Projektkonkurrence Ny Østergade i Roskilde

Dommerkomiteens betænkning

Fase 1

Marts 2016 Indledning Konkurrencen blev udskrevet i november 2015 med deltagelse af de syv ne-denstående teams, som var blevet udvalgt igennem en prækvalifikation afholdt i overensstemmelse med EU´s udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004. COBE Arkitekter LIW Planning Niras ICP Dissing+Weitling Arkitekter JAJA Architects SLA Landskab Ove Arup Ingeniører EFFEKT Arkitekter Karres & Brands ALECTIA Ingeniører WTM Engineering K. E. Andersen Analyse & Strategi EDC Erhverv Roskilde Holscher Nordberg Arkitekter TREDJE NATUR Orbicon Rådgivende Ingeniører Via Trafik Rekommanderet NORD Architects Cornelius+Vöge Arkitekter GHB Landskab Grontmij Ingeniører Blue Bakery Rendbæk Consulting Tegnestuen Vandkunsten Arkitekter Marianne Levinsen Landskab Dansl Energi Management & Esbensen Nordconsult-Wessberg Ingeniører Tyréns Ingeniører BM Arkitekter

1

Vilhelm Lauritzen Arkitekter Balslev Ingeniører 1:1 Landskab Konkurrencen har været planlagt afviklet i to faser, hvor første fase har været en projektkonkurrence med ovennævnte syv deltagere. Anden fase gennemføres som udbud efter forhandling med deltagelse af to for-slagsstillerne fra første fase. De til fase to udvalgte teams uddyber og viderebe-arbejder deres forslag frem til et tidspunkt, hvor dommerkomiteen vælger det endelige vinderforslag. Målet med denne bybygningsopgave er at binde Roskilde sammen. Dette skal ske under iagttagelse af opgavens tre hovedtemaer At bygge by At bygge levende At bygge bæredygtigt Målet med opgaven er, med konkurrencen som redskabet, at få kvalificerede forslag til, hvordan Ny Østergadearealet kan omdannes fra anonym parkerings-plads til et levende bymiljø med en blanding af erhverv, bolig og butikker. Den stationsnære beliggenhed gør det oplagt at bygge tæt. Det skal dog ske med respekt for naboerne, og en væsentlig del af opgaven er at undersøge, hvordan der kan skabes et tæt bebygget kvarter, der hænger sammen med Roskildes skala, identitet og bygningsarv. Deltagerne i konkurrencens første fase har skullet give forslag til en ny cykel- og gangforbindelse over eller under banetraceet. Den nye tværforbindelse skal binde Roskilde bedre sammen og gerne være mere end blot en forbindelse. Den sydlige del af banen skal gå fra at være ingenmandsland til at blive en le-vende del af Roskildes centrum med stationen som byens hjerte. Bedømmelsen Dommerkomiteen har bestået af: Borgmester Joy Mogensen, formand for dommerkomiteen Byrådsmedlem Lars Christian Brask Byrådsmedlem Lars Lindskov Byrådsmedlem Karsten Lorentzen Byrådsmedlem Birgit Pedersen Byrådsmedlem Henrik Stougaard Byrådsmedlem Jeppe Trolle Ingeniør Bent Steen Andreasen, ekstern fagdommer Professor, landskabsarkitekt Ellen Braae, ekstern fagdommer Arkitekt Bjarne Hammer, ekstern fagdommer Arkitekt Helle Lis Søholt, ekstern fagdommer Rådgivere for har været: Kommunaldirektør Henrik Kolind, Roskilde Kommune

2

Direktør for By, Kultur og Miljø Martin Holgaard, Roskilde Kommune Projektleder, arkitekt Sune Carlsen, Roskilde Kommune Planchef, arkitekt Dorthe Harbo Andersen, Roskilde Kommune Projektudvikler, arkitekt Claus B. Hansen, Claus B. Hansen & Allan Chabert A/S Arkitekt Flemming Deichmann, konkurrencens sekretær Som grundlag for sin bedømmelse af konkurrencens første fase har dommer-komiteen taget udgangspunkt i konkurrenceprogrammet, hvori var anført føl-gende bedømmelseskriterier: A. En stærk helhedsplan som tilgodeser ønsket om en velfungerende bydel, der såvel i sin helhed som ved etapevis realisering fremstår nytænkende og frem-tidsfokuseret og i et spændende byarkitektonisk samspil med omgivelserne. B. En plan der på bedste vis føjer sig til Roskildes skala og karakter ved at re-spektere Roskildes historie og være fremsynet i trit med Roskildes udvikling. C. Bymæssige funktioner der binder Roskilde sammen fysisk og mentalt. D. En på alle måder vellykket trafikafvikling, der også tager hensyn til naboom-råderne mod syd og øst. E. En på alle måder nytænkende tværforbindelse over/under jernbanetraceet. F. Forslagets evne til at synliggøre, at de foreslåede løsninger er baseret på sund økonomi og bæredygtighed generelt. Kriterierne er oplyst i ikke-prioriteret rækkefølge. Ud fra ovenstående har dommerkomiteen udvalgt følgende to forslag til videre-udvikling i konkurrencens fase 2 – udbud efter forhandling – og hvor anonymite-ten er ophævet: Forslag 11225 EFFEKT Arkitekter Karres & Brands ALECTIA Ingeniører WTM Engineering K. E. Andersen Analyse & Strategi EDC Erhverv Roskilde Forslag 63217 COBE Arkitekter LIW Planning Niras ICP De øvrige fem forslag er udarbejdet af: Forslag 23568 Dissing+Weitling Arkitekter JAJA Architects SLA Landskab Ove Arup Ingeniører Forslag 78431 Holscher Nordberg Arkitekter

3

TREDJE NATUR Orbicon Rådgivende Ingeniører Via Trafik Rekommanderet Forslag 020815 NORD Architects Cornelius+Vöge Arkitekter GHB Landskab Grontmij Ingeniører Blue Bakery Rendbæk Consulting Forslag 79292 Tegnestuen Vandkunsten Arkitekter Marianne Levinsen Landskab Dansk Energi Management & Esbensen Nordconsult-Wessberg Ingeniører Tyréns Ingeniører BM Arkitekter Forslag 11052 Vilhelm Lauritzen Arkitekter Balslev Ingeniører 1:1 Landskab I det efterfølgende er der redegjort for dommerkomiteens bemærkninger til de syv forslag i konkurrencens fase 1. Nærværende foreløbige betænkning tilstilles forslagsstillerne bag de to udvalgte forslag. Herudover vil hvert af de to forslag ved igangsætningen af fase 2 mod-tage en række supplerende kommentarer direkte møntet på en viderebearbejd-ning af forslagene. Dette sker med henblik på den forestående videreudvikling af de respektive forslag i konkurrencens fase 2 i dialog med et til formålet ned-sat forhandlingsudvalg og i øvrigt i henhold til oplysningerne i konkurrencepro-grammet. Herudover får de pågældende forslagsstillere også et notat som tillæg til kon-kurrenceprogrammet, der præciserer afviklingen af fase 2, herunder en beskri-velse af de forhold i de respektive forslag, som dommerkomiteen ønsker bear-bejdet og/eller videreudviklet i fase 2. Dommerkomiteens generelle bemærkninger i fase 1 Efter en første gennemgang af de syv indkomne forslag var det dommerkomite-ens umiddelbare indtryk, at man havde modtaget syv interessante og meget forskellige forslag på den stillede opgave. Det bybygningsmæssige tema

