REVY3

argang 36 - nummer 3JUL - SEP 2013

Tidsskrift for Danmarks Forskningsbiblioteksforening

TEMANUMMER PUBLICERINGSSTRATEGIER

En strategisk håndsrækning 3INTERVIEW

Stil & form 5 måLGRUPPE

Startpublicering.nu 8 NyT WEBSITE

Formidlingspalet 11 TWITTER

Gode & dårlige nyheder 14 Ny UNdERSøGELSE

The missing link 18 BIBLIoTEkAREN

Hvad venter vi på? 22 komPETENCEUdVIkLING

Hvad nu hvis Google... 24 BAGSIdELEdER

bidragydere i dette nummer

Læs alle tidligere numre af REVY på www.issuu.com/revy

REVY UDGIVES af DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING

ThE dyBdAhL Co. www.thedybdahl.com

arsabonnement 4 numre for 300 kr. plus porto.

adresse ndring meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVy bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

afleveringsfrister Nr. 4 okt-dec 2013 – deadline 1. sep Nr. 1 jan-mar 2014 – deadline 1. decNr. 2 apr-jun 2014 – deadline 1. marNr. 3 jul-sep 2014 – deadline 1. jun Nr. 4 okt-dec 2014 – deadline 1. sep

Aftalte manuskripter sendes via mail til revyredaktion@cbs.dk.

annoncepriser ex moms 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

kontakt redaktionen angående indstik eller særlige ønsker.

oplag: 2.000

ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Forsidedetaljer fra dTU Biblioteks nyindrettede lokalerFoto: Jakob Boserup

redaktion LoNE JENSEN, gæsteredaktørTeamleder og bibliotekarAU Library, Aarhus Universitet jen@asb.dk

RENé STEFFENSEN, red. (ansvh.)Biblioteks- og campusdirektørCopenhagen Business School rs.lib@cbs.dk

ThomAS kAARSTEd, red.Formidlings- og kommunikationschefSyddansk Universitetsbibliotekthk@bib.sdu.dk

CLAUS RoSENkRANTz hANSEN, red.Akademisk medarbejder, CBS Bibliotekcrh.lib@cbs.dk

grafisk design og tryk

Ditte SchjøDt SvenSSon, cand.scient.bibl. Udviklingskonsulent på AU Library (2007-). Arbejder med forskerservice, bibliometri og videnskabelig publicering. Tidligere ansat som studentermedhjælp på institutbibliotek ved AAU (2005-2007). Side 14 Gode og dårlige nyheder

hege UnDem Store, bibliotek- og informasjons-vitenskap fra Høgskolen i Oslo. Psykologi, pedagogikk og medievitenskap fra Universitetet i Oslo. Master of Mana- gement fra Handelshøyskolen BI. Sektionschef for Bibliotek & informasjon, Forsvarets høgskole (2005-). Tidligere bl.a. sektionschef for Læringssenteret ved Høgskolen i Oslo og Akershus (2011-2012) og bibliotekar m.v. i Patentstyret (1998- 2005). Begynder som bibliotekschef for Politihøgskolen i august 2013. Side 11 På Twitter med Forsvarets høgskoles bibliotek

thomaS BaSBøll, ph.d. Selvstændig skrivecoach (2012-). Tidligere intern skrivekonsulent på Copenhagen Business School (2007-2011) samt adjunkt (2005-2007) og ph.d.-stipendiat samme sted (2000-2003). Medlem af Social Epistemology Reply and Review Collective.Side 5 Stil og form

lone jenSen, Bibliotekar DB. Teamleder og bibliotekar på AU Library, Aarhus Universitet (2012-). Arbejder med op- havsret, Open Access og publicering. Tidligere ansat på ASB Bibliotek (1984-2012) Medlem af DEFF Programgruppe C: Services til forskere. Gæsteredaktør af REVY nr. 3, 2013. Side 8 Start, parat - publicér

anne hagelSkjær, cand.scient.bibl. Biblioteks- og kommuni- kationsmedarbejder ved Arkitektskolen Aarhus (2009-). Arbejder bl.a. med forskningsformidling, ophavsret og PURE. NEFUS bestyrelsesmedlem. Side 18 Bibliotekaren som forskningsformidlingens missing link

larS jørgenSen, cand.mag. og ph.d. Funktionsleder på RUb (2004 -). Arbejder med brugervejledning, undervisning og forskersupport. Tidligere ansat som undervisningsassistent på RUC og  ekstern lektor på KU (1994-1998, 2001-2004). Medlem af DEFF Programgruppe C: Services til forskere. Side 14 Gode og dårlige nyheder

Ulla thorBorg, bibliotekar DB, bachelor i samfundsfag og master i personaleforhold. Specialkonsulent i Bibliotekarforbundet (1999-). Tidligere bibliotekar på Sociologisk Bibliotek (1993-99), bibliotekar på Danmarks Forvaltningshøjskole 1990-93, bibliotekar på det Administrative Bibliotek (1980-1990) og bibliotekar i Folke-tingets Bibliotek (1979-80). Side 22 kompetenceudvikling – en del af hverdagen

Ditte jeSSing, bibliotekar DB. Overbibliotekar på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (2004-). Tidligere publikumschef på DNLB (2002-2004), projektleder og bibliotekar på Københavns Hovedbibliotek (1998-2002) og biblioteksleder i Udenrigsministeriet, Eksportbiblio-teket (1993-1998). Medlem af bestyrelsen for ARLIS Norden (2012-) og tovholder for DF/BF arbejdsgruppe om kompetenceudvikling (2012-2013). Medlem af DFs bestyrelse (2007-2012). Side 22 kompetenceudvikling – en del af hverdagen

kriStoffer veStereng ScaveniUS, cand.mag. Infor- mationsspecialist, Det Kongelige Bibliotek (2009-). Arbejder med e-ressourcer, 3D-printere og er projektleder for Digitalt Arkiv for Stu- denteropgaver. Har endvidere ansvar for drift og udvikling af DISKURS (KUs arkiv for specialer). Har tidligere undervist i informationssøgning på Det Juridiske Fakultetsbibliotek. Side 24 hvad nu hvis Google...

REVY3 2013 3

orskningspublicering er i løbet af en årrække blevet et særdeles varmt emne inden for forskningsverdenen. Den enkelte forsker oplever i stigende grad, at der skal publiceres i de mest centrale og prestigefyldte tidsskrifter – og samtidig

skal forskningen bredes så langt ud i samfundet som muligt.

Udviklingen efterlader den enkelte forsker om ikke rådvild, så i tvivl. En strategisk tilgang til forskningspublicering kræver både viden om og solid erfaring i, hvordan man som forsker tilrettelægger publiceringsdelen af sin forskning, så den synliggøres og lever op til både forskningsverdenens krav om publicering og samfundets krav om formidling. Især nystartede ph.d.-studerende er sårbare og har brug for inspiration til, hvordan de allerede tidligt i deres forskerkarriere bør arbejde strategisk med publiceringsprocessen.

Services griber ind i publiceringprocessen Det er her, at forskningsbibliotekerne kommer ind i billedet. Bibliotekernes faglige viden og kompetencer er skruet sådan sammen, at de kan støtte den enkelte forsker, så denne ikke bare får publiceret på en strategisk hensigtsmæssig måde, men også får frigjort ressourcer til at praktisere det, som forskeren er sat i verden for – nemlig forskning.

Lone Jensen er teamleder på AU Library og projektleder på det DEFF-finansierede projekt Publiceringstrategier.

- Publicering er en meget vigtig del af forskningens livscyklus, og selvom vi som forskningsbiblioteker ikke kan påtage os en rådgiverrolle som sådan, kan vi bidrage med viden, som kan inspirere den enkelte forsker. Netop formidling af forskningsbaseret viden er et af de centrale omdrejningspunkter for vores services, og vi ved rigtig meget om ranking af tidsskrifter, Open Access, ophavsret, den bibliometriske forskningsindikator, brug af sociale medier og måling af synlighed, som alle er områder, der i en eller anden grad griber ind i publiceringsprocessen, fortæller Lone Jensen.

Sociale medier som udstillingsmontre Allerede nu har man på forskningsbibliotekerne rundt omkring kunnet konstatere, at flere

og flere forskere søger inspiration og vejledning til hjælp til publiceringsprocessen. Den stigning er ifølge Lone Jensen ikke tilfældig, for forskerne har opdaget, at bibliotekerne kan afklare en del af de spørgsmål, som opstår i publiceringsprocessen.

-Som forskningsbiblioteker handler vores bidrag primært om forskningsanalyse og forskningsformidling. På analysesiden drejer det sig for eksempel om bibliometriske analyser, som bidrager med viden om, hvor det kan betale sig for forskeren at publicere. På formidlingsområdet kan vi via de services og systemer, som vi allerede tilbyder, bidrage til at forbedre og modernisere forskningskommunikationen for den enkelte forsker – for eksempel ved at bruge de sociale medier som udstillingsmontre for forskningen, siger Lone Jensen.

håndsrækning til forskerne Lone Jensen mener, at det især er arbejdet med forsknings-registrering, som giver bibliotekerne en central position i publiceringsprocessen, men også bibliotekernes engagement i udbredelsen af Open Access-publicering udgør et aktiv, som forskerne kommer til at nyde godt af. Især sidstnævnte er inden for det seneste år blevet synligt i takt med, at forskningsfondene er begyndt at stille krav til, at forskningsartikler produceret på baggrund af bevillinger fra fondene skal publiceres som Open Access.

Men selvom forskningsbibliotekerne har meget at byde ind med, er det i sidste ende op til forskerne selv, om de vil tage imod bibliotekernes udstrakte hånd.

-Forskerne skal ville os. Vi kan kun give dem et tilbud – men med de kompetencer, vi som biblioteker ligger inde med, er det et tilbud, som de får mere end svært ved at afslå, mener Lone Jensen.

Biblioteksindspark til publiceringsstrategierHvilket tidsskrift skal jeg vælge? Skal min artikel publiceres som Open Access? Forskningspublicering er kommet i fokus, og for den enkelte forsker er det blevet endnu vigtigere at have en slagplan for, hvor og hvordan forskningsresultaterne publiceres. Men hjælpen er nær, for forskningsbibliotekerne ligger inde med central viden, der kan hjælpe forskerne til at publicere til gavn for både karriere og samfund.

