pensionssystemernes tilstrÆkkelighed og … · 2015-rapporten om befolkningsaldring4 (se figur a1...
TRANSCRIPT
Side 1 |
1. INDLEDNING
Pensioner er den primære indtægtskilde
for ældre i Europa, og de kommer primært fra løbende finansierede offentlige
systemer. Pensionister, som modtager pension, udgør en betydelig og – som
følge af befolkningsaldringen – voksende
del af EU's befolkning (omkring 124 mio. eller en fjerdedel af befolkningen1).
De europæiske pensionssystemer står
over for en dobbelt udfordring, idet de skal forblive finansielt bæredygtige og samtidig
sikre europæerne en tilstrækkelig indtægt,
når de bliver pensionister. Det centrale formål med pensionssystemer er at
beskytte ældre mod fattigdom og sætte dem i stand til at nyde en rimelig
levestandard og økonomisk uafhængighed i deres alderdom. Finansiel bæredygtighed
for pensionsordninger er det nødvendige middel til dette formål. Pensioner har stor
betydning for de offentlige budgetter og
udbuddet af arbejdskraft, og disse virkninger skal tages i betragtning i
pensionspolitikken.
I princip nr. 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder anføres det, at både
arbejdstagere og selvstændige har ret til
en pension, som svarer til deres bidrag og sikrer en tilstrækkelig indkomst. Det
anføres udtrykkeligt, at kvinder og mænd skal have lige muligheder for at erhverve
1 2013, kilde: Europa-Kommissionen (GD ECFIN) og Udvalget for Økonomisk Politik (AWG). 2015-rapporten om befolkningsaldring: Economic and budgetary projections for the 28
EU Member States (2013-2060). European Economy 3/2015.
pensionsrettigheder, og at alle ældre har
ret til en indkomst, der sikrer et værdigt liv.
Hovedmålene for politikker vedrørende
pensioner og pensionering er at: i) sikre en tilstrækkelig indkomst til ældre, og
samtidig ii) sikre finansiel
bæredygtighed og iii) maksimere beskæftigelsen (dvs. gennem
incitamenter til stabile formelle arbejdsforløb og til at forblive længere på
arbejdsmarkedet for kvinder og mænd).
I afsnit 2 beskrives de primære politiske
udfordringer, afsnit 3 omhandler midlerne til at imødegå disse udfordringer, og i
afsnit 4 beskrives medlemsstaternes politikker.
2. POLITISKE UDFORDRINGER: EN
OVERSIGT OVER INDSATSEN I EU-
LANDE
Intensiveringen af befolkningsaldringen i de næste tre til fem årtier vil markant
forstærke udfordringen med at opfylde disse tre mål. Overgangen fra store til
mindre kohorter i den arbejdsdygtige
alder, som skyldes lave fødselsrater og længere levetid, vil kræve tilpasninger af
pensionspraksis og pensionsordninger i alle medlemsstaterne. Da de store
babyboomkohorter nu nærmer sig pensionsalderen, vil virkningen på
pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed snart kunne mærkes.
Befolkningen i aldersgruppen over 60 år vokser i øjeblikket med næsten 2 mio. om
året, næsten det dobbelte af den stigning,
DET EUROPÆISKE SEMESTER TEMABLAD
PENSIONSSYSTEMERNES TILSTRÆKKELIGHED OG BÆREDYGTIGHED
Side 2 |
der kunne konstateres i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 00'erne2.
Samtidig vil antallet af personer i
aldersgruppen med flest erhvervsaktive (20-59 år) falde hvert år i de kommende
årtier, hvor babyboomgenerationen erstattes af langt mindre kohorter. På
længere sigt forventes den resterende forventede levetid ved 65 år i Unionen3 at
stige med omkring fire år fra 17,9/21,2 (mænd/kvinder) år i 2015 til 22,4/25,6 år
i 2060. Estimaterne for 2060 er udledt af 2015-rapporten om befolkningsaldring4
(se figur A1 i bilaget).
2.1. Udfordringen med
tilstrækkelighed
Tilstrækkeligheden af pensioner måles
efter:
1) deres kapacitet til at forhindre fattigdom
2) den grad, hvori de dækker tidligere indkomst fra arbejde
3) hvor længe personer modtager
pension.
Figur 1 – Procentdel af befolkningen i
aldersgruppen fra 65 år udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse,
2016
2 Ibid. 3 De lande, der er omfattet af tallene i dette faktablad, er EU-28, medmindre andet er anført. 4 Se fodnote 1.
Kilde: Eurostat, EU-SILC. Data hentet den: 31.
oktober 2017, *-2015-data for Irland.
Noter: Standardiserede data (EU-28=0), rød (til
højre) – over EU-gennemsnittet, blå (til venstre) –
under EU-gennemsnittet.
Figur 1 illustrerer et afgørende element i
medlemsstaternes udfordring med pensionssystemets tilstrækkelighed ved at
vise deres situation i forhold til EU-gennemsnittet for befolkningen i
aldersgruppen over 65, som er udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse.
Lande, der ligger over gennemsnittet, vises til højre med rødt, hvor Bulgarien
tegner sig for den største andel, som
ligger næsten 30 procentpoint over EU-gennemsnittet.
I 2016 var 14,7 % af befolkningen over 65
år i risiko for fattigdom (dvs. de rådede over mindre end 60 % af
medianindkomsten i et givet land),
sammenlignet med 17,9 % for resten af befolkningen. Men forskellene i andelene
af fattige mellem landene er store og varierer fra 5,7 % i Slovakiet til 40,2 % i
Estland (se figur A3). For Unionen var det gennemsnitlige fattigdomsgab for
personer i alderen fra 65 år 16,5 % i 2015 (se figur A4), således at
medianindkomsten for de ældre fattige
svarede til 83,5 % af den respektive nationale fattigdomsgrænse.
I hele Unionen har de fleste pensionister
været mindre berørte af krisen end yngre aldersgrupper, og de opretholdt generelt
deres relative levestandard gennem
krisen. Mens fattigdomsrisikoen er steget for personer under 65 år, siden krisen
indtrådte, fra 16 % i 2008 til 17,9 % i 2016, faldt procentdelen for personer over
65 år fra 17,8 % i 2008 til 14,7 % i 2016 – en udvikling, som har gavnet både
mænd og kvinder og både ældre og yngre pensionister. Fattigdom blandt ældre er
imidlertid stadig et problem i nogle lande,
især for kvinder.
I mange lande ligger det fremtidige pensionsbeløb for en person med lav
indkomst og et kort arbejdsliv under fattigdomsgrænsen på trods af
bestemmelser om mindsteindkomst. I
en række medlemsstater udgør den garanterede mindsteindkomst ikke engang
halvdelen af fattigdomstærsklen. Kun i få
Side 3 |
lande løftes ældre uden andre ressourcer ud af fattigdom af den garanterede
mindsteindkomst.
Med hensyn til den grad, hvormed
pensioner kan dække indkomst fra arbejde inden pensionering, varierer den
nettopension, som personer kan få udbetalt i de forskellige medlemsstater
efter 40 års arbejde med en gennemsnitsindtægt inden den almindelige
pensionsalder, fra 50-114 % af
gennemsnitsindtægten5 (2013). Dækningsgraderne er generelt højere for
personer med lave indkomstprofiler og relativt lavere for arbejdstagere med
højere indkomstprofiler som følge af den omfordelende karakter af de fleste
offentlige pensionssystemer.
Mens pension er den primære
indtægtskilde for ældre europæere, afhænger de ældres levestandard også af
andre faktorer, f.eks. ejerskab af bolig, formueforhold, adgang til andre ydelser
(f.eks. bolig- eller varmetilskud) og tjenester, og af beskæftigelsesmuligheder.
Det er også vigtigt at vurdere, om
pensionisternes pensionsindtægt sætter dem i stand til at opfylde deres generelle
behov og deres voksende behov for sundhedspleje, sociale tjenester og
langtidspleje, efterhånden som de bliver ældre.
Varigheden af pensionen hænger sammen med bæredygtighed, da
pensionsomkostningerne vokser, jo længere tid en person er pensioneret. I
Unionen anslås det, at denne periode varierer fra 16,5 år i Bulgarien og
Rumænien til 24,5 år i Frankrig (se figur 3).
2.1.1. Mindre velbeskyttede grupper blandt de nuværende pensionister
Overalt i Unionen får kvinder udbetalt
lavere pension end mænd – i gennemsnit
5 Europa-Kommissionen [Generaldirektoratet
for Beskæftigelse (GD EMPL)] og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC). 2015 Pension
Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU. Volume I. Europa-Kommissionen. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
36 % mindre. På tværs af medlemsstaterne varierede denne
kønsbestemte forskel i pension6 for de
65-79-årige (kun medregnet personer, der modtager pensionsindkomst) i 2016 fra
kun 1,8 % i Estland til hele 48,7 % i Cypern (figur A7). I nogle medlemsstater
har færre kvinder adgang til en pension end mænd (Spanien). Disse forskelle er
primært konsekvenserne af de kønsbestemte forskelle i retten til pension
baseret på indkomst fra formel beskæftigelse. Forskellene skyldes med
andre ord, at kvinder har haft lavere løn,
mere deltidsarbejde og kortere arbejdsliv end mænd7. Pensionssystemets opbygning
har dog også betydning. På lang sigt vil den kønsbestemte pensionsforskel
muligvis blive lavere som følge af mere lige beskæftigelsesmuligheder for kvinder
og mænd, mens elementer af pensionssystemerne, f.eks. pasningskredit
og efterladtepension, stadig vil medvirke
til at mindske forskellen. I nogle lande modtager kvinder pensionskredit for
børnepasning.
