resultattavlen for forbrugermarkederne · et indre marked, der klarer sin opgave for forbrugerne...
TRANSCRIPT
Resultattavlen for forbrugermarkederne
Sundhed og Forbrugere
Markeder, der fungerer for forbrugerne10. udgave - juni 2014
DA DA
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.6.2014
SWD(2014) 212 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Resultattavlen for forbrugermarkederne – Markeder, der fungerer for forbrugerne –
tiende udgave – juni 2014
2
Indholdsfortegnelse
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Resultattavlen for forbrugermarkederne – Markeder, der fungerer for forbrugerne –
tiende udgave – juni 2014
1. SAMMENFATNING ................................................................................................... 4
2. FORBRUGERNES BEDØMMELSE AF MARKEDSRESULTATERNE ................ 7
2.1. Samlede resultater ........................................................................................................ 8
2.2. Forskelle mellem landene ved markedsbedømmelse ................................................. 10
2.3. Socio-demografiske forskelle ved markedsbedømmelse ........................................... 13
2.4. Bedømmelse af forskellige markedsgrupper .............................................................. 14
2.4.1. Hurtigt omsættelige detailprodukter ..................................................................... 16
2.4.2. Markeder for (semi-)varige forbrugsgoder ........................................................... 17
2.4.3. Klyngen køretøjer .................................................................................................... 18
2.4.4. Fritidstjenester ......................................................................................................... 19
2.4.5. Forsikringstjenester ................................................................................................. 20
2.4.6. Offentlig transport ................................................................................................... 21
2.4.7. Forsyningstjenester .................................................................................................. 22
2.4.8. Telekommunikation ................................................................................................. 23
2.5. Markedsbedømmelseskomponenter .................................................................................. 25
2.5.1. Sammenlignelighed ...................................................................................................... 26
2.5.2. Tillid ............................................................................................................................... 28
2.5.3. Problemer ...................................................................................................................... 31
2.5.4. Klager ............................................................................................................................ 34
2.5.5. Generel tilfredshed ....................................................................................................... 37
2.5.6. Udvalg ............................................................................................................................ 38
2.5.7. Skift ................................................................................................................................ 41
2.6. Markedsdækning ............................................................................................................... 45
3. ANDRE INDIKATORER .................................................................................................... 48
3.1. Priser .................................................................................................................................. 48
3.2. Klager ................................................................................................................................ 57
3.3. Sikkerhed ........................................................................................................................... 62
BILAG .................................................................................................................................... 68
Bilag I – Priser .......................................................................................................................... 68
Tabel 7: Priser på varer og tjenesteydelser ............................................................................... 75
3
Bulgarien ................................................................................................................................. 84
Tjekkiet ................................................................................................................................... 88
Danmark ................................................................................................................................. 91
Tyskland .................................................................................................................................. 94
Estland .................................................................................................................................... 97
Irland .................................................................................................................................. 100
Grækenland .......................................................................................................................... 103
Spanien .................................................................................................................................. 106
Frankrig ................................................................................................................................ 109
Kroatien ................................................................................................................................. 112
Italien .................................................................................................................................. 114
Cypern .................................................................................................................................. 117
Letland .................................................................................................................................. 120
Litauen .................................................................................................................................. 123
Luxembourg .......................................................................................................................... 126
Ungarn .................................................................................................................................. 129
Μalta .................................................................................................................................. 132
Nederlandene ........................................................................................................................ 135
Østrig .................................................................................................................................. 138
Polen .................................................................................................................................. 141
Portugal ................................................................................................................................. 144
Rumænien ............................................................................................................................. 147
Slovenien ............................................................................................................................... 150
Slovakiet ................................................................................................................................ 153
Finland .................................................................................................................................. 156
Sverige .................................................................................................................................. 159
Det Forenede Kongerige ...................................................................................................... 162
Norge .................................................................................................................................. 165
Island .................................................................................................................................. 168
Bilag III – Markedsbetegnelser .............................................................................................. 171
4
1. SAMMENFATNING
Siden 2008 har GD SANCO løbende offentliggjort resultattavler for forbrugermarkederne,
som viser, hvordan det indre marked klarer sin opgave for EU's forbrugere, og advarer om
eventuelle problemer. Der er to udgaver af resultattavlerne: resultattavlen om
forbrugerforhold, som indeholder oplysninger om nationale forbrugerforhold,
grænseoverskridende handel og udviklingen af e-handel, og resultattavlen for
forbrugermarkederne, der er fremlagt her, og som indeholder oplysninger om resultaterne på
specifikke forbrugermarkeder.
Et indre marked, der klarer sin opgave for forbrugerne på en bedre måde, kan yde et vigtigt
bidrag til at fremme den økonomiske vækst, eftersom udgifterne til husholdningernes
slutforbrug tegner sig for 57 % af EU's BNP. Data fra denne udgave af resultattavlen for
forbrugermarkederne har dannet udgangspunkt for den årlige rapport om integrationen af det
indre marked, som ledsagede den årlige vækstundersøgelse for 2014, og det europæiske
semesters landespecifikke henstillinger samt ledsagende arbejdsdokumenter fra
Kommissionens tjenestegrene.
Hoveddelen af denne tiende resultattavle for forbrugermarkederne indeholder oplysninger om
resultaterne på 52 forbrugermarkeder, som tilsammen tegner sig for næsten 60 % af
husholdningernes udgifter, baseret på indikatorerne sammenlignelighed, tillid, problemer og
klager, generel tilfredshed, udvalg og skift mellem leverandører/tjenesteydelser. I
resultattavlen ses der også på nationale og socio-demografiske forskelle ved
markedsbedømmelse, forbindelsen mellem markedsvurderinger og økonomiske indikatorer og
(for første gang) forskellige markeders dækning (andel af forbrugere med nylige
indkøbserfaringer på et givet marked). Dataene stammer fra fjerde runde af en stor europæisk
forbrugerundersøgelse, som gør det muligt at sammenligne markedsresultater over tid.
Ud over undersøgelsesdata analyserer resultattavlen også prisspredning i EU-landene, klager
indsamlet af nationale klageinstanser og tilgængelige sikkerhedsdata.
Resultattavlens data gør det muligt for europæiske og nationale politiske beslutningstagere og
interessenter at tilpasse politiske foranstaltninger til de sektorer, der ikke klarer deres opgave
godt nok for forbrugerne. Som opfølgning iværksættes der tilbundsgående undersøgelser af de
sektorer, der lader til at klare sig dårligt, med henblik på at få bedre indsigt i problemerne og
identificere mulige løsninger. En række problematiske markeder er allerede blevet analyseret i
lyset af konklusionerne fra tidligere resultattavler, og problemerne er ved at blive løst.
Bilag II indeholder detaljerede statistikker for hvert land for de sidste fire år. Ud over
rapporten arbejdes der på at etablere en onlineformidlingsplatform, som kommer til at give
brugervenlig og interaktiv adgang til de underliggende data.
De vigtigste resultater
Forbrugernes samlede bedømmelse af markedsresultaterne for alle markeder og alle lande er
blevet en smule bedre fra 2012 til 2013, hvilket er en fortsættelse af den positive tendens, der
er observeret siden 2010. Situationen er dog meget forskellig fra marked til marked og fra
land til land. Som i de tidligere år ser produktmarkederne ud til at klare sig betydeligt bedre
end tjenestemarkederne, om end forskellen mellem de to er blevet indsnævret.
Den generelle bedømmelse af markederne har stort set været stabil gennem de seneste par år.
Blandt produktmarkederne får hurtigt omsættelige detailprodukter den bedste bedømmelse
trods lave scorer til markederne for "kød og kødprodukter" og "frugt og grøntsager". Semi-
varige forbrugsgoder vurderes som helhed en smule mindre positivt. I denne gruppe får tøj og
sko den laveste score. Køretøjer er fortsat den markedsklynge, der klarer sig langt dårligst, og
5
brugte biler og brændstoffer ligger igen i bunden af rangfølgen for produktmarkederne. På
tjenestemarkederne får fritidstjenester de mest positive bedømmelser, fulgt af
forsikringstjenester og offentlig transport. Banktjenester er fortsat den mest problematiske
sektor. Markederne for investeringsprodukter og realkredit ligger helt i bunden af rangfølgen
for tjenestemarkederne. Markederne for telekommunikation og forsyningstjenester (navnlig
eltjenester og gastjenester) vurderes også lavt af forbrugerne.
Det største fald i resultater i forhold til 2012 er konstateret på markedet for kød og
kødprodukter, særlig i de lande, der i videst udstrækning blev ramt af hestekødsskandalen. På
den positive side er det nogle af de markeder, der klarer sig dårligst, f.eks. brændstoffer og
togtjenester, der har forbedret sig mest (i sidstnævnte tilfælde skyldes det sandsynligvis, at der
er opstået konkurrence i visse lande).
Resultaterne på grundlag af individuelle markedsbedømmelseskomponenter bekræfter, at
tjenestemarkederne er mere problematiske for forbrugerne end produktmarkederne for
samtlige indikatorer. Forskellen mellem de to markedsgrupper er mest udtalt, når det gælder
tilbuds sammenlignelighed, hvilket kan forklares med visse tjenestemarkeders iboende
kompleksitet, men også skyldes bevidste markedsføringsstrategier, der begrænser
forbrugernes evne til at vælge det bedste tilbud. Generelt er forbrugernes tillid til, at
virksomhederne overholder forbrugerbeskyttelsesreglerne, lavest på de markeder, hvor
informationsasymmetrien mellem forhandleren og forbrugeren er mest udtalt. Der er
betydelige forskelle i antallet af indberettede problemer og dermed forbundne klager på de
forskellige markeder, og det ser værst ud i telekommunikationssektoren. Tilfredsheden med
udvalget af leverandører og prisen for at skifte leverandør er lavest på forsyningsmarkederne.
Derudover betragtes markederne for gastjenester and eltjenester, samt markedet for realkredit,
som de markeder, hvor det er mest vanskeligt at skifte leverandør.
Markedsbedømmelsen viser, at der er betydelige forskelle mellem de forskellige EU-lande.
Generelt ser markederne ud til at klare sig bedre i EU15-medlemsstaterne end i EU131. Der er
en beskeden positiv korrelation mellem markedsbedømmelsen på nationalt plan og den
generelle økonomiske situation (som målt ved bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger og
forbrugernes tillid til økonomiens tilstand). Derudover vurderes markedsresultaterne mere
positivt i lande, hvor det generelle forbrugermiljø er mere gunstigt. Mens visse markeder
(fritidstjenester, visse varige forbrugsgoder) vurderes nogenlunde ens i hele EU, udviser andre
markeder (navnlig banktjenester og netværkstjenester) forskelle fra land til land.
Markederne vurderes forskelligt af forskellige socio-demografiske grupper. Den største
variation observeres inden for beskæftigelse, hvor timelønnede, arbejdsløse og selvstændige
bedømmer markedsresultaterne mindre positivt, mens studerende giver de højeste scorer.
Mænd er tilbøjelige til at vurdere markederne mindre positivt end kvinder for de fleste
markeders vedkommende, og det samme gælder midaldrende respondenter sammenlinget
med yngre eller ældre respondenter. Derudover lader bedømmelsen af markedsresultaterne til
at stige i takt med uddannelsesniveauet.
Der er markante forskelle i de forskellige markeders dækningsgrad (andel af forbrugere med
nylige indkøbserfaringer på et givet marked), og den laveste dækningsgrad observeres for
onlinespilletjenester, køretøjsudlejning og ejendomsmæglertjenester. Forbrugerne er også
tilbøjelige til at bedømme de markeder, de benytter oftest, mere positivt.
1 Ved "EU15" forstås EU før 2004, mens "EU13" henviser til de medlemsstater, der er blevet medlem af
EU siden 2004.
6
Analysen af prisdata viser, at der har været en generel proces med priskonvergens i EU i det
seneste årti. Der er dog stadig prisforskelle mellem EU-landene, navnlig på
tjenestemarkederne. Generelt har priserne tendens til at være lavere i de lande, der er blevet
medlem af EU senest. I de fleste produktkategorier skyldes forskelle i priser landene imellem
forskelle i den relative købekraft.
Der er sket en betydelig stigning i antallet af nationale klageinstanser, der indsender klagedata
i henhold til den harmoniserede metodologi, der er beskrevet i Kommissionens henstilling fra
2010. Dataene er stadig ufuldstændige, men netværkstjenester ser ud til at tegne sig for de
fleste klager.
De data, der er indsamlet af hospitaler i visse EU-lande, antyder, at produktkategorierne
byggeri (byggekomponenter), udstyr til sports- og fritidsaktiviteter og møbler er de kategorier,
der oftest er involveret i ulykker og skader. Der findes yderligere oplysninger om sikkerheden
ved produkter på markedet i de to EU-dækkende hurtige varslingssystemer til meddelelser om
farlige fødevarer (RASFF) og nonfoodprodukter (RAPEX). Tøj, legetøj samt frugt og
grøntsager tegner sig hver især for over en femtedel af indberetningerne.
Det videre forløb
Resultattavlen er et screeningsværktøj, der viser, hvilke markeder der underpræsterer, og som
giver europæiske og nationale politiske beslutningstagere en idé om, hvilke områder der skal
analyseres yderligere. På baggrund af konklusionerne af denne resultattavle vil
Kommissionens tjenestegrene iværksætte to tilbundsgående markedsundersøgelser.
Den første undersøgelse vil blive rettet mod markedet for elektricitet, som ligger
fjerdelavest blandt tjenestemarkederne trods mindre forbedringer siden 2011.
Markedet bedømmes meget forskelligt i de enkelte medlemsstater og vurderes lavest i
de sydeuropæiske lande. Markedet får særlig lave scorer for udvalget af leverandører,
tilbuds sammenlignelighed og skift mellem leverandører/tjenesteydelser, hvilket tyder
på, at forbrugerne endnu ikke fuldt ud kan udnytte de muligheder for besparelser, der
følger af markedsliberaliseringen. Undersøgelsen vil indeholde sammenligninger med
konklusionerne fra en tidligere (2010) undersøgelse2 af markedet og vurdere,
om/hvordan situationen er blevet bedre siden da. Desuden vil indvirkningen af
gennemførelsen af den tredje energipakke i lovgivningen blive undersøgt, og det
samme vil nye samarbejdsinitiativer iværksat af forbrugere og/eller
forbrugersammenslutninger, og behovet for fremtidige initiativer vil blive vurderet.
I den anden undersøgelse vil der (ved hjælp af adfærdstest) blive set nærmere på
forskellige betingelser, der kan øge forbrugernes villighed til at læse og deres evne til
at forstå aftalevilkår og -betingelser. Data fra resultattavlen viser konsekvent, at
forbrugerne har svært ved at sammenligne forskellige tilbud og dermed træffe valg på
et velinformeret grundlag, navnlig på tjenestemarkederne. Der er også beviser for, at
forbrugere ofte accepterer kontraktvilkår uden at gennemgå dem. Det er ikke godt for
forbrugerne (som risikerer blindt at acceptere ufordelagtige kontraktvilkår) og dermed
for markedet generelt.
De landerapporter, der er vedføjet som bilag til resultattavlen, skal hjælpe de nationale
myndigheder, forbrugerorganisationer og interessenter inden for erhvervslivet med at forbedre
situationen på de underpræsterende markeder ved at fremhæve sektorer, hvor der kan være
brug for yderligere forsknings-, håndhævelses- og/eller offentlige bevidstgørelsesaktiviteter.
2 http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/market_studies/docs/retail_electricity_full_study_en.pdf .
7
Medlemsstaterne opfordres desuden til at bruge dataene fra resultattavlen, når de prioriterer
og evaluerer deres reformer i forbindelse med den europæiske semesterproces.
2. FORBRUGERNES BEDØMMELSE AF MARKEDSRESULTATERNE
I denne del af resultattavlen præsenteres resultaterne af markedsovervågningsundersøgelsen
for 20133 om forbrugernes vurdering af, hvordan de vigtigste forbrugermarkeder fungerer i de
28 EU-medlemsstater, herunder for første gang Kroatien4, og i Island og Norge.
Undersøgelsen dækker 52 markeder (21 produktmarkeder og 31 tjenestemarkeder), som
tilsammen tegner sig for næsten 60 % af forbrugernes udgifter. Fortegnelsen over markeder er
stort set den samme som i 2012 og 20115 (bilag III indeholder en beskrivelse af hvert enkelt
marked).
For at sikre, at undersøgelsen tager hensyn til relevante erfaringer, gennemføres den over for
forbrugere med nylige indkøbserfaringer på de enkelte markeder. 2013 var undersøgelsens
fjerde år, og der kan således drages konklusioner om fremskridt for både markeder og lande.
Bilag II indeholder detaljerede statistikker for hvert land for de sidste fire år.
De forskellige markeders resultater vurderes ud fra seks hovedkriterier:
1) hvor let det er at sammenligne udbudte produkter eller tjenester
2) forbrugernes tillid til, at detailhandlere/leverandører overholder
forbrugerbeskyttelsesreglerne
3) problemsituationer, og hvorvidt de har ført til klager
4) forbrugertilfredshed (i hvilket omfang markederne lever op til det, som forbrugerne
forventer)
5) udvalg af detailhandlere/leverandører
6) skift mellem takster/leverandører.
De første fire indikatorer finder anvendelse på alle markeder og benyttes til
markedsresultatindikatoren (MPI) – et sammensat indeks, som danner udgangspunkt for
vurderingen af de 52 markeder. De fire komponenter i indekset vægtes ensartet, og scoren
ligger på en skala fra 0 til 1006.
3 Undersøgelsen er baseret på telefoninterviews gennemført i perioden marts-april 2013 over for en
stikprøve på 500 personer (over 18 år) for hvert af de 52 markeder i de enkelte EU-medlemsstater,
Island og Norge (250 personer i Cypern, Luxembourg, Malta og Island). 4 Forskellene mellem 2013 og 2012 er imidlertid baseret på resultaterne for EU27, da Kroatien ikke
indgik i de tidligere undersøgelsesrunder. 5 Den eneste forskel er, at markedet for hasard- og lotteritjenester er blevet opdelt i online- og
offlinespilletjenester i lyset af de to markeders meget forskellige karakter og for at kunne danne
udgangspunkt for Kommissionens kommende henstilling om onlinespil. 6 Markedsresultatindikatoren opnås ved at udregne gennemsnittet (simpelt uvægtet gennemsnit) af
scorerne for de enkelte komponenter og gange resultatet med ti. Som følge heraf ligger
markedsresultatindikatoren på en skala fra 0 til 100, mens hver af dens komponenter ligger på en skala
fra 0 til 10. For komponenterne "sammenlignelighed", "tillid" og "tilfredshed" blev scoren beregnet ved
at tage gennemsnittet af svarene fra alle respondenter (på en skala fra 0 til 10). Scoren for komponenten
"problemer og klager" beregnes ud fra en antagelse om, at klageformen er en indikator for, hvor
alvorligt problemet er (højeste score, når der ikke indberettes et problem, laveste score ved klager til en
tredjeparts klageinstans – scorer herimellem ved andre situationer) – se flere oplysninger om rationalet
8
2.1. Samlede resultater
Forbrugernes bedømmelse af markedsresultaterne bliver bedre
Tabel 1 viser den årlige udvikling for markedsresultatindikatoren fordelt på alle EU-lande og
markeder (og produkt- og tjenestemarkederne hver for sig). Forbrugernes samlede
bedømmelse af markedsresultaterne er blevet en smule bedre mellem 2012 og 2013
(0,3 point). Det er en fortsættelse af den positive tendens siden 2010. Resultaterne for
produktmarkederne har været stabile siden 2012, men tjenestemarkederne har forbedret sig
med 0,5 point. Dermed er forskellen mellem de to markedsgrupper med hensyn til resultater
blevet en smule mindre.
Tabel 1: MPI (markedsresultatindikator) – EU28, alle markeder
2013 Forskel 2013-2012 Forskel 2012-2011 Forskel 2011-2010
Alle markeder 77,4* 0,3* 0,9* 0,5*
Produktmarkeder 80,1 0,0 0,9* 1,3*
Tjenestemarkeder 75,6* 0,5* 0,8* -0,2*
MPI
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
De lavest placerede markeder er stort set forblevet de samme…
Figur 1 viser MPI-resultaterne på EU-niveau for de 21 produktmarkeder og de
31 tjenestemarkeder, der er omfattet af 2013-undersøgelsen. Tabellen til højre for diagrammet
viser forskellen i scorer mellem på hinanden følgende år7 og forskellen mellem de enkelte
markeder og gennemsnittet for alle produkt- eller tjenestemarkeder, alt efter hvad der er
relevant8.
bag og sammensætningen af markedsresultatindikatoren i markedsovervågningsundersøgelsen for 2013
–
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/editions/docs/monitoring_consumer_markets_eu_2013_en.pdf
. 7 På grund af ændringen af fortegnelsen over markeder er forskellene mellem 2011 og 2010 samt mellem
2013 og 2012 ikke angivet for alle markeder. 8 Statistisk signifikante forskelle ved et sandsynlighedsniveau på 5 % er angivet med asterisker.
9
Figur 1: MPI (markedsresultatindikator) – EU28, med undergrupper
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
Markedernes generelle rangfølge har stort set været stabil gennem de
fire undersøgelsesrunder. Markederne for "bøger, blade og aviser", "alkoholfri drikkevarer"
og "brød, kornprodukter, ris og pasta" er fortsat de produktmarkeder, der klarer sig bedst,
hvilket er på linje med 2012-resultaterne. Markederne for "brugte biler" og "brændstoffer"
ligger igen i bunden af rangfølgen. I modsætning til i 2012 er det tredjenederste marked nu
"kød og kødprodukter" (i stedet for "tøj og sko").
Som i alle undersøgelsens øvrige år siden 2010 er de tre højest placerede tjenestemarkeder
markederne for "personlige plejetjenester", "kultur- og underholdningstjenester" og
10
"kommercielle sportstjenester". Trods forbedringer er de tre lavest placerede tjenestemarkeder
i øvrigt de samme som i 2012: "Investeringsprodukter" ligger på sidstepladsen efter
"realkredit" og "ejendomsmæglertjenester". De ti tjenestemarkeder, der klarer sig dårligst,
omfatter yderligere to markeder for banktjenester (med "bankkonti" og "lån og kreditkort"
som henholdsvis nr. 27 og nr. 23), energitjenester ("eltjenester" ligger som nr. 28 og
"gastjenester" som nr. 22), telekommunikation (med "internettjenester" som nr. 26 og
"mobiltelefontjenester" som nr. 24) og "togtjenester" (nr. 25).
… men nogle af de markeder, der klarer sig dårligst, er dem, der har forbedret sig mest
På den positive side er den største forbedring af scoren siden 2012 sket på nogle af de
markeder, der klarer sig dårligst. Den største stigning kan konstateres på markedet for
brændstoffer (2,4 point) som følge af forbedringer for alle MPI-komponenter. Scoren for
togtjenester steg med 1,8 point. De største stigninger kunne konstateres i Italien (+6,7) og
Tjekkiet (+5,6). Disse resultater kan være påvirket af, at en anden udbyder er kommet ind på
markedet i begge lande, hvilket sandsynligvis har haft positiv indvirkning på tjenesternes pris
og kvalitet. Andre markeder, hvor der kunne konstateres en stigning på over 1 point, omfatter
køretøjsudlejningstjenester (+1,6), tøj og sko (+1,5), vandforsyning (+1,2), realkredit (+1,3),
ejendomsmæglertjenester (+1,2) og investeringsprodukter (+1,1), som alle (med undtagelse af
køretøjsudlejningstjenester) stadig ligger et godt stykke under deres respektive
markedsgruppers gennemsnit (produkt- eller tjenestemarkeder).
Dårligere bedømmelse af markedet for kød efter hestekødsskandalen
Det største fald i score (-2,1) ses for markedet for "kød og kødprodukter" og er særlig udtalt
for tillidskomponenten. Dette fald i forbrugernes bedømmelse af markedet skyldes
sandsynligvis hestekødsskandalen9, der ramte de fleste medlemsstater, og som i vid
udstrækning blev dækket i medierne i hele Europa i undersøgelsesperioden10
.
2.2. Forskelle mellem landene ved markedsbedømmelse
Generelt udviser markedsbedømmelsen betydelige forskelle mellem de forskellige EU-lande.
Det skal bemærkes, at der kan være forskelle i scorerne landene imellem, ikke blot på grund
af faktiske forskelle i markedsresultaterne, men også på grund af andre faktorer som
kulturforskelle og økonomiske forskelle samt forskellige forbrugermiljøer.
Forbindelse mellem markedsresultaterne og den generelle økonomiske situation
Der er en beskeden positiv korrelation (+0,4) mellem bruttonationalprodukt (BNP) pr.
indbygger og MPI i forskellige lande, navnlig for tillidskomponenten (0,48). Selv om der ikke
kan fastslås en klar sammenhæng mellem årsag og virkning, går forholdet mellem de to
variabler sandsynligvis begge veje. På den ene side kan forbrugernes vurdering af, hvordan
markedet fungerer, være påvirket af de generelle økonomiske vilkår i deres land. Det kan
hænge sammen med, at rigere lande måske i højere grad investerer i at håndhæve
forbrugerreglerne. Mere velhavende forbrugere kan også vælge mellem et bredere udvalg af
varer og tjenesteydelser, herunder dyrere varer/tjenesteydelser, som måske er af højere
kvalitet. På den anden side kan den måde, hvorpå forbrugermarkederne fungerer, have
indflydelse på den økonomiske udvikling, hvilket betyder, at de markeder, der fungerer bedre
for forbrugerne, også er rigere (fordi virksomhederne har tendens til at være mere effektive).
9 Svigagtig mærkning af forarbejdede kødprodukter, som blev betegnet som oksekød, men som reelt viste
sig at indeholde hestekød – http://ec.europa.eu/food/food/horsemeat. 10
Ikke overraskende er den samlede bedømmelse af markedet for kød faldet mest i Det Forenede
Kongerige (-9,3) og Irland (-5,3), som er to af de lande, der i størst omfang blev ramt af skandalen.
11
Derudover kan bedømmelsen af markedsresultaterne være påvirket af forbrugernes opfattelse
af deres egen økonomiske situation og den generelle økonomiske situation. Der er en
beskeden positiv korrelation (0,25 point) mellem MPI på nationalt niveau og
forbrugertillidsindikatoren11
, og denne korrelation er mest udtalt for generel tilfredshed (0,4).
En endnu mindre negativ korrelation (-0,17) konstateres mellem MPI og prisudviklingen
(målt via det harmoniserede forbrugerprisindeks) på forskellige markeder i de enkelte lande,
hvilket betyder, at lavere akkumuleret inflation12
til en vis grad hænger sammen med en
højere MPI.
Forbindelse mellem markedsresultaterne og de generelle forbrugerforhold
Endelig ser markederne ud til at klare sig bedre i lande, hvor det generelle forbrugermiljø er
mere gunstigt. Der er en beskeden positiv korrelation (0,42) mellem MPI og
forbrugerforholdsindekset (som overvåges i resultattavlen for forbrugermarkedet)13
.
Forbrugere i EU15 er mere positive i deres bedømmelse af markedsresultaterne
Markedsresultaterne vurderes mere positivt i EU15-medlemsstaterne (79,4) end i EU13-
medlemsstaterne (73,7)14
. Denne forskel er steget en smule i de sidste fire år og gælder for
alle markedsklynger bortset fra telekommunikation. Forskellene er endnu større mellem
geografiske klynger, dvs. at markedsresultaterne vurderes betydeligt bedre i Vest- og
Nordeuropa end i Syd- og Østeuropa.
Tabel 2: Regionale forskelle ved markedsbedømmelse15
EU15 EU13 Forskel
EU15-EU13
Nord Syd Øst Vest
Alle markeder 2012 78,0 75,5 2,5 77,3 75,3 75,4 79,4
Markedsklynger
Hurtigt omsættelig detail 82,0 77,5 4,4 80,5 80,5 77,4 82,9
(Semi-)varige forbrugsgoder 81,2 78,5 2,7 79,3 80,2 78,4 81,9
Køretøjer 77,0 72,0 5,0 78,3 73,5 71,8 78,8
Telekommunikation 73,3 74,3 -0,9 68,5 69,1 74,1 76,0
Transport 75,9 75,5 0,4 76,1 72,6 75,5 77,7
Forsyningstjenester 74,5 73,9 0,7 77,0 69,8 73,8 76,9
Banktjenester 72,2 68,7 3,5 74,5 65,5 68,6 75,6
Forsikringstjenester 76,5 75,7 0,8 76,0 73,4 75,7 78,2
Fritidstjenester 79,6 77,4 2,2 79,3 78,2 77,3 80,4
Andre tjenester 76,7 73,8 2,8 76,0 74,5 73,7 77,9
11
Denne indikator er udviklet af GD ECFIN som led i programmet for konjunktur- og
forbrugerundersøgelser, http://ec.europa.eu/economy_finance/db_indicators/surveys/index_en.htm. 12
Det harmoniserede forbrugerprisindeks (2005=100) måler den akkumulerede prisudvikling i forhold til
basisåret (2005). 13
I perioden 2010-2012. 14
Ved "EU15" forstås EU før 2004, mens "EU13" henviser til de medlemsstater, der er blevet medlem af
EU siden 2004. 15
EU-landene er opdelt i følgende fire geografiske regioner: Nord (Danmark, Finland, Sverige), Syd
(Cypern, Grækenland, Italien, Malta, Portugal, Spanien), Øst (Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland,
Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien) og Vest (Østrig, Belgien, Frankrig,
Tyskland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Det Forenede Kongerige).
12
Kilde til rådata: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
Markeder, der klarer sig dårligt, udviser også den største forskel EU-medlemsstaterne
imellem
Generelt er der større forskelle EU-medlemsstaterne imellem mellem resultaterne for
tjenestemarkederne (navnlig banktjenester og netværkstjenester) end mellem resultaterne for
produktmarkederne, hvilket kan hænge sammen med deres lavere grænseoverskridende
omsættelighed. Markederne for realkredit, eltjenester, mobiltelefontjenester og togtjenester
udviser den største forskel EU-medlemsstaterne imellem16
. De markeder, der vurderes mest
ens, omfatter fritidstjenester (hvilket kan være en afspejling af de iboende kendetegn ved
disse markeder og – i forbindelse med turismerelaterede tjenesteydelser – deres
grænseoverskridende karakter) og visse varige forbrugsgoder som husholdningsapparater
(som har tendens til at være mere ensartede i EU end andre produkter). De mere integrerede
markeder vurderes også mere positivt generelt, og der er en stærk negativ korrelation
(0,83 point) mellem MPI-forskel og de faktiske MPI-scorer (figur 2).
Figur 2: Korrelation mellem MPI-landeforskel og MPI-score for EU28
16
MPI-forskel bruges som et mål for spredningen (forskel i MPI for et bestemt marked og målt i EU-
medlemsstaterne) og beregnes som følger:
hvor MPI(J)i er MPI for marked J i land i
MPI(J)EU er den gennemsnitlige MPI for marked J i EU
13
Kilde til rådata: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
2.3. Socio-demografiske forskelle ved markedsbedømmelse
Markederne vurderes forskelligt af forskellige socio-demografiske grupper. De største
forskelle observeres efter beskæftigelse. Når man ser på forskellige markedskomponenter, er
forskellene mest udtalte i forbindelse med klager og tillid og mindst udtalte i forbindelse med
udvalg. I forbindelse med den igangværende undersøgelse af sårbarhed hos forbrugere på
tværs af de væsentligste markeder (finanssektoren, energi og onlinemiljøet) – der blev
iværksat som opfølgning på den ottende resultattavle for forbrugermarkederne – vil det blive
undersøgt, om nogle socio-demografiske grupper er mere sårbare over for problematisk
markedsføringspraksis end andre. Den vil desuden indeholde forslag til mere raffinerede
undersøgelsesværktøjer, der kan anvendes i forbindelse med fremtidige resultattavler og
markedsundersøgelser.
Kvinder, unge, studerende og veluddannede respondenter bedømmer markedsresultaterne
mere positivt
Generelt er kvinder mere positive end mænd i deres bedømmelse af alle markedsklynger,
bortset fra transport (som de to grupper bedømmer ens). De største forskelle observeres for
køretøjer. Dette mønster gør sig gældende for de fleste markedskomponenter, bortset fra skift
og klager. Mænd skifter leverandører eller takster oftere end kvinder og mener, at det er
lettere at skifte. De klager desuden mindre end kvinder (selv om de er mere tilbøjelige til at
indberette problemer).
Med hensyn til de forskellige aldersgrupper bedømmer de unge (18-34 år)
markedsresultaterne mest positivt og giver navnlig de højeste scorer af alle de socio-
demografiske grupper for skift mellem leverandører/tjenesteydelser og de andenhøjeste scorer
for sammenlignelighed. De ældres (55+) bedømmelser ligger generelt også over
gennemsnittet og tegner sig for den tredjelaveste procentuelle andel af indberettede problemer
af alle socio-demografiske grupper. De 34-54-årige er mindst optimistiske med hensyn til
markedsresultater. Det gælder stort set for alle markedsgrupper, bortset fra klyngen køretøjer,
hvor bedømmelsen lader til at blive bedre med alderen. Det er da også den eneste
markedsklynge, som den midterste aldersgruppe vurderer højere end den yngste aldersgruppe,
og den ældste aldersgruppe giver den langt de højeste scorer.
Bedømmelsen af markedsresultaterne stiger i takt med uddannelsesniveauet: De studerende
giver den højeste bedømmelse, fulgt af respondenter, som var under uddannelse, til de var
mindst 20 år, respondenter, der har gået i skole, til de var 16-19 år, og respondenter, der gik
ud af skolen i en alder af 15 år eller derunder. Dette mønster er mest udtalt for banktjenester,
som opnår langt den laveste bedømmelse blandt respondenter med det laveste
uddannelsesniveau, hvilket kan hænge sammen med denne markedsgruppes komplekse
karakter. Med hensyn til de forskellige markedsbedømmelseskomponenter er forskellene
særlig udtalte i forbindelse med tillid. Den lavest uddannede gruppe udviser en grad af tillid
under gennemsnittet for alle markedsklynger, mens de højest uddannede forbrugere og de
studerende giver scorer, der ligger over gennemsnittet.
Blandt de forskellige beskæftigelsesgrupper er de timelønnede og især de arbejdsløse og de
selvstændige mest kritiske i deres bedømmelse af markedsresultaterne. Især de to sidstnævnte
grupper udviser langt de laveste tillidsniveauer af alle socio-demografiske grupper. Alle de
andre beskæftigelsesgrupper giver højere scorer end gennemsnittet. De højeste bedømmelser
14
gives af studerende, fulgt af hjemmegående (ikke i lønnet beskæftigelse, tager sig af
hjemmet), andre funktionærer end ledere, ledere og pensionister.
Generelt er forbrugere, som benytter internettet til private formål, kun en smule mere positive
i deres bedømmelse af markedsresultaterne end dem, der ikke benytter internettet til private
formål. Når man ser på de forskellige markedskomponenter, giver internetbrugere højere
scorer for tillid, skift, letheden ved at skifte, generel tilfredshed og udvalg. Samtidig
indberetter de flere problemer og klager end ikke-internetbrugere.
Tabel 3: Bedømmelse af markedsresultater fordelt på socio-demografiske grupper
MPISammenligne-
lighedTillid Problemer Klager
Faktiske
skift
Lethed ved at
skifte
Generel
tilfredshedUdvalg
77,44 7,28 6,83 9,15 73,49 13,58 6,82 7,52 7,89
Forsk. mænd-
gennemsnit-0,54* -0,04* -0,09* 0,45* -1,25* 0,56* 0,06* -0,06* -0,07*
Forsk. kvinder-
gennemsnit0,54* 0,04* 0,09* -0,45* 1,38* -0,56* -0,06* 0,06* 0,07*
Forsk. 18-34 år-
gennemsnit0,51* 0,11* 0,11* 0,84* -1,29* 2,21* 0,14* 0,04* 0,03*
Forsk. 35-54 år-
gennemsnit-0,62* -0,05* -0,09* 0,61* -0,41 0,44* -0,05* -0,07* -0,03*
Forsk. 55+ -
gennemsnit 0,29* -0,04* 0,01 -1,47* -0,88* -2,16* -0,04* 0,04* 0
Forsk. <15 år-
gennemsnit-0,38* 0,01 -0,14* -0,45* 3,33* 0,51 -0,09* -0,04* -0,03*
Forsk. 16-19 år-
gennemsnit-0,11 0,02* -0,03* 0,52* -1,19* -0,06 -0,04* 0 0,06*
Forsk. 20+ -
gennemsnit0,06 -0,02* 0,04* -0,15 -1,00* -0,27 0,04* 0 -0,02*
Forsk. stadig
under udd.-
gennemsnit
0,95* 0,05* 0,24* -0,06 4,54* 1,17* 0,13* 0,10* -0,01
Forsk.
selvstændige-
gennemsnit
-1,59* -0,07* -0,25* 2,33* 6,70* 3,13* -0,12* -0,12* -0,05*
Forsk. ledere-
gennemsnit0,26* 0 0,06* 0,03 4,44* 1,66* 0,12* 0,06* 0,05*
Forsk. andre
funktionærer-
gennemsnit
0,34* 0 0,10* -0,40* -5,09* -1,23* 0,06* -0,01 -0,04*
Forsk.
timelønnede-
gennemsnit
-0,21* 0,06* -0,06* 1,12* -1,87* 1,23* 0,12* -0,01 0,07*
Forsk. studerende-
gennemsnit1,15* 0,06* 0,28* -0,02 5,57* 1,45* 0,12* 0,13* 0,02
Forsk.
hjemmegående-
gennemsnit
0,98* 0,17* 0,07* -0,67 2,18* -0,82* -0,01 0,11* 0,10*
Forsk. arbejdsløse-
gennemsnit-1,94* -0,06* -0,34* 2,30* 3,36* 3,64* -0,23* 0,10* -0,09*
Forsk.
pensionister-
gennemsnit
0,17* -0,07* -0,03* -1,77* 0,44 -1,95* -0,11* -0,19* 0,02*
Forsk. ja-
gennemsnit0,03 0 0,02* 0,34* 0,32 0,64* 0,03* 0,01* 0,02*
Forsk. nej-
gennemsnit-0,17 -0,01 -0,12* -1,78* -2,14* -3,17* -0,17* -0,08* -0,11*
Internetforbindelse i
hjemmet
Befolkningsgns.
Køn
Aldersgruppe
Uddannelse
Beskæftigelse
Kilde til rådata: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
2.4. Bedømmelse af forskellige markedsgrupper
For at analysere overordnede markedsmønstre er 52 individuelle markeder blevet inddelt
tematisk i ni markedsklynger: hurtigt omsættelige detailprodukter, (semi-)varige
15
forbrugsgoder, køretøjer, telekommunikation, transport, forsyningstjenester, banktjenester,
forsikringstjenester og fritidstjenester17
.
Tabel 4 viser de samlede resultater for de enkelte markedsklynger og deres udvikling i
perioden 2010-2013. Farverne repræsenterer fire kategorier af resultater, afhængigt af hvilket
kvartil det enkelte resultat hører under (særskilt for alle produkt- og tjenestemarkeder).
Mørkegrøn, lysegrøn, orange og rød repræsenterer henholdsvis gode resultater (scoren ligger i
de øverste 25 %), middel til gode resultater (50-75 %), middel til dårlige resultater (25-50 %)
og dårlige resultater (de nederste 25 %)18
.
Blandt produktmarkederne får klyngen hurtigt omsættelige detailprodukter den højeste
bedømmelse – fulgt af semi-varige forbrugsgoder. Køretøjer er fortsat den klynge, der klarer
sig dårligst, med en forskel på 4,5 point mellem den og den foregående klynge. Samtidig er
det – ud af alle klynger – disse klynger, hvor der har været den største stigning i score mellem
2012 og 2013. Blandt tjenestemarkedsklyngerne fører fritidstjenester klart, fulgt af
forsikringstjenester og offentlig transport. Banktjenester ligger på sidstepladsen trods stabile
forbedringer siden 2010. Markederne for telekommunikation og forsyningstjenester vurderes
også lavt af forbrugerne.
Tabel 4: MPI (markedsresultatindikator) fordelt på markedsklynger
MPI 2013 Forsk. 2013-2012 Forsk. 2012-2011 Forsk. 2011-2010
Hurtigt omsættelig detail 81,0 -0,2 0,9 1,0(Semi-)varige forbrugsvarer 80,6 -0,1 1,2 1,8Køretøjer 76,0 1,2 0,6 0,1
Fritidstjenester 79,1 -0,8 0,8 0,9Forsikringstjenester 76,3 0,7 0,4 -0,5Transport 75,8 0,7 0,4 0,1Forsyningstjenester 74,4 0,9 0,2 -0,8Telekommunikation 73,5 0,2 2,2 0,1Banktjenester 71,5 0,7 0,8 2,2
Produkter
Tjenester
Nedenstående afsnit præsenterer mere detaljerede resultater for de enkelte markedsklynger. Et
diagram viser MPI-scorerne og komponentscorerne for de enkelte klynger for 2013 (og deres
udvikling siden 2012) samt resultaterne for de enkelte markeder i en klynge og klyngens
andel af husholdningernes budget19
. Farvemarkeringen er den samme som forklaret ovenfor.
17
Følgende tjenestemarkeder blev ikke klassificeret i nogen af klyngerne: "advokat- og
revisionstjenester", "personlige plejetjenester", "vedligeholdelse", "ejendomsmæglertjenester",
"køretøjsudlejningstjenester" og "køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester". 18
Farverne i anden til fjerde kolonne angiver, hvilket kvartil markedsresultatindikatoren for
markedsklyngen tilhørte i henholdsvis 2012, 2011 og 2010. 19
Overslag på grundlag af Eurostat 2005-data (de senest tilgængelige) fra
husholdningsbudgetundersøgelsen (HBS).
16
2.4.1. Hurtigt omsættelige detailprodukter
Klyngen hurtigt omsættelige detailprodukter består af ni produktmarkeder (herunder
seks markeder for mad og drikkevarer), som er kendetegnet ved en høj brugs- og
købsfrekvens og produkternes høje "substituerbarhed". Samlet tegner disse markeder sig for
en stor del af husholdningernes budget (18 %).
Gode resultater, bortset fra markederne for kød og kødprodukter samt frugt og grøntsager
I betragtning af klyngens store andel af husholdningernes udgifter er det opmuntrende, at
denne klynges resultater generelt bedømmes højt med scorer, der ligger over middelværdien,
for sammenlignelighed og udvalg og en forholdsvis lav forekomst af problemer og klager. Det
er ikke overraskende, eftersom de fleste produkter, der sælges på disse markeder, er
forholdsvis ukomplicerede og billige.
De to bemærkelsesværdige undtagelser til den positive bedømmelse af denne klynge er
markederne for "kød og kødprodukter" og "frugt og grøntsager", som ligger henholdsvis
lavest og femtelavest blandt produktmarkederne. Kommissionens tilbundsgående
undersøgelse af markedet for kød fra 2012 gav anledning til at konkludere, at forbrugernes
primære problemer var begrænset adgang til forbrugerinformation i slagterbutikker,
forbrugernes ringe forståelse af visse vigtige oplysninger (f.eks. sidste salgsdato) og høje
priser og begrænset udvalg af bestemte kødtyper (f.eks. økologisk eller
dyrevelfærdscertificeret kød)20
. Ikrafttrædelsen af de nye regler for mærkning af
levnedsmidler21
– som vil gøre det obligatorisk at angive oprindelsesland eller herkomststed
for uforarbejdet kød fra svin, fjerkræ, får og geder – vil sandsynligvis gøre det lettere for
forbrugerne at træffe valg på et velinformeret grundlag og mindske risikoen for vildledning
med hensyn til produktets egenskaber.
20
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/market_studies/meat_market_study_en.htm. 21
Forordning (EU) nr. 1169/2011, EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18.
17
2.4.2. Markeder for (semi-)varige forbrugsgoder
Klyngen (semi-)varige forbrugsgoder omfatter ni produktmarkeder (herunder
husholdningsartikler, inventar og tøj) for produkter, der bruges dagligt eller hyppigt, men
købes lejlighedsvis og indebærer en større engangsudgift. Samlet tegner disse markeder sig
for ca. 12 % af husholdningernes budget.
Forholdsvis gode resultater trods et højt antal klager
Markederne i denne klynge udviser blandede resultater. "Briller og kontaktlinser" og
"fritidsprodukter" er blandt de produktmarkeder, der klarer sig bedst, mens "tøj og sko" og
"ikt-produkter" ligger i bunden af rangfølgen for produktmarkederne (henholdsvis fjerde- og
sjettelavest).
I klyngen (semi)-varige forbrugsgoder får de fleste komponenter en middel til lav
bedømmelse, bortset fra tillid (som bedømmes højere) og klager (som er almindelige inden
for denne markedsklynge). Det kan hænge sammen med, at de fleste (semi-)varige
forbrugsgoder har et "eftersalgsaspekt", og at detailhandlere skal tilbyde en juridisk garanti på
solgte produkter af en minimumsvarighed. Kommissionen har for nylig iværksat en
tilbundsgående markedsundersøgelse af, hvordan juridiske og kommercielle garantier
fungerer på udvalgte markeder for (semi-)varige forbrugsgoder (herunder
elektronikprodukter, ikt-produkter, elektriske husholdningsapparater, tøj og sko, nye biler og
brugte biler), med henblik på at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres konsekvent og
anvendes i hele det indre marked.
