rct nyt 2009, nr. 2
DESCRIPTION
Dansk FN-resolution skal modvirke lægers medvirken ved tortur • RCT får central rolle i dansk torturforebyggelse • Vigtig psykosocial indsats i Guatemala • En håndsrækning til slummens undertrykteTRANSCRIPT
![Page 1: RCT Nyt 2009, nr. 2](https://reader036.vdocuments.net/reader036/viewer/2022081809/568bbfc01a28ab777e8ca75d/html5/thumbnails/1.jpg)
A R T I K L E R
Leder: Intet om os - uden os
RCT får central rolle i dansk torturforebyg-gelse
Vigtig psykosocial ind-sats i Guatemala
Kort nyt
En håndsrækning til slummens undertrykte
Rehabiliterings- og
Forskningscentret for
Torturofre, RCT
Borgergade 13
Postboks 2107
1014 København K
Tlf.: 33 76 06 00
Fax: 33 76 05 10
e-mail: [email protected]
http://www.rct.dk
Giro 7 38 39 40
ISSN 1606-5827
Juni 2009Årgang 10Nummer 2 R C T N Y T
Dansk FN-resolution skal mod-virke lægers medvirken ved tortur
Forebyggelse. En rapport fra Det Inter-nationale Røde Kors dokumenterer, at
amerikanske læger har deltaget i CIAs tortur af fanger. Rapporten understreger vigtighe-den af en ny FN-resolution med et stærkt RCT-aftryk.
Under afhøringer af fanger mistænkt for
terror har den amerikanske efterretnings-
tjeneste CIA benyttet sig af læger og andre
sundhedsarbejdere til at overvåge fangernes
helbred under forskellige former for fysisk og
psykisk pres. Det fremgår af en nylig offent-
liggjort rapport fra Det Internationale Røde
Kors (ICRC), der bygger på interviews i 2006
med 14 navngivne fanger bl.a. i fangelejren
på Guantánamo.
Sagen om de amerikanske lægers med-
virken ved tortur understreger ifølge over-
læge Poul Jaszczak, formand for Lægefor-
eningens etiske udvalg og medlem af RCTs
bestyrelse, vigtigheden i en ny FN-resolution,
der netop er blevet vedtaget og som vedrører
læger og andet sundhedspersonales rolle og
ansvar i forhold til tortur.
- Vi er meget tilfredse med, at FN-reso-
lutionen er blevet vedtaget, siger Poul Jaszc-
zak.
Resolutionen, som den danske regering
foreslog og RCT har sat et klart fingeraf-
tryk på, blev vedtaget i FNs Menneskeret-
tighedsråd. Den fastslår, at læger og andet
sundhedspersonale altid skal arbejde for
patientens bedste, aldrig gøre skade eller
uret, herunder aktivt eller passivt deltage i
tortur, og rapportere om enhver torturhand-
ling, de måtte få kendskab til. Endvidere skal
staterne respektere sundhedspersonalets
professionelle uafhængighed.
- Medicinsk viden kan blive misbrugt
på det groveste i tortursammenhæng, men
der er heldigvis også mange læger og andet
sundhedspersonale, som udviser det største
mod, den største dygtighed og det stærkeste
engagement i kampen mod tortur. Resolutio-
nen vil være en støtte i deres arbejde, un-
derstregede udenrigsminister Per Stig Møller
efter vedtagelsen 27. marts.
Rapport er rystende læsningI rapporten fra ICRC, som i april blev læk-
ket til The New York Review of Books, be-
retter fangerne, hvordan de både under
transport og i detention blev udsat for
tortur og ydmygende behandling. Under
transport blev de iklædt ble og træningstøj
og fik ører og øjne dækket, så de mistede
orienteringen. Ofte blev de forbudt at gå på
toilettet, så de måtte besørge i bleen.
Både i deres celler og under afhøringer
blev fangerne bl.a. udsat for waterboarding
(simuleret drukning) og slag. De blev isole-
ret i små, tillukkede kasser og nægtet søvn.
Temperaturen i cellerne blev holdt nede,
og tit var fangerne lænkede i opretstående
stilling i timevis.
Flere fanger beretter, at en læge eller
andet sundhedspersonale fra tid til anden
var til stede, når de blev udsat for fysisk
og psykisk mishandling. En af dem, Abdel-
rahim Hussein Abdul Nashiri, fortæller, at
han blev udsat for omfattende waterboar-
ding:
- Lægen var udenfor synsvidde, men
jeg så ham, når han kom for at sætte en
klips til min finger. Klipsen var forbundet
med en maskine, og jeg tror det var for at
måle min puls og iltmængden i mit blod,
så de kunne presse mig helt til mit briste-
punkt.
