plf blad 3 2014

et blad for og om plejefamilieret blad for og om plejefamilierPLF-BLADETPLF-BLADET

PLF en forening for plejefamilierPLF f i f l j f ili

Et ”dialogmøde”

3SEPTEMBER

201412. årgang

TEMA: ET ”DiAlogMøDE”

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann [email protected] [email protected] Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren/indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:[email protected]

Udkommer 1 gang i kvartalet.Næste blad: September 2014Distribution: Postvæsenet

Foto: Forskellige kilder

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:Leder .......................................................... side 3Tema: Et ”dialogmøde” .............................. side 4Velkomst til dialogmøde ............................ side 5Hvor langt er der fra Christiansborg til Dennis i plejefamilien ................................ side 6Helhed og sammenhæng i indsatsen .......... side 9LOS ønsker til anbringelsesområdet .......... side 10FBU ForældreLANDSforeningen .............. side 11Socialtilsynet står på 2 ben ........................ side 12KL´s ønsker for anbringelsesområdet ........ side 14Få den gode historie ................................... side 16Flere børn med behov for behandling anbringes i plejefamilier ............................ side 17En plejemors ønsker ................................... side 18En stærkere familiepleje ............................ side 20Afslutning dialogmøde ............................... side 21Om lær for livet .......................................... side 22Lær for livet ............................................... side 23Nyt fra Socialstyrelsen ............................... side 24Nyt fra Ankestyrelsen ................................ side 25Plejebørnenes Dag ..................................... side 26Nyt fra bestyrelsen ..................................... side 28PLF´s bestyrelse ......................................... side 29Hvordan er det, at vokse op med plejebørn .................................................... side 30PLF Sommerkrusus 2014 tilbageblik......... side 32Bedre børneinddragelse ............................. side 37Temadage 2014 .......................................... side 38Tilmelding til Temadage ............................ side 39Vi kan ikke lade være! ............................... side 40God tablet vaner ......................................... side 42Netværk i PLF ............................................ side 44Oversigt PLF blade .................................... side 45Opslagstavlen ............................................. side 48Bogomtaler ................................................. side 50

PLF samarbejder med DKNYT - og bringer udpluk fra deres nyhedsserver på vor hjem-meside plejefamilierne.dk

Alle nyheder fra DKNYT kan findes på adres-sen: www.dknyt.dk

2

3


Leder .......................................................... side 3Tema: Et ”dialogmøde” .............................. side 4Velkomst til dialogmøde ............................ side 5Hvor langt er der fra Christiansborg til Dennis i plejefamilien ................................ side 6Helhed og sammenhæng i indsatsen .......... side 9LOS ønsker til anbringelsesområdet .......... side 10FBU ForældreLANDSforeningen .............. side 11Socialtilsynet står på 2 ben ........................ side 12KL´s ønsker for anbringelsesområdet ........ side 14Få den gode historie ................................... side 16Flere børn med behov for behandling anbringes i plejefamilier ............................ side 17En plejemors ønsker ................................... side 18En stærkere familiepleje ............................ side 20Afslutning dialogmøde ............................... side 21Om lær for livet .......................................... side 22Lær for livet ............................................... side 23Nyt fra Socialstyrelsen ............................... side 24Nyt fra Ankestyrelsen ................................ side 25Plejebørnenes Dag ..................................... side 26Nyt fra bestyrelsen ..................................... side 28PLF´s bestyrelse ......................................... side 29Hvordan er det, at vokse op med plejebørn .................................................... side 30PLF Sommerkrusus 2014 tilbageblik......... side 32Bedre børneinddragelse ............................. side 37Temadage 2014 .......................................... side 38Tilmelding til Temadage ............................ side 39Vi kan ikke lade være! ............................... side 40God tablet vaner ......................................... side 42Netværk i PLF ............................................ side 44Oversigt PLF blade .................................... side 45Opslagstavlen ............................................. side 48Bogomtaler ................................................. side 50

Af Jens Vegge Bjørck, formand PLFLEDER

Her forleden dag hørte jeg, at der er stor bekymring for forsyningssikkerhe-den.

Jeg tænkte selvfølgelig straks på den igang-værende konflikt i Ukraine og hvorvidt

Putin lukker for gassen til Europa, men NEJ, det er bekymring for forsynings-sikkerheden af plejefamilier til at påtage sig de opgaver, som kommunerne har. Steder hvor de udsatte børn kan sikres en tryg og sikker opvækst, og hvor der tages hånd om de problemstillinger, de hver især måtte komme med.

Her i sommer blev jeg kontaktet af en journalist fra DR Nord, der gerne ville have en udtalelse i forbindelse med at man i Nordjylland skulle bruge 200 nye plejefamilier, men kun 40 familier havde meldt sig. Hvorvidt de så vil være veleg-nede plejefamilier, ja det er så en anden sag.

På den baggrund, kan jeg godt forstå man er bekymret for forsyningssikkerheden, om end jeg synes, det er et lidt sjovt udtryk i denne sammenhæng.

Plejefamiliers vilkår og rammerne for arbejdet har gennem mange år været grundlag for mange drøftelser blandt plejefamilier, uden de politiske ansvar-lige har ønsket at gå ind i en løsning af problemerne.

Jeg kan på ingen måde udelukke, at netop plejefamiliearbejdes vilkår og rammer er en af grundene til, at det er blevet vanskeligt at finde plejefamilier. Plejefamilier der er parate til at investere så meget af deres familieliv og lægge deres familieliv om, som det ofte er nød-

vendigt. Så længe rammer og vilkår for arbejdet som plejefamilie ikke er bragt i orden, er plejefamilier reelt retsløse.

Da Manu Sareen tiltrådte som social-minister mm., besluttede han at lave et eftersyn af plejefamilieområdet, hvilket blandt andet har indebåret, at han har haft dialog med interesseorganisationer på området,han har været i dialog med KL og Børnerådet, og han har ved flere lejligheder haft samtaler med en række nuværende og tidligere anbragte børn.

Vi er fra PLFs side utrolig glade for det initiativ Manu Sareen har taget.

Plejefamilieområdet er et meget kom-plekst område og vi håber, at et eftersyn af området vil være med til at afdække de mange problemstillinger og uhen-sigtsmæssigheder, vi som plejefamilier oplever i vores hverdag, og som ikke mindst børnene bliver berørt af.

Herudover iværksatte ministeriet en undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og plejefamilierne. Undersøgelsen er lavet af Ankestyrelsen, og kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside.

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen viser blandt andet, at de fleste plejefami-lier, der deltog i undersøgelsen er tilfred-se med samarbejdet med kommunerne.

Vi vil ved en senere lejlighed gennemgå rapportens resultater og konklusioner set fra PLFs optik.

Men når man i rapporten konstaterer, at 32 % er utilfredse med samarbejdet med kommunens sagsbehandler, så kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvordan man i en privat virksomhed ville se på trivslen på arbejdspladsen, hvis 32 % af medarbejderne var utilfredse med samarbejdet med deres nærmeste samarbejdspartnere.

“Det er altid en pakke”.


Dagsorden til PLF s ”dialogmøde”

Tema: Et ”dialogmøde”Vi har valgt, at vi vil have mange synsvinkler med i dette dialogmøde. Derfor har vi inviteret mange spændende fagfolk og politikere til at skrive. Alle har de stort kendskab til området.

1. Velkomst ved Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening 2. Psykolog Niels Peter Rygaard indleder dialogmødet med oplægget om 3. “Hvor langt er der fra Christiansborg til Dennis i plejefamilien?”.4. Herefter fortsætter forbundsnæstformand i Socialpædagogernes

Landsforbund5. Pernille Christoffersen med et oplæg om “Helhed og sammenhæng i

indsatsen”.6. Geert Jørgensen direktør for LOS fortæller om “LOS ønsker til

anbringelsesområdet”.7. Lene Jørgensen landssekretær i FBU fortæller om “FBU

ForældreLANDSforeningens perspektiv”.8. Socialstyrelsen står på 2 ben af Pia Eriksen9. Af Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s Social- og

Sundhedsudvalg fortæller om “KL’s ønsker for anbringelsesområdet”.10. Pernille Vigsø Bagge formand for folketingets socialudvalg kommer med et

oplæg om, at “Få fat i den gode historier”.11. Psykolog Inger Thormann fortæller om “Flere børn med behov for behand

ling får ophold i plejefamilier”.12. Signe Welling fortæller om “En plejemors ønsker”.13. Marianne List “Ønsker gode arbejdsvilkår”.14. Minister Manu Sareen fortæller om sine ønsker “En stærkere familiepleje”15. Jens Vegge Bjørck afslutter PLFs dialogmøde.

4

TEMAEt ”dialogmøde”Hvis du kunne bestemme over anbringelsesområ-det, hvad vil du ønske anderledes? Er der noget, der skal ændres?

5


Velkomst ved Jens Vegge BjørckMed socialminister Manu Sareens iværksatte eftersyn af plejefamilie-området, synes vi det kunne være spændende at lave et dialogmøde i PLF bladet.

Vi er glade for, at så mange interes-senter på området har givet sig tid til at fremsætte deres respektive syn på,

hvordan de kunne forestille sig den idelle anbringelse.

Vi ønsker anbringelsesområdet skal udvikle sig til størst mulig gavn for de udsatte børn og unge, det er dem, der er målgruppen og brugerne af anbringelsesområdet.

Vi er rigtig glade for de mange indlæg vi har modtaget.

TEMA


Hvor langt er der fra Christiansborg til Dennis i plejefamilien?Af aut. cand. Psych. Niels Peter Rygaard, www.fairstartglobal.comSocialstyrelsens konsulent for kommunerne i adoptionssager

Efter 33 år på området med truede børn har jeg med stolthed eksporteret dansk børneomsorg da den var bedst til 20 lande i og udenfor Europa. Men da jeg vendte tilbage, var meget af det pist væk! Det handler ikke kun om kroner, men om de systemer der skal samarbejde om at give anbragte børn en god opvækst.

Så hvad er udfordringerne, hvad siger forskningen virker, og hvad bør vi derfor gøre?

Udfordring 1: familiebånd brister under stress – at forebygge anbringelse

Indflytningen til byerne og begge forældres udearbejde betyder, at fødselstallet de sidste par år er faldet (med 13 % på fem år), at småbørn i dag skal skifte voksne og gruppe flere gange om dagen, og familien skrumper ind. De medarbejdere som skal tage sig af børnene skifter oftere job end før. Derfor er utryghed hos børn og forældre stigende. Vi har en skilsmisseprocent på næsten halvdelen af alle ægteskaber, 20 % af fraskilte børn er pendlerbørn. Det sker ikke kun i Danmark, men overalt i verden. Samtidig bliver der flere ældre,

der tager større dele af de sociale bud-getter. Der bliver større skel mellem rige og fattige.

Bundlinje: flere og flere børn og unge får psykiske problemer, der stort set alle kan føres tilbage til for mange tilfæl-dige og utrygge relationer i opvæksten. Utrygge børn udvikler sig ikke gennem leg, og de har meget svært ved at indlære i skoleforløbet, da deres energi går til at søge tryghed.

Hvad siger forskningen i forhold til den reelle socialpolitik på førskoleområdet?

At enhver krone du investerer i børn og forældre inden barnet er tre, kommer igen gange fem – et afkast, som absolut ikke ses ved interventioner over for ældre børn og unge. Endvidere har World Association of Infant Mental Health fastslået, at den vigtigste faktor i børns udvikling er: langvarige følel-sesmæssige og sproglige relationer til få voksne over lang tid. At de nybagte for-ældre og barnet udvikler sig langt bedre, hvis forældrene har adgang til dialog om forholdet til barnet, omsorg og støtte. Det gælder i øvrigt også forskning i plejeforældre.

Hvad gør vi så reelt? Sørger for at du skal føde på under fem minutter fordi der ikke er jordemødre, ikke er adgang til fødselsforberedelse som før, skærer ned på antallet af sundhedsplejersker. Hvad der selvfølgelig øger antallet af genindlæggelser af nyfødte.

Og over for småbørnene? Lige for tiden fyrer mange omegnskommuner dagple-jemødrene hen ad en kant, og samler

6

7


børnene i store institutioner. Det betyder både større transportbelastninger for fa-milierne, og at børnene skal leve i større grupper med færre voksne (antal børn pr. ansat i dagpleje, vuggestuer, børnehave, aldersintegreret, SFO, fritidshjem, hel-dagsskole, ungdomsklub steg fra 6,4 til 6,9 fra 2007-12. Antal fritidshjem faldt fra 239 til 88, fritids/ungdomsklubber fra 3.900 til 2800). Først og fremmest betyder det, at lokalmiljøets omsorgs-evne falder.

For plejeforældrenes vedkommende har vi tidligere haft familieplejekonsulen-terne, og for at forebygge skandaler har vi nu fået det socialfaglige tilsyn samlet i fem kommuner, som i langt højere grad er en kontrolinstans. Det er fortsat slet ikke kommet op at stå organisatorisk, det rummer ikke den fornødne faglige ekspertise, og det er normeret for lavt. Det har yderligere medført, at mange kommuner bruger de nye tiltag til, at skære ned på familieplejekonsulenterne, som kendte plejefamilierne indgående.

