rct nyt nr. 1, 2009

4
ARTIKLER Leder: Obama varsler nye toner i kampen mod tortur International RCT- konference blev stor succes Massive krænkelser i Sri Lanka Kort nyt Forsikringer er ingen garantier Gazas børn er mærket for livet Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT Borgergade 13 Postboks 2107 1014 København K Tlf.: 33 76 06 00 Fax: 33 76 05 10 e-mail: [email protected] http://www.rct.dk Giro 7 38 39 40 ISSN 1606-5827 Marts 2009 Årgang 10 Nummer 1 RCT NYT Fokus på PTSD i ny rapport R ehabilitering. Ny rapport fra Region Syddanmark sætter fokus på post trau- matisk stress syndrom (PTSD), særligt hos torturoverlevere og traumatiserede flygtnin- ge. RCT savner dog det tværfaglige perspek- tiv, som fokuserer på klienternes psykiske, fysiske og sociale tilstand. Jo hurtigere torturoverlevere og trauma- tiserede flygtninge kommer i rehabilitering, jo større positiv effekt opnås. Den konklusion står at læse i rapporten MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - herunder traumatiserede flygtninge, som Region Syddanmark sendte på gaden i slutningen af 2008. Rapporten er en såkaldt medicinsk tek- nologivurdering (MTV), der sætter fokus på PTSD, særligt hos herboende torturoverlevere og traumatiserede flygtninge. I rapporten slås det blandt andet fast, at medmindre de stærkt traumatiserede kommer i tidlig og effektiv rehabilitering, er de i overhængende risiko for at udvikle kronisk og kompleks PTSD. Ventetider på mellem seks og 30 må- neder vidner om, at der ligger et stort arbejde forude. PTSD ikke eneste konsekvens af tortur - MTV-rapporten er et meget vigtigt initiativ, siger Bengt Sjölund, direktør for RCT. Han hilser rapporten velkommen, men savner i konklusionerne den tværfaglighed, som er helt central i RCTs rehabiliteringsarbejde og som involverer et tredelt fokus på klienter- nes psykiske, fysiske og sociale tilstand. Han mener, at rapporten med sit snævre fokus på PTSD som en psykisk tilstand forsømmer at gå i dybden med klienternes fysiske og so- ciale problemer. - De mennesker, vi arbejder med, har jo ikke kun PTSD. De har også fysiske følger af torturen. De er måske blevet slået over hele kroppen og under fodsålerne eller er blevet hængt op i armene, så de har fået nerve- og muskelskader. Som regel oplever de også sociale problemer af den indlysende grund, at de oftest er uarbejdsdygtige flygtninge, der har mistet alt og som nu er kommet til en ny kultur og en ny social sammenhæng. Kon- klusionerne og anbefalingerne i MTV-rappor- ten har primært afsæt i det psykologiske arbejde med klienterne og er derfor – mod- sat vores tværfaglighed – af monofaglig karakter, siger han. Tværfaglighed fra første undersøgelse Når klienter henvises til RCT fra egen læge bliver de allerede fra første undersøgelse vurderet af en læge, en psykolog, en fysio- terapeut og en socialrådgiver, der herefter udarbejder et rehabiliteringsforløb, som tager højde for klientens psykiske, fysiske og sociale tilstand. - Al erfaring med torturoverlevere pe- ger på, at de er ramt af flere sammenvæ- vede problemer: Psykiske lidelser, kroniske smerter og sociale udfordringer, siger Uwe Harlacher, der er psykolog på RCT med mange års erfaring med rehabilitering af smerteklienter. Han er ligesom Bengt Sjölund kritisk overfor de overvejende psy- kologiske behandlingsforslag, som MTV- rapporten opstiller. - Smerter i fødderne efter falanga-tor- tur har som sådan ikke noget med PTSD at gøre, men er derimod fysiske skader med afledte psykiske og sociale problemer. Og de sociale problemer og lidelser, som flygt- ningene oplever i Danmark, er noget, som politikerne er ansvarlige for og kan gøre noget ved. De psykologiske rehabiliterings- forslag, som optræder i MTV-rapporten, er komfortable for politikerne, der dermed kan overlade ansvaret til psykologerne, men de er ikke brugbare som samlede re- habiliteringsmodeller for torturoverlevere, fastslår Uwe Harlacher. Af kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard Fakta om PTSD-ramte asylansøgere I en gruppe af nyankomne asylansø- gere oplyste 45%, at de havde været udsat for tortur. 63% af disse havde PTSD. Undersøgelser blandt flygt- ninge viser en PTSD-prævalens på 65-73% (Kilde: MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - herunder trauma- tiserede flygtninge)

