Vestforbrænding, Amagerforbrænding og Århus Kommune

PCB i termoruder Udredning vedrørende PCB i termoruder, der

afleveres på genbrugsplads April 2008

Side 2

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

1 INDLEDNING 5

1.1 Resume 5

1.2 Baggrund for undersøgelsen 6

1.3 Projektets organisering 7

1.4 Forekomsten af PCB i termoruder 7

2 HVAD ER PCB? 9

2.1 PCBs fysiske og kemiske egenskaber 9

2.2 Anvendelse af PCB 9

2.3 Påvirkning af sundhed og miljø 10

3 DEN DANSKE LOVGIVNING 13

3.1 POP- forordningen 14

3.2 Arbejdsmiljø 15

4 NUVÆRENDE HÅNDTERING AF TERMORUDER PÅ GENBRUGSPLADSERNE 16

4.1 Håndtering i Vestforbrændings og Amagerforbrændings område 16

4.2 Håndteringspraksis af termoruder hos Renosams medlemmer 16

5 HÅNDTERING AF PCB-HOLDIGE TERMORUDER I NORGE 18

5.1 Den norske lovgivning 18

5.2 Ruteretur A/S 18

5.3 Mængden af PCB i termoruder i Norge 21

5.4 Mængden af indsamlede ruder i Norge 22

5.5 PCB indholdet i de indsamlede ruder i Norge 23

5.6 Informationsarbejdet 23

6 PCB-HOLDIGE TERMORUDER I DANMARK 25

6.1 Mængder af termoruder i Danmark 25

6.2 PCB – mængden i danske ruder 26

Side 3

7 PILOTSORTERING PÅ AV MILJØ 28

7.1 Brugernes indlevering af vinduer 28

7.2 Opgaven for genbrugspladsens medarbejdere 29

7.3 Identificeringen og sorteringen af termoruderne 30

7.4 Problemer ved identificeringen 32

7.5 Tidsforbrug 32

7.6 Anvendelse af de bedst egnede hjælpemidler 32

7.7 Arbejdsmiljø og sikkerhedsudstyr 33

7.8 Mandskab 33

7.9 Prøvetagningen 33

7.10 Resultaterne fra sorteringen 34

7.11 Analysemetode 35

7.12 Analyseresultater 35

7.13 Oplysninger på termoruder 37

7.14 Bortskaffelse af PCB-holdige ruder/vinduer hos Kommunekemi A/S 38

8 MULIGE FREMTIDIGE LØSNINGER 38

8.1 Mulig løsning på kortere sigt 39

8.2 Mulig løsning på længere sigt 41

9 VEJLEDNINGER 45

9.1 Vejledning vedrørende håndtering på genbrugspladser 46

9.2 Vejledning vedrørende information til brugere af genbrugspladser 46

9.3 Vejledning vedrørende behandling af PCB-holdige termoruder 47

9.4 Fabrikation af nye ruder 47

9.5 Centrale regler og information om PCB-holdige termoruder 47

9.6 Undersøgelse af omfanget af PCB-holdige termoruder 47

Side 4

BILAG Bilag 1 Katalog over termoruder med PCB Bilag 2 Analyseresultater Bilag 2 A Sammenligning af danske og norske analyseresultater Bilag 3 At-intern instruks nr. 19/2007

Side 5

1 INDLEDNING

I samarbejde med affald danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kom-mune, Århus Kommune og RenoSam, har Vestforbrænding og Amagerforbrænding gennemført et projekt med det formål at undersøge, hvorvidt der er PCB i de termo-ruder, der indleveres på selskabernes genbrugspladser. Ved projektet er der blevet gennemført en sortering af indleverede termoruder på en udvalgt genbrugsplads med henblik på at identificere PCB-holdige ruder på grundlag af kendetegn på ruderne. Der er blevet udtaget prøver af de ruder, der formodes at indeholde PCB, og prøver-ne er blevet analyseret for PCB. Der blev ved analyseringen fundet op til 26 procent PCB i den lim/fugemasse, der holder de to lag glas sammen i termoruderne. Projektet er opdelt i 4 faser: 1, Baggrund, 2, Tilrettelæggelse af sortering på gen-brugsplads, 3, Gennemførelse af sortering på genbrugsplads og 4 Rapport og vejled-ning/faktaark. Nærværende rapport dækker de tre første faser samt delvist Fase 4, idet rapporten indeholder afrapporteringen af sorteringen og analyseringen. Faktaark og vejledning er udarbejdet separat. En følgegruppe bestående af repræsentanter for Københavns Kommune, Renosam, affald danmark, Kommunernes Landsforening, Århus Kommune, Vestforbrænding og Amagerforbrænding har deltaget i arbejdet og bidraget med informationer og data, samt ideer til projektets fortsatte udvikling. Projektet er finansieret af Vestforbrænding, Amagerforbrænding og Århus Kommune.

1.1 Resume

Denne rapport beskriver projektforløbet, der dels omhandler indsamling og behand-ling af baggrundsviden og informationer vedrørende PCB i termoruder og dels beskri-ver forløbet af en pilotsortering af termoruder indsamlet på Hvidovre Genbrugsplads. Projektet omhandler følgende områder: - En beskrivelse af farligheden af PCB for mennesker og miljø - En beskrivelse af den lovmæssige baggrund for håndtering af PCB-holdige termo-

ruder i Danmark. - En undersøgelse af den nuværende håndteringspraksis af termoruder indleveret

på genbrugspladser i Vestforbrændings og Amagerforbrændings oplande. - Et studium af den praktiske håndtering af termoruder indeholdende PCB i Norge,

samt den norske lovgivningsmæssige baggrund - En vurdering af omfanget af PCB-holdige ruder i Danmark - En pilotsortering af termoruder indsamlet på Hvidovre Genbrugsplads med henblik

på at identificere termoruder med PCB i lim og tætningsmasse. Resultatet fra pilotsorteringen viste, at der ud af de 386 termoruder, der indgik i un-dersøgelsen, på baggrund af den anvendte analysemetode og beregningsmåde, blev fundet 62 termoruder, hvor PCB indholdet blev bestemt til at ligge over grænseværdi-en på 50 mg/kg og dermed kan betragtes som farligt affald (og som PCB i lovgivnin-gens forstand). Det vil sige, at af de 386 termoruder, der blev undersøgt i projektpe-rioden, indeholdt 16 procent af ruderne PCB.

Side 6

Det skal understreges, at de ca. to uger, hvor frasorteringen af ruderne og vinduerne på genbrugspladsen fandt sted, ikke blev udvalgt for at være repræsentative for ind-levering af ruder på genbrugspladser, ligesom valget af Hvidovre Genbrugsplads ude-lukkende blev foretaget, fordi pladsen modtager en tilpas stor mængde ruder, og fordi der på nabovirksomheden, AV-Miljø, var mulighed for at opstille et sorteringstelt. Pro-jektets resultater repræsenterer således ikke nogen statistisk vurdering af antallet af indleverede PCB-holdige ruder på danske genbrugspladser, men skal alene opfattes som en verifikation af en formodning om, at der på danske genbrugspladser indleve-res PCB-holdige ruder. Dertil kommer, at store ruder af håndteringsmæssige og ar-bejdssikkerhedsmæssige årsager ikke blev medtaget i undersøgelsen. På baggrund af norske tal kan det vurderes, at en indsamlingsordning for PCB – hol-dige termoruder i Danmark ville betyde, at der hvert år ville blive håndteret og be-handlet omkring 2 – 3 tons PCB. De termoruder, hvor der fandtes et PCB-indhold, er efter sorteringen blevet sendt til destruktion hos Kommunekemi A/S. Kommunekemi A/S gennemførte denne destruk-tion som et forsøg. De foreløbige resultater tyder på, at Kommunekemi A/S er i stand til at behandle PCB-holdige ruder. Der er opstillet forslag til, hvordan de termoruder, der klassificeres som farligt affald, kan håndteres. Desuden er der opstillet økonomiske overslag over håndteringsom-kostninger i relation her til.

1.2 Baggrund for undersøgelsen

Projektet er gennemført med det formål at belyse, hvorvidt, der på genbrugspladser afleveres PCB-holdige termoruder. Projektet er desuden rettet mod udarbejdelse af vejledning om, hvordan genbrugspladserne miljø- og arbejdsmiljømæssigt kan hånd-tere termoruder indeholdende PCB, såfremt det måtte vise sig at være et aktuelt pro-blem. I den afsluttende del af projektet er der udarbejdet eksempler på, hvordan personalet på genbrugspladserne kunne vejledes ved håndteringen af PCB-holdige ruder. Disse eksempler foreligger som separate dokumenter. Pilotsorteringen på genbrugspladsen giver et øjebliksbillede af, hvordan situationen mht. sammensætningen af de indleverede ruder på en genbrugsstation kan se ud, og derigennem give et indtryk af, om PCB optræder blandt det indleverede vinduesmate-riale. Genbrugspladserne modtager antageligt kun en mindre del af de kasserede termoruder i Danmark, idet ruder fra større renoveringer og nedrivninger bliver sendt direkte til behandlingsanlæg/bortskaffelse. Ligesom de resultater, der er fundet på Hvidovre Genbrugsplads, ikke siger noget statistisk sikkert om, hvor stor en del af de termoruder, der afleveres på genbrugspladser, indeholder PCB, siger resultaterne derfor heller ikke noget om, hvor stor en del af de kasserede termoruder i Danmark, der indeholder PCB.

Side 7

Projektets formål har ikke været at undersøge de miljø- og sundhedsmæssige risici ved eksisterende håndtering af termoruder indsamlet på genbrugspladser i detaljer. Det er efter følgegruppens opfattelse derfor nødvendigt med en nærmere undersø-gelse af de nuværende og fremtidige konsekvenser af forskellige metoder, hvorved termoruder (inklusive PCB-holdige) håndteres. Projektet har heller ikke forholdt sig til PCB i bygge- og anlægsaffald generelt. Følge-gruppen anbefaler på den baggrund, at de kommunale parter snarest muligt tager kontakt til de parter som har interesse i håndteringen af (potentielt) PCB-holdigt byg-ge- og anlægsaffald. Det drejer sig f.eks. om Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Dansk Byggeri og behandlingssiden.

1.3 Projektets organisering

Vestforbrænding og Amagerforbrænding har igangsat projektet. Århus Kommune har bidraget økonomisk til projektets genmnemførelse. Forholdsvis tidligt i processen blev der etableret en følgegruppe, som undervejs i for-løbet er kommet med input til projektet. Følgegruppens medlemmer var Jonny Chri-stensen fra Københavns Kommune, Niels Remtoft fra Renosam, Nanna Winkler fra affald danmark, Anders Christiansen fra Kommunernes Landsforening, Henning Et-trup fra Århus Kommune, Brit Schøt-Nielsen fra Vestforbrænding og Finn Langgaard og Susanne Lindeneg fra Amagerforbrænding. Torben Nørgaard fra AVV samt Aal-borg Kommune har fulgt projektet, men har ikke haft mulighed for at deltage i følge-gruppen. Fra Grontmij/Carl Bro, der var projektudførende, deltog Mette Physant Jør-gensen og Ole Lützen i styregruppens møder. Pilotsorteringen blev udført på AV Miljø med indsamlede ruder fra Hvidovre Gen-brugsplads. Hvidovre Genbrugsplads er beliggende som nabo til AV Miljø. Der blev ydet velvillig og effektiv assistance fra genbrugspladsens personale, både ved sorte-ringen i det opstillede sorteringstelt, samt ved transporten af ruder mellem teltet og genbrugspladsen. Desuden vejledte genbrugspladsens personale i sorteringsperio-den brugerne af genbrugspladsen med hensyn til den opdeling af ruder i enkeltlags-ruder og termoruder, som brugerne selv skulle stå for ved afleveringen af ruder på pladsen.

1.4 Forekomsten af PCB i termoruder

I 60’erne og 70’erne har PCB i stor udstrækning været anvendt i en lang række byg-gematerialer, herunder til lim og fugemasse brugt til sammenføjningen af glaslagene i kanten af termoruder. Endvidere har PCB-holdig fugemasse været anvendt til at tæt-ne mellemrummet mellem vindueskarm og mur. PCB i lim og fugemasse har vist sig at være mobil, således at PCB ofte vil være trængt ud i vinduesrammen fra limen i termorudens sammenføjning. PCB er også fundet i vindueskarme, hvor der har været anvendt PCB-holdig fugemasse mellem karm og mur. PCB-problemet i forbindelse med håndtering af termoruder begrænser sig således ikke kun til selve termoruden, men er også knyttet til det træ, der har væ-ret i forbindelse med limen og fugemassen. Ligeledes vil PCB også ofte være trængt ud i det materiale, muren er bygget af, såfremt der er blevet anvendt PCB-holdig fu-gemasse mellem karm og mur. Dette problem behandles ikke i denne rapport.

Side 8

Det er vurderingen, blandt andet baseret på norske undersøgelser, at en betragtelig del af de PCB-holdige termoruder stadig er i brug, og vil indgå i affaldsstrømmen i de kommende år. Dette er baggrunden for, at PCB i termoruder ved dette projekt er ble-vet undersøgt. Det er specielt termoruder, der er fremstillet i perioden fra midt i 60’erne til midt i 70’erne, der kan indeholde PCB. For nogle udenlandske ruder kan perioden strække sig op til 1980.

Side 9

2 HVAD ER PCB?

PCB er en forkortelse for polyklorerede bifenyler (Polychlorinated Biphenyls). PCB består af to sammenkoblede benzenringe. Der kan være et varierende antal klorato-mer bundet til kulstofatomerne, der indgår i molekylet. Det giver mulighed for 209 for-skellige PCB-molekyler. I ren tilstand er de fleste varianter af PCB faste, krystallinske stoffer. Handelsvaren består af en blanding af forskellige varianter og er flydende og olieagtig.

PCB-molekyle. X’erne angiver de mulige placeringer af klormolekylerne

2.1 PCBs fysiske og kemiske egenskaber

PCB findes ikke naturligt forekommende, men er fremstillet syntetisk ved klorering af bifenyl. PCB blev første gang fremstillet i 1881 1. PCB blev først anvendt i større in-dustriel målestok fra omkring 1930.2 PCB - forbindelserne har nogle egenskaber, der har medført, at de har fundet betyde-lig anvendelse til industrielle formål. PCB er kemisk meget stabil, isolerer mod elek-trisk strøm, er kun lidt flygtige ved normale temperaturer, samt kun lidt brændbare og er vandafvisende. PCB blev tidligere betegnet som kun begrænset toksiske, hvilket var medvirkende til den relativt store udbredelse af anvendelsen til en lang række formål 3. PCBs kemiske stabilitet betyder, at stofferne, når de når ud i miljøet, er svært nedbry-delige og derfor vil opholde sig i miljøet i mange år.

