LEDER ved Henriette Lynderup,

Formand for Red Barnet Ungdom

AVNSTRUP – ZOO: MED NYE OPLEVELSER I RYGSÆKKEN

BØRNESTEMMERNE SKAL HØRES

VEJEN TIL INTEGRATION ER PERSONLIGE FORTÆLLINGER

AT VOKSE OP I MOLDOVA ER INGEN LEG

GRINEFLIP I EN GOD SAGS TJENESTE

LEKTIEHJÆLP I NØRREBRO TAEKWONDOKLUB

Sofie Maegaard Astrup

Anne Sofie Oxlund

Lone Østergaard Nielsen, Kristina Kolling-Wedel, Line Kjærgaard Larsen,

Anne Sofie Oxlund og Lisbeth Bødker

Caroline Pedersen, Julie Helquist

SÆTHER CREATIVES: Karin Sæther

03

04

06

08

10

12

14

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

REDAKTØR

SKRIBENTER

FOTOGRAFER

LAYOUT

KO

LOFO

N &

IND

HO

LD02

04 På en iskold lørdag i januar tager 6 frivillige fra Red Barnet Ungdom på tur til Zoo med 8 spændte og glade børn fra Avnstrup Asylcenter. Jeg møder dem til klap-sammen-madder og brikjuice foran Abejunglen, hvor livlig snak mellem børn og voksne flittigt akkompagneres af pape-gøjesnak i baggrunden. Herfra går turen rundt i haven for at se nærmere på alle de mange spændende dyr, som børnene har glædet sig til at se på tæt hold.

Avn

stru

p –

Zo

o

med

nye

op

leve

lser

i ry

gsæ

kken

Kameler, kaniner en gabende flodhestDenne solrige - men hundekolde janu-ardag - begiver vi os rundt i Zoologisk Have med sommerfuglsfyldte maver og et stort forventningsfuldt smil på læben. Det første møde er med dyret med de to pukler på ryggen; kamelen. Den flinke dyrepasser kalder børnene hen til hegnet, hvor de får lov at stikke hænderne ind og klappe den på mulen og fodre den med gulerødder. ”Den er helt blød og varm at røre ved”, betror en af pigerne mig med et glimt i øjet. Efter besøget hos kamelen fortsætter vi rundt i haven og klapper på vejen både en stor tyk ged med unger i maven og en masse søde kaniner. I spænding stiller vi os op i en kødrand af mennesker i det bagerste hjørne af haven, mens vi venter på at få et glimt af den dovne flodhest, som faretruende lurer under vandoverfladen. Da vi mindst venter det, brager den pludselig op gennem det grumsede vand og gaber højt og længe, mens et jubelråb lyder fra de mange overspændte børn.

Med udfordringer i rygsækkenMed på Zoo-turen er pigerne Dilan og Sulen på 10 år, som er veninder og har mødt hinanden på Avnstrup Asyl-center, hvor de bor til daglig. De har begge glædet sig til turen og løber fnisende rundt med hinanden i hænd-erne med henholdsvis en cowboyblå og en lyserød håndtaske dinglende på underarmen. De hvisker, griner og pjatter, som ganske almindelige

10-årige piger gør. Og når man kigger ud over resten af den glade børneflok fra Avnstrup Asylcenter, springer heller ikke her noget unor-malt i øjnene. Alligevel er der en ganske afgørende forskel på Dilan, Sulen og de andre Avnstrupbørn i forhold til de mange andre glade børn, der

sammen med deres forældre pryder Zoo-landskabet. Forskellen er, at børn-ene fra Avnstrup lever på et hjemsend-elsesasylcenter: ”De her børn kommer ikke normalt i Zoo, som andre danske børn og får generelt ikke nær så mange oplevelser. De har virkelig brug for at komme lidt væk fra centerets mure og få oplevelser, der kan skabe et frirum fra en hverdag, der ofte er forbundet med rodløshed, frygt og usikkerhed”, fort-æller Alberte Abrahamsen, som er frivillig på Avnstrupcentret.

At gøre en forskelDe 6 frivillige, som er med på Zoo-turen gør i hvert fald deres til, at børnene skal få en unik og uforglemmelig oplevelse. Og det er tydeligt, at engagementet kommer af et dybt ønske om at gøre en forskel for børnene: ”Det giver sim-pelthen så meget mening at være med i det her projekt. De her børn lever under nogle meget svære vilkår, og jeg vil så gerne være med til at give dem nogle gode oplevelser”, siger Alberte og tilføjer: ”Arbejdet med asylbørn sætter også mit eget liv i perspektiv, og det har virkelig åbnet mine øjne for, hvor godt jeg egentlig selv har det”.

Mens vi bevæger os rundt mellem alverdens eksotiske dyr, bliver der også tid til, at jeg kan få mig en lille snak med Laura Swanson, som er projektleder på Red Barnet Ungdoms aktiviteter på Avnstrup Asylcenter. Aktiviteterne startede op sidste sommer, og Laura fortæller storsmilende om, hvordan hun og de andre frivillige langsomt har lært børnene bedre og bedre at kende, og om hvordan de nu efterhånden føler, at børnene er blevet trygge ved at være sammen med dem: ”Det er virkelig skønt at mærke, at børnene kender os og er blevet trygge ved os. På det punkt er der sket rigtig meget siden, vi start-ede op i sommers”.