Upload: dignity-danish-institute-against-torture

Post on 13-Mar-2016

219 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Fokus på PTSD i ny rapport • Obama varsler nye toner i kampen mod tortur • International RCT konference blev stor succes • Massive krænkelser i Sri Lanka • Forsikringer er ingen garantier • Gazas børn er mærket for livet

TRANSCRIPT

Page 1: RCT NYT nr. 1, 2009

A R T I K L E R

Leder: Obama varsler nye toner i kampen mod tortur

International RCT- konference blev stor succes

Massive krænkelser i Sri Lanka

Kort nyt

Forsikringer er ingen garantier

Gazas børn er mærket for livet

Rehabiliterings- og

Forskningscentret for

Torturofre, RCT

Borgergade 13

Postboks 2107

1014 København K

Tlf.: 33 76 06 00

Fax: 33 76 05 10

e-mail: [email protected]

http://www.rct.dk

Giro 7 38 39 40

ISSN 1606-5827

Marts 2009Årgang 10Nummer 1 R C T N Y T

Fokus på PTSD i ny rapport

Rehabilitering. Ny rapport fra Region Syddanmark sætter fokus på post trau-

matisk stress syndrom (PTSD), særligt hos torturoverlevere og traumatiserede flygtnin-ge. RCT savner dog det tværfaglige perspek-tiv, som fokuserer på klienternes psykiske, fysiske og sociale tilstand.

Jo hurtigere torturoverlevere og trauma-

tiserede flygtninge kommer i rehabilitering,

jo større positiv effekt opnås. Den konklusion

står at læse i rapporten MTV om behandling og

rehabilitering af PTSD - herunder traumatiserede

flygtninge, som Region Syddanmark sendte

på gaden i slutningen af 2008.

Rapporten er en såkaldt medicinsk tek-

nologivurdering (MTV), der sætter fokus på

PTSD, særligt hos herboende torturoverlevere

og traumatiserede flygtninge. I rapporten

slås det blandt andet fast, at medmindre de

stærkt traumatiserede kommer i tidlig og

effektiv rehabilitering, er de i overhængende

risiko for at udvikle kronisk og kompleks

PTSD. Ventetider på mellem seks og 30 må-

neder vidner om, at der ligger et stort arbejde

forude.

PTSD ikke eneste konsekvens af tortur- MTV-rapporten er et meget vigtigt initiativ,

siger Bengt Sjölund, direktør for RCT. Han

hilser rapporten velkommen, men savner i

konklusionerne den tværfaglighed, som er

helt central i RCTs rehabiliteringsarbejde og

som involverer et tredelt fokus på klienter-

nes psykiske, fysiske og sociale tilstand. Han

mener, at rapporten med sit snævre fokus på

PTSD som en psykisk tilstand forsømmer at

gå i dybden med klienternes fysiske og so-

ciale problemer.

