qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ... fileparadisbakkeskolens læse-og...

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzmed udgangxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghj

Paradisbakkeskolens læse- og skrivepolitik

2018-2019 Med udgangspunkt i kommunens literacymålsætning

¨

Paradisbakkeskolens læse-og skrivepolitik 2018-2019

Side 1 af 22 sider

Indhold af Paradisbakkeskolens læse- og skrivepolitik

Indhold af Paradisbakkeskolens læse- og skrivepolitik ........................................ 1

At læse ........................................................................................................ 2

Læseglæde ................................................................................................... 2

Skriveglæde .................................................................................................. 2

Indhold ........................................................................................................ 3

Målgruppe: ................................................................................................... 3

Målet ........................................................................................................... 3

Særlige indsatsområder for læsning og skrivning i skoleåret 2018-2019: .............. 4

Beskrivelse af Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik i praksis ............................ 5

0. klasse ....................................................................................................... 5

1. klasse ....................................................................................................... 6

2. klasse ....................................................................................................... 7

3. klasse ....................................................................................................... 8

4. klasse ....................................................................................................... 9

5. klasse ...................................................................................................... 10

6.- 7. klasse ................................................................................................. 11

8.-9. klasse.................................................................................................. 12

M-klasser..................................................................................................... 14

Læsevejlederen ............................................................................................ 15

Klassekonferencer ........................................................................................ 15

Modtageklasser ............................................................................................ 15

DSA – dansk som andetsprog ......................................................................... 16

Fokus på faglig læsning og skrivning ............................................................... 16

Udvidet dialogisk læsning .............................................................................. 17

Forældreopbakning ....................................................................................... 18

”Projekt Læsehest” ....................................................................................... 18

Aktiv Læsemakker ........................................................................................ 19

Dysleksi/ordblindhed ..................................................................................... 20

Kompenserende it-værktøjer .......................................................................... 20

Indstillinger til specielundervisning ................................................................. 21

Evaluering og videreudvikling af Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik .............. 21

¨


Side 2 af 22 sider

At læse

At læse er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster. At læse er at tilegne

sig viden, skaffe sig oplevelser og få indsigt.

Læseglæde

At læse en bog - såvel skøn- som faglitteratur - giver børn store oplevelser. Det er de voksne

omkring barnet, der kan vække glæden ved at læse.

Det er lysten, der driver værket. Lysten til at lære at læse er en forudsætning for at opnå de

nødvendige læsefærdigheder.

Lysten til at lære at læse er en forudsætning for at opnå læsefærdighed - og læsefærdigheden

giver glæde og lyst til at fortsætte med at udvikle og anvende forskellige læseforståelsestrategier

og læseteknikker.

Det er vigtigt, at børnene har oplevet læseglæde og læsefærdighed hvis bøgerne droppes til fordel for

andre medier. Børns personlige læseoplevelser skal konkurrere med de oplevelser, de kan få andre

steder.

Der skal være plads til begge dele.

MEN - børn har brug for mange forskellige oplevelser, for at bevare lysten til "at læse videre".

Skolebiblioteket/ biblioteket har det skatkammer, hvor børn og forældre kan gå på jagt efter bøger -

der giver læselyst.

Skriveglæde

Børnene skal opleve skriveprocessen som meningsfuld – at det de skriver for at kommunikere eller

reflektere over noget fx en oplevelse. Det betyder, at børnene skriver for at udtrykke et budskab og

henvender sig til en bestemt modtager. For børnene betyder det, at de tidligt lærer om genre, teksttyper,

komposition og sprog.

Forskning viser, at der er samspil mellem læsning og skrivning, hvilket i praksis betyder, at børn kan

skrive sig ind i læsningen og hermed til forståelse. Det tilsvarende gør sig gældende indenfor skrivning,

derfor skal skrivning være en del af alle fag på samme måde som læsning.

¨


Side 3 af 22 sider

Indhold

Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik tager udgangspunkt i læseteorier og pædagogisk tækning.