18
2.4.3. Klyngen køretøjer
Klyngen køretøjer omfatter tre markeder, som er forbundet med persontransport med
motorkøretøjer: nye biler, brugte biler og brændstoffer. Samlet tegner disse markeder sig for
ca. 7 % af husholdningernes budget.
Dårlige resultater, som dog bliver bedre
Denne markedsklynge er fortsat problematisk for forbrugerne. Markederne for brugte biler og
brændstoffer ligger i bunden af rangfølgen for produktmarkederne, og nye biler ligger
syvendelavest. Alle komponenterne (bortset fra klager) bedømmes lavt. Der er dog sket en
konsekvent forbedring af klyngens resultater siden 2010, og klyngen har haft den største
stigning i score mellem 2012 og 2013 af alle produkt- og tjenestemarkedsklynger.
Kommissionens nye tilbundsgående undersøgelse af markedet for brændstoffer har bekræftet,
at klar og gennemsigtig forbrugerinformation er afgørende, idet forskelle i mærkningen af
brændstoffer såvel EU-medlemsstaterne imellem som i de enkelte medlemsstater (f.eks.
forskellige farver for almindelige brændstoftyper), utilstrækkelig information om
brændstoffets kvalitet og forenelighed med køretøjet og praksissen med hyppige
prisændringer blev identificeret som de vigtigste faktorer, der gør det sværere for forbrugerne
på markedet at træffe valg på et velinformeret grundlag22
. En igangværende undersøgelse af
markedet for brugte biler vil bl.a. gennemgå de lovgivningsmæssige rammer for markederne
for brugte biler i alle medlemsstater, vurdere forhandlernes fremgangsmåder og tage stilling
til, om forbrugerinformationen er gennemsigtig nok til, at de kan træffe deres valg på et
velinformeret grundlag, samt identificere forbrugernes primære problemer.
22
"Consumer market study on the functioning of the market for vehicle fuels from a consumer
perspective" og ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (offentliggøres i juni
2014),
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_evidence/market_studies/vehicle_fuels/docs/study_en.pdf.
19
2.4.4. Fritidstjenester
Klyngen fritidstjenester omfatter alle markeder, hvorpå der udbydes tjenesteydelser, som
forbrugerne bruger i deres fritid. Fritidstjenester tegner sig samlet for 8 % af
husholdningernes budget.
Det marked, der klarer sig bedst blandt tjenestemarkederne
Måske på grund af det iboende underholdningsaspekt af fritidstjenesterne får denne
markedsklynge den langt bedste bedømmelse blandt tjenestemarkederne med meget gode
eller gode scorer for alle komponenter.
Alle de individuelle markeder vurderes over middelværdien for tjenestemarkederne, og
størstedelen af dem ligger i den øvre kvartil. De eneste undtagelser er markederne for online-
og offlinespilletjenester.
Selv om fritidstjenester generelt bedømmes bedre end andre tjenestemarkeder, tegner de sig
for et forholdsvis stort antal af de grænseoverskridende klager, som modtages af det
europæiske netværk af forbrugercentre23
. Tilsvarende blev det ved en EU-dækkende
undersøgelse af websteder, der sælger flyrejser og hotelophold, i 2013 konstateret, at 69 % af
de 552 undersøgte websteder overtrådte forbrugerbeskyttelsesreglerne24
. Kommissionen har
truffet målrettede foranstaltninger for at forbedre forbrugerforholdene i denne sektor
yderligere. Den foreslåede opdatering af direktivet om pakkerejser fra 199025
udvider f.eks.
den beskyttelse, der gælder i forbindelse med traditionelle færdige pakkerejser, til også at
gælde for skræddersyede rejser købt via internettet. Den igangværende undersøgelse af
onlineforbrugeranmeldelser i hotelsektoren undersøger problemet med vildledende og falske
anmeldelser og vil identificere bedste praksis med henblik på at løse problemet (resultaterne
forventes at foreligge midt i 2014). For så vidt angår onlinespilletjenester vil Kommissionen
23
Det europæiske netværk af forbrugercentre, årsrapport for 2012,
http://ec.europa.eu/consumers/ecc/docs/report_ecc-net_2012_en.pdf. 24
http://ec.europa.eu/consumers/enforcement/sweep/online_travel_booking/. 25
COM(2013) 513 final, http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52013DC0513&qid=1411049240407&from=EN
20
forelægge en henstilling i 2014, som skal sikre, at forbrugere på markedet for
onlinespilletjenester nyder det samme høje beskyttelsesniveau i hele det indre marked.26
2.4.5. Forsikringstjenester
Klyngen forsikringstjenester omfatter markederne for boligforsikringer, køretøjsforsikringer
og private livsforsikringer, der tilsammen tegner sig for 2 % af husholdningernes budget.
Lav forekomst af forbrugerproblemer
Klyngen opnår middel til høje resultater til trods for dårlige resultater for private
livsforsikringer. Størstedelen af komponenterne, bortset fra tillid og skift, bedømmes
forholdsvis godt. Scoren for udvalg er den højeste blandt tjenestemarkedsklyngerne, og
forekomsten af problemer er lavest i denne klynge. Sidstnævnte kan hænge sammen med, at
der forholdsvis sjældent indgives reelle forsikringskrav, hvilket betyder, at der er færre
muligheder for, at der kan opstå problemer, end på andre markeder.
26
http://ec.europa.eu/internal_market/gambling/initiatives/index_en.htm.
21
2.4.6. Offentlig transport
Denne klynge består af tre tjenestemarkeder for offentlig transport: flyselskabstjenester,
sporvogns-, bus- og metrotjenester og togtjenester, som sammen tegner sig for ca. 1 % af
husholdningernes budget.
Blandede resultater for de enkelte markeder
Denne markedsklynge udviser blandede resultater. EU's forbrugere opfatter fortsat markedet
for togtjenester som et af de tjenestemarkeder, der klarer sig dårligst (nr. 25 ud af
31 tjenestemarkeder i 2013), trods en forbedring af scoren siden 2011. Spredningen i dette
markeds score er næsten det dobbelte af den, der observeres for alle tjenestemarkeder med
Polen, Kroatien, Bulgarien, Italien og Rumænien i bunden af rangfølgen. Markedet for
togtjenester i disse lande er også blandt de markeder, der klarer sig dårligst i en ny
Eurobarometer-undersøgelse om de europæiske borgeres tilfredshed med
jernbanetransporten27
og ligger blandt de seks lavest placerede markeder i et samlet indeks for
tilfredsheden med banegårde og jernbanetransport. Resultaterne for markedet for sporvogns-,
bus- og metrotjenester ligger tæt på gennemsnittet for tjenestemarkederne (nr. 13 i rangfølgen
for tjenestemarkederne), mens flyselskabstjenester er blandt de markeder, der bedømmes
bedst (nr. 5).
Transportmarkederne forbedrer sig fra år til år, men har stadig en forholdsvis høj forekomst af
problemer (femtehøjest for togtjenester). På markederne for togtjenester og sporvogns-, bus-
og metrotjenester er der samtidig en lav tilbøjelighed til at klage (tredjelavest på sidstnævnte
marked), hvilket kan være et tegn på, at forbrugerne enten ikke tror på, at problemerne kan
løses tilfredsstillende, eller at de opfatter klageprocessen som for kompliceret og besværlig.
Flyselskabstjenester tegner sig på den anden side for det største antal (en femtedel) af alle de
grænseoverskridende klager, som det europæiske netværk af forbrugercentre modtager28
.
Et træk, der er fælles for alle transportmarkederne, er en lav grad af konkurrence. Udvalget af
leverandører vurderes som begrænset på markedet for flyselskabstjenester og er ikke engang
blevet undersøgt på markederne for togtjenester og sporvogns-, bus- og metrotjenester
(hvorpå der er monopoler i størstedelen af medlemsstaterne).
27
http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_382a_en.pdf. 28
Det europæiske netværk af forbrugercentre, årsrapport for 2012,
http://ec.europa.eu/consumers/ecc/docs/report_ecc-net_2012_en.pdf.
22
En række nye initiativer forventes at forbedre forbrugerforholdene på rejse- og
transportområdet. Kommissionens forslag om ændring af luftfartspassagerers rettigheder29
(marts 2013) og direktivet om pakkerejser30
(juli 2013) har til formål at sikre bedre
forbrugerinformation (henholdsvis i tilfælde af forsinkede og aflyste flyafgange og i
forbindelse med køb af pakkerejser) og styrke passagerbeskyttelsen, når noget går galt. En
undersøgelse af passagerrettigheder inden for offentlig transport i byerne31
forventes at føre til
udviklingen af en række ambitiøse frivillige forpligtelser til at beskytte rettighederne for
rejsende og bevægelseshæmmede personer. Endelig sigter bytrafikpakken32
fra december
2013 mod at gøre bytrafik lettere og grønnere.
2.4.7. Forsyningstjenester
Klyngen forsyningstjenester omfatter fire markeder, der leverer forsyningstjenester. Disse
markeder er ofte kendetegnet ved tilstedeværelsen af et begrænset antal potentielle
leverandører. Sådanne tjenesteydelser bruges dagligt eller hyppigt og tegner sig for 4 % af
husholdningernes budget.
Lave scorer for sammenlignelighed, udvalg og skift mellem leverandører/tjenesteydelser
Markedsklyngen for forsyningstjenester får en middel til lav bedømmelse generelt, men
resultaterne for de enkelte markeder er blandede. Eltjenester ligger fjerdelavest i rangfølgen for
tjenestemarkederne trods mindre forbedringer siden 2011. Markedsresultaterne er meget
forskellige landene imellem, og der registreres særlig lave scorer i de sydeuropæiske lande.
Vandforsyning og gastjenester bedømmes en smule bedre (nr. 22 og nr. 16 i rangfølgen for
tjenestemarkederne), mens posttjenester er blandt de markeder, der får en middel til høj
bedømmelse (nr. 12).
29
COM(2013) 130 final, http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2013:0130:FIN:DA:PDF. 30
COM(2013) 513 final, http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52013DC0513&qid=1411049240407&from=EN. 31
http://ec.europa.eu/transport/themes/urban/studies/doc/2012-11-fact-finding-study-passenger-rights.pdf. 32
http://ec.europa.eu/transport/themes/urban/ump_en.htm.
23
Trods forbedringer siden 2012 har markederne for forsyningstjenester stadig lave scorer, når det
gælder tilbuds sammenlignelighed, udvalg af leverandører (denne komponent blev ikke målt på
markedet for vandforsyning, hvor der er monopol i de fleste lande), lethed ved at skifte og
faktiske skift (sidstnævnte to spørgsmål blev kun stillet for markederne for eltjenester og
gastjenester). Det tyder på, at forbrugerne endnu ikke er i stand til aktivt at deltage på markedet
og få gavn af liberaliseringen af markedet.
Kommissionen arbejder sammen med centrale interessenter om at skabe større
gennemsigtighed i energitilbud og -regninger og sikre, at kunderne har adgang til oplysninger
om deres energiforbrug (også ved at indføre intelligente målersystemer), og gøre det lettere at
skifte mellem leverandører/tjenesteydelser33
. I postsektoren giver Kommissionens meddelelse
fra december 2013 om en køreplan for gennemførsel af det indre marked for pakkelevering –
opbygge tillid til leveringstjenester og tilskynde til onlinesalg34
– interessenterne specifikke
opgaver med henblik på øget gennemsigtighed og højere oplysningsniveau om
forsyningsløsninger, forbedret tilgængelighed, kvalitet og prisoverkommelighed og bedre
klagebehandling og klagemuligheder for forbrugere.
2.4.8. Telekommunikation
Klyngen telekommunikation omfatter markederne for fastnettelefon- og mobiltelefontjenester
og markederne for internettjenester og tv-abonnementer, der tilsammen tegner sig for 3 % af
husholdningernes budget. Disse markeder er kendetegnet ved et begrænset antal potentielle
leverandører. Telekommunikationstjenester bruges generelt dagligt eller hyppigt, men
beslutningen om leverandør træffes ofte med et langsigtet perspektiv, som regel ved
underskrivelse af en kontrakt.
33
http://ec.europa.eu/consumers/archive/strategy/docs/consumer_agenda_2012_da.pdf. 34
COM(2013) 886 final,
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52013DC0886:DA:NOT.
24
Høj forekomst af problemer og klager
Denne markedsklynge får en middel til lav bedømmelse med forholdsvis lave scorer for tillid,
udvalg af leverandører og generel forbrugertilfredshed og har den højeste forekomst af
problemer og klager af alle markedsklynger. På den positive side er scorerne for
sammenlignelighed og lethed ved at skifte blandt de højeste af alle klynger.
I september 2013 vedtog Kommissionen lovgivningspakken om et "netforbundet europæisk
område"35
om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation,
som bl.a. skal øge udbuddet af og adgangen til elektroniske kommunikationstjenester i EU,
sætte en stopper for roaminggebyrer senest i 2016 og øge forbrugernes udvalg af
telekommunikationsleverandører og -tjenester (herunder fra andre EU-medlemsstater).
Derudover styrker og harmoniserer forslaget forbrugernes rettigheder inden for elektronisk
kommunikation i EU, navnlig med hensyn til: afskaffelse af hindringer og diskrimination,
grænseoverskridende tvistbilæggelsesordninger, slutbrugernes frihed til at tilgå og udbrede
oplysninger og indhold via deres internetadgangstjeneste og beskyttelsesforanstaltninger med
hensyn til tjenesternes kvalitet, øget gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger,
herunder via sammenligningsværktøjer, skærpede krav til produktinformation i forbindelse
med kontrakter om fastnet- og mobiltelefoni og internetadgang, kontrol af forbrug, varighed
og ophævelse af kontrakter, bestemmelser om pakketilbud på tjenester og lettere skift af
leverandør. Forslaget bygger bl.a. på en tilbundsgående undersøgelse og et ledsagende
arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene36
om markedet for internetadgang og
-udbud set ud fra et forbrugerperspektiv.
2.4.9. Banktjenester
35
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende
EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk
område, COM(2013) 627 final,
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/connected-continent-single-telecom-market-growth-jobs. 36
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/market_studies/internet_services_provision_study_en.htm,
undersøgelsen blev gennemført som opfølgning på den fjerde resultattavle for forbrugermarkederne.
25
Klyngen banktjenester omfatter markederne for bankkonti, lån og kreditkort, realkredit og
investeringsprodukter. Denne markedsklynge har stor indflydelse på husholdningernes
generelle økonomiske situation, da den hænger sammen med deres finansielle aktiver og
passiver – til trods for at den tegner sig for en forholdsvis lav andel af husholdningernes udgifter
(som målt af Eurostat)37
.
Dårlige scorer for alle komponenter
Banktjenester er den klynge, der klarer sig dårligst set fra et forbrugerperspektiv. Markederne
for investeringsprodukter og realkredit indtager de to nederste pladser i rangfølgen for
tjenestemarkederne. Resultaterne for alle markederne i denne klynge er dog konsekvent blevet
bedre i de sidste fire år.
Klyngen bedømmes særlig lavt med hensyn til tillid, sammenlignelighed, lethed ved at skifte og
generel forbrugertilfredshed og forholdsmæssigt bedre med hensyn til udvalg (i tråd med
gennemsnittet for alle tjenester). Det tyder på, at udvalget af leverandører er et mindre problem
end spørgsmål som gennemsigtighed i tilbuddene og virksomhedernes overholdelse af
forbrugerlovgivningen.
Et væsentligt element i EU's forbrugerpolitik er at sikre, at de finansielle tjenesteydelser
fungerer til fordel for forbrugerne i det nuværende økonomiske klima. Det direktiv om
realkredit38
, som blev vedtaget for nylig, og den lovgivning om pakkeprodukter for private
investorer (PRIP)39
og betalingskonti40
, som er på vej til at blive vedtaget, samt den
kommende gennemgang af anden lovgivning om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med
investeringsservice41
sigter mod at forbedre forbrugerforholdene – bl.a. ved hjælp af mere
gennemsigtig og sammenlignelig information forud for indgåelse af aftalen, hvilket skal gøre
det lettere for forbrugerne at vælge det produkt, der bedst opfylder deres behov.
Betalingskontoen gør det også lettere at skifte fra én betalingstjenesteudbyder til en anden og
sikrer, at alle EU-borgere har ret til adgang til grundlæggende betalingskontotjenester.
Derudover analyserer den rapport, der blev vedtaget for nylig om gennemførelsen af
direktivet om forbrugerkredit42
, resultaterne for forbrugerkreditmarkedet og konsekvenserne
af de lovgivningsmæssige valg, som medlemsstaterne træffer.
2.5. Markedsbedømmelseskomponenter
Nedenstående afsnit præsenterer individuelle resultater for forskellige
markedsbedømmelseskomponenter. Derudover er de gennemsnitlige scorer for alle
52 markeder samt for de 21 produktmarkeder og 31 tjenestemarkeder angivet, hvor det er
relevant. De fleste scorer afspejler (medmindre andet er angivet) svarene på en skala fra 0 til
10 og er inddelt i tre kategorier: høj bedømmelse (score 8-10), gennemsnitlig bedømmelse
(score 5-7) og lav bedømmelse (score 0-4).
37
Det skyldes primært, at "lån og kreditkort" og "realkredit" udelukkende omfatter gebyrer i forbindelse
med lånene. 38 EUT L 60 af 28.2.2014. 39
http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-14-129_en.htm. 40
http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-14-123_en.htm. 41
Navnlig revisionen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-II) og direktivet om
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS-V). 42
http://ec.europa.eu/consumers/rights/docs/ccd_implementation_report_da.pdf.
26
2.5.1. Sammenlignelighed
Evnen til let at kunne sammenligne pris og kvalitet for forskellige varer og tjenesteydelser på
en troværdig måde er afgørende for, at forbrugerne kan træffe deres valg på et velinformeret
grundlag. Som de foregående år finder forbrugerne det betydeligt vanskeligere at
sammenligne tjenester end at sammenligne varer. Komponenten sammenlignelighed udviser
den største forskel mellem de to markedsgruppers gennemsnitlige scorer (henholdsvis 7 og
7,7). Det kan til en vis grad hænge sammen med, at tjenester pr. definition er mindre
håndgribelige end varer, og at det dermed er vanskeligere at vurdere deres kvalitet.
Tjenesteydelsernes manglende håndgribelighed kan dog forstærkes yderligere af visse
sektorers vildledende markedsføringspraksisser ("confusopoly"), f.eks. for omfattende og
ugennemsigtige tilbud, samling af produkter i urimeligt komplicerede pakker og komplicerede
kontraktvilkår, som gør det svært for forbrugerne at vælge det bedste tilbud43
. Der er f.eks.
dokumentation for, at komplicerede kontraktvilkår får mange forbrugere til at acceptere
kontraktvilkårene uden at gennemgå dem44
. Kommissionens nye rapport om gennemførelsen
af direktivet om forbrugerkredit konkluderer, at mange låntagere end ikke kan huske de
vigtigste elementer i deres kreditaftaler45
. Det er ikke godt for forbrugerne (som risikerer
blindt at acceptere ufordelagtige kontraktvilkår) og dermed for markedet generelt.
Komplekse markeder og forsyningstjenester er vanskelige at sammenligne
Som det fremgår af figur 3, har forbrugerne – på produktmarkederne – sværest ved at
sammenligne produkterne på markederne for brugte biler, receptfri medicin og brændstoffer,
hvilket også har været tilfældet i de to foregående undersøgelsesrunder. Blandt
tjenestemarkederne i bunden har rangfølgen også være stabil. Banktjenester
(investeringsprodukter, realkredit, bankkonti), forsyningstjenester (vandforsyning, eltjenester,
gastjenester), ejendomsmæglertjenester og advokat- og revisionstjenester opfattes som de
tjenester, der er vanskeligst at sammenligne. Den største forbedring af scoren blev observeret
på markederne for brændstoffer, togtjenester og vandforsyning (alle +0,2).
Hvis man sammenligner markedernes scorer for sammenlignelighed med deres samlede
bedømmelse (MPI-scorer), bedømmes markederne for vandforsyning, briller og kontaktlinser,
receptfri medicin, posttjenester og advokat- og revisionstjenester særlig dårligt for denne
komponent. Markederne for telekommunikation (internettjenester, mobiltelefontjenester og
tv-abonnementer) samt frugt og grøntsager ligger til gengæld højere for sammenlignelighed
end for den samlede MPI.
43
Office of Fair Trading, An Introduction to Confusopoly:
http://oft.gov.uk/shared_oft/events/confusopoly/introduction-confusopoly.pdf.
44 Special Eurobarometer 342 – Consumer empowerment, april 2011,
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_empowerment/docs/report_eurobarometer_342_en.pdf.
The Guardian, Terms and conditions: not reading the small print can mean big problems, 11.5.2011.
Bakos, Yannis; Marotta-Wurlger, Florencia; og Trossen, David R., "Does Anyone Read the Fine Print?
Testing a Law and Economics Approach to Standard Form Contracts" (2009), New York University Law
and Economics Working Papers, Paper 195. 45
http://ec.europa.eu/consumers/rights/docs/ccd_implementation_report_da.pdf.
27
Figur 3: Sammenlignelighed
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
En række horisontale og sektorspecifikke initiativer på EU-niveau sigter mod at øge
gennemsigtigheden på forbrugermarkederne og dermed øge forbrugernes evne til at vurdere
alternative tilbud. Internettet giver i høj grad forbrugerne mulighed for at sammenligne priser
og kvalitet og bruges i stigende grad til at indhente oplysninger i forbindelse med køb både
28
online og offline. Kommissionen har sammen med interessenter arbejdet på at forbedre de
digitale sammenligningsværktøjers gennemsigtighed og pålidelighed. Som opfølgning på en
rapport fra gruppen med flere interessenter (som blev forelagt på forbrugertopmødet i
marts 201346
) vil en igangværende tilbundsgående undersøgelse danne udgangspunkt for
afgørelser om vejen frem, herunder eventuelt udvikling af horisontale retningslinjer for,
hvordan sammenligningsværktøjerne skal fungere. I telekommunikationssektoren indeholder
forslaget om "et netforbundet europæisk område"47
skærpede bestemmelser om
informationskrav til kontrakter, herunder klare, fyldestgørende og let tilgængelige oplysninger
om aftaler om elektronisk kommunikation (herunder internettjenester), og foranstaltninger til
øget gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger med mere sammenlignelig
information, herunder navnlig slutbrugernes ret til adgang til certificerede
sammenligningsværktøjer i alle medlemsstaterne. Inden for finansielle tjenesteydelser vil det
direktiv om realkredit48
, der blev vedtaget for nylig, og den lovgivning om pakkeprodukter for
private investorer (PRIP)49
og betalingskonti (PAD)50
, som er på vej til at blive vedtaget, samt
den kommende gennemgang af anden lovgivning om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med
investeringsservice51
øge gennemsigtigheden og forenkle og standardisere information til
forbrugere forud for indgåelse af aftaler om kendetegnene ved de finansielle produkter, der
tilbydes. Betalingskontoen standardiserer også efterfølgende gebyroplysninger og giver
forbrugerne adgang til mindst ét websted til sammenligning af betalingskontotilbud i de
enkelte medlemsstater, som opfylder bestemte kvalitetskrav. Dermed vil forbrugerne bedre
kunne sammenligne forskellige tilbud og i sidste ende vælge det tilbud, der bedst opfylder
deres behov. For så vidt angår posttjenester, skal Kommissionens meddelelse om en køreplan
for gennemførelse af det indre marked for pakkelevering øge gennemsigtigheden af tilbud og
mulighederne for sammenligning heraf52
. Endelig fremhæver rapporten "e-Billing and
Personal Energy Data Management" fra den arbejdsgruppe med flere interessenter, som er
nedsat som led i Borgernes Energiforum, bedste praksis for, hvordan man kan forbedre
gennemsigtigheden, sammenligneligheden og i sidste ende forbrugernes tillid til og deltagelse
på energimarkederne.53
2.5.2. Tillid
Tillidskomponenten måler, i hvilken udstrækning forbrugerne har tillid til, at virksomhederne
overholder reglerne vedrørende forbrugerbeskyttelse. Den kan derfor betragtes som en
indikator for, i hvor høj grad forbrugerlovgivningen overholdes. En korrekt håndhævelse af
forbrugerlovgivningen er af central betydning ikke blot for at minimere ulemperne for
forbrugerne, men også for at beskytte velrenommerede virksomheder mod illoyal
46
http://ec.europa.eu/consumers/documents/consumer-summit-2013-msdct-report_en.pdf. 47
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende
EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk
område, COM(2013) 627 final,
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/connected-continent-single-telecom-market-growth-jobs. 48 EUT L 60 af 28.2.2014. 49
http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-14-129_en.htm. 50
http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-14-123_en.htm. 51
Navnlig revisionen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-II) og direktivet om
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS-V). 52
COM(2013) 886 final,
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52013DC0886:DA:NOT. 53
http://ec.europa.eu/energy/gas_electricity/doc/forum_citizen_energy/20131219-e-
billing_energy_data.pdf.
29
konkurrence. Tilliden til detailhandlere (7,1) er fortsat højere end tilliden til tjenesteudbydere
(6,7), selv om sidstnævnte er steget en smule i forhold til 2012 (med 0,1 point).
Lav tillid hænger sammen med asymmetrisk information
Som i de foregående år er markedet for brugte biler det marked, hvor komponenten tillid har
de laveste scorer ud af alle de 52 markeder, der blev undersøgt. Markedet for brændstoffer
ligger andenlavest blandt produktmarkederne, og markedet for kød og kødprodukter ligger
tredjelavest. Blandt tjenestemarkederne bedømmes vedvarende tjenester generelt lavere end
engangstjenester. Over en femtedel af respondenterne har ikke tillid til leverandører på
markederne for realkredit, ejendomsmæglertjenester, bankkonti, investeringsprodukter,
eltjenester, mobiltelefontjenester samt lån og kreditkort.
Generelt lader det til, at forbrugernes tillid er lavest på de markeder, hvor
informationsasymmetrien mellem forhandleren og forbrugeren er mest udtalt. Brugte biler,
banktjenester og ejendomsmæglertjenester, som alle ligger i bunden af rangfølgen, når det
gælder tillid, er også klassiske eksempler på situationer, hvor sælgeren normalt er bedre
informeret end køberen.
Hvis man sammenligner resultaterne for tillid med de generelle MPI-resultater, kan der
observeres en negativ indvirkning af tillidskomponenten på markederne for alkoholiske
drikkevarer, onlinespilletjenester og boligforsikringer. Den modsatte tendens viser sig på
markederne for receptfri medicin, posttjenester, advokat- og revisionstjenester og togtjenester.
Tilliden til markedet for kød er faldet efter hestekødsskandalen
Scoren for markedet for kød og kødprodukter er faldet med 0,5 point siden 2012 (den største
ændring for én enkelt komponent). Faldet var størst i Det Forenede Kongerige (-1,9) og Irland
(-1,6), som er to af de lande, der i størst omfang blev ramt af skandalen. De markeder, hvor
der blev observeret de største stigninger for tillidskomponenten, var markederne for
brændstoffer og køretøjsudlejningstjenester (+0,3 point hver), hus- og
havevedligeholdelsestjenester, investeringsprodukter, realkredit samt tøj og sko (alle
+0,2 point).
30
Figur 4: Tillid
23%
22%
24%
22%
23%
22%
21%
18%
17%
18%
18%
17%
17%
14%
16%
15%
15%
15%
16%
16%
14%
11%
13%
12%
9%
9%
10%
6%
9%
5%
5%
6%
26%
21%
20%
13%
13%
11%
10%
11%
11%
7%
8%
9%
7%
8%
9%
7%
7%
10%
9%
8%
5%
5%
13%
42%
46%
37%
43%
38%
41%
40%
45%
45%
41%
40%
40%
43%
47%
42%
43%
40%
41%
41%
37%
39%
45%
39%
40%
46%
43%
42%
46%
38%
39%
39%
36%
45%
40%
40%
40%
39%
41%
41%
39%
39%
43%
43%
40%
42%
41%
38%
40%
40%
34%
36%
35%
32%
32%
40%
35%
33%
39%
35%
38%
37%
39%
37%
39%
40%
42%
43%
40%
39%
42%
42%
45%
44%
44%
48%
47%
44%
48%
48%
45%
48%
48%
48%
52%
55%
56%
58%
29%
40%
40%
47%
49%
48%
49%
50%
50%
49%
49%
51%
51%
51%
54%
53%
53%
56%
55%
57%
62%
62%
46%
6.0
6.0
6.1
6.1
6.2
6.2
6.3
6.4
6.5
6.5
6.5
6.5
6.5
6.6
6.6
6.7
6.7
6.7
6.7
6.8
6.8
6.9
6.9
7.0
7.0
7.0
7.0
7.2
7.2
7.4
7.5
7.6
5.8
6.3
6.4
6.9
6.9
7.0
7.0
7.1
7.1
7.1
7.2
7.2
7.2
7.3
7.3
7.3
7.3
7.3
7.3
7.4
7.7
7.7
6.8
0,2*
0,1*
0
0,2*
0,1
0,1*
0
0
0,1*
0,1
0
0
0,2*
0,2*
0,1*
0,1*
0,1*
0,1*
0,1*
-0,1
0,1*
0
0
0,3*
-0,1*
0,1*
0,1*
0,1*
0
0
0,1*
0,3*
-0,5*
-0,1*
0
0,1*
0
0,2*
0
0
0
0
0
0
0
-0,1*
-0,1*
0
0
0
0
0
0*
-0,1
0,1*
0
0
0
0
0,1*
0,1*
0
-0,1*
0,1*
0,1*
0
0,2*
0
0,4*
0*
-0,1
0
0,1*
0
-0,1
0,1*
0
0,1*
0,1*
-0,1*
0,1*
0,1*
0
0,1*
-0,1
0,2*
0,2*
0,2*
0
0,1*
0,2*
0,1*
0,2*
0,1*
0
0,1*
0,1*
0
0,2*
0,2*
0
0,1*
0,1*
0,1*
0
0,1*
0,1
0
0,5*
-0,2*
0
0,2*
0,2*
0,2*
-0,2*
-0,1*
-0,2*
0
0*
0,1*
0
0,2*
0
0,1*
0
0,1*
0
0
0,1*
0
0,2*
0
-0,1*
0,2*
0
0,1*
0,1*
0,1
0,3*
0,2*
0,3*
0,2*
0,2*
0,1*
0,4*
0,1*
0,1*
0,4*
0,3*
0,2*
0
0,1*
Realkredit
Ejendomsmæglertjenester
Bankkonti
Investeringsprodukter
Eltjenester
Mobiltelefontjenester
Lån og kreditkort
Internettjenester
Private livsforsikringer
Gastjenester
Fastnettelefontjenester
Onlinespilletjenester
Køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
Vedligeholdelsestjenester
Togtjenester
Boligforsikringer
Tv-abonnementer
Tjenestemarkeder
Køretøjsforsikringer
Vandforsyning
Offlinespilletjenester
Caféer, barer og restauranter
Advokat- og revisionstjenester
Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Pakkerejser og -ture
Køretøjsudlejningstjenester
Flyselskabstjenester
Ferieindkvartering
Posttjenester
Kommercielle sportstjenester
Kultur- og underholdningstjenester
Personlige plejetjenester
Brugte biler
Brændstoffer
Kød og kødprodukter
Frugt og grøntsager
Alkoholiske drikkevarer
Nye biler
Ikt-produkter
Tøj og sko
Produktmarkeder
Vedligeholdelsesprodukter
Møbler og inventar
Personlige plejeprodukter
Elektronikprodukter
Fritidsprodukter
Mejeriprodukter
Store husholdningsapparater
Små husholdningsapparater
Receptfri medicin
Alkoholfri drikkevarer
Brød, kornprodukter, ris og pasta
Briller og kontaktlinser
Bøger, blade og aviser
EU28 - Alle markeder
På en skala fra 0 til 10, i hvor stort omfang stoler du på, at <leverandører/detailhandlere> overholder de love og bestemmelser, som beskytter
forbrugerne?
0-4 5-7 8-10
2013
Tjenester
Produkter
Forsk 2012-2011
Forsk 2013-2012
Forsk 2011-2010
2013
Tjenester
Produkter
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
31
EU har iværksat en række initiativer for at styrke forbrugerbeskyttelsen på de markeder, som
forbrugerne ikke har særlig stor tillid til. Førnævnte initiativer inden for banktjenester og
telekommunikation skal alle reducere informationsasymmetrien mellem leverandører og
forbrugere ved at sikre, at sælgere ikke kan skjule afgørende oplysninger fra forbrugerne,
f.eks. lån med variabel rente og lån i udenlandsk valuta i forbindelse med realkredit eller
reelle hastigheder leveret til forbrugerne inden for elektronisk kommunikation og
begrænsninger vedrørende datamængder inden for internettjenester. På markedet for brugte
biler slår køretøjssikkerhedspakken54
, som blev vedtaget for nylig, ned på svig med
kilometertællere via registrering af kilometertal og ved at gøre manipulation af
kilometertællere strafbart. Kommissionens igangværende tilbundsgående undersøgelse
forventes at kaste yderligere lys over forhandlernes praksisser og overholdelse af den
gældende lovgivning. Kommissionen overvejer også, hvordan man bedst kan styrke
lovgivningen om håndhævelse af forbrugernes økonomiske rettigheder. Fra oktober 2013 til
februar 2014 blev der afholdt en offentlig høring55
om revisionen af forordningen om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, som opretter et netværk af nationale myndigheder med
henblik på at sætte en stopper for grænseoverskridende overtrædelser af EU's forbrugerregler
og bekæmpe ulovligheder. Mulighederne for at styrke myndighedernes beføjelser og forbedre
håndhævelsessamarbejdet og indberetningsordninger mellem myndighederne undersøges
aktuelt i en konsekvensanalyse (de endelige resultater forventes at foreligge ved udgangen af
2014).
2.5.3. Problemer
Gennemsnitligt oplevede 9,2 % af respondenterne mindst ét problem med produkter/tjenester
eller detailhandlere/leverandører på de 52 markeder i 2013, hvilket er en fortsættelse af den
svagt faldende tendens siden 2010. Generelt er problemer mindre almindelige på
produktmarkederne (7,3 %) end på tjenestemarkederne (10,4 %).
Højeste forekomst af problemer på markedet for telekommunikation, laveste forekomst på
markederne for spilletjenester og forsikringsprodukter
Blandt produktmarkederne er det mest sandsynligt, at respondenterne støder på problemer på
markederne for brugte biler, ikt-produkter samt tøj og sko. De tjenestemarkeder, der giver
forbrugerne flest problemer, er f.eks. telekommunikation (internettjenester,
mobiltelefontjenester, tv-abonnementer), togtjenester, ejendomsmæglertjenester og bankkonti.
Den høje forekomst af problemer i forbindelse med internettjenester blev bekræftet i en ny
undersøgelse iværksat af Kommissionen. Internetforbindelsen og en lavere hastighed end
forventet er de mest almindelige problemer. De samlede ulemper for forbrugerne som følge af
54
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/46/EU af 3. april 2014 om ændring af Rådets direktiv
1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer. 55
http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/dgs_consultations/ca/consumer_protection_cooperation_regul
ation_201310_da.htm.
32
bl.a. internetafbrydelser og tid brugt på at løse problemer er vurderet til 1,4-3,9 mia. EUR for
EU2756
.
Det er interessant, at kun 2 % af respondenterne indberetter problemer på markedet for
offlinespilletjenester (laveste andel af alle de undersøgte markeder), mens 8 % har oplevet
problemer i forbindelse med onlinespilletjenester. Derudover oplever forholdsvis få
respondenter (6 %) problemer på de tre forsikringsmarkeder, sandsynligvis fordi disse
markeder kun "aktiveres" under forholdsvis sjældne omstændigheder, f.eks. i forbindelse med
ulykker, sygdom eller røveri.
Den største stigning i andelen af forbrugere, der indberetter problemer, ses på markederne for
alkoholiske drikkevarer og caféer, barer og restauranter (hver +0,9 procentpoint), mens det
største fald ses på markedet for togtjenester (-2,6), køretøjsvedligeholdelse og
reparationstjenester (-2,3) og brændstoffer (-1,3).
56
"Consumer market study on the functioning of the market for internet access and provision from a
consumer perspective" (2012) – gennemført for Kommissionen af Civic Consulting,
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/market_studies/internet_services_provision_study_e
n.htm.
33
Figur 5: Problemer (procentdel af respondenter)
21%
18%
18%
16%
15%
14%
14%
13%
13%
13%
12%
12%
12%
12%
10%
10%
10%
10%
9%
9%
9%
8%
8%
8%
7%
6%
6%
6%
5%
4%
3%
2%
15%
13%
12%
11%
10%
9%
9%
8%
8%
7%
7%
7%
7%
7%
6%
5%
5%
3%
3%
3%
3%
2%
9%
-0.5
-0.1
0.4
-2,6*
-1,2*
0
-0.1
0.3
-0.7
-0,8*
-0,8*
0
0.1
-2,3*
-0.7
-0,5*
0,9*
-1,1*
-0,9*
-0.5
-0.3
-0.1
-0.2
-0.6
-0,6*
0,6*
-1,6*
0.3
0.2
0
-0.3
0.3
-0,9*
0.4
0.1
0.6
0.4
0.1
0.3
0.1
-0.1
-0.3
-1,3*
-1,2*
-0,6*
-0.1
-0.3
0,9*
-0.2
0.2
-0.1
-0,5*
-0.3
-6,1*
-4,3*
-8,9*
-0.3
-1,9*
-3,9*
-3,1*
-2,3*
1,8*
2*
-1,4*
-2,3*
-3*
-2,1*
-3,2*
-2*
1*
-3,1*
-2,4*
-0.3
-3,2*
-1,4*
-1,4*
-2,7*
-1,7*
-1,1*
-0.6
-3,1*
-0,9*
-0.3
-2,8*
-1,1*
2,8*
-3,5*
1,7*
0.6
-2,1*
-1*
-2,9*
-2,7*
-0,8*
-0,7*
0,6*
-1,4*
1,4*
-1*
0.2
-1,8*
-1,7*
-1,3*
0
-1*
-1.5
-0.1
2,1*
-3,2*
-3,2*
-1,9*
-0.5
-1,7*
0,8*
-1,2*
1,5*
-2,6*
-6,4*
-0,5*
-0,9*
-1,3*
-1*
-1,4*
0,8*
-0,7*
-0,8*
-1,2*
-1,2*
-1*
0.3
-1,6*
-1*
-0.3
0
-1,2*
0.2
0.1
-0,9*
-1,8*
1*
-0,8*
-0,4*
1*
-2,2*
-3,4*
0.2
1,2*
1*
0,7*
0.1
0.3
-0.5
Internettjenester
Mobiltelefontjenester
Tv-abonnementer
Togtjenester
Ejendomsmæglertjenester
Vedligeholdelsestjenester
Bankkonti
Fastnettelefontjenester
Posttjenester
Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Advokat- og revisionstjenester
Lån og kreditkort
Eltjenester
Køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
Investeringer, pensioner og værdipapirer
EU27-tjenestemarkeder
Caféer, barer og restauranter
Realkredit
Flyselskabstjenester
Køretøjsudlejningstjenester
Pakkerejser og -ture
Gastjenester
Onlinespilletjenester
Vandforsyning
Ferieindkvartering
Private livsforsikringer
Boligforsikringer
Køretøjsforsikringer
Kommercielle sportstjenester
Personlige plejetjenester
Kultur- og underholdningstjenester
Offlinespilletjenester
Brugte biler
Ikt-produkter
Tøj og sko
Nye biler
Frugt og grøntsager
Kød og kødprodukter
Store husholdningsapparater
Små husholdningsapparater
Elektronikprodukter
Møbler og inventar
EU27-produktmarkeder
Briller og kontaktlinser
Brændstoffer
Vedligeholdelsesprodukter
Mejeriprodukter
Fritidsprodukter
Brød, kornprodukter, ris og pasta
Alkoholiske drikkevarer
Receptfri medicin
Personlige plejeprodukter
Alkoholfri drikkevarer
Bøger, blade og aviser
EU27 - Alle markeder
Har du oplevet problemer med <tjenesten/produktet> eller <leverandøren/detailhandleren>, hvor du mente, at du havde retmæssig grund til at
klage?
%ja
Tjenester
Produkter
Forsk2012-2011
Forsk 2013-2012
Forsk 2011-2010
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
34
De markeder, der bedømmes særlig lavt for problemer (med en forholdsvis høj forekomst af
problemer) sammenlignet med den samlede MPI-bedømmelse, er bl.a. flyselskabstjenester,
posttjenester, tv-abonnementer, sporvogns-, bus- og metrotjenester, briller og kontaktlinser
samt små og store husholdningsapparater. Det modsatte gør sig gældende for markederne for
private livsforsikringer, realkredit, investeringsprodukter, gastjenester, brændstoffer,
eltjenester og offlinespilletjenester.
2.5.4. Klager
Næsten tre fjerdedele (73 %) af de respondenter, der oplevede problemer, klagede over dem
til mindst én part (officiel klageinstans, forhandler/leverandør, producent eller
venner/familie). Forbrugere er mere tilbøjelige til at klage over tjenester (75 %) end over
produkter (71 %). Samtidig er forbrugernes tilbøjelighed til at klage faldet for både
produktmarkederne og tjenestemarkederne i forhold til de seneste to år.
Detailhandlere/leverandører er det første kontaktpunkt
For alle markeder er det mest sandsynligt, at forbrugeren klager til sælgeren af produktet eller
leverandøren af tjenesten (57 %) – dvs. den umiddelbare og kendte kontakt og (hvis der er tale
om (semi-)varige forbrugsgoder) den, der er juridisk ansvarlig for eventuelle fejl i produktet.
En tredjedel af de forbrugere, der havde et problem (31 %), delte deres dårlige erfaringer med
venner og familie. Klager til officielle tredjeparter (f.eks. offentlige myndigheder,
forbrugerorganisationer eller ombudsmænd) var langt mindre hyppige (8 % for alle markeder)
undtagen for visse tjenestemarkeder (20 %, 18 % og 15 % for markederne for henholdsvis
advokat- og revisionstjenester, investeringsprodukter og ejendomsmæglertjenester), hvilket i
forbindelse med resultattavlens analyser er en indikator på alvoren af et problem. Endelig
rettede kun 4 % af forbrugerne deres klage til en producent57
, men denne andel går op til 20 %
på markederne for nye biler, ikt-produkter og store husholdningsapparater, som oftest sælges
med en supplerende fabriksgaranti.
Klager er generelt mest almindelige på de markeder, der giver anledning til flest problemer
På produktmarkederne er forbrugerne mest tilbøjelige til at klage over ikt-produkter (83 %),
nye biler og store husholdningsapparater (hver 80 %), dvs. de varer, der har den højeste
beløbsmæssige værdi, og som er omfattet af juridiske og som oftest også kommercielle
garantier. Det modsatte gør sig gældende for receptfri medicin, alkoholfri drikkevarer og
brændstoffer. I sidstnævnte tilfælde blev det i Kommissionens markedsundersøgelse58
for
nylig konkluderet, at problemer med at dokumentere omstændighederne efterfølgende er en
stor udfordring for forbrugere, der klager over problemer. Forebyggende foranstaltninger og
en mere effektiv håndhævelse af den gældende lovgivning er således afgørende for at
minimere ulemperne for forbrugerne.
De tjenestemarkeder, der har den største andel af klager (over 80 %), omfatter de
fire telekommunikationsmarkeder. Til gengæld giver problemer med online- og
offlinespilletjenester anledning til færrest klager, fulgt af lokal transport.
57
Grundlaget for dette tal er alle de markeder, hvor dette svar var en mulighed. Svarmuligheden "til en
producent" var kun mulig for følgende tjenestemarkeder: "hus- og havevedligeholdelsestjenester",
"personlige plejetjenester", "køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester", "fastnettelefontjenester",
"mobiltjenester" og "internettjenester". Blandt produktmarkederne blev spørgsmålet stillet for alle
markeder bortset fra brændstoffer. 58
Offentliggøres i juni 2014 på
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/market_studies/vehicle_fuels_study_en.htm.
35
Generelt er de markeder, der giver anledning til flest problemer, de markeder, som
forbrugerne klager mest over med en moderat (0,54) korrelation mellem den procentuelle
andel af forbrugere, der indberetter problemer på de enkelte markeder, og sandsynligheden
for, at der følges op på klagerne. Det gælder navnlig telekommunikationstjenester, ikt-
produkter og nye biler. Der er dog visse undtagelser fra dette mønster. En forholdsvis høj
andel af forbrugerne indberetter problemer på markederne for togtjenester, sporvogns-, bus-
og metrotjenester, ejendomsmæglertjenester, frugt og grøntsager og brugte biler, men få af
dem har klaget over problemerne. Til gengæld udviser markederne for kommercielle
sportstjenester og bøger, blade og aviser en lav forekomst af problemer, men en høj andel af
klager.
