opstillingen verdensbillede - artiken af judith hemming

8/19/2019 Opstillingen verdensbillede - artiken af Judith Hemming

http://slidepdf.com/reader/full/opstillingen-verdensbillede-artiken-af-judith-hemming 1/6

JUDITH HEMMING

PERSONLIGE REFLEKSIONER

Der er efterhånden skrevet meget, om hvad Op-stillingsarbejdet er, hvordan det virker og hvadder sker i processerne. Meget af denne litteraturer rettet mod professionelle udøvere. Denne

artikel har dog et andet fokus. Den handler om,hvordan Systemisk Opstilling, Familieopstillingog Organisationsopstilling kan støtte ikke blotdet enkelte menneske, men også omsættes indi en forståelse af samfundet og verden omkringos. Selv sætter jeg meget stor pris på dybden ogmåden den systemiske indstilling kan påvirkemennesker. Jeg er overbevist om, at Opstillings-filosofien er relevant og meningsgivende, så denskal ikke kun blive indenfor de professionellesammenhænge, men være almen tilgængelig.

Selv har jeg været vidne til, hvordan skoler, virksomheder og fællesskaber kan vokse ogblomstre, når de systemiske principper leves ogintegreres. Jeg vil derfor beskrive bredden afden systemiske tilgang og opmuntre til at tagedet i den.

MIT FØRSTE MØDE MED OPSTILLINGDet er tyve år siden, jeg stødte på Familie-opstillinger første gang og Hunter Beaumontintroducerede Bert Hellingers ”KærlighedensOrden” i en gestalt-gruppe i London. Det blevmed det samme magtpåliggende for mig at forståog beherske metoden. Jeg var forbløffet overmåden, dette redskab vendte min forståelse afbåde selvet og verden på hovedet, og over dendybden og hastighed, hvormed det kunne foran-dre de historier, der skabte lidelse og sygdom.Måden at betragte problemer og løsninger påresonerede med mig på et dybt niveau. De pro-fessionelle metoder, jeg brugte i mit arbejde somterapeut eller organisationskonsulent, virkedemeget begrænsede i deres fokus på det indivi-duelle, også selv om jeg forsøgte at formidle ‘etforenet felt’.

Implementering af det systemiske princip i hverdagen

Mange ideologiske vinde har blæst siden efter-krigsårene og der har været en bred vifte afmetode på markedet lige fra patologiske diag-noser til psykologisk valgfrihed. Men den første

Opstilling, jeg var vidne til, viste mig umiddel-bart en anden måde at betragte et menneske på.

At vi er indlejret i historien, fanget og bærer pådybe og skjulte kræfter. Men også, at vi er endel af den Systemiske Sjæls behov for helhed.

Jeg var vidne til, at kærlighedens kraft var aktivi selv de mest destruktive mønstre, og detteændrede radikalt min forståelse af patologi ogsundhed. Repræsentanternes adfærd udfordredemig til at se på, hvor erindringer er gemt ud overi de individuelle hukommelsesceller, og således

begyndte hele min opfattelse af en personlighedmed faste karaktertræk dramatisk at ændres.Faktisk begyndte hele mit verdenssyn at ændresig, og det ’kollektive’ blev vigtigt på en ny måde.

Jeg blev en systemisk fagperson i mit arbejdesom terapeut og coach såvel som gennemOpstillinger. Efter få år bidrog jeg selv til atudvikle det systemiske potentiale i størresammenhænge, terapeutisk, organisatorisk oguddannelsesmæssigt. Jeg tilbød uddannelser

i mange lande, og i årenes løb har jeg fået enklarere forståelse af filosofien – eller i det mindstemin personlige fortolkning af den.

SYSTEMISK KOMPASSom udøvende opstiller har jeg lidt efter lidttilegnet mig et systemisk kompas, som ube-sværet guider mig, ofte mere klar t end minsamvittighed. Jeg elsker styrken af dette kompas,fordi det sætter mine alt-for-menneskeligetendenser til at skabe kategorier af hvad der er’dårligt’ ud af kraft, som så bevirker, at jeg hardet godt. Den systemiske tilgang understøtteren generel venlighed over for alle, mens den



på samme tid insisterer på, at omkostninger ogkonsekvenser af alle handlinger skal ses – ellersgives det videre. Som alle facilitatorer oplever

jeg, at mine sansninger er blevet skærpet til

et anderledes verdenssyn, et verdenssyn, somi langt højere grad er i stand til at se og føle”helheder” frem for isolerede, individuelle dele,med respekt for de naturkræfter, der er del afden menneskelige skæbne. Dette holistiskesynspunkt haft stor betydning. Jeg lever påmange måder anderledes. Langsomt, som BertHellinger engang sagde om arbejdet: ”Jeg lader

det føre mig fremad ind i en gådefuld omfavnelse”.