Eleverne skal ud fra en etableret pædagogisk praksis opleve:

- engagement

- læselyst

- udvikling af læse-skrivefærdigheder

- forbyggende specielundervisning – herunder læsekurser fra 0.-5. kl.

- anvendelse af evalueringsredskaber, som beskriver og følger elevernes læse-skriveudvikling og

som samtidig er vejledende ved tilrettelæggelsen af den daglige undervisning, målrettet den

enkelte elev

- der er et tæt knyttet samarbejde mellem læsevejleder og specialundervisning i forbindelse med

læseprøverne: resultat/evaluering/vejledning samt læsekurser.

- der afholdes læse- og klassekonferencer

- der er et samarbejde mellem STC, læsevejledere, matematikvejleder og læringsvejledere, med

henblik på fælles læsetiltag for Paradisbakkeskolen.

Målgruppe: alle elever på skolen

Målet

Målet for Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik er, at eleverne i løbet af deres skolegang får udviklet en

læse-skrivekompetence, der giver den enkelte elev

- læselyst og læseglæde

- brugbare læse-skrivefærdigheder, der er et ”hjælpeværktøj” alle skolens fag samt i den videre

uddannelse

- skrivelyst og skriveglæde

- Brugbare kompetencer, som kan minimere antallet af elever, der kommer i

skriftsprogsvanskeligheder og dermed henvises til specialundervisning

Målet skal være tydeligt, og det skal kunne evalueres!

Målet for Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik er ligeledes, at lærerne på skolen får en løbende indsigt

i, hvordan læsning og skrivning skal implementeres i alle fag, via gruppemøder, kurser og uddannelse

indenfor læsning.

¨


Side 4 af 22 sider

Særlige indsatsområder for læsning og skrivning i skoleåret 2018-2019:

- Front Read 3.-9. kl.

- Implementering af kompenserende it-værktøjer – alle klassetrin

- Sprogkasser 0.kl.

- Aktiv Læsemakker 2.-4. kl.

- Ordblinderisikotest 0. + 1. kl.

- Udvikle samarbejdet med børnehaverne i lokalområdet

- Screening m/ Elbros ordlister 3. kl.

¨


Side 5 af 22 sider

Beskrivelse af Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik i praksis

Indsatsområderne er markeret med fed skrift – øvrige beskrivelser skal læses som ideer til

implementering af læsning i den daglige undervisning.

0. klasse

Mål

Se bilag 1

I praksis

Se bilag 1 Læse- og skrivebånd 15-20 min. dagligt Bibliotek Sprogkasser

Evalueringsmuligheder

Det gode læseforløb Sprogvurderingstest Test på de tre alfabeter (2 pro anno) Ordblinderisikotest Skriftsprogsprodukter Min uddannelse Klassekonference m. ledelse, læse-skrivekonsulent, tale-hørepæd. & læsevejleder (2 pro anno) Ved den sidste konference tilstræbes det at kommende dansk – og matematiklærer deltager

Skole-hjemsamarbejde

Information om den forberedende/begyndende læse- og skriveudvikling Læsevejleder fortæller på første forældremøde om højtlæsning, sproglege, skrivning og læsning. Der udleveres endvidere folder med information, råd og vejledning til forældre. Derudover gennemgås sprogkassernes indhold og tanker bagved. Sprogkasserne udleveres på skift til hjemmet. Børnehaveklasselederen sørger for at indhente oplysning om barnet i relation til læsning ved første skole-hjemsamtale.

Læsevejleder Læsevejlederen deltager i klassekonferencerne.

¨


Side 6 af 22 sider

1. klasse

Mål

At stimulere læse- og skrivelysten At stimulere skriftsprogsudviklingen At videreudvikle fonologisk opmærksomhed At de får mange nye ord og begreber, de kan bruge aktivt At videreudvikle ordafkodning At videreudvikle læseforståelsesstrategier og læseteknikker At videreudvikle læseforståelse At videreudvikle læseinteresse At de kender til forskellige genrer At de kender til forskellige medier

I praksis

Læse- og skrivebånd 15-20 min. dagligt Læsekursus inkl. læse- og skriveværksteder med udgangspunkt i læse-, tale- og skrivespiralen Projekt læsehest Læsehop – udvalgte elever v/styrkecenteret Bibliotek


Ordlæseprøve 1 og klassekonference Skriftsprogsprodukter på udvalgte elever Ordblinderisikotest LUS (alle elever) Min uddannelse Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse.


