ove bak søndergade 6/solbakkevej...

14
Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A. Mtr. Nr. 9c m.fl.: Historien: ”Nielsen-familiens slægtsgård”. Sognekort 1859 - 1896 - men der er tale om revision i flere omgange af en opmåling i 1803. Med rød streg vises nogle af de ændringer, der er sket mellem 1859 og 1896. Vej til Løgstør Matrikel 9c Gl. vej til Løgstør. anlagt i 1850’erne. [Se side 13].

Upload: others

Post on 18-Oct-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

Søndergade 6/Solbakkevej 2A. Mtr. Nr. 9c m.fl.:

Historien:

”Nielsen-familiens slægtsgård”.

Sognekort 1859 - 1896 - men der er tale om revision i flere omgange af en opmåling i 1803. Med rød streg vises nogle af de ændringer, der er sket mellem 1859 og 1896.

Vej til Løgstør Matrikel 9c Gl. vej til Løgstør. anlagt i 1850’erne. [Se side 13].

Page 2: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

2

Ejere af gården matrikel nr. 9c m.fl. (Søndergade 6) i Ranum:

[Med stor sandsynlighed: Christen Madsen - Gaardmand i Munksjørup g.m. Giertrud Erichsdatter Søn:]

Niels Christensen,*[ med stor sandsynlighed] 12/8 1810 i Munksjørup.

- + 20/11 1876 i Ranum.

g.m. Marianne Thomasdatter,* 9/7 1815 - + 12/3 1872.

Marianne var datter af Fæstebonde og Gaardbruger Thomas Mortensen

gift med Dorthe Marie Madsdatter (død 23/10 1829, 52 år gammel). Han

havde fæstegården Matr. nr. 9 ved Søndergade i Ranum. Thomas Mortensen

blev16/10 1830 gift 2. gang med enkekone Gjertrud Erichsdatter. Han døde

29/6 1838, 67 år gammel. [Se side 12 & 13].

Søn

Christen Nielsen, * 21/12 1853 - + 10/4 1933.

g.m. Christiane Jensdatter Christensen, * 9/1 1859 - + 23/7 1900. (Begravet i Bjørnsholms kirkegård. Graven er bevaret. Se side 6).

Søn

Jens Christian Nielsen, * 6/12 1881 - + 21/12 1942.

Ugift

Søster

Mariane Nielsen, * 25/9 1883 - + 30/1 1949.

g.m. Christen Carl Christensen, * 31/10 1881 - + 16/6 1950.

Søn

Sigfred Rolighed Christensen, * 18/12 1916 - + 1994.

g.m. Ragnhild Veggerby Laustsen, * 27/7 1922 - + 1985.

Som svigersøn overtog Niels Christensen fæstegården ved Søndergade efter sin kone

Mariannes far. [Det er uvist, hvornår han fik et fæstebrev]. Gården har meget sandsynlig

været drevet af Thomas Mortensens forfædre i måske mange generationer.

Efter Niels Christensens død blev gården overdraget til hans søn Christen Nielsen.

Christen Nielsens søn Jens Christian Nielsen overtog gården i 1917.

Efter Jens Christian Nielsens død i 1942 blev gården overtaget af hans søster,

Mariane og hendes mand Christen Carl Christensen.

Deres søn Sigfred Rolighed Christensen overtog gården i 1949, som han ejede til sin død

i 1994. Fra ca. 1960 begyndte han en nedlæggelse af ejendommen som gård ved frasalg af

jord. Da han døde, var der kun bygninger og nærmeste omgivelser tilbage.

[Se også side 11 nederst].

Page 3: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

3

Nørregade

Bydammen

Søndergade

Gårdens bygninger

Udsnit af matrikelkort dateret 30/9 1853. Udsnit der viser gårdens nærmeste omgivelser.

Gårdens jorde lå i en meget lang strimmel mod syd og sydvest. Der var også en mark vest for

byen. Desuden 5 ret fjernt liggende mark- og engparceller.

Page 4: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

4

Begyndelse og slutning af et ”Kontraktskøde”, hvori Niels Christensen overdrager gården til

sønnen Christen Nielsen, når han dør.

Tinglysning efter Niels Christensens død i 1876 skete først 12/2 1879 i Løgstør Birkeret.

Mærkelig nok har de to Nielsen’er underskrevet ”m.f.h” = ”med ført hånd”. Christen

Nielsens underskrift kendes fra andre papirer, og dér ser den ud til at være original.

Page 5: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

5

Bjørnsholms kirkebog beretter her om Marianne Thomasdatters fødsel 9. juli 1815.

