palÆstina – besat i 50 År - mellemfolkeligt samvirke · 2020-02-24 · dine pensionskroner gØr...

PALÆSTINAS BØRN BETALER PRISEN

1000+ børn blev arresteret og retsforfulgt ved militærdomstole i 2015

75 procent af de arresterede børn bliver udsat for fysisk vold

147 gange blev skoler angrebet i 2015

37 procent af børnene i Hebron skal igennem militære checkpoints for at komme i skole

225.000 børn skønnes at have akut brug for psykologhjælp

#2 | 2017 www.ms.dk

JACQUE SATTE SAMPENSION UNDER MAILPRES

BEGRÆNSET: ET LIV FYLDT MED TRÅDHEGN OG CHECKPOINTS

EFTER TÆSK OG TORTUR: FATOUMATA KLAR TIL GAMBIAS PARLAMENT

TEMA: PALÆSTINA– BESAT I 50 ÅR

DINE PENSIONSKRONER GØR EN FORSKEL

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder målrettet på at sikre, at pensionsselskaber og kommuner inve-sterer ansvarligt i selskaber, der har aktiviteter i og omkring de ulovlige israelske bosættelser på besat land.

Rapporten FORRETNING PÅ FORBUDT LAND: Danske milliardinvesteringer i ulovlige israelske bo-sættelser er udarbejdet af Danwatch og finansieret bl.a. af MS-støtter, der har givet et økonomisk bidrag til rapporten.

Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer alle til at rette henvendelse til deres pensionsselskab og opfordre dem til at investere ansvarligt.

2

Leder Indhold

Redaktør: Mikkel Gottlieb Ansvarshavende: Thomas HundsbækØvrig redaktion: Pola Rojan Bagger, Ulrik Norup Jørgensen

Layout: Laura Johanne G. DanielsenForsidefoto: ActionAid Tryk: Skive Folkeblad Rotation

Adresse: Fælledvej 122200 København NTel: +45 7731 0000Email: [email protected]: www.ms.dk

#2 Juni 2017Oplag: 24.200ISSN: 1901-6115

udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger.

TEKST: MIKKEL GOTTLIEB FOTO: KAROLINE LIEBERKIND

Orientering:

4 7 VIGTIGE I VERDENLæs blandt andet om klimaaktivisters forhåbninger til Ivanka Trump og robotterne, der truer udviklingsøkonomierne.

Tema:

6 PALÆSTINADet er 50 år siden, Israel besatte Vestbredden, Østjerusalem og Gaza. Bliv klogere på besættelsens mange konsekvenser.PSYKOLOGISK BELEJRET: Besættelsen fylder barndommen.VERDENSKORTET: Lille konflikt med geopolitisk kraft.FANGET: En hverdag fyldt med checkpoints, overvågning og afspærringer.FREMMEDGJORT: Israelerne kontrollerer den jord, palæstinen-serne lever af.FREMTIDEN: To israelere og to palæstinensere om muligheden for bedre tider.

Noter:

20 MS-PILEN PEGER PÅNy strategi, ny bestyrelse, ny afrikansk bevægelse og et varmt velkommen til nye danskere. Nyt fra MS’ egen verden.

Mit MS:

22 FATOUMATA ER GAMBIAS FREMTIDDet politiske engagement har ført til både mishandling og tortur. Men i april blev Fatoumata Jawara valgt ind i Gambias parla-ment, da landet afholdte sit første demokratiske valg i 22 år.

FØLELSERNE KOGER, LAD IKKE FORSTANDEN KOGE MED

Det sker, hver gang vi bringer spørgsmålet om de besatte palæstinensiske områder på banen: En vred strøm af kommentarer hober sig op på vores Facebook-side og i vores mailsystem. Hvorfor er I antisemitiske? Hvorfor tager I ensidigt palæstinenser-nes side? Hvorfor anerkender I ikke Israels ret til at eksistere?

De mange reaktioner vidner om, at konflikten om det lille stykke land ved den sydøstlige ende af Middelhavet og ved Rødehavets nordlige kyst har udviklet sig til en ideologisk kampplads for folk, der enten holder med det ene eller det andet hold.

Det gør vi ikke i Mellemfolkeligt Samvirke. Vi holder med almindelige mennesker. Kort og godt. Vi holder med deres ret til at leve et liv i fred, uden systematiske over-greb. Og vi holder med de menneskerettigheder, der bør beskytte alle klodens folk uanset religion, hudfarve, etnicitet eller køn.

I store træk er vi faktisk enige i den politik, som skiftende danske regeringer formulerer. Vi savner bare handling.

Med årene er fronterne i den ideologiske kamp blevet trukket så hårdt op, at politikere vægrer sig ved at gøre andet end at tale. Imens vokser de ulovlige bosæt-telser, som Danmark officielt har været modstander af i over 20 år. Uskyldige menne-sker dør og såres. Og tusindvis af børn udsættes for veldokumenterede systematiske overgreb, hvor de bliver hentet i deres hjem om natten af soldater, tilbageholdt med bind for øjnene uden bistand fra forældre eller advokater, og forhørt – nogle gange med både verbal og fysisk mishandling. Oftest fordi de mistænkes for at have kastet med sten.

For os handler det alene om helt almindelige mennesker, der får hverdagen slået itu. For dem er livet et besværligt og ydmygende sammensurium af check-points, knappe vandressourcer, fattigdom, afspærrede veje, arbejdsløshed og dybe frustrationer, der vokser i takt med, at de illegale israelske bosættelser tvinger flere og flere væk fra deres hjem. Jo længere tid vi lader stå til, jo længere kommer vi fra en fredelig løsning. Og uanset om det er de 142 israelere eller de 3.297 palæstinensere, der i de ti første måneder af 2016 blev såret eller dræbt i konflikten, er hver eneste offer ét offer for meget.

Det er nu 50 år siden, seksdageskrigen vendte op og ned på situationen i området. Det gør besættelsen af de palæstinensiske områder til en af de længste i verdenshi-storien. Det bør høre op nu. Vores standpunkt er hverken antisemitisk eller pro-palæ-stinensisk. Vi anfægter på ingen måde Israels ret til at eksistere. Og vi anerkender, at israelerne lever med en stor trussel fra omkringliggende lande. Men vi bør behandle Israel som et almindeligt land og stille samme krav til dem som til andre lande. Når observatører taler om systematiske overgreb på menneskerettigheder og overgreb på børn, og når en række tidligere danske udenrigsministre taler om apartheid-lignende forhold – ja, så bør vi skrue op for retorikken og gøre det klart, at vi faktisk mener det. Og at det får konsekvenser, hvis alle ugerningerne fortsætter.

Danmark kan selvfølgelig ikke egenhændigt løsne konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Men vi kan stille krav, allerhelst sammen med vores europæiske naboer. Der er brug for, at så mange som muligt af magthavere, meningsdannere og almindelige mennesker siger det højt og tydeligt:50 år er nok!

Tim Whyte, GeneralsekretærMellemfolkeligt Samvirke

Aktivisten

“DE TAGER DET FAKTISK ALVORLIGT”I marts meldte Sampension ud, at de dropper deres investeringer i to israelske banker med tydelige forbindelser til de ulovlige bosættelser på Vestbredden. Den nyhed var en forløsning for Jacque Lauritsen, der havde brugt måneder på en maildialog med det store selskab.

25. januar åbner Jacque Lauritsen sin mail. Der er besked fra kundedirektøren i Sampension. Det giver en let kildren i maven.

Nogle dage forinden havde Jacques Lauritsen sat sig til ta-sterne og skrevet en længere mail til direktøren i det store pen-sionsselskab. Den mail blev sendt videre til kundedirektøren, der allerede var klar med et svar.

“Jeg har forståelse for din mail, som er foranlediget af den rap-port, som organisationen Danwatch har udgivet,” indledte kunde-direktøren.

En mail fra Mellemfolkeligt Samvirke havde gjort Jacques Lau-ritsen opmærksom på rapporten fra Danwatch, som bl.a. doku-menterede, at Sampension havde 400 millioner kroner investeret i 18 virksomheder, der opererer i de besatte områder. Mellemfolke-ligt Samvirke opfordrede alle til at rette henvendelse til pensions-selskaberne.

Den opfordring tog Jacque Lauritsen til sig.“Jeg tænkte, at det var sådan noget, de ville sylte i et halvt år,

hvorefter man skulle rykke dem fire gange for at få et svar på tre linjer. Men der kom et seriøst svar. Og det kom overraskende hur-tigt. Hvilket tyder på, at det der med kundehenvendelser faktisk er noget, de tager alvorligt,” siger Jacque Lauritsen, der arbejder som skuespiller og sceneinstruktør.

Men selv om svaret både var seriøst og hurtigt, var det langtfra en indrømmelse.

“Sampension følger internationale sanktioner og anbefalinger fra det danske udenrigsministerium,” lød den gennemgående pointe fra kundedirektøren.

“Det kunne jo lige så godt have været en politiker, jeg havde spurgt. For det var jo udenomssnak i lange baner,” siger Jacque Lauritsen.

Men han blev ved. Mail efter mail. Altid underbygget med tal og ekspertvurderinger fra Danwatch-rapporten.

Til sidst døde dialogen dog lidt. Svarene blev kortere.“På et tidspunkt bliver sådan en dialog en lille smule ‘god dag

mand økseskaft’. Når de har skrevet ‘vi henviser til tidligere svar’ otte gange, gider man ligesom ikke skrive én gang mere.”

Men bedst som energien var ved at ebbe ud af dialogen, tik-kede gode nyheder ind. Sampension satte to israelske banker på deres eksklusionsliste. Og netop de to banker var der særlig grund til at være kritiske over for, fordi de havde meget tydelige forbindelser til at finansieringen af de ulovlige israelske bosættel-ser.

Udmeldingen var en forløsning for Jacque Lauritsen. Selvom han ikke bilder sig ind, at hans indsats alene gjorde forskellen.

“Mine mails har været en lille brik i en stor helhed. Og hvis man-ge forskellige mennesker og organisationer tager forskellige ting op, der peger det samme sted hen – besættelsen, blokaden osv. – kan man håbe, det munder ud i et pres, der kan føre til noget.”

