LØRDAG 17. OK TOBER 2015

02 RINGKØBING . SKJERN

Foto

: Sca

npix

/Iris

LØRDAG 17. OK TOBER 2015

03RINGKØBING . SKJERN

POLITIKAf Svend Boye Thomsen & Morten Bang Larsensvth@berlingskemedia.dk mola@bergske.dk

REGIONEN: »Hvis der fortsat skulle have været amter, vil-le jeg have stillet op igen, men jeg ønskede ikke den regi-on og ville ikke være en del af den.«

Anna-Lise Lisbjerg (S) sad i amtsrådet i Ringkøbing Amt fra 2002, og indtil det ikke længere fandtes.

Kommunalreformen blev stopklods for Holstebro-politikeren, som før tiden i amtsrådet havde siddet 16 år i Holstebro Byråd.

»Det kom som et lyn fra en klar himmel, og jeg kunne slet ikke se, hvad fordelene skulle være. Vi havde et meget velfungerende amt,« siger Anna-Lise Lisbjerg.

Avisen træder i dag et solidt skridt tilbage i den lokal-politiske historie. Det gør vi med hjælp fra en række af de aktører, som selv sad i maskinrummet, da amter blev til regioner, og som siden har fulgt debatten, der kom i køl-vandet på de nye konstruktioner. En debat, der så sent som i denne uge blussede op igen.

»Der er ikke noget, der er statisk, og som jeg ser det, har regionerne udspillet deres rolle. Der sker noget på om-rådet, og jeg tror, det ender med, at vi om nogle år ikke længere har regionerne. Så må vi se på opgavefordelin-gen på en ny måde,« sagde Holstebro-borgmester H.C. Østerby (S) i mandags.

Til det svarede hans forgænger og nuværende medlem

af regionsrådet i Region Midtjylland, Arne Lægaard (V):»Når man kigger på de ting, der ligger uden for syge-

hus-området, risikerer vi at blive koblet af lokomotivet i Østjylland, hvor man blandt andet har et universitet. Derfor er det vigtigt, at vi bruger de fora - som Væksthus og Vækstforum - regionen har i fællesskab.«

Meningerne er delte, når det kommer til landets re-gionale konstruktioner, som blev født, da 14 amter med Strukturreformen blev til fem enheder. Siden er deres ek-sistens blevet diskuteret et væld af gange dog uden, at et egentligt alternativ nogensinde har brændt sig fast.

Med det i baghovedet tager vi derfor i dag turen tilbage til dengang, regionerne var på tegnebrættet. Det gør vi for at blive lidt klogere på, hvorfor de overhovedet blev til, for at spekulere i hvad der mon var sket, hvis amter-ne havde fået lov at blive, og for at se på hvad regionerne egentlig har ændret.

Da chokket kom »Jeg var med i forhandlingerne fra de startede, til de slut-tede, så min rolle i det her går helt tilbage til år 2000, hvor jeg var formand for Folketingets kommunaludvalg.«

Knud Erik Kirkegaard (K) var således med på første række, da kuglerne blev støbt til kommunalreformen og dermed også den medfølgende afskaffelse af amterne.

»Vi nedsatte en gruppe af konservative kommunalpo-litikere, amtsrådspolitikere og mig, som skulle finde en løsning på det problem, at alle konservative gik og sagde, at amterne skulle nedlægges, men at ingen kunne kom-

me med et svar på, hvad der så skulle være i stedet,« for-tæller han i dag.

Gruppen blev færdig med arbejdet i løbet af 2000, og Det Konservative Folkeparti forsøgte i 2001 at få med i regeringsgrundlaget, at der skulle ske noget på kommu-nalområdet. Det var Venstre dog lodret imod.

»Men så skete der noget meget spændende i somme-ren 2002. To fra Venstres folketingsgruppe, Jens Rohde og Rikke Hvilshøj, kom begge med synspunkter i Berlinge-ren om, at man da vist skulle til at kigge lidt på amter og sygehusstruktur, og vi fandt ud af, at nu måtte vi slå til,« fortæller Knud Erik Kirkegaard:

»Jeg forlangte derfor i august i Jyllands-Posten, at re-formen skulle på regeringens dagsorden. Det nikkede Venstre ja til på deres sommergruppemøde, og Struk-turkommissionen blev derefter nedsat og var færdig med sit arbejde i 2004.«

Det var dog ifølge Knud Erik Kirkegaard ikke i de to år, Strukturkommissionen arbejdede på sagen, at der for al-vor blev rykket noget politisk. »Chokket«, som han kal-der det, kom først i foråret 2004, da den daværende rege-ring præsenterede sin idé til en ny struktur.