- De mennesker, vi arbejder med, har jo

ikke kun PTSD. De har også fysiske følger af

torturen. De er måske blevet slået over hele

kroppen og under fodsålerne eller er blevet

hængt op i armene, så de har fået nerve- og

muskelskader. Som regel oplever de også

sociale problemer af den indlysende grund,

at de oftest er uarbejdsdygtige flygtninge, der

har mistet alt og som nu er kommet til en ny

kultur og en ny social sammenhæng. Kon-

klusionerne og anbefalingerne i MTV-rappor-

ten har primært afsæt i det psykologiske

arbejde med klienterne og er derfor – mod-

sat vores tværfaglighed – af monofaglig

karakter, siger han.

Tværfaglighed fra første undersøgelseNår klienter henvises til RCT fra egen læge

bliver de allerede fra første undersøgelse

vurderet af en læge, en psykolog, en fysio-

terapeut og en socialrådgiver, der herefter

udarbejder et rehabiliteringsforløb, som

tager højde for klientens psykiske, fysiske

og sociale tilstand.

- Al erfaring med torturoverlevere pe-

ger på, at de er ramt af flere sammenvæ-

vede problemer: Psykiske lidelser, kroniske

smerter og sociale udfordringer, siger Uwe

Harlacher, der er psykolog på RCT med

mange års erfaring med rehabilitering

af smerteklienter. Han er ligesom Bengt

Sjölund kritisk overfor de overvejende psy-

kologiske behandlingsforslag, som MTV-

rapporten opstiller.

- Smerter i fødderne efter falanga-tor-

tur har som sådan ikke noget med PTSD at

gøre, men er derimod fysiske skader med

afledte psykiske og sociale problemer. Og

de sociale problemer og lidelser, som flygt-

ningene oplever i Danmark, er noget, som

politikerne er ansvarlige for og kan gøre

noget ved. De psykologiske rehabiliterings-

forslag, som optræder i MTV-rapporten,

er komfortable for politikerne, der dermed

kan overlade ansvaret til psykologerne,

men de er ikke brugbare som samlede re-

habiliteringsmodeller for torturoverlevere,

fastslår Uwe Harlacher.

Af kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard

Fakta om PTSD-ramte asylansøgereI en gruppe af nyankomne asylansø-

gere oplyste 45%, at de havde været

udsat for tortur. 63% af disse havde

PTSD. Undersøgelser blandt flygt-

ninge viser en PTSD-prævalens på

65-73% (Kilde: MTV om behandling og

rehabilitering af PTSD - herunder trauma-

tiserede flygtninge)

Page 2: RCT NYT nr. 1, 2009

LEDER

For en del år siden kunne man i radioen

opleve satire-figuren Brian-igen-igen.

Han var til at forstå og havde ét svar på

alle udfordringer, og det var: »De skal

bar’ ha’ no’en bank!«.

Brian-igen-igen tilgangen har været

fremherskende mange steder på kloden,

når det har drejet sig om bekæmpelse

af terrorisme. Det har været som var vi

tilskuere i en konkurrence om, hvem der

kunne foreslå de skrappeste stramnin-

ger i form af længere og hårdere straffe

og tilbageholdelser, mere overvågning og

kontrol og samtidigt flere ressourcer og

flere beføjelser til politiet. Med borgernes

retssikkerhed som første offer. Alt dette

for vores skyld, så vi kunne fortsætte

ufortrødent med vores ubekymrede liv.

Politikken har desværre vist sig at sikre

mange stemmer, selvom disse stramnin-

ger ikke har fremvist varige resultater i

form af mindre vold, mindre terrorisme

eller mindre frygt.

Resultatet er, at vi er ved at miste

dét, vi egentligt ville beskytte: Vor sam-

fundsordning bygget på en sund balance

mellem rettigheder og pligter i forhold

til os som individer og almenvældet. Vi

bevæger os mod tilstande, hvor tortur,

som vi troede, at vi havde lagt bag os,

accepteres. Retsstaten er truet, og hvis

man vil se, hvordan det kan ende, vend

da blikket mod Sri Lanka, hvor retsløse

tilstande hersker og domstole ingen be-

tydning har. Landets uafhængige presse

er knægtet ved mord og afpresning og de

mest besværlige advokater intimideres.