Læsevejleder fortæller på første forældremøde om udvikling af læsning og skrivning, LUS samt Ordlæseprøve 1 Der udleveres endvidere folder, ”Sejt at kunne læse”, med information, råd og vejledning til forældre

¨


Side 7 af 22 sider

Læsevejleder

Der er kursus med læsevejleder som tovholder med fokus på skønlitteratur.

2. klasse

Mål

At stimulere interesse og lyst for læsning og skrivning At kunne bruge læseforståelsesstrategier At stimulere lysten til at læse bøger At være i stand til selvstændigt at læse bøger og kunne referere indholdet At kunne læse og reflektere over indholdet i en skønlitterær tekst At læse sig til viden At stimulere skriftsprogsudviklingen. At de kender til forskellige genrer og kan anvende dem i egne tekster At de kender til forskellige medier At de ved udgangen af 2. klasse har en automatiseret og flydende sætningslæsning med god indholdsforståelse.

I praksis

Læse- og skrivebånd 15-20 min. dagligt Læsekursus inkl. læse- og skriveværksteder med udgangspunkt i læse-, tale- og skrivespiralen Projekt læsehest Bibliotek Ordforklaringskort


Ordlæseprøve 2 ST2 (pædagogisk analyse af stavning) LUS (elever i rød & gul) Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Nationale test

¨


Side 8 af 22 sider

Skriftsprogsprodukter på udvalgte elever Min uddannelse


Ved første forældremøde udleveres læsevejledernes folder.

Læsevejleder

Der er kursus med læsevejleder som tovholder med fokus på faglitteratur. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC.

3. klasse

Mål

At bibeholde læse- og skrivelysten At eleverne selvstændigt læser skøn- og faglitteratur – både i og uden for skolen At kunne bruge forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At danne inferens (læse mellem linjerne) At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At de kender til forskelige medier

I praksis

Læsetid 15-20 minutter dagligt Litteraturlæsning med fokus på indholdslæsning Tværfagligt læsekursus De fire læseteknikker Brainstorm, Mindmap, Ordforklaringskort Bibliotek

Sætningslæseprøve 2

¨


Side 9 af 22 sider


ST3 (pædagogisk analyse af stavning) LUS (elever i rød & gul) Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Elbros ordlister Skriftsprogsprodukter Frivillige og obligatoriske Nationale test Min uddannelse Front Read



Læsevejleder

Der er kursus med læsevejleder med fokus et tværfagligt forløb. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC.

4. klasse

Mål

At stimulere og styrke elevernes lyst og interesse for at læse og skrive – både i og uden for skolen At eleverne har automatiseret og hurtig sætningslæsning med en god indholdsforståelse At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At anvende relevante notatteknikker At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen At lave resumé At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier

¨


Side 10 af 22 sider

I praksis

Læsetid 15-20 minutter dagligt Skønlitterært læsekursus Bibliotek


Tekstlæseprøve 5 ST4 (pædagogisk analyse af stavning) Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. LUS (elever i rød & gul) Frivillige og obligatoriske Nationale test Skriftsprogsprodukter Min uddannelse Front Read



Læsevejleder

Der er kursus med læsevejleder med fokus på skønlitteratur. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC.

5. klasse

Mål

At stimulere og styrke eleverne lyst og interesse for at læse og skrive – både i og uden for skolen At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At læse sig til og bruge konkret viden fra tekster At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier

¨


Side 11 af 22 sider

At anvende relevante notatteknikker At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen

I praksis

Læsetid 15-20 minutter dagligt VØL, tidslinjenotat Bibliotek


Tekstlæseprøve 6 ST5 (pædagogisk analyse af stavning) Skriftsprogsprodukter på udvalgte elever Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Frivillige og obligatoriske Nationale test Min uddannelse Front Read



Læsevejleder

Der er kursus med læsevejleder med fokus på et tværfagligt forløb. Læsevejlederen er tovholder, der hentes ressourcer fra STC.