»Modellen med de regioner, vi har i dag, var ikke en af de seks modeller, Strukturkommissionen kom med, men Lars Løkke (V) (på det tidspunkt indenrigsminister,

DA AMTERNE BLEV LAGT I GRAVEN...

Vi drager i dag et godt stykke tilbage i den lokalpolitiske historie. Tilbage til dengang, amterne forsvandt, og regionerne blev født. Hvordan skete det egentlig? Hvad

tænkte politikerne dengang, de sad midt i det, og hvad tænker de den dag i dag?

Y Læs videre på næste side

LØRDAG 17. OK TOBER 2015

04 RINGKØBING . SKJERN

red.) ønskede amterne hen, hvor peberet gror. Det var i hvert fald mit indtryk efter mange samtaler med ham,« siger Knud Erik Kirkegaard.

Regeringen satsede i den videre fase »voldsomt« på et bredt forlig om den nye reform. I hvert fald, hvis man spørger Knud Erik Kirkegaard. Forhandlingerne med Socialdemokratiet og De Radikale brød imidlertid sammen.

»Vi stod derfor tilbage med overvejelsen: Skulle vi gennem-føre med et snævert flertal, eller skulle vi opgive det hele?« for-tæller Knud Erik Kirkegaard og svarer selv:

»En klog mand har engang sagt til mig, at hvis en regering ik-ke tør gennemføre det, den har flertal for, så skal den gå af, og vi valgte da også det første.«

Ned i den store gryde»Det er tåbeligt ikke at have alle med, når man træffer sådan nogle beslutninger. Det bør man aldrig gøre.«

Vi er nu tilbage hos Anna-Lise Lisbjerg (S), som oplevede hele reformarbejdet fra sin stol i amtsrådet i Ringkøbing Amt.

»Da vi startede i 2002, var der ingen, der kunne se, at det ville ende sådan. Vi anede det ikke, og det var da også mit indtryk, at kommunerne i Ringkøbing Amt var ret tilfredse med am-tet,« siger hun:

»Der var en vis nærhed til borgerne. Meget mere, end når det bliver så stort som med en region, og der var bestemt ikke nogen, der syntes, det var en vældig god idé blandt os amtsrådsmed-lemmer. Der har måske været en enkelt, men flertallet syntes, at amtet var et velfungerende sted for borgerne.«

Forvirringen var total, og et positivt resultat har siden ladet vente på sig, hvis man spørger Anna-Lise Lisbjerg.

»Der skete så utrolig mange ting på samme tid. Alle mulige in-gredienser blev smidt i en gryde, hvor man så rørte rundt, men jeg kan virkelig ikke se, at der har været nogen berettigelse ved regionen,« siger hun:

»Der var ikke rigtig nogen, der kunne se, om sygehusvæsenet ville blive bedre, men den primære opgave for regionerne blev sygehusvæsenet.«

Anna-Lise Lisbjerg synes i stedet, man skulle have lagt flere kommuner sammen og droppet regionerne. Sådan ser hun sta-dig på sagen.

»De (regionerne, red.) har ikke vist, at de kan klare opgaven. Ikke sådan som jeg ser det. Hvis man ser på hele sygehusstruk-turen og de penge, der er blevet brugt, synes jeg ikke, man har fået det optimale ud af det.«

De var nødvendigeDen kritiske holdning til regionerne er også tilstede hos Knud Erik Kirkegaard, men springer vi tilbage til år 2000, var resulta-tet af hans arbejdsgruppes arbejde, at der simpelthen var nødt til at være et politisk organ på regionalt niveau, hvis man rent politisk skulle igennem med at fjerne amterne.

»Vi stod meget alene med det udgangspunkt, at amterne skul-le væk, og vi var heller ikke i stand til at lave en model, hvor sy-gehusene var hos staten eller kommunen, så der var også fagli-ge og saglige grunde til, at der skulle være et regionalt niveau,« siger han:

»Men de måtte ikke udskrive skat, og de skulle ikke vælges ved direkte valg, men udpeges af de kommunalt valgte politi-kere.«

Kun en af tingene blev til virkelighed, men Knud Erik Kir-kegaard synes alligevel, at regionerne siden har vist, at de var nødvendige.

»Der er truffet store og afgørende beslutninger i regionsrå-dene. Beslutninger, som ville have været umulige at træffe, hvis vi stadig havde haft amterne, og det er rigtige beslutninger (om nye storsygehuse, red.). Placeringerne kan man så diskutere,« siger han.

Var regionerne ikke blevet til, og opgaverne med sygehusvæ-senet endt hos staten, var det ifølge Knud Erik Kirkegaard gået rivende galt.

»Staten duer ikke til at køre så store administrative apparater. Se nu bare, hvordan det er gået på skatteområdet.«

Tankeeksperimentet om, hvad der var sket, hvis amterne

hav-de få-et lov at bli-ve, en-der hel-ler ikke godt iføl-ge Kirke-gaard.

