resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · web viewi den sydlige by aden, hvor...

78
SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015 Torsdag – 19. marts 2015 - Nigeria I den nordøstlige delstat Borno har Boko Haram dræbt deres egne tvangsgifte koner, før de flygtede fra de fremrykkende nigerianske tropper tæt på byen Bama. I byen Gamboru tæt på grænsen til Cameroun blev 10 personer dræbt i går, da Boko Haram angreb byen. Torsdag – 19. marts 2015 - Libyen I byen Bir al-Ghanam, knap 100 km. sydvest for Tripoli, mistede mindst 26 soldater livet i dag under hæftige kampe. Zintan-styrker, som er loyale overfor Libyan National Army, gennemførte et bagholdsangreb på en Libya Dawn-milits, som mistede ni soldater og 13 blev såret. Mindst 17 af Zintan-soldaterne blev dræbt, og fire blev såret, da Libya Dawn besvarede ilden. Zintan-styrkerne forsøger at bekæmpet Libya Dawn, som tog magten i Tripoli i august sidste år, specielt omkring byerne Sabratha, El-Ajelat og Zawiya. Onsdag – 18. marts 2015 - Yemen I den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede fly med anti-luftskytsmissiler. Flyet havde tidligere angrebet præsidentpaladset. Det er uvist, om præsidenten var i paladset. Rivaliserende tropper har hele dagen kæmpet voldsomt i gaderne i Aden. Præsident Hadi, som i sidste måned flygtede til Aden fra hovedstaden Sanaa efter at være undsluppet husarrest under den shiamuslimske Houthi-milits, forsøger at genvinde magten i landet. Hadi støttes af Vesten og af landene ved Den Persiske Bugt. Onsdag – 18. marts 2015 - Pakistan I den lovløse Khyber-regionen på grænsen til Afghanistan blev 34 militante dræbt, da pakistansk luftvåben i dag præcisionsbombede deres tilholdssted i Tirah Valley vest for byen Peshawar. En talsmand for sikkerhedsmyndighederne oplyser, at de dræbte tilhørte den militante gruppe Tehrik-e-Taliban Pakistan og deres allierede gruppe Lashkar-e-Islam. Onsdag – 18. marts 2015 - Libyen I den nordlige by Sirte blev ni sikkerhedsfolk fra den islamiske oprørsbevægelse Libya Dawn dræbt, og seks andre såret, da militante med tilknytning til Islamisk Stat (IS) i dag gennemførte et bagholdsangreb. Tabstallene blandt de IS- militante vurderes at være tilsvarende, men er ikke oplyst. Voldsomme sammenstød mellem de to islamistiske grupperinger brød ligeledes ud i Sirte i weekenden. Konflikten i landet, der omtales som Libyens anden borgerkrig, bestod oprindeligt af den internationalt anerkendte regering, som holder til i den østlige by Tobruk, og støttes af General Khalifa Haftar’s ”Operation Dignity” på den ene side, og General National Congress, som holder til i Tripoli, og støttes af den Islamiske koalition ”Libya Dawn” på den anden side. Siden oktober 2014 har Islamisk Stat (IS) været en del af konflikten, og har siden overtaget byen Derna. Både egyptisk militær og enheder fra De forende Arabiske Emirater har på det seneste bombet såvel IS som Libya Dawn. Onsdag – 18. marts 2015 - Israel Side 1 af 78

Upload: vuanh

Post on 15-Apr-2018

217 views

Category:

Documents


4 download

TRANSCRIPT

Page 1: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Torsdag – 19. marts 2015 - Nigeria I den nordøstlige delstat Borno har Boko Haram dræbt deres egne tvangsgifte koner, før de flygtede fra de fremrykkende nigerianske tropper tæt på byen Bama. I byen Gamboru tæt på grænsen til Cameroun blev 10 personer dræbt i går, da Boko Haram angreb byen.

Torsdag – 19. marts 2015 - Libyen I byen Bir al-Ghanam, knap 100 km. sydvest for Tripoli, mistede mindst 26 soldater livet i dag under hæftige kampe. Zintan-styrker, som er loyale overfor Libyan National Army, gennemførte et bagholdsangreb på en Libya Dawn-milits, som mistede ni soldater og 13 blev såret. Mindst 17 af Zintan-soldaterne blev dræbt, og fire blev såret, da Libya Dawn besvarede ilden. Zintan-styrkerne forsøger at bekæmpet Libya Dawn, som tog magten i Tripoli i august sidste år, specielt omkring byerne Sabratha, El-Ajelat og Zawiya.

Onsdag – 18. marts 2015 - Yemen I den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede fly med anti-luftskytsmissiler. Flyet havde tidligere angrebet præsidentpaladset. Det er uvist, om præsidenten var i paladset. Rivaliserende tropper har hele dagen kæmpet voldsomt i gaderne i Aden. Præsident Hadi, som i sidste måned flygtede til Aden fra hovedstaden Sanaa efter at være undsluppet husarrest under den shiamuslimske Houthi-milits, forsøger at genvinde magten i landet. Hadi støttes af Vesten og af landene ved Den Persiske Bugt.

Onsdag – 18. marts 2015 - PakistanI den lovløse Khyber-regionen på grænsen til Afghanistan blev 34 militante dræbt, da pakistansk luftvåben i dag præcisionsbombede deres tilholdssted i Tirah Valley vest for byen Peshawar. En talsmand for sikkerhedsmyndighederne oplyser, at de dræbte tilhørte den militante gruppe Tehrik-e-Taliban Pakistan og deres allierede gruppe Lashkar-e-Islam.

Onsdag – 18. marts 2015 - Libyen I den nordlige by Sirte blev ni sikkerhedsfolk fra den islamiske oprørsbevægelse Libya Dawn dræbt, og seks andre såret, da militante med tilknytning til Islamisk Stat (IS) i dag gennemførte et bagholdsangreb. Tabstallene blandt de IS-militante vurderes at være tilsvarende, men er ikke oplyst. Voldsomme sammenstød mellem de to islamistiske grupperinger brød ligeledes ud i Sirte i weekenden.

Konflikten i landet, der omtales som Libyens anden borgerkrig, bestod oprindeligt af den internationalt anerkendte regering, som holder til i den østlige by Tobruk, og støttes af General Khalifa Haftar’s ”Operation Dignity” på den ene side, og General National Congress, som holder til i Tripoli, og støttes af den Islamiske koalition ”Libya Dawn” på den anden side.

Siden oktober 2014 har Islamisk Stat (IS) været en del af konflikten, og har siden overtaget byen Derna. Både egyptisk militær og enheder fra De forende Arabiske Emirater har på det seneste bombet såvel IS som Libya Dawn.

Onsdag – 18. marts 2015 - Israel Landets nuværende premierminister, Benjamin Netanyahu, har noget overraskende vundet gårsdagens parlamentsvalg med 30 pladser ud af 120. Oppositionspartiet Zionistisk Union, som er et centrum-venstre-parti, fik 24 mandater. Netanyahu har meldt ud, at han ønsker en samlingsregering med Zionistisk Union.

Flere eksperter påpeger, at de virkelige tabere er palæstinenserne i Israel og i de besatte områder på Vestbredden og i Gaza. Sidst i valgkampen sagde Netanyahu, at der aldrig bliver en palæstinensisk stat, altså en to-stats-løsning, i hans regeringstid. Også forholdet til USA og Europa, som har været alvorligt udfordret de senere år, menes ligesom fredsprocessen at gå en svær tid i møde.

Onsdag – 18. marts 2015 - Serbien Anklagemyndigheden har i dag anholdt syv ud af otte efterlyste personer, som er mistænkt for at have deltaget i massakren i Srebrenica i juli 1995, hvor flere end 8000 muslimske mænd og drenge mellem 16 og 60 år blev myrdet. Tidligere er den politiske leder af de bosniske-serbere, Radovan Karadzic, og den bosnisk-serbiske hærchef, Ratko Mladic, blevet anklaget i sagen.

Onsdag – 18. marts 2015 - Sverige

Side 1 af 54

Page 2: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

De Forenede Arabiske Emirater har i dag tilbagekaldt landets ambassadør, Sultan Rashed Al-Kaitoob, i Sverige. Årsagen er givetvis den samme, som fik Saudi Arabien til at gøre det samme for en uge siden, nemlig en tale, som den svenske udenrigsminister Margot Wallström holdt i den svenske rigsdag i februar. I talen beskrev Wallström med flere detaljer Saudi Arabien som et diktatur.

Onsdag – 18. marts 2015 - Tunesien I hovedstaden, Tunis, blev 19 personer dræbt, da ukendte gerningsmænd i dag angreb turister i Bardo-museet tæt på landets parlamentsbygning. Blandt de dræbte er 17 italienske, franske, polske og sydafrikanske turister, men også en civil tuneser og en tunesisk politimand. Udover de 19 ofre blev de to gerningsmænd dræbt. Landets sundhedsminister, Said Aidi, siger, at der er 38 sårede, heriblandt turister fra Frankrig, Polen, Italien, Sydafrika og Japan. Ifølge premierminister Essid har sikkerhedsstyrker indledt en politijagt for at finde to eller tre mulige medsammensvorne.

Tunesien er kendt for at være kommet godt igennem det Arabiske Forår og har for nyligt dannet en samlingsregering mellem islamiske og sekulære partier. Landet har dog gennem de senere år været plaget af mange små terrorangreb, ligesom konflikterne i nabolandene Algeriet og Libyen spiller ind. I 2013 blev de to fremtrædende oppositionspolitikere Chokri Belaid (februar) og Mohammed Brahmi (juli) dræbt.

Onsdag – 18. marts 2015 - Tyskland I Frankfurt blev mindst 94 politifolk og 350 demonstranter såret under demonstrationer arrangeret af gruppen Blockupy blot få timer før, Den Europæiske Centralbank (ECB) i dag åbnede sit nye hovedkontor. Adskillige biler, herunder syv politibiler, blev sat i brand, ligesom veje blev spærret af brændende bildæk. Blockupy demonstrerer mod overnationale finansinstitutioner som ECB, Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommissionen, men frasiger sig ansvaret for voldshandlingerne. ECB-hovedkontoret har kostet 10 mia. Kr.

Tirsdag – 17. marts 2015 - Mali To besætningsmedlemmer fra det hollandske bidrag til FN’s MINUSMA-mission blev i dag dræbt, da deres kamphelikopter styrtede ned 42 km. fra byen Gao. Piloterne forsøgte at nødlande under en træningsoperation, men det lykkedes ikke. Holland bidrager med 450 soldater, fire Apache-helikoptere og tre Chinook-helikoptere.

Tirsdag – 17. marts 2015 - Irak I Salah-il-Din provinsen blev syv selvmordsbombere i dag dræbt, da de iført sprængveste forsøgte at angribe det militære hovedkvarter vest for byen Tikrit. Sikkerhedsfolk skød og dræbte dem før de nåede frem. I Tikrit blev en officer fra antiterrorkorpset dræbt, da en improviseret vejsidebombe (IED) eksploderede. Den internationale koalition mod Islamisk Stat (IS) har det seneste døgn gennemført 17 luftangreb forskellige steder i Syrien og Irak.

Tirsdag – 17. marts 2015 - Sudan Hærledelsen oplyser i dag, at man har dræbt omkring 60 oprørere fra Sudan People's Liberation Movement (SPLM) i kampe de seneste dage i områderne Kalougy og Al-Rahmaniya. Hæren har nu kontrol over områderne. Regeringen i South Kordofan har tidligere beskyldt oprørerne for at have dræbt 40 civile og drevet 5.000 andre på flugt til Abu Jibaiha-området.

Mandag – 16. marts 2015 - Rusland Samtidigt med at USA og flere europæiske NATO-lande gennemfører en militærøvelse langs grænsen til Rusland, har præsident Vladimir Putin beordret en russisk øvelse i de arktiske områder. Den russiske øvelse involverer 38.000 soldater, 41 skibe, 15 ubåde og 110 fly. Formålet er ifølge den russiske forsvarsminister, general Sergey Shoigu, at afprøve forsvarets parathed i de arktiske områder. Putin beordrede allerede sidste år, at alle gamle militærinstallationer fra Sovjettiden skal bringes i operationel stand i løbet af 2015.

I sidste uge opsagde Rusland definitivt CFE-nedrustningsaftalen, som i første omgang blev sat i bero for 7-8 år siden. Aftalen, som i sin tid betød at både NATO og Rusland destruerede store mængder af materiel, havde ligeledes til formål, at undgå ’misforståelser’, da begge parter skulle oplyse om kommende øvelser nær grænsen. Nogle mener, at Rusland lagde aftalen på is i 2007-2008 for at lægge pres på USA med hensyn til det såkaldte Våbenskjold. Flere mener dog, at det var optakten til de annekteringer, som Rusland har gennemført de senere år – Senest mod Ukraine.

Mandag – 16. marts 2015 - Irak

Side 2 af 54

Page 3: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I Anbar oplyser militærledelsen, at man har gennemført en operation i ALbu Hayis-området, hvor 50 militante fra Islamisk Stat (IS), og tre af deres ledere, blev dræbt, ligesom mange køretøjer blev ødelagte. I Salah il-Din slog hærstyrker et angreb mod en kontrolpost i Beiji-distriktet tilbage, hvorved omkring 50 IS-militante blev dræbt. De føderale politimyndigheder i Salah-il-Din-provinsen oplyser, at man har dræbt otte terrorister, som forsøgte at snige sig ind i Al-Fatah-distriktet, ligesom man har afmonteret 511 bomber i områderne Albu-Ajil og al-Dor. Desuden har man fundet 13 hovedløse lig begravet i byen Albu Ajeel øst for Tikrit. I Ramadi blev snesevis af snigskytter dræbt under et luftangreb, da de holdt møde i al-Razi. En af de dræbte var angiveligt en kvindelig snigskytte.

Mandag – 16. marts 2015 - Iran I den Schweiziske by Lausanne melder USA og Iran, at man i dag har gjort fremskridt i atomforhandlingerne. Samtidigt mødes de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, Storbritannien, Kina, Rusland, USA og Frankrig, i Tyskland, hvor de forhandler om spørgsmålet, sammen med Tyskland. Aftalen skal give Iran lov til at berige uran med henblik på elektricitetsfremstilling, men under streng international kontrol. Til gengæld vil de internationale sanktioner mod Iran blive ophævet.

Mandag – 16. marts 2015 - Egypten En domstol i hovedstaden, Kairo, har i dag dømt 14 medlemmer af Det Muslimske Broderskab til døden, herunder bevægelsens leder, Mohamed Badie, som allerede sidste år blev dømt til døden i en anden sag. Den dom blev dog ændret til fængsel på livstid. Dagens afgørelser skal godkendes af Egyptens Stormufti.

Søndag – 15. marts 2015 - Nigeria I delstaten Benue oplyser myndighederne, at mindst 45 mennesker, herunder kvinder og børn, er blevet dræbt med macheter og automatvåben af hyrder, som angreb deres landsby ved solopgang. Striden mellem bønder og hyrder bunder i uenighed om, hvor deres dyr har lov at græsse.

Søndag – 15. marts 2015 - Afghanistan Den nationale afghanske hær (ANA) oplyser, at deres 215’ende korps i dag har dræbt 10 oprørere i Helmand-provinsen. Blandt de omkomne er lederen af Islamisk Stats ’Khorasan-provins’, Hafiz Wahidi, som afløste Mullah Abdul Rauf Khadim, der selv blev dræbt i et amerikansk luftangreb den 9. februar i år. Wahidi var angiveligt Mullah Khadims nevø.

Søndag – 15. marts 2015 - Pakistan I Punjab-provinsen blev mindst 15 mennesker dræbt, og flere end 70 såret, da to selvmordsbombere i dag angreb de kristne kirker Roman Catholic Church og Christ Church i hovedbyen Lahore, netop som søndagsgudstjenesten skulle i gang. Begge steder forsøgte politifolk på vagt at standse gerningsmanden, som derefter detonerede. Efterfølgende blev to formodet medgerningsmænd lynchet og dræbt af folkemængden. Terrorangrebet mod de kristne kirker er det værste siden angrebet på All Saints church i Peshawar i 2013. Knap to procent af landets befolkning er kristne. Jamaat-ul-Ahrar, som er en udbrydergruppe fra Tehreek-i-Taliban Pakistan, har påtaget sig ansvaret for angrebene i dag. Ifølge deres talsmand, Ehsanullah Ehsan, tilhørte selvmordsbomberne gruppen Aafia Siddiqui Brigade.

Lørdag – 14. marts 2015 - Venezuela Landets socialistiske præsident, Nicolas Maduro, har beordret National Bolivarian Armed Forces (FANB) til at gennemføre en øvelse med 80.000 soldater og 20.000 civile (partisaner). Det sker ifølge landets forsvarsminister, General Vladimir Padrino, som svar på, at USA har udnævnt landet som en trussel. Oppositionen i landet kalder det en farce og anklager Maduro for at fjerne opmærksomheden fra den omfattende økonomiske krise og skyhøje inflation.

Lørdag – 14. marts 2015 - Libyen I byen Sirte, 450 km. øst for hovedstaden Tripoli, blev 15 militante dræbt, og 10 andre såret, under de fortsatte kampe mellem General National Congress (GNC) og militante med tilknytning til Islamisk Stat (IS). Kampene er lige nu værst i områderne al-Thahir og Hrawa.

Lørdag – 14. marts 2015 - Irak Kampene om Tikrit fortsætter og er særdeles vigtige for de irakiske styrker, da en generobring af den nordirakiske by ville øge mulighederne for at nå det IS-kontrollerede Mosul, landets andenstørste by. Troppernes fremrykning besværliggøres dog af hjemmelavede bomber og snigskytter. Flere end 20.000 regeringssoldater og iransk støttede shiamuslimske militser deltager nu i den militære operation.

Side 3 af 54

Page 4: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I den østlige del af Ramadi blev fem militante fra Islamisk Stat (IS) dræbt, herunder lederen Mustafa al-Hizaimawi (a.k.a. Abu Zakariya) som angiveligt stod for at hverve nye selvmordsbombere, da de i dag kom i kamp med irakiske sikkerhedsstyrker. En af sikkerhedstjenestens bygninger nær Maqbulah-moskéen i det centrale Ramadi blev senere komplet ødelagt af en voldsom eksplosion. Her er tabstallene ukendte ligesom det er uvist, hvem der stod bag angrebet. Et andet sted i Anbar-provinsen lykkedes det for antiterrorenheder at standse et selvmordsangreb i tide, før de tre detonerede deres bilbombe. De tre militante blev dræbt, ligesom en soldat blev såret.

Fredag – 13. marts 2015 - Somalia Amerikanske myndigheder oplyser i dag, at man i ugens løb har gennemført et angreb i det sydlige Somalia, uden dog at komme med yderligere detaljer. Andre kilder oplyser, at angrebet blev udført torsdag med Predator-dronefly og Hellfire-missiler mod mål i byen Dinsoor. Angiveligt blev tre al Qaeda-medlemmer dræbt, hvoraf den ene, Adnan Garaar, menes at have været en af bagmændene til Westgate Mall terror-angrebet i Nairobi, hvor 67 omkom.

Fredag – 13. marts 2015 - Irak I den centrale del af Salah-il-Din provinsen blev en selvmordsbomber standset i tide af al Jibara-stammefolk, før han kunne detonere sin sprængvest på et gæstehus i Alam-distriktet i det østlige Tikrit. I selve Tikrit City blev to terrorister af Saudiarabisk oprindelse dræbt af sikkerhedsstyrker. Det amerikanske forsvar oplyser i dag, at koalitionen det seneste døgn har gennemført 13 luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i det nordlige og vestlige Irak.

Fredag – 13. marts 2015 - Bosnien-Herzegovina Politiet anholdte i dag tre mænd, som forsøgte at forlade Bosnien, efter et længerevarende samarbejde mellem bosnisk, hollandsk og svensk politi. I deres bil medbragte de tre, der havde kurs mod Sverige, en slags sprængladning. En af de anholdte, som alle er mellem 36 og 53 år, er en svensk statsborger fra Malmø og tidligere dømt for grov kriminalitet. En fjerde mand blev anholdt i landets hovedstad, Sarajevo. En femte person blev anholdt senere. Meget tyder på, at der ikke er tale om terror, men et igangværende opgør i det kriminelle miljø i Sverige.

Torsdag – 12. marts 2015 - Irak I Anbar-provinsen har Islamisk Stat (IS) rettet et kraftigt angreb mod byen Ramadi. Blandt andet deltog mindst 13 selvmordsbombere fra mange lande, herunder Belgien, Australien, Tjetjenien, Usbekistan, Marokko, Tunesien, Egypten og Syrien. Antallet af ofre for disse angreb er ikke oplyst. Irakiske sikkerhedsstyrker var i høj grad i stand til at slå angrebene tilbage, og nogle melder om 41 dræbte IS-militante.

Nord for byen Tikrit har IS har sprængt den strategisk vigtige al Fatha-bro. Byen og forbindelsesvejen er vigtige for den irakiske hær i forbindelse med de videre planer om at genindtage den nordlige by Mosul. IS kontrollerer dog stadig begge sider af broen.

Onsdag – 11. marts 2015 - Sverige En tiltagende diplomatisk krise har nu fået Saudi-Arabien til at hjemkalde deres ambassadør, Ibrahim bin Saad bin Ibrahim Al-Brahim, fra Sverige. I sidste uge havde Den Arabiske Liga inviteret udenrigsministre fra 22 lande til at deltage i et topmøde i Kairo. Her skulle blandt andre den svenske udenrigsminister, Margot Wallström, optræde som æresgæst og ærestaler, angiveligt som reaktion på, at Sverige har anerkendt den palæstinensiske stat. Wallström blev dog forhindret i at tale, efter Saudi-Arabien blev opmærksom på Sveriges kritik af situationen for demokrati og menneskerettigheder i landet.

Onsdag – 11. marts 2015 - Irak I Bagdad blev to civile dræbt, og otte andre såret, da en bilbombe i dag eksploderede i den nordvestlige del af hovedstaden. I Ramadi blev et ukendt antal terrorister dræbt og såret, da en bombe eksploderede mellem dem selv, netop som de var ved at sende en selvmordsbomber af sted på en mission i Zankora-området.

Vest for Tikrit blev syv snigskytter med tilknytning til Islamisk Stat (IS) dræbt, da irakiske jagerfly bombede deres tilholdssted i al Diyoum-området. Desuden blev IS-tilholdssteder i Beji bombet, og tre pansrede køretøjer ødelagt.

Side 4 af 54

Page 5: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Onsdag – 11. marts 2015 - Rusland På et møde i Grønland har de nordiske samarbejdsministre i dag besluttet, at man vil afvikle næsten alle aktiviteter under Nordisk Ministerråds informationskontorer i Nordvestrusland. Det sker som reaktion på, at Rusland for kort tid siden besluttede at give kontoret i Skt. Petersborg status af udenlandsk agent.

Beslutningen vedrører kontorerne i Skt. Petersborg og Kaliningrad samt de nuværende aktiviteter i Murmansk, Petrozavodsk og Arkhangelsk, men et minimumniveau, som ministerrådet anser for nødvendig i forhold til samarbejdsaftalen mellem Rusland og Nordisk Ministerråd, bibeholdes.

Onsdag – 11. marts 2015 - Colombia Landets præsident, Juan Manuel Santos, har i dag besluttet at indstille de væbnede styrkers bombetogter mod oprørsbevægelsen FARC (Colombias Revolutionære Væbnede Styrker) som anerkendelse af, at gruppen har overholdt deres ensidige våbenhvile, der blev annonceret den 18. december sidste år. Flere end 200.000 mennesker har mistet livet under konflikten mellem regeringen og FARC, som står på både USA’s og EU’s liste over terroristorganisationer. FARC, som blev dannet i 1964, var oprindeligt en bondebevægelse, der ønskede jordreformer.

Tirsdag – 10. marts 2015 - Afghanistan I Helmand-provinsen blev syv personer dræbt, og 23 andre såret, da en bilbombe i dag eksploderede tæt på en politistation i Bolan-kvarteret i byen Lashkar Gah. Ifølge viceguvernøren i Helmand-provinsen, Mohammad Jan Rasoolyar, var de fleste omkomne civile og flere af de sårede børn. Der er ingen oplysninger om gerningsmændenes identitet eller motiver.

Tirsdag – 10. marts 2015 - Egypten På den nordlige del af Sinai-halvøen blev 25 egyptiske politifolk såret, og en tilfældig forbipasserende civil dræbt, da en selvmordsbomber tidligt i dag angreb en politikaserne i middelhavsbyen al-Arish. Gerningsmanden kørte en tankbil fyldt med sprængstof ind gennem bagporten til kasernen, men blev standset af betjentenes skud, før han nåede frem til selve bygningerne, hvorefter sprængstoffet detonerede. Terrorgruppen Islamisk Stats Sinai Provins (Tidl. Ansar Bayt al-Maqdis) har påtaget sig ansvaret for angrebet.

I går blev to banker i Alexandria angrebet, ligesom en vagt blev dræbt foran en kirke. Disse mange små angreb udenfor Sinai den seneste tid tilskrives små uafhængige grupper af unge jihadister, som ikke har tilknytning til de store organiserede terrorbevægelser. Der er primært tale om grupper som ’Den Folkelige Modstandsbevægelse’ og ’Revolutionær Straf’. De retter ofte deres aktioner mod civile mål (f.eks. Kentucky Fried Chicken), telekommunikationselskaber (f.eks. Vodafone), banker og benzinstationer.

Mandag – 9. marts 2015 - Nigeria I den nordlige del af landet har styrker fra Chad og Niger gennem heftige kampe genvundet kontrollen over byerne Malam Fatouri og Damasak (10 km. syd for Niger), og drevet Boko Haram ud af området - En operation som Nigeria har givet tilladelse til. Uofficielt forlyder det, at 10 soldater fra Tchad er blevet dræbt, og 20 andre såret. Ligeledes mener man, at fem soldater fra Niger er dræbt, og ti andre såret, under dagens kampe. En anden kilde i militæret oplyser, at omkring 300 Boko Haram-militante har mistet livet. Desuden er snesevis af militante taget til fange, ligesom store mængder våben, ammunition og køretøjer er beslaglagt.

Mandag – 9. marts 2015 - Libyen De FN-støttede fredsforhandlinger mellem landets rivaliserende parter, som i lørdags blev sat på pause efter tre dage, skal genoptages i Marokko den 11. marts. FN’s udsending, Bernardino Leon, oplyser, at dialogen indtil videre er konstruktiv og positiv.

Landets internationalt anerkendte regering udnævnte i dag den tidligere general, Khalifa Belgacem Haftar, til generalløjtnant. Samtidigt blev generalen sværget ind som landets hærchef. Haftar, som er født i 1943, var general under oberst Muammar Gaddafis terrorregime, men flygtede i 1978 til USA. I 2011, da oprøret mod Gaddafis brød ud, returnerede han til Libyen og blev en nøgleperson i oprøret med sin egen sekulært-orienteret hær.

Mandag – 9. marts 2015 - Egypten

Side 5 af 54

Page 6: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

På den nordlige del af Sinai-halvøen blev tre egyptiske soldater dræbt, da en vejsidebombe i dag detonerede. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret, men den islamistiske gruppe Sinai Province (tidligere kendt som Ansar Bayt al-Maqdis), er kendt for at begå terror i området på grænsen til Israel og Gaza-striben. Terrorgruppen har på det seneste svoret troskab til terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS).

Mandag – 9. marts 2015 - Irak Den amerikanskledet koalition gennemførte i dag et luftangreb mod Maktab Khalid-området i det sydlige Kirkuk og dræbte 14 militante med tilknytning til Islamisk Stat (IS). I Mullah Ali-området nær ved blev fem soldater fra de irakiske sikkerhedsstyrker og de kurdidke Peshmerga-styrker dræbt, da tre bilbomber eksploderede under deres fremrykning. I Anbar-provinsen blev næstkommanderende for den irakiske hærs 1. division, oberst Wadah Mahmoud, dræbt under kampe i Karma-distriktet. I Mosul blev fem IS-militante dræbt, og seks andre såret, da deres ’bombefabrik’ på det lokale universitet eksploderede.

Søndag – 8. marts 2015 - Tjetjenien I hovedstaden, Grosnyj, har russisk politi i dag anholdt fem personer i forbindelse med drabet på oppositionspolitikeren Boris Nemtsov den 27. februar. Fire af de anholdte er etniske tjetjenere. En sjette mistænkt, den 30-årige Beslan Shavanov, som politiet også forsøgte at anholde, smed en håndgranat efter politiet, inden han tog sit eget liv. Boris Nemtsov har tidligere forsvaret satiremagasinet Charlie Hebdos ret til at trykke tegninger af profeten Muhamme, og en russisk efterretningskomité siger, at netop de holdninger kan være et motiv for drabet.

Søndag – 8. marts 2015 - Nigeria I den nordøstlige delstat Borno har soldater og fly fra nabolandene Tchad og Niger iværksat en større offensiv mod terrorgruppen Boko Haram. Oprationen, som har krævet længere tids forberedelse, kommer dagen efter, at Boko Haram sværgede troskab Islamisk Stat (IS). Ifølge en lokal radiostation er en konvoj med flere end 200 køretøjer på vej til området, hvor luftangrebene er blevet gennemført.

Søndag – 8. marts 2015 - Irak Irakiske sikkerhedsstyrker gør efter eget udsagn store fremskridt, sammen med frivillige fra ’The Public Mobilization Volunteers’, i kampagnen for at udraderer Islamisk Stat (IS). Således er Albo Ajeel-området ryddet for militante, ligesom oplandet til Diyala og Samarra er under deres kontrol. Desuden er byen Tikrit komplet omringet, og vil snart blive befriet. I den østlige del af hovedstaden, Bagdad, blev en civil person dræbt, og fire andre såret, da en bilbombe i dag eksploderede i Jamila-områdety.

Søndag – 8. marts 2015 - Egypten I landets næststørste by, Alexandria, blev en person dræbt, og ni andre såret, da en række bombeangreb i dag ramte forskellige steder: I det østlige Alexandria blev en dræbt, og fem andre såret, da den første bombe eksploderede udenfor et supermarked i Seyouf-distriktet. I det centrale Alexandria blev fire andre såret, da en bombe sprang udenfor en politistation i Harambe-bydelen. Senere afmonterede sikkerhedsstyrkerne en tredje bombe tæt på samme politistation. En fjerde bombe eksploderede efterfølgende nær ved politistationen i Bab Sharq, uden at skade nogen. I Qalyubia-provinsen, nord for Kairo, blev en politibetjent og en civil person såret, da ukendte gerningsmænd åbnede ild mod dem.

Søndag – 8. marts 2015 - Syrien Nordøst for byen Tel Abyad, på grænsen til Tyrkiet, blev mindst 30 personer dræbt, da den amerikanskledet koalition i dag bombede et olierafinaderi, som Islamisk Stat (IS) kontrollerer. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) er de omkomne både oliearbejdere og IS-militante.