4

Generelt kan man tale om, at der hvad hovedstrukturen angår, er to typer af forslag. Den ene type med hovedvægten på en sammenhængende bebyggelse langs banen, hvor man i den anden type hovedstruktur lægger vægt på, at ska-be bykvarterer, der overvejende har en bebyggelsesmæssig sammenhæng på tværs. Der er således stor variation i, hvordan forslagene ”går i dialog med” eller tilpasser sig skalaen i de tilgrænsende bydele. I konkurrenceprogrammet blev der stillet spørgsmålet om i hvilken grad kan op til 100.000 m2 indpasses på området uden at gå på kompromis med Roskildes købstadsskala. Når man anskuer drøjden i den foreslåede bebyggelsesstruktur med de udlagte bebyggede flader og den viste volumen i bebyggelsen, er det tydeligt, at den ønskede udbygning på op til 100.000 m2 tilsyneladende har væ-ret en udfordring for konkurrencedeltagerne, idet ingen af de syv forslag når op på det tal. I flere af forslagene opererer man med plinteløsning helt eller delvist bl.a for at kunne indarbejde det ønskede antal parkeringspladser. Det har været tydeligt, at det er en planmodel, som skal anvendes med omtanke, dels af hensyn den etapevise udbygning dels af hensyn til bindinger, der også ligger i den måde at bygge by på det aktuelle sted. Her tænkes særligt på ønsket om at sikre en bå-de visuel og en i funktionel henseende optimal forbindelse på tværs af banen. Flere forslag introducerer indre gadeforløb, hvilket dommerkomiteen har fundet problematisk, da det ikke kan udelukkes, at det kan blive en uønsket konkurrent til Algade. Der arbejdes i alle forslag seriøst med at binde byen sammen visuelt, forbindel-sesmæssigt og bygningsmæssigt, men med stor forskelighed og vekslende kvalitet. Dette er der nærmere redegjort for ved de enkelte forslag. Forbindelsen fra Køgevejs forlængelse over jernbanetraceet til Hersegade er alle forslag på nær et udført med en broforbindelse. Et enkelt forslag bringer en meget bred og delvist åben tunnel i spil, som den nye tværforbindelse for gåen-de og cyklende. Herudover er der flere, der bringer en ny, mindre tunnel i for-slag og et enkelt forslag, der foreslår yderligere en broforbindelse. Det er tyde-ligt at flere forslag har problemer med , hvorledes tværforbindelsen lander nord for baneterrænnet, hvilket givet skyldes det noget begrænsede areal, der er til rådighed til dette formål. Et tema det er vigtigt at få behandlet i fase 2. Forslagene fordeler de ønskede funktioner over hele arealet, men med primært to tyngdepunkter enten overfor stationen eller ved Røde port. Det landskabelige tema Der er stor forskel i behandlingen af det landskabelige tema forslagene imellem. I nogle forslag lægges der stor vægt landskabets betydning såvel i de store træk som i de enkelte byrum og det er med til at tegne hovedlinjerne i de re-spektive forslag. I andre forslag er den landskabelige behandling noget tyndere i udtryk og indhold. Der er således en tydelig varierende kvalitet i læsning af byens rekreative forbindelser og træk i samspil med den stedlige kontekst. Der er tilsvarende en stor variation i dialogen med de tilgrænsende byområder.

5

I dannelsen af byrum er de i hovedtrækkene enten en del af et indre gadestrøg eller rum i forskellig størrelse, der indgår som en aktivering af Ny Østergade. Det arkitektoniske/bygningsmæssige tema Der er i forslagene arbejdet med at forstå Roskildes karakter og skala. Endvide-re er der vist forskellige tilgange til højder og tilpasning til naboområderne. Der er dog ingen forslag, som udfordrer højdegrænserne. Forslagene har arbejdet med portmotiver på forskellige måde enten i forlængel-se af Køgevej eller ved Røde port. Flere af forslagene tolker og går i dialog med Roskilde bys karakteristika og købstads miljø samt materialitet og farveskala. Således arbejder flere med at skabe en mangfoldighed i det bygningsarkitektoniske udtryk. Forslagene viser i forskelligt omfang illustrering af sigtelinjer fra forskellige ste-der i relation til bygningshøjder. Generelt ville dommerkomiteen gerne have set dette tema bedre belyst. Det tekniske tema Bæredygtighed behandles i alle forslag og der gives forskellige forslag til hvor-dan dette kan håndteres i den videre proces. Forslagene går fra at gå efter en certificeringsordning til en proces hvor samspillet med kommunen, investorer og andre interessenter angives at ville resultere i det optimale rent bæredygtig-hedsmæssigt. Der lægges i alle forslag op til etablering af p-kælder under bebyggelsen i større eller mindre udstrækning og fra to til fire etager. Enkelte forslag kommer ind på problematikkerne omkring forhold som det at bygge tæt op af jernbanen og for-holder sig også til eventuelle grundvandsudfordringer i relation til p-kælderen om end disse forhold ikke er efterspurgt i konkurrenceprogrammet. Forslagene forholder sig forskelligt til adgang i den almindelige daglige driftssi-tuation. Situationer som flytninger, senere bygningsvedligehold og renoveringer er generelt ikke berørt Der er ingen af forslagene, der har berørt forhold omkring råd fra det kriminal-præventive råd. Enkelte forslag berører vindproblematik og muligheden for et godt vindmiljø. De tekniske temaer, som de kommer til udtryk i programmet, er rimeligt imøde-kommet i forslagene, når man tager i betragtning af det stadie forslagene befin-der sig på i denne første fase. I konkurrencens fase 2 vil de udvalgte forslag blive stillet overfor en nærmere redegørelse for deres løsninger efter deres re-spektive behov. Sammenfatning Dommerkomiteen har med udgangspunkt i konkurrenceprogrammet, herunder de opstillede bedømmelseskriterier og ud fra ovenstående valgt to forslag ud til en videre bearbejdning i konkurrencens anden fase. De to forslag - 11225 og

