peter munk christiansen asbjørn sonne nørgaard niels chr. … · 2017. 5. 3. · peter munk...

Pe t e r Mu n k Ch r i s t i a n s enA sb j oslash r n Son ne Noslash rg a a rd

N i e l s Ch r S i d en iu s

H V EM SK R I V ER LOV EN E

I N T E R E S S E O RG A N I S AT I O N E R

O G P O L I T I S K E B E S L U T N I N G E R

A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G

43288_magt_hvem_skriver_lovindd 343288_magt_hvem_skriver_lovindd 3 04-09-2004 13362404-09-2004 133624

File Attachment
thumb_hvemskriverjpg

M AG T U D R E D N I N G E N

Folketinget besluttede i marts 1997 at ivaeligrksaeligtte en dansk magtudredning eller som det officielle navn er En analyse af demokrati og magt i Danmark Projektet ledes af en uafhaeligngig forskningsledelse Magtudredningens forsk-ningsresultater publiceres i en raeligkke boslashger som udgives paring Aarhus Uni-versitetsforlag og i en skriftserie som udgives af Magtudredningen

Lise Togeby (formand)

Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen

Torben Beck Joslashrgensen Signild Vallgaringrda



Hvem skriver lovene Interesseorganisationer og politiske beslutninger er sat med Bembo copy Magtudredningen forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2005 Tilrettelaeliggning Kitte Fennestad ISBN 8779347983 Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade 177 8200 Aringrhus N Fax 89 42 53 80 wwwunipressdk

Forord 9

Anvendte forkortelser 11

kapitel 1 Naringr lovene skrives 13B o g e n s p r o b l e m s t i l l i n g 1 6 middot B o g e n s s t r u k t u r 1 7

kapitel 2 Interesseorganisationer og politisk indflydelse 19I n t e r e s s e o r g a n i s a t i o n e r n e s s t r a t e g i e r o g s a m s p i l l e t m e d

f o r v a l t n i n g e n i l o v f o r b e r e d e l s e n 2 0 middot

I n t e r e s s e o r g a n i s a t i o n e r n e s p r aelig f e r e n c e r 2 6 middot

E m b e d s m aelig n d s o g p o l i t i k e r e s p r aelig f e r e n c e r 3 0 middot S a m s p i l l e t

m e l l e m d e n k o r p o r a t i v e o g d e n p a r l a m e n t a r i s k e

a r e n a 3 4 middot N i l o v e T r e s e k t o r e r ndash t r e aring r t i e r 3 6

kapitel 3 En retfaeligrdighedshandling Arbejdsloslashshedsforsikring for selvstaeligndige 1976 45F o r b e d r e t a r b e j d s l oslash s h e d s f o r s i k r i n g ndash n u o g s aring f o r

s e l v s t aelig n d i g e 4 6 middot T r i e r - u d v a l g e t ndash p o l i t i k e r n e s r e d s k a b

e l l e r p o l i t i s k r u g e k a s s e 4 8 middot A r b e j d s l oslash s h e d s f o r s i k r i n g

f o r s e l v s t aelig n d i g e ndash o r g a n i s a t i o n s p o l i t i k i T r i e r -

u d v a l g e t 5 0 middot F o l k e t i n g s f a s e n ndash p o l i t i s k e f o r h a n d l i n g e r

o g o r g a n i s a t i o n s p o l i t i k p e r o m b u d 5 6 middot

E n r e t f aelig r d i g h e d s h a n d l i n g ndash o r g a n i s a t i o n s i n d f l y d e l s e i

s k y g g e n a f F o l k e t i n g o g r e g e r i n g 5 9

I N D H O L D


6

kapitel 4 Noslashdvendige reformer eller sociale massegrave Ivaeligrksaeligtter- og uddannelsesydelse samt laringg paring dagpengene 1985 62O f f e n t l i g e u d g i f t e r i n c i t a m e n t e r

o g bdquo d a g p e n g e g e n e r a t o r e n ldquo 6 4 middot A r b e j d s m i n i s t e r i e l l e

f o r s l a g i F i n a n s m i n i s t e r i e t s s k y g g e 6 5 middot

F r a f i n a n s l o v s a f t a l e t i l l o v f o r s l a g 7 6 middot F o l k e t i n g s f a s e n

ndash E t l a n g s t r a k t f o r l oslash b u d e n s t oslash r r e aelig n d r i n g e r 8 3 middot

O r g a n i s a t i o n e r n e u d e n f o r d oslash r e n 8 5

kapitel 5 Pisk og paeligne ord ndash partsindflydelse paring politiske praeligmisser Arbejdsmarkedsreformens tredje fase 1998 882 0 0 5 - u d v a l g e t ndash e m b e d s m aelig n d e n e f o r b e r e d e r t r e d j e

f a s e 9 1 middot O r g a n i s a t i o n e r n e p aring b a n e n ndash d e t f aelig l l e s

k o n k l u s i o n s p a p i r 1 0 6 middot F o l k e t i n g e t ndash e n s k y g g e a f s i g

s e l v 1 1 3

kapitel 6 Det gyldne snit Lov om teknologisk service 1973 118D a g s o r d e n e n s aelig t t e s 1 1 9 middot H v e m s k a l s p i l l e m e d 1 2 3 middot

U d v a l g e t a r b e j d e r 1 2 5 middot F r a u d v a l g s r a p p o r t t i l

g r u n d l a g f o r l o v f o r s l a g 1 2 9 middot L o v f o r s l a g e t o g

l o v e n 1 3 3 middot M e d l e m m e r t i l T e k n o l o g i r aring d e t 1 3 7

kapitel 7 Korporatisme i problemer Lov om garantier for laringn til skibsfinansiering 1985 139K r i s e n s k aelig r p e s ndash f r o n t e r n e t e g n e s o p M a j 1 9 8 4 t i l

a u g u s t 1 9 8 5 1 4 1 middot E f t e r s o m m e r e n 1 9 8 5 O r g a n i s a t i o n e r n e

s oslash g e r e k s t e r n b i s t a n d 1 4 9 middot S o r t e s e p t e m b e r 1 9 8 5

K o n t a k t u d v a l g e t s s a m m e n b r u d 1 5 3 middot D e n p o l i t i s k e

l oslash s n i n g 1 5 7 middot K o n t a k t u d v a l g e t v e n d e r t i l b a g e L o v e n

f a l d e r p aring p l a d s 1 6 0 middot O r g a n i s a t i o n e r n e s e j r e r m e n

I n d u s t r i m i n i s t e r i e t t a b e r i k k e 1 6 2 middot E f t e r s k r i f t 1 6 3

kapitel 8 Hvem faringr hvad og hvorfor VaeligkstFonden 1998 167E f t e r d e n f oslash r s t e l o v 1 7 1 middot F r e m m o d e t l o v f o r s l a g 1 7 3 middot

L o v f o r s l a g e t o g h oslash r i n g e n 1 8 3 middot D e n p a r l a m e n t a r i s k e

p r o c e s 1 8 6 middot D e p r e s s e d e o r g a n i s a t i o n e r 1 9 0


7

kapitel 9 En sag for de store Miljoslashbeskyttelsesloven 1973 192D e n m o d e r n e m i l j oslash p o l i t i k s b a g g r u n d 1 9 2 middot

F o r u r e n i n g s m i n i s t e r i e t o g

m i l j oslash b e s k y t t e l s e s l o v e n 1 9 5 middot D e c e n t r a l e

i n t e r e s s e o r g a n i s a t i o n e r 1 9 7 middot M i l j oslash e l l e r oslash k o n o m i

A f v e j n i n g s p a r a g r a f f e n 1 9 9 middot M i l j oslash a n k e n aelig v n e t 2 0 2 middot

bdquo M i n i s t e r e n k a n hellip ldquo B e m y n d i g e l s e r n e 2 0 6 middot L a n d b r u g e t

m e l d e r f r a E r s t a t n i n g s s p oslash r g s m aring l e t 2 0 9 middot K o m m u n e r n e p aring

b a n e n M i l j oslash b e s k y t t e l s e n s f o r v a l t n i n g s s t r u k t u r 2 1 1 middot

E n s a g f o r d e s t o r e 2 1 5

kapitel 10 Groslashnne tider Miljoslashbeskyttelsesloven 1991 218D e c e n t r a l e i n t e r e s s e o r g a n i s a t i o n e r 2 2 1 middot bdquo Oslash n s k e l i g t

a f r e t s s i k k e r h e d s g r u n d e ldquo F aelig r r e k l a g e m u l i g h e d e r 2 2 5 middot

N a t u r f r e d n i n g s f o r e n i n g e n t a k k e r n e j M i l j oslash a n k e n aelig v n e t

o g d e t s s a m m e n s aelig t n i n g 2 2 8 middot S l a n k e k u r A n t a l l e t a f

s aelig r l i g t f o r u r e n e n d e v i r k s o m h e d e r 2 3 4 middot bdquo M i n i s t e r e n

k a n hellip ldquo D e m a n g e b e m y n d i g e l s e r 2 3 7 middot G r oslash n n e t i d e r 2 3 8

kapitel 11 AS Fortidens Synder Lov om jordforurening 1999 241D e c e n t r a l e i n t e r e s s e o r g a n i s a t i o n e r 2 4 3 middot F r a

J o r d f o r u r e n i n g s u d v a l g t i l - l o v 2 4 7 middot bdquo L aring n e r e n m a n d

s i n e v aring b e n u d o g b l i v e r e n m a n d d r aelig b t m e d d e m s k a l

h a n b oslash d e 3 m a r k ldquo 2 5 1 middot M i s t aelig n k t K o r t l aelig g n i n g a f

j o r d f o r u r e n i n g 2 5 7 middot F o r t i d e n s s y n d e r 2 6 3

kapitel 12 Organisationsindflydelse naringr lovene skrives Paring tvaeligrs af casene 265H v e m h v o r d a n o g h v o r n aring r 2 6 5 middot H v a d h a r

o r g a n i s a t i o n e r n e i n d f l y d e l s e p aring 2 7 9 middot S a m m e n e r v i

s t aelig r k e A l l i a n c e r 2 8 6 middot I F o l k e t i n g e t s s k y g g e 2 9 0

kapitel 13 bdquoPolitikerne tror at de skal lovgiveldquo 297D e n i n d f l y d e l s e s r i g e o r g a n i s a t i o n 3 0 1 middot M i n i s t r e s o g

m i n i s t e r i e r s a u t o n o m i i f o r h o l d t i l o r g a n i s a t i o n e r n e 3 0 4

Appendiks Datamaterialet 307

Litteratur 309



9

FOROR D

Denne bog er ikke alene et resultat af forfatternes anstrengelser En raeligkke mennesker har paring forskellig vis bidraget til bogen Det gaeliglder Soslashren Niel-sen Mette Byrgiel Soslashrensen Merete Ejsing-Duun Niels Steffensen og Per Anders Hoslashyrup der har haft det store slid med at identificere kopiere og i et par tilfaeliglde ogsaring systematisere materialet i de tre ministerier vi har undersoslashgt Uden deres arbejde var bogen ikke blevet til noget En raeligkke mennesker i Beskaeligftigelses- Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet samt Miljoslashministeriet har vaeligret os behjaeliglpelige I Beskaeligftigelsesministeriet er det Jesper Hartvig Pedersen og Bo Smith der foruden bistand i projektets indledende faser har kommenteret nogle af bogens kapitler I Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet var Thomas Krogh-Nielsen og Bodil Bech behjaeliglpelige med at fremskaffe arkivmaterialet mens tidligere afdelingschef Christian Motzfeldt har kommenteret eacutet af kapitlerne Tidligere minister Pia Gjel-lerup har bistaringet med opklaringen af et par sposlashrgsmaringl i forbindelse med eacutet af bogens kapitler I Miljoslashministeriet vil vi gerne takke Marianne Nielsen Marianne Lassen og Marianne Moth for en stor hjaeliglp i forbindelse med indsamlingen af materiale Marianne Moth har ogsaring kommenteret eacutet af bogens kapitler Det samme gaeliglder Ole Christiansen Lise Togeby og Jens Blom-Hansen har kommenteret paring hele manuskrip-tet Stig Moslashller har kommenteret eacutet af kapitlerne Det samme gaeliglder Ellen Margrethe Basse Kommentarer har vi ogsaring faringet fra afdelingen for offentlig forvaltning Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Annette Bruun Andersen og Helle Bundgaard har bistaringet med opsaeligtning og bearbejdning af manuskriptet Vi har vaeligret glade for al hjaeliglp Fejl og mangler er naturligvis vort ansvar

Aringrhus juni 2004

Forfatterne



11

A N V E N DT E FOR KORT E L SE R

AC Akademikernes CentralorganisationAF ArbejdsformidlingenAM ArbejdsministerietAMS ArbejdsmarkedsstyrelsenARF Amtsraringdsforeningen i DanmarkATV Akademiet for de Tekniske VidenskaberAE Arbejderbevaeliggelsens ErhvervsraringdB BeskaeligftigelsesministerietCD CentrumdemokraterneDT-VF Danmarks Teknisk-Videnskabelige ForskningsraringdDA Dansk ArbejdsgiverforeningDHS Dansk Handel og ServiceDI Dansk IndustriDM Dansk MetalEL EnhedslistenEM ErhvervsministerietFA Finanssektorens ArbejdsgiverforeningFM FinansministerietFF Folketingets forhandlingerFP FremskridtspartietFT FolketingstidendeFTF Funktionaeligrernes og Tjenestemaeligndenes FaeligllesraringdHM HandelsministerietHR HaringndvaeligrksraringdetIAK Ingenioslashrernes ArbejdsloslashshedskasseIDA Ingenioslashrforeningen i DanmarkIKS Industriministeriets Kontaktudvalg vedroslashrende

SkibsvaeligrftsindustrienIM IndustriministerietIR Industriraringdet


12

JTI Jysk Teknologisk InstitutK Konservative FolkepartiKL Kommunernes LandsforeningKrF Kristeligt FolkepartiLAN LandsarbejdsnaeligvnetLAR LandsarbejdsraringdetLH Ledernes HovedorganisationLO Landsorganisationen i DanmarkMfM Ministeriet for ForureningsbekaeligmpelseMM MiljoslashministerietMS MiljoslashstyrelsenRAR Regionale ArbejdsmarkedsraringdRV Det radikale VenstreS SocialdemokratietSALA Sammenslutningen af Landbrugets ArbejdsgiverforeningerSF Socialistisk FolkepartiST-VF Statens Teknisk-Videnskabelige FondTI Teknologisk InstitutV Venstre


13

K A P I T E L 1

NAring R L OV E N E SK R I V E S

Jens Kampmann har travlt Siden 11 oktober 1971 nyudnaeligvnt minister for forureningsbekaeligmpelse i det daglige ndash lidt uheldigt ndash kaldet forure-ningsministeren Socialdemokratiet har under VKR-regeringen faringet oslashje paring forurening som et politisk problem der har vaeliglgernes interesse og det kan give det store parti et tiltraeligngt politisk ansigtsloslashft Det er afgoslashrende for det unge ministeriums politiske placering at man relativt hurtigt kan praeligsentere opposition og befolkning for resultater paring omraringdet Lov om miljoslashbeskyttelse bliver ministerens og det nye ministeriums hovedindsats Det er imidlertid ikke nemt at faring nogen til at betale for at andre kan faring det bedre Ministeren maring forudse at erhvervene vil stritte imod ndash det er i hovedsagen dem der skal finansiere den nye regulering af miljoslashet Jens Kampmann kan ikke taeliglle til 90 ved at se til venstre i salen Han maring noslashdvendigvis have R K eller V med De er alle taeligt forbundne med vaeligsentlige erhvervsinteresser De radikale og Venstre med landbruget og de konservative med byerhver-vene Derfor maring ogsaring vaeligsentlige erhvervsinteresser vindes for den nye sag Industriraringdet og landbrugets hovedorganisationer bliver sammen med de kommunale organisationer inviteret med til et intenst forhandlingsforloslashb mens alle andre organisationer urbant men effektivt bliver skubbet til en side Man ser ikke engang skyggen af en groslashn organisation Landbrugets organisationer springer i maringlet ndash derfor undlader Venstre og de radikale da ogsaring at stemme for loven ved tredjebehandlingen Industriraringdet forhandler sig dygtigt til en raeligkke fordele ndash det faringr indf lydelse paring lovens formaringlspa-ragraffer og paring etableringen af Miljoslashankenaeligvnet ndash og det kan ogsaring levere varen De konservative stemte miljoslashbeskyttelsesloven hjem sammen med Socialdemokratiet Ogsaring de kommunale organisationer har stor indf ly-delse paring lovens administrative hovedarkitektur Kommunerne strutter af selvtillid paring baggrund af de nys dannede storkommuner og -amter Med miljoslashbeskyttelsesloven faringr de gaf let endnu en opgave til de mange de har i forvejen Det er dem der kommer til at foslashre miljoslashpolitikken ud i livet


14

Miljoslashbeskyttelsesloven forfattes af det nye ministeriums bureaukrater men det er i en del tilfaeliglde med foslashrt haringnd Er tilblivelsen af miljoslashbeskyttelsesloven et laeligrestykke i dygtigt politisk haringndvaeligrk er den ogsaring et laeligrestykke i hvordan interesseorganisationer uden smaringlig skelen til politikkens effektivitet sikrer sig fordele ved lovgivningens administration Tilblivelsen af miljoslashbeskyttelsesloven behandles udfoslashrligt i kapitel 9 Saring stor indf lydelse har organisationerne ikke altid naringr der skal gen-nemfoslashres vigtig lovgivning Den 14 juni 1985 vedtager Folketinget et par kontroversielle love der paring f lere punkter bryder med haeligvdvundne principper i arbejdsmarkedslovgivningen Lovgivningen er et resultat af et taeligt samarbejde mellem den borgerlige firkloslashverregering og Det radikale Venstre der tilsammen lige noslashjagtigt kan moslashnstre et f lertal i Folketinget Efter lovpakken skal ledige eksempelvis have ret til at uddanne sig paring dagpenge uden at skulle staring til raringdighed for arbejdsmarkedet De uddan-nelsessoslashgende maring saring til gengaeligld acceptere at den tid uddannelsen tager garingr fra dagpengeperioden og de kan som hovedregel ikke optjene ny dagpengeret ved at uddanne sig bdquoNoget for nogetldquo er ikke et helt nyt princip i Danmark Rigtigt kontroversielt er det at dagpengene skal reduceres for langtidsledige Det har man ikke set siden man havde de gamle fortsaeligttelseskasser i 1950rsquoerne Det er bestemt ikke noget LO er begejstret for Det er hjerteblod for fagbevaeliggelsen Naeligppe nogen i arbejdsmarkedets to hovedorganisationer LO og DA kan huske at man har gennemfoslashrt saring betydelige aeligndringer i arbejdsmarkedspolitikken uden at raringdfoslashre sig med parterne Parterne er ikke involveret i forberedelsen af lovgivningen og deres direkte indf lydelse paring lovforslagene er staeligrkt begraelignset Regeringen har antagelig foruddiskonteret at LO ikke ville vaeligre med og med det taeligtte parloslashb med de radikale har regeringen et f lertal bag sig paring forharingnd Troede den Efter lovforslagene skulle langtids-ledige kunne miste retten til dagpenge SiD annoncerer forslagene som bdquosjaeliglsraring ansvarsloslashshedldquo og Kvindeligt Arbejderforbund bruger betegnelsen bdquoden sociale massegravldquo som karakteristik af lovene Det lykkes da ogsaring at mobilisere en stor del af fagbevaeliggelsen til modstand og nok saring vigtigt lykkes det at faring lydhoslashrhed i det radikale bagland Midt i al elendigheden bliver det da ogsaring til en lille sejr for fagforeningerne nemlig at langtids-ledige ikke fuldstaeligndigt mister retten til dagpenge ligesom de opnaringr at udskyde ikrafttraeligdelsesdatoen for de nye regler Fagbevaeliggelsens beskedne indf lydelse sker gennem medierne og ikke ved de mahogniborde der


15

traditionelt er kamppladsen for arbejdsmarkedslovgivningen Forloslashbet er indgaringende analyseret i kapitel 4 Interesseorganisationerne har gennem hele det 20 aringrhundrede hoslashrt til blandt de vigtigste politiske aktoslashrer naringr lovgivningen skulle udformes (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a) I aringrhundredets begyndelse var tradi-tionen for organisationernes inddragelse i den administrative lovforbe-redelse under etablering Foslashrste Verdenskrig og 1930rsquoernes krise styrkede organisationernes placering i lovforberedelsen og efter Anden Verdenskrig institutionaliseredes organisationernes inddragelse i lovforberedelsen gen-nem oprettelsen af et betydeligt antal udvalg raringd og naeligvn hvoraf halvdelen i de foslashrste aringr beskaeligftigede sig med beslutningsforberedelse Vejen til en institutionaliseret inddragelse af organisationerne i lovforberedelsen var stille og udramatisk men til gengaeligld effektiv Med nogen reservation kan man kalde de foslashrste efterkrigsaringrtier for kor-poratismens gyldne periode Paring eksempelvis Landbrugsministeriets omraringde var samtlige love i 195859 og 196263 forberedt med inddragelse af land-brugets organisationer Paring Handelsministeriets omraringde gjaldt det samme i 196263 (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a 69) Reservationerne er for det foslashrste at der altid har vaeligret politikomraringder hvor organisationerne kun har en svag placering i lovforberedelsen eksempelvis i tilrettelaeligggelsen af den oslashkonomiske politik og finanspolitikken (Blom-Hansen amp Laursen 1999) og for det andet at der ogsaring paring de omraringder hvor samarbejdet generelt er taeligt er beslutninger der er truffet uden taeligt inddragelse af organisatio-nerne Der var nok noget om at dansk landbrugspolitik blev tilrettelagt paring Axelborg ndash landbrugsorganisationernes hovedsaeligde ndash men indimellem maringtte selv landbruget affinde sig med at der blev vedtaget love uden at dets organisationer var dybt involveret i forberedelsen af lovgivningen Decembervalget i 1973 varslede aeligndringer i det politiske liv Det gamle stabile partisystem broslashd mere eller mindre sammen (Elklit amp Pedersen 2003) og nye skillelinjer gjorde sig med tiden staeligrkere og staeligrkere gaeligl-dende i forholdet mellem vaeliglgere og partier Samtidig svaeligkkedes ogsaring efterharingnden de taeligtte baringnd mellem isaeligr de gamle klasseorganisationer og partierne (Christiansen 2003) Nye politiske sposlashrgsmaringl kom paring dagsor-denen (Stubager 2003) Svage mindretalsregeringer havde svaeligre vilkaringr i Folketinget og de oslashkonomiske strukturproblemer voksede i koslashlvandet paring energikriser og aeligndringer i den internationale arbejdsdeling Der kom fokus paring organisationernes rolle ndash nok isaeligr fagforeningerne ndash for manglen paring bidrag til at loslashse de oslashkonomiske problemer Folketingets medlemmer ndash isaeligr


16

de borgerlige ndash var saeligrdeles skeptiske over for organisationernes politiske rolle (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a 189ff) De borgerlige regeringer der dominerede 1980rsquoerne udtrykte skepsis over for den taeligtte inddragelse af organisationerne i forberedelsen af lovgivningen Der sker da ogsaring fra slutningen af 1970rsquoerne ndash forstaeligrket op gennem 1980rsquoerne og 1990rsquoerne ndash betydelige aeligndringer i organisationernes placering i det lovforberedende arbejde Vaeligsentligt faeligrre raringd og udvalg beskaeligftiger sig med beslutningsforberedelse og f lere ministerier haeligvder at de bevidst har soslashgt at holde organisationerne paring laeligngere afstand i det lovforberedende arbejde Samtidig faringr organisationerne dog betydeligt f lere kontakter med administrationen og ndash nok saring vaeligsentligt ndash organisationerne faringr mange kontakter til Folketingets medlemmer (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 5 9) Det er derfor langtfra sikkert at organisationernes indf lydelse paring lovforberedelsen er svaeligkket

B O G E N S P R O B L E M S T I L L I N G

De just naeligvnte resultater er baseret paring undersoslashgelser af organisationernes kontakter til forvaltning og politikere paring undersoslashgelser af udviklingen i antallet af raringd og naeligvn og organisationernes deltagelse heri samt paring kvanti-tative og mindre dybtgaringende undersoslashgelser af organisationernes inddragelse i lovforberedelsen Vil man paring basis heraf sige noget om organisationernes indf lydelse maring det ske under den antagelse at organisationer med mange kontakter og organisationer med saeligde i de lovforberedende udvalg har stoslashrre indf lydelse end organisationer med faring kontakter og uden medlemskab af saringdanne udvalg Positioner i beslutningsprocessen aeligkvivalerer indf lydelse Det er langt hen ad vejen en rimelig antagelse ( jf Christiansen amp Noslashr-gaard 2003b) men selve beslutningsprocesserne forbliver med saringdanne data en black box Vi ved altsaring paring grundlag af disse data ikke meget om hvilken rolle interesseorganisationerne faktisk spiller naringr centraladministrationen forbereder lovgivningen Det er bogens formaringl at belyse denne rolle ved at studere en raeligkke beslutningsprocesser hvor vi har mulighed for at komme taeligt paring beslutningerne Bogen undersoslashger saringledes interesseorganisationernes rolle fra et emne er kommet paring et ministeriums beslutningsdagsorden til et lovforslag er vedtaget af Folketinget Vi ved meget lidt om de processer der foslashrer til at nogle organisationer faringr indf lydelse paring lovgivningen mens andre ikke goslashr det eller hvorfor nogle organisationer inddrages paring nogle men ikke andre tidspunkter Vi


17

har fornemmelser for men ikke stor systematisk viden om det indbyrdes samspil mellem interesseorganisationerne om koalitioner med offentlige myndigheder om samspillet med embedsmaeligndene om betydningen af det taktiske spil om organisationernes politiske kontakter i forbindelse med den administrative lovforberedelse og om betydningen af forloslashbet af en beslutningsproces for det endelige resultat Ja vi har kort sagt ret begraelignset viden om hvad magtens maelignd og kvinder foretager sig naringr lovene for-beredes I 1981 gennemgik Erik Damgaard de danske undersoslashgelser om sektorisering hvor ogsaring forskningen om interesseorganisationernes samspil med politikere og forvaltning indgik Der var solid dokumentation for at aktoslashrer med saeligrlig interesse i et sagomraringde ndash herunder ikke mindst inter-esseorganisationerne ndash var mere aktive end andre aktoslashrer Problemet var dog dengang som nu at analyser af bdquodeltagelsesmoslashnstre i almindelighed og indf lydelsesrelationer i saeligrdeleshedldquo sandsynligvis kun lader sig goslashre paring baggrund af bdquodyberegaringende teoretisk styrede casestudier af beslutningspro-cessenldquo (Damgaard 1981 409) Det er denne bogs ambition at bidrage til at udfylde dette tomrum i litteraturen Bogen soslashger altsaring at aringbne de lovforberedende beslutningsprocessers sorte kasse Hvilke organisationer inddrages taeligt i forberedelsen af lovgivningen og hvilke faringr kun begraelignset adgang til beslutningerne Hvornaringr kommer organisationerne ind i beslutningsprocessen Hvilken rolle spiller alliancer med andre organisationer eller med embedsmaeligndene i ministerierne Har organisationerne faktisk indf lydelse paring udformningen af lovgivningen og hvad har de i givet fald isaeligr indf lydelse paring Og ndash nok saring vaeligsentligt ndash hvil-ket raringderum giver den tidlige inddragelse af interesseorganisationerne i lovforberedelsen det Folketing der skal vedtage lovene Bogen er baseret paring studiet af tilblivelsen af ni lovereformer som fremgaringr af figur 11 Casene er analyseret paring baggrund af arkivstudier i tre mini-sterier Beskaeligftigelsesministeriet Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet og Miljoslashministeriet jf bogens appendiks

B O G E N S S T R U K T U R

I det foslashlgende kapitel 2 praeligsenterer vi en raeligkke teoretiske overvejelser som skal hjaeliglpe os med at strukturere den videre analyse ligesom vi rede-goslashr for udvaeliglgelsen af de ni cases Herefter foslashlger tre gange tre kapitler som analyserer casene foslashrst de tre fra Beskaeligftigelsesministeriet dernaeligst Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet og endelig det nyeste politikomraringde


18

Miljoslashministeriet I kapitel 12 gennemfoslashrer vi en komparativ analyse af de undersoslashgte cases I kapitel 13 sammenfatter vi bogens resultater

F I G U R 1 1

Bogens cases

B E S K AElig F T I G E L S E S M I N I S T E R I E T

Oslash K O N O M I - O G

E R H V E R V S M I N I S T E R I E T M I L J Oslash M I N I S T E R I E T

1970rsquoerne A-kasser for selvstaeligndige (1976)

Lov om teknologisk service (1973)

Lov om miljoslashbeskyttelse (1973)

1980rsquoerne Ivaeligrksaeligtter- og uddannelsesydelse samt dagpengereform (1985)

Garanti for skibsfinansiering (1985)


1990rsquoerne Arbejdsmarkedsreformens tredje fase (1998)

Lov om VaeligkstFonden (1998)

Lov om jordforurening (1999)


19

K A P I T E L 2

I N T E R E SSEORGA N ISAT ION E R OG

POL I T I SK I N DF LY DE L SE

Det er en 100 aringr gammel institution at organiserede interesser inddrages naringr lovgivningen skal forberedes i centraladministrationen (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a 41ff) Op gennem det 20 aringrhundrede er adskillige hundrede love formuleret af lovforberedende udvalg og kommissioner hvori organisationerne har haft saeligde Organisationerne inddrages ogsaring gennem uformelle kontakter og forhandlinger gennem administrativ hoslashring mv Vi har nogenlunde klare opgoslashrelser af det kvantitative omfang af denne inddragelse men vi ved som fremhaeligvet i kapitel 1 meget lidt om de pro-cesser der kendetegner inddragelsen af organisationerne i lovforberedelsen Hvornaringr og hvordan inddrages organisationerne og hvilken indf lydelse har de paring udformningen af lovgivningen I dette kapitel diskuterer vi en raeligkke aspekter af inddragelsen af organisa-tionerne i den administrative lovforberedelse som vil blive undersoslashgt i bo-gens empiriske kapitler Hvad er for det foslashrste organisationernes faktiske veje til indf lydelse paring lovforberedelsen Hvad er for det andet de aspekter ved lov-givningen organisationerne soslashger at faring indf lydelse paring ndash og hvad faringr de faktisk indf lydelse paring Hvad er for det tredje politikernes og embedsvaeligrkets grunde til at inddrage organisationerne i lovforberedelsen Hvordan er for det fjerde samspillet mellem den korporative og den parlamentariske kanal i den admi-nistrative lovforberedelse Og hvilke implikationer har endelig de kriterier vi har lagt til grund for udvaeliglgelsen af bogens casestudier for de konklusioner vi kan drage paring baggrund af undersoslashgelsen Overvejelserne er alene relateret til bogens empiriske univers dvs til de faser i den politiske og administrative beslutningsproces der begynder naringr en sag optages paring et ministeriums be-slutningsdagsorden og som slutter naringr forslaget er vedtaget i Folketinget I de foslashlgende fire afsnit diskuterer vi udvalgte teorier der kan bidrage med indsigt i de processer og aktoslashrlogikker vi undersoslashger i de foslashlgende ni kapitler Teorierne fungerer som fortolkningsramme og som faeliglles udgangs-punkt for de dynamikker vi saeligrligt interesserer os for og undersoslashger


20

Det er en grundantagelse at organisationerne ligesom de oslashvrige aktoslashrer i beslutningsprocesserne er intentionelle og strategiske I de empiriske analyser undersoslashger vi derfor hvilke organisationer der er centrale hvad deres praeligferencer er og hvilket samspil de har med andre organisationer ministerier og politikere Fokus er den rolle organisationerne direkte og indirekte spiller i lovgivningsprocessen og den indf lydelse organisationerne har paring lovforslagets og den endelige lovs udformning De individuelle beslutningsforloslashb i kapitlerne 3-11 analyseres paring deres egne praeligmisser dvs med udgangspunkt i de sposlashrgsmaringl og i det forloslashb som er afgoslashrende i den enkelte sag Analyserne foslashlger derfor ikke eacuten bestemt teoretisk model for processens forloslashb I kapitel 12 vender vi tilbage til den teoretiske diskussion og undersoslashger teoriernes frugtbarhed i forhold til at skabe en samlet forstaringelse af og forklaring paring organisationernes rolle i lov-givningsprocessen paring tvaeligrs af casene Der er saringledes et betydeligt induktivt og fortolkende element i den tvaeligrgaringende analyse Konklusionerne paring den tvaeligrgaringende analyse faringr derfor samtidig karakter af hypoteser for organisa-tionernes rolle i andre lovgivningsprocesser der deler vaeligsentlige traeligk med de cases der undersoslashges her I dette kapitels afsluttende afsnit redegoslashr vi kort for de teoretiske overve-jelser der ligger til grund for caseudvaeliglgelsen og de forskelle og faeligllestraeligk der karakteriserer casene

I N T E R E S S E O R G A N I S A T I O N E R N E S

S T R A T E G I E R O G S A M S P I L L E T M E D

F O R V A L T N I N G E N I L O V F O R B E R E D E L S E N

Man kan skelne mellem forskellige typer af strategier for interesseorganisa-tioner Nogle organisationer har en insiderstrategi hvor de soslashger indf lydelse paring de politiske beslutninger gennem direkte kontakter med beslutningstagerne mens andre foretraeligkker en outsiderstrategi hvor fokus er paring mobilisering af medlemmer og befolkning og paring paringvirkning af medier offentlighed mv (Binderkrantz 2003a) Antager vi at organisationerne soslashger at maksimere deres indf lydelse paring de politiske beslutninger (Christiansen 1997) vil de ikke vaeliglge enten en insiderstrategi eller en outsiderstrategi fordi et saringdant valg vil laeliggge begraelignsninger paring mulighederne for at opnaring indf lydelse Organisationerne vil ndash i det omfang de har mulighed herfor ndash bruge en f lerhed af strategier hvad enten dette sker simultant eller i forskellige faser af en beslutningsproces ( jf Ikle 1973)


21

Man kan dog ikke udelukke at nogle organisationer vaeliglger den ene eller den anden hovedstrategi Vores undersoslashgelse er designet saring den kun fanger de organisationer som anvender insiderstrategier fordi vi gennem ministeriernes arkivstudier alene faringr systematisk viden om organisationer der har kontakter med embedsmaelignd og politikere Undersoslashgelsens univers bestaringr derfor af organisationer hvis strategi indebaeligrer direkte kontakter med beslutningstagere Vi antager at organisationerne har som maringl at faring stoslashrst mulig indf lydelse paring den administrative lovforberedelse I det foslashl-gende overvejer vi hvordan organisationerne soslashger at maksimere denne indf lydelse

T i d s p u n k t e t f o r i n t e r e s s e va r e tag e l s e

Alle organisationer der vil paringvirke politiske beslutninger maring overveje paring hvilket tidspunkt i beslutningsprocessen de vil soslashge at faring indf lydelse Som udgangspunkt maring man have at de foretraeligkker saring tidlig interessevaretagelse som muligt Det haelignger sammen med at jo tidligere man er i en beslut-ningsproces jo faeligrre praeligmisser er der lagt fast (Ikle 1973) og at tidlig interessevaretagelse som oftest finder sted i et mindre politiseret miljoslash Tidlig interessevaretagelse indebaeligrer at der er et stoslashrre rum for at paringvirke de grundlaeligggende praeligmisser for beslutningerne end senere i beslutnings-processen Man kan maringske endda tale om en foslashr-beslutningsfase hvor bestemte opfattelser af hvordan samfundsmaeligssige og politiske problemer skal tolkes accepteres som mere gyldige end andre I nogle perioder er der konsensus om hvordan bestemte problemer skal forstarings mens der i andre er kamp om ideacuteerne (Marcussen 2003 Torfing 2004) Oslashsterud mf l (2003 247) taler om praeligmismagt som en magt der bdquoligger forut for beslutningerne og de praktiske grepeneldquo Togeby mf l (2003 98ff) diskuterer samme faelignomen i behandlingen af den offentlige politiks eliter som ideacuteleverandoslashrer Meget kan vaeligre vundet for organisationerne hvis man kan udoslashve den form for praeligmismagt Men er denne form for magt givtig er den til gengaeligld usik-ker Medier eliter og den offentlige mening lader sig ikke uden videre manipulere (Wolfsfeld 1984) Ikke desto mindre laeliggger danske interes-seorganisationer ganske stor vaeliggt paring medieomtale af organisationernes synspunkter ndash selv naringr man sposlashrger dem om hvad den vigtigste strategi er for at paringvirke konkrete politiske beslutninger1

Interessevaretagelse i foslashr-beslutningsfasen kan ikke studeres systematisk i denne bog Det kraeligver studier af mediernes og andre aktoslashrers dagsorden


22

problemopfattelse mv ( jf Madsen 2000 Laursen 2001) som ikke er gen-nemfoslashrt systematisk til denne undersoslashgelse Til gengaeligld har vi mulighed for at studere om der er konf likter om centrale problemopfattelser naringr et emne foslashrst er sat paring et ministeriums beslutningsdagsorden Ogsaring naringr et sposlashrgsmaringl er optaget paring den politiske beslutningsdagsorden antages organisationerne at foretraeligkke at blive tidligst muligt involveret i beslutningsprocessen Jo tidligere man deltager i beslutningsprocessen jo faeligrre praeligmisser problemer og loslashsninger er lagt fast og dem soslashger organisationerne indf lydelse paring Derfor vil der typisk vaeligre kamp om at blive repraeligsenteret i lovforberedende udvalg eller kommissioner som ofte gennemgaringr den eksisterende lovgivning undersoslashger de problemer der skal loslashses mv og som derfor er med til at fastlaeliggge en raeligkke praeligmisser for de lovforslag der udarbejdes som en del af eller med udgangspunkt i kommissionens arbejde Ofte er der ogsaring staeligrke interesser knyttet til udformningen af kommissoriet for et lovforberedende kommissionsarbejde fordi det fastlaeliggger nogle af praeligmisserne for arbejdet ndash herunder dets genstandsfelt Deltagelse i lovforberedende kommissionsarbejde er dog langtfra den eneste maringde hvorparing organisationerne kan soslashge tidlig indf lydelse I mange tilfaeliglde er der ikke nedsat beslutningsforberedende udvalg Moslashder ogeller uformelle kontakter med minister og embedsmaelignd omfattende alt fra gensidige policyorienteringer hensigtserklaeligringer og droslashftelser af loslashs-ningsforslag til egentlige forhandlinger kan ogsaring indebaeligre tidlig og taeligt interessevaretagelse ( jf Christensen mf l 1999 117) Tidlig inddragelse kan ogsaring ske ved henvendelse til og droslashftelse med folketingsmedlemmer folketingsudvalg eller partigrupper jf nedenfor Da lovforberedelsen gen-nem de seneste 25 aringr mindre og mindre sker i lovforberedende udvalg ( jf Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 5) er det sandsynligt at den tidlige interessevaretagelse mere og mere sker via ikke-institutionaliserede kon-takter med embedsmaelignd ministre og parlamentarikere Er det alene indf lydelse paring de politiske beslutninger der betyder noget for organisationerne vil der kun vaeligre faring tilfaeliglde hvor en organisation vaeliglger ikke at soslashge den indf lydelse den kan opnaring Selv naringr en organisation maring imoslashdese tab vil der vaeligre tilskyndelser til at reducere dette tab ved at soslashge indf lydelse (Christiansen amp Noslashrgaard 2004a) Men organisationer skal ogsaring legitimere sig over for medlemmerne Der kan derfor vaeligre tilfaeliglde hvor en organisation vaeliglger at holde sig uden for de direkte paringvirkningsmuligheder Den kan eksempelvis finde at den ikke over for medlemmerne kan legi-


23

timere at indgaring forpligtende aftaler fordi kun ganske faring af organisationens interesser imoslashdekommes

A d r e s s at e n f o r o r g a n i s at i o n e r n e s

paringv i r k n i n g s f o r s oslash g

K a n m a n s p i l l e paring f l e r e h e s t e

I danske studier af korporatisme har samspillet mellem stat og interesseor-ganisationer implicit eller eksplicit koncentreret sig om samspillet mellem den statslige forvaltning og organisationerne Parlamentariske aktoslashrer har aldrig spillet nogen fremtraeligdende rolle (se dog eksempelvis Christiansen amp Rommetvedt 1999 Blom-Hansen 2002 Christiansen amp Noslashrgaard 2003a Binderkrantz 2003b) og offentligheden kun en beskeden I amerikanske studier spiller offentligheden og medierne ofte en stoslashrre rolle (se eksempelvis Kingdon 1984 Baumgartner amp Jones 1993 103ff) Forvaltningen har vaeligret og er fortsat den samarbejdspartner som organi-sationerne har det taeligtteste samspil med (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 5 9) Organisationerne tillaeliggger ogsaring generelt samarbejdet med for-valtningen den stoslashrste betydning Men andre aktoslashrer spiller en vaeligsentlig og over tid stoslashrre rolle Det gaeliglder for det foslashrste medierne Organisationerne er aktive i relation til pressen fordi de generelt oslashnsker at skabe sig et godt image i offentlig-heden eller fordi de har synspunkter paring bestemte beslutninger og ikke kan komme igennem med dem ved forhandlingsbordet maringske fordi de er udelukket fra direkte adgang til beslutningsprocessen Det er langtfra nogen enkel strategi fordi kommunikation i medierne sjaeligldent kan ske paring organisationernes praeligmisser (Waldahl 1999) ligesom prisen for daeligkning i medierne kan vaeligre hoslashj (Wolfsfeld 1984) Vi har ikke systematiske data om organisationernes brug af medierne men vi har i arkivmaterialet en betydelig dokumentation for de strategiske overvejelser forskellige aktoslashrer goslashr sig om brugen af medierne Vi har desuden i et enkelt tilfaeliglde undersoslashgt mediedaeligkningen systematisk fordi arkivmaterialet pegede paring betydningen heraf og fordi organisationerne aringbenlyst brugte medierne som en alternativ indf lydelseskanal Man kan forvente at et taeligt korporativt samspil kan udgoslashre en barriere for en samtidig satsning paring kommunikation gennem medierne ( jf Christian-sen amp Noslashrgaard 2003c 21ff) Der er som udgangspunkt ikke tvivl om at organisationerne baringde kan have mange kontakter med beslutningstagerne og


24

optraeligde hyppigt i medierne (Christiansen 1999 om miljoslashorganisationerne) De store organisationer med mange kontakter til forvaltningen optraeligder ogsaring ofte i medierne Det er dog ikke givet at organisationerne samtidigt og i samme sag kan forfoslashlge en taeligt insiderstrategi og en markant outsiderstrategi Forhandling indebaeligrer at man soslashger efter konsensus Kommunikationen i medierne indebaeligrer forenkling konf likt polarisering dramatisering og personifice-ring (Waldahl 1999) Derfor er det svaeligrt at forhandle gennem medierne Intense forhandlinger maring forventes at udelukke staeligrk medieorientering Det vil derfor i reglen vaeligre ikke-privilegerede organisationer der optraelig-der i medierne mens forhandlinger paringgaringr Alternativt vil medierne blive brugt i faser af et beslutningsforloslashb hvor der ikke forhandles eller hvor forhandlingerne er brudt sammen Hvordan med organisationernes kontakter med parlamentarikere Der er som udgangspunkt intet der forhindrer at organisationer med et taeligt samspil med forvaltningen ogsaring er dem der hyppigt kontakter politikerne (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 7 9) Men kan de ogsaring i samme sag og paring samme tid dyrke intense kontakter med forvaltningen og de politiske partier ndash herunder oppositionen Paralleliserer vi til kontakter med medi-erne kan det formentlig give problemer hvis organisationerne paring samme tid har taeligtte forhandlinger med forvaltningen og med partierne i Folketinget Er man paring vej til at forhandle sig til et kompromis med forvaltningen og regeringen kan det blive opfattet som en utidig politisering samtidigt at forhandle med partierne ndash i hvert tilfaeliglde hvis man forfoslashlger en anden dagsorden end i samspillet med forvaltningen Man kan ikke spille paring to heste Man kan nemmere forestille sig en defensiv eller en komplementaeligr strategi Hvis forhandlingerne for en organisation tegner sig ufordelagtigt kan den overveje at traeligkke paring kontakterne til politiske partier Det kan den ogsaring hvis den mener at regering og embedsmaelignd er ved at loslashbe fra et kompromis Disse kontakter kan saring i anden omgang blive brugt som en ressource i forhandlingerne med forvaltningen

A l l i a nc e r

Organisationerne skal ikke blot vaeliglge adressat naringr de overvejer hvordan de i en given situation skal sammenstykke deres politiske strategi De skal ogsaring vaeliglge om de vil handle som enkeltorganisation eller engagere sig i et samarbejde med andre organisationer


25

I en del tilfaeliglde loslashses sposlashrgsmaringlet om samarbejde gennem organisations-strukturen Nogle sposlashrgsmaringl vil paring grund af deres karakter blive overladt til permanente samarbejder af organisationer dvs top- eller paraplyorganisa-tioner (Buksti amp Johansen 1979 234f) om end der i konkrete situationer kan vaeligre tvivl om eller konf likt forbundet med arbejdsdelingen mellem pa-raply- og medlemsorganisationer Der kan ogsaring vaeligre bestemte typer af orga-nisationer der har svaeligrere ved at indgaring i alliancer fordi de er meget mobili-serings- og offentlighedsorienterede En enkeltsagsorganisation der soslashger at fremme bestemte vaeligrdier og sager kan saringledes faring problemer hvis den kom-promitterer sin bdquoideologiske renhedldquo (Buksti amp Johansen 1979 258-259) Interessen her er primaeligrt sposlashrgsmaringlet om samarbejde mellem uafhaeligngige organisationer Kewin Hula (1999) har undersoslashgt amerikanske organisa-tioners incitamenter til at indgaring i koalitioner med andre organisationer I Washington indgaringr organisationerne koalitioner med andre organisationer med tre formaringl

1 At reducere omkostningerne ved at opnaring bestemte maringl i forhold til de politiske beslutninger

2 at paringvirke den offentlige debat om bestemte emner og3 at opnaring symbolske goder eksempelvis ved at demonstrere for medlem-

merne at organisationen arbejder for deres sag

Hulas teori om koalitionsdannelser har visse traeligk til faeliglles med Mancur Olsons teori om betydningen af incitamentsstruktur for kollektiv handling (Olson 1971) men Hula (1999 25) karakteriserer adfaeligrden som drevet af oslashnsket om cheap riding frem for free riding Organisationerne soslashger at minimere omkostningerne ved at opnaring bestemte politiske maringl Hertil er koalitioner ofte velegnede Hulas analyser peger paring at koalitioner bestemmes af pragmatiske frem for ideologiske hensyn Koalitioner mellem organisationer etableres med henblik paring at opnaring bestemte maringl i forhold til den politiske proces Organi-sationerne arbejder sammen hvis det kan betale sig i en bestemt sag Man kan dog naeligppe udelukke at der ogsaring optraeligder laeligngerevarende samarbejder mellem organisationer som paring et givet sagsomraringde har interesser der lig-ger taeligt op ad hinanden Organisationerne vil i saringdanne samarbejder kunne yde hinanden hjaeliglp ogsaring naringr en organisation ikke har en direkte og aktuel gevinst mod til gengaeligld at opnaring en vis bdquokreditldquo som den kan traeligkke paring ved en anden lejlighed


26

Organisationerne arbejder i stigende grad sammen haeligvder Hula (1999 26ff) Tilboslashjeligheden til at danne koalitioner med henblik paring politiske maringl er steget over tid Der er i den amerikanske kontekst isaeligr to grunde hertil For det foslashrste er antallet af adgangspunkter i den politiske beslut-ningsproces steget hvorfor de institutionelle omgivelser for organisationerne er blevet mere komplekse Omkostningerne ved politisk paringvirkning er derfor stigende men kan altsaring soslashges nedbragt gennem koalitioner For det andet er der sket en eksplosiv vaeligkst i antallet af interesseorganisationer i Washington Det er svaeligrere at blive hoslashrt af beslutningstagerne Gennem koalitioner kan man nedbringe den enkelte organisations omkostninger ved at opnaring politikernes opmaeligrksomhed I begge tilfaeliglde kan man finde parallelle udviklinger i Danmark Ogsaring her er vilkaringrene for at paringvirke de politiske beslutninger blevet mere komplekse for organisationerne og ogsaring i Danmark har f lere organisationer med tiden faringet f lere kontakter med beslutningstagerne (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 5 9) Vi vil derfor over tid forvente en stigende tilboslashjelighed til at organisationerne tilrettelaeliggger deres strategier i samarbejde med andre organisationer Alt i alt kan det forventes at organisationerne generelt foretraeligkker saring tid-lig interessevaretagelse som muligt men der kan vaeligre organisationer der i givne situationer vaeliglger at holde sig ude fra direkte paringvirkningsmuligheder Saringfremt organisationerne retter deres strategi mod den eller de aktoslashrer som forventes at kunne bidrage mest til at opfylde organisationens oslashnsker vil man kunne forvente at de primaeligrt vil fokusere paring kontakten med ministe-rierne Kontakter med pressen og med parlamentarikere kan vaeligre en konse-kvens af at organisationerne ikke vurderer det aktuelle samspil med forvalt-ningen som tilstraeligkkelig loslashfterigt i varetagelsen af organisationens interesse Endelig er der grund til at tro at organisationerne indgaringr i koalitioner med andre organisationer og at disse overvejende er pragmatisk funderede dvs rettet mod at opnaring indf lydelse paring lovgivningen i den aktuelle sag


P R AElig F E R E N C E R

Umiddelbart kunne det forekomme indlysende hvad interesseorganisatio-nernes praeligferencer er i relation til lovforberedelsen nemlig at faring stoslashrst mulig indf lydelse paring lovgivningen Det er imidlertid ikke umiddelbart entydigt hvad det daeligkker over Det haelignger sammen med i hvert fald tre forhold


27

1 Organisationerne kan efterstraeligbe saringvel substantielle som institutionelle goder

2 de kan maksimere deres praeligferencer over forskellige tidshorisonter og3 endelig kan organisationerne vaeligre involverede i f lere forskellige beslut-

ningsprocesser hvor praeligferencerne i eacutet spil afhaelignger af praeligferencerne i et andet

S u b s ta n t i e l l e o g i n s t i t u t i o n e l l e g o d e r

Ved substantielle goder forstarings fordelingsmaeligssige fordeleulemper som til-garingr eller maring afgives af interesseorganisationernes medlemmer eller som fremmersvaeligkker det eller de maringl som organisationen soslashger at realisere De substantielle goder daeligkker saringledes hvad man traditionelt forbinder med organisationernes interesser De kan vaeligre tilskud til medlemmerne skattemaeligssige begunstigelser prisreduktioner ved brug af offentligt tilve-jebragte serviceydelser offentlig regulering som oslashger adgangsbarriererne for konkurrenter eller paring anden maringde stiller nogle markedsaktoslashrer bedre i konkurrencen med andre ( jf Stigler 1971) eller det kan vaeligre miljoslashfor-bedringer stoslashrre ulandshjaeliglp osv Organisationerne efterstraeligber ikke kun saringdanne substantielle men ogsaring institutionelle goder dvs positioner og forvaltningsstrukturer der stiller orga-nisationerne fordelagtigt i den politiske og administrative beslutningsproces De erhverves ved at paringvirke den offentlige forvaltnings struktur og organi-seringen af den politiske og administrative beslutningsproces (Moe 1989 Noslashrgaard 1997) Det kan ske ved oprettelse af raringd naeligvn eller udvalg hvori organisationen er repraeligsenteret og som goslashr det muligt at paringvirke lovgiv-ningens tilblivelse eller dens administration Det kan vaeligre placeringen af offentlige forvaltningsopgaver eksempelvis arbejdsloslashshedsunderstoslashttelsens administration hvor a-kassernes centrale placering bidrager til at oslashge eller fastholde fagbevaeliggelsens organisationsgrad (Noslashrgaard 1997 Christiansen amp Togeby 2003) Et andet eksempel kan vaeligre placeringen af forvaltningen af miljoslashlovgivningen hvor erhvervene ofte har foretrukket en kommunal forvaltning fordi man mente at den ville give en mere erhvervsvenlig implementering (Christiansen 1996) Endelig kan institutionelle gevinster vaeligre opnaringelse af hoslashringsret og partsstatus ( jf Christiansen amp Noslashrgaard 2003a) Kampen om institutionelle goder er ndash som eksemplerne har antydet ndash ikke direkte en kamp om fordelingsmaeligssige goder men den er det som


28

oftest indirekte Gode positioner i forhold til den politiske og administrative beslutningsproces giver organisationerne muligheder for at forfoslashlge sub-stantielle goder paring laeligngere sigt og bidrager til at hindre at konkurrerende organisationer opnaringr tilsvarende positioner Valget af forvaltningsstrukturer er ofte et implicit valg af politik (Moe 1989 268 McCubbins mf l 1989) Derfor satser organisationerne ofte betydelige ressourcer paring at skaffe sig bestemte positioner og bestemte strukturer i forvaltningen I de f leste tilfaeliglde maring vi garing ud fra at organisationerne som udgangspunkt oslashnsker at maksimere saringvel substantielle som institutionelle goder Ofte vil de dog havne i et trade-off Organisationerne kan vaeligre tvunget til at give koslashb paring det ene gode for at opnaring mere af det andet Maringske vil man i givne situationer endda acceptere egentlige tab af det ene gode mod til gengaeligld at faring mere af det andet gode

Ko r t e l l e r l a n g t s i g t

Ofte vil fordelene ved institutionelle goder foslashrst vise sig paring laeligngere sigt fordi de regulerer fremtidige indf lydelsesmuligheder Det er derfor delvist i forlaeligngelse af ovenstaringende at organisationer kan havne i dilemmaer med hensyn til den tidshorisont som de skal maksimere deres udbytte inden for Logikken er ganske enkel i nogle tilfaeliglde kan man vaeligre tvunget til at forsage kortsigtede gevinster for til gengaeligld at sikre sig bedre muligheder paring langt sigt Det er en logik som konkurrerer med den ovennaeligvnte mulighed for at organisationernes valg af strategi traeligffes i den konkrete situation En beslutningsproces beskrives ofte ved spil I den saringkaldte spilteori beskaeligftiger man sig med de valg som aktoslashrer traeligffer under forskellige institutionelle forhold ndash som regel uden fuld information (se eksempelvis Scharpf 1997) Det er velkendt fra spilteorien at rationelle aktoslashrer der ikke kender de andre aktoslashrers strategiske overvejelser og som kun indgaringr i et enkelt bdquospilldquo vaeliglger ikke at samarbejde med de andre aktoslashrer (Scharpf 1997 75f Tsebelis 1990 61ff) I det saringkaldte fangernes dilemma vaeliglger aktoslashrerne dermed en loslashsning som giver alle aktoslashrerne et daringrligere udfald end de vil faring hvis de samarbejder Naringr spillene gentages kan aktoslashrerne laeligre samarbejdets aeligdle kunst Ved ikke-endelige gentagne spil kan den rationelle strategi vaeligre samarbejde og en bdquonoget for nogetldquo-logik frem for ikke-samarbejde (Axelrod 1984 North 1990 56) Det indebaeligrer at aktoslashrerne vurderer egne strategier i lyset af hvordan de paringvirker andre


29

aktoslashrers strategi paring saringvel kort som langt sigt Rationelle aktoslashrer kan derfor have tilskyndelser til at taelignke langsigtet frem for kortsigtet Disse teoretiske betragtninger har vaeligsentlige implikationer i den kon-tekst hvori interesseorganisationer politikere og embedsmaelignd spiller sam-men Det institutionaliserede samspil med forvaltningen er et eksempel paring ikke-endelige gentagne spil Parterne skal moslashdes igen ndash maringske om nye sposlashrgsmaringl men i en kontekst hvor fortiden haelignger ved Organisationerne maring derfor kalkulere deres strategiske traeligk under hensyntagen til de andre faste samarbejdspartneres formodede fremtidige strategier Det er enkelt naringr praeligferencer og strategier er velkendte for aktoslashrerne mens det i andre tilfaeliglde er kompliceret fordi organisationerne maring traeligffe valg under stor usikkerhed om hvad fremtiden bringer Naringr erhvervsorganisationerne kun noslashlende og diffust bakkede den bor-gerlige regerings regelforenklingskampagne op i 1980rsquoerne var det med stor sandsynlighed fordi de vurderede at regeringen var saring svag at den om kort tid ville vaeligre erstattet af en socialdemokratisk regering Ved at stoslashtte kampagnen kunne organisationerne komme til at kompromittere det sam-arbejde de gennem mange aringr havde haft med socialdemokratiske regeringer og med embedsvaeligrket De kunne med andre ord risikere at saeligtte mange aringrs taeligt samarbejde over styr for at opnaring en gevinst som de maringske endda vurderede til at vaeligre beskeden (Christensen 1991 115ff) Altsaring undlod de et naeligrmere samarbejde med en regering der ellers var dem mildt stemt Organisationerne kan have forskellige tidspraeligferencer ( jf Knight 1992 135f) Organisationer med mange aringrs samspil med beslutningstagerne maring kalkulere deres strategier med udgangspunkt i forventninger om at forblive en del af et taeligt netvaeligrk Organisationer der ikke er knyttet taeligt til de oslashvrige aktoslashrer begraelignses ikke paring samme maringde af det eksisterende forhandlings-system De kan derfor vaeligre interesserede i at tage gevinsterne hjem naringr muligheden er der Den kommer maringske ikke igen

F l e r e s p i l o g kom p r om i s e r

En tredje komplikation paring organisationernes strategier er eksistensen af andre spil George Tsebelis (1990) har gjort den iagttagelse at tilstraeligbt rationelle aktoslashrer ikke altid vaeliglger den strategi som synes at optimere deres interesser Svaret er det enkle at mange aktoslashrer indgaringr i spil som er bundet ind i andre spil Med hans udtryk er de enkelte spil nested dvs indlejret eller forankret i andre spil Valget i eacuten situation paringvirkes af de konsekvenser som


30

valget antages at have i forhold til andre spil En fornuftig aktoslashr maring vurdere sine valg i lyset af alle de valgsituationer som aktoslashren er involveret i Ogsaring denne betragtning er relevant for interesseorganisationernes samspil med forvaltning og politikere Forhandlinger i en korporativ kontekst kan vaeligre knyttet til et enkelt sposlashrgsmaringl de kan ogsaring vaeligre et resultat af sam-menkaeligdning af emner som ellers ikke har noget med hinanden at goslashre I foslashrstnaeligvnte tilfaeliglde maring organisationerne overveje om strategiske valg paring andre omraringder kan have konsekvenser som de derfor maring indkalkulere i deres valg Det kan i betydelig grad komplicere en valgsituation for en organisation Sammenkaeligdning af emner ndash studehandler ndash kan ogsaring vaeligre en kompliceret affaeligre men ofte vil sammenkaeligdninger lette valgmulighederne for aktoslashrerne fordi det foroslashger mulighederne for at finde en loslashsning som tilfredsstiller parterne ( jf Keman 1996) Eksistensen af f lere forbundne spil stiller organisationerne forskelligt De meget store og brede organisationer der har mange kontakter med mange forskellige ministerier vil typisk vaeligre stillet i en mere kompleks valgsitua-tion fordi de maring tage hensyn til et bredt spektrum af andre sposlashrgsmaringl I den anden ende kan vi have en enkeltsagsorganisation der kun er interesseret i faring politiske sposlashrgsmaringl Hvis den tilmed kun er svagt integreret i beslut-ningsprocessen vil den ogsaring kunne agere ud fra en kort tidshorisont I den empiriske analyse vil vi have for oslashje at interesseorganisationernes praeligferencer ikke kan fastlaeliggges eacuten gang for alle men at de maring undersoslashges i relation til de konkrete beslutninger Denne undersoslashgelse maring ske under hensyn til de dilemmaer som organisationerne stilles i Det gaeliglder afvej-ningen mellem substantielle og institutionelle goder mellem oslashjeblikkelige og langsigtede gevinster og mellem forskellige emner og forbundne arenaer som organisationerne er involveret i

E M B E D S M AElig N D S O G P O L I T I K E R E S


Der er ikke problemer med intuitivt at forstaring at organisationerne i de f leste tilfaeliglde har staeligrke praeligferencer for et taeligt samarbejde med beslutningsta-gerne det giver dem adgang til at paringvirke de offentlige beslutninger Helt saring intuitivt forstaringeligt er det ikke hvorfor embedsmaelignd og politikere har staeligrke praeligferencer for et taeligt samarbejde med organisationerne Embedsmaelignd har f lere roller som kan bringe dem i situationer hvor de staringr over for uforenelige forventninger Derfor har de ogsaring en kompliceret


31

praeligferencestruktur som varierer mellem roller og situationer (Wilson 2000) I embedsmandsrollen ligger der tilskyndelser til lydhoslashrhed over for ministeren Ved at orientere sig mod ministerens oslashnsker fremmer embeds-manden sine karrieremuligheder og vi faringr overensstemmelse mellem adfaeligrd og de demokratiske normer der knytter sig til samspillet mellem minister og embedsvaeligrk (Christensen 1999) Lydhoslashrheden kan indimellem komme i karambolage med kravene om at overholde de retlige rammer for for-valtningens virksomhed Embedsmanden er saringledes forpligtet til at sige fra over for klart ulovlige ordrer (Christensen 1997 334ff) Den politiske lydhoslashrhed kan ogsaring komme i konf likt med hensynet til ministeriets interesser dvs de interesser som ministerierne knytter til bevillinger samt bestemte loslashsninger og maringder at goslashre tingene paring og som ikke noslashdvendigvis falder sammen med ministerens (Christensen 1983) Ministre er i reglen ogsaring folketingsmedlemmer og er derfor optaget af muligheden for genvalg Under alle omstaeligndigheder forventes en minister at bidrage til at styrke partiets vaeliglgermaeligssige stilling Som regel har mini-strene ogsaring bestemte politiske praeligferencer som er i overensstemmelse med deres partis program Ministres succes maringles altsaring paring deres evne til genvalg til at bidrage til deres partis vaeliglgersucces og til evnen til at realisere partiets program (Horn 1995 8ff) Alle disse hensyn kan vaeligre i modstrid med embedsmaeligndenes interesser Da vore empiriske analyser ikke eller kun i meget begraelignset omfang beskaeligftiger sig med et muligt misforhold mellem embedsvaeligrkets og ministerens praeligferencer beskaeligftiger vi os i det foslashlgende alene med praeligferencer som deles af embedsmaelignd og ministre Embedsmaelignd og ministre har nok visse muligheder for at kontrol-lere deres omverden men de maring i mange henseender acceptere at leve med usikre omgivelser De har faring muligheder for at kontrollere medierne Kendte eller ukendte problemer kan paring ganske kort tid aeligndre ministeriets politiske dagsorden Organisationerne kan skabe problemer hvis de med medlemmer og penge i ryggen mobiliserer til politisk kamp mod ministe-riets politik Folketinget kan skabe problemer for ministeren ndash og dermed for ministeriet Ved at etablere et taeligt og institutionaliseret samarbejde med organisationerne eliminerer embedsvaeligrk og minister ikke usikkerhederne i omverdenen men de kan sandsynligvis reducere dem (jf Wilson 1980) Institutionelle spilleregler bidrager til at reducere usikkerhed i en verden der er vanskelig at overskue (North 1990) Der er typisk en vis sammenhaeligng i et ministeriums omgivelser Organi-sationerne kan bruge medierne til at presse sager paring dagsordenen men de


32

maring goslashre det med stoslashrre forsigtighed hvis de er forpligtet paring et taeligt samar-bejde med et ministerium Organisationerne kan ogsaring bruge Folketingets partier og medlemmer ndash typisk oppositionen ndash hvis de vil fremme deres sag Ogsaring her maring man forvente at et taeligt og velinstitutionaliseret samspil med forvaltningen laeliggger baringnd paring organisationernes lyst til at politisere via Folketinget Alt i alt kan gode relationer til organisationerne goslashre livet paring Slotsholmen mere forudsigeligt og dermed mere haringndterbart Man kan dog forestille sig situationer hvor minister og embedsmaelignd ikke foretraeligkker at inddrage organisationerne taeligt i lovforberedelsen ( jf Christiansen amp Noslashrgaard 2003a 169ff) Det er naeligppe muligt at fastlaeliggge de praeligcise betingelser herfor da et saringdant valg vil vaeligre bestemt af et samspil mellem en raeligkke faktorer Der kan vaeligre tale om lovgivning som har staeligrkt bebyrdende karakter for en eller f lere organisationer der kan vaeligre for stor afstand mellem ministeriets oslashnsker og staeligrke organisationers udtrykte eller forventede stilling til det paringgaeligldende sposlashrgsmaringl der kan vaeligre modstrid mellem organisationernes oslashnsker og hensynet til vaeliglgerne Der kan saringledes vaeligre for store politiske omkostninger ved at involvere organisationerne i et taeligt samspil med ministeriet I de f leste tilfaeliglde vil ministre og embedsmaelignd dog foretraeligkke et sam-arbejde med organisationerne Og det er ikke kun mageligheden men ogsaring resultaterne der kan blive fremmet gennem et taeligt samarbejde med organi-sationerne Det gaeliglder den videre politiske proces dvs lovforslagets chancer i Folketinget isaeligr under mindretalsregeringer ( jf Christiansen amp Noslashrgaard 2004b) Det hoslashrer til den efterharingnden klassiske korporatismelitteraturs dog-mer at taeligt inddragelse af organisationerne i lovforberedelsen oslashger partier-nes tilboslashjelighed til at stemme for lovforslagene I Lehmbruchs (1984 74-77) klassiske formulering gaeliglder denne sammenhaeligng paring omraringder hvor der er tale om organisationer med modstaringende interesser og med taeligtte baringnd til konkurrerende partier Arbejdsmarkedet er eksemplet par excellence Logik-ken er at socialdemokrater vil vaeligre mere tilboslashjelige til at stemme for bor-gerlige regeringers arbejdsmarkedslovgivning naringr fagbevaeliggelsen har vaeligret inddraget i forberedelsen heraf og tilsvarende for borgerlige partier under socialdemokratiske regeringer naringr erhvervene har vaeligret inddraget i lovfor-beredelsen Man kan endog straeligkke argumentationen saring den ogsaring omfatter tilfaeliglde hvor der kun er eacuten organisation med taeligtte baringnd til eacutet af f lere kon-kurrerende partier (Christiansen amp Noslashrgaard 2004a) eller hvor der nok er vigtige organisationer men hvoraf ingen har specielt taeligtte og forpligtende relationer til nogen af partierne (Christiansen amp Noslashrgaard 2004b)


33

Der er indimellem langt mellem teoretiske raeligsonnementer og virkelig-heden En empirisk undersoslashgelse viser at korporatisme kun nogle gange foslashrer til stoslashrre konsensus i Folketinget (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a 158ff) Generelt har borgerlige regeringer en stoslashrre gevinst ved et taeligt samspil med organisationerne i lovforberedelsens administrative fase fordi Socialdemokratiet er mere tilboslashjeligt til at stemme for borgerlige rege-ringers lovforslag naringr organisationerne har vaeligret inddraget i udarbejdel-sen heraf Har en socialdemokratisk regering inddraget organisationerne gennem lovforberedende udvalg er der ogsaring positiv effekt paring borgerlige oppositionspartiers stemmeadfaeligrd dog mindre end den tilsvarende effekt paring socialdemokraterne Men hvad med opgaveeffektiviteten Ogsaring her er det et gammelt dogme i korporatismelitteraturen at taeligt inddragelse af organisationerne i den politiske og administrative beslutningsproces oslashger lovgivningens effek-tivitet forstaringet som evnen til at fremme bestemte oslashnskede maringlsaeligtninger (Mansbridge 1992 Rothstein 1992a 1994) Ser vi paring lovforberedelsen kan organisationerne vaeligre vigtige leverandoslashrer af information som embeds-vaeligrket vanskeligt kan skaffe selv og selve inddragelsen af organisationerne i forberedelsen af lovgivningen kan goslashre det lettere at faring maringlgruppen til at acceptere de paringgaeligldende indgreb Igen har vi en bdquonoget for nogetldquo-logik Organisationerne tillades indf lydelse paring de politiske beslutninger men maring til gengaeligld bakke resultaterne op over for medlemmerne Endelig kan inte-gration af organisationerne i den offentlige forvaltningsstruktur medvirke til at gennemfoslashre en kompliceret lovgivning som rummer mulighed for f leksibilitet i implementeringsfasen fordi embedsvaeligrket og organisationerne er gensidigt forpligtede (Noslashrgaard 1997 kap 2 Noslashrgaard 1999 37-39) Embedsmaelignd og politikere har altsaring gode grunde til at udforme lovgiv-ning i et taeligt samarbejde med interesseorganisationerne Men ikke noslashdven-digvis kun gode grunde For det foslashrste har inddragelsen af interesseorganisationerne i den politiske og administrative beslutningsproces en pris Nok foroslashges i nogle henseender ministerens og embedsvaeligrkets muligheder for at manoslashvrere i den videre politiske proces som forberedelsen af lovgivningen foregaringr inden for Prisen for den taeligtte integration af organisationerne kan vaeligre en reduktion af ministeriets autonomi til at realisere sin oslashnskede politik Ministeriets politik kunne taelignkes at antaste organisationernes institutionelle og substantielle interesser hvilket organisationerne vil soslashge at undgaring Derfor vil forvalt-ningen i nogle situationer overveje ikke at inddrage organisationerne I


34

hvert tilfaeliglde ikke taeligt Minister og embedsvaeligrk har mulighed for at vaeliglge om hvornaringr og hvordan de vil inddrage hvilke organisationer men valget er ikke frit Selv om de i en bestemt sag vil holde organisationerne paring en arms afstand for at kunne staring mere frit i valget af loslashsning kan de paringdrage sig betydelige politiske omkostninger ved at goslashre det Organisationerne kan garing til pressen eller parlamentarikerne ndash ofte begge dele ndash og dermed vanskeliggoslashre ministeriets beslutninger Ministeriet maring derfor vurdere den politiske risiko ved ikke at inddrage organisationerne Generelt er tilboslashje-ligheden til at holde organisationerne ude stoslashrre naringr der er langt mellem embedsvaeligrkets og ministerens oslashnsker paring den ene side og organisationernes paring den anden For det andet er det heller ikke givet at organisationerne loyalt vil arbejde for at realisere de beslutninger de har haft medindf lydelse paring Hvis de med lille risiko for at blive opdaget og sanktioneret kan forfoslashlge egne interesser i den senere implementering af politikken kan der vaeligre graelignser for hvor langt loyaliteten over for et kompromis raeligkker Risikoen for maringlforskyd-ning ineffektivitet og misbrug af offentlige midler er antagelig stoslashrst naringr organisationerne integreres i ndash eventuelt selv forestaringr ndash implementeringen af offentlig politik (Christensen 1993) Embedsvaeligrk og minister har altsaring i mange ndash men ikke alle ndash tilfaeliglde staeligrke og faeliglles tilskyndelser til at inddrage organisationerne i forberedelsen af lovgivningen Samspillet reducerer kompleksiteten i den verden minister og embedsvaeligrk opererer i det kan oslashge mulighederne for at faring et lovforslag vedtaget i Folketinget og opgaveeffektiviteten kan blive foroslashget Tilskyn-delser til ikke at integrere organisationerne i lovforberedelsen forekommer naringr der er stor afstand mellem ministerietsministerens politiske praeligferencer og staeligrke interesseorganisationers oslashnsker

S A M S P I L L E T M E L L E M D E N K O R P O R A T I V E O G

D E N P A R L A M E N T A R I S K E A R E N A

I de f leste parlamentariske systemer har regeringen fat i den lange ende af forberedelsen af lovgivningen selv om der er variationer mellem landene (Hague amp Harrop 2001) Regeringerne har et mere eller mindre de facto monopol paring lovgivningsinitiativet og regeringen kontrollerer centraladmi-nistrationens ekspertise Uden den er det umuligt at forberede kvalificeret lovgivning i et moderne og komplekst samfund Tillige har regeringen gode muligheder for at danne alliancer med interesseorganisationerne


35

tidligt i lovforberedelsen maringske endnu foslashr parlamentarikerne har viden om at et lovgivningsinitiativ er paring vej Parlamentet kommer tit sent ind i beslutningsprocessen og ofte paring et tidspunkt hvor mange af de vaeligsentligste valg er truffet Umiddelbart kunne det se ud som om et parlamentarisk system stiller parlamentet svagt i lovgivningsprocessen Helt saring enkelt er det ikke Det er der to hovedgrunde til Den ene og vigtigste er at lovgivning kun kan gennemfoslashres med et f lertal i Folketinget I forlaeligngelse heraf er den anden at Folketinget ndash eller i hvert fald dele heraf ndash har forskellige muligheder for konkret at blive inddraget i den administrative lovforberedelse Under f lertalsregeringer kontrollerer regeringen Folketingets f lertal ndash for saring vidt regeringen kan skabe tilslutning i egne raeligkker Vore cases vedroslashrer imidlertid alene lovforberedelse under mindretalsregeringer hvorfor vi koncentrerer os om disse En mindretalsregering maring acceptere at vaeligre paring bdquopermanent proslashveansaeligttelseldquo (Damgaard 2003 127) ndash og den maring i hvert enkelt tilfaeliglde af lovgivning sikre sig at den kan moslashnstre et f lertal Da det er eacutet af en regerings succeskriterier at den kan faring sin lovgivning igennem vil saringvel regering som ministre anstrenge sig for at sikre et par-lamentarisk f lertal for hvert eneste lovforslag der fremsaeligttes Regeringen ndash isaeligr ministrene ndash maring tidligt i lovgivningsprocessen overveje med hvem og under hvilke betingelser den kan opnaring f lertal for lovforslaget Rege-ringenministrene maring med andre ord anticipere Folketingets ndash eller i hvert fald tilstraeligkkeligt mange oppositionspartiers ndash reaktioner paring lovforslagene Det indebaeligrer ogsaring at de embedsmaelignd der arbejder med lovforberedelsen tidligt maring indkalkulere lovens parlamentariske muligheder En vaeligsentlig rettesnor for den ofte lange periode som forberedelsen af lovgivningen varer er den paringgaeligldende lovs parlamentariske muligheder Mindretalsre-geringer maring med andre ord forberede lovgivning i Folketingets skygge ( jf Scharpf 1997 197ff)2

Folketingets mulige indf lydelse raeligkker dog videre end til ministres og embedsmaelignds overvejelser om hvordan det parlamentariske f lertal kan skabes Folketinget har ogsaring mere direkte indf lydelsesmuligheder i forhold til den administrative lovforberedelse Regeringen kan paring bestemte omraringder have faste stoslashttepartier som derfor ogsaring vil forvente at blive inddraget i lovforberedelsen foslashr fremsaeligttelsen af lovforslag i Folketinget Regeringen kan have indgaringet forlig som fastsaeligtter bestemte principper for fremtidig lovgivning saringledes at forligspartierne inddrages tidligt i lovforberedelsen I kraft af de staringende udvalgs bdquoalmindelige delldquo kan lovgivningsmagten


36

foslashlge ministerens arbejde paring omraringder der ligger uden for behandlingen af lovforslag ( jf Damgaard 2003 117f) Udvalgene kan derfor ogsaring vaeligre i dialog med ministeren om forhold der knytter sig til den administrative lovforberedelse Folketingets indf lydelse paring lovgivningen kan saringledes ikke maringles alene ved at undersoslashge lovforberedelsens parlamentariske fase Det vil undervurdere Folketingets indf lydelse ndash i hvert fald under mindretalsregeringer Regerin-gen og dens embedsmaelignd maring indkalkulere lovforslagenes parlamentariske muligheder tidligt i forbindelse med forberedelsen Hertil kommer at oppositionspartier i kraft af forlig eller normer ofte inddrages foslashr lovforslag fremsaeligttes i Folketinget Endelig har lovgiver visse institutionelle mulig-heder for at holde sig orienteret om ministerens lovforberedelse

N I L O V E T R E S E K T O R E R ndash T R E Aring R T I E R

Mange forhold kan paringvirke organisationernes strategier og samspil med forvaltningen og deres indf lydelse paring lovgivningen Bogens problemstilling fordrer dybdeanalyse og relativt faring cases Men hvis de udvalgte love er for forskellige begraelignses muligheden for at drage nogle generelle konklusio-ner Vores ambition er at afdaeligkke udviklingen i organisationernes rolle i lovgivningsprocessen paring tvaeligrs af sektoromraringder Derfor maring vi sikre os at eventuelle forskelle mellem sektorer og over tid i organisationernes rolle ikke skyldes andre faktorer For det foslashrste kan der vaeligre forskel paring organisationernes rolle i lovfor-beredelsen under mindretals- og f lertalsregeringer En mindretalsregering har behov for at tilgodese (dele af ) oppositionens oslashnsker En taeligt inddra-gelse af organisationerne kan vaeligre en maringde at sikre dette paring bdquoInklusion af interesseorganisationer i forskellige faser af beslutningsprocessen reducerer forskellene i indf lydelse mellem regering og oppositionldquo (Stroslashm 1990 189 jf Rokkan 1966) For at undgaring at typen af regering paringvirker vore tvaeligrgaringende konklusioner er der kun valgt love der er fremsat af og ved-taget under mindretalsregeringer Desuden er mindretalsregeringer langt hyppigere end f lertalsregeringer i dansk politik efter 1973 For det andet kan typen af lovgivning ogsaring have betydning for omfanget og karakteren af organisationsinvolvering i lovgivningsprocessen (Damgaard amp Eliassen 1978 Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 8) Der kan vaeligre lovgivning som er saring teknisk og af saring begraelignset betydning at hverken organisationerne eller Folketingets medlemmer oslashnsker at involvere sig


37

staeligrkt Der kan ogsaring vaeligre lovgivning som nok er af betydning men som ikke beroslashrer organisationernes interesser De udvalgte love er alle stoslashrre aeligndringerreformer og der er i alle cases vaeligsentlige organisationsinteresser paring spil For det tredje kan inddragelsen af organisationerne vaeligre forskellig for love der har et rent nationalt ophav og love som foslashlger af EU-regulering EU-beslutningsprocessen er mere kompliceret og langstrakt (Blom-Hansen amp Christensen 2004 kap 1) og organisationerne kan deltage direkte og indirekte i mange faser og mange fora Organisationerne kan have deltaget i processen f lere aringr foslashr der vedtages et direktiv som skal implementeres gennem dansk lovgivning Dernaeligst ser det ud til at inddragelsen af orga-nisationer i forbindelse med EU-specialudvalgene er mere eksklusiv end inddragelsen i rent nationale sager (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 6) De udvalgte love har alle primaeligrt et dansk ophav og selv om der i enkelte tilfaeliglde er henvisning til EU-regler og -beslutninger er EU uden betydning for lovgivningsprocessen og -resultatet Med kun ni love vil der stadig vaeligre forhold som er unikke for den enkelte case og som kan begraelignse den laeligre man kan drage af den tvaeligrgaringende analyse Men i det mindste paringvirker de forhold vi holder konstant ikke de konklusioner som den tvaeligrgaringende analyse i kapitel 12 giver anledning til Den systematiske variation vi oslashnsker at undersoslashge betydningen af knytter sig dels til sektorer dels til udviklingen over tid

T r e s e k t o r e r

De ni udvalgte love hvis tilblivelse studeres i de foslashlgende kapitler daeligkker tre forskellige sektorer arbejdsmarkedspolitikken erhvervspolitikken og miljoslashpolitikken De er alle kendetegnet ved at staeligrke organisationer har vaeligsentlige interesser i klemme Vi maring derfor forvente at disse organisationer vil forsoslashge at faring indf lydelse paring forberedelsen af lovgivningen Vi undersoslashger saringledes ikke omraringder hvor der i udgangspunktet ikke er organisationer med staeligrkt beroslashrte interesser eller hvor der ikke er tradition for at inddrage organisationer ( jf fx Blom-Hansen amp Laursen 1999) Der er dog betydelige forskelle mellem den maringde hvorparing interesserne fordeler sig paring de tre omraringder I figur 21 har vi placeret de tre sektorom-raringder ind i James Q Wilsons (1980) typologi for forskellige politikomraringder baseret paring fordelingen af fordele og ulemper som foslashlge af den paringgaeligldende politik


38

Arbejdsmarkedspolitikken er kendetegnet ved at saringvel gevinster som omkostninger er koncentrerede paring staeligrke interesseorganisationer I Wil-sons sprogbrug er der tale om interessegruppepolitik Det er baggrunden for det udbredte partsstyre ( jf Noslashrgaard 1999) hvor baringde arbejdsgiver- og arbejdstagersiden gennem godt 100 aringr har vaeligret dybt involveret i saringvel politikformulering som -implementering I Wilsons optik er der tale om modstaringende interesser Det gaeliglder dog ikke noslashdvendigvis alle sposlashrgsmaringl Mens de to parter i mange substantielle sposlashrgsmaringl har modstaringende interesser vil der ogsaring vaeligre tilfaeliglde hvor de har faeliglles interesser eksempelvis et faeliglles oslashnske om skattemaeligssig ndash dvs statslig ndash finansiering af dele af arbejdsmar-kedspolitikken3 I sposlashrgsmaringl om fordelingen af institutionelle goder vil de ofte have faeliglles interesser i at bevare eksisterende privilegier og befaeligste dem yderligere LO og DA har en faeliglles interesse i at deres interessemodsaeligt-ning fortsat skal vaeligre den dominerende akse i arbejdsmarkedspolitikken og at andre organisationer holdes ude ( jf Schattschneider 1960) Hvordan arbejdsmarkedets parter saring vil afveje substantielle mod institutionelle goder kan kun afgoslashres i den konkrete situation Under alle omstaeligndigheder vil organisationernes strategier vaeligre praeligget af at der er klare konf likt- og samarbejdslinjer mellem staeligrke interesseorganisationer Interessekonfigurationen er ganske anderledes i relation til erhvervspo-litikken Den er i Wilsons terminologi kendetegnet ved klientpolitik hvor gevinsterne er koncentrerede ndash til virksomhederne ndash mens omkostningerne er fordelt paring skatteyderne og forbrugerne som maring betale for skattemaeligssige subsidier eller for hoslashjere priser som foslashlge af hoslashje adgangsbarrierer mv Der er i udgangspunktet ikke den samme afbalancering af modstaringende interesser som ved interessegruppepolitikken Det betyder dog ikke at fordelings-maeligssige konf likter alene udspiller sig mellem organisationerne paring den ene side og forvaltningen paring den anden Der kan ogsaring vaeligre fordelingsmaeligssige

F I G U R 2 1

Fordelingen af omkostninger og gevinster ved offentlig politik

G E V I N S T E R

Spredte Koncentrerede

Spredte Flertalspolitik Klientpolitik

bull Erhvervspolitik O M K O S T N I N G E R

Koncentrerede Entreprenoslashrpolitik

bull Miljoslashpolitik

Interessegruppepolitik

bull Arbejdsmarkedspolitik


39

konf likter ndash substantielle saringvel som institutionelle ndash mellem forskellige erhvervsorganisationer eksempelvis fordi de repraeligsenterer forskellige dele af erhvervslivet men udgangspunktet er ikke som ved arbejdsmarkeds-politikken at den enes tab er den andens gevinst Udgangspunktet er en interessekonstellation praeligget af organisationer som foslashrst og fremmest vil rette deres krav mod forvaltningenlovgivningsmagten Miljoslashomraringdet har atter en tredje interessekonfiguration Entreprenoslashrpolitik er kendetegnet ved at omkostningerne er koncentrerede mens gevinsterne er spredte I miljoslashpolitikken indebaeligrer det at erhvervslivet maring baeligre vaeligsent-lige dele af omkostningerne ved miljoslashforanstaltningerne4 mens fordelene ved en renere natur fordeles paring de oftest svagt organiserede forbrugere af naturen dvs alle borgere Naturens bdquoforbrugereldquo kan dog vaeligre organi-seret i organisationer der kaeligmper for et forbedret miljoslash ndash trods de svage individuelle incitamenter hertil Miljoslashreguleringen har meget imod sig Den skal overvinde modstanden fra potentielt uvillige betalere som til-med er godt organiserede For at loslashse dette problem kraeligves en entreprenoslashr som er en person et parti en organisation eller en koalition heraf som paring trods af miljoslashpolitikkens besvaeligrlige incitamentsstruktur faringr sat miljoslash paring beslutningsdagsordenen Miljoslashpolitikken vil altsaring som udgangspunkt vaeligre domineret af staeligrke organisationer af forurenere (erhvervsorganisationer) og organisationer der kaeligmper for miljoslashet Sidstnaeligvnte vil som udgangspunkt staring svagere end erhvervsorganisationerne fordi de skal kaeligmpe mod de svage individuelle incitamenter til at styrke miljoslashindsatsen men udelukke en form for interessegruppepolitik kan man ikke Forskellen mellem de tre interessekonfigurationer kan have betydning for samspillet med organisationerne Wilson selv forventede at isaeligr de organiserede koncentrerede interesser vil vaeligre aktive i beslutningsprocessen Det er et empirisk sposlashrgsmaringl om aktiviteten den privilegerede deltagelse og indf lydelsen er saring stabil som Wilsons noget statiske typologi laeliggger op til Wilson diskuterer da ogsaring selv samspillet med de politiske omgivelser som en faktor der kan skabe dynamik (1980 383-390) Man vil ogsaring paring baggrund af forskellene mellem sektorerne kunne for-vente en stoslashrre tilskyndelse til kompromiser mellem organisationerne i arbejdsmarkedspolitikken idet der er koncentrerede interesser paring begge sider af bordet (Rothstein 1992a) Af samme grunde er det ogsaring svaeligrere for ministerierne at komme uden om organisationerne Hvis de vaeligsent-ligste interessenter allerede har handlet deres indbyrdes uenigheder af er det svaeligrt at mobilisere til modstand mod kompromiset ( jf Christensen


40

1991) Dette argument forudsaeligtter dog at de modsatrettede interessenter anlaeliggger en lang tidshorisont og har noget at handle med indbyrdes Set fra ministeriernes side kan tilstedevaeligrelsen af modsatrettede interesser potentielt oslashge embedsmaeligndenes og ministerens manoslashvremuligheder saringfremt man fra sag til sag kan splitte den uhellige alliance og sikre sig stoslashtte fra den part som tilgodeses (mest) ved de planlagte reformer ( jf McFarland 1987) Set i dette lys har ministerierne alt andet lige en tilskyndelse til at involvere mange organisationer i lovforberedelsen da de derved kan oslashge deres egen handlefrihed De tre sektorer er ogsaring forskellige paring en anden maringde I arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken har det taeligtte samspil med organisationerne en lang historie (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 3) Man kan paring den ene side paring baggrund af historisk institutionel teori (fx Pierson 2000) formode at det er svaeligrt at ekskludere organisationer der igennem mange aringr har befaeligstet deres institutionelle privilegier i lovgivningsprocessen og hvor der er en lang tradition for taeligt organisationsinddragelse Paring den anden side kan den historisk taeligtte inddragelse ogsaring saeligtte snaeligrende graelignser for hvad politikerne kan komme igennem med saringledes at kun bdquolineaeligre forandringerldquo er mulige hvis organisationerne altid skal tages i ed (Christensen 1991) Saringfremt den politiske dagsorden skifter og politikerne oslashnsker radikale aeligndringer vil tilskyndelsen til og behovet for at omgaring organisationerne vaeligre stoslashrre paring de gamle omraringder hvor organisationerne har haft en helt afgoslashrende rolle De sektorspecifikke dynamikker er derfor i sidste ende betinget af hvilke politiske maringlsaeligtninger regering og embedsmaelignd har og hvilke politiske tilskyndelser de staringr over for Det rejser sposlashrgsmaringlet om hvorvidt den politiske dagsorden og de politiske baringnd mellem vaeliglgere organisationer og partier har aeligndret sig i den periode der analyseres

T r e aring r t i e r

Konteksten for organisationernes rolle aeligndrer sig ganske meget fra 1970rsquoernes begyndelse til 1990rsquoernes slutning ( jf Christiansen amp Noslashrgaard 2003a 88ff) Det gamle partisystems sammenbrud og aeligndringerne i vaeliglgerkorpset betyder at de taeligtte forbindelser mellem vaeliglgere organisationer og partier er erstattet af mere f lygtige forbindelser Organisationerne kan ikke paring samme maringde som tidligere haeligvde at de ogsaring taler paring staeligrke kernevaeliglgeres vegne Arbejdere stemmer borgerligt og landbobefolkningen er saring lille at den kun udgoslashr en lille del af Venstres vaeliglgergrundlag Politikerne maring


41

konstant reproducere deres vaeliglgergrundlag paring grund af stadigt mindre trofaste vaeliglgere Derfor rettes den politiske kommunikation mod offent-ligheden snarere end mod de gamle kanaler for politisk kommunikation (Togeby mf l 2003 kap 15) Organisationerne er generelt blevet mindre vaeligrd for politikerne Partiernes og regeringens dagsorden aeligndrer sig ogsaring i perioden Udbyg-ningen af velfaeligrdsstaten sker inden for snaeligvre rammer for vaeligksten i de offentlige udgifter Nye forslag skal oftere finansieres gennem kompense-rende besparelser andre steder sammenlignet med 1970rsquoerne Samtidigt faringr post-materielle vaeligrdier saringsom miljoslashsposlashrgsmaringl en mere fremtraeligdende plads paring vaeliglgernes dagsorden (Andersen mf l 1999) Lanceringen af EUrsquos indre marked betyder at tidligere tiders stoslashtteordninger til erhvervene problema-tiseres og selv uden direkte EU-krav er der et oslashget fokus paring liberalisering og konkurrence paring markedsvilkaringr Regeringernes farve skifter ogsaring over tid Alle vore cases i 1970rsquoerne og 1990rsquoerne er forberedt og gennemfoslashrt under socialdemokratiske regeringer mens casene fra 1980rsquoerne er forberedt og gennemfoslashrt under borgerlige regeringer Generelle aeligndringer i den politiske dagsorden slaringr ikke noslashdvendigvis igennem i konkrete reformforslag ndash endsige i den maringde lovforberedelsen organiseres paring Ikke desto mindre kan generelle erfaringer med nye maringder at forberede lovgivning paring ogsaring ytre sig konkret idet ministerierne laeligrer sig nye maringder at haringndtere organisationerne paring ligesom man ikke kan udelukke en systematisk variation med regeringernes farve Vi ved fra en tidligere undersoslashgelse at det generelle samspil mellem organisationer og ministerier aeligndrer karakter i perioden fra 1970rsquoerne til slutningen af 1990rsquoerne (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 5) I 1970rsquoer-casene ndash hvor vi befinder os i slutningen af den modne korporatisme ndash er der fortsat tale om veludviklede regler og normer for organisationsinddragelsen i erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken Love og andre politiske beslut-ninger forberedes i reglen i udvalg og kommissioner hvor organisationerne hyppigt har saeligde Fra 1970rsquoerne og frem til slutningen af 1990rsquoerne sker der betydelige forandringer i den maringde hvorparing organisationerne inddra-ges i forberedelsen og gennemfoslashrelsen af politiske beslutninger Isaeligr er beslutningsforberedelsen kendetegnet ved en deinstitutionalisering som indebaeligrer reduceret brug af lovforberedende udvalg og kommissioner men der er i dag ogsaring hyppigere kontakt mellem organisationer og forvaltning samt mellem organisationer og Folketing Samtidig er der en variation med regeringernes farve saringledes at socialdemokratiske regeringer generelt har en


42

staeligrkere praeligference for inddragelse af organisationerne i lovforberedelsen end borgerlige regeringer Forskellen er dog tydeligst naringr man sammen-ligner borgerlige og socialdemokratiske f lertalsregeringer (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 5 jf ogsaring Togeby mf l 2003 196ff) De brede kvantitative opgoslashrelser af forskellige former for samspil mel-lem organisationer forvaltning og politikere kan ikke fortaeliglle os hvad det betyder at organisationernes inddragelse er mindre formaliseret og institutionaliseret Konsekvenserne for organisationernes indf lydelse paring lovgivningen kan man kun gisne om Faringr politikere og embedsmaelignd stoslashrre autonomi og er organisationernes rolle mindre naringr de ikke sidder med i lovforberedende udvalg Eller er de uformelle kontakter lige saring effektive indf lydelseskanaler Er de lige effektive for alle organisationer eller foslashrer aeligndringerne i samspillets karakter til at nogle organisationer faringr mere ind-f lydelse mens andre mister indf lydelse Eller er strategisk dygtige organi-sationer i stand til at opnaring samme indf lydelse blot paring et senere tidspunkt Mens der i erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken stadig er temmelig faste normer for samspillet mellem myndigheder og organisationer i begyndelsen af 1970rsquoerne er det ikke tilfaeligldet paring miljoslashomraringdet Miljoslashomraringdet er nyt og det er omraringdets institutionelle organisering ogsaring Bo Rothstein (1992a 17ff) taler om formative momenter hvor eksisterende institutionelle loslashsninger ikke kan haringndtere de problemer der opfattes som vaeligsentlige I saringdanne formative momenter er beslutningstagerne friere stillet i valget af loslashsninger fordi der er faeligrre bindinger paring aktoslashrerne Den 1970rsquoer-case som studeres ndash miljoslashbeskyttelsesloven af 1973 ndash vokser ud af den moderne miljoslashpolitiks formative moment Aktoslashrerne er derfor ikke bundet af institutionaliserede opfattelser af hvordan miljoslashproblemer loslashses ndash de findes ikke Aktoslashrerne starter dog ikke med en helt ren tavle I soslashgningen efter brugbare loslashsninger ndash saringvel substantielle som institutionelle ndash vil det vaeligre naeligrliggende for det nye ministerium at lade sig inspirere af andre omraringder og derfor i et eller andet omfang inddrage organisationerne i formuleringen af miljoslashbeskyt-telsesloven Fra tidligere undersoslashgelser ved vi at miljoslashorganisationerne i stigende grad integreres i det nye miljoslashministerium (Christiansen 1999 Christiansen amp Noslashrgaard 2003a 95 102) Der sker ndash i hvert tilfaeliglde i denne forstand ndash en institutionalisering af organisationsinddragelsen Hvordan samspillet mere konkret udvikler sig ved vi mindre om Paring baggrund af Wilsons betragtninger om koncentrerede interesser er formodningen at erhvervenes organisationer er mere afgoslashrende end de groslashnne organisationer der organi-


43

serer en diffus interesse Til gengaeligld kunne hensyn til vaeliglgernes politiske dagsorden tilsige at ogsaring miljoslashorganisationernes synspunkter tages alvorligt og at de saeligtter markante spor i lovgivningen Men vi ved det ikke De foslashlgende ni kapitler undersoslashger hver for sig tilblivelsen af eacuten af de ni lovelovpakker som er bogens genstand I kapitel 12 vender vi tilbage til de problemstillinger som er diskuteret i dette kapitel Formaringlet er at finde moslashnstre over tid og paring tvaeligrs af sektorerne og etablere en samlet forstaringelse af og forklaring paring organisationernes rolle i lovgivningsprocessen Dermed fremstaringr der ogsaring et saeligt hypoteser som kan danne grundlag for yderligere analyser af organisationernes rolle i lovgivningsprocesser der minder om dem der er analyseret her Kapitel 13 sammenfatter udviklingen i organisationernes indf lydelse i de tre sektorer over de tre aringrtier under den ndash lidt heroiske ndash antagelse at casene er repraeligsentative for en mere generel trend Slutteligt diskute-res hvad der kendetegner en effektiv og indf lydelsesrig organisation og hvilke krav der omvendt kan stilles til et ministerium der oslashnsker at styre lovgivningsprocessen i en verden befolket af ressourcestaeligrke og strategisk taelignkende organisationer der ikke altid vil samme vej som regering og embedsmaelignd

N o t e r

1 Ti pct af organisationerne svarer at daeligkning af organisationernes synspunkter og aktiviteter i medierne er deres foretrukne strategi hvis de vil paringvirke konkrete politiske beslutninger Det er den fjerde mest foretrukne strategi overgaringet af kontakter med politikerne kontakter med forvaltningen samt et hoslashjt aktivitetsniveau blandt med-lemmerne naringr organisationerne angiver deres foslashrste prioritet Mediestrategien scorer hoslashjest blandt organisationerne i deres tredje prioritet (organisationsundersoslashgelsen jf Christiansen amp Noslashrgaard 2003a appendiks pkt 3)

2 Scharpf (1997) anvender betegnelsen the shadow of hierarchy (s 197) som betegnelse for det faelignomen at hierarkiet som autoritetsstruktur raeligkker laeligngere end den faktiske brug af hierarkiske befoslashjelser Hierarkiet fungerer saring at sige uden at hierarkiets befoslashjelser ndash ordrer ndash tages i anvendelse Rationelle aktoslashrer placeret i et hierarki foretraeligkker ofte selv at forhandle en loslashsning igennem fordi alternativet kan vaeligre indgriben fra


44

hierarkisk overliggende autoriteter Hierarkisk indgriben kan ndash set fra underordnedes side ndash indebaeligre en loslashsning som er mindre optimal end en forhandlet loslashsning

3 Det indebaeligrer at i hvert fald en del af omkostningerne ved arbejdsmarkedspolitikken er spredte De baeligres af skatteyderne

4 Som ved interessegruppepolitikken har ogsaring de koncentrerede interesser i entreprenoslashr-politikken en staeligrk interesse i at faring andre til at bidrage til at daeligkke omkostningerne eksempelvis gennem skattefinansierede tilskud


45

K A P I T E L 3

E N R ET FAElig R DIGH E DSH A N DL I NG

A R BE J DSL OslashSH E DSFOR S I K R I NG FOR

SE LVSTAElig N DIGE 19 76

Den 3 juni 1976 vedtager et meget bredt f lertal i Folketinget i al ubemaeligr-kethed at nu kan ogsaring selvstaeligndige erhvervsdrivende og deres medhjaeligl-pende hustruer forsikre sig mod arbejdsloslashshed (Lov nr 311 af 106 1976) Hvis de forsikrer sig i de nye a-kasser for selvstaeligndige vil mere end 320000 hermed kunne undgaring at bruge egne opsparede midler eller at bede om hjaeliglp paring de kommunale socialkontorer naringr de af den ene eller den anden grund maring stoppe som selvstaeligndige Der er saringledes tale om en betydelig udvidelse af den sociale sikring for en stor befolkningsgruppe Kun Sverige havde tidligere indfoslashrt noget lignende Loven der indeholder en raeligkke andre forbedringer for forskellige grupper af arbejdsloslashse var forberedt i det saringkaldte Trier-udvalg der hed saringdan efter dets formand afdelingschef i Sikringsstyrelsen Adam Trier (Trier-udvalget 1976) LO DA og Arbejdsloslashshedskassernes Samvirke havde tillige med repraeligsentanter fra Arbejds- og Socialministerierne samt Arbejdsdirektoratet deltaget i Trier-udvalget der blev nedsat paring baggrund af en aftale mellem Socialdemokratiet Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti i foraringret 1975 (FT 19741975 B 508-509) Baggrunden for udvalgets nedsaeligttelse var saeligrligt de selvstaeligndiges situation der i en periode med staeligrkt stigende ledighed havde bekymret de radikale og de kristelige Kommissoriet var utvetydigt men til gengaeligld ikke saeligrligt praeligcist De selvstaeligndige skulle gives bdquomulighed for at forsikre sigldquo Hvordan en saringdan forsikring skulle organiseres hvordan maringlgruppen skulle afgraelignses hvilke krav der skulle stilles til de selvstaeligndige for at opnaring dagpengeret hvordan dagpengene skulle beregnes og en lang raeligkke andre sposlashrgsmaringl beskaeligftigede kom-missoriet sig ikke med Trier-udvalget havde i disse sposlashrgsmaringl betydelige frihedsgrader Og i den efterfoslashlgende beslutningsproces fulgte Folketinget langt hen ad vejen udvalgets anbefalinger Loven var saringledes nok en bdquoretfaeligrdighedshandlingldquo som de politiske par-tier havde vaeligret ophavsmaelignd til og som i sidste ende ogsaring blev rettet til af


46

de politiske partier Men fra sposlashrgsmaringlet om selvstaeligndiges ret til at lade sig arbejdsloslashshedsforsikre blev sat paring dagsordenen til et lovforslag blev forelagt i Folketinget havde interesseorganisationerne i Trier-udvalget rig lejlighed til at forme lovforslaget i overensstemmelse med egne interesser For LO-familien maringtte udvidelsen af forsikringen til de selvstaeligndige frem for alt ikke undergrave fagforeningernes monopol paring organiseringen af loslashnmodta-gere i faglige a-kasser Samvirket og LO ndash og siden den socialdemokratiske mindretalsregering ndash fik da ogsaring afvaeligrget dette For arbejdsgiversiden gjaldt det om at goslashre daeligkningen bredest mulig Ogsaring det forehavende kronedes med paelign succes I det foslashlgende analyserer vi kort hvordan arbejdsloslashshedsforsikring for selvstaeligndige kom paring den politiske dagsorden Dernaeligst undersoslashges Trier-udvalgets arbejde og baggrunden for de forslag som udvalget og dets medlemmer naringr frem til De oslashvrige aeligndringer i loven som Trier-udvalget ogsaring arbejder med diskuteres kort idet indroslashmmelser i relation til visse af disse aeligndringer faringr nogle af bestemmelserne i arbejdsloslashshedsforsikringen for selvstaeligndige til at glide lettere ned for oppositionen i Folketinget Slut-telig foslashlger analysen af den politiske beslutningsproces i Folketinget hvor fokus er paring de politiske partiers holdning til Trier-udvalgets anbefalinger og regeringens forslag samt de aeligndringer partierne oslashnsker Hverken ministeren eller Folketinget foslashlger slavisk Trier-udvalgets anbefalinger

F O R B E D R E T A R B E J D S L Oslash S H E D S F O R S I K R I N G ndash

N U O G S Aring F O R S E L V S T AElig N D I G E

Reformerne af arbejdsloslashshedsforsikringen i perioden 1967 til 1970 havde skabt en ordning hvor de forsikringsmaeligssige aspekter efterharingnden var blevet meget begraelignsede (Noslashrgaard 1997 328-349) Paring baggrund af en aftale mellem LO og DA i den partsdominerede Wechselmann-kommission blev det i 1967 besluttet at medlemmerne af en a-kasse skal indbetale et fast og paring tvaeligrs af kasserne ensartet beloslashb til staten som derparing refunderer a-kasserne de fulde udgifter til arbejdsloslashsheds-understoslashttelse Er der stor arbejdsloslashshed inden for en kasses omraringde er statens udgifter store Er der lille arbejdsloslashshed er egenfinansieringen via de faste bidrag tilsvarende stoslashrre Staten og dermed skatteyderne baeligrer saringledes den marginale risiko ved arbejdsloslashshed I midten af 1970rsquoerne udgjorde statens andel af udgifterne omkring 80-90 pct


47

Samtidig med at forsikringselementet nedtones bliver ydelserne forbed-ret i f lere omgange og personkredsen udvidet (Noslashrgaard 1997 339-340) I 1970 bliver der mulighed for deltidsforsikring og den maksimale dagpenge-sats forhoslashjes og i 1972 faringr man indfoslashrt princippet om at dagpengene inden for dette maksimum kan udgoslashre 90 pct af den tidligere indkomst Man garingr saringledes langt i indfoslashrelsen af det der benaeligvnes et indkomsterstatningsprin-cip ndash i hvert tilfaeliglde for de lavere indkomster Selv om arbejdsloslashsheden for alvor tager til fra 1974 og der kommer pres paring de offentlige udgifter sker der fortsat forbedringer i de arbejdsloslashses vilkaringr En lov fra juni 1975 nedsaeligt-ter aldersgraelignsen for nydende medlemskab til 17 aringr Samme lov forbedrer reguleringen af dagpengene reducerer ventetiden for at opnaring dagpengeret fra 12 til seks maringneder og fjerner karensperioden paring en maringned for nyuddan-nede (Lov nr 236 af 126 1975) Masser af forbedringer for almindelige loslashn-modtagere men stadig ingen mulighed for selvstaeligndige erhvervsdrivende for at forsikre sig Ikke desto mindre er det netop forhandlingerne i foraringret 1975 om disse forbedringer der saeligtter de selvstaeligndige paring dagsordenen De forbedringer som loven fra juni 1975 skaber bygger paring et forslag fra Arbejdsloslashshedskassernes Samvirke ndash de faglige a-kassers paraplyorganisation ndash og regeringens lovforslag er en tro kopi af et tilsvarende privat lovforslag Socialdemokratiet havde fremsat et halvt aringr tidligere mens partiet var i opposition (FF 19741975 2 samling 357 FT 19741975 2 samling A 1295-1312) Modtagelsen af lovforslaget er temmelig koslashlig fra stort set alle sider ndash ikke mindst set i lyset af de oslashgede udgifter som forslaget medfoslashrer (FF 19741975 2 samling 609-637) Paring linje med andre partier mener de radikale at lovforslaget er forberedt i hastvaeligrk og de foreslaringr at et udvalg med embedsmaelignd og organisationsrepraeligsentanter mere generelt boslashr overveje aeligndringer i arbejdsloslashshedsforsikringen Da arbejdsminister Erling Dinesen havde fremfoslashrt argumentet om at vaeligrnepligtige principielt ogsaring burde kunne opnaring ret til forsikring tilfoslashjer den radikale ordfoslashrer Ingomar Petersen

Naringr man ser forslaget om at opnaring dagpengeret under aftjening af vaeligr-nepligt maring man da have lov til at stille sig det sposlashrgsmaringl om man ikke skulle tage op til droslashftelse om den der har udoslashvet selvstaeligndig erhvervs-virksomhed egentlig ikke burde ligestilles med andre arbejdstagere Har den mindre selvstaeligndige erhvervsdrivende handlende haringndvaeligrker egentlig ikke i hoslashjere grad opfyldt arbejdskravet ved at vaeligre selvstaeligndig erhvervsdrivende end ved at vaeligre soldat eller paring fagligt dagskursus (FF 19741975 2 samling 617)


48

Kristeligt Folkeparti fremfoslashrer samme synspunkt som de radikale og arbejdsministeren erklaeligrer sig straks positiv over for tanken Han vil bdquogerne vaeligre med til at hjaeliglpe disse mennesker hellip saringdan at de paringgaeligldende ikke den dag de maring dreje noslashglen om er henvist til socialkontoretldquo (FF 19741975 2 samling 629-630) Og ideacuteen om et udvalg med organisationsrepraeligsen-tanter bekommer ogsaring den socialdemokratiske regering vel Konturerne til et forlig ndash og dermed ogsaring stoslashtte til det aktuelle socialdemokratiske lovforslag ndash tegner sig Den samlede venstref loslashj samt Centrumdemokraterne ender med at stem-me for det aktuelle forslag men det er den snaeligvre kreds af forligspartier ndash Kristeligt Folkeparti Det radikale Venstre og Socialdemokratiet ndash der i udvalgsbetaelignkningen angiver at de vil nedsaeligtte det der senere bliver til Trier-udvalget (FT 19741975 B 508-509) Selv om udvalget skal beskaeligf-tige sig med en lang raeligkke sposlashrgsmaringl beder man udvalget om forlods og hurtig behandling af saeligrligt tre sposlashrgsmaringl hvor etableringen af en forsikring for selvstaeligndige er det helt centrale1

De oslashvrige borgerlige partier er ikke sene til at stoslashtte forslaget og vil ha-ve del i aeligren for at der nu ogsaring skal goslashres noget for de selvstaeligndige Under tredjebehandlingen foslashler formanden for arbejdsmarkedsudvalget socialde-mokraten Svend Auken sig kaldet til at fastslaring hvem aeligren tilkommer bdquoDer er ikke fra andre partiers side (end forligspartierne forf) hverken her i salen eller under udvalgsarbejdet stillet forslag som sikrer de selvstaeligndige og det er heller ikke sket under tidligere regeringerldquo (FF 19741975 2 samling 5578) Og det har Svend Auken jo faktisk ret i selv om de konservative i 20 aringr havde oslashnsket en omkalfatring af hele a-kassesystemet Svend Auken kunne dog for fuldstaeligndighedens skyld have tilfoslashjet at det var de radikale og Kri-steligt Folkeparti som foslashrte an i kravet om en forsikring for selvstaeligndige

T R I E R - U D V A L G E T ndash P O L I T I K E R N E S R E D S K A B

E L L E R P O L I T I S K R U G E K A S S E

Trier-udvalget blev ikke nogen syltekrukke saringdan som den konservative ordfoslashrer Erik Ninn-Hansen antydede at det ville blive (FF 19741975 2 samling 5579) 11 maringneder efter debatten i forsommeren 1975 og seks maringneder efter udvalgets nedsaeligttelse bliver der afgivet en redegoslashrelse over de mest presserende af de mange sposlashrgsmaringl som udvalget skulle behandle Ved siden af forslaget om selvstaeligndiges adgang til arbejdsloslashshedsforsikring er de oslashvrige forslag


49

bull AEligndring af 26 ugers-reglen Hvor man tidligere skulle have haft 26 ugers arbejde inden for de seneste tre aringr for at vaeligre dagpengeberettiget skulle det nu ndash i lyset af den hoslashje arbejdsloslashshed ndash kun vaeligre inden for de seneste fire aringr2

bull Forsikring for vaeligrnepligtige Et oslashnske som Socialdemokratiet og saeligrligt de konservative havde fremfoslashrt Trier-udvalgets forslag byggede paring den eksisterende vaeligrnepligtsordning Forslaget bortfaldt ndash til de konservatives fortrydelse ndash grundet den just vedtagne gradvise indfoslashrelse af vaeligrne-pligtsloslashn der noslashdvendiggjorde yderligere udvalgsbehandling3

bull Arbejdsloslashses ret til ferie En administrativ praksis havde udviklet sig hvorefter arbejdsloslashse kunne holde ferie i Danmark hvis de holdt kontakt til Arbejdsformidlingen Trier-udvalgets forslag om optjening af ferie-penge og -ret paring baggrund af dagpenge under arbejdsloslashshed blev blankt afvist af DArsquos medlem af udvalget (Trier-udvalget 1976 20-24 45-48) og det fandt da heller ikke vej til regeringens lovforslag som kun blev en bdquomindre udbygningldquo (FT 19751976 B 1780 jf A 4044-4048) Det vedtagne forslag gav alene ret til ferie paring dagpenge ndash nu ogsaring uden for landets graelignser ndash uden at den ledige i sin ferie skulle henvende sig til AF (Lov nr 311 af 106 1976)

bull Ophaeligvelse af begraelignsningen i nyuddannedes dagpengeret den saringkaldte 180 dages-regel Reglen betoslashd at nyuddannede arbejdsloslashse efter 180 dage fik en venteperiode paring 22 uger inden de igen kunne opnaring dagpenge I saringvel Trier-udvalget som Folketinget var der udbredt enighed om at ophaeligve reglen Uenigheden gik paring om man samtidig skulle indfoslashre en ensartet og for store grupper lavere sats for nyuddannede der ikke havde haft beskaeligftigelse i mindst 13 uger I Trier-udvalget modsatte kun Arbejdsloslashshedskassernes Samvirke sig den ensartede sats (Trier-udvalget 1976 15-16 37-40) Arbejdsminister Erling Dinesen fulgte i lovforslaget Samvirkets mindretalssynspunkt blandt andet under hen-visning til at man ikke havde haft lejlighed til at droslashfte forslaget med den organisation hvis medlemmer isaeligr ville blive ramt af forslaget det vil sige Akademikernes Centralorganisation (175 1976 AM 151-79-49 sposlashrgsmaringl J)4 Ministeren maringtte give sig da Venstre sekunderet af de radikale under behandlingen i Arbejdsmarkedsudvalget mellem foslashrste- og andenbehandlingen fik bestemmelsen ind i lovforslaget (FT 19751976 B 1779-1780 FF 19751976 9541-9546 jf 10798 Lov nr 311 af 106 1976 sect 1 pkt 9)5


