OBLIGATORISK FORSIDEPrescribed front page

HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER U/ MUNDTLIGT FORSVARHome Assignments, Project Reports, Synopses without oral defence

INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATIONDepartment of Business Communication

STUDIENUMMERStudent No.

VL93705 EM93653

EKSAMENSNR. (6 cifret nummer på studiekortet kaldet Kortnr. eller eksamensnr.) Student Exam No.:(6 digit No at your Student ID-card called either Kortnr. or Eksamensnr.)

302883303132

HOLD NR.:Class No.Ex.: U02

FAGETS NAVN:Course/Exam Title

Bachelorprojekt

VEJLEDER:Name of Supervisor

Sune Liisberg

ANTAL TYPEENHEDER I DIN BESVARELSE (ekskl. blanktegn):Number of Characters in your Assignment(exclusive of blanks):

97.719

Ved skriftlige gruppeopgaver skal den enkelte deltagers bidrag tydeligt fremgå.

In written group exams, your individual contribution must be clearly identifiable.

Kulturel identitet som politisk instrument?

En kvalitativ undersøgelse af samspillet mellem kulturel identitet og politisk tilslutning til EU.

Cultural identity as political instrument?

Foto: euregionalgroup.wordpress.com

Victoria Frederikke Lindhardt og Eva Holm Mikkelsen

VL93705 og EM93653

Vejleder: Sune Liisberg

Antal anslag eksl. blanktegn: 97.719

Bachelorprojekt forår 2014

AbstractThe role of the EU continues to increase and its influence on the member states becomes more

dominant and prominent. However, the European citizens’ interest in and common knowledge of

the EU and its institutions are limited. This causes scepticism among Europeans and it becomes

harder for people to identify with a transnational cultural community within Europe. We consider

this a significant problem. Therefore this bachelor thesis sets out to define to which extent a

European cultural identity has an influence on the political support of the EU. We examine this

problem with a cultural focus and that is why we have conducted a qualitative research study by

means of interviews. The respondents have been chosen on the background of their knowledge and

involvement with the EU. Through our academic field of culture and a hermeneutical practice we

seek to establish an understanding and a meaning of the subject. In order to conduct this research

we chose to use theories on the subjects: identity, imagined communities, nation and national

identity and large culture. The authors of these theories are Stuart Hall, Benedict Anderson,

Anthony D. Smith and Adrian Holliday.

The recently completed project ‘New narrative for Europe’ initiated by the European-

Parliament has attempted to find a common tale to identify Europe, in order to strengthen the

Europeans’ cultural and political affiliation with the EU. Therefore we decided to include this

project in our research, because we found the purpose of the project relevant to our problem

statement.

Early in the process it came to our attention that the European community is founded upon a

common history, cultural heritage, values, norms, traditions and memories. Our respondents also

found this as being crucial in order for people to identify with a European cultural identity.

Furthermore we discovered that if the EU could incorporate a European cultural community and not

just the political cooperation, it could enhance the Europeans’ support of the political work of the

EU. Consequently it would be easier for the European citizens to obtain a sense of belonging and a

cultural identification with the EU. Thus we came to the conclusion that a common cultural identity

potentially could have a positive influence on the political support to the legislative work of the EU.

Key terms: identity, identification, nation, national identity, community, EU, Europe, ‘New

narrative for Europe’, culture, politics.

Antal tegn eksl. blanktegn: 1.976

Indholdsfortegnelse

1. Indledning – VL93705 og EM93653...............................................................................................3

1.1 Politisk opbakning til EU – VL93705 og EM93653................................................................4

1.2 EU og Europa – en differentiering – VL93705........................................................................4

1.3 Struktur – VL93705 og EM93653............................................................................................5

1.4 ’New narrative for Europe’ – EM93653..................................................................................5

2. Metode..............................................................................................................................................6

2.1 Metodevalg – VL93705 og EM93653......................................................................................6

2.2 Sammenhæng mellem den valgte teori og metode – VL93705 og EM93653.........................7

2.3 Interviewmetode og interviewguide – VL93705 og EM93653................................................7

2.4 Interviewguide – VL93705 og EM93653................................................................................8

2.5 Udvælgelse af respondenter og data – VL93705 og EM93653...............................................9

2.6 Afgrænsning – VL93705 og EM93653..................................................................................10

3. Teori – VL93705 og EM93653......................................................................................................10

3.1 Identitet – VL93705...............................................................................................................11

3.2 Definition af identitet – VL93705..........................................................................................11

3.3 Birgitta Frello – VL93705......................................................................................................11

3.4 Stuart Hall – VL93705...........................................................................................................12

3.5 Kulturel identitet – VL93705.................................................................................................13

3.6 Benedict Anderson – Forestillede fællesskaber – EM93653.................................................14

3.7 Anthony D. Smith – Nation og national identitet – EM93653...............................................16

3.8 Adrian Holliday – Large culture – EM93653........................................................................17

4. Analyse – VL93705 og EM93653..................................................................................................17

4.1 Respondenternes forhold til EU – EM93653.........................................................................18

4.1.1 Europæisk fællesskab – EM93653......................................................................................18

4.1.2 Europæisk identitet – EM93653..........................................................................................20

4.1.3 Delkonklusion – EM93653.................................................................................................22

4.2 Fællesskab og identitet – VL93705 og EM9365....................................................................23

4.2.1 Kulturelt fællesskab – VL93705.........................................................................................23

4.2.2 Kulturel identitet – VL93705..............................................................................................27

4.2.3 ”Europe is an identity, an idea, an ideal” – EM93653........................................................29

Side 1 af 89

4.2.4 Delkonklusion – VL93705..................................................................................................31

4.3 Projektet ’New narrative for Europe’ – VL93705 og EM93653............................................31

4.3.1 Er det nødvendigt? – EM93653...........................................................................................32

4.3.2 Kan projektet have en indflydelse? – VL93705..................................................................33

4.3.3 Delkonklusion – VL93705 og EM93653............................................................................36

4.4 Kulturel identitet/afsluttende – VL93705...............................................................................37

4.4.1 Delkonklusion – VL93705..................................................................................................39

5. Diskussion – VL93705 og EM93653.............................................................................................40

5.1 Metodeovervejelser – VL93705 og EM93653.......................................................................40

5.2 Teoretiske overvejelser – VL93705 og EM93653.................................................................41

5.3 Undersøgelsens holdbarhed og hensigtsmæssighed – VL93705 og EM93653.....................42

6. Konklusion – VL93705 og EM93653............................................................................................42

7. Bibliografi......................................................................................................................................45

Bilag 1 Rina Ronja Kari.....................................................................................................................47

Bilag 2 Niels Kvale............................................................................................................................51

Bilag 3 Morten Løkkegaard...............................................................................................................55

Bilag 4 Morten Messerschmidt..........................................................................................................69

Bilag 5 Ole Bang Nielsen...................................................................................................................72

Bilag 6 Andreas Høj Nielsen..............................................................................................................75

Bilag 7 Lars Hovbakke Sørensen.......................................................................................................79

Bilag 8 Lisanne Wilken......................................................................................................................82

Bilag 9 The Mind and Body of Europe..............................................................................................86

Side 2 af 89

1. Indledning – VL93705 og EM93653 ”Det er imidlertid min faste overbevisning, at Europa har en sjæl, der ikke ligner, hvad man kan

finde andre steder i verden, en sjæl af lødig kvalitet; den må vi ikke blot værne om, vi må granske

den dybt, fatte så meget af dens struktur, som vi formår; den har en eksistentiel rækkevidde, for vi

er alle formet i dens billede […]” (Sløk, 1994: 9).

Igennem vores studium af EU, Europa, sprog og kultur har vi opbygget en særlig interesse for

europæisk kultur og dennes mangfoldighed. Det er, for os, et interessant emne, der influerer vores

hverdag, men det virker, som om at det ikke kan bestemmes nøjagtig, hvad en europæisk kulturel

identitet indebærer. Ej heller hvorledes denne påvirker vores forståelse af, hvem vi er, og hvad vi

tilhører i forhold til resten af verden. Stuart Hall (1996: 3-4) forstår kulturel identitet som: ”[…] a

sort of collective one true self hiding inside the many other, more superficial or artificially imposed

“selves”, which people with a shared history and ancestry hold in common (Hall, 1990) and which

can stabilize, fix or guarantee an unchanging ‘oneness’ or cultural belongingness underlying all the

other superficial differences”. Vi mener, at dette citat beskriver essensen af vores teoretiske

fundament, og det er samtidig i sin klarhed – og alligevel tvetydighed – et udtryk for vores interesse

i at lave en undersøgelse om fælles europæisk identitet. Det synes vigtigt i en globaliseringens tid at

vide, hvem vi er i forhold til andre, for bedst muligt at kunne indgå i internationale relationer,

politiske såvel som kulturelle, hvilket er tilfældet i EU. Samtidig indtager EU en stadig større rolle i

nationalstaternes samfund, men de europæiske borgeres viden om EU, og hvad denne institution

medfører, er ikke fremtrædende. Dette implicerer desuden, at skepsissen til EU vokser.

Dette mener vi, er et problem – ikke blot for EU, men også for europæerne. Derfor vakte

projektet ’New narrative for Europe’ vores interesse, fordi det forsøger at skabe eller genfinde en

fælles europæisk fortælling, der kan styrke borgernes tilhørsforhold til EU. Det er ikke det første

projekt, der søger at danne en kulturel dimension, som kan samle europæerne. De mest folkekære

projekter er sandsynligvis Europæisk Kulturhovedstad og Erasmus-programmet, der har eksisteret

henholdsvis siden 1985 og 1987. Disse programmer er to blandt mange politiske kulturtiltag fra

Europa-Kommissionen, der har forsøgt – og stadig forsøger – at fremme en europæisk samhørighed

og bringe de efterhånden mange befolkninger tættere sammen. I slutningen af 1970’erne begyndte

Det Europæiske Fællesskab at tale om en fælles kulturpolitik (Wilken, 2001: 41), der bestod af at

skabe bevidsthed om fællesskabet og danne et grundlag for Fællesskabets integrationsprocesser

(Wilken, 2001: 14). Ligeså vel som der findes forsøg på at skabe et fælles kulturelt ståsted, findes

der tilsvarende forsøg, der søger at fremme den kulturelle mangfoldighed i EU (Wilken, 2001: 15).

Side 3 af 89

For os tyder det på, at der muligvis mangler et konkret standpunkt, europæerne kan være enige om,

som definerer EU. Det er dette, det nye narrativ søger at finde i kraft af en fortælling om Europa,

der kan appellere til en bredere skare af borgerne.

Af ovennævnte grunde valgte vi derfor at udføre en kvalitativ undersøgelse om en fælles

kulturel identitet har en indflydelse på tilhørsforholdet og den politiske støtte til EU. Dette leder os

frem til vores problemformulering, som lyder:

Hvilken betydning har kulturel identitet for politisk opbakning til EU?

1.1 Politisk opbakning til EU – VL93705 og EM93653

Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved Europa-Parlamentet.

Siden det første valg til Europa-Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været

faldende i medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at

danskerne er en EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet

af EU og det europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne

blandt befolkningerne med højest stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten i

Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009).

1.2 EU og Europa – en differentiering – VL93705 Gennem vores arbejde er vi kommet frem til, at en skelnen mellem EU og Europa er nødvendig.

Det skyldes, at flere af respondenterne understreger skarpe forskelle mellem, hvad EU indeholder,

og hvad Europa indeholder, og det virker essentielt for dem, at de to ikke forstås som det samme.

Eftersom vi desværre først overvejede dette efter udarbejdelsen af interviewene, betyder det, at

interviewguiden ikke indeholder en skelnen mellem de to begreber.

Ud fra vores erfaring kan vi dermed bestemme, at man skal være påpasselig med at tilknytte

særlige kulturelle værdier og en identitet til EU, fordi det er en politisk institution, der er skabt af

noget, der i forvejen eksisterede. Europa er et geografisk område, hvor en række befolkninger kan

være fælles om nogle værdier, noget historie og kultur, som er skabt af medlemmerne af disse.

Derudover er det vigtigt at fastslå, at i Benedict Anderson og Anthony D. Smiths teorier

sammenligner vi blot EU med en nation – vi betegner ikke EU som en nation af nogen art.

Side 4 af 89

1.3 Struktur – VL93705 og EM93653Opgaven er bestemt af problemformuleringen, der fungerer som rettesnor. Efter indledningen følger

metodeafsnittet. Dernæst vil vi redegøre for hver af de valgte teorier. Vi indleder med

identitetsteorierne, derefter teorien om forestillede fællesskaber efterfulgt af nation og large culture.

Herefter følger analysen, som er formet af den valgte metode og empiri, hvortil teorien bistår som

faglig referenceramme. Teorierne danner således rammen om den måde, hvorpå vi forstår og

anvender begreberne, og de vil sammen med dataene hjælpe os til at komme frem til en konklusion.

1.4 ’New narrative for Europe’ – EM93653 I april 2013 lancerede Europa-Parlamentet et kulturprojekt kaldet ’New narrative for Europe’.

Idémageren bag projektet er Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.

Projektet blev hurtigt overtaget af formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Barroso.

Herpå blev der nedsat en komité bestående af en række kulturpersonligheder fra forskellige

medlemslande af EU. Fra Danmark deltog journalist Per Nyholm og billedkunstner Olafur Eliasson.

Kulturpersonlighederne skulle give deres bud på, hvilke værdier, idealer og kulturelle faktorer, der

kendetegner dagens Europa. Målet med projektet var at skabe en ny fortælling, som de yngre

europæiske borgere kan identificere sig med (Europa-Parlamentet Informationskontoret i Danmark,

2014).

1. marts 2014 fremlagde komiteen sit bud på den nye fortælling om Europa. Det er blevet

understreget, at charteret ’The Mind and Body of Europe’, som er komitéens resultat, ikke er en

endelig fortælling om Europa. Tværtimod skal det sætte gang i debatten blandt europæerne om,

hvad det vil sige at være europæer og have en europæisk identitet (Løkkegaard, 2014). Komiteen

skriver i charteret, at det essentielle for projektet er at binde fortiden sammen med fremtiden. Den

foregående fortælling om ’fred gennem samhandel’ er forældet, og de yngre generationer kan ikke

spejle sig i dette budskab. Således var ønsket, at europæerne imellem skal charteret igangsætte en

interaktiv proces, der forhåbentlig kan binde dem sammen om ikke blot det politiske arbejde, men

også om kultur og videnskab (Cultural Comitee, 2014).

Projektet er blevet modtaget med en del forskellige reaktioner, og skaren af kritikere synes

stor. Debatten har været mangfoldig, og et af de aspekter, der er blevet diskuteret mest, er formålet

med projektet. Især Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti,

har kritiseret måden, hvorpå projektet er skabt: ”Metoden er den gamle dårlige måde, kritikere

holdes uden for magten. Det ville være bedre, hvis politikere sagde, at Europa er et sted at lave

Side 5 af 89

politik […]” fortæller Messerschmidt til Jyllands Posten (Maressa, 2013). Sammensætningen af

kulturpersonlighederne i komitéen får ligeledes kritik for at være for elitær.

Projektet har kostet en million euro (Maressa, 2013), og det er nu afsluttet fra komiteens side.

Nu er håbet, at de europæiske borgere læser charteret og fører debatten videre.

2. Metode

2.1 Metodevalg – VL93705 og EM93653I dette afsnit følger en forklaring af, hvilken metode og tilgang, der har dannet rammerne om vores

opgave. Vi har valgt at benytte den kvalitative metode, eftersom denne gav os mulighed for at

udføre en dybdegående undersøgelse af vores emne. Kvalitative undersøgelser karakteriseres ved en

fortolknings- og meningsbaseret tilgang til den forståelse, folk knytter til fænomener indenfor deres

sociale verden(er). Det betyder, at en kvalitativ undersøgelse tilbyder en rig og nuanceret mængde

data, muligheden for at udarbejde en fleksibel undersøgelse og dermed en specifik tilgang til

analyse og forståelse af emnet (Snape og Spencer, 2003: 3).

Vores opgave er en teoribaseret, empirisk undersøgelse, idet vi har valgt at foretage en række

interviews med det formål at opnå en erfaringsmæssig forståelse af vores problemstilling. Brugen af

interviews som empiri giver os en mulighed for at gå i dybden med problemstillingen. Det medfører

dog, at vi ikke kan finde et generelt svar, men har måttet se os nødsaget til at forenkle de

indsamlede data for at skabe en samlet mening deraf (Larsen, 2010: 31-32). Vi har udført

interviewene med fokus på meningsdannelse og med det håb, at de indsamlede data kunne skabe et

mønster og en forståelse af emnet.

Vores problemstilling er formuleret som et fagligt tvivlsspørgsmål, som lægger op til, at man

kan anvende en bestemt tilgang til opgaven. Eftersom vi ville opnå en forståelse og fortolkning af

vores emne, valgte vi en kritisk, hermeneutisk tilgang. Denne hjalp os til at søge en dybere

forståelse og dermed komme frem til en fortolkning af problemstillingen. Ved anvendelse af en

hermeneutisk tilgang arbejdede vi med en konstant vekslen mellem del og helhed i den hensigt at

forstå meningen og sammenhængen. Vi har tilføjet ’kritisk’ til tilgangen, fordi vi ud fra den

forståelse, vi har opnået af empirien gennem den hermeneutiske tilgang, kritisk har sat den i

perspektiv og vurderet de indsamlede data.

Side 6 af 89

2.2 Sammenhæng mellem den valgte teori og metode – VL93705 og EM93653 Vi valgte at bruge teorier omhandlende identitet, nation og forestillede fællesskaber, som er

essentielle for vores problemstilling. Disse teorier bistod os til at forstå, hvilken betydning kulturel

identitet har for opbakningen til EU. Teorierne om kollektiv og individuel identitet gav os en

forståelse af, hvordan mennesker agerer i et fællesskab, hvorledes de associerer med dette, samt

hvordan de tilsammen skaber en fælles identitet. Vi har i teorierne om forestillede fællesskaber,

nationer og large cultures valgt at fokusere på aspekter omhandlende kultur. Teorierne beskriver,

hvilken betydning kultur har i et fællesskab – lokalt, nationalt og internationalt. Med kombinationen

af vores teori og metode har vi gennem vores analyse kunnet skabe en mening af de indsamlede

data.

2.3 Interviewmetode og interviewguide – VL93705 og EM93653Vores formål med at foretage interviews var at skabe en sammenhæng mellem teori og virkelighed.

Interviews gav os mulighed for at gå i dybden med vores emne, som dermed gerne skulle give os et

sandsynligt og realistisk svar på problemstillingen. Derfor foretog vi interviewene med fokus på

mening, så vi kunne udarbejde en meningsanalyse, der kan identificere sammenhænge, fællestræk

og forskelligheder.

I et forsøg på at forenkle og konkretisere vores data på forhånd udarbejdede vi en

interviewguide med færdigformulerede spørgsmål sammensat i en logisk rækkefølge. På den måde

sikrede vi, at data fra interviewene var reducerede, mere eller mindre konkrete samt håndterbare (cf.

Larsen, 2010: 98). Strukturering af spørgsmål betyder, at vi lettere kunne sammenligne

respondenternes svar. Det indebar dog risikoen for, at respondenterne måske udelod interessante

kommentarer, der ikke direkte relaterede sig til det givne spørgsmål. Altså risikerede vi, at nogle

tankevækkende informationer ubevidst ville gå tabt (cf. Larsen, 2010: 97). Vi valgte at løbe denne

risiko, fordi strukturering af spørgsmålene sikrer os, at vi fik svar på nøjagtigt dét, vi ønskede.

Vi valgte at udføre computerstøttede interview. Det betød, at vi interviewede respondenterne

via mailkorrespondance. Det var en fordel, fordi de fleste af vores respondenter befandt sig i større

geografiske afstande fra os (cf. Kvale og Brinkmann, 2008: 169). Vi samlede vores spørgsmål i en

interviewguide, som vi fremsendte til respondenterne, hvormed vi ønskede, at de svarede på de

enkelte spørgsmål og derefter sendte dem tilbage. En anden fordel ved denne form for interview

var, at vi med det samme var parate til at analysere data, når respondenterne sendte deres svar retur.

De indsamlede data transskriberer nemlig så at sige sig selv, idet vi har valgt at vedhæfte

Side 7 af 89

mailkorrespondancerne som bilag til opgaven. Vores fysiske tilstedeværelse var ikke nødvendig i

vores interviews, da spørgsmålene var formuleret konkret, og emnet ikke er af intim eller udpræget

personlig karakter. I sådanne tilfælde, hvor interviewene er personlige, kan social interaktion

mellem interviewer og respondent være af essentiel karakter for interviewets kvalitet.

Vi har været nødsaget til at tilpasse interviewmetoden i løbet af skriveprocessen, fordi en af

respondenterne ikke havde mulighed for at svare på mail. Derfor har vi udvidet metoden til også at

indeholde et telefoninterview. Ved et telefoninterview, som ved ordinære interviews, har

intervieweren mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, men vi holdt os til interviewguiden, for

at de computerstøttede interviews og telefoninterviewet således ikke blev modstridende i deres

metode, og de indsamlede data ikke blev forskelligartede. Derved kunne vi sammenligne dataene

fra interviewene med hinanden. Udførelsen af telefoninterviewet betød, at vi modsat de

computerstøttede interviews skulle transskribere dette interview. Derfor er der i vores bilag både

vedlagt mails fra de computerstøttede interviews og en transskribering fra telefoninterviewet.

Vi valgte at bygge interviewguiden op med fire forskellige temaer (se nedenfor) med

dertilhørende spørgsmål. Vi valgte ikke at stille baggrundsspørgsmål til respondenterne, fordi vi

ikke fandt det relevant for data eller opgaven. Det første tema indeholdt spørgsmål, der kunne give

os et indblik i respondenternes forhold til EU. Dernæst fulgte spørgsmål af mere dybdegående

karakter, hvor vi ønskede uddybende svar fra respondenterne om, hvordan de forstod begreberne

’fællesskab’ og ’identitet’ i europæisk sammenhæng. Efterfølgende spurgte vi til deres mening om

projektet ’New narrative for Europe’ og afsluttende om deres vurdering af kulturel identitets

indflydelse på opbakningen til EU.

2.4 Interviewguide – VL93705 og EM93653

Dit forhold til EU

Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.

1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

2. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

Fællesskab og identitet

Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.

3. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil

Side 8 af 89

du karakterisere et kulturelt fællesskab?

4. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en kulturel identitet?

5. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?

Projektet ’New narrative for

Europe’

Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.

6. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?

7. Tror du, at projektet ’New narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?

Afsluttende spørgsmål 8. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet,

vil vi gerne vide, om du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?

2.5 Udvælgelse af respondenter og data – VL93705 og EM93653Vi har ud fra en skønsmæssig udvælgelsesmetode udvalgt respondenter, der kunne give os

dybdegående og hensigtsmæssige svar. Vi antog, at de udvalgte respondenter havde en vis interesse,

et særligt forhold til eller en vis viden om EU. Ligeledes formodede vi, at de ville have en mening

og en personlig forståelse af kulturel identitet. Dette har selvfølgelig kunnet præge deres

besvarelser, men vi mente, at vi opnåede mest anvendelig information således (Larsen, 2010: 91).

Det, at vi har anvendt en kritisk, hermeneutisk tilgang, betyder, at vi fortolker respondenternes

besvarelser fra et objektivt standpunkt, hvor vi har ladet teorierne i samarbejde med de indsamlede

data være med til at forme vores analyse og endelige konklusion.

Her følger en liste over de respondenter, der har deltaget i undersøgelsen:

Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Niels Kvale, korrespondent i Bruxelles for DR.

Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og initiativtager til projektet ’New narrative for Europe’.

Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

Side 9 af 89

Ole Bang Nielsen, korrespondent i Bruxelles for Information.

Andreas Høj Nielsen, sekretariatsleder for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet.

Lars Hovbakke Sørensen, historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Lisanne Wilken, lektor i Europastudier ved Aarhus Universitet.