Kvinders længere forventede levetid betyder, at deres pensioner påvirkes mere
af de langsigtede konsekvenser af den
ufuldstændige indeksering af pensionerne til lønningerne i de fleste medlemsstater.
Kvinder er også mere udsatte for fattigdom, når de bliver ældre (16,8 % i
2016), end mænd (12,1 %), fordi de ofte overlever deres partner, bliver enker og
ender med at leve i en husholdning med én person (figur A3, se også figur A5-A6).
Efterladtepensioner kan yde effektiv
beskyttelse mod risikoen for økonomiske trængsler som følge af partnerens død.
Ældre er bedre stillet end befolkningen i
den arbejdsdygtige alder med hensyn til ejerskab af bolig og formueforhold. Blandt
de ældre er der imidlertid betydelige
kønsbestemte forskelle i mange medlemsstater med hensyn til ejerskab af
bolig og eksponering for alvorlige boligafsavn. Kvinder på 65 år og derover
er markant sjældnere boligejer og har mindre formue end mænd.
6 Den procentdel, hvormed kvinders gennemsnitspension er lavere end mænds. 7 Se Det europæiske semester: Temablad om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.
Side 4 |
Med hensyn til bolig varierer situationen betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat. Mere end tre fjerdedele af
EU's befolkning i alderen over 65 år bor i en ejerbolig, og de nationale andele
varierer fra lidt over halvdelen (Cypern, Nederlandene og Østrig) til næsten 100 %
(Kroatien, Litauen, Rumænien og Slovakiet). I nogle lande (Bulgarien og
Grækenland) bruger en betydelig andel af de ældre mere end 40 % af deres
ækvivalerede disponible indkomst på bolig, hvilket er den anerkendte tærskel
for, at husstande anses for at være
overbebyrdet med boligomkostninger.
2.1.2. Indkomstdækning: fremtidig tilstrækkelighed
De fleste reformer af de offentlige
pensioner har haft en tendens til at forbedre eller bevare pensionernes
karakter af beskyttelse mod fattigdom, men de fleste reformer vil dog føre til
lavere dækningsgrader (pensioner i forhold til tidligere indtjening) i fremtiden.
De teoretiske dækningsgrader forventes derfor at variere fra ca. 40,1 % til omkring
92,5 % i 2053 (tabel 2 i bilaget).
Figur 2 – Procentvis forskel mellem 2013 og 2053 i teoretiske bruttodækningsgrader efter pensionstype, arbejdstager med gennemsnitsindtægt
Kilde: Kommissionen, SPC. 2015 Pension Adequacy Report.
Noter: Datakilde: medlemsstaterne og OECD. En positiv forskel indikerer en højere teoretisk bruttodækningsgrad i
2053 sammenlignet med 2013. 2013-data for Grækenland foreligger ikke. Sorteret efter samlet ændring i teoretisk
bruttodækningsgrad for en arbejdstager med gennemsnitsindtægt [40 år langt arbejdsliv indtil den almindelige pensionsalder]. Hvis der forekommer kønsbestemte forskelle, vedrører de rapporterede resultater mænd.
I figur 2 illustreres den forventede
ændring i bruttodækningsgrader i perioden 2013-2053 for en arbejdstager
med et 40 år langt arbejdsliv og
gennemsnitsindtægt indtil den almindelige
Side 5 |
pensionsalder8.
I figur 2 vises også den forventede
ændring i de forskellige søjler af pensionssystemet. Samlet set er der ikke
en klar tendens for hele Unionen: Den forventede ændring i den teoretiske
bruttodækningsgrad i perioden 2013-2053 varierer fra -30 til +12 procentpoint for
dette grundlæggende arbejdsscenario (lyseblå vandrette linjer). Det skal
imidlertid bemærkes, at opdelingen af
ændringen i teoretiske bruttodækningsgrader i deres
komponenter viser et generelt fald i retten til pension fra offentlige pensionsordninger
(vises med mørkeblå søjler). For en arbejdstager med gennemsnitsindtægt
forventes dækningsgraden fra de offentlige løbende finansierede ordninger
at falde med mere end fem procentpoint i
16 medlemsstater og med mere end 15 procentpoint i seks medlemsstater. Denne
forskel forventes i det mindste delvist at blive udlignet af den voksende anvendelse
af opsparingsbaserede pensionsordninger i 16 medlemsstater. Pensionsrettigheder vil
i stigende grad blive baseret på opsparingsbaserede pensionsordninger,
hvor pensionernes tilstrækkelighed i
højere grad vil afhænge af de finansielle markeder.
Tendenser med hensyn til den fremtidige
pensionstilstrækkelighed kan også vurderes ud fra indikatorer baseret på
udgiftsfremskrivninger. I modsætning til
teoretiske dækningsgrader afspejler pensionsydelsesforholdet9 og den
8 Dette er et fastsat mål for pensioners
tilstrækkelighed, som viser pensionen som en procentdel af arbejdsindtægten i det sidste år inden pensionen for en arbejdstager, som har arbejdet i et bestemt antal år. I dette
specifikke tilfælde henviser det til et uafbrudt arbejdsliv med en gennemsnitsindtægt fra en alder på 25 år og indtil den landespecifikke
almindelige pensionsalder. 9 Pensionsydelsesforholdet er den gennemsnitlige offentlige pensionsydelse eller
private pensionsydelse som en andel af gennemsnitslønnen for økonomien som helhed (arbejdstageres bruttoløn) (Kommissionen, EPC).
gennemsnitlige bruttodækningsgrad10 de samlede pensionsudgifter (tabel 2,
kolonne 2 og 3). Generelt bekræfter
fremskrivningerne for pensionsydelsesforholdet og den
gennemsnitlige bruttodækningsgrad i perioden 2013-2060 den fremtidige
tendens til faldende dækningsgrader for de offentlige pensioner.
2.1.3. Pensionslivets længde
Pensioner skal støtte mennesker i en tilstrækkelig lang periode. I lyset af den
stigende forventede levetid skal pensionssystemerne tilpasses. Mange
indtræder senere på arbejdsmarkedet og forbliver der længere, mens befolkningen
samlet set lever længere. Det er derfor
vigtigt at måle forholdet mellem arbejdsperioden og pensionsperioden
(se figur 3).
Figur 3 – Levetid brugt på forskellige aktivitetsfaser, 2013
Kilde: Eurostat og 2015-rapporten om befolkningsaldring
10 Den "gennemsnitlige bruttodækningsgrad"
beregnes som den gennemsnitlige første
pensionsydelse som en andel af gennemsnitslønnen ved pensionering. Tallene
blev indgivet af medlemsstaterne i forbindelse med de fremskrivninger som Gruppen vedrørende Befolkningens Aldring opstillede for 2015 (Kommissionen, EPC).
Side 6 |
Den gennemsnitlige pensionsperiode varierer fra 16,5 til 24,5 år. Endnu
vigtigere ligger forholdet mellem
pensionsperioden og arbejdsperioden på 50 % i Unionen og varierer fra 37 % i
Letland til 61 % i Luxembourg.
2.2. Beskæftigelsesudfordringen
En standardindikator for
beskæftigelsesudfordringen i forbindelse med pensioner er
beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere i alderen 55-64 år. En
stigende beskæftigelsesfrekvens for denne aldersgruppe vil styrke deres evne til at
forsørge sig selv, indtil de når pensionsalderen. Det vil også bidrage til at
nå det samlede Europa 2020-
beskæftigelsesmål på 75 % af alle personer i alderen 20-64 år.
Eftersom den lovbestemte pensionsalder
er stigende, skal ældre øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet, indtil de
kan forlade det med fuld pension, for at
sikre tilstrækkelige pensioner.
Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere påvirkes af en række
faktorer på efterspørgsels- og udbudssiden og i skattefradragssystemet.
Det er dog ikke kun beskæftigelsesfrekvensen ved slutningen
af arbejdslivet, som påvirker balancen mellem bidragsår og pensionsår. Alderen
for indtrædelse på arbejdsmarkedet og jobstabiliteten i løbet af arbejdslivet er
andre vigtige faktorer. En indikator med
bredere relevans er den arbejdslivets gennemsnitlige længde.
I figur 4 illustreres den pensionsrelaterede
beskæftigelsesudfordring ud fra det omfang, hvori medlemsstaternes
resultater afviger fra EU-gennemsnittet for
arbejdslivets længde og ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens.
