rct nyt 2009, nr. 2

4
ARTIKLER Leder: Intet om os - uden os RCT får central rolle i dansk torturforebyg- gelse Vigtig psykosocial ind- sats i Guatemala Kort nyt En håndsrækning til slummens undertrykte Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT Borgergade 13 Postboks 2107 1014 København K Tlf.: 33 76 06 00 Fax: 33 76 05 10 e-mail: [email protected] http://www.rct.dk Giro 7 38 39 40 ISSN 1606-5827 Juni 2009 Årgang 10 Nummer 2 RCT NYT Dansk FN-resolution skal mod- virke lægers medvirken ved tortur F orebyggelse. En rapport fra Det Inter- nationale Røde Kors dokumenterer, at amerikanske læger har deltaget i CIAs tortur af fanger. Rapporten understreger vigtighe- den af en ny FN-resolution med et stærkt RCT-aftryk. Under afhøringer af fanger mistænkt for terror har den amerikanske efterretnings- tjeneste CIA benyttet sig af læger og andre sundhedsarbejdere til at overvåge fangernes helbred under forskellige former for fysisk og psykisk pres. Det fremgår af en nylig offent- liggjort rapport fra Det Internationale Røde Kors (ICRC), der bygger på interviews i 2006 med 14 navngivne fanger bl.a. i fangelejren på Guantánamo. Sagen om de amerikanske lægers med- virken ved tortur understreger ifølge over- læge Poul Jaszczak, formand for Lægefor- eningens etiske udvalg og medlem af RCTs bestyrelse, vigtigheden i en ny FN-resolution, der netop er blevet vedtaget og som vedrører læger og andet sundhedspersonales rolle og ansvar i forhold til tortur. - Vi er meget tilfredse med, at FN-reso- lutionen er blevet vedtaget, siger Poul Jaszc- zak. Resolutionen, som den danske regering foreslog og RCT har sat et klart fingeraf- tryk på, blev vedtaget i FNs Menneskeret- tighedsråd. Den fastslår, at læger og andet sundhedspersonale altid skal arbejde for patientens bedste, aldrig gøre skade eller uret, herunder aktivt eller passivt deltage i tortur, og rapportere om enhver torturhand- ling, de måtte få kendskab til. Endvidere skal staterne respektere sundhedspersonalets professionelle uafhængighed. - Medicinsk viden kan blive misbrugt på det groveste i tortursammenhæng, men der er heldigvis også mange læger og andet sundhedspersonale, som udviser det største mod, den største dygtighed og det stærkeste engagement i kampen mod tortur. Resolutio- nen vil være en støtte i deres arbejde, un- derstregede udenrigsminister Per Stig Møller efter vedtagelsen 27. marts. Rapport er rystende læsning I rapporten fra ICRC, som i april blev læk- ket til The New York Review of Books, be- retter fangerne, hvordan de både under transport og i detention blev udsat for tortur og ydmygende behandling. Under transport blev de iklædt ble og træningstøj og fik ører og øjne dækket, så de mistede orienteringen. Ofte blev de forbudt at gå på toilettet, så de måtte besørge i bleen. Både i deres celler og under afhøringer blev fangerne bl.a. udsat for waterboarding (simuleret drukning) og slag. De blev isole- ret i små, tillukkede kasser og nægtet søvn. Temperaturen i cellerne blev holdt nede, og tit var fangerne lænkede i opretstående stilling i timevis. Flere fanger beretter, at en læge eller andet sundhedspersonale fra tid til anden var til stede, når de blev udsat for fysisk og psykisk mishandling. En af dem, Abdel- rahim Hussein Abdul Nashiri, fortæller, at han blev udsat for omfattende waterboar- ding: - Lægen var udenfor synsvidde, men jeg så ham, når han kom for at sætte en klips til min finger. Klipsen var forbundet med en maskine, og jeg tror det var for at måle min puls og iltmængden i mit blod, så de kunne presse mig helt til mit briste- punkt. Han fortæller også, at en læge senere overværede, hvordan han blev slået gen- tagne gange og fik hovedet banket ind i væggen – og slutteligt blev udsat for en ny omgang waterboarding. - Torturen den dag stoppede først, da lægen intervenerede. Jeg fik lov til at sove i cirka en time inden jeg blev ført tilbage i cellen stående med hænderne lænket over hovedet. Afsløringen af de amerikanske lægers medvirken ved tortur er ifølge Poul Jaszc- zak rystende læsning. - Vores værste mistanke bliver bekræf- tet i rapporten. Det er forbløffende, at der i så lang tid har kunnet lægges låg på den sag, siger han. Af advocacykoordinator Tue Magnussen