AF Line Kjærgaard

Larsen

05Det er ikke mange minutter, jeg har med Laura, da hun det meste af tiden har travlt med at springe rundt og lege med børnene, der trækker i hende fra alle sider. Hun sniger sig endda ind i Kanin-labyrinten - som mest er beregnet til børn - for at opmuntre en lille fyr, der hænger lidt med hovedet. Han liver dog straks op, da Laura prøver at fange ham, og trækker også lidt på smilebån-det, mens han tager benene på nakken for ikke at blive fanget.

Hjemmebag og lune historierEfter dyreklap og livlig leg i kaninlaby-rinten bliver det tid til at få fyldt sukker-depoterne op med hjemmebagte cookies, som en af de frivillige har medbragt. Flere af drengene danser sejrsdans, da det går op for dem, at det er kagetid: ”Kage, kage, kaaaage!”, råber de i kor og stiller sig op i rækken til få en kage. Mens vi spiser, fortæller drengene på skift skøre historier, som vi småklukkende varmer os på i den bidende kulde.

Inden vi går videre betror Dilan mig, at hun glæder sig til at se et helt særligt dyr: ”Den er stor, hvid og blød. Men jeg kan ikke huske, hvad den hedder på dansk”. Jeg har længe prøvet at få Dilan i snak, men det meste af tiden, er hun selvfølgelig meget mere inter-esseret i at lege med de andre børn og se alle de spændende dyr. Men som eftermiddagen går, åbner hun op og fortæller livligt om glæden ved at gå i dansk skole.

At gå i rigtig skoleDilan er fra Syrien og kom til Danmark for ca. et år siden, tror hun nok. Hun var i hvert fald 9 år dengang, og nu er hun 10. Da jeg spørger til hvilke sprog, hun taler siger hun stolt: ”Kurdisk, arabisk, dansk og en lille smule engelsk”. Inden jeg når at stille mit næste spørgsmål, fortsætter hun: ”Jeg er lige begyndt at lære engelsk i skolen, og det er rigtig sjovt. Jeg går nemlig i en rigtig skole i Osted i 3. b.”. Det er tydeligt, at hun trives i skolen og er ivrig efter at lære. Hun forklarer, at hun den første tid i Danmark gik i asylskole, inden hun kunne komme ud i en rigtig skole: ”Jeg kom først i asylskole på Avnstrup for at lære alle mulige ting, inden jeg kunne komme i en rigtig dansk skole. Altså, jeg skulle først lære alfabetet og

at læse og skrive og sådan noget.” Dilan fortæller også, at det er godt at gå i en dansk skole, fordi hun har fået mange venner henne i skolen: ”Nogle gange tager jeg med dem hjem og leger efter skole, og andre gange kommer de også med hjem til mig”, siger hun med et stort smil.

Det er tydeligt at mærke, at Dilan er begyndt at høre til i Danmark. Hun taler flydende dansk, har danske veninder og går i dansk skole, ligesom alle andre danske børn. Alligevel lever hun - sammen med sin familie - med en uvis fremtid om, hvor hun skal bo, vokse op og leve sit liv.

Mens vi trasker videre på vej væk fra løverne, udbryder Dilan pludselig: ”Nu ved jeg, hvad det dyr, jeg tænker på, hedder – det er en isbjørn!”. Netop da hun siger det, er vi ved at være fremme ved isbjørnens hule, som er sidste stop, inden turen går tilbage til Avnstrupcenteret. Alle børn holder vejret og kigger beundrende – med en smule ærefygt – på det store dovne dyr, som lusker rund og mest af alt ligner en tam, blød bamsebjørn.

De små betydningsfulde øjeblikkeMens vi står og beundrer isbjørnene forsøger jeg diskret at hive mit kamera op af tasken for at få et par minder af de glade børn med hjem. Straks opstår der en livlig poseren foran kameraets linse: ”Også mig, også mig.” En lille, charmerende mørkhåret dreng med glimtende ørering og et skævt smil står i klar position et par meter foran en hvæsende isbjørn og viser peacetegn, mens han grinende råber: ”Tag et billede af mig!” Det bliver mit sidste billede, inden vi går mod udgangen i Zoo. Det smil, jeg indfangede dér - et glimt fra et lille betydningsfuldt øjeblik i et asylbarns liv - sidder stadig fast på mit nethinde og minder mig om, hvor vigtige livets små øjeblikke er.

Fakta

Siden sidste sommer har Red Barnet Ung-dom lavet aktiviteter for børnene på Avn-strup Asylcenter i Hvalsø uden for Rosk-ilde. Aktiviteterne foregår hver anden lørdag og er for det meste placeret på centeret, hvor børnene kan komme og gå, som de har lyst til. Indimel-lem arrangeres også aktiviteter ud af huset, som f.eks. turen til Zoologisk Have.

Der er 13 frivillige tilknyttet projektet.

Der kommer ca. 10-15 børn hver gang.