Foto

: S

harr

on

Love

ll/A

ctio

nAid

Foto

: U

lrik

No

rup

Jø

rgen

sen

STØTTEGAVEMed dette nummer af ACTION følger fire små stykker tankevækkende kunst. Mellemfolkeligt Samvirke har givet fire kunstnere helt frie rammer til at fortolke temaet global ulighed. Plakaterne berører bl.a. spørgsmål om race, ekstrem rigdom og bådflygtninge.

Du kan købe plakaterne i større format på ms.dk/shop

3 #2 | 2017

3

1

5

64

Orientering

7 VIGTIGE I VERDEN

Orientering

2

7

Foto

: M

icha

el V

ado

n vi

a Fl

ickr

Foto

: D

an v

ia F

lickr

Foto

: S

ebas

tian

Cha

tham

/Act

ionA

id

Foto

: A

bd

ulla

Al M

uhai

ri

Foto

: N

ahid

Sul

tan/

Wik

imed

ia C

om

mo

ns

Foto

: U

N P

hoto

/OC

HA

/Dav

id O

hana

Foto

: C

harle

s W

iriaw

an v

ia F

lickr

3. USA:

KAN IVANKA REDDE KLIMAET?Amerikanske embedsmænd deltog i maj i klimaforhandlinger i den tidligere vesttyske hovedstad Bonn. Et af de mest presserende spørgsmål var: Vil USA forlade den klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015?

Men mange klimaforkæmpere knyttede deres forhåbninger til en person, der befandt sig på den anden side af Atlanterhavet. Ikke Donald Trump, men hans datter, Ivanka Trump. Førstedat-teren er blevet sat i spidsen for en undersøgelse af den amerikan-ske politik på klimaområdet, og kilder beretter, at hun arbejder i korridorerne på at få USA til at forblive en del af Paris-aftalen. Kli-maaktivister opfordrer alle til at ringe til Det Hvide Hus og efterlade en besked til den indflydelsesrige Ivanka Trump. Måske noterede Ivanka sig de klimademonstrationer, der fandt sted i København og byer over hele verden 29. april.

2. Kina:

ROBOTTERNE KOMMEROp til 77 pct. af Kinas arbejde-re kan blive erstattet af robot-ter. Den opsigtsvækkende prognose stammer fra en ana-lyse fra Verdensbanken. Og det er ikke kun Kina, der har grund til at frygte massearbejdsløs-hed i kølvandet på robotternes indtog. Ifølge rapporten vil to tredjedele af alle nuværende job i udviklingsøkonomierne blive udslettet af automati-sering. Nigeria kan miste 60 pct. af sine nuværende job, Thailand 72 pct. og Etiopien 85 pct. Og mens de arbejds-somme robotter kan være med til at øge produktiviteten, er det en enorm udfordring, at udviklingsøkonomierne endnu ikke har haft tid til at udvikle en servicesektor, der kan beskæf-tige de millioner af ledige hæn-der, advarer Verdensbankens direktør, Kim Jim-yong.

5. Yemen:

MILLIONER I AKUT LIVSFAREHvad er den værste humanitære katastrofe i verden lige nu? Syrien, vil de fleste nok sva-re. Nej, siger FN. Det er Yemen. Landet på den sydligste del af den arabiske halvø er i knæ efter langvarig tørke og to års grusom borgerkrig. 19 af de 27 millioner indbyggere har brug for hjælp. Næsten 7 millioner ye-menitter – mere end hver fjerde indbygger i landet – er i overhængende fare for at dø af sult. 3 millioner er fordrevet fra deres hjem. FN arbejder på at rejse 15 milliarder kroner for at undgå decideret hungersnød.

6. Jordan:

IKEA VIL AKTIVERE FLYGTNINGE IKEA vil gerne kendes for andet end Billy-reoler og kødboller og skruer derfor op for sit humanitære engagement. Møbelgiganten ansætter syriske flygtninge i Jordan i nye produktionsfaciliteter som led i et “socialt entreprenørskab”-initiativ, der støtter kunst-håndværkere verden over. Projektet i Jordan vil i første omgang skabe 200 stillinger med mulighed for at ansætte flere over tid. Der skal være en “sund blanding” af jordanere og syriske flygtnin-ge. De nye ansatte skal producere håndvævede tæpper, tekstiler, kurve og andre dekorative ting. I første omgang satser IKEA på det mellemøstlige marked, senere måske også lande i EU.

4. Libyen:

I LIBYEN SÆLGES MIGRANTER SOM SLAVERI begyndelsen af marts var det præcis 100 år siden slavekolonien Dansk Vestindien blev solgt til amerikanerne. Det gav anledning til et dybt kig i historiebøgerne og en grundig selvransagelse. Men slavehandel er ikke bare fjern fortid. Få uger efter markeringen kom det frem, at veritable slavemarkeder er genopstået i Libyen, hvor migranter købes og sælges som kvæg. Libyen har erstat-tet Tyrkiet som største transitland for migration mod Europa efter aftalen med EU om at standse menneskehandlernes aktiviteter. EU vil uddanne 500 libyske kystvagter ud over de nuværende 93 for at få landet til selv at standse flygtningestrømmen.

7. El Salvador:

SKADELIGE MINER FORBUDT VED LOVMineselskaber kan ikke længere bore efter guld og andre metaller i El Salvador. Det er resultatet af et forbud, der blev vedtaget af lan-dets politikere 29. marts. Beslutningen gør El Salvador til det første land i verden, der indfører et landsdækkende forbud mod metallisk minedrift.

Mellemfolkeligt Samvirkes globale platform i landet har haft en afgørende finger med i det politiske spil. Platformen har belyst de miljømæssige problemer ved metallisk minedrift i offentligheden og mobiliseret unge i kampen mod de forurenende miner. Global Plat-form El Salvador uddanner unge mennesker i regionen i at skabe politisk forandring og har siden 2011 kørt tre kampagner, der sig-tede mod et politisk forbud.

1. Bangladesh

HOMOSKRIVERIER MED LIVET SOM INDSATSEn ny blog skal sætte fokus på forholdene for homoseksuelle, biseksuelle og transper-soner i det konservative og overvejende muslimske Bangladesh. Organisationen “Boys of Bangladesh”, et netværk af homo-seksuelle både i og uden for Bangladesh, står bag bloggen, der bl.a. er en reaktion på de bestialske drab på to kendte LGBT-for-talere i Dhaka for omkring et år siden. Ansar al-Islam Bangladesh – en gruppe, der anses for at være al-Qaedas gren på det indiske subkontinent – har taget skylden for dra-bene. I Bangladesh risikerer LGBT-personer fængsel på livstid for at udføre seksuelle aktiviteter “i strid med naturens orden”, som det hedder i straffeloven.

54 #2 | 2017

Læs tema side 8-17

EN PSYKISK BESÆTTELSE

Det er præcis 50 år siden, at Vestbredden, Gaza og Østjerusalem blev besat af Israel. Fire millioner mennesker i områderne forsøger at få livet til at fungere i en virkelighed, der er fyldt med vold, vilkårlige anholdelser, krænkelser af basale rettig-heder, militære checkpoints og en evig frygt for natlige razziaer i folks hjem.

Besættelsen er ikke kun gået ud over de tusindvis af mennesker, der har mistet livet eller er blevet såret. Børn mister retten til et børneliv – og en stor del af så ramte på psyken, at det fører til alvorlige problemer som aggressivitet, depression, mareridt eller indlæringsproblemer.

76 #2 | 2017

Tema: Palæstina: En psykisk besættelse Tema: Palæstina: En psykisk besættelse

På vej til skole skal palæstinensiske børn ofte passere flere militært bevogtede checkpoints, hvor de får gennemrodet deres tasker.

98 #2 | 2017


TEKST: POLA ROJAN BAGGER OG THOMAS HUNDSBÆK

TIDSLINJE: 50 ÅRS BESÆTTELSE

SEKSDAGESKRIGEN Israelsk militær foretager et angreb på fjendtlige styrker fra Egypten, Syrien, Irak og Jordan og ender blandt andet med at erobre Vestbredden, Gaza og Østjerusalem fra palæstinenserne. Få måneder efter vedtager FN’s Sikkerhedsråd resolution 242, som “understreger det utilladelige i at tilegne sig territorium ved krig”.

1967 NABOERNE ANGRIBER

ISRAEL En række arabiske stater, anført af Egypten og Syrien, angriber Israel, men bliver slået tilbage af israelsk militær. Egypterne forsøgte at generobre den israelsk-besatte Sinai-halvø, mens syriske styrker forsøgte at generobre de israelsk-besatte Golan-højder. Begge områder blev besat af Israel efter Seksdageskrigen.

1973 FREDSAFTALE MED EGYPTEN

Den egyptiske præsident Anwar Sadat underskriver en fredsaftale med Israels ministerpræsident Menachem Begin i det Hvide Hus i Washington med USA’s præsident Jimmy Carter som mellemmand. Egypten bliver således den første arabiske stat i Mellemøsten, der anerkender staten Israel og afslutter en 30 år lang krigstilstand. Som følge af aftalen trækker Israel sig tilbage fra den besatte Sinai-halvø.

1979 INDLEMMELSE AF ØSTJERUSALEM

Israels parlament vedtager en lov, der eksplicit indlemmer den østlige, palæstinensiske del af Jerusalem i den vestlige, israelsk-kontrollerede del ved at udvide Vestjerusalems kommunegrænse. FN’s Sikkerhedsråd fordømte i resolution 478 handlingen og understregede, at det internationale samfund ikke anerkender annekteringen og anser den for at være i strid med international ret. USA undlod at stemme imod i Sikkerhedsrådet.

1980

Der er ikke meget fløjtende ubekymret Astrid Lindgren-idyl over 11-årige Ayas gåtur til sin skole uden for

Betlehem.På den korte, støvede vej fra hen-

des hjem til skolen skal hun og hendes søster gennem fire checkpoints. Her sidder tungt bevæbnede israelske sol-dater med geværer, hjelme og skudsikre veste og venter på hende og andre, der forsøger at bevæge sig rundt i deres nærområde.

Ved hvert stop gennemroder de skoletaskerne. Det irriterer Aya, og hun er usikker på, hvad der skal ske, hver gang hun nærmer sig.