Upload: dignity-danish-institute-against-torture

Post on 03-Feb-2016

218 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Dansk FN-resolution skal modvirke lægers medvirken ved tortur • RCT får central rolle i dansk torturforebyggelse • Vigtig psykosocial indsats i Guatemala • En håndsrækning til slummens undertrykte

TRANSCRIPT

Page 1: RCT Nyt 2009, nr. 2

A R T I K L E R

Leder: Intet om os - uden os

RCT får central rolle i dansk torturforebyg-gelse

Vigtig psykosocial ind-sats i Guatemala

Kort nyt

En håndsrækning til slummens undertrykte

Rehabiliterings- og

Forskningscentret for

Torturofre, RCT

Borgergade 13

Postboks 2107

1014 København K

Tlf.: 33 76 06 00

Fax: 33 76 05 10

e-mail: [email protected]

http://www.rct.dk

Giro 7 38 39 40

ISSN 1606-5827

Juni 2009Årgang 10Nummer 2 R C T N Y T

Dansk FN-resolution skal mod-virke lægers medvirken ved tortur

Forebyggelse. En rapport fra Det Inter-nationale Røde Kors dokumenterer, at

amerikanske læger har deltaget i CIAs tortur af fanger. Rapporten understreger vigtighe-den af en ny FN-resolution med et stærkt RCT-aftryk.

Under afhøringer af fanger mistænkt for

terror har den amerikanske efterretnings-

tjeneste CIA benyttet sig af læger og andre

sundhedsarbejdere til at overvåge fangernes

helbred under forskellige former for fysisk og

psykisk pres. Det fremgår af en nylig offent-

liggjort rapport fra Det Internationale Røde

Kors (ICRC), der bygger på interviews i 2006

med 14 navngivne fanger bl.a. i fangelejren

på Guantánamo.

Sagen om de amerikanske lægers med-

virken ved tortur understreger ifølge over-

læge Poul Jaszczak, formand for Lægefor-

eningens etiske udvalg og medlem af RCTs

bestyrelse, vigtigheden i en ny FN-resolution,

der netop er blevet vedtaget og som vedrører

læger og andet sundhedspersonales rolle og

ansvar i forhold til tortur.

- Vi er meget tilfredse med, at FN-reso-

lutionen er blevet vedtaget, siger Poul Jaszc-

zak.

Resolutionen, som den danske regering

foreslog og RCT har sat et klart fingeraf-

tryk på, blev vedtaget i FNs Menneskeret-

tighedsråd. Den fastslår, at læger og andet

sundhedspersonale altid skal arbejde for

patientens bedste, aldrig gøre skade eller

uret, herunder aktivt eller passivt deltage i

tortur, og rapportere om enhver torturhand-

ling, de måtte få kendskab til. Endvidere skal

staterne respektere sundhedspersonalets

professionelle uafhængighed.

- Medicinsk viden kan blive misbrugt

på det groveste i tortursammenhæng, men

der er heldigvis også mange læger og andet

sundhedspersonale, som udviser det største

mod, den største dygtighed og det stærkeste

engagement i kampen mod tortur. Resolutio-

nen vil være en støtte i deres arbejde, un-

derstregede udenrigsminister Per Stig Møller

efter vedtagelsen 27. marts.

Rapport er rystende læsningI rapporten fra ICRC, som i april blev læk-

ket til The New York Review of Books, be-

retter fangerne, hvordan de både under

transport og i detention blev udsat for

tortur og ydmygende behandling. Under

transport blev de iklædt ble og træningstøj

og fik ører og øjne dækket, så de mistede

orienteringen. Ofte blev de forbudt at gå på

toilettet, så de måtte besørge i bleen.

Både i deres celler og under afhøringer

blev fangerne bl.a. udsat for waterboarding

(simuleret drukning) og slag. De blev isole-

ret i små, tillukkede kasser og nægtet søvn.

Temperaturen i cellerne blev holdt nede,

og tit var fangerne lænkede i opretstående

stilling i timevis.