Forskningen viser faktisk, at antallet af både voldelige og seksuelle overgreb i familier og plejefamilier stiger, hvis de der har ansvaret for at børnene isoleres uden at plejefamilien har nære dialogpartnere, der kan hjælpe dem med at rumme børnene. Så vi er godt i gang med at grundlægge de næste skandaler.

Der er to grunde til at det går så galt. Den ene er ideen om New Public Management, der konsekvent erstatter tillid med kontrol, og som ikke har for-stået at det er den lokale omsorgskultur og de menneskelige relationer, der gør sociale systemer effektive.

Den anden grund er kløften mellem statens intentioner (f.eks. den udmær-kede lov om Barnets Reform, der støtter udviklingen af anbragte børns relatio-ner), og kommunernes praksis, der ofte styres af helt andre prioriteringer. Derfor

ender mange investerede millioner ofte helt andre steder, end de var tiltænkt, når de kommer ud i kommunen – staten tør simpelthen ikke sætte faste minimums-krav for alle kommuners prioriteringer på området truede børn, og derfor bliver kvalitetsforskellene mellem kommuner enorme.

Da jeg underviste på 60 kurser for kom-munernes myndighedspersoner i Barnets Reform, spurgte jeg hvert hold, hvor mange deltagere, der havde haft diskus-sioner om Barnets Reform på deres arbejdspladser – mellem 1/5 og 1/3 rakte hænderne op.

Så hvis jeg skulle bestemme og fore-bygge anbringelser:

• Lov om antal fødsler pr. jordemoder, antal familier pr. sundhedsplejerske og antal børn pr. pædagog i vug-gestuer og daginstitutioner: færre pr. veluddannet pædagog.

• Lov om obligatoriske tværfaglige støtteteams, og uddannelsestilbud til nybagte forældre. Her er gode initia-tiver flere steder, som alle kommuner bør være lovmæssigt forpligtet til.

• Lov om 1 familieplejekon-sulent pr. højst 20 plejefami-lier, og obligatorisk uddannelse for familieplejekonsulenter.

• Når jeg nu har brugt 10 år, 2 EU projekter med 12 lande, og et inter-nationalt forskernetværk på at skabe en gratis onlineuddannelse for pleje-familier og konsulenter, kunne man passende bruge den gratis danske version http://fairstartedu.us…

• Opdeling af de store daginstitutioner i mindre enheder med faste voksne, der har frihed til at udvikle netop deres gruppes relationer og identitet. Så få voksenskift som muligt truede børns skoleforløb, og træning af lærere i


relationsudvikling med børn.

• Mentorordninger for truede fami-lier, udgående fra vuggestue og daginstitution.

Hvad så med skoleområdet?

En meget anerkendt svensk forsker, Bo Vinnerljung, har dokumenteret, at et vellykket skoleforløb er helt afgørende for, om livet lykkes for anbragte børn efter plejefamilie/ institutionsophold. De der har et godt skoleforløb kan være traumatiserede af en ringe start i livet, men bliver ikke nær så ofte misbrugere, kriminelle, etc.

Faktum er, at 20 % af en børneårgang ikke tager 9. Klasse og får et uddan-nelsesforløb (fordi de har været utrygge i opvæksten). Men 64 % af de anbragte børn lykkes ikke med 9. Klasse og uddannelse.

Derfor er det helt afgørende med:

• Lov om hensyntagende skolestart og skolegang for anbragte børn.

• Børnene skal undersøges og have hensyntagende undervisning, og en hensyntagende indkøring med lang-varig tilknytning til få, faste lærere (genindfør anciennitetstillægget for lærere, der arbejder med truede børn).

• Større anbragte børn og unge skal altid have en mentorlærer eller – pædagog, som følger dem gennem hele skoleforløbet.

• Lærere og pædagoger skal have ud-dannelse i, hvordan man underviser børn med relationsvanskeligheder, og de indlæringsmæssige problemer, der opstår efter tidligt omsorgssvigt.

• Uddybende artikel: N.P.Rygaard: ”Efter Reformen – Inklusion i praksis. Skoleledelse og organisationsudvik-ling” .Specialpædagogisk tidsskrift nr. 2, 2014. www.tidsskriftetspecial-paedagogik.dk

Med disse ret enkle rammer kunne vi genopbygge et billigt og effektivt system til at sikre, anbragte børns rettigheder bliver andet end tom snak.

8

9


Helhed og sammenhæng i indsatsenAf forbundsnæstformand, Pernille Christoffersen, Socialpædagogernes Landsforbund.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad jeg ville ønske mig anderledes, hvis jeg kunne bestemme over anbringel-sesområdet. Først og fremmest vil jeg ændre på den strukturelle og

administrative opbygning sådan, at alle relevante tilbud og medarbejdere blev samlet i en organisatorisk enhed. Ressourcecentre har vi kaldt det i Socialpædagogerne.

Vi mener, ressourcecentrene skal samle og koordinere arbejdet i de mange tilbud, kommunerne råder over - ikke mindst plejefamilierne. Ressourcecentre skal samle psykologer, sundheds- og socialfagligt personale i et tværfagligt samarbejde om børnene og de unge. De skal koordinere arbejdet mellem døgnin-stitutioner, opholdssteder, plejefamilier, skoletilbud og støtte til skolegang og dagtilbud. Og de skal sikre fokus på udslusning og efterværn for de unge. Ressourcecentre skal stå for udred-nings- og undersøgelsesarbejdet – også specialundersøgelser og observationer

– og stå for udarbejdelsen af handle- og behandlingsplaner samt det opfølgende sagsarbejde.

Det vil på mange måder give området et løft og et nødvendigt fokus. Ikke mindst vil det blive en faglig saltvands-indsprøjtning til familieplejeområdet. Vores undersøgelser og erfaringer viser, at alt for mange familieplejere står alt for alene med deres udfordringer. Der er brug for et bedre fagligt sikkerhedsnet rundt om dem – og at de bliver bedre rustet til opgaven.

Plejefamiliernes tilknytning til res-sourcecentre vil give et gensidigt kend-skab, som kan udnyttes før en første anbringelse. Matchningen mellem barn og plejefamilie kan foretages på et mere sikkert grundlag.

Plejefamiliernes tilknytning til et res-sourcecenter vil også betyde, at andre undervisnings- og behandlingstilbud eller sociale tilbud til plejebarnet kan tilrettelægges i et større samarbejde. I et ressourcecenter vil plejefamilien kunne modtage råd og vejledning om indsatsen. Her vil de kunne hente faglig sparring og udveksle erfaringer i forhold til at arbejde alene og i eget hjem ved at danne netværk med andre plejefamilier og øvrige faggrupper.

Og, ja. Jeg vil ændre på familieplejernes løn- og ansættelsesvilkår. Jeg er faktisk lidt uforstående overfor den kommunale uvilje mod en overenskomst al den stund, at ordnede løn- og arbejdsforhold vil skabe ro omkring familieplejeområ-det og give familieplejerne mulighed for at samle sig om plejeopgaven: barnets trivsel og udvikling.

Vores undersøgelser viser, at det ikke er arbejdet med plejebarnet, der er hårdt, men samarbejdet med kommunen. Plejefamilierne bruger alt for meget tid på at kæmpe med systemet. De dårlige og usikre ansættelsesvilkår sluger ener-gien. Det er derfor, at en organisering, som sikrer helhed og sammenhæng i indsatsen, hvor indsatsen i plejefamilien er en del af det samlede beredskab på anbringelsesområdet, er det jeg ønsker mig.


LOS ønsker til anbringelsesområdetAf Geert Jørgensen direktør LOS

Hvis jeg kunne bestemme, skal der ske et kvalitets-løft både i kommu-nerne og på anbringel-sesstederne.

Der er alt for store forskelle på kvali-teten i indsatsen for de børn og unge, der anbringes. Der er derfor behov for et kvalitetsløft af både anbringelses-stederne og kommunerne – og af deres indbyrdes samarbejde. Ingen af dem, kan alene sikre bedre anbringelser.

Kommunerne skal gøre meget mere ud af forundersøgelsen af den enkelte, og undersøgelserne skal munde ud i nogle mere kvalificerede handleplaner og op-stillede mål for anbringelsen. Desuden skal der sikres en langt større kvalitet, stabilitet og kontinuitet i kommunernes arbejde. Her er det vigtigt at kommu-nerne tilbyder socialrådgiverne nogle arbejdsvilkår, der gør, at de kan holde på dem, i stedet for at børnene og de unge hele tiden oplever at nu, har de igen fået en ny sagsbehandler. Desuden skal kom-munerne i langt højere grad prioritere et kvalificeret efterværn.

Anbringelsesstederne skal blive skarpere på hvilke målgrupper og problemtyng-der, de både kan rumme og opnå gode resultater med. De skal sikre en optimal sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og den hjælp, børnene og de unge har behov for, samtidig med at de har øje for – og bygger på - de styr-kesider som de rummer. De skal skabe et miljø, der kan tiltrække og fastholde gode medarbejdere, og så skal de have fokus på inddragelse af såvel børnene og de unge som deres familie.

Samarbejdet om handleplaner og løbende mål for anbringelsen med udgangspunkt i barnets udvikling skal styrkes fra visitation og indskrivning til udslusning og efterværn. Ingen kæde er stærkere end dens svageste led.

Der skal ske en fortsat udvikling i kom-munerne og på anbringelsesstederne, men vi behøver ikke vente på ændrede regler eller lovgivning, det er sådan set bare at komme i gang.

10

11


FBU ForældreLANDSforeningens perspektivAf Lene Jørgensen; Landssekretær i FBU ForældreLANDSforeningen

Fra FBU ForældreLANDSforeningens perspektiv er der særligt et område, hvor der er stærkt brug for ændringer som en blandt mange forudsætninger for at øge muligheden og sikkerheden for, at børn og unge får rigtig god gavn af en anbringelse.

Kommunens samspil med børn og deres familie

Kommunerne har ansvar for den hjælp og støtte, der gives til børn og deres familier, når der er særligt behov for det. Lovgivningens rammer og muligheder er fine, og de fremhæver, at indsatsen skal finde sted i samspil med børn og forældre – med de mennesker, der skal udvikle sig gennem indsatsen.

Men set på landsplan møder vi alt for tit, at netop samspillet er fraværende / ikke eksisterende, eller at det finder sted alene på kommunens præmisser.

Børn og forældre / familie i udsatte livssituationer vil gerne have hjælp til at ændre på deres situation. Det forudsæt-ter, at de bliver mødt med medmen-neskelighed, åbenhed, anerkendelse og respekt – ellers kan man ikke forvente samspil om en positiv udvikling.

Kommunerne SKAL sikre, at myndig-hedssocialrådgiverne har den fornødne faglighed og den fornødne tid til at møde børn og familier på den måde.

En faglighed med viden om betydningen af børn og forældres samhørighed og livslange relationer. Og tid til alle sam-taler i direkte møder og på telefon, som er nødvendige for at etablere og vedlige-holde samspillet mellem kommunen og familien.

I respekt og anerkendelse ligger også overholdelse af lovgivningen og dermed sikring af børn og forældres rettigheder. Sker det ikke, føler hverken børn eller forældre sig som betydningsfulde. De kommer til at føle sig uden betydning, selv om det er dem, det handler om.

Gennem et respektfuldt samspil forebyg-ges de utallige frustrationer, som i dag præger både børn, forældre, familie og anbringelsessteder. Den energi, der går med at håndtere frustrationer, kan bruges bedre i et konstruktivt og udvik-lende samspil.

Børn, unge og deres forældre er de vig-tigste samarbejdspartnere.

Kommunen skal samtidig lede og ko-ordinere indsatsen til barn og familie i forbindelse med anbringelsen.

I udførelsen af den opgave skaber kom-munen den kultur, det grundlag der skal være baggrund for, hvordan anbringel-sessteder og andre aktører omkring barn og familie skal møde familien og hvilket menneske- og familiesyn de skal lægge til grund for deres samspil med barn og familie.

Ydmyghed, åbenhed, anerkendelse og respekt, medmenneskelighed – måske næstekærlighed. Vigtige elementer i socialt arbejde.

Sådan vil vi alle gerne mødes!


Socialtilsynene gik i luften 1.1. 2014 som en ny myndighed på det speciali-serede socialområde.

De fem socialtilsyn i Danmark har til opgave at godkende og føre tilsyn med alle (døgn)tilbud på det specialiserede socialområde, herunder plejefamilier, der har en generel tilladelse til at have plejebørn. Som følge af Lov om Socialtilsyn, så skal bl.a. alle plejefami-lier regodkendes inden udgangen af 2015. I forbindelse med regodkendelse og tilsyn benytter Socialtilsynet sig af en ny model; kvalitetsmodellen, der bruges med henblik at vurdere og beskrive Tilbuddets/plejefamiliernes kvalitet inden for syv temaer samt opsummere den endelige vurdering af kvaliteten i tilbuddet og i familien.