Søndag – 8. marts 2015 - Mali Udenfor byen Kidal blev tre personer, herunder en soldat fra FN's fredsbevarende mission i landet (MINUSMA), dræbt, da FN-lejren tidligt i morges blev angrebet med mindst 30 raketter og granater. FN-soldaten var angiveligt fra Tchad. Yderligere otte soldater blev såret. Lejren deles af FN og franske tropper. MINUSMA-missionen, som blev oprettet af FN’s sikkerhedsråd i april 2013, består af flere end 8.000 soldater og 1.000 politifolk. I en nærliggende lejr for tuareger og arabiske nomader blev to børn dræbt, og flere andre såret, under angrebet, som er det tredje i Mali denne weekend.

Lørdag – 7. marts 2015 - Colombia I en fælles udtalelse oplyser regeringen og den venstreorienterede oprørsgruppe FARC i dag, at man nu er enige om at fjerne landminer og andre eksplosiver fra slagmarken. Det sker som et udslag af fremskridt i de

Side 6 af 54

Page 7: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

nu to år lange fredsforhandlinger i Cuba. Man er desuden blevet enige om at bede den norske organisation ’Norwegian People's Aid’ om at stå for koordineringen af rydningsprojektet.

Lørdag – 7. marts 2015 - Irak I den sydlige del af hovedstaden, Bagdad, blev seks personer såret, da en improviseret sprængladning (IED) i dag eksploderede i Baya'a-området. I det sydøstlige Bagdad blev en civil person dræbt, og seks andre såret, da en klisterbombe (AED: Adhesive Explosive Device) sat fast på en bil eksploderede nær al Baydha-biografen i al Jadida-området. Landets indenrigsministerium har desuden bekræftet, at 17 personer i dag er blevet bortført af bevæbnede gerningsmænd i Sadr city i det østlige Bagdad. I det østlige Tikrit blev fire civile dræbt, og 20 andre såret, da en selvmordsbomber i dag detonerede sin bilbombe på den travle Aqso-markedsplads i Tuz Khormatu.

I går blev en canadiske soldat angiveligt dræbt, da han på grund af misforståelse blev beskudt af kurdiske soldater. Også tre andre canadiske soldater blevet såret ved den lejlighed, da de vendte tilbage til deres base efter en mission bag fjendens linjer. Alle var ifølge canadierne en del af en specialstyrke. Canada har omkring 600 soldater udstationeret i Irak, heraf 69 specialstyrker. Desuden har Canada seks kampfly med i koalitionens luftstyrke, der bekæmper Islamisk Stat (IS). Danmark bidrager med syv F-16-fly (Kuwait) og 120 danske soldater (Irak), som træner irakiske sikkerhedsstyrker.

Lørdag – 7. marts 2015 - Egypten Myndighederne har i dag henrettet den radikale islamist Mahmoud Hassan Ramadan. Landets højesteret stadfæstede dødsdommen mod Ramadan for en måned siden, ligesom 57 andre blev idømt 15-25 års fængsel i den samme sag. Ramadan var ikke officielt medlem af det forbudte Muslimske Broderskab.

Lørdag – 7. marts 2015 - Mali I hovedstaden, Bamako, blev fem personer i dag dræbt, da to gerningsmænd angreb natklubben La Terrace i det såkaldte Hippodrome-område for udlændinge. Gerningsmændene råbte angiveligt ”Allahu Akbar” (Gud er stor på arabisk), da de flygtede. De omkomne er to udlændinge fra Frankrig og Belgien og tre maliere, heraf en politimand. Det franske offer blev skudt i baren, mens to andre blev skudt, da gerningsmændene flygtede. Til sidst blev belgieren angiveligt dræbt med en håndgranat udenfor baren. Desuden blev tre personer fra Schweiz såret. To personer er anholdt i sagen, men det er uvist, om de har forbindelse til nogen terrorbevægelse. Ifølge netavisen al-Akhbar (i Mauretanien) har den væbnede islamiske gruppe al-Mourabitoun har påtaget sig ansvaret for attentatet, der af myndighederne betegnes som et terrorangreb. Det er det første angreb rettet mod den sydligt beliggende hovedstad i nyere tid.

I den nordlige by Gao blev to unge mennesker i dag lynchet af en rasende folkemængde, netop da de skulle til at udløse fjernstyrede bomber, som de forudgående havde placeret ved en politiskole. Efterfølgende satte folk ild til ligene, alt sammen uden at FN’s militærstyrke kunne forhindre det.

I dag udnævnte FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, den danske generalmajor Michael Anker Lollesgaard til ny styrkechef for FN's fredsbevarende mission i Mali. Lollesgaard får ansvaret for 8.700 FN-soldater fra 40 lande, og bliver dermed en af de højest placerede danskere i en militær stilling i FN nogensinde, når han den 25. marts i år overtager stillingen efter generalmajor Jean Bosco Kazura fra Rwanda.

Franske styrker tilbageerobrede for to år siden kontrollen over det nordlige Mali fra islamistiske separatister med forbindelse til al-Qaeda, men oprørerne har siden fortsat deres angreb i den tidligere franske koloni. Franske styrker har siden oprustede indsatsen mod oprørerne, og har i dag flere end 3.000 soldater i Vestafrika for at bekæmpe de militante, som har tilknytning til al-Qaeda. Sidste år omkom 30 FN-soldater i missionen, som blev lanceret i 2013. Danmark bidrager med et Hercules-transportfly og stabsofficerer til missionens efterretningsenhed.

Lørdag – 7. marts 2015 - Nigeria I delstaten Borno blev 54 mennesker ifølge lokale myndigheder dræbt, og 143 andre såret, da hovedbyen, Maiduguri, i dag blev ramt af fem selvmordsbomber på fire timer. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret, men dagens mange angreb minder om Boko Harams angrebsmetoder den seneste tid. Et sted forsøgte en mand på en rickshaw at komme ind på et fiskemarked, og dræbte mindst ti personer, da han blev afvist og derefter detonerede sin bombe. Kort efter eksploderede en bilbombe ved en busstation, ligesom en militær kontrolpost blev udsat for et selvmordsangreb.

Side 7 af 54

Page 8: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Den islamistiske terrorbevægelse Boko Haram har nu, som forudset af flere eksperter, sværget absolut troskab til terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) og loyalitet til lederen Abu Bakr al-Baghdadi. Boko Haram (a.k.a. Jama’at Ahl al-Sunnah Lil Dawa Wal Jihad), som i flere år har hærget Nigeria, kæmper selv for et selvstændigt kalifat i den muslimske nordlige del af landet, hvilket har kostet omkring 12.000 mennesker livet på seks år. Boko Haram er også aktive i nabolande som Tchad, Cameroun og Niger. Den nye udmelding er kommet frem i en video på flere jihadistsider på internettet det seneste døgn. I den senere tid har flere mindre terrorgrupper i Egypten, Yemen, Libyen, Algeriet og Saudi Arabien ligeledes sværget troskab til IS.

Fredag – 6. marts 2015 - Libyen Mindst 9 vagter mistede livet, da bevæbnede militante i dag angreb al-Ghani-oliefeltet 700 kilometer sydøst for Tripoli. Otte fik skåret hovedet af, mens den sidste døde af skræk ved synet af de andres henrettelser. Senere lykkedes det lokale sikkerhedsstyrker at tilbageerobre kontrollen med område, som havde været lukket i to uger, da angrebet skete. Også oliefelterne i Mabrouk, Bahi og Dahra i Sirte har den seneste uge været under angreb, men er igen under sikkerhedsstyrkernes kontrol.

Efter fredagens angreb på et oliefelt er ni udenlandske oliearbejdere blevet bortført, herunder fire filippinere, en fra Bangladesh, en fra Ghana og en af ukendt nationalitet. Desuden savnes to europæere, en tjekke, en østriger.

Tidligere på ugen erklærede landet ’force majeure’ og lukkede 11 oliefelter i den centrale del af landet på grund af sikkerhedssituationen. Sidste måned dræbte ukendte gerningsmænd 12 personer syd for Sirte, herunder to filippinere og to ghanesere, da de stormede et andet oliefelt. De fleste blev skudt eller fik halsen skåret over.

Landets internationalt anerkendte regering med premierminister Abdullah al-Thinni i spidsen forsøger at styre landet fra de østlige provinser, mens den militante fraktion ’Libya Dawn’ har kontrolleret hovedstaden Tripoli siden sidste sommer.

FN’s Sikkerhedsråd har i går enstemmigt vedtaget at forlænge mandatet for United Nations Support Mission in Libya (UNSMIL) indtil udgangen af marts. UNSMIL har til opgave at sikre en fredelig overgang til demokrati i Libyen.

Fredag – 6. marts 2015 - Nigeria Den kvindelige amerikanske missionær, 71-årige Phyllis Sortor, som blev bortført i delstaten Kogi den 23. februar i år, er blevet løsladt i god behold. Der er ingen oplysninger om betaling af en eventuel løsesum. Sortor, som er datter af et missionærpar, voksede op i Mozambique og arbejdede selv med oprettelse af skoler, blandt andet for Fulani-hyrders børn.

Fredag – 6. marts 2015 - Kina I den sydkinesiske by Guangzhou blev ni personer såret, heraf en politibetjent, da en mand stak dem med en kniv på en togstation klokken 8.18 (lokal tid) i morges. Gerningsmanden, som blev skudt af politiet, blev efterfølgende anholdt sammen med en medgerningsmand. Deres identitet og motiv er indtil videre ukendt. Myndighederne har beskyldt separatister fra Xinjiang-regionen for at stå bag flere blodige angreb i regionen.

Fredag – 6. marts 2015 - Israel I den overvejende arabiske østlige del af hovedstaden, Jerusalem, blev fire personer i dag kvæstet, da en palæstinensisk mand påkørte dem ved et stoppested. Ulykken, som angiveligt skete forsætligt, betragtes som en terrorhandling, da bilisten efterfølgende angreb flere forbipasserende med en kniv. Gerningsmanden blev skudt og såret af en sikkerhedsvagt. Ingen af de fire personer blev alvorligt såret. Ved flere lejligheder sidste år blev menneskemængder påkørt, mens de ventede på sporvogne. Dengang blev mindst tre dræbt, og flere end 10 såret.

Fredag – 6. marts 2015 - Tyrkiet I landets største by, Istanbul, blev Umarali Kuvvatov sent i aftes skudt og dræbt på åben gade med et enkelt skud i hovedet. Politikeren Kuvvatov var leder af oppositionsbevægelsen Group 24 i nabolandet Tadsjikistan, men levede i eksil i Tyrkiet, som nægtede at udlevere ham. Tidligere har den 47-årige politiker levet i eksil i Rusland og De Forenede Arabiske Emirater, efter oppositionen i oktober 2014 blev erklæret for ekstremistisk af højesteret i Tadsjikistan. Gerningsmanden flygtede fra stedet efter attentatet og er fortsat på fri fod.

Side 8 af 54

Page 9: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Torsdag – 5. marts 2015 - Irak Det irakiske forsvarsministerium oplyser, at man har gennemført fase 1 og 2 i planen om at befri Salah-il-Din provinsen fra Islamisk Stat (IS), herunder Albu Eisa, Albu Riyash, Mubarak al-Farhan og Himreen-distriktet. Ligeledes har man sikret tilgangsvejene til Duz, Tikrit og Alam.

På vejen til Tikrit har man sammen med de frivillige delinger befriet mange landsbyer og landbrug, og står nu ved Teknisk Skole sydøst for Tikrit. Det irakiske luftvåben dræbte 12 terrorister, da man bombede flere af IS strategiske installationer. Øst for Tikrit blev en irakisk soldat dræbt, og fire andre såret, da en selvmordsbomber detonerede sin bilbombe i al Alam-distriktet.

Nord for Tikrit har IS sat ild til flere oliebrønde i forbindelse med deres tilbagetrækning. IS har desuden stormet den gamle assyriske by Nimrud i den nordlige del af landet og smadret adskillige historiske fortidsminder ved at køre en bulldozer gennem. Den fundamentalistiske bevægelse ødelagde for nyligt antikke og værdifulde kunstgenstande på et museum i byen Mosul.

Den amerikanskledet koalition har i går og i dag gennemført ni luftangreb i Irak langs den vestlige del af landet. I Syrien har koalitionen gennemført tre luftangreb og ramt en taktisk enhed og smadret fem kampstillinger tæt på Kobane. Et luftangreb i det nordvestlige Syrien har dræbt den ledende kommandør fra al-Nusra Front (al-Qaeda i Syrien), Abu Humam al-Shami. Det amerikanske forsvar afviser at have haft amerikanske fly i luften over området.

Torsdag – 5. marts 2015 - Sydkorea Den amerikanske ambassadør i landet, Mark Lippert, blev tidligt i morges skåret i ansigtet, da han blev overfaldet med en 10 tommer lang kniv. Overfaldsmanden, den 55-årige aktivist, Kim Ki-jong, som efterfølgende blev overmandet og anholdt, ville protestere mod en fælles amerikansk-sydkoreansk militærøvelse. Nabolandet Nordkorea har senere i en meddelelse givet udtryk for, at ”overfaldet var fortjent”. Ki-jong har tidligere overfaldet en japansk udsending.

Torsdag – 5. marts 2015 - Syrien I den nordlige by Aleppo, som regimet sammen med shiamuslimske militser forsøger at tilbageerobre fra Islamisk Stat (IS), blev mindst 18 civile dræbt, da regeringsstyrker i dag fra en helikopter kastede en tøndebombe mod et område i byen, hvor befolkningen samles for at købe og sælge brændstof.

Onsdag – 4. marts 2015 - Nigeria I delstaten Borno blev 73 militante fra terrorbevægelsen Boko Haram dræbt, da de forklædte som hyrder i dag forsøgte at angribe byen Konduga nær hovedbyen Maiduguri. Boko Haram var uvidende om, at de (ægte) lokale hyrder havde ordre til at holde sig væk fra bestemte græsningsområder. Det var således klart for de nigerianske tropper og bevæbnede frivillige civile, at der var tale om et større angreb, da omkring 150 hyrder dukkede op. Efter mere end seks timers kamp flygtede resten af de militante ind i skoven, hvor de blev bombet fra oven af jagerfly udsendt fra Maiduguri. En af de 73 dræbte var en selvmordsbomber i en bil fyldt med sprængstof, som han ikke nåede at detonere. Der er ingen meldinger om tab blandt soldaterne.

Det er i dag kommet frem, at en gruppe formodede Boko Haram-militante tidligt tirsdag morgen (3. marts 2015) har angrebet den lille landsby Njaba 90 km. syd for hovedbyen Maidugui i den nordøstlige delstat Borno. Et andet vidne oplyser, at angrebet skete allerede mandag morgen. Angiveligt er 45 mænd og drenge blevet myrdet. Mange fik halsen skåret over, mens de var til morgenbøn i den lokale moské. Andre blev skudt ned på gaden udenfor. Efterfølgende blev landsbyens huse brændt ned. De tre lande, Chad, Cameroun og Niger, har oprettet en fælles militærkoalition for at bekæmpe Boko Haram, der til gengæld vil oprette et islamitisk kalifat i område.

Onsdag – 4. marts 2015 - Syrien I den regimekontrollerede by Aleppo blev en snes af luftvåbnets efterretningsfolk dræbt, da al Nusra Front (al-Qaeda i Syrien) i dag gennemførte et spektakulært angreb, som blev indledt med en enorm eksplosion i en tunnel under hovedkvarteret for luftvåbnets frygtede efterretningstjeneste, Jamiat al-Zahra. Det Europæiske Middelhavs-seismologiske Center (EMSC) registrerede eksplosionen med 2,3 på Richterskalaen. De omkomne er 20 efterretningsfolk fra luftvåbnet og krigere fra de regeringsallierede Hizbollah-styrker.

Side 9 af 54

Page 10: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Al-Qaeda fortsatte angrebet andre våben, hvorefter det syriske militær satte luftstøtte ind for at bekæmpe Islamisterne, som menes at have mistet 14 militante. Omfanget af skader på bygningerne er ukendte, ligesom det står hen i det uvisse, hvem der nu har kontrol over området.

I al-Hasakah (a.k.a. al Baraka-provinsen) har IS ifølge en video, som de selv har offentliggjort, frigivet snesevis af de 150 assyriske fanger, som de bortførte for godt en uge siden i byen Tal Goran.

Tirsdag – 3. marts 2015 - Egypten I det østlige Kairo blev tre mobiltelefonkiosker i dag ødelagte ved forskellige bombeangreb i al Matarya-distriktet.

Tirsdag – 3. marts 2015 - Ukraine Tre ukrainske soldater blev dræbt, og ni andre såret, da pro-russiske separatister i dag lagde mortérild ind over deres område, på trods af den nu to uger gamle våbenhvileaftale. Lignende småangreb har fundet sted flere gange med få dages mellemrum, men ellers er kamphandlingerne i det væsentlige aftaget.

Tirsdag – 3. marts 2015 - Irak Den irakiske Hær (IA) fortsætter sit felttog mod terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS). I Jazeerat al Khalidiya-området blev snesevis af IS-militante i dag dræbt, ligesom mindst 56 militante, inklusiv flere IS-ledere, mistede livet under dagens angreb i det sydlige Tikrit. De irakiske sikkerhedsstyrker (ISF) er, sammen med delinger af frivillige, trængt ind i al-Zohour kvarteret, ligesom de har fået kontrol over al-Oja al-Jadida, begge 2 km. fra Tikrit.

ISF oplyser, at stammer fra Salah-il-Din-provinsen har opstillet et samlet regiment af frivillige. Sammen med sikkerhedstyrkerne har de frivillige befriet Himreen-distriktet, som de nu kontrollerer fuldstændigt. Ved en selvstændig operation har de frivillige dræbt tre fjendtlige snigskytter i al Aiji-området nord for Tikrit. Også landsbyen Tal Ksaiba i samme område er blevet befriet for IS-militante.

I det centrale Baquba blev tre civile dræbt, da en bombe eksploderede i Khrisan Street. I Hamdaniya har IS henrettet formanden for det juridiske råd, Hussien Hamad al-Tayi, som havde været bortført i månedsvis.

Tirsdag – 3. marts 2015 - Somalia Myndighederne oplyser, at den efterlyste somalisk-amerikanske Liban Haji Mohamed er blevet anholdt, da han forsøgte at krydse grænsen fra et al Shabaab-kontrolleret område ind i det sydlige Somalia. Den 29-årige Mohamed, der tidligere har været taxa-chauffør i Virginia, USA, kom på FBI’s Most Wanted Terrorists liste i januar i år. Ifølge de amerikanske myndigheder forlod han USA i juli 2012 for at kæmpe sammen med al Qaeda i Somalia. Mohamed bliver næppe udleveret, da USA og Somalia ikke har en udleveringsaftale.

Tirsdag – 3. marts 2015 - Niger I Diffa-regionen blev to lokale fiskere dræbt, da en gruppe Boko Haram-militante i dag angreb deres landsby i Bosso-distriktet på grænsen til Nigeria. Efterfølgende blev hele landsbyen nedbrændt. De militante har desuden ødelagt flere mobiltelefoninstallationer i området Maine-Soroa omkring 150 km. vest for Bosso.

Mandag – 2. marts 2015 - Egypten I hovedstaden, Kairo, blev to civile i dag dræbt, og ni andre personer såret, da en bombe eksploderede under en bil udenfor Højesterets bygning. Den offentlige anklager, som var på sit kontor i bygningen, blev ikke såret, men inspicerede senere gerningsstedet. To andre køretøjer blev skadet ved angrebet. I oktober sidste år blev 12 personer såret ved en lignende hændelse samme sted.

Senere i dag eksploderede en anden bombe tæt på en brandstation i Heliopolis, en forstad til Kairo. En tredje bombe, ligeledes hjemmelavet, eksploderede kort efter ved en politistation i Maadi, en anden forstad til hovedstaden. Ingen personer kom til skade ved de to terrorangreb, men flere køretøjer blev ødelagte.

Selvom de mest alvorlige terrorangreb rammer den fjerntliggende men strategisk vigtige Sinai Halvø, plages Kairo i stigende grad af små hjemmelavede bomber. Senest blev en person dræbt, og fem andre såret, da en serie af mindre kraftige bomber sprængtes i Kairo torsdag i sidste uge.

Mandag – 2. marts 2015 - Bangladesh

Side 10 af 54

Page 11: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Styrker fra politiets anti-terrorenhed har anholdt en person, Farabi Shafiur Rahman, mistænkt for mordet på den amerikanske blogger, Avijit Roy, som for tre dage siden blev hakket til døde i hovedstaden Dhaka. Rahman har tidligere været anholdt for sin forbindelse til Hizb-ut-Tahrir.

Mandag – 2. marts 2015 - Sverige I Nyköping lidt uden for Stockholm omkom to personer, da en eksplosion ved 16-tiden i dag raserede en lejlighed i en beboelsesejendom. Den ene blev dræbt på stedet, mens den anden omkom senere på hospitalet. Svensk politi mener, at der ligger en forbrydelse bag, men det er uvist, om der er tale om terror.

Mandag – 2. marts 2015 - Palæstina En talsmand for Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), Mohammed Shtayyeh, oplyste i dag, at palæstinenserne vil indklage Israel for Den Internationale Straffedomstol (ICC), når det palæstinensiske selvstyre formelt bliver medlem af ICC den 1. april i år. Krigen i Gaza sidste sommer og de fortsatte udvidelser af de ulovlige bosættelser bliver nævnt som anklagepunkter.

Allerede i januar meddelte ICC, at domstolen ville tage hul på de indledende undersøgelser af Israels handlinger siden juni sidste år, herunder krigen i Gaza, hvor omkring 2200 palæstinensere blev dræbt, heraf størstedelen civile. På israelsk side blev 73 (de fleste soldater) dræbt.

Israel har reageret vredt på palæstinensernes optagelse som medlemsstat ved straffedomstolen i Haag, og tilbageholder nu skat for mange millioner dollars. Pengene opkræves af Israel på vegne af det palæstinensiske selvstyre i Ramallah, og skulle have været udbetalt til lønninger og lignende.

Den syv uger lange krig sidste sommer ødelagde mindst 16.000 huse og beskadigede 133.000 andre boliger, ligesom 200 skoler og mange sundhedsklinikker blev ødelagt af bomberne. I dag lever mindst 100.000 palæstinensere, halvdelen af dem børn, stadig uden tag over hovedet i Gaza, og uden adgang til rindende vand.

Søndag – 1. marts 2015 - Hongkong Gadekampene mellem ordensmagten og cirka 400 reformkrævende demonstranter førte i dag til 36 anholdelser (af 13 til 74-årige) i bydelen Yuen Long. Demonstranterne kræver blandt andet løsrivelse fra Kina.

Søndag – 1. marts 2015 - Syrien Forskellige politiske og militære oppositionsgrupper i og omkring byen Aleppo har i dag afvist den plan om midlertidig våbenhvile, som FN's særlige udsending i Syrien, den svensk-italienske diplomat Staffan de Mistura, har fremlagt med henblik på at få de stridende parter til at indgå våbenhvile og åbne for nødhjælp. Oppositionen afviser i en skriftlig udtalelse at mødes de Mistura om en delvis løsning, men kræver præsident Bashar al-Assad og hans ledelses afgang. Desuden skal krigsforbrydere retsforfølges, siger oprørerne.

Søndag – 1. marts 2015 - Irak Den irakiske hær (IA) har i dag, sammen med adskillige shia-muslimske militser, påbegyndt den længe ventet offensiv mod Islamisk Stat (IS). Felttoget, som blev skudt i gang af premierminister Haidar al-Abadi, mobiliserer omkring 30.000 mand. Specielt den IS-kontrollerede by Tikrit forventes at blive befriet. IS er tidligere blevet trængt væk fra hovedstaden, Bagdad, den østlige Diyala-provins og de kurdiske områder i nord. Men IS står stadig stærkt i den vestlige Anbar-provins og som sagt i Salahuddin, som nu står for tur.

Søndag – 1. marts 2015 - Nordkorea Sidst på dagen (tidligt mandag lokal tid) affyrede Nordkorea to missiler fra østkysten ud over havet, samtidigt med at landet højlydt protesterede mod den årlige militærøvelse, som Sydkorea og USA var ved at starte. Begge missiler faldt i havet efter at have fløjet 490 km. uden at have ramt noget.

Lørdag – 28. februar 2015 - Somalia I hovedstaden, Mogadishu, eksploderede en bil, da politiet efter en biljagt bragte køretøjet til standsning ved en blokade. To personer blev dræbt, og fire andre blev såret, heraf to betjente. Årsagen til eksplosionen er ikke fastslået. Politiet jager aktivt medlemmer af terrorbevægelsen al-Shabaab på vejene i hele landet.

Lørdag – 28. februar 2015 - Nigeria

Side 11 af 54

Page 12: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I Maiduguri blev tre personer dræbt, da en kvindelig selvmordsbomber i dag forsøgte at komme med en bus. Den ene dræbte var en medgerningsmand, mens to andre var tilfældige civile.

Lørdag – 28. februar 2015 - Irak I det sydlige Bagdad blev tre personer sidst på aftenen såret, da en mortérgranat slog ned i Dora-området. I det vestlige Anbar blev to personer dræbt, og ni andre såret, da Islamisk Stat (IS) angreb Baghdadi-distriktet med mortérer. I Tikrit blev fire militante med forbindelse til IS dræbt, og to andre såret, da den irakiske hær bombede deres tilholdssted i bydelen Albo-Abed.

I Balad Ruz 70 km. nord for hovedstaden, Bagdad, blev mindst 15 civile dræbt, og 53 andre såret, da flere bomber detonerede på en travl markedsplads. Senere blev 16 shiamuslimske krigere dræbt, og 31 andre såret, da to selvmordsbilbombere angreb deres kontrolpost i byen Samarra, som længe har været omringet og beskudt af IS. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret for angrebene.

Belgiske myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureau AFP, at man snarest vil sende 35 soldater til Irak på en seksmåneders turnus, hvor de skal bidrage til træningen af irakiske soldater.

Lørdag – 28. februar 2015 - Tyskland I Bremen har politiet hævet sikkerhedsniveauet og sendt svært bevæbnede betjente på gaden. Det sker på grund af informationer fra centrale myndigheder om en konkret trussel fra islamistiske ekstremister i byen. I byen Braunschweig blev et karneval tilsvarende aflyst for mindre end to uger siden.

Lørdag – 28. februar 2015 - Egypten En domstol har i dag besluttet at sætte hele den palæstinensiske gruppe Hamas på listen over terrororganisationer. Allerede den 31. januar i år blev Hamas' væbnede fløj, Al-Qassam Brigaden, føjet til Egyptens terrorliste gennem en domstolsbeslutning.

Lederen af Det Muslimske Broderskab, Mohammed Badie, blev i dag idømt fængsel på livstid for tilskyndelse til drab på anti-islamistiske demonstranter i 2013. Ved den konkrete episode blev ni anti-islamistiske demonstranter dræbt, da medlemmer af Det Muslimske Broderskab skød tilbage under et angreb med brandbomber mod deres hovedkvarter i hovedstaden, Kairo. Desuden er to af Badies viceledere og den tidligere formand for Egyptens parlament, Saad al-Katatni, blevet dømt i sagen.

Fredag – 27. februar 2015 - Somalia I hovedstaden, Mogadishu, blev to personer i dag dræbt, og to andre kvæstet, da en fjernbetjent bombe fik deres bil til at eksplodere. Bilens ejer, som arbejder i sikkerhedstjenesten, var ikke med i bilen, men regnes for at have været målet med angrebet. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret, men terrorgruppen al-Shabaab har tidligere anvendt fjernstyret bomber til drab på regeringsansatte.

Fredag – 27. februar 2015 - Irak I Salah il Din-provinsen blev et barn i dag dræbt, og fem andre personer såret, af en snigskytte i Sayid Ghraib-området i Dijial-distriktet. I Anbar-provinsen blev 13 militante med forbindelse til Islamisk Stat (IS) i dag dræbt af sikkerhedsstyrker, heraf tre i Fallujah og 10 andre i det centrale Ramadi.

Fredag – 27. februar 2015 - Rusland I Moskva blev den 55-årige oppositionsleder, Boris Nemtsov, sidst på dagen skudt og dræbt af ukendte gerningsmænd på åben gade nær ved Kreml. Nemtsov, der tidligere både har været guvernør og vicepremierminister, var en af præsident Putins største kritikere. Det er kendt, at Nemtsov i de kommende dage ville fremlægge beviser for Ruslands organiserede deltagelse i krigen i Ukraine og annekteringen af Krim sidste år. Putin selv fordømmer drabet på oppositionslederen.

Flere kritikere af Putin og hans styre har mistet livet de senere år: * Den 9. juli 2004 blev Paul Klebnikov, chefredaktør på en russisk pendant til Forbes Magazine, skudt og dræbt, efter han havde skrevet en artikel om de 100 rigeste oligarker i Rusland og var ved at kortlægge et netværk af hvidvaskning af penge. * Den 7. oktober 2006 bliver en af Putins hårdeste kritikere, Anna Politkovskaya, dræbt af fire skud i opgangen til sit hjem i Moskva, efter at have modtaget adskillige trusler og var blevet tilrådet at forlade landet. Sidste år blev fem mænd dømt for mordet. * Den 22. november 2006 dør den tidligere KGB-agent Aleksandr Litvinenko på et hospital i London efter forgiftning med den radioaktive isotop polonium-210. Litvinenko beskyldte præsident Putin for at have bestilt drabet på Anna Politkovskaya. To uger tidligere, efter et møde med to

Side 12 af 54

Page 13: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

tidligere kollegaer fra KGB på Millennium Hotel i London, blev Litvinenko syg og senere indlagt. Storbritannien bad i 2007 – uden held - om at få den tidligere KGB-agent Andrey Lugovoy udleveret i forbindelse med mordet på Litvinenko. * Den 15. juli 2009 blev Natalya Estemirova, kritiker af det russiskvenlige styre i Tjetjenien, bortført fra sit hjem og myrdet i den tjetjenske hovedstad Grozny. Den tjetjenske oprører Alkhazur Bashayev blev senere fundet skyldig i mordet af efterforskerne, hvilket kritikere anser som utroværdigt.

Fredag – 27. februar 2015 - Bangladesh I hovedstaden, Dhaka, blev den 44-årige amerikanske statsborger Avijit Roy, som har grundlagt internetbloggen Mukto-Mona (Frit sind), i dag dræbt af ukendte gerningsmænd. Roy og hans kone blev angrebet med macheter på vej hjem fra en bogmesse. Konen overlevede, men fik alvorlige kvæstelser. For to år siden blev en anden blogger ligeledes dræbt. Yderliggående islamistiske grupper i Bangladesh forlanger, at ateistiske bloggere bliver henrettet offentligt. Avijit Roy havde modtaget adskillige trusler fra islamister, allerede før han ankom til Bangladesh den 16. februar i år.

Fredag – 27. februar 2015 - Egypten I hovedstaden, Kairo, blev en person dræbt, og fem andre såret, da en serie af fem bomber i går eksploderede forskellige steder. I Imbaba-distriktet blev en civil dræbt og to andre såret, da en bombe eksploderede ved en restaurant i et beboelseskvarter. I Alwaraq-distriktet, tæt på Imbaba, blev fem politifolk såret, da en anden bombe eksploderede tæt på deres politistation. I samme distrikt var Alaa Aly Mohamed, en rengøringsmedarbejder på en tankstation, tæt på at miste livet, da han fandt en rød og en sort sportstaske. Efter at have åbent taskerne, og fundet en tidsindstillet bombe, alarmerede han myndighederne. I det nærliggende middelklassekvarter, Mohandeseen, eksploderede yderligere tre mindre bomber. Ingen personer blev skadet, men en mobiltelefonbutik blev ødelagt.

