om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af...

28
BETÆNKNING om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen Afgivet af folkeskolens læseplansudvalg den 14. september 1970 BETÆNKNING NR. 577 1970

Upload: others

Post on 05-Oct-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

BETÆNKNING

om

formidlingen af undervisningsmidlerinden for folkeskolen

Afgivet affolkeskolens læseplansudvalg

den 14. september 1970

BETÆNKNING NR. 577

1970

Page 2: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

STATENS TRYKNINGSKONTOR

Fotografisk optryk

Un 08.07-203-bet.

ISBN 87 503 1003 8

Page 3: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

IndholdsfortegnelseForord 4

Indledning 5

Undervisningsmiddelforsyningen på det kommunale plan . . 6Skolens undervisningsmidler 6Personale 8Undervisningsmiddelforsyningen på amtsplan 9Amtscentralens formål 9Amtscentralens opgaver 10Amtscentralens opbygning 13Amtscentralens administrative placering 14Amtscentralens personale 15

Undervisningsmiddelforsyningen på landsplan 16Nuværende situation 16Landscentralens opgaver 16

Resumé 18

Bilag 21

Page 4: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

ForordDen foreliggende betænkning udgør et forsøg på at opstille en samlet løsning på proble-met vedrørende folkeskolens undervisningsmidler. Betænkningen beskæftiger sig udeluk-kende med spørgsmålet ud fra et funktionssynspunkt og behandler derfor ikke den økono-miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilketomfang andre undervisningsområder mest hensigtsmæssigt kan betjene sig af systemet.Dette problem, der i sig selv rummer nye økonomiske konsekvenser, må i givet fald tagesop til løsning i et samarbejde mellem alle interesserede parter.

På læseplansudvalgets vegne retter jeg en tak til det underudvalg, som har udarbejdetbetænkningen, der blev behandlet og tiltrådt af læseplansudvalget den 14. september 1970.

Hans Jensen

Page 5: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

IndledningBetænkningen er udarbejdet af det af folke-skolens læseplansudvalg nedsatte underud-valg vedrørende skolebiblioteker, skolecen-traler m. v.

I skrivelse af 18. november 1969 fra Dan-marks Skolebiblioteksforening og Dan-marks Skolecentraler foresloges, at der»under læseplansudvalget nedsættes et ud-valg til behandling af spørgsmålet: om defunktioner, der fremtidig bør henlægges tilskolebibliotekerne, de fælleskommunalesamlinger og skolecentralerne. Udvalget børendvidere overveje, hvorledes de nævnteinstitutioner mest hensigtsmæssigt kan sam-ordnes med henblik på den bedst muligeformidling af undervisningsmidler for derelevante undervisningsområder. Endeligbør eventuelt overvejes, hvorvidt der i insti-tutionernes arbejdsområde indgår funktio-ner, der kræver et koordinerende initiativ«.

Folkeskolens læseplansudvalg besluttedederefter den 25. november 1969 at ned-sætte det foreslåede udvalg, der fik det kom-missorium

1. at behandle spørgsmålet om de funk-tioner, der fremtidigt bør henlægges tilskolebibliotekerne, de fælleskommunalesamlinger og skolecentralerne,2. at overveje, hvorledes de nævnte insti-tutioner mest hensigtsmæssigt kan sam-ordnes med henblik på den bedst mu-lige formidling af undervisningsmidler forde relevante undervisningsområder,

3. at overveje, hvorvidt der i institutioner-nes arbejdsområder indgår funktioner,der kræver et koordinerende initiativ.

Udvalget blev nedsat med lærer MogensAndersen som formand. De øvrige medlem-mer var førstelærer H. Frøkjær Andersen,skolebiblioteksinspektør P. Rønn Christen-sen, undervisningsinspektør Ib Granerud,amtsskolekonsulent Viggo Land og kursus-leder Kurt Hartvig Petersen. Til sekretærfor udvalget beskikkedes fagkonsulent K-EHauberg-Tychsen.

Ifølge læseplansudvalgets beslutning hav-de udvalget bemyndigelse til at indkaldesagkyndige til sine møder. Til møderne harværet indkaldt afdelingschef Ove Gundberg,Bibliotekscentralen, skolecentralleder IbAnsgar Jensen, Foreningen af DanmarksSkolecentraler, leder af Odense fælleskom-munale samling Richard Tolstrup, Dan-marks Skolebiblioteksforening og skolebi-bliotekar Jørgen Tølløse, Danmarks Skole-bibliotekarforening.

Derudover har der været afholdt en kon-ference for lederne af landets skolecentralerog fælleskommunale samlinger, hvor leder-ne havde mulighed for at redegøre for de-res synspunkter overfor udvalget.

I alt har udvalget afholdt 11 møder. Ar-bejdet er afsluttet den 19. august 1970.

Mogens Andersen.(formand)

P. Rønn Christensen. H. Frøkjær Andersen.

Ib Granerud. Viggo Land. K. Hartvig Petersen.

K-E. Hauberg-Tychsen.(sekretær)

Page 6: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

Undervisningsmiddelforsyningen på det kommunale planUndervisningsmidlerne på den enkelte sko-le er i øjeblikket delt i to hovedgrupper: de,der anskaffes over skolens undervisnings-middelbudget, og de, der bliver anskaffetover det specielle skolebiblioteksbudget.Denne opdeling er bestemt dels af traditio-nen, dels af lovgivningen. Efter den udvik-ling, der i de senere år er sket m.h.t. sko-lens undervisningsmidler og deres anven-delse, vil det være naturligt at tage spørgs-målet om skolens forsyning med undervis-ningsmidler op til en samlet vurdering.