“Jeg har på fornemmelsen, at de vil tage nogle af mine ting – jeg vil ikke have, at de rører mine ting,” siger hun.

Men det lever hun med; hun har ikke andet valg for som 50.000 andre børn på Vestbredden skal hun forcere en

eller flere militære checkpoints for at gå i skole.

Det værste er frygten, der nager hende, hver gang hun nærmer sig soldaterne. For hendes 12-årige søster har prøvet det, der er langt værre end gennemrodninger af skoletasken.

“Engang vi gik i skole sammen, slog soldaterne min søster med deres ge-værer. De smadrede hendes briller, og da nogle af bosætterne så det, kom de bagefter og slog hende også. Jeg var så vred, og jeg råbte ad dem alle sam-men,” fortæller Aya til Action.

Siden har hun oplevet, at soldater har sendt deres hunde efter hende, så hun måtte spæne for ikke at blive bidt.

Netop den slags historier hører man igen og igen fra børn på den besatte Vestbred. Her er knap 600.000 bo-sættere og et stort opbud af israelske soldater rykket ind på palæstinensisk territorium, siden Israel for 50 år siden

besatte området. Landet tilhører ellers ifølge Oslo-aftalen de mere end to millioner palæstinensere, der bor her. Danmark og størstedelen af verdens-samfundet anerkender også, at Vest-bredden er palæstinensisk land, og at de israelske bosættelser strider med international ret.

UNDERTRYKT ANGST 10-årige Rutaj fortæller Action, at sol-dater for nylig kom til hendes hjem om natten, mens de alle sov. De gennem-rodede familiens ting og stjal familiens penge og papirer. Der bliver ofte brugt tåregas ved selv små diskussioner, siger hun. Også det er almindeligt. Ifølge FN bliver der foretaget 88 af den slags ransagninger hver eneste uge.

For 13-årige Anssam, der bor i en flygtningelejr, er en tur på legepladsen ikke bare sjov og leg.

“Det sker ofte, at soldaterne kaster ting på os, når vi leger på pladsen. Det er det eneste sted, vi kan lege. Det gør mig irriteret og vred,” siger hun og fortæller om andre gange, hvor solda-terne bryder ind i folks hjem og bruger tåregas og arresterer både børn og voksne”.

“Men jeg er ikke bange mere,” siger hun stolt.

Netop den reaktion er almindelig for børn i de besatte områder. Konflikt og vold er blevet hverdag. Overgreb er blevet en del af dagliglivet i en grad, så børn accepterer det. De sætter en ære i ikke at være bange, selvom deres sind er fyldt med helt naturlig angst. Det bekymrer psykologer, der taler om et kollektivt traume og stress på tværs af generationer. Ifølge OCHA – FNs huma-nitære afdeling – har 225.000 børn brug for psykologhjælp. Kun de færreste får det.

Omkring fire millioner palæstinensere har aldrig prøvet andet end en hverdag med besættelse, konflikter, vagtposter, trusler, våben, hus-razziaer og anholdelser af venner og bekendte. Det ødelægger børns liv – og muligheden for fred og udvikling, advarer psykologer. Også israelske børn er ramt.

50 ÅR, DER ÆDER MENNESKER INDEFRA

ARTIKEL 1 I FN'S MENNESKERETTIGHEDERAlle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.

“Børn siger, at de ikke er bange for soldaterne, men deres kropssprog siger det stikmodsatte. Det er skamfuldt at være bange,” har Mona Zaghrout, der er leder af børnerådgivningen hos den kristne organisation KFUM i Beit Sahour ved Betlehem fortalt til den engelske avis The Guardian.

Men frygten og angsten fra voldsom-me traumer bliver boende i sindet, når man har set forældre eller familiemed-lemmer blive arresteret, truet med pistol eller udsat for overgreb. Og det kommer ud som mareridt, koncentrationssvigt, modvilje mod at gå i skole, søvnløshed, aggressiv adfærd, sengevædning og regression. Men også som pludselig fysisk sygdom uden egentlig grund, konkluderer FN i en række rapporter.

VOLDEN BLIVER HVERDAGBørnepsykolog Anne-Sofie Dybdal har arbejdet med børn i en lang række

af verdens brændpunkter for Røde Kors og i dag for Red Barnet. Hun var chokeret over, hvad hun så, mens hun arbejdede på Vestbredden og i Østjeru-salem, siger hun til Action.

“Børnene er i konstant overlevelses-mode. Vold var blevet en helt daglig foreteelse, og den spredte sig. De voksne reagerede næsten ikke på vold længere. Volden var ligesom sivet ned fra en næsten daglig vold til ret meget vold i familierne og til, at børnene var meget voldelige over for hinanden.”

Dybdal beskriver det som en naturlig reaktion hos mennesker, der er i kon-stant vagtsom overlevelsestilstand:

“Jeg så børn, der var meget nemt antændelige. Og meget aggressive. Netop fordi de er i konstant overlevel-sesbredskab, er deres hjerner meget parate til at reagere på ting, de ser, som var de i fare. De er irritable og opfa-rende,” siger hun.

Netop den slags voldelige reaktioner oplever mange børn i helt dagligdags situationer. 92 procent af børn, der blev interviewet i en stor undersøgelse i 2016 havde været udsat for fysisk eller psykisk vold i de seneste tre måneder. Noget af volden skyldes soldater, andre gange er det bosættere der angriber børnene. Men volden sker ofte også mellem børnene i det offentlige rum og i hjemmene.

Da The Guardians journalist Harriet Ashwood interviewede en mindreårig dreng, der netop havde været tilba-geholdt af det israelske militær, rejste han sig pludseligt med en kniv for at gå hen og skære en bold op, som nogle mindre drenge legede med. Alene fordi deres leg forstyrrede ham.

Det kan godt være, at mange børn siger, at de ikke er bange. Men de er påvirkede på en lang række måder, mener Anne-Sofie Dybdal.

“De mister livsgnisten, lysten til at have en fremtid eller til at leve. De isolerer sig socialt. De mister lysten til at gå i skole. De mister alt det udadvendte som lysten til at lege og lære noget og interessere sig for sine veninder.”

ØDELÆGGENDE TAUMENår store dele af en befolkning er i kon-stant alarmberedskab, er det ikke kun individer, der lider. Det kan påvirke hele samfundet og ødelægge mulighederne for varig fred og udvikling.

Unicef, FN’s børneorganisation, taler om, at besættelsen har ført til et traume på tværs af generationer. Og Dybdal siger, at de ødelæggelser, som stres-sen medfører, i sig selv kan bidrage til at holde konflikten i live og nedbryde samfund. For eksempel kan uddannel-sesniveauet i samfundet dale, fordi bør-nene mister motivationen til at lære eller mangler energien til at gå i skole. u

Foto

: S

harr

on

Love

ll/A

ctio

nAid

1110 #2 | 2017


INVASION AF LIBANON Israel invaderer Libanon for at drive den væbnede palæstinensiske PLO-bevægelse ud af landet. Palæstinensiske styrker brugte området i Sydlibanon til at angribe israelske mål. Under invasionen af den libanesiske hovedstad, Beirut, tillod israelsk militær en massakre på palæstinensiske flygtninge i bydelene Sabra og Shatila begået af den kristne, israelskstøttede Falangist-milits. Mellem 800 og 3.500 mænd, kvinder og børn blev dræbt.

1982 DEN FØRSTE INTIFADA

En bølge af civil ulydighed breder sig i Gaza, Østjerusalem og på Vestbredden rettet mod israelsk militær. Den folkelige revolte udmønter sig i alt fra boykot af israelske varer til stenkast og hærværk fra palæstinensisk side. Modstandsbevægelsen Hamas bliver dannet i Gaza af medlemmer af det islamisk-konservative Muslimske Broderskab.

1987 SADDAM ANGRIBER

Den stærkt pressede irakiske diktator Saddam Hussein affyrer under Golfkrigen 39 scud-missiler mod Israel og rammer mål i Tel Aviv og Haifa. Angrebet koster ingen menneskeliv. På opfordring fra Israels amerikanske allierede undlader den israelske regering at svare militært på angrebet.

1991

OSLO-AFTALEN Efter flere års forhandlinger med Norge som mægler indgår den israelske stat en fredsaftale med den væbnede palæstinensiske PLO-bevægelse, der samtidig anerkender Israels ret til at eksistere mod selv at blive anerkendt som Israels legitime forhandlingspartner i processen fremadrettet mod etableringen af et palæstinensisk selvstyre.

1993 FREDSAFTALE MED JORDAN

Som den anden arabiske stat underskriver Jordan en fredsaftale med Israel. Jordan bliver den anden arabiske stat, der anerkender Israels ret til at eksistere. Aftalen normaliserer forholdet mellem de to lande diplomatisk, handels- og sikkerhedsmæssigt. Desuden bliver parterne enige om at fordele de strategisk vigtige vandressourcer i området.

1994

Dele af hjernen bliver undermineret, så de ikke kan koncentrere sig.

Også der ser man desværre også, når man kigger på de nøgne tal. Historisk er palæstinenserne de bedst uddannede af alle arabiske folk. Men ved den seneste undersøgelse var der mere end 123.000 børn og unge, der ikke gik i skole.

Men stressen kan også bidrage til at den fred, som langt de fleste drømmer om bliver endnu sværere at opnå.

“Når børn og unge er i overlevelses-tilstand bliver de nemmere at mobilisere til aggressiv adfærd og de bliver meget mere voldsparate,” forklarer Anne-Sofie Dybdal.

BØRN I FÆNGSELNawal Jabarin på 12 år er en af de piger, der har oplevet ting, børn ikke bør opleve. Hun fortæller The Guardian, at hun nu ikke længere tør forlade sin lille landsby:

“Tidligere tog jeg på tur i min fars bil. Men engang stoppede nogle bosæt-tere os og begyndter at råbe ad min far.

De bankede ham foran mig og tog alle vores ting og kastede dem ud af bilen.”

En anden gang kom soldater til hendes hjem og slog hendes brødre, fortæller hun.

Ifølge flere menneskerettighedsorga-nisationer er den israelske hær ansvar-lig for systematiske overgreb på børns rettigheder i de besatte områder.