AF CLAUS RoSENkRANTz hANSEN, CRh.LIB@CBS.dk, CBS

F

Lone Jensen er gæsteredaktør på dette nummer af REVY.

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK– VEJE TIL VIDEN

Der kan være mange indgange til læring og belysning af faglige temaer. Artikler og romaner er nogle af dem.

Faktalink og Forfatterweb belyser fra hver sin vinkel og i hvert sit format en række fagrelevante emner som blandt andre EU, klimaforandringer og fattigdom.

Find info om priser og abonnementstegning på Faktalink og Forfatterweb på www.dbc.dk under Produkter & Services Digitale indholdstjenester.

PERSPEKTIV PÅ VIRKELIGHEDEN

faktalink

forfatterweb

5349 Ann DF Revu juni 2013_210x297.indd 1 30-05-2013 12:48:12

t bibliotek forstås oftest som en ”beholdning” af lærde værker, et ”videnslager”. Og det er det selvfølgelig også. Men når vi ser på de udfordringer, forskere har i forbindelse med publicering, er det vigtigt at se på bibliotekets rolle i formningen af det, som forskere ved.

Et bibliotek er nemlig ikke så meget et sted, som det er en praksis, og det kan være meget nyttigt at forstå, hvordan denne praksis hænger sammen med forskerens skrivepraksis mere generelt.

Forskning er ikke bare en proces, der skaber viden, der så kan lagres i bøger og tidsskrifter. Forskning er en samtale blandt vidende mennesker om væsentlige ting. Alle de relevante udfordringer handler om, hvordan man kommer ind i den samtale. Og her kan forskningsbibliotekarer spille en vigtig rolle, hvis de forstår, hvad problemet består i. Bibliotekarer sætter nemlig ikke bare forskere i forbindelse med relevante kilder, de kan give forfattere adgang til vigtige informationer om deres læsere. Det første kan selvfølgelig give dem stof, de kan skrive om, men det sidste giver dem en nødvendig indsigt i, hvordan de skal skrive.

kend din læser ”At vide hvem man skriver til, er at vide, hvordan man skriver,” skrev Virginia Woolf i 1925 i sit essay Den almindelige læser. Når jeg taler med forskere om deres udfordringer i forbindelse med publicering, fremhæver jeg altid denne enkle sandhed. Når de ikke ved, hvordan de skal få skrevet noget, er det altid i en vis forstand, fordi de ikke ved, hvem de skriver til.

Det skyldes sjældent, at de ikke ved nok om deres emne. Forskere ved generelt meget mere, end de har skrevet ned, og hvis det kun handlede om deres teoretiske og empiriske viden, ville der jo ikke være andet for end at lære de ting, de ikke ved. Men når de har problemer med at få skrevet eller publiceret deres resultater, er det fordi de ikke kender deres læser godt nok. Det kan der heldigvis også gøres noget ved.

Faktisk er det oftest bare, at de har glemt, hvem de skriver til. De skal finde tilbage til den samtale, som udgør deres intellektuelle fælleskab. Det kan her være meget nyttigt at minde dem om, at forskning burde rykke ved vores forventninger til virkeligheden. Det, vi kalder ”teorier”, er egentlige bare et systematiseret sæt forventninger til de genstande, vi forsker i. Det vigtige at huske er, at disse forventninger ikke bare er vores egne; vi deler dem med vores fagfæller.

Så når det går svært med at få skrevet noget, så gælder det om forestille sig, hvad en læser forventer, ikke af hvad der kommer til at stå på siden, men af hvordan tingene forholder sig i verden, hvordan genstanden opfører sig, når vi observerer den.

forhindringer og ’blokeringer’ Dette er en af grundende til, at skrivekonsulenter som mig ofte afviser forestillingen om ”skriveblokering”, når det gælder forskere. Det burde nemlig aldrig være et dybt mysterium, hvem du skriver til som forsker, og derfor ved du altid, hvordan du skal skrive det. Dine læsere er dine fagfæller: de forskere, der interesserer sig for de samme ting, som du interesserer dig for.

En romanforfatter kan komme i tvivl både om, hvem læseren er, og hvem forfatteren selv er. Det er nok det, der gør det både svært og spændende at skrive en roman, og selvfølgelig at læse den. Men som forsker er disse spørgsmål ikke særlig dybe. Forskeren er en ekspert på en række områder og er i samtale med de andre eksperter på samme område.

Det gælder bare om at finde ud af, hvem de er. Og dette kræver selvfølgelig, at de holder sig ajour med, hvad der foregår inden for deres felt. Hvis du er ”stuck” som forsker, så er det, fordi du enten ikke ved nok om din læser, eller fordi du har glemt din læser, glemt det du ved om din læser. Og her har forskere den enorme fordel, når det kommer til kendskab om deres læsers behov, at denne læser selv skriver. Forskere skriver til andre forskere, som også selv skriver.

Bibliotekets rolle Biblioteket spiller derfor en enormt vigtig rolle i løsningen på det fundamentale problem i forbindelse med skrivning, nemlig det at kende sin læser. Det er gennem et literature review, at forskeren lærer, hvad læseren er optaget af, hvad der allerede ligger fast, og hvilke forestillinger der kan rokkes ved. Men det er også gennem læsning af litteraturen på et givet felt, at forskere opdager, hvordan det, de har opdaget, skal siges.

Her spiller metodelære en vigtig rolle. I en vis forstand handler det jo om at ”skuffe” læserens forventninger til genstanden. Og læserne vil ikke lade sig skuffe af resultatet, med mindre de har tillid til den måde, analysen kom frem til det på. Hvad der skaber tillid, dvs. hvilke metoder der respekteres, og hvorledes studier mere specifikt skal gennemføres, er noget af det vigtigste, forskere lærer om deres læsere gennem læsning af litteraturen.

Stil & form Nogle ganske almindelige udfordringer omkring publicering af forskningsresultater. Her kan forskningsbibliotekerne spille en væsentlig rolle.

AF ThomAS BASBøLL, SkRIVECoACh, TBASBoLL@GmAIL.Com

E

REVY3 2013 5

’Sprogbarrieren’ Mange forskere, der ikke har engelsk som modersmål, fremhæver sprogbarrieren som en af deres udfordringer i forbindelse med international publicering. Egentlig er de fleste danske forskere i dag gode nok til engelsk. Udfordringen er ikke så meget sprog som stil, så det er vigtigt at gøre sig klart, hvad den stilistiske opgave består i.

Når man lærer et sprog, er det som bekendt ikke nok at sætte sig foran fjernsynet eller læse bøger. Det er heller ikke nok at gå til sprogundersvisning. Alt dette ”input” er selvfølgelig vigtigt, men man kan kun lære at mestre sproget gennem øvelse. Så en stor del af mit arbejde består i at give mine forfattere nogle øvelser, de kan bruge til træne deres skriftlige stil. Det handler om at give dem mulighed for at træne en række ”bevægelser”, så deres sprog vinder styrke og smidighed, og derfor i sidste ende den præcision, de har brug for.

hvad er viden? Forskere skal skrive deres viden ned. Men hvad er viden? Viden bliver ofte set som en ophøjet sindstilstand: ”sand, begrundet mening” eller ”justified, true belief ” ifølge den klassiske definition. Jeg plejer altid at fremhæve vigtigheden af at mene noget, før jeg taler om sandhed eller begrundelse. Med det stigende publiceringspres er der i disse dage desværre en tendens til kynisme. Det man mener, synes at være irrelevant, bare det kan komme igennem peer-review-processen. Men hvis man holder sig til det, man selv mener, taber man anledningen til at træne evnen til at skrive, hvad man mener.

hvad kræver samtalen? Jeg talte engang med en ph.d.-studerende, der hævdede, at hun altid ville have svært ved at publicere sine ting, fordi hun var alt for ærlig. ”Det kan godt være at du er ærlig,” sagde jeg til hende, ”men måske ved du ikke, hvordan man fortæller sandheden.” Man kan jo være nok så ærlig om, hvor man vil hen, men hvis man ikke kan sige det på det gældende sprog, får man nok ikke den rigtige billet til toget. At udtrykke sin egen mening er en kunst.

Ud over at man skal mene det, man siger, skal det selvfølgelig også være både sandt og forankret i gode argumenter. Men for at undgå at forskerne ser viden som noget, der ligger inde i deres hoveder (et billede, der på mange måde svarer til at se et bibliotek som blot en ”beholder” for det, vi ved) giver jeg dem to videre kriterier for, hvornår man kan siges at vide noget.

For det første er viden altid evnen til at deltage meningsfyldt i en samtale med andre vidende mennesker. At vide noget er noget, man kan, ligesom en bokser kan klare sig ringen, og en danser kan klare sig på gulvet. Man lærer at bevæge sig i forhold til andres bevægelser, og dette kan gøres på mere eller

mindre elegant vis. Vi kan kalde hver bevægelse et udsagn, og vi skal så huske at litteratursøgning handler om at lære, hvordan de andre (i ”kampen” eller i ”dansen”, som man nu helst vil se på det) bevæger sig. Hvad kræver samtalen?

Sætninger, afsnit, artikler I bund og grund er en forskningsartikel en række udsagn, der hver hævder, at noget er sandt. Hvert udsagn skal så begrundes i en grad, der bestemmes af fagets interne kriterier. I praksis foregår dette i enkelte prosaafsnit, dvs. grupper af oftest mere end seks sætninger og færre end 200 ord. Kunsten er at kunne forme et sådan afsnit hurtigt og effektivt. Det er så mit andet kriterium: du ved noget hvis du kan skrive et velformet prosaafsnit om det.

Dette gør det øvrigt muligt at sige ret klart, hvor meget man skal vide for at skrive en forskning-sartikel. En artikel er ofte på ca. 8.000 ord, dvs. ca. 40 afsnit. Hvert afsnit udtrykker én sandhed, som forskeren kender, og underbygger den. Man skal altså vide fyrre ting, hvis man skal kunne skrive en artikel.