2.6 Afgrænsning – VL93705 og EM93653Da denne opgave er skrevet indenfor en bestemt tidsperiode og med et begrænset antal sider til

rådighed, var det nødvendigt at afgrænse og konkretisere opgavens fokus til en håndgribelig

problemstilling. Emnet om kulturel identitet og opbakningen til EU kunne nemt indeholde flere

aspekter og teorier – f.eks. etnicitet og stereotyper. Det kunne også have været spændende at

arbejde med europæiske symboler som euroen, flaget osv., og om de kan forstærke en fælles

kulturel identitet. Men vi fandt det mest interessant at fokusere på de specifikke aspekter, som de

udvalgte teorier omhandler, samt projektet ’New narrative for Europe’, som er en slags rettesnor for

udarbejdelsen af vores opgave. Ved udvælgelsen af teorierne var det nødvendigt at håndplukke de

dele af dem, der var relevante for os, og vi har derfor fokuseret på fællesskab, kultur og kollektiv

identitet. Vi mente, at disse relaterede sig til hinanden og fastholdt et præcist fokus. Desuden mente

vi, at vi har begrænset os til et overskueligt omfang, som vi kunne arbejde med ud fra de givne

rammer.

3. Teori – VL93705 og EM93653 Dette afsnit har til formål at redegøre for de udvalgte teorier. Vi har valgt at anvende Benedict

Andersons teori om forestillede fællesskaber, Stuart Halls teori om identitet og Birgitta Frellos

tilgange til teorier om identitet som de bærende i vores opgave samt Anthony D. Smiths teori om

nation og national identitet.

Vi har brugt videnskabelig litteratur af ovenstående teoretikere. Tilmed har vi bestræbt os på

at anvende førstehåndskilder for, at vores fortolkning af teorierne tilnærmer sig teoretikerens

intenderede mening. Dermed sikrer vi os, at kilderne er pålidelige.

Vi vil først redegøre for identitetsteorierne, dernæst teorien om forestillede fællesskaber

efterfulgt af nation og afslutningsvis large culture. Til hvert afsnit følger en mere dybdegående

forklaring af udvælgelsen af teorien og dens relevans for emnet.

Side 10 af 89

3.1 Identitet – VL93705Vi har valgt at bruge Birgitta Frello og Stuart Hall som bærende teoretikere til vores teoriafsnit om

identitet, fordi de beskæftiger sig med individuel og kollektiv identitetsforståelse, hvilket er

essentielt for vores problemstilling. Derfor vil vi etablere en grundlæggende forståelse af

identitetsbegrebets kompleksitet. Det skal understreges, at vi ikke leder efter en ’rigtig’ og endelig

definition af identitet, men vi søger at forklare, hvorledes vi forstår og anvender begrebet.

Indledningsvis vil vi kort introducere begrebet identitet. Herefter vil vi fremstille Frellos

definitioner af identitet; i individuel sammenhæng, men primært med fokus på kollektiv identitet.

Det er den kollektive identitet, som er vigtigst for vores opgaves emne, da denne behandler store

kollektive enheder såsom etnicitet, nation, organisation etc., hvilket EU, som en international union,

falder ind under. Dernæst vil vi præsentere Hall og hans identitetsteori. Det skal fremhæves, at vi

anvender Frello til at uddybe visse aspekter af Halls udsagn og teori. Afslutningsvis vil vi påpege de

centrale elementer ved kulturel identitet, som Hall og Frello i fællesskab har ledt os frem til.

3.2 Definition af identitet – VL93705 Gennem længere tid er identitetens væsen blevet diskuteret. Der findes en bred vifte af

fortolkninger af identitetsbegrebet både i hverdagssprog og videnskabelig litteratur. Ofte er

forståelserne paradoksale, sågar modstridende (Frello, 2012: 9). Ifølge Sørensen (2011: 9) stammer

det danske ord identitet fra det latinske ord ’idem’, som betyder ’det samme’. Dette gør sig

gældende indenfor naturvidenskabens verden. Anderledes forholder det sig i humanistisk

terminologi, hvor man ikke udelukkende betragter identitetens oprindelse eller semantiske

betydning som noget, der forbliver ’det samme’, faktisk oftest tværtimod.

3.3 Birgitta Frello – VL93705 I forhold til identitet kommer Birgitta Frello (2012) med kritiske perspektiver af de større

identitetsteorier og teoretikere. Frello (2012: 39) drager desuden en interessant parallel til det

politiske aspekt, som er værd at nævne i denne kontekst, idet: ”[…] identiteten i høj grad er et

produkt af, såvel som et objekt for, menneskers politiske fortolkninger”. Fordi kollektiv identitet

eksisterer i større fællesskaber såsom nation, etnicitet, religion, politisk observans og organisation

mm., har vi valgt at fokusere på nation, da det er mest centralt jævnfør vores problemstilling.

Frello (2012: 10) fokuserer primært på kollektiv identitet, men hun understreger, at der ingen

skarp skillelinje er mellem kollektiv og individuel identitet, idet forståelsen for kollektiv

Side 11 af 89

identitetsdannelse har rod i teorier om individuel identitetsdannelse. Men det er ikke det samme

begreb. En sondring mellem individuel og kollektiv identitet henter Frello hos Henrik Kaare

Nielsen (i Frello, 2012: 45), som udtrykker sig således: ”Individuel identitet konstitueres gennem

psykiske processer, mens kollektiv identitet beror på sociale og kulturelle processer”. Netop disse

sociale og kulturelle processer er interessante i forhold til den præsenterede teori og ikke mindst

senere i opgavens analyse.

Frello (2012: 219) forklarer, at identitetsbegrebet også må forstås kollektivt, fordi det

refererer til diskursivt konstituerede kategorier som race, etnicitet og køn. Disse kategorier skaber

betingelserne for, at individet kan forstå sig selv i relation til andre og hermed give udtryk for

positioner, som individet kan identificere sig med (Frello, 2012: 219). De diskursive konstruktioner

vender vi tilbage til, efter vi har slået fast, hvorledes identitet også skal forstås individuelt. Dette

udtrykker Frello (2012: 220) tydeligt, idet der er tale om subjektivering. Det vil sige, at subjekterne

kan vælge at indtage, ændre eller helt afvise visse positioner i førnævnte kategorier.

Både Hall og Frello (2012: 34) nævner, at det ikke giver mening at tale om, hvem ’vi er’,

uden at skelne eksplicit eller implicit mellem ’os’ og ’de andre’. Derfor kan der ikke tales om

begrebet identitet uden at overveje forståelsen af forskel: ”At forudsætte, at identitet handler om

’Os’, indebærer, at det forudsættes, at identiteten kan beskrives uden reference til det, der er uden

for identiteten” (Frello, 2012: 34). Det interessante ved ’forskel’ og diskussionen herom i forhold til

identitet er de forskelle, man i kollektive enheder adskiller sig selv fra andre med. Hall skriver

ligeledes om diskursive relationer til identitet. Dette vil vi derfor uddybe yderligere i det følgende

afsnit.

3.4 Stuart Hall – VL93705 Hall har gennem sit arbejde indenfor kulturelle studier været foregangsmand, blandt andet med

hensyn til identitetsbegrebet og teoriudviklinger, hvortil han har fundet inspiration i

poststrukturalismen (Frello, 2012: 217). Hall kritiserer essentialismen, og hans kritik af dennes

idéer om identitet ligger til grund for hans egen identitetsteori. Derimod betragter Hall (1996: 3)

identitet fra et poststrukturalistisk synspunkt: “The concept of identity deployed here is therefore

not an essentialist, but a strategic and positional one”.

Hall henter tilmed sin inspiration fra Jacques Derrida, som arbejder med dekonstruktion af

begreber, hvilket i Halls (1996: 2) terminologi bliver til, at begreber er ’under erasure’. Hvad enten

man benytter sig af det ene eller det andet udtryk, betyder det, at visse begreber ikke længere er

Side 12 af 89

’gode at tænke med’, som Hall (1996: 1-2) forklarer det. Da der ikke findes andre umiddelbare

erstatninger for disse begreber, som er under ’dekonstruktion’, er vi stadig nødt til at benytte os af

dem, men i en dekonstrueret form. Identitet er et af disse begreber og skal tænkes i sin

dekonstruerede form, hvilket betyder, man ikke skal tænke begrebet ’identitet’ i sin essentielle

betydning (Hall, 1996: 1-2). Hall (1996: 2) udtrykker sig således: ”Identity is such a concept –

operating ’under erasure’ in the interval between reversal and emergence; an idea which cannot be

thought in the old way, but without which certain key questions cannot be thought at all”.

I Halls definition af identitet trækker han på diskursive og psykoanalytiske relationer, hvilket

leder ham frem til en opfattelse af begrebet identitet, som vi vil uddybe i det følgende. Ifølge

Lawrence Grossberg (1996: 90) ser Derrida identitet som en udelukkende kulturel og sproglig

konstruktion, hvilket Hall til dels er enig med ham i. Historie, kultur, sprog og diskurs er ifølge Hall

(1996: 4) ressourcer, som ligger til grund for, at man som menneske udvikler den identitet, man nu

engang gør. Dette leder ham frem til den konklusion, at identiteter skabes gennem repræsentation,

og at de er: ”… multiply constructed across different, often intersecting and antagonistic,

discourses, practices and positions” (Hall, 1996: 4). Hall (1996: 4) argumenterer for, at den

diskursive tilgang til identitet fokuserer på forskelle, og at det er gennem disse forskelle, at identitet

skabes. ”… identities are constructed through, not outside, difference”. Med andre ord er det

gennem relationen til ’den anden’, at man kan tale om begrebet identitet.

I forhold til den psykoanalytiske tilgang bruger Hall Sigmund Freud til at understrege sin teori

om identitet gennem identifikation. Freuds teori bruges såvel semantisk som psykologisk til at

etablere en forståelse for identitetens interne konflikt og uorden, som kendetegner den del af

identiteten, der ikke er en kontinuerlig, uforanderlig kerne (Hall, 1996: 3-4). Den del af identiteten,

som er konstant foranderlig, har Grossberg beskrevet. Det er en anderledes form for

identitetsproduktion, at identiteterne skabes på baggrund af f.eks. fælles oprindelse: ”Identity is

always a temporary and unstable effect of relations which define identities by marking differences”

(Grossberg, 1996: 89).

3.5 Kulturel identitet – VL93705Her følger en redegørelse for, hvilken forståelse af kulturel identitet vi vil anvende i analysen. Det

identitetsbegreb, Hall præsenterer, drejer sig om diskurser, relationer og processer. Hall definerer

den kulturelle identitet på følgende måde: ”Cultural identities are the points of identitfication, the

unstable points of identitfication or suture, which are made, within the discourses of history and

Side 13 af 89

culture. Not an essence, but a positioning” (i Frello, 2012: 220). Hall kritiserer den gængse

opfattelse af identitet, fordi den er essentiel og fremstiller identitet som en fast kerne, hvilket

yderligere betyder, at kulturel identitet forstås som ét hele. I samspil med denne kritik kommer han

frem til sit eget identitetsbegreb (Frello, 2012: 221). Vi vil i vores analyse bruge kulturel identitet,

som Hall har defineret det ovenfor. Det vil være den tankegang og denne definition, vi vil

perspektivere begrebet ’europæisk identitet’ til.

3.6 Benedict Anderson – Forestillede fællesskaber – EM93653 Mange teoretikere er enige om, at nationen er et politisk og/eller kulturelt fænomen. Den engelske

historiker Benedict Anderson er tilhænger af denne tænkning. Han har været førende med sit

hovedværk ”Forestillede fællesskaber”, hvor han undersøger, hvorledes det nationale fællesskab

opstår og bindes sammen. Han har beskæftiget sig med historiske og sociale betingelser for det, han

kalder ’nation-ness’ (nationalisme). Andersons udgangspunkt er, at nationalisme er et kulturelt

fænomen af en særlig art.

Anderson foreslår følgende definition af begrebet ’nation’: ”Den er et forestillet politisk

fællesskab – og forestillet som både uafvægerligt afgrænset og suveræn” (2001: 48). Anderson

mener hermed, at nationen er forestillet, fordi medlemmerne af de givne nationer aldrig vil kende

eller møde alle medlemmer. Medlemmerne er dog bevidste om de andre medlemmers eksistens,

men ej bevidste om deres identitet. Det vil sige, at medlemmerne af en nation lever med en

bevidsthed om, at de har et fællesskab i kraft af deres nationalitet. Nationen opfattes således altid

som et horisontalt kammeratskab, mener Anderson (2001: 50). Nationer er afgrænsede, fordi ingen

nationer kan rumme hele menneskeheden. Ligeledes er nationer forestillet som suveræne, idet

begrebet blev født, da oplysning og revolution opløste det guddommelige, religion, det dynastiske

rige og kongemagters legitimitet (Anderson, 2001: 50). Nationen erstatter således religion og

kongemagt, der indtil da var enevældige. Man kan hermed tale om, at der er historiske betingelser

for nationens eksistens.

Anderson argumenterer for, at dét at være i stand til at forestille sig nationen opstod, da tre

grundlæggende og historisk kulturelle opfattelser mistede deres greb om menneskets tanker. Den

første var opfattelsen af et bestemt skriftsprog som en privilegeret adgang til ontologisk sandhed.

Dette dannede grobunden for transkontinentale broderskaber inden for forskellige religioner. Den

anden opfattelse var troen på, at samfund på naturlig vis var organiserede under høje magtcentre.

Den tredje opfattelse handlede om, at kosmologi og historie var uadskillelige, fordi verdens og

Side 14 af 89

menneskets oprindelse fundamentalt set var identiske (Anderson, 2001: 82). Desuden mener

Anderson (2001: 89), at kapitalismen og trykkekunsten spiller en markant rolle i udbredelsen af det

trykte sprog, som er en væsentlig faktor i forestillingen om nationen: ”Det, der på en positiv måde

gjorde det muligt at forestille sig de nye fællesskaber, var en halvfærdig, men eksplosiv interaktion

mellem et produktionssystem og produktrelationer (kapitalisme), en kommunikationsteknologi

(trykning) og den menneskelige lingvistiske diversitets uundgåelige skæbne”. Konvergensen af

kapitalisme og trykkekunst har skabt muligheden for en ny form for forestillede fællesskaber, hvilke

har været grundlaget for den moderne nation (2001: 93).

I et historisk perspektiv har de store klassiske fællesskaber været de forskellige religioner.

Disse religioner opfattede sig selv som universelt centrale og forbundne til en overjordisk

magtorden gennem et helligt sprog (f.eks. latin, arabisk eller kinesisk). Sprog blev på denne måde

skabende for fællesskabet (Anderson, 2001: 55), og de havde en hellig status for medlemmerne

(Anderson, 2001: 56). Det er væsentligt at nævne i denne sammenhæng, idet sprog ikke længere er

lige så betydningsfulde for fællesskabet i forbindelse med den stadigt stigende globalisering. Sprog

som det basale for den moderne nation er relevant at nævne i forbindelse med opgavens emne, idet

EU ikke har ét fælles eller administrativt sprog, hvilket tilmed betyder, at europæerne hverken har

et fælles skriftsprog eller et fælles modersmål. Tværtimod eksisterer der 24 officielle sprog indenfor

EU’s grænser (Den Europæiske Union, n.d.)

Der eksisterer i dag mange forestillede fællesskaber i form af nationer, men også på tværs af

disse. Fællesskaber forestilles i kraft af værdier, interesser, aldersgrupper og meget andet. Nutidens

fællesskaber kan derfor opstå i både small og large cultures (mere om disse begreber senere).

Anderson foreslår, at den nuværende type af fællesskaber er ’horisontalt-sekulariserede på-tværs-af-

tid’ (2001: 83). Han mener, at fortællinger om nationer finder sted i en homogen, tom tid: ”Ideen

om en sociologisk organisme, der bevæger sig kalendrisk gennem homogen, tom tid er en præcis

analogi til ideen om nationen, der også opfattes som et fast samfund, der bevæger sig op (eller ned)

gennem historien” (2001: 70). Det betyder, at fortællinger om nationer findes i en historisk ramme i

et sociologisk handlingsrum, hvilket yderligere skaber opfattelsen af en identitet (2001: 273).

Anderson konkluderer, at historiske begivenheder, minder og fortællinger er med til at danne

nationers narrativer og identitet. Såvel tragiske som mindeværdige hændelser må huskes og

glemmes af nationens medlemmer. På den måde opbygges et forestillet fællesskab om nationen og

den dertil tilhørende nationalitet, fordi medlemmerne har fælles erindringer. Ernest Renan skrev i

1800-tallet ”Qu’est-ce qu’une nation?”, hvor han formulerer essensen af en nation således: ”Or

Side 15 af 89

l’essence d’une nation est que tous les individus aient beaucoup de choses en commun, et aussi que

tous aient oublié bien des choses (Essensen af en nation er, at alle individer har mange ting til

fælles, og også at alle må have glemt mange ting)” (Anderson, 2001: 49).

Det er Andersons teorier om sproget og historiens indflydelse på nationen, definitionen af det

forestillede fællesskab, som vi vil anvende til at analysere vores problemstilling.

3.7 Anthony D. Smith – Nation og national identitet – EM93653 Anthony D. Smith, engelsk professor og sociolog, er en af de største bidragydere inden for

studieområderne nationalisme og nation. I bogen ’National Identity’ definerer han begreber som

’nation’ og ’national identitet’, som vi vil anvende i vores opgave. Derfor vil vi i følgende afsnit

redegøre for hans teori om disse begreber. Smith fremlægger national identitet som et kollektivt

fænomen med dybe historiske rødder. Han skelner mellem en vestlig og en ikke-vestlig opfattelse af

nationen: Den vestlige model er folkelig, mens den ikke-vestlige model bygger på en etnisk

fortolkning, som hører hjemme i det østlige Europa og Asien (Smith, 1991: 9-11). Vi vil i vores

opgave udelukkende forholde os til den vestlige opfattelse, da den omfatter et både kulturelt og

politisk aspekt, som vi kan perspektivere til EU og ligeledes fokusere på medlemmernes interne

forhold som samfund og fællesskab.

National identitet implicerer en form for politisk samfund, der spænder over fælles

institutioner og et sæt af rettigheder og pligter gældende for alle medlemmer af det politiske

samfund. Denne opfattelse er vestlig, fordi den bygger på en territorial fortolkning; nationer skal

besidde fastlagte territorier, som endvidere skal være såkaldt historisk land; ”A ’historic land’ is one

where terrain and people have exerted mutual, and beneficial, influence over several generations”

(Smith, 1991: 9). Ydermere rummer den vestlige opfattelse idéen om et fællesskab af love og

institutioner med en række enkeltstående politiske bestemmelser samt retslig lighed blandt

samfundets medlemmer (Smith, 1991: 10). Sidstnævnte skal danne grund for et mål af fælles

værdier og traditioner: ”[…] nations must have a measure of common culture and a civic ideology,

a set of common understandings and aspirations, sentiments and ideas, that bind the population

together in their homeland” (Smith, 1991: 11). Ifølge Smith (1991: 11) tolkes nationer i den vestlige

verden som kulturelle samfund, hvori mennesker er forenet af fælles historiske minder, myter,

symboler og traditioner. En nation er således territorielt bundet af en befolkning, som deler et

historisk område, fælles myter og minder, en offentlig massekultur samt et fælles juridisk system.

Det er endvidere disse antagelser, der kan anvendes som kendetegn for national identitet.

Side 16 af 89

En af de vigtigste egenskaber som national identitet fremkalder, er den socialisation af

nationens medlemmer, hvormed de vil beskrive sig selv som borgere. Dette bidrager yderligere til

individets egen identitetsforståelse gennem nationens fællesskab og kultur. Samtidig er nationens

medlemmers identitetsdannelse med til at skabe den nationale identitet (Smith, 1991: 17). Det er

derfor en cirkulær proces mellem individ og fællesskab. Vi kan i det øjemed betegne national

identitet som et multidimensionalt koncept: “A national identity is fundamentally multi-

dimensional; it can never be reduced to a single element, even by particular factions of nationalists,

nor can it be easily or swiftly induced in a population by artificial means” (Smith, 1991: 14).

3.8 Adrian Holliday – Large culture – EM93653Med Hollidays begreb om large culture kan vi perspektivere og beskrive europæernes tilhørsforhold

til EU. Large culture beskrives ofte som omhandlende store enheder såsom etniske, nationale og

internationale grupper. Large culture kan derfor f.eks. oversættes til ’dansk kultur’, ’europæisk

kultur’ osv. Indeni i disse large cultures eksisterer ’sub cultures’, mens ’small cultures’ findes på

tværs af large cultures (Holliday, 1999: 239). Ifølge Holliday (1999: 240) er large culture’s

egenskab, at den forbinder centrale forskelle mellem etniske, nationale og internationale helheder:

”[…] the large culture paradigm begins with a prescriptive desire to seek out and detail differences

which are considered the norm, and because it aims to explain behaviour in these terms […]”. Large

cultures er kulturer, hvis eksistens er anerkendt af alle (Holliday, 1999: 240), og de er definerende

for medlemmernes adfærd: ”After reification, culture appears large and essentialist, and indicates

concrete, separate, behavior-defining ethnic, national and international groups with material

permanence and clear boundaries” (Holliday, 1999: 242). Dette betyder, at large cultures er de

store, brede kulturer, som en stor gruppe mennesker kan identificere sig med og bliver identificeret

af. At være dansker eller europæer, og hvordan man udlever det, er derfor en form for large culture.

4. Analyse – VL93705 og EM93653I analysen vil vi bearbejde spørgsmålene fra interviewene med udgangspunkt i vores teorier. Vi har

valgt at behandle spørgsmålene i den rækkefølge, hvori de er angivet i interviewguiden. Derved

følger analysen en kronologisk orden, hvor respondenternes svar vil blive analyseret i samme

rækkefølge, så vi dermed kan sammenligne alle data. I interviewguiden delte vi spørgsmålene op i

forskellige emner: ”Respondenternes forhold til EU”, ”Fællesskab og identitet”, ”Projektet ’New

Narrative for Europe’” og ”Kulturel identitet/afsluttende”. Dem vil vi ligeledes forholde os til, og

efter hvert emne vil vi komme med en delkonklusion, der kan hjælpe os mod en endelig konklusion.

Side 17 af 89

4.1 Respondenternes forhold til EU – EM93653 Indledningsvis bad vi respondenterne beskrive deres personlige forhold til EU. Vi ønskede en

indsigt i de enkeltes relationer til EU. Vi stillede derfor henholdsvis spørgsmålene ’Føler du dig

som en del af et europæisk fællesskab?’ og ’Føler du, at du har en europæisk identitet?’. Vi fik en

række forskelligartede svar, og opfattelsen af, hvad et europæisk fællesskab består af, var ikke

enstemmig.

4.1.1 Europæisk fællesskab – EM93653Europæisk fællesskab er et vidt begreb, og det er svært konkret at formulere, hvad et fællesskab

indebærer. Vores respondenter kom med mange forskellige bud. Lad os begynde med det første

spørgsmål.

”Men det er jo ikke en dagligdags, vedvarende følelse – men det er min idé om at tilhøre et

dansk fællesskab nu altså heller ikke” (bilag 8, s. 83, l. 15). Således besvarer Lisanne Wilken

spørgsmålet om, hvorvidt hun opfatter sig som en del af et europæisk fællesskab. I det daglige føler

hun sig ikke som en del af noget særligt fællesskab, men når hun underviser og sammen med de

studerende diskuterer og deler viden, fornemmer hun et tilhørsforhold på baggrund af fælles

interesser. Særligt ved større begivenheder som Melodi Grand Prix mærker Wilken et europæisk

fællesskab (bilag 8, s. 83, l. 17). Det er derfor momentvis, Wilken føler sig som en del af et

europæisk fællesskab.

Rina Ronja Kari mener ikke, at hun er en del af et europæisk fællesskab på ’borger-niveau’

(bilag 1, s. 48, l. 10): ”Det er klart, at i EU-parlamentet, så er der en stor fortælling om EU, men jeg

oplever helt ærligt ikke, at det er noget, som kommer meget længere end inden for vores glas-

bygninger” (bilag 1, s. 48, l. 10-12). Kari mener således, at det, der kunne være et fællesskab, ikke

eksisterer udover de fysiske bygninger i Bruxelles, og at fællesskabet derfor blot eksisterer for de

personer, der arbejder i EU-institutionerne. Dette drager paralleller til Frellos teori om kollektiv

identitet, hvilke eksisterer i større fællesskaber såsom politiske grupper og institutioner. Kari

betragter sig som europæer i en bredere forstand - i forbindelse med menneskerettigheder og de

europæiske landes fælles historie (bilag 1, s. 48, l. 8-9). Som et sidestykke hertil kan vi

sammenholde Karis holdning med Andreas Høj Nielsens. Han mener, at det europæiske fællesskab

er konsekvent til stede, men det er aldrig tilstedeværende i europæernes bevidsthed (bilag 6, s. 76, l.

