REKRUTTERING AF EMPATISKE

MEDARBEJDERE

KABS KONFERENCE - 2020

OPLÆGSHOLDER: PETER BROLUND

INDEHAVER AF MICENTER.DK

MEDLEM AF MINT

ww

w.M

Icen

ter.d

k

1

REKRUTTERING AF EMPATISKE MEDARBEJDERE

Professor i psykologi og psykiatri

Udvikler af Motivational Interviewing

William Miller

Associeret professor i psykologi

Theresa Moyers

ww

w.M

Icen

ter.d

k

Oplægget baserer sig på artiklen:

“Is low therapist empathy toxic?.”

Psychology of addictive behaviors : journal of the Society of Psychologists

in Addictive Behaviors

vol. 27,3 (2013): 878-84. doi:10.1037/a0030274

2

ER LAV TERAPEUT EMPATI ”GIFTIG”?

Det ser i hvertfald ud til, at en af de stærkeste

indikatorer for klienternes resultater inden for

afhængighedsbehandling, især er knyttet op på den

terapeut, som klienten tilfældigvis bliver tildelt.

Forskning viser, at et bedre forhold mellem

klienten og terapeuten, er forbundet et større

behandlings-engagement og en bedre fastholdelse i

behandling (Meier, Barrowclough & Donmall, 2005).

3

ww

w.M

Icen

ter.d

k

ER LAV TERAPEUT EMPATI ”GIFTIG”?

Men hvad kan forklare forskellene i effektivitet,

blandt terapeuter der arbejder med

rusmiddelbehandling?

Forskning peger især på terapeuters

interpersonelle færdigheder, (ikke-specifikke

færdigheder), som en betydningsfuld faktor for

behandlingsresultater (Anderson, Ogles, Patterson, Lambert, &

Vermeersch, 2009; Valle, 1981).

4

ww

w.M

Icen

ter.d

k

TERAPEUTENS BETYDNING

Det er uklart, hvor almindelige disse ikke-

specifikke færdigheder er i blandt terapeuter, men

det er tydeligt, at de ikke er universelle.

Hvis disse "ikke-specifikke" færdigheder virkelig

har en så stærk indflydelse på

behandlingsresultatet, er det vigtigt at specificere,

screene for, og lære dem, snarere end at se dem

som ”ikke specifikke færdigheder”, (Morgenstern & McKay,

2007; Norcross & Wampold , 2011).

5

ww

w.M

Icen

ter.d

k

EMPATI SOM EN TERAPEUTISK FÆRDIGHED

En ofte nævnt faktor blandt terapeutens færdigheder, der beskrives som "ikke-specifik", er terapeutens empati. Udtrykket empati har mange betydninger, og det kan være vanskeligt at differentiere det fra andre forhold, som accept og varme (Elliot et al., 2011).

Carl Rogers og hans studerende beskrev tilstedeværelsen af en empatisk lyttestil som, akkurat empati (Rogers, 1959; Truax & Carkhuff, 1967).

Dette er en specifik terapeutisk færdighed, der inkluderer en forpligtelse til at forstå klientens personlige referenceramme - og evnen til at formidle denne hørte mening tilbage til klienten, via lyttestilen, kendt som akkurat empati eller reflekterende lytning.

6

ww

w.M

Icen

ter.d

k

EMPATI SOM EN TERAPEUTISK FÆRDIGHED

Denne perspektivtagende proces, omfatter den

nøjagtige forståelse af både kognitive og

følelsesmæssige aspekter af klientens oplevelse,

såvel som tilpasning til en klients

udfoldelsesoplevelse under en behandlingssession (Elliot et al., 2011).

7

ww

w.M

Icen

ter.d

k

UDFORDRINGER I PRAKSIS

At se empati på denne måde, har fordelen ved, at man kan fokusere på en specifik terapeut-adfærd (dvs. reflekterende lytning), der kan måles under behandlingssessioner.

Terapeuter adskiller sig klart fra hinanden i mængden af empati, de typisk formidler i behandlingssessioner, men der er også forskelle på terapeuters grad af empati, afhængigt af klient-karakteristika (Carkhuff & Alexik, 1967).

Det kan være lettere at være empatisk med nogle klienter end med andre. Ikke desto mindre er det vigtigt at fokusere på terapeutens bidrag til den empatiske proces, fordi det er terapeuter og ikke klienter, der har til opgave at forbedre kvaliteten af terapeutiske interaktioner.