Jeg råder som sagt forskere til at træne deres stil. Jeg ser prosa som en slags muskel, man skal holde i form, og den skal bruges til at skrive et prosaafsnit om en ting, som forskeren ved. Hvis man ved noget, kan man skrive mindst seks sammenhængende sætninger om det, max. tohundrede ord, på 27 min. Hvis man er i rigtig god form, kan det gøres på 18 min. Nogle kan komme helt ned på 13.

Disse tal lyder måske lidt vilkårlige, men hvis man lægger nogle minutters pause ind, så kan man se, at vi egentlig bare taler om at skrive to, tre eller fire afsnit i timen. En stor del at mit arbejde handler om at vise forskere, at de faktisk kan udrette noget på en halv time, og at hvis de giver sig tid til det, så vil den tid være godt givet ud, selv hvis det de skriver bliver en såkaldt ”ommer”. De har nemlig brugt tiden til at træne deres stil.

træning Nogle gange sammenligner jeg det med løbetræning. Hvis jeg var din løbecoach, ville du ikke sige, at det var spild af tid at løbe en tur igennem parken tilbage til der, hvor man begyndte. Hele ideen er jo netop bare at løbe, ikke at komme noget bestemt sted hen.

Samme billede kan bruges, når man taler om litteratursøgning. Når jeg taler med studerende sammen med bibliotekarerne på CBS, så siger vi altid til dem, at de skal skrive lidt hver dag og finde noget i bibliotekets databaser hver dag. Dette vil træne deres evne til at finde frem til det, som vi allerede ved, og skrive det ned, som de selv ved. Selv hvis det der bliver fundet ikke kan bruges, og det der

6 REVY3 2013

bliver skrevet ikke kan afleveres, så har den studerende lært noget om, hvordan man gør. De har fået en fornemmelse for et meget vigtigt håndværk.

Det man skal huske er, at en biblioteksbase ikke bare er en samling informationer, referencer, osv. Det er en helt konkret oplevelse; en der ofte er fremmedgørende og frustrerende i begyndelsen, men kan blive en sand fornøjelse, når man først har forstået, hvordan maskinen virker. En base har det, visse antropologer kalder ”materialitet”. Man kan i en vis forstand tage og føle på den.

gør det konkret! Forskning er et håndværk, der er udviklet inden for et fælleskab. Så de fleste udfordringer for forskere kommer af en (ofte misforstået) oplevelse af abstraktion og isolation. Hvad Mallarme engang sagde til Degas om digte, nemlig at de ikke består ikke af ideer, men af ord, gælder også for forskningsartikler. Det handler altid om gøre opgaven konkret og social igen, at huske at et forskningsresultat ikke etableres en gang for alle i en eller platonisk himmel, men at den skal indgå i en samtale, der allerede er i gang.

En forsker skal henvende sig til sin læser, én påstand ad gangen, ét afsnit ad gangen, dvs. ca. to hundrede ord ad gangen. Det er disse bevægelser, der skal gennemføres for at få publiceret ens arbejde.

forfatterens ensomhed I sin roman Til fyrtårnet, skriver Woolf om den ensomhed, to mennesker kan dele med hinanden, en

ensomhed, som også er sandheden om tilværelsen (”the loneliness that is the truth about things”.) Romanforfatteren arbejder i en vis forstand altid i et fremmedsprog. Hun prøver at formidle den sandhed, der er tilværelsens uundgåelige ensomhed. Hun skal derfor formidle noget, der i bund og grund ikke kan formidles, for hvis det kunne deles med en anden, ville det jo overvinde ensomheden og dermed underminere ligge netop den sandhed, som ensomheden er.

Sådan er det med romankunsten. Men forskning handler heldigvis ikke om den sandhed, der også er en form for ensomhed. Det forholder sig på en måde omvendt: forskning er den samtale, der også er en sandhed. Samtalen foregår på skrift, og skrifterne findes på biblioteket (i den meget brede, meget virtuelle forstand, som vi kender den i dag), som således er løsningen på forfatterens helt fundamentale problem – nemlig at overvinde ensomheden.

I et bibliotek er fællesskabet håndgribeligt. Det burde være et sted, en forsker kan gå hen ikke bare for at blive inspireret af alle de andres ideer, men for at møde læserne og lære dem bedre at kende. Det er denne viden, der så gør det både muligt og behageligt at skrive.

Vi holder os i fysisk form for at bedre kunne nyde vores kropslige oplevelser. Det samme gælder vores skriftlige stil, som i sidste ende er vores evne til at nyde vores tanker.

REVY3 2013 7

tartpublicering.nu er et site, der skal bidrage til at synliggøre den viden, som forskningsbibliotekerne har inden for publiceringsområdet. Målet med sitet, der gik i luften den 7. marts 2013, er at give forskere

mulighed for at nyde godt af forskningsbibliotekernes viden og kompetencer inden for forskningspublicering, så forskernes publiceringsmuligheder afdækkes og bringes i spil.

Det nystartede site er resultatet af projektet Publiceringsstrategier, der blev påbegyndt den 1. januar 2012. Baggrunden for projektet var en erkendelse af, at der i stigende grad stilles flere og flere krav til forskernes publiceringsmetoder – og især for nystartede forskere er der identificeret et behov for udvikling af en række generiske kompetencer i forbindelse med deres forskeruddannelse. Den konklusion bekræfter det norske ph.d.-projekt ”Akademisk, attraktiv, allsidig – En helhetlig plattform for ph.d.-utdanning ved Universitetet i Oslo”. Af projektet fremgår det, at publicering er et blandt flere områder, som nye forskere har behov for at vide mere om.

Skjult biblioteksviden For at finde ud af, hvor man skulle sætte ind, interviewede publiceringsprojektet en række forskere om deres måder at arbejde med publicering på. En af konklusionerne på interviewene er, at forskerne kun har begrænset kendskab til forskningsbibliotekernes kompetencer inden for publiceringsfeltet.

Derimod opfatter brugerne stadig bibliotekerne som et sted, der stiller faglitteratur til rådighed og vejleder i søgning af information. Men det moderne forskningsbibliotek kan så meget mere – og har blandt andet mulighed for at støtte forskerne i arbejdet med publicering og synliggørelse af forskningspublikationer.

Det er især sidstnævnte, at sitet Startpublicering.nu skal bidrage til.

Hjælp – jeg skal publicere … Startpublicering.nu er opbygget på en sådan måde, at det ikke følger en lineær proces i forhold til publicering. Det kan derimod tilgås et vilkårligt sted alt efter, hvor i publiceringsprocessen den enkelte forsker befinder sig. Det er hensigten, at sitet skal inspirere forskeren til at lægge en decideret publiceringsstrategi.

Sitet er som nævnt især rettet mod nystartede forskere. Det kan være ph.d.-studerende eller forskere, som har været ude på arbejdsmarkedet, og som efterfølgende

har startet en forskerkarriere. Det er vigtigt at pointere, at sitet ikke favner skriveprocessen som sådan, men først bliver relevant i den fase, hvor forskeren gør sig overvejelser om sine muligheder for publicering – hvilket kan finde sted, inden artiklen udarbejdes, eller når det færdige manuskript foreligger. Det er i overvejelsesfasen, at sitet kan give en dybere indsigt i de mere formelle dele af publiceringsstrategien.

Indholdet er af generel karakter, og der er derfor ikke taget hensyn til forskelle i publiceringstraditioner inden for de forskellige fagområder. Samtidig favner sitets indhold den viden, som er genereret i projektet via litteraturindsamling, cases og interviewmaterialet. Teksterne, der alle er udarbejdet af projektdeltagerne, henviser til rapporter og websites inden for emnet for mere dybdegående information.

fire spørgsmål til publicering En af de store udfordringer i arbejdet med sitet har været at forlade den biblioteksfaglige terminologi og sætte sig i forskerens sted – især hvad angår det retoriske. Inspireret af det ovenfor nævnte interviewmateriale blev identificeret følgende fire områder (eller spørgsmål), som set ud fra en forskervinkel er særlig relevante at tage udgangspunkt i.

1. Hvor skal jeg publicere? Dette procestrin handler om valg af publiceringskanal. Her beskrives de påvirkninger, som forskeren bliver udsat for i sit valg af publicering. Det drejer sig dels om påvirkninger fra eget miljø, dels om omverdenens krav til publicering. Flere temaer er beskrevet, herunder den bibliometriske forskningsindikator, Open Access og forskningsfondenes krav til publicering, forskellige rankinglister og overvejelser omkring valg af publikationstype. 2. Hvordan gør jeg? Der er en række formelle krav, som skal være opfyldt, når forskeren publicerer sine forskningsresultater. Det er vigtigt at forskeren kender disse formalia, så et indsendt manuskript ikke afvises på grund af, at formalia ikke er overholdt. Desuden er beskrevet en række relaterede emner, som kan være nyttige at kende til, og som muligvis kan lette arbejdet med at få publikationer accepteret og godkendt. Det kan dreje sig om beskyttelse af ophavsret i forbindelse med publicering, kendskab til programmer til håndtering af reference- og litteraturhenvisninger og/eller kendskab til peer review-processen mv.

start, parat - publicErStartpublicering.nu hedder et nyt site, der skal hjælpe forskere med publiceringsprocessen. Målet er, at især nystartede forskere kommer til at nyde godt af bibliotekernes viden om forskningspublicering. Publiceringssitet indeholder også en sektion, som kan inspirere de informationsspecialister, der beskæftiger sig med forskningspublicering.

AF LoNE JENSEN, JEN@ASB.dk, AU LIBRARy

S

8 REVY3 2013

,

3. Hvordan bliver min forskning synlig? Synliggørelse af forskningsresultaterne er vigtigt. Derfor præsenteres også nogle værktøjer og metoder, der kan bidrage til eksponeringen. Det er et valg uanset, om man benytter sig af sociale medier eller publicerer via Open Access-platforme. Derfor er det vigtigt, at forskeren overvejer, hvordan synligheden af publikationerne kan styrkes uden for forskningsverdenen. Når der arbejdes målrettet med synlighed, er det lettere at udvikle forskningsfeltet ved at tiltrække samarbejdspartnere og derved etablere og udvide netværk. 