Flere fanger beretter, at en læge eller

andet sundhedspersonale fra tid til anden

var til stede, når de blev udsat for fysisk

og psykisk mishandling. En af dem, Abdel-

rahim Hussein Abdul Nashiri, fortæller, at

han blev udsat for omfattende waterboar-

ding:

- Lægen var udenfor synsvidde, men

jeg så ham, når han kom for at sætte en

klips til min finger. Klipsen var forbundet

med en maskine, og jeg tror det var for at

måle min puls og iltmængden i mit blod,

så de kunne presse mig helt til mit briste-

punkt.

Han fortæller også, at en læge senere

overværede, hvordan han blev slået gen-

tagne gange og fik hovedet banket ind i

væggen – og slutteligt blev udsat for en ny

omgang waterboarding.

- Torturen den dag stoppede først, da

lægen intervenerede. Jeg fik lov til at sove

i cirka en time inden jeg blev ført tilbage i

cellen stående med hænderne lænket over

hovedet.

Afsløringen af de amerikanske lægers

medvirken ved tortur er ifølge Poul Jaszc-

zak rystende læsning.

- Vores værste mistanke bliver bekræf-

tet i rapporten. Det er forbløffende, at der

i så lang tid har kunnet lægges låg på den

sag, siger han.

Af advocacykoordinator Tue Magnussen

Page 2: RCT Nyt 2009, nr. 2

LEDER

Nothing about us, without us eller på

dansk: Intet om os - uden os. Udtrykket

har i årevis været slogan for den inter-

nationale handicapbevægelse, men kan

med lige så stor ret bruges i forbindelse

med forskning for, om og med tor-

turoverlevere.

Sætningen tegner konturerne af den

forandring, der har været i opfattelsen af

forskning siden midten af halvfjerdser-

ne. Og i den sammenhæng gør det ingen

forskel om menneskers psykiske eller

fysiske funktionsnedsættelse skyldes

ydre forhold som tortur eller indre for-

hold som sygdom. Torturoverlevere har

som andre grupper krav på at deltage i

udviklingen af forskning, politikker og

interventioner, der retter sig imod deres

livsforhold: Intet om os – uden os.

Derfor kan udtrykket også ses som

en rettesnor for RCTs forskning. De an-

tropologiske feltarbejder, der indgår i

megen af RCTs forskning med partnere

i Syd, kan ikke gennemføres uden et

tæt samarbejde med de enkelte fæl-

lesskaber, hvor forskningen bedrives.

I møderne med fællesskaberne - deres

indbyggere og de lokale ledere - udvikler

forskerne en langt bedre forståelse for

hvilke behov, fællesskabernes medlem-

mer søger dækket igennem forsknings-

samarbejdet og hvordan forskerens ar-

bejde kan bidrage til dette.

Det samme gør sig gældende langt

fra RCTs arbejde i Syd, nærmere bestemt

i RCTs forskning i danske kommuners

arbejde med traumatiserede flygtninge-

familier.

Forskningen i mødet mellem kom-

muner og flygtningefamilier, udføres i

samarbejde med de ansatte i kommuner-

ne og deres klienter. Det er hensigten, at

den viden, der udvikles om disse møder,

bliver en ressource, som ansatte og bor-

gere kan anvende for at forbedre deres

samarbejde. Selvom fællesskaberne i Syd

og Nord er forskellige er udgangspunktet

ens: Intet om os – uden os.

Det ses også i RCTs forskning i over-

levende og pårørende efter tortur i Dan-

mark under 2. verdenskrig. Dette arbejde

havde været langt vanskeligere, for ikke

at sige umuligt, hvis ikke forskeren, i

dette tilfælde Sven Arvid Birkeland, aktivt

havde søgt samarbejdet med den overle-

vergruppe han forskede i – og for.

Men netop samarbejdet med tor-

turoverlevere i Danmark er vanskeligt.

Det var vanskeligt for Sven Arvid Birke-

land fordi emnet var tabubelagt i årtier.

For arbejdet med marginaliserede flygt-

ningegrupper, der oftest er internt split-

tede pga. politiske, sociale og kulturelle

skel, er udfordringen om muligt endnu

større. At samarbejde med klientgrup-

perne i udviklingen af RCTs forskning har

været og er fortsat en af de største udfor-

dringer RCT står over for.

Intet om os – uden os skal alligevel

være den rettesnor, der også i fremtiden

skal sikre, at der knyttes tætte samar-

bejder mellem klienter, behandlere og

forskere som en forudsætning for, at

RCT på langt sigt kan levere den behand-

lerorienterede viden, der kan forbedre

tilværelsen for overlevende efter tortur

og organiseret vold ikke kun i Danmark,

men også globalt.

