projektafklaring Øster toreby indhold … · 3 energiberegninger for ... 3 m3 skærver pr. lbm...
TRANSCRIPT
20. november 2014
Projekt nr. 218980
Dokument nr. 1213256649
Version 1
Udarbejdet af CRI
Kontrolleret af JGE
Godkendt af NBA
Notat
NIRAS A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
T: +45 4810 4200
F: +45 4810 4300
D: 28885727
INDHOLD
1 Indledning/opgavebeskrivelse ..................................................... 2
2 Skitseprojekt for mulig transmissionsledning ............................ 2
2.1 Anbefalet tracé ............................................................................................ 4
3 Energiberegninger for transmissionsledning ............................. 6
3.1 Beregningsgrundlag .................................................................................... 6
3.2 Referenceberegning ................................................................................... 6
3.3 Nyttiggørelse af overskudsvarme på 27.5 GWh/år til ØTV - 2012 situation 7
3.4 Ved øget bortkøling på 31.5 GWh/år – situation 2012 ............................... 7
3.5 Foreløbig affaldsprognose .......................................................................... 8
3.6 Nyttiggørelse af overskudsvarme på 31.5 GWh/år til ØTV - 2012 situation 8
3.7 Varmesalg fra ØTV til GF – situation 2012 ................................................. 9
3.8 Oversigt for 6MW transmissionsforbindelse GF/ØTV ................................ 9
4 Anlægsomkostninger for transmissionsledning ........................ 9
4.1 Overslag på etableringsomkostninger i ny transmissionsledning............... 9
5 Gennemgang af foreliggende projektforslag for solvarme
og sammenligning mellem solvarme og transmissionsledning ....... 13
5.1 Samfundsøkonomiske beregninger .......................................................... 13
5.2 Selskabsøkonomiske beregninger ........................................................... 18
6 Konklusion ................................................................................... 20
7 Bilag ............................................................................................. 21
7.1 Delstrækninger i anbefalet tracé ............................................................... 21
Guldborgsund Kommune
PROJEKTAFKLARING ØSTER TOREBY
Skitseprojekt
2
1 INDLEDNING/OPGAVEBESKRIVELSE
Nærværende notat sammenligner økonomien (samfund og selskab) i mulig
transmissionsledning imellem Øster Toreby forsyning og Guldborgsund Forsy-
ning med et nyt foreslået 20.000 m2 solvarmeanlæg. Varmen fra Guldborgsund
produceres primært på affaldsforbrændingsanlæg på REFA (1+2+3) samt flisan-
læg også ved REFA. I notatet beskrives og prissættes ny mulig transmissions-
ledning under Guldborgsund. Denne transmissionsledning vil have mulighed for
at levere varme begge veje og dermed give mulighed for eksport af billig halmfy-
ret varme fra Øster Toreby Forsyning til Guldborgsund Forsyning og muliggøre
udnyttelse af billig overskudsvarme fra REFA til Øster Toreby forsyning.
2 SKITSEPROJEKT FOR MULIG TRANSMISSIONSLEDNING
NIRAS besigtigede den 28. oktober mulige tracér mellem Øster Toreby Forsy-
ning og Guldborgsund Forsyning for at finde det mest oplagte tracé. Der blev i
forbindelse med gennemgangen set på 4 mulig tracér. På Figur 1 til Figur 4 ne-
denfor ses skitser af 4 de mulige tracés:
Figur 1: Tracé forslag 1
Figur 2: Tracé forslag 2
3
Figur 3: Tracé forslag 3
Figur 4: Tracé forslag 4
1. Tracé forslag 1: Transmissionsledningen placeres syd for Brovejen.
Ledningen krydser Guldborgsund syd for Guldborgsundbroen. På Fal-
stersiden løber ledningen syd for Brovejen i området omkring jernbanen.
Ledningen tilkobles transmissionssystemet ved Guldborgsund i booster-
stationen (booster 1) ved Østerbrogade.
2. Tracé forslag 2: Transmissionsledningen placeres i dette også syd for
Brovejen. Ledningen krydser Guldborgsund nord for Guldborgsundbro-
en. På Falstersiden løber ledningen syd for Brovejen i området omkring
jernbanen. Ledningen tilkobles transmissionssystemet nær boosterstati-
onen ved Østerbrogade.