Formålet med Lov om Socialtilsyn er ikke blot at kontrollere at kvaliteten i tilbud og plejefamilier er i orden, men også at være i dialog med tilbud og plejefamilier om udviklingen af kvalitet i tilbud og i familiens opgaveløsning. Socialtilsyn handler derfor ikke kun om kontrol af kvalitet men i høj grad også om dialog og samarbejde om kvalitet.

I Socialtilsyn Hovedstaden har vi stort fokus på dialogen med plejefamilier i forbindelse med tilsyn og regodkendelse. Socialtilsyn Hovedstaden udarbejder således ikke blot kvalitetsvurderinger, men peger også på, hvad de enkelte ple-jefamilier skal have fokus på for fortsat at udvikle sig, så de kan være et godt tilbud for det enkelte barn.

De første erfaringer med tilsyn har vist, at der er områder med behov for udvikling. Eksempelvis har langt fra alle plejefamilier den fornødne kendskab til de handleplaner kommunerne udarbejder på de enkelte børn i forbindelse med an-bringelsen. Mange plejefamilier arbejder

derfor ud fra meget overordnede mål eller utydelige mål for anbringelsen. Og det gør det svært at målrette og fokusere indsatsen i familien.

Socialtilsyn Hovedstaden ønsker i dialog med plejefamilierne, at skabe fokus på, at det er vigtigt, at der i den enkelte anbringelse er klare mål for f.eks. skolegang, samvær med barnets familie, udvikling af sociale relationer og efterværn. Udover vigtigheden af tydelige mål for, at plejefamilierne kan levere den tilstrækkelige kvalitet, så er det af afgørende betydning for det enkelte barns tryghed i anbringelsen, at der er kendskab til de forudsætninger, der er for anbringelsen.

Socialtilsyn Hovedstaden kan dog ikke alene forbedre kvaliteten på plejefami-lieområdet. For at sikre bedre kvalitet er følgende vigtigt:

• At der er et samarbejde mellem pleje-familier, kommuner og Socialtilsyn

• At vi tør gå i dialog om det, der er svært

• At vi formår at sætte borgeren/barnet i centrum

Socialtilsyn Hovedstaden ser frem til at være en aktør i udviklingsarbejdet på det specialiserede socialområde, herunder i plejefamilierne.

Socialtilsynet står på to ben !!

12

13



KL’s ønsker for anbringelsesområdetAf Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Hvis jeg kunne bestemme, hvad der skal ske på an-bringelsesområdet de næste mange år, ville jeg ønske, at kommunerne følger det spor og den praksis, de

allerede forfølger i dag.

For det første skal vi i kommunerne fort-sætte med at arbejde målrettet med at udvikle og forbedre den tidlige indsats i lokalmiljøet til børn, unge og deres familier tæt på venner og fritidsinteres-ser og i tæt samarbejde med skolen. Det skal vi fordi, netop det fokus baserer sig på en viden om, at det er bedst for rigtig mange børn og unge at få støtte og hjælp i hjemmet. Det gør også overgangen til en voksentilværelse forhåbentlig uden eller med mindre støtte lettere, når de unge allerede er en del af lokalmiljøet.

Forskningsresultater fra blandt andet Norge og Sverige peger nemlig på, at tilbud, der knytter sig til barnets nær-miljø og til almenområdet, skaber gode forudsætninger for barnet lige nu og her, men også senere i livet. Fx kan lokale fa-miliehuse og børnehuse, hvor man lokalt hjælper og støtter udsatte børn og unge og deres familier, hjælpe med at undgå anbringelser samtidig med, at barnet eller den unge kan bevare tilknytningen til sine venner, familie, skole osv.

Dernæst skal vi i kommunerne tænke os rigtigt godt om, når vi anbringer børn og unge udenfor hjemmet. Det er en meget indgribende foranstaltning, som vi skal turde tage, hvis vi mener, det er det, der skal til. Men den skal tages med omtanke. Det skal den, fordi der ikke findes nogen sikker dokumentation for, om det at anbringe børn udenfor hjemmet har den ønskede effekt. Fra forskningen ved vi en masse om an-

14

15


bragte børn, men vi kan desværre ikke sige noget generelt om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

For det tredje er det nødvendigt, at vi i kommunerne arbejder mere systematisk og ud fra de metoder, vi ved, der virker.

Flere undersøgelser dokumenterer nemlig, at evidensbaserede metoder-/programmer som eksempelvis fami-lieprogrammer, der aktiverer evner og ressourcer hos forældrene, netværket og barnet eller den unge selv, kan hjælpe barnet eller den unge til ikke at komme i mistrivsel og dermed undgå, at proble-merne vokser sig større.

Arbejdet med evidensbaserede metoder for udsatte børn og unge har gennem flere år vist en positiv effekt. De mærkbare resultater er blandt andet øget trivsel blandt børn, unge og deres fami-lier samt faglig udvikling mod en mere systematisk og vidensbaseret tilgang.

Det er derfor helt afgørende, at vi i kommunerne har modet til at stoppe de indsatser, som viser sig ikke at have den

forventede effekt. I stedet skal vi arbejde på at skabe ny viden om, hvad der virker ud fra en systematisk opfølgning på ef-fekten og kvaliteten i egen praksis. Det er med til at sikre, at den store viden og erfaring, som allerede ligger hos medarbejderen i kommunen, i døgninsti-tutionen, på opholdsstedet m.fl., omsæt-tes til mere systematisk viden, som kan udbredes til andre.

Og endelig vil jeg opfordre til, at staten bidrager med praksisnær forskning, der kan understøtte kommunernes arbejde. Det er afgørende, at der nationalt inve-steres langt mere i praksisnær forskning. Det skal være forskning, som kan anven-des direkte i det daglige arbejde.


Få fat i den gode historieraf Pernille Vigsø Bagge formand for folketingets socialudvalg

Gennem en række år er reglerne på anbringel-sesområdet ændret adskillige gange, så det vil jeg ikke foku-sere på lige nu.

Derimod ønsker jeg at fremhæve behovet for at kende historierne bag alle de børn og unge, der har fået og får noget godt ud af deres anbringelse. Og få dem til at fortælle, hvad den gode forbindelse med én eller flere voksne har betydet for dem. Jeg tror, at deres histo-rie vil være, at de mødte en voksen, der forstod at møde barnet, hvor barnet var.

Hvad gjorde en forskel for dem? Det vil meget ofte være voksne, der har været sammen med dem under anbringelsen, som de fortæller om. Men der skal også

være fokus på oplevelsen af en social-rådgiver, der havde tid til at læse ens papirer, og desuden overskud til at tage en rigtig samtale – som ikke handlede om at sidde bag et skrivebord, men at møde barnet på et fælles andet sted, hvor de var ”ligeværdige” i deres samtale. Med andre ord ikke en sagsbehandler, men en socialrådgiver.

Så mit ønske er, at vi får fat i de gode historier, så vi kan lære af dem, og at vi får udviklet metoder til den centrale samtale med det udsatte barn, som giver socialrådgiveren mulighed for at se det enkelte barn.

Alt for ofte hører vi jo, at ingen af de ansvarlige myndighedspersoner rent faktisk har talt ”rigtigt” med barnet, så det kom til at opleve, at her var en voksen, man kunne regne med.

16

17


Flere børn med behov for behandling får ophold i plejefamilierAf psykolog Inger Thormann

1. Vi mangler døgninstitutioner for små sårbare og behandlingskrævende børn. Døgninstitutioner, hvor der er tale om en specialiseret omsorg/behandling, og hvor børnene sikres optimal mulighed for at udvikle tilknytning, og hvor barnets forældre har en naturlig plads i barnets liv. Krisen har betydet, at de institu-tioner vi havde af denne type, ikke eksisterer mere som specialiserede. Børnene bliver passet, og de får en generel omsorg. For en lille gruppe børn er dette ikke tilstrækkeligt. Det enkelte barn skal udredes og behand-les i forhold til de fund/observationer der gøres, og når dette arbejde er gjort, kan barnet matches med en plejefamilie, der ønsker at løse den konkrete opgave. Når dette ønske prioriteres højest, er det fordi jeg igen og igen inddrages i forløb, hvor et barn ikke har fået en tilstrækkelig grundig hjælp fra starten, og hvor der ikke har været tale om en specialiseret faglig indsats.

Fagligheden har mindre og mindre plads i kommunerne. En speciali-seret døgninstitution, bliver hurtigt et Videns-center, hvor blandt andet kommunernes børn og unge konsu-lenter kan søge faglig sparring.

2. Plejeforældre skal sikres supervision. Mange plejeforældre ønsker super-vision for at kunne være de gode plejeforældre, de ønsker at være. Supervision en gang månedligt med en psykolog eller anden fagperson, vurderes af mange plejeforældre som et væsentligt supplement til børn og ungekonsulentens støtte og vejledning. Når dette ønske også har høj priori-tet, er fordi flere børn med behov for behandling får ophold i plejefamilier, og supervisionen forøger mulighe-den for, at barnets vanskeligheder kommer i fagligt fokus, så plejemil-jøet kan blive i stand til at håndtere og rumme børn med særlige behov.

Hvis jeg kunne bestemme over anbringelsesområdet, skulle følgende prioriteres:


En plejemors ønsker Af plejemor Signe Welling

Mit navn er Signe Welling. Jeg er familieplejer og har arbejdet indenfor området i 15 år. Jeg er Socialpædagog og har PD i ledelse. Min mand er musiklærer 20 timer pr. uge.

Min mand og jeg er godkendt til tre be-handlingskrævende børn af Socialtilsyn Øst, hvoraf de to er faste døgnpladser og den sidste en aflastningsplads.

Det er vigtigt at forklare, at vores pleje-børn er meget behandlingskrævende. De har været udsat for ting, som børn ikke skal udsættes for.

Vi har erfaring med udadrettede pleje-børn og derfor er et magtanvendelses-skema vigtig for os.

Jeg har følgende ønsker indenfor familieplejeområdet :

1. Overenskomst på området! Lige løn for samme arbejde, bedre ansættelses-vilkår såsom pension, opsigelsesfri-ster osv.

2. Der er nu “omvendt resultatløn”. Jo bedre et plejebarn udvikler sig i positiv retning jo mere løndumper kommunerne familieplejerne.

3. En positiv indstilling fra kommunes side til efterværn.

4. Magtanvendelsesskemaer til behand-lingskrævende plejebørn, når de er udadrettede og selvskadende som dokumentation til kommunerne.

5. Kommuner skal holde op med at ”for-flytte” plejebørn ved 12 års alderen når der netop er opnået langvarig tilknytning til plejefamilierne.De plejefamilier der har behandlings-krævende unge, stiller krav til extern supervision, aflastning, evt. psyko-loghjælp samt støttepædagoger. Ved krav om ekstra hjælp forflyttes de unge ofte til opholdssteder da det ofte er billigere da kommunerne derved får refusion af staten. Det er desuden ofte steder hvor der ud af 10 personaler kun er 4 uddannede med pædagogisk baggrund og fagligheden er ikke i højsædet.!

6. Lønnen bør ikke blot afspejle barnets vanskeligheder og problematikker, men også hvad vi som plejefamilie har af uddannelse, erfaring samt øvrige kvalifikationer.

18

19


Ønsker gode arbejdsvilkårAf plejemor Marianne List

Med mere end 30 års erfaring som plejefamilie, har jeg ønsker for ple-jefamilieområdet, som jeg gerne vil bidrage med til dialogmødet.

At være plejefamilie - en livsstil, et kald eller måske verdens bedste job.

Jeg ønsker at få gode arbejdsvilkår, vilkår der betyder, at jeg er ansat under forhold så jeg ikke længere skal bekymre mig.

Jeg ønsker ikke at skulle bekymre mig om, at jeg kan blive sagt op med 30 dages varsel, eller at jeg ikke skal

"kæmpe" for mine rettigheder, men at jeg bliver anset som en vigtig og anerkendt samarbejdspartner over for de plejebørn, jeg har fået ansvaret for. Arbejdsvilkårene skal passe til det jeg gør og kan.

Jeg ønsker supervision, netværk for ple-jeforældrene og relevante temadage - er en selvfølge, et krav for mig.

Sideløbende og under hele anbringelsen bliver der arbejdet med barnets forældre.

Jeg ønsker, at forældrene skal støtte barnet under hele anbringelsen hos ple-jefamilien og jeg ønsker, at de bliver ind-draget i videst mulig omfang , så længe det er er godt for barnet. Vil forældrene samarbejde, så lykkes en anbringelse bedre.

Jeg ønsker mig, at plejebørn får mulig-hed for at møde andre plejebørn.

At plejebørn tilbydes en netværksgruppe med andre plejebørn, så de ikke længere føler sig alene, eller anderledes end andre børn.

Fordi plejebørn finder styrke i netværks-gruppen og får mod og styrke til, at gå derfra med tro på sig selv.