Skolens undervisningsmidlerUdvalget skelner mellem betegnelsen under-visningsmidler og undervisningsmaterialer,sådan at betegnelsen undervisningsmidlerdækker undervisningsmaterialer og appara-tur.

Udvalget finder det mest hensigtsmæssigtat anskue den enkelte skoles undervisnings-midler som en helhed, der sorterer underskolens leder. En del af undervisningsmate-rialerne vil det være naturligt at registrereog katalogisere i overensstemmelse med etanerkendt princip, og disse materialer ud-gør den egentlige skolebibliotekssamling.

Til denne kan henregnes: skønlitteratur,faglitteratur, tidsskrifter, heftematerialer (f.eks. teksthefter fra skoleradio og skole-tv,kunstreproduktioner, plancher, grammo-fonplader, film, lydbånd, billedbånd/dias,sløjfefilm, transparenter, floneltavle-, burre-tavle- og magnettavlematerialer, tv-båndsamt kombinerede materialer (de såkaldteAVB-materialer).

På skolebiblioteket bør endvidere fore-findes det apparatur, der er nødvendigt forat anvende materialerne på stedet.

Til disse apparater kan f. eks. henregnes:tv-modtager, radiomodtager, grammofon,filmprojektor, båndoptager, diaskop, sløjfe-

filmprojektor, floneltavle, burretavle, mag-nettavle, videobåndoptager med monitor ogoverheadprojektor.

Udvalget lægger megen vægt på, at derpå skolen findes et pædagogisk værksted,hvor lærere og elever har mulighed for atfremstille eller bearbejde forskellige mate-rialer, f. eks. duplikater, transparenter, lyd-bånd, dias og fotos, 8 mm film og burre-og magnettavlematerialer, ligesom man an-befaler, at der på skoler, hvor lokaler tilinternt tv indrettes, gives mulighed for, atlærere og elever kan arbejde med mediet.

Udvalget gør opmærksom på, at en delaf de simple funktioner, fotokopiering m.v.,nødvendigvis må kunne finde sted på skole-biblioteket, hvorfor følgende apparatur børforefindes: skrivemaskine, duplikator ogkopieringsmaskine.

FIG. 1. Skolens undervisningsmidler.

NB. Når lærebøgerne ikke direkte er nævnti oversigten, skyldes det, at udvalget ikkefinder forholdene omkring disse så afkla-rede, at man føler tiden inde til at foreslå

Page 7: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

7

en kategorisk placering enten udenfor ellerindenfor skolebibliotekets rammer. Specieltvil man pege på de ændringer på området,der er en følge af engangsbøger, og underindtryk heraf finder udvalget det forsvarligtat karakterisere spørgsmålet som et over-gangsproblem.

Orientering ved anskaffelseUdvalget understreger stærkt betydningenaf, at valget af undervisningsmidler sker pågrundlag af en effektivt organiseret orien-tering, baseret på de side 9 nævnte amts-centraler og den side 16 nævnte landscentralfor undervisningsmidler.

Orienteringen bør omfatte oplysningerom alle forhåndenværende undervisnings-

midler samt løbende orientering om nye.Orienteringen på det kommunale plan

sker lettest ved, at kataloger m. v. i størstmulig udstrækning findes på de enkelte sko-ler, samt ved at skolebibliotekaren i sam-arbejde med den eventuelle ledende skole-bibliotekar sørger for løbende orienteringom nye materialer.

Valg af undervisningsmidlerValget af undervisningsmidler foretages aflærerrådet og godkendes af skolenævnet.

Lærerrådets valg af de undervisnings-materialer, der hører ind under den side 6nævnte egentlige skolebibliotekssamling,foregår i samarbejde med skolebibliote-karen.

Registrering og katalogiseringDer bør være en samlet fortegnelse overalle de undervisningsmidler, der findes påskolen. Fortegnelsen må være klar og over-

skuelig og let tilgængelig for alle skolenslærere.

De undervisningsmaterialer, der sortererunder det egentlige skolebibliotek, katalo-

Page 8: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

8

giseres særskilt efter et almindeligt anvendtprincip, idet udvalget samtidig understre-ger nødvendigheden af, at alle typer afundervisningsmaterialer på skolens biblio-tek integreres og katalogiseres samlet.

Skolebibliotekaren bør være medvirken-de ved udarbejdelsen af fortegnelser overskolens undervisningsmidler og sørger for,at skolebibliotekets samling af undervis-ningsmaterialer er katalogiseret.

FIG. 3. Registrering og katalogisering.

SkolenDer udarbejdes en fortegnelse overskolens undervisningsmidler med an-givelse af, hvor de er placeret.

SkolebiblioteketMaterialerne katalogiseres inte-greret.

PersonaleUdvalget er klar over de vanskeligheder,der gør sig gældende, når det skal udtalesig om personalestørrelsen på skolens bib-liotek. De givne lokale forudsætninger spil-ler afgørende ind her. Udvalget nøjes der-for med nedenstående grundsætning forskolebibliotekets virksomhed og personale:

Skolebiblioteket bør være tilgængeligt foralle skolens lærere og elever i hele under-visningstiden, og der bør i så vid udstræk-ning som muligt være pædagogisk uddan-net personale til stede.

Den enkelte skoleGenerelt kan man sige, at der i hver skolesbibliotek skal være ansat en skolebibliote-kar, der er leder af skolebiblioteket samtassisterende skolebibliotekarer i fornødentomfang. Detudover må der ansættes denfornødne medhjælp, især til manuelt beto-nede funktioner.

Hvad angår skolebibliotekarens arbejds-tid, understreger udvalget det ønskelige i,at timerne bliver skemabundne.