6

63217 - har hver for sig nogle stærke træk i det konceptuelle hovedgreb fulgt op af mange fine virkemidler indenfor de før omtalte hovedtemaer. Begge forslag rummer såvel kvaliteter som problematiske dispositioner, men det er dommerkomiteens klare opfattelse, at begge forslag er udviklingsdygtige inden for de givne programkrav. Det er også dommerkomiteens vurdering, at begge forslag inden for deres koncept vil kunne imødekomme de i nærværende betænkning angivne anbefalinger for en viderebearbejdning, så de kan opfylde de forventninger, der er til denne opgave. På grund af opgavens kompleksitet og temamæssige omfang, har dommerko-miteen besluttet ikke at medtage for detaljerede emner, som ønske bearbejdet og videreudviklet i de to forslag, der er udvalgt til at medvirke i konkurrencens fase 2. I stedet vil der blive udarbejdet et tillæg til nærværende betænkning, som nærmere gør rede for den proces og det indhold som vil blive lagt til grund for afviklingen af konkurrencens fase 2. De bemærkninger, der her er medtaget for de to forslags vedkommende, har således en mere overordnet karakter. Ud over de to forslag der går videre til fase 2, har dommerkomiteen især drøftet forslag 78431 og forslag 11052. Fra disse forslag vil dommerkomiteen fremhæ-ve nedenstående deltemaer, som man finder kan være til inspiration til den vi-derebearbejdning, der skal ske med de til fase 2 udvalgte forslag. De deltemaer som dommerkomiteen ønsker at forslagsstillerne i fase 2 har fokus på er føl-gende: Fra forslag 78431 Dette forslag afstedkom særligt en diskussion om portmotiver omkring både Røde Port og forlængelsen af Køgevej. Ideer som dommerkomiteen gerne ser taget med i den videre proces er: • Ønsket om at udvikle et portmotiv i bebyggelsen og en særlig markering af

tværforbindelsen over jernbanetraceet i forlængelse af Køgevej. • Ønsket om at markere et arkitektonisk portmotiv eller anden markant, sig-

nalmæssig sammenhæng mellem Røde port og den fremtidige nye bebyg-gelse.

Fra forslag 11052 Dette forslag afstedkom særligt en diskussion om boligkvaliteter og handelsstra-tegi. Ideer som dommerkomiteen gerne ser taget med i den videre proces er derfor • Ønsket om at sikre boligkvaliteter i form af altaner, optimale lysindfald og

udsigt, hvor det er muligt. • Ønsket om at kunne indpasse butikker over 500 m2 i tråd med anbefalinger

fra den nye detailhandelsanalyse og programmets oplæg til indpasning af større butikker.

Dommerkomiteens bemærkninger til de udvalgte forslag Forslag 11225 – Udvalgt til fase 2 EFFEKT Arkitekter Karres & Brands

7

ALECTIA Ingeniører WTM Engineering K. E. Andersen Analyse & Strategi EDC Erhverv Roskilde Det bybygningsmæssige tema Forslaget knytter Roskilde sammen på tværs af banen på en meget overbevi-sende måde ved at betragte stationen som centrum i et stort nyt byrum. Dom-merkomiteen oplever, at dette forslag er et stærkt svar på at skabe en ny an-komst til byen, som ikke tegner en forside og bagside på stationen, som den fremstår i dag, men som formår at skabe en forside både nord og syd for banen. Forslaget formår på en meget fin måde, at koble jernbanetraceet og den ny bebyggelse sammen funktionelt, visuelt og stemningsmæssigt. Dette overordnede greb på tværs af banen - som det eneste forslag under jern-banetraceet - skaber en fantastisk forbindelse til Roskilde’s DNA forstået som netop netværket af byrum i midtbyen. Eftersom dette forslag er det eneste, der arbejder med denne byrumsløsning som primær forbindelse, er det også dette forslag, som har den stærkeste visuelle, og mest intuitive og naturlige fodgæn-ger- og cykelforbindelse af alle syv forslag. Dernæst har dommerkomiteen lagt stort vægt på forslagets evne til at illustrere en opdeling af bebyggelsen i kvarterer. De enkelte kvarterer modelleres såle-des, at støjgener skærmes gennem højere bebyggelse mod banen; mod syd trappes bebyggelsen ned i højden, for at møde villabebyggelserne med større venlighed. Der er arbejdet med at illustrere forslagets indpasning i byen ved diverse enkle visualiseringer, hvilket dommerkomiteen sætter utrolig stor pris på, og opfatter som en professionel analyse af forslaget arkitektoniske virkning i samspil med den eksisterende bymidte. Bebyggelsen er som led i denne analyse trukket til siden, således at sigtelinjen mod Domkirken opretholdes i forlængelse af Køge-vej, hvilket dommerkomiteen finder meget værdifuldt. De ønskede funktioner integreres i hele bebyggelsen med butikker i stueetagen, dernæst kontorer og boliger på toppen, hvilket er et fint svar på programmets oplæg. Forslaget illustrerer herudover et stærkt anker bestående af et storma-gasin i den centrale del af bebyggelsen og et hotel i forlængelse af den eksiste-rende tunnel, som således kan fortsættes og kobles direkte til hotellets foyer. Tilsvarende placeres også butiksfunktioner i stueetagen ved Røde port. Dommerkomiteen stiller sig lidt mere kritisk til den store mængde butikker pla-ceret nord for Frøforsyningen, men samlet set er der tænkt meget over både bebyggelsen form og indhold, således at byens fremtidige flows og byliv under-støttes mest muligt. Således skabes et fint flow for gående og cyklister såvel på langs som på tværs i bebyggelsen. Det landskabelige tema Forslagsstillerne baserer deres forslag på en overbevisende bylandskabelig tolkning af den stedlige kontekst, hvor de fremhæver den mulige sammenhæng af grønne rum på begge sider af banen, som hhv. sygehusområdet og Gråbrød-re Kirkegård og i næste led Musicon og Folkeparken udgør. Herved skabes af-

8

sæt til at definere forbindelsen på tværs af banen som grøn i sit udtryk og i ter-rænmæssig henseende således forstået, at terrænet behandles landskabeligt som et kontinuerligt, ubrudt urbant forløb. Herved fremtræder løsningen som et ‘tæppe’ eller et flydende ‘gulv’, hvor der faktisk kan plantes træer. Denne dispo-sition giver mulighed for at se på tværs af banen – også på dette centrale sted – og således at man direkte oplever, at byen fortsætter ‘på den anden side’ så at sige. Forslaget anviser en overbevisende typologisk og skalamæssig måde at skabe dialog med de tilgrænsende områder, som bidrager til at sekvensopdele den samlede bebyggelse og placere, dimensionere og tematisere byrummene. De primære byrum placerer projektets tyngdepunkt i tilknytning til stationen. Det gælder den førnævnte underføring, der med sine store trækroner og sydvest-vendte trapper kan blive et yndet opholdsrum. Og det gælder til byrum, der knytter sig til den forlængede tunnel. Sammen med dels en ny perron 7, der giver den nye bebyggelse et ansigt mod banen, dels en særlig bearbejdning af Ny Østergade på denne strækning, ska-bes der herigennem et nyt ankerpunkt i Roskilde bymidte. Der bliver mulighed for et helt nyt leben med denne perron 7 med facader og udsigt/udgang til den-ne sydlige kant af banetraceet. De øvrige byrum tjener til at skabe for- og bagside på de karrélignende bebyg-gelsesstrukturer og sikre visuelle sammenhænge på tværs af bebyggelsen og banen og dermed på tværs af byen. Mod nord foreslås et torv i samspil med en markant portbygning, som en ny ankomst til Roskilde bymidte. Selve Ny Østergade har til funktion af formidle den nye bebyggelse til den eksi-sterende bebyggelse i visuel og funktionel henseende og samtidig bidrage til indtrykket af en grøn bymidte. Det arkitektoniske/bygningsmæssige tema Forslaget er konkurrencens eneste, der arbejder med den primære forbindelse på tværs af jernbaneområdet som en underføring, der næsten tager karakter af et landskabeligt "dalstrøg". Det sker med en arkitektonisk bearbejdning som fjerner enhver fornemmelse af "tunnel" på bedste vis, idet de enkelte jernbane- spor opleves som broforløb tværs over tunnellen med store åbninger imellem. Forslaget tager udgangspunkt i, at der i den nye passage placeres en række "grønne lommer" og bylivsfunktioner for dermed at opnå et nyt byrum. Underfø-ringen er bearbejdet arkitektonisk overbevisende i sine detaljer. På samme vis har forslaget en klar og overbevisende arkitektonisk tilgang til "at bygge by". Der redegøres på et metodisk niveau for bl.a brug af materialer, far-ver og facadeprincipper. Dette danner et troværdigt grundlag for en tolkning og gentolkning af Roskildes købstads bebyggelsesprincipper. Forslaget illustrerer fint et rigt og varieret bygningsmæssigt udtryk, som både angiver en klar identi-tet og forekommer både overbevisende og realistisk i sin skalamæssige bear-bejdning. Det tekniske tema Forslagsstillerne kommer systematisk gennem de emner, der skal berøres i konkurrencen og har overordnet behandlet yderligere en række emner efter

