område til vindmøller sydvest for tim, lokalplan 281
DESCRIPTION
ÂTRANSCRIPT
Ringkøbing-Skjern Kommune 15. november 2011
Lokalplan nr. 281
For et område til vindmøller sydvest for Tim
Nærmere oplysninger
Ringkøbing-Skjern Kommune
Planlægning Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing Planlægger: Margit Lund, tlf. 9974 1453
Lokalplan nr. 281 for et område til vindmøller sydvest for Tim er udarbejdet af
Planstaben i Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med PlanEnergi, Vestergade 48 H, 2.tv, 8000 Århus C
Forsidebilledet viser vindmøllerne ved Tim fra vest, hvor Stadilvej krydser Madum Å
Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 281
Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune 3
Vejledning Hvad er en lokalplan?................................................................................................................................. side 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål.............................................................................................................. side 5 Lokalplanområdet....................................................................................................................................... side 6 Lokalplanområdets omgivelser .................................................................................................................. side 7 Lokalplanens indhold ................................................................................................................................. side 7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning .............................................................................. side 13 Miljøvurdering ......................................................................................................................................... side 17 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder ........................................................................... side 18 Servitutter ................................................................................................................................................. side 19 Planbestemmelser Indledning................................................................................................................................................. side 20 1. Formål .................................................................................................................................................. side 21 2. Område og zonestatus .......................................................................................................................... side 21 3. Arealanvendelse ................................................................................................................................... side 22 4. Udstykning ........................................................................................................................................... side 22 5. Bebyggelsens placering og omfang...................................................................................................... side 23 6. Bebyggelsens udseende........................................................................................................................ side 24 7. Ubebyggede arealer .............................................................................................................................. side 25 8. Veje, stier og parkering ........................................................................................................................ side 26 9. Tekniske anlæg..................................................................................................................................... side 26 10. Miljø ................................................................................................................................................... side 26 11. Grundejerforening .............................................................................................................................. side 26 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug.............................................................................. side 27 13. Lokalplan og byplanvedtægt .............................................................................................................. side 27 14. Servitutter ........................................................................................................................................... side 27 15. Retsvirkninger .................................................................................................................................... side 27 Vedtagelsespåtegning............................................................................................................................... side 29 Bilag Matrikelkort.............................................................................................................................................. Bilag 1 Eksisterende forhold................................................................................................................................. Bilag 2 Arealanvendelseskort ............................................................................................................................... Bilag 3 Vedhæftet: Ikke teknisk resume af VVM-redegørelse og miljørapport ”Vindmøller sydvest for Tim” Sammenfattende redegørelse – vindmøller ved Tim
Vejledning
Ringkøbing-Skjern Kommune 4
§ Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag og sætte dem i sammen-hæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et be-stemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, som beskriver baggrunden og for-målet med lokalplanen, og fortæller om lokalpla-nens indhold. Herudover redegør den bl.a. også for de miljømæssige forhold, og hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennem-førelsen af lokalplanen kræver tilladelser eller di-spensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestem-melser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra-tioner og tekst, der er skrevet i kursiv, har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Eksisterende forhold, der viser, hvorledes området er disponeret ved udarbejdelsen af lokalplanforsla-get. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lo-kalplanbestemmelserne, som er bindende. I tilfæl-de, hvor der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, er det teksten, der er bindende. Ikke teknisk resume af VVM-redegørelse og miljø-rapport. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere har byrådet denne pligt, når lokalplanen er nødvendig for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse eller, når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.
Lokalplanforslaget Når Byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan, offentliggør kommunen det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændrin-ger. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer by-rådet, i hvilken udstrækning det vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtager byrådet planen endeligt. Hvis Byrådet, på baggrund af de indkomne indsi-gelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfat-tende ændringer, at der reelt er tale om et nyt plan-forslag, starter proceduren forfra med offentliggø-relse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens om-råde. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anven-delse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i pla-nen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Ikke teknisk resumé - VVM-redegørelse og mil-jørapport Et ikke teknisk resumé af udarbejdet VVM-redegørelse og miljørapport er vedhæftet. VVM-redegørelsen og miljørapporten bliver offentliggjort samtidig med kommuneplantillægget og lokalpla-nen, og kan ses på www.rksk.dk
Redegørelse Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
5
Figur 1. Lokalplanområdets afgrænsning. Mål: 1:20.000
Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for lokalplanen er en ansøgning om udvidelse af vindmølleparken sydvest for Tim fra ejerne af den eksisterende vindmøllepark. Der står i dag tre 143,5 meter høje vindmøller, og parken øn-skes udvidet til tolv vindmøller med totalhøjde op til 149,9 meter. Ønsket er i overensstemmelse med kommunens vi-sion om at være selvforsynende med energiproduk-tion fra alternative energikilder i 2020. Denne lo-kalplan giver mulighed for opstilling af et reduceret
projekt i forhold til den oprindelige ansøgning. Ifølge lokalplanen kan der opstilles maksimalt 6 vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter, én målemast og øvrige anlæg samt elforsyningsan-læg, herunder en transformatorstation, en koblings-station og lign. Debatfase Ringkøbing-Skjern Kommune gennemførte i de-cember 2010 en forudgående debatfase for projek-tet. De indkomne bemærkninger er indgået i udar-bejdelse af VVM redegørelse og miljørapport.
Redegørelse Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
6
Høringsfase Forslag til lokalplan 281 for et projekt med 12 vindmøller med tilhørende anlæg og målemaster har været fremlagt i offentlig høring fra den 22. juni 2011 til den 7. september 2011. I høringsperioden indkom der indsigelser fra ni husstande omkring vindmølleprojektet. Derudover kom der fire indsigelser/bemærkninger fra Dan-marks Naturfredningsforening, Klima- og Energi-ministeriet, Holstebro Kommune og RAH. Indsi-gelserne handlede primært om: • Visuelle konsekvenser, herunder for kystnær-
hedszonen • Støj – herunder lavfrekvent støj – og støjmå-
ling • Skyggekast • Påvirkning af livskvalitet, nærrekreative om-
råder, herlighedsværdi mv. • Værditab på ejendomme • Antal møller, størrelse af møller og rotor, op-
stillingsmønster samt afstand til nabobeboel-se
• Påvirkning af internationale naturbeskyttel-sesområder, trækfugle, fuglevildt generelt og beskyttede arter (flagermus og planten Vand-ranke)
• Tvivl om VVM-redegørelsen og miljørappor-tens objektivitet
Der er redegjort for indsigelserne i det indsatte no-tat ”Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfasen for vindmøller ved Tim” af 23. oktober 2011. Notatet giver et fyldigt resumé af de indkomne indsigelser med administrationens bemærkninger hertil. Administrationen finder, at VVM-redegørelse og miljørapporten og bemærkninger fremkommet i of-fentlighedsfasen medførte behov for yderligere vurderinger og undersøgelser. Der blev derfor ind-hentet beregninger for støj, skyggekast og produk-tion samt visualiseringer for en evt. reduktion af det ansøgte projekt til én række møller i den nordlige række. På baggrund af de yderligere undersøgelser og vurderinger har byrådet besluttet at reducere projektet til seks vindmøller opstillet på en linje, hvori de tre eksisterende vindmøller indgår. Det er primært den visuelle påvirkning af landskabet, der har givet grund til at reducere projektet.
Projektforslag Lokalplanen giver mulighed for placering af 6 vindmøller med totalhøjde 149,5 meter opstillet på en ret linje samt én målemast og elforsyningsanlæg, herunder transformatorstation. Ved realisering af de seks vindmøller kan en lidt anden vindmølletype komme på tale, og derfor åb-ner lokalplanen mulighed for placering af vindmøl-ler med en totalhøjde op til 149,9 meter og en ro-tordiameter, der kan variere mellem 107 og 121 meter. Endvidere giver lokalplanen mulighed for placering af en målemast på op til 94 meters højde og elforsyningsanlæg, herunder transformatorstati-on. Formålet med lokalplanen Formålet med lokalplanen er at sikre arealer til ovennævnte projektforslag på en måde, der udnytter de egnede områder til vindmøller bedst muligt, og sikre, at vindmøllerne fremtræder ensartede og harmoniske i landskabet. Lokalplanen skal også sikre, at området kan anven-des til fortsat udvikling af nye vindmøller, og der udlægges derfor areal til placering af målemast til brug for afprøvning og udvikling. Formålet er end-videre at sikre arealer til elforsyningsanlæg og lig-nende, herunder transformatorstation og koblings-station. Det skal endvidere sikres, at vindmøllerne er til minimal gene for naboer ved at støj og skyg-gekast minimeres. Yderligere skal jordbrugets interesser tilgodeses ved, at vindmøller og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst muligt. Sluttelig skal lokalplanen sikre, at vindmøllerne placeres i området på en måde, så der ikke sker skade på Natura2000 og på naturbeskyttede arealer. Lokalplanområdet Beliggenhed og afgrænsning Lokalplanområdets beliggenhed er vist på figur 1. Området ligger knap to km sydvest for Tim. Øst for lokalplanområdet ligger hovedvejen fra Ringkøbing til Holstebro, Holstebrovej, og syd for lokalplanom-rådet løber Stadilvej.
Redegørelse Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
7
Figur 2. Lokalplanområdets placering Områdets størrelse, anvendelse og zonestatus Området omfatter et areal på ca.24 ha, der ligger i landzone. Området anvendes i dag primært til land-brug og til vindmøllepark. Trafikale forhold Inden for området er der eksisterende markveje og eksisterende tilkørselsvej til de tre vindmøller. Kultur- og rekreative interesser Der er enkelte beskyttede diger i projektområdet, men ingen af vindmøllerne og tilhørende arbejds-arealer placeres, så de gennembryder digerne. Det vurderes, at de kendte kulturhistoriske spor ik-ke vil blive generet af de nye vindmøller. Rekrea-tivt bliver lokalplanområdet i mindre grad brugt til gåture i det åbne land. Lokalplanområdets omgivelser Projektområdet ligger i det flade amfibieland vest for Skovbjerg Bakkeø, kun to meter over havet. Området er omgivet af Stadil fjordene mod syd og vest, flade inddæmmede arealer i nærzonen vest for Holstebrovej og mod nord og øst af bevoksede om-råder, der bliver tættere, når man bevæger sig mod øst. Selve projektområdet ligger i et åbent landskab på opdyrkede landbrugsarealer mellem Holstebrovej, Stadilvej, Tim Kirkebyvej og et nyt vådområde i Tim Enge. Bebyggelsen omkring projektområdet består af mindre gårdejendomme, der ligger spredt langs vejene. Omkring området ligger byerne Tim knap 2 km mod nordøst, Tim Kirkeby cirka 1,5 km
mod nordvest, Stadil knap tre km mod vest og Hee 3,5 km mod syd. Lokalplanens indhold Anvendelse Lokalplanen udlægger areal til opstilling af op til 6 vindmøller med tilhørende adgangsveje, fundamen-ter og arbejdsarealer og én målemast. Desuden ud-lægger lokalplanen areal til elforsyningsanlæg. Produktionen på seks vindmøller er beregnet til at blive op til 79.000 MWh årligt, det svarer til knap 23.000 parcelhuses elforbrug. Bebyggelse og anlæg Vindmøllerne er traditionelle danske moderne møl-ler. Ved projektforslaget opstilles seks vindmøller med en navhøjde på 89,0 meter, rotordiameter 121 meter og totalhøjden 149,5 meter. Der kan dog ved realiseringen blive tale om at vælge en lidt anderle-des vindmølle med en navhøjde på 84 – 89 meter, en rotordiameter på 107 – 121 meter og en totalhøj-de på 140,0 til 149,9 meter. Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje med en indbyrdes afstand mellem møllerne på godt 300 meter. Lokalplanen fastsætter maksimal højde og antal og fastsætter, hvor vindmøllerne kan placeres inden for lokalplanområdet. Bestemmelserne skal sikre, at vindmøllerne belaster det omgivende landskab mindst muligt. Ud over vindmøllerne vil der blive opstillet 1 - 2 mindre koblingsstationer på maksimalt 5 m2 hver og 1 - 2 teknikbygninger til SCADAanlæg på mak-simalt 15 m2 hver. Alle de mindre bygninger vil maksimalt være 2,5 meter høje. For tilkobling til det overordnede højspændingsnet bliver der opsat en transformatorstation med i værst tænkelige tilfælde en 150/60 kV og tre 60/10 kV transformere. Transformeren kan optage et areal op til 20.000 m2. Ved stationen skal der placeres et hus, der kan blive op til 300 m2 og have en højde op til 8,5 meter. Den højeste transformer kan være otte meter, og ved den kan der blive opstillet to master med en højde op til 13 meter. Inden for arealet gi-ver lokalplanen endvidere mulighed for etablering af andre elforsyningsanlæg.
Redegørelse Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
8
Til måling af vindforhold med videre er der ved projektforslaget afsat plads til en målemast på op til 94 meters højde. Målemasten kan stå vest for de eksisterende vindmøller. Til arbejdsplads for udvikling af vindmøllerne vil den eksisterende bolig på Holstebrovej 113, som bliver nedlagt, blive anvendt. Bygningen ligger udenfor lokalplanområdet. Trafik Tilkørselsvejen til de tre eksisterende vindmøller fra hovedvejen – Holstebrovej - bliver anvendt som tilkørsel til samtlige seks vindmøller. De tre eksi-sterende arbejdsarealer og fundamenter bliver også genanvendt, og vindmøllerne nedtaget for anven-delse på en anden plads. Adgangsvejene bliver an-lagt på eksisterende markveje eller som nye veje med en kørebane på op til 5,5 meter, dog med stør-re bredde ved sving. I alt bliver der nyanlagt eller forstærket ca. 1,5 km veje. Vejene bliver udformet, så de muliggør tilkørsel med lastvogne, kraner m.v., som bliver anvendt til opstilling og vedligeholdelse af vindmøllerne. Vejene vil få en belægning af et godkendt stabilt vejmateriale. Landskab og bevoksning Bevoksningen nær projektområdet består af mange forskelligartede levende hegn og øer med træbe-voksning syd og nordvest for vindmøllerne og om-kring gårde og mindre landbrugsanlæg. I vurderingen af landskabspåvirkningen har ople-velsen fra nærområdet op til 4,5 km fra området, haft særlig stor interesse. Påvirkningen er gennem-gået i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Et ik-ke teknisk resumé af VVM-redegørelsen og miljø-rapporten er vedhæftet. De tolv ansøgte vindmøller er i VVM-redegørelsen og miljørapporten visualiseret fra 36 forskellige punkter i landskabet. De seks vindmøller er visuali-seret fra 10 punkter, som var væsentlige for vurdere en reduktion af det ansøgte projekt til den ene ræk-ke, der indgår i denne lokalplan. Visualiseringerne foreligger i dokumentet: ”Vindmøller sydvest for Tim. Alternativ med 1 række mod øst. Oktober 2011.” Enkelte af visualiseringerne er vist på side 9 – 12 i lokalplanen.
Det drejer sig om visualisering nr. 1 fra Tim by, nr. 8 fra Holstebrovej syd for Stadilvej, nr. 12 fra Sta-dil Fjord sydvest for mølleområdet; og nr. 13 fra Tim Å og Madum Å vest for Alrum. Fremtidig zonestatus Lokalplanområdet forbliver i landzone.
Redegørelse Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
9
Figur 3. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra Rylevej i Tim. Et par vingespidser fra de eksisterende vindmøller kan anes til højre for taget på det gule hus og over bevoksningen i baggrunden cirka to km borte.
Figur 4. Visualisering set nord øst for projektområdet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er cirka 2 kilometer. Møllerne ses en smule mere tydeligt over trætoppene.
Redegørelse Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
10
Figur 5. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra Holstebrovej syd for Stadilvej, hvor man ser de tre eksiste-rende vindmøller cirka 1,5 kilometer borte bag bevoksningen. Til højre ses seks af vindmøllerne i Vedersø Kær.
Figur 6. Visualisering af 6 vindmøller fra Holstebrovej. Vindmøllerne står enkelt og let opfatteligt over hegnene.
Redegørelse Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
11
Figur 7. Eksisterende forhold fotograferet fra kysten af Stadil Fjord, knap to km sydvest for møllerne. Kig mod projekt-området over sivområder afsluttet af nåletræer tæt på Stadilvej. Over bevoksningen står de eksisterende vindmøller ty-deligt frem og giver et teknisk præg. De eksisterende vindmøller er tegnet op med hvid farve for synlighedens skyld.
Figur 8. Visualisering af 6 vindmøller fra kysten af Stadil Fjord sydvest for mølleområdet. Afstanden til den nærmeste vindmølle er cirka 2 kilometer. Opstillingen er enkel og letopfattelig.
Redegørelse Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
12
Figur 9. Eksisterende forhold fotograferet fra Stadilvej, hvor den krydser Madum Å og Tim Å syd for det nye vådområ-de. Fotoet viser et kig mod projektområdet, set ud over det storformede landskab med naturområde. Til højre ses den høje bevoksning omkring Alrum sommerhusområde. De eksisterende møller er markante, men ikke dominerende.
Figur 10. Visualisering af 6 vindmøller fra Stadilvej, hvor den krydser Madum Å. Afstanden til den nærmeste vindmølle er knap tre kilometer. Opstillingen er enkel og letopfattelig..
Redegørelse Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
13
Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Internationale beskyttelsesinteresser Vest for lokalplanområdet passerer Kimmelkær Landkanal, der er et internationalt beskyttet Habi-tatområde, der er udlagt for at beskytte planten vandranke. Kanalen er beskyttet af et dige, som forhindrer påkørsel af kanalen. Det er væsentligt for beskyttelsen af vandranke, at etablering af vindmøllerne vil kunne ske uden at forringe betingelserne for planten i kanalen. Det vil sige, at møllerne kan etableres uden at påvirke vandføringen eller næringsstofbelastningen varigt. Skulle det vise sig nødvendigt at foretage lokal grundvandssænkning ved etablering af de enkelte møller, hvad der er meget sandsynligt på grund af den høje grundvandsstand, bør der træffes forholds-regler, som sikrer, at der ikke afledes forurenet vand til kanalen eller andre beskyttede vandløb i området. I den sammenhæng drejer det sig måske især om okkerforurening. Kan dette sikres, vil vindmøllerne ikke påvirke habitatområdet negativt i etableringsfasen. I driftsfasen vil møllerne ikke ha-ve nogen effekt på området. Vedrørende fuglebeskyttelse placeres vindmøllerne ikke i et internationalt beskyttet naturområde, men ca. 500 m syd for den sydligste mølle findes nord-grænsen for Stadil og Vest Stadil Fjord-området, der er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde (nr. 41), Habitatområde (nr. 59) og Ramsarområde (nr. 3). Området er som fugle- og Ramsarområde udpeget på grund af sin rige forekomst af især trækkende andefugle. Udpegningsgrundlaget frem-går af tabel 6.3 i VVM-redegørelsen og miljørap-porten. Området er også udpeget som habitatområ-de. Udpegningsgrundlaget herfor fremgår af tabel 6.4 i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Nord for projektområdet i en afstand af ca. 10 km ligger EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 38 og Ram-sarområde nr. 4, Nissum Fjord og Feldsted Kog. Også dette område er udpeget på grund af sin be-tydning for især trækkende andefugle. I VVM-redegørelsen og Miljørapporten er det vur-deret, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i om-rådet hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets Bilag IV-arter. Der er
Figur 14. Natura2000 områder i og nær projektområdet. Habi-tatområdet langs Kimmelkær Landkanal er markeret med en grøn streg, der passerer vest for lokalplanområdet. Det lyse brune område markerer EF-fuglebeskyttelses-område nr. 41. ikke kendskab til forekomst eller fund af fredede el-ler truede arter i området, f.eks. rødlistede eller gul-listede plante- og dyrearter, hvor møllerne præcist bliver placeret., hverken i etablerings- eller driftsfa-sen. Møllerne vil ikke få negativ indflydelse på ud-pegningsgrundlaget for områderne. Forholdet til kysten Den sydligste mølle placeres i yderkanten af kyst-nærhedszonen. Se bilag 2. Placering af anlæg i kystnærhedszonen kræver blandt andet, at anlæg-gets visuelle påvirkning af kystlandskabet bliver nærmere vurderet, blandt andet gennem visualise-ring. Anlægget er visualiseret i lokalplanen og grundigt visualiseret i VVM-redegørelse og miljø-rapport. Endvidere må der inden for kystnærhedszonen kun planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en sær-lig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering. Området er udlagt i temaplanen for vindmøller, som en udvidelse af eksisterende vind-mølleområde. Det er sket for at udnytte vindenergi-en effektivt i de kystnære områder og for at samle vindmøllerne i så store grupper som muligt, således at færrest mulige områder påvirkes. Området er endvidere udlagt i kystnærhedszone for Stadil Fjord, men med stor afstand til kystnærhedszonen for vestkysten, således at det helt åbne kystbagland langs Vesterhavet friholdes for vindmøller. Områ-det er endvidere udlagt i de inderste dele af kyst-nærhedszonen. Anlægget i kystnærhedszonen kan ikke flyttes til baglandet, idet nærhed til boliger landværts den eksisterende vindmøllerække ikke gør det muligt. Samling af vindmøllerne ved Tim
Redegørelse Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
14
gør det endvidere muligt at udnytte eksisterende til-kørselsveje fra Holstebrovej og anlægge en trans-formatorstation. Påvirkningen af kystlandskabet er der redegjort for i VVM-redegørelse og miljørapport. Der er heri ik-ke fundet en så væsentlig uheldig påvirkning af kystlandskabet, at det står til hinder for opførelsen af vindmølleparken. Anlægget hindrer ikke offent-lighedens adgang til kystområderne. Der er konsta-teret påvirkninger af landskabsoplevelsen af kysten nord for Stadil Fjord set fra sydsiden af Stadil Fjord, men det er vurderet, at vindmøllerne er i overensstemmelse med landskabets skala, og de gi-ver dermed ikke en væsentlig forstyrrelse af land-skabsoplevelsen. Kystdirektoratet anbefaler en la-veste sokkelkote på +1,25 meter DVR90 i kystnær-hedszonen. Fredning og naturbeskyttelse Sten- og jorddiger I lokalplanområdet findes flere jorddiger, som er beskyttet i henhold til Museumslovens §29a. Place-ring af digerne fremgår af VVM-redegørelsen og miljørapporten. Alle veje og arbejdsarealer samt fundamenter er placeret, så digerne ikke beskadi-ges. Skulle et dige blive beskadiget under anlægs-arbejdet, vil Ringkøbing-Skjern Kommune påse, at diget retableres straks efter anlægsarbejdets afslut-ning. Enge, moser og vandløb Der er § 3-naturområder inden for lokalområdet. Af bilag 2 fremgår de beskyttede naturområder, der findes i nærheden af møllerne. Det drejer sig om en række grøfter og åer. Desuden findes der især om-kring vandløbene en række mindre lokaliteter som moser, enge og heder samt en række småsøer og vandhuller, der ligeledes er såkaldte § 3-områder, der er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven. Der opstilles ingen vindmøller i områder, der er beskyt-tet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Adgangsvejene følger i stor udstrækning eksiste-rende markveje, markskel og grøfter i området. Ve-jene gennemskærer ikke nogen naturområder. Den sydligste vindmølle nr. 6 opstilles i et område, der har henlagt som frivillig brak, men har indtil for få år siden været opdyrket. Området er ikke § 3-område, og der er således intet til hinder for opstil-ling af en vindmølle i området.
De to nordligste møller, nr. 1 og 2 etableres så tæt på beskyttede grøfter eller vandløb, at der kan være risiko for at beskadige brinkerne under anlægsetab-leringen. I så fald kan dette potentielt skade vand-løbene og deres dyre- og planteliv. Ringkøbing-Skjern Kommune er tilsynsmyndighed. For alle møllerne gælder det, at det under støbning af fundamenterne meget vel kan blive nødvendigt at etablere lokal grundvandssænkning, mens arbejdet pågår. I så fald skal det oppumpede vand afledes enten til nedsivning eller som overfladevand via en af de eksisterende kanaler. Området er som tidlige-re nævnt okkerpotentielt, og grundvandet kan der-for eventuelt indeholde jern, der ved iltning vil bli-ve udfældet som okker. Der findes så vidt vides in-gen analyser, der på forhånd kan afklare dette. Der kan næppe blive tale om saltvandsindtrængning, da noget sådant ville være blevet registreret i en eksi-sterende vandboring. Afledning af oppumpet grundvand skal i givet fald ske på en miljømæssig forsvarlig måde og eventuelt efter en forrensning. Der vil eventuelt blive etableret midlertidige okker-fældningsbassiner. Hvis det sker, skal der forinden tages kontakt til kommunens Miljø- og Natur-afdeling for at afklare, om det kræver tilladelse. Serviceveje til møllerne kommer ikke til at berøre beskyttede naturområder, men vil blive ført ind i området ad eksisterende og nye veje langs markskel og grøfter, se bilag 2. Ovennævnte konsekvenser drejer sig om etablering af møllerne. Når anlægget med veje er etableret, vil der under driften af vindmøllerne ikke være nogen negative påvirkninger af naturområderne fra møller eller veje. Konklusion I nærområdet findes en række beskytte-de vandløb og småbiotoper, som eventuelt kan in-deholde forskellige beskyttede dyrearter eller plan-ter. Det gælder især Kimmelkær Landkanal som rummer en livskraftig bestand af den fredede plante vandranke. Det er væsentligt, at etablering af møl-lerne kan ske uden at beskadige disse biotoper og dermed forringe levevilkårene for dyre- og plante-livet knyttet hertil. Den største trussel vurderes at være oppumpning og afledning af grundvand, som kan indeholde jern, og som dermed er okkerpotentielt, under etablering af
Redegørelse Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
15
fundamenterne. Afledning af oppumpet vand må derfor ikke ske til Kimmelkær Landkanal eller an-dre beskyttede vandløb. Mest hensigtsmæssigt vil det være at aflede vandet direkte på græsmark eller fugtig eng til nedsivning. Herved vil en potentiel okkerforurening af vandløbene kunne undgås. Al-ternativt kan der eventuelt etableres et eller flere midlertidige nedsivnings- og forsinkelsesbassiner så længe grundvandssænkning er påkrævet. I drifts-fasen vil der ikke være nogen negative effekter af møllerne på vandløbene eller deres dyreliv. Ringkøbing-Skjern Kommune vil i VVM-tilladelsen stille betingelser for udførelse af anlægs-arbejdet ved de beskyttede naturtyper. Endvidere vil kommunen overvåge at kravene bliver overholdt i anlægsfasen. Beskyttede fortidsminder Ingen synlige fortidsminder vil blive berørt af vindmølleprojektet, hverken i anlægs- eller driftsfa-sen. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljørapport er Ringkøbing-Skjern Museum blevet spurgt, om der vil være risiko for at støde på arkæologiske fund. Museet har svaret, at der er mulighed for, at der på området er væsentlige skjulte fortidsminder. Museet tilråder derfor en for-undersøgelse før anlægsarbejdet ved vindmøllepro-jektet igangsættes. Beskyttelseslinjer Ingen vindmøller placeres i nærheden af beskyttel-seslinjer. Vindmøllecirkulæret Cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 også kaldet ”Vindmøllecirkulæret” pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobe-boelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er speci-fikt udpegede til formålet i en kommuneplan. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Dette krav er overholdt for vindmølleparken.
Vindmøllecirkulærets § 2, stk. 1 fastsætter at vind-møllerne skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt mønster. Opstilling på én række med ens afstand mellem vindmøllerne opfattes i denne sammenhæng som let opfatteligt i et stort fladt landskab, som det er ved Tim. Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere be-stemmelser og vejledninger for blandt andet størrel-sesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden mellem vindmøllegrupper. I vejled-ningen er det tilrådet, at vindmøllens harmonifor-hold vurderes i hvert projekt ud fra de lokale for-hold. Som udgangspunkt vil et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35 mellem navhøjden og rotordiamete-ren give den mest harmoniske vindmølle. Ved pro-jektforslaget kan forholdet variere mellem 1:1,19 og 1:1,39. Der er ikke i VVM-redegørelsen og mil-jørapporten fundet uheldige visuelle udtryk på grund af forholdet mellem navhøjden og rotordia-meteren. Endvidere er der fastlagt et krav om, at vindmøller, der står med mindre afstand end 28 gange totalhøj-den skal vurderes, så det sikres, at det samlede ud-tryk ikke er visuelt betænkeligt. Det vil ved Tim be-tyde en afstand på 4,2 km. Det er i VVM redegørelsen vurderet, hvorledes de nye vindmøller bliver oplevet sammen med eksiste-rende og planlagte vindmøller inden for 4,5 km sva-rende til nærzonen. Det drejer sig alene om Vedersø Kær vindmøllepark, cirka 3,7 km nord for projekt-området. I VVM-redegørelsen er det samlede visuelle ud-tryk fra eksisterende og planlagte vindmøller un-dersøgt med flere visualiseringer, og på den bag-grund er det vurderet, at det planlagte vindmølle-projekt ved Tim fremstår som et særskilt anlæg, og at der ikke er nogen visuelle konflikter, samt at det samlede udtryk ikke påvirker væsentlige ele-menter i landskabet. På den baggrund er det vur-deret, at det samlede udtryk er ubetænkeligt. Kommuneplanen Lokalplanen ligger i det åbne land og er i Kommu-neplan 2009-2021 for Ringkøbing-Skjern Kommu-ne udlagt til teknisk anlæg nr. 00TA004, 00TA073 og 00TA074. For området sydvest for Tim er der følgende retningslinjer i kommuneplanen:
Redegørelse Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
16
• I områderne kan rejses 12 vindmøller i alt. • Maksimal totalhøjde på 149,9 m. • Minimum totalhøjde på 140 m. • Vindmøllerne skal stå i parallelle rækker med
lige stor indbyrdes afstand mellem vindmøller-ne i rækkerne.