Torsdag – 26. februar 2015 - Nigeria I delstaten Borno blev mindst 19 personer dræbt, da formodede Boko Haram-militante i dag slog til mod en busterminal i byen Biu. Efter den første selvmordsbomber havde detoneret, forsøgte yderligere en gerningsmand at gøre det samme udenfor terminalen, men blev standset og gennembanket af en ophidset menneskemængde. Senere på dagen gennemførte to andre gerningsmænd et angreb mod et parkeringsområde i byen Jos, hvorefter de stak af fra stedet. Et ukendt antal personer menes omkomne der.

Torsdag – 26. februar 2015 - USA I New York Federal Court blev den nu 52-årige Khalid al-Fawwaz i dag fundet skyldig i fire anklager i forbindelse med de to terrorangreb mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998. Al-Fawwaz, som nu kan se frem til en livstidsdom, blev anholdt i London, England, i 1998, men først udleveret til USA i 2012 efter en langvarig retssag. Han skulle oprindeligt have været for retten sammen med to andre i samme sag, nemlig libyeren Abu Anas al-Liby (a.k.a. Nazih al-Ragye) og egypteren Adel Abdul Bary. Al-Liby døde i politiets varetægt sidste måned efter længere tids sygdom, og Bary erklærede sig skyldig i september sidste år og blev idømt 25 års fængsel. 224 personer blev dræbt, og flere end 4.000 andre blev såret, under de to næsten samtidige angreb den 7. august 1998.

Torsdag – 26. februar 2015 - Afghanistan I hovedstaden, Kabul, blev en tyrkisk soldat og en afghansk civil dræbt, da en selvmordsbomber i en lastbil detonerede. Selvmordsangrebet, der skulle have været rettet mod en amerikansk militærkolonne, ramte i stedet en bil med sikkerhedsfolk for den tyrkiske diplomat Ismail Aramaz. Taliban har påtaget sig ansvaret, og beklager fejlen.

Torsdag – 26. februar 2015 - Irak I Mosuls historiske museum og i udgravninger ved oldtidsbyen Nineveh har Islamisk Stat (IS) i dag smadret assyrisk oldtidskunst, som regnes for at være op mod 3000 år gammelt. Det ses på en video, som gruppen har lagt på Internettet.

I det sydlige Bagdad blev en person dræbt, og fem andre såret, da en bilbombe i dag eksploderede tæt på retsbygningen i Mahmoudiya-distriktet

Onsdag – 25. februar 2015 - USA I New York har FBI anholdt tre mænd fra Kasakhstan (19 år) og fra Usbekistan (24 og 30 år). Den 19-årige er mistænkt for at ville slutte sig til Islamisk Stat (IS) i Syrien. Den 30-årig er anholdt for at have finansieret

Side 13 af 54

Page 14: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

den 19-åriges jihadistplaner. Den 24-årige har angiveligt tilbudt at dræbe USA's præsident, Barack Obama, hvis IS ønskede det. Alle tre bliver desuden sigtet for at yde støtte til en udenlandsk terrororganisation og risikerer op til 15 års fængsel.

Onsdag – 25. februar 2015 - IrakDen amerikanskledet koalition fortsætter bombadementet af Islamisk Stats stillinger. I den vestlige Anbar-provins er snesevis af IS-militante dræbt siden i går under disse angreb i Heet-distriktet. I Bagdad blev en selvmordsbomber i dag skudt og dræbt af sikkerhedsstyrker, inden han kunne nå at detonere tæt på Qasim Abo al-Kas populære restaurant i Adhamiya-området. I Babel-provinsen blev tre terrorister med tilknytning til IS dræbt, da sikkerhedsstyrker i dag lokkede dem i et bagholdsangreb. Ifølge generalløjtnant Riyadh al-Khekani ved politiet i Babel blev de militante forhindret i at detonere en bilbombe, som efterfølgende blev afmonteret sikkert. I det sydlige Fallujah blev ti børn i dag alvorligt kvæstet, da IS lagde mortérild ind over området.

Onsdag – 25. februar 2015 - Somalia USA har besluttet at styrke de diplomatiske forbindelser med landet, som efter 24 års pause blev genetableret i 2013. Derfor har præsident Barack Obama udnævnt Katherine Dhanani til stillingen som ambassadør i Somalia. Senatet skal nu godkende udnævnelsen. I den centralt beliggende by Guricel blev 15 mennesker dræbt, og mindst 20 andre såret, da regeringsstyrker i dag kom i kamp med den moderate islamiske Sufi-sekt ’Ahlusunah Wal Jamaa’. Kampene, som har eskaleret siden i går, foregik samtidigt med, at en fredskomité bestående af stammens ældre og nogle forretningsfolk forsøgte at forhandle en fredsaftale.

Onsdag – 25. februar 2015 - Syrien I den nordøstlige del af landet er mange assyriske kristne, herunder både ældre mennesker og kvinder, blevet bortført af Islamisk Stat (IS) de seneste dage. Ifølge Bassam Ishak, præsident for Syriens Nationale Koalition (SNC), skal tallet nu ligge omkring 150 civile, som er bortført fra landsbyer, nær den kurdisk kontrolleret hovedby Hasaka.

I Irak har IS desuden bortført op imod 100 sunnimuslimer (som dem selv) i området ved byen Tikrit, omkring 150 kilometer nord for hovedstaden Bagdad. I sidste uge bortførte IS 56 mænd, som beskyldes for at høre til en regeringsstøttet milits, og i denne uge bortførte IS 42 sunnimuslimer fra en landsby.

Formålet skulle angiveligt være at modgå en længe ventet offensiv fra det irakiske militær, som oplyser, at der er op mod 2.000 militsfolk i området, som skal deltage i den ventede aktion mod Islamisk Stat.

Tirsdag – 24. februar 2015 - Irak I hovedstaden, Bagdad, er op imod 40 personer i dag blevet dræbt i en serie af bomber. I Jisr Diyala-distriktet kostede et dobbelt bombeangreb alene 24 personer livet. Tre politifolk omkom, da de forsøgte at evakuere området efter den første bombe, hvorefter yderligere en bombe eksploderede.

Tirsdag – 24. februar 2015 - Syrien I Al Hasakah-provinsen er mindst 90 assyriske kristne i dag blevet bortført fra landsbyen Tel Hmar. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) står Islamisk Stat (IS) bag bortførelsen. Østens Assyriske Kirke, som stammer fra Mesopotamien (det nuværende Irak og sydlige Tyrkiet), blev grundlagt allerede midt i det første århundrede af apostlen Thomas.

Tirsdag – 24. februar 2015 - Yemen Frankrigs udenrigsministerium og præsident François Hollande oplyser i dag, at en 30-årig fransk kvinde, der arbejder for Verdensbanken, er blevet bortført i Yemens hovedstad, Sanaa, sammen med hendes chauffør. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret for bortførelsen.

Tirsdag – 24. februar 2015 - Nigeria I den nordlige del af landet har to terrorangreb tilsammen kostet mindst 36 personer livet i dag. I Potiskum sprang en selvmordsbomber ind i en bus og detonerede, hvilket kostede 26 livet. Ifølge nogle vidner var gerningsmanden en ung kvinde, mens andre oplyser, at det var en voksen mand. I byen Kano kørte to selvmordsbombere deres bil med sprængstof ind i en stor busterminal og detonerede, hvilket dræbte 10. Endnu har ingen taget ansvaret, men præsident Goodluck Jonathan beskylder Boko Haram for angrebene.

Side 14 af 54

Page 15: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I delstaten Kogi blev den kvindelige amerikanske missionær Phyllis Sortor i går bortført af fem bevæbnede mænd. Der er givetvis tale om simple kriminelle, som allerede har krævet 300.000 dollars i løsepenge. Det kan dog ikke udelukkes, at der er tale om en udbrydergruppe af Boko Haram, der ellers operere i en anden del af landet.

Mandag – 23. februar 2015 - Irak Koalitionen mod Islamisk Stat (IS) intensiverer nu kampen i Irak, da Frankrig forøger deres kontingent med hangarskibet Charles de Gaulle (R91), som kan halvere flyvetiden for bombetogterne, der ellers er gået ud fra baser i Jordan og De Forenede Arabiske Emirater. Frankrig, som bidrager til koalitionen med ni Rafale-fly og seks Mirage-fly, sender nu Charles de Gaulle dybere ind i Den Persiske Golf, men det atomdrevne hangarskib krydsede allerede Hormuz-strædet den 15. februar.

Den amerikansk-ledet koalition har siden i går gennemført 25 luftangreb mod IS. Herunder 11 angreb nær Hasakah som ramte 10 taktiske enheder og 6 angreb nær Kobane som ramte fem taktiske enheder og fem kampstillinger.

I den vestlige Anbar-provins dræbte irakiske sikkerhedsstyrker (ISF) fire selvmordsbombere, før de kunne detonere, da de forsøgte at storme ind i en beboelsesejendom i al Baghdadi-distriktet. I Anbar-provinsen blev El-forsyningen i dag genstartet efter tre måneder. Nedlukningen har været begrundet med sikkerhedssituationen i området. I det sydlige Bagdad blev seks personer såret, da en improviseret sprængladning (IED) i dag eksploderede i al Mahmoudyia-distriktet. I det sydøstlige Tikrit blev adskillige IS-militante dræbt, da den irakiske hær i dag beskød tre bygninger og fire køretøjer med artilleriild.

Mandag – 23. februar 2015 - Ukraine Kampene fortsætter i den østlige del af landet, men er dog aftaget betydeligt de seneste dage. Natten til i dag sendte pro-russiske separatister artilleriild mod de ukrainske soldaters stillinger. Ifølge talsmanden for regeringsstyrkerne, Anatolij Stelmakh, kan det ikke komme på tale at trække tunge våben tilbage nu.

Søndag – 22. februar 2015 - Irak I den sydvestlige del af hovedstaden, Bagdad, blev tre personer dræbt, og ni andre såret, da en bilbombe i dag eksploderede i Baya'a-området. I det nordlige Tikrit har Islamisk Stat (IS) i dag bortsprængt 62 beboelseshuse i forberedelserne til at forsvare området mod regeringsstyrkernes forsøg på at indtage området og fordrive IS. Indiens udenrigsminister, Soshima Souraj, oplyser i dag, at man udvider bestræbelserne på at få frigivet 39 indiske statsborgere, som IS i Irak har tilbageholdt siden juli sidste år. Hun tilføjer, at man ikke med sikkerhed ved, om gidslerne stadig er i live. Den amerikanskledet koalition mod IS fortsætter bombetogterne.

Søndag – 22. februar 2015 - Syrien Tyrkisk militær har natten til i dag gennemført en operation ind i Syrien og evakueret 40 tyrkiske soldater, som bevogtede et mausoleum med de jordiske rester af Suleyman Shah, bedstefaren til Osman den 1. En tyrkiske kampvognskolonne med 572 soldater, 39 tanks og 57 armerede køretøjer, rykkede efter aftale med kurderne frem gennem byen Kobane uden at møde modstand. Osman den 1. var grundlæggeren af det Osmanniske Rige, forløberen for det moderne Tyrkiet. Mausoleet har officielt været suverænt tyrkisk territorium siden 1921 efter aftale med Frankrig, som dengang regerede Syrien.

Søndag – 22. februar 2015 - Ukraine Talsmænd for det Ukraines militær oplyser, at pro-russiske oprørere øst for Marjupol fortsat angriber ukrainske styrker, blandt andet nær landsbyen Sjyrokyne. Den ukrainske nationalgarde indledte for få dage siden en offensiv mod de pro-russiske separatister tæt på den strategisk vigtige hovedby, Marjupol. Talsmændene tilføjer, at der de seneste 24 timer har været i alt 44 angreb på regeringsstyrkerne.

En kolonne af pansrede russiske køretøjer ankom i dag til byen Novoasovks, efter at have krydset grænsen til Ukraine. Desuden ankom mindst 60 pansrede køretøjer, herunder kampvogne, i går til byen Amvrosiivka med tog fra Rusland.

I Kharkiv 200 kilometer fra grænsen til Rusland blev to personer dræbt, og otte andre såret, da en fredsdemonstration i dag blev ramt af en bombeeksplosion. Markian Lubkivskyi, rådgiver for Ukraines

Side 15 af 54

Page 16: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

sikkerhedstjeneste (SBU), oplyser, at fire ukrainske statsborgere tilbageholdes i sagen, og tilføjer, at de mistænkte har modtaget våben fra Rusland og terrortræning i Belgorod.

Søndag – 22. februar 2015 - LibyenI hovedstaden, Tripoli, blev den iranske ambassadebolig i dag ramt af et dobbelt bombeangreb. Der er ikke meldt om omkomne eller sårede. Ambassaden blev lukket i 2014 på grund af hårde kampe mellem militser i området. Terrorgruppen ”Tripoli-Provinsen under Islamisk Stat” har påtaget sig ansvaret.

Søndag – 22. februar 2015 - USA Minister for Homeland Security, Jeh Johnson, gik i dag ud i offentligheden med en advarsel om mulige terrorangreb i indkøbscentre i USA, Canada, England og Frankrig. Advarslen kommer efter, at den somaliske terrorgruppe al-Shabaab har udsendt en video, hvor bevægelsen opfordrer tilhængere til angreb på navngivne vestlige indkøbscentre. Konkret omtales Mall of America i Minnesota, Oxford Street i London, West Edmonton Mall i Canada og Les Quatre Temps og Forum des Halles i Paris. Minnesota har den største koncentration af somaliske indvandrere i USA. Al-Shabaab har tidligere stået bag angreb mod vestlige indkøbscentre som Westgate i Kenya i 2013, hvor 67 mennesker blev dræbt.

Søndag – 22. februar 2015 - NigeriaI delstaten Yobe blev fem voksne dræbt, og dusinvis andre såret, da et barn i dag gennemførte en selvmordsaktion ved indgangen til en markedsplads i byen Potiskum. Gerningsmanden menes at være en pige i syvårs-alderen. Terrorgruppen Boko Haram, som menes at stå bag angrebet, har tidligere hævnet nederlag på slagmarken med angreb på civile. I går tilbageerobrede nigerianske regeringstropper byen Baga, som siden januar har været under Boko Harams kontrol.

Lørdag – 21. februar 2015 - Syrien Omkring storbyen Aleppo er islamistiske grupper ved at konsolidere sig og har blandt andet fået kontrol over to forstæder, ligesom de har tvunget regeringsstyrkerne i defensiven. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) har flere end 150 mistet livet under kampe i området de seneste dage. Herunder 70 medlemmer af regimestyrkerne (NDF) og shiamuslimske krigere fra Iran og Afghanistan. På oprørssiden blev 66 krigere dræbt - 46 længere mod nord og 20 i fronten af Aleppo.

Tidligere på ugen indledte de syriske regeringsstyrker med hjælp fra den libanesiske Hizbollah-milits en offensiv øst for Aleppo med det formål at afskære oprørernes forsyningsruter. Oprørere i al-Nusra Front (al-Qaeda i Syrien) siger nu, at de har indtaget den vigtige forsyningsrute ind mod byen.

I den vestlige Latakia-provins blev to soldater, en sygeplejerske og en hospitalsansat i dag dræbt, og flere andre såret, da et bilbombeangreb ramte hospitalet i byen Qardaha, som er hjemby for præsident Bashar al-Assads alawitiske klan. Præsidentens far, Hafez al-Assad (6. oktober, 1930 – 10. juni, 2000), og præsidentens ældre bror, Bassil al-Assad (23. Marts 1962 – 21. Januar 1994), er desuden begravet i byen.

Lørdag – 21. februar 2015 - NigeriaHærenheder har med luftstøtte i dag genvundet den fulde kontrol over byen Baga på kysten af Tchad-søen. Det oplyser generalmajor Chris Olukolade, og tilføjer, at mange Boko Haram-militante druknede i søen under deres tilbagetrækning. Op imod 1.500 landminer menes at være anvendt i forsøget på at forhindre regeringstroppernes fremrykning. Området, som Boko Haram satte sig på under en massakre i starten af året, rummede blandt andet det fælles hovedkvarter for en koalition af fire lande Nigeria, Chad, Cameroun og Niger. Den 4. januar indtog Boko Haram-militante basen, og soldaterne fra Multi-National Joint Task Force (MNJTF) blev overmandet og tvunget til at forlade basen. Det er dog uvist om de tre andre lande deltog i dagens operation.

Lørdag – 21. februar 2015 - Libyen I den østlige del af landet blev lufthavnen i Labraq natten til i dag ramt af et raketangreb. Terrorgruppen ”Tripoli-Provinsen under Islamisk Stat” har påtaget sig ansvaret. Der er ikke meldt om omkomne eller sårede.

Lørdag – 21. februar 2015 - Yemen Landets retmæssige præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi, som støttes af USA, flygtede i dag ved hjælp af præsidentgarden fra husarrest i Sanaa. Hadi, som nu befinder sig i sin fødeby Aden i det sydlige Yemen, opfordrer parlamentet til at mødes med ham der. I byen Ibb blev en person ifølge aktivister dræbt og en

Side 16 af 54

Page 17: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

anden såret, da Houthi-militante tidligere i dag åbnede ild mod demonstranter, som protesterede mod oprørsbevægelsen.

I den sydlige Shabwa-provins blev tre formodede militante fra al-Qaeda på den arabiske halvø (AQAP) dræbt, da et amerikansk dronefly skød missiler mod deres køretøj nær al-Houta i Azzan-distriktet. Det er det tredje amerikanske droneangreb i provinsen siden nytår.

Lørdag – 21. februar 2015 - Sydsudan FN's børnefond, UNICEF, oplyser i dag i en pressemeddelelse, at 89 skoledrenge ned til 13 år tidligere på ugen er blevet bortført af ukendte bevæbnede gerningsmænd i delstaten Upper Nile. Massebortførelserne skete angiveligt, mens børnene var til eksamen på deres skole.

Fredag – 20. februar 2015 - Somalia I den centrale del af hovedstaden, Mogadishu, blev 10 personer dræbt, og mange andre såret, da militante i dag angreb ’Hotel Central’ tæt på præsident-paladset. Terrorgruppen al-Shabaab har via deres radiostation påtaget sig ansvaret for dagens angreb. Angrebet op til fredagsbønnen blev indledt med en bilbombe udenfor hotellet, hvorefter en kvindelig selvmordsbomber med hollandsk statsborgerskab detonerede i hotellets interne moské. Senere fulgte et skyderi. Blandt de omkomne er hovedstadens borgmester, ministeren for søfart og to menige parlamentsmedlemmer. Landets vicepremierminister og ministeren for luftfart blev lettere kvæstet under angrebet.

Fredag – 20. februar 2015 - Nigeria I landsbyerne Gatamarwa, Makalama og Layhawul blev 21 civile i dag dræbt, da militante fra Boko Haram angreb deres byer under flugten fra en land- og luftoffensiv, der netop havde til formål at drive terrorgruppen ud af Sambisa-skoven. Byerne ligger tæt på Chibok, hvor islamisterne sidste år bortførte 200 skolepiger.

Fredag – 20. februar 2015 - Libyen I den østlige by Qubbah blev 42 personer dræbt, og 70 andre såret, da tre bilbomber i dag eksploderede. Det første angreb var rettet imod sikkerhedsstyrkers hovedkvarter. Den anden bombe eksploderede på en tankstation. Det tredje angreb ramte bystyrets hovedkvarter. ”Tripoli-Provinsen under Islamisk Stat” har påtaget sig ansvaret for dagens angreb, som en hævnaktion for de luftangreb egyptiske kampfly udførte i den nærliggende by Derna tidligere på ugen.

Libyen har været præget af borgerkrigslignende tilstande, siden landets tidligere diktator Muammar Gaddafi blev væltet og dræbt i 2011. Nu bliver landets internationalt anerkendte regering, som er fortrængt fra hovedstaden Tripoli, udfordret af et islamistisk skyggeparlament.

Fredag – 20. februar 2015 - Tchad I hovedstaden, N’Djamena, har man påbegyndt den årlige Øvelse Flintlock, parallelt med at man bekæmper den islamiske terrorbevægelse Boko Haram intensivt. Blandt de omkring 1200 soldater fra 19 lande i Afrika, Europa og Nordamerika som deltager i øvelsen er 20 personer fra det danske forsvar. Det drejer sig om et mentorhold fra Jægerkorpset, enkelte officerer og et mobilt kirurghold fra Trænregimentet i Aalborg, som skal deltage de næste tre uger. Øvelsen skal samtidigt uddanne de afrikanske specialstyrker fra Nigeria, Niger, Tchad, Cameroun og Benin, som skal lærer at klare diverse trusler i Sahel-regionen. Landene har indgået aftale om at etablere en styrke på 8.750 soldater. Øvelse Flintlock er blevet afholdt hvert år siden 2006.

Fredag – 20. februar 2015 - Holland Internetmediet The Intercept afslører nu, at et dokument fra 2010, som siden er lækket af whistlebloweren Edward Snowden, viser, at den britiske efterretningstjeneste Government Communications Headquarters (GCHQ) og det amerikanske National Security Agency (NSA) angiveligt har gennemført et hackerangreb i fællesskab mod producenten af simkort, Gemalto. Virksomheden, der er registreret i Holland, har fabrikker i hele verden, og producerer hvert år to milliarder SIM-kort for 450 forskellige teleselskaber. Med adgang til selskabets krypteringsnøgler bliver det muligt at overvåge brugernes tale- og datakommunikation i store dele af verden.

Fredag – 20. februar 2015 - Yemen Et nyt overgangsråd, som skal fungere parallelt med det eksisterende parlament, er i dag kommet på plads. FN-mægler Jamal Benomar siger i en erklæring, at ”Dette fremskridt er ikke en endelig aftale, men et vigtigt gennembrud, som baner vejen for en fuld aftale.” Landet har været henkastet i politisk kaos, siden houthi-

Side 17 af 54

Page 18: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

oprørere for nylig væltede regeringen og præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi, som menes fortsat at være i husarrest i hovedstaden, Sanaa.

Torsdag – 19. februar 2015 - MaliRegeringen har i dag indgået en aftale om våbenhvile med en bred Tuareg-ledet alliance af oprørere i den nordlige del af landet. Aftalen skal sikre ro under de FN-ledet forhandlinger, som skal standse årtiers oprør. Den femte runde af forhandlingerne, som foregår i Algier, handler om begrænset selvstyre og flere rettigheder til den nordlige ørkenregion, som oprørerne betegner som Azawad. Vesten ser meget gerne en varig fred, da man frygter, at islamister skal udnytte uroen og skaffe sig fodfæste i området. For to år siden invaderede Frankrig landet, for at slå et oprør ned og drive islamisterne ud af landet. .

Torsdag – 19. februar 2015 - Irak I Anbar-provinsen har Islamisk Stat (IS) angiveligt henrettet flere end 150 civile fra Abu Ebaid-stammen, som blev bortført for få dage siden i Baghdadi-distriktet. Blandt de omkomne er både mænd, kvinder og børn.

Torsdag – 19. februar 2015 - Schweiz Amerikanske og iranske regeringsrepræsentanter påbegyndte i dag en ny runde af forhandlinger i Geneve vedrørende Irans atomprogram. Det sker inden for rammen af forhandlingerne mellem Iran og den såkaldte 5+1-gruppe (Storbritannien, Kina, Rusland, Frankrig, USA samt Tyskland). En aftale skal gøre det vanskeligere for Iran at fremstille atomvåben. Til gengæld skal de internationale sanktioner mod Iran lempes.

Torsdag – 19. februar 2015 - Syrien USA og Tyrkiet indgik i dag aftale om at træne moderate syriske oprørsgrupper uden for Syrien og samtidigt levere udstyr til dem. Detaljerne er ikke offentliggjort, men USA's militær har tidligere oplyst, at man planlægger at sende flere end 400 soldater, herunder specialstyrker, for at træne moderate syriske oprørere. Ifølge amerikanske embedsmænd er der planer om at træne op mod 5000 syriske krigere om året de næste tre år. Qatar og Saudi-Arabien har også tilbudt at lægge jord til træningslejrene ligesom Tyrkiet, der ønsker at styrke kampen mod Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Torsdag – 19. februar 2015 - Libyen FN's Sikkerhedsråd har modtaget en opfordring fra udenrigsministrene i Libyen og Egypten til at ophæve våbenembargoen mod Libyen. Det er nødvendigt, hvis den militante gruppe Islamisk Stat (IS) effektivt skal bekæmpes, siger den libyske udenrigsminister, Mohammed al-Dairi. Egyptens udenrigsminister, Sameh Shoukry, bekræfter, at Egypten allerede har besvaret den libyske forespørgsel ved at sende militær assistance til landet.

Samtidigt har Qatar i dag hjemkaldt landets ambassadør fra Egypten, efter at egyptiske kampfly mandag bombede Islamisk Stat-mål i Libyen. Emiratet deltager på den ene side i den amerikanskledet koalition som bekæmper IS, men er på den anden side også et tilflugtssted for anti-vestlige grupper som IS.

Onsdag – 18. februar 2015 - Irak I Anbar-provinsen har islamistiske oprørere fra terrorgruppen Islamisk Stat (IS) angiveligt brændt 45 mennesker til døde. Det oplyser den lokale politichef i byen Al-Baghdadi, oberst Qasim al-Obeidi. Nogle af ofrene er fra de irakiske sikkerhedsstyrker, tilføjer han.

I Salah il Din-provinsen blev syv frivillige dræbt, og 15 andre såret, da hovedkvarteret for frivillige i Samarra i dag blev ramt af en selvmordsbilbombe.

Onsdag – 18. februar 2015 - Ukraine Debaltseve er de facto faldet til de pro-russiske oprørere. Omkring 80 procent af styrkerne har allerede forladt byen, og yderligere to kolonner ventes ifølge præsident Petro Porosjenko at komme samme vej snart. Under de sidste kampe i Debaltseve er 22 ukrainske soldater dræbt, og 150 andre såret, i det seneste døgn, oplyser generalstaben i Kiev. Steffen Seibert, talsmand for den tyske kansler, Angela Merkel, kalder separatisternes fremrykning et massivt brud på den våbenhvile, som blev indgået i sidste uge.

Onsdag – 18. februar 2015 - Niger Ifølge nyhedsbureau AFP har lokale myndigheder og internationale nødhjælpsarbejdere oplyst, at flere end 30 personer blev dræbt, og 20 andre sårede, ved en begravelse tæt på grænsen til Nigeria, da et luftangreb i

Side 18 af 54

Page 19: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

går ramte dem. Det er dog uklart, hvem der foretog luftangrebet. Det er nærmest umuligt, at Boko Haram kan stå bag et luftangreb.

Tirsdag – 17. februar 2015 - Tunesien I Kasserine-regionen tæt på grænsen til Algeriet blev fire politifolk fra nationalgarden dræbt, da militante i dag angreb deres kontrolpost.

Tirsdag – 17. februar 2015 - Nigeria I delstaten Yobe blev tre gæster dræbt, og 12 andre såret, da en selvmordsbomber i dag kom ind og detonerede på Restaurant Alamin i Potiskum. I delstaten River State blev et valgmøde for oppositionspartiet APC på en skole afbrudt, da ukendte gerningsmænd åbnede ild mod folkemængden. APC udfordrer det regerende PDP-parti i næste måneds præsidentvalg. En politibetjent blev dræbt, og fire andre betjente blev alvorligt såret. I delstaten Borno blev 12 personer dræbt, da to selvmordsbombere på trehjulede motorcykler detonerede ved en militær kontrolpost i byen Biu. I et efterfølgende skyderi dræbte soldaterne angiveligt 17 militante.

Tirsdag – 17. februar 2015 - Afghanistan Myndighederne indledte i går en ren afghansk operation, Zolfiqar, som skal svække Taliban. På operationens første dag mistede 76 Taliban-krigere livet. I dag svarede Taliban igen med flere angreb. I Logar-provinsen i det østlige Afghanistan angreb fire selvmordsbombere en politistation i byen Puli Alam. En detonerede ved porten, mens to andre blev dræbt i ildkamp med politiet, før de kunne nå at detonere. Den sidste havde held til at komme indenfor, og detonere sig selv i betjentenes frokoststue. I Kabul eksploderede en bilbombe senere på dagen i en firehjulstrækker. Taliban har påtaget sig ansvaret for angrebene.

Tirsdag – 17. februar 2015 - Ukraine Trods våbenhvilen, som officielt trådte i kraft natten til søndag, fortsætter kampene omkring byen Debaltseve, hvor fem regeringssoldater meldes dræbt, og 14 andre såret, i løbet af det seneste døgn. Ifølge OSCE er kampene dog stort set ophørt i det østlige Ukraine på resten af frontlinen mellem de to parter.

Mandag – 16. februar 2015 - Frankrig Den jødiske kirkegård Sarre-Union tæt på Strasbourg i det nordlige Frankrig, er blevet udsat for omfattende hærværk, hvor flere hundrede gravsteder er blevet ødelagt. Ingen personer er anholdt i sagen.

Mandag – 16. februar 2015 - Ukraine Pro-russiske oprørere har ifølge Ukraines udenrigsministerium foretaget 112 angreb i løbet af de seneste 24 timer, heraf 88 angreb ved den strategisk vigtige by Debaltseve. Fem ukrainske soldater er dræbt, og 25 andre såret. Tusindvis af regeringssoldater er desuden omringet af tungt bevæbnede oprørere i byen, der ligger mellem separatisternes selverklærede republikker, Donetsk og Lugansk. Tilbagetrækningen af tunge våben skal ifølge våbenhvileaftalen fra sidste uge begynde ved midnat i aften.

Mandag – 16. februar 2015 - Danmark To mænd på henholdsvis 19 og 22 år, som politiet sent i går aftes anholdte under en ransagning i Mjølnerparken, blev tidligt i morges varetægtsfængslet i ti dage, sigtets for medvirken til drab og for at have hjulpet den formodede gerningsmand ved terrorhandlingerne i København i weekenden.

Ifølge politiet har de to hjulpet gerningsmanden, 22-årige Omar Abdel Hamid el-Hussein, med at skaffe / bortskaffe våbnet, en M95 automatriffel, som blev anvendt ved skyderiet ved Krudttønden. Desuden har de hjulpet gerningsmanden med at skjule sig efter terrorhandlingerne. Gerningsmanden, Omar el-Hussein, har flere gange været dømt og fængsel for bl.a. vold og overtrædelse af våbenloven. Han blev senest løsladt 30. januar i år. El-Hussein har tilbragt tre år i Jordan som barn, men har aldrig rejst til Syrien eller Irak.

Mandag – 16. februar 2015 - Libyen I kystbyerne Derna, Sirte og Ben Jawad blev op imod 50 militante fra ”Tripoli-Provinsen under Islamisk Stat” dræbt, da seks egyptiske F16-fly i samarbejde med det libyske luftvåben i de tidlige morgentimer angreb ammunitionslagre, træningslejre og kommunikationscentre. En af toplederne af Islamisk Stat (IS) i Libyen, Bashir al-Dersi, skulle angiveligt være blandt de dræbte. Ifølge ubekræftede oplysninger fra ’premierminister’

Side 19 af 54

Page 20: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Omar al-Hassi for oprørsregeringen i Tripoli, som ikke anerkendes af udlandet, omkom desuden tre børn, en kvinde på 21 år og to ældre mænd.

