projekteringsgrundlag for broer

HNDBOG

PROJEKTERINGSGRUNDLAG FOR BROER ANLG OG PLANLGNING

OKTOBER 2013

ANLG OG PLANLGNING PROJEKTERINGSGRUNDLAG FOR BROER

2 Oktober 2013

FORORD Denne hndbog omhandler projekteringsgrundlag for broer. Hndbogen indeholder kun de frste afsnit af den ptnkte hndbog, som lbende vil blive suppleret. Hndbogen er udarbejdet af vejregelgruppen for Bygvrker med COWI og JB Consult som rdgivere. Udfrt under VRG-Bygvrker, der i perioden havde flgende sammenstning: Erik Stoklund Larsen, Vejdirektoratet, formand Niels Jrgensen, Atkins Danmark A/S, fagsekretr Barbara MacAulay, Vejdirektoratet Christian Munch-Nielsen, Emcon A/S Hans Henrik Christensen, Rambll Jens Sandager Jensen, COWI Otto Bach Ulstrup, Banedanmark Patrick Dehn, MT Hjgaard Per R. Persson, Vejdirektoratet Peter Snog Nielsen, Lemminkinen Steen Hansen, Jorton A/S Sren Birk Jensen, Varde Kommune Sren Grubbe Nielsen, Grontmij A/S Vibeke Wegan, Vejdirektoratet. Vejregelrdet blev den 10. oktober 2013 informeret om udsendelse af Projekteringsgrundlag for broer.


Oktober 2013 3

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PROJEKTERINGSGRUNDLAGETS ANVENDELSE 5 2 PROJEKTERINGSBESTEMMELSER 6 2.1 Overordnede bestemmelser 6 2.1.1 Gyldighedsomrde 6 2.1.2 Dokumenthierarki 7 2.1.3 Dispensationer 7 2.1.4 Definitioner 7 2.1.5 Forudstninger 8 2.1.6 Mlstning for projekteringen 9 2.1.7 Konstruktiv udformning 9 2.1.8 Dimensioneringsprincipper 10 2.1.9 Enheder 10 2.2 Projektgrundlag 10 2.2.1 Basismateriale for projektering af broer 10 2.2.2 Broer over veje 10 2.2.3 Broer over jernbaner 10 2.2.4 Broer over vandlb 11 2.2.5 Broer over vand 11 2.3 Udformning, geometri og udstyr 11 2.3.1 Grundlag 11 2.3.2 Geometri 12 2.3.3 Udformning 12 2.3.4 Fugtisolering og belgning 14 2.3.5 Udstyr/aptering 15 2.3.6 Inspektion og vedligehold 15 2.3.7 Instrumentering {Ikke udarbejdet} 15 2.4 Udfrelse 15 2.4.1 Generelt 15 2.4.2 Tolerancer og geometrikontrol 15 2.5 Dokumentation 15 2.5.1 Generelt 15 2.5.2 Grundlag 16 2.5.3 Dokumentation af statiske beregninger 16 2.5.4 Tegninger 17 2.5.5 Som udfrt-tegninger 17 2.5.6 Tilsynsrapporter 17 2.5.7 Arkivering 18 2.6 Kontrol og godkendelser 19 2.6.1 Forml og grundlag 19 2.6.2 Kontrol {Ikke udarbejdet} 19 2.6.3 Godkendelser {Ikke udarbejdet} 19 2.6.4 Kontrolniveauer {Ikke udarbejdet} 19 2.7 Kvalitetsstyring og miljledelse 19 2.7.1 Generelt 19


4 Oktober 2013

3 DIMENSIONERINGSGRUNDLAG {IKKE UDARBEJDET} 19 4 MATERIALER OG DIMENSIONERINGSKRAV 19 4.1 Geotekniske konstruktioner {Ikke udarbejdet} 19 4.2 Betonkonstruktioner {Ikke udarbejdet} 19 4.3 Stlkonstruktioner {Ikke udarbejdet} 19 4.4 Kompositkonstruktioner beton stl {Ikke udarbejdet} 19 4.5 Trkonstruktioner {Ikke udarbejdet} 19 4.6 Konstruktionselementer i andre materialer {Ikke udarbejdet} 19 4.7 Lejer 20 4.7.1 Grundlag 20 4.7.2 Materialer 21 4.7.3 Dimensionering og udformning 21 4.7.4 Konstruktive bestemmelser 23 4.7.5 Udbuds- og projektmateriale 24 4.8 Mekaniske fugekonstruktioner 24 4.8.1 Grundlag 26 4.8.2 Materialer 26 4.8.3 Dimensionering og udformning 26 4.8.4 Konstruktive bestemmelser 28 4.8.5 Udbuds- og projektmateriale 29 4.9 Fugtisolering og belgning 29 4.9.1 Grundlag 30 4.9.2 Materialer 31 4.9.3 Dimensionering 35 4.9.4 Konstruktive bestemmelser 35 4.9.5 Fremstilling, levering og indbygning 36 4.9.6 Eftersyn og vedligehold 37 4.9.7 Projektopflgning 37 4.10 Afvanding af broer 37 4.10.1 Grundlag 38 4.10.2 Materialer 38 4.10.3 Dimensionering og udformning 39 4.10.4 Konstruktive bestemmelser 42 4.10.5 Udbuds- og projektmateriale 43 4.11 Broautovrn og rkvrk {ikke udarbejdet} 43


Oktober 2013 5

1 PROJEKTERINGSGRUNDLAGETS ANVENDELSE Baggrund Projekteringsgrundlag for mindre og mellem store broer er udarbejdet som konsekvens af den stigende anvendelse af totalentrepriseudbud og udbud af broprojekteringsopgaver. Denne udvikling har affdt et behov for at formulere krav og retningslinjer, der uanset valg af entreprenr og rdgiver sikrer: at det frdige bygvrk har den forndne kvalitet med hensyn til funktion, sikkerhed,

holdbarhed, vedligehold og drift i hele bygvrkets levetid at den tilhrende projektdokumentation (tegninger, beregninger, tilsynsrapporter,

driftsinstrukser mm.): o gr tilstrkkeligt rede for at de grundlggende krav til bygvrket (funktion, sikkerhed,

holdbarhed, vedligehold og drift) er opfyldt, og o har en tilstrkkelig kvalitet og detaljeringsgrad for den efterflgende drift og

vedligeholdelse af bygvrket. Forml Formlet med projekteringsgrundlaget er at sikre en tilstrkkelig kvalitet af det frdige bygvrk og den tilhrende projektdokumentation, blandt andet gennem introduktion af supplerende regler og anvisninger, som beskriver sdvanlig god praksis i tilflde, hvor eksisterende normer og regler ikke er dkkende. Med udgangspunkt heri indeholder projekteringsgrundlaget dels projekteringsbestemmelser og overordnet dimensioneringsgrundlag og dels dimensioneringsgrundlag, materialekrav og konstruktive bestemmelser for elementer, som indgr i broer herunder afvanding, lejer, fuger og broautovrn mm. Ved udarbejdelsen er der lagt vgt p, at regler og anvisninger fremstr som funktionskrav og generelle krav frem for som detailkrav samt tilfrer reel vrdi og kvalitet til det frdige bygvrk. Projekteringsgrundlaget er udarbejdet sledes at det bde kan anvendes i tilflde, hvor projekteringsarbejdet udfres direkte for bygherren af en rdgiver, og i de tilflde, hvor projekteringsarbejdet er en del af en totalentreprise. Anvendelse Projekteringsgrundlaget er udarbejdet med henblik p anvendelse i forbindelse med projektering af nye vej- og stibroer med almindeligt forekommende udformning og spndvidder, men kan ogs anvendes i forbindelse med udskiftning, ombygning, forstrkning og reparation af eksisterende vej- og stibroer. Projekteringsgrundlaget kan ikke anses for at vre dkkende for sporbrende broer, store broer og specielle brotyper ssom klapbroer og skrstagsbroer, hvor der for den pgldende bro enten forudsttes udarbejdet supplerende krav og retningslinjer eller helt srskilt projekteringsgrundlag.


6 Oktober 2013

Opbygning Projekteringsgrundlaget beskriver det Almindelige Projekteringsgrundlag suppleret med Vejledningstekst under overskriften Vejledning sledes: Vejledning Vejledningstekst er skrevet med mindre skriftstrrelse. Desuden er med kursiv tekst og indrykket fra venstre margen anfrt, hvilke valg Bygherren skal/br tage stilling til i forbindelse med projekteringen.

Bygherren skal/br agere p kursiveret tekst som denne.

2 PROJEKTERINGSBESTEMMELSER

2.1 Overordnede bestemmelser

2.1.1 Gyldighedsomrde Projekteringsgrundlaget glder for projektering af vej- og stibroer med spndvidde strre eller lig med 2,0 m beliggende p det offentlige vejnet. Broer p private veje, der frer over offentlige vej br ogs projekteres efter disse regler. Grundlaget glder endvidere for andre bygvrker i tilknytning til vejnettet, ssom stttevgge.

Projekteringsgrundlaget glder som udgangspunkt ogs for sporbrende broer.

Vejledning For sporbrende broer forudsttes udarbejdet supplerende regler, som tillemper og fjer nye krav til kravene i dette projekteringsgrundlag.

Projekteringsgrundlaget glder ikke for flgende brotyper:

Broer med strre spndvidde end 80 m Broer med lngde strre end 600 m Broer hvor der anvendes srlige byggemetoder, ssom taktvis fremskubning og fri frembygning Bevgelige broer, ssom klapbroer, svingbroer og lftebroer Skrstagsbroer Hngebroer.

Vejledning For ovennvnte broer forudsttes for det pgldende broprojekt udarbejdet supplerende krav og retningslinjer eller helt srskilt projekteringsgrundlag.

Projekteringsgrundlaget beskriver Almindeligt Projekteringsgrundlag dvs. almindelige/generelle krav, der i forbindelse med den konkrete anvendelse forudsttes suppleret med specifikke krav for det aktuelle projekt, benvnt Srligt Projekteringsgrundlag.

Projekteringsgrundlaget omfatter primrt detailprojekteringsfasen, men anvendelsen af reglerne kan variere afhngigt af udbudsformen for projektering og udfrelse. Projekteringsgrundlaget kan i princippet ogs omfatte dele af de forudgende faser, ssom skitseprojekt og projektforslag, hvor dokumentationsomfanget og kravene hertil dog er langt mindre.


Oktober 2013 7

Projekteringsgrundlaget omfatter ikke arbejdet i forbindelse med forundersgelser, indsamling af basismateriale og etablering af den del af projektgrundlaget, som normalt ligger i bygherreregi.

Projekteringsgrundlaget glder bde nyprojektering og projektering i forbindelse med reparation, forstrkning, ombygning og udskiftning.

2.1.2 Dokumenthierarki Projekteringsgrundlaget glder forud for de dokumenter, som der henvises til i projekteringsgrundlaget. I tilflde af modstridende bestemmelser i disse projekteringsregler glder de specifikke regler frem for de generelle.

Under de enkelte hovedafsnit er i prioriteret rkkeflge anfrt de dokumenter, som danner grundlag for projekteringen.

2.1.3 Dispensationer Tilladelse til afvigelse fra dette projekteringsgrundlag skal gives skriftligt og kan kun gives af den aktuelle bygvrksejer.