Og det er ikke kun retsstaten, der er

truet. Også den internationale retsorden,

som er opbygget siden 2. verdenskrig,

har fået et skud for boven. Hvis man ikke

selv agerer i forhold til aftalte spillereg-

ler, kan man ikke forvente, at andre vil

følge dem.

Der er imidlertid håb for, at man

kan få skuden på ret køl igen. 20. januar

blev Barrack Obama taget i ed som USAs

præsident. Han har både før og efter

valget været klar i sin holdning til tortur:

Amerikanere torturerer ikke! Dagen efter

sin indsættelse fulgte han ordene op med

handling og underskrev lukningen af Gu-

antánamo-fangelejren. Den har om noget

været symbolet på den retsløse tilstand,

som har hersket siden 11. september

2001. Her har argumentet været, at målet

helligede midlerne. Men som historien

har vist os så mange gange før, så kan

vi ikke adskille midler fra mål. Tortur er

ikke tilladt – heller ikke i en højere sags

tjeneste. Man kan ikke med militære

midler knægte terrorister, eller andre som

man er uenige med. Faktisk kan det ofte

få den stik modsatte virkning og sikre

yderligere opbakning til disse kræfter.

Demokratiernes svar på terrorisme er at

satse på retsstaten.

Obamas fokus på retsstaten, den

internationale retsorden og på at USA

endnu engang skal tage den moralske

førertrøje på lover godt for fremtiden. Så

Obama; klø du bare på med at få pres-

set på for de nødvendige kompromisser,

der kan sikre varige retfærdige politiske

løsninger og modvirke Brian-igen-igen

tilgangens dehumanisering af modstan-

deren.

Det er i den sammenhæng glædeligt,

at danske politikere ser ud til at komme

ud af det stille diplomati over for USA på

torturområdet med en udtalt forventning

om, at de politiske ansvarlige for torturen

på Guantanamo retsforfølges.

Jan Ole Haagensen,

leder af RCTs internationale afdeling.

Obama varsler nye toner i kampen mod tortur

International RCT-konference blev stor succesAf kommunikationsmedarbejder

Simon Ankjærgaard

nin Raghuvanshi fra RCTs indiske partner

People’s Vigilance Committee on Human Rights.En særlig workshop var helliget en

diskussion af den banebrydende Field

Manual on Rehabilitation, som RCT udgav i

2008 og som er en praktisk vejledning - en

slags ABC - for sundhedspersonale i felten.

Manualen vil i 2009 blive opdateret, så den

til stadighed indeholder den nyeste, evi-

densbaserede viden indenfor rehabilitering

af torturofre. På baggrund af blandt andet

indlæg på konferencen, vil manualen også

på sigt blive oversat til flere sprog.

På www.rct.dk kan man læse referater

og downloade en bred vifte af oplægshol-

dernes præsentationer samt se billeder fra

konferencen.

ste familie og venner påvirkes.

Både i RCT og blandt de mange konfe-

rencedeltagere var der efter konferencen

stor tilfredshed at spore.- Den internationale konference i Kø-

benhavn var meget udbytterig og informa-

tiv. For mig er det meget vigtigt hele tiden

at søge og opnå ny viden om torturrehabili-

tering, så vi kan forbedre livet for ofrene for

tortur og organiseret vold, siger lægen Le-

Rehabilitering og forskning. Udbyttet var stort, da RCT i december satte 175

forskere og praktikere fra 30 lande stævne til en stor konference om evidensbaseret rehabilitering.

Hvordan ofre for tortur og organiseret

vold bedst rehabiliteres blev diskuteret

indgående og i dybden, da RCT i starten

af december inviterede internationale

forskere og praktikere til stor konference i

København.

