A R T I K L E R

Tortur kan udryddes men den politiske vilje mangler

Når lidelse bliver hver-dag

Leder: Politikeres per-sonlige profilering går ud over torturbekæm-pelsen

Obama bør retsforfølge Bush-administrationen

Kort nyt

Falangaofre er mere handicappede end andre torturoverlevere

Praktiserende læger spotter ikke torturover-levere

Rehabiliterings- og

Forskningscentret for

Torturofre (RCT)

Borgergade 13

Postboks 2107

1014 København K

Tlf.: 33 76 06 00

Fax: 33 76 05 10

e-mail: rct@rct.dk

www.rct.dk

Giro 7 38 39 40

ISSN 1606-5827

September 2010Årgang 11Nummer 3 R C T N Y T

Tortur kan udryddes men den politiske vilje mangler

Rehabilitering. Bush-administrationen, politiske problemer i FN og manglende

forståelse for torturens konsekvenser er år-sager til den massive udbredelse af tortur, mener FNs afgående specialrapportør for tortur.

Grundlaget er der, men den politiske vilje mangler. Så enkelt beskriver FNs afgående specialrapportør for tortur, den østrigske professor Manfred Nowak, årsagen til, at tortur stadig udøves bredt og systematisk.

- Det er op ad bakke at få staterne til at efterleve FNs torturkonvention. De fleste lande har stadig ikke kriminaliseret tortur, selvom 147 har ratificeret konventionen. Sta-terne benægter ikke, at tortur finder sted. De tager det bare ikke alvorligt. Af de 17 lande, jeg besøgte, havde kun ét - nemlig Danmark - afskaffet tortur, udtaler Manfred Nowak til RCT NYT.

Pilen peger ifølge Nowak mod USA, hvor-fra Bushs krig mod terror alvorligt undermi-nerede bekæmpelsen af tortur. - I mange af de lande, jeg har besøgt, sagde embedsmændene: “Hvorfor kritiserer du os, når selv USA udøver tortur?”, fortæller Man-fred Nowak.

Også i FN-systemet har der været forhin-dringer for Nowaks arbejde. Han forklarer, at reformen af FNs menneskerettighedssystem med overgangen fra Menneskerettigheds-kommissionen til Menneskerettighedsrådet fjernede meget fokus fra vigtige emner. Det resulterede samtidig i en paradoksal situa-tion, hvor staterne havde mere fokus på at granske de særlige procedurer, der ligger til grund for Nowaks arbejde, frem for de sta-ter, som han havde undersøgt.

- Det var en totalt absurd situation, hvor vi blev opfattet som rivaler, kritiserer han.

Tortur er ikke så slemt enddaEn anden forklaring på den manglende pli-tiske vilje er, ifølge Nowak, en udbredt op-fattelse af, at tortur ikke er så slemt endda. Først når misopfattelsen blandt politikere, politi, fængselspersonale, dommere m.fl. æn-dres, bliver det muligt at afskaffe tortur.

- Der er ingen forståelse for, at tortur er et direkte angreb på kernen af den menneske-

lige værdighed. Det er et stort problem, siger Manfred Nowak.Opnår man den forståelse, kræver det efter-følgende bekæmpelse af straffrihed for bød-ler og forebyggelse for at komme torturen til livs.

- Jeg er overbevist om, at politi og fæng-selsdirektører kunne stoppe tortur, hvis der var politisk vilje. Amnesty International har opstillet et 12-punkts program, som forkla-rer, hvad der skal gøres. For eksempel skal vi afskaffe, at folk bliver tilbageholdt hemme-ligt i isolationsfængsling. Frihedsberøvede skal have direkte adgang til advokat, læge og familie. Og de skal stilles for en dommer inden for 48 timer. Derudover er en vigtig sikkerhedsforanstaltning indførelsen af et absolut uafhængigt monitoreringssystem med regelmæssige inspektioner af fængsler. Vi kan stoppe tortur, hvis vi sørger for, at torturbødler får lange fængselsstraffe i lig-hed med mordere og personer, der har be-gået grov vold. Der vil naturligvis altid være brodne kar, men de vil være få, pointerer Nowak. Behov for ny konventionHvor der er godt juridisk grundlag for tortur-bekæmpelse, er der derimod ringe beskyttel-se af en af de allersvageste grupper i sam-fundet, de fængslede og frihedsberøvede.