Han har altid påstået, at Familieopstillinger imindre grad er en terapiform, men mere en

slags praktisk filosofi, et vindue, som verdenkan betragtes igennem.

Som alle fagfolk oplever jeg, at minesanser er blevet skærpet til et ander-ledes verdenssyn, et verdenssyn, somi langt højere grad er i stand ti l at seog føle ”helheder” frem for isolerede,individuelle dele.

Vi er med i skabelsen af en ny filosofisk linse,en systemisk linse. Idet jeg forbinder mig meddenne linse, ser jeg mennesker og begiven-heder, både personlige og kollektive, på en nymåde. Den systemiske linse er muligvis opståetgennem den vedholdende brug af fænomenologi,som forener os i en åben og helhedsorienteretindstilling. Fænomenologi opfordrer os til at gåskridtet videre, bag om de adskilte synspunkter,som egobaserede perspektiver indeholder. Det

er en slags spirituel praksis, måske ikke muligi mere end korte glimt, men det er et vidunder-ligt sted at arbejde ud fra, ikke mindst når viadresserer dybe adskillelser og farlige konflikter

i verden. Det har fokus på en umiddelbar ogmere kropslig visdom, som får os til at se, at viikke kan skabe helhed gennem en ren mentalforståelse. Herved bliver vi i stand til at opdage at

der er forskellige måder at se og anskue virkelig-heden på. Jo mere vi bliver klar over at vores version kun er en version af mange oplevelser, jomere fænomenologiske bliver vi.

Men faktisk er forandringen langt større, ogomfatter ikke blot det, vi umiddelbart oplever,men også vores syn på menneskelige hand-linger, belyst af en forståelse af “KærlighedensOrden” – naturlovene – der påvirker vore valgog præferencer. Der er mange spirituelle veje

og metoder, der indvirker på vores opfattelse,og mange af dem bidrager til at udvide vores vision og frisætte vores potentiale og måder atforstå verden på. Systemisk perception falder imine øjne ind under samme kategori som mangeandre visdomstraditioner, om end den ikke nød-

vendigvis beskytter en facilitator mod inflationog narcissisme, der desværre kan ledsage voresprofessionelle liv. Men den systemiske linse har

visse unikke egenskaber.

Opstillingerne i sig selv har givet mig praktiskeerfaringer, men indvirkningen af den systemiskeindstilling og filosofi er langt større. Nedenforhar jeg skitseret hvordan jeg oplever, at det harændret mit livssyn og bidraget til en helt nymåde at opleve verden på.

Denne indstilling giver mig følgende indsigter:

Forstår samvittighedens usædvanlige evne til,i både personlig og systemisk forstand, at over-

trumfe andre moralske betænkeligheder. Viser os, hvordan systemer overlapper, hargensidig indflydelse på hinanden og følgernaturens ’love’.

•

•

Judith Hemming har igennem mange år været foregangskvinde for implementeringen af en systemisk-fænomenologisk tilgang til familieterapi, uddannelsessektoren, organisationsudvikling og andre socialesystemer.Hun coacher, leder workshops og uddanner både enkeltpersoner og store og små organisationer inden for

erhvervslivet og den oentlige sektor. Hun har været banebrydende indenfor udviklingen af opstillingsmetoder tilbrug i lederudvikling og større kulturelle forandringsprocesser. Hun har ligeledes været medvirkende ved dannelsenaf ecl: Nowherefoundation stiftelsen ”Emotional wellbeing, Creativity and Learning”.



Åbner os for inklusionens dybe skønhed, såledesat ingens plads i systemet er glemt eller ikke bliverrespekteret, uanset hvad de måtte have gjort.

Minder os om, at moral ikke har en særlig vægt

eller status, men i stedet opstår ud fra vores behovfor at tilhøre visse grupper til visse tider.

Giver forrang til vores behov for og omkost-ningerne ved tilknytning, især i sundheden, deropstår, når man er i stand til at ’række ud’ efter livet.

Beder os om at fokusere på det, der giver osstyrke, håb og løsninger, i stedet for at fokuserepå problemer og årsager.

Hjælper os med at affinde os med skæbnen og

Sjælen, og med at forstå Sjæl som en centralforbindelsesegenskab i menneskelige systemer.

