Årsberetning - lolland

1 ÅRSBERETNING 2018 - L o l l and Kommune

2018ÅRSBERETNING

2 ÅRSBERETNING 2018 - L o l l and Kommune ÅRSBERETNING 2018 - L o l l and Kommune 3

INDHOLD

Borgmesterens forord 3 Politisk organisation 4 Administrativ organisation 5 Hoved- og nøgletal 7Lolland Kommunes vilkår 9Strategi for Lolland Kommune 12Styring i Lolland Kommune 13Regnskabsresultat 15Budget 2019 24Landspolitik med betydning for Lolland Kommune 25Teknik- og Miljøudvalget 26Fritids- og Kulturudvalget 32Børne- og Skoleudvalget 38Ældre- og Sundhedsudvalget 44Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 47Økonomiudvalget 50Regnskabsopgørelse 58Balance 59Pengestrømsopgørelse 60Noter 61Regnskabsoversigt 67Ledelsens påtegning 69

Foto: Svanevig - Anne-Mette Pedersen, Nakskov Fotogruppe

Fotos forside: Flyvende hejre, Maribo Søerne - Kim Schou. Efterårspløjning, Halsted - Anne-Mette Pedersen. Maribo gl. bydel - Jørgen Iversen. Vinter ved Dodekalitten - Anne-Mette Pedersen, Nakskov Fotogruppe.


BORGMESTERENS FORORD

På tærsklen til Femernprojektets igangsætning står Lolland godt rustet. De fortsat positive træk i konjunkturerne bety-der, at mange er i arbejde, og det spiller meget positivt ind på kommunens økonomi. Regnskabet på social- og arbejdsmarkedsområdet har således udviklet sig fortsat positivt med forbedringer i 2018 på 50 mio. kr. i forhold til budgettet.

Kommunens strategi er målrettet denne positive udvikling og dét, der kommer til at ske de kommende år. Der bliver derfor investeret mange penge i vores havne og i virksom-hedernes muligheder for at etablere sig på Lolland. Alene i Nakskov Havn og i afkørsel 48 bliver der investeret mere end 100 mio. kr. over en treårig periode. Det skal give mulighed for, at Lolland de kommende år kan fastholde det momentum, vi har i dag - og gerne forstærke det yderlige-re. De samlede anlægsinvesteringer i 2018 er opgjort til 100 mio. kr. – og det er 40 mio. kr. mere end i 2017.

Det høje investeringsniveau vil fortsætte i 2019 og 2020. Dels har vi allerede gang i projekter for mere end 100 mio. kr., som færdiggøres de kommende år – og der-udover har vi budgetteret med yderligere 90 mio. kr. i investeringer i 2019.

En stor del af pengene bruges til at forskønne det område, vi bor i. Nedrivning af triste og faldefærdige bygninger og fornyelse af by- og landområder skal være med til at sikre, at vores kommune fremstår med et positivt udtryk.

Kommunens samlede driftsregnskab for 2018 holder sig pænt inden for det budget, der blev vedtaget. Driftsover-skuddet landede på 118 mio. kr., og det er 12 mio. kr. bedre end budgettet.

Forbedringen kommer primært fra arbejdsmarkedsområdet.

Men regnskabet vidner også om udfordringer. På æl-dreområdet er udgifterne stigende. Vi kan se tegn på, at antallet af ældre stiger – men det er endnu ikke så udtalt, og udfordringerne ligger et andet sted.

Mange ældre udskrives meget tidligt fra behandling på sy-gehusene, og en del borgere har brug for mere hjælp end tidligere. Det giver et ekstraordinært pres i vores økonomi, og vi har brugt 40 mio. kr. mere på området end planlagt. Der er i budgettet for 2019 taget højde for en del af denne udvikling, men det vil være nødvendigt at finde bæredyg-tige løsninger, hvis ikke økonomien skal løbe af sporet de kommende år, hvor antallet af ældre vil stige yderligere.

Jeg er fyldt af positive forventninger til fremtiden. De sene-ste tre år er meget gået den rigtige vej på Lolland. Det er vigtigt at holde et solidt greb om den økonomiske styring. Så kan vi gribe de muligheder, som vil komme i årene frem-over. Der skal hele tiden være balance. Træerne gror ikke ind i himlen, men udsigterne for de kommende år ser rigtig gode ud. Lad os sammen gribe mulighederne.

Lolland Kommune, den 28. marts 2019

Borgmester Holger Schou Rasmussen


POLITISK ORGANISATION

Borgmester Holger Schou Rasmussen (A) Viceborgmester Henrik Høegh (V)2. viceborgmester Kasper Roug (A)Vibeke Grave (A)Gert Mortensen (A) Muj Berisha (A)Signe Lund Winther (A)Steffen Rasmussen (A)Leif Utermöhl (A)

BYRÅDET

TEKNISK UDVALG ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET

Formand Gert Mortensen (A) Næstformand Henrik Høegh (V)Leif Utermöhl (A)Henning Rasmussen (O)Hans Ole Sørensen (V)Bente Borreskov (Ø) Henning A. Rasmussen (P)

Formand Tom Larsen (V)Næstformand Klaus Svensson (A)Steffen Rasmussen (A)Anette Knoblauch (O)Tine Vinther Clausen (V)Bente Borreskov (Ø)Leo Christensen (L)

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET FRITIDS- OG KULTURUDVALGET

Formand Kasper Roug (A)Næstformand Eric Steffensen (O) Klaus Svensson (A)Signe Lund Winther (A)Jørgen Rassi Rasmussen (A)Thomas Bo Østergaard (A)Tom Larsen (V)

Formand Tine Vinther Clausen (V)Næstformand Leif Utermöhl (A)Haris Glamocak (A)Jørgen Rassi Rasmussen (A)Annette Knoblauch (O)Tobias Dinesen (V)Marie-Louise Brehm Nielsen (P)

ØKONOMIUDVALGET

Borgmester Holger Schou Rasmussen (A)Næstformand Henrik Høegh (V) Vibeke Grave (A)

Signe Lund Vinther (A)Muj Berisha (A)Thomas Bo Østergaard (A)

Lars Christiansen (F) Eric Steffensen (O)Hans Ole Sørensen (V)

SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Formand Vibeke Grave (A)Næstformand Lars Christiansen (F)Muj Berisha (A)

Henning G. Rasmussen (O)Tom Larsen (V)

Tobias Dinesen (V)Henning A. Rasmussen (P)

Jørgen Rassi Rasmussen (A)Klaus F. Svensson (A)Haris Glamocak (A)Thomas Bo Østergaard (A) Lars Christiansen (F)Leo Christensen (L)Eric Steffensen (O)Anette Knoblauch (O)Henning G. Rasmussen (O)

Henning A. Rasmussen (P)Marie-Louise Brehm Nielsen (P) Tine Vinther Clausen (V)Tom Larsen (V)Tobias Dinesen (V)Hans Ole Sørensen (V)Bente Borreskov (Ø)


KOMMUNEOPLYSNINGERDirektion Thomas Knudsen, kommunaldirektør Bjarne Hansen, direktør Rikke Jensen, direktør

Revision BDO Statsautoriseret RevisionsaktieselskabRingstedvej 18 4000 Roskilde

ADMINISTRATIV ORGANISATION

STRATEGI- OG DIREKTIONS-SEKRETARIAT

BIRGITTE RØNNOW

SERVICE OG BYGNINGERLARS GRAM

KULTUR, FRITID OG BORGERSERVICEPER VOETMANN

ÆLDRE OG SUNDHEDANNE DORTE GREVE MADSEN

TEKNIK- OG MILJØ-MYNDIGHED

JYTTE HARPØTH

DIREKTØRRIKKE JENSEN

KOMMUNALDIREKTØRTHOMAS KNUDSEN

DIREKTØRBJARNE HANSEN

ØKONOMIBRIAN JOHANSEN

HR, IT OG DIGITALISERING RANDI FALDT

SOCIAL OG ARBEJDSMARKEDALLAN RUDERS

BØRN OG UNGELOTTE CHRISTENSEN

DAGTILBUD OG SKOLERDISTRIKT ØST

ANNETTE RASMUSSEN

DAGTILBUD OG SKOLERDISTRIKT VEST

HENRIK ANDREASEN


Foto: Vindeby Mølle - Søren Monefeldt, Nakskov Fotogruppe


Regnskab 2018 2017 2016 2015 2014

Regnskabsopgørelsen *

Skatter -1.854,4 -1.869,2 -1.839,1 -1.794,7 -1.784,1

Tilskud og udligning -1.577,9 -1.503,5 -1.452,9 -1.434,2 -1.490,7

Driftsvirksomhed 3.313,8 3.213,8 3.210,2 3.233,8 3.177,4

Driftsresultat før renter -118,5 -158,9 -81,8 4,9 -97,4

Renter og kursreguleringer 11,8 18,1 22,8 23,5 20,5

Resultat af primær driftsvirksomhed -106,7 -140,8 -59,0 28,4 -76,9

Resultat af anlægsvirksomhed 100,8 57,8 69,6 74,9 92,4

Resultat i alt -5,9 -83,0 10,6 103,3 15,5

Driftsoverførsler 67,4 64,1 52,8 43,9 54,1

Balance, aktiver

Anlægsaktiver i alt 2.232,5 3.715,1 3.862,8 3.964,0 3.929,4

Omsætningsaktiver i alt 182,0 170,4 156,1 177,4 211,4

Likvide aktiver -175,9 -48,6 -124,7 -240,7 -29,6

Balance, passiver

Egenkapital 416,2 1.873,1 1.866,2 1.939,5 2.170,0

Hensatte forpligtelser 519,9 560,0 646,0 591,2 497,7

Langfristet gæld 1.094,8 1.213,5 1.189,0 1.190,4 1.246,8

Kortfristet gæld 207,7 190,3 193,0 179,6 196,7

Ændring i likvide aktiver -127,3 76,1 116,0 -211,1 -142,3

Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) 143,9 132,4 63,4 72,2 201,2

Gennemsnitlig likviditet pr. indbygger (kr.) 3.428 3.131 1.487 1.678 4.622

Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) 26.078 28.698 27.886 27.668 28.644

Skatter og tilskud

Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) 150.243 150.616 146.543 143.909 141.223

Indkomstskat pr. indbygger (kr.) 40.546 40.648 39.554 38.424 37.706

Tilskud og udligning pr. indbygger (kr.) 37.585 35.558 34.074 33.336 34.248

Indtægter i alt pr. indbygger (kr.) 78.131 76.206 73.628 71.760 71.954

Udskrivningsprocent kommuneskat 27,00 27,00 27,00 26,70 26,70

Grundskyldspromille 33,09 33,09 33,09 33,09 33,09

Indbyggertal pr. 1. januar 41.982 42.285 42.638 43.024 43.528

Antal ansatte

Fuldtidsstillinger i alt 3.148 3.106 3.198 3.431 3.553

Fuldtidsansatte pr. 1000 indbyggere 75 73 75 80 82

Samhandelsbalance (mio. kr.) **

Betalinger til andre kommuner 187,6 175,6 177,4 177,5 186,8

Betalinger fra andre kommuner -85,4 -88,9 -99,2 -103,3 -111,1

Samhandelsresultat 102,2 86,7 78,2 74,2 75,7

*) Minus = overskud **) Samhandelsbalancen udtrykker forholdet mellem Lolland Kommunes betalinger til andre kommuner og tilsvarende betalinger fra andre kommuner. Betalingerne vedrører alle

ydelser for kommunens borgere. Samhandelsbalancen viser, at Lolland Kommune har underskud på handelen med andre kommuner. En række kommuner har siden kommunesammenlægnigen trukket specielt borgere på social- og psykiatriområdet hjem. Lolland Kommune har ikke foretaget samme hjemtagelse af egne borgere. På ældreområdet flytter borgere ud af kommunen og tættere på egne børn. Betalingsforpligtelsen herfor tilfalder i en række tilfælde Lolland Kommune.