4. Er jeg synlig? Der er flere forskellige redskaber til måling af, hvor synlige eller udbredte forskningspublikationer er. Synligheden af forskningspublikationer kan fx måles ved at tælle antallet af citationer, antallet af tweets, antal likes eller antal downloads i relation til publikationer. Optællingerne kan give et fingerpeg om, hvorvidt man publicerer sin forskning i de rigtige kanaler eller ej. Man kan også aflæse, hvorvidt man når ud til målgrupper, som man ikke i første omgang vidste interesserede sig for området.

cases til inspiration Selvom størstedelen af sitet henvender sig til forskere, er en lille del rettet mod de informationsspecialister, som arbejder inden for feltet, og som i hverdagen får henvendelser fra forskere om publicering af forskningsresultater. Målet med denne del af sitet er at informationsspecialister i højere grad bliver i stand til at sætte deres viden om unikke fagområder i spil, så de kan generere de mere personaliserede tjenester, som forskerne efterspørger i forbindelse med forskningspublicering.

Udover beskrivelsen af en række værktøjer henvendt specielt til informationsspecialister er beskrevet en række cases fra de deltagende biblioteker. Dermed stilles en dynamisk platform til rådighed, så informa-tionsspecialister, der får henvendelser fra forskere, kan dele deres erfaringer og gode idéer. Alle kan således få

optaget cases, artikler eller undervisningsmateriale ved at henvende sig til redaktionen.

I en af de nævnte cases ønsker en forsker at kunne skille positive og negative citationer ud fra hinanden i Scopus og Web of Science, så han ikke aktivt medvirker til at forhøje for eksempel h-indekset hos forskere, som han kritiserer i sin tekst. Casen er et eksempel på, hvordan forskere (og studerende) ofte har højere forventninger til filtreringen i databaserne, end baserne kan leve op til, hvilket kan give anledning til et par overvejelser omkring, hvad der tælles, og hvorfor der er brug for menneskelig bearbejdning af data.

En af de informationsspecialister, der har gjort brug af denne del af sitet, er Gina Bay fra AU Library. Hun havde følgende kommentar:

”Værktøjskassen indeholder blandt meget andet en præsentation af Ulrichsweb. En af de nyttige funktioner i Ulrichsweb er, at du kan se, hvilke databaser der indekserer et givent tidsskrift, og i hvilke perioder. Det kan godt give en erfaren informationsspecialist nogle overraskelser og udfordre éns vanetænkning, når der skal vælges databaser. Et stort plus på sitet er de definerende og forklarende tekster om fx h-index og journal impact factors. Begreber som jeg støder på jævnligt, men måske ikke er helt skarp på.”

Sitet er blevet til i samarbejde med kommunikationsfirmaet Overtone A/S, som er et grafisk designværksted. Det bagvedliggende system er Umbraco, som er et Open Source Content Management System.

Projektgruppen har haft deltagelse af otte universitetsbiblioteker (AUB, AU Library, CBS Bibliotek, DTU Bibliotek, KUBIS, RUB, SDUB og SB) og et University College-bibliotek (VIA Bibliotekerne).

REVY3 2013 9

Velkomst Hanne Sonne Henriksen, KB/KUBIS

RDA – de nye katalogiseringsregler og forholdet til danske regler og praksis med udgangspunkt i FRBR Hanne Hørl Hansen, DBC Autoritetsposter – en national autoritetsbase, hvordan fungerer den? Forholdet til VIAF (Virtual International Authority File) Susanne Thorborg, DBC BIBFRAME – et nyt format, danske perspektiver og det forberedende arbejde. danMARC2 og behovet for tilpasninger – indtil et nyt format har taget form Leif Andresen, Det Kongelige Bibliotek

DF-temadag

Er en post en MARC-post? Nye regler, nye formater – hvilke udfordringer og hvordan håndteres de?

Sameksistens af poster med forskellige regelsæt - hvordan ser RDA genbrugsposter ud i lokal sammenhæng? Dorete Bøving Larsen, SB Fagre nye webservice verden - Grænsefladen og de forskelligartede data, hvordan præsenteres data fra de mange kilder i nye og gamle formater. Rolf Madsen, Danskernes Digitale Bibliotek Afrunding og opsamling – uddannelsesbehov. Hvad sker der ude i verden, og hvordan uddanner vi os til den fagre nye verden?

Mandag den 30. september 2013, kl. 9.30-15.30 Odense Mødecenter, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense 800 kr. for medlemmer af DF og 950 kr. for ikke-medlemmer.Tilmelding senest den 13. september 2013 på www.dfdf.dk

temaDag i møDecenter oDenSe 30. SeptemBer 2013

Forum for Registrering indbyder til en temadag, om de udfordringer vi i Danmark står over for med det ”systemskifte”, der er i gang ude i biblioteksverdenen. Nye katalogiseringsregler og nye formater kræver dansk stillingtagen, en fastlagt profil og uddannelse. Vi er så småt på vej, vi følger med, og vi vil gerne være med til at opdatere din viden på området.

nyt DF-forum

ophavsret

DF har besluttet at nedsætte et nyt forum: Forum for formidling af ophavsret.  Ophavsret er blevet noget af det mest omtalte på alle landets biblioteker, og det må derfor være helt naturligt, at Danmarks Forskningsbiblioteksforening retter sit fokus den vej. Det nye forum skal beskæftige sig med ophavsret og formidling af ophavsretslige problemstillinger til hhv. undervisere, forskere og studerende.

Der skal sættes fokus på debat, engagement og erfaringsudveksling, og der skal arrangeres netværksmøder og workshops. Det nye forum skal have en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, der konstituerer sig selv på det første bestyrelsesmøde. Der påregnes 4-6 årlige møder. Evt. interesserede kan henvende sig til Jesper Bendix på mail jb@aub.aau.dk senest 15. august, hvorefter et orienteringsmøde vil blive fastlagt. Dette møde kunne evt. afholdes i forbindelse med DFs årsmøde på Hotel Legoland d. 19.-20. september. 

Debatter, netværksmøder og workshops!

10 REVY3 2013

REVY3 2013 11

orsvarets høgskoles bibliotek i Norge oprettede sidste år en Twitter-konto. Her et år efter har vi publiceret 180 tweets, og vi har fået omkring 200 followers, og selvom det ikke er imponerende tal, kan vi allerede nu konstatere, at Twitter virker

som formidlingsplatform.

Vi når ud til mange af de brugere, som tidligere ikke vidste noget om vores bibliotek, og vi tror, at Twitter bidrager til, at vores forskere og studerende oplever biblioteket som en kilde til inspiration.

et skridt foran de studerende og forskerne Men hvorfor skal et forskningsbibliotek overhovedet have en Twitter-konto? Baggrunden er, at vi forsøger at følge bibliotekets strategi, som går ud på, at vi skal tilbyde moderne bibliotekstjeneste til studerende og ansatte ved Forsvarets høgskole, så undervisning, læring og forskning på højskolen optimeres.

Hvis vore biblioteksservices skal udgøre et kvalitativt bidrag, må vi altså gøre mere end bare sørge for, at ressourcer er tilgængelige. Vi skal inspirere til yderligere læsning, studie og forskning – og vi skal være et skridt foran vore forskere og studerende og give dem tips om ressourcer, som de ikke selv søger frem.

Ambitiøst? Ja. Men flere og flere ressourcer bliver tilgængelige i elektronisk form, og vores brugere bliver bedre og bedre til at søge dem frem på egen hånd, og derfor må vi som bibliotekarer tage vores formidlingsopgaver alvorligt, hvis vi skal overleve.

Udstillingsmontre for ny forskning Formidling handler blandt andet om at være der, hvor brugerne er. Eftersom vi har observeret, at stadig flere af vore forskere har en Twitter-konto – ligesom mange andre i forsvarssektoren og samfundsforskningsmiljøet, som vi også ønsker at nå ud til – er Twitter en oplagt genvej til at nå vore målgrupper. Vi har desuden set, at andre forskningsbiblioteker også arbejder med Twitter, hvilket også har medvirket til, at vi forsøger os med denne platform.

Et vigtigt spørgsmål handler om, hvad vi skal formidle via Twitter. Det ligger klart, at ingen af vores målgrupper er interesserede i at læse om bibliotekets indre liv. Derimod kan Twitter

PA Twitter med Forsvarets hOgskoles bibliotekHvorfor skal forskningsbiblioteker have en Twitter-konto? På Forsvarets høgskoles bibliotek er Twitter blevet endnu en farve på den formidlingspalet, som bibliotekerne har til rådighed for at nå ud til forskere og studerende. AF hEGE UNdEm SToRE, hSToRE@FhS.mIL.No, FoRSVARETS høGSkoLES BIBLIoTEk

Fanvendes til at formidle og informere om ny forskning inden for højskolens fagområder, og vi kan markedsføre Forsvarets høgskole ved at synliggøre resultaterne af den forskning, som foregår på højskolen. På den måde bidrager biblioteket til at synliggøre højskolen over for relevante forskningsmiljøer, beslutningstagere, medier og andre interessenter.

Så vi skriver om forskernes bogudgivelser, artikler, kronikker, blogindlæg, arrangementer og så videre. Alle masteropgaver, som leveres ved højskolen, publiceres i fuldtekst på nettet, og her bruger vi Twitter til at anbefale de opgaver, som er særligt aktuelle.

opstart: følg andre! Vi startede oprindeligt op med at følge andre på Twitter. Først alle de forskere, som er tilknyttet vores egen højskole, og derefter kiggede vi på, hvem de enkelte forskere følger og omvendt. Det ledte os frem til de tidsskrifter, forskningsinstitutter, officielle organisationer og så videre, som er relevante for vores fagområder.

Det at følge andre har to hensigter. For det første giver det ens egen konto mange followers, og for det andet giver det input til indholdet på ens egen konto.

fuldt udbytte kræver dedikation Med kun 200 followers og 180 tweets har vi selvsagt ingen grund til at slå os på brystet og hævde, at vi er banebrydende på området. Som så mange andre steder, ser vores virkelighed sådan ud, at vi er få ansatte på biblioteket, og da det er en ressourcekrævende opgave at holde sig orienteret i, hvad der finder sted af arrangementer, debatter, og hvad der publiceres af ny forskning, kan vi ikke altid følge vores gode intentioner til dørs.