Angrebet skete som hævn for drabene på 21 koptisk-kristne egyptiske gæstearbejdere i går. Egypten overvejer desuden at sende specialstyrker til nabolandet Libyen som led i kampen mod IS. Frankrig tager nu sikkerhedsspørgsmålet vedrørende Libyen op i FN’s sikkerhedsråd.

Italien lukkede i weekenden deres ambassade i Tripoli, som følge af urolighederne i Libyen, samtidigt med at flere end 2.000 flygtninge fra netop Libyen er blevet samlet op af italienske fartøjer. Italien frygter egentlige angreb fra IS i Libyen, som blot ligger nogle hundrede kilometer borte. Man frygter dog ligeledes, at terrorister fra IS skal komme ind i landet skjult blandt de mange flygtninge, som Italien modtager.

Søndag – 15. februar 2015 - Irak I Kirkuk-provinsen har Islamisk Stat (IS) angiveligt henrettet 15 kurdiske Peshmerga-soldater i byen Hawija. Soldaterne blev bortført for få uger siden. Den amerikanskledet koalition har ifølge Combined Joint Task Force gennemført ni luftangreb mod IS-mål i Irak og fire i Syrien siden fredag morgen. Målene har været bygninger, kampstillinger og steder som fremstillede improviserede bomber (IED).

Søndag – 15. februar 2015 - Nigeria I den nordøstlige by Damaturu blev mindst 10 personer dræbt, og 30 andre blev såret, da en kvindelig selvmordsbomber i dag sprængte sig selv i luften i en overfyldt busterminal. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret, men Boko Haram mistænkes for at stå bag. I går (lørdag) forsøgte Boko Haram at indtage byen Gombe, men blev slået tilbage.

Søndag – 15. februar 2015 - Ukraine Lederen af OSCE-missionen, Ertugrul Apakan, som skal overvåge våbenhvilen der trådte i kraft ved midnat, oplyser, at våbenhvilen bliver overholdt i det meste af det østlige Ukraine. Dog har de pro-russiske oprørere 10 gange angrebet regeringsstyrkernes stillinger, hovedsageligt i området omkring Debaltseve.

Søndag – 15. februar 2015 - Libyen Den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) har i dag offentliggjort en video, hvori militsen angiveligt henretter de 21 egyptiske kristne koptere, som tidligere blev bortført. Alle fik skåret halsen over.

Søndag – 15. februar 2015 - Danmark I København blev en cirka 30-årig mand skudt i hovedet og dræbt, og to politifolk blev såret, da en ukendt gerningsmand omkring kl. 01:00 natten til søndag angreb den jødiske synagoge i Krystalgade, hvor der foregik en konfirmationsfest. Gerningsmanden slap uskadt væk. Den omkomne havde tilknytning til det jødiske trossamfund.

Omkring kl. 05:00 blev den formodede gerningsmand lokaliseret omkring Nørrebro S-station. Politiets indsatsstyrke blev beskudt, da de forsøgte at anholde personen. Betjentene besvarede ilden og dræbte gerningsmanden. Det er uvist, om den omkomne er identisk med gerningsmanden til skyderierne ved den jødiske synagoge og ved Krudttønden i går, ligesom et motiv endnu er ukendt.

Senere på dagen kom det frem, at den 55-årige, som blev skudt ved Krudttønden i går eftermiddags, er filminstruktøren Finn Nørgaard. Den 37-årige vagt, som blev skudt ved synagogen efter midnat, er en jødisk mand ved navn Dan Uzan. Gerningsmanden, som politiet i selvforsvar skød tidligt i morges, er den 22-årige dansker af palæstinensisk herkomst, Omar Abdel Hamid el-Hussein, som tidligere er dømt for vold, bandekriminalitet og ulovlig våbenbesiddelse.

Lørdag – 14. februar 2015 - Ukraine Tungt artilleri strømmer fortsat til området omkring byen Debaltseve, hvor begge parter forsøger at vinde terræn inden våbenhvilen, ligesom der meldes om kamphandlinger. Senest meldes 3 dræbt, efter en skole blev ramt af raketter. I byen Artjomovsk meldes der om 18 dræbte.

Den aftalte våbenhvile, som skal træde i kraft lørdag aften klokken 23 (dansk tid) er på forhånd truet. Lederen af den ukrainske ultranationalistiske gruppe Right Sector, Dmitry Yarosh, har meldt ud, at han ikke accepterer våbenhvilen.

Side 20 af 54

Page 21: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Storbritannien indgik i 2013 en aftale om salg af et antal Saxon-militærkøretøjer til Ukraine. Oplysninger fra Ukraine tyder på, at man har modtaget 20 køretøjer, og angiveligt forventer yderligere 55 af samme type. De britisk-producerede køretøjer kan medtage op til 10 soldater ad gangen.

Lørdag – 14. februar 2015 - Danmark I København blev en 55-årig civil mand dræbt, og tre politifolk såret, da en ukendt gerningsmand omkring kl. 15:30 angreb et debatarrangement i Krudttønden på Østerbro. Ved arrangementet, Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed, deltog den svenske Muhammed-tegner og kunsthistoriker Lars Vilks, kunstneren Dan Parks og den franske ambassadør i Danmark, François Zimeray, som alle er uskadte. Den omkomne havde tilknytning til arrangementet. Ved angrebet blev der angiveligt skudt 30 – 40 skud med automatvåben.

Politifolkene besvarede ilden, men gerningsmanden flygtede uskadt i en stjålen bil (AT 25 919), som få timer senere blev fundet efterladt mellem Svanemøllen og Ryparken S-station. Gerningsmanden, der beskrives som en mand af arabisk udseende, omkring 25 år, eftersøges i hele landet, ligesom grænserne til Sverige og Tyskland bevogtes.

Lørdag – 14. februar 2015 - Canada I byen Halifax har politiet afværget en ”valentinsdag-massakre”, hvor to personer, en 19-årig mand og en 23-årig kvinde, ville skyde og dræbe tilfældige civile på et offentligt sted, og derefter begå selvmord. Den 19-årige var afgået ved døden, da politiet ankom til hans lejlighed fredag morgen lokal tid. Politiet har siden anholdt den 23-årige kvinde og yderligere to mænd på 17 og 20 år, som skulle stå i ledtog med de to. Politiet tror ikke der var tale om terror, men kan på nuværende tidspunkt ikke udelukke muligheden.

Fredag – 13. februar 2015 - Argentina Statsanklageren, Gerardo Pollicita, oplyser i dag, at han har tilstrækkelige beviser til at fortsætte undersøgelserne for Kongressen mod landets præsident, Christina Fernandez, og udenrigsminister Hector Timerman. Sagen drejer sig om, at de to muligvis har dækket over, at Iran var indblandet i et bombeangreb mod et jødisk center i Buenos Aires i 1994. Den forrige statsanklager som arbejdede med sagen, Alberto Nisman, blev fundet død under mystiske omstændigheder den 18. januar. Dagen efter skulle han have fremlagt en 289-sider lang rapport og et egentligt anklageskrift mod de to politikere.

Fredag – 13. februar 2015 - Libyen FN har genstartet fredsforhandlingerne mellem landets stridende parter. I byen Sirte har militante fra Islamisk Stat (IS) i dag overtaget kontrollen med to radiostationer. Samtidig har gruppen offentliggjort billeder af de 21 egyptiske koptisk-kristne, som blev bortført i december og januar.

Fredag – 13. februar 2015 - Nigeria I den nordøstlige by Biu blev mindst syv personer dræbt, da en kvindelig selvmordsbomber i dag detonerede på en markedsplads. Mindst 58 mennesker har mistet livet i politiske uroligheder op til det kommende valg. Ifølge Transparency International er landets politiske ledelse den mest korrupte i verden.

Fredag – 13. februar 2015 - Yemen Uroligheder mellem shiamuslimske Houti-oprørere og sunnimuslimske al-Qaeda oprørere spidser til overalt i landet. Tyskland og Italien oplyser, at man lukker sine ambassader i Yemen. Det samme har nabolandet Saudi-Arabien gjort. Houti-oprørerne menes at være støttet af Iran, Saudi-Arabiens ærkefjende. I sidste uge lukkede USA, Frankrig og Storbritannien deres ambassader i landet.

Fredag – 13. februar 2015 - Pakistan I Peshawar blev 19 personer ifølge nyhedsbureauet AP dræbt, og 40 andre såret, da en shiamuslimsk moské i dag blev angrebet med granater af sunnimuslimske militante, som efterfølgende også stormede bygningen. Det shiamuslimske mindretal udgør 20 procent af befolkningen i Pakistan.

Fredag – 13. februar 2015 - Tchad I byen Ngouboua blev mindst 10 personer ifølge vidner dræbt, da islamister fra Boko Haram i nabolandet Nigeria natten til i dag krydsede grænsen og angreb byen. De omkring 30 militante satte desuden ild til huse i byen, før de blev slået tilbage af hæren. En soldat blev dræbt og fire andre såret. Nigerianske islamister fra Boko Haram har tidligere angrebet andre nabolande som Cameroun og Niger, men ikke Tchad.

Fredag – 13. februar 2015 - Irak

Side 21 af 54

Page 22: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I Anbar-provinsen har Islamisk Stat (IS) siden i går indledt en større offensiv mod byen al-Baghdadi, som de længe har haft under belejring. Byen blev angrebet fra to fronter, angiveligt med op imod 1.000 krigere, og de militante har nu reelt erobret byen.

Tidligt i morges forsøgte omkring 30 IS-militante ifølge nyhedsbureauet Reuters at angribe den amerikanske luftbase al-Ain (a.k.a. Ayn al-Asad-basen) 10 kilometer sydvest for byen al-Baghdadi. Alle angriberne blev nedkæmpet. Blandt angribere var otte selvmordsbombere, som blev standset før de detonerede.

Al-Ain basen er del af et netværk, som benyttes af den vestlige koalition, som siden efteråret har bekæmpet Islamisk Stat. Der er 320 amerikanske soldater på basen, der benyttes som træningssted for irakiske sikkerhedsstyrker, ligesom der ifølge Danmarks Værnsfælles Forsvarskommando befinder sig 120 danske soldater på basen, hvis opgave ligeledes er at trænede irakiske soldater.

I Salah il Din-provinsen blev mindst 14 IS-militante dræbt, da sikkerhedsstyrkerne i dag slog til mod dem nord for Samara. Den jordanske hær oplyser, at man har bombet adskillige IS-tilholdssteder og dræbt mange militante i Irak og Syrien.

Fredag – 13. februar 2015 - Ukraine I den østlige del af landet er mindst otte ukrainske soldater dræbt, og 34 andre såret, i kampe mod pro-russiske separatister, siden en fredsaftale blev indgået i går. På oprørernes side har tre soldater angiveligt mistet livet natten til i dag.

Amerikanske efterretninger viser ifølge Jen Psaki, talsmand for amerikanske udenrigsministerium, at Rusland siden i går har opstillet tungt artilleri og flere raketaffyringssystemer omkring den ukrainske by Debaltseve, hvor de beskyder ukrainske positioner. Våbensystemer, som kun Rusland kan have leveret, tilføjer hun.

Våbenhvilen, som skal træde i kraft fra midnat, natten til søndag den 15. februar, bærer som altid præg af, at begge parter forsøger at positionere sig bedst muligt inden grænsen fastfryses. Desuden ønsker man at sikre sig i tilfælde af, at modparten ikke overholder aftalen. Desuden ønsker man tid til i det hele taget, at udbrede budskabet om våbenstilstand inden deadline.

Torsdag – 12. februar 2015 - Syrien Islamisk Stat (IS) oplyser i dag, at man tilbageholder en israelsk spion. Den 19-årige Muhammad Musallam, som er af arabisk afstamning, blev angiveligt afsløret, da han ringede hjem til sin far i det østlige Jerusalem. Israel benægter at have haft en spion i området. Den 19-årige skulle angiveligt have oplyst til IS engelsksproget magasin Dabig, at han blot var draget i hellig krig med en oprørsgruppe.

Torsdag – 12. februar 2015 - SomaliaI byen Barawe blev mindst 10 medlemmer af al-Shabaab dræbt, og snesevis andre såret, da de i dag kom i kamp med AMISOM-styrker. USA lover nu, at man vil forsyne de fredsbevarende styrker fra Den Afrikanske Union med 20 MRAP-køretøjer (Mine-Resistant Ambush Protected). En militærdomstol henrettede i dag Ahmed Ismail Ali, en overordnet leder i al-Shabaab i Gedo-regionen. I Bakol-regionen oplyser Somalias Nationalhær, at man har genvundet landområder fra al-Shabaab.

Torsdag – 12. februar 2015 - Irak I Anbar-provinsen blev syv militante, heraf tre selvmordsbombere, i dag dræbt af sikkerhedsstyrker, da de forsøgte at angribe boligadministrationen i Baghdadi-distriktet.

Torsdag – 12. februar 2015 - Egypten To journalister fra Tv-stationen al-Jazeera, egyptisk-canadiske Mohamed Fahmy og egypteren Baher Mohamed, blev i dag løsladt efter mere end et år i egyptisk fængsel. Den ene blev løsladt mod kaution. Sagen mod de to er dog ikke frafaldet trods deres løsladelse. En tredje journalist fra al-Jazeera, australieren Peter Greste, der ligeledes var anklaget for at have hjulpet Det Muslimske Broderskab, blev løsladt 1. februar i år og samme dag udvist af landet.

Onsdag – 11. februar 2015 - Myanmar (Burma) Landets præsident har i dag godkendt en lov, som tillader en ændring af forfatningen. Dette kan på sigt gøre det muligt for den snart 70-årige nobelprismodtager Aung San Suu Kyi at blive landets præsident.

Side 22 af 54

Page 23: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Onsdag – 11. februar 2015 - Libyen Efter en række angreb fra sikkerhedsstyrkernes side er oliehavnen i Hariga blevet generobret og sat i drift. Desuden har sikkerhedsstyrkerne generobret en vigtig militærbase i Benghazi. Jihadister, allieret med Islamisk Stat (IS), har i dag gennemført en militærparade i byen Noufliya 60 km. fra oliehavnen i Sidra. Myndighederne forudser, at landets reserver af hvede vil være opbrugte i løbet af to eller tre måneder.

Onsdag – 11. februar 2015 - Tunesien Myndighederne har i dag arresteret 32 militante, som mistænkes for at planlægge terrorangreb mod indenrigsministeriets bygninger, sikkerhedsinstallationer og civile mål. Ved to store grænseovergange til nabolandet Libyen er store generalstrejker brudt ud i protest over politiets overdrevne magtanvendelse.

Onsdag – 11. februar 2015 - Algeriet Myndighederne har nedsat et udvalg, som skal modvirke religiøs ekstremisme. Myndighederne har desuden afslået et forslag fra USA og Frankrig om at deltage i koalitionen mod Islamisk Stat (IS).

Onsdag – 11. februar 2015 - Irak I Nineveh har Islamisk Stat (IS) i dag henrettet den 50-årige kvindelige medarbejder ved provinsrådet, Nahla al-Badrani, som blev bortført for to dage siden. I det nordlige Samara blev fem politifolk i dag såret, da en selvmordsbomber detonerede en bil fuld af sprængstof i Mikishifa-området. I det nordlige Tikrit blev to soldater dræbt, og 13 andre såret, da en selvmordsbomber detonerede en bilbombe tæt på Speicher Camp. I det sydlige Ramadi blev 16 IS-militante dræbt, da koalitionen i dag bombede deres stillinger i al-Ankoor-området samtidigt med, at irakiske styrker angreb dem på jorden. I Sinjar-provinsen forlyder det, at det religiøse mindretal yazidierne, som er begyndt at vende tilbage efter IS havde fordrevet dem, nu har indledt et hævntogt mod deres sunnimuslimske naboer. Oplysningerne, som ikke er bekræftede, fortæller om mindst 21 dræbte og 17 savnede.

Onsdag – 11. februar 2015 - Egypten Landets øverste appeldomstol har i dag omstødt dødsdommene over 183 islamister, herunder lederen af Det Muslimske Broderskab, Mohamed Badie. Retssagerne, som nu skal gå om, drejer sig blandt andet om angrebet på en politistation i byen al-Idwa og drabet på en politibetjent.

Onsdag – 11. februar 2015 - Ukraine I byen Debaltseve, med det strategisk vigtige jernbaneknudepunkt, er 19 ukrainske soldater det seneste døgn blevet dræbt, og 78 andre såret, i kampe med pro-russiske oprørere. I regionshovedstaden Donetsk, syd for Debaltseve, omkom to civile, da artilleri ramte i dag ramte en busstation. I et jernstøberi samme sted blev to vagter og en arbejder dræbt. I alt er mindst 45 personer, ifølge myndighederne i Kiev, blevet dræbt i løbet af de seneste 24 timer.

Senere i dag mødes Ukraines præsident, Petro Porosjenko, med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Tysklands kansler Angela Merkel og den franske præsident, Francois Hollande, i Minsk for at begynde diskussionerne om konflikten i Østeuropa.

Onsdag – 11. februar 2015 - Australien Politiet oplyste i dag, at man i går anholdte to personer på henholdsvis 24 og 26 år med tilknytning til Islamisk Stat (IS) og derved afværgede en terrorhandling samme dag. I de to mænds hjem fandt man en machete og en jagtkniv. Desuden fandt politiet et hjemmelavet Islamisk Stat-flag og en video med opfordring til at begå i terror i Islamisk Stats navn.

Onsdag – 11. februar 2015 - Belgien Den største terrorsag i landets historie resulterede i dag i adskillige fængselsdomme for medlemmerne af terrororganisationen Sharia4Belgium. Sagen startede for præcis tre år siden, da belgisk politi foretog 48 husundersøgelser og en række arrestationer i byerne Antwerpen, Bruxelles og Charleroi. Gruppen har aktivt rekrutteret nye medlemmer til at føre hellig krig, ligesom enkelte medlemmer selv har kæmpet i Syrien.

Lederen, den 32-årige Fouad Belkacem, som menes at stå i spidsen for hele organisationen fik 12 års fængsel, mens fem andre ledere fik 15 års fængsel hver. Belkacem har aldrig personligt været i Syrien. En af de anklagede, Jejoen Bontinck, fik en nedsat straf på tre år og fire måneder for at have vidnet mod de andre. For to af gruppens medlemmer var der ikke tilstrækkelige beviser til at fælde dom. Af de i alt 45 anklagede

Side 23 af 54

Page 24: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

var kun 8 fysisk tilstede under retssagen. Blandt de øvrige, som formodentligt er i Syrien, og nogle menes at være faldet i kamp, blev 24 dømt in absentia til fem års fængsel.

Onsdag – 11. februar 2015 - Yemen USA, Frankrig og Storbritannien har i dag lukket deres ambassader grund af sikkerhedssituationen i landet, hvor shiamuslimske oprørere fra Houthi-bevægelsen blandt andet har indtaget præsidentpaladset. USA afbrød allerede søndag ambassadens aktiviteter. Efter den amerikanske ambassadør og diplomaterne forlod landet, har bevæbnede Houthi-oprørere i Yemens hovedstad, Sanaa, bemægtiget sig ambassadens biler. Ansatte ved den tyske ambassade i Yemen oplyser, at deres ambassade ligeledes har påbegyndt bortskaffelsen af dokumenter og våben. I Sanaa og i byen Taiz udbrød der i dag store demonstrationer mod den shiamuslimske Houthi-bevægelse, men endnu flere demonstrerede til fordel for oprørerne.

Tirsdag – 10. februar 2015 - Irak Adskillige improviserede bomber har i dag såret mange civile. I al Haswa-området nord for Babel blev flere civile skadet, da en bombe var klistret fast på deres køretøj. I Mahmoudyia-distriktet syd for hovedstaden, Bagdad, blev ni civile såret, da en bilbombe eksploderede på en markedsplads. I al Madaen-distriktet sydøst for Bagdad blev seks civile såret, da en improviseret sprængladning (IED) detonerede.

Tirsdag – 10. februar 2015 - Ukraine I Kramatorsk blev 10 personer dræbt, og 30 andre såret, da byen i dag blev ramt af et raketangreb. Ifølge Ukraines udenrigsminister, Dmijtro Kuleba, var der tale om russiske Smerch-raketter. Byen Debaltseve, som er et strategisk vigtigt knudepunkt for jernbanenetværket, er nu helt omringet om pro-russiske oprørere.

I Rusland har det sydlige militærdistrikt, som ligger på grænsen til det østlige Ukraine, i dag indledt en månedlang øvelse, som blandt andet involverer 2000 russiske rekognosceringsstyrker. Desuden har flere end 600 russiske soldater indledt øvelser på Krim-halvøen, som Rusland annekterede i marts for et år siden. Det sker samtidigt med, at lederne fra Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland i morgen skal mødes i hovedstaden i Hviderusland, Minsk, for at diskutere en afslutning på ti måneders kampe i Ukraine.

Allerede i weekenden, den 7. og 8. februar, har Rusland ifølge Ukraines militærtalsmand Andrij Lysenko sendt 1.500 russiske soldater og 300 stykker militærudstyr, heriblandt Grad-missilsystemer, ind over grænsen til Ukraine, heriblandt 170 lastbiler, tankvogne og andre køretøjer.

Tirsdag – 10. februar 2015 - Syrien USA's præsident, Barack Obama, bekræftede i dag rygter om, at den 26-årige amerikanske hjælpearbejder Kayla Jean Mueller, som var gidsel hos Islamisk Stat (IS) siden august 2013, er død. Mueller, der rejste til den tyrkisk-syriske grænse i december 2012, arbejde for en lokal, tyrkisk organisation, som Dansk Flygtningehjælp har samarbejdet med. IS påstår, at Mueller omkom som følge af et jordansk luftangreb for nyligt. Det er ikke bekræftet an uafhængige kilder. Yderligere et amerikansk gidsel tilbageholdes af IS.

Mandag – 9. februar 2015 - Syrien Den amerikansk-ledet koalition har gennemført tre luftmissioner over Kobani, Deir al-Zor og Raqqa det seneste døgn. Jordan har gennemført i alt 56 bombemissioner, siden videoen med drabet på en af deres piloter kom frem. Den syriske udenrigsminister har i dag udtalt, at man ikke behøver Jordans hjælp til at bekæmpe terrorister. Mindst 15 personer blev dræbt, og snesevis andre såret, da regimet selv bombede nord for hovedstaden, Damaskus. Islamisk Stat (IS) er angiveligt ved at trække deres tropper væk fra Aleppo.

Mandag – 9. februar 2015 - Ukraine I Debaltseve blev ni regeringssoldater i dag dræbt, og mindst 26 såret, i de tiltagende kamphandlinger. Lokalt politi oplyser, at syv civile mistede livet i går.

Mandag – 9. februar 2015 - Somalia I Mogadishu blev et medlem af det nationale parlament i dag skudt og dræbt af al-Shabaab. Jihadister angreb desuden en politistation i Bossaso i delstaten Puntland. To af angriberne blev dræbt og tre andre anholdt. I Mogadishu blev en tyrkisk gæstearbejder dræbt af en landmine.

Mandag – 9. februar 2015 - Libyen

Side 24 af 54

Page 25: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I Benghazi blev mindst 40 personer dræbt, og snesevis andre såret, da regeringstro tropper i dag indledte nye angreb for at generobre byen. Det er planen, at de stridende parter skal deltage i FN-ledet forhandlinger i morgen. Et angreb fra landets sikkerhedsstyrker har effektivt lukket landets sidste onshore oliehavn.

Mandag – 9. februar 2015 - Irak Nord for hovedstaden, Bagdad, blev mindst 15 personer dræbt, og 43 andre såret, da en selvmordsbomber i dag detonerede inde i en restaurant på Adenpladsen i det overvejende shiamuslimske område, Kadhimiyah. Senere blev yderligere en person dræbt, og syv andre såret, da en vejsidebombe (IED) eksploderede i et ligeledes shiamuslimsk område i Husseinyah-distriktet tæt på Bagdad.

Mandag – 9. februar 2015 - Frankrig I Frankrigs næststørste by, Marseille, blev politifolk i dag beskudt af ukendte gerningsmænd, mens landets premierminister, Manuel Valls, var på besøg i byen. Ifølge Tv-stationen France3, skød de fem til ti gerningsmænd skudsalver op i luften. Det er uvist, om episoden har relation til terror eller organiseret kriminalitet. Omkring 40 franske specialstyrker fra det nationale politi Compagnies Républicaines de Sécurité (CRS) er nu sendt til Castellane-distriktet.

Mandag – 9. februar 2015 - NigerI byen Diffa, tæt på grænsen til Nigeria, detonerede en bilbombe i dag. Boko Haram menes at stå bag, ligesom de forsøgte at angribe et fængsel.

Mandag – 9. februar 2015 - Afghanistan I Helmand-provinsen blev seks personer med forbindelse til Islamisk Stat (IS) dræbt, da et amerikansk dronefly i dag ramte deres køretøj med et missil i Kajaki-distriktet. Blandt de omkomne er den tidligere Taliban-kommandør Mullah Abdul Rauf (a.k.a. Khadim). Den 15. januar i år blev det kendt, at Rauf forsøgte at starte en afdeling af IS i Helmand-provinsen, hvilket bragte ham på kant med Taliban. Også Raufs svigersøn omkom i dag. Ifølge den nye NATO-mission i Afghanistan, Resolute Support, omkom i alt otte personer i dag.

Søndag – 8. februar 2015 - Cameroun I den nordlige del af landet blev 20 personer angiveligt bortført, da oprørsbevægelse Boko Haram i dag tog kontrol over en bus med 20 passagerer og efterfølgende kørte mod den nigerianske grænse 18 kilometer væk. Otte af passagererne blev senere frigivet, mens 12 blev henrettet.

Søndag – 8. februar 2015 - Irak I det nordlige Tikrit nedkæmpede sikkerhedsstyrkerne i dag 11 militante, heriblandt en leder fra Islamisk Stat (IS), Omer Aydan. Samme sted lykkedes det frivillige at afmontere to bilbomber. I Anbar lykkedes det frivillige at forhindre et IS-terrorangreb i Albu Flais-området, hvorved mange militante blev dræbt. Samme sted blev et militærkøretøj (Hammer Type), som militante havde stjålet og ombygget til en bilbombe, standset. Selvmordsbomberen blev dræbt og køretøjet sprængt i luften. I Bagdad har i alt 40 personer mistet livet i volds- og terrorhandlinger denne weekend.

Den internationale koalition har i dag sammen med irakiske militær gennemført en række luftangreb i det østlige Salah-il-Din-område. Mindst 37 militante blev dræbt og 14 køretøjer ødelagt. Samme sted slog frivillige et angreb tilbage i Haweesh-området. Mange militante, og en af deres ledere, blev dræbt.

Søndag – 8. februar 2015 - Syrien Jordansk luftvåben oplyser, at landets kampfly har gennemført 56 bombetogter mod Islamisk Stat (IS) i Syrien de tre seneste døgn som svar på, at den jordanske pilot Muath al-Kasaesbeh blev brændt levende. De Forenede Arabiske Emirater (UAE) har genoptaget deres bombardementer efter en pause. UAE indstillede sidste år deres bombetogter i protest over, at der blev gjort for lidt netop for nedskudte piloter.

Søndag – 8. februar 2015 - Libanon Landet modtog i dag våben og anden militærstøtte for mere end 25 millioner dollar fra USA. Udstyret, som blandt andet inkluderer tungt artilleri, skal bruges til at bekæmpe militante grupper som Islamisk Stat (IS) og Nusra Fronten (al-Qaeda i Syrien) ved landets grænse til Syrien. Libanon modtog sidste år militærstøtte for mere end 100 millioner dollar fra USA. Libanon indgik i november sidste år en aftale med Frankrig om levering af våben, herunder helikoptere, for tre milliarder dollar til Libanons hær.

Side 25 af 54

Page 26: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Søndag – 8. februar 2015 - Frankrig Politiet anholdte i dag seks mænd i 30’erne, som mistænkes for at have rekrutteret potentielle jihadister til krig i Syrien. Fem blev anholdt i byen Albi og en sjette i det sydvestlige Frankrig. Ifølge indenrigsministeren, Bernard Cazeneuve, var anholdelsesbegæringerne udstedt af dommere i Paris i forbindelse med en efterforskning, som startede for et år siden, hvor de mistænkte foretog mistænkelige valutatransaktioner. Myndighederne mener, at op mod 3000 personer er med i terrornetværk i Frankrig.

I den seneste tid er otte personer anholdt, mistænkte for samme forbrydelse i Paris og Lyon. Tidligere blev fem personer anholdte for noget lignende i Lunel. Samtidig blev tre personer, mistænkte for at have forbindelser til såkaldt 'radikaliserede grupper', anholdt i den belgiske by Kortrijk.

Søndag – 8. februar 2015 - Tunesien Landets antiterrorstyrker har anholdt 32 personer, hvoraf nogle er hjemvendte krigere fra Syrien, som mistænkes for planer om angreb mod militære og civile mål. Operationen fortsætter i Kasserine på grænsen til Algeriet. Antallet af tunesere, som har kæmpet i Syrien, skønnes at være omkring 3000. I går tiltrådte en ny samlingsregering, anført af premierminister Habib Essid, som skal slå bro mellem den sekulære og den islamitiske politiske fløj.

Lørdag – 7. februar 2015 - IrakI den sydlige del af Bagdad omkom 23 personer, og tilsvarende mange blev såret, da en selvmordsbomber detonerede inde i en restaurant i al Jidida-området. I det centrale Bagdad blev fem civile dræbt, og 13 andre såret, da en selvmordsbomber detonerede på al Arabi-markedspladsen.

Sikkerhedsstyrker har i dag sammen med frivillige afværget og afmonteret 45 improviserede sprængladninger (IED) i al Siniya-distriktet og i al Sikak-distriktet. Desuden blev en ledende person fra terrorgruppen Salih al-Harmoushi under Islamisk Stat (IS) i dag anholdt samme sted.

I det sydvestlige Kirkuk lykkedes det IS at bortsprænge en bro mellem områderne al-Nahrwan og Khalid, hvilket kan forhindre sikkerhedsstyrkerne og Peshmerga-styrker i at nå frem til Hawija-distriktet. I Baji-distriktet nord for Tikrit har irakiske soldater sammen med frivillige nedkæmpet en styrke på 16 IS-militante, og samtidigt opnået kontrol over kvartererne al-Sikak og al-Siniya.

Lørdag – 7. februar 2015 - Tyskland På sikkerhedskonferencen i München fortalte Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, at der ikke kom noget gennembrud i forhandlingerne med Rusland vedrørende konflikten i Østukraine. Der sker efter et møde torsdag med Ukraines præsident, Petro Porosjenko, og et møde fredag med den russiske præsident, Vladimir Putin. Begge møder foregik sammen med Frankrigs præsident, François Hollande.