Skolebibliotekaren og de assisterendeskolebibliotekarer skal alle have gennem-

gået en fælles uddannelse med en eventuelefterfølgende specialisering.

Udvalget lægger megen vægt på, at depædagogisk uddannede skolebibliotekarersarbejdskraft ikke optages af arbejde af tek-nisk art, som bedst kan udføres lokalt ellercentralt af personale med anden uddan-nelse.

KommunenUdvalget har diskuteret de opgaver, derforeligger på skolebiblioteksområdet m.h.t.koordineringen på kommunalt plan, og fin-der, at følgende opgaver med fordel vilkunne løses af en koordinerende instans:

1. Opgaver i forbindelse med den fællesadministration af kommunens skolebib-lioteker, herunder udarbejdelse af stati-stikker og årsberetninger samt arbejde iforbindelse med budgetlægning og regn-skabsføring.

2. Formidling af samarbejdet mellemskolevæsen og folkebiblioteksvæsen.

3. Rådgivning og vejledning overfor sko-lebibliotekarerne med hensyn til det dag-lige arbejde i skolens bibliotek.4. Tilrettelæggelse og ledelse af arbejdeti forbindelse med materialeorienteringen,bl. a. fremskaffelse af orienteringseksem-plarer hertil.

På grundlag af ovenstående opgavebe-skrivelse mener udvalget, at der inden forkommunen er behov for en ledende skole-bibliotekar.

Udvalget peger på det hensigtsmæssige i,at vedligeholdelsen af skolernes apparaturvaretages af teknisk personale på kommu-nalt plan.

FIG. 4. Skolebibliotekets personale.

Ledende skolebibliotekar

Pædagogiskuddannetpersonale

Andetpersonale

Skolebibliotekarer

Assisterendeskolebibliotekarer

Kontorpersonale

Teknisk personale

Page 9: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

Undervisningsmiddelforsyningen på amtsplanForsyningen med og orienteringen om un-dervisningsmidler på regionalt plan vare-tages af to institutioner, skolecentralerne ogde fælleskommunale samlinger, hver medsit specielt definerede arbejdsområde oghver med sin egen cirkulæremæssige ellerlovmæssige baggrund.

Skolecentralerne har ingen lovmæssigbaggrund, men baserer deres virksomhedpå et ministerielt cirkulære af 9. januar 1967om tilskud til skolecentraler, hvori mini-steriet i hovedsagen kan tilslutte sig, »at dei betænkningen (Betænkning nr. 405/1966vedr. skolecentraler) stillede forslag indgåri overvejelserne om skolecentralernes frem-tidige udbygning . . . «. I cirkulærets stk. 2hedder det bl. a., at det er »skolecentraler-nes hovedopgave at formidle kendskabet tilalle former for undervisningsmidler, og demå derfor forsynes med en stationær sam-ling af skole- og undervisningsmateriel og iøvrigt indrettes således, at de kan tjene somstudie- og arbejdssted for lærerne i om-rådet. .. «.

De fælleskommunale samlinger har hjem-mel i lov nr. 171 af 27. maj 1964 om folke-biblioteker m. v. I lovens kap. 4 § 16 står,at »for hvert centralbiblioteksområde kander i samarbejde med centralbiblioteket medundervisningsministerens godkendelse op-rettes en fælleskommunal samling indehol-dende klassesæt og andet egnet biblioteks-materiale til supplering af samlingerne i om-rådets skolebiblioteker«.

De to institutioners funktioner har ofteværet karakteriseret som informerende forskolecentralernes vedkommende og somdistribuerende for de fælleskommunale sam-lingers vedkommende. Imidlertid har udvik-lingen vist, at en så skarp adskillelse affunktionerne ikke mere er rimelig, og ud-

valget anbefaler derfor, at der sker en æn-dring af institutionernes lovmæsjige place-ring, sådan at de tidligere skolecentralerog fælleskommunale samlinger undergivessamme lov.

I konsekvens af den vanskelige adskillelseaf de nævnte funktioner anbefaler udvalgetendvidere, at der i hvert amt sker en sam-mensmeltning af de i amtet eksisterendeskolecentraler og fælleskommunale samlin-ger til én institution, amtscentralen for un-dervisningsmidler. I hvilket omfang denneinstitution eventuelt bør udbygges med af-delinger, må der ud fra en vurdering af delokale forhold tages stilling til i det enkelteamt.

Selv om det ikke ifølge kommissoriet erudvalgets opgave at udtale sig om andreundervisningsområder, vil udvalget doggøre opmærksom på, at fritids- og ung-domsundervisningen nævnes i det tidligereciterede cirkulære af 9. januar 1967, hvorder står, at skolecentralerne også vil kunnebenyttes af andre skoleformer, i første ræk-ke fritids- og ungdomsundervisningen.

I den forbindelse finder udvalget dethensigtsmæssigt at etablere amtscentralernefor undervisningsmidler sådan, at der givesmulighed for at udvide deres arbejdsområdetil også at omfatte andre undervisnings-områder end de nævnte. Der tænkes i førsteomgang på de undervisningsområder, derer underlagt direktoratet for erhvervsud-dannelse samt direktoratet for gymnasie-skolerne og HF.

Amtscentralens formålAmtscentralernes formål bør væreat formidle kendskabet til alle former for

undervisningsmidler og deres anvendelsei undervisningen,

Page 10: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

10

at tilvejebringe samlinger af undervisnings-materialer til supplering af samlingerne iområdets undervisningsinstitutioner,

at støtte alle institutioner, der arbejder medinformation for og uddannelse af under-visere,

at støtte kursusvirksomhed,at støtte produktionen og udviklingen af

undervisningsmidler,at yde bistand ved udnyttelsen af undervis-

ningsmidlerne i den daglige undervisningog

at medvirke ved koordineringen af under-visningsmiddelanskaffelsen på det lokaleplan og amtsplanet.