»Så hav-de vi haft et dårlige-re og dyre-re sygehus-væsen og ik-ke haft den helbredelses-procent inden for kræft, som vi har set de se-neste år, fordi de lægelige spe-cialer er anbragt på færre matrik-ler end i amternes tid.«

Men skal regio-nerne, som de ser ud i dag så nedlægges?

»Det er der stærke kræfter, som taler for, men min personlige opfattelse er, at man skal tænke sig rigtig godt om og være fuldstændig sikker på, at det, der skal afløse regioner-ne, fungerer, så vi får et moderne sygehusvæsen, uden at det bliver vanvittigt dyrt.«

Frygten for centraliseringDen sidste amtsborgmester i Ringkøbing Amt var Knud Munk Nielsen (V), som sad på posten fra 1996 og frem til nedlæggelsen ved udgangen af 2006.

»Mit og amtsrådsforeningens synspunkt blev, at i stedet for de fem regioner ville vi dele det op i syv, så vi havde fået en vestlig og en østlig region i Midtjylland, og så Fyn og Sønderjyl-land var blevet hver for sig. Det mener jeg stadig, for der mangler sammenhængskraft i den vestlige del af regionen, og man ser også, at tingene flytter mere og mere til Aarhus. Når jeg taler med de af de gamle, som stadig er med, så siger de, at den del er blevet meget værre, end vi havde frygtet,« siger Knud Munk Nielsen, som bor i Bording ved Ikast.

Dertil kommer, at mange af amternes opgaver blev lagt over i statslige styrelser.

»Inden for stort set alle områder har man mere eller mindre rykket det hele til København, hvor styrelser og andet har over-taget de opgaver, som før lå i amtet, og nu hører vi borgmestrene klage over, at det næsten ikke er til at blive hørt i disse styrelser. Det ser jeg som det største problem efter amternes nedlæggel-se. Man må håbe, at den nye regering er i stand til at flytte nogle af opgaverne ud til kommunerne,« siger Knud Munk Nielsen.

Til gengæld er det hans indtryk, at regionerne slipper bedre fra arbejdet med erhvervfremme, end han havde frygtet.

»Det er i hvert fald det, jeg hører, når jeg lytter til de folk, som arbejder med det,« siger han.

Knud Munk Nielsen vurderer, det er for tidligt at lægge regi-

onerne i graven, og han har svært ved at se et alternativ til den nuværende model.

»Alle taler om, at regionerne er på lånt tid, men hvis alternativet er, at staten skal være driftsherre, så synes jeg ikke, det er nogen god idé, for det er staten ikke god til,« siger han og henviser ligesom Knud Erik Kirkegaard til de mange problemer på skatteområdet.

»En bestyrelse, mener jeg, heller ikke kan være et alternativ til den politiske kontrol, vi har i dag, for den slags har det med at lukke sig om sig selv. Jeg mener, at et politisk ansvar på syge-husområdet er helt afgørende,« siger han.

Har jeg spildt min tid? En af de amtsrådspolitikere, som efterfølgende fortsatte som regionsrådmedlem, var Harry Jensen (V) fra Stauning.

»For mig var det ikke en overraskelse, at amterne kom til de-bat. Derfor var jeg mere optaget af, hvordan vi skulle løse opga-

RINGKØBING . SKJERN

de få-et lov at bli-ve, en-der hel-ler ikke godt iføl-ge Kirke-gaard.

»Så hav-de vi haft et dårlige-re og dyre-re sygehus-væsen og ik-ke haft den helbredelses-procent inden for kræft, som vi har set de se-neste år, fordi de lægelige spe-cialer er anbragt på færre matrik-ler end i amternes

Men skal regio-nerne, som de ser ud i dag så nedlægges?

»Det er der stærke kræfter, som taler for, men min personlige opfattelse er, at man skal tænke sig rigtig godt om og være fuldstændig sikker på, at det, der skal afløse regioner-ne, fungerer, så vi får et moderne sygehusvæsen, uden at det bliver vanvittigt dyrt.«

Frygten for centraliseringDen sidste amtsborgmester i Ringkøbing Amt var Knud Munk Nielsen (V), som sad på posten fra 1996 og frem til nedlæggelsen ved udgangen af 2006.

»Mit og amtsrådsforeningens synspunkt blev, at i stedet for de fem regioner ville vi dele det op i syv, så vi havde fået en vestlig og en østlig region i Midtjylland, og så Fyn og Sønderjyl-land var blevet hver for sig. Det mener jeg stadig, for der mangler sammenhængskraft i den vestlige del af regionen, og man ser også, at tingene flytter mere og mere til Aarhus. Når jeg taler med de af de gamle, som stadig er med, så siger de, at den del er blevet meget værre, end vi havde frygtet,« siger Knud Munk Nielsen, som bor i Bording ved Ikast.

onerne i graven, og han har svært ved at se et alternativ til den nuværende model.