2.1.4 Definitioner I dette afsnit er anfrt definitioner af de mest centrale og vigtige begreber.

Bro Overfring eller underfring. Typiske brotyper er pladebroer, tunnelrammebroer og bjlkebroer

Broudstyr Udstyr, der etableres af bygvrksejer, og som placeres/monteres p bygvrket eller i dets umiddelbare nrhed, og som bl.a. tjener trafiksikkerhedsmssige eller funktionelle forml. Broudstyr kan fx vre: bro- og vejautovrn, baggrundsafmrkning, belysning(smaster), beplantning, borde, bnke, frdselstavler, pullerter, rkvrk, skilteportaler, stjskrme, trafikvrn og vindposer

Bygvrk Konstruktion af vsentlig betydning for trafiknettet ssom bro, tunnel, pledk, stttemur, ledningstunnel, gennemlb (med spndvidde 2 m), frgeleje og sluse

Dokumentation Projekteringsgrundlag, oversigtstegninger, detailtegninger, arbejdsbeskrivelser, arbejdstegninger, materialelister, spndelister, samt statiske beregninger. Dokumentation omfatter ogs udredninger, undersgelser og rapporter, som udgr en del af projekteringsarbejdet. Redegrelse for udfrelse af kontrolberegninger, kvalitetssikring o.lign. udgr ogs en del af dokumentationen

Geoteknisk konstruktion Fundament, plevrk, stttevg, spunsvg, dmning mm.

Integralbro Bro hvor overbygning og underbygning er integreret ved sammenstbning, dvs. uden mekaniske lejer og fuger mellem over- og underbygning

Overfring Bygvrk, der frer vej, jernbane eller andet over den betragtede vej


8 Oktober 2013

Projektering Alle aktiviteter i forbindelse med planlgning, forberedelse, fastlggelse og dimensionering af et anlgsprojekt

Projekteringsgrundlag Projekteringsforudstninger, projekteringsbestemmelser og projektgrundlag

Projektgrundlag Basismateriale for projekteringen

Underfring Bygvrk, hvor vej, jernbane eller andet fres under den betragtede vej

Der henvises endvidere til definitionerne i regler, vejledninger mm., som der henvises til i projekteringsgrundlaget, samt til Vej- og trafikteknisk ordbog.

2.1.5 Forudstninger Projekteringsforudstninger Det forudsttes, at fremskaffelse og etablering af projektgrundlaget er udfrt inden projekteringen igangsttes (kan evt. vre en del af selve opgaven som en tidlig fase). Ndvendige godkendelser i tilknytning til dette skal ligeledes foreligge.

Projekteringen skal ledes og kontrolleres af erfarne broingenirer med indgende teoretisk baggrund og praktisk indsigt i det aktuelle fagomrde.

Bygherren skal sikre, at der afsttes tilstrkkelig tid i den overordnede plan for projektet til at sikre en kvalitetsmssig god projektering samt til kontrol og godkendelse af projektet og ndvendige dele heraf (fx afmrkningsplaner, rdighedsret, validering, tredjepartskontrol m.m.).

Bygherren skal gre sig klart, hvilke tidsaspekter, der er forbundet med diverse krav til myndighedsbehandling, eksterne kontroller, godkendelser m.v., og sikre, at der i den overordnede tidsplan for projektets gennemfrelse opns realistiske terminer for gennemfrelse af alle delaktiviteter. Sdanne tidsfordrende aktiviteter br fremg af bygherrens udbudstidsplan.

Der skal udarbejdes en kvalitetsplan for projekteringen.

Grnseflader og organisation for projekteringen skal defineres.

Udfrelsesforudstninger Anlgsarbejdet br ikke igangsttes, inden godkendte projekttegninger foreligger, alle ndvendige beregninger er afsluttet, og beregningerne er kontrolleret. For anlgsarbejder med etapeopdelinger skal det sikres, at grnsefladerne er veldefinerede, og at alle oplysninger/data af betydning for den pgldende fase fra de efterflgende faser er tilvejebragt og kvalitetssikret.

Der skal opstilles en kvalitetsplan for arbejdets udfrelse.


Oktober 2013 9

Endvidere br srlige forhold omkring trafikafvikling og milj (stj, stv mm.) vre klarlagt, og evt. krav i forbindelse med udfrelsen br vre formuleret, indarbejdet i projektet og godkendt af de relevante myndigheder inden arbejdet igangsttes.

Driftsforudstninger Ved anvendelse af projekteringsgrundlaget forudsttes at: konstruktionens anvendelsesomrde ikke ndres uden revurdering af sikkerhed og

funktionsevne, konstruktionen bliver tilfredsstillende vedligeholdt, sledes at sikkerhed og funktionsevne

bevares, og der udarbejdes procedurer for udskiftning af komponenter, der er vsentlige for

konstruktionens breevne, og som har en forventet levetid mindre end broens levetid.

2.1.6 Mlstning for projekteringen Konstruktionen og dens enkelte elementer skal projekteres sledes at de indenfor den forudsatte levetid: fungerer tilfredsstillende i forhold til de fastlagte forudstninger og ml har tilstrkkelig holdbarhed og funktionsevne uden undig brug af ressourcer, forudsat normal

vedligeholdelsesstandard vedbliver med at fremst stetisk som oprindeligt antaget, forudsat normal

vedligeholdelsesstandard fungerer tilfredsstillende under normale driftsforhold med hensyn til komfort (svingninger) og

deformationer/nedbjninger og stninger kan optage alle forudsatte laster og deformationer med tilfredsstillende sikkerhed mod brud og mod vltning, lft, udknkning eller anden hndelse, der ndrer

konstruktionens statiske system vsentligt har tilfredsstillende sikkerhed mod udmattelsesbrud har tilstrkkelig robusthed og en tilfredsstillende sikkerhed mod ulykkeslaster, sledes at

konstruktionen ikke beskadiges af ulykkeshndelser i et omfang, der str i misforhold til hndelsens omfang.

2.1.7 Konstruktiv udformning Broer og bygvrker, som omfattes af projekteringsgrundlaget, skal udformes, sledes at de: kan bygges p sikker og forsvarlig mde, er tilpasset de stedlige funderingsforhold, opfylder kravene til robusthed (kun mindre flsomme overfor ndringer i statisk system,

variation af materialeparametre, korrosion og anden nedbrydning samt fejl og mangler ved udfrelsen),

er opbygget p baggrund af et entydigt konstruktivt system med enkle spndingsforlb og enkle detaljer uden undigt store spndingskoncentrationer, og med god overensstemmelse mellem beregningsmodel og konstruktionens aktuelle virkemde,

giver tilfredsstillende adgang for inspektion, vedligehold og reparationer, og muliggr inspektion og udskiftning af lejer, fuger o.lign., som har kortere levetid end

konstruktionen som helhed, uden vsentlige driftsgener.

Bygherren kan fremstte supplerende krav om udformningen, fx vedrrende: tilpasning til milj, landskab og stedlige stetiske hensyn en logisk og konsekvent opbygning af konstruktionen trafikale gener under udfrelsen, eksempelvis minimering af sdanne.


10 Oktober 2013

2.1.8 Dimensioneringsprincipper Projekteringsgrundlaget er baseret p grnsetilstandsmetoden (brudgrnse- og anvendelsesgrnsetilstanden).

Det sikkerhedsniveau, som er lagt til grund for projekteringsgrundlaget skal opretholdes uanset valg af tekniske lsninger og beregningsmetoder.

Projekteringsforudstningerne skal vre i overensstemmelse med de specificerede tolerancekrav ved udfrelsen.

Ved anvendelse af nye konstruktionstyper, hvor erfaringen er begrnset, skal der tages de forndne hensyn hertil ved projekteringen, fx i form af gede krav til dokumentation og verifikation.

2.1.9 Enheder Enheder skal vre i henhold til SI-systemet.

2.2 Projektgrundlag

I dette afsnit er oplistet det tekniske basismateriale, som almindeligvis danner grundlag for projekteringen, samt ndvendigt supplerende materiale afhngigt af hvad broen frer over.

2.2.1 Basismateriale for projektering af broer Generelt basismateriale: Oversigtskort Plan Lngdeprofil af veje Tvrprofil af veje Terrnmodel af brostedet Geoteknisk rapport Ledningsoplysninger Trafikoplysninger Yderligere oplysninger om lokale forhold, der kan influere p valg af brotype Adgangsveje til byggeplads Arbejdspladsarealer og recipienter. For eksisterende broer desuden: Eksisterende tegningsmateriale for broen General- og sreftersynsrapporter samt dokumentationsmateriale vedrrende tidligere udfrte

reparationer og forstrkninger.

2.2.2 Broer over veje For broer over veje derudover: Basismateriale for alle veje, der har berring med brostedet Data for skringspunkt Krav til mindste frihjde og fritrumsprofil jf. Vejregler for vejes geometri under og over broer Oplysninger om forberedelse for en evt. fremtidig udvidelse.

2.2.3 Broer over jernbaner For broer over jernbaner derudover: Banemyndighedens generelle og supplerende betingelser for udfrelse af vejbrende broanlg


Oktober 2013 11

Banemyndighedens krav til fritrumsprofil i den permanente situation svel som i anlgsperioden, se BN1-59, Belastnings- og beregningsforskrift for sporbrende broer og Fritrumsprofiler

Oplysninger om kreledninger og evt. forberedelse for fremtidigt kurvetillg og fremtidigt ekstraspor

Banemyndighedens regler for arbejder ved spor i drift S tidligt i forlbet som muligt skal Banemyndighedens kommentering og godkendelse af projektet indhentes og indarbejdes i projektet. I den forbindelse skal gres opmrksom p, at strre indgreb i banens drift som sporsprringer og strmafbrydelser normalt skal bestilles 18-24 mneder i forvejen, sledes at konsekvenserne af sdanne samt evt. hastighedsnedsttelser i dele af anlgsperioden kan indarbejdes i kreplanerne. Desuden er der normalt krav om, at udfrelsestiden skal minimeres.

2.2.4 Broer over vandlb For broer over vandlb derudover: Lngde- og tvrprofil af vandlb ved brostedet Vandlbsregulativ Vandfringsobservationer, alternativt vandfringsberegninger (hjeste og laveste vandstand) Vandets sammenstning Oplysninger om isforhold Oplysninger om evt. bdtrafik og krav til fritrumsprofil Srlige miljkrav.

2.2.5 Broer over vand For broer over vand derudover: Oplysninger om hjeste og laveste vandstand Oplysninger om strm og vindforhold Krav til fritrumsprofil for gennemsejlingsfag og oplysninger om nuvrende og fremtidig

skibstrafik Oplysninger om isforhold Srlige miljkrav. Udover ovenstende skal tilladelse fra Kystinspektoratet sdvanligvis indhentes.

2.3 Udformning, geometri og udstyr

2.3.1 Grundlag Broer skal med hensyn til udformning, geometri og udstyr projekteres i overensstemmelse med nedenfor nvnte dokumenter. Indeholder disse dokumenter indbyrdes modstridende bestemmelser, glder dokumenterne i prioriteret rkkeflge. 1. Vejregler for vejes geometri under og over broer 2. Geometrisk udformning af veje og stier i byomrder 3. Geometrisk udformning af veje og stier i landomrder 4. Handicapegnede veje en projekteringshndbog 5. vrige vejregler i den udstrkning, der henvises til disse i projekteringsforudstningerne og

projektgrundlaget.


12 Oktober 2013

2.3.2 Geometri Brogeometrien skal nje tilpasses vejgeometrien med hensyn til lngdeprofil, overgangskurver og tvrfald mv., som forudsttes fastlagt i projekteringsgrundlaget.

Vejens lngdeprofil skal s vidt muligt udformes sledes, at der sikres et tilstrkkeligt lngdefald p broen af hensyn til broens holdbarhed og afvandingsforhold. Det br sledes tilstrbes, at minimere antallet af nedlbsbrnde p broen.

Ved korte broer, dvs. broer med en lngde op til ca. 15 m, kan afvanding af konstruktionen undtagelsesvis sikres ved at udfre brodkket med tagfald i lngderetningen.

Stibroers lngdeprofil fastlgges under hensyntagen til de maksimale grnser for stigninger, som det fremgr af retningslinjerne i Geometrisk udformning af veje og stier i byomrder.

For vej- og stibroer fastlgges tvrprofil p grundlag af vejens tvrprofil suppleret med retningslinjerne i Vejregler for vejes geometri under og over broer samt anvisningerne i vejregel for Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning.