Figur 15. Kortet viser de eksisterende kommuneplanrammer for området sydvest for Tim og grænsen for lokalplanområdet. Denne lokalplan er ikke i overensstemmelse med den eksisterende kommuneplan, idet lokalplanom-rådet delvist ligger uden for kommuneplanens rammeområde. Endvidere skal der ved VVM-pligtige anlæg altid udarbejdes et kommuneplantil-læg, der præciserer rammebestemmelserne og rammeafgrænsningen på baggrund af VVM-redegørelsen og den endelige anlægsbeskrivelse. Der er derfor udarbejdet tillæg nr. 11 til Ringkø-bing-Skjern Kommuneplan 2009-2021, som udlæg-ger området til opstilling af vindmøller og sikrer, at der etableres et støjkonsekvensområde omkring vindmøllerne. Kommuneplantillægget bliver offent-liggjort samtidig med lokalplanen. Endvidere ænd-res bestemmelserne, så der maksimalt kan stå 6 vindmøller i rammeområdet. VVM-redegørelse Forslaget til kommuneplantillæg ledsages af en Vurdering af Virkning på Miljøet – en såkaldt VVM-redegørelse – da opførelse af vindmøller med en totalhøjde over 80 meter og opførelse af flere end tre møller er VVM-pligtige anlæg. VVM-
redegørelsen undersøger et projektforslag med mindre variationer for 12 vindmøller. VVM-redegørelse og miljørapport kan rekvireres ved kommunen. Redegørelsen indeholder detaljerede beskrivelser og vurderinger af miljøforholdene, herunder et stort antal visualiseringer af anlægget set fra det omgivende landskab. VVM-redegørelsen beskriver et forslag på 12 møller. Ved den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan er projektet reduceret til 6 vindmøller, svarende til den nordlige række i VVM-redegørelsen. I VVM-redegørelsen er vindmøllerne nummereret fra nr. 1 til 12, hvor den nordvestligste har nr. 1. I det reducerede forslag i denne lokalplan er numrene ændrede, således at den nordligste vindmølle, der i VVM-redegørelsen havde nr. 7, nu har nr. 1. Se fi-gur 1 side 5 og bilag 3, arealanvendelse. Under den offentlige høring af forslaget til lokal-plan 281 har byrådet fået udarbejdet visualiseringer fra 10 væsentlige punkter samt beregnet støj, skyg-gekast, produktion og emissioner fra det reducerede anlæg. Idet der ikke er fremkommet problemer, som ikke er belyst i VVM-redegørelsen, men der kun er reduceret i de beskrevne miljøpåvirkninger, har Ringkøbing-Skjern Kommune vurderet, at det reducerede projekt er tilstrækkeligt belyst. Et ikke teknisk resumé af den udarbejdede VVM-rede-gørelse og Miljørapport er vedhæftet. VVM-rede-gørelsen og miljørapporten har været offent-liggjort som et selvstændigt dokument sideløbende med kommuneplantillægget og lokalplanen. Øvrige elforsyningsanlæg, der ikke er en del af det aktuelle vindmølleprojekt, men som lokalplanen åbner mu-lighed for, kan være omfattet af bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning og skal i givet fald behandles efter denne lovgivning. Lokalplan 04.055 tidligere Ringkøbing Kommu-ne Den eksisterende lokalplan omfatter de eksisterende tre vindmøller på plads nr. 3, 4 og 5 samt adgangs-vejen fra Holstebrovej. Lokalplan 04.055 tidligere Ringkøbing Kommune aflyses ved vedtagelsen af denne lokalplan.
Redegørelse Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
17
Miljøforhold Renovation Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reg-lerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes affaldsregu-lativ. Oliespild og spildevand Vindmøllerne indeholder en del olie, blandt andet 2.000 liter olie i transformatoren, der er placeret in-de i vindmøllen. Vindmølleejeren skal inden vind-møllerne tages i brug have en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis uheldet er ude. Planen skal godkendes af Miljø og Naturafdelingen i Ring-købing-Skjern Kommune. Ved rengøring af vindmøllerne efter oliespild skal der anvendes godkendte rengøringsprodukter. Spil-devand skal opsamles, og der skal indhentes tilla-delse til at levere spildevandet til rensningsanlæg eller kloak. Støj fra vindmøllerne Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1. januar 2007, er omfattet af Miljøministeriets be-kendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. Der er nærmere redegjort for støj fra vindmøllerne i VVM-redegørelse og miljørapport. Ved vedtagelse af lokalplanen vil der samtidig blive udarbejdet en VVM-tilladelse. Inden vindmøllerne bliver opført skal bygherren anmelde vindmøllerne til Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved anmeldelsen skal bygherren påvise, at støjgrænserne kan overholdes. Ringkøbing-Skjern kommune vil forlange en efterfølgende ak-krediteret støjmåling for at sikre, at grænseværdier-ne ikke bliver overskredet. Støj fra transformatorstation Transformatorstationen vil medføre øget støj i lo-kalplanområdet. Støj fra transformatoren er under-lagt miljøstyrelsens vejledning 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Transformerne placeres mindst 600 m fra nærmeste bolig, nær mølle nr. 5. Støjen ved nabobeboelserne er behandlet i VVM-redegørelsen og miljørapporten. Mest påvirkede nabobeboelse vil jævnfør støjberegning påvirkes med under 5 dB(A). Det er langt under vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj, og isoleret set næppe registrerbart, da der må forventes at være baggrundsstøj, der overdøver dette.
Ved regulering af støj ved boliger, beregner man støjen fra vindmøller og anden støj efter forskellige metoder. Støjen fra de forskellige kilder bliver ikke adderet, hvilket blandt andet skyldes, at det er for-skellige typer støj. Skyggevirkninger og reflekser Vindmøller kaster skygger. Skyggerne fra de rote-rende vinger er generende. Miljøministeriet anbefa-ler i ”Vejledning om planlægning for og landzone-tilladelse til opstilling af vindmøller”, at ingen na-boer udsættes for skyggekast i mere end ti timer år-ligt. Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter, at ingen nabo må få over ti timer skyggekast om året, reel tid. I VVM-redegørelse og miljørapport er der redegjort for skyggekast ved naboer. I beregninger for det redu-cerede projekt fremgår, at ni naboer får mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Beregningen har dog ikke taget hensyn til træer og bygninger, som reducerer skyggekastet. Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller, som giver generne. Programmet stop-per møllerne i de mest kritiske perioder. Kommu-nen vil i VVM-tilladelsen stille krav herom. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktions-tab. Moderne vindmøller er overfladebehandlet, så der ikke skulle opstå reflekser fra vingerne. Afstand til nabobeboelser Ifølge vindmøllecirkulæret skal vindmøller opstilles med en afstand til nærmeste naboer på mindst fire gange vindmøllens totalhøjde. For de ansøgte vindmøller betyder det en mindste afstand på 600 meter. Alle naboer har større afstand til vindmøl-lerne. I VVM-redegørelse og miljørapport er der nærmere redegjort for forhold ved nærmeste nabo-ejendomme og boligområder. Realisering af projektet forudsætter nedlæggelse af beboelsen på Holstebrovej 113, da kravene i støj-bekendtgørelsen for vindmøller ikke kan overhol-des ved den pågældende bolig. Miljøvurdering Ringkøbing-Skjern Kommune har i henhold til ”lov om miljøvurdering af planer og programmer”, LBK
Redegørelse Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
18
nr. 936 af 24.09.2009, vurderet at planforslaget er omfattet af lovens krav om, at der skal gennemføres en miljøvurdering. Miljøvurderingen er sammenfattet i en miljørap-port. Miljørapporten og VVM-redegørelsen forelig-ger som ét samlet og selvstændigt dokument, der er offentliggjort sammen med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Et ikke teknisk resumé af den udarbejdede VVM-redegørelse og miljørapport er vedhæftet som bilag til denne lokalplan Landzoneadministration – bonusvirkning Lokalplanområdet er i landzone og forbliver i land-zone. Lokalplanen erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone jævnfør Planlo-vens § 35 stk. 1, som er nødvendige for lokalpla-nens virkeliggørelse på betingelse af, at arealet re-etableres, når det ikke længere er i brug til vindmøl-leområde. Ved retablering skal vindmøllerne, her-under fundamenter, tekniske anlæg, målemaster og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter driften er ophørt. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grund-ejerens regning. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Miljø og natur Ved projektforslaget er ingen vindmøller placeret, hvor der vil blive krævet dispensation fra miljø-myndigheden. Landbrugsloven Størstedelen af arealerne, hvor vindmøllerne opstil-les, er omfattet af landbrugspligt. Opstillingen af vindmøller vil ikke være til hinder for fortsat land-brugsmæssig drift inden for lokalplanområdet. Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om land-brugsejendomme, kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til brugs- eller lejeaftaler om opstilling af vindmøller på en landbrugsejendom, hvis møllernes grundareal er på over 25 m2, eller aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år. Ophævelse af land-brugspligten ved eventuel udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og tilkørselsveje kræ-ver også kommissionens tilladelse.
Museumsloven Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører for-tidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeriet eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afhol-des af den, for hvis regning jordarbejdet udføres. Hvis man vil have afklaret, om der er risiko for at støde på fortidsminder i forbindelse med jordarbej-der med deraf følgende forsinkelser, udgifter m.v., kan man efter aftale med Ringkøbing-Skjern Muse-um få foretaget en forundersøgelse af arealet. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse afhol-des udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende. Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til en sådan forun-dersøgelse. Statens Luftfartsvæsen Vindmøller med totalhøjde over 100 m skal anmel-des til Statens Luftfartsvæsen før opførelsen påbe-gyndes, jf. Lov om luftfart, § 67a. Statens Luft-fartsvæsen kræver vindmøllerne afmærket af hen-syn til flysikkerhed. Statens Luftfartsvæsen har oplyst, at der vil blive stillet krav om, at de nye møller markeres med lav-intensivt fast rødt lys på minimum 10 candela. Ved anvendelse af LED skal hindringslyset forhånds-godkendes af Statens Luftfartsvæsen. Lysafmærk-ningen, der skal være aktiveret døgnet rundt, skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen), og for at sikre, at lyset altid er synligt 360 grader i et vandret plan, uanset møllevingernes placering, skal der opsættes to lamper på hver mølle. For at opnå bedst mulig synlighed i forhold til det bagvedlig-gende mørkere landskab henstilles det endvidere, at møllernes bemaling er så lys som muligt og helst hvid. De planlagte vindmøllers lyse grå farve op-fylder Statens Luftfartsvæsens krav til bemalingen. Vejdirektoratet Benyttelse af den eksisterende overkørsel til vind-mølleområdet fra hovedlandevej nr. 418, Holste-brovej, kræver vejdirektoratets tilladelse ved Vej-center Herning.
Redegørelse Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
19
Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, in-den jordarbejder påbegyndes. Det kan for eksempel dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger, drænledninger og spildevandsledninger. Kommu-nen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke for-syningsselskaber, der dækker det pågældende om-råde. Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på, at den ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i en servitutoversigt.
Planbestemmelser Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
20
Lokalplanområdets afgrænsning, mål ca. 1:16.500. Copyright © Ringkøbing-Skjern Kommune / Kort- og Matrikelstyrelsen.
Indledning
I henhold til Bekendtgørelse af Lov om plan-lægning, Miljø- og Energiministeriets lovbe-kendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, fastsættes følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Det fremgår af Planlovens § 15, hvad der kan træffes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens be-stemmelser suppleres af bestemmelse i anden lovgiv-ning navnlig byggeloven – herunder bygningsregle-mentet.
Lokalplanens bestemmelser er bindende og re-gistreres i PlansystemDK. Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre margen.
I højre margen – med kursiv – er der korte supple-rende kommentarer til de enkelte bestemmelser. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke Lokalplanbestemmelser, og de er således ikke bindende.
Planbestemmelser Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
21
1. Formål 1.1. Lokalplanens formål er: - at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til
opstilling af op til i alt 6 vindmøller med til-hørende målemast samt til elforsyningsanlæg og lignende, herunder transformatorstation og koblingsstation.
- at sikre, at vindmøllerne fremtræder ensarte-
de og harmoniske i landskabet.
- at området kan anvendes til fortsat udvikling
af nye vindmøller, blandt andet gennem ud-lægning af arealer til placering af målemast til brug for afprøvning og udvikling.
- at minimere anlæggets genevirkninger ved
nabobeboelse og omgivelser
- at tilgodese jordbrugets interesser ved, at
vindmøller og tilkørselsveje bliver placeret, hvor de generer landbrugsdriften mindst mu-ligt.
- at placere vindmøllerne i området på en må-
de, så der ikke sker skade på Natura 2000-områder og på naturbeskyttede arealer
2. Område og zonestatus 2.1. Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på bilag 1 og om-fatter hele eller dele af følgende matrikelnumre: Sønder Åen, Tim: 2x, 2bg, 2bi, 3d, 7i, 25k, 25r og 54. Den nordlige Del, Hee: 5f, 5m og 5p. Samt alle parceller, der udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område.
Lokalplanområdet udgør ca. 24 ha, der ligger i landzone.
2.2. Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i og forbliver i landzone.
Planbestemmelser Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
22
2.3. Bonusvirkning § 2.3. Lokalplanen erstatter, jævnfør Planlovens §15, stk. 4, de tilladelser til bebyggelse, anlæg og udstykning i landzonen jævnfør § 35, stk. 1 (land zonetilladelse), der er nødvendig for lokal-planens virkeliggørelse.
Med denne bestemmelse skal der ikke søges om land-zonetilladelse for at udføre byggeri og anlæg, som er beskrevet i lokalplanen.
2.4. Ophør Ophører brugen af vindmøllerne og målemasten skal vindmøllerne og målemasten, inkl. funda-menter, tekniske anlæg og installationer samt ar-bejdsarealer og veje, der alene anvendes til vindmøllerne, fjernes af mølleejer inden ét år ef-ter, at driften er ophørt. Arealer, der før vindmøl-lerejsningen var landbrugsarealer, skal af møllee-jer retableres til landbrugsmæssig drift. Dette skal ske uden udgift for det offentlige, det vil si-ge at stabilgrus og andet vejmateriale skal fjer-nes. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.
Vindmøllerne og målemasten, inkl. fundamenter og tekniske anlæg og installationer vil efter endt drift blive betragtet som affald. Affald skal bortskaffes i henhold til den til enhver tid gældende miljølovgiv-ning. Hvis grundejeren ønsker at fundamenter eller dele her af skal forblive liggende i jorden efter at møllen tages ud af drift, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgiv-ning. Det er miljømyndigheden på nedtagningstids-punktet, der tager stilling til, om den vil tillade at dele af fundamentet bliver liggende. Et eventuelt krav om fjernelse af fundamenter vil blive pålagt grundejeren. Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at grundejeren indgår en privat retslig af-tale med mølleejeren om fjernelse af vindmøllen inkl. fundamenter og tekniske installationer efter endt drift, f.eks.i form af en bankgaranti.
3. Arealanvendelse 3.1. Inden for lokalplanområdet kan der opføres op til seks vindmøller med dertil hørende ar-bejdsarealer, vejanlæg og elforsyningsanlæg in-klusiv transformerstation. Desuden kan der opfø-res op til fire mindre bygninger, el. lign., der er nødvendige for vindmøllernes drift.
3.2. Arealer, der ikke anvendes til det nævnte i § 3.1, må kun anvendes til landbrug og skovbrug eller henligge som natur
4. Udstykning 4.1. Hver vindmølle kan udstykkes i en selv-stændig parcel. Hver parcel skal have et grund-areal svarende til minimum møllens fundament, og maksimum vindmøllens roterareal.
Bestemmelsen giver mulighed for, at arealet ved den enkelte vindmølle kan udstykkes til en selvstændig par-cel.
Planbestemmelser Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
23
4.2. Det er en betingelse for tilladelsen til ud-stykning, at der på ejendommen tinglyses dekla-ration med Ringkøbing-Skjern Kommune som påtaleberettiget om, at ejendommen skal sam-menlægges med den omgivende landsbrugsjord senest et år efter, at vindmøllen er nedtaget eller ophørt med at producere strøm til elnettet. Lige-ledes betinges det, at det tinglyses, at møllevin-gerne må overstryge naboejendommen. Udgiften ved tinglysningen afholdes af ansøger.
Bestemmelsen sikrer, at der i landzone ikke opstår enkelte små parceller uden tilhørsforhold til anden ejendom.
5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1. Inden for lokalplanområdet må der maksi-malt etableres seks vindmøller. Vindmøllerne må ikke have vingeoverslag uden for lokalplanområdet.
Kommunen ønsker at vindressourcerne udnyttes op-timalt i området ved, at alle vindmøllerne opstilles.
5.2. Vindmøllerne skal placeres på en ret linje med tilnærmelsesvis lige stor afstand mellem vindmøllerne. Der må maksimalt være en varia-tion på 5 %. Vindmøllerne skal opstilles i en ubrudt række.
5.3. Vindmøllerne skal placeres indenfor de viste byggefelter på bilag 3
5.4. Vindmøllernes totale højde over terræn til vingespids i højeste position: - må maksimalt være 149,9 meter - skal mindst være 140 meter. 5.5. Rotordiameteren på vindmøllerne må mak-simalt være 121 m. 5.6. Harmoniforholdet, det vil sig forholdet mel-lem navhøjden og rotordiameteren, skal ligge in-denfor intervallet 1:1,10-1,39.
Ved terræn forstås terrænkote efter eventuel nød-vendig regulering.
5.7. Alle møller indenfor vindmølleområdet skal have ens proportioner, herunder ens totalhøjde og ens harmoniforhold mellem rotordiameter og navhøjde.
5.8. Uanset bestemmelser i medfør af byggelo-ven om bebyggelseshøjde i forhold til afstand til vej, naboskel, sti og anden bebyggelse, må vindmøllerne opføres med den højde, der er an-ført i § 5.4
Planbestemmelser Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
24
5.9. Der må opføres en til to mindre koblingssta-tioner og en til to teknikbygninger på maksimalt 20 m2 samlet areal for én koblingsstation og én teknikbygning. Bygningerne må maksimalt være 3 meter høje. 5.10. Der kan opføres elforsyningsanlæg og lign., herunder transformatorstation og koblingsstation på et grundareal på maksimalt 20.000 m2 i lokal-planområdet syd for vindmølle nr. 5 (nr. 2 fra sydøst). 5.11. Elforsyningsanlæg og lign., herunder trans-formatorstation og koblingsstation kan rumme de nødvendige transformatorer for vindmøllepar-kens tilslutning til højspændingsnettet. Anlæg-gets bygninger må maksimalt være 8 meter over terræn. Dog kan der være op til 8 gittermaster i en højde af 13 meter fra sokkel, hvorpå der træk-kes en jordtråd. Gittermasterne må opføres med en dimension af maksimum 60 x 60 cm. 5.12. Der kan opføres én målemast på maksimalt 94 m på det på bilag 1 og 3 viste område. Masten skal fjernes efter endt brug. 5.13. Der kan i anlægsfasen opstilles midlertidige arbejdsskure og anlægges midlertidige P-pladser og arealer til vindmølledele m.v. Arealerne skal bringes tilbage til deres oprindelige stand efter endt anlægsarbejde. Eventuel fast belægning skal fjernes.
En bygning kan være en koblingsstation eller en byg-ning til andet teknisk udstyr, som er nødvendig for møllernes drift. En bygning kan også opstilles midler-tidig i forbindelse med opstilling af møllerne. Den enkelte vindmølles transformere skal indbygges i selve konstruktionen, mens transformerstationen med dertil knyttede elforsyningsanlæg varetager transfor-mationen fra 10 kV til 60 og evt. 150 kV.
5.14. Fundamenterne til vindmøllerne skal til-dækkes, således at højst 1 m af vindmøllernes sokkel er over terræn.
Møllerne placeres ikke i samme terrænkote. For at reducere niveauforskellen kan der justeres på sokkel-højderne, således at navene stort set kommer til at ligge på linje.
6. Bebyggelsens udseende 6.1. Der må kun opføres vindmøller med en ens-artet ydre fremtræden således, at møllerne frem-træder som en helhed. Vindmøllernes rotor skal have samme omdrejningsretning med uret set med ryggen mod vinden.
6.2. Vindmølletårnene må kun opføres som ens-artede koniske, lukkede rørtårne uden markerede indsnævringer.
Planbestemmelser Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
25
6.3. Vindmøllernes tårn, kabine og vinger skal fremtræde i samme lys grå farve. Af hensyn til flysikkerheden skal farven være lysegrå, ikke mørkere end RAL 7035.
6.4. Vingerne må maksimalt have et glanstal på 30 for at undgå reflekser.
6.5. Der må ikke opsættes reklameskilte i forbin-delse med vindmølleparken. Firmanavn og logo-er i begrænset størrelse vil kun blive tilladt på møllernes kabine,. Firmanavn og logo skal forin-den opsætning godkendes af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opsættes vind-møller med påfaldende store logoer, da det vil øge synligheden af vindmøllerne.
6.6. Vindmøllerne skal af hensyn til lufttrafikken markeres med lavintensivt fast rødt lys på mini-mum 10 candela monteret øverst på møllehatten. Lyset skal være synligt 360 grader i vandret plan og skal afskærmes under vandret. Lyset må have en maksimal styrke på 30 Candela. Anden belys-ning af vindmøllerne er ikke tilladt.
Bestemmelsen skal sikre, at et eventuelt krav om af-mærkning for lufttrafikken ikke generer på jorden. Candela er en enhed for lysstyrke. 10 Candela svarer til lyset fra 10 stearinglys set på 1 meters afstand og 30 Candela svarer dermed til lyset fra 30 stearinlys set i en afstand på 1 meter.
6.7. Møllerne skal til stadighed vedligeholdes, således at møllerne har et ordentligt udseende.
6.8. Øvrige bygninger, elforsyningsanlæg og lign., herunder transformatorstation og koblings-station jf. 5.9 til 5.11 skal udføres i neutrale far-ver og afskærmes af beplantning i mindst samme højde som byggeriet.
7. Ubebyggede arealer 7.1. Bortset fra arbejdsarealer ved den enkelte mølle skal ubebyggede landbrugsarealer fortsat bruges til landbrugs-, eller skovbrugsformål.
7.2. Ubebyggede arealer og arbejdsarealer, som ikke kan anvendes som i § 7.1 skal gives et or-dentligt udseende ved tilsåning, belægning eller beplantning.
Det kan for eksempel være arealer, som er svært til-gængelige med landbrugsredskaber.
7.3. Der må ikke etableres faste hegn omkring vindmøllerne, men det er tilladt omkring trans-formatorstationen. Ved transformerstationen skal hegningen ske indenfor beplantning.
7.4. Terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i
Planbestemmelser Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
26
forbindelse med opførelse af vindmøller må kun finde sted med byrådets tilladelse, og kun når det er nødvendigt for at opnå en god helhedsvirkning af vindmøllerne. 7.5. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, således at de fremtræder som en na-turlig del af landskabet.
8. Veje, stier og parkering 8.1. Der udlægges areal til tilkørselsveje som vist på kortbilag 3. Der må kun etableres veje, som er nødvendige for driften af vindmølleparken eller for jordbrugsdriften.
8.2. Veje må have en kørebanebredde på højest 5,5 meter på lige stykker og højest 7 meter i svingbaner. Vejene skal udføres med en kørefast belægning. 8.3. I tilknytning til den enkelte vindmølle må der anlægges et arbejdsareal i hele møllens leve-tid på maksimalt 1.000 m2. Arbejdsarealerne skal udføres med en kørefast belægning af grus eller andet godkendt vejmateriale, jvf stk. 8.2. I anlægsperioden må der anlægges et midlertidigt arbejdsareal på yderligere 500 m2. Arealet skal reetableres til eksisterende anvendelse, når an-lægsarbejdet er færdiggjort.
Som kørefast belægning kan anvendes grus eller ma-terialer, som genanvendes i medfør af de til enhver tid gældende regler herfor. P.t.. bek. 1662 af 21-12-2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Et arbejdsareal er et areal med fast belægning, som anvendes som vendeplads og af større kraner i for-bindelse med op og nedtagning af mølledele dels i an-lægsfasen, dels i møllens driftsperiode.
8.4. Der må ikke etableres permanent belysning af vejene.
9. Tekniske anlæg 9.1. Alle ledningsanlæg skal udføres som jord-ledninger. Det gælder også for tilslutning til høj-spændingsnettet.
10. Miljø Ingen bestemmelser. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser.
Planbestemmelser Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
27
12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug
12.1. Før nye vindmøller kan tages i brug skal området være ryddet for byggeaffald og med til-såning eller belægning være givet et ordentligt udseende.
13. Lokalplan og byplanvedtægt 13.1. Eksisterende lokalplan 04.055 tidligere Ringkøbing Kommune ophæves ved vedtagelse af denne lokalplan.
14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger Når forslaget til lokalplan er offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke ud-nyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan.
Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved Byrådets endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der er i overensstemmelse med forslaget.
Der gælder efter planlovens § 17, stk. 1 et mid-lertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovli-ge anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil.
De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lo-kalplanen er endeligt vedtaget, og vedtagelsen er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørel-sen af forslaget til lokalplanen.
Efter udløbet af indsigelsesfrisen kan Byrådet eventu-elt give tilladelse til, at en ejendom udnyttes efter for-slaget.
Endelige retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet, og vedtagelsen er offentliggjort, må der ikke ret-ligt eller faktisk etableres forhold i strid med pla-nens bestemmelser.
En lokalplan medfører ikke “handlepligt”. Eksiste-rende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men når ejerne eller brugerne ønsker at ændre forholdene - opføre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så skal æn-dringerne være i overensstemmelse med lokalplanen.
Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med princip-perne i planen. Mere omfattende afvigelser kan kun foretages ved at udarbejde en ny lokalplan.
Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, med mindre Byrådet skønner, at en sådan orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der skal orienteres.
Planbestemmelser Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
28
Som altovervejende hovedregel medfører en lo-kalplan ikke erstatningspligt for kommunen. Men, hvis en ejendom er udlagt til et offentligt formål i en lokalplan, så kan ejeren under visse forudsætninger forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.
I henhold til Planlovens § 47, kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er af væ-sentlig betydning for virkeliggørelsen af en lo-kalplan.
VedtagelsespåtegningLokalpian 281
Vindmøller sydvest for Tim
Vedtagelsespåtegning.
Forslag til lokalpian.Foreløbig vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til § 24 i Lov om planlægning, den 21.juni 2011.
tiÀW:Iver Enevoldsen Niels ErikKjærgaard
Borgmester Kommunaldirektør
Endelig lokalplan.Endeligt vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd i henhold til § 27 i Lov om planlægning, den 15. november2011.
6’Iver Enevoldsen Niels Erik (jrgaard
Borgmester Kommunaldi,ektør
Offentlig bekendtgørelse af lokalpianen.
Lokaiplanen er i henhold til § 30 i Lov om planlægning offentlig bekendtgjort den 14. december 2011.
Lokalplanen er i henhold til § 58 i lov om planlægning registreret i PlansystemDK.
29
Matrikelkort: Bilag 1 Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
Mål: 1:16.500
Eksisterende forhold: Bilag 2 Lokalplan 281
Vindmøller sydvest for Tim
Mål: cirka 1:16.500
Arealanvendelseskort: Bilag 3 Lokalplan 281 Vindmøller sydvest for Tim
Mål: cirka 1:16.500
Transformatorstation-----
1
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
2 Ikke-teknisk resume
2.1 IndledningRingkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøg-ning om udskiftning af de eksisterende vindmøller syd-vest for Tim og udvidelse af den eksisterende vindmøl-lepark fra ejerne af den eksisterende vindmøllepark.
Projektet er undersøgt i en VVM-redegørelse og miljørapport, Vindmøller sydvest for Tim, der des-uden beskriver et 0-alternativ, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold.
Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er ud-lagt til vindmøllepark i kommuneplanen.
2.2 ProjektforslagHovedforslagHovedforslaget indeholder tolv nye vindmøller, hvor de tre eksisterende vindmøllers fundament genbruges, og rækken udvides til seks vindmøller, og yderligere seks vindmøller placeres på en række sydvest for den første række. Vindmøllerne vil alle få en totalhøjde på 149,5 m. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og rørtårn.
Rotordiameteren i hovedforslaget er på 121 meter og navhøjden på 89 meter. Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren er således 1:1,36, hvilket er lidt mere end vejledningen til Vindmøllecirkulæret anbefaler. I visualiseringerne er der dog ikke fundet eksempler på, at vindmøllerne er uharmoniske. Se figur 1.1. og 5.1.
N
500 m
Arbejdsareal
Ny vindmølle
Transformerstation
Adgangssvej
1:15.000Mål:
Målemast
Kort 2.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
12
11
2
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
Farven på vindmøllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maximalt 30, så de fremstår med en mat overflade. På toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil væ-re rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. En candela svarer til lyset fra et stearinlys set på en meters afstand.
Vindmøllerne vil stå på to lige række med en ind-byrdes afstand på godt 300 meter. Afstanden mellem møllerne er 307 – 308 meter i den vestlige række og 312 meter i den østlige række. En så lille variation i af-standen vil ikke kunne opfattes. Se kort 2.1.
