færdigpolymeriserede fyldning har altid et større
eller mindre overskud, som ikke er fixeret til præparationens
forbehandlede tandsubstans. Dette plast fjernes med hånd-instrumenter.
Med et fast tag i instrumentet brækkes overskuddet af. (Fig. 6)
- 31 -
Fyldningen pudses oralt med diamantbor/grøn sten og gummipolerere
Fig. 7 Fig. 8
Fyldningen poleres approximalt med pudsestrips, hvorefter tanden er
færdigrestaureret (Fig. 9)
Fig.9
KL IV plastfyldning i overkæbe - 1´er
4. klasses fyldningen anvendes i dag primært efter traumer, hvor en fortand har
mistet et hjørne. Det er i dag sjældent at se så stor en karieslæsion i en fortand, at
den fordrer en kl. IV restaurering. Efter et traume, hvor det distale hjørne på 1+
er mistet, viser plasten sin suveræne berettigelse:
ringe/ingen præparation
kan færdiggøres straks, næsten smertefrit, og i én seance
er kosmetisk tilfredsstillende (hvis konstruktøren kan sit kram!)
er en forholdsmæssigt billig restaurering.
Fig. 1 Fig. 2
- 32 -
Fig. 3 Fig. 4
Fantomets 1´er skal forbehandles, så den illuderer en traumatiseret tand, hvor det
distale hjørne nu mangler. Tandens distale hjørne skæres af med cylinderformet
diamantbor i airrotor. (Fig. 1 til 3 )
Odus-kroner befinder på simulationsklinikken i små plastæsker i /på
plastbordet. Odus-kroner er gennemsigtige, tandformede plastmatricer til
fremstilling af plastopbygninger.
Den mesiale del af Odus-kronen afklippes.
Hjørnet skal som minimum overalt gå et par millimeter ind over
uskadet/upræpareret tand/emalje (Fig. 4)
Ved hjælp af farveskalaen findes den rette farve.
Som ved al anden restaurering af tænder med plast,
forbehandles tanden efter tre-trinssystemet:
syre
chlorhexidin
primer
adhæsiv
Phosforsyregel fordeles over hele den præparerede /frakturerede flade og en mm.
ud på emaljeoverfladen. Der ætses i 20 sekunder, hvorefter tanden skylles
grundigt ren for syre. Husk sug, da syren helst ikke skal ned i ”patientens”
mund.
Der pustes et par sekunder på tanden. den præparerede tandoverflade skal nu
være fugtig, men ikke våd.
Præparationen/frakturfladen påføres primer, som forsigtigt ”gnubbes” rundt på
overfladen i 30 sekunder, hvorefter området lufttørres 5 sekunder. Husk sug.
Præparationen/frakturfladen påføres adhæsiv, som fordeles forsigtigt ved
luftpåblæsning. Husk sug! Lyspolymerisering i 20 sekunder.
Odus-matricen fyldes op fra det inderste hjørne. Herved undgås luftblærer i
plasten.(Fig. 5)
Odus-matricen med plasten føres ned over tanddefekten
(Fig. 6).
Fig. 5 Fig. 6
- 33 -
Plastoverskud udenfor Oduskronen fjernes med sonde. Kiler holder matricen tæt
til tanden gingivalt for læsionen (Fig. 7).
Fig. 7 Fig. 8
Plasten belyses facialt og oralt, mindst 20 sekunder pr. flade for at sikre fuld
polymerisation.
Fyldningen er færdigpolymeriseret, og Odus-matricen fjernes.
Der er en del fyldningsoverskud udenfor den forbehandlede tand-substans. Dette
brækkes af med et håndinstrument..
Øvrige overskud fjernes med diamanter i vinkelstykke. Husk vand og sug (Fig. 8).
Der pudses med skiver (facialt), grøn sten og gummipolerer (oralt) og pudsestrip
(approksimalt) og fyldningen er færdig.
Alternativt kan et plasthjørne opbygges ved hjælp af en strip.