Værdsætter indflydelsen af vores forfædre.

Ser bødler bag bødler.

Prioriterer den primære energi frem for at giveudtryk for sekundære følelser.

Værdsætter sandhedens helende kraft, når altingses og accepteres, som det er.

Opfordrer til respekt og til vigtigheden af at tillade

sorg og sorgarbejde.

At vi er opmærksomme på omkostningerne ogkonsekvenserne af vores handlinger, uansetmotivationen.

Genopretter balancen, skaber kraft og logik iudveksling, og fremmer naturlige og grund-læggende behov for hierarki, der fremmer ellerbremser kreativitet.

Opfordrer til at være ydmyg og vende sig væk fra

grandiositet og i stedet fremme den ’almindelige’hverdagsheroisme.

Hjælper os, med at finde vores naturlige plads i verden, og vores ‘rigtige størrelse’ i forhold til desystemer, vi lever og arbejder i.

Det berør mig at lave denne oversigt. Jegser, at vi som et internationalt systemisk-fænomenologisk fællesskab, der lever efter disseprincipper, også har udvidet og øget

kompleksiteten i vores historier. Vores medfølelseer blevet mere følsom over for sammenhænge. Terapi, historie, politik og spirituel visdom erikke længere adskilte; alle bidrager til helheden.

Vi erkender, at vi ved meget mere, end vi tror, vigør, for vi bærer generationers kræfter, indflydel-ser og er påvirket af dyb loyalitet. På sammetid fortsætter vi med at gøre vores bedste for atbidrage til det nye videnskabelige paradigme,der understøtter forståelsen af denne slagsforbundethed, trods handling over afstand, af

systemer og resonanser mellem systemer. Dettelærer os også at håndhæve den autoritet, somden systemiske linse ser, og gør, at vi tager lidtlettere på vores præferencer. Det er en slagsamoral at nå dertil, hvor man værdsætter bådeliv og død, håb og fortvivlelse.

. . . perception falder i mine øjneind under samme kategori sommange andre visdomstraditioner,

om end den ikke nødvendigvisbeskytter os som facilitatorer modinflation og narcissisme, der desværrekan ledsage vores professionelle liv.

Opstillere har introduceret disse systemiskefærdigheder og evner til direktionsgangen, of-fentlige myndigheder, fængsler og skoler, selvi banker og på regeringsniveau. Nogle gangetilbyder vi en Opstilling, men vores tilgang og

forståelse kan også være værdifuld i samtaler,rådgivninger eller blot med vores nærvær. I denfølgende beskrivelse handler det ikke om minebidrag. Jeg betragter holdningerne som et resultataf fordybelse i dette arbejde.

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•



Familieliv

Mange mennesker får lavet en opstilling, nårderes familiære relationer er vanskelige oganspændte. Familielivet vil altid være en del af

ethvert menneskeligt system, der har behov forat få genoprettet den sunde balance. Jeg ved, atbørn har det bedst, hvis de på en måde er ’små’og deres forældre ’store’. I sommeren 2011, iefterdønningerne af oprør i Storbritannien, var deren del kommentarer, især fra socialarbejdere, derarbejdede med unge, og forældre, der begyndteat gøre sig tanker om, hvorvidt disse oprør havdenoget at gøre med vores dengang prisværdigeindsats for at give børn særskilte menneske-rettigheder, muligvis med den uheldige konse-kvens at have gjort børnene for ’store’. Måskeer vi derigennem gået glip af den vitale stabilitet,der skabes, når forældre er ultimativt ansvarlige,og børn får en tryg måde at høre til på, både tilderes familier og til den større verden. I deresstressede og travle liv føler mange forældre sigsmå og undervurderer deres egen betydning,særligt i lyset af den nye sociale netværks-teknologi, der forbinder de unge. Det sesgentagne gange, at fædre ekskluderes eller

ekskluderer sig selv med forfærdelige konse-kvenser for deres børn, især for deres sønner.

Jeg ved, at børn har det bedst, hvisde på en måde er ’små’ og deresforældre ’store’.

Mine børn var stadig meget små, da jeg førstegang stødte på systemisk arbejde, og derforprægede denne tilgang utvivlsomt vores familieliv.