Medlemsstater med lavere resultater vises til venstre (under gennemsnit), og
medlemsstater med højere resultater (over gennemsnittet) vises til høre for den
lodrette linje, der angiver EU-gennemsnittet (EU=0).
I 2016 varierede beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige arbejdstagere fra 36,3 % i
Grækenland til 75,5 % i Sverige, med et EU-gennemsnit på 55,3 % (se tabel 3 og
figur A8 i bilaget). I fire lande var under
40 % af de ældre arbejdstagere i beskæftigelse (Grækenland, Kroatien,
Luxembourg og Slovenien). Beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige
kvinder varierede fra så lidt som 26,4 % i Malta til 73,5 % i Sverige, med et EU-
gennemsnit på 48,9 %. I to lande var beskæftigelsesfrekvensen for ældre
kvinder under 30 % (Grækenland og Malta). Hindringer for ældre kvinders
beskæftigelse findes i:
pensionssystemer (f.eks. lavere
pensionsalder for kvinder) balancen mellem arbejde og privatliv
(f.eks. utilstrækkelig adgang til børnepasning og ældrepleje)
arbejdspladser og arbejdsmarkeder
(f.eks. mangel på ledelsesformer, der tager hensyn til alder og køn)11.
I 2016 var der stadig en markant forskel i
arbejdslivets længde mellem kønnene, idet kvinder (33,1 år) i gennemsnit var 4,9 år
mindre på arbejdsmarkedet end mænd
(38 år) (figur A9 i bilaget). Dette gennemsnit dækker over betydelige
variationer på tværs af medlemsstaterne: Forskellen når op på 12,8 år i Malta, 9,5 år
i Italien og 7,7 år i Irland. I 2015 varierede den resterende forventede
levetid ved 65 år fra 16,0 år i Bulgarien til 21,6 år i Frankrig (se tabel 3).
11 Se Det europæiske semester: Temablad om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.
Side 7 |
Figur 4 – Arbejdslivets gennemsnitlige længde og beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (55-64 år) (2016)
Kilde: Eurostat.
Note: Standardiserede data (EU-28=0). Data hentet den: 31. oktober 2017.
Som følge af nylige pensionsreformer vil antallet af arbejdstimer og arbejdslivets
længde blive tillagt langt større vægt i den fremtidige pensionstilstrækkelighed. En
række ændringer, herunder den tættere sammenhæng mellem indtægtsafhængige
bidrag og optjente pensionsrettigheder, den hævede pensionsalder og
begrænsningen af tidlig tilbagetrækning,
har alle styrket betydningen af længere og mere sammenhængende fuldtidsarbejdsliv
for retten til en rimelig pension.
I figur A10 vises virkningen af tvunget pensionering fem år tidligere som følge af
arbejdsløshed på den fremtidige
nettodækningsgrad (i 2053+) sammenlignet med dækningsgraden for en
person, som kan opnå et fuldt arbejdsliv indtil den almindelige pensionsalder.
Endnu større fald i de fremtidige
dækningsgrader forventes for personer,
som ikke opnår en fuld arbejdsperiode på 40 år med bidrag. Efter et arbejdsliv på
kun 30 år12 forventes nettodækningsgraden for både
arbejdstagere med gennemsnitsindtægt
og lavtlønnede arbejdstagere at falde med mere end 10 procentpoint sammenlignet
med dækningsgraden for en arbejdstager med et fuldt arbejdsliv i 23 medlemsstater
og med mere end 20 procentpoint i seks medlemsstater.
Selv om mange lande har oplevet
betydelige forbedringer i arbejdslivets
længde i det sidste årti, findes der i dag kun få medlemsstater, hvor den når op på
40 år for mænd, mens det ikke er tilfældet for kvinder i nogen medlemsstat. Mange
mennesker opnår i dag et arbejdsliv, som er 5-10 år kortere end den periode, der
kræves for at få en fuld pension.
2.3. Udfordringen med
bæredygtighed
Bæredygtighed vedrører den skattemæssige og finansielle balance
mellem indtægter og forpligtelser (og
forholdet mellem arbejdstagere/ bidragydere og pensionister/begunstigede)
for pensionsordninger. For at være bæredygtige på lang sigt skal offentlige
pensionsordninger kunne absorbere virkningen af befolkningsaldringen uden at
destabilisere de offentlige finanser.
Pensionsomkostninger udgør en stor del af
de offentlige udgifter (2013: 11,3 % af BNP i EU, men varierende fra 6,9 % i
Nederlandene til 16,2 % i Grækenland – tabel 3) og er en vigtig faktor i det
offentliges nuværende og mellemlang- til langsigtede budgetstilling.
12 Europa-Kommissionen (GD EMPL) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC). 2015
Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU. Volume I. Europa-Kommissionen. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
Side 8 |
Figur 5 – Fremskrevet ændring i offentlige bruttopensionsudgifter i procent af BNP (2013-2060)
Kilde: Europa-Kommissionen (GD ECFIN) og Udvalget
for Økonomisk Politik (AWG). 2015-rapporten om
befolkningsaldring: Economic and budgetary
projections for the 28 EU Member States (2013-
2060). European Economy 3/2015.
De offentlige pensionsudgifter i Unionen forventes i øjeblikket at stige i perioden
2013-2040 med 0,4 procentpoint til 11,7 % af BNP, inden de udjævnes til
11 % af BNP i 2060. Et fald på omkring 0,2 procentpoint forventes for perioden
2013-2060.
Størrelsen af de fremskrevne ændringer i
de offentlige pensionsudgifter varierer dog betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat
(se figur 5 og tabel 3 i bilaget).
Kroatien vil opnå det største fald i
forholdet mellem offentlige pensionsudgifter og BNP (3,9 procentpoint
af BNP) sammen med Letland, Danmark (begge 3,1 procentpoint) og Frankrig (2,8
procentpoint). I Italien, Grækenland, Sverige, Estland, Spanien, Portugal og
Polen forventes faldet at blive på mellem
2-0,7 procentpoint af BNP. De primære drivkræfter bag dette fald er
dækningsgrad, beskæftigelsesfrekvens og pensionsydelsesforhold.
I modsætning dertil forventes Luxembourg
at få den største stigning i forholdet
mellem offentlige pensionsudgifter og BNP
(4,1 procentpoint af BNP), efterfulgt af Slovenien (3,5 procentpoint), Belgien (3,3
procentpoint) og Malta (3,2 procentpoint).
Tyskland og Slovakiet vil få stigninger på 2-3 procentpoint af BNP, mens stigningen i
Tjekkiet, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige vil blive moderat
(0,7-1,1 procentpoint). I Bulgarien, Cypern, Litauen, Ungarn, Østrig,
Rumænien og Finland vil forholdet mellem offentlige pensionsudgifter og BNP
generelt forblive uændret (+/- 0,5 procentpoint).
I lande med de største fremskrevne stigninger i pensionsudgifter vil der være
behov for yderligere pensionsreformer for at begrænse de stigende omkostninger.
I lande, hvor de offentlige pensionsudgifter ifølge fremskrivningerne
vil falde på trods af den betydelige befolkningsaldring, er der risiko for
gennemgribende politiske ændringer, fordi en meget større andel af både kvinder og
mænd ender med at have utilstrækkelige pensioner og blive eksponeret for
fattigdom, når de bliver ældre.
Der kan derfor være behov for andre
former for justeringer af hensyn til tilstrækkelighed, f.eks. forlængelse af
arbejdsperioden og incitamenter til supplerende pensionsordninger.
3. IDENTIFIKATION AF POLITISKE MIDLER TIL AT LØFTE
UDFORDRINGERNE
Beskæftigelsesmønstre og
pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed hænger tæt
sammen. I aldrende samfund kræver opretholdelsen af en bæredygtig
sammenhæng mellem arbejdslivets længde og længden af pensionsperioden
og optjening af rettigheder til en tilstrækkelig pension generelt, at
mennesker arbejder længere, inden de går
på pension. For at bevare den samlede pensionsindtægt på dækningsniveauer,
der svarer til de niveauer, der kunne opnås i 1990'erne og 00'erne, skal mange
mennesker også øge deres supplerende pensionsopsparinger.
Når befolkningen lever længere, og befolkningen i den arbejdsdygtige alder
Side 9 |
bliver mindre, kan den krævede stigning i udgifterne blive uholdbar.
Pensionstilstrækkelighed vil ikke kunne
garanteres, medmindre arbejdstagerne arbejder mere og længere, inden de går
på pension. De pensionsrettigheder, som en person i gennemsnit har ret til efter et
arbejdsår med bidrag, skal derfor reduceres. Rettighederne skal i højere
grad afspejle bidragene og beregnes på et aktuarielt grundlag. Pensionsreformer kan
sikre dette ved at indføre arbejdslivgennemsnit som grundlag for
beregning af ydelser.
Pensionssystemer kan hjælpe med at
optimere udbud af arbejdskraft i forhold til arbejdsliv, navnlig for ældre
arbejdstagere, ved at føje stærke incitamenter til at arbejde til deres
pensionsregler og begrænse adgangen
til tidlig pension.