Kl. II plastfyldning i præmolar
http://flash.au.dk/odont/plast_kl_i-ii.wmv
Der skal fremstilles en kl. II plastfyldning i fantomets naturlige 5´er. Da kun få af
de udleverede fantomer har en 5´er som er karieret distalt, er det nødvendigt, at
du forestiller dig, at dit fantoms 5´er, har en karieslæsion approksimalt . Er der
karies i den anden præmolars approksimalflade, så vælges denne.
Interguard/Fenderwedge placeres i approksimalrummet og oplukning
påbegyndes:
Med sikker fingerstøtte startes airrotoren/high-speed-vinkelstykket over tanden.
Diamantbor føres langsomt ned i emaljen, og der fjernes netop så meget, at
cariesangrebet kan overskues, og således at al karieret emalje er fjernet. Der skal
nu være fri adgang til ekskavering.
Karieret dentin fjernes med ekskavator og rosenbor. Er det et mindre
kariesangreb, springes håndekskavatoren over.
Den ren-ekskaverede kavitet kontrolleres med sonde.
Til kl. II fyldningen i +5 skal bruges matriceholder, plastmatrice til præmolar og
plastkiler, som kan lede lyset. Alternativt bruges sektionsmatrice
(se film på web)(Fig. 9)
Fig 9
- 34 -
I matricens V-formede hak monteres plastmatricen således at matricens mindste
åbning vender mod matriceholderens spidse del af det V-formede hak. Den spidse
del af matriceholderens V-formede hak, skal altid vende mod tandkødet. Der er to
matriceholdere - I og II, så der er altid én der passer til situationen.
Plastkiler/trækiler presse ind i mellemrummet. Der skal udkiles så effektivt, så
der ikke presses plast ud fra kavitetens bund og ud i approximal-rummet, når
plasten presses ned i kaviteten (Fig. 10)
Fig. 10
Under udboring af et cariesangreb, skal man nøje overveje hvilken form for
fyldningsterapi der skal følge efter. Er der tale om en amalgamfyldning, eller et
indlæg af metal eller porcelain, skal der en omfattende præparation til, hvorved
en ikke ringe mængde sund tandsubstans fjernes.
Derimod skal der kun fjernes karieret tandsubstans, og eventuelle uunderstøttede
emaljekanter, hvis fyldningsmaterialet er plast. Dette skyldes det faktum, at det
er muligt at få plasten til at klæbe (retinere) til både emalje og dentin. Herved kan
en kavitet fyldes med en tæt restaurering, uden fjernelse af ret meget sund tand.
Ved de øvrige restaureringer skal der fjernes en hel del sund tand for at skabe
mekanisk retention til en amalgamfyldning, eller for at give plads til den rigtige
indskudsretning til en laboratoriefremstillet restaurering.
Kaviteten forbehandles efter det bekendte 3-trins-sytem med:
syre
chlorhexidin
primer
adhæsiv
- 35 -
Ved fyldning af en kavitet i en kindtand med plast, er det nødvendigt at opbygge
fyldningen af flere lag plast, som hver især polymeriseres. Dette gøres af flere
grunde:
For at sikre gennempolymerisering af al plasten.
Er lagtykkelsen over 2 mm. er der risiko for at lyset ikke trænger helt
gennem plasten. Hvor der ikke kommer lys, sker der ingen
polymerisation!
For at undgå kontraktionsspalter mellem tand og plast, eller revner i
tanden som følge af kontraktionskræfterne. Disse
fyldningsdefekter/-skader kan medføre sekundær karies og/eller
tandsmerter og/eller fraktur af tandsubstans.
For at undgå spændinger i tanden som følge af plastens
kontraktionskræfter. Disse spændinger kan give tandsmerter.