Så som forskningsbibliotek skal man gøre sig klart, at en Twitter-konto kræver ressourcer og dedikation, hvis man vil have det fulde udbytte ud af den. Men selv med vores begrænsede ressourcer, kan vi se, at Twitter har haft en effekt. Den er blevet endnu en måde at nå vores målgrupper på.

Forsvarets høgskole udbyder studiet Master i militære studier, som er et akademisk og militært professionsstudie og den højeste fagmilitære uddannelse i Norge. Højskolen har omkring 200 ansatte og 100 studerende.

Forsvarets høgskole: forsvaret.no/fhs Forsvarets høgskoles bibliotek: forsvaret.no/fhs/bibliotek. På twitter: @FHSbib

i

12 REVY3 2012

Scenen er din! dTU BiBlioTek i lyngBy er omByggeT og møBlereT med nye møBler. de SidSTe Bøger er rykkeT Ud, menS de STUderende er rykkeT ind. den cenTrale gUlvpladS indTageS nU af en Scene Til forSkellige evenTS. en 12 m2 STorSkærm kan STreame forelæSninger direkTe eller andre relevanTe Begivenheder. i den SidSTe eTape af ByggeprojekTeT Bliver der åBneT op mellem dTU BiBlioTek og naBoen, Som er polyTekniSk Boghandel.

14 REVY3 2013

iblioteket er ikke først på nethinden, når forskerne søger hjælp til publiceringsprocessen. I en ny undersøgelse – fortaget i foråret 2013 på en række forskningsbiblioteker – blev 25 forskere interviewet om deres overvejelser om publicering og behov i publiceringsprocessen. Og isoleret set var var forskernes kendskab til bibliotekernes ydelser let

nedslående. Men biblioteket kan alligevel nemt komme til at spille en rolle fremover. Inden for områder som Open Access, ophavsret, bibliometri og konkrete værktøjer til at lette forskernes arbejde i forbindelse med publicering er der muligheder.

forskeres behovDet kræver imidlertid synlighed vedrørende vores kompetencer. Udfordringen bliver at spotte, hvilke af brugerne der er åbne overfor vores assistance. Endvidere kræver det, at nogle af vores tjenester på sigt personaliseres og tilbydes sådan, at de passer ind i forskerens arbejdsproces.

Flere forskere efterspørger imidlertid hjælp til forskellige dele af skrive- og publiceringsprocessen. Her kom vi frem et lidt overraskende resultat. Hvad angår hjælp til publicering fra biblioteket kunne man måske forvente, at behovet var mindre blandt de adspurgte lektorer og professorer end blandt forskere under uddannelse. Dette ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet. Der er således ingen umiddelbar sammenhæng mellem de interviewedes alder, køn, faglige tilhørsforhold og/eller forsknings- og publiceringserfaring i forhold til, om de kan se biblioteket yde en mere aktiv indsats.

Det betyder, at der formentlig er tale en kombination af i første række individuelle, institutionelle og måske også fagspecifikke forhold eller traditioner, som biblioteket må adressere for at vende forskernes opmærksomhed mod biblioteket i publiceringsprocessen.

eksterne krav versus egne ambitionerUndersøgelsen viser også, at publicering i stigende grad italesættes i forskningsmiljøerne. Forskerne opfatter det som en integreret opgave at have skærpet opmærksomhed på publiceringen, og omverdenens krav stemmer i stor udstrækning overens med de unge forskeres egne ambitioner. Modsat vores forventninger føler de unge forskere således ikke, at der hviler et ekstra pres på dem.

Vi antog også, at vi ville se et mønster i forhold til hvilken strategisk tilgang de unge forskere anlagde, alt efter deres forskningsområde – f.eks. at flere forskere indenfor sundhedsvidenskab var bevidste og afklarede om, hvor og hvordan de ønskede at publicere – og

at der måske ville være flere forskere indenfor samfundsvidenskaberne, der gerne ”eksperimenterede” med publiceringskanalerne herunder Open Access.

Interviewene viser dog, at det ikke er tilfældet. Den publiceringsstrategiske tilgang har andre årsager. Det handler om prestige, karriereplaner, forskningens primære målgruppe (andre forskere, praktikere, almenheden) og fagområdets kommunikationspraksis (f.eks. hvilken prestige monografier eller working papers tillægges).

Ancienniteten spiller også ind, og mange udtrykker, at det i starten af karrieren handler om at ”komme i gang”, eller at lære håndværket og flere informanter taler om en slags ”mesterlære”.

Af ydre påvirkninger omtales det faglige miljø og egne ambitioner. Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) tillægges ikke i alle tilfælde stor betydning – med mindre den stemmer overens med forskningsområdets konsensus. Holdningerne til BFI er i øvrigt meget varierende. Interessant er det dog, at BFI får opmærksomhed på institutioner uden de samme forskningsforpligtigelser som universiteterne. Således var der ansatte fra en professionshøjskole, der søgte inspiration til publiceringskanaler via BFI’s autoritetslister.

forskerne mangler informationMange af vores informanter er desuden misinformerede om Open Access. De forholder sig ikke – eller meget sjældent – til rettighederne til deres publikationer. Årsagen til dette er typisk manglende tid og manglende interesse for emnerne, der anses som unødvendige, og ofte får forlagene blot de fulde rettigheder.

Det er kun ganske få af de adspurgte forskere, der på nogen måde giver udtryk for, at ophavsret og plagiering er vigtige emner –

Gode og dArlige nyhederNy undersøgelse viser, at forskerne ikke tror at forskningsbibliotekerne er en relevant sparringspartner, når de skal publicere. Den gode nyhed er, at alle forskere i princippet efterspørger hjælp. Men skal bibliotekerne spille en rolle fremover, så handler det blandt andet om personaliserede tjenester.

AF dITTE SChJødT SVENSSoN AU LIBRARy dISJ@ASB.dk, BERTIL doRCh dET koNGELIGE BIBLIoTEk BFd@kB.dk, LARS NoNdAL CBS BIBLIoTEk LN.LIB@CBS.dk oG LARS JøRGENSEN RoSkILdE UNIVERSITETSBIBLIoTEk LARSJ@RUC.dk

B

både generelt og i forhold til beskyttelse af deres egne værker. Selv forskere, der publicerer i Open Access-repositories som første trin mod endelig udgivelse, lader til at være på fuldstændig bar bund, når det handler om deres egne rettigheder til publicerede artikler, og kender tilsyneladende ikke til Sherpa-Romeo-listen m.m. (sherpa.ac.uk/romeo).

Forskerne ved generelt heller ikke, at der findes forskellige modeller for at gøre deres publikationer Open Access, og de er skeptiske mht. hvilken faglig prestige, man kan tillægge Open Access-publikationer.

Biblioteket som partner i publicering?Overordnet set tegner der sig således et forholdsvist svagt billede af de interviewede forskeres overvejelser om publiceringsstrategier og bibliotekets rolle heri. De fleste informanter bruger deres netværk og tidligere erfaringer. Nogle af de adspurgte ser gerne biblioteket i en mere fremtrædende rolle, men flere har ikke overvejet eller medtænker ikke biblioteket som en (mulig) ressource ved publicering.

Hvis vi derimod ser på de behov, som forskerne udtrykker (men ikke italesætter), så viser der sig dog et billede af, at bibliotekerne kan have en væsentlig opgave i på den ene side at stille et institutionaliseret ”administrativt apparat” til rådighed, som kan bistå med forskningspublicering, og på den anden side at opdyrke et mere individuelt (service)orienteret netværk til at vedligeholde kontakterne mellem forskere og bibliotek.

For bedre at kunne gruppere og visualisere forskernes behov og bibliotekernes mulige rolle, har vi tematiseret informanterne i tre typer, der kaldes De klassiske, De

moderne og De nye. Det er en stiliseret og forenklet typologi, og grupperingen fungerede mest som et arbejdsværktøj. I virkeligheden var vores informanter nærmere hybrider af alle typer afhængigt af hvilken situation, vi spurgte til.

De klassiske ”Lige nu er jeg i en situation hvor jeg er nødt til at tænke strategisk. Jeg har stadig næsten fire år af mit adjunktur tilbage. Jeg skal have en A’er – jeg har B’er nok, dem behøver jeg ikke flere af – hvis jeg skal have et lektorat hér. Ellers skal jeg finde mig et andet sted at være.” (Erhvervs-ph.d., SAMF)

Har en klar fornemmelse for hvilket kanal, vedkommende ønsker at publicere i, og publicerer med henblik på at opnå prestige og karriereprogression. Forskeren bruger tid på selv at undersøge, hvilke tidsskrifter det karrieremæssigt er bedst at publicere i (bl.a. editorial board, peer esteem, ranking). Han/hun publicerer til peers, bruger kun yderst sjældent tid på formidling og benytter oftest traditionelle publiceringsformer som tidsskrifter og monografier, og blogger/tweet’er yderst sjældent sine resultater.

Open Access er ikke et mål i sig selv og benyttes kun, hvis det ”følger med” uden ekstra arbejde. Forskeren tænker ikke over egen/tidsskriftets ophavsret og stiller ikke spørgsmålstegn. Forskeren udtrykker alene behov for en dokumentleverandør og udbyder af forskellige værktøjer som f.eks. tidsskriftsoversigter eller referencehåndteringsprogrammer, og de ønsker ikke nødvendigvis assistance til at bruge værktøjerne. Gruppen ser kun i få tilfælde bibliotekaren som en partner til f.eks. informationssøgning.

REVY3 2013 15

16 REVY3 2013

De moderne ”Jeg synes det er vigtigt, at vores fagmiljø i Danmark ved noget om, hvad der sker inden for forskning, så det vælger jeg jo så at sidde og skrive til troligt hver gang, selvom jeg ikke får point for det.” (Professor, HUM)

Har en god fornemmelse for prestigefyldte kanaler, der kan publiceres i, men er mere eksperimenterende end den ”klassiske forsker”. Forskeren bruger som den klassiske forsker tid på at undersøge tidsskrifternes ranking, editorial board, profil og typiske læsergruppe, men er mere bevidst om at ramme en bredere målgruppe.

Han/hun afprøver derfor nye kanaler og publicerer også gerne i utraditionelle outlets som blogs eller nyhedsbreve, hvis vedkommende føler, at der er et ”publikum” at tale til.