50

Sposlashrgsmaringlet om vaeligrnepligtiges dagpengeret maringtte udsaeligttes nok isaeligr fordi Trier-udvalget oslashnskede det6 Naringr Trier-udvalget i enighed kunne naring frem til en anbefaling blev den fulgt af Folketinget Det er maringske ikke saring over-raskende at et enigt udvalgs anbefalinger foslashlges naringr aeligndringernes indhold er udstukket af Folketinget og ministeren og naringr aeligndringerne ikke er teknisk komplicerede Trier-udvalget var saringledes langt hen ad vejen et hensigtsmaeligssigt redskab for politikerne Sposlashrgsmaringlet om den ensartede dimittendsats var det eneste af de diskuterede forslag der var konciperet i Trier-udvalget og der kunne ikke opnarings enighed om en faeliglles indstilling Uenigheden fortsatte da ogsaring i Folketinget men i sidste ende fulgte man det forslag som f lertallet i Trier-udvalget havde anbefalet og selv fundet paring Samvirket og Socialdemokratiet maringtte stikke piben ind Paring dette omraringde var Trier-udvalget en politisk rugekasse Det stoslashrste konf liktpunkt i Trier-udvalget og Folketinget var dog sposlashrgs-maringlet om hvordan man skulle lave en forsikringsordning for selvstaeligndige erhvervsdrivende Inden for Trier-udvalgets brede mandat kunne en ord-ning organiseres paring mange forskellige maringder som ville have forskellige konsekvenser for de beroslashrte organisationers interesser

A R B E J D S L Oslash S H E D S F O R S I K R I N G F O R

S E L V S T AElig N D I G E ndash O R G A N I S A T I O N S P O L I T I K I

T R I E R - U D V A L G E T

Mange organisationer har interesser paring spil naringr arbejdsmarkedspolitik-ken aeligndres Det er derfor afgoslashrende at vaeligre en privilegeret deltager i den arbejdsmarkedspolitiske beslutningsproces Det er nu i reglen lettere at varetage sine interesser hvis man selv kan goslashre det og hvis man er tidligt og taeligt inddraget i processen (Christiansen amp Noslashrgaard 2003b) Der er saringledes i sig selv politik paring spil naringr ministeren og Folketinget vaeliglger hvem de vil have med i et lovforberedende udvalg og hvem de saeligrligt vil lytte til Trier-udvalgets sammensaeligtning foslashlger den tradition der laelignge havde eksisteret paring Arbejdsministeriets omraringde naringr lovforslag skulle forberedes (Noslashrgaard 1999 Christiansen amp Noslashrgaard 2003a) DA LO samt ndash naringr aeligndringerne vedroslashrer arbejdsloslashshedsforsikringen ndash Arbejdsloslashshedskassernes Samvirke sidder sammen med repraeligsentanter for de beroslashrte ministerier og styrelser Denne snaeligvre kreds af aktoslashrer finder i reglen frem til acceptable loslashsninger og kompromiser som efterfoslashlgende mere eller mindre helskindet bliver vedtaget af Folketinget eller ndash og det er sjaeligldnere ndash organisationerne


51

markerer hvad de hver isaeligr ikke kan leve med I sidste tilfaeliglde er det saring op til ministeren og de partier der indgaringr i f lertallet at afgoslashre hvilke saeligr-standpunkter og organisationsinteresser de vil tilgodese Parterne som LO og DA typisk kaldes repraeligsenterer nogle af de centrale beroslashrte interesser i arbejdsmarkedspolitikken men det er ikke nok at vaeligre en beroslashrt interesse for at vaeligre med ved mahognibordene i Arbejdsministeriet I Trier-udvalgets tilfaeliglde er Sammenslutningen af Landbrugets Arbejds-giverforeninger SALA eksempelvis ikke med selv om landbruget nok er den branche hvor der er f lest bdquomedhjaeliglpende hustruerldquo som netop er en af de grupper hvis ret til forsikring er omdiskuteret SALA havde tidligt udtrykt sin interesse i sagen og oslashnsket at blive inddraget men maring via dagspressen erfare at et lovforslag er paring trapperne (Brev fra SALA til Arbejdsministeren af 274 1976 AM) Ingenioslashrerne er en anden beroslashrt interesse der ikke inviteres med i udvalget endsige hoslashres af udvalget Ingenioslashrer skifter ofte mellem at vaeligre loslashnmodtagere og selvstaeligndige og har derfor en interesse i at det bliver muligt at etablere blandede kasser saring medlemmerne ikke skal skifte frem og tilbage mellem Ingenioslashrernes A-kasse IAK og en a-kasse for selvstaeligndige (Brev fra IAK til Folketin-gets Arbejdsmarkedsudvalg af 195 1976 AM) Som beroslashrte parter bliver saringvel SALA som IAK sent informeret og de har end ikke vaeligret inviteret til at give hoslashringssvar til ministeriet De maring derfor meget sent i processen henvende sig til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at blive hoslashrt Det samme gaeliglder i oslashvrigt de vaeligrnepligtiges organisation

H v e m s k a l f o r s i k r e d e s e lv s taelig n d i g e

Det traditionelt men altsaring ogsaring temmelig snaeligvert sammensatte Trier-udvalg skulle stille forslag til hvordan man kunne skabe en arbejdsloslashshedsforsikring for selvstaeligndige Det klare kommissorium afholder dog ikke LO fra i et notat at paringpege alle de problemer en forsikring for selvstaeligndige vil medfoslashre (Trier-udvalget 1976 bilag 5 Landsorganisationen i Danmark) Selvstaelign-dige staringr ikke fuldt til raringdighed for arbejdsmarkedet de skal omskoles og de bdquoer en personkreds der har langt f lere problemer end dette at vaeligre ledig og arbejdssoslashgendeldquo LO finder

det helt urimeligt at etablere nye kasser med alt hvad der foslashlger med af udvidet administration og ikke mindst de kontrolforanstaltninger der vil vaeligre forbundet med at kontrollere om mange af de selvstaeligndige reelt er


52

ophoslashrt med deres virksomhed idet mange ikke har anden dokumentation for deres selvstaeligndige virksomhed end deres egen arbejdskraft plus en kalkbalje eller en Wienerstige (Trier-udvalget 1976 51)

Selvstaeligndige boslashr derfor ifoslashlge LO garing paring bistandskontoret hvor muligheden for at faring hjaeliglp dog afhaelignger af husstandens indkomst og formue Naringr de saring eventuelt faringr et loslashnnet arbejde kan de tilslutte sig en af de bestaringende faglige a-kasser for loslashnmodtagere LOrsquos blanke afvisning af udvalgets kommis-sorium vinder ikke megen genklang i udvalget men det illustrerer meget godt det mest centrale stridspunkt i forbindelse med introduktionen af en forsikring for selvstaeligndige En forsikring for selvstaeligndige kan nemlig taelignkes at ville undergrave de eksisterende a-kassers rolle som rene loslashnmodtagerorganisationer med taeligt tilknytning til fagbevaeliggelsen (bortset fra den kristelige a-kasse der har en saeligrlig historie men ikke nogen saeligrlig stor markedsandel) LO frygter saringledes i det hele taget a-kasser for selvstaeligndige De vil jo i givet fald ikke vaeligre tilknyttet en faglig organisation og saring kan man ad aringre forestille sig en tilsvarende afkobling mellem a-kasse og de faglige organisationer ogsaring naringr det gaeliglder loslashnmodtagerne Problemstillingen er ingenlunde ny idet de konservative siden 1950rsquoerne havde oslashnsket en saringdan afkobling via indfoslashrelsen af en generel obligatorisk forsikring for alle (Noslashrgaard 1997 323) Endnu vaeligrre end en separat a-kasse for selvstaeligndige vil det dog vaeligre hvis man etablerer blandede a-kasser for selvstaeligndige og loslashnmodtagere for saring afskaeligrer man nu og her forbindelsen mellem a-kasse og fagforening Repraeligsentanterne fra LO og Arbejdsloslashshedskassernes Samvirke i Trier-udvalget ved at forslag til en eller anden forsikring for selvstaeligndige er en bundet opgave og de vaeliglger da ogsaring at modarbejde det vaeligrste af de to onder snarere end helt at afvise en forsikring for selvstaeligndige Fra deres side anfoslashres det bdquoat tanken om blandede kasser ikke kan akcepteres idet man finder at der herved gribes ind i det eksisterende loslashnmodtagerkassesystemldquo (Trier-udvalget 1976 12)7 Mens Arbejdsministeriets repraeligsentant tilslutter sig fagbevaeliggelsens opfattelse tilfoslashjer DArsquos medlem af udvalget forsigtigt bdquoat muligheden for at danne blandede a-kasserldquo dog boslashr staring aringben Ligesom LO har ogsaring DA indsendt et notat til Trier-udvalget hvor DArsquos principale oslashnske fremfoslashres (Trier-udvalget 1976 bilag 7 Dansk Arbejds-giverforening) Med sit bdquofagkassesystemldquo byggende paring frivillig forsikring er arbejdsloslashshedsforsikringen en undtagelse fra det sociale sikringssystem i


53

Danmark der er karakteriseret ved bdquoat give ensartede rettigheder og pligter for hele befolkningenldquo (Trier-udvalget 1976 53) Man boslashr ndash isaeligr nu naringr ogsaring selvstaeligndige skal daeligkkes ndash i stedet overveje bdquoen rationel nyordningldquo med et obligatorisk enstrenget system som mest hensigtsmaeligssigt burde administreres i forbindelse med det eksisterende offentlige sociale sikrings-system Med den hoslashje grad af skattefinansiering og de ensartede regler der gaeliglder for alle er der ingen grund til at bevare 54 selvstaeligndige kasser med tilsammen over 3000 a-kasseafdelinger Da arbejdsgiverforeningen godt ved at dens principale forslag ikke har en chance for at blive vedta-get gentager notatet senere oslashnsket om at der i et vist omfang boslashr skabes mulighed for blandede kasser Begrundelsen er isaeligr at mange ledere og bdquoloslashnmodtagereldquo i virksomheder der delvist er ejet af dem selv ellers ikke vil kunne forsikre sig nogetsteds Med dette mindre forbehold fra DA beslutter Trier-udvalget i over-ensstemmelse med fagbevaeliggelsens synspunkter at foreslaring at selvstaeligndige faringr adgang til at oprette separate a-kasser I forlaeligngelse heraf forudsaeligtter udvalget at overf lytning til en loslashnmodtagerkasse bdquofinder sted naringr en selv-staeligndig opnaringr loslashnarbejdeldquo (Trier-udvalget 1976 31) Selv om udvalget har gransket den nyligt vedtagne svenske lov om arbejdsloslashshedsforsikring for selvstaeligndige hvor der var mulighed for blandede a-kasser mener udvalget ikke at en tilsvarende mulighed boslashr eksistere i Danmark

H v e m s k a l h av e a d g a n g t i l f o r s i k r i n g e n

o g paring h v i l k e v i l k aring r

Trier-udvalget diskuterer en raeligkke andre forhold omkring forsikringens organisering og virkemaringde (Trier-udvalget 1976 7-14 25-36) Hvad angaringr personkredsen er det ene sposlashrgsmaringl om ledere vil faring adgang til at kunne forsikre sig Ud over DA taler ingen herfor Udvalgets forslag er ikke ganske klart paring dette punkt men kraeligver for medlemskab og dagpengeret at man bdquoved personligt arbejde i vaeligsentlig grad deltager i driften af virksomhedenldquo og taler i oslashvrigt om bdquopersonerldquo og ikke kun selvstaeligndige hvilket tyder paring en bred afgraelignsning af personkredsen (Trier-udvalget 1976 26) Det senere lovforslag fra ministeren inkluderer kun bdquoselvstaeligndigeldquo og ikke direktoslashrer og lignende Det andet sposlashrgsmaringl vedroslashrer medhjaeliglpende aeliggtefaeligller som ifoslashlge saringvel organisationernes som de statslige myndigheders repraeligsentanter boslashr inkluderes Kun Arbejdsministeriets egen repraeligsentant er af tekniske grunde forbeholden over for at udstraeligkke forsikringen til medhjaeliglpende


54

aeliggtefaeligller Ministeriets snaeligvre opfattelse af personkredsen finder i foslashrste omgang vej til det senere fremsatte lovforslag Hvad angaringr ventetiden foslashr der opnarings dagpengeret foreslaringr udvalget som udgangspunkt de samme regler som gaeliglder for loslashnmodtagere hvilket siden 1975 vil sige seks maringneders arbejde inden for de seneste tre aringr Der tilfoslashjes dog at arbejdsministeren i henhold til sect 53 stk 2 boslashr bemyndiges til at kunne udvide ventetiden for selvstaeligndige Blandt andet foranlediget af LOrsquos indvendinger er der i udvalgets rede-goslashrelse ogsaring en laeligngere diskussion af hvornaringr selvstaeligndiges ledighed kan konstateres Frygten er at arbejdsloslashshedsforsikringen vil komme til at virke som en stoslashtteordning for virksomheder der eksempelvis rutinemaeligssigt lukker paring grund af saeligsonbetinget variation i aktiviteterne eller forventelige midlertidige nedgange i ordrebeholdningen Udgangspunktet for konsta-teringen af ledighed bliver den selvstaeligndiges egen skriftlige redegoslashrelse i form af en ledighedserklaeligring der skal dokumentere eller i det mindste sandsynliggoslashre at den paringgaeligldendes personlige arbejde i virksomheden rent faktisk er ophoslashrt Kontrollen af rigtigheden af en saringdan erklaeligring vil i en raeligkke tilfaeliglde vaeligre vanskeligere end for loslashnmodtagere som LO saring markant goslashr opmaeligrksom paring men praktiske alternativer findes ikke Endelig er udvalget klar over at beregningen af dagpengenes stoslashrrelse i henhold til 90 pct-reglen ikke praktisk vil kunne ske paring baggrund af de seneste fem ugers beskaeligftigelse saringdan som det er tilfaeligldet for loslashnmodtagere Et gennemsnit af de seneste to-tre aringrs indtaeliggt eller eventuelt det bedste af de seneste to eller tre aringr boslashr i stedet vaeligre grundlaget for beregningen af dagpengene

T r i e r - u dva l g e t

P o l i t i k e r n e s m e d - e l l e r m o d s p i l l e r

Trier-udvalgets forslag til arbejdsloslashshedsforsikring for selvstaeligndige foslashlger Folketingets oslashnsker Udvalget loslashser den opgave det blev sat i verden for at loslashse Man kan langt hen ad vejen se udvalget som et hensigtsmaeligssigt redskab for politikere der ikke selv har den fornoslashdne detailindsigt til at kunne udfaeligrdige et lovforslag og sikre sig at alle tekniske sposlashrgsmaringl loslashses tilfredsstillende Organisationernes deltagelse er i den sammenhaeligng administrativ fornuftig og effektiv dels fordi nogle af dem har en indsigt i a-kassernes virkemaringde dels fordi andre har viden om de maringlgrupper som loven nu skal daeligkke


55

Organisationerne er vurderet i dette lys et praktisk halehaeligng til embeds-maeligndene Nedsaeligttelsen af et korporativt udvalg viser sig dog ogsaring at vaeligre politisk og strategisk klogt Baringde LO og DA fremfoslashrer i saeligrudtalelser synspunkter som dels er paring kant eller direkte i modstrid med udvalgets politiske mandat dels er indbyrdes uforenelige Ikke desto mindre arbejder arbejdsmarkedets parter i udvalget loyalt inden for det udstukne mandat og de disciplineres til alene at stille forslag som er forenelige med politiker-nes oslashnsker Havde de ikke siddet i udvalget og haft privilegeret adgang til ministeriet og om end indirekte til politikerne er det langtfra givet at de ville arbejde tilsvarende loyalt og disciplineret Ved at inkludere de vigtigste organisationer undgaringr politikerne aringben konf likt og modstand mod et forslag som de mener boslashr nyde fremme En snaeligver og temmelig entydig repraeligsentation af arbejdsmarkedets store organisationer hvor der er graelignser for hvilke hensyn der tilgodeses er i dette lys ganske opportun Havde IAK og andre med mere specifikke og i forhold til LO og DA uforenelige interesser siddet med ville det vaeligre betydeligt svaeligrere at naring frem til enige anbefalinger Organisationerne er dog ikke kun politikernes og ministeriets forlaeligngede arm De varetager ogsaring egne interesser Kommissoriet delegerer afklaringen af en raeligkke organisatoriske og indholdsmaeligssige sposlashrgsmaringl til udvalget Om disse sposlashrgsmaringl afklares paring den ene eller den anden maringde er typisk ikke afgoslashrende for politikerne Det er det til gengaeligld for organisationerne For LO og Samvirket er det afgoslashrende at en ny ordning for selvstaeligndige ikke undergraver fagkassesystemet for loslashnmodtagerne og for DA er det afgoslashrende at forsikringen bliver saring omfattende som muligt saringledes at ogsaring ledere og medhjaeliglpende aeliggtefaeligller daeligkkes DA finder ogsaring ideacuteen om en lavere ensartet dagpengesats for nyuddannede tiltalende idet der hermed bdquotilvejebringes det fornoslashdne incitament til at soslashge over til andre arbejdsomraringderldquo I relation til feriesposlashrgsmaringlet er det ogsaring et kardinalpunkt at arbejdsloslashshedsperioder ikke medfoslashrer optjening af ferieret og -penge Udvalgets f lertal foslashlger som naeligvnt ovenfor ikke DArsquos oslashnsker paring dette punkt men det forhindrer jo ikke DA i at forfoslashlge sine interesser senere i beslutningsprocessen (Brev fra DA til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 175 1976 AM) Inden for udvalgets kommissorium har organisationerne saringledes haft vigtig indf lydelse paring forslagets naeligrmere bestemmelser Heldigvis er det forskellige aspekter af forsikringen som er afgoslashrende for de forskellige parter Det letter muligheden for et kompromis og dermed anbefalinger


56

der kan fremsaeligttes i enighed Der er ogsaring en stiltiende accept af at visse omraringder er hjerteblod for den ene af parterne Naringr DA ikke staringr fast paring sit forslag om en radikal nyordning af hele arbejdsloslashshedsforsikringen er det fordi et saringdant forslag vil vaeligre uspiseligt for fagbevaeliggelsen og dermed sik-kert ogsaring for den socialdemokratiske mindretalsregering Endelig betyder de mange og ganske forskellige sposlashrgsmaringl som udvalget arbejder med at det via studehandler bliver lettere at naring et samlet kompromis Hvad den ene part giver paring eacutet omraringde kan hentes tilbage paring et andet Man bruger ofte metaforen bdquoat dele kagenldquo naringr kompromiser og forde-lingspolitiske sposlashrgsmaringl afgoslashres via forhandlinger i korporative udvalg eller mellem forligspartier i Folketinget Metaforen er ikke altid ganske velvalgt som kompromiset i Trier-udvalget vidner om Her lettes kompromiset i foslashrste omgang af at aktoslashrerne ikke slarings om det samme Eller for at blive ved de kulinariske metaforer at nogle oslashnsker kage mens andre foretraeligk-ker ost Og saring er det unaeliggtelig lettere at blive enige Det betyder dog ikke automatisk at et f lertal i Folketinget i et og alt accepterer den samlede menu som Trier-udvalget serverer

F O L K E T I N G S F A S E N ndash P O L I T I S K E

F O R H A N D L I N G E R O G

O R G A N I S A T I O N S P O L I T I K P E R O M B U D

Naringr der i indledningen til dette kapitel staringr at retten til arbejdsloslashsheds-forsikring for selvstaeligndige og lovforslaget i det hele taget bliver vedtaget i al ubemaeligrkethed skal det tages ganske bogstaveligt En gennemgang af Berlingske Tidende og Politiken i foslashrste halvaringr af 1976 viser at kun to artikler begge i Berlingske Tidende overhovedet omtaler forslaget Den ene fra 12 januar naeligvner forslaget som en del af regeringens lovprogram Den anden artikel fra 4 juni ofrer paring side fem ca 12 spaltecentimeter paring kort at naeligvne lovaeligndringerne bdquoSelvstaeligndiges A-kasse vedtaget med f lertalldquo lyder den noget intetsigende rubrik Lovforslag vedtages i reglen med f lertal Det indenrigspolitiske foraringr i 1976 handler om stigende arbejdsloslashshed og offentlige udgifter om indkomstpolitik og avancestop og om de politiske opfoslashlgninger paring Septemberforliget som involverer baringde trepartsforhand-linger og Marienborgmoslashder Indenrigspolitikken handler ogsaring om en svag regering der til stadighed risikerer at komme i mindretal I den sammen-haeligng kan forbedringer i arbejdsloslashshedsforsikringen ses som mindre og af omstaeligndighederne foslashlgende noslashdvendige aeligndringer Ogsaring selv om der med


57

aeligndringerne sker en betydelig og principiel udvidelse af den personkreds som kan nyde godt af forsikringen Men meget tyder paring at denne udvidelse ikke er noget der i saeligrlig grad nyder offentlighedens bevaringgenhed Som det sig hoslashr og boslashr fremlaeliggger arbejdsminister Erling Dinesen sit lovforslag paring et ministermoslashde inden han fremsaeligtter lovforslaget i Folke-tinget (Notat til ministermoslashde 304 1976 AM 151-79-49) Fremlaeligggel-sesnotatet fylder 1frac12 side og redegoslashr kort for baggrunden for lovforslaget inden der gives en summarisk beskrivelse af de fire aeligndringer som forslaget indeholder For hver af de fire aeligndringer naeligvnes de begraelignsede statslige udgifter som forslaget forventes at give anledning til Mere interessant i denne sammenhaeligng er det at LO og DArsquos holdning til forslagene samt hvilke tilfoslashjelser de to organisationer oslashnsker ogsaring omtales Omtalen af LO og DA paring ministermoslashdet ndash og kun dem ndash vidner om hvor vigtige disse aktoslashrer er naringr arbejdsmarkedspolitiske tiltag er paring banen Ministeren fremsaeligtter den 6 maj et lovforslag der paring visse punkter afviger fra Trier-udvalgets anbefalinger Arbejdsministeren undskylder naeligrmest for disse afvigelser men forklarer at da udvalgsarbejdet bdquoikke har resulteret i en enig indstilling har det ikke vaeligret muligt direkte at laeliggge udvalgets redegoslashrelse til grund for forslagetldquo (FF 19751976 9429) Havde der i et og alt foreligget en enstemmig indstilling maring man naeligrmest modsaeligtningsvis slutte at saring ville ministeren ndash naturligvis ndash have fulgt den Hvad angaringr forsikringen for selvstaeligndige afviger ministerens forslag fra Trier-udvalgets anbefalinger paring to omraringder For det foslashrste afgraelignses per-sonkredsen til kun at omfatte bdquoselvstaeligndigeldquo og for det andet foslashjes det ind i loven at selvstaeligndige maring imoslashdese 12 maringneders ventetid forud for opnaringelse af dagpengeret Arbejdsministerens forslag foslashlger desuden Trier-udvalgets anbefalinger paring eacutet centralt punkt som alligevel politiseres i forhandlingerne med Folketingets partier Blandede kasser for selvstaeligndige og loslashnmodtagere kan ikke tillades Mens den samlede venstref loslashj er enten direkte imod en forsikring for selvstaeligndige (DKP VS) eller skeptiske (SF) og beklager sammenkaeligdningen af de meget forskelligartede elementer i et lovforslag8 saring er Tingets oslashvrige partier positivt stemte Mange fremhaeligver at adgangen til forsikring for selvstaeligndige retter op paring en aringbenlys urimelighed og den konservative Ib Stetter benaeligvner forslaget bdquoen retfaeligrdighedshandlingldquo (FF 19751976 9548 vores fremhaeligvning) Et ord som f lere andre derefter ogsaring tager i deres mund De positivt stemte partier kritiserer dog ministerens forslag for ikke ganske at stemme overens med Trier-udvalgets anbefalinger De bor-


58

gerlige partier herunder ordfoslashreren fra forligspartiet Det radikale Venstre problematiserer straks ministerens snaeligvre afgraelignsning af personkredsen (FF 19751976 9539-9560 jf 10797-10828) Medhjaeliglpende aeliggtefaeligller direktoslashrer brugsuddelere og helst ogsaring deltidsmedhjaeliglpende hustruer i landbruget skal med Som det eneste borgerlige parti har Fremskridtspar-tiet en radikal anden tilgang til arbejdsloslashshedsproblemet for selvstaeligndige saringvel som alle andre grupper af ledige Ligesom Cato i det gamle Rom der endte alle sine taler med den velkendte vending bdquoi oslashvrigt mener jeg at Carthago boslashr oslashdelaeligggesldquo har Fremskridtspartiet ogsaring sit universalmiddel Man skal hellere bdquogribe fat om ondets rod indkomstskatten udtynding af lovjunglen og begraelignsning af papirnusserietldquo (FF 19751976 9544) Den radikale ordfoslashrer fremhaeligver partiets centrale rolle med hensyn til at have faringet de selvstaeligndiges forsikring paring dagsordenen Han peger ogsaring paring at ministeren uden at begrunde det har indfoslashjet en generel regel om 12 maringneders ventetid for selvstaeligndige Der er med denne regel tale om forskelsbehandling paring selvstaeligndige og loslashnmodtagere som kun har seks maringneders ventetid (FF 19751976 9546) Venstre og de konservative fremhaeligver helt paring linje med DA at de gerne havde set blandede kasser men at de ikke havde ventet at ministeren ville garing med til dette Ligeledes paring linje med DA vil saringvel V som K hellere have en fundamental omordning af arbejdsloslashshedsforsikringen bdquoeacuten stor kasse uden alle de besvaeligrligheder som den nuvaeligrende ordning giverldquo og gerne en offentlig kasse fremhaeligver begge partiers ordfoslashrere (FF 19751976 10801 10809) Venstre kan ikke forstaring bdquohvorfor Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti ikke vil bakke dette synspunkt opldquo (FF 19751976 10800) Svaret er nu nok som Venstres ordfoslashrer selvfoslashlgelig ved at Social-demokratiet og LO ikke vil give sig paring dette punkt Mellem foslashrste og anden behandling af lovforslaget arbejdes der paring at skabe en bred forstaringelse som goslashr at det samlede lovforslag kan vedtages med et bredt f lertal Uanset om f lere partier har indsigelser mod et eller f lere af forslagene er der tale om saring mange forbedringer for forskellige grupper at ministeren sikkert ikke har voldsomt svaeligrt ved at sikre sig deres stoslashtte Sammenkaeligdningen goslashr det lettere at skabe et solidt f lertal Kun sposlashrgs-maringlet om den snaeligvre afgraelignsning af personkredsen er saring uacceptabelt for de borgerlige partier ndash herunder forligspartiet fra forsommeren 1975 Det radikale Venstre ndash at ministeren er noslashdt til at anlaeliggge en anden tolkning end den han selv havde lagt op til naringr de nye a-kasser for selvstaeligndige om kort tid skal statsgodkendes Forligspartierne er igen Socialdemokratiet


59

Kristeligt Folkeparti og Det radikale Venstre men af en lang indledning til udvalgsbetaelignkningen fremgaringr det at ministeren vil imoslashdekomme de borgerlige partier paring en raeligkke punkter der skal goslashre det samlede lovforslag saring acceptabelt for V og K at ogsaring de vil have svaeligrt ved at stemme imod (FT 19751976 B 1777-1783)

bull Medhjaeliglpende aeliggtefaeligller kan ogsaring ses som selvstaeligndige erhvervsdrivende med ret til at forsikre sig

bull Arbejdsministeren vil efter forhandling med Landsarbejdsnaeligvnet sikre at der tilvejebringes en loslashsning saringledes at ogsaring deltagere i anpartsselskaber ledere i aktieselskaber brugsuddelere og andre som falder mellem kasser vil faring mulighed for at arbejdsloslashshedsforsikre sig

bull Arbejdsministeren vil gennem fornyet behandling i Trier-udvalget til-skynde en hurtig loslashsning paring sposlashrgsmaringlet om deltidsforsikring for selv-staeligndige hvilket blandt andet imoslashdegaringr det saeligrlige problem vedroslashrende deltidsmedhjaeliglpende hustruer i landbruget

bull Som en (kaeligrkommen) imoslashdekommelse til venstref loslashjen praeligciseres det at arbejdsministeren administrativt vil fastslaring at ledige selvstaeligndige der faringr loslashnarbejde bdquoinden for en anden kasses omraringdeldquo umiddelbart efter skal overf lyttes til denne kasse

bull Under henvisning til faren for omgaringelse og snyd ved en kortere ventetid bevares 12 maringneders-reglen for selvstaeligndige

Ingen af disse aeligndringer og praeligciseringer faringr konsekvenser for lovens ord Men som centrale dele i det man i juraen kalder lovens forarbejder er der ingen fare for at ministeren vil loslashbe fra sit ord

E N R E T F AElig R D I G H E D S H A N D L I N G ndash

O R G A N I S A T I O N S I N D F L Y D E L S E I S K Y G G E N A F

F O L K E T I N G O G R E G E R I N G

Ogsaring i det videre arbejde med at skabe og praeligcisere gaeligldende ret og om fornoslashdent foreslaring yderligere lovaeligndringer vil ministeren altsaring stoslashtte sig til udvalg hvor parterne spiller en central rolle Og ogsaring i dette videre arbejde vil udvalgene og organisationerne heri sikkert bistaring embedsapparatet med indsigt og erfaring ligesom de givetvis ogsaring et stykke hen ad vejen vil vaeligre et politisk redskab for minister og forligspartier Men lovningen om at inddrage korporative udvalg i den videre udfyldning af loven sikrer


60

ogsaring organisationerne en platform for varetagelsen af egne institutionelle interesser Selv om forberedelsen af loven om arbejdsloslashshedsforsikring for selvstaelign-dige involverer et traditionelt korporativt udvalg skal man ikke overbetone Trier-udvalgets indf lydelse For det foslashrste bliver det nedsat ikke alene paring ministerens men ogsaring paring Folketingets foranledning For det andet tilve-jebringer Trier-udvalget information og detailindsigt som i hvert tilfaeliglde visse af Folketingets medlemmer ellers ville have svaeligrt ved at opnaring For det tredje betyder lovforberedelsen i Trier-udvalget ikke at der indgarings hemmelige studehandler hvor Folketinget saeligttes skakmat Partierne havde stadig mulighed for at aeligndre lovens bestemmelser under forhandlingerne i Tinget og gjorde det da ogsaring i nogle tilfaeliglde Eacuten af de afgoslashrende grunde til at saring mange af Folketingets partier ender med at stemme for det sam-lede lovforslag er som naeligvnt at regeringens pakke indeholder forskellige godbidder som forskellige partier gerne vil associeres med Men denne strategiske kobling er ikke noget der konciperes i Trier-udvalget Den er snarere et udtryk for dels ministerens dels forligspartiernes politiske taeligft Det korporative Trier-udvalg slipper saringledes aldrig ud af Folketingets og regeringens skygge

N o t e r

1 De to oslashvrige sposlashrgsmaringl er (1) ophaeligvelsen af 180 dages-begraelignsningen i nyuddan-nedes ret til dagpenge samt (2) civile og militaeligre vaeligrnepligtiges (manglende) ret til dagpenge efter endt vaeligrnepligt jf nedenfor

2 Punktet giver ikke anledning til den store diskussion hverken i Trier-udvalget eller i den efterfoslashlgende folketingsdebat ndash bortset fra at det fra alle sider bliver paringpeget at beskaeligftigelsesfremmende foranstaltninger og en forbedring af arbejdsloslashshedssituationen er at foretraeligkke frem for en forlaeligngelse af dagpengeperioden (Trier-udvalget 1976 17-18 41-42 FT 19751976 B 1780 FF 19751976 9542-9550) I foslashrste omgang er V og K imod forlaeligngelsen men ender med at stemme for regeringens ndash og dermed ogsaring Trier-udvalgets ndash forslag til forlaeligngelse af dagpengeperioden Forlaeligngelsen skulle bortfalde igen 11 1978 I 1978 bliver dagpengeperioden reduceret igen saringledes at man som foslashr skulle have 26 ugers arbejde inden for tre aringr Til gengaeligld indfoslashrer Lov


61

nr 298 af 86 1978 den senere saring kontroversielle arbejdstilbudsordning (ATB) som sikrer at arbejdsloslashse faringr et offentligt subsidieret arbejdstilbud inden udloslashbet af dag-pengeperioden og som samtidig giver genoptjening af dagpengeretten til endnu en tre aringrs periode Kapitel 4 nedenfor handler netop om aeligndringer i ATB-ordningen

3 Sposlashrgsmaringlet havde vaeligret rejst i debatten i forsommeren 1975 men var blevet henvist til Trier-udvalget Udvalget foreslog en lempelig adgang til a-kasseforsikring der mindede om den for nyuddannede dvs uden forudgaringende krav om medlemskab for opnaringelse af dagpengeret (Trier-udvalget 1976 19 43-44) Med indfoslashrelsen af egentlig loslashn til vaeligrnepligtige skulle sposlashrgsmaringlet igen i Trier-udvalget der skulle formulere regler for en ligestilling med almindelige loslashnmodtagere (FT 19751976 B 1779)

4 Bestemmelsen som var formuleret af Trier-udvalget fastslog at alle nyuddannede skulle have 910 af den overenskomstaftalte mindste arbejdsfortjeneste inden for normalloslashnsomraringdet Tidligere var dagpengene blevet beregnet paring grundlag af den gennemsnitlige indkomst paring de forskellige kassers fagomraringder En akademiker ville saringledes i de foslashrste 180 dage ifoslashlge Trier-udvalgets beregninger opleve en reduktion i dagpengene paring ca 32 kr eller 20 pct sammenlignet med den tidligere ordning (1976 40) Af forhandlingerne i Folketinget fremgaringr at nedsaeligttelsen ogsaring vil ramme stort set alle haringndvaeligrkergrupper (FF 19751976 10807) Til gengaeligld vil alle saring undgaring den efterfoslashlgende suspension af dagpengeretten i 22 uger

5 I forbindelse med den ensartede sats blev der i oslashvrigt vedtaget en temmelig uklar overgangsordning der skulle sikre personerne der aktuelt modtog hoslashjere dagpenge mod forringelser Igennem hele efteraringret 1976 var der en massiv korrespondance mel-lem ministeriet Folketinget og organisationerne angaringende den rette tolkning af disse overgangsbestemmelser Uklarhederne gav anledning til en betydelig sammenblanding af politik og regelformulering paring den ene side og administration og regelfortolkning og -efterlevelse paring den anden

6 Af et samraringdsnotat til ministeren fremgaringr det at 3 kontor rent faktisk har udarbejdet et lovudkast vedroslashrende de vaeligrnepligtiges situation men at det er Trier-udvalget der har modsat sig praeligsentationen af et forslag som udvalget ikke paring forharingnd har godkendt endsige bidraget til bdquoForslaget er ikke afhandlet med arbejdsloslashshedsforsikringsudvalget (som udtrykkeligt har oslashnsket at droslashfte forslaget naeligrmere)ldquo (175 1976 AM 151-79-49 sposlashrgsmaringl A)

7 Afvisningen af blandede kasser havde i oslashvrigt ogsaring tidligere vaeligret rettet mod blandede kasser for forskellige grupper af loslashnmodtagere I 1961 havde et korporativt udvalg med alle de etablerede fagforenings- og a-kasseinteresser afvist en blandet a-kasse for FTFrsquos medlemmer fordi den ville bryde med princippet om faglige a-kasser jf Betaelignkning vedroslashrende anerkendelse af arbejdsloslashshedskasser paring funktionaeligromraringdet Betaelignkning nr 279 Koslashbenhavn 1961 Med i udvalget sad ogsaring HKrsquos formand siden 1949 en vis hr Erling Dinesen Kassen blev af politiske grunde alligevel anerkendt 110 1963 af arbejdsministeren som i en maringneds tid havde heddet Erling Dinesen (Noslashrgaard 1997 329-331)

8 Ved tredjebehandlingen er det kun Fremskridtspartiet der stemmer imod mens VS undlader at stemme Paring grund af de mange forbedringer som det samlede forslag i oslashvrigt indeholder stemmer SF og DKP altsaring for


62

K A P I T E L 4

NOslashDV E N DIGE R E FOR M E R E L L E R

SOC I A L E M A S SEGR AV E

I V AElig R K S AElig T T E R - O G U D D A N N E L S E S Y D E L S E

S A M T L Aring G P Aring D A G P E N G E N E 1 9 8 5

Den borgerlige firkloslashverregering har vundet valget 10 januar 1984 Rege-ringspartierne taeligller nu 78 mandater mod 66 foslashr valget og sammen med de radikale og nogle nordatlantiske mandater kan regeringen moslashnstre praeligcis 90 mandater ndash i hvert tilfaeliglde naringr det gaeliglder den oslashkonomiske politik som var grundlaget for valgets udskrivelse Paring baggrund af et taeligt parloslashb mellem regeringen og Det radikale Venstre og som en udloslashber af finanslovsaftalen for 1985 vedtager Folketinget den 14 juni 1985 de kon-troversielle lovforslag L109 om uddannelsesydelse og ivaeligrksaeligtterydelse til ledige over 25 aringr og L110 om forlaelignget dagpengeret der paring f lere punkter bryder med haeligvdvundne principper i arbejdsloslashshedsforsikringen og i den aktive arbejdsmarkedspolitik For foslashrste gang faringr bdquovoksneldquo ledige ret til at uddanne sig paring dagpenge uden at skulle staring til raringdighed for arbejdsmarkedet Til gengaeligld garingr uddannelsestiden fra dagpengeperioden og der optjenes som hovedregel ikke ny dagpengeret ved at uddanne sig Som noget nyt kan arbejdsloslashse ogsaring starte selvstaeligndig virksomhed paring (50 pct) dagpenge ndash og det endda i fulde tre og et halvt aringr Endelig betyder lovpakken at dagpengene skal reduceres for langtidsledige ndash noget man ikke har set siden de gamle fortsaeligttelseskassers tid i 1950rsquoerne og tidligere De kontroversielle lovaeligndringer bryder med endnu et haeligvdvundet princip i arbejdsmarkedspolitikken Parterne bliver denne gang ikke involveret foslashr meget sent i lovforberedelsen og deres direkte indf lydelse paring lovforslagene er uhyre begraelignset Fagforeningssiden er derfor meget aktiv i medierne og i folketingsfasen I efteraringret 1984 er mediedaeligkningen af lovforslagene som er den mest omdiskuterede del af finanslovsforliget massiv Den 12 oktober da forliget annonceres i medierne omtaler SiD forslagene som bdquosjaeliglsraring ansvarsloslashshedldquo og Kvindeligt Arbejderforbund bruger den senere saring famoslashse betegnelse om bdquoden sociale massegravldquo som tusinder vil blive kastet i (Politiken 1210 1984) I forbindelse med L109 og L110 modta-ger arbejdsmarkedsudvalget 71 mundtlige og skriftlige henvendelser fra


63

nationale og lokale fagforeninger inden den foslashrste udvalgsbetaelignkning kan offentliggoslashres (FT 198485 B 2043-2060) Og det er endda kun den foslashrste udvalgsbetaelignkning Paring baggrund af grundlovens sect 41 stk 3 der kun sjaeligldent anvendes faringr venstref loslashjen tredjebehandlingen udsat 12 hverdage saring den kan faring lejlighed til at stille f lere sposlashrgsmaringl til arbejds- og undervis-ningsministrene I alt 340 sposlashrgsmaringl bliver det til inden loven vedtages ndash trods oppositionens hoslashjlydte protester Fagforeningernes eneste principielle sejr ndash at langtidsledige ikke fuld-staeligndigt mister retten til dagpenge ndash skyldes i hovedsagen den aktive mediestrategi hvor ogsaring det radikale bagland stemmer i med en kritik af forslaget Den sejr viser sig imidlertid at vaeligre noget af en Pyrrhussejr idet den laveste dagpengesats i en raeligkke tilfaeliglde er lavere end bistandshjaeliglpen En mindre principiel men betydeligt mere effektfuld sejr er forlaeligngelsen af overgangsordningen og udskydelsen af ikrafttraeligdelsen for de nye regler som betyder at ingen kommer paring nedsatte dagpenge foslashr tidligst i 1988 Og inden det kommer saring vidt kan meget jo ske1

I det foslashlgende vil vi beskrive hvordan reformens tre elementer ndash uddan-nelsesydelsen ivaeligrksaeligtterydelsen og reduktionen i dagpengesatserne for langtidsledige ndash opstod og blev f lettet sammen foslashrst i forbindelse med finanslovsaftalen for 1985 og siden med visse aeligndringer i lovforslag L109 og L110 der fremsaeligttes den 13 december 1984 Der er ikke nogen oplagt endsige noslashdvendig kobling mellem de tre dele og der er da ogsaring et vist element af tilfaeligldighed i lovforslagets endelige udformning I og med at organisationerne involveres meget sent i den administrative lovforberedelse er det interessant at belyse om organisationerne per ombud ndash dvs gennem andre aktoslashrer ndash har indf lydelse paring lovens udformning og om der er andre aktoslashrer der taler organisationernes sag Arbejdsministeriet og tilknyttede styrelser er de oplagte kandidater til en saringdan rolle qua deres traditionelt taeligtte forhold til organisationerne (Noslashrgaard 1999) I forloslashbet efter lovfor-slagenes fremsaeligttelse er arbejdsmarkedets organisationer isaeligr fagforenin-gerne betydeligt mere aktive i processen Der er fortsat en del fokus paring de reducerede dagpengesatser men da regeringen og de radikale oslashjensynligt ikke er til at rokke paring det punkt samler den stoslashrste politiske interesse og aktivitet sig om hvorvidt der er den fornoslashdne uddannelseskapacitet til de langtidsledige saringdan som regeringen paringstaringr Inden vi vender os mod forloslashbene foslashr og efter lovforslagenes fremsaeligttelse er der behov for at praeligsentere den politiske og oslashkonomiske kontekst For selv om sammenkoblingen af de tre forslag var uforudseelig var den ikke


64

helt tilfaeligldig Regeringens oslashkonomiske politik aftaler med de radikale og Finansministeriets problemopfattelse saeligtter dagsordenen for reformen og definerer rammer som Arbejdsministeriet ndash og organisationerne ndash maring navigere inden for

O F F E N T L I G E U D G I F T E R I N C I T A M E N T E R O G

bdquo D A G P E N G E G E N E R A T O R E N ldquo

Valget 10 januar blev udskrevet paring finansloven og dermed regeringens oslashkonomiske politik Regeringens saringkaldte bdquogenopretningspolitikldquo skal fortsaeligttes Det betyder blandt andet at bdquode samlede offentlige udgifter i nogle aringr fremover holdes uaeligndredeldquo og at der skal igangsaeligttes reformer som kan understoslashtte den oslashkonomiske vaeligkst ndash herunder en dagpengereform der oslashger forsikringsprincippet i arbejdsloslashshedsforsikringen (Finansministe-riet 168 1984 bdquoOplaeligg til Firkloslashverregeringens arbejdsprogram i resten af valgperiodenldquo AM)2 Det er paring denne tid Budgetdepartementet opfinder begrebet bdquodagpengegeneratoreffekten det vil sige et forloslashb hvor et arbejds-tilbud fungerer som generator for en ny periode med dagpengeldquo som man skal til livs (298 1984 bdquoNotat om uddannelsestilbud til langtidsledige over 24 aringr i stedet for et andengangs-arbejdstilbudldquo AM 5500-31) Begrebet var oslashjensynligt fremmed for Arbejdsministeriet indtil da Ifoslashlge regeringens aftale med de radikale fra foraringret 1984 bdquoBudgetpo-litik 1984 og 1985ldquo skal ikke mindst Arbejdsministeriets omraringde holde for Adgangen til dagpenge skal begraelignses ligesom retten til supplerende dagpenge dagpengesatserne skal fortsat fastfryses medlemsbidraget til a-kassen skal oslashges jobskabelsesordningerne skal beskaeligres og der skal mere uddannelse ind i den aktive arbejdsmarkedspolitik (Budgetdepartementet 154 1984 AM) Finansministeriet saeligtter saringledes dagsordenen under hensyn til finanslovsforhandlingerne med de radikale Arbejdsministeriet spiller nok med i dette spil men det er i mange hen-seender en modvillig medspiller Fokus i sommerens og efteraringrets forhand-linger er isaeligr rettet mod mulige besparelser samt aeligndringer i dagpengesy-stemet og den aktive arbejdsmarkedspolitik Initiativet udgaringr i hovedsagen fra Finansministeriet og de radikale og organisationernes tilstedevaeligrelse er meget begraelignset og meget sen Det er ikke Arbejdsministeriet der kontrol-lerer den politiske beslutningsproces i denne fase Regeringens politiske dagsorden synes ikke forenelig med forhandlinger med organisationerne Nedskaeligringsforslagene er givetvis for mange og for omfattende til at fag-


65

foreningerne over for medlemmerne vil kunne tage medansvar for dem Det ved Finansministeriet tidligt og det finder Arbejdsministeriet med tiden ud af Fra marts 1984 og efter et midlertidigt sammenbrud igen fra maj 1984 paringgaringr der ellers trepartsdroslashftelser mellem regeringen og parterne om ind-komstpolitikken (Due mf l 1993 354-362) For LO staringr krav om genop-retning af dagpengene genindfoslashrelse af den automatiske dyrtidsregulering og en arbejdstidsforkortelse hoslashjt paring dagsordenen Regeringen fastslaringr paring sin side at der er behov for yderligere afdaeligmpning af loslashnstigningerne og at der ikke er raringd til kortere arbejdstid Efter et forloslashb uden reelle forhandlinger og imoslashdekommenhed forlader LO droslashftelserne i oktober Regeringens bastante udmeldinger vanskeliggoslashr samtidigt overenskomstforhandlingerne der i foraringret 1985 ender med sammenbrud og et radikalt stoslashttet regeringsindgreb der laeliggger sig taeligt op ad DArsquos og regeringens oslashnsker (FT 198485 B sp 1015-1026) De mange forslag til forringelser der foslashlger af regeringens genopretnings-politik og reformdagsorden sammenbruddet i trepartsdroslashftelserne og over-enskomstindgrebet giver et meget godt billede af det politiske klima efter valget den 10 januar 1984 Firkloslashverregeringen faringr et tillidsvotum fra vaeligl-gerne og er parlamentarisk styrket og fagbevaeliggelsen er i defensiven Fler-tallet med de radikale bliver udnyttet til fulde ndash og man laver politik uden organisationerne bliver taget i ed Organisationerne kommer derfor paring ba-nen langt senere end normalt i arbejdsmarkedspolitikken Selv Arbejdsmi-nisteriet og arbejdsminister Grethe Fenger Moslashller holdes i visse faser af for-loslashbet hen i uvished men i den sidste hektiske maringneds tid inden der indgarings finanslovsaftale med de radikale kommer Arbejdsministeriet igen paring banen Paring grund af regeringens dagsorden Finansministeriets rolle samspillet med de radikale og den forcerede beslutningsproces er organisationerne udeluk-ket De maring forsoslashge at goslashre deres indf lydelse gaeligldende ad andre kanaler

A R B E J D S M I N I S T E R I E L L E F O R S L A G I

F I N A N S M I N I S T E R I E T S S K Y G G E

Den reform som L109 og L110 tilsammen udgoslashr er delvist planlagt og promoveret af Finansministeriet og delvist tilfaeligldig Koblingen mellem en introduktion af uddannelsesydelsen og begraelignsninger i genoptjeningen af dagpengeretten ser Finansministeriet gerne ligesom a-kasserne helst skal have et stoslashrre medansvar for finansieringen af dagpenge og uddannelses-


66

ydelse Den samtidige indfoslashrelse af ivaeligrksaeligtterydelse er mere tilfaeligldig og kommer til senere Alligevel formaringr Arbejdsministeriet i den sidste fase foslashr finanslovsaftalen i oktober at komme tilbage paring banen Organisationerne er ikke inddraget i forloslashbet men i f lere tilfaeliglde taler ministeriet fagbevaeliggelsens sag Dels ved at stille forslag som er mere spiselige for fagbevaeliggelsen end Finansministeriets dels ved at pege paring at lovgivningen boslashr droslashftes eller forhandles med parterne

U dda n n e l s e s r e f o r m i e n f i n a n s m i n i s t e r i e l o p t i k

ndash bdquo n oslash dv e n d i g e s a m m e n h aelig n g eldquo

I vinteren og foraringret 1984 produceres der en raeligkke notater i Arbejdsmi-nisteriet hvor forskellige muligheder for besparelser paring arbejdsloslashsheds-forsikringen overvejes En haeligvning af aldersgraelignsen begraelignsninger i retten til supplerende dagpenge skaeligrpede adgangskrav for medlemskab af en a-kasse og oslashgede arbejdskrav for at opnaring dagpengeret er nogle af de forslag der overvejes Den 13 april ses for foslashrste gang i denne sags akter et bdquoNotat om uddan-nelse til voksne langtidsledigeldquo (134 1984 AM 5500-30) der diskuterer mange af de elementer der siden inkorporeres i L109 og L110 Notatet ser ud til at vaeligre et indspil til Finansministeriets forhandlinger med de radi-kale om bdquoBudgetpolitik for 1984 og 1985ldquo I hvert tilfaeliglde garingr en raeligkke formuleringer igen Notatet fastslaringr indledningsvis at bdquo(d)er er et bredt oslashnske om at styrke (efter)uddannelsesindsatsen over for voksne Der er ligeledes behov for at erstatte et forloslashb med gentagne arbejdstilbud og ledighedsperioder med uddannelsesmulighederldquo (134 1984 AM 5500-30) De radikale er meget opsatte paring at faring en reform af voksenuddannelserne hvilket blandt andet har faringet udtryk i en folketingsbeslutning om et saringkaldt ti-punkts-program der paringlaeliggger regeringen at afsaeligtte 100 mio kr til styrkelse af voksenud-dannelsen ( jf Folketingsbeslutning B114 FT 1983-84 2 samling AM) Dette oslashnske kaeligdes siden hen sammen med forhandlingerne om finansloven for 1985 og de oslashvrige paringtaelignkte reformer paring Arbejdsministeriets omraringde Det andet led i forslaget ndash at bryde det der siden hen kaldes bdquodagpenge-generatorenldquo ndash er der paring et overordnet plan enighed om i regeringen selv om det er Finansministeriets problemopfattelse der ligger til grund for forslaget Notatet om arbejdstilbudsloven og arbejdsloslashshedsforsikringen overvejerforeslaringr foslashlgende


67

bull Ret til uddannelsesydelse for ledige over 25 aringr i op til et halvt aringr efter et aringr som ledig efter seneste arbejdstilbud (dvs efter tre-fire aringr uden ordinaeligrt job)3

bull Uddannelsesydelsen er en saeligrlig ydelse paring dagpengeniveau ligesom den gaeligldende ordning under arbejdsmarkedsuddannelserne

bull Uddannelsesperioden er en bdquodoslashd periodeldquo der ikke taeligller som en arbejds-loslashshedsperiode dvs den reducerer ikke den periode man kan oppebaeligre dagpenge

bull Der skal ikke gives nyt arbejdstilbud ved udloslashb af dagpengeretten uanset om den ledige har benyttet sin ret til uddannelsesydelse

bull De ledige skal saring vidt muligt tilbydes en uddannelsesplads og forslaget vil bdquoformentlig medfoslashre betydelige merudgifter til udvidelse af uddan-nelses-kapacitetenldquo

bull Forslaget skal gaeliglde for ledige der ophoslashrer i arbejdstilbud efter 1 januar 1984 Det indebaeligrer fra og med 1986 naringr de lediges dagpengeret bort-falder besparelser der dog for bdquoen mindre dels vedkommende (vil) blive modsvaret af merudgifter til kontanthjaeliglpldquo (134 1984 AM 5500-30)

Allerede i den aftale regeringen indgaringr med de radikale om bdquoBudgetpolitik 1984 og 1985ldquo to dage senere sker der visse aeligndringer (Budgetdeparte-mentet 154 1984 AM) Perioden med uddannelsesydelse taeligller nu som en ledighedsperiode og ikke som en bdquodoslashd periodeldquo og uddannelserne skal vaeligre kompetencegivende Departementschef Henrik Hassenkam er afvisende over for at introducere en uddannelsesperiode for ledige paring dagpenge da det hidtil har vaeligret et princip at man ikke kan oppebaeligre dagpenge under kompetencegivende uddannelse (bdquoBemaeligrkninger til Budgetdepartementets notat af 15 april 1984 om budgetpolitik 1984 og 1985ldquo 164 1984 AM) En eventuel uddannelsesydelse maring haringndteres paring anden vis Blot ni dage efter at disse bemaeligrkninger er oversendt til finansministeren har Arbejdsministeriet et foreloslashbigt udkast til lovforslag klar (bdquoUdkast til Forslag til Lov om aeligndring af lov om arbejdstilbud til ledigeldquo 254 1984 AM 5500-31) Forslaget bygger stort set paring Arbejdsministeriets eget notat saringdan som det blev praeligciseret i Hassenkams brev til finansministeren Det betyder at uddannelsesperioden igen ses som en bdquodoslashd periodeldquo i relation til dagpengeretten Som noget nyt praeligciseres det at uddannelsesydelsen skal svare til dagpengenes hoslashjeste beloslashb Dermed er forslaget bragt fuldstaeligndig paring linje med det der gaeliglder for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne Uanset Arbejdsministeriets motiver traeligkker disse praeligciseringer og tilfoslashjelser


68

forslaget i en retning som vil goslashre det mere spiseligt for fagbevaeliggelsens organisationer Arbejdsministeriet og ministeren er endnu i slutningen af maj af den opfattelse at de reformer der overvejes vil blive gennemfoslashrt under skyl-dig hensyntagen til eksisterende ressortgraelignser Af historiske grunde har ansvaret for erhvervsuddannelserne vaeligret Undervisningsministeriets mens uddannelsen af ufaglaeligrte og efteruddannelse for faglaeligrte ndash stort set svarende til LO-omraringdet ndash har vaeligret Arbejdsministeriets kompetence (Noslashrgaard 1999 52-57) I et brev til statsministeren af 23 maj 1984 afgraelignser arbejds-ministeren de videre bestraeligbelser med hensyn til en voksen- og efterud-dannelsesreform i overensstemmelse med traditionen bdquoHvis vi hellip taler feks om de hoslashjereuddannede eller om uddannelsestilbud i stoslashrre maringlestok i mere almene fag tror jeg nok at det foslashrst og fremmest er Undervisnings-ministeriet der maring komme paring taleldquo (235 1984 AM 1041-35) I juni maringned sker der ikke meget med sagen i Arbejdsministeriet maringske paring grund af den almindelige travlhed med at faring vedtaget regeringens lovfor-slag inden sommerferien Hvad der brygges paring i Finansministeriet i samme periode giver Arbejdsministeriets arkiver ikke et klart svar paring Men at der taelignkes tanker laeliggges planer og smedes raelignker er der ikke tvivl om I et brev til arbejdsministeren skriver finansminister Henning Christophersen den 4 juli

Paring baggrund af droslashftelser med repraeligsentanter for Det radikale Venstre og en kort ordveksling i regeringens koordinationsudvalg er der enighed om at vi i begyndelsen af august maringned daring forsoslashger at opnaring en principaftale med Det radikale Venstre om en raeligkke udestaringende problemer vedroslashrende udgiftspolitikken for 1985 hellip I den anledning skal jeg anmode om at vore ministerier i et udvalgsarbejde allerede inden udgangen af juli maringned daring faringr udarbejdet et foslashrste materiale herom til brug for droslashftelserne med Det radikale Venstre (47 1984 AM)

Mens der ikke er noget usaeligdvanligt i at et ressortministerium og Finans-ministeriet paring dette tidspunkt forhandler om omfanget og udmoslashntningen af besparelser paring naeligste aringrs finanslov er det taeligtte parloslashb med de radikale om detaljer i finansloven forud for fremsaeligttelsen vaeligrd at bemaeligrke De radi-kale er med i en slags skyggekabinet og erfaringerne fra sammenbruddet i forhandlingerne om finansloven aringret inden traeligkker givetvis lange skygger Ikke blot den generelle udgiftspolitik men ogsaring de indholdsmaeligssige aftaler koordineres taeligt med de radikale Brevet fortsaeligtter


69

Ikke mindst fordi Det radikale Venstre har kaeligdet dette sposlashrgsmaringl (ud-giftspolitikken forf) sammen med en voksenuddannelsesreform men ogsaring fordi denne indgaringr med betydelig vaeliggt i regeringens reformprogram og i trepartsdroslashftelserne vil det vaeligre noslashdvendigt at vore ministerier sammen med Undervisningsministeriet faringr udarbejdet de noslashdvendige sam-menhaeligngende forslag om en voksenuddannelsesreform omfattende forslag paring Undervisningsministeriets og Arbejdsministeriets omraringde de noslashd-vendige aeligndringer i arbejdstilbudsloven og de noslashdvendige aeligndringer i arbejdsmarkedsuddannelsesfonden naturligvis set i lyset af planerne om en reform af dagpengesystemet Der er ikke tale om et detailleret oplaeligg til f inanslovsaftale men som naeligvnt om oplaeligg til en principaftale der skal udmoslashntes under den normale f inanslovsbehandling men jeg anser det for at vaeligre politisk meget afgoslashrende at vi forud for f inanslovsforslagets fremsaeligttelse kan opnaring Det radikale Venstres tilslutning til hovedpunkterne i vore udmoslashntningsforslag (47 1984 AM vores fremhaeligvning)

Det er aringbenbart at finansministeren har behov for at legitimere den uvante fremgangsmaringde Han henviser blandt andet til den vaeliggt hvormed sposlashrgs-maringlet indgaringr i trepartsdroslashftelserne Her appelleres der til en haeligvdvunden norm i Arbejdsministeriet om hvordan reformer normalt boslashr blive til uanset at det allerede i sommeren 1984 maring vaeligre aringbenbart at der ikke er megen realitet i disse droslashftelser Hensynet til forhandlingerne med de radikale er mere afgoslashrende Bemaeligrkningen om bdquode noslashdvendige sammenhaeligngende forslagldquo vidner om at der allerede er lavet planer som garingr paring tvaeligrs af Arbejds- og Under-visningsministeriernes ressortomraringder og som paring uklar vis griber ind i eksisterende og planlagte foranstaltninger At Arbejdsministeriet ikke er fuldt indviet i disse planer fremgaringr klart af arbejdsministerens hurtige respons paring finansministerens brev Grethe Fenger Moslashller skriver dagen efter til finansministeren

I den anledning skal jeg bemaeligrke at jeg er helt enig i det nyttige i et arbejde der sigter paring at koordinere Arbejdsministeriets og Undervisnings-ministeriets arbejde i lyset af 10-punkts-programmet for voksenundervis-ning og folkeoplysning Jeg er indforstaringet med at der i denne forbindelse droslashftes behov for aeligndringer i arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (som finansierer arbejdsmarkedsuddannelserne forf) Til gengaeligld er jeg noget uforstaringende over for at arbejdstilbudsloven og dagpengereformen skal indgaring i dette arbejde Som det er f inansministeren bekendt har arbejdsministeriet udarbejdet et udkast til forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser der for tiden


70

droslashftes med arbejdsmarkedets parter Det er aftalt med parterne at disse droslashftelser som parterne laeliggger stor vaeliggt paring skal vaeligre afsluttet inden udgangen af august (57 1984 AM 6501-1)

Arbejdsministeren ved oslashjensynligt ikke hvori sammenhaeligngen bestaringr Ministeren antager at de nye overvejelser og planer ikke har nogen indvirk-ning paring en planlagt revision af styringen af arbejdsmarkedsuddannelserne som i oslashvrigt er inde i en traditionel korporativ proces hvor parterne er med til at lave lovforslaget Men at der er ugler i mosen kan ministeren selvfoslashlgelig godt se Der nedsaeligttes foslashrst i juli maringned et koordinerende embedsmandsudvalg vedroslashrende efteruddannelse Deltagere er Undervisnings- Arbejds- og Finansministerierne Arbejdsministeriets repraeligsentant i udvalget henviser til stadighed til arbejdsministerens brev til finansministeren Ministeriet synes ikke helt at have blik for ndash eller vil i hvert tilfaeliglde ikke acceptere ndash koblin-gen mellem en generel efteruddannelsesreform og arbejdstilbudsloven samt de lidt mere loslashse planer om en dagpengereform (Notitser af 117 og 207 1984 AM 642-9 samt bdquoNotat til ministerenldquo 277 1984 AM 61122-5) Det fremgaringr af notitserne at Arbejdsministeriet er tilbageholdende med at udlevere internt materiale angaringende de forskellige elementer som Finans-ministeriet oslashnsker skal indgaring i de sammenhaeligngende reformovervejelser I loslashbet af august bliver Finansministeriets overvejelser om sammenhaelign-gen mellem reformens elementer efterharingnden klar for Arbejdsministeriet Forud for et moslashde den 6 august mellem arbejds- og finansministeren der siden 23 juli har heddet Palle Simonsen har ministersekretaeligr Jesper Hartvig Pedersen en telefonsamtale med fuldmaeliggtig Christian Nissen fra Budgetdepartementet (28 1984 AM 61122-5) Ifoslashlge referatet af samtalen oplyser Nissen ndash angiveligt ndash helt fortroligt

bull at finansministeren er utilfreds med at der ikke bdquotjenes penge paring dag-pengereformenldquo

bull at Finansministeriets overvejelser om besparelser knytter sig til arbejdstil-budsloven hvor der i stedet for andet arbejdstilbud skal vaeligre adgang til uddannelse hvilket knytter forbindelsen til voksenuddannelsesreformen og

bull at arbejdsloslashshedskasserne eventuelt kunne udbetale godtgoslashrelse til uddan-nelse hvilket knytter forbindelsen til dagpengereformen


71

Det andet punkt henviser til at der ikke alene skal vaeligre adgang til arbejds-markedsuddannelser men ogsaring de oslashvrige voksenuddannelsestilbud der hoslashrer under Undervisningsministeriet og at fagbevaeliggelsen i den forbindelse ser et behov for en generel aeligndring af arbejdstilbudsloven Bag det tredje punkt skjuler sig et forslag der indebaeligrer at der skal ydes et fast statstilskud til den enkelte a-kasse og at de resterende udgifter til arbejdsloslashshedsdag-penge skal finansieres af medlemsbidrag Det betyder at det i betydelig grad vil vaeligre medlemmerne der betaler for ledige paring uddannelsesydelse Dette sikrer et incitament til at man faringr ledige paring uddannelser som oslashger chancen for ordinaeligr beskaeligftigelse igen Med Finansministeriets forslag vil man i realiteten garing tilbage til situa-tionen foslashr 1967 hvor de individuelle a-kasser fik et fast grundbeloslashb i statstilskud per medlem og derparing selv bar den oslashkonomiske byrde ved en stigning i arbejdsloslashsheden (Noslashrgaard 1997 kap 8) Arbejdsministeriet mener omvendt at alle a-kassemedlemmer samt arbejdsgiverne kollektivt skal dele byrden ved en hoslashjere ledighed Det vil reelt sige at man ved siden af det faste statstilskud for alle a-kassemedlemmer og arbejdsgivere foreslaringr en oslashremaeligrket skat der skal variere med udgifterne ndash et slags arbejdsmar-kedsbidrag men kun for a-kassemedlemmer (148 1984 AM 211-375) Helst vil Arbejdsministeriet dog tage den lidt med ro Allerede i maj skrev arbejdsminister Grethe Fenger Moslashller et brev til statsministeren forud for et moslashde i regeringens koordinationsudvalg den 24 maj at hun er enig i hovedsigtet med at styrke forsikringselementet men tilfoslashjer

at ligesaring enig jeg er i at der paring en lang raeligkke punkter tiltraelignges en yder-ligere aeligndring og justering af dagpengesystemet ligesaring tvivlende er jeg overfor om det skal ske samtidigt med en f inansieringsreform Mange af de overvejelser man har gjort sig betyder besparelser paring dagpengene og jeg kunne forestille mig at vi ikke for oslashjeblikket kan komme igennem hermed og altsaring risikerer at blokere hovedreformen Maring jeg foreslaring at vi garingr gradvist frem (235 1984 AM 1041-35)

Paring regeringsmoslashdet den 20 august fremhaeligver arbejdsministeren desuden at en finansieringsreform maring bygge paring taeligtte droslashftelser med parterne I ministerens stikordskommentarer til moslashdet staringr der

Der erindres om at arbejdsministeren skriftligt har lovet LO et moslashde sammen med DA naringr vore overvejelser var laeligngere fremme En praeligsen-tation under trepartsdroslashftelserne er naeligppe tilstraeligkkeligt i saring henseende


72

og derfor maring der saeligttes tid af til en droslashftelseforhandling i et snaeligvrere forum (208 1984 AM 5500-31)

Det er stort set Arbejdsministeriets forslag til en finansieringsreform der finder vej til den endelige aftale om den offentlige budgetpolitik for 1985 der indgarings med de radikale den 11 oktober (Budgetdepartementet 1110 1984 bdquoDen offentlige budgetpolitik 1985 ndash Aftale mellem Regeringen og Det radikale Venstreldquo jf 1110 1984 AM 1984-211-36) Ifoslashlge aftalen skal et endeligt lovforslag udarbejdes paring grundlag af droslashftelser med arbejdsmarke-dets parter med henblik paring ikrafttraeligden 1 januar 1986 Et saringdant lovforslag fremsaeligttes dog aldrig blandt andet paring grund af en massiv mediekampagne fra fagbevaeliggelsens side rettet mod forslaget (fx Politiken 211 1984) Finansministeriets forsoslashg paring at koble planen om en uddannelsesreform med en reform af finansieringen af dagpengene lider skibbrud I det koor-dinerende embedsmandsudvalgs bdquoDiskussionsoplaeligg om efter- amp videreud-dannelsesreformldquo af 20 august 1984 anfoslashres det lakonisk bdquoMed Arbejds-ministeriets udformning af dagpengereformen er der ingen sammenhaeligng med ndash og heller ikke vaeligsentlige koordinationsproblemer i forhold til ndash en efter- og videreuddannelses-reformldquo (Finansministeriet BP 84-6300-22 208 1984 AM 5500-31 jf 168 1984 AM 212-17(3)) Arbejdsministeriet vinder altsaring slaget om koblingen mellem en dagpen-gereform og uddannelsesreformen Uanset Arbejdsministeriets motiv vil fagbevaeliggelsen under alle omstaeligndigheder bedre kunne leve med dette forslag Finansministeriet har stoslashrre succes med de andre elementer i reformen At retten til uddannelse med uddannelsesydelse erstatter det andet arbejds-tilbud at uddannelsesperioden ikke regnes som en bdquodoslashd periodeldquo og som hovedregel ikke giver fornyet ret til dagpenge og at a-kasserne udbetaler ydelsen som dagpenge med det beloslashb som den ledige allerede oppebaeligrer

T i l b ag e paring s p o r e t

ndash e n f i n a n s l ov s a f ta l e m e d d e r a d i k a l e

Efter afkoblingen af finansieringsreformen drejer forhandlingerne sig igen alene om en efteruddannelsesreform og paring Arbejdsministeriets omraringde vil det i foslashrste omgang sige en reform af arbejdstilbudsloven og indirekte arbejdsloslashshedsforsikringsloven ndash det der senere bliver til L109 og L110 Organisationerne er stadig ikke med i processen Droslashftelserne internt i


73

regeringen bliver hektiske og foregaringr sideloslashbende med taeligtte forhandlinger med de radikale fra foslashrst i september Fra de politiske forhandlinger kommer der en lind stroslashm af mere eller mindre gennemtaelignkte forslag og ideacuteer som ministerierne skal forholde sig til og udarbejde notater om hvad angaringr de mulige administrative oslashkonomiske og ndash i mindre grad ndash sociale implika-tioner Mange notater bliver ikke overraskende ganske skitseagtige De radikale foreslaringr blandt andet frie bdquoomstillingsperioderldquo for langtidsledige og andre borgerloslashnslignende arrangementer Arbejdsministeriet kaeligmper en heroisk kamp for at overbevise de politiske forhandlere om at den slags forslag undergraver stort set alle sociale og arbejdsmarkedspolitiske foran-staltninger ( jf fx Notater 49 og 69 AM 5500-31) Det store tidspres som ministerierne arbejder under betyder at Arbejds-ministeriet delvist kommer tilbage paring banen igen Med ministeriets stoslashrre indsigt i substansen paring de omraringder der diskuteres kan Finansministeriet til en vis grad skubbes ud paring et sidespor Arbejdsministeriets eget notat og foreloslashbige udkast til lovforslag fra 13 og 25 april bliver saringledes i betydelig grad udgangspunktet for forhandlingerne Der er dog en raeligkke uenigheder som skal paring plads inden aftalen med de radikale kan indgarings (1) Uddannelsesydelsens stoslashrrelse Mens der i udkastet til forslag om aeligndring af arbejdstilbudsloven som Arbejdsministeriet udarbejdede den 25 april blev foreslaringet en ydelse paring dagpengemaksimum oslashnsker Finansministeriet at ledige fortsaeligtter paring den dagpengesats de allerede er paring (298 1984 AM 5501-31) Der skal ikke kunne spekuleres i forskellige ydelser Finansmini-steriets oslashnske foslashlges i aftalen med de radikale (Budgetdepartementet 1110 1984 bdquoDen offentlige budgetpolitik 1985 ndash Aftale mellem Regeringen og Det radikale Venstreldquo) (2) Hvem skal administrere uddannelsesydelsen Arbejdsministeriet mener at udbetaling af a-dagpenge fortsat alene boslashr ske bdquotil ledige arbejdssoslashgende medlemmerldquo (Budgetdepartementet 298 1984 BP 84-6300-82 i AM) Administrationen af ordningen boslashr ligge i AF Budgetdepartementet mener godt ordningen kan administreres af a-kasserne Ifoslashlge aftalen med de radikale skal AF have hovedansvaret for ordningens administration (3) Uddannelse som tilbud eller ved eget initiativ Hvis bdquouddannelsestilbud-detldquo formuleres saringdan at den enkelte langtidsledige har krav paring at faring en uddannelsesplads anvist vil det ifoslashlge Budgetdepartementet indebaeligre bdquoat der stilles helt uforudseelige krav til det offentliges uddannelseskapacitetldquo Paring kort sigt vil der kun kunne etableres bdquoet begraelignset antal uddannelses-pladserldquo hvorfor det boslashr vaeligre op til den enkeltes bdquoeget initiativ at skaffe en


74

uddannelsespladsldquo (Budgetdepartementet 318 1984 i AM) Arbejdsmini-steriet accepterer langt hen ad vejen dette synspunkt men paringpeger i samme forbindelse behovet for en betydelig udbygning af uddannelseskapaciteten hvilket vil koste penge I aftalen med de radikale opretholdes forslaget om at en uddannelsesplads skal sikres ved eget initiativ men der tilfoslashjes at bdquo(d)er er enighed om at tilvejebringe det fornoslashdne antal uddannelsespladser paring omraringder med gode beskaeligftigelsesmulighederldquo (Budgetdepartementet 1110 1984 bdquoDen offentlige budgetpolitik 1985 ndash Aftale mellem Regeringen og Det radikale Venstreldquo) (4) Ikrafttraeligdelsesdato Sposlashrgsmaringlet om den fornoslashdne uddannelseskapa-citet samt besparelsespotentialet er taeligt forbundet med hvornaringr ordningen skal traeligde i kraft Jo tidligere ordningen traeligder i kraft og jo mindre lempelige overgangsordningerne er des hurtigere vil f lere ledige miste retten til endnu et arbejdstilbud Dermed vil de faring ret til uddannelses-ydelse Udgifterne hertil afhaelignger selvfoslashlgelig af hvor stor en andel der reelt oslashnsker uddannelse samt hvor megen ekstra uddannelseskapacitet man vil stille til raringdighed Finansministeriet antager at en lille andel vil soslashge uddannelse mens Arbejdsministeriet antager en stoslashrre andel Men under alle omstaeligndigheder betyder en tidlig ikrafttraeligden at f lere vil miste deres dagpengeret tidligere og komme paring kontanthjaeliglp idet en stor gruppe efter de kolde beregninger under alle omstaeligndigheder ikke vil opnaring beskaeligfti-gelse Det giver besparelser hurtigere Finansministeriet oslashnsker saringledes en tidlig ikrafttraeligden og Arbejdsministeriet en senere (Notat af 298 1984 AM) Aftalen med de radikale ligger taeligttest paring Finansministeriets oslashnske (5) Uddannelsesperiodens laeligngde og status Baringde Finans- og Arbejdsmi-nisteriet opererer med uddannelsesydelse i maksimalt et halvt aringr men Finansministeriet mener i modsaeligtning til Arbejdsministeriet at perioden skal taeliglle som arbejdsloslashshed og ikke som bdquoen doslashd periodeldquo (Notat af 298 1984 AM) Efter de radikales ideacute om en fri omstillingsydelse fra foslashrst i september tales der i et forslag fra den 11 september i stedet om ret til halvandet aringrs uddannelsesydelse umiddelbart efter ophoslashr af foslashrste (og i fremtiden eneste) arbejdstilbud (Forslag af 119 1984 AM 5500-31) Det er saringledes de radikale der i praksis sikrer denne betydelige udvidelse Efter 11 september tales der om en periode med uddannelsesydelse paring halvandet aringr ndash eller endda op til to aringr Men perioden paring uddannelsesydelse skal taeliglle med i ledighedsperioden Sidst i september er der ved at vaeligre enighed med de radikale angaringende den del af budgetaftalen der vedroslashrer aeligndringer i arbejdstilbudsordningen


75

og de heraf af ledte aeligndringer i arbejdsloslashshedsforsikringsloven (bdquoBidrag til aftaleskitse mellem regeringen og Det radikale Venstreldquo 249 1984 AM) Af et forhandlingsreferat fra 28 september fremgaringr det at Niels Helveg Petersen foreslaringr bdquoat et underudvalg bestaringende af arbejdsministeren under-visningsministeren samt to fra Det radikale Venstre (Ole Vig Jensen og Joslashrgen Estrup) skulle se naeligrmere paring den tekniske udformningldquo (bdquoNotat vedroslashrende forhandlingerne mellem regeringen og Det radikale Venstreldquo 289 1984 AM) De store linjer synes at ligge fast paring dette tidspunkt Af referatet fremgaringr det at de paringtaelignkte aeligndringer i arbejdstilbudsloven ikke giver besparelser i det kommende finansaringr De vil foslashrst vise sig med tiden Finansministeriet faringr altsaring ikke realiseret hurtige besparelser med disse aeligndringer Paring hele Arbejdsministeriets omraringde er der efter aftalen med de radikale oslashgede udgifter paring en halv mia kr sammenlignet med regeringens finanslovsforslag for 1985 (Budgetdepartementet 410 1984 AM) isaeligr fordi planlagte besparelser tages af bordet Da aftalen om finansloven for 1985 er paring plads den 11 oktober er der garinget et halvt aringr siden Arbejdsministeriet i et notat skitserede et forslag om aeligndring af arbejdstilbudsloven I loslashbet af det halve aringr er perioden for uddannelsesydelse haeligvet fra et halvt til halvandet aringr retten til uddan-nelsesydelse er rykket et aringr frem uddannelsesperioden skal nu taeliglles med som en ledighedsperiode ikrafttraeligdelsesdatoen er rykket frem det er praeligciseret at ledige selv skal finde en uddannelsesplads og der er fortsat uenighed om hvor meget uddannelseskapaciteten skal oslashges for at tilfreds-stille behovene Ydelsen skal fortsat vaeligre paring niveau med dagpengene og det er fortsat intentionen at ledige to et halvt aringr efter afslutningen af foslashrste og eneste arbejdstilbud skal over paring bistandshjaeliglp Finansministeriet har sat visse fingeraftryk paring forslaget og det har de radikale ogsaring Men set i lyset af de intense og til tider konf liktfyldte forhandlinger er afvigelserne fra det oprindelige forslag ikke saring markante De principielle brud med bdquodagpenge-generatoreffektenldquo og introduktionen af uddannelse paring en ydelse svarende til dagpenge hvor den ledige ikke staringr til raringdighed for arbejdsmarkedet var ogsaring med i Arbejdsministeriets oprindelige forslag selv om ogsaring dette forslag sikkert var lavet under staeligrk finansministeriel inspiration Om og i givet fald hvor meget organisationerne har vaeligret orienteret undervejs af Arbejdsministeriet kan naturligvis ikke afgoslashres endeligt Ministeriet har f lere gange peget paring behovet for forhandlinger Men at doslashmme efter fagforeningernes reaktioner paring aftalen har de ikke kendt meget til reformovervejelserne foslashr de var paring plads


76

F R A F I N A N S L O V S A F T A L E T I L L O V F O R S L A G

I princippet er reformens hovedtraeligk paring plads da aftalen med de radikale offentliggoslashres den 12 oktober Folketingspolitikere haeligvder ofte at man for at lave politik i Danmark skal kunne taeliglle til 90 Det skal man naturligvis ogsaring Men med simpel skoleregning kommer man kun et stykke ad vejen Bag de 90 mandater er der en raeligkke politiske aktoslashrer der ikke altid smaeligk-ker haeliglene sammen Saringvel organisationer som partiernes politiske baglande kan forsoslashge at underloslashbe aftalen Og nogle gange har de held med deres foretagende I forbindelse med reformen af arbejdstilbudsloven saringdan som den er skrevet ind i finanslovsaftalen for 1985 er baringde organisationerne og det radikale bagland ndash godt hjulpet af medierne ndash i stand til at sikre visse aeligndringer

O r g a n i s at i o n e r n e paring b a n e n

Fagbevaeliggelsen er efter alt at doslashmme ikke blevet loslashbende orienteret af Arbejdsministeriet foslashr sidst i forhandlingsprocessen med de radikale Af en 16 siders skrivelse fra LO til arbejdsministeren dateret den 19 oktober fremgaringr det at LO paring et moslashde den 3 oktober fik forelagt regeringens forslag til reform af arbejdsloslashshedsforsikringen og arbejdstilbudsloven (Notat af 1610 1984 i brev af 1910 1984 fra Landsorganisationen i Danmark 2310 1984 AM 5500-31)4 Som vist ovenfor er denne del af finanslovsaftalen paring plads sidst i september LO bruger det meste af skrivelsen paring at kritisere og kraftigt tage afstand fra den paringtaelignkte finansieringsreform af dagpengene Den vil blandt andet kunne betyde en kraftigt stigende bdquoloslashnmodtagerskatldquo LO vil bevare og styrke det eksisterende system og oslashnsker en regelsanering der vil lette administrationen og mindske de fejludbetalinger som diskuteres heftigt paring dette tidspunkt i lyset af den saringkaldte bdquodagpengeskandaleldquo5

Hvad angaringr aeligndringerne i arbejdstilbudsloven er hovedkritikken at i tusindvis af ledige bdquoikke mindst de ufaglaeligrte kvinder hellip efter afslut-tet uddannelsestilbud i vidt omfang (vil) vaeligre henvist til det kommunale bistandssystemldquo (Notat af 1610 1984 5) Generelt boslashr der som alternativ til aftalens forslag ske bdquoen udbygning af eksisterende arbejdsmarkedspolitiske foranstaltningerldquo (Notat af 1610 1984 11) Konklusionen er bdquoat forslaget som helhed ikke er anvendeligtldquo (Notat af 1610 1984 5) Selv om LO saringledes bliver inddraget efter aftalen med de radikale laeligg-ges der ikke op til hverken droslashftelser eller forhandlinger Regeringen har


77

jo talt mandater og er naringet til de magiske 90 Og imens LO forbereder sin skrivelse til Arbejdsministeriet offentliggoslashres den samlede finanslovsaftale hvorefter de politiske markeringer i hoslashjere grad foregaringr i fuld offentlighed og i en langt mere konf liktfyldt atmosfaeligre Straks efter finanslovsaftalens offentliggoslashrelse den 12 oktober er der en massiv mediedaeligkning af aftalen om arbejdstilbudsloven ndash herunder isaeligr det forhold at de ledige vil tabe dagpengeretten og komme paring kontanthjaeliglp to og et halvt aringr efter deres arbejdstilbud medmindre de via uddannelse er i stand til at komme i ordinaeligrt job Et udpluk af de mest farverige rubrikker fra de tre vigtigste grupper af aktoslashrer lyder

Fagbevaeliggelsen og oppositionenbdquoS og LO i faeliglles front mod arbejdsministerenldquo (Morgenavisen Jyllands-Posten 2010 1984)

bdquoS-leder lover konf likt ndash Heinesen Graelignsen overskredetldquo (Politiken 2310 1984)

bdquoSiD-formand Schluumlter stjaeligler fra arbejderneldquo (Morgenavisen Jyllands-Posten 2610 1984)

bdquoSiD Massakre paring de danske loslashnmodtagereldquo (Politiken 2710 1984)

Det radikale baglandbdquoRadikal splittelse over forligldquo (Politiken 1810 1984)

bdquoRadikal trussel Vil vaeliglte forlig ndash Uenighed om jobtilbuds-forslagldquo (Politiken 2010 1984)

bdquoOproslashr i R kan true f inansloven Baunsgaard hjem fra rivegilde i Aringrhusldquo (Politiken 2010 1984)

bdquoRadikale vil ikke svigte de svageste Kritikken er udramatiskldquo (Politiken 2110 1984)

bdquoNy kritik af radikale MFrsquoere Den fungerende gruppeformand undsigesldquo (Politiken 2210 1984)

RegeringenbdquoIkke rimeligt at udbetale dagpenge i mere end fem aringrldquo (f inansministeren i Politiken 2310 1984)

bdquoSchluumlter Vi lader os ikke kyse ndash Haringrd kritik af ny job-lovldquo (Politiken 2410 1984)


78

bdquoRadikale banket paring plads ndash forliget sikkert i husldquo (Morgenavisen Jyllands-Posten 2410 1984)

bdquoForliget om jobtilbud er en hjaeliglp til de langtidsledigeldquo (arbejdsministeren i Morgenavisen Jyllands-Posten 2910 1984)

bdquoHaringrde angreb mod fagforeninger Statsministeren til kamp for folkesty-retldquo (Politiken 411 1984)

bdquoRegeringen vil ikke haelignges ud i annoncer Traeligt af fagbevaeliggelsens an-noncerldquo (Politiken 511 1984)

Regeringen er helt sikkert bdquotraeligt af fagbevaeliggelsens annoncerldquo og den nega-tive medieeksponering og det ender da ogsaring paring visse omraringder med at regeringen ndash trods statsministerens forsikringer ndash faktisk lader sig bdquokyseldquo nok isaeligr paring grund af radikalt pres6 Presset fra de radikale haelignger uloslashseligt sammen med fagbevaeliggelsens kritik af de paringtaelignkte reformers sociale slagside Det er isaeligr to elementer ved aftalen som kritiseres

bull at ledige to og et halvt aringr efter arbejdstilbuddet tvinges paring kontanthjaeliglp hvis ikke de selv har skaffet sig job eller har taget en afsluttet erhvervsud-dannelse der giver dem ret til dagpenge paring dimittendsats og

bull at der ikke er den fornoslashdne uddannelseskapacitet og muligheder for de ledige hvorfor der blot er tale om slet skjulte nedskaeligringer der rammer de daringrligst stillede

Den 8 november staringr det klart at aftalen hvad angaringr det foslashrste punkt maring aeligndres Paring Politikens forside lyder en rubrik bdquoR Ingen maring tvinges paring varig hjaeliglp ndash Vi finder en loslashsning siger Schluumlterldquo I artiklen staringr der videre

Partiets (de radikales forf) fungerende gruppeformand Ole Vig Jensen understregede i garingr over for Politiken at de radikale under ingen om-staeligndigheder vil opgive dette standpunkt under de fortsatte forhandlinger med regeringen om udfyldningen af f inanslovsforslagets aftale om aelign-drede regler for dagpenge og arbejdstilbud Statsminister Poul Schluumlter ville efter et ministermoslashde tidligere paring dagen ikke bekraeligfte Ole Vigs udlaeliggning af teksten men sagde blot bdquoJeg tror man kan f inde nogle loslashsninger der er positiveldquo I forhandlerkredsen tales om en loslashsning hvorefter de langtidsledige efter tilbudsperioden oslashkonomisk lander et sted mellem satserne for arbejdsloslashshedsdagpenge og den varige bistand (Politiken 811 1984 vores fremhaeligvning)


79

I arkivmaterialet fra Arbejdsministeriet ser det ikke ud til at ministeriet har konciperet ideacuteen om at den ledige efter tilbudsperioden bdquooslashkonomisk lander et stede mellem satserneldquo for dagpenge og bistandshjaeliglp I et notat af 6 november diskuteres muligheden for om man efter bdquoen kompetence-givende uddannelseldquo paring mindst et aringr boslashr kunne faring ret til dagpenge paring dimittendsats (611 1984 AM 211-36(1)) Denne loslashsningsmodel vil kraeligve en omdefinering af begrebet kompetencegivende uddannelse der ingensinde er under halvandet aringr Af disse og andre praktiske grunde afviser Arbejdsministeriet ideacuteen om at lade ledige der har vaeligret paring uddannelse i et aringr faring ret til dagpenge paring dimittendsats Det skal alene de der rent faktisk har gennemfoslashrt en kompetencegivende uddannelse i uddannelsesperioden have ret til Det er derfor ikke Arbejdsministeriet der af egen drift er begyndt at over-veje hvordan en mellemsats praktisk kunne udformes I to notater dateret d 9 november 1984 skitseres til gengaeligld den ordning som finder vej til de endelige lovforslag og som siden hen bliver lov Nu skal man ikke paring hverken midlertidig eller varig bistand efter at dagpengene paring almindelig sats er loslashbet ud to og et halvt aringr efter afslutningen af arbejdstilbud Med kraftig skelen til bistandshjaeliglpens satser er forslaget nu at dag-pengesatsen efter udloslashbet af to og et halvt aringrs-perioden skal reduceres til foslashrst 75 eller 70 pct og efter et aringr paring denne sats til 55 pct som de ledige herefter kan blive paring (Notater af 911 1984 AM 211-361984)7 Af notatets sidste afsnit fremgaringr det at ordningen er udtaelignkt i forligskredsen idet forslaget hviler paring bdquoudkast V til aftale mellem regeringen og Det radikale Venstreldquo og at forstaringelsen heraf bdquoer godkendt af Budgetdepartementet (Bent Christensen)ldquo Der tales i citatet fra aftalen om bdquohoslashjst 75 pct af hidtidige dagpengeniveauldquo mens der i senere udkast bliver tale om 70 pct af mak-simale dagpenge saringdan som de beregninger Arbejdsministeriet har lavet i notatet ogsaring goslashr Notatet af 9 november tillige med et notat fra Finansministeriet af samme dato (bdquoAd aftale om langtidsledigeldquo 911 1984 AM) lemper samtidigt over-gangsordningen idet ledige bdquoder efter de gaeligldende regler ville have haft ret til et arbejdstilbud inden udgangen af 1985ldquo faringr mulighed for at vaeliglge endnu et arbejdstilbud og de kan saringledes udsaeligtte uddannelses perioden og aftrapningen af dagpengene Hermed er man i samme om baeligring i faeligrd med at loslashse problemet med den manglende uddannelseskapacitet som er den anden hovedkritik mod forslaget Allerede i et statusnotat den 3 oktober havde de radikale peget paring problemet med bdquoden manglende uddannel-


80

seskapacitetldquo som et bdquokapacitetsproblem for regeringenldquo (310 1984 AM 5500-31) Og med den massive mediekritik af at uddannelseselementet er et skalkeskjul for nedskaeligringer er omfanget af uddannelsespladser blevet endnu mere politiseret Set i det lys er beslutningen om at forlaelignge over-gangsordningen og begraelignse eftersposlashrgslen efter uddannelse ikke svaeligr at traeligffe Som vi skal se nedenfor i analysen af folketingsfasen har det politiske problem dog endnu ikke helt fundet en loslashsning Selv om de radikale den 8 november siger at bdquoingen maring tvinges paring varig hjaeliglpldquo har de og regeringen hele tiden vidst at aftalen betoslashd at et stort antal langtidsledige med tiden ville komme paring kontanthjaeliglp Differencen mellem dagpenge og bistandshjaeliglp har vaeligret indkalkuleret som forventede besparelser og det har vaeligret en central bevaeligggrund for Finansministeriets engagement i sagen Med det radikale bagland og de faglige organisationer paring banen i medierne naringede blaeligkket for denne del af aftalen knap at blive toslashrt foslashr den var lavet om Knap en maringned tog det Mens medierne brager bliver aftalen om reformen af arbejdstilbuds-ordningen i al ubemaeligrkethed aeligndret paring endnu et vigtigt punkt Ganske pludseligt bliver der nemlig indfoslashjet endnu en rettighed for langtidsledige der har afsluttet arbejdstilbuddet Retten til ivaeligrksaeligtterydelse

I vaelig r k s aelig t t e ry d e l s e S e lv s taelig n d i g paring dag p e n g e

Foslashrste gang ideacuteen om at tillade ledige at paringbegynde selvstaeligndig erhvervs-virksomhed uden bdquorisiko for at faring beregnet en lavere dagpengesats hvis virksomheden maring ophoslashreldquo saeligtter spor i ministeriets arkiver er 27 septem-ber (279 1984 AM 211-361984) De radikale har under forhandlingerne den 26 foreslaringet dette Den 28 september omtales det samme forslag som en ret til bdquoorlovldquo fra dagpengene (289 1984 AM 5500-31 j) En lille artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten fra den 13 oktober omtaler et andet forslag om bdquoat lade langtidsledige som starter egen virksomhed oppebaeligre dagpengeldquo som en ideacute der oprindeligt kommer fra Haringndvaeligrksraringdet Forslaget bdquostoslasht-tes af Det radikale Venstre og nu ogsaring Venstres politiske ordfoslashrer Laurits Toslashrnaeligsldquo ifoslashlge artiklen I et senere brev fra Haringndvaeligrksraringdet til Folketin-gets Arbejdsmarkedsudvalg dateret den 30 januar 1985 og registreret som bdquoL109 bilag 22ldquo skriver Laue Traberg Smidt bdquoHaringndvaeligrksraringdet har med tilfredshed noteret sig at raringdets forslag vedroslashrende arbejdsloslashses ret til at oppebaeligre dagpenge ved start af egen virksomhed har resulteret i et lov-forslagldquo (Paringstemplet L109 bilag 22 AM)


81

Om de radikale selv har faringet ideacuteen om bdquoorlovldquo til ledige der starter egen virksomhed og siden tilfoslashjer Haringndvaeligrksraringdets forslag om samtidig ret til dagpenge eller om Haringndvaeligrksraringdet er ophavsmand til alle tankerne om at goslashre noget saeligrligt for ledige der oslashnsker at vaeligre selvstaeligndige kan ikke afgoslashres Under alle omstaeligndigheder afviser arbejdsminister Grethe Fenger Moslashller blankt forslaget i artiklen i Morgenavisen Jyllands-Posten Hun tror at faring langtidsledige bdquohar lystldquo til at starte virksomhed og fremhaeligver at der er andre erhvervsstoslashtteordninger og at forslaget er konkurrenceforvridende Men saring melder undervisningsministeren sig ogsaring paring banen som fortaler for ideacuteen I et haringndskrevet brev fra 22 oktober skriver Bertel Haarder (AM)

Kaeligre arbejdsminister

Jeg har laeligst i avisen at du af mange gode grunde afviser at lade ledige starte som selvstaeligndige mens de er paring dagpenge Sposlashrgsmaringlet er om der kunne f indes en model der alligevel paring en eller anden maringde giver de ledige en tilskyndelse til at starte som selvstaelign-dige I Frankrig vil man ifoslashlge indberetninger fra Per Fischer i den danske ambassade i Paris give stoslashtte til ledige der vil oprette egen virksomhed Stoslashtten tilbagebetales i tilfaeliglde af succes ellers ikke Stoslashttens niveau kender jeg ikke men den svarer maringske til dagpengene Kunne du ikke undersoslashge sagen lidt naeligrmere Det kunne blive et f int supplement til vore uddannelsestilbud og et vigtigt led i vor ivaeligrksaeligtterpolitik

Mange hilsener

Bertel

NB Jeg sender kopi til social- og f inansministeren

Derparing kommer der fut i sagen Arbejdsministeriet producerer et lille notat der summarisk gennemgaringr lignende ordninger i England Frankrig og Sverige (811 1984 AM 5500-31) Alligevel afviser Arbejdsministeriets 2 kontor i et notat af 8 november blankt forslaget der er bdquouforeneligt med grundlaeligggende principperldquo i forsikringen (AM 211-36(3)) Der skal foretages fradag i dagpengene for timer og indtaeliggter det vil betyde bdquoen vaeligsentlig fortrinsstilling for langtidsledigeldquo i forhold til andre ledige med samme planer det vil ligesom jobskabelsesordningen der nu afvikles vaeligre konkurrenceforvridende det giver uoverstigelige kontrolproblemer og er i modstrid med alle planer om regelforenkling Konklusionen er bdquoSom det


82

fremgaringr af foranstaringende vil der vaeligre saring store problemer ved en ordning af denne art inden for dagpengesystemet at Arbejdsministeriet maring frararingde paring det kraftigsteldquo Dagen efter er virkeligheden en anden Arbejdsministeriet ndash eller i hvert tilfaeliglde 2 kontor ndash er sat skakmat I et bdquoNotat om ivaeligrksaeligtterydelse paring dagpengeldquo (911 1984 AM 5500-31) som departementschef Hassenkam har paringtegnet staringr der

Det indgaringr i regeringens forhandlinger med Det radikale Venstre at overveje en ordning hvorefter langtidsledige der i stedet for at garing paring uddannelse vaeliglger at etablere sig som selvstaeligndige modtager en ivaeligrk-saeligtterydelse svarende til 50 pct af paringgaeligldendes dagpengeydelse fra det tidspunkt vedkommende nedsaeligtter sig som selvstaeligndig og i et aringr efter ophoslashr af den hidtidige dagpengeret Det har vaeligret paring tale at lade arbejds-loslashshedskasserne udbetale denne ydelse

Ydelsen taelignkes udbetalt i hele perioden og der skal ikke foslashres kontrol med modtagerne8 Ydelsen for ivaeligrksaeligttere er nu naeligsten paring plads trods Arbejdsministeriets modstand I et papir af 12 november fremgaringr det at ivaeligrksaeligtterydelsen kan oppebaeligres i sammenlagt tre og et halvt aringr dvs et aringr ud over dagpengeperioden paring to og et halvt aringr efter endt arbejdstilbud (Papir om aeligndring af arbejdstilbudsordningen 1211 1984 AM) Senere praeligciseres det desuden at ydelsen skal vaeligre 50 pct af den maksimale dag-pengesats og ikke af de individuelle dagpenge De oslashvrige bestemmelser er ogsaring ved at vaeligre paring plads i 12 november-papiret Der skal vaeligre saeligrregler for ledige over 54 aringr som kan faring et andet arbejdstilbud Langtidsledige skal acceptere bdquorimeligtldquo mod vanligvis blot bdquopassendeldquo arbejde der tager hensyn til de lediges uddannelse Ledige der er begyndt at slide paring deres to og et halvt aringrs dagpengeret efter sidst afsluttede arbejdstilbud nulstilles per 1 januar saringledes at de har fulde to og et halvt aringrs dagpengeret tilbage Bortset fra at lovens vedtagelse forsinkes til juni 1985 og at nulstillingen sker per 1 juli 1985 ndash og dermed skyder besparelserne laeligngere ud i fremtiden ndash opretholdes denne bestemmelse Der er ingen der vil kunne komme paring nedsatte dagpenge foslashr 1 januar 1988 (Vejledning om uddannelsesydelse og ivaeligrksaeligtterydelse til ledige over 25 aringr mv af 193 1986 AM) Smaring men indaeligdte slag mellem Arbejds- og Finansministerierne om de tekniske implikationer af den nye ordning fortsaeligtter indtil lovforslagets fremsaeligttelse Slagene handler blandt andet om tolkningen af overgangsbe-


83

stemmelserne og Finansministeriet laeliggger sig paring den mest restriktive tolk-ning saringledes at de stoslashrste besparelser kan realiseres Ogsaring i diskussionen om hvor mange der efter endt uddannelse kan klare sig selv laeliggger Finansmi-nisteriet sig paring de forudsigelser der ndash paring papiret ndash giver de bedste budget-maeligssige konsekvenser Alt sammen interessante magtkampe som dog ikke aeligndrer vaeligsentligt paring de forslag man allerede er kommet frem til Resten af november og begyndelsen af december garingr med finpudsningen af utallige versioner af lovforslagene Det garingr hurtigt Den traditionelle ndash og i oslashvrigt lovpligtige ndash fremlaeligggelse af lovforslag for Landsarbejdsnaeligvnet LAN til udtalelse sker 4 december med svarfrist 6 december Her laeliggges ikke op til hverken forhandlinger droslashftelser eller blot justeringer LAN beder om udsaeligttelse af svarfristen og faringr det Men det forhindrer ikke ministeriet i at fremsaeligtte L109 og L110 i Folketinget den 13 december 1984

F O L K E T I N G S F A S E N ndash E T L A N G S T R A K T F O R L Oslash B

U D E N S T Oslash R R E AElig N D R I N G E R

Den eneste aeligndring i L109 og L110 der sker fra forslagenes fremsaeligttelse til deres vedtagelse er den ovennaeligvnte udskydning af ikrafttraeligdelsen og udvidelsen af overgangsordningen samt en tilfoslashjelse om klageadgangen De radikale involveres i oslashvrigt stadig i forhandlingerne om ikrafttraeligdelsesdato og overgangsordninger Det er fortsat aftalestof Der er ogsaring til stadighed en konf likt om hvordan ydelserne skal administreres men nogen stoslashrre aeligndringer foslashrer det ikke til AF skal administrere ydelsen og godkende uddannelser og ivaeligrksaeligtteraktiviteter for den enkelte men a-kasserne skal paringse at de ledige er berettiget til ydelsen og de skal staring for udbetalingerne Derudover handler det i hoslashj grad om hvad det implicerer at regeringen har lovet at tilvejebringe den fornoslashdne uddannelseskapacitet Det er baringde en kamp om prognoser og om reelle pladser Organisationerne er uhyre aktive over for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg og forsoslashger at faring reformen forkastet men det er begraelignset hvad de faringr ud af anstrengelserne Den 20 december skriver LO Funktionaeligrernes og Tjenestemaeligndenes Faeligllesraringd og Akademikernes Centralorganisation i faeligllesskab et 11 siders notat hvori de kritiserer stort set alle reformens elementer (1001 1985 AM 5500-31) Regeringen anerkender slet ikke de positive effekter af arbejds-tilbuddene forslaget om forlaeligngede dagpenge paring lavere satser betyder reelt indfoslashrelsen af en ny og lavere fattigdomsgraelignse ivaeligrksaeligtterydelsen ligger


84

alt for sent9 og forslaget om uddannelsesydelse er mangelfuldt og ugen-nemarbejdet paring talrige punkter Hovedkritikken af uddannelsesydelsen er at der ikke sikres reelle tilbud der med blot nogen sikkerhed kan give beskaeligftigelse Loslashnmodtagerorganisationerne beklager ogsaring at bdquoparitetiske raringd og udvalg tilsyneladende kun tages med paring raringdldquo men ikke faringr indf ly-delse paring den konkrete udformning af de uddannelsesforloslashb der skal foregaring i Arbejdsministeriets regi Dansk Arbejdsgiverforening beklager i et brev at den klare tidsgraelignse for dagpengeretten er gledet ud af forslaget (1001 1985 AM 5500-31) Men ogsaring DA mener at de korporative organer boslashr have en afgoslashrende indf lydelse paring bdquohvilke uddannelser der satses paring I denne sammenhaeligng har arbejdsmarkedsnaeligvnene en central rolleldquo Parternes bekymring for styringen af uddannelsesudbuddet er nu nok overdrevet Af et langt notat fra Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannel-serne som er udfaeligrdiget sammen med Uddannelsesraringdet for specialarbejdere og Efteruddannelsesudvalget for faglaeligrte fremgaringr det at organisationerne er taelignkt ind i en korporativ styringsstruktur paring baringde lokalt og centralt niveau (Notat fra Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne af 91 1985 13-16 paringstemplet 132 1985 AM 211-36) I hvert tilfaeliglde for saring vidt angaringr de uddannelser paring Arbejdsministeriets omraringde som ledige maringtte vaeliglge vil planlaeliggningen og koordineringen foregaring paring traditionel korporativ vis I LANrsquos udtalelse (1001 1984 LAN 84-252-842 AM jf 1001 1985 AM 5500-31) henvises der til organisationernes egne notater I modsaeligtning til hvad man hyppigt ser kan LO og DA altsaring ikke i dette tilfaeliglde naring et faeliglles standpunkt Parterne i LAN er dog enige om at beklage den sene inddragelse bdquoda lovforslaget har meget vidtraeligkkende konsekvenser paring det arbejdsmarkedspolitiske omraringdeldquo og de mener som sagt at parterne boslashr spille en central rolle i implementeringen Forholdet mellem fagforeningerne og Arbejdsministeriet er tydeligvis anstrengt LO FTF og AC har ikke faringet meget ud af deres sene samspil med ministeriet og da ministeriet i maj 1985 beder om en vurdering af L109 og L110 samt de fremsatte aeligndringsforslag er der ingen af organisa-tionerne der gider ulejlige sig med at svare (brev fra FTF af 4 juni 1985 og brev fra LO af 4 juni 1985 66 1985 AM 55210-28) De henviser blot til en faeliglles skrivelse de har sendt til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg og hvori de (igen) tager afstand fra reformen (bilag 117 til L109 og L110 AM) Et centralt kritikpunkt er fortsat at regeringen og de radikale ikke


85

har fremlagt den fornoslashdne dokumentation for at der forefindes tilstraeligk-keligt med uddannelsespladser Efter lang tids tovtraeligkkeri internt i regeringen og mellem regeringen og de radikale naringr regeringen i maj 1985 frem til at behovet er maksimalt 15000 uddannelsespladser i 1985 (85 1985 AM 5500-32)10 Frem til afgi-velsen af arbejdsmarkedsudvalgets betaelignkning den 24 maj 1985 arbejdes der paring at naring maringltallet paring 15000 I betaelignkningsudkastet af 17 maj giver det fortsat kun 11800 pladser naringr man laeliggger alt sammen (175 1985 AM 55210-29) De sidste godt 3000 pladser opstaringr i loslashbet af fire dage da bdquoca 2000 tilbud etableres paring lokalt initiativ paring grundlag af en saeligrlig statslig tilskudspulje og ca 1000 tilbud i form af enkeltfagskurser og andre korte kombinationsmoduler ved universiteterldquo (215 1985 AM 55210-29) Bortset fra udskydelsen af lovens ikrafttraeligden og regeringens bestraeligbelse paring at tilvejebringe det fornoslashdne antal uddannelsespladser er der altsaring ikke tale om de store aeligndringer i L109 og L110 i perioden fra fremsaeligttelsen til vedtagelsen et halvt aringr senere Trods den langvarige behandling de mange henvendelser til folketingsudvalget og de hundredvis af sposlashrgsmaringl til ministeren giver regeringen ikke f lere indroslashmmelser Der tilfoslashjes dog en lille ny sect 4 hvori der staringr bdquoForslag til revision af loven fremsaeligttes for Folketinget i folketingsaringret 1986-87ldquo Regeringen og de radikale giver sig selv en kattelem som goslashr at de kan omgoslashre loven hvis konsekvenserne bliver for voldsomme og hvis kritik-ken fra organisationer medier og opposition ikke forstummer Revisionen bliver senere udskudt et aringr Men aringret efter ndash i 1988 ndash indgaringr regeringen faktisk forlig med Socialdemokratiet om at afskaffe de forkaeligtrede nedsatte dagpengesatser Men det kunne man jo ikke vide i 1984-85

O R G A N I S A T I O N E R N E U D E N F O R D Oslash R E N

Organisationerne er ikke med i forberedelsen af L109 og L110 Hverken formelt eller reelt Foslashrst da et detaljeret finanslovsforlig med de radikale er i hus bliver organisationerne orienteret Arbejdsministeriet der paring f lere omraringder er afvisende over for Finansministeriets og de radikales forslag og som frem til august 1984 argumenterer for at der skal indgarings forhandlinger med parterne om de paringtaelignkte reformer bliver ogsaring holdt hen i uvidenhed i visse faser af beslutningsprocessen Regeringens omfattende dagsorden for nedskaeligringer og omstruktureringer betyder at et taeligt samspil med organisationerne ikke er det mest oplagte strategiske valg


86

Organisationerne er henvist til at goslashre deres indf lydelse gaeligldende gennem medierne og ved at paringpege mangler og uklarheder i regeringens forslag Sammen med det radikale bagland formaringr organisationerne at undgaring de langtidslediges overgang til bistandshjaeliglp De faringr udskudt ikrafttraeligdelsen ligesom de ogsaring faringr afsat f lere midler til uddannelsespladser Det aeligndrer dog ikke paring at den samlede lovpakke som vedtages i juni 1985 naeligppe ville kunne opnaring organisationernes tilslutning trods aeligndringerne Regeringen havde i perioden 1984-85 en dagsorden som var paring kollisionskurs med organisationernes interesser Og den kunne taeliglle til 90 mandater Ogsaring selv om den i enkelte tilfaeliglde skulle taeliglle efter et par gange

N o t e r

1 Hvad der ogsaring gjorde Socialdemokratiet og den senere VKR-regering enes i 1988 foslashrst om at de nedsatte dagpengesatser bortfalder og dernaeligst at der indfoslashres et saringkaldt uddannelsestilbud (UTB) og derparing endnu et arbejdstilbud der giver fornyet ret til dagpenge (Pilegaard Jensen mf l 1991 51-53) Man er dermed naeligsten tilbage ved situationen foslashr 1985 hvad angaringr de gentagne muligheder for at forny sin ret til dagpenge ndash dog med et stoslashrre indslag af uddannelse i den aktive arbejdsmarkedspolitik end foslashr 1985

2 Oplaeligg til et to-dages ministermoslashde det saringkaldte Sauntehus-moslashde II den 20-21 august 1984

3 Dette forslag daeligkker ogsaring over et principielt nybrud i aktiveringspolitikken da det er foslashrste gang at der foretages en sondring mellem aktivering her ATB og rigtigt arbejde Hvis man faringr bdquorigtigtldquo arbejde i 26 uger efter ATB har man ikke ret til uddannelsesydelse men genoptjener til gengaeligld dagpengeretten Underforstaringet ATB er ikke et rigtigt arbejde Det er foslashrst med reformen i 1993 at skridtet tages fuldt ud Fra 1 januar 1994 foslashrer aktivering aldrig til genoptjening af dagpengeret

4 Meget tyder saringledes paring at LOrsquos beslutning om at traeligkke sig ud af trepartsforhandlin-gerne med regeringen udloslashses af finanslovsaftalen paring netop de omraringder der analyseres her og at reformforslaget er draringben der faringr baeliggeret til at f lyde over I hvert tilfaeliglde kan Politiken to dage efter at LO har faringet regeringens forslag skrive bdquoLO traeligt af trepartsforhandling Traeligkker sig nok ud i dagldquo (510 1984)

5 I august 1984 afgav landsdommer Niels Larsen en Redegoslashrelse om statens forskudsvise udbetalinger til arbejdsloslashshedskasserne til daeligkning af udgifterne til arbejdsloslashshedsdagpenge mv


87

som indeholdt en kritik af den manglende materielle og bevillingsmaeligssige hjemmel til forskudsudbetalinger til a-kasserne (Pedersen amp Holmqvist-Larsen 1994 182-183)

6 I den anledning lader Finansministeriet saringgar en Hvidbog om AEligndring af arbejdstilbuds-ordningen producere (711 1984 AM) Hvidbogen gennemgaringr den tidligere ordning og andre sikringssystemer samt aftalen med de radikale Hvidbogen har det lysegroslashnne haringb at den kan bdquovaeligre grundlaget for en saglig debatldquo som hidtil har vaeligret bdquoganske urimeligldquo Den aftale der gennemgarings er dog naeligsten overhalet af virkeligheden idet man blot to dage efter Hvidbogens udgivelse forlader aftalen om at overgaring til kon-tanthjaeliglp

7 Der er to notater der bygger paring forskellige forstaringelser af aftalen Begge hedder bdquoOver-sigt over de maksimale ydelser for arbejdsloslashshedsdagpenge efterloslashn kontanthjaeliglp efter bistandsloven foslashrtidspension og uddannelsesstoslashtteldquo Det ene opererer ndash fejlagtigt kan man siden hen se ndash med en sats paring 75 pct af dimittendsatsen

8 Dermed imoslashdekommer man paring papiret 2 kontors praktiske indvending som Arbejds-loslashshedskassernes Samvirke siden gentager ( jf brev af 101 1985 AM 5500-31) mod at lade a-kasserne administrere ordningen I den endelige lov giver dette anledning til et noget kryptisk stk 6 i sectsect 10 og 11 Uddannelses- og ivaeligrksaeligtterydelsen bdquoadministreres af Arbejdsformidlingen og udbetales af arbejdsloslashshedskasserneldquo

9 Det er en kritik Haringndvaeligrksraringdet kan tilslutte sig Tilbuddet om ivaeligrksaeligtterydelse kommer alt for sent og ydelsen er for lav Til gengaeligld maring det gerne loslashbe over en kortere periode end 3frac12 aringr Haringndvaeligrksraringdets kommentarer til lovforslag L109 fremsendt til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg 30 januar 1985 (bdquoL109 bilag 22ldquo AM)

10 Et tal som i realiteten viser sig at vaeligre alt for hoslashjt idet kun ca 5000 personer aringrligt paringbegyndte ivaeligrksaeligtter- og uddannelsesordningerne i 1987 og 1988 (Pedersen amp Holmqvist-Larsen 1994 183-184) Men det kunne man jo ikke vide da kritikken fra oppositionen og fagbevaeliggelsen gik hoslashjest


88

K A P I T E L 5

P ISK OG PAElig N E OR D ndash

PA RTS I N DF LY DE L SE

PAring POL I T I SK E PR AElig M ISSE R

A R B E J D S M A R K E D S R E F O R M E N S T R E D J E

F A S E 1 9 9 8

Fagbevaeliggelsen og den socialdemokratiske opposition saring i midten af 1980rsquoerne begraelignsninger i dagpengeretten som den sikre vej til sociale massegrave De var et angreb paring de daringrligst stillede og de var udtryk for klassepolitik Smaring ti aringr senere i koslashlvandet paring Zeuthen-rapporten indleder 1990rsquoernes socialdemokratisk ledede regeringer en raeligkke arbejdsmar-kedsreformer som er taeligt aringndsbeslaeliggtet med de borgerlige reformforsoslashg i 1980rsquoerne Dagpengeperioden skal ikke vaeligre uendelig og retten til dagpenge skal ikke kunne genoptjenes gennem aktiveringsforanstaltninger de lediges raringdighed skal proslashves mere effektivt rettigheder skal ledsages af pligter og arbejdsmarkedets bdquomismatchldquo-problemer ndash nu genopdaget som strukturledighed ndash skal loslashses gennem blandt andet uddannelse og maringlrettet aktivering nu doslashbt aktivlinjen Den eneste virkelig markante forskel til 1980rsquoernes borgerlige reformdagsorden er at dagpengesatserne ikke reduceres for voksne over 25 aringr Og saring viger man ogsaring uden om den finansieringsreform og styrkelse af forsikringselementet som foslashrst Finansministeriet i 1984 (se kapitel 4) og siden nogle af Zeuthen-udvalgets medlemmer i 1992 ellers havde slaringet kraftigt paring tromme for (Rosted 1993 14-15) Paring ganske faring aringr havde maringske ikke hele velfaeligrdsstaten saring dog arbejdsmarkedspolitikken og dele af socialpolitikken oplevet et markant sporskifte (Torfing 2004) I forsommeren 1993 vedtager den nye snaeligvre f lertalsregering under Poul Nyrup Rasmussens ledelse den foslashrste fase af arbejdsmarkedsreformen hvorefter aktivering ikke laeligngere giver genoptjening af dagpengeret den samlede ydelsesperiode begraelignses til syv aringr (samt ret til to aringrs orlov) og skellet mellem en dagpengeperiode paring fire aringr (den gang kaldt delperiode 1) og en aktivperiode paring tre aringr (delperiode 2) introduceres Efter nogle mindre aeligndringer gennemfoslashrer regeringen i 1995 som en del af finanslovsaftalen med de konservative anden fase af arbejdsmarkedsreformen der reducerer den samlede ydelsesperiode til fem aringr hvoraf dagpengeperioden udgoslashr de to aringr