Med afsæt i RCTs mangeårige viden

om og erfaring indenfor feltet blev alle

aspekter af rehabiliteringen vendt, herun-

der vigtigheden af en helhedsorienteret

og tværfaglig løsning, der ser på både tor-

turoverleverens fysiske, psykiske og sociale

situation, samt på hvordan deres nærme-

Page 3: RCT NYT nr. 1, 2009

Af Erik Wendt, program manager for Asien

Projekter i SYD. RCT er stærkt bekymret over den humanitære krise

og de systematiske og brutale krænkelser af menneskerettighederne, der følger i kølvandet på den 25 år lange konflikt mellem de srilankanske regeringsstyrker og De Tamilske Tigre.

I Sri Lanka har den årelange krig mellem

regeringen og De Tamilske Tigre (LTTE) med-

ført ufattelige lidelser for hundredetusin-

der af uskyldige familier i konfliktområdet

i det nordlige Sri Lanka. De lever i et mare-

ridt på liv og død, fanget i kampe mellem

singhalesiske regeringstropper og LTTE.

Det internationale samfund har ikke

hidtil evnet at få regeringen i Sri Lanka til

at stoppe krigen og dermed afbøde den hu-

manitære katastrofe. Internationale appel-

ler om øjeblikkelig våbenhvile og adgang

for humanitær nødhjælp preller af på rege-

ring og hærledelse. I skyggen af konflikten

krænker regeringen systematisk menne-

skerettighederne. En veritabel klapjagt på

regimekritiske pressefolk og organisationer

er i gang.

Drab på regimekritikereRegeringen fastholder, at den fører en legi-

tim krig, at situationen er under kontrol og

at civile tabstal er langt overdrevne. I re-

geringens retorik er den humanitære krise

forårsaget af LTTE. Landets sejrssikre le-

delse under præsident Mahinda Rajapakse

forsikrer igen og igen det internationale

samfund om, at den bestemt ikke har no-

get ønske om at tilsidesætte menneskeret-

tigheder eller at forhindre, at humanitær

bistand når frem til de nødlidende.

Kendsgerningen er imidlertid, at krigen

understøttes af et sæt radikale undtagel-

seslove, der giver store beføjelser til poli-

tiet, blandt andet muligheden for at bruge

tortur og hårdhændede forhørsmetoder.

Undtagelsestilstanden gør samtidig rege-

ringen i stand til at kontrollere pressen og

forhindre, at uafhængige medier får ad-

gang til krigszonen for at dække den blo-

dige udvikling. I Sri Lanka kan det at skrive

kritisk om krigen medføre likvidering.

Den anerkendte redaktør på den engelsk-

sprogede avis The Sunday Leader, Lasantha

Wikramatunga, blev i januar 2009 likvide-

ret på åben gade i hovedstaden Colombo.

Drabet er hverken blevet fordømt eller

forsøgt efterforsket af myndighederne.

Lasantha Wikramatunga er blot den sene-

Netværksmødemodellen. RCTs projekt

om kriminalitetsforebyggelse blandt

traumatiserede flygtningefamilier har

opnået betydelig økonomisk støtte:

Egmont Fonden har doneret 5 mio kr.,

Trygfonden 2 mio kr. og Integrations-

ministeriet 1 mio kr. De processuelle

netværksmøder bruges som et værktøj

til forebyggelse af kriminalitet blandt

udsatte børn og unge. Alle relevante

parter omkring børnene søges inddraget

i et tværfagligt, forebyggende samarbej-

de. Netværksmøderne i projektet skal

implementeres i seks kommuner. Fore-

løbig har RCT underskrevet samarbejds-

aftale med Skive og Hillerød kommuner.

Aftaler med yderligere fire kommuner

er ved at komme i hus. Projektet løber

over fire år.