Kontakt: Projektleder Laura Swanson: laura@redbarnetung-dom.dk

06

BØRNESTEMMERNE SKAL HØRESDer var kakao og kage og søde sager. Rammen om begivenheden var en fødselsdagsfest, som den slags fester er flest, men det samme var ikke tilfældet med fødselsdagsbarnet. FN’s Børnekonvention fyldte d. 20. november 21 år og blev fejret af Red Barnet Ungdom sammen med en gruppe på omkring 30 børn fra forskellige fritidshjem i Køb-enhavn. Det var et arrangement, der udover de mere klassiske fød-selsdagselementer involverede en workshop, hvor børnene hørte om børns rettigheder og dekorerede paraplyer med slogans og tegninger om emnet, for derefter i samlet trop at gå ned på Nytorv for at ”gi’ rettighederne videre” til forbipasserende.

AF Lone Østergaard

Nielsen

07

HVAD KOMMER FN’S BØRNEKONVENTION MIG VED?

Hvis man er født og opvokset i Dan-mark og kommer fra en gennemsnitlig dansk familie med far, mor og et par søskende, kun har oplevet verdenen gennem den årlige sommerferie i Sy-deuropa og ikke har set anden vold og ødelæggelse end den, man af og til støder på i nyhedsudsendelserne i fjernsynet, kan det være svært at forstå betydningen af FN’s Børnekonvention. De 54 artikler, som konventionen består af, er i sig selv ikke til at tage fejl af – alle børn har ret til et navn, til skole-gang, til hvile, til fritid osv. osv. Men virkelig at forstå det er en anden sag. Men sagen er, at FN’s Børnekonvention ikke kun handler om fattige børn i Afrika, og musikken, der lød fra fødsels-dagsfesten d. 20. november, var således ikke en sang fra de varme lande. Det var rettighedssangen ”Vores Ret” skrevet af rapperen J-spliff og sunget af de fremmødte, dem det hele drejede sig om, nemlig børnene.

ER FN’S BØRNEKONVENTION OVERHOVEDET RELEVANT I DANMARK?

Selv i et lille og fredeligt land som Danmark er FN’s Børnekonvention af stor betydning. Ved den femårige evaluering af arbejdet med konvention-ens 54 artikler i 2009 blev den danske regering kritiseret for ikke at leve op til alle konventionens krav. Og godt nok har kravene ikke juridiske konsekvenser, men FN’s Børnekonvention handler om at sætte en standard. Da kritikken blev sat på listeform i den supplerende NGO rapport til FN, omhandlede den blandt andet asylbørnenes dårlige levevilkår, som der ikke blev taget hensyn til, fordi de blev overskygget af forældrenes situation. Her går Red Barnet Ungdoms indsats ud på at hjælpe de børn, der er røget igennem maskerne i Børnekon-ventionens sikkerhedsnet, eksempelvis gennem arrangementer for asylcen-trenes børn for på den måde at forbe-dre deres levevilkår.

HVORDAN ER ROLLEFORDELINGEN RED BARNET UNGDOM OG FN’S BØRNEKONVENTION IMELLEM?

Da Red Barnet Ungdom blev stiftet tilbage i 2003, var det med idéen om en fleksibel og handlingsorienteret organi-sation i tankerne og FN’s Børnekonven-tion i baghovedet.

- Børnekonventionen er kilden til Red Barnet Ungdoms vision om en bør-nevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bli’r taget alvorligt. Og der er virkelig tryk på kilden nu, hvor vi har sat os for at dyrke en rettighedsbaseret tilgang: Børn og unge skal mærke, at vores frivillige anerkender og inddrager dem som individer med rettigheder, udtaler Red Barnet Ungdoms formand Henriette Lynderup.

- Samtidig skal frivillige i Red Barnet Ungdom mærke anerkendelse og inddragelse fra resten af den organ-isation, de har i ryggen, når de puster liv i Børnekonventionen blandt børn og unge.

Henriette Lynderup fortsætter: - Gennem vores vedholdende indsats for børn og unge i Danmark og i verden er vi med til at synliggøre Børnekonven-tionen som en verdensomspændende aftale, som vi og vores folkevalgte politikere må tage alvorligt.

Så når Red Barnet Ungdoms frivillige lægger mange timers arbejde i initiativer, såsom lektiehjælp, fodboldtræning med børn fra asylcentre, summer camp, foredrag om bekæmpelse af mobning og ikke mindst en fødselsdagsfest for FN’s Børnekonvention, er det med børn og unges rettigheder for øje. Således var Børnekonventionens fødselsdag ikke bare en undskyldning for at holde en fest og have det sjovt. Baggrunden var langt mere alvorlig.

Fakta

• Den20.november 1989 blev FN’s Børnekonvention om Barnets Ret tigheder vedtaget ved FN’s General forsamling.

• FN’sBørnekonven tion er den konven tion, som flest lande i verdenen har tilsluttet sig. Faktisk har alle lande på nær Somalia og USA skrevet under.

• Konventionen består af 54 artikler, der omhandler krav såsom børns ret til at have et navn og en nationalitet, til skolegang og leg og til beskyttelse mod børnearbejde og tortur.