Open Access er et vigtigt parameter, der sikrer fri adgang til resultaterne. Forskeren tænker over egen/tidsskriftets ophavsret og kan stille spørgsmål ved det, hvis vedkommende har tiden til det. Forskeren ønsker dokumentleverance/værktøjer og ser i tilgift i større udstrækning biblioteket som en sparringspartner til informationssøgning.

Derudover er de åbne overfor at blive inspireret i forhold til at spotte nye værktøjer som f.eks. alternative impactmål eller kommunikationsplatforme, eller nye måder at benytte de eksisterende værktøjer på.

De nye ”Så var der nogle, der ligesom skulle fortælle én: ”Prøv at kigge her”, og så kan man jo kigge dér. Men det er svært bare at opfinde, hvor man skal kigge hen.” (Forsker/Ph.d., TEK/NAT)

Er typisk en ”nystartet” forsker/ph.d.-studerende, der har en meget uklar fornemmelse for hele publiceringsprocessen. Vedkommende kender i begrænset omfang til betydningen af tidsskriftsprestige, men ved ikke tilstrækkeligt til at kunne lægge strategier i forhold til publicering. Forskeren er bare glad, hvis han/hun bliver bedt om at publicere et eller andet sted.

Forskeren kender til enkelte relevante begreber, men mangler viden om hvad begreberne står for. Bygger meget af sin erfaringsbase på information, vedkommen har ”hørt”, og er usikker på hvor og hvordan den nødvendige information skal findes.

Forskeren har typisk ikke hørt om Open Access og er ikke bevidst om ophavsretslige problemstillinger. Han/hun bruger ikke biblioteket så meget, da vedkommende ikke ved, hvilken information/vejledning der findes. Forskeren udtrykker dog

behov for både dokumentleverandør/værktøjsudbyder eller informationssøgning/ inspirator, men vil derudover også kunne bruge biblioteket som et informationscenter og rådgiver, hvor de kan få svar på deres spørgsmål og få hjælp til at løse deres konkrete problemstillinger.

en del af en større helhedBibliotekernes kompetencer er i høj grad relateret til de mere formelle dele af publiceringsprocessen – f.eks. til viden om peer review-processen, tidsskriftsrankings og andre værktøjer.

For forskerne kan dette være svært at adskille fra f.eks. behov for at kunne formulere sig på fremmedsprog eller de mere procesorienterede behov, som f.eks. hvordan de i hverdagen får struktureret deres arbejdstid, så der bliver tid til at skrive artikler.

Udfordringen for biblioteket bliver i denne sammenhæng at være sig bevidst om sin rolle i en større sammenhæng og også at opdyrke et netværk til andre relevante serviceorganer og de faglige miljøer for at kunne tilbyde forskerne en sammenhængende service.

kort om UnDerSøgelSen

På baggrund af et litteraturreview identificerede projektgruppen fem temaer i relation til publicering:

publiceringsprocessen: fokus på forskernes kriterier, strategier, problemer og usikkerhed.

formidlingsprocessen: fokus på forskernes brug af kommunikationskanaler (f.eks. sociale medier), deres holdning til Open Access og ophavsret.

Ydre påvirkninger: fokus på forskernes holdninger til den bibliometriske forsknings-indikator, rankings, performancemål og plagering.

Dialog med andre omkring publicering: fokus på samarbejde, netværk og social konsensus

Biblioteket: fokus på forskernes kendskab til bibliotekets services, samt hvilken rolle de kunne se biblioteket spille i fremtiden.

Undersøgelsen dækkede 25 interviews, hvorfor det ikke var muligt at opnå en repræsentativ informantgruppe. Forskerne har dog forskellige faglighed, er spredt aldersmæssigt, er fast og midlertidigt ansatte (fra ph.d.-studerende til professor) og er en blanding af biblioteksbrugere og -ikkebrugere. De havde desuden forskellige publiceringsmønstre og dækkede humaniora (4), samfundsfag (11), sundhedsvidenskab (4) og Tek/Nat (5).

bibliotekspropaganda i mange former. gamle plakater til din væg. reklamer til jeres kunder tag et kig på thedybdahl.com og kontakt henrik

the dybdahl co.

18 REVY3 2013

å konferencen ”Nye publiceringsformer, online publicering og sociale medier: Er det noget for forskere? Og hvorfor skal biblioteket bekymre sig om det?” skulle deltagerne for det første undersøge forskernes muligheder for at synliggøre

deres arbejde og for det andet diskutere, hvordan forskningsbibliotekerne kan understøtte formidling og publicering af forskernes arbejde.

Det overordnede indtryk fra konferencen, der blev arrangeret af Netværk for Forskningsunderstøttende Services (NEFUS), er den ildhu og entusiasme, som forskningsbibliotekerne og forsknings-støtteenhederne håndterer forskningssupport med. Viljen til at udnytte de sociale medier og alternative publiceringsplatforme i forskningssammenhæng er stor, og bibliotekarerne er meget bevidste om den rolle, som forskerstøtten kan spille i forhold til effektiv forskningsformidling. Samtidig er det tydeligt, at bibliotekarerne gerne tilegner sig ny viden og byder på en rigt varieret palet af tilbud til forskerne.

prioriter valg af platforme Deltagernes input på konferencen understreger de konklusioner. Forskerservice består ikke blot af hjælp til informationssøgning og referencehåndtering. Den består også af en vilje til at være faktisk sparringspartner for forskeren og kunne tilbyde skræddersyede løsninger i forbindelse med for eksempel publicering. Bibliotekaren er ikke længere kun et medie til organisering og indsamling af viden, men også en aktiv medspiller i generering af viden, facilitator for forskningskommunikation og part i at udbrede forskningen på alternative publiceringsplatforme. Det er glædeligt og ganske perspektivrigt for forskningsbibliotekernes udvikling af opgaveporteføljen.

Udfordringen bliver så at prioritere ressourcerne, så man ikke er lidt til stede på alle platforme, men derimod kan yde forskerne aktiv og kompetent støtte til de til enhver tid bedste systemer set fra forskernes perspektiv. Bibliotekarerne skal ikke kun bruge tid på at lære systemer at kende. De skal også mødes personligt med forskerne og få en dybere indsigt i deres hverdag, så brugen af for eksempel de sociale medier tager udgangspunkt i faktiske behov.

Bibliotekaren som forskningsformidlingens missing linkForskningsbibliotekarer vil meget gerne tilbyde forskerne de services, de har brug for. Det er konklusionen på en konference, der adresserede onlinepublicering, nye publicerings-former og sociale medier. Men ingen roser uden torne. Ph.d og videncenterleder Tove Faber Frandsen adresserede i sit oplæg behovet for forskerstøtte – og hun mente, at bibliotekerne er nødt til at være langt mere intuitive og åbne over for forskernes input.

AF ANNE hAGELSkJæR, ANNE.hAGELSkJAER@AARCh.dk, ARkITEkTSkoLEN AARhUS, LIV BJERGE LAURSEN, LBL.LIB@CBS.dk, CoPENhAGEN BUSINESS SChooL oG IBEN BRøNdUm, IBR@STATSBIBLIoTEkET.dk, AU LIBRARy

PBiblioteksvinklen: kortlægning af forskningssupport Det ovenstående konklusioner er resultatet af de input, som deltagerne bød ind med på konferencen. Arrangørerne benyttede således konferencen til at kortlægge forskningsbibliotekernes daglige håndtering af forskningssupport – en kortlægning, som i praksis fandt sted ved, at deltagerne blev bedt om at forholde sig til fire supporteringstemaer. Kortlægningen udmøntede sig i følgende input:

1. Sociale medier – erfaringer fra arbejdspladsen • ’Likes’ på bøger og artikler i katalogen • Biblioteket er på Facebook og Twitter • Forskerne præsenterer sig på YouTube og i PURE • Man skal vide, hvorfor man tilbyder den aktuelle service

Besvarelserne fremhævede mere ’forskernære’ sociale platforme som LinkedIn, Mendeley, Research Gate, Zotero, Cite U Like, Delicious og wikis som redskaber til at formidle og publicere forskning. Dermed identificerer forskningsbibliotekerne ikke udelukkende de sociale medier med Facebook og Twitter, og bibliotekerne forstår at kombinere de sociale mediers hurtige interaktion og aktualitet med formidlingsværktøjer, som har mere tyngde og måske større troværdighed. 2. Støt forskeren – hvordan gør du? • Deltager på fagkonferencer med forskere • Synlige, der hvor forskeren er • Laver skræddersyet, fremskudt service • Kommunikerer præcist, hvad biblioteket kan tilbyde • Sætter os ind i fag og forventningsafstemmer • Formidler og synliggør forskningen

Af konkrete værktøjer nævnes forskningsregistrering, referencehåndtering, informationssøgninger, ophavsretssupport, materialeforsyning, teknisk support, hjælp til situationsanalyser og søgestrategier. Indtrykket er, at individuelt tilpasset forsker- service som foregår én til én, og som tager udgangspunkt i forskernes formulerede behov, mest handler om informations-søgning, referencehåndtering m.m., mens forskningsregistrering, materialeforsyning m.m. i højere grad er en standardvare. 3. Publiceringsstøtte – hvordan og hvorfor? • Får brugeren til at se nye veje • Informerer om strategiske valg af publiceringskanal

REVY3 2013 19

• Udvikler baser og platforme til registrering/ udstilling af forskningsdata • Holder oplæg for forskerne om publiceringsværktøjer • Informerer om tidsskriftsranking, BFI og OA • Etablerer publicerings task force som faktatjekker Ud fra besvarelserne fylder hvorfor ikke meget. Mon det skyldes, at brugerstøtte er så dybt indlejret i det, som forskningsbibliotekerne opfatter som ’kerneleverance’, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved det?