Den internationale børnerettigheds-organisation DCI skønner, at omkring 200 børn på Vestbredden bliver tilba-geholdt af israelsk militær hver måned. Den mest almindelige begrundelse er stenkast. Mange mindreårige bliver hentet i deres hjem af det israelske militær om natten, uden at forældrene får lov at følge med. De bliver derefter afhørt uden advokatbistand. Nogle får bind for øjnene og får bundet hæn-derne. Ofte bliver børnene udspurgt om både naboer og familiemedlemmer og tvunget til at underskrive erklæringer, de ikke kan læse.

DCI har opsamlet dokumentation via edsvorne beskrivelser af forløbene. Organisationen rapporterer om både

verbal og fysisk misbrug under tilba-geholdelser, der kan vare fra få timer til en uge. De fleste tilstår for at slippe hurtigst muligt ud af forhørslokalet og 319 palæstinensiske børn sad i august sidste år i fængsel i strid med FNs bør-nekonvention.

Edith Montgomery har i en årrække været børnepsykolog og seniorforsker ved Dignity, Dansk Institut mod Tortur, og har blandt andet besøgt Gaza. Hun har forsket i effekten af langtidskonflikt.

“Der er mange her, der har levet så-dan, lige siden de blev født. Hele deres opvækst har været præget af konflikt, frygt og mistillid. Det har derfor fået indflydelse på hele deres udvikling.”

Hun bekymrer sig over, at traumer og effekten af konflikten og besættel-sen vil blive skubbet videre fra genera-tion til generation:

“Når man aldrig selv har oplevet det, kan det være svært at give sine egne børn den nærhed og tryghed, som de har brug for. På den måde kan man være med til at give det videre til sine børn. Hvis man ser på en verden, som

et sted, der ikke vil dig noget godt – så får man en dyb mistro til andre men-nesker. Og så bliver det sværere siden hen at stole på andre mennesker,” siger hun.

SYSTEMATISK AFSTUMPETHEDMen det er ikke kun de palæstinensiske børn, der lider under psykiske over-greb, mener den israelske professor Nurit Peled-Elhany. Hun har på linje med eksempelvis Nelson Mandela, Aung San Su Kyui og Malala modtaget Europaparlamentets Sakharov-pris for sin kamp for menneskerettigheder.

Hun siger, at også israelske børn lider under konflikten. Det skyldes ikke kun selve konflikten og truslen fra spredte palæstinensiske terroraktio-ner, der ifølge Human Rights Watch i alt kostede 21 israelere livet i 2016 og sårede 160 israelere. Det skyldes også effekten af, at palæstinenserne bliver umenneskeliggjort:

“Børn lærer fra barnsben, at palæsti-nensere ikke er rigtige mennesker, og børnene bliver derfor følelsesmæssigt

I Hebron ligger skoler klos op ad byens militærposter bemandet med tungt bevæbnede soldater. Børn og unge i byen er ufrivilligt vidne til vold og drab på jævnlig basis. Mellemfolkeligt Samvirke samarbejder med det lokale børnecenter i byen. Børnenes tegninger siger en del om deres sindstilstand.

10-ÅRIGE RUTAJ HAR FUNDET ET HELLEHver dag skal Rutaj forbi flere checkpoints med tungt bevæb-nede soldater for at komme i skole. Det gør hende utryg, for hun har ikke tillid til soldaterne. Derhjemme har hun set soldater bryde ind i familiens hus og konfiskere alt fra penge til personlige papirer. Legeområderne er heller ikke sikre. Også der kan man risikere at blive opsøgt af soldater. Og hendes sko-le er omringet af israelske soldater, fordi den ligger højt i landskabet, hvor man kan se ud over nogle af de israelske bosættelser.

Men på Mellemfolkeligt Sam-virkes partnercenter har hun et sikkert sted at lege og lære. Hun kan komme derhen uden at skulle gennem checkpoints, og man kan være uforstyrret.

Den psykologiske dimension af udviklingsarbejdet fylder i det hele taget mere på Vestbredden end nogen andre steder, Mellemfolkeligt Samvirke arbejder, fortæller Camilla Holm-Jensen, der netop er vendt hjem til Danmark efter seks års ar-bejde for Mellemfolkeligt Samvirke i Mellemøsten.

“Mange unge har en opgivende tilgang til livet og deres muligheder. Arbejdsløsheden er skyhøj, og de har en fornemmelse af, at de ikke kan gøre noget for at ændre på de-res situation og gøre en forskel. Vi prøver at finde små områder, hvor de faktisk kan gøre noget for deres

samfund. Det er vigtigt for at give dem en følelse af, at det betaler sig at ville noget.”

Normalt siger Mellemfolkeligt Samvirke, at udvikling af samfund skal skabes indefra af borgerne selv. Men den tilgang går ikke i de besatte områder.

“Vi bliver nødt til at være ærlige og sige, at besættelsen lægger store begrænsninger på folks muligheder for at skabe frede-lig forandring. Så en stor del af løsningen på dagligdags problemer skal komme udefra. Hvis ikke det internationale samfund vil gøre noget for at lempe besættelsen og bosættelserne – så tror ingen af de unge på, at det kommer til at gå fremad for dem.”

afstumpede over for vold og overgreb. Helt fra børnehavealderen og i skolerne sker den påvirkning massivt – og det er efter min overbevisning et ødelæg-gende overgreb på børnenes ret til at udvikle sig følelsesmæssigt. Det ser vi overalt i Israel komme til udtryk som aggressivitet og stress,” siger hun.

I Humans Rights Watch's seneste rapport er der desværre også rapporter om, at mennesker, der taler for ikke-voldelige metoder og fred, bliver udsat for overgreb.

De gode kræfter har altså svære kår. Men der er også lyspunkter. 27. maj i år gik 15.000 israelere på gaden i Tel Aviv for at demonstrere for en to-statsløsning og en ophævelse af be-sættelsen. Det er måske en beskeden opstand. Men det er en påmindelse til børn på begge sider af konflikten om, at der findes en anden veje fremad. n

FORTSÆTTES PÅ SIDE 14 u

1312 #2 | 2017


USA

Israels vigtigste og tætteste alli-erede i verden. Amerikanske præ-sidenter har siden Israels oprettel-se i 1949 støttet den jødiske stat med sammenlagt 785 milliarder støttekroner ifølge en opgørelse fra den konservative amerikanske tænketank The Washington.

Så sent som i 2016 indgik davæ-rende præsident Barack Obama en historisk omfattende militær-industriel hjælpepakke med den israelske regering på 260 milliar-der kroner. Amerikanske regerin-ger har siden Seksdageskrigen i 1967 blokeret over 30 resolutioner i FN’s Sikkerhedsråd i sager, hvor Israel stod til at blive kritiseret af Sikkerhedsrådet.

TYRKIET

Som NATO-medlem og nær amerikansk allieret har Tyrkiet gennem årtier haft et godt mili-tært samarbejde med Israel. Dog aldrig et diplomatisk hjerteligt forhold. Relationerne var særligt belastede i perioden 2010-2016. Israel beskyldte den islamisk-konservative regering i Tyrkiet for at støtte terrorstemplede Hamas, mens tyrkerne anklagede Israel for menneskerettighedskrænkel-ser. Amerikansk mægling førte til en normaliseringsaftale sidste år.

TYSKLAND

Israels vigtigste handelspartner efter USA. Siden afslutningen af anden verdenskrig har den tyske stat betalt næsten 200 milliarder kroner til Israel samt til Holo-caust-overlevere og -pårørende i kompensation for nazisternes folkemord på anslået seks mil-lioner jøder. Gennem den kolde krig udviklede de to parter et tæt militært samarbejde og nyder i dag tætte diplomatiske, kulturelle og politiske relationer.

EGYPTEN

Den første arabiske stat, som indgik en fredsaftale med Israel. I 1979 leverede Israel den besatte Sinai-halvø tilbage til egypterne mod en endelig anerkendelse af Israels ret til at eksistere. Siden har forholdet mellem de to lande været normaliseret. Men freds-aftalen er fortsat omstridt i det egyptiske samfund. Mange egyp-tiske politikere har gennem årene udtrykt deres modstand.

SYRIEN

Landet har officielt ligget i krig med Israel siden 1948 og nægter fortsat Israels ret til at eksistere. Der er således ingen diplomatiske, økonomiske eller politiske forbin-delser mellem parterne, ligesom Syrien fortsat støtter den Arabiske Ligas totalboykot af Israel, som til gengæld på 50. år holder de syri-ske Golan-højder besat. Israelsk luftvåben bomber jævnligt bl.a. fjendtlige Hizbollah-stillinger på syrisk jord.

LILLE KONFLIKT MED GLOBAL KRAFTDet er to relativt små folkeslag, der strides på den sydøstlige kyst af Middelhavet og ved Rødehavets nordlige kyst. Men konflikten mellem israelerne og palæstinenserne står højt på den udenrigspolitiske agenda verden over.

SVERIGE

Som det eneste EU-land, der of-ficielt anerkender Palæstina som en stat, skiller Sverige sig markant ud fra det øvrige EU. Siden den opsigtsvækkende svenske beslut-ning i 2014 har landets diplomati-ske forhold til Israel været sær-deles anstrengt. Over 70 procent af samtlige FN-medlemsstater anerkender i dag Palæstina som stat. Herunder to permanente medlemmer af FN’s Sikkerheds-råd, Rusland og Kina.

ANERKENDER IKKE PALÆSTINA SOM STAT ANERKENDER PALÆSTINA SOM STAT

RUSLAND

Der har de seneste år været en varm diplomatisk forbindelse mel-lem Rusland og Israel. Parterne har en fælles fjende i væbnede sunni-islamiske grupper i Syrien. Men der er også store knaster i forholdet. Ruslands iranske allierede bliver i Israel betragtet som den største regionale trus-sel, ligesom den Israel-fjendtlige Hizbollah-milits’ enheder i Sy-rien er under Ruslands militære paraply.

Checkpoint 300 er det primære port ind i Jerusalem for indbyggere i Betlehem. Hver morgen mellem kl. 4 og 7 er der kaotiske scener i korridoren, når mellem 4000

og 6000 palæstinensere skal på arbejde. Nogle stiller sig i kø allerede kl. 2 om natten.