Lørdag – 7. februar 2015 - Syrien Det jordanske luftvåben gennemført mindst 50 bombetogter siden drabet på den jordanske pilot blev kendt for tre dage siden. Bombetogterne går målrettet efter våbendepoter, træningslejre og kommunikationstårne, der er under Islamisk Stats kontrol. De Forenede Arabiske Emirater, som ellers havde indstillet deres deltagelse i koalitionen kort før nytår, sender en eskadrille F-16-jagerfly til Jordan for at deltage i bombetogterne mod Islamisk Stat, som følge af drabet på den jordanske pilot.

Lørdag – 7. februar 2015 - Bangladesh I hovedstaden, Dhaka, har 12 personer i dag mistet livet i flere brandattentater. Midt på dagen omkom ni mennesker, og 30 andre blev såret, da ukendte personer kastede brandbomber mod en bus vej til Dhaka fra Gaibandha-distriktet. Tidligere på dagen blev tre mennesker dræbt i et lignende angreb. Et tilsvarende brandangreb kostede syv personer livet i sidste uge. Politiet har sigtet oppositionslederen Khaleda Zia for at stå bag angrebene. Zias parti, Bangladeshs nationalistparti, opfordrer til strejke fra søndag.

Fredag – 6. februar 2015 - Irak I Bagdad blev 22 personer sent i dag dræbt, og 50 andre såret, af to bombeangreb. I det første angreb omkom 12 civile, da en selvmordsbomber detonerede inde i en restaurant i et shiamuslimsk område i New Bagdad. I det andet angreb blev 10 civile dræbt, da to bomber (IED) eksploderede på en travl markedsplads. I det sydlige Bagdad blev seks personer såret, da en bombe eksploderede i en bus i al Mahmoudyia-området. Angrebene skete, netop som et årelangt natligt udgangsforbud ophæves.

Side 26 af 54

Page 27: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I Ramadi i den centrale del af Anbar-provinsen blev 25 militante med forbindelse til Islamisk Stat (IS) dræbt, da de kom i kamp med sikkerhedsstyrker i al Hoz-området. I det centrale Ramadi forsøgte IS-militante et angreb på et regeringskompleks. Ingen soldater meldes såret eller omkomne, men et stort antal militante mistede livet, da deres angreb blev afværget. I Ramadi City forbød sikkerhedsstyrkerne i dag al kørsel med biler og motorcykler midlertidigt for at beskytte bedende mod IED-angreb under fredagsbønnen.

Fredag – 6. februar 2015 - Nigeria Landets valgkommission har på opfordring af regeringen udskudt det kommende parlamentsvalg den 14. februar med seks uger til den 28. marts i år, på grund af konflikten med Boko Haram. Landets opposition er rasende på præsident Goodluck Jonathan over beslutningen. Fremover vil Nigeria bekæmpe Boko Haram og andre jihadistgrupper sammen med sine nabolande. Nigeria og Tchad bidrager med 3500 soldater og politifolk, mens Niger og Cameroun stiller med 750. Benin stiller med 250.

Fredag – 6. februar 2015 - Niger På grænsen til nabolandet, Nigeria, blev fire soldater dræbt, og 17 andre såret, da oprørsgruppen Boko Haram i dag angreb de to mindre byer Diffa og Bosso. Mindst 109 militante blev dræbt, da hæren slog angrebet tilbage. Kort efter blev fem civile dræbt, da en ung dreng udløste en selvmordsbombe på en markedsplads i Diffa.

Torsdag – 5. februar 2015 - Irak I hovedstaden, Bagdad, eksploderede fire bomber sidst på dagen. I Yusofiya-området syd for Bagdad blev en civil dræbt, og tre andre såret, da en bombe eksploderede. I UR-kvarteret øst for Bagdad blev fire personer såret, da en bombe eksploderede på et lokalt marked. I Shaab-området nord for Bagdad blev tre personer såret, da en bombe eksploderede ved en restaurant. I Mishahda, 20 kilometer nord for Bagdad blev fire personer såret af en vejsidebombe.

I Anbar-provinsen har Islamisk Stat (IS) angiveligt brændt tre personer til døde i Heet-distriktet. De tre var anklaget for at samarbejde med sikkerhedsstyrkerne i Dulab-området i Heet-distriktet.

Torsdag – 5. februar 2015 - Libyen I Sidra blev fem soldater dræbt, og 13 andre såret, da militante fra oprørsbevægelsen Libya Dawn i dag angreb den vigtige oliehavn. Rundt om byen Derna blev 11 soldater fra den libyske hær dræbt, og 25 andre såret, da de kom i kamp med islamistiske styrker, som også fik store tab.

Forenede Arabiske Emirater sendte igen i dag et fly af sted med nødhjælp til Al Abraq i Libyen. Hjælpen består af mad, vintertøj, tæpper og medicin. En tilsvarende leverance blev modtaget i søndags, og en tredje forventes gennemført snarest.

Torsdag – 5. februar 2015 - EgyptenEn domstol afsagde i dag en livstidsdom over 230 personer, herunder den prominente aktivist Ahmed Douma, for opfordring til uro og vold mod sikkerhedsstyrkerne. Livstid betyder i reglen 25 års fængsel. I en forstad 80 km. nord for Kairo blev en person dræbt, og en anden såret, da ukendte gerningsmænd på motorcykler i dag angreb en Kentucky Fried Chicken-restaurant med brandbomber, og efterfølgende åbnede ild mod stedet.

Torsdag – 5. februar 2015 - SomaliaI Bosaso blev en person såret, og et køretøj ødelagt, da formodede jihadister angreb en politistation. I Lower Jubba-regionen blev 27 al Shabaab-krigere ifølge lokalregeringen dræbt under et luftangreb i dag.

Torsdag – 5. februar 2015 - Syrien I Damaskus blev fem personer dræbt, og mindst otte andre såret, da oprørsgruppen ’Islam Army’ i dag gennemførte et angreb med raketdrevne granater (RPG) og mortérild. Mindst 54 af oprørerne blev dræbt, da regimestyrkerne efterfølgende nedkæmpede deres stilling i forstaden Douma.

Jordanske kampfly kastede i dag de første bomber mod terrorgruppen Islamisk Stat (IS), efter det kom frem, at islamisterne brutalt havde henrettet den jordanske pilot Moaz al-Kasabeh. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) har IS alene i år henrettet 50 personer for ”at fornærme Gud, spionage eller at være fjendtlige krigere.” Jordanske myndigheder oplyste samtidigt, at man har løsladt jihadisten Abu Muhammad al Maqdisi, som er kendt for at være imod IS, men støtter al-Qaeda.

Side 27 af 54

Page 28: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Torsdag – 5. februar 2015 - Ukraine I nærheden af byen Debaltseve har pro-russiske separatisterne to gange natten til i dag forsøgt at storme de ukrainske forsvarsstillinger, og angrebene fortsætter. Fem ukrainske soldater blev dræbt, og 29 andre såret, de sidste 24 timer.

Den seneste tids optrapning i konflikten får EU til skærpe sanktionerne. Efter et møde blandt EU-landenes ambassadører i Bruxelles, er det angiveligt planen fra næste uge at føje yderligere 19 personer og ni virksomheder eller andre enheder til sanktionslisten, herunder fem russere og en russisk enhed. Resten er separatisternes støtter i Ukraine.

Frankrigs præsident, François Hollande, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, mødtes i dag med Ukraines præsident, Petro Porosjenko, og mødes i morgen med Vladimir Putin i Moskva, i et forsøg på at finde en fredelig løsning på konflikten.

Ukraine har bedt medlemslandene i NATO om leverancer af våben. Flere NATO-lande er dog imod, herunder Danmark, som mener at det vil forværre situationen. Flere mener, at USA overvejer at forsyne de ukrainske regeringstropper med våben for tre milliarder dollars fordelt over de næste tre år.

Som en udløber af konflikten i Østeuropa vedtog NATO-landenes forsvarsministre i dag på et møde i Bruxelles, at oprette en ny hurtig reaktionsstyrke indenfor NATO. Foreløbigt skal seks lande, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien, indgå i det såkaldte brandkorps. Ifølge Danmarks forsvarsminister, Nicolai Wammen, skal en beslutning om dansk deltagelse først afklares med partierne i Folketinget. Det er planen at placere forposter i de østeuropæiske lande Polen, Rumænien og Bulgarien, men også i de baltiske lande Estland, Letland og Litauen. De første tre lande til at stille med tilsammen en brigade bliver Holland, Tyskland og Norge.

Onsdag – 4. februar 2015 - Libyen Omkring 170 km. syd for byen Sirte blev 12 personer dræbt, og syv andre taget som gidsler, da militante islamister med tilknytning til Islamisk Stat (IS) i dag angreb al-Mabrook-oliefeltet, som de nu har kontrollen over. Blandt de dræbte er to fra Filippinerne og to fra Ghana. Nogle omkom under skudvekslinger, mens andre fik halsen skåret over.

Onsdag – 4. februar 2015 - Cameroun I byen Fotokol på grænsen til Nigeria har militante fra Boko Haram angiveligt dræbt seks soldater og flere end 100 civile tidligt i morges. Folk blev skudt eller fik halsen skåret over i en moské og i deres hjem, som efterfølgende blev brændt ned. Samtidigt lancerer Nigeria og Tchad en egentlig og samlet indsats mod terrorgruppen. Fotokol blev også angrebet af Boko Haram for få dage siden.

Onsdag – 4. februar 2015 - Ukraine Tidligt i morges oplyste det ukrainske militær, at to soldater er blevet dræbt, og 18 andre såret, af de omkring 80 angreb, som pro-russiske oprørere har gennemført det seneste døgn. Ved middagstid blev ’Hospital nr. 27’ ramt i den oprørskontrollerede østukrainske by Donetsk, hvorefter mindst fem personer meldes omkomne. Flere skoler og børnehaver blev angiveligt også ramt.

Onsdag – 4. februar 2015 - Jordan Den jordanske stat har tidligt i morges henrettet to dødsdømte fanger som svar på Islamisk Stats (IS) drab på piloten Muath al-Kasaesbeh. Den ene fange er som ventet den terrordømte Sajida al-Rishawi. Den anden var en fange fra al-Qaeda, Ziyad Karboli, som i 2008 blev dømt for at dræbe en jordaner. Jordan oplyser, at man vil gennemføre henrettelsen af yderligere fire personer, der ligeledes er dømt til døden i forvejen.

Tirsdag – 3. februar 2015 - Canada Politiet i Ottawa anholdte i dag en mand, den 25-årige Awso Peshdary, som nu sigtes for støtte til Islamisk Stat (IS) og for deltagelse i terroraktiviteter. Politiet oplyser desuden, at to andre mænd, 23-årige Khadar Khalib og 24-årige John Maguire, sigtes in absentia, da de er udrejst for at kæmpe sammen med IS.

Tirsdag – 3. februar 2015 - Ukraine I det østlige Ukraine er fem regeringssoldater omkommet, og 27 andre såret, i kampe mod pro-russiske oprørere i og omkring byen Debaltseve de seneste 24 timer. Byen, som ligger mellem de oprørskontrollerede

Side 28 af 54

Page 29: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

byer Donetsk og Lugansk, er et trafikknudepunkt for veje og jernbane, men samtidigt en regeringskontrolleret lomme ind i det ellers oprørskontrollerede område.

Tirsdag – 3. februar 2015 - IrakI den centrale del af hovedstaden, Bagdad, blev to personer dræbt i går aftes, og 11 andre såret, da en bilbombe eksploderede ved en restaurant på Wathiq Square. Landets forsvarsminister bekræftede i dag, at Muthanna-basen nord for Samarra i Salah-il-Din-provinsen er blevet befriet.

Den internationale koalition angreb i dag adskillige tilholdssteder for Islamisk Stat (IS) i al Kisk-området. Ifølge den amerikanske ambassade mistede IS mange militante og meget materiel. Ved andre koalitionsangreb i dag blev ni IS-ledere dræbt, da man bombede deres tilholdssteder syd for byen Mosul. USA og deres allierede har i alt angrebet 27 steder i Irak og Syrien de seneste 24 timer, blandt andet ved byen Kobane.

Tirsdag – 3. februar 2015 - Holland Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag har i dag afgjort, at Serbien ikke begik folkedrab i Kroatien under krigen i det tidligere Jugoslavien i årene 1992-1995. De serbiske styrker begik dog omfattende krigsforbrydelser tidligt i forløbet, men altså ikke folkedrab. Domstolen har også afgjort, at Kroatien ikke begik folkedrab mod serberne. Sagen har verseret ved domstolen i Haag siden 1999.

Kroatien er i dag medlem af EU, og Serbien ønsker at blive optaget i unionen. Den proces bliver nemmere efter dagens afgørelse. Grundlaget for dommen er i høj grad, at man ikke kan dømme Serbien for, hvad den jugoslaviske forbundsrepubliks hær gjorde i 1991, før den nuværende stat eksisterede. Det tidligere Jugoslavien, som bestod af de seks republikker Bosnien, Serbien, Montenegro, Kroatien, Slovenien og Makedonien.

Tirsdag – 3. februar 2015 - Frankrig I byen Nice blev tre soldater på en anti-terror-patrulje i et jødisk kvarter i dag overfaldet og såret af en knivbevæbnet mand. Soldaterne slap med mindre snitsår. Gerningsmanden, den 30-årige Moussa Coulibaly, som blev anholdt straks efter, har angiveligt ingen familiære forbindelser med Amedy Coulibaly, der i januar dræbte flere gidsler i et jødisk supermarked, før han selv blev dræbt. Efternavnet er udbredt blandt familier fra Mali. En af to andre medgerningsmænd blev ligeledes anholdt kort efter. Angiveligt blev Moussa Coulibaly nægtet indrejse i Tyrkiet i sidste uge.

Tidligere i dag blev en kvinde og syv mænd anholdt, mistænkte for at være del af et netværk, som sender radikaliserede unge franskmænd til Syrien for at kæmpe. Sagen har ingen forbindelse til terrorangrebene i Paris tidligere i år.

Tirsdag – 3. februar 2015 - Syrien Den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) har i dag udsendt en ny video, hvori militsen oplyser, at de har dræbt den jordanske pilot, premierløjtnant Muath al-Kasaesbeh (Mu'adh Yusuf al Kasasibah). Drabet skulle være sket for en måned siden, hvor piloten angiveligt blev brændt levende i et bur. Ifølge nyhedsbureau AFP vil Jordan hævne drabet i morgen, ved at henrette den kvindelige terrorist Sajida al-Rishawi, hvis frigivelse flere gange har været en del af kravet fra IS. Al-Rishawi henrettes ved hængning.

Mandag – 2. februar 2015 - Ukraine Den dansk-tjetjenske mand, Isa Munajev (a.k.a. Bokseren fra Birkerød), er ifølge oplysninger fra den danske forening ’Frit Kaukasus’ i dag faldet i kamp mod pro-russiske oprørere nær byen Debaltsevo i det østlige Ukraine. Munajev, der arbejdede som boksetræner for et ungdomshold i Birkerød, efter at han kom til Danmark i 2007, rejste angiveligt sammen med seks andre mænd fra Danmark til Ukraine sidste år, hvor han stod i spidsen for en bataljon af overvejende tjetjenske frivillige.

Mange tjetjenere, som kæmper mod russerne i Ukraine, er drevet af hadet til Rusland efter to krige. Den første Tjetjenien-krig (1994 – 1996) og endte med en våbenhvile, hvorefter de russiske styrker forlod landet. I 1999 invaderede Rusland igen Tjetjenien og sønderbombede hovedstaden, Grosnij, med flere end en kvart million internt fordrevne som resultat.

Mandag – 2. februar 2015 - Somalia

Side 29 af 54

Page 30: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I Bay-regionen blev snesevis militante i dag dræbt, da et formodet amerikansk dronefly angreb en al-Shabaab træningslejr i byen Toratorow i Dinsoor-distriktet med tre missiler. Blandt de omkomne er angiveligt den højtstående al-Shabaab militsleder og chef for eksterne operationer, Yusef Dheeq. Droneflyene dræbte yderligere 45 militante i Dugule-området i samme distrikt.

Mandag – 2. februar 2015 - Egypten På Sinai-halvøen blev to kvinder i dag dræbt, da deres hus blev ramt af en raketdreven granat (RPG), mens en tredje kvinde omkom i krydsild mellem sikkerhedsstyrkerne og militante et andet sted på Sinai. En egyptisk politimand blev i dag anholdt, da han skød og dræbte en såret islamist, som var bragt ind på hospitalet i Kairo.

Mandag – 2. februar 2015 - Libyen Landets repræsentant i OPEC, som blev bortført i Tripoli den 15. januar i år, blev i dag frigivet. Premierministeren fra den internationalt anerkendte regering besøgte i dag slagmarken i Benghazi for at støtte tropperne der. I FN har man ikke fastlagt et passende sted at afholde de planlagte fredsforhandlinger.

Mandag – 2. februar 2015 - Pakistan Landets forsvar oplyser i dag, at man har foretaget en prøveaffyring af et Raad kortdistance krydsermissil. Missilerne, der bygges i Pakistan, har en rækkevidde på 350 kilometer og er i stand til at fremføre såvel atomare som konventionelle sprænghoveder. Indien, som Pakistan har udkæmpet tre krige mod siden uafhængigheden fra Storbritannien i 1947, foretog ligeledes en vellykket prøveaffyring for to dage siden. Indien testede her et ballistisk langdistancemissil afsendt fra en mobil affyringsrampe. Begge lande har i al hemmelighed udviklet atomvåben, som de to lande afprøvede med få dages mellemrum i 1998.

Mandag – 2. februar 2015 - Nigeria Flere bombeangreb ramte i dag landet, som går til både parlaments- og præsidentvalg den 14. februar. En bilbombe detonerede få hundrede meter fra et stadion i den nordøstlige by Gombe få minutter efter, at landets præsident, Goodluck Jonathan, havde forladt et politisk møde. Ligene af to kvindelige gerningsmænd blev senere fundet i den udbrændte bil, ligesom 18 mennesker er såret efter eksplosionen. I den sydøstlige delstat Rivers State blev flere retsbygninger i dag ramt af en række bombeangreb. Her er der ingen meldinger om tilskadekomne. Den ekstremistiske terrorgruppe Boko Haram hærger fortsat Nigeria.

Mandag – 2. februar 2015 - Belgien I hovedstaden, Bruxelles, har politiet i dag anholdt en slovakisk mand, der iført camouflagetøj påkaldte sig forbipasserendes opmærksomhed i området nær Europaparlamentets bygning. Manden, som ønskede at møde Europaparlamentets formand, Martin Schulz, var ikke bevæbnet, da han blev pågrebet, men havde et skydevåben og en motorsav i sin bil. Flere af parlamentets bygninger var kortvarigt evakueret.

Søndag – 1. februar 2015 - Syrien I Damaskus blev seks personer i dag dræbt, da en bus med shiamuslimske pilgrimme fra Libanon blev bombet ved helligdom. Al-Nusra Front (al-Qaeda i Syrien) har påtaget sig ansvaret. Oprørsbevægelsen Hazzm, som støttes af vesten, har angiveligt slået sig sammen med Levantine Front, en paraply af andre oprørsgrupper, i kampen mod Al Nusra.

Søndag – 1. februar 2015 - Irak I det nordlige Bagdad blev 13 frivillige fra en populær nødhjælpsorganisation i dag dræbt af en improviseret sprængladning (IED). En ny rapport fra FN fastslår, at januar måned i år har været den mest dødbringende i Irak nogen sinde. Mindst 1.375 personer, heraf flest civile, er omkommet i kampe og terrorhandlinger. U.N. Assistance Mission i Irak (UNAMI) uddyber, at 790 civile er døde ligesom 1.469 er blevet såret.

Landets forsvarsministerium oplyser, at sikkerhedsstyrker fra 8. Division i dag har dræbt 30 militante i forbindelse med en operation i Anbar-provinsen, og derved standset snigskytter og selvmordsbombere med tilknytning til Islamisk Stat (IS).

Endvidere har den amerikansk ledet koalition dræbt 20 IS-militante, og såret 14 andre, da fire jagerfly i dag ramte dem med fire missiler i det vestlige Anbar. Desuden blev to soldater fra den irakiske hær, og fire IS-militante, dræbt under et sammenstød samme sted.

Side 30 af 54

Page 31: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Det irakiske forsvar har i dag modtaget de første af en sending russiske militærhelikoptere. Det drejer sig om et ukendt antal Mi-28NE 'Havoc' (Night Hunter) angrebshelikoptere og et supplerende antal Mi-35M 'Hind' angrebshelikoptere. Leverancerne ankommer ombord i et Antonov An-124 'Condor' transportfly.

Søndag – 1. februar 2015 - Nigeria I delstaten Borno indledte den militante oprørsgruppe Boko Haram klokken tre natten til i dag et nyt angreb på hovedbyen Maiduguri. Militæret afværgede i sidste uge et tilsvarende forsøg på at erobre millionbyen. Godt 20.000 mennesker er flygtet fra Boko Haram i de seneste uger, og omkring 2000 meldes dræbte.

Søndag – 1. februar 2015 - Egypten En af de tre journalister, som arbejder for Tv-stationen al-Jazeera, er i dag blevet løsladt. I henhold til et dekret fra november sidste år har landets præsident, Abdel Fattah al-Sisi, løsladt den australske journalist Peter Greste efter mere end et år fængsel. Også den canadisk-egyptiske journalist Mohamed Fahmy kan ifølge Reuters forvente at blive løsladt inden for nogle dage. Den sidste af de tre journaliser, Baher Mohammed, er egypter og dermed ikke omfattet af dekretet, der giver præsidenten mulighed for at hjemsende udenlandske fanger.

Søndag – 1. februar 2015 - Ukraine I den østlige del af landet fortsætter kampene. Omkring 19 soldater, og et tilsvarende antal civile, meldes dræbt i dagens kamphandlinger, ligesom 70 sårede er blevet bragt til hospitalerne. Soldaterne fremstår meget opgivende, og beskriver kampen mod de pro-russiske separatister som håbløs, uden våben, for lidt mandskab, ingen militær træning og en manglende strategi for kampen.

Lørdag – 31. januar 2015 - Yemen Fire formodede al Qaeda-medlemmer blev i dag dræbt, da et amerikansk dronefly angreb deres køretøj. Den åndelige og religiøse ledere af al-Qaeda i Yemen, Harith al-Nadhari, menes at være blandt de omkomne. Al-Nadhari lovpriste i starten af året i en video terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo. Ifølge Reuters er et andet dronefly muligvis styrtet ned et andet sted i landet.

Lørdag – 31. januar 2015 - Mali I den nordlige del af landet har franske styrker i dag dræbt snesevis af militante i regionen Adrar des Ifoghas mountains. Ingen franske soldater blev såret ved angrebet, som fandt sted mellem Boureissa og Abeissa, godt hundrede kilometer nord for Tuareg-oprørernes højborg, Kidal. Frankrig har siden juli 2014 haft 3.000 soldater engageret i BARKHANE-missionen, med hovedkvarter i Tchads hovedstad, N’Djamena, netop med henblik på at bekæmpe islamister i Sahel-regionen og Sahara. Yderligere 7.000 FN-tropper er i regionen.

Lørdag – 31. januar 2015 - IrakI Diwaniyah blev en civil person i dag dræbt, da ukendte gerningsmænd skød og dræbte ham på stedet i Jamhory-området. I Kirkuk blev oberst Hussein Mansour, kommandør for den 5. Brigade i de kurdiske Peshmerga-styrker, i dag dræbt af en fjendtlig skarpskytte, mens han kæmpede mod enheder fra Islamisk Stat (IS) i Abdullah-området. I den sydvestlige del af Anbar-provinsen blev det tidligere parlamentsmedlem, Lourans al-Hathal, og fem fra hans familie i dag dræbt, da en selvmordsbomber trængte ind og detonerede i deres hjem i Harbaya-området.

Lørdag – 31. januar 2015 - Syrien Den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) har i dag udsendt en ny video, hvori militsen angiveligt oplyser, at de har dræbt det japanske gidsel, journalisten Kenji Goto. Videoens autenticitet er endnu ikke bekræftet. I videoen nævnes intet om de resterende gidsler i IS' varetægt, herunder den jordanske pilot, Mu'adh Yusuf al Kasasbeh.

Lørdag – 31. januar 2015 - Ukraine Fredsforhandlingerne vedrørende Ukraine, som i dag blev genoptaget i Minsk (Hviderusland/Belarus), blev atter afbrudt uden andet resultat end de stridende parters (Rusland og Ukraine) gensidige beskyldninger. Omkring 40 soldater og civile meldes dræbte under dagens kamphandlinger.

Fredag – 30. januar 2015 - Afrika Den Afrikanske Union (AU), som består af 54 afrikanske lande, udnævnte i dag en ny formand. Zimbabwes præsident siden 1980, den 90-årige Robert Mugabe, overtager formandsposten efter Mauretaniens præsident, Mohamed Ould Abdel Aziz.

Side 31 af 54

Page 32: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Fredag – 30. januar 2015 - TunesienI den østlige del af landet blev 15 personer i dag arresteret. Landets indenrigsminister oplyser, at sikkerhedsstyrkerne derved har afdækket et planlagt terrorangreb mod vitale områder.

Fredag – 30. januar 2015 - NigeriaI delstaten Borno krydsede tropper fra nabolandet Tchad i dag grænsen til Nigeria, hvor de nedkæmpede en Boko Haram-styrke og befriede Malam Fatori. Nigerias eget luftvåben bidrog med luftstøtte til operationen. I Jalingo angreb en ophidset menneskemasse i dag Præsident Goodluck Jonathans konvoj med stenkast, i protest mod den manglende indsats mod netop Boko Haram.

Fredag – 30. januar 2015 - Cameroun Nær byen Fotokol har tre soldater fra Tchad de seneste to døgn mistet livet, og 12 andre er blevet såret, i kampe mod Boko Haram. Også 123 Boko Haram-militante er blevet dræbt. Ifølge militæret i Tchad var det Boko Haram, der gik til angreb.

Fredag – 30. januar 2015 - Tyrkiet En kvinde åbnede i dag ild med et sammenflikket automatvåben mod politiet på Taksim Square i Istanbul. Ifølge Reuters blev ingen såret, men flere patruljevogne blev skadet. Kvinden slap væk, efter at have smidt våbnet fra sig.

Fredag – 30. januar 2015 - Irak I den centrale del af hovedstaden, Bagdad, blev et ukendt antal civile i dag dræbt og såret, da en bombe (IED) eksploderede på en markedsplads i al-Bab al-Sharqi området. I Anbar-provinsen blev otte militante fra Islamisk Stat (IS) dræbt, og tre andre såret, da sikkerhedsstyrker i dag slog til i det nordlige Fallujah 70 km. vest for Bagdad. I Kirkuk-provinsen blev både en selvmordsbomber og en bilbombe detoneret i et forsøg på at befri fanger fra det centrale fængsel i byen Kirkuk. Et udgangsforbud blev iværksat, ligesom store Peshmerga-styrker blev sendt på gaden i hele provinsen.

Det amerikanske militær oplyser i dag, at eksperten i kemiske våben, Abu Malik, der havde tilsluttet sig IS, blev dræbt i et luftangreb nær byen Mosul sidste lørdag. Malik var med til at fremstille kemiske våben for Saddam Husseins styre. I 2005 sluttede han sig til al-Qaeda i Irak og senere til IS. Man har i dag ingen beviser for, at IS besidder kemiske våben, men mistænker bevægelsen for at have anvendt klorgas.

Fredag – 30. januar 2015 - Ukraine I byen Donetsk blev 12 personer i dag dræbt og mange såret, da granater ramte et kulturcenter, en privatbil og en eldrevet trolleybus bus. Fem omkom ved kulturcentret. Regeringen i Kiev og de pro-russiske separatister har gensidigt beskyldt hinanden for angrebene. Et møde i den såkaldte kontaktgruppe med repræsentanter for Kiev, Moskva og OSCE, som skulle have fundet sted i den hviderussiske hovedstad Minsk i dag, blev aflyst. Fem ukrainske soldater har desuden mistet livet, og 23 andre er blevet såret, i egentlige kampe på østfronten de seneste 24 timer. Flere end 5000 mennesker har mistet livet, siden konflikten brød ud i april sidste år.

Fredag – 30. januar 2015 - Pakistan I Sindh-provinsen blev 40 personer i dag dræbt, og 46 andre såret, da en bombe detonerede under fredagsbønnen i en shiamuslimsk moské i Shikarpur knap 500 kilometer nord for Karachi. Bomben fik loftet til at kollapse, så de omkring 400 besøgende blev begravet i murbrokker. Foreløbige undersøgelser tyder på, at der var tale om en selvmordsbomber.

Fredag – 30. januar 2015 - Saudi-Arabien I al Ahsa-provinsen i den østlige del af landet blev to amerikanske statsborgere i dag beskudt af ukendte gerningsmænd. Den ene blev såret, men er nu i stabil tilstand. Det er det fjerde angreb på udlændinge i Saudi-Arabien, siden landet valgte at gå med i den amerikansk ledet koalition mod Islamisk Stat (IS). I oktober sidste år skød og dræbte en saudi-amerikaner en amerikansk tidligere kolleger. Yderligere en person blev såret under angrebet. I slutningen af november blev en dansk Arla-ansat skudt i sin bil i hovedstaden Riyadh, men overlevede. Tre tilhængere af IS er senere blevet anholdt i den sag. I december blev en canadisk statsborger såret af knivstik i et indkøbscenter i Dhahran.

Fredag – 30. januar 2015 - Belgien

Side 32 af 54

Page 33: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I den østlige Limburg-provins, tæt på grænsen til Holland, blev fire personer i dag arresteret i en politioperation, der involverede 170 betjente, som ransagede 22 adresser. De anholdte, som blev varetægtsfængslet og vil blive sigtet for terroraktiviteter, formodes at have drevet en islamistisk rekrutteringsgruppe. Dagens operation har ifølge anklagemyndigheden ingen forbindelse med sagen fra 16. januar i år, hvor to personer blev dræbt af politiets skud under en ransagning. Dagens ransagning har heller ikke forbindelse til angrebene mod det satiriske magasin Charlie Hebdo i Paris i dagene omkring 7. januar i år, hvor 12 mennesker blev dræbt af to islamistiske brødre.

Torsdag – 29. januar 2015 - Nigeria I delstaten Borno er 200.000 mennesker søgt til hovedbyen Maiduguri på flugt fra terrorbevægelsen Boko Haram, som de seneste dage har dræbt flere end 40 civile i mindre byer. Den Afrikanske Union har indsat en militærstyrke på 3.000 mand fra Nigeria, Cameroun, Tchad og Niger. Når unionen i morgen fredag holder topmøde om sagen, er der lagt op til øge styrken til 7.500 soldater, som skal bekæmpe Boko Haram.

Torsdag – 29. januar 2015 - Egypten På den nordlige del af Sinai-halvøen blev mindst 27 mennesker dræbt, og 30 andre såret, da Sinai Province, en gren af Islamisk Stat (IS), i dag gennemførte et dobbelt angreb på en militærbase i byen Al-Arish. Blandt de dræbte er en major i det egyptiske militær, men også mindst ni civile. Ansar Bayt al-Maqdis, landets mest aktive militante gruppe, skiftede sidste år navn til Sinai Province og sværgede troskab til Islamisk Stat. I Port Said blev tre personer i dag såret, da ukendte gerningsmænd gennemførte et raketangreb mod en bus.