En stærkere familieplejeAf Minister for børn, integration, ligestilling for sociale forhold for børn Manu Sareen

Alle børn skal have lige mulighed for at vokse op og få et godt og sundt liv. Det kræver, at vi giver en ekstra hjæl-pende hånd til de børn og unge, som er vokset op med forældre, der af den ene eller anden grund ikke kan give dem det, de har brug for.

Her kan plejefamilier noget helt specielt. De kan give barnet en hverdag så tæt som muligt på andre børns.

Mange kommuner og plejefamilier gør det i dag rigtig godt – det ved vi, fordi vi har lavet et større eftersyn af plejefa-milieområdet. Men vi ved også, at der er udfordringer. Derfor vil jeg i forhandlin-gerne om satspuljen for 2015 lægge op til, at vi styrker området.

Jeg mener, vi må se på, om det sker på den rigtige måde, når vi i dag flytter et barn eller en ung fra ét anbringelses-sted til et andet. Og vi skal have set på, hvordan vi oftere kan bruge netværks-plejefamilier. For vi ved, at når børn og unge bliver anbragt hos moster eller bedsteforældre, bliver de i færre tilfælde rykket op med rode og flyttet igen. Vi skal også finde ud af, hvordan vi kan udveksle erfaringer mellem kommuner mere og bedre, når det fx gælder efter-

uddannelse og anden opkvalificering af plejefamilierne.

En anbringelse i en plejefamilie er ikke en mirakelkur i sig selv, hvor barnet får det bedre fra første dag i plejefamilien. Det kræver hårdt arbejde fra alle voksne omkring barnet. Det kræver nærvær og omsorg. Og det kræver et stærkt blik for barnets behov. Derfor er det vigtigt, at plejefamilien får den rigtige støtte og har et godt samarbejde med kommunen.

Med Barnets Reform satte vi for alvor fokus på plejefamilieområdet, og i dag er knapt 7000 børn og unge anbragt i en plejefamilie. Det er rigtig mange

– faktisk over halvdelen af de børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Derfor er det ekstremt vigtigt, at det her område fungerer godt, har en høj faglig-hed og løbende udvikler sig i takt med samfundets og børnenes krav.

Plejefamilier udfører en stor og vær-difuld opgave i vores samfund. Derfor glæder jeg mig også til at sætte fokus på netop plejefamilierne i de kommende forhandlinger. Der er min klare ambition, at vi skal have styrket området og ud-viklet det i samarbejde med kommuner, plejefamilier og ikke mindst de børn og unge, det hele handler om.

20

21


Afslutning på dialogmødetAf Jens Vegge Bjørck formand for Plejefamiliernes Landsforening

Jeg vil først og fremmest sige mange tak for de indlæg vi har fået til dette

“dialogmøde”. Der er rigtig mange spæn-dende og gode tanker, og selvfølgelig er der både ideer og anskuelser som vi er enige i, og nogen vi ikke er lige så enige i. Men det vil jeg ikke gå ind i, da jeg finder det rigtigst, at de forskellige meninger får lov til at stå for sig selv.

Jeg vil i stedet fokusere på, hvordan vi i PLF ser på plejefamilieområdet, da det jo helt naturligt, er det område der har vores primære interesse. Hvad ville vi ønske os, hvis vi kunne bestemme.

For at tage det nemme først, så ville jeg sikre at plejefamilier ved beskyttelses-lovgivning fik sikret rettigheder, som er helt naturlige for andre erhvervsgrupper på det danske arbejdsmarked. Vi har som andre arbejdstagere behov for at kunne arbejde under sikrede forhold for at kunne yde vores bedste.

Det næste er mere komplekst.

Som plejefamilier stiller vi vores fami-lier og netværk, i såvel snæver som bred forstand, til rådighed som ramme for arbejdet med udsatte børn.

Vi skal blandt andet lære udsatte børn og unge at fungere og leve i familiemæs-sige rammer, samtidig med at vi skal håndtere de problemstillinger børnene selv kommer med samt deres biologiske familiemæssige baggrund.

Det er vigtigt, at vi som plejefamilier får beskyttet vore muligheder for og evne til fortsat at fungere som og være en familie, selv om vi også er en offentlig og professionel familie. Vi skal fortsat være selvstændige fami-lier med stor integritet, heri ligger blandt andet vores styrke som plejefamilier.

Vi taler i PLF om “nedslagseffekten” som især rammer nye plejefamilier. Ikke som et negativt begreb, men som noget vi skal forholde os til, når vi får et pleje-barn i vores familie. Med et slag ændres de normale strukturer og sociale samspil i vores familie, og i vores forhold til venner og bekendte.

Det er en vigtig effekt at forholde sig til, da vi ellers som plejefamilier let risike-rer at blive “ædt op” af vores nye opgave og isolere os omkring den.

Plejefamilier har brug for, at den til enhver tid nødvendige faglige kompe-tence er til stede i familien.

Vi har brug for gode og grundige introduktionsuddannelser.

Vi har gennem hele anbringelsesforløbet brug for løbende faglig og personlig supervision af en faguddannet psykolog, der er helt uafhængig af vores kommu-nale arbejdsgiver.

Vi har brug for at være samarbejds-partnere, der løbende bliver informeret omkring hele barnets sag, og også om, hvad der sker i de biologiske forældres liv.

Vi har brug for en løbende revideret handleplan, som vi selv er med til at formulere i samarbejde med barnets forældre og sagsbehandler.

Vi har brug for at blive inddraget i hele beslutningsprocessen omkring barnet.

Plejefamiliernes Landsforening vil godt afslutte dette “dialogmøde” med at sige tak til alle deltagerne, tak for Jeres bidrag - og kom godt hjem.

Egmont fondens - lær for livet Om Lær for Livet

Lær for Livet er et landsdækkende læringsprogram for anbragte børn.

Lær for Livet er Egmont Fondens signaturprojekt, som fra 2013 til 2019 gennem en helhedsorienteret indsats skal sikre omsorgsfuld læring til mere end 1.000 anbragte børn i tæt samarbejde med de danske kommuner.

Øget selvværd, faglige successer og et stærkere tilhørsforhold til skolen skal skabe fundamentet for, at børnene kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på længere sigt skabe et godt liv for sig selv.

Dette skal sikres gennem Lær for Livets tre ben:

1) Learning Camp. Her får børnene et fagligt og personligt boost på hhv. en som-mercamp, en efterårscamp og en kort forårscamp i løbet af det første år i Lær for Livet

2) Lær for Livet Mentor. Barnet tilknyttes en voksen med en videregående uddan-nelse, som skal hjælpe med lektier og andre skolerelaterede udfordringer. Barnet støttes af en mentor gennem hele det seksårige forløb i Lær for Livet

3) Lær for Livet Viden. Viden om anbragte børns læring skal gøres tilgængelig for de mennesker, der arbejder med anbragte børn. Derfor oprettes i 2014 et webbaseret dialog- og kompetencecenter, hvis formål er at indsamle, udveksle og formidle viden om anbragte børns læring og inklusion i almen undervisning

22

23

Lær for livet…..Af plejebarn Alex Knudsen & plejemor Karin Terp

I foråret blev vi kontaktet af vores ple-jebarns sagsbehandler, der var mulig-hed for, at Alex (14 år)blev tilknyttet

”Lær for Livet”.

Via deres hjemmeside www.laerforlivet.dk fik vi et indtryk af, hvad projektet stod for og omhandlede.

Kort sagt er det et koncept via Egmond fonden, hvor anbragte børn/unge at bliver tilknyttet, der er lagt vægt på den faglige udvikling men der er selvfølgelig også et stort socialt aspekt.

De kommer på flere Learning camps, får tilknyttet en mentor og følges tæt gennem 6 år.

Inden campen var der mulighed for, at deltage i orienteringsmøde og vi fik grundig information via email og tilsendt materiale.Så både vores pleje-dreng og vi følte os godt klædt på inden projektet startede.

Alligevel havde Alex store sommerfugle i maven, da dagen oprandt, hvor han skulle helt over på Sjælland (det er altså langt væk hjemmefra når man bor i Sønderjylland) og være væk hjemmefra i to uger, hvilket han aldrig før havde prøvet.

Vi blev modtaget af nogle dejlige, varme og engagerede mennesker. Der formåede at få Alex til at føle sig velkommen og tryg.

Derefter kørte vi hjem og Alex var på egen hånd i to uger…..

Alex siger;

• De bedste 2 uger i mit liv• Jeg fik nye venner• Vi kunne forstå hinanden, alle boede

jo enten i plejefamilier eller på opholdssted

• Der var mange der havde oplevet at blive flyttet meget rundt, jeg troede at alle boede hele deres barndom i den samme plejefamilie for det gør jeg

– så det var meget mærkeligt at høre de andres historier og jeg begyndte nogle gange at græde. Jeg savnede min plejefamilie og min mor.

• Vi arbejde rigtig meget med matema-tik og dansk, men på en helt anden måde end i skolen, og jeg rykkede mig i begge fag.

• Vi lavede også mange andre sjove ting, musik, idræt og lege

• Alle de voksne var meget søde• Jeg glæder mig til at lære min mentor

at kende og jeg glæder mig rigtig meget til efterårsferien, hvor vi skal på Learning Camp igen.

Som voksne var det også en god ople-velse både at aflevere og at hente en glad dreng.

Vi er meget glade for, at Alex har fået den mulighed, vi kan se at det gør en forskel både fagligt og socialt. Vi ser frem til, at han får endnu flere gode oplevelser og måske knytter varige bånd.

23

Socialstyrelsen udbyder tre opgaver om efter- og videreuddannelse

Hvis udsatte børn og deres familier skal hjælpes på rette spor, stiller det høje krav til sagsbehandlere og øvrige fagfolks viden og kompetencer. Derfor udbød Socialstyrelsen tre opgaver om efter- og videreuddannelse til sagsbe-handlere m.m.

Læs mere www.socialstyrelsen.dk

Positiv evaluering af ICS (Integrated childrens system)Sagsbehandlingsmetoden ICS styrker inddragelen af barnet, og der er stor til-fredshed mange steder. Men der er også udfordringer med implementeringen. Det viser en ny evaluering som Deloitte har lavet for Socialstyrelsen.

ICS giver et socialfagligt løft.

Sagsgennemgangen viser desuden, at brugen af ICS medfører øget inddragelse af barnet.

Der er også flere plejefamilier, der bliver bedt om at skrive i ICS systemet.

Nyt tema på Vidensportalen om opmærksomhedsforstyrrelserSocialstyrelsens vidensportal lancerer et nyt tema om opmærksomhedsforstyr-relser med særligt fokus på ADHD. Læs om programmer fra ind- og udland og få viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer på vidensportalen på www.socialstyrel-sen.dk

Nyt fra Socialstyrelsen

24

25

Nyt fra AnkestyrelsenNu holder Ankestyrelsen også møder i Aalborg i sager om anbrin-gelse af børnFremover skal børn, forældre og advoka-ter fra Midt- og Nordjylland ikke rejse så langt for at mødes med Ankestyrelsen. Tidligere blev alle møder afholdt i København. Ankestyrelsen i Aalborg holder nu møder i en række børnesager

Samarbejdet mellem plejefamilier og kommunerAnkestyrelsen har gennemført en større undersøgelse af plejefamilieområdet. Undersøgelsen viser, at hovedparten af kommuner og plejefamilier er tilfredse med deres samarbejde. Nogle mener også, at samarbejdet kan blive bedre.

Langt de fleste plejefamilier er godt tilfredse med samarbejdet med kom-munen. Tilfredsheden er også stor, når kommunerne skal vurdere samarbejdet med plejefamilierne. Samlet set er langt over halvdelen af kommunerne og pleje-familierne tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet.

Undersøgelsen er blandt andet sat i værk som følge af øget politisk fokus på plejefamilieområdet. Derudover bliver plejefamilier oftere anvendt som anbrin-gelsessted for børn og unge anbragt uden for hjemmet efter Barnets Reform. En række konkrete sager stillede endvidere i sommeren 2013 spørgsmålstegn ved, om plejebørn må flyttes fra plejefami-lien på grund af samarbejdsvanskelighe-der mellem plejefamilien og kommunen.

Samarbejdet kan fortsat udvikles og forbedresSelvom de fleste er tilfredse med samarbejdet, så udtrykker både plejefa-milier og kommuner, at der er plads til udvikling og forbedringer. Det er især forhandlinger om vederlag under anbrin-gelser, der skaber konflikter i samarbej-det mellem kommuner og plejefamilier.

Plejefamilierne oplever derudover, at mangel på informationer fra kommunen og anerkendelse af deres faglighed kan påvirke samarbejdsrelationen.

Kommunerne opfylder i de fleste tilfæl-de de gældende lovkrav, når et anbragt barn må flytte fra en plejefamilie

Ankestyrelsen har gennemgået et antal konkrete sager, hvor en kommune har besluttet, at et barn anbragt i plejefami-lie skal flytte til et nyt anbringelsessted. Gennemgangen viser, at 61 procent af afgørelserne er truffet på et korrekt juridisk grundlag. I 39 procent af afgø-relserne er enkelte eller flere lovkrav ikke fulgt.