1514 #2 | 2017TEKST: MIKKEL GOTTLIEB


PALÆSTINENSISK SELVSTYREI en opfølgningsaftale (også kaldet Oslo 2) mellem Israel og PLO vedtager parterne, at dele af Vestbredden samt Gaza-striben bliver overdraget til palæstinenserne som delvist autonome områder. Få uger efter bliver Israels ministerpræsident og medunderskriver af begge Oslo-aftaler, Yitzhak Rabin, myrdet af en jødisk ekstremist efter en fredsdemonstration i Tel Aviv.

1995 DEN ANDEN INTIFADA

Den anden folkelige revolte bryder ud i de besatte områder i kølvandet på daværende oppositionsleder Ariel Sharons kontroversielle besøg på Tempelbjerget. Allerede dagen efter beslutter israelsk politi at erstatte tåregas og gummikugler med skarpe skud. Det resulterer i en dramatisk eskalering i antallet af dræbte på bare få uger. I den første måned af revolten mister 141 palæstinensere og tolv israelere livet.

2000 MUREN BYGGES

Som følge af en omfattende bølge af terror-aktioner mod israelske civile fra væbnede palæstinensiske gruppers side iværksætter den israelske regering bygningen af en mur på og omkring Vestbredden med henvisning til at ville forhindre yderligere angreb. Menneskeretsorganisationer samt FN’s Generalforsamling kritiserer byggeriet for at være i strid med international ret og for at indlemme territorium fra det palæstinensiske selvstyre.

2002 KØREPLAN FOR FRED

Den såkaldte Mellemøst-kvartet, bestående af FN, EU, Rusland og USA, foreslår en ny fredsplan, der på længere sigt omfatter etableringen af en selvstændig palæstinensisk stat. Både israelerne og palæstinenserne accepterer planen, der af Israel kræver et stop for og siden tilbagerulning af bosættelser. Palæstinenserne skal i første omgang forhindre angreb på Israel.

2003

ARTIKEL 13 I FN'S MENNESKERETTIGHEDEREnhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver stats grænser.

Det er meget tidlig morgen i Betlehem på den palæsti-nensiske Vestbred. Ved den smalle passage, der går un-

der navnet Checkpoint 300, er tusindvis af mennesker stuvet tæt sammen. Det er de palæstinensere, der er så heldige at have fået tilladelse til at arbejde i Jerusalem og andre israelske byer.

Mange palæstinensere står op midt om natten for at undgå det værste kaos i den smalle passage, hvor man risikerer at stå sammenklemt i adskillige timer. Nogle kravler op og holder fast i de jern-stolper, der afgrænser passagen, for at komme hurtigere frem eller for at undgå at blive mast. Nogle medier beretter, at palæstinensere dagligt må på hospi-talet på grund af de kaotiske forhold i Checkpoint 300, der er overvåget af unge israelske soldater med geværer, der sidder i små rum bag pansret glas.

Checkpoint 300 er et billede på, hvor stækkede palæstinenserne på Vest-bredden er. Arbejdere, skolebørn og unge studerende må dagligt igennem checkpoints og omfattende granskning for at passe deres daglige gøremål. Og israelske øjne og geværløb er rettet mod dem alle vegne.

Det oplever 25-årige Meybi Rivera på sin tur fra hjemmet i Betlehem til arbej-det i Hebron.

“Jeg skal forbi flere israelske områ-der, hvor jeg ser israelske soldater stå med geværer, som de retter mod alle forbipasserende. Så jeg føler, jeg kan blive skudt når som helst. Hvis de sy-nes, jeg ser mistænkelig ud eller opfører mig mærkeligt, kan de skyde mig på stedet. Så man har døden hængende over hovedet hele tiden,” siger Meybi Rivera, der arbejder med unges rettig-heder i ActionAid.

I det hele taget er besættelsen hele tiden meget tæt på.

“Jeg bor lige ved siden af adskillel-sesmuren i Betlehem. Så hver morgen, når jeg vågner, ser jeg muren på min venstre side. På min højre side ser jeg en israelsk bosættelse.”

SYSTEMET, DER STOPPER MENNESKEREfter seksdageskrigen i 1967 blev de besatte områder erklæret 'lukkede militære zoner'. Siden da har israelerne skruet op og ned for palæstinensernes bevægelsesfrihed.

I dag opretholder Israel et omfatten-de system, der gør det til en besværlig, farlig og indviklet affære for palæsti-nenserne at bevæge sig rundt. Mange vejstrækninger på Vestbredden er forbeholdt israelere, primært indbyggere i de ulovlige israelske bosættelser. Et

FASTLÅST, FANGET, BEGRÆNSETDet er en udfordring at komme hen til skolen. Eller på arbejde. Eller til lægen. Palæstinensere må ofte give slip på deres drømme, fordi de ikke har mulighed for at bevæge sig frit.

Jerusalem fra distancen: Kvinderne på billedet kan kigge ind over Jerusalem – men de kan ikke besøge den historiske by

uden en særlig tilladelse. Jerusalem har en særlig religiøs, kulturel, historisk og politisk betydning for de fleste palæstinensere.

Den lange vej til behandling: Rasmi Damo

viser det papirarbejde han måtte igennem for at få lov at blive behandlet for en livstruende sygdom uden for Gaza. Det tog tre måneder, før han fik tilladelse til at lade sig indlægge. Da han senere skulle til en opfølgende behandling, skulle han igen-nem den lange procedure igen. Denne gang blev det til et afslag.

virvar af faste og 'flyvende' checkpoints er spredt langs separationsmuren, der adskiller Vestbredden og Israel, og langs vejene på Vestbredden. Mange tilfartsveje til de større veje er blokeret af betonklodser, jernporte, grøfter eller bunker af jord.

Situationen fører til arbejdsløshed for mange. Nogle børn og unge må opgive skolen, særligt piger. I det hele taget får drømmene mange små knæk.

De fleste palæstinensere, der bor på Vestbredden og i Gaza, kan ikke tage til Jerusalem, medmindre de får en særlig tilladelse fra de israelske myndigheder. For en ung ugift mand er det nærmest en umulighed, og mange unge har aldrig været i den historiske by, selv om de kun bor få kilometer fra den.

Mange må også nøjes med at drømme om det store hav, selv om de bor ganske tæt ved kysten.

AFSONDRET FRA VERDENEn anden gruppe palæstinensere, der må spejde forgæves efter både havet og fri adgang til arbejde, uddannelse og sundhed, er indbyggerne i Gazastriben. Her bor knap to millioner palæstinense-re på et område på størrelse med Mors.

Området har været under israelsk blokade siden 2007, hvor Hamas over-tog kontrollen med området. Blokaden

BEGRÆNSNINGER PÅ BEVÆGELSEN

Palæstinenseres færden mellem Vestbredden, Gaza, Østjerusalem og Israels separationszone (områ-det mellem separationsmuren og Israel) kræver en særlig tilladelse fra de israelske myndigheder.Betingelserne for at få tilladelse bliver ofte ikke publiceret, og i tilfælde af afslag bliver der næsten aldrig givet en begrundelse.Selv hvis en palæstinenser har den korrekte tilladelse, kan det is-raelske militær stadig nægte ham eller hende adgang.

MUREN ER ULOVLIGDen Internationale Domstol under FN fastslår i en vejledende afgørelse, at den israelske mur omkring Vestbredden strider imod international ret, og anbefaler, at den bliver afviklet. Den israelske højesteret afgør ligeledes, at en del af muren krænker palæstinensernes rettigheder.

2004

betyder, at befolkningen reelt er fanget på det snævre stykke land, mens Israel fuldstændig styrer, hvilke varer der kom-mer ind og ud af området.

Bliver indbyggere syge og får brug for hospitalsbesøg, skal de igennem omfat-tende afhøringer og papirarbejde for at få tilladelse fra det israelske militær til at forlade området.

u FORTSAT FRA SIDE 11

Foto

: La

sse

Bak

Mej

lvan

g

TEKST: MIKKEL GOTTLIEB 1716 #2 | 2017


GAZA RØMMESIsrael trækker sit militær samt 21 bosættelser tilbage fra Gaza-striben under massive protester fra den israelske højrefløj. De palæstinensiske selvstyremyndigheder overtager formelt kontrollen med Gaza-striben, mens grænsebevogtningen, kystlinjen og luftrummet fortsat bliver håndhævet af Israel.

2005 HAMAS VINDER VALG

Ved et valg til det palæstinensiske selvstyreparlament vinder den yderligtgående Hamas-bevægelse et komfortabelt flertal på 74 mandater svarende til over 44 procent af stemmerne. Med en vælgertilslutning på godt 41 procent taber det regerende parti, Fatah. Hamas har været terrorstemplet i USA siden 1993 og i EU siden 2003.

2006 KRIG I LIBANON

Israel responderer på en række angreb fra den libanesiske Hizbollah-milits og søsætter en 33 dage lang militæroperation mod Hizbollah-stillinger i Sydlibanon og i hovedstaden Beirut. Hundredetusinder af mennesker på begge sider må evakueres.

2006

En presenning spændt ud over et par rustne jernpæle. Sten stablet til en lav mur, der tager lidt af vinden i

det åbne landskab. En gammel toilet-vogn, der står usikkert på det stenede underlag.

Billedet er fra det såkaldte Område C, der udgør 61 procent af Vestbred-dens samlede areal. De omkring 300.000 palæstinensere i området bor på den mest primitive måde. Det kan

ikke være anderledes. Israel kontrollerer jorden og ressourcerne. 98 procent af palæstinensernes ansøgninger om tilla-delse til at bygge i området bliver afvist af det israelske militær. Eksisterende bygninger må heller ikke renoveres uden israelsk tilladelse.

Til gengæld er byggeaktiviteten høj i de israelske bosættelser, der er spredt ud over området og huser omkring 385.000 israelere. Den israelske stat lokker folk ud i bosættelserne med

ARTIKEL 17 I FN'S MENNESKERETTIGHEDERIngen må vilkårligt berøves sin ejendom.