Han fortæller også, at en læge senere
overværede, hvordan han blev slået gen-
tagne gange og fik hovedet banket ind i
væggen – og slutteligt blev udsat for en ny
omgang waterboarding.
- Torturen den dag stoppede først, da
lægen intervenerede. Jeg fik lov til at sove
i cirka en time inden jeg blev ført tilbage i
cellen stående med hænderne lænket over
hovedet.
Afsløringen af de amerikanske lægers
medvirken ved tortur er ifølge Poul Jaszc-
zak rystende læsning.
- Vores værste mistanke bliver bekræf-
tet i rapporten. Det er forbløffende, at der
i så lang tid har kunnet lægges låg på den
sag, siger han.
Af advocacykoordinator Tue Magnussen
![Page 2: RCT Nyt 2009, nr. 2](https://reader036.vdocuments.net/reader036/viewer/2022081809/568bbfc01a28ab777e8ca75d/html5/thumbnails/2.jpg)
LEDER
Nothing about us, without us eller på
dansk: Intet om os - uden os. Udtrykket
har i årevis været slogan for den inter-
nationale handicapbevægelse, men kan
med lige så stor ret bruges i forbindelse
med forskning for, om og med tor-
turoverlevere.
Sætningen tegner konturerne af den
forandring, der har været i opfattelsen af
forskning siden midten af halvfjerdser-
ne. Og i den sammenhæng gør det ingen
forskel om menneskers psykiske eller
fysiske funktionsnedsættelse skyldes
ydre forhold som tortur eller indre for-
hold som sygdom. Torturoverlevere har
som andre grupper krav på at deltage i
udviklingen af forskning, politikker og
interventioner, der retter sig imod deres
livsforhold: Intet om os – uden os.
Derfor kan udtrykket også ses som
en rettesnor for RCTs forskning. De an-
tropologiske feltarbejder, der indgår i
megen af RCTs forskning med partnere
i Syd, kan ikke gennemføres uden et
tæt samarbejde med de enkelte fæl-
lesskaber, hvor forskningen bedrives.
I møderne med fællesskaberne - deres
indbyggere og de lokale ledere - udvikler
forskerne en langt bedre forståelse for
hvilke behov, fællesskabernes medlem-
mer søger dækket igennem forsknings-
samarbejdet og hvordan forskerens ar-
bejde kan bidrage til dette.
Det samme gør sig gældende langt
fra RCTs arbejde i Syd, nærmere bestemt
i RCTs forskning i danske kommuners
arbejde med traumatiserede flygtninge-
familier.
Forskningen i mødet mellem kom-
muner og flygtningefamilier, udføres i
samarbejde med de ansatte i kommuner-
ne og deres klienter. Det er hensigten, at
den viden, der udvikles om disse møder,
bliver en ressource, som ansatte og bor-
gere kan anvende for at forbedre deres
samarbejde. Selvom fællesskaberne i Syd
og Nord er forskellige er udgangspunktet
ens: Intet om os – uden os.
Det ses også i RCTs forskning i over-
levende og pårørende efter tortur i Dan-
mark under 2. verdenskrig. Dette arbejde
havde været langt vanskeligere, for ikke
at sige umuligt, hvis ikke forskeren, i
dette tilfælde Sven Arvid Birkeland, aktivt
havde søgt samarbejdet med den overle-
vergruppe han forskede i – og for.
Men netop samarbejdet med tor-
turoverlevere i Danmark er vanskeligt.
Det var vanskeligt for Sven Arvid Birke-
land fordi emnet var tabubelagt i årtier.
For arbejdet med marginaliserede flygt-
ningegrupper, der oftest er internt split-
tede pga. politiske, sociale og kulturelle
skel, er udfordringen om muligt endnu
større. At samarbejde med klientgrup-
perne i udviklingen af RCTs forskning har
været og er fortsat en af de største udfor-
dringer RCT står over for.
Intet om os – uden os skal alligevel
være den rettesnor, der også i fremtiden
skal sikre, at der knyttes tætte samar-
bejder mellem klienter, behandlere og
forskere som en forudsætning for, at
RCT på langt sigt kan levere den behand-
lerorienterede viden, der kan forbedre
tilværelsen for overlevende efter tortur
og organiseret vold ikke kun i Danmark,
men også globalt.