Vi ændrede for eksempel den måde, vi sad på ved middagsbordet for at afspejle hierarkietmellem os. Andre systemiske ændringer harberiget vores mønster med hensyn til at giveog tage. Min partner og faren til vores børn,

Michael, og jeg besluttede efter at have levetsammen i 30 år at gifte os. I de forgangne 10 -12år siden da har jeg været taknemmelig for at haveaccepteret mit behov og min kærlighed på denne

anderledes måde. Jeg husker især en af BertHellingers aforismer: at vores partnere alleredeer ‘perfekte’ – en tanke, der dagligt udfordrer oginspirerer mig. Selv om jeg altid har bestræbtmig på at være den bedste mor, jeg kunne være,har jeg erkendt, at vores børn tilhører en større

verden, deltager i vores forfædres systemer ogmå gå deres egene veje, bærende på nogle af debyrder og forviklinger, der er en del af at væremenneske og af at have os som forældre.

Venskaber Venner er anderledes end familie, og vi skalanvende andre logikker for at nære dem, menprincipperne om balance er meget hjælpsomme.Selv løse venskabsgrupper bliver til systemermed tiden og kan drage fordel af den systemiskelinse. Derudover har jeg, som mange andreOpstillere, lært at væve systemiske idéer ind ihverdagskonversationer. Det er ikke terapi, menen deling af hjælpsomme betragtninger, som givermulighed for at respektere sårbarhed, teste og

bruge kraftfulde sætninger (red. en del af Opstil-lingsmetoden) og bringe andre perspektiver ind.Det er også muligt at foreslå små, men vigtigeritualer, som for eksempel at lave mindestederfor mistede for fædre eller familiemedlemmer.

Politik

Vi har måske aldrig levet i så turbulente tidersom dem, vi er vidne til i dag. Disse tektoniskehøjdedrag er systemiske og forbundne, og resul-tatet af en række faktorer: globaliseringens og

den internationale finanskrises effekt, klimaforan-dringer, øget protest og kolonialtidens kompleksearv. Det er fristende at blive polemisk ellerdefensiv som svar herpå, at forsøge at bekæmpe



forandringer, der har deres eget ubønhørligemomentum, i hvilket vi alle er involverede og‘medskyldige’. At finde en måde at forstå ogrespektere så store kræfter, ære menneskers

tab og længsler, og at lære at finde fred meddet, der er muligt – det er endnu en arena, somberiges af et systemisk perspektiv.

Afhængighed, forbrydelser og traumer

Det bliver i stadigt højere grad tydeligt, at traumerer vævet sammen med splittede individer ognationer gennem krig, udvandringer og andreformer for tab og vold. Det influerer på tilknyt-ning, og ef fekten lever videre i familier oginstitutioner.

Mange mennesker håndtererden opståede smerte gennem enafhængighed af narkotika, alkohol,sex eller arbejde.

Mange mennesker håndterer den opståedesmerte gennem en afhængighed af narkotika,alkohol, sex eller arbejde. Løsningerne er kom-plekse, men det hjælper at forstå og genkende

traumet og at behandle traumatiserede personermed både respekt og klarhed over for deresandel i bedringsprocessen. Den systemiske linseminder os om andre faktorer i forhold til afhæn-gighed, på et personligt niveau især styrken af

vores længsel efter mistede familiemedlemmer,og i et større perspektiv f.eks. som organiseretkriminalitet, der er baseret på at etablere enafhængighedsskabende kultur. Jeg er imponeretover, at systemiske idéer begynder at vinde ind-pas i planlægning og udførelse af narkotika- og

afhængighedsprogrammer i Storbritannien, ogefter min mening er der et kæmpe potentiale for

yderligere udvikling på dette område.

Uddannelse af terapeuter, ledere,

coaches og konsulenterSom mange andre undervisere har jeg væretprivilegeret i mit arbejde med mennesker med

mange forskellige livsbaggrunde, der ønsker atudvikle en systemisk forståelse inden for deresspecifikke ekspertiseområde. I løbet af det sid-ste årti har mine kollegaer i Nowherefoundationog i vores Familieopstillingsuddannelser hjulpetmennesker med at skabe systemisk praksispå deres respektive arbejdspladser – i lokal ognational politik, inden for retsvæsenet, medicinog helse, hospice, velgørenhed, private virksom-heder og selvfølgelig inden for uddannelse.