6.- 7. klasse

Mål

Fastholde og udbygge gode læsevaner samt bevare læse- og skrivelysten At forholde sig kritisk til forskellige medier At stimulere og styrke eleverne lyst og interesse for at læse og skrive i fagene– både i og uden for skolen At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og

¨


Side 12 af 22 sider

læseteknikker At eleverne lærer at forholde sig til forskellige teksttyper og genrer og bringe det i anvendelse i egne tekster At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At anvende relevante notatteknikker At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen

I praksis

Læsetid 15-20 minutter dagligt Årsag-følgenotat Kolonnenotat Bibliotek


Frivillige og obligatoriske nationale test Tekstlæseprøve 8 (kun 6. klasse) CHIPS (kun 7. klasse) ST6 og ST7 (pædagogisk analyse af stavning) Klassekonference m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Min uddannelse Front Read


Forældreopbakning

Læsevejleder

Ved behov kontaktes læsevejlederen.

8.-9. klasse

Fastholde og udbygge gode læsevaner og bevare læse- og

¨


Side 13 af 22 sider

Mål skrivelysten både i og uden for skolen At stimulere elevernes lyst til at læse og skrive både i og uden for skolen At træne og aktivt anvende de indlærte læsestrategier i såvel arbejdet med skønlitteratur som faglitteratur At integrere de indlærte strategier som et værktøj i alle fag samt i den videre uddannelse At de kan forholde sig kritisk til forskellige medier At kunne udvælge og anvende forskellige relevante notatteknikker

I praksis

Læsetid 15-20 minutter dagligt Udvælge og anvende relevante notatteknikker Bibliotek


Nationale test ST8 (pædagogisk analyse af stavning) ST9 (pædagogisk analyse af stavning) FSA læseprøver 9. kl. anvender eks. af de tidligere benyttede FSA-prøver til løbende vurdering Klassekonference i 8.kl. m/ læse-skrivekonsulent, læsevejleder, matematikvejleder og ledelse. Min uddannelse Front Read


Forældreopbakning

Læsevejleder

Ved behov kontaktes læsevejlederen.

¨


Side 14 af 22 sider

M-klasser

Mål

At læse og forstå enkle tekster. At skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation At lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former. At udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner

I praksis

Tilkobling af skønlitt./faglitt.-kurser Bibliotek


”Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer” Ordlæseprøve 1/ordlæseprøve 2/sætningslæseprøve 1/ sætningslæseprøve 2 Test på skriftsproget Viborg-test Skriftsprogsprodukter Det gode læseforløb Min uddannelse Front Read


Læsevejleder

Tilkobling af skønlitt./faglitt.-kurser, som udbydes på indskolingen og mellemtrinnet.

¨


Side 15 af 22 sider

Læsevejlederen En læsevejleder er en resurseperson, der er tilknyttet den enkelte skole. Læsevejlederen inspirerer og

vejleder i alle former for læsning i almenundervisningen, i tæt samarbejde med dansklærere og faglærere.

- Læsevejlederen deltager i årlige klassekonferencer, hvor mål og evaluering af målene for

læseundervisning i den enkelte klasse drøftes. Dette er en del af en fremadrettet målsætning.

- Læsevejlederen forestår rådgivning og vejledning af lærere i forhold til metodik og didaktik samt

materialer og prøver.

- Brobygning til special – en særlig forebyggende indsats i form af skøn- og faglitterære

læsekurser fra 0-5. kl.

- Læsevejlederen indgår i konkrete undervisningsforløb i relation til skolens læsepolitik.

- Læsevejlederen indgår i forældresamarbejde og andet oplysende arbejde.