Amtscentralens opgaverTil opfyldelse af dette formål må enhveramtscentral for undervisningsmidler kunnepåtage sig følgende arbejdsopgaver rettetmod skolerne som helhed og mod skole-bibliotekerne:

I. Arbejdsopgaver rettet modskolen som helhed:

I. UdstillingsopgaverUdover de permanente udstillinger af un-

dervisningsmidler og skolemateriel børamtscentralen for undervisningsmidler havemulighed for at kunne arrangere periodiskeudstillinger. Sådanne periodiske udstillingerkan tilrettelægges af amtscentralen selv, afforhandlere af undervisningsmidler, af læ-rergrupper, i forbindelse med kurser eller dekan arrangeres af en landscentral for under-visningsmidler.

I de år, skolecentralerne har eksisteret,har der på en del centraler været arrange-ret udstillinger af elevarbejder. Der bør og-så fremtidig være mulighed for at arrangeredenne type af udstillinger, ligesom rent me-todiske udstillinger tilrettelagt f. eks. af fag-lige foreninger naturligt kan vises på amts-centralen.

2. Opgaver i forbindelse medstationære samlingerDe eksisterende skolecentralers opdeling

af bøgerne i stationære samlinger og udlåns-samlinger har vist sig hensigtsmæssig og børopretholdes.

Der bør på amtscentralerne være samlin-ger af lærebøger og andre undervisnings-

midler i et sådant omfang, at alle skoler icentralens område kan få den service, dehar behov for.

Det vil nok være en uoverkommelig op-gave for den enkelte amtscentral for under-visningsmidler at have en fuldstændig sam-ling af de eksisterende audio-visuelle ma-terialer og fremføringsapparaturet hertil.Amtscentralerne bør derfor være forsynetmed samlinger af typeeksempler suppleretmed velegnet brochuremateriale, sådan atskolerne har mulighed for at få en grundiginformation om de undervisningsmidler, derfindes.

Da amtscentralerne må forventes at blivekursus- og studiecentrer for områdets læ-rere, må de være forsynet med tidsskrifts-samlinger. Alle danske og de vigtigste uden-landske pædagogiske tidsskrifter må kunneforefindes på amtscentralerne.

Amtscentralen bør i samarbejde medundervisningsinstitutioner og centralbiblio-teker sørge for, at behovet for pædagogisk,metodisk og psykologisk litteratur kan dæk-kes.

Indsamlingen af arbejdsplaner og arbejds-beskrivelser har fungeret meget forskelligtpå de forskellige skolecentraler. Selv omvanskelighederne ved fremskaffelsen af dis-se materialer kan være store, bør en ind-samling af dem dog ikke opgives.

3. Opgaver i forbindelse med udlån aforienteringseksemplarer til skolernesmaterialevalg

Det vil være en vigtig opgave for amts-centralerne for undervisningsmidler at for-syne skolerne med orienteringseksemplareraf lærebøger og andre undervisningsmate-rialer til støtte for skolernes valg af under-visningsmaterialer.

4. Opgaver i forbindelse med detpædagogiske værkstedSelv om de enkelte skoler efterhånden

forsynes med det nødvendige apparatur,vil et veludbygget pædagogisk værksted påamtscentralen for undervisningsmidler værenødvendigt. Værkstedet vil være nødven-digt i forbindelse med kurser, der henlæg-ges til amtscentralen, ligesom der til stadig-hed vil være behov for værkstedet til in-struktioner og teknisk vejledning overforlærerne på områdets skoler.

Page 11: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

11

Det pædagogiske værksted bør altså væresådan udstyret, at: følgende opgaver kanvaretages:

a) Kopiering:Da de enkelte skoler må forudsættes at

være forsynet med mindre kopieringsanlæg,vil det være hensigtsmæssigt, om amtscen-tralerne anskaffer større apparater til hur-tigkopiering i større oplag.

b) Duplikering:Amtscentralerne for undervisningsmidler

bør råde over duplikeringsmaskiner ellertrykkeapparatur, så skolerne kan foretagestørre trykke- eller duplikeringsarbejder her.

c) Fotografering:Da en stadig voksende kreds af lærere

selv fremstiller undervisningsmaterialer, børder være muligheder for at arbejde i et foto-laboratorium. Amtscentralen for undervis-ningsmidler vil være et naturligt sted for op-bygning af et sådant laboratorium.

d) Lydteknisk arbejde:Der bør ligeledes på amtscentralen findes

et lydstudie, så man kan fremstille egne lyd-bånd.

Derudover bør der ved planlægningen afde kommende amtscentraler for undervis-ningsmidler tænkes på, at der fremover vilvære et stadigt stigende behov for et studie,hvor skoler kan fremstille egne tv-bånd.Også denne opgave kan naturligt henlæggestil amtscentralerne.