• Detproblematiske ved FN’s Børnekon vention er, at selvom medlems- landene er forpligt ede, har en over trædelse kun politiske konse- kvenser

08

VEJEN TIL INTEGRATION ER PERSONLIGE FORTÆLLINGER

Fakta om UNG2400:

• UNG2400blev startetopi2005 under Beboer- projekt Bispebjerg. I dag er projektet forankret i Red Barnet Ungdom og drevet af frivillige.

• UNG2400harpt. 12aktiverollemo- deller, som holder cirka 60 foredrag i alt om året.

• Iårbliverdetsjette hold af rollemo- deller fundet. De nye rollemodeller genn- emgår et halvt års uddannelsesforløb.

• Rollemodellerneer ungemellem15-22 år, der holder gratis foredrag på skoler, videregående uddan- nelser, klubber mm.

• UNG2400bliver støttet af Nørrebro Lokaludvalg.I2010 bevilligede udvalget 53.000 kr. til projektet.

Læs mere om pro-jektet, og mød rolle- modellerne på www.redbarnetung-dom.dk/UNG2400

Du kan også finde UNG2400påface-book – gruppen hedderUng2400.

09

Målet er at skabe integration og inspirere unge til at uddanne sig. Midlet er de personlige fortællinger. UNG2400s korps af rollemod-eller tager rundt på københavnske skoler, klubber og biblioteker for at inspirere, opfordre til dialog og udfordre fordomme med udgang-spunkt i dem selv og deres erfaringer. Drivkraften er det personlige engagement og viljen til at gøre en forskel – det gælder både rolle-modellerne og de frivillige i RBU’s projektgruppe bag.

UNG2400 er netop gået i gang med at finde det nye hold af rollemodeller, der skal være projektets ansigt udadtil. Det gode eksempel gør nemlig en stor forskel. Derfor uddanner Red Barnet Ungdom hvert år en række rollemod-eller, så de bliver godt rustet til at tage ud på blandt andet skoler og fortælle deres personlige historier og give ung-til-ung-rådgivning. - Vi ved, at de gode historier kan ændre holdninger og synspunkter hos børn, unge og voksne både med etnisk minoritetsbaggrund og etnisk dansk baggrund. Derfor er det vigtigt, at vor-es rollemodeller kommer ud og fortæller om deres egne oplevelser og tager emner op som diskrimination, religion og flerkulturelhed. Det er med til at forbedre integrationen og skaber samti-dig identifikation, siger Naciye Merci, der er en del af projektgruppen bag UNG2400.

Ildsjæle bag UNG2400I sensommeren sidste år blev projektet overtaget af frivillige kræfter i RBU. De frivillige i projektgruppen står for rekrut-tering af rollemodeller, tilrettelæggelse af uddannelsesforløb, opsøgende arbejde mm. Og nok er projektgruppen bag rollemodellerne vigtig, men Naciye understreger, at det, der får deres projekt til at køre som smurt, er, at alle – både rollemodellerne og de frivillige i projektgruppen – brænder for at gøre en forskel og samtidig tager et meget stort ansvar for projektet. - Vi tror på, at vi kommer længst, hvis vi gør UNG2400 til et fælles projekt for både rollemodellerne og projekt-gruppen. Vi går meget op i ikke at tænke dem og os. Det skal ikke være sådan, at vi som projektgruppe skal

bestemme det hele, siger Naciye.Og UNG2400 er kommet langt. Ikke nok med at de holder cirka 60 foredrag om året i København, så har de også en fast aftale med en skole i Sønder-jylland, der hvert år tager til Køben-havn for at høre en rollemodels person-lige beretning.

Rollemodel udfordrer fordomme om etniske minoritetsdanskere – et eksempelDet er i mødet mellem rollemodel og tilhører, at magien sker. Og UNG2400 arbejder målrettet på at sætte deres præg på det danske landkort – det gælder også uden for skoler og bib-lioteker. Sidste år til kulturnatten fik en af UNG2400s rollemodeller taletid i Integrationsministeriet. Her tog hun blandt andet en velkendt fordom op om, at muslimske piger bliver presset til at gå med tørklæde. Hun inddrog publikum og udfordrede dem på deres forestillinger ved at gøre det klart, at hun bærer tørklæde, fordi hun selv har valgt det. Deltagerne blev overraskede, og deres reaktioner viste tydeligt, at de måtte stille spørgsmålstegn ved deres stereotypiske forestillinger. - Eksemplet illustrerer netop det, som rollemodellerne i UNG2400 blandt andet kan. Rollemodellerne udfordrer de fordomme, som folk går rundt og har. Og de kan få folk til at stille spørgs-målstegn ved dem, så vi få en bedre for-ståelse af hinanden. Det er sådan nogle oplevelser, der gør, at vi ikke føler, at vi er på bar bund, siger Naciye.