36
Figur 6: Klager (som procentdel af forbrugere, der oplever et problem)
7%
7%
8%
5%
9%
12%
9%
9%
4%
12%
5%
9%
18%
6%
13%
8%
13%
8%
13%
8%
9%
13%
15%
9%
20%
7%
8%
11%
6%
9%
6%
5%
7%
7%
4%
4%
3%
2%
6%
5%
6%
7%
3%
4%
5%
3%
2%
1%
4%
2%
2%
4%
2%
4%
8%
75%
73%
73%
71%
61%
62%
63%
69%
63%
59%
59%
59%
57%
60%
61%
62%
58%
62%
50%
63%
61%
55%
52%
58%
44%
57%
42%
50%
41%
37%
38%
41%
68%
67%
65%
63%
66%
56%
63%
57%
59%
56%
56%
53%
49%
42%
40%
40%
41%
31%
42%
32%
30%
31%
57%
10%
8%
10%
0%
11%
0%
7%
2%
0%
6%
0%
17%
20%
17%
9%
8%
7%
13%
11%
13%
5%
11%
9%
8%
3%
3%
6%
7%
4%
3%
4%
5%
4%
29%
25%
32%
34%
34%
34%
39%
34%
34%
36%
32%
32%
30%
30%
30%
27%
27%
28%
36%
32%
21%
33%
35%
27%
33%
30%
41%
29%
32%
35%
29%
24%
28%
31%
26%
22%
30%
40%
22%
25%
28%
31%
25%
31%
33%
39%
33%
33%
28%
37%
32%
33%
31%
26%
31%
85% .
84% .
82% .
81% .
80% .
80% .
80% .
77% .
77% .
76% .
75% .
75% .
74% .
74% .
74% .
73% .
73% .
73% .
73% .
73% .
73% .
73% .
72% .
71% .
70% .
69% .
69% .
68% .
65% .
62% .
57% .
56% .
83% .
80% .
80% .
79% .
78% .
76% .
75% .
73% .
73% .
72% .
72% .
71% .
69% .
65% .
63% .
63% .
61% .
61% .
59% .
56% .
52% .
52% .
73% .
-0.6
-2.4*
-0.2
-1.6*
-2.3*
1.1*
0.2
-1.6*
-2.5*
-1.2*
-3.3*
-2.2*
-0.9
-2.7*
-2.7*
-3.6*
-3.1*
-2.2*
-6.5*
-3.8*
-3.9*
-3.8*
-2.5*
-0.6
-4.2*
-5.6*
-0.8
-8.4*
0.4
5.1*
-1.5*
-6.5*
-2.4*
16.6*
0.1
-2.5*
-6.8*
-1.5*
-0.4
-5*
-6.9*
-3.4*
-6.2*
-1.6*
-5.4*
0.4
-3.9*
-6.8*
-3.7*
-6.5*
-5.4*
-7.5*
-2.6*
-5.3*
-1*
-6.3*
-6.7*
-1.1*
0.2
2.2*
-8.5*
0
1.4*
-1.9*
-4.6*
-4.3*
-3.8*
-5.8*
-6.7*
-0.1
-3.3*
11.5*
-5*
-4.1*
-7*
-8.5*
-13.2*
-2.3*
-6.6*
2.8*
-2.5*
-10.8*
-4.4*
-3.3*
-0.9*
-1.7*
-17.9*
-0.2
-3.7*
1*
-1.4*
-13.1*
-2.5*
-3.3*
-6.3*
-1.2*
-9.7*
-3.6*
-15.3*
-14.5*
-14.3*
-7.9*
-12.6*
-10.7*
-24.7*
-5.1*
Internettjenester
Fastnettelefontjenester
Mobiltelefontjenester
Tv-abonnementer
Vedligeholdelsestjenester
Pakkerejser og -ture
Kommercielle sportstjenester
Bankkonti
Caféer, barer og restauranter
Flyselskabstjenester
Køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
Tjenestemarkeder
Investeringsprodukter
Ferieindkvartering
Lån og kreditkort
Køretøjsforsikringer
Private livsforsikringer
Posttjenester
Kultur- og underholdningstjenester
Eltjenester
Boligforsikringer
Realkredit
Ejendomsmæglertjenester
Gastjenester
Advokat- og revisionstjenester
Køretøjsudlejningstjenester
Togtjenester
Vandforsyning
Personlige plejetjenester
Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Offlinespilletjenester
Onlinespilletjenester
Ikt-produkter
Nye biler
Store husholdningsapparater
Bøger, blade og aviser
Briller og kontaktlinser
Tøj og sko
Elektronikprodukter
Vedligeholdelsesprodukter
Møbler og inventar
Brugte biler
Små husholdningsapparater
Produktmarkeder
Fritidsprodukter
Kød og kødprodukter
Mejeriprodukter
Brød, kornprodukter, ris og pasta
Personlige plejetjenester
Alkoholiske drikkevarer
Frugt og grøntsager
Brændstoffer
Alkoholfri drikkevarer
Receptfri medicin
EU-28 -všechny trhy
Har du klaget over <nogen af disse problemer>?
Ano - třetí strana Ano - maloobchodník/poskytovatel Ano - výrobce Ano - přátelé, rodina
TOTAALklachten
2013
Vers.
2013 -2012
Vers.
2012 -2011
Produkter
Tjenester
IŠ VISOskundų2013 m.
Skirt.
2013 –
2012
Skirt.
2012 –2011
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
2013 Diff Diff
2013- 2012
-2012 -2011
37
2.5.5. Generel tilfredshed
Komponenten "tilfredshed" måler, i hvilken udstrækning forskellige markeder opfylder
forbrugernes forventninger.
Tilfredsheden hænger tæt sammen med den generelle markedsbedømmelse
Tilfredsheden følger den samlede MPI-bedømmelse meget tæt, og produktmarkederne (7,8)
bedømmes højere end tjenestemarkederne (7,3). Derudover er de tre markeder, der ligger i
bunden blandt både produktmarkederne og tjenestemarkederne, de samme i de to rangfølger.
Brugte biler og brændstoffer er fortsat de markeder, der har de laveste scorer, selv om
sidstnævnte har udvist en betydelig (+0,4 procentpoint) stigning i score siden 2012. Kød og
kødprodukter ligger tredjenederst efter et fald i scoren (-0,2). Trods mindre stigninger i score
siden 2012 ligger markederne for investeringsprodukter og realkredit (hver +0,2 point) og
ejendomsmæglertjenester (+0,1) fortsat i bunden, når det gælder tilfredshed med
tjenestemarkederne.
38
Figur 7: Generel tilfredshed
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
De markeder, der opnår en højere score for tilfredshed end i den samlede MPI-bedømmelse,
omfatter mobiltelefontjenester, nye biler, elektronikprodukter og internettjenester. Det
modsatte gør sig gældende for offlinespilletjenester, onlinespilletjenester og sporvogns-, bus-
og metrotjenester.
2.5.6. Udvalg
Komponenten "udvalg" måler, i hvilken udstrækning respondenterne mener, at udvalget af
detailhandlere/leverandører er tilstrækkeligt på de enkelte markeder, og afspejler dermed
39
graden af lokal konkurrence, som forbrugerne opfatter den. Generelt er udvalg den
komponent, der vurderes højest, selv om der er en betydelig forskel i score mellem
produktmarkederne og tjenestemarkederne (henholdsvis 8,2 og 7,6). Spørgsmålet om udvalg
blev ikke stillet for markederne for sporvogns-, bus- og metrotjenester, togtjenester og
vandforsyning, hvor der stadig kun er én hovedleverandør i de fleste lande.
Udvalget blev bedømt lavest for markederne for brændstoffer, receptfri medicin, kød og
kødprodukter samt forsyningstjenester
Blandt produktmarkederne ligger brændstoffer, receptfri medicin samt kød og kødprodukter i
bunden, når det gælder udvalg. Den begrænsede adgang til visse kødtyper (f.eks. økologisk
eller dyrevelfærdscertificeret kød) blev også bekræftet i en tilbundsgående undersøgelse, som
blev gennemført af Kommissionen for nylig59
. Blandt tjenestemarkederne bedømmes
forsyningstjenester (gas-, el- og posttjenester) lavest. Sidstnævnte tre markeder har dog –
sammen med markederne for tv-abonnementer samt tøj og sko – haft de største forbedringer i
score siden 2012 (0,2 point). Til gengæld er scorerne for udvalg for små
husholdningsapparater og bankkonti faldet mest (-0,2 point).
59
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/market_studies/meat_market_study_en.htm.
40
Figur 8: Udvalg
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
41
De markeder, der bedømmes langt bedre for udvalg end i den samlede MPI-bedømmelse,
omfatter mobiltelefontjenester, ejendomsmæglertjenester, lån og kreditkort, bankkonti og
investeringsprodukter. Det modsatte gør sig gældende for flyselskabstjenester, kultur- og
underholdningstjenester, køretøjsudlejningstjenester, posttjenester, kommercielle
sportstjenester, bøger, blade og aviser samt fritidsprodukter.
2.5.7. Skift
Muligheden for at skifte leverandør er vigtig, fordi det gør det muligt for forbrugerne at
optimere deres valg og dermed skabe et konkurrencepres på markedet. Komponenten skift
omfatter både omfanget af faktiske skift og (den opfattede) lethed ved at skifte og dækker de
14 tjenestemarkeder, hvor der er mulighed for at skifte leverandør (dvs. "vedvarende"
tjenestemarkeder, hvor forbrugeren har en løbende kontrakt med leverandøren, og hvor der
findes alternative leverandører).
Det er mest almindeligt at skifte leverandør/tjenesteydelse på markedet for
telekommunikation og investeringer
Samlet skiftede 14 % af forbrugerne leverandør eller produkt med samme leverandør i
referenceperioden. Forbrugerne er mere tilbøjelige til at skifte leverandør (9 %) end produkt
eller tjeneste med samme leverandør (6 %), hvilket gør sig gældende for alle "skiftemarkeder"
bortset fra tv-abonnementer, mobiltelefontjenester og realkredit (på sidstnævnte marked er
andelen af forbrugere, der har skiftet leverandør og produkt, den samme).
Det er mest almindeligt at skifte leverandør/tjenesteydelse på markederne for
mobiltelefontjenester (23 %), internettjenester (19 %) og investeringsprodukter (17 %). Til
gengæld har kun højst en tiendedel af forbrugerne skiftet leverandør/produkt på markederne
for realkredit (muligvis på grund af gebyrer ved førtidig indfrielse, der finder anvendelse i
forbindelse med de fleste realkreditlån med fast rente), boligforsikringer, gastjenester,
eltjenester og private livsforsikringer.
Mens der på EU-niveau ikke har været store ændringer i forekomsten af skift mellem 2012 og
2013 (den største stigning på 1,3 procentpoint blev observeret på markedet for
mobiltelefontjenester), er der sket betydelige forbedringer på nationalt niveau på visse
markeder. Andelen af skift på både markedet for gastjenester og markedet for eltjenester er
steget med over 10 procentpoint i Belgien og Portugal efter omfattende foranstaltninger
truffet af landenes regeringer og forbrugerorganisationer.
42
Figur 9: Faktiske skift
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
43
Skift opfattes som vanskeligst på markederne for realkredit, gastjenester og eltjenester
Det at skifte leverandør opfattes som lettest på markederne for kommercielle sportsstjenester
og køretøjsforsikringer fulgt af mobiltelefontjenester og boligforsikringer. Det kan hænge
sammen med, at visse kontrakter på disse markeder skal fornys efter en vis periode.
Realkredit har den laveste score for lethed ved at skifte fulgt af gastjenester og eltjenester.
Disse tre markeder ligger også henholdsvis lavest, tredjelavest og fjerdelavest, når det gælder
faktiske skift. Markedet for investeringsprodukter opfattes også som et marked, hvor det er
vanskeligt at skifte leverandør/produkt, men skift forekommer forholdsvis ofte.
Det at skifte leverandør opfattes som lettere af dem, der har erfaring med at skifte (7,6), end af
forbrugere, der ikke har skiftet (6,8), uanset om sidstnævnte har overvejet at skifte eller ej.
Det gælder for alle 14 "skiftemarkeder". Forskellen mellem bedømmelsen fra forbrugere, der
har skiftet, og forbrugere, der ikke har skiftet, er størst på markederne for gastjenester og
eltjenester. Det er også disse to markeder, hvor bedømmelsen af letheden ved at skifte har
forbedret sig mest mellem 2012 og 2013 (begge +0,2). De lande, hvor der er sket de største
forbedringer inden for dette aspekt, både på markedet for eltjenester og på markedet for
gastjenester, er igen Portugal (henholdsvis +2,1 og +1,8) og Belgien (+1,3 og +1).
44
Figur 10: Opfattet lethed ved at skifte
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
45
En række nye initiativer fra Kommissionens side skal gøre forbrugerne bevidste om
mulighederne for at skifte og gøre skifteprocessen så let som mulig. Lovgivningspakken om
et "netforbundet europæisk område"60
, som er en opfølgning på Kommissionens
tilbundsgående undersøgelse af markedet for levering af internettjenester61
, og hvori det blev
konkluderet, at der stadig er hindringer for at skifte, indeholder skærpede bestemmelser om
skift af telefon- og internetudbyder eller -kontrakt ved at skærpe kravene til gennemsigtighed
og information i telekommunikationskontrakter. Forslaget bevarer de nuværende regler for en
kontrakts maksimumsvarighed (24 måneder) og forpligter de enkelte operatører til at tilbyde
mindst én pakke med en minimumsvarighed på 12 måneder, indeholder bedre
beskyttelsesregler vedrørende automatisk forlængelse af kontrakter og indfører retten til at
ophæve enhver aftale efter seks måneder uden sanktioner med én måneds varsel. Derudover
anses enhver væsentlig og ikke midlertidig uoverensstemmelse mellem den faktiske hastighed
eller andre kvalitetsparametre og den hastighed og de kvalitetsparametre, der er angivet af
udbyderen i kontrakten, for en afvigelse fra det aftalte tjenesteniveau i henhold til kontrakten.
Endelig indeholder forslaget – i lyset af den stigende relevans af pakker af tjenester, der
leveres på markedet, og fordi det er vigtigt at øge forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med
disse pakketjenester – specifikke bestemmelser, hvorefter reglerne om ophævelse af
kontrakter og overdragelse finder anvendelse på alle tjenester i en pakke af tjenester, der
tilbydes forbrugere, og som mindst omfatter én forbindelse til et elektronisk
kommunikationsnet eller én elektronisk kommunikationstjeneste. Tilsvarende vil det direktiv
om betalingskonti, der er på vej til at blive vedtaget, indføre en enkel og hurtig procedure for
forbrugere, som ønsker at skifte betalingskonto til en konto hos en anden leverandør.
Kommissionen har desuden nedsat en arbejdsgruppe med flere interessenter, som skal
undersøge nye muligheder for at sikre, at forbrugerne får bedre tilbud (f.eks. kollektive skift
og tilbud via nye formidlere). En rapport, der fremhæver bedste (national) praksis, forventes
at blive præsenteret på det kommende Borgernes Energiforum62
.
2.6. Markedsdækning
Diagrammet nedenfor illustrerer forskellige markeders dækning med hensyn til procentdel af
forbrugere, som købte varer/tjenesteydelser på de enkelte markeder63
i referenceperioden i
EU28.
Markedsdækningen varierer betydeligt både markederne og landene imellem.
60
"Consumer market study on the functioning of the market for internet access and provision from a
consumer perspective" (2012) – gennemført for Kommissionen af Civic Consulting,
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/market_studies/internet_services_provision_study_e
n.htm . 61
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende
EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk
område, COM(2013) 627 final,
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/connected-continent-single-telecom-market-growth-jobs.
62 http://ec.europa.eu/energy/gas_electricity/doc/forum_citizen_energy/20131220_citizen_forum_meeting.zip.
63 Som andel af alle de forbrugere, der blev spurgt, om de køber varer/tjenesteydelser på det pågældende
marked.
46
Markedsdækningen er størst for mad og forsyningstjenester og mindst for fritidstjenester
og finansielle tjenester
De markeder, der har den største dækning (brugt af mindst to tredjedele af respondenterne i
referenceperioden), omfatter alle de seks markeder for mad og drikkevarer i undersøgelsen,
forsyningstjenester (eltjenester, vandforsyning), tøj og sko, personlige plejeprodukter,
mobiltelefontjenester, bøger, blade og aviser samt receptfri medicin.
De markeder, der har den mindste dækning (brugt af under en tredjedel af respondenterne), er
overvejende tjenestemarkeder. Onlinespilletjenester64
har den mindste dækning fulgt af en
række finansielle markeder (realkredit, investeringsprodukter, private livsforsikringer, lån og
kreditkort), rejserelaterede markeder (køretøjsudlejningstjenester, pakkerejser og -ture,
flyselskabstjenester), ejendomsmæglertjenester samt advokat- og revisionstjenester. Blandt
produktmarkederne er nye og brugte biler de produkter, der købes sjældnest.
64
Der blev i visse lande anvendt yderligere onlinerekruttering for dette marked, hvilket tyder på, at den
reelle dækning er endnu lavere.
47
Figur 11: Markedsdækning
Kilde: Markedsovervågningsundersøgelsen, 2013.
De markeder, som forbrugerne har større kendskab til, får normalt også bedre bedømmelser,
og der er en beskeden positiv korrelation (0,34) mellem markedsdækningen og MPI-scorerne
på nationalt niveau.
48
Derudover udviser markeder med højere dækningsgrad på EU-niveau mindre forskelle i
dækningsgrad landene imellem65
(der er en negativ korrelation på 0,81 mellem de to).
Dagligvarer (tøj og sko, alkoholfri drikkevarer, mejeriprodukter, brød, kornprodukter, ris og
pasta, kød og kødprodukter, frugt og grøntsager) udviser de mindste forskelle i
markedsdækning på EU-niveau. Til gengæld konstateres den største variation i
markedsdækning for visse af de markeder, der har den laveste dækningsgrad: pakkerejser og
-ture, investeringsprodukter, flyselskabstjenester, nye biler og realkredit.
3. ANDRE INDIKATORER
3.1. Priser
Prisforskelle mellem medlemsstaterne og deres udvikling over tid skal overvåges nøje, da det
indre marked bør fremme priskonvergens (navnlig for omsættelige varer). Samtidig kan det
ikke med rimelighed forventes, at prisforskellene forsvinder helt. Adgangen til
sammenlignelige og repræsentative data for prisniveauer i medlemsstaterne er dog stadig ret
begrænset.
De viste data stammer fra flere forskellige kilder. Ud over købekraftpariteter (KKP'er) er der
adgang til prisindekser66
og detaljerede data om prisniveauer for visse kategorier af varer og
tjenesteydelser. Priserne på netværkstjenester omfatter data, som medlemsstaterne
rutinemæssigt indsender til Eurostat (gas og elektricitet), suppleret med data fra relevante
rapporter fra Kommissionen (bredbåndsinternetadgang).67
Brændstofpriser offentliggøres
ugentligt af Kommissionens markedsobservatorium for energi, der anvender data indsendt af
medlemsstaterne. Endelig indsamles der som led i et pilotprojekt, der gennemføres inden for
det europæiske statistiske system, som kører på sit femte år, detaljerede prisniveauer for
bestemte grupper af produkter68
. Projektet dækker på nuværende tidspunkt 156 produkter og
24 medlemsstater (ud over Island, Schweiz og Tyrkiet)69
.
Prisforskellene mellem EU-medlemsstaterne bliver mindre over tid
For at finde ud af, om det indre marked er ensbetydende med priskonvergens, er det vigtigt at
undersøge, hvordan prisforskellene i EU har udviklet sig over tid70
. Figur 12 viser
prisforskellene mellem EU-medlemsstaterne i 2012 (vandret akse) og deres udvikling siden
65
Som målt ved variationskoefficienten. 66
Indsamlingen af priser som led i købekraftstandarderne sker hvert tredje år og kun i hovedstæder.
Derudover afspejler prisindekser og ændringer af disse over tid ikke blot forskelle i priser på
sammenlignelige produkter, men påvirkes også af forbrugsmønstre, som varierer medlemsstaterne
imellem og over tid. 67
Broadband Internet Access Cost (BIAC), undersøgelse for Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet
for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi,
Resultattavle for den digitale dagsorden, https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/scoreboard. 68
De produkter, der indgår i samme generelle produktbeskrivelse, er ikke nødvendigvis fuldt ud
sammenlignelige. Der kan vælges forskellige produkter i forskellige lande, f.eks. dem, der er mest
typiske for det enkelte land, og de valgte produkter kan derfor være af forskellig kvalitet, have
forskellige varemærker eller være samlet i forskellige afsætningskanaler. Nærmere oplysninger kan
findes på:
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/hicp/methodology/prices_data_for_market_monitorin
g. 69
De data, der præsenteres i resultattavlen, er fra 2012. 70
Selv hvis der ikke kan fastslås en klar sammenhæng mellem årsag og virkning.
49
2001 (lodret akse)71
for det faktiske individuelle forbrug og for de forskellige
produktkategorier, som det kan opdeles i72
(baseret på købekraftpariteter).
I den overvågede periode var der en generel proces med priskonvergens i EU, og
prisvariationen faldt gennemsnitligt med over 15 % i relative tal.73
Det største fald i
prisvariation, både i absolutte og relative tal, blev observeret for "elektricitet, gas og andet
brændsel"74
, mens "husholdningsapparater", "uddannelse" og "kommunikationstjenester" var
de eneste kategorier, hvor prisforskellene mellem landene blev større.
Der er dog stadig prisforskelle mellem landene, navnlig på tjenestemarkederne. Forskellene er
meget begrænsede for produkter, der – i det mindste delvist – fremstilles uden for EU
("audiovisuelt og fotografisk udstyr samt databehandlingsudstyr", "tøj", "sko").
Prisforskellene mellem landene ligger over gennemsnittet 75
for bl.a. personlige tjenester
("uddannelse", "sundhed", "restauranter og hoteller"), hvilket kan hænge sammen med
forskelle i prisen på arbejdskraft i de forskellige lande.
Figur 12: Prisvariation i EU i 2012 og dens udvikling mellem 2001 og 201276
71
Variationskoefficienten i 2012 blev beregnet på grundlag af prisindekser (EU28=100), mens
variationskoefficienten i 2001 blev beregnet på grundlag af prisindekser (EU27=100). 72
Baseret på COICOP – klassifikation af individuelt konsum efter formål. 73
Variationskoefficienten for det faktiske individuelle forbrug faldt fra 0,37 til 0,31. 74
Fra 0,39 til 0,20, dvs. næsten det halve i relative tal. Det bør tages i betragtning, at konvergensprocessen
primært fandt sted mellem 2001 og 2008 (variationskoefficienten faldt fra 0,39 til 0,26). Dataene
henviser til COICOP-klassifikationens "Elektricitet, gas og andet brændsel", som omfatter følgende:
elektricitet, gas, flydende brændsler, faste brændsler og varmeenergi. Yderligere oplysninger om, hvad
hver af disse underkategorier indeholder, kan findes på Eurostats RAMON-websted,
http://ec.europa.eu/eurostat/ramon/index.cfm?TargetUrl=DSP_PUB_WELC. 75
Simpelt matematisk gennemsnit for priser for de forskellige COICOP-kategorier. 76
Kilde: eget skøn baseret på Eurostat-data (købekraftpariteter).
50
Priserne er lavere i de medlemsstater, der er blevet medlem af EU senest
Prisforskelle kan analyseres yderligere på grundlag af de detaljerede prisdata, som er
tilgængelige for specifikke grupper af varer og tjenesteydelser77
. Kassediagrammet i figur 13
viser – for hvert land 78
– fordelingen af prisindekser (beregnet for alle varer og
tjenesteydelser som procentdel af prisen i et bestemt land i forhold til den gennemsnitlige pris
i alle de lande, som der foreligger data for79
)
Figur 13: Kassediagram for prisindekser fordelt på land 80
Kilde til rådata: Tabel 6.
77
De anvendte datakilder er dem, der er nævnt i indledningen til dette kapitel. Eftersom de
varer/tjenesteydelser, som der er oplyst priser for, ikke afspejler det samlede forbrug, og
landedækningen ikke nødvendigvis er den samme for forskellige varer/tjenesteydelser, bør resultaterne
dog betragtes som vejledende. 78
Kassediagrammet omfatter de priser på varer og tjenesteydelser, der er angivet i tabel 6. 79
For alle de varer og tjenesteydelser, der fremgår af tabel 6, beregnes prisindekset som følger:
P(I)/P(A)*100
hvor P(I) er prisen i land I, og P(A) er den gennemsnitlige pris for alle EU-lande, som der foreligger
data for. Et prisindeks på 110 betyder, at prisen for den pågældende vare/tjenesteydelse i land I ligger
10 % over gennemsnittet for alle lande (som der foreligger data for).
Nogle få afvigende værdier fremgår ikke af diagrammet (den lodrette akse går kun til 300). 80
For hvert land repræsenterer det øverste af kassen 75 %-fraktilen, det nederste af kassen repræsenterer
25 %-fraktilen, og linjen i midten repræsenterer 50 %-fraktilen (middelværdi). Halerne (de streger, der
går ud fra toppen og bunden af kassen) repræsenterer de højeste og laveste værdier, som ikke er
afvigende eller ekstreme værdier. Afvigende værdier (værdier over 1,5 gange den interkvartile afstand)
er gengivet med cirkler eller stjerner ud for halerne.
51
Generelt er priserne lavere i de lande, der er blevet medlem af EU siden 200481
. I fem af disse
medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Rumænien) er priserne for mindst
tre fjerdedele af de produkter, som er omfattet, lavere end det gennemsnit, der er beregnet for
alle de medlemsstater, som der foreligger data for82
, mens de i Litauen og Letland ligger lige
over dette gennemsnit. Omvendt er mindst tre fjerdedele af produkterne i Belgien, Italien,
Luxembourg, Irland og Østrig dyrere end gennemsnittet for alle EU-lande83
.
Prisforskellene mellem landene hænger generelt sammen med forskelle i de økonomiske
forhold
De detaljerede prisdata er i figur 14-18 opdelt i følgende grupper (der afspejler de
markedsklynger, som identificeres i resultattavlen): hurtigt omsættelige detailvarer,
(semi-)varige forbrugsgoder, brændstoffer, fritidstjenester og personlige plejetjenester samt
netværkstjenester (hvor sidstnævnte gruppe omfatter forsyningstjenester, telekommunikation
og transporttjenester). De enkelte punkter i spredningsdiagrammet, som henviser til en
specifik vare/tjenesteydelse, giver følgende oplysninger:
placering på vandret akse: prisforskelle for de enkelte produkter landene imellem84
(de
lande, som der foreligger data for)
placering på den lodrette akse: graden af korrelation mellem prisniveauer og det
faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i euro85
.
Ved at kombinere de oplysninger, der er beskrevet ovenfor, er det muligt (for hver
vare/tjenesteydelse) dels at se prisforskellene mellem landene og dels at få oplysninger om,
hvorvidt de observerede prisforskelle afspejler forskelle i de økonomiske forhold og prisen på
arbejdskraft landene imellem.
Produkter i den øverste venstre kvadrant86
af diagrammerne udviser små prisforskelle i EU og
en høj grad af korrelation mellem prisniveauer og det faktiske individuelle forbrug. Den
øverste højre kvadrant samler produkter med stor prisvariation i EU, som dog stadig hænger
sammen med økonomiske forskelle landene imellem. Disse forskelle spiller en mindre rolle i
forbindelse med produkter i den nederste del af diagrammet. Det betyder, at forbrugere i
mindre velstående lande betaler (forholdsmæssigt) højere priser, og at prisforskelle for den
81
Antallet af varer/tjenesteydelser, som der foreligger prisdata for, er dog ikke det samme for hvert land,
hvilket kan have indflydelse på resultaterne. 82
75 %-fraktilen ligger under 100. 83
25 %-fraktilen ligger over 100. 84
Målt ved variationskoefficienten. Landedækningen er imidlertid ikke nødvendigvis den samme for alle
produktkategorier, hvilket kan have indflydelse på de forskelle, der observeres mellem produkterne. 85
Det faktiske individuelle forbrug er den samlede mængde individuelle varer og tjenesteydelser, som
husholdningerne forbruger, og som finansieres af både private og offentlige kilder. Det giver
oplysninger om forbrugernes købekraft og hænger også ofte sammen med prisen på arbejdskraft i
landet. 86
I alle fire spredningsdiagrammer (figur 14-18) er diagrammerne opdelt i fire kvadranter: øverste venstre
kvadrant (variationskoefficient <0,5 og korrelation mellem priser og det faktiske individuelle forbrug
pr. indbygger >0), nederste venstre kvadrant (variationskoefficient <0,5 og korrelation mellem priser og
det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger <0), øverste højre kvadrant (variationskoefficient >0,5
og korrelation mellem priser og det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger >0) og nederste højre
kvadrant (variationskoefficient >0,5 og korrelation mellem priser og det faktiske individuelle forbrug
pr. indbygger <0). Man har valgt at krydse y-aksen med x-aksen ved 0,5, fordi de observerede
variationskoefficienter ligger i intervallet 0,038-1,012.
52
pågældende vare/tjenesteydelse ikke kan forklares med forskelle i prisen på arbejdskraft
landene imellem. Mens dette i nogle tilfælde kan forklares med forskelle i forbrugsmønstre
(f.eks. er olivenolie langt mere populær i Sydeuropa end i Nordeuropa), kan det også være
tegn på, at markedet ikke fungerer korrekt, især når prisvariationen mellem landene viser sig
at være høj (nederste højre kvadrant i diagrammerne).
Eftersom der samlet set næsten ikke er nogen poster i nederste højre kvadrant, kan man dog
udlede, at forskelle i priser landene imellem generelt hænger sammen med forskelle i den
relative pris på arbejdskraft og den relative købekraft. Det kan skyldes producenternes
prisstrategier (for omsættelige varer) og forskelle i prisen på arbejdskraft (for tjenesteydelser
og ikke-omsættelige varer).
Prisforskellene er større for tjenesteydelser end for varer
Igen bekræfter analysen af de detaljerede prisdata – som i forbindelse med købsparitetdataene
ovenfor – at prisvariationen87
har tendens til at være større på tjenestemarkederne end på
produktmarkederne, hvilket afspejler tjenesteydelsernes lavere omsættelighed. Fritidstjenester
og personlige plejetjenester – som er mere arbejdskraftintensive – udviser den største
prisvariation af alle produktgrupper (0,49) og den højeste korrelation mellem priser og det
faktiske individuelle forbrug pr. indbygger (0,73). Netværkstjenester udviser mindre
prisforskelle (0,38) og en betydeligt mindre sammenhæng med forbrugsniveauerne (0,3).
Blandt produktmarkederne har brændstoffer både de mindste prisforskelle (0,13) og den
laveste grad af korrelation med forbruget pr. indbygger (0,16). Hurtigt omsættelige detailvarer
og (semi-)varige forbrugsgoder udviser tilsvarende gennemsnitlige prisforskelle (henholdsvis
0,38 og 0,32), men sidstnævnte har en højere grad af korrelation med det faktiske forbrug
(0,57 mod 0,43). Forklaringen på dette kan være, at forskellene mellem priserne på (semi-
)varige forbrugsgoder med større sandsynlighed afspejler forskelle i kvaliteten af de varer, der
købes i de forskellige lande (dvs. den kendsgerning, at forbrugere i mere velstående lande kan
købe produkter af bedre kvalitet). Prisvariationen for visse varer kan også skyldes deres
manglende omsættelighed. Det gælder uden tvivl for aviser og blade, som ikke er omsættelige
– primært på grund af sprog- og kulturbarrierer. Endelig kan prisvariationen også skyldes
forskelle i skatte- og afgiftsniveauer. Det er tilfældet for cigaretter og i mindre omfang
alkoholiske drikkevarer, som udviser en større prisvariation end gennemsnittet og en høj grad
af korrelation med købekraften, hvilket efter al sandsynlighed afspejler det forhold, at
skatterne på disse produkter i en række rigere (f.eks. nordlige) lande ofte er særlig høj.
87
Variationskoefficienter observeret for prisrelationer (forholdet mellem priser i landet og det
matematiske gennemsnit for alle de EU-lande, som der foreligger data) for alle produkterne i
markedsklyngen.
53
Figur 14: Priser på hurtigt omsættelige detailvarer – variation mellem EU-lande og relation til forbrug88
Universalrengøringsmiddel
Batteri
Øl
Sort peber
Sort te Cd, tom (CD-R)
Dvd (R), tom, slimcase
Smør
Frugtkonserves
Kulsyreholdig drik, appelsinsmag
Gulerødder
Ost, gouda
Hønseæg4
GlasrensKaffe
Vatpinde
Flødeost 5
Deodorant
1
Opvasketabletter
Engangsbleer
Hundemad, tørfoder
Friske bananer
Frisk mælk, ikke skummet
Friske tomater
Frosne pomfritter Frugtyoghurt
Syltetøj
2FranskbrødLangkornet ris
Blad
7Margarine
Mælkechokolade
Mineralsalt
Mineralvand, kulsyreholdigt
Mineralvand, ikke-kulsyreholdigt
Dvd, film
Cd, popmusik
Yoghurt naturel
Roman
Olivenolie
Appelsinjuice
Blyant
SvinekoteletSvin, kamfilet
Kartoffelchips
Kartofler
Pottemuld
3 Pølse, frankfurter/wiener
Bodyshampoo
Hygiejnetamponer
Tun på dåse
6 Tomatketchup
Tandpasta
Vegetabilsk olie
Hvedemel
Hvidt sukker
Hvidvin
Hel kylling
Kyllingebryst, fileter
Papir
WC-rens
Ost, camembert
Pasta
Rødvin
Vodka
Shampoo
-1,00
-0,80
-0,60
-0,40
-0,20
0,00
0,20
0,40
0,60
0,80
1,00
0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00
Ko
rrel
atio
n m
elle
m p
rise
r o
g d
et f
akti
ske
ind
ivid
uel
le f
orb
rug
pr.
ind
byg
ger
Prisvariation mellem EU-lande
1 - Vaskemiddel, koncentreret 2 - Elpære, energibesparende 3 - Laks, bøf 4 - Cigaretter 5 - Dagblad 6 - Toiletpapir 7 - Tandbørste
Kilde: Tabel 6.
88
2012-data indsamlet som led i det pilotprojekt, der blev gennemført inden for det europæiske statistiske
system. Diagrammet viser produkter, for hvilke der foreligger prisdata for mindst 12 medlemsstater.
54
Figur 15: Priser på (semi-)varige forbrugsgoder – variation mellem EU-lande og relation til forbrug89
4
Patroner til barbermaskiner, herre
Cement
Jeans, børn
2Barbermaskine
Flad tallerken
Kølefryseskab
Strømpebukser, pige
Bluse, dame
Traditionelle pumps, dame
1Trøje, dame
Nederdel, dame
Lige bukser, dame
Overfrakke, dame
T-shirt, dame8
Herrejeans
6
3 Sneakers, herre
7
Herrebukser
T-shirt, herre, korte ærmer
Mikrobølgeovn
Skærm
Maling, indendørs brug
Silikone
Tv
Crumble
Sportssko, børn
Strømper, drengBærbar computer
Kedel
Brætspil, matador
Kompakt digitalkamera
Vandglas
Gryde
-1,00
-0,80
-0,60
-0,40
-0,20
0,00
0,20
0,40
0,60
0,80
1,00
0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00
Ko
rrel
atio
n m
elle
m p
rise
r o
g d
et f
akti
ske
ind
ivid
uel
le f
orb
rug
pr.
ind
byg
ger
Prisvariation mellem EU-lande
1 - Lange støvler, dame
2 - T-shirt, børn 3 - Snøresko, herre
4 - BH, push up 5 - Strømper, dreng 6 - Boxershorts, herre
7 - Jakkesæt, herre, uld
8 - Herreskjorte
Kilde: Tabel 6.
89
2012-data indsamlet som led i det pilotprojekt, der blev gennemført inden for det europæiske statistiske
system. Diagrammet viser produkter, for hvilke der foreligger prisdata for mindst 12 medlemsstater.
55
Figur 16: Priser på brændstoffer – variation mellem EU-lande og relation til forbrug90
Kilde: Tabel 7.
90
2013-data offentliggjort af Kommissionens markedsobservatorium for energi.
56
Figur 17: Priser på fritidstjenester og personlige plejetjenester – variation mellem EU-lande og relation til
forbrug91
Kilde: Tabel 6.
91
2012-data indsamlet som led i det pilotprojekt, der blev gennemført inden for det europæiske statistiske
system. Diagrammet viser produkter, for hvilke der foreligger prisdata for mindst 12 medlemsstater.
57
Figur 18: Priser på netværkstjenester – variation mellem EU-lande og relation til forbrug92
Kilde: Tabel 7.
3.2. Klager
Kommissionen har støttet nationale tredjepartsklageinstanser i forbindelse med
gennemførelsen af sin henstilling fra 2010 om en harmoniseret metode til klassificering og
indberetning af klager og forespørgsler fra forbrugere93
. Det omfatter udveksling af bedste
praksis med nationale partnere via ekspertgruppen for forbrugerklager og bilaterale kontakter
(landeworkshops, support fra it-eksperter). Kommissionen stiller gratis software til rådighed
for alle interesserede organisationer, der endnu ikke har et specifikt it-baseret
dataindsamlingssystem. Derudover vil der i 2014 blive lanceret en ny tilskudsordning for
organisationer, der tilpasser deres eksisterende it-systemer til kravene i henstillingen.
Anvendelse af Kommissionens henstilling om klager
I 2013 indsendte 43 klageinstanser fra 11 medlemsstater harmoniserede klagedata til
Kommission mod 37 instanser fra ni lande i 2012. Sverige, Belgien og Spanien har langt det
største antal deltagende instanser. Databasen indeholder desuden grænseoverskridende klager
indsamlet af de europæiske forbrugercentre (i 27 EU-medlemsstater, Island og Norge)94
. På
nuværende tidspunkt indeholder databasen 387 000 klager og 932 000 forespørgsler. Det er en
92
Gas- og elpriser vedrører første halvår af 2013 (kilde: Eurostat) og internetpriserne (i euro –
købekraftpariteter) vedrører 2013 (kilde: resultattavlen for den digitale dagsorden). 93
K(2010) 3021 endelig. 94
Data fra de europæiske forbrugercentre udgjorde en fjerdedel (26 %) af alle de klager, der blev indsendt
til databasen i 2013.
58
klar stigning siden den sidste resultattavle (december 2012), hvor tallene var henholdsvis
55 000 og 307 000. Figur 19 viser antallet af klager indsendt til Kommissionen i 2013 fordelt
på land (for den organisation, der indsendte dataene).
Figur 19: Harmoniserede forbrugerklager opdelt efter land – indsendt til Kommissionen i 201395
106
191
304
305
351
470
619
795
954
1127
1306
2176
2389
2425
2690
2819
2848
3362
3893
5064
5808
7815
7832
9427
11331
13552
13992
18507
89881
0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 80000 90000 100000
IS*
CY*
SK*
BG*
RO
EE*
EL*
SI
LV*
CZ
HU
LT
NL*
FI*
NO*
MT
PL*
PT
DK*
LU*
DE*
FR*
IE*
BE
UK*
ES
AT*
IT
SE
* Lande, hvor kun europæiske forbrugercentre indsendte data.
95
Indsendelsesdatoen (den dato, hvor organisationen sendte dataene til Kommissionen) overlapper ikke
nødvendigvis med oprettelsesdatoen (den dato, hvor forbrugeren sendte klagen til organisationen).
59
For alle lande udgør de indsamlede data om klager i henhold til den harmoniserede
metodologi stadig kun en lille brøkdel af alle de klager, der indsamles af
tredjepartsklageinstanser96
. De giver dog allerede nyttig indsigt i problemområder.
Netværkstjenester tegner sig for de fleste klager
Med udgangspunkt i Spanien, som er et af de lande, der har indsendt det højeste antal klager
siden projektets opstart, præsenteres der en opdeling fordelt på sektor97
nedenfor. Samlet er
antallet af klager vedrørende tjenestemarkederne over seks gange så højt som antallet for
produktmarkederne. Det højeste antal klager registreres for netværkstjenester:
Mobiltelefontjenester ligger øverst på listen fulgt af fastnettelefontjenester,
flyselskabstjenester, eltjenester og internettjenester. De produktmarkeder, der får det højeste
antal klager, er elektronikprodukter, møbler og inventar og små husholdningsapparater. De
konkrete klagedata bekræfter i vid udstrækning billedet fra
markedsovervågningsundersøgelsen med en korrelation på 0,75 mellem det antal klager mod
spanske erhvervsdrivende for hvert marked, som er registreret i databasen, og overslaget over
antallet af klager baseret på undersøgelsens resultater.98
96
Sammenligningen mellem de data, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige i databasen, og skøn
baseret på markedsovervågningsundersøgelsen peger også i den retning. 97
Henstillingen om klager er baseret på en modificeret COICOP-klassifikation og omfatter 86 sektorer,
hvoraf de 49 er med i resultattavlen. 98
Eget skøn baseret på data fra markedsovervågningsundersøgelsen og EU SILC samt Eurostats
befolkningsdata.
60
Figur 20: Harmoniserede forbrugerklager opdelt efter marked – klager fra spanske forbrugere mod
spanske erhvervsdrivende i 2011-201399
Figur 21 viser, at problemer vedrørende "fakturering/regninger og inddrivelse af gæld" var
den mest almindelige grund til klager i Spanien og tegnede sig for næsten en femtedel af alle
klager. Herefter kommer problemer med "kvalitet af varer/tjenesteydelser", "kontrakter og
salg" og "levering af varer/tjenesteydelser".
99
Kategorien "andet" og kategorier med færre end 20 klager er vist.
61
Figur 21: Harmoniserede forbrugerklager opdelt efter problem – klager fra spanske forbrugere mod
spanske erhvervsdrivende i 2011-2013100
Med hensyn til salgsmetoder får "ansigt til ansigt"-salg det højeste antal klager fulgt af mobil
handel og fjernsalg.
Figur 22: Harmoniserede forbrugerklager opdelt efter salgsmetode – klager fra spanske forbrugere mod
spanske erhvervsdrivende i 2011-2013101
100
Omfatter ikke kategorien "Andre problemer". 101
Omfatter ikke kategorien "Ved ikke".
62
3.3. Sikkerhed
Det at sørge for, at produkter på markedet er sikre, er et grundlæggende mål med
forbrugerpolitikken. Høje sikkerheds- og sundhedsstandarder kan øge forbrugernes tillid og
dermed fremme yderligere markedsintegration. EU har fastlagt generelle sikkerhedsregler for
nonfoodprodukter102
og specifikke bestemmelser for visse produkter som f.eks. legetøj og
kosmetik, mens regler for fødevarekæden skal fremme fødevaresikkerheden103
. De
pågældende regler har til formål at forhindre eller så vidt muligt begrænse risici og afhjælpe
farlige situationer. Den pakke af foranstaltninger om produktsikkerhed og
markedsovervågning104
, der blev foreslået for nylig (februar 2013), har til formål at styrke og
forenkle de sikkerhedsregler, der gælder for nonfoodprodukter i EU, yderligere.
Inden for området sikkerhed i forbindelse med tjenester er der truffet specifikke
foranstaltninger vedrørende sikkerhed i forbindelse med passagertransport (med skib, tog og
fly). Kommissionen planlægger desuden at udarbejde en grønbog om sikkerhed i forbindelse
med indkvartering af turister105
. Formålet med høringen er at få input om merværdien af
eventuelle EU-tiltag på området.
Bortset fra nogle specifikke sektorer som f.eks. transport mangler der sammenlignelige data
om sikkerheden ved varer og tjenesteydelser. Data om sikkerhedsspørgsmål indsamles på
forskellige niveauer og ad forskellige kanaler og indberettes ikke på samme måde. I dette
kapitel tages der udgangspunkt i data fra tre forskellige kilder: den europæiske database for
personskader (IDB), det hurtige varslingssystem for nonfoodprodukter (RAPEX) og det
hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF).
Byggeri (byggekomponenter), udstyr til sports- og fritidsaktiviteter og møbler er de
produktkategorier, der oftest er involveret i ulykker
Den europæiske database for personskader (IDB)106
indeholder oplysninger om ulykker og
skader, der behandles på skadestuer i EU, uanset om de er produktrelaterede eller ej. IDB
registrerer omkring 300 000 hændelser om året indsamlet af over 100 hospitaler i 18 EU-
lande, hvoraf 15 giver flere oplysninger om skader, der kan være produktrelaterede107
.
Eftersom IDB-produktkategorierne ikke er baseret på COICOP-klassifikationen, er det i de
fleste tilfælde vanskeligt at fastslå en direkte sammenhæng med de kategorier, der anvendes i
resultattavlen. Nogle kategorier som møbler og husholdningsapparater er dog ens i begge
klassificeringssystemer.