2.2 Anvendelse af PCB

PCB har haft en lang række anvendelser. I såkaldt lukkede systemer, f.eks. transfor-matorer og kondensatorer, er stoffet blevet anvendt som køle- og isoleringsolie i blan-ding med mineralsk olie. Desuden er det blevet anvendt som varmeoverførende me-die i industrien. I såkaldt åben anvendelse har PCB indgået i bygningsfugemasse, i brandhæmmere, i skridsikre gulvbelægninger, i plast, trykfarver, selvkopierende pa-pir, beton, puds og i maling samt i forskellige limtyper, blandt andet de limtyper, der er blevet anvendt til at sammenføje glaslagene i termoruder. Anvendelse af PCB i de såkaldte åbne anvendelser blev i Danmark forbudt i 19774. Brug i ”lukkede” anvendelser blev med nogle undtagelser forbudt fra 1995. Når appa-rater, der er undtaget fra forbuddet, er udtjente, må de ikke erstattes med nye PCB-holdige apparater eller genopfyldes.

1 Fisher Associates Environmental Engineers Limited: FAQ About PCBs . Fra: "The PCB Story," Canadian Council of Re-

source and Environment Ministers, Toronto, Ontario. Efter Ruteretur, Basiskunnskap om PCB, april 2005 2 Bjerregaard, Poul (1995): Basisbog i Økotoksiologi. Efter Ruteretur, Basiskunnskap om PCB, april 2005 3 Forskningsprogram om økotoksikologi 1995-2000. Slutrapport til Norges Forskningsråd. Norges Forskningsråd, Oslo 2001 4 Bek. nr. 18, 1976: Bekendtgørelse om begrænsninger i indførslen og anvendelsen af PCB og PCT. Miljøministeriet, København, 1976.

Side 10

2.3 Påvirkning af sundhed og miljø

De kommercielle PCB - præparater er ikke akut giftige. Nogle af enkeltkomponenter-ne er dog meget giftige både akut og kronisk 5. Udsættelse for PCB over længere tid udgør en sundhedsrisiko, da PCB kan optages og opkoncentreres i organismen, idet udskillelsen og nedbrydningen er meget langsom. Kortvarige påvirkninger af PCB kan medføre hudlidelser, f.eks. chloracne, mens langtidspåvirkninger, selv ved små kon-centrationer, kan give skadevirkninger muligvis i form af kræft og fosterskader. PCB kan også have hormonlignende egenskaber. PCB, der lækkes til miljøet, kan opkoncentreres i fødekæderne, og skade alle led i fødekæderne, herunder mennesket. Der er konstateret skader på en række dyrearter, herunder blandt andet havørn, sæl og odder, og PCB er ligeledes fundet i moder-mælk, og der er tilfælde, hvor befolkningsgrupper er blevet forgiftede med PCB. Det er f.eks. sket i Taiwan, hvor PCB-holdig olie blev lækket til madolie 6.

2.3.1 Håndtering på genbrugspladser

Den håndtering personalet på genbrugspladserne normalt vil komme ud for med hen-syn til termoruder – med, såvel som uden PCB – vil normalt bestå i at anvise bruger-ne til at anbringe ruderne de rigtige steder. Der vil således normalt ikke være brug for, at personalet selv håndterer glasset fysisk. De erfaringer, der er gjort med hensyn til sortering af termoruder i forbindelse med dette projekt, samt norske erfaringer peger på, at termoruder og vinduer med termo-ruder bør anbringes i rudestativer frem for at blive anbragt i containere. Herved bliver den videre håndtering relativ enkel, idet glasstativerne kan transporteres med gaffel-truck. Placeringen i glasstativerne betyder desuden, at ruderne beskyttes mod at gå i stykker. Enkeltlagsruder kan fortsat anbringes i container, evt. med påsvejste bund-skinner, der forhindrer, at ruderne vælter under transport. Det er dog muligt, at det også for enkeltglasruder vil være en fordel, at anbringe disse i glasstativer af hensyn til en bedre genanvendelse og sikrere håndtering. Ved en eventuel omlægning af afleveringen af termoruder på genbrugspladserne for-ventes det ikke, at personalet skal håndtere ruderne fysisk, men blot stadig anvise brugerne til at anbringe ruderne korrekt. Der er situationer, hvor personalet kan blive inddraget i direkte håndtering af ruderne. Det kan være i tilfælde, hvor ruder tabes, og der skal ryddes op. Der er i de eksem-pler på håndteringsvejledning og sikkerhedsvejledning, der er udarbejdet i tilknytning til dette projekt, skitseret retningslinjer for, hvorledes håndteringen bør foregå, såle-des at risikoen for kontakt med PCB minimeres, og risikoen for spild og efterfølgende forurening af pladsen med PCB-holdigt materiale ligeledes reduceres i størst muligt omfang.

5 Ahlborg UG, Hanberg A, Kenne K. Risk Assessment of polychlorinated biphenyls (PCBs). NORD 1992:26. Efter: Kortlægning

af dioxinforurening samt kilder til dioxinforurening i Østersøen. Miljøprojekt, 796, 2003 6 P H Chen, C K Wong, C Rappe, and M Nygren, Environ Health Perspect. 1985 February; 59: 59–65. Polychlorinated biphen-

yls, dibenzofurans and quaterphenyls in toxic rice-bran oil and in the blood and tissues of patients with PCB poisoning (Yu-Cheng) in Taiwan.

Side 11

Det vurderes, at der ikke er nogen væsentlig risiko for kontakt med PCB for persona-let på genbrugspladserne, i det omfang håndteringen på pladserne foregår som be-skrevet i eksemplerne. Derved er der heller ikke nogen væsentlig risiko for kontami-nering af personalet. Det er dog vigtigt, at personalet informeres om de mulige farer ved PCB-holdige ruder, så alle er opmærksomme på at undgå direkte berøring med ruderne, hvor der kan ske en kontaminering. Ligeledes skal personalet være op-mærksomt på at undgå støvdannelse ved håndteringen, f.eks. ved opfejning efter spild.

2.3.2 Håndtering på behandlingsvirksomheder

Risikoen for at personalet på behandlingsvirksomheder kontamineres, afhænger at de metoder, hvorved termoruderne behandles. Projektets formål har ikke været at undersøge de konkrete sundheds- og miljømæs-sige risici ved behandlingen af PCB-ruder på danske anlæg. Der kan dog siges noget generelt om, hvordan PCB-holdige ruder bør håndteres. Slår personalet på behandlingsvirksomhederne glasset ud af rammerne manuelt, kan de komme i direkte kontakt med glas, der kan være forurenet med PCB. Det reste-rende materiale, aluminiumsrammerne og trærammerne, skal desuden håndteres, ef-ter at glasset er fjernet, og her kan der også være tale om direkte berøring med PCB-holdigt materiale. Desuden kan der ved udslåning af glasset fremkomme PCB-holdigt støv, der kan indåndes. Behandlingsvirksomhederne bør derfor indrettes, så de tager højde for de risici, som håndteringen indebærer for personalet. Det er vanskeligt at vurdere den aktuelle risiko for de involverede personer hos be-handlingsvirksomhederne. PCB tilhører imidlertid en stofgruppe, der i mange tilfælde har forårsaget sundhedsskader på mennesker. Ved arbejde med adskillelse af glas og rammer må det vurderes, at de ansatte kan blive kontamineret gennem huden samt via luftvejene. PCB optages i kroppen gennem begge veje. PCB kan også opta-ges via mave-tarmkanalen. PCB kan forårsage en lang række sundhedsskader, herunder hudlidelser og alvorlige skader på de indre organer. Dertil kommer fosterbeskadigelser ligesom PCB er opta-get på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. Optaget PCB udskilles kun meget langsomt, og der kan derfor ske en akkumulering af PCB i kroppen ved gentagen kontakt. I forbindelse med de analyser, der er foretaget i nærværende projekt, er der fundet høje PCB-indhold i nogle af rudernes fugemasse/lim. Det må på den baggrund vurde-res, at der er en risiko for f.eks. skader via hudkontakt eller gennem luftvejene, hvilket der skal tages højde for, når man håndterer PCB-holdige ruder. Der kan i øvrigt henvises til litteraturen på området. Som Bilag 3 til rapporten er indsat ”At-intern instruks nr. 19/2007”, der beskriver fa-rerne ved håndtering af bl.a. termoruder med PCB og foreskriver, hvilken beskyttelse, der skal anvendes.

Side 12

Foruden sundhedsfaren for det personale, der foretager behandlingen af ruderne, kan der peges på de følgende led i affaldskæden, hvor andet personale har risiko for at udsættes for PCB. Dertil kommer, at det er vigtigt, at spild og rester håndteres kor-rekt, så det ikke ledes til kloak eller deponeres på lossepladser, ligesom kontamine-rede vinduesrammer og aluminiumsafstandslister skal bortskaffes korrekt. Sammenfattende kan det konkluderes, at der både er sundhedsmæssige og miljø-mæssige risici ved håndteringen af PCB-holdige ruder, og de skal håndteres som far-ligt affald. Håndteringen af PCB-holdige ruder bør derfor ske på en måde, der tager højde for disse risici både af hensyn til de ansattes sundhed og det omkringliggende miljø.

Side 13

3 DEN DANSKE LOVGIVNING

Det er internationalt besluttet at afvikle brugen af PCB. I Danmark har det siden 1986 været forbudt at importere og sælge apparater indeholdende PCB. Siden den 1. ja-nuar 1995 har det været forbudt at anvende PCB - holdige kondensatorer og trans-formatorer over en vis størrelse (totalvægt større end 1 kg eller en elektrisk effekt større end 2 kW). Fra 1976 har PCB/PCT i Danmark alene måttet anvendes i "lukkede" systemer, først og fremmest i kondensatorer og transformatorer. Det vil sige at ny anvendelse i fu-gemasser, lim, plast etc. har været forbudt. Der er dog stadig en del af disse PCB-holdige materialer i mange ældre bygninger i f.eks. fugematerialet, ligesom der stadig findes mange bygninger med termoruder, der er forseglede med PCB-holdigt lim.

PCB-holdige ruder skal ifølge affaldsbekendtgørelsen7 umiddelbart klassificeres som farligt affald. I PCB – bekendtgørelsen8 er ”PCB” defineret som præparater, der indeholder mere end 50 ppm ”ren” PCB. Der anvendes samme definition i affaldsbekendtgørelsen. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal PCB bortskaffes på en sådan måde, at det ikke længere besidder persistente organiske forbindelsers egenskaber. En termorude på omkring 1 m2 vejer ca. 20 kg. Den kan typisk indeholde omkring 50 gram PCB i forseglingslimen. Det vil sige, at der er ca. 2.500 PPM PCB i hele termo-ruden, hvilket er 50 gange grænseværdien for farligt affald. Der er fundet PCB-indhold i karm og ramme på omkring 1500 PPM9. PCB’en i træet skyldes, at PCB efterhånden trænger ind i træet fra lim og fugemasser. Således kan termoruder med PCB, samt rammer, hvor ruderne har siddet, generelt betragtes som farligt affald. Desuden er karme, hvor PCB – fuger har været anvendt mellem karm og mur, også ofte farligt affald. Anlæg, der behandler PCB-holdigt affald skal være godkendte til dette efter miljøbe-skyttelsesloven. Affaldsbehandling i form af udtagning af PCB-holdige ruder fra trærammer, må vurde-res at kræve en miljøgodkendelse, ligesom adskillelse af selve termoruden i alumini-umsramme og glas kræver en miljøgodkendelse, idet det drejer sig om behandling af farligt affald.

7 Affaldsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1634 af 13/12/2006 om affald. Miljøministeriet 8 Bekendtgørelse nr. 925 af 13/12/1998 9 Fra et seminar arrangeret af LIP-kansliet i Stockholm, Projektet PCB i byggnader inom Byggsektorns Kretsloppsråd och Fas-

tighetsägareförbundet i samarbete med Byggherreföreningen, Glasbranschföreningen, Svensk Planglasförening och Natur-vårdsverket den 1 december 2000

Side 14

Kommunekemi A/S er i dag, så vidt vides, det eneste anlæg, der i Danmark kan de-struere PCB-holdige ruder. I forbindelse med gennemførelsen af nærværende pro-jekt, har Kommunekemi på forsøgsbasis behandlet de PCB-holdige ruder, der blev identificeret som PCB-holdige. Behandlingen af de første ca. 60 ruder forløb uden problemer. Ved behandlingen hos Kommunekemi A/S sker der ikke genvinding af glasset, men hele ruder med rammer knuses og forbrændes. Det knuseanlæg, der anvendes på Kommunekemi A/S, er ikke decideret beregnet til knusning af glashol-digt materiale, men har ved forsøgsbehandlingen - med det begrænsede antal ruder - vist sig at kunne klare knusningen. Forbrændingsanlæg, der bortskaffer farligt affald, herunder affald med en koncentra-tion af PCB over 50 ppm, skal være godkendte hertil i henhold til miljøbeskyttelseslo-ven. Af forbrændingsbekendtgørelsen10, der regulerer drift m.v. af affaldsforbrændingsan-læg, fremgår det, at ændring eller udvidelse af anlæg, der forbrænder ikke-farligt af-fald, som indebærer, at anlægget fremover skal behandle farligt affald, regnes som en væsentlig ændring eller udvidelse, og der henvises til godkendelsesbekendtgørel-sens11 § 11, der omhandler offentlighedsreglerne. Ligeledes er der særlige vilkår for driften - udover de vilkår, der gælder for anlæg, der forbrænder ikke-farligt - der skal være anført i en godkendelse, hvis et anlæg skal brænde farligt affald. Således skal mindste og største massestrøm af det farlige affald være opgivet, ligesom det farlige affalds laveste og højeste brændværdi og dets mak-simalt tilladte indhold af forurenende stoffer skal være angivet.

Hvis det farlige affald indeholder mere end 1 procent halogenerede forbindelser, skal temperaturen ved forbrændingen nå op på mindst 1100 o C i mindst 2 sekunder. Ind-holdet af PCB i termoruder må formodes at kunne ligge på over 1 procent afhængig af det anvendte fugemasse/lim samt rudernes form og størrelse. Det må vurderes, at fraskilte aluminiumsafstandslister og trærammer, der har været fuget med PCB-holdig fugemasse, ofte vil have et indhold af PCB på over 1 procent.

3.1 POP- forordningen

PCB er omfattet af POP-forordningen12, der regulerer en række persistente, organi-ske, forurenende stoffer. Regler for affaldshåndtering af blandt andet PCB er nærmere fastsat i forordningens bilag V. Af dette bilag fremgår det, at de nedenfor nævnte bortskaffelses- og nyttig-gørelsesformer i henhold til bilag IIA og IIB i direktiv 75/442/EØF (affaldsdirektivet) er tilladt efter forordningen, hvis de anvendes på en sådan måde, at indholdet af per-sistente organiske miljøgifte destrueres eller omdannes irreversibelt. I bilaget er der nævnt følgende tilladte behandlingsformer for PCB: D9 Fysisk-kemisk behandling og D10 Forbrænding på landjorden.