Intet om dem – uden dem.
Henrik Rønsbo,
Antropolog og seniorforsker på RCT.
Intet om os - uden os
RCT får central rolle i dansk torturforebyggelseAf kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard
- Det er et stort skulderklap, at vi bliver
en del af den danske forebyggelsesmeka-
nisme. Samtidig gør det os til en langt mere
betydningsfuld og kompetent partner for
vores samarbejdsorganisationer i Syd, siger
Jens Modvig, der som overlæge og program
manager for sundhed har stået for RCTs
dialog med Ombudsmanden.
RCTs NFM-team forventes at bestå af
fire læger, men vil også trække på organisa-
tionens juridiske eksperter.
Den endelige underskrift på aftalen
mellem Ombudsmanden og de to organisa-
tioner mangler stadig, da den fulde finan-
siering af NFMen endnu ikke er på plads.
Folketingets Præsidium har tidligere meldt
ud, at det forventer, at eventuelle finansie-
ringsproblemer bliver løst.
RCT og Institut for Menneskerettigheder
får mulighed for at stille særlig lægelig el-
ler menneskeretlig ekspertise til rådighed.
Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen
har tilkendegivet, at han vil lægge afgø-
rende vægt på de to organisationers udsagn
indenfor deres særlige fagområder.
Hovedopgaven er at styrke beskyttelsen
mod og forebyggelsen af tortur og anden
nedværdigende og umenneskelig behand-
ling gennem cirka 40 besøg på årsbasis,
samt at indgive forslag og bemærkninger
til lovgivningen på området. Det skal være
med til at sikre, at Danmark fortsat er et
foregangsland i kampen mod tortur
RCT ser frem til samarbejdet, der er
en stor anerkendelse af organisationens
indsats og ekspertise på rehabiliterings- og
forebyggelsesområdet.
Forebyggelse. Folketinget har udpeget Ombudsmanden til at foretage regel-
mæssige besøg, hvor frihedsberøvelse finder sted. RCT bliver med sin lægelige og menneskeretlige ekspertise en central brik i disse besøg.
RCT kommer til at spille en helt central
rolle i den uafhængige instans, der frem-
over skal foretage regelmæssige besøg i
blandt andet danske fængsler, arresthuse
og på psykiatriske afdelinger.
Instansens officielle navn er den Na-
tionale Forebyggende Mekanisme (NFM) og
er en konsekvens af Tillægsprotokollen til
FNs Torturkonvention, som trådte i kraft
i 2006.
Folketinget har udpeget Ombuds-
manden til at være Danmarks NFM, men
![Page 3: RCT Nyt 2009, nr. 2](https://reader036.vdocuments.net/reader036/viewer/2022081809/568bbfc01a28ab777e8ca75d/html5/thumbnails/3.jpg)
Projekter i SYD. Var det ikke for ngo’ernes psykosociale arbejde ville
mange ofre for tortur og organiseret vold i Guatemala ikke få deres basale behov dækket. Det viser forskning fra RCT.
For at sætte fokus på effekten af den
psykosociale indsats i Guatemala, har RCT
i samarbejde med den guatemalanske
organisation Equipo Comunitario de Accion
Psicosocial (ECAP) gennemført et større
forskningsprojekt. Den foreløbige konklu-
sion er, at den psykosociale indsats har en
positiv effekt.
Erfaringerne med psykosocial støtte
til de overlevende efter den årelange bor-
gerkrig i landet er mange og mangeartede.
Allerede i slutningen af 1980erne begyndte
både katolske, sekulært politiske og etnisk
baserede grupper i Guatemala at udvikle
psykosociale interventionsmetoder, der
kunne støtte de overlevende fra borgerkri-
gen, der rasede i perioden 1960-96. De mo-
deller, man i dag anvender, bygger således
på mange års udvikling og forskning udført
af disse grupper, blandt andet med støtte
fra RCT.
Krigen kostede 200.000 mennesker
livet. 83 % af disse var Maya-indianere.
Krigens overlevere er mennesker, der har
overlevet tabet af deres børn, forældre, æg-
tefæller eller naboer. Mennesker, der har
overværet brutale drab på deres nærmeste
og som er flygtet fra borgerkrigen til lugten
af brændende huse. Senere er de vendt
tilbage til udbrændte byer, hvor de ofte
har fundet tildækkede massegrave eller de
blotlagte lig af deres mishandlede familie
og venner.