9

eget valg. Der udvises en stor og bred forståelse for de problematikker, der er væsentlige for dette projektområde. Bæredygtighed er behandlet og der lægges op til en tilgang til bæredygtighed, hvor de mange interessenters interesser medtages i en fremadgående proces. Regnvand foreslås håndteret fordelt over området i forsinkelsessystemer hvor belægningsopbygninger medtages i det samlede volumen. Bebyggelsen er organiseret så de mest støjfølsomme funktioner er placeret længst væk fra banen, enten oppe i etagerne eller bag den første række bygninger. Kælderen er foreslået udført på en mindre del af området for så til gengæld at være med fire etager. Forslag til udførelse af kælderen er behandlet ligesom de væsentligste risikoelementer ved byggeriet som et hele er givet opmærksomhed. Med organiseringen af bygninger er der god mulighed for at opnå et aftryk af bygningerne ned gennem kælderetagerne, der således efterlader en god logisk og overskuelig kælder med god udnyttelsesmulighed. Der foreslås til cyklister etableret et nyt sæt broer over jernbanetraceet. Der er med denne løsning forbundet en økonomi og en logistik ved udførelsen, der skal håndteres samt den tilhørende indflydelse på togdriften. Alt i alt udviser forslagsstillerne en troværdig og realistisk tilgang til projektet på det tekniske område. Konklusion Forslag 11225 er både et flot og et stærkt forslag. Det er også et modigt forslag, i relation til at vise den indbydende byrumsløsning og forbindelsen under banen. Forslaget har umiddelbart en waow-effekt, samtidig med at det tilpasser sig Roskildes karakter og skala. Dommerkomiteen vurderer samtidigt, at forslaget i relation til bybygning er fleksibelt og robust til videre udvikling.

Nedenstående ønskes bearbejdet i fase 2 udover, hvad der er anført i de foregående afsnit. • Forslagets detailhandel-strategi skal videreudvikles. I forbindelse hermed

ønskes der indarbejdet en facadestrategi der muliggør, at man fra banen kan opleve butikkernes vinduesscenografi.

• Forslagets kompakte og tætte bystruktur fordrer fokus på belysning af de eksterne boligkvaliteter såsom dagslysforhold, solorientering, altaner, udsigt vindforhold m.m.

• Der ønskes en yderligere bearbejdning af det portmotiv, der kan etableres ved henholdsvis Røde Port og forlængelsen af Køgevej.

• Der skal ske en bearbejdning af det areal, hvor tværforbindelsen ”lander” på stationssiden ved Hersegade.

Forslag 63217 – Udvalgt til fase 2 COBE Arkitekter

10

LIW Planning Niras ICP Det bybygningsmæssige tema Forslaget arbejder med en opdeling af den fremtidige bebyggelse i kvarterer, som består af sammensatte bygninger, og man søger på den måde at nærme sig Roskildes købstadsmiljø trods en større skala og tæthed. Denne tilgang mener dommerkomiteen er den rigtige løsning for Roskilde, hvilket er en væ-sentlig årsag til at dette forslag er gået videre. Forslaget er et af de tætteste forslag ud af de syv konkurrenceforslag, hvilket også gør at projektet grænser til ikke at møde byens skala i tilstrækkelig grad, men der er arbejdet meget for at indarbejde arkitektonisk variation og højdefor-skelle. Et stormagasin og hotel forstærker den centrale del af projektet omkring statio-nen og kobles til den primære byrums- og broforbindelse på tværs af banen. Som det eneste forslag foreslås Frøforsyningen aktiveret på en spændende vis, og selvom dette ikke er med som en mulighed i programmet, sætter det den centrale del af grunden i spil på en positiv måde, hvilket ingen af de andre for-slag er lykkedes med i samme udstrækning. Det landskabelige tema Forslaget udmærker sig ved et fint samspil mellem disponering af bebyggelses-sekvenser og placering samt udformning af byrum. Sammenbindingsmotivet, som prioriteres højt i konkurrenceprogrammet, er helt i top. Forbindelserne bå-de strukturerer bebyggelsen og får godt fat i Ny Østergade, hvor de tværgående passager nok åbner på tværs af projektområdet, mens den videre kobling til de omkringliggende kvarterer ikke er tilsvarende godt besvaret. Behandlingen af selve gadeforløbet med henblik på en bedre sammenhæng skal således yderli-gere bearbejdes. Hvert byrum har sin egen infrastrukturelle begrundelse – på nær den nordlige deling, hvor Ny Østergade har et indadgående sving – og er desuden rumligt overbevisende i forhold til proportionering, dagslys og anvendelse. Det gør grundlaget for fodgængerforbindelsen mellem Algade og Frøforsyningen usik-ker, idet den i høj grad afhænger af, hvorvidt det er muligt at inddrage stueeta-gen i Frøforsyningsbygningen. Ideen med marked er rigtig god og den korte fodgængerstrækning til Algade virker overbevisende. Forslagets primære byrum og bydelsforbindelse er fodgængerbroen mellem Køgevej og Hersegade. Den er rumlig generøs, og strategien med at knytte funktioner i de tilgrænsende bygninger til de forskellige reposer undervejs mod den henved otte meters højdeforskel, der skal forceres for at nå op på broen, gør forbindelsen mere troværdig. Det arkitektoniske/bygningsmæssige tema Broen er formet som en "slynget bevægelse"; et brorum med mulighed for op-hold og aktiviteter. Den arkitektoniske bearbejdning giver et positivt indtryk af "et rart og godt sted" at være med fornuftig plads nok til at både gående og cyk-