10 Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, Bekendtgørelse nr. 162 af 11/03/2003. 11 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Bekendtgørelse nr. 1640 af 13/12/2006 12 Forordning nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen)

Side 15

I POP-forordningens artikel 7 er det fastsat, at såfremt der undtagelsesvist vælges en anden behandling end destruktion eller irreversibel omdannelse af PCB’en, skal dette ske i overensstemmelse med Bilag V. Mulighederne her er deponering i underjordiske depoter eller deponering på deponier for farligt affald. Disse to bortskaffelsesmuligheder må imidlertid kun benyttes, såfremt destruktion el-ler irreversibel omdannelse af indholdet af persistente organiske miljøgifte under an-vendelse af den bedste miljøpraksis eller den bedste, tilgængelige teknik ikke udgør den miljømæssigt foretrukne løsning, og den kompetente myndighed efterfølgende har godkendt den alternative fremgangsmåde, og at medlemsstaten har underrettet de øvrige medlemsstater og Kommissionen om tilladelsen og begrundelsen herfor. Videre fremgår det af POP-forordningen, at deponering af PCB-holdigt affald på et deponi for farligt affald kun må ske, såfremt affaldet maksimalt indeholder 50 mg/kg PCB. Derudover må der kun ske deponering på et deponeringsanlæg for farligt affald, hvis affaldet er stabiliseret eller solidificeret, når dette er teknisk muligt, ligesom det som nævnt skal påvises, at fremgangsmåden er miljømæssigt at foretrække frem for destruktion. Deponering på et depot for farligt affald eller i et underjordisk depot synes på bag-grund af de gældende regler ikke at være nogen realistisk løsning.

3.2 Arbejdsmiljø

Håndtering af PCB er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser13. Særskilt gælder for håndtering af ruder og fuger ”At-intern instruks nr. 19/2007”, der beskriver håndte-ring af bl.a. termoruder med PCB og foreskriver, hvilken beskyttelse, der skal anven-des. Denne instruks findes som bilag til rapporten.

13 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18/03/2005.

Side 16

4 NUVÆRENDE HÅNDTERING AF TERMORUDER PÅ GENBRUGSPLADSERNE

I Danmark findes ingen landsdækkende ordning for håndtering af PCB-holdige termo-ruder. Inden for Vestforbrændings og Amagerforbrændings områder er den nuværende praksis for håndtering af vinduesmateriale beskrevet nedenfor med eksempler fra Ballerup og Hvidovre genbrugspladser. På Ballerup og Hvidovre genbrugspladser indleveres termoruder fra bl.a. private, glarmestre og tømrermestre. Alle vinduer og døre samles i én container. Containeren indeholder således både termoruder og andet planglas. Alt skåret planglasmateriale kasseres direkte i deponeringscontaineren, hvilket ofte drejer sig om store mængder.

4.1 Håndtering af indsamlet glas i Vestforbrændings og Amagerforbrændings om-råde

Vestforbrænding og Amagerforbrændings affaldsfraktion ”vinduer og døre” der ind-samles på genbrugspladserne, afhentes på nuværende tidspunkt af en transportør, der håndterer termoruderne ved at glasset slås ud manuelt og derefter sorteres i for-skellige fragmenter. Glasset kategoriseres efter renhed og håndteres derefter. De re-ne fraktioner afsættes til genanvendelse. Urent planglas sendes til anlæg, hvor det behandles. Ligeledes sorteres vindues-rammerne efter materiale. Trykimprægneret træ behandles som farligt affald. Andet træ knuses og sendes til fælleskommunalt forbrændingsanlæg.

4.2 Håndteringspraksis for termoruder hos Renosams medlemmer

Renosam har oplyst nedenstående håndteringspraksis for termoruder på genbrugs-pladser hos Renosams medlemmer. I de fleste områder opsamles alle vinduer i samme container, ligesom det sker i Ama-gerforbrændings og Vestforbrændings områder. På enkelte pladser sorteres der dog. Sorteringen sker på forskellig vis afhængig af pladsen, men der sorteres efter følgen-de principper: • vinduer med trærammer og vinduer med aluminiumsrammer sorteres i hver sin

fraktion • vinduer med og uden ramme sorteres i to fraktioner • termoruder adskilles fra enkeltlagsruder

Den videre behandling af ruderne er ligeledes forskellig hos de enkelte Renosam-medlemmer. Nogle behandler ruderne på egne anlæg og andre på private anlæg. In-den behandlingen sker der i nogle tilfælde en adskillelse af ruderne fra rammerne el-ler en nedknusning af ruderne med rammer.

Side 17

De behandlingsmuligheder der benyttes er: • deponi af alle ruder med rammer, • forbrænding af ruder med trærammer, • genanvendelse af ruder med rammer, • forbrænding af nedknuste rammer, • deponi af ruder uden ramme, • deponi af ruder med aluminiumsramme, • genanvendelse af ruder

De benyttede behandlingssteder/aftagere er Morrison Glasrecycling Danmark ApS (Vamdrup), Fournaise (Fredericia), Ragn Sells (Næstved), Elbe-recycling (Hamborg), Danfiber/Danbørs. Således er der ikke for Renosams medlemmer en fælles håndteringspraksis. Der er ikke særlige tiltag i forhold til ruder, der indeholder PCB. På baggrund af oplysninger fra de øvrige medlemmer af følgegruppen, synes den ovenstående beskrivelse at være dækkende for behandlingen i hele landet, og hånd-teringen af PCB-holdige ruder som farligt affald synes ikke at ske i nogen væsentlig udstrækning.

Side 18

5 HÅNDTERING AF PCB-HOLDIGE TERMORUDER I NORGE

I Norge er der gennem flere år konsekvent blevet foretaget særskilt behandling af termoruder med PCB, og den norske praksis og lovgivning er derfor blevet nærmere undersøgt og beskrevet for om muligt at kunne drage nytte af de erfaringer, der er opnået her.

5.1 Den norske lovgivning

Der er en national handlingsplan for bygge- og anlægsaffald i Norge. Planen har til målsætning at få kontrol over de miljøskadelige stoffer i byggeri og anlæg. I den for-bindelse anerkendes PCB som et stort problem i byggeaffald, hvorfor en handlings-plan er udarbejdet, hvorefter der skal tages hånd om affaldet på en forsvarlig og sik-ker måde bl.a. ved kildesortering som en integreret del af bygge- eller nedrivnings-processen. 14 Den Norske affaldslovgivning ligner som udgangspunkt den danske, idet alt affald, der har et indhold af PCB på 50mg/kg eller mere, skal håndteres som farligt affald. Begge landes lovgivninger har fælles udspring i EU-lovgivning. Statens Forurensningstilsyn har dog fastsat en række specifikke regler for håndtering af PCB-holdige bygningsmaterialer for at sikre, at dette affald håndteres korrekt. Der er bl.a. indført en returordning for PCB-holdige termoruder. Ordningen finansieres via en lovpligtig deltagerordning for producenter og importører af nye termoruder. Desuden er der indført mærkepligt for PCB-holdige termoruder i byggeri og anlæg, og ejere af bygninger og anlæg, som er opført i perioden 1950 til 1980 har et særligt an-svar for at sikre korrekt håndtering af PCB-holdigt affald. Ejerne skal kortlægge, hvad der findes af farligt affald i bygninger, før der igangsættes nedrivnings-, ombygnings- eller saneringsarbejde. Ejerne er også forpligtede til at sikre, at arbejdet udføres af fagligt kompetente personer. Termoruder, der kan indeholde PCB, skal af ejeren for-synes med en særlig mærkat, således at det er let ved nedrivninger eller ombygnin-ger at skille ruderne ud fra ruder, der ikke indeholder PCB. Håndværkere, som fjerner PCB-holdige materialer og produkter, har et særligt ansvar for at sikre korrekt håndtering, ligesom affaldsbranchen har ansvar for, at indsamlet PCB-holdigt affald håndteres forsvarligt.

5.2 Ruteretur A/S

Af Norges ”Avfallsforskriften om farlig avfall” fremgår det klart, at PCB er farligt affald. Ligesom i Danmark havde det dog ikke umiddelbart den store effekt i forhold til den reelle håndtering af gamle PCB-holdige termoruder. Miljødepartementet tog derfor et initiativ over for bygge- og ejendomsbranchen. Initia-tivet udmøntede sig den 30. april 2002 i en frivillig aftale, hvorved branchen forpligti-gede sig til at: • etablere et retursystem for PCB-holdige vinduer inden 1. juli 2002

14 Nasjonal handlingsplan for bygg- og anleggsavfall, 2001

Side 19

• etablere en finansiering af ordningen • forestå informationsarbejdet • rapportere til myndighederne

Branchen oprettede i juni 2002 firmaet Ruteretur A/S til at varetage aftalens forpligti-gelser. I første omgang var ordningen frivillig, men blev i juli 2004 lovpligtig. Ruteretur blev godkendt som returselskab for PCB-holdige termoruder i august 2004, og er det ene-ste godkendte retursystem for termoruder i Norge. Indsamlingsordningen blev der-med landsdækkende. Ruteretur ejes af selskaberne: Foreningen Næringseiendom, Glasbrancheforbundet, Byg og Ejendomsforeningen, Trævarefabrikkers landsforbund, Trælast og Byggeva-rehandelens fællesorganisation. Alle ejer hver en femtedel.

5.2.1 Finansieringen af Ruteretur

Ordningen finansieres gennem en deltageraftale for importører og producenter af termoruder og produkter med termoruder. Deltagerne er forpligtiget til at bidrage til fi-nansieringen af returordningen for PCB - holdige termoruder i forhold til den mar-kedsandel de har på det norske marked, f.eks. skal alle deltagere i Ruteretur betale en miljøafgift pr. ny rude, der sælges. Afgiften har siden returordningens start, ligget på mellem 15 og 22 Nkr. pr. rude. Alle kendte norske producenter og importører af termoruder deltager i returordningen Det er dog vanskeligt at have fuldstændig kontrol med alle importører af ruder. De importerede ruder udgør ca. 10 procent af det norske marked. Derfor arbejdes der med rapportering af importerede termoruder for at få kortlagt alle aktører. I 2005 var 37 producenter og importører aktive deltagere i Ruteretur A/S Aftagere af termoruder har mulighed for at være kontrolmedlemmer for at vise, at for-pligtigelserne bliver overholdt. Disse udgjorde i 2005 i alt 61 medlemmer og var ho-vedsageligt vinduesproducenter. Forskellen mellem almindelige medlemmer og kon-trolmedlemmer er, at kontrolmedlemmerne ikke producerer termoruder, men at termo-ruderne er en del af det færdige produkt, f.eks. en dør eller et vindue. For returordningen er der udgifter til indsamling og håndtering af ruderne, samt til in-formation om ordningen og de forpligtigelser, der er knyttet hertil.

5.2.2 Organiseringen af indsamlingen

Indsamlingen af PCB-holdige termoruder er organiseret af PCB-Sanering A/S og Veolia Norsk Gjennvinning. De to virksomheder varetager behandlingen af termoru-derne og har tegnet aftaler med genbrugspladser rundt om i landet om indsamlingen.

PCB-Sanering A/S behandler ca. 80 procent af de PCB-holdige ruder opsamlet i Nor-ge, og Veolia Norsk Gjennvinning har den resterende andel af markedet.

Side 20

Behandlingsprisen hos PCB - Sanering A/S ligger på ca. 10.000 kr. pr ton, når alle udgifter er indregnet, herunder både indsamling, transport og bortskaffelse. Omkost-ningerne finansieres af deltagerordningen. Behandlingsanlægget kan opkræve et ge-byr på 1100 norske kroner pr. ton fra den, der indleverer affaldet. Indsamlingsordningen beskrives som et netværk af lokale genbrugspladser i hele landet (PCB-Sanering A/S indsamler fra ca. 150 genbrugspladser. Det samlede antal er 220). De små lokale indsamlingssteder samarbejder med regionale indsamlings-steder, der har ansvaret for indsamlingen i deres region. På de regionale opsamlings-steder tages ruderne ud af trærammerne, således at ruderne kan stilles tæt i contai-nerne og på den måde reducere transportomkostningerne. Desuden er det muligt at arrangere opsamling direkte på byggepladserne. Trærammerne sendes til særskilt behandling andetsteds end ruderne. Containerne på indsamlingsstederne ejes af PCB-Sanering A/S og Veolia Norsk Gjennvinning og stilles til rådighed for sortering på genbrugspladserne (lokale ind-samlingssteder). PCB-Sanerings containere er udformet med åbning i begge ender for nemmere håndtering af ruderne. Desuden er containerne udstyret med ringe ind-vendigt, således at ruderne kan fæstnes på en sikker måde og risikoen for at glasset slås i stykker under transporten minimeres. Der anvendes lastbiler med lift, der holder containerne vandrette under løftet. Alle ruder i containerne står i specielle glasstati-ver, så flere ruder kan løftes ud ad gangen med gaffeltruck.

5.2.3 Identifikations- og sorteringsprincipperne på de lokale indsamlingssteder

I Norge identificeres de PCB- holdige ruder ud fra den påstemplede dato på termoru-dernes afstandsprofil. Denne dato angiver produktionsdatoen. Udgangspunktet er, at ruder produceret i Norge mellem 1965 og 75, udenlandske ruder frem til 1980 og ru-der uden mærkning eller med utydelig mærkning regnes som PCB-holdige. Sorteringen af ruderne i PCB-holdige og ikke-PCB-holdige sker på genbrugsstatio-nerne.

5.2.4 Behandlingen af PCB ruder

På Veolia Norsk Gjennvinning og PCB-Sanering A/S fjernes aluminiumsrammerne fra ruderne, og afstandslisten (den PCB-holdige del) skæres fra glasset, hvorved glasset kan genvindes ligesom andet returglas til produktion af glasuld (I Norge genvindes planglas udelukkende til isoleringsmateriale). I de tilfælde, hvor der bringes hele ruder til oparbejdning, fjernes også vinduesrammer og –karme på anlæggene. Opskæringsprocessen på PCB-Sanering A/S foregår med vand under tryk, indehol-dende sand med samme kemiske sammensætning, som det sand der anvendes ved glasproduktion. Udstyret er udviklet, så der kan skæres gennem begge lag glas i ter-moruden på én gang. Udstyret kan også klare 3-lags termoruder og sikkerhedsglas, der består af mange lag. Vandskæringsmetoden betyder, at der ikke opstår temperaturer højere end 50 gra-der, hvilket er en fordel, da PCB ved høje temperaturer kan frigives til luften. Vand-skæremetoden betyder endvidere, at glassets brudflader kan styres, så PCB fraktio-nen adskilles på en sikker måde.

Side 21

Striben af glas med lim eller fugemasse og dele af trærammen indeholder varierende mængder af PCB. Dette bliver forbrændt i godkendte anlæg, hvorved PCB nedbry-des. Det PCB-holdige træaffald behandles i dag hos SAKAB i Sverige. Aluminiums-dele med lim /fugemasse og en smal glasstribe sendes til Ekokem i Finland.15

5.2.5 Økonomi ved glasbehandling i Norge

Oprettelse af et anlæg, der kan fraskære rent glas fra PCB-holdige dele på vinduet, kræver et vist antal ruder, før det økonomisk kan lade sig gøre. Ifølge PCB-Sanering A/S kræver det ca. 35.000 ruder om året, før der er økonomi i et behandlingsanlæg. Andre adskillelsesmetoder vil antageligt have en anden økonomi.