9-10). Endvidere har han den opfattelse, at den europæiske grundsten bygger på en række vestlige

værdier såsom ytringsfrihed og demokrati, hvilke de europæiske borgere tager for givet; ”Det er

Side 18 af 89

nemmere at forholde sig til det nære og lokale end det bredere, som vi tager for givet” (bilag 6, s.

76, l. 14-15). Hermed tolker jeg, at Høj Nielsen overvejende føler sig tilknyttet et dansk fællesskab

frem for et europæisk.

Flere af respondenternes europæiske fællesskabsfølelse er betinget af en fælles europæisk

historie, der bekræfter overfor respondenterne, at der allerede eksisterede eller var brug for et

europæisk fællesskab. Ole Bang Nielsen opfatter sig som en del af et europæisk fællesskab som

følge af et historisk perspektiv: ”Men det stod helt klart efter Berlin-Murens fald, at der var et

europæisk fællesskab, et praktisk politisk stykke samarbejde, som skulle gennemføres” (bilag 5, s.

73, l. 6-8). Jævnfør Andersons konklusion, at historiske begivenheder, minder og fortællinger er

skabende for nationers identiteter, har Bang Nielsens fællesskabsfølelse eksisteret og udviklet sig i

takt med netop historiske begivenheder og udviklinger, som han primært har oplevet gennem sin

ungdom.

Som et politisk menneske ser Morten Løkkegaard sig som en del af et europæisk fællesskab.

Siden sin barndom med familierejser rundt i Europa og gennem sine teenageår, hvor den politiske

observans udviklede sig, har han haft ”en europæisk dimension” (bilag 3, s. 58, l. 11). Trods

forskelle på Europas nationaliteter oplevede Løkkegaard allerede som barn at have et fællesskab

med andre borgere i Vesteuropa. Ligesom Bang Nielsen mærker Løkkegaard de historiske

fællestræk som kendetegn ved et europæisk fællesskab: De nævner begge Berlinmurens fald og

Danmarks indtræden i EF i 1973.

Lars Hovbakke Sørensen oplever, at han er en del af en fælles europæisk kultur, der bygger på

en række europæiske fænomener: som kunst, arkitektur og musik (bilag 7, s. 79, l. 9-10). Sørensen

mener, at der findes værdier, som man kan argumentere for som fælles i kraft af historien.

Sørensens oplevelse af fællesskab med andre europæere bygger på kulturelle og sociale fænomener,

selvom han ikke kender alle fællesskabets medlemmer, jævnfør Anderson.

Niels Kvale føler sig europæisk grundet sin geografiske tilknytning til Europa – nemlig at han

er født, opvokset og bor i Europa. Han mener endvidere, at Europa har en del kulturelle fællestræk

forårsaget af en fælles historie, der ydermere skaber et ”kulturhistorisk fællesskab” (bilag 2, s. 52, l.

10-11).

Morten Messerschmidt tror, at alle europæere føler sig som en del af et gammelt, historisk

fællesskab. Ikke et fællesskab, der er skabt af de politiske institutioner i Europa gennem tiden, men

et fællesskab bestående af fælles værdier og den kristne kulturarv. For Messerschmidt består det

Side 19 af 89

europæiske fællesskab af nogle tydeligt geografiske områder: ”[…] men det europæiske fællesskab

består for mig i et stadig mere tydeligt geografisk defineret område, skabt inden for de grænser, som

opstod, efterhånden som invasioner fra syd og øst af saracener, arabere, tyrkere, tartarer og

mongoler blev afvist og gradvist trængt tilbage i løbet af 700 års krige” (bilag 4, s. 69, l. 9-12).

Dette kan sammenlignes med Smiths definition af den vestlige opfattelse af nationen; denne

opfattelse bygger på, at nationer udgøres af fastlagte territorier, der kan karakteriseres som historisk

land. Det er i dette historiske land, hvor fælles historie, værdier, minder og traditioner skabes,

Messerschmidt finder grundlæggende for hans fællesskabsfølelse.

4.1.2 Europæisk identitet – EM93653I interviewets andet spørgsmål bad vi respondenterne tage stilling til, om de har en europæisk

identitet. Jf. Frello hænger kollektiv og individuel identitet tæt sammen: Den kollektive identitet har

rod i individets individuelle identitetsdannelse, og den afhænger af sociale og kulturelle processer.

Den kollektive identitet er således betinget af diskursivt konstituerede kategorier, der skaber

forudsætningerne for, at det enkelte individ kan forstå sig selv i relation til andre og dermed

udtrykke identificerbare positioner. Til identifikationen af en kollektiv identitet hører det med at

skelne mellem ’os’ og ’dem’, idet forståelsen af forskellen på disse har en afgørende betydning for

udviklingen af en identitet (cf. Nielsen i Frello, 2012: 45).

Det er ikke blot én identitet, Kari identificerer sig med. Tværtimod oplever hun at have mange

identiteter: ”Jeg føler, at jeg har mange identiteter – både som Københavner, Dansker, Europæer og

verdensborger” (bilag 1, s. 48, l. 13-14). Hun mener dog, at nævne europæisk identitet som et

fastlåst og afgrænset emne virker forkert: ”[…] jeg har i hvert tilfælde svært ved at pege på,

hvordan den skulle adskille sig fra f.eks. at være verdensborger” (bilag 1, s. 48, l. 15-16).

Løkkegaard mener ligesom Kari, at han ikke kun har én identitet. Han identificerer sig med en

dansk identitet, men også en europæisk identitet, der er tæt forbundet med hans politiske identitet

(bilag 3, s. 59, l. 9-16). Han fortæller, at hvis han kun følte, han havde en dansk identitet, ville han

ikke have nogen bemærkelsesværdig interesse i at beskæftige sig med EU. Det er derfor en

afgørende faktor i hans virke som politiker, at han identificerer sig med både en dansk national

identitet, en international, europæisk identitet og en politisk identitet. Løkkegaard identificerer sig

med flere store enheder; nemlig large cultures, som er de store og essentielle kulturer, der er

anerkendt af en stor gruppe mennesker. Hans opfattelse af at have en politisk identitet kan derimod

Side 20 af 89

forbindes med teorien om small cultures, hvilke er dynamiske processer i forskellige givne sociale

grupperinger (cf. Holliday, 1999: 241).

Messerschmidt mener også, at han har en europæisk identitet: ”Ja, den består i at være dansk i

et Europa, som vi deler historie, kultur og moralske værdier med” (bilag 4, s. 69, l. 13). Hans

europæiske identitet fremstår således som betinget af hans nationale identitet. Derudover er

Messerschmidt enig med Wilken, Kari og Løkkegaard i, at man kan have flere forskellige

identiteter afhængig af de miljøer og situationer, man befinder sig i: ”Når jeg er i udlandet, går jeg

ud fra, at jeg har flere identiteter i øjnene på dem, jeg møder: Jeg er Morten Messerschmidt, jeg er

dansker, jeg er vesterlænding, jeg er europæer og jeg er kristen” (bilag 4, s. 69, l. 13-15). Ikke blot

relaterer dette sig til large, small og sub cultures, men det kan med fordel også perspektiveres til

Halls (1996: 4) teori, der forklarer, hvorledes individets identitet(er) skabes i en diskursiv proces i

relation til ’de andre’.

Bang Nielsen er af den opfattelse, at det, han anskuer som europæisk identitet, bygger på en

fælles historie hos alle europæiske borgere – det omfatter blandt andet et religiøst værdigrundlag

samt de større historiske perioder såsom renæssancen og oplysningstiden, der har været

skelsættende og epokegørende i Europas historie. Derudover mener han, at den europæiske identitet

i de senere årtier er blevet tilføjet en politisk dimension gennem det økonomiske samarbejde og

fællesskab: ”Men man kan vel godt sige, at der i de seneste årtier også er vokset en fælles politisk

identitet frem ved, at der er overvældende flertal i Europa for at udvikle samfundet gennem en

social markedsøkonomi […]” (bilag 5, s. 73, l. 11-14). Denne holdning stemmer overens med

Frellos sammenstilling af identitet og det politiske aspekt: At identitet kan være et produkt eller

genstand af menneskers politiske fortolkninger. Derved tolker jeg, at Bang Nielsen ser en europæisk

identitet opstå i kraft af skabelsen af det politiske fællesskab først gennem EF, senere EU. Denne

politiske dimension på den europæiske identitet, som Bang Nielsen identificerer sig med, er

desuden en følge af historien fra Anden Verdenskrig. Jeg tolker hermed, at for Bang Nielsens har

historien sammen med det politiske aspekt dannet den europæiske identitet, som han identificerer

sig med.

Kvale argumenterer for, at fællesskabet og identiteten hviler i en geografisk kendsgerning. I

Europas geografiske område mener han dermed, at der eksisterer lige så vel fælles variabler som

store forskelle. I dette øjemed nævner han kultur, økonomi og politik (bilag 2, s. 52, l. 13-16).

Kvales tolkning af europæisk identitet kan sammenlignes med Smiths teori om national identitet,

der indebærer en form for politisk samfund, som har fælles institutioner, hvor medlemmerne har

Side 21 af 89

fælles rettigheder og pligter. Derudover er teorien baseret på en territorial fortolkning (Smith, 1991:

9). Kvales europæiske tilhørsforhold fortolker jeg som et resultat af hans eksistens i det geografiske

Europa, men også som en konsekvens af, at der findes et politisk, økonomisk og kulturelt

fællesskab; et fællesskab, som ikke kun er historisk, men også dannet sideløbende med EU, idet

europæisk historie skabes konstant.

Wilken kan modsat de fleste andre respondenter ikke identificere sig med en europæisk

identitet – ej heller en dansk eller nordisk identitet for så vidt: ”Jeg går i det hele taget sjældent

rundt og føler at jeg har en kollektiv identitet” (bilag 8, s. 83, l. 24-25). Jeg kan som følge af hendes

besvarelse på dette og foregående spørgsmål tolke, at det lader til, Wilken tager afstand fra de

såkaldte large cultures, som mange generelt kan identificere sig med, fordi teorien beskriver store

enheder, der beskriver en større gruppes adfærd (cf. Holliday, 1999: 242).

Modsat Wilken oplever Sørensen i høj grad, at han har en europæisk identitet. Han

identificerer sig med de large cultures, som man blandt andre kan kalde det at identificere sig som

dansker og europæer: ”På grund af de mange ting, som vi europæere har til fælles, føler jeg også

meget stærkt, at jeg er europæer, - og ikke kun at jeg er dansker” (bilag 7, s. 79, l. 12-13).

Høj Nielsen henviser til sit svar på interviewets første spørgsmål; det fortolker jeg som, at han

i nogen grad identificerer sig mere med en dansk identitet end en europæisk, fordi det er det danske

fællesskab, han møder i det daglige, idet det sættes i scene overfor andre nationale fællesskaber

blandet andet igennem medierne. Han mindes dermed regelmæssigt om sin identitet som dansker.

4.1.3 Delkonklusion – EM93653 Respondenterne føler sig i et vist omfang som en del af et europæisk fællesskab. Det varierer dog i

hvor høj grad samt hvilke situationer, der særligt forstærker deres tilhørsforhold til fællesskabet og

dét at kalde sig europæer. Overvejende føler et flertal af respondenterne sig ikke desto mindre som

en del af et fællesskab. Dog erfarer jeg, at dét at være en del af fællesskabet og dét at have en

europæisk identitet ikke fuldt ud er det samme. Kari, Løkkegaard og Messerschmidt oplever alle, at

de besidder flere identiteter, hvilket de andre respondenter formentlig også gør – de har blot

forholdt sig til det konkrete spørgsmål. At føle sig som en del af en kollektiv identitet er ikke

ensbetydende med, at man kun identificerer sig med én identitet. Tværtimod skabes kollektive

identiteter blandt andet af en given gruppes medlemmer i deres socialisering med hinanden. Et

individ kan tillige indgå i flere forskellige kollektive identiteter. Det vil sige, at et individs

kollektive identitet er situationelt bestemt afhængigt af individets egen identitet og de andre

Side 22 af 89

medlemmer og deres identiteter. Dog er der undtagelsen, at nogle, som Wilken, ikke konsekvent

oplever at være en del af et europæisk fællesskab og ej heller oplever at have en bestemt fælles

identitet med en bredere gruppe mennesker. Hensigten med disse indledende spørgsmål var at få

respondenterne til at overveje og med egne ord beskrive, hvordan de positionerer sig i forhold til

idéen om et fællesskab og en fælles identitet. Det er to meget åbne, store og subjektive spørgsmål,

og dermed har vi fået et indblik i respondenternes person og verden.

4.2 Fællesskab og identitet – VL93705 og EM9365 Deltagerne har med tanke på fællesskab og identitet besvaret en række spørgsmål, omhandlende

deres forståelse af fællesskab og identitet, som vi i dette afsnit vil se nærmere på.

4.2.1 Kulturelt fællesskab – VL93705Det første spørgsmål lyder: ’Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil

du karakterisere et kulturelt fællesskab?’

Løkkegaard og Wilken mener, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i Europa. Dog mener

Løkkegaard ikke, at EU danner rammerne om et sådant fællesskab, hvorimod Wilken anser Melodi

Grand Prix for et kulturelt fællesskab. Løkkegaard mener, at EU er en politisk kampplads, hvor

europæiske interesser mødes og får: ”[…] fælles fodslag på en række politiske områder” (bilag 3, s.

60, l. 9). Han tilføjer, at Europas kulturelle fællesskab karakteriseres som en forening af

mangfoldighed – ikke mindst i kulturel sammenhæng. Jf. Andersons teori er både politiske og

kulturelle dimensioner nødvendige for, at der kan eksistere et forestillet fællesskab. I den forstand er

Løkkegaards opdeling af EU og Europa interessant, idet han adskiller det politiske og det kulturelle.

Hermed tolker jeg, at han ikke mener, EU har en kulturel dimension, men det er dette, han ønsker at

tilføje gennem ’New narrative for Europe’. Løkkegaard differentierer altså mellem EU som en

politisk institution og Europa, der danner rammerne om et kulturelt fællesskab. Han tilføjer

yderligere, at: ”[…] det som derfor kendetegner fællesskabet her, er jo, at man er i et fællesskab,

fordi man har ønsket et fællesskab, men at man derudover er socialt mangfoldig, fordi man netop

har mange kulturer samlet i én…” (bilag 3, s. 61, l. 5-7).

Lad os vende tilbage til Wilken, som mener, at det er de kulturelle fællesskaber, der er

europæiske, og at man som europæer kan tilhøre flere fællesskaber, på forskellige måder: ”[…] en

del af os er vokset op med samme børnelitteratur, en anden del af os har andel i dele af den samme

arkitekturhistorie, litteraturhistorie, musikhistorie etc.” (bilag 8, s. 84, l. 3-4). Wilkens synspunkt

Side 23 af 89

repræsenterer Hollidays teori om large culture og small culture. Den understøtter hendes udsagn

om, at man kan tilhøre flere fællesskaber på forskellige måder. De ovennævnte kulturhistoriske

aspekter er med til at skabe en fællesskabsfølelse og en følelse af at være europæer, og derved

dannes der et tilhørsforhold til en europæisk large culture. Hvis jeg skal sætte teorien om large

culture ned over Wilkens besvarelser, kan det sammenlignes med, at Wilken ser et kulturelt

fællesskab i Europa i form af Melodi Grand Prix. Men Wilken nævner også, at der eksisterer mange

kulturelle fællesskaber i Europa. Jeg tolker det som, at de er sammenlignelige med small cultures

(cf. Holliday, 1999: 239). Endvidere påpeger hun, at omridsene af disse fællesskaber forandres

konstant; internettet og online tv-streaming er eksempler på, hvordan rammerne for fællesskaberne

ændres med tiden: ”Men konturerne af fællesskaberne ændrer sig hele tiden” (bilag 8, s. 84, l. 11).

Den måde, hvorpå Wilken (2001: 24) forstår et kulturelt fællesskab, er altså som referenceramme

for især sociale processer, der gør sig gældende i Europa.

Sørensen ser i høj grad et kulturelt fællesskab i Europa. Som europæer er man del af et fælles

kulturelt område, forklarer han (bilag 7, s. 79, l. 18). Jeg kan derfor også sammenligne Sørensens

syn på det kulturelle fællesskab med Hollidays teori. Sørensen perspektiverer ligesom Wilken til en

’europæisk kultur’ i large culture-forstand, og det er således, Sørensen ser det kulturelle fællesskab.

Small cultures er de fællesskaber, som krydser nationernes grænser: ”De klassiske komponister, vi

hører, er europæere” (bilag 7, s. 79, l. 18). Grundlæggende, kan vi tolke, at Sørensen og Wilken

deler tankegang. ”Den danske traditionen indenfor malerkunsten er en del af en fælles europæisk

tradition osv.” (bilag 7, s. 80, l. 1-2). Der er mange kulturelle fællestræk i Europa, som for Sørensen

betyder, at der eksisterer et kulturelt fællesskab. Han beskriver det som indeholdende fællestræk

indenfor musik, arkitektur, malerkunst, litteratur osv., som adskiller sig fra tilsvarende kulturelle

fænomener i andre verdensdele (bilag 7, s. 80, l. 4-5).

Bang Nielsen mener ligeledes, at der er visse fællestræk indenfor kulturarven i de europæiske

lande. Han skriver, at indenfor populærkulturen halter fællesskabet mellem europæerne bagefter,

hvilket skyldes for høje sprogbarrierer: ”På den mere ’populære’ kultur kniber det mere.

Sprogbarriererne er stadig for høje” (bilag 5, s. 73, l. 25-26). Dette er sammenhængende med

Andersons (2001: 56) teori, der pointerer nemlig, at sprog er en af de skabende faktorer for et

forestillet fællesskab – især i et historisk perspektiv. Dette er desuden en vigtig hjørnesten i Bang

Nielsens argumentation omkring sprogbarriererne mellem de europæiske lande. Sprog er, ifølge

Anderson, basalt for den moderne nation.

Side 24 af 89

I denne sammenhæng kan vi inddrage Hall, idet han ser identitet som en delvist sproglig

konstruktion (Grossberg, 1996: 90). Det kan vi endvidere sammenstille med Høj Nielsens mening:

”Det kulturelle fællesskab eksisterer i lang højere grad (red.) ekspressivt end den generelle følelse

af at være europæer” (bilag 6, s. 76, l. 23-24). Således beskriver Høj Nielsen det kulturelle

fællesskab i Europa, som han anser for primært at være til stede ekspressivt, mens selve følelsen af

at være europæer er knap så dominerende. Høj Nielsens opfattelse af et kulturelt fællesskab

repræsenterer i den forstand en diskursiv dimension, og den diskursive forståelse af fællesskabet er

derfor mere tydelig for ham end hans subjektive følelse af at være europæer. Det er de generelle

europæiske værdier, som kommer til udtryk igennem kulturen, hvilket kunst- og filmscenerne i

Europa bærer præg af, og som er med til at repræsentere det kulturelle fællesskab: ”Det kulturelle

fællesskab kommer til udtryk i vores film, vores musik, vores kunst, som er distinkt fra andre større

kulturfællesskaber i verden” (bilag 6, s. 76, l. 24-25). Høj Nielsen nævner blandt andet

ytringsfriheden som eksempel på en europæisk værdi. Det leder mine tanker i retning af, at det er

gennem de ekspressive kulturelle fællesskaber, at adskillelsen fra andre kulturelle fællesskaber og

deres værdier skabes, og det er gennem denne adskillelse, at definitionen af fællesskabet i diskursiv

forstand dannes (cf. Hall, 1996: 4). Høj Nielsen argumenterer for, at det europæiske fællesskab er

noget særegent.

Desuden konkluderer Bang Nielsen, at europæisk popkultur er importeret fra USA: ”Den

fælles europæiske ’pop-kultur’ er vel nærmest importeret fra USA i efterkrigstiden. Men da

amerikanerne jo er europæernes ’bortløbne børn’, så er det vel også en slags europæisk kultur”

(bilag 5, s. 73, l. 26-28). Bang Nielsen præsenterer med historisk belæg den amerikanske popkultur

som en europæisk kultur. Det er særlig interessant i forbindelse med Andersons (2001: 83) teori om,

at fællesskaber er ’horisontalt-sekulariserede på tværs af tid’. Nationen findes i en historisk ramme i

et sociologisk handlingsrum, hvilket er med til at skabe opfattelsen af en identitet. Dette kommer til

udtryk i Bang Nielsens kommentar, fordi han anvender en historisk reference som

betydningsbærende for den nuværende tilstand. I Andersons (2001: 83) terminologi opfattes

samfundet, her: det europæiske fællesskab, som en fast kerne, der bevæger sig op og ned gennem

historien.

Messerschmidt mener, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU i kraft af den fælles

kristne kultur, som blev videreført efter opløsningen af Romerriget. Europæisk kultur har nået

fjerne dele af verden, og derfor giver det mening, for ham, at tale om en vestlig civilisation og

kultur. Det er samme tankegang, som Sørensen og Bang Nielsen tilslutter sig. Som Messerschmidt

forklarer, bunder dette blandt andet i den kristne kultur. Jeg kan således tolke Messerschmidts

Side 25 af 89

udsagn som en tilknytning til et kulturelt fællesskab og hermed også en kollektiv identitet, da denne

beror på sociale og kulturelle processer, som Nielsen (i Frello, 2012: 45) forklarer. Endvidere

pointerer Messerschmidt: ”Eksempelvis har danskere og svenskere nok mere til fælles med

efterkommere af irske, skotske, walisiske og engelske indvandrere i USA, Canada og Australien,

end de har med maltesere, andalusere og sicilianere” (bilag 4, s. 70, l. 8-10). Denne sammenhæng

og dette ’fælles’, som Messerschmidt nævner her, tolker jeg som en fortælling om nationen i en

historisk ramme og i en sociologisk handlingssfære, som er med til at skabe en opfattelse af

identitet (cf. Anderson, 2001: 273).

Kvale mener også, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i Europa, da man som europæer har

noget til fælles med andre europæere. Kvale skønner, at der er visse fællestræk og fælles elementer,

men ikke forstået på den måde, at man nødvendigvis er fælles om alt og deler interesser: ”Kort sagt,

vi har noget, ikke alt, til fælles, derfor er der en form for fællesskab” (bilag 2, s. 53, l. 3-4). Kvale

skelner altså eksplicit mellem ’os’ og ’de andre’, hvilket igen leder os til at inkludere forståelse af

forskel. Kvale forstår det kulturelle fællesskab som en enhed, der adskiller sig fra andre gennem

nogle objektive kriterier (cf. Frello, 2012: 34). Med en parallel til det politiske samarbejde i EU

forklarer Kvale, at europæerne i kraft af historien deler et kulturelt fællesskab: ”Der eksisterer et

kulturelt fællesskab i Europa som bunder i Romerriget og den efterfølgende katolske dominans op

til Reformationen, som skabte en udbredt grad af grænseoverskridende handel, vidensudveksling og

kultur, som aldrig er holdt op” (bilag 2, s. 52, l. 23-25). Det betyder, at fortællinger om nationer

findes i en historisk ramme i et sociologisk handlingsrum (cf. Anderson, 2001: 273). Opfattelsen af

en fælles identitet skaber et tilhørsforhold og som konsekvens heraf også en opfattelse af et

fællesskab. Dette gør sig gældende, hvad enten fællesskabet eksisterer i en kulturel, social eller

politisk forstand.