Figur 23 præsenterer andelen af specifikke produktkategorier, der har været involveret i
skader og ulykker mellem 2010 og 2012. Hvis man udelukker kategorierne "andet produkt"108
102
Direktiv 2001/95/EF. 103
Forordning (EF) nr. 178/2002. 104
COM(2013) 75 final, COM(2013) 76 final, COM(2013) 78 final. 105
http://ec.europa.eu/atwork/synthesis/amp/doc/sanco_mp_en.pdf (s. 26). 106
http://ec.europa.eu/health/data_collection/databases/idb/index_en.htm. 107
Data i IDB vedrører kun skader registreret på skadestuer på hospitaler. Fordi skader, der behandles
inden for det primære sundhedssystem, ikke er omfattet, er det reelle antal skader højere end det, der er
registreret i databasen. Derudover giver registreringen af et produkt, der har været involveret i en
hændelse, ikke nogle oplysninger om, hvad der reelt var årsagen til skaden, og om den skyldtes
manglende produktsikkerhed eller forkert brug af produktet. 108
"Andre produkter" omfatter f.eks. køretøjer.
63
og "uspecificeret" (som tegner sig for henholdsvis 50 % og 26 % af de indberettede sager), er
"byggeri (byggekomponenter) og tilhørende inventar" (f.eks. klinke- eller trægulve, trapper,
badeværelsesudstyr), "udstyr, der hovedsagelig anvendes til sports- og fritidsaktiviteter"
(f.eks. bolde, skiudstyr, rideudstyr) og "møbler og inventar" (døre, borde, stole) de kategorier,
der oftest er involveret i ulykker og skader. Fordelingen og det samlede antal forskellige
produktrelaterede skader på EU-niveau er konstant over tid.
Figur 23: Andel af specificerede produktgrupper, der har forårsaget en skade i perioden 2010-2012109
Fordelingen mellem de forskellige angivne kategorier er også ret ens landene imellem110
.
"Byggeri (byggekomponenter) og tilhørende inventar" er den produktkategori, der forårsager
det største antal skader, i samtlige lande, bortset fra Østrig og Sverige, hvor udstyr til sports-
og fritidsaktiviteter forårsager det største antal skader, og Grækenland, hvor over 50 %111
af
skaderne registreres i kategorien "produkt hovedsagelig til personlig brug".
Figur 24 og tabel 5 illustrerer, at forskellige produktkategorier er nogenlunde ligeligt fordelt
mellem de forskellige aldersgrupper, om end møbler ser ud til oftere at være forbundet med
skader i de yngste (0-17) og de ældste (55+) aldersgrupper, mens spædbørns- og
børneprodukter oftere er involveret i skader blandt børn.
109
Grundlag: 746 909 skader registreret i IDB i perioden 2010-2012. 110
Omfatter ikke kategorierne "uspecificeret/intet produkt registreret" og "andet produkt", eftersom der er
markante forskelle i fordelingen af disse kategorier landene imellem. For Italien er der f.eks.
overhovedet ikke registreret nogen specifikke produktkategorier, mens kun 0,1 % af produkterne i
Cypern ikke er specificeret. 111
Procentdel beregnet på grundlag af alle kategorier bortset fra "uspecificeret/intet produkt registreret" og
"andet produkt". Stigningen i specificerede tilfælde mellem 2010 og 2011 er resultatet af et fald i
"uspecificerede" tilfælde, dvs. bedre kvalitet i registreringen.
64
Figur 24 og tabel 5: Skader, hvor specificerede produkter er involveret, fordelt på aldersgruppe112
0 til 17 18 til 34 35 til 54 55+ Uspecificeret I alt
% % % % % %
Apparat primært til husholdningsbrug 0,5% 0,4% 0,5% 0,5% 2,0% 0,5%
Byggeri (byggekomponenter) og tilhørende inventar 8,0% 7,7% 9,1% 14,6% 7,4% 9,9%
Udstyr, der hovedsagelig anvendes til sport/fritidsaktiviteter 8,0% 4,7% 2,7% 0,7% 0,1% 4,2%
Brand, flamme, røg 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1%
Møbler 3,2% 1,1% 1,4% 3,5% 13,6% 2,5%
Jordoverflade eller overfladekonfiguration 1,8% 2,2% 2,6% 2,6% 1,9% 2,3%
Varm genstand/stof (ikke klassificeret andetsteds) 0,3% 0,1% 0,2% 0,1% 0,6% 0,2%
Spædbørns- eller børneprodukt 3,2% 0,2% 0,2% 0,1% 14,7% 1,1%
Produkt hovedsagelig til personlig brug 0,7% 0,8% 0,8% 1,8% 0,9% 1,0%
Redskab, maskine, apparat, som primært bruges til arbejdsrelaterede aktiviteter0,5% 2,2% 3,6% 2,7% 0,1% 2,1%
Redskab eller beholder 0,6% 1,5% 1,4% 0,7% 1,4% 1,0%
Andet produkt 21,5% 28,6% 28,6% 25,4% 18,0% 25,5%
Uspecificeret 21,2% 22,6% 22,6% 21,0% 30,1% 21,8%
Intet produkt registreret 30,5% 27,7% 26,1% 26,3% 9,1% 27,9%
Registreret i alt (N) 394370 285272 251998 336899 2760 1271299
skøn/år (N) 12561000 9086000 8026000 10730000 88000 40490000
Produktgruppe
Hvis man ser på de mere detaljerede produktkategorier, som forårsager skader (figur 25), er
der klarere forskelle mellem aldersgrupperne. For børn under 5 år forårsages skader oftest af
indendørs udstyr og inventar fulgt af udendørs legeudstyr. Fra 14 år og opefter tegner "gør-
det-selv"-aktiviteter, husholdningsaktiviteter og sport sig for en stor del af det samlede antal
skader, der kræver behandling på skadestuer. Produktkategorier, som er involveret i gør-det-
selv-aktiviteter, er f.eks. trappestiger og en lang række værktøjer og maskiner. Skader i
hjemmet involverer ofte elektriske apparater som støvsugere, vandvarmere og
foodprocessorer og de udbredte forlængerledninger. Sportsrelaterede skader forekommer
oftest i forbindelse med holdboldspil fulgt af ridning og vintersport.
112
Grundlag: 1 485 337 skader registreret i IDB i perioden 2008-2012, hvilket skønnes til
40 490 000 skader om året i EU28.
65
Figur 25: Top 10 over produkter, der er involveret i forskellige typer skader
1,1%
1,2%
1,3%
1,3%
1,3%
1,7%
1,8%
2,0%
3,3%
4,7%
0% 10% 20%
Motorsav
Maskine til skæring/skiveskæringeller fast anlæg
Andet specificeret byggeri,byggekomponent eller inventar
Uspecificeret byggeri,byggekomponent eller inventar
Skæreredskab
Træ, plante
Anden eldreven sav
Kværn, buffer, poleremaskine,slibemaskine
Træ - tømmer, bræt, spån (ikkeklassificeret andetsteds)
Stige, mobil trappe
Top 10 over produkter, der er involveret i "gør-det-selv"-aktiviteter hos personer over
15 år (N=47934)
Tøj, legetøj samt frugt og grøntsager er de produkter, der oftest indberettes som farlige
produkter
Der findes yderligere oplysninger om sikkerheden ved produkter på markedet i de to EU-
dækkende systemer til hurtig udveksling af oplysninger om farlige varer: RAPEX113
for
113
RAPEX: Hurtigt varslingssystem for farlige nonfoodprodukter,
http://ec.europa.eu/consumers/safety/rapex/index_en.htm.
66
nonfoodprodukter og RASFF114
for fødevarer og foder. Begge systemer fremmer hurtig
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen, hvilket gør det muligt
for landene at reagere hurtigt og træffe koordinerede foranstaltninger for at begrænse
sikkerhedsrisici, efterhånden som de opstår på markedet.
Inden varslingssystemet sættes i værk, skal medlemsstaterne vurdere, om produktet indebærer
en risiko, og i hvilken udstrækning denne risiko også har grænseoverskridende virkninger.
RAPEX- og RASFF-databaserne indeholder dermed kun EU-dækkende tilfælde af varslinger
eller tilfælde, der blev betragtet som vigtige nok til indberetning for hele EU. De ressourcer,
der bruges på inspektioner, kan desuden variere betydeligt landene imellem, og nogle
medlemsstater indberetter systematisk flere tilfælde end andre. De ressourcer, der bruges på
inspektioner, kan også være ulige fordelt mellem forskellige produktkategorier. For så vidt
angår fødevarer, kan forskellene mellem medlemsstaterne være mindre indlysende, hvis
medlemsstaterne pålægges specifikke forpligtelser til at foretage løbende kontroller med en
hyppighed, der svarer til den risiko, de forskellige varer indebærer.
Figur 26 og 27 viser en opdeling i henhold til produktkategori, eksklusive de kategorier, der
tegner sig for mindre end 1 % af meddelelserne. "Tøj, tekstilvarer og modeartikler", "legetøj"
og "motorkøretøjer" er de nonfoodprodukter, der oftest er genstand for meddelelser, mens
"frugt og grøntsager", "fisk og fiskeprodukter" og "nødder, nøddeprodukter og frø" ligger
øverst på listen over meddelelser vedrørende fødevarer og foder.
Figur 26: Meddelelser om farlige nonfoodprodukter opdelt efter produktkategori
Kilde: RAPEX Årsberetning 2013.
114
RASFF: Hurtigt varslingssystem for fødevarer og foder,
http://ec.europa.eu/food/food/rapidalert/index_en.htm.
67
Figur 27: Meddelelser om farlige fødevarer og foderprodukter opdelt efter produktkategori
Kilde: RASFF Årsberetning 2013.
Der blev ikke konstateret nogen betydelig korrelation mellem antallet af meddelelser om
forskellige kategorier af farlige produkter for de enkelte lande (både fødevarer, via RASFF,
og nonfoodprodukter, via RAPEX) og data om forbrugernes tillid fra
markedsovervågningsundersøgelsen – bortset fra en beskeden positiv korrelation for alle
fødevaremarkeder under ét. Dette kan fortolkes som dokumentation for hypotesen om, at
højere sikkerhedsstandarder øger forbrugertilliden.
68
BILAG
Bilag I – Priser
Tabel 6: Vejledende prisniveauer for forbrugerprodukter i euro.
Dataene i tabel 6 stammer fra Eurostat som en del af et forskningsprojekt, der blev udført i samarbejde med de nationale statistikkontorer.
Priserne henviser til kalenderåret 2012 bortset fra fem lande, hvor priserne kun henviser til juni 2012. De fire medlemsstater, som der ikke
foreligger oplysninger om, har valgt ikke at deltage i projektet.
Varenavn BE BG CZ DE IE EL ES HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI UK IS CH TR
Langkornet ris 2,3 1,24 1,36 . . 2,98 1,31 2,71 2,54 2,33 1,31 1,04 3,46 1,85 2,81 1,9 2,11 1,73 0,96 1,33 2,22 1,66 2,36 3,52 2,27 . 2,04
Hvedemel 1,01 0,54 0,46 . . 1,22 0,73 0,73 0,78 1,2 0,76 0,72 0,94 0,57 0,93 1,34 1,07 0,55 0,66 0,68 0,87 0,48 0,62 0,94 0,87 . 0,86
Cornflakes 5,24 4,66 3,25 . . . . 4,23 6,02 4,77 3,29 4,49 4,82 7,17 . 3,43 4,49 3,55 3,69 . 4,77 3,21 . . 4,5 . 6,23
Franskbrød 2,7 0,71 0,91 . 1,63 2,1 2,78 1,59 2,8 1,98 1,66 1,56 3,74 0,99 1,99 1,28 5,18 1,05 2,65 0,98 1,83 . . 1,96 2,8 . 1,03
Pizza 3,71 2,67 3,01 3,57 . . . 4,58 3,46 5,33 2,83 2,59 4,03 2,54 3,52 3,25 4,01 2,1 3,78 3,22 3,28 3,17 3,87 . 5,46 . .
Pastaprodukter 1,72 . 1,21 . 2,28 1,74 . 2,1 1,56 2,28 1,89 2,11 1,93 2,22 1,62 1,58 3,14 2,12 1,18 2 2,19 2,4 . 2,46 2,32 . 0,96
Hakket oksekød
9,64 . 3,6 . . . . . 10,2 9,29 . 4,65 9,64 8,13 6,65 5,44 . 3,12 6,36 4,2 5,25 . 9,63 9,03 9,02 13,5
8 10,2
9
Svinekotelet 9,68 4,19 . . . . . 5,46 8,82 4,93 . 4,04 10,5
2 4,43 5,04 8,63 9,37 3,26 3,83 4,87 5,6 4,88 . . .
22,74
.
Svin, kamfilet . 4,25 4,49 6,49 7,82 5,58 . 5,03 7,33 . . 3,87 9,15 4,77 5,48 8,27 6,37 3,63 3,84 4,33 5,58 4,69 . . 9,63 . .
Hel kylling 4,2 2,56 2,49 2,35 3,59 3,89 2,88 3,19 4,64 4,06 2,52 2,61 6,09 2,7 2,79 4,42 4,87 1,86 2,12 2,36 3,93 2,61 . 3,88 4,87 . 2,51
Kyllingebryst, fileter
11,69
5,22 5,81 . . 8,21 . . 9,6 9,58 5,23 4,96 14,5
1 5,1 7,1 7,85 11,7 3,92 6,62 4,53 8,86 5,73
13,06
. 13,3
6 . 4,23
Pølse, frankfurter/wie
ner
. 3,74 4,83 . . . . 7,54 7,99 8 4,35 4,5 11,6
8 5,66 . 2,33 . 3,95 5,39 4 6,35 5 7,39 . . 9,85 .
Pølse, salami 16,4
4 7,96 7,23 . . 7,66 .
11,69
18,06
6,67 . 9,83 15,4 12,1
9 13,6
7 13,7
19,08
7,71 12,1
1 5,61
11,38
7,67 14,6
9 . . . .
Laks, bøf 17,6 . 14,0
9 . .
12,57
. . 12,3
9 16,6
3 8,98
10,23
15,32
13,11
10,55
. . 17,5
7 7,65 9,31 . . .
19,47
11,78
. 5,06
Tun på dåse 10,4
4 6,49
13,69
. . . . 11,1
4 11,7 8,65 . .
12,13
7,23 8,76 8,42 9,16 6,9 7,5 . 13,9
2 .
11,73
8,89 7,67 . .
Fiskepinde 3,35 . . . . . . 3,22 4,77 4,69 . 1,83 3,51 . 3,5 2,48 3,84 2,49 4,15 . . . . . . . .
Frisk mælk, ikke skummet
. 0,97 0,76 . . 1,28 0,77 0,76 1,49 1,33 0,96 0,82 1,28 0,8 0,81 0,88 0,98 0,61 0,79 1,01 0,85 0,88 0,83 0,73 0,74 1,29 0,94
Yoghurt naturel
2,78 1,06 1,89 . . 3,26 . . 4,55 4,03 2,38 2,67 3,18 1,6 2,4 0,83 . 1,55 . 1,42 2,28 1,61 . . . 3,35 1,49
Frugtyoghurt 3,27 . 2,79 2,74 . . . 2,54 4,55 8,1 2,94 3,5 4,12 2,08 2,36 1,26 2,71 1,88 4,02 2,49 2,29 2,41 1,95 . 3,31 3,09 .
69
Varenavn BE BG CZ DE IE EL ES HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI UK IS CH TR
Flødeost 2,34 . 1,63 . . . . 1,49 2,45 2,18 1,44 1,14 2,02 0,98 1,95 . 1,61 0,95 2,14 1,41 . 1,67 . . 1,9 . 1,45
Ost, camembert
7,04 14,6
7 9,61 . . . . .
13,89
27,44
19,45
12,25
8,73 10,7
4 16,9
3 6,78 8,82 8,56
11,13
10,89
12,65
9,51 . . 16,4
7 . .
Ost, gouda 8,17 9,27 7,43 . . . . 7,99 10,1
1 11,4
7 7,38 6,45 9,78 .
12,36
7,47 8,1 4,51 8,21 7,48 8,61 8,21 . . 8,16 . .
Hønseæg 2,52 1,57 1,42 . . 2,84 1,54 1,9 2,38 2,55 1,53 1,41 2,63 1,45 1,6 1,76 2,62 1,47 1,6 1,59 1,68 2,05 . 3,26 2,44 5,07 1,24
Smør 1,74 1,99 1,35 . . 2,89 . 2,18 2,19 2,52 1,81 1,69 1,93 1,96 2,21 1,15 1,51 1,22 1,48 1,81 2,01 2,03 . 1,85 1,01 2,48 2,37
Margarine . . 0,9 . . 1,1 . 0,8 0,95 1,23 0,76 0,92 0,85 1,05 1,01 0,76 1,09 0,57 0,98 0,73 0,86 0,72 1,18 . 0,79 . 0,67
Olivenolie 6,56 6,94 10,3
6 . . 5,32 2,68 8,5 5 4,96 8,3 6,85 7,6 9,16 6,64 4,84 8,06 8,41 3,88 7,28 9,11
10,08
. . 6,74 . 4,55
Vegetabilsk olie
2,25 1,55 1,71 . . 2,48 . 1,7 1,96 2,3 2,31 1,63 3,39 1,71 . 1,45 3,49 1,63 1,89 1,62 2,02 1,83 3,44 . 2,9 . 2,59
Æbler 1,42 0,95 1,24 1,89 . 1,72 1,65 1,12 1,76 1,65 1,05 1,28 2,36 0,93 1,64 1,66 1,93 0,87 1,2 0,94 1,15 1,17 1,92 2,13 1,61 . 0,9
Friske bananer 1,97 1,3 1,22 . . 1,75 . 1,24 1,73 1,31 1,39 1,24 2,15 1,36 1,5 1,68 1,73 1,26 1,4 1,23 1,32 1,37 1,62 . 1,6 . 1,67
Frugtkonserves
2,62 . 1,81 . . 3,5 . . 4,02 3 1,94 . 3,04 2,07 2,23 2,11 . 1,74 . 1,85 1,89 . . 2,37 2,26 . .
Gulerødder 1 0,7 0,7 . . 0,99 0,99 1,04 1,26 1,12 0,54 0,51 1,18 0,89 1,11 1,12 1,52 0,82 0,57 0,54 1,13 0,77 1,69 1,1 2,61 . 0,6
Friske tomater 2,02 0,99 1,51 . . 1,49 . 1,88 2,33 1,33 1,82 1,44 2,11 1,77 1,55 1,96 2,55 1,39 1,39 1,26 1,91 1,83 2,38 . 2,36 . 0,73
Kartofler 1,03 0,53 0,42 . . 0,7 0,75 0,58 0,94 0,72 0,32 0,29 1,2 0,43 0,69 2,08 1,19 0,5 0,46 0,34 0,57 0,43 0,7 0,87 1,22 2,21 0,42
Majs på dåse 1,4 1,13 . . . . . 1,48 1,91 1,22 1,4 0,7 1,45 1,04 1,15 . . 1,07 0,99 1,34 0,8 1,02 . . 0,97 . .
Frosne pomfritter
1,9 1,4 1,31 . . . . 1,8 2,38 2,55 1,8 1,53 1,48 1,78 2,23 1,14 2,5 2,15 1,33 1,79 1,53 1,98 1,92 . 2,8 . .
Kartoffelchips 1,2 1,25 1,74 . . 1,81 . 2,3 1,62 1,55 1,55 1,46 1,64 2,12 1,94 1,04 1,74 1,63 1,3 1,28 1,74 1,77 . . 2,69 . 1,55
Hvidt sukker 1,03 1,17 0,97 0,94 1,34 1,08 0,98 0,97 1,15 1,46 1,21 1,16 1,26 1,04 1,33 0,96 1,19 0,92 1,12 1,13 1,09 1,14 1,06 1,23 1,38 1 1,31
Syltetøj 3,61 . 4,6 . . 6,58 3,08 . 4,88 4,3 4,85 3,61 4,3 2,97 3,27 3,21 4,89 3,33 5,7 3,3 3,14 . 5,38 3,28 5,3 . 4,07
Mælkechokolade
11,85
7,24 9,04 7,6 . 10,9
7 .
11,39
11,43
12,12
10,29
8,53 10,9
6 9,79 9,23 8,27 9,69 . 8,26 7,74 8,09 8,63 10,7 . 10,5
10,31
10,51
Tyggegummi 0,95 . 0,49 . . 1 . 0,6 . 1,11 0,46 0,46 0,93 0,54 0,77 0,5 0,71 0,49 0,79 0,44 0,52 0,54 . . 0,57 . 0,83
Is 3,44 2,42 . . . . . 3,49 3,2 4,76 2,34 2,77 4,72 3,88 2,39 2,29 3,2 2,34 2,01 . 3,53 3,3 2,43 3,02 2,95 . 2,3
Mad til spædbørn,
fremstillet af kød
. . 3,36 . . . . . . 3,56 3,64 3,47 3,72 3,05 . 2,31 2,88 3,3 3,65 4,77 . . . . 3,75 . .
Tomatketchup 2,96 1,24 2,1 1,4 . . . 2,37 . 2,42 1,04 0,97 2,71 2,4 2,61 2,22 1,92 2,33 2,26 2,32 1,37 2,41 3,16 . . . 2,26
Mineralsalt 0,49 0,3 0,21 . . . . 0,59 0,44 . 0,37 0,35 0,96 0,33 0,59 0,51 0,79 0,26 . 0,32 0,4 0,24 . . 0,93 . 0,54
Sort peber 6,32 . 2,42 . . . . 1,92 3,82 4,18 2,85 3,08 5,08 2,38 1,82 1,61 . 2,12 3,15 2,16 2,41 . . . 5,73 . 1,82
70
Varenavn BE BG CZ DE IE EL ES HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI UK IS CH TR
Kaffe 11,8
6 8,65
12,22
. . 14,6
2 7,32
10,82
11,63
9,46 14,3
5 12,1
9 13,4
4 10,4
1 . 8,79 .
10,32
9,96 11,7
1 7,68
11,91
8,18 14,9
9 10,1
5 .
41,91
Sort te 1,45 1,31 1,11 . . 2,15 . . 1,41 1,25 1,61 1,3 1,93 1,17 0,75 . 2,1 1,34 1,24 . . 1,07 . . 2,13 . .
Kakaodrik (færdigblandet kakaopulver)
3,07 . . 3,58 . 6,47 . . . 7,16 5,64 5,48 6,13 . 6,18 . 5,27 . 5,73 4,38 4,97 6,87 7,54 . 5,62 . 8,42
Mineralvand, kulsyreholdigt
0,46 . 0,35 . . . . 0,45 0,26 0,98 0,42 0,39 0,69 0,24 0,76 0,37 0,35 0,31 1,21 0,3 0,31 0,34 1,25 . 0,9 . 0,84
Mineralvand, ikke-
kulsyreholdigt
0,49 0,22 . . . 0,32 . 0,44 0,26 0,34 0,42 0,46 0,45 0,24 0,32 0,31 . 0,3 0,31 0,27 . 0,35 . . . . 0,38
Kulsyreholdig drik,
appelsinsmag
. 0,4 0,74 . . . . . 0,76 1,09 0,72 0,64 0,87 . 0,83 0,86 0,81 . 0,58 0,5 0,65 0,62 . . 0,87 . 0,78
Appelsinjuice 1,39 1,14 1,31 . . 1,41 0,84 . . 1,28 1,33 1,45 1,35 1,39 1,32 1,57 1,38 1,05 1,15 1,38 0,97 1,45 1,19 2,79 1,43 . 0,93
Vodka 15,6
1 9,54
10,83
. 25,0
3 22 . 9,07 .
13,39
11,61
13,71
11,9 12,5
4 16,0
7 .
12,89
. 14,4
2 9,96 .
14,14
. 22,4
5 43,7
1 . .
Rødvin . 1,01 2,05 . . 4,83 . 2,63 1,45 4,42 4,17 4,45 4,63 0,71 1,7 2,62 . 4,12 0,96 2,15 . 1,45 . 7,56 9,95 . 8,75
Hvidvin . 1,15 1,92 . . 4,33 . 2,46 1,45 3,89 4,17 4,15 5,16 0,71 1,71 2,8 . 4,16 1,06 2,19 1,07 1,39 . 7,1 10,2
5 . .
Øl 1,55 0,95 1,55 1,51 . 2,17 . 1,55 1,72 2,7 1,53 1,36 2,39 1,28 2,53 1,58 1,65 1,21 1,97 1,41 1,91 1,31 . . 5,7 2,04 3,13
Cigaretter 5,42 2,44 2,9 5,09 9,04 3,29 . 2,81 4,59 3,76 3,04 2,32 4,24 2,74 4,11 5,51 4,22 2,41 3,87 2,68 3,38 2,91 . 9,34 6,09 5,83 2,75
Jakkesæt, herre, uld
284,5
101,3
213,1
. . . . 227,
5 312,
1 141,
5 .
215,3
. 153,
6 . 298
215,2
111,2
237,7
. 209,
1 193,
5 . . . .
108,8
Herrebukser . 24,5
8 45,3
8 . . . . .
77,96
66,76
. 59,5
7 .
35,65
33,99
74 62,7
7 .
65,62
. 63,7
2 61,9 . . . . 29,7
Herrejeans 57,0
3 30,1
5 40,5
6 . .
64,39
. 50,8
6 67,5
9 42,0
5 . 37,6 .
33,27
28,72
71,95
66,36
. 35,2
7 .
48,92
52,01
. . . . 31,3
2
Herreskjorte 39,9
6 19,2
4 22,1
7 . .
49,04
. 36,1 . 31,5
3 .
27,76
. 19,8
9 24,0
6 42,7
8 36,3
7 21,1
1 30,0
6 16,8
4 35,6
1 27,8
4 .
31,79
. . 21,2
4
T-shirt, herre, korte ærmer
16,96
10,52
14,63
. . . . 13,5
4 .
15,57
8,99 11,2
2 .
12,89
16,88
11,49
21,83
. 8,34 . 16,0
1 18,9
6 . . . .
18,06
Boxershorts, herre
11,33
3,56 6,76 . . . . 9,03 8,39 10,2
7 5,97 6,55 . 5,62 5,79 6,93
11,29
4,52 8,08 . 9,45 9,16 . . . . .
Overfrakke, dame
. 73,8
3 145,
3 . . . .
154,4
238 102,
6 140
165,9
. 94,3
9 .
123,2
117,4
73,21
129,2
. . 145,
4 . . . .
73,16
Blazer, dame, uldmiks
. 34,2
8 63,4 . . . . .
120,9
66,7 . 83,9
7 .
52,01
. 86,4
6 80,5
4 .
72,27
. . 89,6
5 . . . . .
Lige bukser, dame
54,15
20,55
34,89
. . . . . 66,0
3 27,1
4 32,4
5 37,8
9 .
21,99
26,25
57,86
48,15
. 35,7
9 .
54,18
32,87
. . . . 24,7
3
Damejeans 53,8
9 24,8
5 37,4
6 . .
62,22
. 49,8
5 .
27,03
. 42,2
9 .
26,76
26,76
59,63
63,42
28,73
45,93
. 48,9
2 44,9
8 . . . .
28,43
Nederdel, dame
60,46
22,24
37,58
. . . . . 64,4
2 35,9
4 . 40,9 .
29,14
24,03
52,8 51,2
1 .
47,21
. 48,2
5 40,2
6 .
33,18
. . 26,5
2
Bluse, dame 48,1
6 19,0
1 26,4
8 . . . .
37,34
56,14
30,82
21,66
31,35
. 21,7
1 24,2
42,38
73,13
21 29,7
9 .
40,72
30,65
. . . . 10,9
6
T-shirt, dame 19,6
2 9,86
13,74
. . . . 20,9
3 22,5
1 10,3
8 10,6
5 15,9
6 .
10,89
14,75
22,99
26,61
12,82
11,59
. 24,8
4 16,1
2 . . . .
12,22
71
Varenavn BE BG CZ DE IE EL ES HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI UK IS CH TR
Trøje, dame . 19,1
4 23,4
9 . . . . .
59,94
13,43
21,83
36,63
. 21,1
9 .
43,66
41,78
. 41,7
2 15,7
2 33,0
6 30,7
9 . . . .
21,86
BH, push up 35,4
6 10,6
9 19,9 . . . . .
20,98
28,5 11,3
5 18,1
2 .
16,66
. 24,3
3 25,7
7 14,6
9 18,4
9 .
24,66
20,7 . . . . 10,6
5
Strømpebukser 5,37 1,83 . . . 4,82 . 3,08 3,65 4,88 2,39 2,79 . 1,79 4 2,61 6,19 1,55 3,32 2,35 5,14 2,4 . 4,11 . . .
Jeans, børn 30,3
4 15,5
1 18 . .
30,62
. 20,8
1 26,9
9 19,4
4 18,0
4 21,0
2 .
17,54
19,17
19,52
24,94
15,6 22,6
2 .
24,82
18,98
. 13,7 . . 14,1
T-shirt, børn . 7,07 8,01 . . . . 8,66 . 13,9
4 8,94
10,38
. 7,53 . 14,2
4 9 8,85
11,28
. 9,42 9,44 . . . . 9,03
Nederdel, pige 26,4 12,5
6 12,1
3 . . . . . .
21,25
. 14,5
6 .
10,61
15,17
16,13
. 12,4
9 13,9
1 . .
14,51
. . . . 10,0
7
Strømpebukser, pige
. 2,45 4,75 . . . . 5,83 . 5,08 3,61 4,48 . 4,17 . . . 3,53 7,28 3,37 3,56 5,04 . . . . .
Strømper, dreng
2,99 0,85 1,46 . . . . 2,51 3,46 2,2 1,36 1,61 . 1,36 . 1,43 . 1,24 2,09 . 2,22 1,69 . . . . 0,97
Kemisk rensning
16,18
4,82 8,38 . . 10,9
6 .
10,15
9,63 9,94 10,7
2 12,7
8 . 9,14
10,34
16,31
12,03
7,3 6,58 5,12 12,8
5 7,14 .
13,49
. . 4,28
Snøresko, herre
. 31,8
4 54,1
1 . . . .
56,88
98,23
71,6 57,5
1 65,2 .
48,77
53,37
109,6
89,94
41,23
68,51
41,66
65,61
57,97
. 65,2
4 . .
41,13
Sneakers, herre
67,85
19,38
45,41
. . . . 50,5
9 64,6
8 36,6
7 27,8
7 26,8
9 .
36,67
32,75
70,06
. 28,7
6 48,2
6 . .
37,06
. . . . 52,2
6
Traditionelle pumps, dame
86,18
29,52
49,16
. . . . 51,3
8 87,0
2 60,3
4 48,0
4 128,
7 .
44,61
39,8 77,3 102,
1 36,2
9 60,7
5 43,1
4 62,3
3 51,3 . . . .
31,94
Lange støvler, dame
131,8
55,32
80,34
. . . . 84,5
2 127,
8 109,
3 103,
9 96,2
2 .
66,64
. 113,
6 86,8
3 .
82,56
62,21
. 92,5
3 . . . .
50,53
Sportssko, børn
. 13,3
1 24,6
7 . .
43,27
. . 47,9
9 35,0
7 16,3
2 16,2
6 .
22,36
. 48,4
3 47,6
6 11,8 22,6 . .
27,34
. 26,4
3 . .
21,94
Crumble 9,67 2,01 4,89 8,88 . 3,86 . 4,91 5,62 7 4,94 4,18 11,5
8 3,92 .
10,63
. 3,58 3,44 2,28 7,39 3,49 . . . . 1,81
Maling, indendørs brug
99,86
18,13
. . . 38,7
8 .
15,55
42,82
52,26
31,67
41,55
48,71
17,38
42,11
71,44
. 19,5
9 41,0
2 .
14,48
33,25
. . . . 48,0
4
Silikone 5,91 2,56 4,38 . . 3,19 . . . 3,82 2,89 2,82 5,65 . 3,79 . . 2,78 3,23 3,02 . 3,88 . . . . .
Cement 4,45 2,87 . . . . . . . 3,43 2,88 2,86 3,26 2,6 . . 5,06 2,69 3,24 2,95 2,67 2,73 . . . . .
Ramme til dobbeltseng
420,8
141,6
382,9
. . . . . . 705,
3 192,
1 217,
5 .
182,7
. 415,
5 . .
619,2
. . 293,
4 . . . . 226
Sofasæt . 551,
6 859,
6 . . . . . . 1395 .
681,4
. 659 . 1576 2123 . 1312 . . 801 . . . . 1524
Håndklæde 16,8 6,42 10,8
9 . .
18,86
. 5,64 . 14,0
5 8,22 8,43
13,78
8,15 9,97 9,07 23,2 4,74 9,81 . 7,79 12,0
3 . . . .
10,07
Køleskab 318,
2 174,
6 387,
9 . . . . . .
224,8
. 204,
2 .
201,2
. . . . 206,
8 184,
3 .
204,3
. . . . .
Kølefryseskab . 349,
3 458 . . 602 . .
429,8
532,5
349 329,
6 .
310,6
584,9
501,4
710,3
247,2
432 316,
7 538,
6 353,
3 . . . .
778,4
Vaskemaskine . 277,
4 386,
5 . . . .
332,6
434,4
339 330,
6 333,
1 .
293,1
603,4
555,9
718,6
256,8
336,8
263,6
512,7
379,2
. 391 . . 456,
3
Mikrobølgeovn . 54,8
4 58,5
3 . .
67,36
. 76,9
9 143,
1 87,0
2 61,4
7 62,4
3 .
58,56
219,7
. . 74,6
6 60,2
3 56,7
7 107,
3 69,9
1 . . . . .
72
Varenavn BE BG CZ DE IE EL ES HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI UK IS CH TR
Støvsuger . 63,0
3 121,
5 . . . .
90,79
129 101,
7 92,6
7 83,3
9 .
58,29
84,75
. 196,
2 82,6
6 89,5
4 56,7
8 158,
9 89,5
5 . . . .
100,7
Kedel 34,5
2 29,1
9 35,3
9 . . . . . .
38,85
31,05
34,7 . 21,3
1 44,6
4 42,4
9 . 29,5
39,79
29,21
. 34,7
5 . . . .
33,11
Vandglas 1,25 0,92 1,02 . . . . 0,82 1,69 1,25 1,13 0,8 1,11 0,76 1,09 0,84 3,9 0,4 0,97 . 1,27 1,15 . . . . 0,22
Flad tallerken 5,2 1 2,62 . . 2,9 . . 3,47 2,25 2,35 2,91 3,08 1,77 . . 17,9
7 3,02 3,44 . 3,31 . . . . . 1,76
Kop og underkop
5,32 1,78 4,19 . . . . . 3,17 3,19 . 2,57 . 3,14 . 5,83 . 5,01 3,88 . 3,8 . . . . . .
Gryde . 16,8
1 33,2
7 . . . . .
50,94
28,94
18,68
33,54
. 22,8
6 32,7
3 52,4
8 144,
8 .
24,87
. 39,9
2 17,9
2 . . . .
17,74
Batteri 1,63 0,64 0,43 . . 0,97 . . 1,09 0,95 0,69 0,62 . 0,9 0,97 1,01 1,28 0,59 0,89 0,66 1,2 0,97 . 1,12 1,37 . 0,79
Elpære . 0,4 . . . 1,02 . 0,45 . 0,65 . 0,49 . . . 1,22 . . 1,81 . . 0,45 . 2,56 0,49 . .
Elpære, energibespare
nde
. 4,28 5,92 . . 5,74 . 4,67 7 6,14 4,19 3,59 7,26 4,95 5,57 5,53 9,54 4,7 6,43 . 6,77 5,6 . . 4,68 . 2,97
Vaskemiddel, koncentreret
5,38 2,18 3,06 1,73 . . . . 3,26 2,65 . 2,62 5,79 2,43 3,26 4,58 . . . . . 2,61 . . 2,85 . 2,58
Opvasketabletter
1,06 2,44 2,42 . . . . 2,25 2,05 2,24 2,37 2,37 1,48 2,31 2,37 1,36 . 2,08 1,43 . 2,37 2,93 . . 1,21 . 2,38
Vaskemiddel, ikke
koncentreret
. . . . . 3,02 . 2,89 3,26 2,21 2,87 . . . 3,06 3,06 . 2,12 2,68 2,01 3,07 . . . . . .
Universalrengøringsmiddel
1,92 1,51 2,41 . . 2,3 . 2,64 2,6 1,96 . 1,97 1,75 2,99 3,39 1,15 2,12 . 1,33 . 3,17 2,53 2,6 . 3,99 . 1,68
WC-rens 2,18 1,91 2,5 . . . . 2,52 2,55 2,38 2,7 2,58 1,9 . 3,42 1,62 . 2,71 2,39 2,32 2,35 2,4 . . 3 . 1,03
Glasrens 3,87 2,27 3,5 . . . . . 2,6 2,75 3,54 2,76 3,14 3,33 3,11 2,7 . 2,98 4,06 2,66 . 3,79 . . 3,71 . .
Skuresvamp 1,11 0,23 0,37 . . 0,62 . . . 0,36 0,34 0,37 0,72 . . 0,41 . . 0,59 . . 0,4 . . 0,4 . 0,53
Bybus, enkeltbillet
1,39 0,45 0,46 . . . . . 1,11 1 0,55 0,53 1,5 0,89 1,2 1,49 1,53 0,6 1,3 0,4 1,07 0,57 . . 2,18 . 0,6
Taxi 10,8
8 2,2 6,07 . . . . 1,92 . 6,6 5,21 3,3 . 5,35 14 16
10,37
3,7 5,6 2,32 6,4 4,68 . . 9,58 . 2,54
Tv . 403,
9 390,
8 . .
404,8
. 386,
1 445,
9 357,
6 366,
6 452,
1 .
411,3
417,9
707,7
653,5
369,7
475,2
339,1
597,3
403 . . . . 488,
8
Dvd-optager med harddisk
. . 254,
9 . . . . .
89,89
. . 336,
8 .
237,5
. 302,
5 364,
5 .
239,3
266,7
. 263,
2 .
310,5
. . .
Bærbar MP3-afspiller
. 128,
7 57,2 . .
103,3
. 37,7
7 72,3
8 190,
3 .
178,9
. . . . 159,
9 .
136,3
152,5
52,83
. . . . . 32,2
8
Kompakt digitalkamera
. 100,
3 137,
6 . .
96,07
. 150,
4 .
119,8
. 156,
8 .
89,32
117,5
134,3
202,7
133 120,
1 81,4
3 205,
4 205,
1 . . . .
171,8
Videokamera . . 278,
1 . . . . . . . . . .
340,7
. 244,
6 300,
5 255,
4 974,
9 . . . . . . .
339,6
73
Varenavn BE BG CZ DE IE EL ES HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI UK IS CH TR
Bærbar computer
. 521,
3 547,
5 . . . . . . 749
619,1
615 . 527,
2 .
675,9
. 576,
4 670,
8 581,
4 798,
9 598,
5 . . . .
644,6
Skærm 173,
2 149
156,2
. . 164,
8 .
159,4
. 166,
2 147,
1 119,
6 .
148,5
. . 142,
1 124,
3 150,
5 146
183,3
141,6
. . . . .
Cd, popmusik 17,3
2 8,75
10,63
15,86
. . . 12,0
2 13,6
12,52
10,08
. . 12,0
9 .
15,39
17,1 9,89 12,8
3 7,83 14,6
12,82
. 12,4
1 19,1
8 . 7,25
Dvd, film 17,9
5 6,75
10,93
. . . . 10,7
7 14,0
8 20,1
1 . . .
10,17
19,87
15,47
15,12
. 17,0
9 10,7
14,72
12,77
. . 15,7
9 . .
Cd, tom (CD-R) . 0,33 0,35 . . 0,43 . 0,35 1,26 0,53 0,8 0,32 0,79 0,59 . . . 0,3 0,59 0,26 . 0,35 . . . . 0,24
Dvd (R), tom, slimcase
. 4,53 3,95 . . . . 4,82 12,6
1 8,02 . 3,86 7,52 7,49 .
13,36
12,73
3,61 7,88 3,31 3,63 4,23 . . . . .
Brætspil,
matador 31,8
5 21,7
2 .
32,58
. . . 15,9
2 31,4
8 34,9
9 .
28,62
. 31,8
1 60
33,99
31,51
. 36,8
6 24,0
1 27,2
5 30,4
5 . . . . .
Videospil, PlayStation 3
48,45
50,04
. 53,9
8 . . . .
51,34
55,05
. . 49,2
9 39,4
8 50,8
52,14
. 33,5
7 50,6
5 . .
36,64
. . 62,7
3 . .
Pottemuld 2,4 1,69 1,89 . . 2,31 . 1,4 1,83 1,53 1,79 0,99 2,48 1,64 2,15 1,07 1,97 1,05 1,54 . 2,48 1,54 . . . . .
Hundemad, kød
2,66 1,75 1,54 . . . . . . 1,76 . 1,62 1,41 1,55 1,1 1,19 . . 1,85 . 1,72 1,97 . . 3,83 . .
Hundemad, tørfoder
1,8 2,14 2,27 . . . . 2,21 . 2,35 1,79 1,69 . 1,74 1,15 1,5 1,84 2,18 3,02 . . 2,28 2,31 . 3,07 . .
Digital trykning af billeder
7,34 5,33 8,73 . . 8,11 . 6,88 7,55 8,86 5,74 7,65 . 5,77 . 4,5 . . 7,13 5,64 . 7,59 . . . . 5,4
Biografbillet 8,32 3,77 4,15 7,64 8,98 7,79 . 3,1 7,94 7,91 3,5 4,26 8 4,54 5,55 9,08 8,67 3,8 6,21 . 5,12 3,27 10,9
3 . 7,64 . 4,07
Roman 20,0
3 7,34 . . . . .
15,41
. 18,6
3 12,4 9,25 .
11,81
10,8 16,2
7 15,3
7 8,54
16,26
. . 10,8
2 . . . . 8,31
Dagblad 1,08 0,47 0,68 . . . . 0,93 1,3 1,95 0,68 0,52 1,3 0,54 0,62 1,5 1 0,43 1,06 0,35 1,26 0,45 . . . 2,59 0,22
Blad . 0,78 1,1 1,21 . . . 1,6 1,58 3,45 1,82 0,83 2,05 0,71 4,2 3,15 3,53 . 1,38 . 1,61 0,79 . . 5,57 . 1,34
Papir 5,32 3,89 3,71 4,25 . 4,53 . 4,33 4,67 4,22 4,16 4,3 4,47 . . 4,53 . 3,74 3,56 3,47 5,35 3,7 . . . . 2,99
Blyant 0,76 0,26 . . . 0,56 . . 0,66 0,53 0,33 0,31 0,64 0,32 0,36 0,77 0,62 0,23 0,47 . 0,65 0,23 . . . . 0,29
Dagens menu 21,3
5 3,42 . . . . . . . 17,9 . 3,32 11,7 3,75
25,68
25,89
7,91 5,42 7,05 . 8,47 3,25 . . . 17,0
2 .
Husets rødvin, glas
2,87 1,11 1,24 2,33 . . . . . 3,94 . 1,79 . 0,6 2,56 3,54 2,1 1,51 0,87 0,83 1,18 0,76 . 4,02 . . .
Øl (lager), hjemme, glas
1,92 0,71 1,16 2,31 . . . . . 2,24 1,43 1,08 2,36 0,91 1,98 2,39 3,23 1,21 1,08 0,75 2,92 0,87 . 2 4,49 4 2,45
Kop kaffe 1,98 0,54 0,89 1,87 . 2,89 . 0,97 0,92 2 0,94 0,89 2,16 0,82 1,43 2,17 2,55 1,15 0,62 0,94 1,15 1,02 1,95 2,44 2,51 3,29 .
Weekend på hotel
. 70,2
1 106,
2 . .
118,9
. . . 106,
9 132,
3 115,
2 .
109,6
129 208,
7 244,
7 .
143,2
79,18
. 115,
7 . . . .
48,04
Klipning, herre 18,0
9 4,27 6,56
19,27
. . . 6,47 17,7
1 11,2
2 6,58 8,07
28,02
5,96 8 22,3
9 25,1
2 3,73
11,79
. 14,9
2 . . . . . 4,52
Klipning, dame 32,5
1 8,43
14,46
. . 18,7
4 . .
18,07
15,63
11,77
12,44
51,01
11,33
19,14
34,63
35 7,11 17,9
6 . 30,8 9,77 . . . . 5,25
Barbermaskine . . 91,2
2 . .
93,02
. 68,2
4 .
106,5
70,75
68,68
. 45,0
6 49,9
8 .
104,4
46,33
83,44
. 110,
2 83,8
2 . . . . .
74
Varenavn BE BG CZ DE IE EL ES HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI UK IS CH TR
Eltandbørste 45,1
3 .
40,97
. . . . . . 37,4
9 32,3
4 34 . . . .
83,66
. 28,8
7 . .
34,63
. . . . .
Patroner til barbermaskine
r, herre
14,08
. 11,8
9 . . . . . .
14,46
12,6 11,5
3 11,1
8 10,3
3 7,55 .
12,47
. 11,5
6 11,8
7 . 9,93 . .
13,45
. .