5.3 Mængden af PCB i termoruder i Norge

Det vurderes, at der i Norge findes omkring 450 ton PCB tilbage i bygninger, hvoraf de ca. 200 ton findes i termoruder. Der er en vis usikkerhed om disse tal. Der er i Norge foretaget analyser af PCB–indholdet i vinduesrammen, der omgiver termoruden. Her er der fundet et gennemsnitligt PCB – indhold på omkring 1.500 ppm. Træet klassificeres derfor som farligt affald. I øvrigt er vindueskarme og – ram-mer i mange tilfælde imprægneret med imprægneringsmidler, der betyder, at karme og rammer skal behandles som farligt affald uanset PCB-indholdet. Af nedenstående figur fremgår fordelingen af PCB i eksisterende bygningsdele i Nor-ge. Statens Forurensningstilsyn har tidligere estimeret, at der stadig findes ca. 200 ton PCB i termoruder produceret i perioden 1965-1975 (op til 1980 for importerede vinduer). Nye beregninger fra Ruteretur kan tyde på, at mængderne ligger nærmere ved 40 ton (per 1. januar 2004). Det svarer til ca. 613.500 vinduer med en gennem-snitsstørrelse på 1,25 m2 og ca. 50g PCB per m2 vindue.

Kilde 16

15 www. Ruteretur.no/content/behandling.asp 16 Miljøstatus i Norge, Statens forurensningstilsyn http://www.miljostatus.no/templates/PageWithRightListing_2885.aspx

Side 22

5.4 Mængden af indsamlede ruder i Norge

Siden rutereturordningen blev etableret, er der sket en vækst i indleverede ruder. Det første år ordningen eksisterede (år 2002), blev der indsamlet ca. 14.700 ruder. I 2005 blev der indsamlet 51.500 ruder.

Figur fra Rutereturs årsrapport 2005

Udviklingen af antal indsamlede ruder i løbet af året 2002 til 2005

Figur fra Rutereturs årsrapport 2005 Det forventelige antal afskaffede ruder med PCB

Ifølge ovenstående figur forventedes omkring 66.000 kasserede vinduer i 2005. Dette svarede til en indlevering af ca. 78 procent af den samlede estimerede mængde kas-serede termoruder med PCB i 2005.

Side 23

Mængden af indsamlede ruder er geografisk ulige fordelt. I Nordnorge indsamles me-get få termoruder, hvorfor der er potentiale for at øge indsamlingsfrekvensen ved en intensiveret informationsindsats i det område. Figuren viser desuden, hvornår det kan forventes, at der ikke længere findes PCB i kasserede termoruder17. I 2006 blev der indsamlet 60.000 ruder med PCB, hvilket var mere end det forventede antal, der blev kasseret. Ruteretur forklarer dette med, at der i øjeblikket i Norge er meget stor byggeaktivitet med nedrivninger, og at folk ligeledes har midler til at renovere gamle bygninger. I et sådant tilfælde kan man forestille sig, at kurvens toppunkt ligger højere, og at hæld-ningen på kurven vil vise sig stejlere end beregnet. Det kan betyde, at ruder med PCB hurtigere end antaget bliver udfaset. Der kan også være den forklaring, at ruderne simpelthen holder længere end antaget, og at kurven derfor burde parallelforskydes mod højre18.

5.5 PCB indholdet i de indsamlede ruder i Norge

Der tages jævnligt prøver af de ruder, der kommer ind til behandlingsanlægget for at klarlægge, hvor udbredt brugen af PCB i forseglingslimen var. På Rutereturs hjem-meside er analyseresultaterne offentliggjort (www.ruteretur.no). Af resultaterne frem-går det, at der af 51 ruder med årstalsmarkering dækkende perioden 1965 – 1979 blev fundet PCB – indhold over 50 ppm i 41 procent af ruderne, mens der i 19 ruder uden årstal blev fundet PCB i 42 procent af ruderne. Ruteretur vurderer, at der i den indsamlede mængde af ruder er et indhold af PCB, der svarer til 2,3 til 2,7 ton PCB19 om året

5.6 Informationsarbejdet

En stor del af arbejdet hos Ruteretur omhandler information og oplysning om ordnin-gen til potentielle medlemmer/deltagere (importører/producenter/aftagere af termoru-der) og til potentielle affaldsproducenter. Det vil bl.a. sige borgere, der udskifter gamle vinduer i deres ejendomme, nedrivningsentreprenører, tømrere m.fl. I forbindelse med informationsarbejdet har flere kampagner været igangsat. Bl.a. en kampagne, hvor informationsmateriale blev produceret til byggemarkeder. Medarbej-derne i byggemarkederne blev i dette tilfælde opfordret til at informere borgerne om korrekt bortskaffelse af PCB-holdige vinduer. Endvidere har der været kampagner specifikt henvendt til tømrermestre. I denne kampagne fremsendte Ruteretur T-shirts med påtrykt information om PCB vinduer og brochurer på flere sprog, bl.a. polsk og russisk af hensyn til de mange udenlandske håndværkere, der arbejder i Norge20.

17 Ruteretur årsrapport 2005 18 Besøg Ruteretur 23.maj 2007 19 Ruteretur årsrapport 2005 20 Besøg Ruteretur 23.maj 2007

Side 24

Formålet med det omfattende informationsarbejde er, foruden at sikre en høj indsam-ling og rigtig behandling af PCB-holdige termoruder, at informere om de forpligtigelser ordningen fordrer21. En del af informationsarbejdet omhandler oplysning til medarbejderne på de lokale indsamlingssteder. PCB - Sanering afholder i den forbindelse kurser for medarbejde-re på genbrugspladserne. I reglen skal der være mindst én medarbejder per indsam-lingssted, der har kendskab til den rette håndtering af ruder med PCB.

21 Ruteretur årsrapport 2005

Side 25

6 PCB-HOLDIGE TERMORUDER I DANMARK

Ifølge Glasindustrien (organisation for producenter, der producerer 95 procent af de danske termoruder) kan PCB-holdige termoruder kun identificeres ud fra produkti-onsdatoen på afstandsprofilet. Ikke alle ruder, der blev produceret i den periode, hvor der anvendtes PCB, blev produceret med anvendelse af PCB. Det vurderes, at om-kring 75 procent af markedet brugte PCB-holdigt forseglingslim i perioden 1967-73 i produktionen af termoruder. PCB-Sanering A/S i Norge har oplyst, at der kunne angives flere kendetegn at gå ef-ter ved identificeringen af PCB ruder. Alligevel var firmaets erfaring, at det næsten er umuligt at opstille en dækkende liste for en sådan identificering, da der er lige så mange undtagelser som regler. Så for overskuelighedens skyld bør identificeringen af ruderne, efter PCB-Sanerings opfattelse, gøres ud fra så simple principper som mu-ligt. Derfor anbefaler PCB-Sanering A/S, at årstalsstemplingen bruges som udvælgel-seskriterium for de ruder, der defineres som PCB-ruder. Ligeledes er det reglen, at såfremt der ikke er angivet dato i afstandsprofilet, skal ruderne betragtes som PCB-holdige.

6.1 Mængder af termoruder i Danmark

I det følgende er der foretaget en estimering af, hvor mange PCB-holdige termoruder, der kan forventes at fremkomme som affald pr. år i Danmark. Denne estimering er forbundet med betydelig usikkerhed, da der ikke findes statistisk materiale der opgør dette, eftersom termoruder ikke registreres som en særskilt fraktion ved affaldshånd-teringen, men indgår i den samlede indleverede mængde af planglas. Endvidere de-poneres en stor del af termoruderne, såfremt der ikke er rammer på ruderne ved ind-leveringen, og denne del er derfor ikke registreret som glasmateriale i affaldsstatistik-ker. Dette bekræftes af Videncenter for Affald 22. Ifølge en arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen23 blev der i 1996 produceret 2.430.000 m2 ruder for det danske marked. og der blev importeret 50.000 m2 termoruder. Produkti-onen var steget med 20 procent over en femårs periode. 40 procent af ruderne i Danmark bliver sat i nyt byggeri, 60 procent er udskiftning af gamle. 50 procent af de gamle vinduer er 2-lags. I 1996 var den danske produktion af planglas til det danske marked 2.430.000 m2 + 50.000 m2 planglas importeret fra udlandet. Det vil sige, at den samlede mængde var 2.480.000 m2. 60 procent er udskiftning af gamle ruder, hvilket svarer til 1.488.000 m2. Heraf er halvdelen termoruder, hvilket svarer til ca. 744.000 m2 Det kan således estimeres at ca. 744.000 m2 glas i termoruder blev udskiftet i gamle bygninger i 1996. Andelen fra PCB-perioden estimeres til at være ca. 1/3. Det vil sige 248.000 m2 ruder. Da der er tale om dobbeltglas, deles med 2. Dette svarer til ca. 124.000 m2. 24

22 Mailveksling med Lotte Fjelsted - Videncenter for Affald 23 Kilde: Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 88, 1997 24 Kvadratmetervægten er herved ca. 10 kg, (i følge arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 88 1997, er m2 vægten beregnet til

10,4 kg/m2, for 2-lagsruder er vægten 20,8 kg/m2)

Side 26

I Norge regner man med et vinduesareal på gennemsnitligt 1,25 m2 pr. vindue. Det vil sige, at der, såfremt ovenstående tal og vurderinger lægges til grund, var ca. 124.000 / 1,25 = 99.200 ruder i Danmark i 1996, hvor det må formodes, at der kan være PCB i limen/fugemassen. Til sammenligning indsamlede man i Norge i 2006 ca. 60.000 termoruder produceret i PCB-perioden. I Norge var forventningen, at mængden af kasserede PCB holdige termoruder toppede i 1998, hvilket man i Norge estimerede til 90.000 ruder. Mængden af PCB holdige termoruder, eller termoruder, der har risiko for at indeholde PCB i Danmark på 99.200 ruder i 1996 svarer således nogenlunde til mængden i Norge i 1998, og det vurderes derfor, at denne mængde er forholdsvis realistisk.

6.2 PCB – mængden i danske ruder

Hvis hver rude indeholder ca. 50 g PCB, kan det anslås, at 99.200 ruder indeholder ca. 5 tons PCB, såfremt alle ruder indeholder PCB. Hvis det vurderes, at ca. 3/4 af ruderne indeholder PCB, vil det svare til ca. 4 tons PCB i 99.200 ruder. Det betyder, at der i 1996 blev bortskaffet ruder med et indhold på ca. 4 tons PCB. Hvis det antages, at PCB–ruderne udskiftes over de næste ca. 20 år, således at fler-tallet af ruder er udskiftet omkring 2025, kan det, på baggrund af norske tal over for-ventede antal ruder, der indeholder PCB, vurderes, at den samlede mængde PCB, der vil være indeholdt i disse ruder, vil være ca. 40 tons. I Miljøprojekt nr. 1084 fra 200625, er det anslået, at den samlede mængde PCB, der er anvendt til forsegling af termoruder, er ca. 200 tons. Hvis det antages, at omkrinhalvdelen af ruderne er udskiftet på nuværende tidspunkt, skulle der efter miljørap-portens vurderinger være omkring 100 tons PCB tilbage i termorudernes for-seglingslim.

g

Der er således en betydelig usikkerhed ved bedømmelsen af de resterende PCB-mængder. Ifølge Rutereturs årsrapport fra 200526 er der stor usikkerhed knyttet til indholdet af PCB i forseglingslimen. Svenske tal peger ifølge årsrapporten på omkring 40 gram PCB pr. fugemeter, hvilket for en kvadratisk rude på 1 kvadratmeter vil give ca. 160 gram PCB. I Norge antages det, at ruderne indeholder omkring 50 – 70 gram PCB pr. kvadratmeter. Oprindeligt antoges det, at de samlede mængder PCB til termoruder i Norge var på omkring 250 – 400 tons. Dette er dog blevet revurderet, og nu regnes der med en mængde på omkring 140 – 150 tons 25. Ruteretur har vurderet, at dette tal muligvis er lavere, se ovenfor.

25 Problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald - kortlægning, prognose og bortskaffelsesmuligheder, Miljøprojekt nr. 1084,

Miljøstyrelsen 2006. 26 Ruteretur, Årsrapport2004.

Side 27

Sammenfattende må det vurderes, at der resterer en mængde PCB i termoruder i Danmark på omkring 50 – 120 tons. En væsentlig usikkerhedsfaktor, foruden indhol-det af PCB i den enkelte rude, er antallet af ruder med PCB, der stadig resterer i byg-geriet. Ifølge norske og svenske erfaringer er levetiden for termoruder noget længere, end man oprindeligt har kalkuleret med. I Norge antages det, at omkring 80 procent af PCB-ruderne stadig sidder i bygningerne, mens det i Sverige vurderes, at der stadig er omkring 60 procent af disse ruder tilbage i bygningerne24. På baggrund af norske erfaringer kan det forsigtigt vurderes, at en separat indsamling og behandling i Danmark af termoruder med PCB, ville betyde, at omkring 2 - 3 tons PCB pr. år inden for de næste omkring 5 år ville blive håndteret og bortskaffet miljø-mæssigt korrekt. Herefter vil den årlige mængde falde, efterhånden som ruderne ud-skiftes.

Side 28

7 PILOTSORTERING PÅ AV MILJØ

Formålet med pilotsorteringen var at indsamle og gennemgå et antal ruder for at få et billede af, om der fandtes PCB-holdige ruder blandt de indsamlede ruder på Hvidovre Genbrugsplads, samt at sige noget om typer af ruder, og hvilke kendetegn, der sær-ligt skal være opmærksomhed på. Formålet var også at indhente erfaring om sortering af ruder med henblik på en even-tuel permanent gennemførelse af udsortering af PCB-holdige ruder på genbrugsplad-ser. Hvidovre Genbrugsplads blev udvalgt som indsamlingssted for termoruderne. Valget af Hvidovre Genbrugsplads skyldtes dels størrelsen af pladsen med mange brugere, og efter det oplyste modtager pladsen mange termoruder, og dels var der mulighed for at foretage identificeringen og sorteringen på AV Miljø, der ligger i umiddelbar nærhed.

7.1 Brugernes indlevering af vinduer

Indleveringen foregik således, at brugerne på genbrugspladsen selv sorterede en-keltglasruder fra termoruder. Enkeltglasruderne blev stillet i den sædvanlige container til planglas. Samtlige termoruder, både med og uden vinduesramme, anbragte bor-gerne på såkaldte rude-/glasstativer, der var blevet opstillet på pladsen. Ved pilotsorteringen ændredes således den sædvanlige procedure, hvor alt glas blev anbragt i samme container af brugerne, til en procedure, hvor brugerne selv foretog en sortering af ruderne, efter hvorvidt ruderne var med ét lag glas eller var termoru-der.

Containeren til vinduer og døre på Hvidovre genbrugsplads, samt instruktion på ophængte skilte

Side 29

Stativerne stod ved siden af containeren til enkeltglasruder for at sikre indsamling af så mange termoruder som muligt. Det var derfor i indsamlingsperioden nødvendigt at omrokere en smule på pladsens indretning. For at vejlede borgerne om indsamlings-proceduren var der blevet ophængt skilte med anvisning af, hvor de forskellige typer ruder skulle afleveres.