Konflikten spiller stor rolleAnalysearbejdet pågår stadig, men tre
klare tendenser har allerede vist sig i RCTs
forskning.
For det første, at folk i Guatemalas
fattige landområder fortsat tilskriver den
afsluttede konflikt en væsentlig betydning
i deres egne forståelser af de sociale og
sundhedsmæssige problemer, som de står
over for.
For det andet, at de som fattige men-
nesker i store dele af den øvrige verden
er henvist til deres umiddelbare sociale
netværk for at løse selv meget komplice-
rede problemstillinger. Det betyder blandt
Gaza. Israel nægtede i starten af april et
team fra RCT adgang til Gaza. Teamet
bestod af programme manager Søs
Nissen og psykiater Jone Schanche
Olsen, der skulle supervisere og støtte
behandlerne på det RCT-støttede Gaza
Community Mental Health Programme, så
de fortsat kan behandle de titusindvis af
traumatiserede børn efter det israelske
angreb på Gaza i december og januar.
Græsrodspris. De norske læger Erik
Fosse og Mads Gilbert var de eneste
vestlige hjælpearbejdere i Gaza under
de israelske angreb ved årsskiftet. 4.
marts var der stuvende fuldt på RCT,
da Erik Fosse holdt et oplæg, der sam-
men med avisinterviews er gengivet på
www.rct.dk. Sammen med Mads Gilbert
modtog Erik Fosse 9. maj den danske
Græsrodspris.
Nye ansigter. 1.april blev lægesekretær
Karin Faaborg og psykolog Linda Nor-
din ansat i rehabiliteringsafdelingen
samt kantinemedarbejder Carina Skjold
Jensen i planlægning- og supportafde-
lingen.
Obama. Hvor meget man så end må
glæde sig over Barack Obamas beslut-
ning om at lukke Guantanámo indenfor
et år og hans klare afstandtagen fra
tortur, så er hans beslutning om at afstå
fra at retsforfølge torturbødler beskæm-
mende for retsbevidstheden, skrev RCTs
advocacy-koordinator Tue Magnussen
i en kommentar i dagbladet Information
1. maj i anledning af Obamas første
100 dage som præsident. Se den på
www.rct.dk
Sri Lanka. I maj udsendte RCT i bogform
et omfattende engelsksproget studie af
forekomsten af tortur på Sri Lanka: The
Rule of Law in Decline af jurist og journa-
list Kishali Pinto-Jayawardena. Bogen
kan downloades på www.rct.dk eller
rekvireres fra RCT.
26. juni. På FNs internationale dag til
støtte for torturofre er der kl. 14-17
åbent hus hos RCT i Borgergade 13
med oplæg – især for fagfolk – om både
tværfaglig rehabilitering af torturofre og
familie- og gruppebaseret rehabilitering
samt introduktion til RCTs dokumenta-
tionscenter. Program og tilmelding på
www.rct.dk
Vigtig psykosocial indsats i Guatemala
Kort nyt
andet, at det ressourcefattige, officielle
sundhedssystem kun anvendes som sidste
mulighed. I daglig tale siges det, at »man da
tager på hospitalet for at dø!«
For det tredje viste forskningssamar-
bejdet med ECAP, at de psykosocialt orien-
terede organisationer, der i over ti år har
arbejdet med at hjælpe, synliggøre og orga-
nisere overleverne, har haft og fortsat har
en meget stor betydning for de måder, som
internationale donorer og den guatemalan-
ske stat forstår, hvad overlevere er.
Psykosocialt orienterede organisationer i Guate-
mala har gjort en forskel i rehabiliteringen af de
mange traumatiserede efter borgerkrigen.
Foto: RCT
Af antropolog og seniorforsker Henrik Rønsbo
![Page 4: RCT Nyt 2009, nr. 2](https://reader036.vdocuments.net/reader036/viewer/2022081809/568bbfc01a28ab777e8ca75d/html5/thumbnails/4.jpg)
R C T N Y TJuni 2009 • Årgang 10 • Nr. 2
En håndsrækning til slummens undertrykte Af science writer Heidi Koch Tokle
Rehabilitering. RCT har intensiveret indsatsen i Indien. På en national
høring i april blev vidnesbyrd som tera-peutisk metode positivt modtaget og ser nu ud til at blive udbredt i hele Indien.