5. Konsultative opgaverAmtscentralens konsultative opgaver kan

adskilles ia) Faglig pædagogisk vejledning:Dette arbejde kunne udføres af pædago-

giske medarbejdere inden for de enkelte fag-områder eller af de faglige medhjælpere, dermå forventes ansat i amtet.

b) Hjælp ved materialevalg:Samtidig med at skolerne kan rekvirere

orienteringseksemplarer af de eksisterendeundervisningsmaterialer, vil det være ønske-ligt, om amtscentralerne kan bistå skolernei anskaffelsesproceduren med yderligere in-formation om undervisningsmidlerne, f. eks.gennem samlinger af anmeldelser og vedhenvisninger til skoler, der anvender de på-gældende undervisningsmidler.

c) Udarbejdelse af »pædagogiskehåndsrækninger«:

Flere af de eksisterende skolecentraler har

i de forløbne år gjort et stort arbejde for atindsamle materialer fra områdets lærere ogmangfoldiggøre dem i form af de såkaldtepædagogiske håndsrækninger. Selv om den-ne opgave fremover muligvis i nogen gradvil blive varetaget af landscentralen for un-dervisningsmidler, vil amtscentralerne sta-digvæk kunne yde en værdifuld indsats vedat indsamle og formidle rapporter over gen-nemførte undervisningsprojekter.

6. KursusopgaverDette opgaveområde bør amtscentralen

for undervisningsmidler tage op i samarbej-de med de institutioner, der har videreud-dannelse af lærere som deres primære op-gave. Der tænkes her især på DanmarksLærerhøjskole, der i sin kursusplanlægningmed fordel vil kunne støtte sig på amts-centralernes materialesamlinger og studie-kredslokaler.

Herudover kan amtscentralen til supple-ring af andre institutioners kursusaktivitettilrettelægge instruktioner af forskellig art,hvor centralernes egne medarbejdere er in-struktører.

Det vil endvidere være nærliggende, atlærer-studiegrupper henlægger deres mødertil amtscentralen, der kan støtte gruppernemed udførelsen af praktiske opgaver.

Amtscentralerne for undervisningsmidlerbør, hvor der er mulighed for det, deltageaktivt i de lærerkurser som arrangeres.

En del forhandlere af undervisningsmid-ler har i de senere år kombineret udstillingeraf deres materialer med korte instruktioneri materialernes anvendelse i undervisningen.Også denne kursusaktivitet vil det værenaturligt at tage op i samarbejde med amts-centralerne for undervisningsmidler.

II. Arbejdsopgaver rettet modskolebibliotekerne:

1. DistributionDistribution af fællessamlingens under-visningsmaterialer til supplering af de ek-sisterende samlinger på skolerne samtdistribution af undervisningsmaterialer,som skolerne ikke selv råder over.Samlingen til dette formål bør bestå afbåde bogligt og ikke-bogligt materiale iet sådant omfang, at alle udbyggede sko-

Page 12: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

12

lebiblioteker i området kan få en tilfreds-stillende service.

2. Sammensætning af emnesæt ogudarbejdelse af materialelister

3. Rådgivning og vejledningStøtte i forbindelse med valg af under-visningsmaterialer ved udlån af oriente-ringseksemplarer, arrangement af mate-rialeorienteringsmøder og bistand medrådgivning og vejledning.

4. KoordinationAmtscentralen bør sørge for en sådanorientering om sine anskaffelser, at detbliver muligt at undgå unødvendige dob-

beltanskaffelser ved indkøb til det enkelteskolebibliotek.

Bibliotekariske opgaverAmtscentralen bør kunne assistere vedfremskaffelse af materialer, der hverkenfindes på skolebiblioteket eller på amts-centralen.

Derudover bør amtscentralen for under-visningsmidler kunne klare opgaver afbiblioteksteknisk art, såsom udarbejdelseaf kataloger samt klargøring af materia-ler i det omfang, det skønnes nødvendigt.Med hensyn til katalogisering bør der fo-retages en integration af alle samlingensmaterialer.

FIG. 5. Funktionsplan for amtscentralen for undervisningsmidler.

Funktionerrettet mod skolen

Funktionerrettet mod skole-biblioteket

Fællesfunktioner

Udstillingsvirksomhed.Stationære samlinger af undervisningsmidler.Udlånsvirksomhed.Pædagogisk værksted.Indsamling af pædagogisk materiale.Pædagogisk-metodisk-psykologisk bibliotek.

Samlinger af supplerende undervisningsmaterialertil skolerne.Distribution af materialer til skolerne.Materialevalgsvirksomhed i samarbejde medskolebibliotekerne.Fællesopgaver på amtsplan for skolebibliotekerne.

Administration - økonomi.Kurser.Møder.Rådgivning.Konsulentvirksomhed.

Page 13: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

13

Amtscentralens opbygningUdvalget foreslår som tidligere anført, at enamtscentral med de foran nævnte opgaverbliver en enhed både administrativt og funk-tionelt, uanset om det enkelte amt besluttersig til at oprette eller opretholde en eller flereafdelinger. Dog ønsker udvalget at pege på,at den funktion, som de hidtidige fælles-

FIG. 6. Amtscentral for undervisningsmidler.

kommunale samlinger har varetaget, medfordel kan koncentreres ét sted, hovedcen-tralen, således at eventuelle afdelinger alenebør løse informative opgaver på linie medde eksisterende skolecentraler. Med hensyntil behovet for sådanne afdelinger henvisestil bilag 3.

Page 14: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

14

MedhjælpereHerunder medhjælperefor skolebiblioteks-området

M. h. t. styrelse af amtscentralen for under-visningsmidler anbefaler udvalget, at dersom støtte for såvel amtsråd som amtscen-tral oprettes et pædagogisk udvalg. For fol-keskolens vedkommende vil udvalget pegepå, at skolen bør være repræsenteret vedlærerrepræsentanter, faglige medhjælpere ogskolebibliotekarer. Endvidere bør repræsen-tanter for amtscentralens daglige ledere del-

tage i udvalgets møder.Det må ligge uden for udvalgets beføjelser

at tage stilling til, hvorvidt andre uddannel-sesområder eller institutioner skal være re-præsenteret i det pædagogiske udvalg, menman vil dog pege på, at en gensidig repræ-sentation i amtscentralens og centralbiblio-tekets ledelse vil være ønskelig for at sikreen hensigtsmæssig koordination.