I modsætning til de andre respondenter, mener Kari ikke, at der eksisterer et kulturelt

fællesskab i Europa. Dette uddyber hun ved at påpege, at det ikke er de samme bøger, der bliver

læst, tv-serier, der bliver set, eller debatter, der føres over aftensmaden i de europæiske lande: ”Nej,

der er det svært at pege på noget særskilt for EU. Selvfølgelig ser vi nogle af de samme tv-

udsendelser – det er bare også de samme, som man ser i f.eks. USA” (bilag 1, s. 48, l. 23-25). I en

kulturel forstand mener Kari ikke, at der eksisterer noget særskilt fællesskab; i særdeleshed ikke

noget fællesskab, som er ejendommeligt for Europa. Jeg fortolker Karis holdning som splittet og

bestående af henholdsvis en subjektiv og en objektiv karakter jf. Frello (2012: 9). Via en subjektiv

fortolkning er det et spørgsmål om, hvordan hun føler og oplever sig selv, mens den objektive

Side 26 af 89

fortolkning opstiller mere neutrale kriterier som eksempelvis nationalitet og køn. Jeg tolker, at det

er både den subjektive vurdering og de objektive kriterier, Kari afviser.

4.2.2 Kulturel identitet – VL93705 Dernæst spurgte vi respondenterne, hvorledes de forstår begrebet kulturel identitet; ’Mener du, at

der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en kulturel identitet?’

Løkkegaard mener, at bestræbelserne bag projektet ’New narrative for Europe’ er at finde en

fællesnævner for Europas kulturelle identitet: ”[…] når nu vi ved, at Europa er ’united in divserity’,

i mangfoldighed, og man så snakker identitet, der er så ikke en kulturel identitet i Europa […] men

findes der alligevel, på trods af det, en eller anden fælles sum […]” (bilag 3, s. 62, l. 2-5). Hermed

tolker jeg, at Løkkegaard anser Europa for at være i besiddelse af en form for fælles sum – kendt

eller ukendt – i kraft af fælles historisk og kulturelt gods samt værdier. Hall (1996: 2) pointerer, at

identitet skal tænkes i sin dekonstruerede form, hvilket knytter sig til Løkkegaards udsagn om en

fælles sum. En fælles sum, som man sætter ord på gennem forskelle fra andre kulturelle identiteter.

Halls diskursive tilgang til identitet fokuserer på ovennævnte forskelle, da det er gennem disse, at

identiteter konstrueres. Slutteligt, understreger Løkkegaard, at det er de værdier, man deler i

Europa, som kendetegner det europæiske fællesskab.

Wilken fastslår, ligesom Løkkegaard, at der ikke udelukkende eksisterer en enkelt europæisk,

kulturel identitet (bilag 8, s. 84, l. 15). Hun mener, at der findes flere forskellige kulturelle

identiteter i Europa. Dette forstår jeg som en kollektiv forståelse af identitet, hvor der henvises til

diskursivt konstituerede kategorier (cf. Frello, 2012: 219). Disse kategorier kan referere til andre

identitetsdannende ’grupper’: f.eks. kunstnere, forfattere, komponister. Kategorierne underbygger

Wilkens argument om tilstedeværelsen af flere europæiske kulturelle identiteter, jf. foregående

spørgsmål. Wilkens argument er følgelig, at man kan besidde mange forskellige europæiske

identiteter grundet tilhørsforhold til forskellige diskursivt konstruerede kategorier.

Sørensen påpeger, at: ”Der er ikke ret mange mennesker, der har en fælles kulturel identitet”

(bilag 7, s. 80, l. 8). Han mener ikke, at der eksisterer én delt kulturel identitet i Europa. Jeg forstår

hermed, at Sørensen, ligesom Wilken, mener, at der eksisterer op til flere europæiske identiteter

som følge af kollektive kategorier (cf. Frello, 2012: 219). Ydermere understreger han, at et kulturelt

fællesskab og en kulturel identitet kan komme til udtryk, jo mere man kender til de øvrige landes

kulturer: ”Men jo mere, den enkelte ved om sit eget og de øvrige europæiske landes kultur, des

mere er vedkommende også opmærksom på, at der en række lighedstræk mellem hans/hendes lands

Side 27 af 89

kultur og de øvrige europæiske landes kulturer” (bilag 7, s. 80, l. 8-11). Det er gennem lighederne

og fællestrækkene, Sørensen ser en kulturel identitet i Europa. Det er hovedsagligt den samme

tanke, jeg ser hos Wilken.

Bang Nielsen hævder ligeledes, at der ikke kan være tale om én enkelt europæisk identitet.

Han henter sin argumentation hos den britiske historiker Norman Davies, som skriver, at der er tale

om mange forbundne omdrejningspunkter i Europa: ”En romersk-katolsk, en græsk-ortodokds

buzantinsk, en angelsaksisk-nordisk. Der er fælles berøringsområder […]” (bilag 5, s. 73, l. 31).

Bang Nielsen konkluderer hermed, at der er tale om nogle fælles områder indenfor europæernes

oprindelse. Men at tale om en kulturel identitet i Europa mener han, ikke man kan. Til gengæld

mener han, at der eksisterer flere europæiske identiteter i forhold til de føromtalte berøringsflader.

Jeg tolker, at det er Halls definition af kulturel identitet, der gør sig gældende i denne sammenhæng,

fordi en kulturel identitet dannes i diskurser indenfor historie og kultur (cf. Frello, 2012: 220). Bang

Nielsen drager paralleller til fællesskabet som horisontalt-sekulariseret, der i historisk øjemed er

identitetskonstruerende, og ikke mindst til identitet som noget uforanderligt, umisteligt og sandt,

men samtidig noget, der aktivt skal skabes.

I forhold til kulturel identitet i EU mener Messerschmidt ikke, at man kan tale om en sådan,

fordi EU er et apparat og en institution. Derimod forklarer han: ”Men hvis kulturel identitet består i

et gruppetilhørsforhold, som betinges af fælles tro, sprog, historie, moral, opdragelse, ritualer,

normer etc., så vil nogle fælles træk og elementer – igen, først og fremmest vores kristne kulturarv -

naturligvis gå igen over landegrænserne” (bilag 4, s. 70, l. 12-15). Hermed tilslutter han sig den

historiske kulturarv og uddyber de sociale og kulturelle processer som det fundament, kollektiv

identitet bygger på. Slutteligt skriver han, at disse processer intet har med EU at gøre.

I forlængelse af Karis besvarelse af foregående spørgsmål tilføjer hun blot, at det er svært at

tale om en kulturel identitet, når der efter hendes mening ikke er et kulturelt fællesskab: ”Man kan

vel ikke rigtig forestille sig en fælles identitet, uden at have et fællesskab først” (bilag 1, s. 49, l. 2-

3). Vi forstår Karis udtalelser som en individuel identitetsforståelse (cf. Frello, 2012: 219-220),

hvor hun ud fra sin egen subjektivering afviser et tilhørsforhold til en kollektiv enhed.

Afslutningsvis forklarer Høj Nielsen, at kulturel identitet i hans optik er vækstbetingelsen for

det kulturelle fællesskab. Han mener, at den kulturelle identitet rummer grundlæggende værdier,

man som europæer tager for givet, fordi man er vant til, at det er en selvskreven standard. I

realiteten er det europæiske fællesskab til stede hele tiden, men det er formentlig ikke noget, den

gængse europæer er bevidst om. Værdierne er så grundlæggende for europæerne, at de først bliver

Side 28 af 89

specielle, når de bliver sat i relation til andre værdier, forstår jeg ud fra Høj Nielsens besvarelse. Det

er en diskursiv tilgang til identitet, som Hall (1996: 4) udtrykker det: ”[…] identities are constructed

through, not outside, difference”. Det er derfor gennem relationen til andre samfund og deres

værdier, at Europas værdier værdsættes. Ydermere forklarer Kvale, at det er det kulturelle

fællesskab, der danner rammerne om en kulturel identitet. Forstået på den måde at der er lige så

mange fælles elementer, som der er mangel på samme.

4.2.3 ”Europe is an identity, an idea, an ideal” – EM93653 I det officielle charter for projektet ’New narrative for Europe’ skriver komiteen:”Europe is an

identity, an idea, an ideal” (Cultural Comitee, 2014: 1). Vi spurgte respondenterne, om de var enige

i dette udsagn, der efter vores mening er en fornem påstand. Vi mener, den er en anelse vovet, og at

den for nogle, hvis ikke mange, europæere vil opfattes som en tom frase, der skal fremme en

bestemt reaktion eller følelse. Derudover synes vi, at der i charteret findes flere vendinger og

påstande, som for den almene europæiske borger og kritikere kan fremstå som platituder.

Europa er forenet i mangfoldighed, fortæller Løkkegaard. Derfor eksisterer der mange

forskellige, kulturelle identiteter i Europa – ikke blot i de 28 medlemslande, men også på tværs af

de nationale, kulturelle fællesskaber (bilag 3, s. 62, l. 8-9). Løkkegaard fortæller desuden, at han

nedsatte komiteen for at få kulturfolkets bud på, om der blandt alle disse forskellige, kulturelle

fællesskaber findes en fælles sum, der kan karakterisere en europæisk identitet. Løkkegaard mener

personligt, at der findes en fælles sum, hvilket desuden er afgørende for, at han vil beskæftige sig

med denne forståelse af et europæisk fællesskab: ”[…] værdien ved fællesskabet er, at man

manifesterer noget der er fælles overfor nogle andre” (bilag 3, s. 62, l. 18). Løkkegaard oplever, at

Europa er en enhed – på kulturelle, politiske og værdifulde dimensioner i form af blandt andet

frihedsrettigheder, oplysningstiden, klassicismen, renæssancen og de borgerlige revolutioner, som

alle er ”fælles europæisk gods” (bilag 3, s. 63, l. 9-10). Det er gennem fælles historiske perioder, at

man kan spore en fælles identitet og en fælles fortælling, som kan bidrage til at definere sig som

europæer, ifølge Løkkegaard.

Sørensen er til en vis grad enig i ovenstående udsagn. Han mener ikke, at der eksisterer en

europæisk identitet blandt særlig mange mennesker, men at den kan styrkes: ”[…] – og kunne

sagtens blive styrket, hvis f.eks. kendskabet til de andre landes kultur, historie osv. blev styrket

[…]” (bilag 7, s. 80, l. 17-18).

Side 29 af 89

Kvale kan tilslutte sig udsagnet, såfremt Europa er en del af europæernes identitet. Modsat,

skriver han, er EU en politisk idé og et politisk projekt, som vil ændre europæernes identitet: ”EU

[…], som er – og på sigt – kan ændre vores identitet, da vi handler, arbejder, rejser og taler endnu

mere sammen end før” (bilag 2, s. 53, l. 15-17).

Høj Nielsen kommenterer udsagnet med, at EU skal være påpasselig med at fremme en

europæisk identitet, idet der har eksisteret en europæisk identitet længe før, EU blev skabt: ”EU’s

forsøg på at være med til at drive den europæiske identitet frem kan ende med at ligne et forsøg på

at kidnappe en identitet, som er lige så gammel, som nationerne i Europa” (bilag 6, s. 77, l. 13-15).

Han pointerer ligeledes, at idéen om og idealet for en europæisk identitet kan fremstå som et

politisk projekt – muligvis fordi de nationale identiteter har forrang, ifølge Høj Nielsen.

Messerschmidt forholder sig kritisk til udsagnet: ”At ’Europa’ skulle være et ideal eller en

idé, er noget højttravende skåltalesnak; det skal lyde dybt, men er bare plat” (bilag 4, s. 70, l. 18-

19). Til dette forklarer han, at Europa ikke kan være en idé eller et ideal, fordi det er en geografisk

størrelse: ”Opfattelsen af et kontinent, som kaldes Europa, kan ikke i sig selv være et ideal eller en

idé – det er jo bare ”facts on the ground”” (bilag 4, s. 70, l. 19-20). Jeg kan sammenstille Halls teori

om, at identitet skabes gennem forskelligheder til ’de andre’, med Messerschmidts mening om

projektets mål: ”Hvis de flyvske forfattere bag Deklarationen i stedet havde forklaret Europa ved at

definere, hvad der adskiller Europa og europæerne fra andre kulturer, så havde det været

interessant” (bilag 4, s. 70, l. 22-24). Jeg tolker hermed, at Messerschmidt mener, at en europæisk

identitet skabes (eller findes) ved at sammenligne Europa og europæisk kultur med andre kulturer.

Ligesom Høj Nielsen kritiserer Messerschmidt projektet for at være for politisk – og elitært: ”Men

den politisk-korrekte tradition i EU-apparatet samt den kujonagtige frygt, som EU-eliten har ved at

vedkende sig Europas kristne fundament, forbyder naturligvis sådan en exclusivitet” (bilag 4, s. 70,

l. 24-26). Bang Nielsen mener ikke, at man kan tale om en enkelt europæisk identitet. Han skriver,

at der ganske vist findes fælles berøringsområder, som ”griber ind i hinanden” (bilag 5, s. 73, l. 31).

Ligeledes findes der en kulturel arv, hvor historiske kulturpersonligheder har inspireret hinanden

(bilag 5, s. 73, l. 24-25).

Kari og Wilken knytter blot den kommentar, at de ikke er enige i udsagnet. Wilken spørger,

om et identitetsskabende udsagn skal appellere til en rationaliseret konsensus; ”Identitet er en

følelse, så det er ikke noget, man er eller ikke er enig i” (bilag 8, s. 84, l. 23-24). På denne måde

tager hun afstand til budskabet om, at der findes en mærkbar europæisk identitet.

Side 30 af 89

4.2.4 Delkonklusion – VL93705 De, af respondenterne, der mener, at der eksisterer et eller flere kulturelle fællesskaber i Europa, er

overvejende enige om, at det er de europæiske værdier samt den historiske og kulturelle arv, som er

skabende for ovennævnte. De store kulturelle strømninger og samfundsmæssige processer har

udviklet sig nogenlunde samtidigt i de europæiske lande, hvilket har skabt en fornemmelse af noget

fælles. De kulturelle værdier og historien er derfor determinerende for respondenternes opfattelse af

kulturelle fællesskaber. Kari mener, som den eneste, at der slet ikke findes nogle fællestræk, som er

ejendommelige for Europa i forhold til andre dele af verdenen. Med henblik på kulturel identitet er

det de kulturelle strømninger og historiske begivenheder, der igen gør sig gældende for

respondenternes opfattelse af kulturel identitet i Europa. Derudover lægger Bang Nielsen som den

eneste vægt på, at de forskellige europæiske sprog er en hindring i forhold til en fælles identitet,

fordi han, ligesom Anderson, mener, at sproget er afgørende for et tilhørsforhold til et givent

fællesskab.

Respondenternes meninger om udsagnet ’Europe is an identity, an idea, an ideal’ er blandede.

Det er nærmest indlysende, at Løkkegaard kan tilslutte sig udsagnet givet hans rolle i projektet.

Sørensen og Kvale synes at være de eneste andre respondenter, der kan betegnes som positive

overfor udsagnet, men det er dog med visse forbehold. Messerschmidt og Høj Nielsen kritiserer

udsagnet for at fremstå som et politisk projekt frem for et projekt for europæerne. Denne holdning

kan sammenlignes med den kritik, projektet ofte har mødt i medierne. Kritikken går oftest på, at

projektet er elitært og ikke inddrager de skeptikere, som projektet med fordel skulle nå. Derudover

kritiseres det, at komiteen består af kunstfolk fra eliten, der ikke oplever samme problematikker

som den almene europæiske borger, og som dermed ikke kan tale til europæerne på en effektfuld

måde (Maressa, 2013). Slutteligt mener Bang Nielsen, Kari og Wilken ikke, at der kan tales om en

europæisk identitet i sammenhæng med charteret, og de kan på ingen måde forene sig med

udsagnet.

4.3 Projektet ’New narrative for Europe’ – VL93705 og EM93653Det kan ikke betvivles, at der har været gode såvel som dårlige perioder for EU, hvor den generelle

folkelige opbakning har været svingende. Den politiske støtte fra folket er ofte betinget af

begivenheder, der påvirker og involverer de politiske kræfter, og som dermed kræver en fælles front

og enighed i EU. Det må siges at være tilfældet for nuværende ovenpå den økonomiske krise, der

ramte hele Europa; ”Nu står EU midt i en økonomisk nedgang, hvor behovet for en styrket

Side 31 af 89

europæisk enhed måske kunne virke særdeles nødvendig, hvis troen på et fælles Europa skal

fortsætte” (Færch, 2013).

4.3.1 Er det nødvendigt? – EM93653Vi spurgte respondenterne, om de mener, at et nyt narrativ er nødvendigt for EU og Europa: ’Synes

du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?’

Initiativtageren til projektet, Løkkegaard, mener, at det eksisterende narrativ om fred gennem

samhandel, som er EU’s oprindelige narrativ, er en stærk fortælling, der bestemt har bevist sit værd

(bilag 3, s. 64, l. 2-4), fordi de europæiske lande var i stand til at kæmpe sig op fra ruinerne efter

1945 (bilag 3, s. 64, l. 6-8). Men i nutidens Europa er det narrativ ikke nok. De yngre generationer i

de europæiske samfund kan ikke genkende og forene sig med fortællingens indhold, og Løkkegaard

mener derfor, at man må supplere de generationer med en fortælling, der kan have en indflydelse på

deres tilhørsforhold til EU: ”[…] hvis man skal have folk til at forstå sig selv som europæer, og

derigennem forhåbentlig give dem tilslutning og have sympati for det europæiske fælles projekt, så

skal man altså have, man skal forsyne dem, det enogtyvende århundredes fortælling om Europa skal

fornyes” (bilag 3, s. 64, l. 15-18). Løkkegaards mening med projektet kan sammenholdes med

Andersons teori; nemlig at historiske begivenheder, minder og fortællinger er essentielle for, at en

nations narrativ og identitet kan dannes. Selvom det oprindelige narrativ ’fred gennem samhandel’

sandsynligvis er tænkt som en fremtidsorienteret plan, der mere eller mindre skulle fordrive

minderne fra Anden Verdenskrig, er sådanne minder lige så vigtige for fællesskabet, fordi de er

med til at danne europæernes fælles erindringer: Anderson (2001: 49) citerer Ernest Renans

formulering: ”Essensen af en nation er, at alle individer har mange ting til fælles, og også at alle må

have glemt mange ting”.

Modsat Løkkegaard forholder Høj Nielsen sig kritisk overfor, om man kan skabe en enkelt ny

fortælling om Europa, idet han mener, at der findes talrige fortællinger om EU (bilag 6, s. 77, l. 22).

Ikke desto mindre mener han, at dét at formulere en ny historie om EU og Europa er gavnligt i det

givne henseende: ”Det er altid nyttigt at kigge på Europa, EU og dets fremtid fra forskellige

vinkler” (bilag 6, s. 77, l. 20). Sørensen mener ligesom Andreas Høj Nielsen, at det er en god idé

med et nyt narrativ for Europa.

Wilken stiller sig mere tvivlende overfor projektets hensigt, og hvad målet for projektet skal

have af indflydelse på europæerne, Europa og EU. Hvis det er for at skabe en større følelse af

sammenhold, anser hun det for værende nødvendigt: ”Hvis man gerne vil skabe grobund for

Side 32 af 89

solidaritetsfølelse fra Nord til Syd og fra Vest til Øst, så er det nok nødvendigt” (bilag 8, s. 84, l. 28-

29). Som følge af dette tolker jeg, at Wilken mener, der er nogle geografiske faktorer, der har en

betydning for følelsen af solidaritet i Europa. Det, tror jeg, desuden, at Wilken mener, kan have en

indflydelse på følelsen af eksistensen af en fælles kultur, som europæere kan samles om. Det kan

endvidere muligvis påvirke det politiske fællesskab, som allerede eksisterer.

Kvale forstår, hvorfor projektet finder sted nu: ”I en tid hvor en stor del af borgerne i Europa

forbinder EU med teknokrati, sparepolitik og kompleksitet, i stedet for et ”fredens projekt”, så kan

jeg godt forstå EU-politikernes behov for at skabe en anden og ny fortælling, der tegner det store

billede” (bilag 2, s. 53, l. 21-24). Ligesom Wilken antyder Kvale, at der er større faktorer, der kan

være årsag til, at projektet er uarbejdet netop nu. Og at der med projektet ikke er udspecificeret et

bestemt formål.

Kari udtrykker, at hun har svært ved at gennemskue, hvad projektet er nødvendigt for – eller

om det i det hele taget er nødvendigt. Ikke desto mindre mener Kari, at der kan være en vis fordel

ved projektet: ”Altså, det kan være en fordel for udviklingen i Europa (her mener jeg hele Europa

og dermed ikke kun EU), at vi har tætte bånd over grænserne […]” (bilag 1, s. 49, l. 10-12). Dette

kan sammenlignes med Kvale og Wilkens svar; der kan være større variabler, som projektet med

held kan influere.

Bang Nielsen ser ikke noget galt i, at ”[…] en række kloge hoveder sætter sig ned og tænker

mere langsigtet om Europas fremtid” (bilag 5, s. 74, l. 9-10). Han mener desuden, at tilblivelsen af

en fortælling om Europa/EU var tæt på at skabes ved udarbejdelsen af den europæiske forfatning,

idet Det Europæiske Fællesskab havde en kulturpolitisk dimension under udarbejdelse i 1950’erne

(Wilken, 2001: 41).

I modsætning til de andre respondenter synes Messerschmidt ikke, at der er brug for et nyt

narrativ for Europa: ”Der er ingen brug for, at en flok selvgode kultur-apostle sammenflikker et

selvhøjtideligt dokument fyldt med banaliteter” (bilag 4, s. 70, l. 28-29). Ifølge ham er der allerede

fortalt adskillige gode fortællinger.

4.3.2 Kan projektet have en indflydelse? – VL93705Ligeledes ønskede vi respondenternes bud på, om det prestigefyldte projekt kunne have en

indflydelse på europæernes forhold til EU: ’Tror du, at projektet ’New narrative for Europe’ kan

have en indflydelse på de europæiske borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?’

Side 33 af 89

Løkkegaard tror og håber, at projektet ’A new narrative for Europe’ på længere sigt kan være

medvirkende til, at europæerne engagerer sig mere i det politiske fællesskab. Yderligere forklarer

han, at det ikke er en vision, han ser fuldført i løbet af et par år. Til gengæld er det en debat blandt

europæerne, han ønsker at fokusere på: ”[…] at Europas borgere føler, de er mere europæiske, eller

har fået italesat at de er mere, at de er europæere” (bilag 3, s. 64, l. 26). Italesættelsen og debatten

omkring dét at være europæer skulle gerne skabe opmærksomhed på, bevidsthed om og interesse

for et fællesskab, der kan række udover de nationale grænser. Sørensen skønner ydermere, at

projektet ’New narrative for Europe’ i høj grad kan have en indflydelse på europæernes

tilhørsforhold til EU.

Wilken mener, at der er noget elitært over det nye narrativ, hvilket ikke vil appellere til en

bredere skare af europæere: ”Der er noget elitistisk over konstruktionen som ikke nødvendigvis vil

appellere til så mange” (bilag 8, s. 85, l. 1-2). Der er altså ikke den store begejstring at finde hos

Wilken, når det kommer til Europas nye narrativ. Hun begrunder sin skepsis med det argument, at

projektet er formet i hænderne på eliten og ikke folket.

Der er tillige en smule skepsis at spore hos Bang Nielsen. Han deler nemlig Wilkens

bekymring: ”Der er en risiko for at det blot kan blive en akademisk øvelse” (bilag 5, s. 74, l. 12-13).

Til trods for denne bekymring mener Bang Nielsen, at projektet kan have en indflydelse på

europæernes tilhørsforhold til EU, når det kommer til det prosaiske samarbejde og emner såsom

integration af Balkan-landene og bankunionen. Han mener derudover, at Ruslands præsident,

Vladimir Putin, har gjort EU en tjeneste i forbindelse med urolighederne i Ukraine, idet Bang

Nielsen mener, at dette har fået europæerne til at rykke tættere sammen, fordi EU har arbejdet

praktisk sammen for at overvinde kriser, som denne.

Kvale deler til dels ovennævnte bekymring om projektet: ”Jeg tror mest at debatten bliver

fulgt af den gruppe mennesker, der i forvejen er meget optaget af EU, og som også tilhører den

samfundsgruppe, der nyder bedst af åbne grænser, muligheder for at arbejde/studere/bo i udlandet,

og dermed også dem der er mest positive” (bilag 2, s. 53, l. 27). Dette kan jeg perspektivere til

Andersons opfattelse af nationen, da der er visse fællestræk med den holdning, Kvale præsenterer.