3. Tracé forslag 3: Transmissionsledning placeres syd for Guldborgsund-
broen. Ledningen krydser Guldborgsund nord for Guldborgsundbroen.
På Falstersiden løber ledningen syd for Brovejen i området omkring
jernbanen. Ledningen tilkobles transmissionsnettet ved Østerbrogade
syd for Brovejen.
4
4. Tracé forslag 4: Transmissionsledningen placeres nord for Brovejen og
krydser Gudborgsund nord for Guldborgsundbroen. Ledningen løber
omkring cykelsti nord for Brovejen. Ledningen kobles til transmissions-
systemet på ny DN300 tæt ved Brovejen.
Ved besigtigelsen blev det klart, at det mest fordelagtige tracé var tracé forslag
4, da der i dette tilfælde var klart nemmest tilgang på Falstersiden og der i dette
tilfælde ikke skulle krydses jernbanestrækninger, som af erfaring er omkost-
ningstungt. I det følgende tages der derfor udgangspunkt i tracé forslag 4.
2.1 Anbefalet tracé
Som beskrevet ovenfor løber dette tracé nord for Brovejen og krydser Guldborg-
sund nord for broen. De forskellige underlag på hele tracéet er opmålt ved besig-
tigelsen og efterfølgende kontrolleret ved satellitbilleder med www.krak.dk. På
Tabel 1 nedenfor ses opmålingerne af de enkelte delstrækninger i det totale
tracé (I bilag 7.1 ses de enkelte delstrækninger trukket fra Krak).
Opmålinger:
Tracé i let terræn Tracé i byområde Tracé under sundet
Strækninger Rabat Cykelsti Kryds af vej Byområde Under vand
[-] [m] [m] [m] [m] [m]
Delstrækning 1 183
Delstrækning 2
73
Delstrækning 3 249
Delstrækning 4
232
Delstrækning 5 470
Delstrækning 6
24
Delstrækning 7 283
Delstrækning 8
14
Delstrækning 9 353
Delstrækning 10 147
Delstrækning 11
52
Delstrækning 12
503
Delstrækning 13
507
Delstrækning 14
66
Delstrækning 15
377
Total 1.685 232 228 377 1.010
Tabel 1: Opmålinger på tracé forslag 4
5
De enkelte delstrækninger henviser til en afstand med et givent underlag. Tracé
4 indløber ved forsyningen ved Øster Toreby varmeværk og tilkobles varmesy-
stemet, hvor den gamle 4 MW kedel er placeret (Det er allerede planlagt at fjerne
denne kedel). Langs Brovejen løber tracéet primært i rabat med kryds af enkle
veje og cykelstier. Ved jernbane-højbroen løber tracéet i cykelstien og skal derfor
ikke krydse selve jernbanestrækningen. Frem til Guldborgsund løber tracéet
primært i rabat med kryds af enkelte større veje som Eggertsvej og Guldborgvej.
Guldborgsund krydses nord for Guldborgssundbroen og løber nær Sydhavnsga-
de. Ledningen under Guldborgsund trækkes i en rende i sundbunden og fikseres
med skærver og betonblokke for at undgå opdrift. Denne løsning er kendt og
f.eks. udført af Sønderborg Fjernvarme ved kryds af Als sund.
På Falstersiden krydser tracéet Fejøgade og løber i cykelsti og grønt område op
til Brovejen. Langs Brovejen løber tracéet i blandet byområde op til Østerbroga-
de, hvor systemet kobles på transmissionssystemet i Guldborgsund forsyning.
6
3 ENERGIBEREGNINGER FOR TRANSMISSIONSLEDNING
3.1 Beregningsgrundlag
Fastlæggelse af varmeudvekslingen imellem Øster Toreby Varmeværk (ØTV) og Guldborgsund Forsynings net er udført med beregningsprogrammet EnergyPro. Datamateriale til brug for beregningerne, som tidligere er indhente fra såvel ØTV, GF og REFA samt mindre opdateringer til denne projektafklaring.
3.2 Referenceberegning
For at fastlægge varmemængder samt bortkølede varmemængder er der udført en kalibrerende beregning for året 2012.