Amtscentralensadministrative placering

Udvalget har drøftet den administrative ogtilsynsmæssige placering af amtscentralen

TJTn 7

Page 15: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

15

Amtscentralens personaleDen daglige drift vil kræve ledere, der udover en alsidig indsigt og erfaring har så-danne kvalifikationer, at de kan varetage deadministrative opgaver, der bliver pålagtdem. De forskellige arbejdsområder, såsominformationsvirksomheden, distributionsar-bejdet, kursusplanlægningen og aktiviteter-ne i det pædagogiske værksted vil kræve vel-uddannede og dygtige medarbejdere.

Udvalget anbefaler, at der på hver amts-central for undervisningsmidler ansættes en

leder for hele amtscentralen samt afdelings-ledere for hovedcentralens afdelinger og forde side 13 nævnte afdelinger.

Derudover bør der knyttes pædagogiskemedhjælpere til amtscentralen samt ansæt-tes det fornødne kontorpersonale. Hvad an-går kriterierne for udvælgelsen af pædago-giske medhjælpere, kan udvalget pege på demuligheder, der har været praktiseret på deeksisterende skolecentraler, og som har vistsig anvendelige:

1. Medhjælpere udvælges efter deres fag-lige kvalifikationer inden for de eksiste-rende fagområder.

2. Amtscentralen udvælger medhjælpere,der arbejder på tværs af skolens fag.

Udvalget har endvidere drøftet forholdetmellem amtscentralen for undervisnings-midler og de faglige medhjælpere, der an-sættes af amtet eller kommunen, og anbefa-ler, at der etableres et nært samarbejde mel-lem amtscentral og medhjælpere, således atamtscentralen kan drage nytte af de fagligemedhjælperes ekspertise, og således at defaglige medhjælpere kan anvende amtscen-tralens samlinger i deres konsulentvirksom-hed.

Page 16: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

Undervisningsmiddelforsyningen på landsplanNuværende situation

Den aktuelle undervisningsmiddelsituationpå landsplan må karakteriseres som kaotisk.Registreringen, katalogiseringen, orienterin-gen, koordinationen, distributionen og pro-duktionen af skolens undervisningsmidler erfordelt på så mange indbyrdes uafhængigeinstitutioner, at det for øjeblikket er vanske-ligt at danne sig et klart billede af de reelleforhold. For aftagerne og brugerne af un-dervisningsmidlerne er det en næsten umu-lig opgave at holde sig orienteret om, hvadder findes, og selv om de eksisterende skole-centraler i forsøget på at yde en tilfredsstil-lende service overfor skolerne har gjort enstor indsats for at tilvejebringe tilstrække-ligt udbyggede samlinger og oversigter, harbestræbelserne været kompliceret af, at deringen muligheder har været for at skaffe sigorientering om situationen på landsplan.

Registrering og katalogiseringKatalogiseringsopgaverne varetages af flereinstitutioner, idet Bibliotekscentralens kata-logiseringsregler er grundlaget for skole-bibliotekernes og de fælleskommunale sam-lingers opstilling af undervisningsmateria-lerne, og Statens pædagogiske Studiesam-lings regler for katalogisering er grundlagetfor en del skolecentralers opstillinger, mensandre skolecentraler har valgt andre, uaf-hængige opstillingssystemer. Statens Film-central og Undervisningsministeriets Bånd-central udgiver endvidere egne katalogerefter hver sit princip. Forvirringen med hen-syn til katalogiserings- og opstillingssyste-mer er stor, og tilstanden må fra et bru-gersynspunkt karakteriseres som særdelesuhensigtsmæssig.

Orientering og koordinationOrienteringen om undervisningsmidlerne på

landsplan varetages i øjeblikket af Biblio-tekscentralen, Statens pædagogiske Studie-samling og de private producenter, men pågrund af personalemangel, mangel på bevil-linger og mangel på koordination har endækkende information overfor forbrugerneaf undervisningsmidler ikke været mulig.

DistributionDistributionen af undervisningsmidler erlagt på så mange hænder, at anskaffelses-proceduren er uoverskuelig og meget inef-fektiv. De private producenter, Biblioteks-centralen, Undervisningsministeriets Bånd-central, Statens Filmcentral og DanmarksRadios undervisningsafdeling varetager hverfor sig distributionen af undervisningsmid-ler til skolerne, og de samme institutionersamt Statens pædagogiske Studiesamling di-stribuerer undervisningsmidler til skolecen-tralerne.

ProduktionProduktionen af undervisningsmidler vare-tages hovedsagelig af private virksomheder.Blandt de offentlige institutioner er det kunDanmarks Radios undervisningsafdeling,der producerer undervisningsmaterialer istørre omfang. På mange måder er produk-tionen af undervisningsmidler tilfældig, idetder ikke har været nogen institution, der harhaft mulighed for at registrere og orientereom, på hvilke områder behovene var størst.

En koordinerende virksomhed i forbin-delse med produktionen har derfor hellerikke været mulig.

Landscentralens opgaverDer ligger altså en række af uløste opga-

ver, som en landscentral med fordel vil kun-ne tage op, og disse opgaver kan sammen-fattes således:

Page 17: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

17

Registrering og katalogiseringUdvalget understreger nødvendigheden af,at en landscentral for undervisningsmidlerfår ansvaret for, at der foretages en samletregistrering og katalogisering af alle skolensundervisningsmidler. - Denne virksomhedkan udbygges, ved at der udarbejdes kata-loger og indkøbsvejledninger opdelt efterfag, emner og lignende.