HOVED- OG NØGLETALOversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr.


Foto: Vejen til Onsevig - Knud Erik Stegmann, Nakskov Fotogruppe


Geografi

Lolland Kommune er en landkommune med to større centerbyer henholdsvis Nakskov og Maribo. Lolland Kommune omfatter også de tre beboede øer Fejø, Femø og Askø foruden en række ubeboede øer blandt andet i Nakskov Fjord. Befolkningen er primært koncentreret i de to førnævnte byer eller på en akse mellem disse byer. Lolland Kommune dækker et areal på 886 km2 svarende til godt 47 indbyggere pr. km2.

Erhvervsstruktur

Lolland Kommune har en erhvervsstruktur præget af mange mindre erhvervsvirksomheder og er således ikke afhængig af enkelte meget store virksomheder med hensyn til såvel selskabsskat som arbejdspladser. Kommunens erhvervsliv er baseret på en række service-virksomheder herunder turismevirksomhed, produktions-virksomheder og virksomheder afledt af landbrug, der også er et vigtigt erhverv i Lolland Kommune. Lolland Kommune forventer øget erhvervsmæssig aktivitet afledt af den kommende Femern Bæltforbindelse og arbejdet med den nye Storstrømsbro.

Erhvervsstrukturen i Lolland Kommune støttes op af et velfungerede undervisningssystem med en række kom-munale folkeskoler og privatskoler, flere efterskoler, er-hvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser indenfor Lolland Kommunes eget geografiske område. Derudover kan bacheloruddannelsen tilbydes via Professionshøj-skolen Absalon i nabokommunen Guldborgsund, hvor der tilbydes professionsbachelor indenfor studiegrenene pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.

Trods erhvervsstrukturen og de mange uddannelsesmu-ligheder er 31,0 procent af aldersgruppen 25- til 64-åri-ge uden erhvervsuddannelse. Til sammenligning svarer det gennemsnitlige tal for hele landet til 18,3 procent.

Økonomiske og strukturelle udfordringer

Lolland Kommune har gennem flere år oplevet store udfordringer dels i forhold til den økonomiske situation, men også i forhold til den demografiske udvikling. Kommunen erfarer en gradvis, men tydelig ændring i befolkningssammensætningen samtidig med en kontinuerlig befolkningstilbagegang. Konkret kan det konstateres, at Lolland kommune har mistet cirka 6.500 borgere i løbet af de sidste 11 år, svarende til godt 13 procent. At skulle tilpasse kommunens organisation og strukturer til en så kraftig befolkningstilbagegang er en betydelig udfordring.

Samtidig med befolkningstilbagegangen er der sket en tydelig ændring i befolkningssammensætningen hen imod en større og større andel på offentlig forsørgelse, færre unge og ressourcestærke borgere i den erhvervsaktive alder samt en stigende andel af borgere, der har brug for sociale foranstaltninger. Disse ændringer medfører både et stigende pres på kommunens økonomi, men betyder også ændringer i hele kommunens sociale fundament.

Et faldende antal borgere medfører faldende indtægter. Det faldende indtægtsgrundlag samtidig med det stigende udgiftspres har resulteret i en strukturel ubalance i kommunens økonomi.

LOLLAND KOMMUNES VILKÅR


Befolkningsregnskab 2014 2015 2016 2017 2018

Befolkningen primo 43.528 43.024 42.638 42.285 41.982

Fødte 309 293 270 308 292

Døde 677 675 671 667 698

Fødselsoverskud -368 -382 -401 -359 -406

Tilflyttede 1.675 1.753 1.904 1.880 1.837

Fraflyttede 2.061 1.973 1.995 1.978 1.877

Nettotilflyttede -386 -220 -91 -98 -40

Indvandrede 362 346 448 341 292

Udvandrede 112 130 309 187 213

Nettoindvandrede 250 216 139 154 79

Befolkningstilvækst -504 -386 -353 -303 -367

Befolkning ultimo 43.024 42.638 42.285 41.982 41.615

Demografi

Lolland Kommune har oplevet et konstant faldende ind-byggertal siden kommunesammenlægningen i 2007. Dog ser det ud til, at den opbremsning, kommunen har oplevet siden 2014, har bidt sig fast. I perioden 2009 til 2013 lå den årlige tilbagegang i gennemsnit på 846 indbyggere. Dette er nu reduceret til en tilbagegang på 367 indbyg-gere i 2018.

I den seneste befolkningsprognose, fra april 2018, var der prognosticeret et fald på 315 indbyggere, mens det reelle fald blev 52 indbyggere flere. Det skyldes, at prognosen undervurderede fødselsunderskuddet med 32, idet der døde 29 flere i 2018 end prognosticeret, mens der samtidig blev født 3 færre end forventet. Oveni var flyttebalancen overvurderet med 20 borgere. Der var forudsagt en positiv flyttebalance på 59 borgere, mens den endte med at være 39.

Fødselsunderskuddet på 406 er det næsthøjeste siden kommunesammenlægningen, kun overgået af et fød-selsunderskud på 453 i 2013.

Det er tredje år i træk, at der er overskud på flyttebalan-cen. Antallet af til- og fraflyttere og ind- og udvandrere

viser en nettotilgang på 39 borgere. Tallet dækker over en nettofraflytning på 40 indbyggere og en nettoindvan-dring på 79 indbyggere.

I forhold til de øvrige kommuner i Region Sjælland er Lolland Kommune den kommune med det største reelle og procentvise fald i indbyggertallet i 2018. Lolland Kommunes indbyggertal er faldet med 0,9 procent, mens indbyggertallet i Region Sjælland samlet set er steget med 0,2 procent. På landsplan er befolkningstallet steget med 0,4 procent.

Socioøkonomisk indeks

Økonomi- og Indenrigsministeriet opgør hvert år kommu-nernes udgiftsbehov på baggrund af en række demo-grafiske og socioøkonomiske kriterier. I 2018 vægter demografien med 67,2 procent i beregningen, mens so-cioøkonomien vægter med 32,8 procent. Det landsgen-nemsnitlige udgiftsbehov er i 2018 opgjort til 60.451 kr. pr. indbygger, mens Lolland Kommunes udgiftsbehov er opgjort til 76.775 kr. pr. indbygger. Lolland Kommune ligger således 16.324 kr. højere pr. indbygger og har således landets største udgiftsbehov.


Det socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres på bag-grund af 13 forskellige kriterier, hvor kriterierne 20- til 59-årige uden beskæftigelse; 24- til 49-årige uden erhvervsuddannelse samt familier i bestemte boligtyper vægter tungest med henholdsvis 19, 16 og 15 procent.

I beregningen af kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres samtidig kommunernes socioøko-nomiske indeks. Hvis en kommunes socioøkonomiske indeks opgøres til en værdi over 100, betyder det, at kommunen har et større socioøkonomisk udgiftsbehov end landsgennemsnittet.

Lolland Kommunes socioøkonomiske indeks blev i 2018 opgjort til 173,5, hvilket er landets højeste.

Sammenholdes det forhold, at Lolland Kommune har landets tungeste borgere (socioøkonomisk set) med kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning bemærkes, at udgiftsbehovet giver anledning til betydeli-ge indtægter fra tilskud og udligning sammenlignet med landets øvrige kommuner.

Indtægterne fra indkomstskat og fra til tilskud og udlig-ningsordningen skal ses som et samlet indtægtsgrund-lag. I budget 2018 valgte byrådet statsgaranti, hvorfor der ikke vil ske efterfølgende reguleringer af skatter samt tilskud og udligning. Undtaget herfra er dog den generelle midtvejsregulering af tilskud og udligning, hvor bloktilskuddet bliver reguleret i forhold til ny lovgivning og nye skøn for kommunernes udgifter i 2018.

Foto: Tulipaner Vesterborg - Johnny Jakobsen, Nakskov Fotogruppe


Lolland Kommunes byråd vedtog i november 2016 en ny plan- og udviklingsstrategi, Det nye Lolland, for perio-den 2016-2030, der kan sammenfattes i seks planstrate-giske principper

• overordnet planlægning har som udgangspunkt et tiårigt perspektiv

• indsatser, der styrker kommunens strukturelle vilkår, skal opprioriteres

• servicestrukturen indrettes efter befolkningsudvikling og bosætningsmønster

• alle dele af kommunens service skal styrke borgernes selvhjulpenhed og selvforsørgelse

• det sociale arbejde skal bygge på stærke relationer og systematisk fokus på dokumenterede effekter

• egnens ressourcer skal mobiliseres – og Lolland skal målrettet investere i sine borgere, sine virksomheder og sine fysiske rammer.

Principperne er pejlemærker for den løbende planlæg-ning og den daglige drift, og de bedste reformer af den lokale velfærd bygger på de forslag, der favner alle - eller de fleste af - principperne på én gang.

I forbindelse med budgetlægningen for 2018 har der været arbejdet med politiske målsætninger på baggrund af den overordnede strategi for Lolland Kommune. Tre udvalg – Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Havne-udvalget (nu Teknisk Udvalg) samt Økonomiudvalget - har defineret tre fokusområder for 2018, afledt af den overordnede strategi. Der er blevet fulgt op på disse fokusområder i forbindelse med kvartalsregnskabet for halvåret og nu igen ved regnskabsaflæggelsen.