FREMMED HERRE I EGET HUSPalæstinensere må bede til de højere israelske magter, hvis de vil skabe en holdbar tilværelse. Det er israelerne, der bestemmer over vandet og jorden og giver tilladelse til at bygge. Imens har palæstinensere set magtesløse til i årtier, mens israelske bosættelser er vokset frem på den jord, de lever af.

økonomiske incitamenter. Tusindvis af palæstinensere er blevet tvangsforflyttet undervejs.

Kontrasten mellem livet i bosæt-telserne og livet på den anden side af trådhegnene er markant. ActionAid har mødt en palæstinensisk kvinde, der bor i landsbyen Zakaiya lige under en israelsk bosættelse. Hun fortæller, at indbyggerne i byen er under konstant overvågning. Der er sat kameraer op over alt, og hun må tænke grundigt over alt, hvad hun foretager sig. Hvis hun vil tænde op i ovnen, er hun bange for, at røgen vil genere indbyggerne i den israelske bosættelse, der troner over den palæstinensiske landsby. Og hvis hun skal reparere noget på huset, frygter hun, at israelerne vil opfatte det som en ulovlig renovering.

VIGTIGE VANDDRÅBERVand er også en knap ressource for palæstinenserne i området. Israelerne kontrollerer nemlig ikke kun landjorden, men også de ressourcer, der gemmer sig under jorden.

En erfaren israelsk hydrolog – altså vandforsker – har sagt:

“Vil du vide, hvor bosættelserne er placeret? Så se på, hvad der ligger under dem – hvor vandet er.”

ET KONTROVERSIELT SPIND AF BOSÆTTELSER

§ I slutningen af 2015 var der 127 regerings sanktionerede israelske bosættelser på Vestbredden (uden Østjerusalem og bosætterenklaver inden for Hebron). Derudover er der omkring 100 “udposter”, spredt ud over Vestbredden. Udposterne har ikke officiel anerkendelse fra regerin-gen, selv om mange af dem blev etableret med regeringsstøtte. Udpo-sterne er generelt mindre end de anerkendte bosættelser.

§ Der er anslået 588.000 bosættere på Vestbredden. Ifølge det israelske statistikbureau er fødselsraten dobbelt så høj i bosættelserne (4,1%) som i Israel (2%)

§ En lang række internationale organisationer og mange undervisere i International Ret har karakteriseret bosættelserne som et brud på International Lov. Israel anerkender ikke den vurdering.

Kilde: B'Tselem

palæstinensisk stat på Vestbredden med Østjerusalem som hovedstad. Den tostatsløsning, som verdenssamfundet officielt bakker op om, ligner fjern teori, når man ser på kortet over de efterhån-den stærkt fragmenterede palæstinen-siske områder. 26 procent af Område C er dækket af israelske bosættelser.

De israelske byggerier bliver da også klart fordømt af omverdenen. Internatio-nal lov forbyder dem. Helt konkret står der i artikel 49 i den fjerde Genève-kon-vention, at “en besættelsesmagt ikke må overføre dele af sin befolkning til det besatte territorium”. Senest i decem-ber blev bosættelserne også fordømt i resolution 2334 fra FN’s Sikkerhedsråd, der vakte opsigt, fordi USA – der plejer at bakke Israel op i Sikkerhedsrådet – undlod at nedlægge veto. Her blev bosættelserne kaldt “illegitime” og en “hindring for fred”.

Alligevel har de mærkbare konse-kvenser været til at overse for Israel. Og premierminister Netanyahu følger i store

træk den linje, Israel har fulgt siden seksdageskrigen i 1967.

For indbyggerne i de palæstinen-siske områder er de storpolitiske slag helt uden for rækkevidde. De forsø-ger efter bedste evne at navigere i en virkelighed med checkpoints, afspær-rede veje, mangel på vand, trådhegn med pigtråd, overvågning og afslag på ansøgninger om at bygge og arbejde.

De større grundvandsmagasiner forsyner indbyggerne i bosættelserne rigeligt, mens palæstinenserne må tage til takke med en meget lille del af indholdet i dem. I Område C må nogle palæstinensere klare sig med ned til 20 liter vand om dagen. Det anslås, at is-raelere og bosættere forbruger omkring 250 liter om dagen.

Begrænsningerne for de palæstinen-siske indbyggere i det landlige område af Vestbredden gør det naturligvis svært at skabe en økonomisk holdbar tilværelse. Jorden er markant mere gold i de palæstinensiske områder, fordi vand er en mangelvare. Og så kræver det i øvrigt en israelsk tilladelse at dyrke jorden.

Fik palæstinenserne adgang til de åbne områder, som rummer de fleste af Vestbreddens naturressourcer, ville palæstinenserne ifølge Verdensbanken kunne halvere deres budgetunderskud og få deres økonomi til at vokse med en tredjedel.

HÅBET SMULDRERMen bosættelserne handler ikke kun om at kontrollere naturressourcerne. De fleste er enige om, at de israelske en-klaver er et bevidst forsøg på at spolere muligheden for en sammenhængende

GAZA-BLOKADEIsrael indfører en 360 graders blokade rundt om Gaza-striben. Det betyder forbud mod eksport af varer til Vestbredden, mod import af byggematerialer, en begrænsning af fiskeriet ud for kysten. FN, Verdensbanken samt en lang række menneskeretsorganisationer peger på en humanitær krise i området som følge af vand- og elektricitetsmangel.

2007 ENIGHED OM ‘TO

STATER’Ved den internationale Annapolis-konference i Maryland, USA, indgår Israel og det palæstinensiske selvstyre en aftale om at arbejde for en selvstændig palæstinensisk stat. Parterne forpligter sig til en tostatsløsning som grundlaget for et fremtidigt forlig om fred.

2007 KRIG I GAZA

Intensiveret raketbeskydning fra Gaza får israelsk militær til at iværksætte en storstilet operation mod Hamas-stillinger i flere byer i Gaza-striben. Både fra luften og ved landstyrker, ligesom flådeblokaden bliver strammet. Over tusinde palæstinensere og tretten israelere mister livet ved operationen, der varer i tre uger.

2008

BOSÆTTELSER

JERUSALEM

VESTBREDDEN

JORDAN

ISRAEL

GAZA

UDPOSTER

ISRAELS GRÆNSER FØR 1967 K

ilde:

Wal

l Str

eet

Jour

nal,

Am

eric

ans

for

Pea

ce N

ow

1918 #2 | 2017

KAN HÅBET FORCERE MUREN?Konflikten mellem Israel og palæstinenserne står i stampe efter 50 års besættelse. Men er der grund til at tro på fremtiden? Vi har spurgt to israelere og to palæstinensere med indgående kendskab til konflikten.

“DER KOMMER ET VENDEPUNKT”

SAM BAHOURAmerikansk palæstinenser, forret-ningsmand. Vendte tilbage til sin fars hjemegn omkring Ramallah efter Oslo-aftalen og var med til at opbygge et palæstinensisk mobil-netværk. Ivrig og uafhængig debat-tør.

Kan du se noget håb om en mere positiv udvikling i konflikten inden for de næste ti år? Ja, absolut. Besættelsen har i stigende grad udstillet sig selv og forstås af langt flere. Israel begynder langsomt, men sikkert, at måtte stå til regnskab for sine handlinger. Vi ser det i EU’s Horizon 2020 (forskningsstøtte, som EU undla-der at give til virksomheder i bosættel-ser, red.) og i forskellige mærkningsord-ninger. FN’s Sikkerhedsråds resolution 2334 (som fordømmer bosættelser, red.) var et enormt skridt fremad, som jeg forventer vil få flere lande til at stille Israel til regnskab.

Hvad kræver det at nå frem til en retfærdig løsning?Når man på statsniveau stilles til regnskab på så mange måder, vil det komme til et nyt vendepunkt, ligesom vi så det med Sydafrika, da apartheid gik mod sin afslutning.

Hvad betyder handlinger og hold-ninger i verden omkring jer? Rigtig meget. Plus at civilsamfundet skal indtage en mere aktiv rolle i at få deres lande til at gøre det rigtige, samti-dig med at de støtter palæstinenserne i at stå fast på deres krav.

Kan mennesker i Danmark og i Europa bidrage mere positivt?Ja, enhver stat, der endnu ikke formelt har anerkendt staten Palæstina, bør straks gøre det, hvis de seriøst ønsker at se en tostats-løsning. Hvis de ikke gør dette formelt, dømmer de regionen til evigt kaos.

Det vil også sende en klar besked til israelerne, hvis de møder ikke-voldelig modstand, hvor end de bevæger sig ud i verden, hvad enten det er sport, business eller andet, om at man ikke både kan være en besættelsesmagt og en normal stat på samme tid.

“VERDEN SYNES HELT LIGEGLAD”

GIDEON LEVYIsraelsk journalist med mange års erfaring fra reportager på Vestbred-den. Meget upopulær i den gene-relle israelske offentlighed og kendt som en udtalt kritiker af Israels politik.

Ser du noget håb om en mere po-sitiv udvikling inden for de næste ti år?Slet ikke. Jeg ser overhovedet ingen tegn på håb om en ændring. Palæ-stinenserne er temmelig svage og har ikke meget modstandskraft. Og som folk betragtet gør de intet, bortset fra nogle få enkeltindivider. Israelerne er stærke – og kunne faktisk ikke være mere ligeglade.

Hvad angår regeringen, er det jo ikke blot et spørgsmål om den nuværende israelske regering. Den er faktisk bare en fortsættelse af den hidtidige politik. Israel har ingen som helst grund til at ophæve besættelsen. Israelerne lever jo et meget godt liv – hvorfor skulle vi ændre på det?

Hvad kræver det at nå frem til en retfærdig løsning?Verden synes helt ligeglad – og hvorfor skulle de pludselig begynde at tænke på det nu, når de intet har gjort i de seneste 50 år?

Hvad kunne danskerne gøre?Jeg er ikke her for at fortælle jeres regering eller danskerne, hvad de skal gøre. Jeg går ud fra, det skulle være det samme, som I gjorde i forhold til Sydafrika.

Så altså handelsboykot, kultur-boykot…?Det skal jeg ikke kunne sige – det er jo op til jer og jeres regering, hvad I vil gøre.

Kan mennesker i Danmark og i Europa bidrage mere positivt?Det her drejer sig naturligvis ikke kun om den danske regering, men om alle regeringer og om den offentlige me-ning. Alle folk og alle med en samvittig-hed bør handle i forhold til situationen!