7
Da den registrerede varmeafblæsning i 2012 var ca. 27.000 GWh medfører det
at referenceberegningen for varmeafblæsningen i 2012 har en afvigelse på:
1−(26.545
27.300) × 100%= 1.7%
3.3 Nyttiggørelse af overskudsvarme på 27.5 GWh/år til ØTV - 2012
situation
Der er taget udgangspunkt i situationen for 2012. For netop dette år vil der med en transmissionsforbindelse på 6MW kunne nytiggøres ca. 11.7 GWh/år. Forudsætningen er dog at behovet i ØTV om sommeren er 1.8MW (fra 1/6 til 31/8)
Figur 5: Forbindelse imellem GF/ ØTV etableret i 2012 og bortkøling = 27.5 GWh/år
Bemærk at der for året 2012 ganske vist var registreret en sommerlast = 2.6
MW, hvorved der kan nyttiggøres yderligere overskudsvarme = 13.5 GWh/år.
3.4 Ved øget bortkøling på 31.5 GWh/år – situation 2012
Den gennemsnitlige bortkøling i perioden 2009 til 2014 registreret på REFA og
ses nedenfor:
8
3.5 Foreløbig affaldsprognose
Miljøstyrelsen har udarbejdet en fremskrivning for affaldsmængder i Danmark,
som ses på Figur 6 nedenfor:
Figur 6: Affaldsprognose fra Miljøstyrelsen1
Efter aftale med REFA er der i nærværende notat ikke regnet med en stigning i
affaldsmængder.
3.6 Nyttiggørelse af overskudsvarme på 31.5 GWh/år til ØTV - 2012
situation
Med udgangspunkt i middelbortkølingen = 31.5 GWh/år jf. tabellen og de driftsmæssige forhold i 2012 giver det følgende resultat, hvor sommerlasten i ØTV er 1.8 MW:
1 http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2011/dec/affaldsstatistik-2009-og-fremskrivning-af-
affaldsmaengder-2011-2050/
9
Figur 7:Forbindelse imellem GF/ ØTV etableret i 2012 og bortkøling = 31.5 GWh/år
Således vil det give anledning til yderligere transmission af overskudsvarme på
13.9 GWh/år.
Hvis sommerlasten i ØTV sættes til 2.6 MW, som det var registreret i 2012 ville
udnyttelsen af overskudsvarmen være 15.8 GWh/år
3.7 Varmesalg fra ØTV til GF – situation 2012
Med en transmissionsforbindelse på 6 MW vil der ikke kun kunne nyttiggøres ca.
11,7 GWh/år overskudsvarme fra REFA/GF, men ligeledes vil ØTV kunne udnyt-
te et varmesalg på op til 6 GWh/år til fortrængning af flis.
3.8 Oversigt for 6 MW transmissionsforbindelse GF/ØTV
Ved anvendelse af et konservativt skøn med anvendelse af de faktuelle forhold i
2012:
Transmissionsretning Varmemængde/år Fortrængning brændsel
GF -> ØTV 11.7 GWh Overskud fremfor halm
ØTV -> GF 6 GWh Halm fremfor flis
4 ANLÆGSOMKOSTNINGER FOR TRANSMISSIONSLEDNING
4.1 Overslag på etableringsomkostninger i ny transmissionsledning
Til at prissætte en ny transmissionsledning fra Øster Toreby er der taget ud-
gangspunkt i tilbud fra 5 leverandører fra tidligere anlægsarbejder i Guldborg-
sundsområdet (Ønslev). Fra disse tidligere leverandørtilbud er der samlet føl-
gende specifikke priser sammen på nedlægning af en DN150 transmissionsled-
ning fra Øster Toreby til Guldborgsund:
10
Udgift, [-] Underlag, [-] Pris, [kr./m]
1 Jordarbejde asfalt
2.260
2 Jordarbejde cykelsti
1.820
3 Jordarbejde fortov
2.320
4 Jordarbejde grusvej
1.360
5 Jordarbejde rabat/ubefæstet areal
978
6 Jordarbejde markareal
978
7 Smedearbejde Ø168/500-twinrør-
serie2
512
8 Rørleverance Ø168/500-twinrør-
serie2
1.740
Ud fra ovenstående kan specifikke priser på nedlægning af rør i specifikke un-
derlag bestemmes til:
Rabat = 3.230 kr./m
Cykelsti = 4.072 kr./m
Byområde = 4.512 kr./m
Ved krydsning af Guldborgsund findes flere udgifter til selve nedlægning af led-
ning, hvilket medfører, at etableringsomkostninger på denne del er klart den
mest omkostningstunge del af hele transmissionsledningen. De enkelte udgifter
til denne løsning bygger på interview med NIRAS havnebygger-afdeling samt
med samtale på Sønderborg Fjernvarme, som har erfaring fra nedlægning af en
lign. løsning under Als sund.