Intet om dem – uden dem.

Henrik Rønsbo,

Antropolog og seniorforsker på RCT.

Intet om os - uden os

RCT får central rolle i dansk torturforebyggelseAf kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard

- Det er et stort skulderklap, at vi bliver

en del af den danske forebyggelsesmeka-

nisme. Samtidig gør det os til en langt mere

betydningsfuld og kompetent partner for

vores samarbejdsorganisationer i Syd, siger

Jens Modvig, der som overlæge og program

manager for sundhed har stået for RCTs

dialog med Ombudsmanden.

RCTs NFM-team forventes at bestå af

fire læger, men vil også trække på organisa-

tionens juridiske eksperter.

Den endelige underskrift på aftalen

mellem Ombudsmanden og de to organisa-

tioner mangler stadig, da den fulde finan-

siering af NFMen endnu ikke er på plads.

Folketingets Præsidium har tidligere meldt

ud, at det forventer, at eventuelle finansie-

ringsproblemer bliver løst.

RCT og Institut for Menneskerettigheder

får mulighed for at stille særlig lægelig el-

ler menneskeretlig ekspertise til rådighed.

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen

har tilkendegivet, at han vil lægge afgø-

rende vægt på de to organisationers udsagn

indenfor deres særlige fagområder.

Hovedopgaven er at styrke beskyttelsen

mod og forebyggelsen af tortur og anden

nedværdigende og umenneskelig behand-

ling gennem cirka 40 besøg på årsbasis,

samt at indgive forslag og bemærkninger

til lovgivningen på området. Det skal være

med til at sikre, at Danmark fortsat er et

foregangsland i kampen mod tortur

RCT ser frem til samarbejdet, der er

en stor anerkendelse af organisationens

indsats og ekspertise på rehabiliterings- og

forebyggelsesområdet.

Forebyggelse. Folketinget har udpeget Ombudsmanden til at foretage regel-

mæssige besøg, hvor frihedsberøvelse finder sted. RCT bliver med sin lægelige og menneskeretlige ekspertise en central brik i disse besøg.

RCT kommer til at spille en helt central

rolle i den uafhængige instans, der frem-

over skal foretage regelmæssige besøg i

blandt andet danske fængsler, arresthuse

og på psykiatriske afdelinger.

Instansens officielle navn er den Na-

tionale Forebyggende Mekanisme (NFM) og

er en konsekvens af Tillægsprotokollen til

FNs Torturkonvention, som trådte i kraft

i 2006.

Folketinget har udpeget Ombuds-

manden til at være Danmarks NFM, men

Page 3: RCT Nyt 2009, nr. 2

Projekter i SYD. Var det ikke for ngo’ernes psykosociale arbejde ville

mange ofre for tortur og organiseret vold i Guatemala ikke få deres basale behov dækket. Det viser forskning fra RCT.

For at sætte fokus på effekten af den

psykosociale indsats i Guatemala, har RCT

i samarbejde med den guatemalanske

organisation Equipo Comunitario de Accion

Psicosocial (ECAP) gennemført et større

forskningsprojekt. Den foreløbige konklu-

sion er, at den psykosociale indsats har en

positiv effekt.

Erfaringerne med psykosocial støtte

til de overlevende efter den årelange bor-

gerkrig i landet er mange og mangeartede.

Allerede i slutningen af 1980erne begyndte

både katolske, sekulært politiske og etnisk

baserede grupper i Guatemala at udvikle

psykosociale interventionsmetoder, der

kunne støtte de overlevende fra borgerkri-

gen, der rasede i perioden 1960-96. De mo-

deller, man i dag anvender, bygger således

på mange års udvikling og forskning udført

af disse grupper, blandt andet med støtte

fra RCT.

Krigen kostede 200.000 mennesker

livet. 83 % af disse var Maya-indianere.

Krigens overlevere er mennesker, der har

overlevet tabet af deres børn, forældre, æg-

tefæller eller naboer. Mennesker, der har

overværet brutale drab på deres nærmeste

og som er flygtet fra borgerkrigen til lugten

af brændende huse. Senere er de vendt

tilbage til udbrændte byer, hvor de ofte

har fundet tildækkede massegrave eller de

blotlagte lig af deres mishandlede familie

og venner.