De to rækker er endvidere ikke parallelle, som ret-ningslinjerne i kommuneplanen foreskriver. Derfor er det ved visualisering i kapitel 4 vurderet, om det sam-lede indtryk af vindmølleparken bliver uharmonisk. Det er ikke tilfældet ifølge vurderingerne.
Til måling af vindforhold og andre metrologiske for-hold vil der vest for vindmøllerne blive opstillet 90 me-ter høje målemaster. Der udlægges en plads til måle-mast vest for de eksisterende tre vindmøller, der vil væ-re i brug indtil den vestlige række opføres, og tre plad-ser vest for den vestlige række. Det er forventet, at der maksimalt vil være to master opstillet samtidig. Måle-masterne vil formentlig stå i en begrænset tidsperiode.
Der skal opstilles to til fire bygninger til teknik i vindmølleparken. Hver bygning vil blive maksimalt 15 m2 og have en maksimal højde på 2,2 meter. End-videre skal der etableres 2 – 4 koblingsstationer på 2 x 3 meter med maksimal højde 2,2 meter.
Til vindmøllerne skal der endvidere anlægges en 60 kV-station eller måske en 150 kV-station til at føre vind-møllestrømmen ud på elnettet. Af hensyn til et eventu-elt krav fra netselskabet er der i projektområdet skabt plads til en 150 kV-station med én transformator for 150/60 kV og tre enheder med 60/10 kV. Stationen er placeret syd for mølle 11, se kort 2.1, hvor den kan skju-les bag eksisterende bevoksning mod syd. Stationen skal i det maksimale tilfælde udstyres med en bygning på op til 8,5 meter i højden og et areal på op til 300 m2. Der vil sandsynligvis blive tale om en meget mindre bygning, men der er afsat plads til det maksimale til-fælde. Der er endvidere skabt plads til en transformator på maksimalt 40 meter i bredden og maksimalt 8 meter i højden samt to master på 13 m. Stationen vil stå på et indhegnet areal og vil med omgivende beplantning optage cirka 20.000 m2.
Endvidere er der ved transformatorstationen givet mulighed for placering af andre elforsyningsanlæg, der ikke er aktuelle i dette projekt. Hvis der opstår et sådant ønske, vil kommunen vurdere, screene, om det medfører, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et sådant anlæg alene.
AlternativerAlternativ 1Ved alternativ 1 bliver de tre eksisterende vindmøller stående, men nacellen på 1 eller 2 af vindmøllerne ud-skiftes, så de alle tre har ens naceller.
Derudover opstilles ni nye vindmøller på samme pladser, som ved hovedforslaget. De nye vindmøller vil alle have en navhøjde på 93,9 meter og en rotordiameter på 112 meter. Totalhøjden er 149,9 meter. Se figur 1.1.
Den østlige række vil dermed få vindmøller med forskelligt udseende. Vindmølle nr. 9, 10 og 11 vil få en totalhøjde på 143,5 meter og de øvrige 149,9 me-ter. Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren vil for begge møller være 1:1,19. Det er gennem visu-aliseringer fra nærzonen og naboboliger vurderet, om det samlede indtryk af vindmølleparken opleves uhar-monisk ved alternativet. Det er ikke tilfældet, idet man kun på tæt hold kan ane de forskellige størrelser, lige-som de noget forskellige naceller. Det er dog vurde-ret, at alle vindmøllerne bør have samme farve og ik-ke have påført fabrikantlogo, for at gøre indtrykket så ensartet som muligt.
Ved alternativet bliver der ikke opstillet målema-ster og transformerstation med andre elforsyningsan-læg skal være mindre, idet der er tale om vindmøller med en effekt på 3 MW hver.
Øvrige alternativerVed realisering af hovedforslaget kan det vise sig, at det er mere optimalt med en lidt anden vindmølle. Derfor kan vindmøllens design komme til at variere mellem en rotor på 107 til 123 meter og en navhøjde på 84 til 94 meter. Totalhøjden vil være under 150 meter og vil kun ændres meget lidt. Variationerne vil først og frem-mest betyde noget for harmoniforholdet og dermed for oplevelsen af vindmøllerne i landskabet. Harmonifor-holdet er derfor belyst i VVM-redegørelsen. Endvide-re er det undersøgt, hvilke konsekvenser en lidt stør-re rotor vil have for støj og skyggekast.
Ved variationerne vil der stadig være målemaster. Deres højde kan variere mellem 84 og 94 meter.
0-alternativetVed 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, det vil sige, at de eksisterende tre vindmøller bibe-holdes. Totalhøjden for de eksisterende vindmøller er 143,5 meter. Vindmøllerne er lys grå på hele møllen.
3
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
Produktion af el fra vindmøllerne Vindressourcerne hører til de bedste i Danmark.
Effekten på de nye vindmøller er på 6 MW, mens den er 3,6 MW på de eksisterende vindmøller. Den samlede effekt i vindmølleparken vil dermed stige fra 10,8 MW til 72 MW. Den årlige produktion på de 12 nye vindmøller er beregnet til omkring 135 millioner kWh, der svarer til det årlige elforbrug til apparater og lys i godt 39.100 husstande i 2008.
Alternativet med fastholdelse af de eksisterende tre vindmøller og ni nye 3 MW vindmøller producerer 121,5 millioner kWh årligt, hvilket svarer til elforbru-get i godt 35.000 husstande.
De eksisterende vindmøller producerer i et gen-nemsnitsår cirka 34 millioner kWh, der svarer til det årlige elforbrug til apparater og lys i knap 9.900 hus-stande i 2008.
2.3 Aktiviteter i anlægsfasenNedtagning af eksisterende vindmøllerFør de nye vindmøller i hovedforslaget kan opstilles, skal de eksisterende tre 3,6 MW vindmøller nedtages. Vindmøllerne vil blive nedtaget med henblik på gen-anvendelse på en anden lokalitet. Fjernelsen af hen-holdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at ud-gøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der bli-ve anvendt samme typer kraner, køretøjer og materi-el, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen af de nye vindmøller.
Fundamenterne vil blive genanvendt til de nye vind-møller.
Opstilling af vindmøllerAnlægsfasen forventes for både hovedforslaget og al-ternativ 1 at strække sig over 6 – 12 måneder, før al-le aktiviteter er tilendebragt, det vil sige vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Der kan dog bli-ve tale om at opføre vindmøllerne i etaper, så de østli-ge vindmøller bliver opført først og de vestlige bliver opført et til to år senere.
Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter.
Arbejdsveje, pladser og fundamenter Veje, arbejds-, kran- og vendepladser for de ni nye plad-ser bliver anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. Fun-damentet til møllen bliver etableret omkring en måned før, vindmøllen bliver rejst, sluttet til elnettet og sat i drift. Omkring 1.200 m3 armeret beton udgør funda-mentet. Det er anslået, at der til støbning af et enkelt fundament bliver brugt cirka 150 læs beton, eller i alt i projektet cirka 1.350 læs beton. Derudover vil der komme cirka 25 større lastbiler med fundamentsdele.
I alt bliver der anlagt cirka 4,1 kilometer ny vej. Til anlæg af veje, arbejdspladser, kranpladser og vende-pladser vil der blive brugt cirka 10.800 m3 stabilt vej-materiale, som vil blive transporteret på 1.000 - 1.500 lastbiler. Der vil således ankomme ialt cirka 2.400 - 2.800 lastbiler med materiale til veje og fundamenter. Ud over arbejds- og vendepladser vil der blive etable-ret midlertidige pladser til arbejdsskure og P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele.
Tilslutning til offentlig vej Adgangsvej til hele vindmølleparken bliver den eksi-sterende vej til de tre vindmøller fra hovedlandevejen Holstebrovej. Der skal således ikke etableres nye til-slutninger til offentlig vej.
Anvendelsen af den eksisterende overførsel kræver godkendelse af Vejdirektoratet.
Nettilslutning Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning, RAH, slut-ter møllerne til elnettet til ny 150 kV-station eller ny 60 kV-station i projektområdet med jordkabel. Fra sta-tionen føres strømmen videre ud på det overordnede net via jordkabel.
Sammenhørende hermed bliver der fremført teleka-bel for fjernovervågning og fjernstyring.
Vindmøller Omkring 120 større lastvognstog vil køre vindmølle-delene frem ved hovedforslaget og cirka 100 ved al-ternativ 1. Endvidere vil to store kraner operere i to til tre dage ved opsætning af hver mølle. Efter opsætning forventes yderligere to til tre uger til indkøring af hver vindmølle i automatisk drift. I anlægsfasen vil trafik-
Kort 2.2 Vindressourcerne Energiindhold i vinden i 100 meters højde
Reference /3/
kWh/m2/år
Vindmølleområde
4700 –4167 – 47003633 – 41673100 – 36332567 – 31002033 – 25671500 – 2033 – 1500
4
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
og støjbelastningen for området være som for en stor byggeplads.
2.4 Aktiviteter i driftsfasenDriftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har an-svaret for driften og sikkerheden på anlægget, herun-der støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sik-re, at de gældende støjkrav bliver overholdt.
Driftsaktiviteter Aktiviteterne under drift vil typisk dreje sig om ser-viceeftersyn på vindmøllerne. Der er regnet med mindst et serviceeftersyn ved hver vindmølle om året. Ud over disse eftersyn må der forventes et begræn-set antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig til-syn og kontrol normalt vil foregå via fjernovervåg-ningssystemer.
Ud over serviceeftersyn vil der være trafik for eks-tra aktiviteter ved forsøg med vindmøllerne, især i de første fem år.
2.5 Aktiviteter ved retablering Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokal-planen forudsætter. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament, målemaster og veje vurde-res ikke at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko el-ler væsentlig miljøbelastning.
2.6 SikkerhedsforholdHavari Risiko for havari med vindmøller er minimale for af-prøvede og godkendte vindmølletyper, som vil bli-ve anvendt i alternativ 1. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energisty-relsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerheds-systemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, person-sikkerhed og elektrisk sikkerhed.
For serie 0-møller, som der er tale om ved hovedfor-slaget, vil der være en særlig tidsbegrænset godken-delse, som senere vil blive ændret til en egentlig ty-pegodkendelse.
Isnedfald I frostvejr kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Da alle møller er placeret i god afstand fra offentlig vej og naboboliger, vil der ikke være ri-siko for isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej.
BrandBrand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden.
Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentli-ge veje ved projektet ved Tim udgør brand ikke no-gen væsentlig risiko.
FlysikkerhedDer er ingen nærtliggende lufthavne eller flyveplad-ser, der kan få gener af vindmøllerne i ind- og udflyv-ningszoner.
Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavin-tensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til flysik-kerheden. Lyset vil være rødt og lyse konstant 360 gra-der horisonten rundt med en styrke, der svarer til 9 W. Lyset er afskærmet nedad. På grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad vurderes det, at lyset ikke vil give gener for omkringboende.
2.7 Landskabelige forholdVindmølleområdet ligger i Ringkøbing-Skjern Kom-mune, et par kilometer sydvest for Tim.
Møllerne opstilles i et fladt, kunstigt tørlagt land-brugsområde, der fortrinsvis består af arealer i land-brugsmæssig drift, adskilt af kanaler, enkelte læhegn og spredte småskove.
Vindmøllernes visuelle påvirkning af oplevelsen af landskabet er i VVM-redegørelsen inddelt i tre zoner: Nærzonen indtil 4,5 km fra vindmøllerne, mellemzo-nen indtil 10 km fra vindmøllerne og fjernzonen i af-stande over 10 km.
Idet vindmøllerne ved hovedforslaget og alternativet har samme opstillingsmønster og antal, er de to for-slag behandlet under ét. Kun ved bedømmelsen af sel-ve vindmøllen og opstillingen med forskellige størrel-ser i alternativ 1, er de to forslag bedømt hver for sig ligesom en evt. større rotor i hovedforslaget.
5
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
Nærmeste byerDet er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra de byer, som ligger inden for mølleområdets nærzone. Generelt er det vurderet, at den eksisterende bevoks-ning og husene i byerne reducerer den visuelle påvirk-ning fra vindmølleanlægget.
Set fra Tim og Tim Kirkeby vil kun dele af vinger-ne vise sig over bevoksningen, og vindmøllerne vil således ikke fremstå markante, og de vil visuelt ikke virke store og dominerende i forhold til de øvrige ele-menter i landskabet.
Fra grænsen til Hee og Hvingel vil vindmøllerne blive væsentligt mere markante, men de vil ikke for-styrre oplevelsen af væsentlige landskabselementer.
LandskabKystzonenI forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om der er områder i kystnærhedszonen, som vil blive visuelt påvirket af det planlagte vindmølleprojekt ved Tim. Det er specielt oplevelsen af kysten langs Stadil Fjord, der er undersøgt. Det er vurderet, at vindmøl-leanlægget påvirker oplevelsen af kysten langs nord-siden af Stadil Fjord, hvis man ser fra kysten ind mod land, mens det ikke påvirker oplevelsen af selve kyst-strækningen, når man ser langs kysten. Endvidere er det vurderet, at vindmølleparken givet et domineren-de teknisk præg på kystlandskabet set fra dæmnin-gen til Hindø.
Kystlandskabet nord for Stadil Fjord opleves især fra mellemzonen ved Kloster og kysten ved Røjklit jolle-havn. Fra Kloster øger vindmøllerne landskabets tekni-ske præg, men er iøvrigt i harmoni med landskabets øv-rige elementer, der er præget af store landbrugsbygnin-ger, mens de fra jollehavnen ikke virker forstyrrende for oplevelsen af havnen, men de ændrer oplevelsen af det store flade landskab i horisonten.
I mellem- og fjernzonen oplever man vindmøllerne på den store flade i samspil med de øvrige vindmøl-leparker. Fra mellemzonen er vindmøllerne markante på den store flade, blandt andet fordi anlægget optager en væsentlig del af horisonten i modsætning til de ek-sisterende forhold. Dermed får landskabet et forøget teknisk præg, når man ser fra vestkysten ind mod bag-landet. Selve kystlandskabet langs vestkysten ændres dog ikke væsentligt. I fjernzonen virker vindmøller-ne ikke markante, men kan sammen med de to andre vindmølleparker i kystbaglandet tilføre den store fla-de perspektiv og dybde.
På baggrund af visualiseringer og landskabsana-lysen er det vurderet, at oplevelsen af kystlandskabet langs vestkysten ikke bliver visuelt påvirket af vind-mølleprojektet, men oplevelsen af nordkysten af Sta-
dil Fjord bliver ændret dels med et mere teknisk præg dels med en ændret oplevelse af den store flade fra ste-der, hvor landskabet på sydsiden af fjorden ikke i for-vejen er præget af tekniske elementer.
Øvrigt landskabVindmøllerne er placeret i et landskab af stor skala, hvor de fra vest ofte opleves i harmoni med landska-bets skala, mens de fra øst kun opleves delvist over trætoppene.
Nærzonen Flere steder i nærzonen virker vindmøllerne forstyr-rende på oplevelsen af naturlandskabet, hvor man op-lever Tim Å, Tim Enge og Madum Å. På så tæt hold bliver vindmøllerne meget dominerende og tager op-mærksomheden fra de naturskønne områder.
Mellemzonen Fra Skovbjerg Bakkeø ser man kun vindmøllerne ved Tim fra enkelte højdepunkter, og de virker ikke ge-nerende eller dominerende for udsigten. Vingespid-serne kan dog opleves over hegnene enkelte lavtlig-gende steder.
I de flade åbne områder nord for Staby og sydvest for Hee samt på Holmsland vil man jævnligt opleve vind-møllerne ved Tim, men de overtones som regel af andre nærtstående vindmøller ved Vedersø Kær og Vognkær.
Fjernzonen I fjernzonen opleves vindmøllerne fra klitterne langs Vesterhavet og fra enkelte højtliggende, åbne områ-der øst for Ølstrup, ved rute 15, nordøst for Ulfborg og fra det meget åbne flade landskab øst for Husby. De er her på så stor afstand, at de ikke er markante, men de er med til at sætte et teknisk præg på den øst-lige del af landskabet mellem omfartsvejen ved Ring-købing og Ulfborg.
Øvrige vindmøllerDet er undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller inden for nærzo-nen og i det inderste af mellemzonen er betænkeligt.
Der findes en enkelt husstandsmølle nordøst for Tim i nærzonen, som ikke giver visuelt samspil. Endvide-re findes to mindre vindmøller dels vest for Hee, dels nord for Tim Kirkeby. Der er ikke fundet et uheldigt samspil med nogen af vindmøllerne.
Der ud over er der to eksisterende vindmøllepar-ker, der ligesom vindmølleområdet ved Tim står i det flade forland. Syd for Tim cirka 5 km borte står fem 125 meter høje vindmøller i Vognkær og cirka 3,2 km nord for de planlagte vindmøller ved Tim står ti 100 meter høje vindmøller i Vedersø Kær. Det samlede vi-
6
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
suelle udtryk fra de tre vindmølleparker er undersøgt med flere visualiseringer, og på den baggrund er det vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt ved Tim fremstår som et særskilt anlæg, og der ikke er nogen visuelle konflikter.
Endvidere er det vurderet, at det samlede udtryk ik-ke påvirker væsentlige elementer i landskabet. På den baggrund er det vurderet, at det samlede udtryk er ubetænkeligt for så vidt angår afstanden mellem de to vindmølleparker. Udvidelsen af vindmølleparken ved Tim medfører dog, at den samlede påvirkning fra al-le vindmølleparkerne giver landskabet et væsentligt større teknisk præg.
Kulturhistoriske elementerDa der tidligere er registreret fortidsminder nær de ste-der, hvor vindmøllerne er planlagt opstillet, bør der ud-føres en arkæologisk afgravning af anlægsområdet før anlægsarbejdet påbegyndes.
Det er undersøgt, om vindmøllerne vil forstyrre op-levelsen af Tim, Hee og Stadil kirker som kulturhisto-riske elementer i landskabet. På en kort strækning af Holstebrovej syd for Hee vil vindmøllerne klart over-tone oplevelsen af Hee Kirke. Det er dog kun det øver-ste af tårnet og korets tag, der kan ses over bevoksnin-gen i Hee. Da denne oplevelse kun sker på en meget kort strækning og kirken ikke opleves markant, er det konkluderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevel-sen af Hee Kirke væsentligt.
Tilsvarende kan man på en kort strækning ved Sta-dil Mølleby opleve vindmøllerne dominerende og tæt på Stadil Kirke. Området er ikke meget befærdet og det giver ikke en markant oplevelse af kirken i det åb-ne flade landskab. Det er derfor vurderet, at vindmøl-lerne ikke påvirker oplevelsen af Stadil Kirke i kul-turlandskabet væsentligt set fra vest.
Da kirkerne i Gl. Sogn, Ny Sogn, Stadil og Veder-sø opleves mest markante fra sydsiden af Stadil Fjord og fra Klegod eller Nr. Lyngvig Fyr, og de fra disse vinkler vil stå klart adskilte fra vindmøllerne, er det konkluderet, at der ikke vil være væsentlige visuel-le gener for oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet.
Vindmøllerne opleves generelt ikke markant fra kir-kegårdene. I vindmølleområdet er der registreret fle-re jorddiger, som er beskyttet i henhold til Musums-loven. Alle veje og arbejdsarealer bliver anlagt, så de ikke berører de beskyttede diger. Såfremt et af jorddi-gerne bliver beskadiget under anlægsarbejdet, skal det retableres straks efter anlægsarbejderne er afsluttet.
Rekreative interesserDe rekreative interesser i nærzonen knytter sig pri-mært til de kystnære områder ved Stadil Fjord og til
Tim Enge og Madum Å samt sommerhusområdet ved Alrum cirka 1,5 km vest for projektområdet. I alle om-råderne drejer det sig om områder, hvor man kan nyde landskabet gennem traveture, jagt og fiskeri.
Det er vurderet, at vindmøllerne visuelt forstyr-rer naturoplevelsen, specielt ved Tim Å og Madum Å. Hvis selve parkområdet i dag anvendes til jagt, vil denne anvendelse formodentlig blive mere forstyrret og reduceret ikke af den visuelle påvirkning, men sna-rere af støj og skyggekast. Der er dog ingen kilder der påviser, at vildtet er reduceret. For sommerhusområ-der er der ikke registreret væsentlige påvirkninger. I Tim Enge vil man være på så stor afstand, at der ikke vil være nævneværdige gener fra støj og skyggekast, men selve naturoplevelsen ved traveture vil være væ-sentligt ændret.
Vindmøllernes design Hovedforslag Vindmøllerne i hovedforslaget har en relativ stor ro-tor på 121 meter i diameter. Navhøjden er 89 meter og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter således 1 til 1,36. Der er ikke konstateret uheldige virkninger af den relativt store rotor. Det skyldes blandt andet, at vingernes nederste spids vil være 29 meter over ter-ræn og dermed næsten altid vil gå fri af bevoksningen.
Alternativ 1Ved alternativ 1 har alle vindmøllerne et harmonifor-hold på 1:1,19, hvilket giver en harmonisk mølle. Al-le de nye vindmøller har en kantet nacelle, men de tre eksisterende kan alle have enten en rund eller en kan-tet nacelle. Der vil således være forskellige naceller i den østlige række.
Det er vurderet, at forskellene, uanset hvilken løs-ning man vælger, vil være tydelige på en afstand un-der to km, hvis man ser nacellerne i profil. For at mi-nimere forskellen bør ingen af vindmøllerne have fa-brikantlogo, og de bør have samme farve. Valg af en kantet nacelle vil være bedst, men designet vil allige-vel være forskelligt mellem de tre og de ni vindmøl-ler, idet det er to forskellige fabrikater, hvor de nye har en kasse til køling ovenpå husets bageste del, mens de eksisterende vil være uden en kasse.
Variationer af hovedforslaget Ved variationer af hovedforslaget kan forholdet mellem navhøjde og rotordiameter variere og være op til 1:1,39, hvis der vælges en vindmølle med rotordiameter 123 m. Det er vurderet, at der ikke er en væsentlig forskel på oplevelsen af de to vindmøller i hovedforslaget med harmoniforhold henholdsvis 1:1,36 og 1:1,39, og at de fremtræder lige harmoniske i landskabet.
7
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
OpstillingsmønsterHovedforslag, alternativ 1 og variationerVindmøllerne opstilles i to rækker, Det giver altid en mindre letopfattelig oplevelse af opstillingen, end en række vil give. Fra mange vinkler vil to rækker være svære at opfatte. To rækker er dog stadig et ret letop-fatteligt mønster. Ofte vil den fjerneste række være lidt mindre tydelig end den nærmeste, og det vil lette opfattelsen af de to rækker.
Fra sydøstlige og nordvestlige vinkler ser man ind på rækkerne og mønsteret er letopfatteligt, da rækker-ne står adskilte. Fra sydvestlige og nordøstlige vinkler ser man derimod vinkelret ind på rækkerne, som står bag hinanden. De fylder meget af synsvinklen og det er sværere at skelne de to rækker fra hinanden.
De to rækker giver et større og væsentligt mere mar-kant vindmølleanlæg end det eksisterende, men de gi-ver mulighed for en intensiv udnyttelse af det givne område, og koncentrerer dermed vindmøllerne på få større områder frem for mange mindre, hvilket er pri-oriteret i Ringkøbing-Skjerns temaplan for vindmøller.
Opstillingsmønsteret på to ikke helt parallelle ræk-ker kan ikke opfattes fra nordøst og sydvest, hvor man ser vinkelret på parken. Fra nordvest kan de derimod virke lidt mindre harmoniske, da rækkerne står meget langt fra hinanden, specielt set på nært hold.
Da de uharmoniske oplevelser af opstillingsmønste-ret er begrænset til en forholdsvis lille betragtnings-vinkel på tæt hold, er det konkluderet, at der ikke er væsentlige visuelle problemer ved den manglende pa-rallellitet.
Foto 2.2. Vindmølle med harmoniforhold 1:1,36 til venstre og 1:1,39 til højre set fra Holstebrovej syd for Stadilvej. Man kan ane, at de nederste vindmøller har lidt lavere tårn og lidt længere vinger og vingespidserne kommer længere ned i forhold til bevoksningen. Men der er ikke en væsentlig forskel i oplevelsen
Foto 2.1. Vindmølle med harmoniforhold 1:1,36 øverst og 1:1,39 nederst set fra Madum Å og Tim Å. Man kan igen svagt ane, at de nederste vindmøller har lidt længere vinger og vingespidserne kommer længere ned i forhold til be-voksningen. Men der er ikke en væsentlig forskel i oplevelsen. Begge vindmøller virker lige harmoniske i landskabet.
8
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
Afstanden mellem vindmøllerne er ens i de enkelte rækker. I den vestlige række er den indbyrdes afstand lidt mindre end i den østlige række. Forskellene er så små, at det ikke opleves.
Alternativ 1Ved alternativ 1 er de tre eksisterende vindmøller beva-ret, og de vil være 6,4 meter lavere end de 9 nye vind-møller, som vil omgive dem. På baggrund af visuali-seringerne af alternativ 1 fra nærzonen er det vurde-ret, at der ikke er et væsentligt uharmonisk indtryk af den østlige række, når vindmølle nr. 9, 10 og 11 er 6,4 meter lavere end vindmølle nr. 7, 8 og 12. Forskellen opleves mest tydelig set fra sydøst, hvor man ser lige ind i den østlige række, men selv her er det ikke påfal-dende, uanset hvordan rotoren er drejet.
Andre alternativer I kapitel 1 er der redegjort for, at der i debatfasen var fremsat ønsker om andre opstillinger, dels ved en re-ducering af rækkerne til kun den østlige række dels en reducering generelt.
Det er vurderet, at en reducering til en enkelt ræk-ke vil være væsentligt mindre belastende for landska-bet, specielt set fra sydvestlige retninger og fra eng-områderne lokalt. Hvis konsekvensen imidlertid er, at der udbygges med vindmøller i flere mindre områder, kan det endelige resultat give en større belastning af landskabet i kommunen som helhed.
Det samme vil være tilfældet med en reducering ved for eksempel at skære de fire ydermøller væk, men det vil give en mindre landskabelig gevinst, idet de to ræk-ker opretholdes, om man derved ikke opnår en mere enkel opstilling.
Målemaster Opstilling af fire målemaster i hovedforslaget virker rodet på tæt hold, hvor alle master og vindmøller kan ses samtidig. På større afstande har det ikke væsent-lig betydning. Det vil være en visuel fordel, at antal-let reduceres til maksimalt to master samtidig, og ma-sterne fjernes, når de ikke længere anvendes. Det er intentionen fra fabrikantens side, at der kun vil være opstillet to master samtidigt.
Konklusion landskabelige forholdSet fra byerne i nærzonen er det vurderet, at den ek-sisterende bevoksning og bygningerne vil reducere den visuelle påvirkning fra byerne. Kun fra udkanten af Hee og Hvingel vil vindmøllerne fremstå markant.
Det planlagte vindmølleområde ligger i kystnær-hedszonen, men på baggrund af visualiseringer fra de kystnære områder, er det vurderet, at oplevelsen af
kystlandskabet langs vestkysten ikke bliver visuelt på-virket af vindmølleprojektet, men oplevelsen af nord-kysten af Stadil Fjord bliver ændret dels med et mere teknisk præg dels med en ændret oplevelse af den sto-re flade fra steder, hvor landskabet på sydsiden af fjor-den ikke i forvejen er præget af tekniske elementer.
Det er vurderet, at opstilling af de tolv vindmøller ved Tim ikke vil påvirke væsentlige elementer i land-skabet fra de fleste standpunkter og områder. Det er dog vurderet, at vindmøllerne vil være dominerende i nærzonen, hvor den visuelle naturoplevelse ved Stadil Fjord og ved Tim Enge og Madum Å bliver væsentligt forstyrret. I mellemzonen er det vurderet, at vindmøl-lerne vil være markante fra de vestlige og sydvestlige dele, hvor de kan ændre oplevelsen af landskabet. Vind-møllerne er dog i overensstemmelse med landskabets skala. I fjernzonen og de yderste dele af mellemzonen er det vurderet, at vindmøllerne sammen med de to an-dre vindmølleparker ved Vedersø Kær og Vognkær vil forøge landskabets tekniske præg, men at de samtidig kan give dybde og perspektiv til udsigten, specielt på meget lang sigt, som fra Holmsland Klit.
Det er vurderet, at det samlede udtryk for vindmøl-lerne ved Tim og i Vedersø Kær er ubetænkeligt for så vidt angår afstanden mellem de to vindmølleparker.
Det er generelt vurderet, at vindmølleanlægget ikke vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhisto-riske elementer i landskabet, men der vil være en for-styrrelse af oplevelsen af Hee Kirke på en kort stræk-ning på Holstebrovej og Stadil Kirke vest for Stadil Mølleby. Ingen af forstyrrelserne er dog vurderet som væsentlige.
Det er vurderet, at vindmøllernes opstillingsmøn-ster er enkelt, men mindre enkelt end det eksisteren-de. Opstillingen kan opfattes fra sydøstlige og nord-vestlige retninger, mens det er vanskeligere fra retnin-ger, hvor man ser vinkelret ind på rækkerne. At de to rækker ikke er helt parallelle er vanskeligt at registre-re, men fra nogle vinkler mod nordvest giver det en større påvirkning af landskabet end to helt parallelle rækker vil give. Da de uharmoniske oplevelser af op-stillingsmønsteret er begrænset til en forholdsvis lil-le betragtningsvinkel på tæt hold, er det konkluderet, at der ikke er væsentlige visuelle problemer ved den manglende parallellitet.