Krav til den fri hjde og fritrumsprofil p det offentlige vejnet er givet i Vejregler for vejes geometri under og over broer og for jernbaner generelt i Fritrumsprofiler udgivet af DSB Infrastruktur.

For broer med en del af overbygningen placeret over krebaneniveau skal afstanden p tvrs fra inderside broautovrn til inderside af den opragende del mindst svare til broautovrnets arbejdsbredde, dog min. 0,50 m.

Alle vandrette flader skal udfres med et minimumsfald p 15 , eventuelt ved hjlp af kunstige fald.

Fortove p vej- og stibroer skal udformes handicapegnede, medmindre der udtrykkeligt dispenseres herfra.

2.3.3 Udformning Valg af brotype Forslag til brotype og overordnet udformning, herunder fx antal fag, ben/lukket bro og/eller rammebro/pladebro, br udarbejdes i en tidlig fase og viderebearbejdes og fastlgges endeligt i en projektforslagsfase.

Ved valg af brotype og overordnet udformning skal flgende aspekter inddrages i vurderingen: stetik Anlgskonomi og totalkonomi Holdbarhed, drift og vedligehold Primr funktion efter anlg og i fremtiden Trafiksikkerhed i den permanente situation Trafiksikkerhed og gener under udfrelsen.


Oktober 2013 13

Videre br flgende aspekter ogs inddrages i valget: Anlgstid Udfrelsesmetode Fremtidige udvidelsesmuligheder. stetik Som udgangspunkt skal broer inklusiv understtninger tilpasses de krydsende strkningers forlb sledes, at hver bro fr en vis grad af individuelt prg. Som udgangspunkt betyder det, at overbygningens konturlinjer er parallelle med den overfrte strknings stationeringslinje, og at understtninger/understtningslinjer er parallelle med den underfrte strkning i krydsningens skringspunkt.

Vejledning Ovenstende retningslinjer for den overordnede geometri er anfrt for at sikre et minimum af stetisk tilpasning af konstruktionen. Bygherren kan skriftligt give accept af veldefinerede afvigelser herfra.

Bygherren skal tidligt i forlbet afgre, om der skal inddrages stetisk rdgivning i forbindelse med udformningen af konstruktionen. Evt. stetisk rdgivning br inddrages i de tidlige faser og senest i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget.

Videre skal bygherren sikre, at eventuelle prferencer og krav til den overordnede udformning defineres og indarbejdes i de tidlige faser. Dette uanset om prferencerne udelukkende er stetisk begrundede eller har anden rsag, fx tryghedsskabende udformning.

Anlgskonomi og totalkonomi Ved sammenligning af de konomiske forhold for forskellige lsninger skal svel anlgsomkostninger som fremtidige drifts- og reparationsomkostninger medtages. Drifts- og reparationsomkostninger skal principielt medtages for broens levetid, praktisk normalt begrnset til 50 r.

Holdbarhed, drift og vedligehold Af hensyn til holdbarhed, drift og vedligeholdelse skal antallet af fuger, lejer og aflb p broen begrnses, samtidig med at de bedst mulige faldforhold etableres.

Desuden skal evt. lejer og fuger udfres sledes, at de er tilgngelige for eftersyn og kan udskiftes uden vsentlige gener for trafikken.

Primr funktion efter anlg og i fremtiden Broens primre funktion efter anlg/ombygning br fastlgges entydigt, fx med hensyn til arealdisponering (antal krebaner, cykel- og gangarealer, opholdsarealer m.v. og bredder heraf), broklasse (breevne) og frihjder/fritrumsprofiler for underfrt passage.

Tilsvarende br overvejes, om broen skal projekteres til eller forberedes for eventuelle forventninger til fremtidige ndringer i broens funktion ud over de tolerancer og tillg, de allerede er inkluderet i Vejreglernes og Banenormernes krav.

Trafiksikkerhed i den permanente situation Af hensyn til trafiksikkerheden skal vurderes, om lokale forhold tilsiger, at der skal indarbejdes specielle krav, fx med hensyn til oversigtsforhold i forbindelse med placering af sjler og autovrn, bredde af rabatter m.m.


14 Oktober 2013

Trafiksikkerhed og gener under udfrelsen Nr der bygges ved vej eller bane i drift, skal trafiksikkerheden i hele anlgsperioden sikres. Videre skal de gener for trafikken, som arbejdet vil forrsage analyseres, planlgges og accepteres af myndigheden for strkningen, For arbejder ved strre veje og baner er det typisk et krav, at trafikgenerne minimeres.

Som en del af dette arbejde afdkkes med vej- og/eller banemyndighed muligheder for acceptable indgreb i trafikken, eksempelvis hel eller delvis afsprring, omkrsel, omlgning, hastighedsnedsttelse, tidsrum (nat, weekend), I relation til trafikafviklingen under arbejdet er anlgstid og udfrelsesmetode ogs vsentlige parametre.

Bygherren og/eller strkningsmyndigheden kan have specielle rutiner og processer, der skal flges i forbindelse med planlgning og gennemfrelse af indgreb i trafikken.

For indgreb i vejtrafik skal normalt udarbejdes afmrkningsplaner for indgrebet, og disse skal forelgges vejmyndigheden til godkendelse forud for udbud af projektet, med mindre denne aktivitet inkluderes som en del af ydelsen i det udbudte projekt.

Bygherren skal sikre, at de krav til rutiner, processer m.v., der vil vre gldende for det aktuelle projekt specificeres som en del af projekteringsgrundlaget. Videre skal bygherren klart specificere, hvilken part i processen, der varetager fx udarbejdelse af afmrkningsplaner, jernbanesikkerhedsplaner m.v.

Anlgstid Nr der bygges i tilknytning til eksisterende vej eller spor i drift er anlgstiden en af de vsentlige parametre i relation til trafiksikkerhed og gener i anlgsfasen. Anlgstiden afhnger bl.a. af valg af brotype og udformning.

For broer ved spor i drift skal det godtgres, at den valgte lsning/udfrelsesmetode giver den kortest mulige periode med gener for togdriften.

Udfrelsesmetode Analyse af udfrelsesmetoder i forbindelse med ved fastlggelse af brotype m.v. er specielt relevant i forbindelse med opfrelse/udskiftning/reparation af broer ved/p strkt trafikerede veje og over/ved spor i drift, eller ved arbejde i miljmssige flsomme omrder.

Flgende udfrelsesmetoder kan typisk komme p tale: Udfrelse af overbygning i hvet position (snkebro) Indskubning, indrulning Etablering ved sidevrts flytning Brug af prfabrikerede elementer Kompositlsninger Fri frembygning, lancering. Ovennvnte forudstter sdvanligvis udarbejdelse af detaljerede trafikafviklingsplaner, som skal godkendes af de relevante myndigheder.

2.3.4 Fugtisolering og belgning Bestemmelser vedr. dimensionering af fugtisolering og belgninger er angivet i afsnit 4.9.


Oktober 2013 15

2.3.5 Udstyr/aptering Bestemmelser vedr. dimensionering af lejer og fuger er angivet i afsnit 4.7 og 4.8 hhv., For autovrn og rkvrk p vej- og stibrende broer henvises til Vejreglerne Vejudstyr. Broautovrn og -rkvrker - AAB og Autovrn Vejledning.

For rkvrk p sporbrende broer henvises til BN1-59 Belastnings- og beregningsforskrift for sporbrende broer.

2.3.6 Inspektion og vedligehold Broer skal udformes sledes, at der etableres adgang til alle lukkede rum og celler for inspektion og vedligehold af brokonstruktionen og dens udstyr. Bygherren kan skriftligt give accept af veldefinerede afvigelser herfra.

Bygherren skal sikre, at krav til adgangsforhold til alle dele af konstruktionen fremgr entydigt af projekteringsgrundlaget.

Alle bevgelige dele skal kunne inspiceres s vidt muligt uden vsentlige gener for trafikken.

2.3.7 Instrumentering {Ikke udarbejdet}

2.4 Udfrelse

2.4.1 Generelt Der forudsttes udarbejdet kontrolplaner for udfrelsen af alle fremstillings- og byggearbejder i henhold til retningslinjerne i vejreglerne og vrige standarder.

2.4.2 Tolerancer og geometrikontrol Projekteringsforudstningerne skal vre i overensstemmelse med de tolerancekrav, som er specificeret for udfrelsen. De specificerede tolerancer skal dkke tilfldige afvigelser ved udfrelsen og m ikke udnyttes systematisk.

Krav til fremstillings- og byggetolerancer er angivet i: Betonbro Beton - AAB Stlbroer. Stlarbejde. AAB inkl. de dokumenter, der henvises til heri.

For specielle konstruktionstyper kan glde strengere tolerancekrav.

2.5 Dokumentation

2.5.1 Generelt Beregninger og rapporter skal vre overskuelige og redigeret med indholdsfortegnelse, forudstninger, antagelser og resultater. Der br udarbejdes et kortfattet sammendrag af resultaterne.

Dokumentationen for det frdige bygvrk skal vre ajourfrt.

Den udfrte kontrol af projekteringen skal fremg af dokumentationen.


16 Oktober 2013

Den projekterende skal angive eventuelle dele af konstruktionen, hvor en nje kontrol af udfrelse er specielt vigtig, sledes at dette kan indarbejdes i kontrolplanerne for anlgsarbejdet.

Om ikke andet er aftalt skal dokumentationen udarbejdes p dansk.

Projekteringsgrundlagets krav til dokumentation glder uanset i hvilket regi projekteringen udfres, som selvstndigt rdgivningsarbejde eller i forbindelse med en totalentreprise.

Der skal afsttes tilstrkkelig tid til myndighedernes kontrol og godkendelse, jf. ogs krav til bygherren om, at sdanne forhold er tilgodeset i den overordnede projekttidsplan (afsnit 2.1.5).

2.5.2 Grundlag Dokumentationen skal udfres i overensstemmelse med nedennvnte dokumenter. Indeholder disse dokumenter indbyrdes modstridende bestemmelser, glder dokumenterne i prioriteret rkkeflge.

1. Vejledning til belastnings- og beregningsgrundlag for vej- og stibroer 2. vrige vejregler i den udstrkning der henvises til disse i projekterings- og udbudsgrundlaget 3. Belastnings- og beregningsforskrift for sporbrende broer og jordkonstruktioner, BN1-59-4 4. Eurocodes og Euronormer i den udstrkning disse stiller krav til dokumentation 5. Danske standarder for tegninger, projektdokumenter og overfring af projektdata 6. bips tegningsstandarder (bips: byggeri - informationsteknologi - produktivitet samarbejde).

2.5.3 Dokumentation af statiske beregninger Projekteringsforudstningerne skal indeholde: Broklasse, trafikmngde, miljklasser Lastantagelser og begrundelse for disse Valg af konstruktionsmaterialer med angivelse af materialeparametre og oplysninger om

bestandighed Geotekniske designforudstninger Forudstninger med hensyn til byggemetode og udfrelseskontrol vrige forudstninger for beregningerne Evt. afvigelser fra bestemmelserne i projekteringsgrundlaget Dersom nye eller utraditionelle metoder eller materialer nskes benyttet, skal disse dokumenteres og anvendelse godkendes af bygherren.

Af beregningsdokumentationen skal fremg: Konstruktionens statiske system Beskrivelse og begrundelse/verifikation for valg af modeller for statiske og/eller dynamiske

beregninger, stivheder mv. Beregningsforudstninger og beregningsmetoder Dimensionerende lastvirkninger Tolerancer sfremt lsningerne stiller srlige krav Dimensionering i henhold til projekteringsgrundlaget. For alle beregningsmetoder skal kilder angives eller formler udledes i en sdan udstrkning, at rigtigheden kan kontrolleres. For anvendte EDB-programmer skal der foreligge brugerbeskrivelse som redegr for beregningsmetoder, forudstninger, begrnsninger, programdokumentation, indlsning af data og resultatudskrifter.