Fæstegården matrikel nr. 9 blev i 1857 frikøbt fra den på det tidspunkt statsejede

herregård Bjørnsholm af Niels Christensen og blev således en selvejergård. (Skøde

22/4 1857, tinglyst 22/7 - pris 1691 Rdlr.2 Sk.). Handlen skete til en fordelagtig

pris i forbindelse med et totalt frasalg af Bjørnsholms fæstegårde.

Matr. 33i er en lang englod i ”Sletengene” [= høslet] øst for byen - på begge sider

af markvejen øst for nuværende ”Ranum Havn”.

Page 6: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

6

Foto ca. 1906. [Foto fotograf Laurits Lassen, Ranum].

Familien Nielsen forsamlet foran gården ved Søndergade. Billedet er sikkert fotograferet

omtrent samtidig med det indendørs gruppebillede på side 9. En del personer kan genkendes.

Ida står med sin cykel. Den høje mand med kasket til højre for hende er Chresten Nielsen.

Derefter på hestene: Kristian og Adolf Nielsen. [Se side 9-11].

Page 7: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

7

Flyfoto Sylvest Jensen 1946. KB L1600-028.

Gården Søndergade 6 [nu Solbakkevej 2A] 1946.

Solbakkevej var endnu ikke anlagt til højre for bygningerne.

I 2019 ses kun stuehuset og et udhus, som her er delvis skjult af træer.

Sigfred Rolighed Christensen. Fot.1965. Den sidste gårdejer i Søndergade 6.

Page 8: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

8

Fortsættelsen af teksten mangler desværre i denne online kopi fra: ”Vort Sogns Historie”, Bd. 7 (ca. 1956).

Chresten Nielsen. Fot. ca. 1920.

Page 9: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

9

Christen Nielsen og børn ca. 1906.

Fotograferet af fotograf og boghandler Laurits Lassen, Ranum.

Navne og andre oplysninger givet af Jørgen Brøndlund Nielsen (f. 2/8 1939) - søn af Christen

Nielsens søn Kristian) i 2013.

Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere redigering.

Stående fra venstre:

Andreas Otto Nielsen

16/6 1893 - 29/2 1968

Uddannet gartner på flere planteskoler rundt i landet. Ansat ved Statens anstalter, længst som

overgartner i Ribe. Flyttede som pensionist tilbage til Ranum, hvor han boede i Nørregade.

Page 10: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

10

Anna Magda Dorthea Nielsen

25/1 1890 - 10/6 1967

Ugift

Dimitteret som lærerinde fra Silkeborg Seminarium i 1918 og blev straks derefter ansat

ved børneskolen i Ranum, men underviste også på seminariet i gymnastik og håndarbejde.

Deltog i talrige kurser. I 1934 blev hun ansat som seminarielærer. Pensioneret i 1955. Hun

boede Nørregade 25, der var opført af broderen Martin.

Marie Helene Nielsen, g. Andersen

8/11 1887 - 29/12 1951

Gift med Anders Larsen Andersen fra Vollesgaard i Vilsted. De havde Overlade Nørregaard,

hvor Martin byggede et nyt stuehus . De fik 9 børn, hvoraf flere bor på egnen.

Jens Christian Nielsen

6/12 1881 - + 21/12 1942

Ugift.

Ejer af gården ved Søndergade fra 1917 til sin død.

Martin Luther Nielsen

10/11 1885 -17/11 1968

Ugift.

Murer. Svendebrev i Svendborg. Arbejdede flere steder som murermester.

Boede i Ryttergade.

Thomas Christian Nielsen

17/4 1892 - 1957

Gift ?

Udlært smed. Udvandrede i februar 1913 til USA. Deltog i I. Verdenskrig i US Army,

Corps of Engineers i Frankrig.

Havde værkstedet ”Blacksmith and Horse Shoe” i Kronborg, Nebraska. Er begravet i

Kronborg, Nebraska.

Siddende fra venstre:

Niels Christen Nielsen

24/11 1879 - 13/7 1942

Gift.

Smedemester. Først i Vindblæs, da landsbyen voksede op nær stationen, senere i Ranum.

Han var aktiv i Sognerådet og i Borger- og Håndværkerforeningen.

En søn var Kristian Rolighed Nielsen 2/12 1906 - 3/6 1977.

Dimit. Ranum Statsseminarium 1927. Ansat som lærer ved Ranum skole i 1932.

Seminarielærer 1948. - Afsked pga. sygdom i 1972.

Adolf Tidemand Nielsen

24/3 1898 - 1971

Ugift.

Uddannet mejerist. Udvandrede til USA. Død i Aurora, Nebraska. Begravet i Kronborg,

Nebraska.

Page 11: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

11

Christen Nielsen

21/12 1853 - + 10/4 1933

Gift med Christiane Jensdatter Christensen, * 9/1 1859 - + 23/7 1900. Begravet i Bjørnsholm

kirkegård.

Ejer af gården ved Søndergade 1876 - 1917.