Anderson (2011: 89) argumenterer netop for, at udbredelsen af det trykte sprog er en væsentlig

faktor i forestillingen om nationen. Dette hænger sammen med Kvales bekymring, om projektet

primært følges af den gruppe mennesker, der i forvejen interesserer sig for EU. Det er netop

gennem sproget, projektet formidles og derved gerne skulle nå europæerne. Desuden er det

trykkekunsten, der har skabt muligheden for nye former for forestillede fællesskaber, hvilket danner

Side 34 af 89

grundlag for den moderne nation (Anderson, 2001: 93). I dette tilfælde danner sprog grundlag for

udveksling af information mellem de europæiske lande samt en form for forestilling af en nation.

Kvale uddyber, at det for mange EU-borgere ikke handler om en abstrakt fortælling, men i højere

grad om, at man ikke forstår EU. Hermed mener han samarbejdets kompleksitet, hvilket særligt

gælder for lovgivningsprocedurerne. Endvidere forklarer Kvale, at når folk ikke forstår noget, føler

de sig dumme: ”Den naturlige reaktion på, at ikke forstå noget, er at føle sig dum” (bilag 2, s. 54, l.

5). Når europæerne ikke forstår EU, er det, ifølge Kvale, en naturlig psykologisk reaktion at reagere

med at være ligeglad, vred eller afvisende.

I forlængelse af Wilken og Kvale forholder Høj Nielsen sig positivt kritisk. Han mener, at

projektet lider under en form for ’politisk åndedræt’: ”[…] mens jeg samtidig mener, at projektet

lider af en form for politisk ”kunstigt åndedrat” (åndedræt, red.) […]” (bilag 6, s. 77, l. 25-26). Han

forklarer, at idéen bag projektet vidner om det egentlige formål: At skabe en fortælling fra

borgernes synspunkt: ”[…] den politiske idé/ideal om projektet vinder (vidner, red.) om projektets

egentlige formål - at skabe en fortælling fra borgernes synspunkt” (bilag 6, s. 77, l. 26-27). Men han

er kritisk overfor det faktum, at fortællingen ikke kommer fra borgernes ’samlede hånd’, som

Wilken ligeledes påpeger.

Kari og Messerschmidt er straks langt mere skeptiske overfor projektet. Kari betragter

projektet som en fortælling, der skal få europæerne til at tænke pænt om EU. Desuden deler hun

Wilken og Høj Nielsens bekymring for, at det er den politiske elite, der står bag projektet. Hun

understreger, at for nogle folk handler EU ikke om et fællesskab, men om et system, der ikke lytter

til borgerne, og hvor det er den politiske elite, der styrer slagets gang: ”Jeg tror, at det bliver endnu

et af den slags projekter, som bliver udtænkt i hovedet på en politisk elite, som rigtig gerne vil have

borgerne til at elske deres projekt, men som i store træk glemmer faktisk at lytte til borgerne” (bilag

1, s. 49, l. 14-16). I denne sammenhæng kan jeg relatere til Smiths definition af begrebet nation,

idet den vestlige og folkelige opfattelse af national identitet fokuserer på kulturelle og politiske

aspekter, som er relevante for Karis skepsis. Definitionen rummer nemlig idéen om et fællesskab af

love og institutioner samt retslig lighed for medlemmerne af fællesskabet (Smith, 1991: 10). Det er

nationen som kulturelt samfund, Kari afviser. Jeg fortolker dette som et udtryk for, at det politiske

aspekt er så dysfunktionelt i hendes øjne, at der ikke kan være tale om nogen form for identifikation

eller national identitetsfølelse i EU eller Europa. Det kan jeg i kraft af Smiths definition af national

identitet forklare ved, at Kari ikke mener, der er retslig lighed blandt samfundets medlemmer (cf.

Smith, 1991: 10). Dette argumenterer Kari for med politiske reformer in mente. Således kan jeg

udlede, at det er det politiske aspekt, som, Kari mener, mangler, for at der kan skabes et bedre/større

Side 35 af 89

tilhørsforhold til EU. Kari påpeger afslutningsvis, at det ikke vil afhjælpe den politiske frustration at

skabe en fortælling om Europa i kulturel øjemed, når det politiske aspekt er dysfunktionelt. Dog

mener hun, at borgerne gerne vil have et fællesskab – ikke på grundlag af en samlet historie, men

fordi det er en iboende kraft i mennesket at ville andre mennesker: ”Jeg tror, at folk gerne vælger

fællesskab, men ikke fordi vi fortæller en samlende historie, men fordi mennesker generelt set gerne

vil andre mennesker. Det er bare ikke EU” (bilag 1, s. 49, l. 27-29).

Messerschmidt anser det for værende utænkeligt, at projektet kan have en indflydelse på

europæernes tilhørsforhold til EU og fællesskabet. Han mener, at projektet er forældet, uden

selvstændig bæredygtighed og allerede i skrivende stund glemt: ”[…] sank til bunds i glemselen, så

snart den sidste euro fra EU-kommissionen var opbrugt” (bilag 4, s. 71, l. 10). Han forklarer, at den

ældre generation har fået nok: ”[…] af DDR-agtige floskler, og de unge har forhåbentlig for travlt

med at uddanne sig og møde tidens udfordringer i stedet for at læse den slags bras” (bilag 4, s. 71, l.

3-5).

4.3.3 Delkonklusion – VL93705 og EM93653 De fleste af respondenterne udtrykker, at de kan se projektet forsøge at binde medlemslandene

sammen på tværs af grænserne. Flere nævner forskelle på tværs af Europa som en hindring for

fællesskabsfølelsen. De geografisk betingede og kulturelle forskelle påvirker europæernes

sammenhold særligt i akserne nord – syd samt øst – vest. En del af identifikationen med andre og

andre grupper er grundlæggende ressourcer såsom historie, kultur, sprog og diskurs (Hall, 1996: 4).

Hall understreger desuden, at det er den diskursive tilgang til et givent emne, der er med til at skabe

såvel individuelle som kollektive identiteter. At italesætte et problem eller en problemstilling,

ligesom projektet forsøger, er en betydelig del af en identifikationsproces. Man kan dermed sige, at

når projektet omtales af politikere, journalister, borgere, studerende osv., uanset positiv eller negativ

omtale, er det i al enkelhed del i en diskursiv proces, hvormed der måske skabes en ny mening eller

en ny holdning til dét at være europæer i EU, hvilket formentlig er en succes i sig selv. I denne

sammenhæng går kritikken fra respondenter ofte på, at projektet ikke er folkeligt nok. De mener, at

de europæiske borgere i højere grad skulle inddrages i debatten omkring en europæisk fortælling.

Ydermere fremstår projektet for nogle af respondenterne som elitært og et politisk projekt. Til trods

for denne skepsis er de fleste af respondenterne dog enige i, at hvis der kan være tale om at skabe en

europæisk, kulturel dimension, kunne den godt have en betydning for europæernes forhold til EU.

Den ville muligvis kunne forstærke tilhørsforholdet, og europæerne ville dermed føle, at EU var

noget, der vedkom dem og var en del af deres identitet. Som modpol til de andre respondenter ser

Side 36 af 89

Messerschmidt intet formål i at skabe en ny fortælling om Europa, og han ser ikke, at den kan gavne

europæernes tilhørsforhold til EU som politisk institution.

4.4 Kulturel identitet/afsluttende – VL93705 Afslutningsvis spurgte vi respondenterne om kulturel identitet kunne have en betydning for den

folkelige interesse for og støtte til det politiske samarbejde: ’Uanset din holdning til eksistensen af

en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om du mener, at kulturel identitet kan have en

betydning for den politiske opbakning til EU?’

Kulturel identitet har ifølge Løkkegaard manglet, da man i politik ikke kan undgå kulturelle

og identitetsmæssige aspekter (bilag 3, s. 67, l. 17-22). Jacques Derrida anser identitet for en

udelukkende kulturel og sproglig konstruktion, hvilket Hall delvist er enig i. Det vil sige, at

kulturelle faktorer og debat om europæere anses for essentielle aspekter af identitet og

konstruktionen af samme. Historie, kultur, sprog og diskurs er ifølge Hall (1996: 4) ressourcer, som

danner grundlag for identitetskonstruktionen, hvilket Løkkegaard også argumenterer for.

Løkkegaard tilføjer, at det ikke handler om at skabe europæere, for de er der allerede. Projektet

handler derimod om italesættelsen, af dét at være europæer: ”Problemet er, at man ikke har italesat

det” (bilag 3, s. 68, l. 1). Identitet skabes, ifølge Hall, gennem forskelle, og det hænger sammen

med flere af de pointer, som Løkkegaard berører, og ved at markere, ’hvad man som europæer er’,

identificerer man sig i forhold til andre. Som Grossberg (1996: 89) beskriver identitet: ”Identities

are always relational and incomplete, in process”, hvilket understøtter, at identitet er et begreb, som

styres af relationer og er konstant foranderligt.

Wilken mener, at en identifikation af kulturel identitet kan have betydning for den politiske

opbakning. Det er også et aspekt, Løkkegaard nævner som essentielt. Hun tilføjer, at Europa skal

komme befolkningerne ved for at øge opbakningen til EU i politisk henseende. Jeg tolker derfor

Wilkens forklaring som et repræsentationsanliggende i forhold til kulturel identitet – hvad er det, og

hvordan deler vi det f.eks. – hvilket hænger sammen med Halls (1996: 3-4) psykoanalytiske tilgang

til identitet, som gennem begrebet identifikation grundlæggende kendetegner identitetens

foranderlighed og ambivalens.

Sørensen mener ikke, at der er stor afstand mellem kulturel identitet og politisk samarbejde i

EU-sammenhæng. Han forklarer: ”Jo mere kulturel identitet, der findes, jo større er

sandsynligheden også for, at opbakningen til det europæiske politiske samarbejde til EU vil vokse”

(bilag 7, s. 81, l. 4-6). Narrativet kan, ifølge Sørensen, være med til at styrke den politiske

Side 37 af 89

opbakning. Forstået således, at narrativet kan være med til at gøre europæerne opmærksomme på de

kulturelle fænomeners fællestræk, der eksisterer landene imellem. Sørensen forklarer kulturel

identitet som identifikationsreferencer i både historiske og kulturelle rammer. Det er også denne

forståelse af kulturel identitet, som Hall tilslutter sig.

Høj Nielsen pointerer, at forståelse for kulturel identitet kan være med til at hjælpe den

folkelige opbakning til EU på vej, men at den ikke vil være den altafgørende faktor. Endvidere

forklarer han, at europæerne primært tænker kortsigtet, hvilket kan få de europæiske fortællinger til

at glide i baggrunden: ”På den korte bane tænker vælgerne på deres nære fremtid (jobs, økonomi,

velfærd osv.) og ikke på de langsigtede europæiske fortællinger” (bilag 6, s. 78, l. 5-7). Fortsat

forklarer han, at hvis en ny fortælling om Europa skal lykkes, så skal vi sørge for ”[…] altid at gå på

to ben ved at formulere historier/fortællinger om såvel det nære og det fjerne” (bilag 6, s. 78, l. 7-8).

Følgelig mener Bang Nielsen, at kulturel identitet kan have en betydning for opbakningen til

EU-samarbejdet. Han påpeger ligeledes, at det formentlig er et langsigtet projekt, men han synes,

det er en god idé. Ydermere tilføjer han, at: ”En fælles europæisk kulturel identitet vil selvfølgelig

betyde, at EU-samarbejdet får en helt anden placering og opbakning end hidtil” (bilag 5, s. 74, l. 23-

24). I Andersons (2001: 55) teori har de store klassiske fællesskaber været religionerne og sprog,

hvilke har været de skabende faktorer for fællesskabet. Jeg tolker derfor, at Bang Nielsen betragter

kultur, og hermed også kulturel identitet, som medvirkende, hvis ikke determinerende, for politisk

samarbejde.

”I et tæt politisk samarbejde, der bliver tættere og tættere, vil fællesskabet – og dermed på

langt sigt muligvis også identiteten, blive mere fælles” (bilag 2, s. 54, l. 15-16). Dette fortæller mig,

at Kvale er enig med Høj Nielsen og Bang Nielsen i, at det er et langsigtet projekt, og at den

kulturelle identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU. Derudover påpeger

han, at denne opbakning til EU er truet af en følelse af afstand både i fysisk, psykisk og demokratisk

forstand. Muligvis vil den kulturelle identitet få betydning for opbakningen til EU, men ifølge

Kvale er det et projekt, der har lange fremtidsudsigter. Men i kraft af det kulturelle fællesskabs

historiske forankring vil fællesskabet altid eksistere, mener Kvale: ”Da det kulturelle fællesskab er

så historisk forankret, at det vil være der (på godt og ondt) uanset” (bilag 2, s. 54, l. 20-21). Uden

dette kulturelle fællesskab i Europa kan EU ikke eksistere. Dette leder Kvale frem til den

konklusion, at det politiske fællesskab er mere afhængigt af det kulturelle, end det kulturelle er af

det politiske: ”[…] uden en form for kulturelt fællesskab i Europa kan EU ikke eksistere […]”

(bilag 2, s. 54, l. 19).

Side 38 af 89

Flere af respondenterne mener, at kulturel identitet potentielt har en betydning for den

politiske opbakning til EU. Messerschmidt forklarer, at tilliden til det fælleseuropæiske projekt

aldrig har været lavere, hvilket han mener skyldes et forsøg på at ensrette medlemslandene efter en

fælleseuropæisk kulturskabelon. Dette er dog et argument, Wilken (2001: 15) afviser i sin

afhandling, ’Enhed i Mangfoldighed?’: ”Der findes mindst ligeså mange eksempler på forsøg, der

går ud på at fremme den kulturelle mangfoldighed”. Messerschmidt påpeger endvidere, at den

europæiske ulighed, som i høj grad er manifesteret i to lejre, en sydlig og en nordlig, både nationalt

og internationalt, vil komme til udtryk ved modvilje til valget i Europa-Parlamentet:

”Modsætningen mellem nord og syd, i form af sydeuropæisk had mod Tyskland, har pludselig vist

sit grimme ansigt” (bilag 4, s. 71, l. 15-16). Desuden: ”En del af protesten vil bestå i uartikuleret

vrede over at være blevet bragt til tiggerstaven” (bilag 4, s. 71, l. 17-18). Med andre ord mener

Messerschmidt, at projektet har bragt sig på kollisionskurs med den kulturelle identitet i

nationalstaterne, og: ”Derfor står de frække EU-ideologer forhåbentlig til en grundig afklapsning

for deres foragt for ægte, kulturel identitet” (bilag 4, s. 71, l. 21-22). Jeg fortolker Messerschmidts

forklaring som udtryk for en mistillid til projektets politiske oprindelse, hvilket er i tråd med

Wilken, som anser projektet for værende af politisk, elitær art. I Messerschmidts optik burde

projektet være af kulturel karakter, etableret gennem kulturelle, sociale, historiske og, ikke mindst,

værdimæssige principper.

Kari mener ikke, at der eksisterer en kulturel identitet i Europa, men hun afviser ikke, at hvis

man kunne skabe en fælles kulturel identitet, så kunne denne have en positiv effekt på opbakningen

til det politiske samarbejde i EU. I den forstand vil jeg argumentere for, at hun til trods for

ovennævnte argumenter mener, at der klar sammenhæng mellem politikken og kulturen i Europa.

4.4.1 Delkonklusion – VL93705 Respondenterne er alle enige om, at der er en klar sammenhæng mellem kultur og politik. Ligeledes

har både kulturen og politikken en indbyrdes indflydelse. Hvilket betyder, at respondenterne mener,

at projektet kan have en betydning for det politiske samarbejde. Løkkegaard pointerer, at det er

selve italesættelsen af Europa og europæere, som er det essentielle. Endvidere påpeger Wilken, at

en identifikation af kulturel identitet ville være af afgørende betydning for politikken i EU.

Sørensen og Høj Nielsen er enige om, at forståelse for kulturel identitet samt opmærksomhed på

fællestræk landene imellem har betydning for folkets opbakning til EU. Derimod mener Bang

Nilsen, at kulturel identitet er dominerende for det politiske samarbejde, og at en fælles europæisk

identitet vil betyde, at EU-samarbejdet i højere grad vil være støttet af medlemslandene. Det

Side 39 af 89

politiske samarbejde er langt mere afhængigt af det kulturelle fællesskab, end det kulturelle

fællesskab er af det politiske samarbejde, mener Kvale. Hvilket derfor også betyder, at kulturel

identitet i høj grad har indflydelse på det politiske samarbejde. Kari mener også, at dette gør sig

gældende, på trods af, at hun ikke ser hverken et kulturelt fællesskab eller en kulturel identitet.

Afslutningsvis mener Messerschmidt, at projektet burde være af en mere kulturel karakter i stedet

for at være smedet i et politisk øjemed.

5. Diskussion – VL93705 og EM93653 I dette afsnit vil vi diskutere undersøgelsens holdbarhed, vurdere data fra de udvalgte respondenter,

samt diskutere eventuelle metodeindvendinger, der kan påvirke konklusionens styrke. Endvidere vil

vi komme ind på teoriens styrker og begrænsninger. Herudover vil vi vurdere fremgangsmådens

hensigtsmæssighed og konklusionens rækkevidde.

Det var først gennem arbejdet med de indsamlede data, at vi erfarede, at en skelnen mellem

EU og Europa var vigtig at gøre sig. Derfor fremgår denne differentiering ikke i interviewguiden,

hvilket måske har resulteret i forvirring hos respondenterne.

5.1 Metodeovervejelser – VL93705 og EM93653 Da vi i denne opgave beskæftigede os med et kulturelt emne og ønskede at udføre en undersøgelse,

fandt vi det mest hensigtsmæssigt at arbejde med en kvalitativ metode, som gav os mulighed for at

udføre en mere dybdegående undersøgelse. Vi var interesserede i at undersøge forskellige

holdninger til vores emne, hvorfor det var mest oplagt at anvende en kvalitativ metode, der var

fortolknings- og meningsbaseret. Modsat denne arbejder den kvantitative metode med

undersøgelser, der inkluderer håndgribelige og målbare data, hvilket ikke er muligt at påføre vores

emne.

Vi kunne have valgt en diskursiv tilgang til opgaven, hvor vi havde fokuseret på det sproglige

og italesættelsen af emnet. Men vi mente, at en diskursiv tilgang ville have ledt os i en anderledes

retning, end vi ønskede. Den meningsbaserede tilgang har medført, at vi kunne samle os om

respondenternes meninger, og fordi vores emne er relativ bredt og komplekst, gav det bedre mening

for os at arbejde med en meningsfortolkning. Der kan findes mange forskellige konklusioner

indenfor dette emne afhængig af, hvilken tilgang samt hvilke områder man vælger at fordybe sig i.

Side 40 af 89

Som nævnt i vores metodeafsnit måtte vi desværre ændre lidt på dette, idet Morten

Løkkegaard kun kunne deltage i et telefoninterview. Det medførte nogle kommunikative

udfordringer, der resulterede i, at det fjerde spørgsmål i vores interviewguide blev misforstået af

Løkkegaard. Derfor har vi ikke et konkret svar fra ham på dette, hvilket har gjort det sværere for os

at sammenstille hans svar med de andre respondenters. Vi var derfor nødsaget til selv at trække en

mening om spørgsmål fire ud af interviewet med ham.

Vi valgte respondenterne på baggrund af deres interesse for og viden om EU med det håb, at

de kunne give os nogle nuancerede og dybdegående svar. Vi mente, at dette var mest interessant,

fordi den gængse folkelige viden om EU ikke er enorm. Hvis vi havde lavet en undersøgelse med

tilfældige respondenter, f.eks. på gaden, tror vi, at vi havde opnået nogle lettere overfladiske og

korte svar. Det havde ikke tjent vores undersøgelse på samme måde, idet vi fokuserede på at danne

os en forståelse af problemstillingen. Desuden mener vi, at vores valg af respondenter har givet os

mulighed for at bruge teorien gunstigt, fordi respondenterne forstår vores terminologi, og vi taler

derfor inden for den samme diskurs.

5.2 Teoretiske overvejelser – VL93705 og EM93653Med hensyn til opgavens teori kunne vi have valgt at beskæftige os med andre identitetsteoretikere

end Hall. Vi havde heriblandt overvejet George Herbert Mead, Anthony Giddens og Thomas

Hylland Eriksen, der ligesom Hall, beskæftiger sig med identitet, kulturel identitet og identifikation.

Til gengæld stødte vi ikke på mange andre mulige teoretikere, der kunne bidrage tilstrækkeligt om

emnerne fællesskab, nation og individers tilhørsforhold til disse, som de teoretikere vi valgte. Vi

mente, at teorierne om ovennævnte var en essentiel del af opgaven, fordi det ligeledes er følelsen af

tilhør og fællesskab, som projektet ’New narrative for Europe’ fokuserer på. Ydermere havde vi

overvejet at inddrage teori om andetgørelse, hvilket kunne have været interessant, fordi vores

identitetsteori netop påpeger konstruktionen af identiteter gennem forskelle. Teorien om

andetgørelse kunne muligvis have skabt en god overgang mellem identitetsteorien og

fællesskabsteorien. I stedet for at arbejde med andetgørelse valgte vi teorien om nation og national

identitet, da vi både kunne sammenligne og sætte denne op mod respondenternes tilhørsforhold til

EU.

5.3 Undersøgelsens holdbarhed og hensigtsmæssighed – VL93705 og EM93653Det, der muligvis kan medføre, at undersøgelsesmetoden og konklusionen ikke kan accepteres som

valid, er, at vores respondenter ikke afspejler den almene folkelige opfattelse og holdning til EU,

Side 41 af 89

fællesskab og europæisk identitet. Vores respondenter og deres viden om emnet fremstår muligvis

elitære, hvilket pudsigt nok også er det, de kritiserer ’New narrative for Europe’ for at være.

På baggrund af ovenstående faktorer mener vi, at vores opgaves fremgangsmåde har været

hensigtsmæssig i forhold til det, vi ønskede at undersøge. Vi er derfor af den opfattelse, at de

indsamlede data var relevante og tilstrækkelige for, at vi kunne komme frem til en forståelse og

konklusion på problemstillingen. Set i lyset af undersøgelsens metode synes vi, at konklusionens

rækkevidde og styrke er tilstrækkelig indenfor opgavens rammer.

6. Konklusion – VL93705 og EM93653 Vores undersøgelse af kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU har budt på en

række nuancerede og forskelligartede svar fra vores respondenter. Overvejende føler et flertal af

respondenterne sig som en del af et europæisk fællesskab – ikke bare et kulturelt fællesskab, men

også et fællesskab baseret på fælles europæiske værdier og en fælles historie i kraft af strømninger i

samfundet, såsom oplysningstiden, renæssancen og klassicismen, der har været kendetegnende for

det meste af Europa. Ligeledes er den kristne kulturarv med til at danne et historisk fællesskab i

Europa. Hertil kan vi tilføje, at ovennævnte faktorer alle eksisterer eller har eksisteret indenfor et

geografisk defineret område, som er Europa. Dog mener nogle respondenter, at de ikke konsekvent

og konstant føler sig som en del af et europæisk fællesskab. Wilken og Kari kan f.eks. ikke

identificere sig som en del af et fællesskab – særligt mener Kari ikke, at der eksisterer et europæisk

ét af slagsen på ’borger-niveau’, og hun mener ligeledes ikke, at der findes kulturelle fællestræk,

som er ejendommelige for Europa. Samtidig påpeger Høj Nielsen, at det er lettere at føle sig som en

del af et nationalt fællesskab frem for et europæisk. Som den eneste pointerer Bang Nielsen, at

manglen på et fælles sprog i EU er en hindring for følelsen af en fælles identitet, hvilket Anderson

definerer som en af de afgørende faktorer for dannelsen og eksistensen af et forestillet fællesskab.

Vi har erfaret, at for respondenterne er det ikke det samme at være en del af et europæisk

fællesskab og at have en europæisk identitet. Samtlige respondenter føler, at de besidder flere

forskellige identiteter alt efter, hvilket miljø og hvilken situation de befinder sig i. De kan således

identificere sig med både en individuel og flere kollektive identiteter. Da et individs kollektive

identitet er situationel og afhængig af individets egen identitet samt identiteterne af de andre

medlemmer af fællesskabet, betyder det således, at det er situationsbestemt, hvornår respondenterne

oplever følelsen af at have en europæisk identitet.

