A R T I K L E R

Socialforvaltninger tvangsbehandler tortur-overlevere

Palæstinensisk RCT-partner får interna-tional pris i psykiatri

Leder: Specialegod-kendelse stiller krav til RCTs forskning

RCT gennemfører den første videnskabelige undersøgelse af udbre-delsen af tortur

Kort nyt

Kendte politikere og komikere spiller fod-bold mod tortur 26. juni

EU svigter tilsyn af salg med torturinstrumenter

Rehabiliterings- og

Forskningscentret for

Torturofre, RCT

Borgergade 13

Postboks 2107

1014 København K

Tlf.: 33 76 06 00

Fax: 33 76 05 10

e-mail: rct@rct.dk

http://www.rct.dk

Giro 7 38 39 40

ISSN 1606-5827

Juni 2010Årgang 11Nummer 2 R C T N Y T

Socialforvaltninger tvangs-behandler torturoverlevere

Rehabilitering. Torturoverlevere og andre traumatiserede flygtninge i

Danmark oplever med accept fra de høje-ste ankeinstanser, at socialforvaltningen dikterer tvangsbehandling, selvom RCTs læger fx fraråder brug af antidepressiv medicin.

Afdelingslæge i RCT, Ellen Ryg Olsen, har

de seneste par måneder i dagspressen

forsøgt at sætte fokus på diktat og tvang

fra jobcentre og socialforvaltninger, som

betyder, at man ikke har ret til selv at be-

stemme, hvilke lægebehandlinger man vil

underkaste sig, hvis man er afhængig af

overførselsindkomst.

- På RCT har vi flere eksempler på,

at traumatiserede personer, der i årevis

har søgt behandling for at lindre følgerne

af fængsling og tortur, er blevet udsat

for tvangsmedicinering. Fx mødte vi en

traumatiseret mand, hvor bivirkningerne

af medicineringen oversteg, hvad der

måtte være af positiv effekt, og behand-

lingen blev stoppet. Vi nåede meget

længere ved at tilbyde kognitiv terapi,

familieterapi og massiv assistance fra

socialrådgivere, siger Ellen Ryg Olsen.

Må ikke søge førtidspensionVed afslutningen af forløbet, der var vel-

lykket for hele familien, stod det imidlertid

klart, at selvom han nok havde vilje og lyst,

havde han ikke tilstrækkelig funktionsevne

til at kunne udfylde en plads på det danske

arbejdsmarked. Derfor måtte der søges om

førtidspension. Men jobcentret ville ikke

give tilladelse til, at der blev søgt, før der

igen havde været forsøgt behandling med

antidepressiv medicin. Fra jobcentret lød

det:

- Visitationsteamet finder, at du bør til-

knyttes en psykiater med henblik på at

opstarte antidepressiv behandling.

Men som torturoverleveren, der ønsker

at være anonym, bemærkede:

- Vi er nu i Danmark, hvor man ikke

skulle behøve at lyve for at redde sig.

Jeg ønsker ikke at lyve og sige, at jeg ta-

ger medicinen. Medicinen skadede mig

mere, end den gavnede, og det må de da

respektere.

- Fremgangsmåden undrer mig,

lige som det undrer torturoverleveren.

Hans eneste mulighed for at undgå fejl-

behandling er at lyve. Jeg kan ikke forstå,

at det i Danmark skal være nødvendigt at

lyve for at redde sig selv fra overgreb fra

myndighederne, siger Ellen Ryg Olsen.

Styrelse giver afslagEn udvalgt sag blev sendt til Den Sociale

Ankestyrelse. RCT mente, at det har

principiel betydning at få fastslået,

hvor ansvaret for en behandling ligger,

i forvaltningen eller i den behandlende

institution. Ankestyrelsen afslog 30. marts

at tage sig af sagen og gav Beskæftigelses-

ankenævnet ret. Dermed fik jobcentret ret

i, at de kan stille krav om medicinering,

både mod det enkelte menneskes eget

ønske og mod den behandlende læges

anbefaling.