Det samlede undersøgelsesarbejde består af fire delundersøgelser, herunder en kortlægning af antallet af plejefamilier i Danmark. Der er udarbejdet en sammen-fatning af delrapporterne, som samler hovedkonklusionerne fra det samlede undersøgelsesarbejde. Læs sammenfat-ningen og rapporterne her.

Kontaktperson for undersøgelsen er chef for Metode og Praksis Helle Østergaard Stisen, mail: [email protected]

Hele undersøgelsen kan ses på vores hjemmeside, eller på Ankestyrelsens hjemmeside. ast.dk

25

Vi besøgte børnenes minister Manu Sareen på Christiansborg

Vi var en stor flok der myldrede ind på Christiansborg, Manu Sareen hentede os i kælderen og tog os med op i et trans-portgruppens lokaler. Her fik børnene mulighed for at stille spørgsmål til og snakke med ministeren.

Der var spørgsmål til ministeren om efterværn, han svarede at det var en afgørelse som ligger i kommunen, og er en del af det kommunale selvstyre.

Der var spørgsmål om, om det var rigtigt, at man kunne komme i fængsel som 12 årig, ministeren lovede, at han ikke ville sætte børn på 12 år i fængsel.

Der var fokus på Socialtilsynsbesøgene og om børns ret til at sige nej tak til, at de "vader" ind på deres værelse - det lovede ministen at se på!

Nogle børn kendte Manus bøger og han fortalte lidt om hvor han fandt inspi-tration til bøgerne - blandt andet på de jyske motorveje. Et barn havde taget en bog med, så hun fik en autograf med sig hjem.

Efter besøget i ministeriet, var vi på rundtur i Post og Telemuseet lige ved rundetårn.

Mættede af oplevelser sluttede vi af med en is, nogen sagde farvel og andre nåede lige tre legetøjsbutikker på Strøget, Disney, BR og Build a bear.

Hvad dagen også gav, var oplevelsen af at se plejebørn møde andre plejebørn. At de i mødet med et andet plejebarn får en oplevelse af, at de ikke er alene i verden. Der er andre plejebørn, ligesom dem selv.

Hørt i toget:

"Hvornår kom du så på børnehjem?" "Jamen jeg har da aldrig været på børnehjem!?"

"Jeg bor ikke hos min mor for hun drikker!"

"Jeg bor ikke hos min mor fordi hun er død!"

"Jeg siger mor til min plejemor fordi min mor er død!"

"Jeg siger ikke mor til min plejemor, hun er jo min plejemor!"

"Det betyder så meget for mig at være i en stor gruppe med plejebørn, jeg var glad for at møde Manu., det var også spændende,at se alt det gammeldags på post og tele var spændende. Jeg vil gerne med næste år, og den garder var sej".

Mange gode snakke og tid til refleksion efter en dejlig dag - tak til alle børn og voksne, ministeren fordi han tog sig tid, Post og Telemusset for god behandling.

Vi ses næste år til Plejebørnenes Dag.

Plejebørnenes dag 2014

26

NYT FRA BESTYRELSENDet har været en travl tid i bestyrel-sen, der har været møder i ministeriet, der er indkaldt til samarbejdsmøder med kommuner og andre.

PLF har været i medierne i flere omgange i den sidste tid, blandt andet om status på Socialtilsynet, uddannelse af plejefamilier/kvalitetsløft for plejefa-milier med mere.

Vi har evalueret PLFs Sommerkursus 2014 og Sommecamp og fået rigtig mange positive tilbagemeldinger. Vi glæder os til at igangsætte næste års Sommerkursus 2015 som bliver i uge 27.

Det lykkedes os at få Sommercampen op at stå igen i år, og vi har fundet nye tovholdere, der kan arbejde aktivt videre med Sommercampen til næste år - tak for det.

PLF arbejder for at at skabe de bedste rammer for plejefamilien som helhed. Derfor har bestyrelsen formuleret en femsiders målsætning og ønsker på ple-jefamilieområdet. Du kan se hele teksten

“En barndom uden afbrydelser - der varer hele barndommen” på vores hjemmeside. www.plejefamilierne.dk under Politik og høringssvar.

28

29

NYT FRA BESTYRELSEN PLFs Bestyrelse 2014Formand: Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2425 9007 Email: [email protected] Presse- og medieansvarlig, juridisk assistance. uddannet jurist og socialpædagog. Arbejder som direktør i arbejdsgiverforening. Plejefamilie siden 1997.

Bestyrelsesmedlem Sommerkursus og arrangementer: Henrik Juul, Løkkegravene 123 5270 Odense, Tel: 6618 7790. Email: [email protected]. Sommerkursus og arrangementer - Salgsingeniør, ansat hos Alfa Laval Nordic A/S. Startede som akut plejefamilie i 2002 og derefter som fuldtidsplejefamilie

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet: Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Email: [email protected] Uddannet lægesekretær og Socialpædagog, pædagogisk diplomuddannelse, master i voksenuddannelse. Plejefamilie siden 1992

Bestyrelsesmedlem: Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ Tlf.: 2887 3961. Email: [email protected] Medlemskontakt via telefon 24 25 90 07 - Uddannet socialpædagog, babymassageinstruktør og KST-terapeut. Plejefamilie siden 1988

Suppleant:Pia Thorsdal, Kirkevej 9, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf/mobil 48484948/51883603. Født i 1961. Uddannet afspændingspædagog og socialpæda-gog, har afsluttet 3 fag på pædagogisk diplomuddannelse. Plejefamilie siden 2001.

Næstformand og medredaktør af PLF bladet: Marianne List, Løjt Nørrevang 3, 6200 Aabenraa, Tlf: 2395 2500 Email: [email protected] Socialpædagog. Plejefamilie siden 1983, Familiekonsulent i Kommune.

Suppleant: Gitte Guldberg Spanier, Holtvej 13, 6580 Vamdrup, Tlf: 31902120 E-mail: [email protected]. pædagog, Psykoterapeut, plejefamilie siden 2005

Bestyrelsesmedlem:Thomas Vorre, 5300 Kerteminde. Er uddannet Biolog. Har undervist børn fra vuggestue til gymnasium på Zoologisk Museeum. Adm. Direktør i ArrayDiagnostica A/S der er en forsknings virksomhed. Har 2 plejebørn og 5 biologiske børn. Netværksansvarlig.

Bestyrelsesmedlem og Netværkskoordinator Lotte Petersen, Østergade 11, 6640 Lunderskov Tlf.: 2191 9356Email: [email protected]

29

Hvordan er det at vokse op med plejebørn?Plejefamiliernes Landsforening har spurgt plejefamiliers egne børn om, hvordan er det at vokse op med plejebørn?

Vi har valgt både at spørge plejefamiliers egne børn, der stadig bor hjemme og dem, der er flyttet hjemmefra.Hvordan er det at vokse op med plejebørn?Af Hjemmeboende eget barn i en plejefamilie

Fint nok - men nogen gange er det ret irriterende, eller også er det måske de børn som vi har lige nu. Det giver mig glæder, men også ulemper.

Hvordan glæder? Ja! f.eks. når man er en stor familie, så er der altid nogen, der er frisk på at lege, spille kort eller se en film. Der er altid nogen at være sammen med.

Hvad så med ulemperne? Det er når de (plejebørnene) ter sig mærkelig ude i of-fentligheden. Den er ret relevant lige nu hos os. De (plejebørnene) fylder meget.

Ulempen er også at man aldrig har pause fra dem - der er ingen aflastning i vores situation. Der er aldrig pause, hvor man får sin mor og far for sig selv. Plejebørnene er der altid.

Har du nogen gode råd til plejefami-lier? Ja, Aflastning. TAK. Man skulle lave nogle plejebørnspladser, hvor f.eks. plejebørn mødes på en legeplads - bare en gang om måneden. Så var der nogen, der passede plejebørnene der, bare en dag om måneden ville være godt.

Hvordan er det at vokse op med plejebørn? Af Hjemmeboende eget barn i en plejefamilie

Når jeg tænker her og nu, så tænker jeg at det ikke er meget anderledes end at være en familie. Men det kan godt

Mine forældre “ventede sig”Af Viktoria Kruse Starup, eget barn i en plejefamilierog der nu er flyttet hjemmefra

Jeg hedder Viktoria Kruse Starup og er 32 år. Jeg var 18 år da mine forældre fik tvillinger på 4 år i fuldtidspleje.

Da jeg var blevet student, skulle jeg ud og rejse. Den helt store tur på op til et år planlagde jeg. Da jeg gik og pakkede, kom min mor ind på mit værelse og satte

være en udfordring ligesom at have små søskende.

Det er også meget lærerigt, at vokse op med plejebørn. Det gør en til en hel anden person, end hvis jeg var vokset op i en almindelig familie. Man skal tage noget mere ansvar, og man lærer håndte-ring af børn med problemer.

Når jeg tænker tilbage, har jeg haft det utrolig godt med vores første plejebarn, der var 6 år ældre end mig. Men det var alligevel mig, der fik ansvaret, når vi var alene på tur rundt i byen eller skulle købe ind osv.

Jeg er fodboldtræner for børn i alderen 5 - 13 år, og der kan jeg se, at jeg er mere polstret til at takle de opgaver, som man kommer ud for som fodboldtræner i den aldersgruppe.

Har du nogen gode råd til plejefami-lier? Det er vigtigt, at der er klare linjer i plejefamilien - der kan nemt komme udspil mod hinanden.

Hold hovedet koldt og hold fast ved beslutningerne, de faste rammer og krav.

30

31

sig ned. Hun sagde: "når du nu skal ud og rejse så længe, så har du nok ikke lyst til at bo her, når du kommer hjem, så kan du ikke pakke dine ting i kasser før du rejser". Det syntes jeg lød helt fint, på det tidspunkt vidste jeg ikke at mine forældre "ventede sig", altså gik med plejefamilie planer.

Da mine forældre så kaldte os tre biopiger sammen og sagde "der er noget vi skal fortælle jer". Så sagde vi straks

"skal vi have en lillebror" (det var sådan en slags joke, vi sagde, vi vidste jo godt at min mor kunne få flere børn) Så vi blev meget overraskede, da hun sagde

"ja på en måde".

Da jeg tog ud og rejse, tænkte jeg, at når jeg kommer hjem igen efter at have været væk så længe, så vil jeg rigtig kunne se at mine forældre er blevet ældre, de grå hår og sådan.. Men de forældre jeg mødte, da jeg kom hjem, var som unge småbørnsforældre, der løb rundt efter to skønne 5 årige plejebørn.

Jeg har altid opfattet Ida og Emil som en gave til vores familie, men jeg var der heller ikke det første år, og når de fortæller om det, kan jeg godt høre, at det var virkelig hårdt! De var bange for alt: mørke, trapper, hunde, katte alt! Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor stort et arbejde det har været, at hjælpe dem til at blive de skønne unge mennesker de er!

Nogle få gange har jeg bemærket, at mine forældre har prioriteret deres plejebørn før deres børnebørn. F.eks har de Ikke kunnet passe min datter pga plejebørnene. Men plejebørnene er jo også min mors arbejde!

Jeg føler mig også heldig, at mine døtre har den moster og onkel som mine pleje-søskende er blevet for dem. Ida elsker at passe min lille datter, hun er så tålmodig og fuld af omsorg og kærlighed. En dag

Hvorfor skal du passe teenagere, der er så gamle?Af eget barn i en plejefamilie (der er flyttet hjemmefra)

Jeg voksede op i en sammenbragt familie - børn på begge sider af ægteska-bet, og ingen "fælles" børn.

Derfor var det naturligt at tage godt imod vores to plejebørn, der jo alt andet lige kræver en del opmærksomhed fra mine forældre. Nogle gange kan det virke som om mine forældre (og jeg for den sags skyld) er meget pylrede, men det bunder nok i, at vi elsker dem så højt.

Det, der i virkeligheden har været det sværeste for mig er, at mine veninder nogen gange har været uforstående overfor en anden livssituation end deres egen – "hvorfor skal du passe teenagere, der er så gamle?" – er et spørgsmål jeg har fået utallige gange.

Jeg må jo forklare på bedste beskub, hvorfor mine søskende er specielle. Mine søskende har andre behov end andre børn - men de er en del af fami-lien, og jeg kunne ikke forestille mig et liv uden dem.

da hun gik rundt med min lille baby, spurgte jeg hende om hun havde tænkt over, hvorfor hun var så god med babyer, og hun sagde "måske er det noget med den omsorg, jeg ikke selv har fået som lille".

Jeg synes også, at mine plejesøskende lærer mine børn, at familier kan sam-mensættes på mange måder, og man skal være åben over for andre, og tage dem ind, selv om der ikke er et biologisk bånd.

31

PLFs Sommerkursus 2014“Vi var så heldige at være med på PLF's Sommerkursus i Åsum i uge 27.

Vi plejeforældre lærte rigtig meget den uge - ikke mindst fra de plejebørn, som var der og fortalte om deres opvækst.