11

lende kan passere dem "der hænger ud". Ikke mindst rampeforløbet på Ny Østergade siden ses som meget interessant, idet dette "fletter sig ind" i de til-stødende bygningers (gulv) niveauer og giver et godt arkitektonisk greb om at flette liv, bevægelse og aktivitet sammen. Forslaget har en klar og overbevisende arkitektonisk holdning til at den nye by-bebyggelse skal ramme Roskildes skala og karakteristika. Forslaget opsætter en række arkitektoniske spilleregler, der afbalancerer variation og sammen-hæng på en troværdig og realistisk vis. Forslagets illustrationer giver indtryk af et interessant og rigt miljø med et godt liv i gadeplan, og med en interessant vision om en konsekvent begrønning af bebyggelsens tage. Ved Røde Port arbejdes med en terrasseret tårnbebyggelse. Det er dommer-komiteens opfattelse, at den ellers fine skalamæssige bearbejdning forslaget indeholder også skal være tilstede ved Røde Port. Det tekniske tema Forslagsstillerne viser en rimelig god forståelse for og tilgang til de i konkurren-cen opstillede tekniske temaer. Bæredygtighed foreslås systematiseret efter DGNB systemet; en sikker metode som dog ikke er dokumenteret nærmere med tanke på, at den skulle være sær-lig anvendelig i den aktuelle situation. Regnvandet er i forslaget håndteret ved grønne tage og gårdrum, der leder vandet til åbne render, bassiner og tanke. Bygninger og funktioner placeres i området i forhold til støjbelastningen fra ba-neområdet , således at de mest støjfølsomme funktioner som boliger placeres så langt væk eller så højt som muligt i bebyggelsen. Kældrene foreslås udført i en dybde fra 1 til 3 etager, og vil, med den givne disponering af bygningerne og deres aftryk gennem kældrene, give en god og logisk overskuelig kælder. Forslagsstillerne udviser en god, troværdig tilgang til projektet på det tekniske område. Konklusion Et flot og robust bygningsmæssigt forslag med mange gode byrum og forbin-delser, der binder byen sammen på tværs af banen. Det er dommerkomiteens vurdering, at forslaget giver et godt grundlag for videre bearbejdning.

Nedenstående ønskes bearbejdet i fase 2 udover, hvad der er anført i de foregående afsnit. • Løsningen omkring Røde Port ønskes såvel bygnings som byrumsmæssigt

bearbejdet yderligere herunder en bearbejdning af portmotivet. • Der skal ske en bearbejdning af det areal, hvor tværforbindelsen ”lander” på

stationssiden ved Hersegade. • Det noget bastante og tætte udtryk ønskes bearbejdet herunder en analyse

af bebyggelsens skala og gradueringsmuligheder generelt. • Det er ønskeligt med en facadestrategi der muliggør, at man fra banen kan

opleve butikkernes vinduesscenografi.

12

• Forslagets kompakte og tætte bystruktur fordrer fokus på belysning af de eksterne boligkvaliteter såsom dagslysforhold, solorientering, altaner, udsigt vindforhold m.m.

Dommerkomiteens bemærkninger til de øvrige forslag Forslag 23568 Dissing+Weitling Arkitekter JAJA Architects SLA Landskab Ove Arup Ingeniører Det bybygningsmæssige tema Det bymæssige helhedsgreb baseres på en meget kompakt langsgående be-byggelse, som dog er søgt nedbrudt i mindre dele. Bebyggelsen fremstår imid-lertid noget fremmet i relation til den eksisterende by i skala og bygningstypologi. Forslaget er ét af flere forslag, der introducerer et indre gadeforløb i bebyggel-sen, som supplement til Ny Østergade, som i dette forslag får karakter af boule-vard, og man skelner dermed mellem en mere trafikrelateret karakter og et in-dre byrum for fodgængere. Dommerkomiteen har indgående diskuteret det indre gadeforløb, og stiller sig kritisk overfor, hvorvidt det er muligt at aktivere et sådant indre byrum, trods den overordnede forbindelse mellem stationen, Røde Port og Ro’s Torv. En indre gade vil muligvis kunne være en uheldig konkurrent til Algade, og trods en mu-lig anden karakter er dommerkomiteen ikke overbevist af projektets kollager og øvrige illustrationer, som viser et meget tvetydigt byrum, der hverken er grønt eller urbant eller resulterer i klare bygningsmæssige forsider og bagsider. Det landskabelige tema Forslagsstillerne arbejder gennem såkaldte ‘grønne zoner’ eller ‘kantzoner’ med æstetisk at balancere projektets grønne del med den bebyggede del. Disse zo-ner knytter sig dels til Ny Østergade, dels til bygningerne og har desuden til op-gave at håndtere regnvand. Især i de større, åbne rum, som Grønne Port og Spiralbroen, er det grønne islæt karakterskabende. Førstnævnte er et fint bud på behandlingen af projektområdets sydlige del, mens det for spiralbroen gæl-der, at dens infrastrukturelle funktion dog forbliver det dominerende indtryk. Spi-ralbro-byrummets opholdsmæssige kvaliteter finder dommerkomiteen ikke overbevisende. Forslagsstillerne indskriver efter dommerkomiteens opfattelse ikke deres forslag i en rekreativ eller bylandskabelig kontekst, ligesom behandlingen af Ny Øster-gadeforløbet og relationen til naboområderne heller ikke behandles særlig ind-gående. Det arkitektoniske/bygningsmæssige tema Forslaget tager udgangspunkt i at forbinde hen over banen med en spiral bro og argumenterer for at broen inviterer fodgængere og cyklister op i højden. Endvidere arbejdes der med en udadgående spiralformede bevægelse på syd-siden, hvorved der etablerer et overdækket byrum. Forslaget redegør fint og

13

troværdigt for en designmæssig bearbejdning af Spiralbroen. Dommerkomiteen er dog tvivlende overfor at "blot" en broforbindelse formår at binde byens sam-men på et forståelsesmæssigt grundlag. Der redegøres kun på et overordnet plan for bebyggelsens arkitektoniske visio-ner. Bebyggelsen aflæses som en skalamæssig sympatisk sammenstilling af volumener med et rigt og varieret facade udtryk. Derimod fremstår bebyggelsen med meget dybe og meget tæt sammensatte bygningskroppe, der set i forhold til ønsket om optimale funktionsforhold og ikke mindst gode dagslysforhold fo-rekommer problematiske. Det tekniske tema Forslagsstillerne har med deres forslag vist en god helhedsorienteret tilgang til konkurrencens temaer. Bæredygtighed er systematisk og godt belyst og forslagsstillerne viser generelt en god tilgang til problematikkerne. Spindelbroen er behandlet på et særdeles detaljeret niveau og viser at forslagsstillerne har stor forståelse for alle tekniske elementer i den foreslåede løsning. Regnvandet foreslås håndteret lokalt ved grønne bede langs Ny Østergade. Det er ikke antydet hvad dette vil indebære – og hvad det i givet fald vil optage af plads. Støj foreslås håndteret ved etablering af dobbeltfacade på de mest støjplagede dele af bebyggelsen, som dog anses for at være en fordyrende løsning. Der er givet forslag til en optimering af den installationsmæssige infrastruktur, og at dette minimeres pladsmæssigt til at være elektrisk. Der er her set på opvarmning, mens der ikke er redegjort for, hvordan friskluften skal håndteres, ligesom rent vand, spildevand, regnvand etc. Kælderen foreslås udført i to etager, og der vil med den foreslåede beliggenhed af bygninger over kælder kunne opnås en kælder med god logisk overskuelighed. Konklusion Styrkerne i forslaget ligger ikke på bybygningsniveau, men snarere i forslagets bro- og infrastrukturelle aspekter. Da man i konkurrencens fase 1 netop vægter det bymæssige strukturelle greb, har dommerkomiteen valgt ikke at gå videre med dette forslag i fase 2. Forslag 78431 Holscher Nordberg Arkitekter TREDJE NATUR Orbicon Rådgivende Ingeniører Via Trafik Rekommanderet Det bybygningsmæssige tema