- Denne og andre sager viser, at man

ikke har ret til at bestemme over egen

krop, når man er afhængig af offentlig

forsørgelse, udtaler Ellen Ryg.

Politisk opbakningSagen har vundet parlamentarisk gehør.

Folketingsmedlem Line Barfod fra

Enhedslisten oplyser til RCT NYT, at hun

har bedt beskæftigelsesminister Inger

Støjberg om at kommentere kronikken

»Man kan blive tvangsbehandlet af læger

i Danmark« trykt i dagbladet Information

24. marts og oplyse, om det er korrekt,

at torturoverlevere eller andre kan blive

tvunget af myndighederne til en behand-

ling, som ikke gavner dem, og som endog

kan være med til at forværre deres situa-

tion.n

Af Tue Magnussen, advocacykoordinator

LEDERSpecialegodkendelse stiller krav til RCTs forskning

Palæstinensisk RCT-partner får international pris i psykiatri Af Tue Magnussen, advocacykoordinator

El Sarraj, forsøgte de danske folketings-

politikere i stedet at arrangere et møde i

Jerusalem med den palæstinensiske men-

neskerettighedsforkæmper. Det lykkedes

imidlertid ikke for Eyad El Sarraj at få ud-

rejsetilladelse fra Gaza.

Israels mangeårige blokade af Gaza

betyder ikke alene, at det er svært for

bl.a. akademikere - som fx Eyad El Sarraj

- at komme ud og ind af Gaza, men især,

at den palæstinensiske befolkning i om-

rådet, ifølge internationale humanitære

organisationer, fortsat mangler basale

fødevarer, medicin og byggematerialer til

genopbygning efter Israels krig mod Gaza i

januar 2009. n

Gaza Community Mental Health Program-

me (GCMHP), der siden 1994 med støtte

fra Danida har samarbejdet med RCT.

Juan José López Ibor er blandt pionererne

i det 20. århundredes psykiatri og tidligere

præsident for World Psychiatric Association

(WPA).

Han har desuden været med til at

stifte Collegium Internationale Neuro-

Psychopharmacologicum (CINP), som 6.-10.

juni holder verdenskongres i Hong Kong.

Det er også her, prisen vil blive overrakt til

Eyad El Sarraj, hvis han ellers kan få til-

ladelse af Israel til at rejse ud fra Gaza.

Da Udenrigspolitisk Nævn i marts

ikke fik tilladelse af Israel til at besøge

Gaza, hvor de bl.a. skulle have mødt Eyad

Rehabilitering. Den palæstinensiske menneskerettighedsforkæmper Eyad

El Sarraj, der er leder af RCTs partnerorga-nisation i Gaza, er blevet tildelt den pre-stigefyldte internationale. Juan José López Ibor-pris i psykiatri.

Prisen, der blev indstiftet i 2008 og uddeles

hvert andet år, gives til en person i påskøn-

nelse af initiativer til fremme af human

værdighed og rettigheder for de, der har

en psykisk lidelse. Beslutningen om til-

delingen blev truffet af en jury under dens

møde i København i slutningen af marts.

Læge Marianne Kastrup, leder af Center

for Transkulturel Psykiatri, Rigshospitalet,

København, er medlem af prisjuryen.

Lægen Eyad El Sarraj stiftede i 1990

RCT blev i februar 2010 godkendt af

Sundhedsstyrelsen til at rehabilitere

traumatiserede flygtninge på regions-

niveau og til at have højt specialiseret

funktion vedrørende diagnostik og

behandling af særligt komplicerede,

traumatiserede flygtninge.

Konkret betyder det, at Sundheds-

styrelsen anerkender, at RCT er et af

tre steder i Danmark, man kan henvise

torturoverlevere til for rehabilitering

på højt specialiseret niveau, hvis andre

ikke kan klare opgaven.