4. Publicering via sociale medier – hvad er de største muligheder og fordele? • Synlighed, direkte dialog, hurtig publicering og aktualitet • Dialogbaseret udvikling i real time • Etablering og vedligeholdelse af netværk • Man når et større og bredere publikum og opfylder ’samfundsopdraget’ • Man får og giver kommentarer, post-review og skaber faglig debat og engagement

Der tegner sig et tydeligt billede af, at de sociale medier i sammenhæng med forskningspublicering ikke betragtes som en formidlingsmæssig letvægter. Denne kommunikationsform bliver derimod anerkendt for sit potentiale i forhold til interaktion, aktualitet og ikke mindst rækkevidde, idet den bringer forskningen ud til nye målgrupper, hvormed værdien af forskningsformidlingen forøges betragteligt.

forskervinklen: Sociale medier tæller ikke At effektiv forskerservice handler om god kommu-nikation mellem forskeren og forskningsbiblioteket blev yderligere understreget af Ph.d Tove Faber Frandsen fra Videnscentret på Odense Universitets-hospital. På konferencen adresserede hun forsker-nes kommunikative processer, og hun kom med en vurdering af behovet for forskerstøtte fra forskningsbibliotekerne.

Tove Faber mener, at forskerne i høj grad orienterer sig mod deres faglige netværk. Det er her, at forskerne henter inspiration og sparring. Forskningsbiblioteket bliver i den sammenhæng ikke betragtet som en væsentlig ressource. Forskerne har heller ikke fået øjnene op for det værdifulde i at gøre forskningen synlig på sociale platforme. Det er stadig de traditionelle akademiske kilder, som er meriterende:

”Tusind blogindlæg kan være lige meget – det er stadig de klassiske kilder der gælder som rigtigt videnskabeligt arbejde, fortalte Tove Faber.

Derimod er der et ønske om, at forskningsdata bliver gjort mere personlige, sociale og tilgængelige. Forskerne vil gerne socialisere data, så de kan kommentere, tilføje og se, hvem der har læst en given artikel. De vil også

gerne dele data og se værdi opstå i den sociale kontekst. Her har forskningsbibliotekerne en gylden chance for at formidle de sociale medier som alternative platforme for forskningspublicering. Men det kræver, at forskerne bliver gjort opmærksomme på, at bibliotekerne rent faktisk kan hjælpe dem på området.

Der skal supporteres – ikke undervises Ifølge Tove Faber er der gode udviklingsmuligheder for forskningsbibliotekerne. Men det kræver, at samme bibliotekerne udvikler en mere intuitiv tilgang til systemer og en større åbenhed over for forskernes input:

”Bibliotekerne skal tilbyde support i det forskerne efterspørger, uanset hvilken platform/program forskeren måtte have valgt, ellers går de bare andre steder hen,” som hun udtrykte det.

Forskningsbibliotekerne skal blive bedre til at matche forskernes behov for professionelle samarbejdspartnere. I den sammenhæng handler det om at supportere, ikke undervise. Bibliotekerne er med andre ord ikke fleksible nok, og de står ikke til rådighed, når der er brug for det – de kan organisere, men ikke levere.

Tove Faber så i det hele taget gerne, at bibliotekarerne i større grad bliver en del af forskernes sociale netværk, så afstanden mellem forsker og bibliotek mindskes. Biblioteket skal bestræbe sig på at levere det, som forskeren har behov for – ikke kun det, som bibliotekaren foretrækker at levere.

Der er ikke tvivl om at de bibliotekarer, der deltog i NEFUS konferencen var meget villige til at yde de services, som er forskernes faktiske behov. Spørgsmålet er blot om der kan findes en organisatorisk ramme, der kan rumme både den optimale forskerservice og de øvrige brugeres behov.

DF i legoland 1

general- forsamling

Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Danmarks Forskningsbiblioteksforening torsdag den 19. september 2013 kl. 16.45 på Hotel Legoland i Billund

Dagsorden

1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens organisatoriske beretning 3. Regnskab 4. Arbejdsprogram og aktivitetsplan for det kommende år 5. Budget for det kommende kalenderår6. Indkomne forslag Forslag fremsat af bestyrelsen 7. Forelæggelse af kontingentsatser8. Valg til bestyrelsen a. Formand b. 7 bestyrelsesmedlemmer c. 2 foreningsrevisorer 9. Eventuelt

På bestyrelsens vegne Michael Cotta-Schønberg

Bestyrelsesvalget 2013

Der indkaldes hermed kandidater til bestyrelsesval-get. Til de to valggrupper er fire pladser på valg, to i gruppen valgt af institutionsmedlemmerne og to i valggruppen aflgt af de personlige medlemmer.

Der er følgende 4 pladser på valg i år:

Valgt af institutionsmedlemmerne

Susanne Dalsgaard Krag AU Library (genopstiller ikke)

Kirsten Bisgaard Forsvarets Informationsservice (villig til genvalg)

Valgt af de personlige medlemmer

Eva Andreasen UCN Biblioteket (genopstiller ikke)

Christian Lauersen Det Juridiske Fakultetsbibliotek (genopstiller ikke)

20 REVY3 2013

Bestyrelsen skal hermed opfordre alle interesserede til at melde sig. Vi håber, at der er nogle, som vil yde en indsats i foreningens bestyrelse. Det er en central forudsætning, for at Danmarks Forskningsbiblioteks-forening kan fungere, at der er en både engageret og livskraftig bestyrelse. Det er der en lang tradition for – en tradition, som gerne skulle fortsætte. Arbejdet som bestyrelsesmedlem er frivilligt og ulønnet, men det er udfordrende og giver indsigt i og indflydelse på det, der sker i forskningsbibliotekerne, både fagligt og politisk.

Iflg. vedtægternes §10 stk. 5 skal opstilling til bestyrel-sesvalg ske skriftligt senest 4 uger forud for generalfor-samlingen. Dvs. senest den 22. august 2013 kl. 12.00.

Opstillingen meddeles Danmarks Forskningsbiblio-teksforenings formand, Michael Cotta-Schønberg, mcs@kb.dk

flickr.com/photos/applebymatt

REVY3 2013 21

DF i legoland 2

arsmode 2013

torSDag 19. SeptemBer 2013

formiddag

nefUS’ statusrapport om forskerservices og nye tiltag ved danske forskningsbiblioteker

Anne Hagelskjær, Arkitektskolens Bibliotek, Aarhus og Liv Bjerge Hansen CBS Bibliotek

Gruppearbejde over 3 spørgsmål:

• Skal forskningsbibliotekerne i det lange sigt arbejde med særlig forskerservice?

• Er indlejring af biblioteksmedarbejdere direkte i de faglige miljøer realistisk muligt?

• Hvilke konkrete services skal vi satse på?

mooc (massive open online courses) – bibliotekernes rolleLine Laursen, Projektmedarbejder, KUBIS/KB

præsentation af Dfs e-bogsbarometer 2013 – fra forum for e-ressourcerChristian B. Knudsen, Det Kongelige Bibliotek

eftermiddag

formandsberetning: at være er at blive oplevet Michael Cotta-Schønberg, formand for DF Der gives et overblik over årets begivenheder i ud- og indland, som påvirker den strategiske situation for FFU-bibliotekerne

keY note SpeechSynlighed! hvordan sikrer vi, at bibliotekerne og deres services forbliver synlige for brugerne, når deres informationsressourcer går i skyen?

Trine Nielsen, Områdedirektør, Kulturstyrelsen

freDag 20. SeptemBer 2013

hvor er Deff på vej hen?Børge Obel, Formand for DEFF-styregruppen

tema: Det videnskabelige publiceringssystemForskellige parter i systemet giver deres bud på hvad der pt. sker med det videnskabelige publiceringssystem og hvor det vil udvikle sig i de kommende år

Det videnskabelige publiceringssystem i opbrudBertil Dorch, Chefkonsulent KUBIS/KB, koordinator af KUBIS forskerservice

en forskervinkelFrans Gregersen, Professor i sprogforandringsstudier, Københavns Universitet

en ojS-redaktørvinkelBørge Obel, Professor, centerleder i Interdisciplinary Center for Organizational Architecture, Aarhus Universitet

en videnskabelig forlæggervinkelAnke Beck, Forlagschef, de Gruyter

en Sparc-vinkelLars Bjørnshauge, Director, SPARC

Deltagerpris inkl. fuld forplejning og overnatning i enkeltværelse kr. 3.500 (medlemmer) og kr. 4.000 (andre).

Detaljeret program og tilmelding på www.dfdf.dk

Afslut årsmødet ved at invitere din familie på miniferie. Lad dem gå på opdagelse i en verden fyldt med LEGO klodser og bo på Hotel Legoland. Læs videre på www.legoland.dk

i

ag- og forskningsbibliotekerne (FFU) er under hastig forandring, og nye arbejdsopgaver opstår hele tiden. Det er baggrunden for en ny interviewundersøgelse, der er lavet blandt

medarbejderne i bibliotekerne. Den viser at en meget vigtig forudsætning for fortsatte forandringer er til stede, idet medarbejderne generelt trives med forandringer og nye arbejdsopgaver. De ser nye opgaver som en udfordring og oplever samtidig, at arbejdet er mere interessant og tilfredsstillende end nogensinde.

Det er overraskende og positivt, at alle interviewede er glade for forandringer, og det er med til at bryde med en opfattelse af, at medarbejdere ikke er forandringsparate. Samtidig er der en tendens til, at faggrænser nedbrydes, og alt i alt understreger det, at der løbende er behov for kompetenceudvikling.

”Det vil jeg anbefale” – tre sporKompetenceudvikling er mange ting, og for at sætte medarbejderne i fokus, indsamlede vi på DF’s vinterinternat i februar 2013 svarkort i forbindelse med, at vi præsenterede rapporten. Forslagene var mange. Hvis medarbejderne skulle anbefale noget til deres netværk eller kolleger om kompetenceudvikling, så er det: • Uformel kompetenceudvikling. • Lav noget nyt – og find nogen der kan hjælpe dig. • Projektarbejde – den praktiske form, hvor man lærer mens man er i det. • Erfaringsudveksling med andre biblioteker om konkrete arbejdsopgaver og indsatsområder.

De mere end 30 svarkort, der blev indsamlet var med til at sætte kompetenceudvikling til debat. Både medarbejdere og ledere skrev deres tanker ned. Et tydeligt spor var, at kompetenceudvikling skal være tæt på hverdagen og tænkes ind hele

DF-rapport Kompetenceudvikling – en del af hverdagen

Hvad venter vi på? Kompetenceudvikling er en mangfoldig størrelse, der bør indarbejdes i langsigtede strategier og politikker på det enkelte bibliotek. Men den skal også være tæt på hverdagen og hele tiden tænkes med.