Shampoo 3,93 4,01 3,54 . . 4,19 . 4,02 4,83 3,95 4,23 4,31 5,39 4,65 5,12 2,47 4,31 2,18 5,33 4,32 3,59 3,83 . 5,63 4,73 . 2,31
Tandpasta 2,17 1,58 1,76 . . 3,48 . 2,48 2,43 3,19 1,87 2,29 3,05 1,99 2,82 2,7 2,86 1,89 3,28 2,03 2,56 1,57 2,3 . 3,13 . 4,1
Håndsæbe 1,64 1 1,64 . . 1,52 . . 1,24 1,23 1,2 1,29 1,48 1,35 1,51 0,95 . 1,07 1,58 1,75 0,97 1,68 . . 1,16 . 0,73
Bodyshampoo 2,37 2,09 2,89 . . . . 2,58 2,29 2,9 2,54 2,49 2,32 2,41 1,78 2,67 2,55 2,51 3,35 2,88 2,22 2,88 . 2,63 3,26 . 2,27
Deodorant 2,59 1,87 2,85 . . 3,56 . . 2,91 2,97 2,81 2,57 2,7 2,43 2,66 2,11 3 . 3,32 2,58 . 2,8 . . 2,58 . .
Hygiejnetamponer
. 1,3 1,18 . . 1,93 . . . 2,43 1,63 1,73 2,05 1,4 1,73 1,38 1,52 . 1,74 1,36 . 1,35 . . 1,53 . .
Engangsbleer 11,3
7 11,0
1 10,6
7 . . . .
10,71
15,61
14,77
14,3 12,1
9 12,0
8 11,8 .
11,75
. 8,96 9,36 12,1
3 9,36
11,86
. . 11,1
8 . 7,79
Vatpinde 0,75 0,49 0,45 . . 0,67 . 0,54 . 0,72 0,45 0,47 0,57 . 0,69 0,16 . 0,92 0,9 . . 0,36 . . 0,47 . .
Tandbørste 2,51 1,4 1,64 . . 2,89 . 2,68 2,23 2,35 1,71 1,71 1,99 1,82 . 2,18 2,54 1,65 2,78 . 2,62 1,76 . . 2,58 . 3,27
Toiletpapir 3,69 2,86 3,11 3,07 . 5,07 . 2,64 4,55 4,49 3,31 3,35 3,8 3,31 2,51 2,94 3,8 2,49 2 . 3,02 2,71 . . 4,09 . 3,34
75
Tabel 7: Priser på varer og tjenesteydelser
De data, der præsenteres i Tabel 7Error! Reference source not found., stammer fra flere kilder. Priserne på elektricitet og naturgas er baseret på Eurostat-tallene for indenlandske
forbrugere og vises både før og efter afgifter (ny metode fra 2007 og frem). De vedrører første halvår af 2013 og angives i EUR pr. kilowatt-time (for elektricitet) og i EUR pr.
gigajoule (for naturgas). Gaspriserne opdeles efter følgende årlige forbrugsintervaller: under 20 GJ (lille), mellem 20 og 200 GJ (mellem) og over 200 GJ (stor). Priserne på
elektricitet opdeles efter følgende årlige forbrugsintervaller: under 1 MWh (meget lille), mellem 1 og 2,5 MWh (lille), mellem 2,5 og 5 MWh (mellem), mellem 5 og 15 MWh (stor)
og over 15 MWh (meget stor). Priserne på brændstoffer (pr. 1 000 liter) ajourføres regelmæssigt af Kommissionens markedsobservatorium for energi og vedrører 2013. Priserne på
bredbåndsinternetadgang (for det billigste tilbud med lejet kredsløb) stammer fra undersøgelsen om priser på bredbåndsinternetadgang, som blev offentliggjort i marts 2014 –
http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/study-retail-broadband-access-prices-2013-smart-20100038.
Varenavn
BE BG CZ DK DE EE IE EL ES FR HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK IS NO TR
Gas < 20 GJ
20,48
11,51
22,26
13,82
22,61
14,9
16,55
20,29
20,01
28,02
10,44
19,53
. 17,27
20,37
20,6
10,23
. 20,71
19 15,05
22,99
4,238
17,85
23,43
. 31,08
15,91
. . 9,283
20 GJ < Gas < 200 GJ
14,53
11,87
14,71
13,82
13,77
11,44
15,13
17,4
16,16
15,69
10,34
15,66
. 11,14
13,84
15,66
9,457
. 13,28
15,84
10,61
18,25
4,22
14,14
11,54
. 18,64
14,03
. . 9,367
Gas > 200 GJ
13,51
12,11
13,87
13,82
12,94
11,05
14,46
17,06
15,16
13,88
10,34
14,53
. 11,
1 12,39
15,79
9,333
. 12,45
13,85
10,28
16,41
4,163
14,06
11,83
. 17,07
13,05
. . 9,3
8
Gas < 20 GJ + afgifter
25,66
13,81
26,93
31,38
29,65
18,62
19,78
24,67
25 33,65
13,05
25,97
. 21,48
24,65
22,53
12,99
. 31,55
25,49
18,51
29,34
7,955
23,02
28,12
. 49,64
16,71
. . 11,25
20 GJ < Gas <
200 GJ + afgifter
18,
32
14,
24
17,
8
31,
38
18,
35
14,
57
18,
15
21,
44
20,
34
18,
83
12,
92
23,
17 .
14,
05
16,
75
17,
34
12,
01 .
22,
56
21,
32
13,
05
23,
23
7,9
11
18,
57
13,
85 .
34,
09
14,
74 . .
11,
35
76
Varenavn
BE BG CZ DK DE EE IE EL ES FR HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK IS NO TR
Gas > 200 GJ + afgifter
17,01
14,54
16,79
31,38
17,36
13,93
17,35
21,06
19,13
16,62
12,93
23,49
. 14 14,99
17,41
11,85
. 21,56
18,84
12,65
20,94
7,738
18,47
14,2
. 32,12
13,69
. . 11,37
Elektricitet < 1 MWh
0,219
0,08
0,265
0,154
0,26
0,106
0,481
0,166
0,292
0,218
0,19
0,2 0,254
0,097
0,117
0,213
0,12
0,371
0,314
0,214
0,148
0,168
0,092
0,158
0,225
0,221
0,266
0,194
0,247
0,355
0,119
1 MWh < Elektricitet < 2,5 MWh
0,174
0,078
0,193
0,154
0,17
0,103
0,232
0,109
0,191
0,12
0,119
0,138
0,226
0,108
0,115
0,163
0,112
0,19
0,16
0,159
0,12
0,131
0,091
0,132
0,157
0,145
0,153
0,18
0,105
0,216
0,119
2,5 MWh < Elektricitet < 5 MWh
0,158
0,077
0,125
0,13
0,149
0,099
0,195
0,117
0,175
0,101
0,109
0,15
0,228
0,114
0,113
0,145
0,106
0,162
0,132
0,141
0,116
0,121
0,089
0,118
0,138
0,11
0,136
0,166
0,083
0,137
0,119
5 MWh < Elektricitet < 15 MWh
0,142
0,077
0,108
0,112
0,138
0,096
0,172
0,117
0,153
0,089
0,104
0,183
0,223
0,117
0,11
0,131
0,101
0,171
0,116
0,128
0,109
0,112
0,088
0,109
0,122
0,095
0,109
0,15
0,073
0,094
0,118
Elektricitet > 15 MWh
0,124
0,078
0,095
0,112
0,135
0,085
0,152
0,098
0,141
0,078
0,1 0,209
0,21
0,12
0,104
0,119
0,106
0,314
0,093
0,118
0,108
0,115
0,085
0,099
0,107
0,079
0,094
0,135
0,041
0,081
0,119
Elektricitet < 1 MWh + afgifter
0,291
0,096
0,322
0,33
0,426
0,142
0,608
0,207
0,371
0,272
0,239
0,279
0,307
0,117
0,142
0,239
0,157
0,39
. 0,318
0,188
0,325
0,136
0,239
0,273
0,295
0,373
0,203
0,311
0,464
0,15
77
Varenavn
BE BG CZ DK DE EE IE EL ES FR HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK IS NO TR
1 MWh < Elektricitet < 2,5 MWh + afgifter
0,234
0,093
0,235
0,33
0,317
0,139
0,279
0,144
0,243
0,168
0,149
0,196
0,274
0,131
0,139
0,186
0,147
0,2 0,117
0,236
0,154
0,23
0,135
0,189
0,192
0,201
0,232
0,189
0,132
0,289
0,15
2,5 MWh < Elektricitet < 5 MWh + afgifter
0,217
0,092
0,153
0,3 0,292
0,135
0,23
0,156
0,223
0,147
0,137
0,229
0,276
0,138
0,137
0,167
0,14
0,17
0,192
0,208
0,148
0,208
0,132
0,161
0,17
0,158
0,21
0,174
0,105
0,191
0,15
5 MWh < Elektricitet < 15 MWh + afgifter
0,198
0,093
0,132
0,227
0,278
0,131
0,199
0,173
0,195
0,135
0,131
0,285
0,271
0,141
0,134
0,152
0,134
0,18
0,227
0,189
0,14
0,192
0,13
0,144
0,15
0,139
0,176
0,157
0,092
0,137
0,149
Elektricitet > 15 MWh + afgifter
0,174
0,093
0,116
0,227
0,271
0,118
0,173
0,152
0,179
0,123
0,126
0,32
0,254
0,146
0,125
0,14
0,139
0,33
0,183
0,176
0,138
0,191
0,127
0,128
0,132
0,119
0,158
0,142
0,052
0,121
0,15
Internetadgang 144 kbps-512 kbps
. . . 22,01
. . . 58,28
81,38
. . . . . 5,189
. 11,14
. . . 17,23
57,85
. 16,69
17,31
. . . . . .
Internetadgang 512 kbps-1 Mbps
. . 14,21
. 22,
8 12,32
25,02
69,37
43,19
. . 57,17
. 17,33
10,08
. 11,
2 . .
18,06
26,59
. . 19,08
18,12
33,97
10,62
. . . .
Internetadgang 1 Mbps-2 Mbps
. . 24,19
24,94
35,46
27,03
. 35,79
. . 16,88
39,05
23,66
12,06
11,39
. 11,49
. . 18,06
44,07
. 24,77
21,86
13,92
22,16
11,86
. . . .
78
Varenavn
BE BG CZ DK DE EE IE EL ES FR HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK IS NO TR
Internetadgang 2 Mbps-4 Mbps
. 23,26
19,77
. . . 40,82
32,39
41,46
. 25,61
. 47,39
10,28
14,31
. 16,
7 27,28
. 26,32
28,03
24,86
13,16
21,46
17,31
29,53
12,37
. . . .
Internetadgang 4 Mbps-8 Mbps
. 77,
4 15,94
29,51
18,98
13,51
35,16
21,69
47,94
35,41
19,02
21,78
31,6
12,06
8,462
22,28
27,59
. 16,71
18,06
23,69
30,92
17,7
35,77
18,78
17,99
11,08
31,04
. . .
Internetadgang 8 Mbps-12 Mbps
. 22,51
19,77
19,73
15,41
17,76
52,3
47,71
43,88
. 36,21
29,54
39,52
19,26
8,462
46,11
17,55
40,08
18,18
16,32
18,71
18,19
18,37
27,42
15,37
15,92
11,39
. . . .
Internetadgang 12 Mbps-30 Mbps
22,83
14,95
22,53
18,64
20,09
24,48
31,42
21,69
38,73
25,28
29,33
26,36
46,33
14,6
10,38
27,77
17,88
23,43
18,99
23,22
23,78
30,92
11,3
19,08
15,37
24,32
17,64
18,11
. . .
Internetadgang 30+ Mbps
42,23
17,22
28,06
29,24
20,19
27,6
37,17
36,25
64,2
25,28
. 36,61
78,99
19,26
11,32
46,04
23,77
69,46
21,34
23,73
25,52
34,66
12,07
30,78
23,09
27,3
11,85
29,43
. . .
Euro-super 95 + afgifter
1582
1318
1396
1677
1603
1311
1588
1583
1432
1538
1369
1560
1377
1351
. 133
6 140
8 146
6 173
8 139
3 130
7 158
0 127
8 149
0 148
8 164
3 167
2 158
3 . . .
79
Varenavn
BE BG CZ DK DE EE IE EL ES FR HR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK IS NO TR
Diesel + afgifter
1403
1334
1393
1482
1430
1320
1514
1361
1359
1351
1298
1489
1407
1309
. 121
7 143
6 137
8 142
2 135
7 130
5 138
8 132
3 138
0 139
1 152
4 164
6 165
6 . . .
Fyringsolie + afgifter
844
865,6
924,7
1537
876,7
996,4
1071
1148
911,7
927,9
884,1
1110
1039
924,9
. 769
,9 143
6 104
4 100
2 947
,4 903
,8 128
7 122
4 100
8 .
1093
1387
825,9
. . .
LPG + afgifter
669,7
649,5
670,5
. 739,4
737,5
. . 766
,6 873
,4 674
,3 629
,9 .
579,7
. 605
,3 921
,3 .
729,2
. 593
,1 749
,3 661
,9 773
,8 723
,6 . . . . . .
Euro-super 95 - uden afgifter
693,9
734,9
658,2
750,5
692,2
669,8
683,4
692,4
718,9
674 656
,4 714
,2 727
,2 683
,7 702
,6 700
,1 693
,2 758
,5 682
,6 654
,3 664
,8 699
,3 662
,6 665
,1 669
,9 706
,1 686 637 . . .
Diesel - uden afgifter
731,6
782,2
728,7
781,2
731,2
707,2
731,8
788,7
753,1
690,4
703,2
750,4
781,9
729,4
763,2
723 747
,7 770
,3 727
,5 710
,4 714
,1 760
,8 728
,3 694
,1 752
,8 770
,6 755
,3 697
,9 . . .
Fyringsolie - uden afgifter
679
695,8
672,6
829,8
675,4
719,4
834,6
701 666
,1 719
,2 662
760,4
745,3
729,4
653,5
677,4
747,7
727,5
409,3
680,3
679,5
743,6
648,8
656,1
0 724
,4 657
,2 655
,5 . . .
LPG - uden afgifter
553,5
447,3
470,8
. 529,6
544,7
. . 601
,2 .
532,2
515 . 344
,3 378
,4 517
619,1
. 501
,8 .
371,3
544 464
,7 556
,3 504
,8 . . . . . .
80
Bilag II – National bedømmelse af markeder
I bilag II analyseres de enkelte landes markedsresultater for de 52 undersøgte markeder. For
hvert land viser et diagram de samlede MPI-scorer for alle markeder under ét, for alle
produktmarkeder og tjenestemarkeder under ét og for hver af de 52 individuelle produkt- og
tjenestemarkeder. Diagrammet viser også ændringerne fra år til år i MPI-scorer fra 2010 til
2013. Forskellen mellem landenes scorer og EU28-gennemsnittet fremgår også.115
Efter diagrammet beskrives de vigtigste resultater, herunder:
landets samlede MPI-score (herunder forskel i forhold til EU28-gennemsnittet og
tidligere år)
de samlede scorer for henholdsvis alle produktmarkeder og alle tjenestemarkeder
(herunder forskel i forhold til EU28-gennemsnittet og tidligere år).
Herefter følger en mere detaljeret gennemgang af resultaterne for de enkelte produktmarkeder
og tjenestemarkeder, herunder:
de tre højest placerede markeder og de tre lavest placerede markeder
de markeder, der udviser henholdsvis den største stigning og det største fald i forhold
til 2012 baseret på en rangordning af markederne med fremhævelse af statistisk
signifikante ændringer i forhold til 2012
de markeder, der klarer sig betydeligt bedre og betydeligt dårligere end EU28-
gennemsnittet baseret på en rangordning af markederne med fremhævelse af statistisk
signifikante forskelle mellem landets resultater og EU28-resultaterne og
de individuelle komponentscorer, som har stor indflydelse på de samlede MPI-scorer.
Derudover fremhæves mulige årsager til store ændringer i de enkelte markeders resultater fra
år til år.116
Alle de forskelle, der er nævnt i teksten, er statistisk signifikante, medmindre andet er angivet.
Der bruges asterisker til at markere de statistisk signifikante forskelle i tabeller og
diagrammer.117
Det skal bemærkes, at der kan være forskelle i scorerne landene imellem, ikke bare på grund
af faktiske forskelle i markedsresultaterne, men også på grund af kulturforskelle, forskelle i
forbrugsmønstre og forskellige forbrugermiljøer (f.eks. kan velinformerede og bevidste
forbrugere være mere kritiske og/eller have højere forventninger end forbrugere andre steder).
Økonomiske forskelle kan også spille en rolle, og BNP118
, prisudviklingen og forbrugernes
tillid til økonomiens tilstand har alle en statistisk signifikant, om end beskeden, indflydelse
115
Det skal bemærkes, at en sammenligning af landeresultaterne med EU28-resultaterne vægtet efter hvert
lands befolkningsstørrelse ville give et misvisende billede af markedernes resultater, navnlig for de små
lande. Derfor vægtes alle lande lige i forbindelse med sammenligningen af landenes resultater med
EU28-resultaterne (vægtet lige betyder, at landenes resultater vægtes lige uanset deres
befolkningsstørrelse; vægtning efter befolkningsstørrelse betyder, at hvert land tæller med i de samlede
resultater i henhold til landets relative størrelse i EU – f.eks. vil et land med 7 mio. indbyggere vægte
syv gange højere end et land med 1 mio. indbyggere). 116
Disse forklaringer på markedsudsving er givet i samråd med landenes repræsentanter i Consumer
Markets Expert Group (ekspertgruppen om forbrugermarkeder). 117
Den statistiske signifikans beregnes ved et konfidensniveau på 95 %, hvilket betyder, at nulhypotesen
om ingen forskel afvises ved et sandsynlighedsniveau på 5 %. Det skal også nævnes, at visse forskelle
især for indikatorer, der henviser til hele EU – som følge af størrelsen af den stikprøve, de er beregnet
ud fra – kan være statistisk signifikante fra 0, selv hvis deres absolutte omfang er meget begrænset. 118
I 2013 blev der konstateret en beskeden (men statistisk signifikant) korrelation med BNP.
81
på, hvordan markederne bedømmes. Eurostat leverer regelmæssigt statistikker om økonomi,
sociale forhold og erhvervslivet119
. Den seneste oversigt over forbrugerforhold i EU's
medlemsstater plus Island og Norge kan findes i 2013-udgaven af resultattavlen for
forbrugermarkedet120
.
119
http://epp.eurostat.ec.europa.eu. 120
http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/editions/docs/9th_edition_scoreboard_en.pdf.
82
Belgien
Generelle resultater
De gennemsnitlige resultater for alle undersøgte forbrugermarkeder som bedømt af de
belgiske forbrugere er nogenlunde på linje med situationen for EU28 som helhed. Indekset for
markedsresultater for Belgiens produktmarkeder ligger over EU28-gennemsnittet. Der
observeres ingen statistisk signifikant forskel med hensyn til MPI for tjenestemarkederne
mellem Belgien og EU som helhed.
Landets samlede score er steget med 0,5 point i forhold til 2012 som følge af forbedringer på
både produkt- og tjenestemarkederne.
83
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Belgien markederne for alkoholfri
drikkevarer, bøger, blade og aviser samt brød, kornprodukter, ris og pasta. De tre lavest
placerede produktmarkeder er markederne for brugte biler, kød og kødprodukter samt tøj og
sko.
Blandt de individuelle produktmarkeder er scorerne for markedsresultater steget mest på
markederne for brændstoffer og receptfri medicin. Det største fald i score konstateres på
markedet for nye biler.
Resultaterne for Belgiens produktmarkeder ligger væsentligt over EU28-gennemsnittet. Den
største forskel i score ses for markederne for brændstoffer samt kød og kødprodukter. For så
vidt angår markedet for brændstoffer, observeres der statistisk signifikant højere scorer for
tillid og forventninger og en lavere andel af problemer. Dette marked har desuden højere
scorer for udvalg. Scorerne for markederne for møbler og inventar samt ikt-produkter ligger
under EU28-gennemsnittet (forskellen er dog ikke statistisk signifikant). Disse markeder får
særlig lave scorer for tillid. Scoren for tillidskomponenten er lavere på markedet for møbler
og inventar.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Belgien markederne for kultur- og
underholdningstjenester, personlige plejetjenester og ferieindkvartering. De tre lavest
placerede markeder er togtjenester, mobiltelefontjenester samt investeringer, pensioner og
værdipapirer.
Blandt de individuelle tjenestemarkeder udviser markederne for eltjenester, gastjenester og
mobiltelefontjenester den største stigning i forhold til 2012. Markedet for
mobiltelefontjenester udviser en stigning for sammenlignelighed, tillid og udvalg. Stigningen
for markederne for eltjenester og gastjenester skyldes højere niveauer af sammenlignelighed,
tillid og forventninger. Der observeres også et stort fald i andelen af problemer, men det er
kun statistisk signifikant for markedet for gastjenester. Scoren for udvalg stiger desuden også
for disse to markeder. Forbedringen af markedsresultaterne for disse markeder efter et fald fra
2011 til 2012 kan hænge sammen med, at den belgiske regering har truffet flere
foranstaltninger: ændring af energilovgivningen med henblik på at gøre det nemmere at skifte
leverandør, tilrettelæggelse af en fælles kampagne med lokalsamfundene med henblik på at
informere forbrugerne om og hjælpe dem med at bruge værktøjer til sammenligning af
energipriser og fremme af fælles indkøb af energi i Vallonien og Bruxelles.
De markeder, hvor scoren er faldet mest, er markederne for advokat- og revisionstjenester (det
eneste marked, hvor ændringen er statistisk signifikant), sporvogns-, bus- og metrotjenester
og vedligeholdelsestjenester. For så vidt angår markederne for advokat- og revisionstjenester
og sporvogns-, bus- og metrotjenester, er scorerne for sammenlignelighed og forventninger
faldet betydeligt, og samtidig er andelen af problemer steget. Der konstateres et betydeligt
fald i score for tillidskomponenten for markedet for vedligeholdelsestjenester. Bedømmelsen
af dette marked er også faldet for udvalgskomponenten.
Sammenlignet med EU28-gennemsnittet er bedømmelserne af markederne for realkredit,
eltjenester og vandforsyning de mest positive. For markedet for realkredit er denne forskel i
score statistisk signifikant, og bedømmelsen er mere positiv for alle komponenter undtagen
klager. Forbrugerne er mere tilbøjelige til at klage på markedet for eltjenester. Der observeres
også en forholdsmæssigt høj andel af klager på markedet for vandforsyning. Scorerne for
forventninger og andelen af problemer er dog også blevet bedre for dette marked.
Markederne for posttjenester, togtjenester og sporvogns-, bus- og metrotjenester er de
markeder, der vurderes mindst positivt i forhold til EU28-gennemsnittet. Scorerne for
84
markedet for posttjenester faldt for alle komponenter, mens andelen af problemer og klager
steg.
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
46 Eltjenester 7.4* 1.1* 1.2* 0.5* -2 2.1 0.7*
47 Gastjenester 6.7* 0.8* 0.9* 0.6* -5.2* 13.7* 0.9*
33 Mobiltelefontjenester 3.7* 0.6* 0.7* 0.2 0.1 -7* 0.7*
26 Bankkonti 3.4* 0.4* 0.7* 0.3* -0.8 -11.3* 0.1
34 Internettjenester 2.5* 0.4* 0.3* 0.3* -0.4 2.1 0.3
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
57 Advokat- og revisionstjenester -3.2* -0.3 -0.1 -0.2 8.1* 1.4 0.1
15 Nye biler -1.9* -0.2 -0.2 -0.1 3.7 -10.2* 0.1
35 Sporvogns-, bus- og metrotjenester -1.7 -0.1 0.1 -0.2 6.4* 9.2*
21 Vedligeholdelsestjenester -1.4 -0.1 -0.2 0.1 4.3 4.3 -0.1
22 Personlige plejetjenester -1.2 -0.1 -0.2* -0.1 0 42.2* 0.2*
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
17 Brændstoffer 4.7* 0.1 0.6* 0.7* -5.9* -12.2* 0.5*
51 Realkredit 4* 0.3* 0.5* 0.6* -4.3* -2.6 0.4*
46 Eltjenester 3.7 0.6* 0.2* 0.6* -2.3 13.4* 1.7*
2 Kød og kødprodukter 2.8 0 0.5* 0.4* -2.8* -9.7* 0.1
55 Mejeriprodukter 2.8 -0.1 0.5* 0.4* -2.7* -18.2* 0.1
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
31 Posttjenester -4.7* -0.7* -0.4* -0.3* 5.1* 4.3* -0.7*
36 Togtjenester -4.6* -0.3* -0.3* -0.5* 12.8* -17*
35 Sporvogns-, bus- og metrotjenester -3.9 -0.5* -0.1 -0.3* 9.7* 0.8
33 Mobiltelefontjenester -3.3 -0.6* -0.4* -0.2* 2.6 -6.2* -0.3*
57 Advokat- og revisionstjenester -3 -0.5* 0 -0.1 6.2* 1.9 -0.1
De fem dårligste markeder
(sammenlignet med EU28-gennemsnittet)
Forskel i forhold til 2012
Forbedret mest siden 2012
Forværret mest siden 2012
Forskel i forhold til EU28
De fem bedste markeder
(sammenlignet med EU28-gennemsnittet)
85
Bulgarien
Generelle resultater
Bulgarien er et af de lande, der klarer sig dårligst med hensyn til MPI med et samlet indeks
for markedsresultater på 71,7. Generelt er landets resultater for produktmarkederne en smule
bedre end for tjenestemarkederne, men Bulgariens markedsresultater for begge markeder
ligger under EU28-gennemsnittet.
Landets samlede score er steget en smule i forhold til 2012 (+0,4 procentpoint), men
ændringen er ikke statistisk signifikant. Produktmarkederne er steget en smule mere end
tjenestemarkederne, men ingen af ændringerne er statistisk signifikante.
86
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Bulgarien markederne for bøger,
blade og aviser, briller og kontaktlinser samt receptfri medicin. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for brugte biler, kød og kødprodukter samt brændstoffer.
Følgende bulgarske markeder ligger alle som nr. 26 i EU28: alkoholfri drikkevarer, bøger,
blade og aviser, møbler og inventar, alkoholiske drikkevarer, elektronikprodukter, personlige
plejeprodukter, tøj og sko, frugt og grøntsager samt ikt-produkter.
Følgende bulgarske markeder ligger alle som nr. 27 i EU28: briller og kontaktlinser, nye biler,
små husholdningsapparater, fritidsprodukter, store husholdningsapparater,
vedligeholdelsesprodukter, mejeriprodukter, brugte biler, brød, kornprodukter, ris og pasta,
kød og kødprodukter samt brændstoffer.
Blandt de individuelle produktmarkeder konstateres de største stigninger i scorer for
markedsresultater i forhold til 2012 for markederne for receptfri medicin, brændstoffer samt
brød, kornprodukter, ris og pasta. Der registreres højere forventninger for de første
to markeder. Tilliden og udvalget er også steget for markedet for brændstoffer, mens andelen
af klager er faldet i forhold til 2012. De markeder, hvor scoren er faldet mest fra år til år, er
markederne for vedligeholdelsesprodukter og brugte biler. Ingen af disse ændringer er dog
statistisk signifikante.
Samlet klarer Bulgariens produktmarkeder sig betydeligt dårligere end EU28-gennemsnittet
med undtagelse af følgende tre markeder: receptfri medicin, bøger, blade og aviser samt
elektronikprodukter. Markederne for mejeriprodukter og brændstoffer blev bedømt mindst
positivt i forhold til EU28-gennemsnittet. På markedet for mejeriprodukter, skyldes de
forholdsvis dårlige resultater lavere scorer for sammenlignelighed, tillid og forventninger. På
markedet for brændstoffer skyldes den lavere MPI-score lavere scorer for både tillid og
forventninger og en højere andel af problemer.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Bulgarien markederne for
personlige plejetjenester, flyselskabstjenester og kultur- og underholdningstjenester. De tre
lavest placerede markeder er markederne for eltjenester, realkredit og vandforsyning.
Følgende bulgarske markeder lå alle som nr. 26 i EU28: kultur- og underholdningstjenester,
caféer, barer og restauranter, boligforsikringer, advokat- og revisionstjenester,
offlinespilletjenester, mobiltelefontjenester og køretøjsudlejningstjenester. Følgende markeder
lå alle som nr. 27 i EU28: ferieindkvartering, vandforsyning, køretøjsvedligeholdelse og
reparationstjenester, eltjenester, pakkerejser og -ture, kommercielle sportstjenester og
ejendomsmæglertjenester.
Blandt de individuelle tjenestemarkeder udviser markederne for køretøjsforsikringer,
fastnettelefontjenester, kultur- og underholdningstjenester, personlige plejetjenester og
sporvogns-, bus- og metrotjenester de største stigninger i forhold til 2012. Scoren for
markedet for køretøjsforsikringer er langt højere for tillid, og andelen af problemer er faldet
betydeligt. For markedet for fastnettelefontjenester konstateres der en langt højere score for
sammenlignelighed, tillid og forventninger. Bedømmelsen af dette marked er også steget for
udvalgskomponenten. Markedet for kultur- og underholdningstjenester udviser et betydeligt
fald i andelen af problemer. Det er overraskende, at der samtidig observeres en stigning i
andelen af klager.
De tjenestemarkeder, hvor der observeres det største fald i score i forhold til 2012, er
markederne for eltjenester og vandforsyning. For førstnævnte skyldes det et fald i
87
komponenterne sammenlignelighed og tillid, en stigning i andelen af problemer og et
betydeligt – om end ikke statistisk signifikant – fald for komponenten forventninger.
De dårligere resultater for markedet for eltjenester kan hænge sammen med visse problemer,
som de bulgarske forbrugere på dette marked har oplevet siden begyndelsen af 2012. Der
meldes om prisstigninger, ukorrekte og uklare beregninger af elpriser og et manglende udvalg
af leverandører inden for denne sektor. Det har muligvis indflydelse på markedsresultaterne.
Sammenlignet med EU28 vurderes alle tjenestemarkedet – bortset fra to – mindre positivt i
Bulgarien. Bedømmelserne af markederne for posttjenester og flyselskabstjenester er mere
positive i Bulgarien end i EU28 som helhed, men forskellene er ikke statistisk signifikante.
Bedømmelsen af markedet for posttjenester er mere positiv for komponenterne
sammenlignelighed og udvalg.
Markederne for eltjenester, vandforsyning og realkredit bedømmes mindst positivt i forhold
til EU28-gennemsnittet. Der kan konstateres andre forskelle i markedsresultaterne for
størstedelen af tjenestemarkederne.
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
30 Køretøjsforsikringer 3.4 0.3 0.5* 0.3 -4* -2.2 0.2
48 Receptfri medicin 3.4 0.2 0.3 0.6* -4* -2.6 0.3
32 Fastnettelefontjenester 3 0.3* 0.4* 0.6* 2.5 1.5 0.6*
43 Kultur- og underholdningstjenester 2.8 0.3 0.3* 0.4* -2.3 9* 0.5*
17 Brændstoffer 2.8 -0.1 0.5* 0.5* -0.6 -9.8* 0.5*
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
46 Eltjenester -6.9* -0.7* -0.9* -0.4 11.1* -9* 0
45 Vandforsyning -3.3 -0.8* -0.2 -0.1 3.2 -7.5*
28Investeringer, pensioner og
værdipapirer-2.1 -0.5* -0.3 -0.1 -0.1 -3.2 0.1
8 Vedligeholdelsesprodukter -1.8 -0.2 -0.3* -0.1 2 -4.9 0.3
16 Brugte biler -1.7 0 -0.5* 0.1 3.6 1.8 0.1
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
31 Posttjenester 0.8 0.5* -0.1 0.1 1.6 0.9 0.3*
37 Flyselskabstjenester 0.1 -0.1 0 0.1 -0.2 5.9* -0.1
54 Tv-abonnementer -0.8 0.5* -0.5* 0 4.3* -5.2* -0.5*
34 Internettjenester -1 0.4* -0.2 -0.1 7.3* 2.1 -0.2
22 Personlige plejetjenester -1.1 0.1 -0.4* -0.1 1.5 -4.7* 0
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
46 Eltjenester -23.1* -1.6* -3.2* -2.6* 25.8* -1.7 -4.5*
45 Vandforsyning -14.6* -0.7* -2.2* -1.7* 17.2* 3.3
55 Mejeriprodukter -13.8* -0.8* -2.2* -1.8* 12.1* -3.1 -0.4*
51 Realkredit -12* -0.9* -1.8* -1.3* 13* -9.6* 0
17 Brændstoffer -11.5* -0.2 -1.7* -1.7* 16.2* 1.9 0.1
De fem dårligste markeder
(sammenlignet med EU28-gennemsnittet)
Forskel i forhold til 2012
Forbedret mest siden 2012
Forværret mest siden 2012
Forskel i forhold til EU28
De fem bedste markeder
(sammenlignet med EU28-gennemsnittet)
88
Tjekkiet
65.570.170.971.071.371.571.972.072.973.773.773.974.174.575.075.275.375.675.976.176.877.478.878.879.980.180.580.882.183.785.185.9
64.970.672.072.573.7
77.177.278.478.778.979.179.680.180.881.181.182.082.282.382.484.486.1
76.9
0.71.81
0.2-0.31.51.40.53*
3.1*
0.50.1
0.9-0.8
01.8
1.6*4.5*3.9*1.61.20.9
5.6*2.7*-0.13.8*2.3*1.11.4
2.6*
1.61.5-1.61.3
3.3*1
0.11*
-0.61
-1.3-0.63.5*2.9*1.30
-0.82.50.81.71.81.5
1.4*
0.5-0.7-1.6-1.8
-4.2*-1.4
-4.3*-4.2*-1.3
-3.7*
0.11.8
0.2-2
-3.7*-1.8
-1.8*-3.3*-4.3*-2.3*-1.6-0.8
0-4.6*-1.2-0.1-0.4-3*
-2.1*-2.3*
-2.4*-1.9
-3.6*-5.6*-3*
-3.4*-2.8*-2.1*
-1-2.8*
-1-0.8
-2.5*-2.3*-1.4-1.70.9
-2.6*-0.6
-2.2*-2.1*
-1
-1.9*
-3.2*
-3*-2.3-0.8
-3.9*-1.8-3*
-2.5*
-3.9*-3*-0.1
-3.3*-3.3*
-3.8*-2.7*-0.6
-2.9*-2.1-0.3-1.40.9
-2.8*0.4-0.3
-2.4*
-4.6*-2.3*-4*-1.4-4*-0.5
-1.3*-2.2*1.8
-3.9*0.5-1.2-1.8
-2.7*0.6
-3.3*1.51.20.4
-2.7*
-2.5*
-5.1*-0.51.4-2.7
-4.8*-2.4-2.1-3.3
1-0.8-2.8-0.10.1-0.31.4-3.4-3.31.2-0.21.61.7-0.2-0.5-0.75.5*3.7*-0.72.21.52
2.12.1
-6.1*-5.1*-5.2*-2.8-3.8-2.5
-3.8*-1.3*-2.7-0.6-2.9-0.7
01.80.30.2-0.40.61.10.82.11.7
-0.7*
Ejendomsmæglertjenester
Realkredit
Investeringer, pensioner og værdipapirer
Vedligeholdelsestjenester
Fastnettelefontjenester
Lån og kreditkort
Mobiltelefontjenester
Gastjenester
Eltjenester
Private livsforsikringer
Offlinespilletjenester
Bankkonti
Tv-abonnementer
Onlinespilletjenester
Internettjenester
Posttjenester
Caféer, barer og restauranter
Vandforsyning
Alle tjenestemarkeder
Advokat- og revisionstjenester
Køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
Boligforsikringer
Pakkerejser og -ture
Køretøjsforsikringer
Togtjenester
Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Ferieindkvartering
Køretøjsudlejningstjenester
Flyselskabstjenester
Kommercielle sportstjenester
Kultur- og underholdningstjenester
Personlige plejetjenester
Brugte biler
Tøj og sko
Frugt og grøntsager
Kød og kødprodukter
Brændstoffer
Nye biler
Mejeriprodukter
Alle produktmarkeder
Alkoholiske drikkevarer
Vedligeholdelsesprodukter
Brød, kornprodukter, ris og pasta
Møbler og inventar
Receptfri medicin
Ikt-produkter
Personlige plejeprodukter
Elektronikprodukter
Alkoholfri drikkevarer
Fritidsprodukter
Store husholdningsapparater
Små husholdningsapparater
Briller og kontaktlinser
Bøger, blade og aviser
Alle markeder
forventninger problemer og klager tillid sammenlignelighed 2013 - 2012
2012 - 2011
2011 - 2010
Land-EU28
MPI pr. marked
T
J
E
N
E
S
T
E
R
P
R
O
D
U
K
T
E
R
Generelle resultater
Gennemsnitligt er de tjekkiske forbrugere mindre positive i deres bedømmelse af
markedsresultaterne end forbrugerne i EU28 som helhed. Indekset for markedsresultater for
produktmarkederne ligger under EU28-gennemsnittet. MPI for tjenestemarkederne er
nogenlunde på linje med situationen for EU som helhed.
Den samlede score er steget med 1,4 point i forhold til 2012. Både tjeneste- og
produktmarkederne udviser en årlig stigning.
Produktmarkeder
89
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Tjekkiet markederne for bøger,
blade og aviser, briller og kontaktlinser samt små husholdningsapparater. De tre lavest
placerede produktmarkeder er markederne for brugte biler, tøj og sko samt frugt og
grøntsager.
Blandt de individuelle produktmarkeder finder man den største stigning i scorer for
markedsresultater på markederne for receptfri medicin, brændstoffer og ikt-produkter. De
markeder, hvor der observeres det største fald i score, er markederne for frugt og grøntsager
samt brød, kornprodukter, ris og pasta, men ændringerne er ikke statistisk signifikante.
De tjekkiske produktmarkeder ligger under EU28-gennemsnittet, navnlig på markederne for
brugte biler samt frugt og grøntsager: MPI-scorerne for begge disse markeder ligger under
EU28-gennemsnittet. De dårlige resultater skyldes scorerne for tillid og forventninger samt en
højere andel af problemer og klager. Markedet for brugte biler bedømmes også en smule
lavere for sammenlignelighed (men forskellen er ikke statistisk signifikant). Andre
produktmarkeder, der klarer sig dårligere end EU28, er markederne for tøj og sko samt
mejeriprodukter.
Resultaterne for en række tjekkiske produktmarkeder ligger over EU28-gennemsnittet. Om
end der ikke er tale om en statistisk signifikant forskel, udviser markederne for briller og
kontaktlinser samt ikt-produkter den største forskel i MPI-score i forhold til EU28-
gennemsnittet. De højere MPI-scorer for markedet for briller og kontaktlinser skyldes højere
scorer for sammenlignelighed og en lavere andel af problemer og klager. Tillidskomponenten
for dette marked ligger også over EU28-gennemsnittet (men forskellen er ikke statistisk
signifikant). På markedet for ikt-produkter observeres der højere scorer for komponenterne
sammenlignelighed og forventninger.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Tjekkiet markederne for
personlige plejetjenester, kultur- og underholdningstjenester og kommercielle sportstjenester.
De tre lavest placerede markeder er ejendomsmæglertjenester, realkredit og investeringer,
pensioner og værdipapirer.
Blandt de individuelle tjenestemarkeder observeres der for ti markeder en statistisk signifikant
stigning i scorer i forhold til 2012. Markedet for togtjenester udviser den største stigning i
forhold til 2012, hvilket skyldes højere scorer for sammenlignelighed, tillid og forventninger
kombineret med et fald i andelen af problemer. En mulig forklaring på den mere positive
bedømmelse af markedet for togtjenester i Tjekkiet kan være, at en anden leverandør er
kommet ind på markedet. Det har fået priserne til at falde, og det er forbrugernes opfattelse, at
tjenestens kvalitet er blevet bedre.
For markedet for advokat- og revisionstjenester konstateres der desuden en stigning for tillid
og forventninger og et betydeligt fald i andelen af problemer.
Blandt de individuelle tjenestemarkeder observeres der lavere scorer for markederne for
posttjenester, fastnettelefontjenester og ferieindkvartering, men forskellene er ikke statistisk
signifikante. Det er de eneste markeder, hvor der observeres et fald i MPI-scoren i forhold til
2012. For markederne for posttjenester og fastnettelefontjenester observeres der en stigning i
andelen af problemer. For markedet for posttjenester er der sket en markant ændring i
sammenligneligheden. Markedet for ferieindkvartering udviser også et betydeligt fald for
sammenlignelighedskomponenten.
Sammenlignet med EU28 er bedømmelserne af markederne for togtjenester, sporvogns-, bus-
og metrotjenester og køretøjsudlejningstjenester de mest positive. For markedet for
togtjenester er bedømmelsen mere positiv for alle komponenter bortset fra klager. Andelen af
klager faldt, men ændringen er ikke statistisk signifikant. Markedsresultaterne for markedet
90
for sporvogns-, bus- og metrotjenester er blevet bedre med hensyn til sammenlignelighed,
forventninger og andelen af problemer. For markedet for køretøjsudlejningstjenester
observeres der mere positive bedømmelser for sammenlignelighed og en lavere andel af
problemer. Andelen af klager ligger derimod langt over EU28-gennemsnittet.
Markederne for ejendomsmæglertjenester, fastnettelefontjenester og posttjenester bedømmes
mindst positivt i forhold til EU28-gennemsnittet. Bedømmelsen af de to førstnævnte markeder
ligger under gennemsnittet. For så vidt angår markedet for ejendomsmæglertjenester, er
bedømmelserne lavere for alle komponenter. Den lavere MPI-score for markedet for
fastnettelefontjenester skyldes en højere andel af problemer og lavere scorer for tillid og
forventninger. Udvalgskomponenten ligger også under EU28-gennemsnittet. For så vidt angår
posttjenester, ser den største forskel ud til at hænge sammen med andelen af problemer, som
er højere i Tjekkiet.
91
Danmark
67.968.668.970.772.973.173.574.074.574.574.975.275.375.375.475.675.676.176.276.877.077.077.378.278.278.779.881.181.681.7
84.185.4
70.771.1
75.475.977.378.778.779.579.980.080.981.181.181.581.982.883.083.183.383.683.885.4
77.6
0-0.41.61.41.8-0.60.8-0.50.1-1.50.5-0.41.10.91.6
-0.40.6*0.4-1.30.6
2.7*0.50.1
3.6*0.40.20.20.41
0.2
-2.8*2.4*0.7-1
2.5*-0.90.41.20.3-0.2-0.8-0.70.11.20.31.4-0.70.7-0.6-0.51.53*
0.5*
4.4*0.9
4.6*0.1-0.42.2*1.1
3.5*-0.73*
-0.6-2.8*0.8
-3.3*-0.1
1.50.31.6-0.1-0.3
-2.8*-0.7-1.4
-1.8-0.4-1
1.1-0.8-0.1
0
-10.4
-2.9*-2.4*1.30.30.60.7-0.3-0.6-0.41.20.70.70.51.3
-2.5*-1.3-0.4
-1.5*1.1-1.6
0
0.51.5
2.6*2.4*0.40.5-0.7
-1.5-2
1.9*
-0.40.6
-0.1-0.4*-1.4
0.7
0.61.7
-3.1*3.2*2.6*
-10.61.50.5
5.1*-1.7
13.8*-0.34.2*1.60.1
1.9*2.7*2*0
1.61
0.70.6
1.6*1.6*
3*0.5
0.6*
-6.2*-5.1*-5.1*1.2-1.1-2.92.90.30.5-0.6-3.6-3.30.8-1.13.40.8
-3.9*-0.1-1.46.2*1.72.6-1.33.7*1.7
4.2*0.60.50.5-2
2.42.4
-4.5*0.2-0.3-1.3-1.7-2.1-2.2-0.10.2-0.2-1.10.9-1.2
20.31.5-1.30.61.92.62.38*
0
Mobiltelefontjenester
Internettjenester
Tv-abonnementer
Investeringer, pensioner og værdipapirer
Bankkonti
Fastnettelefontjenester
Ejendomsmæglertjenester
Vedligeholdelsestjenester
Lån og kreditkort
Køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
Posttjenester
Caféer, barer og restauranter
Private livsforsikringer
Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Eltjenester
Onlinespilletjenester
Køretøjsforsikringer
Alle tjenestemarkeder
Boligforsikringer
Realkredit
Gastjenester
Advokat- og revisionstjenester
Køretøjsudlejningstjenester
Vandforsyning
Offlinespilletjenester
Togtjenester
Pakkerejser og -ture
Flyselskabstjenester
Ferieindkvartering
Personlige plejetjenester
Kommercielle sportstjenester
Kultur- og underholdningstjenester
Kød og kødprodukter
Brugte biler
Tøj og sko
Frugt og grøntsager
Ikt-produkter
Personlige plejeprodukter
Elektronikprodukter
Nye biler
Alle produktmarkeder
Receptfri medicin
Brød, kornprodukter, ris og pasta
Møbler og inventar
Briller og kontaktlinser
Vedligeholdelsesprodukter
Små husholdningsapparater
Store husholdningsapparater
Bøger, blade og aviser
Alkoholfri drikkevarer
Alkoholiske drikkevarer
Mejeriprodukter
Fritidsprodukter
Brændstoffer
Alle markeder
forventninger problemer og klager tillid sammenlignelighed 2013 - 2012
2012 - 2011
2011 - 2010
Land-EU28
MPI pr. marked
T
J
E
N
E
S
T
E
R
P
R
O
D
U
K
T
E
R
Generelle resultater
De danske forbrugeres samlede bedømmelse af markedet er på linje med EU28-
gennemsnittet. Landets MPI-score er steget med 0,5 point i forhold til 2012. Bedømmelserne
for både tjeneste- og produktmarkederne er blevet bedre, men forskellen var kun statistisk
signifikant for tjenestemarkederne.
