referat fra generalforsamlingen den 30. januar 2012

4
REFERAT FRA SYDFALSTER TURIST- & ERHVERVSFORENINGS GENERALFORSAMLING Dato: 30. januar 2012 Sted: Hotel Nørrevang, Marielyst Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af revideret årsrapport 4. Bestyrelsens orientering om planer for det kommende år 5. Forslag fra medlemmer 6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter 7. Fastsættelse af kontingent 8. Valg af revisor 9. Eventuelt Indledningsvis bød formand Henrik Gottfredsen alle velkommen til årets generalforsamling, og orienterede om bestyrelsesmedlem Ole Nielsens (Novasol) alt for tidlige død, hvorefter der blev afholdt 1 minuts stilhed. 1. Valg af dirigent Tidligere borgmester for Sydfalster Kommune Hans Aage Pedersen blev valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet. Henrik bad om at punkt 2 og 4 blev slået sammen under punkt 2, hvilket blev godkendt. 2. Bestyrelsens beretning og orientering om planer for det kommende år Bestyrelsens beretning Henrik Gottfredsen orienterede om, at det havde været det mest travle år i foreningens nyere tid. Marielyst har været nævnt i diverse medier rigtig meget. I starten af året havde foreningen besøg af Keld Hansen fra Søndervig, som fortalte om, hvad de gjorde for at tiltrække turister til deres område. Vi har stadig en god kontakt dertil. Derudover blev der nedsat nogle arbejdsgrupper, som kørte næsten frem til sommerferien. Dette samarbejde var startskuddet til et generelt samarbejde på tværs af faggrænser i Marielyst og omegn. Sct. Hans arrangementet på torvet var en succes, og de fleste restauratører samarbejdede herom. Foreningen håber, at det vil være muligt at lave et lignende godt arrangement i år. Foreningen fik et tilskud fra Guldborgsund kommune til branding og diverse aktiviteter, og som forsøg blev den sidste del af Marielyst Strandvej ved torvet lukket i 2 uger.

Upload: john-holm

Post on 27-Mar-2016

212 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Indledningsvis bød formand Henrik Gottfredsen alle velkommen til årets generalforsamling, og orienterede om bestyrelsesmedlem Ole Nielsens (Novasol) alt for tidlige død, hvorefter der blev afholdt 1 minuts stilhed.

TRANSCRIPT

Page 1: Referat fra Generalforsamlingen den 30. januar 2012

REFERAT FRA SYDFALSTER TURIST- & ERHVERVSFORENINGS

GENERALFORSAMLING

Dato: 30. januar 2012

Sted: Hotel Nørrevang, Marielyst

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Fremlæggelse af revideret årsrapport

4. Bestyrelsens orientering om planer for det kommende år

5. Forslag fra medlemmer

6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter

7. Fastsættelse af kontingent

8. Valg af revisor

9. Eventuelt

Indledningsvis bød formand Henrik Gottfredsen alle velkommen til årets generalforsamling, og

orienterede om bestyrelsesmedlem Ole Nielsens (Novasol) alt for tidlige død, hvorefter der blev

afholdt 1 minuts stilhed.

1. Valg af dirigent

Tidligere borgmester for Sydfalster Kommune Hans Aage Pedersen blev valgt som dirigent. Han

konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet.

Henrik bad om at punkt 2 og 4 blev slået sammen under punkt 2, hvilket blev godkendt.

2. Bestyrelsens beretning og orientering om planer for det kommende år

Bestyrelsens beretning

Henrik Gottfredsen orienterede om, at det havde været det mest travle år i foreningens nyere tid.

Marielyst har været nævnt i diverse medier rigtig meget.

I starten af året havde foreningen besøg af Keld Hansen fra Søndervig, som fortalte om, hvad de

gjorde for at tiltrække turister til deres område. Vi har stadig en god kontakt dertil.