AF Kristina Kolling-Wedel

10

AT

VO

KS

E O

P I

MO

LDO

VA

ER

ING

EN

LE

G

Hårdt arbejde og kamp for overlevelse. Det er virkeligheden for mange børn i den tidligere rumænske republik Mol-dova. Her lever mange børn som foræl-dreløse, uden rettigheder eller adgang til skole. Ofte må børnene arbejde hårdt for at brødføde sig selv og deres ældre familiemedlemmer. Og antallet af foræl-dreløse børn i Moldova stiger hastigt. Derfor har Red Barnet Ungdom indledt et samarbejde med en politisk uafhæn-gig organisation i Moldova kaldet CRIC (Child Rights Information Center), og sammen kæmper de to organisationer for at forbedre vilkårene for de hårdt stillede børn.

FORÆLDRENE REJSER OG EFTERLADER BØRNENE

Det store antal af forældreløse børn er en barsk realitet i Moldova, som er et af Europas fattigste lande. Her lever ca. 25 % af befolkningen for under 2 dollars om dagen. Den økonomiske situation gør, at mange folk migrerer til udlandet for at finde arbejde. Ifølge det mold-oviske National Statistic Office migr-erede 138.000 moldovere i 2005 til udlandet i desperat søgen på arbejde, og i 2009 var dette tal steget til 367.000. Eksperter på området mener, at det virkelige antal angiveligt er tre gange så stort. Og børnene – dem lader migranterne blive hjemme i Moldova.

FREMTIDSDRØMME ELLER FALSKE FORHÅBNINGER?

Forældrene rejser og efterlader børnene enten hos bedsteforældre eller, som i mange tilfælde, lader børnene være ladt alene tilbage med et eneste valg: At kæmpe for egen overlevelse. Dette fortæller Slava Luca, som kæmper for at forbedre børns rettigheder i Moldova og medlem af CRIC. Skolegang er en fjern drøm for de efterladte børn: - De fleste emigranters børn associerer

fremtiden med et liv sammen med familien uden for Moldovas grænser, fortæller Slava. Hun understreger, at denne optimisme om en uddannelse og fremtid udenlands er afledt primært af troen på forældrenes finansielle muligheder i udlandet frem for børnenes reelle viden om virkeligheden.

RED BARNET UNGDOM KÆMPER FOR DE FORÆLDRELØSE

Det nyligt opståede samarbejde mellem Red Barnet Ungdom og CRIC startede i 2010, hvor to frivillige fra RBU var i Moldova for at finde en partner.- CRIC virkede så seje og profession-elle, men samtidigt klar på at skabe et projekt, hvor de frivillige er drivkraften og idéudviklerne, som jo netop er det RBU står for, fortæller Marlene Paulin Kristensen, som er én ud af de seks initiativrige frivillige fra RBU, der er i fuld gang med at planlægge det fremtidige samarbejde med CRIC. Samarbejdet blev oprindeligt indledt af et kulturud-vekslingsprojekt, hvor en dansk skole-klasse udvekslede billeder og spørgsmål om hverdagslivet med børn i Moldova med det formål, at de to frivillige organi-sationer kunne afprøve samarbejdet og styrke kendskabet til hinanden. Projek-tet resulterede i børnenes kendskab til en anden kultur og skabte fundament for et solidt samarbejde mellem CRIC og RBU-gruppen. - Da begge organisationer, RBU og CRIC, har værdier og mål tilfælles, ønsker vi at skabe et fundamentalt stærkt partnerskab, siger Victoria Rus-su, som er CRIC’s gruppeleder og og som arbejder sammen med Slava Luca. Nogle af nøgleordene for CRIC’s vision-er og mål er at skabe en verden, hvor børn bliver behandlet med værdighed og respekt, hvor børn kan få lov at udtrykke og implementere egne idéer i hverdagen samt deltage i de beslut-ninger, der har konsekvenser for dem

AF Lisbeth Forsberg Bødker

11

selv, deres familier, skole og det sam-fund, som omgiver dem. - Børnene skal opleve, at deres behov og interesser bliver tilgodeset, fastslår Slava.

SUMMERCAMP FOR FOR ÆLDRELØSE I MOLDOVA

Et stort og betydningsfuldt projekt er nu ved at blive stablet på benene: RBU-gruppen og CRIC vil sammen planlægge en summer camp for ca. 50 forældreløse børn i Moldova i alderen 12-17 år. Målet er at klæde børnene på med nogle livsvigtige værktøjer, så de kan overkomme deres meget udfordrende og usikre tilværelse, hvor de ikke har mulighed for råd og støtte fra forældrene. Samtidigt vil de på camp’en også få råd og information om sociale og sundhedsmæssige risici. - Bagefter ønsker vi at arbejde på nogle idéer til nogle længerevarende fremti-dige projekter, og det ville være fantas-tisk i fremtiden at få nogle danske frivillige til Moldova, udtrykker Victoria. Summer campen for de forældreløse børn forventes at finde sted i juni/ juli 2011.

Fakta om CRIC

• CRICerennon-governmental,uafhængigogapolitisk organisation.

• CRICadministrererblandtandetuddannelse,socialeprogram mer, udviklingsprojekter og service relateret med forskning og studier. • Mål:Atændrefolksmentalitetiforholdtilatopfattebarnetsom et individ med egne rettigheder, synspunkter og meninger, og at skærpe lokale og centrale offentlige autoriteters bevidsthed om implementering af social politiske rettigheder for børn.