Konflikten spiller stor rolleAnalysearbejdet pågår stadig, men tre

klare tendenser har allerede vist sig i RCTs

forskning.

For det første, at folk i Guatemalas

fattige landområder fortsat tilskriver den

afsluttede konflikt en væsentlig betydning

i deres egne forståelser af de sociale og

sundhedsmæssige problemer, som de står

over for.

For det andet, at de som fattige men-

nesker i store dele af den øvrige verden

er henvist til deres umiddelbare sociale

netværk for at løse selv meget komplice-

rede problemstillinger. Det betyder blandt

Gaza. Israel nægtede i starten af april et

team fra RCT adgang til Gaza. Teamet

bestod af programme manager Søs

Nissen og psykiater Jone Schanche

Olsen, der skulle supervisere og støtte

behandlerne på det RCT-støttede Gaza

Community Mental Health Programme, så

de fortsat kan behandle de titusindvis af

traumatiserede børn efter det israelske

angreb på Gaza i december og januar.

Græsrodspris. De norske læger Erik

Fosse og Mads Gilbert var de eneste

vestlige hjælpearbejdere i Gaza under

de israelske angreb ved årsskiftet. 4.

marts var der stuvende fuldt på RCT,

da Erik Fosse holdt et oplæg, der sam-

men med avisinterviews er gengivet på

www.rct.dk. Sammen med Mads Gilbert

modtog Erik Fosse 9. maj den danske

Græsrodspris.

Nye ansigter. 1.april blev lægesekretær

Karin Faaborg og psykolog Linda Nor-

din ansat i rehabiliteringsafdelingen

samt kantinemedarbejder Carina Skjold

Jensen i planlægning- og supportafde-

lingen.

Obama. Hvor meget man så end må

glæde sig over Barack Obamas beslut-

ning om at lukke Guantanámo indenfor

et år og hans klare afstandtagen fra

tortur, så er hans beslutning om at afstå

fra at retsforfølge torturbødler beskæm-

mende for retsbevidstheden, skrev RCTs

advocacy-koordinator Tue Magnussen

i en kommentar i dagbladet Information

1. maj i anledning af Obamas første

100 dage som præsident. Se den på

www.rct.dk

Sri Lanka. I maj udsendte RCT i bogform

et omfattende engelsksproget studie af

forekomsten af tortur på Sri Lanka: The

Rule of Law in Decline af jurist og journa-

list Kishali Pinto-Jayawardena. Bogen

kan downloades på www.rct.dk eller

rekvireres fra RCT.

26. juni. På FNs internationale dag til

støtte for torturofre er der kl. 14-17

åbent hus hos RCT i Borgergade 13

med oplæg – især for fagfolk – om både

tværfaglig rehabilitering af torturofre og

familie- og gruppebaseret rehabilitering

samt introduktion til RCTs dokumenta-

tionscenter. Program og tilmelding på

www.rct.dk

Vigtig psykosocial indsats i Guatemala

Kort nyt

andet, at det ressourcefattige, officielle

sundhedssystem kun anvendes som sidste

mulighed. I daglig tale siges det, at »man da

tager på hospitalet for at dø!«

For det tredje viste forskningssamar-

bejdet med ECAP, at de psykosocialt orien-

terede organisationer, der i over ti år har

arbejdet med at hjælpe, synliggøre og orga-

nisere overleverne, har haft og fortsat har

en meget stor betydning for de måder, som

internationale donorer og den guatemalan-

ske stat forstår, hvad overlevere er.

Psykosocialt orienterede organisationer i Guate-

mala har gjort en forskel i rehabiliteringen af de

mange traumatiserede efter borgerkrigen.

Foto: RCT

Af antropolog og seniorforsker Henrik Rønsbo

Page 4: RCT Nyt 2009, nr. 2

R C T N Y TJuni 2009 • Årgang 10 • Nr. 2

En håndsrækning til slummens undertrykte Af science writer Heidi Koch Tokle

Rehabilitering. RCT har intensiveret indsatsen i Indien. På en national

høring i april blev vidnesbyrd som tera-peutisk metode positivt modtaget og ser nu ud til at blive udbredt i hele Indien.