Oktober 2013 17

Beregningsdokumentationen skal vre overskueligt redigeret og gennemskuelig, sledes at beregningsgangen kan flges og en effektiv kontrol kan gennemfres. Beregningerne skal alt efter konstruktionens kompleksitet understttes af overbliksskabende plots af de vsentligste snitkraftbidrag. Hndskrift kan benyttes. Den beregningsmssige dokumentation skal leveres broejer/bygherre i digital form sammen med som udfrt-tegninger for broen, jf. ogs afsnittene 2.5.6 og 2.5.8. Beskrivelser og tilbudslister skal i indhold, redigering og omfang udarbejdes i overensstemmelse med Udbudsforskrifterne for broer.

Arbejdsbeskrivelserne skal desuden indeholde alle oplysninger som krves i henhold til konstruktionsnormerne.

2.5.4 Tegninger Udfrelse Alt tegningsarbejde skal som udgangspunkt udfres ved hjlp af anerkendte CAD-programmer, hvor data kan udveksles mellem de involverede parter, det vil som oftest sige bygvrksejer, projekterende og udfrende.

I srlige tilflde og i begrnset omfang kan hndtegninger accepteres, idet de dog skal foreligge i digital form ved fremsendelse.

Tegninger skal fortrinsvist udarbejdes til A1-format, og skal vre egnet til nedfotografering til A3- format.

Bygherren skal tage stilling til om og i givet fald specificere, at der krves udarbejdet en CAD-manual for projektet. Specifikationen br da omfatte krav om godkendelse hos bygherren forud for brug ligesom det skal anfres, at alt tegningsmateriale udarbejdes i henhold til den godkendte manual.

2.5.5 Som udfrt-tegninger Efter afslutning af anlgsarbejderne skal tegningerne ajourfres for alle ndringer foretaget under opfrelsen.

Som udfrt tegninger skal afleveres i frosset neutralt fil-format, fx som PDF- eller TIF-filer.

Bygherren skal specificere, hvilket format som udfrt-tegninger nskes leveret i.

2.5.6 Tilsynsrapporter Efter aflevering af det udfrte arbejde udarbejdes som en del af slutdokumentationen en tilsynsrapport.

Tilsynsrapporten skal udarbejdes med det ml for je, at den omfatter de vsentligste oplysninger, der er indsamlet under arbejdets udfrelse, og som kan forventes at vre af betydning for den fremtidige drift. Disse oplysninger kan fx vre oplysninger om anvendte materialer, hndelser under udfrelsen (som fx mtte medfre behov for srlig opmrksomhed i den efterflgende drift) og observationer af forhold, som kan vre nyttig information i den fortsatte forvaltning af bygvrket (fx observationer i forbindelse med udgravninger omkring eksisterende bygvrk).


18 Oktober 2013

Tilsynsrapporten skal ogs omfatte en summarisk angivelse af omfang og art af udfrt arbejde, udfrelsesperiode, anlgsomkostning, oplysninger om projektets parter (projekterende, udfrende og tilsyn) og hvis aktuelt en summarisk erfaringstilbagefring rettet mod fremtidige, lignende projekter.

For arbejder af begrnset omfang kan rapporteringen begrnses til et kortfattet tilsynsnotat, der kan indg i bygvrkets arkivdata og historik.

Tilsynsrapporten/-notatet skal leveres bygvrksejer i frosset neutralt fil-format, fx som PDF- eller TIF-fil.

Bygherren kan have krav til form, omfang, indhold m.v. til tilsynsrapporten, fx i form af paradigme og/eller instruks.

Vejledning Vejdirektoratet har et paradigme for Tilsynsrapport.

Bygherren skal om nsket udlevere paradigme for tilsynsrapporten og krav til denne samt specificere, hvilket format tilsynsrapporten nskes leveret i.

2.5.7 Arkivering Den projekterende skal p betryggende mde opbevare ajourfrt projektdokumentation, herunder tegninger, beregninger og lignende i mindst 5 r.

Bygvrksejeren har ansvaret for, at den ajourfrte dokumentation, tegninger og sagsdokumenter for det frdige bygvrk opbevares, s lnge bygvrket eksisterer. Opbevaringen skal ske p betryggende vis, og dokumentationen skal vre let tilgngelig til brug for eftersyn, vurdering af skader, reparationer og evt. ombygning.

Vejledning Materiale, som vil vre relevant at arkivere knyttet til bygvrket i resten af dets levetid, er fx: Geotekniske rapporter Myndighedskorrespondence (tilladelser, aftaler, protokoller, betingelser, m.v.) Som udfrt-tegningsmateriale Statiske beregninger Srlige betingelser og beskrivelser (SB, SAB) Entreprisekontrakt inkl. udfyldt tilbudsliste Afleveringsprotokol Garantiperiodeprotokoller Tilsynsrapport/-notat Drifts- og vedligeholdelsesaftale med anden myndighed. Bygherren kan have en arkivinstruks eller lignende, der stiller specifikke krav til form, format, omfang, indhold m.v. af materiale, der arkiveres hos bygherren.

Vejledning Vejdirektoratet og Banedanmark har specifikke krav til leveringsform, omfang m.v. af projektdokumentation til bygherrens egen arkivering.


Oktober 2013 19

Bygherren skal om nsket udlevere arkivinstruks eller lignende med klar specifikation af leveringsform af materiale til egen arkivering, dersom dette nskes. Denne information skal meddeles og leveres fr detailprojektering igangsttes.

2.6 Kontrol og godkendelser

2.6.1 Forml og grundlag Kontrol af projekteringen skal verificere, at kravene i belastnings- og beregningsregler, projektgrundlaget mv. er opfyldt.

2.6.2 Kontrol {Ikke udarbejdet}

2.6.3 Godkendelser {Ikke udarbejdet}

2.6.4 Kontrolniveauer {Ikke udarbejdet}

2.7 Kvalitetsstyring og miljledelse

2.7.1 Generelt Formlet med kvalitetsstyringen er at sikre, at den kvalitet, der er defineret ved projekteringsgrundlaget, opns.

Den projekterende skal have etableret og anvende et kvalitetsstyringssystem. Det anvendte kvalitetsstyringssystem skal bygge p de internationale standarder i ISO 9000-serien.

Bygherren kan foretage kvalitetsaudits af den projekterendes kvalitetsstyringssystem og det anvendelse p projektet.

3 DIMENSIONERINGSGRUNDLAG {IKKE UDARBEJDET}

4 MATERIALER OG DIMENSIONERINGSKRAV

4.1 Geotekniske konstruktioner {Ikke udarbejdet}

4.2 Betonkonstruktioner {Ikke udarbejdet}

4.3 Stlkonstruktioner {Ikke udarbejdet}

4.4 Kompositkonstruktioner beton stl {Ikke udarbejdet}

4.5 Trkonstruktioner {Ikke udarbejdet}

4.6 Konstruktionselementer i andre materialer {Ikke udarbejdet}


20 Oktober 2013

4.7 Lejer

Dette afsnit beskriver grundlaget for dimensionering, fremstilling, levering og indbygning af lejer til vej- og stibroer samt sporbrende broer. I afsnittet er Structural bearings oversat til lejer, Vejledning Betonlejer (betoncharnierer) henregnes ikke til gruppen af lejer.

Lejer skal vlges og dimensioneres, s de til enhver tid er i stand til at optage de laster og lejebevgelser, som kan opst i lejernes forventede levetid. Lejer skal vlges og dimensioneres s de mindst har en forventet levetid p 50 r.

Bygherren kan foreskrive andet krav til forventet levetid. Bygherren kan foreskrive, at valg af lejetype skal ske p baggrund af en konomisk vurdering, hvor totaludgiften (indkb, installation, drift og vedligeholdelse, reparation, udskiftning og trafikantgener) i broens forventede levetid sammenholdes for relevante lejetyper.

Vejledning For vej- og stibroer br det af hensyn til vedligeholdelses tilstrbes, at det konstruktive system opbygges s indbygning af lejer kan undgs. Dette kan ske ved sammenbygning af over- og underbygning, evt. ved anvendelse af betonlejer. Det skal sikres, at de krfter, som herved introduceres i over- og underbygning, kan optages. For sporbrende broer br der tilstrbes veldefinerede understtnings- og bevgelsesforhold, hvilket sdvanligvis indebrer anvendelse af lejer ved 3-fags broer eller lignende brotyper. Rammebroer kan erfaringsmssigt udfres uden anvendelse af lejer. Ved valg af lejetype br desuden flgende krav, udover de grundlggende krav vedrrende optagelse af laster og bevgelser, respekteres: Adgang for inspektion, justering og udskiftning af lejer stetiske forhold (hjde af lejer og lejeplinte)

Bygherren kan foreskrive anvendelse af specifik lejetype, men ikke fabrikat. Vejledning Krav til anvendelse af specifikke lejetyper kan fx vre af hensyn til vedligehold. Fx anvendes rulle- og vippelejer i stl sjldent p grund af drlige erfaringer mht. korrosion.

I forbindelse med totalentrepriser kan bygherren anmode de bydende entreprenrer om, som en del af tilbuddet, at anfre hvilken lejetype og hvilke lejedimensioner, der er forudsat anvendt i det konkrete projekt.

4.7.1 Grundlag Lejer for broer skal projekteres i overensstemmelse med nedennvnte dokumenter. I tilflde af indbyrdes modstrid glder dokumenterne i prioriteret rkkeflge. 1. Vejregel. Broer. Vejledning til belastnings- og beregningsgrundlag 2. BN1-59 Belastnings- og beregningsforskrift for sporbrende broer og jordkonstruktioner


Oktober 2013 21

3. DS/EN 1993-2 Stlkonstruktioner - Del 2 Stlbroer inklusive DK NA (Anneks A, Technical specifications for bearings)

4. AAB Betonbroer - Brelejer med tilhrende SAB-P 5. AAB Stlbroer - Overfladebehandling 6. DS/EN 1337-1 Brelejer - Del 1: Generelle konstruktionsregler 7. DS/EN 1337-2 Brelejer - Del 2: Glidelejer 8. DS/EN 1337-3 Brelejer - Del 3: Elastomere lejer 9. DS/EN 1337-4 Brelejer - Del 4: Rullelejer 10. DS/EN 1337-5 Brelejer - Del 5: Tallerkenlejer 11. DS/EN 1337-6 Brelejer - Del 6: Vippelejer 12. DS/EN 1337-7 Brelejer - Del 7: Kugle og vippelejer af PTFE 13. DS/EN 1337-8 Brelejer - Del 8: Sidestyr og fastholdelse 14. DS/EN 1337-9 Brelejer - Del 9: Beskyttelse 15. DS/EN 1337-10 Brelejer - Del 10: Inspektion og vedligehold 16. DS/EN 1337-11 Brelejer - Del 11: Transport, lagring og installation Vejledning Ovennvnte lejenormer er udarbejdet over en lngere rrkke, hvilket indebrer, at der kan vre overlap og modstrid mellem lejenormerne og projekteringsgrundlaget beskrevet i Anneks A til DS/EN 1993-2 inkl. DK NA. I sdanne tilflde er sidstnvnte Anneks A med tilhrende DK NA gldende. Ovennvnte Anneks A omhandler ikke lejer, som skal kunne optage trkkrfter, se afsnit A.1.

4.7.2 Materialer Lejer skal med hensyn til materialer opfylde kravene i lejenormen i DS/EN1337-serien for den pgldende lejetype med de skrpelser som de specificerede funktionskrav i afsnit 4.7.3 mtte afstedkomme. Der henvises til kravene specificeret i DS/EN 1337 for den specifikke lejetype vedrrende materialer, kontrol og certificering m.m. Det tillades at anvende forbedret teflon (PDFE) til glidedele i fugekonstruktioner i stedet for almindelig teflon.