Det var virkelig skønt at være sammen med ligesindede. Og at vi havde hele dage til at kunne få vendt tingene med andre, som præcist vidste hvad vi snakkede om.

Amanda var super glad for at være med. Og snakker om hvornår vi skal af sted igen. Vi glæder os rigtig meget til vi skal af sted igen.

Super sted at holde PLF´s sommerkursus, al den plads der var, børnene havde virkelig albuerum og deraf var der minimalt med konflikter.

Og så vil jeg da lige nævne at maden bare var super lækker”

32

33

Fra plejebørnene på PLFs Sommerkursus 2014På Sommerkurset i år kom Verner Knudsen og underviste både plejebørn og plejeforældre sammen med tre tidli-gere plejebørn. Det blev en lærerig dag for os alle.

Verner Knudsen og de tre tidligere plejebørn tog på kurset udgangspunkt i bogen “At give op har aldrig været en mulighed - autentiske beretninger fra tidligere plejebørn”.

I bogen fortæller 10 tidligere plejebørn hver deres historie og man får et indblik i, hvordan livet har formet sig for dem, før under og efter de er blevet anbragt i plejefamilier. De tre tidligere plejebørn har alle bidraget med deres livshistorie i bogen.

Verner Knudsen er uddannet pædagog og har arbejdet indenfor Børn og Unge området i over 25 år (børnehjem og

skole hjem) samt som familierådgiver i Odense Kommune. I de sidste 7 år har han været familieplejekonsulent i Odense.

På kurset deltog de større plejebørn også i foredraget og i de efterfølgende diskussioner.

Efter frokost blev plejebørnene på Sommerkursets opdelt i 2 grupper og fik udleveret nogle spørgsmål som oplæg til en diskussion af Verner Knudsen og de tre tidligere plejebørn.

Vi synes at plejebørnenes svar er så gode og tankevækkende, at vi har valgt og fået lov til at bringe dem her i bladet.

De 2 grupper fik ikke de samme spørgsmål.

Se børnenes kommentarer på de næste sider

33

Spørgsmål og svar fra den yngste gruppe plejebørnSpørgsmålene er opdelt i 3 afsnit:• Overgang fra familie til plejefamilie• I plejefamilien• Gode rådOvergang fra familie til plejefami-lien - svar fra de yngste plejebørn

Hvad var godt/svært ved at flytte i plejefamilie?

Det var godt:• At få nogen til at passe på os/tryghed.• Få mad

Det var svært:• Man kender ikke familien.• Vrede forældre. • Bange for dyrene.• Svært at knytte sig til “nye forældre”.• Nervøs for at gøre noget forkert.

Hvordan fortalte du det i skolen, til vennerne at du er plejebarn?• Det var ikke så rart i starten, men

man vænner sig til det.• Jeg sagde det højt i klassen.• Det var forvirrende med “forældre”

navne.• Det var svært med de mange spørgs-

mål, der blev stillet, og man skal forklare situationen mange gange (og det skal vi stadig).

Ved du hvorfor du er i familiepleje? Spurgte du om det? Fik du det fortalt?• Jeg fik at vide, at jeg ikke kan blive

passet derhjemme. • Jeg blev låst inde.• Mine forældre er psykisk syge.• Ja, på grund af druk, ingen mad og

jeg blev slået.

Hvor ved I det fra?• Kommunen, det vil sige

sagsbehandleren. • Mine forældre fortalte det.• Mine plejeforældre fortalte det.• Jeg har selv oplevet det. Jeg kan selv

huske det.

I plejefamilien

Hvordan er det når mor/far er på besøg i din plejefamilie? Hvad er svært/hvad er godt?

• Det er dejlig at se mor og far.• Mor ser os søskende hver for sig - det

er godt. Samværslokalet er godt.• Det er hyggeligt, når mine forældre

er der.• Det er akavet, når mine forældre

kommer på besøg, da de ikke kan dansk.

• Mine forældre kunne ikke lide mine plejeforældre i starten.

Hvordan er det at være hjemme hos mor/far? Hvad er svært/hvad er godt?• Det er kun til fødselsdage - det er

ærgerligt, at det ikke er oftere.• Vi er ikke hjemme, da vi ikke kan

være alene med vores forældre.

• Hvordan har din mor/far og din plejefamilie det sammen?

• Mine forældre er glade for at vi er blevet anbragt.

• Min mor har svært ved at acceptere det.

• Der er god kemi mellem mine foræl-dre og plejeforældre.

34

35

• Det der med plejemor, mor - mor er mor. Det er svært, når de er sammen. Vi vil ikke gøre nogen af dem kede af det.

Gode råd fra de yngste plejebørn - hvilke gode råd kan du give til børn der skal i plejefamilie?• Plejeforældrene bliver glade for jer.• Man får et bedre liv - der er nogen,

der vil dig.• Man får kærlighed, mad og omsorg.

• Man skal ikke være bange for at spørge om noget.

• Man skal ikke være nervøs for “nye” søskende og dyr.

Være som de andre

Hvorfor er det vigtigt? Hvordan forener man det, at være plejebarn og ønsket om at være som alle de andre?• Det er vigtigt at føle sig ”normal” og

ikke føle sig anderledes.• Behandl biologiske børn og plejebørn

ens og omtal plejebørnene som en del af familien.

• Men det er også utroligt vigtigt, at man mødes med andre plejebørn.

Følelser

• Hvordan håndterer jeg alle de svære følelser? Hjælper det at mødes med andre plejebørn?

• - Jeg har brugt og bruger stadig en psykolog.

• - Ved svære følelser, der bruger jeg min hobby.

• - Jeg bruger mine venner.• - min plejefamilie hjælper mig.• - Jeg bruger healing.

Alle synes, at det er vigtigt at mødes med andre plejebørn.

Efterværn - hvad skal der ske når jeg bliver 18 år? Hvordan klarer jeg det?

I diskussionen omkring efterværn, var alle enige om, at alle plejebørn skal have efterværn. Alle de unge der deltager i diskussionen giver udtryk for at de er utrygge og usikre på, hvordan det vil gå dem, når de fylder 18 år.

Gode råd fra de ældste plejebørn - hvilke gode råd kan du give til børn der skal i plejefamilie?

• - I skal turde åbne op for plejefami-lien, venner og sig selv.

• - Stol på at plejefamilien vil dig det bedste.

• - I skal mødes med andre plejebørn - det er vigtigt.

Spørgsmål og svar fra plejebørnene i den ældste gruppe Spørgsmålene er opdelt i 4 afsnit:• Være som de andre.• Følelser.• Efterværn.• Gode råd.

35

Citat fra bogen “At give op har aldrig været en mulighed”

“Der var et hav af regler, eller måske var det ikke regler. Men fordi man ikke var vant til regler, var der hele tiden noget man kunne gøre forkert, og det fyldte meget. Måske kunne man lave glidende overgange, så man langsomt lære plejefamiliens regler at kende, f.eks. beskrive dagen, beskrive hvordan vi spiser. Når man kommer med sine egne regler, eller har slet ingen regler, kommer det til at fylde meget”.

36

37

Nyt projekt skal sikre bedre børneinddragelseBørns Vilkår gennem-fører de næste fire år et projekt, der sammen med de deltagende kommuner skal sikre

bedre børneinddragelse. Målet med projektet er at opnå mere viden om, hvordan danske kommuner kan ind-drage børn bedre i sociale børnesager.

Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er glad for at fremme en bedre børneinddragelse i samarbejde med projektkommunerne.

“Når børn bliver medspillere i sociale børnesager, gavner det ikke alene barnets oplevelse af at mestre eget liv. Det gavner også sagsbehandlingen, fordi der er større chance for, at det bliver den rigtige løsning for barnet første gang,” siger Rasmus Kjeldahl.

Projektet, der er finansieret af TrygFonden, er målrettet børn samt sagsbehandlere og ledere – det forventes at omfatte 120-140 sagsbehandlere og over 4.000 børn og unge. Det består af to hovedelementer: Fokus på, hvordan inddragelsen sker i sagsbehandlernes daglige arbejde med børn samt et træningsforløb for sagsbehandlere og ledelse med fokus på børneperspektivet i sagsbehandlingen.

Roskilde Kommune er pionerkommune for bedre børneinddragelse. Herefter kommer projektet til at omfatte yderli-gere to kommuner.

“Jeg er meget spændt på, hvad der kommer ud af projektet. Vi har en børnepolitik i Roskilde Kommune, hvor vi blandt andet har et mål om at sikre, at børn og unge inddrages og er med-bestemmende, når en indsats handler om dem. Derfor er det selvfølgelig rigtig vigtigt at få viden om, hvordan børnene selv oplever, de kommer til orde i mødet med kommunen,” siger formanden for Skole- og Børneudvalget i Roskilde Kommune, Claus Larsen.

Resultaterne og erfaringerne med bedre børneinddragelse skal i projektperioden spredes til andre kommuner, som på den måde får inspiration og metoder til selv at arbejde med at inddrage børn og unge i sagsbehandlingen.

37

Planlagte Temadage efterår 2014Tema Dato Hvor

Mentaliseringsbaseret behandling af børn i pleje

7. oktober 2014 VITA- Kolding

Børn i gode hænder 8. oktober 2014 OdensePlejebørn i teenagealderen 22. oktober 2014 FABU Rødovre

Etik i mødet med mennesker 24. oktober 2014 FABU Rødovre

Etik i mødet med det andet menneske

30. oktober 2014 VITA- Kolding

Det særligt sensitive barn II 04. november 2014

FABU Rødovre

Det særligt sensitive barn - kursus for plejefamilier

11. november 2014

VITA- Kolding

Detaljer og opdateringer omkring enkelte Temadage samt det fuldstændige udbud kan ses på foreningens hjemmeside. Tilmelding og afbud sker også via hjemmesiden.

TEMADAGETemadage i PLF regiTemadagene planlægges i samarbejde med PLFs lokale netværksgrupper, bestyrelsen, lokale kursusudbydere og Kommuner.

Vi forsøger at arrangere temadagene fordelt centralt rundt i landet.

Principielt er kursus- og temadage i PLF gratis for medlemmer. Der opkræves dog et mindre gebyr på 100 kr. pr deltager. Dette beløb dækker en lille del af kursusomkostningerne.

For ikke medlemmer står deltagerprisen anført ved den enkelte temadag på hjemmesiden.

Beløbet opkræves ved tilmelding via vores hjemmeside og betalingssytemet.

TEMADAGE ER MED TIL AT LØFTE FAGLIGHEDEN OG ER MED TIL AT SIKRE MØDET MED GODE KOLLEGAER.

w w w . v i t a - c s a . d k



38

39

OBS Hvordan tilmelder jeg mig til Temadagene i PLF ?Tilmeldinger til Temadagen i PLF foretages altid, og kun, via foreningens hjemmeside www.plejefamilierne.dk.

KLIK på tilmeld

Vælg nu om du er medlem eller ej.

Indtast din email adresse og kodeord.

Kender du ikke dit kodeord skal du skrive din email i feltet ”Glemt Kodeord” Du får så kodeordet på din email adresse.

Du guides nu til et betalingsmodul hvor du skal betale med dit kreditkort. Du er ikke tilmeldt før du har gennemført betalingen og modtagen en kvittering.

Hvis du får en besked om, at medlem ikke er fundet er det fordi vi ikke har din rigtige email adresse i vort system.

Send en email til [email protected] med din nye og korrekte email adresse således at vi kan få vores system opdateret.

Oplever du problemer eller ønsker at komme på venteliste til en optaget Temadag kan du skrive til [email protected].

TEMADAGE39

Roskilde Kommune søger akutplejefamilier til midlertidige anbringelser af børn (i alderen 0-12 år), der med meget kort varsel har brug for en plejefamilie.

Akutanbringelsen kan vare fra få dage og op til 6 måneder.

Det er en forudsætning, at den ene af jer har en fleksibel ar-bejdssituation, og at I som akutplejefamilie kan rumme børn og unge i sorg og krise.

Vi søger en akutplejefamilie, som: • Allerede er godkendt som plejefamilie • Har flere års erfaring som plejefamilie • Ikke har andre plejebørn og egne børn under 16 år boende

hjemme• Er rummelige og anerkendende • Har gode fysiske rammer og et ekstra værelse • Kan køre børnene til og fra daginstitution eller skole • Er bosiddende i Roskilde Kommune eller i en af nabo-

kommunerne

Som akutplejefamilie får du tilbudt: • Et 2 dags kursusforløb tilrettelagt specielt for akut-

plejefamilier • Ekstern supervision • Vejledning og støtte af en fast medarbejder fra

Roskilde Kommune • Mulighed for at deltage i netværk for plejefamilier

Vilkår for ansættelse: Akutplejefamilier kontraktansættes og modtager et rådighedsbeløb, når de ikke har børn boende.