8

ww

w.M

Icen

ter.d

k

EFFEKTEN AF EMPATI I PRAKSIS, UNDER LUP

Fem studier har direkte undersøgt det specifikke forhold mellem klientens udbytte af rusmiddelbehandling, og det empatiske færdighedsniveau hos de enkelte terapeuter.

Miller, Taylor og West (1980) tildelte tilfældigt klienter til ni rådgivere, som alle leverede manuel styret adfærdsterapi til klienter med alkoholafhængighed.

Terapeuterne blev også trænet i reflekterende lytning, og tre vejledere observerede deres sessioner via envejsspejle, og vurderede deres dygtighed i akkurat empati ved hjælp af en skala, der er udviklet til dette formål af Truax og Carkhuff (1967) 9

ww

w.M

Icen

ter.d

k

EFFEKTEN AF EMPATI I PRAKSIS, UNDER

LUP

Vejlederne rangordnede de ni rådgivere på deres kvalifikationsniveau i akkurat empati.

Efter seks måneders opfølgning blev procentdelen af hver rådgiveres tilfælde med positive resultater beregnet.

Sammenhængen mellem behandlernes empati-rangering og en måling af adfærdsmæssigt resultat -antallet af genstande, der blev konsumeret pr. Uge -var R = 82, svarende til to tredjedele af variationen i alkoholindtag efter 6 måneder. Efter 12 måneder var forholdet r = 0,72, hvilket tegner sig for halvdelen af udviklingsvariationen. Selv to år efter behandlingen blev 25% af resultatvariansen (r = .52) stadig gjort rede for, af terapeutens empati (Miller & Baca, 1983). 10

ww

w.M

Icen

ter.d

k

SAMTALE VS/ EN GOD SELVHJÆLPSBOG

Denne undersøgelse (Miller et al., 1980) inkluderede også

en sammenligningsgruppe, der tilfældigt blev

udvalgt til at blive sendt hjem med en

selvhjælpsmanual (Miller & Muñoz, 2005) og opfordret til at

følge dens instruktioner og derefter vende tilbage 3

måneder senere til opfølgning

Der blev ikke tilvejebragt nogen yderligere

behandling for denne gruppe, og procentdelen af

positive resultater for denne "biblioterapi-gruppe" -

(60%) svarede til den gennemsnitlige succesrate for

behandlingsformidlet behandling (65%). 11

ww

w.M

Icen

ter.d

k

Dette kunne føre til den konklusion, at ”terapeuter ikke

adskiller sig fra selvhjælp”, hvilket i gennemsnit var

sandt, men fem af terapeuterne - primært dem med høje

empatiske færdigheder - havde højere succesrater end

kontrolgruppen med selvhjælp. (Miller & Muñoz, 2005)

Af de resterende 4 terapeuter, havde én terapeut det

samme klient udbytte, og i tilfældet med de tre øvrige

terapeuter med lavere empatiske færdigheder, ser det

ud til, at klienten måske havde det bedre med at gå

hjem med en god selvhjælpsbog. (Miller & Muñoz, 2005)

12

ww

w.M

Icen

ter.d

k

EMPATI HAR EN BETYDNING

Disse fund er i overensstemmelse med et syn på

empati som en moderat stærk forudsigelse af

behandlingsresultater for stofmisbrug(Luborsky, McLellan,

Diguer, Woody, & Seligman, 1997; Luborsky, McLellan, Woody, O’Brien, & Auerbach,

1985; Kraus, Castonguay, Boswell, Nordberg & Hayes, 2011; McLellan, Woody,

Luborsky, & Goehl, 1988; Miller, Taylor, & West, 1980; Valle, 1981).

13

ww

w.M

Icen

ter.d

k

EMPATI SOM EN VIGTIG KOMPONENT

Forbedrede behandlingsresultater kan forventes, hvis terapeuter bliver uddannet til at udvikle og opretholde stærke alliancer, herunder evnen til ægthed, empati og ubetinget positiv hensyntagen.(Baldwin et al. 2007)

American Psychological Association Task Force on Evidence-Based Therapy Relationships, har udpeget empati som et evidensbaseret element i den terapeutiske relation, og har anbefalet, at man i træningsprogrammer implementerer kompetencebaserede kriterier for at uddanne praktikere i relationelle elementer. (Norcross & Wampold,

2011) 14

ww

w.M

Icen

ter.d

k

ER DET MULIGT AT PRE-SCREENE

TERAPEUTER FOR EMPATI?