Torsdag – 29. januar 2015 - Holland En pistolbevæbnet mand trængte tidligt på aftenen at ind på den nationale hollandske Tv-station NOS med krav om at tale ud i æteren. Seks bevæbnede politifolk var hurtigt fremme, hvorefter den velklædte men forvirrede mand overgav sig. Pistolen viste sig efterfølgende at være en attrap.

Torsdag – 29. januar 2015 - Afghanistan I Laghman-provinsen blev fire personer, en politiofficer og tre civile, tidligt på dagen ofre for en vejsidebombe, formodentlig udført af Taliban. Senere på dagen, ved begravelsen af de fire, detonerede en selvmordsbomber midt i gruppen af sørgende, hvorved mindst 16 blev dræbt, og 39 andre blev såret.

Onsdag – 28. januar 2015 - MaliI Gao blev tre demonstranter i dag skudt og dræbt af FN-tropper, som forsøgte at opløse en demonstration imod afvæbningen af en proregerings-milits. Tæt på byen Tabankort blev op imod 20 personer i dag dræbt, da flere selvmordsbombere og bevæbnede gerningsmænd, formodede medlemmer af den proregerings-milits, angreb et tilholdssted for Tuareg-oprørere. Burkina Faso deployerer nu en bataljon (850 soldater), omtalt som 'Badeyan 3', til støtte for den fredsskabende mission i Mali. En højtstående officer i den maliske hær overlevede i forgår et forsøg på snigmord i Bamako.

Onsdag – 28. januar 2015 - Pakistan I det nordlige Waziristan blev syv jihadister i dag dræbt, da et amerikansk dronefly angreb et bygnings-kompleks i det Taliban-kontrollerede stammeområde. Tre af de omkomne var udenlandske krigere fra andre arabiske lande, typisk medlemmer af the Islamic Movement of Uzbekistan eller the Turkistan Islamic Party. Også et køretøj blev ligesom bygningerne komplet ødelagt. Shawal Valley, som er under Taliban-kommandør Hafiz Gul Bahadars kontrol, dækker langt ind i både Nord- og Sydwaziristan. Dagens droneangreb er det tredje i år. Senest blev Taliban-kommandør Sajna Mehsuds ejendom beskudt den 15. januar, hvor to militante fra Usbekistan blev dræbt.

Onsdag – 28. januar 2015 - Israel Tidligt i dag blev to israelske soldater dræt, og syv andre såret, da en israelsk militærkolonne blev beskudt og ramt af et panserværnsmissil ved den israelsk-libanesiske grænse. Angiveligt blev i alt ni israelske militærkøretøjer beskadiget ved angrebet. Quneitra-martyrer (Hizbollah) har påtaget sig ansvaret for angrebet og oplyser i en erklæring, at angrebet var hævn for et israelsk helikopterangreb i Golan-højderne 18. januar, hvor seks Hizbollah-soldater og den iranske brigadegeneral Mohammad Ali Allah-dadi blev dræbt.

Den israelske hær svarede igen på dagens hævnangreb ved at sende over et halv hundrede granater ind over grænsen til Libanon, hvorved en spansk FN-soldat fra den fredsbevarende styrke UNIFIL blev dræbt.

Side 33 af 54

Page 34: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Premierminister Benjamin Netanyahu diskuterede senere i dag på møde med sine topfolk, blandt andre forsvarsminister Moshe Yaalon, hærchefen generalløjtnant Benny Gantz samt chefen for sikkerhedstjenesten Shin Beth, hvordan Israel skal besvare angreb fra Hizbollah.

De 15 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd skal på fransk foranledning sent onsdag aften drøfte krisen mellem Israel og Hizbollah. Det sker efter, Israels FN-ambassadør, Ron Prosor, i et brev til Sikkerhedsrådet har fastslået, at Israel agter at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forsvare sig selv mod Hizbollahs angreb.

Tirsdag – 27. januar 2015 - Irak I delstaten Anbar blev mindst 14 militante fra Islamisk Stat (IS) i dag dræbt, da koalitionen bombede al Sakra-området. I hovedbyen, Ramadi, afmonterede sikkerhedsstyrkerne et antal bomber (IED). I forskellige dele af Wasit-provinsen blev 21 personer i dag anholdt af sikkerhedsstyrkerne, tre af dem dog for narkohandel. Irakiske grænsevagter afværgede i dag et IS-angreb rettet imod en kontrolpost på grænsen til Jordan.

Tirsdag – 27. januar 2015 - Frankrig I byen Lunel blev fem mænd i alderen 26 til 44 år tidligt i morges anholdt af specialenheder under politiet, alle mistænkte for at være medlemmer af en jihadist-celle, som har rekrutteret unge til terrorisme. To af de fem har været i Syrien, mens to andre havde planer om at tage af sted. Ifølge indenrigsministeren, Bernard Cazeneuve, har 10 unge mænd forladt netop Lunel for at tage til Syrien og kæmpe for IS i løbet af det seneste år.

Tirsdag – 27. januar 2015 - Sydsudan I den østlige delstat Jonglei har en oprørsgruppe i dag frigivet 280 børnesoldater til FN’s Unicef i landsbyen Gumuruk. Børnene var blevet tvangsrekrutteret til den væbnede oprørsgruppe, som ledes af David Yau Yau, der indledte en voldelig kamp i 2010, efter han tabte valget i 2010. David Yau Yau tilhører den etniske gruppe Murle, som har deres eget sprog. Året efter blev Sydsudan uafhængigt af Sudan.

Krigen i Sydsudan brød ud i december 2013 efter en langvarig magtkamp mellem præsident Salva Kiir fra oprørsgruppen SPLM og hans tidligere vicepræsident Riek Machar. I alt er over 12.000 børn blevet tvangsrekrutteret til væbnede grupper forskellige steder i Sydsudan. Senere i denne uge skal de to rivaliserende ledere mødes for at drøfte en ny våbenhvile. Seks gange tidligere er en våbenhvile blevet brudt.

Tirsdag – 27. januar 2015 - Kosovo I hovedstaden, Pristina, angreb omkring 2000 demonstranter i dag politiet med sten og flasker, hvorefter maskerede politifolk fra uropolitiet affyrede tåregas og vandkanoner. Demonstranterne er imod den siddende regerings håndtering af en sag om det store Trepca-minekompleks og en etnisk serbisk ministers udtalelser. Der var ingen tegn på, at nogle af de hen ved 5000 NATO-soldater, der er udstationeret i landet, eller de hundredvis af politifolk fra EU bidrog til at få situationen under kontrol.

Tirsdag – 27. januar 2015 - Syrien Den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) har i dag udsendt en ny video, hvori militsen truer med at dræbe det japanske gidsel, journalisten Kenji Goto, og den jordanske pilot, Mu'adh Yusuf al Kasasbeh, hvis kampfly i december styrtede ned i nærheden af byen Raqqa. Hvis ikke den kvindelig jihadist Sajedah Rishawi løslades fra et fængsel i Jordan, dræbes japaneren om 24 timer. Jordan og Japan samarbejder om at få gidslerne frigivet.

Tirsdag – 27. januar 2015 - Libyen I Tripoli blev fem hotelgæster og tre sikkerhedsvagter i dag dræbt, da flere maskerede mænd angreb luksushotellet Corinthia Hotel. I forbindelse med angrebet detoneredes desuden en bilbombe udenfor hotellet. Kilder oplyser, at premierministeren, Omar al-Hassi, for landets ’alternative regering’ i Tripoli, som var på hotellet under angrebet, slap uskadt fra stedet. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP var der fem dræbte udlændinge; en amerikaner, en franskmand, en sydkoreaner og to filippinere. Det amerikanske offer er den tidligere US Marine-soldat, David Berry, fra sikkerhedsfirmaet Crucible LLC. Gerningsmændene endte med at springe sig selv i luften inde i hotellet. Også et gidsel, som gerningsmændene havde taget, blev dræbt.

Side 34 af 54

Page 35: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Angrebet blev udført af en gruppe, der bekender sig til Islamisk Stat (IS), og kalder angrebet hævn for 50-årige libyske Abu Anas al-Libi, som døde 2. januar i år på et hospital i New York, mistænkt i forbindelse med det dobbelte terrorangreb mod de amerikanske ambassader i Nairobi, Kenya, og Dar es Salaam, Tanzania, for 17 år siden.

Mandag – 26. januar 2015 - Afghanistan I Kabul blev to civile afghanere kl. 05:47 (lokal tid) i morges dræbt, da en bombe på ladet af en lastbil eksploderede 50 meter udenfor den danske lejr på Hamid Kazai International Airport. En nærliggende tankstation fik store skader, mens bygninger og køretøjer inde i lejren fik mindre skader fra fragmenter. Danske soldater og internationale koalitionsstyrker, der løser en række militærfaglige støtteopgaver på installationen, kom ikke til skade.

Mandag – 26. januar 2015 - Irak Sydøst for hovedstaden, Bagdad, blev en person dræbt, og fem andre såret, da en improviseret sprængladning (IED) i dag detonerede ved en bilforhandler i Nahrwan-området.

Mandag – 26. januar 2015 - Yemen I grænseområdet mellem provinserne Shabwa og Marib blev tre militante fra Al-Qaeda på den arabiske halvø (AQAP) i dag dræbt, da et amerikansk dronefly skød fire missiler mod deres køretøj, en Suzuki Vitara. Dagens droneangreb er det første siden 12. november 2014, hvor syv formodede AQAP-militante blev dræbt i Azzan, og det første siden regeringen faldt til fordel for Houthi-oprørere og præsident Abd Rabbo Mansour Hadi trådte tilbage i sidste uge.

Mandag – 26. januar 2015 - Syrien I den sydlige Deraa-provins har al-Nusrah Front, sammen med vestligt støttede oprørsgrupper, gennem de to seneste døgn indtaget en af regimets nøglepositioner. Basen, som tilhører hærens 82. Brigade, ligger tæt på byen Sheikh Maskeen syd for hovedstaden, Damaskus, og tæt på hovedvejen, der forbinder Damaskus med Jordan. Basen indeholder angiveligt tunge våben og jord-til-luft missiler (SAM), som nu er i oprørernes hænder. Assads regime har svaret igen ved, at bombe oprørerne inde på basen såvel som byen Sheikh Maskeen fra fly og helikoptere.

Kobane (Ayn al-Arab), på grænsen til Tyrkiet, er nu ifølge USA's forsvarskommando 90 procent under kurdiske styrkers kontrol. Tidligere i dag oplyste Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR), at kurdiske styrker har genvundet fuld kontrol over byen. Der er endnu ingen tabstal, men der kæmpes fortsat i området.

Mandag – 26. januar 2015 - Egypten Landets tidligere præsident Hosni Mubaraks to sønner 51-årige Gamal og 53-årige Alaa blevet i dag løsladt, mens de afventer en ny retssag. De to er blandt andet anklaget for tyveri af 16 millioner dollar.

Mandag – 26. januar 2015 - USA Det amerikanske forbundspoliti (FBI) oplyser, at man har anholdt en formodet spion i New York. Den 39-årige russiske agent, Evgenij Burijakov, skulle være del af en kreds, som indsamlede efterretninger og rekrutterede folk. FBI kender navnene på yderligere to medlemmer af den formodede spionring, Igor Sporijsjev fra det russiske handelskammer og FN-attache Victor Podobnij. De blev ikke anholdt, da de er beskyttede af diplomatisk immunitet, og nu har forladt USA.

Mandag – 26. januar 2015 - Spanien På NATO-luftbasen i Albacete omkom 10 personer, otte franskmænd og to grækere, i eftermiddags, da et græsk F16-fly forulykkede kort efter start, hvorved det styrtede ned i franske og italienske kampfly. Flyets to piloter er blandt de dræbte, mens fire danskere, som var på basen, ikke er kommet noget til. Mindst 19 personer blev såret ved ulykken, heriblandt mange italienere, og fem blev bragt til en brandsårsafdeling i Madrid. Senere døde yderligere en franskmand af sine kvæstelser.

Søndag – 25. januar 2015 - Mali Tre soldater fra landets sikkerhedsstyrker blev i dag dræbt af ukendte gerningsmænd, som de tilfældigt stødte på. Gerningsmændene, som havde overfaldet og røvet en gruppe rejsende på vejen mellem byerne Timbuktu og Goundam, flygtede. Ifølge oberst Souleymane Maiga fra de væbnede styrker efterlod gerningsmændene en technical (Pick Up med tungt maskingevær fastmonteret).

Side 35 af 54

Page 36: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Søndag – 25. januar 2015 - Irak I den vestlige del af Anbar-provinsen blev oberstløjtnant Ali al-Saedi i dag dræbt af en fjendtlig skarpskytte, efter selv at have nedkæmpet fire skytter med tilknytning til Islamisk Stat (IS).

I den østlige del af hovedstaden, Bagdad, blev syv civile i dag såret, da en improviseret sprængladning (IED) detonerede ved en restaurant i Habibiya-området. I den centrale del af Bagdad blev en civil i dag dræbt, og seks andre såret, da en IED ekploderede i Bab al-Sharji-området.

Ifølge lederen af Kurdistani Democratic Party, Masoud Barzani, er flere end 385 IS-militante blevet dræbt i Mosul de seneste tre dage. Af dem var 67 udenlandske krigere. Samtidig oplyser kilder i de kurdiske Peshmerga-styrker, at mindst 150 peshmergaer er faldet i kamp i Jalawlaa-distriktet.

Søndag – 25. januar 2015 - Nigeria I den nordøstlige delstat Borno har den militante oprørsgruppe Boko Haram natten til i dag forsøgt et angreb på hovedbyen, Maiduguri, men mistede dusinvis af krigere og blev slået voldsomt tilbage. Angriberne forsøgte at få kontrol over byens lufthavn, der udover civil lufttrafik servicerer landets luftvåben. Byen har desuden stor symbolsk betydning for både præsident Goodluck Jonathans militær og for Boko Haram, der også forsøger at underlægge sig delstaterne Adamawa og Yobe.

Tidligere på aftenen havde Boko Haram-militante på motorcykler og i varevogne angrebet landsbyerne Mbororo, Shahu, Liddle, Garta, Kamale og Ghumci i delstaten Adamawa. Beboerne blev slagtet og deres hjem brændt ned efter plyndringer. Det er uvist, hvor mange der er dræbt, og hvor mange der nåede at flygte op i bjergene.

Søndag – 25. januar 2015 - Filippinerne I den sydlige del af landet blev 30 politifolk, og et ukendt antal oprørere, i dag dræbt, da det kom til timelange kampe mellem politiets specialstyrker og oprørerne fra Moros Islamiske Befrielsesfront. Politistyrken blev nedkæmpet, da de gik ind i en landsby, hvor en mistænkt i en bombesag angiveligt befandt sig.

Sammenstødet truer en våbenhvile og en treårig fredsaftale i området. Moros Islamiske Befrielsesfront accepterede i marts sidste år et tilbud om autonomi fra den filippinske regering. Gennembruddet kom efter 45 års konflikt, som kostede flere end 120.000 mennesker livet og fordrev flere end to millioner indbyggere. Ifølge aftalen skulle oprørsgruppen aflevere deres våben og siden helt opløses, mod at islamiske minoriteter kunne få mere politisk indflydelse.

Søndag – 25. januar 2015 - Egypten Mindst 15 personer har mistet livet, og adskillige andre er blevet såret, i løbet af weekenden, hvor landets befolkning har markeret fire-årsdagen for egypternes del i det arabiske forår. Allerede i går blev en kvindelig demonstrant, den 31-årige Shaimaa al-Sabbagh, ramt af et dødbringende skud ved Tahrir Pladsen i hovedstaden, Kairo. I dag er mange blevet såret eller anholdt efter sammenstød med politiet. Seks blev dræbt under demonstrationer og sammenstød med politiet i den nordlige havneby Alexandria. De fleste mistede dog livet i det østlige Kairo, hvor også to politimænd blev såret af en kraftig eksplosion.

Søndag – 25. januar 2015 - PakistanEt dobbelt terrorangreb rettet imod to transformatorstationer forsagede fra morgenstunden, at 80 procent af befolkningen var uden strøm. Pakistans El-net er meget komplekst og ekstremt sårbart. Lufthavnen i Lahore lukkede ned, og to kernekraftværker er stadig offline. Omkring halvdelen af de ramte områder, og 70 millioner mennesker, er sidst på dagen fortsat ramt af strømafbrydelsen, som ventes at vare til i morgen.

Lørdag – 24. januar 2015 - Nigeria I delstaten Yobe blev knap 200 mænd, kvinder og børn, som i starten af året blev bortført af oprørsgruppen Boko Haram, frigivet natten til i dag. Kristne og muslimer udgør hver knap 50 procent af befolkningen i Nigeria, som er Afrikas mest folkerige land. Resten af de omkring 175 millioner indbyggere tilhører lokale trosretninger.

Lørdag – 24. januar 2015 - Irak I det vestlige Mosul bortsprængte militante fra Islamisk Stat (IS) i dag en vital bro, for at forhindre Peshmerga-styrker i at angribe byen fra vest. I Iski-området, ligeledes vest for Mosul, blev et antal IS-

Side 36 af 54

Page 37: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

militante dræbt, da de to hære stødte sammen. Blandt de dræbte er IS-lederen i al Jazeera-området, Mahmoud al-Jihishi.

I det centrale Bagdad blev to personer i dag dræbt, og 10 andre såret, de en bombe (IED) detonerede i et parkeringshus i Bab al Muadham-området. I det vestlige Bagdad blev fem personer i dag såret, da en bombe (IED) eksploderede i Ghazaliya-park. I det østlige Bagdad blev to personer i dag dræbt, og otte andre såret, da en IED eksploderede i al Jadeeda-området.

I det østlige Salah-il-Din blev 13 IS-militante i dag dræbt, da den internationale koalition bombede området. I Anbar-provinsen oplyser Iraks forsvarsministerium, at et antal arabiske og udenlandske militante mistede livet, da man i dag befriede byen al-Khasfa. I Babel blev fire personer i besiddelse af våben anholdt af sikkerhedsstyrkerne i al Mussayab-området. I det østlige Ramadi blev 20 IS-militante i dag dræbt af sikkerhedsstyrker fra Golden Division med støtte fra lokale stammer i al Rumaila-området.

Lørdag – 24. januar 2015 - Spanien Politiet i den spanske enklave Ceuta, der ligger i Nordafrika, anholdte i dag fire spanske statsborgere af marokkansk afstamning. De fire, som parvis er brødre, mistænkes for at være medlem af en terrorcelle og for at have planlagt en terroraktion. Ifølge Spaniens indenrigsminister, Jorge Fernandez Diaz, har de fire modtaget våbentræning og er stærkt radikaliserede. Der er angiveligt flere paralleller til de to brødre, som angreb magasinet Charlie Hebdo den 7. januar.

Lørdag – 24. januar 2015 - Syrien Tidsfristen udløb i dag for et af de to japanske gidsler, 42-årige Haruna Yukawa, som Islamisk Stat (IS) siden slutningen af oktober har holdt fanget, og angiveligt i dag har halshugget. Japans premierminister, Shinzo Abe, har fastslået, at hans regering ikke agter at bøje sig for terrorisme og heller ikke vil betale løsesummen svarende til 1,28 milliarder danske kroner. IS har efterfølgende givet udtryk for, at man nu ønsker den terrordømte kvinde Sajedah Rishawi løsladt fra et fængsel i Jordan, for til gengæld at løslade det andet japanske gidsel, den 47-årige erfarne freelancejournalist Kenji Goto Jogo.

Den 44-årige Rishawi afventer en dødsstraf i Jordan for et terrorangreb i Amman 2005, hvor hun sammen med sin mand gennemførte et dobbelt selvmordsangreb mod et hotel, men hendes bombe fejlede. Hendes mand, Ali Hussein Ali al-Shamari, som tog 38 bryllupsgæster med sig i døden ved attentatet, var personlig assistent for den nu afdøde leder af al-Qaida i Irak, Abu Musab al-Zarqawi.

Lørdag – 24. januar 2015 - Ukraine I den regeringskontrollerede havneby Marjupol blev mindst 30 civile i dag dræbt, og mange såret, da en bølge af GRAD-missiler ramte området. Pro-russiske oprørere har påtaget sig ansvaret for angrebet med de langtrækkende raketter, der havde en markedsplads og et beboelsesområde som mål. EU’s formandsland, Letland, hasteindkalder nu medlemslandenes udenrigsministre til et møde i den kommende uge.

Fredag – 23. januar 2015 - Libanon Nær byen Ras Balalbek, på grænsen til Syrien, har fem libanesiske soldater og ni militante mistet livet under kampe, der har varet hele dagen. Det er uvist, hvilken oprørsgruppe de militante kom fra, men både al-Qaedas forlængede arm, al-Nusra Front, og Islamisk Stat (IS) har tidligere angrebet Libanon.

Fredag – 23. januar 2015 - Saudi-Arabien Landets konge, den 90-årige Abdullah, er død efter ti år på tronen. Kongens yngre bror, den 79-årige kronprins Salman bin Abdulaziz Al Saud, overtager magten i det olierige land. Saudi-Arabien er et ekstremt lukket og konservativt land, som gang på gang overtræder de mest basale menneskerettigheder på brutal vis. Landet anvender fortsat tortur og dødsstraf helt åbenlyst. Senest blev den 30-årige blogger Raif Badawi idømt 1000 piskeslag i en sag, der har vakt protester verden over. Fra Danmark vil Kronprins Frederik repræsentere hoffet, mens Nicolai Wammen repræsenterer den danske regering.

Fredag – 23. januar 2015 - Irak I Bagdad blev to personer i dag dræbt, og 11 andre såret, da en improviseret sprængladning (IED) detonerede under en fodboldfest på en café i Mahmoudiya-distriktet, efter et irakisk hold havde vundet over Iran, og derved kvalificeret sig til semifinalen i Asien Cup.

Fredag – 23. januar 2015 - Somalia

Side 37 af 54

Page 38: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I hovedstaden, Mogadishu, blev fem politifolk og en civil i dag dræbt, da en bilbombe eksploderede, mens en konvoj af tyrkiske regeringsrepræsentanter passerede. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har udskudt sit besøg i landet, for at deltage i begravelsen af Saudi Arabiens konge, Abdullah. De forenede Nationer, Storbritannien, AMISOM og IGAD har udsendt en fælles udtalelse, som udtrykker bekymring over forsinkelsen i løsningen af Somalias politiske problemer. IGAD er en handelssammenslutning af otte arabiske lande. AMISOM er den Afrikanske Unions fredsbevarende styrke i Somalia.

Fredag – 23. januar 2015 - Libyen Lederen af Ansar al-Sharia i Benghazi, Mohamed al Zahawi, er ifølge hans familie død af kvæstelser, som han pådrog sig under kamphandlinger i september sidste år.

Fredag – 23. januar 2015 - Egypten I hovedstaden, Kairo, blev fire politifolk og en civil sidst på dagen såret, da en bombe eksploderede i Alf Maskan-distriktet. Natten til i dag blev en politibetjent såret af en bombe uden for præsidentpaladset, al-Qubba. Søndag, i overmorgen, er det fireårsdagen for oprøret mod daværende præsident Hosni Mubarak.

Fredag – 23. januar 2015 - Syrien I Østghouta-området blev mindst 42 civile i dag dræbt under fredagsbønnen, da regimets kampfly bombede et torv i landsbyen Hammuriyeh og flere andre steder. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneske-rettigheder var der seks børn blandt de dræbte.

Den amerikanskledet koalition har indenfor de seneste to døgn gennemført 10 luftangreb mod IS i Syrien. Ni angreb var rettet imod mål nær byen Kobane, og et mod Islamisk Stats højborg i Raqqa. I går, den 22. januar, kastede regimets helikoptere 22 tøndebomber mod mål i byen Homs, hvilket dræbte mindst 13 personer. USA udelukker muligheden af en flyveforbudszone, som Tyrkiet har foreslået.

Fredag – 23. januar 2015 - Yemen USA har reduceret antallet af diplomatiske medarbejdere på ambassaden i Yemen efter de seneste dages uroligheder, hvor både præsidenten og premierministeren er gået efter pres fra militante Houthi-oprørere.

Fredag – 23. januar 2015 - ThailandLandets tidligere premierminister Yingluck Shinawatra blev i dag efter en afstemning i parlamentet udelukket fra at deltage i politik de næste fem år. Shinawatra skal desuden ifølge statsanklagerens kontor stilles for retten i en sag om korruption i forbindelse med et statsligt ris-opkøbsprogram.

Siden militæret overtog magten i maj sidste år, har der været relativt fredeligt i Thailand. Før det var der omfattende stridigheder mellem de såkaldte rødskjorter, som støtter Shinawatra, og modstanderne, de såkaldte gulskjorter. Adskillige mennesker omkom under konflikten sidste år. Oprøret startede i 2010, hvor rødskjorter og militæret stødte sammen i voldsomme kampe i hovedstaden, Bangkok, og 24 mistede livet, mens 800 blev sårede.

Demonstranterne anklagede dengang premierminister Yingluck Shinawatra for omfattende korruption og mente, at hun kun var en marionetfigur for den tidligere regeringschef, hendes bror Thaksin Shinawatra, der blev fjernet fra magten ved et militærkup i 2006, og siden har levet i eksil i udlandet.

Fredag – 23. januar 2015 - Sudan I Sydkordofan blev en patient og en medarbejder i går såret, da fly fra Sudans luftvåben kastede i alt 13 bomber i området omkring byen Farandalla, hvoraf to ramte et hospital. Den eneste dansker i området befandt sig i hovedstaden, Khartoum. Det samme hospital blev ligeledes ramt af to bomber den 16. juni sidste år, hvor en af Læger uden Grænsers medarbejdere og fem personer i landsbyen blev såret.

Torsdag – 22. januar 2015 - IrakNord for hovedstaden, Bagdad, blev seks personer tidligt på dagen dræbt, og 16 andre såret, da en bilbombe og to selvmordsbomber detonerede ved porten til Camp Taji. Senere blev tre personer såret af en bombe i Shaab-området i det nordlige Bagdad. Senest blev fem personer såret af en bombe i Mashtal-området i det sydlige Bagdad.

Torsdag – 22. januar 2015 - Libyen

Side 38 af 54

Page 39: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Landets ’rivaliserende regering’ med base i Tripoli har i dag aflyst deres deltagelse i de FN-baserede fredsforhandlinger med den forklaring, at de fortsat bliver angrebet af regeringsvenlige styrker. Begge parter i konflikten beskylder gensidigt hinanden for at gennemføre offensiver ved den vigtigt oliehavn i Es Sider.

Torsdag – 22. januar 2015 - MaliNær byen Gao blev fire oprørere i dag dræbt, da en hollandsk kamphelikopter åbnede ild mod deres køretøj. Nær Tabankort slog FN-tropper et angreb med maskingeværer tilbage.

Torsdag – 22. januar 2015 - Somalia I hovedstaden, Mogadishu, blev to politifolk i dag dræbt, da en selvmordsbomber detonerede foran et hotel, hvor tyrkiske embedsmænd er indlogeret. Ingen af de tyrkiske delegerede blev skadet ved angrebet, og den tyrkiske regering oplyser, at den tyrkiske præsident Erdogans besøg i Somalia vil blive afviklet som planlagt trods bomben. Erdogan besøgte i dag nabolandet Etiopien. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret for dagens angreb.

Torsdag – 22. januar 2015 - YemenLandets premierminister, Khalid Bahah, har i dag indgivet sin afskedsbegæring til parlamentet. Efterfølgende blev det meddelt, at landets præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi, ligeledes træder tilbage. Parlamentet vil holde krisemøde i morgen, fredag.

Torsdag – 22. januar 2015 - Ukraine I Donbass-regionen har mindst 34 soldater og civile i dag mistet livet. I byen Donetsk omkom 12 civile i en bybus, og en person i en forbipasserende bil, da en raket tidligt i morges slog ned ved et stoppested. Et tilsvarende antal blev såret. De pro-russiske oprørere og regeringssoldaterne giver gensidigt hinanden skylden for angrebet. Kampen om Donetsks internationale lufthavn, der er komplet lagt i ruiner, fortsætter ligeledes med uformindsket styrke. Mindst 10 soldater blev dræbt og 16 andre såret. Her blev en bus også ramt, og en civil person mistede livet. I byen Gorlivka omkom 10 soldater i kampe. Senest har Ukraines hær meddelt, at de trækker sig tilbage fra lufthavnsområdet.

Onsdag – 21. januar 2015 - YemenDen shiamuslimske Houthi-milits lod i dag premierminister Khalid Bahah forlade sin bolig efter to dages tilbageholdelse. Bahah har nu søgt tilflugt et ’sikkert sted’. Yemens præsidentpalads er fortsat omringet, og præsident Abdrabuh Mansur Hadi synes reelt at være taget til fange. Efterfølgende har præsident Hadi sagt, at han er parat til at imødekomme krav om forfatningsændringer og magtdeling med Houthi-militsen.

Aftalen betyder, at militsen får pladser i alle statslige organer, men militsen skal opgive belejringen af præsidentpaladset og frigive en tilbageholdt regeringsrådgiver. Houthi-militsen mener, at deres handlinger kan beskytte og stabilisere landet. Yemen er det fattigste og mest uroplagede land på Den arabiske Halvø. I New York har FN's sikkerhedsråd holdt krisemøde om udviklingen i Yemen, som generalsekretær, Ban Ki-moon, har sagt, vækker ’dyb bekymring’.

Onsdag – 21. januar 2015 - Grækenland Den 33-årige terrormistænkte mand, som blev anholdt i lørdags, har accepteret at blive udleveret til Belgien. Desuden er endnu en terrormistænkt blevet fængslet i Grækenland.

Onsdag – 21. januar 2015 - CamerounSikkerhedsstyrker fra hæren udførte sammen med enheder fra andre lande i nat en specialoperation, der førte til befrielsen af den tyske statsborger Nitsch Eberhard Robert, som i juli 2014 blev bortført af Boko Haram.

I en video på YouTube hævder en mand, der påstår at være Abubakar Shekau, lederen af Boko Haram, at den militante oprørsgruppe står bag massakren på byen Baga i den nigerianske delstat Borno den 3. januar. Amnesty International vurderer, at op mod 2.000 mennesker blev dræbt under massakren.

Onsdag – 21. januar 2015 - Frankrig De fire mænd i alderen 22 til 28 år, som blev anholdt i sidste uge og ikke senere er blevet løsladt, bliver nu sigtet for at have ydet logistisk støtte til Amedy Coulibaly, der stod bag drabet på en kvindelig politibetjent samt gidseltagningen ved et jødisk supermarked, hvor fire mennesker mistede livet. Tre af de fire sigtede har tidligere være dømt for anden kriminalitet end terror, og én af dem har mødt Coulibaly i fængslet.