- Læsevejlederen formidler brugbare evalueringsværktøjer/litteratur – til kollegaer/elever.

- Læsevejlederen orienterer i samarbejde med skolebiblioteket om materialer.

Det er hensigten, igennem hele skoleforløbet, at styrke elevernes læse- og skrivelyst og læse-

skrivekompetencer og samtidig minimere antallet af elever i skriftsprogsvanskeligheder.

Læsevejlederen har et tæt samarbejde med ledelse, skolebibliotek og specialundervisning.

Der gives ydermere tips og inspiration ved gruppemøder

Klassekonferencer Klassekonferencen er et møde om elevernes udvikling, færdighed og undervisning i læsning og

skrivning. Kernen i konferencen er den kvalificerede og kvalificerende samtale om elevernes resultater

og de pædagogiske konsekvenser af læse- og skriveundervisningen. Klassekonferencen er

læsevejlederens platform, og læsevejlederen er i samarbejde med matematikvejlederen både mødeleder

og ansvarlig for, at der skrives referat.

Deltagere: repræsentant fra ledelsen, klasseteamet, læse -og skrivekonsulent, matematikvejleder (se

skolens matematik-målsætning) og læsevejleder. I 0. kl. deltager tale-hørepædagogen også.

Modtageklasser Der er særlige forhold mht. modtageklasse-eleverne. Elever, der går i samme klasse, arbejder på flere

klassetrin og klassens lærere vurderer hvilke prøver, der er hensigtsmæssige set i forhold til den enkelte

¨


Side 16 af 22 sider

elev. Læsevejlederen hjælper med at finde prøver og vejleder om materialer til de tosprogede

modtageelever, når lærere beder om det.

DSA – dansk som andetsprog Faglærerne og andetsprogslæreren samarbejder for at sikre sammenhængen mellem klassens

undervisning og andetsprogsundervisnings når denne foregår udenfor klassen.

Fokus på faglig læsning og skrivning

At være en kompetent læser af fagtekster i vores samfund er et must! Vi skal stadig kunne slå op i

manualen og forstå symbolerne på skærmen, uanset hvor mange tekniske vidundere, vi får til rådighed.

Via faglig læsning og skrivning får man viden, som bruges funktionelt til at informere eller til at handle.

Faglig læsning er et tværfagligt begreb.

Den faglige proces: læseforståelse, læseudvikling og læsestrategier.

Vores mål er at skabe gode faglige læsere:

- der har tilstrækkeligt kendskab til det faglige område og det faglige ordforråd

- der kan aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne

- der kan inddrage følgeslutninger på baggrund af det læste og kombinere informationer på tværs

af tekster

- der kan udnytte sin viden om tekstens særlige struktur i valg af læsestrategi og notatteknik

- der kan opstille relevante læseformål og styre og regulere udbyttet af sin læsning

Teksttyper, kan måske godt som udgangspunkt forveksles med genrer, men det er langt fra det

samme. Teksttyperne adskiller sig fra hinanden, fordi teksterne hver for sig tjener et bestemt formål.

Viden om forskellige teksttyper og strukturer letter læseforståelsen af en tekst. Som læsere er eleverne

altså nødt til at vide, at ikke alle tekster, de læser, skal læses med samme formål.

Der findes følgende teksttyper: argumenterende tekster berettende tekster beskrivende tekster forklarende tekster instruerende tekster multimodale tekster

som er fordelt i læse-skrivepolitikken for at sikre progression i læse og skriveudviklingen.

¨


Side 17 af 22 sider

Læsehuskeliste, også kaldet før-, under- og efterlæsning, er strategier til at fastholde den viden, som

en fagtekst repræsenterer.