• Mission:AtbidragetilimplementeringenafFN-konventionen i Den moldoviske Republik.

Kilde:ChildRightsInformationCenter

Fakta om Moldova

• TidligeredelafRumænien,selvstændigi1991.• Befolkning:3,6millioner(2007)heraf1millionunder18år.• Areal:33.700km2.• Religion:OrtodoksKristendom.• Statsoverhoved:PræsidentMihaiGhimpu.• Regeringsleder:PremierministerVladFilat.• Politisksituation:Igangværendereformprocesmodetablering af demokrati og respekt for menneskerettigheder efter vestlige standarder.

Kilde: Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk

openmic FYLDeR 2 ÅR kom og sig tiLLYkke og gRin aF:

Tid: 15. februar Dørene åbner kl. 19:00 og showet skydes i gang kl. 20:00

Du eR FjoLLet hvis Du bLiveR væk!Find os på facebook – søg på Stand Up på Huset i Magstræde. Eller læs mere på: www.redbarnetungdom.dkRed barnet ungdom vil ha’ en børnevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bli’r taget alvorligt

Brian Mørk

ThoMas WarBergVundet Årets Talent 2010

jakob svendsenVinder af Danish Open 2010

martin nørgaardVinder af 3. pladsen i DM2010

Aftenens vært er: niels Forsberg

sted: planeten4. sal i Huset i Magstræde

Pris: 50 kr.

12

Hver tirsdag fra kl. 20 triller tårerne og kramper lattermusklerne i Huset i Magstræde. Der er nemlig Stand Up arrangeret af Red Barnet Ungdom. Denne tirsdag, hvor RBU Magasinet kommer på besøg, er dog særlig, for Stand Up projektet fylder to år. Over-skuddet fra arrangementerne er gen-nem de to år ubeskåret gået til Red Barnet Ungdom, som har modtaget i alt 115.000 kr.

OPSKRIFTEN PÅ SUCCESLaura er projektleder for de frivillige og har været med fra projektets begyn-delse. Hun forklarer energisk om projek-tets succes. Der er et utroligt godt sammenhold i frivilliggruppen, der allerede består af 12 engagerede unge og bestemt ikke har svært ved at til-trække nye frivillige. Komiker Niels Forsberg, som er bindeled mellem Red Barnet Ungdom og stand up verdenen, er rigtig dygtig til at formidle kontakten til andre komikere. Denne tirsdag er der op til flere kendte komik-ere på programmet heriblandt Brian Mørk og Thomas Warberg.

HVAD MÅ DER JOKES MED?Det er tydeligt, at de frivillige kommer godt ud af det med komikerne især med Niels Forsberg. Laura fortæller, at han gerne tager med de frivillige ud at spise en gang imellem. Hun forklarer også, at de frivillige ikke blander sig i, hvad komikerne siger. Komikernes materiale handler hverken om børn eller børns rettigheder, og der er også plads til at joke med danskernes, herunder komik-ernes eget, til tider dobbeltmoralske forhold til velgørenhed. Der er tale om regulær stand up eller Open Mic,

som det også kaldes, hvor komikerne har frihed til at eksperimentere og afprøve nyt materiale. Denne aften står menuen både på sofistikerede og oplysende vittigheder om dema-goger, der åbenbart er personer, der søger at overtage verdensherredømmet, og platte jokes, som er så dumme, at man ikke kan lade være med at grine. Og grinet, hujet og klappet på lårene blev der.

STAND UP NÅR UD TIL UNGEMen selvom komikerne ikke taler børnenes sag, er de frivillige og Red Barnet Ungdom mere end synlige. Der hænger et stort bander på scenen, der er foldere og brochurer og de frivillige, der har meget at se til både inden showet, i pauserne og efter showet, bærer alle RBU t-shirts. Derudover er der tradition for, at de frivillige indleder showene. Laura indtager da også hjemmevant scenen og annoncerer under larmende klapsalver, at aftenens indtjening er 5.900 kr.- Stand up er en virkelig god måde at nå ud til unge på, forklarer Laura bageft-er. Salen er da også fuld af unge. To gymnasiepiger på første række, hvor man vist ikke skal placere sig, hvis man er lidt genert, er endda kommet hele vejen fra Silkeborg.

At dømme på publikum er jubilæum-saftenen så afgjort en succes, og det lader til, at aftenen ikke er et engangstil-fælde. - Det har været en magisk aften, erk-lærer Niels Forsberg afslutningsvist fra scenen, hvorefter han takker og beder om en hånd til dem, det hele handler om: De frivillige.