Tracélængde = 1010m. ca. 500 m > 2 meters vanddybde. Ca. 500 m > 2 me-
ters vanddybde
Område [-]: Vurderet pris [kr.]: Vurderet pris
[kr./m]:
Mobilisering 100.000,- 100
Kaj leje
2 flåder + 1 slæbebåd = 1.500
kr./dag
Ca. 14 dage = 21.000,-
21
11
Etablering af byggeplads 50.000 inkl. drift af plads 50
Udlægning af ledning (ligger
som en snor spiral/snegl)
Ca. 4 dage af 10.000,-
40
Forundersøgelse af tracé
udført vha. slæbebåd. Der
forundersøges i hele korrido-
rens bredde.
Ca. 2 dage af 10.000 kr.
20.000,-
20
Gravning af tracé
Uddyberfartøjer: 11 dage af 50.000
kr.
550
Placering & sikring af ledning
i tracé
Udretning + forankring med
dykkere
Sikring af ledning i tracé
(færdig) med ca. 200 m/dag
ved nem fragt af skærver
Forankringsblokke
5 dage af 20.000 kr.
3 m3 skærver pr. lbm meter. Incl.
indbygning. 400 kr. pr. m3
Forankringsblokke (beton) påregnes
at ligge i en afstand af 5 meter. En
blok kr. 5.000, -
200 blokke = 1.000.000,-
100
1.200
1.000
Klapning (håndtering af op-
gravede materiale) samt
rådgivning og tilladelser og
analyser.
Herunder behørig kontakt til
Kystdirektoratet, Naturstyrel-
sen og kommunen/regionen
mht. gravetilladelse, klap-
ningstillades og miljøvurde-
ring. (§8 & §19)
Vurderet til 900.000,- 900
Øvrigt rendearbejde 514
Rør med jernkappe (forudsat
DN150)
2.175
Total 6.670
Under vand = 6.670 kr./m Udover specifikke priser på hele tracéet tillægges ekstra udgifter til ny pumpesta-
tion på Øster Toreby varmeværk, udgifter til at fjerne kedel ved Øster Toreby og
projektering af fjernvarmeledningen. Den nye pumpestation bygger på pris ved
12
etablering af lign. pumpestation i Ønslev i Guldborgsund Forsyning. Investering
til bortskaffelse af kedel ved Øster Toreby samt projektering er vurderet ud fra
erfaringstal ved NIRAS. Priser til disse tre investeringer er opgjort til:
Ny pumpestation = 3.036.000 kr.
Bortskaffelse af kedel = .200.000 kr. (efter aftale med Ulrik Kisby)
Projektering (10 % af samlet investering) = 2.000.000 kr.
Ud fra ovenstående priser kan etableringsomkostningen til ny transmissionsled-
ning fra Øster Toreby til Guldborgsund Forsyning vurderes til ca. 21,1 mio. kr.,
nedenfor ses udgifterne til den enkelte post i etableringsomkostninger.
Rabat [kr.] 5.442.550
Cykelsti [kr.] 944.704
Byområde [kr.] 1.028.736
Under sundet [kr.] 6.736.750
Pumpestation [kr.] 3.036.000
Fjerne kedel [kr.] 200.000
Projektering [kr.] 1.988.976
Total [kr.] 21.078.740
Spec. pris [kr./m] 5.971
Som det ses af ovenstående tabel, medfører især udgiften til transmissionsled-
ningen under Guldborgsund en høj etableringsomkostning for den nye transmis-
sionsledning. Hvis der ønskes en teknisk løsning med vekslere på begge sider af
ledningen, vurderes prisen at stige markant med 8 mio. kr. i ekstra omkostnin-
ger.