- Der er et akut behov for en FN-konven-tion for frihedsberøvede personer. På mine missioner mødte jeg mange indsatte, som havde været udsat for tortur i flere dage, men som beskrev det at være fængslet un-der umenneskelige forhold i flere år som meget værre, siger Nowak.

Han forklarer, at fængsler i mange af ver-dens lande er overbefolkede. Mange fanger må sove på skift, da de hverken har en seng, madras eller nok plads på betongulvet. Og hvis de ikke har familie, der kan hjælpe med at skaffe mad, overlever de kun på medfan-gers nåde.

- Ligegyldigt hvilken forbrydelse de har begået, skal de behandles værdigt og hu-mant, understreger Nowak.

Læs hele interviewet på engelsk på rct.dk n

Af Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

LEDERPolitikeres personlige profilering går ud over torturbekæmpelsen

Når lidelse bliver hverdagAf Heidi Koch Tokle, science writer

velmenende palæstinensiske og interna-

tionale organisationer. Man formår ikke at

se, at det, der for alvor påvirkes, når man

lever i et kontinuum af konflikt, er hver-

dagen. Spørgsmålet er så, hvordan man

kan behandle hverdagen, uddyber Lotte

Buch.

I ni måneder har Lotte Buch indsamlet

data om familier i de besatte palæstinen-

siske områder, og i fire måneder har hun

desuden lavet feltarbejde blandt interna-

tionale donorer og hjælpeorganisationer.

Afhandlingen Uncanny Affect: Relations,

Enduring Absence and the Ordinary in Families

of Detainees in the Occupied Palestinian Ter-

ritory kan downloades på rct.dk. n

døden. Men da kvinderne i dette tilfælde

lever i et slags limbo på ubestemt tid, hvor

ægtefællen både er tilstede og fraværende

på samme tid, bliver lidelse en del af hver-

dagen. Det hjemlige bliver både hjemligt og

hjemsøgt på samme tid, siger Lotte Buch.

Lotte Buch beskriver, hvordan der findes et

sprog for at tale om lidelse ikke blot blandt

palæstinenserne selv, men også blandt

internationalt orienterede behandlingstil-

bud. Sproget er dog ufuldkomment, idet

det kun favner lineær lidelse og ikke den

lidelse, som er kontinuerlig og uden ende.

Eksempelvis har omverdenen en klar for-

ståelsesramme for lidelse, når det gælder

enker til martyrer, men ikke når det gælder

hustruer til fanger.

-Disse kvinders lidelse bliver ikke an-

erkendt og mødt, hverken af dem, der

skal drage omsorg for dem, familien eller

Forskning. Ny ph.d.-afhandling rejser spørgsmål ved den måde, internatio-

nale organisationer anskuer lidelse hos sekundære ofre i konfliktområder.

Palæstinensiske hustruer til mænd, der er

fængslet i Israel på ubestemt tid, lever med

vold og lidelse som en mere eller mindre

tydelig daglig manifestation i deres liv. An-

tropolog Lotte Buch har i en ph.d.-afhand-

ling, som hun forsvarede på Københavns

Universitet i juni, undersøgt hvordan både

familierne selv, det omgivende samfund

og internationale NGOer anskuer lidelse og

handler derudfra.

- Det er en almindelig antagelse, at li-

delse har et lineært forløb med en start, en

kulmination og en afslutning. Sårene kan

læges, siger man. Og ja, det gør sig sikkert

gældende i tilfælde af et enkelt traume

eller fx tabet af ens mand ved martyr-

I 2004 vedtog RCTs bestyrelse en ambitiøs

plan, der målrettet gik på, hvordan vi og

andre kan blive bedre til at rehabilitere

torturoverlevere og forebygge tortur på et

solidt fagligt og professionelt grundlag.