4.7.3 Dimensionering og udformning Optagelse af lejebevgelser Lejebevgelser skal fastlgges p basis af Anneks A til DS/EN 1993-2 inkl. DK NA. Ved beregning af lejebevgelser (translationer og rotationer) som flge af svind og krybning, temperaturpvirkninger og trafiklast mv. skal broens understtningsforhold og rumlige geometri nje iagttages. I tillg skal medregnes evt. bevgelser p grund af de faste understtningers vandrette bevgelse som flge af jordens eftergivelighed og sjlers elastiske udbjning, se endvidere afsnit A.4.2.6 i ovennvnte Anneks A. Hvis lejerne installeres undervejs i byggeprocessen skal der tages hjde for de midlertidige belastninger og flytninger den udsttes for jf. reglerne i A.4.2.7 og A.4.2.3.1 i ovennvnte Anneks A.


22 Oktober 2013

Vejledning For lejer som indbygges p endevederlag og sjler, hvor der er store fugebevgelser i kombination med strre lngdefald, kan det komme p tale at indbygge lejerne sledes at lejebevgelsen ikke er vandret, hvilket indebrer at lejeunderlaget ikke kan placeres vandret. Der skal tages hensyn hertil ved beregning af reaktionerne og ved eftervisning af deres optagelse, herunder indflydelsen p den globale stabilitet af tyngdekraftens komposant i bevgelsesretningen. Hensynet til evt. ledninger, fugekonstruktioner, rkvrk o. lign. kan stte en vre grnse for max. tilladelige bevgelser i den tvrgende retning. Som flge heraf kan der blive tale om at installere enten lejer med sidestyr eller separate sidestyrslejer. For sporbrende broer henvises til DS/EN 1991-2 inkl. DK NA vedrrende krav til maks. bevgelser for den samvirkende konstruktion (skinner, ballast, overbygning, lejer, underbygning, fundering). Ved indstbte lejer skal det sikres at lejernes maksimale bevgelse ikke allerede er indtruffet ved stbningen. Optagelse af laster Lejeplacering og udformning af tilgrnsende over- og underbygning skal vre s der opns en hensigtsmssig kraftindfring. Ved dimensioneringen skal de i danske nationale annekser anfrte partialkoefficienter p last- hhv. materialesiden anvendes, se DS/EN 1990/A1 Annex A2 inkl. DK NA samt 'Vejledning til belastnings - og beregningsgrundlag for vej- og stibroer' hhv. BN1-59. Lejer skal henfres til samme konsekvensklasse som broens primre konstruktionsdele. Belastninger p lejer skal angives i et lejeskema som vist i Anneks A til DS/EN 1993-2 inkl. DK NA. Dette glder lejer svel som tilstdende konstruktioner. Vejledning For sporbrende broer henvises til DS/EN 1991-2, sektion 6 inkl. DK NA vedrrende beregning af lejekrfter for den samvirkende konstruktion (skinner, ballast, overbygning, lejer, underbygning, fundering). For betonkonstruktioner skal de tilgrnsende omrder kontrolleres for spaltekrfter, herunder skal det kontrolleres, at der ikke er risiko for afspaltning af kanter og hjrner ved samtidigt virkende lodrette og vandrette krfter i lejerne.

Desuden skal laster som kan optrde i forbindelse med lejeudskiftninger, herunder krfter fra donkrafte, kunne optages. Se endvidere A.4.2.3.2 i ovennvnte Anneks A. Forudstninger vedr. laster og lastkombinationer samt placering af donkrafte i forbindelse med lejeudskiftninger br indarbejdes i projektet. Ved brug af forbedret teflon (PDFE) i lejerne, bliver lejets areal betydeligt mindre end ved brug af almindelig teflon. Det skal der tages hensyn til i de tilstdende konstruktioners arrangement. For lejer til vej- og stibroer kan det accepteres, at der opstr lft i lejer i brudgrnsetilstanden, hvis de statiske modeller modificeres svarende hertil. Det skal eftervises, at der ikke opstr lft i den karakteristiske lastkombination i anvendelsesgrnsetilstanden, se endvidere DS/EN1990/A1 Annex A2 inkl. DK NA samt Vejledning til belastnings - og beregningsgrundlag for vej- og stibroer.


Oktober 2013 23

For sporbrende broer tillades det ikke at der opstr lft i lejerne, se endvidere BN1-59. Hvis der vlges en konfiguration med lejer, som skal kunne optage trk, krves der anvendt en lejetype, hvor der foreligger en typegodkendelse udarbejdet af et akkrediteret uafhngigt prvningsinstitut. Vejledning Anvendelse af lejer, som kan optage trk, er ikke omfattet af Anneks A til DS/EN 1993-2 og der er ikke udarbejdet en srlig norm for sdanne lejer. Holdbarhed Lejer skal udformes, s de kan opfylde ovenstende funktionskrav i den for lejerne forudsatte levetid, dvs. inden nedbrydning eller slid har net et omfang s funktionsevnen eller sikkerheden er nedsat. Materialevalg, overfladebehandling af delkomponenter, som kan korrodere, og beskyttelse af glideflader mod stv og urenheder skal ske under hensyntagen til aggressiviteten af det milj, som broen er placeret i, fx over eller tt p havet. Stldele i lejer skal overfladebehandles til C5-M jf. DS/EN ISO 12944-5. Det skal ligeledes sikres: at vand ikke kan lbe langs undersiden af brodkket frem til lejet, fx ved hjlp af drypnser, at der ikke ophobes vand omkring lejer, fx ved hjlp af fald og aflb, at vand fra aflb i brodkket ikke kan fres med vinden ind p lejerne. Drift og vedligehold Lejer skal udformes og indbygges, s de i strst mulig udstrkning er vedligeholdelsesfrie. Det skal sikres at der etableres adgangsforhold, som gr det muligt at udfre den forudsatte inspektion og vedligeholdelse p hensigtsmssig vis. Vedrrende inspektion og vedligehold henvises til DS/EN 1337-10. Vejledning Det br bemrkes at DS/EN 1337-10 er et ldre dokument, som ikke er opdateret mht. referencer mm. De tilstdende omrder omkring lejerne skal udformes og dimensioneres, s der er plads til de forudsatte donkrafte ved lejeudskiftninger, og s krfterne i den midlertidige situation kan optages, der hvor donkrafte kan forventes placeret, fx ved anordning af supplerende armering. Ovenstende forhold skal indarbejdes i projektmaterialet.

4.7.4 Konstruktive bestemmelser Generelt skal det ved projekteringen sikres, at de tilstdende konstruktioner omkring lejerne udformes p en mde, at den nskede levetid af lejerne kan opns, at den forudsatte inspektion og vedligeholdelse kan udfres samt at lejerne kan udskiftes. Glidelejer skal kunne forindstilles. Konstruktive bestemmelser fremgr endvidere af afsnit 4.7.3.


24 Oktober 2013

Vejledning Supplerende krav til konstruktiv udformning kan indarbejdes i SAB for lejer.

Bygherren kan have srlige krav vedrrende konstruktiv udformning.

4.7.5 Udbuds- og projektmateriale Projektmateriale for levering og indbygning af lejer skal udarbejdes som angivet i Anneks A til DS/EN 1993-2 inkl. DK NA. Den projekterende skal med udgangspunkt i ovenstende funktionskrav samt vejledningen i Anneks A til DS/EN 1993-2 udarbejde et projektmateriale, der indeholder alle ndvendige informationer for levering og indbygning af lejer til det konkrete broprojekt.

For totalentrepriser kan bygherren, som en del af projekteringen, vlge at lade entreprenren fastlgge det overordnede bevgelsessystem og udarbejde tilhrende lejeskema med laster og bevgelser, der danner grundlag for dimensioneringen af lejerne.

Den projekterende skal i udbuds- og projektmaterialet beskrive, at entreprenren, udover levering og indbygning af lejerne: dokumenterer at lejerne opfylder de stillede krav, herunder levere gyldige certifikater og

teknisk typegodkendelser for lejer fra akkrediteret institutter. i ndvendigt omfang udarbejder detailberegninger og -tegninger for det konkrete broprojekt udarbejder lejeskema leverer ndvendige beskrivelser til procedurer for transport, opbevaring og indbygning leverer vedligeholdelsesvejledning kvalitetssikrer sine ydelser. Hvis lejerne ikke er af standardtype, og dermed ikke i fuldt omfang er omfattet af DS/EN 1337-serien, skal den projekterende specificere, hvilke krav, godkendelser og detailberegninger og -tegninger der er ndvendige for det konkrete projekt. Entreprenrens dokumentation for lejer skal planlgges udarbejdet i god tid inden indbygning s krav til placering, forindstilling, justering og tolerancer kan overholdes, og koordinering med andre aktiviteter ssom placering i form, afformning, forspnding, nedsnkning af overbygning kan ske p behrig vis, samt at bygherren har mulighed for indsigelse i forbindelse med gennemgang og godkendelse af lejer. Vejledning Supplerende krav til entreprenrens dokumentation og tidsfrister for bygherrens gennemgang kan indarbejdes i SAB for lejer.

4.8 Mekaniske fugekonstruktioner

Dette afsnit tager udgangspunkt i DS/EN 1993-2:2006 Anneks B og beskriver grundlaget for dimensionering og specificering af mekaniske fugekonstruktioner til vej- og stibroer. Der beskrives i det efterflgende alene supplerende krav eller ndringer til DS/EN 1993-2:2006. Der beskrives ligeledes krav/nsker, som ikke umiddelbart har med selve fugekonstruktionen at gre, men ogs forhold, som har indflydelse p omkringliggende konstruktioner/forhold. Se ogs afsnit 4.7 Lejer og afsnit 4.10 Afvanding.


Oktober 2013 25

Fuger med elastisk fugemasse i kontinuert belgning eller med stenfyldt fugemasse projekteres i henhold til Vejdirektoratets projekteringsregler for bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning, se afsnit 4.9. Vejledning I henhold til projekteringsreglerne for bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning kan fugekonstruktioner med stenfyldt fugemasse optage fugevandring p maksimalt 50 mm (25 mm). Stenfyldte fuger kan kun anvendes ved brolngder p op til 60 m. Ved lngere broer bliver fugerne ikke masseret tilstrkkeligt udenfor krespor og bliver uttte. Fuger med elastisk fugemasse er tilladt for lngdebevgelser mindre end 5 mm. Mekaniske fugekonstruktioner indbygges, hvis broens bevgelser ellers vil medfre uacceptable revnedannelser eller nedbrydning af den tilstdende vejbelgning eller der introduceres uacceptabelt store krfter i vederlag eller brodk.

Dette afsnit er begrnset til fugetyperne: Ekspansionsfuger med stenfyldt fugemasse (Flexible plug expansion joints) Ekspansions fuger med ikke brende profilbnd (Nosing expansion joints) Ekspansionsfuger med brende profilbnd/mtte (Mat expansion joints) Ekspansionsfuger med udkragede flige/fingerfuge (Cantilever expansion joints)

Vejledning Flgende fugekonstruktioner anses ikke relevante for mindre og mellemstore vej- og stibroer: Ekspansionsfuger med kontinuert asfaltbelgning (Buried expansion joints) Ekspansionsfuger med understttede plader/rullefuger, understttet p traverser (Supported expansion joints) Modulopbyggede ekspansionsfuger/udtrksfuger, understttet p traverser (Modular expansion joints). Kravene i dette afsnit kan ikke umiddelbart anvendes for fugekonstruktioner til sporbrende broer, da der stilles srlige krav hertil for placering, bevgelser og p grund af ballastopbygningen, hvilket ikke er behandlet i DS/EN 1993-2:2006. En rkke af de mere generelle krav vil dog vre relevante ogs for fuger p sporbrende broer. Fugekonstruktioner skal vlges og dimensioneres, s de til enhver tid udgr en trafiksikker overgang mellem bro og endevederlag eller mellem adskilte brosektioner ved alle forekommende bevgelser i fugekonstruktionen. Fugekonstruktioner skal vre vandttte eller udformet p en sdan mde, at vand bortledes og ikke kan fre til nedbrydning af de underliggende konstruktioner. Mekaniske fugekonstruktioner skal have en forventet levetid p mindst 50 r for ikke udskiftelige dele og mindst 25 r for udskiftelige dele, jf.ETAG No 32-serien. Vejledning Ved ikke udskiftelige dele forsts fx stldele som er indstbt i en betonbro eller svejst p en stlbro. Udskiftelige dele kan vre boltede stldele eller indeklemte eller limede kunststofprofiler.