“I HAR FRIHEDEN – BRUG DEN!”

AMANI MUSTAFAProgramleder ved ActionAid’s kontor i Hebron igennem otte år. Kontoret arbejder på at støtte unge palæstinenseres aktive politiske engagement og styrke deres evner som ledere.

Ser du noget håb om en mere po-sitiv udvikling inden for de næste ti år?Der findes stort set ingen andre ek-sempler på så gennemgribende og vedvarende en besættelse som den i Palæstina. Vores nuværende ledelse er ikke i stand til at stille noget op over for den israelske besættelse og kan derfor ikke leve op til forhåbningerne fra det palæstinensiske folk. I den nuværende

status quo-tilstand er der ingen udsigt til, at en ny ledelse opstår i nogen nær fremtid.

Vi ved ikke, hvad der ville ske, hvis vi faktisk fik en ny ledelse, og hvad Israel så ville gøre. Lige nu er det virkelig en udfordring at fastholde håbet – med ligegyldighed på det internationale niveau og kaos i regionen. De regio-nale magter har mistet deres evne til at påvirke situationen, men som palæsti-nensere har vi lært at holde fast i vores håb. Vi ved bare, at der komme en dag, hvor vi får vores frihed. Også selv om vi nu er under besættelse, og vores jord, vores grænser, vores liv er besatte.

Vi kæmper for en retfærdig sag, og vi vil vinde. Når vi ser på andre, lignende situationer, så er læren, at befrielsen aldrig er sket, uden at det har kostet dyrt for de besatte. Som det er nu, har Israel besat og overtaget 85 procent af vores ressourcer, vores land, vores vand, vores mineraler – alt. Det har fragmenteret vores territorium og frihedsberøvet vores søstre og brødre uden sigtelser. Den uretfærdighed vil ikke vare ved for evigt.

Hvad kræver det at nå frem til en retfærdig løsning?Verden har en forpligtelse – ifølge Genève-konventionerne – til at støtte os og til at forhindre annektering af vores land. Det er mere end blot at stoppe yderligere bosættelser. Bosættelserne er ulovlige ifølge international lov.

Det internationale samfund spiller en afgørende rolle i forhold til at opnå palæstinensisk selvbestemmelse. Læg pres på Israel for at få ledelsen til at respektere international lov og FN’s resolutioner, men revurder også de gældende aftaler med Israel, og rejs spørgsmålene om virksomheder i ille-gale bosættelser og palæstinensernes ret til selvbestemmelse.

Kan mennesker i Danmark og i Europa på nogen måde bidrage mere positivt?I kan påvirke situationen. Jeres ind-flydelse er stor, også på EU-plan og i samarbejde med de andre nordiske lande. Jeg har set det i ActionAid, hvor

Mellemfolkeligt Samvirke er en stærk partner. Danskere kommer til Palæstina for at vise solidaritet. Vi har så meget brug for den interesse. I skal følge op i EU, i FN, i forhold til fængslerne, blokaden af Gaza og besættelsen. Handelsaftalerne er afgørende, og I skal tale med jeres medlemmer af EU-parlamentet.

Tænk på, at I har magten til at stemme – vi har ikke stemt i ti år! I har friheden, så brug den!

“I SKAL SKIFTE GEAR”

HAGAI EL-ADHagai El-Ad er direktør for den israelske menneskerettighedsor-ganisation B’Tselem, der overvåger menneskerettighedssituationen i området og rapporterer om den.

Ser du noget håb om en mere po-sitiv udvikling inden for de næste ti år?Det er svært at være håbefuld efter et halvt århundrede – og så meget vold, ødelæggelse og internationalt medlø-beri. En ting er sikker: Uden internatio-nal handling er der meget lidt håb om væsentlige ændringer. Besættelsen får lov til at gå videre med at få sin vilje på to måder: På den ene side at fortsætte med at undertrykke palæstinenserne, og på den anden side nyde frugterne af at blive betragtet som “et vestligt demokrati”.

Hvad kræver det at nå frem til en retfærdig løsning?Med afgørende international handling tror vi på, at der kan skabes håb. Den seneste resolution 2334 fra Sikkerheds-rådet (FN-resolution, der fordømmer israelsk bosættelsesaktivitet, vedtaget i Sikkerhedsrådet uden amerikansk veto, red.) er bestemt et skridt i den rigtige retning, men kun et første skridt. International handling for at gennem-føre menneskerettighederne er absolut nødvendig nu, hvis besættelsen skal stoppe. Kan omverdenen bidrage positivt?Der er bestemt en væsentlig grad af opmærksomhed om den virkelig-hed, som Israel skaber ved at fratage palæstinenserne deres ejendom. Men efter 50 år rækker det bare ikke med mere af samme skuffe – kritik, udta-lelser om bekymring og så videre. Det internationale samfund, og især Israels internationale venner, er nødt til at skifte gear: Fra stiltiende samtykke til opposi-tion. Ud fra et værdibaseret perspektiv har besættelse og undertrykkende styre over millioner af mennesker intet med menneskerettigheder, demokrati eller retsstatsprincippet at gøre. Men disse værdier er netop det udtrykkelige grundlag for internationale relationer med Israel – og når de ignoreres dag ind og dag ud, hvordan kan sådan en kløft undskyldes?

Kan mennesker i Danmark og i Europa på nogen måde bidrage mere positivt?Vi i B’Tselem er overbeviste om, at kendsgerninger betyder noget. Derfor har vi så stor tillid til, at folk selv skal uddanne sig i disse kendsgerninger gennem vores solide research, vores website og sociale medier, eller ved at besøge Vestbredden, Østjerusalem eller Gaza. Ved at se virkeligheden på jorden bliver man klar over, at Israel agter at fortsætte med at regere over palæsti-nenserne, uddrive dem fra deres land og udvise dem fra deres hjem. Lær om besættelsen. Drag dine egne konklu-sioner om denne uretfærdighed. Tag handling for at afslutte den.

OBAMA SØGER EN FRED Med den amerikanske præsident Barack Obama som mægler bliver Israel og det palæstinensiske selvstyre enige om en ny forhandlingsrunde. Egyptens præsident og Jordans konge deltager ligeledes i drøftelserne. Forhandlingerne støder hurtigt på grund i spørgsmålet om de ulovlige bosættelser på Vestbredden og Østjerusalem.

201

0 NY KRIG I GAZAIsrael iværksætter en ugelang militæroperation i Gaza-striben. Angrebet kommer efter fornyede raketangreb fra Hamas’ positioner mod israelske byer.

201

2 VÅBENPAKKE TIL ISRAEL Den amerikanske Obama-regering vedtager rekordstor, tiårig militær hjælpepakke til Israel på sammenlagt 254 mia. kroner, der over ti år blandt andet skal styrke den teknologiske udvikling af det israelske militær.

2016

FN FORDØMMER BOSÆTTELSERFN’s Sikkerhedsråd kalder i resolution 2334 de israelske bosættelser på Vestbredden “ulovlige” og en “hindring for fred”. Den amerikanske regering undlader at nedlægge veto mod resolutionen, der derfor bliver vedtaget. Israel suspenderer relationer med de lande, der stemte for.

201

6


Foto

: Fl

avio

~ v

ia F

lickr

Foto

: N

ew A

mer

ica

via

Flic

kr

MS-PILENPEGER PÅ

Noter

VELKOMMEN IND23. april var en kold forårsdag i Danmark. Men ved Christiansborg var der masser af hjertevarme. Nye danske statsborgere deltog i den årlige statsborgerskabsdag – og MS hilste dem velkommen med tusindvis af hilsner fra danskere. I alt havde 4.464 menne-sker skrevet under på et varmt velkommen på MS’ hjemmeside – og rigtig mange havde også formuleret en personlig hilsen til de nye medborgere.

Du kan læse et udpluk af de mange fine hilsner på ms.dk/hilsner

NØRREBRO LØB FOR MS13. maj var der et mylder af mennesker i Nørrebros gader, da årets udgave af Nørre-broløbet blev sat i gang. Det er en gruppe unge drenge, der arrangerer løbet, og de har valgt at give 10 procent af overskuddet til Mellem-folkeligt Samvirkes arbejde med ofrene for tørken i Afrika. Pengene bliver overrakt til ge-neralsekretær Tim Whyte.

MS siger af hjertet tak til de seje drenge.

SALAMUTU OG DEN STORE UNGESTYRKE6.023 unge blev sidste år trænet på MS’ kampagneplatforme, der er placereret i 10 lande verden over. 13.130 unge deltog i aktiviteter på platformene. Det fremgår af årsberetningen for 2016, der netop er lagt ud på MS’ hjemmeside.

En af de unge, der er blevet klædt på til forandringskamp, er den unge kvinde Salamutu Shiraz fra Ghana. Et kursus på MS' Global Platform i landet fik hende til at starte en kampagne for bedre uddannelse i det nordlige Ghana. Det er første gang, at unge i det meget traditionelle nordlige Ghana organiserer sig og direkte konfronterer myndighederne med deres krav.

Se en inspirerende video om Salamutus kamp på ms.dk/aarsberetning/2016

ALDRIG MERE ET RANA PLAZA

24. april var det præcis fire år siden, tøjfabrikken Rana Plaza kollapsede i Bangladesh og sendte 1134 arbejdere i døden.

MS-frivillige markerede da-gen på Lille Torv i Aarhus. Her lød budskabet til politikere og virksomheder, at der stadig er meget at kæmpe for. Nok er sikkerheden blevet bedre si-den ulykken – men der er lang vej igen, før tekstilarbejderne får en fair løn og ordentlige forhold. Danmark er en af Europas største importører af tøj fra Bangladesh. Med det følger et stort ansvar.

WORK CAMPS FLYVER DERUDAFAt tage på Work Camp er blevet hipt igen. I år har vi 40 procent flere på vej end samme tid sidste år og regner med at sende mere end 200 ud, fire gange så mange som for fem år siden. Det gør programmet til det tredjestørste i Global Contact. På en Work Camp laver man frivilligt arbejde med andre unge på et to-tre ugers projekt, der gavner lokalsamfundet i det land, man rejser til.