Vi har uddannet og arbejdet med ledere, entre-

prenører, politikere, akademikere, konsulenterog rådgivere. De programmer, vi har tilbudt,har hjulpet mennesker med at udvikle dereskreativitet i anvendelsen af en systemisk tilgang,for måske at blive i stand til at tilbyde en indivi-duel opstilling som del af en coachingsession ellerforetage eventuelle større strukturelle interven-tioner. Ved at lægge hovedvægten på kreativitetog på behovet for at finde innovative anvendel-ser, har vi kunnet understøtte kursisterne i atimplementere en række interventioner på deresarbejdsplads med vidunderlige spændenderesultater. Ikke alle ønsker at blive Opstillere,men det, de har lært, kan bruges i professionellesammenhænge på mangeartede og brugbaremåder. Den teoretiske forståelse inspirerer demog styrkes i høj grad af, at de selv har deltaget imange Opstillinger, både som repræsentanter ogklienter, og i både personlige og organisatoriskesammenhænge. De får et begreb om samvittig-hedens begrænsende effekt, inklusiv deres egen,og deres mod og modstandskraft vokser tilsyne-ladende. Gennem praksis og interview lærer de at

respektere historien, tidens gang, elementernesplacering og betydning af inklusion. Og samtidigberører de utallige menneskers liv, der måskealdrig kommer i nærheden af en workshop.



JUDITH HEMMING

kommer til Danmark i 2015

Workshops i Jylland:19.-20. januar

Kursus i København:5.- 8. februar

Tilmelding www.ISFO.dk

Uddannelse

Udbredelsen af den systemiske tilgang er særligudbredt inden for uddannelsesområdet, som erfundamentet for mange menneskelige systemer,

og har grundlæggende betydning for ungemenneskers fremtid. Vores arbejde i Nowhere-foundation har i det seneste årti fokuseret påat udvikle et fællesskab med henblik på at støttebørn, unge mennesker og skoler. Ledet af TerryIngham og Jane James, og mig selv, har ecl (Emotional wellbeing, Creativity and Learning)arbejdet med hele skoler, grupper af lærere,uddannelsesinstitutioner og regeringskontorer,og nogle gange direkte med børn.

Idet vi ser familier, klasseværelser og skolersom systemer i større systemer, har vi væreti stand til at tilbyde lærere, ledere, forældreog omsorgspersoner nye måder at håndtereskole- og familieliv på. Sammen med lærere ogkonsulenter er der blevet udviklet værktøjer tilklasse-værelser, som kan købes. Vi tilbyder enrække kurser og støtte til forældre, lærere ogskoler for at hjælpe med at implementere sys-temisk visdom og genoplive vitalitet og håb. Derer programmer for mentoring blandt kollegaer,

systemiske mentorordninger og en lang rækkemetoder til klasseværelset, som fremmer børnsevne til at lære gennem opmærksomhed på detcentrale i de fire naturlove: tilknytning, sted,udveksling og tid. I vores optik tilbyder disse loveseparate, men overlappende vinduer, der dan-ner en systemisk tilgang. Skolelivet beriges, nårdette potentiale udnyttes, og de anvendes derfori stadig højere grad af lærere og andre, der ikkenødvendigvis har noget med Opstillinger eller

andre former for terapi at gøre. Der dannes grup-per i andre lande, der integrerer denne tilgangskreativitet, især i Holland, Sydafrika, Skotlandog USA.

Forbindelse til en spirituel vej

Enhver spirituel vej kan understøtte os i atslippe vores tilknytning og være åben for etforenet felt. Det kan skabe en opmærksom,

men kærlig distance i os, en slags metaposition. Vi løsner på adskillelser mellem det indre og ydre, mellem ’jeg’ og ’dig/jer’.

Vi løsner på adskillelser mellem detindre og ydre, mellem ’jeg’ og ’dig/jer’.

Systemisk arbejde støtter disse spirituelleopgaver på forskellig vis. Aktivt inklusions-arbejde og indsigt i at dele ’skylden’ skaber

modenhed. Vi drager fordel af en skærpetperception, fornyet verdenssyn og en udvidetfølelse af at være ‘i verden’ og ‘af verden’. Livet

vokser som følge af integration af denne mådeat betragte det menneskelige liv på. Det kanblive gennemstrømmet af en vidunderlig energiog evnen til at kende forskel på mere ellermindre autentiske versioner af vilje, kærlighed,lykke, venlighed og styrke. På en eller andenmåde leves livet anderledes. Det føles for mig,som om der lidt efter lidt er opstået en ny måde

at være i livet på: en måde, i hvilken selveterfares anderledes. Der opstår en kalden fra densamlede systemiske erkendelse, som styrkeros og taler direkte og personligt til os alle ogrører vores ofte uudtalte længsler på en smukmåde. Måske er dette kilden til det, som mangeopstillere oplever som deres ’kald’.

•

opstillingen verdensbillede - artiken af judith hemming

Documents