Lige nu er RCT ved at gøre status over den-

ne plan. Vi ser på, hvor langt vi er nået, og

hvad der yderligere skal til for at nå vores

mål.

Vores plan var styret af en fremskridts-

tro, der forudsatte, at hvis vi bare skabte

den nødvendige viden, ville beslutnings-

tagere inddrage denne i deres overvejelser

og træffe rationelle beslutninger på bag-

grund deraf. I dag ser vi imidlertid stadig

oftere, at det ikke er tilfældet. Især på

flygtninge- og strafferetsområdet kan vi ud

fra erfaringer og forskning fra andre lande

se, at vi frem for at forebygge lægger ki-

men til større fremtidige problemer.

Går efter mandenFør i tiden byggede politik på saglighed

og oftest også konsensus baseret på et

solidt fagligt grundlag. For tiden er der en

tendens til ikke at forholde sig til indhol-

det. Det gælder alene om at profilere sig i

forhold til sine politiske modstandere ved

at komme med de skarpeste og klareste

synspunkter. En politiker udtalte sågar, at

det gælder om at gå efter manden og ikke

bolden. I en sådan situation har viden eller

ekspertise ringe betydning.

Flygtningeområdet berører RCT, fordi

rigtigt mange af de flygtninge, der kommer

til Danmark er berørt af tortur. Og her ser

vi samme tendens. Vi oplever igen og igen,

at vi kommer til kort. Vi ved for eksempel,

at torturofre og børn af disse ikke har godt

af at opholde sig i flygtningelejre i lang tid.

De får det psykisk værre. Vi ved også, at

torturoverlevere, der har brug for det, skal

i rehabilitering hurtigst muligt. Jo længere

tid der går, desto sværere og dyrere bliver

det at give dem et meningsfuldt liv, hvor de

kan fungere bedst muligt i det danske sam-

fund og forhåbentlig blive gode produktive

borgere og forældre.

Vi ser ofte, at klienter i årevis er kas-

tebold mellem forskellige instanser til

skade for dem selv og vort samfund. Og

når vi og andre fremsætter vores videns-

baserede synspunkter, sker det, at vi bli-

ver beklikket med, at vi bare er en del af

“godhedsindustrien”. Det må vi imidlertid

tage som et kompliment, fordi vi bare gør,

hvad vi er sat i verden for at gøre.

Ingen automatisk opbakningRCT er sat i verden for at udrydde tortur og

lindre smerterne for torturoverlevere. Men

vi er nødt til at forholde os til en situation,

hvor man ikke kan tage det for givet, at der

er opbakning til rehabilitering af torturofre

og det absolutte torturforbud. Vi skal blive

bedre til at få vores budskab om konkrete

resultater igennem, uden at vi går på kom-

promis med sagligheden og den høje fag-

lighed.

Vi skal bruge dette til hurtigst muligt at

få integreret torturofrene, så de kan bidrage

til det danske samfund. Samtidig skal vi

bekæmpe tortur i verden, således at der ik-

ke vil være flere overlevere at rehabilitere.

Hvis ikke, skubber vi bare omkostningerne

foran os. Og regningen kan blive meget

dyr.n

Af Jan Ole Haagensen, ph.d. og leder af International Afdeling

Advocacy. Det trækker ud med luknin-gen af Guantánamo-lejren. Selvom

præsident Obama som den første handling efter sin tiltræden i januar 2009 under-skrev beslutningen om en lukning efter se-nest et år, rummer lejren fortsat hundred-vis af fanger. Det er vigtigt fortsat at lægge pres på USA for at få lukket Guantánamo.

Samtidig må man ikke glemme, at tidli-

gere præsident George W. Bush og andre

i Bush-administrationen ifølge FNs kon-

vention mod tortur bør retsforfølges for

at have overtrådt forbuddet mod tortur.