7.2 Opgaven for genbrugspladsens medarbejdere

Ved afleveringen af ruderne sørgede genbrugspladsens medarbejdere for, at borgene blev instrueret og vejledt i, hvilke ruder, der skulle opstilles på stativerne. Det viste sig, at det i mange tilfælde var nødvendigt at vejlede, på trods af de ophængte skilte. Genbrugspladsens medarbejdere sørgede endvidere løbende for, at der var plads til, at borgerne kunne komme af med termoruder i stativerne ved at køre de fyldte stati-ver væk (til et opstillet sorteringstelt hos AV Miljø) og opstille tomme stativer. Tanken med at vinduerne skulle opstilles på stativer var, at de nemmere kunne hånd-teres i den videre sortering, at det blev undgået, at glasset blev ødelagt, samt at det muliggjorde flytning af termoruderne med gaffeltruck (multimaskine) til sorteringsste-det. Designet af glasstativernes var således udformet, at der kunne benyttes et pal-legreb. Transporten med ruderne på genbrugspladsen, blev også af sikkerhedshen-syn altid foretaget på stativerne ved hjælp af gaffeltruck. Ruderne blev under trans-port fæstnes til stativerne med gjorder for at forhindre ruderne i at vælte eller skride.

Glasstativ af den type, der blev brugt ved sorteringen De fyldte stativer blev løbende flyttet fra genbrugspladsen til sorteringsteltet på AV Miljø. Derved blev risikoen for ulykker ved at lade ruderne stå ude. Særligt store og tunge termoruder blev af sikkerhedsmæssige hensyn anbragt direkte i containeren med planglas, da videre håndtering af sådanne ruder ville være for tung og risikofyldt. Det betød, at sådanne ruder blev håndteret som vanligt og ikke indgik i pilotsorteringsarbejdet, og der blev således ikke taget hensyn til disse ruders mulige PCB indhold. Store og tunge ruder/vinduer/døre defineredes som emner, der var stør-re end omkring 120 cm på den ene led og omkring 2 meter på den anden led. Denne opdeling blev foretaget på øjemål.

Side 30

7.3 Identificeringen og sorteringen af termoruderne

På AV Miljø var der blevet opstillet et 72 m2 stort telt, hvori de indsamlede termoruder på rudestativerne fra genbrugspladsen løbende blev opmagasineret. Teltets størrelse var på 8 x 9 meter med en åbning i den ene ende, der var stor nok til, at en gaffeltruck kunne køre ind i teltet med rudestativer.

Sorteringsteltet hos Av-miljø ved siden af Hvidovre Genbrugsplads Der blev foretaget to sorteringer med en indsamlingsperiode på et par uger imellem. Ved den første sortering var der blevet indsamlet 120 termoruder. Ved anden sorte-ring var der blevet indsamlet 266 termoruder. Det blev ved den første sortering opgjort, at antallet af enkeltglasruder var ca. 40. Det vil sige, at i den uge, hvor de første 120 termoruder blev frasorteret, blev der i alt afle-veret ca. 160 ruder, hvoraf de 40 var ruder med enkeltglas. Det var ikke muligt af res-sourcemæssige årsager, at tælle de frasorterede enkeltglasruder under den anden sortering, og det må vurderes, at det statistiske underlag ved sorteringen i alle tilfælde ikke ville kunne bære konklusioner med hensyn til fordelingen mellem enkeltglasruder og termoruder på danske genbrugspladser. Systematikken og arbejdsgangen i sorteringsarbejdet var således, at alle stativer med oplagrede termoruder blev gennemgået rude for rude og mærket med fortrykte mær-kater, med betegnelsen ”Uden PCB”, ”Med PCB” og ”Muligvis PCB”, de to sidste ty-per med fortløbende numre. Nummereringen af ruderne blev brugt i forbindelse med prøvetagningen af lim/fugemasse til analysering, på den måde, at prøveglassene blev påført det samme nummer, som det der var påsat den pågældende rude, og ligeledes i forbindelse med fotograferingen til udarbejdelsen af et katalog (se senere om dette). Således var det muligt hele tiden at holde styr på de forskellige ruder.

Side 31

Ruderne blev identificeret efter årstalsprægningen i afstandsprofilet. Ruder med års-talsprægning 1965-75 eller tidligere og udenlandske ruder frem til 1980 blev kategori-seret som ”Med PCB”. I de fleste tilfælde var det ikke muligt at bestemme rudernes oprindelsesland, hvorfor ruderne ud fra et forsigtighedsprincip blev kategoriserede som PCB-holdige (”Muligvis med PCB”). På samme måde blev ruder med utydelig prægning eller helt uden mærkning klassificeret som ruder, der muligvis kunne inde-holde PCB, men blev behandlet på samme måde som de PCB-holdige ruder. Formå-let med at trykke to forskellige mærkater var at finde ud af, om de ruder, der med sik-kerhed var fremstillet i PCB-perioden, reelt indeholdt PCB. Prøver udtaget fra ruderne blev efterfølgende analyseret for PCB.

Fra sorteringsteltet Ruder identificeret som ”Med PCB” og ”Muligvis PCB” blev samlet på et antal rude-stativer, og der blev udtaget prøver af den muligvis PCB-holdige lim til senere analy-se. Termoruderne blev endvidere fotograferet og andre kendemærker foruden års-talsprægning blev registreret. I flere tilfælde var der et antal ruder, der lignede hinanden, både med hensyn til prægningen i afstandsprofilet, vinduesrammens design, farve, osv.. Ruderne var sandsynligvis udtaget fra den samme ejendom. I sådanne tilfælde blev der kun udta-get prøve fra én af termoruderne. Alle frikendte ruder (”Uden PCB”) blev flyttet til en container, der var blevet opstillet uden for teltet og behandlet efter vanlig praksis på Hvidovre Genbrugsplads.

Side 32

Container til ruder, der ikke indeholdt PCB

7.4 Problemer ved identificeringen

Der var i visse tilfælde vanskeligheder med at finde prægningen i ruderne, da der ofte kun var et enkelt, meget småt stempel i afstandsprofilet. Desuden var ruderne ofte meget snavsede, og det er derfor ikke usandsynligt, at enkelte kendetegn i identifice-ringsprocessen er overset. Dog blev ruderne under fotograferingen gennemgået for kendemærker en ekstra gang, og der blev under denne proces identificeret et par ru-der til rette placering (med eller uden PCB), der i første omgang var blevet identifice-ret som ”Muligvis PCB” – holdige, pga. manglende prægning. Ruderne blev under identificeringen renset med en klud med vinduesrensemiddel. Generelt var identifice-ringen temmelig tidskrævende.

7.5 Tidsforbrug

Sorteringen af de første 120 ruder blev gennemført i løbet af én lang arbejdsdag. Den anden sortering blev gennemført i løbet af 1½ arbejdsdag, inklusiv fotografering af ruderne samt prøvetagning.

7.6 Anvendelse af de bedst egnede hjælpemidler

Ved sorteringsarbejdet var det i første omgang vurderet, at der skulle benyttes en speciel vinduesløfter, en såkaldt Win-let 200, en lille vogn med monterede sugekop-per. Det blev vurderet, at apparatet var arbejdsmiljømæssigt det mest sikre ved hånd-tering af vinduer, da den direkte manuelle håndtering af ruderne med tunge løft, af til tider større, uhåndterlige vinduer og døre, blev undgået. Desuden var det opfattelsen, at denne maskine ville give større sikkerhed mod skæreskader, hvis en rude blev tabt under flytning. Det viste sig dog, at det var vanskeligt at få vinduesløfterens sugekopper til at sætte sig fast på ruderne, dels fordi ruderne var snavsede og dels fordi designet af ruderne gjorde, at afstanden mellem sugekopperne ikke i alle tilfælde passede til ruderne. Sorteringen kom derfor til at foregå ved en manuel håndtering af ruderne over på ru-destativer med påmonterede hjul. Løftene var over meget korte afstande (30 - 50 cm), og ved større ruder løftede 2 personer.

Side 33

7.7 Arbejdsmiljø og sikkerhedsudstyr

Det blev vurderet, at den største risiko for skader ved sorteringen, var risikoen for skæreskader. Al håndtering af ruder blev derfor foretaget med stor forsigtighed. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg anbefalede, at der blev benyttet per-sonligt sikkerhedsudstyr i forbindelse med håndtering af ruder, der har risiko for at gå i stykker. Det personlige sikkerhedsudstyr bestod af sikkerhedsbriller, håndledsbe-skyttere, handsker og sikkerhedssko. Ved pilotsorteringen blev særlige skærefaste handsker benyttet ved alle løft af ruder-ne, for at være på den sikre side. Ved vanskelige ruder var der mulighed for at iføre sig skærefaste forklæder, sikkerhedsbriller og håndleds-/armbeskyttere. Vanskelige ruder kunne være revnede ruder. Sikkerhedssko blev båret under hele forløbet. Førstehjælpskasse var tilgængelig i teltet. Der blev udarbejdet en kortfattet APV til gennemførelsen af sorteringen. Denne blev forelagt Amagerforbrændings sikkerhedsrepræsentant, der godkendte den. Der skete ingen skader på personer under sorteringen og prøvetagningen.

7.8 Mandskab

I genbrugspladsens åbningstid var der mandskab til stede til at vejlede brugerne i rig-tig placering af glasset. Det vil sige til anvisning af enkeltglas til én placering og ter-moruder til en anden placering. Meget store termoruder/-vinduer, der var vanskelige at håndtere, blev anvist direkte til glascontainer. Under sorteringen var der en medarbejder fra genbrugspladsen til at hjælpe med at flytte ruderne, enten fra en placering til en anden inde i teltet, eller til at flytte de fri-kendte ruder ud i containeren udenfor. Der var tillige to medarbejdere fra Gront-mij|Carl Bro til at kategorisere ruderne, fotografere prægning i rammer, samt give en hånd med ved flytning af ruder, der krævede mere end én person.

7.9 Prøvetagningen

Prøver af lim og fugemasse blev udtaget af kanten på PCB-ruderne. For ruder uden ramme kunne prøverne tages direkte af limen/fugen på rudens kant. For ruder med ramme var det nødvendigt at fjerne denne, for at få fat i en prøve af limen. I nogle til-fælde var det nødvendigt at slå hul i ruden for at komme til limen/fugen. Denne meto-de blev brugt, hvis det viste sig vanskeligt at fjerne rammen, eller hvis ruden var så stor, at det ville være vanskeligt eller risikabelt at håndtere den uden ramme.

Side 34

Der tages prøve af limen/fugemassen med et skarpt aluminiumsprofil. I dette tilfælde tages prøven fra siden af ruden, efter at ruden er slået i stykker Prøvetagningsudstyret var et skarpt afskåret aluminiumsprofil. Der anvendtes et nyt profil for hver rude, for at undgå indbyrdes kontaminering af prøverne.

7.10 Resultaterne fra sorteringen

Ud af de sorterede ruder (i alt 386), blev der identificeret 78 ruder, der kunne mis-tænkes for at indeholde PCB. Denne antagelse blev gjort ud fra prægningen i af-standsprofilet eller manglen herpå. Såfremt producentnavnet fremgik af prægningen i termoruderne, der stammede fra den problematiske periode, eller der ikke var tydelig årstalsprægning, blev producen-terne, så vidt det var muligt, kontaktet for at få afklaret rudernes historie. På baggrund af disse oplysninger var det muligt at frasortere enkelte ruder, da det viste sig, at dis-se var uden risiko for at indeholde PCB. De 78 ruder fordelte sig på 47 forskellige typer ruder. Fra disse ruder blev der udtaget prøver til analyse. For 3 af ruderne blev der udtaget 2 prøver, både af limen på af-standsprofilet og af det kit der sad på vinduesrammen. For nogle af rudetyperne var der flere, der lignede hinanden med hensyn til afstandsliste og prægning, ligesom rammerne var af samme design og farve, og det antoges derfor, at de stammede fra samme ejendom, hvorfor det blev vurderet, at indholdet af PCB højst sandsynligt ville være det samme. I alt var der således 47 typer ruder, men der var herudover 31 ”dub-letter”. Det blev besluttet, at der kun blev indsendt én prøve per type rude, og at re-sultatet herfra umiddelbart kunne overføres til de lignende ruder (”dubletterne”). Resultater af sorteringen

Rudetype Antal Uden PCB 308 Med PCB 15 Muligvis med PCB * 63 I alt 386

Side 35

* heraf 6 med blyafstandsliste og blykappe

7.11 Analysemetode

Der blev anvendt følgende metode ved analyse: EPA-8082 – Determination of po-lychlorinated biphenyls in soil, waste, sludge and sealant by GC-ECD or GC-MS. Eks-traktionen blev foretaget ved metoden EPA – 3550. Der blev analyseret for 7 typer af PCB (PCB 28, PCB 52, PCB 101, PCB 118, PCB 138, PCB 153 og PCB 180). Målingerne er udført med GC-ECD. Ved koncentrationer nær detektionsgrænsen, er målingerne udført med GC-MS. Resultaterne af analyserne af de enkelte typer PCB blev lagt sammen, og ganget med en faktor. På den måde bestemmes et mål for det totale indhold af PCB. I dette tilfælde er der ganget med faktoren 8,2, der er faktoren for produktet Aroclor. Denne faktor anvendes, når det ikke vides, hvilket produkt, der er tale om. Den kemiske analyse og beregningerne blev foretaget af Analytica, ALS Laboratory Group, Sverige. Analyseresultaterne fremgår af Bilag 2. I Bilag 2 A er der foretaget en sammenstilling af danske og norske analyseresultater.

7.12 Analyseresultater

Af de 386 termoruder, der indgik i undersøgelsen, blev der fundet 62 termoruder, hvor PCB indholdet, på baggrund af den anvendte analysemetode og beregningsmåde, blev bestemt til at ligge over grænseværdien på 50 mg/kg og dermed kan betragtes som farligt affald. Det vil sige, at af de 386 termoruder, der blev indleveret i projektpe-rioden, bestemtes det, at 16 procent af ruderne, på baggrund af de anvendte analyse- og beregningsmetoder, indeholdt PCB i en koncentration over 50 mg/kg i limen. Der var ved sorteringen blevet frasorteret 78 ruder, hvor der var mistanke om, at ru-derne indeholdt PCB. Denne mistanke var begrundet enten i produktionsåret, eller mangel på mærkning af ruderne. Der fandtes PCB i koncentrationer over 50 mg/kg i de 62, hvilket vil sige, at der var PCB i ca. 80 procent af de frasorterede. Kun 16 ruder kunne sorteres fra på baggrund af analyseresultaterne. Koncentrationen i de reste-rende 42 analyser svingede en del, men den højeste værdi, der blev registreret, var på 260.000 mg/kg PCB. ”Med PCB” Der blev ved sorteringen fundet 15 ruder, der på baggrund af prægningen i afstands-listen blev betegnet som ”Med PCB”, idet ruderne var produceret inden for PCB-perioden. Af disse viste det sig på baggrund af analyserne, at 10 indeholdt PCB, i koncentratio-ner mellem 5,7 mg/kg og 2400 mg/kg i lim/fugemassen (i disse tal er ikke taget højde for måleusikkerheden, der var op til +/- 40 procent). ”Muligvis PCB” Ved sorteringen blev der frasorteret 63 ruder, hvoraf det ikke fremgik af mærkningen hvornår ruderne var producerede. Ruderne blev derfor betegnet ”Muligvis med PCB”.