Inden for alle specialer findes en

sådan opdeling i Danmark. Fx kan en

hjertepatient blive indlagt på et almin-

deligt hospital uden regionsfunktion,

men skal derefter overflyttes til et

andet sygehus, som på regionsniveau

må behandle hjertepatienter. Kan dette

hospital ikke klare opgaven, skal det

henvise til et hospital, som har højt

specialiseret funktion, fx Rigshospitalet.

De nye funktioner er en del af

Sundhedsstyrelsens specialeplan, som

skal sikre, at landets hospitaler og kli-

nikker lever op til styrelsens krav om

kvalitet i behandlingen af patienter.

Sundhedsstyrelsen har dermed fået

mulighed for fremover at holde offent-

lige og private hospitaler i kort snor for

at sikre, at de lever op til styrelsens krav.

I et interview til Dagens Medicin siger

Sundhedsstyrelsens administrerende

direktør, Jesper Fisker, tydeligt, at hospi-

taler og klinikker vil blive kontrolleret en

gang om året.

Mere forskningDer er ingen tvivl om, at funktionstilde-

lingen er en kæmpe anerkendelse fra

officiel side. Set med mine øjne er det

en naturlig konsekvens af RCTs hårde og

målrettede arbejde med at rehabilitere

traumatiserede torturoverlevere.

RCTs rehabilitering af traumatiserede

flygtninge er ofte multidisciplinær og

på højt specialiseret niveau. Det om-

fatter en psykosocial, psykiatrisk og

somatisk indsats i forhold til diagno-

stik, behandling og revalidering. Sund-

hedsstyrelsen lægger endvidere vægt på,

at der ydes et tværfagligt samarbejde

med relevante specialer og kommunale

myndigheder samt netværk.

Med tildelingen af funktioner

kommer også en række udfordringer.

For godkendelsen til at varetage højt

specialiserede funktioner indebærer

en forpligtelse til aktivt at bidrage til

forskning, udvikling og uddannelses-

opgaver i relation til funktionen. Det skal

fremme den nødvendige opbygning og

vedligeholdelse af ekspertise, udvikling

og uddannelse, så Danmark kan opret-

holde og udvikle sundhedsvæsnets ydel-

ser.

Konsekvenserne for Rehabiliterings-

afdelingen bliver, at den kliniske forsk-

ning skal styrkes. Det vil også betyde, at

rehabiliteringspersonalet skal deltage i

flere kurser for konstant at være på for-

kant med udviklingen inden for deres

fag. Skal vi holde fast i nedbringelsen af

den fortsat alt for lange ventetid, skal

Rehabiliteringsafdelingens kapacitet

styrkes. Det sikrer, at RCT fortsat kan

være en højt specialiseret Rehabilite-

ringsinstitution. n

Af Henrik Nielsen, overlæge, dr.med., leder af Rehabiliteringsafdelingen

Forskning. Ny RCT-forskning fra Bangladeshs vestlige Meherpur

distrikt bekræfter, at tortur er meget udbredt. Studiet, der er gennemført af forsker Shr-Jie Sharlenna Wang, har gennem systematiske undersøgelser dokumenteret omfanget af overgreb og spredningen i de lokalsamfund, hvor RCTs partnere arbejder.

Over 30 % af de 4870 personer, der deltog

i undersøgelsen, fortalte, at de havde

et familiemedlem, som havde været

udsat for tortur eller nedværdigende

behandling. 30 % havde oplevet, at et

familiemedlem var blevet anholdt eller

tilbageholdt uden dommerkendelse.

Undersøgelsen, Household exposure

to violence and human rights violations in

western Bangladesh (I) : prevalence, risk

factors and consequences. BMC International

Health and Human Rights, 2009, en såkaldt

husholdsundersøgelse, der blev indledt

i 2008, viser også, at over 80 % af de

adspurgte har været udsat for organiseret

kriminalitet og politisk vold. 66 % havde

hørt skud eller bomber i deres nabolag.