Bush-administrationen underminerede

definitionen på tortur, da den tillod wa-

terboarding og andre barske afhørings-

teknikker, så længe de ikke gav varige

organskader.

Bush fortryder ikke brug af torturSå sent som i juni gav Bush udtryk for, at

han ikke havde samvittighedskvaler over,

at han som præsident godkendte tortur af

terrormistænkte. I en tale i Michigan ud-

talte Bush:

- Ja, vi brugte waterboarding. Jeg ville

gøre det igen for at redde menneskeliv.

Nødvendigheden af, at Obama retsfor-

følger og placerer ansvaret for Bush-tidens

tortur, understreges af Bushs udtalelser.

Efter 11. september og den bebudede krig

mod terror satte Bush en af de mest funda-

mentale menneskerettigheder, forbuddet

mod tortur, under alvorligt pres.

Lakmusprøven på, om Obama vil tage

et opgør med tortur, er derfor ikke kun

den bebudede, men stadig ikke-realiserede

lukning af Guantánamo, men også om der

vil ske retsforfølgning af Bush, daværende

forsvarsminister Donald Rumsfeld og da-

værende vicepræsident Dick Cheney for

deres sanktionering af tortur.

Obama bør retsforfølge Bush- administrationen for tortur

Kort nyt

Retsopgør kan forhindre gentagelseSelvom et retsopgør med Bush-admini-

strationen for dets ansvar for tortur må-

ske ikke umiddelbart virker realpolitisk

sandsynligt, bør der presses på for at få det

gennemført, så torturkonventionen bliver

efterlevet. Først og fremmest fordi USA

ifølge konventionen har en forpligtigelse

til at retsforfølge personer med ansvar for

tortur. Det er principielt vigtigt, at der ikke

er straffrihed for tortur, også for at undgå

en gentagelse. For det andet fordi det er-

faringsmæssigt er vigtigt for torturofrene,

at de ansvarlige og torturbødlerne bliver

retsforfulgt. Vi skylder både torturofrene

og respekten for retsstaten, at de skyldige

bliver dømt.

Danmark bør går forrestAndre lande bør opfordre USA til at ind-

lede en undersøgelse af ansvaret for den

stedfundne tortur, hvis Obama ikke selv

tager initiativ dertil. Som traditionelt fore-

gangsland i arbejdet mod tortur har Dan-

mark en særlig forpligtelse til at opfordre

Obama-administrationen til at retsforfølge

Bush for den tortur, som han fortsat for-

svarer.

Allerede i 2006 anbefalede FNs særlige

rapportør for tortur Manfred Nowak og

andre FN-eksperter, at alle de personer,

som har begået, beordret, tolereret eller ac-

cepteret tortur og mishandling – helt op til

det højeste militære eller politiske niveau

– bør retsforfølges.

Ved udgangen af oktober går Manfred

Nowak af som FNs særlige rapportør for

tortur. Den bedste afskedsgave, han kan få,

er, hvis USA og Obama lever op til FN-kon-

ventionen og indleder en retsforfølgning af

dele af Bush-administration for tortur. n

Af Tue Magnussen, advocacykoordinator

Fodbold mod tortur. RCT markerede 26. juni

FNs støttedag for torturofre med et street fod-

bold-arrangement på Nytorv i København. AG

København blev vinder af turneringen efter

at have slået Politiet, Forsvarets Auditørkorps,

RCT, folketingsmedlemmer og standup-ko-

mikere. På Facebook er der fotos fra arrange-

mentet.

Gebyr for familiesammenføring. Da rege-

ringen i august forelagde det nye finanslovs-

forslag, fremgik det, at Udlændingeservice

fremover vil opkræve 5.050 kroner pr. person,

når en familie søger om familiesammenføring

i Danmark. RCT finder gebyret urimeligt og til

skade for torturofre.