»Alle taler om, at regionerne er på lånt tid, men hvis alternativet er, at staten skal

Y Fortsat fra forrige side

LØRDAG 17. OK TOBER 2015

05RINGKØBING . SKJERN

verne, end om det var en god idé. I de store byer mente man, at man var store nok til at klare sig selv. Det var det,

der kostede amterne livet. Men her i Vestjylland, hvor vi var en hel række kommuner, havde man brug for amtet til at snakke med politikerne på Christiansborg, for her tager man det ikke nær så alvorligt, når der kommer en borgmester fra en kommu-ne, som man gjorde det før, når der kom en amtsborgmester el-ler en udvalgsformand fra amtet,« siger Harry Jensen, som sad i regionsrådet frem til det seneste valg i 2013.

Harry Jensen mener, at regionerne har bidraget til en bedre sygehusstruktur end tidligere.

»Jeg føler mig meget tryg ved akutberedskabet, og vi har en meget bedre dækning end før, da vi havde de små hospitaler. Ambulancerne kan mere i dag, og vi har oven i købet helikop-tere, der kan lande på en græsplæne. Det har jeg det rigtig godt med,« siger han.

På den anden side mener han, at det er meget småt, hvor me-get indflydelse man reelt har som politiker i regionsrådet.

»Det var alt for tit sådan, når jeg kørte hjem fra møderne i Vi-borg, at jeg måtte spørge mig selv, hvad jeg reelt havde flyttet po-litisk. Jeg sad med en følelse af, at jeg ikke fik nok ud af den tid, jeg sad der, og det var da lidt frustrerende,« siger han.

Det skyldtes, at både Sundhedsstyrelsen og politikerne på Christiansborg også ville have deres at skulle have sagt.

Derfor tvivler han også på, at regionerne overlever i deres nu-værende form.

»Det er for uklart, hvor ansvaret ligger, som det er i dag, og nu da regionerne har løst hovedopgaven med strukturændringer på sygehusområdet, tror jeg ikke, at der kommer til at gå lang tid, inden man kommer til at diskutere struktur igen,« siger Harry Jensen:

»Jeg tror, kommunerne kommer til at få flere opgaver, og det mener jeg også sagtens, de kan klare.«

verne, end om det var en god idé. I de store byer mente man, at man var store nok til at klare sig selv. Det var det,

der kostede amterne livet. Men her i Vestjylland, hvor vi var en hel række kommuner, havde man brug for amtet til at snakke med politikerne på Christiansborg, for her tager man det ikke

{Er 70 år

{Bor i Holstebro

{Var medlem af byrådet i Holstebro Kommune fra 1986-2002 (inde igen som suppleant i otte måneder efter sin tid i amtsrådet).

{Sad i amtsrådet i Ringkøbing Amt for Socialdemokratiet fra 2002-2006..

≤FAKTA

ANNA-LISE LISBJERG (S)

{Er 73 år

{Bor i Aulum

{Var medlem af kommunal-bestyrelsen i Aulum-Haderup Kommune fra 1978-2001.

{Folketings-medlem for Det Konservative Folkeparti 1984-1994 og igen 1997-2005.

{Arbejdsminister fra 1989-1993.

{Formand for Folketingets kommunaludvalg fra 1998-2001.

{Formand for Det Konservative Folkeparties folketingsgruppe fra 2001-2005

{Medlem af byrådet i Herning Kommune fra 2009-2013..

≤FAKTA

KNUD ERIK KIRKEGAARD (K)

{Er 71 år

{Bor i Stauning

{Var medlem af Ringkøbing Amtsråd fra 1994-2006, hvor han var formand for Teknik- og Miljøudvalget.

{Medlem af regionsrådet i Region Midtjylland fra 2006 til 2013.

{Efterfølgende har han været kandidat til Europa-Parlamentet. .

≤FAKTA

HARRY JENSEN (V)

{Er 78 år

{Bor i Bording

{Var medlem af Ringkøbing Amtsråd fra 1994 til 2006.

{Amts-borgmester fra 1996 til 2006.

{Var desuden medlem af den daværende Amtsrådsforeningen..

≤FAKTA

KNUD MUNK NIELSEN (V)

»Det var alt for tit sådan, når jeg kørte hjem fra møderne i Viborg, at jeg måtte spørge

mig selv, hvad jeg reelt havde flyttet politisk. Jeg sad med en følelse af, at jeg ikke fik nok ud af den tid, jeg sad der, og det var da lidt frustrerende.

HARRY JENSEN, tidligere regionsrådsmedlem for Venstre.