Udskydelse af tilbagetrækning og udbetaling af pension ved at arbejde
længere – og dermed bidrage til og optjene pensionsrettigheder i længere tid
– kan bidrage væsentligt til samtidige
forbedringer af pensionernes bæredygtighed og tilstrækkelighed.
Ved at forkorte og/eller undgå forlængelse
af den gennemsnitlige pensionsperiode kan medlemsstaterne frigøre ressourcer,
som så kan bruges til at forbedre eller
opretholde den nuværende tilstrækkelighed af pensionsydelserne eller
i det mindste begrænse det omfang, hvori de vil falde.
Samme pensionsalder for kvinder og
mænd er et vigtigt trin i fjernelsen af den
kønsbestemte pensionsforskel.
Ved at knytte den lovbestemte pensionsalder sammen med den
forventede levetid kan pensionssystemets bæredygtighed og
tilstrækkelighed forenes i en situation med
befolkningsaldring. Eftersom længere levetid indebærer en længere
arbejdsperiode for at finansiere pensionssystemet, er der stærke
incitamenter til at hæve den faktiske pensionsalder i overensstemmelse med
stigningerne i den forventede levetid.
Ifølge 2015-rapporten om pensionstilstrækkelighed kan
dækningsgraden fastholdes eller endda
hæves i fremtiden, hvis arbejdstagerne bliver ved med at arbejde, indtil de når
en højere alder. I figur A11 vises det, med hvor meget nettodækningsgraden vil
stige for en person, der arbejder to år ekstra efter den nationale pensionsalder, i
forhold til en person, som går på pension ved den alder. Ifølge fremskrivningerne vil
en udskydelse af pensionen med to år efter den almindelige pensionsalder i ni
medlemsstater hæve
nettodækningsgraden med 5 procentpoint eller mere for en person med
gennemsnitsindtægt. Virkningerne på dækningsgraden for en person med lav
indtægt (dvs. to tredjedele af gennemsnitsindtægten) er næsten de
samme. Hvis arbejdstagerne bliver længere på arbejdsmarkedet i disse lande,
vil det effektivt medvirke til at forbedre de
fremtidige pensionsresultater. I modsætning dertil er de nuværende
økonomiske incitamenter stadig utilstrækkelige i andre medlemsstater,
hvor arbejdstagerne kun opnår en forholdsvis lav forøgelse af
dækningsgraden, hvis de bliver længere på arbejdsmarkedet. I fremtiden vil der i
de fleste medlemsstater være stærke
mekanismer, som vil modvirke tidlig tilbagetrækning, idet tilbagetrækning to år
inden pensionsalderen vil føre til et betydeligt fald i dækningsgraden. Der er
imidlertid lande, hvor dette kun vil have en ubetydelig virkning på
pensionsydelserne.
For at tackle udfordringerne ved
befolkningsaldringen skal der gennemføres pensionsreformer, som: i) sikrer en bedre
balance mellem pensionsbidrag og -rettigheder, ii) begrænser tidlig
tilbagetrækning og iii) hæver pensionsalderen. I sig selv er de dog ikke
nok.
Hvorvidt tidlig tilbagetrækning, hævelse af
pensionsalderen og sammenkædning heraf eller af ydelser med den længere
forventede levetid kan sikres gennem pensionsreformer, afhænger af
foranstaltninger på arbejdspladserne og
arbejdsmarkedet, som kan understøtte længere og uafbrudte arbejdsforløb for
Side 10 |
både kvinder og mænd. Sådanne incitamenter kan kun i en vis grad påvirke
aldersforvaltningen på arbejdspladser. Der
er også behov for specifikke politikker vedrørende ældre arbejdstagere på både
efterspørgsels- og udbudssiden af arbejdsmarkedet, som skal fastlægges i
tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
I medlemsstaterne findes der stadig en
række særlige pensionsordninger for
bestemte sektorer eller kategorier. I nogle tilfælde er præferencepensionsordninger
uden bidragspligt stærkt krydssubsidierede og skal tilpasses det
almindelige pensionssystem af hensyn til dets bæredygtighed og tilstrækkelighed.
For at arbejdstagerne kan blive længere på arbejdsmarkedet, skal deres sundhed
og faglige færdigheder vedligeholdes, efterhånden som de bliver ældre. Selv for
ældre arbejdstagere skal matchning af færdigheder og mobilitet garanteres.
Fleksible arbejdsordninger har vist sig at være et særligt nyttigt redskab, som
sætter arbejdstagere i stand til og
opmuntrer dem til at forblive længere på arbejdsmarkedet. Graden af autonomi i
arbejdets tilrettelæggelse, mulighed for jobrotation og mulighed for at tilpasse
arbejdstiden er vigtige tiltag, der kan forbedre balancen mellem arbejde og
privatliv.
Fokus bør dog ikke kun rettes mod den
sidste fase af arbejdstagernes arbejdsliv. Foranstaltninger, som reducerer
langtidsarbejdsløshed blandt unge, og som sikrer tidlig integration på
arbejdsmarkedet på almindelige aftalevilkår, herunder
socialsikringsdækning, vil også medvirke
til at begrænse risikoen for utilstrækkelige pensioner. Strategien for tidligere og
bedre integration af tredjelandsmigranter på arbejdsmarkederne og i samfundet er
også et vigtigt tiltag for at begrænse risiciene mod opretholdelse af indtægter i
alderdommen. Politikker til mindskelse af kønsbestemte forskelle i løn, arbejdstid og
arbejdslivets længde er ligeledes aktive
foranstaltninger til indsnævring af den kønsbestemte forskel i
pensionsrettigheder (se Det europæiske
semester: Temablad om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet).
Formålet med beskæftigelses- og pensionspolitikker er at sikre gode
beskæftigelsesmuligheder for alle. Disse muligheder er desværre stadig ujævnt
fordelt i befolkningen. Når tilstrækkelige pensioner i stigende grad bliver afhængige
af bidragsperioder, skal politikerne på socialområdet også tage hensyn til de
personer, som af forskellige grunde ikke
kan forblive længere på arbejdsmarkedet, eller som ikke har mulighed for at have et
uafbrudt arbejdsliv.
Der skal træffes specifikke foranstaltninger for at beskytte de
personer, som ikke kan opfylde
kravene om længere bidragsperioder, mod fattigdom. Sådanne foranstaltninger
omfatter minimumspensioner eller andre minimumsydelser til ældre. Der skal også
indføres en form for kreditering for ufrivilligt fravær fra arbejdsmarkedet for
at reducere indvirkningen på pensionsrettigheder af længere perioder
med sygdom, arbejdsløshed,
pasningsforpligtelser osv.
I den fremtidige pensionspolitik skal der desuden lægges mere vægt på og tildeles
flere ressourcer til dens betydning for beskyttelse mod fattigdom.
Det er imidlertid vigtigt at sikre, at foranstaltninger, der udformes for at sikre
personer med dårlige beskæftigelsesmuligheder tilstrækkelige
pensioner, ikke tilskynder personer, som kunne opnå et fuldt arbejdsliv, til tidlig
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Tidligere har dette ofte været tilfældet med visse førtidspensions-,
invalidepensions- og arbejdsløshedsordninger.
Supplerende pensionsopsparinger vil
være nødvendige i mange lande for at
sikre tilstrækkelige dækningsgrader i fremtiden. Supplerende pensioner kan
f.eks. være arbejdsmarkedspensioner, dvs. pensionsordninger, der er organiseret
på virksomheds- eller sektorniveau, og som en person får adgang til via et
ansættelsesforhold, eller individuelle pensioner, dvs. individuelle aftaler med
Side 11 |
pensionsselskaber. Deres betydning varierer væsentligt fra medlemsstat til
medlemsstat. I enkelte lande (Danmark og
Nederlandene), sikrer de offentlige pensioner kun grundlæggende beskyttelse
mod fattigdom, og indtægtsdækningen i alderdommen afhænger i vid udstrækning
af arbejdsmarkedspensionsordninger. I de fleste medlemsstater spiller de
supplerende pensioner imidlertid en marginal rolle:
I kun enkelte medlemsstater ligger arbejdsmarkedspensionernes
dækningsgrad over 80 % (Danmark, Finland, Nederlandene og Sverige)
som følge af obligatorisk eller kvasiobligatorisk deltagelse. I få lande
overstiger dækningsgraden 50 % (Belgien og Tyskland), mens den i
andre (Irland og Det Forenede
Kongerige) er begrænset, men stigende (>30 %)13. I de fleste lande
er dækningen imidlertid lav eller ikke-eksisterende.
Individuelle pensioner anvendes kun
relativt bredt i nogle lande (>60 % i
Tjekkiet og >30 % i Tyskland og Sverige)14, mens udbredelsen er
moderat og fragmenteret i de fleste lande og i mange lande så lav, at de
ikke har betydning for den gennemsnitlige indkomstdækning.
Nedskæringerne af de offentlige pensioner gennem nylige reformer er generelt ikke
blevet modsvaret af reformer til styrkelse af de supplerende opsparinger uden for
lande med traditionelt stærk dækning. Den fremskrevne andel af forfinansierede
ordninger ud af den samlede pensionspakke i 2013 og 2053 fremgår af
figur A12 og A13.