- Det er umuligt for flygtninge på starthjælp

eller uarbejdsdygtige torturofre at finde fx

20.000 kr. på et discountbudget. Uvished om

familiens skæbne og frygt for dens fremtid

gavner bestemt hverken rehabilitering eller

integration af traumatiserede flygtninge og

torturofre, udtalte socialrådgiver Bente Midt-

gaard.

Nye ansigter. 1. september startede psy-

kolog og ph.d. Inger Agger som projekt-

seniorforsker i Forskningsafdelingen med

en undersøgelse af terapeutiske tilgange i

forbindelse med healing af voldstraumer i

Cambodja.

1. oktober får Rehabiliteringsafdelingen ny

leder. Speciallæge i psykiatri, Gordon Wild-

schiødtz har i ni år været ledende overlæge

på Afdelingen for Regionsfunktioner i

Psykiatrien i Region Sjælland. Fagligt har han

tillige især interesseret sig for søvnforstyrrel-

ser og for neuropsykiatri.

Videnskabelige seminarer. Onsdag 6. oktober

kl. 9-17.00 afholder RCT på Borups Højskole,

Frederiksholms Kanal 24 i København, en

heldagskonference om Victims, Interventions

and Knowledge. Tilmelding senest 1. oktober

til jh@rct.dk. Deltagerpris på 120 kr. dækker

også kaffe og frokost. Se rct.org for opdateret

program.

RCT arrangerer i efteråret tillige to viden-

skabelige eftermiddags-seminarer hos RCT i

Borgergade 13, kl. 14.30-16.

Onsdag 27. oktober holder læge, dr. med. og

seniorforsker, Sven Arvid Birkeland oplæg om

ny-udgivelsen Krigens ansigt. Danske soldater i

Afghanistan. Efterfølgende er RCT vært ved en

reception.

Torsdag 4. november sættes der fokus på

forskning om forebyggelse af tortur i Filip-

pinerne ved oplæg af seniorforsker Steffen

Jensen og overlæge Jens Modvig fra RCT og

forsker Karl Hapal fra Balay i Manila.n

UN Photo/Paulo Filgueiras

R C T N Y TSeptember 2010• Årgang 11• Nr. 3

Falangaofre er mere handicappede end andre torturoverlevereAf Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder

Forskning. Ny forskning fra RCT viser, at torturoverlevere, der har fået slag

under fødderne (falanga), oplever meget mere smerte end andre.

Falangaofre har skader på nerver i fød-

derne og i centralnervesystemet, viser ny

forskning fra RCT. Skaderne betyder, at

falangaofre oplever meget mere smerte

på fødder, i ben og i resten af kroppen end

andre torturoverlevere, som ikke har fået

falanga.

- Det er overraskende og helt ny viden,

at falangaofre oplever et signifikant dårli-

gere aktivitetsniveau end andre torturover-

levere pga. smerte, siger Karen Prip, fysiote-

rapeut og ph.d.-studerende på RCT.

Karen Prips forskning viser, at falanga-

ofrene i 9 ud af 12 fysiske dagligdagsakti-

viteter klarer sig dårligere end de, som ikke

har været udsat for falanga. Deltagerne i

undersøgelsen blev bl.a. bedt om at sidde,

stå, gå, løbe, gå på trapper og løfte lette og

tunge ting.

Begrænset social- og arbejdslivSmerterne gør det meget svært for falanga-

ofrene at deltage i sociale aktiviteter med

familien og at gennemføre en almindelig

arbejdsdag.

- Det er vores formodning, at de har en

ringere livskvalitet, fordi de ikke kan tage

familien i fx Zoologisk Have, spille fodbold

og deltage i alle de andre ting, som folk

med normalt bevægelsesniveau kan, siger

Karen Prip og fortsætter:

- Smerterne er et meget stort problem

for torturoverleverne, da de ofte bliver

til-budt job, som kræver god fysik. Et fa-

langa-offer kanmeget ofte ikke gøre rent,

gå, stå eller sidde i længere tid ad gangen,

forklarer hun.