STRATEGI FOR LOLLAND KOMMUNE

Foto: Tårs, Vestlolland - Kim Schou, Nakskov Fotogruppe


Lollandsmodellen

Modellen rummer de grundlæggende principper, som kommunen er organiseret efter. Modellen er fleksibel, sådan at organisationen løbende kan tilpasses ændrede politiske prioriteringer og forandringer i kommunens om-givelser – uanset, om de skyldes ny lovgivning, ændrede konjunkturer eller en anderledes befolkningssammensæt-ning.

Lollandsmodellen tager udgangspunkt i værdibaseret ledelse, hvor fire organisationsværdier er gennemgåen-de i alle dele af organisationens virke

• kompetence• tillid• åbenhed• fairness.

Organisationsmodellen arbejder med enheder på tre niveauer

• direktionen, der består af tre medlemmer og har det overordnede ansvar for organisationen

• sektorerne (syv sektorer med linjeansvar og fire sekto-rer med tværgående opgaver), der har det overord-nede ansvar for drift, udvikling og økonomi på deres område

• de decentrale enheder, der er de mindste byggesten med eget budgetansvar.

Lolland Kommune har mange forskellige opgaver med meget forskellig tyngde i budget og antal medarbej-dere. Derfor er der i praksis stor variation i sektorernes størrelse og underliggende organisering.

Opbygningen af organisationen i tre niveauer afspejler sig i en ledelsesstruktur med direktører, sektorchefer og decentrale ledere. Dertil kommer en række øvrige ledere (teamledere, souschefer og afdelingsledere) med faglig ledelse og personaleledelse, men uden selvstændigt budgetansvar.

Styringsmodellen i Lolland Kommune skal understøtte en effektiv drift, sund økonomi og budgetoverholdelse samt et stadigt fokus på udviklingen i kapacitet og kvalitet i servicen til borgerne.

Der er to væsentlige styringsdokumenter, som danner grundlag for den overordnede udvikling og tilpasning

• plan- og udviklingsstrategien, som revideres og vedtages af byrådet én gang i hver byrådsperiode og udgør den overordnede ramme for kommunens udvikling og tilpasning

• den politiske aftale, som indeholder de strategiske indsatsområder, der særligt sættes fokus på i den fireårige aftaleperiode svarende til byrådets arbejds-periode.

Økonomisk styring

For at sikre den kommunale økonomi er der udarbejdet et sæt styringsdokumenter bestående af henholdsvis ”Principper for økonomistyring” og ”Decentraliserings-grundlaget”.

I ”Principper for økonomistyring” er blandt andet bevil-lingsniveauet fastlagt. Det betyder dels, at hvert enkelt

STYRING I LOLLAND KOMMUNE


udvalg har fået en nettoramme dels, at rammen er for-delt på politikområder. Væsentlige uforudsete økonomi-ske hændelser og forslag til reaktionsmuligheder skal af fagcheferne rapporteres til direktøren for området samt til Økonomisektoren. Fagudvalgene holdes løbende ori-enteret om den økonomiske udvikling i form af kvartals-regnskaber indeholdende forventninger til det samlede forbrug i regnskabsåret. Ved udsigt til budgetoverskridel-se skal der fra administrativ side fremlægges forslag til afhjælpning. Der kan ikke påregnes tillægsbevillinger, finansieret af kassebeholdningen, i årets løb.

I ”Decentraliseringsgrundlaget” er kompetence og an-svar for den decentrale leder og sektorchefen beskrevet. Hver decentral enhed får tildelt en ramme, som den de-centrale leder har kompetence til at anvende på bedst mulig måde i overensstemmelse med det politisk fastsatte aktivitets- og serviceniveau.

Finansiel styring

Lolland Kommunes likviditet følges dagligt for at kunne opgøre den gennemsnitlige kassebeholdning, som skal afrapporteres til Økonomi- og Indenrigsministeriet hver 3. måned. Den gennemsnitlige kassebeholdning anbefales at udgøre cirka tre procent af bruttodrifts- og anlægsudgifterne, hvilket svarer til 123 mio. kr.

Lolland Kommune følger den af byrådet vedtagne finansielle strategi, der fastlægger niveauet for valget mellem lån i euro og danske kroner og valget mellem fast og variabelt forrentede lån. Derudover er en strategi for placering af overskudslikviditet fastlagt – en strategi med en forsigtig placering af overskudslikviditet med deraf begrænset risiko for tab på de foretagne investeringer.

Foto: Statue i Rødby - Søren Monefeldt, Nakskov Fotogruppe


REGNSKABSRESULTAT

Resultat i alt

Driftsoverskuddet udgør 118,5 mio. kr., hvilket er 12,0 mio. kr. bedre end oprindeligt forventet. Hvis man ser bort fra den indregnede bevillingsreserve på netop 12,0 mio. kr., svarer driftsresultatet nøjagtig til det oprindelige budget.

Det er positivt, at driftsresultatet lander som oprindeligt budgetteret, men resultatet viser desværre store udsving på udvalgsniveau. På ældre- og sundhedsområdet er der brugt 40 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret, mens der på arbejdsmarkedsområdet er brugt cirka 50 mio. kr. mindre end budgetteret. I de styringsmæssige konklusioner giver regnskabet således anledning til en væsentlig sondring mellem udgifterne på serviceområ-derne og udgifterne på overførselsområderne.

Med regnskab 2018 står kommunen styringsudfordret på serviceområderne, hvor det samlede regnskab primært hænger sammen som følge af de gode konjunk-turer i samfundet

Lolland Kommunes regnskab for 2018 viser et samlet overskud på 5,9 mio. kr. efter afholdelse af udgifter til anlæg og renter. I 2017 var der et samlet overskud på 83,0 mio. kr. Overskuddet på 5,9 mio. kr. kan ikke finan-siere kommunens udgifter til afdrag på 157,3 mio. kr.

Regnskabsresultatet medfører en samlet forringelse af kassebeholdningen på 127,3 mio. kr., hvilket er 109,4 mio. kr. dårligere end forventet i oprindeligt budget. I regnskabsresultatet og forringelsen af kassebeholdningen på 127,3 mio. kr. indgår øgede anlægsudgifter på 45,3 mio. kr. samt indløsning af likviditetslån på 73,2 mio. kr.

154

70

742

937

1.07

8

353

162

74

744

991

1.04

0

367

157

68

744

978

1.02

6

342

0

200

400

600

800

1.000

1.200

Teknisk Udvalg Fritids - og Kulturudvalget Børne- og Skoleudvalget Ældre- ogSundhedsudvalget

Social- ogArbejdsmarkedsudvalget

Økonomiudvalget

Mio

. kr.

Driftsregnskab 2018 Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab


OprindeligtBudget

KorrigeretBudget

Regnskab2018

Regnskab2017*

Budget2019

Indtægter

Skatter -1.854,0 -1.854,0 -1.854,4 -1.869,2 -1.870,9


Indtægter i alt -3.441,1 -3.429,7 -3.432,3 -3.372,7 -3.554,9

Driftsvirksomhed

Teknisk Udvalg 154,3 162,4 156,8 157,3

Fritids- og Kulturudvalget 70,1 74,3 68,0 70,4

Børne- og Skoleudvalget 742,4 743,5 743,5 763,0

Ældre- og Sundhedsudvalget 937,0 991,0 977,5 988,6

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 1.078,1 1.040,4 1.026,3 1.079,7

Økonomiudvalget 352,7 367,3 341,7 384,2

Driftsvirksomhed i alt 3.334,6 3.378,9 3.313,8 3.213,8 3.443,2

Driftsresultat før renter -106,5 -50,8 -118,5 -158,9 -111,7

Renter mv. 23,4 16,7 11,8 18,1 19,9

Primært driftsresultat -83,1 -34,1 -106,7 -140,8 -91,8

Anlægsvirksomhed i alt 55,5 210,2 100,8 57,8 91,8

Resultat i alt -27,6 176,1 -5,9 -83,0 -0,0

Finansieringsoversigt

Resultat ifølge ovenstående -27,6 176,1 -5,9 -83,0 -0,0

Afdrag på lån 92,2 159,7 157,3 84,3 81,6

Optagne lån -44,8 -62,4 -33,8 -96,5 -60,9

Kursreguleringer 0,0 0,0 1,2 -0,2 0,0

Balanceforskydninger -1,9 -1,3 8,5 19,3 -0,7

Ændring af likvide aktiver i alt 17,9 272,1 127,3 -76,1 20,0

Generelt i regnskabet angives kommunens udgifter som positive tal, mens kommunens indtægter angives som negative tal. *) På grund af ændret udvalgsstruktur er det ikke muligt at sammenligne driftsvirksomheden på udvalgsniveau med 2017.

Beløb i mio. kr.

REGNSKABSOPGØRELSE


FORVENTNINGER TIL REGNSKABET

Forventninger i peridoeregnskaberne til regnskabsresultatet Beløb i mio. kr.

Oprinde-ligt

budget

Forventetregnskab28.02.18



Forventetregnskab30.09.18 Regnskab

Indtægter

Skatter -1.854,0 -1.854,0 -1.854,0 -1.853,2 -1.854,0 -1.854,4

Tilskud og udligning -1.587,1 -1.587,1 -1.587,1 -1.572,7 -1.575,7 -1.577,9

Indtægter i alt -3.441,1 -3.441,1 -3.441,1 -3.425,9 -3.429,7 -3.432,3

Driftsvirksomhed

Teknisk Udvalg 154,3 161,9 160,3 160,8 160,1 156,8

Fritids- og Kulturudvalget 70,1 73,0 72,6 72,7 69,1 68,0

Børne- og Skoleudvalget 742,4 738,8 736,3 746,3 737,3 743,5

Ældre- og Sundhedsudvalget 937,0 966,4 967,2 979,2 982,9 977,5

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 1.078,1 1.057,6 1.055,7 1.043,7 1.040,4 1.026,3

Økonomiudvalget 352,7 340,7 351,0 348,4 346,7 341,7

Driftsvirksomhed i alt 3.334,6 3.338,4 3.343,1 3.351,1 3.336,5 3.313,8

Driftsresultat før renter -106,5 -102,7 -98,0 -74,8 -93,2 -118,5

Renter mv. 23,4 20,3 20,3 16,7 16,7 11,8

Primært driftsresultat -83,1 -82,4 -77,7 -58,1 -76,5 -106,7

Anlægsvirksomhed i alt 55,5 69,1 101,4 140,2 109,3 100,8

Resultat i alt -27,6 -13,3 23,7 82,1 32,8 -5,9

Finansieringsoversigt

Resultat ifølge ovenstående -27,6 -13,3 23,7 82,1 32,8 -5,9

Afdrag på lån 92,2 92,2 88,2 86,4 159,6 157,3

Optagne lån -44,8 -75,1 -72,8 -105,6 -43,8 -33,8

Kursreguleringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2

Balanceforskydninger -1,9 -1,9 -1,9 -1,9 -1,3 8,5

Ændringer af likvide aktiver i alt 17,9 1,9 37,2 61,0 147,3 127,3


Indtægter

Indtægterne fra skatter, tilskud og udligning udgør 3.432,3 mio. kr. i 2018. Sammenlignet med 2017 er der tale om en stigning på 59,6 mio. kr. Tilskud og ud-ligning er steget med 74,4 mio. kr. i forhold til 2017, og skatteindtægterne er faldet med 14,8 mio. kr.