I den aktuelle film, Slumdog Millionaire,
lever hovedpersonen Jamal et udsat liv
i Mombais slum uden skyggen af men-
neskerettigheder. Filmen formår på en
mærkværdig måde både at få tilskueren
til at grine, græde, blive chokeret og synke
ned i veltilpashed. De første 10 minutter
er barske, og viser torturen i flere af dens
mange afskygninger: Jamal udsættes for
simuleret drukning, ophængning, elektro-
chok og prygl på en politistation i et forsøg
på at få ham til at indrømme snyd i quiz-
programmet Hvem vil være millionær?.
Slumdog Millionaire er nok fiktion, men
beretningen om tortur er ikke langt fra
virkeligheden for Indiens millioner af fat-
tige, som for eksempel lavkaste-gruppen
af dalitter. Flere uafhængige undersøgelser
dokumenterer, at tortur og organiseret
vold er udbredt i Indien. I hovedtræk er
der enten tale om åben vold i bestemte
geografiske områder eller som en fast
politiprocedure ved afhøring. Det skønnes
således, at op mod halvanden million in-
dere årligt udsættes for politivold. Indien
underskrev i 1997 FNs konvention mod
tortur. 12 år senere har landet ikke taget
det mere forpligtende skridt og ratificeret
konventionen.
I april 2009 arrangerede RCT sammen
med den indiske partner Peoples’ Vigi-
lance Committee on Human Rights (PVCHR)
en national høring i hovedstaden Dehli
med deltagelse af en række store indiske
menneskerettighedsorganisationer. Hø-
ringen blev brugt til at starte en national
kampagne for at få Indien til at ratificere
FN-konventionen. Med høringen fik RCT
mulighed for at skabe opmærksomhed om
de psykologiske problemer, som påvirker
torturoverleveres hverdag.
National allianceMenneskerettig heds organisationer i In-
dien er ofte mest fokuserede på at hjælpe
torturoverlevere i de retslige processer
mod bødler, og kun meget få indiske tor-
turoverlevere har adgang til dyr psykolo-
gisk behandling. På høringen gav Jan Ole
Haagensen, leder af RCTs internationale
afdeling, et indblik i RCTs og PVCHRs er-
faringer med at bruge den terapeutiske
vidnesbyrdmetode i den folkerige del-
stat Uttar Pradesh. Han understregede
blandt andet, hvordan vidnesbyrd er en
helt anden slags erklæring end et juri-
disk vidneudsagn. Med vidnesbyrdme-
toden får torturoverlevere mulighed for
at fortælle deres historie til en empatisk
person, der nedskriver deres udsagn.
- Vi har indikationer på, at vidnes-
byrd kan være en særdeles virkningsfuld
psykologisk metode. I nogen grad kan
den hele torturoverleveren, og desuden
styrke ham eller hende ved at tilbyde
en form for oprejsning. I en atmosfære
af accept gøres den private smerte of-
fentlig og får en synlig plads i det sociale
rum. Dermed er vidnesbyrd også et
stærkt politisk instrument. Erfaringer
fra Chile viser tillige, at vidnesbyrd er
vigtige i arbejdet med at dokumentere
og forebygge tortur og organiseret vold,
forklarer Jan Ole Haagensen.
Flere indiske organisationer har vist
interesse for metoden, og det skyldes
især dens potentialer indenfor både
healing, empowerment, retfærdighed og
fortalervirksomhed. Med stiftelsen af et
nyt nationalt organ, National Alliance on
Testimonial Theraphy, ser det ud til at vid-
nesbyrdmetoden vil vinde udbredelse i
store dele af Indien. Det er et ikke-res-
sourcekrævende rehabiliteringstilbud,
som er let at iværksætte og udbrede.
Det bliver dermed muligt at nå ud til
landets fattigste distrikter og slumbo-
sættelser og give torturoverlevere her
et behandlingstilbud, der skulle kunne
ændre deres liv og skabe opmærksom-
hed om torturspørgsmålet.
PVCHRRCT samarbejder i Indien med
Peoples’ Vigilance Committee on Hu-
man Rights (PVCHR), hvis formål er
at skabe et ægte, levende og ret-
tighedsbaseret demokrati i Indien.
Organisationen arbejder på at
udbrede de basale menneskeret-
tigheder til alle og eliminere den
situation, der eksisterer nu, hvor
sårbare grupper, som blandt andet
dalitterne, bliver krænket.
Man kan se mere på PVCHR’s
hjemmeside, www.pvchr.org
Organisationen har også sin
egen gruppe på Facebook.
Med vidnesbyrdmetoden får torturofre mulighed for at fortælle deres historie.
Foto: RCT