Produktmarkeder
92
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Danmark markederne for
køretøjer, fritidsprodukter og mejeriprodukter. De tre lavest placerede produktmarkeder er
markederne for kød og kødprodukter, brugte biler samt tøj og sko. Det danske marked for
køretøjer er det marked for køretøjer, der klarer sig bedst i EU28.
På individuelt niveau lå kun scoren for markedet for køretøjer væsentligt over EU28-
gennemsnittet. Markedets MPI-score skyldes stigninger for sammenlignelighed, tillid og
forventninger og en lavere andel af problemer.
Derudover har to danske markeder betydeligt lavere scorer end EU28-gennemsnittet: kød og
kødprodukter samt elektronikprodukter. Markedet for kød og kødprodukter har højere andele
af problemer og en lavere score for tillid. Markedet for elektronikprodukter ligger under
EU28-gennemsnittet med lavere scorer for tillid.
Hverken produktmarkederne eller tjenestemarkederne har ændret sig meget i forhold til 2012.
Den mest bemærkelsesværdige ændring for produktmarkederne er en stigning i positive
bedømmelser af markederne for brændstoffer, ikt-produkter og brugte biler. Scoren for
markedet for kød og kødprodukter er faldet i forhold til sidste år.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Danmark markederne for kultur-
og underholdningstjenester, kommercielle sportstjenester og personlige plejetjenester. De tre
lavest placerede tjenestemarkeder er markederne for mobiltelefontjenester, internettjenester
og tv-abonnementer. Markederne for kommercielle sportstjenester samt kultur- og
underholdningstjenester ligger begge som nr. 3 i EU28.
Blandt de individuelle tjenestemarkeder ligger bedømmelserne af markederne for realkredit,
togtjenester og vandforsyning over EU-gennemsnittet. Den høje score for markedet for
realkredit skyldes en lavere andel af problemer og en højere score for tillid. Markedet for
vandforsyning får højere scorer for tillid og forventninger og en lavere andel af klager.
Markederne for mobiltelefontjenester, internettjenester og tv-abonnementer er de
tjenestemarkeder, der klarer sig dårligst i forhold til EU28. Bedømmelserne af alle disse
kommunikationstjenester ligger under EU28-gennemsnittet. Den forholdsmæssigt lave
samlede score for markedet for tv-abonnementer skyldes dårlige resultater for
sammenlignelighed.
For tjenestemarkederne steg scorerne for togtjenester og advokat- og revisionstjenester. De
faldt for markederne for køretøjsvedligeholdelse, realkredit og fastnettelefontjenester, men
ændringerne er ikke statistisk signifikante.
93
94
Tyskland
77.277.477.878.178.178.278.578.578.678.779.080.080.080.080.380.380.480.581.181.181.281.381.481.481.581.781.882.082.983.283.283.7
79.279.281.381.581.781.781.981.982.582.883.083.083.283.383.683.884.184.684.885.086.386.6
81.4
2.8*-1.6-3*-1.6-1.4-0.34.3*-1.51.8*-0.7-1.7-0.1-1.11.10
0.10.4-0.5
1-0.2-0.92.2*-1.31.7*-0.70.60.7
-1.6*-0.20.4
0.31.1
-2.8*-0.5-2*-1.20.2
-2.5*1.1
-2.5*-0.2-0.6
-1.5*-1
-0.90.2-0.11.5*0.60.7
3.2*1.4*
-0.1
4.6*2.7*3.4*4.7*1.8*3.3*4.3*3.7*1.3
4.3*2.1*2.4*3.5*-0.12.7*
2.5*2.8*1.5
1.9*2.1*2.5*3.1*3.1*-0.41.31.4
5.1*3.4*2.3*
1
1.41
3.4*3.5*3.2*3.2*2.1*4.2*0.6
4.3*2.5*4.2*3.5*1.9*3.2*0.6
2.3*3.1*2.9*0.61.2
1.8*
2.6*
2.14.3*-0.24.6*2.9*4.6*6.9*6.8*
8.7*2.3*1.7
2.9*
3.5*2.9*
4.2*1.3
3.6*2.2*2*
3.2*3.5*3.8*
1.13.8*-0.5
4*0.73*3*
3.3*2.5*3.1*3.2*3*0.13*
4.7*-2.4*
1.22.8*2*
4.7*2.1*
7.3*2.5*
3*
2.72.1-0.8
20.6
7.5*9*
4.5*4.2*5*2.6
4.9*6.1*9.4*4.1*3.8*5.9*6.5*1.6
6.3*7.5*0.12.2
9.4*2.93.11.1
7.6*8.9*-0.61.50.7
8.3*1.80.42.51.51.52.40.43
1.23.2*7.7*-1.2
12.42.4
3.3*7.4*2.8
4.1*10.6*4.2*
3.8*
Togtjenester
Gastjenester
Posttjenester
Fastnettelefontjenester
Boligforsikringer
Ejendomsmæglertjenester
Investeringer, pensioner og værdipapirer
Mobiltelefontjenester
Private livsforsikringer
Internettjenester
Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
Lån og kreditkort
Realkredit
Alle tjenestemarkeder
Offlinespilletjenester
Advokat- og revisionstjenester
Bankkonti
Køretøjsforsikringer
Onlinespilletjenester
Vedligeholdelsestjenester
Ferieindkvartering
Pakkerejser og -ture
Eltjenester
Caféer, barer og restauranter
Køretøjsudlejningstjenester
Flyselskabstjenester
Vandforsyning
Tv-abonnementer
Personlige plejetjenester
Kommercielle sportstjenester
Kultur- og underholdningstjenester
Brugte biler
Brændstoffer
Elektronikprodukter
Ikt-produkter
Møbler og inventar
Receptfri medicin
Vedligeholdelsesprodukter
Fritidsprodukter
Nye biler
Små husholdningsapparater
Alle produktmarkeder
Kød og kødprodukter
Bøger, blade og aviser
Briller og kontaktlinser
Store husholdningsapparater
Alkoholiske drikkevarer
Personlige plejeprodukter
Frugt og grøntsager
Brød, kornprodukter, ris og pasta
Mejeriprodukter
Tøj og sko
Alkoholfri drikkevarer
Alle markeder
forventninger problemer og klager tillid sammenlignelighed 2013 - 2012
2012 - 2011
2011 - 2010
Land-EU28
MPI pr. marked
T
J
E
N
E
S
T
E
R
P
R
O
D
U
K
T
E
R
Generelle resultater
I Tyskland ligger forbrugernes bedømmelser af markedsresultaterne over dem, der observeres
for EU28 som helhed. Både produktmarkederne og tjenestemarkederne ligger også over
EU28-gennemsnittet. Der blev ikke observeret nogen statistisk signifikante forskelle i forhold
til scorerne for 2012 for tjeneste- og produktmarkederne.
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Tyskland markederne for
alkoholfri drikkevarer, tøj og sko samt mejeriprodukter. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for brugte biler, brændstoffer og elektronikprodukter.
95
Tysklands markeder for store husholdningsapparater, personlige plejeprodukter, alkoholfri
drikkevarer samt tøj og sko ligger alle som nr. 2 i EU28. Markederne for kød og kødprodukter
samt frugt og grøntsager ligger begge som nr. 3.
Blandt de individuelle produktmarkeder klarer i alt syv markeder sig bedre end EU28-
gennemsnittet. De markeder, der klarer sig bedst, er markederne for tøj og sko samt brugte
biler – begge ligger over EU28-gennemsnittet for alle komponenter. Markedet for bøger,
blade og aviser er det eneste produktmarked, der klarer sig dårligere end gennemsnittet, men
forskellen er ikke statistisk signifikant.
Produktmarkederne for tøj og sko, alkoholfri drikkevarer samt frugt og grøntsager udviste
bedre resultater end i 2012. For markedet for tøj og sko skyldtes det en statistisk signifikant
stigning i komponenterne sammenlignelighed, tillid, forventninger og udvalg. Markederne for
elektronikprodukter, små husholdningsapparater, fritidsprodukter, møbler og inventar samt
bøger, blade og aviser udviser et fald i forhold til sidste år.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Tyskland markederne for kultur-
og underholdningstjenester, kommercielle sportstjenester og personlige plejetjenester. De tre
lavest placerede markeder er markederne for togtjenester, gastjenester og posttjenester.
Tysklands markeder for vandforsyning og eltjenester ligger begge som nr. 1 i EU28.
Markederne for tv-abonnementer, onlinespilletjenester og vedligeholdelsestjenester ligger alle
som nr. 2 i EU28, mens markedet for investeringer, pensioner og værdipapirer ligger som
nr. 3 i EU28.
Blandt de individuelle markeder ligger scoren for i alt 16 tyske tjenestemarkeder over
gennemsnittet. Markederne for eltjenester, realkredit og investeringsprodukter ligger mindst
9 point over EU28-gennemsnittet. Kun markederne for posttjenester og personlige
plejetjenester har en lavere score end EU28-gennemsnittet, men ændringen er ikke statistisk
signifikant.
Markederne for investeringsprodukter, togtjenester, eltjenester, private livsforsikringer og
køretøjsudlejningstjenester har alle forbedret sig i forhold til 2012. Markederne for
posttjenester og personlige plejetjenester faldt begge i forhold til sidste år.
96
97
Estland
66.270.270.872.373.174.776.076.576.776.777.477.978.078.178.278.278.478.478.778.779.379.880.480.980.981.082.082.382.482.983.0
87.2
66.270.3
76.477.878.078.278.979.480.180.680.981.181.481.682.282.382.783.684.184.586.186.4
78.9
-8.3*-3.1*-0.9-1.70.7-1
0.4-1.7
-4.2*-4.4*-2.3*-2.6*-2.2*-1.2
-3.2*-1.9
0-2.4*-0.9-1.7-0.9-2*
-4.5*-4.1*-0.5
-1.7*-2.5*-2.9*-1.6*1.2
-1.72.4*
0-3.4*-1.61.21.5-1.8
-0.6*-1.7-0.9-0.7
-2.2*-0.7
-2.7*-3.2*1.20.80
0.2-0.51.9*
-1.6*
3.1*2.6*2.7*3.9*-0.12*1.8
6.6*
3*1.5
1.8*2.4*1.7
2.9*0.60.80.5
2.4*1.81.60.71.5
2.4*1.6-1.62.4*2.7*0.70.60.1
0.8-3.1*1.3
4.2*2*0.60.1
2.1*1.2*1.21.1
1.9*2.5*1.4
4.5*2.1*0.70.70.90.50.4-0.3
1.6*
-6.6*-0.50.3-0.9-0.1
-1
-1.5*-1.3-1
-1.1-1.4-0.81.1-1.2
-2.6*-1.1
-0.8-2.1*-1.8*-1.5
-2.2*-1.40.40.20.7
1.8-0.2-0.1-2*0.61.20.60.5
1.1*1.21.7
2.8*0
1.3
1.62.2*
10
0.80.8
-0.4*
-5.8*-0.51.3-1.4-2
4.1*1.62.40.21.93
3.41.9*-1.1-0.44.5*-2.2
20.1
4.6*4.1*2.2
6.5*-0.32.45*
7.5*0.7
8.4*3.4*
03.4*
-4.7*-5.4*-0.8-2.4-1.5
31.50.40.4-0.31.3-0.50.70.4-0.12.21.12.21.6
3.5*1.7
4.4*
1.3*
Eltjenester
Ejendomsmæglertjenester
Investeringer, pensioner og værdipapirer
Vedligeholdelsestjenester
Køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
Realkredit
Vandforsyning
Tv-abonnementer
Offlinespilletjenester
Onlinespilletjenester
Private livsforsikringer
Advokat- og revisionstjenester
Alle tjenestemarkeder
Pakkerejser og -ture
Køretøjsudlejningstjenester
Internettjenester
Flyselskabstjenester
Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Caféer, barer og restauranter
Mobiltelefontjenester
Gastjenester
Boligforsikringer
Lån og kreditkort
Ferieindkvartering
Posttjenester
Fastnettelefontjenester
Togtjenester
Kommercielle sportstjenester
Bankkonti
Køretøjsforsikringer
Kultur- og underholdningstjenester
Personlige plejetjenester
Brugte biler
Tøj og sko
Frugt og grøntsager
Møbler og inventar
Vedligeholdelsesprodukter
Kød og kødprodukter
Brændstoffer
Ikt-produkter
Alle produktmarkeder
Elektronikprodukter
Nye biler
Fritidsprodukter
Personlige plejeprodukter
Store husholdningsapparater
Briller og kontaktlinser
Receptfri medicin
Små husholdningsapparater
Alkoholiske drikkevarer
Alkoholfri drikkevarer
Mejeriprodukter
Bøger, blade og aviser
Brød, kornprodukter, ris og pasta
Alle markeder
forventninger problemer og klager tillid sammenlignelighed 2013 - 2012
2012 - 2011
2011 - 2010
Land-EU28
MPI pr. marked
T
J
E
N
E
S
T
E
R
P
R
O
D
U
K
T
E
R
Generelle resultater
De estiske forbrugeres markedsbedømmelser ligger over EU28-gennemsnittet (+1,3 point).
Det skyldes primært deres bedømmelser af tjenestemarkederne, som ligger over gennemsnittet
(+1,9 point).
De overordnede MPI-resultater faldt i forhold til 2012 (-1,6). Det skyldes igen primært
tjenestemarkedernes score, som faldt med 2,3 point.
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Estland markederne for brød,
kornprodukter, ris og pasta, bøger, blade og aviser samt mejeriprodukter. De tre lavest
98
placerede produktmarkeder er markederne for brugte biler, tøj og sko samt frugt og
grøntsager. Estlands marked for brød, kornprodukter, ris og pasta ligger som nr. 3 i EU28.
Blandt de individuelle produktmarkeder klarer to markeder sig bedre end EU28-
gennemsnittet: markederne for brød, kornprodukter, ris og pasta samt mejeriprodukter. Kun
markedet for brød, kornprodukter, ris og pasta får en højere score end gennemsnittet for tillid,
men begge markeder får højere scorer for sammenlignelighed og forventninger.
Markederne for tøj og sko samt brugte biler er de to markeder, der har en lavere score end
EU28-gennemsnittet. Igen er der for begge markeders vedkommende tale om dårlige
bedømmelser for sammenlignelighed og tillid og desuden – for så vidt angår tøj og sko – en
høj andel af problemer. Det er overraskende, at markedet for brugte biler har et lavere niveau
af klager.
Produktmarkederne for tøj og sko samt brød, kornprodukter, ris og pasta har udviklet sig
positivt i forhold til 2012. Begge markeder klarer sig bedre end sidste år og får højere scorer
for forventninger. Markedet for brød, kornprodukter, ris og pasta får også en højere score for
sammenlignelighed og tillid, men ændringen er igen ikke statistisk signifikant. Markederne
for receptfri medicin, møbler og inventar, briller og kontaktlinser samt personlige
plejeprodukter får til gengæld lavere scorer end i 2012. Markedet for receptfri medicin får
lavere bedømmelser for forventninger, mens markedet for møbler og inventar får lavere scorer
for sammenlignelighedskomponenten.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Estland markederne for
personlige plejetjenester, kultur- og underholdningstjenester og køretøjsforsikringer. De tre
lavest placerede markeder er markederne for eltjenester, ejendomsmæglertjenester samt
investeringer, pensioner og værdipapirer.
Estlands markeder togtjenester og bankkonti ligger begge som nr. 2 i EU28. Markedet for
personlige plejetjenester ligger som nr. 3.
Blandt de individuelle tjenestemarkeder får tre en højere score end EU28-gennemsnittet. De
estiske forbrugere bedømmer markederne for bankkonti, togtjenester samt lån og kreditkort
højere end forbrugerne i EU28 som helhed. Alle tre markeder får en højere score for
sammenlignelighed. Markedet for bankkonti har også højere scorer for tillid og forventninger
og en lavere andel af problemer. Markedet for togtjenester har højere scorer for tillid,
sammenlignelighed og forventninger og en lavere andel af problemer end EU28.
Scoren for markedet for eltjenester ligger derimod under EU28-gennemsnittet. Markedets
scorer for sammenlignelighed, tillid og forventninger er lavere, men det har en lavere andel af
klager og en bedre score for udvalg.
Blandt tjenestemarkederne forbedrede kun tre sig fra år til år: markederne for vandforsyning,
personlige plejetjenester samt køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester. Der er dog ikke
tale om statistisk signifikante forskelle. Langt størstedelen af tjenestemarkederne fik lavere
bedømmelser end i 2012. 15 markeder faldt fra år til år. De mest betydelige fald konstateres
for markederne for eltjenester, posttjenester og advokat- og revisionstjenester. Faldet for det
førstnævnte marked skyldes fald for komponenterne sammenlignelighed og tillid. Det kan
hænge sammen med, at elmarkedet blev åbnet for eventuelle nye leverandører
den 1. januar 2013.
99
100
Irland
Generelle resultater
Generelt var de irske forbrugeres bedømmelser af markedsresultaterne gennemsnitligt stabile i
forhold til 2012. Deres bedømmelser af markedsresultaterne er dog mindre positive end
EU28-gennemsnittet (-0,9 procentpoint).
Den gennemsnitlige bedømmelse af tjenestemarkederne i Irland var stort set stabil i forhold til
2012, men bedømmelsen af produktmarkederne er faldet. Sammenlignet med EU28 som
helhed bedømmes Irlands tjenestemarkeder dog mindre positivt (-2,1 point), mens
bedømmelsen af produktmarkederne er på linje med EU28-gennemsnittet.
101
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Irland markederne for bøger,
blade og aviser, mejeriprodukter og alkoholfri drikkevarer. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for brugte biler, kød og kødprodukter samt brændstoffer.
Hvis man ser på de individuelle produktmarkeder, konstateres den største stigning i
bedømmelsen af markedsresultaterne på markedet for ikt-produkter, som steg en smule, uden
at der dog var tale om en statistisk signifikant forskel, med 1,5 procentpoint i forhold til 2012.
Bedømmelsen af markedet for store husholdningsapparater steg også en smule.
Bedømmelserne af markedet for kød og kødprodukter var dog lavere end i 2012. Det kan
hænge sammen med hestekødsskandalen, der opstod i Europa forud for feltarbejdet til
undersøgelsen.121
Scoren for markedet for frugt og grøntsager faldt også med 2,8 procentpoint
som følge af en ringere bedømmelse af tillidskomponenten og en stigning i andelen af
problemer og klager.
Det eneste irske produktmarked, der ikke er på linje med EU28-gennemsnittet, er markedet
for mejeriprodukter. De irske forbrugeres bedømmelse af markedet ligger 4,2 procentpoint
over EU28-gennemsnittet. Bedømmelsen af markedet for tøj og sko ligger over EU28-
gennemsnittet, men forskellen er ikke statistisk signifikant.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Irland markederne for kultur- og
underholdningstjenester, personlige plejetjenester og ferieindkvartering. De tre lavest
placerede markeder er markederne for realkredit, bankkonti samt investeringer, pensioner og
værdipapirer. Det irske marked for bankkonti ligger som nr. 26 i EU28, mens markedet for
køretøjsudlejningstjenester ligger som nr. 27.
Hvis man ser på de individuelle tjenestemarkeder i Irland, var der ingen statistisk signifikante
ændringer i bedømmelsen i forhold til 2012. Markederne for mobiltelefontjenester,
ejendomsmæglertjenester og boligforsikringer forbedrede sig en smule. Værre gik det for
markederne for gastjenester og vandforsyning.
Sammenlignet med EU28-gennemsnittet er de markeder, der generelt bedømmes bedst i
Irland, markederne for mejeriprodukter, offlinespilletjenester og eltjenester. Markederne for
bankkonti, realkredit samt investeringer, pensioner og værdipapirer klarer sig dårligst i
forhold til EU28.
121
http://ec.europa.eu/food/food/horsemeat/
102
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
33 Mobiltelefontjenester 2.5 0.2 0.4* 0.1 -3.4 1.4 0
20 Ejendomsmæglertjenester 2.2 0.2 0.3* 0.3* 0 -7.8* -0.1
29 Boligforsikringer 2 0.2 0.2 0.2 -3.2* 13.4* 0.1
23 Køretøjsvedligeholdelse og
reparationstjenester1.5 0.1 0.3 0.1 -1.4 -0.6 -0.1
13 Ikt-produkter 1.5 -0.1 0.2 0.2 -4.3 0.7 0.2
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
2 Kød og kødprodukter -5.3* -0.1 -1.6* -0.3* 1.2 0.1 0
47 Gastjenester -2.9* -0.4* -0.2 -0.3* 4* -5.4* -0.2
1 Frugt og grøntsager -2.8* -0.2 -0.4* -0.1 4.4* 18.4* -0.3*
45 Vandforsyning -2.5* -0.3 -0.1 -0.7* -0.9 -5.3
58 Lån og kreditkort -1.7 -0.1 -0.1 -0.2 3.4 -2.5 -0.2
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
55 Mejeriprodukter 4.2* 0.4* 0.6* 0.5* -1.7 12.4* 0.2*
59 Offlinespilletjenester 3.1 0 0.4* 0.9* -0.1 7.2* -0.1
46 Eltjenester 3.1 0.2 0.7* 0.3* -1.3 18.2* 0.1
7 Tøj og sko 2.3 0.3* 0.5* 0.3* 1.9 5.7* -0.1
8 Vedligeholdelsesprodukter 2 0.1 0.5* 0.2* -1.2 5.6* -0.4*
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
26 Bankkonti -10.9* -0.8* -1.6* -1.1* 10.6* 6* -1.7*
51 Realkredit -7.6* -0.7* -1* -1.2* 1.7 2.8 -2*
28Investeringer, pensioner og
værdipapirer-6.2* -0.6* -0.7* -0.8* 4.8* 2.1 -1.1*
45 Vandforsyning -5.6* -0.9* -0.1 -0.8* 7.4* -9.5*
38 Køretøjsudlejningstjenester -5.2* -0.4* -0.4* -0.6* 8.6* 10.3* -0.2
De fem dårligste markeder
(sammenlignet med EU28-gennemsnittet)
Forskel i forhold til 2012
Forbedret mest siden 2012
Forværret mest siden 2012
Forskel i forhold til EU28
De fem bedste markeder
(sammenlignet med EU28-gennemsnittet)
103
Grækenland
65.270.972.673.574.175.876.276.376.476.877.677.878.278.378.478.478.579.179.379.379.780.080.581.081.281.681.982.082.082.082.5
85.1
73.079.779.880.780.981.581.581.781.982.082.282.482.682.682.982.983.183.483.683.784.484.8
79.7
4.2*5.5*2.6*6.7*
3.7*5.2*4.5*1.9
4.1*4.6*4.7*3.1*3.4*0.9
6.3*1.9
2.2*2.5*1.8*
2.4*2.1*3.1*1.9*3.1*4.5*0.8
1.7*0.74*0.5
5.9*2.4*0.71.2
2.6*1.31.41
2.1*0.3
2.9*1.2
2.4*4.6*2.1*1.7*1.8*1.3
2.3*3.6*1.8*0.8
2.6*
-6.8*-4.9*-2.2-3*
0.1-2
-0.13.5*-1.92.4*2.9*-0.3-0.11.5
-3.5*2.9*
0-0.4-0.3
0-0.5
1-0.84.4*-0.80.3-1.30.4-0.2-0.2
-2.8*1.70
0.62.8*-0.5-0.8-1.4-0.40.4-1.30.7-0.3
-2.3*-1.8*
-1-0.1
10.6
-1.6*-1.5*0.2
-0.3*
-3.1*
-1.9
4.7*
-2.6*-4*
5.1*5.9*6.4*1.3*
13.7*2.2*-2*
2.8*0.5
3.2*0.7-0.63.4*
5.6*-0.7
13.8*2.2*
-1
-0.52.9*0.7-0.10.7
6.6*-0.32*1.3
1.8*2.9*1.5
2.2*6.4*2.9*-0.10.70.8
3.5*0.7
1.6*
-6.8*-3
-1.92.9-2.31.81.81.90
3.18.2*7.1*2.1*4.3*4.7*0.83.2
4.6*4.2*-0.24.9*-1.2
25*2.7
7.6*2.71.3-1
0.33.9*1.3
-4.4*8.8*4.5*3.5
5.2*0.52
1.62.1*3.10.92.21.23
1.32
1.10.9230
2.6
2.1*
Eltjenester
Lån og kreditkort
Vandforsyning
Realkredit
Offlinespilletjenester
Bankkonti
Private livsforsikringer
Togtjenester
Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Vedligeholdelsestjenester
Investeringer, pensioner og værdipapirer
Ejendomsmæglertjenester
Alle tjenestemarkeder
Mobiltelefontjenester
Internettjenester
Boligforsikringer
Gastjenester
Advokat- og revisionstjenester
Køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
Køretøjsforsikringer
Onlinespilletjenester
Ferieindkvartering
Posttjenester
Fastnettelefontjenester
Caféer, barer og restauranter
Tv-abonnementer
Pakkerejser og -ture
Flyselskabstjenester
Kultur- og underholdningstjenester
Kommercielle sportstjenester
Køretøjsudlejningstjenester
Personlige plejetjenester
Brændstoffer
Brugte biler
Kød og kødprodukter
Frugt og grøntsager
Tøj og sko
Mejeriprodukter
Vedligeholdelsesprodukter
Receptfri medicin
Alle produktmarkeder
Ikt-produkter
Store husholdningsapparater
Møbler og inventar
Alkoholiske drikkevarer
Nye biler
Fritidsprodukter
Elektronikprodukter
Brød, kornprodukter, ris og pasta
Alkoholfri drikkevarer
Små husholdningsapparater
Personlige plejeprodukter
Bøger, blade og aviser
Briller og kontaktlinser
Alle markeder
forventninger problemer og klager tillid sammenlignelighed 2013 - 2012
2012 - 2011
2011 - 2010
Land-EU28
MPI pr. marked
T
J
E
N
E
S
T
E
R
P
R
O
D
U
K
T
E
R
Generelle resultater
Bedømmelsen af forbrugermarkederne er gennemsnitligt højere i Grækenland end i EU28
som helhed. Det er tilfældet for både produkt- og tjenestemarkederne (+2,1 i begge tilfælde).
Derudover ligger scorerne for sammenlignelighed og tillid over gennemsnittet for begge
markedsgrupper.
Sammenlignet med scoren fra 2012 er bedømmelserne blevet bedre for begge markeder
(produktmarkeder +2,1 og tjenestemarkeder +3,1). Generelt ligger bedømmelsen af de græske
markeder 2,6 point højere end sidste år.
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Grækenland markederne for
briller og kontaktlinser, bøger, blade og aviser samt personlige plejeprodukter. De tre lavest
104
placerede markeder er markederne for brændstoffer, brugte biler samt kød og kødprodukter.
De græske markeder for nye biler og briller og kontaktlinser ligger begge som nr. 3 i EU28.
Blandt de individuelle produktmarkeder ligger scorerne for markederne for brugte biler (nr. 4)
og tøj og sko (nr. 6) over EU28-gennemsnittet. Begge markeder har et lavt niveau af
problemer og høje scorer for sammenlignelighed og forventninger. Markedet for brugte biler
får også forholdsvis høje scorer for tillid. Brændstoffer er det eneste græske produktmarked,
der ligger under EU-gennemsnittet. Det har forholdsvis lave scorer for forventninger,
sammenlignelighed og tillid og forholdsvis høje andele af problemer og klager.
Markedet for brændstoffer udviser den største forbedring i forhold til 2012 som følge af
højere niveauer af tillid og færre problemer. Yderligere 12 markeder ændrede sig i en positiv
retning.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Grækenland markederne for
personlige plejetjenester, køretøjsudlejningstjenester og kommercielle sportstjenester. De tre
lavest placerede markeder er markederne for eltjenester, lån og kreditkort samt vandforsyning.
Markedet for køretøjsudlejningstjenester ligger som nr. 2 i EU28, mens markederne for
onlinespilletjenester og tv-abonnementer ligger som nr. 3 i EU.
Blandt de individuelle tjenestemarkeder ligger scorerne for markederne for
investeringsprodukter, tv-abonnementer og ejendomsmæglertjenester over EU28-
gennemsnittet. Markedet for investeringer, pensioner og værdipapirer har høje scorer for
sammenlignelighed og forventninger og en lav andel af klager. Markedet for tv-abonnementer
har forholdsvis få problemer og høje niveauer af tillid og forventninger. Markedet for
ejendomsmæglertjenester får højere scorer for tillid og forventninger. Markedet for eltjenester
er det eneste marked, der klarer sig væsentligt dårligere EU28-gennemsnittet. Markederne for
lån og kreditkort samt offlinespilletjenester får begge forholdsvis dårlige scorer.
De største forbedringer for tjenestemarkederne i forhold til 2012 konstateres på markederne
for realkredit, boligforsikringer samt lån og kreditkort. For yderligere 20 markeder steg
scoren. Stigningen for markedet for realkredit skyldes høje scorer for komponenterne tillid og
forventninger og et lavt niveau af problemer. Markedet for boligforsikringer forbedrede sig
med hensyn til tillid, forventninger og sammenlignelighed.
105
106
Spanien
Generelle resultater
De gennemsnitlige resultater for forbrugermarkederne i Spanien ligger langt under EU28-
gennemsnittet (-4,4 point). Det skyldes i høj grad en meget lav score for tjenestemarkederne i
forhold til EU28-gennemsnittet (-6,4 point). Den gennemsnitlige score for
forbrugermarkederne i Spanien ligger også under EU28-gennemsnittet (-1,4 point).
Den samlede bedømmelse af markederne er faldet i forhold til 2012, hvilket skyldes lavere
bedømmelser for produktmarkederne og en marginalt – men ikke statistisk signifikant –
dårligere bedømmelse af tjenestemarkederne.
107
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Spanien markederne for
alkoholfri drikkevarer, mejeriprodukter samt bøger, blade og aviser. De tre lavest placerede
markeder er markederne for brændstoffer, ikt-produkter og brugte biler. De spanske markeder
for nye biler, store husholdningsapparater og brændstoffer ligger alle som nr. 26 i EU28.
Markedet for ikt-produkter ligger som nr. 27.
Blandt de individuelle produktmarkeder ligger ingen markeders resultater statistisk signifikant
over EU28-gennemsnittet, selv om scoren for markederne for kød og kødprodukter samt tøj
og sko er lidt højere. Kun to produktmarkeder ligger under gennemsnittet: markederne for
brændstoffer og ikt-produkter. Markedet for brændstoffer får lavere scorer for tillid,
sammenlignelighed og forventninger. Markedet for ikt-produkter har desuden lavere scorer
for tillid og en højere andel af klager.
Der konstateres ingen statistisk signifikante forbedringer for produktmarkederne i forhold til
2012, men de største stigninger i positive bedømmelser konstateres for markederne for tøj og
sko samt møbler og inventar. Der observeres betydelige fald for markederne for kød og
kødprodukter samt nye biler. Markedet for kød og kødprodukter har lavere scorer for tillid og
forventninger og en høj andel af problemer. Det skyldes sandsynligvis hestekødsskandalen,
som blev dækket i stor stil i medierne i hele Europa umiddelbart forud for feltarbejdet i
januar 2013. Markedet for nye biler får en dårlig bedømmelse for sammenlignelighed.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Spanien markederne for
personlige plejetjenester, ferieindkvartering og kultur- og underholdningstjenester. De tre
lavest placerede markeder er markederne for bankkonti, realkredit og mobiltelefontjenester.
Spaniens markeder for tv-abonnementer, ejendomsmæglertjenester, eltjenester og realkredit
ligger alle som nr. 26 i EU28.
Følgende markeder ligger alle som nr. 27 i EU28: investeringer, pensioner og værdipapirer,
vedligeholdelsestjenester, fastnettelefontjenester, advokat- og revisionstjenester,
internettjenester, flyselskabstjenester, mobiltelefontjenester, bankkonti, boligforsikringer,
private livsforsikringer, lån og kreditkort, ikt-produkter og kultur- og underholdningstjenester.
På individuelt niveau ligger scorerne for i alt 17 tjenestemarkeder i Spanien under EU28-
gennemsnittet.
Scorerne for markederne for bankkonti, mobiltelefontjenester samt lån og kreditkort ligger
alle over 15 procentpoint under EU28-gennemsnittet. Alle tre markeder oplever meget høje
niveauer af problemer (bankkonti -23 point, mobiltelefontjenester -21 og lån og kreditkort -
14), men får også forholdsvis lave scorer for komponenterne tillid, forventninger og
sammenlignelighed. De eneste markeder, hvis scorer er på linje med EU28, er markederne for
ferieindkvartering, offlinespilletjenester og togtjenester.
Scoren for markedet for køretøjsudlejningstjenester ændrede sig i en positiv retning, mens
scorerne for markederne for lån og kreditkort, bankkonti og boligforsikringer ændrede sig i en
negativ retning. Scoren for markedet for køretøjsudlejningstjenester steg for tillid,
sammenlignelighed og forventninger. Markedet for lån og kreditkort bedømmes lavere med
hensyn til tillid og forventninger kombineret med højere niveauer af problemer.
108
109
Frankrig
Generelle resultater
Forbrugermarkederne bedømmes mere positivt i Frankrig end i EU28 som helhed
(+2,1 point), både samlet og for produktmarkederne og tjenestemarkederne hver for sig. Alle
tre indikatorer er desuden steget i forhold til 2012.
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Frankrig markederne for tøj og
sko, brød, kornprodukter, ris og pasta samt alkoholfri drikkevarer. De tre lavest placerede
markeder er markederne for brugte biler, vedligeholdelsesprodukter og nye biler.
Blandt de individuelle produktmarkeder klarer fem markeder sig statistisk set bedre end
EU28-gennemsnittet. Markederne for tøj og sko samt brugte biler er de to markeder, der
110
klarer sig bedst i denne henseende. Scoren for markedet for tøj og sko ligger forholdsmæssigt
højt for komponenterne tillid, sammenlignelighed og forventninger med en forholdsmæssigt
lav andel af problemer. Markedet for brugte biler har også højere scorer for tillid og en lavere
andel af problemer.
Ingen individuelle franske produktmarkeder lå statistisk set under EU28-gennemsnittet. De
forholdsmæssigt laveste scorer konstateres for markederne for receptfri medicin samt briller
og kontaktlinser.
Otte produktmarkeder har forbedret sig i forhold til 2012, navnlig markedet for brændstoffer.
En anden bemærkelsesværdig forbedring konstateres for markedet for bøger, blade og aviser
som følge af høje scorer for komponenterne forventninger, tillid og sammenlignelighed i
2013. Scorerne for markederne for vedligeholdelsesprodukter og små husholdningsapparater
faldt i forhold til sidste år, men ændringerne er ikke statistisk signifikante.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Frankrig markederne for
offlinespilletjenester, kommercielle sportstjenester og flyselskabstjenester. De tre lavest
placerede tjenestemarkeder er markederne for ejendomsmæglertjenester, internettjenester og
realkredit. Det franske marked for offlinespilletjenester ligger som nr. 2 i EU28. Markedet for
personlige plejetjenester ligger som nr. 26 i EU28.
Blandt de individuelle tjenestemarkeder bedømmer de franske forbrugere i alt 11 markeder
højere end EU28-forbrugerne. Det gælder navnlig markederne for investeringer, pensioner og
værdipapirer, eltjenester og tv-abonnementer. Investeringsmarkedet får en højere score for
komponenterne tillid, sammenlignelighed og forventninger. Markedet for eltjenester får
forholdsvis høje scorer for sammenlignelighed og tillid, mens markedet for tv-abonnementer
har en forholdsvis lav andel af problemer og klager.
Markederne for personlige plejetjenester, kultur- og underholdningstjenester og
køretøjsforsikringer får alle en noget lavere score end EU28-gennemsnittet, men forskellen er
ikke statistisk signifikant.
Blandt tjenestemarkederne er den største forskel fra år til år i forhold til 2012 en stigning i
positive bedømmelser af markedet for tv-abonnementer. Dette marked udviser højere niveauer
af tillid, sammenlignelighed og forventninger kombineret med et fald i andelen af problemer.
Scorerne steg for yderligere 17 tjenestemarkeder. På den negative side faldt scoren for
markedet for kultur- og underholdningstjenester i forhold til 2012.
111
112
Kroatien122
Generelle resultater
Generelt ligger resultaterne for forbrugermarkederne i Kroatien under EU28-gennemsnittet (-
7 point). Den samlede score for produktmarkeder i Kroatien ligger 8,4 point under EU28-
gennemsnittet, og den samlede score for tjenestemarkederne ligger 6,1 point under EU28-
gennemsnittet.
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Kroatien markederne for bøger,
blade og aviser, briller og kontaktlinser samt alkoholiske drikkevarer. De tre lavest placerede
122
Bemærk, at Kroatien ikke indgik i undersøgelsen før 2013 – der er derfor ingen data om tendenser.
113
produktmarkeder er markederne for brugte biler, kød og kødprodukter samt frugt og
grøntsager.
Markedet for alkoholiske drikkevarer ligger som nr. 26 i EU28. Markederne for brændstoffer,
mejeriprodukter samt tøj og sko ligger som nr. 27. Alle følgende markeder ligger som nr. 28 i
EU28: brugte biler, alkoholfri drikkevarer, nye biler, receptfri medicin,
vedligeholdelsesprodukter, kød og kødprodukter, briller og kontaktlinser, bøger, blade og
aviser, frugt og grøntsager, møbler og inventar, ikt-produkter, fritidsprodukter, store
husholdningsapparater, elektronikprodukter, små husholdningsapparater, brød, kornprodukter,
ris og pasta samt personlige plejeprodukter.
På individuelt niveau ligger alle produktmarkederne i Kroatien under EU28-gennemsnittet.
Markedet for frugt og grøntsager og markedet for mejeriprodukter klarer sig begge særlig
dårligt. Disse to markeder får også de laveste scorer for tillid og forventninger. Med hensyn til
komponenterne sammenlignelighed og tillid ligger alle produktmarkeder i Kroatien under
EU28-gennemsnittet. Derudover klarer størstedelen af produktmarkederne i Kroatien sig
dårligere end gennemsnittet med hensyn til forventninger og niveauet af problemer og klager.
Markederne for ikt-produkter og vedligeholdelsesprodukter har den højeste andel af
forbrugerklager.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Kroatien markederne for kultur-
og underholdningstjenester, personlige plejetjenester og flyselskabstjenester. De tre lavest
placerede tjenestemarkeder er markederne for investeringer, pensioner og værdipapirer samt
ejendomsmæglertjenester.
Følgende markeder ligger alle som nr. 26 i EU28: eltjenester, ferieindkvartering,
internettjenester, caféer, barer og restauranter samt posttjenester. Følgende markeder ligger
som nr. 27: vandforsyning, investeringer, pensioner og værdipapirer, fastnettelefontjenester,
mobiltelefontjenester, sporvogn-, bus- og metrotjenester samt personlige plejetjenester.
Markederne for ejendomsmæglertjenester, advokat- og revisionstjenester, tv-abonnementer,
køretøjsudlejningstjenester og vedligeholdelsestjenester ligger alle som nr. 28 i EU28.
Bedømmelserne af størstedelen af tjenestemarkederne i Kroatien ligger under EU28-
gennemsnittet. Tjenestemarkederne for tv-abonnementer, advokat- og revisionstjenester samt
vandforsyning klarer sig særlig dårligt. Markedet for tv-abonnementer får meget lave scorer
for især komponenterne tillid og forventninger. De tjenestemarkeder, der har den højeste
andel af problemer, er internettjenester, mobiltelefontjenester og advokat- og
revisionstjenester.
114
Italien
Generelle resultater
Gennemsnitligt må forbrugermarkedsresultaterne som vurderet af de italienske forbrugere
betragtes som stabile, og den ubetydelige stigning på 0,3 procentpoint i forhold til 2012 er
ikke statistisk signifikant. Den gennemsnitlige bedømmelse i Italien ligger dog under EU28-
gennemsnittet (-1,8 procentpoint).
Bedømmelserne af alle produktmarkederne og alle tjenestemarkederne i Italien var også
gennemsnitligt nogenlunde stabile i forhold til 2012.
De italienske tjenestemarkeder bedømmes mindre positivt end EU28 som helhed, men
produktmarkederne er nogenlunde på linje med gennemsnittet.
115
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Italien markederne for bøger,
blade og aviser, briller og kontaktlinser samt fritidsprodukter. De tre lavest placerede
markeder er markederne for brændstoffer, brugte biler samt kød og kødprodukter.
Hvis man ser på de individuelle produktmarkeder, observeres den største stigning i
bedømmelsen af markedsresultaterne for markedet for brændstoffer, som steg en smule i
forhold til 2012, uden at der dog var tale om en statistisk signifikant forskel. Dette marked
bedømmes dog stadig 7,7 procentpoint lavere end EU28-gennemsnittet og er forholdsmæssigt
det marked, der klarer sig dårligst. Markedet for receptfri medicin forbedrede sig med
1,7 point fra år til år, uden at der dog var tale om en statistisk signifikant ændring, med en
stigning for forventningskomponenten.
Markederne for kød og kødprodukter samt frugt og grøntsager blev bedømt lavere end i 2012.
Scoren for markedet for kød og kødprodukter faldt for komponenterne sammenlignelighed og
tillid. Det kan hænge sammen med hestekødsskandalen, som blev dækket i stor stil i medierne
i hele Europa, umiddelbart inden feltarbejdet blev afsluttet.
Markederne for fritidsprodukter og elektronikprodukter er de markeder i Italien, der
bedømmes mest positivt i forhold til EU-gennemsnittet. På den anden side er vurderingerne af
markedet for brændstoffer i Italien mere negative end EU28-gennemsnittet.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Italien markederne for personlige
plejetjenester, kultur- og underholdningstjenester og ferieindkvartering. De tre lavest
placerede markeder er markederne for bankkonti, eltjenester og togtjenester. De italienske
markeder for posttjenester og flyselskabstjenester ligger begge som nr. 26 i EU28.
Markederne for køretøjsforsikringer og sporvogns-, bus- og metrotjenester ligger som nr. 27.
Bedømmelsen af markedet for togtjenester er blevet bedre siden 2012 med en stigning på
6,7 point. Denne stigning kan være påvirket af, at der er kommet en ny operatør (Nuovo
Trasporto Viaggiatori) ind på markedet for transport med højhastighedstog (hvilket har haft
positiv indvirkning på priserne og på de udbudte tjenesters kvalitet som følge af den øgede
konkurrence)123
. Trods denne stigning i positive bedømmelser er markedet for togtjenester
fortsat det tjenestemarked i Italien, der klarer sig dårligst i forhold til EU28-gennemsnittet
(nr. 23 ud af 26).
Andre tjenestemarkeder, der har forbedret sig i forhold til 2012, er markederne for
boligforsikringer, pakkerejser og -ture, køretøjsvedligeholdelse, posttjenester samt lån og
kreditkort. På den anden side er bedømmelserne af markederne for eltjenester,
flyselskabstjenester, personlige plejetjenester, kommercielle sportstjenester samt caféer, barer
og restauranter faldet i forhold til 2012.
De tjenestemarkeder i Italien, der klarer sig godt i forhold til EU28-gennemsnittet, er
markederne for lån og kreditkort samt køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester. Ingen
af disse markeder ligger dog væsentligt over EU28-gennemsnittet. Bedømmelserne for en
række tjenestemarkeder i Italien ligger under EU28-gennemsnittet: Det gælder navnlig
markederne for togtjenester, bankkonti og sporvogns-, bus- og metrotjenester.
123
Il Sole (2012) Alta velocità e concorrenza: parte la sfida, hentet fra:
http://www.ilsole24ore.com/art/impresa-e-territori/2012-04-24/alta-velocita-concorrenza-parte-
160359.shtml?uuid=AbHufzSF.
116
117
Cypern
Generelle resultater
Cyperns forbrugermarkeder får gennemsnitligt en højere score end EU28 (+6,7 procentpoint).
Derudover har der været en kraftig stigning i markedsresultaterne i forhold til 2012
(+7,2 point). Cypern klarer sig bedre for både produkt- og tjenestemarkederne – både i
forhold til 2012 og i forhold til EU28-gennemsnittet.
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Cypern markederne for bøger,
blade og aviser, møbler og inventar samt alkoholfri drikkevarer. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for brugte biler, vedligeholdelsesprodukter og brændstoffer.
Følgende cypriotiske markeder ligger alle som nr. 1 i EU28: receptfri medicin, alkoholfri
drikkevarer, bøger, blade og aviser, møbler og inventar, elektronikprodukter, personlige
118
plejeprodukter, tøj og sko, frugt og grøntsager, ikt-produkter, briller og kontaktlinser, nye
biler, små husholdningsapparater, fritidsprodukter, store husholdningsapparater, brugte biler,
brød, kornprodukter, ris og pasta samt kød og kødprodukter.
Markederne for alkoholiske drikkevarer, mejeriprodukter og vedligeholdelsesprodukter ligger
alle som nr. 2 i EU28, mens markedet for brændstoffer ligger som nr. 3.