Og 75 % havde oplevet vold mod deres

naboer. Endelig viste studiet, at der var

en forhøjet risiko for overgreb for de, der

var politisk aktive.

Gæld efter torturDe foruroligende tal bekræfter vores

billede af den voldsomme hverdag Ban-

gladeshs borgere lever i, og at det at være

politisk aktiv er en farlig virksomhed,

som ikke bare straffes med tortur, men

også økonomisk.

Halvdelen af de personer, som havde

været udsat for overgreb, oplevede, at

den største konsekvens var et fald i ind-

komst. Det påvirkede ikke kun ofrets

familie her og nu, men satte også mere

end 40 % af familierne i gæld.

Tortur straffer ikke kun den enkelte,

men går ud over hele husholdningen.

Selvom den økonomiske vækst i Bangla-

desh de sidste 10 år har været på mere

end 6 %, lever 80 % af befolkningen under

Verdensbankens fattigdomsgrænse på 2$,

mens 40% lever i ekstrem fattigdom for

under 1$ om dagen.

Politiske barriererAt omfanget af overgreb og tortur er så

voldsomt, skyldes den politiske accept

af systemet og politiets praksis. Siden

Bangladeshs oprettelse i 1971 har landet

RCT gennemfører den første videnskabelige undersøgelse af udbredelsen af tortur

Kort nyt

desværre været præget af krig og politisk

ustabilitet. Selv efter demokratiet blev

indført i 1991, kun afbrudt af militært

styre fra 2006-08, har kupforsøg, mord og

overgreb været en fast del af det politiske

liv.

Alle de demokratiske regeringer har

åbenlyst anvendt politiet og domstolene

til at undertrykke politiske modstandere

og fremme deres egne interesser. De

har udøvet deres indflydelse på alle ni-

veauer i samfundet fra politidirektøren

og universitetsrektorerne ned til de

mindste administrative enheder ude i

landdistrikterne.

Bangladesh har haft mange forskel-

lige regeringer i sin korte levetid. De

mange skift i partipolitisk lederskab gør

sig ikke blot gældende i parlamentet,

men betyder at alle centrale personer

inden for staten udskiftes ved hvert

valg. Ustabiliteten breder sig som ringe

i vandet og får betydning i alle aspekter

af samfundet, og i alle former for social

organisering.

Politiet kan ikke straffesEn af de helt store tidsler i buketten af

problemer er, at de politiske ledere og

regeringerne har opretholdt og anvendt

love, der blev oprettet under de tidlige

udemokratiske perioder.

Den mest kendte er Special Powers

Act (SPA) fra 1974. Loven tillader politiet

at anholde hvem som helst når som helst

og uden åbenbar sigtelse. Det kan ske,

uden at politiet kan blive holdt ansvarlig

for dets handlinger. Der er altså tale om

komplet straffrihed.

De skiftende regeringer har været

udsat for et massivt udefra kommende

pres for at fjerne SPA. Det er dog endnu

ikke lykkedes, fordi regeringerne har set

en fordel i at opretholde denne og lig-

nende love, når de var ved magten. SPA

står centralt i, at politiets overgreb kan

fortsætte. Udfordringen er at få ændret

de politiske lederes praksis til ikke at

bruge statsapparatet og især politiet til

at undertrykke modstandere og fremme

egne interesser.

RCT har været engageret i Bangladesh

i mere end 15 år og har sammen med lo-

kale organisationer arbejdet for at hjælpe

ofre for tortur og vold. Men siden RCTs

kontrakt med partnerorganisationen

Odhikar udløb i marts 2010, har RCT ikke

været aktiv i landet.n

Af Morten Koch Andersen, ph.d.-studerendeNye ansigter. Inga Rossen begyndte 1. marts

som regnskabsmedarbejder i Planlægnings-

og Supportafdelingen. 1. juni startede Lene

Jelbert som souschef i Rehabiliteringsafde-

lingen og Vibeke Hintze Holm som bioana-

lytiker i Forskningsafdelingen.