Den Blå Skygge. I samarbejde med for-

laget Tiderne Skifter markerede RCT 10.

december 60-året for Menneskerettig-

hedserklæringen med udgivelse af Ma-

riano Saravias bog Den blå skygge. Ved

arrangementer på RCT og i rejseboghan-

delen Tranquebar fortalte torturover-

lever Luis Urquiza om den beskidte

krig i Argentina og det efterfølgende

retsopgør. På www.rct.dk er gengivet

flere af de mange rosende anmeldelser

af bogen.

Blog. I midten af januar lancerede RCT

en ny blog-portal på www.rct.dk. Pen-

nefører på Anti-tortur bloggen er advo-

cacykoordinator Tue Magnussen, der

løbende vil fortælle om arbejdet mod

tortur og – frit fra leveren – kommentere

på temaer og udviklingstendenser.

Gaza-demonstration. RCT stod som

anbefaler af den store tværpolitiske

demonstration 13. januar mod det is-

raelske angreb på og invasion af Gaza.

Demonstrationen var arrangeret af

Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk-

Palæstinensisk Venskabsforening. Den

startede på Rådhuspladsen og endte på

Christiansborg Slotsplads. Talerne er

gengivet på www.danpal.dk

Forskningens døgn. RCT deltager igen

i år i det landsdækkende fremstød. Det

sker torsdag 23. april med oplæg af for-

skere og åbent hus i dokumentations-

centret kl. 14.30-18. Program for dagen

kan ses på www.rct.dk

Massive krænkelser i Sri Lanka Kort nyt

ste af adskillige journalister, der er blevet

myrdet i Sri Lanka.

Trusler mod RCT-partnereRCT har sammen med Asian Human Rights

Commission (AHRC) og lokale partnerorga-

nisationer i mange år dokumenteret de

grove krænkelser af menneskerettigheder

i Sri Lanka. Det er en dokumentation af en

dagligdag, hvor kidnapninger, tortur, mord

og tvungen rekruttering til mere vold og en

umulig krig er blandt de alvorlige brud på

menneskerettighederne.

Desværre er situationen blevet forvær-

ret. Menneskeretsorganisationer er fortviv-

lede over de langsigtede psykologiske og

sociale konsekvenser for befolkningen som

helhed.

RCTs partnerorganisationers arbejde

mod tortur i Sri Lanka bliver fortsat vanske-

ligere og farligere. De oplever, at anonyme

personer foretager telefonopkald og frem-

turer med dødstrusler mod personalet. Den

24. januar 2009 blev vores lokale partner

Right to Life ringet op og en anonym mands-

stemme fremførte: “Hvis I ikke stopper jeres

arbejde vil to eller tre af jer blive myrdet”.

RCT og AHRC tager disse trusler meget

alvorligt. Vi har øjeblikkeligt protesteret til

Sri Lankas regering og politidirektør med

krav om at disse dødstrusler bliver under-

søgt, og at de nødvendige skridt for at be-

skytte ansatte og deres familier tages.

Forsvarsadvokaten Amitha Arriyaratne

er en modig advokat. Han vover fortsat at

føre sager om tortur ved retten i Sri Lanka,

men frygter nu for sit liv og ikke mindst for

sin hustru og to små børn. Han blev den 27.

januar 2009 truet på livet og overfaldet på

politistationen i Negombo. Tre dage senere

blev hans hus sat i brand af ukendte perso-

ner. Politiet kom for sent til gerningsstedet

og har ikke foretaget nogen undersøgelse i

denne sag.

RCT er bekymret for, at Sri Lanka helt

ophører med at være et civiliseret rets-

samfund baseret på respekt for menneske-

rettigheder og demokratiske idealer. Den

srilankanske regering kan måske vinde en

militær sejr over De Tamilske Tigre, men vil

med sikkerhed ikke vinde freden som følge

af de frygtelige menneskeretslige og huma-

nitære konsekvenser for befolkningen.

RCT vil fortsætte med at støtte det nød-

vendige arbejde for menneskerettigheder og

mod tortur og organiseret vold i landet.