Fakta om Stand Up

Hvor? HusetiMagstræde

Hvornår? Kl.20.00

Hvem? Komikeren Niels Forsberg i selskab med forskellige andre komikere og 12frivilligefraRedBarnet Ungdom inklusiv projekt-leder Laura

Overskuddetfradørengår ubeskåret til Red Barnet Ungdom

Stand Up fejrede to års fødselsdag tirsdag den15.februar2011

AF Anne Sofie Oxlund

openmic FYLDeR 2 ÅR kom og sig tiLLYkke og gRin aF:

Tid: 15. februar Dørene åbner kl. 19:00 og showet skydes i gang kl. 20:00

Du eR FjoLLet hvis Du bLiveR væk!Find os på facebook – søg på Stand Up på Huset i Magstræde. Eller læs mere på: www.redbarnetungdom.dkRed barnet ungdom vil ha’ en børnevenlig verden, hvor børn og unges rettigheder bli’r taget alvorligt

Brian Mørk

ThoMas WarBergVundet Årets Talent 2010

jakob svendsenVinder af Danish Open 2010

martin nørgaardVinder af 3. pladsen i DM2010

Aftenens vært er: niels Forsberg

sted: planeten4. sal i Huset i Magstræde

Pris: 50 kr.

GRINEFLIP I EN GOD

SAGS TJENESTE

13

w14

Lekt

iehj

ælp

i N

ørr

ebro

Ta

ekw

ond

okl

ubAF

Sif Emilie Berg og Line Kjærgaard

Larsen

Hvad har lektier og taekwondo med hinanden at gøre? Det spørgsmål stillede vi os selv, da vi en aften i starten af de-cember tog på besøg i Nørre-bro Takwondoklub. Ikke for at dyrke taekwondo, men for at besøge Red Barnet Ungdoms lektiecafe, som holder til i Tae-kwondoklubbens lokaler. Det blev en aften, der bød på hyg-ge, lektier, smittende latter og inspirerende engagement.

Spændte og nysgerrige trådte vi denne decemberaften ind i Taekwondoklub-bens lokaler i Heimdalsgade. Det første syn, der mødte os, var en stor entré, hvor hele højre side bestod af et kæm-pemæssigt vinduesparti fra gulv til loft, hvorved der var frit skue ind til træn-ingssalen, hvor et hold piger var i fuld gang med taekwondotræningen. Rundt omkring i entreen stod børn i trænings-dragter samt forældre og søskende og kiggede på. Midt i det hele, i mell-emgangen mellem entré, træningssal og omklædningsrum, fandt vi til vores store overraskelse Red Barnet Ung-doms lektiecafe.

Midt imellem omklædningsrum og træningssal

Det var en tirsdag i august, at frivillige fra Red Barnet Ungdom for første gang slog dørene op for Taekwondoklubbens lektiecafe. Et halvt år efter har flere og flere børn nu fundet vej til ’cafeen i mellemgangen’ og synes at være glade for denne unikke mulighed for at kombi-nere deres fritidsinteresse med gratis og hyggelig lektiehjælp.

Rezkar, som er frivillig i cafeen, fortæller, at de frivillige i starten blev tilbudt at holde lektiecafe i et af Taekwondoklub-bens mere tilbagetrukne lokaler. De frivillige havde dog andre planer for cafeen, da de så flere muligheder i at placere lektiecafeen et mere synligt sted, hvor børnene helt naturligt kom-mer forbi i forbindelse med deres træning. Og hvad er så mere oplagt

end at lave lektiecafe i en mellemgang, der er stor nok til både at rumme sofa, borde og legeområde?

Drengene Kamal og Abdallah, som kommer i cafeen næsten hver tirsdag, forklarer da også, at det var sådan de fik øje på cafeen. Allerede inden lek-tiecafeen var opstartet blev de nysger-rige, fordi de så de frivillige gå rundt i mellemgangen og pusle med kasser, borde m.m.: ”Hvad mon der skal foregå her?”, havde de snakket om, indtil cafeen pludselig stod færdig, og der blev hængt plakater op i klubben med informationer om den nye lektiecafe.

Udover at tiltrække børnenes opmærk-somhed ved lektiecafeens strategiske placering i mellemgangen, har de frivillige også selv prøvet at deltage i taekwondotræningen: ”Vi synes, det er vigtigt, at vi som frivillige viser inter-esse for børnenes sport. Og nu hvor vi selv har prøvet taekwondo, kan vi også bedre snakke med, når børnene for-tæller om deres træning”, siger Rezkar. De frivilliges deltagelse i taekwondo-træningen virker da også til at have gjort et særligt indtryk på både Kamal og Abdallah, som storgrinende mindes de frivilliges strabadser i træningslokalet.

Lektielæsning ved fælles hjælp

Ved et af lektiecafeens borde har Kamal og Abdallah sat sig sammen for at lave lektier, mens de spiser pebernødder og drikker varm the af plastikkrus. Der er arbejdsro, som indimellem afløses af fnis og latter og ’nå-jo’er, når det endelig er blevet tid til at sætte to streger under et kompliceret regnestykke. Rezkar har trukket en stol hen ved siden af Kamal, som gerne vil have hjælp til nogle - i øjeblikket - uløselige matematikstykker. Sammen diskuterer de, om stykkerne skal løses på den ene eller anden led. Kamal kan ikke helt huske, hvordan læreren forklarede opgaven oppe i skolen, og hans forældre har ikke tid til at hjælpe, fordi de har travlt med at arbejde. Rezkar har til gengæld både tid og lyst til at hjælpe. Men det bliver hverken som lærer, pædagog eller forælder. Til gengæld bliver det som en god ven – og det betyder, at opgaverne løses ved fælles hjælp.