Asylbørneneudnu.dk. RCT anbefaler under-

skriftindsamlingen »Asylbørnene ud nu«.

Under henvisning til, at alle børn har ret

til en barndom, opfordrer initiativtagerne

til www.asylbørneneudnu.dk den danske

regering og Folketinget til at vedstå sig

ansvaret for de asylbørn, der befinder sig i

Danmark. Underskriftindsamlingen har 3

basale krav:

Asylbørnene skal ud af centrene. Børnene

skal leve et normalt liv med deres forældre.

Børnene og deres forældre skal have den

behandling og de tilbud, de har brug for,

så de kan komme sig over deres traumer.

På et velbesøgt seminar på RCT 24. marts

blev der gennem indlæg af juraprofessor

Eva Smith, Københavns Universitet, og so-

cialkonsulent Karen Louise Christiansen,

Dansk Røde Kors, samt forskningschef Edith

Montgomery, RCT, sat fokus på asylbørnene.

Høringssvar. RCT indsendte i april hørings-

svar i forbindelse med forslag til lov om æn-

dring af udlændinge- og integrationsloven

og til forslaget om ny strategi for dansk

udviklingsbistand. Se høringssvarene på

www.rct.dk

Indien. RCT advarede 16. april i et brev

til justitsminister Lars Barfoed mod, at

Danmark påtænker at ville udlevere den

terrormistænkte danske statsborger, Niels

Holck, til Indien. Brevet, hvori RCT bl.a.

argumenterer principielt mod brugen

af »diplomatiske garantier«, og justits-

ministerens svar kan ses på www.rct.dk

Netværksmøde. Netværket European Net-

work of Rehabilitation Centres for Survivors

of Torture holdt sit årlige møde i København

fra 19. til 21. maj, hvor RCT og OASIS var

værter for ca. 75 deltagere fra både øst- og

vesteuropæiske lande. Temaet for årets

konference, der blev åbnet af Københavns

socialborgmester Mikkel Warming, var

»Right to Health and Rehabilitation« og

fokuserede bl.a. på de europæiske staters

sundhedsmæssige forpligtelser over for

torturoverlevere, og hvad der reelt bliver

gjort i de enkelte lande. Emnet blev belyst

ud fra sundhedsfaglige, lovgivningsmæssige

og politiske perspektiver. n

R C T N Y TJuni 2010• Årgang 11• Nr. 2

Kendte politikere og komikere spiller fodbold mod tortur 26. juniAf Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

Kommunikation. På FNs årlige dag for støtte til torturofre 26. juni tør-

ner politikere, Old Boys landsholdsspil-lere, kulturpersonligheder, forskere og politi- og militærfolk sammen til street soccer-turnering på Nytorv ved Byretten i København.

Mini-fodboldturneringen skal skabe op-

mærksomhed om RCTs kamp mod tortur

og de vilkår, torturoverlevere lever under

i Danmark.

- Tortur er et ekstremt udbredt pro-

blem. Ifølge Amnesty Internationals

seneste årsrapport udøver halvdelen

af verdens stater tortur mod deres bor-

gere. RCTs forskere vurderer, at ca. 4,2

milliarder mennesker lever i risiko for

at blive udsat for tortur. Derfor er det

meget vigtigt at sætte bekæmpelse af

tortur højt på den politiske dagsorden,

siger Bengt Sjölund, professor og direk-

tør i RCT, og fortsætter:

- Mange torturoverlevere i Danmark

lever et isoleret liv og deltager ikke i

fritidsaktiviteter eller arbejdslivet som

andre. Ved at vise en aktivitet, som man-

ge tager for givet, ønsker vi at kaste lys

over torturoverlevernes problematiske

dagligliv, siger Bengt Sjölund.

Mød forskerneForuden fodboldturneringen vil der også

være mulighed for at tale med RCTs

forskere om den seneste forskning i tor-

turforebyggelse og -behandling.