Page 4: RCT NYT nr. 1, 2009

R C T N Y TMarts 2009 • Årgang 10 • Nr. 1

Af advocacykoordinator Tue Magnussen

Politik. RCT er skarp modstander af de diplomatiske garantier fra torturlande,

som flere danske politikere ønsker at gøre brug af. Sporene fra bl.a. Sverige skræm-mer.

I 2001 kort før jul blev ægypteren Ahmed

Agiza arresteret i sit hjem i Sverige. Han

havde netop fået afslag på asyl, fordi han

var mistænkt for terror. Den svenske rege-

ring besluttede at udvise Agiza til Ægypten

mod en officiel ægyptisk garanti om, at

han ikke ville blive udsat for tortur. Få

timer efter sin anholdelse sad Agiza be-

døvet, lænket og barfodet i et CIA-fly, som

den amerikanske efterretningstjeneste

havde stillet til rådighed. Fra Stockholm

blev Agiza fløjet til Ægypten, hvor han blev

fængslet og udsat for tortur.

Det indgik i Sveriges aftale med Ægyp-

ten, at den svenske ambassadør i landet

skulle holde øje med Agiza for at sikre,

at han ikke blev udsat for tortur. Men det

hindrede ikke det videre forløb, og siden

konstaterede både FNs torturkomité og

FNs menneskerettighedskomité, at Sverige

havde overtrådt det absolutte forbud mod

tortur.

Forsikringer er ingen garantierHistorien om Agiza sår alvorlig tvivl om

brugen af diplomatiske forsikringer eller ga-

rantier, der skal garantere sikkerheden for

personer, som udvises til lande, der ellers er

kendt for at bruge systematisk tortur. Ud-

over at være pinlig for Sveriges internatio-

nale omdømme har Agiza-sagen rystet både

regering og opposition i Sverige og skabt en

dyb skepsis over for brugen af diplomatiske

garantier.

- Diplomatiske forsikringer er en dårlig

ide, fordi de indgås med lande, vi i forvejen

ikke stoler på, når det gælder menneskeret-

tigheder, udtalte den svenske integrations-

minister Tobias Billström.

Herhjemme har vicestatsminister Lene

Espersen (K) og leder af Dansk Folkeparti

Pia Kjærsgaard i forbindelse med tuneser-

sagen talt varmt for diplomatiske garantier,

så Danmark uden at bryde konventionerne

kan tvangsudsende terrormistænkte frem

for at have dem på tålt ophold.

En arbejdsgruppe under Integrationsmi-

nisteriet er blevet nedsat for at undersøge

retssikkerheden i forbindelse med brug af

diplomatiske garantier. RCT har på et møde

med arbejdsgruppen argumenteret skarpt

imod denne brug af diplomatiske garantier.

RCTs argumenter er oplistet i et 12-siders

notat, der kan ses på www.rct.dk

Videnskabelige seminarer. Onsdag 11.

marts taler jurist Peter Vedel Kessing,

Institut for Menneskerettigheder, og Pe-

ter Dahl Thruelsen, Forsvarsakademiet,

om War on terror, Counter-Insurgency and

the Prevention of Torture. Onsdag 6. maj er

emnet Retrospective and Prospective Reha-

bilitation Research at RCT med oplæg ved

RCT-forskerne Kamilla Portala, Karen

Prip og Marianne Engberg. Emne samt

oplægsholdere for seminaret tirsdag 26.

maj kommer snarest på hjemmesiden

www.rct.dk Seminarerne afholdes kl.

14.30-16.00 i RCTs stueetage i Borger-

gade 13, Kbh. K. Tilmelding er ikke nød-

vendig og deltagelse er gratis.