Aktuelt er der ingen kendte måder hvorpå dette kan

gøres pålideligt.

Selv om en ansøger skriftligt redegør for sin evne til

at mestre akkurat empati, er der ingen garanti for, at

terapeuter faktisk gør dette i praksis (Miller, Hedrick, &

Orlofsky, 1991)

Terapeuters selvbeskrivelser af deres egne

lyttefærdigheder er simpelthen ikke relateret til

faktisk dygtighed, som vurderet fra praksiseksempler (Miller, Yahne, Moyers, Martinez, & Pirritano, 2004).

15

ww

w.M

Icen

ter.d

k

EMPATI SCREENING I FORSKNINGS STUDIER

Det er imidlertid muligt at observere en

rådgiveres evne til empatisk lytning under

ansættelsesprocessen.

Netop en sådan procedure blev anvendt i

Combine-studiet, der beskæftigede 40 terapeuter

til at levere en avanceret adfærdsbehandling for

alkoholafhængighed, der i høj grad var afhængig

af motiverende samtale og dermed på empatiske

lyttefærdigheder. (Miller, Moyers, Arciniega, Ernst, & Forcehimes,

2005)

16

ww

w.M

Icen

ter.d

k

COMBINE STUDIET

Sat over for behovet for hurtigt at rekruttere og

nøje uddanne terapeuter i en kompleks

behandling, besluttede man at pre- screene

terapeut-kandidater for empatiske

lyttefærdigheder. (Miller, Moyers, Ernst & Amhrein, 2003; Moyers,

Martin, Manuel, Hendrickson & Miller, 2005)

Man udviklede en procedure, hvor kandidater

indsendte en lydfil, hvor de talte med en anden

person

Man kunne vælge ét af to mulige emner:

17

ww

w.M

Icen

ter.d

k

”Hvordan det var at vokse op i dit hjem," eller

”Hvordan kom du til at arbejde på dette felt.”

Længden af samtalen var 10 minutter. Kandidaten blev bedt om at lytte empatisk uden at prøve at løse problemer eller give råd.

Disse lydoptagelser blev derefter gennemgået ved hjælp af et kodningssystem til kvantificering af åbne og lukkede spørgsmål, enkle og komplekse reflektioner, og konfrontationer (Miller, Moyers, Ernst & Amhrein, 2003; Moyers, Martin, Manuel, Hendrickson & Miller, 2005)

18

ww

w.M

Icen

ter.d

k

NIVEAUER FOR GODKENDELSE TIL

COMBINE STUDIET

Rådgivere med et forhold på mindst 1: 1 for

refleksioner og spørgsmål (det vil sige mindst en

reflektion for hvert spørgsmål) fik en bestående

score, forudsat at spørgsmålene også var mindst

50% åbne spørgsmål.

19

ww

w.M

Icen

ter.d

k

NIVEAUER FOR GODKENDELSE TIL

COMBINE STUDIET

Denne screeningsproces var med til at sikre, at

terapeuter, der blev rekrutteret til at levere den

kombinerede adfærdsmæssige intervention -var

udstyret med de grundlæggende færdigheder til

hurtigt at lære og levere behandlingen godt. (Longabaugh) , Zweben, LoCastro, & Miller, 2005; Miller, 2004)

20

ww

w.M

Icen

ter.d

k

NIVEAUER FOR GODKENDELSE TIL

COMBINE STUDIET

Af 68 kandidater, der indsendte arbejdsprøver til

gennemgang, modtog 47 (69%) en bestået score ved

den første indsendelse. Efter endnu et forsøg blev

yderligere 10 kandidater godkendt, hvor 11 (16%)

aldrig opfyldte kriterierne for ansættelse i

Combine-undersøgelsen (Miller, Moyers, Arciniega, Ernst, &

Forcehimes, 2005).

21

ww

w.M

Icen

ter.d

k

VILLE EMPATISK SCREENING VED ANSÆTTELSE VÆRE

RELATERET TIL RÅDGIVERENS RESULTATER SENERE?

Er der nogen beviser, der understøtter tanken om, at

forud-screening for empati ville føre til højere

niveauer af empati i senere rådgiverfunktion?

Der er gennemført to randomiserede, kontrollerede

forsøg, for at træne rusmidelbehandlere i brugen af

motiverende interviews (Miller et al., 2004; Moyers, Martin, Houck,

Christopher & Tonigan, 2009).