14

Forslagets hovedgreb er en slangelignende, sammenhængende bebyggelse, der bugter sig frem og tilbage i hele grundens længde. Dette skaber en ensidig bebyggelseskant som rammen for et grønt indre rum mod jernbanen. Den langsgående bebyggelse er måske en nyfortolkning af købstadens typiske randbebyggelse, men som hovedidé kommer den til efter dommerkomiteens opfattelse at spænde ben for sig selv, idét bebyggelsen får udfordringer med at løse såvel støj, som sol og skyggeforhold mellem husene. Forslaget er illustreret på en måde, så man ikke umiddelbart læser den store tæthed, der samtidigt er indarbejdet i bebyggelsen, men ser man nærmere på det bygningsmæssige udtryk er det relativt fremmed for Roskilde i typologi og skala. Et af forslagets styrker er illustrationen af den gradvise udbygning, og hvor-dan ”vildnisset” eller ”det grønne hjerte” kan aktiveres midlertidigt for at skabe en identitet i de tidlige byggefaser. Dette kunne godt dyrkes videre, for at koble stedet til Roskilde’s kultur og DNA. Et andet af forslagets styrker er portmotiverne både forlængelsen af Køgevej og ved Røde Port. Dette er ideer, som dommerkomiteen har været særligt optaget af og gerne ser bliver taget med i den videre proces; dog under forudsætning af, at sigtelinjen til domkirken fra Køgevej kan opretholdes, og samtidig opnå en byarkitektonisk accent og markør i den nye bebyggelse som port til centrum. Det landskabelige tema Forslaget til broen over banen, der i sig selv bliver et nyt og anderledes byrum i Roskilde, er interessant. Men dommerkomiteen finder, at løsningen ved Dom-kirkepassagen ikke virker befordrende for oplevelsen af et sammenbundet Ros-kilde og dermed for adgangen til broen som sådan. Overordnet set byder forslaget ind med en interessant bylandskabelig læsning af Roskilde bymidte, hvor forslagsstillerne fremhæver en stor ‘trekant’ dannet af gaderne Algade, Hersegade og Ny Østergade. Hertil knytter sig en række by-rum og i midten finder man en indre, grøn fælled - en ‘grøn mave’. Det grønne indre omfatter såvel Gråbrødre Kirkegård, p-pladserne bag Algades østlige del og en del af selve projektområdet. Ideerne om at projektområdet kunne danne ramme om midlertidige aktiviteter, der siden kunne flyttes til Musicon, er for så vidt interessante. Derimod finder dommerkomiteen, at den permanente version, hvor et større område direkte ud til banen fremover skal fungere som friareal for projektområdets boliger, er mindre attraktiv. Behandlingen af Ny Østergade rummer gode takter i bestræbelserne på at ind-lejre projektområdet i sin bymæssige kontekst, men forehavendet er ikke helt lykkedes. Stationspladsen rækker således helt ud over Ny Østergade, men der skabes ikke yderligere forbindelser. På tilsvarende måde foreslås der ved Røde Port på den ene side en samlende, torvedannende belægning, mens den eksi-sterende trærække på den anden side blot fortsættes ind over pladsen og såle-des deler rummet. Det arkitektoniske/bygningsmæssige tema Forslaget etablerer forbindelsen over jernbanen som en interessant tolkning af "en bro" med masser af plads. Man ser broen som et nyt byrum og oplagt at

15

bruge til bylivsskabende events og som et naturligt mødested. Arkitektonisk for-sættes og forskydes broens kant mange steder, og der skabes dermed variere-de rummeligheder fra store sammenhængende flader til mindre nicheagtige opholdssituationer. Forslaget arbejder med en interessant arkitektonisk programmering af byrum og bebyggelse. Der indikeres et endog meget varieret udtryk, som imidlertid efter dommerkomiteens opfattelse i sin karakter ikke helt følger konkurrencens vision om tilpasning til Roskildes karakteristika. I Køgevejs forlængelse har forslaget en konsekvent og interessant bygnings-mæssig flankering af rampe og broanlægget over jernbanen. Bygningerne fremstår nærmest som to tårne mod jernbanen men bliver lavere mod Ny Østergade. På distancen vil denne komposition positivt aflæses som en mar-kør. På samme vis har forslaget illustreret en tårnbebyggelse ved Røde Port, der i sin karakter fremstår sympatisk og inspirerende. Det tekniske tema Forslagsstillerne udviser en god helhedsorienteret tilgang til de i konkurrence-opgaven opstillede tekniske temaer. Bæredygtighed er indgående og meget systematisk behandlet, og der udvises et detaljeret kendskab til problem-stillingerne. Regnvand foreslås håndteret ved forsinkelsessystemer på tage og vægge ved grønne løsninger samt i opbygningen af belægningerne. Håndteringen af støj fra baneområdet foreslås håndteret ved en hensigts-mæssig placering af de forskellige funktioner, og ved at arbejde struktureret med hvordan støjen kan reduceres med korrekt materialevalg herunder udnyttelse af eventuelle grønne vægge til regnvandshåndtering. Kælderen foreslås udført med tre etager på en del af området. Organiseringen af bygningerne i området vil ved deres aftryk gennem kælderetagerne imidlertid kunne resultere i en kælder med knap så god overskuelighed. Forslagsstillerne udviser en troværdig tilgang til projektet på det tekniske område. Konklusion Selvom der er spændende enkeltstående ideer i forslaget, der har begejstret dommerkomiteen, vurderes det bymæssige helhedsgreb ikke at være tilpas-ningsdygtigt og robust nok til videre udvikling. Dommerkomiteen har således valgt ikke at gå videre med dette forslag i fase 2. Forslag 020815 NORD Architects Cornelius+Vöge Arkitekter GHB Landskab Grontmij Ingeniører Blue Bakery Rendbæk Consulting