Supplerende pensioner skal tildeles en
stadig større rolle med henblik på at sikre tilstrækkelige pensioner i fremtiden, især
hvis de offentlige pensioners tilstrækkelighed forventes at blive
forringet. Offentlige politikker kan fremme
anvendelsen af arbejdsmarkedspensioner ved at gøre dem obligatoriske, ved
automatisk deltagelse (dvs. at
13 OECD (2015), "Pensions at a Glance 2015". 14 Ibid.
arbejdsgivere skal tilbyde arbejdsmarkedspensioner til ansatte, selv
om sidstnævnte kan fravælge dem) eller
gennem kollektive overenskomster, afhængigt af de nationale rammer.
Skattemæssige og andre økonomiske incitamenter (tilskud, matchning af bidrag
osv.) er vigtige elementer i politikken for at udvikle arbejdsmarkedspensioner og
individuelle pensioner. De midler, der anvendes til at opnå dette, skal under alle
omstændigheder være omkostningseffektive og gennemsigtige.
4. POLITISK STATUS I FORSKELLIGE LANDE
De fleste medlemsstater har modtaget
landespecifikke henstillinger vedrørende
pensioner som et led i Kommissionens finansielle overvågningsproces "det
europæiske semester". Der blev udsendt 16 sådanne henstillinger i 2011, 17 i
2012, 15 i 2013, 18 i 2014, 14 i 2015, 12 i 2016 og 10 i 2017. I de landespecifikke
henstillinger opfordres medlemsstaterne til at gennemføre reformer for at
modernisere deres pensionssystemer ved
at:
hæve pensionsalderen og tilpasse den til den stigende forventede levetid
begrænse muligheden for tidlig pension
fremme supplerende
pensionsopsparinger understøtte pensionsreformer med
foranstaltninger, som sætter mænd og kvinder i stand til at forblive længere
på arbejdsmarkedet.
24 medlemsstater har hævet eller er ved
at hæve pensionsalderen, herunder ved at kæde pensionsalderen sammen med den
forventede levetid. I tabel 4 i bilaget gives der en oversigt over ændringerne i
pensionsalderen som resultat af reformer.
Selv om tendensen til tidlig pensionering er blevet vendt i alle medlemsstater
gennem det seneste årti, er tidlig udtræden af arbejdsmarkedet stadig et
problem i flere lande.
Den største hindring for et længere
arbejdsliv findes på arbejdsmarkedet. Ingen medlemsstat har et velfungerende
Side 12 |
arbejdsmarked for personer, der er fyldt 55 år. Længere arbejdsliv opnås i langt de
fleste tilfælde kun af personer, som
fortsætter med at arbejde for den samme arbejdsgiver. Hvis en person på 55 år eller
derover mister sit job, er chancerne for at finde et andet job så små, at udsigten til
at forblive på arbejdsmarkedet i længere tid gennem genansættelse er endnu
mere fjern.
Bortset fra i fem lande, som var særligt
hårdt ramt af den økonomiske krise, er beskæftigelsesfrekvensen for ældre
arbejdstagere steget i det sidste årti som følge af den demografiske udvikling og
virkningen af reformer.
I de fleste medlemsstater, som har hævet
pensionsalderen, koblet den samme med den forventede levetid og
væsentligt reduceret muligheden for tidlig pension, er der stadig plads til yderligere
og mere omfattende foranstaltninger med henblik på at understøtte disse
reformer med ændringer i beskæftigelsespolitikker og ordninger
på arbejdspladser. Sådanne reformer vil
give arbejdstagerne mulighed for at forblive i beskæftigelse, når
pensionsalderen hæves. Uden sådanne foranstaltninger er der en øget risiko for,
at presset på arbejdsløshedsydelser, sygedagpenge og sociale ydelser vil stige,
fordi borgerne ikke kan arbejde, indtil de når den højere pensionsalder.
Takket være de reformer, der allerede er gennemført eller planlagt i de fleste
medlemsstater, er den mellemlang- og
langsigtede bæredygtighed af de offentlige pensionsudgifter blevet
markant forbedret. I flere lande giver dette dog stadig anledning til bekymring.
Nogle lande står også over for bæredygtighedsproblemer på kort til
mellemlang sigt. I seks medlemsstater (Belgien, Tyskland, Luxembourg, Malta,
Slovenien og Slovakiet) stiger de offentlige udgifter til pensioner stadig voldsomt (se
figur 4).
Det skal også kontrolleres, hvordan faldet
i offentlige pensionsudgifter i andre medlemsstater (Kroatien, Danmark,
Frankrig, Italien og Letland) generelt vil påvirke tilstrækkeligheden af
indkomstdækningen for ældre. I de
medlemsstater, hvor de offentlige pensionsudgifter falder, må de voksende
private pensioner forventes at dække en større del af de mulige mangler i
tilstrækkelighed. Udviklingen af omkostningseffektive systemer til
supplerende pensionsopsparinger er dog stadig et problem i flere af disse lande.
Dato: 31. oktober 2017
Side 13 |
5. REFERENCER OG NYTTIGE KILDER
Europa-Kommissionen (GD EMPL) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC), 2015. 2015
Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU. Volume I. Europa-Kommissionen. Luxembourg: Den Europæiske Unions
Publikationskontor.
Europa-Kommissionen (GD EMPL) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC), 2015. 2015
Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU. Country Profiles. Volume II. Europa-Kommissionen. Luxembourg: Den Europæiske
Unions Publikationskontor.
Europa-Kommissionen (GD EMPL) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC), 2012.
Pension Adequacy in the European Union 2010-2050. Europa-Kommissionen.
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
Europa-Kommissionen [Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender
(GD ECFIN)] og Udvalget for Økonomisk Politik (AWG). The 2015 Ageing Report: Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060).
European Economy 3/2015.
Europa-Kommissionen (Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere (GD
JUST), 2013. The Gender Gap in Pensions in the EU. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
Det europæiske semester: Tematisk faktablad om kvinders deltagelse på
arbejdsmarkedet.
Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)
2020 endelig). Webstedet for Europa 2020: http://ec.europa.eu/europe2020/index_en.htm
Europa-Kommissionens hvidbog "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner", COM(2012) 55 final, vedtaget den 16. februar 2012.
Europa-Kommissionen, COM(2013)83, "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" februar 2013.
Europa-Kommissionen, COM(2017)250 final. Meddelelse om en europæisk søjle for
sociale rettigheder.
OECD (2015), Pensions at a Glance 2015: OECD and G20 indicators, OECD Publishing,
Paris.
Side 14 |
BILAG. STATISTISKE INDIKATORER OG FIGURER
Tabel 1 – Nuværende tilstrækkelighed (2016)
Kilde: Eurostat. Noter: Data hentet den: 31. oktober 2017. (4) Afskæringspunkt: 60 % af den ækvivalerede medianindkomst efter sociale overførsler (6) Personer på 65 år og
derover i forhold til personer under 65 år (7) Forhold mellem indkomst fra pensioner for personer i alderen 65-74 år og indkomst fra arbejde for personer i alderen 50-59 år. * – data fra 2015.