13
5 GENNEMGANG AF FORELIGGENDE PROJEKTFORSLAG FOR
SOLVARME OG SAMMENLIGNING MELLEM SOLVARME OG
TRANSMISSIONSLEDNING
5.1 Samfundsøkonomiske beregninger
Der er blevet udarbejdet et projektforslag på opførelsen af et 22.000 m2 solvar-
meanlæg ved Øster Toreby Varmeværk, som supplement til den eksisterende
produktion, der er baseret primært på halm med olie som reservelast. NIRAS har
genskabt beregningerne i projektforslaget. Sammenlignet med reference-
situationen giver det nye solvarmeanlæg et samfundsøkonomisk overskud på ca.
12 mio. kr. over projektets levetid. Projektet er vurderet over 20 år med en 30-års
afskrivningsperiode, hvor der er indregnet en scrapværdi på 1/3 af investeringen
efter 20 år. Brændselspriser, emissionsdata og brændværdier er baseret på
Energistyrelsens beregningsforudsætninger på energiområdet. Der er taget ud-
gangspunkt i, at solvarmeanlægget fortrænger halm fra den nye 10 MW halmke-
del, og der regnes med en varmevirkningsgrad på 90% for halmkedlen.
Den samfundsøkonomiske fordel ved at installere det pågældende solvarmean-
læg i forhold til referencesituationen fremgår af tabellen nedenfor. Tallene afspej-
ler dem i projektforslaget.
Efterfølgende har man modtaget et nyt tilbud på et solvarmeanlæg. NIRAS har
foretaget samfundsøkonomiske beregninger på dette solvarmeanlæg også. For
det nye solvarmeanlæg antages der i tilbuddet en levetid (eller afskrivningsperi-
ode) på 20 år, med en bemærkning om at den formentlig er længere. For sam-
menlignelighedens skyld er det nye solvarmeanlæg vurderet ud fra en forventet
levetid på 30 år, over en tilsvarende 20-årig periode. Der er altså for det nye
tilbud på solvarmeanlæg lagt samme forudsætninger til grund som i det tidligere
projektforslag.
Det er antaget, at driftsomkostningerne for det nye solvarmeanlæg svarer til de,
der gælder for det gamle solvarmeanlæg, dvs. 1,41 kr/GJvarme. Der er til de anfør-
te omkostninger for både det nye og gamle solvarmeanlæg lagt 200.000 kroner
Økonomi Difference Reference-->Gammel Solvarme
Kapitalomkostninger 29,94
Elsalg 0,00
Brændselsomkostninger -29,44
Miljøomkostninger -8,68
CO2-ækv-omostninger -0,41
D&V -4,17
Afgiftsforvridningseffekt 0,58
Total -12,18
14
ind til fjernelse af eksisterende kedel – samme kedel som antages fjernet i for-
bindelse med etablering af ny transmissionsledning. Der er i øvrigt taget ud-
gangspunkt i de samme antagelser om brændselspriser, emissionsværdier m.v.,
der har ligget til grund for beregningerne for det gamle solvarmeanlæg.
Ydermere er der indregnet jordrente i analysen. Jordrenten beskriver den værdi,
man ville kunne tjene på jorden under alternative anvendelser og skal derfor
regnes med som en samfundsøkonomisk omkostning. Miljøministeriet har i 2005
fået foretaget en analyse af jordrentetabet for landbrugsjord2, hvor det gennem-
snitlige jordrentetab for hele landet er opgjort til 6.200 kroner pr. hektar. I 2013-
priser giver det et jordrentetab på 7.457 kroner pr. hektar eller 0,7457 kr. pr. m2.
Til det oprindelige solvarmeprojektforslag er der således lagt en omkostning på
22.000x0,7457 = 16.405,4 kr./år. Til det nye solvarmeforslag er der lagt en om-
kostning på 20.009x0,7457 = 14.920,7 kr./år.
Resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse for det nye solvarmeanlæg
sammenlignet med referencen og sammenlignet med det gamle solvarmanlæg
fremgår af tabellen nedenfor.
Det fremgår, at det nye solvarmeanlæg giver en samfundsøkonomi, der er 0,97
mil. kr. bedre, end det gamle solvarmeanlæg set over projektets levetid. I det
følgende sammenlignes transmissionsledningen derfor med det nye solvarmean-
læg.