Nye ansigter. 1. januar blev følgende

nye medarbejdere ansat i rehabilite-

ringsafdelingen: Lægerne Yvonne Gra-

dert og Charlotte Sølver Rehling (begge

specialister i almen medicin), social-

rådgiver Julie Ravn Hansen, fysiotera-

peuterne Anne-Mette Hestbjerg Karrer

og Hanne Frank Nielsen, psykolog Rim

Alawi Abdulla Mulhi. Samme dag star-

tede HR-konsulent Ann Trampedach

i planlægnings- og supportafdelingen

og direktionssekretær Margit Jensen.

1. februar sagde RCT ydermere goddag

til seniorforsker og psykiater Marianne

Engberg, der kommer fra et lektorat ved

Århus Universitet, samt til ph.d.-sti-

pendiat Mette-Louise Johansen. Begge

tilknyttes forskningsafdelingen.

Gaza-besøg. RCT-partneren Gaza

Community Mental Health Programme

(GCMHP) fik kort før nytår sit hoved-

kvarter ødelagt af israelske bomber i for-

bindelse med konflikten mellem Hamas

og Israel. 3. februar fik centret besøg af

den svenske udenrigsminister Carl Bildt.

Han mødtes med GCMHPs leder Eyad

El-Sarraj, der hilste et europæisk enga-

gement velkommen og forklarede de

både kort- og langsigtede psykosociale

konsekvenser af den israelske krig mod

Gaza, især for børn. Læs mere om øde-

læggelserne og om Carl Bildts besøg på

www.rct.dk

Ny bog. Andrew M. Jefferson og Steffen

Jensen, begge seniorforskere på RCT,

udgiver bogen State Violence and Human

Rights - State officials in the South. Bogen

præsenteres ved et arrangement på RCT

tirsdag 28. april. Se mere på www.rct.dk

Kort nyt

Af science writer Heidi Koch Tokle

Projekter i SYD. Gazas børn færdes i en atmosfære af nød, undertrykkelse

og konflikt. Oven i har de oplevet 22 dages rædsler med israelernes bombninger, der begyndte 30. december.

Børnene i Gaza har på kort tid været vidner

til, at 1.200 mennesker er blevet slået ihjel

og 5.000 er blevet såret. De har fået forfær-

delige scenarier indprentet og har oplevet

deres forældre hjælpeløse og bange uden

noget trygt sted at søge hen.

Eyad El-Sarraj, psykiater og leder

af Gaza Community Mental Health

Programme (GCMHP), som bl.a. RCT støtter,

fortæller, at mindst halvdelen af Gazas

750.000 børn nu er traumatiserede i en

eller form. Han får konstant meldinger

om børn, der ikke spiser, har voldsomme

mareridt, klynger sig til mødrene, er

passiviserede eller udvikler voldelig

adfærd. Han vurderer, at mange indenfor

de næste uger vil udvikle depression eller

Gazas børn er mærket for livetPTSD (post traumatisk stress syndrom),

hvis ikke der gøres en massiv indsats for at

behandle børnenes traumer og forhindre

kroniske psykiske problemer.

Langtidsfølger af ubearbejdede

traumer er skræmmende. Udover f.eks.

adfærdsvanskeligheder og problemer i

skolen, vil flere af disse børn, ifølge Eyad El-

Sarraj, måske ty til vold og være tilbøjelige

til at tilslutte sig grupper som Hamas.

GCMHP har iværksat en storstilet

handlingsplan rettet mod traumatiserede

børn. Centrets specialister har stor erfaring

med avancerede behandlingsterapier, men

deres styrke er også mange års samarbejde

med de lærere, socialarbejdere og læger,

der møder børnene. Håbet er, at en massiv

indsats nu kan lindre børnenes psykiske

smerte og forhindre, at vold avler mere vold

i fremtiden.

- GCMHP gør et enestående arbejde,

og det er prisværdigt, at det i høj grad sker

i samarbejde med andre organisationer

i Gaza, siger Søs Nissen, RCTs program

manager for Mellemøsten.