Bedre rehabiliteringNår forskningsprojektet bliver afsluttet

senere i år, håber Karen Prip, at hun kan

sige meget mere om, hvilke nervefibre, der

er påvirket.

- Vi ved allerede nu, at falangaofre

har godt af at bevæge sig i moderat grad,

selvom de oplever smerter. Ved at udfordre

sig selv fysisk bliver de bedre til at hånd-

tere smerterne. Og forhåbentlig kan vi også

sige noget om, hvordan man kan behandle

klienterne medicinsk, siger hun. n

Rehabilitering. Torturoverlevere risike-rer fejlbehandling og kroniske tilstan-

de, hvis de ikke bliver identificeret.

Praktiserende læger er ikke gode nok til

at identificere torturoverlevere, viser en

amerikansk undersøgelse foretaget på

en række lægeklinikker i New York. Un-

dersøgelsen, som er den eneste af sin art,

viser, at selvom 7 % af de patienter med

udenlandsk herkomst havde været udsat

for tortur, blev ikke en eneste af dem iden-

tificeret som torturoverlever. Der er ikke

lavet lignende undersøgelser i Danmark,

men Marianne Engberg, psykiater, ph.d. og

seniorforsker på RCT, mener, at der også i

Danmark er uidentificerede torturoverle-

vere.

- Konsekvensen er, at torturoverleverne

risikerer at blive kronisk syge og udsat for

fejlbehandling. De får mærkelige diagnoser

og bliver måske stemplet som hypokonde-

re på grund af deres smerter og psykiske

problemer, siger Marianne Engberg, der

genkender problemet fra egen praksis.

- Jeg havde patienter, som havde været

i Danmark i 15 år og ikke havde fortalt

deres historie før, siger hun.

Ingen spørger, ingen siger nogetMarianne Engberg mener ikke, at lægerne

er dårlige. Problemet er, at torturbødlerne

ikke altid efterlader fysiske ar på overle-

verne, og at ingen taler om problemet.

- Lægerne får simpelthen ikke idéen, at

symptomerne kan stamme fra tortur. Sam-

tidig er det en forhindring, at læger kan

være bange for at åbne for Pandoras æske

med svære historier. Der kan også være

kulturelle barrierer eller problemer med

dårlig tolkning, påpeger hun.

Situationen bliver ikke nemmere af, at

torturoverlevere ikke af sig selv fortæller

deres historie.

- Der er flere årsager til det. Det kan

være meget ubehageligt at tale om og gen-

leve. De kan være bange for at fortælle om

det af hensyn til deres personlige sikker-

hed. Det kan også være, at der har været

læger med til torturen, hvilket går ud over

tilliden til systemet, siger Marianne Eng-

berg

Torturhistorierne skal frem på bordetOgså i det sociale system skaber det pro-

blemer, at torturoverleverne ikke bliver

identificeret. Torturoverleverne risikerer at

blive straffet eller havne på førtidspension,

hvis de ikke kan deltage i fx aktivering.

- Jeg kender til et eksempel med en

mand, som ikke kunne deltage i aktivering,

fordi det foregik i en kælder. Årsagen var,

at han var blevet tortureret i en kælder.

Kan man få italesat disse ting, kan man i

langt højere grad give torturoverleverne

en meget mere aktiv tilværelse, siger Mari-

anne Engberg.

Gode råd til den praktiserende lægeEn person kan være torturoffer, hvis han

eller hun er flygtning eller har fået asyl af

politiske årsager og kommer med smerter,

seksuelle problemer, misbrug, søvnforstyr-

relser eller psykiske problemer som angst

og depression.

Også hvis personen er indvandrer, har

tilhørt en minoritet i hjemlandet og kom-

mer fra et land med borgerkrig eller et

militærregime, skal man være opmærksom

på risikoen for tortur.n

Praktiserende læger spotter ikke torturoverlevere Af Anders Bernhoft, kommunikationsmedarbejder