89

og aktivperioden de efterfoslashlgende tre aringr Ved anden fase introduceres ogsaring den saeligrlige ungeindsats hvorefter unge under 25 aringr uden en kompeten-cegivende uddannelse skal aktiveres efter et halvt aringr fortrinsvis i uddan-nelsesaktivering paring halve dagpenge Tredje fase af arbejdsmarkedsreformen som bestaringr af de tre lovforslag L30 L31 og L321 vedtages den 10 december 1998 som en del af det samlede forlig om finansloven Venstre og de konserva-tive er de primaeligre aftalepartnere men ogsaring CD og Kristeligt Folkeparti er med i forliget Under indtryk af de stadigt forbedrede konjunkturer og for at imoslashdegaring f laskehalse med loslashnpres og inf lation til foslashlge skal aktivlinjen styrkes og aktiveringen fremrykkes yderligere Reformens substantielle hovedelementer er

bull Fremrykning af aktivperioden Dagpengeperioden reduceres til eacutet aringrbull Oslashget maringlretning af uddannelsesindsatsen mod arbejdsmarkedets behov

herunder begraelignsning i lediges adgang til selvvalgt uddannelse til mak-simalt seks uger

bull Udvidelse af ungeindsatsen til unge under 25 aringr med kompetencegivende uddannelse

bull Reduktion af den samlede ydelsesperiode til fire aringrbull Ophaeligvelse af den forlaeligngede dagpengeret for 50-54-aringrigebull Styrkelse af lediges raringdighedsforpligtelse herunder hyppigere og mere

maringlrettet kontakt til ledige i dagpengeperiodenbull Sygdom under ledighed (under seks uger) indgaringr i ydelsesperiodenbull En styrket indsats for svage ledige

Desuden er styringen af arbejdsmarkedsindsatsen og forskellige sposlashrgsmaringl vedroslashrende den institutionelle organisering politiseret De klassiske temaer er ogsaring denne gang

bull A-kassernes og andre aktoslashrers rolle i arbejdsmarkedsindsatsenbull Samspillet mellem de partsstyrede organer og det arbejdsministerielle

hierarki herunder AF og kompetencedelingen mellem de to myndig-hedsstrukturer

Man kan diskutere reformernes omfang i relation til disse institutionelle forhold da de f leste aeligndringer skal ske per bekendtgoslashrelser og admini-strative forskrifter efter reformens vedtagelse og ultimativt i det loslashbende samspil mellem henholdsvis arbejdsministeren og LAR samt mellem AF og


90

de regionale arbejdsmarkedsraringd Ikke desto mindre er styringen et centralt punkt for parterne og afgoslashrende for at forstaring den politiske proces Tilblivelsen af arbejdsmarkedsreformens tredje fase foregaringr selv i tre faser Foslashrste fase er fra efteraringret 1997 til august 1998 hvor et tvaeligrministerielt embedsmandsudvalg2 2005-udvalget laver et todelt udredningsarbejde en evalueringsdel Status for arbejdsmarkedsreformerne (1998a) og en forslagsdel Viderefoslashrelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik (1998b) I dette arbejde inddrages organisationerne i hovedsagen paring en uforpligtende maringde gennem saringkaldte seminarer og konf likter og uenigheder i udvalget handler overvejende om ministerielle kampe og forskellige syn paring reformens sigte og speci-fikke indhold Men i en raeligkke tilfaeliglde er organisationerne indirekte med idet (isaeligr) Arbejdsministeriet fremhaeligver organisationernes synspunkter og interesser ndash dels som en politisk praeligmis man er noslashdt til at tage hensyn til dels i mere strategisk oslashjemed for at fremme egne synspunkter Der er ogsaring visse uformelle kontakter mellem organisationerne og Arbejdsministeriet men kontakternes omfang og intensitet er begraelignset Anden fase af reformens tilblivelse er de lovede og planlagte droslashftelser med arbejdsmarkedets parter som udvikler sig til egentlige forhandlinger om reformens indhold LO og DA indgaringr i slutningen af september en afta-le med regeringen i det saringkaldte Faeliglleskonklusionspapir Faeliglles konklusions-papir fra underudvalget om faeliglles retningslinjer for tredje fase af arbejdsmarkedsrefor-men (AM 299 1998) som bliver det konkrete udgangspunkt for reformen og de lovaeligndringer der skal gennemfoslashres Selv om de oslashvrige organisatio-ner i LAR-kredsen deltager i underudvalgets arbejde er de ikke afgoslashrende for aftalen Faeliglleskonklusionen bygger paring et stramt politisk mandat og LO og DA accepterer regeringens maringlsaeligtninger ligesom ogsaring den politiske re-alitet at regeringen planlaeliggger et forlig til hoslashjre i salen laeliggges til grund for forhandlingerne Det er saringledes i treparts-aftalen mellem DA LO og rege-ringen at forslaget om at reducere den samlede ydelsesperiode fra fem til fi-re aringr foslashdes hvilket er en markant imoslashdekommelse af borgerlige oslashnsker Det er dog ogsaring oslashnsker som har opbakning langt ind i regeringen ikke mindst hos de radikale Aftalen inkluderer enkelte forslag som regeringen og Ar-bejdsministeriet ikke oprindeligt har oslashnsket men det er smaringting i forhold til de stramninger som parterne ndash isaeligr LO ndash vaeliglger at laeliggge ryg til Den tredje fase er den parlamentariske hvor ogsaring LAR som vanligt bliver hoslashrt Der sker kun faring aeligndringer i denne fase og ordfoslashrerne for Venstre og Det konservative Folkeparti optraeligder primaeligrt som aftaleparternes selvud-naeligvnte advokater og garanter Knud Erik Kirkegaard er naeligsten bange for


91

at rose LO for meget da det sikkert vil give organisationen problemer paring de indre linjer (FF 2210 1998 363) Gennem talrige sposlashrgsmaringl oslashnsker de bor-gerlige partier at sikre sig at aftalen med LO og DA opfyldes til punkt og prikke af regeringen og Arbejdsministeriet som paring visse punkter oslashnsker en stoslashrre autonomi og f leksibilitet end Faeliglleskonklusionspapiret laeliggger op til Ser man alene paring overensstemmelsen mellem Faeliglleskonklusionspapiret og de vedtagne reformer kan man let foranlediges til at tro at parterne har en afgoslashrende indf lydelse paring udformningen af tredje fase Det er ikke tilfaeligldet Isaeligr LO er voldsomt opsat paring igen at blive inviteret med omkring mahog-nibordene paring Slotsholmen Efter laeligngere tids udelukkelse fra forberedelsen af de store reformer og efter regeringsindgrebet i foraringrets overenskomster oslashnsker LO at vise sig forhandlingsduelig og ansvarlig Prisen for indf lydelse er dog hoslashj I alt vaeligsentligt foregaringr partsindf lydelsen paring politiske praeligmisser dels regeringens dels de store oppositionspartiers Men praeligmisserne er ogsaring formet af embedsmaeligndenes arbejde i 2005-udvalget

2 0 0 5 - U D V A L G E T ndash E M B E D S M AElig N D E N E

F O R B E R E D E R T R E D J E F A S E

Baggrunden for nedsaeligttelsen af 2005-udvalget er regeringens program Danmark som foregangsland Danmark 2005 fra april 1997 Heri hedder det at strukturledigheden stadig er for hoslashj selv om bdquostyrkelsen af raringdigheds-forpligtelsen og aktivlinjen i regeringens arbejdsmarkedsreform er et stort skridt i den rigtige retningldquo (1997 23) Principperne i de tidligere reformer skal styrkes yderligere og efter at fremrykningen af aktivperioden til efter to aringrs ledighed som vedtaget ved anden fase er tilendebragt bdquoboslashr der ske en videreudvikling og fornyelse af aktiveringsindsatsenldquo (1997 23) Man skal sikre lediges tilknytning til arbejdsmarkedet og skaeligrpe raringdigheden En tidlig maringlrettet og opkvalificerende indsats er maringlet

S t r at e g i s k e oslash v e l s e r

f oslash r n e d s aelig t t e l s e n a f 2 0 05- u dva l g e t

Selv fine regeringsprogrammer og visioner forberedes af embedsmaelignd Embedsmaelignd i baringde Arbejds- og Finansministeriet proslashver hver isaeligr at finde de rette formuleringer Finansministeriet laeliggger mest vaeliggt paring en yderligere fremrykning af aktivperioden som i ministeriets optik styrker raringdighedskontrollen og dermed incitamenterne for ledige til selv at finde


92

beskaeligftigelse Det fremgaringr af udkast til Danmark som foregangsland (fax fra Finansministeriet af 94 1997 AM 104 1997) Finansministeriets synspunkter i 1997 er ikke vaeligsensforskellige fra hvad de var i midten af 1980rsquoene og som hovedansvarlig for finanspolitikken frygter ministeriet at den lave arbejdsloslashshed vil foslashre til en overophedning af oslashkonomien der vil kraeligve finanspolitiske stramninger I det hele taget laeliggger ministe-riet megen vaeliggt paring at skaeligrpe incitamenterne og lediges motivation til at komme i beskaeligftigelse Ledige skal tidligere overtage bdquorimeligtldquo arbejde som defineres ved at arbejdet ikke behoslashver vaeligre bdquopassendeldquo i forhold til de lediges uddannelse der skal sikres stoslashrre geografisk mobilitet sanktio-ner ved afslag paring anvist arbejde og aktiveringstilbud skal skaeligrpes retten til supplerende dagpenge skal begraelignses den saeligrlige ungeindsats boslashr udvides lediges adgang til uddannelsesorlov skal afskaffes ( jf ogsaring fax af 99 1997 fra Finansministeriet til Arbejdsministeriet) De eneste skruer der ikke kan og boslashr drejes paring er finansieringen af dagpengene samt dagpengesatserne for bdquorigtigt voksneldquo som er over 25 eller 30 aringr Det er vaeligsentlige forskelle i forhold til midten af 1980rsquoerne og blandt andet derfor er en generel frem-rykning af aktiveringen saring central Fremrykningen indeholder nemlig et staeligrkt incitament for de ledige til at paringtage sig mindre attraktivt arbejde uden for deres eget selv-definerede soslashgeomraringde Arbejdsministeriet mener de bastante formuleringer om yderligere frem-rykning boslashr udgaring Ministeriet er bdquostaeligrkt betaelignkeligldquo ved en yderligere fremrykning som let kan

(a) blive for dyr i forhold til resultaterne (b) medvirke til at fastholde folk i aktivering (c) modvirke decentraliseringen af arbejdsmarkedspolitikken og (d) give kapacitetsproblemer ( jf AM 104 1997)

Det er interessant at Arbejdsministeriet angiveligt anlaeliggger en udgiftsbe-tragtning Den stoslashrste bekymring for det ministerium som har driftsansvaret for arbejdsmarkedspolitikken og som skal sikre realiseringen af de gode intentioner er nu nok at der loves endnu en reform som man kun van-skeligt vil kunne implementere gnidningsloslashst I foraringret 1997 slarings Arbejds-ministeriet med at holde trit med den lovede indfasning af anden fase I en senere intern diskussion om kommissoriet for det kommende udvalgsarbejde om tredje fase skriver departementschef Henning Olesen at vi bdquoskal formu-lere kommissoriet med megen foslashlsomhed idet vi 1) skal undgaring yderligere


93

fremrykning og 2) sikre mere rum for mere selektiv (tidlig) indsatsldquo (AM 75 1997) Forud for et moslashde i regeringens oslashkonomiudvalg den 21 april klaeligdes arbejdsministeren paring til at modgaring Finansministeriets oslashnske om yderligere fremrykning (bdquoArgumenter mod en yderligere fremrykning af ret og pligt til aktiveringldquo AM 204 1997) Oslashkonomisk er argumentet at man med en for tidlig aktivering vil bruge unoslashdvendige ressourcer paring ledige som selv kan finde beskaeligftigelse ndash det saringkaldte bdquodoslashdvaeliggtstabldquo og at ledige i nogle aktiveringsredskaber (fx daghoslashjskoler) er saring glade for tilbud-dene at deres jobsoslashgningsaktivitet er mindre end hvis de blot garingr ledige Desuden fastholder ministeriet opkvalificering som en central maringlsaeligtning for aktiveringen Selv om det er regeringens program der er baggrunden for 2005-udval-gets nedsaeligttelse foregaringr der som det ofte er tilfaeligldet kampe om formu-leringerne heri Naringr de foslashrst staringr der udgoslashr de et politisk mandat og en ramme for det senere spillerum i udvalgsarbejdet Men ogsaring den naeligrmere tilrettelaeligggelse af udvalgets sammensaeligtning er genstand for diskussion Arbejds- og Finansministerierne har helt eksplicitte overvejelser om hvorvidt parterne skal vaeligre medlem af udvalget (AM 104 1997 jf fax af 94 1997 fra Finansministeriet) Belaeligrt af de gode erfaringer med at gennemfoslashre aeligndringer uden parternes involvering mener man at det er bdquotvivlsomtldquo om det er bdquoen hensigtsmaeligssig fremgangsmaringdeldquo at etablere et bdquoudvalg med parterneldquo (AM 104 1997) Arbejds- og Finansministerierne bliver enige om at det ikke er en god ideacute Finans- og Arbejdsministerierne forhandler fortsat om kommissoriets udformning frem til den 19 juni hvor regeringens oslashkonomiudvalg godken-der det afhandlede kommissorium De ovenfor angivne holdningsforskelle vedroslashrende fremrykning og haringrdere raringdighedsproslashvelse eller ikke kan fortsat spores men i oslashvrigt drejer forhandlingerne sig om tekniske detaljer i kommis-soriets udformning og i det hele taget bredden i kommissoriet ( jf fx AM 165 1997 97-410-278) De to ministerier bliver blandt andet enige om at en raeligkke emner herunder generelle sposlashrgsmaringl om a-forsikringen og for-sikrede selvstaeligndiges raringdighed reserveres til en diskussion mellem Finans- Arbejds- og Oslashkonomiministeriet (bdquoNotat om sideaktiviteterne i forhold til 2005-udvalgetldquo AM 285 1997 97-410-287) Naringr Oslashkonomiministeriet inddrages skyldes det nok at der skal vaeligre en repraeligsentant for et ministe-rium der ledes af det andet parti i regeringen ndash de radikale Forud for igangsaeligttelsen af 2005-udvalgets arbejde gennemgaringr man internt i Arbejdsministeriet planen og rammerne for det forestaringende arbejde


94

(AM 17 1997) Det er ikke kun praktiske detaljer og logistik der opta-ger Arbejdsministeriet Ministeriet skal bdquounder hele forloslashbet proslashve(r) at praeligge forloslashbet mest muligtldquo og vaeligre paring forkant med de relevante papirer og bdquoudnytte vores lsquovidensmonopolrsquo maksimaltldquo (AM 17 1997) Blandt andet derfor vil Arbejdsministeriet gennemfoslashre udvalgsarbejdet bdquouden ekstern konsulentbistandldquo (AM 106 1997 bdquoBemaeligrkninger til udkast til kommissorium til 2005-udvalgetldquo) Finansministeriet byder ogsaring ind med mulige notater og analyser som de vil kunne lave (fx fax af 78 1997 fra Finansministeriet AM) Arbejdsministeriets bdquovidensmonopolldquo staringr saringledes ikke uantastet Planen er at arbejdet i sommeren 1998 skal forelaeliggges regeringens koor-dinationsudvalg og foslashrst derparing droslashftes med parterne Meget mod parternes oslashnske planlaeliggges der ingen partsinddragelse og end ikke efterfoslashlgende forhandlinger

Parterne er meget utilfredse med at de ikke kommer med i hvad de op-fatter som bdquoZeuthen-II-udvalgetldquo Saeligrlig fagbevaeliggelsen presser voldsomt paring Der er bla derfor arrangeret de to uformelle seminarer i august og i begyndelsen af september med hhv LO og DA som vi i en snaeligver kreds boslashr forberede allerede nu og aftale hvem der skriver papirerne Det kunne blive (politisk) hensigtsmaeligssigtnoslashdvendigt at inddrage parterne naeligrmere uden at de bliver medlemmer af udvalget Her kunne der igen vaeligre f lere mulighederbull gentagelse(r) af seminarerne igen i januar og hellipbull et egentligt bdquosideudvalgfoslashlgeudvalg eller uformel kredsldquo med DC som

formandbull andre muligheder (AM 17 1997)

Ministeriet er meget bevidst om det kontroversielle i at etablere et udvalgs-arbejde uden deltagelse af LO og DA og aringbner derfor mulighed for at det kan blive noslashdvendigt at inddrage dem uformelt sideloslashbende med at embedsmandsudvalget arbejder I arkivmaterialet er der ikke meget der tyder paring at der paringgaringr sideloslashbende droslashftelser i stoslashrre omfang ndash men der er dog visse kontakter ( jf fx AM 231 1998) Fravaeligret af taeligtte loslashbende kontakter udelukker selvfoslashlgelig ikke at udvalget overvejer parternes syns-punkter og tager hoslashjde for deres forudsigelige indvendinger hvilket da ogsaring sker i f lere situationer Med baringde parternes og offentlighedens store interesse for 2005-udvalgets arbejde kan det vaeligre vanskeligt at forhindre information i at slippe ud idet udenforstaringende vil kunne kraeligve information paring baggrund af offentlig-


95

hedslovens bestemmelser Der skal derfor bdquotages stilling til sposlashrgsmaringlet om anvendelsen af offentlighedsloven herunder om der skal laves en saeligrlig kon-struktion a la 2005 arbejdsmiljoslashudvalget tidligereldquo (AM 17 1997) Hvordan man konkret omgaringr offentlighedsloven fremgaringr ikke men det ytrer sig blandt andet derved at ingen interne udvalgspapirer har et sagsnummer og at der ikke staringr bdquoArbejdsministerietldquo i brevhovedet paring papirerne men i stedet bdquo2005-udvalget om viderefoslashrelse af arbejdsmarkedsreformerneldquo3

Departementschef Henning Olesen er formand for udvalget men afde-lingschef Jesper Hartvig Pedersen indtraeligder ofte i hans sted som fungerende formand

U dm e l d i n g e r ko n f l i k t e r o g a l l i a nc e r

b l a n d t pa r t e r n e

Den 22 august 1997 afholdes det foslashrste af en lang raeligkke moslashder i 2005-udvalget Arbejdsministeriet er sekretariat for udvalget og har som naeligvnt ogsaring formandskabet men Finansministeriet foslashlger fortsat meget taeligt hvor-dan Arbejdsministeriet styrer processen og dagsordenen De to ministerier udgoslashr kernen i udvalget I udvalget er desuden repraeligsentanter for Erhvervs- Social- Undervisnings- Oslashkonomi- og Statsministerierne samt fra Arbejds-markedsstyrelsen Arbejdsministeriet orienterer de oslashvrige om parternes utilfredshed over ikke at vaeligre med i udvalget (AM 1 moslashde i 2005-udvalget uden dato) Socialdemokratiet og LOrsquos ledelse har oslashjensynligt haft et moslashde i deres faeliglles kontaktudvalg om sposlashrgsmaringlet hvilket dog ikke skal tages til referat LO og DA skal ikke involveres taeligt Socialministeriet sposlashrger i den forbindelse om KL ikke boslashr deltage da det er kommunerne der har viden om hvordan den kommunale aktivering (af ikke-forsikrede ledige) foregaringr Arbejdsmi-nisteriet der selv har haft indf lydelse paring udvalgets sammensaeligtning svarer at udvalgets sammensaeligtning er bestemt i regeringens oslashkonomiudvalg og derfor ikke umiddelbart staringr til at aeligndre KLrsquos deltagelse kan overvejes senere hvis det bliver relevant Det bliver det ikke Organisationerne har en aringbenbar interesse i saringvel de substantielle som de institutionelle aspekter ved en reform Men det er ikke hensigten at der skal ske stoslashrre institutionelle aeligndringer Den rolle som de partsstyrede organer ndash LAR og RAR ndash spiller i styringen af arbejdsmarkedspolitikken er ikke et tema i udvalgsarbejdet selv om bdquodet vil blive strejfetldquo Senere i udvalgsarbejdet bliver sposlashrgsmaringlet bdquostrejfetldquo og der er da ogsaring diskussioner


96

om forskellige aktoslashrers roller og opgaver men nogen stor styringsreform er ikke paring dagsordenen Den frygt som parterne maringtte have i denne for-bindelse er altsaring stort set ubegrundet I september afholdes der et seminar med henholdsvis loslashnmodtager- og arbejdsgiversiden og i oktober et faeligllesseminar med alle hovedorganisatio-nerne I en sammenfatning af bdquoParternes overordnede bud paring justerings-muligheder i arbejdsmarkedspolitikkenldquo dateret den 29 september og altsaring foslashr faeligllesseminaret fremgaringr det at der er faeliglles synspunkter men ndash endnu ndash ogsaring en del uenigheder (AM 299 1997)

bull Arbejdsgiverne vil fremrykke aktivering til efter et aringrs ledighed Loslashn-modtagerne oslashnsker mere f leksibilitet i maringlgruppeafgraelignsning og red-skabsvalg og et rent individorienteret system med fokus paring tunge ledige men ikke en generel fremrykning af ret-pligtaktiveringen Loslashnmodta-gerne foretraeligkker et bdquorullende ret og pligt-systemldquo

bull Arbejdsgiverne vil udvide ungeindsatsen til de 25-30-aringrige og have en tidligere indsats for de over 50-aringrige

bull Loslashnmodtagerne vil styrke offentlige og private virksomheders medansvar for uddannelse og rekruttering

bull Loslashnmodtagerne vil styrke RARrsquoenes kompetence i forhold til AF Arbejdsgiverne har sikkert intet imod dette men der staringr intet herom

bull Loslashnmodtagerne vil udvide redskabsviften i aktiveringen og have mere fokus paring kvalificering uddannelsesmuligheder og jobrotation Arbejdsgi-verne vil isaeligr sikre sig bedre redskaber for de svagere ledige med meget sygefravaeligr

bull Parterne er enige om behovet for at styrke AFrsquos ordinaeligre formidlings-indsats og oslashge kontakten med de ledige tidligt i ledighedsforloslashbet

bull Parterne er enige om behovet for kortere aktiveringsforloslashb der ikke fastholder ledige i aktiveringledighed og for tvaeligrregionale initiativer der oslashger mobiliteten

bull Parterne vil have bedre raringdighedskontrol med ledige kontanthjaeliglpsmod-tagere uden sociale problemer enten i kommunerne (arbejdsgivernes synspunkt) eller i AF (loslashnmodtagernes synspunkt)

Uenighederne koncentrerer sig om hvorvidt der er behov for at styrke incitamenter og lediges raringdighed eller om justeringerne primaeligrt skal sikre et staeligrkere fokus paring opkvalificering DA og de oslashvrige arbejdsgivere ligger saringledes paring linje med Finansministeriet LO og de oslashvrige loslashnmodtagere er


97

hvad angaringr behovet for fremrykning mere enige med Arbejdsministeriet ndash selv om baggrunden herfor ikke er sammenfaldende interesser Loslashn-modtagerorganisationerne oslashnsker at nedtone pligt- og kontrolelementerne i aktiveringspolitikken af hensyn til deres medlemmer mens Arbejdsmi-nisteriet er mere bekymret for de administrative problemer en yderligere fremrykning giver Uenighederne mellem loslashnmodtagerne og arbejdsgiverne skyldes til dels modsatrettede synspunkter i gruppen af loslashnmodtagerorganisationer hvor LO ikke er paring linje med FTF og AC Tilpasningen af aktiveringen til den enkelte ledige samt f leksibiliteten er saringledes primaeligrt et FTF- og AC-syns-punkt idet udpegning af maringlgrupper typisk ikke vil omfatte de relativt ressourcestaeligrke grupper paring funktionaeligromraringdet Det er ogsaring disse grupper der med ret kan kritisere at det eksisterende uddannelsesudbud ikke er tilstraeligkkeligt i forhold til deres medlemmer Enhver begraelignsning i f leksi-biliteten og muligheden for tidlige indsatser vil derfor sikkert ikke tilgodese FTF- og AC-medlemmer Konf liktlinjerne garingr saringledes i mindst lige saring hoslashj grad mellem LO (og DA) paring den ene side og FTF og AC paring den anden som de garingr mellem LO og DA Forud for faeligllesseminaret den 6 oktober 1997 er DA og LO da ogsaring i stand til at producere et faeligllespapir Faeligllestemaer for LO og DA i forbindelse med videreudvikling af arbejdsmarkedsreformen (Arbejdsministeriet 1998a bilag 3) Et par uger senere har FTF og AC ogsaring lavet et saeligt bdquofaeliglles bemaeligrkninger til viderefoslashrelse af arbejdsmarkedspolitikkenldquo (Arbejdsministeriet 1998a bilag 4) De vaeligsentligste forskelle fremgaringr af tabel 51 Hverken LO og DA eller FTF og AC problematiserer regeringens plan om en tredje fase af reformen men der er oplagt uenigheder som det vil vaeligre svaeligrt at forene naringr reformen skal konkretiseres Umiddelbart er LO og DArsquos faeligllestemaer mest i overensstemmelse med ndash eller ikke i modstrid med ndash regeringens tanker Hvis ministeriets sammenfatning af loslashnmod-tagersynspunkterne fra 29 september ogsaring daeligkker LO er der paring en uge sket en opbloslashdning i LOrsquos synspunkter I papiret med DA staringr der intet om modstand mod yderligere fremrykning af aktiveringen Parterne ndash og ikke mindst LO ndash oslashnsker saringledes allerede i de indledende faser af 2005-udvalgets arbejde at demonstrere deres forhandlingsvilje De vil inddrages paring den ene eller den anden maringde Faring dage foslashr faeligllesseminaret har regeringen med statsministeren i spidsen et moslashde med LO (jf fax af 310 1997 fra Statsministeriet til Arbejdsministeriet om bdquoMoslashde med LO den 3 oktober 1997ldquo) Moslashdet kan kun ses som et forsoslashg paring at berolige LO


98

idet det fremhaeligves at parterne skal vaeligre med i bdquoen loslashbende proces som skal koslashre under udvalgsarbejdetldquo I praksis lover regeringen dog kun LO at parterne kan komme med input og svar paring faeligllesmoslashder og at de efter afslutningen af udvalgsarbejdet vil blive inviteret til bdquodroslashftelserldquo

K a m p e n om f r e m r y k n i n g e n a f a k t i v e r i n g e n

Udvalgsarbejdet er som naeligvnt i indledningen organiseret saringdan at der foslashrst skal laves en evalueringsdel og siden udarbejdes forslag Evalueringen handler dels om at faring viden om erfaringerne med de tidligere reformer dels om at faring underbygget de oslashnsker og synspunkter man allerede har Man kan derfor diskutere i hvilket omfang evalueringen overhovedet er grundlaget for de forskellige ministeriers forslag Arbejdsministeriet er i hvert tilfaeliglde saring tidligt som i slutningen af oktober i gang med at lave en bruttoliste over mulige forslag fra 2005-udvalget (AM 2810 1997) Der har vaeligret droslashftelser med departementschefen og droslashftelser med Finansmi-nisteriet planlaeliggges indledt Af papiret fremgaringr at Arbejdsministeriet skal bdquofortsat vaeligre parat til at argumentere imod en yderligere fremrykningldquo I

T A B E L 5 1

Holdningsforskelle mellem LO-DA og FTF-AC vedroslashrende arbejdsmarkedsreformen oktober

1997

L O O G D A F T F O G A C

Udbygning af AFrsquos ordinaeligre indsats Stoslashrre behov paring den tidlige behovs-orienterede indsats

Fortsat regional maringlgruppeudpegning til saeligrlig indsats samt forbedret visitation

Undgaring mekanisk maringlgruppeudpegning Udvikle individorienteret visitation for alle typer ledige

Ret-og-pligt-principper viderefoslashres (intet specifikt om fremrykning)

Imod kontinuerlig aktivering paring fuldtid og imod fremrykning

Stoslashrre maringlretning af aktiveringuddannelse til arbejdsmarkedets behov

Mulighederne for uddannelse herunder selvvalgt uddannelse for mellem- og hoslashjt-uddannede skal forbedres

Oslashge andelen af privat jobtraeligning og jobrotation

Stoslashrre inddragelse af det offentlige arbejds-marked i den regionale politik

Udbygning af partsstyringen og stoslashrre kompetence til RARrsquoene i forhold til AF og det centrale niveau

Hensyn til baringde generelle landsdaeligkkende maringl og regional frihed skal tilgodeses


99

forlaeligngelse af frygten for overaktivering og doslashdvaeliggtstab og i lyset af de forbedrede konjunkturer kan man i Arbejdsministeriets optik argumentere for at bdquostoppe fremrykning eller lige frem rsquorykke tilbagersquoldquo Man oslashnsker hel-ler ikke kontinuerlig aktivering Uanset om teorien om doslashdvaeliggtstab har noget for sig eller ej er den i overensstemmelse med Arbejdsministeriets driftssynspunkt Ministeriet skal undgaring en forpligtelse til mere aktivering som det kun vanskeligt vil kunne leve op til I tiden herefter producerer ministeriet en raeligkke notater om alternativer til en generel fremrykning af aktivperioden (fx AM 611 1997) Den nuvaeligrende aktiveringsmodel med (i princippet) fuldtidsaktivering er bdquoen selvskabt fiasko ikke kun for AM og systemet men ogsaring for regeringenldquo Eacutet alternativ kunne vaeligre en saringkaldt bdquoreferencemodelldquo hvor den ledige kun skal aktiveres en bestemt andel af en periode eksempelvis to ud af tre aringr Et andet at man accepterer en aktiveringsgrad paring 80 pct (inklusive de ledige der venter paring en planlagt aktivering) som fuldtidsaktivering I et andet notat foreslarings at en fremrykning af aktivperioden boslashr bdquofoslashlges af en afkortning af dagpengeperioden saring det sikres at aktiveringsomfanget falder i takt med ledighedenldquo (AM 711 1997) Heraf foslashlger at den samlede ydelsesperiode bliver kortere Ethvert forslag om at afkorte den samlede ydelsesperiode vurderer 2005-udvalget dog senere at man skal afholde sig fra Forslaget saeligtter derfor ikke spor i den endelige afrapportering Forslaget om en referencemodel eller rullende ret og pligt-aktivering som det ogsaring kaldes diskuteres fortsat en tid i Arbejdsministeriet Det vil betyde krav om aktivering i realistisk omfang Arbejdsmarkedsstyrelsen som staringr for den daglige styring og implementering af indsatsen er positivt stemt Det vil bdquolette de mange ressourcer i AF-systemetldquo og bdquoendvidere bidrage til at imoslashdegaring kritikken af at aktiveringen i visse tilfaeliglde kan faring karakter af opbevaring frem for fokus paring relevante tilbudldquo (Arbejdsmarkedsstyrelsen AM 711 1997) Forslaget er taeligt paring det loslashnmodtagerorganisationerne foreslog paring moslashdet i september inden LO gik enegang og producerede et faeligllespapir med DA Man kan ikke heraf slutte at det er loslashnmodtagernes organisationer der har vaeligret afgoslashrende for at forslaget fremmes af Arbejdsministeriet og ej heller at det er organisationerne der har faringet ideacuteen Organisationerne og ministeriet har saring taeligtte loslashbende kontakter om arbejdsmarkedspolitikken at ideacuteen kan vaeligre foslashdt mange steder og under alle omstaeligndigheder frem-mer ministeriet tankerne fordi de er i overensstemmelse med dets egne interesser i at undgaring bdquoselvskabte fiaskoerldquo


100

Arbejdsministeriets maringlsaeligtning om at undgaring fremrykning af aktiveringen og under alle omstaeligndigheder sikre f leksibilitet i udmoslashntningen af kravet besvaeligrliggoslashres markant i slutningen af november hvor statsministeren afrapporterer til Europaudvalget om EU-beskaeligftigelsestopmoslashdet tidligere paring maringneden (AM 2611 1997) Statsministeren melder ud at unge ledige skal have tilbud som de ikke kan sige nej til efter seks maringneder og voksne ledige efter 12 maringneder Dette kan kun forstarings som en fremrykning af aktivperioden Han praeligciserer ogsaring at dette vil ske i forbindelse med tredje fase af arbejdsmarkedsreformen Statsministerens udmeldinger afholder nu ikke 2005-udvalget og Arbejdsministeriet fra fortsat at overveje alternative tolkninger ( jf fx AM 312 1997 AM 1812 1997 Resumeacute af internt moslashde med AMS og AF) Finans- Stats- og Oslashkonomiministeriet er skeptiske over for opbloslashdning i kravene til aktiveringens omfang og gradboslashjning af oslashnsket om at fremrykke aktivperioden De to teorier som bruges til at begrunde henholdsvis Finans- og Arbejdsministeriernes synspunkter ndash styrkelsen af incitamenterne til at finde beskaeligftigelse og frygten for overaktivering ndash kan i sidste ende kun afgoslashres empirisk men de foreliggende analyser er ikke at bilaeliggge uenig-heden ( jf fx AM 182 1998 bdquoMoslashde i 2005-udvalgetldquo) Der produceres f lere analyser som dog heller ikke helt kan afgoslashre sposlashrgsmaringlet

Pa r t e r n e s r o l l e u n d e r 2 0 05- u dva l g e t

Parterne spiller fortsat ikke den store rolle i processen Embedsmaeligndene arbejder diskuterer og strides til tider og indimellem er der politiske udmeldinger saringsom statsministerens der paringvirker udvalgets raringderum Det foreloslashbige arbejde forelaeliggges ogsaring for regeringens oslashkonomiudvalg under processen Men parternes interesser og synspunkter og i det hele taget sposlashrgsmaringlet om hvordan man haringndterer forholdet til organisationerne spiller alligevel en vis rolle Paring det femte moslashde i 2005-udvalget foslashrst i december overvejer man eksempelvis hvilke elementer i udvalgets arbejde der boslashr goslashres til genstand for droslashftelser under det planlagte midtvejs-seminar i januar 1998 (som siden udskydes til 11 maj) Det diskuteres hvor meget parterne skal have viden om Selv om man allerede er ved at have en ideacute om hvad udvalgets arbejde peger frem mod og hvordan den videre proces vil forloslashbe er det ikke noget man her og nu vil indvie parterne i (AM udateret bdquo5 moslashde i 2005-udvalgetldquo samt bdquoEftermoslashde 2005-udvalgetldquo)


101

Af et bdquoInternt statuspapir for 2005-udvalgets arbejdeldquo fremgaringr dog at mi-nisteriet har visse kontakter med organisationerne (AM 231 1998) bdquoI for-hold til aktiviteterne parallelt med 2005-udvalgets evalueringsdel udestaringrldquo en raeligkke punkter Eacutet af dem hedder bdquovidere droslashftelser med LO og DAldquo og de skal blandt andet omhandle et bdquopapirloslashst moslashdeldquo om styringssystemet samt et moslashde i den saringkaldte teknikergruppe om samspillet mellem uddannelses- og aktiveringsindsatsen Det papirloslashse moslashde er nok ikke kendt for de oslashvrige deltagere i 2005-udvalget Til gengaeligld er det nok heller ikke saring overrasken-de for dem at der er visse kontakter mellem Arbejdsministeriet og organi-sationerne Statuspapiret naeligvner ogsaring at ministeren har indkaldt til separa-te droslashftelser med FTF og AC paring baggrund af en faeliglles henvendelse fra de to organisationer Disse droslashftelser kan bdquoevt munde ud i fortsatte droslashftelser paring embedsmandsplanldquo Papiret viser klart at droslashftelserne ndash uanset deres om-fang ndash foregaringr i to spor et DALO-spor og et FTFAC-spor De samme som manifesterede sig allerede i forbindelse med foslashrste seminar i oktober Det er svaeligrt at gisne om hvor meget eller hvor lidt ministeriet diskuterer med organisationerne Hvilken betydning kontakterne har for Arbejds-ministeriets synspunkter og 2005-udvalgets overvejelser er heller ikke helt klart Kontakterne er ikke noslashdvendigvis en kanal for stor organisa-tionsindf lydelse skoslashnt der er enkelte eksempler fra udvalgsarbejdet paring at ganske konkrete forslag ledsages af formuleringer som at det bdquoantageligtldquo vil vaeligre politisk uacceptabelt for parterne ( jf fx AM 303 1998 3) Her kan formuleringerne skyldes konkrete organisationssynspunkter formidlet via kontakten til Arbejdsministeriet Men formaringlet med kontakterne kan ogsaring vaeligre at ministeriet forsoslashger at disciplinere organisationerne og goslashde jorden for den videre politiske proces ved at lade oplysninger om hvad der ikke staringr til at aeligndre sive til organisationerne Derved vil man kunne for-berede parterne til en konstruktiv dialog senere i forloslashbet Arkivmaterialet giver ingen indikationer paring at organisationerne har haft stoslashrre indf lydelse paring 2005-udvalgets arbejde og et brev fra LO til arbejdsministeren i april 1998 viser at der ikke har vaeligret og ikke planlaeliggges forpligtende forhand-linger Ifoslashlge brevet er der nemlig brug for bdquoen mere serioslashs og konkret samarbejdsformldquo (brev fra LO dateret 274 1998 AM) Selv naringr parternes synspunkter finder vej til 2005-udvalget er det ikke et sikkert udtryk for organisationernes indf lydelse Brugen af organisa-tionssynspunkterne er i reglen strategisk I diskussionen om fremrykning eller ej hvor Arbejdsministeriet vil goslashre meget for at undgaring et yderligere pres paring AF kan argumenterne om doslashdvaeliggtstab ndash foraringrsaget af forceret


102

fremrykning ndash ikke afgoslashres endeligt paring empirisk grund Et andet argument for at undgaring fremrykning er hensynet til RARrsquoenes mulighed for at prio-ritere den regionale indsats og fortsat have et oslashkonomisk raringderum hertil Det har tidligere vaeligret en politisk praeligmis for arbejdsmarkedsreformerne Med en generel fremrykning vil der ikke vaeligre mange ressourcer tilbage til en tidlig f leksibel og maringlrettet indsats afstemt efter regionale oslashnsker Arbejdsministeriets argumenter om hensynet til de partsstyrede organer og organisationerne vaeligkker ikke megen sympati hos de oslashvrige tunge deltagere i 2005-udvalget Det er en praeligmis som Finans- Stats- og Oslashkonomimini-sterierne ikke vil koslashbe hvis konsekvensen af denne institutionelle binding er at noslashdvendige reformer ndash her taelignkes isaeligr paring den generelle fremrykning ndash ikke kan gennemfoslashres (AM 182 1998 bdquoMoslashde i 2005-udvalgetldquo) Arbejdsministeriets fremhaeligvning af hensynet til RARrsquoene er nok primaeligrt udtryk for at argumentet kan bruges til at fremme egne synspunkter og interesser Uden de sammenfaldende synspunkter paring baggrund af forskel-lige interesser var argumentet ikke fremsat I andre sammenhaelignge indgaringr det da ogsaring i Arbejdsministeriets overvejelser at begraelignse de partsstyrede organers autonomi og styrke den hierarkiske styring (AM 1812 1997 Resumeacute af internt moslashde med AMS og AF) Det er nu ikke kun Arbejdsministeriet der strategisk og en smule oppor-tunistisk kan fremhaeligve organisationernes interesser og synspunkter til at fremme egne interesser Finansministeriet kan ogsaring Ministeriet sposlashrger eksempelvis hvordan LO mon ser paring Arbejdsministeriets forslag om en referencemodel i aktiveringsperioden hvor man har pligt men ikke ret til aktivering paring fuldtid (brev fra Finansministeriet af 23 marts 1998 AM) Pligter uden rettigheder er vistnok ikke LOrsquos kop te Men det Finansmi-nisteriet i virkeligheden frygter er en udhuling af incitamentet til selv at finde arbejde hvis omfanget af aktivering falder

2 0 05- u dva l g e t s s a m l e d e a n b e fa l i n g e r

Sposlashrgsmaringlet om fremrykningen af aktiveringen er et af de mest afgoslashrende punkter under 2005-udvalgets arbejde Udvalgets endelige rapport (Arbejds-ministeriet 1998b 28-29) diskuterer forskellige modeller for hvordan man blandt andet af bdquopraktiske aringrsagerldquo kan sikre en mere f leksibel tilrettelaeligg-gelse af den kontinuerlige aktivering Man kan forlaelignge den maksimale ventetid mellem tilbud i aktiveringsperioden fra en maringned til to eller tre eventuelt i form af dispensation fra en-maringnedsreglen Man kan ogsaring


103

indfoslashre pligt til aktivering i fire aringr men kun ret i tre aringr Det svarer til en referencemodel med krav om 75 pct aktivering i en fire-aringrig periode Selv om Finansministeriet under udvalgsarbejdet har talt imod den svaeligkkelse af raringdighedsproslashvelsen der ligger i at slaeligkke paring kravene og oslashge f leksibiliteten finder de forskellige forslag alligevel vej til udvalgets endelige rapport Til gengaeligld anbefales en generel fremrykning af aktiveringen til efter et aringrs ledighed saringdan som blandt andet statsministeren og Finansministeriet hele tiden har oslashnsket Hermed foreslarings en dagpengeperiode paring maksimalt et aringr efterfulgt af en aktivperiode paring fire aringr Rapportens anbefalinger soslashger at etablere en balance mellem maringlsaeligt-ningen om styrket raringdighed og motivation for de ledige til selv at soslashge job eller uddannelse paring den ene side og maringlsaeligtningen om oslashget opkvalificering og mindsket marginalisering paring den anden Raringdigheds- og incitaments-tankegangen som Finansministeriet saeligrligt er eksponent for er mest domi-nerende Ud over fremrykningen af aktivering er de oslashvrige centrale forslag (Arbejdsministeriet 1998b)

bull Udvidelse af ungeindsatsen til unge under 25 aringr med kompetencegivende uddannelse Forskellige ydelsessatser under aktivering diskuteres

bull Stoslashrre brug af individuelle kriterier ved udpegningen af maringlgrupper for den tidlige f leksible indsats i dagpengeperioden

bull Styrkelse af lediges raringdighedsforpligtelse herunder hyppigere og mere maringlrettet kontaktforloslashb til ledige i dagpengeperioden samt en tidlig grundregistrering og visitation af de ledige Et taeligttere samarbejde herom med a-kasserne kan overvejes

bull En styrket indsats for de svagere ledige enten i kommunalt regi eller i AF-regi men i samarbejde med kommuner og a-kasser

bull En oslashget indsats for aeligldre ledige herunder eventuelt en ophaeligvelse af saeligrreglen for de 50-59-aringrige hvorefter ledige paring over 50 aringr hidtil ikke har kunnet miste deres dagpenge inden deres fyldte 60 aringr hvor de kan garing paring efterloslashn Med forslaget om i alt fem aringrs ydelsesperiode vil 55-60-aringrige ledige fortsat ikke ryge ud af a-kassesystemet

bull Den eksisterende redskabsvifte er tilstraeligkkelig Der kan overvejes f lere redskaber af bdquoraringdighedsafproslashvende karakterldquo forenkling af reglerne for privat jobtraeligning samt opprioritering af voksenlaeligrlingeordningen og jobrotation

bull Oslashget maringlretning af uddannelsesindsatsen mod arbejdsmarkedets behov herunder begraelignsning i lediges adgang til selvvalgt uddannelse i for-


104

bindelse med uddannelsesorlov AMU-godtgoslashrelse eller paring dagpenge (sect 62a)

bull En ny finansieringsstruktur paring aktiveringsomraringdet der reducerer mulig-heden for kassetaelignkning og samler det finansielle ansvar for al aktivering i RAR-systemet

2005-udvalgets anbefalinger har i mange tilfaeliglde karakter af bdquoen diskussionldquo eller et ideacutekatalog hvor forskellige muligheder overvejes Selv der hvor maringlsaeligtningerne er entydige ndash fx den styrkede indsats for de svage ledige ndash er det ikke helt klart hvad der skal goslashres for at realisere maringlsaeligtningen Uklarhederne kan dels skyldes at udvalget har skelet til de forskellige organisationssynspunkter og bevidst holdt formuleringerne aringbne dels at regeringen skal have mulighed for at traeligffe de endelige valg Styringen diskuteres ogsaring kort Der laeliggges ikke op til de store aeligndringer men dog en videreudvikling af den eksisterende regionale styringsmodel med partsdeltagelse baringde paring centralt og regionalt niveau Det naeligvnes at ministeren skal have stoslashrre mulighed for at gribe styrende ind og at bdquopar-ternes fremtidige rolleldquo kan overvejes (Arbejdsministeriet 1998b 91-92) Af beslutningsreferatet for udvalgsmoslashdet den 20 maj fremgaringr det at afsnittet om styringen bdquobevidst var lavet meget kort da parterne er meget interes-seret i styringen samtidigt med at det er et meget vanskeligt omraringde med meget forskellige opfattelserldquo (2005-udvalget om viderefoslashrelse af arbejds-markedsreformerne maj 1998 AM) Sposlashrgsmaringlet om reduktion i den samlede ydelsesperiode fra fem til fire aringr diskuteres men naringr aldrig frem til udvalgets rapport (bdquoMoslashde i 2005-udvalget 115 1998ldquo AM) Det staringr udvalget ifoslashlge Arbejds- og Finansmi-nisterierne sig bedst ved ikke at skrive noget om Sposlashrgsmaringlet kan gemmes til de politiske droslashftelser Oslashkonomiministeriet der er under ledelse af den radikale Marianne Jelved vil ellers gerne have forslaget med i rapporten (brev fra Oslashkonomiministeriet af 12 juni 1998 AM)

Ov e rvaringg n i n g o g ko o r d i n at i o n

a f 2 0 05- u dva l g e t s a r b e j d e

Der er altsaring emner der kommer med i 2005-udvalgets forslagsdel mens andre ryger ud Men de kontroversielle sposlashrgsmaringl afgoslashres ikke af udvalgs-medlemmerne selv Dertil er en arbejdsmarkedsreform for politisk vigtig De sidste knaster i udvalgsarbejdet bliver afgjort i en saringkaldt bdquostyregruppeldquo der


105

bestaringr af departementscheferne for de deltagende ministerier og som hele tiden har fulgt 2005-udvalgets arbejde (AM 156 1998 AM 186 1998) Departementscheferne orienterer deres ministre som ogsaring koordinerer indbyrdes enten gennem regeringens oslashkonomi- og koordinationsudvalg eller gennem bi- og trilaterale moslashder mellem arbejds- finans- og statsmi-nisteren (fx AM 226 1998) Arbejdsministeriets oslashnske om at rapporten skal diskutere forskellige modeller for at goslashre fremrykningen mere f leksibel afgoslashres blandt andet i styregruppen hvor de forskellige ministeriers syns-punkter laeliggges klart frem Sposlashrgsmaringlet om hvorvidt en mulig afkortning af dagpengeperioden skal naeligvnes i rapporten saringdan som Oslashkonomimini-steriet ndash og vel dermed de radikale ndash oslashnsker kommer ogsaring op De oslashvrige departementschefer er dog gennemgaringende enige om at det var vigtigt bdquoat dette meget politisk psykologisk oslashmfindtlige sposlashrgsmaringl ikke blev highlightet nuldquo (AM 186 1998) Notatet fra styregruppemoslashdet konkluderer

Det afgoslashrende for raringdighed er fremrykningen Endvidere er det afgoslashrende at kassetaelignkningshullet stoppes hvis man skal styre udgifterne for ledige der i oslashjeblikket kan vaeligre under aktivrammen paring uddannelsesorlov eller paring et AMU-kursus Man burde ikke bruge tid paring en diskussion paring print af sposlashrgsmaringlet om dagpengeperioden ( ydelsesperioden forf) da det ville vaeligre meget uklogt at starte en meget foslashlelsesladet diskussion der kunne lukke af for nogle politiske muligheder senere (AM 186 1997)

Man maring formode at departementscheferne har talt med deres ministre forud for moslashdet Oslashkonomiministerietde radikale oslashnsker en afkortning af den samlede ydelsesperiode fra fem til fire aringr og dermed et forlig til hoslashjre i salen Finansministeriet er mere aringbent over for forskellige forligsmuligheder Der er dog nok ingen tvivl om at regeringen vil soslashge et forlig til hoslashjre i salen og saring kan sposlashrgsmaringlet om afkortning af ydelsesperioden let komme i spil Topembedsmaeligndene medtaelignker saringledes deres ministres synspunkter de parlamentariske forhold og regeringens sandsynlige parlamentariske strategi naringr de afgoslashr hvad der skal staring i den endelige rapport fra 2005-udvalget Som velorienterede politiske aktoslashrer ved organisationerne at regeringen ndash og isaeligr de radikale ndash oslashnsker et forlig med V og K Organisationerne skal derfor baringde paring baggrund af det der staringr i 2005-udvalgets rapport og de mere eller mindre politisk fastlagte praeligmisser soslashge indf lydelse under de planlagte droslashftelser i sensommeren 1998


106

O R G A N I S A T I O N E R N E P Aring B A N E N ndash

D E T F AElig L L E S K O N K L U S I O N S P A P I R

Midt i juli begynder Arbejdsministeriet at forberede proceduren for treparts-droslashftelserne Der er naeligrmest tale om en drejebog (bdquoForslag til procedure for trepartsdroslashftelser om en raeligkke arbejdsmarkedspolitiske emner i efteraringret 1998ldquo AM 157 1998) Droslashftelserne om arbejdsmarkedsreformen skal ind-ledes som en integreret del af bredere droslashftelser om arbejdsmarkedspolitiske emner paring et moslashde med statsministeren Organisationer med saeligde i LAR samt Finanssektorens Arbejdsgivere FA inviteres 2005-udvalgets anden rapport skal udleveres og praeligsenteres paring moslashdet Efter tre uger omkring 15 september afholdes endnu et faeliglles moslashde med arbejdsministeren hvor organisationerne kan af levere skriftlige bemaeligrkninger Ministeren kan herefter eventuelt aringbne op for separate droslashftelser med DALO og med FTFAC Processen skal bdquoikke ses som forhandlingerldquo der er for tidskraeligvende og vil binde regeringen paring en uhensigtsmaeligssig maringde i forhold til behovet for bdquopolitisk raringderum i de efterfoslashlgende forhandlinger med de politiske partierldquo Man skal ikke bede om parternes synspunkter paring helt bestemte omraringder idet dette bdquovil kunne skabe forventninger om indf lydelse som maringske ikke kan indfriesldquo

D r oslash f t e l s e r o g m oslash d e r e f t e r d r e j e b o g e n

Stort set paring samme tid som de indledende moslashder med parterne skal afhol-des etableres der i Finansministeriet en bdquolukket studiekredsldquo hvori deltager seks ministre syv medlemmer af regeringspartiernes folketingsgrupper samt fem departementschefer (AM 258 1998 104-1001 AM 258 1998 98-105-86) Studiekredsen arbejder intenst med den politiske forberedelse af finansloven herunder ikke mindst arbejdsmarkedsreformen og udvaeliglgelsen af hvilke af 2005-udvalgets anbefalinger og ideacuteer der skal nyde fremme Tanken er ndash paring dette tidspunkt ndash at regeringen og studiekredsen skal hoslashre parternes forslag og synspunkter inden man bdquolaeliggger sig fast paring hvilke forslag der skal fremmes i den politiske procesldquo (AM 138 1998) Helt saringdan kommer det dog ikke til at garing Det indledende moslashde med parterne og statsministeren afholdes den 31 august nogenlunde som planlagt og i foslashrste halvdel af september skrider den videre proces med organisationerne frem paring den maringde som drejebo-gen antager Allerede den 21 august kridter LO skoene og offentliggoslashr udspillet Plads til alle paring et dynamisk arbejdsmarked Forslagene er stort set


107

velkendte og minder om dem der allerede er praeligsenteret i forbindelse med det foslashrste seminar afholdt af 2005-udvalget ( jf tabel 51 ovenfor) og som i oslashvrigt ikke er vaeligsensforskellige fra 2005-udvalgets anbefalinger De er dog gennemgaringende mere praeligcise Et forslag om at frede svage ledige som er bdquobetinget arbejdsmarkedsparateldquo er helt uspiseligt for Arbejdsministeriet og andre politiske aktoslashrer men ellers er der ingen store overraskelser LOrsquos oslashvrige forslag inkluderer at ledige skal sikres en bredere adgang til uddan-nelsesorlov for ledige at ledige skal have ret-og-pligt til aktivering i 75 pct af tiden i aktivperioden at a-kasserne skal involveres mere i udpegningen af ledige til den tidlige indsats og at der boslashr ske en yderligere decentralisering af beslutningskompetence og en oslashget partsinddragelse ndash ogsaring i styringen af AF Isaeligr de to sidste forslag er Finansministeriet imod I perioden 7-14 september har Arbejdsministeriet bi- og trilaterale moslash-der med organisationerne LO og DA er endnu ikke naringet til enighed om et kompromis men LO udtrykker under sit moslashde med den nye departements-chef Bo Smith bdquoat der er vaeligsentlig stoslashrre enhed mellem LO og DArsquos syns-punkter paring 2005-dagsordenen end det umiddelbart fremstaringrldquo (AM 159 1998 500-0008) Saringfremt de inddrages i bdquoet forpligtende forhandlingsfor-loslashbldquo mener LO at det vil bdquovaeligre muligt at naring enighed paring en lang raeligkke punkterldquo LO oslashnsker trepartsforhandlinger uden inddragelse af hele LAR-kredsen og regeringen skal sikre sig at have 90 mandater bag sig inden man forhandler sig frem til en faeliglleserklaeligring om indholdet i reformen Og hvis bdquoLOrsquos oslashnsker om realitetsforhandlinger ikke imoslashdekommes vil man frem-foslashre sine synspunkter i offentlighedenldquo Denne trussel indikerer samtidig at saringfremt man opnaringr realitetsforhandlinger og saring laelignge de paringgaringr vil man ikke foslashre markante krav frem i offentligheden Under moslashdet vil LO ikke fremfoslashre sine substantielle krav til reformen men de er velkendte fra blandt andet udspillet af 21 august Det er processen LO fokuserer paring Alle oslashvrige organisationer fremfoslashrer deres synspunkter paring reformen under deres respektive moslashder med ministeriet SALA FA og LH har et faeliglles moslashde med Arbejdsministeriets top den 14 sep tember (AM 148 1998) Generelt er de enige i udspillet men SALA frem-haeligver desuden behovet for en forkortet ydelsesperiode at a-kasserne ikke burde forestaring raringdighedskontrol samt at RARrsquoene boslashr have stoslashrre indf lydel-se samtidig med at den politiske indf lydelse paring styringen skal fastholdes AC og FTF deltager ligeledes i et faeliglles moslashde (AM 139 1998) Paring dette moslashde er FTF lidt mere tilbageholdende idet organisationen f lere gange fremhaeligver at bdquobeslutningen er tagetldquo og derfor er et bdquomustldquo der ikke staringr


108

til at aeligndre Generelt er FTF og AC fortsat bekymrede for oslashnsket om en fremrykning af aktiveringen idet den tidlige f leksible indsats kan blive klemt Fremrykning af aktivering for unge ledige med kompetencegivende uddannelse er de heller ikke meget for Retten til selvvalgt uddannelse paring en eller anden form for ydelse laeliggger FTF og AC ogsaring vaeliggt paring hvorfor tanken om yderligere maringlretning ikke tiltaler dem Raringdighedsbestemmelserne boslashr heller ikke strammes Endelig ser de gerne at a-kasserne involveres mere i visitationen til aktivering men mener ikke at der er behov for at RARrsquoene faringr mere indf lydelse paring AFrsquos drift KL ARF samt Koslashbenhavn og Frederiksberg kommuner garingr ogsaring sam-men til moslashde (AM 109 1998) KL er som hovedleverandoslashr til offentlige jobtraeligningspladser og puljejob saeligrligt bekymret for om det er muligt at fremskaffe tilstraeligkkeligt med aktiveringspladser og fremhaeligver baringde beho-vet for at forenkle redskaberne og inddrage den private sektor mere Den lokale forankring er dog fortsat vigtig Ligesom LO har DA et selvstaeligndigt moslashde med Arbejdsministeriets top (AM 99 1998 500-0008) DA paringpeger ogsaring generelt vigtigheden af at trepartsforhandlinger og det nye trepartsforum som statsministeren havde annonceret den 31 august bliver en succes bdquoenhver Christiansborg-aktivi-tet boslashr tages op herldquo og bdquostatsministeren boslashr ikke koslashre sin egen dagsorden ved siden afldquo Men til forskel fra LO kommenterer DA ogsaring indholdet af 2005-udvalgets rapport og de konkrete forslag DA paringpeger foslashrst det der mangler i rapporten nemlig en diskussion af den samlede ydelsesperiodes laeligngde af ydelsernes stoslashrrelse af orlov og tilbagetraeligkning og af a-kasser-nes rolle i raringdighedskontrollen Herudover er DArsquos synspunkter ikke langt fra 2005-udvalgets Fint med fremrykning kontinuerlig aktivering skal fastholdes ndash men maringske i en mere f leksibel form raringdigheden skal skaeligr-pes LOrsquos forslag om helle-perioder for betinget arbejdsmarkedsparate er uspiseligt ndash disse ledige skal overgaring til det kommunale system en samling af bevilling og styring af uddannelsesindsatsen i AFRAR-systemet som reducerer omfanget af selvvalgt uddannelse saringvel som kassetaelignkningen mel-lem forskellige systemer er ogsaring en god ideacute Hvad angaringr styringen peger DA ligesom LO paring problemet i at AFrsquos prioritering af driftsressourcer ikke foslashlger prioriteringen i RARrsquoene og det ser ud til at ogsaring DA oslashnsker at styrke partsstyringen men det virker ikke til at vaeligre saring afgoslashrende for DA som for LO I det hele taget er DA ikke voldsomt utilfreds med de planlagte aeligndringer i forbindelse med tredje fase af arbejdsmarkedsreformen samt udsigterne


109

til at reformen skal forhandles hjem med hoslashjref loslashjen DA kan efter alt at doslashmme godt leve med den proces som regering og embedsmaelignd har plan-lagt og som betyder at parterne ikke skal forvente egentlige forhandlinger Referatet fra moslashdet med DA praeligciserer saringledes

DA havde endvidere ikke indvendinger imod den foreslaringede videre pro-cedure i forhold til 2005-dagsordenen herunder at der ikke er yderligere droslashftelser med parterne efter den 17 september 1998 ud over tekniker-gruppen om svagere ledige og hoslashring af LAR om lovforslaget (AM 99 1998 500-0008)

Saringdan ser verden ud i midten af september Kun LO vil oslashjensynligt ikke spille med Et notat om bdquo2005-proceduren efter 17 septemberldquo (AM 159 1998) som det indstilles at bdquoministeren goslashr sig bekendt medldquo forud for et internt formoslashde den 16 handler stort set kun om LOrsquos indvendinger mod processen og hvad ministeriet skal ndash eller rettere ikke skal ndash goslashre i den forbindelse Den stramme plan for fremsaeligttelse af lovforslag har hidtil opereret med den forudsaeligtning at der ikke skal vaeligre yderligere droslashftelser efter tre-partsdroslashftelserne den 17 september ud over den vanlige hoslashring af LAR efter lovfremsaeligttelsen bdquoAlle organisationer paring naeligr en enkelt (LO) har taget informationen til efterretning uden indvendinger Fra DArsquos side maring man naeligrmest konkludere en vis tilfredshed med den valgte procedureldquo (AM 159 1998) FTF og AC kraeligver kun yderligere droslashftelser hvis ogsaring LO og DA faringr det Notatet gennemgaringr de indvendinger mod proceduren LO fremsatte paring moslashdet med ministeriet Kravet er som naeligvnt egentlige forhandlinger i en snaeligver kreds og at regeringen har fundet 90 mandater inden den saeligtter sig til forhandlingsbordet Notatet sammenfatter

LOrsquos krav vil vaeligre saeligrdeles vanskeligt at imoslashdekomme Ud over de praktiske problemer som det affoslashder i forhold til lovforbere-delsen vil det formentlig vaeligre uforeneligt med DArsquos principielle afvisning af at involvere sig i egentlige forhandlinger Hermed er trepartsforhand-linger i LOrsquos terminologi reelt umuliggjort LO rejste de tilsvarende krav paring moslashdet dd i bdquoStatistikudvalgetldquo hvilket DA afviste jf referatet herfra der forelaeliggges dd Ogsaring for regeringen ndash saringvel internt som i forhold til mulige forligs-partier ndash fremstaringr en imoslashdekommelse af LOrsquos krav som politisk risiko-fyldte og i praksis umulige at imoslashdekomme i hvert fald her og nu En imoslashdekommelse ville vaeligre en underkendelse af den parlamentariske beslutningsproces og samtidigt naturligvis noslashdvendiggoslashre forhandlinger


110

med parterne under direkte forsaeligde af den ansvarlige minister og med den opmaeligrksomhed i offentligheden der uvaeliggerligt knytter sig hertil Det anbefales paring den baggrund paring moslashdet paring torsdag at fastholde den hidtil fulgte og planlagte procedure eventuelt saringdan at der i forbindelse med lovforslagenes fremsaeligttelse berammes et nyt moslashde hvor arbejdsministeren orienterer om konkrete forslag (inden oversendelsen til LAR) (AM 159 1998)

LOrsquos krav diskuteres intenst sikkert fordi regeringen og ministeriet er under socialdemokratisk ledelse Det er trods alt ingen enkel sag helt at ignorere LOrsquos oslashnsker isaeligr ikke set i lyset af at regeringen i foraringret havde grebet ind i de i oslashvrigt lovligt varslede strejker i forbindelse med overens-komstforhandlingerne Ikke desto mindre anses LOrsquos forslag om egentlige forhandlinger for umulige at imoslashdekomme Derfor kan man fortsaeligtte med at forberede lovforslagene i departementschefernes styregruppe og i den bdquolukkede studiekredsldquo ovre i Finansministeriet Den 23 september er der ved studiekredsens mellemkomst skabt enighed i regeringen om forslag til de elementer der boslashr indgaring i tredje fase af arbejdsmarkedsreformen (AM 239 1998) Processen er saringledes oslashjensynligt bragt til ende paring den maringde som ministeriet i diverse drejeboslashger og planer har taelignkt sig Men kun oslashjensynligt

Uoslash n s k e d e f o r h a n d l i n g e r ndash m e d oslash n s k e d e r e s u ltat e r

Paring trepartsmoslashdet den 17 september er der pludselig enighed om at nedsaeligtte et underudvalg med parterne under ledelse af departementschef Bo Smith bdquoom faeliglles retningslinjer for tredje fase af arbejdsmarkedsreformenldquo (bdquoUn-derudvalget for trepartsdroslashftelserneldquo AM 269 1998) Kommissoriet er

Udvalget fungerer som et forum til afklaring af graden af enighed ved-roslashrende hovedelementerne i tredje fase af arbejdsmarkedsreformen og udvalget udformer saring vidt muligt et faeliglles konklusionspapir vedroslashrende de naeligrmere retningslinjer for udformningen af reformen Udvalgets arbejde afsluttes onsdag den 23 september 1998 Der afholdes herefter ndash saring vidt muligt torsdag den 24 september 1998 ndash nyt moslashde i 17 september-kredsen om udvalgets konklusionspapir (bdquoUnderudvalget for trepartsdroslashftelserneldquo AM 269 1998)

Naringr lovforberedelsen i oslashvrigt paringgaringr i bdquoden lukkede studiekredsldquo skyldes det et betydeligt tidspres Men det ser heller ikke ud til at der skeles meget til


111

at der paringgaringr droslashftelser i underudvalget Det kan enten skyldes at ministeriet ikke regner med at der kan opnarings faeliglles konklusioner om ret meget eller at eventuelle faeliglles konklusioner kun vil betyde mindre aeligndringer i de allerede paringtaelignkte lovforslag Droslashftelserne bliver da ogsaring ndash som forventet ndash afbrudt den 24 september men garingr ndash mod forventningen ndash atter i gang loslashrdag den 26 september Og der bliver rent faktisk produceret et bdquoFaeliglles konklusionspapir fra underudvalget om faeliglles retningslinjer for tredje fase af arbejdsmarkedsreformenldquo hvori i hvert tilfaeliglde DA og LO bliver enige med regeringen om et kompromis mens enigheden med FTF og AC fortsat er begraelignset Men naringr LO DA og regeringen har indgaringet en aftale er meget naringet 14 dage efter at ministeriet vurderer at trepartsforhandlinger i LOrsquos forstand er en umulighed foreligger der en egentlig trepartsaftale Man kan undre sig over hvad der sker mellem den 15 september hvor ministeriet konkluderer at det ikke er muligt endsige oslashnskeligt at for-handle og den 17 september hvor departementschefen alligevel nedsaeligt-ter underudvalget LO har naturligvis presset paring og som sagt er det ikke omkostningsfrit for en socialdemokratisk ledet regering at se bort fra LOrsquos oslashnsker Men imoslashdekommelsen af LOrsquos oslashnske om trepartsforhandlinger ses givetvis som en gratis eller i det mindste billig gestus med liden chance for at foslashre til noget Det kan desuden vaeligre svaeligrt at modsaeligtte sig LOrsquos oslashnske hvis de andre organisationer garingr med til det Det kan ogsaring spille ind at Arbejdsministeriet sidder for bordenden og ndash saringfremt man kan opnaring enighed ndash kan have lettere ved at faring sine egne synspunkter igennem i en proces hvor Finansministeriet og til en vis grad regeringen er koblet af Som tidligere vist har LO og ministeriet konvergerende oslashnsker paring visse punkter og aftalen er at droslashftelserne tager udgangspunkt i rapporten fra 2005-udvalget som reelt er et ideacutekatalog hvori baringde finansministerielle og arbejdsministerielle synspunkter kommer til udtryk Man skal dog nok ikke overdrive Arbejdsministeriets muligheder for eneraringdigt at styre processen og udviklingen i forhandlingerne Ministeriets departementschef holder under forhandlingerne taeligt kontakt med bdquoden lukkede studiekredsldquo og regeringens oslashkonomiudvalg og fornyer sit forhandlingsmandat naringr der er behov for det Beslutningen om at nedsaeligtte underudvalget udtrykker sikkert en afvejning af f lere forhold og politiske hensyn Regeringen accepterer at tage en kalkuleret risiko og nedsaeligtte et underudvalg med parterne Hvem der overraskes og hvor stor overraskelsen over aftalen er kan diskuteres Men ministeriet ndash og med det alle andre med indsigt i den arbejdsmarkedspolitiske beslutningsproces ndash er i hvert tilfaeliglde overrasket


112

over at LO kan garing med til at foreslaring den samlede ydelsesperiode paring dagpenge og aktiveringsydelse nedsat fra fem til fire aringr Det er denne indroslashmmelse fra LO der goslashr at enighed om en raeligkke mindre sposlashrgsmaringl kan opnarings DA der ved hvilken vej de politiske vinde blaeligser tager sig godt betalt for at indgaring en aftale med LO For sin imoslashdekommenhed faringr LO sikret en laeligngere raeligkke af oslashnsker herunder isaeligr (a) at ledige faringr ret til seks ugers selvvalgt uddannelse samt ret til uden handlingsplan at paringbegynde erhvervs-rettede uddannelsesforloslashb paring f laskehalsomraringder udpeget af RARrsquoene (b) at aktiveringsomfanget skal udgoslashre mindst 75 pct af aktivperioden og (c) at partsorganerne styrkes paring saringvel centralt som decentralt niveau Det er dog ikke klart hvad aeligndringerne (staeligrkere rolle i ministerraringdgivningen ret til at fremlaeliggge men ikke vedtage budgetforslag for AFrsquos aktiviteter mv) i praksis vil komme til at betyde (Underudvalget for trepartsdroslashftelserne AM 269 1998 bdquo7 Udkastldquo samt AM 279 1998 bdquo8 Udkastldquo) Listen over de indroslashmmelser som LO opnaringr er lang men det er ikke det store den giver anledning til Markante maeligrkesager som man vil kunne markedsfoslashre som gevinster i forhold til medlemmerne er der ikke Retten til selvvalgt uddannelse er en kandidat men det planlagte lovforslag opererer allerede med noget lignende En imoslashdekommelse af kravet om mere kvali-tet i aktiveringen er ogsaring vigtig men det er i situationen bdquoen fugl paring tagetldquo Den lovede styrkelse af den ordinaeligre formidling er ogsaring et velkendt kravforslag som ikke er garanteret succes Endelig er den oslashgede partsinddragelse i styringen ogsaring underligt diffus idet forslaget ikke aeligndrer markant paring den eksisterende balance mellem ministeriel hierarkisk styring og partsstyring LO kan maringske haeligvde at man har indgaringet en aftale for at undgaring endnu stoslashr-re aeligndringer og forringelser4 Men i hvert tilfaeliglde i regeringens eget udspil saringdan som det fremgaringr af studiekredsens endelige notat af 23 september ty-der intet paring at regeringen har planlagt yderligere stoslashrre tiltag der kunne stri-de mod LOrsquos interesser (AM 239 1998) LO betaler altsaring en hoslashj pris for at sparke en aringben doslashr ind men havde maringske ikke tilstraeligkkelig information til at vide at det var det man gjorde LO faringr de oslashnskede forpligtende forhand-linger men faringr ikke meget ud af dem Ministeriet konkluderer da ogsaring at bdquo(d)en samlede vurdering er at der er meget faring punkter hvor underudval-gets konklusioner er i direkte uoverensstemmelse med regeringens forslagldquo og videre bdquoat underudvalgets yderligere forslag primaeligrt vedroslashrer den ad-ministrative udmoslashntning af indsatsenldquo (AM 289 1998 500-0004) DA faringr en raeligkke indroslashmmelser ud over reduktionen af ydelsesperioden til fire aringr Fremrykningen af aktivering og den yderligere fremrykning


113

for de unge er ganske vist et regeringsforslag men det er ogsaring noget DA vaeligrdsaeligtter Den tidlige registrering af ledige kan DA ogsaring hilse velkom-men Desuden faringr DA en yderligere praeligcisering af stramningen i lediges raringdighed samt en central ny indroslashmmelse om at sygdom under ledighed taeligller med i ydelsesperioden i de foslashrste seks uger og ikke udskyder overgan-gen til aktivperioden (Underudvalget for treparts-droslashftelserne AM 269 1998 bdquo7 Udkastldquo samt AM 279 1998 bdquo8 Udkastldquo) DA har nok vaeligret modvillig deltager i de forpligtende forhandlinger men organisationen har taget sig godt betalt for sin forhandlingsvillighed Det er paring den baggrund ikke overraskende at FTF og AC fremsaeligtter saeligrudtalelser vedroslashrende blandt andet ydelsesperiodens laeligngde sygdom og raringdighed

Saeligrudtalelserne paring disse omraringder skyldes dels at LO og DA paring et meget sent tidspunkt har bragt nye forslag paring udvalgets bord og dels at disse organisationers indbyrdes aftale har forrykket den samlede balance i for-hold til 2005-udvalgets rapport (bdquoUnderudvalget for trepartsdroslashftelserneldquo AM 279 1998)

FTF og AC er saringledes i realiteten ikke medunderskrivere paring det faeliglles kon-klusionspapir Det er de facto tale om en aftale mellem regeringen LO og DA LO har faringet sine forpligtende snaeligvre trepartsforhandlinger og en aftale med regeringen som sikkert ikke faringr svaeligrt ved at moslashnstre 90 mandater i Folketinget er kommet i hus Men hvor LO nok har vaeligret den vigtigste foslashdselshjaeliglper er det isaeligr DArsquos fadderskab man kan se

F O L K E T I N G E T ndash E N S K Y G G E A F S I G S E L V

Efter det faeliglles konklusionspapir arbejder ministeriet intenst med at faring tolket oversat og indfoslashjet de aeligndringer som trepartsaftalen giver anled-ning til Arbejdsministeriet har et vist samspil med organisationerne ikke mindst Arbejdsloslashshedskassernes Samvirke men det er primaeligrt for at rette tekniske detaljer ved forslaget og for at undgaring uforudsete eller utilsigtede virkninger af aftalen (se fx AM 1610 1998 401-0004) LO sender ogsaring straks efter aftalens indgaringelse et notat til samtlige medlemmer af den social-demokratiske folketingsgruppe (LO 299 1998 bdquoNotat vedroslashrende tredje fase af arbejdsmarkedsreformenldquo AM) I lidt lyriske vendinger gennemgarings aftalen saring de socialdemokratiske medlemmer er klaeligdt paring naringr de bliver bedt om at kommentere den


114

B o r g e r l i g p o l i t i k p e r om b u d

Den parlamentariske fase indledes som planlagt med skriftlig fremsaeligttelse den 8 oktober og foslashrstebehandling den 22 oktober 1998 Ministeren for-beredes som vanligt udstyret med diverse notater og udregninger til brug for forhandlingerne i Folketinget Samtidig med fremsaeligttelsen sendes de tre lovforslag som reformen vedroslashrer ogsaring til hoslashring i LAR der afgiver hoslashringssvar den 23 oktober (AM 2710 1998 401-0004 LARrsquos hoslashrings-svar af 2310 1998) Svaret er 33 taeligtskrevne sider og der er angivet i alt 26 punkter hvor lovforslaget skal aeligndres og praeligciseres samt en raeligkke punkter hvor man gerne vil have indfoslashrt praeligciseringer i bemaeligrkningerne til lovforslagene LARrsquos forslag foslashlger alle af den aftale der er indgaringet med faeliglleskonklusionspapiret men mange af praeligciseringerne er pedantiske og strider ndash ifoslashlge Arbejdsministeriet ndash mod praksis for hvad der boslashr staring i loven De f leste sposlashrgsmaringl boslashr haringndteres i form af bekendtgoslashrelser samt som en del af efterfoslashlgende aeligndringer i administrativ praksis Der er ikke grund til at tro at dette ikke vil ske FTF og AC tager som ventet forbehold og indfoslashjer saeligrudtalelser De vil ikke tage medansvar for faeliglleskonklusionen og den bdquobalanceldquo der efter trepartsaftalen er kommet i det samlede lovforslag Det vil foslashre for vidt at analysere alle de mere eller mindre alvorligt mente indvendinger som LAR fremfoslashrer mod ordlyden i regeringens lovforslag Interessant er det dog at Venstre og Det konservative Folkeparti ndash de to planlagte aftalepartnere i Folketinget ndash vaeliglger at optraeligde som advokater for LO og DA og som garanter for at den udenomsparlamentariske aftale glider glat og intakt igennem Folketinget En ganske anden situation end i midten af 1980rsquoerne Der stilles talrige sposlashrgsmaringl og der forhandles (se fx AM 1611 1998 500-0004 AM 1711 1998 500-0004) men formaringlet er at undgaring forstyrrelser og brud paring LO og DArsquos aftale med regeringen Paradoksalt nok betyder det blandt andet at V og K til stadighed proslashver at faring garanti for at partsstyringen styrkes som forudsat i Faeliglleskonklusions-papiret Stoslashtten til LO og DA skyldes at V og K er inderligt tilfredse med aftalens indhold Venstres Ulla Toslashrnaeligs er mest direkte i sin ordfoslashrertale

Vi har i Venstre givet udtryk for at vi vil stoslashtte den aftale regeringen i september indgik med arbejdsmarkedets parter om en reform af dagpen-gesystemet Det har vi gjort fordi aftalen i vid udtraeligkning indeholder de samme forslag som vi selv har med i vort eget f inanslovsoplaeligg bdquoVelfaeligrd med valgfrihedldquo og vi betragter aftalen som et skridt i den rigtige ret-


115

ning mod et mere f leksibelt arbejdsmarked der sikrer at f lere kommer i beskaeligftigelse I denne sammenhaeligng f inder vi det saeligrdeles positivt at arbejdsmarkedets parter har kunnet opnaring enighed om en dagpengereform Ikke mindst f inder vi at der er al mulig grund til at takke LO for den ansvarlighed som blev udvist ved indgaringelsen af trepartsaftalen (FF 2210 1998 359)

De konservatives Knud Erik Kirkegaard der som tidligere arbejdsminister ved at LO kan faring problemer paring de indre linjer proslashver foslashrst at fare med lempe i sin ros af LO Men det er svaeligrt

Jeg maring erkende at jeg har lidt problemer med at kommentere den aftale som er indgaringet mellem DA og LO og som regeringen ogsaring er med i For hvis jeg roser aftalen for meget saring skaber jeg nok vanskeligheder for LO og i hvert fald for regeringen Og hvis jeg kritiserer den for at den maringske ikke er saring vidtgaringende som vi kunne oslashnske fra konservativ side saring kommer jeg givetvis til at genere DA (hellip) Saring maring jeg sige om aftalen at vi faktisk er meget godt tilfreds med den ndash og saring maring jeg genere dem jeg genere kan ndash det er vi faktisk Det er lige foslashr jeg vil sige at det jo er konservativ arbejdsmarkedspolitik saringdan plus minus 10 pct eller noget i den retning (FF 2210 1998 363-364)

De store borgerlige oppositionspartier kunne naeligsten ikke haringbe paring mere indf lydelse paring reformen om de saring selv havde siddet og forhandlet den med regeringen Sposlashrgsmaringlet er endda om de har faringet f lere aeligndringer i den ret-ning de oslashnsker fordi LO har vaeligret saring forhippet paring at indgaring i et forpligtende samarbejde og faring lavet en aftale I hvert tilfaeliglde undgaringr de borgerlige partier kritik fra utilfredse loslashnmodtagerevaeliglgere ndash det er jo loslashnmodtagerne selv der har indgaringet aftalen Ogsaring selv om der et langt stykke ad vejen er tale om en reform der med SFrsquos ordfoslashrer Ole Sohns ord mestendels indeholder bdquopisk og paeligne ordldquo (FF 2210 1998 367) Den 25 november 1998 er bdquoAftale om Finansloven for 1999ldquo paring plads ( jf AM 2511 1998 401-0004) Ud over V og K tilslutter CD og Kristeligt Folkeparti sig aftalen Et af de mest centrale elementer i aftalen er arbejds-markedsreformens tredje fase Et andet er som bekendt efterloslashnsaftalen

Pa r t s i n d f ly d e l s e paring p o l i t i s k e p r aelig m i s s e r

Naringr oppositionen ikke faringr indfoslashjet og vedtaget selvstaeligndige aeligndringer i arbejdsmarkedsreformens tredje fase skyldes det ikke saring meget at Folketin-


116

get er ligegyldigt og kun er en skygge af sig selv (Torfing 2004 268-271) Det skyldes snarere at Folketinget ndash isaeligr V og K ndash allerede har kastet lange skygger over 2005-udvalgets arbejde og den aftale som LO og DA har indgaringet Regeringen og de store oppositionspartier i Folketinget behand-ler derfor i meget hoslashj grad en lovpakke som de selv per ombud har haft stor indf lydelse paring hovedsageligt fordi LO har foruddiskonteret partiernes synspunkter og den videre proces i Folketinget Parterne har ikke bundet embedsmaeligndene regeringen og Folketinget Embedsmaeligndene har under indtryk af regeringens politik og de interne balancer i forholdet mellem Socialdemokratiet og Det radikale Venstre defineret de centrale elementer i arbejdsmarkedsreformens tredje fase ndash ind-imellem har de ogsaring fremmet egne interesser og synspunkter Der er ogsaring tidligt taget hensyn til at en aftale med stor sikkerhed skal vedtages med et f lertal til hoslashjre i folketingssalen Parterne involveres sent i lovforberedelsen og kender baringde regeringens dagsorden og den sandsynlige videre gang i Folketinget Det praeligger aftalen mellem regeringen og DA og LO LO maring betale dyrt for at faring de forpligtende forhandlinger og den trepartsaftale som de hele tiden har soslashgt Mediestormen mod LO ndash og isaeligr mod SiD der siden undsiger aftalen ndash er paring den baggrund forstaringelig LOrsquos magtfulde sekretaeligr Harald Boslashrsting boslashr have det sidste ord Han citeres her i LO-link (nr 4 oktober 1998 5)

I LO er vi gode til at analysere den politiske virkelighed Vi vidste at en reform ikke kunne vedtages med venstref loslashjens stemmer alene Derfor vidste vi ogsaring at nogle af de elementer som vi ikke bryder os om kunne vaeligre svaeligre at undgaring bla fordi de var med i 2005-udvalgets rapport Det gaeliglder foslashrst og fremmest forslaget om at afkorte dagpengeperioden ( den samlede ydelsesperiode forf) som ogsaring var aktuel i f inanslovsam-menhaeligng paringpegede Harald Boslashrsting Han lagde ikke skjul paring at LO ved at tage tyren ved hornene havde taget broslashdet ud af munden paring de borgerlige politikere


117

N o t e r

1 L30 Forslag til lov om aeligndring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Lediges muligheder for selvvalgt orlov til uddannelse og selvvalgt deltagelse i arbejdsmarkeds-uddannelser mv) ndash Lov nr 895 af 16 december 1988 L31 Forslag til lov om aeligndring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Tidlig aktivering mv) ndash Lov nr 896 af 16 december 1998 og L32 Forslag til lov om aeligndring af lov om arbejdsloslashshedsforsikring mv (Udvidet ungeindsats afkortning af dagpengeperioden fremrykning af aktiveringsperioden mv) ndash Lov nr 897 af 16 december 1998 Alle fremsaeligttes med L31 som paraplylovforslag af arbejdsminister Ove Hygum den 8 oktober 1998

2 De deltagende ministerier er Arbejds- Erhvervs- Finans- Social- Stats- Under-visnings- og Oslashkonomiministeriet som baringde er de i bred forstand beroslashrte ministerier og inkluderer socialdemokratisk og radikalt ledede ministerier Arbejds- og Finans-ministeriet er de centrale aktoslashrer

3 Paring nogle af sagsakterne refereres der til bdquosag nr 2005ldquo eller bdquoopgave nr 2005ldquo Der er ikke tale om et almindeligt sagsnummer hvorfor der alene henvises til AM og dato i referencerne i teksten Indtil publiceringen af 2005-udvalgets anden rapport er alle de benyttede dokumenter fundet i arkivmaterialet for 2005-udvalget i Arbejdsministeriets arkiv

4 Et centralt punkt der ryger ud er skaeligrpede sanktioner over for ledige der ikke opfylder deres raringdighedsforpligtelse (AM 110 1998 401-0004)


118

k a p i t e l 6

DET GY L DN E SN I T L OV OM

T E K NOL OGISK SE RV IC E 19 73

I billedkunst og arkitektur har det gyldne snit i f lere hundrede aringr vaeligret brugt som middel til at skabe ideale proportioner til at opnaring skoslashnhed i kompositionen Skulle begrebet overfoslashres til den noget anderledes kunstart at lave politik ville Lov om teknologisk service (lov nr 142 af 213 1973) levere en ganske eksemplarisk case For det foslashrste fremsaeligtter handelsministeren lovforslaget efter et langt forudgaringende analyse- og udredningsarbejde der systematisk bearbejder eksisterende regulering paring omraringdet For det andet inddrages en raeligkke organisationer i dette arbejde hvorved de faringr mulighed for at bidrage baringde til lovgrundlagets mere tekniske side og til lovforslagets politisk-institutionelle indhold Og for det tredje vedtager Folketinget loven uden vaeligsentlige aeligndringer hvorved regering minister ministerium og organisationer kan afslutte forloslashbet paring den oslashnskede maringde Kompositionen lever op til de ideale fordringer Indholdsmaeligssigt er loven en institutionsreform idet den aeligndrer det sam-lede system for offentlig teknologisk stoslashtte til byerhvervene Foslashr lovgivnin-gen blev der gennem et ukoordineret og komplekst system ydet stoslashtte til de teknologiske institutter de saringkaldte ATV-institutter og en blandet gruppe af institutioner som hoslashrte under forskellige ministerier og som beskaeligftigede sig med formidling af teknisk viden Loven samler og forenkler stoslashtten til disse institutioner ligesom den etablerer et overordnet organ paring omraringdet Teknologiraringdet Reformprocessen indeholder en kamp mellem Handelsmi-nisteriet som ressortministerium og en raeligkke oslashvrige ministerier isaeligr Fi-nansministeriet og Undervisningsministeriet Den inkluderer ogsaring en raeligk-ke organisationers bestraeligbelser paring at vaeligre med naringr den fremtidige stoslashtte til teknologisk service skal fordeles ndash og gerne paring en privilegeret plads Refor-men og reformprocessen har fokus paring den styringsstruktur der skal erstatte en raeligkke hidtidige organer og ikke mindst er der stor opmaeligrksomhed om Teknologiraringdets sammensaeligtning og udpegningen af dets medlemmer Kapitlet beskriver lovgivningsprocessens aktoslashrer og belyser hvornaringr


119

hvordan og med hvilke effekter interesseorganisationer deltager i processen Har bestemte organisationer mulighed for at praeligge lovgivningsprocessen eller faringr en bred vifte af organisationer ndash i realiteten alle beroslashrte organisatio-ner ndash muligheden paring jaeligvnbyrdige vilkaringr Industriraringdets synspunkter praeligger reformen staeligrkt uden at man omvendt kan tale om at Handelsministeriet ikke faringr varetaget sine interesser Kapitlet beskriver disse temaer fra dags-ordenen bliver sat over udvaeliglgelsen af interesserede parter og arbejdet i udredningsudvalget over hoslashringen af udvalgets rapport frem til fremsaeligttelse og vedtagelse af lovforslaget For at fuldende billedet af samspillet mellem Handelsministeriet og organisationerne ser vi afsluttende paring udpegningen af det foslashrste Teknologiraringd

D A G S O R D E N E N S AElig T T E S

Den teknologiske servicelovs reguleringsmaeligssige baggrund er Lov om teknologiske institutter og konsulentvirksomhed (lov nr 207 af 166 1962) der byggede paring Lov om tekniske skoler teknika og teknologiske institutter (lov nr 197 af 76 1958) Der er med andre ord ikke tale om en nyskabelse men om en vaeligsentlig aeligndring af en eksisterende regulering Indretningen af den offentlige stoslashtte til teknologiske serviceenheders hjaeliglp til virksomhedernes udvikling gav i slutningen af 1960rsquoerne anledning til kritik Konkret gik kritikken paring at de teknologiske institutter havde for daringrlige muligheder for at planlaeliggge indsatsen i forhold til virksomhederne og at de var plaget af detailstyring Samtidig blev det set som oslashnskeligt at f lere teknologiske serviceinstitutter blev bragt bdquoind under de samme administrative regler med hensyn til tilsyn og tilskud mvldquo (bdquoUdkast til notat til Oslashkonomiudvalgetldquo 26 1970 HM 620-1-70) Den stoslashrre interesse for teknologisk udvikling og den offentlige stoslashtte hertil maring forstarings paring baggrund af den hastige oslashkonomiske vaeligkst inden for specielt byerhvervene der ogsaring praeliggede Danmark fra omkring 1960 til begyndelsen af 1970rsquoerne Samtidig har det uden tvivl spillet ind at der netop i slutningen af 1960rsquoerne var en betydelig politisk diskussion om det oslashkonomiske forhold mellem USA Japan og Vesteuropa ndash jf blandt andet diskussionen om bdquoden amerikanske udfordringldquo I forlaeligngelse heraf var der i industrielle selskaber og forskningsraringd en omfattende debat om hvordan Danmarks forskningsmaeligssige og teknologiske beredskab kunne udvikles og styrkes ( jf Christiansen 1988 208ff) Der er saringledes f lere forhold der goslashr den statslige stoslashtte til teknologisk


120

udvikling moden til en politisk behandling Initiativet til aeligndringen opstaringr i trekanten mellem handelsministerium teknologiske institutioner og erhvervsorganisationer specielt Industriraringdet Processen begynder i det administrative system i 1968 hvor Handelsministeriet nedsaeligtter en arbejdsgruppe der skal se naeligrmere paring de teknologiske sposlashrgsmaringl der laring til grund for den netop omtalte debat (Christiansen 1988 210) Blandt andet som konsekvens heraf opretter Handelsministeriet et kontor til at tage haringnd om disse sposlashrgsmaringl (Christiansen 1988 211) Handelsministeriet er ved at koslashre sig i stilling til en staeligrkere indsats paring omraringdet Tilsynsraringdet for de Teknologiske Institutter beder i slutningen af 1960rsquoerne de to institutter ndash Teknologisk Institut og Jysk Teknologisk Institut ndash om at lave et oplaeligg om deres bdquostrukturmaeligssige placering i forhold til erhvervslivet og til andre teknologiske serviceorganerldquo (Brev fra Tilsynsraringdet til Handels-ministeriet 186 1970 HM 620-1-70) Dette oplaeligg behandler Tilsynsraringdet foslashrste gang 27 maj 1970 ndash i taeligt samspil med Handelsministeriet Saringledes beskriver et notat dateret den 2 juni 1970 de underharingndsdroslashftelser der skal finde sted inden Tilsynsraringdets naeligste moslashde den 17 juni Ja der opstilles naeligrmest en drejebog for forloslashbet der skal munde ud i nedsaeligttelsen af et udvalg Drejebogen og et tilknyttet teknisk-oslashkonomisk notat er forfattet i Handelsministeriet Sigtet med at ivaeligrksaeligtte en forandringsproces er at liberalisere tilskudsordningen til de teknologiske institutter mv Paring grundlag af et notat til regeringens oslashkonomiudvalg skaffes der bdquopolitisk daeligkningldquo over for Finansministeriet til at gennemfoslashre liberaliseringen (bdquoAngaringende sposlashrgsmaringlet om nedsaeligttelseldquo 26 1970 HM 620-1-70) Liberalisering betyder her noget mindre end i en senere tids politiske diskussion nemlig foslashrst og fremmest at statslige organer bliver fritaget for en del af de generelle statslige oslashkonomistyrings- og personaleregler Det kan ikke afgoslashres endeligt om Tilsynsraringdets brev af 18 juni 1970 til Handelsministeriet er skrevet i Tilsynsraringdet eller i Handelsministeriet Mest taler for det sidste Handelsministeriets arkiv rummer et udkast til skrivelsen dateret 11 juni 1970 og af de paringfoslashrte noter fremgaringr det tydeligt at skrivelsen er blevet til gennem dialog paring ganske hoslashjt embedsmandsni-veau Saringvel Handelsministeriets konsulent for omraringdet Aage Andersen som direktoslashren for Teknologisk Institut Morten Knudsen har forholdt sig direkte til udkastet der bliver rettet til inden det sendes af Tilsynsraringdet ndash til Handelsministeriet ( jf bdquoUdkast til skrivelse til Handelsministerietldquo 116 1970 og Tilsynsraringdets skrivelse 186 1970 begge i HM 620-1-70) Sagen bliver tillagt stor betydning


121

Det er her noslashdvendigt at praeligsentere Tilsynsraringdet for de Teknologiske Institutter for at fange den komplekse aktoslashrstruktur bag dagsordenen Tilsynsraringdet nedsaeligttes efter 1962-loven af handelsministeren der udnaeligv-ner formanden og udpeger et medlem mens undervisningsministeren arbejdsministeren Haringndvaeligrksraringdet (to medlemmer) Industriraringdet Dansk Arbejdsgiverforening Landsorganisationen i Danmark Arbejderbevaelig-gelsens Erhvervsraringd Faeligllesrepraeligsentationen for Danske Arbejdsleder- og Tekniske Funktionaeligrforeninger Teknisk Skoleforening Statens Materiel-proslashveraringd og Akademiet for de Tekniske Videnskaber udpeger de 12 oslashvrige medlemmer (Lov om teknologiske institutter og konsulentvirksomhed sect 4) Den vaeligsentligste forskel fra 1958-loven er at efter 1962-loven udpeger andre ministerier end Handelsministeriet medlemmer og at Industriraringdet efter 1958-loven udpegede to medlemmer (Lov om tekniske skoler teknika og tek-nologiske institutter sect 8) Det er ikke til at afgoslashre hvem der i Tilsynsraringdet tog initiativet til at kortlaeliggge den teknologiske service ndash administrationen eller medlemmer af Tilsynsraringdet Men vi kan uden problemer konstatere at medlemmerne af Tilsynsraringdet og dermed de udpegende ministerier og organisationer paring et tidligt tidspunkt har haft kendskab til den dagsorden der var ved at blive sat og som de dermed ogsaring tidligt havde mulighed for at paringvirke Dagsordenen for aeligndringen af den teknologiske service bliver saringledes til i et taeligt samspil mellem Handelsministeriets departement den sekreta-riatsbistand som handelsministeren forsyner Raringdet med (Lov om teknolo-giske institutter og konsulentvirksomhed sect 4) og en vifte af mere eller mindre centrale arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer Det kan derfor ikke undre at Tilsynsraringdet leverer sit vaeligsentlige bidrag til den fortsatte proces ved at henstille til Handelsministeriet at det

tager skridt til at der i et passende forum ivaeligrksaeligttes en bredere ud-redning af de teknologiske serviceorganisationers struktur virksomhed og f inansiering Der vil i denne forbindelse samtidig vaeligre anledning til at overveje om Tilsynsraringdets funktioner fremover boslashr varetages af et andet forum med et bredere mandat der maring tilpasses efter resultaterne af den foreslaringede udredning (Tilsynsraringdets skrivelse 186 1970 HM 620-1-70)

Den omtalte debat om teknologiske og forskningsmaeligssige sposlashrgsmaringl og deres samfundsmaeligssige betydning goslashr det oplagt at Danmarks Teknisk-Videnskabelige Forskningsraringd (DT-VF) ytrer sig i sagen Dette saring meget


122

mere som det medfinansierer Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) der er en af debattens vaeligsentlige motorer DT-VF og bag det Undervisningsministeriet har en klar interesse i at en reform af stoslashtten til teknologisk service hverken finansielt eller paring anden vis kommer til at svaeligkke forskningsraringdet DT-VFrsquos arbejdsomraringde er saringledes fagligt relevant for en reform af stoslashtten til teknologisk service ligesom det selv vil blive paringvirket af reformen Samtidig giver DT-VF Undervisningsministeriet en meget direkte indgang til reformprocessen paring et andet ressortomraringde Alle-rede den 6 juli stoslashtter DT-VF saringledes forslaget om at nedsaeligtte et udvalg (Brev til Handelsministeriet 66 1970 HM 620-1-7018660) og forholdsvis tidligt stoslashtter ogsaring ATV og en raeligkke af dets institutledere udvalgets nedsaeligt-telse (bdquoNotat om nedsaeligttelseldquo 78 1970 HM 620-1-70) Med Handelsministeriets bdquoNotat om nedsaeligttelseldquo bliver maringlgruppen for en aeligndret regulering for foslashrste gang tydelig Det drejer sig nok om de teknologiske institutioner bredt men bdquodet (vil) naeligppe vaeligre hensigtsmaeligs-sigt i foslashrste omgang at inddrage landbrugets fiskeriets og i det hele taget levnedsmiddelsektorens forsknings- og serviceinstitutioner i udredningenldquo Derfor boslashr ogsaring kun faring ministerier med ndash alene Handels- Undervisnings- og Boligministerierne bliver naeligvnt i notatet ndash samt bdquorepraeligsentanter for industrien haringndvaeligrket og arbejderbevaeliggelsen samt for DT-VF de tekno-logiske institutter og kredsen af ATV-institutterldquo (bdquoNotat om nedsaeligttelseldquo 78 1970 HM 620-1-70) Hvis Handelsministeriet har haft en plan om at samle alle ministeriers teknologiske serviceinstitutioner under sit ressort er den i hvert fald opgivet paring dette tidspunkt I stedet begraelignser ministeriet sig til de ministerier og organisationer der har stoslashrst interesse i forhold til byerhvervene ndash reform-processen bliver mere haringndterbar Afgraelignsningen fordeler umiddelbart adgangen til den politiske proces forskelligt mellem erhvervene og deres organisationer men det har isaeligr betydning hvis reformen alligevel skulle komme til at paringvirke de primaeligre erhverv Regeringens Forskningsudvalg behandler Handelsministeriets bdquoNotat om nedsaeligttelseldquo den 26 august 1970 og udvalget indstiller forslaget om at nedsaeligtte et udredende udvalg til vedtagelse i regeringen Det fremgaringr af referatet at handelsministeren har taget til efterretning at trafikministeren gerne ser Ingenioslashrforeningen inddraget i udvalgsarbejdet (Regeringens Forskningsudvalg 268 1970 HM 620-1-70) Regeringen beslutter at nedsaeligtte det udredende udvalg den 1 september 1970 (HM 620-1-70) Foslashrst taeligt paring dette tidspunkt naeligrmere bestemt den 28 august traeligder andre


123

aktoslashrer end Handelsministeriet Tilsynsraringdet og Teknologisk Institut direkte og selvstaeligndigt ind paring scenen Det sker med Industriraringdets henvendelse til Handelsministeriet Industriraringdet stoslashtter nedsaeligttelsen af et udvalg og giver tilsagn om at bidrage til arbejdet (Brev til Handelsministeriet 288 1970 HM 620-1-70 23554) I oslashvrigt har Industriraringdet dagen foslashr besluttet at oprette et teknisk sekretariat bdquotil formidling af kontakten mellem industri og forskningldquo (IR AEligske 811 610) Det er saringledes ikke kun Handelsmini-steriet der opruster paring omraringdet Paring baggrund af Tilsynsraringdets sammensaeligtning og Handelsministeriets sam-spil med det om dagsordenen for aeligndringen af den teknologiske service kan det hidtidige forloslashb karakteriseres som yderst konsensuspraeligget Handelsmi-nisteriet og organisationerne har uden tvivl en faeliglles interesse i at aeligndre den offentlige stoslashtte til den teknologiske udvikling At Industriraringdet nu direkte selv traeligder frem paring scenen bryder ikke med denne konsensus Det markerer blot at der er forskel paring spillets aktoslashrer

H V E M S K A L S P I L L E M E D

Det planlagte udredningsudvalg er i foslashrste raeligkke interessant med hensyn til hvilke aktoslashrer der skal tildeles en formel ret til at deltage i arbejdet dvs kan udpege eller indstille et medlem I dette tilfaeliglde er der fuld overens-stemmelse mellem at indstille og at faring den indstillede udpeget af handels-ministeren og det goslashr det vigtigt (kunne man efterfoslashlgende se) at tilhoslashre gruppen af indstillende aktoslashrer Via indstillingsretten og udpegningen opnaringr nogle aktoslashrer en privilegeret status i forhold til andre I brev af 6 oktober 1970 underretter Handelsministeriet direktoslashrerne for de to teknologiske institutter om at de kan forvente at blive medlem-mer af udvalget ndash som ministeriets repraeligsentanter Brevet naeligvner ogsaring de aktoslashrer der kan indstille medlemmer til udvalget Det drejer sig om Undervisnings- og Boligministerierne Industriraringdet Haringndvaeligrksraringdet Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd Dansk Ingenioslashrforening og Ingenioslashr-Sammenslutningen i faeligllesskab samt Danmarks Teknisk-Videnskabelige Forskningsraringd og Akademiet for de Tekniske Videnskaber (Brev til TI og JTI koncept 610 1970 HM 620-1-70 24604) Det fremgaringr af et andet brevkoncept dateret samme dag at indstillingsretten ikke gav sig selv Dels figurerer de to teknologiske institutter i udkastet som selvstaeligndige ind-stillere dels optraeligder LO paring denne liste over indstillende organisationer idet den sammen med Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd kan indstille et


124

medlem (Handelsministeriets brev til indstillende organisationer koncept 610 1970 HM 620-1-70 24595) Udvalget bliver nedsat med sammensaeligt-ningen naeligvnt ovenfor dog faringr ogsaring ATV-institutterne en plads i udvalget (Handelsministeriet 1972 5) uden at det af materialet fremgaringr hvorfor og hvordan det gik til Der bliver gjort to mislykkede forsoslashg paring at aeligndre udvalgets sammensaeligt-ning De to ingenioslashrforeninger er enige om at bede om lov til at udpege endnu et medlem idet ndash som det hedder i Ingenioslashr-Sammenslutningens henvendelse ndash det paring grund af begges store interesse for arbejdet bdquohar vaeligret vanskeligt at opnaring enighed om ovennaeligvnte forslagldquo dvs den indstillede person (Dansk Ingenioslashrforenings brev 411 1970 HM 620-1-70 30188 Ingenioslashr-Sammenslutningens brev 511 1970 HM 620-1-70 30365) Delte privilegier er ikke helt saring gode som udelte Industriraringdet ser gerne et medlem af udvalget udpeget af Sammenslutnin-gen af Arbejdsgivere inden for Jern- og Metalindustrien i Danmark ( Jern-industrien) subsidiaeligrt en observatoslashr fra Jernindustriens Forskningsudvalg i udvalgets moslashder Industriraringdet anmoder Handelsministeriet om endnu en gang at overveje sposlashrgsmaringlet uden at Handelsministeriet imoslashdekommer oslashnsket Til gengaeligld kan Jernindustrien stille et medlem til hvert af de to underudvalg der meget hurtigt etableres i tilknytning til udvalget ndash om henholdsvis den tekniske og industrielle udvikling de naeligste 10-15 aringr og om rammerne for teknologisk servicevirksomhed i forskellige henseender (Handelsministeriet 1972 7) Handelsministeriet privilegerer saringledes et mindre antal aktoslashrer der alle har stor betydning for teknologisk service eller som har deltaget i debatten om den teknologiske udviklings betydning for produktion og samfund Sammenlignet med deltagerkredsen i Tilsynsraringdet er Boligministeriet og Danmarks Teknisk-Videnskabelige Forskningsraringd inviteret indenfor hvor-imod Arbejdsministeriet og fem organisationer og institutioner ikke er med Isaeligr bemaeligrkes at hverken Dansk Arbejdsgiverforening (DA) eller LO er repraeligsenteret i udvalget og Handelsministeriets arkiv rummer ikke tegn paring at de har forsoslashgt at komme med Maringske fandt de det ikke besvaeligret vaeligrd maringske saring de sig tilstraeligkkeligt repraeligsenteret af Industriraringdet og Arbejderbe-vaeliggelsens Erhvervsraringd Handelsministeriet fastholder en betydelig enkelhed i sammensaeligtningen af udvalget som nedsaeligttes den 19 november 1970 mens medlemmerne af de to underudvalg udpeges per brev dateret den 29 december samme aringr (HM 620-1-70 30847)


125

U D V A L G E T A R B E J D E R

Udvalgets arbejde har frem til afgivelse af en rapport den 29 juni 1972 eacutet markant hoslashjdepunkt nemlig den 25 januar 1972 hvor Industriraringdet (i en alliance med Jernindustrien) fremsaeligtter et bdquoForslag vedroslashrende organisa-tionsplan for teknologisk servicevirksomhedldquo Forslagets betydning og fokus goslashr det naturligt at give det stor opmaeligrksomhed Andre organisationer fremsaeligtter dog ogsaring synspunkter under selve udvalgsarbejdet Henvendelserne fra isaeligr Danmarks Tekniske Oplysnings-tjeneste drejer sig eksempelvis om ledelsen af de teknologiske institutter og om konsekvenserne af kravene til dokumentationstjeneste mv for hvilke centre der kan faring status som teknologiske videncentre Dette er selvsagt ikke uvaeligsentlige sposlashrgsmaringl fordi beslutninger herom kan faring betydning for hvilke konkrete institutter der er paring banen efter en lovaeligndring Selv om der saringledes ogsaring her potentielt fordeles fordele og ulemper mellem nuvaeligrende og kommende aktoslashrer beroslashrer sposlashrgsmaringlene ikke kernen af den overordnede styringsproblemstilling Det er heller ikke tilfaeligldet ved andre organisationers forslag om at aeligndre i udvalgets beskrivelse af forhold ved det eksisterende teknologiske stoslashttesystem (HM 620-1-70) Industriraringdet og Jernindustriens forslag bliver til gennem et samarbejde mellem de to organisationers forskningsudvalg og Industriraringdets repraelig-sentant i Handelsministeriets udvalg Forslaget foreligger i udkast den 21 december 1971 og det sendes til udvalget den 25 januar 1972 med oslashnske om at faring det behandlet paring det efterfoslashlgende udvalgsmoslashde den 9 februar (IR AEligske 825A 61042 Brev fra Industriraringdet til Handelsministeriet HM 620-1-70 3237) Der er f lere mulige tolkninger af forslaget Det kan for det foslashrste afspejle forudgaringende diskussioner i udvalget som det saringledes sammenfatter Det kan for det andet vaeligre helt i overensstemmelse med overvejelser i Handelsministeriet som maringske kan se en fordel ved at andre laeliggger forslaget frem Og endelig kan Industriraringdet og Jernindu-strien med forslaget erobre dagsordenen som andre saring maring forholde sig til Under alle omstaeligndigheder er de to organisationers forslag i ganske god overensstemmelse med de anbefalinger som udvalget efterfoslashlgende frem-laeliggger i enighed Det foslashlgende tager udgangspunkt i udvalgets rapport som organisationernes forslag relateres til idet vi ser bort fra de egentlige finansieringsforslag Udvalgets rapport fremlaeliggger forslag eller kommer med markeringer paring syv omraringder For det foslashrste skal der etableres et raringdsorgan i stedet for Tilsynsraringdet med de Teknologiske Institutter der hverken rummer eks-


126

pertisen eller har tilstraeligkkelig sekretariatsmaeligssig opbakning Her foreslaringr de to organisationer at der oprettes et Raringd for Teknisk Udvikling For det andet skal Raringdet kunne planlaeliggge den teknologiske service yde stoslashtte hertil raringdgive myndighederne dvs Handelsministeriet og fremme strukturrationalisering De samme opgaver indgaringr i organisationernes for-slag For det tredje overvejer udvalgsrapporten meget udfoslashrligt placeringen af Raringdets sekretariatsbetjening ndash skal Raringdet have det egentlige ansvar herfor eller skal det vaeligre et direktorat under Handelsministeriet Sekretariatet skal kunne loslashse faglige opgaver eventuelt ved at inddrage ekspertise i form af faglige komiteacuteer eller underudvalg og det skal have den noslashdvendige position og selvstaeligndighed Konklusionen er at sekretariatet skal vaeligre under Handelsministeriet men vi maring forstaring at det skal vaeligre uden for departementet Organisationernes forslag kommenterer ikke eksplicit denne problemstilling men det er naeligrliggende at tolke formuleringen bdquounder Handelsministerietldquo til at betyde en konstruktion uden for ministeriets departement formentlig i form af et direktorat Ogsaring her er der overens-stemmelse mellem udvalgets og organisationernes forslag For det fjerde ser rapporten paring om Raringdet og dets sekretariat boslashr kunne traeligffe beslutninger eller alene skal kunne indstille til Handelsministeriets (altsaring departementets) afgoslashrelse Da Raringd og sekretariat skal tage vaeligsentlige opgaver paring sig vil Handelsministeriet kun kunne traeligffe reelle beslutninger hvis det raringder over den samme ekspertise som Raringdet og en saringdan dob-beltadministration afviser udvalget Kun helt principielle sposlashrgsmaringl skal kunne loslashftes op til ministeriets departement Industriraringdet og Jernindustri-ens forslag kommer heller ikke ind paring dette sposlashrgsmaringl men da Raringdet og sekretariatets omfattende opgaver taelignkes placeret uden for departementet er der ikke grund til at antage at netop Industriraringdet og Jernindustrien skulle vaeligre interesseret i at traeligkke afgoslashrelserne taeligttere paring ministeren Overensstemmelsen mellem organisationerne og udvalget er tydelig For det femte laeliggger rapporten op til at aeligndre paring arbejdsomraringdet for DT-VF og ST-VF Det planlagte Raringd skal saringledes overtage disse organers opgaver naringr de har et erhvervspolitisk sigte Ogsaring her er der overensstem-melse med organisationernes forslag som i oslashvrigt endnu tydeligere end udvalgets forslag taler for at f lytte administrationen af den oslashgede stoslashtte til teknisk-videnskabelig forskning over til Undervisningsministeriet Refe-rencen er her de forskningsraringd der blev oprettet i 1968 under Undervis-ningsministeriet


127

For det sjette giver udvalgsrapporten Raringdet mulighed for at oprette sagkyndige udvalg efter egen vurdering mens de to organisationer noget mere udfoslashrligt beskriver opgaver og sammensaeligtning for en raeligkke faglige kommissioner knyttet til Raringdet Forskellen er yderst begraelignset selv om den naturligvis afhaelignger af lovens praktiske anvendelse Endelig er der sposlashrgsmaringlet om Raringdets sammensaeligtning og stoslashrrelse Udvalgsrapporten refererer til Tilsynsraringdet for de Teknologiske Institutter der som naeligvnt har medlemmer udpeget af ministerier og et stoslashrre antal erhvervsorganisationer mv Vi maring antage at organisationerne ville vaeligre svaeligrt tilfredse med at bibeholde denne konstruktion Men det er ogsaring muligt at vaeliglge en anden model der alene tager udgangspunkt i de personlige kvalifikationer Eller man kan vaeliglge at balancere mellem de to positioner som det sker i udvalgets forslag

Udvalget f inder ikke at der i loven boslashr fastsaeligttes bestemmelser om hvilke organisationer eller institutioner der udpeger eller indstiller kandidater Man oslashnsker at hovedvaeliggten laeliggges paring raringdsmedlemmernes personlige kvalif ikationer og karakteren af den indsigt de repraeligsenterer Dette vil ikke afskaeligre Handelsministeriet fra som baggrund for sin indstilling til ministeren at forhandle med organisationer institutioner og personer der kan medvirke til at f inde frem til personer som er rede til at paringtage sig hvervet som raringdsmedlem og som er i besiddelse af de oslashnskede personlige og saglige kvalif ikationer Blandt de kredse man saringledes boslashr raringdfoslashre sig med kan der peges paring institutioner og personer med saeligrlig indsigt i den teknologiske servicevirksomheds forudsaeligtninger og udnyttelsesmulighe-der herunder brugere af teknologisk service saringvel i den private som i den offentlige sektor og erhvervslivets organisationer repraeligsenterende saringvel arbejdsgivere som arbejdstagere (Handelsministeriet 1972 161-162)

Sammenligner vi udvalgets forslag med sammensaeligtningen af Tilsynsraringdet for de Teknologiske Institutter og et antal tilsvarende organer er det nyt at udvalget laeliggger vaeliggt paring medlemmernes personlige kompetencer og at organisationer og institutioner ikke laeligngere selv kan udpege medlemmer Handelsministeren vil nu sidde for bordenden hele tiden Udvalget goslashr jf citatet en del ud af at forsikre om at ikke mindst erhvervslivet fortsat skal spille en vigtig rolle naringr raringdsmedlemmerne skal findes Men det skjuler ikke at afbalanceringen i forslaget goslashr op med et princip hvor organisa-tionerne direkte selv saeligtter repraeligsentanter ind i udvalg Handelsministe-riets interesse i en saringdan oslashget manoslashvrefrihed er indlysende men hvorfor accepterer organisationerne denne beskaeligring af et privilegium


128

Industriraringdet er saringdan set enig i at Raringdets medlemmer boslashr vaeliglges paring grundlag af personlige kvalifikationer Men da det er en vigtig opgave for Raringdet at fremme erhvervslivets udvikling ved at allokere statsmidler bdquovil det vaeligre noslashdvendigt at der tilsikres erhvervslivet en ret afgoslashrende repraeligsentation i raringdet bla gennem valg af medlemmer der indstilles af feks erhvervsorgani-sationer og loslashnmodtagerorganisationerldquo (Brev fra Industriraringdet til Handelsmini-steriet HM 620-1-70 3237) Industriraringdet soslashger saringledes at holde fast i et re-praeligsentationsbegreb der potentielt udhules af personlige kompetencer som udpegningsgrundlag Ligeledes forsoslashger det at fastholde erhvervslivets tyng-de i Raringdet gennem en implicit alliance med arbejdstagersiden Paring den maringde kunne der maringske laeliggges pres paring en socialdemokratisk handelsminister Sammensaeligtningen af Raringdet og proceduren for dets nedsaeligttelse udgoslashr den eneste vaeligsentlige uenighed mellem de to organisationers forslag og udval-gets forslag Vi tillaeliggger det saringledes mindre betydning om det planlagte Raringd som udgangspunkt skal nedsaeligtte faglige udvalg (organisationernes forslag) eller blot kan goslashre det (udvalgets forslag) vel vidende at saringdanne faglige udvalg hurtigt kan blive privilegerede positioner for de deltagen-de aktoslashrer Handelsministeriet vil ikke give erhvervslivets organisationer udpegningsret ligesom det heller ikke vil binde sig til at give erhvervslivet en bdquoret afgoslashrende repraeligsentationldquo i Raringdet Industriraringdets holdning hertil er klar nok men udvalget imoslashdekommer den ikke Vi ved ikke om Han-delsministeriet har kunnet udnytte uenigheder mellem aktoslashrerne i udval-get men der er ikke tegn herparing Og ret beset maring udvalgets formuleringer om Raringdets sammensaeligtning og om udpegningsproceduren siges at vaeligre saring plastisk at der er betydelige muligheder ogsaring for organisationerne naringr det virkelig gaeliglder ndash dvs naringr loven skal udmoslashntes i praksis Industriraringdet og Jernindustriens forslag faringr stor betydning for udvalgets anbefalinger Det tyder dog paring at Handelsministeriet fra begyndelsen fuldt ud kunne stoslashtte disse anbefalinger og ministeriet kommer oveni igennem med den omtalte bestemmelse af det kommende Raringd Intet tyder paring at de to organisationer (ved Industriraringdet) har haft en aftale med Handelsmini-steriet om at fremsaeligtte forslaget men derfor kan begge godt have haft en interesse i denne fremgangsmaringde Organisationerne demonstrerede ansvar konstruktivitet og ejerskab ndash og fik indf lydelse paring en stoslashtteordning for med-lemmerne Handelsministeriet lod i vid udstraeligkning de to organisationer skrive rapportens hovedprincipper (med tilslutning fra udvalgets oslashvrige aktoslashrer maring vi antage) ndash og fik opbakning til det videre forloslashb uden at vaeligre bundet op paring organisationernes foretrukne udpegningsmodel


129

F R A U D V A L G S R A P P O R T T I L

G R U N D L A G F O R L O V F O R S L A G

En udvalgsrapport afgivet i enighed skaber en forventning om at sagen er klar Hvem skulle dog have interesse i at foreslaring betydelige aeligndringer til rapporten Handelsministeriet sender udvalgsrapporten til orientering og kommen-tering i organisationer og hos medlemmer af Folketinget (altsaring ikke til en formaliseret hoslashring) fra den 18 september til den 15 oktober 1972 og overordnet moslashder udvalgets anbefalinger tilslutning siger handelsminister Erling Jensen i sin fremsaeligttelsestale (FF 197273 sp 2632) I dette forloslashb fra september til reelt midten af december 1972 fremkommer et stort antal organisationer med udtalelser der peger i forskellige retninger uden altsaring at anfaeliggte udvalgsrapportens hovedlinjer Syv organisationer og offentlige organer meddeler at de ikke har bemaeligrk-ninger til de fremsatte forslag Det er ikke uden betydning for anbefalinger-nes gang paring jorden at baringde Industriraringdet og Arbejderbevaeliggelsens Erhvervs-raringd er i denne gruppe De to formelt parallelle erhvervsorganisationer paring arbejdsgiver- og arbejdstagersiden bakker utvetydigt op Andre 24 organi-sationer ministerier og offentlige organer har forskellige bemaeligrkninger til rapporten Handelsministeriets notat om bemaeligrkningerne (bdquoBemaeligrkninger modtaget til betaelignkningen om teknologisk serviceldquo 1611 1972 HM 620-1-70) skelner mellem planlaeliggning af strukturudviklingen styring af den offentlige indsats og aeligndring af den teknologiske servicevirksomheds finansieringsvilkaringr De aeligndrede finansieringsvilkaringr ndash herunder ikke mindst afgraelignsningen af hvem der kan og hvem der ikke kan modtage stoslashtte ndash har naturligvis stor betydning for beroslashrte eller potentielt beroslashrte institutter og organisationer En hel del af svarene handler om hvorvidt de to ingenioslashrforeninger skal have stoslashtte til deres efteruddannelsesaktivitet Det anbefaler udvalgsrappor-ten og de to foreninger hilser det med tilfredshed ndash deres faeliglles medlem i udvalget havde altsaring betydning Ingenioslashrforeningerne faringr ikke megen stoslashtte til oslashnsket om at kunne opnaring tilskud og blandt andre Industriraringdets repraeligsentanter i Konsulentudvalget under Danmarks Erhvervsfond garingr imod (Danmarks Erhvervsfond til Handelsministeriet den 1710 1972 HM 620-1-70 32994) Det samme goslashr reelt ogsaring formanden for Industriraringdet Hjalmar Kyrsting dog uden at naeligvne ingenioslashrforeningerne Det sker i et brev stilet til handelsministeren (Industriraringdet til Handelsministeriet den 2011 1972 HM 620-1-70 37475)


130

Industriraringdet traeligkker saringledes i land paring dette punkt i forhold til udvalgets anbefalinger Men brevet har isaeligr mere generel interesse idet det henviser til et moslashde mellem Industriraringdet og regeringen paring Marienborg den 16 juni 1972 Her har Industriraringdet fremlagt et notat om bdquoIndustriens inve-steringsbehov indtil 1977ldquo og regeringen har angiveligt givet tilsagn om at ivaeligrksaeligtte foranstaltninger for erhvervslivet blandt andet vedroslashrende teknologisk samarbejde (MfF 1kt 6500-1872) Den store vaeliggt som Industriraringdet tillaeliggger moslashdet og dets implikationer viser sig i oslashvrigt allerede i Hjalmar Kyrstings takkebrev til statsminister Jens Otto Krag den 6 juli 1972

Fra Industriraringdets side laeliggger vi stor vaeliggt paring de regeringstilsagn der blev afgivet paring moslashdet Dette gaeliglder saringvel det almene tilsagn om at inddrage industrien paring et saring tidligt tidspunkt som muligt i de forberedende overve-jelser af lovgivning eller andre foranstaltninger af betydning for erhvervet som det gaeliglder de paring moslashdet saeligrligt omtalte forhold der vil blive genstand for faeliglles overvejelser (Industriraringdet til statsministeren 67 1972)

Vi kan konstatere at Industriraringdet bliver inviteret eller kraftigt forventer at blive inviteret indenfor meget tidligt naringr regeringen eller de enkelte ministerier planlaeliggger initiativer der har betydning for organisationen og dens medlemmer Tidsmaeligssigt falder Marienborgmoslashdet og Industriraringdets kvittering herfor sammen med faeligrdiggoslashrelsen af udvalgsrapporten men nogen egentlig sammenhaeligng kan der ikke antages at vaeligre ndash udvalgsarbejdet var faeligrdigt Derimod kan det ikke udelukkes at Marienborgmoslashdet som markering af et samarbejdsklima mellem regeringen og industrien kan give Industriraringdet en ekstra favoslashr naringr det planlagte Raringd skal etableres Om udvalgsrapportens finansieringsvilkaringr er det i oslashvrigt vaeligrd at bemaeligr-ke at Oslashkonomi- og Budgetministeriet laeliggger vaeliggt paring at bdquoder fortsat maring vaeligre mulighed for at styre den statslige indsats gennem fastlaeligggelsen af budgetteringsrammerldquo hvilket kan ske ved at kombinere programbudget-tering med kritisk gennemgang af aktiviteterne (Budgetdepartementet til Handelsministeriet 211 1972 HM 620-1-70 35046) Det institutions-politiske aspekt af aeligndringen af den teknologiske service fremstaringr tydeligt her hvor Budgetdepartementet vil bevare et statsligt styringsinstrument dvs fastholde sin indf lydelse i forhold til Handelsministeriet Udvalgsrapportens planlaeliggnings- og styringsaspekt er det mest inter-essante og politisk relevante i de indkomne bemaeligrkninger En raeligkke organisationer understreger noslashdvendigheden af at udvide de teknologiske


131

serviceinstitutters selvstyre herunder ikke mindst paring loslashn- og personale-omraringdet Hertil kan laeliggges bemaeligrkninger fra en raeligkke organer i forsk-ningssystemet om at overfoslashrslen af de erhvervsrelaterede dele af DT-VF og ST-VFrsquos aktivitet til et teknologisk raringd ikke maring ske paring bekostning af de tilbagevaeligrende dele af forskningssystemet (bdquoBemaeligrkninger modtaget til betaelignkningen om teknologisk serviceldquo 1611 1972 HM 620-1-70) Sposlashrgsmaringlet om hvilke institutioner og organisationer der skal sidde i Raringdet samt hvem der skal udpege de enkelte medlemmer staringr forventeligt helt centralt i bemaeligrkningerne til udvalgsrapportens planlaeliggnings- og styringsovervejelser I den ene ende staringr henvendelsen fra et f lertal i DT-VF der oslashnsker at der i det samlede forskningsraringdsregi oprettes et teknisk-videnskabeligt forskningsraringd som skal samarbejde med det teknologiske raringd (DT-VF til Handelsministeriet 1810 1972 HM 620-1-70 33142) Dette bakker Undervisningsministeriet op i et brev den 14 november 1972 (HM 620-1-70 36452) og yderligere vaeliggt faringr oslashnsket gennem en henvendelse samme dag fra undervisningsminister Knud Heinesen til handelsminister Erling Jensen Undervisningsministeren laeliggger stor vaeliggt paring at der er meget snaeligver kontakt mellem ministerierne i forbindelse med lovforslaget og at det droslashftes i Regeringens Forskningsudvalg inden det forelaeliggges paring et ministermoslashde (HM 620-1-70 36559) Undervisningsministeriets henvendelse kan laeligses dobbelt Dels som en forebyggelse af at for mange ressourcer siver vaeligk fra forskningsraringdssystemet under ministeriet over til Handelsministeriet dels som et forsoslashg paring at skabe et brohoved for Undervisningsministeriet inden for den erhvervsorienterede (teknologiske) forskning Ressortinteresserne er ganske tydelige Selv om vi ikke ved hvem der udgjorde f lertal og mindretal i DT-VF er der paring graelignsef laden mellem handelsministerium undervisningsministerium og industri interessante muligheder for uformel samordning af synspunkter Direktoslashr H Bruumlniche-Olsen drtechn var ikke bare medlem af ATV og formand for DT-VF I 1971 var han ogsaring blevet medlem af Industriraringdet han var formand for Industriraringdets Forskningsudvalg oprettet i november 1971 og blev i 1972 medlem af Industriraringdets bestyrelse Bruumlniche-Olsen havde dermed gode muligheder for at bygge bro ndash og faring indf lydelse Statens Naturvidenskabelige Forskningsraringd har den 19 oktober ingen problemer med at oslashnske et medlem af det nye raringd (HM 620-1-70 33515) ndash et oslashnske Forskningens Faeligllesudvalg allerede den 16 oktober (med refe-rence til et moslashde i SNF den 259) har fremfoslashrt (HM 620-1-70 32830) Dansk Arbejdsgiverforening er heller ikke praeligget af den enstemmige


132

udvalgsrapport og foreningen oslashnsker den 13 oktober at erhvervenes hovedorganisationer som repraeligsentanter for brugere af teknologisk service kan udpege medlemmer af raringdet Ideelt set oslashnsker DA at sikre erhvervslivet en bdquoafgoslashrende repraeligsentationldquo (HM 620-1-70 32714) Arbejdsgiverfor-eningens adfaeligrd er her klart anderledes end Industriraringdets Udvalgets arbejde var fra begyndelsen afgraelignset til teknologisk service for byerhvervene Alligevel goslashr Landbrugsministeriet ndash efter en henvendelse fra Landbrugets Samraringd for Forskning og Forsoslashg ndash det den 13 oktober klart for Handelsministeriet at man bestemt ikke forventer at erhvervsforskningen under Landbrugsministeriet falder ind under det teknologiske raringd (HM 620-1-70 32666) En klar markering af ressortgraelignserne Desto mere paringfaldende er det at saringvel Landbrugsraringdet den 16 oktober (HM 620-1-70 32974) som De Samvirkende Danske Andelsselskaber den 13 oktober (HM 620-1-70 32867) mere end laeliggger op til at det teknologiske raringds sammensaeligtning tager bdquohensyn til de i Landbrugsraadet repraeligsenterede organisationers interesse for udviklingen inden for omraringdet teknologisk servicevirksomhedldquo Tilsyneladende oslashnsker kun eacutet ministerium direkte at blive repraeligsenteret i det teknologiske raringd nemlig Ministeriet for Forureningsbekaeligmpelse Den 21 november 1972 understreger dette ministerium saringledes at raringdet boslashr udpeges og sammensaeligttes paring en saringdan maringde at det ogsaring kan varetage andre samfundshensyn end de rent erhvervsbetonede Og da forureningsbekaeligm-pelse og miljoslashbeskyttelse indgaringr i mange serviceinstitutters virksomhed maring ministeriet vaeligre repraeligsenteret i raringdet (HM 620-1-70 37376) Brevet er underskrevet af departementschef Holger Lavesen som samme dag i et brev til Handelsministeriets departementschef Otto Muumlller skriver at Kampmann ndash ministeren ndash tillaeliggger det vaeligsentlig betydning at ministe-riet er repraeligsenteret i raringdet Og Lavesen tilbyder Muumlller at de sammen droslashfter mulige personemner saringledes bdquoat vi finder frem til et medlem som saringvel handelsministeriet som vi finder er den helt rigtige paring denne pladsldquo (HM 620-1-70 38173) Handelsministeriet kunne nu nok oslashnske sig bedre omfavnelser end denne Som det bemaeligrkes var hverken organisationer eller ministerier i stand til at overholde fristen den 15 oktober for at komme med bemaeligrkninger til udvalgsrapporten Prisen for at reagere sent tages dog af LO hvis sekretaeligr Knud Christensen den 13 december skriver et brev til handelsministeren Naringr Industriraringdets formand skriver til handelsministeren hedder det bdquoKaeligre handelsministerldquo naringr Knud Christensen (der i 1974 blev naeligstformand i


133

LO) skriver til samme handelsminister hedder det bdquoKaeligre Erlingldquo Knud Christensen oslashnsker at goslashre opmaeligrksom paring at

Landsorganisationen gerne fortsat ser eacuten eller ogsaring to faste pladser i det kommende raringd ligesom vi f inder det rigtigst at organisationsrepraelig-sentanterne udpeges paring linje med tidligere praksis af handelsministeren efter indstilling fra Landsorganisationen (Handelsministeriet 620-1-70 40891)

I betragtning af LOrsquos plads i Tilsynsraringdet for de Teknologiske Institutter hvorfra organisationen maring have kendt til sagens udvikling undrer det fremskredne tidspunkt for henvendelsen Vel var LO ikke repraeligsenteret i udvalget men den sene henvendelse kunne enten tyde paring ligegyldighed eller paring daringrlig anvendelse af organisationens ressourcer herunder en god kontakt til den socialdemokratiske regering Det fremgaringr i oslashvrigt af en paringskrift dateret den 19 december paring brevet fra LO at bdquoMinisteren vil gerne tale med AringAldquo Aringge Andersen var konsulent i Handelsministeriet og formand for udvalget bag rapporten Intet tyder imidlertid paring at et saringdant moslashde lige foslashr jul betoslashd en julegave til LO meget taler i stedet for at pakkerne i julemandens saeligk allerede var fordelt Men LO kan naturligvis som andre have satset paring at blive tilgodeset i fasen efter lovens vedtagelse Med de mange centrale og noslashdvendige men ogsaring sene bemaeligrkninger fra isaeligr andre ministerier kunne Handelsministeriet ikke fastholde sin plan om at fremsaeligtte lovforslaget i november 1972 Fremsaeligttelsen sker foslashrst i januar 1973

L O V F O R S L A G E T O G L O V E N

Intet tyder paring at Handelsministeriet frem til lovforslagets fremsaeligttelse den 18 januar 1973 hoslashrte saeligrligt interesserede parter for at naring frem til forsla-gets endelige formuleringer Forskellene mellem et udkast til lovforslaget dateret november 1972 (HM 620-73) og selve lovforslaget vedroslashrer alene disposition og sprog Hvis Handelsministeriet har vist udkastet til andre har det ikke sat sig substantielle spor i lovforslaget Dog understreger Budgetdepartementet den 8 januar ndash i forlaeligngelse af dets tidligere henvendelse ndash at det ikke for indevaeligrende kan stoslashtte bdquoen kumulativ overfoslashrselsret for bevillingen til Teknologiraringdetldquo (HM 620-73 1133) Undervisningsministeriet oslashnsker tilsvarende ndash den 16 januar 1973 ndash at droslashfte sekretariatsforholdene for Teknologiraringdet og det kommende


134

teknisk-videnskabelige forskningsraringd Undervisningsministeriet er her ogsaring budbringer for DT-VF ST-VF og Forskningssekretariatet (HM 620-73 2230) Lovforslaget har endelig den 12 januar vaeligret droslashftet i regeringens forskningsudvalg (HM 620-73 0763) Tilsyneladende garingr tiden frem til den 18 januar isaeligr med interministeriel infight og territorieafgraelignsning Vurderingen af lovforslaget har to referencepunkter Foslashrst og fremmest udvalgsrapporten der i mangt og meget laelignede sig op ad Industriraringdet og Jernindustriens forslag og dernaeligst de oslashnsker om aeligndringer der blev fremsat under den brede bemaeligrkningsrunde Det sidste foslashrst Udvalgsrapporten indeholder et forslag om at de to ingenioslashrforeningers efteruddannelse kan stoslashttes under byerhvervenes konsulentordning En raeligkke organisationer taler med forskellige begrundelser imod dette og det er ikke med i lovforslaget Ingenioslashrforeningerne opnaringr saringledes ikke en saeligrlig fordel sammenlignet med andre (dimittend)foreninger Ifoslashlge han-delsministeren skyldes det at man ikke herigennem oslashnsker bdquoat foregribe de overvejelser som i bredere sammenhaeligng finder sted omkring efterud-dannelsesproblematikkenldquo (FT 197273 A sp 3561) Sammenligner vi lovforslaget med de syv elementer i udvalgsrapporten der ovenfor blev sammenlignet med Industriraringdet og Jernindustriens for-slag er der en overvaeligldende overensstemmelse Kun paring eacutet punkt praeligciseres lovforslaget paring en maringde som ikke fremgaringr af udvalgsrapporten Handels-ministeren udpeger nemlig ikke kun Teknologiraringdets formand men ogsaring dets naeligstformand blandt medlemmerne Og lovforslaget fastholder at medlemmerne skal udpeges paring grundlag af deres indsigt og sagkundskab Med bemaeligrkningernes ord

Der er derfor ikke givet bestemte organisationer eller institutioner en di-rekte indstillingsret Handelsministeren vil selvsagt i et saringdant anliggende raringdfoslashre sig med repraeligsentanter for erhvervslivet den offentlige sektor og andre kredse med saeligrlig interesse for de forhold som Raringdet i oslashvrigt kommer til at beskaeligftige sig med (FT 197273 A sp 3547)

Folketingets behandling af lovforslaget er udramatisk men ikke uinteres-sant De to ingenioslashrforeninger henvender sig den 23 februar til Folketingets Erhvervsudvalg for at goslashre opmaeligrksom paring deres saeligrlige forhold vedroslashrende efteruddannelse Derfor tillader de sig at henstille at Folketinget foslashlger udvalgsrapportens enstemmige indstilling om at deres efteruddannelse kan modtage konsulentstoslashtte (HM 620-73 kopi af Erhvervsudvalgets F151 bilag 3) Ingenioslashrorganisationernes henvendelse foslashrer til Erhvervsudvalgets


135

sposlashrgsmaringl nr 8 til handelsministeren som i sit svar uddyber synspunkterne fra lovbemaeligrkningerne (bdquoNotat ved handelsministerens samraringd med Fol-ketingets Erhvervsudvalgldquo 272 1973 HM) Altsaring en afvisning I Erhvervsudvalgets betaelignkning fremsaeligtter Venstre og Konservative forslag om at imoslashdekomme Ingenioslashrforeningernes oslashnske men der er ikke f lertal herfor Lovforslagets andenbehandling drejer sig primaeligrt om dette emne men ingenioslashrforeningerne opnaringr ikke en saeligrlig adgang til konsu-lentstoslashtten (FF 197273 4613-26) I betragtning af Industriraringdets og et antal andre organisationers modstand er det ikke ganske klart hvilken interesse Venstre og Konservative har i at forfoslashlge en sag der er tabt paring forharingnd Politisk drilleri maringske Den anden henvendelse kommer fra Teknologisk Institut og Jysk Tek-nologisk Institut der fremsender et notat dateret den 27 februar 1973 til Erhvervsudvalget som paring det grundlag stiller sposlashrgsmaringl nr 9 til handels-ministeren De to institutter har ogsaring foretraeligde for udvalget (FT 197273 B 809) Institutternes henvendelse er et forsoslashg paring at faring garanterede til-skudsformer altsaring et privilegium paring bekostning af Teknologiraringdets hand-lemulighed Handelsministeren undlader i sit svar ikke at goslashre opmaeligrksom paring at institutternes direktoslashrer var med i udvalget der afgav rapporten i bdquoenstemmighedldquo ndash hvis nogen i Erhvervsudvalget skulle have glemt det De to institutter er uden tvivl paring kanten af en uformel spilleregel Handelsministeren ser tre problemer i institutternes henvendelse Det vil vaeligre bdquouforeneligtldquo med det foreslaringede tilskudssystem hvis Teknologiraringdet skal give tilskud efter bestemte procentsatser og efter regler der i oslashjeblikket kun gaeliglder de to institutter Det er ogsaring i bdquofundamental modstridldquo med det foreslaringede system at institutternes basistilskud skal udgoslashre en minimums-procent af de samlede tilskud Og endelig kan det bdquoikke anses for hen-sigtsmaeligssigt at de tilskudsmodtagende institutter er direkte repraeligsenteret i Teknologiraringdetldquo (Handelsministeriet til Folketingets Erhvervsudvalg 13 1973 HM 620-73) Klare svar til to aktoslashrer der loslashber fra et kompromis og soslashger at opnaring fordele i forhold til konkurrenterne Folketinget foslashlger handelsministeren Endelig er der Teknologiraringdets sammensaeligtning I sin fremlaeligggelsestale beskriver handelsministeren forloslashbet med udvalgsarbejde en enstemmig betaelignkning den brede runde med mulighed for at kommentere betaelignk-ningen og herfra tilskyndelsen til at garing videre med betaelignkningens forslag (FF 197273 2632) Under lovforslagets foslashrstebehandling viser Venstres ordfoslashrer Jens Peter Jensen at han enten kender organisationernes oslashnske


136

om selv at udpege medlemmer til Teknologiraringdet eller oslashnsker at tage et ideologisk stik hjem Eller begge dele Han bekymrer sig saringledes over han-delsministerens befoslashjelser med hensyn til Teknologiraringdets sammensaeligtning og dets eventuelle integration i ministeriet og mener at sekretariatet klart skal vaeligre under Raringdet Og Venstre ser gerne Teknologiraringdet sammensat efter det bdquoliberalistiske principldquo hvor forskellige organisationer indstiller medlemmer det vil ogsaring modvirke at handelsministeren bliver bdquorigets teknologiske kanslerldquo (FF 197273 3398-4401) Det emne er genstand for sposlashrgsmaringl nr 1 fra Erhvervsudvalget til han-delsministeren som i sit svar laeliggger vaeliggt paring at Teknologiraringdet skal vaeligre langt mere selvstyrende end Tilsynsraringdet for de Teknologiske Institutter har vaeligret Selvstaeligndigheden afspejler sig i den maringde hvorparing udvalget sam-mensaeligttes nemlig ved at handelsministeren udpeger personer med saeligrlig indsigt og sagkundskab hvilket muliggoslashr alsidige vurderinger

Dette vil vanskeligt kunne sikres hvis der gives bestemte institutioner og organisationer en ret til at udpege medlemmerne Hertil kommer at den valgte udpegelsesmaringde medfoslashrer at medlemmerne er valgt i kraft af deres personlige egenskaber og erfaringer og derfor ikke kan foslashle sig bundet til at varetage bestemte interesser Dette er anset for vaeligsentligt netop for at understrege Raringdets uafhaeligngighed og selvstaeligndige stilling (bdquoNotat ved handelsministerens samraringd med Folketingets Erhvervsud-valgldquo 272 1973 HM)

Men handelsministeren vil naturligvis bdquoforhandle med organisationer insti-tutioner og personerldquo for at finde personer med de oslashnskede kvalifikationer Faktisk har Handelsministeriet allerede bdquohenvendt sig til en raeligkke inter-esserede institutioner og organisationerldquo (bdquoNotat ved handelsministerens samraringd med Folketingets Erhvervsudvalgldquo 272 1973 HM 620-73) Det ender med et kompromis mellem partierne Teknologiraringdet sam-mensaeligttes som foreslaringet og formanden udpeges ogsaring som foreslaringet af han-delsministeren Derimod enes partierne om et aeligndringsforslag saring Raringdet selv vaeliglger en naeligstformand ndash for yderligere at understrege Raringdets selvstaelign-dighed (FT 197273 B 809) Lovforslaget vedtages herefter enstemmigt den 16 marts 1973 Den parlamentariske proces faringr saringledes alene aeligndret Handelsministeriets tillaeligg til udvalgets anbefalinger ndash det om udpegningen af naeligstformanden Mere var ikke muligt og maringske var der heller ikke behov for stoslashrre aeligndrin-ger for organisationerne var i det store og hele tilfredse med lovforslaget


137

Dette havde uden tvivl betydning for den udramatiske behandling af lovfor-slaget i Folketinget Men Jens Peter Jensen fik viftet med den liberalistiske fane ndash eller var det snarere korporatismens fane han holdt i haelignderne Baringde Handelsministeriet og organisationerne faringr noget ud af det taeligtte samarbejde i det udvalg der skabte lovens grundlag Den enstemmige udvalgsrapport goslashr det uden tvivl vanskeligt for utilfredse organisationer og institutioner at vinde gehoslashr for aeligndringer ndash hvad enten de forsoslashger i Handelsministeriet eller i Folketingets Erhvervsudvalg Industriraringdet og Jernindustrien praeligger med deres initiativ det endelige forslag og Industri-raringdet udnytter til fulde udvalgspladsens privilegium Selve loven giver dog heller ikke Industriraringdet privilegier hvad angaringr udpegning af Teknologi-raringdets medlemmer Men ingen kunne vist forestille sig at handelsministe-rens sonderinger herom kunne garing uden om Industriraringdet Det gjorde de heller ikke

M E D L E M M E R T I L T E K N O L O G I R Aring D E T

Jernindustrien henvender sig den 31 januar 1973 til Industriraringdet for at orientere om at man har talt med Aringge Andersen Handelsministeriet Aringge Andersen vil kontakte Ove Munch direktoslashr for Industriraringdet fordi det er naturligt at Handelsministeriet taler med Industriraringdet om udpegnin-gen af medlemmer til Teknologiraringdet Jernindustrien meddeler samtidig Industriraringdet at man har et par emner der senere vil blive bragt frem (IR AEligske 823 6104 ndash73ff Teknologiraringdet) Tre dage foslashr lovforslagets foslashrstebehandling 8 februar 1973 droslashfter Industriraringdets Forskningsudvalg hensigtsmaeligssigheden af at afholde et kontaktmoslashde med Arbejderbevaeliggel-sens Erhvervsraringd hvor repraeligsentanter i Teknologiraringdet og udpegningspro-ceduren kan diskuteres Forskningsudvalget droslashfter ogsaring en henvendelse fra Jernindustriens Forskningsudvalg om at droslashfte samme emne hvilket dog udskydes indtil der foreligger en henvendelse fra Handelsministeriet (IR AEligske 812 610 ndash73ff Industriraringdets Forskningsudvalg Moslashder) Den 7 marts 1973 dagen foslashr Erhvervsudvalget afgiver sin betaelignkning er der igen moslashde i Industriraringdets Forskningsudvalg Man har haft uformelle samtaler med Venstre og Konservative om Teknologiraringdets sammensaeligtning ligesom man har talt med Traberg Jensen fra Arbejderbevaeliggelsens Erhvervs-raringd Formaringlet har vaeligret at meddele Industriraringdets synspunkt nemlig at det er i orden at laeliggge vaeliggt paring medlemmernes personlige kvalifikationer ndash dog skal der vaeligre en staeligrk repraeligsentation af brugersynspunkter Aringge Andersen


138

Handelsministeriet skal have givet udtryk for at Industriraringdet kan pege paring to medlemmer og gerne saringledes at den ene er et naturligt formandsemne Konklusionen i Industriraringdets Forskningsudvalg er at udvalgets formand foreslarings som formandsemne mens det andet medlem forhandles med Jern-industriens Forskningsudvalg Det fremgaringr videre af et moslashde i Industriraringdets Forskningsudvalg den 15 marts 1973 at Jernindustrien peger paring et med-lem som Industriraringdet er enig i (IR AEligske 811 610 ndash73ff Industriraringdets Forskningsudvalg) Formanden for Industriraringdets Forskningsudvalg er direktoslashr Bruumlniche-Olsen som handelsministeren udpeger til formand for Teknologiraringdet Han bliver altsaring vurderet som et bdquonaturligt formandsemneldquo Er der hermed skabt et moslashnster Sandsynligvis og i hvert fald for en periode Da Bruumlniche-Olsen omkring april 1974 bliver udset som kommende formand i Industriraringdet skal man finde et nyt naturligt formandsemne der samtidig skal vaeligre med-lem af organisationens Teknologi- og Uddannelsesudvalg Det fremgaringr af arkivmaterialet at der fra slutningen af april til midten af juni er nogen kor-respondance frem og tilbage mellem Industriraringdet og Handelsministeriet som ikke uden videre vil acceptere organisationens formandskandidat Det ender ministeriet dog med at goslashre Den uskrevne aftale om at Industriraringdet kan foreslaring formandsemnet og herudover yderligere et medlem (som man overlader til Jernindustrien at finde) bliver saringledes overholdt (IR AEligske 825A 61042 ndash73ff Teknologisk servicevirksomhed) Handelsministeriet faringr en betydelig og ny manoslashvrefrihed ved sammen-saeligtningen af Teknologiraringdet og loven bryder her med almindelig praksis Handelsministeriet synes ligeledes at kunne tilbagevise konkurrerende ministeriers oslashnsker En del af friheden deponeres dog hos Industriraringdet Lovsagen viser at privilegier optraeligder i alle faser at privilegier fordeles skaeligvt mellem en sags aktoslashrer at nogle aktoslashrer udnytter deres privilegier bedre end andre at en sag kan paringvirkes fra dagsordenen saeligttes til loven er gennemfoslashrt i praksis og at Industriraringdet faringr f lest privilegier


139

K A P I T E L 7

KOR POR AT ISM E I PROBL E M E R

L OV OM GA R A N T I E R FOR L Aring N T I L

SK I B SF I NA NS I E R I NG 19 85

At bygge og saeliglge skibe er en risikabel levevej Det kraeligver et stort fast kapitalanlaeligg sikre leverancer af raringstoffer ndash og ordrer Skibsbygning foregaringr i mange lande som ofte tillaeliggger vaeligrfterne en strategisk interesse ndash mili-taeligrt regionalt eller beskaeligftigelsesmaeligssigt Vaeligrfterne er afhaeligngige af de forskellige soslashvaeligrns og handelsf laringders behov for skibe saring politiske forhold og udviklingen i den internationale oslashkonomi paringvirker eftersposlashrgslen i udpraeligget grad Der er en betydelig konkurrence mellem vaeligrfterne blandt andet paring finansieringsvilkaringr1 Derfor er det enkelte vaeligrft permanent udsat for at dets relative konkurrenceevne svaeligkkes Der er saringledes mange grunde til at forholdet mellem stat vaeligrfter og rederier ofte er taeligt ndash ogsaring i Danmark Dette er historien om hvordan et samarbejde der indebaeligrer betydelige privilegier til private organisationer kommer under et staeligrkt pres paring grund af en skaeligrpet international skibsvaeligrftskrise Stoslashtten til skibsvaeligrfterne har en EF- og OECD-side som regeringen maring vaeligre opmaeligrksom paring Men det korporative samarbejde kommer isaeligr i problemer fordi vaeligrftskrisens skaeligrpelse falder sammen med andre politiske dagsordener Omlaeliggningen af den traditionelle erhvervsstoslashtte til en mere teknologiorienteret poli-tik presser den politiske vilje til at stoslashtte skibsbygning det teknologiske udviklingsprogram fra 1983-84 er et tydeligt udslag af denne aeligndring I sammenhaeligng hermed soslashger Industriministeriet at reducere vaeliggten af den traditionelle erhvervspolitik og komme sit image som den traditionelle industris ministerium til livs Og Industriministeriet vil i hvert fald ikke betale saeligrligt for en fortsaeligttelse af den dyre vaeligrftsstoslashtte Vaeligrftskrisen bliver saringledes praeligget af at Industriministeriet ikke blankt vil identificeres med vaeligrfter og metalarbejdere En tredje dagsorden er Folketingets haringndtering af de aringrlige afskrivninger gennem partsrederier der af mange vaeliglgere bliver opfattet som forargelig skattetaelignkning Det goslashr det som udgangspunkt vanskeligt for regeringen at loslashse vaeligrftskrisen ved hjaeliglp af skattepolitikken


140

Oveni kommer saring et element af daringrlig kemi mellem centrale aktoslashrer Vi skal altsaring foslashlge et forloslashb hvor en haeligderkronet korporativ institution kommer under et saring staeligrkt pres at den er taeligt paring at blive spraeligngt For at forstaring skibsfinansieringens politiske oslashkonomi og institutionelle struktur maring vi garing tilbage til 1961 Her vedtager Folketinget i maj en lov der bemyndiger handelsministeren til at godkende oprettelsen af et skibs-finansieringsinstitut Samme aringr opretter et antal institutioner og foreninger den selvejende institution Danmarks Skibskreditfond Fondens repraeligsen-tantskab og styrelse bestaringr af repraeligsentanter for Danmarks Nationalbank FinansraringdetDanske Pengeinstitutters Forening Danmarks Rederiforening Skibsvaeligrftsforeningen og Assurandoslashr-Societetet kort sagt interessenter paring kapital- og producentsiden Staten skaber med loven grundlaget for at private aktoslashrer kan etablere en meget vaeligsentlig institution for finansieringen af skibsbyggeri Men hvis nogen i 1961 tror at dansk skibsbygningsindustri og dansk skibsfart med Skibskreditfonden er klaeligdt paring til at foslashlge markedets bevaeliggelser bliver de hurtigt overraskede Nye initiativer maring til Helt centralt er i denne sammenhaeligng Handelsministeriets Kontaktudvalg vedroslashrende Skibsvaeligrftsindustrien

Beslutningen om at nedsaeligtte et staringende kontaktudvalg til droslashftelse af vaeligrfternes forhold mellem repraeligsentanter for vaeligrfterne vaeligrftsarbej-derne og myndighederne blev truffet paring et moslashde i Statsministeriet i marts 1964 hvori bla Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark deltog Baggrunden var de stigende vanskeligheder bla dansk vaeligrftsindustri havde moslashdt i de senere aringr Kontaktudvalget nedsattes under Handels-ministeriet og bestaringr af to repraeligsentanter for Skibsvaeligrftsforeningen hellip samt to repraeligsentanter for fagbevaeliggelsen ndash hellip Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark og hellip Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd Til formand for udvalget udpegedes departementschef Otto Muumlller Handelsministeriet Udvalget har i den forloslashbne tid fulgt vaeligrftsindu-striens udvikling og loslashbende droslashftet vaeligrfternes aktuelle problemer og afgivet indstillinger til myndigheder bla i forbindelse med vaeligrfternes kreditforhold Kontaktudvalget rettede i 1964 en opfordring til droslashftel-ser mellem ledelser og de ansatte paring de enkelte vaeligrfter af mulighederne for at nedsaeligtte byggeomkostningerne og forbedre produktiviteten paring vaeligrfterne Henvendelsen gav anledning til indgaringende droslashftelser paring vaeligrfterne og der udarbejdedes fyldige rapporter som indeholdt mange positive forslag der siden helt eller delvis er foslashrt ud i livet (Handelsmi-nisteriets Kontaktudvalg 1967 2)


141

Drivkraften for udvalget er klar nemlig forskellige typer af problemer for vaeligrfterne Beskrivelsen er fra 1967 men den kunne uden problemer vaeligre anvendt i 1970rsquoerne og i 1980rsquoerne Tonen i citatet afspejler den tids begyn-dende interesse for indkomstpolitik jf Helhedsloslashsningen i 1963 ndash her i en form for samarbejde baringret af topfolk fra de tre parter ndash departementschef samt ledere fra erhvervet og arbejdstagerorganisationer I midten af 1980rsquoerne er regeringens farve skiftet og den politisk-oslashkono-miske debat er mere praeligget af privatisering end af indkomstpolitik Men krisen for den internationale og danske vaeligrftsindustri er intakt fristes man til at sige og det samme er det foslashrste redskab til loslashsningen heraf nemlig (nu) Industriministeriets Kontaktudvalg vedroslashrende Skibsvaeligrftsindustrien Og med de topaktoslashrer som allerede er naeligvnt blot er der nu tre fra hver organisationsside Vores case begynder saringledes ikke fra nul idet baringde aktoslashrer institutioner og handlingserfaringer ligger lige for Dagsordenen er kendt og i princippet bredt accepteret Lov om garantier for laringn til skibsfinansiering hvis administrative forberedelse vi skal se naeligrmere paring skal ses i en dobbelt sammenhaeligng Den er led i et forloslashb der begynder omkring midten af 1984 som har sin foslashrste kulmination i efteraringret 1985 og som fortsaeligtter ind i 1986 og derefter Den er ogsaring kun et af f lere elementer i det der faringr betegnelsen Skibsvaeligrftspakke 1 nemlig det element som forudsaeligtter et lovinitiativ fra Industriministeriet Overordnet kan begivenhederne inddeles i tre faser Fra maj 1984 til august 1985 fra ultimo august til ultimo september 1985 og fra ultimo september til december 1985 Et efterskrift traeligkker enkelte hovedlinjer i den efterfoslashlgende udvikling op ndash dansk vaeligrftspolitik vedbliver nemlig med at vaeligre et varmt politisk emne langt ind i 1990rsquoerne

K R I S E N S K AElig R P E S ndash F R O N T E R N E T E G N E S O P

M A J 1 9 8 4 T I L A U G U S T 1 9 8 5

Organisationerne er med fra starten Kontaktudvalget holder to moslashder i 1984 det foslashrste den 17 maj Det foregaringr paring grundlag af udvalgets rapport fra 1983 om skibskreditordningerne i samfundsmaeligssig belysning og et notat fra udvalgets sekretariat (ansatte i Industriministeriets 2 afdeling 2 kontor) dateret 11 maj som handler om vaeligrftssituationen og finansieringsvilkaringr (IM 202-1-84) Udsigterne for vaeligrfterne er ikke lyse Departementschef Otto Muumlller goslashr det klart at regeringen vil stramme hjemmemarkedsordningen som paring det tidspunkt goslashr det muligt at laringne 80 pct af kontraktsummen med


142

en loslashbetid paring 12 aringr hvoraf de foslashrste to aringr er afdragsfri (12+2 ordning) mod en aringrlig rente paring otte pct2 Stramningen skal virke fra 1 januar 1985 og vil nok indebaeligre en kortere afdragsperiode eller fjernelse af den afdragsfri periode Muumlller omtaler regeringens overvejelser om leasingordningen fra december 1983 der ifoslashlge sekretariatets notat har haft stor indf lydelse paring kontraheringen af nye ordrer i foslashrste kvartal af 1984 Gennem leasingord-ningen kunne investorer faring en skattebesparelse paring 30 pct Muumlller omtaler ogsaring en stiftelsesprovision for offentlige laringn til erhvervslivet noget regerin-gen blandt andet overvejer ud fra et statsfinansielt synspunkt Endelig oslashnsker Muumlller at hoslashre om udvalget vil henvende sig til regeringen paring indevaeligrende tidspunkt (Protokol IKS 175 1984 (ref 16 1984) IM 202-1-84) Skibsvaeligrftsforeningens formand Troels Dilling direktoslashr for Lindoslashvaeligrf-tet svarer helt klart Hjemmemarkedsordningen kan nedtrappes bdquonaringr vel og maeligrke skibsbygningsmarkedet havde bedret sig vaeligsentligtldquo Leasing er ikke en ny finansieringsform og det danske problem i anvendelsen af leasing ved-roslashrer alene de skattemaeligssige konsekvenser bdquosom Vaeligrftsforeningen i oslashvrigt aldrig var blevet spurgt om sin holdning tilldquo og leasing er ikke et alterna-tiv til hjemmemarkedsordningen Dilling finder ikke grund til at udvalget foreslaringr regeringen at aeligndre hjemmemarkedsordningen bdquosaring laelignge man ik-ke var klar over hvad Regeringen i det hele taget ville foretage sigldquo Georg Poulsen formand for Metalarbejderforbundet og for CO-Metal ser noslashdigt at leasingmuligheden forsvinder og tiden er ikke inde til at sige til regerin-gen bdquoat man var parate til at nedtrappe hjemmemarkedsordningenldquo Muumlller konkluderer vedroslashrende hjemmemarkedsordningen at bdquo(h)vis det var den almindelige opfattelse at man ville foretraeligkke at leve videre med den f lydende situation ville ministeriet ikke modsaeligtte sig dette selv om han tvivlede paring at det var rigtigt at leve videre med den usikre situationldquo Udvalget maringtte naturligt interessere sig for leasingsposlashrgsmaringlet der kunne dukke op naringr som helst men

Da sposlashrgsmaringlet om leasing var oppe i Folketinget blev vaeligrftsindustrien ikke kontaktet fordi Muumlller frygtede at det netop kunne rejse sposlashrgsmaringlet om at betragte leasingfinansiering og hjemmemarkedsf inansiering som en samlet stoslashtteforanstaltning Men Muumlller fandt det vanskeligt at se at man i Industriministeriet kunne tage stilling til hjemmemarkedsordningen og samtidig lukke oslashjnene for leasingproblematikken Usikkerheden omkring leasing skyldtes at den er et lovgivningsanliggende i modsaeligtning til hjemmemarkedsordningen der alene er et administrativt anliggende for regeringen (Protokol IKS 175 1984 IM 202-1-84)


143

Udvalget vaeliglger ikke at henvende sig til regeringen ndash man vil se tiden an til omkring september maringned Ministeriet faringr ikke de to parters tilslut-ning til at anbefale regeringen at nedtrappe hjemmemarkedsordningen og organisationerne kan heller ikke garing fra moslashdet med udvalgets anbefaling af at stoslashtteordningerne fastholdes Remis Tiden frem til september vil vise hvordan industriministeren betjener sig af udvalget for at faring raringdgivning til den redegoslashrelse han har lovet Folketinget i samlingen 198485 (Protokol IKS 175 1984 IM 202-1-84) Naeligste moslashde i Kontaktudvalget er den 25 september 1984 med den nye departementschef Hans Duborg som formand Udvalget skal blandt andet droslashfte synspunkter til industriministerens skibsvaeligrftspolitiske redegoslashrelse Duborg fastslaringr at regeringen oslashnsker at nedtrappe hjemmemarkedsordnin-gen til en 10+2 ordning altsaring en forringelse set fra vaeligrfternes side hvilket udvalgets medlemmer finder betaelignkeligt Dilling beklager regeringens oslashnske som ikke bygger paring en indstilling fra udvalget i oslashvrigt er der hverken i vaeligrfternes oslashkonomiske situation eller i andre landes vaeligrftsstoslashtte belaeligg for en ensidig dansk reduktion af stoslashtten til vaeligrfterne Duborg goslashr opmaeligrksom paring at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe der skal se paring omprioriterin-ger inden for erhvervsfremmeordningerne Arbejdsgruppen maring ogsaring kunne indregne et bidrag fra en reduktion af stoslashtten til skibsfinansiering naringr der skal skaffes midler til det teknologiske udviklingsprogram Duborg konkluderer at udvalget naeligrer bdquokraftige betaelignkelighederldquo ved at aeligndre hjemmemarkedsordningen allerede fra 1 januar 1985 og at dette vil blive meddelt regeringen snarest muligt (Protokol IKS 259 1984 (ref 301 1985) IM 202-1-85) Et notat af 2 oktober 1984 indstiller til regerin-gen at de gaeligldende skibsfinansieringsordninger forlaelignges uaeligndret med et aringr Notatet foslashlger op med bemaeligrkninger fra Skibsvaeligrftsforeningens direktoslashr Engell-Jensen paring Kontaktudvalgets moslashde om at en tilpasning af forharingndslaringnerenten kunne vaeligre et alternativ ndash hvilket med en besparelse paring ca 15 mio kr om aringret bdquovil kunne tjene som signal om at det i forbindelse med regeringens overordnede politik er hensigten gradvist at nedtrappe hjemmemarkedsordningen efterharingnden som markedsudviklingen muliggoslashr detldquo (Notat IKS 210 1984 IM 202-1-84) Citatets sidste fem ord er uden tvivl ment som en kattelem for regeringen og nedtrapningsplanen To dage efter Kontaktudvalgets indstilling til ministeren fremsender Industriministeriet ved 2 afdeling 2 kontor et notat til regeringens oslashko-nomiudvalg om skibsfinansiering Sagsbehandleren er Kontaktudvalgets sagsbehandler men konteksten en anden ndash og det er indstillingen ogsaring


144

Notatet opridser hvad der taler for en uaeligndret forlaeligngelse af hjemmemar-kedsordningen henholdsvis for en nedsaeligttelse af rentestoslashtten og indstil-lingen er at hjemmemarkedsordningen aeligndres til en 10+2 ordning for skibe beordret i 1985 til levering inden udgangen af 1988 Notatet fastholder altsaring den forringede finansieringsstoslashtte (bdquoNotat til moslashdet i regeringens Oslashkonomiudvalg Skibsfinansieringldquo 410 1984 IM 202-84) Moslashdet i regeringens oslashkonomiudvalg finder sted den 10 oktober Nu er industriminister Ib Stetter imidlertid betaelignkelig ved at fremme indstil-lingen og oslashkonomiudvalget udsaeligtter beslutningen Aringrsagen er at EF-Kommissionen har fremlagt et forslag der giver medlemslande mulighed for at oslashge statsstoslashtten til skibsbygning i 1985 Dette fremgaringr af et brev af 23 oktober 1984 fra finansminister Palle Simonsen til industriministeren hvori Simonsen paringpeger at bdquovore to ministerierldquo boslashr holde fast ved en tidligere aftale om at nedtrappe hjemmemarkedsordningen for hurtigt at nedbringe statens omkostninger (Finansministeriet til Industriministeriet IM 202-84)3

Over for statens udgifter (Finansministeriet) staringr industripolitikken (Indu-striministeriet) og inden for industripolitikken staringr vaeligrftsstoslashtten over for det teknologiske udviklingsprogram Embedsvaeligrket oslashnsker tilsyneladende at gennemfoslashre aeligndringen men industriministeren springer fra til sidst Paring et moslashde den 9 november 1984 bliver industri- oslashkonomi- og finansministrene enige om at udsaeligtte en endelig afgoslashrelse om hjemmemarkedsordningen indtil det er undersoslashgt bdquohvordan de saeligrlige leasingregler for skibe vil kunne afviklesldquo Det betyder at EF-Kommissionen med det samme skal soslashges om at godkende 12+2 ordningen for 1985 hvilket altsaring svarer til en uaeligndret stoslashtte (bdquoNotat om hjemmemarkedsordningen for 1985ldquo 911 1984 IM 202-84) Udsaeligttelsen imoslashdekommer vaeligrfternes organisationer Men organisa-tionerne i Kontaktudvalget kan ikke uden videre forvente at faring stoslashtte i Industriministeriet ndash blandt andet med henvisning til den industripolitiske omlaeliggning og Industriministeriet kan ikke foruddiskontere stoslashtte fra Finansministeriet Samarbejdet er presset Kontaktudvalgets foslashrste moslashde i 1985 finder sted den 15 februar men da vi i arkivet ikke har fundet en protokol fra moslashdet kan vi ikke rekonstruere det i nogen detalje Der maring ellers have vaeligret en del at tale om Af den foreslaringede dagsorden fremgaringr at Kontaktudvalget skal diskutere skibsvaeligrftsindustriens situation hjemmemarkedsordningens fremtid (ud fra en disposition til mi-nisterens redegoslashrelse) samt Lov om aeligndring af afskrivningsloven og ligningsloven


145

(lov nr 614 af 1912 1984) (IKS 311 1985 IM 202-1-85) I Skibsvaeligrftsfor-eningens samtidige aringrsoversigt for 1984 hedder det

I december maringned 1984 vedtog Folketinget et af regeringen fremsat lov-forslag om aeligndring af afskrivningslovens bestemmelser vedroslashrende skibe med henblik paring en stramning af f inansieringsmulighederne ved leasing Vaeligrftsindustrien maring selvsagt tage de politiske vilkaringr til efterretning men det skal konstateres at de hidtidige muligheder for f inansiering ved leasing har haft vaeligsentlig betydning for danske vaeligrfters ordretilgang i 1984 og dermed sikret en laeligngere beskaeligftigelse i en meget vanskelig tid Det maring beklages at det foretagne lovindgreb ndash rettet mod afskrivningsreglerne ndash i sin udformning gik langt videre end blot at saeligtte stop for skibsleasing idet der samtidig blev indfoslashrt begraelignsning af mulighederne for fortsaeligttelse af traditionelle danske rederiformer som feks partrederier Der er her tale om rederier hvor den enkelte deltager har en fuld erhvervsmaeligssig risiko og med de priser der i dag gaeliglder selv for mindre skibe er en begraelignsning af antallet af deltagere til ti uden mening Denne begraelignsning vil isaeligr ramme beskaeligftigelsen paring de mindre vaeligrfter (IM 202-85)

I en saeligrlig nytaringrshilsen har Skibsvaeligrftsforeningen allerede gjort folke-tingsgrupperne i Det konservative Folkeparti og Venstre opmaeligrksom paring at man finder det vanskeligt at skabe en hensigtsmaeligssig kontakt mellem vaeligrftsindustrien og politikerne

Isaeligr forekommer den svigtende kontakt under den nuvaeligrende regering overraskende idet dette var et ukendt faelignomen under tidligere regerin-ger Socialdemokratiet er fortsat det parti der uanset politisk staringsted er mest kontaktsoslashgende naringr det gaeliglder vaeligrfternes forhold Det radikale Venstre har vist samme interesse (Skibsvaeligrftsforeningen til K og V 81 1985 IM 202-85)

De konservative kvitterer ved gruppeformand Knud Oslashstergaard der bekla-ger bdquoat vi har haft saring daringrlig kontakt og jeg er klar over at vi har vor store del af skyldenldquo (K til Vaeligrftsforeningen 161 1985 IM 202-85) Det taeligtte loslashsningsorienterede samarbejde i Kontaktudvalget har maringske en begraelignsning deri at politikernes opmaeligrksomhed om udvalgets dagsorden ikke er givet naringr der er brug for det og at det hele tiden er udsat for den fare at andre dagsordener (det vaeligre sig et teknologisk udviklingsprogram eller en tilspidset diskussion om skattefradrag) traeligkker mere i politikerne Derudover er Kontaktudvalgets spillerum foslashrst og fremmest lig med Indu-striministeriets handlemuligheder men Skatteministeriet og andre aktoslashrer betyder ogsaring noget i en beslutningssituation


146

Frem til det naeligste moslashde i Kontaktudvalget den 25 juni er der betyde-lig aktivitet paring f lere fronter Et udvalg under Kontaktudvalget med mere oslashkonomisk-teknisk orienterede medlemmer arbejder gennem maj maringned med et udkast til industriministerens bdquoredegoslashrelse om hjemmemarkedsord-ningens fremtidldquo Droslashftelserne er ganske uformelle og de resulterer i et udkast til bdquoRedegoslashrelse om hjemmemarkedsordningens fremtidldquo udarbejdet af Kontaktudvalgets sekretariat og dateret den 20 juni 1985 (Moslashdeindkal-delse 224 1985 IM 202-1-85 Liste over udvalgets medlemmer 244 1985 IM 202-1-85 06975 Udkast til Redegoslashrelse 206 1985 IM 202-1-85 24372) Udkastet er hovedmaterialet til det umiddelbart efterfoslashlgende moslashde i Kontaktudvalget Samtidig ligger vaeligrftsbranchen ikke paring den lade side MAN BampW Diesel goslashr saringledes industriministeren opmaeligrksom paring at skibsbygning indeholder megen hoslashjteknologi ndash underforstaringet at stoslashtte til skibsbygning ikke staringr i modsaeligtning til stoslashtte til det teknologiske udviklingsprogram (Brev til Ib Stetter IM 202-85 05811) Naturligt nok er isaeligr Skibsvaeligrftsforeningen i aktion Dilling og Engell-Jensen har et moslashde med industriminister Stet-ter som om moslashdet noterer bdquoJeg fremfoslashrte reg generelle oslashk politik som mere og mere bliver grundlaget for virksomhedernes eksistens Jeg lovede Dilling svar paring brevet og ville overveje henvendelse til EF om statsstoslashtte udover reglerneldquo (Notat 184 1985 IM 202-85) Vaeligrftsforeningens brev af leveret paring moslashdet udtrykker i afdaeligmpede men utvetydige vendinger Vaeligrftsforeningens synspunkter paring den aktuelle situation Foreningen tillaeliggger Kontaktudvalgets indstillingspraksis stor betydning og henviser til indstillingen fra oktober 1984 der ikke lagde op til at forringe skibsbygningens finansieringssituation Men paring grund af betydelige driftssubsidier i andre lande og skibsfartens fortsatte krise

maring vi derfor frararingde beskaeligringer af den medvirken som de eksisterende f inansieringsordninger indebaeligrer fra statens side ligesom vi maring anbefale at de foretagne indgreb over for partsrederier og kommanditselskaber hvor den enkelte investor deltager med normal erhvervsmaeligssig risiko ophaeligves (Brev af 184 1985 IM 202-1-85 16443)

Vaeligrftsforeningen vil altsaring have ophaeligvet den omtalte lov fra december 1984 Ministerens svar et par dage senere er ogsaring klart Foreningens synspunkter vil blive videregivet til Skatteministeriet bdquohellip men (ministeriet) vil ikke kunne anbefale at regeringen ophaeligver det foretagne indgrebldquo En afgoslashrelse om hjemmemarkedsordningen maring afvente udspillet fra Kontaktudvalget


147

bdquo ndash som det jo i mange aringr har vaeligret praksis ndash ldquo men Stetter vil gerne understrege bdquoat det fortsat er regeringens politik at danske vaeligrfter i loslashbet af en kortere aringrraeligkke maring goslashres fuldt ud konkurrencedygtige saringledes at alene OECDrsquos almindelige finansieringsvilkaringr vil vaeligre noslashdvendigeldquo Stetter vil dog gerne i EF saeligtte fokus paring andre landes mere fordelagtige stoslashtteordninger (Brev af 264 1985 IM 202-85 07109) Endnu tydeligere end hos Vaeligrftsforeningen fremgaringr situationens alvor af et foreloslashbigt fortroligt arbejdsnotat bdquoDansk vaeligrftssektors betydning for rederierhvervetldquo dateret 25 april 1985 og ndash maring vi antage ndash udarbejdet af Rederiforeningen en af garanterne for Danmarks Skibskreditfond Her hedder det saringledes bdquoImidlertid har det i de sidste aringr kun vaeligret kommercielt forsvarligt at placere ordrer ved danske vaeligrfter gennem en kombineret anvendelse af hjemmemarkedsordning leasingarrangementer og overfinansie-ringldquo (vor kursivering forf) (Arbejdsnotat IM 202-1-85) Organisationerne har altsaring al mulig grund til at vaeligre ihaeligrdige over for Industriministeriet saring meget mere som vaeligrfter og rederier oftest var ejermaeligssigt forbundet med hinanden Det med overfinansiering spiller foslashrst en politisk rolle noget senere jf efterskriftet Den oslashkonomiske krise for vaeligrfterne ndash store arbejdspladser og baeligrere af markante politiske traditioner ndash diskuteres naturligvis i medierne Indu-striministeren udtaler sig saringledes til Morgenavisen Jyllands-Posten hvilket faringr Vaeligrftsforeningen til at reagere i et brev til ministeren Foreningen fremhaeligver det saeligrlige samarbejde bdquomellem ministeriet og foreningen nu i mere end tyve aringrldquo at foreningen ikke oslashnsker bdquonogen form for selektive foranstaltninger inden for vaeligrftsomraringdetldquo at foreningen har udtrykt aner-kendelse af regeringens generelle oslashkonomiske politik selv om den kun delvis har formaringet at kompensere for vaeligrfternes ulige konkurrencesituation Og saring hedder det

Ministeren omtaler endvidere skibskreditordningen som en bemaeligrkelses-vaeligrdig fordel for vaeligrfterne For det foslashrste er ordningen i sin tid indfoslashrt af Nationalbanken i samarbejde med hovedbankerne for at have indsigt med rederiernes davaeligrende laringntagning i udlandet og for at danske vaeligrf-ter kunne moslashde den udenlandske konkurrence paring f inansieringsomraringdet hellip For det andet ndash hvis regeringens maringlsaeligtning med hensyn til at faring et internationalt konkurrencedygtigt renteniveau herhjemme (her mangler et par ord forf) ndash vil Nationalbankens rentestoslashtte i loslashbet af faring aringr blive af minimal stoslashrrelse Vi skriver dette fordi vi ikke f inder det hensigts-maeligssigt paring indevaeligrende tidspunkt at garing ind i en offentlig polemik med en regering hvis grundholdning vi som bekendt er enig i Omvendt


148

f inder vi at kunne forvente at ministeren tager et rimeligt hensyn til foreningens holdning ved specif ikke udtalelser til pressen Foreningen foslashler imidlertid en forpligtelse til at holde regeringen fuldt orienteret om vaeligrfternes problemer bla fordi lukning af danske vaeligrfter uvaeliggerligt medfoslashrer sociale problemer som igen skaber politiske problemer som regeringen maring have rimelig tid til at tage stilling til (Brev af 215 1985 IM 202-85 11712)

Tonen er aeligndret Det er den ogsaring i Stetters svar af 14 juni 1985 hvis sum-mariske ni linjer konkluderer at Kontaktudvalget for tiden arbejder paring en redegoslashrelse om vaeligrftsindustriens situation (Brev IM 202-85) Sekretariatets udkast til ministerens redegoslashrelse diskuteres af Kontaktudvalget den 25 juni Udkastet gennemgaringr blandt andet vaeligrftssektorens forvaeligrrede situation overvejelserne om en EF-hjemmemarkedsordning og de samfundsoslashkonomi-ske konsekvenser af at aftrappe den danske ordning Konkluderende foreslaringr udkastet bdquoat der traeligffes alternative beslutninger om aftrapningens forloslashb dels under visse forudsaeligtninger og dels i tilfaeliglde af at disse forudsaeligtnin-ger skulle vise sig forkerteldquo Man kunne umiddelbart tro at hvis aftrap-ningsforudsaeligtningerne ikke er til stede skal der ikke aftrappes Forkert Udgangspunktet er formuleringen bdquoaftrapningens forloslashbldquo hvilket fremgaringr af tre skitserede forloslashb under forvaeligrrede forudsete henholdsvis forbedrede vilkaringr Under alle tre forloslashb skal hjemmemarkedsordningen i 1986 aftrappes fra 12+2 aringr til 11+2 aringr og foslashrst derefter er der forskel paring de tre forloslashb Og forloslashbet under bdquoforvaeligrredeldquo vilkaringr er alene to henholdsvis tre aringr mere om at naring ned paring det samme stoslashtteniveau som under bdquoforudseteldquo henholdsvis bdquoforbedredeldquo vilkaringr (bdquoRedegoslashrelse om Hjemmemarkedsordningens frem-tidldquo udkast af 206 1985 IM 202-1-85 24372) Udkastet afspejler paring ingen maringde synspunkter fremfoslashrt af Kontaktudvalgets organisationsmedlemmer men alene formandens og altsaring Industriministeriets synspunkter Ministeriet har ikke givet efter for organisationernes oslashnsker I moslashdet den 25 juni 1985 deltager ogsaring vicedirektoslashr Pontoppidan fra Rederiforeningen som har oslashnsket at deltage mens der er afbud fra Georg Poulsen Metalarbejderforbundet Organisationerne mener entydigt at forudsaeligtningerne for at afvikle hjemmemarkedsordningen er bristet (Dil-ling) at politikerne snart maring forstaring situationens alvor (Charles Hansen CO-Metal) og at ministeriet ikke har koordineret og kommunikeret ordentligt med erhvervet med hensyn til samarbejde med Syd-Korea (Dil-ling) Formanden refererer industriens kritik af bdquodanske tiltag idet man (industrien forf) mente at Danmark ikke selv burde udvikle teknologi


149

men derimod koslashbe det i udlandetldquo og Aringge Andersen (afdelingschef i Industriministeriet) afviser kritik af teknologiprogrammet som bdquouberetti-getldquo Engell-Jensen udtaler at vaeligrfterne er glade for ministerens holdning til anpartsfinansiering (som altsaring nu maring vaeligre mere positiv end tidligere) bdquomen man maringtte dog have en tidsramme for hvornaringr man kunne forvente vedtagelse af en lovaeligndringldquo Hertil oplyser formanden at skatteministeren vil komme med et forslag der kan afhjaeliglpe de utilsigtede konsekvenser ved leasingindgrebet Deltagerantallet i et leasingarrangement vil formentlig blive forhoslashjet til mellem 50 og 100 ndash hvor det efter indgrebet i december 1984 var 10 Leasingfinansieringen skal altsaring goslashres nemmere Det goslashr stem-ningen bedre og formanden konkluderer bdquohellip at vaeligsentlige forudsaeligtninger for afvikling (af hjemmemarkedsordningen forf) var bristet og at f lere af moslashdedeltagerne mente at afviklingen tidligst kunne paringbegyndes i 1987ldquo (Protokol IKS 256 1985 (ref 98 1985) IM 202-1-85 24645)

E F T E R S O M M E R E N 1 9 8 5 O R G A N I S A T I O N E R N E

S Oslash G E R E K S T E R N B I S T A N D

Foslashrst i begyndelsen af august sker der noget igen Vaeligrfterne er blevet orienteret om EF-forhandlinger om stoslashtte til vaeligrftsindustrien hvilket faringr Dilling til at reagere nu som administrerende direktoslashr for Odense Staal-skibsvaeligrft

Naringr jeg mener at man fra dansk side helt anderledes effektivt burde have bekaeligmpet de oslashgede subsidier skyldes det ikke mindst den indstilling til vaeligrftsindustrien der har gjort sig gaeligldende fra regeringens side de seneste par aringr hvor man ikke paring nogen maringde har villet stoslashtte vaeligrfternes bestraelig-belser paring at fungere paring basis af frie markedskraeligfter bortset fra enkelte saeligrtilfaeliglde Jeg f inder udviklingen yderst alvorlig og er bekymret over at grundlaget for dansk vaeligrftsindustri smuldrer samt at dette ikke sker paring grund af at industrien mangler effektivitet og teknologi men grundet en utilstraeligkkelig effektiv indsats for enten at sikre en elimination af de europaeligiske stoslashtteordninger eller ivaeligrksaeligttelse af kompenserende tiltag herhjemme der kan resultere i danske og udenlandske rederes beordring af skibe (Brev af 68 1985 IM 202-85)

Dilling tillaeliggger altsaring regeringen ansvaret for vaeligrfternes miserable oslashko-nomiske situation og en relevant handling vil vaeligre tiltag direkte moslashntet paring vaeligrfterne Og de maring givet vaeligre betydelige for at kunne udjaeligvne de konkurrenceulemper de danske vaeligrfter er ramt af Saringdan laeligser Stetter uden


150

tvivl brevet Ministeren er klart uenig i Dillings analyse og mener ikke bdquoat en indfoslashrelse af massive subsidier efter udenlandsk forbillede ville vaeligre en farbar vejldquo (Brev til Dilling 98 1985 IM 2-EF-202-85) Samme dag er der dog tegn i ministeriet paring en opbloslashdning af den noget afvisende tone som delvis kan bunde i en daringrlig personkemi Det hedder saringledes i et notat at vaeligrftsindustriens situation er bdquostaeligrkt forvaeligrret siden aringrsskiftetldquo at nye ordrer er noslashdvendige bdquomeget snartldquo at den internatio-nale eftersposlashrgsel vil fortsaeligtte med at falde at f lere EF-lande netop har indfoslashrt nye vaeligrftsstoslashtteordninger bdquoparing trods af kraftig dansk modstandldquo og at dansk vaeligrftspolitik derfor maring overvejes Mere konkret peges paring en lempelse af decemberindgrebet mod anpartsfinansiering ved at haeligve antallet af investorer saring traditionelle partsrederier ikke laeligngere omfattes af loven og bdquo(S)amtidig boslashr aftrapningen af hjemmemarkedsordningen udskydesldquo Endelig boslashr yderligere initiativer paring skatteomraringdet (afskrivninger) overvejes (bdquoNotat om vaeligrftsindustrienldquo 98 1985 IM 202-85) Hidtil har den politiske diskussion om vaeligrfternes situation overvejen-de vaeligret et anliggende for sektoren ndash Vaeligrftsforeningen enkelte vaeligrfter MetalarbejderforbundetCO Industri Rederiforeningen ndash og Industrimi-nisteriet Typisk droslashftet i Kontaktudvalget men efter moslashdet den 25 juni med voksende tendens til dialog uden for Kontaktudvalget Vilkaringrene for en opbloslashdning af ministeriets holdning bliver nok ikke daringrligere af et debatindlaeligg i Berlingske Tidende den 8 august af Ove Munch direktoslashr i Industriraringdet Indlaeliggget er en klar formaning til Folketinget om bdquohellip snarest (at) se paring skattereglerne igenldquo Statslige driftssubsidier kan ikke komme paring tale men vaeligrfterne og deres underleverandoslashrers beskaeligftigelse staringr paring spil og dermed Danmarks position som skibsbygnings- og soslashfartsnation

Derfor boslashr man lytte til vaeligrfterne naringr de paringpeger behovet for konkur-rencedygtige f inansieringsordninger for skibskoslashberne Der burde vaeligre raringd til nytaelignkning nu hvor rentefaldet drastisk har reduceret statens udgifter til skibskredit Alternativet er unoslashdvendige vaeligrftslukninger (Berlingske Tidende 88 1985 her efter IR-kommentar 228 1985)

Hidtil har Industriraringdet som industriens store og bredt virkende erhvervsor-ganisation holdt lav profil Kontaktudvalget kunne normalt diskutere og ofte ogsaring saeligtte ind over for sektorens kriser og Industriraringdet var almindeligvis fortaler for en generel erhvervspolitik men vaeligrftspolitikken var ndash med eller uden driftsstoslashtte ndash uden for diskussion selektiv i forhold til resten af industrien Der er f lere mulige tolkninger af debatindlaeliggget og timingen af


151

dets fremkomst Men vi maring antage at Industriraringdet har foslashlt sig nogenlunde sikker paring at industriministeren kunne imoslashdekomme vaeligrfterne uden at andre brancher hurtigt derefter bankede paring doslashren Paring baggrund af ministeriets notat af 9 august kunne man tro at et moslashde i Kontaktudvalget stod for doslashren Men nej I stedet henvender sektoren sig til regeringschefen Et notat i Industriministeriet viser at regeringen har besluttet at overveje hvordan vaeligrfternes situation kan forbedres Det kan blandt andet ske ved at regulere hjemmemarkedsordningen til 12+4 aringr altsaring en forlaeligngelse af den afdragsfri periode (men en nedsaeligttelse af renten paring disse skibskreditlaringn er ikke realistisk ndash viser en haringndskrevet tilfoslashjelse) og ved at nedsaeligtte renten paring vaeligrfternes forharingndslaringn Begge forslag skal forhandles med Nationalbanken som hermed faringr et tab Notatet frararingder at Skibskreditfonden fuldstaeligndig opgiver kravet om reel sikkerhedsstillelse bdquoidet dette formentlig ville tilskynde til rent spekulative ordrer fra mindre solide rederierldquo men kravene til den sikkerhed der skal stilles ved siden af et pant i nybygningen kan det overvejes at lempe Dette er dog Skibskre-ditfondens afgoslashrelse Matchning af andre landes bdquoafvigende laringnevilkaringrldquo kan nok komme paring tale ved eksport til ulande i saring fald maring den dog finansieres af DANIDA-midler altsaring af bistandsmidlerne Endelig arbejdes der med at forhoslashje skattevaeligrdien af afskrivninger paring skibe og regeringen vil gennem en lovaeligndring soslashge at haeligve antallet af partshavere fra ti til mellem 75 og 100 (bdquoNotat om regeringsmoslashde med kredse med interesser i vaeligrftsindustrienldquo 228 1985 IM 202-85) Et moslashde mellem organisationerne og regeringen finder sted den 27 august 1985 og samme dag ridser et notat fra Industriministeriet situationen op Det forventes at vaeligrftsinteresserne vil fremsaeligtte krav om forbedringer ud over Industriministeriets og Skatteministeriets aktuelle overvejelser og at vaeligrftsinteresserne forventer at faring tilkendegivet om regeringen vil tage ini-tiativer i den naeligrmeste fremtid Notatet gennemgaringr en raeligkke af de mulige yderligere oslashnsker hvoraf vi vil fremhaeligve foslashlgende

Et forslag om en udvidelse af den eksisterende garantiordning for mindre fragtskibe til ogsaring at omfatte stoslashrre skibe bliver eventuelt fremsat maring-ske med den begrundelse at danske og udenlandske redere herved blev ligestillet Forslaget vil kraeligve EF-Kommissionens godkendelse og vil formentlig stoslashde paring modstand Selv om der formentlig taelignkes opkraeligvet en garantipraeligmie vil en saringdan ordning kunne blive meget dyr (bdquoNotat om regeringens moslashde med vaeligrftsinteresserldquo IM 202-1-85 24204)


152

Ikke den varmeste omtale af et forslag som kan belaste Industrimini-steriets udgifter til erhvervsstoslashtte ndash og dermed goslashre det vanskeligere for ministeriet at omprioritere mellem forskellige stoslashtteordninger I moslashdet deltager saringvel statsministeren som oslashkonomi- industri- og skatteministrene Skibsvaeligrftsforeningen fremlaeliggger i alt syv forslag til forbedringer Indu-striministeren tager stilling til de syv emner skatteministeren til det ene Denne vil ikke afvise at afskrivningsgrundlaget kan forhoslashjes men han ser store vanskeligheder ved generelt at forhoslashje antallet af ejere af skibsanparter Industriministeren er noget mere afvisende idet han konsekvent peger paring de godkendelsesmaeligssige vanskeligheder henholdsvis den udgiftsforoslashgende effekt af at forbedre forskellige ordninger hjemmemarkedsordningen sikkerhedsstillelse matchning rente paring forharingndslaringn og kurssikring (laringn i fremmed valuta) ja selv sposlashrgsmaringlet om en oslashget dansk indsats mod stoslashtteordningerne i EF bliver ifoslashlge industriministeren vanskelig hvis Danmark selv kommer med ansoslashgninger om at oslashge den nationale stoslashtte Og bdquoen udvidelse (af garantirammen) til ogsaring at omfatte stoslashrre skibe ville vaeligre meget kostbar kraeligve kompenserende besparelser i industriministeriet og i oslashvrigt ogsaring skulle godkendes i EFldquo Men industriministeren vil da bdquogerne imoslashdekomme eventuelle oslashnsker om at forstaeligrke Kontaktudvalgets sekretariatldquo Regeringen siger ikke nej til noget men sandelig heller ikke ja Reelt er det statsministeren der peger frem ved at konkludere bdquohellip at de involverede ministre straks ville begynde at arbejde med forslagene og at Kontaktud-valget ville vaeligre det samlende forumldquo I loslashbet af et par uger kan problem-komplekset behandles paring regeringsplan forventer statsministeren (bdquoReferat af regeringens moslashde med vaeligrftsindustrien den 278 1985ldquo Statsministeriet) Uden at faring et eneste konkret tilsagn faringr vaeligrftsinteresserne vel hvad de kunne forvente at opnaring At faring skibet i bevaeliggelse med regeringschefens hjaeliglp og dermed at faring givet Kontaktudvalget et skub i den rigtige retning ndash som det ansvarlige organ for omraringdet Finansminister Palle Simonsen deltager ikke i moslashdet ndash vi antager at han fortsat er modstander af at oslashge stoslashtten til vaeligrfterne Hvis moslashdet signalerer et skifte til fordel for vaeligrfterne kan dette kun tolkes paring den maringde at regeringschefen fravaeliglger Industrimini-steriets ressortbetonede fastholdelse af at ville beskaeligre vaeligrftsstoslashtten for at medfinansiere Det Teknologiske Udviklingsprogram Samtidig signalerer Schluumlter et oslashnske om at opnaring en bedre forstaringelse med regeringens og isaeligr de konservatives traditionelle stoslashtter i vaeligrfts- og rederisektoren


153

S O R T E S E P T E M B E R 1 9 8 5

K O N T A K T U D V A L G E T S S A M M E N B R U D

Nu garingr det staeligrkt ndash men langtfra glat Kontaktudvalget holder moslashder den 5 september den 11 september og den 18 september altsaring under et bety-deligt tidspres og ndash som vi skal se ndash i et noget daringrligt klima Begge forhold bidrager uden tvivl til at referaterne fra moslashderne foslashrst foreligger meget sent Faktisk maring Engell-Jensen rykke for referaterne fra de tre moslashder plus aringrets sidste moslashde afholdt den 25 oktober (Brev fra Skibsvaeligrftsindustrien 2911 1985 IM 202-1-85) Den 3 september indkalder Kontaktudvalgets sekretariat til moslashde den 5 september (IM 202-1-85 15631) og vedlaeliggger et notat over bdquoForbedrin-ger af skibsfinansieringldquo (IM 202-1-85 24188) Notatet laeliggger op til at nu maring Kontaktudvalget raringdgive regeringen og det beskaeligftiger sig i realiteten med de forslag som Vaeligrftsforeningen fremlagde for regeringen den 27 august Notatet peger blandt andet paring en aeligndring af hjemmemarkedsord-ningen til 12+4 aringr og paring en vaeligsentlig lempelse af indgrebet fra december 1984 mod anpartsfinansiering af skibe En garantiordning for bygning af stoslashrre skibe forudsaeligtter en ny lovhjemmel og i hvert enkelt tilfaeliglde maring der gennemfoslashres en bdquokonkret vurdering af rederiets kreditvaeligrdighed og ofte mod sikkerhedldquo Hertil skal saring betales en praeligmie Der er indiskutabelt tale om en aringbning fra Industriministeriet men saring langtfra en imoslashdekommelse af sektorens oslashnsker Dette afspejler sig i pro-tokollen over moslashdet som naeligrmest forbereder en indstilling til regeringen Formanden departementschef Duborg vil under overskriften finansierings-ordninger alene se paring en forbedring af hjemmemarkedsordningen mens en forbedret eksportfinansiering er udelukket Dilling mener at hjemmemar-kedsordningen boslashr forbedres ud over 14+4 aringr og Georg Poulsen henviser til visse socialdemokratiske kredses synspunkt om 15+5 aringr ndash men ender dog med at foreslaring enighed om 14+4 aringr Saringdan bliver det Baringde ministeriet og Skibsvaeligrftsforeningen bevaeligger sig Man bliver ogsaring enige om en bestemt maringde at definere forharingndslaringne-renten paring og det kan Skibskreditfonden saring tage stilling til Samme fond har allerede lempet reglerne for at stille sikkerhed og Industriministeriet har tilkendegivet en positiv holdning til alle vedtaeliggtsaeligndringer i den retning Branchen ser dog gerne kravet om sikkerhed daeligkket af en statsgaranti med en vis selvrisiko for vaeligrftet og en beloslashbsramme paring 500 mio kr vil vaeligre tilstraeligkkelig (Engell-Jensen) eller i hvert fald klogt at begynde med (Georg Poulsen) Her giver ministeriet efter idet Duborg


154

konkluderer enighed om en saringdan ordning med en foreloslashbig beloslashbsramme paring 500 mio kr Alle moslashdets deltagere mener muligvis principielt at indgrebet mod afskrivningsreglerne boslashr ophaeligves men af lidt forskellige grunde er der bred enighed om at dette ikke er realistisk Ifoslashlge Georg Poulsen vil Socialdemokratiet naeligppe kunne acceptere en fuldstaeligndig ophaeligvelse af den relevante paragraf i afskrivningsloven sect 17A En lempelse i retning af at tillade 75 til 100 anpartshavere ses som det opnaringelige Paring den maringde faringr de mindre vaeligrfter og rederier noget hvor de stoslashrre faringr garantiordningen for stoslashrre skibe Man er derimod uenige om de politiske muligheder vedroslashrende matchning men dog enige om over for regeringen at pege paring en oslashget brug af de eksisterende muligheder inklusive DANIDA-midler Diskussionen skal fortsaeligtte paring naeligste moslashde hvor Skibsvaeligrftsforeningen vil fremlaeliggge tal om hjemmemarkedsordningen og om en garantiordning Samtidig skal sekretariatet forberede et nyt udkast til udtalelse (Protokol IKS 59 1985 udateret IM 202-1-86) Paring f lere maringder synes moslashdet at have skabt den noslashdvendige bevaeliggelse frem mod en enig indstilling til regeringen Det viser sig hurtigt at vaeligre en fejlagtig vurdering Dagsordenen til moslashdet den 11 september udsendes den 9 september bilagt et udkast til indstilling og paring Georg Poulsens afbudsbrev dateret den 10 september kan vi se at ministeriets indkaldelse er kommet frem (IM 202-1-85 24203) I arkivet har vi imidlertid ikke fundet et udkast til indstilling dateret den 9 september eller tidligere men to udkast dateret den 10 henholdsvis den 11 september De to udkast er disponeret ens men det andet er langt mere kritisk i sin tone og stiller mere vidtgaringende krav end det foslashrste udkast (IM 202-1-85 24201 og 24202) Vi antager at det foslashrste er sekretariatets udspil (det baeligrer ogsaring det rigtige brevhoved) mens det andet (uden brevhoved) afspejler organisationernes synspunkter Antagelsen bygger paring protokollen over moslashdet og ikke mindst paring et brev af 20 september fra organisationerne til statsministeren og industriministeren (omtales nedenfor) Paring moslashdet ser Aringge Munk direktoslashr for Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd gerne hjemmemarkedsordningen forbedret til 15+5 aringr men det afviser Duborg blankt ved at henvise til sidste moslashdes enighed om 14+4 aringr (Munk havde meldt afbud til dette moslashde og referatet herfra foreligger foslashrst langt senere) Man enes dog om igen at se paring den danske hjemmemarkedsord-ning hvis en eventuel faeliglles europaeligisk hjemmemarkedsordning bliver bedre Garantiordningen droslashftes relativt teknisk og herudover naringr Kontakt-


155

udvalget alene at se paring afskrivningsloven hvor der raringder betydelig uenighed Engell-Jensen mener med tilslutning fra Charles Hansen fra CO-Metal at deltagelsesbegraelignsningen boslashr ophaeligves fuldt ud og Dilling og Munk mener at den varslede skattereform ikke maring underloslashbe en forbedring Herefter siger referatet

Duborg mindede om at det ifoslashlge industriens egne udtalelser ikke vil vaeligre nok at genindfoslashre bdquoleasingldquo-muligheden Det ville ikke vaeligre hensigts-maeligssigt at Kontaktudvalget fremkom med alternative eller subsidiaeligre indstillinger Hvis regeringen skulle tage et initiativ maringtte det ske paring grundlag af en enig indstilling fra Kontaktudvalget der maringtte udtale hvad der var tilstraeligkkeligt og noslashdvendigt En saringdan enighed synes ikke at foreligge (Protokol IKS 119 1985 udateret IM 202-1-85)

Selv om nogle punkter er paring vej til at blive afklaret er sektoren og mini-steriet tilsyneladende mest enige om at vaeligre uenige Og isaeligr om anparts-sposlashrgsmaringlet hvor sektorens krav er blevet skaeligrpet og om matchning Her taler udkastet af 11 september (bdquosektorens udkastldquo) ikke laeligngere om ordrer til ulande men helt generelt om bdquoat der aringbnes muligheder for en udvidet anvendelse af matchning til imoslashdegaringelse af bedre finansielle ordninger fra konkurrerende udenlandske vaeligrfterldquo (Udkast til bdquoIndstilling hellipldquo 119 1985 IM 202-1-85 24202) Sektoren vil have mere og Industriministeriet (og Skatteministeriet som ogsaring deltager i Kontaktudvalgets moslashder i september) vil ikke give mere Kontaktudvalget holder et moslashde igen den 18 september men forinden er den sidste faeligrge sejlet Et notat af 13 september fra industriministeren til regeringens koordinationsudvalg redegoslashr for at man i Kontaktudvalget hverken har kunnet blive enige om hjemmemarkedsordningen (ministeriets 14+4 aringr over for organisationernes optimale 15+5 aringr) eller om skattefor-holdene Industriministeriet ser ikke bdquorealistiske muligheder for at imoslash-dekomme alle de fremsatte oslashnskerldquo der altsaring ogsaring inkluderer matchning uden at det naeligvnes i notatet Lukning af nogle nybygningsafdelinger maring forudses De bdquolevedygtigeldquo danske vaeligrfter boslashr dog have en haringndsraeligkning og notatet opremser hjemmemarkedsordningen med 14+4 aringr en garantiord-ning paring 500 mio kr en fastsaeligttelse af renten paring forharingndslaringn samt et antal paring 100 personer der kan afskrive fuldt ud paring skibsanparter og en forhoslashjelse af afskrivningsgrundlaget til 70 pct for anpartsejere i skibe med mere end 100 ejere bdquosom en konsekvens af foraringrets aeligndring af selskabsskattesatsenldquo Og for lige at minde om hvad der ogsaring er paring spil siger notatet til slut bdquoDe


156

afgivne indstillinger bygger paring den ufravigelige forudsaeligtning at merom-kostningerne ikke skal afholdes inden for industriministeriets totalrammeldquo (bdquoNotat til regeringens koordinationsudvalg om skibsvaeligrfternes situationldquo 139 1985 IM 202-1-85) Moslashdet i Kontaktudvalget den 18 september er fastsat da ministerens notat til koordinationsudvalget bliver skrevet saring ministeriet ved godt hvad moslashdet maring handle om Duborg orienterer organisationerne om droslashftelserne i koordinationsudvalget og med regeringspartiernes erhvervspolitiske ord-foslashrere Det giver et resultat der svarer til industriministerens indstilling ndash bortset fra at antallet af partshavere ikke haeligves fra ti til 100 Naringr det element er taget ud af regeringens udspil kan det skyldes en taktisk overve-jelse Hvorfor ikke binde Socialdemokratiet til forslagene ved at lade partiet foreslaring netop denne lettelse saring meget mere som indgrebet i december 1984 ogsaring afspejlede en bred offentlig forargelse over det aringrlige skattecirkus om anpartsfradragene At Georg Poulsen paring moslashdet mener at Socialdemokratiet vil overveje at foreslaring graelignsen helt ophaeligvet synes at underbygge det taktiske greb Dilling beklager at regeringen ikke har ventet paring Kontaktudvalgets indstilling hvortil Duborg tilkendegiver bdquoat tiden til at afgive en indstilling var for-passet Kontaktudvalget kunne ikke efterfoslashlgende kommentere en truffen regeringsbeslutningldquo (Protokol IKS 189 1985 (ref 281 1986) IM 202-1-86) Industriministeriet har naturligvis vidst at indstillingen til regeringens koordinationsudvalg satte Kontaktudvalget uden for doslashren Kontaktudvalget maring tage regeringens beslutning til efterretning Er organisationerne dermed sat mat i forhold til den politiske proces Ingenlunde Som foslashr organisationernes moslashde med statsministeren den 27 august ndash hvor Kontaktudvalget blev bdquokommanderetldquo i arbejde ndash kan organisatio-nerne igen garing den direkte vej til regeringen Sposlashrgsmaringlet er om de igen kan skabe medvind for deres oslashnsker De goslashr i hvert fald forsoslashget ndash med en skriftlig henvendelse til statsmi-nisteren og industriministeren den 20 september I brevet henviser de netop til moslashdet den 27 august hvad kun kan ses som en appel om en ny intervention fra regeringschefen bdquo(E)fter omstaeligndighederneldquo fremsender organisationerne bdquoden indstilling fra Kontaktudvalget til regeringenldquo de ikke kunne faring behandlet paring moslashdet i Kontaktudvalget to dage forinden (selv om indstillingen var af leveret paring moslashdet den 11 september) fordi formanden havde tilkendegivet


157

at han ikke kunne medvirke til indstillinger som han fandt politisk uigen-nemfoslashrlige Heroverfor har industriens parter haeligvdet at Kontaktudval-gets opgave er at pege paring loslashsninger som kunne fremme ordretilgangen til vaeligrfterne uanset der maringtte forudses visse politiske vanskeligheder ved deres gennemfoslashrelse idet den politiske stillingtagen alene boslashr varetages af regeringen i dens videre forhandlinger med de politiske partier (Brev af 209 IM 202-85)

Organisationernes holdning kan tolkes paring to maringder Som en principiel til-kendegivelse af hvordan samarbejdet i et udvalg som Kontaktudvalget boslashr vaeligre eller som en beskrivelse af hvordan det typisk har vaeligret Eller begge dele Under alle omstaeligndigheder tegner citatet en krise i samarbejdet Som foslashlge af tingenes uhensigtsmaeligssige udvikling har industriens repraeligsentanter talt med Socialdemokratiet om en aeligndring af indgrebet i december 1984 bdquoog har herved konstateret en aringbning med hensyn til en revision herafldquo (Brev af 209 IM 202-85) To dage senere fremsender organisationerne to lovede notater om vaeligrfts-industriens samfundsoslashkonomiske betydning og beskatning af skibsinvesto-rer I dette hedder det afsluttende at

(D)e lovaeligndringer der er gennemfoslashrt henholdsvis bebudet ikke blot f jerner de begrundelser der var for at gennemfoslashre lovindgrebet i decem-ber 1984 men de medfoslashrer i sig selv en skaeligrpet beskatning af private investorer saringledes at disse selv ved en ophaeligvelse af lovindgrebet vil vaeligre haringrdere beskattet end tilsigtet med indgrebet (Notat om bdquoBeskatning af skibsinvestorerldquo 229 1985 IM 202-85)

D E N P O L I T I S K E L Oslash S N I N G

Regeringen har ogsaring travlt Statsministeren opfordrer regeringens med-lemmer til om muligt at fremrykke skibsordrer paring grund af vaeligrfternes formentlig bdquomeget konkurrencedygtigeldquo tilbud (Udkast til skrivelse 209 1985 IM 202-85) Et notat gennemgaringr de statsfinansielle konsekvenser af organisationernes forbedringsforslag ndash inklusive afskrivning paring skibsan-parter hvor en ophaeligvet ejerantalsgraelignse vil medfoslashre et provenutab paring ca 250 mio kr (219 1985 IM 202-85) Og allerede den 20 september har Industriministeriet vaeligret i Nationalbanken som er en central bidragyder i regeringens planlagte forbedringer for vaeligrftsindustrien Nationalbanken er ikke meget veltilpas ved de regeringsforslag der involverer banken


158

(hjemmemarkedsordningen og forharingndslaringnene) ndash selv om kravet om en vis forbedring af hjemmemarkedsordningen aktuelt bdquokunne forekomme noslashdvendigldquo Nationalbanken vil dog foreslaring en 12+4 ordning Konklusionen paring moslashdet At bdquoDuborg ville meddele Regeringen Nationalbankens betaelign-keligheder men mente at Regeringen ville opretholde sin beslutning om at anmode Nationalbanken om at medvirke til de skitserede forbedringerldquo (Referat 239 1985 IM 202-85) Og saringdan garingr det Den 27 september udsender Industriministeriet en pressemeddelelse om bdquoIndustriministerens vaeligrftspakkeldquo der er forhandlet med Det radikale Venstre og Socialdemokratiet Samme dag praeligsenterer industriministeren pakken paring en hoslashring i Aalborg Vaeligrfts marketenderi Pakken drejer sig om hjemmemarkedsordningen (14+4 aringr) forharingndslaringne-ordningen en garantiordning og om statsordrer ndash altsaring naeligrmest mindre end regeringens koordinationsudvalg naringede frem til mellem den 13 og den 18 september Det mest interessante er imidlertid Stetters bemaeligrkninger om indgrebet i december 1984 vedroslashrende afskrivning paring skibsanparter

Vaeligrftsindustriens repraeligsentanter i Kontaktudvalget har oslashnsket en oslashjeblik-kelig suspension hvad angaringr anparter i partsrederier Men hvad enten nu Skibsvaeligrftsforeningen kan lide det eller ej saring er det et omraringde som kun kan forhandles af Folketingets partier de partier som har sluttet denne aftale Og jeg er bekendt med og orienteret om at der endnu ikke er opnaringet enighed om en ordning som giver alle afskrivningsfradrag samme vaeligrdi nemlig ca 50 pct hellip Det er det der ligger i den skattereform som skal gennemfoslashres fra 1 januar 1987 og derfor kan det ikke nytte noget at man tror man kan indfoslashre en ordning nu som skal gaeliglde i nogle faring maringneder hellip Og jeg er blevet meget bebrejdet af Skibsvaeligrftsforeningen at vi ikke i Industriministeriet er i stand til at forhandle disse ting Men det er vi nu engang ikke og vi maring foslashlge de demokratiske spilleregler saringledes at det er forligspartierne der forhandler sig til rette og kun hvis alle disse partier er enige kan det overhovedet nytte noget at aeligndre paring disse ting (bdquoVaeligrftshoslashringen 279 1985ldquo IM 202-85 22359)

Denne belaeligring om demokratiske og parlamentariske spilleregler er ikke det eneste eksempel paring afstanden mellem ministeren og Vaeligrftsforeningen Et industriministerielt notat af 9 oktober til ministeren (et talepapir eller et avisindlaeligg) afviser meget markant organisationernes forslag om gennem eksportfinansiering at yde kompensation bdquoder modsvarer det element af stoslashtteforhoslashjelse som er godkendt for de enkelte lande i EFldquo Ifoslashlge notatet vil dette foslashre til en skrue uden ende idet den danske statskasse skal udligne forskelle i finansiering hver eneste gang et dansk vaeligrft konkurrerer med et


159

udenlandsk vaeligrft Afvisningen overskygger naeligrmest notatets andet budskab at organisationerne paring industriministerens omraringde ellers har faringet hvad de har bedt om (bdquoStoslashtte til vaeligrftsindustrienldquo 910 1985 IM 202-85) Af de industriministerielle initiativer er det kun garantierne for laringn til skibsfinansiering der kraeligver en lovhjemmel (anmodningen til Nationalban-ken er omtalt) Stetters fremsaeligttelsestale omtaler naeligsten klinisk bdquosamtaler mellem regeringen og repraeligsentanter for erhvervetldquo der har gjort det klart at ingen bdquooslashnsker at indfoslashre direkte statsstoslashtte til vaeligrftsindustrien paring linje med subsidieringen i visse andre landeldquo hvorfor der er en graelignse for for-anstaltningernes raeligkkevidde Stetter goslashr opmaeligrksom paring at den foreslaringede garantiordning bygger paring erhvervets anmodning og garantirammen paring 500 mio kr er ogsaring erhvervets forslag Selve Kontaktudvalget omtales ikke med et eneste ord Derimod omtales pakkens sidste del som en lempelse af virkningen af indgrebet i december 1984 og regeringens opfattelse er at anpartsantallet for rederier kan haeligves til 50 ndash

eller for den sags skyld for alle former for rederier uanset deltagerantal Det afgoslashrende er imidlertid hvorledes afskrivningerne skal behandles efter 1 januar 1987 naringr skattereformen traeligder i kraft Dette sposlashrgs-maringl forhandles for tiden mellem regeringen og vore forligspartnere (FF 198586 441)

Ikke helt nyt jf marketenderimoslashdet paring Aalborg Vaeligrft men alligevel noget af en drejning Organisationerne har udsigt til at faring en gevinst gennem de politiske forhandlinger der har fundet sted forud for fremsaeligttelsen af lovforslaget Altsaring har organisationernes politiske aktion haft en effekt som de ikke kunne faring i Kontaktudvalget Lovens gang gennem Folketinget er ganske udramatisk inden den ved-tages uaeligndret den 29 november af alle partier minus VS og FP Skibs-vaeligrftsforeningen og CO-Metal henvender sig til udvalget og de har ogsaring foretraeligde Den skriftlige henvendelse dateret den 21 oktober gennemgaringr status for de forslag de to organisationer foslashrste gang foslashrte frem over for stats-ministeren den 27 august Tonen er noslashgtern og matchning er i fokus

En pragmatisk administration af den bdquotraditionelleldquo matchningsordning kombineret med mulighed for f inansiering i fremmed valuta hellip (kunne) vise sig af afgoslashrende betydning hellip Det bemaeligrkes at en matchning efter organisationernes vurdering ikke vil indebaeligre et bdquoubegraelignsetldquo forbrug af statslige midler


160

Og til slut

Det er organisationernes opfattelse at en ad hoc-udvidet samfundsmaeligssig bistand til skibsf inansieringen i en begraelignset periode kan begrundes ud fra samfundsoslashkonomiske hensyn og industriministeriets redegoslashrelse i saring henseende udestaringr (FT 198586 B 79-86)

Folketingets Erhvervsudvalg indhenter et svar fra Industriministeriet Nota-tet beregner ikke vaeligrftsindustriens samfundsoslashkonomiske effekter men gen-nemgaringr alene organisationernes henvendelse til Erhvervsudvalget Der goslashres mest ud af matchning som rejser mange sposlashrgsmaringl om dokumentation og om en ukontrollerbar udgiftsvaeligkst men baringde det emne og sposlashrgsmaringlet om kurssikring behandler Kontaktudvalget (FT 198586 B 87-90) Socialde-mokratiet og SF foreslaringr yderligere initiativer til fordel for vaeligrfterne uden at de finder f lertal (FT 198586 B 75-76) I Folketinget maring industriministeren svare paring kritik af at regeringen er kommet for sent med sine forslag Stetter omtaler forslag der er kommet fra Kontaktudvalget og som han har modtaget den 20 september (FF 198586 1 behandling 678 og 688) hvilket ikke helt svarer til forloslashbet ligesom det ogsaring kun var organisationernes forslag Stetter og Schluumlter modtog den 20 september Parallelt med denne lovsag der afsluttes med uaeligndret vedtagelse den 29 november fremsaeligtter skatteministeren den 6 november forslag om at lempe afskrivningsloven for investering i skibe Lov om aeligndring af afskrivningsloven og ligningsloven (skibe) (lov nr 526 af 1112 1985) vedtages den 6 december og samtidig indgarings der en aftale om hvordan skibsanparter skal behandles i skattereformen Den vedtagne lov er mere fordelagtig end regeringens lovforslag ved blandt andet at fjerne graelignsen for antallet af partshavere Organisationerne fik altsaring betydelige indroslashmmelser da de loslashftede sagen ud af den korporative institution

K O N T A K T U D V A L G E T V E N D E R T I L B A G E

L O V E N F A L D E R P Aring P L A D S

Kontaktudvalgets moslashde den 25 oktober 1985 er i form og indhold et forbroslashdringens moslashde Begge parter ndash organisationerne og Industrimini-steriet ndash er enige om Kontaktudvalgets betydning selv om alene Dilling udpeger det som det forum bdquosom sikrede at erhvervene og Regeringen kunne opnaring en faeliglles forstaringelse omkring vaeligrfternes problemerldquo Angaringende hjemmemarkedsordningen giver ministeriet tilsagn om at se velvilligt paring


161

at give kontrakter afsluttet i december 1985 adgang til den nye gunstigere finansiering (selv om den via EF foslashrst forventes at traeligde i kraft 1 januar 1986) Med hensyn til afskrivning paring skibsanparter er Kontaktudvalget enigt om at indstille til afklaring og etablering af en overgangsordning hurtigst muligt Matchning ndash det nu mest oslashmme emne ndash sendes til hjoslashrnespark idet udvalget nedsaeligtter en arbejdsgruppe der skal se paring mulighederne for at bdquolempe forskellige krav vedroslashrende skibsfinansieringldquo Til sposlashrgsmaringlet om kurssikring har Nationalbanken tilkendegivet at ville tage stilling fra sag til sag ndash hvis det blev aktuelt i fremtiden Undervejs i det gode moslashde fremstaringr dog en uenighed i vurderingen af EFrsquos vaeligrftsdirektiver som formanden finder det vaeligsentligt at bevare men som Dilling hellere vil undvaeligre bdquohvis alternativet fortsat var den nuvaeligrende situation hvor man (dvs EF forf) i realiteten havde mistet kontrollen med subsidierneldquo (Protokol IKS 2510 1985 ref 2211 1985 IM 202-1-85) Den gode stemning i Kontaktudvalget hindrer dog ikke at Skibsvaeligrfts-foreningen den 29 oktober maring kommentere en udtalelse fra Stetter til Radioavisen efter et samraringd i Erhvervsudvalget Foreningen kan ikke acceptere udtalelser der faringr det til at se ud som om den har oslashnsket direkte statsstoslashtte (driftssubsidier) paring 800 mio kr bdquoMinisterens sammenligning mellem skibsordrer og cementfabrikker er vildledende og ikke rimelig hellip Vi maring derfor tage afstand fra disse udtalelser og foretraeligkker at goslashre det herved frem for en offentlig debat heromldquo (Brev til industriministeren 2910 1985 IM 202-1-85 23774) Lov om garantier for laringn til skibsfinansiering fastsaeligtter i sect 3 at industrimini-steren nedsaeligtter et udvalg der skal bistaring bdquoved behandlingen af sposlashrgsmaringl vedroslashrende garantierneldquo og i udvalget skal ogsaring sidde sagkyndige (FT 198586 C 59-60) Vi husker diskussionen i kapitel 6 om nedsaeligttelse af Teknologiraringdet og kunne forledes til at tro at der ogsaring her ndash i 1985 ndash er tale om uafhaeligngige sagkyndige Omraringdets hoslashje grad af samarbejde mellem stat og organisationer fremtraeligder dog tydeligt i lovforslagets bemaeligrkninger der blandt andet taler om bdquosagkyndige fra de interesserede erhvervldquo (FT 198586 A 960) Dette gaeliglder ikke blot Kontaktudvalget men ogsaring andre udvalg vedroslashrende skibsfinansiering (Coopers amp Lybrand 1996 66-73) Det nye garantiudvalg nedsaeligttes med fem organisationsrepraeligsentanter to fra Industri- og Finansministerierne og to fra Nationalbanken og Skibskre-ditfonden i alt ni medlemmer plus en formand hvis stemme er afgoslashrende (Forretningsorden for Industriministeriets Skibsgarantiudvalg 309 1985 IM 202-85) Organisationerne er altsaring staeligrkt repraeligsenteret i udvalget som


162

i oslashvrigt ifoslashlge forretningsordenen ikke bare skal bistaring ved behandlingen af sager men bdquotraeligffer afgoslashrelse i sposlashrgsmaringl vedroslashrende udstedelse af garantierldquo (IM 309 1985 IM 202-85)4

Direktoratet for Egnsudvikling skal efter bemaeligrkningerne staring for admi-nistrationen af garantiordningen Hertil bemaeligrker Administrationsdepar-tementet om ikke ordningen mere hensigtsmaeligssigt kan administreres af Skibskreditfonden blandt andet af hensyn til regeringens moderniserings-politik Og Administrationsdepartementet ser gerne bdquoat det i lovteksten direkte skal fremgaring at udvalget har afgoslashrelseskompetence samt at udvalgets afgoslashrelser vedroslashrende ansoslashgninger ikke kan indbringes for anden admini-strativ myndighedldquo (Brev af 210 1985 IM 202-85 21576) Af en notits fra et moslashde den 9 oktober mellem parterne fremgaringr det at Industrimini-steriet alene har tilsyn med Skibskreditfonden som pengeinstitut dvs ikke tilsyn med Fondens administration og at Industriministeriet vil have det planlagte udvalgs sekretariat bdquoinden for mureneldquo (Notits af 1410 1985 IM 202-85)

O R G A N I S A T I O N E R N E S E J R E R

M E N I N D U S T R I M I N I S T E R I E T T A B E R I K K E

Offentlige udvalg er en vaeligsentlig institution i dansk korporatisme (eksem-pelvis Christiansen amp Noslashrgaard 2003a) og Kontaktudvalget fremstaringr som noget naeligr et moslashnstereksempel Droslashftelser i udvalget afklarer skibsbyg-ningens problemer identificerer mulige loslashsninger som den indstiller til regeringen og skaber forskellig form for offentlighed om Og regeringen foslashlger oftest Kontaktudvalgets indstillinger Men kapitlet viser tydeligt at i den rette ndash eller forkerte ndash kontekst fungerer heller ikke en saringdan institution problemloslashst Det politiske oslashnske om at give erhvervsstoslashtten en mere teknologisk profil og om at reducere den samlede erhvervsstoslashtte saeligtter stoslashtten til skibsfinansiering under pres ndash lige paring det tidspunkt hvor den staeligrke og accelererende krise for den internationale skibsfart og for vaeligrfterne oslashger behovet for stoslashtte Dette foslashrer til en saringdan konf likt mellem organisationerne og Industriministeriet at Kontaktudvalget reelt mister sin betydning At det kommer saring vidt skyldes nok ogsaring daringrlig kemi mellem f lere af de centrale aktoslashrer Kontaktudvalget mister betydning men organisationerne kan spille paring f lere heste Ved at garing direkte til regeringen (og Socialdemokratiet) opnaringr organisationerne betydelige resultater saringvel substantielt (vaeligrftspakken plus


163

lempelser for anpartsfinansiering) som institutionelt (deres staeligrke placering i Garantiudvalget samt Kontaktudvalgets genopstaringen) Industriministeriet traeligkker det korte straring i striden fordi organisationerne bliver imoslashdekommet Og saring alligevel Har Industriministeriets primaeligre strategi vaeligret at aeligndre erhvervsstoslashttens profil og herigennem fremstaring som et mere fremtidsori-enteret ministerium er resultatet vel ikke saring daringrligt Ministeriet forsvarer sit budget saring vidt det er goslashrligt og det er regeringen via koordinations-udvalget der strikker vaeligrftspakken sammen Og det er i hvert fald ikke Industriministeriet der har ansvaret for aeligndringen af indgrebet i december 1984 Samtidig fastholder ministeriet administrationen af garantisagerne inden for murene Industriministeren og departementschefen goslashr hvad de kan for at holde stand mod organisationerne

E F T E R S K R I F T

Ingen af aktoslashrerne kan have troet at vaeligrftspakken var tilstraeligkkelig i for-hold til vaeligrftskrisen Kontaktudvalget har i 1986 stor aktivitet med otte moslashder Ib Stetter garingr af som industriminister og efterfoslashlges den 12 marts 1986 af Niels Wilhjelm (tidligere formand for Industriraringdet) Niels Wil-hjelm overtager formandsposten i Kontaktudvalget bdquoder i stigende grad havde udviklet sig fra at vaeligre et teknisk til at vaeligre et mere politisk forum hvorved departementschefen som embedsmand fik stadig stoslashrre vanske-ligheder med at haringndtere formandshvervetldquo (Industriministeriets notits af 168 1990 her efter Coopers amp Lybrand 1996 72) Den 12 februar 1986 indstiller Kontaktudvalget en raeligkke lempelser paring skibsfinansieringsom-raringdet til regeringen og efter droslashftelser mellem denne Nationalbanken og Skibskreditfonden fremlaeliggger regeringen Vaeligrftspakke 2 af 3 april 1986 (bdquoNotat om skibsvaeligrftspolitiske foranstaltninger 198586ldquo 116 1986 (bdquoforeloslashbig udgaveldquo) IM 202-86) Og saringdan fortsaeligtter det i en aringrraeligkke med nye ideacuteer og kreativitet Efterspillet herparing kommer i midten af 1990rsquoerne hvor hele tre rapporter beskriver og analyserer udviklingen i og anvendelsen af de varierende stoslashttemuligheder Erhvervsministeriet som Industriministeriet nu hedder finder ikke grundlag for megen kritik (Erhvervsministeriet 1996a 1996b 1996c) hvorimod rapporter fra Coopers amp Lybrand (1996) og Rigsrevi-sionen (1998) finder betydeligt grundlag for at kritisere stoslashtteordningernes administration og den politiske haringndtering heraf Loven om garantier for laringn til skibsfinansiering har sin lille plads i denne sammenhaeligng


164

Paring sit moslashde den 14 februar 1986 afviser Skibsgarantiudvalget to ansoslashg-ninger fra et stort koslashbenhavnsk vaeligrft om garanti for forharingndslaringn fordi dette falder uden for lovens omraringde (IM 202-7-86) Det faringr Folketingets Erhvervsudvalg til at sposlashrge industriministeren om det ikke er rigtigt at saringdanne garantier kan gives inden for loven I sit svar siger Wilhjelm at han ikke kan oslashve indf lydelse paring Garantiudvalgets administrative afgoslashrelser men han vil gerne i samraringd i Erhvervsudvalget for at droslashfte bdquoom det har vaeligret hensigten med loven at tilvejebringe en saringdan fuldstaeligndig ligestilling (mellem danske og udenlandske ordrer paring skibsbygning forf) (Erhvervsud-valget 198586 Alm del bilag 98 133 1986) Paring Garantiudvalgets moslashde den 28 april orienterer formanden om en skrivelse fra industriministeren hvori Erhvervsudvalget refereres for det synspunkt at loven ogsaring omfatter garanti for forharingndslaringn Dette tager udvalget til efterretning selv om det er uenig i tolkningen (IM 202-7-86 10705) Her er baringde tale om at et folketingsf lertal udvider lovens gyldighedsomraringde og efterfoslashlgende laeliggger et staeligrkt politisk pres paring det administrativt ansvarlige organ Garantiudval-get Paring moslashdet i Kontaktudvalget den 25 oktober 1985 inkluderede departe-mentschef Duborg kontrakter paring skibsbygning indgaringet i december under lovens vilkaringr Paring Garantiudvalgets moslashde den 28 april 1986 taler formanden for at kun skibe bdquohvis bygning ikke var paringbegyndt ved lovens ikrafttraeligden (412 1985 forf) skulle vaeligre omfattetldquo men det opnaringr ikke stoslashtte I stedet enes udvalget om bdquoat der i princippet kan ydes garanti for projekter der endnu ikke ved tidspunktet for lovens ikraftsaeligttelse er afleveret eller er endeligt finansieretldquo (IM 202-7-86 10705) hvilket maring ses som en anden udvidelse af lovens gyldighedsomraringde Udvalget laeliggger op til en vaeligsentlig forhoslashjelse af garan-tirammen (noslashdvendigt paring grund af garantien for forharingndslaringn) og naringr saring frem til de konkrete sager Her beslutter udvalget bdquoat der under hensyn til sagens politiske karakter efter omstaeligndighederneldquo kunne bevilges en hoslashjere garanti end ellers Herefter droslashfter udvalget bdquohvorvidt medlemmerne ville kunne ifalde ansvar for at tage politiske hensyn i forvaltningen af Statens midler idet det kunne betragtes som risikabelt at yde garantien uden nogen reel sikkerhed isaeligr i forbindelse med skib nr 921ldquo (IM 202-7-86) Overvejelsen faringr lov at staring som kapitlets slutbemaeligrkning ndash i Skibsgarantiudvalgets korrigerede referat er den udeladt


165

N o t e r

1 Staten kan stoslashtte finansiering af skibsbyggeri paring mange maringder baringde direkte og indirekte Tilsammen udgoslashr stoslashtteordningerne et yderst komplekst system og en fyldestgoslashrende beskrivelse heraf bliver hurtig meget teknisk Det foslashlgende er derfor en meget summarisk gennemgang af de ordninger der var i spil i midten af 1980rsquoerne Hjemmemarkedsordningen vedroslashrer finansiering af skibe til danske redere Den handler om hvor stor en del af et skibs vaeligrdi rederen kan laringnefinansiere (eksempelvis 80 pct) til hvilken rente (eksempelvis otte pct) hvor laelignge laringnet loslashber (eksempelvis 12 aringr) og om der er en afdragsfri periode (eksempelvis to aringr) De sidste to forhold omtales som en 12+2 ordning Garanti for laringn til skibsfinansiering som casen handler om indebaeligrer at staten kan stille en garanti for det laringn rederen maring optage i Skibskreditfonden for at kunne faring et skib bygget Typisk skal rederen stille en sikkerhed for laringnet normalt i form af en procentdel af vaeligrdien af det skib der skal bygges men yderligere sikkerhed kan ogsaring kraeligves i form af et sidepant Naringr der skal optages laringn i et skib kan vaeligrdien af skibet saeligttes for hoslashjt saringledes at rederen opnaringr en overbelaringning og dermed en over-finansiering Pointen herved er at rederen i forhold til skibets reelle vaeligrdi skal skaffe et mindre beloslashb uden om Skibskreditfonden end ved en retvisende vaeligrdiansaeligttelse Er der tale om et forharingndslaringn er den afgoslashrende parameter rentesatsen Et vaeligsentligt element i skibsfinansieringen handler om skatte- og afskrivningsregler dvs om skat-tebesparelser til investorer der typisk ikke er aktive i direkte rederivirksomhed eller skibsfart Leasing er en maringde hvorparing der kan samles investorer til bygning af et skib der derparing leases for en laeligngere periode til en reder Leasing saeligttes ofte i sammen-haeligng med partsrederier og kommanditselskaber hvis investorer loslashber en erhvervsmaeligssig risiko for at opnaring et skattefradrag To forhold er saeligrligt relevante her nemlig antallet af partshavere og skattevaeligrdien af afskrivningsobjektet Partsrederier blev ofte brugt til at finansiere bygning af mindre skibe men da den enkelte partshavers investering var lille skulle antallet af partshavere vaeligre stort Ti partshavere er faring mens 75-100 anses for et mere anvendeligt antal naringr investeringen skal etableres Afskrivningsvaeligrdien kan enten vaeligre skibets fulde vaeligrdi eller en del heraf hvad heraf foslashlger for skattevaeligr-dien og dermed investeringens attraktion for investor Forskudsafskrivning indgaringr i billedet Driftssubsidier til vaeligrfterne blev i midten af 1980rsquoerne anvendt i en raeligkke lande men ikke i Danmark Ved eksport af skibe er det relevant at sikre kursen for at undgaring negative effekter af eksempelvis fald i dollarkursen Endelig matchning der tilsigter at give danske vaeligrfter de samme finansieringsforhold som deres udenlandske konkurrenter Det har i Danmark haft betydning ved leverancer til udviklingslande finansieret gennem DANIDA

2 Hjemmemarkedsordningen blev indfoslashrt i 1977 og i 1979 aeligndret fra 10+0 aringr til 14+4 aringr I 1982 blev den af besparelseshensyn aeligndret til 12+2 aringr Industriministeriet vurderer at en hjemmemarkedsordning (industripolitik) kombineret med leasing (skattepolitik) er meget fordelagtig Stramninger vil have forskellig effekt paring vaeligrfterne En reduceret hjemmemarkedsordning plus leasing vil isaeligr vaeligre gunstig for de eksporterende vaeligrfter (blandt andet Aalborg Vaeligrft og BampW) hvorimod hjemmemarkedsordningen minus leasing vil vaeligre ugunstig for disse vaeligrfter (bdquoNotat om virkningerne af en aeligndring af hjemmemarkedsordningenldquo 184 1984 IM 202-84)


166

3 I 1984 gennemfoslashrtes en reform af statens budget hvorefter en langt stoslashrre del end tidligere bliver undergivet budgetteringsrammer Som hovedregel skulle merudgifter derfor afholdes inden for et ministeriums ramme og mindreudgifter kunne ndash som hovedregel ndash anvendes til andre formaringl

4 Det har ikke vaeligret muligt at finde forretningsordenen i Ministerialtidende


167

K A P I T E L 8

H V E M FAring R H VA D OG H VOR FOR

VAElig K ST FON DE N 19 9 8

I december 1991 vedtager Folketinget lov om Dansk Erhvervsudviklings-fond (senere VaeligkstFonden) som led i forliget om finansloven for 1992 Bag loven staringr alle partierne bortset fra FP og den traeligder i kraft medio oktober 1992 efter EU-Kommissionens godkendelse Loven etablerer en fond med en statslig kapital paring to mia kr til stoslashtte for virksomheders udviklings-projekter Fonden kan medfinansiere teknologisk eller markedsmaeligssigt risikobetonede udviklingsprojekter i isaeligr smaring og mellemstore virksomhe-der ndash i form af tilskud laringn eller garantier Giver projekterne kommercielle resultater skal laringn tilbagebetales og forrentes svarende til markedsrenten Loven aeligndres i 1995 og her stemmer SF Fremskridtspartiet og Enheds-listen imod (EM 95-314-97 24 Folketingsaringrbog 1991-92 105) Det er altsaring i 1998 et velkendt lovomraringde Selv om der er tale om at aeligndre en lov der har vaeligret i kraft siden 1991 har hverken Dansk Industri eller andre organisationer kunnet opbygge saringdanne styrkepositioner gennem lovens anvendelse at Erhvervsministeriet maringtte inddrage dem og give dem betydelig indf lydelse ved aeligndringsloven i 1998 Eksempelvis spiller organisationerne ingen direkte rolle naringr mini-steren udpeger bestyrelsen for VaeligkstFonden Dette er imidlertid kun et af tre forhold der goslashr beslutningen om VaeligkstFonden i 1998 anderledes end mange tidligere erhvervspolitiske beslutninger Det andet forhold er at balancen mellem partierne i Folketinget giver regeringen mulighed for at skabe et f lertal til hoslashjre eller til venstre i Fol-ketinget Regeringen skal have 90 mandater bag sig Principielt for naringr lovgivningen alene vedroslashrer danske forhold kan vi i mange tilfaeliglde garing ud fra at de fire nordatlantiske mandater ikke taeligller med Noslashgletallet er altsaring 88 mandater SR-regeringen havde 70 mandater SF og Enhedslisten 18 mandater Venstre og de konservative 58 mandater CD og KrF 12 man-dater og DF og FP 17 mandater Regeringen kunne saringledes moslashnstre et meget spinkelt f lertal til venstre og et noget stoslashrre f lertal til hoslashjre i salen


168

Men her var CD og KrF ikke nok til at etablere f lertallet paring 88 mandater Derimod kunne Venstre alene sammen med regeringen skabe f lertallet til hoslashjre Erhvervsministeren havde altsaring visse manoslashvremuligheder men kunne ogsaring ndash ved at aktivere det spinkle f lertal til venstre ndash risikere at skabe politisk blaeligst om VaeligkstFonden og dermed maringske ogsaring om andre dele af erhvervspolitikken Det tredje aeligndrede forhold er at fra omkring 199394 fremtraeligder Erhvervsministeriet med en noget aeligndret holdning til hvordan eksterne parter skal inddrages i lovprocessen De traditionelle samarbejdspartneres synspunkter staringr ikke saring dominerende som tidligere og de suppleres med andre organisationer og med virksomheder Ministeriet eftersposlashrger aktivt andre synspunkter blandt andet for at kunne modvirke bestemte organisa-tioners favntag Denne nye maringde at gribe erhvervspolitikken an paring kan kun ses som en bestraeligbelse i retning af et strategisk skifte ndash et forsoslashg paring at aeligndre de normer der hidtil har kendetegnet samspillet med organisationerne Hertil svarer en substantiel aeligndring af erhvervspolitikken Ideacuteen om en bdquomoderneldquo erhvervspolitik som ministeriets redskab til at faring og fastholde ansvaret for regeringens samlede erhvervspolitik (eksklusive primaeligrerhver-vene) slaringr blandt andet igennem i form af fokus paring generelle retningslinjer og rammebetingelser for erhvervslivet Gennem analyser af otte ressourceom-raringder og opfoslashlgningen herparing laeliggger Erhvervsministeriet et andet perspektiv for erhvervspolitikkens indhold ndash og for ministeriets koordination heraf Den aringrlige erhvervsredegoslashrelse viser hvordan der gennem 1990rsquoerne saeligttes ord (ofte mange ord) paring ministeriets overvejelser herom (jf Sidenius 1999) DK21 udtrykker koncentreret den nye linje (Erhvervsministeriet 2000) Denne udvikling bliver ikke modtaget med lige stor begejstring af alle beroslashrte interesser Forstaringeligt nok fordi en konsekvent gennemfoslashrelse af strategien kunne fjerne traditionelle stoslashttepunkter for de organisationer der gennem mange aringr har haft stoslashrst indf lydelse paring erhvervspolitikken Og en aeligndret politik med mere vaeliggt paring erhvervslivets generelle betingelser kunne efterharingnden goslashre sektorafgraelignsede organisationer mindre oplagte som samarbejdspartnere Potentielt saeligtter ministeriets nye strategi saringledes baringde privilegier i og paring spil Forslaget i 1998 om at aeligndre VaeligkstFonden er et perfekt eksempel paring den nye linje Lovforslaget rummer baringde substantielle og institutionelle elementer og maringtte derfor forventes at paringkalde sig en del interesse ndash isaeligr fordi det ikke udspringer af en intens forudgaringende dialog med de tunge interesseorganisationer Lovforslaget indeholder en raeligkke aeligndringer i for-


169

hold til gaeligldende love Her vaeliglger vi at henvise til fire substantielle og tre institutionelle forhold (EM 95-314-8 99)

1 VaeligkstFonden skal fremover alene medfinansiere smaring og mellemstore virksomheders omkostninger ved bdquoperspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekterldquo (sect 1 1)

2 VaeligkstFonden skal endvidere kunne medfinansiere bdquoudviklingsselskaber og innovationsfonde der har til hovedformaringl at investere i smaring og uaf-haeligngige virksomheder der igangsaeligtter udviklingsaktiviteterldquo (sect 1 2)

3 Medfinansiering til forskning udvikling og markedsudvikling der udnyttes kommercielt skal tilbagebetales og forrentes med markeds-renten Ved saeligrligt risikobetonede projekter kan tilbagebetalingen ske i form af en royalty eller bdquoanden overskudsafhaeligngig betalingldquo (sect 1 5) VaeligkstFonden skal med andre ord kunne tjene penge paring andet end for-rentningen af grundkapitalen

4 Det skal tilstraeligbes bdquoat fondens egenkapital ikke bliver lavere end 175 mia krldquo (sect 1 8)

5 Et medlem af bestyrelsen repraeligsenterer Erhvervsministeriet I oslashvrigt udpeger erhvervsministeren Fondens bestyrelse (formand + seks oslashvrige medlemmer) der skal repraeligsentere bred erhvervsmaeligssig indsigt inklusive i de saeligrlige forhold der knytter sig til smaring og mellemstore virksomheder Tre medlemmer udpeges efter indstilling fra Erhvervsudviklingsraringdet (sect 1 6)

6 Erhvervsministeriets medlem af bestyrelsen kan begaeligre en sag forelagt erhvervsministeren til afgoslashrelse saringfremt den skoslashnnes at vaeligre af principiel betydning (bdquocall inldquo-befoslashjelse) Bortset herfra kan bestyrelsens afgoslashrelser bdquoikke indbringes for anden administrativ myndighedldquo (sect 1 7)

7 bdquoErhvervsministeren fastlaeliggger aringrligt efter indstilling fra VaeligkstFondens bestyrelse hvor store beloslashb fonden kan disponere over til de enkelte aktivitetstyper i det foslashlgende aringrldquo

Ministeren kan ogsaring fastsaeligtte bdquonaeligrmere bestemmelser for fondens virksomhedldquo herunder om dens bdquotilknytning til det oslashvrige erhvervs-fremmesystemldquo (sect 1 11)

Casen handler teknisk set om at aeligndre tre love ndash lov om VaeligkstFonden lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed og ligningsloven Isaeligr koblingen mellem de to foslashrste love er interessant i forhold til regeringens f lertalsmulig-heder Loven om statsgaranti til udviklingsvirksomhed (lov nr 365 af 185


170

1994) bliver vedtaget af S SF CD RV og KrF mod K V og FP Disse tre partier samt DF stemmer ogsaring imod en aeligndring af loven i 1997 (lov nr 386 af 106 1997) V og K stemmer saringledes for loven om VaeligkstFonden og mod loven om udviklingsselskaberne mens SF og EL (i 1997) stemmer modsat CD stoslashtter begge love Sammenkaeligdningen af de to love kan derfor laeliggge op til problemer med at kunne samle 88 mandater ndash eller give regeringen gode muligheder for at forhandle en del af forslaget hjem Analysen af materialet i Erhvervsministeriets arkiv peger i retning af to tolkninger Den ene er at ministeriet fandt det meget vanskeligt at vinde Dansk Industri for de oslashnskede lovaeligndringer ndash ikke bare de institutionelle men ogsaring de substantielle ndash hvorfor der ikke var grund til at garing i naeligrmere dialog med organisationen I stedet maringtte man satse paring at vinde Venstre eller de konservative for forslaget ndash eller skabe f lertallet til venstre Lov-forslaget maringtte derfor indeholde elementer der kunne forhandles bort for at opnaring et f lertal I den optik tillagde Erhvervsministeriet ikke de enkelte aeligndringsforslag lige stor vaeliggt Den anden tolkning er at ministeriet gerne saring alle dele af lovforslaget vedtaget men at det ikke var muligt at skabe det oslashnskede komfortable f lertal herfor Regeringen valgte derfor at opgive f lere af elementerne i lovforslaget isaeligr de institutionelle for herigennem at samle det noslashdvendige f lertal for resten Den foslashrste tolkning forklarer blandt andet hvorfor Dansk Industri ikke spiller nogen betydelig rolle hverken i processen eller i forhold til den ved-tagne lov Den forklarer ogsaring hvorfor det til sidst lykkes erhvervsministeren at samle et bredt f lertal om lovforslaget Den anden tolkning forklarer hvorfor ministeriet holder fast ved alle elementer i sit forslag meget sent i processen i Folketinget ligesom den forklarer hvorfor ministeren ikke bruger det smalle f lertal til venstre Efter den foslashrste tolkning faringr partierne til hoslashjre indf lydelse efter en forhandlingsplan lagt i Erhvervsministeriet dvs indf lydelse paring elementer som ministeriet ikke selv saeligtter saring hoslashjt Efter den anden tolkning faringr de samme partier indf lydelse ved at faring fjernet noget de er imod Regeringens tab er lovens institutionelle elementer som Venstre og de konservative betaler for ved at give regeringen et komfortabelt f lertal for lovforslagets substantielle elementer Det faeliglles ved de to tolkninger er at Dansk Industri ikke har nogen direkte indf lydelse paring udfaldet men i bedste fald (i den anden tolkning) en indirekte indf lydelse manifesteret gennem V og K Vi skal afslutningsvis vende tilbage til hvilken af de to tolkninger der har mest for sig Men vi begynder med optakten til loven


171

E F T E R D E N F Oslash R S T E L O V

Folketingets Erhvervsudvalgs betaelignkning over lovforslaget i 1991 naeligv-ner at ministeren vil gennemfoslashre en evaluering efter tre aringr Den saeligttes i vaeligrk i januar 1996 hvor der nedsaeligttes en styregruppe for evalueringen som konsulentfirmaet COWI kommer til at staring for Evalueringsrapporten foreligger i december 1996 og den indeholder f lere kritikpunkter som styregruppen forholder sig til VaeligkstFonden spiller ifoslashlge rapporten ikke sammen med det oslashvrige erhvervsfremmesystem hvorfor en lovaeligndring kan overvejes Aringrsagen til problemet er angiveligt modvilje i VaeligkstFondens daglige ledelse mod at opfatte sig som en del af det oslashvrige offentlige erhvervsfremmesystem Problemet kan loslashses ved at integrere Fondens sekretariat i Erhvervsfremme Styrelsen Hertil kraeligves dog en lovaeligndring fordi den gaeligldende lov eta-blerer Fonden med et selvstaeligndigt sekretariat Erhvervsministeriets medlem af styregruppen overvejer foslashlgende i et ministerielt notat

I betragtning af den store vaeliggt Venstre og Konservative ved fondens etablering lagde paring at fonden havde et selvstaeligndigt sekretariat og i betragtning af at det ved lovaeligndringen i 1995 ikke lykkedes at komme igennem med at EM skulle have et medlem i bestyrelsen kan det ikke anbefales at der fremsaeligttes lovforslag om at f lytte fondens sekretariat til Erhvervsfremme Styrelsen (notat af 281 1997 EM 95-314-1 relateret til 95-314-1 258)

Man kan ogsaring taelignke sig at Fondens bestyrelse bliver lagt sammen med erhvervsfremmelovens Bevillingsudvalg men her saeligtter de samme hensyn sig igennem i anbefalingen til ministeriet Vi ser allerede her at Folketingets skygge falder hen over administrationens politiske overvejelser Styregruppens kommentarer til evalueringsrapporten peger blandt andet paring at Fondens praksis goslashr det vanskeligt for mindre virksomheder at opnaring medfinansiering i Fonden at der har vaeligret en vaeligkst i stoslashtte til projekter der ogsaring ville vaeligre blevet gennemfoslashrt uden stoslashtte og at samspillet med det oslashvrige erhvervsfremmesystem ikke er bdquovelfungerendeldquo (styregruppens kom-mentarer februar 1997 EM 95-314-1) Efterfoslashlgende bliver VaeligkstFonden bedt om at tage stilling til evalueringen og erhvervsminister Jan Troslashjborg orienterer Folketingets Erhvervsudvalg ndash baringde gennem samraringd og gennem besvarelse af sposlashrgsmaringl under udvalgets almindelige del Fra ministerens ret omfattende orientering af Erhvervsudvalget bemaeligrkes markeringen af at ved prioritering af projekter bdquomaring der laeliggges vaeliggt paring at det fremgaringr


172

af loven at fonden isaeligr kan yde medfinansiering til smaring og mellemstore virksomhederldquo (samraringdsnotat af 34 1997 EM 95-314-1 287) I eftersommeren 1997 overvejer Erhvervsministeriet fortsat hvordan det kan foslashlge op paring evalueringen Fondens forhold til det oslashvrige erhvervs-fremmesystem traeligkkes atter frem ligesom ministeriets konsulent repeterer overvejelserne fra 1991 og igen fra 1995 om at placere en repraeligsentant for ministeriet i Fondens bestyrelse I 1991 endte det med en observatoslashrpost i 1995 med et forslag om et fuldgyldigt bestyrelsesmedlem med en bdquocall inldquo-befoslashjelse dvs at ministeriets repraeligsentant kunne forelaeliggge saeligrlige sager for ministeren Men da Venstre og de konservative var imod trak erhvervsministeren forslaget Konsulenten er ikke i tvivl om at V og K vil kraeligve at vaeligre med i et f lertal hvis saringdanne forhold i loven skal aeligndres (notat af 198 1997 EM 95-314-1 328) Erhvervsministeriet er tilsyneladende oppe imod baringde VaeligkstFonden og mod Venstre og de konservative I det foslashlgende godt hele aringr goslashr Erhvervsministeriet sig omfattende over-vejelser om og vurderinger af om VaeligkstFonden skal fokusere saeligrligt paring virksomheder inden for biotek Sposlashrgsmaringlet kommer ikke mindst op paring grund af henvendelser fra brancheorganisationer virksomheder og enkelt-personer paring omraringdet I vores sammenhaeligng er det ogsaring vigtigt at konstatere at Erhvervsministeriet ikke handler i et tomrum i centraladministrationen I foraringret 1998 udarbejder Finansministeriet et oplaeligg om formuleringen af en bdquopolitik vedroslashrende offentlige fondeldquo hvilket ogsaring behandler VaeligkstFonden Ansvarlig for oplaeliggget er Udgiftsanalyseenheden og vinklen kan derfor ikke undre VaeligkstFondens samspil med erhvervspolitikken goslashr det rele-vant at undersoslashge bdquomulighederne for i hoslashjere grad at overf lytte aktiviteter finansieret under Erhvervsministeriet hellip til finansiering i fondeneldquo (FM 313 1998 EM 95-314-1) Naringr regnedrengene i Finansministeriet bdquoblander sigldquo i sektorministeriernes overvejelser opfattes det sjaeligldent positivt I dette tilfaeliglde vil f lytning af aktiviteter fra Erhvervsministeriet medfoslashre en besparelse paring ministeriets budget ndash og en reduktion af budgettet for den samlede erhvervspolitik hvis ikke Fondens oslashkonomiske handlemuligheder samtidig udvides Finansministeriet er potentielt en modstander naringr det gaeliglder erhvervspolitikkens samlede ressourcer Frem til forsommeren 1998 staringr embedsmaeligndene i ressortministeriet centralt i overvejelserne om at aeligndre VaeligkstFonden Men de synes at staring noget ene med oslashnsket om en aeligndring


173

F R E M M O D E T L O V F O R S L A G

De omtalte henvendelser fra biotek-virksomheder og markante personer inden for denne branche har politisk effekt Med adresse til yderligere overvejelser om at VaeligkstFondens aktivitet kan ske i et taeligttere samarbejde med udviklingsselskaberne udarbejder Erhvervsministeriets konsulent paring omraringdet et notat bdquoOmlaeliggning af VaeligkstFondens aktiviteterldquo Notatet findes i tre udgaver med smaring men ikke uinteressante nuancer Notaterne omtaler tre nye aktiviteter i VaeligkstFonden nemlig en pulje til langsigtede investe-ringer daeligkning af den gaeligldende garantiramme til udviklingsselskaber samt udvidelse af garantirammen eller kapitaltilfoslashrsel til udviklingsselskaber De to foslashrste notater der indgaringr i den interne diskussion i ministeriet saeligtter reelt lighedstegn mellem langsigtede investeringer og bioteknologi (285 1998 EM 95-314-7 36 1998 EM 95-314-7 27) mens bioteknologi ikke naeligvnes helt saring haringndfast i notatet til regeringspartiernes ordfoslashrere (196 1998 EM 95-314-7 21) Den anden variation er at den foslashrste udgave af notatet har en klar institutionelt orienteret passus bdquoFinansministeriet har rettet fokus paring den opbyggede egenkapital (i VaeligkstFonden forf) som et muligt finansieringsbidrag til FL99ldquo Passussen er udeladt i senere udgaver af papiret Hovedindtrykket af Erhvervsministeriets overvejelser om at aeligndre loven er at initiativet er solidt placeret i ministeriet at Folketingets Erhvervsud-valg paring sidelinjen masseres med information at biotek-lobbyen spiller en vis fremskyndende rolle at en finansministeriel besparelse paring den samlede erhvervspolitik ikke fremstaringr som en attraktiv erhvervspolitik og at de tidligere prominente deltagere i den forberedende del af lovprocessen ndash de store erhvervsorganisationer ndash endnu ikke er med Den rollefordeling manifesterer sig i et bdquo1 Udkast til procesplan vedr aeligndring af loven om VaeligkstFonden og lov om udviklingsselskaberldquo dateret den 4 juni 1998 (EM 95-314-7) Fra uge 26 hvor Oslashkonomi- og Skatteministerierne skal tages i ed til uge 40 hvor lovforslaget boslashr vaeligre faeligrdigt defineres forskel-lige opgaver og ansvarspersoner Ifoslashlge udkastet oslashnsker Erhvervsministe-riet igen (som i 1995) at udvide bestyrelsen med to medlemmer heraf et fra ministeriet med bdquocall inldquo-befoslashjelse Dette tema indgaringr dog ikke i det ovenfor omtalte notat til ordfoslashrerne Udkastet fastlaeliggger at bdquo(d)ialog med interesserede parter vedr udviklingsselskaber og ogsaring vedr biotekldquo skal foregaring i uge 3233 Ministeriet regner saringledes med foslashrst at bringe erhvervs-


174

organisationerne ind paring dette sene tidspunkt ndash dog foslashrend det foslashrste udkast til lovforslag skal foreligge (uge 3435) Regeringspartiernes ordfoslashrere faringr altsaring medio juni ministeriets notat om lovaeligndringen og den 24 juni holdes et moslashde om sagen Af kommentarer fra ministeriets konsulent til dagsordenen er det tydeligt at sagen ikke noslashdvendigvis kan gennemfoslashres uden problemer Paring baggrund af tidligere stemmeafgivning hedder det

Det kan paring denne baggrund ikke anses for uproblematisk at faring tilslutning til de foreslaringede aeligndringer Det vurderes at tilslutning til aeligndringerne skal soslashges hos SF og EL DI har hidtil vaeligret modstandere af udviklings-selskabsordningen men en raeligkke enkeltvirksomheder har vaeligret positive (notat 236 1998 EM 95-314-7 24)

Fra begyndelsen af august tager ministeriet fat paring nogle af de problemer der knytter sig til gennemfoslashrelse af de foreslaringede lovaeligndringer

D i a l o g m e d o r g a n i s at i o n e r

Erhvervsministeriet taler kun med faring erhvervsorganisationer med sikkerhed dog med Dansk Industri og Haringndvaeligrksraringdet samt formentlig ogsaring med Inge-nioslashrforeningen i Danmark Haringndvaeligrksraringdet faringr den 7 august fortroligt til-sendt et notat om de planlagte lovaeligndringer og svarer den 12 august Raringdet kan stoslashtte at Erhvervsministeriet bliver medlem af VaeligkstFondens bestyrelse og faringr en bdquocall inldquo-befoslashjelse og at Fonden kan stoslashtte langsigtede udviklings-projekter mod at faring en andel af den fremtidige gevinst Raringdet er derimod kritisk over for at f lytte stoslashtten til udviklingsselskaber til Fonden fordi det vil vaeligre en besparelse paring Erhvervsministeriets omraringde ligesom det er kritisk over for risikoen for interessesammenblanding naringr VaeligkstFonden baringde kan give garantier til udviklingsselskaberne og samtidig stoslashtte projekter i virk-somheder som udviklingsselskaberne investerer i (notat 128 1998 EM 95-314-8 7) Dialogen med Haringndvaeligrksraringdet slutter tilsyneladende her Ministeriet har paring samme tidspunkt et moslashde med Dansk Industri som refereres for at kunne se gode argumenter for at VaeligkstFonden kunne faring andel i indtjeningen fra succesfulde projekter og organisationen har heller ikke indvendinger mod at f lytte administrationen af udviklingsselskaberne til VaeligkstFonden Dansk Industri giver endvidere udtryk for at den overve-jede udvidelse med bdquolangfristede laringnldquo maring kunne daeligkke behovet inden for blandt andet biomedico og at organisationen nok vil se paring konsekvenserne


175

heraf for Fondens egenkapital Den store industriorganisation er modstander af at give ministeriet en plads i bestyrelsen med bdquocall inldquo-befoslashjelse (notat 128 1998 EM 95-314-8 6) Kontakten til Dansk Industri genoptages i oktober Organisationen omta-ler i sin henvendelse dannelsen af VaeligkstFonden som bdquovel et af de f lotteste faeliglles projekter som Dansk Industri og Erhvervsministeriet begge kan vaeligre stolte afldquo men ministeriets aeligndringsovervejelser giver anledning til et par foreloslashbige kommentarer blandt andet foslashlgende

Vi f inder at det er en god ideacute at styrke fondens bestyrelse og administra-tion og for DI er det vaeligsentligt at fonden fortsat forbliver uafhaeligngig Fondens udlaringnsvirksomhed maring vaeligre bdquomarkedsdrevenldquo og fonden skal kunne reagere hurtigt paring nye gode projekter ogsaring inden for IT og bio-teknologi laelignge inden de dukker op paring den politiske overf lade (brev 110 1998 EM 95-314-8 85)

Dansk Industri er nu mere betaelignkelig ved planerne om at bdquosammenlaeligggeldquo VaeligkstFonden med udviklingsselskaberne fordi det vil traeligkke ressourcer vaeligk fra den egentlige udlaringnsvirksomhed Og saring vil organisationen gerne droslashfte forslaget med ministeren og ministeriet Allerede den 9 oktober foreligger der et udkast til ministerens svarbrev som dog foslashrst sendes den 29 oktober I brevet fastholder ministeren de hidtidige planer om at aeligndre loven blandt andet muligheden for at det politiske system kan traeligffe beslutning om de bdquooverordnede prioriteringerldquo og der inviteres ikke umiddelbart til et moslashde (2910 1998 EM 95-314-8 88) I praksis er brevet dog ikke saring afvisende som dets ordlyd angiver Eller ogsaring har ministeriet bare ikke helt styr paring timingen Den 27 oktober bringes (bdquoHasterldquo) et udkast til lovforslaget til Dansk Industri med henblik paring et moslashde den 29 oktober hos organisationen (EM 95-314-8 95) Af resumeacuteet fra moslashdet fremgaringr at organisationen fortsat er imod en bestyrelse med repraeligsentation af ministeriet fordi det indebaeligrer en risiko for at ministeren skal blive involveret i enkeltsager Det sposlashrgsmaringl vil Erhvervs-ministeriet bearbejde sammen med Justitsministeriet Dansk Industri oslashnsker endvidere at Fonden fortsat skal kunne stoslashtte store virksomheder og saring skal Fonden ikke belastes med udgifterne til udviklingsselskabsordningen hvis denne overfoslashres til Fonden Organisationen kan stoslashtte Fondens mulighed for at faring del i indtjeningen fra succesrige projekter (bdquoroyaltyldquo) men stiller sposlashrgsmaringl ved behovet for innovationsfonde Dansk Industris modstand mod ministeriets overvejelser gaeliglder saringledes baringde institutionelle og substantielle


176

elementer Her er ikke megen hjaeliglp at hente hvis der skal dannes et bredt f lertal i Folketinget Endelig udtrykker Ingenioslashrforeningen den 4 september bekymring for om VaeligkstFondens egenkapital kan fastholdes naringr aktivitetsomraringderne udvi-des En udvidelse af kapitalen kunne vaeligre en adaeligkvat modforanstaltning Erhvervsministeren svarer hoslashf ligt imoslashdekommende den 15 september men henviser til lovinitiativernes langsigtede perspektiver (EM 95-314-8 30-33) Organisationen har tilsyneladende ikke faringet tilsendt lovmaterialet men er paring anden vis orienteret om det Henvendelsen har ikke gennemslag Enkelte erhvervsorganisationer har saringledes kontakt med ministeriet under det lovforberedende arbejde og kontakten til Dansk Industri staringr staeligrkest Men organisationen inddrages ikke med samme vaeliggt som tidligere og intet tyder paring at ministeriet er til sinds at imoslashdekomme organisationen saeligrligt langt

U dv i k l i n g s a k t oslash r e r n e

Den sparsomme inddragelse af erhvervsorganisationerne saeligttes i relief af den ret omfattende kontakt ministeriet har med udviklings- og innovationssel-skaber og virksomheder Det drejer sig om MampE Biotech NOVI Bankfor-eningens Investeringsforening Dansk Udviklings Finansiering Saxotech og Kommunernes Pensionsforsikring der inviteres til et moslashde den 28 august 1998 om VaeligkstFondens aktivitetsomraringder (invitationsliste 218 1998 EM 95-314-8 8) Af resumeacuteet fra moslashdet fremgaringr at droslashftelsen har drejet sig om laringn til bdquolaeligngerevarendeldquo udviklingsprojekter og om stoslashtte til udviklingssel-skaber (288 1998 EM 95-314-8 15 jf ogsaring 95-314-8 9) altsaring emner med et overvejende substantielt indhold Moslashdet maring have vaeligret konstruktivt men ikke tilstraeligkkeligt i hvert fald indkaldes der den 2 september til et nyt moslashde den 11 september med henblik paring at droslashfte forskellige modeller for Vaeligkst-Fondens stoslashtte til udviklingsaktiviteter (EM 95-314-8 16 20 21 25) Der er naeligppe tvivl om at dialogen med udviklingsaktoslashrerne er med til at afklare hvordan Erhvervsministeriet skal udforme lovforslaget Gennem kontakten mobiliserer ministeriet ogsaring aktoslashrer der er positive over for de aelign-dringer af loven der vedroslashrer VaeligkstFondens bdquomarkedsrettedeldquo aktivitet Det-te goslashr det ikke i sig selv lettere at gennemfoslashre de aeligndringer af VaeligkstFonden som Dansk Industri er imod og som Venstre og de konservative ogsaring kan forventes at vaeligre imod Men de mobiliserede aktoslashrer kan maringske vaeligre med til at stemme partier eller organisationer mildere over for ministeriets planer


177

Vaelig k s t F o n d e n

VaeligkstFondens ledelse har ogsaring synspunkter paring Erhvervsministeriets lovover-vejelser Direktoslashren oslashnsker i et brev af 2 september 1998 til afdelingschefen i ministeriet at kunne byde paring haringndteringen af danske og EU-erhvervsfrem-meordninger og at ophaeligve bofaeligllesskabet med Erhvervsfremme Styrelsen (EM 95-314-8 23) I sit brev til erhvervsministeren finder VaeligkstFondens bestyrelse det heller ikke hensigtsmaeligssigt at f lytte til Erhvervsfremme Styrelsens nye domicil men det er ikke det vaeligsentligste i henvendelsen Bestyrelsen ser positivt paring de planlagte nye muligheder for laringneaktivitet som dog vil haeligve kravet til Fondens kapitalgrundlag hvis udlaringnsniveauet paring den eksisterende aktivitet skal fastholdes Bestyrelsen ser det videre som en afgoslashrende ledelsesopgave at prioritere de samlede finansielle og oslashvrige res-sourcer ud fra hvad der bedst styrker erhvervslivets udviklingspotentiale og vurderinger skal ske saring forretningsmaeligssigt som muligt bdquoVi ser derfor med bekymring paring initiativer som ikke mindst kan faring de smaring og mellemstore virksomheder til at opfatte bestyrelsen som et bevillingsudvalg der traeligffer beslutninger ud fra aktuelle politiske retningslinjer frem for den samlede forretningsmaeligssige vurderingldquo (79 1998 EM 95-314-8 26-29) Tydeligere kan det naeligsten ikke siges VaeligkstFondens bestyrelse er ikke begejstret for f lere af ministeriets overvejelser Men oveni naeligvner besty-relsen en raeligkke muligheder som Erhvervsministeriet allerede har for at have indsigt i og paringvirke bestyrelsens arbejde ndash muligheder som ministeriet bdquopraktisk taget ikke (har) benyttet sig afldquo Bestyrelsen forstaringr derfor ikke at det skulle vaeligre noslashdvendigt med mere styring og kontrol af Fondens virksomhed herunder med bestyrelsens arbejde (79 1998 EM 95-314-8 26-29) Erhvervsministerens svar til VaeligkstFondens bestyrelse er mindst lige saring tydeligt VaeligkstFonden skal ses som en bdquointegreret del af det samlede offent-lige erhvervsfremmesystemldquo hvorfor placering sammen med Erhvervs-fremme Styrelsen er vigtig Ministeriets repraeligsentant i bestyrelsen med bdquocall inldquo-befoslashjelse vil ministeren ogsaring fastholde men den skal alene bruges i principielle sposlashrgsmaringl hvor en politisk stillingtagen er rimelig og ikke til at vurdere konkrete projekter Ligeledes fastholder ministeren kompetencen til at foretage overordnede politiske prioriteringer fordi Fonden med lov-forslaget faringr f lere aktivitetsomraringder Ansvaret for en overordnet prioritering mellem forskellige erhvervsfremmeinitiativer er saringledes Folketingets og regeringens Og bdquoVaeligkstFonden vil ogsaring vaeligre bedst tjent med at overlade beslutningerne om de overordnede prioriteringer til det politiske system


178

Det vil give fonden mere arbejdsroldquo (159 1998 EM 95-314-8 26-29) Saringledes bliver VaeligkstFondens ledelse sat paring plads

D e p o l i t i s k e pa r t i e r

Erhvervsministeriet noslashjes ikke med at droslashfte sagen med beroslashrte interes-ser uden for det politiske system Ministeriet ser ogsaring fremad mod selve lovbehandlingen for at oslashge chancerne for succes Regeringspartiernes ord-foslashrere orienteres om sagens stade (bdquoSkitse til model for aeligndring af loven om VaeligkstFonden og loven om udviklingsselskaberneldquo 189 1998 EM 95-314-8 38-39) Paring sidstnaeligvnte dokument ndash en covernote til ministeren ndash har denne anfoslashrt bdquoGenerelt OK Spaeligndende notat som med rettelser kan bruges over for ordfoslashrerne (regeringspartiernes forf) og SFldquo Ministerens bemaeligrkninger til skitsen viser i oslashvrigt at VaeligkstFonden ikke behoslashver at blive sekretariatsbetjent af Erhvervsfremme Styrelsen forudsat at ministeren har en bemyndigelse og ministeriets repraeligsentant i bestyrelsen har en bdquocall inldquo-befoslashjelse (en forloslashber for bdquonoget for nogetldquo) Hvilke bemyndigelser drejer det sig om Tilsyneladende en overordnet mulighed for at bdquofast-saeligtte naeligrmere bestemmelser vedr de generelle retningslinjer for fondens medfinansiering herunder prioriteringen af indsatsen mellem de forskel-lige aktivitetsomraringderldquo (EM 95-314-8 38-40) hvor sidstnaeligvnte forstarings som en prioritering mellem de planlagte nye omraringder og Fondens gamle aktivitetsomraringder under eacutet (stoslashtte til markedsudvikling til forskning og udvikling samt garanti for stoslashrre udvidelser af produktionen) Herefter staringr det fast at regeringspartiernes ordfoslashrere (formentlig) den 28 september faringr tilsendt et notat om VaeligkstFondens opgaver med henblik paring et ordfoslashrermoslashde den 30 september (EM 95-314-8 44 47 48) Notatet sendes samtidig til ordfoslashrerne for SF og Enhedslisten ndash til SFrsquos Christine Antorini med henblik paring et moslashde til ELrsquos Frank Aaen bdquoi forlaeligngelse af moslashdet med erhvervsministerenldquo (EM 95-314-8 45 47) Vi ved ikke hvad der sker paring ordfoslashrermoslashdet den 30 september men vi antager at ordfoslashrerne blandt andet er orienteret om at bdquo(f )orslaget er ved at falde paring plads og har vaeligret droslashftet med Enhedslisten og SF som umiddelbart er positiveldquo (bdquoBidrag til kommenteret dagsordenldquo 299 1998 EM 95-314-8 55) Noget tyder paring at erhvervsminister Pia Gjellerup er ved at faring det lille f lertal til venstre paring plads men oslashnsket om et bredere f lertal kan ikke hermed siges at vaeligre opgivet Aringbningen til SF og Enhedslisten afspejler snarere at Erhvervsministeriet er usikkert paring hvor langt de to borgerlige


179

partier kan vindes for de oslashnskede aeligndringer af loven specielt bdquocall inldquo-bestemmelsen Dette fremgaringr ogsaring af et senere bidrag til et ordfoslashrermoslashde hvor det i relation til bdquocall inldquo-bestemmelsen hedder at bdquo(d)et forventes at DI og Venstre og Konservative vil vaeligre imod en lsquocall inrsquoldquo hvorefter alle argumenterne for bestemmelsen gennemgarings (2810 1998 EM 95-314-8 104) I oslashvrigt mener Enhedslisten at lovforslaget kan forbedres hvilket er en omskrivning af partiets pris for at laeliggge stemmer til Konkret foreslaringr partiet at VaeligkstFondens inddragelse af etiske og miljoslashmaeligssige hensyn skal fremgaring af selve lovteksten at bemaeligrkningerne skal fastslaring at bdquoVaeligkst-Fonden ikke kan stoslashtte initiativer som er i strid med intentionerne i love olign som Folketinget har vedtagetldquo og at der skal naeligvnes eksempler som varingbenproduktion (naeligppe stoslashttevaeligrdigt) sundhed og miljoslash (uden tvivl stoslashttevaeligrdigt) (notat om bdquoEnhedslistens forslag til forbedring af lovforslaget om VaeligkstFondenldquo 611 1998 EM 95-314-8 111) Erhvervsministeriet har tilsyneladende ikke vaeligret i dialog med Venstre og de konservative Ministeriets antagelse om at de to partier er imod (maringske store) dele af lovforslaget er uden tvivl rigtig og derfor undrer den ministerielle tilbageholdenhed Ministeriet kan have kalkuleret med at V og K ikke fuldstaeligndigt kan garing imod en lovaeligndring som sigter paring at oslashge erhvervslivets innovation og udvikling og som eventuelt kan vedtages med venstref loslashjens stemmer De to partier stod jo frem til 1998 bag Vaeligkst-Fonden Men Erhvervsministeriet har tilsyneladende opgivet at naring til en forstaringelse med Dansk Industri hvilket potentielt kunne vaeligre en loslashftestang i bestraeligbelsen paring at etablere det brede f lertal i Folketinget

A n d r e m i n i s t e r i e r

Erhvervsministeriet har kontakt med fire ministerier undervejs i arbejdet med at udforme et lovforslag ndash Skatteministeriet Oslashkonomiministeriet Justitsministeriet og Finansministeriet ndash og sidstnaeligvnte udgoslashr den stoslashrste hindring for en rolig lovforberedelse Der har tilsyneladende foslashr som-merferien vaeligret droslashftelser mellem de to ministerier om en udvidelse af VaeligkstFondens aktiviteter (FM 19 1998 EM 95-314-8 17) saring Erhvervs-ministeriet ved hvor skoen trykker I bdquoResultatkontrakt for projektgruppe paring kapitalmarkedsomraringdetldquo gennemgarings interessenter i forhold til en aeligndring af VaeligkstFonden og om Finansministeriet hedder det


180

Finansministeriet er isaeligr interesseret i at VaeligkstFonden overtager forplig-telserne og administrationen af udviklingsselskabsordningen FM vil ogsaring vaeligre interesseret i hvilke konsekvenser de nye produkter kan faring paring VaeligkstFondens muligheder for at opretholde sin grundkapital Endvidere vil FM vaeligre interesseret i f inansieringen og udformningen af de andre nye initiativer paring kapitalmarkedsomraringdet (218 1998 EM 95-314-8 13)

Finansministeriets henvendelse om sagen kan ikke have vaeligret lystlaeligsning i Erhvervsministeriet Finansministeriet er overordnet interesseret i at sik-re bdquoat VaeligkstFondens finansielle instrumentarium fra en oslashkonomiskinci-tamentsmaeligssig synsvinkel faringr en hensigtsmaeligssig udformningldquo Ud over at Fondens kapitalgrundlag skal bevares paring langt sigt betyder det blandt andet at fremtidige ordninger som udgangspunkt hver for sig skal vaeligre bdquoselvbaelig-rende paring langt sigtldquo at finansieringsordningerne skal vaeligre rettet mod virk-somheder og ikke mod projekter og at bdquoden private sektor har den fulde kommercielle risiko i de virksomheder der finansieresldquo saring VaeligkstFonden foslashrst lider tab naringr hele den private egenkapital er tabt Og saring vil Finansmi-nisteriet da gerne droslashfte bdquomulighederne for udformningen af de nye finan-sieringsordningerldquo med Erhvervsministeriet (EM 95-314-8 17) Summarisk kan man sige at finansernes vogter gerne ser en opgave og en udgift f lyttet fra Erhvervsministeriet til den erhvervsdrivende fond VaeligkstFonden men bdquonoget for nogetldquo gaeliglder ikke her Fonden faringr ikke styrket sin oslashkonomi men skal holde sig inden for rammen etableret med grundkapitalen og den skal i oslashvrigt goslashre mest muligt for aldrig at komme i naeligrheden af at tabe penge Klassisk finansministeriel politik men oslashde-laeligggende for Erhvervsministeriets ambition om at foslashre en aktiv og koor-dineret erhvervspolitik Med lidt andre ord er det indholdet i svaret fra Erhvervsministeriet til Finansministeriet VaeligkstFonden skal som et centralt erhvervsfremmeinstrument kunne stoslashtte aktiviteter der ikke er virksom-hedsoslashkonomisk rentable men som har et hoslashjere samfundsmaeligssigt afkast Altsaring kan det ikke vaeligre et krav at aktiviteterne skal hvile i sig selv Og vel skal Fonden sigte mod virksomheder naringr der er tale om stoslashtte til udvik-lingsselskaberne men Fondens laringneordninger bdquoskal naturligvis stadig rettes mod projekterneldquo (79 1998 EM 95-314-8 22) Spillet er begyndt Dialogen i den foslashlgende maringned kan ikke dokumenteres Den 6 og 7 oktober sender Erhvervsministeriet breve til Finansministeriet og et bilagt notat beskriver VaeligkstFondens kommende fokusering paring mindre virksomheder samt lister enighedspunkterne mellem de to ministerier Der er enighed om at Fondens grundkapital paring oprindeligt to mia kr med de


181

nye aktiviteter vil komme under pres men ikke enighed om konsekvenserne heraf Finansministeriet vil som minimum sikre denne grundkapital (dvs at Fondens aktivitetsniveau maring tilpasses nedad) mens Erhvervsministeriet vil bringe noget af grundkapitalen i spil ndash ned til en grundkapital paring halvanden mia kr ndash for at undgaring en reduceret udlaringnsaktivitet Ministeriet fremlaeliggger beregninger der sandsynliggoslashr relevansen af det lavere kapitalkrav Endelig foreslaringr den ene afdelingschef den anden at ministeriets notat forelaeliggges de to departementschefer bdquomed henblik paring at faring ryddet de sidste uenigheder af vejenldquo (EM 95-314-8 63 64) Finansministeriet svarer den 13 oktober ndash lettere formelt og ikke indledt med bdquoKaeligre hellipldquo ndash at det reelle problem er indsnaeligvret noget hvorfor man generelt kan acceptere Erhvervsministeriets forslag af 25 september som droslashftet paring et moslashde den 2 oktober ndash saringfremt kapitalgrundlaget opretholdes og stedse udgoslashr mindst to mia kr og saringfremt bdquo(r)ammerne for fondens aktiviteter fastlaeliggges paring finansloven hellip for hver af de aktiviteter som VaeligkstFonden efter det nye lovgrundlag kan varetageldquo Fondens finansielle manoslashvremulighed bestaringr i at tilpasse rammen for den enkelte aktivitet (1310 1998 EM 95-314-98 58) Et erhvervsministerielt notat fra den 14 oktober opridser status for dia-logen med Finansministeriet Fonden bliver noslashdt til at reducere sin akti-vitet hvis ikke kravet til egenkapitalen bloslashdes op en rammefastsaeligttelse paring finansloven vil bdquofratage fonden en vaeligsentlig del af dens f leksibilitet og mulighed for at reagere hurtigt paring nye behov hos virksomhederneldquo og den finansministerielle vinkel paring Fondens udlaringn goslashr det vanskeligt at fastholde et bdquoerhvervspolitisk perspektiv i fondens aktivitetldquo (bdquoFinansministeriets fastholden af synspunkter vedr VaeligkstFondens egenkapitalldquo EM 95-314-8) Notatet forelaeliggges Erhvervsministeriets departementschef til afgoslashrelse og dagen efter skriver den ansvarlige afdelingschef Christian Motzfeldt til sin kollega i Finansministeriet

Tak for dit brev af 13 oktober 1998 Jeg laeligser dit svar saringledes at du er enig i at vores notat af 7 oktober kan tilgaring departementscheferne med den tilfoslashjelse at I kraeligver at fondens aktiviteter fremover skal indgaring paring f inansloven Hvis I fastholder jeres krav tror jeg som sagt ikke at lov-forslaget kan vedtages Fonden kan ikke baeligre udviklingsselskaberne med jeres restriktioner uden oslashjeblikkeligt at bremse op i udlaringnsaktiviteten Det er der ikke f lertal for ndash tvaeligrtimod Som et minimum maring den ekstrabyrde paring 250 mio kr som fonden skal baeligre pga udviklingsselskaberne traeligk-kes ud af egenkapitalkravetldquo (EM 95-314-8 59)


182

Den 23 oktober forelaeliggger Motzfeldt et notat for sin departementschef Joslashrgen Rosted Forklaeligdet til notatet er paringskrevet bdquoDu kan evt overveje at sende notatet til AE (Anders Eldrup FMrsquos departementschef forf) ndash og yderligere paringskrevet bdquo1) set af JR 2) af leveret til Anders Eldrupldquo Paring selve notatet er der skrevet i haringnden bdquoKaeligre Anders Eldrup Joslashrgen har bedt mig give dig dette lsquoopklarendersquo notat i forlaeligngelse af jeres moslashde i morges Mvh Nanna Krog-Meyerldquo (EM 95-314-8 118-119)

Notatet kobler elegant det substantielle med det politiske og det erhvervs-politiske med det finanspolitiske

Hvis VaeligkstFonden ikke kompenseres i forbindelse med at de overtager udviklingsselskaberne skaeligrper det kravene til opbremsningen (i Vaeligkst-Fondens udlaringn forf) Erhvervsministeriets lovforslag sigter mod at loslashse to modstridende oslashnsker For det foslashrste FMrsquos oslashnske om at spare 250 mio kr ved at paringlaeliggge fonden det oslashkonomiske ansvar for udviklingsselska-berne For det andet EMrsquos oslashnske om at lukke det saringkaldte f inansieringshul mellem innovationsmiljoslasherne og den private venturekapital Disse to oslashnsker kan ikke forenes uden at der spises af egenkapitalen eller at den oslashvrige udlaringnsaktivitet reduceres meget kraftigt Og sidstnaeligvnte er der ikke f lertal for Folketinget vil givet stille en raeligkke sposlashrgsmaringl om den fremtidige udlaringnsaktivitet i forbindelse med droslashftelsen af lovforslaget Hvis ikke minimumsgraelignsen for egenkapitalen saelignkes i forbindelse med at fonden overtager udviklingsselskaberne vil beregninger vise et akut behov for at reducere udlaringnsaktiviteten Og saring vil oslashvelsen primaeligrt se ud som en besparelse Hvis minimumskravet saelignkes vil opbremsningen kunne foretages over en laeligngere tidshorisont Der er stor usikkerhed forbundet med at forudsige fondens langsigtede udlaringnskapacitet hvor baringde renteniveau og tabsprocent spiller en stor rolle Ministeren mener at vi kan klare os med at vise en prognose til 2005 der i anden sammen-haeligng er vigtig for regeringen En saring kort prognose kan forsvares under henvisning til usikkerheden ved laeligngere prognoser Hvis vi skal undgaring en voldsom opbremsning i udlaringn i en prognose til 2005 maring kravet til minimums kapitalen saelignkes nu EM vurderer at det er en forudsaeligtning for at der kan f indes et f lertal for lovforslagetldquo (EM 95-314-8 118)

Et helt arsenal af argumenter Men kort sagt kan Finansministeriet tage imod det indledende bdquonoget for nogetldquo-tilbud eller staring med ansvaret for at sagen falder anderledes ud i Folketinget end regeringen oslashnsker det Vi skal ikke gisne om de finansministerielle bevaeligggrunde men kan konstatere at det i bdquoBidrag til kommenteret dagsorden for ordfoslashrermoslashde torsdag den 29 oktober 1998ldquo hedder at bdquoFinansministeriet har accepteret at VaeligkstFondens


183

egenkapital kan reduceres til 175 mia krldquo (2810 1998 EM 95-314-8 104) Erhvervsministeriet har vundet et slag Ser man paring Erhvervsministeriets kontakter til politiske og andre aktoslashrer faringr man det indtryk at ministeriet naeligrmest ikke havde forbundsfaeligller ud over innovationsaktoslashrerne Det indtryk haelignger fint sammen med den tidligere konstatering af at initiativet til lovaeligndringen er solidt forankret i ministeriet Tilsammen giver det indtryk af et ministerium der kunne faring svaeligrt ved at gennemfoslashre sagen og som i hvert fald ikke for tidligt maringtte afskaeligre sig mulighederne for at etablere et f lertal enten til hoslashjre eller til venstre Naringr ministeriet i den situation ikke ofrer mere opmaeligrksomhed paring V og K kan det skyldes en overvejelse om at de to partier i den sidste ende alligevel vil vaeligre med til et forlig I saring fald har ministeriet to for-handlingsmuligheder i forhold til Venstre og de konservative nemlig baringde lovforslagets substantielle elementer (isaeligr stoslashtten til udviklingsselskaberne) og dets institutionelle elementer Foreloslashbig synes ministeriet at satse paring at etablere et muligt f lertal til venstre ndash maringske isaeligr for at laeliggge pres paring de to store borgerlige partier

L O V F O R S L A G E T O G H Oslash R I N G E N

Den 9 oktober foreligger et udkast til lovforslag om end der mangler en afklaring i forhold til Finans- og Skatteministerierne Ministeriet plan-laeliggger at sende forslaget i hoslashring med en frist paring ti dage Af en paringtegning den 20 oktober fremgaringr at ministeren har sagt OK bdquoparing dette stadeldquo (EM 95-314-8 73-76) Da lovforslaget forelaeliggges til ministerens afgoslashrelse den 26 oktober er det paringskrevet bdquoHASTERldquo Det fremgaringr at ministeren har vaeligret inde over lovforslaget og ikke behoslashver at faring sagen igen Bemaeligrk-ningerne til den ministergodkendte indstilling redegoslashr blandt andet for at Skatteministeriet har et par udestaringender om konkrete formuleringer at der er opnaringet enighed med Finansministeriet om en grundkapital paring minimum 175 mia kr og at Justitsministeriet har oslashnsket en raeligkke tekniske aeligndrin-ger ndash herunder en mere udfoslashrlig begrundelse for bdquocall inldquo-befoslashjelsen Det fremgaringr at Justitsministeriets oslashnsker er imoslashdekommet Det fremgaringr ogsaring af bemaeligrkningerne at VaeligkstFonden skal kunne bdquoindskyde op til 23 af den ansvarlige kapital i innovationsfondene og udviklingsselskaberneldquo og ikke kun op til 50 pct som tidligere var maringlet Begrundelsen for aeligndringen er at der paring baggrund af kontakt til nogle in-stitutionelle investorer er en vis usikkerhed mht om de vil deltage i fonde


184

der er rettet saring specifikt mod smaring og nye virksomheder medmindre Vaeligkst-Fonden indskyder mere end 50 pct i fondene Ved at fastsaeligtte loftet til 23 af kapitalen vil der vaeligre stoslashrre frihed til at vaeliglge de bud der er de bedste set ud fra en samlet erhvervspolitisk betragtning (EM 95-314-8 91) Det koster noget i risikovillighed at ville foslashre en innovativ erhvervspolitik rettet mod smaring virksomheder Med den nye indskudsgraelignse styrkes den substantielle del af lovforslaget I oslashvrigt indstilles til ministeren at lovfor-slaget samtidigt sendes til ordfoslashrerne og i hoslashring med en bdquohoslashringsfrist til torsdag den 5 november kl 1500ldquo (EM 95-314-8 80 83 91-92) De planlagte ti dages hoslashringsfrist fastholdes ikke Foslashrst mandag den 2 november sendes lovforslaget ud og eventuelle bemaeligrkninger skal vaeligre inde mandag den 9 november kl 1500 Det giver fem hverdage til arbejdet i organisationerne bdquoDen korte hoslashringsfrist beklages men skyldes at det er hensigten at dele af lovforslaget skal traeligde i kraft 1 januar 1999ldquo (211 1998 EM 95-314-8 100) Lovforslaget sendes til i alt 73 organisationer og institutioner der kan grupperes saringledes Erhvervsorganisationer og fagforbund (15) investor- og udviklingsforeninger (25) faglige foreninger og ivaeligrksaeligttere (tre) ministe-rier og offentlige raringd (12) kommuner og kommunale organisationer (seks) den finansielle sektor (syv) og oslashvrige interesseorganisationer (fem) Det er saringledes vaeligsentligt f lere beroslashrte eller interesserede parter der denne gang inviteres til at give deres besyv med sammenlignet med tidligere praksis ndash ikke mindst hvis vi taelignker paring det meget lukkede selskab der holdes i forbindelse med loven om garantier for laringn til skibsfinansiering (kapitel 7) Til gengaeligld faringr de mange parter som naeligvnt ikke lang tid til at finde ud af hvad de skal mene Erhvervsministeriet foslashlger den udmeldte hoslashringsfrist Den 10 november goslashres det saringledes op at 33 interessenter ikke har svaret og at 13 ikke har be-maeligrkninger (EM 95-314-8 164) De oslashvrige organisationers respons resu-meres samme dag (EM 95-314-8 166) Covernoten til ministeren om dette hoslashringsnotat indstiller enkelte mindre aeligndringer af lovforslaget og bemaeligr-ker videre at to forslag fra FM ikke boslashr foslashlges samt at bdquoDI er meget kritisk overfor forslaget (blandt andet ventureaktivitet lsquocall inrsquo)ldquo Og saring er Enheds-listen som tidligere naeligvnt kommet med et forslag (EM 95-314-8 168) Lad os se paring nogle hovedtraeligk fra hoslashringsnotatet i relation til de udvalgte sub-stantielle og institutionelle elementer (EM 95-314-8 166) Medfinansiering alene til smaring og mellemstore virksomheder stoslashttes blandt andet af Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd Dansk Handel og Service Dansk


185

Metal Haringndvaeligrksraringdet og af LO Ingenioslashrforeningen Dansk Industri og Dansk Udviklingsfinansiering kan derimod ikke stoslashtte dette forslag Notatet anbefaler at fastholde forslaget som bdquodog evt kan blive et forhandlings-sposlashrgsmaringl i forhold til Venstre og Konservativeldquo Medfinansiering af selskaber og fonde med henblik paring investeringer i smaring og uafhaeligngige virksomheder stoslashttes af Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd og LO og Ingenioslashrforeningen Dansk Metal og Dansk Udviklingsfinansiering er ogsaring positiv over for forslaget Dansk Industri finder ikke forslaget om at stoslashtte innovationsfondene gennemtaelignkt og kan ikke stoslashtte forslaget om at investere i udviklingsselskaber Baringde Dansk Industri og Haringndvaeligrksraringdet peger paring habilitetsproblemer idet VaeligkstFonden kan komme til at stoslashtte virksomheder baringde indirekte gennem et udviklingsselskab og direkte gen-nem et projektlaringn Finansministeriet vil begraelignse kapitalindskuddet i inno-vationsfonde til 50 pct mod den foreslaringede andel paring to tredjedele Notatet anbefaler at fastholde forslaget og samtidig undlade at praeligcisere bdquohvad der forstarings ved smaring og uafhaeligngige virksomhederldquo Stoslashtte til risikobetonede udviklingsprojekter vinder stor tilslutning ogsaring fra Dansk Industri Notatet anbefaler at opretholde forslaget uaeligndret Fondens egenkapital Ingenioslashrforeningen i Danmark oslashnsker at Vaeligkst-Fonden tilfoslashres f lere midler paring grund af dens nye opgaver og Finansmi-nisteriet har en aeligndringsformulering ndash som notatet anbefaler at afvise Udvidelse af VaeligkstFondens bestyrelse herunder med en repraeligsentant for Erhvervsministeriet stoslashttes af Dansk Metal LO og Haringndvaeligrksraringdet der finder at dette bdquobetyder en styrkelse af fondens arbejde som et mere inte-greret led i erhvervsfremmepolitikkenldquo Derimod kan Dansk Industri og Ingenioslashrforeningen ikke stoslashtte at Erhvervsministeriet er repraeligsenteret i bestyrelsen bdquoCall inldquo-bestemmelsen vinder tilslutning fra de organisationer der stoslasht-ter udvidelsen af bestyrelsen dog understreger Dansk Metal at der alene skal vaeligre tale om principielle sposlashrgsmaringl Tilsvarende er Dansk Industri og Ingenioslashrforeningen ogsaring modstander af denne aeligndring Erhvervsministerens mulighed for at fastsaeligtte vilkaringr for Fondens virksomhed vinder ifoslashlge hoslashringsnotatet ingen eksplicit stoslashtte men Haringndvaeligrksraringdet maring dog siges at tale for Derimod er industriens og ingenioslashrernes organisationer ogsaring klart imod dette punkt i lovforslaget Hoslashringsnotatets kommentar er at bdquo(d)et anses for afgoslashrende at Erhvervs-ministeriet faringr et medlem af bestyrelsen med lsquocall inrsquo for at sikre en taeligt forbindelse til det politiske systemldquo Foslashlgelig anbefaler notatet ministeren


186

at fastholde forslaget uaeligndret men at undersoslashge hos de to store borgerlige partier bdquohvilken holdning de har til dette sposlashrgsmaringlldquo Hvordan stiller hoslashringssvarene ministeriet inden lovforslaget fremsaeligttes i Folketinget Selv om kun et antal hoslashringssvar forholder sig meget direkte til de syv punkter vi fokuserer paring finder Erhvervsministeriet ingen entydig og sammenhaeligngende stoslashtte Bortset fra tekniske aeligndringer og finpudsninger fremsaeligtter erhvervsministeren lovforslaget uaeligndret i forhold til hoslashrings-udgaven idet bemaeligrkningerne dog praeligciserer at ministeren alene kan fastsaeligtte bdquogenerelle retningslinjerldquo vedroslashrende Fondens aktivitet (Lovforslag med aeligndringer markeret 911 1998 EM 95-314-8 167 Lovforslaget som fremsat FT 199899 A 2426ff) Vedtagelsen afhaelignger med andre ord af kommende droslashftelser med V og K hvis ikke det lille f lertal til venstre skal bruges Processen begyndte i skyggen af baringde Folketinget og organisationerne idet embedsmaeligndene tidligt forholdt sig til V og Krsquos tidligere og forven-telige holdning til en lovaeligndring og tilsvarende blev Dansk Industris sandsynlige holdning til lovaeligndringen vurderet Ministeriet udvekslede ogsaring synspunkter med organisationen Men ministeriet soslashgte isaeligr stoslashtte hos SF og Enhedslisten og paring dagen for lovforslagets fremsaeligttelse er det brede politiske f lertal ikke paring plads og ministeren kan ikke henvise til opbakning fra vaeligsentlige organisationer I oslashvrigt er der en yderligere aeligndring fra hoslashringens lovforslag til Folke-tingets lovforslag Hoslashringsforslaget laeliggger i de almindelige bemaeligrkninger op til at de stoslashttede virksomheder selskaber og fonde skal oplyse om deres miljoslashmaeligssige og etiske overvejelser I Folketingets lovforslag er dette tema gjort helt anderledes eksplicit idet det er skrevet ind i sect 1 som et nyt stk 2 (EM 95-314 ndash8 167) AEligren for denne tydeliggoslashrelse tilfalder mest Frank Aaen fra Enhedslisten

D E N P A R L A M E N T A R I S K E P R O C E S

Erhvervsministeren fremsaeligtter lovforslaget den 18 november 1998 men ministeriet goslashr sig en del overvejelser efter hoslashringen og frem til denne dag Et notat af 12 november konstaterer at der er usikkerhed om Venstres og de konservatives holdning men indstiller at ministeren afventer eventuelle krav fra V K SF og EL foslashr der fremsaeligttes aeligndringsforslag Det nikker ministeren til den 17 november Notatet naeligvner tre emner der kan indgaring i eventuelle forhandlinger om lovforslaget Stoslashtte til store virksomheder


187

kapitalindskud i innovationsfonde og udviklingsselskaber samt praeligcisering af etiske og miljoslashmaeligssige krav De to foslashrste punkter skal ses i forhold til V og K mens det tredje punkt relaterer sig til EL Ifoslashlge notatet kan det overvejes at aeligndre lovforslaget saring VaeligkstFonden fortsat kan stoslashtte store virksomheder Det kan ske ved at aeligndre formule-ringen til bdquomedfinansiering af isaeligr smaring og mellemstore virksomhederldquo Det vil ikke ligge fjernt fra K og Vrsquos synspunkter i 1991 og i 1995 men notatets forfatter vover ikke en praeligcis forudsigelse om de to partier Vedroslashrende kapitalindskud i udviklingsselskaber kan det eventuelt overvejes at indskrive i bemaeligrkningerne at Fonden ikke maring faring bestemmende indf lydelse i disse selskaber Endelig er der miljoslashet og etikken som Enhedslisten gerne vil styrke yderligere ved at fastslaring at bdquoFonden ikke kan stoslashtte initiativer der er i strid med intentionerne i love mv som Folketinget har vedtagetldquo ndash og partiet ser gerne konkrete eksempler naeligvnt Ministeriet taelignker her isaeligr paring produk-tion af varingben og varingbenkomponenter (EM 95-314-8 125 og 126) Notatet er ikke helt let at tolke entydigt Dets forfatter er ministeriets konsulent paring omraringdet men hun er naeligppe centralt placeret i den politisk-taktiske dialog mellem minister og ministeriets top De naeligvnte forhandlingsmuligheder vedroslashrer alene lovforslagets substantielle side men betyder det at der ikke kan pilles ved de institutionelle elementer Omvendt er indholdet i de tre punkter sikkert ikke vidtgaringende nok til at traeligkke et forlig ndash betyder det at ministeriet ogsaring vil forhandle om noget andet nemlig de institutionelle elementer Dagen efter dette notat ndash den 13 november ndash sender ministeriet Dansk In-dustris hoslashringssvar til Svend Valentin direktoslashr for den aalborggensiske for-skerpark NOVI der havde vaeligret inddraget i en tidligere fase (kopi af tele-fax 1311 1998 EM) Svaret ndash paring sposlashrgsmaringl vi ikke kender ndash kommer den 25 november hvor Svend Valentin blandt andet foreslaringr visse aeligndringer i lovforslaget VaeligkstFonden skal for det foslashrste blive ved med at kunne stoslasht-te store virksomheder for det andet skal bestyrelsens afgoslashrelser ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed (altsaring exit bdquocall inldquo-bestem-melsen) og endelig foreslaringr direktoslashren en dialog mellem bestyrelsen og er-hvervsministeren som skal godkende foslashrstnaeligvntes forretningsplan samt vaelig-sentlige afvigelser herfra (EM 95-314-8 206) Det fremgaringr af et ministerielt notat dateret den 27 november at begejstringen for de nordjyske formule-ringer kan overskues Men Svend Valentins synspunkter er interessante for-di han paring dette tidspunkt har et moslashde med Venstre og her vil foreslaring partiet at fremsaeligtte blandt andet de naeligvnte aeligndringsforslag (EM 95-314-8 293)


188

Den 20 november udarbejder ministeriet et notat der indeholder bered-skabstalepunkter til ministeren til Folketingets foslashrstebehandling af lovfor-slaget den 2 december Ministeren skal fortsat staring fast paring forslaget Notatet er den 30 november paringskrevet nogle noter fra en samtale med Svend Erik Hovmand Venstres erhvervspolitiske ordfoslashrer Haringndskriften lader formode at der er tale om ministerens noter og vi maring antage at det er om Venstres holdning til lovforslaget lige inden foslashrstebehandlingen Venstre ser skeptisk paring VaeligkstFonden som en bdquostatsbankldquo og betragter i oslashvrigt VaeligkstFonden som forligsstof bdquovi har hidtil vaeligret faeligllesldquo og bdquomaring ikke lave aftale om statsfinanser (FL-aftale)ldquo Den foslashrste lov om VaeligkstFon-den fra 1991 indgik som naeligvnt i finanslovsforliget for 1992 men selv om en parlamentarisk norm giver forligspartier indf lydelse i forbindelse med senere lovaeligndringer kan det naeligppe antages at gaeliglde efter saring mange aringr som her Derimod kan henvisningen til det faeliglles ansvar have gjort indtryk paring erhvervsministeren fordi stemmebalancen i Folketinget som naeligvnt var meget fintfoslashlende (EM 95-314-8 289-290 302-304 og 443) Efter ministerens moslashde med Venstres ordfoslashrer udarbejder ministeriet et par notater om VaeligkstFondens forretningsplaner og bdquocall inldquo-bestemmel-sen og notaterne gives den 1 eller den 2 december til Hovmand og til regeringspartiernes ordfoslashrere samt til Svend Valentin og til formanden for VaeligkstFonden Det ene notat finder det hensigtsmaeligssigt at VaeligkstFonden ikke skal tolke politiske signaler om prioriteringen af Fondens midler ndash det forretningsmaeligssige boslashr vaeligre klart adskilt fra det politiske ndash og derfor skal ministeren vaeligre ansvarlig for prioriteringen Det andet notat laeliggger vaeliggt paring at der er tale om en rammelov som giver VaeligkstFonden stor betydning for den direkte virksomhedsrettede erhvervsfremme ndash og netop derfor er en bdquocall inldquo-bestemmelse hensigtsmaeligssig (EM 95-314-8 207-210) Foslashrstebehandlingen i Folketinget viser det ministeren maringtte forudane SF og Enhedslisten er sympatisk indstillet over for loven og det samme er regeringens mulige f lertal til hoslashjre i salen ndash V K CD og KrF ndash bare ikke vedroslashrende lovforslagets elementer af politisk styring som de alle tager afstand fra (FF 199899 2299ff) Ministerens lovforslag er ikke sikret fuldstaeligndig gennemfoslashrelse og tiden er knap hvis loven skal vedtages inden Folketingets juleferie Afklaringen sker paring fire dage ndash fra den 8 til den 11 december Et notat af 8 december opstiller muligheder for at aeligndre lovforslaget med hensyn til ministerens rolle i VaeligkstFondens prioritering af aktivitetstyper samt ministeriets medlemskab af bestyrelsen og bdquocall inldquo-befoslashjelsen Det foslashr-


189

ste emne foreslarings haringndteret ved at udnytte den gaeligldende lovs sect 4 til i en bekendtgoslashrelse at fastsaeligtte at VaeligkstFondens bestyrelse skal udarbejde en aringrlig forretningsplan bdquosom skal godkendes af erhvervsministerenldquo Herefter sendes den til Folketingets Erhvervsudvalg Har ministeren ikke umiddel-bart kunnet godkende bestyrelsens oplaeligg skal ministeren orientere udvalget om aringrsagerne hertil Det andet emne kan finde en loslashsning ved at udvide bestyrelsen med et erhvervsfagligt medlem og ved at erhvervsministeren udnaeligvner fondens direktoslashr Erhvervsministeren accepterer dette oplaeligg som sendes til SF og Enhedslisten samt til bdquofinanslovforligspartierneldquo (EM 95-314-8 236-237) Ministeriet synes paring vej til at opgive de vaeligsentlige dele af lovforslagets institutionelle elementer eller i hvert fald ved at konvertere dem til formelt mildere styringsmidler Men ministeriet goslashr sig ogsaring andre overvejelser om hvordan lovforslaget kan gennemfoslashres Ganske kreativt beskriver et notat af 9 december hvor-dan en opdeling af lovforslaget i to forslag kan ske saringledes at bdquo(d)en ene del der kan vedtages med SF og EL vedr aeligndringen af VaeligkstFondsloven og ligningslovenldquo fastholder de oprindelige institutionelle aeligndringsforslag Erhvervsministeren godkender overvejelsen (EM 95-314-8 247-249) Og mere end det Folketingets Erhvervsudvalgs tredje udkast til betaelignkning indeholder denne opdeling af lovforslaget i to (wwwfolketingetdksam-ling19981udvbilagERUL94_bilag17) Erhvervsministeren laeliggger pres paring oppositionen til hoslashjre Dette viser sig ogsaring i bdquoberedskabstalepunkter til andenbehandlingen af lovforslagetldquo dateret den 10 december Saringfremt den meget sandsynlige situation opstaringr at det ikke er muligt at naring til en faeliglles forstaringelse med de to store borgerlige partier vil erhvervsminister Pia Gjellerup forklare hvor imoslashdekommende hun har vaeligret mens V og K heller ikke har kunnet garing med til at ministeren skulle udnaeligvne fondens direktoslashr (EM 95-314-98) Dagen efter den 11 december laver ministeriet dog nogle helt andre bdquoberedskabstalepunkterldquo De laeliggger vaeliggt paring den endnu stoslashrre betydning af miljoslashmaeligssige og etiske forhold som Fonden skal tage hensyn til og saring er der bdquoopnaringet enighed om styringen af fondenldquo Erhvervsministerens oprindelige forslag herom falder bort Tilbage bliver bestyrelsens aringrlige forretningsplan ( jf ovenfor) samt at ministeren udnaeligvner fondens direktoslashr bdquoefter indstil-ling fra fondens bestyrelse Direktoslashren skal referere til bestyrelsenldquo (EM 95-314-8 296-298) Ministeren indsender de noslashdvendige aeligndringsforslag til Folketingets Erhvervsudvalg (EM 95-314-8 305 307-308) som afgiver sin betaelignkning den 11 december (FT 199899 B 285-289) Endelig skriver


190

afdelingschef Christian Motzfeldt ligeledes den 11 december til NOVIrsquos direktoslashr Svend Valentin at bdquo(n)etop nu ser det ud til at vi kan faring et bredt forlig om forslagetldquo (EM 95-314-8 242)

D E P R E S S E D E O R G A N I S A T I O N E R

Da den 17 december er omme har erhvervsministeren faringet vedtaget sin lov med et komfortabelt f lertal ndash alle partierne mod Fremskridtspartiet Ministeren har faringet en betydelig sejr fordi de substantielle aeligndringer af loven bliver gennemfoslashrt og erhvervspolitikken faringr udvidet sit instrumen-tarium Det er lykkedes ministeren at faring Venstre og de konservative til at stemme for stoslashtten til udviklingsselskaberne hvad de tidligere var imod I betragtning af Erhvervsministeriets oprindeligt isolerede position er det ikke noget daringrligt resultat Og hvis det isaeligr var disse substantielle elementer i lovforslaget som ministeriet tillagde vaeliggt er det et ganske f lot resultat Men den vedtagne lov nr 1008 af 23 december 1998 adskiller sig en del fra det fremsatte lovforslag Koblingen mellem VaeligkstFonden og den oslashvrige erhvervsfremmepolitik og dermed lovforslagets institutionelle elementer blev tillagt stor betydning i ministeriets overvejelser undervejs i processen Derfor fremstaringr opgivelsen eller aeligndringerne af de institutionelle elementer som et nederlag for ministeriet Dette gaeliglder dog kun under forudsaeligtning af at ministeriet tillagde disse elementer den samme vaeliggt som de substan-tielle elementer Noget tyder paring at det ikke var tilfaeligldet Og noget tyder paring at den institutionelle substans kan skabes paring forskellig maringde For det foslashrste kan en bdquocall inldquo-bestemmelse vaeligre et noget tveaeliggget svaeligrd der kan involvere ministeren i ubehagelige sager Er den vurdering rigtig kan bestemmelsen have vaeligret med i lovforslaget for at have et forhand-lingsobjekt For det andet kan en observatoslashr i VaeligkstFondens bestyrelse politisk vaeligre lige saring virkningsfuld som et medlem kan vaeligre Og for det tredje kan det at ansaeligtte Fondens direktoslashr vaeligre et paringvirkningsmiddel selv om ansaeligttelsen sker efter indstilling fra bestyrelsen Maringske taber ministe-ren i den institutionelle sag men maringske er tabet ikke saeligrligt stort Og var lovforslagets substantielle elementer ikke garinget igennem havde ministeriet ikke haft saring meget at bruge de institutionelle elementer til En hel del taler saringledes for den foslashrste af de to tolkninger der blev frem-sat indledningsvist nemlig at lovforslagets elementer ikke havde samme vaeligrdi for ministeriet og at de institutionelle elementer derfor delvist blev inkorporeret for at have noget at forhandle om med de borgerlige partier


191

Under alle omstaeligndigheder lykkes det ministeren og ministeriet at skabe et bredt f lertal for dele af et lovforslag (de substantielle aeligndringer) som ikke paring forharingnd var sikret et f lertal ndash og slet ikke et f lertal med Venstre og de konservative Det endnu ubesvarede sposlashrgsmaringl er hvorfor erhvervsministeren ikke satsede paring forliget til venstre der kunne have gennemfoslashrt de institutionelle aeligndringer af Vaeligkstfonden Det er den strategi der viser sig i opdelingen af lovforslaget i to forslag og som manifesterer sig i Erhvervsudvalgets tredje udkast til betaelignkning Erhvervsministeriets arkiv giver ikke svar paring sposlashrgsmaringlet Men det var vel langtfra givet at de to store borgerlige partier ville laeliggge stemmer til de substantielle aeligndringer uden at have indf lydelse paring de institutionelle forhold og i saring fald maringtte regeringen gennemfoslashre hele den betydelige aeligndring af VaeligkstFonden med et yderst spinkelt f lertal til venstre Naeligppe regeringens oslashnskesituation og ikke det saeligdvanlige i erhvervspolitikken Og ifoslashlge davaeligrende erhvervsminister Pia Gjellerup betoslashd det brede f lertal en hel del for regeringen i denne sag Erhvervs-ministerens forslag om at dele lovforslaget i to kan derfor have tjent det formaringl at faring Venstre og de konservative til at stoslashtte et forlig for derved at undgaring forslagets institutionelle elementer V og K plus CD og KrF fik afvaeligrget de stramme styringsinstrumenter (som maringske ikke betoslashd meget for regeringen) mens regeringen fik de substantielle lovaeligndringer helt igennem I forhold til organisationerne er en maringske lidt haringrd konklusion at deres synspunkter ikke betoslashd stort for det politiske forloslashb De var ikke meget inde foslashr lovforslaget laring i udkast og deres hoslashringssvar strittede i forskellige retninger Ingen af organisatio-nerne havde synspunkter der svarede til den vedtagne lovs indhold og vi har ikke opdaget tegn paring at organisationers synspunkter var afgoslashrende for de politiske partiers adfaeligrd Derfor kan der godt have vaeligret kontakter mellem partier og organisationer ligesom der kan iagttages sammenfald i synspunkter Eksempelvis mellem de to store borgerlige partier og Dansk Industri Denne case viser saringledes at selv de store erhvervsorganisationer ikke altid kan paringvirke de politiske beslutninger


192

K A P I T E L 9

E N SAG FOR DE STOR E

M I L JOslashBE SK Y T T E L SE SL OV E N 19 73

Overlaeligge Joslashrgen Roslashjel beskriver hvordan han og familien i 1959 koslashbte hus kun 4-500 meter fra Superfos AS i Fredericia der producerede en stor del af den danske kunstgoslashdning (Roslashjel 1990) Beboerne i omraringdet talte om den saeligrlige bdquoFredericialuftldquo som man med tiden kom til at saeligtte pris paring selv om zinktagrender blev gennemtaeligrede paring et par aringr murvaeligrket tog skade og biler hurtigt mistede glansen Den megen svovlsyre der regnede ned over huse og biler skadede imidlertid ogsaring omraringdets beboere hvad Roslashjel langsomt fandt ud af som medicinsk overlaeligge paring byens hospital I foslashrste omgang lykkedes det i hvad Roslashjel selv kalder Danmarks foslashrste miljoslashaktion at faring Superfos til at oslashge hoslashjden paring fabrikkens skorstene Regulering af forurening er en gammel foreteelse Sundhedsvedtaeliggterne fra 1850rsquoerne giftloven fra 1931 og vandloslashbsloven fra 1949 er forsoslashg paring at bekaeligmpe de negative konsekvenser af erhvervslivets og forbrugernes uregulerede adfaeligrd Den moderne miljoslashpolitik forstaringet som en samlet og koordineret indsats mod forurening etableres imidlertid foslashrst i slutningen af 1960rsquoerne og begyndelsen af 1970rsquoerne Det lovgivningsmaeligssige hoslashjdepunkt i etableringen af den moderne miljoslashpolitik er lov om miljoslashbeskyttelse fra 1973 Det er denne lovs tilblivelse der er genstand for dette kapitel1

D E N M O D E R N E M I L J Oslash P O L I T I K S B A G G R U N D 2

Forurening og miljoslash vinder foslashrst frem som begreber i slutningen af 1960rsquoerne Det er samtidig med at miljoslash og forurening finder vej til den politiske beslutningsdagsorden Den kraftige oslashkonomiske vaeligkst i efterkrigsaringrene ndash isaeligr fra 1950rsquoernes sidste halvdel ndash oslashger produktion og forbrug paring maringder der skaber synlige miljoslashproblemer Ved oprettelsen af Forureningsraringdet i 1969 fremhaeligver statsminister Hilmar Baunsgaard saringledes at det moderne industrisamfunds forurening truer befolkningens sundhed og trivsel (Eng-berg 1999 385)


193

Miljoslashproblemer kommer imidlertid ikke paring den politiske dagsorden af sig selv Naringr Joslashrgen Roslashjel kan berette at beboerne i Fredericia med tiden kom til at saeligtte pris paring den saeligrlige bdquoFredericialuftldquo er det fordi der ikke var skabt bevidsthed om at luften var skadelig og maringtte paringkalde sig politiske indgreb hvis ikke man ville risikere stoslashrre sundhedsproblemer Miljoslashpolitik er som udgangspunkt vanskelig at gennemfoslashre Forurenerne har staeligrke incitamenter til at bekaeligmpe belastende indgreb ndash i hvert fald hvis de selv skal betale ndash mens almindelige forbrugere af luft og vand har svage incitamenter til at organisere en effektiv indsats Der skal derfor vaeligre politiske entreprenoslashrer der skaffer saringdanne sposlashrgsmaringl paring den politiske beslutningsdagsorden Vi skal kort foslashlge nogle af disse entreprenoslashrer Miljoslashproblemer dukker op i Folketinget et antal gange i 1950rsquoerne og 1960rsquoerne I de f leste tilfaeliglde er der tale om MFrsquoere der stiller sposlashrgsmaringl vedroslashrende specifikke og loka-liserbare miljoslashproblemer Sposlashrgerne kommer fra baringde hoslashjre og venstre i salen Fra midt i 1960rsquoerne begynder SF systematisk at interessere sig for miljoslashsposlashrgsmaringl Partiet foreslaringr i 196465 nedsat en kommission der skal bdquofremkomme med forslag til en bedre beskyttelse mod de farer som den moderne teknologiske udvikling i stigende grad frembyderldquo (Engberg 1999 363) Forslaget bliver hverken vedtaget i dette eller det efterfoslashlgende aringr hvor det genfremsaeligttes Da Socialdemokratiet kommer i opposition under VKR-regeringen 1968-71 garingr det op for partiet at miljoslashsagen har nogle af de elementer der skal til for at skabe fornyelse og give profil som oppositionsparti (Kampmann 1996) Det unge folketingsmedlem Jens Kampmann bliver en af partiets bannerfoslashrere Han staringr bag et forslag om at nedsaeligtte et udvalg der skal beskaeligftige sig med den spredte administration af den lige saring spredte og ukoordinerede indsats mod forurening Regeringens velvilje over for det socialdemokratiske forslag er antagelig et udslag af at regeringen begynder at indse at oppositionen her har en sag man ikke kan vaeligre imod Allerede i 1969 viser en Gallup-undersoslashgelse at 61 pct af vaeliglgerne er villige til at acceptere en skatteforhoslashjelse for at faring standset spildevandsforureningen ( Jensen 1973 80) Antagelig spiller det ogsaring en rolle at miljoslashsposlashrgsmaringl i slutningen af 1960rsquoerne staringr hoslashjt paring beslutningsdagsordenen i mange andre vestlige lande Allerede i 1969 gennemfoslashrer Sverige saringledes sin foslashrste mil-joslashbeskyttelseslov (Lundqvist 1996) Modstraeligbende opretter regeringen derfor i forlaeligngelse af trontalen 1969 det midlertidige Forureningsraringd der skal undersoslashge forureningsproblemer-


194

nes omfang og komme med forslag til foranstaltninger der boslashr gennem-foslashres samt fremkomme med forslag til organiseringen af miljoslashindsatsen (Engberg 1999 387) Forureningsraringdets nedsaeligttelse markerer et vendepunkt for den moderne miljoslashpolitik For foslashrste gang organiseres der en indsats for at faring samlet over-vejelserne om og aktiviteterne rettet mod forureningsbekaeligmpelse Forure-ningsraringdet faringr ikke nogen nem opgave Raringdet og dets formand ndash amtmand K Moslashller ndash har et anstrengt forhold til Indenrigsministeriet der er raringdets ressortministerium og der er til stadighed kampe mellem de forskellige ministerier om dette nye omraringde som mange kan se deres interesse i at faring en bid af (Engberg 1999 385ff) Alligevel er raringdet med til at forme nogle af de ideacuteer som kommer til at ligge bag den miljoslashpolitik som foreloslashbigt kulminerer med miljoslashbeskyttelsesloven af 1973 Forureningsbekaeligmpelsen skal samles under eacuten minister (om end ikke noslashdvendigvis alene med miljoslashet som sit omraringde) en betydelig del af forureningsbekaeligmpelsen skal forestarings af kommuner og amter (som foreslaringet af Hygiejnekommissionen i 1970) og de meget forurenende virksomheder skal godkendes Interesseorganisationerne spiller ogsaring en vis rolle for politiseringen af miljoslashsposlashrgsmaringlene Miljoslashorganisationernes rolle er dog relativt beskeden Der findes op gennem 1960rsquoerne kun faring organisationer man kan kalde miljoslashorganisationer eksempelvis Friluftsraringdet som laver undersoslashgelser af badevandet Sportsfiskerforbundet som goslashr et betydeligt lokalt arbejde for de stadigt mere forurenede vandloslashb og Danmarks Naturfredningsforening som dog foslashrst for alvor begynder at interessere sig for forurening i 1969 Samme aringr dannes NOAH der er den mest markante af de mere venstre-radikale organisationer og som bliver en del af det man har kaldt miljoslash-bevaeliggelsen (Gundelach 1988 235ff) Miljoslashbevaeliggelsen er en konsekvens af politiseringen af miljoslashsposlashrgsmaringlene og ikke politiseringens drivkraft ( jf ogsaring Christiansen 1996) Erhvervenes organisationer spiller en vaeligsentligt mere fremtraeligdende rolle Dog paring to forskellige maringder Nogle af erhvervenes organisationer puster til miljoslashsagen fordi deres medlemmer er ofre for forureningen Isaeligr er Dan-marks Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening optaget af vandfor-ureningen De staringr bag nogle af de sposlashrgsmaringl der bliver stillet i Folketin-get og de goslashr en betydelig indsats for at politisere enkeltsager eksempelvis Cheminovas udledning af gift til Roskilde Fjord (Engberg 1999) Industriens og landbrugets organisationer soslashger derimod at holde igen Industriraringdet nedsaeligtter i 1969 et Miljoslashbeskyttelsesudvalg som i Jens Eng-


195

bergs fortolkning (1999 359-360) skal forsyne industrien med argumenter for at miljoslashindgreb ikke maring belaste erhvervene Ogsaring Landboforeningerne nedsaeligtter et udvalg til at foslashlge forureningssposlashrgsmaringlet Organisationen finder debatten bdquonaeligrmest hysteriskldquo (Engberg 1999 360) Men spillet om hvorvidt der skal goslashres en stoslashrre politisk indsats for miljoslashet eller ej er tabt for erhvervslivet Landbruget og industrien vaeliglger imidlertid i den situation to forskellige strategier

F O R U R E N I N G S M I N I S T E R I E T O G

M I L J Oslash B E S K Y T T E L S E S L O V E N

Valget i september 1971 betyder et klart ryk til venstre i Folketinget V og K taber tilsammen ti mandater som er Socialdemokratiets og venstref loslashjens nettogevinst efter at Venstresocialisterne ikke opnaringr repraeligsentation Det er da ogsaring ganske forudsigeligt at den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag i trontalen den 10 oktober annoncerer dannelsen af Ministeriet for Forureningsbekaeligmpelse Det ikke alt for velvalgte navn ndash i daglig tale hed det Forureningsministeriet og forureningsministeren ndash er en konse-kvens af de bureaukratiske interesser der knytter sig til det nye omraringde Isaeligr agerer Boligministeriet staeligrkt for at overtage det samlede ansvar for den fysiske planlaeliggning (Engberg 1999 394ff) Forureningsminister bliver Jens Kampmann ndash tillige minister for offent-lige arbejder ndash der spillede en betydelig rolle for formuleringen af det socialdemokratiske krav om en samlet miljoslashpolitik Departementschef bliver den ganske unge fuldmaeliggtig i Indenrigsministeriet Holger Lavesen Den 1 april 1972 oprettes Miljoslashstyrelsen som i Kampmanns planer er tiltaelignkt en rolle som en teknisk forureningsstyrelse Det er fra starten afgoslashrende for det unge ministeriums politiske placering at det hurtigt lykkes at udarbejde en samlet lovgivning paring miljoslashomraringdet Her spiller en miljoslashbeskyttelseslov en helt afgoslashrende rolle Tidspresset og det mulige konf liktpotentiale har konsekvenser for lovgivningsprocessens no-get ukonventionelle forloslashb Kun godt et halvt aringr efter ministeriets oprettelse fremsaeligtter Jens Kampmann den 18 maj 1972 forslag til lov om miljoslashbeskyt-telse Ministeren fremhaeligver ved fremsaeligttelsen at bdquoregeringen garingr til Fol-ketinget med lovforslaget uden paring forharingnd at have lagt sig fast paring at forsla-get skal soslashges gennemfoslashrt i den skikkelse det nu harldquo (FT 197172 5990) Forinden har han ved en henvendelse til statsministeren sikret sig at denne mindre forpligtende fremsaeligttelse af et lovforslag er acceptabelt for chefen


196

Der vil i en saringdan lovgivning vaeligre en raeligkke politisk oslashmtaringlelige pro-blemer bla i forholdet til kommunerne og i forholdet til industrien og landbruget som goslashr det rigtigst at forslaget i foslashrste omgang praeligsenteres som noget i retning af et debatoplaeliggldquo (Brev til statsministeren 131 1972 MfF Uden jnr laring paring 001-11-71)

Og der bliver sat pris paring at lovforslaget i virkeligheden er et debatoplaeligg I et notat i Indenrigsministeriet hedder det saringledes at lovforslaget har bdquoen saring politisk uforpligtende form at forslaget efter fremsaeligttelse kan underkastes debat saringledes at der ved genfremsaeligttelsen til efteraringret kan tages hoslashjde for de herved fremkomne aeligndringerldquo (Indenrigsministeriet Kkt 1972 1001-8) Amtsraringdsforeningen noterer sig med bdquotilfredshedldquo at der vil blive lejlighed til at komme med indvendinger efter fremsaeligttelsen (brev fra Amtsraringdsfor-eningen MfF 6500-1872) Efter fremsaeligttelsen foslashlger et meget intensivt forhandlingsforloslashb som danner grundlag for at ministeren genfremsaeligtter lovforslaget den 25 januar 1973 Vi skal i det foslashlgende i det vaeligsentligste koncentrere os om perioden mellem den foslashrste fremsaeligttelse i maj 1972 og genfremsaeligttelsen januar aringret efter Der er kontakter mellem organisationerne og ministeriet i perioden foslashr fremsaeligttelsen af det foslashrste lovforslag i maj 1972 Blandt andet bliver der afholdt moslashde med de kommunale organisationer og med erhvervenes orga-nisationer den 2 maj 1972 Jens Kampmann fremhaeligver saringledes ved foslashrste fremsaeligttelse at bdquoforslaget har hellip vaeligret droslashftet foreloslashbigt med repraeligsentanter for industri landbrug og kommuner Disse forhandlinger vil blive fortsatldquo (FT 197172 5990) De egentlige forhandlinger finder foslashrst sted mellem de to fremsaeligttelser Det kan man forvisse sig om ved at sammenligne ovennaeligvnte citat hvor ministeren peger paring de foreloslashbige droslashftelser med bemaeligrkningerne ved den anden fremsaeligttelse af lovforslaget i januar 1973

Jeg vil dog gerne understrege at lovforslaget i den nu foreliggende skik-kelse ogsaring er praeligget af de meget indgaringende droslashftelser med erhvervsor-ganisationerne og de kommunale organisationer Regeringen har lagt megen vaeliggt paring at der foslashr den endelige stillingtagen i Folketinget blev udfoldet store bestraeligbelser for at tilvejebringe den bredest mulige tilslut-ning til forslaget om en miljoslashreform fra de interesserede organisationer (FT 197273 2850-2851)

Miljoslashbeskyttelsesloven er i udstrakt grad en rammelov der kun har et begraelignset substantielt indhold Den opstiller generelle principper for mil-


197

joslashbeskyttelsen fordeler de administrative kompetencer samt foreskriver procedurer knyttet til den forvaltningsmaeligssige behandling af miljoslashsagerne Miljoslashbeskyttelsesloven er foslashrst og fremmest en skal Det har konsekvenser for de forhandlinger der finder sted i forbindelse med lovens behandling Debatterne handler foslashrst og fremmest om institutionelle og kun i mindre grad om substantielle goder Substans er der dog Det gaeliglder eksempelvis sposlashrgsmaringlet om erstatninger jf nedenfor ligesom loven haeligvdes at vaeligre baseret paring et princip om at forureneren betaler (FT 197172 5990f) selv om et saringdant princip aldrig blev formuleret i loven Miljoslashbeskyttelsesloven er ikke nogen enkel konstruktion Der er man-ge teknisk- juridiske forhold der skal afklares selv efter forarbejderne i Hygiejnekommissionen og Forureningsraringdet Forholdet til vandloslashbsloven og vandforsyningsloven er et eksempel jf nedenfor Haringndteringen af de problemer som den endnu uafklarede kommunale inddeling i Hovedstads-omraringdet byder for den fremtidige forvaltningsstruktur paring miljoslashomraringdet er et andet (MfF orientering til Amtsraringdsforeningen 305 1972 ARF 1-12-341972) Omfattende forhandlinger foslashlger den foslashrste fremsaeligttelse Vi kan ikke yde alle de forhold der droslashftes en retfaeligrdig behandling Vi har valgt at fokusere paring nogle af de problemer som isaeligr er genstand for forhandling med organisationerne3

bull Miljoslashbeskyttelseslovens formaringl isaeligr sposlashrgsmaringlet om formuleringen af den saringkaldte afvejningsparagraf

bull Lovens ankestruktur dvs i praksis oprettelsen af Miljoslashankenaeligvnetbull Den naeligrmere karakter af de mange bemyndigelser til ministerenbull Sposlashrgsmaringlet om erstatning til virksomheder som i medfoslashr af loven paringlaeligg-

ges omkostninger selv om de oprindeligt er lovligt etableretbull Miljoslashbeskyttelsens forvaltningsstruktur

Interessant er imidlertid ikke kun hvad der forhandles om men ogsaring hvem der goslashr det

D E C E N T R A L E I N T E R E S S E O R G A N I S A T I O N E R

Halvanden uge efter fremsaeligttelsen af lovforslaget i maj 1972 bliver en raeligkke organisationer inviteret til et snarligt moslashde med ministeriet De er delt op i to hold Industriraringdet Landbrugsraringdet Landboforeningerne og


198

Husmandsforeningerne er det ene Kommunernes Landsforening (KL) Amtsraringdsforeningen (ARF) og Koslashbenhavns og Frederiksberg Kommuner det andet (MfF 6500-181972) Der er i materialet klare indikationer for at erhvervenes organisationer koordinerer deres strategi dog saringledes at det oftest er Industriraringdet der tager initiativ og laeliggger en strategi mens land-brugets organisationer foslashlger trop Disse to hold udgoslashr organisationernes foslashrste division i forhandlingerne om miljoslashbeskyttelsesloven Ministeriet afholder i hvert fald otte moslashder hen over sommeren og efteraringret med disse to hold af organisationer Anden division bestaringr af en raeligkke organisationer som den 31 maj faringr til-sendt det fremsatte lovforslag med anmodning om eventuelle kommentarer inden for fire uger (MfF 6500-181972) Det gaeliglder Sammenslutningen af formaelignd for afvandings- og landvaeligsenskommissioner Embedslaeligge-foreningen Amtsvandinspektoslashrforeningen i Danmark Den danske Dyr-laeliggeforening Danmarks Sportsfiskerforbund Akademiet for de tekniske Videnskaber Danmarks Naturfredningsforening Friluftsraringdet Foreningen af sundhedskommissioner i Koslashbenhavns Amt Landsorganisationen i Dan-mark Akademikernes Centralorganisation (AC) Faeligllesraringdet for danske Tjenestemands- og Funktionaeligrorganisationer (FTF) og NOAH Hertil kommer en raeligkke organisationer ndash tredje division ndash som er involveret i sagen paring eget initiativ men uden at spille nogen stoslashrre rolle for forhandlingerne ndash i hvert fald de ovennaeligvnte forhold som vi beskaeligftiger os med her Det gaeliglder Koslashbenhavns Amts Nordre Laeliggekreds Faeligllesraringdet for amtskommunernes tekniske Chefer Dansk vandteknisk Forening Sammenslutningen af tekniske sagkyndige ved Landvaeligsens-kommissionerne Ingenioslashrsammenslutningen Hedeselskabet Den danske Landinspektoslashrforening Stads- og Havneingenioslashrforeningen Oliebranchens Faeligllesrepraeligsentation Foreningen af statsautoriserede laboratorieforstandere i Danmark Foreningen af politimestre i Danmark samt De grafiske fags Sammenslutning Disse organisationer oslashnsker ministeriet ikke et specielt intenst samarbejde med I hvert fald hedder det i et notat af 22 september 1972 (MfF 6100-33)

I forbindelse med genfremsaeligttelsen af miljoslashbeskyttelsesloven skrives uh-breve (dvs underharingndsbreve forf) fra ministeren til alle de organisationer som har svaret eller henvendt sig til os uden opfordring I brevene takkes for interessen og det ny lovforslag vedlaeliggges i en saringdan form at der ikke laeliggges op til egentlig hoslashring


199

I relation til embedslaeliggeforeningen som ikke er tilfreds med at embedslaelig-gerne stort set ingen rolle skal spille i den nye miljoslashpolitik laeliggger samme notat op til foslashlgende bdquo1 kontor kan med det samme skrive et udglattende brev til embedslaeliggeforeningen hvor man henviser til den forestaringende revision af embedslaeliggeloven uden at invitere til noget moslashde i ministerietldquo Notatet er med departementschefens haringndskrift i margen tilfoslashjet bdquomin enigldquo bdquoMinldquo er en almindelig centraladministrativ forkortelse for ministeren NOAH soslashger ogsaring forgaeligves at komme mere ind i varmen I et brev til ministeren takker NOAH for at ministeren bdquostiller et samarbejde i udsigt med NOAHldquo (Brev af 1011 Uden jnr laring paring MfF 6503-1231971) Selv om ministeren kvitterer ved at udtrykke haringb om bdquoved lejlighed at faring mulig-hed for at droslashfte sposlashrgsmaringlet med repraeligsentanter for NOAHldquo (Ministerens brev til NOAH oktober 1971 Uden jnr laring paring MfF 6503-123971) bliver forholdet aldrig rigtig varmt Der er stoslashrre interesser paring spil Erhvervene ndash isaeligr industrien ved Industriraringdet ndash har hurtigt erkendt at det ikke er et sposlashrgsmaringl om hvorvidt man skal have en ny miljoslashlov eller ej Dertil er der for staeligrke oslashnsker i regering folketing og befolkning Den socialdemokratiske regering der raringder over 70 mandater skal have enten Det radikale Venstre de konservative eller Venstre med for at raringde over et f lertal i Folketinget Industrien vil naeligppe tage en chance for at det ikke kunne lykkes regeringen Industriraringdet erkender da ogsaring eksempelvis i et notat til et forestaringende moslashde med regeringen paring Marienborg den 16 juni 1972 at bdquoindustrien erkender noslashdvendighedenldquo af bdquoen oslashget indsats mod forureningenldquo (udateret MfF 6500-181972) Sposlashrgsmaringlet er snarere at faring en miljoslashlov som er til at leve med Industriraringdet involverer sig fra starten i en konstruktiv dialog med Forureningsministeriet Det samme gaeliglder landbrugets organisationer der dog ender med ikke at bakke loven op Kommunerne spiller en vigtig rolle for den fremtidige miljoslashforvaltning Og med de nye storkommuner der blev skabt i 1970 er der etableret et grundlag for en meget decentraliseret miljoslashforvaltning

M I L J Oslash E L L E R Oslash K O N O M I

A F V E J N I N G S P A R A G R A F F E N

I det foslashrst fremsatte forslag til miljoslashlov hedder det om lovens substantielle formaringl at loven skal (sect 1 stk 1) bdquo1) forebygge og bekaeligmpe forurening af luft vand og jord 2) forebygge og bekaeligmpe stoslashjulemper 3) tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljoslashetldquo og i sect 2 stk 1 hedder


200

det at bdquoloven omfatter al virksomhed som hellip kan medfoslashre forureningldquo Industriraringdet markerer meget hurtigt at det anser lovens formaringl for at vaeligre ensidigt 4 juli skriver Industriraringdet i et notat der sendes til ministeriet

Gennemfoslashrelsen af forureningsbekaeligmpelsesforanstaltninger maring noslashd-vendigvis bero paring en afvejning af paring den ene side de naeligvnte faktorers betydning (levefod beskaeligftigelse og social tryghed forf) for menneskers tilvaeligrelse og paring den anden side vaeligrdien af ydre omgivelserldquo (Industriraringdets notat af 47 1972 MfF 650-0181972)

En saringdan afvejning optraeligder allerede i bemaeligrkningerne til lovforslaget

Til anvendelsen af det ydre miljoslash hellip er der knyttet en raeligkke forskellige og ofte modstridende brugerinteresser hellip Det vil vaeligre et noslashdvendigt led i den fremtidige forureningsbekaeligmpelse at der foretages en indbyrdes prioritering af disse forskellige interesser i omgivelsernes anvendelse og at der foretages en afvejning udfra den samfundsmaeligssige betydning af disse interesser (FF 197172 tillaeligg A 7761-7762)

Placeringen i bemaeligrkningerne er imidlertid ikke nok for Industriraringdet der i ovennaeligvnte notat tilfoslashjer bdquoSom forudsaeligtning for at acceptere lovens form ndash en rammelov med saeligrdeles vide befoslashjelser til ministeren ndash findes det imidlertid noslashdvendigt at naeligvnte grundlaeligggende principper for lovens administration indfoslashjes i selve lovtekstenldquo (Industriraringdets notat af 47 1972 MfF 650-0181972) Herefter foslashlger et forslag til formulering af lovens foslashrste tre paragraffer Kampen om den saringkaldte afvejningsparagraf der skal sikre en afvejning af miljoslashinteresserne over for andre samfundsmaeligssige interesser herunder ogsaring erhvervsinteresser skulle ikke blive lang Der maring allerede have vaeligret underharingndskontakter mellem ministeriet og Industriraringdet om netop dette forhold for allerede foslashr det omtalte notats officielle dato bliver ministeren paring et moslashde med ministeriets ledelse ori-enteret naeligrmere om sagen (Moslashde hos ministeren den 286 1972 bdquoEmner der boslashr droslashftesldquo notat af 166 1972 MfF 6500-181972) I notatet hedder det at

Problemet har formentlig for industrien tillige sammenhaeligng med sposlashrgs-maringlet om bemyndigelserne hellip Umiddelbart synes en saringdan henvisning i formaringlsbestemmelserne til andre hensyn end de egentlig miljoslashmaeligssige ikke noslashdvendige idet der naturligvis altid vil vaeligre tale om en interes-seafvejning hellip Paring den anden side er industriens synspunkt forstaringeligt


201

og saringfremt en imoslashdekommenhed paring dette punkt kunne bane vejen for at opnaring erhvervenes tilslutning ndash i stoslashrre eller mindre udstraeligkning ndash til lovforslaget synes det rimeligt at garing naeligrmere ind paring overvejelser om hvorledes formaringlsbestemmelserne kan aeligndres

Allerede i et referat fra andet moslashde mellem ministeriet og erhvervenes organisationer den 3 juli 1972 har ministeriet under den tilsyneladende meget overvejende overskrift bdquoForeloslashbigt oplaeligg til eventuel ny formulering af lovens kap 1ldquo indfoslashjet et nyt stk 3 til aeligndring af sect 1 (Notat vedroslashrende andet moslashde i ministeriet for forureningsbekaeligmpelse 37 1972 hellip MfF 6500-181972) Formuleringen lyder

Ved bedoslashmmelsen af omfanget og arten af foranstaltningerne til forebyg-gelse og imoslashdegaringelse af forurening skal der paring den ene side laeliggges vaeliggt paring de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens virkninger paring disse og paring den anden side den samfundsmaeligssige nytte af den i sect 2 naeligvnte virksomhed og omkostningerne ved beskyttelsesforanstaltningerne

Denne formulering anvendes med nogle faring rent sproglige aeligndringer ogsaring ved lovforslagets genfremsaeligttelse i januar 1973 og den bliver vedtaget af Folketinget i maj 1973 Der sker som opfoslashlgning paring andet moslashde ogsaring en raeligkke andre aeligndringer i lovforslagets kapitel 1 om lovens formaringl De svaeligkker alle lovens formaringlsbestemmelser To eksempler I sect 1 stk 2 aeligndres formuleringen bdquoLoven skal saeligrligt anvendes til at sikreldquo til bdquoLoven skal saeligrligt anvendes til at soslashge sikretldquo I sect 3 aeligndres formuleringen bdquoDen der vil paringbegynde virksomhed hellip skal vaeliglge et saringdant sted for udoslashvelsen at faren for forurening begraelignses mest muligtldquo saringledes at bdquomestldquo erstattes af bdquobedstldquo Paring det tredje moslashde med erhvervsorganisationerne som finder sted den 15 august 1972 hedder det i referatet at en af ministeriets kontorchefer spurgte om bdquokap 1 herefter havde en saringdan udformning at kapitlet kunne betragtes som udtryk for erhvervenes synspunkterldquo Svaret bdquoIndustriraringdet og Landbrugsraringdet bekraeligftede dette men fremhaeligvede at sposlashrgsmaringlene om formaringlsbestemmelserne bemyndigelserne og ankenaeligvn hang noslashje sammen og derfor ikke burde betragtes isoleretldquo (Notat vedroslashrende 3 moslashde i ministeriet for forureningsbekaeligmpelse 158 1972 hellip MfF 6500-181972) Ser vi isoleret paring formaringlsbestemmelserne maring det vel vaeligre frygten for at se alt for tilfreds ud som faringr en repraeligsentant for Industriraringdet til paring et moslashde med ministeren den 22 september 1972 at give udtryk for foslashlgende


202

bdquoDet blev praeligciseret at det foreliggende oplaeligg vedroslashrende formaringlsbestem-melserne daeligkkede Industriraringdets oslashnsker selv om formuleringerne afveg fra det som raringdet oprindeligt havde foreslaringetldquo (bdquoNotat vedroslashrende moslashdet hos ministeren for forureningsbekaeligmpelse 229 1972ldquo MfF 6500-3172) Industriraringdet ndash hele tiden bakket op af landbrugets organisationer ndash faringr det som oslashnsket hvad angaringr lovens formaringl og uden de store svaeligrdslag Saring nemt garingr det ikke med hensyn til ankebestemmelser sposlashrgsmaringlet om bemyndigelsernes karakter samt erstatningspligt

M I L J Oslash A N K E N AElig V N E T

Eacutet af de meget tunge sposlashrgsmaringl er miljoslashbeskyttelseslovens ankebestem-melser Allerede foslashr den foslashrste fremsaeligttelse i maj 1972 har erhvervene peget paring at de oslashnsker oprettet regionale ankeretter som kan tage stil-ling til kommunalbestyrelsers og amtsraringds afgoslashrelser (referat af kontorchef Borres foredrag for Amtsraringdsforeningen 305 1972 MfF 6500-181972) Alligevel indeholder det foslashrste forslag til miljoslashlov i sect 52 kun bdquoalmindeligeldquo ankebestemmelser hvorefter kommunalbestyrelsernes eller amtsraringdenes beslutninger kan ankes til Miljoslashstyrelsen der traeligffer endelig administra-tiv beslutning Efter nogle saeligrlige regler skal ministeren kunne tillade at afgoslashrelserne videreankes til ministeren ligesom ministeren faringr mulighed for paring eget initiativ at tage Miljoslashstyrelsens opgoslashrelser op til afgoslashrelse Fra foslashrste stund er disse ankebestemmelser et af de centrale diskus-sionspunkter Paring det foslashrste moslashde mellem erhvervenes organisationer og ministeriet den 6 juni 1972 fremhaeligver erhvervene igen at den foreslaringede ordning er problematisk set med erhvervenes oslashjne I et notat fra Industriraring-det som ministeriet modtager den 28 august 1972 opsummerer raringdet sine indvendinger mod lovforslagets ankebestemmelser (notat fra Industriraringdet MfF 6500-181972)

1) Kommunalbestyrelserne og amtsraringdene besidder naeligppe den fornoslashdne ekspertise 2) Ankeinstanserne ndash Miljoslashstyrelsen eller ministeren ndash besid-der ikke den fornoslashdne stedlige indsigt i sagerne 3) Det kan ikke vaeligre betryggende at Miljoslashstyrelsen og ministeren er sidste instans i sager hvor paringbud og forbud er truffet paring basis af bekendtgoslashrelser og forordninger udfaeligrdiget af disse myndigheder 4) I mange sager hvori det offentlige er part hellip som virksomhedsudoslashver hellip er det ikke rimeligt at administra-tionsapparatet staringr alene om afgoslashrelsen af hvorvidt saringdan virksomhed skal ivaeligrksaeligttes og af de vilkaringr hvorunder den skal udoslashves hellip 5) Sluttelig maring


203

det forudses at en raeligkke kommende bekendtgoslashrelser og forskrifter hellip vil rejse problemer hellip som det vil vaeligre mest hensigtsmaeligssigt at henskyde til et uvildigt organs endelige afgoslashrelse

Ministeriets administrative ledelse holder moslashde den 28 juni med ministe-ren I oplaeliggget til moslashdet (Notat af 166 1972 MfF 6500-181972) hedder det

Fra ministeriets side gjordes det gaeligldende (der refereres til moslashdet med erhvervsorganisationerne 66 forf) at man naeligppe herfra kunne acceptere at den endelige afgoslashrelse blev henlagt til regionale organer idet dette ville stride mod den centrale styring og ensartethed for hele landet som man har lagt stor vaeliggt paring hellip Derimod ville man nok realistisk kunne garing ind i overvejelser om etablering af eacuten central ankeret der kunne efterproslashve Miljoslashstyrelsens og ogsaring ministerens afgoslashrelser

Paring det efterfoslashlgende moslashde med erhvervsorganisationerne orienteres disse om at bdquoforslaget om regionale ankenaeligvn var forelagt ministeren og at denne havde stillet sig meget skeptisk over for det noslashdvendige eller hen-sigtsmaeligssige heri Ministeren var derimod villig til naeligrmere at droslashfte sposlashrgsmaringlet om eacuten ankeretldquo Industriraringdet og Landbrugsraringdet finder det bdquobeklageligtldquo at ministeren ikke er enig i erhvervenes synspunkter bdquoMan lagde isaeligr vaeliggt paring regionale retters lokalkendskab og lette adgang til at foretage besigtigelserldquo (bdquoNotat vedroslashrende andet moslashde hellip 37 1972 hellip med erhvervsorganisationerneldquo MfF 6500-181972) Hovedhensynet har vaeligret at oslashge muligheden for at faring tilgodeset erhvervenes interesser Efter at ministeren med sit tilsagn om bdquonaeligrmere at droslashfteldquo muligheden for eacuten ankeret har vist sig imoslashdekommende over for erhvervenes oslashnsker garingr forhandlingerne over i en skyttegravskrig Der bliver affyret en del ammu-nition men fronterne aeligndres ikke I et underharingndsbrev til en kontorchef i Boligministeriet skriver kontorchef i Forureningsministeriet Niels Borre saringledes den 25 august 1972 at bdquoforhandlingerne (er) naeligrmest garinget i staringldquo i sposlashrgsmaringlet om ankeretter (MfF 6500-181972) Ministeriet har ikke taelignkt sig at garing videre end til eacutet ankenaeligvn fordi regionale ankenaeligvn vil svaeligkke muligheden for en ensartet anvendelse af loven rundt om i landet Paring et moslashde mellem ministeren og erhvervsorganisationerne den 22 september 1972 udtaler ministeren at bdquoIndustriraringdets forslag om regionale ankeretter var hellip en loslashsning der hverken sagligt eller politisk burde gen-nemfoslashresldquo (bdquoNotat vedroslashrende moslashdet hos ministeren hellip 229 1972ldquo MfF


204

6500-3172) Paring samme moslashde goslashr ministeren erhvervsorganisationerne opmaeligrksomme paring at ogsaring de kommunale organisationer er bdquomeget skep-tiske over for tanken om institutionalisering af nye uafhaeligngige instanserldquo I referatet af moslashdet den 16 august 1972 med de kommunale organisationer (MfF 6500-181972) hedder det da ogsaring at bdquo(D)e foreloslashbige reaktioner fra de kommunale organisationer var saeligrdeles negative over for industriraringdets forslagldquo Derved bliver det Industriraringdet faringr ikke sine regionale ankeretter Indu-strien faringr derimod eacutet domstolslignende ankenaeligvn Man kan diskutere om ikke oprettelsen af Miljoslashankenaeligvnet er noget mere end en halv sejr for Industriraringdet I hvert fald hedder det i et internt notat fra Forurenings-ministeriet (bdquoNotat Problemer i forbindelse med optagelse af en central ankemyndighed i miljoslashlovsforslagetldquo af 269 1972 MfF 6500-311972) bdquoSelv om Miljoslashnaeligvnet er oslashnsket indsat som en garant for at der ikke til-sidesaeligttes berettigede hensyn til erhvervslivet (forurenerne) maring det vaeligre givet at Miljoslashnaeligvnet paring den anden side ogsaring maring behandle klager over tilsidesaeligttelse af miljoslashhensynldquo Den sidste tilfoslashjelse maring mere ses som en legitimering af indroslashmmelserne til Industriraringdet end som en skaeligrpelse Dermed er sagen imidlertid ikke faeligrdig Der skal forhandles om det nye naeligvns kompetenceomraringde dets sammensaeligtning procedurer mv Vi skal alene opholde os ved naeligvnets sammensaeligtning I det just naeligvnte interne notat overvejes naeligvnets sammensaeligtning Notatet anser det for bdquogivet at der fra erhvervenes side forventes at erhvervsinteres-ser bliver repraeligsenteret direkte i Miljoslashnaeligvnetldquo Interessant nok henregner notatets forfatter de kommunale organisationer hertil Her gaeligtter forfat-teren forkert De kommunale organisationer optraeligder i et fjerde udkast til bdquoAEligndringer i miljoslashlovsforslaget hellip ved oprettelse af et Miljoslashankenaeligvnldquo af 9 oktober 1972 (MfF 6500-311972) men ordene bdquoAmtsraringdsforeningen i Danmark Kommunernes Landsforening og Koslashbenhavns og Frederiksberg Kommunerldquo er overstreget som indstillere af medlemmer til Miljoslashanke-naeligvnet Herefter er kommunal repraeligsentation ikke paring tale Kommunerne bliver ikke repraeligsenteret i Miljoslashankenaeligvnet Notatets forfatter gaeligtter ogsaring forkert paring et andet omraringde som kommer til at spille en rolle under den parlamentariske behandling Efter at erhvervenes repraeligsentation bliver anset for bdquogivetldquo hedder det videre

Det er vanskeligere at give regler for hvorledes de modstaringende interesser miljoslashvaeligrnsinteresserne eller de forureningsramtes interesser boslashr repraelig-


205

senteres Problemet boslashr nok loslashses saringledes at der tilsvarende beskikkes et antal medlemmer efter indstilling fra en raeligkke af ministeren anerkendte foreninger i hvis formaringl og arbejde miljoslashbeskyttelsen indgaringr

Serioslashse overvejelser i ministeriet om repraeligsentation fra miljoslashorganisa-tionerne har vi ikke kunnet identificere andre steder i materialet I det ovennaeligvnte notat af 9 oktober 1972 optraeligder der ingen repraeligsentanter for miljoslashorganisationerne Miljoslashorganisationerne forsvinder mellem den 26 september og den 9 oktober ud i det blaring som medlemmer af Miljoslash-ankenaeligvnet Det er alene Industriraringdet Landbrugsraringdet De Samvirkende Danske Landboforeninger De Samvirkende Danske Husmandsforeninger samt Miljoslashstyrelsen der kan indstille medlemmer til Miljoslashankenaeligvnet Det forhindrer ikke en raeligkke organisationer i at foreslaring en bredere repraelig-sentation ndash paring et tidspunkt hvor denne side af sagen er afgjort Saringledes kan Danmarks Sportsfiskerforbund bdquounder ingen omstaeligndigheder acceptere Miljoslashankenaeligvnets sammensaeligtning ud fra den betragtning at det bliver de forurenende erhverv der kommer til at traeligffe afgoslashrelser om deres egne forholdldquo (Brev fra Danmarks Sportsfiskerforbund af 33 1973 til Folketingets udvalg vedroslashrende behandling af forslag til lov om miljoslashbeskyttelse) Under folketingsbehandlingen argumenterer SF (FF 197273 3921 6850) da ogsaring for at miljoslashorganisationerne skal vaeligre repraeligsenteret i Miljoslashankenaeligvnet og partiet fremsaeligtter forgaeligves forslag herom Paring et tidspunkt midt i de hektiske forhandlinger overvejes det om fag-bevaeliggelsen skal repraeligsenteres i det nye miljoslashankenaeligvn I hvert fald hedder det i et notat fra et moslashde mellem embedsmaelignd og minister at bdquoArbejder-bevaeliggelsens erhvervsraringd optages ikke i lovforslaget blandt de organisationer der skal udpege sagkyndige til ankenaeligvnet Det kan eventuelt tages op saringfremt der er oslashnske herom i folketingsudvalgetldquo (Notat vedroslashrende moslashde hos ministeren 2410 1972 angaringende den resterende del af arbejdet med miljoslashlovsforslag mv MfF 2410 1972) Presset for en repraeligsentation fra folketingsudvalget eller fagbevaeliggelsen har ikke vaeligret stort I hvert fald er Dansk Arbejdsmands- og Specialar-bejderforbund ret sent paring den naringr forbundet i et brev til ministeren den 18 april 1973 anmoder om at Miljoslashankenaeligvnet ogsaring kommer til at bestaring af repraeligsentanter fra fagbevaeliggelsen bdquoherunder ogsaring DASFldquo Det afviser Jens Kampmann i et svar til forbundet den 14 maj 1973 Den 26 juni beklager forbundsformand Ejler Soslashnder ministerens afvisning og anmoder om et moslashde Moslashdet afholdes foslashrst den 2 april 1974 I et notat dateret


206

den 28 marts 1974 til ministeren til et formoslashde peger ministeriet paring en raeligkke synspunkter som kan bdquogoslashres gaeligldendeldquo At loven er vedtaget at Miljoslashankenaeligvnets sammensaeligtning ikke kan aeligndres at LO aldrig har svaret paring hoslashringen i foraringret 1972 (hvor der i oslashvrigt ikke eksisterede noget miljoslashankenaeligvn i det fremsatte lovforslag) og at fagbevaeliggelsen ikke besid-der kompetence med hensyn til det ydre miljoslash Endelig kommer foslashlgende interessante betragtning bdquoDe af erhvervsorganisationerne og Miljoslashstyrelsen udpegede er sagkyndige og betragtes ikke som interesserepraeligsentanterldquo (alle dokumenter MfF 19721000-4) Industriraringdet ville sikkert for den gode sags skyld erklaeligre sig enig heri Ikke desto mindre betragter Industriraringdet sammensaeligtningen som en garant for at sikre erhvervenes interesser Ellen Margrethe Basses afhandling viser at det i vidt omfang ogsaring lykkedes (1988 335f) Miljoslashankenaeligvnets afgoslash-relser afspejlede i vidt omfang dets sammensaeligtning dvs en bias til fordel for erhvervene og de oslashkonomiske interesser

bdquo M I N I S T E R E N K A N hellip ldquo B E M Y N D I G E L S E R N E

Miljoslashbeskyttelsesloven indeholder et betydeligt antal bemyndigelsesbestem-melser Allerede ved lovens foslashrste fremsaeligttelse er ministeren opmaeligrksom paring at de mange bemyndigelser vil kunne give anledning til bekymring ndash hos saringvel Folketinget som organisationerne Det hedder derfor i mini-sterens fremsaeligttelsestale

Hvor der er tale om indgribende foranstaltninger vil det vaeligre naturligt at disse forelaeliggges Folketinget i det enkelte tilfaeliglde som lovforslag uanset at der er hjemmel til at fastsaeligtte reglerne ved bekendtgoslashrelser I oslashvrigt vil jeg naturligvis holde Folketingets udvalg angaringende forureningsbekaeligm-pelse orienteret om mere betydende initiativer der tages med henblik paring udfaeligrdigelse af bekendtgoslashrelser mv om emissionsbegraelignsninger og lignende hellip Det er samtidig en selvfoslashlge at de erhvervsorganisationer som beroslashres ved de enkelte regler inddrages i forhandlingerne forud for reglernes gennemfoslashrelse og dette har jeg da ogsaring aftalt med repraeligsentanter for industri og landbrug (FF 197172 6000-6001)

Organisationerne er ikke helt beroligede selv om ministeren med disse formuleringer synes at have loslashst cirklens kvadratur I hvert fald peger de fra foslashrste faeligrd paring at de ikke er trygge ved lovforslagets bemyndigelser Det er Folketinget heller ikke I forbindelse med foslashrstebehandlingen af det foslashrste lovforslag peger den radikale Svend Haugaard paring at lovforslaget


207

indeholder ikke mindre end 27 bestemmelser hvorefter ministeren bdquokanldquo det ene eller det andet (FT 197172 A 7758) Og den senere vedtagne lov udvider ministerens bemyndigelser I hvert fald indeholder den 36 ministerielle bdquokanrsquoerldquo Paring de f leste af moslashderne mellem erhvervsorganisationerne og Ministeriet for Forureningsbekaeligmpelse i loslashbet af sommeren og efteraringret 1972 droslashfter man sposlashrgsmaringlet om bdquobemyndigelserneldquo Det er af referaterne ikke helt klart hvori praeligcist problemet bestaringr men for blandt andet Industriraringdet er problemet lovens mange muligheder for at ministeren kan udstede forvaltningsakter med indgribende konsekvenser for virksomhederne Paring det tredje moslashde med erhvervsorganisationerne (bdquoNotat vedroslashrende tredje moslashde i ministeriet for forureningsbestemmelse 158 1972 hellipldquo MfF 6500-1872) fremhaeligves dog foslashlgende

Industriraringdet fandt det vanskeligt at tage endelig stilling til bemyndigel-serne inden man kendte udformningen af de fra vandlovgivningen til miljoslashloven overfoslashrte regler hellip I oslashvrigt kunne man acceptere bemyndi-gelserne saringfremt kap 1 blev udformet som naeligvnt ovenfor og saringfremt der blev oprettet miljoslashretter Landbrugsraringdet fremhaeligvede betydningen af at bemyndigelserne anvendtes saringledes at der blev stillet ensartede krav til kommuner og til private

Da baringde kravene til lovens kapitel 1 og oprettelsen af et domstolslignende ankeorgan bliver opfyldt i loslashbet af efteraringret synes diskussionen om bemyn-digelserne at aftage i intensitet Ogsaring paring vandomraringdet tilfredsstilles erhver-venes krav om en inddaeligmning af ministerens bemyndigelser I de afslut-tende forhandlinger med Industriraringdet om blandt andet vandlovgivningen opnarings der enighed om en formulering af lovens sect 28 (om bemyndigelsen til at fastsaeligtte regler om spildevandsanlaeligg) ndash og der opnarings enighed om i bemaeligrkningerne til denne paragraf at fremhaeligve at bdquo(s)aringvel erhvervsorga-nisationerne som kommunerne vil blive inddraget i de forhandlinger der vil blive foslashrt inden bekendtgoslashrelser udfaeligrdiges i henhold til denne bestem-melseldquo (bdquoProtokollat for embedsmandsforhandlingerne med Industriraringdet 1211 1972ldquo af 1311 1972) Et tilsagn om at inddrage organisationerne i forbindelse med udarbejdelse af administrative forskrifter er ogsaring optaget i bemaeligrkningerne til det lovforslag der fremsaeligttes i januar 1973 (FT 197273 A 3900-3901) Ministeren faringr tilsendt protokollatet med brev af 13 november 1972 Bre-vet slutter bdquoReckmann (kontorchef i Industriraringdet forf) vil foranledige at


208

Industriraringdets stilling til forhandlingsresultatet meddeles ministeriet senest i morgen tidligtldquo Muligvis ser ministeren notatet saring sent at Industriraringdet har naringet at meddele sin stilling eller ogsaring kender ministeren resultatet paring forharingnd I hvert fald tilfoslashjer ministeren med haringnden bdquoOK Det var glaelig-deligtldquo Industriraringdet er paring plads Bemyndigelserne fik ogsaring parlamentariske konsekvenser De mange bemyndigelser til ministeren er eacuten af hovedbegrundelserne for at de radi-kale undlader at stemme ved lovens tredjebehandling (FF 197273 6846) Svend Haugaard peger i oslashvrigt paring det ikke helt logiske i at ministeren skal have saring mange befoslashjelser naringr han lover Folketinget at indgribende foranstaltninger vil blive udarbejdet som lovforslag (FF 197273 6845) Ogsaring Venstre der ligeledes undlader at stemme ved tredjebehandlingen har kritiske kommentarer om de mange bemyndigelser (FF 197273 3911) I et notat fra den 23 januar 1974 hvor den smalle Venstre-regering er tiltraringdt og Forureningsministeriet udvidet og omdoslashbt opsummerer Miljoslashministeriet (bdquoNotat vedroslashrende givne tilsagn angaringende udnyttelse af miljoslashlovens bemyndigelserldquo MM 19741000-18) de praktiske implikationer i forhold til Folketinget

1 Mere indgribende foranstaltninger vil blive forelagt for Folketinget i de enkelte tilfaeliglde i form af lovforslag uanset om der maringtte vaeligre hjem-mel i miljoslashlovens bemyndigelsesbestemmelser til at fastsaeligtte reglerne i form af bekendtgoslashrelser 2 Alle mere betydende initiativer der tages med henblik paring udfaeligrdigelse af bekendtgoslashrelser mv om emissionsbegraelignsning og lignende hellip vil inden underskrivelsen og udsendelsen blive forelagt folketingsudvalget til orientering (og eventuelt forhandling) Dette gaeliglder vel strengt taget ikke de udkast til vejledende normer der for tiden er under udarbejdelse men det vil nok vaeligre hensigtsmaeligssigt

Forudsaeligtningen for dette meget taeligttere samspil mellem minister og fol-ketingsudvalg er den reform af Folketingets udvalgsstruktur som er gen-nemfoslashrt i 1972 Ad hoc-udvalgene erstattes af staringende udvalg hvis saringkaldte bdquoalmindelige delldquo giver medlemmerne mulighed for at rejse sposlashrgsmaringl uden for den egentlige lovbehandling herunder at foslashlge ministerens forvaltning Dog sjaeligldent saring taeligt som i tilfaeligldet med Miljoslashudvalget hvor netop miljoslash-beskyttelsesloven giver et samspil mellem minister og udvalg som ikke paring det tidspunkt findes paring andre udvalgsomraringder


209

L A N D B R U G E T M E L D E R F R A

E R S T A T N I N G S S P Oslash R G S M Aring L E T

Ministeren og hans departement manoslashvrerer dygtigt for at faring Industriraringdet til at slutte op om loven I forbindelse med den anden fremsaeligttelse af lov-forslaget i januar 1973 bruger ministeren endda formuleringen at industrien kan bdquoacceptereldquo det genfremsatte lovforslag (FF 197273 2851) Men han maring med beklagelse konstatere at

(t)rods de meget indgaringende og langvarige forhandlinger er det imidlertid ikke lykkedes at opnaring en tilsvarende enighed med landbrugsorganisatio-nerne bla fordi der i lovforslaget ikke er hjemmel til at yde erstatning ved indgreb overfor eksisterende virksomheder der er placeret i over-ensstemmelse med den gaeligldende planlaeliggning ndash isaeligr i landzonen (FF 197273 2851)

Ministeren naeligvner allerede ved den foslashrste fremsaeligttelse at organisationerne er opmaeligrksomme paring det forhold at lovforslaget giver mulighed for at en lovligt etableret virksomhed kan blive paringlagt bebyrdende omkostninger (FF 197172 5993) Det er imidlertid svaeligrt paring grundlag af det foreliggende materiale at identificere et meget intensivt eller konf liktfyldt forhandlings-forloslashb knyttet til sposlashrgsmaringlet om erstatninger I et notat af 9 juni 1972 (bdquoKontakt til andre ministerier i forbindelse med miljoslashlovens genfremsaeligttelseldquo uden jnr) naeligvnes det under Boligministeriet bdquohellip kontakt optaget den 9 juni daring vedr lsquoplanlaeliggningsofrersquoldquo Boligmini-steriet er endnu ressortministerium for planlovgivningen Sposlashrgsmaringlet optraeligder imidlertid ikke i et notat af 16 juni 1972 hvor embedsmaeligndene i Forureningsministeriet skal diskutere miljoslashbeskyttel-sesloven med ministeren (bdquoMoslashde hos ministeren 286 1972ldquo MfF 6500-181972) Men ministeriet har alligevel forfulgt sposlashrgsmaringlet Den 11 august 1972 afholder tre af ministeriets medarbejdere moslashde med kontorchef i Boligministeriet Bendt Andersen Sidstnaeligvnte goslashr opmaeligrksom paring at ministeriet siden 1938

havde haft den opfattelse at planlaeliggningslovgivningen ikke burde rumme erstatningsbestemmelser hellip der skulle bestaring en mulighed for at kunne aeligndre foreliggende planer uden at det offentlige af den grund ifaldt erstatningsansvar hellip man (maringtte) altid vaeligre indstillet paring at fremtiden kunne indebaeligre oslashgede krav hellip (som) hellip kunne komme til udtryk i en planlaeliggning eller feks som et paringlaeligg i medfoslashr af miljoslashbeskyttelseslov-givningen Bendt Andersen var kritisk over for en eventuel optagelse af


210

erstatningsbestemmelser i forbindelse med paringbud efter miljoslashbeskyttelses-lovgivningen (bdquoMiljoslashloven Moslashde 118 1972 mellem Borre Allesen-Holm og kontorchef Bendt Andersen Boligministerietldquo MfF 6500-181972)

Den holdning tager Forureningsministeriet haringndfast til sig Der synes ikke at vaeligre aringbninger fra ministeriets side i de forhandlinger der forloslashber hen over efteraringret Foslashrst paring det fjerde moslashde med erhvervsorganisationerne som finder sted den 14 september 1972 omtales erstatningssposlashrgsmaringlet som et oslashnske fra erhvervenes organisationer som de gerne vil droslashfte paring et forestaringende moslashde med ministeren (bdquoNotat vedroslashrende fjerde moslashde i mini-steriet for forureningsbekaeligmpelse 149 1972ldquo MfF 6500-1872) Paring dette moslashde fremhaeligves erstatningssposlashrgsmaringlet af Landbrugsraringdets repraeligsentant Anders Andersen idet Landbrugsraringdet oslashnsker erstatning i bdquode tilfaeliglde hvor man af hensyn til almenvellet paringbyder nedlaeliggning af virksomheder som er drevet forskriftsmaeligssigtldquo (bdquoNotat vedroslashrende moslashdet hos ministeren for forureningsbekaeligmpelse 229 1972ldquo MfF 6500-3172) Ministeren svarer Landbrugsraringdet at han anser det for bdquomindre heldigtldquo hvis staten skal yde erstatning for foslashlgerne bdquoaf en uheldig lokal planlaeliggningldquo og han henviser til lovens almindelige princip nemlig at forureneren skal betale noget der imidlertid aldrig bliver formuleret i loven Ministeren og ministeriet staringr fast Der vil ikke blive ydet erstatning I bemaeligrkningerne til det genfremsatte lovforslag hedder det at

Det er i den eksisterende planlaeliggningslovgivning ikke tilsigtet som noget maringl at etablere saringdanne retsvirkninger at man kan knytte erstatningspro-blematikken sammen med planlaeliggningen idet myndighederne ikke boslashr vaeligre bundet af en eksisterende planlaeliggning saringledes at den noslashdvendige loslashbende revision af dispositionsplanlaeliggning og byplaner vanskeliggoslashres (FT 197273 A 3909)

Prisen er at landbrugets organisationer ikke bakker miljoslashbeskyttelsesloven op Og hvad saring kunne man sposlashrge Lovgivningsmagten holder til paring Christiansborg ndash ikke paring Axelborg Miljoslashbeskyttelsesloven gaeliglder for landbruget hvad enten dette kan bdquoacceptereldquo loven eller ej Problemet er at det samarbejde mellem stat kommuner og erhverv som miljoslashbeskyt-telsesloven forudsaeligtter faringr trange karingr paring landbrugsomraringdet i ret mange aringr efter lovens vedtagelse Antagelig kan man heri finde forklaringen paring at beslutningsprocessen bliver saring kaotisk som tilfaeligldet er da man i slutningen af 1980rsquoerne med vandmiljoslashplan I skal til at finde loslashsninger


211

paring nogle af de vandforureningsproblemer som miljoslashbeskyttelsesloven aldrig faringr fat paring

K O M M U N E R N E P Aring B A N E N

M I L J Oslash B E S K Y T T E L S E N S

F O R V A L T N I N G S S T R U K T U R

I de forhandlinger som er behandlet ovenfor spiller de kommunale orga-nisationer kun en beskeden rolle men de spiller langtfra nogen beskeden rolle for miljoslashbeskyttelseslovens udseende Centrale sposlashrgsmaringl knytter sig til fordelingen af administrative kompetencer mellem primaeligrkommunerne amtskommunerne og staten Den beskedne forvaltning paring miljoslashomraringdet foslashr miljoslashbeskyttelsesloven er kommunal ndash men det er ikke kommunalbestyrelserne der har hovedrollen De kommunale sundhedskommissioner administrerede de lokale sundheds-vedtaeliggter som er udstedt med hjemmel i den lovgivning der opstod som foslashlge af koleraepidemien i 1850rsquoerne Lovgivningen var aeligndret i 1868 ndash men ikke siden Sundhedskommissionerne er udpeget af kommunalbestyrelserne og mindst eacutet af medlemmerne skal vaeligre medlem af kommunalbestyrelsen Til kommissionerne er knyttet den stedlige embedslaeligge og politimester Et andet hovedelement i den tidlige forureningslovgivning er landvaeligsens-kommissionerne der varetager opgaver knyttet til vandforsyningsloven og vandloslashbsloven Kommissionerne er domstolslignende forvaltningsorganer med en stedlig underretsdommer som formand De oslashvrige medlemmer skal have teknisk indsigt Vandindvinding og af ledning af spildevand til vandloslashb og hav kraeligver i de f leste tilfaeliglde godkendelse fra landvaeligsenskom-missionerne Hvis en miljoslashreform skal have gennemslagskraft maring den indebaeligre en samling af den administrative indsats Hygiejnekommissionen har i 1970 og Forureningsraringdet i 1971 foreslaringet at en vaeligsentlig del af den fremtidige forureningsbekaeligmpelse skal forestarings af kommunalbestyrelser og amtsraringd Dette forslag foslashlger Forureningsministeriet fra foslashrste faeligrd Forslaget inde-baeligrer en staeligrkt decentraliseret struktur for den samlede miljoslashforvaltning Der bliver i udarbejdelsen skelet til den svenske lov fra 1969 der ogsaring har placeret en raeligkke vigtige opgaver paring lokalt og regionalt niveau Fra star-ten er den danske model imidlertid mere decentraliseret end den svenske eksempelvis hvad angaringr godkendelsen af forurenende virksomheder der i Sverige er en statslig opgave (Lundqvist 1996)


212

Forhandlingsforloslashbet med de kommunale organisationer ndash og Koslashbenhavns og Frederiksberg Kommuner ndash bliver lige saring langt og intenst som forhand-lingerne med erhvervene Den tekniske kompleksitet er noget stoslashrre ikke mindst fordi man i tidsrummet mellem foslashrste og anden fremsaeligttelse skal overf lytte og indarbejde forureningsbestemmelserne fra de to eksisterende vandlove i miljoslashbeskyttelsesloven Til gengaeligld er forhandlingerne mindre konf liktfyldte end forhandlingerne med erhvervenes organisationer Vi skal foslashlge to forloslashb der knytter sig til forhandlingerne om forvaltnings-strukturen Det ene vedroslashrer kompetencen til at meddele tilladelser efter miljoslashbeskyttelseslovens kapitel 5 om saeligrligt forurenende virksomheder4 Det andet isaeligr Koslashbenhavns Kommunes modstand mod at tillaeliggge byraringdene som saringdanne de kommunale kompetencer Kommunen ser gerne sundheds- og landvaeligsenskommissionerne bevaret Foslashrst kapitel 5-virksomhederne I det foslashrst fremsatte lovforslag er kompe-tencen til at godkende saeligrligt forurenende virksomheder henlagt til amts-raringdet (sect 16 stk 1) I den endeligt vedtagne lov er denne ganske vaeligsentlige kompetence henlagt til kommunalbestyrelserne (sect 39 stk 1) dog saringledes at ministeren efter forhandling med de kommunale organisationer kan beslut-te at visse godkendelser skal henlaeliggges til Amtsraringdet eller Hovedstadsraringdet (sect 39 stk 2) Forhandlingsspillet er ikke helt nemt at gennemskue Allerede den 15 maj 1972 dvs tre dage foslashr ministerens fremsaeligttelse af det foslashrste lovforslag meddeler Amtsraringdsforeningen nemlig i et brev sine foreloslashbige kommentarer til lovforslaget (som har vaeligret droslashftet paring et moslashde i ministeriet den 2 maj) Det hedder blandt andet at hovedparten af godkendelserne boslashr bdquoudfaeligrdiges af kommunalbestyrelserneldquo ndash bortset fra saeligrlige tilfaeliglde hvor forskellige interesser eller virksomhedens stoslashrrelse og art tilsiger at amtsraringdene skal have kompetencen (MfF 6500-181972) Kampen synes afsluttet inden den var kommet i gang Det var den imidlertid ikke helt Sposlashrgsmaringlet spiller ikke nogen synderlig fremtraeligdende rolle hen over sommeren og det tidlige efteraringr Den endelige beslutning traeligffes foslashrst i december 1972 Den 27 november 1972 ndash da de afsluttende forhandlinger er paring sit hoslashjeste ndash holder Jens Kampmann moslashde med formanden for Kommunernes Landsforening Henning Rasmussen Her giver Kampmann tilsagn om at godkendelser efter kapitel 5 skal meddeles af kommunalbestyrelsen Det hedder herefter at det bdquoaftaltes at Henning Rasmussen selv skulle indhente Jacob Soslashrensens (Amtsraringdsfor-eningens formand forf) tilslutning hertilldquo Notatets forfatter garingr ud fra at denne enighed er tilvejebragt inden det kommende moslashde mellem ministe-


213

ren og de kommunale parter den 4 december 1972 bdquoParing denne baggrund vil droslashftelserne paring moslashdet formentlig kunne komme til at koncentrere sig omkring Koslashbenhavns og Frederiksberg kommunerldquo (bdquoNotat vedroslashrende moslashdet med de kommunale organisationer hellipldquo af 412 1972 MfF uden jnr) Helt paring plads har sagen ikke vaeligret Paring moslashdet den 4 december giver KLrsquos repraeligsentant udtryk for at det er uhensigtsmaeligssigt at amtsraringdene skal med-dele godkendelser efter kapitel 5 Henning Rasmussen synes saringledes ikke at have faringet Amtsraringdsforeningens tilsagn om at overf lytte kompetencen til kommunerne I hvert fald giver foreningens formand udtryk for at han ikke forstaringr KLrsquos holdning fordi problemerne med bdquosvaeligrt forurenende virksomheder maringtte betragtes som regionaleldquo Paring moslashdet finder der derefter en forhandling sted bdquoDer opnaringedes herefter enighed om at hellip det bliver hovedreglen at godkendelse meddeles af kommunalbestyrelsen og at mini-steren fastsaeligtter regler om hvilke sager der afgoslashres af amtsraringdetldquo (bdquoNotat vedroslashrende moslashdet hos ministeren for forureningsbekaeligmpelse mandag 412 1972 hellipldquo MfF 1212 1972 uden jnr) KL loslashber med det meste men Amtsraringdsforeningens protester forekommer heller ikke overbevisende Ogsaring konf likten med Koslashbenhavns Kommune faringr ministeren bokset paring plads Den decentraliserede model som er ministeriets udspil indebaeligrer nedlaeligggelse af sundhedskommissionerne og en beskaeligring af landvaeligsens-kommissionernes kompetencer Sundhedskommissionerne har ikke nogen staeligrk selvstaeligndig organisation Deres eneste staeligrke potentielle faeliglle er kom-munerne som maringske heller ikke er saring forlibt i de to slags kommissioner KL synes ikke at have ofret sundhedskommissionerne mange overvejelser Embedslaeliggerne Foreningen af sundhedskommissioner i Koslashbenhavns Amt og politimesterforeningen (nogen landsdaeligkkende organisation synes ikke at have eksisteret) er da ogsaring fra starten placeret i den anden eller tredje division af organisationer som alene bliver bedt om skriftlige kommentarer til lovforslaget eller som selv melder sig paring banen Deres tilslutning er ikke vigtig Embedslaeliggeforeningen beklager i sit hoslashringssvar af 25 juni 1972 at sundhedskommissionerne nedlaeliggges fordi bdquoden hidtidige dialog mellem folkevalgte og embedsmaelignd (politimester og embedslaeligge) kan bortfalde hvilket kan virke uheldigt paring sagsbehandlingen saringvel politisk som sagligtldquo (MfF 1972 6500-18) Det er dette ndash forudsigelige ndash svar om hvilket det i det ovennaeligvnte notat af 22 september 1972 (MfF 6100-33) som tidligere naeligvnt lidet imoslashdekommende hedder at bdquo1 kontor kan med det samme


214

skrive et udglattende brev til embedslaeliggeforeningen hvor man henviser til den forestaringende revision af embedslaeliggeloven uden at invitere til noget moslashde i ministerietldquo Ogsaring politimestrene beklager i deres hoslashringssvar at lovfor-slaget indebaeligrer nedlaeligggelse af sundhedskommissionerne (Hoslashringssvar fra politimesteren i Frederiksberg Birk af 19 1972 hoslashringssvar fra Foreningen af Politimestre i Danmark indgaringet 59 1972 MfF 6500-181972) Indarbejdelsen af de to vandloves forureningsbestemmelser i forslaget til miljoslashbeskyttelseslov indebaeligrer en beskaeligring af landvaeligsenskommissioner-nes kompetence Kommissionerne er i deres hoslashringssvar positive over for lovforslagets generelle hensigt De har ndash som erhvervene ndash indvendinger mod lovforslagets ankesystem og henviser i den sammenhaeligng til den rolle som landvaeligsenskommissionerne spiller I forbindelse med det forestaringende arbejde med de to vandlove finder organisationen at netop landvaeligsens-kommissionerne kan komme til at spille en vigtig rolle fordi de foruden den juridiske ekspertise er i besiddelse af bdquobetydelig teknisk ekspertiseldquo (Hoslashringssvar fra Sammenslutningen af formaelignd for afvandings- og landvaelig-senskommissioner af 236 1972 MfF 6500-181972) Den endelige loslashsning indebaeligrer en staeligrk beskaeligring af landvaeligsenskommissionernes kompetence Heller ikke denne del af den eksisterende miljoslashorganisation synes det at volde ministeriet store problemer at aeligndre Landvaeligsenskommissionerne mangler styrke og venner Kun eacuten ven har sundheds- og landvaeligsenskommissionerne Koslashbenhavns Kommune er ikke tilhaelignger af en model der paring lokalt og regionalt niveau skal holdes inden for kommunalbestyrelsernes og amtsraringdenes kompetence Kommunen foretraeligkker de eksisterende kollegiale organer Koslashbenhavns Kommunes holdning synes mest bestemt af besvaeligret med at aeligndre den eksisterende organisation hvor sundheds- og landvaeligsens-kommissionerne altsaring spiller en vaeligsentlig rolle I hvert fald hedder det i et embedsmandsnotat til forureningsministeren forud for et moslashde mellem ministeren og de kommunale parter den 4 december 1972

Saringledes er Koslashbenhavns Kommune i modsaeligtning til Kommunernes Lands-forening ikke saeligrlig interesseret i selv at fordele feks kloakeringsudgifter mv men foretraeligkker at afgoslashrelsen heraf henlaeliggges til en uafhaeligngig retlig instans Paring embedsmandsplan har vi i et vist omfang foslashjet Koslashbenhavns Kommune idet erstatningssposlashrgsmaringl ikke som oprindelig planlagt skal afgoslashres af en landvaeligsenskommission men derimod af en saeligrlig kom-mission nedsat i henhold til byggeloven for Koslashbenhavn Endvidere har Koslashbenhavns Kommune faringet lov til at bevare de meget lempelige proces-


215

suelle regler i forbindelse med behandlingen af ekspropriationssager hellip (bdquoNotat vedroslashrende moslashdet med de kommunale organisationer hellipldquo af 412 1972 MfF uden jnr)

Mere skal kommunen ikke have Paring moslashdet den 4 december 1972 giver borgmesteren for Koslashbenhavns Magistrats 2 afdeling Edel Saunte fra starten den indroslashmmelse at kommunen vil acceptere beskaeligringen af landvaeligsens-kommissionernes kompetence Dog skal der udarbejdes saeligrlige regler for Koslashbenhavns Kommune med henvisning til at det meste af drikkevandet hentes uden for kommunen Til dette forslag lover ministeren naeligrmere forhandlinger men disse blev af hensyn til den pressede tid udskudt til efter lovens vedtagelse Til Koslashbenhavns Kommunes beklagelse over ophaelig-velsen af sundhedskommissionerne har ministeren blot den bemaeligrkning at bdquoophaeligvelsen af sundhedskommissionerne havde fundet staeligrk stoslashtte fra Kommunernes Landsforening og fra Amtsraringdsforeningenldquo (bdquoNotat vedroslash-rende moslashdet hos ministeren for forureningsbekaeligmpelse mandag 412 1972 hellipldquo MfF 1212 1972 uden jnr) Det er da ogsaring en tilfreds minister der den 25 januar 1973 kan genfrem-saeligtte forslag til lov om miljoslashbeskyttelse og henvise til at ogsaring de kommu-nale organisationer har bdquotiltraringdtldquo lovforslaget (FF 197273 2860) ndash ogsaring selv om han maring henvise til at der er et haeligngeparti med Koslashbenhavns Kommune hvilket imidlertid foslashrst vil blive afgjort efter lovens vedtagelse Loven vedtages den 29 maj 1973 med 98 socialdemokratiske og konser-vative stemmer for mens ingen stemmer imod

E N S A G F O R D E S T O R E

Forhandlingerne om den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov er udpraeligget en sag for de store og politisk vigtige organisationer ndash Industriraringdet og landbrugets samt de kommunale organisationer (og Koslashbenhavns og Frederiksberg Kommuner) Ministeriet fejer urbant ndash men brutalt ndash andre relevante organisationer til side De vurderes ikke som tilstraeligkkeligt politisk rele-vante eller interessante i sammenhaeligngen ndash hvor det gaeliglder om at faring den nye miljoslashets hovedlov paring plads Flere forhold har betydning for den rolle organisationerne spiller Det unge ministerium er kun i begraelignset omfang belastet af eksisterende korporative strukturer og de gamle interessenter paring omraringdet ndash embedslaelig-gerne politimestrene og landvaeligsenskommissionerne ndash har ikke synderlig styrke Det giver ministeriet betydelige frihedsgrader


216

Frit staringr ministeriet dog ikke Der er isaeligr to logikker paring spil Den ene knytter sig til erhvervene der maring baeligre omkostningerne ved den nye miljoslashlov Det er vaeligsentligt for miljoslashlovens succes at der ikke er et alt for konf liktfyldt forhold til disse erhverv Samtidig kan man udnytte forholdet til erhvervene i det parlamentariske spil Den socialdemokratiske mindre-talsregering maring have V K eller R med for at faring et f lertal i Folketinget for loven Naringr de konservative stemmer for ndash mens alle andre oppositionspartier undlader at stemme ndash er Industriraringdets opbakning til loven en vaeligsentlig forudsaeligtning Industriraringdet tager sig godt betalt for sin stoslashtte Det lykkedes at faring aeligndret lovens formaringlsbestemmelser som bliver mere erhvervsvenlige at faring indfoslashrt et miljoslashankenaeligvn som svaeligkker den centrale styring af mil-joslashpolitikken samt at faring pakket de mange bemyndigelser ind i tilsagn om forhandling naringr ministeren skal udnytte sine bemyndigelser Hertil kommer et par andre vaeligsentlige forhold ndash som ikke er beroslashrt ovenfor ndash eksempelvis at der ikke kan skrides ind over for godkendte virksomheder Tilsagnet om at forelaeliggge paringtaelignkte administrative forskrifter for Folketingets Miljoslashudvalg giver tilsvarende en mulighed for at erhvervenes partipolitiske venner kan presse ministeren hvis det skulle vaeligre noslashdvendigt En lidt anden logik knytter sig til de kommunale parter Ogsaring her kan parlamentariske forhold spille ind Nok saring vaeligsentligt er det imidlertid at Forureningsministeriet kun med det stoslashrste besvaeligr vil kunne etablere en miljoslashorganisation uden om kommuner og amter Med de nyetablerede storamter og storkommuner vil det vaeligre naeligsten utaelignkeligt ikke at lade dem spille en hovedrolle i den nye miljoslashforvaltning Forureningsministeriet har ikke haft meget andet valg end at forhandle taeligt med de kommunale parter Der er dog heller ikke noget der tyder paring at ministeriet har haft andre praeligferencer Miljoslashbeskyttelsesloven er skrevet af det unge forureningsministerium ndash men haringnden var i en raeligkke sammenhaelignge foslashrt af kommunerne og ndash isaeligr ndash erhvervslivets store organisationer


217

N o t e r

1 Materialet som ligger til grund for denne case er mindre end optimalt I forbindelse med indsamlingen af materiale fik vi foslashrst den besked at de sager der vedroslashrte tilblivelsen af miljoslashbeskyttelsesloven fra 1973 var udlaringnt Det viste sig at vaeligre en eufemisme for at sagen var bortkommet Ved venlig hjaeliglp fra Miljoslashstyrelsen fik vi lov til at besoslashge Rigsarkivets depot hvor vi ved et tilfaeliglde fandt en del af sagerne arkiveret under Indenrigsministeriets Forureningsraringd Det lykkedes ikke at finde de tidligste dele af sagen om miljoslashbeskyttelsesloven Problemet afhjaeliglpes imidlertid af at de mest intense forhandlinger med organisationerne fandt sted i den periode efter fremsaeligttelse af det foslashrste forslag til miljoslashbeskyttelseslov den 18 maj 1972 og frem til genfremsaeligttelsen den 25 januar 1973 som vort materiale daeligkker Hvad angaringr den meget tidlige del af forloslashbet har vi maringttet ty til sekundaeligre kilder hvor isaeligr Engberg (1999) har vaeligret til stor hjaeliglp

2 Det foslashlgende afsnit bygger paring Engberg (1999) hvor ikke andet er angivet 3 Sposlashrgsmaringlene er udvalgt saringledes at alle de vigtigste erhvervsorganisationer og de

kommunale organisationer behandles De tre foslashrste problemer blev isaeligr forfulgt af Industriraringdet sposlashrgsmaringlet om erstatning var den primaeligre begrundelse for at land-brugets organisationer ikke ville bakke op om miljoslashbeskyttelsesloven og sposlashrgsmaringlet om den administrative struktur involverede isaeligr de kommunale organisationer naringr bortses fra sposlashrgsmaringlet om Miljoslashankenaeligvnet

4 I det foslashrst fremsatte lovforslag var reglerne herom optaget i kapitel 3 Forurenings-bestemmelserne vedroslashrende grundvand og overf ladevand blev optaget som de nye kapitler 3 og 4


218

K A P I T E L 10

GROslashN N E T I DE R


Miljoslashbeskyttelsesloven fra 1973 blev til i en anden virkelighed end den skulle anvendes i Loven var ikke traringdt i kraft foslashr den foslashrste oliekrise varslede nye ndash daringrlige ndash tider Arbejdsloslashsheden voksede erhvervslivets konkurrenceevne forringedes drastisk og vaeligksten i de offentlige udgifter bidrog til oslashkonomiske balanceproblemer som i en lang periode fjernede den politiske opmaeligrksomhed fra miljoslashpolitikken Implementeringen af miljoslashbeskyttelsesloven fik trange karingr Endnu i 1987 var der kun udstedt halvdelen af de godkendelser efter miljoslashbeskyttelseslovens kapitel 5 som var forudsat i loven ndash vedtaget 14 aringr tidligere ndash og som udgjorde en hoved-hjoslashrnesten i loven (Miljoslashstyrelsen 1988) Men midt i 1980rsquoerne garingr det bdquoufatteligt godtldquo Den borgerlige fir-kloslashverregering har held med sin oslashkonomiske politik ndash i de foslashrste aringr Sti-gende investeringer og beskaeligftigelse faldende renter og kontrol med de offentlige udgifter fjerner for en tid en del af opmaeligrksomheden om de store oslashkonomiske problemer Den maringske ikke helt saring effektive miljoslashpolitik bliver tydeligere Det gaeliglder for befolkningen som for politikerne Mens i 1981 to pct af vaeliglgerne og i 1984 tre pct naeligvnte miljoslash som eacutet af de tre vigtigste forhold som politikerne isaeligr skulle beskaeligftige sig med er denne andel 15 pct i 1987 ndash det tredjevigtigste af alle de forhold som vaeliglgerne peger paring (Goul Andersen 2003 138) Paring Christiansborg er den foslashrste vandmiljoslashplan fra 1987 en spektakulaeligr reaktion paring miljoslashpolitikkens manglende succes med hensyn til vandmiljoslashet (Andersen amp Hansen 1991) Ogsaring paring andre punkter kunne miljoslashbeskyttelsesloven fra 1973 diskuteres Dens grundlaeligggende filosofi var rensnings- eller afvaeligrgeforanstaltninger mens den ikke tilskyndede til anvendelse af renere teknologi Ydermere voksede miljoslashlovgivningen staeligrkt og i vidt omfang ved knopskydning I en beredskabsnotits til ministeren ndash den radikale Lone Dybkjaeligr ndash i slutningen af 1988 karakteriserer Miljoslashministeriet saringledes den eksisterende miljoslashlovgiv-ning som bdquo(e)t stort komplekst ulogisk og uharmonisk opbygget regelvaeligrk


219

der er blevet til bdquostykke for stykkeldquo gennem aringreneldquo (MM D 878-0050-80 af 2111 1988) I den sidste halvdel af 1980rsquoerne er der derfor gode grunde til at overveje en reform af den eksisterende miljoslashlovgivning herunder miljoslashbeskyttelses-loven Overvejelserne bliver mange og langvarige Arbejdet med miljoslashrefor-men er ikke blot en isoleret miljoslashministeriel foreteelse Starten paring arbejdet er debatoplaeliggget Enkelt og effektivt som Miljoslashministeriet udsender i efteraringret 1988 og som signalerer andre hensyn end de rent miljoslashmaeligssige Miljoslashpo-litikken skal rettes ind efter tidens krav om deregulering og forenkling og dermed bringes i traringd med regeringens afbureaukratiseringsplan der skal puste nyt liv i den skrantende regelforenklingskampagne (Statsministeriet 1988) Den anbefaler blandt andet en forenkling af ankesystemerne ndash herun-der paring miljoslashomraringdet Parallelt med Enkelt og effektivt udsender Planstyrelsen et debatoplaeligg Planlaeliggningsloven ndash forenkling og modernisering som tilsvarende kommer med en raeligkke ndash mere gennemarbejdede ndash forslag til aeligndringer i planlovgivningen I efteraringret 1988 arbejder ogsaring Opgavefordelingsudval-get ndash i daglig tale Lotz III-udvalget efter dets formands tredje udvalg der beskaeligftiger sig med forenkling og effektivisering i den offentlige forvalt-ning ndash der skal udmoslashnte regeringens forenklingsoslashnsker paring det kommunale omraringde Lovforberedelsen foslashlger ikke en traditionel vej Enkelt og effektivt er udar-bejdet af embedsmaelignd i Miljoslashministeriet og ministeren paringpeger i foror-det at hun ikke har taget stilling til forslagene som er oplaeligg til debat Paring baggrund af en hoslashring blandt en bred kreds af interessenter vil ministeriet herefter udarbejde konkrete lovforslag De bliver udarbejdet i loslashbet af foslashrste halvaringr 1989 hvorefter ministeriet midt i sommerferien 1989 sender dem til hoslashring blandt en lige saring bred kreds af interessenter som debatoplaeliggget Miljoslashpakken ndash heriblandt miljoslashbeskyt-telsesloven ndash bliver fremsat for Folketinget foslashrste gang den 18 januar 1990 og genfremsaeligttes uaeligndret igen den 23 oktober samme aringr Julevalget den 12 december 1990 noslashdvendiggoslashr en ny genfremsaeligttelse ndash som finder sted den 23 januar 1991 og efter regeringsomdannelsen af en ny minister den konservative Per Stig Moslashller Det bliver derfor til ikke mindre end tre foslashrstebehandlinger af lovforslaget som Folketinget til gengaeligld den 28 maj 1991 vedtager med en noget bredere tilslutning end forgaeligngeren alle partier med undtagelse af Fremskridtspartiet stemmer for Miljoslashpolitikkens politiske oslashkonomiske og institutionelle kontekst er en anden end i begyndelsen af 1970rsquoerne Miljoslashpolitikken optager partier og


220

vaeliglgere ndash om end med vekslende intensitet Der er i mellemtiden kommet en raeligkke miljoslashorganisationer til som ikke blot under de rette omstaeligndig-heder kan spille en vaeligsentlig rolle for politiseringen af miljoslashsposlashrgsmaringl men som tillige har faringet et taeligt forhold til embedsmaeligndene i det efterharingnden ganske store miljoslashministerium Siden 1970rsquoernes begyndelse er betydelige institutionelle interesser blevet knyttet til den eksisterende miljoslashpolitik i ministeriet i amter og kommuner og blandt erhvervslivets og miljoslashets organisationer (Christiansen 1999) Isaeligr knytter der sig staeligrke institutionelle ndash og maringske ogsaring ideacutemaeligssige ndash interesser til Miljoslashstyrelsen (Geckler amp Pedersen 1987) Den politisk selvstaeligndige styrelse bliver soslashgt politisk staeligkket da miljoslashminister Christian Christensen fra Kristeligt Folkeparti af loslashses af Lone Dybkjaeligr En enkelt organisation ndash Danmarks Sportsfiskerforbund hvis formand Boslashrge Chri-stensen i mange aringr har spillet en betydelig rolle i miljoslashdebatten ndash peger i oslashvrigt i sit hoslashringssvar til Enkelt og effektivt paring det bemaeligrkelsesvaeligrdige i at ministeren der netop har forbudt embedsmaeligndene at politisere udsender et politisk debatoplaeligg udarbejdet af embedsmaelignd (hoslashringssvar af 171 1989 MS 0121-0028) Maringske er foslashlgende formulering i et notat udarbejdet af departementet karakteristisk for styrelsens medarbejdere bdquoIsaeligr er der fra personale i Miljoslashstyrelsen blevet givet udtryk for manglende tillid til at de naeligvnte hensyn (miljoslash- og naturhensyn forf) vil blive varetagetldquo (bdquoResumeacute af debatten omkring debatoplaeliggget bdquoEnkelt og effektivtldquoldquo 92 1989 MM D 88-0050-80) Ogsaring den parlamentariske kontekst for miljoslashpolitikken er aeligndret Hvor den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov blev til under det gamle partisystems aller-sidste aringr ndash vedtaget et halvt aringr foslashr jordskredsvalget ndash bliver den nye mil-joslashbeskyttelseslov til i et folketing med otte partier Kort foslashr arbejdet med lovrevisionen bliver paringbegyndt er Poul Schluumlters anden firkloslashverregering erstattet af KVR-regeringen Dermed staeligkkes det alternative groslashnne f lertal bestaringende af de radikale Socialdemokratiet og SF som blandt andet havde fremkaldt det kaotiske beslutningsforloslashb vedroslashrende vandmiljoslashplanen Men der er stadigvaeligk tale om en mindretalsregering og efter valget i december 1990 og dannelsen af KV-regeringen er muligheden for alternative f lertal til stede igen ndash ganske vist begraelignset af at det vil vaeligre vanskeligt for de radikale helt at undsige miljoslashpakken Den moderniserede miljoslashbeskyttelseslov som vi foslashlger i dette kapitel er en del af en stoslashrre miljoslashreform som er et meget kompliceret stykke lovgivningsarbejde hvor 21 miljoslashlove arbejdes sammen til fire love (for-


221

uden miljoslashbeskyttelsesloven naturbeskyttelsesloven planlaeliggningsloven og vandloslashbsloven) Tillige skal der indarbejdes en raeligkke nye principper i de nye love eksempelvis at virksomhederne skal tilskyndes til at anvende renere teknologi Vi har derfor maringttet udvaeliglge dele af loven som vi kan behandle lidt mere dybtgaringende mens vi maring lade de f leste ligge Valget er faldet paring fire dele af loven der ogsaring var aktuelle i forbindelse med tilblivelsen af den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov

bull Reduktion i miljoslashbeskyttelseslovens klagemuligheder dvs hvilke administrative afgoslashrelser der kan klages over ndash og hvor mange gange

bull Nedlaeligggelse af Miljoslashankenaeligvnet ndash og da naeligvnet alligevel ikke skulle ned-laeliggges dets sammensaeligtning

bull Antallet af saeligrligt forurenende virksomheder som efter lovens kapitel 5 skal have forharingndsgodkendelse ved etablering af eller aeligndring i produktionen

bull Haringndtering af ministerens bemyndigelser hvoraf der var endnu f lere end i den oprindelige miljoslashbeskyttelseslov Dette sposlashrgsmaringl behandles ganske kortfattet

Vi begynder med at se paring hvilke interesseorganisationer der spillede en rolle i forbindelse med lovens tilblivelse


I forbindelse med den foslashrste miljoslashbeskyttelseslovs tilblivelse gik der et skarpt skel mellem paring den ene side erhvervenes og de kommunale organisationer og paring den anden side alle andre organisationer jf kapitel 9 Foslashrstnaeligvnte spillede den altdominerende rolle Det var ikke engang noget ministeren lagde skjul paring i forbindelse med fremsaeligttelsen af loven for Folketinget 15-20 aringr senere er en saring aringbenbar skaeligvdeling af organisationerne ikke laeligngere mulig Dertil er miljoslashinteresserne for velforankrede i saringvel offentlighedens bevidsthed som i den eksisterende miljoslashpolitik Ministeriet vil dog have frie rammer til at prioritere i arbejdet med de nye miljoslashlove

Miljoslashministeriet har valgt denne gang ikke at nedsaeligtte traditionelle kom-missioner og lignende til at fremkomme med forenklingsforslag Saringdanne udvalg (med interessegrupperepraeligsentanter) kan ndash paring grund af de mange


222

modsatrettede interesser ndash have tilboslashjelighed til at bdquokoslashre fastldquo eller kun at fremkomme med forslag til mindre justeringer Miljoslashministeriet har valgt en anden metode hvor ministeriet alene tegner forenklingsforslagene som til gengaeligld laeliggges ud til aringben debat inden ministeren beslutter hvilke overordnede politiske principper der skal gaeliglde for kommende lovaeligndringer hellip Interesseorganisationer osv maring derfor fremkomme med synspunkter som argumenter for eller imod debatoplaeligggene hellip (bdquoBered-skabsnotitsldquo af 2111 1988 MM D 878-0050-80)

Ministeriet sender Enkelt og effektivt til hoslashring i november 1988 blandt en stoslashrre gruppe af organisationer og myndigheder og med svarfrist 15 januar 1989 Der kommer langt over 100 hoslashringssvar (MS 0121-0028) Allerede i december 1988 holder miljoslashministeren imidlertid en raeligkke moslashder med organisationer som hun og ministeriet maring tillaeliggge saeligrlig betydning Disse organisationer er gengangere fra 1972-73 dvs Industriraringdet Landbrugsraringdet og de kommunale organisationer En enkelt ny organisation er dog lukket ind i det fine selskab nemlig Danmarks Naturfredningsforening Ny er organisationen dog kun i dette selskab Den gamle organisation har skiftet ham siden begyndelsen af 1970rsquoerne Fra at vaeligre en paelign forening med interesser i natur og fredning er den blevet en aggressiv organisation der ikke skyer mange midler for at faring opmaeligrksomhed og indf lydelse (Svold 1989) Ikke mindst har foreningens rolle i forbindelse med den foslashrste vandmiljoslashplan fra 1987 givet den en helt anden politisk tyngde end tidligere (Andersen amp Hansen 1991) I april 1989 nedsaeligtter ministeriet en kontaktgruppe som skal bdquodroslashfte de sposlashrgsmaringl i relation til det igangsatte lovgivningsarbejde som kontaktgrup-pens medlemmer maringtte oslashnskeldquo (Brev til kontaktgruppen af 184 1989 MM D89-0050-88) Gruppens formaringl er ndash viser det sig ndash lidt mere ambitioslashst end det lidet forpligtende navn signalerer I hvert fald siger ministeriets departementschef paring det fjerde moslashde efter en kritik fra Husmandsfor-eningerne af at bemaeligrkningerne til lovforslaget indeholdt henvisninger til kontaktgruppen at bdquoformaringlet med kontaktgruppen var at opnaring enighed paring en raeligkke punkterldquo (bdquoReferat af 4 moslashde i Kontaktgruppenldquo af 1710 1989 MM D 89-0050-88) Kontaktgruppens medlemmer er foruden embedsmaelignd fra ministeriet de to kommunale organisationer Industriraringdet Dansk Arbejdsgiverfor-ening De danske Landboforeninger Danske Husmandsforeninger Lands-organisationen i Danmark Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd Danmarks Naturfredningsforening samt Friluftsraringdet Sammenlignet med den foslashrste


223

miljoslashbeskyttelseslovs kerneorganisationer er de centrale organisationer nu udvidet med to miljoslashorganisationer samt med to af fagbevaeliggelsens organisationer Haringndvaeligrksraringdet brokker sig over ikke at vaeligre medlem af kontaktudvalget ndash med succes saring organisationen er medlem af udvalget paring de to sidste moslashder (Brev af 148 1989 MM 3107-0188) Kontaktudvalgets medlemskreds bliver efter udsendelsen af lovforslaget til hoslashring i sommeren 1989 ogsaring udvidet med Koslashbenhavns og Frederiksberg Kommuner samt Det groslashnne Kontaktudvalg der repraeligsenterer ti miljoslash- og naturorganisationer Det samme lykkes ikke Dansk Fiskeriforening der ogsaring beklager sig og fremhaeligver at kontaktudvalget kun har medlemmer der repraeligsenterer miljoslashinteresser og erhvervsinteresser mens de bdquoforureningsramteldquo ikke er repraeligsenteret (Hoslashringssvar af 2710 1989 MS 1011-0020) Organisationerne i kontaktudvalget er de mest centrale organisationer i forbindelse med lovforberedelsen De staringr imidlertid ikke lige Midt under bearbejdelsen af de mange hoslashringssvar og det endelige arbejde med lovene har ministeriet tre separate moslashder med Industriraringdet ndash den 5 9 og 13 oktober 1989 ndash hvoraf ministeren deltager i det sidste I Miljoslashstyrelsens egen terminologi er det endog bdquobeslutningerldquo som bliver truffet paring moslashderne (eksempelvis bdquoBeslutningsreferat af moslashde i Industriraringdet den 510 1989ldquo MS 1011-0020) Industriraringdet er den centrale erhvervsorganisation Blandt de groslashnne er Naturfredningsforeningen tilsvarende den centrale organisation Ogsaring den har et separat moslashde med ministeriet ndash dog paring et tidligere tidspunkt (den 216 1989) Af referatet fra moslashdet fremgaringr at der ikke var tale om en egentlig forhandling ndash snarere udveksles synspunkter (kontorchef i MM bdquoPersonlige noter fra moslashde den 216 1989ldquo MM 266 1989 88-0050-80) Ministeriet holder ogsaring moslashder med andre natur- og miljoslashorganisationer men Naturfredningsforeningen spiller klart den vig-tigste rolle Lovforslaget sendes til hoslashring den 13 juli 1989 sammen med tre andre lovforslag I alt 121 myndigheder organisationer virksomheder mv staringr paring hoslashringslisten hvoraf 76 er interesseorganisationer (hoslashringsliste MM D 21000-0020) Et taeligt samspil mellem ministeriet og organisationerne opret-holdes ogsaring efter den foslashrste fremsaeligttelse af lovforslaget den 18 januar 1990 ndash nu ogsaring i et samspil med Folketingets Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalg hvor der opstaringr den trafik at de f leste af organisationerne sender breve til udval-get som herefter anmoder miljoslashministeren om kommentarer hertil Mange organisationer er aktive i dette samspil Isaeligr Naturfrednings foreningen som sender fire henvendelser til udvalget


224

De tidlige 1970rsquoeres skarpe skel mellem organisationer der havde adgang og organisationer uden adgang til de centrale beslutninger er ikke saring klart i 1989-1990 Baringde hoslashringsrunden efter Enkelt og effektivt og efter lovud-kastene giver anledning til mobilisering af forskellige interesser Isaeligr maring fremhaeligves at det i denne forbindelse i modsaeligtning til de tidlige 1970rsquoere lykkes miljoslashorganisationerne ndash med Naturfredningsforeningen i spidsen ndash at mobilisere en betydelig medieinteresse for reformen Det goslashr tydeligvis indtryk paring ministeren og ministeriet Erhvervsorganisationerne spiller en mindre fremtraeligdende rolle i forhold til pressen Det forhindrer dog ikke at isaeligr Industriraringdet ndash igen ndash faringr betydelig indf lydelse paring den endelige udformning af loven Som i de tidlige 1970rsquoere koordinerer erhvervene deres strategi men denne gang ikke saring intenst mellem landbrug og industri Landbrugets organisationer koordinerer i noget omfang deres kontakter indbyrdes mens de f leste af Indu-striraringdets breve skrives sammen med Dansk Arbejdsgiverforening De groslashnne organisationer kan spille samme melodi isaeligr gennem Det groslashnne Kontaktud-valg De groslashnnes stoslashrre betydning i begyndelsen af 1990rsquoerne skaber ogsaring nye alliancer Efter fremsaeligttelsen af miljoslashbeskyttelsesloven for Folketinget skifter de groslashnne organisationer taktik De fremhaeligver nu at der maringske slet ikke er behov for den store miljoslashreform Det groslashnne Kontaktudvalg finder saringledes at udvalget bdquosavner dokumentation for at den gaeligldende lovgivning ikke skulle indeholde de noslashdvendige instrumenter til en effektiv natur- og miljoslashbeskyt-telseldquo (Brev til Folketingets Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalg af 1211 1990 MS 1011-0025) I et notat finder Naturfredningsforeningen at bdquo(d)er er ikke be-hov for en omskrivning af hele den gaeligldende lovgivningldquo Et af argumenter-ne er bdquodet beslag som en saringdan omskrivning laeliggger paring Folketinget og Mil-joslashministeriets kraeligfterldquo (Notat af 12 1991 MS 1011-1125) Det argument maring have forekommet en embedsmand i ministeriet noget sent I hvert fald er der med haringndskrift i margen tilfoslashjet bdquoNu har vi srsquogu gjort detldquo Men ministeriet har andre venner der forstaringr at holde sammen Anta-gelig som en respons paring miljoslashorganisationernes nye taktik ndash der starter hurtigt efter foslashrste fremsaeligttelse af lovforslaget ndash sender Industriraringdet Dansk Arbejdsgiverforening Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd og LO en faeliglles henvendelse til Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalget hvori de fremhaeligver vig-tigheden af at arbejdet med de nye miljoslashlove fremmes (brev af 234 1990 MS 1011-0020) De forenede kraeligfter fra fagbevaeliggelsen og kapitalen vinder i denne sam-menhaeligng men de groslashnne organisationer er paring banen paring en helt anden


225

maringde i slutningen af 1980rsquoerne og begyndelsen af 1990rsquoerne sammenlignet med begyndelsen af 1970rsquoerne

bdquo Oslash N S K E L I G T A F R E T S S I K K E R H E D S G R U N D E ldquo

F AElig R R E K L A G E M U L I G H E D E R

Efter miljoslashbeskyttelsesloven fra 1973 kunne kommunernes og amternes beslutninger som hovedregel paringklages til Miljoslashstyrelsen hvis beslutninger ndash igen som hovedregel ndash kunne ankes til Miljoslashankenaeligvnet Men ankesyste-met var kringlet fordi der var mange undtagelser og saeligrregler der knyttede sig til den voksende miljoslashlovgivning Allerede det saringkaldte Arealudvalg havde peget herparing I begyndelsen af 1988 var det hensigten at gennemfoslashre en forenkling af hele ankesystemet paring miljoslashomraringdet (bdquoNotat til ministeren om opfoslashlgning af Arealudvalgets 2 delbetaelignkningldquo 33 1988 Uden jnr laring paring MS 1011-0020) men da arbejdet med Enkelt og effektivt garingr i gang bliver arbejdet med revision af ankereglerne naturligt henlagt hertil Enkelt og effektivt laeliggger op til at en raeligkke afgoslashrelser ikke skal kunne paringklages til anden administrativ myndighed og at der kun skal vaeligre eacuten mulighed for at klage over myndighedernes beslutninger Debatoplaeligg-gets forslag ligger helt paring linje med afbureaukratiseringsplanens oslashnske om generelle forenklinger ndash og reduktioner ndash i muligheden for at klage over forvaltningens afgoslashrelser (Statsministeriet 1988 100-101) Begraelignsninger af klageadgangen skal ikke blot gaeliglde paring miljoslashbeskyttelseslovens omraringde men ogsaring paring andre omraringder der behandles samtidigt Forslaget om at indskraelignke klageretten skaber betydelig debat fra starten Saringvel erhvervsorganisationer som miljoslashorganisationer er modstandere af bdquobe-taelignkelige vedldquo ndash eller hvordan det nu udtrykkes ndash at reducere klageadgangen Landbrugsraringdet mener ikke at klageadgangen skal begraelignses ndash i hvert fald ik-ke naringr det gaeliglder klager over bdquoafgoslashrelser som feks udvidelse af landbrugspro-duktionerldquo (hoslashringssvar af 201 1989 MS 88-3104-56) Industriraringdet og Dansk Arbejdsgiverforening mener i deres faeliglles hoslashringssvar at klage adgangen kun boslashr begraelignses hvor der er tale om bagatelsager eller rene nabostridigheder (hoslashringssvar af 161 1989 MS 88-3104-56) Danmarks Naturfredningsfor-ening kan som Industriraringdet og DA tilslutte sig at der kun skal vaeligre eacuten kla-gemulighed men der boslashr ikke ske indskraelignkninger i arten af sager som kan paringklages (bdquoNotat om bdquoEnkelt og effektivtldquoldquo af 111 1989 MM D 89-800-260) Danmarks Sportsfiskerforbund finder indskraelignkning af klageadgangen bdquototalt uacceptabeltldquo (hoslashringssvar af 171 1989 MS 0121-0028)


226

Kun de kommunale organisationer tilslutter sig forslaget om at begraelignse klageadgangen ndash det er jo ogsaring i langt de f leste tilfaeliglde deres medlemmers afgoslashrelser der klages over (bdquoAmtsraringdsforeningens bemaeligrkninger til lsquoEnkelt og effektivtrsquoldquo af 271 1989 MS 0121-0028 bdquoNoter fra ministerens moslashde 173 1989 med Kommunernes Landsforeningldquo MM D 88-0000-1012) Sagen er altsaring relativt klar Det er stat amter og kommuner over for de organiserede private interesser Sposlashrgsmaringlet om klageadgang diskuteres intenst paring de moslashder som mini-steriets embedsmaelignd ndash med departementschef Mogens Bundgaard-Nielsen i spidsen ndash holder med organisationerne i kontaktudvalget Ministeriet soslashger efter maringder at reducere klageadgangen paring som vil tilfredsstille den vaeligrste kritik fra organisationerne ndash og isaeligr fra miljoslashorganisationerne som finder at sammenkaeligdningen af klageadgangen svaeligkker lovgivningens miljoslashhensyn og som formaringr at appellere til offentligheden med denne sag Erhvervenes organisationer har i disse groslashnne tider antagelig knap saring god en sag ndash i hvert fald ikke alene Ministeriet opnaringr dog paring tredje moslashde i kontaktudvalget en vis forstaringelse for at der kan vaeligre behov for at reducere klageadgangen men departementschefen maring konkludere bdquoat alle var enige om at der er en raeligkke sager der kan goslashres endelige men at der aringbenbart ikke er enighed om hvilke sager det drejer sig omldquo (bdquoReferat af 3 moslashde i kontaktgruppen tirsdag den 136 1989ldquo MS 0121-0033) Begraelignset klageadgang er fastholdt i det lovudkast som ministeriet sender til hoslashring den 13 juli 1989 Den vaeligsentligste aeligndring af klageadgangen er at kommunernes afgoslashrelser vedroslashrende virksomheder der ikke er optaget paring den reducerede liste over saeligrligt forurenende virksomheder bliver gjort endelige Ministeriet er sig bevidst at den begraelignsede klageadgang vil skabe kritik (bdquoDaeligknotits vedr forventelige lsquoknasterrsquo i forbindelse med lovreformarbejdetldquo af 158 1989 MM D 88-050-80) Ganske forventeligt protesterer langt de f leste af de mange hoslashringssvar der stroslashmmer ind til ministeriet gennem hele efteraringret 1989 mod begraeligns-ningen i klageadgangen Mens Miljoslashministeriet og ministeren kaeligmper en kamp for at faring skabt et billede af lovreformerne som en samtidig effekti-visering og forenkling af miljoslashpolitikken (eksempelvis ministeriets pres-semeddelelse bdquoMiljoslashsposlashrgsmaringlene skal placeres staeligrkere i den kommunale valgkampldquo af 910 1989) lykkes det i vidt omfang miljoslashorganisationerne at faring placeret det modsatte indtryk i medierne (eksempelvis Politiken 49 og 169 1989 Berlingske Tidende 312 1989) Det groslashnne Kontaktudvalg sender f littigt kopi af sine breve til ministeren til pressen (bdquoTil pressenldquo


227

brev til miljoslashminister Lone Dybkjaeligr af 59 1989 Uden jnr laring paring MS 0121-0033) KL er fortsat tilhaelignger af at reducere i klageadgangen og praeligsterer endda en ikke uinteressant begrundelse herfor bdquoDet er landsforeningens opfat-telse at en begraelignset klageadgang inden for hele lovomraringdet er oslashnskeligt af retssikkerhedsgrundeldquo men tilfoslashjer dog at det foreliggende forslag er for vidtgaringende i reduktionen i klageadgangen (KLrsquos hoslashringssvar af 3010 1989 MS 1011-0020) Ministeriet fortsaeligtter sin soslashgen efter sager der kan goslashres endelige i foslashrste instans Paring fjerde moslashde i kontaktgruppen forsoslashges med en baga-telgraelignse som moslashder modstand fra Husmandsforeningerne alternativt skal reglementssager (dvs sager med faste miljoslashkrav) vaeligre endelige hvad Industriraringdet og DA er imod (bdquoReferat af 4 moslashde i Kontaktgruppenldquo af 1710 1989 MM D89-0050-88) Der opnarings heller ikke enighed paring de foslashl-gende moslashder Et par dage efter kontaktgruppens sidste moslashde (2710 1989) fremsender Industriraringdet og DA et faeliglles brev hvori de fremhaeligver at det er bdquouomgaeligngeligt noslashdvendigt at afgoslashrelser i 1 instans som hovedregel kan afproslashves hos en ankeinstansldquo (brev af 3110 1989 MS 1011-0020) Den 1 november udsender ministeren en pressemeddelelse hvor det under overskriften bdquoKlageadgang udvidesldquo fremgaringr at klageadgangen skal indskraelignkes men nok ikke saring meget som i ministeriets foslashrste udspil (bdquoMil-joslashministeriets lovpakkeldquo af 111 MS 1011-0020) Den uklare formulering skyldes antagelig at ministeriet ikke ved hvordan endelighedsbestemmel-serne skal udformes (bdquoNotat til direktoslashrkredsen vedroslashrende lovreformenldquo af 3010 1989 MM D 89-0050-88) Det ved ministeriet heller ikke helt da lovforslaget er fremsat Efter lovforslaget kan kommunalbestyrelsers og amtsraringds afgoslashrelser som udgangs-punkt paringklages til ministeren (sect 89) men forslaget indeholder saringvel en raeligkke praeligcise endelighedsbestemmelser (sect 28 stk 4 sect 34 stk 3 og sect 36 stk 2) som en bred bemyndigelse til ministeren til at fastsaeligtte yderligere bestemmelser om endelighed (sect 19 stk 5 og sect 90) En praeligcis afgraelignsning kommer det ikke til Sposlashrgsmaringlet faringr derfor en vis opmaeligrksomhed i den efterfoslashlgende folke-tingsfase En raeligkke organisationer beklager beskaeligringerne i klageretten Sposlashrgsmaringlet behandles ogsaring i beslutningsprocessens sidste fase paring et moslashde mellem ministeriet og Industriraringdet og DA Efter at have paringpeget at der skal vaeligre klageadgang ogsaring uden for kapitel 5-sager tilbyder de to organisationer at bdquobidrage til at forsoslashge at udskille sagsomraringder der skulle vaeligre afskaringret fra


228

klageldquo Herefter hedder det i referatet bdquoMiljoslashstyrelsen oplyste at dette jo havde vaeligret forsoslashgt uden at det var lykkedes at naring til enighedldquo (bdquoInterne noter fra moslashdet den 213 1991ldquo af 174 1991 MM D 21000-0009) Organisationerne synes ikke at have moslashdt stoslashrre imoslashdekommenhed hos oppositionen paring dette punkt Paring et moslashde mellem ministeren og repraeligsen-tanter for Socialdemokratiet og SF har kun sidstnaeligvnte parti bemaeligrknin-ger til endelighedsbestemmelserne og kun til kapitel 4 SF vil gerne have materiale der kan belyse hvordan de nu endelighedsbelagte bestemmelser tidligere har vaeligret paringklaget bdquoDe oslashvrige endelighedsbestemmelser i mil-joslashlovforslaget blev accepteretldquo (bdquoPersonlige noter fra moslashde om miljoslashlov-pakken den 149 1990ldquo MS 1011-0020) Naringr oppositionen nu ikke vil vaeligre med til en stoslashrre sag kan organisatio-nerne antagelig leve med den afgraelignsning der finder sted fordi ministerens bemyndigelse til at fastsaeligtte naeligrmere endelighedsregler bliver snoslashret ganske godt ind under den politiske behandling Det hedder saringledes i Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalgets betaelignkning at

formaringlet med bemyndigelsen i sect 90 til at fastsaeligtte endelighedsbestem-melser er at opnaring en stoslashrre grad af decentralisering af afgoslashrelser hvor sagens udfald ud fra en generel vurdering maring anses for at vaeligre af mindre betydning for miljoslashet Der tilsigtes ikke en aeligndring i forhold til hvor-ledes der er blevet fastsat endelighedsbestemmelser med hjemmel i den gaeligldende lov (Betaelignkning over Forslag til lov om miljoslashbeskyttelse FT 1990-91 2 samling B 963)

Klageretten bliver indskraelignket men ikke voldsomt og frihedsgraderne i ministerens bemyndigelse til yderligere indskraelignkninger begraelignses af loslashf-terne til Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalget og af tilsagnene om forhandlinger naringr bemyndigelserne til at fastsaeligtte naeligrmere regler om endelighed skal an-vendes Organisationernes samlede front ndash med undtagelse af de kommunale organisationer ndash var for stor en mundfuld for ministeriet at overvinde Mi-nisteriets gevinster ved en forenkling var for luftige i forhold til organisatio-nernes ndash og deres medlemmers ndash tab ved reduktion i klagemulighederne

N A T U R F R E D N I N G S F O R E N I N G E N T A K K E R N E J

M I L J Oslash A N K E N AElig V N E T O G D E T S S A M M E N S AElig T N I N G

Det fremgaringr ikke klart af Enkelt og effektivt at det er ministeriets hensigt at nedlaeliggge Miljoslashankenaeligvnet og muligvis er det slet ikke ministeriets


229

intention fra starten I hvert fald fremgaringr det ikke af interne papirer Efter nogle maringneder fremstaringr det imidlertid som ministeriets oslashnske (bdquoNoter fra ministerens moslashde den 173 med Kommunernes Landsforeningldquo MM D 88-0000-1012) I foslashrste omgang deler vandene sig paring samme maringde som i sposlashrgsmaringlet om klageadgang dvs de offentlige myndigheder over for en samlet front af erhvervs- og miljoslashinteresser dog saringledes at de kommunale parter forekom-mer mere indifferente i dette sposlashrgsmaringl Isaeligr Danmarks Naturfredningsfor-ening kaeligmper af ikke helt klare grunde en kamp for en naeligvnskonstruktion som 15 aringr tidligere var blevet til paring industriens initiativ Naturfredningsforeningen og erhvervene har som tiden garingr dog ikke helt sammenfaldende interesser Paring tredje moslashde i kontaktgruppen mener David Rehling at bdquoden sammensaeligtning Miljoslashankenaeligvnet har i dag havde slidt naeligvnet ned hvorfor en domstolslignende instans maringtte foretraeligkkesldquo Det er Industriraringdets Niels F Gram ikke enig i Forskellige alternativer til den eksisterende sammensaeligtning af Miljoslashankenaeligvnet bliver diskuteret herunder et politisk sammensat naeligvn Departementschefen konkluderer helt uforpligtende at bdquode fremsatte synspunkter nu vil indgaring i det videre arbejde (bdquoReferat af 3 moslashde i kontaktgruppenldquo den 136 1989 MS 0121-0033) Som naeligvnt er isaeligr Danmarks Naturfredningsforening involveret i kam-pen om at bevare en naeligvnskonstruktion ndash som indtil da ikke var kendt for at iagttage specielt miljoslashvenlige holdninger Naturfredningsforeningen er paring banen alene f lere gange Foreningen bdquokraeligverldquo i en udtalelse bdquoat et uafhaeligngigt miljoslashankenaeligvn bevaresldquo (brev til miljoslashministeren af 95 1989 MM D 88-0050-80) Det bliver en maringned senere fulgt op af en skrivelse fra en lang raeligkke miljoslashorganisationer hvori det kraeligves at bdquoder i fremtidens natur- og miljoslashlovgivning skal vaeligre mindst samme muligheder som i dag for at paringklage sposlashrgsmaringl af betydning for naturen og miljoslashet og at oslashverste klageinstans skal vaeligre et uafhaeligngigt naeligvnldquo (brev fra Jagtorganisationernes Faeligllesudvalg Forbrugerraringdet Friluftsraringdet Danmarks Sportsfiskerforbund og Det groslashnne Kontaktudvalg til Folketingets Miljoslash- og Planlaeliggningsud-valg af 96 1989 Uden jnr laring paring MS 0121-0033) For Naturfredningsforeningen er ikke kun miljoslashsagen paring spil Det indgaringr nemlig ogsaring i Miljoslashministeriets planer at nedlaeliggge fredningsnaeligvnene og lade deres arbejde overtage af kommunalbestyrelserne Herom holder David Rehling den 21 juni 1989 moslashde med formanden for Overfredningsnaeligv-net Bendt Andersen og en kontorchef fra Miljoslashministeriets departement


230

Rehling fremhaeligver bdquogang paring gang at en primaeligrkommunal fredningsadmi-nistration ville vaeligre til skade for de bloslashde naturinteresserldquo I det fortrolige referat fra moslashdet fremhaeligver Miljoslashministeriets repraeligsentant at bdquo(d)et er tydeligt at det saeligrlig er problemerne med lsquobaglandetrsquo i Naturfrednings-foreningen ndash altsaring lokalkomiteacuteerne ndash som har et dagligt samarbejde med de enkelte fredningsnaeligvnldquo (kontorchef i MM bdquoPersonlige noter fra moslashde den 26 1989ldquo MM 26 juni 1989 88-0050-80) Trods organisationernes og isaeligr Naturfredningsforeningens ihaeligrdige indsats indebaeligrer de lovudkast der bliver sendt til hoslashring den 13 juli 1989 at Miljoslashankenaeligvnet og fredningsnaeligvnene nedlaeliggges I den efterfoslashlgende hoslashringsrundes mange svar fastholder organisationerne deres indvendinger mod at lade ministeriet vaeligre foslashrste og eneste administrative ankeinstans Det lykkes endda Danske Husmandsforeninger at traeligkke en meget gammel krikke af stalden bdquovort primaeligre oslashnske er oprettelse af regionale ankenaeligvnldquo som jo var industriens og landbrugets oslashnske i 197273 jf kapitel 9 (hoslashrings-svar af 111 1989 MS1011-0020) I betragtning af ministeriets oslashnske om en staeligrkere ministeriel styring gennem ankeinstitutionen fremkalder hus-maeligndenes oslashnske naeligppe andet end smil og gamle minder i ministeriet Der kommer dog ogsaring andre nuancer i spil NOAH graeligder bdquotoslashrre taringrerldquo over nedlaeligggelsen af bdquo(industriens) miljoslashankenaeligvnldquo (hoslashringssvar af 147 1989 MS 1011-0020) Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd finder at der bdquonu endelig laeliggges op til en afskaffelse af det omdiskuterede Miljoslashankenaeligvnldquo (hoslashringssvar af 3010 1989 MS 1011-0020) LO har heller ingen bemaeligrk-ninger hertil (hoslashringssvar af 111 1989 MS 1011-0020) NOAH og fagbevaeliggelsen er dog ikke tilstraeligkkelige stoslashtter for ministeriet Hurtigt garingr man derfor i gang med at lede efter alternativer Af et notat fra Miljoslashstyrelsens direktoslashr Jens Kampmann fremgaringr det at departementet i loslashbet af september begynder at overveje en model hvor anden instans er et ankenaeligvn Det bekymrer direktoslashren bdquoat Miljoslashstyrelsen ikke laeligngere skal vaeligre ankeinstansldquo fordi det vil svaeligkke bdquostyringen af den kommunale sektor paring miljoslashbeskyttelsesomraringdetldquo Miljoslashstyrelsen vil miste foslashling med sagerne og et ankenaeligvn som anden instans vil indebaeligre at ankenaeligvnets sekreta-riat bdquoparing grund af sin stoslashrrelse (vil) udvikle sin egen faglige bevidsthedldquo Notatet overvejer paring den baggrund alternativer til de to modeller der nu er paring bordet dvs enten ndash som lovforslaget ndash en model hvor ministeriet er anden og endelig instans eller en model ndash som departementet nu arbejder med ndash hvor et naeligvn er anden instans I fremsendelsesbrevet slutter Jens Kampmann bdquoJeg vil meget henstille at sposlashrgsmaringlet om ankenaeligvnet ikke


231

tages op i Kontaktudvalget foslashr vi her i Miljoslashministeriet har gennemar-bejdet vores positionldquo (bdquoNotat om ankeinstansmodeller paring Miljoslashstyrelsens omraringdeldquo samt fremsendelsesbrev af 259 1989 MS 1011-0020) Disse overvejelser er endnu ikke tilendebragt da man holder sidste moslashde i Kontaktudvalget den 27 oktober 1989 Paring moslashdet beretter ministeriet i lidt loslashse vendinger at man har overvejelser om en bdquohenskydningsmulighedldquo hvorefter bdquosager der i omfang eller virkninger hoslashrte hjemme i et naeligvn kunne klages hertil mens andre sager gik til en styrelseldquo Formuleringen af proslashveballonen ndash hvor lidet sigende den end er ndash vinder forsigtig tilslutning eller i hvert fald omstaeligndighederne taget i betragtning imoslashdekommelse fra repraeligsentanterne for Amtsraringdsforeningen Landboforeningerne Indu-striraringdet Haringndvaeligrksraringdet og Naturfredningsforeningen Sidstnaeligvnte og Husmandsforeningerne laeliggger dog vaeliggt paring at der skal vaeligre tale om en lovbestemt adskillelse mellem de sager der kan henskydes til naeligvnsbehand-ling (bdquoReferat af 6 moslashde i kontaktgruppenldquo af 1311 1989 MS 0121-0033) En loslashsning naeligrmer sig Industriraringdet (og DA) er ikke beroliget I hvert fald har organisatio-nerne i et brev et par dage efter moslashdet behov for at understrege at der resterer nogle bdquoafgoslashrende punkter som maring aeligndres foslashr vi kan give vor tilslutning til lovudkastetldquo Blandt de fire afgoslashrende punkter optraeligder at bdquodet uvildige sagkyndige miljoslashankenaeligvn bevares som et upolitisk organldquo (brev af 3110 1989 MS 1011-0020) Naringr de to organisationer udtrykkeligt laeliggger vaeliggt paring at ankenaeligvnet skal vaeligre upolitisk haelign-ger det sammen med at KL saringvel paring moslashder i Kontaktudvalget som i foreningens hoslashringssvar laeliggger vaeliggt paring at bdquoklagenaeligvnet boslashr vaeligre et politisk sammensat ankenaeligvnldquo Mere praeligcist bdquoAnkenaeligvnet boslashr sam-mensaeligttes af primaeligrkommunalpolitikere subsidiaeligrt af landspolitikereldquo (KLrsquos hoslashringssvar af 3010 1989 MS 1011-0020) Landsforeningens forslag om sammensaeligtningen af klageorganet er dog lige saring lidt aktuelt som husmaeligndenes forslag om regionale ankenaeligvn Samme dag som ministeriet modtager industriens og arbejdsgivernes brev og samme dag som den forlaeligngede hoslashringsfrist udloslashber udsender miljoslashministeren en pressemeddelelse Her giver ministeren sig naeligsten hvad angaringr uafhaeligngige klagenaeligvn paring fredningsomraringdet mens det om Miljoslash-ankenaeligvnet hedder

Paring miljoslashbeskyttelsesomraringdet som er mere teknisk praeligget har man fra bla industriens side navnlig fremhaeligvet den uvildige sagkundskab der


232

sidder i det eksisterende Miljoslashankenaeligvn Vi maring i den kommende tid forhandle os frem til en rimelig loslashsning ogsaring paring dette omraringde En loslashs-ning der helst skulle bestaring i et overskueligt system som ogsaring borgerne kan f inde ud af (bdquoMiljoslashministeriets lovpakkeldquo af 111 1989 Uden jnr laring paring MS 1011-0020)

Loslashsningen hvis tilblivelse ikke har materialiseret sig i sagens akter bliver et dobbelt nederlag til Miljoslashministeriet I det lovforslag som fremsaeligttes den 18 januar 1990 har ministeren givet sig paring saringvel antallet af instanser som paring den organisatoriske status for tredje instans bdquoAf retssikkerhedsmaeligs-sige grunde foreslarings det at der bevares en mulighed for at faring proslashvet miljoslash-ministerens henholdsvis Miljoslashstyrelsens anden instansafgoslashrelser i meget betydningsfulde sagerldquo (FT 198990 A 4256) Tredjeinstansmyndigheden bliver det eksisterende Miljoslashankenaeligvn nu dog Miljoslashklagenaeligvnet og med en aeligndret sammensaeligtning saringledes at de medlemmer som tidligere blev udpeget efter indstilling fra Miljoslashstyrelsen skal udpeges af en raeligkke groslashnne organisationer og organisationer der repraeligsenterer forureningsramte medlemmer Naturfredningsforeningen Danmarks Sportsfiskerforbund Greenpeace Danmarks Havfiskeriforening og Dansk Fiskeriforening (de to sidste i forening) Ministeriet taber dog ikke fuldstaeligndigt Der kommer en kraftig begraeligns-ning paring antallet af sager som kan indklages til Miljoslashklagenaeligvnet Det kan efter lovforslaget kun afgoslashrelser om listevirksomheder og vaeligsentlige spildevandsafgoslashrelser ndash og kun saringdanne som Miljoslashklagenaeligvnet selv fin-der er store eller har principiel betydning Fortsat kan de forholdsvis faring beslutninger som traeligffes af Miljoslashstyrelsen som foslashrste instans paringklages til Miljoslashklagenaeligvnet Ministeren forventer med begraelignsningerne i klagead-gangen at det nye Miljoslashklagenaeligvn faringr en reduceret sagsbyrde Det viser sig med tiden faktisk at vaeligre tilfaeligldet En vis afbureaukratisering bliver det til selv om ministeriet ikke faringr det som oslashnsket Lovforslaget bliver efter en foslashrstebehandling fulgt af et meget intensivt udvalgsarbejde med mange organisationshenvendelser genfremsat uaeligndret den 4 oktober 1990 og igen den 19 februar 1991 Hvad angaringr Miljoslashkla-genaeligvnet resulterer den politiske behandling i en praeligcisering af hvilke sager der kan indbringes for naeligvnet Mere interessant er det at naeligvnets sammensaeligtning ogsaring aeligndres idet man vender tilbage til den sammensaeligt-ning der gjaldt for Miljoslashankenaeligvnet Halvdelen af de ordinaeligre medlem-mer udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationerne mens den anden halvdel udpeges efter indstilling fra Miljoslashstyrelsen


233

Danmarks Naturfredningsforening viser sig nemlig slet ikke at vaeligre begejstret for at have opnaringet indstillingsret ndash et forholdsvist sjaeligldent eksem-pel paring at en interesseorganisation afviser et institutionelt privilegium I et notat til Folketingets Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalg paringpeger foreningen efter at have refereret kritikken af det gamle system hvorefter halvdelen af Miljoslashankenaeligvnets medlemmer udpeges efter indstilling fra erhvervsor-ganisationerne at

Dette raringdes der ikke bod paring ved at lade den anden halvdel af naeligvnets repraeligsentanter udpege af natur- og miljoslashorganisationer i stedet for af Miljoslashstyrelsen De videnskabsmaelignd som natur- og miljoslashorganisationerne ville udpege vil ofte vaeligre raringdgivere for natur- og miljoslashorganisationerne ved indgivelse af klager til Miljoslashankenaeligvnet Der vil derfor opstaring en raeligkke habilitetsproblemer Det vil i langt hoslashjere grad kunne sikre tilliden til hellip Miljoslashklagenaeligvnets saglighed og uvildighed at alle dets medlemmer udpeges af miljoslashministeren (bdquoNotat om principper for natur- og miljoslash-lovgivningenldquo af 241 1990 Uden jnr laring paring MS 1011-0020)

I et svar til Folketingets Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalg paring en henvendelse fra Danmarks Sportsfiskerforbund naeligvner ministeren at naeligvnet faringr karak-ter af en bdquovoldgift hvor begge parter (erhverv og miljoslashorganisationer) er med under forsaeligde af en formand med dommerkvalifikationerldquo (bdquoMil-joslashministerens svar paring sposlashrgsmaringl nr 9ldquo af 24 1990 MM D 2102-0014) Naturfredningsforeningen fremhaeligver f lere gange at den er modstander af en voldgiftslignende konstruktion da klagenaeligvnets funktion er at vaeligre et uafhaeligngigt organ (eksempelvis Naturfredningsforeningens bdquoNotat om forslag til ny Miljoslashbeskyttelseslovldquo til Folketingets Miljoslash- og Planlaeliggnings-udvalg af 83 1990 Uden jnr laring paring MS 1011-0020) Laelignge synes der ikke at ske noget Erhvervsorganisationerne har ikke skarpe synspunkter paring om miljoslashorganisationerne skal have indstillingsret Alternativet var imidlertid ikke Naturfredningsforeningens forslag men status quo bdquoIR og DA havde ingen specielle synspunkter paring om der skulle opereres med en erhvervs- og en lsquogroslashnrsquo liste ndash eller om man skulle vende tilbage til den gaeligldende ordning hvor Miljoslashstyrelsen udpeger den ene sideldquo (bdquoInterne noter fra moslashdet den 213 1991 med Dansk Arbejdsgiverforening og Industriraringdet om miljoslashlovsforslagetldquo MM D 21000-009) Det er den sidste loslashsning som miljoslashminister Per Stig Moslashller vaeliglger Med henvisning til at Naturfredningsforeningen ikke oslashnsker indstillingsret faringr det nye Miljoslashklagenaeligvn samme sammensaeligtning som det nedlagte Miljoslash-ankenaeligvn


234

Ministeriet tabte i spillet om en centralisering gennem nedlaeligggelse af ankenaeligvnet Isaeligr erhvervsorganisationerne kaeligmpede for at bevare den konstruktion som det havde kostet haringrdt arbejde at etablere 18 aringr tidligere Og miljoslashorganisationerne med Naturfredningsforeningen i spidsen blev fanget i spillet om fredningsnaeligvnene De kom derved til at danne faeliglles front med erhvervene ndash i hvert fald indtil det var for sent Naturfrednings-foreningens vaeliggring ved at opnaring indstillingsret til det nye Miljoslashklagenaeligvn er som naeligvnt et sjaeligldent eksempel paring en organisation som takker nej til et institutionelt privilegium Og det siger noget om de groslashnne organisationers indbyrdes styrke at naringr Naturfredningsforeningen siger nej saring er det ogsaring nej fra de andre

S L A N K E K U R A N T A L L E T A F S AElig R L I G T

F O R U R E N E N D E V I R K S O M H E D E R

Ogsaring forslaget i Enkelt og effektivt om at reducere antallet af kapitel 5-virk-somheder (saeligrligt forurenende virksomheder) er kontroversielt Forslaget er begrundet med at godkendelserne er forholdsvis kraeligvende for saringvel forvaltningerne som for virksomhederne og at der i mange tilfaeliglde ikke er behov for en egentlig miljoslashgodkendelse fordi virksomhedernes mil-joslashproblemer er relativt simple at haringndtere I et forenklings- og besparel-sesperspektiv giver det god mening at reducere antallet af virksomheder paring listen Modsposlashrgsmaringlet er naturligvis om man ved at reducere listen kan risikere stoslashrre miljoslashproblemer fordi man opnaringr en daringrligere styring af virksomheder der har vaeligsentlig betydning for miljoslashet skoslashnt de ikke indebaeligrer en stor miljoslashrisiko I forbindelse med hoslashringen af debatoplaeliggget deler organisationernes svar sig i to grupper ndash eacuten forholdsvis klart for og eacuten forholdsvist klart imod For en reduktion i listen er ndash ikke overraskende ndash industriens og landbrugets organisationer (bdquoResumeacute af debatten omkring debatoplaeliggget lsquoEnkelt og effektivtrsquoldquo MM D 88-0050-80) For er ogsaring de kommunale organisationer men ikke for enhver pris KL laeliggger saringledes vaeliggt paring at der skal vaeligre en erstatning for kapitel 5-listen eksempelvis i form af branchebekendtgoslashrelser der stiller alle virksomheder i en branche eksempelvis autovaeligrksteder over for praeligcise miljoslashkrav (hoslashringssvar af 282 1989 MS 0121-0028) Amtsraringds-foreningen har en reservation der knytter sig til at debatoplaeliggget ogsaring foreslaringr f lere primaeligrkommunale miljoslashgodkendelser Amtsraringdsforeningen tilslutter sig nok at bdquolangt faeligrreldquo virksomheder fremtidigt skal vaeligre god-


235

kendelsespligtige Foreningen finder det rimeligt at virksomheder der kan overgaring til primaeligrkommunal godkendelse ogsaring goslashr det men peger dog samtidig paring med henvisning til at listen tidligere var blevet reduceret at der med den tilbagevaeligrende liste kun vil vaeligre ganske faring virksomheder der kan f lyttes fra amtskommunal til kommunal godkendelse (Amtsraringdsforeningens notat bdquoVedr Lotz-3-udvalget ndash bemaeligrkninger hellipldquo af 211 1988 jf MM 0131-0015) Endelig er ogsaring Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd og LO for en reduktion af kapitel 5-virksomhederne (hoslashringssvar af 311 1990 MM D 0050-00004) Miljoslashorganisationerne er imod at reducere listen ndash i hvert fald i starten Det gaeliglder den mest betydende miljoslashorganisation Danmarks Naturfred-ningsforening og det gaeliglder en lang raeligkke af de organisationer der svarer paring hoslashringsopfordringen herunder Det groslashnne Kontaktudvalg (hoslashringssvar af 301 1989 MM D 88-3104-56) En enkelt erhvervsorganisation er ogsaring imod Dansk Fiskeriforening der som direkte afhaeligngig af et godt vand-miljoslash ofte har indtaget andre standpunkter i miljoslashdebatten end industriens og landbrugets organisationer er bdquoyderst betaelignkeligtldquo og finder forslaget bdquouforstaringeligt og uacceptabeltldquo (hoslashringssvar af 111 1989 MS 0121-0028) Ministeriets lovudkast som bliver sendt til hoslashring i juli 1989 indeholder ikke desto mindre betydelige men ikke praeligcist afgraelignsede reduktioner af listen over kapitel 5-virksomheder Listen foreslarings reduceret paring to maringder Graelignserne for hvornaringr virksomheder er omfattet af godkendelsesordnin-gen skal forhoslashjes og nogle virksomhedstyper skal helt udgaring af listen Organisationerne gentager i vidt omfang deres argumenter i forbindelse med den omfattende hoslashring af lovudkastene Erhvervsorganisationerne er tilfredse med en reduktion af listevirksomhederne mens miljoslashorganisatio-nerne gang paring gang fremhaeligver det bekymrende heri Isaeligr Naturfrednings-foreningen slaringr paring at der ikke er dokumentation for at de virksomheder der skal udgaring af listen ikke indebaeligrer en betydelig forureningsfare (eksempelvis i hoslashringssvaret af 111 1989 MS 1011-0080) Ministeriet er oslashjensynligt bekymret over miljoslashorganisationernes massive protester og efter endnu en diskussion paring kontaktudvalgets 4 moslashde hvor der ikke f lyttes meget paring synspunkterne konkluderer departementschefen at bdquoMiljoslashstyrelsen og organisationerne i faeligllesskabldquo skal proslashve at bdquoopnaring enighed paring kapitel 5-sposlashrgsmaringlene saringledes at resultatet kunne faeligrdigbe-handles paring Kontaktgruppens moslashde den 25 oktober 1989ldquo (bdquoReferat af 4 moslashde i Kontaktgruppenldquo af 1710 1989 MM D 89-0050-88) Der bliver derfor nedsat en undergruppe blandt kontaktudvalgets medlemmer der skal


236

se naeligrmere paring mulighederne for en listereduktion Paring det efterfoslashlgende moslashde den 25 oktober 1989 maring departementschefen dog konkludere at bdquoder fortsat var visse problemer med listen hellip men at det saring ud til at man kunne naring et resultat i bred enighedldquo (bdquoReferat af 5 moslashde i Kontaktgrup-penldquo af 1311 1989 MM D 89-0050-88) Det er ikke tilfaeligldet Sposlashrgsmaringlet naringr ikke nogen afklaring foslashr lovforsla-get fremsaeligttes for Folketinget Hvor den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov fra 1973 inkluderede et bilag til loven med de brancher der var omfattet af kapitel 5 (dog saringledes at listen kunne aeligndres administrativt af ministeren) inde-holder den nye miljoslashbeskyttelseslov blot en bemyndigelse til ministeren til naeligrmere at afgraelignse kredsen af virksomheder der efter lovens kapitel 5 er bdquosaeligrligt forurenendeldquo Af bemaeligrkningerne til lovforslaget fremgaringr det at

Miljoslashministeriets maringlsaeligtning er at udsende en ny bekendtgoslashrelse om godkendelse af saeligrligt forurenende virksomheder I bekendtgoslashrelsen vil den gaeligldende liste over saeligrligt forurenende virksomheder blive foreslaringet reduceret med en tredjedel til halvdelen af de virksomheder der er paring den paringgaeligldende liste Listen vil herefter kun omfatte virksomheder der i dag maring vurderes som vaeligrende af saeligrligt forurenende karakter (FT 198990 A 4197)

Ministeriet er ikke kommet saring forfaeligrdelig meget laeligngere end et aringr tidligere hvad angaringr den substantielle reduktion af listen Derfor kommer sposlashrgsmaringlet om listereduktionen til at spille en rolle ogsaring i forslagets folketingsfase Her viser den praksis der har vaeligret anvendt med udgangspunkt i diskus-sionerne om 1973-lovens mange bemyndigelser sig at vaeligre et hensigtsmaeligs-sigt og f leksibelt instrument Siden 1973 har miljoslashministeren forhandlet brugen af lovens bemyndigelser med erhvervsorganisationerne og de kom-munale organisationer Med tiden er en bredere kreds af organisationer ndash herunder miljoslashorganisationerne ndash blevet inkluderet i disse forhandlinger Det er en institution som ogsaring kan bruges over for et folketingsudvalg Ministeren kan saringledes paring en henvendelse fra Greenpeace der er kritisk over for listereduktionen svare udvalgets medlemmer

Listereduktionen vil ske ved en aeligndring af den gaeligldende bekendtgoslashrelse om godkendelse af saeligrligt forurenende virksomheder Forslaget til ny godkendelsesbekendtgoslashrelse vil blive forhandlet med de beroslashrte mini-sterier og organisationer (s)om derved faringr indf lydelse paring hvordan den fremtidige liste skal se ud (bdquoMiljoslashministerens svar paring sposlashrgsmaringl nr 8ldquo af 162 1990 MM D 2102-0008)


237

Forhandlingerne om bekendtgoslashrelsen garingr i gang i slutningen af 1990 Det forhindrer ikke at de groslashnne organisationer fortsat protesterer mod liste-reduktionen til Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalget Men der er ikke politisk bid hos oppositionen I et notat til den nye miljoslashminister ndash Per Stig Moslashller ndash hedder det saringledes at bdquo(d)et fremgaringr af bemaeligrkningerne til SFrsquos lovforslag (SF udarbejdede alternative lovforslag forf) at ogsaring SF forudsaeligtter at listen slankes Ogsaring S har hidtil tilkendegivet en positiv holdning til listeslank-ningenldquo (bdquoNotits til ministerenldquo 82 1991 MM D 3100-0005) Derved bliver det Folketinget vedtager loven med ministerens hensigts-erklaeligringer om listeslankning men med den snor i slankningen at saringvel erhvervenes som de groslashnne organisationer bliver inddraget i den naeligrmere afgraelignsning af listen over kapitel 5-virksomheder Uden de groslashnne organisationers mellemkomst var sposlashrgsmaringlet om en listeslankning endt i fryd og gammen Erhvervene og ministeriet var blevet enige om at reducere antallet af kapitel 5-virksomheder ndash drevet af hver sin interesse De groslashnne organisationer sikrer at sagen bliver sendt til hjoslashrne-spark Den miljoslashministerielle korporatisme vinder endnu en sejr

bdquo M I N I S T E R E N K A N hellip ldquo

D E M A N G E B E M Y N D I G E L S E R

Den foslashrste miljoslashbeskyttelseslovs mange bemyndigelser var genstand for be-tydelig diskussion jf kapitel 9 Loslashsningen blev at ministeren skulle fore-laeliggge administrativt udarbejdede retningslinjer for Folketingets Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalg og at de i oslashvrigt skulle forhandles med erhvervenes og kommunernes organisationer I kraft af administrativ praksis udvidedes den-ne kreds som naeligvnt til ogsaring at inkludere nogle af miljoslashorganisationerne Den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov indeholdt 36 bemyndigelser til ministeren lidt afhaeligngigt af hvordan man taeligller Den nye miljoslashbeskyttelseslov inde-holder med sine sammenskrivninger af f lere love endnu f lere bemyndigelser omkring 70 i alt Det er derfor ikke underligt at saringvel organisationer som oppositionen i Folketinget ndash igen ndash bekymrer sig om de mange bemyndi-gelser Vi skal ikke garing ind i beslutningsprocessen men noslashjes med at fremhaeligve loslashsningen Den adskiller sig i hovedtraeligk ikke fra det der var loslashsningen 18 aringr tidligere nemlig loslashfter om information til Folketinget og loslashfter om forhand-linger med organisationerne Men der sker ogsaring skaeligrpelser i anvendelsen af ministerens bemyndigelser I betaelignkningen fra Folketingets Miljoslash- og


238

Planlaeliggningsudvalg hedder det at bdquo(m)iljoslashministeren har givet tilsagn om at ministeren en gang aringrligt over for udvalget vil redegoslashre for den allerede gennemfoslashrte samt den planlagte anvendelse af bemyndigelsesbestemmel-serne i lovenldquo (FT 1990-90 2 samling B 961) Denne proceduremaeligssige skaeligrpelse er suppleret med en lang opremsning af hvordan en raeligkke af lovens bemyndigelser skal bruges (FT 1990-90 2 samling B 962-964 966-967) Organisationernes rettigheder bliver praeligciseret ved at bestemmelsen om forhandlinger optages i selve loven I den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov var ministerens forhandlingspligt alene naeligvnt i lovens bemaeligrkninger Paring foranledning af Industriraringdet og DA bliver det meget tidligt i processen besluttet at praeligcisere bestemmelserne herom Det hedder saringledes allerede i en tidlig henvendelse fra de to organisationer

Lovforslagene indeholder som de gaeligldende love en lang raeligkke bemyndi-gelser til ministeren Vi accepterer at lovene ikke kan foreskrive alle de regelsystemer der vil blive aktuelle men maring forudsaeligtte at det praeligciseres at regelfastsaeligttelse efter bemyndigelsesparagrafferne kun kan ske efter for-handling med de beroslashrte organisationer hellip For saring vidt angaringr miljoslashbeskyt-telsesloven er der opnaringet enighed herom mellem Miljoslashstyrelsen og vore organisationer (Brev af 3110 1989 Uden jnr laring paring MS 1011-0020)

Derfor indeholder det fremsatte og vedtagne forslag til lov om miljoslashbe-skyttelse en sect 11 som ganske lakonisk bestemmer bdquoInden miljoslashministeren fastsaeligtter regler i medfoslashr af loven forhandler ministeren med de naeligrmest interesserede landsomfattende erhvervs- og miljoslashorganisationer de kom-munale organisationer og andre beroslashrte statslige myndigheder herunder arbejdsministerenldquo Organisationernes forhandlingsret er rykket et trin op i den retlige status og de groslashnne organisationer er kommet ind i det fine selskab

G R Oslash N N E T I D E R

Den store miljoslashreform fra 1991 blev atypisk til paring baggrund af et ret aringbent udspil formuleret af Miljoslashministeriets embedsmaelignd En del af proslashvebal-lonerne blev skudt ned ndash straks eller senere ndash men udspillet muliggjorde at mange spillere blev mobiliseret Loven blev formuleret af embedsvaeligrket men som i 1970rsquoernes begyndelse var nogle af paragrafferne i deres endelige udformning skrevet med foslashrt haringnd


239

I begyndelsen af 1970rsquoerne var de historiske bindinger paring forureningsmini-steren til at overse De er betydeligt f lere 18 aringr senere Den grundlaeligggende forvaltningsstruktur paring miljoslashomraringdet som blev etableret i begyndelsen af 1970rsquoerne saeligtter kun faring sposlashrgsmaringlstegn ved smaring 20 aringr senere Kommuner og amter vogter paring deres dele af miljoslashbeskyttelsen og loslashfter kun stemmen naringr nogen roslashrer ved deres velerhvervede rettigheder Miljoslashministeriets forsoslashg paring at centralisere miljoslashpolitikken ved at nedlaeliggge Miljoslashankenaeligvnet bliver staeligrkt imoslashdegaringet af erhvervenes organisationer De afgiver ikke uden videre en institutionel ordning som giver erhvervene fordele i implementeringen af miljoslashpolitikken Og de bliver i den sag fulgt af miljoslashorganisationerne maringske mest fordi isaeligr Naturfredningsforeningen har egne organisatoriske interesser knyttet til ankemulighederne og bliver tvunget til at kaeligde Mil-joslashklagenaeligvnets fortsatte eksistens sammen med fredningsnaeligvnene hvor foreningen har sin stoslashrste interesse I store traeligk forbliver de grundlaeligggende traeligk ved miljoslashpolitikkens orga-nisation uforandrede selv om der er nye aktoslashrer paring banen Miljoslashpolitikken har givet de groslashnne organisationer fodfaeligste De sidder med ved mahogni-bordene ndash selv de der som Greenpeace laver larm gennem aktioner hvilket ellers ikke berettiger til en plads i det paeligne selskab Men de groslashnne organisationers succes er til at overse ndash i hvert fald hvad angaringr de dele af loven som vi har beskaeligftiget os med Klagemulighederne bliver begraelignset og der bliver faeligrre listevirksomheder De faringr succes med at opretholde et ankenaeligvn men det er maringske den gevinst de havde de svageste praeligferencer for Blandt de dele af loven som vi har undersoslashgt er de groslashnne organisationers stoslashrste succes at de faringr status som en for-handlingsberettiget part paring lige fod med erhvervenes organisationer naringr ministeren skal udforme miljoslashpolitikkens naeligrmere regler ndash og det var de reelt i forvejen Resultatet er derfor knap saring groslashnt endda Selv om de groslashnne organisa-tioner koordinerer deres indsats og selv om Naturfredningsforeningen er ihaeligrdig gennem hele den lange lovforberedelse er sejrene til at taeliglle De groslashnne finder foslashrst for sent ud af hvad de egentlig vil Naringr toget er koslashrt kommer man ikke med Erhvervsorganisationerne har ikke tiden med sig De kan ikke som de groslashnne basere sig paring offentligheden Til gengaeligld er de effektive Industri-raringdet vaeliglger omhyggeligt hvad organisationen vil satse paring i taeligt samarbejde med DA Succesen er da ogsaring stoslashrre end de groslashnnes Raringdet maring leve med f lere endelige afgoslashrelser i 1 instans men det faringr som oslashnsket faeligrre liste-


240

virksomheder det beholder et ankenaeligvn og ogsaring Industriraringdet er tilfreds med at forhandlingskravet optages i loven Derfor kan Industriraringdet og DA da ogsaring to maringneder foslashr lovens vedtagelse i et notat skrive at bdquovi stoslashtter lovforslaget (L 74) i den foreliggende formldquo (notat af 203 1991 MM D 21000-0009) Naringr indf lydelsen er der er ogsaring erhvervslivet groslashnt I en periode hvor den danske korporatisme udfordres styrkes den i miljoslashpolitikken Der kan vaeligre f lere aringrsager hertil men en vaeligsentlig logik er miljoslashlovgivningens mange bemyndigelser som paring den ene side er noslashd-vendiggjort af at man ikke kan detaillovgive paring miljoslashomraringdet og som paring den anden side goslashr folketing og organisationer bekymrede for den magt der hermed overlades ministeren Pligten til at fremlaeliggge for Folketinget og forhandle med organisationerne er skabt af dette dilemma


241

K A P I T E L 11

A S FORT I DE NS SY N DE R

L OV OM JOR DFORU R E N I NG 19 9 9

I marts 2003 laeliggger Vestsjaeligllands Amt adresserne paring 4000 grunde som maringske er forurenede ud paring nettet Det vaeligkker en del postyr Almindelige husejere hvis grund er en af de maringske forurenede og som overvejer at saeliglge huset maring selv betale de op til 50000 kr som en undersoslashgelse vil koste (Vestsjaeligllands Amt pressemeddelelse 183 2003) Miljoslashpolitikken griber pludselig bebyrdende ind over for en gruppe borgere hvoraf i hvert fald en del slet ikke bor paring forurenede grunde og en anden del er helt uskyldig i forureningen Der findes et betydeligt men ikke kendt antal forurenede grunde i Danmark ndash og antallet af kendte stiger som tiden garingr Fortidens synder forsvinder ikke saring nemt naringr jorden er forurenet Men forureningen bliver heller ikke bare liggende Olie- og pesticidrester spredes langsomt til omgivelserne herunder til grundvandet Gamle olietanke nedlagte benzinstationer og forladte lossepladser er kilder til forurening mange aringr ud i fremtiden Cheminovas forurening af Harbooslashre Tange er baggrund for kemikalie-affaldsdepotloven fra 1983 der giver mulighed for at ivaeligrksaeligtte offentlig oprensning hvor det ikke er muligt at meddele paringbud til forureneren fordi forureningen er sket foslashr miljoslashbeskyttelsesloven traringdte i kraft Loven bliver i 1990 erstattet med affaldsdepotloven der udvider de typer af grunde som loven omfatter Der er imidlertid fortsat problemer med tilstraeligkkelig hjemmel til at haringndtere mange jordforureningsproblemer En arbejdsgruppe med tidligere departementschef Holger Lavesen som formand konkluderer i 1993 at der er behov for en stoslashrre udredning af det eksisterende lovgrund-lag vedroslashrende jordforurening blandt andet fordi hjemmelen til at udstede paringbud ikke er tilstraeligkkelig klar En saringdan udredning skal ogsaring vurdere om der er behov for en selvstaeligndig lov herom Problemerne er imidlertid ikke begraelignset til sposlashrgsmaringlet om at tilveje-bringe en tilstraeligkkelig klar hjemmel til at udstede offentlige paringbud Der er ogsaring sposlashrgsmaringlet om hvem der skal betale for oprydning efter fortidens


242

synder Statskassen eller grundejerne Skal man ndash som det var fremme paring et tidspunkt ndash oprette AS Fortidens Synder som kan tage sig af den histo-riske forurening1 Og hvad med vaeligrditab som foslashlge af forurening og ndash for den sags skyld ndash hvad med den gevinst ejere opnaringr naringr deres grund renses for offentlige midler Hvordan og paring hvilket grundlag skal man registrere de forurenede grunde Og hvordan skal man gribe oprydningen an Hvordan er samspillet mellem privatretlige forsikrings- og ansvarsregler og de offent-ligretlige paringbudsregler Osv Jordforureningssposlashrgsmaringlet byder paring betydeli-ge juridiske tekniske administrative og samfundsoslashkonomiske problemer Jordforureningsudvalget ndash bestaringende af embedsmaelignd organisationsre-praeligsentanter og en enkelt uafhaeligngig ekspert ndash nedsaeligttes i begyndelsen af 1994 og afgiver betaelignkning den 1 marts 1996 Tre aringr senere fremsaeligtter Svend Auken forslag til lov om jordforurening som vedtages af Folketin-get den 28 maj samme aringr med tilslutning fra alle partier bortset fra de to f loslashjpartier Det er tilblivelsen af denne lov vi foslashlger i dette kapitel Trods lovens langvarige tilblivelse er det den samme minister der sidder ved roret i hele perioden Og han sidder godt Rygterne vil vide at han efter formandsopgoslashret i Socialdemokratiet i april 1992 er uroslashrlig som mil-joslashminister Den socialdemokratisk ledede regering blev ganske vist svaeligkket ved valget i 1994 hvor Kristeligt Folkeparti ikke kom i Folketinget og derfor maringtte traeligde ud af regeringen Den foslashrste lige-med-noslashd-og-naeligppe formelle f lertalsregering siden KVR-regeringen 1968-1971 erstattes af en mindretalsregering der dog ikke plages af de samme problemer med at kunne taeliglle til 90 som de f leste forgaeligngere i 1970rsquoerne og 1980rsquoerne Paring miljoslashomraringdet synes de parlamentariske muligheder ogsaring gode Faring antaster for alvor hvad medierne faringr doslashbt Svend Aukens miljoslashimperium der op gennem 1990rsquoerne har bygget videre paring 1980rsquoernes stadig staeligrkere inddra-gelse af saringvel erhvervenes som de groslashnne organisationer Som i de foregaringende kapitler kan vi ikke i detaljer foslashlge tilblivelsen af alle lovens mange regler og aspekter Vi har valgt at ofre to sposlashrgsmaringl saeligrlig interesse

bull Hvem skal baeligre ansvaret for jordforurening naringr forureneren ikke kan findes eller naringr forureneren ikke har foretaget sig noget ulovligt paring tidspunktet for forureningen

bull Skal man kunne registrere grunde som forurenede paring bdquomistankeldquo Altsaring paring hvilket vidensgrundlag skal man registrere grunde med hensyn til for-hold man kun har begraelignset viden om Og hvad er konsekvenserne


243


Jordforureningsloven bliver til efter et naeligsten klassisk korporativt moslashn-ster Til at haringndtere et erkendt politisk problem nedsaeligttes et udvalg som repraeligsenterer vaeligsentlige interessenter paring omraringdet Udvalget kortlaeliggger problemet naeligrmere og udarbejder et lovudkast Udvalgets betaelignkning ndash med tilhoslashrende lovudkast og bemaeligrkninger ndash bliver sendt til hoslashring hvorefter der udarbejdes et lovforslag som igen sendes til hoslashring Med nye revisioner bliver forslaget fremsat i og senere vedtaget af Folketinget Det oprindelige lovudkast bliver dog vaeligsentligt aeligndret undervejs Lovudkastet bearbejdes gennem laeligngere tid i Miljoslash- og Energiministeriet blandt andet under inddragelse af udvalgte interesseorganisationer inden det fremsaeligttes i Folketinget og den parlamentariske behandling er ganske omfattende Det medfoslashrer alt i alt betydelige aeligndringer i det udkast som oprindeligt blev forfattet af Jordforureningsudvalget ndash men de stoslashrste aeligndringer sker inden den politiske behandling Ogsaring medierne er undervejs optaget af lovforslaget Det skyldes at loven kan faring forholdsvis store men ukendte konsekvenser for et stort antal boligejere Blandt de organisationer der privilegeres gennem deltagelse i Jordfor-ureningsudvalget moslashder vi en del kendinge fra forberedelsen af miljoslash-beskyttelseslovene i kapitlerne 9 og 10 Det er de organisationer der har vaeligret med fra miljoslashpolitikkens start de to kommunale organisationer og de to uorganiserede hovedstadskommuner (dog kun med eacutet medlem til-sammen) samt Dansk Industri Og det er dem der er kommet til siden de groslashnne interesser repraeligsenteret ved Danmarks Naturfredningsforening og fagbevaeliggelsen ved Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd Men der er ogsaring nye spillere paring banen De mange komplicerede juridiske aspekter ved lovgiv-ningen begrunder at Justitsministeriet og Advokatraringdet er repraeligsenteret Loven har ogsaring komplicerede tekniske aspekter som kan vaeligre begrundel-sen for at Foreningen af Raringdgivende Ingenioslashrer Entreprenoslashrforeningen og Foreningen af Jordrensere tilsammen er repraeligsenteret med eacutet medlem Ogsaring finansielle aspekter spiller en vaeligsentlig rolle i udvalgets opdrag Det er baggrunden for en faeliglles repraeligsentant fra Finansraringdet og Realkredit-raringdet Finansministeriet skal vogte den statslige kasse Endelig udpeges som sagkyndigt medlem professor Ellen Margrethe Basse Aarhus Universitet Udvalgets formand er direktoslashren for Miljoslashstyrelsen Erik Lindegaard Det er nok et bredspektret saeligt af interesser som privilegeres gennem medlemskab af udvalget Det repraeligsenterer dog ikke alle potentielle interes-senter2 Det synes ukontroversielt at landbrugets organisationer denne gang