For tilskud og udligning blev der oprindeligt budgetteret med en indtægt på 1.587,1 mio. kr. Indtægten fra tilskud og udligning udgør 1.577,9 mio. kr. i 2018. Årsagen til de faldende indtægter er en negativ midtvejsregulering blandt andet som følge af et lavere beskæftigelsestil-skud.

Driftsvirksomhed

Lolland Kommunes driftsresultat før renter viser et over-skud på 118,5 mio. kr. Sammenlignes med driftsresultatet for 2017 ses et fald på 40,4 mio. kr. Faldet skyldes, at finansieringsgrundlaget er steget med 59,6 mio. kr., sam-tidig med at Lolland Kommunes driftsudgifter er steget med 100,0 mio. kr. sammenholdt med 2017.

Da Lolland Kommune aflagde kvartalsregnskab for perioden 1. januar til 30. september 2018, var det med en forventning om, at kommunens driftsresultat før renter ville vise et overskud på 93,2 mio. kr. Det endelige driftsresultat viser et overskud på 118,5 mio. kr. og er således 25,3 mio. kr. bedre end forventet ved seneste kvartalsregnskab.

Driftsudgifterne i regnskab 2018 udgør 3.313,8 mio. kr., hvilket er 22,7 mio. kr. (eller 0,7 procent) mindre end de skønnede driftsudgifter i seneste kvartalsregnskab. Dette

dækker over mindreudgifter på de fleste udvalgsområ-der. Generelt er der dog tale om forholdsvis små pro-centvise afvigelser i forhold til kvartalsregnskabet pr. 30. september varierende fra Teknisk Udvalgs mindreforbrug på 2,1 procent til Børne- og Skoleudvalgets merforbrug på 0,8 procent.

Den største afvigelse er et mindreforbrug på 14,1 mio. kr. på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område, som hovedsagligt skyldes en endnu mere positiv udvikling på området end tidligere forventet. Børne- og Skoleud-valget har som det eneste udvalg et merforbrug (på 6,2 mio. kr.).

De samlede driftsudgifter ligger 65,1 mio. kr. under det korrigerede budget 2018. Heraf søges overført i alt 67,4 mio. kr. til 2019, hvor de decentrale enheders overførsler udgør 26,2 mio. kr.

Ved udgangen af 3. kvartal 2018 forventede udvalgene samlet set at overføre driftsbesparelser for i alt 44,7 mio. kr. til forbrug i 2019. Der er altså tale om en afvigelse på 22,7 mio. kr. imellem de forventede overførsler og de faktiske overførsler. Størst afvigelse er der på Øko-nomiudvalgets område, hvor den faktiske overførsel til 2019 udgør 27,8 mio. kr. mod forventet 22,2 mio. kr.

Sammenlignes driftsresultatet før renter for regnskabsåret 2018 med det korrigerede budgetterede driftsresultat ses en forbedring på 67,7 mio. kr. Alle udvalgsområder har færre udgifter i forhold til det korrigerede budget. De største afvigelser ses på Økonomiudvalgets område med et mindreforbrug på 25,6 mio. kr. og på Social- og Arbejdsmarkedsudvalget med et mindreforbrug på 14,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

0

10

20

30

40

50

60

70

2009 10 11 12 13 14 15 16 17 2018

Driftsresultat før renter (mio. kr.)

- 50

0

50

100

150

200

250

2009 10 11 12 13 14 15 16 17 2018

Driftsresultat før renter (mio. kr.)

Driftsoverførsler (mio. kr.)


Forskellen mellem korrigeret budget og det faktiske regn-skabsresultat kan skitseres således

Serviceudgifter

Af budgetloven fremgår, at hvis kommunerne under ét ikke overholder den samlede serviceramme, vil det indebære sanktioner. Serviceudgifterne er defineret som de samle-de nettodriftsudgifter fratrukket nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder og overførselsområderne.

Lolland Kommunes andel af servicerammen svarer til det oprindeligt vedtagne budget 2018 på de ovenfor defi-nerede områder korrigeret for virkningen af midtvejsregu-leringen. Servicerammen udgør 2.185,8 mio. kr. i 2018.

På baggrund af regnskab 2018 kan kommunens service-udgifter opgøres til 2.237,7 mio. kr., hvilket er en overskri-delse af kommunens serviceramme med 51,9 mio. kr.

Kommunerne vil blive sanktioneret, hvis de under ét overskrider den samlede serviceramme. 60 procent af sanktionen vil blive udmøntet på de kommuner, som overskrider egen serviceramme, og de resterende 40 procent vil blive udmøntet som en kollektiv sanktion på alle kommuner.

KL’s seneste prognose indikerer, at der er en risiko for, at kommunerne under ét vil overskride servicerammen for 2018.

Nedenstående graf viser, at Lolland Kommunes service-udgifter ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet. Den viser også, at forskellen mellem Lolland Kommune og landsgennemsnittet er forøget de seneste to år. 2018-tallet for hele landet er de budgetlagte serviceud-gifter, da de endelige regnskabstal ikke foreligger på nuværende tidspunkt.

Renter

Renteudgifterne er 4,9 mio. kr. mindre end korrigeret budget og det forventede resultat ved udgangen af 3. kvartal 2018. Udgiften er 6,3 mio. kr. mindre end udgiften i 2017, hvilket skyldes et meget lavt renteniveau i 2018 samtidig med, at der er skiftet princip i forbin-delse med opkrævning af garantiprovision vedrørende forsyningsvirksomhedernes lånoptagelse, således at der undtagelsesvis i 2018 er opkrævet for to år.

Mio. kr. 2018 2017

Korrigeret budgetteret underskud 176,1 103,8

Merindtægt tilskud/skatter -2,6 -1,8

Mindreudgift driftsvirksomhed -65,1 -67,0

Mindreudgift renter -4,9 -1,9

Mindreudgift anlægsvirksomhed -109,4 -116,1

Resultat i alt -5,9 -83,0

Serviceudgifter(mio. kr.)

Service-ramme

Service-udgifter

Rest-budget

Drift:

Teknisk Udvalg 153,9 156,8 -2,9

Fritids- og Kulturudvalget 69,9 68,0 1,9

Børne- og Skoleudvalget 735,5 742,0 -6,5

Ældre- og Sundhedsudv. 741,7 789,2 -47,5

Social- og Arb.markedsudv. 133,7 140,6 -6,9

Økonomiudvalget 351,1 341,1 10,0

Serviceudgifter i alt 2.185,8 2.237,7 -51,9

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

55.000

60.000

2014 2015 2016 2017 2018

Lolland Hele landet

0

10

20

30

40

50

2009 10 11 12 13 14 15 16 17 2018

Serviceudgifter pr. indbygger

Renteudgifter (mio. kr.)


Anlægsvirksomhed

Lolland Kommune har i løbet af 2018 investeret samlet set 100,8 mio. kr. på anlægssiden. Det er 45,3 mio. kr. mere end oprindeligt budget. Anlægsudgifterne ligger 43,0 mio. kr. over anlægsudgifterne i 2017.

Af større anlægsarbejder kan nævnes renovering af Den Hvide Bygning, renovering af gadebelysning i Nakskov og etablering af trafikreguleringsanlæg ved afkørsel 48 i Maribo.

En del anlægsarbejder blev ikke færdiggjort i 2018, blandt andet byggemodning og trafikregulering ved afkørsel 48 samt ombygning af Holeby Skole. Disse og flere andre anlægsarbejder fortsætter i 2019, hvorfor der overføres anlægsbevillinger på samlet 109,6 mio. kr. fra 2018 til 2019.

Af grafen fremgår det, at Lolland Kommune igennem de seneste tre år har afholdt anlægsudgifter for 228 mio. kr.

Anlægsrammen

Anlægsrammen svarer til de oprindeligt budgetterede bruttoanlægsudgifter på 55,5 mio. kr. Med afholdte bruttoanlægsudgifter på 125,0 mio. kr. overskrides kom-munens vejledende anlægsramme med 69,5 mio. kr.

Styringen af anlægsudgifterne i forhold til den aftalte anlægsramme giver store udfordringer, idet anlægsud-gifterne måles i forhold til de oprindeligt budgetterede bruttoanlægsudgifter på 55,5 mio. kr. I løbet af året er der imidlertid sket betydelige anlægsoverførsler fra

2017 samt givet nye anlægsbevillinger, således at brut-toanlægsudgifterne i 2018 blev 125,0 mio. kr.

Der er ikke aftalt sanktioner mellem KL og regeringen, hvis kommunerne under ét overskrider anlægsrammen. KL’s seneste prognose viser, at kommunernes anlægs-udgifter overstiger den aftalte anlægsramme, men det vides endnu ikke, om det vil få konsekvenser for kommu-nerne.

Finansielle poster

Afdrag på lån udgør 157,3 mio. kr. i 2018, hvilket er 2,3 mio. kr. mindre end budgetteret. I slutningen af 2018 indfriede kommunen to likviditetslån på i alt 73,2 mio. kr. De reelle afdrag udgør 84,1 mio. kr., hvilket er på samme niveau som i 2017.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekredit-reglen (gennemsnittet af de seneste 365 dages kasse-beholdning), udgør 143,9 mio. kr. ved udgangen af 2018 mod 132,4 mio. kr. ultimo 2017.

Likviditeten har været stigende i de første otte måneder af 2018, hvor den ultimo august var 158 mio. kr. I årets sidste fire måneder begyndte likviditeten at falde og var ved udgangen af 2018 således nede på 143,9 mio. kr. Den stigende likviditet i de første otte måneder af 2018 var en forlængelse af den positive likviditetsudvik-ling, som Lolland Kommune oplevede i 2017. Samtidig blev der i begyndelsen af 2017 optaget likviditets- og anlægslån for samlet 79,5 mio. kr., ligesom Lolland Kommune i 2017 fik et ekstra særtilskud (jævnfør finanslovsaftalen for 2017) på 13,1 mio. kr. Endelig har færre anlægsudgifter end forventet ligeledes påvirket likviditeten positivt. At likviditeten falder i slutningen af 2018 hænger sammen med en lavere likviditetstilførsel fra låneoptagelse i 2018 end de to forgående år. Det er besluttet ikke at optage likviditetslån i 2018.