Derudover blev der nedsat nogle arbejdsgrupper, som kørte næsten frem til sommerferien. Dette

samarbejde var startskuddet til et generelt samarbejde på tværs af faggrænser i Marielyst og omegn.

Sct. Hans arrangementet på torvet var en succes, og de fleste restauratører samarbejdede herom.

Foreningen håber, at det vil være muligt at lave et lignende godt arrangement i år.

Foreningen fik et tilskud fra Guldborgsund kommune til branding og diverse aktiviteter, og som

forsøg blev den sidste del af Marielyst Strandvej ved torvet lukket i 2 uger.

Page 2: Referat fra Generalforsamlingen den 30. januar 2012

Fra juli til december har foreningen haft Steen ansat til igangsætning af aktiviteter m.m. Henrik

takkede Steen for sin store indsats.

Foreningen har ligeledes været meget aktiv i projektgruppen vedr. helhedsplan Marielyst

Foreningen har meldt sig ind i Business LF (BLF), som er en vigtig og god samarbejdspartner. Der

er 1 i bestyrelsen og 2 i repræsentantskabet fra Marielyst.

Guldborgsund kommune er den anden store samarbejdspartner, som har hjulpet os til at nå så meget

på så kort tid. De har støttet os økonomisk, deltaget i møder, sørget for strandrensning, inviteret til

turismemøder både lokalt men også i Ringkøbing, igangsat helhedsplanen m.m.

Både BLF og Guldborgsund kommune ved nu i hvilken retning, vi ønsker Marielyst, og er stort set

enige herom. Henrik opfordrede os alle på Marielyst til at vise, at vi kan leve op til de

forventninger, de har til os som partner, og at vi kan stå sammen og samarbejde, så Marielyst bliver

Danmarks bedste feriedestination i fremtiden.

Der er endvidere stiftet ”de 7 tur”, som er et samarbejde mellem alle turistforeninger på Lolland-

Falster. Dette er første gang, at et sådanne samarbejde er blevet etableret.

Henrik orienterede om, at alt ikke har været positivt. Eksempelvis når foreningen har bedt om

hjælp, og folk har sagt ja, men når det så kommer til stykket, vil de ikke alligevel. Dette er

foreningen meget kede af, da vi mener, at vi er voksne mennesker, og at en aftale er en aftale. Ellers

må man melde ud tidligere. Ærlighed er vigtigt, og Henrik pointerede, at han ikke kan arbejde

sammen med nogen, som han ikke kan stole på.

Henrik opfordrede folk til at kontakte ham, hvis der er noget, de er i tvivl om, eller i stedet for at gå

og sprede rygter ude i byen.

Årets bowlingturnering er igangsat med de samme regler som de professionelle spiller efter, hvilket

har givet lidt problemer, men det var for at gøre turneringen mere seriøs og udfordrende.

John Holm har lavet et meget stort arbejde på vores hjemmeside Marielyst.dk. Hjemmesiden er et

meget vigtigst markedsføringselement og ligeså Facebook.

Med hensyn til Udviklingsfond Marielyst og Clean the beach er disse projekter ikke glemt. Der

arbejdes stadig på dem, men det har ikke været så ligetil, som vi havde regnet med.

Det nye tiltag fra Betina, Hotel Nørrevang vedr. Rent A Town er også glædeligt og spændende,

hvilket også har givet Marielyst omtale i landet, og Kongerne af Marielyst har også positivt trukket

turister til området, som havde syntes, at området så hyggeligt ud.

Sluttelig blev Marielyst Strand kåret som Danmarks bedste strand 2011, hvilket vi håber, vi kan

blive igen i 2012.

Orientering om planer for det kommende år

John Holm vil fortsat udvikle vores hjemmesider, så de bliver endnu mere attraktive, end de er i

forvejen, men Henrik opfordrede alle til at udnytte muligheden for markedsføring via Internettet.