Ved alternativ 1 er det vurderet, at de forskellige størrelser ikke vil give væsentlige visuelle gener, men de forskellige naceller virker ikke harmoniske på kort afstand. Derfor bør vindmøllerne være uden fabrikant-logo og have samme farve, for at minimere forskellene.
Opstilling af variationer af hovedforslaget vil gi-ve en relativt større rotor, hvis der vælges en vindmøl-le med 123 m rotor. Det er vurderet, at den større rotor ikke giver en væsentlig anderledes oplevelse af vind-
9
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
møllerne i landskabet end den 121 meter brede rotor i hovedforslaget.
Forslag fra debatfasen om reducering af vindmøl-leparken vil give en væsentlig mindre påvirkning af landskabet, hvis vindmøllerne alene opstilles på den ene række, men det kan som konsekvens medføre at landskabet andre steder i kommunen vil blive mere be-lastet, idet vindmøllerne ikke samles på så få og store anlæg som muligt, som det har været målet for vind-mølleplanlægningen.
Opstilling af målemaster vil fra nogle vinkler give et lidt mere rodet indtryk, men begrænsning til mak-simum to master samtidig og nedtagning af masterne, efter en kortere årrække vil begrænse generne.
2.8 NaboforholdAfstand og visuel påvirkning Inden for en kilometers afstand fra møllerne ligger der i skrivende stund 21 fritliggende ejendomme. Af de 21 boliger bliver boligen på Holstebrovej 113 nedlagt ved realiseringen af projektet med de 12 møller. Endvide-re bliver boligerne på Stadilvej 8 og 10 nedlagt og en ny bolig opført ved Stadilvej. Således indgår der 19 naboboliger inden for en kilometer fra vindmøllerne i VVM-redegørelsen og miljørapporten.
I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse skal være minimum fire gange møllens totalhøjde. Det be-tyder, at afstanden til naboboliger for en mølle med en totalhøjde på 149,5 meter ved Tim skal være mindst 598 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger. Nærmeste bolig, nabobolig 13, ligger sydøst for vindmølleparken i afstanden 653 meter til nærmeste mølle. Se tabel 2.1.
Det er for alle de 19 naboboliger inden for en kilo-meter og for Alrum somerhusområde vurderet, hvor stor visuel påvirkning, der vil være ved boligerne.
Den nye vindmøllepark vil blive oplevet markant og dominerende fra fem af naboboligerne. Det drejer sig om nabobolig 3, Holstebrovej 127, nabobolig 4, Hol-stebrovej 121, nabobolig 6, Holstebrovej 117, nabobo-lig 10, Holstebrovej 107, og den planlagte nye nabo-bolig 15, Stadilvej ny 8 – 10, da der ikke er nogen væ-sentlig afskærmning mod vindmøllerne.
Den nye vindmøllepark vil blive oplevet markant fra yderligere tre af naboboligerne, Det drejer sig om naboboligerne 11, 13 og 16 på Stadilvej nr. 2, 4 og 6.
Alternativet vil ikke give en væsentlig anderledes oplevelse, men vindmøllerne vil være lidt mindre vold-somme fra de nærmeste naboboliger, og fra nogle nabo-boliger vil det være en fordel, at der ikke er målemaster.
Det er vurderet, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil være væsentligt generende.
StøjpåvirkningLovkravene om støj fra vindmøller er overholdt. Reg-lerne betyder, at vindmøllerne sydvest for Tim sam-men med øvrige vindmøller ikke må støje mere end 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 dB(A) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved na-bobeboelse i det åbne land. I sommerhusområdet ved Alrum og i Tim og de øvrige omgivende byer må vind-møllerne ikke støje mere end 39 dB(A) ved en vindha-stighed på 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s.
Beregnede støjværdierTabel 2.2 viser den beregnede maksimale støjpåvirk-ning, ved vindhastigheden 6 m/s og 8 m/s ved de 19 naboboliger og ved Alrum sommerhusområde.
Hovedforslag Ved hovedforslaget vil atten naboboliger i det åbne land og sommerhusområdet få en beregnet støjbelast-ning fra vindmøllerne, der ligger under lovkravenes maksimum.
For en enkelt nabobolig ligger støjen ved hovedfor-slaget lige på grænseværdien ved 6 m/s, mens yderli-gere 13 naboboliger og sommerhusområdet modtager en støjimmission, der er mindre end 2 dB(A) lavere end grænseværdien.
Tabel 2.1 Afstande til naboboliger under en kilometerNabobolig Afstand til nærmeste mølle,
meter / møllenummerNabobolig 1, Lindholmvej 3 704 / 7Nabobolig 2, Lindholmvej 1 786 / 7
Nabobolig 3, Holstebrovej 127 923 / 10Nabobolig 4, Holstebrovej 121 765 / 10Nabobolig 5, Holstebrovej 119 970 / 11Nabobolig 6, Holstebrovej 117 883 / 11Nabobolig 7, Holstebrovej 115 682 / 11Nabobolig 8, Holstebrovej 111 903 / 12Nabobolig 9, Holstebrovej 109 704 / 12Nabobolig 10, Holstebrovej 107 889 / 12Nabobolig 11, Stadilvej 2 661 / 12Nabobolig 12, Stadilvej 1 740 / 12Nabobolig 13, Stadilvej 4 653 / 12Nabobolig 14, Stadilvej 6 674 / 12Nabobolig 15, Stadilvej 8 –10 775 / 5Nabobolig 16, Stadilvej 3 920 / 5Nabobolig 17, Stadilvej 16 758 / 1Nabobolig 18, Stadilvej 14 783 / 1Nabobolig 19, Lindholmvej 5 656 / 1Alrum sommerhusområde 1086 / 1
10
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
Ved vindhastigheden 8 m/s ligger støjen ved ho-vedforslaget mere end 2 dB(A) under grænseværdien for 18 boliger og for sommerhusområdet, mens stø-jebidraget ved en enkelt bolig lige er 2 dB(A) under grænseværdien.
Alternativ 1Ved alternativ 1 ligger niveauet ved de mest støjbela-stede 0,4 dB(A) lavere og ved 0-alternativet 2,1 dB(A) lavere.
Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve en støjmå-ling af vindmøllerne. Hvis støjmålingen viser, at vind-møllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles.
Hovedforslagets variationerVindmøllen i hovedforslagets variationer er en vind-mølle, som er ved at blive udviklet. Dens støjdata er
derfor endnu ikke kendte, men det forventes, at de vil ligne de tre eksisterende vindmøller. I den situation, at det bliver denne vindmølle, som bliver rejst, skal den som alle andre vindmøller overholde ”Vindmøl-lestøjcirkulæret”.
0-alternativVed 0-alternativet er støjpåvirkningen væsentlig la-vere ved alle nabobeboelser. Det er faldet med mindst 2 dB(A).
Lavfrekvent støjEn voksende bekymring i befolkningen for, om de store vindmøller udsender væsentligt mere lavfrekvent støj end de møller, der allerede var opstillet, var med til at få igangsat et projekt i 2006, der blandt andet skulle afklare, om støjen fra moderne vindmøller har et væ-
Tabel 2.2 Vindmøllernes støjpåvirkning ved naboer ved hovedforslaget
Nabobolig
Vindhastighed 6 m/s Vindhastighed 8 m/s
dB(A) dB(A)
Krav Hovedforslag Alternativ 1 0-alternativ Krav Hovedforslag Alternativ 1 0-alternativ
Nabobolig 1, Lindholmvej 3
42,0 mak-si-malt
39.9 38,7 32,3
44,0 mak-si-malt
40.0 40,2 32,4
Nabobolig 2, Lindholmvej 1 39,0 37,9 32,2 39.1 39,3 32,3
Nabobolig 3, Holstebrovej 127 40.4 39,8 37,6 40.5 40,8 37,9
Nabobolig 4, Holstebrovej 121 41.7 41,4 39,3 41.8 42,3 39,7
Nabobolig 5, Holstebrovej 119 39.6 39,1 36,8 39.7 40,1 37,2
Nabobolig 6, Holstebrovej 117 40.2 39,8 37,5 40.3 40,8 37,8
Nabobolig 7, Holstebrovej 115 42.0 41,6 39,5 42.0 42,7 39,9
Nabobolig 8, Holstebrovej 111 39.3 38,8 36,2 39.4 39,8 36,6
Nabobolig 9, Holstebrovej 109 40.3 39,9 36,9 40.4 41,0 37,3
Nabobolig 10, Holstebrovej 107 38.2 37,3 33,4 38.3 38,5 33,7
Nabobolig 11, Stadilvej 2 40,8 39,8 35,4 40,8 41,2 35,7
Nabobolig 12, Stadilvej 1 40,2 39,2 34,8 40,3 40,5 35,1
Nabobolig 13, Stadilvej 4 41.4 40,4 35,7 41.5 41,7 36,1
Nabobolig 14, Stadilvej 6 41.5 40,4 35,7 41.6 41,8 36,0
Nabobolig 15, ny Stadilvej 8 –10 41.8 40,5 34,6 41.9 41,9 34,8
Nabobolig 16, Stadilvej 3 40.7 39,3 33,2 40.8 40,5 33,4
Nabobolig 17, Stadilvej 16 40.9 39,4 31,5 41.0 40,9 31,6
Nabobolig 18, Stadilvej 14 40.4 38,9 31,1 40.5 40,4 31,1
Nabobolig 19, Lindholmvej 5 41.9 40,6 32,8 41.9 42,2 32,9
Alrum sommerhusområde 1 37,0 36.6 35,52 < 30 39,0 36.8 37,2 < 301 Værdier for beregningsstedet, maksimale værdier for området. Værdierne for de enkelte sommerhuse vil variere med beliggenheden, men ikke være højere end de beregnede værdier. 2 Anslået ud fra øvrige værdier i alternativ 1 set i forhold til hovedforslaget
11
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
sentligt højere indhold af lave frekvenser og infralyd end de mindre vindmøller. Projektet blev gennem-ført i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet (AAU) og DELTA, med DELTA som projektleder. AAU er senere trådt ud af projektet, og den del - lyttetest - som AAU skulle bidrage med, blev i stedet for udført af Salford Univesity i England.
I sidste halvdel af november 2010 udkom den en-delige rapport.
Siden 2008 er der opstillet adskillige større vind-møller i Danmark. Målinger fra 14 af disse er i den endelige rapport fra 2010 blevet sammenlignet med 33 ældre, små vindmøller. Konklusionerne, baseret på disse nye resultater, giver en bedre beskrivelse af ud-viklingen i lavfrekvent støj fra store vindmøller end de oprindelige målinger på fire prototypemøller, som blev beskrevet i 2006. Den endelige rapport fastslår, at det ikke er påvist, at store vindmøller udgør et spe-cielt problem i forhold til lavfrekvent støjpåvirkning hos naboer til vindmøller.
Lyttetesten konstaterede, at toner ved lave frekven-ser ikke bliver opfattet som mere generende end toner ved højere frekvenser, når de har samme tydelighed.
Beregningseksempler for beboelser i nærheden af vindmølleparker viser, at de generelle forskelle mel-lem små og store vindmøller er små. I situationer, hvor støjen ligger tæt på den gældende udendørs støjgrænse for totalstøj fra vindmøller, er der for begge møllestør-relser beregnet indendørs lavfrekvente støjniveauer, som ligger tæt på de vejledende grænser for lavfre-kvent støj, der gælder for virksomheder.
Når minimumsafstanden på fire gange vindmøllens totalhøjde er overholdt i afstanden til naboboligerne, vil det lavfrekvente støjniveau indendørs hos nabo-er til vindmøller ikke stige ud fra projektets generelle data for store vindmøller i forhold til små vindmøller.
Imidlertid har Miljøministeren i januar 2011 be-stemt, at der skal indføres grænseværdier for lavfre-kvent støj - også for vindmøller. Det sker for at tilgo-dese et ønske fra borgere om klarere regler på området.
Udgangspunktet er, at lavfrekvent støj automatisk er tilgodeset, når vindmøller overholder de almindelige støjgrænser i Vindmøllebekendtgørelsen. Sagen om det nye testcenter ved Østerild har imidlertid givet anled-ning til at se på reglerne for lavfrekvent støj. En offent-lig høring om støj fra et kommende testcenter for store vindmøller viste, at flere borgere udtrykte bekymring for lavfrekvent støj. Derfor har miljøminister Karen El-lemann bedt Miljøstyrelsen om at revidere vindmølle-bekendtgørelsen.
De nye regler giver ikke anledning til, at kommu-nerne skal ændre deres planer for vindmøller. Miljø-styrelsen strammer ikke støjreglerne, men de sætter nu specifikke grænser for den lavfrekvente støj, så regler-ne bliver klarere både for kommunerne, vindmøllefa-brikanterne og borgerne.
De nye regler forventes at være klar inden sommer-ferien 2011.
Det må forventes, at vindmøllerne ved Tim bliver omfattet af de nye regler og derfor også, ved anmeldel-sen til kommunen inden opstillingen, skal dokumen-tere, at vilkårene for lavfrekvent støj kan overholdes.
InfralydVindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på møllerne er lydtrykni-veauet langt under den normale høretærskel, og infra-lyd betragtes således ikke som et problem.
TransformerstationI vindmølleparken skal der placeres en transformer-station ved både hovedforslaget og alternativ 1. Statio-nen skal føre vindmøllestrømmen ud på elnettet. Den endelige udformning er ikke fastlagt, og der er derfor udført støjberegning for det mest omfattende tilfælde, hvor der på stationen skal opstilles to 150/60 kV trans-formatorer og to 60/10 kV transformatorer. Det endeli-ge resultat kan blive en 150/60 og to eller tre 60/10 kV transformatorer eller alene to eller tre 60/10 kV trans-formatorer. Den mest støjende løsning er den valg-te, med to af hver. Ved alternativ 1 skal der kun være 60/10 kV transformatorer.
Beregningerne viser, at støjpåvirkningen ligger langt under grænseværdierne.
Støjpåvirkning fra flere støjkilderStøj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre kilder. Naboerne til den an-søgte udvidede vindmøllepark er i dag udsat for støj fra eksisterende vindmøller, fra trafikstøj og fra land-brugsstøj. Naboerne bliver ved projektets realisering yderligere udsat for vindmøllestøj og for støj fra trans-formerstationen.
Beregningerne til sammenlægning af støj anses for at være yderst komplekse. Desuden er måling af bag-grundsstøjen meget følsom for tidspunktet af døgnet, vejrlig og årstid, og dermed er det svært at foretage ensartede og objektive målinger.
Delta Akustik & Vibration foreslog i 1997 Miljøsty-relsen en fremgangsmåde i sammenlægningen af støj, som er beskrevet i orientering nr. 27 fra Miljøstyrel-sens Referencelaboratorium for Støjmålinger, Vurde-ring af sammensat støj. Undersøgelser har i følge ori-enteringen vist, at hvis én type støj er væsentlig mere generende end andre, så bestemmer den støj den sam-lede virkning af støjen. Hvis to typer støj derimod er omtrent lige generende, vil den samlede støj være me-re generende end de to typer hver for sig.
12
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
Støj fra landbruget er en uadskillelig og generelt ac-cepteret del af støjbilledet i det åbne land, og der fore-ligger ingen oplysninger om genevirkningen for land-bobefolkningen.
Trafikstøjen kommer især fra Holstebrovej, hoved-vej 16 & 28, men der foreligger ikke nogen støjmålin-ger af trafikken på Holstebrovej syd for Tim. Trafikt-
ætheden er dog ganske lav hen over døgnet, så gene-virkningen anses for at være tilsvarende ganske lav.
Transformerstationens støj ligger med maksimalt 5 dB(A) støjpåvirkning ved naboboliger langt under grænseværdien for industristøj i det åbne land på 40 dB(A) om natten. Bevægelsen i stationens støjniveau følger vindmøllernes produktion og dermed også vindmøl-
Kort 2.3 Støjkurver hovedforslaget ved vindhastighed 6 m/sek
A42 dB(A) isokurve37 dB(A) isokurve
Nabobolig, der nedlægges Transformerstation8 Nabobolig med nummer
Kort 2.2 viser de punkter i landskabet, hvor det er beregnet, at støjimmissionen fra vindmøllerne ved en vindhastighed på 6 m/s vil være henholdsvis 42 dB(A), som er grænseværdien for boliger i det åbne land, og 37 dB(A), som er grænse-værdien for arealer med støjfølsom anvendelse - her Alrum sommerhusområde. Tim ligger på en afstand af omkring to kilometer, og her vil der ikke være nogen væsentlig støj fra vindmøllerne. Ved vindhastigheden 8 m/s ligger kurverne for de tilhørende grænseværdier på 44 dB(A) og 39 dB(A) tættere på vindmøllerne.
Støjfølsom arealanvendelse
Vindmølle, ny
BC
A
Ny 15
13
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
lernes støjudsendelse. Når vindmøllerne ikke kører, støjer transformerstationen heller ikke. Transformer-stationens støj stiger til de 5 dB(A) ved vindmøllernes maksimale ydeevne, der formodentlig indfinder sig ved en vindhastighed på 12 – 13 m/sek. Ved den vindha-stighed ”overdøver” vindstøjen i bygninger og bevoks-ning ved beboelser som regel både støjen fra transfor-merstationen og vindmøllerne.
Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafik-støj ved samme støjniveau. Man må regne med, at 10 % af de naboer, der er udsat for støjniveauer ved støjgræn-sen, oplever vindmøllestøj som stærkt generende. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende græn-se for vejstøj på 58 dB(A) ved boliger medfører, at ca. 8 % af naboerne føler sig stærkt generede. Dermed må stø-jen fra vindmøllerne antages at være væsentlig mere generende end de andre støjtyper, og derfor bestem-mer støjen fra vindmøllerne den samlede genevirk-ning af støjen fra de forskellige støjkilder.
På dette grundlag vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at den kumulerede støj fra trafikstøj, land-brugsstøj, støj fra transformerstationen og vindmøller
ikke væsentligt forøger støjpåvirkningen ved naboboli-gerne i forhold til vindmøllernes støjpåvirkning alene.
Støjmåling og støjdæmpningVed ejerens anmeldelse af vindmøllen efter Bekendt-gørelse om støj fra vindmøller vil Ringkøbing-Skjern Kommune kræve, at der efter idriftsættelse af vind-møllerne bliver foretaget en støjmåling af vindmøller-nes kildestøj med efterfølgende beregning af støjen. Hvis støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overhol-der gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller drif-ten skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk.
SkyggekastSkyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. Det er ge-nevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skygge-
Tabel 2.3 Skyggekast ved naboer
NabonummerTimer : minutterHovedforslag
Timer : minutterAlternativ 1
Timer : minutter0-alternativ
Indendørs Udendørs Indendørs Udendørs Indendørs UdendørsNabobolig 1, Lindholmvej 3 2:39 3:43 2:45 3:35 0:00 0:00Nabobolig 2, Lindholmvej 1 1:07 1:43 1:09 1:39 0:00 0:00Nabobolig 3, Holstebrovej 127 12:30 15:41 11:28 13:58 5:53 7:16Nabobolig 4, Holstebrovej 121 18:39 23:41 17:04 21:11 8:58 11:09Nabobolig 5, Holstebrovej 119 12:23 15:22 11:13 13:46 4:50 6:03Nabobolig 6, Holstebrovej 117 14:53 18:36 13:40 16:39 6:00 7:27Nabobolig 7, Holstebrovej 115 25:40 31:36 23:20 28:29 10:35 13:12Nabobolig 8, Holstebrovej 111 11:03 13:56 10:28 12:59 4:47 5:58Nabobolig 9, Holstebrovej 109 16:43 21:02 16:04 19:58 7:10 8:57Nabobolig 10, Holstebrovej 107 5:21 6:36 5:44 7:05 0:00 0:00Nabobolig 11, Stadilvej 2 3:54 4:45 3:25 4:08 0:00 0:00Nabobolig 12, Stadilvej 1 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00Nabobolig 13, Stadilvej 4 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00Naboboliger 14, Stadilvej 6 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00 0:00Nabobolig 15, ny Stadilvej 8 –10 20:27 23:41 18:44 22:13 3:12 4:05Nabobolig 16, Stadilvej 3 9:49 12:53 8:38 10:40 2:33 3:19Nabobolig 17, Stadilvej 16 25:33 30:30 23:51 28:24 1:12 1:32Nabobolig 18, Stadilvej 14 18:37 23:00 17:13 21:15 0:38 0:48Nabobolig 19, Lindholmvej 5 9:44 11:52 8:56 10:59 0:51 1:01Alrum sommerhusområde 1 4:38 5:43 < 5* < 5* 0* 0*Teoretisk skyggekast uden hensyn til bevoksning og bygninger i timer og minutter om året ved naboer. Anbefalet maksimum: 10 timer om året.1 Værdier for beregningsstedet. Værdierne for de enkelte sommerhuse vil variere med beliggenheden, men ikke være højere end de beregnede værdier. < 5 betyder mindre end 5 * Aflæst på kort 0-alternativet, nabobolig 15, Stadilvej 8 og 10, oprindelige boliger indendørs: 9:01 og 6:58, udendørs: 10:38 og 8:13 Reference /10 – 12/
14
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
kast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samti-dig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold uden-dørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggeka-stets omfang afhænger af:* Hvor solen står på himlen.* Om det blæser og hvorfra.* Antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne.* Møllens rotordiameter.* De topografiske forhold.
Kommuneplanen for Ringkjøbing-Skjern kræver, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid.
Beregning er for projektet ved Tim udført for uden-dørs opholdsarealer og for indendørs opholdsareal ved et lodret vindue vendt mod vindmøllerne.
På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for indendørs skyggekast være lavere end værdierne for udendørs skyggekast, når der sker skyggekast. VVM-redegørelsen og Miljørapporten anlægger den mest restriktive vurdering af skyggekastet ved at beregne udendørs skyggekast og vurdere påvirkning ved na-boboliger ud fra denne værdi.
Beregnede skyggekastværdierHovedforslag og alternativ 1I beregningen over reelle udendørs værdier har 12 na-boboliger over ti timer udendørs skyggekast om året ved både hovedforslaget og alternativ 1. Det drejer sig om nabo 3 – 9 og 15 – 19. Af disse vil syv naboboli-ger, nr 5, 7 – 9 og 17 - 19, formodentlig få betydelig mindre skyggekast i virkeligheden, når man tager be-voksning og driftsbygninger i betragtning.
Hovedforslagets variationerForsøgsvis beregning på hovedforslagets variation med den største rotordiameter på 123 meter rotordiameter indikerer, at skyggekastet generelt falder. Faldet vari-erer med boligens placering i forhold til vindmølle-parken og ligger mellem få minutter og et par timer.
Da der efter krav fra Ringkøbing-Skjern Kommune bliver installeret et program, der standser de møller, der giver skyggekast i mere end ti timer om året, bli-ver ingen bolig belastet med over 10 timer reel skyg-gekast om året.
Eksisterende forhold Ved de eksisterende tre vindmøller viser beregninger, at fire naboboliger, Nabobolig 4, Holstebrovej 121, Na-bobolig 7, Holstebrovej 115, og eksisterende nabobo-lig 15, Stadilvej 8, samt bolig A, Holststebrovej 113, teoretisk er udsat for mere end ti timer årlig udendørs skyggekast. Vindmøllerne har installeret skyggestop.
Samlet vurdering af påvirkning ved naboerLovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger.
Den nye vindmøllepark vil blive oplevet som mar-kant og dominerende fra fem af naboboligerne, og som markant fra yderligere tre naboboliger.
Kravene i ”Vindmøllestøjbekendtgørelsen” er over-holdt for alle naboboliger i det åbne land, for sommer-husområdet i Alrum og for de omkringliggende lands-byer og for Tim ved både hovedforslaget og alternativ 1.
Transformerstationens beregnede støjpåvirkning ved de 19 naboboliger i det åbne land inden for en ki-lometer fra møllerne og ved Alrum sommerhusområde er ubetydelig. Den kumulerede støj fra trafikstøj, land-brugsstøj, støj fra transformerstationen og vindmøller forøger ikke væsentligt støjpåvirkningen ved naboboli-gerne i forhold til vindmøllernes støjpåvirkning alene.
Tolv naboboliger vil teoretisk få mere udendørs skyggekast end det anbefalede maksimum på ialt 10 timer om året ved både hovedforslaget og alternativ 1. Forsøgsvis beregning på hovedforslagets variation med den største rotordiameter på 123 meter rotordiameter indikerer, at skyggekastet generelt falder i forhold til hovedforslagets skyggekast. Ringkøbing-Skjern Kom-mune vil kræve skyggestop installeret i nødvendigt omfang i vindmøllerne, så ingen nabobolig bliver ud-sat for mere end ti timer årlig udendørs skyggekast.
Samlet set er nabobolig 4, Holstebrovej 121, den mest udsatte nabobolig.
2.9 Øvrige miljøforholdLuftforurening, klima og miljøProjektet vil i sin tekniske levetid yderligere spare atmosfæren for en udledning af CO2 på i alt cirka 1.465.000 tons, eller cirka 70.900 t/år. Det svarer til godt ½ procent af den mængde, Danmark ifølge Kyo-to-aftalen har forpligtiget sig til årligt at spare indtil år 2012. Projektets bidrag er i sig selv således markant og målbart, men kan dog alligevel nok næppe hævdes at få mærkbar indvirkning på de klimaforandringer, som bliver konsekvensen af en fortsat emission af CO2 i uændret målestok. I et bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, da den fulde re-duktion kun kan opnås gennem mange mindre bidrag.
Herudover bliver miljøet sparet for en affaldspro-duktion på knap 83.100 tons slagger og flyveaske i hele projektets levetid. Det svarer til cirka 4.020 tons pr. år.
GrundvandRisikoen for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagnings-fasen vil være minimal.
15
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
NaturbeskyttelseInternationale beskyttelsesinteresserVindmøllerne placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde, men cirka 500 meter syd for den sydlig-ste mølle findes nordgrænsen for Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord-området, der er udpeget som EF-fugle-beskyttelsesområde (nr. 41), Habitatområde (nr. 59) og Ramsarområde (nr. 3). Området er som fugle- og ramsarområde udpeget på grund af sin rige forekomst af især trækkende andefugle. Området er også udpe-get som habitatområde.
Nord for projektområdet ligger EF-fuglebeskyttel-sesområde nr. 38 og Ramsarområde nr. 4, Nissum Fjord og Felsted Kog i en afstand af cirka 10 km. Også dette område er udpeget på grund af sin betydning for især trækkende andefugle.
Den sydligste møllerække krydser Kimmelkær Landkanal, der på grund af forekomsten af planten vandranke, Luronium natans, er udpeget som habi-tatområde nr. 178.
Vandranke er fredet i Danmark og findes kun 8 – 10 steder omkring Ringkøbing og Nissum fjorde. De seneste år er der dog sporet fremgang for planten i det vestjyske, idet planten i forbindelse med naturgenop-retningsprojekter omkring Skjern Å og i Tim Enge har fundet nye, lavvande områder uden skygge, hvor den har egnede livsbetingelser. Planten er op til 1 meter lang og vokser i langsomt flydende, rent og nærings-fattigt vand og på blød bund (dynd eller sand) eller i klarvandede søer og fjorde. Arten er rødlistet, sårbar og en dansk ansvarsart, hvilket betyder, at en stor del af verdensbestanden findes i Danmark. Den blomstrer ikke hvert år og optræder tilfældigt og ofte kun med flere års mellemrum. De største trusler mod arten er afvanding, regulering af vandløb og udledning af næ-ringsstoffer.
Konsekvenser for international naturbeskyttelse Nissum FjordAfstanden til Nissum Fjord er så stor, at møllerne ik-ke vurderes at få nogen påvirkning af fugle eller an-dre dele af udpegningsgrundlaget.
Stadil Fjord og Vest Stadil FjordSer man på Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord som habi-tatområde, fremgår det, at udpegningsgrundlaget for-trinsvis udgøres af en række forskellige landskabs- og naturtyper, som ikke påvirkes, når møllerne placeres uden for området. Udpegningsgrundlaget omfatter dog også en række dyre- og plantearter, der er knyttet til hav og fjordområder, bl.a. odder. Opstilling af møller ved Tim vil næppe påvirke disse arter negativt.
Hvad angår Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord som fuglebeskyttelses- og ramsarområde vil møllerne næp-pe heller påvirke udpegningsgrundlaget negativt.
Kimmelkær LandkanalMed hensyn til Kimmelkær Landkanal placeres møl-le nr. 1 og 2 samt 4 og 5 meget tæt på kanalen. De to sidste dog uden for habitatområdet. Mølle 2 placeres i øvrigt inden for en 150 meter å-beskyttelseslinje. Pla-ceringen vil kræve en dispensation fra kommunen.
Det er væsentligt for beskyttelsen af vandranke, at etablering af vindmøllen vil kunne ske uden at forringe betingelserne for planten i kanalen. Det vil sige, at møl-len kan etableres uden at beskadige kanalens skræn-ter fysisk eller påvirke vandføringen eller nærings-stofbelastningen varigt. Skulle det vise sig nødvendigt at etablere spuns og foretage lokal grundvandssænk-ning ved etablering af de enkelte møller, hvad der er meget sandsynligt på grund af den høje grundvands-stand, bør der træffes forholdsregler, som sikrer, at der ikke afledes forurenet vand til kanalen eller andre be-skyttede vandløb i området. I den sammenhæng dre-jer det sig især om okkerforurening. Kan dette sikres, vil vindmøllerne ikke påvirke habitatområdet negativt i etableringsfasen. I driftsfasen vil møllerne ikke ha-ve nogen effekt på området. Se i øvrigt efterfølgende om afværgeforanstaltninger i forbindelse med etable-ring af møllefundamenterne.