Vil du vide mere om jobbet som akutplejefamilie i Roskilde Kommune, er du meget velkommen til at kontakte familie-plejekonsulenterne Trine Pawlik Thorsen (mail: [email protected], tlf. 46 31 58 78/mobil:21 19 10 58) eller Lene Overgaard Madsen (mail: [email protected], tlf. 46 31 57 95/mobil: 30 84 13 19).

Du kan også læse mere om kommunens familieplejeindsats på vores hjemmeside www.familieplejen.roskilde.dk.

Ansøgning mærket Akutplejefamilie sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til afsnitsleder, senest 26. september 2014:

Christa DallandRoskilde RådhusRådhusbuen 14000 Roskilde.

Vi kan ikke lade være Når et barn akut har brug for en plejefamilie, står familien Stender i Måløv klar til at tage imod.

I et lille rækkehus i Måløv bor Lilian Stender. Lilians mand Frank arbejder som handicapchauffør. Ind i mellem har de kun deres egne to børn, men for det meste tre, og det sker, at de for en kort stund har fire.

Lilian kører ingen steder, når hun skal på arbejde. Hun er sådan set altid på arbejde og er meget glad for dét. Hun er nemlig motoren i plejefamilien Stender og er ansat af Københavns – og Ballerup Kommune. Hos familien får børn, som af forskellige grunde ikke kan bo hos deres forældre, omsorg og hjælp i et trygt miljø.

Lige her og nu- Vi er ikke kun en plejefamilie, vi står også på kommunens akut-

liste. Det betyder, at vi altid er parat til at tage mod et barn lige her og nu. De børn, som kommer akut, bor ofte kun hos os i få dage, dog kan akutte anbringelser vare op til 6 måneder, fortæller en meget engageret Lilian.

- Jeg sad en dag her sammen med vores plejebarn Thea, som nu har boet her i over to år. Så ringede telefonen og beskeden var kort og klar: ”Har du tid om et par timer. Vi har en dreng på to – tre år”. De vidste næsten intet om ham. Hans mor var brudt sammen og var plud-selig blevet indlagt. Drengen skulle have et sted at være, indtil hun var klar igen.

- Denne dreng havde vi i 48 timer, så var moderen på ret køl igen. Hun rejste hjem til Sverige med ham, fordi det blev vurderet, at det var i orden, og vi kommer aldrig til at vide, hvem han egentlig var, og hvordan hans fremtid bliver. Det skal du også kunne rumme med en akut anbringelse i forhold til en planlagt og forberedt længerevarende familiepleje, siger Lilian.

Forståelse og toleranceLilian har arbejdet med mindre og små børn siden 1993. Hun og Frank har kendt hinanden i 25 år, og det har altid været nærlig-gende for dem at gøre en forskel for udsatte børn.

- Vi har begge hjemmefra fået en forståelse og tolerance over for børn anbragt uden for hjemmet. Da vi fik vores første barn, arbej-dede jeg som dagplejer, siger Lilian.

- Da vores andet barn var seks år, følte vi os som familie klar til at realisere drømmen om at blive plejefamilie. Vi modtog vores første plejebarn i december 2006. Vi har hele tiden prioriteret, at en af os var hjemme med vores egne børn. Det hele handlede om et ønske om at tage hånd om nogle udsatte børn samtidig med, at jeg kunne være der for mine egne. Og så kan jeg ikke understrege nok, at hele familien skal være samlet om projektet - at ville det sammen.

Du skal have hjertet medLilian understreger hvor vigtigt det er at have hjertet med, når fami-lien udvides med et plejebarn. – Jeg mener ikke, at man behøver være uddannet børnepsykolog

eller lignende for at være en pleje familie. Erfaring med børn skal man selvfølgelig have, men et hjerte der kan rumme udfordrin-gerne tæller mest.

- Børnene har brug for solide fami-lier, som ikke springer fra første gang, de modtager et barn. Og så skal man huske på den lykke, vi oplever ved, at vi er en familie sammen alle sammen. Hvis man er parat, kan opgaven blive særdeles forenende for familien. Udfordrin-gerne rummer vi også, fordi vi ikke kan lade være med det her, siger Lilian.

Om samarbejdet med kommunen siger Lilian:- Vi har ikke haft meget brug for det, men der er et kommunalt

net omkring os af for eksempel dygtige familieplejekonsulenter, psyko loger og mulighed for at deltage i netværk med andre pleje-familier. Det er selvfølgelig vigtigt, fordi det kan være følelses-mæssige svære opgaver at takle. Franks søster har også pleje-børn, og vi har sparret rigtig meget med hinanden. Sådan fungerer det bedst for os. Og så har vi været sammen i 25 år, så vi kender hinanden, og vi kender vores børn. Det er en styrke.

Modelfoto: Colorbox

- Uanset at det ind i mellem kan være benhårdt at være pleje-familie, så er der også mange hyggelige og gode timer i dette arbejde, og det kunne mine børn også godt få øje på, siger Lilian Stender.

Vil I gøre en forskel for udsatte børn og unge som akutplejefamilie i Roskilde Kommune?

40

41



Det er en forudsætning, at den ene af jer har en fleksibel ar-bejdssituation, og at I som akutplejefamilie kan rumme børn og unge i sorg og krise.

Vi søger en akutplejefamilie, som: • Allerede er godkendt som plejefamilie • Har flere års erfaring som plejefamilie • Ikke har andre plejebørn og egne børn under 16 år boende

hjemme• Er rummelige og anerkendende • Har gode fysiske rammer og et ekstra værelse • Kan køre børnene til og fra daginstitution eller skole • Er bosiddende i Roskilde Kommune eller i en af nabo-

kommunerne

Som akutplejefamilie får du tilbudt: • Et 2 dags kursusforløb tilrettelagt specielt for akut-

plejefamilier • Ekstern supervision • Vejledning og støtte af en fast medarbejder fra

Roskilde Kommune • Mulighed for at deltage i netværk for plejefamilier


Vil du vide mere om jobbet som akutplejefamilie i Roskilde Kommune, er du meget velkommen til at kontakte familie-plejekonsulenterne Trine Pawlik Thorsen (mail: [email protected], tlf. 46 31 58 78/mobil:21 19 10 58) eller Lene Overgaard Madsen (mail: [email protected], tlf. 46 31 57 95/mobil: 30 84 13 19).


Ansøgning mærket Akutplejefamilie sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til afsnitsleder, senest 26. september 2014:

Christa DallandRoskilde RådhusRådhusbuen 14000 Roskilde.

Vi kan ikke lade være Når et barn akut har brug for en plejefamilie, står familien Stender i Måløv klar til at tage imod.

I et lille rækkehus i Måløv bor Lilian Stender. Lilians mand Frank arbejder som handicapchauffør. Ind i mellem har de kun deres egne to børn, men for det meste tre, og det sker, at de for en kort stund har fire.

Lilian kører ingen steder, når hun skal på arbejde. Hun er sådan set altid på arbejde og er meget glad for dét. Hun er nemlig motoren i plejefamilien Stender og er ansat af Københavns – og Ballerup Kommune. Hos familien får børn, som af forskellige grunde ikke kan bo hos deres forældre, omsorg og hjælp i et trygt miljø.

Lige her og nu- Vi er ikke kun en plejefamilie, vi står også på kommunens akut-

liste. Det betyder, at vi altid er parat til at tage mod et barn lige her og nu. De børn, som kommer akut, bor ofte kun hos os i få dage, dog kan akutte anbringelser vare op til 6 måneder, fortæller en meget engageret Lilian.

- Jeg sad en dag her sammen med vores plejebarn Thea, som nu har boet her i over to år. Så ringede telefonen og beskeden var kort og klar: ”Har du tid om et par timer. Vi har en dreng på to – tre år”. De vidste næsten intet om ham. Hans mor var brudt sammen og var plud-selig blevet indlagt. Drengen skulle have et sted at være, indtil hun var klar igen.

- Denne dreng havde vi i 48 timer, så var moderen på ret køl igen. Hun rejste hjem til Sverige med ham, fordi det blev vurderet, at det var i orden, og vi kommer aldrig til at vide, hvem han egentlig var, og hvordan hans fremtid bliver. Det skal du også kunne rumme med en akut anbringelse i forhold til en planlagt og forberedt længerevarende familiepleje, siger Lilian.

Forståelse og toleranceLilian har arbejdet med mindre og små børn siden 1993. Hun og Frank har kendt hinanden i 25 år, og det har altid været nærlig-gende for dem at gøre en forskel for udsatte børn.

- Vi har begge hjemmefra fået en forståelse og tolerance over for børn anbragt uden for hjemmet. Da vi fik vores første barn, arbej-dede jeg som dagplejer, siger Lilian.

- Da vores andet barn var seks år, følte vi os som familie klar til at realisere drømmen om at blive plejefamilie. Vi modtog vores første plejebarn i december 2006. Vi har hele tiden prioriteret, at en af os var hjemme med vores egne børn. Det hele handlede om et ønske om at tage hånd om nogle udsatte børn samtidig med, at jeg kunne være der for mine egne. Og så kan jeg ikke understrege nok, at hele familien skal være samlet om projektet - at ville det sammen.

Du skal have hjertet medLilian understreger hvor vigtigt det er at have hjertet med, når fami-lien udvides med et plejebarn. – Jeg mener ikke, at man behøver være uddannet børnepsykolog

eller lignende for at være en pleje familie. Erfaring med børn skal man selvfølgelig have, men et hjerte der kan rumme udfordrin-gerne tæller mest.

- Børnene har brug for solide fami-lier, som ikke springer fra første gang, de modtager et barn. Og så skal man huske på den lykke, vi oplever ved, at vi er en familie sammen alle sammen. Hvis man er parat, kan opgaven blive særdeles forenende for familien. Udfordrin-gerne rummer vi også, fordi vi ikke kan lade være med det her, siger Lilian.

Om samarbejdet med kommunen siger Lilian:- Vi har ikke haft meget brug for det, men der er et kommunalt

net omkring os af for eksempel dygtige familieplejekonsulenter, psyko loger og mulighed for at deltage i netværk med andre pleje-familier. Det er selvfølgelig vigtigt, fordi det kan være følelses-mæssige svære opgaver at takle. Franks søster har også pleje-børn, og vi har sparret rigtig meget med hinanden. Sådan fungerer det bedst for os. Og så har vi været sammen i 25 år, så vi kender hinanden, og vi kender vores børn. Det er en styrke.

Modelfoto: Colorbox

- Uanset at det ind i mellem kan være benhårdt at være pleje-familie, så er der også mange hyggelige og gode timer i dette arbejde, og det kunne mine børn også godt få øje på, siger Lilian Stender.





Det er en forudsætning, at den ene af jer har en fleksibel arbejdssituation, og at I som akut-plejefamilie kan rumme børn og unge i sorg og krise.

Vi søger en akutplejefamilie, som:

• Allerede er godkendt som plejefamilie

• Har flere års erfaring som plejefamilie • Ikke har andre plejebørn og egne børn under 16 år boende hjemme• Er rummelige og anerkendende • Har gode fysiske rammer og et ekstra værelse • Kan køre børnene til og fra daginstitution eller skole • Er bosiddende i Roskilde Kommune eller i en af nabokommunerne

Som akutplejefamilie får du tilbudt:

• Et 2 dags kursusforløb tilrettelagt specielt for akutplejefamilier • Ekstern supervision • Vejledning og støtte af en fast medarbejder fra Roskilde Kommune • Mulighed for at deltage i netværk for plejefamilier


Vil du vide mere om jobbet som akutplejefamilie i Roskilde Kommune er du meget velkom-men til at kontakte familieplejekonsulenterne Trine Pawlik. Thorsen (mail:[email protected], tlf. 46 31 58 78/mobil:21 19 10 58) eller Lene Overgaard Madsen (mail: [email protected], tlf. 46 31 57 95/mobil: 30 84 13 19).


Ansøgning mærket Akutplejefamilie sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til afsnitsleder: Christa Dalland Roskilde Rådhus Rådhusbuen 1 4000 Roskilde.

41

Gode tablet/Ipad vaner til dit barn

Slå køb i apps fra og udlever ikke din kodeSpil-apps rettet mod børn giver ofte mulighed for, at de kan købe ting eller point undervejs i spillet for rigtige penge.

Adgangen til at købe kan du slå fra i ’Indstillinger’, hvis du ikke ønsker denne mu-lighed, eller du kan undlade at oplyse betalingskoden til dine børn.

Brug kælenavne til de forskellige spilleprofilerVirtuelle verdener som Moviestar Planet, Momio eller Minecraft er åbne for alle, så enhver kan se dit barns profil og leg.

Beskyt privatlivet ved ikke at skrive barnets fulde navn på figurerne. Brug forkor-telser eller kælenavne i stedet. Vennerne skal nok finde hinanden alligevel.

Gør ikke andre kede af detOpslag og billeder på nettet kan spredes i meget stort omfang og i løbet af ingen tid, så derfor kan selv små drillerier få store konsekvenser for den, det går ud over.

Tal med dit barn om, at man ikke bør dele billeder eller information om andre, hvis det kan risikere at såre nogen.

Husk, at nettet huskerSociale mediers lukkede grupper eller chatuniverser er ikke sikre steder for hverken hemmeligheder eller følsomme oplysninger.