Udvalget forestiller sig, at registrerings-og katalogiseringsopgaver hensigtsmæssigtkan løses af Bibliotekscentralen.

OrienteringDet bør være en landscentrals opgave atsøge at koordinere orienteringen om pro-duktionen af og forsyningen med undervis-ningsmidler, sådan at forbrugerne kan skaffesig en nem og hurtig oversigt over de eksi-sterende undervisningsmidler, og producen-terne har mulighed for at konstatere, hvorde udækkede behov ligger.

Koordinerende opgaverLandscentralen bør være det koordinerendeorgan mellem forbrugere og producenter afundervisningsmidler og være til rådighedmed rådgivning og vejledning overfor amts-centralerne.

DistributionDet bør påhvile landscentralen at indsamleog distribuere materialerne til amtscentra-lernes samlinger. Udvalget øasker at pegepå muligheden for at lade landscentralenvaretage den centrale forsyning med under-visningsfilm. Gennem de fornødne lovæn-dringer bør der endvidere gives landscen-tralen mulighed for at overtage radio- ogtv-optagelser produceret af Danmarks Ra-

dio til videre distribution til undervisnings-institutioner.

Det forudsættes, at Statens pædagogiskeStudiesamling varetager opgaverne som pæ-dagogisk videnskabelig bibliotek og skole-historisk samling.

Klargøring og produktionLandscentralen bør gennem Bibliotekscen-tralen (Indbindingscentralen) medvirke til,at undervisningsmaterialerne leveres i klar-gjort stand.

Udover den almindelige koordinerendefunktion overfor de traditionelle producen-ter vil det være ønskeligt, om landscentralensamarbejder med faglige foreninger og pæ-dagogiske institutioner, der påtager sig enbegrænset produktionsvirksomhed, for adden vej at få specielle behov dækket og spe-cielle ønsker opfyldt.

På grundlag af de aktuelle forhold og pågrundlag af de ovenfor skitserede arbejds-opgaver anbefaler udvalget, at der hurtigstmuligt oprettes en landscentral, der i førsteomgang kan have funktion som sekretariat.Det naturlige startgrundlag for landscentra-len vil, som det foreslås i Betænkning nr.425 om administrative og økonomiske pro-blemer i forbindelse med audio-visuellehjælpemidler i undervisningen, være en ko-ordinering af Statens Filmcentrals skolefllm-afdeling og Undervisningsministeriets Bånd-central.

Udvalget understreger stærkt det ønske-lige i, at landscentralens virksomhed får til-knytning til Danmarks Lærerhøjskoles virk-somhed.

Page 18: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

ResuméUnderudvalgets arbejde har iflg. dets kom-missorium været koncentreret om tre hoved-problemer:

1. De funktioner, som man kan henlæggetil institutionerne, der beskæftiger sigmed forsyning af undervisningsmidler.

1. Funktionsplan

2. Formidlingen af undervisningsmidler.

3. Koordineringen af institutionernes virk-somhed.

Nedenstående tre skitser viser i oversigts-form udvalgets forslag til løsning af oven-stående problemer.

Landscentral: Registrering og katalogiseringOrienteringKoordinationDistributionKlargøring(Produktion)

Amtscentral: OrienteringDistributionUdlånVejledningKoordinationKlargøring

Skole-biblioteket:

UdlånOrienteringVejledningUndervisning

Page 19: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

19

2. Formidlingsplan

Page 20: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

20

3. Koordinerende opgaver

A. Pä kommunalt plan: 1. Administration af det kommunale skolebiblioteksvæsen.a. Budgetb. Regnskabsføringc. Årsberetningd. Statistik

2. Samarbejde mellem skolebibliotek og folkebibliotek.

3. Orientering om undervisningsmidler.

4. Samarbejde mellem skolernes biblioteker.

B. På amtsplan: 1. Koordinering af undervisningsmiddel-anskaffelserne pådet kommunale plan og amtsplanet.

2. Løsning af fællesopgaver på amtsplan for skolebibliote-kerne.

C. På landsplan: 1. Koordinering af katalogiseringen af undervisningsmid-lerne.

2. Koordinering af orienteringen om undervisningsmiddel-produktionen.

3. Koordinering af forsyningen med undervisningsmidler.

4. Koordinering af amtscentralernes virksomhed.

Page 21: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

21

Bilag 1

Oversigt over skolecentralernes og de fælleskommunalesamlingers geografiske placering

Page 22: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

22

By: Skolecentral: Adresse:

Esbjerg Ribe amts skolecentral

Fredericia Vejle amts skolecentral - Fredericia afdeling

Godthåb Grønlands skolecentral

Grindsted Ribe amts skolecentral - Grindsted afdeling

Haderslev Skolecentralen for Haderslev amt

Herning Den pædagogiske central

Hjørring Skolecentralen for Hjørring amt

Holbæk Holbæk amts skolecentral

Holstebro Holstebro og omegns skolecentral

Horsens Skolecentralen for Horsens og omegn

Kalundborg Holbæk amts skolecentral - Kalundborg afdeling

Kolding Vejle amts skolecentral - Kolding afdeling

Lemvig Lemvig og omegns skolecentral

Maribo Skolecentralen i Maribo

Nykøbing M. Thisted amts skolecentral - Afdelingen i Nykøbing

Odense Skolecentralen i Odense

Randers Randers amts skolecentral

Ribe Ribe amts skolecentral - Ribe afd.