0

50

100

150

200

2009 10 11 12 13 14 15 16 17 2018

Anlægsudgifter (mio. kr.)


Udviklingen i den gennemsnitlige likviditet fremgår af grafen nedenfor.

Nedenstående graf viser udviklingen i Lolland Kommu-nes likviditet pr. indbygger sammenholdt med likviditeten pr. indbygger for samtlige 98 danske kommuner. Grafen viser, at likviditeten pr. indbygger i Lolland Kommune har været meget svingende i perioden. Fra 2009 til 2012 oplevede Lolland Kommune en kraftig stigning i likvidi-teten. Efterfølgende var der et markant fald i likviditeten frem til 2016, hvorefter likviditeten igen er begyndt at stige. Dette er i modsætning til de øvrige danske kommu-ner, som har oplevet en stigning i likviditeten pr. indbyg-ger i samme periode.

De kommunale restancer

Der har været et lille fald i de kommunale restancer i 2018. Fra 72 mio. kr. ved årets begyndelse til 71,6 mio.

kr. ved udgangen af 2018, svarende til et fald på 0,4 mio. kr. i løbet af året.

Som det fremgår af tabellen, er det boligstøtte/lån, ejen-domskrav, mellemkommunale krav og pasning + fritid, der er blevet reduceret, mens der har været en forøgelse af restancerne på regningskrav og tilbagebetalingsplig-tig hjælp.

At de kommunale restancer er faldet i 2018, skal ses i forlængelse af de tiltag, Lolland Kommune har iværksat for at dæmme op for de stigende restancer afledt af den manglende inddrivelse fra SKAT. Blandt andet er der blevet afsat ekstra personaleressourcer i 2017 og frem.

Langfristet gæld

Ultimo 2018 udgør Lolland Kommunes samlede gæld 1.094,8 mio. kr. Heraf er 133,7 mio. kr. lån til ældrebo-liger og 39,5 mio. kr. restgæld på kommunens leasing-portefølje. Den samlede langfristede gæld er faldet med 118,7 mio. kr. i forhold til gælden ultimo 2017, hvor den udgjorde 1.213,5 mio. kr.

Lolland Kommunes gæld pr. indbygger falder med 2.620 kr. i løbet af 2018 og udgør ultimo 2018 26.078 kr., hvor den udgjorde 28.698 kr. ultimo 2017.

Der er restanceført lånoptagelse på 33,8 mio. kr. vedrø-rende anlægsudgifter afholdt i 2018. Lånet er optaget i februar 2019.

Lolland Kommunes låneportefølje er overvejende i lån med fast rente og i danske kroner. Den valgte strategi for fastrentelån er i overensstemmelse med Lolland Kommu-nes finansielle strategi.

(Mio. kr.) 2018 2017

Boligstøtte/lån 8,6 12,7

Ejendomskrav 3,6 4,9

Mellemkommunale krav 1,7 1,3

Pasning + fritid 8,4 7,8

Regningskrav 13,3 10,2

Tilbagebetalingskrav 5,8 5,8

Tilbagebetalingspligtig hjælp 30,2 29,3

Restancer i alt ultimo året 71,6 72,0

0

50

100

150

200

Jan

Feb

Mar

Ap

r

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

No

v

Dec

2016 2017 2018

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

2009 10 11 12 13 14 15 16 17 2018

Lolland Hele landet

Årlig udvikling i gennemsnitslikviditet (mio. kr.)

Gennemsnitslikviditet pr. indbygger (kr.)


Udviklingen i den langfristede gæld igennem de seneste to år fremgår af nedenstående tabel opgjort i mio. kr.

Lolland Kommune vil gennem de kommende 10 år afdrage en væsentlig del af den nuværende gæld. Nedenstående graf viser afdrag fordelt pr. år samt udviklingen i restgæld for den langfristede gæld bortset fra gæld til ældreboliger og finansiel leasing.

Kautions- og garantiforpligtelser

Lolland Kommunes samlede kautions- og garantiforplig-telser udgør 1.834,8 mio. kr. ultimo 2018, heraf vedrører 959,3 mio. kr. garanti for lån til støttet byggeri.

Langfristede tilgodehavender

På balanceposten langfristede tilgodehavender er der foretaget en negativ værdiregulering på 1,4 mia. kr., idet Lolland Energi Holding har foretaget en ekstraordinær nedskrivning af de materielle anlægsaktiver.

(Mio. kr.) 2018 2017

Langfristet gæld primo 1.213,5 1.189,0

Afdrag på lån -157,2 -84,3

Lånoptagelse 33,8 96,6

Kursregulering af lån -1,2 2,5

Ændring i leasingforpligtelse 5,9 9,7

Langfristet gæld ultimo 1.094,8 1.213,5

Langfristet gæld/indbygger 26.078 kr. 28.698 kr.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032

Afdr

ag i

mio

. kr

.

Rest

gæld

i m

io.

kr.

Restgæld Afdrag

Afdragsprofil


DriftTeknisk Udvalg

157Drift

Fritids - ogKulturudvalget

68

DriftBørne- og

Skoleudvalget744

DriftÆldre- og

Sundhedsudvalget978

DriftSocial - og

Arb.markedsiudvalget1.026

DriftØkonomiudvalget

342

Anlæg101

Afdrag på lån157

Renter12

Balanceforskydninger8

Hvad bruges pengene til?Mio. kr.

Skatter1.855Tilskud og udligning

1.578

Lånoptagelse34

Kasseforbrug 126

Hvor kommer pengene fra?Mio. kr.

HVAD BRUGES PENGENE TIL?

HVOR KOMMER PENGENE FRA?

Mio. kr.

Mio. kr.


BUDGET 2019

Lolland Kommune har i oktober måned 2018 vedtaget et budget for 2019 inklusive budgetoverslagsårene 2020 til og med 2022.

Budgettet for 2019 er blevet vedtaget med en uforan-dret udskrivningsprocent på 27,0, og hvor grundskyld og kirkeskat ligeledes er uændret sammenholdt med 2018. Budget 2019 er vedtaget med et underskud på godt 20 mio. kr. Fra politisk hold arbejdes der kontinuerligt

med tilpasninger af budgettet – dette især med ud-gangspunkt i de demografiske udfordringer, som Lolland Kommune står overfor, samt den strukturelle ubalance, kommunen også befinder sig i.

Lolland Kommune har til budget 2019 modtaget et til-skud på 36 mio. kr. givet efter paragraf 16 (som særligt vanskeligt stillet kommune) i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Foto: Østersøen, Vindeholme - Kim Schou, Nakskov Fotogruppe


LANDSPOLITIK MED BETYDNING FOR LOLLAND

Indtil videre tyder det på, at kommunerne tilsammen i 2018 har brugt mere på service, end den aftalte ramme tilsiger. Det vil – for første gang siden indførelsen af servicerammen i 2012 - betyde en sanktionering af kommunerne.

I 2019 er de samlede budgetrammer overholdt. Det vil sige, at anlægsrammen er overskredet, men serviceram-men er overholdt. Overskridelsen på anlægsrammen kunne ifølge aftalen have betydet sanktioner på kommu-nernes bloktilskud, men idet servicebudgetterne er tilsva-rende mindre, oplyser Finansministeriet, at de samlede rammer er overholdt.

Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som blev indført med økonomiaftalen for 2017, videreføres i 2019. Det indebærer, at der årligt fratrækkes 0,5 mia. kr. fra bloktilskuddet, og samtidig forudsættes det, at kommunerne samlet set kan effektivisere for 1 mia. kr. til prioritering af kommunal service.

Med aftalen om finansloven for 2019 er der i 2019 og 2020 blevet afsat 1,4 mia. kr. som et overgangstilskud vedrørende opdateret aldersbetinget udgiftsbehov. Lolland Kommunes andel af puljen er på 13,1 mio. kr. i både 2019 og 2020.


TEKNISK UDVALG

Teknisk Udvalg har ansvaret for kommunens aktiviteter på det tekniske område samt på klima- og miljøområdet. Under udvalget budgetlægges natur- og miljøbeskyttel-se, busdrift, færgefart, LF Airport, erhvervshavne, lystbå-dehavne samt veje og grønne områder.

På udvalgets område har der været et samlet mindre-forbrug på driften på 5,6 mio. kr. Mindreforbruget kan især henføres til miljøområdet, busdriften samt til veje og grønne områder.

Nettoudgifter (mio. kr.) Drift Anlæg

Oprindeligt budget 154,4 6,4

Tillægsbevillinger 8,0 39,5

Korrigeret budget 162,4 45,9

Regnskab 156,8 34,7

Forbrugsprocent 97 76

5%

Andel af de samlede driftsudgifter

Andel af det samlede personale

4%

Målsætning Resultatkrav Resultatkrav 2018 Resultat Kommentarer

Bygninger til bolig og til erhverv geo-kodes - der skabes sammenhæng mel-lem BBR og kort.

Hurtigere og lettere bygge- og miljøsagsbehandling, når BBR-oplysninger ses direkte i kortet. Mulighed for analyser og visualisering af bygnings-massens anvendelse og stand.

75 procent af erhvervsbyg-ninger og 95 procent af boliger er geokodet.

SKATs geokodningsprojekt og kommunens opgaver i den forbindelse har sikret, at målsætningen er nået.

Vi arbejder stadig mere digitalt med kommuneplan, sektorplaner og lokalplaner.

Borgere og politikere har altid adgang til ajourførte planer på alle gængse digitale platfor-me.

Kommuneplantillæg indarbej-des i den digitale kommu-neplan efter vedtagelse. Sektorplaner udarbejdes digitalt. Lokalplaners områder og byggefelter indberettes til plansystem.dk

Målene for alle tre typer af planer er opnået.

Renovering af gadelys på alle be-lyste veje i Lolland Kommune.

Mere ens belysning. Besparelse på drift og afskaf-felse af natslukning.

Renovering mangler cirka 5 pct. Dette skyldes mang-lede computerstyring, som er klar i første havlvår af 2019.


Miljø og planlægning

Omfatter natur- og miljøbeskyttelse, miljøtilsyn og -god-kendelser, grundvandsbeskyttelse, planlægning, skade-dyrsbekæmpelse samt klimatilpasning.

Regnskabet viser et nettoforbrug på 7,0 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. i forhold til budgettet.

NaturDen løbende naturpleje har især været udøvet ved fortidsminder og i forbindelse med projekter med nye paddevandshuller til løvfrøer og projekt med levesteder for terner.