Side 36

På baggrund af analyserne viste det sig, at 52 indeholdt PCB i koncentrationer mel-lem < 5,7 mg/kg og 260.000 mg/kg. Analyserapporten findes som Bilag 2. Analyseresultater af prøver fra vinduer kategoriseret som ”Med PCB”

Resultater Antal analyserede ruder Dubletter Med PCB (>50mg/kg) 7 3 Uden PCB (<50 mg/kg) 2 3

Analyseresultater af prøver fra vinduer kategoriseret som ”Muligvis PCB”

Resultater Antal analyserede ruder Dubletter Med PCB (>50mg/kg) 31 21 Uden PCB (<50 mg/kg) 7 4

For enkelte ruder blev der, som tidligere nævnt, udtaget to prøver, dels af kittet på vinduesrammen og dels af limen på afstandsprofilet. Disse ruder er kun talt med i ovenstående skema én gang. Såfremt resultatet viste, at der f.eks. ikke var PCB i kit-materialet, men i limen, er ruden opgjort som indeholdende PCB. 38 af prøverne viste i analysen et indhold af PCB på over 50mg/kg (hvoraf en af prø-verne var på 50mg/kg). Ved sorteringen var der fundet yderligere 24 ruder, der ligne-de de ruder, der var udtaget prøver fra, såkaldte dubletter, og som derfor antages at indeholde samme niveau af PCB. Dette fremgår af de ovenstående tabeller, hvor dubletterne er anført. For ni af analyserne viste resultatet et PCB-indhold på under 50 mg/kg. De kan derfor efter lovgivningen fritages fra at skulle behandles som farligt affald. To af de analyse-rede prøver var udtaget fra blyruder (ruder med afstandsliste af bly samt med en bly-kappe rundt om kanten) og til disse var der 4 dubletter. I alt var der således 6 blyru-der, der ikke indeholdt PCB, men som ligeledes bør behandles som farligt affald. I alt viste undersøgelsen således, at der blev fundet PCB i 62 vinduer i en koncentra-tion der betyder, at de skal klassificeres som farligt affald. Grænsen for klassificering som farligt affald er 50 ppm (det samme som 50 mg/kg). 16 af ruderne kunne bestemmes til ikke at indeholde PBC på baggrund af analyserne. Der blev i alt sorteret 386 termoruder. Heraf var 62 PCB-holdige, hvilket svarer til ca. 16 procent. Af de 78 ruder, der blev frasorteret med mistanke om PCB-indhold var der PCB i de 62, hvilket svarer til ca. 80 procent. Af de ruder, der ved sorteringen blev klassificeret som ”Med PCB” på baggrund af årstalprægningen, var der PCB i ca. 67 procent Af de ruder, der ved sorteringen blev klassificeret som ”Muligvis med PCB” på bag-grund af manglende mærkning, var der PCB i ca. 83 procent af ruderne.

Side 37

Indholdet af PCB er bestemt ved at summere de fundne analyseværdier for 7 PCB’er, og herefter er summen ganget med 8,2. I de tilfælde, hvor der er fundet meget lave indhold af de enkelte PCB-typer eller eventuelt analyseresultater af typen < 10 mg/kg, vil denne beregningsmåde kunne betyde, at ruderne alligevel klassificeres som PCB. Dette er diskuteret i følgegruppen, og der var enighed om, at denne beregningsmåde anvendes, indtil der foreligger en officiel metode til bestemmelse af PCB–indholdet i termoruder. Det skal understreges, at andelen af ruder med PCB ikke skal tages som dækkende for hele landet, men er udtryk for situationen i den begrænsede periode, hvor der blev sorteret på Hvidovre Genbrugsplads. Endvidere blev der sorteret et ukendt antal store ruder fra af hensyn til sorteringsarbejdet og sikkerheden. Se i øvrigt Bilag1 og Bilag 2.

7.13 Oplysninger på termoruder

I forbindelse med sorteringsarbejdet var der hovedsageligt to typer prægning, der gentagne gange forekom. Prægningernes betydning blev undersøgt. Det drejede sig om prægningen: DS 1094. Denne prægning angiver, at ruden hører under en Dansk Standard for kvalitet, der først er udgivet i 1983.27 Derfor kan det ret sikkert udelukkes, at termoruder med denne prægning indeholder PCB. En anden ofte forekommende prægning var GS efterfulgt af et nummer. Denne prægning angiver, at producenten er medlem af Glasindustrien og det efterfølgende nummer er producentens medlemsnummer. Et krav fra Glasindustrien er, at produ-centen skal angive produktionsdato. For ruder med printet GS bør det derfor være muligt at finde/bestemme produktionstidspunktet for ruden. 28

GS- og DS-mærkning på afstandsprofilet

27 www.ds.dk 28 http://www.primovinduer.dk/GS_garantiordning-4990.aspx

Side 38

7.14 Bortskaffelse af PCB-holdige ruder/vinduer hos Kommunekemi A/S

De 62 ruder, hvor der ved sorteringen er fundet et indhold af PCB over 50 ppm, er blevet bortskaffet på Kommunekemi A/S. Kommunekemi har ikke nedknusningsud-styr, der er konstrueret med henblik på at nedknuse ruder inden forbrændingen.

Ruderne føres til knuseren hos Kommunekemi A/S. Foto: Kommunekemi A/S

Ruderne knuses hos Kommunekemi A/S. Foto: Kommunekemi A/S Det knuseanlæg, der blev anvendt, viste sig imidlertid i stand til at nedknuse ruderne, og ruderne blev efter nedknusning brændt i ovnanlægget. På baggrund af dette for-søg har Kommunekemi A/S oplyst, at virksomheden indtil videre kan behandle PCB-ruderne, og vil samle erfaringerne herfra, specielt fra nedknusningsprocessen.

8 MULIGE FREMTIDIGE LØSNINGER

Den gennemførte sortering, de norske erfaringer og lovgivningens bestemmelser pe-ger dels på, at der afleveres PCB-holdige termoruder på genbrugspladserne, samt at de skal håndteres som farligt affald.

Side 39

Der er behov for en nærmere undersøgelse af de konkrete miljø- og sundhedsmæs-sige konsekvenser for de forskellige håndteringsmuligheder med henblik på at frem-sætte konkrete forslag til, hvorledes (PCB-holdige) termoruder fra genbrugspladser kan håndteres. Løsningerne bør findes i samarbejde mellem de kommunale parter samt Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Dansk Byggeri, behandlingsvirksomhederne og andre relevante parter. Efterfølgende er der beskrevet mulig håndteringsmåder for termoruder fra genbrugs-pladser. Der er dels beskrevet en håndteringsmåde, der kan indføres med relativt kort varsel og dels er der beskrevet forslag til løsninger, der kunne anvendes på lidt læn-gere sigt. For alle løsninger er der udført nogle grove overslag for de økonomiske konsekven-ser.

8.1 Mulig løsning på kortere sigt

Det er muligt på nuværende tidspunkt at få destrueret PCB-holdige ruder hos Kom-munekemi A/S. Der er også mulighed for at eksportere ruderne til Norge for adskillel-se og delvis genvinding. Den beskrevne løsning på kortere sigt baserer sig dog på bortskaffelse til Kommunekemi A/S. Før ruderne kan sendes til Kommunekemi A/S skal de gennemgå en sortering, såle-des at de ikke-PCB-holdige ruder samt enkeltglasruderne sorteres fra. Denne sortering kan foregå dels på genbrugspladserne og dels i en hal. På gen-brugspladserne kan brugerne selv stille enkeltglasruder i en container og termoruder i f.eks. glasstativer, der letter den videre håndtering af ruderne, og i øvrigt skåner ru-derne. Termoruderne bringes herefter på stativerne til en sorteringshal, hvor trænet personale foretager sorteringen i PCB-holdige ruder og ikke-PCB-holdige ruder. De PCB-holdige ruder sendes til Kommunekemi A/S, mens de ikke-PCB-holdige ruder genvindes på sædvanlig måde. Før denne løsning kan sættes i værk, skal det personale, der skal foretage sorterin-gen, modtage træning. Desuden skal der indkøbes et tilstrækkeligt antal glasstativer. Der skal også udvikles/indarbejdes et system for på- og aflæsning af fyldte glasstati-ver, således at så få ruder som muligt slås i stykker. Hvis der er lagerkapacitet til rådighed allerede på nuværende tidspunkt, kan en op-samling af termoruder ske så snart, der er indkøbt glasstativer. Når personalet er trænet, kan sorteringen igangsættes. Det må anbefales, at der indledes med et pilotforsøg, der f.eks. omfatter to til tre gen-brugspladser, således at de nødvendige erfaringer opnås, inden der f.eks. indkøbes et meget stort antal glasstativer til alle genbrugspladser. Det er væsentligt, at der op-nås erfaringer med bl.a. transporten, af- og pålæsning og erfaring med, hvilke størrel-ser af glasstativer, der mest hensigtsmæssigt kan anvendes.

8.1.1 Omkostninger ved løsning på kort sigt

Det forudsættes i det følgende, at ca. 33 procent af termoruderne skal betragtes som PCB-holdige.

Side 40

Der er følgende hovedaktiviteter ved løsningen på kort sigt:

1. Indledende sortering på genbrugspladsen 2. Transport til sorteringshal af alle termoruder 3. Sortering af ruder 4. Transport af Ikke-PCB-holdige ruder til glasgenvinding 5. Transport af PCB-holdige ruder til Kommunekemi 6. Behandling hos Kommunekemi A/S

Væsentligste udstyr, der skal anskaffes

7. Glasstativer 8. Diverse sikkerhedsudstyr 9. Specielle transportcontainere?

Ad 1. Indledende sortering på genbrugspladsen Det vurderes, at denne aktivitet ikke vil betyde nogen merudgift i form af personale, idet sorteringen foretages af brugerne. Sorteringen i enkeltlagsruder og termoruder kræver dog mere plads på genbrugspladsen Ad 2. Transport til sorteringshal af alle termoruder I forhold til at transportere glasset til en glasbehandler umiddelbart, indebærer sorte-ring i en hal tilhørende f.eks. et affaldsselskab, at glasset skal pålæsses og aflæsses en ekstra gang. Ligeledes må det antages, at transportvejen sammenlagt bliver læn-gere. Det anslås, at transporten fra genbrugsplads til sorteringshal vil koste omkring 300 kroner pr. ton glas, såfremt selve kørslen frem og tilbage kan foretages indenfor en time. Ad 3. Sortering af ruder Det anslås, at det vil tage ca. 1 time at sortere et ton ruder. Til det arbejde skal der bruges 2 personer. Med en timeløn på omkring 300 kroner, vil det koste ca. 600 kro-ner pr. ton. Ad. 4 Transport af ikke-PCB-holdigt glas til genvindingsvirksomhed Det anslås, at denne pris vil være nogenlunde den samme pr. ton som ved afhentning direkte fra genbrugspladsen. Der vil dog skulle afhentes omkring 33 procent mindre mængder, idet en del af glasset sendes til Kommunekemi A/S. Herved opnås en be-sparelse på den nuværende pris på omkring 33 procent. Ad. 5 Transport af PCB-holdige ruder til Kommunekemi A/S Denne omkostning er med i Kommunekemis behandlingspris. Se nedenfor. Desuden vil det glas, der transporteres til genvindingsvirksomheden være af en bedre kvalitet, hvorfor der må forventes en lavere behandlingspris. Prisen er ved den gamle ordning ca. 2000 kr. pr. ton. Prisen ved den nye ordning sættes til 1700 kroner pr. ton. Prisen inkluderer både transport og behandling. Ad 6. Behandling hos Kommunekemi A/S

Side 41

Behandlingsprisen hos Kommunekemi A/S er indtil videre ca. 4000 kroner pr. ton in-klusive transport. Samlet pris for aktiviteter i forbindelse med behandling af 1 ton usorterede termoruder fra genbrugspladser Kørsel til sortering af 1 ton blandede ruder 300 kr. Sortering af 1 ton blandede ruder 600 kr. Behandling af 330 kg PCB-holdige ruder hos Kommunekemi A/S 1350 kr. Behandling af 670 kg PCB-fri ruder hos genvindingsvirksomhed 1005 kr. I alt for aktiviteter til behandling af 1 ton blandede termoruder: 3255 kr. Dertil kommer omkostninger til behandling af enkeltlagsruder. Her kan prisen muligvis ligeledes reduceres, hvis ruderne anbringes i bedre indrettede containere, end det er tilfældet i dag. Ligeledes skal der ikke frasorteres PCB-holdige ruder, da der allerede er sorteret på genbrugspladsen Desuden vil der være omkostninger til indkøb af glasstativer. Ud fra erfaringerne med sorteringen på Hvidovre Genbrugsplads kan det skønnes, at en genbrugsplads med et glas-flow som denne, skal råde over ca. 40 - 50 glasstativer for at kunne dække behovet. Et glasstativ koster mellem 1500 og 2000 kroner, så der skal investeres om-kring 60.000 til 100.000 kroner for en plads af denne størrelse. Levetiden for et glas-stativ anslås at være 10 – 15 år, så den årlige omkostning til glasstativer vil være om-kring 5000 – 8000 kr. pr. genbrugsplads. Antallet af disponible stativer afhænger af, hvor hurtigt stativerne bliver fri ved sorte-ringen. Derfor bør der være nogle forsøg på nogle pladser, før der indføres et system på samtlige pladser. Ved indkøb af et større antal glasstativer kan inkøbsprisen givet-vis reduceres. Der vil desuden være omkostninger til personlige værnemidler til sorteringspersona-let. Det må vurderes, om der er brug for transportudstyr, herunder containere og løftegrej, der skåner glasset bedre, end det er tilfældet med det udstyr, der anvendes nu. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, hvilke omkostninger, der vil være forbun-det med dette.

8.2 Mulige løsninger på længere sigt

På længere sigt må det antages at være en fordel, at sorteringen af de blandede ter-moruder foregår hos den virksomhed, der skal foretage den videre behandling af glasset til genbrug. Herved spares der et transportled. Ligeledes kan det være et ønske, at PCB-planglasset genanvendes, frem for at det ødelægges ved forbrænding. Der kan opstilles en række behandlingsscenarier:

- Scenarium 1, Sortering på genvindingsvirksomhed – PCB-holdige vinduer sendes til destruktion

Side 42

- Scenarium 2, Sortering på genvindingsvirksomhed – PCB-holdige vinduer sendes til genvinding

- Scenarium 3, Sortering på genvindingsvirksomhed, adskillelse i ruder og

rammer, PCB-holdige ruder og rammer sendes til destruktion

- Scenarium 4, Sortering på genvindingsvirksomhed, adskillelse af ruder og rammer, PCB-holdige ruder sendes til genvinding, rammer til destruktion

- Scenarium 5, Sortering på genvindingsvirksomhed, adskillelse af ruder og

rammer, adskillelse i glas og afstandslister Fælles for alle scenarier: Glasset sorteres af genbrugspladsens brugere i enkeltlagsruder og termoruder. Fælles for alle scenarier Alle ruder bringes til genvindingsvirksomhed. Termoruderne sorteres her i PCB-holdige ruder og i ikke-PCB-holdige ruder. Enkeltglasruderne behandles som sæd-vanligt. Det forudsættes i det følgende, at ca. 33 procent af termoruderne skal betragtes som PCB-holdige. Der er følgende hovedaktiviteter tilknyttet løsningerne på længere sigt:

1. Indledende sortering på genbrugspladsen 2. Transport til genvindingsvirksomhed af alle ruder 3. Sortering af vinduer hos genvindingsvirksomhed 4. PCB-holdige vinduer sendes til destruktion 5. PCB-holdige vinduer sendes til glasgenvinding 6. Adskillelse af vinduerne i ruder og rammer på genvindingsvirksomheden

i. PCB-holdige ruder og rammer sendes til destruktion ii. PCB-holdige ruder sendes til genvinding, rammer til destruktion iii. Virksomheden adskiller ruder i glas og afstandslister

Væsentligste udstyr, der skal anskaffes: Glasstativer Diverse sikkerhedsudstyr Specielle transportcontainere og andet håndteringsudstyr Omkostninger ved løsning på længere sigt På baggrund af ovenstående kan følgende prisoverslag opstilles. Prisoverslagene vedrører behandlingen af 1 ton termoruder. Behandling af enkeltglasruder indgår ikke i prisoverslagene. Det er de væsentligste udgifter, der er taget med i scenarierne. Der kan være andre udgifter, der vil influere på de estimerede omkostningers størrelse.