16

Det bybygningsmæssige tema Dette forslag minder på mange måder om flere af de andre forslag i sit bymæs-sige helhedsgreb, med en langsgående næsten sammenhængende bebyggel-se og et indre gadeforløb. Dog er dette forslag mindre bearbejdet, og er umid-delbart ikke nået så langt i sin strategiske og arkitektoniske udvikling som flere andre forslag. Bebyggelsen fremstår ekstremt kompakt og tæt trods det, at det ikke er det tæt-teste af forslagene. Der er illustreret, hvordan sigtelinjen fra Køgevej mod domkirken prioriteres, og derfor dikterer en lavere bebyggelse vest for ”bybroen”, men ud over denne sig-telinje er det relativt begrænset, hvordan bebyggelsen er analyseret i relation til den resterende bykontekst. Det landskabelige tema Forslaget arbejder med en bylandskabelig læsning af de til projektområdet grænsende kvarterer, hvilket giver anledning til en god overordnet opdeling i fire kvarterer. Landskabsaspektet i forslaget er dog meget nedtonet. I disponerin-gen af selve projektområdet er det reduceret til et såkaldt klimaspor, der løber på bagsiden af bebyggelsen ud mod jernbanen og til etablering af et parkområ-de mod syd - Mauerpark. Sidstnævnte indgår i et for dommerkomiteen ikke ind-lysende forløb af grønne rum spændende fra Gråbrødre Kirkegård nord over Mauerpark til Musicon mod sydvest. Broforbindelsen over jernbanen tænkes i dette perspektiv tilplantet med træer, en disposition der ikke umiddelbart afspej-ler sig i de tilhørende snittegninger og derfor ikke er helt troværdig. Byrumsmæssigt arbejdes der med et langsgående gadeforløb parallelt med banen, hvor der veksles mellem byrumsplateauer to etager over terræn og for-løb på terræn. Det er således tanken, at man kan gå direkte fra banebroen, der på sympatisk vis i øvrigt anviser, hvorledes denne forbindelse også kan anven-des til ophold, til et hævet byrum i den sydlige del af det primære projektområde. Herfra skal man i det langsgående indre gadeforløb først gå ned på terræn for derefter igen at træde op på et hævet plateau inden man når Røde Port-området. Dommerkomiteen føler sig ikke overbevist om kvaliteten og dermed anvendelsen af et så langt forløb med så markante niveauspring. Det arkitektoniske/bygningsmæssige tema Forslaget arbejder med en primær forbindelse over jernbanen via etablering af "bybroen" og er således placeret naturligt i Køgevejs forlængelse. I den arkitektoniske beskrivelse af broen ses mange fine og interessante elementer og en konsekvent holdning til materiale valg med videre. Trappe og rampean-læggets udformning er dog ikke beskrevet på samme overbevisende måde. Forslaget har en meget indlevet og interessant analyse af betingelser og regler for at modulere bebyggelsen og bearbejde denne arkitektonisk. Ideerne er mange og beskrives eksempelvis med grønne facader, materialevalg, markere-de hjørner, vertikale opdelinger med videre. Ikke mindst potentialet i begrønne-de facader har vakt dommerkomiteens interesse.

17

Forslaget fremstår som en meget kompakt bebyggelse og flere steder med store bygningsdybder. Det vurderes, at dette kan være problematisk i for-hold til optimal funktionalitet og sikring af gode dagslysforhold. Det tekniske tema Bæredygtighed foreslås gennemført i henhold til DGNB certificering. Der foreslås en interessant løsning, hvor varmen til bygningerne etableres ved at genbruge den allerede brugte fjernvarme. Denne løsning er dog ikke underbygget. Køling foreslås etableret ved brug af havvand fra Roskilde fjord. Der er imidlertid ikke redegjort for om finansieringen heraf er rentabel. Regnvand håndteres generelt lokalt på terræn, tage m.v., og i forbindelse med ekstremregn foreslås vandet ledt til tankanlæg placeret under kældrene. Der er ikke redegjort for eventuelt energiforbrug til at lede vandet bort herfra. De foreslåede bygninger er relativt fortættet – og der må forventes et tilsvarende tæt aftryk af disse bygninger ned gennem kældrene. På trods heraf kan der muligvis opnås god overskuelighed og logik i kældrene. Forslagsstillerne har interessante ideer på dette område, der muligvis kan bearbejdes. Konklusion Dommerkomiteen vurderer ikke at forslaget i tilstrækkelig grad har anvist et by-mæssigt helhedsgreb og tilpasning til Roskildes skala og købstadsmiljø, og har således valgt ikke at gå videre med dette forslag i fase 2. Forslag 79292 Tegnestuen Vandkunsten Arkitekter Marianne Levinsen Landskab Dansk Energi Management & Esbensen Nordconsult-Wessberg Ingeniører Tyréns Ingeniører BM Arkitekter Det bybygningsmæssige tema Forslaget kobler den nye bebyggelse med Ro’s Torv, Algade og Hersegade i en overordnet, flot sammenhængende bevægelse. Dog introduceres koblingen som en indre langsgående gade, som dommerkomiteen finder risikabel og van-skelig at aktivere. Dermed falder efter dommerkomiteens opfattelse en væsent-lig grundsten i forslaget. Byen knyttes sammen på tværs af en bybro i forlængelse af Køgevej, og denne forbindelse styrkes bygningsmæssigt gennem et stationscenter, som dommer-komiteen tilsvarende er skeptisk overfor vil styrke bymidtens handelsliv, og som samtidig virker fremmed for byens købstadsmiljø og skala. Forslagsstillerne bruger sin primære energi på at illustrere denne centrale del af projektet, som dommerkomiteen oplever ikke svarer på den nuværende detailhandelssituation i Roskilde. Forslagets bybygningsmæssige styrke er den ærlige diskussion omkring tæthed, og dommerkomiteen er meget positiv over for den åbnede diskussion omkring,