Side 39 af 54

Page 40: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Onsdag – 21. januar 2015 - UkraineKampene mellem pro-russiske oprørere og regeringssoldater intensiveres. Natten til i dag omkom mindst fem personer, og 29 andre blev såret, i Donetsk. På et møde tilbage i september vedtog parterne, at trække deres tunge våben tilbage, men en egentlig demarkationslinje blev ikke fastlagt. På et tre timer langt møde i Berlin i dag mellem udenrigsministrene fra Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine blev der enighed om placeringen af netop tilbagetrækningslinjen. Ifølge NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, har forsvarsalliancen i adskillige måneder overvåget russiske enheder i Ukraine og set antallet af soldater blive øget, og stadigt flere kampvogne og mere artilleri.

Onsdag – 21. januar 2015 - Israel I Tel Aviv blev ni civile i dag såret, heraf én alvorligt, da en 23-årig palæstinenser gik amok med en kniv i en bus på Maariv-broen. Efterfølgende forsøgte gerningsmanden at flygte, men politiet skød ham i benet og anholdte ham. For mindre end to måneder siden blev en israelsk soldat dræbt af knivstik, ligesom en israelsk kvinde blev stukket ihjel ved Vestbredden.

Tirsdag – 20. januar 2015 - Mali Hollandske kamphelikoptere, som er en del af FN’s MINUSMA-mission, angreb i dag for første gang en gruppe tuareg-oprørere, som i dagevis havde omringet ørkenbyen Tabankort, hvor dels en regeringsvenlig milits og et kontingent af FN’s fredsbevarende styrker befinder sig. Fem militante blev angiveligt dræbt og adskillige andre såret ved dagens angreb.

FN-tropperne har været spredt ud over det nordlige Mali for at hjælpe den svage regering i Bamako siden 2012, hvor en blanding af oprørere og al-Qaeda besatte en del af landet, indtil franske styrker gik ind for to år siden. Det er planen, at de FN-baserede fredsforhandlinger mellem regeringen og oprørerne fra National Movement for the Liberation of Azawad (MNLA) fortsætter næste måned.

Tirsdag – 20. januar 2015 - SyrienDen amerikanskledet koalition har gennemført 38 luftangreb mod Islamisk Stat (IS) siden den 16. januar i år: 31 nær Kobane, fire nær Hasakah, et nær Aleppo, et nær Dawr az Zawr og et nær Abu Kamal. Det syriske regime har angiveligt gennemført flere bombninger og dræbt 39 personer i byerne Sheikh Mustafa og Saraqeb i Idlib-provinsen. Der er uvist, om et bombetogt over Khansaa blev udført af regimet eller USA.

Tirsdag – 20. januar 2015 - Tyskland Politiet har i dag ransaget 11 hjem i hovedstaden, Berlin, og to i Potsdam og Nordhausen. Det sker i forbindelse med anholdelserne af to formodede tilhængere af den militante gruppe Islamisk Stat (IS), som fredag blev anholdt i Berlin. Ifølge politiet er der intet som tyder på, at der har været planlagt terror mod mål i Tyskland, men ransagningerne kan frembringe beviser, som kan sammenkædes med terroraktiviteter i Syrien.

Tirsdag – 20. januar 2015 - Yemen I den sydlige del af hovedstaden Sanaa stormede den shiamuslimske Houthi-milits i dag præsidentpaladset.

Tirsdag – 20. januar 2015 - Frankrig I byerne Beziers og Montpellier har politiet sent i går arresteret fem tjetjenere og ransaget deres lejligheder. De anholdte mistænkes for at planlægge et terrorangreb. I sidste uge blev i alt 12 personer anholdt for mulige forbindelser til terrorangrebet i Paris for to uger siden. Otte er siden løsladt, mens fire i alderen 22 til 28 år fortsat tilbageholdes. Nogle lokale Tv-stationer fremfører dog, at dagens anholdelser drejer sig om organiseret kriminalitet mellem tjetjenske bander og ikke terror.

Mandag – 19. januar 2015 - SomaliaI Mogadishu blev distriktskommissæren fra byen Afgooye og to af hans livvagter i dag dræbt, da deres bil ramte en vejsidebombe (IED). To bombemænd blev selv dræbt, da deres bomber eksploderede for tidligt i en rickshaw ligeledes i Mogadishu. I det sydvestlige Somalia er der fødevaremangel i byer som Bakool på grund af en blokade, som al-Shabaab opretholder.

Mandag – 19. januar 2015 - Egypten

Side 40 af 54

Page 41: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I det nordlige Sinai blev fire soldater i dag såret af en vejsidebombe. I Rafah afslørede og ødelagde sikkerhedsstyrker i dag en 1 km. lang tunnel, som blev brugt til at smugle forsyninger mellem Sinai og Gaza. Det er planen, at myndighederne fra i morgen vil genåbne grænseovergangen til Gaza i foreløbigt tre dage.

Mandag – 19. januar 2015 - CamerounHæren har i dag befriet 24 af de omkring 80 gidsler, som i går blev bortført under et angreb, da forsvarsstyrkerne forfulgte gerningsmændene på vej til Nigeria. Det oplyser talsmand fra Camerouns forsvarsministerium, Didier Badjeck. Den militante oprørsgruppe, Boko Haram, mistænkes for at stå bag bortførelsen.

Mandag – 19. januar 2015 - Ukraine Separatisterne i Donetsk og Lugansk fortsætter med at beskyde lufthavnen i Donetsk. Tre regeringssoldater blev i dag dræbt under kampene. Samtidig ramte granater et hospital i Donetsk, hvor en læge og fem patienter blev såret, ligesom bygningens facade blev beskadiget, og vinduer blev blæst ud.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, sagde i går, at den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, har afvist en fredsplan som Rusland fremlagde i sidste uge. Moskva advarede også Ukraines regering om, at det ville være ’en strategisk fejltagelse at forsøge at løse krisen i landet med militære midler’. I dag krydsede omkring 700 russiske soldater, ifølge ukrainsk militær, grænsen til Ukraine for at hjælpe de pro-russiske separatister.

Mandag – 19. januar 2015 - Yemen I hovedstaden, Sanaa, er premierministeren Khaled Bahas hjem omringet af houthi-oprørere, som ifølge landets informationsminister, Nadia Sakkaf, er i gang med et regulært kup. Oprørerne har desuden overtaget det statslige nyhedsbureau og statens Tv-station, ligesom byen genlyder af skud fra tunge maskingeværer og mortérgranater.

Fra morgenstunden forsøgte vrede houthier også at angribe premierministeren, efter han havde været til et møde med en talsmand fra netop Houthi-oprørerne og præsidenten. Houthi-oprørerne, som reelt overtog magten i hovedstaden Sanaa i september 2014, bliver af kritikere kaldt Irans forlængede arm, en kritik som de selv afviser.

Hospitalskilder siger, at fem mennesker er blevet dræbt i dag, og flere end 20 såret, men tilføjer, at antallet sandsynligvis er højere. Den Arabiske Liga opfordrer alle politiske grupperinger i Yemen til at indstille kampene og respektere regeringen.

Mandag – 19. januar 2015 - SyrienI Quneitra blev en gruppe Hizbollah-soldater i en bilkonvoj i dag beskudt med raketter af en israelsk kamphelikopter. Blandt de seks dræbte er den 25-årige Jihad Moughniyah, søn af afdøde Hizbollah-kommandør Imad Moughniyah, der blev snigmyrdet i 2008. Angrebet kostede også fem iranske soldater livet, blandt dem brigadegeneral Mohammad Ali Allah-dadi fra Irans revolutionsgarde.

Quneitra ligger nær den våbenhvile-grænse, der adskiller den syrisk kontrollerede del af Golanhøjderne fra den israelsk besatte del. Den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse er nært allieret med Syriens præsident, Bashar al-Assad, og kæmper sammen med syriske regeringssoldater mod oprørsgrupper i Syrien. Mange undrer sig over, at en iransk general befandt sig så tæt på grænsen til Israel. Det israelske militær vil ikke kommentere på sagen eller helikopterangrebet på bilkonvojen i dag.

Mindst 18 mennesker mistede i dag livet, da kurdiske tropper og regeringssoldater kom i kamp ved byen Hasakeh. Kurdiske enheder indtog en strategisk bakketop ved byen Kobane. Mindst 35 regeringssoldater mistede i dag livet, da et transportfly fra det syriske regime styrtede ned ved Idlib. Officielle medier i landet oplyser, at styrtet skyldes dårligt vejr, mens Al Nusrah Front påtager sig ansvaret for at have skudt flyet ned.

Søndag – 18. januar 2015 - Ukraine Tropper fra den ukrainske hær har nu generobret det meste af området omkring lufthavnen i Donetsk, som de pro-russiske oprørere havde indtaget de seneste uger. Hele lufthavnsområdet er dog komplet sønderbombet og startbanerne ødelagte. Offensiven bragte kamphandlingerne tæt på et nærliggende industriområde i Donetsk, som er centrum for oprørerne. I resten af Donbass-regionen intensiveres artilleribeskydningen. Det sker samtidigt med, at en statssponseret fredsmarch i dag blev afviklet i Kiev.

Side 41 af 54

Page 42: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Søndag – 18. januar 2015 - Nigeria I delstaten Yobe blev fire personer dræbt, og 35 andre såret, da en selvmordsbomber i dag detonerede i byen Potiskum. Næste præsidentvalg i Nigeria skal finde sted 14. februar 2015.

Søndag – 18. januar 2015 - Irak I Qayara-distriktet blev mindst 30 militante fra Islamisk Stat (IS) i dag dræbt, da koalitionen gennemførte en række bombardementer mod deres skjulesteder nær byen Salihiyya.

Islamisk Stat (IS) løslod i dag 250 Yazidier, mest børn og ældre mennesker, som har været tilbageholdt i seks måneder. Efter løsladelsen gik de selv hen til et Peshmerga (kurdisk) checkpoint syd for byen Kirkuk. Yazidierne er en af Iraks mindste minoriteter og af kurdisk oprindelse. Deres religion, som opstod før Islam, har rødder i kristendommen, jødedommen og Zarathustrisme.

Søndag – 18. januar 2015 - Cameroun Omkring 30 voksne og 50 børn blev tidligt i morges bortført af formodet Bako Haram-militante i forbindelse med et angreb på blandt andre landsbyen Mabass i den nordlige del af landet. Tre personer meldes dræbte i den efterfølgende timelange ildkamp mellem sikkerhedsstyrker og militante. Gerningsmændene brændte desuden omkring 80 huse ned under angrebet.

Lørdag – 17. januar 2015 - Yemen I Sanaa er præsidentens stabschef, Ahmed Awad bin Mubarak, og to af hans livvagter i dag blevet bortført. Houthi-oprørere fra den nordlige Saada-provins har efterfølgende påtaget sig ansvaret. Kampe mellem de shia-muslimske oprørere og regeringsvenlige sunni-militser har raset siden 2010. Præsident Abd Rabbuh Mansur Hadi udnævnte Mubarak i oktober.

Lørdag – 17. januar 2015 - Niger Fem civile er siden i går dræbt under protester mod satiremagasinet Charlie Hebdos brug af et billede af profeten Muhammed. I alt syv kirker er nu brændt ned. Fire af de omkomne brændte ihjel. Desuden blev en kvinde myrdet i en bar. Regeringen slår hårdt ned på demonstrationerne, da man frygter, at de omfattende muslimske optøjer skal gavne Boko Haram på den anden side af grænsen i Nigeria. Også i Yemen, Algeriet, Sudan og Pakistan har der været voldsomme demonstrationer i dag.

Lørdag – 17. januar 2015 - Belgien Politiet har nu fået støtte af 300 soldater fra militæret, hvilket er første gang i 30 år. Specielt i byen Antwerpen, hvor der er store jødiske koncentrationer, patruljeres der foran skoler og synagoger. Også det jødiske museum i Bruxelles, som 24. maj sidste år var genstand for et attentat, bevogtes intensivt.

Lørdag – 17. januar 2015 - Libyen I hovedstaden, Tripoli, blev tre vagtfolk i dag såret, da der blev kastet en bombe mod deres kontrolpost fra en forbikørende bil ved den algeriske ambassade. En diplomatbil og tre andre køretøjer blev ødelagt. En afdeling af Islamisk Stat (IS) i Libyen har påtaget sig ansvaret for angrebet mod ambassaden.

Lørdag – 17. januar 2015 - Ukraine Trods flere forsøg på at genstarte fredsprocessen har pro-russiske oprørere intensiveret kampene i det østlige Ukraine. Indenfor de seneste 24 timer er tre ukrainske soldater dræbt og 18 andre såret i kampe om den sønderskudte men symbolske lufthavn i Donetsk. Et planlagt møde mellem repræsentanter for Ukraine, Rusland, ’Organisationen for fred og samarbejde i Europa’ og separatist-ledere, som skulle have foregået i går, blev aldrig afholdt.

Lørdag – 17. januar 2015 - IrakI Bagdad blev fire civile i dag såret, da to bomber eksploderede nær den palæstinensiske restaurant i bydelen Oor. På et marked i Sadr City, øst for Bagdad, blev fire civile ligeledes dræbt, og adskillige andre såret, da en motorcykelbombe eksploderede. I det nordlige Babel, en af Iraks 18 provinser, blev yderligere fire civile dræbt, og en femte alvorligt såret, da en improviseret sprængladning (IED) i dag eksploderede i al Malha-området i Iskandriya-distriktet. Den amerikanskledet koalition har siden i går bombet fem tilholdssteder for Islamisk Stat (IS) nær Mosul i Irak og seks steder nær Kobane i Syrien.

Lørdag – 17. januar 2015 - Mali

Side 42 af 54

Page 43: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Mindst fire personer har mistet livet i to forskellige terroraktioner indenfor de seneste 24 timer. I det første angreb slog formodet al Qaeda-militante til mod en FN-base i Kidal med to bilbomber og et raketangreb. Mindst en soldat fra Tchad blev dræbt. Ved et tidligere angreb, som skete sent i går i byen Teninkou, angreb omkring 20 ukendte gerningsmænd på motorcykler en kontrolpost ved indgangen til byen. To soldater fra Mali og en civil person omkom under det timelange skyderi, før de militante trak sig tilbage. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret for det angreb, men AQIM (al-Qaedas officielle gren i Nordafrika) angreb så sent som 8. januar en militærbase i byen.

Lørdag – 17. januar 2015 - Grækenland Politiet har i dag anholdt fire person mistænkte for forbindelse til terrorsagen fra Belgien. En af dem, en 27-årig mand af marokkansk oprindelse med adresse i indvandrerbydelen Molenbeek i Bruxelles, formodes at være hjernen bag terrorplanerne, som aldrig blev gennemført. Manden har angiveligt kæmpet for terrorgruppen Islamisk Stat i Syrien, men er senere rejst til Grækenland.

Fredag – 16. januar 2015 - Niger I landets næststørste by, Zinder, blev en politimand og tre civile i dag dræbt under voldelige protestmarcher mod denne uges forside af Charlie Hebdo, med et billede af profeten Muhammed. Adskillige kirker er desuden blevet brændt ned.

Fredag – 16. januar 2015 - PakistanI den pakistanske by Karachi blev tre personer i dag dræbt under voldelige demonstrationer, da politiet anvendte tåregas og vandkanoner for at kontrollere optøjerne. En af dem blev skudt i brystet. Også i Algeriets hovedstad, Algier, og i Sudans hovedstad, Khartoum, har muslimer i dag raset over en karikatur af profeten Muhammed.

Fredag – 16. januar 2015 - Belgien I forbindelse med en omfattende antiterroraktion i flere belgiske byer i går aftes blev tre personer skudt af politiet i byen Verviers. To af dem omkom, mens en tredje blev såret og nu er anholdt og sigtet for at have deltaget i en terrorgruppes aktiviteter. Yderligere fire personer, som er hjemvendt fra Syrien, blev anholdt forskellige steder i landet og sigtet for terrorisme. Desuden er 10 personer anholdt forskellige steder i landet, plus en i Tyskland og to i Frankrig.

Ved de mange aktioner i aftes beslaglagde belgisk politi walkie-talkier, mobiltelefoner, falske dokumenter, flere politiuniformer, et større pengebeløb og store mængder våben. Ifølge statsanklager Eric Van Der Sypt havde gruppen planer om at myrde politifolk på gaderne og inde på politistationer.

Fredag – 16. januar 2015 - Tyskland I Berlin blev to tyrkiske mænd, 41-årige Ismet D, og 43-årige Emin F., anholdt, da flere hundrede tyske betjente tidligt i morges stormede 11 forskellige adresser samtidigt. De to mistænkes for at have rekrutteret unge til Islamisk Stat samt at have sendt våben og penge til konflikten i Syrien. Yderligere tre andre er under efterforskning. Det er ingen indikationer på, at de anholdte planlagde terror i Europa, og anholdelserne har ingen forbindelse med sidste uges terroraktioner i Frankrig.

I Wolfsburg blev en person sent i går aftes anholdt i forbindelse med en omfattende antiterroraktion, med udgangspunkt i Belgien.

Fredag – 16. januar 2015 - FrankrigI Paris og omegn har politiet natten til i dag anholdt 12 personer, heraf tre kvinder, som mistænkes for at have assisteret Kouachi-brødrene og Amedy Coulibaly med deres terrorangreb for en uge siden på satiremagasinet Charlie Hebdo og gidseldramaet i et jødisk supermarked.

I forbindelse med en omfattende antiterroraktion, med udgangspunkt i Belgien, sent i går aftes blev to belgiske statsborgere samtidigt anholdt i Frankrig.

En af Paris' travle togstationer, Gare de l'Est, blev tidligt i morges evakueret efter en bombetrussel. Det er på nuværende tidspunkt uvist, om sagen har forbindelse til de øvrige sager om terror.

Side 43 af 54

Page 44: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

I Paris trængte en tilsyneladende forvirret mand omkring kl. 13:00 ind på et postkontor i bydelen Colombes med et våben og tog to eller tre personer som gidsler. Politiet afspærrede området indtil manden efter to timer overgav sig. Der var ikke tale om terror.

Fredag – 16. januar 2015 - ItalienTo kvindelige nødhjælpsarbejdere, 20-årige Greta Ramelli og 21-årige Vanessa Marzullo, som blev taget til fange sidste måned nær Aleppo, tre dage efter at de var ankommet til Syrien, landede klokken fire natten til i dag i den militære Ciampino-lufthavn i nærheden af Rom, hvor Italiens udenrigsminister Paolo Gentiloni tog imod dem. Den italienske regering har ikke kommenteret gidslernes frigivelse.

Torsdag – 15. januar 2015 - Irak I byen Baquba blev seks personer i dag såret, da en selvmordsbomber detonerede på en café i Khurasan street. I Anbar-provinsen har Islamisk Stat (IS) angiveligt bortført 172 personer, som de mener, var i gang med at oprette en Sahwa-styrke til støtte for militæret.

Torsdag – 15. januar 2015 - DanmarkDen amerikanskledet Operation Inherent Resolve har siden i går morges gennemført 11 luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Irak og 11 i Syrien. De danske F-16-fly, der er udsendt som bidrag til missionen, har siden seneste opdatering (5. januar) fløjet 9 missioner og anvendt 6 bomber.

Torsdag – 15. januar 2015 - EgyptenPå Sinai-halvøen har terrorgruppen Ansar Bayt al-Maqdis halshugget tre beduiner, angiveligt for at have konspireret med Israel. En fjerde mand blev skudt for at have gjort forretning med militæret. Ligene af yderligere tre mænd blev fundet i Rafah, hvor også en kvinde blev såret under et separat skyderi.

Torsdag – 15. januar 2015 - KenyaI Lamu blev en soldat i dag dræbt, og tre andre såret, da tropper fra AMISOM faldt i et bagholdsangreb fra al.-Shabaab. Fem militante blev dræbt og adskillige flere såret.

Torsdag – 15. januar 2015 - Belgien I byen Verviers blev to mænd i dag dræbt, og en tredje såret, da politiet trængte ind i en lejlighed. Det skete i forbindelse med en flere minutter lang ildkamp med automatvåben. Den foreløbige efterforskning viser, at de tre mænd planlagde et meget nært forestående terrorangreb mod politiet. Efterfølgende fandt politiet fire Kalashnikovs, materiale til at lave sprængstoffer og flere politiuniformer i lejligheden. De tre mænd skulle være såkaldte hjemvendte Syrien-krigere, som politiet gennem længere tid har overvåget og aflyttet deres telefonsamtaler.

Antiterror-aktionen var en del af en større operation i flere belgiske byer (Bruxelles, Anderlecht, Zaventem, Sint-Jans-Molenbeek og Halle) torsdag aften, oplyste den belgiske anklagemyndighed senere på et pressemøde. Ifølge Tv-stationen VTM Nieuws var dagens aktioner koordineret med antiterroraktioner i syv andre lande. Mellem seks og ti personer i 20'erne menes at være draget til Syrien netop fra byen Verviers. I alt menes op imod 400 belgier at være draget i hellig krig. Hverken politifolk eller civile blev såret.

Torsdag – 15. januar 2015 - Afghanistan Den tidligere Guantanamo-fange (indtil 2007) og kommandør i Taliban, Mullah Abdul Rauf, forsøger angiveligt at starte en afdeling af Islamisk Stat (IS) i Helmandprovinsen. Der er meldinger om, at 19 eller 20 er døde i kampe mellem Islamisk Stat og Taliban, som advarer lokale afghanere mod at komme i kontakt med Rauf og hans støtter. Ifølge det afghanske militær forsøger IS nu at rekruttere et større netværk.

Onsdag – 14. januar 2015 - Egypten Al-Kinana Media Foundation, som er mediagrenen af Ajnad Misr (Egyptens Soldater), udgav i dag en video, hvor gruppens leder, Majid al-Din al-Masri, fortæller om planerne for fremtiden og samarbejdet med andre terrorgrupper. Herunder at Ansar Beit al-Maqdis fra nu er en del af Islamisk Stat (IS), kendt som ’Sinai Province’.

Onsdag – 14. januar 2015 - USAI Ohio har Federal Bureau of Investigation (FBI) i dag arresteret den 20-årige Christopher Cornell (a.k.a. Raheel Mahrus Ubaydah) mistænkt for terrorplaner, efter han havde købt to halvautomatiske ArmaLite M15-rifler og 600 skarpe skud. Allerede i efteråret blev FBI opmærksomme på Cornell, da en person, han havde

Side 44 af 54

Page 45: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

fortalt om sine planer, gik til myndighederne. Cornell har tilstået, at han har sympati for Islamisk Stat (IS), ligesom han ville angribe Washington D.C., hvor han også havde købt en billet til.

Onsdag – 14. januar 2015 - Irak En stor konvoj af militærkøretøjer fra Islamisk Stat (IS) på vej til Haditha-distriktet i den vestlige Anbar-provins blev i dag komplet udslettet, da koalitionsstyrkerne bombede den.

Onsdag – 14. januar 2015 - KinaNi uighurer blev i dag arresteret mistænkte for terrorvirksomhed. Flere af dem har angiveligt tilstået, at have planer om at rejse til Afghanistan, Pakistan og Syrien. Myndighederne i Shanghai arresterede 10 tyrkiske statsborgere mistænkte for at tilvejebringe falske pas til de mistænkte uighurer, som ville forlade Kina.

Onsdag – 14. januar 2015 - FrankrigI Belgien har en våbenhandler i dag meldt sig selv til politiet og tilstået, at det var ham der solgte en Skorpion-maskinpistol til Amedy Coulibaly og to Kalashnikov-geværer og en granatkaster til Said og Cherif Kouachi. Coulibaly skaffede angiveligt pengene til våbenkøbet den 4. december 2014 ved at optage et lån hos den franske finansvirksomhed Cofidis.

Al-Qaeda på den arabiske halvø (AQAP) har for flere dage siden offentliggjort en video, hvor Nasser bin Ali al Ansi fortæller, at de bestilte to gerningsmænd til at angribe satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris. Eksperter i USA anser videoen for at være autentisk, men det er tvivlsomt, om al-Qaeda står bag terrorangrebet. Både Islamisk Stat (IS) og al-Qaeda ønsker at vise styrke, og har tidligere taget ansvaret for handlinger, som aldrig har fundet sted.

Frankrigs præsident, François Hollande, oplyste i dag, at man nu indsætter landets vigtigste flådefartøj, hangarskibet Charles de Gaulle, i Golfen. Det sker i tæt samarbejde med koalitionen mod IS i Irak, for at intensivere kampen mod de militante islamister.

Tirsdag – 13. januar 2015 - Irak Koalitionen har gennemført syv luftangreb rettet mod IS i Irak og fire i Syrien siden i går morges. De danske F-16-fly, der er udsendt som bidrag til Operation Inherent Resolve, har siden seneste opdatering (5. januar) fløjet 9 missioner og kastet 6 bomber.

Tirsdag – 13. januar 2015 - Pakistan En udbrydergruppe fra Pakistansk Taliban har offentliggjort en 17 minutter lang video, hvor de sværger troskab til Islamisk Stat (IS). På video optræder lavtstående officerer fra Khyber, Arakzai, Bajaur, Hangu og Dir i Pakistan, såvel som andre fra Kunar, Logar og Nangarhar i Afghanistan.

I en ny propagandafilm produceret af IS bliver to formodede russiske spioner fra ’Russian Federal Security Service’ henrettet af et barn. Drengen, som stammer fra kazakhstan, har tidligere optrådt i en anden IS-propagandafilm.

Tirsdag – 13. januar 2015 - EgyptenI det nordlige Sinai blev liget af en kaptajn fra politiet, som forsvandt for to dage siden, i dag fundet. Terrorgruppen Ansar Beit al-Maqdis formodes at stå bag drabet. En domstol har i dag annulleret dommene for bedrageri mod landets tidligere præsident, Hosni Mubarak, og hans to sønner. Sagen skal nu gå om.

Tirsdag – 13. januar 2015 - LibyenI nærheden af Benghazi blev tre libyske soldater i dag dræbt, og to andre såret, da en selvmordsbomber detonerede ved en kontrolpost. Jihadister, som er allierede med Islamisk Stat (IS), oplyser, at de stadig holder 21 kristne egyptere fanget nær Tripoli. Landets anerkendte premierminister, Abdullah al Thani, har igen udtrykt ønske om international hjælp, og advarer om, at Libyen er ved at udvikle sig til mekka for terrorister.

Tirsdag – 13. januar 2015 - TunesienI Beja-provinsen har politiet opløst en terrorcelle, som havde planer om at angribe offentlige steder, politiet og militæret, i byen Medjez El Bab. To formodede terrorister blev anholdt. Hæren iværksætter nu antiterroroperationer i Forsane- og Mount Ouergha-området.

Side 45 af 54

Page 46: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Tirsdag – 13. januar 2015 - NigeriaI delstaten Gombe blev en person dræbt, og 18 andre såret, da en bombe detonerede ved en kontrolpost. Gerningsmanden blev efterfølgende fanget og dræbt af en rasende folkemængde.

Tirsdag – 13. januar 2015 - CamerounHæren oplyser, at de har dræbt 143 Boko Haram-krigere, da en gruppe på flere hundrede i går angreb Kolofata-basen tæt på grænsen til Nigeria. En officer mistede livet, og fire soldater blev såret, under kamphandlingerne. Landets kommunikationsminister oplyser, at det er det største enkelte tab for Boko Haram.

Tirsdag – 13. januar 2015 - BulgarienPoliti anholdte i dag den franske statsborger Fritz-Joly Joachin, som var efterlyst af EuroPol, da han var ved at krydse grænsen til Tyrkiet. Joachin, der selv stammer fra Haiti, er mistænkt for at have haft forbindelse til Cherif Kouachi, under terrorangrebet i Frankrig i sidste uge.

Tirsdag – 13. januar 2015 - KinaPolitiet i Xinjiang-provinsen dræbte i går seks personer, hvoraf fem havde sprængstoffer spændt på kroppen. Den sidste angreb politiet med en økse. Provinsens lovgivende forsamling planlægger at indføre et forbud mod burka’er i provinshovedstaden, Urumqi. Flertallet af Xinjiangs 22 millioner indbyggere er muslimer.

Tirsdag – 13. januar 2015 - Canada Politiet har i går anholdt en tredje person, som menes at stå i ledtog med tvillingebrødrene Larmond, der blev anholdt i fredags. Efterforskningen peger i retning af en terrorcelle.

Tirsdag – 13. januar 2015 - UkraineI Volnovakha, omkring 35 kilometer sydvest for de pro-russiske separatisters højborg i Donetsk, blev 10 civile i dag dræbt, og 13 andre såret, da en formodet Grad-granat ramte en intercitybus mellem Donetsk og Marjupol. Raketten blev angiveligt affyret af pro-russiske separatister.

Mandag – 12. januar 2015 - Irak I Basra-provinsen lykkedes det i dag sikkerhedsstyrker at afmontere to sprængladninger og derved forhindre et terrorangreb i havnebyen Um Qaser tæt på grænsen til Kuwait. Koalitionen har indenfor de seneste 24 timer gennemført 27 luftangreb rettet mod IS i Irak og Syrien.

Mandag – 12. januar 2015 - SomaliaI Kismayu blev tre soldater i dag dræbt, da deres konvoj blev ramt af en vejsidebombe (IED).

Mandag – 12. januar 2015 - Frankrig Den muslimske organisation ’Foreningen mod Islamofobi i Frankrig’ (CCIF) har registreret 54 angreb og trusler mod moskéer og muslimer siden angrebet i sidste uge mod ugebladet Charlie Hebdo. Mindst 21 gange er der blevet skudt mod moskéer og andre bygninger, og 33 gange er der fremsat trusler. Landets forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, oplyser, at 10.000 soldater vil blive udstationeret for at beskytte følsomme steder i landet. Desuden er 4,700 politifolk afsat til at bevogte Frankrigs godt 700 jødiske skoler og institutioner.

Det franske politi meddeler, at yderligere seks personer med tilknytning til forskellige terrororganisationer, som alle er på fri fod, kan have medvirket i terrorangrebet i Paris i sidste uge. En af de mistænkte er set i en bil, som er registreret til Coulibalys kæreste, den 26-årige Hayat Boumeddiene. Ifølge en kilde tæt på Tyrkiets premierminister ankom Hayat Boumeddiene til Tyrkiet allerede den 2. januar i år. Den 8. rejste hun angiveligt ind i Syrien.

Seks flyafgange til USA fra England, Skotland og Frankrig er i går og i dag aflyst på grund af terrortruslen.

Mandag – 12. januar 2015 - TysklandI Dresden, hvor den antiislamistiske organisation Pegida siden starten af oktober har afholdt ugentlige demonstrationer mod islamiseringen af samfundet, deltog flere end 15.000 mennesker i dag i protesten med krav om at stoppe indvandring. Op mod 100.000 mennesker deltog i moddemonstrationer andre steder i Tyskland. I hovedstaden Berlin deltog omkring 4.000 mennesker i en demonstration ved Brandenburger Tor under parolen: Vi er Charlie. Vi er ikke Pegida.

Side 46 af 54

Page 47: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Søndag – 11. januar 2015 - Irak I Anbar-provinsen blev 10 militante fra Islamisk Stat (IS) i dag dræbt, og tre andre taget til fange, da sikkerhedsstyrkerne gennemførte et bagholdsangreb i Barwana-distriktet.

Søndag – 11. januar 2015 - EgyptenI det nordlige Sinai fandt man i går ligene af to halshuggede mænd. Jihadister fra terrorgruppen Ansar Beit al-Maqdis jihadists mistænkes for at stå bag drabene. I al Wahat-området blev en militant dræbt, og en soldat såret, efter en biljagt i dag gennem ørkenen. I Giza blev en politimand dræbt, og tre andre såret, da ukendte gerningsmænd i dag åbnede ild mod en kontrolpost.