Side 43

Ad 1. Indledende sortering på genbrugspladsen Det vurderes, som ved løsningen på kortere sigt, at denne aktivitet ikke vil betyde no-gen merudgift til personale, idet sorteringen foretages af brugerne. Sorteringen i en-keltlagsruder og termoruder kræver mere plads på genbrugspladsen Ad 2. Transport til genvindingsvirksomhed af alle ruder Transporten er inkluderet i behandlingsprisen hos genvindingsvirksomheden. Se ne-denfor Ad 3. Sortering af ruder Det anslås, at det vil tage ca. 1 time at sortere et ton ruder. Til det arbejde skal der bruges 2 personer. Med en timeløn på omkring 300 kroner, vil det koste ca. 600 kro-ner pr. ton. Ad 4. PCB-holdige vinduer sendes til destruktion Behandlingsprisen hos Kommunekemi A/S er indtil videre 4000 kroner pr. ton inklusi-ve transport. Ad 5. PCB-holdige vinduer sendes til genvinding På baggrund af norske erfaringer koster det ca. 10.000 kroner pr. ton at genvinde glasset på PCB-holdige vinduer. I dette beløb indgår dog indsamling og transport samt destruktion af PCB-holdige bestanddele. Transporten i Norge er mere omfatten-de, end det vil være tilfældet i Danmark. Det anslås, at omkostningerne til genvinding inklusive transport er 9.000 kroner pr. ton i Danmark. I dette beløb indgår også de-struktion af de PCB-holdige bestanddele. Ad 6. Adskillelse af vinduer i ruder og rammer Genvindingsvirksomheden foretager adskillelse af PCB-vinduerne i ruder og rammer. Hertil kræves det, at virksomheden godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. Det anslås, at denne adskillelse vil tage ca. 1,5 time pr. ton vinduer. Med en timeløn på 300 kroner, vil adskillelsen koste 450 kroner pr. ton. Ad 6 i. PCB-holdige ruder og rammer sendes til destruktion PCB-holdige ruder og rammer sendes til destruktion hos Kommunekemi A/S. Ved at adskille ruderne fra rammerne, må det vurderes, at en del rammer fra de PCB-holdige vinduer kan bortskaffes som almindeligt brændbart affald eller for metalrammers ved-kommende, genvindes. På baggrund af sorteringen på Hvidovre Genbrugsplads vur-deres det, at et gennemsnitsvindue vejer ca. 30 kg med ramme. Ruden vejer ca. 20 kg. Hvis der er plastafstandsstykker mellem ruden og rammen, er det erfaringen i Norge, at der ikke er trængt PCB ind i træet fra ruden. Det vurderes, at 75 procent af rammerne er PCB-fri. Dette må dog nærmere vurderes på baggrund med erfaringer med adskillelsen. Hvis de 75 procent svarer til virkeligheden, betyder det, at 1 ton PCB-holdige vinduer kan reduceres med ca. 250 kg i form af PCB-fri rammer, der kan frasorteres og bort-skaffes til forbrænding på fælleskommunalt forbrændingsanlæg. Det betyder, at der ud af 1 ton blandede termoruder kan frasorteres ca. 110 kg rammer, hvoraf de ca. 82,5 kg er ”rene” og de ca. 27,5 kg er PCB-holdige. Ad 6 ii. PCB-holdige ruder sendes til genvinding, rammer til destruktion

Side 44

Virksomheden adskiller vinduerne i ruder og rammer. Ruderne sendes til genvinding, og de PCB-holdige rammer sendes til destruktion. Prisen for genvinding af glasset (på norsk anlæg) er omkring 9.000 kr. pr. ton. Prisen for destruktion af PCB-holdige rammer er omkring 4.000 kr. pr. ton. Prisen for forbrænding af de PCB-fri rammer er omkring 320 kr. pr. ton. Ad 6 iii. Virksomheden adskiller ruderne i glas og afstandslister Hvis de norske priser for denne proces lægges til grund, må det vurderes, at det ko-ster omkring 3.000 kroner pr. ton at foretage denne adskillelse. Der er dog stor usik-kerhed forbundet med denne vurdering. Udgifter til destruktion af afstandslisterne vil være omkring 4.000 kroner pr. ton. Det vurderes, at afstandslisterne udgør omkring 5 – 10 procent af rudens vægt. På baggrund af ovenstående kan følgende prisoverslag opstilles. Prisoverslagene vedrører behandlingen af 1 ton termoruder. Behandling af enkeltglasruder indgår ikke i prisoverslagene. Scenarium 1, Sortering på genvindingsvirksomhed – PCB-holdige vinduer sendes til destruktion Sortering af 1 ton blandede ruder 600 kr. Behandling af 330 kg ruder hos Kommunekemi A/S 1350 kr. Behandling af 670 kg PCB-fri ruder hos genvindingsvirksomhed 1005 kr. I alt for aktiviteter til behandling af 1 ton blandede termoruder: 2.955 kr. Scenarium 2, Sortering på genvindingsvirksomhed – PCB-holdige vinduer sendes til genvinding Sortering af 1 ton blandede ruder 600 kr. Behandling af 330 kg ruder hos (PCB) genvindingsfirma (Norge) 2.970 kr. Behandling af 670 kg PCB-fri ruder hos genvindingsvirksomhed 1005 kr. I alt for aktiviteter til behandling af 1 ton blandede termoruder: 4.575 kr. Scenarium 3, Sortering på genvindingsvirksomhed, adskillelse i ruder og rammer, PCB-holdige ruder og rammer sendes til destruktion Sortering af 1 ton blandede ruder 600 kr. Adskillelse af 330 kg PCB-holdige vinduer i rammer og ruder 150 kr. Destruktion af ca. 240 kg ruder og PCB-rammer hos Kommunekemi A/S 960 kr. Forbrænding af ca. 80 kg PCB-fri rammer på fælleskom. Forbr.anlæg 26 kr. Behandling af 670 kg PCB-fri ruder hos genvindingsvirksomhed 1005 kr. I alt for aktiviteter til behandling af 1 ton blandede termoruder: 2.741 kr. Scenarium 4, Sortering på genvindingsvirksomhed, adskillelse af ruder og rammer, PCB-holdige ruder sendes til genvinding, rammer til destruktion Sortering af 1 ton blandede ruder 600 kr. Adskillelse af 330 kg PCB-holdige vinduer i rammer og ruder 150 kr. Genvinding af glas fra 210 kg ruder (inkl. destruktion af afstandslister) 1.890 kr. Destruktion af 27,5 kg PCB-holdige rammer hos Kommunekemi A/S 110 kr. Forbrænding af 80 kg PCB-fri rammer på fælleskom. Forbr.anlæg 26 kr. Behandling af 670 kg PCB-fri ruder hos genvindingsvirksomhed 1005 kr. I alt for aktiviteter til behandling af 1 ton blandede termoruder: 3.781 kr.

Side 45

Scenarium 5, Sortering på genvindingsvirksomhed, adskillelse af ruder og rammer, adskillelse i glas og afstandslister Sortering af 1 ton blandede ruder 600 kr. Adskillelse af 330 kg PCB-holdige vinduer i rammer og ruder 150 kr. Adskillelse af 210 kg ruder i glas og afstandslister 630 kr. Destruktion af afstandslister hos Kommunekemi (16 kg) 64 kr. Destruktion af 27,5 kg PCB-holdige rammer hos Kommunekemi A/S 110 kr. Forbrænding af 80 kg PCB-fri rammer på fælleskom. Forbr.anlæg 26 kr. Behandling af 670 kg ruder hos genvindingsvirksomhed 1005 kr. I alt for aktiviteter til behandling af 1 ton blandede termoruder: 2.585kr. Sammenfatning af resultater for løsninger på længere sigt

Scenarium Overslag 1. Sortering – destruktion af PCB-vinduer 3.000 kroner pr. ton

2. Sortering – PCB-holdige ruder sendes til glasgenvinding (Norge) 4.600 kroner pr. ton

3. Sortering – adskillelse i ruder og rammer - destruktion af PCB-ruder og PCB-rammer

2.800 kroner pr. ton

4. Sortering – adskillelse i ruder og rammer – ruder til genvinding af PCB-glas (Norge) - destruktion i DK af PCB-rammer

3.800 kroner pr. ton

5. Sortering – adskillelse i ruder og rammer –adskillelse af ruder i glas og afstandslister – Genvinding af PCB-glas (DK)

2.600 kroner pr. ton

Som det ses, ligger scenarierne 1, 3 og 5 prismæssigt tæt på hinanden. Det skal un-derstreges, at de indgående priser er overslag, og særligt omkostningerne for adskil-lelse af ruderne i glas og afstandslister i scenarium 5 er usikre. Uden at der ligger en egentlig miljømæssig vurdering til grund, må det antages, at scenarium 5 er det miljømæssigt mest fordelagtige. Overslagene vedrører kun termoruder. Til omkostningerne skal lægges behandling af enkeltlagsruder, glasstativer m. m. som beskrevet under løsningen på kortere sigt.

9 VEJLEDNINGER

Følgegruppen har drøftet, hvordan termoruder bedst kan håndteres på genbrugs-pladserne ved særskilt behandling af PCB-holdige termoruder. I det efterfølgende er beskrevet en vejledning for, hvordan en sådan håndtering kan finde sted. Desuden er der bl.a. anført en række forslag til tiltag på behandlingssiden i øvrigt.

Side 46

9.1 Vejledning vedrørende håndtering på genbrugspladser

Vejledning: o Personalet på alle genbrugspladser instrueres i håndteringen af PCB-holdige ter-

moruder. o Der udarbejdes skriftlige instruktioner til personalet. Instruktionerne skal indeholde

beskrivelser af den normale praksis, samt hvordan spild og uheld skal håndteres. o Afleveringen af glas på genbrugspladserne skal foregå på en måde, så den videre

håndtering og sortering kan foregå så let og præcist som muligt. Det kan betyde, at:

Brugerne af genbrugspladsen selv sorterer de afleverede ruder og vinduer i en-

keltglasruder og termoruder. Brugerne selv anbringer termoruderne i glasstativer og containere. Der opstilles faciliteter på genbrugspladserne, så der kan foregå en rationel sor-

tering. Der opstilles glasstativer til anbringelse af de afleverede termoruder. Glasstativerne anbringes efter fyldning i containere ved hjælp at gaffeltruck eller

lignende udstyr og fastspændes, så de ikke knuses under transport. Der kan også opstilles særlige containere til anbringelse af termoruderne. Con-

tainerne skal være indrettede på en måde, så ruderne ikke knuses under trans-port, og der skal tænkes på arbejdssikkerheden i forbindelse med fyldning og tømning af containerne

Glasstativer anbringes under tag. Enkeltglasruder anbringes i containere, der er indrettet på en måde, så glasset

ikke knuses under transport (f.eks. udstyret med skinner i bunden) Det vil bety-de bedre genanvendelse af glasset og bedre arbejdsmiljø for de medarbejdere, der skal tømme containerne.

Termoruder sendes kun til behandling/håndtering hos virksomheder, der i det nødvendige omfang er godkendte til at håndtere/behandle farligt affald, herun-der PCB

Sortering af termoruderne i PCB-holdige og ikke-PCB-holdige foretages ikke på genbrugspladserne, men skal ske hos modtagerne af termoruderne. Baggrun-den for dette er, at det ikke vurderes at være muligt tidsmæssigt at indpasse en sortering i genbrugspladsernes daglige arbejde, ligesom en sortering vil kræve, at et stort antal genbrugspladsmedarbejdere skal oplæres i korrekt sortering.

Det vurderes, at glasstativer vil betyde, at færrest ruder knuses, samt at håndteringen både ved fyldning af containere og ved tømning kan ske på den mest skånsomme måde, både med hensyn til glasset såvel som med hensyn til arbejdsmiljøet.

9.2 Vejledning vedrørende information til brugere af genbrugspladser

Det kan foreslås at: o Kommunerne indarbejder håndtering af termoruder i deres affaldsregulativer, såle-

des at det specifikt kommer til at fremgå, hvad problematikken er, og hvorledes ru-derne skal håndteres.

Side 47

o Kommunerne udsender information om ny praksis på genbrugspladserne til bor-gerne og virksomhederne i den pjece, der almindeligvis udsendes med affaldsin-formation.

9.3 Vejledning vedrørende behandling af PCB-holdige termoruder

Kommunerne kan i udbud om håndtering af glas indføje, at PCB-holdige termoruder bl.a. skal behandles efter de gældende regler for håndtering og behandling af farligt affald herunder PCB. I udbud kan der f.eks. stilles krav om: o at entreprenøren/behandleren skal foretage sorteringen i PCB-holdige og ikke-

PCB-holdige ruder o at entreprenøren/behandleren skal indrapportere data om denne sortering o at glasset i alle led af håndteringen skal behandles på en måde, så den genan-

vendelige del af glasset reelt går til genanvendelse o at de dele af ruderne, der på grund af PCB-indhold ikke kan genanvendes, bort-

skaffes efter de gældende regler o at der skal indrapporteres om behandling af alle bestanddele af ruderne

9.4 Fabrikation af nye ruder

Input fra gruppen: o Alle nye ruder præges med dato for at sikre, at nye ruder ikke går til behandling

som farligt affald, fordi de ikke kan identificeres.

9.5 Centrale regler og information om PCB-holdige termoruder

Nærværende projekt har udelukkende omhandlet termoruder på genbrugspladser. Det må dog vurderes, at en meget væsentlig mængde af termoruder bortskaffes uden om genbrugspladserne, f.eks. vil termoruder fra større nedrivninger og renoveringer blive sendt direkte til behandling eller bortskaffelse, og ikke passere nogen genbrugs-plads Det foreslås at: o Der fra centralt hold udarbejdes regler om den specifikke håndtering af termoruder

fra alle aktiviteter, samt udsendes information herom til kommunerne og andre ak-tører. I princippet gælder bl.a. reglerne om farligt affald samt POP-forordningen. Norske erfaringer tyder på, at specifikke regler på området har en væsentlig ind-virkning på korrekt håndtering af ruderne.