Der fyldes efter princippet:
farvevalg
fyldning
pudsning
Første lag plast trykkes ned i tanden. Med plastinstrumentet presses
plasten ind i kaviteten, og op mod den ene ydervæg. Plasten ligger nu i en
skråflade fra midten af bunden i kaviteten, til et godt stykke op af den ene
ydervæg. Plasten belyses, og kontraktionskræfterne får blot plasten til at
skrumpe, uden lækage, revner eller spændinger til følge. Således fortsættes den
lagvise opbygning af fyldningen, indtil kaviteten er fyldt helt op.
Tilpasning og pudsning af plastfyldningen:
Overskud fjernes med håndinstrumenter og diamantbor.
Fyldningen tilpasses i højden med grøn sten og/eller diamant i high-speed
vinkelstykke. Dernæst pudses videre med blåt vinkelstykke og fine diamanter
samt gummipolerer. Det er hensigtsmæssigt at anvende ”brownie” og sort
gummikop som ved amalgam-pudsning.
Plastopbygning 6-
I det følgende beskrives fremstillingen af en plastopbygning med overdækning på
en ”rodbehandlet” kindtand. I øvelsen foregår fremstillingen på en acryltand,
hvor man må tænke sig til rodbehandlingen. Når en kindtand er rodbehandlet, er
kronen oftest så svækket på grund af udhuling og udtørring, at der er stor risiko
for at enten den faciale eller orale del af kronen knækker på grund af
- 36 -
tyggebelastning. Frakturen vil oftest gå ned under gingivalranden. I helt uheldige
tilfælde frakturerer tanden ned mellem rødderne.
Den efterfølgende behandling - helst med en støbt restaurering - besværliggøres
eller umuliggøres herved.
Man kan minimere denne frakturrisiko efter rodbehandling ved at fylde tanden
med opbygningsplast (2-komponent). For en ekstra sikkerheds skyld overdækkes
cuspides samtidig. Overdækningen bør af hensyn til plastens mekaniske
egenskaber være mindst 2 mm tyk. Såfremt der ikke viser sig problemer med
rodbehandlingen efter en passende observationsperiode, kan en plastopbygning i
en rodbehandlet tand ofte efter sin funktion som provisorium umiddelbart bruges
som opbygning under en krone.
Der præpareres en lidt stor MOD-kavitet i 6-. Der slibes så meget af tandens
højde, at der skabes plads til en plastoverdækning som er mindst 2 mm. tyk.
Fantomkæberne bringes i okklusion, og med en pen indtegnes en streg som
angiver hvortil tanden skal nedslibes for at imødekomme dette krav. Med den
koniske diamant i blåt vinkelstykke (eller med den cylinderformede diamant i
turbine//rødt vinkelstykke) slibes nu af højden, både på de faciale og de linguale
cuspides, idet boret holdes nær parallelt med cuspishældningen, for at sikre en
ensartet plasttykkelse.
Afslibningen skal hælde jævnt fra facialfladen/oralfladen ind mod den tidligere
fissur. (Fig. 1)
Over- og underkæbemodellerne okkluderes, så det kan vurderes, om der overalt
er min 2 mm luft mellem OK tænder, og 6-/7-
Fig. 1 Fig. 2
Ved ”rodbehandlingen” åbnes tanden yderligere okklusalt, svarende til et
pulpacavum (Fig. 2)
I de fleste tilfælde vil man i klinikken ikke anvende en retentionsskrue, da
anvendelse af adhæsivsystemer til plast vil være tilstrækkelige til at opnå den
ønskede retention og stabilitet af opbygningen. Ønskes ekstra retention, kan
underskæringer skabes i pulpacavum-hulrummet. Ved at undgå isætning af
rodstift, undgås alle de risici som er forbundet med introduktion af en rodstift
(infektion, fraktur etc.)
Der skal anvendes et matricebånd med to ”vinger”, en Nystrøm matriceholder,
samt et ekstra stykke matriceblik. Dette tilklippes så det okklusalt er lidt smallere
end tandens facilaflade for derefter at blive smallere i gingival retning. Det løse
stykke matriceblik tages fra en brugt matrice. Det anbringes midt på facialfladen
- 37 -
under det allerede monterede matricebånd, så matriceánlægget er lukket hele
vejen rundt.