Bygherren kan foreskrive andet krav til forventet levetid. Bygherren kan foreskrive, at valg af fugekonstruktion skal ske p baggrund af en konomisk vurdering, hvor totaludgiften (fremstilling, levering, indbygning, drift og vedligeholdelse,


26 Oktober 2013

reparation, udskiftning og trafikantgener) over en periode p 40 r sammenholdes for relevante fugekonstruktioner. Bygherren kan foreskrive, at der skal anvendes bestemte typer af fugekonstruktioner, men ikke specifikke fabrikater.

Vejledning Krav til anvendelse af bestemte fugetyper kan fx vre af hensyn til vedligehold eller stjhensyn. Fx br fugekonstruktioner med slbeplader ikke anvendes.

I totalentrepriseudbud kan bygherren vlge at krve at de bydende entreprenrer, som en del af tilbuddet, anfrer hvilke type fugekonstruktioner og fabrikanter, der er forudsat anvendt. Hvis fugekonstruktioner er en del af konkurrencegrundlaget, skal bygherren specificere evalueringskriterier, sledes at de bydende entreprenrer kan optimere fugekonstruktionerne.

4.8.1 Grundlag Fugekonstruktioner skal projekteres i overensstemmelse med flgende dokumenter. I tilflde af indbyrdes modstrid glder dokumenterne i prioriteret rkkeflge. 1. Vejregel. Broer. Vejledning til belastnings- og beregningsgrundlag 2. DS/EN 1993-2 Stlkonstruktioner - Del 2 Stlbroer inklusive DK NA (Anneks B, Technical

specifications for expansion joints of roads) 3. DS/EN 1990/A1 Projekteringsgrundlag for brende konstruktioner, Annex A2 Applications for

bridges inklusive DK NA 4. Udbudsforskrifter. Betonbroer. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB), Mekaniske

fugekonstruktioner, med tilhrende SAB-P.

4.8.2 Materialer Materialevalg skal ske sledes at de specificerede funktionskrav anfrt i afsnit 4.8.3 kan opfyldes for den konkrete fugekonstruktion.

4.8.3 Dimensionering og udformning Fugekonstruktioner skal projekteres sledes at funktionskrav i dette afsnit er opfyldt. Optagelse af fugebevgelser Fugebevgelser fastlgges p basis af Anneks B til DS/EN 1993-2 inkl. DK NA. I tillg til ovennvnte skal medregnes evt. vandrette fugebevgelser p grund af endevederlagets eller den faste understtnings vandrette bevgelse som flge af jordens eftergivelighed og underbygningens elastiske udbjning. Ved fastlggelse af fugebevgelser skal der tages hensyn det ekstra vandrette bidrag fra lejernes bevgelse og broens vinkeldrejning. Desuden skal der for skve skringer tages hensyn til fugens evne til at optage bevgelse p tvrs af brodkket. Endelig skal der tages hensyn til evt. lodrette bevgelser som flge af udkragning og hldende brooverflade i kombination med vandret leje samt i forbindelse med lft af brooverbygning ved lejeudskiftning. Af hensyn til optagelse af tvrbevgelser i fugekonstruktionen kan det vre ndvendigt at montere et sidestyrsleje for at begrnse disse.


Oktober 2013 27

Optagelse af lodrette og vandrette trafiklaster Trafiklaster inkl. stdtillg fastlgges i henhold til DS/EN 1991-2 inkl. DK NA, idet alle grnsetilstande inkl. udmattelsesgrnsetilstanden (FLS) skal eftervises. Dette krav glder ligeledes fugekonstruktionens fastgrelser til de tilgrnsende konstruktionsdele, hvad enten der er tale om indstbninger, svejse- eller boltefastgrelser. Ved dimensioneringen skal de i de danske nationale annekser anfrte partialkoefficienter p last- hhv. materialesiden anvendes. Fugekonstruktioner kan henfres til konsekvensklasse CC2. Vejledning Hvis det giver mindst samme totalsikkerhed, s kan beregninger med de anbefalede partialkoefficienter i de generelle Eurocodes accepteres.

Hvor fugebningens strrelse influerer p spndingerne i fugekonstruktionen, skal der dels undersges et lasttilflde med maks. trafiklast kombineret med minimal bning og dels maks. bning kombineret med reduceret trafik jf. ETAG No 32, Part 1. Vandtthed Fugekonstruktionen og dens indbygning inkl. tilslutning til fugtisolering og belgning skal udformes, s fugekonstruktionen som helhed er vandtt under brug, forudsat at vedligehold udfres i foreskrevet omfang. Fugekonstruktionen skal udformes, sledes at fugens afvandes. Hvor det er muligt, skal fugekonstruktioner indbygges p en strkning, hvor broen har lngdefald. For lngere broer skal aflb placeres opstrms i hver dybdelinje lige fr fugekonstruktionen for at minimere vandstrmningen henover fugen Fugtisoleringens tilslutning til fugekonstruktionen skal udformes sledes at vand der siver gennem belgningen ledes vk fra fugekonstruktionen. Placering og udformning af fugtisolering og drnkanaler skal vre i henhold til afsnit 4.10 Afvanding. Jvnhed og overflade (krebaneniveau) Fugekonstruktionen skal udformes og indbygges, s det ikke medfrer forringelse af trafiksikkerheden og s der opretholdes en god komfort for trafikanterne uanset fugekonstruktionens position. Fugekonstruktionen skal indbygges med tvr- og lngdefald svarende til krebanens tvr- og lngdefald. For fugekonstruktioner med gummielementer ('strip seal') br fugegabet ikke overstige 80 mm for vejbroer og 40 mm for stibroer i anvendelsesgrnsetilstanden (karakteristisk kombination). Fugekonstruktioner skal indbygges, s de er forsnket 2 mm under de tilstdende belgningers overside. Indbygningstolerance +0/-2 mm. Stj Fugekonstruktionen skal udformes og indbygges sledes at den ved passagen fremkaldte stj fra trafikken begrnses til det af bygherren definerede niveau. Herunder skal det sikres, at de tilstdende konstruktioner ikke udformes sledes at der sker en undig forstrkning og spredning af stjen.


28 Oktober 2013

Bygherren kan foreskrive, at der skal anvendes en fugekonstruktion med srlige stjdmpende egenskaber.

Holdbarhed Fugekonstruktionen og dens tilslutninger skal udformes, sledes at fugekonstruktionen kan opfylde ovenstende funktionskrav i den forudsatte levetid for fugekonstruktionen. Det skal sikres, at fugekonstruktionen og dens fastgrelser kan modst mekaniske pvirkninger fra sneplove og lignende, hvor sdanne mtte kunne optrde. Valg af materialer og overfladebehandling af delkomponenter, som kan korrodere, skal ske under hensyntagen til aggressiviteten af det milj, som fugekonstruktionen er placeret i. For stldele skal overfladebehandlingen mindst opfylde samme krav som vil blive stillet for en stlbro i samme milj, se AAB Stlbroer - Overfladebehandling. Ved fuger med betydelige bevgelser i bevgelige broer skal udarbejdes beregninger over forventet akkumuleret rlige bevgelse af fugen Hvor det forudsttes, at visse elementer skal kunne udskiftes i lbet af levetiden, fx gummielementer, skal fugekonstruktionen udformes sledes at udskiftningen kan udfres hurtigt og effektivt med mindst mulig gene for trafikken.

Bygherren kan foreskrive, at udskiftelige dele skal kunne demonteres for t krespor, evt. en kreretning, ad gangen.

Fugekonstruktionen skal placeres og indbygges sledes at den ikke svkker holdbarheden af de tilstdende konstruktioner, eksempelvis ved galvanisk korrosion mellem fugekonstruktionens stldele og brodkkets armering. Fugekonstruktionen og dens fastgrelseselementer br ikke placeres i umiddelbar nrhed af stbeskellet mellem brodk og pstbning til beskyttelse af kabelforankringer.

Bygherren kan foreskrive, hvorledes afslutningen ved kantbjlkerne skal udformes, fx om der skal monteres en afdkningsplade til afdkning af fugespalten. Pladen skal kunne optage de pkrselskrfter, som kantbjlkeopspring skal beregnes for.

Drift og vedligehold Fugekonstruktionen skal udformes og indbygges s den af producenten foreskrevne vedligeholdelse, herunder fjernelse af sand og andet snavs i fugespalterne, kan udfres effektivt. Det skal vre muligt at rense fugen ved hjtryksspuling. I den forbindelse skal vandet kunne ledes vk uden at skade den underliggende konstruktion. Afdkningsplader skal stoppe ved kantsten af hensyn til spuling.

4.8.4 Konstruktive bestemmelser Der skal ved projekteringen drages omsorg for at de tilstdende konstruktioner, endevederlag, underbygninger og brodk, udformes s fugekonstruktionerne kan indbygges (indstbes og fastgres) uden at det giver anledning til holdbarhedsmssige forringelser af de tilgrnsende konstruktioner.


Oktober 2013 29

Fugekonstruktioners geometri skal vre udformet under hensyntagen til brobelgningens tvrprofil. Overbygning, underbygning og omgivende terrn eller skrninger skal udformes s fugekonstruktionerne kan inspiceres og vedligeholdes uden undvendige foranstaltninger, herunder skal der vre adgangsveje og plads til inspektion og vedligeholdelsesarbejder. Adgangsveje og/eller galleri skal have en mindste fri bredde p 0,6 m og fri hjde p 2,1 m. Hvor det er muligt, skal fugekonstruktioner monteres efter frdiggrelse af overbygning og udlgning af bro- og vejbelgning, dog undtaget et blte op mod fugekonstruktionen.

Bygherren kan have srlige krav vedrrende konstruktiv udformning. Vejledning Supplerende krav vedrrende konstruktiv udformning kan anfres i SAB for mekaniske fugekonstruktioner. Det kan fx vre afslutning af fugekonstruktion ved kantbjlker, afdkning af fugekonstruktion, krav til forindstilling af fugekonstruktion, srligt stjdmpende foranstaltninger. Der indgr bestemmelser i afsnit 4.8.3, som kan have indflydelse p den konstruktive udformning.

4.8.5 Udbuds- og projektmateriale Den projekterende skal med udgangspunkt i ovenstende funktionskrav samt vejledningen i Anneks B til DS/EN 1993-2 udarbejde et projektmateriale, der indeholder alle ndvendige informationer for levering og indbygning af fugekonstruktioner til det konkrete broprojekt. Den projekterende skal i udbuds- og projektmaterialet beskrive at entreprenren, udover levering og indbygning af fugekonstruktioner: dokumenterer at fugekonstruktioner opfylder de stillede krav, herunder leverer gyldige

certifikater og teknisk typegodkendelser for fugekonstruktioner fra akkrediteret institutter i ndvendigt omfang udarbejder detailberegninger og -tegninger for det konkrete broprojekt leverer ndvendige beskrivelser til procedurer for transport, opbevaring og indbygning leverer vedligeholdelsesvejledning kvalitetssikrer sine ydelser. Hvis fugekonstruktioner ikke er af standardtype, og dermed ikke i fuldt omfang er omfattet af standarderne, skal den projekterende specificere hvilke krav, godkendelser, detailberegninger og -tegninger der er ndvendige for det konkrete projekt. Vejledning Supplerende krav til entreprenrens dokumentation og tidsfrister for bygherrens gennemgang kan indarbejdes i SAB og i udbudskontrolplanen.