I altMæn
dKvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt
Mæn
dKvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder < 65 > 65
EU-28 18,3 15,1 20,7 14,8 11,4 17,7 19,9 15,5 22,9 14,7 12,1 16,8 5,8 4,7 6,7 0.93* 0.97* 0.91* 0.57* 0.59* 0.55* 5,4 4,1
Euro-19 17,4 14,9 19,4 14,7 11,9 17,2 18,3 14,6 21,0 14,3 12,2 16,0 5,2 4,3 5,8 0.95* 0.98* 0.92* 0.58* 0.59* 0.55* 5,4 4,2
BE 16,4 16,0 16,8 14,6 13,4 15,5 16,9 16,9 16,9 15,4 15,2 15,5 2,1 1,9 2,2 0,76 0,77 0,76 0,48 0,51 0,47 4,0 3,2
BG 45,9 36,5 52,3 23,2 16,1 29,4 53,1 40,5 60,4 24,3 15,9 30,1 37,5 30,6 42,2 0,80 0,87 0,73 0,45 0,50 0,42 9,1 4,3
CZ 10,1 5,1 13,7 13,8 6,7 19,3 12,1 3,7 17,3 8,1 3,6 11,4 3,0 2,4 3,4 0,79 0,80 0,78 0,50 0,51 0,57 3,7 2,4
DK 9,2 8,1 10,2 10,5 8,9 12,3 15,4 12,1 17,8 8,5 7,1 9,6 0,7 0,9 0,6 0,75 0,76 0,75 0,47 0,43 0,49 4,2 3,2
DE 18,3 15,6 20,8 18,6 16,4 20,4 16,5 12,2 20,6 17,6 14,9 20,1 2,7 2,3 3,1 0,84 0,86 0,84 0,46 0,46 0,48 4,7 4,1
EE 41,4 27,4 48,6 31,8 17,2 42,2 49,2 27,7 57,9 40,2 26,1 47,4 5,4 4,9 5,6 0,60 0,65 0,56 0,45 0,39 0,51 5,7 3,5
IE 16.5* 15.4* 17.4* 8.3* 7.6* 9.1* 16.7* 14.3* 18.5* 14.2* 13.1* 15.2* 3,1 3,3 2,9 0.87* 0.9* 0.87* 0.38* 0.41* 0.43* 4.6* 4.2*
EL 22,0 19,0 24,4 13,0 10,6 15,2 22,3 17,4 26,0 12,4 10,6 13,8 15,2 13,2 16,8 1,07 1,11 1,03 0,63 0,68 0,55 7,4 3,9
ES 14,4 13,8 14,9 9,4 8,0 10,8 15,4 15,0 15,7 13,0 12,7 13,2 2,5 1,9 2,9 1,01 1,05 0,98 0,66 0,69 0,51 7,3 4,3
FR 10,0 8,2 11,4 10,3 8,0 12,2 10,8 8,5 12,3 8,2 6,7 9,4 2,9 2,4 3,2 1,02 1,05 1,00 0,68 0,68 0,67 4,3 4,4
HR 32,8 28,0 36,0 22,1 16,1 27,5 36,9 30,5 40,5 26,5 21,9 29,5 14,5 13,3 15,3 0,84 0,88 0,80 0,39 0,42 0,42 5,0 4,6
IT 23,9 20,6 26,4 17,6 13,9 20,9 25,9 20,9 29,1 16,1 13,6 18,0 11,1 9,9 12,0 0.99* 1.02* 0.97* 0.66* 0.66* 0.57* 6,6 4,8
CY 22,9 19,5 25,8 11,5 10,1 12,8 29,9 21,8 36,3 19,5 15,8 22,8 5,4 5,4 5,5 0,79 0,86 0,77 0,44 0,53 0,38 4,9 4,8
LV 43,1 33,5 47,8 29,6 18,2 37,9 49,1 37,1 53,7 38,1 28,4 42,9 14,9 11,6 16,5 0,63 0,67 0,61 0,42 0,40 0,43 6,2 4,6
LT 37,4 26,2 43,1 23,4 12,7 31,7 38,7 25,5 44,1 27,7 16,7 33,2 17,3 13,7 19,0 0,71 0,77 0,67 0,45 0,47 0,44 7,7 4,4
LU 9,1 6,9 11,0 6,1 3,7 6,7 7,7 5,9 9,2 9,0 6,8 10,8 0,2 0,2 0,3 1.08* 1.12* 1.04* 0.8* 0.77* 0.79* 4,9 4,6
HU 15,1 11,8 17,0 9,8 6,1 13,1 13,0 9,4 15,0 6,8 5,9 7,3 10,2 7,5 11,8 1,01 1,05 0,98 0,67 0,71 0,66 4,5 3,1
MT 26,1 24,6 27,5 23,5 20,9 25,6 24,6 20,4 27,7 24,2 22,8 25,4 3,5 3,5 3,5 0,72 0,75 0,69 0,54 0,55 0,46 4,3 3,3
NL 10,0 9,7 10,2 10,5 9,9 11,1 12,1 12,1 12,0 9,0 8,5 9,3 1,2 1,4 1,1 0,82 0,85 0,82 0,50 0,56 0,48 4,1 3,0
AT 13,7 10,2 16,4 13,7 9,6 17,3 15,6 12,4 17,7 13,2 10,0 15,7 1,2 0,6 1,6 0,97 1,01 0,93 0,62 0,69 0,58 4,2 3,7
PL 16,1 11,7 19,0 11,8 7,0 16,2 15,2 9,9 17,8 12,8 9,1 15,2 5,9 4,3 6,9 0,97 1,04 0,92 0,62 0,72 0,61 5,0 3,5
PT 21,8 18,9 24,0 18,0 14,2 21,1 25,2 21,9 27,3 18,3 16,0 19,9 6,7 4,9 8,0 0,91 0,97 0,88 0,64 0,68 0,60 6,0 5,4
RO 34,0 27,0 38,7 15,2 10,2 19,6 39,9 28,2 46,5 19,1 12,2 23,7 22,5 18,9 25,0 0,97 1,10 0,89 0,66 0,68 0,57 8,0 4,4
SI 19,9 12,9 25,0 18,6 11,2 24,6 22,8 12,1 29,1 17,6 10,8 22,5 5,8 4,1 6,9 0,89 0,96 0,84 0,47 0,50 0,45 3,5 3,6
SK 12,3 10,3 13,5 9,7 6,5 12,7 14,9 9,1 18,0 5,7 4,3 6,5 8,0 7,0 8,6 0,91 0,94 0,90 0,62 0,60 0,67 3,9 2,4
FI 13,6 9,0 17,3 16,7 9,8 23,5 20,0 13,1 24,3 12,3 8,1 15,5 1,7 1,4 1,9 0,83 0,89 0,79 0,53 0,51 0,51 3,7 3,1
SE 17,0 11,3 21,9 18,5 12,0 24,0 24,7 14,9 31,7 16,8 11,1 21,7 0,3 0,3 0,3 0,77 0,84 0,71 0,57 0,59 0,54 4,3 3,8
UK 18,0 15,1 20,4 14,8 12,2 17,2 22,1 19,2 24,3 17,1 14,4 19,4 1,2 1,0 1,3 0,89 0,91 0,86 0,53 0,58 0,51 5,3 4,5
Personer over 65 år år
udsat for fattigdomsrisiko
eller social udstødelse
(% af befolkningen)
(1)
Andel af personer (over 65 år)
udsat for fattigdomsrisiko eller
social udstødelse af den
samlede befolkning udsat for
fattigdomsrisiko eller social
udstødelse (% af udsat i al)
(2)
Personer (over 75) udsat
for fattigdomsrisiko eller
social udstødelse (% af
befolkningen)
(3)
Andel af ældre udsat for
fattigdomsrisiko (% af
befolkningen over 65 år)
(4)
Andel af ældre udsat for
alvorlige materielle
afsavn (% af
befolkningen over 65 år)
(5)
Relativ medianindkomst
(over 65 år)
(6)
Samlet dækningsgrad (7)
Ulighed i
indkomstfordeling,
S50/S10-kvintilsatsen
for indkomster,
(8)
Side 15 |
Tabel 2 – Fremtidig tilstrækkelighed: fremadrettede indikatorer
Noter og kilde:
(1) Forholdet mellem den pension, der modtages af en hypotetisk arbejdstager (som indtrådte på arbejdsmarkedet
som 25-årig og udtræder ved den almindelige pensionsalder) som en procentdel af den individuelle løn på pensionstidspunktet. Teoretisk nettodækningsgrad beregnes netto indkomstskat og medarbejderbidrag.
Kilde: Europa-Kommissionen (GD EMPL) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC). 2015 Pension Adequacy Report:
Current and future income adequacy in old age in the EU. Volume I. Europa-Kommissionen. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
Note: Tal for Belgien er pr. udgangen af 2014. Reformer vedtaget efter denne dato er ikke afspejlet i tallene.
(2) Gennemsnitlig offentlig pensionsydelse (offentlige og private pensioner for Bulgarien, Danmark, Tyskland,
Estland, Spanien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien,
Slovakiet og Sverige) som en andel af gennemsnitslønnen for økonomien som helhed (bruttoløn i forhold til ansatte).
Kilde: Europa-Kommissionen (GD ECFIN) og Udvalget for Økonomisk Politik (AWG). The 2015 Ageing Report:
Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060). European Economy 3/2015.
(3) "Bruttokompensationsgraden ved pension" beregnes som den gennemsnitlige første pensionsydelse som en andel af gennemsnitslønnen ved pensionering for økonomien som helhed.
Kilde: Europa-Kommissionen (GD ECFIN) og Udvalget for Økonomisk Politik (AWG). The 2015 Ageing Report: Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060). European Economy 3/2015.