Nationalt beskyttede naturområderAf kort 2.4 fremgår de beskyttede naturområder, der findes i nærheden af møllerne. Det drejer sig om en række grøfter og åer, hvoraf dele af Kimmelkær Land-kanal, Tim Å og Ejstrup Bæk er omgivet af en å-beskyt-telseslinje. Desuden findes der især omkring vandlø-bene en række mindre lokaliteter som moser, enge og heder samt en række småsøer og vandhuller, der lige-ledes er såkaldte § 3-områder, der er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven. Mølle 4 placeres i et område, som ifølge Regionplan 2005 er målsat som hede. Om-rådet er besigtiget og har vist sig ikke at være hede el-ler andre beskyttede naturtyper. Det er derfor slettet som §3-registreret.
Langt de fleste planter og dyr vil primært være knyt-tet til de små naturområder og levende hegn, der fin-des i området. Det gælder både i forhold til levested og placering af yngleplads samt i forhold til fødesøg-ning, og da møllerne som nævnt placeres på opdyrket landbrugsjord, findes der ikke nogen arter af planter eller dyr, som kræver særlig beskyttelse, eller som der på anden måde bør tages særlige hensyn til. Det kun-ne være gul- eller rød-listede arter, eller arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV.
Det fremgår af kortet, at serviceveje i stor udstræk-ning vil følge eksisterende markveje, markskel og grøf-ter i området.
Vejene gennemskærer ikke nogen naturområder. Men for den vestlige del føres servicevejen mod vest
16
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
på nordsiden af Kimmelkær Landkanal. En eksisteren-de overkørsel mellem mølle 2 og 3 forstærkes.
Vurdering af konsekvenser for naturområderVindmølle nr. 12 i den østlige række opstilles i noget, der kunne ligne et naturområde. Arealet henligger som frivillig brak, men har indtil for få år siden været op-dyrket. Placering af en mølle her vil betyde, at der ned-lægges cirka 1.000 m2 brakjord til fundament og ser-vicevej, men da området ikke er § 3-område, vil det-te ikke kræve kommunal dispensation.
Mølle nr. 7 og 8 etableres så tæt på beskyttede grøf-ter eller vandløb, at der kan være risiko for at beskadige brinkerne under anlægsetableringen. I så fald kan dette potentielt skade vandløbene og deres dyre- og planteliv.
For alle møllerne gælder det, at det under støbning af fundamenterne meget vel kan blive nødvendigt at etab-lere lokal grundvandssænkning, mens arbejdet pågår. I så fald skal det oppumpede vand afledes enten til ned-sivning eller som overfladevand via en af de eksiste-rende kanaler. Området er okkerpotentielt, og grund-vandet kan derfor eventuelt indeholde jern, der ved ilt-ning vil blive udfældet som okker. Der findes så vidt vides ingen analyser, der på forhånd kan afklare dette.
Der kan næppe blive tale om saltvandsindtræng-ning, da noget sådant ville være blevet registreret i en eksisterende vandboring.
Afledning af oppumpet grundvand skal ske på en miljømæssig forsvarlig måde og eventuelt efter en for-rensning.
Serviceveje til møllerne kommer ikke til at berøre beskyttede naturområder, men vil blive ført ind i om-rådet ad eksisterende og nye veje langs markskel og grøfter, se kort 2.4.
En eksisterende overkørsel over Kimmelkær Land-kanal lige ved den østlige grænse af dette habitatområ-de vil blive forstærket. Desuden skal der etableres en ny markvej på nordsiden af Kimmelkær Landkanal til servicering af mølle 1 og 2. Der kan i den forbindelse være risiko for at beskadige brinken til kanalen. Dette bør undgås ved at holde en passende afstand.
Ovennævnte konsekvenser drejer sig om etable-ring af møllerne. Når anlægget med veje er etableret, vil der under driften af vindmøllerne ikke være no-gen negative påvirkninger af naturområderne fra møl-ler eller veje.
Under nedtagning af møllerne kan der potentielt væ-re en risiko for at beskadige især Kimmelkær Landka-nal ved kørsel med tungt materiel. Dette vil dog kun-ne undgås ved hensynsfuld adfærd.
AfværgeforanstaltningerVandanalyserDa området er okkerpotentielt, er det sandsynligt, at vandet vil indeholde jern i større eller mindre omfang. Eventuelt kan der i forbindelse med jordbundsunder-søgelserne på den enkelte møllelokalitet være behov for en konkret analyse på stedet, så afværgeforanstalt-ninger kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i for-hold til konkrete forhold - jernindhold og nødvendig bortpumpet mængde.
Etablering af fundamenterGrundvandet i området ligger meget højt, 1 – 2 meter under terræn, om vinteren måske endnu højere. For at støbe fundamenter til vindmøllerne er det derfor højst sandsynligt, at der må etableres lokal grundvandsænk-ning under etableringen.
Bortpumpet grundvand bør ikke afledes direkte til beskyttede vandløb og slet ikke til Kimmelkær Land-kanal, der er beskyttet som habitatområde. Mest hen-sigtsmæssigt vil det være at pumpe vandet ud på en nærliggende græsmark eller fugtig eng. Herved vil vandet blive renset under nedsivning til grundvandet. Er vandmængden stor, kan det medføre oversvømmel-se, så længe pumpningen pågår. Sker det om vinteren, vil det næppe have nogen negative effekter. Sker det derimod i vækstsæsonen, kan det eventuelt betyde, at dyrkning eller høst helt eller delvist må opgives i den pågældende sæson.
Fugle i områdetDer er ikke lavet større optællinger af hverken yngle- eller trækfugle på lokaliteten. Området er for største-parten opdyrket landbrugsland, der hyppigt behand-les konventionelt med jordbehandling, gødskning og sprøjtning etc. Området kan derfor ikke forventes at indeholde fugleliv i særligt stort omfang. De allernær-meste arealer tæt omkring møllerne er heller ikke kendt for at indeholde specielle fugleinteresser.
De nærmeste fuglelokaliteter, som findes på Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsliste er Tim Å og Ådal, og så naturligvis Stadil Fjord. Mellem Tim og Madum Å op til Stadil Fjord er der i 2007 – 2008 gen-nemført en større naturgenopretning, som har skabt en ny, cirka 100 ha stor, lavvandet sø samt cirka 80 ha fugtige enge. Projektets hovedformål er at fjerne kvælstof fra vandet inden udløb i Stadil Fjord, men området har naturligt desuden udviklet sig til et sær-deles godt fugleområde, der allerede i de første år er blevet taget vel imod af et stort antal især vandfugle som ænder og gæs.
En række trækfugle og strejfende flokke af rasten-de fugle vil givetvis passere mølleområdet under træk
17
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
mellem de vestjyske rastlokaliteter, hvoraf Nissum Fjord, Vest Stadil Fjord og Stadil Fjord er de nærmeste.
Vurdering af konsekvenserVindmøllers påvirkning af fugle er undersøgt i en lang række undersøgelser verden over, og det kan generelt konstateres, at konflikter mellem fugle og vindmøller i langt de fleste tilfælde er få og små. Konflikter mel-lem fugle og vindmøller drejer sig først og fremmest om risikoen for kollisioner samt forstyrrelser og even-tuel indskrænkning af fødesøgningsareal.
Antallet af dødsfald af fugle på grund af kollision med vindmøller tælles oftest kun i ganske få pr. møl-le pr. år og er derfor helt uden betydning for fuglene på populationsniveau. Andre dødsårsager, såsom kol-lision med biler, bygninger og el-ledninger er af langt større betydning for fuglepopulationerne.
I et stort tysk litteraturstudium, der gennemgår 127 større, internationale undersøgelser, konkluderes det, at den væsentligste effekt vindmøller har på fuglelivet drejer sig om forstyrrelser, og at disse effekter i øv-rigt er vidt forskellige fra art til art. Mange fuglearter bekymrer sig tilsyneladende ikke i større omfang om møllernes tilstedeværelse og færdes frit tæt på møller-ne. Andre flyver uden om og holder en passende af-stand til møllerne, og mister i værste fald et fourage-ringsområde. Men det er også påvist, at enkelte arter af spurvefugle i nogle tilfælde profiterer af tilstedevæ-relsen af vindmøller. Endelig tyder meget på, at andre med tiden vænner sig til møllerne og efterhånden be-gynder at fouragere tæt på og sågar kan finde på at fly-ve mellem møllerne. Nogenlunde de samme konklusi-oner kom man også frem til i en større dansk litteratu-rundersøgelse om problemstillingen i 1995.
Det vurderes, at vindmølleprojektet i alle tilfælde ikke vil have en væsentlig effekt på de pågældende ar-ter, der er relevant i forhold til andre eksisterende trus-ler mod arterne.
Andre dyrDyr i nærområdet vil derfor fortrinsvis skulle findes i skel og hegn og i og omkring plantager og andre små oaser. Der findes givetvis en pæn bestand af rådyr i området. Derudover er der set og fundet spor af græv-ling, ræv og hare i området.
Ifølge EU’s Habitatdirektiv skal det vurderes, hvor-vidt et projekt eventuelt kan have en negativ indvirk-ning på en række særligt truede dyr - også uden for disse dyrs egentlige hovedområder. Listen, bilag IV til Habitatdirektivet, omfatter en lang række arter, hvoraf en del måske kan tænkes at findes i nærområdet om-kring det pågældende projektområde.
Af de nævnte arter i direktivet vurderes der at væ-re størst sandsynlighed for at træffe forskellige arter af
flagermus. Det er sandsynligt, at der i området vil kun-ne træffes en række arter af flagermus, der enten fou-ragerer eller er på træk. Der er ingen vandhuller, hvor møllerne er tænkt placeret, så der vil næppe kunne fin-des beskyttede padder og insekter her. Hedearealer i området kan eventuelt være potentielle yngleområder for markfirben. Herudover er der ikke kendskab til, at der eventuelt skulle findes andre dyr, der er beskytte-de ifølge habitatdirektivet eller, at området eventuelt skulle rumme andre dyrearter, som er særligt beskyt-telseskrævende.
Vurdering af konsekvenserStørre pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, må formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen og søge mod skovene og plantagerne. Når møllerne er i drift, vil dyrene igen givetvis bevæge sig frit mellem lokaliteter-ne efter en kortere tilvænningsperiode, og de vil næp-pe blive påvirket væsentligt af møllerne under driften.
Et par flagermusarter, sydflagermus og vandfalger-mus, er med sikkerhed truffet i et område på 10 x 10 km2, som indeholder vindmølleområdet, og de kan eventuelt også træffes i mølleområdet.Sydflagermus yngler omkring boliger og kræver større skove eller parker som fourageringsområde. Vandflagermus fou-ragerer over åbent vand og kan eventuelt tænkes at yngle øst for mølleområdet og eventuelt fouragere for eksempel over den nye Tim Sø. Størst sandsynlighed for at træffe dyrene vil der være, når de fouragerer el-ler flyver mellem ynglelokaliteten og et fouragerings-område, og i den situation kan der i princippet være en vis risiko for kollision med vindmøllerne.
Møllerne, der opstilles, vil være store, hvilket ikke er uvæsentligt, fordi meget tyder på, at risikoen for kolli-sioner mindskes, jo større møllerne er, fordi flagermu-sene fortrinsvis jager i lav højde under møllevingerne. Selve møllelokaliteten er åbent landbrugsland og der-med ikke nogen specielt god flagermuslokalitet, men samtidig er der nogle læhegn og småskove i området, der måske kan fungere som ledelinje for flagermuse-ne under træk eller fourageringstogter.
Risikoen for kollisioner vurderes dog alt i alt at væ-re meget beskeden.
Odderen forekommer i Stadil Fjord og kan derfor eventuelt også træffes i Tim Å og tilstødende grøfter. Den yngler næppe i mølleområdet og påvirkes næppe negativt af vindmøllerne.
Af padder og krybdyr kan der i området eventu-elt træffes markfirben, spidssnudet frø og strandtud-se. Møllerne vil ikke udgøre nogen trussel mod dis-se arter, så længe etableringen ikke påvirker vandhul-ler og andre ynglebiotoper. Da dette ikke sker, vurde-res møllerne ikke at få nogen negativ effekt på de på-gældende arter.
18
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
Herudover er det højst usandsynligt, at man i møl-leområdet vil kunne træffe andre padder eller insek-ter, der er opført på habitatdirektivets liste, da der ik-ke findes egnede biotoper på stedet. Møllerne vurderes ikke at få nogen negativ effekt på nogen bilag IV-arter.
FloraArealerne, hvor møllerne placeres, er som nævnt ager-jord i omdrift, hvor der p.t. dyrkes enårige afgrøder el-ler flerårigt græs.
Vindmølle 12 placeres på et frivilligt braklagt lav-bundsareal.
På landbrugsarealerne findes ingen vilde og frede-de plantearter, der kunne kræve særlig beskyttelse, og der er heller ikke fundet særligt beskyttelseskrævende arter på placering for mølle nr. 4 og 12.
KlimaforandringDet stadigt stigende CO2-indhold i atmosfæren, som anvendelsen af fossile brændsler er årsag til, vil iføl-ge brede videnskabelige kredse med stor sandsynlig-hed give anledning til en række alvorlige klimaforan-dringer over hele kloden.
Forandringerne vil være af vidt forskellig karakter, alt efter hvor man befinder sig, og det er klart, at sto-re forandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, bå-de når det gælder ynglende arter og arter på træk eller midlertidigt ophold.
Vindmølleprojektet kan derfor, på grund af sit væ-sentlige bidrag til reduktion af CO2-udledningen, si-ges at bidrage positivt til at holde klimaforandringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent.
2.10 Udtaget areal af landbrugsdriftOmkring vindmøllerne udlægges permanente arbejds-arealer, som sammen med vejene vil optage ialt cirka 3,16 hektar. Der ud over vil der til transformerstatio-nen og andre dertil knyttede elforsyningsanlæg kun-ne blive udtaget op til 20.000 m2.
I alt bliver der permanent udtaget cirka 5,16 hektar jord af landbrugsdrift inclusiv areal til transformersta-tion og andre elforsyningsanlæg.
Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til land-brugsdrift.
2.11 RadiokæderI forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse og miljørapport er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. In-gen af de kontaktede operatører har haft indvendin-ger mod projektet.
2.12 LedningsanlægCirka 110 meter vest for den vestlige vindmøllerække passerer en 60 kV-luftledning. Under anlægsarbejdet skal der holdes en respektafstand til ledningen på 15 fra den yderste vingespids til den yderste ledning. Det svarer til en afstand på minimum 75 meter fra center ledninger til center mølle. Den nærmeste vindmølle står i en afstand på cirka 110 meter fra centrum af led-ningerne. Hvis Vestjydske Net vurderer, at anlægar-bejdet er til fare for ledningen, kan de påbyde, at led-ningen afbrydes, mens vindmøllerne rejses.
Der kan eventuelt blive tale om at ledningen kabel-lægges i forbindelse med etablering af en ny 60 kV-station i vindmølleområdet. Dermed er der ikke læn-gere konflikt mellem vindmøllerne og højspændings-ledningen.
2.13 Socioøkonomiske forholdI VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmøllepro-jektet ved Tim ikke vil medføre nogen negative socio-økonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstof-indvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socio-økonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVM-redegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende ener-gi, - lov nr. 1392 af 27. december 2008, som er om-talt i kapitel 1.
2.14 SundhedVindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved re-duktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirk-ning og ved skyggekast ved naboboliger.
Udledningerne fra kraftværkerne belaster både kli-maet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektri-citet fra vindkraft sparer befolkningen for denne på-virkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker.
19
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A) ved naboboli-ger betyder, at der udendørs kan være en støj, der sva-rer til lidt mindre end sagte tale. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der for møllerne ved Tim bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil væ-re en del af problemet ved påvirkningen, men støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra be-voksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 – 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind.
Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyg-gekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor kræver kommuneplanen, at naboer ikke udsæt-tes for mere end 10 timer skyggekast årligt.
Sundhedsstyrelsen har offentliggjort et litteratur-studie af forskellige rapporter om gener fra vindmøl-ler og deres indvirkning på helbredet i april 2011. Stu-diet konkluderer følgende: ”Det er vist, at vindmøl-lestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykni-veauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpå-virkninger vi normalt udsættes for, og det gælder og-så lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke.
Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vind-møller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vej-trafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen må man for vindmøller regne med, at ca. 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 dB, svarer i gennemsnit til ca. 8 % stærkt generede.
Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne.
Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikan-te sammenhænge mellem stresssymptomer og støjge-ne. I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet sig-nifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabe-tes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme.
Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som kaldes vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyn-dromet, uden at der dog er vist en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener anses ikke for reelle for møller.
På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj, dog er der konsta-teret sammenhæng imellem støjgener og stresssymp-tomer.
Skygger fra de roterende vinger er generende, når det forekommer, men kan ikke fremkalde epilepti-ske anfald.”
2.15 OvervågningKommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes.
I VVM-tilladelsen vil der blandt andet blive stillet betingelse om afværgning af skyggekast og støjmåling. VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddra-gelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder. Ved projektet syd-vest for Tim vil der blandt andet blive stillet krav til anlægsfasen, så habitatområdet Kimmelkær Landka-nal og beskyttede diger ikke bliver påvirket.
Endvidere sikrer kommunen sig, at kravet om støj-måling bliver overholdt, ved at kræve dokumentati-on for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkra-vene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i an-lægsfasen af beskyttet natur og måling ved idriftsæt-telse samt målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt.
2.16 Sammenligning af forslageneI tabel 2.4 er de faktuelle forhold ved forslagene op-summeret. Tabellen viser ikke den store forskel mel-lem de forskellige alternativer for udvidelse, men viser, at 0-alternativet giver betydelig mindre støj og skyg-gekast end udvidelsen.
Fordele ved alle forslag1 Der opføres et stort vindmølleanlæg, som kon-
centrerer den nødvendige produktion af elektri-citet fra vindmøller.
2 Der er en stor fotrtrængning af CO2 og andre miljøskadelige stoffer.
3 Vindmøllerne opstilles i et enkelt opstillings-mønster på to rækker.
4 Der er god afstand til samlede begyggelser. Tim er den nærmeste godt to km borte.
5 Landskabet har en stor skala, der kan rumme det store vindmølleanlæg.
6 Alle vindmøllerne overholder støjkravene.7 Der er ingen konflikter med radiokæder.8 Påvirker ikke oplevelsen af det kystnære land-
skab langs Vesterhavet.
Ulemper ved alle forslag1 Landskabet bag kystlandskabet langs Vesterha-
vet vil blive mere pæget af tekniske anlæg.2. Oplevelsen af landskabet nord for Stadil Fjord
vil blive forandret fra steder, hvor landskabet
20
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
syd for fjorden ikke allerede er domineret af tekniske anlæg.
3 Engene og naturområderne ved Madum Å og Tim Å samt Tim Enge vil blive væsentligt mere påvirket af tekniske anlæg, som vil forstyrre na-turoplevelsen.
4 Det store anlæg er væsentligt mere dominerende end det eksisterende i hele nærzonen på 4,5 km, og ændrer landskabsoplevelsen i mellemzonen fra vestlige og sydvestlige retninger..
5 Vindmøllerne vil fra enkelte punkter øst for Stadil Mølleby og syd for Hee på Holstebrovej påvirke den visuelle oplevelse af Stadil Kirke og Hee Kirke.
6 Opstillingen på to rækker medfører, at opstil-lingsmønsteret fra nogle vinkler er svært at op-fatte.
7 Støjen og skyggekastet fra vindmølleanlægget vil være større end i dag.
Fordele ved hovedforslaget1 Det er en visuel fordel at alle vindmøllerne er
ens2 Der er en meget stor effekt og dermed en stor
produktion fra vindmøllerne.3 Der er en meget høj reduktion af CO2 og andre
miljøskadelige stoffer.
Ulemper ved hovedforslaget1 Der bliver opstillet mindst to målemaster, som
fra nogle vinkler i nærzonen giver et rodet samlet indtryk af vindmølleparken.
2. Støjen fra anlægget går helt op til grænseværdien ved enkelte naboer.
Fordele ved alternativ 11 Det er en visuel fordel, at der ikke bliver opstil-
let målemaster.2 De tre eksisterende vindmøller, som ikke er
nedslidte, bliver stående. Dog udskiftes 1 eller 2 naceller, så de tre har ens nacelle.
3 Der er mindre støj end ved hovedforslaget.
Ulemper ved alternativ 11 Tre vindmøller i den østlige række er 6,4 meter
lavere end de øvrige.
Tabel 2.4 Projektet opsummeretHovedforslag Alternativ 1 Hovedforslag varianter 0-alternativ
Antal møller 12 12 12 3Effekt pr. mølle (MW) 6,0 3,6 og 3,0 3,0 - 6,0 3,6Samlet kapacitet (MW) 72,0 37,8 36,0 - 72,0 10,8Produktion pr. år, (MWh) 135.000 121.500 > 114.000 34.000Samlet produktion i møllernes tekniske levetid på 20 år, (MWh) 2.700.0001 2.430.0001 > 2.280.000 680.000Navhøjde (m) 89,0 90,0 og 93,9 84,0 - 94,0 90,0Rotordiameter, (m) 121 107 og 112 107 - 123 107Totalhøjde, meter 149,5 143,5 og 149,9 140 - 149,9 143,5Målemaster, antal og højde - er vindmøllens navhøjde 2 stk. 90 m 0 2 stk. 84 - 94 m 0Rotoromdrejninger pr minut, nominel 13,0 13,0 og 12,8 13 - 16,7 13,0Støj, maksimal dB(A) ved nabobolig ved vindhastighed 6 m/s 42,0 41,5 39,5Støj, maksimal dB(A) ved nabobolig ved vindhastighed 8 m/s 42,0 42,6 39,9 Skyggekast, maksimalt ved nabobolig om året indendørs (timer:minutter) 25:40 27:16 11:13
Skyggekast, maksimalt ved nabobolig om året udendørs (timer:minutter) 30:38 28:26 13:10
Sparet udledning til miljøet over møllernes tekniske levetid på 20 år (ton)Kuldioxid (CO2) 1.895.000 1.710.000 430.000Svovldioxid (SO2) 320 288 73Kvælstofoxider (NOx) 2.560 2.390 580Slagger og flyveaske 108.000 97.200 25.0001 Hovedforslaget producerer kun godt 10% mere end Alternativ 1. Det skyldes, at rotordiameteren kun stiger fra 112 til 121 meter, at vind-møllerne står relativt tættere og at vindmøllerne skal dæmpes støjmæssigt. Generatorens effekt har mindre betydning end rotordiameteren.
21
Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse og miljørapport: Vindmøller sydvest for Tim
Ringkøbing-Skjern Kommune, kommuneplantillæg nr. 11
2 Nacellerne har en anden udformning ved de tre lavere eksisterende vindmøller end de ni nye vindmøller. Det medfører, at vindmøllerne ikke er ens i den østlige række. Det opleves dog kun på tæt hold, og forskellen giver ikke en væsent-lig visuel gene.
3 Produktionen af vedvarende energi er godt 10% mindre end ved hovedforslaget.
4 Fortrængning af CO2 og andre skadelige stoffer bliver 10% mindre end ved hovedforslaget.
Fordele ved variationer af hovedforslaget1 Planlægningen giver en fleksibilitet, som med-
fører, at den optimale vindmølle på anlægstids-punktet kan opføres uden at forværre miljøpå-virkningerne væsentligt.
2 I øvrigt samme fordele som ved hovedforslaget.3 Hvis der vælges en mindre vindmølle med ro-
tordiameter 113 meter, vil vindmøllen blive mindre støjende og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil blive 1:1,22.
Ulemper ved variationer af hovedforslaget1 Vindmøllerne får eventuelt en lidt større ro-
tor på 123 meter i stedet for hovedforslagets 121 meter. Det medfører at forholdet mellem navhøj-de og rotordiameter stiger fra 1:1,36 ved det be-handlede hovedforslag til 1:1,39. Visualiseringer af de to forskellige møller viser dog, at forskel-len er forsvindende.
Fordele ved 0-alternativet1 Landskabet bliver ikke yderligere påvirket af
vindmøller.2 Støj- og skyggekast fastholdes med den nuvæ-
rende belastning ved naboerne.
Ulemper ved 0-alternativet1 Produktionen af vedvarende energi fastholdes
på cirka 25% af hovedforslagets produktion.2 Fortrængning af CO2 og andre skadelige stoffer
bliver 25% mindre end ved hovedforslaget.3 De tre vindmøller er lige store, men har forskel-
ligt udseende. Det opleves dog kun på tæt hold, og forskellen giver ikke en væsentlig visuel ge-ne.
Sammenfattende redegørelse – vindmøller sydvest for Tim
1
Sammenfattende redegørelse Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer § 9, stk. 2, og omhandler: Lokalplan nr. 281 og Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021, Ringkøbing-Skjern Kommune med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøller ved Tim. Lokalplaner og tillæg til kommuneplaner er omfattet af Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Ifølge loven skal myndigheder ved den endelige vedtagelse af et planforslag, der er omfattet af loven, udarbejde en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse skal omhandle følgende emner:
- Hvordan miljøhensyn er integreret i planen - Hvordan miljørapporten og udtalelser fra offentligheden er taget i betragtning - Hvorfor planen er valgt på baggrund af de opstillede alternativer - Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse
Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021, Ringkøbing-Skjern Kommune med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport samt nr. Lokalplan 281 for et område til vindmøller ved Tim har været fremlagt i offentlig høring i perioden 29. juni 2011 til 7. september 2011. Planvedtagelse Lokalplan nr. 281 og Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021, Ringkøbing-Skjern Kommune for vindmøller ved Tim blev den 15. november 2011 vedtaget med en reduktion til maksimalt seks møller. Det blev vedtaget at medtage én række med maksimalt seks ens møller i den nordlige række med navhøjde op til 89 meter og rotordiameter op til 121 meter og totalhøjde mellem 140,0-149,9 meter, én målemast samt elforsyningsanlæg og lignende, herunder transformerstation og koblingsstation. Det blev endvidere vedtaget, at der meddeles VVM-tilladelse til det reducerede projekt med seks møller i den nordlige række med firkantede naceller som beskrevet i VVM-redegørelse og miljørapport samt i dokumentet ”Vindmøller sydvest for Tim. Alternativ med 1 række mod øst. Oktober 2011”. Integrering af miljøhensyn i planerne Dette afsnit redegør for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten er taget i betragtning, jf. Miljøvurderingslovens §9, stk. 2, nr. 1. Samtidigt med udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag blev der igangsat en miljøvurdering af planerne ved udarbejdelse af en kombineret VVM-redegørelse og miljørapport. Udarbejdelse af VVM-redegørelsen og miljørapporten helt fra begyndelsen af planlægningen, har efter kommunens vurdering medvirket til at relevante problemstillinger er blevet afklaret i løbet af processen. Kommunen har fundet det godtgjort, at gældende lovgivning for afstandskrav til nabobeboelse og støjpåvirkning fra vindmøllerne vil være overholdt ved projektet. Miljøkonsekvenserne er beskrevet nærmere i den tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport samt i dokumentet ”Vindmøller sydvest for Tim. Alternativ med 1 række møller mod øst. Oktober 2011”. For et fuldstændigt billede henvises derfor til disse dokumenter.