Approximalt placeres to kiler .
Matricen skal nu slutte tæt gingivalt for begge approksimale kasser og være lidt
højere end nabotændernes randcristae. OBS: der skal være god kontakt mellem
matricebånd og nabotænder, så gode kontaktflader kan etableres. Kaviteten skal
nu forbehandles så plasten kan bindes til tandsubstansen.
HUSK BRUG AF NITRIL-HANDSKER
Retention mellem plast og tand opnås ved 4-trin-systemet:
syre
chlorhexidin
primer
adhæsiv
Fig. 5 Fig. 6
Tanden skal fyldes med en tokomponent plast (afbinder ved sammenblanding af
to plastelementer = kemisk afbindende).
Plasten opbevares som et sæt, hvori der bla befinder sig et plastmagasin, en
plastdispenser, blandespidser og spidser. Blandespidsen skrues ved en bajonet-
mekanisme fast på plastmagasinet. Blandespidsen forsynes med en ekstra tynd
spids. Bag på dispenseren trykkes på en udløserknap, hvorefter stemplet kan
trækkes helt bagud. Magasinet sættes i dispenseren, og håndtaget aktiveres flere
gange. De to plastelementer presses derefter ud i blandespidsen, hvor de blandes
sammen. Det første af den blandede plast trykkes ud på et stykke papir.
Blandespidsen føres ned til det dybeste sted i en af kasserne.
Herefter fyldes plast i kaviteten samtidig med at spidsen bevæges over tanden,
indtil hele kaviteten er fyldt.
Undgå så vidt muligt at løfte spidsen ud af kaviteten, da der let kommer
luftblærer i plasten, når spidsen placeres på ny. Der fyldes plast i til overkanten af
matriceanlægget.
- 38 -
Efter 5 minutter er plasten afbundet, og matricen fjernes.
Plastopbygningen vil nu okklusalt, facialt og oralt ”fylde” mere end den endelige
fyldningsoverflade (Fig. 7)
Fig. 7
Tilpasning og pudsning af plastopbygningen -
http://flash.au.dk/odont/plastpudsning.wmv
Opbygningen grov-tilpasset først facialt og oralt. Dette gøres med et langt
flammeformet eller kegleformet diamantbor. Husk at tanden facialt har en
kraftig kroneflugt, mens oralfladen er mere stejl.
Højden af opbygningens okklusalflade grovtilpasses med det koniske diamantbor.
Med enden af boret formes begyndelsen af et okklusalrelief, mens højden
korrigeres således, at randcristae på opbygning svarer til højden af
nabotændernes randcristae
Opbygningen tilpasses således at okklusion og artikulation kan foregå uhindret af
opbygningen. Samtidig må opbygningen dog ikke reduceres så meget, at der ingen
kontakt er mellem antagonister og opbygning. De to kæbehalvdele bringes i
okklusion, Det ses tydeligt hvor opbygningen er for høj. For at markere disse
suprakontakter, lægges et stykke artikulationspapir mellem tandrækkerne og
kæbedelene føres sammen igen. Blå mærker på opbygningen angiver hvor der er
suprakontakter.
Der slibes på opbygningen indtil de blå mærker angiver, at der er ligelig kontakt
på opbygning og nabotænder. Herefter markeres fissurer og cristae yderligere,
svarende til idealrelieffet som er bekendt fra undervisningen i tandmorfologi.
Når al plastoverskud (plast på flader som ikke er præpareret) er fjernet, og
okklusionen er tilfredsstillende, pudses opbygningen med ”brownie” og gul
gummipolerer. Den sorte gummikop kan bruges til at pudse randcrista.
- 39 -
Flemming Kemner
Institut for Odontologi
Sektion for Tandsygdomslære
Præklinisk undervisning
2014