9.6 Undersøgelse af omfanget af PCB-holdige termoruder

Ved nærværende projekt er der foretaget en undersøgelse af omfanget af PCB-ruder på en enkelt genbrugsplads i en tilfældig periode. Undersøgelsens resultater repræ-senterer ikke noget statistisk holdbart, hvilket heller ikke har været hensigten, da for-målet med projektet bl.a. har været, at få en indikation af, om der indleveres PCB-holdige ruder til genbrugspladserne. Det anbefales at:

Side 48

o Der fremskaffes et mere solidt datagrundlag ved at gennemføre et antal sorterin-

ger af indleverede ruder til genbrugspladser rundt om i landet. Dette vil medføre, at der vil fremkomme et bedre grundlag for tilrettelæggelse af en fremtidig håndtering af termoruder indleveret på genbrugspladser.

o Der fremskaffes et datagrundlag for en vurdering af, hvor stor en mængde PCB-

holdige termoruder, der bortskaffes uden om genbrugspladserne. Kendskab til det samlede potentiale er væsentligt af hensyn til planlægning af behandling og bort-skaffelse.

o Der opbygges et katalog over PCB-holdige termoruder på basis af eventuelle

kommende forsøgssorteringer. Kataloget skal være en hjælp til korrekt sortering. Det foreslås, at kataloget indeholder bl.a. foto af ruderne og angivelse af fabrikat m.v., som det er tilfældet i det katalog, der er resultatet af nærværende projekt. Ka-taloget lægges på Internettet og opdateres løbende. Et udbygget katalog kan være et middel til foretage en mere præcis sortering af termoruderne i farligt affald og ik-ke-farligt affald. Herved kan der opnås besparelser ved bortskaffelsen.

Side 49

BILAG 1 Katalog over termoruder med PCB

Katalog over termoruder med PCB No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger Me007 Scanglas – 1 – 72 1800 Virksomhed fra

Korsør. Scanglas producerede termoruder med PCB t.o.m. 1972. Fra marts ’72 til april ’73 blev der produceret termoruder både med og uden PCB

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger Me008 ES 77 – 4 290

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger Me010 73-01 Scanglas 5T garanti To prøver:

Kit: <57 Lim: 2400

Se Me007

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger Me011 73-01 Scanglas 5T garanti 2200 Se Me007

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger Me012 SH – Ruden 2-72 <570 Me016 Panolook 2-78 To prøver blev udtaget.

A: <57 B: <570

Registret som dansk varemærke i 1978

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M001 Termofloat H8005 <570

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M012 Uden prægning <570

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M027 O-P-2-77 <570

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M031 Signa <570 Disse vinduer består af

to forskellige typer termoruder, nogle af ruderne i vinduerne ser nye ud og er præget med datostempel (fra 2001). Den anden type rude er en anden tykkelse og er præget med navnet Signa. Virksomheden Signa har først produceret termoruder fra ’76

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M035 Svane <570 M037 KP ruden <570 Virksomhed fra

Holstebro. Producerede vinduer i ’77. Øvrige oplysninger har ikke kunnet spores. Virksomheden eksisterer så vidt vides ikke i dag.

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M038 Scangobain 5T garanti <570

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M042 Ingen prægning 1300

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M050 Velterm 11 2089 To prøver udtaget:

Tætningsliste: <5,7 Lim: <110

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M087 Nordan 2 6 <570 Norsk virksomhed, der

startede med at sælge vinduer i DK i ’74. Producenten oplyser at prægningen i dette tilfælde må være utydelig. 2 tallet angiver 2. kvartal og der mangler enten et 7 eller 8 tal foran 6-tallet. Vinduet vurderes til højst sandsynligt at være fra ’76 eller ’86, ikke 96, da der dengang blev præget på en anden måde.

M089 Ingen prægning. <57

Ruder med afstandsliste af bly uden PCB No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M090 Vitrage isolani termopan Marque

deposee 666 <5,7 Blyrude

No. Kendemærker præget i afstandsprofilet Analyseresultat PCB mg/kg Øvrige oplysninger M091 34 Blyrude

Side 50

BILAG 2 Analyseresultater

Side 51

Bilag 2 A Sammenstilling af danske og norske analyseresultater

Side 52

Sammenstilling af PCB-analyser af ruder ved sorteringen med analyseresultater fra Norge

I forbindelse med sorteringen af ruderne ved Hvidovre Genbrugsplads, blev der ana-lyseret lim fra i alt 78 ruder. Der blev fundet 62 termoruder, hvor PCB indholdet, på baggrund af den anvendte analysemetode og beregningsmåde, blev bestemt til at ligge over grænseværdien på 50 mg/kg. Der blev sorteret i alt 386 termoruder. Af disse indeholdt således omkring 16 procent af ruderne - på baggrund af de anvendte analyse- og beregningsmetoder - PCB i en koncentration over 50 mg/kg. Af de 78 ruder, der blev frasorteret med mistanke om PCB-indhold (det vil sige, at de var frasorteret på grund af årstalsprægning eller manglende årstal), var der PCB i de 62, hvilket svarer til ca. 80 procent. På tabellen på den følgende side er der foretaget en sammenstilling af analyseresul-taterne fra ruderne ved den danske sortering samt fra ruder sorteret i Norge. Analyse-resultaterne for de norske sorteringer stammer fra Rutereturs hjemmeside www.ruteretur.no . Det er ikke muligt at foretage nogen statistisk sammenligning, da prøverne ikke er ud-taget repræsentativt. Med hensyn til koncentrationerne af PCB i ruderne i henholdsvis Danmark og i Norge, er det heller ikke muligt at foretage en direkte sammenligning. Ifølge oplysninger modtaget fra Ruteretur i Norge, er de norske analyser og efterfølgende beregninger udført ved anvendelse af forskellige metoder. Nogle af de norske analyser udtrykker indholdet som summen af 7 kongener. Andre udtrykker summen af 7 kongener gan-get med en faktor, der tilnærmelsesvist vil give totalindholdet af PCB. I den Norske af-faldsforskrift skal indholdet af PCB angives som summen af 7 kongener. De danske resultater angiver totalkoncentrationen af PCB, det vil sige summen af de 7 kongener ganget med en faktor på omkring 8. I POP-forordningen er det angivet, at beregningsmetoden i europæisk standard EN 12 766-1 og EN 12 766-2 (analyse af olieprodukter og spildolie) kan benyttes i de re-levante tilfælde. Ved beregningen af PCB–indholdet angives i disse standarder, at faktoren kan sættes til 5. Den tredje søjle i tabellen på den følgende side viser de ruder med årstalprægning for årene 1965 –1980, hvor indholdet af PCB ligger over 50 ppm. I undersøgelsen indgik yderligere 57 ruder med årstalprægning fra stort set samme periode. Heraf havde de 47 ruder et PCB-indhold på under 1 ppm, de 7 et indhold på mellem 1,5 og 20 ppm og endelig var der tre ruder med et indhold på 0 ppm. Som nævnt i rapporten i Kapitel 7 er der en del ”dubletter” i det danske materiale. Disse dubletter er ikke vist i tabellen, idet det kun er de gennemførte analyser, der fremgår af denne. Af nedenstående tabeller fremgår disse dubletter.

Side 53

Analyseresultater af prøver fra vinduer kategoriseret som ”Med PCB” Resultater Antal analyserede

ruder Dubletter I alt

Med PCB (>50mg/kg)

7 3 10

Uden PCB (<50 mg/kg)

2 3 5

Analyseresultater af prøver fra vinduer kategoriseret som ”Muligvis PCB”

Resultater Antal analyserede ruder

Dubletter I alt

Med PCB (>50mg/kg)

31 21 52

Uden PCB (<50 mg/kg)

7 4 11

Side 54

Sammenstilling af danske og norske analyseresultater – PCB-holdige ruder PCB-indhold Danske ruder med årstalsan-givelse (1960-78)

PCB-indhold Danske ruder uden årstalsan-givelse

PCB-indhold Norske ruder med årstalsan-givelse (1965-80) > 50 ppm PCB *)

PCB-indhold Norske ruder uden årstalsan-givelse

ppm ppm ppm ppm < 5.7 < 5.7 51 < 1 < 5.7 < 5.7 120 < 1 < 57 < 5.7 261 < 1 < 57 < 5.7 402 < 1 290 < 5.7 540 < 1

< 570 < 5.7 678 < 1 < 570 34 880 < 1 < 570 50 914 < 1 1800 < 57 1026 < 1 2200 < 57 1450 < 1 2400 < 57 1458 < 1

< 57 1557 < 2 < 57 2031 < 2 < 57 3489 < 2 < 57 8400 < 2 < 57 9280 26 < 57 11 000 29 < 57 13 500 51 < 57 16 527 105 < 110 19 000 340 < 110 25 000 405 < 110 84 000 590 < 570 88 092 1400 < 570 98 550 2398 < 570 100 000 5100 < 570 101 790 5300 < 570 102 123 8700 < 570 103 278 8892 < 570 103 494 13 000 < 570 106 041 13 000 < 570 109 008 29 019 < 570 109 926 63 000 < 570 110 000 91 746 < 570 110 000 97 224 < 570 113 259 103 065 1300 116 883 103 203 240 000 120 000 117 117 260 000 135 972 138 915 150 000 250 000

*) Det fremgår af de norske analyseresultater, at ud af yderligere 57 ruder med årstalsangivelse, der ind-går i undersøgelsen, og som havde et PCB-indhold under 50 ppm, var indholdet for 47 ruder under 1 ppm, for tre 0 og for 7 mellem 1,5 og 20 ppm. Disse ruder er ikke anført i tabellen. Bemærk, at analyse- og beregningsmetoderne for danske og norske prøver ikke er ens. Se herom i ovenstående tekst.

Side 55

Af tabellen ses der adskillige høje indholdsværdier for de norske analysers vedkom-mende i forhold til de danske. Der kan dog ikke på det foreliggende grundlag vurde-res, om dette afspejler en reel forskel, idet de danske ruder ikke er udtaget under hensyntagen til repræsentativitet.

Side 56

BILAG 3 At-intern instruks nr. 19/2007 PCB-holdige bygningsmaterialer

At-intern instruks nr. 19/2007

Resortenhed: VG

Oprettet: 22. oktober 2007

Senest revideret:

1. Emne og baggrund

Denne instruks beskriver de foranstaltninger, som Arbejdstilsynet kræver, når PCB-holdige bygningsma-

terialer skal fjernes.

PCB er en forkortelse for en gruppe kemiske stoffer, Polychlorerede Biphenyler, som mærkes miljøfarlig,

kan ophobes i kroppen efter gentagen brug. Stofferne er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer,

som anses for at være kræftfremkaldende.

Grænseværdien for PCB er 0,01 mg/m3. PCB kan optages ved indånding og gennem huden.

PCB har været anvendt i elastiske fugemasser i perioden 1950-1976 i alle typer bygninger og som for-

seglingslim i termoruder i perioden 1967-1973. Elastiske fugemasser af typen polysulfid kan indeholde

op til 30 procent PCB.

PCB trænger let fra lim eller fugemasse ind i det omgivende træværk eller beton.

Affald med et indhold af PCB på over 50 ppm betragtes som farligt affald.

2. Instruks

2.1 Hvornår skal der reageres?

Arbejdstilsynet reagerer med strakspåbud om brug af egnede værnemidler, hvis det konstateres, at

PCB-holdige bygningsmaterialer fjernes eller håndteres uden tilstrækkelige foranstaltninger.

Arbejdstilsynet reagerer også med strakspåbud om brug af egnede personlige værnemidler, hvis det

konstateres, at bygningsmaterialer fjernes eller håndteres uden tilstrækkelig foranstaltninger, og der er

en formodning om, at der er tale om PCB-holdige bygningsmaterialer.

2.2 Personlige værnemidler

Følgende foranstaltninger skal træffes afhængig af arbejdssituationen:

Udtagning af prøve til analyse for PCB:

Der skal benyttes plasthandsker, som er PCB-bestandige, fx af butylgummi, neopren, viton eller 4H

(PE/EVAL).

Er der risiko for udvikling af støv, fx fordi det er nødvendigt at tage en termorude ud af vinduesrammen

for at kunne tage en prøve af forseglingslimen, tillige:

•- støvfilter af typen A2P3.

Sanering af PCB-holdige fuger og fjernelse af kontamineret beton:

Ved sanering af fuger og fjernelse af kontamineret beton, hvor der anvendes værktøj, der giver støv- og

varmeudvikling, skal der benyttes:

Side 57

•Åndedrætsværn med tilførsel af friskluft eller åndedrætsværn med visir og turboenhed med

kombinationsfilter A2P3.

•Handsker af handskemateriale, der beskytter mod PCB fx butylgummi, neopren, viton eller

4H (PE/EVAL).

•Heldækkende overtræksdragt, klasse 4/5.

Der skal anvendes specialværktøj med udsugning og støvfilter.

Arbejdsstedet skal i nødvendigt omfang afskærmes og forsynes med advarselsskilte.

Det anbefales at vaske hænderne før spisning for at undgå at indtage støv, som kan indeholde PCB.

Vær opmærksom på håndtering af evt. arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med støj og vibrationer fra

værktøj og belastende arbejdsstillinger.

Fjernelse af beton med under 50 ppm PCB

Hvis der skæres i beton så langt væk fra den PCB-holdige fuge, at PCB-indholdet er under 50 ppm (fx i

en afstand på mindst 5 cm fra fugen) er dragten unødvendig, men der skal fortsat anvendes åndedræts-

værn og handsker som nævnt ovenfor.

2.3 Hjemmel

Arbejdsmiljølovens § 38.

Bekendtgørelse nr. 559 om arbejdets udførelse § 16.

Bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler, som ændret ved be-

kendtgørelse nr. 186 af 14. marts 1994 og bekendtgørelse nr. 942 af 16. december 1998 §§ 3-4.

Bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved

arbejde med stoffer og materialer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 720 af 22. juni 2006 §§ 7, 12, 18

og 21.

Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer § 16, stk 1.

Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 32.

3. Ikrafttræden

Straks

4. Vedligeholdelse

Kontor for Videngrundlag

Referencer

Vejledning fra Københavns Kommune

Københavns Kommunes Center for Miljø (den tidligere Miljøkontrol) har udarbejdet retningslinier for

håndtering af PCB-holdigt bygningsaffald. http://www.miljoe.kk.dk/byggeaffald./PCB

Større bygge- og renoveringsopgaver samt nedrivningsopgaver skal anmeldes til kommunen, og i den

forbindelse vurderer centret, om der skal stilles krav om analyser for PCB-indhold.

Ved mindre bygge- og renoveringsopgaver er det bygherren selv, der må sikre viden om PCB-indhold i

bygningsaffald.

Eventuelt farligt affald skal anmeldes til Center for Miljø, inden det bortskaffes fra pladsen.

Andre vejledninger

PCB i Bygg (norske retningslinier) http://www.sft.no/publikasjoner/kjemikalier/1730/TA1730.html

Identifisering av PCB i norske bygg http://www.pcb.no/upload/documents/pcb-

veileder_bnl_rev_2005_1.pdf

Åtgärder vid sanering av PCB-haltiga fogmassor (svenske undersøgelser og retningslinier)

http://www.rivosaner.se/publikationer/filer/rapport_atgarder_vid_sanering_av_pcb-060228.pdf

Side 58