Venner kan uden videre kopiere, gemme eller lægge indholdet op alle mulige andre stedet på nettet.

Børn kan med fordel lave ”alle-testen”, inden de deler. Altså: Del kun noget, som alle må se for altid.

Indstil privatlivsindstillinger og slå ”trackingcookies” fraKonsekvenserne af alle de spor, dit barn efterlader på nettet, er svære at overskue. Det er stort set ikke til at vide, hvad de vil blive brugt til på sigt.

Begræns derfor spredningen af oplysninger og reklamer målrettet til dine børn. Det kan du gøre i ’Indstillinger’ i browseren og i ’Privatindstillinger’ på de sociale medier.

Tjek aldersvejledningen på spilMærkningsordning for spil findes ikke i Danmark, som det ellers kendes fra bio-

Skolestart betyder den første iPad eller smartphone for mange børn. Det er fint at være på og meget sjældent farligt, men derfor gør det jo ikke noget at være på den sikre side. Få 10 gode råd til en tryg it-start for nybegyndere.

42

43

Nyttige Apps til børn

www.mors-app.com

graffilm. Men den internationale pegi-ordning kan godt bruges som pejlemærke.

Læs længere nede på siden, inden appen installeres, så du lige sikrer, at egnetvurde-ringen ikke er 17+ på det ønskede skydespil.

Pas på levende reklamesøjlerBlogs og videoer på YouTube produceres bl.a. af børn og unge og kan være under-holdende at følge for børn.

Tal med dit barn om, at vidoer og blogs også kan være skjult reklame, fordi børnene anmelder ting, som de får tilsendt gratis af producenterne. De rosende ord skal derfor tages med et gran salt.

Aftal en tidsbegrænsningNettet er sjovt at være på, men undersøgelser viser også en klar sammenhæng mellem overforbrug og ringere koncentrationsevne og sociale- og faglige kompetencer.

Udtrykket ”Alt med måde” duer derfor også i den digitale tidsalder, så aftal en tids-begrænsning med dit barn for brug af nettet.

Sluk elektronikken, når det er sengetid’Push-meddelelser’ findes i flere tjenester og sender en lind strøm af ’remindere’, som får tablet eller smartphone til at bippe hele natten. Slå dem fra, hvis du kan.

Sluk for dit barns tablet og smartphone om natten. Det er godt både for strømmen og nattesøvnens skyld, og både tablet og barn er genopladet til næste skoledag.

Vær selv en god rollemodelNybegyndere kan have svært ved at lære gode netvaner, hvis forældrene selv er online konstant, tjekker Facebook under aftensmaden eller lægger billeder op af børnene, uden at de er indforstået med det.

Husk derfor også selv at følge de ovenstående råd.

43

Netværk for plejebørnDet kan have stor betydning for plejebarnets forståelse af egen virkelighed at møde andre plejebørn. De får oplevelsen af ikke at være alene.

Der har været et ønske om, at der dannes grupper for plejebørn med plejeforældre. Vi ved der er grupper i gang i forbindelse med PLFs netværksgrupper. Det er muligt at møde op i til netværksgrupperne og være med.

Ligesom Plejebørnenes Dag, Sommercamps og Sommerkurset giver gode mulighed for at danne netværk og aftales at mødes.

Vi hjælper gerne grupper i gang lokalt.

Netværk for plejefamilierEr du interesseret i at deltage i en netværksgruppe i dit område, kan du på PLFs hjemmeside se en oversigt over grupper. Grupperne sender mails ud i området før et netværksmøde og det vil også fremgå af PLFs kalender.

Der er områder hvor vi endnu ikke har netværksgrupper, det vil vi gerne gøre noget ved. Er du interesseret i at være net-værksansvarlig i dit område, eller hjælpe med opstarten, så hører vi gerne fra dig.

Du kan kontakte os på landsforenings mail:

[email protected] eller på telefon 2425 9007

Sammenhold giver styrke

44

45

Oversigt over tidligere udgivelser af PLF-BladetPlejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 4 blade årligt. Hvert blad - sit tema. Temaerne i bladene er altid aktuelle og god information til alle pleje-familier. Som medlem kan du finde bladede elektronisk via hjemmesiden.

Nr. 1 2003 Tema: Hvorfor PLF?

Nr. 2 2003 Tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 3 2003 Tema: Aflastning

Nr. 1 2004 Tema: Tavshedspligt

Nr. 2 2004 Tema: Ferie

Nr. 3 2004 Tema: Plejebørns skolegang

Nr. 4 2004 Tema: Plejebørns sociale relationer

Nr. 1 2005 Tema: Slægtsanbringelser

Nr. 2 2005 Tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2005 Tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn

Nr. 4 2005 Tema: Aflastning

Nr. 1 2006 Tema: Forældresamarbejde

Nr. 2 2006 Tema: Børns sprog

Nr. 3 2006 Tema: Pension?

Nr. 4 2006 Tema: Efterværn

Nr. 1 2007 Tema: Etik

Nr. 2 2007 Tema: Stress

Nr. 3 2007 Tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 4 2007 Tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 1 2008 Tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 2 2008 Tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Nr. 3 2008 Tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?

Nr. 4 2008 Tema: Omsorgssvigt

Nr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforhold

Nr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2009 Tema: Netværk

45

Nr. 4 2009 Tema: Samvær

Nr. 1 2010 Tema: Har plejebørn for stramme tøjler?

Nr. 2 2010 Tema: Etik i anbringelsen

Nr. 3 2010 Tema: Mønsterbrydere

Nr. 4 2010 Tema: Hvem plejer plejefamilien?

Nr. 1 - 2011 Tema: Udsatte børn -vi kan stadig gøre det bedre.

Nr. 2 - 2011 Tema: At være plejebarn mellem to familier

Nr. 3 - 2011 Tema: At samtale med plejebørn

Nr. 4 - 2011 Tema: Plejefamilier i Danmark - formål rammer og vilkår

Nr. 1 - 2012 Tema: Hvordan rummer og rammer vi plejebørnene bedst?

Nr. 2 - 2012 Tema: Plejebørnene får ordet

Nr. 3 - 2012 Tema: Plejefamilie - er det verdens bedste job?

Nr. 4 - 2012 Tema: PLF - konferencen kom vi videre?

Nr. 1 - 2013 Tema: Plejebørns skolegang

Nr. 2 - 2013 Tema: Plejefamiliens rettigheder

Nr. 3 - 2013 Tema: En anbringelse når den går godt

Nr. 4 - 2013 Tema: Et bedre og mere positivt samar-bejde på anbringelsesområdet

Nr. 1 - 2014 Tema: Hvorfor vælger vi at blive plejefamilie

Nr. 2 - 2014 Tema: Forældresamarbejde

Nr. 3 -2014 Tema: “Et dialogmøde”


46

47

PLF arbejder for at skabe de

bedste rammer for plejefamilien som helhed


Vi gør hvad vi kan for at bedre forholdene for

plejebørnene og deres familier.Men vi brænder allermest for at

forbedre vilkårene for hele plejefamilien

- fungerer plejefamilien ikke, så mislykkedes anbringelsen.

VI VED, AT VI GØR EN FORSKEL.VI VED, HVAD DER GØR EN FORSKEL.

47

OPSLAGSTAVLENNetværk for plejebørn

Naturnetværksgruppe for plejebørn

I Nordsjælland er der startet en naturnetværksgruppe for plejebørn i

alderen 7 – 10 år.

Vi mødes og går en tur i naturen (et sted nord for København), gerne

med madpakker og laver netværk for plejebørn.

Hvis I vil være med eller høre nærmere, så send en mail til Lau

Hansen [email protected]

Netværk for plejefamilierDet er PLFs mål, at der etableres landsdækkende Netværksgrupper.

Formålet er, at vi i mødet med andre plejefamilier:

- styrker en kollegial følelse, - styrker fagligheden- styrker sammenholdet- står stærkere i arbejdet for bedre vilkår for plejebørn og plejefamilier.

Bestyrelsen har besluttet at besøge PLFs netværksgrupper, for at høre hvordan det står til derude og styrke kontakten med Jer.

Kom og vær med! PLF er din for-ening, det er dig der er med til at sætte dagsordenen - vi vil - vil du?

Opstart af netværksgrupper i Silkeborg og Brønderslev

I samarbejde med Vendsyssel Rådgivnings Center, har vi inviteret til infomøder om VCR og PLF, vi håber at det bliver opstarten på et godt samarbejde til fordel for plejefamilierne i midt og nord og VCR.

Plejefamilier -gaver og opgaver

En bog til og om plejefamilier er klar til udgivelse i Oktober, efter 1 1/2 års arbejde.

Bogen vil blive nærmere omtalt i det kommende nummer af PLF Bladet.

48

49

OPSLAGSTAVLEN49

BOGOMTALERFem gange mere kærlighed af Martin Forster.

Giv dit barn fem gange så meget kærlighed som kritik, skældud, ordrer og grænser!

”Det er ikke alene en bog for forældre, men i høj grad også en bog for lærere! En handy bog der også bringer mange nyheder.” - Kai Pedersen, AKTbladetGiv dit barn fem gange så meget kærlighed som kritik, skældud, ordrer og grænser!Du slipper ud af skældud-fælden, tandbørstningen tager kun en halv time og vanterne kommer på uden skænderier. Velfungerende relationer til børn kræver meget mere opmuntring end grænsesætning, samtidig med at det er vigtigt, at forældrene kan stå fast, når det virkelig

gælder. Kort sagt: Børn behøver varme og rammer.Denne bog viser, hvordan man forstærker det, der allerede fungerer, og får den bedst mulige relation. Bogen indeholder mere end de sædvanlige råd. Hvert kapitel beskriver, hvordan du skridt for skridt kan udvikle relationen til dit barn.

Bogen tager grundlæggende temaer i forældreskabet op – så som hvordan vi omgås, rutiner og ansvar, vredesudbrud, trods, søskendeskænderier og søvn. Der er masser af konkrete råd, alt sammen underbygget af forskning, der er forklaret letlæseligt og relevant. Fem gange mere kærlighed henvender sig til forældre med børn mellem 2 og 12 år.

BOGOMTALER

Forklædt som normalAf Christina Wex & Caroline LIlja Dam

Opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet finder ofte sted hos folk, som er blevet diagnosticeret med ADHD. I “Forklædt som normal” møder du Caroline Lilja og Carolines nærmeste.

Caroline er en ung kvinde på 17 år, som er blevet diagnosticeret med ADHD. I bogen fortæller Caroline om forskellige episoder i sit liv, hvor sygdommen har haft betydning. Således får du et indblik i, hvordan ADHF føles indefra. Hertil får du også histo-rier fra Carolines nærmeste. Blandt andre fortæller Carolines mor, tidligere kæreste og nuværende veninde og roomie om

Caroline og om det at være tæt med en, som har ADHD.

50

51

BOGOMTALER BOGOMTALERAt give op har aldrig været en mulighedAf verner Knudsen

EN BOG OM OG AF PLEJEBØRNFor de børn der oplever at blive anbragt, er det en afgøren-de begivenhed i livet. Måske den mest afgørende. Alligevel ved vi meget lidt om børns oplevelser i forbindelse med, at de bliver anbragt. Denne bog er et forsøg på at lægge øre til børnenes egne oplevelser og prøve at forstå, hvordan an-bragte børn oplever de indgreb i deres liv, som vi foretager i den bedste mening.

Bogen er ment som en kilde til større forståelse, viden og inspiration for dig der:• er nuværende eller kommende plejefamilie.• er eller har været plejebarn, eller er biologisk forælder til et plejebarn.• er ansat på det sociale område.• er politiker eller embedsmand og arbejder med det sociale område.

Alvins farvelaf Manu Sareen

En dag ligger Alvins kanin Molly helt stille i bunden af sit bur. Molly med de lange bløde ører, der kan stritte op i luften som to antenner. Molly, som han kan fortælle alt i hele verden. Hun er død. Far og Alvin lægger hende i en æske, som de begraver ude i haven, tæt på legehuset.Om aftenen er Alvins hoved fyldt med tanker, og han kan ikke sove. For hvad sker der egentlig, når man dør? Bliver man virkelig bare til jord ligesom Molly ude i haven? Og når hun pludselig kan dø, gælder det så også for mormor - eller mor og far?Alvins farvel er en poetisk og usentimental historie for børn og deres voksne om livets største og sværeste

spørgsmål.Illustreret af Stine Rosenberg SchmidtMålgruppe: 5-10 årOm forfatteren: Manu Sareen er far til tre, politiker og forfatter til bl.a. Hvad fætter gør er altid det rigtige, Klods Hassan og serien om Iqbal Farooq, som han modtog Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris for sidste år.

51

Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: [email protected] www.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer december 2014

Tema: En barndom uden afbrydelser - hvad betyder plejefamiliernes arbejdsvilkår for

kontinuiteten i anbringelsen???Deadline til næste blad er 15. november 2014

ISS

N: 1902-0678

plf blad 3 2014

Documents