4.9 Fugtisolering og belgning

Dette afsnit beskriver grundlaget for projektering og retningslinjer for udfrelse af fugtisolering og brobelgninger p vej- og sporbrende betonbroer inkl. drnkanaler, dryprr, elastiske fuger, stenfyldte fuger og tynd isolation.


30 Oktober 2013

Fugtisoleringen og brobelgningen skal danne et egnet underlag for trafikken p broen og fugtisoleringen skal derudover beskytte den underliggende konstruktionsbeton mod vandgennemsivninger. Dette betyder, at al brende konstruktionsbeton i bro- og tunneldk skal beskyttes med en fugtisoleringsmembran samtidig med, at membranen skal aflastes for vandtryk. Vejledning P ganske korte broer kan Bygherren bestemme, at der udfres forenklede fugtisoleringssystemer, specielt hvis brodk oversider kan udformes med et stort fald. Projektering af fugtisolering og brobelgning omfatter overordnet: Valg mellem forskellige fugtisolerings- og brobelgningstyper Lsning af kritiske fugtisolerings- og brobelgningsdetaljer p broen Lsning af tilslutningsdetaljer ved broender.

Ved ombygning af broer skal bygherren beskrive art og omfang af tilslutningsarbejder mellem eksisterende og nye fugtisolerings- og brobelgningstyper. Ved totalentrepriser skal bygherren specificere den strste forventede trafikmngden (DT) i hele broens levetid. Ved sporbrende broer skal bygherren i forbindelse med totalentrepriser angive om ballast nskes indbygget samt specificere art og omfang af den mekaniske beskyttelse af kunststofbelgninger.

Vedrrende brobelgninger p stldk henvises til afsnit 4.9.2.

4.9.1 Grundlag Fugtisolering og brobelgninger for betonbroer skal projekteres i overensstemmelse med nedennvnte vejregler og udbudsforskrifter. I tilflde af indbyrdes modstrid glder dokumenterne i prioriteret rkkeflge. 1. Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning inkl. tegningsbilag 2. Projektering af kunststofbelgning inkl. tegningsbilag 3. AAB, FUGTISOLERING BETONBROER 4. AAB, BROBELGNING - BETONBROER 5. Stlrrstunneler, Vejledning 6. AAB, Stlrrstunneler. vrige henvisninger Tilsynshndbog for broentrepriser fugtisolering og brobelgning inkl. bilag Udbudsforskrifter for Betonbroer, Paradigme for srlig arbejdsbeskrivelse, SAB-P Vejregler for eftersyn af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning Vejregel, Vedligehold af fugtisolering og brobelgning. Det skal bemrkes, at Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning og Projektering af kunststofbelgning er udarbejdet til anvendelse som aftalegrundlag mellem bygherre og rdgiver/totalentreprenr der vil derfor i det efterflgende i vid udstrkning blive henvist til Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning og i det efterflgende alene anfrt supplerende bemrkninger.


Oktober 2013 31

4.9.2 Materialer Fugtisolering Det frdige system af fugtisolering skal afhngigt af materiale overholde funktionskravene som flger: AAB, FUGTISOLERING BETONBROER, afsnit 1.2, Bitumins fugtisolering og brobelgning AAB, BEN KUNSTSTOFBETON BETONBROER, afsnit 1.1, ben kunststofbeton AAB, KUNSTSTOFBELGNING BETONBROER, afsnit 1.2, Kunststofbelgning AAB BETONBRO ELASTISKE FUGER, afsnit 1.2, Elastiske fuger AAB, Betonbroer, BROBELGNING, afsnit 11.10.1.2, Stenfyldte fuger. Valg af fugtisoleringstype p vej- og stibroer skal ske ud fra retningslinjerne i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning (inkl. tegningsbilag) respektive Projektering af kunststofbelgning, idet der p vej- og stibroer vlges mellem flgende typer: Fugtisolering type IVa (DT 4.000) Fugtisolering type IVc (DT < 4.000) Fugtisolering type I (tunnelrr med jorddkning og risiko for skader p fugtisolering som flge

af rodvkst) Kunststofbelgning (DT


32 Oktober 2013

Tunnelplacering DT < 4.000 DT 4.000

Hjtliggende tunnel Projekteres med < 200 mm friktions-/jordfyld over fugtisoleringen plus normal vejbefstelse (overbygning)

IVc IVa

Lavtliggende tunnel Projekteres med > 200 mm friktions-/jordfyld over fugtisoleringen plus normal vejbefstelse (overbygning)

IVc IVc

Bundpladen inde i tunneler skal udfres i ekstra aggressiv miljklasse. Bygherren skal i det aktuelle tilflde afgre, om der skal foreskrives fugtisolering af bundpladen, fx nr tunnelen ligger i et dybdepunkt.

Bituminse brobelgninger p betondk Det frdige system af brobelgninger skal afhngigt af materiale overholde funktionskravene som angivet under pkt. 4.9.2 Fugtisolering. De bituminse brobelgningslag bestr af flgende lag: Slidlag Beskyttelseslag Evt. profileringslag Drnlag. Valg af type og tykkelser af de enkelte lag p/i: Krebaner Rabatter Fortove Kontrabanketter skal specificeres p baggrund af retningslinjerne i afsnittene: 6.1.6, Drnlag, 13, Evt. profileringslag, 14, Beskyttelseslag og 15, Slidlag i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning. Belgningsopbygningen i krebanearealer skal vre: Slidlag: SMA, type 11, 40 mm Beskyttelseslag: ABM, type c, 45 mm Drnlag: AB, type 8, 20 mm. Sfremt belgningsopbygningen ndres eller de geometriske krav medfrer at belgningstykkelser under-/overskrider krav til minimums- og maksimumstykkelser, jf. afsnit 12.3, Udfrelse i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning, skal ndringerne godkendes af bygherren. Profileringen af brobelgningsoverfladen skal udfres i betondkket p en sdan mde, at konstruktionsbetonens overflade flger den frdige belgningsoverflade; men i visse tilflde kan konstruktionsbetonens overfladegeometri blive for kompliceret, hvorfor Bygherren kan acceptere et profileringslag m indskydes, jf. specifikationer i afsnit 13, Eventuelt profileringslag, i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning.


Oktober 2013 33

Skal der udlgges en stjreducerende belgning, er der i afsnit 15.2.8, Stjreducerende belgning (SRS) i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning beskrevet 2 muligheder for belgningsopbygning. Ved broer lngere end 10-15 m skal der i drnlaget - i dybdelinjer over dryprr - udfres drnkanaler, jf. afsnit 6.3.1 i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning. Vejledning Endvidere br det overvejes at indbygge drnkanaler parallelt med fugekonstruktioner p disses opstrms sider, men strrelsen br minimeres, fordi de kan fungere som revneadvisere i overliggende belgning.

Ud over valg af brobelgningstyper skal der i projekteringsfasen defineres en rkke forudstninger og specificeres en rkke krav i forbindelse med belgningsarbejderne, jf. Udbudsforskrifter for Betonbroer, afsnit 11, SAB-P, Brobelgning. Herunder: Oplysninger om trafikbelastning udtrykt ved DT Krav til sporkringsresistens for broer med vsentlig trafikal betydning Dimensioneringshastighed Krav til tekstur og krav til jvnhed for mindre broer Krav til lyst tilslag udtrykt ved om vejen er belyst eller ikke belyst Skrpede krav til materialer, udfrelse, og ved tungt trafikerede veje samt ved

langsomtkrende tung eller tung kanaliseret Om belgningen evt. nskes trafikeret inden afleveringen og hvilke tiltag der skal

ivrksttes i den anledning. I forbindelse med totalentrepriser skal Bygherren specificere ovennvnte srlige krav der er angivet i SAB-P.

Elastiske fuger Med henblik p at skabe tthed mod vandindtrngning skal der ved belgningsafslutninger langs kantbjlker, kantsten, midterautovrn, fugekonstruktioner samt ved inddkninger af fugtisolering og mellem betonelementer herunder kantsten m.m. udfres elastiske fuger. I afsnit 17.2, Elastiske fuger, i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning (inkl. tegningsbilag) er der specificeret retningslinjer for anvendelse og krav til 2 fugetyper: Type A (smeltbar fugemasse) og Type B (hrdbar fugemasse). Fugetype A skal anvendes i forbindelse med vandrette fuger (fx mellem bituminse belgninger og beton) og fugetype B ved lodrette eller vandrette fuger (fx mellem betonelementer og fuger over klemskinner); fugetype B kan anvendes hvor fugetype A anvendes. Stenfyldte fuger Der udfres stenfyldte fuger for at optage temperaturbevgelser i broen uden revnedannelser i brobelgningen ved broender, jf. afsnit 17.3, Stenfyldte fuger i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning (inkl. tegningsbilag). Der er specificeret retningslinjer for anvendelse og krav til 2 fugetyper: Type D (smeltbar fugemasse) Type E (smeltbar fugemasse).


34 Oktober 2013

Fugetype D anvendes ved relativt store fugebevgelser (maksimum lngdebevgelse 25 mm og evt. som en erstatning for en mekanisk fugekonstruktion) og fugetype E anvendes ved belgningsafslutninger mod mekaniske fuger samt ved broender og lignede steder med relativt begrnsede bevgelser (maksimum lngdebevgelse 10 mm). Drnkanaler Drnkanaler skal indbygges for at lede evt. vand i drnlaget til nrmeste dryprr og derigennem bidrage til at aflaste vandtryk p oversiden af fugtisoleringen. Bygherren kan bestemme at der skal udfres drnkanaler langs fugekonstruktioner p disses opstrms side. Krav til placering og udfrelse af drnlag fremgr af afsnit 6.3.1, Drnkanaler i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning (inkl. tegningsbilag). Drnkanaler skal udfres af ben kunststofbeton, jf. AAB BEN KUNSTSTOBETON BETONBROER. Kunststofbelgninger Kunststofbelgninger omfatter 2 typer: Kunststofbelgning med foreskrevet opbygningsprincip (3-lagsbelgning) og Kunststofbelgning uden foreskrevet opbygningsprincip (typisk 2-lagsbelgninger) Kunststofbelgninger skal typegodkendes samt leveres og udfres i henhold til typegodkendelsesdokumentet. Belgningsopbygninger skal specificeres i forhold til trafikmngden i henhold, jf. AAB, KUNSTSTOFBELGNING BETONBROER, afsnit 1 Alment. Kunststofbelgninger m kun foreskrives ved trafikbelastninger < 10.000 DT. Vejledning Det skal bemrkes, at typegodkendte kunststofbelgninger med foreskrevet opbygningsprincip eller uden foreskrevet opbygningsprincip er ligevrdige sfremt de er specificeret til samme anvendelsesomrde.

Bygherren skal specificere alle flader som skal belgges med kunststofbelgning. Bygherren skal angive sfremt man kun nsker det ene belgningsopbygningsprincip. Bygherren kan specificere specielle krav til belgningens farve men dette kan medfre at der p markedet ikke findes belgningerne, som er typegodkendt.

Brobelgninger p stldk Stldk skal beskyttes mod korrosion og have en for trafikken ndvendig friktion. Brobelgninger p stldk skal best af: Bituminse brobelgninger, eller Kunststofbelgninger. Der findes ingen Vejregler eller detaljeret projekteringsregler for bituminse brobelgninger p stldk. Sfremt bygherren giver tilladelse til at der anvendes bituminse belgninger skal entreprenren foresl og udvikle en belgningsopbygning, som overholder funktionskravene til fugtisolering og brobelgning p betonbroer, jf. pkt. 4.9.2 - Fugtisolering, og srge for at opbygningen bliver godkendt af bygherren uden udgift for denne.