Han var aktiv i Sognerådet og vist nok fattigforstander. På sine gamle dage boede han i et

hus i Brøttrup nær mejeriet.

Siddende foran Christen Nielsen, lidt til venstre:

Kristian Nielsen

2/4 1899 - + 1980

Gift med Ella Marie Danielsen (5. nov.1899 - 1/9 1968). Dimitteret som lærerinde fra Ranum

Statsseminarium i 1921.

Kristian Nielsen blev dimitteret som lærer fra Ranum Statsseminarium 1920. Fra 1/11 1925

enelærer i Næsby skole indtil skolen blev nedlagt i 1964. Samme år flyttede han til Kirkevej 6

i Ranum.

Derefter siddende til højre for Christen Nielsen:

Ida Gerda Nielsen

6/9 1895 - 1988

Gift med Ingvard Marinus Rumph (f. 8/5 1896), som var handelsmand og slagter. Mange

efterkommere på egnen.

Mariane Nielsen

25/9 1883 - 30/1 1949

Gift med Christen Carl Christensen, 31/10 1881 - 16/6 1950.

De havde først ejendommen ”Nordmark” nord for byen, som var købt af Marianes far.

I 1942 overtog de gården ved Søndergade efter Jens Christian Nielsens død.

I 1949 overgav de gården til sønnen Sigfred Rolighed Christensen

De boede de sidste år i Nørregade.

Sigfred Rolighed Christensen (18/12 1916 - 1994), g.m. Ragnhild Veggerby Laustsen,

(27/7 1922 - 1985).

Sigfred Christensen solgte i årene fra ca. 1960 gårdens jorde til bl.a. byggegrunde.

Af de nærmeste opstod en ny gade Solbakkevej. De fleste udbygninger blev fjernet.

Sigfred blev således den sidste gårdejer. Efter hans død blev stuehuset og et lille

område omkring dette solgt (skøde 2/1 1995) til Bent Sørensen. Han ejer det fortsat

i 2016.

Der er indgang fra Solbakkevej. Adressen er derfor ikke længere Søndergade 6, men

Solbakkevej 2A. Et enkelt stykke jord ejes endnu af en i familien Nielsen. Jørgen

Brøndlund Nielsen, søn af Kristian Nielsen, har en byggegrund ved Solbakkevej.

Den er ikke er bebygget.

Page 12: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

12

Side i ”Sogneprotokol” over fæstegårdene i Ranum. Det er uklart præcist, hvornår oversigten er udarbejdet, men det er sket som følge af en ”Kongelig Resolution af 6. April 1831”. (Og før 1838 hvor Thomas Mortensen døde).Her er en oversigt over de mange forskellige marklodder, som fæsteren Thomas Mortensen råder over i gården matr. Nr. 9. På et matrikelkort, som er ældre end det, jeg viser på side 1 (Kortet 1814 - 1859) ses Thomas Mortensens navn overstreget. [NB. Fornavnet staves begge steder ”Tommas”].

Page 13: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

13

En tilføjelse om engen matr. nr. 33i. [Her forstørret udsnit]. Vedr. stemplet: I 1850’erne blev vejen fra Viborg til Løgstør stærkt forbedret. Ved Ranum gik den tidligere sydfra gennem markerne til nuværende Sønderbakken - ad Seminarievej, over Ranumvej - ad markvejen - over Troldbjergvej og videre mod Løgstør. Hos vejmyndighederne har man lagt en lineal på et kort og udstukket en ny vejstrækning fra Bjørnsholm til Malle og videre nordpå. Der blev nu anlagt en tidssvarende grusvej, hvor postvognen fra Viborg til Løgstør kunne køre. Der kom en rastekro ved Trend - og på et tidspunkt også i Ranum. Efter anlæggelsen blev vejen indtegnet på matrikelkortene. [Se kortet side 1 - venstre side]. Den nye vej skar gennem en lang mark hørende til gården matr. 9 et sted mellem byen og Åle. Den er her indtegnet på dette lille udsnit af matrikelkortet dateret 30/9 1853. [Dette kort blev benyttet ved tinglysningen i Løgstør Birkeret den 22/7 1857. Den nye vej (som nu er Ålevej) er sandsynligvis anlagt mellem 1853 og 1857.]

Page 14: Ove Bak Søndergade 6/Solbakkevej 2A.ranumibilleder.dk/wp-content/uploads/2019/06/Soendergade_6_vers_… · Jeg har tilføjet datoer fra kirkebøgerne, og der er foretaget en lettere

Ove Bak

14

Søndergade 6 ca. 1925.

Foto. Ove Bak.

Søndergade set mod syd en februar-dag i 1962. Til højre udbygninger til Søndergade 6. - Bemærk at der var både telefon- &

elmaster i gaden.