2013 2053AP (i
2053)
Ændring i pp
(2013-2053)2013 2053
AP (i
2053)
Ændring i pp
(2013-2053)2013 2060
Ændring i pp
(2013-2060)2013 2060
Ændring i pp
(2013-2060)
EU-28 : : : : : : : : 44,0 34,9 -9,1 42,5 35,9 -6,5
BE 78,6 74,7 65,0 -3,9 78,6 74,7 65,0 -3,9 42,5 41,8 -0,7 39,5 38,8 -0,7
BG 55,3 83,3 65,0 28,0 51,1 75,7 63,0 24,6 34,2 27,5 -6,7 29,5 31,9 2,4
CZ 52,2 61,4 68,3 9,2 48,9 61,4 68,3 12,5 42,8 39,5 -3,3 32,2 33,7 1,5
DK 68,4 81,7 72,0 13,3 68,4 81,7 72,0 13,3 42,5 35,1 -7,4 39,7 32,8 -6,9
DE 57,6 74,4 67,0 16,8 57,6 74,4 67,0 16,8 44,6 37,3 -7,4 42,5 35,5 -7,0
EE 49,2 55,9 65,0 6,7 61,0 55,9 65,0 -5,1 30,4 18,8 -11,6 40,1 25,2 -14,9
IE 83,1 71,4 68,0 -11,7 83,1 71,4 68,0 -11,7 27,9 26,1 -1,8 31,2 28,7 -2,4
EL : 47,0 62,0 : : 47,0 62,0 : 65,6 51,7 -14,0 : 22,3 :
ES 96,2 86,8 65,0 -9,4 96,2 86,8 65,0 -9,4 59,7 39,8 -19,9 79,0 48,6 -30,4
FR 80,2 69,0 67,0 -11,2 80,2 69,0 67,0 -11,2 51,3 38,9 -12,4 50,6 39,2 -11,4
HR 55,5 43,5 67,0 -12,0 49,6 43,5 67,0 -6,1 30,8 17,6 -13,2 27,9 16,5 -11,4
IT 83,9 89,3 70,3 5,4 75,7 89,3 70,3 13,6 58,8 50,7 -8,1 59,9 51,8 -8,0
CY 58,0 75,0 68,5 17,0 58,0 75,0 68,5 17,0 64,4 43,5 -20,9 : 49,2 :
LV 61,1 51,2 65,0 -9,9 61,1 51,2 65,0 -9,9 27,7 13,2 -14,5 33,4 18,1 -15,3
LT 49,9 71,3 65,0 21,4 47,3 71,3 65,0 24,0 35,1 33,0 -2,1 : 34,8 :
LU 93,5 83,7 60,0 -9,8 93,5 83,7 60,0 -9,8 51,3 53,4 2,1 : 64,6 :
HU 80,6 81,9 65,0 1,3 80,6 81,9 65,0 1,3 40,8 31,9 -8,9 33,0 29,1 -3,9
MT 79,0 73,8 65,0 -5,2 79,0 73,8 65,0 -5,2 48,3 44,1 -4,2 : 45,6 :
NL 114,0 92,5 67,0 -21,5 114,0 92,5 67,0 -21,5 35,9 34,2 -1,7 29,8 28,3 -1,4
AT 85,1 86,1 65,0 1,0 77,1 86,1 65,0 9,0 41,2 37,0 -4,1 51,0 44,7 -6,3
PL 75,5 43,4 67,0 -32,1 66,6 43,4 67,0 -23,2 47,9 29,4 -18,5 53,0 28,7 -24,4
PT 92,3 84,2 68,4 -8,1 92,3 84,2 68,4 -8,1 61,8 41,7 -20,0 57,5 30,7 -26,7
RO 71,3 41,1 65,0 -30,2 59,5 39,1 63,0 -20,4 37,0 23,4 -13,6 35,6 33,7 -1,9
SI 55,4 60,9 60,0 5,5 55,9 63,6 60,0 7,7 33,8 30,2 -3,6 36,1 34,1 -2,1
SK 59,6 69,6 66,0 10,0 58,8 69,6 66,0 10,8 45,7 33,3 -12,4 51,7 49,4 -2,4
FI 69,5 59,1 65,0 -10,4 69,5 59,1 65,0 -10,4 52,1 43,8 -8,3 46,0 44,1 -0,6
SE 69,3 55,3 65,0 -14,0 69,3 55,3 65,0 -14,0 42,1 26,3 -15,8 35,6 29,0 -6,7
UK 83,4 80,4 68,0 -3,0 71,4 80,4 68,0 9,0 36,4 33,9 -2,5 : : :
Teoretisk nettodækningsgrad, case "Hævet almindelig pensionsalder"
(arbejdsliv fra 25 år til den almindelige pensionsalder), gennemsnitsindtægt (1)
Ydelsesforhold (offentlige
pensioner), %
(2)
Teoretisk
bruttodækningsgrad ved
pension (offentlige
pensioner), %
(3)
Mænd Kvinder
Side 16 |
: – data foreligger ikke
Tabel 3 – Beskæftigelse og bæredygtighed
Kilde:
(1) (3) (4) Eurostat.
(2) Eurostat (Europop).
(5) Kilde: Europa-Kommissionen (GD ECFIN) og Udvalget for Økonomisk Politik (AWG). The 2015 Ageing Report:
Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060). European Economy 3/2015.
Noter:
* – Euro-18
(3) Beskæftigelse (vigtigste karakteristika og frekvenser) – årlige gennemsnit. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre
arbejdstagere beregnes ved at dividere antallet af personer i alderen 55-64, der er i beskæftigelse, med den
samlede befolkning i samme aldersgruppe. Indikatoren er baseret på EU-arbejdsstyrkeundersøgelsen.
Undersøgelsen dækker hele befolkningen, der lever i private husholdninger og udelukker personer, der lever i
kollektive husholdninger, f.eks. pensionater, plejehjem og hospitaler. Befolkningen i beskæftigelse omfatter de
personer, som i referenceugen udførte arbejde mod betaling eller med henblik på fortjeneste i mindst én time, eller
som ikke arbejdede, men havde job, hvorfra de var midlertidigt fraværende.
: – foreligger ikke.
I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder 2013 2060 Ændring i pp
EU-28 59,1 59,4 58,8 19,7 17,9 21,2 55,3 62,0 48,9 35,6 38,0 33,1 11,3 11,2 -0,2
Euro-19 59.6* 59.6* 59.6* 20,3 18,5 21,9 55,3 61,6 49,4 35,4 37,8 32,8 12,3 12,3 0,0
BE 60,8 60,9 60,6 20,0 18,2 21,5 45,4 50,7 40,2 32,6 34,7 30,4 11,8 15,1 3,3
BG 57,5 58,1 57,0 16,0 14,0 17,6 54,5 58,3 51,0 31,7 33,1 30,2 9,9 9,4 -0,4
CZ 58,9 60,8 57,7 17,8 15,9 19,4 58,5 68,2 49,3 35,6 38,6 32,4 9,0 9,7 0,7
DK 62,0 62,2 61,7 19,4 18,0 20,7 67,8 71,9 63,6 40,3 41,8 38,6 10,3 7,2 -3,1
DE 61,1 61,2 61,0 19,5 17,9 21,0 68,6 73,7 63,5 38,1 40,1 36,0 10,0 12,7 2,7
EE 59,5 60,7 58,7 18,6 15,5 20,7 65,2 63,7 66,5 37,8 38,7 36,9 7,6 6,3 -1,3
IE 60,9 60,9 60,8 19,8 18,4 21,0 57,2 65,7 48,9 35,4 39,2 31,5 7,4 8,4 1,1
EL 57,8 58,0 57,5 19,9 18,5 21,3 36,3 46,2 27,2 32,5 35,7 29,1 16,2 14,3 -1,9
ES 61,8 61,7 61,9 21,1 19,0 23,0 49,1 55,7 42,8 35,0 37,2 32,7 11,8 11,0 -0,8
FR 58,9 58,6 59,3 21,6 19,4 23,5 49,8 51,6 48,2 35,0 36,7 33,2 14,9 12,1 -2,8
HR 57,7 60,1 56,0 17,1 15,2 18,7 38,1 45,1 31,6 32,1 33,9 30,2 10,8 6,9 -3,9
IT 58,0 57,8 58,4 20,6 18,9 22,2 50,3 61,7 39,7 31,2 35,8 26,3 15,7 13,8 -1,9
CY 61,5 61,2 61,9 19,6 18,4 20,8 52,2 61,0 43,7 35,9 38,7 33,0 9,5 9,3 -0,1
LV 59,5 60,5 58,9 17,0 14,2 18,9 61,4 61,3 61,4 35,6 35,5 35,6 7,7 4,6 -3,1
LT 59,5 60,6 58,9 17,1 14,1 19,2 64,6 66,8 62,8 35,6 35,3 35,9 7,2 7,5 0,3
LU 58,9 58,7 59,3 20,5 18,9 21,8 39,6 46,4 32,4 32,9 35,2 30,5 9,4 13,4 4,1
HU 58,5 59,8 57,5 16,6 14,5 18,2 49,8 59,7 41,5 33,2 35,8 30,5 11,5 11,4 -0,1
MT 59,1 59,1 58,8 20,3 18,7 21,6 44,1 61,8 26,4 33,6 40,1 27,3 9,6 12,8 3,2
NL 62,7 62,7 62,7 19,8 18,4 21,1 63,5 72,8 54,2 40,0 42,5 37,3 6,9 7,8 0,9
AT 58,5 59,3 57,8 19,8 18,1 21,3 49,2 57,6 41,1 37,1 39,1 34,9 13,9 14,4 0,5
PL 57,0 58,5 56,1 18,2 15,7 20,1 46,2 55,7 37,6 32,9 35,5 30,2 11,3 10,7 -0,7
PT 59,9 59,6 60,3 20,0 18,0 21,7 52,1 58,5 46,3 37,1 38,7 35,4 13,8 13,1 -0,7
RO 56,9 58,0 56,0 16,4 14,5 18,0 42,8 53,0 33,6 32,4 35,6 29,0 8,2 8,1 -0,1
SI 56,6 58,3 55,2 19,7 17,6 21,4 38,5 43,6 33,4 34,2 35,2 33,0 11,8 15,3 3,5
SK 57,4 59,8 56,1 17,2 15,0 18,8 49,0 55,1 43,5 33,8 36,2 31,4 8,1 10,2 2,1
FI 61,4 61,4 61,5 20,2 18,3 21,9 61,4 59,8 63,0 37,7 38,3 37,0 12,9 12,9 0,1
SE 63,6 63,6 63,6 20,2 18,9 21,5 75,5 77,5 73,5 41,3 42,2 40,3 8,9 7,5 -1,4
UK 58,3 58,0 58,6 19,8 18,6 20,8 63,4 69,6 57,4 38,8 41,3 36,2 7,7 8,4 0,7
Gennemsnitsalder, hvor
personer først modtager
alderspension (år), 2012
(1)
Forventet levetid ved 65,
2015
(2)
Beskæftigelsesfrekvens
for ældre arbejdstagere
(55-64 år), 2016
(3)
Arbejdslivets længde,
2016
(4)
Offentlige
bruttopensionsudgifter, % af
BNP
(5)
Side 17 |
Tabel 4 – Ændringer i pensionsalder som resultat af reformer, forskellige år (den 1. januar i referenceåret)
Medlems-stat
2017 2020 Efter 2020
Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinde
r
BE 65 65 67 (i 2030)
BG 64 61 64 år 3 mdr. 61 år 6 mdr. 65 (i 2037)+LE (1)
CZ 63
58 år 4
mdr.-
62 år 4 mdr. (2)
63 år 8 mdr.