Ved at etablere en transmissionsledning fra Guldborgsund til Øster Toreby, kan
overskudsvarmen fra REFA fortrænge varmeproduktion baseret på halm i Øster
Toreby. Samtidig kan man fra Øster Toreby sende varme baseret på halm den
modsatte vej, og fortrænge varmeproduktion baseret på flis i Guldborgsund. Da
halm er billigere end flis og overskudsvarmen er billigere end halm, bidrager
begge processer til en bedre økonomi.
2 Se ”Jordrentetab ved arealekstensivering i landbruget” – Miljøministeriet (2005)
Økonomi Difference Reference-->Ny Solvarme
Difference Gammel solvarme-->Ny Solvarme
Kapitalomkostninger 27,49 -2,72
Elsalg 0,00 0,00
Brændselsomkostninger -28,24 1,20
Miljøomkostninger -8,30 0,38
CO2-ækv-omostninger -0,40 0,01
D&V -3,99 0,17
Afgiftsforvridningseffekt 0,56 -0,02
Total -13,13 -0,97
15
NIRAS har foretaget beregninger for transmissionsledningen under Guldborg-
sund baseret på en marginalbetragtning. Der er med andre ord ikke set på den
totale økonomi efter etablering af transmissionsledningen, men i stedet set på
hvilke besparelser og ekstraomkostninger det giver anledning til, når den nye
transmissionsledning etableres.
Der er taget udgangspunkt i en varmeoverførsel fra Guldborgsund til Øster Tore-
by på 11,67 GWh/år jf. ovenstående og en overførsel fra Øster Toreby til Guld-
borgsund på 6 GWh/år. Der er regnet med et totalvarmetab ved overførslen på
0,5 GWh/år, dvs. et tab på ca. 0,33 GWh/år på overførslen fra Guldborgsund til
Øster Toreby og ca. 0,17 GWh/år fra Øster Toreby til Guldborgsund. Det er som i
projektforslaget for solvarmeanlægget antaget, at overskudsvarmen fra REFA
fortrænger halm fra den nye 10 MW halmkedel i Øster Toreby med en virknings-
grad på 90%, og der er antaget 85% virkningsgrad for fliskedlen i Guldborgsund.
Der er desuden taget højde for det fald i affaldsvarmeafgiften, der indtræder i
2015 bl.a. som følge af tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften. Der
regnes med en affaldsvarmeafgift på 32,45 kr./GJ for 2014 (2014-satsen opgjort i
2013-priser), imens der regnes med en affaldsvarmeafgift på 18,42 kr./GJ fra
2015 (2015-satsen opgjort i 2013-priser).
Den samfundsøkonomiske fordel ved at etablere en transmissionsledning under
Guldborgsund sammenlignet med referencesituationen fremgår af tabellen ne-
denfor:
Det fremgår, at den samlede, samfundsøkonomiske besparelse ved at etablere
transmissionsledningen sammenlignet med reference-situationen er på 27,83
mil. kr.
Af tabellen nedenfor er transmissionsledningen sammenlignet med det nye tilbud
på solvarmeanlægget.
Økonomi Difference Reference-->Transmissionsledning
Kapitalomkostninger 20,13
Elsalg 0,00
Brændselsomkostninger -34,36
Miljøomkostninger -6,95
CO2-ækv-omostninger -0,24
D&V -4,66
Afgiftsforvridningseffekt -1,75
Total -27,83
16
Det fremgår, at den samfundsøkonomiske fordel ved at etablere transmissions-
ledningen under Guldborgsund er 14,94 mil. kr. bedre set over hele projektets
levetid, når der sammenlignes med det nye tilbud på solvarmeanlæg.
At investere i transmissionsledningen under Guldborgsund er derfor set ud fra et
samfundsøkonomisk synspunkt en markant bedre investering end den alternati-
ve investering i et nyt solvarmeanlæg. Den store forskel skyldes flere forhold:
- Investeringen mindre i transmissionsledningen
- Isoleret fortrængning af halm ved overførslen fra Guldborgsund til Øster
Toreby, der mere end modsvarer den fortrængning, der finder sted som føl-
ge af produktion på nyt solvarmeanlæg.
- Den nye transmissionsledning giver muligheden for at optimere brændsels-
anvendelsen ved at erstatte dyrt flis i Guldborgsund med billigere halm fra
Øster Toreby.