Førlæsning:

- Hvad handler teksten om? Overblikslæsning

- Hvad ved jeg i forvejen? Forforståelse (evt. skrive ned)

- Hvordan er teksten bygget op? Struktur

- Hvorfor skal jeg læse? Læseformål

- Hvordan skal jeg læse? Læseteknikker

- Hvad kan jeg spørge teksten om? Læseformål og notatteknik (lav spørgsmål)

- Er der ved overblikslæsning ord, jeg ikke kender? Begrebskort (slå ordet op)

- Kan jeg bruge en model? Notatteknik

Underlæsning:

- Hvad er det vigtigt at lægge mærke til? Læseformål (hovedindhold)

- Forstår jeg det, jeg læser? Læseforståelsesstrategier

- Hvad gør jeg, når jeg ikke forstår? Læseforståelsesstrategier

- Skriver jeg nye ord op? (fagspecifikke)

- Noterer jeg noget undervejs? Notatteknik

- Kan jeg skrive ind i en model? Notatteknik

Efterlæsning:

- Kan jeg lave et resumé af teksten? Læseforståelsesstrategier og evaluering

- Kan jeg skrive ind i modellen? (VØL)

- Hjælper modellen mig til at forstå og huske? Notatteknik

- Hvad har jeg fået svar på? Læseformål

- Hvad har jeg lært? Læseformål og evaluering

Udvidet dialogisk læsning Udvidet dialogisk læsning er en effektiv sprogindsats. Der tages udgangspunkt i dialogisk læsning, hvor

underviseren læser en bog i fælleskab med eleverne, hvorved der skabes et fælles sprogligt samspil. Til

forskel fra almindelig oplæsning er den dialogiske læsning kendetegnet ved, at vi både inviterer eleven til

¨


Side 18 af 22 sider

dialog om bogen og ved at gøre dem til en aktiv medfortællere. Dialogisk læsning foregår ved, at den

samme bog læses op for en mindre gruppe elever tre gange. Før, under og efter oplæsningen vil

underviseren vha. forskellige typer af spørgsmål og feedback støtte eleverne i at bruge sproget og

udfordre dem sprogligt. Dermed giver metoden bedre muligheder for sprogudvikling end den

traditionelle oplæsning, hvor eleverne kun lytter.

Samtidig styrker Udvidet dialogisk læsning de sproglige forudsætninger for den tidlige

skriftsprogsudvikling. Igennem rim og remser, lege, spil, skrivning mm. udvikler vi elevernes:

Ordforråd og udtryksfærdigheder

Fonologisk opmærksomhed

Funktionelle bogstavkendskab

Tidlige skrive- og læsefærdigheder

Forældreopbakning Det er vigtigt for barnets skriftsprogsudvikling, at forældre støtter op om både læsning og skrivning, og

at de ved hvordan. Denne informations gives bl.a. ved forældremøder og – foldere samt i den daglige

dialog.

”Projekt Læsehest” Projektet skal støtte op om højtlæsningen derhjemme i 1.-2. kl. og sikre at flere forældre læser højt for

deres børn – også selvom børnene er begyndt at læse selv. Det er ”guldstunder” og udvider børnenes

ord- og begrebsverden, som vi bygger hele skrivelæringen på. Projektet vil strække sig over flere uger og

går ud på at hvert barn låner en højtlæsningsbog ad gangen med hjem samt en bogseddel. Bogsedlen

udfyldes derhjemme, når bogen er læst højt af jer forældre. Bog og seddel afleveres efterfølgende til

læreren som holder regnskab med antal læste bøger.

¨


Side 19 af 22 sider

Aktiv Læsemakker

Projekt aktiv læsemakker skal støtte op om elevernes læseudvikling, således at eleverne får en større

læselyst og læseglæde. Projektet løbet over uger, hvor frivillige møder op på skolen flere gange om ugen

for at læse en halv time med udvalgte elever fra 2.-4. klasse. Den frivillige skal læse højt for eleven og

eleven skal ligeledes læse højt for den frivillige voksne.