Page 3: Referat fra Generalforsamlingen den 30. januar 2012

Der er også udsendt en mail om, at CELF er ved at lave et kursus, hvor man kan lære, hvordan man

lægger ting på nettet.

I forbindelse med, at foreningen har fået Velkomstmapperne og Marielyst-guiden tilbage, er et

”salgs-katalog” ved at være færdig til udsendelse indenfor 14 dage til alle på maillisten samt

samarbejdspartnere.

Der er startet et nyt samarbejde op med Leisure Management-uddannelsen, hvor vi får tilknyttet

Aida Petersen til foreningen og området for at hjælpe os med branding af Marielyst samt hjælpe os

med flere og flere tiltag for turisterne i det næste halve års tid. Aida vil også være forbindelsesled til

andre grupper på uddannelsen, som vil benytte sig af muligheden indenfor turisme som på

Marielyst.

Henrik oplyste, at foreningen stadig har brug for mere hjælp fra de lokale til gennemførelse af de

enkelte aktiviteter, så hvis der er nogen, som har tid og lyst, skal de sende en mail herom. Der

arbejdes på et fællesmøde for ud fra et oplæg at kigge på, hvilke aktiviteter der skal gennemføres i

år, og opfordrede folk til at bakke op om det, ellers kan det betyde, at der ingen aktiviteter kommer,

eller at de der bliver til noget, bliver placeret, hvor opbakningen er til stede.

Foreningen er i gang med at få sat nye Info-tavler op ved de 2 indfaldsveje. Der er ca. 30. som har

indgået aftale om at være med på tavlerne.

På opfordring fra Rüdiger har vi startet op med at kigge på en eventuel deltagelse på messer i

Nordtyskland med vores nye ”turistbus”, som lige er blevet checket op med nye reklamer.

Andre på Lolland-Falster er nu begyndt at få øjnene op for Marielyst. De kikker på os med nye

øjne. En hel stor samarbejdspartner på LF har rost os rigtig meget og sagt, at de nu også regner

Marielyst for en seriøs samarbejdspartner. Dette vil vi fortsat arbejde videre med i 2012.

Sluttelig opfordrede Henrik til, at vi alle skal gøre mere for at blive den ”gode vært”, når turisterne

kommer. Giv dem en service, som gør, at de kun kan anbefale Marielyst til andre. Derudover skal vi

være bedre til at holde åbent, når turisterne er her.

Formandens beretning blev godkendt.

3 Fremlæggelse af revideret årsrapport

Jeff Hansen uddelte og gennemgik regnskabet for 2011, som udviser et overskud på. 12.288 kr. En

aktivmasse på 212.403 kr. og en egenkapital på 37.441 kr. pr. 31.12.2011.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

4. Bestyrelsens orientering om planer for det kommende år

Se punkt 2

Page 4: Referat fra Generalforsamlingen den 30. januar 2012

5. Forslag fra medlemmerne

Der var ingen forslag.

6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter

Efter tur var følgende på valg:

Ole Nielsen, Novasol

Henrik Gottfredsen, Marielyst Gokart & Paintball Center

Ernst Brandstrup, Tonis

John Holm, privat medlem

På baggrund af Ole Nielsens død, oplyste Henrik, at suppleant Ernst Brandstrup overtager Ole’s

plads i bestyrelsen. Henrik Gottfredsen og John Holm modtager genvalg.

Som suppleant i stedet for Ernst foreslog Henrik Majbritt Hammer fra Turistkontoret.

Alle blev enstemmigt hhv. genvalgt og valgt.

7. Fastsættelse af kontingent

Henrik foreslog uændret kontingent for 2012. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

8. Valg af revisor

Jeff spurgte, om der var nogen, som kunne tænke sig at overtage hvervet i stedet for Kim fra

Bowlingcentret, da han gerne så en afløsning. Dette var ikke tilfældet, så Kim blev genvalgt som

revisor.

9. Eventuelt

Intet.

Referent

Lillan Uhrenfeldt Larsen