Ringkøbing Ringkøbing amts skolecentral - Ringkøbing afd.

Roskilde Skolecentralen for Roskilde amtRønne Bornholms skolecentralSilkeborg Silkeborg SkolecentralSkive Skive skolecentralSkjern Ringkøbing amts skolecentral - Skjern afd.

Slagelse Sorø amts skolecentral

Slesvig Skolecentralen for SydslesvigSvendborg Skolecentralen i Svendborg

Sønderborg Sønderborg amts skolecentral

Thisted Thisted amts skolecentral

Tønder Tønder amts skolecentralVarde Ribe amts skolecentral - Varde afd.Vejen Ribe amts skolecentral - Vejen afd.

Vejle Vejle amts skolecentralViborg Viborg skolecentralVordingborg Skolecentralen i VordingborgÅbenrå Åbenrå amts skolecentralÅlborg Skolecentralen i ÅlborgÅrhus Skolecentralen for Århus skolerådskreds

Teglværksgade 1

Treldevejens skole

Box 610

Grindsted gymnasium

Jomfrustien 20

Sønderagerskolen

Hjørring seminarium

Seminariet

Nørrelandsskolen

Langmarkskolen

Fredericiagade 1Nissum seminariebyØstergade 58Folke- og realskolenHolsedore 18Stemannsgade 2Statsseminariet

Kongebakken

Østre skoleCentralbiblioteketEgerisvej

Bredgade 108

Korsgade 3

Lollf. 69, D 2380 Slesv.Biblioteket

Skolevej 3

Borgerskolen

Østergade 56

JacobiskolenØsterbyskolen

Torsensvej 34Skottenborg 26

Kirketorvet 10Haderslevvej 3LindholmsstiVestergade 11

Page 23: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

23

By: Fæ Ile s kommunal samling: Adresse:

Esbjerg Sydvestjyllands fælleskommunale samling

Gentofte Københavns amts fælleskommunale samling

Haderslev Den fælleskommunale samling for Haderslev

Helsingør Centralbiblioteks virkeområde

Fælleskommunale Samling for Frederiksborg amt

Herning Den fælleskommunale samling

Hjørring Fælleskommunale samling af klassesæt m. v. forHjørring centralbiblioteksområde

Holbæk Den fælleskommunale samling

Holstebro Den fælleskommunale samling for Holstebrocentralbiblioteksområde

Nakskov Den fælleskommunale samling for Nakskovcentralbiblioteksområde

Nykøbing F. Den fælleskommunale samling for Nykøbing F.centralbiblioteksområde

Næstved Præstø amts fælleskommunale samling

Odense Den fælleskommunale samling

Randers Den fælleskommunale samling for Randers

centralbiblioteksområde

Roskilde Skolebiblioteksforeningen for Roskilde amt

Rønne under opførelse

Silkeborg Den fælleskommunale samling

Slagelse Det fælleskommunale Skolebibliotek

Sønderborg Den fælleskommunale Samling

Thisted Fælleskommunal Samling

Tønder Den fælleskommunale samling for Tøndercentralbiblioteks virkeområde

Viborg Den fælleskommunale Samling for Viborg

centralbiblioteksområde

Åbenrå Den fælleskommunale Samling

Ålborg Den fælleskommunale Samling

Teglværksgade 1

Ingeborgvej 1,2920 Charlottenlund

Jomfrustien 20

Lundegade 6

Sønderagerskolen

Centralbiblioteket

Nygade 9-11

Nørrelandsskolen

Klostergade 22

Rosenvænget 17

Centralbiblioteket

Holsedore 18

Stemannsgade 2

Dr. Margrethes vej 14

Centralbiblioteket

Korsgade 1

Hilmar Finsensgade 2

Borgerskolen

Østergade 56

Skottenborg 26

Haderslevvej 3

Lindholmssti

Page 24: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

24

Page 25: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

Bilag 3

Undersøgelse over besøgstallets afhængighed af skolernesgeografiske afstand fra skolecentralen

Undersøgelsen blev foretaget i november1969, og formålet var at få et overblik over,hvor stor betydning afstanden mellem skoleog skolecentral har for den enkelte skolesudnyttelse af skolecentralen.

Skolecentralerne blev bedt om at under-søge, hvor mange af områdets skoler derhavde besøgt skolecentralen i perioden 1/11969-1/11 1969. Ved at inddele området iregioner med afstande på hhv. 5, 15, 30 og45 km fra skolecentralen skulle det så væremuligt at få et overblik over, hvor stor endel af det samlede skoletal i områderne, dermindst én gang havde aflagt skolecentralenbesøg.

Når ikke alle skolecentraler er nævnt iundersøgelsen, skyldes det, at en del skole-

centraler fører besøgsstatistikker, der ikkegør det muligt at få oplyst de forhold, somundersøgelsen tog sigte på. En del skolecen-traler svarede ikke på henvendelsen.

Resultatet af undersøgelsen ses af skemaetpå side 26.

Med en lille ændring af afstandstallenemå man nok konkludere, at den maximaleafstand fra en skolecentral til en skole måvære 20-25 km, hvis skolecentralen skal ud-nyttes effektivt. Omstående kort viser, hvil-ke egne af landet der har den bedste sko-lecentralmæssige dækning, når afstandenmaximalt må være 20 km.

K.-E. Hauberg-Tychsen

Page 26: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

26

Oversigt over besøgstallets afhængighed af skolernesgeografiske afstand fra skolecentralen

Page 27: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang

27

Page 28: om formidlingen af undervisningsmidler inden for folkeskolen · 2015. 8. 21. · miske side af sagen. Den har heller ikke søgt at løse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang