Pinngortitaleriffik · Grønlands Naturinstitut · Greenland Institute of Natural Resources

Box 570 · DK-3900 Nuuk · Oqarasuaat/Telefon +299 32 10 95 · Fax +299 32 59 57

www.natur.gl · e-mail: info@natur.gl

PITU

Pinngortitaleriffiup Tusaataa inoqutigiinnut tamanut ukiumutmarloriarluni agguaanneqartarpoq. Pitu isumaqarpoq atassut,

qamutit pituutaanut orsit kateriffigalugulu aalajangerfiat.

Pinngortitaleriffiup Tusaataa (Pinngortitaleriffiks blad) uddeles til samtlige husstande to gange om året. Ordet Pitubetyder bindeleddet, forremmen på en hundeslæde, hvori

skaglerne samles og fastgøres.

Aaqqissuisoqatigiit/Redaktionskomite:Klaus H. Nygaard, (Akisuss. /Ansvarsh.), Helle Siegstad,

Arild Landa, Kirsten Rydahl Nielsen, Ivalo Egede Aaqqissuisoq/Redaktør: Ivalo Egede

Qilalukkat qaqortat pillugit allaaserisat/Artikler om hvidhvaler:Mads Peter Heide-Jørgensen

Nutserineq/Oversættelse: Aage LennertIlusilernera/Layout: Bodil Tejg Holm, Atuakkiorfik a-s

Naqiterneqarfia/Tryk: Oddi, IslandAgguaassineq/Distribution: Atuakkiorfik a-s

Amerlassusii/Oplag: 21.000ISSN 1399-2449

Saqqaani assi/Forside:Qilalukkat qaqortat ataatsimoortorpassuusarput ukiut

tamaasa ingerlaarfinnaaqarlutik.Taamaattumik qilalugaqatigiitataasiakkaat piniarneqapilunneqarnerat taakkununnga

ulorianartorsiortitsisarpoq.

Hvidhvalerne er flokdyr, der følger de samme trækruter år efter år. De enkelte bestande er derfor

sårbare overfor intensiv fangst.(Ass./Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen)

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 24

PITUNr. 1 · Maj 2000

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 1

Biologit ikiortaatPinngortitaleriffimmi biologit ikiortaat arlalissuartigutpingaarutilinnik atuupput: Sumiiffikkaani misissuinissat pi-lersaarusiortarpaat, atortussallu piareersartarlugit. Paasissu-tissat misiligutillu amerlasoorpassuit tamatigut assigiimmiksukumerluinnartumillu passunneqartartussat pinngortitamikatersortarpaat. Pinngortitaleriffimmilu katersat atugassatsukumiisumik suliarineqartarput, qarasaasiamut immiullugitnalunaarusianilu allaaserineqarlutik.

Suliffeqarfimmi arfineq marlunnik ikiorteqarpugut, ataa-serlu eqqaassanngikkaanni tamarmik nunaqavissuupput.

Ikiortit ilaat Pinngortitaleriffimmi pitsaassutsimut teknike-risut ilinniarsimapput, Aalisakkerinermut Tunisassiorner-mullu Ilinniarfik Maniitsumiittoq suleqatigalugu, allat la-borantitut assigisaattulluunniit Danmarkimi teknisk sko-leni ilinniarsimasuupput. Allallu allarluinnarnik ilinnia-gaqartuupput, suliffitsinnulli qinnuteqartarlutik pinnngor-titami suliaqarnissartik nuannarilluartuugamikku. Assi-stentit assigiinngitsutigut pikkorissarnermikkut ilinniaqqit-tarput, soorlu GPS (qaammataasiakkut sumiissusersiut)aamma MapInfo, tassaasoq qarasaasiakkut nunap assinga-nik atuineq.

2 · PITU/Maj 2000

Kunuk Klosterip ukiuuneri aasaanerilu tamaasa ilaatigut qaleralinnik uutt-ortaajartorluni Ilulissat, Uummannaq Upernavillu ornittarpai.

Kunuk Kloster rejser hver vinter og hver sommer til Ilulissat, Uummannaq ogUpernavik, hvor han måler hellefisk.

Qanittukkut meqqit qaammataasiakkut nassitsissusersorneqarmata KristianWæver suleqataavoq.

Kristian Wæver har for nylig været med til at sætte satellitsendere på edder-fugle.

Inglefield Landimi tuttut umimmaallu kisinneqarmata Sofie Ruth Jeremias-sen suleqataavoq. Aana Sofie Ruth piniartorlu Niels Miúnge.

Sofie Ruth Jeremiassen var med i Inglefield Land og tælle rensdyr og mos-kusokser. Her parterer fanger Aron Duneq og Sofie Ruth et rensdyr.

Biologassistent Linda Odgaard aamma biolog Pipaluk Møller Lund Sisimiuteqqaani Oodaap Kuuata eqqaani sulisut.

Biologassistent Linda Odgaard og biolog Pipaluk Møller Lund på feltarbejdeved Oodaap Kuua ved Sisimiut.

Fle

mm

ing

Ra

vn M

erk

el

Iva

lo E

ge

de

Mik

kel T

am

sdo

rf

Nie

ls M

iun

ge

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 2

BiologiassistenterneI Pinngortitaleriffik varetager biologassistenterne mange vigti-ge funktioner: De er med til at planlægge feltarbejdet, og for-bereder det udstyr, der skal bruges. Ude i naturen indsamler deen masse data og prøver, der skal behandles omhyggeligt påsamme måde hver gang. Og hjemme på instituttet skal alt detindsamlede materiale arbejdes igennem, tastes ind på edb ogbeskrives i rapporter.

Vi har syv assistenter på instituttet, og alle på nær en erhjemmehørende. Nogle af assistenterne er uddannet somkvalitetsteknikere i Pinngortitaleriffik i samarbejde med

Aalisakkerinermut Tunisassiornernermullu Ilinniarfik iManiitsoq, andre er uddannet som laboranter eller lig-nende på tekniske skoler i Danmark. Andre igen har enhelt anden uddannelse, men har søgt arbejde hos os, for-di de elsker at arbejde i naturen. Assistenterne videreud-danner sig også på forskellige kurser som for eksempel ibrugen af GPS og digitale kort i MapInfo.

PITU/Maj 2000 · 3

Raajat uuttortartarnissaat pillugit aalisarnermik nakkutilliisut pikkorissartin-niss Lars Heilmann piareersartoq.

Lars Heilmann forbereder et kursus for fiskerikontrollørerne om måling afrejer.

Biologassistentit misissueqqissaariffimmi piffissaq sivisooq atortarpaat, soorluuumasut qanoq utoqqaatigineri paasiniarlugit. Janne Merkelip qalerallit sis-siinik paasiniaasarneq immikkut sammisarisarpaa.

Biologassistenterne tilbringer mange timer i laboratoriet, hvor de for eksempelaldersbestemmer dyrene. Janne Merkel har specialiseret sig i aflæsning af øre-sten fra hellefisk.

Nauja Heiselberg qaammatit tamaasa angallammut ”Najaaraq”-mut ilaal-luni saattuanik raajanillu misissueqataasarpoq.

Nauja Heiselberg er med i fjorden hver måned og undersøge krabber og rejer frakutteren ”Najaaraq”.

Kirs

ten

Ryd

ah

l

An

nD

ort

e B

urm

eist

er

Kirs

ten

Ryd

ah

l

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 3

4 · PITU/Maj 2000

Inglefield Landimi tuttutQaanaap avannaani Inglefield Landimituttut 1995-imili piniaqqusaanngillat.1999-imi Qaanaami piniartut Nam-minersornerullutik Oqartussat saaffi-gaat, isumaqaramik tuttut ima amerliti-gisimasut piniarneqaqqilersinnaallutik.Pinngortitaleriffik Avatangiisinut Pin-ngortitamullu Pisortaqarfimmit piumaf-figineqarluni Inglefield Landimi tuttuniktimmisartumit kisitsiartorpoq, sunaaf-falu tuttut amerlisimasut ajunngitsullu.

Immikkoortortami pisortaq ArildLanda aamma biologassistent SofieRuth Jeremiassen 1999-imi septem-bari qaammat Qaanaaliarput, innut-taasunillu ataatsimiigiaqqusinermikaallarniillutik. Tassani pilersaarut ili-simatitsissutigaat, misissuinerulluqanoq ingerlanneqarsinnaaneranikpiniartut isumasioqatigalugit.

Niels Miúnge maannalu qangan-ngoreersoq Aron Duneq tuttunikkisitseqataapput. Tuttunik kisitsisutsisamaallutik helikopteri Bell 212atorlugu marlukkuutaarlutik illua-

tungeriillutik kisitsipput. Sammiviitaalajangersimasut 719 km-isut iso-rartutigisut nunami 6.500 km2-isutannertutigisumi timmisartorfigaat.62-eriarlutik tuttunik takusaqarput,katillugit tuttut 172-it kisillugit.

Tamatuma kingorna Arild Landakisitsinermi nikingassutaasinnaasutilanngullugit naatsorsuigami iner-niliivoq tuttut Inglefield Landimiittut2.260-iussasut.

Issittumi apinerujussua nunallu qeri-nera tuttut toqusarnerannut amerli-artornerannullu sunniuteqarsinnaa-voq. Piniarneqarpallaarneri ukior-lunneralu tuttoqarneranut akornusii-sinnaavoq nungussutaasinnaalluni-luunniit, taamaattumillu piniarneqa-lissagunik tuttoqarneranut innarliis-sutaasussaanngitsumik amerlassu-seqartariaqarput. Qangatut tuttut 40– 60-it pisarineqarsinnaappata tut-toqarneranut innarliinerunavian-ngilaq.

Kisitsineq iluatsillugu biologit paasi-niarpaat tuttut Inglefield Landimiit-tut tuttut Canadami Ellesmerep Qe-qertaani Pearynik taaneqartartutilaqutarineraat, imaluunniit KalaallitNunaata kitaaniittut ilaqutarineraat.Taamaattumik kulavaat tallimat pan-nerlu ataaseq pisarineqarput. Saarngitimaallu sukumiisumik misissor-neqarput, sannaallu tuttunut allanutnaleqqersuunneqarlutik.

Sunaaffa tuttut Inglefield Landi-miittut kitaani tuttut ilaqutarigaat.Meqquili torsunerullutillu takine-rupput, niuilu naannerupput tunnui-lu issunerullutik. Tuttut InglefieldLandimiittut issittumut tulluussarsi-mapput, soorlu Ellesmerep Qeqer-taanni tuttut Pearyt taamaattut.

Erseqqinnerusumik paasisaqarusukkuitPinngortitaleriffiup internettimi nittar-tagaa atuaruk: www.natur.gl

Inglefield Landimi aammamisissorneqarpoq tuttut taak-ku arlaannut attuumassute-qarnersut.Taamaattumik tut-tut arfinillit pisarineqarput.Tuttut sukumiisumik misis-sorneqarput, neqaallu Qaa-naami utoqqaat illuarmiunuttunniunneqarlutik.

Undersøgelsen i InglefieldLand gik også ud på atbestemme, hvilken art rens-dyrene i Inglefield Land til-hører. Derfor blev der nedlagtseks dyr. Rensdyrene er blevetgrundigt undersøgt og artsbe-stemt, og beboerne på alder-domshjemmet i Qaanaaq fikkødet fra dyrene.A

rild

La

nd

a

Aril

d L

an

da

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 4

Bestanden af rensdyr i Inglefield Landnord for Qaanaaq har været fredet siden1995. Fangerne i Qaanaaq kontaktede i1999 Grønlands Hjemmestyre, fordi demente at bestanden af rensdyr nu er såstor, at det igen er i orden at gå på rens-dyrfangst i området. Pinngortitaleriffikhar på foranledning af Direktoratet forMiljø og Natur derfor gennemført en fly-tælling i Inglefield Land, og det viser sig,at bestanden af rensdyr er vokset og hardet godt.

Afdelingschef Arild Landa og biolog-assistent Sofie Ruth Jeremiassen togtil Qaanaaq sidst i september 1999,og lagde ud med at invitere til etoffentligt møde. Her orienterede deom projektet, og drøftede hvordanundersøgelsen skulle gennemføresmed de lokale fangere.

Niels Miúnge og nu afdøde AronDuneq deltog i tællingen af rensdyr.De fire rensdyrtællere fløj med enBell 212 helikopter og sad to og to i

hver side af helikopteren. De fløj i alten strækning på 719 km efterbestemte retninger over det 6.500km2 store område. De så rensdyr 62gange og talte i alt 172 rensdyr.

Arild Landa har herefter indregnetsandsynlige kilder til fejl i observatio-nerne, og er kommet frem til atbestanden af rensdyr i hele InglefieldLand tæller 2.260 rensdyr.

I Arktis kan et ekstraordinært stortsnefald eller nedisning påvirke døde-ligheden og rekrutteringen af rens-dyr. Intensiv jagt kombineret mednogle hårde vintre kan medvirke tilbestandens kollaps eller uddøen, ogderfor bør en eventuel fangst ikkevære det maksimale af hvad bestan-den kan klare. En begrænset traditio-nel fangst på 40 - 60 dyr vil dog næp-pe true bestanden.

Biologerne ville samtidig undersøgeom rensdyrene i Inglefield Land er

beslægtede med den såkaldte Pearyren som findes på Ellesmere Øerne iCanada, eller er beslægtet med rens-dyrene i Vestgrønland. Derfor blevder nedlagt fem simler og en ungbuk. Skeletterne og kroppene blevundersøgt på kryds og tværs, og arve-materialet er blevet sammenlignetmed andre underarter af rensdyr .

Det viser sig, at rensdyrene i Ingle-field Land er i familie med den vest-grønlandske ren. Deres pels er imid-lertid tykkere og længere, de harkortere ben, og et tykkere fedtlag.Renerne i Inglefield Land har altsåtilpasset sig det højarktiske klima iInglefield Land på samme måde somPeary renerne på Ellesmere Øerne.

Hvis du vil vide mere: Læs om under-søgelsen på Pinngortitaleriffiks hjemme-side: www.natur.gl.

Rensdyrene i Inglefield Land

Tuttut Inglefield Landimiittut 1995-imi pini-aqqusaajunnaaramilli amerlisimapput.

Bestanden af rensdyr i Inglefield Land er blevetstørre siden bestanden blev fredet i 1995.

Aron Duneq og Niels Miúnge deltog i tællingen af rensdyr i Inglefield Land.Aron Duneq aamma Niels Miúnge Inglefield Landimi tuttunik kisitseqataapput.

Sofie

Ru

th J

ere

mia

sse

n

Sofie

Ru

th J

ere

mia

sse

n

Aril

d L

an

da

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 5

Qangaanerusoq…

6 · PITU/Maj 2000

1900-kkut aallartinneranni Den kongelige grønlandske Han-del (KGH) qilalugarniartitsilerpoq. Qilalukkat qaqortatamerlangaatsiartut pisarineqarput, qilalugaqatigiikkaallu ar-lallit Kalaallit Nunaata Kitaani nungunneqarput.

Orsumik mattammillu tunisineq1920-kkunni Den kongelige grønlandske Handel Kalaal-lit Nunaata Kitaani annertuumik qilalugarniartitsivoq.KGH pujortuleeraqarpoq, niuertussallu qilalugarniarneqaaqqissuuppaat. KGH-p orsoq mattallu Europamut tuni-sarpaa. Mattak qitulisarneqartarpoq ilaatigullu kamippaatalussaattut suliarineqartarluni. Aningaasarsiutigalugupiniarnertut taaneqarsinnaavoq.Taamatuttaaq nammineqpissanik qaannamit qilalukkanik qaqortanik piniartoqar-tarpoq.

Kangersuatsiami ungusisarneq1925-mi Upernaviup eqqaani Kangersuatsiami qassutitatorlugit ungusilluni qilalukkanik qaqortanik piniartoqar-talerpoq. 1927-mit 1938-mut qilalukkat qaqortat 4.000-itmissaat pisarineqarput. Sorsunnersuup nalaani qilalugar-niartitsineq unikkallarpoq, ukiunilu 1951-ip tungaanutqilalugartarineqartartut ikiliartorput. Qilalukkat qaqortatKangersuatsiami ukiakkut ikerasaqqukkaangata pisari-neqartarput. Ullumikkut ikerasaqquttoqassaarpoq, taa-matullu Kangersuatsiap kujataatunginnguani Uumman-nami pisarineqartartut ikilipput.Taamaattorli ukiaaneraniqilalukkat qaqortarpassuit Upernavik sarsuttarpaat.

Piniartut maalaarputQilalukkat qaqortat Kangersuatsiami ungusilluni piniar-neqarpallaarnertik peqqutigalugu tammakarmata inger-laarfitillu allanngormatigik piniartut Avannaata Lands-rådianut maalaaruteqarput. Maalaaruteqarneq KGH-pilumuunnginnerarpaa: Qilalukkat qaqortat ingerlaarfitikallanngortissimavaat silap allanngornera pissutigalugu,pisaqamanerujussuaq pissutiginagu. Ullumikkut biologituppernarsivaat qilalukkat qaqortat ikiliartortut, ullumik-kullu piniartut silap allanngornera pisuutippaat.

Immap kissassusia1876-imit 1920-mut Kalaallit Nunaata Kitaani imaq nil-lertippoq, tamatumali kingorna kissatseriataarluni, 1960-ikkullu naalernerata tungaanut kissarsimajuarluni.Tamatuma kingorna Kalaallit Nunaata Kitaani imaq nil-lertikkiartorpoq. Ilaat isumaqarput 1920-kkunni immapnillertinnera pissutigalugu qilalukkat qaqortat tamma-kartut. Tamanna nassuiaatissaappat eqqumiiginarsinnaa-voq qilalukkat qaqortat Kalaallit Nunaata Kitaanututeqqissimannginnerat 1968-ip kingorna imaq niller-teqqimmat. Qilalukkat qaqortat immap nillissusaataallanngorarneranut malussajasuunngillat, aammalumiimmani Kalaallit Nunaata Kitaanit kissarnerumaartuniuumasuusarlutik.

Tita

rta

aso

q/I

llust

ratio

n: G

itz-J

oh

an

sen KGH qaqortanuk qilalugar-

niartitsivoq. Aana Uperna-viup pigisaani Kangersuat-siami 1937-mi orsunut siat-sivik.

KGH organiserede fangst afhvidhval. Her ses det gamletrankogeri i Kangersuatsiaqved Upernavik i 1937.

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 6

Den Kongelige Grønlandske handel (KGH) organiserede ibegyndelsen af 1900-tallet fangst af hvidhvaler. Der blev fangetrigtigt mange hvidhvaler, og flere bestande i Vestgrønland blevudryddet.

Eksport af spæk og mattak Den Kongelige Grønlandske Handel organiserede i1920-erne store fangster af hvidhval i Vestgrønland. KGHejede motorbådene, og udstedsbestyrerne organiseredefangsterne. KGH eksporterede både spæk og mattak tilEuropa. Mattakken blev garvet og anvendt til blandtandet fremstilling af såler. Der var således tale om enkommerciel hvalfangst. Der foregik dog også lidt privatfangst af hvidhval fra kajak.

Drivfangster ved KangersuatsiaqI 1925 begyndte drivgarnsfiskeriet efter hvid-hvaler i sundet foran Kangersuatsiaq i Uper-navik. Der blev fanget ca. 4.000 hvidhvalerfra 1927 til 1938. Krigen betød en pause ifangsten, og i årene frem til 1951 var fang-sterne dalende. Hvidhvalerne blev fangetom efteråret, når de gik gennem sundet for-an Kangersuatsiaq. Der er ikke længerenogen hvidhvaler, som passerer netop dettested, og fangsterne er også gået tilbage iUummannaq lige syd for Kangersuatsiaq.Der er dog stadig store mængder hvidhvaler,som vandrer gennem Upernavik om efteråret.

Fangerne klagedeFangerne klagede til Nordgrønlands Landsråd, fordihvidhvalerne forsvandt og ændrede vandringsruter pågrund af den intensive drivfangst i Kangersuatsiaq. KGHafviste klagerne: Hvidhvalerne havde ændret vandrings-ruter på grund af klimaet, og ikke som følge af de storefangster. I dag har biologerne påvist, at hvidhvalerne er itilbagegang, og nu er det fangerne, der giver klimaet skyl-den.

Havets tempteraturI perioden fra 1876 til 1920 faldt temperaturen i havetved Vestgrønland, hvorefter den steg brat og forblev højfrem til sidst i 1960-erne. Siden da er det blevet koldere ihavet ved Vestgrønland. Nogle mener, at stigningen i hav-

temperaturen fra omkring 1920 tvang hvidhvalernevæk. Skulle dette være forklaringen, er det

besynderligt, at hvidhvalerne ikke vendte til-bage til Vestgrønland, da det igen blev kol-

dere efter 1968. Hvidhvaler er ikke særligtfølsomme overfor ændringer i havets

temperatur, og de lever også i områ-der, der er varmere end havet vedVestgrønland.

I gamle dage...

Kangersuatsiami ikerasak,qilalukkat qaqortat 4.000-itangullugit pisarineqarfiat.

Sundet ved Kangersuatsi-aq, hvor der blev fanget opmod 4.000 hvidhvaler.

Kangersuatsiaarmiu qilalugallammassuaq Isak 1937-mi.Den gamle hvidhvalsdræber Isak fra Kangersuatsiaq i 1937.Titartaasoq/Illustration: Gitz-Johansen

Tita

rta

aso

q/I

llust

ratio

n: G

itz-J

oh

an

sen

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 7

8 · PITU/Maj 2000

Hvidhvaler ved Nuuk

Nuup eqqaani qilalukkat qaqortat

I gamle dage ankom hvidhvalerne tilNuuk i oktober måned. De overvin-trede i fjorden, og forlod områdetigen i april, maj eller juni måned. Destørste fangster fandt sted i maj ogjuni måned. Fangerne skød hvalernefra motorbåde eller spærrede et

område af fjorden af med net. Mereend 8.000 hvidhvaler blev fanget iNuuk i perioden 1874 til 1922, ogsandsynligvis var det faktiske antalmeget større. Omkring 1920 gikfangsterne tilbage, og i årene 1922 -1934 var der slet ingen fangst af hvid-

hval. Siden 1934 har de årlige fang-ster i Nuuk ligget på mindre end femhvidhvaler om året, og ofte er de fan-get et godt stykke nord for Nuuk.Formentlig har de store fangster iNuuk udryddet den lokale hvidhval-bestand i Nuup Kangerlua.

Qangaanerusoq qilalukkat qaqortatoktobarip qaammataani Nuummutnalliuttarput. Kangerlummi ukiisar-put, tamannalu apriilip, maajip ima-luunniit juunip qaammataani qimat-tarlugu. Qaammatit maaji aammajuuni qilalugarfiunerusarput. Pujor-tuleeqqat atorlugit qilalugarniarto-qartarpoq, ilaannili kangerluup ilaa

qassutinik asserlugu qilalugarniar-toqartarluni. Piffissami 1874-imit1922-mut Nuummi 8.000-it sinner-lugit qilalugartarineqarput, qularnan-ngitsumillu pisat amerlanerusimas-sapput. 1920-kkunni pisat ikilipput,ukiunilu 1922-miit 1934-mut qila-lukkanik qaqortanik pisaqartoqan-ngivippoq. 1934 killigalugu Nuummi

ukiumut qilalugartarineqartartut tal-limat inortuarpaat, Nuullu avannaa-tungingaatsiaani pisarineqakkajullu-tik. Qularnanngitsumik Nuummi qi-lalugaamasarnerujussuup kingunera-nik Nuup Kangerluani qilalukkatqaqortat nungunneqarsimapput.

Qangaanerusoq qilalukkat qaqortat Nuup saavani pilanneqartarput./I gamle dage blev hvidhvalerne flænset i Kolonihavnen i Nuuk.

Ark

tisk

Inst

itut

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 8

PITU/Maj 2000 · 9

Kangaamiuni Appamiut eqqaani qila-lukkat qaqortarpassuit upernaakkutikerasaqquttut takuneqartarsimapput.Nuummi qilalugaamasorsuit kajunger-sitsilerneratigut 1920-kkunni KGH qi-lalugarniartitsilerpoq.

Ukioq ataaseq Appamiut eqqaani1.488-it qilalugartarineqarput, piffis-samilu 1904-1942 katillugit 25.000-

it sinnerlugit pisarineqarlutik. Qila-lukkalli qaqortat tammakarmataungusilluni qilalugarniartarneq unit-sinneqarpoq, Maniitsullu eqqaa ta-maat piffissami 1935-miit 1938-mutqilalukkat qaqortat tallimaannaatpisarineqarput.

Siusinnerusukkut qilalukkat qaqortattuusintilikkaat Kangerlussuatsiami

ukiisarput. Ullumikkut upernaakkutukiukkullu qilalukkat qaqortat Ma-niitsoq sarsukkaat takuneqartarput.Appamiut ikerasaqquttarunnaarpaat,Kangerlussuatsiami Maniitsulluun-niit eqqaani allani ukiisarunnaarput.Taamaalilluni qilalukkat sumiiffigi-sartagarigalui piniarneqarpallaarsi-manermik kinguneranik ilanngarput.

I strædet ved Appamiut i Kangaamiutblev der observeret store mængder afhvidhvaler, som passerede forbi om efter-året. Inspireret af fangsterne i Nuukiværksatte KGH i 1920-erne en størrefangst af hvidhvaler.

Et år blev der fanget 1.488 hvidhva-ler ved Appamiut, og de samlede

fangster for perioden 1904-1942oversteg 25.000 hvidhvaler. Driv-fangsterne ophørte imidlertid, fordihvidhvalerne forsvandt, og i perioden1935-1938 blev der kun fanget 5hvidhvaler i hele Maniitsoq distrikt.

Tidligere overvintrede flere tusindehvidhvaler i Evighedsfjorden. I dag

kan man se flokke af hvidhvaler pas-sere Maniitsoq om efteråret og omvinteren. De vandrer ikke længereigennem strædet ved Appamiut, ogovervintrer heller ikke længere i Evig-hedsfjorden eller andre steder iManiitsoq. Igen er en lokal bestandforsvundet efter en periode medintensiv fangst.

Drivfangster ved Kangaamiut

Kangaamiuni ungusilluni qilalugarniartarneq

1934-mi Maniitsup eqqaani Appamiuni qilalukkat qaqortat.Hvidhvaler ved Appamiut i Maniitsoq i 1934.

Titartaasoq/Illustration: Gitz-Johansen

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 9

Ma

lco

lm R

am

say

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 10

Qilalukkanik qaqortanik sassisarneq

”Imarmiut puamminnik anersaartuu-tillit, pingaartumik arferit timmissallu,qatsungasumi issersuarmik nalaan-neqaraangamik anersaartorniarlutikaakkarnerit katersuuffigisarpaat. Silaluallanngunngippat nikissinnaajunnaar-tarlutik.“

Issittumi eqqumiinnerpaamik pisar-tut ilaat – sassat – pillugit MortenPorsild taama allappoq. Issittumi su-miiffippassuarni tamanna pisarpoqqilalukkat qaqortat, qernertat, arfi-vissuit arferillu allat kiisalu timmissatsassaasinnaallutik. Qilalukkat qaqor-tat sassaasut amerlanersaat ilisima-neqartut 1985-imi Ruslandimi3.000-it angullugit sassaapput, Nu-natsinnilu arlalinnik assersuutis-saqarpoq qilalukkat 1.000-it angullu-git pisarineqarsimanerinik.

Qilalukkat qaqortat taama ajunaar-nersuarmik nalaanneqarlutik toqu-sarnerat amerlassusiinut sunniu-

teqarluinnartarpoq. Qilalukkat qa-qortat qanoq amerlatigisut pisarner-tut pisarineqarsinnaaneri biologitnalilersussagaangamikku naatsorsuu-tigisariaqartarpaat sassaanerup ki-nguneranik aamma toqorartoqarsin-naanera. Eqqumiiginaraluartumikukiut qulit kingulliit sassisoqarsi-manngilaq, tamannalu nalinginnaa-suunngilaq, sassisoqartarnera ukiu-nik pingasunik-sisamanik akunne-qartaraluarmat.

Januaarimit aprilimut sassisoqartar-poq, sila mannguumariarluni tassan-ngaannaq anoreqanngivilluni na-qitsinertuffeqaleraangat issittorujus-suanngorlunilu. Sivikitsuaqqamiksikusarpoq, arferillu sarfani aakkar-nernut katersuuttarput, anersaartor-niarlutillu pilernguttariaqartarlutik.Ilaanneeriarluni anorlilersarpoq siku-ertillugu, qilalugarpassuilli ilaat ipil-lutik toquinnartarput.

Nunatsinni taamaallaat Qeqertar-suup Tunuani sassaqartarpoq. Sassatnaammattoorneqaraangata sassiar-torpassuaqartarpoq. Sassiartut soor-lu eqquiniaanermi eqquisut piffissapsivikitsup ingerlanerani amerlasoor-suarnik qilalugarsinnaasarput.

Canadami Baffinip Kangerliumaner-suata avannamut kitaani Jones Soun-dip kangiatungaani sassat arlaleriar-lutik naammattoorneqartarput.Tarm-aani piniartut amerlavallaanngillat,nannulli amerlaqisut ajornaatsumiksassilluartarput.

Ilisimaneqanngilaq qangaanerusoqsassisoqaraangat qilalukkat qaqortatqernertalluunniit pisarineqartarner-sut. Sassat sassiartarnerlu pillugitpaasissutissanik amerlanernik Pin-ngortitaleriffiup pissarsinissani soqu-tigeqaa.

1999-imi nannut Canadami Baffinip Kangerliu-manersuani Jones Soundimi qilalukkanik qaqor-tanik sassisimasut.

Bjørnene har været på fangst efter hvidhval veden sassat i Jones Sound i Baffin Bugt i Canada i1999.

PITU/Maj 2000 · 11

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 11

12 · PITU/Maj 2000

Sassat med hvidhval”Naar lungeaandende Sødyr, især Hva-ler og Fugle, overraskes af pludselig ind-trædende stærk Kulde, med stille Vejr,samler de sig i store Flokke i de sidsteVaager i Isen for at aande. Holder Vejretsig uforandret, kan de ikke slippe her-fra igen.”

Sådan beskriver Morten Porsild et afde mærkeligste fænomener i Arktis;det som på grønlandsk kaldes for en”sassat” og på dansk en ”isindfang-ning”. Det forekommer mange ste-der i Arktis og kan omfatte bådehvidhvaler, narhvaler, grønlandshva-ler og gråhvaler og flere arter afsøfugle. Den største kendte hvidhval-sassat fandt sted i Rusland i 1985 ogomfattede op mod 3.000 hvidhvaler,og her i landet er der flere eksemplerpå, at 1.000 hvidhvaler er fanget i ensassat.

For hvidhvalerne er disse katastrofaltstore dødsfald af stor betydning forudviklingen af bestanden. Når biolo-gerne skal vurdere, hvor mange hvid-hvaler man kan fange på traditionelvis, er de nødt til regne med, at derogså kan ske store dødsfald i bestan-den som følge af sassat. Mærkeligtnok har vi ikke set nogen sassat medhvidhvaler de sidste ti år, og det erusædvanligt, da der ellers plejer at gå3-4 år mellem hver sassat.

Sassat opstår i januar til april, nårvejret efter en varmere periode plud-selig skifter til højtryk uden vind medmeget lave temperaturer. Havetfryser til på kort tid, og hvalernesamler sig i våger ved strømsteder,hvor de ofte må kæmpe for at kommeop og trække vejret. Nogle gangekommer der blæst, så isen bryder op,men ofte omkommer hvalerne i dentilfrosne havis.

Her i landet er der kun sassat medhvidhval i Disko Bugten. Når en sas-sat bliver opdaget, kører mange fan-gere ud for at deltage i jagten på hva-lerne i vågerne. For deltagerne er detsom at vinde i lotteriet, da man påkort tid kan få en stor fangst.

Sassat med hvidhval er flere gangeobserveret øst for Jones Sound i dennordvestlige del af Baffin Bugten iCanada. Her bor der ikke så mangefangere, til gengæld er der mangeisbjørne, som får sig et let måltid afhvidhvaler fra vågerne i isen.

Det vides ikke med sikkerhed, omdet var hvid- eller narhvaler, somblev fanget under nogle sassat i gam-le dage. Pinngortitaleriffik er interes-seret i at få flere oplysninger om sas-sat, som folk har oplevet.

Qilalukkat qaqortat arfivillu aakkarnermi mattusimasut./Her er hvidhvalerne klemt inde i vågen sammen med en grønlandshval.

Ma

lco

lm R

am

say

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 12

Royal Greenland Kalaallit Nunaanni

ataatsimik qaluleriveqarpoq.

Royal Greenland har et Vodbinderi i

Grønland:

Qalulerivik Nuuk

Postbox 879

3900 Nuuk

TLF 32 44 22 FAX 32 37 89

Marlunnillu suleqateqarluni ukuusunik:

Samarbejdspartnere i kysten:

Qalut Sisimiut ApS

Postbox 379

3911 Sisimiut

TLF 86 54 63 FAX 86 56 66

Arctic Qalut

v/Nikolaj Gabrielsen

Postbox 284

3952 Ilulissat

TLF / FAX 94 35 00

Kalaallit Nunaanni aalisarnermut atortuuteqarnerpaaq:Grønlands største udvalg i fiskeredskaber.

* Raajanut Qalorsuit angissutsit assigiinngitsut tamaasaRejetrawl i alle forskellige størrelser

* Assakaasut naterluttorsiutitRockhoppergear

* Saarlisaartut / AtortussaalluTrawlskovle og tilbehør

* PitutBreidler

* Qalorsuit Wire-iiTrawlwirer

* Allunaasat assigiinngitsutForskelligt Tovværk

* Allunaasaq DynexDynex tov

* Puttaqutit assigiinngitsutPlastkugler / Plastbøjer

* Pet netsitPet net

* Dynema netsitDynema net

* NingittakkatLangliner

* Assagiarsunnut pullatit / atortussaalluKrabbetegner og tilbehør

* Savimerngit aalisarnermut tunngasut tamaasaAlt i jernvarer

* Sullisit / kamippaat / aaqqatit gummit assigiinngitsutAlt i arbejdstøj / gummistøvler / handsker

Gaia III", "Lasarus", "C.N. Olsen" aamma R.G.-ip kilisaatai tamarmikraajanut R.G. Super-inik atuipput, illittaaq misiliigit.

Gør som "Gaia III", "Lasarus", "C.N. Olsen" og alle R.G. Trawlere,prøv vores nyudviklede R.G. Super rejetrawl.

Qalulerivik Nuuk

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 13

Biologit misissuinerisa takutippaat qilalukkat qaqortat inger-laarfinnaaqartuusut. Taamaattumik qilalugaqatigiikkaatpiniarneqarpallaarunik innarliassutigisarpaat.

Qilalukkat qaqortat sannaanik ingerlaartarfiinillu misis-suinerit takutippaat, qilalukkat qaqortat uumasutut alla-tulli ileqqunnaaqartut. Aalajangersimasunik ingerlaar-feqarput, uteraangamillu kangerluit, iterlaat sissallu taak-ku ingerlaarfigiuarlugit. Qilalugaqatigiit tamarmik im-mikkut uninngavinnaaqarput.

Qilalukkat qaqortat Nuup Kangerluani, Kuunnaani,Kangerlussuatsiami imaluunniit Appamiutigut Kangersu-atsiakkullu ikerasaqquttut piniarneqarpallaarnertik saper-simagamikku nungunneqarsimapput. Sumiiffiit tamakku

qilalugaqaqqilersimanngillat, taamaalillunilu qilalukkatqaqortat siammarnerat annikillisinneqarsimalluni.

1980-ikkunni Upernavimmi assingusumik pisoqarpoq.Ullumikkut qilalukkat qaqortat pisarineqartartut avannar-pasinnerusumiipput, qangalu qilalugaqarfiulluartartut ullu-mikkut qilalukkanit qaqortanit sarsunneqartarunnaarput.

Qangaanerusortaaq qilalukkat qaqortat aasaanerani Kalaal-lit Nunaanni takuneqartarput. Taamaattumik qula-rutissaanngilaq aasaanerani qilalugaqartarsimagaluartoqullumikkut qilalugaqassaarpoq. Nalitsinni qilalukkatqaqortat taamaallaat ukiuunerani Nunatsinniittarput. Issit-tumi sumiiffinni allani tamani qilalugaqarfiusartuni qila-lukkat qaqortat aasaanerani ukiuuneranilu takussaajuarput.

Biologernes undersøgelser viser, at hvidhvalerne følger de sam-me trækruter år efter år. De enkelte bestande af hvidhvaler erderfor sårbare overfor intensiv fangst.

Genetiske undersøgelser og sporing af hvidhvalernesvandringer viser, at hvidhvalerne er vanedyr som de flesteandre dyr. De har faste trækruter, og vender tilbage til desamme fjorde, bugter og strande år efter år. Hver enkeltflok hvidhvaler har sine egne foretrukne opholdssteder.

Flokke, som plejede at opholde sig i Nuup Kangerlua,Arsuk fjorden, Evighedsfjorden eller som vandrede gen-nem sundene ved Appamiut og Kangersuatsiaq, har ikkekunnet klare de store fangster, og er blevet udryddet. Der

er ikke kommet nye hvidhvaler til områderne, og dermeder der sket en indskrænkning i hvalernes udbredelse.

Noget lignende har vi set i løbet af 1980-erne i Uperna-vik. I dag er fangsterne rykket længere nordpå, og hvid-hvalerne passerer ikke længere de steder, hvor der tidlige-re blev fanget masser af hvaler.

Før i tiden blev der også ofte observeret hvidhvaler iGrønland om sommeren. Det kan derfor heller ikke ude-lukkes, at der har været en bestand af hvidhvaler, der varher sommeren over, som nu er forsvundet. I dag kommerhvidhvalerne kun til Grønland om vinteren. Alle de andresteder i Arktis, hvor der er hvidhvaler, ses de både omsommeren og vinteren.

14 · PITU/Maj 2000

Flokdyr med faste vaner

Qilalukkat qaqortat ataatsimoortutingerlaarfinnaaqarput

Maniitsoq februar 1934.Titartaasoq/Illustration: Gitz-Johansen

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 14

• Qilalukkat qaqortat ingerlaartarnerisa malinnaaffigineri qanorlu agguataar-tarneri biologinut pingaarutilinnik nutaanillu paasisaqarfiusimavoq. Qaam-mataasiakkut malinnaanerit aamma paasissutissiipput qilalukkat qanoqsivisutigisumik pueqqasarnersut, ilisimaligaq tamanna timmisartumit kisit-sinermi iluarsiinissamut atorneqartarpoq.

Pinngortitaleriffik qilalukkanik qaqortanik Canadami sumiiffinni marlunnisumiiffissivoq:1. Lancaster Sundimi Baffinip Qeqertaata avannaata sineriaani, aamma2. Cumberland Sundimi Baffinip Qeqertaata kujammut kangimut sineriaani.

Qilalukkat qaqortat 25-t akornanni ataasiinnaq Lancaster Sundimit Nunat-sinnut ingerlaartarpoq, qilalukkallu 12 akornanni ataaserluunniit Cumber-land Sundimit Nunatsinnut ingerlaarsimanngilaq.

• Qilalukkat qaqortat tappissorsuunngillat imangertatulli sammivissiortarlu-tik. Nipip maligaasaanik nassiussuisarpoq, nipilu sunaluunniit eqqorluguuteraangat isorartussuseq qilalukkap nalilersinnaasarpaa. Oqartoqarsinnaa-voq qilalugaq qaqortaq sumiissusersiuteqareerluni pinngortartoq.

• Qilalukkat qaqortat taaneqartarput ”Immap timmiaarai”, imminnut atta-veqaqatigiikkaangata qarluallappaluttutut tusaasinnaasaratsigit. Arferit allatqataatsuararsuarmik nipiliortarput, immikkut atortulersaarusersunngikkut-ta tusaasinnaanatigit.

• Sporing af hvidhvaler har givet biologerne væsentlige nye oplysninger omhvalernes vandringer, og om hvordan bestandene er opdelt. Satellitsporing-erne fortæller også, hvor længe hvalerne er i overfladen, en viden som bru-ges til at korrigere flytællinger med.

Pinngortitaleriffik har sporet hvidhvaler fra to steder i Canada:1. Lancaster Sundet på nordkysten af Baffin Øen, og 2. Cumberland Sundet på det sydøstlige hjørne af Baffin øen.

Kun en ud af 25 hvidhvaler er vandret mod Grønland fra Lancaster Sundet,og ingen hvaler af 12 hvidhvaler er vandret mod Grønland fra CumberlandSund.

• Hvidhvaler ser ikke særligt godt, men orienterer sig ligesom flagermus. Denudsender lydbølger, og når lyden rammer et eller andet, og vender tilbage,kan hvalen bedømme afstanden. Hvidhvalen leveres altså med indbyggetsonar.

• Hvidhvaler bliver kaldt ”Havets kanariefugle”, fordi vi mennesker kan hørederes kliklyde, når de kommunikerer med hinanden. Andre hvaler laver lydemed så høje frekvenser, så vi ikke kan høre dem uden specielle lytteapperater.

Ilisimaviuk…

Qilalukkat qaqortat ingerlaartarnerataqqarsimasarnerallu malinnaaffigini-arlugit qaammataasiakkut nassitsissu-tinik biologinit ikkussuiffigineqarput.

Biologerne har sat sattelitsendere påhvidhvaler, for at undersøge deres van-dringer og dyk.

Qilalugaq qaqortoq qaammataasakkutnassitsissutilik.

Sattelitsender på en hvidhval.

Vidste du at…

Sim

on

Nie

lsen

Sim

on

Nie

lsen

PITU/Maj 2000 · 15

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:12 Page 15

16 · PITU/Maj 2000

N E Q I

KVALITET & G O DSMAG

FO

TO

S:

JOH

N R

AS

MU

SS

EN

, N

AR

SA

Q F

OT

O

NEQI A/S er Grønlands eneste slagteri medEU autorisation til eksport af

grønlandske lam ogrensdyr. Der slagtes

hvert år ca. 25.000 lam, 2.500 rensdyr, samt 600moskusokser. De grønlandske lam, rensdyr ogmoskusokser opvokser og lever i den frie og renenatur helt på naturens egne præmisser, hvilket

giver kødet af disse dyr en unik smag og en godgastronomisk oplevelse, der vil blive husket langtid fremover.

For yderligere oplysninger

kan vi kontaktes på:

Tlf. +299 66 11 19Fax: +299 66 13 19

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 16

PITU/Maj 2000 · 17

Tunisassiat aallaqqaataaniit naggataanut paarilluagassaapput.Taava pisisussat piumanerussavaat. Misilittakkat

naleqangaartut taamaapput. Tamanna Royal Green-landip aalisartunut sulisuminullu eqqaasitsissuti-

giuarpaa. Tamatumalu peqatigisaanik pit-saassutsimik nakkutilliinerup tungaati-

gut nammineq inerisaavoq HACCP-systemi (ajorsinnaasunik misis-

sueqqissaariaaseq) atorlugu.

Råvarerne skal have en god behandling frastart til slut. Så får vi tilfredse kunder. Det er enværdifuld erfaring. Royal Greenland bliver ved medat minde fiskerne og sine medarbejdere om den erfa-ring. Og samtidig gør virksomheden selv en indsats for atudvikle kvalitetsstyringen ved hjælp af HACCP-systemet(risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter).

Kvalitet - det er sagenKvalitet - det er sagen

Pitsaviit - tunisassiat illinnaviit

Pitsaviit - tunisassiat illinnaviit

LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF

Royal Greenland

Redaktion: Erik W. Born og Jens BöcherØkologi er den videnskab, der arbejdermed samspil i naturen: imellem organis-merne indbyrdes, imellem organismerne og deres ikke-levende omverden. Økologi erlæren om „naturens husholdning“.Denne bog har Grønland som centrum, men den er samtidig en bog om arktisk øko-logi - med de særlige levevilkår, som kulde og mørke udsætter mennesker, dyr og plan-ter for.Denne rigt illustrerede bog, der er på 432 sider, behandler bl.a. følgende emner:• Grundlæggende økologiske begreber• Det grønlandske livsrum i et større tidsperspektiv• Klimatiske og oceanografiske betingelser• De økologiske forhold i havet og på landjorden• Forskellige organismers tilpasning til livet i Arktis• Menneskets rolle i samspillet med naturen

432 sider. Pris kr. 280,-

Box 1009 · 3900 Nuuk · Grønland · tlf. +299 32 17 37 · fax +299 32 24 44

GRØNLANDS ØKOLOGI

Kalaallit nunaanni inuussutissarsiornermi siunnersorti

Sulisa A/S ilinnut suleqatissaalluartoq.Sulisa A/S Inuussutissarsiornermi siunnersuisarfiuvoq 1993-imiaallartinneqartoq. Siunnersuisarfiup pingaarnertut isumagisarai,siunnersuisarneq aningaasalersuinissamilu periarfissarsiuussisar-neq kiisalu kommunini nunattaluunniit immikkoortuini assigiin-ngitsuni inuussutissarsiornikkut siunnersuisarneq.

Grønlands erhvervsudviklingsselskabSulisa A/S din naturlige samarbejdspartnerSulisa A/S er et erhvervsudviklingsselskab, der blev stiftet i 1993.Selskabets hovedaktiviteter er rådgivning, kapitalformidling samtbistand til kommuner med lokal og regional erhvervsudvikling.

Sulisa A/S · Kuuttartoq B 1077, 4th floor P. O. Box 368 · 3912 Maniitsoq · GreenlandPhone +299 812300 · Telefax +299 812400E-mail: sulisa@greennet.glHomepage: www.sulisa.gl

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 17

18 · PITU/Maj 2000

Biologit timmisartumit kisitsisarnerisapaasitippaatigut qilalukkat qaqortatKitaani qanoq amerlatiginersut, aam-malu ikiliartortut. Biologit imaq qulaa-titsiarlugu arriitsumillu aaqqissuulluak-kamik timmisarput, qilalukkat qaqortatsumiinneri nalunaarsorlugit kisillugillu.

Qilalukkat qaqortat Baffin Bugtimisumiiffinni marluinni ukiisarfeqar-put: Aappaa tassaavoq Nordvandet,imaq Avanersuup Ellesmerelluakornanniittoq. Aappaa Qeqertar-suup Maniitsullu akornanniippoq.Qilalugaqatigiikkaallu ikittunnguitVaigatimi Paamiullu eqqaanni ukii-sarput, qanittukkullu CumberlandSoundip kangiani Baffinip Qeqer-taata kujammut sineriaani qilalu-gaqatigiikkaannguit naammattoor-neqarput.

1981-imit 1999-imut biologit arfineqpingasoriarlutik qilalukkanik qaqor-tanik kisitsipput. Kisitsinerit timmi-sartumit ingerlanneqartarput, avam-mullu isorartussuseq aalajangersima-soq 80 km utimullu misissuiffigine-qartarluni. Arriitsumik atsissukkullutimmisoqartarpoq, aatsaallu silagitsil-lugu timmisartortoqartarluni. Inuitmarluk kisitsisuusarput, takuneqar-tullu sumiiffiat nalunaarsorneqartar-luni. Kisitsinerit paasinarsisippaatKalaallit Nunaata Kitaani qilalukkatqaqortat ikiliartuinnartut. 1980-ikkutaallartinneranni paasineqartunut na-leqqiullugu ullumikkut qilalukkatqaqortat sisamararterutaannarminnikamerlassuseqalersimapput.

Aamma 1998-imi 1999-imilu kisitsi-sut qilalukkat qaqortat qanoq amer-latigisut takusimaneraat pillugit nalu-naarsuisoqarpoq kiisalu kisitsinerupnalaani qilalukkat qaqortat qanoqamerlatigisut aqqarsimanersut. Tim-misartornerup nalaani videomik fil-miliortoqarpoq, immiussanilu qilaluk-

kat kisinneri kisitsisut kisitaannutsanilliullugit paasinarpoq, biologitpiniartullu kisitsigaangamik qilalukkataffaat arajutsisaraat.

Timmisartup saneqqunnerata nalaa-ni qilalukkat qaqortat aqqarsimasutqanoq amerlatiginerat nalilerneqar-tarpoq qilalukkat qaqortat qaamma-taasiakkut sumiissusersiummik ik-kussiffigineqarsimasut qanoq sivisu-tigisumik puisimanerannik nassitsi-neq tunngavigalugu.

Naatsorsuinerugallartut takutippaatqilalukkat qaqortat 8.000-it missaatKalaallit Nunaata Kitaani 1998–99-imi ukiisimasut. Kisitsisit nalorni-nartoqarnerat isumaqarpoq imaallu-arsinnaasoq qilalukkat 4.300-innaa-sinnaasut imaluunniit 14.800-lluar-sinnaasut. Sullorsuaq qilalugaqati-giinnit ukiiffigineqarsinnaalluartoqtimmisartorfigineqanngilaq. Taarsi-ullugu biologit tamatumuuna NunapIsua tikillugu timmisartorfigaat, Paa-

miut eqqaanni qilalukkanik qaqor-taqarnersoq paasiniarlugu. Maniit-sup kujataani qilalukkanik qaqorta-nik takusaqartoqanngilaq.

Qilalukkat qaqortat upernaakkutsarsuttut arlalissuit Upernavimminaammattoorneqartarput. BiologitKullorsuarmi piniartut suleqatigalu-git 1998-imi aamma 1999-imi okto-barip aallaqqaataata missaani heli-kopterimit Upernaviup avannaaniqilalukkanik qaqortanik kisitsisarput.Ukiuni taakkunani qilalukkat qaqor-tat kisinneqartut tuusintit marlussuitsinneqanngillat, timmisartumik kisit-sinerup siorna, nalaani kingornalu.Imaalluarsinnaavorli qilalukkat qa-qortat amerlanerit Upernavimmit su-li avasinnerusukkut sarsuttartut.

Ku

nu

k K

lost

er

Qilalukkanik kisitsisarnerit

Kullorsuarmi timmisartumit kisitsineq. / Flytælling ved Kullorsuaq.

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 18

Biologernes flytællinger har givet osviden om, hvor mange hvidhvaler, der eri Vestgrønland, og at de er i tilbagegang.Biologerne flyver lavt og langsomt henover havet efter et bestemt system ogregistrerer, hvor hvalerne er, og tællerdem.

Hvidhvalerne opholder sig i toområder i Baffin Bugt om vinteren:Det ene er Nordvandet, som liggermellem Avanersuaq og Ellesmere.Det andet er mellem Disko ogManiitsoq. Små grupper hvidhvalerovervintrer desuden i Vaigat og vedPaamiut, og for nylig blev der ogsåfundet en lille gruppe hvidhvaler påsydkysten af Baffin Øen øst for Cum-berland Sound.

Biologerne har talt hvidhvaler ottegange i årene fra 1981 til 1999. Tæl-lingerne foregår med fly, og dækkeren fast rute 80 km mod vest og tilba-ge til land. Flyvningen foregår lang-somt og i lav højde, og biologerne fly-ver kun i godt vejr. To observatørertæller hvalerne, og registrerer positio-nen for observationen. Tællingerneviser, at der er færre og færre hvid-hvaler i Vestgrønland. Der er i dagkun en fjerdedel af det antal, somblev observeret i begyndelsen af1980erne.

I 1998 og 99 blev der også indsamletoplysninger om, hvor mange hvid-hvaler observatørerne overser, oghvor mange hvaler, der er dykket nedunder optællingen. Et lille videoka-mera under flyet filmede under flyv-ningen, og ved at tælle hvalerne påfilmen og sammenligne med obser-vatørernes tællinger, viser det sig, atbiologerne og fangerne overser halv-delen af hvalerne.

Antallet af hvidhvaler, som er ned-dykkede mens flyveren passerer,

bestemmes ud fra satellitsporedehvaler, der sender data om hvor læn-ge de er i overfladen.

De foreløbige beregninger viser, atca. 8.000 hvidhvaler overvintrede iVestgrønland i 1998 - 99. Usikkerhe-den omkring tallet betyder, at detfaktiske tal muligvis kan være så lavtsom 4.300 eller så højt som 14.800.Der blev ikke fløjet i Vaigat, hvor derkan overvintre en lille gruppe hvid-hvaler. Til gengæld fløj biologernedenne gang helt ned til Kap Farvelfor at undersøge, om der er hvidhva-

ler i området omkring Paamiut. Derblev ikke observeret hvidhvaler sydfor Maniitsoq.

I Upernavik bliver der ofte observeretstore mængder af hvidhvaler på efter-årstræk. Biologerne har i samarbejdemed fangere fra Kullorsuaq talt hvid-hval fra helikopter i det nordligeUpernavik omkring den 1. oktober ibåde 1998 og 99. Begge år blev derikke set mere end et par tusinde hvid-hvaler før, under og efter flyvninger-ne. Det er dog muligt, at større flokkepasserer Upernavik længere til havs.

0 50 100 150 km

HvidhvalQilalugaq qaqortaq

11-33-55-20

PITU/Maj 2000 · 19

1998 – 99-imi biologit qilalukkanik qaqortanik kisitsinerinit nalunaarsukkat.

Kort over hvor biologerne talte hvidhvaler fra flyver i 1998 – 99.

En, to, tre...

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 19

20 · PITU/Maj 2000

Uumasut suulluunniit piniarneqarneri-sa pingaaruteqassusiat biologit naliler-niassagaangamikku sunniutaasinnaa-sut assigiinngitsutigut najoqqutassarsi-ortarpaat. Najoqqutani paasissutissattamarmik ilaatinneqartarput, piffissamipineqartumi biologit katersorsimasaattunngavigalugit. Najoqqutassani paa-sissutissat amerlanerugaangata biologitnaatsorsuisinnaanertik pitsanngortin-nerusinnaavaat.

Qilalukkat qaqortat eqqarsaatigalugitpaasissutissat pingasut aallaavigine-qartarput: Pisarineqartut annaa-neqartullu ilisimaneqarneri, amerlas-susii, kiisalu qanoq amerliartortigi-nersut.

Pisarineqartut annaaneqartulluQilalukkat pisarineqartut ilaat tama-nut takutitassiani aammalu Piniar-neq-mut nalunaarutigineqartanngil-lat. Assersuutigalugu Qaanaami pisatukiorpassuarni nalunaarutigineqarsi-manngillat, naak ilisimagaluarlutiguqilalukkanik qaqortanik pisaqarto-

qartartoq. Qilalukkat pissallugit ki-viinnartut sikumulluunnit qillutiin-narlutik toqusut aamma ilanngun-neqartariaqarput. Qilalukkat tamak-ku arlaleriarlutik kisitsisinut ilan-ngunneqartarput, piniaqatigiit arlali-usarmata. Taamaattumik pisarine-qartartut annaaneqartullu amerlas-susaat pillugit paasissutissat qular-naateqanngaatsiarput.

AmerlassusiiNajoqqutassanissaaq qilalugaqassu-sianik kisitsisit 1998-99-imeersut ilaapput, kisitsisillu taakku qanoq na-lorninartoqartiginersut. Taakku sani-atigut 1981-imit ikileriaatitut kisitsi-sit ilaatinneqarput, taamani KalaallitNunaata Kitaani timmisartumitkisitsisoqarmat allanngornerit paasi-niarlugit.

Qilalukkat qaqortat sumiiffeqartuu-neri pingaarutilinnut ilaavoq. Upper-narsivinneqarsimanngilaq qilalukkatqaqortat Kalaallit Nunaata Kitaaniit-tut qilalugaqatigiittuunersut, aamma

qilalugaqatigiit avannarpasinnerusu-minngaanneersuusinnaallutillu kuja-sinnerusuminngaanneersuusinnaap-put. Tamakku soorunami qanoqamerlatigisunik pisaqartoqarsinnaa-neranut pingaaruteqarput. Qular-nanngilluinnarpoq kujataani qilalu-gaqarsimagaluartoq ukiut untritilik-kaat aallartinneranni nungutaasima-sunik. Tamannalu issittumi allanitilisimaneqarpoq, paasisarlu tamannaqilalukkat qaqortat nakkutiginerannimianersuutigineqarnerusariaqarpoq.

Qilalukkat qaqortat piniarneqarpal-laannginnissaat anguniarlugu biologitaalajangerput qilalukkat qaqortatavannarpasinnerusumiittut kujasin-nerusumiittullu samminiarlugit. Pi-sarineqartartut amerlassutsillu mar-luinnut avinneqarput, taamaattumillupiuinnartitsiniarluni piniarneq im-mikkoortillugu aalajangersarneqarta-riaqarluni.

Qanoq amerliartortigaatAgguaqatigiissillugu arnalukkat ukiut

Qilalukkanut qaqortanutnajoqqutaq

1999-imi Kullorsuup eqqaani qilalukkat qaqortat.

Hvidhvaler ved Kullorsuaq i 1999.

Ku

nu

k K

lost

er

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 20

PITU/Maj 2000 · 21

pingasukkuutaaginnarlugit ataasiin-narmik piaqqisarput, ukiup aappaataqeqqaniit marlunnut milutsittakka-minnik. Toqunneqarnatik toqusarne-rat qaqutigoorami sivisuumik uuma-sinnaasarput. Aatsaat ukiut sisamatarfineq marlullu akornanni ukioqa-leraangamik kinguaassiorsinnaaler-sarput, utoqqaliartornertillu ilutiga-lugu ikinnerusunik piaqqisarput,piaqqisarunnaavinngikkunik.

Taamaattumik qilalugaqatigiit ukiu-mut procentinik pingasunit sisama-nut amerlisinnaapput. Assersuutigi-sinnaavarput puisit amerliartorne-rannit pingajorarterutaannaavoq,tuttullu amerliartornerannit tallima-rarterutaannaalluni.

Qilalukkat qaqortat qanoq sukkati-gisumik amerliartorsinnaanerannutaamma qanoq amerlassuseqarneratapeqqutaavoq. Amerlangaatsiarunikarriitsumik amerliartortarput amerli-artornatilluunniit – taamaanngippatimartagut qilalukkanik qaqortanik

ulikkaassagaluarpoq. Amerliartorfiu-nerusartut tassaapput qilalukkat pini-arneqannginnerminni affaannan-ngorsimasut. Allannguutit tamakkunajoqqutassanut ilaatinneqartarput.

Najoqqutassaq aallaavigalugu bio-logit piuinnarsinnaasumik piniarnis-saq naatsorsussagaangamikku nali-lerniartarpaat ikiliartornerit pisari-neqartartunut sukkut nallersuunner-sut. Taamaalereernermi nungusaa-taanngitsumik piniarnissaq naatsor-sortarpaat.

Naatsorsuinerugallartut takutippaatpiuinnartitsiniarluni qilalugarniassa-gaanni Kalaallit Nunaata Kitaani qi-lalukkat qaqortat 200-t ukiumutpisarineqarsinnaasut. Kisitsisini pis-satat ilaatinneqarput. Pisassat Avan-naani 100-nut Kitaanilu 100-nutavinneqassapput. Taama amerlatigi-sunik pisaqartoqassappat qangaane-rusoq piniapilunnertut ilernavian-ngilaq, maannali amerlassusiinutallannguutaassanani.

Ukioq 2000-ip ukiaata ingerlaneraninaatsorsuinerit nutaat sukumiineru-sullu pissarsiarineqassapput, aalaja-ngiisarnermi periarfissiisoqassallu-nissaaq qilalukkat qaqortat amerliar-tussanersut, ullumikkutut amerlati-gissanersut imaluunniit ikiliartoqqis-sanersut.

Pinngortitaleriffimmi biologit qila-lukkanik qaqortanik misissuiner-minni paasisatik canadamiut peqa-tigalugit suleqatigiiffimmut aammaNAMMCO-mut ingerlateqqissavaat.NAMMCO tassaavoq Atlantikupavannaani uumasut imarmiut pillugitsuleqatigiiffik. Norge, Island, Sava-limmiut aamma Kalaallit Nunaat1992-imi suleqatigiiffiliorput ilaati-gut arferit minnerit puisillu pillugitilisimatuussutsikkut suleqatigiiffe-qarniarlutik. NAMMCO-mi ilisima-tuussutsikkut siunnersuisoqatigiitinassuteqarput Nunatsinni qilalukkatqaqortat mianersortumik piniarne-qassasut.

Qilalukkat pisarineqartut ilaat pisa-risartakkat allattorsimaffiinut aam-ma Piniarneq-mut nalunaarutigi-neqartanngillat. Qilalugaq Kullorsu-armi pilanneqartoq.

Visse fangster af hvidhval er ikkerapporterede i de officielle fangster ogPiniarneq. En hvidhval bliver flæn-set i Kullorsuaq.K

un

uk

Klo

ste

r

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 21

22 · PITU/Maj 2000

Når biologerne skal vurdere, hvad fang-sten betyder for en bestand af dyr, laverde en model med de forskellige faktorer,der påvirker bestanden. Modellen inde-holder alle de oplysninger, biologerne harindsamlet på det pågældende tidspunkt.Jo flere oplysninger, der inddrages imodellen, jo bedre beregninger kanbiologerne lave.

Modellen for hvidhvaler indeholdertre slags oplysninger:Viden om fangstog tab, bestandens størrelse, og ende-lig oplysninger om, hvor hurtigtbestanden vokser.

Fangst og tabEn del hvaler er aldrig blevet rappor-terede i de officielle fangstlister ogPiniarneq. I Qaanaaq er der foreksempel ikke rapporteret nogenfangst i mange år, selvom vi ved, derfanges hvidhvaler. De hvaler, der syn-ker eller slipper væk under isen og

dør, skal også tælles med. Sammehvaler er måske talt med flere gange,fordi der var flere om at fange dem.Der er derfor stor usikkerhed om-kring oplysningerne om fangster ogtab.

Bestandens størrelseI modellen indgår også tal for, hvorstor bestanden var i 1998-99, og hvorstor usikkerheden er på dette tal.Derudover indgår der tal om tilbage-gangen i bestanden siden 1981, hvorder er gennemført flytællinger i Vest-grønland for at bestemme foran-dringen i bestanden.

En anden vigtig faktor er bestandensafgrænsning. Det er ikke sikkert, atalle hvidhvalerne i Vestgrønland til-hører samme bestand, og der kanvære tale om en nordlig og en sydligbestand. Det har naturligvis betyd-ning for, hvor mange hvaler man kan

fange. Meget tyder på, at der tidlige-re var en bestand, som holdt til i Syd-grønland, men som blev udryddet ibegyndelsen af det 20. århundrede.Dette kendes også fra andre områderi Arktis, og denne erfaring bør brugestil at være mere forsigtig, når manforvalter hvidhvaler.

For at sikre at en af flere hvidhvalbe-stande ikke bliver overudnyttet, harbiologerne valgt at arbejde med ennordlig og en sydlig hvidhval bestandi Vestgrønland. Fangsterne og be-standstallene fordeles derfor på disseto bestande, og den bæredygtige ud-nyttelse skal derfor fastlægges forhver bestand for sig.

Hvor hurtigt vokser bestandenI gennemsnit får hunnerne kun enunge hvert tredje år, som den dier i1,5 til 2 år. Den naturlige dødeligheder lav, så dyrene lever længe. De bli-

Model for hvidhvalerne

Sissami qilalukkanik qaqortanik pilattut.

Flæsning af hvidhval på stranden.Ma

ds

Pe

ter

He

ide

-Jø

rge

nse

n

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 22

PITU/Maj 2000 · 23

ver først kønsmodne når de er mel-lem fire og syv år, og får færre ungernår de blive gamle, hvis ikke de heltholder op med at få unger.

En bestand af hvidhval kan derforhøjest vokse med tre til fire procentom året. Det er omkring en tredjedelaf, hvad sælbestande vokser med, ogen femtedel af, hvad rensdyrbestandekan vokse med.

Hvor hurtigt hvidhvalbestanden vok-ser, bestemmes også af bestandensstørrelse. Når bestanden er megetstor, vokser den langsomt eller sletikke – ellers ville havet være fyldt medhvidhvaler. Den største vækst finderman i bestande, der er reduceret tilomkring halvdelen af deres størrelseinden fangsten gik igang. Disse foran-dringer indgår også i hvidhvalmodel-len.

Når biologerne ud fra modellen reg-ner ud, hvor stor en bæredygtigfangst kan være, finder de det punkt,hvor fangsterne balancerer med tilba-gegangen i bestanden. Derefter kande beregne størrelsen af en bæredyg-tig fangst.

Foreløbige beregninger viser, at denbæredygtige fangst af hvidhvaler iVestgrønland er omkring 200 hvid-hvaler om året. I dette tal indgår ogsåde hvaler, som går tabt. Dette antalskal fordeles med 100 i Nordgrøn-land og 100 i Vestgrønland. En sådanfangst vil ikke betyde, at bestandenbliver lige så stor som i gamle dage,men den vil forblive på det nuværen-de niveau.

I løbet af efteråret 2000 kommer dernye og mere præcise beregninger,som også giver forvaltningen mulig-hed for at vælge, om bestanden skal

vokse, blive på det nuværende niveaueller falde yderligere.

Biologerne i Pinngortitaleriffik brin-ger resultatet af deres undersøgelserom hvidhvaler videre til en grøn-landsk canadisk fælles kommision ogtil NAMMCO. NAMMCO er dennordatlantiske kommission for hav-pattedyr. Norge, Island, Færøerne ogGrønland dannede kommissionen i1992 for at etablere et videnskabeligtsamarbejde om blandt andet småhvaler og sæler. I NAMMCO har detvidenskabelige råd anbefalet at manfanger hvidhvaler i Grønland på enforsigtig måde.

Ku

nu

k K

lost

er

1999-imi Kullorsuarmi qilalukkamik qaqortamik pilattut./Hvidhvalflæsning i Kullorsuaq i 1999.

F4823 Pitu 1/2000 Qxp.3.31 28.4.2000 14:13 Page 23