Sammenfattende redegørelse – vindmøller sydvest for Tim
2
Miljørapportens betydning og udtalelser fra offentlighedsfasen Dette afsnit redegør for, hvordan VVM-redegørelsen og miljørapporten for vindmøller ved Tim samt udtalelserne i forbindelse med offentlighedsfasen er taget i betragtning ved den endelige vedtagelse af planforslagene jf. Miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, nr. 1. Der er i høringsperioden indkommet indsigelser til planerne fra ni husstande i området omkring de ansøgte vindmøller. Derudover er der indkommet fire indsigelser/bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, Klima- og Energiministeriet, Holstebro Kommune og RAH. Indsigelserne handler primært om: • Visuelle konsekvenser, herunder for kystnærhedszonen • Støj – herunder lavfrekvent støj – og støjmåling • Skyggekast • Påvirkning af livskvalitet, nærrekreative områder, herlighedsværdi mv. • Værditab på ejendomme • Antal møller, størrelse af møller og rotor, opstillingsmønster samt afstand til nabobeboelse • Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, trækfugle, fuglevildt generelt og beskyttede
arter (flagermus og planten Vandranke) • Tvivl om VVM-redegørelsen og miljørapportens objektivitet Der er redegjort for indsigelserne i vedlagte notat ”Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfasen for vindmøller ved Tim” af 23. oktober 2011. Notatet giver et fyldigt resumé af de indkomne indsigelser med administrationens bemærkninger hertil. Konsekvenser af høringer Administrationen fandt, at VVM-redegørelse og miljørapporten - samt bemærkninger fremkommet i offentlighedsfasen for kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport - medførte behov for yderligere vurderinger og undersøgelser. Der blev derfor indhentet beregninger for støj, skyggekast og produktion samt visualiseringer for en evt. reduktion af det ansøgte projekt til én række møller i den nordlige række beskrevet i dokumentet ”Vindmøller sydvest for Tim. Alternativ med 1 række møller mod øst. Oktober 2011”. Det er Byrådets vurdering, at projektet herefter er tilstrækkeligt belyst. Valg af projekt Dette afsnit redegør for valg af projekt på baggrund af de opstillede alternativer jf. Miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, nr. 2. VVM- redegørelse og miljørapporten beskriver konsekvenserne ved opstilling af i alt 12 vindmøller op til 149,9 meter placeret på to rækker med seks i hver med tilhørende elforsyningsanlæg og lignende, herunder transformatorstation og koblingsstation. De to rækker møller er ikke helt parallelle. Møllefundamenterne fra de tre eksisterende møller på stedet planlægges genbrugt. VVM-redegørelsen og miljørapporten beskriver et hovedforslag og to alternative forslag (alternativ 1 og alternativ 2) med hensyn til valg af mølletype (totalhøjde, navhøjde, rotordiameter, udformning af naceller samt harmoniforhold mellem rotordiameter og navhøjde) samt mulighed for opstilling af op til fire målemaster. Ved alle de ansøgte alternativer vil det ansøgte anlæg med mange store møller i to rækker fremstå meget markant og dominerende i næsten hele nærzonen og fra nogle steder i mellemzonen. Ved alle de ansøgte alternativer vil det særligt sårbare landskab i området blive mere præget af tekniske anlæg - også fra steder,
Sammenfattende redegørelse – vindmøller sydvest for Tim
3
hvor landskabet ikke allerede er påvirket af tekniske anlæg. Oplevelsen af landskabet vil nogle steder blive forandret og naturoplevelsen forstyrret. Det store anlæg opleves væsentligt mere dominerende end det eksisterende anlæg i hele nærzonen indenfor 4,5 km af møllerne. Møllerne vil fra enkelte punkter påvirke den visuelle oplevelse af Stadil Kirke og Hee Kirke. Opstillingen i to rækker vil fra nogle vinkler være svær at opfatte. Den sydlige række samt den østligste mølle i den nordlige række ønskes opstillet indenfor kystnærhedszonen samt ca. 500 meter fra det internationale naturbeskyttelsesområde Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Endvidere står nogle af møllerne i den sydlige række indenfor åbeskyttelseslinjen omkring Kimmelkær Landkanal. Kimmelkær Landkanal er i sig selv et Habitatområde pga. forekomsten af planten Vandranke. Den ansøgte vindmøllepark vil give anledning til mere støj og skyggekast for de omkringboende end det eksisterende anlæg. Vindmølleparken vil opleves markant og dominerende fra flere af de nærmeste nabobeboelser. Hovedforslaget I hovedforslaget med 12 møller er der foretaget beregninger for vindmøller på 6,0 MW med en rotordiameter på 121 m og en navhøjde på 89 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 149,5 m. Vindmøllernes beregnede årlige produktion er ca. 135.000 MWh, hvilket svarer til 2.700.000 MWh i møllernes tekniske levetid på 20 år. Vindmøllerne i hovedforslaget vil fremstå ens og med en forholdsvis stor rotor i forhold til navhøjden. Der bliver opstillet op til to målemaster ad gangen med fire forskellige placeringsmuligheder. Masterne vil fra nogle vinkler i nærzonen – sammen med de ansøgte vindmøller - give et rodet samlet indtryk af vindmølleparken. Støjbelastningen for de nærmeste nabobeboelser går helt op til grænseværdierne for støj fra vindmøller. 12 nabobeboelser vil blive påført mere end 10 timers beregnet skyggekast om året. Alternativ 1 I alternativ 1 med 12 møller er der foretaget beregninger for tre vindmøller på 3,6 MW med en rotordiameter på 107 m og en navhøjde på 90 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 143,5 m samt ni vindmøller på 3 MW med en rotordiameter på 112 meter og en navhøjde på 93,9 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149,9 meter. Vindmøllernes beregnede produktion er ca. 122.000 MWh årligt. For en periode over 20 år vil den beregnede produktion være på 2.430.000 MWh. De tre vindmøller i den nordlige række bliver lavere end de øvrige ved dette alternativ. Nacellerne har desuden en anden udformning på de tre lavere, eksisterende møller end på de ni nye møller. Det kan på tæt hold ses, at vindmøllerne ikke er ens, hvilket dog vil give en ikke væsentlig visuel gene. Produktionen af vedvarende energi er godt 10% mindre end ved hovedforslaget. Det er en visuel fordel, at der ikke opstilles målemaster ved alternativ 1. Der er mindre støj end ved hovedforslaget. Alternativ 2 I alternativ 2 er der foretaget beregninger for 12 vindmøller på 3,6-6,0 MW med en rotordiameter på 107,0-123,0 meter og en navhøjde på 84-94 meter og en totalhøjde på 140-149,9 meter. Vindmøllernes beregnede produktion er på mindst 114.000 MWh årligt. For en periode over 20 år er den beregnede produktion mindst 2.280.000 MWh. Dette alternativ giver en fleksibilitet for ansøger, hvilket medfører at den optimale vindmølle på anlægstidspunktet kan opføres. Hvis der vælges en mindre vindmølle med rotordiameter på 113 meter, vil den enkelte vindmølle blive mindre støjende og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil blive 1: 1,22. Hvis der vælges en mølle med en stor rotor på 123 meter i diameter i stedet for hovedforslagets 121 meter, vil forholdet mellem rotordiameter og navhøjde stige fra 1:1,36 i hovedforslaget til 1: 1,39, hvilket i begge tilfælde er udenfor det interval, staten anbefaler.
Sammenfattende redegørelse – vindmøller sydvest for Tim
4
Vindmøllerne i alternativ 2 vil fremstå ens og evt. med en forholdsvis meget stor rotor i forhold til navhøjden. Visualiseringer af de to forskellige møller viser dog, at forskellen er mindre synlig. 0-alternativ 0-alternativet (at planerne forkastes) vil medføre at ingen af de beskrevne miljømæssige gevinster opnås. Til gengæld bortfalder negative landskabelige og miljømæssige konsekvenser af udvidelsen af vindmølleparken. Produktionen er ca. 34.000 MWh om året. Alternativ 3 - Reduceret projekt med seks møller i én række Der er efter offentlighedsfasen foretaget beregninger for et reduceret projekt bestående af seks møller på 6,0 MW med en rotordiameter på 121 meter og en navhøjde på 89 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149,5 meter. Vindmøllernes beregnede årlige produktion er på 79.000 MWh svarende til 1.570.000 MWh over 20 år, hvilket er knap 60 % af hovedforslagets beregnede produktion. En opstilling af seks store møller i én række vurderes at give en regelmæssighed i opstillingen, der lader sig forene med det omgivende særligt sårbare kystlandskab. Anlægget vil dog stadig fremstå dominerende og give landskabet et teknisk præg. Produktionen vil mere end fordobles i forhold til produktionen fra 0-alternativet (de tre eksisterende møller).
Sammenfattende redegørelse – vindmøller sydvest for Tim
5
Lokalplanen Det vurderes, at to rækker møller i vindmølleområdet ved Tim, vil være uforeneligt med det omkringliggende særligt sårbare kystlandskab og at den visuelle påvirkning af landskabet ved det ansøgte anlæg vil være meget betænkelig. Det vurderes, at den samfundsmæssige nytte ved 12 møller ikke står mål med den betænkelige visuelle påvirkning af det særligt sårbare kystlandskab. Ud fra en samlet afvejning af de samfundsmæssige hensyn, herunder hensynet til landskabspåvirkningen og naboer set i forhold til sikring af effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af vindmølleområdet, vurderes det, at i netop dette tilfælde har landskabet i området en sådan karakter, at de landskabelige hensyn, bør vægtes højere end produktionen alene. Det vurderes, at en reduktion af projektet til seks møller på én række (alternativ 3) er et rimeligt kompromis imellem ønsket om dels at udnytte det vindressourcemæssigt gode område til test og produktion, dels hensynet til den visuelle påvirkning af landskabet og hensynet til naboerne. På baggrund af byrådets beslutning om at reducere projektet, er lokalplanen og kommuneplantillægget tilrettet, så de giver mulighed for seks ens vindmøller opstillet på en ret linje med de proportioner, som svarer til alternativ 3. Det vurderes endvidere, at runde naceller virker mindre harmoniske, end firkantede naceller på den aktuelle placering og at den samlede landskabelige påvirkning af vindmøllerne vil være mindre ved valg af firkantede naceller. Det er derfor besluttet, at stille som vilkår i VVM-tilladelsen, at vindmøllerne skal have firkantede naceller. Overvågning Dette afsnit redegør for, hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen, jf. Miljøvurderingslovens §9, stk.2, nr. 3. Kommunens byggesagsbehandling og miljøtilsyn skal sikre, at de til enhver tid gældende grænseværdier for støj fra vindmøller samt vilkår i VVM-tilladelsen overholdes. Støj Det fremgår af VVM-redegørelsen og miljørapporten samt af dokumentet ”Vindmøller sydvest for Tim. Alternativ med 1 række møller mod øst. Oktober 2011”, at kravene med hensyn til støj vil blive overholdt ved alle naboer. Ringkøbing-Skjern Kommune kræver, at der foretages en støjmåling af møllerne ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i Støjcirkulæret fra december 2006, senest tre måneder efter, at møllerne er idriftsat. Støjmålingerne udføres som beskrevet i Støjcirkulæret. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Overvågning af støjen fra vindmølleanlægget vil blive udført efter de til enhver tid gældende regler (for tiden bekendtgørelse nr. 1518 af 14.12.2006 om støj fra vindmøller). Skyggekast Det fremgår af VVM-redegørelsen, at 12 boliger vil få mere end 10 timers skyggekast om året beregnet ud fra gennemsnitlige vejrforhold ved hovedforslag og alternativ 1. Ved en reduktion til seks møller (alternativ 3) vil ni nabobeboelser få mere end 10 timers skyggekast om året. Det er en teoretisk beregning, der ikke tager hensyn til, at nogle boliger har driftsbygninger eller tæt bevoksning, som vil mindske eller helt dække for skyggekastet.
Sammenfattende redegørelse – vindmøller sydvest for Tim
6
Skyggekast fra vindmøllerne er beregnet til maksimalt 31 timer og 36 minutter ved Holstebrovej 115. Der skal installeres såkaldt skyggestop i de berørte møller, som stopper møllen på de belastede tidspunkter, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast svarende til mere end 10 timers reel skyggetid beregnet ud fra gennemsnitlige vejrforhold. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve dokumentation for påkrævet installation. Klage fra naboer kan – efter kommunen har vurderet sagen - medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllerne at få foretaget yderligere dokumentation af skyggestoppet/skyggekastet. Naturbeskyttelse Under anlægsarbejdet skal det sikres, at brinker og vandløb nær de to nordligste vindmøller ikke bliver beskadigede. Der stilles derfor vilkår i VVM-tilladelsen om, at vindmøllerne ikke må anbringes nærmere end otte meter fra digefod eller øverste vandløbskant og ikke nærmere end fem meter fra rørledningers midte. Ringkøbing-Skjern Kommune, Miljø og Natur, er tilsynsmyndighed. Arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed Tilsyn med arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed ved møllernes opstilling og nedtagning samt ved serviceeftersyn og reparation hører under Arbejdstilsynet. Sikkerhed for befolkningen Vindmølleejeren er efter Bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 forpligtet til at indberette udført service til Energinet.dk og større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning til Energistyrelsens godkendelsessekretariat for Vindmøller (Risø). Oliespild Der skal foreligge en beredskabsplan for evt. oliespild før opstilling af møllerne. I tilfælde af uheld skal Ringkøbing-Skjern Kommune orienteres efter, at man har rengjort møllerne og fjernet olien m.v. Evt. vaskevand fra møllerne vil desuden skulle opsamles og håndteres som spildevand. Ved akut forurening skal kommunen kontaktes straks. Retablering af eksisterende forhold Ved retablering af eksisterende forhold skal vindmøllerne, herunder fundamenter, tekniske anlæg og installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Efter endt drift skal fundamenterne fjernes iht. miljømyndighedens krav. Hvis ejeren af den grund, hvorpå vindmøllen er opstillet ønsker at dele af fundamentet skal forblive liggende i jorden, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Dette medfører, at miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet, tager stilling til, om miljømyndigheden vil tillade at lade dele af fundamentet blive liggende. Et eventuelt krav om fjernelse af fundamentet vil blive pålagt grundejeren. Det er således op til ejeren af den pågældende matrikel at indgå en privatretslig aftale med bygherren om fjernelse af vindmølle og fundament efter endt drift samt evt. at kræve, at der stilles bankgaranti herfor. Hvis fjernelse og retablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.
⎯
Beh
andlin
g a
f bem
ærk
nin
ger
og indsi
gel
ser
ved o
ffen
tlig
hed
sfas
en for
vindm
ølle
r ve
d T
im
I forb
indels
e med
plan
lægn
ingen
for v
indmø
ller v
ed T
im ha
r Ring
købin
g-Sk
jern K
ommu
ne ge
nnem
ført
en of
fentlig
heds
fase f
or fo
rslag
til lo
kalpl
an nr
. 281
, Kom
mune
planti
llæg n
r. 11
og til
høre
nde V
VM-
rede
gøre
lse og
miljø
rapp
ort i
perio
den 2
9. jun
i 201
1 til d
en 7.
septe
mber
2011
. I d
ette n
otat g
ives f
ørst
et fyl
digt r
efera
t af d
e ind
komn
e hør
ingss
var f
ra of
fentlig
heds
fasen
samt
admi
nistra
tione
ns be
mærkn
inger
hertil
, tabe
l 1.
Dern
æst
beha
ndles
de ge
nnem
gåen
de te
maer
i hør
ingss
vare
ne, ta
bel 2
. Hen
visnin
gern
e i ta
bel 1
til te
ma 1,
2, 3
osv.
er he
nvisn
inger
til ad
minis
tratio
nens
bemæ
rkning
er til
tema
erne
i tab
el 2.
Tab
el 1
Nr
. Hø
rings
svar
fra:
Hørin
gssv
aret
s ind
hold
(o
pliste
t som
punk
t 1, 2
, 3 os
v.)
Ad
min
istra
tione
ns b
emæ
rkni
nger
Bo
rger
e
1
Kaj M
øller
And
reas
en
Sving
elvej
4 69
80 T
im
1)
Gør in
dsige
lse im
od ve
dtage
lse af
plan
erne
, da m
øller
ne ve
ntes a
t bliv
e til s
tor ge
ne fo
r alle
me
nnes
ker i
områ
det.
2)
Fryg
ter st
øjpåv
irknin
g og s
kygg
ekas
t/lysg
limt.
3)
Mene
r, at
der i
VVM-
rede
gøre
lsen e
r en r
ækk
e for
udsæ
tning
er og
konk
lusion
er, s
om vi
l bli
ve sv
ære
at op
fylde
og fr
ygter
, at e
ffekti
vitete
n af m
øller
ne ik
ke vi
l kun
ne le
ve op
til
forud
sætni
nger
ne.
4)
Mene
r ikke
, at k
ommu
nen s
kal a
ccep
tere,
at mø
ller ik
ke pl
anlæ
gges
opsti
llet i
to pa
ralle
lle
rækk
er, d
a den
valgt
e ”us
ymme
triske
” ops
tilling
æste
tisk e
r en m
eget
dårlig
løsn
ing, s
om
mang
e sted
er vi
l få m
øller
ne til
at fr
emstå
som
en m
ur i l
ands
kabe
t. 5)
Ap
pelle
rer t
il at B
yråde
t træ
der i
kara
kter o
g væ
lger e
n væ
sentl
ig me
re m
oder
at løs
ning m
ed
færre
og m
indre
møll
er.
6)
Mene
r, at
forud
sætni
nger
ne m
ed de
stor
e møll
er ik
ke vi
l kun
ne op
fylde
s ude
n vidt
rækk
ende
ko
nsek
vens
er fo
r man
ge bo
rger
e i T
im
7)
Forve
nter v
ærd
itab a
f sin
ejend
om
8)
Skal
fremo
ver æ
rgre
s ove
r, at
det m
eget
smuk
ke na
turom
råde
skal
ødelæ
gges
af 12
stor
e vin
dmøll
er
9)
Mene
r at s
agen
er af
gjort
på fo
rhån
d, da
ejen
domm
e er o
pkøb
t for n
edbr
ydnin
g m.v.
Nu h
elt
op til
politi
kern
e at få
proje
ktet r
educ
eret
i omf
ang o
g stø
rrelse
Ad 1)
Tag
es til
efter
retni
ng. S
e end
vider
e tem
a 6
Ad 2)
Se t
ema 2
og 3
Ad 3)
Tag
es ik
ke til
efter
retni
ng. A
dmini
strati
onen
har
genn
emgå
et VV
M-re
degø
relse
n og m
iljøra
ppor
ten og
ha
r fun
det d
en i o
rden
. Dog
: såfr
emt d
e ans
øgte
mølle
r ikke
kan o
verh
olde g
ælde
nde s
tøjkr
av, s
kal
komm
unen
kræ
ve fo
rhold
et lov
liggjo
rt. S
e tem
a 2
Ad 4)
Tag
es ik
ke til
efter
retni
ng. S
e dog
tema
6 Ad
5) T
ages
til ef
terre
tning
Ad
6) T
ages
til ef
terre
tning
. Se o
gså t
ema 6
. Ad
7) S
e tem
a 5
Ad 8)
Tag
es til
efter
retni
ng. S
e ogs
å tem
a 1 og
4 Ad
9) E
t pro
jekt k
an in
dtil e
ndeli
g ved
tagels
e afvi
ses
eller
redu
cere
s. An
søge
rs øk
onom
iske o
mkos
tning
er
i bes
træbe
lsern
e på a
t rea
liser
e et a
nsøg
t pro
jekt, e
r på
eget
ansv
ar og
risiko
. Opfo
rdrin
gen o
m re
dukti
on
af pr
ojekte
t i om
fang t
ages
til fø
lge
2 He
nning
Ped
erse
n Sv
ingelv
ej 1
6980
Tim
1)
Gør in
dsige
lse im
od de
n nye
vind
mølle
park
ved T
im pg
a. to
punk
ter: s
tøj o
g uds
eend
e 2)
St
øj. B
or S
vinge
lvej 1
, som
ligge
r i næ
sten l
ige lin
je me
d de t
re ek
sister
ende
møll
er. A
ngive
r at
når d
et blæ
ser f
ra sy
d/øst,
så få
r de s
tøjen
fra a
lle m
øller
ne di
rekte
imod
ejen
domm
en og
at
støjen
herve
d sam
menla
gt bli
ver m
eget
større
. 3)
An
giver
, at d
e i ej
endo
mmen
påvir
kes a
f stø
j fra d
e eks
ister
ende
vind
mølle
r, se
lv om
de
Ad 2)
-10)
Se t
ema 2
Ad
. 8) T
re af
møll
erne
skal
ifølge
ansø
ger
nedju
stere
s for
at ov
erho
lde gæ
ldend
e stø
jkrav
Ad
11) T
ages
til fø
lge fo
r så v
idt an
går v
isuel
påvir
kning
af 12
stor
e møll
er i d
et fla
de la
ndsk
ab
NO
TA
T
2
ifølge
eksp
erter
ne ik
ke sk
ulle k
unne
høre
s. 4)
Op
lyser
, at s
tøjen
er m
est g
ener
ende
om vi
ntere
n, hv
or lu
ften e
r kold
, den
sitete
n der
med
højer
e og h
vor ly
dbølg
er af
den g
rund
bevæ
ger s
ig let
tere o
g læ
nger
e. 5)
An
giver
, at d
e om
vinter
en ha
r væ
ret m
eget
plage
t af d
en la
vfrek
vente
støj,
som
bevæ
ger
sig di
rekte
genn
em hu
set. A
ngive
r, at
det e
r svæ
rt at
falde
i søv
n med
den k
onsta
nt sv
ingen
de br
umme
n og a
t han
de næ
tter,
hvor
det e
r væ
rst vå
gner
pga.
støjen
om na
tten.
Oplys
er, a
t de d
ybe t
oner
høre
s selv
, når
de se
r fjer
nsyn
eller
høre
r rad
io i h
uset.
6)
Me
d lok
alplan
en fo
reslå
s effe
ktstø
rrelse
n på m
øller
ne hæ
vet fr
a 3 M
W til
6 MW
. Ang
iver,
at de
n lav
frekv
ente
støj i
teorie
n stig
er m
ed ef
fektst
ørre
lse på
møll
er. A
ngive
r at d
a det
er
testm
øller
, der
øns
kes o
pstill
et ve
d Tim
, er d
er in
gen,
der e
ndnu
kan o
plyse
, hvo
r meg
et lav
frekv
ent s
tøj, d
e vil a
fgive
. Men
er at
de m
ed si
kker
hed v
il afgi
ve m
ere e
nd de
ek
sister
ende
møll
er.
7)
Mene
r, at
støjku
rvern
e i V
VM-re
degø
relse
n for
proje
ktet s
er fo
rkerte
ud, id
et de
efter
hans
me
ning b
urde
gå læ
nger
e ud f
or en
den a
f ræ
kker
ne. A
ngive
r en f
orme
l for b
ereg
ning a
f stø
j til
unde
rstøt
ning a
f den
antag
else.
8)
Konk
luder
er, a
t sek
s møll
er på
rækk
e vil s
tøje
mere
for e
nder
ne af
møll
eræ
kken
, end
tre
mølle
r på r
ækk
e og a
t 6 M
W m
øller
vil s
tøje
mege
t mer
e end
3 MW
møll
er fo
r end
erne
af
mølle
rækk
en
9)
Forsl
ag: H
åber
at by
råde
t ogs
å vil t
ænk
e på b
eboe
rne i
områ
det o
g bes
lutte
kun a
t ops
tille
to ræ
kker
med
tre 3
MW m
øller
i hve
r ræ
kke.
Dette
vil fo
rdob
le vin
dmøll
epar
kens
kapa
citet,
me
n ikk
e give
dobb
elt ge
ne fo
r de,
der b
or i o
mråd
et.
10)
Hvis
både
effek
tstør
relse
n elle
r ræ
kkes
tørre
lsen ø
ges,
vil de
t med
føre
væse
ntligt
stør
re
gene
r for
bebo
erne
i omr
ådet
med t
ab af
både
ejen
doms
værd
i og l
ivskv
alitet
til fø
lge
11)
Udse
ende
. Men
er, a
t 12 s
tore m
øller
vil b
live v
oldso
mt do
mine
rend
e i de
t flad
e lan
dska
b. Me
ner,
at blo
t fem
store
møll
er på
rækk
e virk
er so
m en
stor
indu
strim
askin
e, de
r tota
lt do
mine
rer d
et om
råde
, de s
tår i.
12)
Gør in
dsige
lse im
od, a
t møll
erne
ikke
plan
lægg
es op
stille
t på p
arall
elle r
ækk
er. D
en
mang
lende
symm
etri v
il give
et m
eget
rode
t bille
de.
13)
RKSK
prøv
er at
mar
keds
føre
komm
unen
på de
n fan
tastis
ke na
tur og
håbe
r, at
det k
an
medv
irke t
il at ti
ltrækk
e tilfl
ytter
e. Me
ner,
at om
råde
t mell
em T
im og
Skje
rn er
fyldt
med
mø
ller.
14)
Håbe
r ikke
, at b
yråde
t er s
å for
blænd
et af
at op
fylde
måls
ætni
ngen
om at
blive
se
lvfor
syne
nde m
ed en
ergi,
at de
t ikke
kan s
e, hv
ad de
t med
føre
r for
vore
s natu
r. 15
) En
stor
del a
f bor
gern
e i R
KSK
bor p
å lan
det o
g ska
l leve
med
møll
erne
hver
dag.
16
) Ge
ntage
r for
slage
t om
i alt s
eks m
øller
i to p
arall
elle r
ækk
er so
m et
godt
komp
romi
s mell
em
komm
unen
måls
ætni
ng, n
ature
n og b
eboe
rne o
mkrin
g møll
erne
.
omkri
ng S
tadil F
jord o
g Ves
t Stad
il Fjor
d Ad
12) S
e tem
a 6
Ad 13
)-15)
Tag
es til
efter
retni
ng. S
e ogs
å tem
a 1 og
4 Ad
16) T
ages
til fø
lge fo
r så v
idt an
går a
ntal m
øller
, me
n ikk
e det
fores
låede
opsti
llings
møns
ter m
ed to
ræ
kker
med
tre m
øller
i hve
r. Se
endv
idere
tema
6
3 La
rs Da
nielse
n Lin
dholm
vej 5
69
80 T
im
1)
Ønsk
er so
m lod
sejer
belig
gend
e ind
enfor
900 m
af to
af de
plan
lagte
mølle
r end
nu en
gang
at
bidra
ge til
den s
amled
e vur
derin
g af p
rojek
tet.
2)
Angiv
er at
der p
å side
15 i l
okalp
lanen
står
, at m
øller
ne sk
al pla
cere
s i to
para
llelle
rækk
er.
Dette
krav
er ik
ke op
fyldt.
Det
begr
unde
s i V
VM-re
degø
relse
n med
, at d
et ikk
e vur
dere
s at
have
visu
el be
tydnin
g. De
n ins
tans,
der h
ar vu
rder
et de
tte, e
r beta
lt af v
indmø
lleop
stille
r.
Ad 1)
Tag
es til
efter
retni
ng
Ad 2)
Tag
es ik
ke til
efter
retni
ng. A
dmini
strati
onen
har
genn
emgå
et VV
M-re
degø
relse
n og m
iljøra
ppor
ten og
ha
r fun
det d
en i o
rden
. Såfr
emt d
er al
ene o
pføre
s én
rækk
e møll
er, v
il den
man
glend
e par
alleli
tet i d
e
3
Mene
r, at
det b
ør vu
rder
es af
en uv
ildig
instan
s. 3)
Me
ner,
at de
r bliv
er gå
et alt
for t
æt p
å græ
nser
ne m
ht. st
øj. V
il på s
in eje
ndom
blive
belas
tet
med b
ereg
net 4
1,9 de
cibel,
hvor
det m
aksim
alt til
ladte
er 42
decib
el. H
os no
gle na
boer
er
støjen
bere
gnet
til 42
decib
el.
4)
Byrå
det b
ør ta
ge m
ed i b
eslut
nings
grun
dlage
t, at v
indmø
lleop
stille
r ikke
er bo
sat i
komm
unen
. Kom
mune
n går
derve
d går
glip
af de
peng
e, de
r gen
erer
es af
proje
ktet. M
ener
ikk
e, at
det e
r i bo
rger
nes i
ntere
sse.
Mene
r, at
det e
vt. sk
ulle u
nder
søge
s, om
der v
ar lo
kal
inter
esse
for a
t udv
ikle p
rojek
tet.
ansø
gte to
rækk
er ik
ke væ
re re
levan
t. Se e
ndvid
ere
tema 6
og 8
Ad 3)
Tag
es til
efter
retni
ng. M
en gø
r opm
ærks
om på
, at
komm
unen
ikke
kan a
fvise
et pr
ojekt
med d
en
begr
unde
lse, a
t den
bere
gned
e stø
jpåvir
kning
ligge
r tæ
t på e
ller p
å stø
jgræ
nsen
. Kom
mune
n må i
kke
skæ
rpe s
tøjkr
aven
e i fo
rhold
til de
gælde
nde r
egler
(b
eken
dtgør
else o
m stø
j fra v
indmø
ller).
Se
endv
idere
tema
2 Ad
4) T
ages
til ef
terre
tning
. Men
gør o
pmæ
rksom
på,
at ko
mmun
en ik
ke m
å afvi
se et
proje
kt me
d he
nvisn
ing til
, hve
m de
r er a
nsøg
er
4 Jy
tte B
ank-M
ikkels
en
Holst
ebro
vej 1
19
6980
Tim
1)
Nabo
til m
øller
ne. U
ndre
r sig
over
, at R
KSK
kan g
ive til
ladels
e til o
pføre
lsen a
f 12 s
tore
mølle
r så t
æt p
å beb
ygge
t omr
åde.
2)
Ing
en an
dre s
teder
i lan
det fi
ndes
en til
svar
ende
vind
mølle
park,
så m
an ka
n tag
e der
hen o
g hø
re og
se hv
ilken
indfl
ydels
e, så
stor
e møll
er ha
r, he
rund
er på
land
skab
et 3)
Ind
stille
r at 0
-løsn
ingen
over
vejes
endn
u eng
ang e
ller a
t der
alter
nativ
t kun
opfø
res é
n ræ
kke m
øller
. 4)
Ve
dr. fo
rslag
1 og
alter
nativ
t forsl
ag: jo
læng
ere v
inger
, jo vo
ldsom
mere
er vi
rkning
en ve
d at
bo tæ
t på/u
nder
møll
erne
. 5)
Op
fordr
er ko
mmun
en til
at fo
rlang
e reg
elmæ
ssige
lydte
sts, d
a de b
ereg
nede
værd
ier fo
r stø
j er
ualm
indeli
g tæ
t på d
et ma
ksim
alt til
ladte.
Hen
viser
til s.
25 i V
VM-re
degø
relse
n, hv
or de
r re
degø
res f
or st
igning
i søv
nforst
yrrels
er.
6)
På s.
127 i
VVM
-rede
gøre
lsen f
ormo
des d
et, at
de ka
n se d
et yd
erste
af vi
nger
ne. D
ette
angiv
es at
være
et fe
jlskø
n. De
kan i
dag s
e nac
eller
ne på
to af
de ek
sister
ende
møll
er om
so
mmer
en og
på al
le tre
om vi
ntere
n. Ev
t. nye
møll
er vi
l alle
være
synli
ge. F
ra hu
sets
over
etage
vil d
er væ
re st
ørre
udsy
n. 7)
De
res u
dsyn
mod
sydv
est ti
l nor
dves
t vil b
live d
ækk
et me
d møll
er, s
om ko
nstan
t vil v
ære
i be
væge
lse. D
er vi
l ikke
være
hulle
r med
ro.