244

er holdt ude Begrundelsen er at kommissoriet kun i begraelignset omfang inddrager jordforurening paring landet Ministeriet vaeliglger at knytte loslashsnin-gen af problemerne med landbrugets jordforurening spredning af slam pesticidforurening mv sammen med Vandmiljoslashplan II ( jf FT 199899 A 4285) Landbrugets organisationer er kun aktive ved afgivelse af relativt kortfattede hoslashringssvar (Landbrugsraringdet Dansk Familielandbrug De dan-ske Landboforeninger og Dansk Erhvervsjordbrug 15 1996 MS 3013-0012 Landbrugsraringdet 63 1998 MS 3013-0002) Der er dog ogsaring organisationer der forgaeligves anmoder om at blive med-lem af udvalget Danske Vandvaeligrkers Forening skriver i sit hoslashringssvar paring udvalgsbetaelignkningen at foreningen bdquogentagne gange siden starten af arbejdet med den nye jordforureningslov (har) beklaget at vandvaeligrkerne ikke direkte har vaeligret repraeligsenteret i hovedudvalget men alene i under-udvalg og arbejdsgrupperldquo (25 1996 MS 3013-0012) NOAH anmoder allerede ved udvalgets nedsaeligttelse om at blive optaget i udvalget ndash forgaeligves (brev 144 1994 MS 313-0057) Det samme sker for f lere andre organisa-tioner herunder Genvindingsindustrien (brev 194 1994 MS 313-0057) Der er i materialet ikke spor der peger paring at disse organisationer skulle have forsoslashgt at anvende alternative strategier for at blive taeligttere integreret i lovforberedelsen Muligvis er forklaringen at de med lidt god vilje kan haeligvdes at vaeligre repraeligsenteret gennem andre organisationer I arbejdet med denne bog er vi ikke i saeligrligt mange tilfaeliglde stoslashdt paring allerede privilegerede organisationer der aktivt soslashger at udvide kredsen af organisationer der skal inddrages i lovforberedelsen Det sker faktisk her Ingen ringere end Dansk Industri kaeligmper i denne sag for de interesser der ikke har vaeligret inddraget i Jordforureningsudvalget og organisationen er i det hele taget fortaler for en vaeligsentlig mere omfattende hoslashring og ind-dragelse end den plejer at vaeligre I et brev til Miljoslashstyrelsen foreslaringr Dansk Industri saringledes at bdquode af en ny jordlovgivning beroslashrte parter bliver indkaldt til en droslashftelse af indkomne hoslashringssvar saringfremt disse giver anledning til overvejelser om aeligndringerldquo (293 1996 MS 3013-0012) Ogsaring de finan-sielle organisationer (i faeligllig med Dansk Industri) er opmaeligrksomme paring at der kan vaeligre vaeligsentlige interesser der ikke har haft adgang til at praeligge udvalgsarbejdet

Dette mindretal (Realkreditraringdet og Finansraringdet forf) og Dansk Industri understreger i denne forbindelse behovet for at en fremtidig hoslashringsrunde om betaelignkningen tilrettelaeliggges saringledes at en raeligkke af de organisatio-


245

ner som ikke har faringet adgang til udvalget herunder repraeligsentanter for grundejerne bygge- og anlaeliggsbranchen entreprenoslashrerne assurandoslashrerne og ejendomsmaeligglerne faringr tilstraeligkkelig mulighed for at fremkomme med deres synspunkter (bdquoForeloslashbige mindretalsudtalelser fra Dansk Industri Realkreditraringdet og Finansraringdetldquo 192 1996 MS313-0057)

Mindretalsudtalelsens forfattere er velbekendte med de hoslashringsprocedurer der normalt anvendes i forbindelse med lovforberedende arbejde Naringr de finder anledning til at fremhaeligve de interesser der ikke har vaeligret repraelig-senteret i udvalget er det formentlig ikke ud fra hoslashje demokratiske idealer Snarere har de en god fornemmelse for at der er et par omraringder hvor der kan mobiliseres andre organisationer til forsvar for de tre tunge organisa-tioners interesser ndash isaeligr i sposlashrgsmaringlet om hvorvidt der skal kunne goslashres et objektivt ansvar gaeligldende over for forurenere Det ene omraringde er forsikringssektoren Muligvis har det ikke vaeligret tanken fra starten men udvalgets overvejelser indebaeligrer at forsikrings-selskaberne kommer til at spille en vaeligsentlig rolle for udmoslashntningen af loven jf nedenfor Og faktisk maring udvalget invitere en repraeligsentant for forsikringsbranchen med til f lere af moslashderne for naeligrmere at redegoslashre for en raeligkke forsikringsretlige forhold (referat fra moslashder i Jordforureningsud-valget 315 1995 og 311 1996 MS 313-0057) I forbindelse med hoslashringen af udvalgsbetaelignkningen beklager Assurandoslashr-Societetet da ogsaring at det ikke har vaeligret medlem af udvalget

naringr der henses til udvalgets betaelignkning hvoraf det fremgaringr at den for-sikringsmaeligssige afdaeligkning af risiciene er en meget vaeligsentlig og maringske baeligrende del af udvalgets forslag er det efter societetets opfattelse aringben-bart at societetet burde have vaeligret repraeligsenteret i udvalget (15 1996 MS 3013-0012)

Vi ved ikke hvorfor assurandoslashrerne ikke var med Muligvis fordi ministeriet ikke havde forudset den rolle som en forsikringsordning kom til at spille Mens Assurandoslashr-Societetet nok selv kan finde ud af at lade sin stemme blive hoslashrt er det ikke noslashdvendigvis tilfaeligldet med de private grundejere der potentielt bliver ganske staeligrkt beroslashrt af loven De udgoslashr ikke en vel-organiseret gruppe Kun faring af landets parcelhusejere er organiseret og saringvel grundejer- som parcelhusejerorganisationer har svaeligrt ved at opnaring privilege-ret adgang til de politiske og administrative beslutninger Parcelhusejernes Landsforening inddrages i hoslashringen af baringde betaelignkning og lovforslag men nogen staeligrk direkte stemme faringr de mere end 11 mio ejere af parcel-


246

husgrunde aldrig Som vi viser nedenfor kan den uudtalte stemme dog faring ganske stor indf lydelse isaeligr naringr beslutningstagerne ved at almindelige og uskyldige husejere ndash og vaeliglgere ndash kan blive beroslashrt af loven Naturfredningsforeningen er til gengaeligld en privilegeret part i sagen men den synes ikke at have udnyttet sin position saeligrlig effektivt Det kan vaeligre af mangel paring interesse for sagen eller det kan skyldes at foreningens medlem af udvalget har haft vigtigere goslashremaringl I hvert fald deltager han i en laeligngere periode ikke i udvalgets moslashder Derimod er Arbejderbevaeliggel-sens Erhvervsraringds repraeligsentant en f littig moslashdedeltager og bruger ogsaring tid og kraeligfter paring at kommentere udvalgets arbejde ndash selv om jordforurening langtfra er et kerneomraringde for organisationen Blandt de privilegerede organisationer er der to parter hvis synspunkter isaeligr synes at ligge ministeriet paring sinde Det er kommuner og amter der ogsaring paring dette omraringde skal forestaring en vaeligsentlig del af forvaltningen Der afholdes saringledes separate moslashder med de kommunale organisationer der ogsaring hoslashres selvstaeligndigt om de administrative og oslashkonomiske konsekvenser af lovforslaget (oslashkonomiskadministrativ hoslashring 1910 1998 MS 3013-0002) Kommunerne kan ogsaring bruges strategisk i forhold til udvalgets arbejde mere generelt Paring et moslashde mellem Miljoslashstyrelsen og KL den 24 september 1996 droslashfter de to parter hvordan de kan fremme sagen bedst muligt Det hed-der bdquoKonklusionen paring moslashdet blev at KL formentlig aktivt vil presse paring for at faring loven igennem (hvilket vel i al almindelighed ville kunne gavne sagen)ldquo (bdquoInterne noter fra moslashdet 249 1996 med KL om overvejelserne om strategien vedroslashrende jordforureningslovenldquo 279 1996 MS 3013-0012) Ogsaring Dansk Industri nyder saeligrlig bevaringgenhed Der holdes separate moslashder mellem ministeriet og Dansk Industri Indimellem paring hoslashjeste niveau Eksem-pelvis i den fase hvor hoslashringen af Jordforureningsudvalgets betaelignkning er faeligrdig og hvor et endeligt lovforslag er under udarbejdelse Paring et moslashde mellem Svend Auken og Dansk Industris direktoslashr Hans Skov Christen-sen den 19 marts 1997 skal nogle af de sidste store udestaringender droslashftes (Ministerens moslashde med Dansk Industri MS uden dato 3034-0038) Moslashdet foslashlges op paring embedsmandsplan den 7 april samme aringr hvor Miljoslashstyrelsens direktoslashr og Dansk Industris repraeligsentant i Jordforureningsudvalget der er nedlagt efter afgivelse af betaelignkningen tager sig af den konkrete opfoslashlgning (bdquoInterne noterldquo 104 1997 Uden jnr laring paring MS 113-0084) Miljoslashministeriet kommunerne og industrien er gennem ministeriets nu snart 30 aringr lange historie blevet partnere som staringr sammen baringde naringr de er enige og naringr de er uenige


247

F R A J O R D F O R U R E N I N G S U D V A L G T I L - L O V

Jordforureningsudvalget fik til opgave at beskrive problemerne med for-urenede grunde deres mulige loslashsning omkostningerne herved styrker og svagheder ved gaeligldende ret samt udarbejde et forslag til en samlet jordforureningslov Hvad det indholdsmaeligssige angaringr praeligciserer kommis-soriet blandt andet at udvalget skal overveje bdquomuligheden for at indfoslashre klarere regler for paringbud hellip overveje saeligrlige regler for koslashbers retsstilling ved virksomheds- og ejendomsoverdragelser hellip overveje behovet for at inddrage vaeligrditilvaeligksten paring ejendomme der er renset op for offentlige midlerldquo (Betaelignkning om jordforurening 1996 9ff) Kommissoriet er formuleret ganske teknisk Faring kan umiddelbart vaeligre modstandere af at tilvejebringe bdquoklarere regler for paringbudldquo Formuleringen daeligkker imidlertid blandt andet over kontroversielle oslashnsker fra ministe-riet isaeligr hvad angaringr muligheden for at gennemfoslashre et saringkaldt ubetinget ansvar for jordforurening dvs et ansvar der kan goslashres gaeligldende uanset om forureneren har gjort noget ansvarsparingdragende eller ej Det indebaeligrer ogsaring at der kan vaeligre stof af interesse for offentligheden i udvalgets arbejde Formanden maring saringledes paring baggrund af et medlems udtalelser til dagbladet Boslashrsen paring et moslashde opfordre udvalgets medlemmer til at undgaring bdquooffentlig debat saring laelignge udvalget arbejderldquo (Referat af Jordforureningsudvalgets moslashde den 175 1995 MS 313-0057) Ministeriet er en dygtig spiller der fra starten overvejer de oslashvrige inter-essenters stilling Sigtet maring i den sidste ende vaeligre at faring et lovforslag igen-nem Folketinget I hvert fald overvejes i et notat i styrelsens depot- og grundvandskontor hvordan nogle af ministeriets ideacuteer vil falde sammen med eller vaeligre i konf likt med organisationers og myndigheders interesser Det hedder i notatet

Dansk Industri maring forventes at vaeligre generelt modstander af ideacuteen om at styrke princippet om forureneren-betaler (en omskrivning af et ubetinget ansvar for jordforurening forf) hellip Justitsministeriet maring forventes at yde en del modstand mod at styrke princippet om forureneren-betaler ud fra traditionelle retssikkerhedsmaeligssige synspunkter Justitsministeriet vil ligeledes kunne forventes at yde modstand mod at den nye lov skal gives bdquotilbagevirkende kraftldquo hellip (Advokatraringdet maring formodes at laeliggge sig taeligt op ad Justitsministeriets holdning)

Men der forventes ogsaring at vaeligre venner


248

Finansministeriet kan forventes til dels at blive Miljoslashministeriets allian-cepartner (i sposlashrgsmaringlet om at fordele udgifter mellem private og staten) og til dels at yde en vis modstand idet det kan forventes at de vil garing ind i en noslashje vurdering af behovet for indsatsen paring omraringdet hellip Amtsraringds-foreningen vil generelt kunne forventes at vaeligre Miljoslashministeriets taeligtteste alliancepartner dog bortset fra overvejelserne om at omorganisere indsat-sen ved at etablere et AS Fortidens Synder Udvalgsarbejdet maring derfor forventes at munde ud i en delt betaelignkning med mindretalsindsigelser (Notat om nedsaeligttelse af udvalg vedroslashrende ny jordforureningslov 112 1994 Uden jnr laring paring MM D 004-0200)

Det sidste viser sig at vaeligre en praeligcis forudsigelse men styrelsen er knap saring god til at gaeligtte hvad angaringr arbejdets omfang og laeligngde Paring det tredje moslashde i Jordforureningsudvalget den 8 februar 1995 giver formanden ndash sty-relsens direktoslashr ndash udtryk for at man kan forvente et lovforslag fremsat i november samme aringr (referat 152 1995 MS 313-0057) Lovforslaget bliver foslashrst fremsat i februar 1999 Paring udvalgets fjerde moslashde den 14 marts 1995 skoslashnner formanden at betaelignkningen vil komme til at fylde 50-75 sider (referat 153 1995 MS 313-0057) Betaelignkningen kommer til at fylde 283 sider og underudvalgenes betaelignkninger fylder 216 henholdsvis 94 sider Paelignt paring den anden side af 500 sider tungt stof Lovforslagets lange produktionstid er ikke udtryk for ministeriel slendrian De sposlashrgsmaringl som udvalget kommer til at beskaeligftige sig med er mange og komplicerede Paring et af udvalgets afsluttende moslashder den 31 januar 1996 fremhaeligver formanden at bdquoplanen var at fremsaeligtte et lovforslag omkring 1 maj 1996 men at en fremsaeligttelse af lovforslaget ville afhaelignge af hoslashringenldquo (referat 152 1996 MS 313-0057) Ministerier har altid travlt naringr det gaeliglder hoslashringsfrister Betaelignkningen sendes til hoslashring den 6 marts 1996 med svarfrist den 3 april der senere udsaeligttes til den 3 maj Der kommer mange indvendinger og ministeriet maring da ogsaring i august samme aringr i et notat konstatere at der er bdquomeget stor modstandbetaelignkelighederldquo ved forslaget og at der ikke er bdquofremkommet alternative loslashsningsmodeller til de grundlaeligggende problemerldquo Ministeriet finder derfor bdquo(d)et foreliggende lovforslag kan formentlig ikke paring nuvaelig-rende tidspunkt opnaring tilstraeligkkelig opbakning hverken i regeringen eller i Folketingetldquo Med henvisningen til regeringen taelignkes antagelig paring det parcelhusvenlige CD der paring dette tidspunkt endnu er med i regeringen blandt andet med Mimi Jakobsen som erhvervsminister Notatet opregner en raeligkke af de forhold der komplicerer sagen Vi med-tager blot nogle af dem Uafsluttede forhandlinger med forsikringsbranchen


249

der bdquopt garingr saeligrdeles traeliggtldquo der paringgaringr et arbejde med at fastlaeliggge kriterier for indplacering af ejendomme i forskellige forureningskategorier der er ivaeligrksat et udvalgsarbejde under Skatteministeriet vedroslashrende de vaeligrditab paring ejendomme som en registrering vil indebaeligre og som igen vil have konsekvenser for de kommunale finanser det overvejes at revidere affalds-afgiften i forhold til forurenet jord og der paringgaringr et arbejde med at aeligndre i skattelovgivningen for at kunne haringndtere de skattemaeligssige konsekvenser af vaeligrdiforoslashgelse foraringrsaget af offentligt finansieret jordoprensning Og der kunne naeligvnes f lere komplicerende forhold Eneste troslashst midt i jammeren er at det generelt vurderes bdquoat tiden arbejder for en stoslashrre forstaringelse for de fremlagte forslagldquo (bdquoIntern notits om den videre opfoslashlgning paring Jordforure-ningsudvalgets betaelignkningldquo 158 1996 MS 3013-0012) Dansk Industri goslashr sig paring nogenlunde samme tidspunkt ogsaring politiske overvejelser I et internt notat hvis dato vi ikke kender praeligcist men som maring antages at vaeligre forfattet i slutningen af 1996 eller begyndelsen af 1997 og som paring et senere tidspunkt sendes i udklip til Miljoslashstyrelsen hedder det

Den politiske modvilje mod at tage et ansvar for den ny lovgivning af-spejler den kendsgerning at omraringdet er vanskeligt at vinde stemmer paring Hvis man skaeligrper miljoslashkravene bliver mange grundejere ramt og hvis man vil holde dem skadesloslashse vil de samfundsmaeligssige omkostninger vaeligre uacceptable Betaelignkningen forsoslashger at afdramatisere de miljoslashmaeligssige virkninger af jordforurening og mane til besindighed med hensyn til hvad der boslashr goslashres Derfor er den stadig et godt grundlag for en ny lov-givning om end den nok boslashr aeligndres paring en raeligkke punkter bla i relation til kortlaeliggningsreglerne og retsvirkningen heraf (brev fra Dansk Industri til Miljoslashstyrelsen 193 1997 Uden jnr laring paring MS 3013-0002)

Betydelige problemer knytter sig til den forurening der allerede er sket Ministeriet overvejer derfor paring et tidspunkt ndash efter pres fra KL ndash at gen-nemfoslashre lovgivningen ad to omgange saringledes at man hurtigt gennemfoslash-rer en lovgivning der skal sikre mod fremtidige problemer og saring venter med at lovgive i forhold til allerede forurenede grunde (bdquoInterne noter fra moslashdet 249 1996 med KL om overvejelserne om strategien vedroslashrende jordforureningslovenldquo 279 1996 MS 3013-0012) Ministeriet vaeliglger dog at arbejde videre med en samlet lov I oktober 1996 orienterer ministeren Folketingets Miljoslash- og Planlaeligg-ningsudvalg om arbejdet med de mange forskellige aspekter af loven Han forventer at ministeriet kan have tilendebragt de mange forskellige under-


250

soslashgelser og overvejelser i efteraringret 1997 hvorefter der saring vil blive fremsat et forslag til lov om jordforurening (2410 1996 MS 3034-0332) Det kommer naeligsten til at holde stik Et lovforslag sendes til hoslashring blandt i alt 79 orga-nisationer og myndigheder den 6 februar 1998 med anmodning om svar en maringned senere Der indkommer 48 hoslashringssvar der danner grundlag for ministeriets endelige udarbejdelse af et lovforslag Ministeriet har i perioden mellem udvalgets betaelignkning og det udarbejdede lovforslag imoslashdekommet nogle af de staeligrkeste indvendinger mod udvalgets forslag Miljoslashstyrelsen kan derfor i en notits til ministeren den 8 oktober 1998 berette at

(r)eaktionerne har i hoslashringen vaeligret mere afdaeligmpede end de reaktioner der (i) 1996 kom paring det tidligere udkast til lovforslag Dette skyldes dels at lovforslaget er blevet aeligndret paring nogle punkter dels at der har vaeligret udsendt udkast til vejledninger fra Miljoslashstyrelsen (kortlaeliggning raringdgivning oprensning og analyser) indeholdende metodebeskrivelser og anvisninger (MS 3013-0002)

Der sker som opfoslashlgning paring hoslashringsrunden yderligere nogle aeligndringer frem til det lovforslag som ministeren fremsaeligtter i februar 1999 Efter mindre aeligndringer i loslashbet af den politiske behandling bliver lov om jord-forurening vedtaget den 28 maj 1999 af hele Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Fremskridtspartiet Folketinget er nok opmaeligrksomt paring specielt parcelhusejernes mulige problemer i forhold til loven Men det er ogsaring kompliceret stof Ingen folketingsmedlemmer tager ordet ved anden- og tredjebehandlingen af loven og det er svaeligrt at paringstaring at Tingets foslashrstebehandling vidner om en stor dybde i forstaringelsen af loven (FF 1998-99 4309-4323) Ministeriet synes ogsaring at have overvurderet oppositionen I hvert fald udstyres ministeren til moslashder med partierne med notater som anviser loslashsningsmuligheder hvis forskellige sposlashrgsmaringl skulle komme op under forhandlingerne Eksempelvis i sposlashrgsmaringlet om mulig bistand til ejere af villagrunde som er forurenede i perioden 1993-1999 (som loven ikke daeligkker) Det hedder i et notat herom bdquoNedenstaringende boslashr ikke praeligsenteres for V og K i foslashrste omgangldquo (bdquoMoslashde med V og K 204 om forurenet jord ndash L83ldquo MM 3034-0039) Intet tyder dog paring at moslashdet gav anledning til at naeligvne de indroslashmmelser som ministeriet ville vaeligre med til hvis de to store borgerlige partier pressede paring De to forhold som vi undersoslashger naeligrmere nedenfor er blandt de emner som Folketingets partier interesserede sig mest for


251

bdquo L Aring N E R E N M A N D S I N E V Aring B E N U D

O G B L I V E R E N M A N D D R AElig B T M E D D E M

S K A L H A N B Oslash D E T R E M A R K ldquo

Et hovedsposlashrgsmaringl i de langvarige forhandlinger mellem organisationer og Miljoslashministeriet og senere mellem ministeren og Folketingets partier bliver det forhold der ovenfor er beskrevet ved nogle eufemismer bdquoklarere regler for paringbudldquo eller bdquostyrke princippet om lsquoforureneren-betalerrsquoldquo Det handler mere praeligcist om anvendelsen af et objektivt ansvarsprincip I dansk ret er hovedprincippet at man kan stilles til ansvar for handlinger hvis man har begaringet en ansvarsparingdragende handling ndash altsaring gjort noget man ikke burde have gjort Hvis privatretlige regler skal gaeliglde paring omraringdet skal der saringledes foreligge en ansvarsparingdragende handling for forurening af jorden Der skal med andre ord foreligge hvad juraen kalder culpa Privatretten stoslashder her sammen med forvaltningsretten Skal der foreligge culpa for at myndighederne kan udstede et paringbud til en forurenende virksomhed En del af diskussionerne i Jordforureningsudvalget drejer sig om hvordan gaeligldende ret var i dette sposlashrgsmaringl Det interessante sposlashrgsmaringl er imidler-tid hvorvidt en ny jordforureningslov skal give mulighed for at der kan udstedes paringbud om oprensning af jorden ndash betalt af grundejeren ndash uanset hvordan forureningen er opstaringet

E r h v e rv e n e D e t o b j e k t i v e a n s va r

Jordforurening foraringrsages baringde af virksomheder og af private boligejere sidstnaeligvnte ofte i forbindelse med nedgravede og laeligkkende olietanke Vi foslashlger primaeligrt den diskussion der knytter sig til virksomhedernes ansvar for jordforurening og som spillede en betydelig rolle under udvalgsar-bejdet under den ministerielle opfoslashlgning herparing og under den politiske behandling Ministeriets forventning om at man kan moslashde modstand fra Dansk Industri er velbegrundet Fra udvalgsmoslashdernes start er det ubetingede grundejeransvar kontroversielt I referatet af udvalgets tredje moslashde den 8 februar 1995 hedder det saringledes bdquoFlere medlemmer fandt at et objek-tivt grundejeransvar naeligppe ville vaeligre acceptabeltldquo Ministeriet anfoslashrer paring samme moslashde at bdquo(t)il stoslashtte for at indfoslashre et objektivt grundejeransvar hellip var bla at da jordforureninger er udtryk for nogle omkostninger der skal fordeles og da identifikationen af skadevolder er utrolig vanskelig staringr det politiske valg mellem at bebyrde grundejeren eller skatteborgerne


252

i almindelighedldquo (referat 152 1995 MS 313-0057) Hvad angaringr allerede sket forurening er hovedsposlashrgsmaringlet altsaring hvem der skal betale Paring det efterfoslashlgende moslashde den 14 marts er der navne paring de repraeligsen-tanter der er skeptiske over for det objektive ansvar Det er som forud-set af ministeriet ved udvalgsarbejdets start repraeligsentanterne for Dansk Industri Justitsministeriet og Advokatraringdet En smule stoslashtte faringr de dog fra Naturfredningsforeningens repraeligsentant der finder at bdquofor skrappe midler kunne give omgaringelsesproblemerldquo Blandt udvalgets eksterne medlemmer er repraeligsentanten for Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd som den eneste refereret for at vaeligre bdquomeget positiv over for modellenldquo (referat 153 1995 MS 313-0057) Paring de foslashlgende moslashder i udvalget droslashftes forskellige aspekter af ansvars-problematikken Debatten nuanceres ved at skelne mellem forskellige tidspunkter for hvornaringr forureningen er opstaringet Der synes paring moslashdet i maj 1995 at vaeligre enighed om at jordforurening opstaringet foslashr miljoslashbeskyt-telseslovens ikrafttraeligden i 1974 maring vaeligre et offentligt ansvar og der synes ndash selv hos Dansk Industris repraeligsentant ndash at vaeligre en vis generel opbakning til at man kan blive enige om en eller anden form for objektive ansvarsregler for forurening der finder sted efter en ny jordforureningslovs ikrafttraeligden Uenigheden er derfor specielt knyttet til ansvaret for forureninger fra 1974 og frem til en ny lov traeligder i kraft Der er enighed om at det er uproblematisk at udstede paringbud i de tilfaeliglde hvor en kendt forurener har begaringet ansvarsparingdragende handlinger Men naringr disse forudsaeligtninger ikke er opfyldt skal der saring gaeliglde en eller anden form for bdquosubsidiaeligrt grundejeransvarldquo hvor grundejeren er forpligtet til at bekoste oprydning (Referat af moslashde i Jordforureningsudvalget 315 1995 MS 313-0057) Sposlashrgsmaringlet om lovgivning med bdquotilbagevirkende kraftldquo bliver ogsaring bragt i spil Ministeriet selv er som tiden garingr ogsaring blevet betaelignkelig ved det ubetin-gede ansvar I et notat overvejes sposlashrgsmaringlet noslashje og der afholdes moslashde med Justitsministeriet herom jf nedenfor (bdquoOvervejelser om culpa eller ej som grundlag for paringbud i fremtidenldquo 1212 1995 MS 313-0057 bdquoNotits til brug for moslashdet 132 1996 med Justitsministeriet om Jordforureningsudval-getldquo MS 3034-0020) De medlemmer af udvalget inklusive ministeriet der har staringet for den haringrde linje og presset paring for at faring det ubetingede ansvar giver sig paring nogle punkter Det vigtigste er at det ubetingede ansvar kun skal gaeliglde fremtidige forureninger og at private boligejere skal undtages fra det ubetingede ansvar naringr bortses fra forurening fra olietanke der til


253

gengaeligld forudsaeligttes knyttet til en obligatorisk forsikringsordning Det er indimellem uklart i referaterne fra udvalget i hvilket omfang udvalget alvorligt overvejer et objektivt ansvar for de private boligejere ud over det der skal gaeliglde olietankforurening der i forvejen er offentligt reguleret Der opnarings ikke enighed i udvalget hvorfor betaelignkningen indeholder f lere mindretalsudtalelser Det hedder i betaelignkningen at udvalget er enigt i at bdquoder ikke boslashr indfoslashres et ubetinget grundejeransvarldquo Det er imidlertid et betinget udsagn for nogle saeligtninger laeligngere henne mener udvalgets f lertal alligevel at et saringdant skal indfoslashres for saring vidt angaringr bdquoforurening der stammer fra erhvervsmaeligssig eller offentlig aktivitet samt forurening fra olietanke der anvendes ved opvarmning af boligerldquo En del af f lertallet goslashr dog sin tilslutning afhaeligngig af at grundejeren kan bdquoafdaeligkke det ubetingede ansvar gennem en ordning baseret paring forsikringsprincipperldquo (Betaelignkning om jordforurening 1996 21) Dansk Industri fremhaeligver i en mindretalsudtalelse at det maring vaeligre en betingelse bdquoat forureneren kan bebrejdes den forurening der er sket som foslashlge af en erhvervsmaeligssig aktivitetldquo ndash altsaring at der skal anvendes en culpa-regel (Betaelignkning om jordforurening 1996 21-22) Realkreditraringdet og Finans-raringdet er i en anden mindretalsudtalelse paring linje hermed idet de fremhaeligver at det ubetingede forureneransvar ikke kan begrunde den begraelignsede ekstragevinst som anvendelsen af princippet vil medfoslashre Advokatraringdet vil ikke tage stilling til sposlashrgsmaringlet om de skaeligrpede paringbudsregler men goslashr det nu alligevel idet raringdet peger paring at der vil blive tale om bdquovidtgaringende ansvarsregler hvor virksomheder og til dels privatpersoner goslashres ansvarlige for forureningsskader som de ikke paring nogen maringde kan bebrejdesldquo (Betaelignk-ning om jordforurening 1996 22) Justitsministeriet som oprindeligt var staeligrk modstander af det ubetingede ansvar er med i udvalgets f lertal Baggrunden er at der har vaeligret afholdt moslashde paring departementschefplan mellem de to ministerier Justitsministeriet bemaeligrker paring moslashdet at det vil vaeligre bdquouheldigt at man lsquoudstilledersquo uenig-heden mellem de to ministerierldquo Justitsministeriet vil derfor formulere et kompromisforslag (bdquoInterne noter fra moslashdet med Justitsministeriet 132 1996 om paringbudsmodellenldquo MS 313-0057) Det kan vaeligre dette kompro-misforslag der faringr f lertallet til at haeligvde at det ikke foreslaringr et ubetinget ansvar indfoslashrt hvorefter det goslashr det En del af hoslashringssvarene er ikke venlige i sposlashrgsmaringlet om ansvars-placering Landbrugets organisationer hvis medlemmers interesser kun beroslashres i begraelignset omfang af forslaget finder i deres hoslashringssvar der


254

maringske bare er en stoslashtteaktion til Dansk Industri at det er bdquouacceptabelt at indfoslashre en paringbudsmodel med ubetinget forureneransvarldquo (hoslashringssvar fra Landbrugsraringdet Dansk Familielandbrug De danske Landboforeninger og Dansk Erhvervsjordbrug 15 1996 MS 3013-0012) Entreprenoslashrforeningen mener at det ubetingede ansvar maring forudsaeligtte at det er muligt at forsikre sig herimod (hoslashringssvar 95 1996 MS 3013-0012) Advokat Erik Hoslashrlyck gennemgaringr og kommenterer Jordforureningsudvalgets betaelignkning paring vegne af DK-Benzin hvis bestyrelse han er formand for Det objektive ansvar som udvalget foreslaringr for fremtidig jordforurening indebaeligrer efter advokatens mening en bdquotilbagevenden til en middelalderlig retsopfattelseldquo Det er i den forbindelse han citerer Skaringnske Lov bdquoLaringner en mand sine varingben ud og bliver en mand draeligbt med dem skal han boslashde tre markldquo (hoslashringssvar 25 1996 MS 3013-0012) For en sikkerhed skyld svarer Dansk Industri ogsaring paring hoslashringen og goslashr opmaeligrksom paring at organisationen i betaelignkningen har taget afstand fra f lertallets indstilling i sposlashrgsmaringlet om det grundlag hvorparing der kan meddeles paringbud (293 1996 MS 3013-0012) Koslashbenhavns Kommune ndash som selv var repraeligsenteret i udvalget ndash bekla-ger at udvalgets forslag ikke ogsaring indfoslashrer et ubetinget forureneransvar for allerede indtruffen forurening (hoslashringssvar 205 1996 MS 3013-0012) Kommunen mener ikke at forslaget giver myndighederne tilstraeligkkeligt gode muligheder for at give paringbud Der garingr ganske lang tid fra hoslashringssvarene paring udvalgsbetaelignkningen er kommet ind til ministeriet har udarbejdet et nyt lovforslag Undervejs holdes der moslashder paring hoslashjt plan med Dansk Industri Miljoslashminister Svend Auken moslashdes med Dansk Industris direktoslashr Hans Skov Christensen den 19 marts 1997 I det notat der skal klaeligde ministeren paring til moslashdet goslashres han opmaeligrksom paring at det ubetingede ansvar er et af de store problemer i forhold til Dansk Industri Miljoslashstyrelsen har et forslag til hvordan man kan imoslashdekomme organisationen ndash i hvert fald lidt ad vejen bdquoDet er Mil-joslashstyrelsens vurdering at et forslag hvor det ubetingede forureneransvar begraelignses saringledes at det ikke omfatter naturkatastrofer (lynnedslag) og eventuelt haeligrvaeligrk ville imoslashdekomme noget af Dansk Industris kritikldquo (baggrundsnotits 143 1997 MS 3034-0038) Saring vidt vi kan se naeligvnte ministeren ikke denne mulighed paring moslashdet med Hans Skov Christensen Det er i hvert fald ikke naeligvnt i det papir som udarbejdes til Miljoslashstyrelsens direktoslashr i forbindelse med opfoslashlgningen paring ministerens moslashde Den 7 april moslashdes Miljoslashstyrelsens chef ndash han var ogsaring formand for Jordforurenings-udvalget ndash med Dansk Industris repraeligsentant i Jordforureningsudvalget


255

Direktoslashren fremsaeligtter forslaget ndash som nu er udvidet til at omfatte tilfaeliglde med bdquonaturkatastrofer (lynnedslag) brand og eventuelt haeligrvaeligrkldquo ndash for Dansk Industri I tillaeligg hedder det i referatet at bdquo(e)ndelig tilkendegav Erik Lindegaard at Jordforureningsudvalgets forslag om for eksempel det subsidiaeligre udlejeransvar kunne overvejes opgivetldquo Udlejere skal altsaring ikke kunne goslashres ansvarlige for lejeres jordforurening Det er en rigtig hande-lens dag Dansk Industri slaringr til bdquoPeter Skov tilkendegav at der samlet set kunne arbejdes videre efter en saringdan modelldquo (notits (som ogsaring er fremsendt til Dansk Industri) 144 1997 Uden jnr laring paring MS 3034-0038) Som sagt saring gjort I lovforslaget som bliver sendt til hoslashring i perioden fra den 6 februar til den 6 marts 1998 er brand naturkatastrofer og haeligrvaeligrk undtaget fra det objektive ansvar Om det er en ref leksreaktion eller bare for en sikkerheds skyld ved vi ikke men Dansk Industri finder i sit hoslashrings-svar at bdquo(u)anset de lempelser der er foreslaringet vedroslashrende det objektive ansvar maring DI dog fortsat tage afstand fra forslaget om et saring strengt ansvar for forureneren i jordforureningssagerldquo (183 1998 MS 3013-0002) Andre er utilfredse med at ministeriet er garinget saring vidt i undtagelserne blandt andre de kommunale myndigheder der skal administrere loven De paringpeger at undtagelserne vil oslashge bevisproblemerne Eksempelvis finder KL at bdquo(d)et undrer imidlertid landsforeningen at paringbudshjemmelen i forhold til Jordforureningsudvalgets betaelignkning er svaeligkket ved at undtage brand naturkatastrofer og haeligrvaeligrkldquo (154 1998 MS 3013-0002) Saring saeligttes bilen i bakgear I forbindelse med udarbejdelsen af det lovforslag der skal fremsaeligttes for Folketinget udgaringr de undtagelser som var forhandlet med Dansk Industri saringledes at alene force majeure-tilfaeliglde kan frigoslashre fra det objektive ansvar Ministeriet undtager dog fortsat ndash som lovet til Dansk Industri ndash udlejeransvaret for det objektive ansvar Forureneren anses derfor som den bdquoder driver eller har drevet eller brugt det anlaeligg hvorfra forure-ningen hidroslashrerldquo Udlejere har dermed ikke laeligngere et ubetinget ansvar for forurening Ministeriet fastholder i oslashvrigt ogsaring det ubetingede ansvar for bdquoejere af igangvaeligrende olietanke til parcelhuses boligopvarmningldquo og der knyttes en obligatorisk forsikringsordning hertil (notits vedroslashrende forslag til en ny lov om forurenet jord 81 1998 MS 3034-0039) Vi ved ikke hvad Dansk Industri har ment om ministeriets zigzagpolitik paring omraringdet Det er muligt at der blot er tale om et spil for galleriet for at kunne dele en gave ud i de politiske forhandlinger Det er nemlig hvad der sker Det ubetingede ansvar gaeliglder i det fremsatte lovforslag ikke bdquohvor forureningen er opstaringet paring grund af krig borgerlige uroligheder


256

atomskader eller naturkatastroferldquo (FT 199899 A 4292) Ikke et ord om brand og haeligrvaeligrk ndash endnu

D e n p o l i t i s k e b e h a n d l i n g

I forbindelse med den politiske behandling af ansvarssposlashrgsmaringlet sker der et par aeligndringer og praeligciseringer De synes for parlamentarikernes vedkommende motiveret af problemerne med at gennemskue lovfor-slaget og nok ogsaring af foslashlelsen af parcelhusejernes aringnde i nakken ndash og for ministerens vedkommende maringske af loslashfterne til Dansk Industri I Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalgets betaelignkning pointeres en raeligkke af de forhold der vedroslashrer parcelhusejerne og som allerede er fuldt afklarede i lovforslagets paragraffer og bemaeligrkninger ndash det er jo godt at vaeligre helt sikker Det gaeliglder eksempelvis praeligciseringen af at bdquoDet fulde (ubetin-gede) forureneransvar sigter ikke mod privates (ikke-erhvervsmaeligssige) forureninger hellip bortset fra forureninger fra villatanke der er omfattet af den obligatoriske forsikringsordningldquo (FT 199899 B 1202) Der er ogsaring to substantielle aeligndringer Efter ministerens lovforslag var som naeligvnt ogsaring fremtidig jordforurening som foslashlge af brand og haeligrvaeligrk omfattet af det ubetingede grundejeransvar Ministeren garingr med til at undtage disse tilfaeliglde ndash en gang til Efter ministerens forslag skal endvidere en mulig forurener der modtager et paringbud om at foretage proslashveudtagning selv bekoste denne uanset om grunden senere viser sig at vaeligre forurenet eller ej Ministeren garingr med til at undtage grundejeren for betaling i de tilfaeliglde hvor det efter undersoslashgelsen viser sig at der ikke konstateres forurening paring grunden Sposlashrgsmaringlet om det ubetingede grundejeransvar ender saringledes som et kompromis Miljoslashministeriet faringr ikke gennemfoslashrt det objektive ansvar for perioden mellem miljoslashbeskyttelseslovens ikrafttraeligden i 1974 og den nye jordforureningslovs ikrafttraeligden Der bliver loslashsningen at bruge mil-joslashbeskyttelsesloven hvis svagheder var en stor del af begrundelsen for at igangsaeligtte arbejdet med loven om jordforurening Her er man altsaring hvad angaringr muligheden for at udstede paringbud ikke kommet meget videre Og det ubetingede fremtidige ansvar gaeliglder paring de private boligejeres grunde kun for olieforurening men det er uklart om ministeriet paring noget tids-punkt har oslashnsket at garing videre i forhold til de private grundejere Det er i oslashvrigt uklart om bestemmelserne om private olietanke overhovedet er en skaeligrpelse fordi omraringdet i forvejen er reguleret


257

De tunge erhvervsorganisationer ndash med Dansk Industri i spidsen ndash faringr til gengaeligld ikke forhindret et fremtidigt objektivt ansvar for forurening af erhvervsgrunde Og det er ikke smaringbeloslashb der er paring spil I december 2003 skoslashnner Miljoslashministeriet at de samlede forventede offentlige udgifter alene i forbindelse med punktkildeforureninger i jord er steget fra 35 mia kr til 104 mia kr sammenlignet med forarbejderne til jordforureningsloven (Lovovervaringgning Redegoslashrelse om lov om forurenet jord 2003) Man kan diskutere om det er erhvervslivets indf lydelse der medfoslashrer at den ellers staeligrke Svend Auken kun faringr en halv sejr Det er givetvis en del af forklaringen Men ministeriet er ogsaring oppe mod andre kraeligfter Det gaeliglder primaeligrt de juridiske principper som er staeligrke hvad angaringr fortidens synder Man staringr ikke staeligrkt i den politiske debat hvis man goslashr uskyldige mennesker ansvarlige for at oprette fortidens miljoslashskader ndash og saringdan fremstilles sagen af de organisationer der kaeligmper imod det ubetin-gede ansvar Muligvis har ogsaring hensynet til de mange parcelhusejere der jo repraeligsenterer en stor gruppe vaeliglgere spillet en rolle Parcelhusejerne spiller en stoslashrre ndash men uudtalt ndash rolle i forbindelse med det andet centrale element i jordforureningsloven

M I S T AElig N K T

K O R T L AElig G N I N G A F J O R D F O R U R E N I N G

Det er langtfra nogen simpel sag at kortlaeliggge forurenede grunde Det er imidlertid heller ikke bare et teknisk sposlashrgsmaringl Forurenede grunde falder i vaeligrdi Det er slemt Men hvad hvis man kun bliver kortlagt eller registreret paring bdquomistankeldquo Saring falder ens grundvaeligrdi ndash maringske uberettiget Problemet er blandt andet en afvejning mellem kvalitet og pris Hvis man ndash som det var tilfaeligldet foslashr jordforureningsloven i relation til affaldsdepoter ndash vil sikre en praeligcis registrering kraeligver det i hvert tilfaeliglde undersoslashgelser og analyser af jordproslashver En langsommelig og ressourcekraeligvende proces (Betaelignkning om jordforurening 1996 56ff) Med det eksisterende ressource-forbrug til registrering ville det tage mange aringr foslashrend al jordforurening var registreret Dertil kom at den eksisterende registrering kun omfattede forurening fra punktkilder mens jordforurening fra diffuse kilder ndash eksem-pelvis trafikforurening ndash slet ikke blev registreret Jordforureningsudvalget skulle derfor i henhold til sit kommissorium vurdere bdquohensigtsmaeligssigheden af at lade forureninger der i dag ligger uden for affaldsdepotlovens tidsmaeligssige afgraelignsning (affaldsdepotloven


258

regulerede kun allerede stedfunden forurening forf) vaeligre omfattet af en generel registreringsordning hellipldquo (Betaelignkning om jordforurening 1996 10)

R e g i s t r e r i n g paring bdquo m i s ta n k eldquo

Foslashr jordforureningsloven fandtes der ikke et reguleret registreringssystem men blandt andet affaldsdepotloven forudsatte at der fandtes et saringdant Affaldsdepotloven fra 1990 erstattede kemikalieaffaldsdepotloven fra 1983 hvor man skoslashnnede at der skulle ryddes op i ca 500 kemikalieaffalds-depoter Da man vedtog 1990-loven regnede man med at der var ca 6000 affaldsdepoter men allerede i 1993 skoslashnnedes antallet at vaeligre ca 10700 depoter som skulle ryddes op for et samlet beloslashb paring 22-24 mia kr Problemet var med andre ord hastigt voksende hvilket kunne begrunde et egentligt reguleret registreringssystem Men paring basis af hvilken viden Med tiden er man ogsaring stoslashdt paring det problem at grunde som bliver registreret som forurenede falder i vaeligrdi Det garingr specielt ud over mange uskyldige boligejere som maring imoslashdese et vaeligrditab Derfor vedtager Fol-ketinget i 1993 en vaeligrditabslov hvorefter boligejere kan faring fremrykket en offentligt betalt oprydning mod en maksimal egenbetaling paring kr 40000 Denne gaeliglder forurening indtruffet foslashr 1 september 1993 En ny registre-ringsordning maring derfor udformes under hensyntagen til konsekvenserne for boligejerne Registreringssystemet kommer til at fylde meget i Jordforureningsudval-gets arbejde Tidligt i arbejdet er der toslashvende opbakning til at et fremtidigt registreringssystem skal omfatte forurening fra diffuse kilder i tillaeligg til de punktkildeforureninger der allerede blev registreret Der var dog ogsaring opmaeligrksomhed om at vaeligsentligt f lere grunde ville blive registreret som forurenede (referat fra moslashde i Jordforureningsudvalget 82 1995 og 143 1995 MS 313-0057) Hensynet til drikkevandsressourcerne spiller en stor rolle i arbejdet fordi disse har et saeligrligt beskyttelsesbehov Det samme gaeliglder de hensyn der maring stilles til bdquoaktuel foslashlsom arealanvendelseldquo dvs boliger boslashrneinstitutioner mv Endelig er der det kildne hensyn til mulige vaeligrditab som foslashlge af for-ureningsregistrering I et internt notat fra juni 1995 diskuteres det saringledes om man kan komme af med vaeligrditabsloven

Hvis vi kunne faring Realkreditraringdet Dansk Industri Advokatraringdet og Ju-stitsministeriet til at sige at det nye regelsaeligt afhjaeliglper eller neddaeligmper


259

vaeligrditabet saring meget at der ikke laeligngere er noget egentligt problem skal loven selvfoslashlgelig foreslarings ophaeligvet hellip Omvendt taler det forhold at vaeligrditabsloven naeligsten lige er vedtaget (efter et politisk pres i forbindelse med affaldsdepotlovens vedtagelse) og at interessen fra boligejernes side er stigende hellip for at vi principielt bevarer denne regulering (26 1995 MS 313-0057)

Vaeligrditabsproblemet har sidekonsekvenser som ogsaring vendes i udvalget Skatteministeriets repraeligsentant peger paring at en udvidet registrering kan have konsekvenser for det kommunale skatteprovenu Udvalgets enlige uafhaeligngige ekspert Ellen Margrethe Basse goslashr dog opmaeligrksom paring at det er problematisk hvis bdquoskatteretlige synspunkter skal vaeligre afgoslashrende for et fremtidigt systemldquo (referat af Jordforureningsudvalgets moslashde den 178 1995 MS 313-0057) Efter mange overvejelser moslashder og notater ender udvalget med at foreslaring et registreringssystem der opdeler landet i tre omraringder Omraringde 1 omfatter arealer hvor myndighederne ikke har grundlag for at antage at et areal er forurenet Omraringde 2 omfatter let forurenede arealer mens omraringde 3 omfatter vaeligsentligt forurenede arealer Registreringen skal baseres paring saringvel konkret viden om forurenede grunde som paring bdquovurdering af det sandsynlige forureningsniveauldquo Dog forudsaeligttes miljoslashmyndigheden bdquostedse at faring et bedre vurderingsgrundlagldquo (Betaelignkning om jordforurening 1996 63) Der skal altsaring kunne kortlaeliggges paring grund af bdquomistankeldquo selv om det ikke er en formulering som parterne vil bruge Kortlaeliggningen skal gaeliglde saringvel forureningskortlaeliggning som foslashlsomhedskortlaeliggning Vaeligrditabsordningen foreslarings viderefoslashrt Advokatraringdet goslashr i en mindretalsudtalelse opmaeligrksom paring bdquode vidtraeligkkende oslashkonomiske og beskyttelsesmaeligssige konsekvenser en saringdan kortlaeliggning kan faringldquo (s 59) Hoslashringen og den efterfoslashlgende behandling er ikke mild ved udvalgets forslag Parcelhusejernes Landsforening goslashr opmaeligrksom paring at det er bdquoulo-gisk og upaeligdagogiskldquo at omraringder der ikke er forurenede kan risikere at blive registreret som saringdanne (hoslashringssvar 25 1996 MS 3013-0012) Advokat Hoslashrlyck ndash formand for bestyrelsen for DK-Benzin ndash har ogsaring i denne sag en skarp pen Han finder det uantageligt bdquoat den fremtidige kortlaeliggning af forurenede omraringder skal ske uden viden om forureningldquo (hoslashringssvar 25 1996 MS 3013-0012) Samme kommentar men mindre skarpt formuleret kommer fra Genvindingsindustrien (35 1996 MS 3013-0012) og Oliebranchens Faeligllesrepraeligsentation (25 1996 MS 3013-0012) Kommunernes Landsforening der selv var repraeligsenteret i udvalget kan


260

heldigvis tilslutte sig kortlaeliggningsmodellen men bdquofinder det afgoslashrende at blive taeligt inddraget i den videre konkretisering af kortlaeliggningen der paring en gang involverer kommunen som udfoslashrende myndighed og kan inf luere paring kommunernes indtaeliggtsgrundlagldquo (hoslashringssvar 135 1996 MS 3013-0012) Dansk Industri finder i sit hoslashringssvar ogsaring behov for en tilfoslashjelse bdquosaringfremt den nye kortlaeliggning af forurenede arealer viser sig at medfoslashre store vaeligrdi-tab saring maring kriterierne til kortlaeliggningen ogsaring strammes opldquo (hoslashringssvar 293 1996 MS 3013-0012) Udvalgets forslag overlever ikke den ministerielle efterbehandling Med al respekt for Parcelhusejernes Landsorganisation DK-Benzin og den oslashvrige olie- og benzinbranche Genvindingsindustrien samt et lidt ubestemt for-behold fra Dansk Industri kan man sposlashrge om de er i stand til at stoppe gennemfoslashrelsen af et registreringssystem som et udvalg med vaeliggtige inter-esser paring omraringdet har foreslaringet gennemfoslashrt og som ogsaring Dansk Industri maring vaeligre forpligtet paring Svaret er antagelig at det kan de ikke ndash i hvert fald ikke alene Der maring noget mere til Eksempelvis vaeliglgerhensyn I en intern notits ndash en status paring arbejdet med jordforureningsloven ndash naeligvnes kortlaeliggning bdquoparing baggrund af eksisterende viden (mistanke) med det dertil knyttede formodede vaeligrditabldquo som eacutet af de to store problemer i udvalgets forslag (det andet er det objektive ansvar jf ovenfor) Notatet tilfoslashjer bdquoOgsaring ind-laeligggene i pressen har vaeligret staeligrkt kritiske omkring de samme elementer i lovforslagetldquo (ordet bdquostaeligrktldquo er streget ud med haringndskrift)(158 1996 MS 3013-0012) Paring de moslashder der afholdes mellem miljoslashministeren og Dansk Industris direktoslashr og senere mellem Miljoslashstyrelsens direktoslashr og Dansk Industris repraeligsentant i Jordforureningsudvalget i marts og april 1997 beroslashres regi-streringssystemet ogsaring Det hedder i en notits som er sendt til Dansk Industri ( jf brev af 144 1997 MS 306-0016)

Miljoslashstyrelsen overvejer i oslashjeblikket et alternativt kortlaeliggningssystem og der var enighed om at Dansk Industri bliver inddraget naringr overve-jelserne er kommet saring langt at de har vaeligret droslashftet med de kommunale parter Dansk Industri peger paring at de vaeligrditabsmaeligssige konsekvenser af en kortlaeliggning boslashr indgaring i overvejelserne (notits 144 1997 Uden jnr laring paring MS 306-0016)

Det alternative registreringssystem begynder at tage form i den sidste halvdel af 1997 I en notits til ministeren i september 1997 hedder det at bdquo(k)ortlaeliggningen af jordforureninger skal ikke bygge paring en opdeling af


261

landet i omraringdetyper ligesom der ikke skal bygges paring bdquokortlaeliggning (af omraringder) paring mistankeldquo (uden dato men med haringndparingtegning bdquoAf leveret til Mst direktoslashren 109 97ldquo MS 3034-0039) Lovforslaget der sendes til hoslashring indebaeligrer en kortlaeliggning hvorefter de hoslashjest prioriterede omraringder ndash de foslashlsomme ndash med tiden skal kortlaeligg-ges til et hoslashjt vidensniveau (vidensniveau 2) hvor man har mulighed for at konstatere en faktisk forurening De oslashvrige lokaliteter kortlaeliggges til et lavere vidensniveau (vidensniveau 1) hvor man kun har viden om at der har fundet forurenende aktiviteter sted men ikke har konstateret om der faktisk er forurening En boligejer kan altsaring faring sin grund registreret paring vidensniveau 1 ndash paring mistanke ndash uden at vaeligre sikker paring at den er forure-net Det nye forslag formilder derfor ikke en raeligkke interessenter selv om Miljoslashstyrelsen i en notits skriver at bdquo(h)oslashringssvarene stoslashtter generelt den foreslaringede opdeling af kortlaeliggningenldquo En haringndfuld organisationer frem-haeligver i hoslashringssvarene igen bekymringen for at arealer kan kortlaeliggges paring bdquomistankeldquo Det gaeliglder i forskellige udformninger hoslashringssvarene fra Advokatraringdet Udlejerforeningen i Danmark Oliebranchens Faeligllesrepraelig-sentation Foreningen af Raringdgivende Ingenioslashrer og ATV (notits 810 1998 MS 3013-0002) Kommunernes Landsforening peger paring de problemer der kan opstaring for boligejere der er registreret paring vidensniveau 1 og som maring vente (for laelignge) paring at blive opgraderet til vidensniveau 2 (hoslashringssvar 204 1998 MS 3013-0002) Dansk Industri peger paring at kortlaeliggningen ogsaring skal gaeliglde diffuse forureningskilder hvilket kan udgoslashre et problem for retsvirkningerne af kortlaeliggningen eksempelvis hvis grundejeren vil anvende grunden til andet formaringl end det nuvaeligrende Selv om Miljoslashstyrelsen i f lere interne notater bruger vendingen bdquokort-laeliggning paring mistankeldquo hedder det i sammenfatningen af hoslashringssvarene at bdquoMiljoslashstyrelsen finder ikke at den foreslaringede kortlaeliggning kan betegnes rsquomistankekortlaeliggningrsquoldquo (notits 810 1998 notits 271 1999 MS 3013-0002) Styrelsen fastholder derfor med nogle mildnende sproglige aeligndringer det foreslaringede kortlaeliggningssystem i det lovforslag der fremsaeligttes i februar 1999


262


Pa rc e l h u s e j e r e e r o g s aring vaelig l g e r e

Sposlashrgsmaringlet om kortlaeliggning paring bdquomistankeldquo optager ikke Folketinget ved forslagets foslashrste behandling ndash som er den eneste hvor nogen tager ordet i plenum (FF 1998-99 4309ff) Men medlemmerne af Miljoslash- og Planlaeligg-ningsudvalget maring paring et eller andet tidspunkt have fornemmet at der kan vaeligre vaeligsentlige vaeliglgerinteresser paring spil Det maring have spillet en vis rolle i udvalget I hvert fald er udvalgets betaelignkning ganske optaget af sposlashrgs-maringlet og der sker visse aeligndringer vedroslashrende kortlaeliggningen i forbindelse med udvalgsbehandlingen I sect 7 optages et nyt stk 3 hvorefter kortlaeliggningen bdquofrem til vidensniveau 2 skal ske inden for to aringr efter at ejeren af en grund med bolig har anmo-det heromldquo (Lov om forurenet jord af 26 1999) For en sikkerheds skyld understreger udvalgets repraeligsentanter for Venstre og de konservative i en mindretalsudtalelse inden for f lertallet at de har bdquolagt vaeliggt paring at det med aeligndringen af sect 7 tilsikres at ejere af grunde registreret under vidensniveau 1 ikke i ubegraelignset tid skal affinde sig med en saringdan registrering men har krav paring at undersoslashgelser afsluttes inden for to aringr og at registreringen ophaeligves hvis den er uberettigetldquo (FF 1998-99 B 1206) Blandt andet for at sikre at reglen om de to aringr ikke skal garing i glemmebogen maring ministeren tillige love at overvaringge loven Derfor skal han i folketingsaringret 2002-03 frem-laeliggge en redegoslashrelse for bdquohvorledes lovens bestemmelser rent faktisk har virketldquo (FF 1998-99 B 1205) Kombineret med at det offentlige daeligkker undersoslashgelsesomkostninger i tilfaeliglde hvor der efter en undersoslashgelse viser sig ikke at vaeligre forurening er Folketinget tilfreds Lovens bestemmelser om en maksimal ventetid paring to aringr for opgraderingen fra vidensniveau 1 til 2 viser sig i oslashvrigt at blive overholdt En del af forklaringen herparing er dog at man i nogle omraringder har holdt igen med at kortlaeliggge paring vidensniveau 1 hvorved der jo spares ressourcer til at gennemfoslashre en kortlaeliggning paring vidensniveau 2 inden for to aringr (Lovovervaringgning Redegoslashrelse om lov om forurenet jord 2003) De aeligndringer i kortlaeliggningssystemet som finder sted fra Jordforure-ningsudvalgets forslag til lovens endelige bestemmelser er ikke saring meget konsekvensen af staeligrke interesseorganisationers indgriben som af ministe-rens og Folketingets fornemmelser for vaeliglgernes mulige reaktioner paring et system der kan skabe uskyldige ofre


263

F O R T I D E N S S Y N D E R

Det vil tilsyneladende ingen ende tage Hver gang nogen beskaeligftiger sig med forurenet jord stiger antallet af forurenede grunde Stigningstakten synes kun overgaringet af de skoslashnnede udgifter til oprydning Og hvem skal nu betale Som udgangspunkt er det forureneren Men det er ofte svaeligrt at finde synderen Og hvad hvis forureneren ikke har syndet men holdt sig inden for gaeligldende regler Frem til lov om jordforurening var problemer med forurenet jord blevet loslashst hen ad vejen Naringr problemerne paring et omraringde var store nok vedtog Folketin-get en lov som skulle lappe paring problemet En samlet indsats fandtes ikke Men det var tiden moden til i midten af 1990rsquoerne Nu maringtte der ske noget Det bliver en langstrakt affaeligre at skrue en loslashsning sammen Talrige juridiske og tekniske problemer maring loslashses ndash eller i det mindste haringndteres Miljoslashministeriet har vokset sig stort og baringndene til organisationerne er taeligtte Loven formes derfor inden for en loslashs korporativ struktur hvor mange organisationer privilegeres Konf liktlinjerne synes efterharingnden klassiske I et forenklet billede er der Miljoslashministeriet ndash med kommunerne paring slaeligb ndash paring den miljoslashmaeligssige strammerside og erhvervene anfoslashrt af Dansk Industri der skal baeligre politikkens omkostninger og som naturligt holder igen De groslashnne interesser ndash repraeligsenteret ved Danmarks Naturfredningsforening ndash spiller kun en ubetydelig rolle i sagen selv om foreningen er repraeligsen-teret i Jordforureningsudvalget men foreningen synes ikke at investere en synderlig indsats i arbejdet Til gengaeligld er der i denne sag en tredje betyd-ningsfuld spiller ndash de mange private boligejere der ikke er repraeligsenteret i Jordforureningsudvalget Men deres stemme hoslashres alligevel Og der er f lere lyttere Det gaeliglder erhvervene som kan bruge denne folkets roslashst for egen sag og det gaeliglder miljoslashministeren og oppositionen i Folketinget som ogsaring maring taelignke i stemmer Staeligrke erhvervsinteresser er bestemmende for at ministeriet kun faringr en halv sejr ndash og maringske ikke engang saring meget ndash i sposlashrgsmaringlet om det objek-tive ansvar Antagelig ryster lovgiver ogsaring paring haringnden naringr man naeligrmer sig noget der er eller ligner lovgivning med tilbagevirkende kraft I sposlashrgs-maringlet om kortlaeliggning af forurenede grunde maring ministeren og ministeriet i den parlamentariske fase gribe til justeringer der reducerer de ulemper og omkostninger som kortlaeliggningssystemet kan give for uskyldige par-celhusejere Deres interesser har baringde minister og parlamentarikere en klar fornemmelse for I begge tilfaeliglde har de mange vaeliglgere der bor i eget hus altsaring en ganske effektiv stemme ndash selv om de ikke er staeligrkt organiseret


264

N o t e r

1 AS Fortidens Synder optraeligder ikke i de af ministeriets papirer der garingr ud af huset Men det hedder eksempelvis i et internt notat at bdquoMiljoslashstyrelsen indstiller at der saeligrligt tages stilling til hvorledes sposlashrgsmaringlet om AS Fortidens Synder skal fremgaring af kommissorietldquo (Notat om nedsaeligttelse af udvalg vedroslashrende ny jordforureningslov 112 1994 MS uden jnr laring paring M D 004-0200)

2 Jordforureningsudvalget nedsaeligtter hurtigt efter sin nedsaeligttelse to underudvalg der skal beskaeligftige sig med to specifikke problemstillinger Underudvalget om den juridiske verden skal beskrive retstilstanden vedroslashrende adgangen til at udstede paringbud regler om koslashbers udlejers og grundejers retsstilling mv (Lovgivning og praksis ndash forurenet jord 1995 9f) Det er i vidt omfang de samme organisationer der er repraeligsenteret i dette underudvalg som i hovedudvalget Dog er yderligere Danske Vandvaeligrkers Forening repraeligsenteret Underudvalget om den fysiske verden skal beskrive antal omfang og karakter af kendte typer af forurenede grunde og beskrive hvordan problemerne teknisk kan loslashses Underudvalget skal endvidere fungere som referencegruppe for tre arbejdsgrupper der beskaeligftiger sig med sposlashrgsmaringl i relation til transport anvendelse og deponering af jord og restprodukter men som oprindeligt er nedsat i en anden sammenhaeligng (Forurenet jord og uorganiske restprodukter 1996 7f) Ogsaring Den fysiske Verden er sammensat nogenlunde som hovedudvalget dog med en lidt staeligrkere specialisering mod brancheorganisationerne idet ogsaring foslashlgende foreninger er repraeligsenteret For-eningen af Danske Grus- og Stenindustrier Danske Vandvaeligrkers Forening Entrepre-noslashrforeningen Oliebranchens Miljoslashpulje Dansk Center for Jordrens og Foreningen af Danske Elvaeligrker


265

K A P I T E L 12

ORGA N ISAT IONS I N DF LY DE L SE


PAring T VAElig R S A F C A SE N E

De foregaringende ni kapitler beskaeligftiger sig hver med tilblivelsen af en lovlov-pakke ndash saeligrligt med henblik paring interesseorganisationernes rolle i lovforbere-delsen fra den foslashrste ideacute materialiserer sig i de ministerielle papirer til loven vedtages i Folketinget Ud fra de temaer der droslashftes i kapitel 2 forsoslashger vi paring tvaeligrs af de ni cases at finde nogle moslashnstre i den maringde hvorparing interes-seorganisationerne inddrages i lovforberedelsen og konsekvenserne heraf Det gaeliglder for det foslashrste sposlashrgsmaringlet om hvilke interesseorganisationer der inddrages i lovforberedelsen for det andet hvordan og hvornaringr de inddrages for det tredje hvad organisationerne har indf lydelse paring for det fjerde hvilken rolle alliancer med andre organisationer og andre myndigheder spiller og en-delig for det femte Folketingets rolle i den administrative lovforberedelse

H V E M H V O R D A N O G H V O R N Aring R

Med en omskrivning af Harold D Lasswells (1936) beroslashmte definition paring politik Who gets What When and How kan vi sposlashrge hvilke organisationer der faringr adgang til at paringvirke lovforberedelsen hvordan de faringr denne adgang og hvornaringr de faringr den Og om der kan findes en systematik i svarene paring disse sposlashrgsmaringl Sposlashrgsmaringlet om hvad organisationerne har indf lydelse paring gemmer vi til det foslashlgende afsnit

S aring m e g e t s om m u l i g t o g s aring t i d l i g t s om m u l i g t

I kapitel 2 fremhaeligver vi at de f leste organisationer typisk foretraeligkker at blive inddraget saring taeligt og tidligt som muligt i den administrative lovfor-beredelse Man kan imidlertid ikke udelukke at organisationer i givne situationer foretraeligkker at holde sig udenfor Vi har i de ni cases ingen eksempler paring at organisationer har foretrukket ikke at blive direkte involveret i forberedelsen af lovgivningen1


266

Organisationer der under visse betingelser foretraeligkker ikke at blive involveret i den administrative lovforberedelse skulle vi mest sandsynligt finde blandt enkeltsagsorganisationer hvis medlemmer er frivillige og som antages at vaeligre meget mobiliserings- og offentlighedsorienterede Vi skal derfor isaeligr regne med at finde dem paring miljoslashomraringdet Ikke meget tyder paring at der findes saringdanne organisationer paring omraringdet Der er i begyn-delsen af 1970rsquoerne kun faring miljoslashorganisationer Selv den nok mest politisk yderligtgaringende ndash NOAH ndash soslashger at blive inddraget i forberedelsen af miljoslashbeskyttelsesloven fra 1973 Ved revisionen af loven i slutningen af 1980rsquoerne er antallet af miljoslashorganisationer langt stoslashrre Organisationer med mulighed for at paringvirke myndighederne direkte har ikke holdt sig ude fra den administrative lovforberedelse Kun i forbindelse med administrativ hoslashring takker nogle nej og her er der i reglen ikke store muligheder for indf lydelse2

Vi har eacutet eksempel paring at en organisation ndash LO ndash vaeliglger ikke at benytte sig af muligheden for at blive inddraget i den administrative lovforberedelse nemlig lovgivningen om dagpenge i 1985 Men LO har ikke et reelt valg Regeringen er borgerlig og den er allerede blevet upopulaeligr i fagbevaeliggel-sen blandt andet fordi dyrtidsreguleringen af dagpengene er sat i bero Isaeligr dagpengereduktionen ndash hjerteblod for fagbevaeliggelsen ndash er kontroversiel Paring sin side maring LO vurdere om man over for medlemmerne kan holde til at indgaring i forhandlinger om disse forringelser Korporatisme er ikke noslashdven-digvis kun til gode tider (Christiansen amp Noslashrgaard 2004a) men folkeligt forankrede organisationer som fagbevaeliggelsen kan naring en graelignse hvor de ikke kan tage et ansvar over for medlemmerne Nu fik LO ikke noget valg for regeringen inviterede ikke parterne med til forhandlingerne LO faringr forelagt forslagene meget sent og uden invitation til reelle forhandlinger LO benytter da heller ikke de smaring muligheder der siden hen levnes orga-nisationen til at komme med detaljerede kommentarer I vore cases vaeliglger organisationerne altsaring altid at blive inddraget i den administrative lovforberedelse naringr muligheden byder sig Der synes tillige at vaeligre et slags hierarki af foretrukne maringder eller faser Organisationerne foretraeligkker taeligt og forpligtende inddragelse i form af repraeligsentation i lovforberedende udvalg Alternativt foretraeligkker de inddragelse i form af loslashbende kontakter frem for den loslashsere og mindre forpligtende inddragelse gennem hoslashring Der eksisterer herudover muligheden for en noslashdbremse i form af inddragelse per ombud dvs inddragelse gennem en tredjepart naringr organisationernes foretrukne strategi har slaringet fejl


267

Udvalg I tre af vore cases sker en meget vaeligsentlig del af lovforberedelsen i traditionelle lovforberedende udvalg med organisationsdeltagelse Det gaeligl-der i 1970rsquoerne Trier-udvalgets behandling af understoslashttelse til selvstaeligndige og udvalget vedroslashrende teknologisk service og i 1990rsquoerne Miljoslashministeriets Jordforureningsudvalg Foruden myndigheder inkluderer alle tre udvalg de vaeliggtigste interesseorganisationer paring de respektive omraringder Bag kulisserne droslashftes udvalgenes sammensaeligtning ndash i nogle tilfaeliglde ganske intensivt ndash men naringr ministeriets beslutning om sammensaeligtningen er truffet er den svaeligr at aeligndre Ekskluderede organisationer goslashr i alle tre tilfaeliglde forgaeligves forsoslashg paring at blive medlem Det er ikke svaeligrt at se logikken bag organisationernes praeligferencer for at blive inddraget gennem lovforberedende udvalg Det giver en taeligt og privilegeret position i lovforberedelsen I de to 1970rsquoer-cases garingr udvalge-nes udkast til lovforslag i meget stort omfang direkte igennem den politi-ske behandling I 1990rsquoer-casen sker der f lere vaeligsentlige aeligndringer efter udvalgsarbejdet Det er dog fortsat udvalgets hovedarkitektur der garingr igen i det gennemfoslashrte lovforslag Medlemskab af et lovforberedende udvalg giver en unik position til at bidrage til at forme saringvel lovgivningens praeligmisser som dens loslashsningsforslag Det samme gaeliglder en fjerde case loven om skibsfinansiering fra 1985 Her er der ikke tale om et egentligt lovforberedende udvalg Kontaktudvalget vedroslashrende Skibsvaeligrftsindustrien er et permanent udvalg der med tiden har udviklet sig til et forum for gensidige policydroslashftelser Med dets meget specialiserede sigte kan det bevare kontrollen over organiserede interessers deltagelse i udformningen af lovgivningen Det har i sammenligning med almindelige lovforberedende udvalg den fordel ndash set fra de deltagende organisationers synspunkt ndash at der ikke sker nogen politisering ved nedsaeligt-telsen af udvalget eller udformningen af kommissoriet Der er naeligsten tale om et lukket kredsloslashb hvor udvalget kan foreslaring lovaeligndringer hvis virkninger det noslashje kan foslashlge og foreslaring justeret Det lige saring permanente udvalg Landsarbejdsraringdet tidligere Landsarbejdsnaeligvnet der skal hoslashres i forbindelse med nye lovgivningsinitiativer har ikke haft en tilsvarende fremtraeligdende rolle i nogen af de arbejdsmarkedspolitiske cases vi har undersoslashgt Den institutionaliserede inddragelse af organisationerne gennem udvalg kan ogsaring vaeligre mindre formaliseret Ud over de fire cases naeligvnt ovenfor optraeligder udvalg ogsaring i forbindelse med den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov fra 1973 og revisionen af samme lov fra 1991 I begge tilfaeliglde udarbejder


268

Forurenings-Miljoslashministeriet lovudkast som efterfoslashlgende droslashftes og for-handles i ad hoc-udvalg I 1973 igangsaeligttes en moslashderaeligkke med erhvervenes og kommunernes organisationer Moslashderaeligkken faringr aldrig noget navn og vil aldrig optraeligde paring en liste over udvalg Alligevel faringr den stor betydning for den endelige lov I forbindelse med revisionen af miljoslashbeskyttelsesloven i 1991 anvendes en nogenlunde identisk konstruktion Man kan tilsvarende argumentere for at forhandlingsforloslashbet mellem parterne ndash isaeligr LO og DA ndash i forlaeligngelse af 2005-udvalgets rapporter men forud for lovforslagenes fremsaeligttelse i forbindelse med tredje fase af arbejdsmarkedsreformen kommer til at minde om et udvalgsarbejde bdquoUnderudvalgetldquo bliver dog nedsat sent mange praeligmisser er lagt fast og det har kun faring dage til at naring til enighed Der optraeligder alt i alt udvalg med organisationsdeltagelse i syv af de ni undersoslashgte cases Men det er altsaring kun i fire af disse tilfaeliglde at inddragelsen sker saring tidligt og med et saring omfattende mandat at udvalgene i realiteten udformer lovforslagene Loslashbende kontakter Selv naringr lovgivningen forberedes i egentlige kommis-sioner er der ud over samspillet i udvalgene masser af kontakter mellem de aktoslashrer som er repraeligsenteret i udvalget I mange tilfaeliglde paring bilateral basis hvor embedsmaelignd eller minister droslashfter saeligrlige aspekter af arbejdet med udvalgte parter Der er stor variation i omfanget af disse ikke-institutionaliserede kontak-ter Sagen om skibsfinansieringen fra 1985 illustrerer eacutet yderpunkt Mini-steriet og de involverede organisationer har noget der ligner et monopol paring sagen og det meste af forloslashbet holdes inden for Kontaktudvalgets rammer Et andet yderpunkt finder vi i forbindelse med miljoslashbeskyttelsesloven fra 1991 Her er forloslashbet langt og lovens sigte er bredt Det er forstaringeligt at der mobiliseres et betydeligt antal aktoslashrer med specifikke interesser i loven Ogsaring her er der et kontaktudvalg der bliver udvidet under sagens forloslashb men mange organisationer nyder ikke denne privilegerede position Det er saringledes ikke de ekskluderede organisationer der har de mange loslashbende kontakter med ministeriet Det er de allerede privilegerede De ikke-privilegerede har kun et beskedent samspil med ministeriet uden for den formaliserede hoslashring Naringr der er nedsat udvalg kan man altsaring sjaeligldent kompensere for mang-lende medlemskab ved at kontakte forvaltningen ud over deltagelse i den administrative hoslashring som finder sted naringr en stor del af de vaeligsentlige valg er truffet Organisationerne i udvalget har ogsaring de taeligtte loslashbende kontakter


269

Medlemskab af et udvalg uanset om det er formelt nedsat eller er et mindre formelt ad hoc-udvalg signalerer altsaring politisk betydning Der er ikke nedsat noget udvalg i forbindelse med aeligndringerne af VaeligkstFonden i 1998 og organisationerne involveres sent Men ogsaring her er der forskel paring organisationerne Foslashr den ganske omfattende ndash men meget korte ndash hoslashring er kun nogle faring organisationer involveret Dansk Industri Haringndvaeligrksraringdet og antagelig Ingenioslashrforeningen Af disse er de to foslashrstnaeligvnte gamle kendinge der traditionelt har haft et privilegeret samspil med Erhvervsministeriet Men det er andre mindre typiske aktoslashrer nemlig virksomheder mv der spiller en aktiv rolle i lovgivningens udformning Mens Dansk Industri ser skeptisk paring lovforslagets institutionelle og nogle af dets substantielle konsekvenser er disse andre aktoslashrer positive De bruges derfor af ministeriet til at skabe opbakning til lovforslaget Det er dog vanskeligt at afgoslashre hvor stor betydning dette element i ministeriets strategi havde for Venstres og de konservatives endelige tilslutning til dele af lovforslaget Selv om isaeligr udvalgsmedlemmer har den taeligtteste loslashbende kontakt med ministeriet kan man ikke omvendt slutte at alle privilegerede organisationer er lige taeligt integreret Dansk Industri og KL har saringledes det taeligtteste samspil med ministeriet i miljoslashpolitikken Ogsaring i forbindelse med droslashftelserne med hovedorganisationerne om tredje fase af arbejdsmarkedsreformen inviteres kun udvalgte organisationer og blandt disse tages alene LO og DA alvorligt FTF AC KL ARF Koslashbenhavns og Frederiksberg Kommune SALA Ledernes Hovedorganisation og Finanssektorens Arbejdsgiver forening som bortset fra sidstnaeligvnte alle tilhoslashrer kredsen af LAR-medlemmer har ogsaring droslashftelser med departementschefen Da det bliver tydeligt at LO og DA med Faeliglleskonklusionspapiret kan blive enige om et kompromis er det dog her opmaeligrksomheden rettes hen Naringr vi vurderer den taeligtte og forpligtende inddragelse under eacutet altsaring baringde udvalgsinstitutionen og de taeligtte loslashbende kontakter er der tale om privilegering af nogle organisationer paring bekostning af andre i syv ud af de ni cases Kun i forbindelse med dagpengeaeligndringerne i 1980rsquoerne og VaeligkstFonden i 1990rsquoerne er der ingen privilegerede organisationer Hoslashring I dag gennemfoslashres der rutinemaeligssigt hoslashring af langt de f leste lov-forslag Det er en ret ny tradition Garingr vi tilbage til 1970rsquoerne og 1980rsquoerne blev kun en mindre del af alle lovforslag sendt til hoslashring (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a 106ff Damgaard amp Eliassen 1978) Alle tre cases fra 1990rsquoerne sendes i administrativ hoslashring mens det ikke er tilfaeligldet for


270

nogen af de tre love fra 1970rsquoerne For de tre 1980rsquoer-cases (inkl miljoslash-beskyttelsesloven fra 1991) gennemfoslashres der alene hoslashring i forbindelse med miljoslashbeskyttelsesloven Udviklingen i den generelle hoslashringspraksis afspejler sig altsaring ogsaring i vore cases Hoslashringsret er ikke udtryk for nogen saeligrlig privilegeret inddragelse De f leste valg er i reglen truffet naringr et lovforslag sendes til hoslashring og i dag er hoslashringslisterne meget lange og inklusive Der er dog forskel paring hoslashrings-praksis Landsarbejdsnaeligvnet som i henhold til lovgivningen skal have mulighed for at udtale sig naringr relevante lovforslag fremsaeligttes i Folketinget faringr tilsendt lovforslagene om reduktion af dagpengene og ivaeligrksaeligtter- og uddannelsesydelse den 4 december 1984 med svarfrist to dage senere Naeligvnet soslashger og faringr fristforlaeligngelse men arbejdsministeren fremsaeligtter lovforslagene den 13 december Der skal hverken droslashftes eller forhandles Saring grelt er det sjaeligldent I forbindelse med tredje fase fungerer hoslashringen af LAR som en instans hvor parterne kontrollerer om deres aftale i Faeliglles-konklusionspapiret har fundet vej til lovforslagenes forskellige paragraffer og bemaeligrkninger Arbejdsministeriet foslashlger ikke ganske parternes bdquoforslagldquo hvorfor V og K i folketingsfasen bliver parternes advokater I forbindelse med lov om jordforurening bliver der foslashrst gennemfoslashrt en omfattende hoslashring paring baggrund af Jordforureningsudvalgets betaelignkning i foraringret 1996 og igen i foraringret 1998 paring baggrund af et revideret lovudkast Hvor man generelt maring tilkende organisationer stoslashrst indf lydelse naringr de har vaeligret tidligt og taeligt involverede i lovforberedelsen kan man ikke fra-kende hoslashring eller sen involvering i oslashvrigt al betydning Om ikke andet saring havde LO i 1998 held med at forsvare fagbevaeliggelsens og a-kassernes institutionelle position i styringen af arbejdsmarkedspolitikken Ogsaring selv om LO blev sent involveret Mere generelt mobiliserer hoslashring ofte en raeligkke organisationer Tit sendes hoslashringssvarene ogsaring til pressen og politikerne som hermed faringr mulighed for at rejse sagen Der er dermed en sidste ndash eller naeligstsidste ndash chance for at goslashre sin stemme gaeligldende I loslashbet af 1990rsquoerne hoslashres rutinemaeligssigt naeligsten alle lovforslag Ogsaring de f leste af de organisationer der er taeligt og tidligt involveret i lovforberedelsen indsender hoslashringssvar Det er antagelig en konsekvens af at ministerierne udarbejder en oversigt over hoslashringssvarene som sendes til Folketinget til brug ved den politiske behandling og som i oslashvrigt er offentligt tilgaelignge-lige Derfor oslashnsker ogsaring de tidligt involverede organisationer at markere deres synspunkter og i visse tilfaeliglde forsvare de indroslashmmelser de har givet under forhandlingerne


271

Hoslashringsinstitutionen aringbner for at inddrage interessenter som ikke tid-ligere har vaeligret paring banen Og indimellem med konsekvenser 1990rsquoernes udvikling af en meget staeligrk norm for at gennemfoslashre hoslashring muliggoslashr altsaring en bredere inddragelse af organiserede interesser i den administrative lovforberedelse ndash om end paring et sent tidspunkt Inddragelse per ombud Organisationerne har en sidste mulighed for at faring ad-gang til den administrative lovforberedelse foslashr et lovforslag fremsaeligttes for Folketinget Inddragelse per ombud dvs via en tredjepart Denne inddragelse er oftest tilpasset den konkrete situation og den kan benyttes af saringvel privile-gerede som ikke-privilegerede aktoslashrer Den er udtryk for at organisationer-ne ikke mener at kunne finde lydhoslashrhed i det lovforberedende ministerium I forbindelse med skibsfinansieringssagen er der i en periode ganske kold luft mellem organisationerne og Industriministeriet Ministeriet vil ikke som organisationerne som derfor henvender sig til statsministeren der afholder moslashde med organisationerne Statsministeren giver ikke konkrete indroslashmmelser men moslashdet saeligtter alligevel gang i sagen og Industrimini-steriet giver da ogsaring en aringbning som antagelig ikke ville vaeligre kommet i stand uden inddragelsen af regeringschefen Samtidig har Kontaktudval-get foslashlere ude hos den borgerlige regerings store oppositionsparti Paring et tidspunkt forhandler metalformanden Georg Poulsen som er medlem af Kontaktudvalget naeligrmest paring vegne af Socialdemokratiet Der er ogsaring tunge interesser paring spil i midten af 1980rsquoerne i forbindelse med aeligndringerne i dagpengesystemet Her er sagen dog ikke et traditionelt korporativt samarbejde Her er samarbejdet slet ikke kommet i stand ndash i modstrid med en naeligsten ubrudt tradition for at inddrage arbejdsmarkedets hovedorganisationer naringr stoslashrre aeligndringer i dagpengesystemet staringr for doslashren LO ndash og DA ndash orienteres om resultatet af aftalen mellem den borgerlige regering og de radikale paring et tidspunkt hvor stort set alle elementer er paring plads Der laeliggges ikke op til yderligere forhandlinger med arbejdsmarkedets parter og der er talt til 90 i Folketinget Saring traeligkker LO i noslashdbremsen En massiv mediekampagne har ikke blot til formaringl at mobilisere til almindelig modstand mod forslaget Den skal ogsaring ramme det radikale bagland Og det hjaeliglper Fagbevaeliggelsen undgaringr at dagpengeretten helt kan mistes Der er ogsaring andre eksempler paring at lovforberedelsen politiseres midtvejs Ved reformen af miljoslashbeskyttelsesloven i slutningen af 1980rsquoerne er Det groslashnne Kontaktudvalg aktivt i pressen Mens regeringen proslashver at faring for-enklingen af miljoslashbeskyttelsesloven til at tage sig ud som en gevinst for miljoslashet soslashger de groslashnne organisationer at skabe det modsatte indtryk


272

I alle tre eksempler paring inddragelse via ombud er organisationerne presset i forhandlingerne med ministeriet eller de er slet ikke inddraget i forhand-lingerne Der synes at eksistere en norm om at man ikke soslashger at paringvirke via ombud saring laelignge der paringgaringr forhandlinger der antages at kunne ende i et kompromis Til gengaeligld er det noget ministeriet maring acceptere naringr forhandlingerne er ved at bryde sammen naringr resultatet af forhandlingerne ser ud til at blive uacceptabelt for den ene part eller naringr der slet ikke paringgaringr egentlige forhandlinger

I n dd r ag e l s e n s p o l i t i s k e l o g i k

Der eksisterer paring den ene side en generel norm om at inddrage beroslashrte organisationer i forberedelsen af beslutninger som har konsekvenser for dem Paring den anden side er normen ikke mere veldefineret end at den levner plads til at embedsmaelignd og minister kan lade en raeligkke hensyn indgaring ved vurderingen af om organisationerne skal inddrages og hvornaringr og hvordan Anvendelsen af den generelle norm betinges med andre ord af en politisk logik Denne politiske logik kan knytte sig til to forhold For det foslashrste muligheden for at realisere ministeriets politik og for det andet muligheden for at faring lovgivningen vedtaget i Folketinget Et vaeligsentligt sposlashrgsmaringl er hvad der kan begrunde at organisationerne ikke eller naeligsten ikke inddrages i den administrative lovforberedelse Vi har to cases hvor det er tilfaeligldet dagpengene i midten af 1980rsquoerne og VaeligkstFonden i slutningen af 1990rsquoerne I dagpengesagen involveres organisationerne saring sent at der reelt ikke er levnet dem mulighed for at paringvirke den administrative lovforberedelse For-loslashbet handler ikke kun om gamle venner ndash Arbejdsministeriet LO og DA ndash som for en tid maring skilles fordi samarbejdet er traeligngt Sagen er staeligrkt po-litisk kontroversiel Reformerne er koblet til den borgerlige regerings fi-nanslov der med den aeligndrede socialdemokratiske adfaeligrd i forbindelse med afstemningen om finansloven i 1983 er blevet en aringrligt tilbagevendende af-stemning for eller imod regeringen (Damgaard 2003 98) Det er afgoslashrende for regeringen at sikre sig et f lertal for finansloven Hvad angaringr den oslashkono-miske politik er regeringen med radikal stoslashtte naeligsten en f lertalsregering Det lille stoslashtteparti er da ogsaring langt taeligttere involveret i detaljerne end saeligd-vanligt i den administrative lovforberedelse og Arbejdsministeriet bliver i en kort periode koslashrt ud paring et sidespor mens Finansministeriet mere eller mindre tager over Arbejdsministeriets rolle bliver ndash med nogen succes ndash at


273

goslashre Finansministeriets udspil mere spiselige for ministeriet selv og for fag-bevaeliggelsen Det ville imidlertid vaeligre umuligt at opnaring LOrsquos tilslutning til regeringens politik hvis parterne havde vaeligret taeligt involveret i lovforberedel-sen Med den udsigt vaeliglger regeringen at holde parterne paring lang afstand Staeligrke politiske interesser synes ogsaring at kunne forklare nogle af de tilfaeliglde hvor inddragelsen af organisationerne ikke er specielt staeligrkt institutionali-seret men hvor organisationerne dog er levnet en plads i lovforberedelsen Det gaeliglder inddragelsen af organisationerne i arbejdsmarkedsreformens tredje fase som har hoslashj bevaringgenhed i Folketinget selv om den er mindre end under dagpengesagen i 1980rsquoerne Parterne er hele tiden lovet droslashftel-ser men ikke egentlige forhandlinger Den relativt hoslashje politisering af de to foslashrste miljoslashcases kan ogsaring vaeligre forklaringen paring at ministeriet vaeliglger en form for inddragelse som paring den ene side giver ministeriet betydelige frihedsgrader ndash eksempelvis ved at ministeriet selv formulerer de lovudkast som er udgangspunkt for forhandlingerne ndash men som paring den anden side sikrer opbakning blandt de vaeligsentligste organisationer Organisationerne holdes ligeledes naeligsten ude i lovaeligndringerne vedroslash-rende VaeligkstFonden i slutningen af 1990rsquoerne Det er ikke et hoslashjt konf likt-niveau i Folketinget der kan forklare hvorfor erhvervsorganisationerne kun i begraelignset omfang inddrages i forberedelsen af loven Forklaringen er snarere at Erhvervsministeriet ser VaeligkstFonden som led i en drejning af erhvervspolitikken som isaeligr Dansk Industri ikke billiger Ministeriet kalkulerer med at den ikke vil kunne vinde Dansk Industri for de oslashnskede aeligndringer Derfor vil intet vaeligre vundet ved at inddrage den store indu-striorganisation Det ville tvaeligrtimod oslashge beslutningsomkostningerne og vanskeliggoslashre realiseringen af ministeriets oslashnsker Det medvirker til at det er relativt nemt at holde Dansk Industri ude at organisationerne paring dette omraringde ikke har etableret positioner som muliggoslashr en effektiv modstand mod uoslashnskede aeligndringer af loven Inddragelsens politiske logik synes tydeligere i den sidste del af perioden sammenlignet med den foslashrste En tidligere undersoslashgelse (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a kap 5) viser at der fra engang i 1970rsquoerne og frem mod aringrhundredskiftet sker en gradvis aeligndring i den maringde hvorparing organisatio-nerne inddrages i lovforberedelsen Det sker sjaeligldnere i lovforberedende udvalg og ministerierne soslashger at holde organisationerne paring afstand De faeligrre lovforberedende udvalg og de f lere administrative hoslashringer kan baringde ses som udtryk for at den politiske logik i dag er mere afgoslashrende og som en forstaeligrkende aringrsag hertil


274

Paring de to gamle ministeriers omraringder ndash Arbejds- og Erhvervsministeriet ndash afspejler vore cases den generelle udvikling De to 1970rsquoer-cases koslashres efter en klassisk korporativ opskrift Det samme gaeliglder skibsfinansieringssagen fra 1980rsquoerne mens dagpengesagen i 1980rsquoerne er et af de mest dramatiske brud paring organisationsinddragelsen siden arbejdsmarkedskorporatismen blev etableret i aringrhundredets begyndelse Forberedelsen af lovgivningen om VaeligkstFonden ligner heller ikke tidligere tiders taeligtte forhold mellem Erhvervsministeriet og de store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Haringndvaeligrksraringdet er ganske vist mere privilegerede end andre organisationer men de involveres sent og ikke specielt forpligtende Noget tilsvarende goslashr sig gaeligldende i forbindelse med arbejdsmarkedsreformens tredje fase Udtrykker udviklingen paring Arbejds- og Erhvervsministeriets omraringder en deinstitutionalisering af organisationsinddragelsen i forbindelse med den administrative lovforberedelse er udviklingen modsat paring miljoslashomraringdet Den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov forberedes i et helt nyt ministerium Der er ingen etablerede normer for inddragelse af organisationerne i beslutnings-forberedelsen De etableres efterharingnden Den periode som de tre cases paring miljoslashomraringdet spaelignder over er saringledes en institutionaliseringsproces af forholdet til interesseorganisationerne Jordforureningslovens tilblivelse i 1990rsquoerne er naeligsten klassisk korporativ Udviklingen illustrerer etableringen af et taeligttere og institutionaliseret forhold til organisationerne snarere end den deinstitutionalisering vi finder paring de to oslashvrige omraringder Helt saring taeligt og forpligtende som paring de traditionelle korporative omraringder i 1970rsquoerne synes samspillet paring Miljoslashministeriets omraringde ikke at vaeligre Men under alle omstaeligndigheder kan ministeriet bruge organisationerne som led i reali-seringen af ministeriets oslashnsker til miljoslashpolitikken og som led i at skabe opbakning til lovgivningen i Folketinget Knytter der sig ogsaring den logik til inddragelsen at organisationerne hyp-pigere involveres i forberedelsen af love der begunstiger dem end i love der garingr imod deres interesser Logikken kunne vaeligre enkel Det er upro-blematisk at inddrage organisationerne naringr lovgivningen stiller dem bedre end i udgangspunktet mens de vil vaeligre besvaeligrlige at have med naringr der skal traeligffes beslutninger der stiller dem og deres medlemmer daringrligere end i udgangspunktet Logikken holder kun i begraelignset omfang Det er naturligvis behageligt for en organisation at skulle forhandle om lovgivning der ender med fordele til medlemmerne Men en rationel organisation vil uden problemer kunne saeligtte sig til forhandlingsbordet ogsaring naringr der skal forhandles om lovgivning der stiller medlemmerne ringere end i starten


275

Logikken er at en organisation kan sikre sig et resultat der er bedre end det ellers ville blive De bebyrdende dele af lovgivningen kan begraelignses i processen eller der kan indgarings en byttehandel saring organisationen mod at acceptere forringelser paring eacutet omraringde erhverver sig fordele paring et andet Det er ud fra denne logik at Industriraringdet engagerer sig intenst i tilblivelsen af miljoslashbeskyttelsesloven i begyndelsen af 1970rsquoerne at organisationerne paring skibsomraringdet kaeligmper en brav kamp for at forhindre de forringede finan-sieringsvilkaringr i midten af 1980rsquoerne og at LO i 1990rsquoerne i forbindelse med arbejdsmarkedsreformens tredje fase involverer sig i forhandlinger der vil indebaeligre forringelser for medlemmerne I alle de tre tilfaeliglde faringr organisationerne forhandlet sig frem til indroslashmmelser ndash i skibsvaeligrftssagen bliver resultatet i sidste ende det modsatte af udgangspunktet nemlig en forbedring af finansieringsvilkaringrene Vi har i forbindelse med de f leste af casene set at organisationerne soslashger indf lydelse naringr muligheden er der Korporatisme er ogsaring til daringrlige tider Det er alligevel vaeligrd at overveje om der skulle vaeligre en relation mel-lem organisationsinddragelse og bebyrdende lovgivning fordi der i de cases hvor organisationerne ikke eller naeligsten ikke er inddraget er tale om lovgivning med bebyrdende konsekvenser for organisationerne Det er isaeligr tydeligt i forbindelse med lovgivningen om dagpenge i midten af 1980rsquoerne mens det i forbindelse med VaeligkstFonden drejer sig om lovgiv-ning som f lytter erhvervspolitikken over i et spor som Dansk Industri er imod delvist af ideologiske grunde I begge tilfaeliglde synes vurderingen i Centraladministrationen at have vaeligret at man ikke ville kunne gennemfoslashre de paringgaeligldende love med organisationerne taeligt inddraget Ministeren og forvaltningen soslashger altsaring organisationernes tilslutning hvis det er strategisk opportunt Det er det i hovedsagen i to tilfaeliglde Hvis organisationerne kan bidrage til at forbedre et lovforslags parlamentariske muligheder oslashges ministeren og embedsmaeligndenes tilboslashjelighed til at ind-drage organisationerne i lovforberedelsen Det samme er tilfaeligldet hvis organisationerne forventes at kunne bidrage til realiseringen af ministeriets oslashnsker til politikkens indhold Har taeligt inddragelse af organisationerne negative konsekvenser for ministeriets muligheder for at realisere sin politik eller for at baeligre den gennem i Folketinget vil ministeriet soslashge at holde organisationerne paring en arms afstand naringr lovgivningen skal forberedes Naringr der ndash i hvert fald paring de to gamle omraringder ndash synes at vaeligre stoslashrre villighed til opbrud i baringndene til de traditionelt privilegerede organisationer kan det vaeligre en konsekvens af at der efter 1970rsquoerne optraeligder f lere beslutnings-


276

forloslashb der indebaeligrer staeligrke konf likter med organiserede interesser og det kan vaeligre en konsekvens af at ogsaring baringndene mellem vaeliglgere organisationer og partierne i Folketinget svaeligkkes i denne periode

D e p r i v i l e g e r e d e

Det er ogsaring en politisk logik der bidrager til at forklare hvorfor nogle organisationer privilegeres frem for andre Minister og embedsvaeligrk vil isaeligr privilegere organisationer der kan bidrage til at realisere goder som mini-ster og ministerium saeligtter pris paring Det vil typisk vaeligre organisationer som kan fremme parlamentarisk opbakning som kan bidrage med nyttig viden og indsigt som kan styrke realiseringen af ministeriets policyoslashnsker eller som kan skabe et roligt og fredeligt forhold til omgivelserne Organisationer med faring ressourcer eller med urealistiske krav vil derfor have vanskeligt ved at blive tilstraeligkkelig hoslashrt i lovforberedelsen Mens det i saeligrlige tilfaeliglde mere eller mindre giver sig selv hvem der er en relevant beroslashrt interesse vil ministerierne som regel skulle traeligffe valg som giver nogle organisationer en bedre position end andre til at paringvirke lovforberedelsen Paring arbejdsmarkedsomraringdet er det meget klart LO og DA Deri er der intet nyt De har begge spillet en hovedrolle paring det danske arbejdsmar-ked siden hovedaftalen fra 1899 Man kan undre sig over at det ikke er lykkedes for nogen af de oslashvrige hovedorganisationer paring arbejdsgiver- og arbejdstagersiden at tilkaeligmpe sig en relativt staeligrkere position FTF og AC er med tiden kommet til at fylde mere om end der endnu er meget langt op til LOrsquos medlemstal FTF og AC spiller dog i naeligsten enhver henseende andenviolin i forhold til LO Saring laelignge de ikke har styrke til at aeligndre dette forhold lettes ministeriets haringndtering af dets omgivelser Paring arbejdsgiver-siden spiller DA ndash som er helt dominerende paring det private arbejdsmarked ndash tilsvarende foslashrsteviolin Igen er logikken at det letter haringndteringen af arbejdsgiversiden saring laelignge man kan holde sig til eacuten organisation LO og DA har altid en saeligrlig position naringr der skal traeligffes stoslashrre beslut-ninger paring arbejdsmarkedsomraringdet ndash hvis der ellers er organisationer invol-veret Afhaeligngig af sagens karakter involveres en raeligkke organisationer med specialiserede interesser Det gaeliglder eksempelvis A-kassernes Samvirke i forbindelse med loven om arbejdsloslashshedsforsikring for selvstaeligndige fra 1976 Til gengaeligld bliver saringvel landbrugets arbejdsgivere SALA som Inge-nioslashrernes A-kasse som begge har en saeligrlig interesse i lovforslaget saring sent


277

orienteret at de ikke kan goslashre sig gaeligldende Antagelig mener ministeriet at de hoslashjst kan komplicere sagen som kan koslashres igennem uden dem Saring laelignge Folketingets partier i praksis bekraeligfter denne politiske kalkule og i realiteten laeliggger mest vaeliggt paring LOrsquos og DArsquos synspunkter ndash hvad de goslashr saring sent som i efteraringret 1998 ndash er Arbejdsministeriet fortsat tilskyndet til at privilegere de gamle hovedorganisationer Saring er det mindre afgoslashrende at FTF og AC oplever stor medlemsfremgang og at kommunerne samlet set er Danmarks stoslashrste arbejdsgiver Medlemstal er i sig selv ikke afgoslashrende Det er mere afgoslashrende om organisationerne kan levere goder som betyder noget for minister embedsmaelignd og politiske partier Arbejdsmarkedspolitikken er udtryk for interessegruppepolitik Derfor er det ikke maeligrkeligt at de to modstaringende parter ndash loslashnmodtagerne og arbejds-giverne ndash privilegeres i forbindelse med politikudformningen Men der er en betydelig variation i interessegruppepolitikken Ministeriet ndash nogen gange tillige med andre ministerier isaeligr Finansministeriet ndash strukturerer samspillet og parternes spillerum Paring Erhvervsministeriets omraringde er de undersoslashgte reformer ganske forskel-lige hvorfor det er svaeligrt at tegne et helt klart billede I udvalget vedroslashrende teknologisk service er Industriraringdet Haringndvaeligrksraringdet Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd Dansk Ingenioslashrforening Ingenioslashr-Sammenslutningen samt ATV repraeligsenteret Mens dette udvalg er relativt bredt sammensat om end i saeligrlig grad Industriraringdet privilegeres privilegerer Kontaktudval-get vedroslashrende Skibsvaeligrftsindustrien mere specialiserede organisationer Skibsvaeligrftsforeningen CO-Metal og Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd I kraft af sagens snaeligvre ndash men ikke betydningsloslashse ndash sigte bliver disse privi-legerede aktoslashrer ikke udfordret af andre organiserede interesser Fravaeligret af en efterfoslashlgende hoslashring goslashr beslutningsprocessen endnu mere lukket I forbindelse med aeligndringerne af VaeligkstFonden involveres organisationerne saring sent at det er vanskeligt at tale om privilegerede organisationer De gamle venner fra Dansk Industri er det ikke Men Erhvervsministeriets udfarende strategi afspejler hele tiden ministeriets forventninger til hvordan Venstre og de konservative samt Dansk Industri vil stille sig til lovforslaget og forhandlingspolitikken opbygges derefter Ministeriet spiller paring at ogsaring partier kan oslashnske at forhindre et stoslashrre onde Erhvervspolitikken kan betegnes som klientpolitik hvilket vil sige at pro-cessen er domineret af organisationer der soslashger at sikre sig koncentrerede gevinster som foslashlge af de politiske beslutninger Skatteyderne eller forbru-gerne baeligrer erhvervspolitikkens omkostninger Men som de tre cases viser


278

er der for det foslashrste ikke altid tale om de samme privilegerede klientorga-nisationer og for det andet spiller de store erhvervsorganisationer ikke altid samme fremtraeligdende rolle Dansk Industris rolle er langt mere tilbagetruk-ket i 1990rsquoerne end i 1970rsquoerne Minister og embedsmaelignd har betydelige fri-hedsgrader naringr de strukturerer processen og politiske kalkulationer er af-goslashrende for deres valg af hvem der skal privilegeres hvornaringr og hvordan Paring miljoslashomraringdet er gevinsterne spredte ndash i form af renere vand luft og jord ndash mens fordelene betales af de regulerede virksomheder og forbru-gerne Taelignker man i fordelingen af gevinster og omkostninger vil det som udgangspunkt vaeligre svaeligrt at faring nogen til at baeligre de koncentrerede omkostninger Erhvervenes organisationer er da heller ikke begejstrede da der skal etableres en ny miljoslashpolitik i begyndelsen af 1970rsquoerne Men da en saringdan ikke kan undgarings stiller de sig til gengaeligld hurtigt til raringdighed Det er igen organisationer med en koncentreret interesse der er dominerende Miljoslashomraringdet har ligesom arbejdsmarkedspolitikken en ganske fast ndash men over tid dog aeligndret ndash gruppe af saeligrligt privilegerede organisationer I 1970rsquoerne er det entydigt erhvervenes og de kommunale organisationer Andre aktoslashrer bliver bevidst og kontant holdt udenfor Det gaeliglder baringde Embedslaeliggeforeningen som ministeriet med ophaeligvelsen af sundhedskom-missionerne ikke har brug for og NOAH der antagelig af ministeriet bliver betragtet som ressourcesvag maringske endda som en organisation der stiller bdquourealistiskeldquo krav I slutningen af 1980rsquoerne er ministeriets omverden mere kompliceret Der er nu en del politisk aktive miljoslashorganisationer som ministeriet ikke kan komme uden om ndash og som det maringske heller ikke oslashnsker at komme uden om Ogsaring Miljoslashministeriet har behov for at forenkle sine omgivelser Det bliver Naturfredningsforeningen der privilegeres blandt de groslashnne Og foreningen beholder sin privilegerede position i forbindelse med lov om jordforurening hvor ogsaring et par andre organisationer privilegeres i kraft af de sposlashrgsmaringl som udvalget skal beskaeligftige sig med Det bliver dog de gamle kendinge ndash Dansk Industri og de kommunale organisationer ndash der nok en gang spiller en helt saeligrlig rolle blandt de privilegerede Paring alle tre omraringder privilegeres i de f leste cases nogle faring organisationer og selv naringr de ikke inddrages taeligt har de en mere fremtraeligdende rolle end de oslashvrige organisationer Ogsaring uden taeligtte og privilegerede samspil med ministerierne skal de mest magtfulde organisationer nok se til at deres synspunkter naringr administrative og politiske beslutningstageres oslashren Paring arbejdsmarkedsomraringdet findes en slags bdquonaturligldquo afbalancering mellem


279

arbejdsgiver- og loslashnmodtagerorganisationer Det er ikke tilfaeligldet i miljoslashpo-litikken hvor de mest privilegerede organisationer er Dansk Industri og de kommunale organisationer men hvor nogle af miljoslashorganisationerne med tiden har opnaringet status som privilegeret Man kan med en vis ret haeligvde at miljoslashorganisationerne i dag har en saring fremtraeligdende rolle paring omraringdet at miljoslashpolitikken er begyndt at minde om interessegruppepolitik og at de groslashnne organisationer til en vis grad afbalancerer erhvervenes interesser De har dog (endnu) ikke faringet den samme betydning som Dansk Industri Paring erhvervsomraringdet er det ikke kommet saring vidt Her er der en dominans af organisationer med entydige og til dels sammenfaldende interesser I sagen om VaeligkstFonden er der nok modsatrettede interesser ndash blandt andet mellem store og smaring virksomheder ndash men en afbalancering af erhvervenes interesser er der ikke tale om LO og Dansk Metal repraeligsenterer i denne sammenhaeligng ikke en modsatrettet interesse i forhold til Dansk Industri Sammenfattende om hvem hvordan og hvornaringr viser det sig at organisa-tionerne helt generelt foretraeligkker en saring omfattende og tidlig involvering i den administrative lovforberedelse som muligt Ogsaring de organisatio-ner der satser paring at mobilisere medlemmerne og paringvirke offentligheden soslashger at blive integreret i samspillet med forvaltningen Organisationerne foretraeligkker at blive involveret gennem lovforberedende udvalg og taeligtte uformelle forhandlinger frem for loslashsere former for samspil saringsom droslashftelser der igen foretraeligkkes frem for inddragelse via hoslashring Organisationer der presses i samspillet med forvaltningen soslashger indf lydelse ved at inddrage tredjepart hvad enten denne er statsministeren de politiske partier eller pressen Ministerierne der i hvert fald formelt har kontrol over organisa-tionsinddragelsen foslashlger en politisk logik naringr de skal vaeliglge med hvem de vil forberede lovgivningen og hvornaringr og hvordan Organisationerne inddrages taeligt i lovforberedelsen naringr de kan bidrage til at sikre et lovforslags parlamentariske succes eller naringr de kan bidrage til at realisere ministeriets oslashnsker til politikkens indhold

H V A D H A R O R G A N I S A T I O N E R N E

I N D F L Y D E L S E P Aring

I de tilfaeliglde hvor organisationerne involveres i lovforberedelsen faringr de noget ud af deres bestraeligbelser Paring arbejdsmarkedsomraringdet gaeliglder det LO og DA og de oslashvrige organisationer der nu og da ogsaring er privilegerede Selv ved aeligndringerne i dagpengene i midten af 1980rsquoerne hvor organisationerne


280

holdes ude af forhandlingerne faringr LO i kraft af sin ombudsstrategi ndash og i kraft af Arbejdsministeriets indsats ndash afboslashdet nogle af de vaeligrste konse-kvenser af regeringens lovforslag Paring Erhvervsministeriets omraringde faringr de privilegerede organisationer tilsvarende et udbytte af deres bestraeligbelser bortset fra sagen om VaeligkstFonden hvor ingen organisationer privilegeres I de tre miljoslashpolitiske cases faringr saringvel kommuner som IndustriraringdetDansk Industri et vaeligsentligt udbytte af deres taeligtte inddragelse i beslutningsfor-beredelsen Det gaeliglder for 1991-reformen ogsaring de groslashnne organisationer ndash isaeligr Naturfredningsforeningen De ikke-privilegerede organisationer som er med paring sidelinjen men soslashger kontakt med forvaltningen uden rigtigt at blive lukket ind og orga-nisationer som alene deltager i hoslashringsrunder har omvendt ret beskeden indf lydelse paring lovgivningen Og oftest ndash som lov om jordforurening viser ndash naringr de laeliggger sig paring linje med synspunkter som allerede er fremfoslashrt af de privilegerede organisationer Det goslashr en betydelig forskel om man er privilegeret eller ej Derfor er det ikke underligt at organisationerne soslashger at sidde med ved mahognibordene


Organisationerne har oftest interesse i at paringvirke saringvel lovgivningens sub-stantielle indhold som dens institutionelle struktur Det substantielle indhold har direkte konsekvenser for de gevinster og omkostninger som lovgivnin-gen fordeler Den institutionelle struktur paringvirker fordelingen af positioner hvorfra lovgivningens gennemfoslashrelse kan paringvirkes hvilket i anden omgang ogsaring kan have afgoslashrende substantielle konsekvenser Organisationerne oslashnsker maksimal indf lydelse paring begge dimensioner men det er sjaeligldent muligt De maring ofte afveje de to forskellige goder saringledes at man for at faring mere af det ene slaeligkker paring kravene til det andet De substantielle goder er i sagens natur forskellige fra sag til sag Arbejds-loslashshedsforsikringen for selvstaeligndige i 1976 har meget klare substantielle konsekvenser Det handler om hvilke grupper der skal have adgang til denne forsikring og paring hvilke vilkaringr Arbejdsgiverne soslashger med succes at faring gruppen af mulige deltagere gjort saring bred som muligt Klare substantielle goder er ogsaring paring spil i forbindelse med skibsfinansieringen Sagen handler kort og godt om omkostningerne ved at finansiere skibsbyggeri Industri-ministeriet spiller i maj 1984 ud med en erklaeligring om at det er regeringens hensigt at stramme den eksisterende finansieringsordning hvilket vil goslashre


281

det dyrere at bygge skibe og derved svaeligkke vaeligrfters og rederiers konkur-renceposition Resultatet blev dog det modsatte Helt andre substantielle goder er paring spil i forbindelse med den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov Den vil indebaeligre nye omkostninger for industrien Industriraringdet finder det anta-gelig formaringlsloslashst at soslashge at forhindre lovens vedtagelse For Industriraringdet garingr strategien derfor ud paring med succes at faring indsat en afvejningsparagraf hvorefter der skal tages oslashkonomiske hensyn ved beslutninger om miljoslash-foranstaltninger Korporatisme er ikke kun til de gode tider Den kan som paringpeget ovenfor ogsaring benyttes i den defensive kamp for at undgaring yderligere tab eller for at vende et forestaringende nederlag til sejr Lovforberedelsen indebaeligrer tilsvarende kampe om institutionelle privi-legier Fagbevaeliggelsen er i midten af 1970rsquoerne ikke staeligrkt interesseret i hvilke grupper der skal daeligkkes af arbejdsloslashshedsforsikringen for selvstaelign-dige Til gengaeligld har den staeligrk interesse i at sikre den eksisterende a-kas-sestruktur Med lov om teknologisk service oprettes Teknologiraringdet hvis sammensaeligtning staeligrkt interesserer organisationerne fordi Raringdet giver en position i det teknologiske servicesystem som kan give organisationerne fremtidige fordele Miljoslashbeskyttelsesloven regulerer bortset fra nogle faring hovedprincipper ikke miljoslashpolitikkens indhold Den er koncentreret om opbygningen af den samlede miljoslashforvaltning herunder fordelingen af kompetencer mellem stat amter og kommuner ligesom den regulerer ankestrukturen Sidstnaeligvnte er eacuten af hovedkampene i forbindelse med lovforberedelsen Resultatet er oprettelsen af Miljoslashankenaeligvnet Kun eacuten af de ni cases beskaeligftiger sig ikke med fordelingen af institutionelle goder nemlig sagen om skibsfinansieringen i midten af 1980rsquoerne men striden om de substantielle goder udspiller sig i og omkring en saeligrlig institutionel struktur ndash Kontaktudvalget ndash hvis funktion paring et tidspunkt er paring spil

S t u d e h a n d l e r At b y t t e aelig b l e r f o r g u l e r oslash dd e r

Korporative institutioner muliggoslashr at de involverede parter kan bytte goder der som udgangspunkt ikke er forbundet med hinanden Korporative arenaer er ogsaring for studehandlere Arbejdsloslashshedsforsikringen for selvstaeligndige fra 1976 er et naeligsten eksem-plarisk tilfaeliglde Arbejdsgiverne er interesseret i en saring bred daeligkning som muligt fordi man derved vil kunne forsikre ogsaring arbejdsgivere selvstaeligndige og ledere Den side af sagen har ikke fagbevaeliggelsens store interesse ndash staten skal betale det meste af gildet Til gengaeligld beroslashres eacutet af fagbevaeliggelsens


282

allerhelligste institutionelle privilegier organiseringen af arbejdsloslashsheds-understoslashttelsen i faglige a-kasser som staeligrkt bidrager til at opretholde en hoslashj organisationsprocent paring arbejdsmarkedet ( jf Rothstein 1992b Christiansen amp Togeby 2003 204) Arbejdsgiverne har ganske vist set at arbejdsloslashshedsforsikring for selvstaeligndige kan vaeligre en murbraeligkker for at svaeligkke det faglige a-kassesystem men opgiver hurtigt forsoslashget herparing Og saring kan alle blive glade Partierne faringr deres understoslashttelse for de selvstaeligndige og arbejdsgiverne sikrer at lederne kan forsikre sig mod arbejdsloslashsheden Fagbevaeliggelsen opnaringr ikke saring meget positivt men den faringr afvaeligrget forsoslashget paring at svaeligkke det faglige a-kassesystem Casen viser ogsaring at et saring staeligrkt korporativt system som arbejdsmarkedspolitikken i 1970rsquoerne har en klar tendens til at reproducere eksisterende institutionelle strukturer Fagbe-vaeliggelsen har en staeligrk position at forsvare angreb paring vitale institutioner ud fra Der er ogsaring studehandler involveret i arbejdsmarkedsreformens tredje fase Med en dramatisk faldende arbejdsloslashshed er der ingen tvivl om at lediges raringdighed skal styrkes og at aktiveringen skal fremrykkes yderligere Hvad angaringr det meste af substansen er der ikke meget at spille om Parterne har desuden altid stoslashttet tiltag der kan styrke beskaeligftigelsen ndash overophedning og f laskehalse skal undgarings saring der ikke bliver behov for en kontraktiv finans-politik Ikke desto mindre er der tale om ganske betydelige stramninger i kravene til de ledige hvilket LO har vanskeligt ved at saeliglge som en sejr til loslashnmodtagerne LO foretraeligkker alligevel at indgaring en forpligtende aftale med DA fordi parterne bevarer deres institutionelle position i implemen-teringsstrukturen og i nogle henseender styrkes deres position Det er ndash i sammenhaeligngen ndash en ganske vaeligsentlig sejr for organisationerne For LO er det dog ogsaring vigtigt i sig selv igen at vaeligre med i lovforberedelsen Konf likten mellem vaeligrftsbranchen og Industriministeriet i midten af 1980rsquoerne er nogenlunde klar Et traeligngt erhverv der har behov for yderli-gere stoslashtte over for et ministerium der har andet at bruge pengene til er en konf likt der ikke uden videre er nem at loslashse Men saring kan man hente hjaeliglp udefra I december 1984 har Folketinget strammet betingelserne for finansiering af skibsbyggeri gennem leasingordninger Det bliver en del af loslashsningen at leasingordningerne der ressortmaeligssigt hoslashrer under Skatte-ministeriet skal aeligndres Det bidrager til at konf likterne mellem de uenige parter i Kontaktudvalget kan bilaeliggges Studehandler kan stille forskellige interessenter tilfredse i et forhand-lingsforloslashb De goslashr det fortsat muligt for parterne at soslashge at maksimere