Oktober 2013 35

Der findes pt. ingen Vejregler eller detaljeret projekteringsregler for kunststofbelgninger p stldk eller typegodkendte kunststofbelgninger til stldk men teksten i Projektering af kunststofbelgning kan med passende modifikationer bringes til anvendelse i forbindelse med stlbroer, fx broklapper. Sfremt bygherren giver tilladelse til at der anvendes en kunststofbelgning, skal entreprenren foresl og udvikle en belgningsopbygning, som overholder funktionskravene til kunststofbelgninger p betonbroer. Entreprenren skal tillige srge for at opbygningen bliver godkendt af bygherren uden udgift for denne. Stlrrstunneler Indvendige flader i vandlbs- og trafiktunneler skal bekldes i bunden og p siderne som angivet i Projektering af stlrr under veje.

Bygherren skal specificere om der nskes supplerende overfladebehandling af indvendige og udvendige flader, jf. Projektering af stlrr under veje. Supplerende overfladebehandling af udvendige flader kan ske inden samling af rret i henhold til DS/EN 12944 p de tunnelelementer, der indbygges i den mest eksponerede del af tvrsnittet.

4.9.3 Dimensionering Fugtisolering og brobelgning Valg af fugtisoleringstype og brobelgningstype skal som nvnt ske ud fra retningslinjerne i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning, jf. afsnit 4.9.2 Bituminse brobelgninger p betondk. Drnkanaler og dryprr Drnlaget afdrnes via drnkanaler og dryprr. Dimensionering og placering af drnkanaler skal ske ud fra Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning, jf. afsnit 6.3.1. respektive afsnit 6.3.2 vedrrende dryprr. Elastiske fuger Dimensionering af fuger skal ske ud fra Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning, jf. afsnit 17.2. Stenfyldte fuger Dimensionering af fuger skal ske ud fra Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning, jf. afsnit 17.3.

4.9.4 Konstruktive bestemmelser Krav til underlaget For at kunne udfre en fugtisolering og brobelgning med den specificerede kvalitet skal underlaget overholde en rkke krav til: Oversidens geometri Overfladens jvnhed og struktur Overfladens renhed Betonens fugtighed. Der henvises til kravene anfrt i:


36 Oktober 2013

Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning, afsnit 2, Krav til betonoverfladen samt 13.1 vedrrende profilering af betonoverflader.

AAB, BETONBROER BETON, afsnit 3.9.4, Overflader der skal fugtisoleres eller belgges med asfalt.

Specielt omkring kontrabanketter mod kantbjlker skal der sikres ca. 100 tvrfald. For kunststofbundne belgninger glder samme krav suppleret med: Srlige krav til tekstur. Kravene der skal opfyldes fremgr af: Projektering af kunststofbelgning, afsnit 5, Krav til betonunderlag. AAB KUNSTSTOFBELGNING BETONBROER, afsnit 3.2 Krav til afvanding og afdrning Krav til fald og afvanding af den frdige belgningsoverflade er anfrt i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning, afsnit 3, Krav til den frdige belgningsoverflades geometriske udformning og afvanding respektive Projektering af kunststofbelgning, afsnit 6. Vedrrende afledning af vand fra overside belgning henvises til afsnit 4.10. Detaljer Projektering af detaljer ved inddkning af fugtisolering (klemskinne), dryprr, afslutninger ved dilatationsfuger, udfrelse af stdsamlinger mellem kantsten samt kontrafald mod kantbjlker m.m. skal udfres i henhold til relevante afsnit i Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning samt de tilhrende tegningseksempler. Ved fugtisoleringsafslutninger langs kantbjlker o. lign., samt langs mekaniske fuger, skal der monteres klemskinner. Opspringet langs kantbjlker, fra overside rabat eller fortov til overside kantbjlke, skal vre ca. 100 mm. Srlige bestemmelser Ved broer med busholdepladser eller strkt trafikerede svingbaner skal flgende - pga. den meget kanaliserede og tunge trafik - respekteres: Der m ikke placeres broaflb inden for busholdepladsen, jf. afsnit 4.10 Belgningen skal udfres som semifleksibel belgning (SFB).

4.9.5 Fremstilling, levering og indbygning Specielle krav til fremstilling, levering og indbygning af fugtisolering, ben kunststofbeton, kunststofbelgning, elastiske fuger, stenfyldte fuger samt brobelgning er beskrevet i hhv.: AAB, FUGTISOLERING BETONBROER AAB, BEN KUNSTSTOFBETON BETONBROER AAB, KUNSTSTOFBELGNING BETONBROER AAB BETONBRO ELASTISKE FUGER AAB, Betonbroer, BROBELGNING, afsnit 11.10, Stenfyldte fuger AAB, BROBELGNING BETONBROER.


Oktober 2013 37

4.9.6 Eftersyn og vedligehold Retningslinjer og vejledning i eftersyn og vedligehold af fugtisolering og brobelgning er beskrevet i: Vejregler for eftersyn af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning. Vejregel, Vedligehold af fugtisolering og brobelgning.

4.9.7 Projektopflgning Projektopflgning skal organiseres efter retningslinjerne anfrt - og med anvendelse af skemaerne - i Tilsynshndbog for broentrepriser fugtisolering og brobelgning inkl. bilag. Det skal specielt bemrkes, at bygherren skal skriftligt inviteres til at deltage i formder med entreprenren omkring udfrelse af fugtisolering og brobelgning. Afslutningsvis skal som udfrt dokumentation udfres i henhold til gldende arkivinstrukser.

4.10 Afvanding af broer

Dette afsnit beskriver grundlaget for dimensionering, fremstilling, levering og indbygning af afvandingssystemer til broer med lngder p op til 200 m. Afvanding af broer omfatter: afvanding af overbygning drning af brobelgninger drning af underbygninger drn ved broender tilslutning til afvandingssystem. Afvandings- og drnsystemer dimensioneres og udformes, s de sikrer effektiv afvanding af vej- og stioverflader ved dimensionsgivende regnskyl, se afsnit 4.10.3 Hydraulisk dimensionering, og desuden sikrer effektiv afvanding af drnlag over broens fugtisolering sledes, at der ikke str vand p frdselsarealerne eller i drnlaget over fugtisoleringen. Afvandings- og drnsystemet skal under normale forhold vre selvrensende, men i vrigt udformet sledes at det er let at rense f. eks. med hjttryksspuling. Afvanding fra brokonstruktioner forudsttes afledt til et afvandingssystem i vej, sti eller bane. Grnseflade for afvanding af broer er tilslutningen til vej-, sti- eller baneafvandingssystem. Ndvendige myndighedstilladelser til afledning fra broer er forudsat indhentet som en del af det vej-, sti- eller baneprojektet som broen(erne) indgr i. Vejledning Afvanding af under- eller overfrt vej, sti eller bane er forudsat projekteret som en del af det vej-, sti- eller baneprojekt broen indgr i. Tilslutning til vej-, sti- eller baneafvandingssystem kan enten vre til en brnd eller udlb i grft. Kravene i dette afsnit kan ikke umiddelbart anvendes til projektering af afvanding fra sporbrende broer. Der henvises i stedet til Banedanmarks forskrifter.

Bygherren kan foreskrive, at tilslutning af broens afvandingssystem skal vre til en anden type recipient, fx udlb i , s, hav eller ved nedsivning. Bygherren kan foreskrive, at broprojektet indeholder specielle aflbsanlg, fx pumpebrnde, overlbsbygvrker etc. Ved ombygning af eksisterende broer skal bygherren foreskrive art og omfang af ombygninger af afvandingssystemer.


38 Oktober 2013

Bygherren kan foreskrive, at broprojektet skal indhente myndighedstilladelser til afvanding, herunder nedsivningsanlg, grundvandsnkninger etc. Bygherren kan foreskrive andre krav til forventede levetid. Af hensyn til vedligehold og udskiftning af aflbsdele kan bygherren foreskrive, at der skal anvendes bestemte typer (men ikke specifikke fabrikater). I forbindelse med totalentrepriser kan bygherren anmode de bydende entreprenrer om, som en del af tilbuddet, at beskrive afvandingssystemet, herunder hvilke fabrikater der er forudsat anvendt for udskiftelige dele i det konkrete projekt.

4.10.1 Grundlag Afvanding fra broer skal projekteres i overensstemmelse med flgende dokumenter. I tilflde af indbyrdes modstrid glder dokumenterne i prioriteret rkkeflge. 1. Vejregel. Vejregler for vejes geometri under og over broer 2. Vejregel. Broer. Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning, inklusive

tegningsbilag 3. Vejregel. Bygvrker. Vejregler for projektering af kunststofbelgning 4. Vejregel. Vejkonstruktioner. Afvandingskonstruktioner 5. Udbudsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Afvanding, med tilhrende SAB-P. 6. Udbudsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Stlbroer, med tilhrende SAB-P. 7. Betonrr- og formstykker DS/EN 1916 suppleret med DS 2420-1 8. Betonnedgangs- og inspektionsbrnde DS/EN 1917 suppleret med DS 2420-2 9. Lgning af stive ledninger af beton mv i jord DS 437 10. Lgning af fleksible ledninger af plast i jord DS 430 11. Drain and sewer systems outside buildings DS/EN 752 12. Dksler, riste og karme DS/EN 124.

4.10.2 Materialer Materialer til afvandings- og drnsystemer i jord skal vre iht. 'AAB for Afvanding'. Bro-aflbsbrnde skal opfylde krav som angivet i 'AAB for Afvanding', afsnit 2.4.1, og som angivet i 'Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning', afsnit 3.4.

Bygherren kan foreskrive srlige aflbsbrnde til gang- og cykelstier. Dryprr skal vre som angivet i 'Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning', afsnit 6.3.2. Aflbssystemer, rr mv., til indbygning eller indstbning skal vre som angivet i 'Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelgning', afsnit 3.4. Aflbsrr som skal indstbes i beton skal vre robuste og kunne holde til pvirkninger i forbindelse med udstbning af beton. Udlbsbygvrker til grfter skal vre i henhold til VD typetegning 26511 af 13.09.82 for vejbroer og i henhold til BN1-11, bilag 5 for jernbanebroer. Stldele, fx dkplader, fastgrelser mv., skal vre i overensstemmelse med 'AAB for Stlbroer'. Mindre stldele, s som fastgrelser, skal vre i rust- og syrefast stl. Strre dele kan vre i varmforzinket stl.


Oktober 2013 39

4.10.3 Dimensionering og udformning Krav til geometri og faldforhold Afvanding af overfladevand p broer foregr normalt ved, at vandet lber ad faldlinjer ned til dybdelinjen i belgningen og derefter ad denne i langsgende retning, indtil vandet bliver opfanget af nedlbsbrnde. Der er normalt tilstrkkeligt fald p tvrprofilelementerne til at sikre aflb fra disse til dybdelinjerne. Visse steder kan det dog vre ndvendigt af hensyn til vandafledningens effektivitet at etablere strre fald eller modfald i tvrprofilelementerne p broerne, end vejens generelle trac betinger (et typisk eksempel herp er vendekurver beliggende p broer). Lngdefaldet i dybdelinjer i belgning og konstruktionsbeton br vre mindst 10 for at opn en tilfredsstillende afvanding af overfladevand og eventuelt drnvand. Kun efter aftale med bygherre m der fraviges fra dette krav. Dette br s vidt muligt etableres ved at vejens lngdefald p broen er mindst 10 . Sfremt der ikke kan etableres s stort lngdefald, br der etableres kunstigt fald i dybdelinjer eventuelt kombineret med ekstra nedlbsbrnde og dryprr p broen. Det er af afgrende betydning, at der ved fastlggelse af den overfrte vejs lngdeprofil tages hensyn til afvandingen. Vejledning Erfaringer viser, at der er sammenhng mellem utilstrkkeligt lngdefald og antal skader som flge af vandgennemsivninger. I de tilflde hvor der ikke kan etableres lngde- eller rendestensfald p

projekteringsgrundlag for broer

Documents