Side 42 af 89

Ligesom respondenterne mener, at det karakteriserende for fællesskabet er fælles værdier,

historie og kulturarv, opfatter de, som vedkender sig eksistensen af en fælles identitet, også disse

som skabende for deres europæiske kulturelle identitet. Endvidere forklarer Hall, at identitet skal

tænkes i sin dekonstruerede form – der findes altså ikke en fast, forudbestemt formel på, hvad

identitet er. Derimod skaber de fælles kulturelle, historiske og politiske strømninger en fælles sum i

Europa, som definerer ’os’/europæerne i forhold til ’andre’. Den blotte opfattelse af, at vi har noget

til fælles i form af ovenstående, betyder, at der findes noget, som kan betegnes som en fælles

europæisk identitet. Hvis vi skal se på dette gennem teoretiske briller, kan vi ud fra Halls

dekonstruerede definition af identitet bestemme, at respondenterne i kraft af et delt kulturelt og

historisk fundament kan identificere sig med en kulturel, europæisk identitet. Derimod er det langt

fra de fleste, der rent faktisk identificerer sig med en sådan identitet i praksis. Men på baggrund af

vores identitetsteori kan vi fastslå, at dét at identificere sig med en europæisk identitet ikke bør være

anderledes end at identificere sig med en anden given kollektiv identitet. Derfor tror vi, at det må

være et spørgsmål om, hvorvidt respondenterne forstår begrebet ’identitet’. Eller også må det være

et spørgsmål om deres personlige holdning til dét at være en del af et europæisk fællesskab og lade

dette have en indflydelse på den enkeltes identitet og opfattelsen af, hvem man er i forhold til andre

– f.eks. europæere eller andre verdensborgere.

Respondenterne påpeger generelt, at projektet ’New narrative for Europe’ fremstår som et

politisk og elitært projekt frem for et projekt for og med europæerne. De mener, at projektet ikke

når ud til de europæiske borgere, som egentlig bør være dem, der er med til at skabe en fortælling

om, hvad Europa er eller skal være. Høj Nielsen mener endvidere, at det er et projekt, der skal

fremme en europæisk identitet i EU, men at en europæisk identitet har eksisteret, længe før EU blev

skabt. Og derfor fremstår projektets mål, som om EU vil gøre sig til Europa ved at tage de fælles

værdier, traditioner og minder, der knytter sig til det geografiske Europa, til sig – og dermed gøre

den europæiske kultur til en del af det politiske fællesskab. Messerschmidt pointerer i sammenhæng

med dette, at EU-projektet har bragt sig selv på kollisionskurs med nationalstaternes kulturelle

identiteter. I overensstemmelse med respondenternes kritik af projektet ser de ikke, at det er

presserende med et nyt narrativ for Europa. Trods dette udtrykker flere af respondenterne, at

projektet med held kan forsøge at binde medlemslandene sammen på tværs af de geografiske

grænser. Italesættelse af kulturel identitet og fortællingen om Europa er en væsentlig del af

identifikationsprocessen og en kulturel identificering med EU.

Samtlige respondenter er enige om, at der findes en klar forbindelse mellem kultur og politik,

og at disse har en indbyrdes indflydelse på hinanden. Dermed mener respondenterne, at en fælles

Side 43 af 89

kulturel identitet er essentiel for det politiske samarbejde i EU, og derved kan projektet ’New

narrative for Europe’ også have en positiv indflydelse på europæernes tilhørsforhold til EU og deres

politiske opbakning hertil. Men da projektet ikke ligefrem modtager en overbevisende opbakning

fra hovedparten af respondenterne, må ovennævnte slutning selvfølgelig forstås i betragtning af

respondenternes kritik og skepsis overfor projektet.

På baggrund af ovenstående kan vi derfor slutte, at vi har opnået et svar på vores

problemformulering, og formålet med vores undersøgelse er nået. Vores problemformulering lød:

Hvilken betydning har kulturel identitet for politisk opbakning til EU? Hertil kan vi konkludere med

hjælp fra vores respondenters besvarelser, at en fælles kulturel identitet kan have en positiv

påvirkning af folkets politiske opbakning til EU. På trods af kritikken og skepsissen overfor EU i

det hele taget og overfor ’New narrative for Europe’ tror vi, at et tilhørsforhold og en identifikation

med EU, ikke blot som et politisk projekt, men også som et kulturelt fællesskab, muligvis vil

betyde, at de europæiske borgere i højere grad vil tilslutte sig EU og det politiske samarbejde heri. I

indledningen citerede vi Johannes Sløk, som er af den overbevisning, at Europa har en sjæl, der

ikke ligner nogen anden i verden, og som skal granskes, fordi den er essentiel for alle europæere:

”Det er imidlertid min faste overbevisning, at Europa har en sjæl, der ikke ligner, hvad man kan

finde andre steder i verden, en sjæl af lødig kvalitet; den må vi ikke blot værne om, vi må granske

den dybt, fatte så meget af dens struktur, som vi formår; den har en eksistentiel rækkevidde, for vi

er alle formet i dens billede, eller vi er alle, hver for sig, en personlig kopi af den, så først ved at

forstå Europas sjæl, forstår vi helt ud os selv” (Sløk, 1994: 9). Vi forstår, at det, Sløk henviser til

som Europas sjæl, er den fælles historie, kulturarv, samfundsstrukturer, værdier, traditioner og

minder. Ligesom de fleste af vores respondenter mener vi, at der findes en form for fælles sum i

Europa, som er betinget af historiske og kulturelle værdier og normer. Trods kritikken af projektet

’New narrative for Europe’ synes vi, at idéen om at genskabe eller genfinde en fælles fortælling om

Europa kan være fundamental for at styrke en fælles kulturel identitet. Sløk skriver, at man skal

granske den europæiske sjæl, og vi finder, at projektet søger netop dette formål.

Side 44 af 89

7. BibliografiAnderson, B. (2001) Forestillede Fællesskaber, Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag

Cultural Comitee (2014) ’The Mind and Body of Europe’ [Online], European Commission,

tilgængelig: http://ec.europa.eu/debate-future-europe/new-narrative/pdf/declaration_en.pdf

Den Europæiske Union, EU-administration – personale, sprog og beliggenhed, [Online],

tilgængelig: http://europa.eu/about-eu/facts-figures/administration/index_da.htm [19 marts 2014]

EU-Oplysningen, Valgdeltagelse i EU-landene [Online], tilgængelig: http://www.eu-

oplysningen.dk/emner/parlamentsvalg/underside1/valgtekand/valgdeltagelse/ [24 marts 2014]

Europa-Parlamentet Informationskontoret i Danmark (2014) ’”En ny fortælling for Europa”

overrakt til Merkel og Barroso’ [Online], 6. mar., tilgængelig:

http://www.europarl.dk/da/nyheder_aktiviteter/nyheder/dennyfortaelling.html;jsessionid=44B9393

ADC64A6C810E714723C5F41B3

Frello, B. (2012) Kollektiv Identitet – Kritiske perspektiver, Frederiksberg C: Samfundslitteratur

Færch, M. (2013) ’Jagten på den europæiske fortælling’ [Online], Information, 17. aug.,

tilgængelig: http://www.information.dk/469313 [14. april 2014]

Grossberg, L. (1996) ‘Identity and Cultural Studies – Is that all there is?’, in Hall, S. og du Gay, P.

(ed.) Questions of Cultural Identity, London: SAGE Publications Ltd

Hall, S. (1996) ‘Who needs ‘Identity’?’, in Hall, S. og du Gay, P. (ed.) Questions of Cultural

Identity, London: SAGE Publications Ltd

Holliday, Adrian (1999) ‘Small Cultures’, Applied Linguistics, Bind 20, hæfte 2, s. 237-264 Oxford

University Press, http://www.jimelwood.net/students/chiba/holliday_1999_small_cultures.pdf

Løkkegaard, M. (2014) ’Løkkegaard: En ny oplysningstid for Europa’ [Online], Altinget.dk, 4.

mar., tilgængelig: http://www.altinget.dk/artikel/loekkegaard-en-ny-oplysningstid-for-europa

Kvale, S. og Brinkmann, S. (2008) Interview – introduktion til et håndværk, 2. udgave, København:

Hans Reitzels Forlag

Larsen, A. K. (2010) En enklere metode, København: Akademisk Forlag

Side 45 af 89

Maressa, J.E. (2013) ’Europa-fortælling får kritik, før den er klar’ [Online], Jyllands Posten, 21.

nov., tilgængelig: http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE6262508/europa-fortaelling-far-kritik-foer-

den-er-klar/ [13. april 2014]

Ritchie, J. og Lewis, J (ed.) (2003) Qualitative research practice – A guide for social science

students and researchers, London: SAGE Publications Ltd

Ritzau (2013) ’Ringe dansk opbakning til EU’ [Online], Jyllands Posten, 5. juni, tilgængelig:

http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE5572417/ringe-dansk-opbakning-til-eu/ [13. april

2014]

Skov, P. (2009) ’Dansk valgdeltagelse med i top’ [Online], Danmarks Radio, 8. juni, tilgængelig:

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/Europa/2009/06/08/100227.htm [13. april 2014]

Sløk, J. (1994) Europas sjæl, Odder: Centrum

Smith, A. D. (1911) National Identity, England: Penguin Books

Sørensen, G. (2011) Europæiske Identiteter, [Online], tilgængelig:

http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/undervisning/dokumenter/Europa/

europiske_identiteter_1.pdf [19. marts 2014]

Wilken, L. (2001) Enhed i mangfoldighed? – Eurovisioner og minoriteter, Aarhus: Aarhus

Universitetsforlag

Side 46 af 89

Bilag 1 Rina Ronja Kari

Her følger Rina Ronja Karis besvarelse:

Interview (til respondenterne)

Bachelorprojektet handler om kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU. Vi har

valgt at bruge projektet ’A new narrative for Europe’ som en væsentlig del af opgaven, fordi det

tager spørgsmålet om en fælles europæisk kultur og identitet op.

Vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et europæisk fællesskab i kraft af EU og dets

institutioner. Vi vil derfor undersøge, om der også eksisterer en fælles kulturel identitet, og hvad

den betyder for EU. Vores problemformulering lyder: Hvilken betydning har kulturel identitet for

politisk opbakning til EU?

Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved EU Parlamentet. Siden

det første valg til EU Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været faldende i

medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at danskerne er en

EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet af EU og det

europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne en af de

befolkninger, der havde den højeste stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten

i Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009).

Side 47 af 89

Vi vil nedenfor stille en række spørgsmål, som vi ønsker dit svar på. Svarende skal være personlige,

og de må meget gerne være uddybende. Nogle af spørgsmålene vil inddrage udsagn fra

deklarationen ”The mind and body of Europe”.

Dit forhold til EU

Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.

1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

Ikke rigtig. Jeg føler mig som Europærer i bred forstand (større end EU) f.eks. når man tænker på

menneskerettigheder, men også i forhold til at de europæiske lande har nogle fælles træk i historien.

Til gengæld oplever jeg ikke, at vi har et særligt fællesskab på borger-niveau. Det er klart, at i EU-

parlamentet, så er der en stor fortælling om EU, men jeg oplever helt ærligt ikke, at det er noget,

som kommer meget længere end inden for vores glas-bygninger.

2. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

Jeg føler, at jeg har mange identiteter – både som Københavner, Dansker, Europærer og

verdensborger. Men at snakke om en Europæisk Identitet, som værende én bestemt ting, synes jeg

alligevel virker noget forkert og jeg har i hvert tilfælde svært ved at pege på, hvordan den skulle

adskille sig fra f.eks. at være verdensborger.

Fællesskab og identitet

Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles

kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.

3. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et

kulturelt fællesskab?

Nej. Kulturet forstået som, at vi læser de samme bøger eller ser de samme tv-udsendelser eller for

den sags skyld har de samme debatter over aftensmaden. Nej, der er det svært at pege på noget

særskilt for EU. Selvfølgelig ser vi nogle af de samme tv-udsendelser – det er bare også de samme,

som man ser i f.eks. USA. Og selvfølgelig er der nogle bøger, som går ud over de nationale grænser

(og bliver oversat til andre sprog), men generelt set så er de bøger, som når rigtigt ud over

grænserne, de når også til USA eller andre lande.

4. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en

kulturel identitet?

Side 48 af 89

Når det er svært at pege på et kulturelt fællesskab, så er det i sagens natur endnu sværere at pege

på en kulturel identitet. Man kan vel ikke rigtig forestille sig en fælles identitet,uden at have et

fællesskab først.

5. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i

dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?

Nej.

Projektet ’A new narrative for Europe’

Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.

6. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?

Det har jeg svært ved at svare på. Nødvendigt for hvad? Altså, det kan være en fordel for

udviklingen i Europa (her mener jeg hele Europa og dermed ikke kun EU), at vi har tætte bånd over

grænserne, men derfra og så gå til at mene at et narrativ er nødvendigt...

7. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske

borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?

Nej. Jeg tror, at det bliver endnu et af den slags projekter, som bliver udtænkt i hovedet på en

politisk elite, som rigtig gerne vil have borgerne til at elske deres projekt, men som i store træk

glemmer faktisk at lytte til borgerne.

Når jeg snakker med borgerne om EU og Europa, så er noget af det, som står øverst på dagsorden,

det er jobskabelse. Folk er bange for at miste deres arbejde og for hvad der sker derefter (især med

tanke på dagpengereformer osv.), og de er frustrerede over, at de ikke bliver taget seriøse. Når

politikerne bliver ved med at messe, at reformerne skaber nye arbejdspladser, men det man oplever

ude i virkeligheden er noget andet, så bliver folk frustrerede. Og så kan man selvfølgelig godt

forsøge at lave en historie, som skal få folk til at tænke pænt om EU, men det tror jeg bare ikke på

kommer til at virke.

Man skal også huske på, at det er ikke fordi borgerne vælger fællesskabet fra, for mange mennesker

handler EU ikke om fællesskab, men derimod om et system, der ikke lytter til borgerne og som i høj

grad gør deres hverdags-situation værre (f.eks. arbejdsløshed). Jeg tror, at folk gerne vælger

fællesskab, men ikke fordi vi fortæller en samlende historie, men fordi mennesker generelt set gerne

vil andre mennesker. Det er bare ikke EU.

Side 49 af 89

Afsluttende spørgsmål

8. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om

du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?

Det er klart, at hvis man kunne skabe en fælles EU-kulturel identitet, så kunne det hjælpe på

opbakningen til EU.

Og så lige en afsluttende bemærkning fra mig : Jeg har forsøgt at svare ud fra indholdet i jeres

spørgsmål, men altså i mine øjne bliver det lidt noget rod, når I ikke differentierer imellem EU

og Europa – der er alligevel en ret stor forskel. Men jeg håber, at I kan bruge mine svar

alligevel.

Side 50 af 89

Bilag 2 Niels Kvale

Her følger Niels Kvales besvarelse:

Interview (til respondenterne)

Bachelorprojektet handler om kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU. Vi har

valgt at bruge projektet ’A new narrative for Europe’ som en væsentlig del af opgaven, fordi det

tager spørgsmålet om en fælles europæisk kultur og identitet op.

Vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et europæisk fællesskab i kraft af EU og dets

institutioner. Vi vil derfor undersøge, om der også eksisterer en fælles kulturel identitet, og hvad

den betyder for EU. Vores problemformulering lyder: Hvilken betydning har kulturel identitet for

politisk opbakning til EU?

Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved EU Parlamentet. Siden

det første valg til EU Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været faldende i

medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at danskerne er en

EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet af EU og det

europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne en af de

Side 51 af 89

befolkninger, der havde den højeste stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten

i Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009) .

Vi vil nedenfor stille en række spørgsmål, som vi ønsker dit svar på. Svarende skal være personlige,

og de må meget gerne være uddybende. Nogle af spørgsmålene vil inddrage udsagn fra

deklarationen ”The mind and body of Europe”.

Dit forhold til EU

Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.

1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

Jeg føler mig som europæer. Af den simple årsag at jeg er født, opvokset og bor i Europa. Det er

altså et geografisk betinget faktum at jeg er europæer. Da Europa har en lang række kulturelle

fællestræk, som i høj grad skyldes den fælles historie, så har de europæiske lande et kultur-historisk

fællesskab. Det fællesskab er jeg selvfølgelig en del af.

Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

Som nævnt ovenfor, så anser jeg det som et geografisk faktum at jeg er europæer. Akkurat som jeg

er dansk. Det giver mig en kulturel forforståelse overfor andre europæere. Men jeg er også, som

dansker bosat i både Belgien og Italien meget bevidst om at akkurat som vi har noget til fælles i

Europa, så har vi også meget store forskelle. Kulturelle, økonomiske og politiske.

Fællesskab og identitet

Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles

kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.

2. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et

kulturelt fællesskab?

Ja. Der eksisterer et kulturelt fællesskab i Europa som bunder i Romerriget og den

efterfølgende katolske dominans op til Reformationen, som skabte en udbredt grad af

grænseoverskridende handel, vidensudveksling og kultur, som aldrig er holdt op.

Side 52 af 89

Et fællesskab forstået som vi har noget til fælles – men ikke sådan at vi nødvendigvis er

fælles om alt, eller deler fælles interesser. Den europæiske historie er rig på eksempler på

præcis det modsatte. Kort sagt, vi har noget, ikke alt, til fælles, derfor er der en form for

fællesskab. Dette fællesskab eksisterer selvfølgeligt i EU, men også udenfor.

3. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en

kulturel identitet?

Jeg mener der eksisterer det ovenfor nævnte fællesskab i Europa. EU er et politisk fællesskab og

projekt, der i øjeblikket har stor indflydelse på europæernes liv, og dermed også over tid vil have

indflydelse på borgerne og vores identitetsopfattelse, men jeg mener at de

praktiske/lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemslande og ikke medlemslande er den

afgørende skillelinie – og ikke en kulturel. Kulturelt og identitetsmæssigt har nordmænd og serbere,

ligeså lidt og meget til fælles, som spaniere og ungarere.

4. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i

dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?

Jeg er enig, så langt at Europa er en del af vores identitet. EU derimod er en politisk ide og en

politisk projekt, som er ved – og på sigt - kan ændre vores identitet, da vi handler, arbejder, rejser

og taler endnu mere sammen end før.

Projektet ’A new narrative for Europe’

Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.

5. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?

I en tid hvor en stor del af borgerne i Europa forbinder EU med teknokrati, sparepolitik og

kompleksitet, i stedet for et ”fredens projekt”, så kan jeg godt forstå EU-politikernes behov

for at skabe en anden og ny fortælling, der tegner det store billede. Om jeg finder det

nødvendigt er irrelevant.

6. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske

borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?

Jeg tror mest at debatten bliver fulgt af den gruppe mennesker, der i forvejen er meget

optaget af EU, og som også tilhører den samfundsgruppe, der nyder bedst af åbne grænser,

Side 53 af 89

muligheder for at arbejde/studere/bo i udlandet, og dermed også dem der er mest positive.

For mange EU- borgere mener jeg ikke at det store behov handler om, en mere eller mindre,

abstrakt fortælling. Det handler i højere grad om man ikke forstår ”EU”.

EU-samarbejdets kompleksitet, særligt omkring lovgivningsproceduren, gør det meget svært

at forstå. Den naturlige reaktion på, at ikke forstå noget, er at føle sig dum. Dumhedsfølelsen

afværger vi psykologisk ved i stedet at blive vrede/ligeglade/afvisende.

Det er svært som borger, at vide hvad man egentlig skal mene om noget, som man ikke

forstår.

Den teknokratiske kompleksitet i EU, gør det politiske projekt meget sårbart overfor

beskyldninger om at være elitært, fjernt og udemokratisk, også selvom EU har at gøre med

lovgivning helt tæt på borgerne. Den akilleshæl ændrer en ny narrativ ikke på.

Afsluttende spørgsmål

7. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om

du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?

I et tæt politisk samarbejde, der bliver tættere og tættere, vil fællesskabet – og dermed på langt sigt,

muligvis også identiteten, blive mere fælles.

Men jeg vurderer at den politiske opbakning til EU, er langt mere truet af den følelse af afstand –

fysisk, psykisk, demokratisk - der er til EU i Bruxelles.

Så ja, uden en form for kulturelt fællesskab i Europa kan EU ikke eksistere, så det politiske

fællesskab (EU) er mere afhængig af det kulturelle end vice versa. Da det kulturelle fællesskab er så

historisk forankret, at det vil være der (på godt og ondt) uanset.

Side 54 af 89

Bilag 3 Morten Løkkegaard Her følger transskriberingen af telefoninterviewet med Morten Løkkegaard:

Transskribering

Respondent: Morten Løkkegaard – ML

Interviewere: Eva – I1 og Victoria – I2

Interviewlængde: 21 min. 57 sek.

Dato: 31. marts 2014

ML: Det er Morten.

I1: Hej, det er Eva og Victoria igen.

ML: Ja, hej igen du. Nå, nu er jeg…

I1: Du er klar nu?

ML: Ja, jeg har lige sat mig ned, så det er fint.

I1: Det lyder godt. Øh, vi har lige sat dig på medhør, så vi begge to kan, kan høre, hvad du siger.

Øh.

ML: Ja, husk at tal tydeligt og højt, for jeg befinder mig på en offentlig plads, så jeg har en masse

larm.

I1: Det gør vi.

ML: Øh.

I1: Vi har fået at vide af din politiske assistent Michelle, at vi godt måtte optage samtalen

ML: Ja, ja, optag alt det I vil. Det må I gerne.

I1: Øh, og vi må godt anvende dit navn i vores opgave.

ML: Alle steder. Det må I gerne.

I1: Det lyder rigtig godt. Øh, vi har jo de her otte spørgsmål, og, øh, vi vil holde os sådan

forholdsvis tæt til spørgsmålene, fordi vi har også, vi får også nogle svar ind på mail.

Side 55 af 89

ML: Jeg kan ikke… Nu er du, øh, allerede så langt væk, at jeg ikke kan høre dig. Lige det sidste

igen.

I1: Ja. Jeg siger, at vi vil holde os tæt til de spørgsmål, vi stiller dig, sådan at vi kan sammenligne

dem med de andre, øh, svar, vi får ind.

ML: Og hvem får I dem fra?

I1: Jamen, øh, vi har ikke fået bekræftelse fra alle vores respondenter endnu, men vi skal snakke

med nogle forskere også fra Aarhus Universitet.

ML: Okay.

I1: Ja. Øh, og vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et, øh, europæisk fællesskab i kraft

af EU og institutionerne i EU.

ML: Ja.

I1: Øh, og vores problemformulering den lyder jo ’Hvilken betydning har kulturel identitet for

politisk opbakning til EU?’

ML: Det sidste skal jeg simpelthen have igen.

I1: Vores problemformulering lyder ’Hvilken betydning har kulturel identitet for politisk opbakning

til EU?’

ML: Okay. Ja.

I1: Ja. Og med politisk opbakning, der mener vi, øh, eller der hentyder vi til valgdeltagelsen ved

valg til EU Parlamentet.

ML: Er det den eneste, øh, er det den eneste faktor?

I1: Ja, som umiddelbart er det det, ja. Fordi der er jo ikke særlig stor valgdeltagelse ved de valg, øh,

og generelt så er den jo faldende.

ML: Ja… Man kan bare sige, det er måske en lidt, øh, nu skal jeg jo ikke gøre mig til dommer over

jeres opgave fra starten, men man kan sige, det er lidt tyndt, øh, hvis det er det eneste, hvis det

skulle være den eneste…

I1: Ja.

Side 56 af 89

ML: Øh, skal man sige indikator på europæisk identitet var jo valgdeltagelsen, øh, det er jo klart

nok den er helt oplagt at tage selvfølgelig, for det er det, man altid bruger, men øh, men, øh…

I1: Ja.

ML: … det er jo ikke det eneste, der afgør om folk er europæere, hvor meget de deltager i et valg,

det kan der være mange grunde til jo.

I1: Ja, ja, det er rigtigt nok. Men altså, vi har tænkt, at når vi, men når vi skriver politisk opbakning,

så bliver vi nødt til at definere, hvad vi sådan kan, ja, hvad det håndgribeligt kan være.

ML: Ja. Man kunne så, man kunne bare overveje over indikatorer i valgdeltagelsen, men det vil, det

vil jeg selvfølgelig være helt op til jer.

I1: Ja [Fnis]. Øh, og ja, men skal vi så ikke bare gå i gang med spørgsmålene nu?