Målene for projektet er, at eleverne ved at læse højt for den frivillige voksne, oplever at:

Hygge sig med læsning

Slappe af vha. læsning

Få oplevelser

Opnå ny viden

At kunne følge en vejledning

Søge efter en oplysning

Holde sig orienteret

At blive opslugt

Ydermere opnår eleverne følgende, når den frivillige voksne læse højt for dem:

lære flere ord

blive bedre til at læse og skrive

opleve nye verdener

få læseoplevelser

¨


Side 20 af 22 sider

Dysleksi/ordblindhed Dysleksi eller ordblindhed er en specifik sproglig læringsvanskelighed, der ofte er arvelig. Dyslektikere

har problemer med at afkode enkeltord, samt med at omsætte sprog til tanke (lytning og læsning) eller

tanke til sprog (skrift og tale).

Det skyldes afvigelser i hjernens struktur og funktion og dermed en manglende evne til at bearbejde

den lydlige del af sproget.

Dysleksi er ikke et resultat af nedsat intelligens og skyldes ikke generelle udviklingsmæssige forstyrrelser

eller mangelfulde sansefunktioner. Det opstår heller ikke på grund af handlingsmæssige, psykologiske,

motivationsmæssige eller sociale forhold. Dysleksi har altså intet med intelligens at gøre. Elever med

både høj og lav intelligens kan være dyslektikere.

D. 2. februar 2015 offentliggjorde Undervisningsministeriet den nye nationale og tværgående

ordblindetest. Ordblindetest skal bidrage til en sikker og ensartet identifikation af ordblindhed på tværs

af kommunegrænser og uddannelser. Testen kan ikke stå alene, men er et redskab til støtte for

afdækning af eventuel ordblindhed, hvilket der skal være en mistanke om, inden eleven skal tage testen.

Mistanken bygger på den almindelige undervisning, test og screening.

Ligeledes har Undervisningsministeriet udgivet en ordblinderisikotest, som anvendes i slutning af 0. kl.

samt i 1. kl. to pro anno. Det er vigtigt, at denne kun anses som en RISIKO-vurdering!

Kompenserende it-værktøjer Elever i læse-skrivevanskeligheder samt ordblindeelever skal anvende kompenserende it-værktøjer.

Lærerens egen it-kompetence er vigtig for, at læreren kan løse de mest almindelige problemer med

programmerne på stedet og implementere delelementer af programmer i den almindelige undervisning.

Elevernes motivation og intensitet i arbejdet med et it-program er ofte betinget af, at programmet

fungerer optimalt, og at eleverne kan se formålet med undervisningen, helt ud i valget af arbejdsform.

Lærerteamet må via den individuelle undervisningsplan, og i samarbejde med STC redegøre for, hvilken

grad af kompensation det er relevant at arbejde hen imod, og hvad der forventes at eleven lærer med it.

¨


Side 21 af 22 sider

Indstillinger til specielundervisning Ved skoleåret udgang indstiller lærerne de elever som er i skriftsprogsvanskeligheder. Vurdering tages

ud fra testresultater samt lærerens vurdering og oplevelse af eleven. Ofte vil samtalen under

klassekonferencen være med til at underbygge en indstilling.

”Formålet med specialundervisning er at give børn med særlige behov mulighed for at udvikle sig på

lige fod med andre børn.”1

Indstillingen skal indeholde en grundig problemformulering og beskrivelse for at opnå en fælles

opfattelse af problemets omfang. Ydermere skal lærerne omhyggeligt beskrive de tiltag som allerede er

afprøvet i samarbejde med barnet og/eller forældrene.

Evaluering og videreudvikling af Paradisbakkeskolens læse-skrivepolitik Forslagene fremlægges, debatteres og vedtages på medarbejdermøde. Medarbejderne kan til hver en tid

komme med forslag, som kan styrke læsningen og skrivningen.

Skoleårets læsepolitik præsenteres på Skolebestyrelsen ved skolens daglige leder.

Årets læsepolitik evalueres ved skoleårets slutning med ledelsen, skolebestyrelsen og medarbejderne.

1 https://www.borger.dk/Sider/Specialundervisning.aspx?NavigationTaxonomyId=8d68ba84-ad74-4df3-b8d1-

030ac93dc3be

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ... fileparadisbakkeskolens læse-og...

Documents