Derudover har vi haft udgifter til forskellige Natura 2000-aktiviteter. Der er dels blevet vedtaget nye Na-tura-handleplaner for 2017-2021 for Maribosøerne, Smålandsfarvandet, Nakskov Fjord og Indrefjord og dels vedtaget igangsætning af et vådområdeprojekt ved Hellenæs Skov.

MiljøDer afholdes udgifter til badevandsanalyser og til vars-lingssystemer, der er opsat på udvalgte strande.Lolland Kommune er fortsat med i det etablerede sam-

arbejde med Næstved, Vordingborg og Guldborgsund kommuner om en fælles miljøvagtordning.

Der er udarbejdet tillæg til spildevandsplanen for peri-oden 2016-2027 for afkørsel 48, og der er arbejdet med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, ligesom de lovpligtige tilsyn med landbrug og virksomheder er foretaget.

Skadedyrsbekæmpelse Der er opkrævet 0,3 promille af grundskylden i 2018 til den lovfastsatte skadedyrsbekæmpelse, der i Lolland Kommune omfatter bekæmpelse af rotter i henhold til den vedtagne handleplan for skadedyrsbekæmpelse. Der har gennem de sidste par år været stigende pro-blemer med rotteforekomster, og forskellige forsøg på ekstraordinære foranstaltninger har endnu ikke givet den ønskede effekt.

Kollektiv trafik og havne

Området beskæftiger sig med busdrift (tilskud til Movia), læskure og ventesale, Lolland Færgefart, Lolland Falster Airport samt drift af havne.På området har der været nettoudgifter på i alt 57,3 mio. kr., hvilket svarer til et restbudget på 1,7 mio. kr.

Målsætning Resultatkrav Resultatkrav 2018 Resultat Kommentarer

Med udgangspunkt i gode havneanlæg vil vi sikre plads til alle kunder samt et effektivt og godt flow gennem havnen.

Øget havneomsætning som grundlag for fortsat udbygning af havnefaciliteterne.

Øget omsætning på 1,5 mio. kr.

Kun mindre omsæt-ningsfremgang.

Konsolidering af eksisteren-de kunders muligheder for øget godsomsætning samt tiltrække nye kunder gen-nem høj service og gode havnefaciliteter. Samtidig skal bonus reduceres og fremtidssikres.

Skabe mulighed for flere arbejdspladser.

Flere ansatte i havnevirk-somhederne. Reducere bonus med 25 pct.

De opsatte mål er indfriet. Kursen fastholdes.

Sikre at havne og virk-somheder i området er klar til de store regionale infrastrukturprojekter. Høj kundeservice.

Organisatorisk beredskab og ajourført, salgsklar infrastruktur.

Vedligehold/forbedring af kajer, vanddybde og arealer.

Organisatorisk fokus på service.

De opsatte mål er indfriet. Yderligere anlæg igangsat i Nakskov.


Kollektiv trafikDet drejer sig især om kørsel udført af Movia efter bestil-ling fra Lolland Kommune. Den kollektive trafik betjener udover borgernes ”almindelige” brug også den lovpligti-ge busbetjening af skoleelever. Hertil kommer telebusbe-tjening på Fejø og Femø.

Som supplement til den kollektive trafik har vi i Lol-land Kommune en flexturordning, der kan erstatte den kollektive trafik i de områder, der ikke busbetjenes. Det er dog ikke en forudsætning for at kunne anvende flexturordningen, at området ikke er busbetjent – ordnin-gen kan anvendes af alle borgere i kommunen. Er man af helbredsmæssige årsager ikke i stand til at benytte den kollektive trafik eller flexturordningen, kan man blive visiteret til handicapkørsel.

Lolland FærgefartFærgefarten omfatter overfarterne til Askø, Fejø og Femø.

Regnskabsresultatet viser nettoudgifter på 17,6 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. mindre end det budgetterede.

Fejøfærgen, M/F Christine, har fået installeret nyt rada-ranlæg. Færgelejerne i Kragenæs, Askø, Femø og Fejø er alle blevet efterset og renoveret.

Sikkerhedsarbejdet og færgernes vedligeholdelse samt indkøb har i 2018 været væsentlige fokuspunkter. Sø-fartsstyrelsen har rost Lolland Færgefart for sikkerheden og vedligeholdelsesarbejdet på færgerne.

Færgeadministrationen er nu flyttet til Kragenæs i et nyt billet- og administrationshus samt i den gamle pavillon.

I 2018 har færgerne overført 128.328 passagerer mod 123.410 i 2017, 58.029 personbiler mod 53.315 året før, 1.927 lastbiler og 48 busser mod henholdsvis 2.167 og 40 i 2017.

Der er udarbejdet nye forbedrede aftaler om indkøb af sikkerhedsudstyr samt indkøb af brændstof. Samtidig arbejdes med bedre aftaler på forsikringsområdet. Der vil fremadrettet fortsat blive arbejdet med optimeringer på færgedriften.

Lolland Falster AirportLufthavnen drives efter overenskomst mellem Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune. Nettoudgifterne

fordeles ligeligt med 50 procent til hver kommune, hvilket i 2018 svarede til 0,6 mio. kr. til hver.

ErhvervshavneNakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn har i 2018 haft en samlet omsætning på 14 mio. kr. og bidrager for perioden med et positivt driftsresultat på 3,8 mio. kr.

Der har været en godsmængde på 474.000 tons gods fordelt med 423.000 tons i Nakskov og 51.000 tons gods i Rødbyhavn Trafikhavn.

Resultatet er med en minimal fremgang på 0,045 mio. kr. på niveau med sidste år. Året pegede på et bedre re-sultat, men i årets sidste kvartal har omsætningen været mindre end forventet.

Der er mistet indtjening efter salg af havnekranen på 0,8 mio. kr.

Budgettet for Nakskov Havn blev i midten af 2017 forhøjet med ekstra 1,5 mio. kr. grundet forventninger om øgede indtægter fra udskibning af gods fra East Metal og Vestas samt øget udskibning af korn. Den forventede indtægtsstigning er ikke indfriet i 2018.

Mange anløb af store skibe har givet Nakskov Havn anløb på samlet set 645.000 bruttotons i 2018. Her bidrog juni måned særdeles godt med rekordstore 82.000 bruttotons, mens oktober og november måned var små med hver 31.000 bruttotons skibstonnage. De mange anløb af stadig større skibe, ikke mindst til MHI Vestas Offshore Winds vingefabrik, har givet havnens besejling et niveauløft, som forventes opretholdt over de kommende år.

Strategi- og masterplanen for erhvervshavnene skitserer en fortsat kontrolleret udbygning i Nakskov Havn i takt med virksomhedernes behov.

Der er gennemført foranalyse på tre større projekter

• en 155 meter ny kaj med 8,5 meter vanddybde i Sydhavnens vestlige del

• uddybning af indsejlingen til Nakskov Havn• samling af havneadministration og materielplads på

Stensøvej.

Byrådet har godkendt en samlet anlægsramme på 57,1 mio. kr. til gennemførelse af ovennævnte projekter med opstart i 2019.


Der forventes ikke større investeringer i de kommende år - medmindre aktiviteten udvikler sig overraskende positivt.

I 2016-2017 har vi gennemført en kajombygning i Nak-skov for 17 mio. kr. og i 2017 en uddybning og hoved-oprensning af sejlrenden til Nakskov Havn for 10 mio. kr., ligesom der er gennemført flere arealforbedringspro-jekter i Nakskov Industri- og Miljøpark (NIMP).

I Rødbyhavn har vi anlagt kaj og indrettet ny materielplads samt opført en hal på 400 m2. Der afventes endelig afgørelse vedrørende Femernbyggeriet, inden eventuelle yderligere tiltag i Rødbyhavn.

Vi har i begge havne lagt stor vægt på oprydning og salgsklargøring af havneområderne for at sikre, at hav-nene fremstår pænt og attraktivt til erhvervsformål. Dette arbejde fastholdes.

Nakskov HavnNakskov Havn har haft en omsætning på 11,3 mio. kr. og et positivt driftsresultat på 4,1 mio. kr.

Godsomsætningen blev på 423.000 tons, og havnen blev anløbet af 198 skibe. Fra 2017 til 2018 er gods-omsætningen på Nakskov Havn faldet marginalt fra 437.000 tons gods til 423.000 tons gods.

Vingetransporterne til MHI Vestas Offshore er den væsentligste baggrund for de mange bruttotons skibs-tonnager. Vindmøllevinger vejer ikke meget i forhold til skibsstørrelsen og udgør derfor kun en mindre del af godsmængden.

De betydeligste godsmængder er fortsat de kendte godstyper som korn, sten og grus, roepiller samt skrot.

Korn er med 213.000 tons fortsat den største enkeltvare-gruppe målt i tons og udgjorde i 2018 knapt 51 procent af den samlede godsmængde.

Rødbyhavn TrafikhavnFor Rødbyhavn er der opnået en omsætning på 2,7 mio. kr. og et negativt driftsresultat på 0,3 mio. kr.

Godsomsætningen blev på 51.000 tons, og havnen blev anløbet af 43 skibe. Godsmængden i Rødbyhavn er faldet fra 68.000 til 51.000 tons gods. Der har dog været fremgang på indskibningen af olie.

Rødbyhavn har haft en utilfredsstillende omsætning og et lidt dårligere resultat end forventet, trods lavere omkost-ninger.

Havnens muligheder er begrænset af vanddybde, men havnens attraktive beliggenhed forventes at give den en nøglerolle under Femernbyggeriet.

LystbådehavneVi har lystbådehavne på Askø, Fejø (Dybvig og Vester-by), Femø, Kragenæs og Sømo i Maribo. Regnskabsre-sultatet viser en nettoudgift på 3,7 mio. kr. Der var afsat 3,6 mio. kr. i budgettet.

For at opretholde vanddybderne i havnene er der igen i 2018 foretaget oprensning i Askø og Femø Havn samt i yderbassinet og i indsejlingen til Kragenæs Havn.

Det er fortsat ikke tilladt at oprense til klapning i Dybvig Havn grundet det høje indhold af giftstoffet TBT (tributy-lin). Vanddybden i havnebassinet er imidlertid gradvist reduceret, og behovet for oprensning er blevet forstær-ket. Oprensning og deponering af havneslam er på et tidspunkt nødvendig, hvis dybderne i havnebassinerne skal bibeholdes. En sådan proces vil blive besværlig og med betydelige omkostninger til følge, idet havnesedi-mentet skal bringes på land og køres til deponi.

I Dybvig Havn har vi gennemført en omlægning af en bådebro samt en gennemgribende renovering af havne-kontoret.

På Femø er der foretaget en større renovering af hav-nearealer samt udskiftning af solceller til brusevand i sejlerfaciliteterne.