Søndag – 11. januar 2015 - KenyaI Mombasa blev en præst i dag dræbt, da to formodede al Shabaab-militante åbnede ild mod en kirke. Gerningsmændene slap væk.

Søndag – 11. januar 2015 - LibyenI byen Derna blev fem regeringsvenlige soldater og otte Mujahideen Shura Council-militante i dag dræbt, i interne kampe. De rivaliserende fraktioner har nu indvilget i at deltage i en FN-sponseret fredskonference i Geneve. Italiens premierminister udtaler, at hans land er villigt til at sende fredsbevarende styrker til Libyen.

Søndag – 11. januar 2015 - Nigeria I delstaten Yobe blev fire personer i dag dræbt, da to kvindelige selvmordsbombere detonerede ved et befolket marked i byen Potiskum. Amnesty International har nu opgjort, at omkring 2.000 mennesker, flest kvinder og børn, er blevet myrdet i byen Baga siden Boko Haram begyndte at massakrere området sidste weekend. Desuden er 14 nigerianske soldater dræbt under angrebene. Den nigerianske regering siger dog, at dødstallet er omkring 150, og at mange af de døde var terrorister.

Søndag – 11. januar 2015 - Tyskland Redaktionslokalerne på avisen Hamburger Morgenpost, som for nyligt genoptrykte satiriske Mohammed-tegninger, der har været bragt i det franske satiremagasin Charlie Hebdo, blev omkring klokken to natten til i dag udsat for et brandattentat. To lokaler i stueetagen udbrændte. Ingen personer kom til skade ved branden.

Lørdag – 10. januar 2015 - LibanonI Tripoli blev mindst 7 personer i dag dræbt, da en selvmordsbomber detonerede i en café.

Lørdag – 10. januar 2015 - Nigeria I delstaten Borno blev mindst 16 mennesker i dag dræbt, og 27 andre såret, da en pige i 10-års alderen lidt efter middag detonerede en selvmordsbombe på en travl markedsplads i hovedbyen Maiduguri. Nogle timer senere eksploderede et køretøj, der var blevet vinket ind til siden ved en kontrolpost, fordi det så mistænkeligt ud, i en by i nærheden. Boko Haram mistænkes for at stå bag begge angreb.

Lørdag – 10. januar 2015 - IrakKurdiske Peshmerga-styrker dræbte i dag 12 militante fra Islamisk Stat (IS) og sårede 20 andre under kampe i den sydlige del af Kirkuk-provinsen. Den irakiske hær (IA) dræbte 17 IS-militante i samme område.

Lørdag – 10. januar 2015 - IndonesienDet nationale politis antiterrorenhed, Densus 88, skød og dræbte i dag den terrormistænkte Ilham Syafii i North Luwu i South Sulawesi, godt 400 kilometer fra provinshovedbyen Makassar. Efterfølgende viste det sig, at Syafii blandt andet var i besiddelse af en 9mm Browning og en springkniv.

Lørdag – 10. januar 2015 - MaliSyv Senegalesiske FN-tropper blev i går såret, da deres køretøj blev ramt af en vejsidebombe (IED) under en patrulje tæt på Kidal Lufthavn. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret, men Ansar Dine, en lokal afdeling af al Qaeda in the Islamic Maghreb (AQIM), menes at stå bag flertallet af terrorsprængninger i regionen.

Fredag – 9. januar 2015 - Canada Politiet har i dag anholdt de to 24-årige tvillingebrødre Ashton Carleton Larmond og Carlos Larmond i henholdsvis Ottawa og i Montreals lufthavn mistænkte for at ville forlade landet og udføre en terrorhandling.

Side 47 af 54

Page 48: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Fredag – 9. januar 2015 - IrakI den hellige by Samarra, 125 km. nord for hovedstaden Bagdad, kostede tre bilbomber i dag en civil og to politifolk livet. Desuden blev 41 andre såret under angrebene, som blev fulgt op af mortérild og raketangreb.

Fredag – 9. januar 2015 - PakistanMindst seks personer blev dræbt, og 17 andre såret, da en selvmordsbomber i dag detonerede ved indgangen til en shiamuslimsk moské i Rawalpindi.

Fredag – 9. januar 2015 - USADen amerikanskledet koalition har siden i går morges gennemført seks luftangreb mod Islamisk Stat (IS) i Irak og fem i Syrien. Den 56-årige al Qaeda-relaterede Abu Hamza (a.k.a. Mustafa Kamel Mustafa) fik i dag udmålt sin straf til fængsel på livstid ved retten på Manhattan. For otte måneder siden blev han kendt skyldig i planer om at oprettet en terrortræningslejer i Oregon, men også for at have medvirket til bortførelser og drab på vestlige turister i Yemen. Hamza, som er kendt for at mngle det ene øje og begge hænder, modsatte sig oprindeligt udlevering fra Storbritannien, hvor han opildnede til had mod vesten i sin moské i Finsbury Park i London.

Fredag – 9. januar 2015 - FrankrigI Paris udspillede der sig i dag to samtidige gidseldramaer, da brødrene Cherif og Said Kouachi, som i forgårs angreb satiremagasin Charlie Hebdo, tog en 27-årig kvindelig grafiker som gidsel i en virksomhed i den lille by Dammartin-en-Goële omkring 40 kilometer nordøst for Paris.

Samtidigt tog den 32-årige Amedy Coulibaly som formodentlig dræbte den 27-årige kvindelige færdselsbetjent Clarissa Jean-Philippe i går, flere gidsler i et jødisk supermarked i Porte de Vincennes i det østlige Paris.

Franske elitestyrker stormede fredag eftermiddag de to belejrede bygninger samtidigt i en koordineret aktion. De to brødre blev dræbt af politiets skud, mens gidslet overlevede. En soldat fra antiterrorkorpset blev såret under angrebet på Kouachi-brødrene i Dammartin, men er uden for livsfare. I Paris blev den tredje gidseltager, Coulibaly, ligeledes dræbt. Fire gidsler mistede livet under gidselaktionen, muligvis allerede før politiet rykkede ind.

Coulibalay blev i 2010 dømt for planer om at befri Smain Ait Ali Belkacem, en algerisk terrorist som afsonede en livstidsdom for en serie bombeangreb i Paris i 1995. Belkacem var medlem af Armed Islamic Group of Algeria (GIA). Al-Qaeda på den Arabiske Halvø (AQAP) har i dag offentligt påskønnet angrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo og truer med flere angreb.

Torsdag – 8. januar 2015 - Irak I Anbar-provinsen dræbte regeringstro styrker fra ’Jazira and Badiya Operations Command’ i dag 11 militante og sårede endnu flere, som forsøgte at angribe de irakiske sikkerhedsstyrker (ISF) i Sanjak-området i Haditha-distriktet. I den vestlige del af Anbar-provinsen blev en militærleder, Zain al-Abidein al-Jighaifi, fra Islamisk Stat (IS) i dag dræbt i Jaba-området i Baghdadi-distriktet. I det østlige Anbar eksploderede en bombe i en flygtningelejer for internt fordrevne. Blandt de sårede er borgmesteren for Khalidiya-distriktet, Ahmed Abed Ahmed.

I Tikrit dræbte sikkerhedsstyrker i dag 21 IS-militante under en operation i al Nibayi-området. I Salah il-Din blev fire frivillige i dag dræbt, og 25 andre såret, da to bilbomber eksploderede i Jilam-området i Samara. Efterfølgende blev de beskudt med mortérild.

Torsdag – 8. januar 2015 - MaliI byen Djoura i den centrale del af landet blev en person i dag dræbt, og byens rådhus brændt ned, under et angreb af militante islamister.

Torsdag – 8. januar 2015 - Frankrig Tidligt i morges blev en kvindelig færdselsbetjent skudt i Montrouge-området syd for Paris. Også en gadefejer blev ramt af skud fra gerningsmanden, som ifølge vidner var iført skudsikker vest og bevæbnet med en pistol og et automatvåben. Betjenten døde senere af sine kvæstelser. Det er uvist, om sagen har forbindelse til terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i går.

Side 48 af 54

Page 49: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, oplyser, at ni personer er blevet anholdt i løbet af natten, hvor fransk politi og militær har søgt efter de formodede gerningsmænd til angrebet mod Charlie Hebdo. Senest er de to mistænkte blevet set på en tankstation i det nordlige Frankrig, hvor de stjal mad og benzin.

Torsdag – 8. januar 2015 - USA Pentagon oplyser i dag, at man vil lukke luftbaser og militære faciliteter 15 forskellige steder i europæiske lande. Nedskæringerne, som vil blive gennemført over en årrække, skal give en samlet besparelse på 3,1 milliarder kroner årligt. Blandt andet vil man trække omkring 2000 ansatte hjem fra Storbritannien. Samtidigt har USA anmodet Spanien om lov til at oprette en permanent base for marinens elitestyrker med henblik på hurtig udrykning til Afrika.

Onsdag – 7. januar 2015 - IrakI Anbar-provinsen har den amerikanskledet koalition i dag bombet en konvoj i Heet-distriktet tilhørende Islamisk Stat (IS) og ødelagt 43 køretøjer. Angiveligt blev op imod 150 IS-militante dræbt under angrebet.

Onsdag – 7. januar 2015 - Belgien Politiet har i dag arresteret otte personer mistænkte for at kaste benzinbomber mod en politistation.

Onsdag – 7. januar 2015 - Spanien Flere medieorganisationer modtog i dag mistænkelige pakker med posten. Medarbejderne blev evakueret, mens forsendelserne blev undersøgt. Der var intet farligt eller mistænkeligt i pakkerne.

Onsdag – 7. januar 2015 - USA Den svenske statsborger og natklubejer, Paul Mardirossian, blev i dag løsladt før tid fra et fængsel i USA for god opførsel. Mardirossian erklærede sig i 2012 skyldig i at have solgt våben for narko til en colombiansk guerillabevægelse.

Onsdag – 7. januar 2015 - FrankrigI Paris blev 12 mennesker i dag dræbt, og 11 andre såret, da to hætteklædte gerningsmænd omkring klokken 11.25 angreb det satiriske franske magasin Charlie Hebdo med Kalashnikov-stormgeværer midt under et redaktionsmøde. Magasinet, som er kendt for at provokere blandt andre den katolske kirke, genoptrykte i september 2012 de danske Muhammed-tegninger. Blandt de omkomne er fire kendte satiretegnere og to politifolk. Fire af de sårede har livstruende kvæstelser.

Den franske ugeavis Charlie Hebdo, der første gang udkom i 1992 som efterfølger til det månedlige magasin Hara-Kiri, var placeret til venstre i det politiske spektrum og havde normalt et oplag på 140.000 eksemplarer. Charlie Hebdo blev kendt i Danmark under Muhammed-krisen, efter avisen den 9. februar 2006 var blandt de få tidsskrifter, der i solidaritet valgte at genoptrykke de tolv tegninger af profeten Muhammed, som Jyllands-Posten i september 2005 havde offentliggjort. Den udgave af ugebladet blev trykt i 400.000 eksemplarer. Den 2. november 2011 blev avisens lokaler brændt ned til grunden vha. en molotovcocktail.

Selve skudangrebet varede mellem fem og 10 minutter. Gerningsmændene, de to brødre Chérif og Saïd Kouachi på 32 og 34 år, er franske statsborgere af algeriske forældre. Efter angrebet råbte de 'Allah er stor', hvorefter de stak af i en sort Citroën DS mod Place de la République sammen med en tredje gerningsmand. Cherif Kouachi blev i 2008 idømt tre års fængsel for terror, da han gennem et netværk havde hvervet unge til hellig krig i Irak.

Saîd Kouachis ID-kort blev senere fundet i flugtbilen. En tredje medgerningsmænd, den 18-årige Hamyd Mourad, overgav sig senere på dagen til politiet, mens de to brødre fortsat er på fri fod og jages af 3000 franske politifolk og antiterrorstyrker i Paris og yderligere 85.000 betjente i resten af landet. I Danmark har Jyllands-Posten/Politikens Hus skærpet sikkerhedsberedskabet på Rådhuspladsen og i Viby Jylland. Lederen af den danske forening ’Kaldet til Islam’, Abu Ubaydillah, udtrykte efterfølgende anerkendelse af terrorangrebet i Paris.

Få timer efter angrebet på det franske satireblad eksploderede en bil tilsyneladende foran en jødisk synagoge i byen Sarcelles lidt uden for Paris. Intet tyder dog på, at de to episoder er forbundet. Ifølge

Side 49 af 54

Page 50: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

borgmesteren i Sarcelles, Francois Pupponi, gik der blot ild i bilen, mens ejeren kørte i den. Ingen kom til skade under episoden.

Onsdag – 7. januar 2015 - Yemen I hovedstaden, Sanaa, blev op imod 40 mennesker tidligt i morges dræbt, og flere end 50 såret, da en bilbombe eksploderede foran en politiskole. Endnu har ingen påtaget sig ansvaret for angrebet, men for en uge siden blev mindst 26 personer dræbt i et selvmordsangreb ved et shiitisk kulturcenter i Yemen.

Tirsdag – 6. januar 2015 - Indien I det omstridte Kashmir-område, hvor kampene mellem Indien og Pakistan er blevet optrappet, har mindst 10 personer, både civile samt indiske og pakistanske soldater, mistet livet i de seneste dage. Tusindvis af indere er flygtet fra deres hjem, efter at kampe har bredt sig langs et 200 kilometer bredt bælte i regionen. I sommeren 2014 blev det i forvejen spændte forhold mellem de to lande forværret, efter den indiske premierminister, Narendra Modi, afbrød fredsforhandlingerne med Pakistan. Siden oktober har der været hyppige voldelige sammenstød langs grænsen.

Tirsdag – 6. januar 2015 - SomaliaTyve al Shabaab-krigere blev dræbt, og 29 andre såret, af Puntland Defence Forces (PDF), da de forsøgte at angribe en militærbase i Galgala i det nordlige Somalia. Fem Puntland-soldater mistede livet under angrebet. Al Shabaab-lederen Mukhtar Abdinur Ahmed blev taget til fange.

I Galkaayo blev en sikkerhedsvagt dræbt, og syv kenyanske skolelærere såret, da deres bus blev ramt af en vejsidebombe (IED). Storbritannien har angiveligt planer om at sende sikkerhedsrådgivere til Mogadishu.

Tirsdag – 6. januar 2015 - EgyptenI Kairo blev en politimand i dag dræbt, da han forsøgte at afmontere en bombe ved en benzinstation. Syd for Kairo blev to betjente dræbt, mens de bevogtede en koptisk kirke.

Tirsdag – 6. januar 2015 - LibyenDe 13 koptisk kristne arbejdere, som blev bortført den 3. januar, er blevet befriet.

Tirsdag – 6. januar 2015 - IrakI Anbar-provinsen angreb to selvmordsbombere i dag en moské i al Jubba-området, hvor regeringssoldater og en regeringstro sunnimilits havde slået sig ned. Ti personer blev dræbt på stedet, og yderligere 13 sikkerhedsfolk omkom i de efterfølgende skyderier. Desuden blev 21 såret under hele angrebet. USA lover at forsyne den irakiske hær med 250 mine-sikrede køretøjer (MRAPs).

Tirsdag – 6. januar 2015 - TyrkietTyrkisk politi har anholdt den hollandske journalist Frederike Geerdink, officielt på en mistanke om terror. Geerdink, som er korrespondent i den kurdiske by Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet, har blandt andet skrevet bogen ’The Boys Are Dead’, om et bombeangreb i 2011, hvor 35 tyrkiske kurdere blev dræbt. Geerdink blev senere løsladt, da hendes hjem var ransaget uden resultat.

I storbyen Istanbul gik en kvindelig selvmordsbomber i dag ind på en politistation det historiske Sultanahmet-kvarter og udløste sin sprængladning. To betjente blev såret, den ene alvorligt.

Tirsdag – 6. januar 2015 - SyrienSiden i forgårs er kampene mellem den kurdiske milits YPG og Islamisk Stat (IS) taget til i styrke omkring byen Kobane på grænsen til Tyrkiet. Bombardementer fra den USA-ledede internationale koalition har hjulpet kurdernes seneste offensiv. Søndag gennemførte koalitionen otte luftangreb, som ødelagde elleve af IS-stillinger i Kobane. I går lykkedes det kurderne at erobre en vigtig del af byen med flere regeringsbygninger og politihovedkvarteret.

Tirsdag – 6. januar 2015 - IsraelEn domstol har idømt den palæstinensiske Hossam Qawasme fængsel på livstid for at have organiseret bortførelse og drab på tre israelske teenagere i sommeren 2014, hvilket dengang udløste en alvorlig konflikt mellem israelere og palæstinensere i Gaza. Qawasme skal desuden betale 395.000 kroner til ofrenes familier.

Side 50 af 54

Page 51: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Mandag – 5. januar 2015 - LibanonMyndighederne forsøger nu at begrænse flygtningestrømmen fra nabolandet Syrien med nye visa-stramninger. Tidligere har syriske og libanesiske statsborgere frit kunnet rejse mellem de to lande. Det sker for at mindske udsigten til sociale uroligheder, da landet allerede huser flere end en million flygtninge. Et andet naboland til Syrien, Jordan, har allerede lukket grænsen til det borgerkrigshærgede land. Flygtninge fra det sydlige og centrale Syrien bliver således nød til at forcere de urolige områder i nord og prøve at komme ind i Tyrkiet, da Irak ikke er et attraktivt alternativ for dem.

Mandag – 5. januar 2015 - Mali Militante angreb på landets militær, FN’s fredsbevarende tropper, regeringsfolk og stammeledere fortsætter. I den centralt beliggende by Nampala blev en militærlejer tidligt i morges angrebet af militante, som dræbte mindst syv maliske soldater. Kamphandlingerne, som varede syv timer, endte med, at jihadisterne måtte trække sig tilbage, da militæret fik forstærkning. Gerningsmændene formodes at være fra Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika (Mujao).

Mandag – 5. januar 2015 - IrakTerrorgruppen Islamisk Stat (IS) har angiveligt dræbt endnu otte gidsler i den irakiske provins Salaheddin og lagt en videooptagelse af mordene ud på Internettet. Tre af ofrene var politifolk, en var angiveligt politiofficer, mens tre andre beskrives som ’spioner’. Der er ingen oplysninger om det sidste offer. Tilsyneladende blev de straffet for fortsat at samarbejde med den irakiske stat. Billederne er ikke verificeret.

Mandag – 5. januar 2015 - EgyptenI Kairo blev en civil dræbt og tre betjente såret, da ukendte gerningsmænd i dag angreb en af politiets kontrolposter. I det nordlige Sinai blev to politifolk og tre civile i dag såret, da en bombe eksploderede. Egypten har påbegyndt arbejdet med at oprette en bufferzone langs grænsen til Gaza, hvilket betyder at omkring 1.200 private hjem skal rives ned.

Mandag – 5. januar 2015 - Libyen Regeringsvenlige styrker har gennemført nye luftangreb mod Mistrata og separate angreb mod islamister, som forsøgte at indtage oliehavnen Es Sider. Ukendte fly dræbte to besætningsmedlemmer, da de bombede en græsk olietanker, som lå for anker i den oprørskontrollerede havn i Derna. Islamister med tilknytning til Islamisk Stat (IS) har myrdet 14 libyske soldater på en vej nord for Sabha, hovedbyen i landets sydlige del.

Frankrig oplyser, at man vil ramme militante, som forsøger at forlade Libyen med kurs mod den afrikanske Sahel-region. Den Arabiske Liga vil snart indlede en konference om den akutte situation i Libyen. FN har indtil videre udsat fredsforhandlingerne med den krigeriske alternative regering i landet.

Mandag – 5. januar 2015 - Tyrkiet En højtstående embedsmand i udenrigsministeriet oplyser i dag, at man fortsat forhandler med USA om udrustning og træning af syriske oprørere på tyrkisk område. Forhandlingerne omfatter desuden anvendelsen af İncirlik-luftbasen til koalitionens operationer og oprettelsen af en ’no-fly zone’ langs grænsen.

Myndighederne har i dag anholdt 34 højtstående politifolk ved flere samtidige aktioner i 13 tyrkiske byer. Ligesom i en lignende bølge af anholdelser for et halvt år siden bliver betjentene denne gang beskyldt for aflytning og spionage mod topfolk i regeringen. Præsident Erdogan beskylder sin rival, den indflydelsesrige religiøse leder Fethullah Gülen, for at stå bag spionagen mod regeringen.

Mandag – 5. januar 2015 - USA USA har sammen med koalitionslandene gennemført 14 luftangreb i Syrien og seks i Irak siden i går morges. Amerikanske myndigheder har i dag anklaget to mænd, Papa Faal og Cherno Njie, ved retten i henholdsvis Baltimore og Minneapolis. De to, som begge er amerikanske statsborgere, anklages for medvirken i et mislykket kupforsøg i Gambia 29. december 2014 sammen med tilhængere af den tidligere militærleder, Lamin Sanneh.

Søndag – 4. januar 2015 - SomaliaI Mogadishu blev mindst fem personer dræbt, og tre andre såret, af en bilbombe, som var rettet imod landets specialstyrker. Al-Shabaab har påtaget sig ansvaret for angrebet. I forbindelse med det forestående valg vil man indsætte fredsbevarende styrker fra Djibouti i den centrale del af landet.

Side 51 af 54

Page 52: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

Søndag – 4. januar 2015 - Mali Seks nigerianske soldater fra FN’s fredsbevarende styrke blev i dag såret nær Gao, da deres køretøj ramte af en vejsidebombe (IED) på vejen mellem Ansongo og Menaka. Desuden blev fire lastbiler med forsyninger, som FN havde chartret, standset og udbrændt af ukendte gerningsmænd på vejen til Gao. Gerningsmændene formodes at være fra Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika (Mujao).

Søndag – 4. januar 2015 - Irak I det centrale Bagdad blev en civil i dag dræbt, og fire andre såret, da en bombe eksploderede inde i en minibus på Tayaran Square. Kort tid forinden blev to andre dræbt, og seks såret, da en sprængladning (IED) eksploderede på Hurriya Square i Karrada-området. Tidligere på dagen blev fem politifolk såret, da en selvmordsbomber detonerede sin bilbombe på landevejen ved byen Samara i det sydlige Tikrit.

Søndag – 4. januar 2015 - Burundi Flere end 100 oprørere har mistet livet de seneste dage, da de krydsede grænsen fra Den demokratiske Republik Congo og forsøgte et angreb. To soldater mistede livet i det flere dage lange angreb.

Søndag – 4. januar 2015 - Nigeria I delstaten Borno har formodede Boko Haram-militante angrebet flere end 16 landsbyer, deriblandt Baga, Dorn-Baga, Mile 4, Mile 3, Kauyen Kuros og Bunduram. Det oplyser lederen af lokalregeringen i Kukawa, Musa Bukar. Mindst 100 mennesker blev dræbt af militante fra Boko Haram under de mange angreb.

Nær byen Baga, tæt på Tchad-søen, indtog Boko Haram-militante desuden en militærbase. Soldaterne fra Multi-National Joint Task Force (MNJTF) blev overmandet og tvunget til at forlade basen. Landsbyen var en af de sidste under myndighedernes kontrol i det uroplagede nordøstlige Nigeria.

I delstaten Yobe stormede formodede Boko Haram-militante ligeledes i går byen Babban Gida og ødelagde mange bygninger.

Lørdag – 3. januar 2015 - Libyen I den nordlige by Sirte er 13 koptiske kristne fra Egypten blevet bortført af ukendte gerningsmænd, som brød ind i deres beboelsesområde. For en uge siden blev syv andre kristne egyptiske arbejdere bortført, og en læge og hans kone blev myrdet. Parrets 17-årige datter blev fundet myrdet flere kilometer fra hjemmet.

Lørdag – 3. januar 2015 - Mali I Gao-regionen blev borgmesteren i byen Anderaboucane og hans søn i dag myrdet af ukendte gerningsmænd på fire motorcykler. Desuden blev en prominent tuareg-stammeleder ifølge ’Sahara Media’ dræbt. To andre personer blev ved den lejlighed såret. Gerningsmændene formodes at være fra Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika (Mujao).

Lørdag – 3. januar 2015 - Irak Bagdad Operations Command (BOC) oplyser, at man i dag har dræbt otte terrorister og afmonteret en bilbombe i Tal al Deer-området. I Anbar-provinsen har Islamisk Stat (IS) ifølge flere vidner dræbt journalisten Suhail al-Suhail, som arbejdede for Anbar Satellite Channel, efter anklager om at være vantro.

Viceguvernøren, Ismael al-Haloob, i Salah il Din-provinsen oplyser, at sikkerhedsstyrker, sammen med frivillige, har befriet fem byer i Dijail-distriktet. Samtidigt blev 26 IS-militante dræbt og otte af deres køretøjer udbrændt.

Lørdag – 3. januar 2015 - Pakistan Militæret siger i dag i en erklæring, at man har intensiveret kampen mod militante islamister i de nordvestlige stammeområder. Således har luftvåbenets angreb dræbt mindst 31 militante islamister. Desuden er fire af terroristernes skjulesteder og et træningscenter for selvmordsbombere blevet ødelagt.

Lørdag – 3. januar 2015 - USA Den 50-årige libyske Abu Anas al-Libi er i går død på et hospital i New York, mindre end to uger før han skulle for retten. Anas al-Libi var en af flere mistænkte i forbindelse med det dobbelte terrorangreb mod de amerikanske ambassader i Nairobi, Kenya, og Dar es Salaam, Tanzania, for 17 år siden. Anas al-Libi blev pågrebet af amerikanske elitesoldater 5. oktober 2013 og en uge senere overgivet til forbundspolitiet (FBI). En anden mistænkt, den saudiske forretningsmand Khalid al-Fawwaz, skal for retten i samme sag den 12.

Side 52 af 54

Page 53: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

januar. En tredje anklaget, egypteren Adel Abdel Bary, erkendte sidste år, at han spillede en rolle i de to angreb i 1998.

Den 7. august 1998 blev 244 mennesker dræbt og flere end 5000 såret. Ved det første angreb i Nairobi detonerede selvmordsbomberen, Jihad Ali, en varebil fuld af sprængstof, efter hans medsammensvorne, Mohammed (Saled) al-Owlati, havde kastet en håndgranat. Ved det næste angreb omkom 12 personer, da yderligere en bombe detonerede 10 minutter senere 650 km. væk i Dar es Salaam.

Lørdag – 3. januar 2015 - Syrien Det er i dag kommet frem, at en dansk statsborger efter alt at dømme blev dræbt, da den vestlige koalition den 25. december 2014 bombede grænseby Ayn al-Arab. Det bekræfter en anden dansk Syrienskriger, som var til stede under angrebet. Den dræbte er angiveligt den 18-årige danske konvertit LD.

Lørdag – 3. januar 2015 - Palæstina En gruppe amerikanske diplomater fra USA’s konsulat i Jerusalem blev i dag angrebet af en gruppe israelske bosættere på Vestbredden. Amerikanerne var i området for at undersøge påstande om, at bosætterne i forgårs havde ødelagt en stor palæstinensisk olivenplantage i området. Ingen kom til skade.

Samtidigt har den israelske regering i dag meddelt, at man nu indfører økonomiske og andre sanktioner mod det palæstinensiske selvstyre. Det sker som svar på, at den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, har ansøgt om optagelse i Den Internationale Straffedomstol og andre internationale traktater. Israel opkræver skat på vegne af det palæstinensiske selvstyre, der så får pengene udbetalt af den israelske stat. Disse penge indefryses nu af Israel.

Fredag – 2. januar 2015 - Nigeria I delstaten Kaduna blev mindst 15 mennesker i morges dræbt, da formodede Fulani-stammefolk angreb byen Ambe-Madaki. Snesevis andre blev såret, ligesom 20 huse blev brændt ned. For mindre end en uge siden blev 10 andre civile dræbt i byen Tattaura i samme region.

Fredag – 2. januar 2015 - Cameroun I Waza-regionen, på grænsen til Nigeria, blev 11 mennesker natten til i dag dræbt, da Boko Haram åbnede ild mod en bus. For en uge siden, fredag den 26. december, dræbte den militante islamiske terrorgruppe mindst 23 personer ved et angreb i Mozogo-distriktet. Dagen efter gennemførte Boko Haram tre samtidige angreb i byerne Amchide, Makari og Waza, som det lykkedes hæren at slå tilbage. Der var ingen tab på nogle af siderne. Mozogo huser flere end 8.000 flygtninge fra Nigeria i midlertidige lejre, som ligeledes blev udsat for et militant angreb i november.

Fredag – 2. januar 2015 - Egypten Grænsebetjente skød i dag mod fire unge mænd, som forsøgte at trænge ind på den nordlige del af Sinai-halvøen fra Gaza Striben. En af de unge døde, mens tre andre blev anholdt. De overlevende forklarede senere, at de køber vare i Egypten, som de så smugler til Gaza og sælger.

Fredag – 2. januar 2015 - USADen amerikanskledet koalition mod Islamisk Stat (IS) har i går og i forgårs gennemført 29 luftangreb mod IS i Syrien og 23 i Irak.

Torsdag – 1. januar 2015 - Bosnia-HerzegovinaLederen af salafisterne i Bosnien, Husein Bosnic (a.k.a. Bilal), er i dag blevet tiltalt for at opfordre unge til at melde sig til Islamisk Stat (IS) siden 2013. I følge politiet har flere end 150 borgere meldt sig til IS i Irak og til al-Nusra Front i Syrien og alene de seneste måneder.

Torsdag – 1. januar 2015 - Irak I Fallujah blev 15 unge mænd fra Jamilat-stammen i dag henrettet af Islamisk Stat (IS), da de nægtede at kæmpe for IS.

Torsdag – 1. januar 2015 - Tyrkiet En endnu uidentificeret gerningsmand, som var bevæbnet med et automatgevær og en pistol, er blevet anholdt i Istanbul efter at have skudt mod præsident Recep Tayyip Erdogans kontor. Gerningsmanden kastede også en håndgranat, der tilsyneladende var en forsager og senere måtte bortsprænges. Den nu 60-

Side 53 af 54

Page 54: Resume over sikkerhedspolitiske begivenheder i 2012 15... · Web viewI den sydlige by Aden, hvor præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi har base, beskød soldater i dag et uidentificerede

SIKKERHEDSPOLITISK RESUME 2015

årige Erdogan var landets premierminister fra 2003 til 2014, men blev sidste år valgt til præsidentposten, der samtidigt blev ændret til landets mest magtfulde position.

Torsdag – 1. januar 2015 - Sverige I Uppsala blev en moské klokken fem natten til i dag udsat for et forsøg på brandstiftelse. Der gik ikke ild i bygningen, som dog blev ramt af stenkast og graffiti. Ingen personer blev skadet eller anholdt.

Torsdag – 1. januar 2015 - Nigeria Omkring 40 unge mænd i alderen 15 til 23 år blev sent i aftes bortført fra landsbyen Malari af formodede Boko Haram-militante. I april 2014 bortførte gruppen 200 piger fra en skole.

Side 54 af 54