På dagen kan forbipasserende hilse

på ph.d.-studerende Karen Prip. Hun

forsker i de skader, som falanga-ofre

har fået efter at være blevet udsat for

slag under fødderne. Konsekvensen er

smerter i ben, fødder, ryg og problemer

med at gå, stå og sidde.

Du kan også få indsigt i RCTs

programarbejde i Sydafrika. Her vil

Anne Bay Paludan fortælle om det

mangeårige samarbejde med RCTs

partnerorganisation Centre for the

Study of Violence and Reconciliation

om rehabilitering af torturoverlevere

og forebyggelse af tortur i det sydlige

Afrika.

Arrangementet løber fra kl. 11-16. Du

kan se programmet på www.rct.dk n

International. Siden 2006 har et EU-regulativ (EC 1236/2005) forbudt

eksport og import af instrumenter, der udelukkende anvendes til dødsstraf.

Det er fortsat tilladt at eksportere instru-

menter som ben- og håndjern, tommel-

skruer og ’stød-redskaber’, der kan lam-

me personer med en kraftig elektrisk

impuls på en styrke under 10.000 volt.

Eksporten må dog kun finde sted, hvis

det enkelte EU-land udsteder en særlig

tilladelse. Samme EU-regulativ påbyder

også, at landene skal rapportere, hvilke

eksport- og importtilladelser, der udste-

des. Det sker ikke, viser en ny rapport fra

Amnesty International.

-Kommissionens tilsyn med lande-

nes kontrol af denne handel er tilsyne-

ladende langt fra tilfredsstillende og bør

skærpes, siger Jan Ole Haagensen, leder

af RCTs internationale afdeling.

Skærp nuværende regulativPå trods af forbuddet gives der fortsat

tilladelser til international handel med

eksempelvis væg- og gulvjern til fast-

låsning af personer og til handel med

forskellige typer af benjern, der er kon-

strueret sådan, at de påfører unødig

smerte og lidelse. Adskillige firmaer i

EU-området reklamerer fortsat for stun-

bælter, der med en simpel fjernbetjening,

kan påføre fanger et stød på 50.000 volt

på 100 meters afstand. Firmaerne for-

midler tilsyneladende gerne handler

mellem aktører uden for EUs indre mar-

ked.

- Vi opfordrer Erhvervsministeren

til at presse på for en skærpelse af det

nuværende regulativ, så de nuværende

huller bliver lukket, udtaler Jan Ole

Haagensen og fortsætter:

- Regulativet er væsentligt, fordi det

styrker det internationale samfunds ind-

sigt i handlen med torturinstrumenter.

Danmark bør derfor presse på for, at dis-

se rapporteringsmekanismer udbredes,

også uden for EU-området.

Salg til torturstaterUnder det nuværende regulativ har

Tjekkiet eksempelvis givet tilladelse til

eksport af stun-udstyr til Israel, Pakistan,

Moldova, USA, Venezuela og Cameroun

- lande, der alle har anvendt systematisk

tortur. Til lande som Mexico, Georgien

og Mongoliet er der endog også givet til-

ladelse til eksport af arm-, benjern og

tommelskruer.

- Det eneste formål med dette udstyr

er at påføre tilfangetagne personer unø-

dig lidelse og smerte. Derfor bør det

stoppes øjeblikkeligt, understreger Jan

Ole Haagensen.

Men det er ikke kun Tjekkiet, der

står for denne eksport. Ifølge rapporten

fra Amnesty International lader lande

som Italien, Belgien, Finland, Ungarn,

Tyskland og Spanien også til at være

involveret. På grund af et manglende

tilsyn med de tilladelser, der udstedes

af de enkelte EU-lande, er det dog svært

at få et samlet overblik over problemets

omfang.

To danske medlemmer af Europa-

parlamentet, Søren Søndergaard (N)

og Britta Thomsen (A), har derfor rejst

sagen over for Kommissionen.n

EU svigter tilsyn af salg med torturinstrumenterAf Henrik Rønsbo, seniorforsker