Alle de individuelle produktmarkeder har forbedret deres resultater i forhold til 2012, særlig
markederne for brændstoffer samt bøger, blade og aviser – for begge markeders
vedkommende som følge af højere scorer for sammenlignelighed og forventninger. Derudover
har der på markedet for brændstoffer været en stigning i tillid og et fald i andelen af
problemer.
Der observeres stigninger for flere andre produktmarkeder, navnlig møbler og inventar, frugt
og grøntsager, brugte biler, alkoholiske drikkevarer, små husholdningsapparater, personlige
plejeprodukter, receptfri medicin, tøj og sko, elektronikprodukter samt kød og kødprodukter.
De to markeder, hvor MPI-scoren er steget mindst, er markederne for mejeriprodukter samt
brød, kornprodukter, ris og pasta.
Alle produktmarkederne får højere scorer end EU28-gennemsnittet, og det er kun for
markederne for vedligeholdelsesprodukter og fritidsprodukter, at forskellen ikke er statistisk
signifikant. De markeder, der klarer sig bedst i denne henseende, er markederne for tøj og sko
samt brugte biler. På markedet for tøj og sko skyldes denne forskel en bedre bedømmelse for
alle komponenter.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Cypern markederne for personlige
plejetjenester, caféer, barer og restauranter samt flyselskabstjenester. De tre lavest placerede
markeder er markederne for eltjenester, advokat- og revisionstjenester og realkredit.
De cypriotiske markeder, der klarer sig bedst i EU28, er: flyselskabstjenester,
internettjenester, tv-abonnementer, fastnettelefontjenester, personlige plejetjenester,
sporvogns-, bus- og metrotjenester, caféer, barer og restauranter, mobiltelefontjenester,
ferieindkvartering, køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester, pakkerejser og -ture og
kommercielle sportstjenester. Markederne for posttjenester og ejendomsmæglertjenester
ligger begge som nr. 2 i EU28, mens markederne for vedligeholdelsestjenester,
køretøjsforsikringer og køretøjsudlejningstjenester ligger som nr. 3.
Blandt de individuelle tjenestemarkeder får næsten alle igen højere scorer end i 2012.
Markederne for eltjenester, internettjenester samt caféer, barer og restauranter udviser de
største stigninger i forhold til 2012-resultaterne. Andre markeder, som har forbedret sig, er
markederne for tv-abonnementer, køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester,
mobiltelefontjenester, personlige plejetjenester, bankkonti, vedligeholdelsestjenester,
sporvogns-, bus- og metrotjenester, køretøjsforsikringer, fastnettelefontjenester og
flyselskabstjenester. Markedet for boligforsikringer er det eneste marked, hvor stigningen
ikke er statistisk signifikant.
Næsten alle tjenestemarkederne i Cypern bedømmes mere positivt end EU28-gennemsnittet.
Bedømmelsen af i alt 19 ud af de 29 tjenestemarkeder ligger over EU28-gennemsnittet. De tre
markeder, der klarer sig bedst, er markederne for internettjenester, tv-abonnementer samt
caféer, barer og restauranter. Den højere MPI-score for markedet for internettjenester skyldes
bedre scorer for tillid og forventninger og en lavere andel af problemer. For så vidt angår
markedet for tv-abonnementer, er en højere score for sammenlignelighed og en lavere andel
af problemer den primære forskel mellem Cypern og EU28.
119
Markederne for advokat- og revisionstjenester, eltjenester og vandforsyning er dem, der
bedømmes mindst positivt i forhold til EU28-gennemsnittet. Ingen af forskellene er dog
statistisk signifikante, og markedet for vandforsyning ligger stadig over EU28-gennemsnittet.
120
Letland
Generelle resultater
Gennemsnitligt er de lettiske forbrugeres bedømmelse af markedsresultaterne blevet bedre
siden 2012 (+2,1 procentpoint). De lettiske markeder bedømmes desuden mere positivt end
EU28-gennemsnittet (+2,1 procentpoint).
Bedømmelserne af alle produktmarkederne var også mere positive end i 2012 med en stigning
på 3,1 procentpoint fra år til år. De lettiske produktmarkeder bedømmes desuden mere positivt
end EU28-gennemsnittet. Den samlede bedømmelse af tjenestemarkederne er blevet bedre i
forhold til 2012 (+1,5) og ligger over EU28-gennemsnittet (+2,7).
121
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Letland markederne for bøger,
blade og aviser, brændstoffer og elektronikprodukter. De tre lavest placerede markeder er
markederne for tøj og sko, brugte biler samt kød og kødprodukter. Markedet for ikt-produkter
ligger som nr. 2 i EU28, mens markedet for elektronikprodukter ligger som nr. 3.
Hvis man ser på de individuelle produktmarkeder, observeres de største stigninger i
bedømmelserne af markedsresultaterne i forhold til 2012 for markederne for brændstoffer og
receptfri medicin, og yderligere 13 markeder har forbedret sig. Begge førnævnte markeder
bedømmes mere positivt end EU28-gennemsnittet. Derudover bedømmes markedet for ikt-
produkter i Letland mere positivt end EU28-gennemsnittet.
Kun for markedet for briller og kontaktlinser observeres der et fald i score i forhold til 2012,
men denne ændring er ikke statistisk signifikant. Det eneste produktmarked i Letland, der
ligger væsentligt under EU28-gennemsnittet, er markedet for tøj og sko.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Letland markederne for
køretøjsforsikringer, personlige plejetjenester og mobiltelefontjenester. De tre lavest
placerede markeder er markederne for vandforsyning, eltjenester og
ejendomsmæglertjenester.
Markederne for køretøjsforsikringer, boligforsikringer og bankkonti ligger alle som nr. 1 i
EU28. Markederne for private livsforsikringer og mobiltelefontjenester ligger begge som
nr. 2, mens markedet for internettjenester ligger som nr. 3. Markedet for vandforsyning ligger
dog som nr. 26 i EU28.
Blandt de individuelle tjenestemarkeder i Letland var der statistisk signifikante forbedringer i
bedømmelserne i forhold til 2012 for 16 markeder. De største stigninger blev observeret for
markederne for vedligeholdelsestjenester, internettjenester samt køretøjsvedligeholdelse og
reparationstjenester. Det eneste statistisk signifikante fald i bedømmelserne blev observeret
for markedet for togtjenester.
Generelt bedømmes Letlands tjenestemarkeder mere positivt end EU28-gennemsnittet.
11 tjenestemarkeder i Letland bedømmes mere positivt end EU28-gennemsnittet. De
markeder, der får den bedste bedømmelse, er markederne for mobiltelefontjenester, bankkonti
og køretøjsforsikringer.
Generelt ligger kun markedet for vandforsyning i Letland væsentligt under EU-gennemsnittet.
Andre markeder, der klarer sig forholdsvis dårligt, er markederne for eltjenester og
ejendomsmæglertjenester.
122
123
Litauen
Generelle resultater
Gennemsnitligt er de litauiske forbrugeres bedømmelse af markedsresultaterne blevet bedre
siden 2012 (+2,4 procentpoint). Bedømmelsen af de litauiske markeder ligger endvidere over
EU28-gennemsnittet (+2 procentpoint).
Bedømmelserne af alle produktmarkederne var også mere positive end i 2012 med en stigning
på 2,9 point fra år til år. Dermed er produktmarkederne nogenlunde på linje med EU28-
gennemsnittet. Den samlede bedømmelse af tjenestemarkederne er blevet bedre i forhold til
2012 (+2,1 procentpoint) og ligger over EU28-gennemsnittet (+3,5 procentpoint).
124
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Litauen markederne for bøger,
blade og aviser, alkoholfri drikkevarer samt briller og kontaktlinser. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for brugte biler, tøj og sko samt kød og kødprodukter.
Det litauiske marked for bøger, blade og aviser ligger som nr. 2 i EU28, mens markedet for
brugte biler ligger som nr. 26.
På individuelt niveau har 13 markeder højere scorer end sidste år, men ingen af stigningerne
er statistisk signifikante. Den største stigning i bedømmelser af markedsresultater observeres
på markedet for kød og kødprodukter (+7,9) og på markedet for frugt og grøntsager (+5,8).
Ingen af de individuelle produktmarkeders bedømmelser faldt væsentligt i forhold til 2012.
Bedømmelserne faldt dog for markedet for nye biler (-1) (som følge af et fald i
tillidskomponenten) og markedet for møbler og inventar (-0,5), men forskellen var ikke
statistisk signifikant.
Markedet for bøger, blade og aviser er det eneste produktmarked i Litauen, der ligger over
EU28-gennemsnittet. Markedet for brændstoffer bedømmes også forholdsmæssigt positivt.
Bedømmelserne for markederne for brugte biler samt tøj og sko ligger under EU28-
gennemsnittet.
Tjenestemarkeder124
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Litauen markederne for
togtjenester, personlige plejetjenester og posttjenester. De tre lavest placerede
tjenestemarkeder er markederne for investeringer, pensioner og værdipapirer,
køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester samt ejendomsmæglertjenester.
Litauens markeder for togtjenester og posttjenester ligger begge som nr. 1 i EU28. Følgende
markeder ligger som nr. 2 i EU28: personlige plejetjenester, kommercielle sportstjenester,
gastjenester, fastnettelefontjenester, køretøjsforsikringer og sporvogns-, bus- og
metrotjenester. Markederne for ferieindkvartering, mobiltelefontjenester, boligforsikringer og
flyselskabstjenester ligger som nr. 3. Markedet for køretøjsvedligeholdelse og
reparationstjenester ligger dog som nr. 26 i EU28.
Markederne for vandforsyning, eltjenester og fastnettelefontjenester har udvist de største
forbedringer i forhold til 2012, mens der observeres højere scorer for yderligere
15 tjenestemarkeder. For så vidt angår stigningen i positive bedømmelser af markedet for
eltjenester i Litauen, skal det bemærkes, at fra og med 2015 vil der ikke være monopol på
elforsyningen i Litauen, og forbrugerne vil frit kunne vælge energileverandør. Den største
leverandør af elektricitet i Litauen forbereder sig på nuværende tidspunkt på denne ændring
og arbejder på sit image: Reklamekampagner har kørt i medierne, og er der foretaget flere
investeringer i oplysningsprogrammer for forbrugerne, f.eks. vedrørende effektivt elforbrug.
Ingen tjenestemarkeder i Litauen har forværret sig fra år til år. Der var dog fald i de positive
bedømmelser af markederne for advokat- og revisionstjenester og pakkerejser og -ture, men
de var ikke statistisk signifikante.
Over ti tjenestemarkeder i Litauen bedømmes mere positivt end EU28-gennemsnittet. De tre
højest placerede markeder er markederne for togtjenester, mobiltelefontjenester og
gastjenester. Kun to tjenestemarkeder bedømmes mindre positivt end EU28-gennemsnittet,
124
Bemærk, at det i visse medlemsstater i henhold til den nationale lovgivning kan være ulovligt at udbyde
onlinespilletjenester. Det betyder ikke nødvendigvis, at forbrugerne ikke spiller online. Derfor skal
resultaterne for dette marked fortolkes med forsigtighed.
125
nemlig markederne for køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester samt
offlinespilletjenester.
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
36 Togtjenester 15.2* 2.1* 1.5* 1.7* -11.9* -11.2*
33 Mobiltelefontjenester 9.8* 1.6* 1.2* 1.1* 1.8 -18.8* 1.2*
47 Gastjenester 9* 2* 0.6* 0.8* -2.5* -3.6
31 Posttjenester 8.8* 1.7* 0.8* 0.9* -1.5 -3.8 1.7*
32 Fastnettelefontjenester 7.5* 1.6* 1* 0.7* 4.4* -13.3* 0.2
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
16 Brugte biler -7.6* -0.5* -1.1* -0.6* 15.8* -17* -0.2
23 Køretøjsvedligeholdelse og
reparationstjenester-6.7* -0.1 -0.7* -0.7* 17.9* -10.7* 0.1
7 Tøj og sko -4.4* -0.2 -0.3* -0.4* 14.8* -5.8* -0.3*
59 Offlinespilletjenester -4.2* 0.4* -0.6* -1.4* 1.1 0.8 0.6*
1 Frugt og grøntsager -2.4 0.2* -0.4* 0 12.7* -5.8* 0.1
De fem dårligste markeder
(sammenlignet med EU28-gennemsnittet)
Forskel i forhold til EU28
De fem bedste markeder
(sammenlignet med EU28-gennemsnittet)
126
Luxembourg
Generelle resultater
Gennemsnitligt var de luxembourgske forbrugeres bedømmelser af markedsresultaterne
stabile i forhold til 2012 med et mindre, ikke statistisk signifikant, fald på 0,2 procentpoint.
Deres bedømmelser af markedsresultaterne er dog mere positive end EU28-gennemsnittet
(+4,5 procentpoint).
Bedømmelserne af alle produktmarkeder var også stort set stabile i Luxembourg med et (ikke
statistisk signifikant) fald på 0,3 procentpoint i forhold til 2012. Derudover ligger de over
EU28-gennemsnittet (+3,8 point). Den samlede bedømmelse af tjenestemarkederne var stabil
i forhold til 2012 (-0,1 procentpoint). Luxembourgs tjenestemarkeder bedømmes dog mere
positivt end EU28 som helhed (+5,1 point).
127
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Luxembourg markederne for
brød, kornprodukter, ris og pasta, mejeriprodukter samt tøj og sko. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for vedligeholdelsesprodukter, brugte biler og receptfri
medicin.
Markedet for mejeriprodukter er det marked for mejeriprodukter, der klarer sig bedst i EU28.
Følgende markeder ligger alle som nr. 2 i EU28: elektronikprodukter, brød, kornprodukter, ris
og pasta, kød og kødprodukter, møbler og inventar samt frugt og grøntsager. Markederne for
ikt-produkter, alkoholfri drikkevarer, tøj og sko, små husholdningsapparater og brugte biler
ligger som nr. 3.
Hvis man ser på de individuelle produktmarkeder, er der visse statistisk signifikante
ændringer i bedømmelserne i forhold til 2012. Der observeres et fald for markederne for
personlige plejetjenester, alkoholiske drikkevarer og receptfri medicin.
I Luxembourg ligger markedet for tøj og sko og markedet for brugte biler over EU28-
gennemsnittet. Kun markedet for bøger, blade og aviser ligger under EU28-gennemsnittet.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Luxembourg markederne for
kultur- og underholdningstjenester, personlige plejetjenester og kommercielle sportstjenester.
De tre lavest placerede tjenestemarkeder er markederne for ejendomsmæglertjenester,
bankkonti og vedligeholdelsestjenester.
Markedet for onlinespilletjenester er det marked for onlinespilletjenester, der klarer sig bedst i
EU28. Markederne for internettjenester samt investeringer, pensioner og værdipapirer ligger
begge som nr. 2 i EU28. Følgende markeder ligger som nr. 3 i EU28: gastjenester,
fastnettelefontjenester, private livsforsikringer, eltjenester, caféer, barer og restauranter,
pakkerejser og -ture, realkredit, lån og kreditkort, ejendomsmæglertjenester, advokat- og
revisionstjenester samt køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester.
Blandt de individuelle produktmarkeder var der visse statistisk signifikante ændringer i
bedømmelserne i forhold til 2012. Der blev observeret en stigning i de positive bedømmelser
af markedet for internettjenester. Mindre positive bedømmelser blev observeret for
markederne for bankkonti, vandforsyning og advokat- og revisionstjenester.
I alt 17 tjenestemarkeder i Luxembourg bedømmes mere positivt end EU28-gennemsnittet.
De markeder, der klarer sig bedst i denne henseende, er markederne for investeringer,
pensioner og værdipapirer, realkredit og internettjenester. Ingen tjenestemarkeder i
Luxembourg ligger under EU28-gennemsnittet. Markedet for personlige plejetjenester ligger
lavest i denne henseende, men er stadig på linje med EU28-gennemsnittet.
128
129
Ungarn
Generelle resultater
Generelt er de ungarske forbrugere mindre positive i deres bedømmelse af
markedsresultaterne, som er faldet med 2,4 point i forhold til 2012 efter den kraftige stigning
mellem 2011 og 2012 (+3,7 procentpoint). Deres bedømmelse af markedsresultaterne ligger
også under resultaterne for EU28 (-2,6 procentpoint).
Bedømmelsen af alle produktmarkederne i Ungarn faldt gennemsnitligt med 2,7 procentpoint
i forhold til 2012. Indekset for markedsresultater lå under niveauet for EU28 (-
2,1 procentpoint). Generelt var bedømmelserne lavere for tjenestemarkederne (-
2,2 procentpoint). Ungarns tjenestemarkeder bedømmes mindre positivt end EU28 som
helhed (-2,9 procentpoint).
130
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Ungarn markederne for bøger,
blade og aviser, alkoholfri drikkevarer og nye biler. De tre lavest placerede produktmarkeder
er markederne for brugte biler, tøj og sko samt kød og kødprodukter.
Det ungarske marked for bøger, blade og aviser ligger som nr. 3 i EU28. Markedet for
fritidsprodukter ligger som nr. 26 i EU28.
Hvis man ser på de individuelle produktmarkeder, faldt scoren for 15 markeder i forhold til
sidste år. Det største fald i bedømmelsen af markedsresultaterne blev observeret for markedet
for personlige plejeprodukter, som faldt med 6,2 procentpoint i forhold til 2012, fulgt af et
fald for markedet for receptfri medicin (-4,7 point).
På den positive side var bedømmelserne af markedet for nye biler bedre for komponenterne
sammenlignelighed, tillid og forventninger.
Når man ser på de ungarske produktmarkeder i forhold til EU28, ser man, at størstedelen af
markederne (19) bedømmes mindre positivt end EU28-gennemsnittet. De markeder, der får
den laveste bedømmelse i denne henseende, er markederne for brugte biler samt tøj og sko.
To markeder (bøger, blade og aviser samt nye biler) klarer sig dog bedre EU28-gennemsnittet,
men der er ikke tale om en statistisk signifikant forskel.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Ungarn markederne for
personlige plejetjenester, kultur- og underholdningstjenester og offlinespilletjenester. De tre
lavest placerede tjenestemarkeder er markederne for realkredit, lån og kreditkort samt
investeringer, pensioner og værdipapirer. Markedet for lån og kreditkort ligger som nr. 26 i
EU28, mens markedet for realkredit ligger som nr. 27.
Der kan konstateres et generelt fald i forhold til 2012 i bedømmelserne for næsten alle
tjenestemarkederne, herunder 15 statistisk signifikante fald i score. De største fald blev
observeret på markederne for lån og kreditkort, mobiltelefontjenester og tv-abonnementer. På
den positive side konstateres der forbedringer, som dog ikke er statistisk signifikante, for
markederne for ejendomsmæglertjenester, eltjenester og pakkerejser og -ture.
Markedet for realkredit – som er det marked, der klarer sig dårligst af alle markeder i Ungarn
– faldt med yderligere 1,6 procentpoint i forhold til 2012, hvilket betyder, at markedet nu
ligger 17,9 point under EU28-gennemsnittet for dette marked. Markedet for lån og kreditkort
ligger også langt under EU28-gennemsnittet. Gastjenester er et andet ungarsk marked, der
klarer sig særlig dårligt i forhold til EU28-gennemsnittet.
Hvis man ser på de største forbedringer og de største fald for alle markeder, har markedet for
nye biler forbedret sig mest fra år til år, mens markedet for lån og kreditkort har forværret sig
mest.
Hvis man sammenligner med EU28, ser man, at markedet for offlinespilletjenester er det
eneste marked, der bedømmes betydeligt mere positivt end gennemsnittet. Markedet for
realkredit er det marked, der bedømmes mest negativt i forhold til EU28-gennemsnittet.
131
132
Μalta
Generelle resultater
De maltesiske forbrugeres bedømmelse af markedsresultaterne er blevet bedre siden 2012
(+2,5 procentpoint). Maltas markeder bedømmes desuden mere positivt end EU28-
gennemsnittet (+4,7 point).
Bedømmelsen af alle produktmarkederne var gennemsnitligt stabil i forhold til 2012 og lå et
godt stykke over niveauerne for EU28 som helhed (+2,6 procentpoint). Den samlede
bedømmelse af tjenestemarkederne er blevet bedre i forhold til 2012 (+4,2 procentpoint) og
ligger også over EU28-gennemsnittet (+6,1 procentpoint).
133
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Malta markederne for briller og
kontaktlinser, små husholdningsapparater og vedligeholdelsesprodukter. De tre lavest
placerede produktmarkeder er markederne for alkoholiske drikkevarer, nye biler og personlige
plejeprodukter. Maltas marked for vedligeholdelsesprodukter er det marked for
vedligeholdelsesprodukter, der klarer sig bedst i EU28. Markedet for brugte biler ligger som
nr. 2, mens markedet for møbler og inventar ligger som nr. 3 i EU28.
Flere produktmarkeder ændrede sig mellem 2012 og 2013. Ni markeder forbedrede sig i
forhold til sidste år. De største stigninger blev observeret for markederne for
vedligeholdelsesprodukter og brugte biler. På den negative side faldt bedømmelsen for
otte markeder, herunder betydelige fald i bedømmelsen af markederne for brød,
kornprodukter, ris og pasta samt mejeriprodukter.
Markederne for brugte biler, kød og kødprodukter samt tøj og sko er de eneste maltesiske
produktmarkeder, der bedømmes betydeligt mere positivt end EU-gennemsnittet.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Malta markederne for
offlinespilletjenester, flyselskabstjenester og vedligeholdelsestjenester.
De tre lavest placerede tjenestemarkeder er markederne for sporvogns-, bus- og
metrotjenester, eltjenester og onlinespilletjenester.
Følgende markeder ligger alle som nr. 1 i EU28: private livsforsikringer, advokat- og
revisionstjenester, lån og kreditkort, investeringer, pensioner og værdipapirer,
vedligeholdelsestjenester, offlinespilletjenester, realkredit og ejendomsmæglertjenester.
Markederne for boligforsikringer, caféer, barer og restauranter, flyselskabstjenester,
ferieindkvartering, pakkerejser og -ture samt køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
ligger som nr. 2, mens markederne for bankkonti, posttjenester og vandforsyning ligger som
nr. 3 i EU28.
Bedømmelserne blev bedre for 20 markeder med den største stigning for markederne for
vedligeholdelsestjenester, sporvogns-, bus- og metrotjenester samt investeringer, pensioner og
værdipapirer.
Blandt alle tjenestemarkederne i Malta er kun markedet for bankkonti faldet i forhold til 2012
(-2,2 procentpoint).
Hvis man sammenligner de individuelle tjenestemarkeder i Malta med EU28 som helhed, ser
man, at i alt 19 markeder ligger over gennemsnittet. De tjenestemarkeder, der klarer sig bedst
i denne henseende, er markederne for investeringer, pensioner og værdipapirer, realkredit og
ejendomsmæglertjenester.
På den negative side ligger kun markederne for sporvogns-, bus- og metrotjenester samt
personlige plejetjenester under EU28, men igen er ingen af disse resultater statistisk
signifikante125
.
125
Bemærk, at disse værdier ikke er vist på grund af stikprøvens meget begrænsede størrelse (under
fem personer).
134
135
Nederlandene
Generelle resultater
I Nederlandene var bedømmelsen af forbrugermarkedsresultaterne i 2013 gennemsnitligt
stabil i forhold til 2012 med et mindre fald på 0,3 procentpoint. Det er nogenlunde på linje
med den stabilitet, der blev observeret for EU28 i det samme år (-0,3 procentpoint).
Vurderingen af alle produktmarkeder var også stort set stabil i Nederlandene med en mindre,
ikke statistisk signifikant, stigning på 0,3 procentpoint i forhold til 2012. Produktmarkederne i
Nederlandene bedømmes dog mere positivt end EU28-gennemsnittet (+1,3 point).
Tjenestemarkederne i Nederlandene er faldet fra år til år (-6 point). Tjenestemarkederne er
desuden faldet med 1,3 point i forhold til EU28.
136
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Nederlandene markederne for
alkoholiske drikkevarer, bøger, blade og aviser samt alkoholfri drikkevarer. De tre lavest
placerede produktmarkeder er markederne for brugte biler, kød og kødprodukter samt tøj og
sko.
Hvis man ser på de enkelte produktmarkeder, var der visse ændringer i bedømmelserne i
forhold til 2012. De største forbedringer blev observeret for markederne for tøj og sko samt
brændstoffer. Omvendt faldt bedømmelsen af markedet for kød og kødprodukter fra år til år
som følge af et fald i tillidskomponenten for dette marked.
Markedet for brændstoffer, som bedømmes 5,4 procentpoint højere i Nederlandene end i EU
som helhed, er det produktmarked, hvor der er en betydelig forskel i forhold til EU28-
gennemsnittet. Markedet for brugte biler bedømmes også meget positivt i forhold til EU28. På
den anden side bedømmes markederne for briller og kontaktlinser samt ikt-produkter mindst
positivt i forhold til EU28-gennemsnittet.
Tjenestemarkeder126
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Nederlandene markederne for
personlige plejetjenester, kultur- og underholdningstjenester og ferieindkvartering. De tre
lavest placerede tjenestemarkeder er markederne for investeringer, pensioner og værdipapirer,
onlinespilletjenester og togtjenester. Markederne for offlinespilletjenester og
onlinespilletjenester ligger begge som nr. 27 i EU28.
Bedømmelsen af tjenestemarkederne i Nederlandene er stort set stabil i forhold til 2012. Der
blev observeret en forbedring i bedømmelserne af markedet for ferieindkvartering.
Markederne for vandforsyning, lån og kreditkort, realkredit og bankkonti bedømmes mere
negativt end i 2012.
Kun markedet for eltjenester i Nederlandene bedømmes mere positivt end EU28-
gennemsnittet. Markederne for vandforsyning og vedligeholdelsestjenester har også en god
score i forhold til EU28-gennemsnittet, men ingen af resultaterne er statistisk signifikante. På
den anden side har markederne for onlinespilletjenester (-8 point), offlinespilletjenester (-7,1)
og togtjenester (-5,6) de laveste scorer blandt tjenestemarkederne.
126
Bemærk, at det i visse medlemsstater i henhold til den nationale lovgivning kan være ulovligt at udbyde
onlinespilletjenester. Det betyder ikke nødvendigvis, at forbrugerne ikke spiller online. Derfor skal
resultaterne for dette marked fortolkes med forsigtighed.
137
138
Østrig
Generelle resultater
Generelt er de østrigske forbrugere mere positive i deres gennemsnitlige bedømmelse af
markedsresultaterne end forbrugerne i EU28 som helhed. Forskellen på 0,6 procentpoint kan
primært tilskrives produktmarkederne, hvis resultater ligger et godt stykke over resultaterne
for EU28 (+1,2). Forskellen mellem Østrig og EU28 for tjenestemarkederne er derimod ikke
statistisk signifikant. Den gennemsnitlige ændring i forhold til 2012 for alle markeder var ikke
statistisk signifikant – det samme gælder ændringerne for produktmarkederne. Det opvejes
dog af forbedringerne i bedømmelserne af tjenestemarkederne.
139
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Østrig markederne for briller og
kontaktlinser, bøger, blade og aviser samt alkoholfri drikkevarer. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for brugte biler, brændstoffer samt tøj og sko.
Østrigs markeder for briller og kontaktlinser, nye biler og små husholdningsapparater ligger
alle som nr. 2 i EU28. Markedet for fritidsprodukter ligger som nr. 3 i EU28.
Der blev registreret statistisk signifikante ændringer i forhold til 2012 for visse af de
individuelle produktmarkeder. Den eneste statistisk signifikante stigning i scorer for
markedsresultater observeres for markedet for brændstoffer. Stigningen i MPI-scoren for
markedet for brændstoffer skyldes højere scorer for komponenterne sammenlignelighed, tillid
og forventninger. Denne forbedring kan muligvis hænge sammen med den østrigske regerings
indførelse af en ny lov, som gennemfører faste priskorridorer på markedet for brændstoffer i
ferieperioder. Derudover blev der i 2011 introduceret en "brændstofberegner", som skulle
give forbrugerne mulighed for at sammenligne priserne på forskellige tankstationer. Siden da
har det været sådan, at brændstofpriserne kun må hæves én gang om dagen ved middagstid.
Derefter må tankstationerne udelukkende sænke priserne. Da disse forbedringer lader til at
virke, besluttede den østrigske regering i december 2013 at forlænge disse aktiviteter til 2016.
Markederne med det største fald i scorer er markederne for kød og kødprodukter, brød,
kornprodukter, ris og pasta samt tøj og sko. Et fald i tillidskomponenten for markedet for kød
og kødprodukter hænger sandsynligvis sammen med hestekødsskandalen, som blev dækket i
stor stil i medierne i hele Europa umiddelbart forud for feltarbejdet. Sammenligneligheden og
forventningerne for markedet for tøj og sko er faldet kraftigt, og faldet for
sammenligneligheden er statistisk signifikant.
Produktmarkederne ligger over EU28-gennemsnittet. Markederne for briller og kontaktlinser
samt nye biler bedømmes forholdsmæssigt mere positivt i Østrig end i EU28. For begge
markeder er forskellen i forhold til EU28-scoren statistisk signifikant. Forskellen i
resultaterne for markedet for briller og kontaktlinser hænger sammen med en højere score for
sammenlignelighed og en lavere andel af problemer trods en andel af klager, der ligger over
gennemsnittet. For markedet for nye biler skyldes forskellen en forbedring af
sammenligneligheden. MPI-scoren for markedet for små husholdningsapparater ligger
desuden over EU28-gennemsnittet.
Markederne for brændstoffer og receptfri medicin får de laveste scorer i forhold til EU28-
gennemsnittet. Markedet for brændstoffer får en særlig lav score i forhold til EU28-
gennemsnittet for komponenterne forventninger og tillid. For så vidt angår markedet for
receptfri medicin, observeres der en forskel for sammenlignelighed. Andre væsentlige
forskelle observeres for forventninger og klager, som ligger højere i Østrig end i EU28.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Østrig markederne for kultur- og
underholdningstjenester, personlige plejetjenester og ferieindkvartering. De tre lavest
placerede tjenestemarkeder er markederne for ejendomsmæglertjenester, investeringer,
pensioner og værdipapirer samt mobiltelefontjenester.
Østrigs marked for kultur- og underholdningstjenester ligger som nr. 2 i EU28, mens
markedet for sporvogns-, bus- og metrotjenester ligger som nr. 3. Det østrigske marked for
posttjenester ligger dog som nr. 27 i EU28.
Følgende tjenestemarkeder udviser bedre resultater end i 2012: eltjenester, togtjenester,
sporvogns-, bus- og metrotjenester, personlige plejetjenester, gastjenester og
køretøjsforsikringer. Der observeres visse forbedringer for sammenlignelighedskomponenten
140
for markederne for togtjenester og køretøjsforsikringer. For så vidt angår markedet for
eltjenester, er andelen af klager faldet. Scoren for tillid er desuden steget for dette marked.
De eneste fald (som dog ikke er statistisk signifikante) observeres for markederne for
bankkonti, private livsforsikringer og ferieindkvartering. Der observeres ændringer i
komponenten klager for disse tre markeder. For markedet for bankkonti er andelen af klager
dog faldet, mens andelen af klager for markedet for private livsforsikringer og
ferieindkvartering er steget. Andre væsentlige fald observeres for komponenten forventninger
for markederne for bankkonti og ferieindkvartering samt komponenten tillid for markedet for
private livsforsikringer.
Hvis man sammenligner med EU28-gennemsnittet, er bedømmelsen af markederne for
sporvogns-, bus- og metrotjenester samt lån og kreditkort mere positive. Sammenlignet med
EU-gennemsnittet observeres der mere positive bedømmelser for komponenterne tillid og
forventninger for markedet for sporvogns-, bus- og metrotjenester. Andelen af klager er dog
også steget. For så vidt angår markedet for togtjenester, ligger alle komponenter, bortset fra
problemer, over EU28-gennemsnittet. Det gælder også andelen af klager.
Markederne for posttjenester, mobiltelefontjenester og ejendomsmæglertjenester bedømmes
mindst positivt i forhold til EU28-gennemsnittet, men forskellen er kun statistisk signifikant
for de første to markeder.
141
Polen
Generelle resultater
Sammenlignet med 2012 forblev den samlede MPI-score for Polen stabil. Produktmarkederne
udviser et mindre fald, mens tjenestemarkederne har forbedret sig en smule. Ingen af
ændringerne er dog statistisk signifikante.
Resultaterne for forbrugermarkederne i Polen ligger gennemsnitligt under EU28-
gennemsnittet (-1,8 procentpoint). Det samme gælder både produktmarkederne (-
1,4 procentpoint) og tjenestemarkederne (-2,1 procentpoint).
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Polen markederne for bøger,
blade og aviser, briller og kontaktlinser samt store husholdningsapparater. De tre lavest
142
placerede produktmarkeder er markederne for brugte biler, kød og kødprodukter samt tøj og
sko.
Stigninger fra år til år i scorer for markedsresultater observeres for markederne for
brændstoffer og personlige plejeprodukter. Det eneste marked, hvor der er et statistisk
signifikant fald, er møbler og inventar.
Hvis man sammenligner de individuelle produktmarkeder med EU28, kan det konstateres, at
bedømmelserne af markederne for store husholdningsapparater samt bøger, blade og aviser
ligger over gennemsnittet, men at forskellene igen ikke er statistisk signifikante. Scoren for
markedet for store husholdningsapparater ligger over EU28-gennemsnittet for komponenterne
sammenlignelighed og udvalg. Markedet for bøger, blade og aviser får højere scorer end
gennemsnittet for komponenterne forventninger og klager.
Sammenlignet med EU28-gennemsnittet bedømmes markederne for kød og kødprodukter
samt brugte biler mest negativt i Polen. Begge disse markeder får også lavere scorer for tillid
og forventninger. For så vidt angår markedet for kød og kødprodukter, ligger andelen af
problemer over EU-gennemsnittet. Faldet i bedømmelserne af markedet for kød og
kødprodukter kan hænge sammen med hestekødsskandalen, som blev dækket i stor stil i
medierne i Europa forud for feltarbejdet i januar 2013.127
Tjenestemarkeder128
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Polen markederne for personlige
plejetjenester, kommercielle sportstjenester og kultur- og underholdningstjenester. De tre
lavest placerede tjenestemarkeder er markederne for togtjenester, investeringer, pensioner og
værdipapirer samt onlinespilletjenester. Markederne for pakkerejser og -ture og
onlinespilletjenester ligger begge som nr. 26 i EU28.
På individuelt niveau udviser markederne for eltjenester, gastjenester og posttjenester de
største forbedringer i forhold til 2012-resultaterne, og yderligere fire markeder har øget deres
score betydeligt i forhold til sidste år. For så vidt angår markedet for eltjenester, er scorerne
steget for komponenterne sammenlignelighed, tillid, forventninger, klager og udvalg. For så
vidt angår markedet for gastjenester, er scorerne steget for sammenlignelighed og udvalg.
De tjenestemarkeder, der udviser de største fald i scorer, er markederne for tv-abonnementer,
lån og kreditkort, pakkerejser og -ture og fastnettelefontjenester. For så vidt angår markedet
for tv-abonnementer, er komponenterne forventninger og udvalg faldet betydeligt.
Sammenligneligheden bedømmes lavere for markedet for lån og kreditkort. For markedet for
fastnettelefontjenester er scorerne faldet for sammenlignelighed og tillid kombineret med en
stigning i andelen af problemer.
Sammenlignet med EU28 er bedømmelserne for markederne for kommercielle sportstjenester,
flyselskabstjenester og mobiltelefontjenester de mest positive, men ingen af stigningerne er
statistisk signifikante. For så vidt angår markedet for kommercielle sportstjenester, er
bedømmelsen af komponenten forventninger blevet bedre. For så vidt angår markedet for
mobiltelefontjenester, er bedømmelsen af komponenterne sammenlignelighed og udvalg
blevet bedre.
Bedømmelserne af markederne for køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester,
onlinespilletjenester og togtjenester ligger under EU28-gennemsnittet. For markedet for
køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester er der forskelle for forventninger (under
127
http://ec.europa.eu/food/food/horsemeat/ 128
Bemærk, at det i visse medlemsstater i henhold til den nationale lovgivning kan være ulovligt at udbyde
onlinespilletjenester. Det betyder ikke nødvendigvis, at forbrugerne ikke spiller online. Derfor skal
resultaterne for dette marked fortolkes med forsigtighed.
143
gennemsnittet) og for andelen af problemer (over gennemsnittet). For så vidt angår markedet
for onlinespilletjenester, ligger scorerne under gennemsnittet med en forskel for
sammenlignelighed, tillid, forventninger og udvalg. For markedet for togtjenester ligger alle
komponenter under gennemsnittet.
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
46 Eltjenester 4.4* 0.5* 0.5* 0.6* -1.1 -6.4* 0.8*
47 Gastjenester 2.9* 0.5* 0.2 0.3 -2.5 -0.5 0.5*
31 Posttjenester 2.7* 0.2 0.3* 0.3* -2.8 -2.9 0
20 Ejendomsmæglertjenester 2.7* 0.2 0.3 0.3* -4.1* 14.7* 0.3
26 Bankkonti 2.6* 0.2 0.4* 0.3* -1.5 12.2* 0.2
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
32 Fastnettelefontjenester -4.5* -0.3* -0.7* -0.3 5.6* 10.9* 0
58 Lån og kreditkort -3* -0.6* -0.3 -0.1 2.8 1.7 -0.1
54 Tv-abonnementer -2.4* 0 -0.3 -0.2 6.4* 0.2 -0.2
9 Møbler og inventar -2.2* -0.2 -0.2 -0.1 3.7* 9.6* 0
40 Pakkerejser og -ture -2.2* -0.2 -0.7* 0 -0.4 6.7* -0.5*
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
42 Kommercielle sportstjenester 1.6 0.2 0.1 0.3* -1.9* 10.3* -0.3*
11 Store husholdningsapparater 1.3 0.6* -0.3* 0.2* -0.9 2 0.5*
18 Bøger, blade og aviser 1.1 0.3* -0.1 0.2* -0.8 -14.1* 0.2
53 Briller og kontaktlinser 0.9 0.4* -0.2 0.2* 1.1 -1 0.2*
19 Personlige plejeprodukter 0.8 0.5* -0.2* 0.1 0.1 20.4* 0.4*
MPISammenligne-
lighed (gns)Tillid (gns)
Forvent-
ninger (gns)
Problemer
(gns)Klager (gns) Udvalg (gns)
36 Togtjenester -9.7* -0.7* -1.5* -1.1* 7.1* 17.3*
60 Onlinespilletjenester -7.7* -0.8* -1.4* -0.8* 1 9.8* -0.9*
16 Brugte biler -7.1* -0.2 -1.5* -0.8* 3.3 13* 0.1
2 Kød og kødprodukter -6* 0.1 -1.2* -0.7* 7.3* 16.1* 0.2
23Køretøjsvedligeholdelse og
reparationstjenester-5.5* 0 -1.1* -0.6* 6.3* 8.3* -0.4*
De fem dårligste markeder
(sammenlignet med EU28-gennemsnittet)
Forskel i forhold til 2012
Forbedret mest siden 2012
Forværret mest siden 2012
Forskel i forhold til EU28
De fem bedste markeder
(sammenlignet med EU28-gennemsnittet)
144
Portugal
Generelle resultater
Portugals samlede MPI-score er forblevet stabil med en meget beskeden, ikke statistisk
signifikant, stigning på 0,2 point i forhold til 2012. Både produktmarkederne
(+0,2 procentpoint) og tjenestemarkederne (-0,3) i Portugal er stort set stabile fra år til år. De
samfundsøkonomiske og finansielle vanskeligheder, som Portugal har haft, ser ikke ud til at
have påvirket resultaterne for de undersøgte markeder i en negativ retning.
Den gennemsnitlige MPI-score for alle markederne ligger i Portugal 1,4 procentpoint under
EU28-gennemsnittet. Forskellene kan primært tilskrives tjenestemarkederne, som ligger
2,5 procentpoint under EU-gennemsnittet. Omvendt er den gennemsnitlige MPI-score for
Portugals produktmarkeder stort set på linje med scoren for EU28.
145
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Portugal markederne for bøger,
blade og aviser, brød, kornprodukter, ris og pasta samt mejeriprodukter. De tre lavest
placerede produktmarkeder er markederne for brugte biler, brændstoffer og nye biler.
Problemer med kvaliteten af eftersalgsservicen samt overholdelse af juridiske garantier eller
uoverensstemmelser i forbindelse med reparationer kan ligge bag den lave bedømmelse.
Blandt de individuelle produktmarkeder forekommer den største stigning i scorer for
markedsresultater for markederne for mejeriprodukter samt brød, kornprodukter, ris og pasta.
Markederne med det største fald i scorer er markederne for alkoholiske drikkevarer,
fritidsprodukter og brugte biler.
Markederne for frugt og grøntsager samt tøj og sko er de markeder, der får de bedste
bedømmelser i Portugal i forhold til EU-gennemsnittet, men forskellene er ikke statistisk
signifikante. Der er dog registreret forskelle mellem Portugal og EU for visse MPI-
komponenter: Markedet for frugt og grøntsager har højere scorer for sammenlignelighed og
forventninger og en lavere andel af problemer, mens markedet for tøj og sko ligger over
EU28-gennemsnittet for forventninger og udvalg. Markederne for brugte biler og
brændstoffer får de laveste bedømmelser i forhold til EU28-gennemsnittet. Disse markeder får
lavere scorer end EU som helhed for tillid og forventninger.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Portugal markederne for
personlige plejetjenester, kultur- og underholdningstjenester og ferieindkvartering. De tre
lavest placerede tjenestemarkeder er markederne for realkredit, eltjenester samt lån og
kreditkort. Markedet for kommercielle sportstjenester ligger som nr. 26 i EU28. De dårlige
resultater for markedet for realkredit kan hænge sammen med befolkningens
samfundsøkonomiske vilkår og den høje arbejdsløshed. Selv om markedet for eltjenester
stadig er et af de markeder, der klarer sig dårligst, er markedets score steget betydeligt, hvilket
kan hænge sammen med, at markedet blev liberaliseret for nylig.
På individuelt niveau er der sket de største forbedringer i forhold til 2012-resultaterne for
markederne for posttjenester, eltjenester, køretøjsudlejningstjenester og kultur- og
underholdningstjenester. For så vidt angår markederne for posttjenester og eltjenester, er
scorerne steget for sammenlignelighed og udvalg. For markedet for
køretøjsudlejningstjenester observeres der også en stigning i tillid.
Markederne med det største fald i scorer i forhold til 2012 er markederne for realkredit,
togtjenester samt lån og kreditkort. Bedømmelsen af disse markeder er faldet for
komponenterne tillid og forventninger. Markederne for togtjenester samt lån og kreditkort har
også en større andel af problemer. På markedet for realkredit observeres der desuden et fald
for sammenlignelighed.
Sammenlignet med EU28 er bedømmelserne af markederne for offlinespilletjenester,
offlinespilletjenester og mobiltelefontjenester mere positive, men forskellene i score er ikke
statistisk signifikante. Bedømmelsen af markedet for offlinespilletjenester ligger over
gennemsnittet for alle komponenter, bortset fra problemer. Bedømmelserne af markedet for
onlinespilletjenester ligger over gennemsnittet for sammenlignelighed og forventninger. For
markedet for mobiltelefontjenester observeres der en stigning i komponenterne
sammenlignelighed og forventninger, mens scoren for klager falder.
Markederne for tv-abonnementer, lån og kreditkort samt realkredit får de laveste MPI-scorer
sammenlignet med EU28. For så vidt angår markederne for lån og kreditkort samt realkredit,
ligger scorerne for tillid og forventninger under gennemsnittet. Markedet for realkredit har
146
desuden også lavere scorer for sammenlignelighed, mens markedet for tv-abonnementer har
en højere andel af problemer.
147
Rumænien
Generelle resultater
Rumæniens samlede score er forblevet stabil med en beskeden, ikke statistisk signifikant,
stigning på 0,3 procentpoint i forhold til 2012. Produktmarkederne faldt en smule, uden at der
dog var tale om en statistisk signifikant forskel, mens der observeres en statistisk signifikant
stigning for tjenestemarkederne.
Rumænien er i den laveste kvartil af alle lande med et samlet indeks for markedsresultater på
74,7. Både for produktmarkederne og for tjenestemarkederne ligger den gennemsnitlige MPI-
score et godt stykke under EU28-gennemsnittet.
148
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Rumænien markederne for bøger,
blade og aviser, nye biler og store husholdningsapparater. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for kød og kødprodukter, brugte biler samt frugt og
grøntsager.
Følgende markeder ligger alle som nr. 26 i EU28: brød, kornprodukter, ris og pasta,
mejeriprodukter, kød og kødprodukter, små husholdningsapparater, briller og kontaktlinser
samt vedligeholdelsesprodukter. Markederne for frugt og grøntsager, receptfri medicin,
alkoholfri drikkevarer, personlige plejeprodukter, møbler og inventar samt alkoholiske
drikkevarer ligger alle som nr. 27.
Blandt de individuelle produktmarkeder observeres den største stigning i scorer for
markedsresultater for markederne for tøj og sko samt bøger, blade og aviser, men ingen af
ændringerne er statistisk signifikante. De største fald i scorer observeres for markederne for
store husholdningsapparater, kød og kødprodukter samt vedligeholdelsesprodukter.