ML: Jo, jo.

I1: Og der er jo otte spørgsmål.

ML: Ja.

I1: Og, øh, først så vil vi gerne spørge ind til dit forhold til EU.

ML: Ja.

I1: Og det første spørgsmål lyder ’føler du dig som en del af et europæisk fællesskab?’

ML: Ja.

I1: Kan du, kan du…

ML og I1: Latter.

I1: Kan du uddybe det? Altså er det i bestemte, øh, situationer eller, ja…

I2: Hvorfor?

ML: Ja, det afhænger af, hvor langt et svar I vil have, fordi jeg kan svare både kort, mellemlangt og

langt, ikke. Men, øh… Hvis jeg tager den korte udgave.

I1: Ja.

Side 57 af 89

ML: Hvad kan man sige. Ja, jeg føler mig som en del af et europæisk fællesskab, øh, det gør jeg

både politisk, altså, altså selvfølgelig qua mit arbejde, men altså også som politisk menneske.

I1: Ja.

ML: Øh, har jeg altid følt lige siden, at vi, øh, siden jeg blev bevidst som politisk menneske, øh, da

jeg var teenager, det var vel tilbage i… slutningen af 70’erne, starten af 80’erne. Øh, var jeg, var

jeg, synes jeg selv jeg var ret bevidst om, at der var noget, der hed Europa og et europæisk

samarbejde. Det havde jeg jo set i fjernsynet fra… fra jeg var omkring 8-9 år gammel, da vi kom

med i, øh, i EF.

I1: Ja.

ML: Så, så man kan sige politisk set ja, så blev jeg vakt som politisk menneske, så, øh, havde jeg

helt klart en europæisk dimension på min følelse af det, og så har jeg, synes jeg også, at jeg, øh, at

jeg altid har oplevet, at det at være europæer, altså, jeg har fra da jeg var ganske lille være blevet

hevet med rundt i Europa af mine forældre, øh, på rejse og har altid oplevet, øh, det at være

europæer som noget andet end det for eksempel at være asiat eller være for den sags skyld at være

amerikaner…

I1: Ja.

ML: … eller afrikaner. Så jeg, øh, jeg har altid sådan, selvfølgelig har jeg været opmærksom

ligesom alle andre i skolen, at der var forskel på at være dansker, være brite, at være tysker, men for

mig har der været en klar europæisk dimension i mit liv i den forstand at jeg, at jeg fra tidlig, fra

barnsben af er blevet hevet med rundt på ferier og på rejser af mine forældre i Frankrig, Tyskland,

Italien, Storbritannien.

I1: Ja.

ML: Altså, det vi i dag kalder Vesteuropa. Jeg har aldrig, jeg har ikke, jeg har ikke haft lige før

muren faldt i 89, har jeg jo selvfølgelig ikke i min barndom og ungdom haft nogen fornemmelse af

Østeuropa altså som del af Europa, men jeg, øh, men jeg, hvis vi ved Europa forstår Vesteuropa, så

har jeg klart haft en fornemmelse af, at jeg var europæer.

I2: Okay.

ML: Jeg ved ikke, om det er, om det er svar på dit spørgsmål, men…

Side 58 af 89

I2: Jo!

I1: Jo, det er det bestemt.

I2: Det er det.

I1: Så hvis vi går til spørgsmål nummer to, så vil det sige, at du også føler, at du har en europæisk

identitet?

ML: Bestemt. Bestemt, ja. Det er hele udgangspunktet for, at jeg overhovedet gider beskæftige mig

med europæisk politik.

I1: Ja.

ML: Hvis det var, jeg var helt overbevist, om at jeg, jeg kun havde en dansk identitet, så ville, øh, så

ville jeg simpelthen ikke gide, fordi så ville jeg betragte det, der foregik syd for grænsen som

irriterende og uvedkommende og ikke noget, der angik mig og min hverdag.

I2: Mmh.

ML: Eller verden, eller verdens udvikling eller dansk udvikling eller hvad du vil have, ikke.

I1: Ja.

ML: Øh, så det er klart, det er tæt bundet, min oplevelse af verden og min, min politiske identitet er

tæt forbundet med en europæisk identitet også, ja.

I1: Okay. Øh, ja, det var egentlig de indledende spørgsmål, øh, nu vil vi så stille dig, øh, tre

spørgsmål om fællesskab og identitet.

ML: Ja.

I1: Og det første, det lyder ’mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Og hvordan vil

du karakterisere et kulturelt fællesskab?’

[Skratten i telefon]

ML: Ja. Nu skal vi se… Spørger du [mumlen] om der findes, eksisterer et kulturelt fællesskab i EU?

Er det det, du siger?

I1: Ja., det er det, jeg siger.

Side 59 af 89

I2: Og hvordan du vil karakterisere det.

ML: I givet fald.

I2: Ja.

ML: Ja. Øh… Jeg ved ikke, om man kan tale om et kulturelt fællesskab i EU. Det ved jeg egentlig

ikke, om man kan tale om. Men man kan tale om et kulturelt fællesskab i Europa. Og det er jo…

I1: Ja, det jo…

ML: … er en væsentlig forskel. For mig at se er EU ikke noget kulturelt fællesskab. For mig at se er

EU en politisk kampplads, hvor europæere, øh, og europæiske eller nationale interesser har mødtes

og, øh, fået noget fælles fodslag på en række politiske områder…

I1: Ja.

ML: … startende med handel, senere over en række andre områder, der er knyttet til handel, øh,

men også miljø, sikkerhed, energi, og også en række, med tiden også en række sociale spørgsmål og

måske også kulturelle spørgsmål, men det er ikke eller EU er ikke, er ikke et kulturelt fællesskab,

EU er en politisk kampplads…

I1: Okay.

ML: I Europa derimod er et kulturelt fællesskab, og det er noget andet.

I1: Ja. Hvordan vil du så kar, karakterisere det kulturelle fællesskab, du mener, eksisterer i Europa?

ML: Jamen, det vil jeg karakterisere ved det som også er et motto i EU-sammenhæng, nemlig at tale

om, om, øh, altså sætningen ’united in diversity’, det vil sige forenet i mangfoldighed, ikke…

I1: Ja.

ML: … er jo, er jo den, den, er jo sagens sats på formel, ikke. Øh, vi har, hvis man kigger på, på

Europa som et kulturelt fænomen, så er det jo, så er det jo først og fremmest karakteriseret ved et

paradoks. Nemlig at vi har ligeså mange kulturelle fællesskaber som vi har nationalstater, vi har

faktisk flere, hvis man begynder at se sådan på det…

I1: Ja.

Side 60 af 89

ML: Der er flere naturelle, der er flere kulturelle fællesskaber end der er nationalstater. Der er

måske et halvt hundrede, hvor… og næsten, og der er næsten tilsvarende nationalstater, men der er

ikke nogen umiddelbar sammenhæng, fordi [mumlen] nationalstat og et kulturelt fællesskab.

Derimod er der sammenhæng mellem at være nation og kulturelt fællesskab, men der er også flere

nationer end der er nationalstater, men det er en anden diskussion. Det som er, det som derfor

kendetegner fællesskabet her, er jo, at man er i et fællesskab, fordi man har ønsket et fællesskab,

men at man derudover er socialt mangfoldig, fordi man netop har mange kulturer samlet i én, og der

er altså ikke tale om en enhedskultur.

I1: Nej.

ML: Ligesom der ikke er tale om nogen enhedsstat, fordi man kan sige for, hvis man skulle have en

enhedskultur forudsætter det en enhedsstat. Vel at mærke en harmoniske en af slagsen, hvor der for

alle indenfor det fællesskab, som, som er under staten, er karakteriseret ved at have de samme,

samme etnicitet, samme baggrund, samme historie og så videre, og så videre. Og det er der jo på

ingen måde tale om i Europa tværtimod. Så det kulturelle fællesskab, vi har, er karakteriseret ved, at

det ikke er ens, men mangfoldigt.

I1: Ja.

ML: Det er det, der er særligt ved det europæiske kulturelle fællesskab. Jeg ved ikke, om det er nok,

svar nok på spørgsmålet.

I2: Det er…

I1: Det er det bestemt.

I2: Det er et rigtig fint svar. Det næste spørgsmål lyder ’hvorvidt du mener, at der eksisterer en

kulturel identitet i Europa?’

ML: Har jeg ikke…

I2: Hov, har vi ikke lige haft den?

ML: … det har jeg vist svaret på.

[mumlen]

I2: Vi tager lige det, det andet så, øh, i deklarationen for projektet der står der ’Europe is an identity,

an idea, an ideal’. Er du enig i det her udsagn?

Side 61 af 89

ML: Ja, men nu bliver det lidt kompliceret, fordi det er jeg for så vidt, men det er fordi, at hele

bestræbelsen her går ud på at sige, når vi nu ved, at Europa er ’united in diversity’, i mangfoldighed,

og man så snakker identitet, der er så ikke en kulturel identitet i Europa, for at svare på jeres

tidligere spørgsmål, men der er mange kulturelle identiteter, men findes der alligevel, på trods af

det, en, en eller anden fælles sum…

I1: Ja.

ML: … det, en fælles sum, som man kunne kalde det at være europæer. Er det noget, der

karakteriserer det at være europæer på tværs af 28 forskellige medlemslande og 28, mindst 28, hvis

ikke flere måske, kulturer. Er der en fælles nævner på alt dette? Derfra… og det, og der er tesen

eller, men det har jeg ikke på forhånd kunnet give svar på. Det er mit håb, og jeg har også min egen,

selvfølgelig mine egne idéer om det, men det er ikke noget, som jeg er fuldstændig sikker på. Det

er, det er jo derfor, jeg nedsatte gruppen. Det var for at få kulturfolkets svar på det.

I1: Ja.

ML: Deres bud på det. Og det er så det, de er kommet med i form af det charter der.

I1: Ja.

ML: Og jeg kan godt følge det så langt som til, jo, jeg tror på, der er en eller anden form for fælles

sum. Ellers så ville, ellers så ville jeg ikke tale om værdien, om værdien, hvis det er fællesskabet.

Fordi værdien ved fællesskabet er, er at man manifesterer noget der er fælles overfor nogle andre.

Og disse andre, er jo de andre, i de øvrige regioner i verden, altså Asien, Indien, øh, Kina, USA,

Afrika, Rusland. What have you?

I1: Ja.

ML: Og der kan man sige, øh, jeg tror på, og synes jeg kan se, at Europa er en enhed, eller kan, altså

beskrives som en enhed, også kulturelt på visse strækninger, visse værdifulde strækninger. Jo

nærmere vi kommer efter sådan noget som; det er der hvor jeg, altså min personlige overbevisning

smelter sammen med det fælles, altså jeg mener Europa det er grundlæggende et liberalt projekt.

Derved at vi har miljø og liberale værdier i Europa, så det der er karakteristisk ved Europa i verden,

det er, at vi alle sammen, uanset om vi har forskellige kulturer, knytter nogle fælles værdier.

I2: Ja.

Side 62 af 89

ML: Og de værdier er jo dybest set, de borgerlige frihedsrettigheder, ikke? Hvis du sådan skal køre

det ind på en ting. Det for eksempel kan du jo så læse dig til hvad handler om, men det er jo det

sædvanlige som jo til hudløshed er frihed, øh, retten til at samles, forsamles, at ytre sig, og, øh,

stemme. Øh. Retten til et værdigt liv, øh, solidaritet med andre, men også en fokus på individet,

hver menneske har en betydning, vi har en kristen kulturarv, der betyder at hvert menneske har en

værdi i sig selv.

I2: Ja.

ML: Alle de her ting, som du jo kan kalde, altså vi har oplysningstiden, vi har klassicismen, vi har,

øh, renæssancen, vi har, øh, som sagt de borgerlige revolutioner, som er en udløber af

oplysningstiden, alt det her, det er fælles europæisk gods.

I1: Ja.

ML: Og der kan du tale om at en fælles identitet, eller noget, i hvert fald en fælles fortælling, som

kan være med til at ligesom at definere en som europæer. Og det er jo det som det charter

beskæftiger sig med hvis ikke identitet.

I2: Ja, det er i orden. Øhm, Morten det næste spørgsmål, øh, det kan måske synes lidt irrelevant,

men for at holde os til vores interviewguide, så stiller vi det lige alligevel.

ML: Okay.

I2: Øhm, synes du det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?

ML: Ja det synes jeg, og det er derfor jeg har lavet det.

I1: [Fnis]

ML: Eller derfor jeg har ikke lavet det, men derfor jeg har taget initiativ til, at det blev lavet.

I2: Ja.

ML: Men hvis jeg skal uddybe det, så kan jeg jo sige, at jeg synes det er nødvendigt, fordi det

eksisterende narrativ, for sådan et det er der jo..

I2: Ja..

ML: Nemlig, nemlig fred gennem samhandel..

Side 63 af 89

I2: Ja..

ML: Som jo er EU's narrativ, kan man sige, og der skal man også skelne, EU's narrativ er jo fred

gennem samhandel, og det er jo et meget, meget stærkt narrativ, meget stærk fortælling, som jo har

bevist sit værd.

I2: Ja.

ML: Fordi, fordi alle går jo ind for noget fælles handel, men gennem det fik man faktisk, som ikke

er ubetydeligt, [mumlen] fred, og det var jo så faktisk grundlæggende årsager til, at man

overhovedet gik i gang med at tænke på det, fordi at man kæmpede sig op fra nul i 45, ikke?

I2: Jo.

ML: Så, øh, det, det narrativ, er jo, har jo for længst bevist sit værd, vi fik faktisk også Nobels

Fredspris for det forrige år. Øh, så det er fint nok, problemet med det er, at i det enogtyvende

århundrede, der er det ikke nok.

I2: Nej.

ML: Folk under fyrre har ikke noget forhold til krig og fred, for de har ikke oplevet det. Og, øh,

jeres forældre, har knapt nok. Og det vil sige at, at hvis man skal have folk til at forstå sig selv som

europæer, og derigennem forhåbentlig give dem tilslutning og have sympati for det europæiske

fælles projekt, så skal man altså have, man skal forsyne dem, det enogtyvende hundredes fortælling

om Europa skal fornyes. Den skal suppleres, den gamle skal suppleres. Det er baggrunden for, at jeg

satte det her initiativ i gang. For at kulturen skulle give sit bidrag med, ikke en helt ny fortælling,

men en suppleret, en fortælling, der supplerer den gamle. Og det er derfor, øh, om jeg så må sige, at

vi har det samarbejde, vi har i dag.

I2: Tror du, at projektet ”A New Narrative for Europe” kan have en indflydelse på de europæiske

borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet i Europa?

ML: Det var sørme et stort spørgsmål.

I2: Ja.

ML: Man kan håbe det. Jeg kan da håbe det, hvis ikke jeg håbede på det, så ville jeg ikke have sat

det i sø. Altså det er klart, der er meget, meget lang vej, fra at jeg fik skrevet det her på bagsiden af

Side 64 af 89

en serviet under en budgetforhandling til at Europas borgere føler, de er mere europæiske, eller har

fået italesat at de er mere, at de er europæere.

I2: Mmh.

ML: Men på et eller andet tidspunkt skal man jo starte, og så, sagt på en anden måde, det her er ikke

noget, der kommer til at ændre ret meget på noget hverken i morgen, om en uge, om en måned, eller

om et år. Men måske om ti år eller tyve år vil det have en anden debat, det vil måske have et

europæisk offentligt rum, sådan et har vi nemlig heller ikke i dag. Fordi folk måske er begyndt at

diskutere, hvad det vil sige at være europæer på en helt anden måde. Faktisk så føler jeg det allerede

lidt nu, fordi vi har haft den krise, som har gjort, at vi faktisk mens vi sidder her, så diskuterer vi jo

faktisk masser af Europa, øh, nu er det bare i form af, af en diskussion om børnechecks og desuden,

så er der også sket det over i Ukraine, som har jo, kan man sige, revitaliseret det gamle narrativ,

altså det om krig og fred.

I2: Ja.

ML: Fordi nu står der pludselig nogle ukrainere og vil meget, meget gerne have det, vi har, for at få

fred. Og for at få selvbestemmelse, ikke, og velstand. Selvfølgelig har det gamle narrativ fået ny

aktualitet, så det kommer sådan set lidt på tværs i forhold til den anden diskussion her, fordi lige nu,

og jeg tror, et stykke tid fremad, vil vi diskutere de grundlæggende idéer med EU projektet, nemlig

at skabe fred gennem handel. Det er jo, øh, i aller højeste grad aktualiseret i den situation, vi har nu

med russerne. Og fordi russerne repræsenterer noget andet, ikke? Og, øh, det er en anden fortælling,

så der vil den gamle fortælling, har den jo fået et brush up, kan man sige, og en ny aktualitet, og det

er jo kun, det er jo kun glædeligt, fordi det er jo sådan set et meget, meget stærkt narrativ, som de

fleste mennesker godt jo selvfølgelig kan forholde sig til og de oplever det, at krigen den er tæt på,

ikke?

I2: Ja.

ML: Og det kan så også blive et wake-up call for unge mennesker, men man kan sige i forhold til

det andet her, det er jo, det er jo helt klart på den lange bane, der kan ske noget, for det er jo

mentalitetspåvirkninger, det er jo noget… Altså det, det at I ringer til mig i dag, og har valgt det her

som en opgave, er jo udtryk for et meget nødvendigt skridt på vejen. Fordi det jeg oplever, efter vi

er kommet i gang med projektet, det er en helt anden, en meget, meget stor interesse, ikke så meget

fra borgerne i almindelighed, men først og fremmest fra undervisningssektoren.

Side 65 af 89

I2: Mmh.

ML: Nemlig de unge og deres lærere, som synes det er enormt spændende at tale om identitet.

I2: Ja.

ML: Måske fordi unge jo i forvejen er på et tidspunkt i deres liv, hvor de leder efter deres identitet,

ikke?

I2: Jo.

ML: Og det vil sige, øh, og det er, det er skide vigtigt, fordi at det er de unge mennesker, der jo kan

påvirkes til at blive, til at finde ud af at blive europæer, hvorimod hvis vi tager en 70-årig, så er det

en relativ dødssyg opgave.

I2: Mmh.

ML: Fordi en 70-årig har ligesom lagt sig fast på, hvad vedkommende er, og øh, jeg hader tyskere,

og jeg hader det ene, og jeg hader det andet.

I2: [Fnis]

ML: Og så er det svært, ikke? Øh, så det starter jo hos børn og unge, og, øh, og deres lærere, og

derfor så er det jo en enorm stor tilfredsstillelse at se, øh, nu har jeg ikke styr på de andre, men i

hvert fald i Danmark har det, har narrativet bragt stor genklang i universitetskredse, og i gymnasier.

Jeg har skrevet både i, jeg har skrevet i gymnasielærernes blad for nylig en lang svada om det her,

som, øh, så sent som i dag, øh, kommer lige fra universitetet, Københavns Universitets konference

om det nye Europa, hvor min gamle samfundsfagslærer Hans [mumlen] fra, fra Nørre Gymnasium

kom over til mig, og sagde, øh, at han bestemt mente, at han havde undervist mig i europæisk

historie, det havde jeg nemlig skrevet, at jeg ikke havde fået, så der, der er da folk rundt omkring,

der læser det, det der. Og, øh, og deltager i debatten, og det er forudsætningen, man kan sige, i

virkeligheden er det charter der, som I sidder med, måske ikke så vigtigt, øh, hvis jeg skal være lidt

grov, men det, der er vigtigt, det er, at der har været sat en proces i gang.

I2: Ja.

ML: Om at diskutere det her, fordi det er en anden pointe, der eksisterer ikke kun et narrativ, vel,

for Europa? Jeg håber, I har fornemmet nu, at en af pointerne ved det her, er at der eksisterer ligeså

mange narrativer i fortællinger, om Europa, som der eksisterer mennesker.

Side 66 af 89

I1: Det har vi opfattet, ja.

ML: Og, ja, og det skal man ikke fortvivle over. Fordi det, der er vigtigt, det er bare at folk

begynder at snakke om, at de er europæere. Fordi det er der, vi skal hen. I det øjeblik folk begynder

at snakke om, at de er europæere, eller at de ikke er, eller hvad de er, så er vi allerede så langt, at

folk er blevet spurgt og har svaret, og så er vi faktisk, mindst halvdelen af vejen i retning af, at vi så

begynder at tænke: okay, jamen hvis jeg er europæer, så må jeg jo også se at få fundet ud af noget

med at samarbejde med andre europæere, fordi de er jo de samme. Altså at vi jo er ens på et stykke

af banen.

I2: Ja.

ML: Og der er vi jo tilbage ved fællesskabet. Hvorfor skal vi have et arbejdsfællesskab? Det skal vi

selvfølgelig, fordi vi er europæere, og vi har nytte af at vi er, især os selv, som vi siger.

I2: Morten, vi vil gerne stille dig vores sidste spørgsmål, øhm, uanset din holdning, til eksistensen

af en europæisk kulturel identitet…

ML: Ja.

I2: … så vil vi gerne vide, om du mener, at kulturel, om kulturel identitet kan have en betydning for

den politiske opbakning til EU?

ML: Det mener jeg er et fuldstændigt essentielt spørgsmål. Og årsagen til jeg overhovedet gider

begive mig ind i det her, øh, det er jo netop, at jeg mener, det har manglet. Den erkendelse har

manglet og mangler stadig i store dele af det politiske miljø, det fuldstændigt evidente, hvad skal

man sige, selvklare svar, for det er ja, selvfølgelig hænger, kan man ikke i politik, undgå kultur og

identitet, det handler, alt politik handler om identitet. Og at man finder ud af at løse problemer for

en bestemt gruppe mennesker, hvis interesser man bliver sat til at varetage.

I2: Mmh.

ML: Og al, al politik handler om på den måde om kultur og identitet, men det er bare ikke noget

man italesætter, for nu at bruge et grimt ord, ikke?

I2: Ja.

Side 67 af 89

ML: Problemet er, at man ikke har italesat det. Det er jo heller ikke sådan, at jeg forsøger at skabe

europæere, det er der også nogen, der kritiserer mig for, det vil I formentlig også hørt nogle af de

forskere, der ikke har sat sig ordentligt ind i tingene.

I2: Mmh.

ML: At de taler om, nu sidder ham der Løkkegaard og vil skabe homos europeus, eller hvad de

kalder det, ikke? Altså det europæiske menneske.

I2: Mmh.

ML: Og intet kunne være mere forkert. Jeg er ikke ude på at skabe noget, jeg er ikke ude på, jeg er

ikke af den beføjelse og den evne, at jeg kan skabe noget, men jeg kan gøre, jeg kan sørge for at

folk besinder sig på, hvad de allerede er. Så det her handler om at få italesat det at være europæer,

det handler ikke om at skabe europæere, vi er allerede europæere.

I2: Ja.

ML: Vi er bare ikke klar over, at vi er det.

I1: Ja.

I2: Tusinde tak for dine svar, Morten. Det var rigtig dejligt, at du ville være med.

ML: Jamen, øh, super, og hvis I har noget produkt af det, er I da velkomne til at sende det til mig, så

jeg kan se, hvad I fik ud af det.

I2: Det vil vi meget gerne gøre, når vi er færdige.

ML: Og hvornår bliver I det?

I2: Vi skal aflevere d. 5. maj.

ML: Ja okay, jamen, øh, held og lykke med det!

I1: Mange tak.

I2: Tusinde tak skal du have! Og god dag.

ML: Tak, i lige måde. Ha’ det godt. Hej.

I2: Hej.

Side 68 af 89

Bilag 4 Morten Messerschmidt

Kære Victoria og Eva.

 

Hermed svar:

Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab?

Jeg tror, at alle europæere føler sig som en del af et dybt over tusind år gammelt fællesskab, som

består i et system af fælles værdier, der vigtigst bygger på vores kristne kulturarv. Det er ikke et

fællesskab, som er skabt af formelle strukturer, men noget langt dybere og ældre end både kul- og

stålunionen og EU. Hvad angår de fælles værdier kan det synes meget 'løst i kanterne', hvad angår

fælles værdier, men det europæiske fællesskab består for mig i et stadig mere tydeligt geografisk

defineret område, skabt inden for de grænser, som opstod, efterhånden som invasioner fra syd og

øst af saracener, arabere, tyrkere, tartarer og mongoler blev afvist og gradvist trængt tilbage i løbet

af 700 års krige.