I begge undersøgelser indsendte terapeuter 1) et

basisline-bånd for sig selv, der udførte

rusmiddelbehandling på deres sædvanlige måde, 2)

fik derefter træning i motiverende interview, og 3)

indsendte derefter lydoptagelser af sig selv

praktiserende MI på 4, 8 og 12 måneder derefter. 22

ww

w.M

Icen

ter.d

k

Alle disse optagelser blev kodet under anvendelse

af et objektivt vurderingssystem, der målte

terapeutisk empati som en global score (Miller, Moyers,

Ernst & Amhrein, 2003; Moyers, Martin, Manuel, Hendrickson & Miller, 2005).

Dette gjorde det muligt at sammenligne

terapeuternes baseline-niveauer af empati (før

træning, med dem, der blev observeret senere

23

ww

w.M

Icen

ter.d

k

For at simulere en "pre-screening" blev

terapeuter ansat, der scorede en 6 eller 7 på

empati-mål ("succesfulde ansøgere",) og dem, der

scorede en 1 eller 2 ("mislykkede ansøgere")

Man brugte derefter analyser til at forudsige

empativurderinger ved 4 måneders opfølgning og

fandt, at empati-evalueringer af "præ-

ansættelses-screening" var en betydelig markør

for terapeuters empati i senere terapisessioner

24

ww

w.M

Icen

ter.d

k

FORFATTERNES FORSLAG

Det ser ud til, at empati er en pålidelig

forudsigelse af rådgiveres succes med at

behandle i det mindste alkoholafhængighed. (Ritter

et al., 2002)

Faktisk kan empati have en større virkning i

afhængighedsbehandling, end der generelt har

været tilfældet i psykoterapi

Najavits og Weiss (1994) observerede, at i

afhængighedsbehandling kan forskelle mellem

resultaterne blandt terapeuter være større end i

psykoterapi mere generelt. Hvorfor ville det være

sådan? 25

ww

w.M

Icen

ter.d

k

En mulighed er, at historisk inden for amerikansk afhængighedsbehandling har konfrontations-rådgivning, med lav empati ikke kun været en acceptabel terapeutisk stil, men til tider hyldet som vigtig (Janzen, 2001).

Taktik som skam og nedgørelse, hovedbarbering, sarkasme, råbende fornærmelser i en klients ansigt og "angrebsterapi" (Yablonsky, 1965), - som alle en gang blev betragtet som acceptabelt, hvis ikke væsentligt i afhængighedsbehandling, ville være usædvanligt, hvis ikke direkte malplaceret i behandlingen af praktisk talt enhver anden psykisk lidelse

26

ww

w.M

Icen

ter.d

k

BØR VI SCREENE FOR EMPATI?

Det er muligt at screene potentielle udbydere af afhængighedsbehandling, for dygtighed i akkurat empati - som en vigtig generel faktor, der påvirker klientens resultater.

Af ”evidensbaseret praksis”, synes dette dette at være en af de mest lovende, for at forbedre resultaterne - og forhindre skade i afhængighedsbehandling.

I modsætning til forestillingen om, at empati er uvidenskabeligt at undersøge i forhold til indvirkning på klientforbedring, er det forfatternes påstand, at empati repræsenterer en væsentlig komponent i vellykket behandling, der fortjener både videnskabelig undersøgelse og større vægt i behandlingsbestræbelser.

27

ww

w.M

Icen

ter.d

k

EMPATI PRE-SCREENING I PRAKSIS

På de følgende slides har jeg opstillet to mulige

screeningsredskaber, som begge baserer sig på

erfaringer og tests, fra combinestudiet - se slide 24.

Jeg anvender disse redskaber i mine kurser og

workshops i MI – alene i forbindelse med træning i

reflekterende lytning.

Jeg har endnu ikke kendskab til nogle steder, hvor

man aktuelt anvender disse øvelser som supplement

til ansøgning og CV i ansættelsessamtaler 28

ww

w.M

Icen

ter.d

k

EMPATI PRE- SCREENING -1

Emne: Hvordan kom du til at arbejde med det, du gør?

Fortæller:

Fortæl om dig selv. Sig så meget eller så lidt, som du synes er

naturligt i denne samtale på 4-5 minutter

Interviewer:

1. Begynd med spørgsmålet: ”Hvordan kom du til at arbejde

med…?”