Markederne for kød og kødprodukter samt alkoholiske drikkevarer udviser en forskel med
hensyn til MPI i forhold til EU28. For så vidt angår markedet for kød og kødprodukter,
observeres der en lavere score for sammenlignelighed, tillid, forventninger, klager og udvalg.
Dette marked har også en højere andel af problemer. For markedet for alkoholiske drikkevarer
observeres der et fald i sammenlignelighed og tillid.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Rumænien markederne for
flyselskabstjenester, personlige plejetjenester og mobiltelefontjenester. De tre lavest placerede
tjenestemarkeder er markederne for realkredit, togtjenester samt lån og kreditkort.
Markederne for ferieindkvartering og køretøjsforsikringer ligger begge som nr. 26 i EU28.
Markedet for caféer, barer og restauranter ligger som nr. 27.
På individuelt niveau udviser markederne for ejendomsmæglertjenester og gastjenester de
største forbedringer i forhold til 2012. For så vidt angår disse markeder, har der været
forskelle med hensyn til scorerne for tillid. Hvad angår markedet for
ejendomsmæglertjenester, observeres der også stigninger i scoren for sammenlignelighed og
forventninger og et fald i andelen af problemer. For så vidt angår markedet for gastjenester,
observeres der en stigning i scoren for sammenlignelighed.
Det tjenestemarked, der udviser det største fald i score i forhold til 2012, er markedet for
bankkonti. Dette marked klarer sig særlig dårligt for komponenterne tillid og forventninger
med et fald fra år til år for disse komponenter.
Sammenlignet med EU28-resultaterne får markederne for mobiltelefontjenester, tv-
abonnementer og internettjenester den bedste bedømmelse. Markedet for
mobiltelefontjenester ligger da også over EU28-gennemsnittet. For dette marked observeres
der højere scorer for alle komponenter, bortset fra forventninger.
Markederne for lån og kreditkort, realkredit og togtjenester vurderes mindst positivt i forhold
til EU28-gennemsnittet. Scoren for komponenten forventninger er lavere for disse markeder.
Markederne for lån og kreditkort samt realkredit ligger også under gennemsnittet for
sammenlignelighedskomponenten. Endelig observeres der på markedet for togtjenester også
et fald i scoren for tillidskomponenten.
149
150
Slovenien
Generelle resultater
De samlede markedsresultater er en smule, men ikke statistisk signifikant, højere i Slovenien
end EU28-gennemsnittet. Sloveniens samlede score er steget med 0,7 point i forhold til 2012,
hvilket til en vis grad udligner det fald i score på 1,6 point, der blev observeret mellem 2011
og 2012. På overordnet gruppeniveau ligger scorerne for tjenestemarkederne i Slovenien over
EU28-gennemsnittet, mens scorerne for produktmarkederne ligger under gennemsnittet, uden
at der dog er tale om en statistisk signifikant forskel. Både produkt- og tjenestemarkederne i
Slovenien forbedrede sig fra år til år i forhold til 2012.
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Slovenien markederne for briller
og kontaktlinser, brændstoffer samt brød, kornprodukter, ris og pasta. De tre lavest placerede
151
produktmarkeder er markederne for brugte biler, frugt og grøntsager samt kød og
kødprodukter.
MPI-scoren for visse af Sloveniens produktmarkeder har ændret sig en smule i forhold til
2012. De produktmarkeder, der har forbedret sig mest i forhold til 2012, er markederne for
nye biler og små husholdningsapparater. Begge markeder har oplevet et fald i andelen af
klager, mens markedet for nye biler også oplevede en forbedring i scorerne for tillid,
forventninger og klager. Markedet for vedligeholdelsesprodukter udviser det største fald i
score. Der blev for markedet for vedligeholdelsesprodukter i Slovenien observeret en stigning
i forhold til 2012 i procentdelen af problemer og en lavere score for sammenlignelighed.
Når man sammenligner Sloveniens produktmarkeder med EU28-gennemsnittet, observeres de
eneste statistisk signifikante forskelle for markedet for brændstoffer (positiv forskel) og for
markedet for frugt og grøntsager (negativ). Scorerne for det slovenske marked for frugt og
grøntsager ligger under gennemsnittet for komponenterne sammenlignelighed, tillid og
forventninger.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Slovenien markederne for kultur-
og underholdningstjenester, gastjenester og flyselskabstjenester. De tre lavest placerede
markeder er markederne for investeringer, pensioner og værdipapirer, private livsforsikringer
og advokat- og revisionstjenester.
Markedet for gastjenester ligger som nr. 1 EU28, mens markedet for eltjenester ligger som
nr. 2, og markedet for togtjenester ligger som nr. 3. Markederne for private livsforsikringer
samt investeringer, pensioner og værdipapirer ligger dog som nr. 26 i EU28.
Visse af Sloveniens tjenestemarkeder har oplevet ændringer i markedsresultaterne siden 2012.
Der observeres forbedringer på markederne for køretøjsudlejningstjenester, eltjenester,
advokat- og revisionstjenester, ejendomsmæglertjenester, vandforsyning og
køretøjsvedligeholdelse. De første tre tjenestemarkeder har oplevet øget konkurrence gennem
det seneste år, hvilket har ført til lavere priser og har fået visse forbrugere til at skifte
leverandør. Der observeres fald, som ikke er statistisk signifikante, i markedsresultaterne for
markederne for posttjenester, internettjenester og mobiltelefontjenester. Når man ser på
specifikke komponenter, forbedrede markedet for køretøjsudlejningstjenester sig med hensyn
til sammenlignelighed og forventninger med en lavere andel af problemer, og scoren for
markedet for eltjenester steg for komponenterne sammenlignelighed, tillid og forventninger.
Sammenlignet med EU28-gennemsnittet observeres der højere bedømmelser for de slovenske
markeder for gastjenester, eltjenester, togtjenester, vandforsyning, køretøjsvedligeholdelse og
reparationstjenester samt sporvogns-, bus- og metrotjenester. På komponentniveau får alle
disse tjenestemarkeder, der klarer sig godt, højere scorer end EU28-gennemsnittet for
forventninger og tillid. På den anden side ligger de slovenske markeder for
investeringsprodukter og private livsforsikringer under EU28-gennemsnittet. Disse to
tjenestemarkeder, der klarer sig dårligt, har lavere scorer for sammenlignelighed, tillid og
forventninger og en højere andel af problemer.
152
153
Slovakiet
Generelle resultater
De samlede markedsresultater i Slovakiet ligger under EU28-gennemsnittet (-0,9 point). De er
faldet en smule med 0,3 point siden 2012, uden at der dog er tale om en statistisk signifikant
ændring, hvilket er en fortsættelse af den faldende tendens, der blev observeret fra 2011 til
2012. For så vidt angår produktmarkederne som helhed, er Slovakiets markedsresultater faldet
i forhold til 2012, hvilket betyder, at de slovakiske produktmarkeder på nuværende tidspunkt
ligger 2,3 point under EU28-gennemsnittet og 1,1 point under scoren for 2012. Den
gennemsnitlige MPI-score for tjenestemarkederne i Slovakiet er forholdsvis uændret siden
2012 og ligger på nuværende tidspunkt stort set på linje med EU28.
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Slovakiet markederne for bøger,
blade og aviser, briller og kontaktlinser samt fritidsprodukter. De tre lavest placerede
154
produktmarkeder er markederne for brugte biler, tøj og sko samt kød og kødprodukter.
Markedet for receptfri medicin ligger som nr. 26 i EU28. Markedet for tøj og sko ligger som
nr. 27.
Der observeres fald i scorerne i forhold til 2012 for ni markeder, mens de slovakiske
markeder for vedligeholdelsesprodukter og brændstoffer forbedrede sig. For begge markeder
observeres der højere scorer for forventninger og en lavere andel af problemer i forhold til
sidste år. Omvendt blev det største fald i resultater observeret for markederne for kød og
kødprodukter, frugt og grøntsager samt elektronikprodukter. Komponentscorerne for tillid og
forventninger er faldet for alle disse tre markeder i forhold til 2012.
Når man sammenligner produktmarkederne med EU28-gennemsnittet, klarer Slovakiet sig
bedst med hensyn til markedet for brændstoffer og dårligst med hensyn til markederne for tøj
og sko, kød og kødprodukter, frugt og grøntsager, brugte biler og receptfri medicin. Alle disse
markeder har lavere scorer for komponenterne sammenlignelighed, tillid og forventninger.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Slovakiet markederne for
personlige plejetjenester, kultur- og underholdningstjenester og fastnettelefontjenester. De tre
lavest placerede markeder er markederne for investeringer, pensioner og værdipapirer,
ejendomsmæglertjenester og vedligeholdelsestjenester.
Når man ser på Slovakiets tjenestemarkeder siden 2012, er der sket en forbedring i
resultaterne for markederne for mobiltelefontjenester samt køretøjsvedligeholdelse og
reparationstjenester. Omvendt er resultaterne for markederne for posttjenester og
fastnettelefontjenester faldet siden 2012, men ændringerne er ikke statistisk signifikante. På
komponentniveau observeres der for markedet for mobiltelefontjenester en stigning i scoren
for tillid og et fald i andelen af problemer.
Sammenlignet med tjenestemarkederne på EU28-niveau får Slovakiet en mere positiv
bedømmelse for markederne for vandforsyning, eltjenester, fastnettelefontjenester,
mobiltelefontjenester og gastjenester. Disse fem tjenestemarkeder ligger alle over EU28-
gennemsnittet for komponenterne sammenlignelighed, tillid og forventninger. Omvendt klarer
Slovakiet sig dårligst i forhold til EU28-gennemsnittet for markederne for
investeringsprodukter, ejendomsmæglertjenester og vedligeholdelsestjenester, men forskellen
er kun statistisk signifikant for det første af de tre markeder.
155
156
Finland
68.170.170.6
73.275.675.775.777.577.978.378.879.179.279.379.579.880.180.481.281.681.781.781.881.881.982.282.582.783.185.386.5
73.374.475.9
78.279.380.180.480.981.581.781.781.882.082.382.784.084.584.885.085.485.5
87.9
80.1
-1.11
1.61.5
2.8*0.61.7
2.8*2.7*1.8
0.6*4.2*-2.6*0.1-0.20.6-0.31.2-0.7
00.6
-0.71
0.50.6-0.9-0.6-0.31.6*
-0.3-1.5-0.1
-3.1*0.4-0.90.8-0.2
01.30.8-0.4
10.91.1-1.20.5-0.90.31.5-0.80.6
0.4
0.7-1.50.91.3
-2.5*-0.80.61
-1.5-2.4*
-0.6*-3.6*1.2
-3.3*0.6
-2.4*0.51.40.9-0.70.1
-3.1*-3.2*-0.4-0.10.61.2
-1.4*-1.1
-1.1-2.5*0.80.30
-2*-1.41.6-0.3-0.5
-2.2*0.2-0.70.71
0.80.3-0.1-0.41.1-1.2-0.4
-0.5*
-0.7-0.6-0.51.91.5-1
-1.3
1.8
-0.1-1.2
11.8*2.5*2.8*-1.6*
0.13.1*
2*2*0.2
1.5-0.81.6*0.3
2.3*-0.7-1.8-0.5
01.6-1.40.4*1.7*1.6*0.40.50.60.3
2.5*2.2*-0.4-0.7
-2.1*
0.7
0.1
-5.9*-4-3
3.7-0.55*2
5.5*3.53.24*3*4.8
5.3*0.92.20.6-0.26.8*-0.17.3*
11.1*5.3*5.4*3.42.9
8.6*4.1*1.91.5
3.5*
2.4-1.4-3
2.9-2.92.9-4*0
1.8*1.50.11
0.72.73.2
3.9*2.92.43.1
7.9*4.5*6.5*
2.5*
Tv-abonnementer
Mobiltelefontjenester
Internettjenester
Investeringer, pensioner og værdipapirer
Fastnettelefontjenester
Ejendomsmæglertjenester
Vedligeholdelsestjenester
Eltjenester
Private livsforsikringer
Køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
Onlinespilletjenester
Alle tjenestemarkeder
Togtjenester
Bankkonti
Caféer, barer og restauranter
Boligforsikringer
Køretøjsforsikringer
Flyselskabstjenester
Advokat- og revisionstjenester
Kommercielle sportstjenester
Vandforsyning
Realkredit
Offlinespilletjenester
Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Posttjenester
Pakkerejser og -ture
Lån og kreditkort
Køretøjsudlejningstjenester
Ferieindkvartering
Personlige plejetjenester
Kultur- og underholdningstjenester
Brugte biler
Tøj og sko
Ikt-produkter
Kød og kødprodukter
Briller og kontaktlinser
Frugt og grøntsager
Bøger, blade og aviser
Elektronikprodukter
Alle produktmarkeder
Møbler og inventar
Små husholdningsapparater
Personlige plejeprodukter
Store husholdningsapparater
Nye biler
Vedligeholdelsesprodukter
Receptfri medicin
Fritidsprodukter
Alkoholfri drikkevarer
Brød, kornprodukter, ris og pasta
Brændstoffer
Mejeriprodukter
Alkoholiske drikkevarer
Alle markeder
forventninger problemer og klager tillid sammenlignelighed 2013 - 2012
2012 - 2011
2011 - 2010
Land-EU28
MPI per market
У
С
Л
У
Г
И
С
Т
О
К
И
Generelle resultater
Den gennemsnitlige MPI-score for alle forbrugermarkeder i Finland ligger over scoren for
EU28 som helhed (+2,5 procentpoint), og det samme gælder for både produktmarkederne
(+1,8 procentpoint) og tjenestemarkederne (+3 procentpoint). Produktmarkederne stabile i
forhold til 2012, mens tjenestemarkederne forbedrede sig en smule, dog uden at der var tale
om en statistisk signifikant ændring.
MPI pr. marked
157
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Finland markederne for
alkoholiske drikkevarer, mejeriprodukter og brændstoffer. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for brugte biler, tøj og sko samt ikt-produkter.
Finlands marked for alkoholiske drikkevarer ligger som nr. 1 i EU28, mens markedet for
brændstoffer ligger som nr. 2. Markederne for mejeriprodukter og receptfri medicin ligger
desuden begge som nr. 3. Markedet for bøger, blade og aviser ligger dog som nr. 27.
På individuelt niveau ligger scorerne for markederne for brændstoffer, alkoholiske
drikkevarer, mejeriprodukter og receptfri medicin alle over EU28-gennemsnittet. Markedet
for brændstoffer ligger forholdsvis højt for komponenterne tillid og forventninger kombineret
med en forholdsvis lav andel af problemer. Dette marked får høje scorer for klager i forhold
til EU28-gennemsnittet. Markedet for alkoholiske drikkevarer får også forholdsvis høje scorer
for komponenterne tillid, forventninger og sammenlignelighed.
I Finland er det eneste produktmarked, der statistisk set ligger under EU28-gennemsnittet,
markedet for bøger, blade og aviser. Det skyldes et forholdsvis højt niveau af problemer og
lavere scorer for tillid og forventninger. Markedet for ikt-produkter er også et af de markeder,
der klarer sig dårligst i forhold til EU28-gennemsnittet, men forskellen er ikke statistisk
signifikant.
De største forbedringer for produktmarkederne i forhold til 2012 forekommer på markederne
for brændstoffer samt møbler og inventar. Ændringerne er dog ikke statistisk signifikante i
nogen af disse tilfælde. Det eneste statistisk signifikante fald i scorer for produktmarkeder i
forhold til 2012 observeres for markedet for kød og kødprodukter, hvilket skyldes en højere
andel af problemer og en lavere score for tillid. Det hænger sandsynligvis sammen med
hestekødsskandalen, som blev dækket i stor stil i medierne i hele Europa umiddelbart forud
for feltarbejdet i januar 2013.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Finland markederne for kultur- og
underholdningstjenester, personlige plejetjenester og ferieindkvartering. De tre lavest
placerede tjenestemarkeder er markederne for tv-abonnementer, mobiltelefontjenester og
internettjenester.
Finlands markeder for køretøjsudlejningstjenester og kultur- og underholdningstjenester
ligger begge som nr. 1 i EU28. Markederne for vandforsyning, realkredit, advokat- og
revisionstjenester samt lån og kreditkort ligger alle som nr. 2 i EU28, mens markedet for
offlinespilletjenester ligger som nr. 3.
På individuelt niveau ligger resultaterne for i alt 12 markeder over værdierne for EU28.
Markederne for realkredit, lån og kreditkort samt vandforsyning får de højeste scorer i forhold
til EU-gennemsnittet. For alle tre markeder ligger scorerne for komponenterne
sammenlignelighed, tillid og forventninger over EU-gennemsnittet med lavere andele af
problemer. Kun ét tjenestemarked i Finland – markedet for tv-abonnementer – fik en lavere
score end EU28-gennemsnittet. De andre markeder, hvis scorer ligger lavest i forhold til
EU28-gennemsnittet, uden at der dog er tale om en statistisk signifikant forskel, er
markederne for mobiltelefontjenester, internettjenester, fastnettelefontjenester og
flyselskabstjenester.
Sammenlignet med 2012 observeres der for tjenestemarkederne forbedringer for markederne
for fastnettelefontjenester, eltjenester, togtjenester, kultur- og underholdningstjenester og
158
private livsforsikringer. Kun for markedet for bankkonti observeres der et statistisk signifikant
fald i forhold til 2012.
159
Sverige
65.8
63.664.565.5
68.869.770.070.170.470.872.573.573.573.574.374.775.075.175.475.576.576.877.078.178.378.679.980.080.582.2
68.770.5
72.973.875.176.376.777.178.578.778.879.179.980.280.480.981.181.882.882.983.1
86.3
75.5
3.5*-1.1
0.80
0.33.9*1.50.10.42.5*
1.6*7.4*
2.2*1.2
2.4*-0.42.2*4.6*4.7*-0.23*1.21.51.6-0.10.62*
1.9*
0.8-3.2*0.60.3-0.2-0.70.2
2.4*1.3*1.4
3.2*1.61.5
3.8*-0.40.2
1.9*2.8*2*0.2
3.7*4.6*
1.5*
3.1*2.4*
-1.5-0.5
1.5-1
-1.30.9
-2.5*-1.1
0.43.5*
1.9-0.4-0.1-0.2-0.3
-2.7*2.6*1.21.30.52*
-0.4-1
1.10.1-1
0.60.91.1-0.40.40.71.40
0.7*0.92*1.30.4-0.71.20.7-0.21.51.10.8-0.41.4
0.5*
-0.3
1.60.6
2.9*1.9
3.4*0.5
2.6*
0.5*0
0.6
1.7*1.9*
0.52.6*1.20.4-1.31.5
3.1*1.50.81
2.2*2.8*-1.23.1*2.4*2.5*
13.8*2.1*2.5*0.80.61.6
2.1*2.3*3.3*1.11.5
1.10.7
1.2*
-8.2*
-5.9*-9.2*-8.5*
-4.8*-6.3*
-5.1*-0.6
-5.9*-3.6
-4*-2.7*
1.5-1.3-0.10.81
-3.4-2.2
4.8*2.1-1.7-2.5-1.1-0.3-2
-3.9*-1.1-1.2-0.8
-2.2-4.7*-2.8
-5.1*-2.1-3.2
-4.2*-3.7
-1.3*-1.4-0.8-2.1-1.7-2
-1.6-1.5-0.51.6-1.51.9
5.7*4.9*
-2.1*
Investeringer, pensioner og værdipapirer
Internettjenester
Tv-abonnementer
Mobiltelefontjenester
Vedligeholdelsestjenester
Fastnettelefontjenester
Køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester
Ejendomsmæglertjenester
Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Private livsforsikringer
Offlinespilletjenester
Alle tjenestemarkeder
Eltjenester
Onlinespilletjenester
Advokat- og revisionstjenester
Bankkonti
Lån og kreditkort
Caféer, barer og restauranter
Boligforsikringer
Realkredit
Vandforsyning
Posttjenester
Køretøjsforsikringer
Pakkerejser og -ture
Køretøjsudlejningstjenester
Flyselskabstjenester
Personlige plejetjenester
Ferieindkvartering
Kommercielle sportstjenester
Kultur- og underholdningstjenester
Brugte biler
Kød og kødprodukter
Tøj og sko
Ikt-produkter
Frugt og grøntsager
Vedligeholdelsesprodukter
Elektronikprodukter
Personlige plejeprodukter
Alle produktmarkeder
Receptfri medicin
Nye biler
Store husholdningsapparater
Små husholdningsapparater
Briller og kontaktlinser
Brød, kornprodukter, ris og pasta
Alkoholfri drikkevarer
Fritidsprodukter
Møbler og inventar
Bøger, blade og aviser
Mejeriprodukter
Brændstoffer
Alkoholiske drikkevarer
Alle markeder
forventninger problemer og klager tillid sammenlignelighed 2013 - 2012
2012 - 2011
2011 - 2010
Land-EU28
MPI pr. marked
T
J
E
N
E
S
T
E
R
P
R
O
D
U
K
T
E
R
Generelle resultater
Forbrugere i Sverige giver en lavere bedømmelse af de samlede markedsresultater end EU28-
gennemsnittet (-2,1 point). Det sker, til trods for at de samlede markedsresultater for 2013 i
Sverige er steget med 1,5 point i forhold til 2012. Hvis man ser på den gennemsnitlige MPI-
score for produktmarkederne og tjenestemarkederne, er de begge steget siden 2012
(produktmarkederne +1,3 point og tjenestemarkederne +1,6 point), men begge ligger stadig
under EU28-gennemsnittet (produktmarkederne -1,3 og tjenestemarkederne -2,7).
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Sverige markederne for
alkoholiske drikkevarer, brændstoffer og mejeriprodukter. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for brugte biler, kød og kødprodukter samt tøj og sko.
160
Markedet for alkoholiske drikkevarer ligger som nr. 3 i EU28, mens markedet for
elektronikprodukter ligger som nr. 27.
Syv markeder klarede sig bedre end i 2012, navnlig markederne for alkoholiske drikkevarer,
briller og kontaktlinser samt brændstoffer. På den anden side blev det eneste statistisk
signifikante fald i markedsresultater registreret for markedet for kød og kødprodukter.
Markederne for alkoholiske drikkevarer og brændstoffer får en højere score for forventninger
end i 2012. Markedet for kød og kødprodukter klarede sig dårligere med hensyn til tillid i
forhold til 2012, hvilket kan skyldes hestekødsskandalen, som blev dækket i stor stil i
medierne i Sverige og resten af Europa.
De produktmarkeder i Sverige, der udviser en positiv forskel i forhold til EU28-
gennemsnittet, er markederne for brændstoffer og alkoholiske drikkevarer, mens de
produktmarkeder, der klarer sig dårligst, er markederne for ikt-produkter, kød og
kødprodukter samt elektronikprodukter. Scorerne for markederne for brændstoffer og
alkoholiske drikkevarer ligger over EU28-gennemsnittet for alle komponenter, bortset fra
sammenlignelighed. Markederne for ikt-produkter og elektronikprodukter har en højere andel
af problemer i Sverige end EU28-gennemsnittet.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Sverige markederne for kultur- og
underholdningstjenester, kommercielle sportstjenester og ferieindkvartering. De tre lavest
placerede tjenestemarkeder er markederne for investeringer, pensioner og værdipapirer,
internettjenester og tv-abonnementer. Markederne for internettjenester, fastnettelefontjenester,
sporvogns-, bus- og metrotjenester samt vedligeholdelsestjenester ligger alle som nr. 26 i
EU28. Markederne for tv-abonnementer og personlige plejetjenester ligger begge som nr. 27.
Scoren for 12 af Sveriges tjenestemarkeder steg i forhold til sidste år, navnlig markederne for
eltjenester, vandforsyning og realkredit. For alle disse tre markeder steg scoren for tillid og
forventninger i forhold til 2012. Ingen tjenestemarkeder udviste statistisk signifikante fald
med hensyn til resultater, selv om markedet for tv-abonnementer faldt med 1,1 point samlet
som følge af en lavere score for sammenlignelighed og en højere andel af problemer end i
2012.
Sveriges tjenestemarkeder får generelt en lavere score end EU28-gennemsnittet, og markedet
for realkredit er det eneste tjenestemarked, der statistisk set ligger over gennemsnittet. Til
gengæld ligger MPI-scorerne for markederne for internettjenester, tv-abonnementer,
mobiltelefontjenester, togtjenester, fastnettelefontjenester, sporvogns-, bus- og metrotjenester,
investeringsprodukter, køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester, offlinespilletjenester
og personlige plejetjenester i Sverige alle under EU28-gennemsnittet. For alle disse
tjenestemarkeder ligger scoren under EU28-gennemsnittet for sammenlignelighed, og næsten
alle har lavere scorer for tillid og en højere andel af problemer og klager.
161
162
Det Forenede Kongerige
Generelle resultater
Det Forenede Kongerige ligger tæt på EU28 med hensyn til gennemsnitlige resultater for alle
forbrugermarkeder. Det Forenede Kongeriges samlede markedsresultater er faldet en smule
med 0,3 point siden 2012, men der er ikke tale om en statistisk signifikant forskel.
Bedømmelsen af Det Forenede Kongeriges produktmarkeder som helhed ligger over EU28-
gennemsnittet (+1,9 procentpoint), men er faldet med 1 point i forhold til 2012-resultaterne.
For så vidt angår Det Forenede Kongeriges tjenestemarkeder som helhed, ligger MPI-scorerne
i Det Forenede Kongerige under EU28-gennemsnittet (1 procentpoint) og er stort set stabile i
forhold til 2012.
163
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Det Forenede Kongerige
markederne for bøger, blade og aviser, receptfri medicin og fritidsprodukter. De tre lavest
placerede produktmarkeder er markederne for brugte biler, kød og kødprodukter samt nye
biler.
Markederne for fritidsprodukter og receptfri medicin ligger begge som nr. 2 i EU28.
Markederne for store husholdningsapparater, personlige plejeprodukter og
vedligeholdelsesprodukter ligger som nr. 3 i EU28.
Når man ser på Det Forenede Kongeriges produktmarkeder i forhold til 2012-scorerne, er der
sket en forbedring i resultaterne for markedet for brændstoffer. Omvendt har markederne for
kød og kødprodukter, frugt og grøntsager, personlige plejeprodukter samt brød,
kornprodukter, ris og pasta klaret sig dårligere. Resultaterne for markederne for kød og
kødprodukter samt frugt og grøntsager er begge faldet for komponenterne
sammenlignelighed, tillid og forventninger. Der observeres et særlig kraftigt fald for
tillidskomponenten for markedet for kød og kødprodukter, hvilket kan tilskrives den
omfattende mediedækning af hestekødsskandalen gennem det seneste år.
De britiske markeder, der ligger over EU28-gennemsnittet, er markederne for receptfri
medicin, tøj og sko, vedligeholdelsesprodukter og fritidsprodukter. Disse markeder ligger alle
over gennemsnittet for komponenterne sammenlignelighed, tillid og forventninger. På den
anden side ligger markedet for nye biler i Det Forenede Kongerige under EU28-
gennemsnittet, men forskellen er ikke statistisk signifikant.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Det Forenede Kongerige
markederne for personlige plejetjenester, ferieindkvartering og kultur- og
underholdningstjenester. De tre lavest placerede markeder er markederne for
ejendomsmæglertjenester, investeringer, pensioner og værdipapirer samt eltjenester.
Der er sket en forbedring af resultaterne i forhold til 2012 for Det Forenede Kongeriges
markeder for køretøjsforsikringer, vandforsyning og sporvogns-, bus- og metrotjenester. Disse
tre markeder bedømmes alle højere for komponenten tillid. De største fald i resultater
observeres for markederne for eltjenester samt caféer, barer og restauranter. De faldende
resultater for markedet for eltjenester kan afspejle forbrugernes utilfredshed med, at priserne
stiger, men at leverandørerne stadig har store overskud.
Sammenlignet med EU28-gennemsnittet er de britiske markeder, som klarer sig lidt bedre,
markederne for boligforsikringer, offlinespilletjenester og private livsforsikringer. Det
Forenede Kongerige ligger dog under EU28-gennemsnittet for markederne for gastjenester,
ejendomsmæglertjenester og posttjenester. Andelen af problemer på alle disse tre
tjenestemarkeder ligger over gennemsnittet, og markedet for gastjenester klarer sig også
dårligere med hensyn til sammenlignelighed, tillid og forventninger.
164
165
Norge
Generelle resultater
De samlede markedsresultater i Norge ligger under EU28-gennemsnittet (-2,4 point). De
samlede markedsresultater faldt med 0,3 point i forhold til 2012, men forskellen er ikke
statistisk signifikant. For så vidt angår produktmarkederne som helhed, ligger Norges score
for markedsresultater 3,1 point under EU28-gennemsnittet, men har ikke ændret sig i forhold
til 2012. Norges score for tjenestemarkederne som helhed ligger 1,9 point under EU28-
gennemsnittet og er også faldet i forhold til 2012.
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Norge markederne for
alkoholiske drikkevarer, bøger, blade og aviser samt alkoholfri drikkevarer. De tre lavest
placerede markeder er markederne for frugt og grøntsager, brugte biler samt tøj og sko.
166
Følgende norske markeder klarer sig alle dårligt i forhold til EU28: bøger, blade og aviser,
frugt og grøntsager, møbler og inventar, ikt-produkter, fritidsprodukter, store
husholdningsapparater, elektronikprodukter, små husholdningsapparater, brød, kornprodukter,
ris og pasta samt personlige plejeprodukter.
Visse produktmarkeder i Norge klarede sig bedre i forhold til 2012, navnlig markederne for
personlige plejeprodukter, receptfri medicin, alkoholiske drikkevarer og alkoholfri
drikkevarer. Omvendt oplevede markedet for brændstoffer et særlig stort fald i scoren for
forventninger, hvilket kan skyldes de kraftigt stigende brændstofpriser i Norge.
Det eneste norske produktmarked, der ligger en smule over EU28-gennemsnittet, er markedet
for alkoholiske drikkevarer. Omvendt udviser et stort antal produktmarkeder i Norge en
negativ forskel i forhold til EU som helhed. Det gælder navnlig markederne for frugt og
grøntsager, personlige plejeprodukter, ikt-produkter, brød, kornprodukter, ris og pasta samt
tøj og sko. Alle disse markeder ligger under gennemsnittet med hensyn til sammenlignelighed
og tillid og har højere andele af problemer.
Tjenestemarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Norge markederne for
ferieindkvartering, kultur- og underholdningstjenester og flyselskabstjenester. De tre lavest
placerede tjenestemarkeder er markederne for vedligeholdelsestjenester, tv-abonnementer og
investeringer, pensioner og værdipapirer. Norges markeder for kommercielle sportstjenester,
caféer, barer og restauranter, posttjenester, personlige plejetjenester og
vedligeholdelsestjenester klarer sig alle dårligt i forhold til EU28.
Visse tjenestemarkeder i Norge har forbedret sig i forhold til 2012, navnlig markederne for
ejendomsmæglertjenester og ferieindkvartering, og de største fald i resultater observeres for
markederne for posttjenester, vedligeholdelsestjenester, realkredit, køretøjsforsikringer samt
lån og kreditkort. Den lavere score for posttjenester kan være en reaktion på Posten Norges
meddelelse i januar 2013 om, at man planlægger at lukke 149 postkontorer.129
De norske tjenestemarkeder, der klarer sig bedst i forhold til EU28-gennemsnittet, er
markederne for realkredit og bankkonti. Disse to markeder har en høj score for tillid og en lav
andel af problemer. Norge ligger dog under EU28-gennemsnittet for ti tjenestemarkeder,
navnlig markederne for caféer, barer og restauranter, vedligeholdelsestjenester og
posttjenester. Disse tjenestemarkeder ligger under gennemsnittet for sammenlignelighed, og
andelen af klager ligger over gennemsnittet.
129
"Norway Post to shut down almost all post offices", hentet fra:
http://postandparcel.info/48297/news/companies/norway-post-to-shut-down-almost-all-post-offices/
167
168
Island
Generelle resultater
De samlede markedsresultater i Island ligger 4,2 point under EU28-gennemsnittet.
Resultaterne har dog forbedret sig fra år til år. Denne generelle tendens kommer til udtryk for
både produktmarkederne og tjenestemarkederne i Island: De ligger over 4 point under EU28-
gennemsnittet, men scoren for begge er steget i forhold til 2012.
Produktmarkeder
Overordnet set er de tre højest placerede produktmarkeder i Island markederne for briller og
kontaktlinser, fritidsprodukter og elektronikprodukter. De tre lavest placerede
produktmarkeder er markederne for frugt og grøntsager, kød og kødprodukter samt brugte
biler.
169
Følgende islandske markeder klarer sig dårligt i forhold til EU28: alkoholiske drikkevarer,
alkoholfri drikkevarer, nye biler, møbler og inventar, personlige plejeprodukter,
vedligeholdelsesprodukter, små husholdningsapparater, brød, kornprodukter, ris og pasta,
receptfri medicin, bøger, blade og aviser, frugt og grøntsager samt store
husholdningsapparater.
Kun ét produktmarked i Island udviser en statistisk signifikant forskel i score i forhold til
2012: MPI-scoren for markedet for brændstoffer er steget i forhold til 2012, og det samme er
tillidskomponenten.
Island er det land, der klarer sig dårligst i forhold til EU28-gennemsnittet for alle
produktmarkeder, og forskellen er statistisk signifikant for markederne for frugt og
grøntsager, kød og kødprodukter, bøger, blade og aviser, receptfri medicin samt brød,
kornprodukter, ris og pasta. Næsten alle produktmarkederne i Island har lavere scorer end
EU28-gennemsnittet for sammenlignelighed og tillid og en højere andel af klager.
Tjenestemarkeder130
Overordnet set er de tre højest placerede tjenestemarkeder i Island markederne for kultur- og
underholdningstjenester, kommercielle sportstjenester og personlige plejetjenester. De tre
lavest placerede tjenestemarkeder er markederne for realkredit, ejendomsmæglertjenester og
internettjenester.
Følgende islandske markeder klarer sig alle dårligt i forhold til EU28: realkredit,
køretøjsvedligeholdelse og reparationstjenester, ejendomsmæglertjenester, boligforsikringer,
fastnettelefontjenester, internettjenester, personlige plejetjenester, køretøjsforsikringer samt
caféer, barer og restauranter.
Flere tjenestemarkeder i Island har forbedret sig i forhold til 2012, navnlig
investeringsprodukter, fastnettelefontjenester, tv-abonnementer, køretøjsudlejningstjenester
samt lån og kreditkort. Der konstateres ingen statistisk signifikante stigninger i score i forhold
til 2012. Årsagen til, at markedet for investeringsprodukter har forbedret sig det sidste års tid,
kan være den gradvise genopretning af aktiemarkedet siden Islands sidste finanskrise. For så
vidt angår resultaterne for markedet for investeringsprodukter, er scoren for komponenterne
forventninger og tillid steget, og andelen af problemer er faldet. De forbedrede resultater for
markederne for fastnettelefontjenester og tv-abonnementer kan muligvis skyldes det stigende
udvalg af "pakkeløsninger" med konkurrencedygtige priser, hvor internetadgang i hjemmet,
fastnettelefon og tv-abonnement sælges i én enkelt pakke. Ny forskning har vist, at samling af
produkter kan bidrage til at styrke og differentiere virksomheder på samme marked og give
forbrugerne økonomiske fordele.131
Det eneste islandske tjenestemarked, der ligger en smule over EU28-gennemsnittet, er
markedet for offlinespilletjenester. Island ligger dog under EU28-gennemsnittet for
markederne for realkredit, køretøjsforsikringer, internettjenester, caféer, barer og restauranter,
fastnettelefontjenester, ejendomsmæglertjenester, bankkonti og boligforsikringer. Disse
markeder ligger alle under EU28-gennemsnittet for komponenterne sammenlignelighed, tillid
og forventninger og har højere andele af klager end gennemsnittet.
130
Bemærk, at det i visse medlemsstater i henhold til den nationale lovgivning kan være ulovligt at udbyde
onlinespilletjenester. Det betyder ikke nødvendigvis, at forbrugerne ikke spiller online. Derfor skal
resultaterne for dette marked fortolkes med forsigtighed. 131
"Analysis of the retail market for access to the public telephone network provided at a fixed location for
residential and non-residential customers", hentet fra:
http://www.pfs.is/upload/files/M1_ESA%20consultation_Appendix%20A_Public%20version.pdf.
170
171
Bilag III – Markedsbetegnelser
Markedsbetegnelse Definition
Flyselskabstjenester Flyselskaber
Alkoholiske drikkevarer * Spiritus, vin, øl (ekskl. drikkevarer indtaget på caféer, barer og restauranter)
Bøger, blade og
aviser Bøger, blade, aviser, papirvarer, tidsskrifter (ekskl. postforsendelse)
Brød, kornprodukter, ris og pasta Fødevarer – brød og kornprodukter, rismel, bagværk, pizza, pasta
Caféer, barer og restauranter Restauranter og barer, caféer, brasserier, cateringvirksomheder, takeaway-steder, pubber,
pølsevogne, natklubber, diskoteker mv.
Tøj og sko Tøj (herunder skræddersyede produkter) og sko, børnetøj, dametøj, herretøj, sportstøj, hatte,
beklædningsmaterialer, pelse, beskyttelsestøj, håndtasker og tilbehør, børnesko, damesko, herresko, sportsfodtøj mv.
Kultur- og
underholdningstjenester Teatre, biografer, museer, zoologiske haver, forlystelsesparker, billetsalg mv.
Bankkonti * Løbende konti, betalingskort
Mejeriprodukter ** Mælk, ost, yoghurt, fløde osv.
Eltjenester Elektricitet
Fastnettelefontjenester Fastnettelefontjenester, telekommunikationstjenester mv.
Frugt og grøntsager Fødevarer – frugt og grøntsager
Brændstoffer * Brændstoffer, benzin og diesel
Møbler og inventar
Polstrede møbler, ikke polstrede møbler, senge og madrasser, møbler til køkkenet,
specialfremstillede møbler, tilbehør til badeværelser, antikviteter, lædermøbler, vugger, højstole, andre børnemøbler, havemøbler, gulvbelægning (tæpper og måtter, laminat, keramik,
træ, linoleum, underlag mv.), husholdningstekstiler (sengetøj, puder, gardiner og persienner, møbeltekstiler mv.), glasvarer, bordservice og redskaber til husholdningsbrug (service,
køkkenredskaber og serveringsredskaber, glasvarer mv.)
Gastjenester Gas
Briller og kontaktlinser ** Briller, kontaktlinser, solbriller osv.
Ferieindkvartering Hoteller og anden ferieindkvartering (f.eks. bed & breakfast, vandrehjem), campingpladser
Boligforsikringer Boligforsikringer
Hus- og
havevedligeholdelsesprodukter
Produkter til vedligeholdelse og renovering af boliger, gør-det-selv-materialer (ekskl. maling
og vægbeklædninger), maling, vægbeklædninger, hegn, skure, maskinværktøj (f.eks.
boremaskiner, motorsave), ikke-elektriske redskaber, haveudstyr/-redskaber (ikke elektriske),
plæneklippere mv.
Hus- og
havevedligeholdelsestjenester
Vedligeholdelse og renovering af boliger, tagdækning, dekoratørtjenester, vvs-arbejde, montering af gulve, centralvarme (installation og service), elektrikere og elinstallation, murere,
tømrere, malere, glarmestre, isenkræmmere, gartnere, trækirurger, asfaltering og brolægning,
elementkøkkener, isolering, tyverialarmer, vægbeklædning, montering af fugtspærrer, solvarmeanlæg, tagrender, skorstensfejere, udskiftning af døre, montering af badeværelser,
svømmebassiner mv.
172
Markedsbetegnelse Definition
Ikt-produkter
Ikt-produkter, personlige computere, byg selv-computere, computertilbehør, printere og scannere, spilkonsoller, bærbare spilleapparater, computersoftware,
computersoftwareopdateringer, bærbare computere og tablets, PDA'er og smartphones,
mobiltelefoner, fastnettelefoner, modemmer, dekodere mv.
Internettjenester Internettjenester
Investeringer, pensioner og
værdipapirer Investeringer, pensioner og værdipapirer, investeringspakker, portefølje- og formueforvaltning, private pensionsordninger, handel med aktier og derivater
Store husholdningsapparater Store husholdningsapparater, elektroniske komfurer, køleskabe og frysere, vaskemaskiner,
tørretumblere, kombinerede vaske/tørremaskiner, opvaskemaskiner, varmeapparater,
radiatorer, støvsugere, mikrobølgeovne, symaskiner, bærbare varmeapparater mv.
Advokat- og revisionstjenester ** Advokater, juridisk bistand, bogholdere, skatterådgivere, revisorer mv.
Fritidsprodukter * Musikinstrumenter, legetøj, spil (ikke digitale), cd'er, dvd'er, audio- og videobånd, computer-
og videospil, hobbyartikler (f.eks. frimærker, modelbiler osv.), ekskl. cd-afspillere, dvd-
afspillere, spilkonsoller osv.
Livsforsikringer ** Private livsforsikringer, der giver en begunstiget person økonomiske fordele ved forsikringstagerens dødsfald, herunder kapitalforsikringer og livrenter
Lån og kreditkort Lån, banklån, kreditkort, butikskort, forbrugslån, revolverende kredit
Kød og kødprodukter Lammekød, kalvekød, svinekød, oksekød, fjerkrækød, gedekød, fårekød mv.
Mobiltelefontjenester Mobiltelefontjenester, telefontjenester, sms-tjenester mv.
Realkredit ** Bankvirksomhed – realkredit
Nye biler Nye biler
Receptfri medicin Håndkøbsmedicin
Alkoholfri drikkevarer* Kaffe, te, kakao, mineralvand, ikke-alkoholiske drikke, frugt- og grøntsagsjuice (ekskl.
drikkevarer indtaget på caféer, barer og restauranter)
Offlinespilletjenester*** Hasardspil og væddemål, der indebærer en økonomisk værdi, udbudt på et fysisk sted –
lotterier, kasinospil, pokerspil, bingo, sportsvæddemål (herunder hestevæddeløb og
hundevæddeløb)
Onlinespilletjenester*** Hasardspil og væddemål, der indebærer en økonomisk værdi, udbudt elektronisk eller ved hjælp af en hvilken som helst anden teknologi, f.eks. mobiltelefon eller digitalt tv – lotterier,
kasinospil, pokerspil, bingo, sportsvæddemål (herunder hestevæddeløb og hundevæddeløb)
Andre elektronikprodukter
Elektronikprodukter (ikke ikt-produkter/fritidsprodukter), dvd-afspillere/optagere, videobåndoptagere, fjernsyn, cd'er, hi-fi-medieafspillere, ikke-bærbare cd-afspillere, bærbare
radioafspillere, kameraer, videokameraer, fotografisk udstyr, cd'er (uindspillede), dvd'er
(uindspillede), audio- og videobånd (uindspillede) mv.
Pakkerejser og -ture Pakkerejser og -ture mv.
Personlige plejeprodukter Toiletartikler og elektriske apparater, kosmetik, toiletartikler (herunder bleer), parykker, hårplejeprodukter, parfume, barbermaskiner og hårtrimmere, hårtørrere, krøllejern og
stylingkamme mv.
Personlige plejetjenester * Frisører, slankeklubber/-centre, skønhedsbehandlinger, hårbehandling, skønhedsbehandling, neglepleje, spabade, saunaer, tyrkiske bade
Posttjenester Pakker, eksprespost, periodiske publikationer, udstedelse og salg af frimærker
Ejendomsmæglertjenester * Ejendomsmæglere og udlejere
173
Markedsbetegnelse Definition
Brugte biler Brugte biler
Små husholdningsapparater Små husholdningsapparater, foodprocessorer, kaffemaskiner, strygejern, brødristere, grillapparater mv.
Sports- og fritidstjenester Helseklubber og fitnesscentre, sportsanlæg, sportsinstruktører (ekskl. almennyttige
idrætsklubber eller aktiviteter, der drives af frivillige, mv.)
Togtjenester Jernbaner
Sporvogns-, bus- og
metrotjenester Sporvogns-, bus- og metrotjenester
Tv-abonnementer ** Tv-abonnementer (ikke tv-licens), kabel-tv-abonnementer, satellit-tv-abonnementer,
abonnementer på digitalt og jordbaseret tv, abonnementer på telefon/modem/internet/tv med en
løbende kontrakt (abonnement), ekskl. licensafgifter til public service-kanaler
Køretøjsforsikringer Forsikringer – transportmidler (bil, andre køretøjer, skib, fly)
Køretøjsudlejningstjenester Biludlejning, motorcykeludlejning, varevognsudlejning, udlejning af campingvogne, bådudlejning mv.
Køretøjsvedligeholdelse og
reparationstjenester Vedligeholdelse og reparation af køretøjer og andre transportmidler, værksteder eller
forhandlere på franchisebasis, uafhængige værksteder, vejhjælp mv.
Vandforsyning Vandforsyning
(*) Definitionen af disse markeder blev ændret en smule i 2011.
(**) Disse markeder er enten nye eller kan ikke sammenlignes med 2010.
(***) Disse markeder kan ikke sammenlignes med 2012.