Der er foretaget en større sikring af molen på Kragenæs Havn, den nordligste lystsejlerbro er udskiftet, og der er etableret ny vand- og elforsyning til lystsejlerne.

Igennem en årrække har der været et generelt fald i overnatninger på lystbådehavnene. I 2018 er dette dog vendt til en betydelig stigning, hvilket formentlig skyldes den særdeles gode og lange sommer samtidig med, at der er gennemført større renoveringer på havnene.

I tabellen ses antallet af anløb af lystfartøjer i 2017 og 2018. Der har været en stigning på 1.382 fartøjer svarende til godt 40 procent.


Veje og grønne områder

På det samlede område var der budgetteret med 94,4 mio. kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på 1,9 mio. kr., som især vedrører udgifter til vejbroer og vejbelys-ning.

Veje og grønne områderDen hårde vinter i årets første måneder medførte en for-længelse af vinterberedskabet til og med april måned. Ved kraftigt snefald koster snerydningen 0,7 mio. kr. pr. døgn. Perioden oktober til december var meget mild, hvorfor der kun blev kun afholdt udgifter til saltning. De samlede udgifter til vintertjeneste udgør i alt 10,1 mio. kr.

På grund af det hårde vintervejr i starten af året kunne arbejdet med udbedring af skader på vejene først igangsættes hen på foråret. Skaderne var derfor større end normalt med øgede udgifter til følge. Den tørre sommer henholdsvis efterår betød dog en god fremdrift i asfaltarbejderne. Sommeren var samtidig medvirkende til brug af færre ressourcer på slåning af græsrabatter og oprensning af vandløb.

Vejafvandinger har i 2018 været særligt udfordret. Det har været nødvendigt med indkøb af eksterne ydelser i forbindelse med utilsigtede hændelser. Afvandinger sker blandt andet ved brug af egen slamsuger. Ved store nedbørsmængder er der brug for både eget udstyr og eksterne entreprenører. Til tider er der ikke tilstrækkeligt med udstyr på Lolland, hvorfor det er fornuftigt at have eget udstyr. Der arbejdes således med udbud af indkøb af ny slamsuger.

I sommer kom de grønne områder visse steder til at lide under vandmangel, og veletablerede træer måtte forsynes med vandingssække. Pludseligt væltede træer kan ligeledes være en udfordring. I sådanne situationer træder et beredskab til.

Lolland Kommune har i 2018 - i samarbejde med Vejdirektoratet - etableret et nyt vejkryds og lysregulering

ved afkørsel 48 ved Maribo. Der er endvidere foretaget projektering af Jøncksvej i Rødbyhavn, som udbydes i vinteren 2019 og forventes udført i perioden marts til oktober.

DriftsbygningerDen nye materialegård på Narvikvej i Nakskov er blevet moderniseret, og Park og Vej er flyttet ind. Værkstedet er under fortsat ombygning, men forventes færdiggjort i 2019. Der er foretaget renovering af op-lagspladsen, sådan at alle materialer kan kildesorteres og håndteres miljømæssigt korrekt. Når ombygningen af værkstedet på Narvikvej er afsluttet, vil materialegården på Skolevej i Nakskov blive sat til salg.

GadelysGadelyset i Nakskov, som ejes af Lolland Kommune, er færdigrenoveret med ny LED-belysning og styrbare enhe-der. Vi har indgået en driftsaftale med Lolland Forsyning, som sikrer driften af gadelyset i Nakskov.

Gadelys udenfor Nakskov, der ejes af Seas-NVE, er ligeledes under renovering til samme type LED-belysning med styrbare enheder. Renoveringen forventes afsluttet senest i maj 2019. Fremover foretages alene en dæmp-ning - og ikke slukning - af natbelysningen.

Antal havneanløb 2018 2017

Askø 231 148

Fejø 1.418 1.065

Femø 3.175 2.229

I alt 4.824 3.442


Nakskov Havn højvande - Henning Nørgaard Pedersen, Nakskov Fotogruppe.


FRITIDS- OG KULTURUDVALGET

2%



2%Nettoudgifter (mio. kr.) Drift Anlæg




Regnskab 68,0 1,6


Fritids- og Kulturudvalget har ansvar for kommunens aktiviteter på kultur-, idræts- og folkeoplysningsområdet. Her budgetlægges udgifter til biblioteker, musikskole, biografer, teatervirksomhed, musik- og kulturarrange-menter, voksenundervisning, frivilligt foreningsarbejde, lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven, idræts- og svømmehaller samt museer, forsamlings- og kulturhuse.

På udvalgets område har der været et samlet mindrefor-brug på 6,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes især, at der er disponeret budget til aktiviteter, som ikke kunne afsluttes i 2018.

Kultur- og fritidspolitik

Lolland Kommune har en kultur- og fritidspolitik, som er gældende frem til 2025.

Indsatsområderne er

• aktiv deltagelse og inddragelse• formidling af kulturhistorien og stedbundne poten-

tialer

• frivillighed som motor for kultur- og fritidslivet• tidssvarende og relevante kultur- og fritidsfaciliteter• samarbejder over kommunegrænsen.

Indsatsområderne har i 2018 dannet rammen for udvalgets arbejde, mens man samtidig har haft fokus på at nedbringe den sociale ulighed i kultur- og fritidsdelta-gelsen og øge tilfredsheden blandt borgerne i kommu-nens yderområder - på baggrund af konklusioner i en kortlægning af kultur- og fritidsområdet fra 2017.

Kultur

MuseerLolland og Guldborgsund Kommune yder støtte til de to statsanerkendte museer Fuglsang Kunstmuseum og Museum Lolland-Falster gennem fælles såkaldte sam-driftsaftaler.

Museum Lolland-Falster har jævnfør museumsloven til formål at indsamle, registrere, bevare, forske og formid-le kulturarven i Lolland og Guldborgsund Kommune. I 2018 var museets hovedindhold udstillingerne Mit Drøm-


memuseum, Museum Obscurum, særudstillingen Face, Klosterruinen i Maribo og ikke mindst udgravningen i for-bindelse med Femerntunnelen og formidlingen af dette arbejde. Ligeledes har museet fastholdt det overordnede fokus på det dansk-tyske netværk, kulturturisme og indsat-ser for særlige målgrupper.

Fuglsang Kunstmuseum skal gennem indsamling, regi-strering, bevaring, forskning og formidling arbejde med malerier og skulpturer fra perioden 1700-tallet og frem. Derudover har museet fokus på formidling til børn og unge blandt andet igennem samarbejdet med Kulturtje-nesten.

I 2018 har museet haft fem særudstillinger herunder ’Jordforbindelse’ med fokus på klimaspørgsmål og en udstilling med kunstneren Johannes Wilhjelm, der er opvokset ved Nakskov. Udover de to statsanerkendte museer giver Lolland Kommune tilskud til en række mindre museer, der drives af frivillige.

EgnsteaterVed siden af den daglige drift og teatervirksomhed har Nørregadeteatret i 2018 overtaget et større ansvar for driften af Kulturværket og herunder arbejdet med at udvikle og skabe større synergi imellem de to institu-tioner. Samtidig har man arbejdet for at mindske den sociale ulighed i kultur- og fritidsdeltagelsen og nå ud til en bredere målgruppe blandt andet ved at starte en teaterskole for børn og unge.

KulturtjenestenKulturtjenesten er et samarbejde imellem Lolland Kom-mune og Guldborgsund Kommune. Den medvirker til, at børn og unge får unikke, professionelle kulturtilbud i dag-tilbud, skole og SFO. Kulturtjenestens vision er, at alle børn og unge skal tilbydes et kulturtilbud af høj kvalitet, og at alle kunst- og kulturformer skal inddrages.

Kulturtjenesten bygger på et stærkt netværk af kulturaktø-rer og -ambassadører med lærere og pædagoger, der ønsker at styrke og udvikle børne- og ungekulturen i de to kommuner.

Kulturaktørerne tæller nu Museum Lolland-Falster, Fugl-sang Kunstmuseum, Middelaldercentret, Lolland Bibliote-kerne, Guldborgsund Bibliotekerne, Lolland Musikskole, Knuthenborg Safaripark, Ensemble Storstrøm, REFAs

Skoletjeneste, Teatret Masken, Culthus og Billedfabrik-ken samt Folkekirkens Skoletjeneste SYLF.

I 2018 foretog Kulturtjenesten en kortlægning af skoler og dagtilbuds brug af tjenestens tilbud. Kortlægningen viste, at der var mange, som benyttede Kulturtjenestens tilbud, men at det ofte var de samme skoler og dagtil-bud, der gik igen. På baggrund af dette har man i 2018 arbejdet med en model, der skal sikre, at alle børn i kommunale institutioner indgår i kunst- og kulturaktiviteter på Lolland og Falster.

Folkeoplysning, faciliteter og frivillighed

FolkeoplysningLolland Kommune har en folkeoplysningspolitik, som gælder frem til 2025. Det er en vision, at Lolland Kommune kontinuerligt skal arbejde for at sikre en aktiv borgerinddragelse i udviklingen af det folkeoplysende arbejde. Lolland Kommune skal være kendetegnet ved at understøtte og styrke forenings- og fritidslivet gennem økonomiske tilskud med relevante og tidssvarende fysi-ske rammer og med en fokuseret indsats for at rekruttere, motivere og lede frivillige.

Politikken indeholder seks overordnede mål med henblik på at indfri visionen og forsøger at imødekomme frem-tidens udfordringer. Folkeoplysningspolitikken danner endvidere ramme om aktivitets- og lokaletilskud, lokale-anvisning samt diverse puljer på folkeoplysningsområdet.

Tilskud til folkeoplysende foreningerI henhold til folkeoplysningsloven tildeler Lolland Kommune en række tilskud til folkeoplysende foreninger og aftenskoler. Der ydes aktivitets- og lokaletilskud til folkeoplysende foreninger samt tilskud til lederuddan-nelse. Aftenskoler modtager tilskud til folkeoplysende voksenundervisning.

FaciliteterFacilitetsområdet dækker over kommunale og selvejen-de haller, stadioner og udendørsanlæg, kulturhuse og andre faciliteter. Lolland Kommune stiller kommunale lokaler gratis til rådighed for folkeoplysende foreninger samt yder lokaletilskud til foreningernes egne eller lejede lokaler.