2. Benyt åbne spørgsmål og refleksioner

Der er intet behov for at forandre noget som helst

3. Efter 4-5 min. afslutter du samtalen med at tilbyde en kort

opsummering

4. I bytter derefter roller

www.MIcenter.dk

29

EMPATI PRE-SCREENING - 2

Kandidat information:

Du skal afholde de første ti minutter af en klinisk

samtale med en person, der søger hjælp med et

stofmisbrugsproblem

30

ww

w.M

Icen

ter.d

k

KANDIDAT-INSTRUKTION

Denne klient har afsluttet indskrivning, og er tildelt dig til behandling

Din opgave er nu at lære om denne persons situation, med hensyn til alkohol eller stoffer, og hvad der førte til behandling

Brug hovedsageligt refleksioner og åbne spørgsmål til at vise, hvordan du ville gennemføre den første rådgivningssession

Efter 10 minutter skal du bringe sessionen til ende og tilbyde en opsummering 31

ww

w.M

Icen

ter.d

k

SKUESPILLER- INSTRUKTION

Brug de følgende oplysninger til at danne din

karakter. Gå ikke ind i dette på en forudbestemt

måde - din karakter skal svare efter, hvad

intervieweren gør

Sig så meget eller så lidt som det ville være

naturligt for din karakter, givet hvad der sker i

interviewet

32

ww

w.M

Icen

ter.d

k

SKUESPILLER INSTRUKTION

Du er Jesper, en gift 32 år gammel flymekaniker i militæret, uden historik om psykiske problemer. Du er gift, men det har ikke gået så godt på det seneste, fordi din ægtefælle har konfronteret dig med dit øgede forbrug af alkohol.

Dine børn, på seks og ti år, har set dig beruset flere gange det seneste år, og du føler dig skyldig i det.

Du er tilfreds med dit job som flymekaniker, men har bemærket, at dine tømmermænd påvirker dit arbejde mere og mere. Du er typisk en munter og udadvendt person, men for nylig har du været lunefuld og svær at være sammen med. 33

ww

w.M

Icen

ter.d

k

SKUESPILLER INSTRUKTION - FORTSAT

Sidste uge blev du taget for spirituskørsel, efter at have fejret en vellykket fodboldkamp. Du meldte dig frivilligt til at køre en af vennerne hjem. På vej til din vens hus, blev du stoppet af politiet og der blev taget en alkoholprøve.

Det forekommer uretfærdigt for dig, og du er vred og ydmyget over anholdelsen - og på samme tid bliver du bekymret for, at dit drikkemønster ligner andre i familien som drikker alt for meget.

Du svor, at du aldrig ville være som dem, men nu begynder du at tænke, at det måske er det, der er ved at ske. 34

ww

w.M

Icen

ter.d

k

SKUESPILLER INSTRUKTION - FORTSAT

Du er her for at se rådgiveren pga. din dom, men

du vil også gerne have nogle oplysninger om

alkohol - og måske hvordan man skærer ned eller

endda stopper helt.

Du er nervøs, men er også nysgerrig efter, hvad din

rådgiver måtte have af tilbud. Du ser værdien af at

foretage en ændring, men du er ikke vant til at

blive presset ind i ting, - du er bekymret.

35

ww

w.M

Icen

ter.d

k

VURDERING AF TEST – BASERET PÅ OPTAGELSES-KRAV

FRA DELTAGELSE I COMBINE-STUDIET

Lydoptagelserne gennemgås ved hjælp af et kodningssystem til kvantificering af åbne og lukkede spørgsmål, enkle og komplekse reflektioner, og konfrontationer (Miller, Moyers, Ernst &

Amhrein, 2003; Moyers, Martin, Manuel, Hendrickson & Miller, 2005)

Rådgivere med et forhold på mindst 1: 1 for refleksioner og spørgsmål (det vil sige mindst en refleksion for hvert spørgsmål) får en bestående score, forudsat at spørgsmålene også er mindst 50% åbne spørgsmål.

Selvom denne score er lav, sammenlignet med den ekspertise, (et forhold på 2: 1 af refleksioner til spørgsmål – som betragtes som et ekspertniveau i MI-praksis), kan denne screeningsproces være med til at sikre, at terapeuter der bliver rekrutteret til at levere kombinerede adfærdsmæssige interventioner, er udstyret med de grundlæggende færdigheder til hurtigt at lære og levere behandlingen godt. (Longabaugh) , Zweben, LoCastro, & Miller, 2005; Miller, 2004)

36

ww

w.M

Icen

ter.d

k

SKAB EN TRÆNINGS- OG FEEDBACK KULTUR

Et kursus giver medarbejderne viden – men ikke

kompetence.