Tjek vores Work Camps på globalcontact/workcamp

FORANDRING FRA KENYA TIL FÆLLEDVEJMellemfolkeligt Samvirke har fået en ny strategi. Arbejdet med strategien har været i gang siden efteråret 2016 og blev endelig vedtaget på MS’ rådsmøde 20.-21. maj efter en lang og god diskussion.

Den nye strategi markerer retningen for Mellemfolkeligt Sam-virkes arbejde de kommende fem år. Den sætter fokus på fælles-skaber som forudsætning for de sociale forandringer, vi ønsker at skabe, ligesom den markerer en fælles overligger for vores indsats, uanset om vi arbejder globalt eller i Danmark.

Den nye strategi træder officielt i kraft i januar 2018. Du kan finde den på ms.dk/udgivelser.

GENERATIONS- SKIFTE I MS’ BESTYRELSE21. maj trådte en ny og noget yngre udgave af MS’ bestyrelse frem foran det sorte plankeværk i MS’ gård på Fælledvej. Besty-relsen var blevet valgt på rådsmødet og skal nu lægge en linje, der flugter med MS’ nye strategi.

Den nye bestyrelse består af:Anders Hamming, Andreas Dybkjær-Andersson, David Archer,

Helle Munk Ravnborg, Linette Lotus Danst, Lea Simonsen, Nana Gerstrøm Alsted, Sine Jensen, Søren Bøllingtoft Knudsen, Maja Louise Sørensen, Andreas Grarup Nielsen, Cíntia Galbiati Ramos, Nadja Manghezi samt suppleanterne Iben Merrild og Fin Egen-feldt-Nielsen.

Valget af bestyrelse betyder også, at MS – i bestyrelsessam-menhæng – må sige farvel til en række stærke profiler. Det gælder bl.a. Trine Pertou Mach, der var forkvinde for MS fra 2007 til 2013 og siden har været medlem af bestyrelsen. Derudover må vi sige farvel til Jens Elsig, Tea Balle Fromholt Hansen, Ole Anand og Gunver Bennekou i bestyrelsen.

Bestyrelsen genvalgte Helle Munk Ravnborg som forkvinde.

FRA ROSKILDE TIL UNGE I PALÆSTINARoskilde Festival har igen i år udvalgt Mellemfolkeligt Samvirke som partnerorganisation. Sidste år indledte festivalen et treårigt fokus på forskellige aspekter af lighed. I år er der særligt fokus på kulturel lighed.

Mellemfolkeligt Samvirkes aktiviteter på festivalen handler om antiracisme og solidaritet. MS-frivillige afholder en workshop om hverdagsracisme og Opal Tometi, en af medstifterne af bevægel-sen Black Lives Matter, taler på Rising Stage. MS vil også opstille 50 små broer under sloganet‘Bridges not walls’ som et symbol på behovet for solidaritet og fredelig sameksistens.

Samarbejdet med Roskilde Festival udløser en donation på 400.000 kroner. Pengene går til Global Platform Palestine i Bet-lehem, der støtter unge palæstinenseres aktive politiske engage-ment, og til kampagneaktiviteterne på festivalen.

AFRIKANERE REJSER SIG25. maj er kendt som Africa Day, en dag, der bliver markeret man-ge steder i Afrika. Men fremover vil datoen forhåbentlig også blive husket for, at bevægelsen Africans Rising endelig blev en realitet. En bevægelse, der samler ngo’er, sociale bevægelser, intellektuelle, kunstnere – i det hele taget unge – fra hele det afrikanske kontinent i kampen for bl.a. job, lighed og rettigheder.

Lanceringen af Africans Rising blev markeret med events i en række afrikanske lande og fik hashtaggene #25May2017, #Wear-RED og #AfricansRising til at flyve på sociale medier.

Mellemfolkeligt Samvirke har spillet en aktiv rolle i tilblivelsen af den nye bevægelse.

Noter

Foto

: B

rian

Ber

g f

or

MS

Foto

: G

usta

vo G

arcí

a S

ola

res

Foto

: D

rono

ps

Pro

duc

tions

fo

r M

S

Foto

: A

lexa

nder

Tru

else

n

Foto

: S

tate

OfM

ic

2120 #2 | 2017

FATOUMATA ER GAMBIAS FREMTID

Det er dagen efter valget i Gambia. I en lille sidegade i hovedstaden Banjul er en stor pavillon slået op, og i teltdugens skygge er der fest. Venner, familie og mennesker, der har stemt på Fatoumata Jawara, er

mødt op for at fejre, at hun blev valgt ind i parlamentet. Musikken og temperaturen er høj, og i klyngen af mennesker går Fatoumata Jawara rundt.

Hun ser lidt befippet ud over al virakken.“Det er fantastisk at være valgt ind, og jeg glæder mig til at

komme i gang i parlamentet,” siger hun. I dag er Fatoumata Jawara 29 år gammel. Hun var kun et barn,

da et militærkup i 1994 ændrede Gambia fra et velfungerende demokrati til et benhårdt diktatur, hvor der blev slået hårdt ned på modstandere af styret.

Alligevel valgte Fatoumata Jawara at tage kampen op ved ved-holdende at kæmpe for politiske forandringer i Gambia. Og hun har betalt en høj personlig pris for det.

TORTUR OG EN VENS DØDFatoumatas Jawaras mareridt begyndte, da hun deltog i en frede-lig demonstration i april 2016. Folk gik på gaden for at presse på for demokratiske reformer i landet. Fatoumata var en af de få, der turde stå op i mod diktaturet i Gambia.

Pludselig blev demonstrationen opløst, og flere af demonstran-terne blev anholdt. Deriblandt Fatoumata. De blev kørt væk.

“De tog mig til et mørkt sted, jeg ved ikke hvor – jeg havde bind for øjnene. De tog tøjet af mig, og jeg blev gennemtæsket. Jeg besvimede til sidst,” har hun tidligere fortalt om anholdelsen.

I de følgende dage blev hun og de andre demonstranter afhørt, tæsket, mishandlet og tortureret. En af dem døde. Det tog en måned, før Fatoumatas skader på kroppen var væk.

Men efter løsladelsen fortsatte hun sin kamp for demokrati i Gambia. Kampen bar frugt. I begyndelsen af 2017 blev diktatoren væltet, og i april afholdt landet sit første demokratiske valg efter 22 års diktatur.

TEKST & FOTO: ULRIK NORUP JØRGENSEN

I april valgte Gambia sit første demokratiske parlament i 22 år. En af de nyvalgte politikere er Fatoumata Jawara. Hun er fortællingen om landets grusomme fortid – men også håbet for det nye Gambia.

AKTIVISTER VAR MED TIL AT VÆLTE DIKTATORI 1994 tog Yahya Jammeh magten i Gambia ved et militærkup. De følgende 22 år ledte han landet efter forgodtbefindende og slog hårdt ned på al kritik af styret. Aviser blev lukket, valgene var præget af svindel og politiske modstandere blev fængslet – nogle endda slået ihjel.

I 2016 besluttede Jammeh sig for at afholde et demokratisk valg i den faste overbevisning, at han som landets leder ville vinde. Det gjorde han ikke. Og han accepterede ikke resultatet, før det folkelige pres voksede sig så stort, at han var tvunget til at give op.

Activista, der er Mellemfolkeligt Samvirkes in-ternationale ungenetværk, kæmpede i mange år for forandringer, og de spillede en væsentlig rolle i at få diktatoren fjernet. De opbyggede bl.a. et netværk af unge på tværs af landet, som var med til at få folk på gaden og kræve, at Jammeh forlod posten – og landet.

“De tog mig til et mørkt sted, jeg ved ikke hvor – jeg havde bind for øjnene. De tog tøjet af mig, og jeg blev gennemtæsket. Jeg besvimede til sidst.”

UNGE OG KVINDER SKAL VISE VEJENFatoumata Jawara stillede op til parlamentsvalget og blev valgt. Undervejs fik hun støtte af Activista Gambia, Mellemfolkeligt Sam-virkes internationale ungenetværk, der havde udvalgt syv kandi-dater, som kunne bruge en håndsrækning. Hun fik blandt andet kampagnetræning og økonomisk støtte til plakater og andet valgmateriale.

I dag bliver hun fejret i baggården i Banjul.“Som kvinde var jeg nødt til at stille op. Landet har været styret

af mænd i årevis, og det skal ændres. Det handler om at give kvinder i Gambia mulighed for udfolde deres potentiale. Lige nu synes mange, at kvinder ikke skal have indflydelse. Det er så forkert,” siger hun.

Hun vil bl.a. arbejde for bedre veje, elektricitetsforsyning, rent vand – og ikke mindst for, at unge som hende selv får større indflydelse.

“Indtil nu har landet været styret af gamle mennesker, der tæn-ker på en gammeldags måde. De forstår ikke ungdommen. Derfor er det så vigtigt, at ungdommen får indflydelse. Jeg vil gøre mit til at genskabe Gambia.”

Mit MS Mit MS

2322 #2 | 2017

GIV DINE POLITIKERE BESKED:

I juni er det 50 år siden, Israel besatte Vestbredden, Østjerusalem og Gaza. Siden da har palæstinenserne levet i ufrihed under en af den nyere verdenshistories længste besættelser. I Gaza har befolkningen i ti år levet under en blokade, der har ført til en humanitær krise.

Det skal vi ikke acceptere. Vi skal insistere på freden. Og vi skal insistere på, at en fri og levedygtig palæstinensisk stat er mulig. Vi skal holde vores politikere fast og sige: 50 år er nok!

SÅDAN GØR DU:MOBIL: SMS “PALÆSTINA” TIL 1919

HJEMMESIDE: MS.DK/50ERNOK

Mellemfolkeligt Samvirke sikrer, at de partiledere, vi adresserer i brevet, får overbragt samtlige underskrifter.

Vores partnere i en række andre lande lægger også pres på deres nationale politikere. Du kan læse det brev,

vi sender til partilederne, på ms.dk/50ernok

50 ÅR ER NOK

Foto

: C

elia

Pet

erso

n/A

ctio

nAid

palÆstina – besat i 50 År - mellemfolkeligt samvirke · 2020-02-24 · dine pensionskroner gØr...

Documents