283

udbyttet af deres privilegerede situation Der er imidlertid to forhold som kan bringe de enkelte aktoslashrer i et dilemma Det ene er at aktoslashrerne maring kalkulere sine valg over et vist tidsperspektiv det andet er at aktoslashrernes strategier paring eacutet omraringde kan afhaelignge af deres strategier paring andre

T i d s p e r s p e k t i v

Organisationer havner ofte i et dilemma mellem at realisere nutidige og fremtidige fordele Teorien peger paring at aktoslashrer der indgaringr i et laelignge-revarende og forpligtende samarbejde vil have en laeligngere tidshorisont sammenlignet med aktoslashrer der ikke er involveret i et kontinuert samar-bejde Korporative institutioner skulle oslashge tidshorisonten for aktoslashrernes nyttemaksimering Erhvervene maring have opfattet sig som tabere da det stort set samtidig med regeringsskiftet i 1971 staringr klart at den nye socialdemokratiske regering vil satse paring at udforme en miljoslashpolitik Uanset udformningen maringtte miljoslashpo-litikken forudses at oslashge virksomhedernes omkostninger og dermed ndash alt andet lige ndash svaeligkke deres konkurrenceevne Foslashlgelig kunne en strategi vaeligre at goslashre alt for at forhindre vedtagelsen af en miljoslashbeskyttelseslov Det ville antagelig vaeligret en risikabel strategi og industrien ville med stor sikkerhed have tabt i det lange loslashb Andre lande havde vedtaget eller var i faeligrd med at lave love for miljoslashbeskyttelse Industriraringdet maringtte derfor kalkulere sin strategi over et lidt laeligngere tidsforloslashb I stedet for at bekaeligmpe miljoslashbeskyt-telsesloven fra foslashrste faeligrd viser Industriraringdet at det er forhandlingsdueligt og at ministeriet roligt kan invitere Raringdet i fremtiden Den langsigtede strategi som IndustriraringdetDansk Industri anlaeliggger i alle tre miljoslashcases er antagelig en af de gode forklaringer paring at industrien til stadighed har en central position i formuleringen af miljoslashpolitikken En betydelig evne til at laeligse de politiske vinde anlaeligggelsen af et langt tidsperspektiv og evnen til at agere en konstruktiv taber giver en betydelig indf lydelse Samme strategiske sans praeligger ikke de groslashnne organisationer i forbindelse med miljoslashlovsreformen i slutningen af 1980rsquoerne De synes ikke at have laeligst hvor tingene maring ende og de skifter taktik ndash de oslashnsker slet ikke en reform ndash paring et tidspunkt hvor stort set alt arbejdet er gjort og et lovforslag er fremsat i Folketinget Daringrlig timing Arbejdsmarkedsreformens tredje fase kan tolkes i samme lys Selv om LO nu og her ikke faringr mange indroslashmmelser er det vigtigt at vise sig forhand-lingsduelig og vaeligre i en position hvor man ogsaring i fremtiden er centralt


284

placeret naringr der skal besluttes smaring og stoslashrre aeligndringer i arbejdsmarkeds-politikken Desuden har parterne behov for at demonstrere deres fortsatte politiske relevans Parterne er ikke involveret i anden fase faring aringr tidligere og i foraringret 1998 er der politisk indgreb i overenskomstforhandlingerne Er der eacuten ting organisationerne frem for alt maring undgaring er det at vaeligre overf loslashdige og politisk irrelevante Ikke mindst derfor er de noslashdt til at anlaeliggge et langt tidsperspektiv naringr strategien laeliggges

A f h aelig n g i g e s p i l

En aktoslashr kan vaeligre tvunget til paring eacutet omraringde at handle irrationelt fordi aktoslashren ogsaring skal varetage hensyn paring et andet omraringde I den politologiske litteratur garingr faelignomenet under betegnelsen nested games afhaeligngige spil (Tsebelis 1990) De f leste stoslashrre interesseorganisationer er til stadighed involveret i forskellige relationer med centraladministrationen ofte endda spredt paring forskellige ministerier Det indebaeligrer at organisationernes inter-esser paring eacutet omraringde kan komme i karambolage med deres interesser paring andre omraringder Industriraringdet har traditionelt kaeligmpet for en ikke-selektiv erhvervspolitik Der skal ikke ydes direkte stoslashtte til enkelte erhverv (Sidenius 1982 1989) En direkte konsekvens ville vaeligre at Raringdet maringtte stoslashtte Industriministeriets oslashnske om at aftrappe stoslashtten til skibsfinansiering I det mindste maringtte en konsekvent anvendelse af princippet indebaeligre at Industriraringdet holdt en lav profil paring omraringdet Det ville egentlig ikke vaeligre saring svaeligrt for Industriraringdet er ikke repraeligsenteret i Kontaktudvalget Men i noslashdens stund maring man kende sine venner Og principper kan jo ogsaring udvikle sig til principrytteri Derfor stoslashtter Industriraringdet vennerne i Vaeligrftsforeningen i et indlaeligg i Berlingske Tidende Ganske forsigtigt fordi der er hensynet til Industriraringdets generelle politik at tage samtidig Under forhandlingerne om reformen af miljoslashbeskyttelsesloven i slutnin-gen af 1980rsquoerne er Naturfredningsforeningen egentlig paring linje med Mil-joslashministeriet der gerne vil nedlaeliggge Miljoslashankenaeligvnet og lade ministeriet vaeligre sidste administrative ankeinstans Miljoslashankenaeligvnet er Industriraringdets konstruktion Men Naturfredningsforeningen har et stort problem Fred-ningsomraringdet er en af foreningens vaeligsentligste aktiviteter og en betydelig del af foreningens sekretariat er beskaeligftiget med at behandle frednings-sager Det er derfor vaeligsentligt for foreningen at sikre opretholdelsen af fredningsnaeligvnene Og dem er ministeriet ude efter Ministeriet mener at


285

kommunalbestyrelserne skal varetage fredningssagerne Hvis Naturfred-ningsforeningen stoslashtter ministeriet i sposlashrgsmaringlet om Miljoslashankenaeligvnet kan et resultat meget vel vaeligre at foreningen staringr svagere i sposlashrgsmaringlet om fredningsnaeligvnene Altsaring maring Naturfredningsforeningen stoslashtte erhvervene der har et staeligrkt oslashnske om at bevare Miljoslashankenaeligvnet Afhaeligngige spil kan altsaring faring en organisation til at kaeligmpe for det modsatte af hvad den egentlig oslashnsker Slutspillet med organisationerne omkring tredje fase af arbejdsmarkedsre-formen tager udgangspunkt i bredere trepartsdroslashftelser med regeringen om en raeligkke temaer Viljen til at tage et medansvar for arbejdsmarkedsreformen kan derfor haelignge sammen med parternes oslashnske om at blive taget med paring raringd i andre politiske sposlashrgsmaringl Det er ikke for ingenting at organisationerne kaeligmper om en privilegeret position i forbindelse med den administrative lovforberedelse Organisatio-nerne har gevinster ud af deres anstrengelser Det gaeliglder saringvel substantielle som institutionelle goder Nok saring vaeligsentligt er det at genstanden for for-handlingerne ikke kun er absolutte gevinster Organisationerne begiver sig med lige saring stor ildhu ind i forhandlinger hvis maringl er at reducere tab De korporative arenaer giver gode muligheder for at der kan indgarings stude-handler hvori indgaringr sager som ikke umiddelbart har noget med hinanden at goslashre To forhold begraelignser organisationernes mulighed for i en given situation at maksimere deres udbytte De maring indimellem slaeligkke paring kravene til oslashjeblikkelige gevinster for til gengaeligld at oslashge deres langsigtede gevinster og indimellem begraelignses de i deres strategiske adfaeligrd paring eacuten arena fordi de har hensyn at tage paring andre I vore cases har privilegerede organisationer bedre chancer for at sikre sig institutionelle gevinster end substantielle sejre Kun i eacutet tilfaeliglde ndash skibsfi-nansieringen ndash er der ikke institutionelle gevinster eller tab paring spil men dog et forsvar for en institution I de oslashvrige cases faringr privilegerede orga-nisationer stoslashrre eller mindre institutionelle sejre Selv i forbindelse med aeligndringerne i arbejdsloslashshedsforsikringen i 1985 hvor parterne ikke er med faringr de en rolle i udpegningen af uddannelser hvortil der kan opnarings uddannelsesydelse En central placering i implementeringen kan i reglen bruges til at vinde substantielle fordele og forfoslashlge organisationens inter-esser paring et senere tidspunkt naringr den politiske opmaeligrksomhed har f lyttet sig andre steder hen VaeligkstFonden afviger fra det generelle billede fordi organisationerne ikke selv opnaringr institutionelle sejre I bedste fald opnaringr de ved Venstres og de konservatives indsats at reducere et institutionelt tab


286

men hvis Erhvervsministeriet mere eller mindre satsede paring at forhandle dette element vaeligk er vaeligrdien af V og Krsquos sejr ikke hoslashj Mens embedsmaeligndene ogsaring er optaget af institutionelle sposlashrgsmaringl er politikerne betydeligt mere optaget af reformernes substantielle indhold selv om organisationerne indimellem ogsaring faringr indroslashmmelser paring disse omraringder Regering og folketing ville have en generel miljoslashbeskyttelse og fik det selvstaeligndige skulle have adgang til at lade sig arbejdsloslashshedsforsikre og det fik de firkloslashverregeringen ville satse mere paring uddannelse og ivaeligrksaeligttere i arbejdsmarkedspolitikken og saringdan blev det Svend Auken ville have en klarere ansvarsplacering i forbindelse med forurenede grunde og han fik i hvert tilfaeliglde en halv sejr hevet hjem Erhvervsministeriet ville have stoslashrre frihedsgrader i brugen af VaeligkstFondens midler og det lykkedes endelig ville Socialdemokratiet og de radikale paring grund af den faldende ledighed styrke raringdigheden og aktiveringsdelen i arbejdsmarkedspolitikken og deres initiativ blev foslashrt helskindet igennem Miljoslashbeskyttelsesloven fra 1991 handler stort set ikke om indholdsmaeligs-sige aeligndringer og kan derfor hverken be- eller afkraeligfte at politikerne generelt faringr deres indholdsmaeligssige prioriteringer igennem Konsekvenserne af loven om teknologisk service er svaeligre at gennemskue men vi kan ikke afvise at politikerne rent faktisk faringr sikret at nye kriterier for stoslashttetildeling slaringr igennem Tilbage staringr eacuten reform skibsfinansieringen fra 1985 hvor Vaeligrftspakken via kreative koblinger til skattepolitikken til dels undergraver regeringens oprindelige intentioner om at begraelignse vaeligrftsstoslashtten og dreje erhvervspolitikken vaeligk fra stoslashtten til den gamle tunge industri Skibsfinansiering er et saeligrligt omraringde hvortil der er knyttet meget snaeligvre kerneinteresser samt en hoslashj grad af eksklusivitet Selv for erhvervsomraringdet hvor klientinteresser generelt har megen vaeliggt er omraringdet i en klasse for sig Det er foslashrst for alvor i midten af 1990rsquoerne at stoslashttepolitikken bliver politiseret ndash ikke mindst gennem eksterne aktoslashrers involvering (Sidenius 1999)

S A M M E N E R V I S T AElig R K E A L L I A N C E R

Organisationerne kan hver for sig opnaring indf lydelse paring lovforberedelsen fordi de kan bidrage med goder som minister og embedsmaelignd eftersposlashrger Ofte vil organisationernes interesser vaeligre modsatrettede eller i hvert fald forskellige Men organisationer kan ogsaring have interesser faeliglles med andre organisationer og organisationerne kan oslashge det samlede udbytte gennem


287

faeliglles anstrengelser Det giver mulighed for cheap riding Omkostningerne ved organisationernes politiske virksomhed reduceres I udgangspunktet er alliancer mellem organisationer foslashrst og fremmest situationsbestemte ndash de formes af de aktuelle muligheder for indf lydelse Organisationerne kan ogsaring indgaring alliancer med embedsvaeligrket hvad enten der er tale om det paringgaeligldende ressortministerium eller andre ministerier Ogsaring her er de isaeligr bestemt af oslashjeblikkets muligheder Organisationerne kan endelig indgaring alliancer med politiske partier De kan vaeligre situationsbestemte men kan ogsaring vaeligre bestemt af eksisterende baringnd mellem organisationer og partier Alliancer spiller en rolle i forbindelse med naeligsten alle vore cases I nogle tilfaeliglde er de ganske forudsigelige mens de i andre tilfaeliglde tager sig mindre oplagte ud Deres betydning for forloslashbene er ogsaring forskellig I forbindelse med Trier-udvalgets diskussioner om arbejdsloslashshedsforsik-ring i 1976 er der en alliance mellem LO og A-kassernes Samvirke med hen-blik paring at bevare de faglige a-kasser Alliancen er ganske forudsigelig fordi de to organisationer har helt faeliglles interesser og er taeligt forbundne Allian-cen udvikler dog samtidig en faeliglles forstaringelse med DA idet begge sider er nogenlunde klar over hvordan kompromiset vil lande og accepterer dette I 1985 danner de tre hovedorganisationer paring loslashnmodtagersiden LO AC og FTF en alliance og formulerer en faeliglles skarp kritik af den borgerlige re-gerings reformudspil Skoslashnt LO og DA ofte staringr sammen i strategiske alli-ancer over for det politiske system er det udelukket i dette tilfaeliglde fordi regeringen bevidst soslashger at undgaring at inddrage organisationerne og hele ti-den er opmaeligrksom paring at reformen som en del af finanslovforliget for 1985 ikke skal stemmes hjem med Socialdemokratiet Dermed er et kompromis mellem LO og DA heller ikke muligt I 1998 er alliancelinjerne anderledes Her staringr LO og DA sammen igen isaeligr fordi LO er presset og meget forhip-pet paring at faring den smule indf lydelse som er mulig De har ikke reservationer over for at viderefoslashre og fremrykke ret og pligt-aktiveringen FTF og AC er mere forbeholdne idet de finder at ret og pligt-linjen binder ressourcer som kunne vaeligre brugt mere f leksibelt og maringlrettet i den tidlige indsats og derved i hoslashjere grad komme FTFrsquos og ACrsquos medlemmer til gode LO og DA som er de mest privilegerede parter i formuleringen af arbejdsmarkeds-politikken har nok modsatrettede interesser i nogle henseender men de har ogsaring en staeligrk faeliglles institutionel interesse i at bevare naeligsten-monopolet paring at repraeligsentere arbejdsmarkedets parter Og naringr de staringr sammen er de staeligr-ke Denne gang er det isaeligr DA der kan vaeligre tilfreds med det samlede kom-promis LO investerer snarere i fremtidige indf lydelsesmuligheder


288

Bevarelsen af faeliglles institutionelle interesser mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer spiller i mange tilfaeliglde en afgoslashrende rolle for formu-leringen af arbejdsmarkedspolitikken Det er en interesse som ofte deles af Arbejdsministeriet Naringr arbejdsmarkedspolitikken angribes udefra dannes der en alliance mellem en eller f lere af hovedorganisationerne og ministeriet mod utidig indblanding fra eksempelvis Finansministeriet som har delvist overlappende kompetencer med Arbejdsministeriet Man staringr sammen i noslashdens stund I midten af 1980rsquoerne soslashger Arbejdsministeriet saringledes at goslashre Finansministeriets forslag mere spiselige for fagbevaeliggelsen hvis interesser for alvor er i klemme I 1998 har LO og ministeriet en faeliglles interesse i at undgaring fuldtidsaktivering LO for at undgaring hovedloslashs aktivering ministeriet for at undgaring pres paring Arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedet er ogsaring karakteriseret ved alliancer mellem organisa-tionerne og partierne Alle tre arbejdsmarkedscases er politisk drevne jf nedenfor Og i hvert fald de gamle klassepartier kender de klare konf likter i arbejdsmarkedspolitikken Derfor aktiveres alliancerne ikke altid Det sker foslashrst naringr nogen af parterne for alvor er traeligngt som i midten af 1980rsquoerne hvor den borgerlige firkloslashverregering og de radikale gennemfoslashrer en reform under LOrsquos og Socialdemokratiets hoslashjlydte protester Da f lertallet er paring plads paring forharingnd finder disse protester ikke megen lydhoslashrhed De radikale kan dog klemmes lidt At Industriraringdet og Jernindustrien danner en alliance i forbindelse med lov om teknologisk service er ikke underligt De har faeliglles interesser i sagen og det lykkes dem ved et tidligt initiativ at styre en vaeligsentlig del af saringvel dagsorden som loslashsningsforslag i forbindelse med formuleringen af loven I sagen om skibsfinansieringen i midten af 1980rsquoerne ser vi en alliance mellem kapitalen og loslashnarbejderne Vaeligrftsindustrien og CO-Metal har faeliglles interesser i at bevare stoslashtten til skibsbygning til hjemmemarkedet Alliancen er i dette tilfaeliglde permanentgjort og institutionaliseret i form af Kontaktudvalget Den kan ogsaring foroslashges hvis det skulle knibe Det goslashr det i midten af 1980rsquoerne Derfor soslashger Georg Poulsen ndash Metals repraeligsentant i Kontaktudvalget ndash stoslashtte fra Socialdemokratiet Vi har ganske vist ikke dokumenteret saringdanne kontakter men da Georg Poulsen i Kontaktudvalget kommer med klare meldinger om Socialdemokratiets syn paring sagen maring der utvivlsomt have vaeligret en form for dialog herom Derimod er der ingen klare koalitioner mellem organisationerne i sagen om VaeligkstFonden og maringske bidrager det til organisationernes svage indf lydelse De tre miljoslashcases byder ogsaring paring en raeligkke alliancer Erhvervene ndash indu-


289

strien og landbruget ndash danner fra starten en taeligt alliance i forhandlingerne med Miljoslashministeriet om den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov Den holder langt men ikke helt til det sidste hvor Industriraringdet i modsaeligtning til landbru-get ender med at stoslashtte loven En raeligkke miljoslashorganisationer forhandler gennem en alliance i form af Det groslashnne Kontaktudvalg om reformen af miljoslashbeskyttelsesloven i de sene 1980rsquoere Ikke med stor succes fordi alli-ancen skifter taktik i vadestedet og begynder at kaeligmpe imod en reform paring et tidspunkt hvor alle andre aktoslashrer er ved at have forhandlet reformen paring plads En anden kreds af organisationer bliver oslashjensynligt nervoslashs ved de groslashnne organisationers nye strategi De danner derfor en alliance til lejligheden Industriraringdet DA LO og Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd retter en faeliglles henvendelse til Folketingets Miljoslash- og Planlaeliggningsudvalg hvori de fremhaeligver at det er vigtigt med en reform nu Hvor stor forskel henvendelsen gjorde ved vi ikke men den er et godt eksempel paring gamle klasseorganisationer som slaringr sig sammen for at sikre en faeliglles oslashnsket gevinst I forbindelse med Jordforureningsloven etableres der en alliance mellem Dansk Industri Realkreditraringdet og Advokatraringdet der med nogen succes faringr begraelignset Miljoslashministeriets bestraeligbelser paring at introducere et objektivt ansvar for jordforurening Paring miljoslashomraringdet har det indimellem vaeligret diskuteret om embedsvaeligrket har en saeligrlig sympati for de groslashnne organisationer Diskussionen har navnlig drejet sig om Miljoslashstyrelsen som varetager lovforberedelsen i sager der vedroslashrer styrelsens omraringder ( jf eksempelvis Geckler amp Pedersen 1987) Vi kan ikke afvise at embedsvaeligrkets sammensaeligtning og praeligferencer indimel-lem skaber grundlag for saeligrlige alliancer med de groslashnne organisationer Men vi er heller ikke stoslashdt paring nogen dokumentation for at det skulle vaeligre tilfaeligldet Tvaeligrtimod synes der at vaeligre saring staeligrke baringnd til IndustriraringdetDansk Industri at man her naeligsten kan tale om en alliance Den er i givet fald nok mindre bestemt af faeliglles interesser i miljoslashpolitikkens indhold end i et gensidigt oslashnske om en udramatisk politisk proces Alliancer er en del af det spil der knytter sig til den administrative for-beredelse af lovgivningen Der er faste alliancer som knytter sig til forsoslashget paring at skaffe eller bevare faeliglles fordele og der er alliancer der knytter sig til aktuelle taktiske overvejelser De faste og de loslashse alliancer synes ikke at spaelignde ben for hinanden Det er maringlet der helliger midlet Ogsaring de faste alliancers formaringlstjenlighed og langsigtede nytte underkastes politiske kalkulationer i organisationerne Der er effektive alliancer og der er de mindre effektive Til de foslashrste hoslashrer LO og DArsquos alliance naringr det gaeliglder


290

om at fastholde de to organisationers institutionelle privilegier i arbejdsmar-kedspolitikken De vinder ikke altid men de spiller deres kort dygtigt naringr faeliglles gevinster er i sigte eller naringr faeliglles tab truer Til de mindre effektive synes de groslashnne alliancer at hoslashre I hvert fald i forbindelse med revisionen af miljoslashbeskyttelsesloven i slutningen af 1980rsquoerne hvor den groslashnne alli-ance har svaeligrt ved at finde ud af hvilket ben den skal staring paring ligesom den er daringrlig til at vejre hvorhen de politiske vinde blaeligser Alliancer er ingen garanti for indf lydelse der ogsaring kraeligver strategisk og taktisk sans

I F O L K E T I N G E T S S K Y G G E

I det danske parlamentariske system ndash som i de f leste andre ndash staringr lovgiver relativt svagt i forbindelse med lovgivningsprocessen fordi regeringen ofte har det reelle initiativ ligesom regeringen raringder over den noslashdvendige ekspertise til at forberede den ofte teknisk komplicerede lovgivning Det rejser det vigtige sposlashrgsmaringl om lovgivers rolle i lovgivningsprocessen Regeringen skal have f lertal i Folketinget for at faring en lov vedtaget Goslashr denne vaeligsentlige institutionelle regel ndash og lovgivers andre muligheder for at kontrollere regeringen eksempelvis gennem udvalgs- og plenumbehand-ling ndash det muligt at udoslashve reel kontrol med regeringens lovforberedelse Og er der herudover traeligk ved lovgivningsprocessen der oslashger Folketingets kontrolmuligheder Man kunne maringle Folketingets indf lydelse ved at se paring omfanget af aeligndrin-ger som sker i perioden mellem ministerens fremsaeligttelse af lovforslaget og dets vedtagelse Man ville da komme frem til at lovgivers indf lydelse er forholdsvis beskeden I ingen af vore ni cases sker der store aeligndringer i lovforslagene efter fremsaeligttelsen Der sker aeligndringer men langt de f leste er forholdsvis beskedne og de sker alle inden for den arkitektur som tegnes af ministerens lovforslag VaeligkstFonden staringr igen lidt for sig selv men de vaeligsentlige aeligndringer fra lovforslag til lov bygger paring en saeligregen strategisk logik i Erhvervsministeriet Det ville imidlertid vaeligre en fejl at maringle lovgivers indf lydelse paring denne maringde Det er der tre grunde til For det foslashrste foruddiskonteres lovgivers holdninger i den administrative lovforberedelse Der er ogsaring en raeligkke til-faeliglde hvor lovgiver har en betydelig andel i det faktiske initiativ og hvor lovforberedelsen derfor foregaringr paring praeligmisser som er fastlagt af et eller f lere partier i Folketinget der har betydning for regeringens f lertalsdannelse Lovforberedelsen foregaringr i den forstand i Folketingets bdquoskyggeldquo For det


291

andet involveres partierne nogle gange i den administrative lovforberedelse ndash ogsaring ret taeligt og lang tid inden lovforslaget er paring vej ud af den administrative lovforberedelse For det tredje kan organisationerne bidrage til at styrke mulighederne for kontrol med regeringen idet partierne i Folketinget hyp-pigt vil dele anskuelser og holdninger med bestemte organisationer Disse forhold indebaeligrer ikke at der bliver balance mellem lovgiver og regering i forbindelse med lovforberedelsen Men de reducerer den ubalance der er som udgangspunkt

N aring r F o l k e t i n g e t s k yg g e r

Kravet om parlamentarisk f lertal for lovgivningen giver faktisk Folketinget en vaeligsentlig styrke Det fungerer med en omskrivning af Fritz Scharpf (1997 197ff) som en art bdquolovforberedelse i Folketingets skyggeldquo Lovgiv-ningens parlamentariske skaeligbne spiller en betydelig rolle tidligt i lovfor-beredelsen Embedsmaeligndene ndash og ministeren maring vi antage men det kan vi ikke dokumentere systematisk ndash anticiperer oppositionens holdning til lovforslaget Hvem kan dette forslag tiltale og hvem ikke Kan der sikres f lertal for loven evt et stort f lertal og hvad skal der i givet fald til for det Hvis der paring forharingnd forventes at vaeligre bred opbakning laeliggger f lertals-dannelsen i Folketinget ikke store begraelignsninger paring lovforberedelsen Men naringr et f lertal ikke er givet indgaringr sposlashrgsmaringlet om at etablere et f lertal til gengaeligld klart i embedsvaeligrkets overvejelser Loslashsninger tilpasses saring de er spiselige for det eller de partier som ministeren gerne vil have som stoslashtter til lovforslaget Det kan ogsaring indebaeligre at man ganske enkelt ikke kan komme videre lige nu I august 1996 garingr det noget traeliggt med lov om jordforurening Miljoslashministeriet maring konstatere at der nok ikke kan findes f lertal i Folketinget Konklusionen er at man maring lade tiden arbejde for sig Og det goslashr den Halvandet aringr efter sendes et nyt lovudkast til hoslashring Det danner grundlag for det forslag et bredt f lertal i Folketinget senere vedtager Organisationerne er ikke uden forstaringelse for de politiske problemer som ministerierne staringr over for Paring nogenlunde samme tid som Miljoslashministeriet goslashr Dansk Industri sig ogsaring tanker om de politiske vilkaringr for lovens vedtagelse Folketingets skygge raeligkker langt De parlamentariske f lertalsmuligheder spiller ogsaring en stor rolle for forloslashbet af sagen om VaeligkstFonden i 1998 Erhvervsministeriet vil med lovaeligndringen dreje erhvervspolitikken i en retning som Dansk Industri ikke oslashnsker Det


292

goslashr det vanskeligere at faring de to store borgerlige partier til at stemme for loven Derfor maring ministeren kalkulere med muligheden af at gennemfoslashre de oslashnskede aeligndringer med venstref loslashjen Som en del af spillet indeholdt lovforslaget elementer som de borgerlige partier ikke oslashnsker men som det for ministeriet maringske heller ikke er alt om at goslashre at faring igennem I de naeligvnte tilfaeliglde anticiperer det lovforberedende ministerium parti-ernes reaktioner og handler herudfra Det sker ogsaring at Folketingets skygge bliver endnu mere tydelig nemlig ved at der sendes klare politiske signaler som indgaringr i overvejelserne om lovgivningen Arbejdsloslashshedsforsikring for selvstaeligndige er ikke en ideacute der bliver undfanget i hovedet paring Arbejdsmi-nisteriets bureaukrater I foraringret 1975 indgaringr Socialdemokratiet de radikale og Kristeligt Folkeparti en aftale hvorefter selvstaeligndige skal have mulighed for at forsikre sig Isaeligr de to smaring partier oslashnsker denne daeligkning som vil komme dele af deres vaeliglgergrundlag til gode Loven bliver forberedt efter et traditionelt korporativt moslashnster dvs i et udvalg med partsrepraeligsentation Organisationerne har hver deres interesser som soslashges varetaget ndash men det sker inden for de politisk udstukne rammer Trier-udvalget leverer et forslag der indfrier det politiske mandat I dette forloslashb har den socialdemokratiske regering derfor opbakning fra de radikale og kristelige og det volder ikke problemer at faring loven vedtaget af et bredt f lertal Ved tredje fase af arbejdsmarkedsreformen i 1998 bliver der ogsaring kalkuleret med at f lertallet skal sikres til hoslashjre i salen ndash sandsynligvis i forbindelse med forhandlingerne om finansloven I 2005-udvalgets arbejde udfoldes der ikke store strategiske overvejelser herom men reformens indhold og de forudgaringende forlig paring omraringdet samt om finanspolitikken goslashr et f lertal til hoslashjre i salen mest oplagt hvilket parterne ogsaring er bevidste om Den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov fra 1973 er ligeledes et resultat af klare politiske praeligferencer ndash om end de ikke er specielt praeligcise Der er ikke staeligrke organisationer der oslashnsker en miljoslashbeskyttelseslov ndash tvaeligrtimod Der er knap nok institutionaliserede interesser i forvaltningen De politiske partier er den politiske entreprenoslashr bag miljoslashbeskyttelsesloven Det sker ogsaring at Folketinget slet ikke er en skygge mere fordi partierne uden for kredsen af regeringspartier direkte involveres i lovforberedelsen Det sker i de f leste cases paring et relativt sent tidspunkt nemlig naringr loslashsninger begynder at tegne sig og ministeren ndash oftest sammen med embedsmaelign-dene ndash skal have foslashlere ud for at lodde den parlamentariske stemning Vi har imidlertid eacutet eksempel paring at et parti involveres meget dybt i den administrative lovforberedelse nemlig indgrebet i dagpengene i midten


293

af 1980rsquoerne Situationen er meget speciel fordi sagen er hoslashjpolitiseret og fordi det politiske mandat kun kan blive realiseret ved at by-passe den ellers staeligrke tradition for at inddrage arbejdsmarkedets parter og ved i en periode at koslashre Arbejdsministeriet ud paring et sidespor I en anden case ndash VaeligkstFonden ndash orienteres de to oppositionspartier til venstre relativt tidligt Ikke fordi sagen er hoslashjpolitiseret men fordi Erhvervsministeriets handlemuligheder afhaelignger af at der er et operativt f lertal til venstre til at presse oppositionen til hoslashjre med I almindelighed er det nok udsaeligdvanligt at et parti uden for regeringspartiernes kreds direkte er involveret i tilblivelse af lovgivningens detaljer laelignge foslashr lovforslaget er fremsat i Folketinget Selv regeringsparti-ernes ordfoslashrere vil nok typisk blive inddraget sent i processen Det er i hvert fald tilfaeligldet i forbindelse med arbejdsmarkedsreformens tredje fase Det ser ud til at Folketinget isaeligr er involveret i forberedelsen af love i arbejdsmarkedspolitikken Det kan der vaeligre en god grund til Omraringdet er nemlig karakteriseret ved en balance mellem modstaringende parter der hver isaeligr har taeligtte kontakter til de store partier i Folketinget Hvis regeringen oslashnsker at gennemfoslashre bebyrdende reformer som parterne ikke umiddelbart kan blive enige om kan det derfor vaeligre noslashdvendigt at sikre sig parlamen-tarisk opbakning paring forharingnd I modsat fald er der ganske enkelt for stor fare for at reformerne lider skibbrud Paring miljoslashomraringdet er der med de groslashnne organisationers integration i stigende grad opstaringet en balance paring organisationsniveauet men denne balance afspejles ikke paring samme maringde som i arbejdsmarkedspolitikken paring det politiske niveau I hvert tilfaeliglde ikke i de reformer der er undersoslashgt i denne bog

T i l g e n s i d i g g l aelig d e

O r g a n i s at i o n e r n e s om ag e n t e r f o r F o l k e t i n g e t

Vi beskrev ovenfor hvordan traeligngte organisationer i saeligrlige situationer kan faring indf lydelse per ombud Ombudsmanden kan vaeligre statsministeren eller pressen Organisationerne soslashger at finde aktoslashrer som kan hjaeliglpe dem naringr det kniber Folketingets partier kan paring samme maringde soslashge indf lydelse per ombud og bruge andre aktoslashrer Partierne ndash oppositionen ndash har behov for argumenter i forhandlinger med ministeren Dem kan organisationerne levere Det forekommer ofte ndash og isaeligr markant i forbindelse med de nyeste cases hvor der naeligsten altid gennemfoslashres administrativ hoslashring ndash at organi-


294

sationerne leverer hoslashringssvar til ministeriet Mange organisationer sender samtidig hoslashringssvarene til partierne som i dag desuden faringr kendskab til hoslashringssvarene gennem ministeriets hoslashringsnotat der sendes til Folketin-get Svarene bruges i mange tilfaeliglde som grundlag for sposlashrgsmaringl fra det paringgaeligldende folketingsudvalg til ministeren Partierne kan paring den baggrund og uden de store omkostninger stille sposlashrgsmaringl som bdquoMinisteren bedes kommentere henvendelsen af 12 maj 1999 fra Danske Entreprenoslashrer jf L 183 ndash bilag 73ldquo (185 1999 M 3034-0039) Organisationerne bidrager saringledes til at styrke Folketingets mulighed for at kontrollere lovforberedelsen Samarbejdet mellem organisationer og partier kan ogsaring vaeligre staeligrkere Mange organisationer har et fastere forhold til nogle partier end til andre Det gaeliglder isaeligr de gamle klasseorganisationer paring arbejdsmarkedet og det gaeliglder i noget omfang ogsaring andre organisationer som eksempelvis miljoslash- og forbrugerorganisationer3 Et antagelig ekstremt eksempel finder vi i forbindelse med sagen om skibsfinansiering i midten af 1980rsquoerne hvor metalformanden Georg Poulsen er taeligt paring at forhandle i Kontaktudvalget vedroslashrende Vaeligrftsindustrien paring vegne af Socialdemokratiet Partiet er naeligsten part i forhandlingerne i det korporative organ Tilsvarende synes Danmarks Naturfredningsforening at have haft staeligrke baringnd til Socialistisk Folkeparti i forbindelse med forhandlingerne om reformen af miljoslashbeskyttelsesloven i slutningen af 1980rsquoerne og begyndelsen af 1990rsquoerne Integrationen af organiserede interesser i lovforberedelsen kan i nogle tilfaeliglde befordre lovgivers mulighed for indsigt i og kontrol med regeringens naeligsten-monopol med forberedelsen af lovgivningen

D e n kom p l i c e r e d e l ovg i v n i n g

Ovenfor har vi peget paring de forhold som styrker Folketingets mulighed for at paringvirke den administrative lovforberedelse I modsat retning traeligkker hvis lovgivningen er teknisk og juridisk meget kompliceret ( jf ogsaring Kallestrup 2004) Her har Folketinget kontrolproblemer Blandt vore ni cases er det bedste eksempel lov om jordforurening Selv for det lovforberedende udvalg og under de efterfoslashlgende forhandlinger er der haringrde tekniske og juridiske noslashdder at knaeligkke Det indebaeligrer et lang-varigt og kompliceret arbejde under inddragelse af juridiske og tekniske eksperter Og det indebaeligrer at Folketinget har meget svaeligrt ved at gen-nemskue loven Anden- og tredjebehandlingen i Folketinget sker saringledes uden debat i salen og diskussionen under foslashrstebehandlingen afsloslashrer ikke


295

just en praeligcis opfattelse af problemer og loslashsninger Alligevel sker der visse aeligndringer under den parlamentariske behandling muligvis fordi organi-sationer der ikke finder lovforslaget acceptabelt har henvendt sig til de af oppositionens partier der deler deres synspunkter I et saringdant tilfaeliglde beror lovgivers reelle kontrol med regeringen saringledes paring at alle relevante interesser er organiserede og i stand til at formulere deres interesser over for ministeriet og Folketinget Det er langtfra altid tilfaeligldet I saring fald maring Folketinget forlade sig paring at regeringen ndash ministeren ndash har taget hoslashjde for alle relevante interesser Og det kan man som alle casene vidner om absolut ikke tage for givet Svaeligkker eller styrker organiserede interessers integration i den admini-strative lovforberedelse Folketingets position i forhold til regeringens og embedsmaeligndenes Umiddelbart kunne mest tyde paring det foslashrste Regeringen har adgangen til den ekspertise der er noslashdvendig for at formulere lovgivnin-gen Og det er regeringens medlemmer og de forvaltninger de kontrollerer som har det taeligtte samarbejde med organisationerne Helt saring svagt er lovgiver dog ikke stillet i forhold til regeringen Forvaltningen anticiperer lovgivers reaktioner paring lovforslagene Regeringen skal have f lertal for sin lovgivning ndash endda gerne mere end det minimale f lertal Det har konsekvenser tidligt i lovforberedelsen Indimellem er lovgivningen ogsaring direkte politikerdrevet dvs et svar paring klart formulerede oslashnsker hos partier som regeringen oslashnsker at imoslashdekomme Oppositionens partier involveres indimellem ogsaring direkte i den administrative lovforberedelse foslashr den allersidste del af denne fase hvor ministeren begynder at sondere for et f lertal Endelig kan organisationerne fungere som agenter for oppositionen fordi de ndash i egen interesse ndash forsyner partierne med argumenter for eller imod regeringens lovforslag Alliancerne mellem regering og organisationer kan vaeligre staeligrke ndash men i mange tilfaeliglde styrker organisationernes inddragelse i lovforberedelsen ogsaring Folketingets kontrol med regeringen Det skal bemaeligrkes at vi kun har undersoslashgt lov-forberedelsen under mindretalsregeringer Under f lertalsregeringer kan organisationerne muligvis ikke spille den samme rolle for lovgiver Under mindretalsregeringer kaster Folketinget gennemgaringende lange skygger over den administrative lovforberedelse


296

N o t e r

1 Til gengaeligld har vi fundet et par organisationer ndash begge tilknyttet fagbevaeliggelsen ndash der viser sig ikke at vaeligre tilstraeligkkeligt varinggne naringr muligheden byder sig Efter vedtagelsen af miljoslashbeskyttelsesloven i 1973 henvender Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder-forbund sig for at sikre fagbevaeliggelsen en plads i Miljoslashankenaeligvnet Der afholdes endda et moslashde hvor Jens Kampmann blandt andet maring henvise til at loven er vedtaget og at LO i oslashvrigt aldrig svarede paring hoslashringen i foraringret 1972 LO er ogsaring temmelig sent ude i slutningen af 1972 da organisationen svarer paring hoslashringen af rapporten om teknologisk service to maringneder efter at fristen er udloslashbet ndash endda for at anmode om en eller to faste pladser i det foreslaringede Teknologiraringd Man skal bemaeligrke at disse eksempler ikke gaeliglder fagbevaeliggelsens kerneomraringder

2 Kildematerialet begraelignser os fra viden om organisationer som helt holder sig ude fra lovforberedelsen

3 I 1980 havde miljoslash- og forbrugerorganisationerne isaeligr kontakter med venstref loslashjen I 2000 er kontakterne mere spredte dvs at de ogsaring har relativt hyppige kontakter til de store borgerlige partier (Christiansen amp Noslashrgaard 2003a 194)


297

K A P I T E L 13

bdquo POL I T I K E R N E T ROR

AT DE SK A L L OVGI V E ldquo

bdquoDet der er det gale for nogen politikeres vedkommende det er at de tror at de skal lovgiveldquo er et citat fra en tidligere formand for Folketinget Erling Olsen (1994) Det er naturligvis morsomt at folkestyrets fremme-ste repraeligsentant kan haeligvde at det ikke er den lovgivende magt der skal lovgive Men Erling Olsen har fat i den centrale iagttagelse at nok skal Folketinget vedtage lovene og nok har alle medlemmer af Tinget ret til at fremsaeligtte lovforslag men det faktiske initiativ til og den overvejende indf lydelse paring lovforberedelsen tilkommer regeringen Tingets rolle bliver i det perspektiv at kontrollere at regeringen har gjort et ordentligt arbejde i lovforberedelsen at de fornoslashdne hensyn er taget og at et f lertal i Folke-tinget kan tilslutte sig loven Mens det er banalt at konstatere at det ikke er Folketinget der skriver lovene er det anderledes kompliceret at afdaeligkke hvad det saring er der garingr for sig naringr lovene skrives Regeringen ndash ministrene og deres embeds-maelignd ndash forbereder lovgivningen men det sker ikke uden inspiration eller paringvirkning udefra Interesseorganisationer har spillet en rolle og ofte en vaeligsentlig rolle i tilblivelsen af alle de love som denne bog beskaeligftiger sig med Selv i de tilfaeliglde hvor organisationerne er mindst inddraget ndash dag-pengeaeligndringerne i midten af 1980rsquoerne og VaeligkstFonden i slutningen af 1990rsquoerne ndash spiller de en rolle fordi det lykkes at mobilisere andre aktoslashrer til modstand mod lovgivningen eller fordi embedsmaeligndene maring navigere under hensyntagen til de forventede standpunkter Over de naeligste sider sammenfatter vi bogens hovedresultater ved at fremhaeligve nogle vaeligsentlige forskelle og faeligllestraeligk mellem de tre sektorer og mellem de tre aringrtier som bogens cases daeligkker Det sker ved for saringvel sektorer som for perioderne at fokusere paring (a) graden af eksklusion eller inklusion af interesseorganisationer (b) hvad organisationerne isaeligr har indf lydelse paring og (c) parlamentarikernes raringderum Vi slutter kapitlet af med at sammenfatte hvad der paring baggrund af bogens studier karakteriserer den indf lydelsesrige interesseorganisation


298

samt hvad der karakteriserer en administrativ lovforberedelse hvor det for-beredende ministerium har en hoslashj grad af initiativkraft og styringsevne Paring alle tre sektoromraringder inkluderes nogle organisationer i lovforberedel-sen mens andre holdes udenfor I nogle tilfaeliglde er der betydelig kamp om at blive inddraget i den administrative lovforberedelse mens inddragelsen i andre tilfaeliglde sker uden at der er aringben konf likt herom Det er ingenlunde et nyt resultat Arbejdsmarkedsomraringdet er i mere end 100 aringr domineret af de to store hovedorganisationer de store erhvervsorganisationer er ind-draget i formuleringen af erhvervspolitikken gennem det meste af det 20 aringrhundrede og industrien og de kommunale organisationer spiller en betydelig rolle i hele den moderne miljoslashpolitiks historie Bogens casestudier viser imidlertid at skellet mellem de meget og de mindre integrerede orga-nisationer er skarpere end man hidtil har antaget Formuleret lidt skarpt kan man sige at organisationerne ikke er mere eller mindre integreret i den administrative lovforberedelse De er med eller stort set ikke med Er organisationerne ikke medlemmer af et lovforberedende udvalg eller er de ikke paring anden maringde inddraget taeligt i lovforberedelsen er deres chancer for indf lydelse paring formuleringen af lovgivningen relativt smaring Denne markante adskillelse mellem de inkluderede og de ekskluderede gaeliglder paring tvaeligrs af de tre sektoromraringder men forekommer isaeligr markant paring arbejdsmarkeds- og miljoslashpolitikkens omraringde fordi det er de samme organisationer der spil-ler hovedrollen i de f leste tilfaeliglde Erhvervspolitikken er mere heterogen Afhaeligngigt af sagen er det forskellige organisationer der dominerer men ogsaring her er organisationernes taeligtte integration i lovforberedelsen en for-udsaeligtning for at opnaring indf lydelse Det gaeliglder paring tvaeligrs af de tre sektoromraringder at organisationerne i meget betydelig grad fokuserer paring og soslashger at paringvirke fordelingen af institu-tionelle goder Kampen om substantielle goder spiller ogsaring en stor rolle men organisationerne maring i mange tilfaeliglde acceptere et trade-off mellem institutionelle og substantielle goder Organisationerne har her et skarpt blik ndash og nogle gange ogsaring praeligferencer ndash for institutionelle goder dvs en central placering i forvaltningsstrukturerne som de antager stiller dem gunstigt ved implementeringen af lovgivningen og positioner hvorfra de kan paringvirke implementeringen eller den fremtidige formulering af lovgiv-ningen Det staeligrke fokus paring de institutionelle goder haelignger altsaring sammen med at en meget stor del af lovgivningen foslashrst realiseres gennem en for-holdsvis kompliceret implementeringsproces og at institutionelle positioner giver organisationerne gode muligheder for at paringvirke administrationen af


299

lovgivningen og den fremtidige regeludstedelse Har organisationerne ikke en position inden for et omraringde i forvejen er de relativt daringrligt stillet i forbindelse med lovaeligndringer eller reformer Man kan dog ikke altid slutte modsaeligtningsvist Om lovgivningsmagtens rolle maring vi konstatere to forhold For det foslashrste har Folketinget en indf lydelse paring den administrative lovforberedelse som raeligkker ud over lovgivningsmagtens direkte og konstitutionelt sikrede rolle heri I hvert fald under mindretalsregeringer skygger Folketinget saring kraftigt over den administrative lovforberedelse at minister og embedsmaelignd maring vie lovgivningens parlamentariske muligheder endog betydelig opmaeligrksomhed og tage hensyn hertil naringr lovforslagets indhold og gennemfoslashrelsesstrategien laeliggges fast For det andet er lovgiver i nogle henseender sin egen vaeligrste fjende Der er en tendens til at lovgiver isaeligr fokuserer paring lovgivningens substantielle konsekvenser Hvor stor skal arbejdsloslashshedsunderstoslashttelsen vaeligre hvad er betingelserne for at opnaring den og hvem skal betale Hvor meget skal danske skibsvaeligrfter kompenseres for udenlandske vaeligrfters konkurrencefordele Og hvem skal betale for forureningen Nogle gange bliver lovgiver optaget af naeligsten symbolske traeligk ved lovgivningen som eksempelvis kravet om at VaeligkstFonden skal tage miljoslashmaeligssige og etiske hensyn Det er interessante sposlashrgsmaringl som ogsaring optager organisationerne Men relativt er organisa-tionerne langt mere optaget af fordelingen af institutionelle goder Institu-tionelle forhold optager lovgiverne mindre Det samme gaeliglder antagelig vaeliglgerne Det kan skyldes at lovgiver finder de institutionelle forhold mindre interessante fordi de ikke antages at interessere vaeliglgerne eller fordi de betragtes som besvaeligrlige men noslashdvendige tekniske aspekter ved lovgivningen som ikke har den store betydning i det lange loslashb Under alle omstaeligndigheder overlades forhandlingerne om lovgivningens institutionelle traeligk i f lere tilfaeliglde til embedsmaelignd og organisationer Hermed svaeligkker lovgiver sin indf lydelse paring lovgivningen Kampen om de institutionelle goder er nemlig saring intens fordi deres fordeling i det lange loslashb har konse-kvenser for kampen om de substantielle goder Den politiske interesse ndash og dermed den parlamentariske involvering ndash er ikke lige stor paring de tre omraringder Paring arbejdsmarkedsomraringdet er den parlamentariske interesse betydelig Men fordi arbejdsmarkedspolitikkens konf liktlinjer er naeligsten parallelle med Folketingets hoslashjre-venstre dimen-sion er den faktiske parlamentariske involvering i den politiske lovbehand-ling begraelignset naringr organisationerne er taeligt inddraget i lovforberedelsen


300

Partierne regner med at bdquoderesldquo organisation(er) varetager de interesser som ogsaring er partiernes Organisationerne fungerer i den sammenhaeligng som agenter for partierne Men paringvirkningen garingr i mindst lige saring hoslashj grad den anden vej Organisationerne medtaelignker de politiske partiers synspunkter Ogsaring miljoslashpolitikken har Folketingets store bevaringgenhed og ogsaring her er der en tendens til at organisationerne kan fungere som agenter for partierne Naringr bdquoderesldquo organisation(er) har vaeligret involveret bliver partiernes behand-ling mindre dybtgaringende Her er problemet dog at interessestrukturen ikke er saring velafbalanceret som paring arbejdsmarkedsomraringdet Ganske vist er mil-joslashorganisationerne i stigende omfang blevet involveret i lovforberedelsen ndash og i nogen grad som en konsekvens af partiernes oslashnsker ndash men de har ikke den samme position som erhvervenes og de kommunale organisatio-ner Derfor er isaeligr venstref loslashjen meget aktiv i den parlamentariske fase Erhvervspolitikken staringr ikke saring hoslashjt paring politikernes dagsorden Antagelig fordi den ikke er velegnet som profileringsomraringde i forhold til vaeliglgerne maringske bortset fra de tilfaeliglde hvor den har klare regionale aringrsager eller konsekvenser Derfor overlader politikerne en stoslashrre del af beslutningerne til regering embedsmaelignd og ndash ikke mindst ndash interesseorganisationer Der er en ganske tydelig udvikling over tid I arbejdsmarkedspolitikken finder vi et markant brud med gamle traditioner allerede midt i 1980rsquoerne hvor den borgerlige regering forsoslashger sig med omfattende reformer uden at inddrage arbejdsmarkedets parter og uden at parterne har vaeligsentlig indf lydelse paring lovgivningen Selv om tingene vender tilbage til mere nor-male tilstande i 1990rsquoerne finder vi dog ogsaring tegn paring mere varige aeligndrin-ger De to hovedorganisationer har ikke den samme faste placering ved mahognibordene som tidligere og de har mindre indf lydelse end tidligere Til gengaeligld er der ikke andre organisationer der har faringet mere plads De to store hovedorganisationer dominerer fortsat Men den parlamentariske involvering er nok blevet stoslashrre Folketinget er mere aktivt i 1990rsquoerne end i 1970rsquoerne I 1990rsquoerne er der da ogsaring gennemfoslashrt betydelige arbejdsmar-kedsreformer paring baggrund af praeligmisser som er udstukket af politikerne ndash og ogsaring med organisationernes opbakning selv om de har ligget mere til arbejdsgivernes end til loslashnmodtagernes hoslashjre ben Paring erhvervsomraringdet kommer udviklingen lidt senere ndash i den foslashrste halvdel af 1990rsquoerne og som et bevidst udslag af daringrlige erfaringer med den taeligtte involvering af organisationerne ndash men effekten er mindst lige saring markant som i arbejdsmarkedspolitikken De gamle svaeligrvaeliggtere ndash de store erhvervs-organisationer med Dansk Industri i spidsen ndash inddrages ikke paring samme


301

taeligtte maringde i den administrative lovforberedelse som tidligere Og de har ikke samme indf lydelse som tidligere Men heller ikke her tager andre organisationer over selv om en bredere aktoslashrkreds inddrages paring forskellig maringde I vid udstraeligkning er det fortsat de kendte organisationer der er mest aktive Men de er blevet relativt svaeligkket i forhold til ministerierne Udviklingen paring miljoslashomraringdet er i nogle henseender i modfase til de to andre omraringder For det foslashrste er udviklingen over tid karakteriseret ved en institutionalisering af organisationernes inddragelse i lovforberedelsen Forklaringen er at den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov bliver til i et bdquoformativt momentldquo ( jf Rothstein 1992a) hvor der ikke er etableret normer for hvordan de organiserede interesser skal haringndteres Det er der til gengaeligld kommet siden Og ikke blot i forhold til lovforberedelsen Organisationerne er ogsaring blevet staeligrkt integrerede parter naringr ministeren skal udmoslashnte lov-givningens mange bemyndigelsesbestemmelser Den traditionelle korpo-ratisme er svaeligkket paring de to andre omraringder men korporatismen er styrket i miljoslashpolitikken Samtidig er kredsen af parter der har indf lydelse paring formuleringen af miljoslashpolitikken blevet udvidet 1970rsquoernes skaeligve balance til fordel for kommuner og erhverv er blevet mindre skaeligv med de groslashnne organisationers integration i og stigende indf lydelse paring den administrative lovforberedelse selv om man ikke kan tale om den samme balance som i arbejdsmarkedspolitikken Udviklingen over tid kan ikke forklares med at 1970rsquoer- og 1990rsquoer-casene udspilles under socialdemokratiske regeringer mens 1980rsquoer-casene forloslashber under borgerlige regeringer I arbejdsmarkedspolitikken ligner forloslashbene i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne ndash under forskellige regeringer ndash hinanden mere end 1970rsquoer-casen under en socialdemokratisk regering I erhvervspolitikken er det 1970rsquoer-casen og 1980rsquoer-casen ndash under forskellige regeringer ndash der ligner hinanden mens 1990rsquoer-casen forloslashber under en socialdemokratisk ledet regering Endelig ligner alle de tre miljoslashpolitiske cases hinanden i den forstand at der i alle tre tilfaeliglde sker en taeligt og forpligtende inddragelse af privilegerede organisationer

D E N I N D F L Y D E L S E S R I G E O R G A N I S A T I O N

Vi har gennem de ni casestudier undersoslashgt et stoslashrre antal interesseorgani-sationer Nogle af dem har succes med at faring indf lydelse paring forberedelsen af lovgivningen nogle af dem er meget lidt succesrige Interesseorganisationer er langtfra selv herre over muligheden for succes De kan som udgangs-


302

punkt have en daringrlig sag fordi de politiske vinde blaeligser en anden vej end de oslashnsker Embedslaeliggeforeningen kaeligmper en haringbloslashs kamp i forbindelse med den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov Organisationen vil vaeligre taber uanset hvad den foretager sig Men i mange tilfaeliglde er en organisation selv med til at bestemme hvilken succes den faringr i en konkret sag Det kan lyde banalt men en foslashrste forudsaeligtning for effektiv indf lydelse er evnen til at udvise rettidig omhu Man maring vaeligre der naringr muligheden byder sig Det synes de f leste organisationer da ogsaring at vaeligre men vi er i et par til-faeliglde stoslashdt paring organisationer der reagerer alt for sent ndash og som oven i koslashbet bliver smaringfornaeligrmede naringr det viser sig at man altsaring ikke kommer med to-get naringr det er koslashrt Materialet tillader ikke at tale om systematik men det er organisationer tilknyttet fagbevaeliggelsen som er for sent ude ndash dog ikke paring deres traditionelle kerneomraringde arbejdsmarkedspolitikken Tidlig indflydelse kan det tilsvarende synes naeligsten banalt at tilfoslashje som en betingelse for succes Jo tidligere en organisation er inde i beslutningspro-cessen desto f lere praeligmisser kan den paringvirke Skal man vaeligre tidligt ude kan det til gengaeligld ofte betale sig at have en lang tidshorisont Det gaeliglder isaeligr hvis man har taelignkt sig at have en vedblivende rolle paring et omraringde Tidlig indf lydelse er ofte taeligt forbundet med at have eller faring en privilegeret position dvs at organisationen i kraft af medlemskab af et lovforberedende udvalg moslashder med embedsvaeligrket og ministeren eller paring andre maringder har en fordel i forhold til andre organisationer En organisation bestemmer ikke selv om den i en given sag faringr en privilegeret position Den er snarere et afkast af at organisationen gennem en laeligngere periode har vist sig som en effektiv og trovaeligrdig samarbejdspartner for ministeriet Har man en privilegeret position er der ogsaring en tendens til at man bevarer den Det gaeliglder eksempelvis arbejdsmarkedets hovedorganisationer i arbejdsmarkeds-politikken og IndustriraringdetDansk Industri paring miljoslashomraringdet Men aeligndres de politiske prioriteter kan organisationen miste sin privilegerede position som det sker for Dansk Industri ved aeligndringerne af VaeligkstFonden Evnen til at laeligse den politiske situation og tage bestik deraf er en ofte afgoslash-rende forudsaeligtning for at faring indf lydelse paring forberedelsen af lovgivningen IndustriraringdetDansk Industri har en betydelig indf lydelse paring de tre love paring miljoslashomraringdet Organisationen er dygtig til at handle i forhold til den politiske udvikling I forbindelse med den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov erken-der Industriraringdet saringledes hurtigt at det vil vaeligre forgaeligves at kaeligmpe imod loven ndash selv om den vil koste medlemmerne penge Med den erkendelse faringr Industriraringdet til gengaeligld betydelig indf lydelse paring miljoslashbeskyttelsesloven


303

LO viser sig i forbindelse med arbejdsmarkedsreformens tredje fase korrekt at laeligse at en afkortning af dagpengeperioden har en betydelig politisk daeligkning Selv om sposlashrgsmaringlet er kontroversielt i forhold til forbundene garingr LO ind paring et forlig der indebaeligrer en saringdan afkortning Til gengaeligld viser LO sig som en vaeligsentlig og trovaeligrdig partner ndash ogsaring naringr der skal traeligffes kontroversielle beslutninger Naturfredningsforeningen ndash og med den Det groslashnne Kontaktudvalg ndash viser sig derimod udygtig i forbindelse med revisionen af miljoslashbeskyttelsesloven Maringske beruset af egen succes i forbindelse med den foslashrste vandmiljoslashplan tror organisationen at den kan garing imod det politiske krav om en revision At det oven i koslashbet sker paring et tidspunkt hvor alle andre aktoslashrer er indstillet paring reform goslashr blot organi-sationens strategi desto mindre heldig Man skal have noget at bytte med Det er sjaeligldent gratis at have indf lydelse Det koster ikke bare ressourcer i form af tid og mandskab Man maring ofte ogsaring vaeligre villig til at bytte med minister og ministerium Det indebaeligrer at den succesrige organisation for det foslashrste maring kalkulere paring hvilke maringder den kan bidrage til at realisere ministeriets policyoslashnsker Disse kan imidlertid vaeligre i modstrid med organisationens oslashnsker hvorfor den kan havne i et svaeligrt haringndterbart dilemma For det andet maring den succesrige organisation overveje om og hvordan den kan bidrage til ministerens parlamentariske succes dvs bidrage til at faring lovgivningen igennem i Folketinget Ogsaring dette kan bringe organisationen i et dilemma eksempelvis fordi organi-sationen derved kan skabe problemer i forhold til oppositionspartier som den traditionelt har et taeligt forhold til og som i den paringgaeligldende sag ikke vil stoslashtte regeringen Evnen til at finde de rette samarbejdspartnere paring det rette tidspunkt spiller en stor rolle for succes Naringr LO og DA saring ofte har succes med hensyn til at bevare faeliglles institutionelle privilegier og holde andre ude skyldes det en evig aringrvaringgenhed i forhold til de omraringder hvor de to organisationer har faeliglles interesser Hvor dette samarbejde er strategisk og langsigtet er den faeliglles henvendelse fra Industriraringdet Dansk Arbejdsgi-verforening Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd og LO i april 1990 bestemt af oslashjeblikkets situation En faeliglles henvendelse fra de forenede kraeligfter for kapital og loslashnmodtagere er svaeligr at sidde overhoslashrig En gang imellem lykkes det slet ikke for selv de staeligrke organisationer De maring traeligkke i noslashdbremsen Har man evnen til at inddrage tredjepart i en sag kan man reducere et ellers forestaringende tab Det kan ske ganske stille som det er tilfaeligldet i sagen om skibsfinansieringen hvor organisationerne for vaeligrfter og rederier i august 1985 henvender sig til statsministeren


304

fordi de ikke mener at Erhvervsministeriet er dem tilstraeligkkeligt venligt sindet Henvendelsen har da ogsaring effekt set med organisationernes oslashjne Noget mere larmer det da regeringen i 1985 vil gennemfoslashre aeligndringer i dagpengereglerne ndash uden at inddrage arbejdsmarkedets parter Det stiller LO helt frit og med nogen succes faringr Landsorganisationen mobiliseret til modstand mod forliget herunder blandt dele af det radikale bagland hvilket goslashr den radikale folketingsgruppe ndash der er forligspartner med den borgerlige regering ndash svag i koderne Det lykkes faktisk at faring gjort forliget lidt mindre uspiseligt for LO I de naeligvnte tilfaeliglde har organisationerne held til at udvide eller aeligndre rammerne for deres politiske aktivitet En organisation der vil have indf lydelse maring udvise rettidig omhu vaeligre tidligt ude taelignke langsigtet kunne laeligse forstaring og udnytte de politiske signaler have noget at bytte med kunne indgaring koalitioner paring det rette tidspunkt og kunne inddrage tredjepart naringr det er noslashdvendigt Eacutet er saringle-des at have en privilegeret position i lovgivningsprocessen noget andet er at udnytte denne position maksimalt og sikre den i fremtiden Begge dele kraeligver effektive organisationer

M I N I S T R E S O G M I N I S T E R I E R S A U T O N O M I I

F O R H O L D T I L O R G A N I S A T I O N E R N E

Det der er godt for en interesseorganisation er ikke noslashdvendigvis godt for samfundet Arbejdsmarkedspolitikken kan vise sig ineffektiv hvis den kun indeholder hvad LO og DA kan blive enige om Miljoslashpolitikken kan vise sig for slap hvis Dansk Industri skal kunne acceptere den i alle henseender Erhvervspolitikken kan blive for dyr for skatteydere og forbrugere hvis organisationerne altid skal vaeligre med Ministre og embedsmaelignd staringr derfor ofte i et dilemma Paring den ene side er organisationerne i de f leste tilfaeliglde noslashdvendige samarbejdspartnere hvis man skal lave lovgivning som kan medvirke til at loslashse politisk definerede problemer Interesseorganisationerne kan bidrage til at oslashge effektiviteten af offentlig politik Paring den anden side kan organisationerne ogsaring stille sig hindrende i vejen for en effektiv lovgivning De har egne interesser at varetage som ikke noslashdvendigvis falder sammen med de politiske oslashnsker I praksis er sposlashrgsmaringlet sjaeligldent om organisationerne skal vaeligre med eller ej Det er snarere paring hvilke maringder og paring hvilke praeligmisser de skal vaeligre med saringledes at ministeriet kan sikre sig en vis handlefrihed i forberedelsen af lovgivningen og dens senere implementering


305

Den udvikling fra 1970rsquoerne til 1990rsquoerne som vore cases illustrerer kan tolkes som ministeriernes forsoslashg paring at sikre sig en stoslashrre autonomi i forhold til organisationerne i lovforberedelsen i hvert fald paring de to gamle omraringder Arbejdsmarkedspolitikken har i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne skullet fungere paring andre vilkaringr end i 1970rsquoerne 1980rsquoernes stramme udgiftspolitik og 1990rsquoernes aktive arbejdsmarkedspolitik har kraeligvet markante aeligndringer i arbejdsmarkedspolitikken som det ville vaeligre vanskeligt at gennemfoslashre med organisationerne saring taeligt inde i lovgivningsprocessen som i 1970rsquoerne 1990rsquoernes erhvervspolitik har markeret et brud med tidligere traditioner som ikke har behaget Dansk Industri Det har kraeligvet en vis handlefrihed at formulere og realisere en saringdan ny erhvervspolitik Ministre og embedsmaelignd inddrager organisationerne hvis de bidrager til at forbedre et lovforslags parlamentariske muligheder ogeller hvis orga-nisationerne bidrager til realiseringen af ministeriets oslashnsker til politikkens indhold Det er imidlertid ikke nok at overveje om organisationerne skal inddrages Det skal ogsaring overvejes hvordan det skal ske Ministeriet har altid valgmuligheder Minister og embedsmaelignd kan overveje hvornaringr de vil inddrage organisationerne hvem de vil inddrage paring hvilken maringde og i hvilke sposlashrgsmaringl de vil goslashre det Minister og embedsvaeligrk kan altsaring tilrettelaeliggge inddragelsen af organiserede interesser meget bevidst Det indebaeligrer at ministeriet fra starten maring goslashre sig klart hvad det vil Der synes over tid at vaeligre en stoslashrre villighed til at udvide og udnytte de fri-hedsgrader der findes maringske fordi den politiske dagsorden har aeligndret sig ndash og kraeligvet det Videre er det vaeligsentligt at ministeriet sikrer sig en balance mellem de interesser der inddrages taeligt i lovforberedelsen Det giver mulighed for at afbalancere interesserne i forhold til lovgivningens indhold og isaeligr kan det give stoslashrre bevaeliggelsesfrihed at spille sammen med f lere interesser for om noslashdvendigt at bdquoplukkeldquo stoslashtte fra forskellige organisationer Det kan styrke ministeriets mulighed for at tilgodese ministerens og ministeriets interes-ser I f lere tilfaeliglde har vi set at det giver minister og ministerium et godt udgangspunkt at inddrage organisationerne paring baggrund af et ministerielt udspil frem for at lade organisationerne sidde direkte med ved den tidlige udformning af et lovforslag Det er tilfaeligldet i forbindelse med den foslashrste miljoslashbeskyttelseslov VaeligkstFonden og arbejdsmarkedsreformens tredje fase I alle tilfaeliglde lykkes det at gennemfoslashre reformer der tilfredsstiller politi-kernes ndash i nogle tilfaeliglde ogsaring embedsmaeligndenes ndash krav til lovgivningen men som ikke var oslashnsket af nogle af de vaeligsentlige interesseorganisationer


306

paring omraringdet Under mindretalsregeringer som vi har i alle denne bogs cases er det ikke kun regeringens og embedsmaeligndendenes krav der er afgoslashrende Det er mindst lige saring vigtigt for ministerierne at foruddiskontere og med-taelignke hvilken stoslashtte et paringtaelignkt forslag kan moslashnstre i Folketinget Selv naringr forligspartier ikke inddrages tidligt i lovforberedelsen har ministre og embedsmaelignd stor opmaeligrksomhed rettet mod de krav som partier der vil kunne baeligre et lovforslag igennem stiller Nogle gange ndash men langtfra altid ndash kan partiernes stoslashtte koslashbes hvis vaeliggtige organisationers oslashnsker tilgode-ses af ministeriet Men de politiske partier stiller ogsaring selv krav Signaleres de politiske krav tidligt og tydeligt kan Folketingets skygger vaeligre lange Og ud fra en demokratisk betragtning er de politiske krav vigtigere end organisationernes


307

A P P E N D I K S

DATA M AT E R I A L ET

Datamaterialet til bogens ni casestudier er indsamlet via arkivstudier i Erhvervsministeriet Beskaeligftigelsesministeriet og Miljoslashministeriet De tre ministerier blev anmodet om uhindret adgang til gennemgang og kopiering af sagerne vedroslashrende de ni love og det blev bevilget i alle tilfaeliglde Mini-sterierne hjalp med at identificere sagsnumre aktoversigter mv Sagsakterne blev udvalgt i samarbejde med en studentermedhjaeliglpforskningsassistent Bogens forfattere deltog i den indledende undersoslashgelse af sagerne for at sikre at undersoslashgelsen foregik paring det samme grundlag Herefter overtog de paringgaeligldende studentermedhjaeliglpereforskningsassistenter arbejdet med arkivgennemgang og kopiering af materiale Der var til arkivgennemgangen udarbejdet en liste over relevante sposlashrgs-maringl som kunne fungere som vejledning i forbindelse med sagsgennemgan-gene Som udgangspunkt skulle alt materiale der direkte eller indirekte beroslashrte organisationernes rolle i lovforberedelsen kopieres ogsaring naringr der var tvivl om materialets betydning I et par tilfaeliglde har vi efterfoslashlgende rettet henvendelse til ministerier med henblik paring en fornyet gennemgang af udvalgte sager Vi har alt i alt faringet et righoldigt materiale som belyser organisationernes rolle i forbindelse med lovforberedelsen Da nogle af sagerne er saeligrdeles omfangsrige kan vi ikke udelukke at der findes relevant materiale som ikke er blevet fundet Der kan ogsaring vaeligre dele af den meget tidlige lovforberedelse som ikke er daeligkket systematisk af arkivstudierne Undersoslashgelserne starter paring det tidspunkt hvor der foreligger en sag Der kan paring andre sager vaeligre materiale der belyser den del af lovforberedelsen der har fundet sted foslashr der oprettes en sag Det blev aftalt med de tre ministerier at kopiering af saeligrligt foslashlsomt materiale skulle godkendes af de tre ministerier I intet tilfaeliglde har ministerierne hindret os i at kopiere materiale To ministerier har oslashnsket at faring kapitlerne til gennem-syn men deres kommentarer har paring intet tidspunkt givet anledning til aeligndrin-ger i analyser og konklusion bortset fra paringpegningen af enkelte faktuelle fejl


308

Arkivmaterialet er i forskelligt omfang suppleret med officielt tilgaeligngeligt materiale og sekundaeligre kilder som har beskaeligftiget sig med de paringgaeligldende love I et enkelt tilfaeliglde er der inddraget materiale fra en organisation men det er altsaring ikke sket systematisk Ved at inddrage organisationsmateriale (og partimateriale) kunne nogle af bogens problemstillinger have vaeligret belyst mere fyldigt og detaljeret men det ville naeligppe have rokket ved de vaeligsentlige traeligk i de fremlagte analyser Interviews har ikke vaeligret gennem-foslashrt hvilket kunne have vaeligret relevant i forbindelse med de nyeste cases Analysen i kapitel 8 er dog praeligget af interviews med centralt placerede personer i Erhvervsministeriet og i en erhvervsorganisation Arkivmaterialet kan i nogle tilfaeliglde fremtraeligde uorganiseret og som antydet har den enkelte sag ofte udgreninger til beslaeliggtede sager og emner Materialet kan ikke forventes at indeholde optegnelser over alle telefon-samtaler der har fundet sted uformelt eller i graelignselandet mellem det for-melle og det uformelle ndash i nyere tid maringske snarere i form af udveksling af e-mails Men med det forbehold er der ikke tvivl om materialets bdquobonitetldquo naringr det gaeliglder dets status som et relevant grundlag for analysen af politiske beslutninger


309

L I T T E R AT U R

Andersen Johannes Ole Borre Joslashrgen Goul Andersen amp Hans Joslashrgen Nielsen (1999) Vaeliglgere med omtanke ndash en analyse af folketingsvalget 1998 Aringrhus Systime

Andersen Mikael Skou amp Michael W Hansen (1991) Vandmiljoslashplanen Fra forhandling til symbol Harlev Niche

Arbejdsministeriet (1998a) Status over arbejdsmarkedsreformerne 2005-udvalget om viderefoslashrelse af arbejdsmarkedsreformerne

Arbejdsministeriet (1998b) Viderefoslashrelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik 2005-udvalget om viderefoslashrelse af arbejdsmarkedsreformerne

Axelrod Robert (1984) The Evolution of Co-operation London Penguin BooksBasse Ellen Margrethe (1988) Miljoslashankenaeligvnet Koslashbenhavn GEC GadBaumgartner Frank R amp Bryan D Jones (1993) Agendas and Instability in American Politics

Chicago amp London The University of Chicago PressBetaelignkning om jordforurening (1996) Betaelignkning fra Miljoslashstyrelsen nr 2 1996 KoslashbenhavnBetaelignkning vedroslashrende anerkendelse af arbejdsloslashshedskasser paring funktionaeligromraringdet (1961) Betaelignkning

nr 279 fra Socialministeriet KoslashbenhavnBinderkrantz Anne (2003a) Organisationerne og indflydelsen Hvordan interesseorganisationer soslashger

indflydelse paring offentlig politik Aringrhus Institut for Statskundskab (upubl)Binderkrantz Anne (2003b) bdquoStrategies of Influence How Interest Organizations React

to Changes in Parliamentary Influence and Activityldquo Scandinavian Political Studies 26 287-306

Blom-Hansen Jens (2002) Den fjerde statsmagt Kommunernes Landsforening i dansk politik Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Blom-Hansen Jens amp Joslashrgen Groslashnnegaringrd Christensen (2004) Den europaeligiske forbindelse Aringrhus Magtudredningen

Blom-Hansen Jens amp Soslashren Laursen (1999) bdquoOslashkonomisk politik Interesseorganisationerne sat uden for doslashrenldquo pp 180-204 i Jens Blom-Hansen amp Carsten Daugbjerg (red) Magtens organisering Stat og interesseorganisationer i Danmark Aringrhus Systime

Buksti Jakob amp Lars Noslashrby Johansen (1979) bdquoOrganisationssystemet i Danmarkldquo pp 223-262 i Mogens N Pedersen (red) Dansk politik i 1970rsquoerne Koslashbenhavn Sam-fundsvidenskabeligt forlag

Christensen Jens Peter (1997) Ministeransvar Koslashbenhavn Jurist- og Oslashkonomforbundets Forlag

Christensen Joslashrgen Groslashnnegaringrd (1983) bdquoMandariner og ministreldquo Politica 15 3 284-304Christensen Joslashrgen Groslashnnegaringrd (1991) Den usynlige stat Koslashbenhavn Gyldendal


310

Christensen Joslashrgen Groslashnnegaringrd (1993) bdquoCorporatism Administrative Regimes and the Mis-management of Public Fundsldquo Scandinavian Political Studies 16 3 201-225

Christensen Joslashrgen Groslashnnegaringrd (1999) bdquoDet tidloslashse ministerstyreldquo pp 185-205 i Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen Torben Beck Joslashrgensen Lise Togeby amp Signild Vallgaringrda (red) Den demokratiske udfordring Koslashbenhavn Reitzels Forlag

Christensen Joslashrgen Groslashnnegaringrd Peter Munk Christiansen amp Marius Ibsen (1999) Politik og forvaltning Aringrhus Systime

Christiansen Flemming (2003) bdquoLoosened Ties Changing Relations between Political Parties and Interest Organizations in Denmark 1923-2000ldquo Aringrhus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet (upubl)

Christiansen Peter Munk (1988) Teknologi mellem stat og marked Dansk teknologipolitik 1970-1987 Aringrhus Forlaget Politica

Christiansen Peter Munk (1996) bdquoDenmarkldquo pp 29-102 i Peter Munk Christiansen (red) Governing the Environment Policy Politics and Organization in the Nordic Countries Koslashben-havn Nordic Council of Ministers Nord 1996 5

Christiansen Peter Munk (1997) bdquoStat og interesseorganisationer ndash nogle teoretiske betragt-ningerldquo Politica 29 4 349-369

Christiansen Peter Munk (1999) bdquoMiljoslashpolitik og interesseorganisationer Mellem anarki og integrationldquo pp 146-162 i Jens Blom-Hansen amp Carsten Daugbjerg (red) Magtens organisering Stat og interesseorganisationer i Danmark Aringrhus Systime

Christiansen Peter Munk amp Asbjoslashrn Sonne Noslashrgaard (2003a) Faste forhold ndash flygtige for-bindelser Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20 aringrhundrede Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Christiansen Peter Munk amp Asbjoslashrn Sonne Noslashrgaard (2003b) bdquoPositionel magt ndash om at slutte fra at vaeligre (til stede) til at have og til at goslashreldquo pp 177-189 i Peter Munk Christiansen amp Lise Togeby (red) Paring sporet af magten Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Christiansen Peter Munk amp Asbjoslashrn Sonne Noslashrgaard (2003c) De som meget har hellip Store danske virksomheder som politiske aktoslashrer Aringrhus Magtudredningen

Christiansen Peter Munk amp Asbjoslashrn Sonne Noslashrgaard (2004a) bdquoVelfaeligrdsstaten i forhand-lingsdemokratiets skyggeldquo pp 103-116 i Joslashrn Henrik Petersen amp Klaus Petersen (red) 13 udfordringer til den danske velfaeligrdsstat Odense Syddansk Universitetsforlag

Christiansen Peter Munk amp Asbjoslashrn Sonne Noslashrgaard (2004b) Whose Agents Non-Govern-mental Organisations in Policy-Proposing Commissions Agents of Government or Opposition Parties (Under udgivelse)

Christiansen Peter Munk amp Hilmar Rommetvedt (1999) bdquoFrom Corporatism to Lobbyism Parliaments Executives and Organized Interest in Denmark and Norwayldquo Scandinavian Political Studies 22 3 195-220

Christiansen Peter Munk amp Lise Togeby (2003) bdquoInstitutionel magtldquo pp 204-214 i Peter Munk Christiansen amp Lise Togeby (red) Paring sporet af magten Aringrhus Aarhus Universi-tetsforlag

Coopers amp Lybrand (1996) Revisionsundersoslashgelse af skibsfinansieringsomraringdet 1986-1995 ivaeligrksat af Erhvervsministeriet Erhvervsministeriet

Damgaard Erik (1981) bdquoPolitiske sektorer Jerntrekanter eller loslashse netvaeligrkldquo Nordisk Admini-strativt Tidsskrift 62 4 396-411


311

Damgaard Erik (2003) Folkets veje Magt og ansvar i dansk politik Aringrhus Aarhus Universi-tetsforlag

Damgaard Erik amp Kjell Eliassen (1978) bdquoCorporate Pluralism in Danish Law-Makingldquo Scandinavian Political Studies 1 4 285-313

Due Jesper Joslashrgen Steen Madsen amp Carsten Stroslashby Jensen (1993) Den danske model En historisk sociologisk analyse af det kollektive aftalesystem Koslashbenhavn Jurist- og Oslashkonom-forbundets Forlag

Elklit Joslashrgen amp Mogens N Pedersen (2003) bdquoDecembervalget 1973 30 aringr efterldquo Politica 35 4 365-376

Engberg Jens (1999) Det heles vel Forureningsbekaeligmpelsen i Danmark fra loven om sundheds-vedtaeliggter i 1850rsquoerne til miljoslashloven 1974 Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune

Erhvervsministeriet (1996a) Skibsfinansiering i perioden 1986-1995Erhvervsministeriet (1996b) Forvaltningen af skibsfinansieringen 1986-1995 Notat til Folketingets

Erhvervsudvalg 3 september bilagt protokol fra tre moslashder i Kontaktudvalget august 1986 og februar 1987

Erhvervsministeriet (1996c) Opfoslashlgning paring revisionsundersoslashgelsen af skibsfinansieringsomraringdet 1986-1995 Notat til Folketingets Erhvervsudvalg 3 september

Erhvervsministeriet (2000) dk21 En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik Koslashbenhavn Erhvervsministeriet

Folketingets forhandlingerFolketingstidendeFolketingsaringrbogForurenet jord og uorganiske restprodukter (1996) Betaelignkning fra Miljoslashstyrelsen nr 1 1996

Koslashbenhavn MiljoslashstyrelsenGeckler Rolf amp Joslashrgen Flindt Pedersen (1987) bdquoGraeligsroslashdder og embedsmaeligndldquo pp 103-134

i Joslashrgen Groslashnnegaringrd Christensen amp Rolf Geckler (red) Paring ministerens vegne Koslashben-havn Gyldendal

Goul Andersen Joslashrgen (2003) bdquoVaeliglgernes nye politiske dagsordenldquo pp 135-150 i Joslashrgen Goul Andersen amp Ole Borre (red) Politisk forandring Vaeligrdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001 Aringrhus Systime

Gundelach Peter (1988) Sociale bevaeliggelser og samfundsaeligndringer Aringrhus Forlaget PoliticaHandelsministeriet (1972) Teknologisk service + bilag Handelsministeriets udvalg vedroslashrende

teknologisk servicevirksomhedHandelsministeriets Kontaktudvalg vedroslashrende Skibsvaeligrftsindustrien (1967) Paring ret koslashl Sam-

virke om dansk Skibsbygning (IKS)Hague Rod amp Martin Harrop (2001) Comparative Government amp Politics London etc

Palgrave MacMillanHorn Murray (1995) The Political Economy of Public Administration Institutional Choice in the

Public Sector Cambridge etc Cambridge University PressHula Kevin (1999) Lobbying Together Interest Group Coalitions in Legislative Politics Washington

DC Georgetown University PressIkle Fred C (1973) bdquoBar and Communicationldquo pp 836-843 i Wilbur Schramm mfl (eds)

Handbook of Communication Chicago Rand McNally College Publishing CompanyJensen Svend Th (1973) Miljoslashbeskyttelsen og erhvervslivets indflydelse Aringrhus Institut for

Statskundskab (upubl speciale)


312

Kallestrup Morten (2004) Europaeligisering af national politik EUrsquos indvirkning paring politik og markedsregulering i Danmark Aalborg Institut for Oslashkonomi Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

Kampmann Jens (1996) bdquoDen politiske baggrundldquo pp 15-22 i David Rehling (red) Miljoslash- og Energiministeriet 1971-96 Undfangelse udvikling og udblik Koslashbenhavn Miljoslash- og Energiministeriet

Keman Hans (1996) bdquoKonkordanzdemokratie und Korporatismus aus der Perspektive eines rationalen Institutionalismusldquo Politische Vierteljahresschrift 37 3 September 494-516

Kingdon John W (1984) Agendas Alternatives and Public Policies Boston Little Brown amp Co

Knight Jack (1992) Institutions and Social Conflict Cambridge Cambridge University PressLasswell Harold D (1936) Politics Who Gets What When How New York McGraw-

HillLaursen Soslashren (2001) Vold paring dagsordenen Medierne og den politiske proces Aringrhus Magt-

udredningenLehmbruch Gerhard (1984) bdquoConcertation and the Structure of Corporatist Networksldquo

pp 60-80 i John H Goldthorpe (ed) Order and Conflict in Contemporary Capitalism Oxford Clarendon Press

LO-linkLovgivning og praksis ndash forurenet jord (1995) Betaelignkning fra Miljoslashstyrelsen nr 1 1995 Koslashben-

havn MiljoslashstyrelsenLovovervaringgning Redegoslashrelse om forurenet jord (2003) Koslashbenhavn MiljoslashministerietLundqvist Lennart J (1996) bdquoSwedenldquo pp 259-338 i Peter Munk Christiansen (ed) Govern-

ing the Environment Policy Politics and Organization in the Nordic Countries Copenhagen Nordic Council of Ministers Nord 1996 5

Madsen Jacob Gaarde (2000) Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrersposlashrgsmaringlet Aringrhus Magtudredningen

Mansbridge Jane (1992) bdquoA Deliberative Theory of Interest Representationldquo pp 32-57 i Mark P Petracca (ed) The Politics of Interests Interest Groups Transformed Boulder Westview Press

Marcussen Martin (2003) bdquoIdeacuteer og magtldquo pp 46-60 i Peter Munk Christiansen amp Lise Togeby (red) Paring sporet af magten Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

McCubbins Mathew D Roger G Noll amp Barry RWeingast (1989) bdquoStructure and Process Politics and Policy Administrative Arrangements and the Political Control of Agenciesldquo Virginia Law Review 75 431-482

McFarland Andrew S (1987) bdquoInterest Groups and Theories of Power in Americaldquo British Journal of Political Science 17 129-147

Miljoslashstyrelsen (1988) Miljoslashtilsyn 1987 Koslashbenhavn MiljoslashstyrelsenMinisterialtidendeMoe Terry (1989) bdquoThe Politics of Bureaucratic Changeldquo pp 267-329 in John E Chubb

amp Paul E Peterson (eds) Can the Government Govern Washington DC The Brook-ings Institution

North Douglas C (1990) Institutions Institutional Change and Economic Performance Cam-bridge Cambridge University Press


313

Noslashrgaard Asbjoslashrn Sonne (1997) The Politics of Institutional Control Corporatism in Danish Occupation Safety and Health Regulation amp Unemployment Insurance 1870-1995 Aringrhus Politica

Noslashrgaard Asbjoslashrn Sonne (1999) bdquoArbejdsmarkedspolitik Korporatisme til alle tider og alle siderldquo pp 36-60 i Jens Blom-Hansen amp Carsten Daugbjerg (red) Magtens organisering Stat og interesseorganisationer i Danmark Aringrhus Systime

Olsen Erling (1994) bdquoPolitikere skal da ikke lovgiveldquo Administrativ Debat 4 1-4Olson Mancur (1971) The Logic of Collective Action Public Goods and the Theory of Groups

Cambridge amp London Harvard University PressPedersen Jesper Hartvig amp Niels Henrik Holmqvist-Larsen (1994) Arbejdsministeriet Et rids

af fortid opgaver og organisation Koslashbenhavn ArbejdsministerietPierson Paul (2000) bdquoIncreasing Returns Path Dependence and the Study of Politicsldquo

American Political Science Review 94 2 251-267Pilegaard Jensen Torben Soslashren Winter Jesper Manniche amp Peter D Oslashrberg (1991) Indsatsen

for langtidsledige Koslashbenhavn AKF ForlagetRegeringen (1997) Danmark som foregangsland Danmark 2005 Koslashbenhavn Finansministe-

rietRigsrevisionen (1998) Beretning til statsrevisorerne om stoslashtte til dansk skibsfinansiering i perioden

1986-1997 RB 100198Rokkan Stein (1966) bdquoNorway Numerical Democracy and Corporate Pluralismldquo pp

70-117 i Robert A Dahl (red) Political Opposition in Western Democracies New Haven Yale University Press

Rosted Joslashrgen (1993) bdquoUdredningsarbejde om arbejdsmarkedets strukturproblemerldquo pp 13-20 i Henning Joslashrgensen amp Morten Lassen (red) Efter Zeuthen-rapporten Aalborg CARMA

Rothstein Bo (1992a) Den korporativa staten Stockholm NordstedtsRothstein Bo (1992b) bdquoLabor Market Institutions and Working Class Strengthldquo pp 33-56

i Sven Steinmo Kathleen Thelen amp Frank Longstreth (eds) Structuring Politics Historical Institutionalism in a Comparative Perspective Cambridge Cambridge University Press

Rothstein Bo (1994) Vad boumlr staten goumlra Om vaumllfaumlrdsstatens moraliska och politiska logik Stockholm SNS Foumlrlag

Roslashjel Joslashrgen (1990) Fra anarki til hysteri Dansk miljoslashpolitik 1960-90 Koslashbenhavn SamlerenScharpf Fritz (1997) Games Real Actors Play Actor-Centered Institutionalism in Policy Research

Boulder amp Oxford Westview PressSchattschneider Elmer E (1960) The Semi-Sovereign People A Realist View of Democracy in

America New York Holt Rinehart amp WinstonSidenius Niels Chr (1982) bdquoDanmark Liberalistisk industripolitik ndash ogsaring under krisenldquo

Politica 14 2 6-30Sidenius Niels Chr (1989) Dansk industripolitik Nye loslashsninger paring gamle problemer Aringrhus

HovedlandSidenius Niels Chr (1999) bdquoIndustripolitik rsquoBusiness as Usualrsquoldquo pp 61-83 i Jens Blom-

Hansen amp Carsten Daugbjerg (red) Magtens organisering Stat og interesseorganisationer i Danmark Aringrhus Systime

Statsministeriet (1988) Handlingsplan for afbureaukratisering Koslashbenhavn Statsministeriet


314

Stigler Georg J (1971) bdquoThe Theory of Economic Regulationldquo Bell Journal of Economics and Management Science 2 (Spring) 3-21 Her pp 209-233 i George J Stigler (ed)(1988) Chi-cago Studies in Political Economy Chicago amp London The University of Chicago Press

Stroslashm Kaare (1990) Minority Government and Majority Rule Cambridge Cambridge Uni-versity Press

Stubager Rune (2003) bdquoAEligndrede skillelinier siden 1960rsquoerneldquo Politica 35 4 377-390Svold Claus (1989) Danmarks Naturfredningsforening Fra paelign forening til aggressiv miljoslashorgani-

sation Aringrhus PLS-ConsultTogeby Lise Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen Torben Beck Joslashrgensen amp

Signild Vallgaringrda (2003) Magt og demokrati i Danmark Hovedresultater fra Magtudredningen Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Torfing Jacob (2004) Det stille sporskifte i velfaeligrdsstaten En diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Trier-udvalget (1976) Redegoslashrelse vedroslashrende forskellige sposlashrgsmaringl inden for arbejdsloslashshedsforsikringen Afgivet af det af arbejdsministeren den 710 1975 nedsatte udvalg om arbejdsloslashsheds-forsikringen Koslashbenhavn april 1976

Tsebelis George (1990) Nested Games Rational Choice in Comparative Politics Berkeley and California University of California Press

Waldahl Ragnar (1999) bdquoMedier meningsdannelse og den politiske dagsordenldquo Politica 31 2 117-132

Wilson James Q (1980) bdquoThe Politics of Regulationldquo pp 357-447 i James Q Wilson (ed) The Politics of Regulation New York Basic Books

Wilson James Q (2000) Bureaucracy What Government Agencies Do and Why They Do It New York Basic Books

Wolfsfeld Gadi (1984) bdquoCollective Political Action and Media Strategy The Case of Yemitldquo Journal of Conflict Resolution 28 3 363-381

Oslashsterud Oslashyvind Fredrik Engelstad amp Per Selle (2003) Makten og demokratiet En sluttbok fra Makt- og demokratiutredningen Oslo Gyldendal


315

U DGI V E L SE R F R A M AGT U DR E DN I NGE N

P R 1 0 S E P T E M B E R 2 0 0 4

B Oslash G E R

Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen Torben Beck Joslashrgensen Lise Togeby amp Signild Vallgaringrda (red) (1999) Den demokratiske udfordring Koslashbenhavn Hans Reitzels Forlag

Peter Munk Christiansen Birgit Moslashller amp Lise Togeby (2001) Den danske elite Koslashbenhavn Hans Reitzels Forlag

Anette Borchorst (red) (2002) Koslashnsmagt under forandring Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagMartin Marcussen (2002) OECD og ideacutespillet ndash Game Over Koslashbenhavn Hans Reitzels

ForlagLise Togeby (2002) Groslashnlaeligndere i Danmark En overset minoritet Aringrhus Aarhus Universi-

tetsforlagTorben Beck Joslashrgensen amp Kurt Klaudi Klausen (red) (2002) Territorial dynamik ndash streger paring

landkort billeder i vore hoveder Aringrhus Aarhus UniversitetsforlagFlemming Mikkelsen (red) (2002) Bevaeliggelser i demokrati Foreninger og kollektive aktioner i

Danmark Aringrhus Aarhus UniversitetsforlagJens Blom-Hansen (2002) Den fjerde statsmagt Kommunernes Landsforening i dansk politik

Aringrhus Aarhus UniversitetsforlagMargaretha Jaumlrvinen Joslashrgen Elm Larsen amp Nils Mortensen (red) (2002) Det magtfulde moslashde

mellem system og klient Aringrhus Aarhus UniversitetsforlagAnker Brink Lund (2002) Den redigerende magt ndash nyhedsinstitutionens politiske indflydelse Aringrhus

Aarhus UniversitetsforlagFinn Sivert Nielsen amp Inger Sjoslashrslev (red) (2002) Folkets repraeligsentanter Et antropologisk blik

paring Folketinget Aringrhus Aarhus UniversitetsforlagThomas Pedersen (red) (2002) Europa for folket EU og det danske demokrati Aringrhus Aarhus

UniversitetsforlagPeter Munk Christiansen amp Asbjoslashrn Sonne Noslashrgaard (2003) Faste forhold ndash flygtige forbindelser

Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20 aringrhundrede Aringrhus Aarhus Universitets-forlag

Martin Marcussen amp Karsten Ronit (red) (2003) Internationaliseringen af den offentlige forvaltning i Danmark ndash forandring og kontinuitet Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Gorm Winther (red) (2003) Demokrati og magt i Groslashnland Aringrhus Aarhus Universitetsfor-lag

Lise Togeby (2003) Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter Aringrhus Aarhus Universitets-forlag


316

Torben Beck Joslashrgensen (red) (2003) Paring sporet af en offentlig identitet ndash vaeligrdier i stat amter og kommuner Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Erik Damgaard (2003) Folkets styre Magt og ansvar i dansk politik Aringrhus Aarhus Universi-tetsforlag

Hans Mouritzen (red) (2003) Er vi saring forbeholdne Danmark over for globaliseringen EU og det naeligre Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Hans Sode-Madsen (2003) Farlig ungdom Samfundet ungdommen og ungdomskommissionen 1945-1970 Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Lars Bille amp Joslashrgen Elklit (red) (2003) Partiernes medlemmer Aringrhus Aarhus Universitets-forlag

Peter Munk Christiansen amp Lise Togeby (red) (2003) Paring sporet af magten Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Tim Knudsen (2003) Offentlighed i det offentlige Om historiens magt Aringrhus Aarhus Univer-sitetsforlag

Niels Noslashrgaard Kristensen (2003) Billeder af magten Portraeligtter til forstaringelse af magt og demokrati Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Lise Togeby Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen Torben Beck Joslashrgensen amp Signild Vallgaringrda (2003) Magt og demokrati i Danmark Hovedresultater fra Magtudredningen Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Joslashrgen Goul Andersen (2003) Over-Danmark og under-Danmark Ulighed velfaeligrdsstat og politisk medborgerskab Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Signild Vallgaringrda (2003) Folkesundhed som politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Joslashrgen Groslashnnegaringrd Christensen (2003) Velfaeligrdsstatens institutioner Aringrhus Aarhus Univer-sitetsforlag

Palle Svensson (2003) Folkets roslashst Demokrati og folkeafstemninger i Danmark og andre europaeligiske lande Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Mogens Ruumldiger (2003) Statens synlige haringnd Om lovgivning stat og individ i det 20 aringrhundrede Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Thomas Pallesen (2003) Den vellykkede kommunalreform og decentraliseringen af den politiske magt i Danmark Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Henrik Jensen (2003) Europaudvalget ndash et udvalg i Folketinget Aringrhus Aarhus Universitets-forlag

Per Boje amp Morten Kallestrup (2004) Marked erhvervsliv og stat Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Bertel Heurlin (2004) Riget magten og militaeligret Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik under For-svarskommissionerne af 1988 og af 1997 Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Jacob Torfing (2004) Det stille sporskifte i velfaeligrdsstaten En diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Anette Warring (2004) Historie magt og identitet Grundlovsfejringer gennem 150 aringr Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Jens Hoff (red) (2004) Danmark som informationssamfund Muligheder og barrierer for politik og demokrati Aringrhus Aarhus Universitetsforlag


317

Ida Elisabeth Koch Kristine Roslashberg Sten Schaumburg-Muumlller amp Jens Vedsted-Hansen (2004) Menneskerettigheder og magtfordeling ndash domstolskontrol med politiske prioriteringer Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Bo Jacobsen Flemming Troels Jensen Mikkel Bo Madsen Marius Sylvestersen amp Claude Vincent (2004) Den vordende demokrat ndash en undersoslashgelse af skoleklassen som demokratisk laeligrested Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Louise Phillips amp Kim Schroslashder (2004) Saringdan taler medier og borgere om politik En diskursanalytisk undersoslashgelse af politik i det medialiserede samfund Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Joslashrgen Goul Andersen (2004) Et ganske levende demokrati Aringrhus Aarhus UniversitetsforlagLise Togeby (2004) Man har et standpunkt hellip Om stabilitet og forandring i befolkningens holdninger

Aringrhus Aarhus UniversitetsforlagTorben K Jensen (2004) De folkevalgte ndash en analyse af folketingsmedlemmernes sociale baggrund

og repraeligsentationsadfaeligrd Aringrhus Aarhus UniversitetsforlagJoslashrn Loftager (2004) Politisk offentlighed og demokrati i Danmark Aringrhus Aarhus Universi-

tetsforlagUlrik Kjaeligr amp Mogens N Pedersen (2004) De danske folketingsmedlemmer ndash en parlamentarisk

elite og dens rekruttering cirkulation og transformation 1849-2001 Aringrhus Aarhus Universi-tetsforlag

Peter Munk Christiansen Asbjoslashrn Sonne Noslashrgaard amp Niels Chr Sidenius (2004) Hvem skriver lovene Interesseorganisationer og politiske beslutninger Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

S K R I F T E R

Erik Oddvar Eriksen (1999) Is Democracy Possible Today Aringrhus MagtudredningenOle Hammer amp Inger Bruun (2000) Etniske minoriteters indflydelseskanaler Aringrhus Magtud-

redningenJens Peter Froslashlund Thomsen (2000) Magt og indflydelse Aringrhus MagtudredningenJoslashrgen Elklit Birgit Moslashller Palle Svensson amp Lise Togeby (2000) Hvem stemmer ndash og hvem

stemmer ikke Aringrhus MagtudredningenJacob Gaarde Madsen (2000) Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrersposlashrgsmaringlet

Aringrhus MagtudredningenKarsten Vrangbaeligk (2001) Ingenioslashrarbejde hundeslagsmaringl eller hovedloslashs hoslashne Ventetidsgarantier til

sygehusbehandling Aringrhus MagtudredningenSoslashren Laursen (2001) Vold paring dagsordenen Medierne og den politiske proces Aringrhus Magtud-

redningenJoslashrgen Goul Andersen amp Mette Tobiasen (2001) Politisk forbrug og politiske forbrugere Globa-

lisering og politik i hverdagslivet Aringrhus MagtudredningenErik Albaeligk Peter Munk Christiansen amp Lise Togeby (2002) Eksperter i medierne Dagspressens

brug af forskere 1961-2001 Aringrhus MagtudredningenHelle Porsdam (2002) Fra pax americana til lex americana En diskussion af dansk retliggoslashrelse

som en paringvirkning fra USA Aringrhus MagtudredningenEva Oslashstergaard-Nielsen (2002) Politik over graelignser Tyrkeres og kurderes engagement i det politiske

liv i hjemlandet Aringrhus MagtudredningenJonathan Schwartz (red) (2002) Medborgerskabets mange stemmer Aringrhus Magtudredningen


318

Walter Korpi (2002) Velfaeligrdsstat og socialt medborgerskab Danmark i et komparativt perspektiv 1930-1995 Aringrhus Magtudredningen

Steen Thomsen Torben Pedersen amp Jesper Strandskov (2002) Ejerskab og indflydelse i dansk erhvervsliv Aringrhus Magtudredningen

Frank Rasmussen amp Peder Andersen (2002) Globaliseringens oslashkonomiske konsekvenser for Dan-mark Aringrhus Magtudredningen

Carsten Greve (2002) Privatisering regulering og demokrati Telestyrelsens funktion som uafhaeligngig reguleringsmyndighed Aringrhus Magtudredningen

Ann-Dorte Christensen (2003) Fortaeligllinger om identitet og magt Unge kvinder i senmoderniteten Aringrhus Magtudredningen

Thomas Schoslashtt (2003) Den oslashkonomiske elites netvaeligrk Aringrhus MagtudredningenPeter Dahler-Larsen amp Niels Ejersbo (2003) Djoslashficering ndash myte eller realitet Aringrhus Magtud-

redningenJan H Hermansen Lars Bille Roger Buch Joslashrgen Elklit Bernhard Hansen Hans Joslashrgen

Nielsen amp Karina Pedersen (2003) Undersoslashgelsen af medlemmerne af de danske partiorgani-sationer Dokumentation Aringrhus Magtudredningen

Lars Torpe amp Torben K Kjeldgaard (2003) Foreningssamfundets sociale kapital Danske foreninger i et europaeligisk perspektiv Aringrhus Magtudredningen

Jens Blom-Hansen (2003) Subsidiaritetsprincippet vendt paring hovedet EUrsquos strukturpolitik og Dan-mark Aringrhus Magtudredningen

Jens Peter Christensen (2003) Domstolene ndash den tredje statsmagt Aringrhus MagtudredningenCamilla Palmhoslashj Nielsen (2003) Til glaeligde for hvem ndash om intern regulering i staten Aringrhus

MagtudredningenPeter Munk Christiansen amp Asbjoslashrn Sonne Noslashrgaard (2003) De som meget har hellip Store danske

virksomheder som politiske aktoslashrer Aringrhus MagtudredningenLise Togeby Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen Torben Beck Joslashrgensen

amp Signild Vallgaringrda (2003) Demokratiske udfordringer Kort udgave af Magtudredningens hovedresultater Aringrhus Magtudredningen

Lise Togeby Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen Torben Beck Joslashrgensen amp Signild Vallgaringrda (2003) Power and Democracy in Denmark Conclusions Aringrhus Magtud-redningen

Birte Siim (2003) Medborgerskabets udfordringer ndash etniske minoritetskvinders politiske myndiggoslashrelse Aringrhus Magtudredningen

Anette Borchorst (2003) Koslashn magt og beslutninger Politiske forhandlinger om barselsorlov 1901-2002 Aringrhus Magtudredningen

Peter Dahler-Larsen (2004) Evaluering og magt Aringrhus MagtudredningenJens Blom-Hansen amp Joslashrgen Groslashnnegaringrd Christensen (2004) Den europaeligiske forbindelse

Aringrhus MagtudredningenPalle Svensson (2004) Danskerne magten og demokratiet Aringrhus Magtudredningen


OMSLAG

TITELSIDE

KOLOFON

INDHOLD

FORORD

ANVENDTE FORKORTELSER

KAPITEL 1 NAringR LOVENE SKRIVES

BOGENS PROBLEMSTILLING

BOGENS STRUKTUR

KAPITEL 2 INTERESSEORGANISATIONER OGPOLITISK INDFLYDELSE

INTERESSEORGANISATIONERNES STRATEGIER OG SAMSPILLET MED FORVALTNINGEN I LOVFORBEREDELSEN

INTERESSEORGANISATIONERNERS PRAEligFERENCER

EMBEDSMAEligNDS OG POLITIKERES PRAEligFERENCER

SAMSPILLET MELLEM DEN KORPORATIVE OG DEN PARLAMENTARISKE ARENA

NI LOVE TRE SEKTORER - TRE AringRTIER

KAPITEL 3 EN RETFAEligRDIGHEDSHANDLINGARBEJDSLOslashSHEDSFORSIKRINGSELVSTAEligNDIGE 1976

FORBEDRET ARBEJDSLOslashSHEDSFORSIKRING - NU OGSAring FOR SELVSTAEligNDIGE

TRIER-UDVALGET - POLITIKERNES REDSKAB ELLER POLITISK RUGEKASSE

ARBEJDSLOslashSHEDSFORSIKRING FOR SELVSTAEligNDIGE - ORGANISATIONSPOLITIK I TRIER-UDVALGET

FOLKETINGSFASEN - POLITISKE FORHANDLINGER OG ORGANISATIONER PER OMBUD

EN RETFAEligRDIGHEDSHANDLING - ORGANISATIONSINDFLYDELSE I SKYGGEN AF FOLKETING OG REGERING

KAPITEL 4 NOslashDVENDIGE R EFORMER ELLERSOCIAL E MASSEGRAVE

OFFENTLIGE UDGIFTER INCITAMENTER OG DAGPENGEGENERATOREN

ARBEDSMINISTERIELLE FORSLAG I FINANSMINISTERIETS SKYGGE

FRA FINANSLOVSAFTALE TIL LOVFORSLAG

FOLKETINGSFASEN - ET LANGSTRAKT FORLOslashB UDEN STOslashRRE AEligNDRINGER

ORGANISATIONERNE UDEN FOR DOslashREN

KAPITEL 5 PISK OG PAEligNE ORD ndashPARTSINDF LYDEL SEPAring POL ITISK E PRAEligMIS SER

2005-UDVALGET - EMBEDSMAEligNDENE FORBEREDER TREDJE FASE

ORGANISATIONERNE PAring BANEN - DET FAEligLLES KONKLUSIONSPAPIR

FOLKETINGET - EN SKYGGE AF SIG SELV

KAPITEL 6 DET GYLDNE SN IT LOV OMTEKNOLOGISK SERVICE 1973

DAGSORDENEN SAEligTTES

HVEM SKAL SPILLE MED

UDVALGET ARBEJDER

FRA UDVALGSRAPPORT TIL GRUNDLAG FOR LOVFORSLAG

LOVFORSLAGET OG LOVEN

MEDLEMMER TIL TEKNOLOGIRAringDET

KAPITEL 7 KORPORATISME I PROBLEMERLOV OM GARANTIER FOR LAringN TI LSKIBSFINANSIERING 1985

KRISEN SKAEligRPES - FRONTERNE TEGNES OP MAJ 1984 TIL AUGUST 1985

EFTERSOMMEREN 1985 ORGANISATIONERNE SOslashGER EKSTERN BISTAND

SORTE SEPTEMBER 1985 KONTAKTUDVALGETS SAMMENBRUD

DEN POLITISKE LOslashSNING

KONTAKTUDVALGET VENDER TILBAGE LOVEN FALDER PAring PLADS

ORGANISATIONERNE SEJRER MEN INDUSTRIMINISTERIET TABER IKKE

EFTERSKRIFT

KAPITEL 8 HVEM FAringR HVAD OG HVORFORVAEligKSTFONDEN 19 9 8

EFTER DEN FOslashRSTE LOV

FREM MOD ET LOVFORSLAG

LOVFORSLAGET OG HOslashRINGEN

DEN PARLAMENTARISKE PROCES

DE PRESSEDE ORGANISATIONER

KAPITEL 9 EN SAG FOR DE STOREMILJOslashBESKYTTELSESLOVEN 1973

DEN MODERNE MILJOslashPOLITIKS BAGGRUND

FORURENINGSMINISTERIE OG MILJOslashBESKYTTELSESLOVEN

DE CENTRALE INTERESSEORGANISATIONER

MILJOslash ELLER OslashKONOMI AFVEJNINGSPARAGRAFFEN

MILJOslashANKENAEligVNET

bdquoMINISTEREN KAN BEMYNDIGELSERNE

LANDBRUGET MELDER FRA ERSTATNINGSSPOslashRGSMAringLET

KOMMUNERNE PAring BANEN MILJOslashBESKYTTELSENS FORVALTNINGSSTRUKTUR

EN SAG FOR DE STORE

KAPITEL 10 GROslashNNE T IDERMILJOslashBESKYTTELSESLOVEN 1991


bdquoOslashNSKELIGT AF RETSSIKERHEDSGRUNDE FAEligRRE KLAGEMULIGHEDER

NATURFREDNINGSFORENINGEN TAKKER NEJ MILJOslashANKENAEligVNET OG DETS SAMMENSAEligTNING

SLANKEKUR ANTALLET AF SAEligRLIGT FORURENENDE VIRKSOMHEDER

bdquoMINISTEREN KAN DE MANGE BEMYNDIGELSER

GROslashNNE TIDER

KAPITEL 11 AS FORTIDENS SYNDERLOV OM JORDFORURENING 19 9 9


FRA JORDFORURENINGSUDVALG TIL -LOV

bdquoLAringNER EN MAND SINE VAringBEN UD OG BLIVER EN MAND DRAEligBT MED DEM SKAL HAN BOslashDE TRE MARK

MISTAEligNKT KORTLAEligGNING AF JORDFORURENING

FORTIDENS SYNDER

KAPITEL 12 ORGANISATIONSINDFLYDEL SENAringR LOVENE SKRIVESPAring TVAEligRS A F CASENE

HVEM HVORDAN OG HVORNAringR

HVAD HAR ORGANISATIONERNE INDFLYDELSE PAring

SAMMEN ER VI STAEligRKE ALLIANCER

I FOLKETINGETS SKYGGE

KAPITEL 13 bdquoPOLITI KERNE TROR AT DE SK AL LOVGIVEldquo

DEN INDFLYDELSESRIGE ORGANISATION

MINISTRES OG MINISTERIERS AUTONOMI I FORHOLD TIL ORGANISATIONERNE

APPENDIKS DATAMATERIALET

LITTERATUR

UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN

M AG T U D R E D N I N G E N

Folketinget besluttede i marts 1997 at ivaeligrksaeligtte en dansk magtudredning eller som det officielle navn er En analyse af demokrati og magt i Danmark Projektet ledes af en uafhaeligngig forskningsledelse Magtudredningens forsk-ningsresultater publiceres i en raeligkke boslashger som udgives paring Aarhus Uni-versitetsforlag og i en skriftserie som udgives af Magtudredningen

Lise Togeby (formand)

Joslashrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen

Torben Beck Joslashrgensen Signild Vallgaringrda




Forord 9

















I N D H O L D


6










s e l v 1 1 3
















7



























Litteratur 309



9

FOROR D


Aringrhus juni 2004

Forfatterne



11





12



13

K A P I T E L 1




14



15



16





17





18


F I G U R 1 1

Bogens cases














19

K A P I T E L 2





20







21






22



23







24


A l l i a nc e r



25







26






27







28





29





30






31



32



33



34






35




36





37





38


F I G U R 2 1


G E V I N S T E R









39



40





41



42



43


N o t e r




44





45

K A P I T E L 3






46






47




48







49






50







51






52




53






54






55



56







57



58



59













60


N o t e r




61









62

K A P I T E L 4







63




64






65






66






67









68





69





70







71






72







73



74



75



76







77














78











79



80





81




Mange hilsener

Bertel




82





83






84



85





86


N o t e r







87








88

K A P I T E L 5





F A S E 1 9 9 8



89












90



91









92





93



94






95







96












97



98




T A B E L 5 1


1997














99



100





101



102





103










104








105





106







107



108



109






110








111



112



113







114





115








116




117

N o t e r






118

k a p i t e l 6





119





120



121





122



123





124



125




126



127





128



129





130





131



132



133







134





135



136





137





138



139

K A P I T E L 7






140




141



M A J 1 9 8 4 T I L A U G U S T 1 9 8 5



142




143



144




145







146





147




148




149








150





151




152



153





154



155





156



157







158





159






160

Og til slut







161



162







163





164



165

N o t e r




166




167

K A P I T E L 8





168



169












170



171






172



173




174







175





176





177




178





179





180




181




182






183





184



185



186





187



188



189



190





191



192

K A P I T E L 9







193



194



195






196






197









198




199






200








201






202






203






204




205




206







207





208





209








210






211







212



213



214




215






216



217

N o t e r






218

K A P I T E L 10





219



220



221











222




223



224



225






226



227



228








229



230



231




232




233





234






235



236






237






238







239



240



241

K A P I T E L 11





242





243




244




245






246



247






248




249





250





251








252



253



254



255



256





257


M I S T AElig N K T




258






259




260





261



262





263




264

N o t e r




265

K A P I T E L 12










266




267



268



269



270



271



272





273



274



275



276





277



278



279






280





281





282



283





284





285



286





287



288



289



290





291





292



293






294





295



296

N o t e r





297

K A P I T E L 13





298



299



300



301





302



303



304






305



306



307

A P P E N D I K S




308



309

L I T T E R AT U R

















310



















311























312





















313























314















315


P R 1 0 S E P T E M B E R 2 0 0 4

B Oslash G E R


















316























317










S K R I F T E R












318





















OMSLAG

TITELSIDE

KOLOFON

INDHOLD

FORORD




BOGENS STRUKTUR


























UDVALGET ARBEJDER











EFTERSKRIFT
















EN SAG FOR DE STORE







GROslashNNE TIDER






FORTIDENS SYNDER










LITTERATUR




Forord 9

















I N D H O L D


6










s e l v 1 1 3
















7



























Litteratur 309



9

FOROR D


Aringrhus juni 2004

Forfatterne



11





12



13

K A P I T E L 1




14



15



16





17





18


F I G U R 1 1

Bogens cases














19

K A P I T E L 2





20







21






22



23







24


A l l i a nc e r



25







26






27







28





29





30






31



32



33



34






35




36





37





38


F I G U R 2 1


G E V I N S T E R









39



40





41



42



43


N o t e r




44





45

K A P I T E L 3






46






47




48







49






50







51






52




53






54






55



56







57



58



59













60


N o t e r




61









62

K A P I T E L 4







63




64






65






66






67









68





69





70







71






72







73



74



75



76







77














78











79



80





81




Mange hilsener

Bertel




82





83






84



85





86


N o t e r







87








88

K A P I T E L 5





F A S E 1 9 9 8



89












90



91









92





93



94






95







96












97



98




T A B E L 5 1


1997














99



100





101



102





103










104








105





106







107



108



109






110








111



112



113







114





115








116




117

N o t e r






118

k a p i t e l 6





119





120



121





122



123





124



125




126



127





128



129





130





131



132



133







134





135



136





137





138



139

K A P I T E L 7






140




141



M A J 1 9 8 4 T I L A U G U S T 1 9 8 5



142




143



144




145







146





147




148




149








150





151




152



153





154



155





156



157







158





159






160

Og til slut







161



162







163





164



165

N o t e r




166




167

K A P I T E L 8





168



169












170



171






172



173




174







175





176





177




178





179





180




181




182






183





184



185



186





187



188



189



190





191



192

K A P I T E L 9







193



194



195






196






197









198




199






200








201






202






203






204




205




206







207





208





209








210






211







212



213



214




215






216



217

N o t e r






218

K A P I T E L 10





219



220



221











222




223



224



225






226



227



228








229



230



231




232




233





234






235



236






237






238







239



240



241

K A P I T E L 11





242





243




244




245






246



247






248




249





250





251








252



253



254



255



256





257


M I S T AElig N K T




258






259




260





261



262





263




264

N o t e r




265

K A P I T E L 12










266




267



268



269



270



271



272





273



274



275



276





277



278



279






280





281





282



283





284





285



286





287



288



289



290





291





292



293






294





295



296

N o t e r





297

K A P I T E L 13





298



299



300



301





302



303



304






305



306



307

A P P E N D I K S




308



309

L I T T E R AT U R

















310



















311























312





















313























314















315


P R 1 0 S E P T E M B E R 2 0 0 4

B Oslash G E R


















316























317










S K R I F T E R












318





















OMSLAG

TITELSIDE

KOLOFON

INDHOLD

FORORD




BOGENS STRUKTUR


























UDVALGET ARBEJDER











EFTERSKRIFT
















EN SAG FOR DE STORE







GROslashNNE TIDER






FORTIDENS SYNDER










LITTERATUR


peter munk christiansen asbjørn sonne nørgaard niels chr. … · 2017. 5. 3. · peter munk...

Documents