18

hvad der er den rette tæthed på dette centrale og strategisk vigtige sted i Ros-kildes centrum. Det landskabelige tema Forslaget introducerer en symmetri omkring jernbanen, der ud over den nye bygning, som spænder fra side til side også omfatter h.h.v. sygehusområdet og Gråbrødre Kirkegård. Træerne fra disse områder følger derfor med op ad trap-peanlæggene og bidrager her til gode opholdskvaliteter i samspil med reposer, brede trapper og ramper. Trævalget er dog ikke overbevisende. Projektets indlejring i Roskilde bymidtes struktur sker ved at foreslå et gade-strøg, der forbinder stationsområdet direkte med Røde Port. Dommerkomiteen føler sig dog ikke overbevist om dette valg og savner en stærkere artikulering med større oplevelsesmæssig variation af såvel det indre gadeløb som de by-rum, der knytter sig til forløbet. Parallelt med det indre gadestrøg løber Ny Østergade, hvis rumlige behandling heller ikke fremstår tilstrækkelig overbevi-sende. Det arkitektoniske/bygningsmæssige tema Forslaget arbejder med mulighed for at etablere et Roskildes svar på "Ponte Vecchio" over jernbanen. En broforbindelse der på den nordøstlige side fore-slås suppleret af en bygning og en række tilknyttede bylivsfunktioner. Adgangen til broen sker ad et trappeanlæg på nord og sydsiden, mens et rampeanlæg til cyklende og gående forløber langs bygningernes facader på stationssiden og langs Ny Østergade. Forslagsstillerne angiver selv mulighed for at broforbindelsen etableres med eller uden bygning på broens nord-øst side. Dog er alle illustrationer angivet med bygningen etableret, hvorfor også bedømmelsen har taget dette udgangs-punkt. Deraf har ikke mindst bygningens højde og "stern" mod Jernbanegade været betragtet som værende i en skalamæssig ubalance med de omkringlig-gende naboområder, ligesom dommerkomiteen har fundet funktionsudlægnin-gen problematisk. Forslaget angiver den arkitektoniske bearbejdning for bebyggelsen på et generelt og overordnet niveau, men anviser dog fine betragtninger for et ska-lamæssigt princip, der på mange måder forekommer sympatisk. Den udlagte parkering i en plint langs med jernbanen anses for et dilemma, der ganske vist anviser en økonomisk fornuftig retning, men samtidigt må forudses som en meget stor binding i måden at aktivere "gadeplanet" på. Det tekniske tema Forslagsstillerne foreslår en IED proces (Integreret Energi Design) som grundlag for energioptimering, og betragter bæredygtighed ud fra det aktuelle projekt med hovedfokus på det gode indeklima samtidig med energioptimale bygninger. Regnvandet foreslås dels opsamlet i regnvandsbede på terræn, dels foreslås nederste parkeringsdæk konstrueret i et specielt profil så det kan benyttes til regnvandsopsamling ved ekstremregn. Interessant tanke men dommerkomiteen føler sig ikke helt overbevist om denne løsning, da der kan være udfordringer

19

med biler placeret i vand, og hvordan vandet kommer væk igen og om dette er energikrævende. Håndtering af problemer med stillestående vand på terræn er ikke nævnt. Den viste bygning på broen over banearealet er placeret ovenpå eksisterende tunnel. Der må forventes en grad af forstærkninger på eksisterende fundamenter og søjler. Dette er ikke berørt, ligesom der må forventes endog ganske vanskellige forhold omkring placering af de til bygningen tilhørende tekniske anlæg. Aftrykket af bygninger ned gennem de to etager kælder må forventes at kunne give en særdeles og god overskuelig kælder – specielt hvis det på terræn foreslåede interne vejforløb også udføres i kælderen. Forslagsstillerne udviser en rimelig tilgang til projektet på det tekniske område Konklusion Da dommerkomiteen er skeptisk overfor vigtige dele af forslagets hovedgreb inklusiv såvel indre gadeforløb samt for det illustrerede stationscenter, har dommerkomiteen valgt ikke at gå videre med dette forslag i næste fase. Forslag 11052 Vilhelm Lauritzen Arkitekter Balslev Ingeniører 1:1 Landskab Det bybygningsmæssige tema Forslagets hovedgreb er af bylandskabelig karakter, idet der introduceres en i størstedelen af projektområdet gennemgående plint, som rejser sig minimum otte meter over terræn målt ved banegårdsområdet. Her oven på står en række store, solitære bygningsvoluminer og den samlede bebyggelse vil opleves som én stor megastruktur – også selv om man måtte arbejde meget med variation bygningsvoluminerne imellem. Forslaget anviser en broforbindelse som den primære forbindelse henover jern-banen. Delvist overdækket med en beskyttende klimaskærm. Fra Ny Østergade siden udformet som et pompøst trappe- og rampe anlæg suppleret med en ud-nyttelse af de eksisterende tunnelføringer. Samtidigt danner broens niveau en sammenhæng med den ovenfor omtalte plint langs med jernbanen i næsten hele områdets længde. Fra gadeniveau i Ny Østergade og på perronniveau ved stationen er der således ikke frie kig på tværs. På toppen af plinten er der fore-slået et "hævet" strøg med bl.a. adgang til de foreslåede fritliggende bygnings-voluminer. Det landskabelige tema Forslaget har en omfattende mængde af byrum, idet de findes såvel nedenfor som oven på den store, gennemgående plint samt på de store forbindende trappepartier. Denne mangfoldighed og deres indbyrdes disponering skaber usikkerhed om deres indbyrdes hierarki ligesom, at det faktiske byliv vil blive spredt over et stort område og derfor oplevet som mindre tilstedeværende.

20

Dommerkomiteen finder desuden ’allégadekonceptet’ uhensigtsmæssigt på især den nordlige del af banen, hvor Algades østlige del således ‘afsnøres’ fra den øvrige del af denne for Roskilde bymidte sammenbindende gade og videre forbindes med stationen og Jernbanegade. Det arkitektoniske/bygningsmæssige tema Dommerkomiteen er tvivlende overfor virkningen af det hævede strøg niveau set i relation til at skabe et aktivt byliv også i Ny Østergades niveau. Konkurrenceprogrammet beskriver en tydelig vision om at etablere "by og by-liv" i overensstemmelse med Roskildes karakter og med en forventning om til-pasning til ikke mindst naboområderne. Det er opfattelsen, at bebyggelsens karakter med de mange kubiske og solitære bygnings voluminer ikke møder denne vision og ikke formår at tolke Roskildes skala og købsstads miljø på en overbevisende måde. Det er dog dommerkomiteens opfattelse, at den meget konsekvente udlægning af boliger som et selvstændigt "lag" ovenpå erhvervsfunktionerne er inspireren-de og en medgarant for at etablere et område med et aktivt og stimulerende byliv døgnet rundt. Endvidere har forslaget præsenteret et godt blik for, hvilke boligkvaliteter man på dette sted særligt skal have fokus på. Det drejer sig bl.a. om altaner, optimale lysindfald og udsigt, hvor det er muligt Forslaget skal også roses for behandling af butiksproblematikken med hensyn til størrelser og placering. Det tekniske tema Forslagsstillerne giver forskellige, om end ret almindelige forslag til håndtering af bæredygtighed. Regnvandet foreslås opsamlet i tanke, der benævnes energitanke, som foreslås anvendt til energiudnyttelse. Hvordan dette reelt tænkes omsat og udført, er der ikke redegjort nærmere for, ligesom det ikke er angivet, hvordan udnyttelsen er. Regnvandstankene placeres under kældrene. Der er ikke redegjort for om dette i energimæssig sammenhæng er en hensigtsmæssig placering. Kælderen foreslås udført i to etager, men med den foreslåede beliggenhed af bygningerne ovenpå kældrene må det forudses, at det kan blive endog ganske vanskelligt at opnå en god logisk og overskuelig kælder. Konklusion Forslaget har flere interessante delløsninger. Dommerkomiteen er skeptisk overfor det bærende i forslagets hovedkoncept med den foreslåede plintløsning, som er styrende i en grad, som komiteen ikke finder hensigtsmæssig. Da man ydermere ikke finder, at den foreslåede bygningsstruktur og karakter er i balance med Roskildes skala, har man valgt ikke tage dette forslag med i fase 2.

21