8)
Kan i
kke g
odtag
e for
klarin
gen i
VVM
-rede
gøre
lsen,
som
beteg
ner o
pstill
ingen
som
være
nde
et mi
ndre
indg
reb i
land
skab
et og
nærm
est b
etydn
ingslø
st for
bebo
erne
på H
olsteb
rove
j 11
9.
Ad 1)
Se t
ema 6
Ad
2) In
gen b
emæ
rkning
er
Ad 3)
Tag
es de
lvist
til fø
lge
Ad 4)
I hov
edsa
gen e
nig. D
og ka
n ned
juster
ing af
mø
llern
e mind
ske s
tøjpå
virkn
ingen
– ell
ers i
ngen
be
mærkn
inger
Ad
5) I h
enho
ld til
beke
ndtgø
relse
om st
øj fra
vin
dmøll
er ka
n kræ
ve st
øjmåli
nger
når e
n vind
mølle
er
sat i
drift,
i for
binde
lse m
ed al
mind
eligt
tilsyn
efter
lov
en, d
og hø
jst én
gang
årlig
t, elle
r i for
binde
lse m
ed
beha
ndlin
g af n
abok
lager
over
støj,
når k
ommu
nen
anse
r dett
e for
at væ
re nø
dven
digt.
Ad 6)
Tag
es til
efter
retni
ng.
Ad 7)
Tag
es til
efter
retni
ng.
Ad 8)
VVM
-rede
gøre
lsen s
kal ik
ke fo
rstås
derh
en, a
t ge
nern
e fra
de an
søgte
møll
er vu
rder
es at
være
næ
rmes
t bety
dning
sløse
for b
eboe
rne p
å Ho
lsteb
rove
j 119
. Se o
gså t
ema 1
.
5 Ma
lene &
Hein
rich A
nder
sen
Holst
ebro
vej 1
17
6980
Tim
1)
Gør in
dsige
lse im
od ud
videls
e af v
indmø
llepa
rk ve
d Tim
, da d
e har
oplev
et de
utro
lige
gene
r, de
t har
give
t at b
o så t
æt p
å de t
re ek
sister
ende
stor
e møll
er.
2)
Købte
dere
s ejen
domm
en, i
1997
pga.
den p
erfek
te be
ligge
nhed
og st
ilhed
en –
som
de ik
ke
læng
ere h
ar.
3)
Får t
it afbr
udt n
attes
øvne
n pga
. stø
jgene
rne,
som
ofte e
r uud
holde
lige.
Finde
r det
utroli
gt fru
strer
ende
ikke
at ku
nne f
inde f
red o
g ro e
fter e
n arb
ejdsd
ag.
4)
Har f
lyttet
sove
være
lset n
ed i s
tuepla
n pga
. svin
gning
erne
/ tryk
ket /
lyden
på 1.
sal.
5)
Finde
r det
susp
ekt, a
t stø
jen al
drig
er bl
evet
målt p
å der
es ad
ress
e. Sp
ørge
r, om
det
skyld
es fr
ygt fo
r at b
ereg
ninge
rne i
kke h
older
.
Ad 1)
Se t
ema 6
Ad
2) S
e tem
a 1 og
4 Ad
3) S
e tem
a 2 og
4 Ad
4) D
et er
bekla
gelig
t. Som
nævn
t i tem
a 2, s
ikrer
ov
erho
ldelse
af st
øjkra
vene
ikke
imod
gene
rend
e stø
jgene
r Ad
5) D
en m
etode
, der
anve
ndes
til st
øjmåli
ng er
de
n, so
m Mi
ljøsty
relse
n anb
efaler
. Se m
ere h
erom
i tem
a 2.
4
6)
Har ik
ke m
uligh
ed fo
r at k
ontro
llere
, om
regle
r ove
rhold
es ve
dr. s
kygg
ekas
t, afst
and,
støj
osv.
7)
Vi
rker g
rotes
k at o
pstill
e 12 s
tk. 6
MW m
øller
, når
de tr
e stk.
3,6 M
W m
øller
i for
vejen
kun
lige k
an ov
erho
lde st
øjkra
v. 8)
An
giver
, at e
n med
arbe
jder f
ra D
elta h
ar op
lyst, a
t man
er tv
unge
t til a
t ned
dros
le de
nye 6
MW
møll
er m
eget
kraftig
t for a
t kun
ne ov
erho
lde st
øjgræ
nsen
. 9)
Ko
nklud
erer
, at e
ffekts
tørre
lsen (
6MW
) er v
algt fo
r at o
pnå s
tørre
tilsk
ud.
10)
Oplev
er sk
ygge
kast
som
kæmp
epro
blem
skøn
t det
i VVM
-rede
gøre
lsen f
or de
eksis
teren
de
mølle
r blev
vurd
eret,
at m
øller
ne ik
ke vi
lle m
edfø
re sk
ygge
kast
ved e
jendo
mmen
. 11
) Ha
r i år
over
en 3-
uger
s per
iode r
egist
rere
t mer
e end
otte
timer
s sky
ggek
ast. F
orud
ser m
ere
skyg
geka
st ve
d fler
e møll
er.
12)
Kræ
ver,
at de
r insta
llere
s sky
gges
top på
møll
erne
– ua
nset
om de
r ops
tilles
flere
møll
er el
ler
ej.
13)
Oplev
er st
ort s
et ikk
e flok
ke m
ed gæ
s og s
vane
r, de
r fou
rage
rer p
å mar
kern
e i om
råde
t læ
nger
e på t
rods
af, a
t VVM
’en fo
r de e
ksist
eren
de m
øller
anga
v, at
fugle/
vildtl
ivet ik
ke vi
lle
blive
påvir
ket
Ad 6)
Kom
mune
n har
pligt
til at
sikre
, at r
egler
og
vilkå
r kan
kontr
oller
es og
at de
over
holde
s. So
m bo
rger
e har
I ret
til ak
tinds
igt i s
agen
, hvo
rved I
kan
holde
Jer o
riente
rede
. Se e
ndvid
ere t
ema 2
Ad
7) o
g 8)
Ans
øger
har o
plyst,
at no
gle af
de ny
e mø
ller p
lanlæ
gges
nedju
stere
t for a
t kun
ne ov
erho
lde
støjkr
av. S
e end
vider
e tem
a 2
Ad 9)
Kom
mune
n kan
ikke
gøre
rede
for b
aggr
unde
n for
ansø
gers
valg
af an
søgt
mølle
type.
Derfo
r inge
n be
mærkn
inger
. Ad
10)-1
2) I V
VM-re
degø
relse
n for
udvid
else a
f vin
dmøll
epar
ken v
ed T
im er
der i
tabel
5.5 på
side
n 14
9 ang
ivet b
ereg
nede
skyg
geka
st ud
e og i
nde p
å he
nhold
svis
6.00 o
g 7.27
timer
ved H
olsteb
rove
j 117
ve
d 0-a
ltern
ative
t (de
tre e
ksist
eren
de m
øller
). Be
regn
ingen
er fo
retag
et for
et ge
nnem
snits
år
vejrm
æss
igt. D
et er
bekla
gelig
t, hvis
er bl
evet
stille
t i ud
sigt, a
t møll
erne
ikke
ville
med
føre
skyg
geka
st. D
et vil
le do
g efte
r kom
mune
ns nu
være
nde p
raks
is ikk
e ha
ve m
edfø
rt kra
v om
skyg
gesto
p i fo
rhold
til Je
res
ejend
om. S
e end
vider
e tem
a 3.
Ad 13
) Tag
es til
efter
retni
ng. S
e end
vider
e tem
a 7.
6 Ja
n Høy
er O
lesen
Ho
lsteb
rove
j 126
a 69
80 T
im
1)
Mene
r, at
hans
dejlig
e lan
dejen
dom
ligge
r det
værst
tænk
elige
sted
i for
hold
til vin
dmøll
erne
, da
den l
igger
øst
for og
der s
tørst
edele
n af ti
den e
r syd
-veste
nvind
. 2)
Kl
ager
over
støje
n fra
de tr
e eks
ister
ende
Siem
ens m
øller
. 3)
Un
drer
sig o
ver,
at ha
n ikk
e er n
ævn
t i VV
M-re
degø
relse
n 4)
Me
ner,
at ha
ns ej
endo
m nu
er us
ælge
lig –
ikke m
indst
hvis
vindm
øllep
arke
n tilla
des u
dvide
t 5)
Me
ner,
at VV
M-re
degø
relse
n ikk
e er g
od no
k og b
ør la
ves o
m.
6)
Angiv
er, a
t møll
erne
påvir
ker h
ans l
ivskv
alitet
. 7)
Me
ner,
at de
n måd
e Siem
ens m
øller
ne er
kons
truer
et på
, give
r anle
dning
til sæ
rlig m
egen
stø
j. 8)
An
befal
er 0-
alter
nativ
et so
m de
t mak
simale
områ
det k
an bæ
re m
ht. st
ørre
lse, s
tøj,
skæ
mning
af na
tur og
fugle
vildt.
Ad 1)
Se t
ema 4
Ad
2) S
åfrem
t der
øns
kes a
t klag
e ove
r stø
j fra d
e ek
sister
ende
møll
er, k
an kl
age i
ndgiv
es til
Ri
ngkø
bing-
Skjer
n Kom
mune
, Miljø
og N
atur,
Kjæ
rgaa
rdsv
ej 8,
6950
Ring
købin
g. Se
endv
idere
tema
2 Ad
3) I V
VM-re
degø
relse
n er n
ævn
t de
nabo
ejend
omme
, der
ligge
r inde
nfor é
n km
af de
pla
nlagte
møll
er. A
fstan
den f
ra H
olsteb
rove
j 126
a til
nærm
este
mølle
er på
kortm
ateria
le op
målt t
il mer
e en
d én k
m.
Ad 4)
Bem
ærkn
ingen
om, a
t boli
gen b
liver
usæ
lgelig
, tag
es til
efter
retni
ng. S
e end
vider
e tem
a 6
Ad 5)
Tag
es ik
ke til
efter
retni
ng. A
dmini
strati
onen
har
genn
emgå
et VV
M-re
degø
relse
n og m
iljøra
ppor
ten og
ha
r fun
det d
en i o
rden
. Se o
gså t
ema 8
. Ad
6) S
e tem
a 4
Ad 7)
Møll
erne
skal
uans
et fab
rikat
over
holde
de
gælde
nde s
tøjkr
av. S
e end
vider
e tem
a 2.
5
Ad 8)
Tag
es de
lvist
til fø
lge fo
r så v
idt m
øller
nes
påvir
kning
af la
ndsk
abet.
Se e
ndvid
ere t
ema 1
, 2, 6
og
7.
7 Je
ns Jø
rn Ja
cobs
en
Ager
sbæ
kvej
24, 6
950
Ring
købin
g og
Ol
e K. N
ielse
n Ho
verve
j 1
6950
Ring
købin
g
1)
Gør in
dsige
lse im
od ud
videls
e af v
indmø
llepa
rken o
g anb
efaler
, at d
er m
edde
les af
slag m
ed
tilsva
rend
e beg
rund
else s
om i s
agen
om vi
ndmø
ller v
ed G
råhe
de N
ord,
hvor
komm
unen
i jun
i 201
1 med
delte
afsla
g pga
. møll
erne
s påv
irknin
g af la
ndsk
abet
og ku
lturh
istor
iske
værd
ier (h
erun
der E
gvad
Kirk
e).
2)
Er ue
nige i
VVM
-rede
gøre
lsens
konk
lusion
om, a
t vind
mølle
anlæ
gget
kun i
mind
re gr
ad vi
l for
styrre
oplev
elsen
af H
ee K
irke o
g Stad
il Kirk
e som
kultu
rhist
orisk
e elem
enter
i lan
dska
bet.
3)
Henle
der o
pmæ
rksom
hede
n på f
ølgen
de af
VVM
-rede
gøre
lsens
vurd
ering
er af
møll
er og
må
lemas
ter:
”visu
elt m
arka
nte
og d
omine
rend
e so
m e
t tek
nisk e
lemen
t, de
r vil f
orte
gne
oplev
elsen
af
natu
ren”
”o
pleve
lsen
af n
ordk
yste
n af
Sta
dil F
jord
blive
r ænd
ret d
els m
ed e
t mer
e te
knisk
præ
g, d
els
med
en
ænd
ret o
pleve
lse a
f den
stor
e fla
de fr
a ste
der,
hvor
land
skab
et p
å sy
dside
n af
fjo
rden
ikke
i for
vejen
er p
ræge
t af t
eknis
ke e
lemen
ter”
”Det
er d
og vu
rder
et, a
t vind
møl
lerne
vil v
ære
dom
inere
nde
i næ
rzon
en, h
vor d
en vi
suell
e na
turo
pleve
lse ve
d St
adil F
jord
og T
im E
nge
og M
adum
Å b
liver
væse
ntlig
fors
tyrre
t” og
i me
llemz
onen
: ”…
hvor
de
kan
ænd
re o
pleve
lsen
af la
ndsk
abet
”.
Ad 1)
Vur
derin
gen e
r, at
der g
odt k
an st
å vind
mølle
r i om
råde
t, dog
i et r
educ
eret
antal
i for
hold
til de
t an
søgte
. Se e
ndvid
ere t
ema 6
Ad
2) T
ages
ikke
til ef
terre
tning
. Adm
inistr
ation
en ha
r ge
nnem
gået
VVM-
rede
gøre
lsen o
g miljø
rapp
orten
og
har f
unde
t den
i ord
en
Ad 3)
Enig
for s
å vidt
angå
r den
land
skab
elige
på
virkn
ing af
to ræ
kker
møll
er, h
vorim
od de
t vu
rder
es, a
t én r
ækk
e møll
er vi
suelt
vil v
ære
for
eneli
g med
land
skab
et og
natur
en i o
mråd
et. S
e og
så te
ma 1
8 He
lle H
olger
sen &
Jan
Jens
en
Stad
ilvej
7 69
80 T
im
1)
Klag
er ov
er fle
re vi
ndmø
ller v
ed T
im
2)
Har a
llere
de i d
ag st
øjgen
er fr
a de t
re ek
sister
ende
møll
er. D
e plan
lagte
mølle
r vil k
omme
tæ
ttere
på de
res e
jendo
m, hv
orfor
de fo
rvente
r mer
e stø
j 3)
De
res e
jendo
m vil
falde
i væ
rdi v
ed ud
syn t
il fler
e møll
er fr
a adr
esse
n
Ad 1)
Se t
ema 6
Ad
2) S
e tem
a 2
Ad 3)
Se t
ema 5
My
ndig
hede
r m.v.
9
Danm
arks
Na
turfre
dning
sfore
-ning
, Ri
ngkø
bing-
Skjer
n Af
delin
gene
n
1)
Genta
ger s
in mo
dstan
d imo
d vind
mølle
rne i
den s
ydlig
e ræ
kke b
egru
ndet
med,
at ar
ealet
er
kystn
ært
og at
det li
gger
tæt p
å inte
rnati
onalt
natur
besk
yttels
esom
råde
. 2)
Fin
der d
et ua
ccep
tabelt
at op
stille
højer
e møll
er sa
mmen
med
de tr
e eks
ister
ende
møll
er
(alte
rnati
v 1) d
a det
yder
liger
e vil ø
ge de
t uro
lige i
ndtry
k, so
m en
møll
epar
k på t
o ræ
kker
me
dføre
r. 3)
På
pege
r, at
man b
ør væ
re til
bage
holde
nde m
ed at
opsti
lle an
læg i
en 50
0-80
0 mete
r en
buffe
rzone
fra d
et int
erna
tiona
le na
turbe
skytt
elses
områ
de S
tadil F
jord o
g Ves
t Stad
il Fjor
d . At
et af
de væ
sentl
igste
formå
l med
besk
yttels
en af
områ
dern
e er t
rækk
ende
ande
fugle.
Og
at afs
tande
n mell
em de
n syd
vestl
ige m
øller
ækk
e og o
mråd
et er
ca. 5
00 m
eter.
4)
Habit
atomr
åde n
r. 17
8 Kim
melkæ
r Lan
dkan
al . M
ølle n
r. 2,
4, og
5 pla
cere
s meg
et tæ
t/i ha
bitato
mråd
et, so
m er
besk
yttet
pga.
plante
n Van
dran
ke, d
er is
ær k
an bl
ive tr
uet i
anlæ
gsfas
en. M
ener
, at V
VM-e
n bag
atellis
erer
risiko
en ve
d spu
nsnin
g og
vand
stand
ssæ
nknin
g meg
et tæ
t på k
anele
n. 5)
Be
skytt
ede b
ilag I
V ar
ter –
heru
nder
flage
rmus
. Men
er, a
t VVM
-ens
besk
rivels
e af tr
uslen
mo
d flag
ermu
s er u
seriø
s sam
t beg
rund
er de
tte.
Ad 1)
Tag
es til
følge
Ad
2) T
ages
til fø
lge
Ad 3)
Se t
ema 7
Ad
4) S
e tem
a 7
Ad 5)
Se t
ema 7
Ad
6) D
et er
rigtig
t. Ad
7) D
et ka
n ikk
e afvi
ses,
at de
r sen
ere,
når
mølle
rne b
liver
slidt
e, ka
n bliv
e beh
ov fo
r stø
jdæmp
ende
indg
reb
Ad 8)
Tag
es til
følge
6
6)
Anfø
rer a
t på t
rods
af, a
t tre b
olige
r ned
lægg
es, g
ås de
r med
proje
ktet tæ
t på g
ræns
en fo
r stø
j ved
flere
ejen
domm
e.
7)
Med e
n mar
gin på
0,5 d
B til
støjgr
æns
en fo
r fem
bolig
er er
der s
tor sa
ndsy
nligh
ed fo
r se
nere
beho
v for
støjd
æmp
ende
indg
reb.
8)
Mene
r sam
menfa
ttend
e, at
et pr
ojekt
med 1
2 møll
er i o
mråd
et me
dføre
r uac
cepta
belt
mang
e kon
flikter
. Fas
tholde
r for
slag o
m ku
n én r
ækk
e møll
er læ
ngst
væk f
ra fjo
rden
og de
t int
erna
tiona
le fug
lebes
kytte
lseso
mråd
e. Hv
ilket
vil gi
ve et
rolig
ere b
illede
samt
bedr
e kun
ne
tilgod
ese h
ensy
net ti
l nab
oer o
g natu
r. 10
Kl
ima-
og E
nerg
imini
sterie
t Am
alieg
ade 4
4 12
56 K
øben
havn
K
1)
Ingen
væse
ntlige
bemæ
rkning
er.
2)
Af V
VM-re
degø
relse
n side
8, 2.
spalt
e fre
mgår
det, a
t: ”An
søgn
ing se
ndes
til E
nerg
inet.d
k, de
r efte
r kom
mune
ns en
delig
e ved
tagels
e af p
laner
ne ne
dsæ
tter e
n kom
miss
ion, s
om
vurd
erer
værd
itabe
t”. K
lima-
og E
nerg
imini
sterie
t har
følge
nde k
omme
ntar h
ertil:
”Efte
r VE-
loven
s § 7,
stk.
2 bes
kikke
r Klim
a- og
Ene
rgim
iniste
ren t
aksa
tions
formæ
nd og
sagk
yndig
til
Taks
ation
smyn
dighe
den.
Ener
ginet.
dk ne
dsæ
tter s
ålede
s ikk
e en k
ommi
ssion
. Der
imod
va
retag
er E
nerg
inet.d
k sek
retar
iatso
pgav
er fo
r Tak
satio
nsmy
ndigh
eden
, hvil
ket fr
emgå
r af
bekg
. nr.
279 a
f 3. a
pril 2
009.”
Ad 2)
Tag
es til
efter
retni
ng
11
Holst
ebro
Kom
mune
Te
knik
og M
iljø,
Plan
afdeli
ngen
Rå
dhus
et, 75
00
1)
Ingen
bemæ
rkning
er
2)
Angiv
er an
den e
adre
sse,
som
fremt
idige
hørin
ger b
edes
send
t til.
Ad 2)
Tag
es til
efter
retni
ng
12
RAH
Servi
ce a/
s Nd
r. Ri
ngve
j 4
6950
Ring
købin
g
1)
Gør o
pmæ
rksom
på, a
t RAH
Net
A/S
har 1
0 kV
kable
r beli
ggen
de in
denfo
r omr
ådet
i lok
alplan
281
Tage
s til e
fterre
tning
. Ans
øger
er be
kend
t med
ek
sisten
sen a
f kab
let; k
ablet
udgø
r ikke
noge
t pr
oblem
i for
hold
til de
t ans
øgte
proje
kt
7
Tab
el 2
Te
ma
nr.
Besk
rivels
e af t
ema
i inds
igels
er
Adm
inist
ratio
nens
bem
ærk
ning
er ti
l tem
aern
e
1. Vi
suell
e kon
sekv
ense
r, he
rund
er fo
r ky
stnæ
rhed
szon
e Hø
rings
svar
nr.
7 Vi
ndmø
llern
es vi
suell
e påv
irknin
g af la
ndsk
abet,
kirke
r m.m
. og s
amsp
illet m
ed pl
anlag
te og
eksis
teren
de vi
ndmø
ller o
g vind
mølle
parke
r er
afdæ
kket
i i VV
M-re
degø
relse
n. De
r hen
vises
særlig
t til V
VM-re
degø
relse
n s. 2
6-27
og 13
1. Ko
mmun
en er
enig
i diss
e vur
derin
ger a
f de v
isuell
e ge
ner.
Der e
r visu
elle g
ener
ved v
indmø
ller –
liges
om de
r er g
ener
af an
dre t
yper
som
støj m
.v. –
det e
r diss
e gen
er, p
olitik
erne
skal
afveje
i for
hold
til de
n sam
funds
mæss
ige ny
tte af
vind
mølle
r.
2. St
øj – h
erun
der la
vfrek
vent
støj –
og
støjm
åling
Hø
rings
svar
nr.
1, 2
, 3, 4
, 5, 6
og
8 Ge
nere
t om
støj
fra v
indm
øller
Ri
ngkø
bing-
Skjer
n Kom
mune
henh
older
sig t
il Miljø
styre
lsens
regle
r og a
nbefa
linge
r i for
hold
til stø
j fra v
indmø
ller.
Lovg
ivning
en gi
ver ik
ke si
kker
hed i
mod s
tøjge
ner,
og si
krer h
eller
ikke
at ly
den f
ra vi
ndmø
ller ik
ke ka
n hør
es. S
tøjgr
æns
er er
et ud
tryk f
or en
stø
jbelas
tning
, som
fra s
tatsli
g side
vurd
eres
, at v
ære
miljø
mæss
igt og
sund
heds
mæss
ig ac
cepta
bel. D
er er
tale
om en
afve
jning
mell
em de
vir
kning
er, s
tøjen
har p
å men
nesk
er, o
g de s
amfun
dsøk
onom
iske h
ensy
n. Hv
is stø
jen er
lave
re en
d græ
nsev
ærd
ierne
, vil k
un en
mind
re de
l af
befol
kning
en op
leve s
tøjen
som
gene
rend
e, og
den f
orve
ntes i
kke a
t hav
e helb
reds
effek
ter. S
å selv
om st
øjgræ
nsen
er ov
erho
ldt, e
r det
mege
t sa
ndsy
nligt,
at no
gle bo
rger
e vil o
pleve
støje
n som
gene
rend
e. Ko
mmun
en ha
r ikke
hjem
mel ti
l at s
tille s
kærp
ede s
tøjkr
av til
vind
mølle
r i for
hold
til de
støjk
rav,
der e
r fas
tsat i
lovgiv
ninge
n - fo
r næ
rvære
nde
beke
ndtgø
relse
nr. 1
518 a
f 14.
dece
mber
2006
om st
øj fra
vind
mølle
r (vin
dmøll
estø
jbeke
ndtgø
relse
n).
Ansø
ger h
ar ve
d stø
jbere
gning
er fo
r de a
nsøg
te vin
dmøll
er ve
d Tim
sand
synli
ggjor
t, at s
tøjkr
aven
e kan
over
holde
s. De
t er k
ommu
nens
nu
være
nde p
raks
is, at
kræ
ve st
øjmåli
ng se
nest
tre m
åned
er ef
ter id
riftsæ
ttelse
af vi
ndmø
ller.
Såfre
mt st
øjmåli
ng im
od fo
rventn
ing de
refte
r vise
r, at
støjkr
av ik
ke ka
n ove
rhold
es, h
ar ko
mmun
en so
m my
ndigh
ed pl
igt til
at kr
æve
forh
oldet
lovlig
gjort.
An
søge
r har
dog o
plyst,
at no
gle af
de an
søgte
møll
er ve
d Tim
plan
lægg
es ne
djuste
ret –
netop
for a
t kun
ne ov
erho
lde gæ
ldend
e stø
jkrav
. Be
regn
ing
af st
øj
I en i
ndsig
else n
ævn
es de
t, at v
ed ad
dition
af to
støjk
ilder
, vil d
et sa
mled
e lyd
tryk s
tige m
ed 3
dB, h
vilke
t er k
orre
kt, så
læng
e kild
erne
er
place
ret u
midd
elbar
t i næ
rhed
en af
hina
nden
. En
støjk
ildes
emiss
ion dæ
mpes
prim
ært
af tre
forh
old:
1. A
fstan
den:
Rent
geom
etrisk
vil a
reale
t, som
det s
amled
e lyd
tryk f
orpla
ntes u
d på,
ske s
om en
sfæ
risk f
lade.
Det b
etyde
r i pr
aksis
, at m
an si
ger s
om to
mmelf
inger
rege
l kan
sige
, at ly
dtryk
ket fa
lder m
ed 6
dB fo
r hve
r gan
g afst
ande
n mell
em ki
lden o
g mo
dtage
punk
tet fo
rdob
les (d
a are
alet b
liver
4 ga
nge s
å stor
t ved
en fo
rdob
ling a
f afst
ande
n til k
ilden
).
2. A
t lydtr
ykke
t abs
orbe
res a
f lufte
ns m
oleky
ler.
3. La
ndsk
abeli
ge fo
rhold
så so
m f.e
ks. h
use.
Derfo
r kan
man
ikke
anve
nde e
n sim
ple fo
rmel,
når m
an sk
al re
gne u
d til r
ecep
torer
(f.ek
s. na
boer
) i om
givels
erne
, da d
er sk
al tag
es hø
jde fo
r
8
Tem
a nr
.
Besk
rivels
e af t
ema
i inds
igels
er
Adm
inist
ratio
nens
bem
ærk
ning
er ti
l tem
aern
e
flere
forh
old, h
vora
f de v
igtigs
te er
nævn
t ove
nfor.
Mh
t. om
støjen
kan l
ægg
es sa
mmen
ved m
øller
ne, n
år de
er pl
acer
et på
linie
eller
ved s
iden a
f hina
nden
, må s
vare
t væ
re, a
t alle
vind
mølle
rne
skal
medta
ges i
bere
gning
erne
, da a
lle st
øjkild
er ka
n give
et bi
drag
. Men
ford
i møll
erne
står
plac
eret
på lin
je, be
tyder
det ik
ke, a
t man
blot
kan
lægg
e dem
samm
en, id
et de
r er a
fstan
d i m
ellem
dem
og de
nne a
fstan
d som
nævn
t und
er pu
nkt 1
skal
tages
med
i ber
egnin
gen.
Ligele
des v
il for
hold
nævn
t und
er pk
t. 2 og
så be
tyde n
oget
i den
hens
eend
e. En
delig
kan d
er m
ellem
en vi
ndmø
llepa
rk og
en ko
nkre
t ejen
dom,
være
forh
old
som
dæmp
er st
øjen m
ere e
nd de
i pun
ktern
e 1 og
2 næ
vnte
para
metre
, her
unde
r heg
n, po
røse
area
ler m
.m.
Derfo
r ska
l man
bere
gne v
ed at
tage
alle
disse
forh
old til
indtæ
gt via
et m
odule
rings
prog
ram.
Af
VVM
rede
gøre
lsen f
or vi
ndmø
llepa
rken i
Tim
frem
går d
et, at
der e
r for
etage
t ber
egnin
g af s
tøjni
veau
er ho
s nab
oern
e iht.
Vi
ndmø
llestø
jbeke
ndtgø
relse
n. Af
beke
ndtgø
relse
n fre
mgår
af lig
ning 1
.2.1,
at de
r ska
l fore
tages
oven
nævn
te en
ergim
æss
ige ad
dition
af
støjbi
drag
ene f
ra de
enke
lte vi
ndmø
ller i
en gi
ven v
indmø
llepa
rk. I V
VM-re
degø
relse
n er d
er så
ledes
fore
taget
denn
e ene
rgim
æss
ige ad
dition
af
støjbi
drag
fra d
e enk
elte v
indmø
ller,
som
der i
indsig
elsen
øns
kes.
De en
kelte
vind
mølle
rs stø
jbidr
ag er
bere
gnet
på ba
ggru
nd af
møll
ens
kilde
styrke
og af
stand
til de
t pun
kt, hv
or st
øjbela
stning
en be
stemm
es og
dere
fter a
dder
et jf.
forme
l 1.2.