- Afgiftsforvridningseffekten bidrager positivt til den samlede samfundsøko-
nomi, da den varme der sendes fra Guldborgsund til Øster Toreby bliver på-
lagt en betydelig affaldsvarmeafgift.
- De totale driftsomkostninger mindskes mere ved etablering af transmissi-
onsledningen end ved etablering af nyt solvarmeanlæg.
De variable driftsomkostninger for både solvarmeanlæg og ledning er lavere
end de variable driftsomkostninger for halm- og fliskedel, men dels er den direk-
te fortrængning af halm større ved etablering af en transmissionsledning end
ved opførelse af et solvarmeanlæg, dels er de variable driftsomkostninger for
flisværket større end for halmkedlen, og den optimering der sker fra halmbase-
ret varme til flisbaseret varme bidrager derfor til at sænke driftsomkostningerne.
Økonomi Difference Nyt solvarmeanlæg-->Transmissionsledning
Kapitalomkostninger -7,36
Elsalg 0,00
Brændselsomkostninger -6,12
Miljøomkostninger 1,35
CO2-ækv-omostninger 0,17
D&V -0,66
Afgiftsforvridningseffekt -2,31
Total -14,94
17
Der er foretaget følsomhedsanalyser, hvor der er ændret på følgende parametre:
Investeringsomkostning til transmissionsledning +20%
Investeringsomkostning til transmissionsledning -20%
Kalkulationsrente 3% (i stedet for 4%)
Kalkulationsrente 5% (i stedet for 4%)
Brændselspriser +10%
Brændselspriser -10%
Levetid for transmissionsledning 20 år (fremfor 30 år)
Forskellen i samfundsøkonomiske omkostninger for solvarmeanlægget i forhold
til transmissionsledningen ved de givne forudsætningsændringer samt betydnin-
gen i forhold til den oprindelige analyse er opsummeret i tabellen nedenfor.
Solvarmeanlæg
Transmissionsledning
(forskel i mio. kr.)
Oprindelige beregninger
Følsomhedsanalyse
(forskel i mio. kr.)
Investeringsomkostninger transmissi-
onsledning +20%
-10,91 4,03
Investeringsomkostninger transmissi-
onsledning -20%
-18.96 -4,03
Kalkulationsrente 3% -20,18 -5,24
Kalkulationsrente 5% -10,43 4,50
Brændselspris +10% -15,31 -0,37
Brændselspris -10% -14,33 0,61
Levetid transmissionsledning 20 år -11,33 3,61
Det fremgår, at resultaterne er mest følsomme overfor forskydninger i investe-
ringsomkostningerne, ændring af kalkulationsrenten og kortere levetid på trans-
missionsledningen, men at transmissionsledningen i alle tilfælde er det sam-
fundsøkonomisk bedste alternativ. Omvendt er resultaterne mindre følsomme
18
overfor ændrede brændselspriser. Det skyldes bl.a., at ændrede brændselspriser
modsat de fleste andre forhold forskyder begge projekter i samme retning.
5.2 Selskabsøkonomiske beregninger
Der er blevet regnet på den overordnede selskabsøkonomi for solvarmeprojektet
og transmissionsledningen. Der er ikke taget stilling til fordeling af indtægter og
udgifter på aktører, og der er ikke regnet på flere forskellige finansieringsmulig-
heder. Formålet har således blot været at sandsynliggøre, at de to projekter vil
resultere i et selskabsøkonomisk overskud, og at se på hvordan forholdet i mel-
lem de to projekter er selskabsøkonomisk.
Som i den samfundsøkonomiske analyse er der ikke foretaget en totaløkonomisk
beregning, men en marginalberegning hvor projekterne er vurderet ud fra de
ændringer de indebærer i forhold til referencen. Der er til den selskabsøkonomi-
ske analyse taget udgangspunkt i en rente på 3,3%. Bemærk, at salg af energi-
besparelser er direkte fratrukket investeringsomkostningerne for solvarmean-
lægget i de selskabsøkonomiske beregninger modsat i de samfundsøkonomiske
beregninger (da der er tale om en samfundsøkonomisk transferering).
Resultaterne af den selskabsøkonomiske analyse fremgår af tabellen på næste
side. Bemærk, at der i kolonne 2 og 3 fremgår de selskabsøkonomiske udgif-
ter/indtægter for solvarmeanlægget hhv. transmissionsledningen i forhold til refe-
rencesituationen. Af den tredje kolonne er forskellen på solvarmeanlægget og
transmissionsledningen opgjort.