AF dITTE JESSING, dITTE.JESSING@kAdk.dk, kAdk BIBLIoTEkET; JETTE FUGL, JFU@LIFE.kU.dk, dET NATUR- oG SUNd- hEdSVIdENSkABELIGE FAkULTETSBIBLIoTEk; ANNE ThoRST mELByE, ATm@BIB.SdU.dk, SyddANSk UNIVERSITETS-BIBLIoTEk; ULLA ThoRBoRG, ULT@BF.dk, BIBLIoTEkARFoRBUNdET.

Ftiden. Det er vigtigt med formel efteruddannelse, men den daglige videndeling, sidemandsoplæring og nysgerrighed er ekstremt vigtig. Andre forslag koncentrer sig om det der går på tværs, det internationale og erfaringsudveksling: • Tværinstitutionelle samarbejder så som DEFF, DF og grupper af fagfæller.

• Internationalt samarbejde, netværk, konferencer, biblioteksbesøg. Refleksion over egen praksis og muligheder. Nye perspektiver. • Erfaringsudveksling med andre biblioteker om konkrete arbejdsopgaver og indsatsområder.

Det tredje vigtige spor var efteruddannelse i form af diplom- eller masteruddannelser, som går igen i mange af svarene. Det gælder både medarbejdere og ledere. Samtidig bekræfter svarene de konklusioner, som vi har samlet i rapporten – og de underbygger de interviews som er en central del af rapporten.

personlige erfaringerFor at forankre forslagene til kompetenceudviklingen tæt på medarbejderne, valgte vi i rapporten at interviewe ni biblioteksansatte fra forskellige faggrupper. Det gav en lang række spændende forslag, bl.a. om attraktiv kundeservice med fokus på servicedesign og revurdering af den eksisterende service samt den positive effekt ved forandringer – hvor grænseoverskridende de end kan være.

De ni interviews illustrerer, at medarbejderne er parate til forandringer, ønsker kompetenceudvikling og vil påtage sig nye arbejdsopgaver. De viser, at bibliotekerne er gået ind i forandringsprocesser, at de ser muligheder for fremtidens bibliotek og en del af dette er kompetenceudvikling. Samtidig var det spændende at høre om de personlige erfaringer fra meget forskellige FFU-biblioteker.

kompetenceliste Rapporten identificerer de væsentligste kompetencer, som FFU-bibliotekerne skal arbejde med i fremtiden. Vi har udover interviews også fra nationale og internationale rappo-rter udvalgt de kompetencer, som er fokusområder i forhold til fremtiden, men ikke lagt os fast på en holdning til disse.I stedet fokuserer rapporten på, hvad der er behov for i

22 REVY3 2013

REVY3 2013 23

dag og i den nærmeste fremtid, og hvad FFU-bibliotekerne har brug for at arbejde systematisk med. En del af disse er faglige kompetencer indenfor områderne: • Det digitale bibliotek • Forskerservice, forskningsdata og videnskabelig kommunikation • Undervisningsservice • Ledelseskompetencer og partnerskaber Derudover er de faglige kompetencer i høj grad metakompetencer – både sociale og relationelle kompetencer.

Barrierer for kompetenceudviklingKompetenceudvikling er et ord der dukker op alle steder. I biblioteksstrategier, personalepolitikker og når der snakkes om fremtiden. Men der er også barrierer, som alle skal være opmærksomme på. De væsentligste er: • Økonomi – både nye medarbejdere og efter- og videreuddannelse koster penge, og herudover kommer også afledte udgifter til tidsforbrug, transport, vikardækning m.m. • Tid – der skal afsættes tid til kompetenceudvikling, men vigtigt er det også, at der afsættes tid til refleksion og til at omsætte det lærte til ny praksis. • Alder – alle ansatte har krav på og pligt til at udvikle sig i takt med arbejdspladsen og arbejdsopgaverne – lige så længe man er på arbejdsmarkedet.

fælles ansvarDet er ikke nok at skrive en kompetencestrategi. Strategien skal omsættes i reel handling. Det vigtige er også, at der er et fælles ansvar for kompetenceudvikling. På hele arbejdspladsen – medarbejdere og ledere. Kompetenceudvikling er ikke forbeholdt medarbejdere – det drejer sig lige så meget om ledere.

Institutionen skal tale om kompetenceudvikling og udvikle en kultur for hele arbejdspladsen. Den daglige kompetenceudvikling – projektarbejde, jobbytte, erfaringsudveksling – hverdagsting er vigtige ligesom kurser og efteruddannelse. På SDUB er der som en del af personalepolitikken udviklet et ’Balkort’. En ansat afleverer et balkort

hos en kollega på tværs af lokalitet, uddannelse og opgaver for at lære et nyt arbejdsområde at kende. Det gælder også ledere. Et konkret kompetencetiltag, som har været en succes.

Der skal være tid til at reflektere og tid til at implementere nye kompetencer, så det er muligt at bruge de ny erhvervede færdigheder, når man er tilbage på jobbet. Der skal skabes rum til anerkendelse og opmærksomhed på kompetenceudvikling.

Brug rapporten på din arbejdspladsVi har haft det mål at udarbejde en rapport, som kan bruges konkret i arbejdet med kompetenceudvikling. BF har besluttet at udsende ”Hvad venter vi på?” til arbejdspladser med tillidsrepræsentanter. Så den kan være et redskab og afsæt til kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Og vi har hørt tillidsrepræsentanter omtale rapporten som en inspirationskilde.

rapporten er ikke kun for ffU-bibliotekerne. Folkebibliotekerne oplever også, at de kan benytte rapporten og den rammer således bredt blandt bibliotekerne. Der er mange konkrete ideer at hente i rapporten, i interviews og forslag til hverdagens kompetenceudvikling. Derfor – lad dig inspirere og brug rapporten på din arbejdsplads.

Kompetencer og kompetenceudvikling er noget af det vigtigste på alle arbejdspladser. Derfor igangsatte Danmarks Forskningsbiblioteksforening (DF) og Bibliotekarforbundet (BF) arbejdet med en rapport for at få gang i en debat om emnet. HK-Stat deltog også i arbejdet.

Arbejdsgruppen bestod af: Ditte Jessing, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (tovholder) Lis Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Mikael Elbæk, DTU Bibliotek Susanne Dalsgaard Krag, Aarhus University Library Tove Schmidt, University College Lillebælt Belinda Nissen, Syddansk Universitetsbibliotek Anne Thorst Melbye, Syddansk Universitetsbibliotek Jette Fugl, Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Ulla Thorborg, Bibliotekarforbundet

Rapporten ’Hvad venter vi på?’ kan læses på dfdf.dk/dmdocuments/rapportkompetenceudvikling.pdf

Forestil dig, at du klikker ind på søgesystemet på dit universitetsbibliotek. De gamle kartotekskort er blevet scannet, og du har efter et par klik online adgang til både nye og gamle materialer. Alt sammen foregår hurtigt og effektivt, men der mangler noget – og det ’noget’ er du som bruger vant til at få via sites som Google, Amazon og Facebook.

Googles Gmail er med reklamer, der tager udgangspunkt i indholdet i dine mails, et eksempel på, hvad den moderne internetbruger er vant til. Vi kender det også fra Amazon og Facebook, der ligeledes tilbyder services baseret på forhåndsviden om brugerne. Det er disse services, der må efterlade mange biblioteksbrugere forundrede over, at hvert eneste online biblioteksbesøg er et tabula rasa – hver gang starter brugeren på en blank side.

Jeg vil hævde, at årsagen til skismaet mellem brugerforventninger og serviceudbud skyldes universitetsbibliotekernes institu-tionstilknytning. De facto har bibliotekerne monopol på informationsformidling, og brugerne har ikke andre steder at gå hen.

Hvad nu hvis Google...AF kRISToFFER VESTERENG SCAVENIUS, dET koNGELIGE BIBLIoTEk, kRV@kB.dk

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?AF ERLAND KOLDING NIELSEN, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!AF PETER FLODIN, PEFL@PhMETROPOL.DK, PROFESSIONShøJSKOLEN METROPOL

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 4.indd 24 03/07/12 08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 6.indd 24 01/11/12 11.44

Men det verdensbillede kan ændre sig. Det er ingen ny pointe, at Google og andre kommercielle aktører kan blive en alvorlig trussel for universitetsbibliotekerne, hvis de en dag skulle finde på at interessere sig for seriøs akademisk informationsformidling. Brugerne vil elske at lade Googles forhåndsviden danne rammen om deres søgeoplevelser.

Traditionalister vil måske indvende, at hvis vi begynder at imitere Googles brug af forhåndsviden, begår vi biblioteksfagligt harakiri, men her må vi være pragmatiske. Vi kommer nemlig ikke længere udenom, at brugernes forventninger til webservices skabes på Google, Amazon og Facebook og i stedet for at se det som en dystopi, skulle vi så ikke bare give brugerne et valg, som gør alle glade?

Hvorfor ikke møde den bruger, der ved tidligere besøg har søgt efter bøger om for eksempel ‘Cardiac arrest’, med den imødekommende tekst ”Vi har købt fem nye e-bøger om emnet. Vil du se dem?” – i stedet for at samme bruger mere eller mindre tilfældigt skal støde ind i de nyindkøbte titler i løbet af gennemgangen af et søgeresultat på 15.537 titler?

Det er som med en Google-søgning. Her imponeres man ikke over Googles kvantitative oplysning om fund af “ca. 332.000.000 resultater (0,25 sekunder)”. Hvad man imponeres over, er derimod kvaliteten af den rankering af søgeresultaterne, som finder sted. Min påstand er, at bibliotekernes brugere har det på samme måde – de tænder på søgekvalitet og ikke på endeløse lister af søgeresultater.

Vi må ikke være bange for den konkurrenceprægede eller kommercielle tænkning, hvis brugerne forventer noget andet af os, end det vi pt. udbyder. Lige nu behøver vi godt nok ikke gøre noget, for vi har tilsyneladende ingen konkurrenter. Men som dyrearter uden naturlige fjender er vi sårbare, hvis der dukker konkurrence op. Og hvad nu hvis Google …

Debatér DEN DELTE MENING på www.facebook.com/dfbib

den d

elte

men

ing