15

Imellem venner

Rezkar fortæller: ”Min stærkeste side er ikke det faglige. Til gengæld er jeg meget social. Og det betyder, jeg kan nå ind til de unge, der kommer i ca-feen.” Det fremstår tydeligt, at det netop er på dette punkt, Taekwondok-lubben kan noget helt særligt. Den har skabt nye rammer for lektielæsning ved både at placere sig dér, hvor børnene er – og ved at bryde den traditionelle asymmetriske lærer-elev relation. I lektiecafeen er forholdet mellem de frivillige og børnene mere jævnbyrdigt, fordi de frivillige - efter eget udsagn - er som venner, man kan tale med om hvad som helst. De har blot lidt mere livserfa-ring i bagagen. Også det faktum, at de frivillige nogle gange selv må lægge hjernen i blød for at hjælpe børnene med at lave lektier, knytter bånd og udligner den til tider snærende asym-metri.

”Jeg lærer selv rigtig meget” griner Rezkar og fortsætter: ”Jeg hadede skolen, dengang jeg var i deres alder. Jeg gad bare slet ikke at lave lektier, og synes også det var svært. Jeg kunne godt selv have brugt en lektieca-fe som den her. Det fandtes bare ikke dengang”

”Her laver man sine lektier og har det sjovt”

Taekwondoklubben er ikke det eneste sted på Nørrebro, hvor man kan komme og få hjælp til sine lektier. Både Kamal og Abdallah har før kommet i en anden lektiecafe, men foretrækker nu kun at komme og lave lektier i Taekwondok-lubben. ”De andre lektiecafeer er kedelige, fordi det er lærere fra skolen, der hjælper med lektierne. I Taekwon-doklubben er de voksne mere ligesom venner, og derfor er det også sjovere at være her”, siger Kamal. Abdallah tilføjer ”og vi får faktisk lavet flere lektier her, og der er også masser af tid til at det have det sjovt”.

Da vi spørger Wael, om det virkelig kan passe, at det er så sjovt at være i lektiecafeen, og om der ikke også nogle gange er problemer med at få børnene til at lave deres lektier, svarer han

prompte: ”Den forestilling, der mange steder findes om, at det er nørdet at lave lektier og gå op i skolen, den eksisterer simpelthen ikke her.”

”Det her er vores baby”

Drivkraften bag cafeén er projektleder Wael, som også gennem sit arbejde i rollemodelkorpset RiseCPH, kender til arbejdet med børn og unge. Selvom Wael er projektleder, og dermed har det overordnede ansvar for cafeen, under-streger han: ”Her i cafeen er alle projek-tledere, og det betyder, at der ikke er nogen, der bestemmer mere end andre. Jeg tror, det er sådan, man driver en god lektiecafe. At jeg er projektleder er altså blot en formalitet.”

De fleste frivillige i cafeen har da også været med fra helt start sammen med Wael. ”Det her er vores baby”, siger Wael smilende og fortsætter: ”Vi er her udelukkende, fordi vi brænder for stedet og ønsker at gøre en reel forskel – og altså ikke fordi, vi skal have noget på CV’et.” Hertil tilføjer Rezkar ganske sigende: ”Man gør det jo, fordi man føler noget for det”. I lektiecafeen hersker altså ingen højtravende formål eller fine ord uden handling. Her møder man først og fremmest handling, der udspringer af et brændende og smittende engage-ment blandt alle de frivillige.

Hvad har lektier og taekwondo så med hinanden at gøre?

Efter besøget i taekwondoklubben og en snak med både de frivillige og børnene, der kommer i cafeen, står det nu lysende klart, at taekwondotræn-ing og lektielæsning faktisk kan have overordentlig meget med hinanden at gøre, når begge aktiviteter placeres under samme tag. I Nørrebro Taekwon-doklub oplevede vi, hvordan både lektiehjælp og taekwondo sammen kan danne rammen om et forpligtende fællesskab med både træning, læring, hygge og sjov i højsædet. Det var derfor også med et stort smil på læben, at vi cyklede hjem i bidende vinterkulde efter nogle inspirerende timer i klubben i Heimdalsgade.

Lektiecafe i Nørrebro Taekwondo-klub

Heimdalsgade 35, 2200 Køben-havn N.

Hver tirsdag mellem kl. 17-19

Alle med-lemmer af Taekwondo-klubben er velkomne

Der er tid og plads til både lektier og hygge

Kontakt: Projektleder Wael: wael@redbar-netungdom.dk

Vil ha’ en børnevenlig verden, hvor børnog unges rettigheder bli’r taget alvorligt.Derfor arbejder vi med udgangspunkt i FNs Børnekonvention, og vi baserervores arbejde på projekter. Vi har mereend 1800 medlemmer og omkring 600aktive frivillige. Vi arbejder med projekterinden for integration, antimobning, asylog internationalt arbejde.

Læs mere om Red Barnet Ungdom på www.redbarnetungdom.dk Hvis du har kommentarer til magasinet kan du skrive tilsofie@redbarnetungdom.dk

RED BARNET UNGDOM