I den aktuelle film, Slumdog Millionaire,

lever hovedpersonen Jamal et udsat liv

i Mombais slum uden skyggen af men-

neskerettigheder. Filmen formår på en

mærkværdig måde både at få tilskueren

til at grine, græde, blive chokeret og synke

ned i veltilpashed. De første 10 minutter

er barske, og viser torturen i flere af dens

mange afskygninger: Jamal udsættes for

simuleret drukning, ophængning, elektro-

chok og prygl på en politistation i et forsøg

på at få ham til at indrømme snyd i quiz-

programmet Hvem vil være millionær?.

Slumdog Millionaire er nok fiktion, men

beretningen om tortur er ikke langt fra

virkeligheden for Indiens millioner af fat-

tige, som for eksempel lavkaste-gruppen

af dalitter. Flere uafhængige undersøgelser

dokumenterer, at tortur og organiseret

vold er udbredt i Indien. I hovedtræk er

der enten tale om åben vold i bestemte

geografiske områder eller som en fast

politiprocedure ved afhøring. Det skønnes

således, at op mod halvanden million in-

dere årligt udsættes for politivold. Indien

underskrev i 1997 FNs konvention mod

tortur. 12 år senere har landet ikke taget

det mere forpligtende skridt og ratificeret

konventionen.

I april 2009 arrangerede RCT sammen

med den indiske partner Peoples’ Vigi-

lance Committee on Human Rights (PVCHR)

en national høring i hovedstaden Dehli

med deltagelse af en række store indiske

menneskerettighedsorganisationer. Hø-

ringen blev brugt til at starte en national

kampagne for at få Indien til at ratificere

FN-konventionen. Med høringen fik RCT

mulighed for at skabe opmærksomhed om

de psykologiske problemer, som påvirker

torturoverleveres hverdag.

National allianceMenneskerettig heds organisationer i In-

dien er ofte mest fokuserede på at hjælpe

torturoverlevere i de retslige processer

mod bødler, og kun meget få indiske tor-

turoverlevere har adgang til dyr psykolo-

gisk behandling. På høringen gav Jan Ole

Haagensen, leder af RCTs internationale

afdeling, et indblik i RCTs og PVCHRs er-

faringer med at bruge den terapeutiske

vidnesbyrdmetode i den folkerige del-

stat Uttar Pradesh. Han understregede

blandt andet, hvordan vidnesbyrd er en

helt anden slags erklæring end et juri-

disk vidneudsagn. Med vidnesbyrdme-

toden får torturoverlevere mulighed for

at fortælle deres historie til en empatisk

person, der nedskriver deres udsagn.

- Vi har indikationer på, at vidnes-

byrd kan være en særdeles virkningsfuld

psykologisk metode. I nogen grad kan

den hele torturoverleveren, og desuden

styrke ham eller hende ved at tilbyde

en form for oprejsning. I en atmosfære

af accept gøres den private smerte of-

fentlig og får en synlig plads i det sociale

rum. Dermed er vidnesbyrd også et

stærkt politisk instrument. Erfaringer

fra Chile viser tillige, at vidnesbyrd er

vigtige i arbejdet med at dokumentere

og forebygge tortur og organiseret vold,

forklarer Jan Ole Haagensen.

Flere indiske organisationer har vist

interesse for metoden, og det skyldes

især dens potentialer indenfor både

healing, empowerment, retfærdighed og

fortalervirksomhed. Med stiftelsen af et

nyt nationalt organ, National Alliance on

Testimonial Theraphy, ser det ud til at vid-

nesbyrdmetoden vil vinde udbredelse i

store dele af Indien. Det er et ikke-res-

sourcekrævende rehabiliteringstilbud,

som er let at iværksætte og udbrede.

Det bliver dermed muligt at nå ud til

landets fattigste distrikter og slumbo-

sættelser og give torturoverlevere her

et behandlingstilbud, der skulle kunne

ændre deres liv og skabe opmærksom-

hed om torturspørgsmålet.

PVCHRRCT samarbejder i Indien med

Peoples’ Vigilance Committee on Hu-

man Rights (PVCHR), hvis formål er

at skabe et ægte, levende og ret-

tighedsbaseret demokrati i Indien.

Organisationen arbejder på at

udbrede de basale menneskeret-

tigheder til alle og eliminere den

situation, der eksisterer nu, hvor

sårbare grupper, som blandt andet

dalitterne, bliver krænket.

Man kan se mere på PVCHR’s

hjemmeside, www.pvchr.org

Organisationen har også sin

egen gruppe på Facebook.

Med vidnesbyrdmetoden får torturofre mulighed for at fortælle deres historie.

Foto: RCT