Føler du, at du har en europæisk identitet?

Ja, den består i at være dansk i et Europa, som vi deler historie, kultur og moralske værdier med.Når

jeg er i udlandet, går jeg ud fra, at jeg har flere identiteter i øjnene på dem, jeg møder: Jeg er Morten

Messerschmidt, jeg er dansker, jeg er vesterlænding, jeg er europæer og jeg er kristen. Og hvis jeg

mødte et væsen fra det ydre rum, ville jeg formentlig have en identitet som jordbo.

Side 69 af 89

Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et kulturelt

fællesskab?

Ja, efter opløsningen af romerriget var kirken og klostrene de institutioner, som videreførte og

udviklede en fælles kristen kultur. Irske munke holdt bibelens budskab i live, indtil en opblomstring

i kunst og litteratur, ofte med den katolske kirke som mæcen, kunne finde sted. Europæisk kunst og

filosofi gik sin sejrsmarch, ikke bare på det europæiske kontinent, men til fjerne afkroge af verden,

hvorfor det giver mening at tale om en vestlig civilisation og kultur. Eksempelvis har danskere og

svenskere nok mere til fælles med efterkommere af irske, skotske, walisiske og engelske

indvandrere i USA, Canada og Australien, end de har med maltesere, andalusere og sicilianere.

Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en kulturel

identitet?

Nej, EU har som apparat og institution ikke en egen, kulturel identitet. Men hvis kulturel identitet

består i et gruppetilhørsforhold, som betinges af fælles tro, sprog, historie, moral, opdragelse,

ritualer, normer etc., så vil nogle fælles træk og elementer – igen, først og fremmest vores kristne

kulturarv - naturligvis gå igen over landegrænserne. Det har bare intet med EU at gøre.

 I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i dette

udsagn, om at der findes en europæisk identitet?

At 'Europa' skulle være et ideal eller en idé, er noget højttravende skåltalesnak; det skal lyde dybt,

men er bare plat. Opfattelsen af et kontinent, som kaldes Europa, kan ikke i selv være et ideal eller

en idé – det er jo bare "facts on the ground". Ja, Europa er der, men geografisk strækker Europa sig

lang ind over den russiske del af veren. Er der nogen fælles identitet mellem Rusland og Vest- og

Centraleuropa? Ja, kristendommen. Hvis de flyvske forfattere bag Deklarationen i stedet havde

forklaret Europa ved at definere, hvad der adskiller Europa og europæerne fra andre kulturer, så

havde det været interessant. Men den politisk-korrekte tradition i EU-apparatet samt den

kujonagtige frygt, som EU-eliten har ved at vedkende sig Europas kristne fundament, forbyder

naturligvis sådan en exclusivitet. Der skal jo være plads til alle...

 Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?

Næ, der er allerede fortalt masser af fornuftige fortællinger om Europa. Der er ingen brug for, at en

flok selvgode kultur-apostle sammenflikker et selvhøjtideligt dokument fyldt med banaliteter.

 

Side 70 af 89

Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske

borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?

Nej, det anser jeg for at være utænkeligt. De ældre generationer har fået nok af DDR-agtige

floskler, og de unge har forhåbentlig for travlt med at uddanne sig og møde tidens udfordringer i

stedet for læse den slags bras. Og har de unge noget tid til overs, findes der hundreder af europæiske

forfattere, de kan gå i gang. Jeg vil anbefale, at de begynder med Henrik Pontoppidan og Johannes

V. Jensen, og derfra breder sig ud i Europas litterære skatkammer. "A New Narrative" er allerede

gammel og glemt, mens dette skrives, for fortællingen havde ingen selvstændig bæredygtighed og

sank til bunds i glemselen, så snart den sidste euro fra EU-kommissionen var opbrugt. 

Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om du

mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?

 Det må man nok sige... Forsøget på at ensrette medlemslandene efter en fælles-europæisk kultur-

skabelon er naturligt nok kommet under pres under den største krise i Den europæiske Unions

historie. Tilliden til det fælleseuropæiske projekt i form af EU har aldrig været lavere.

Modsætningen mellem nord og syd, i form af sydeuropæisk had mod Tyskland, har pludselig vist

sit grimme ansigt. Den 25. maj vil mange slags modvilje komme til udtryk i valget til EU-

parlamentet. En del af protesten vil bestå i uartikuleret vrede over at være blevet bragt til

tiggerstaven. Men en massiv del af protesten vil også bestå i, at millioner af vælgere har fået nok af,

at et fjernt apparat dikterer stadig flere beslutninger i de lande, hvor folk føler sig mest trygge,

politisk og kulturelt. EU-projektet har bragt sig på kollisionskurs med den kulturelle identitet i

nationalstaterne. Derfor står de frække EU-ideologer forhåbentlig til en grundig afklapsning for

deres foragt for ægte, kulturel identitet.

 

 

Mvh

Morten.

Side 71 af 89

Bilag 5 Ole Bang Nielsen

Her følger Ole Bang Nielsens besvarelse:

Interview (til respondenterne)

Bachelorprojektet handler om kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU. Vi har

valgt at bruge projektet ’A new narrative for Europe’ som en væsentlig del af opgaven, fordi det

tager spørgsmålet om en fælles europæisk kultur og identitet op.

Vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et europæisk fællesskab i kraft af EU og dets

institutioner. Vi vil derfor undersøge, om der også eksisterer en fælles kulturel identitet, og hvad

den betyder for EU. Vores problemformulering lyder: Hvilken betydning har kulturel identitet for

politisk opbakning til EU?

Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved EU Parlamentet. Siden

det første valg til EU Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været faldende i

medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at danskerne er en

EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet af EU og det

europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne en af de

befolkninger, der havde den højeste stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten

i Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009).

Vi vil nedenfor stille en række spørgsmål, som vi ønsker dit svar på. Svarende skal være personlige,

og de må meget gerne være uddybende. Nogle af spørgsmålene vil inddrage udsagn fra

deklarationen ”The mind and body of Europe”.

Side 72 af 89

Dit forhold til EU

Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.

9. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

10. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

1) Ja, absolut. Sådan set siden mine unge dage – værnepligt under Den Kolde Krig o.s.v –

den gang hvor det jo hed de ”Europæiske Fællesskaber,” EF. Men det stod helt klart

efter Berlin-Murens fald, at der var et europæisk fællesskab, et praktisk politisk

stykke samarbejde, som skulle gennemføres. Og når man ser i bakspejlet, er man da

også kommet langt.

2) Både og. En europæisk identitet er vel mere en følge af den fælles historie hos alle

europæere: Det jødisk-kristne værdigrundlag, renæssancen, oplysningstiden etc. Men

man kan vel godt sige, at der i de seneste årtier også er vokset en fælles politisk

identitet frem ved, at der er overvældende flertal i Europa for at udvikle samfundet

gennem en social markedsøkonomi frem for den mere frit løbende kapitalisme, som

trives i USA.

Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles

kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.

11. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et

kulturelt fællesskab?

12. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en

kulturel identitet?

13. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i

dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?

3) Ja. Forfattere, filosoffer, kunstnere og musikere har jo inspireret hinanden på tværs af

grænser i århundreder. Det er den kulturelle arv. På den mere ”populære” kultur

kniber det mere. Sprog-barrierne er stadig for høje. Den fælles europæiske ”pop-

kultur” er vel nærmest importeret fra USA i efterkrigstiden. Men da amerikanerne jo

er europæernes ”bortløbne børn”, så er det vel også en slags europæisk kultur.

4) Man kan vel næppe tale om en enkelt europæisk identitet. I sin bog ”Europe. A

history” skriver den britiske historiker Norman Davies, at der er flere forskellige

cirkler, der griber ind i hinanden. En romersk-katolsk, en græsk-ortodokds

Side 73 af 89

buzantinsk, en angelsaksisk-nordisk. Der er fælles berøringsområder, men én identitet

som sådan. Næppe.

5) Nej, jævnfør ovenstående.

A new narrative for Europe’

Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.

14. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?

15. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske

16. borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?

17. 6: Der er aldrig noget galt ved, at en række kloge hoveder sætter sig ned og tænker mere

langsigtet om Europas fremtid. Det var jo tæt ved at lykkedes i forbindelse med

udarbejdelsen af den europæiske forfatning.

18. 7:Min nordjyske skepsis kommer nok ind her. Der er en risiko for at det blot kan blive en

akademisk øvelse. Det er mere på det prosaiske samarbejde; bankunionen og optagelse af

Balkan-landene og så videre, at Europa flikkes sammen. EU har altid udviklet sig gennem et

praktisk samarbejde til at overvinde kriser og i den forbindelse må man sige, at Vladimir

Putin virkelig har gjort EU en tjeneste i de seneste uger ved at få europæerne til at rykke

tættere sammen.

ende spørgsmål

19. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om

du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?

11: Tjah, hvad var det Gandhi sagde, da han blev spurgt om, hvad han mente om den vestlige

civilsation: ”Jeg synes det lyder som en god ide.”

En fælles europæisk kulturel identitet vil selvfølgelig betyde, at EU-samarbejdet får en helt

anden placering og opbakning end hidtil. Men der er vi altså ikke endnu, og det bliver nok ikke i

min levetid.

Side 74 af 89

Bilag 6 Andreas Høj Nielsen

Her følger Andreas Høj Nielsens besvarelse:

Interview (til respondenterne)

Bachelorprojektet handler om kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU. Vi har

valgt at bruge projektet ’A new narrative for Europe’ som en væsentlig del af opgaven, fordi det

tager spørgsmålet om en fælles europæisk kultur og identitet op.

Vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et europæisk fællesskab i kraft af EU og dets

institutioner. Vi vil derfor undersøge, om der også eksisterer en fælles kulturel identitet, og hvad

den betyder for EU. Vores problemformulering lyder: Hvilken betydning har kulturel identitet for

politisk opbakning til EU?

Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved EU Parlamentet. Siden

det første valg til EU Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været faldende i

medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at danskerne er en

EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet af EU og det

europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne en af de

Side 75 af 89

befolkninger, der havde den højeste stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten

i Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009).

Vi vil nedenfor stille en række spørgsmål, som vi ønsker dit svar på. Svarende skal være personlige,

og de må meget gerne være uddybende. Nogle af spørgsmålene vil inddrage udsagn fra

deklarationen ”The mind and body of Europe”.

Dit forhold til EU

Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.

1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

Det europæiske fællesskab er dybest til stede hele tiden, men udmærker sig ved aldrig - eller hvert

fald sjældent - at være present i vores bevidsthed. Det europæiske er dybest et fællesskab om

vestlige værdier, der er så grundlæggende for os, at de kun er særlige over for andre værdier. Men

da værdier er ytringsfrihed, demokrati osv., er det sjældent, at vi oplever dem udtrykt, da vi tager

værdierne som givet. Det danske fællesskab bliver altid og hver dag sat i scene over for andre

nationale fællesskaber gennem medier mv. Det er nemmere at forholde sig til det nære og lokale

end det bredere, som vi tager for givet.

2. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

(se svar ovenfor)

Fællesskab og identitet

Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles

kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.

3. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et

kulturelt fællesskab?

Det kulturelle fællesskab eksisterer i lang højere ekspressivt end den generelle følelse af at være

europæer. Det kulturelle fællesskab kommer til udtryk i vores film, vores musik, vores kunst, som

er distinkt fra andre større kulturfællesskaber i verden. Samtidig kommer vores generelle

europæiske værdier til udtryk gennem kulturen - fx ville den europæiske kunstscene se meget

anderledes ud, hvis Europa ikke var bygget på ytringsfriheden.

Side 76 af 89

4. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en

kulturel identitet?

Den kulturelle identitet lægger grobunden for det kulturelle fællesskab. Jeg mener, at den kulturelle

identitet i det store og hele er de grundlæggende værdier, som jeg også henviser til i mit svar til

spørgsmål 1.

Identiteten er samtidig også kun til stede i mødet med andre identiteter. Så den europæiske

kulturelle identitet oplever og sanser vi kun, når vi ser den stillet overfor fx den amerikanske ditto.

5. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i

dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?

Der findes i høj grad en europæisk identitet, men modsat de nationale identiteter kommer den

sjældent til udtryk, da de nationale identiteter altid vil have forrang.

Samtidig skal man passe på med at kæde den europæiske identitet sammen med idealet om en

europæisk identitet. Vi var europæere før EU. EU's forsøg på at være med til at drive den

europæiske identitet frem kan ende med at ligne et forsøg på at kidnappe en identitet, som er lige så

gammel, som nationerne i Europa. Ideen og idealet om den europæiske identitet bliver derfor alt for

ofte et politisk projekt.

Projektet ’A new narrative for Europe’

Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.

6. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?

Det er altid nyttigt at kigge på Europa, EU og dets fremtid fra forskellige vinkler. At formulere en

ny historie om EU og Europa er gavnligt i dette henseende, men jeg stiller mig dog kritisk overfor,

om man kan lave én fortælling - EU er snarere en myriade af forskellige fortællinger.

7. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske

borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?

Jeg forholder mig positivt kritisk, da jeg under projektet alt det bedste, mens jeg samtidig mener, at

projektet lider af en form for politisk "kunstigt åndedrat", hvor den politiske idé/ideal om projektet

vinder om projektets egentlige formål - at skabe en fortælling fra borgernes synspunkt.

Side 77 af 89

Afsluttende spørgsmål

8. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om

du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?

Det er utvivlsomt, at EU mangler folkelig opbakning. Mangel på kulturel identitet - eller hvert fald

forståelse herom - kan uden tvivl hjælpe, men vil ikke være altafgørende. På den korte bane tænker

vælgerne på deres nære fremtid (jobs, økonomi, velfærd osv) og ikke på de langsigtede europæiske

fortællinger. Derfor skal vi sørge for altid at gå på to ben ved at formulere historier/fortællinger om

såvel det nære og det fjerne.

Side 78 af 89

Bilag 7 Lars Hovbakke Sørensen

Her følger Lars Hovbakke Sørensens besvarelse:

Dit forhold til EU

Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.

1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

SVAR: Ja, helt bestemt! Hver eneste dag oplever jeg, hvordan jeg er en del af en fælles

europæisk kultur. Vi spiser mad fra hele Europa, alle europæere ser den samme slags tv-

programmer, vi har som europæere den samme omgangstone, når vi taler sammen osv. osv.

Og malerkunsten, arkitekturen, musikken mv., som vi omgiver os med, er i høj grad

europæiske fænomener.

2. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

SVAR: Ja, i høj grad. På grund af de mange ting, som vi europæere har til fælles, føler jeg

også meget stærkt, at jeg er europæer, - og ikke kun at jeg er dansker.

Fællesskab og identitet

Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles

kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.

3. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU?

SVAR: Ja, i meget høj grad. Ikke så meget kun i EU, men derimod i hele Europa. Vi har

utrolig mange ting til fælles inden for det kulturelle område. Alle de klassiske komponister,

Side 79 af 89

vi hører, er europæere. Den danske traditionen inden for malerkunsten er en del af en fælles

europæisk tradition osv.

Hvordan vil du karakterisere et kulturelt fællesskab?

SVAR: Det er, hvis man musikken, arkitekturen, malerkunsten, litteraturen osv. har nogle

fælles træk, der adskiller den fra tilsvarende kulturelle fænomener i andre lande. Og dette er

netop, hvad der gør sig gældende mellem de europæiske lande.

4. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU?

SVAR: Der er ikke ret mange mennesker, der har en fælles kulturel identitet. Men jo mere,

den enkelte ved om sit eget og de øvrige europæiske landes kultur, des mere er

vedkommende også opmærksom på, at der en række lighedstræk mellem hans/hendes lands

kultur og de øvrige europæiske landes kulturer.

Hvordan vil du karakterisere en kulturel identitet?

SVAR: Det er, hvis man er klar over, at der lighedspunkter mellem ens eget lands kultur og

nogle forskellige andre landes kulturer.

5. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i

dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?

SVAR: Ja, til en vis grad. Men den findes ikke blandt så mange mennesker – og kunne

sagtens blive styrket, hvis f.eks. kendskabet til de andre landes kultur, historie osv. blev

styrket (jf. mine svar til de ovenstående spørgsmål).

Projektet ’A new narrative for Europe’

Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.

6. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?

SVAR: Ja, det er en rigtig god idé.

7. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske

borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?

SVAR: Ja, i høj grad.

Side 80 af 89

Afsluttende spørgsmål

8. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om

du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?

SVAR: Det, mener jeg, bestemt den kan have. Jo mere kulturel identitet, der findes, jo større

er sandsynligheden også for, at opbakningen til det europæiske politiske samarbejde til EU

vil vokse.

Side 81 af 89

Bilag 8 Lisanne Wilken

Her følger Lisanne Wilkens besvarelse:

Interview (til respondenterne)

Bachelorprojektet handler om kulturel identitets indflydelse på politisk opbakning til EU. Vi har

valgt at bruge projektet ’A new narrative for Europe’ som en væsentlig del af opgaven, fordi det

tager spørgsmålet om en fælles europæisk kultur og identitet op.

Vi arbejder ud fra den antagelse, at der eksisterer et europæisk fællesskab i kraft af EU og dets

institutioner. Vi vil derfor undersøge, om der også eksisterer en fælles kulturel identitet, og hvad

den betyder for EU. Vores problemformulering lyder: Hvilken betydning har kulturel identitet for

politisk opbakning til EU?

Ved politisk opbakning mener vi, hvor stor valgdeltagelsen er til valg ved EU Parlamentet. Siden

det første valg til EU Parlamentet i 1979 har valgdeltagelsen gennemsnitligt været faldende i

medlemslandene (EU-Oplysningen, n.d.). Generelt er opfattelsen overvejende, at danskerne er en

EU-skeptisk befolkning, hvor flere betvivler det hensigtsmæssige i medlemskabet af EU og det

europæiske fællesskab (Ritzau, 2013). Til trods for denne opfattelse var danskerne en af de

befolkninger, der havde den højeste stemmeprocent ved parlamentsvalget i 2009; stemmeprocenten

i Danmark lå på 59,5 % (Skov, 2009).

Vi vil nedenfor stille en række spørgsmål, som vi ønsker dit svar på. Svarende skal være personlige,

og de må meget gerne være uddybende. Nogle af spørgsmålene vil inddrage udsagn fra

deklaratiionen ”The mind and body of Europe”.

Side 82 af 89

Dit forhold til EU

Her vil vi gerne høre, om du føler dig som europæer, og hvordan du oplever dette.

1. Føler du dig som en del af et europæisk fællesskab? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

Altså: det kommer jo an på så meget. I det daglige går jeg jo ikke rundt og føler mig særligt

som medlem af det ene eller det andet fællesskab – der går jeg jo bare rundt i verden. Men

der er da enkelte lejligheder, hvor tilhørsforholdet til et europæisk – ikke nødvendigvis EU-

ropæisk! – fællesskab mærkes:

Når jeg står i min klasse på Europastudier på Aarhus Universitet og udvikler viden sammen

med mine studerende fra det meste af Europa – der er der nok en følelse af at vi taler om det

samme fordi vi hører til samme sted – at vi har et fælles ansvar for at interessere os for

Europa, og for at bekymre os om, hvad der foregår. Jeg havde en diskussion med en

studerende om, hvordan konflikterne i Ukraine på en eller anden led føltes mere

vedkommende end konflikterne i Syrien – ikke mere forfærdelige, ikke mere

medfølelsesvækkende, men mere som om det var noget, der foregik hos os og vedrørte

nogle mennesker, vi kender. Men det er jo ikke en dagligdags, vedvarende følelse – men det

er min ide om at tilhøre et dansk fællesskab nu altså heller ikke.

Og så føler jeg mig europæisk når der er melodi grand prix. Der er et enkelt øjeblik på

twitter – når europæerne er i gang med at grine ad de første indslag og amerikanerne er ved

at vågne – bare for at opdage, at de ikke er med – hvor følelsen af et europæisk vi som jeg

tilhører, melder sig. Igen, ikke en vedvarende følelse, men en ide om at europæiske

fællesskaber momentvis findes.

2. Føler du, at du har en europæisk identitet? (Hvornår, hvordan og hvorfor)

Nej det føler jeg ikke. Men jeg føler heller ikke at jeg har en dansk identitet eller en nordisk

identitet eller noget andet – selv om jeg ved at jeg er europæisk, nordisk og dansk. Jeg går i

det hele taget sjældent rundt og føler at jeg har en kollektiv identitet.

Fællesskab og identitet

Følgende spørgsmål kan besvares med tanke på emner som fælles historie, fælles værdier, fælles

kulturarv (kunst, musik, litteratur osv.) og/eller fælles politiske strømninger.

3. Mener du, at der eksisterer et kulturelt fællesskab i EU? Hvordan vil du karakterisere et

kulturelt fællesskab?

Side 83 af 89

Ja, Melodi Grand Prix… men ellers er det vel mere kulturelle fællesskaber, der er

europæiske – altså flere af dem, som vi kan tilhøre på forskellige måder og med forskellige

mennesker: en del af os er vokset op med samme børnelitteratur, en anden del af os har

andel i dele af den samme arkitekturhistorie, litteraturhistorie, musikhistorie etc. Nu er jeg

så gammel at jeg blev voksen før internettet og online tv-streaming, og det tror jeg betyder

meget. Der er forskel på om man stiftede bekendtskab med Victor Hugo som led til en

introduktion til ”de europæiske ideers historie” (som en skolebog hed, da jeg gik i

gymnasiet) eller om man stifter bekendtskab med han som forfatter til den roman som er

filmatiseret med Hugh Jackman i hovedrollen. Jeg er også så gammel at jeg læste Kundera

og syntes det var vigtigt at vide noget om Prag 68. Og jeg tror stadig at der findes

europæiske kulturelle fællesskaber. Men konturerne af fællesskaberne ændrer sig hele tiden.

4. Mener du, at der eksisterer en kulturel identitet i EU? Hvordan vil du karakterisere en

kulturel identitet?

Jada, der er masser af kulturelle identiteter – men det er vel ikke det, I spørger om? Om der

findes én EU-ropæisk kulturel identitet som deles af alle? Nej, men der findes flere. For

nyligt var der nogle unge ukrainere der gav deres liv for EU, og det kræver vel en europæisk

identitet. Lige uden for EU står masser af mennesker, der gerne vil ind, fordi EU for dem er

vigtigt. Og ind imellem møder jeg de jyske Europa-føderalister som emmer af EU-overskud.

Men der er ikke én enkelt identitet.

5. I deklarationen for projektet står der: ”Europe is an identity, an idea, an ideal.”Er du enig i

dette udsagn, om at der findes en europæisk identitet?

Nej, det er jeg ikke, men det lyder smukt. Men spørgsmålet er vel også om

identitetsskabende udsagn skal appellere til en rationaliseret konsensus? Identitet er en

følelse, så det er ikke noget man er eller ikke er enig i.

Projektet ’A new narrative for Europe’

Her vil vi gerne høre om din mening til projektet.

6. Synes du, at det er nødvendigt med et nyt narrativ for Europa?

Det kommer an på, hvad man vil med Europa – eller med EU. Hvis man gerne vil skabe

grobund for solidaritetsfølelse fra Nord til Syd og fra Vest til Øst, så er det nok nødvendigt.

7. Tror du, at projektet ’A new narrative for Europe’ kan have en indflydelse på de europæiske

borgeres tilhørsforhold til EU og fællesskabet?

Side 84 af 89

Det kommer an på hvem de europæiske borgere er? Der er noget elitistisk over

konstruktionen som ikke nødvendigvis vil appellere til så mange. Men det er da et frisk

forsøg.

Afsluttende spørgsmål

8. Uanset din holdning til eksistensen af en europæisk kulturel identitet, vil vi gerne vide, om

du mener, at kulturel identitet kan have en betydning for den politiske opbakning til EU?

En identifikation i hvert fald. Jeg ved ikke helt hvad I mener med kulturel identitet, men politisk

opbakning kræver at vi føler at Europa rager os, og at de mennesker – og dyr – der lever i

Europa kommer os ved. Og så kræver det at vi tror at EU har noget vigtigt at gøre med Europa

og europæerne. Og det er jo ikke sikkert,

Side 85 af 89

Bilag 9 The Mind and Body of Europe

Side 86 af 89

Side 87 af 89

Side 88 af 89