60 år 2
mdr.-
63 år 8 mdr.
(2)
65 (inden 2037)
DK 65 66 67 (i 2022)+LE
DE 63 år 4 mdr.-65 år 6 mdr. (3) 63 år 10 mdr.-65 år 9
mdr. (3) 65-67 (3) (i 2029)
EE 63 63 år 9 mdr. 65 (i 2026)
IE 66 66 68 (i 2028)
EL 62-67 (3) 62-67 (3) +LE
ES 65-65 år 4 mdr. (3) 65-65 år 10 mdr. (3) 65-67 (3) (i 2027)
FR 62-65 år 4 mdr. (3) 62-66 år 2 mdr. (3) 62-67 (3) (i 2022)
HR 60-65 (3) 60-
61 år 6 mdr. (3)
60-65 (3) 60-
62 år 6 mdr. (3)
60-67 (3) (i 2038)
IT 66 år 7 mdr.
65 år 7
mdr.-
66 år 7 mdr. (4)
+LE ≥67 (i 2021)+LE
CY 65 65 +LE
LV 62 år 9 mdr. 63 år 9 mdr. 65 (i 2025)
LT 63 år 4 mdr. 61 år 8 mdr. 64 63 65 (i 2026)
LU 65 65 65
HU 63 år 5 mdr. 64 år 5 mdr. 65 (i 2022)
MT 62 63 65 (i 2027)
NL 65 år 9 mdr. 66 år 8 mdr. 67 (i 2021)+LE
AT 65 60 65 60 65 (i 2033)
PL 66 år 1 md 61 år 1 md 65 60 65 60
PT 65-66 år 3 mdr. (3) +LE +LE
RO 65 60 år 6 mdr. 65 61 65 63 (i
2030)
SI 60-65 (3) 60-65 (3) 60-65 (3)
SK 62 år 76d 59-
62 år 76d (2) +LE
+LE
FI 63-68 (5) 63 år 9 mdr.-68 år 9 mdr. (5) 65-70 (5) (i 2027)+LE
SE 61-67 (5) 61-67 (5) 61-67 (5)
Det Forenede
Kongerige
65 63 år 5 mdr. 66 68 (i 2046)+LE
Side 18 |
Kilde: Oplysninger fra medlemsstaterne.
Noter: Alder, når en fuld alderspension kan kræves uden fradrag, efter den almindelige pensionsordning.
(1) +LE: justeret for stigningen i den forventede levealder.
(2) Afhængigt af antallet af børn.
(3) Afhængigt af bidragsperioden.
(4) Afhængigt af beskæftigelsessektoren.
(5) Fleksibel pensionsalder koblet til pensionsbeløbet.
Figur A1: Forventet levetid ved 65 i 2015 og 2060
Kilde: Eurostat (Europop). Estimaterne for 2060 er udledt af 2015-rapporten om befolkningsaldring. Note: 2015-
data hentet den: 31. oktober 2017.
Figur A2: Forhold mellem medianindkomst for personer over 65 og den tilsvarende indkomst for personer under 65, i alt og efter køn, 2016
Kilde: Eurostat, EU-SILC. Note: Data hentet den: 31. oktober 2017. * – data fra 2015.
Side 19 |
Figur A3: Andel af personer udsat for fattigdomsrisiko (personer over 65) efter køn, 2016
Kilde: Eurostat, EU-SILC. Indkomståret 2014. Noter: Data hentet den: 31. oktober 2017. Afskæringspunkt: 60 % af
den ækvivalerede medianindkomst efter sociale overførsler. * – data fra 2015.
Figur A4: Relativ fattigdomsrisikogab (efter aldersgruppe) og fattigdomsrisiko for personer over 65, 2016
Kilde: Eurostat. Noter: Fattigdomsrisikogab ved 60 % af den nationale ækvivalerede disponible medianindkomst.
Sorteret efter fattigdomsgab for personer i alderen fra 65. Data hentet den: 31. oktober 2017, * – data fra 2015.
Figur A5: Alvorlige materielle afsavn (fra 65) efter køn, 2016
Kilde: Eurostat, EU-SILC. Note: Data hentet den: 31. oktober 2017. * – data fra 2015.
Side 20 |
Figur A6: Andel udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse (fra 65) efter køn, 2016
Kilde: Eurostat, EU-SILC. Indkomståret 2015. Note: Data hentet den: 31. oktober 2017. * – data fra 2015.
Figur A7: Kønsbestemte pensionsforskelle (%), pensionister over 65 og 65-79, 2016
Kilde: Eurostat. Note: * – data fra 2015.
Figur A8. Beskæftigelsesfrekvens for ældre arbejdstagere (55-64 år), 2016
Kilde: Eurostats arbejdsstyrkeundersøgelse. Note: Data hentet den: 31. oktober 2017.
Side 21 |
Figur A9. Arbejdslivets længde, 2016
Kilde: Eurostats arbejdsstyrkeundersøgelse. Note: Data hentet den: 31. oktober 2017. Figur A10. Forskel i procentpoint i prospektive (2053) teoretiske nettodækningsgrader, tidlig pension på grund af arbejdsløshed sammenlignet med et fuldt arbejdsliv for arbejdstagere med gennemsnitlig og lav indtægt
Kilde: 2015 Pension Adequacy Report.
Noter: Datakilde: Medlemsstaterne og OECD. Note: En positiv forskel angiver en højere teoretisk dækningsgrad for
en arbejdstager, der bliver arbejdsløs. Sorteret efter gennemsnitlig lønprofil. Hvis der forekommer kønsbestemte
forskelle, vedrører de rapporterede resultater kvinder.
Side 22 |
Figur A11. Forskel i procentpoint i prospektive (2053) teoretiske nettodækningsgrader for to års kortere/længere arbejdstid sammenlignet med et fuldt arbejdsliv for arbejdstagere med gennemsnitlig og lav indtægt
Kilde: 2015 Pension Adequacy Report.
Noter: Datakilde: medlemsstaterne og OECD. En positiv forskel angiver en højere teoretisk dækningsgrad
sammenlignet med et arbejdsliv fra 25 år til den almindelige pensionsalder. Sorteret efter pension ved den
almindelige pensionsalder+2 år (arbejdstager med gennemsnitsindtægt). Teoretiske dækningsgrader for pension
ved den almindelige pensionsalder-2 år er ikke indberettet for Belgien, Bulgarien, Irland, Luxembourg, Ungarn,
Nederlandene, Rumænien og Det Forenede Kongerige på grund af manglende ret til offentlige pensioner ved den
almindelige pensionsalder-2 år. Hvis der forekommer kønsbestemte forskelle, vedrører de rapporterede resultater
kvinder.
Side 23 |
Figur A12. Forskellige pensionsordningers andele af teoretiske bruttodækningsgrader for en arbejdstager med gennemsnitsindtægt, 2013
Kilde: 2015 Pension Adequacy Report. Datakilde: medlemsstaterne. Ref. base case variant II (40 år indtil den
almindelige pensionsalder). Baseret kun på de ordninger, der er medtaget i beregningerne af den teoretiske
dækningsgrad. Data for Grækenland foreligger ikke. Hvis der forekommer kønsbestemte forskelle, vedrører de
rapporterede resultater mænd.
Figur A13. Forskellige pensionsordningers andele af teoretiske bruttodækningsgrader for arbejdstagere med gennemsnitsindtægt, 2053
Kilde: 2015 Pension Adequacy Report. Datakilde: medlemsstaterne og OECD. (Ref. base case II).
Hvis der forekommer kønsbestemte forskelle, vedrører de rapporterede resultater mænd.