20. november 2014
Projekt nr. 218980
Dokument nr. 1213256649
Version 1
Udarbejdet af CRI
Kontrolleret af JGE
Godkendt af NBA
Notat
NIRAS A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
T: +45 4810 4200
F: +45 4810 4300
D: 28885727
ReferenceSolvarmeanlæg
(forskel i mio. kr.)
ReferenceTransmissionsledning
(forskel i mio. kr.)
SolvarmeanlægTransmissionsledning
(forskel i mio. kr.)
Kapitalomkostninger 19,77 16,87 -2,9
Drift og vedligehold -3.63 -4,24 -0,6
Brændsel -25,74 -31,34 -5,6
Afgifter -3,15 9,31 12,45
Samlet -12,75 -9,41 3,35
20. november 2014
Projekt nr. 218980
Dokument nr. 1213256649
Version 1
Udarbejdet af CRI
Kontrolleret af JGE
Godkendt af NBA
Notat
NIRAS A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
T: +45 4810 4200
F: +45 4810 4300
D: 28885727
Det fremgår, at både solvarmeanlægget og transmissionsledningen kan forven-
tes at resultere i et selskabsøkonomisk overskud. Modsat de samfundsøkonomi-
ske beregninger viser de selskabsøkonomiske beregninger dog et større over-
skud for solvarmeanlægget.
Det skyldes to forhold. For det første skyldes det de store afgifter, der pålægges
den overskudsvarme, der med transmissionsledningen leveres fra REFA til Øster
Toreby. I den samfundsøkonomiske analyse bidrager disse afgifter til et positivt
samfundsmæssigt resultat for transmissionsledningen i kraft af afgiftsforvrid-
ningseffekten. I den selskabsøkonomiske analyse regnes de øgede afgifter som
en direkte omkostning ved etablering af transmissionsledningen.
For det andet trækkes salg af energibesparelser fra kapitalomkostningerne for
solvarmeanlægget i den selskabsøkonomiske analyse modsat i den samfunds-
økonomiske analyse, hvorfor kapitalomkostningerne bliver lavere.
Det bemærkes, at fjernvarmesektoren ved lov fungerer ud fra hvile-i-sig-selv
princippet, hvorfor selskabernes økonomi ikke direkte berøres af projekterne. Et
selskabsøkonomisk overskud må til gengæld forventes give sig udslag i lavere
priser hos forbrugerne.
6 KONKLUSION
NIRAS har undersøgt et muligt projekt med etablering af transmissionsledning
fra Guldborgsund til Øster Toreby og sammenlignet det med etableringen af et
solvarmeanlæg ved Øster Toreby.
Gennemgangen har vist, at hvor solvarmeanlægget giver et samfundsøkonomisk
overskud i forhold til referencen på ca. 13 mil. kr. giver transmissionsledningen et
samfundsøkonomisk overskud på ca. 28 mil. kr. Begge projekter giver altså et
samfundsøkonomisk overskud i forhold til referencesituationen, men det sam-
fundsøkonomiske overskud ved etablering af transmissionsledningen er større
end ved etablering af solvarmeanlægget.
21
Selskabsøkonomisk giver solvarmeanlægget omvendt et overskud på ca. 13 mil.
kr. imens transmissionsledningen giver et overskud på c. 9,5 mil. kr. Selskabs-
økonomisk er solvarmeanlægget altså det bedste alternativ. Det skyldes dels de
store afgifter der pålægges den overskudsvarme, der leveres fra REFA, som
tæller positivt i det samfundsøkonomiske regnskab for transmissionsledningen,
men negativt i det selskabsøkonomiske regnskab, dels salg af energibesparelser
som sænker kapitalomkostningerne til etablering af solvarmeanlægget i den
selskabsøkonomiske beregning.
7 BILAG
7.1 Delstrækninger i anbefalet tracé
Delstrækning 1
Delstrækning 2
Delstrækning 3
Delstrækning 4
22
Delstrækning 5
Delstrækning 6
Delstrækning 7
Delstrækning 8
Delstrækning 9
Delstrækning 10
Delstrækning 11
Delstrækning 12
23
Delstrækning 13
Delstrækning 14
Delstrækning 15