1. La
vfre
kven
t stø
j De
r er r
edeg
jort fo
r lavfr
ekve
nt stø
j i VV
M-re
degø
relse
ns ka
pitel
5.2, s
ide 14
0-14
1. En
rapp
ort fr
a 201
0 fra
kons
ulentf
irmae
t Delt
a vise
r, at
støjen
fra s
tore v
indmø
ller ik
ke op
leves
som
mere
gene
rend
e end
støje
n fra
små
vindm
øller
, og a
t der
gene
relt i
kke e
r pro
bleme
r med
den l
avfre
kven
te stø
j. Lav
frekv
ent s
tøj e
miss
ion vi
l stig
e lidt
med
effek
tstør
relse
n. St
igning
en i t
otal s
tøj e
r lidt
laver
e end
stign
ing i e
lektris
k effe
kt, så
stor
e vind
mølle
r uds
ende
r mind
re st
øj en
d små
vind
mølle
r udr
egne
t pr.
effek
t. De k
onsta
tered
e gen
erell
e for
skell
e i st
øjuds
ende
lse m
ellem
små o
g stor
e vind
mølle
r er s
ålede
s lan
gt mi
ndre
end d
e for
skell
e, de
r ses
me
llem
indivi
duell
e vind
mølle
typer
og m
odell
er bå
de m
ht. til
den t
otale
støjud
send
else o
g den
lavfr
ekve
nte st
øjuds
ende
lse. D
eltas
rapp
ort
konk
luder
er, a
t stor
e vind
mølle
r uds
ende
r lidt
mere
lavfr
ekve
nt stø
j end
små v
indmø
ller,
men p
åvise
r sam
tidig,
at nå
r vind
mølle
rne o
verh
older
de
n gæ
ldend
e stø
jgræ
nse,
giver
den l
avfre
kven
te stø
j gen
erelt
ikke
prob
lemer
. Ifø
lge M
iljøsty
relse
n vil v
indmø
ller,
der o
verh
older
græ
nsev
ærd
ierne
iht. V
indmø
llebe
kend
tgøre
lsen,
gene
relt o
gså o
verh
olde s
taten
s an
befal
ede g
ræns
evæ
rdier
for la
vfrek
vent
støj (2
0dB)
. Det
er en
dvide
re st
øjen f
ra en
vind
mølle
, der
er af
gøre
nde o
g ikk
e møll
ens e
ffekt.
De
t ska
l næ
vnes
, at d
et lyd
tryk n
iveau
, som
man
typis
k uds
ætte
s for
fra v
indmø
ller,
ofte e
r lave
re en
d det,
man
udsæ
ttes f
or fr
a f.ek
s. tra
tikstø
j. Ve
d sam
me ni
veau
give
r vind
mølle
støjen
stør
ste op
leved
e gen
er.
Komm
uner
ne er
blev
et va
rslet
en æ
ndrin
g af V
indmø
llestø
jbeke
ndtgø
relse
n, hv
or gr
æns
evæ
rdier
ne fo
rvente
s at b
live t
ilføjet
en gr
æns
evæ
rdi
for la
vfrek
vent
støj p
å 20 d
B. Ik
rafttr
æde
lse og
det n
ærm
ere i
ndho
ld af
evt. n
ye st
øjkra
v er ik
ke ke
ndt.
Lavfr
ekve
nt stø
j opfa
ttes o
ftest
som
en br
umme
n elle
r sum
men o
g ofte
st er
lydn
iveau
et ikk
e så h
øjt, h
vorfo
r det
først
er om
aften
en, n
år vi
nden
ha
r lagt
sig og
bagg
rund
sstø
jnive
auet
er fa
ldet, a
t man
erke
nder
lavfr
ekve
nt stø
j.
9
Tem
a nr
.
Besk
rivels
e af t
ema
i inds
igels
er
Adm
inist
ratio
nens
bem
ærk
ning
er ti
l tem
aern
e
Lavfr
ekve
nt stø
j find
es i o
mråd
et un
der c
a. 16
0 Hz.
For t
iden e
r der
i bek
endtg
ørels
en om
støj
fra vi
ndmø
ller k
un op
stille
de kr
av til
dB(A
), dv
s. for
hele
ørets
opfat
telse
snive
au 20
Hz –
20.00
0 Hz,
hvor
ved a
lt stø
jen ua
fhæng
ig af
sving
ning r
egule
res v
ia dB
(A),
og de
rmed
foku
sere
s der
ikk
e alen
e på l
avfre
kven
t stø
j via
denn
e gen
erell
e græ
nse.
Er
der t
ale om
at de
dybe
ste to
ner a
ng. la
vfrek
vent
støj k
an de
t tænk
es, a
t når
dette
kun r
egule
res v
ia dB
(A),
så un
dere
stime
res d
ette.
En in
dsige
rs ko
nklus
ion om
, at s
eks m
øller
støje
r mer
e end
tre m
øller
, lyde
r rigt
igt, s
å læ
nge d
e ikk
e er p
lacer
et så
lang
t fra h
inand
en, a
t bid
rage
t for m
øller
ne ik
ke ka
n reg
istre
res (
jf. pu
nkt 1
). Ad
minis
tratio
nens
vurd
ering
er, a
t stø
jen ik
ke er
kraft
igere
ved e
nder
ne af
en m
øller
ækk
e, da
det e
r afst
and t
il stø
jkilde
rne,
der e
r den
væse
ntligs
te pa
rame
ter. O
g da m
an ka
n plac
ere s
ig an
dre s
teder
, hvo
r man
er lig
e lan
gt fra
vin
dmøll
e 1, 2
, 3 os
v. vil
lydtr
ykke
t kun
ne væ
re af
ca. s
amme
stør
relse
. End
elig k
an de
t næ
vnes
at M
iljøsty
relse
n såd
an so
m ad
minis
tratio
nen e
r or
ienter
et, er
ved a
t und
ersø
ge næ
rmer
e om
lavfre
kven
t stø
j og o
m dis
se sk
al ha
ve eg
ne sæ
rskilte
støjg
ræns
er og
om de
r bør
være
andr
e stø
jgræ
nser
om na
tten.
Mølle
rne s
kal o
verh
olde s
tøjkr
aven
e i vi
ndmø
llestø
jbeke
ndtgø
relse
. Selv
om gr
æns
erne
er ov
erho
ldt, v
il det
som
sagt
stadig
kunn
e bety
de, a
t no
gle vi
l ople
ve ge
ner.
Og sk
al de
r stø
jmåle
s og e
fterfø
lgend
e ber
egne
s på,
hvad
støje
n er h
os om
kring
boen
de, s
kal k
ommu
nen s
ikre,
at de
t sk
er ve
d cer
tifice
rede
perso
ner e
ller a
kkre
diter
ede f
irmae
r for
sikri
ng af
den f
aglig
e kva
litet.
Det k
an ik
ke af
vises
, at d
er er
stør
re st
øjgen
er om
vinte
ren e
nd på
andr
e årst
ider.
Det k
an m
uligv
is for
ekom
me, d
a jo h
årde
re m
edie,
jo m
indre
tab
ved f
orpla
ntning
en af
bølge
r, sa
mt at
der o
m vin
teren
ofter
e er m
ere s
tille v
ejr, m
en og
så he
r ska
l stø
jkrav
over
holde
s. St
øjm
åling
De
r måle
s ikk
e stø
j ved
nabo
ejend
omme
. Dett
e sky
ldes,
at ma
n måle
r kild
estyr
ken f
or vi
ndmø
llern
e tæ
t på o
g der
efter
regn
er si
g fre
m til
belas
tning
erne
ud i o
mgive
lsern
e. De
tte er
den m
est p
ræcis
e meto
de. D
et sk
yldes
, at d
e stø
jnive
auer
, man
skull
e/kun
ne m
åle ve
d nab
oadr
esse
, vil
le væ
re m
eget
lave (
mht. d
et so
m ka
n hen
føre
s til v
indmø
ller i
forho
ld til
ande
n stø
j ved
ejen
domm
en) o
g der
for vi
l bag
grun
dsstø
j (som
ikke
sk
al tag
es m
ed, i
forho
ld til
hvad
vind
mølle
r stø
jer) li
ge pl
udse
lig ha
ve en
stor
indfl
ydels
e på m
åling
en. D
esud
en vi
l det
være
svæ
rt at
vide,
om
det k
un er
vind
mølle
rnes
støjb
idrag
, der
måle
s på,
når m
an m
åler u
de i 7
00 –
800 m
’s afs
tand a
f møll
erne
samt
om vi
ndha
stigh
eden
er de
n ko
rrekte
(stø
jkrav
er fa
stsat
ved h
enho
ldsvis
6 og
8 m.
/sek.)
. Den
anve
ndte
støjm
åling
smeto
de i t
råd m
ed al
mind
elig s
tøjm
åletek
nik, s
om og
så
ofte v
il væ
re an
vend
t ved
støj
fra vi
rksom
hede
r. De
perso
ner/f
irmae
r, de
r udfø
rer s
tøjm
åling
er/-b
ereg
ninge
rne e
r god
kend
te og
certif
icere
de til
at ud
føre
diss
e måli
nger
. Det
betyd
er, a
t de s
kal
leve o
p til k
rav,
som
de bl
iver m
ålt på
, af a
nden
kontr
oller
ende
part
og at
nogle
af de
res s
tøjra
ppor
ter bl
iver u
dtage
t til e
ftersy
n. Hv
is de
r er f
or
mang
e afvi
gelse
r i de
res s
agsh
åndte
ringe
r, vil
det k
unne
med
føre
, at d
e mist
er de
res c
ertifi
cerin
g og d
erme
d ikk
e må u
dføre
dette
arbe
jde.
Derfo
r må m
åling
erne
vurd
eres
at væ
re ua
fhæng
ige og
fagli
gt so
lide.
Uagte
t hvo
r man
ge m
øller
, der
opsti
lles,
skal
støjkr
aven
e som
gælde
r for
ALL
E mø
llern
es bi
drag
over
holde
s hos
omkri
ngbo
ende
jf.
Vind
mølle
støjbe
kend
tgøre
lsen,
hvor
for de
r, nå
r møll
erne
er op
stille
t og i
drifts
at, sk
al ud
føre
s god
kend
te må
linge
r (ve
d stø
jkilde
n) og
bere
gning
er
for de
mes
t bela
stede
nabo
bebo
elser
.
10
Tem
a nr
.
Besk
rivels
e af t
ema
i inds
igels
er
Adm
inist
ratio
nens
bem
ærk
ning
er ti
l tem
aern
e
I hen
hold
til vin
dmøll
estø
jbeke
ndtgø
relse
n kan
komm
unen
kræ
ve st
øjmåli
nger
, når
en vi
ndmø
lle er
sat i
drift,
i for
binde
lse m
ed al
mind
eligt
tilsyn
eft
er lo
ven,
dog h
øjst é
n gan
g årlig
t, elle
r i for
binde
lse m
ed be
hand
ling a
f nab
oklag
er ov
er st
øj, nå
r kom
mune
n ans
er de
tte fo
r at v
ære
nø
dven
digt.
3.
Skyg
geka
st Hø
rings
svar
nr.
5 Sk
ygge
kast
kan v
irke s
tress
ende
og de
rmed
forå
rsage
eller
forvæ
rre sy
gdom
me, h
vis de
t falde
r på t
idspu
nkter
, hvo
r man
er til
sted
e. De
rfor h
ar
staten
vejle
dend
e fas
tsat, a
t nab
oer ik
ke bø
r uds
ætte
s for
mer
e end
10 tim
ers s
kygg
ekas
t ber
egne
t årlig
t ree
l tid.
I V
VM-re
degø
relse
og m
iljøra
ppor
t for v
indmø
ller v
ed T
im er
skyg
geka
st be
regn
et un
der f
orud
sætni
ng af
, at d
er ik
ke er
bevo
ksnin
g elle
r by
gning
er, d
er ta
ger s
kygg
ekas
tet. D
er vi
l bliv
e ins
taller
et sk
ygge
stop p
å vind
mølle
rne,
så de
r ikke
er na
boer
, der
vil o
pleve
mer
e end
10 tim
ers
reel
skyg
geka
st om
året
bere
gnet
ud fr
a et g
enne
msnit
sår.
Skyg
gesto
p styr
es af
et pr
ogra
m de
r ber
egne
r, hv
ornå
r der
kan v
ære
skyg
geka
st ve
d de
aktue
lle na
boer
. Hvis
møll
en kø
rer o
g der
er so
lskin,
vil v
indmø
llen b
live s
toppe
t i de
n aktu
elle p
eriod
e. Sk
ygge
stop v
il give
et ta
b i
prod
uktio
nen,
afhæ
ngigt
af, h
vor o
fte, d
er sk
al væ
re sk
ygge
stop.
4. På
virkn
ing af
livsk
valite
t, næ
rrekre
ative
om
råde
r, he
rlighe
dsvæ
rdi m
.v.
Hørin
gssv
ar n
r. 1,
2 o
g 6
Det e
r klar
t et h
oldnin
gssp
ørgs
mål, h
vord
an vi
ndmø
ller i
næro
mråd
et op
fattes
. Der
er i d
et åb
ne la
nd og
så st
øj fra
biler
, land
brug
smas
kiner
, ve
ntilat
ionsa
nlæg m
ed vi
dere
. Vind
mølle
parke
r med
dime
nsion
er og
antal
som
de an
søgte
vind
mølle
r ved
Tim
er et
forh
oldsv
ist ny
t elem
ent i
Danm
ark,
som
ænd
rer o
pleve
lsen a
f lydb
illede
t og a
f land
skab
et og
som
kan v
irke f
orsty
rrend
e – lig
esom
nabo
er til
vind
mølle
r kan
oplev
e, at
dere
s livs
kvali
tet sa
mt he
rlighe
dsvæ
rdien
af de
res e
jendo
m og
områ
dets
rekre
ative
værd
ier fo
rring
es. D
et er
en m
ålsæ
tning
for
vindm
øllep
lanlæ
gning
en i R
ingkø
bing-
Skjer
n Kom
mune
at vi
ndmø
llern
e sam
les i s
å stor
e gru
pper
som
mulig
t, såle
des a
t færre
st mu
lige
områ
der p
åvirk
es. H
erud
over
er de
t en m
ålsæ
tning
at m
inime
re ge
nern
e for
de om
kring
boen
de na
boer
samt
at fo
rskell
ige be
skytt
elses
hens
yn til
na
tur og
sårb
are l
ands
kabe
r m.v.
vare
tages
.
5. Væ
rdita
b på e
jendo
mme
Hørin
gssv
ar n
r. 1
og 8
VE
-Lov
en (L
ov om
frem
me af
vedv
aren
de en
ergi)
fra 2
008 å
bner
muli
ghed
for k
ompe
nsati
on af
værd
itab p
å fas
t ejen
dom
i forb
indels
e med
op
stillin
g af v
indmø
ller.
Bygh
erre
skal
infor
mere
om væ
rdita
bsor
dning
en på
et of
fentlig
t mød
e. Er
statni
ngen
søge
s gen
nem
Ener
ginet.
dk. D
er
henv
ises t
il hjem
mesid
en w
ww.en
ergin
et.dk
. Afgø
relse
r om
ersta
tning
træ
ffes a
f en a
f Klim
a- og
Ene
rgim
iniste
riet b
eskik
ket
taksa
tions
mynd
ighed
og ik
ke af
komm
unen
– ell
er ve
d friv
illig a
ftale
om er
statni
ng m
ed op
stille
ren a
f vind
mølle
n.
6. An
tal m
øller
, stø
rrelse
af m
øller
og ro
tor,
opsti
llings
møns
ter sa
mt af
stand
skra
v til
nabo
bebo
else
Hørin
gssv
ar n
r. 1,
2, 3
, 4, 5
, 6, 7
og
8 De
t er e
n poli
tisk a
fgøre
lse, h
vorvi
dt de
r ska
l tilla
des f
lere v
indmø
ller i
vindm
ølleo
mråd
et ve
d Tim
og i g
ivet fa
ld hv
or st
ore m
øller
ne m
å væ
re
med h
ensy
n til r
otord
iamete
r, na
vhøjd
e, ha
rmon
iforh
old m
ellem
rotor
diame
ter og
navh
øjde m
.v. –
inden
for ra
mmen
af <
150 m
eter t
otalhø
jde,
som
komm
uner
er pl
anlæ
gning
smyn
dighe
d for
. Ad
minis
tratio
nen h
ar vu
rder
et, at
en op
stillin
g af s
tore m
øller
med
så fo
rhold
svis
stor r
otord
iamete
r i to
rækk
er ik
ke er
fore
nelig
t med
det
omgiv
ende
land
skab
. Den
man
glend
e par
alleli
tet al
ene s
piller
her e
n mind
re ro
lle, d
a det
er vu
rder
et, at
en uh
armo
nisk o
g rod
et op
levels
e, so
m fø
lge af
den m
angle
nde p
arall
elitet
, er b
egræ
nset
til en
forh
oldsv
is lill
e betr
agtni
ngsv
inkel
på tæ
t hold
(VVM
-rede
gøre
lsen s
ide 15
).
11
Tem
a nr
.
Besk
rivels
e af t
ema
i inds
igels
er
Adm
inist
ratio
nens
bem
ærk
ning
er ti
l tem
aern
e
Vind
mølle
cirku
lære
t (nr
. 929
5 af 2
2. ma
j 200
9) fa
stsæ
tter e
t afst
ands
krav p
å fire
gang
e møll
ens t
otalhø
jde so
m mi
ndste
afsta
nd til
na
bobe
boels
e. De
n afst
and e
r ove
rhold
t i de
t kon
krete
proje
kt. U
dvide
lsen a
f ram
meom
råde
t gør
es m
ulig v
ed ne
dlægg
else a
f tre b
olige
r.
7. På
virkn
ing af
inter
natio
nale
natur
besk
yttels
esom
råde
r, træ
kfugle
, fug
levild
t gen
erelt
og be
skytt
ede a
rter
(Van
dran
ke og
flage
rmus
)
Hørin
gssv
ar n
r. 5
og 9
In
tern
atio
nale
natu
rbes
kytte
lseso
mrå
der S
tadi
l Fjo
rd o
g Ve
st S
tadi
l Fjo
rd: b
uffe
rzon
e af h
ensy
n til
træ
kken
de an
defu
gle
Det in
terna
tiona
le na
turbe
skytt
elses
områ
de er
afgr
æns
et mo
d nor
d op m
od de
plan
lagte
vindm
øller
af en
eksis
teren
de ve
j – S
tadilv
ej, hv
ilket
er
en pr
aktis
k/tek
nisk a
fgræ
nsnin
g ude
n ege
ntlig
faglig
begr
unde
lse i u
dpeg
nings
grun
dlage
t. I v
urde
ringe
n af a
fstan
den m
ellem
møll
erne
og S
tadil F
jord i
ndgå
r det
desu
den,
at de
r er e
n buff
erzo
ne på
mind
st 1.2
00 m
eter t
il det
for
vand
fuglen
e næ
rmes
te yn
gle-,
foura
gerin
gs- o
g ras
teomr
åde,
som
er en
gene
, rør
skov
en og
vand
et ve
d Stad
il Fjor
ds no
rden
de. A
reale
t mell
em
vand
et/en
gene
/rørsk
oven
og de
t inter
natio
nale
besk
yttels
esom
råde
s nor
dlige
græ
nse e
r mar
ker i
omdr
ift og
derm
ed ik
ke fo
urag
ering
s- ell
er
raste
områ
de fo
r van
dfugle
. For
gæss
ene e
r buff
erzo
nen m
åske
mind
re, fo
rdi d
e evt.
kan r
aste
og fo
urag
ere p
å mar
kern
e mell
em S
tadil F
jord o
g St
adilv
ej. D
e kan
endv
idere
også
raste
og fo
urag
ere p
å mar
kern
e mell
em S
tadilv
ej og
de pl
anlag
te vin
dmøll
er, id
et afg
ræns
ninge
n af d
et int
erna
tiona
le be
skytt
elses
områ
de so
m ov
enfor
nævn
t ikke
er en
afgr
æns
ning b
egru
ndet
i de b
iolog
iske f
orho
ld for
udpe
gning
sarte
rne.
Der k
an
såled
es ik
ke vu
rder
es på
en ek
sakt
buffe
rzone
. Ve
drør
ende
fugle
træk e
r der
give
t en g
rund
ig ge
nnem
gang
i VVM
rede
gøre
lsen s
ide 16
2-16
4, so
m ko
nklud
erer
, at tr
ækfu
gle ge
nere
lt tilp
asse
r sig
og un
dgår
vind
mølle
r. Sa
mlet
set v
urde
res d
et så
ledes
, at d
er ik
ke er
en væ
sentl
ig ne
gativ
virkn
ing af
vind
mølle
rne p
å van
dfugle
ne og
dere
s træ
k i og
ved d
et int
erna
tiona
le fug
lebes
kytte
lseso
mråd
e Stad
il Fjor
d og V
est S
tadil F
jord.
Habi
tato
mrå
de n
r. 17
8 Kim
melk
ær L
andk
anal:
risik
oen
ved
spun
snin
g og
vand
stan
dssæ
nkni
ng m
eget
tæt p
å kan
alen
Områ
dern
e, hv
or m
ølle 2
, 4 og
5 pla
cere
s, er
mar
ker i
omdr
ift. D
a møll
er i h
enho
ld til
krav i
vand
løbsre
gulat
ivet ik
ke m
å rejs
es in
denfo
r en
afstan
d på m
indst
8 mete
r fra
vand
løbets
øve
rste k
ant, s
ynes
risiko
en fo
r ska
der p
å van
dløbe
t ved
evt. s
puns
ning o
g ops
ætni
ng af
vind
mølle
rne
ikke a
t væ
re st
ørre
end v
ed al
mind
eligt
marka
rbejd
e med
de fo
rhold
svis
store
land
brug
smas
kiner
/-red
skab
er, d
er ar
bejde
s med
i dag
og
vurd
eres
derfo
r ikke
at væ
re væ
sentl
ig.
Vedr
øren
de ris
ikoen
for n
egati
v påv
irknin
g af V
andr
anke
n ved
midl
ertid
ig gr
undv
ands
sænk
ning i
forb
indels
e med
støb
ning a
f vin
dmøll
efund
amen
terne
vurd
eres
det, a
t Kim
melkæ
r Lan
dkan
al ha
r så s
tor va
ndfø
ring,
at mi
ndre
punk
tvise
grun
dvan
dssæ
nknin
ger v
ed
vand
løbet
ikke k
an på
virke
vand
førin
gen i
en så
dan g
rad,
at Va
ndra
nken
påvir
kes n
egati
vt. V
andr
anke
ns le
veste
der i
Danm
ark e
r prim
ært
i ka
naler
med
lang
somt
flyde
nde v
and,
hvilk
et un
derb
ygge
r vur
derin
gen a
f, at e
n eve
ntuel
redu
cere
t strø
m i K
imme
lkær L
andk
anal
som
følge
af
grun
dvan
dssæ
nknin
ger,
ikke v
il infl
uere
nega
tivt p
å den
besk
ytted
e plan
te.
Habi
tatd
irekt
ivet v
edr.
flage
rmus
Ha
bitatd
irekti
vet s
tiller
krav
om, a
t der
skal
træffe
s de n
ødve
ndige
fora
nstal
tning
er til
at in
dføre
en st
reng
besk
yttels
esor
dning
i det
natur
lige
udbr
edels
esom
råde
for d
e dyre
- og p
lantea
rter,
der e
r næ
vnt i
direk
tivets
bilag
IV. D
e dan
ske r
egler
frem
går a
f miljø
minis
teriet
s „Be
kend
tgøre
lse
om ud
pegn
ing og
admi
nistra
tion a
f inter
natio
nale
natur
besk
yttels
esom
råde
r sam
t bes
kytte
lse af
viss
e arte
r“ (B
ekg.
nr. 4
08 af
01/05
/2007
).
12
Tem
a nr
.
Besk
rivels
e af t
ema
i inds
igels
er
Adm
inist
ratio
nens
bem
ærk
ning
er ti
l tem
aern
e
Besk
yttels
en in
debæ
rer b
l.a. fo
rbud
mod
besk
adige
lse el
ler ø
delæ
ggels
e af d
yrear
terne
s yng
le- el
ler ra
steom
råde
r, for
styrre
lse af
dyre
arter
ne -
heru
nder
at sl
å ind
ivide
r ihjel
- sa
mt fo
rbud
mod
at ø
delæ
gge p
lantea
rtern
e i al
le de
res l
ivssta
dier.
Det s
kal d
erfor
vurd
eres
, om
der e
r bila
g IV-
arter
, der
kan b
live s
kade
t på d
e næ
vnte
måde
r af o
pstill
ing, d
rift el
ler sk
rotni
ng af
vind
mølle
rne i
Tim
. Følg
ende
stre
ngt b
esky
ttede
arter
(bila
g IV
-arte
r) vu
rder
es at
kunn
e for
ekom
me i d
enne
del a
f land
et:
Sydfl
ager
mus,
Damf
lager
mus,
Brun
flage
rmus
, Van
dflag
ermu
s, Pi
pistel
flage
rmus
, Tro
ldflag
ermu
s, Ma
rkfirb
en, S
tor va
ndsa
laman
der,
Spids
snud
et frø
og O
dder
. Fl
ager
mus
Fo
r flag
ermu
s er f
ølgen
de fo
rhold
gene
relt v
igtige
: 1.
Bev
arels
e af p
otenti
elle r
asteo
mråd
er (h
erun
der o
vervi
ntring
ssted
er) s
åsom
ældr
e træ
er/hu
le træ
er/tr
æer
med
løs b
ark,
tætte
vildn
is me
d sly
ngpla
nter,
og hv
or gr
ene e
r vok
set n
æste
n sam
men.
Raste
sted v
arier
er fr
a art
til ar
t, og v
isse a
rter r
aster
i hus
e og p
å loft
er og
over
vintre
r i kæ
ldre,
mine
r og l
ignen
de.
2. A
t pote
ntiell
e fød
esøg
nings
områ
de fr
iholde
s for
påvir
kning
. Diss
e var
ierer
fra a
rt til
art o
g kan
være
vand
flade
r, lys
kegle
r, sk
ovbr
yn og
andr
e ste
der,
hvor
der e
r stor
konc
entra
tion a
f inse
kter.
Det s
kal d
og be
mærke
s af fø
desø
gning
somr
åder
ikke
er om
fattet
af be
skytt
elsen
efter
ha
bitatd
irekti
vets
artik
el 12
. I d
ette p
rojek
t er d
et de
sude
n af b
etydn
ing, a
t flag
ermu
s er s
ærlig
t sår
bare
over
for vi
ndmø
ller,
hvis
disse
plac
eres
i flag
ermu
sene
s jag
tområ
der
eller
på de
res t
rækru
ter. S
elv om
flage
rmus
er go
de til
at un
dgå k
ollisi
on m
ed vi
ndmø
llevin
ger,
dør d
er of
te fle
re fla
germ
us en
d fug
le, hv
is dy
rene
opho
lder s
ig ve
d elle
r pas
sere
r gen
nem
en vi
ndmø
llepa
rk. M
odsa
t fugle
, dør
flage
rmus
ikke
kun a
f ege
ntlig
kollis
ion m
ed
vindm
øllev
inger
ne, m
en og
så so
m fø
lge af
tryk
fald o
mkrin
g ving
erne
s spid
ser,
som
forår
sage
r indr
e blød
ninge
r i fla
germ
usen
e. De
røde
lys s
om
forve
ntes o
psat
af he
nsyn
til fly
sikke
rhed
en, v
urde
res i
kke a
t tiltræ
kke i
nsek
ter (p
otenti
elle b
ytted
yr so
m na
tsvæ
rmer
e), d
a der
er ta
le om
relat
ivt
langb
ølget
lys i d
e gule
-røde
områ
de og
en pl
acer
ing i m
ere e
nd 80
mete
rs hø
jde.
Sydfl
ager
mus,
damf
lager
mus,
brun
flage
rmus
, van
dflag
ermu
s, pip
istelf
lager
mus,
troldf
lager
mus k
an fo
reko
mme i
nærh
eden
af pr
ojekto
mråd
et jf.
Fagli
g Rap
port
fra D
MU nr
. 635
. Flag
ermu
sene
vurd
eres
ikke
at ku
nne f
inde e
gned
e yng
le- el
ler ra
steom
råde
r inde
nfor d
et int
ensiv
t dyrk
ede
proje
ktomr
åde o
g sted
et vu
rder
es ik
ke ve
legne
t som
four
ager
ingso
mråd
e, da
det ik
ke fo
rbun
det ti
l and
re fla
germ
useg
nede
land
skab
sstru
kture
r. Sa
mlet
set v
urde
res d
et, at
flage
rmus
ikke
vil b
live p
åvirk
et væ
sentl
igt af
proje
ktet.
8.
Tvivl
om V
VM-re
degø
relse
ns ob
jektiv
itet
Hørin
gssv
ar n
r. 3
og 6
De
t er a
dmini
strati
onen
s vur
derin
g, at
VVM-
rede
gøre
lse og
Miljø
rapp
orten
dækk
er de
krav
, som
stille
s i P
lanlov
en og
Lov o
m mi
ljøvu
rder
ing af
pla
ner o
g pro
gram
mer.
Ansø
ger h
ar –
som
det e
r pra
ksis
– via
rådg
iver s
tået fo
r uda
rbejd
else a
f VVM
-rede
gøre
lse og
miljø
rapp
ort e
fter
admi
nistra
tione
ns an
visnin
ger.
Admi
nistra
tione
n har
genn
emgå
et VV
M-re
degø
relse
n og m
iljøra
ppor
ten og
har f
unde
t den
i ord
en. R
ingkø
bing-
Skjer
n Kom
mune
er so
m my
ndigh
ed an
svar
lig fo
r indh
oldet
i VVM
-rede
gøre
lsen o
g miljø
rapp
orten
.