Et kursus uden efterfølgende systematisk træning,

feedback eller supervision, er spild af ressourcer

Inden du går i gang med kompetenceudvikling, kan

du overveje Dean Fixens betingelser for succesfuld

implementering

37

ww

w.M

Icen

ter.d

k

BETINGELSER FOR AT LYKKES MED IMPLEMENTERING

Organisation:

Stærk ledelse der kan træffe beslutninger

Ressourcer, herunder tid, økonomi

Standarder, skabeloner, MUS samtaler og stillingsopslag.

Leder:

Involvere medarbejdere og skabe forståelse og ensartethed.

Bakke personale op, skabe rammer for træning og feedback

Lytte til medarbejdernes feedback

Rekruttering af personale.

Medarbejder:

Åbenhed for at lære nyt

Skal kunne forstå vigtighed og mål med indsatsen

Tilstrækkelig tid, tilstrækkelig træning, uddannelse og supervision

Dean Fixsen (The National Implementation Researck Network

www.MIcenter.dk

38

3 KONKRETE FORUDSÆTNINGER FOR, AT KUNNE

IMPLEMENTERE EN METODE:

➢Medarbejderne skal forstå hensigten med

metoden og have en forståelse af, at metoden vil

være hjælpsom i deres arbejde.

➢Medarbejderne skal have en tillid til, at de vil

kunne mestre metoden - med læring og løbende

træning over en relativ kort periode.

➢Lederen skal synliggøre at metoden skal

implementeres – (og at retningen ikke er ”til

salg”)

ww

w.M

Icen

ter.d

k

39

Medarbejdere:

Udvælgelse ifm. ansættelse (ex. empati screening)

Principper for udvælgelse af medarbejdere til opgaven

Træning/undervisning

Tiden til det, valg af undervisere

Supervision/coaching

Tiden til det, valg af supervisorer,

Overvågning af og feedback på praksis

Etablering af rutiner, systematik, valg af medie, it-systemer

UDVIKLING AF MEDARBEJDER-KOMPETENCE

Organisatorisk støtte

www.MIcenter.dk

40

Ambassadører

Udnyttelse af netværkspersoner/’specialister’ i det

daglige

Feedback på den faktiske praksis

Båndoptagelse, videooptagelse, kollegial sparring

(sidemandsoplæring), brug af skuespillere etc

Team-samarbejde - med behandler-rotation

ORGANISATORISK STØTTE I ØVRIGT

www.MIcenter.dk

41

Ressourcepersoner i medarbejdergruppen

Giv de der ”brænder” for MI ekstra kurser og mulighed for at træne og blive dygtigere.

Feedback på praksis – Flere muligheder:

Gå med hinanden til samtaler, og tilbyd feedback

Opret små MI- træningsgrupper,

Optag jævnligt klientsamtaler og modtag kollegial feedback på din praksis

Få jævnligt gruppe supervision fra en MI ekspert

Vigtigst: Find ud af hvad der virker for Jer?

I, som medarbejdere har oftest det bedste bud på, hvad der skal til. Sig det til lederen.

SKAB EN FEEDBACK KULTUR

www.MIcenter.dk

42

DU BLIVER DYGTIG, HVIS DU TRÆNER OG MODTAGER

FEEDBACK

Hvorfor:

Kollegial refleksion og feedback på observérbar praksis, vil gradvist øge medarbejderens kompetence i MI.

Den oplevede kompetence i MI, vil øge medarbejderens brug af MI.

Hvordan:

Optag jævnligt dine samtaler og bed om feedback

Invitér din kollega med til en samtale og bed om feedback

Træn øvelser fra kursus med dine kollegaer

Genbesøg litteratur relateret til Jeres praksis, og drøft det med hinanden

Hvor ofte bør vi træne:

Hvor dygtige vil i være? ☺

1 time ugentligt eller 1-1/2 time hver 14. dag er tilstrækkeligt

Drøft det med din leder og team, så Jeres drift fortsat ”kører godt”

ww

w.M

Icen

ter.d

k

43

OPLÆGSHOLDER: PETER BROLUND

INDEHAVER AF MICENTER.DK

MEDLEM AF MINT

Tak for denne gang ☺

ww

w.M

Icen

ter.d

k

44