Byrådet har vedtaget en handlingsorienteret udviklings-plan for facilitetsområdet. Den danner baggrund for arbejdet med udviklingen af kultur- og idrætsfaciliteter,


sådan at de enkelte faciliteter vurderes ud fra bære-dygtighedskriterier om benyttelse, nærhed, prioriterede mål, fleksibilitet og bygningsstand. I foråret 2018 foretog Fritids- og Kulturudvalget den planlagte vurdering af faciliteternes fremtidige anvendelse. I forlængelse heraf besluttede udvalget, at der i 2019 skal ske revision af masterplanen og dens kriterier samt foretages en analy-se af faciliteterne i kommunen.

FrivillighedFritids- og Kulturudvalget prioriterer frivilligheden meget højt og anderkender den frivillige indsats i foreningerne og blandt aktører ved to årlige arrangementer; Kul-turkonferencen og Prisuddelingen. Derudover er der indledt et samarbejde med Frivilligcenter Lolland om en årlig Frivilligdag, hvor man fejrer frivilligheden på tværs af foreningstyper.

Puljer

Fritids- og Kulturudvalget disponerer over en række puljer, som kan søges af især folkeoplysende foreninger. Det drejer sig om Frie Kulturmidler, udviklingspuljer til nye initiativer og rekvisitter, Talentpuljen, to børne- og ungekulturpuljer, Landsbypuljen og pulje til Støtte af Fritidsaktiviteter.

Pulje til støtte for børn og unges fritidsaktiviteterDer har i 2018 været afsat 0,4 mio. kr. til at støtte sår-bare børn og unges muligheder for at deltage i et aktivt fritidsliv. Vi har modtaget ansøgninger fra foreninger, forældre, SSP, familieteamet, børn og unge-rådgivningen samt musikskolen om støtte til betaling af kontingent og til nødvendigt udstyr. Endvidere er der givet støtte til egenbetaling ved stævner og lejre.

LandsbypuljenI budgetforliget for 2018 blev der afsat 0,3 mio. kr. til en landsbypulje med henblik på at skabe udvikling i mindre lokalsamfund uden for de to hovedbyer, Nakskov og Maribo. Udvalget har bevilget midler til seks projekter, men har samtidig – med begrænsede puljemidler - måt-tet afvise en række projekter.

Naturområdet

NaturvejledningNaturvejledningen i Lolland Kommune tager udgangs-punkt i naturparkerne Maribosøerne og Nakskov Fjord.

I 2018 har der været mange ture med dels turbåden Anemonen på Maribosøerne og dels Postbåden på Nakskov Fjord. Samtidig har naturvejledningen været involveret i arbejdet med Nakskov Fjorddage, hvor ikke mindst krabbefiskekonkurrencen var populær. Der har været et tæt samarbejde med kommunens ældrecentre for at give vores ældre borgere særlige oplevelser i naturen.

Naturvejledningen har herudover været involveret i tre spændende formidlingsprojekter med Frederiksdal Gods, projekt Blå Base samt appen ’Find vej i Krage-næs’.

Projekt NaturlandetI projekt Naturlandet, der har til formål at udvikle og synliggøre naturaktiviteter på Lolland og Falster, er der i 2018 sket meget på formidlings- og informationssiden. Der er etableret info-punkter ved Fuglsang og Frilands-museet i Maribo, udviklet koncept for formidlingsplan-cher og standere, og appen Naturlandet Lolland-Falster er blevet lanceret og godt modtaget. Der er skabt 19 oplevelsescykelruter i Naturlandet Lolland-Falster, som er klar til sæson 2019 med foldere på tre sprog.

Projekt Naturlandet har i 2018 indgået partnerskab med Frederiksdal Gods og Lyttesholm Naturcenter om natur-formidling. Samtidig er der etableret partnerskaber med lokale aktører om shelters og kajakflydebroer, hvoraf to shelterpladser allerede er blevet etableret. Herud-over har Naturlandet i samarbejde med Kulturtjenesten foretaget en undersøgelse blandt kommunernes skoler om brug af naturen i undervisningen. Det har resulteret i en række gode anbefalinger til arbejdet med at udvikle undervisningspakker ude i naturen.

Bibliotek og Borgerservice

Bibliotek og Borgerservice skal sikre alle kommunens borgere fri og lige adgang til kultur, viden og læring samt bidrage til at styrke medborgerskab og demokrati. Bibliotek og Borgerservice understøtter aktivt en stærk næstegeneration.


BibliotekerFolkebibliotekets formål er at fremme oplysning, uddan-nelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske infor-mationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Formålet skal opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet.

Biblioteket skal sikre den fri og lige adgang til informati-on og kultur og spille en væsentlig rolle i det demokrati-ske samfund.

Der har været åbne biblioteker på de tre biblioteker i Nakskov, Maribo og Rødbyhavn siden 2014. Alle borgere kan med deres sundhedskort logge sig ind på bibliotekerne alle ugens dage i tidsrummet fra kl. 7 til 22; det vil sige også på tidspunkter, hvor der ikke er per-sonale til stede. Cirka 20 procent af de besøgende på hovedbiblioteket i Nakskov kommer i ydertimerne eller i weekenden, hvor der kun er selvbetjening.

BorgerserviceBorgerservice fungerer som borgernes indgang til hele den offentlige sektor og er reguleret af en lang række fagspecifikke love og regler. Mødet med borgeren - både personligt, telefonisk, skriftligt og digitalt - er helt centralt for arbejdet i Borgerservice.

Mere end halvdelen af henvendelserne i Borgerservice vedrører kørekort og pas, men også henvendelser om NemID, pension, folkeregister, skat og sygesikring fylder meget.

Der er løbende fokus på at nedbringe ventetiden på henvendelser i Borgerservice, og i 2018 lykkedes det at nedbringe den gennemsnitlige ventetid fra 8,9 minutter i maj til 6,7 minutter i november.

Åbningstiden for personlig henvendelse i Borgerservice er i 2018 blevet udvidet, sådan at borgerne nu har mulighed for at få personlig betjening fire hverdage om ugen i Lolland Kommune. I både Nakskov og Maribo

Borgerskolen Maribo, flot udsmykning - Jens Larsen, Nakskov Fotogruppe.


er der i 2018 igangsat et arbejde med at skabe mere overskuelige indgangspartier og velfungerende ven-teområder for at sikre den bedst mulige diskretion ved skrankerne indenfor de givne fysiske rammer.

I midten af 2017 fik kommunen opgaven vedrørende opkrævning af ejendomsskat tilbage fra Skat. Restancer-ne på ejendomsskat var på daværende tidspunkt på 8,9 mio. kr., hvor beløbet ved årsskiftet 2018 til 2019 var reduceret til 1,8 mio. kr.

Lolland Kommunes callcenter, der modtager telefonop-kald til hele kommunen, er placeret i Borgerservice. Cen-tret har i 2018 fået tilført medarbejdere og er således blevet bedre rustet til at løse opgaverne. Samtidig har Lolland Kommune udarbejdet en ny telefonpolitik, der skal sikre en bedre og mere ensartet service i telefonbe-tjeningen.

Lolland Musikskole

Musikskolens formål er at skabe, udvikle og understøtte nutidige musiske læringsmiljøer og derigennem spille en væsentlig rolle i udviklingen af identitet og fællesskaber. Musikskolen skal sikre, at flere børn og unge deltager aktivt i fællesskaber, samfundsliv, uddannelse og dannel-se i bred forstand samt, at flere af vores børn og unge kan få adgang til musikskolens tilbud.

Skolen har tilbud om instrumentalundervisning på stort set alle instrumenter og har samtidig mange andre for-skelligartede tilbud som fx rytmik for babyer, musikteori, korsang samt samspil i bands og orkestre. Der er med andre ord undervisningstilbud for borgere i alle aldre.

Musikskolen underviser derudover i Lolland Kommunes daginstitutioner samt i folkeskolen. Udover de faste tilbud har Lolland Musikskole i 2018 gennemført flere projek-ter, arrangementer og events, der understøtter skolens og kommunens formål. Her er tale om initiativer på tværs af kommunale sektorområder, institutioner generelt, foreninger og erhvervsliv (både i og udenfor Lolland Kommune), hvor der har været fokus på, at langt flere børn og unge skal møde professionelle musiktilbud og undervisere.

I forhold til at styrke samarbejdet med omverdenen samt at øge rekrutteringen og synligheden optrådte Lolland Musikskole ved 175 koncerter og events, herunder en

lang række skolekoncerter, den årlige forårskoncert, fællessang med 900 skoleelever, sambaoptog med bør-nehaverne og meget andet. Til eksempel kan nævnes

• afvikling af national online-konference for mere end 2000 musiklærere fra hele Danmark

• eneste danske repræsentant ved Den europæiske Ungdomsmusikfestival i Holland med ikke mindre end seks forskellige musikskolehold

• samarbejde mellem Århus Universitet, Lolland Mu-sikskole og ældre- og sundhedsområdet i Lolland Kommune om to KOL-kor

• tæt samarbejde med skoleområdet om undervis-ningsforløb i kommunens skoler og tre årlige musik-faglige temadage for alle kommunens musiklærere

• trivselsprojekt på Byskolen i Nakskov med musikken som værktøj, hvor en 3. klasse spillede blæserinstru-menter

• musikskoleensemble fra Lolland Musikskole vandt sølv ved den regionale Unge spiller Klassisk-konkur-rence

• samarbejde med mange lokale og regionale orga-nisationer og foreninger om børneoperaforestillingen ”Carmen”, Face-festival med Museum Lolland-Falster samt Harry Potter-festival og ’Nat på Museet’ med bibliotekerne.


Foto: Nakskov Axeltorv - Henning Nørgaard Pedersen, Nakskov Fotogruppe


BØRNE- OG SKOLEUDVALGET

22%



35%

Børne- og Skoleudvalget har ansvar for kommunens akti-viteter på dagtilbuds- og skoleområdet samt på området for børn og unge med særlige behov herunder forebyg-gelse og anbringelse.

Børne- og Skoleudvalget havde i 2018 et oprindeligt budget på 742,5 mio. kr. og et korrigeret budget på 743,6 mio. kr. Udvalgets samlede forbrug blev på 743,5 mio. kr., og der er således et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Der er lagt op til en overførsel til 2019 på 9,2 mio. kr.

Dagtilbud

Kvalitetsudvikling hånd i hånd med ny lovgivning Den kvalitetsudvikling, som dagtilbudsområdet har arbejdet med i 2018, er gået hånd i hånd med den nye dagtilbudslov vedtaget i juni 2018 med formuleringen af ’De nye styrkede læreplaner’. Intentionerne i ’De nye styrkede læreplaner’ hænger godt sammen med det fokus, som dagtilbudsområdet i Lolland Kommune har

haft de senere år i forhold til at videreudvikle høj kvalitet i de pædagogiske lege- og læringsmiljøer. I denne kvalitetsudvikling anvender dagtilbudsområdet vurde-ringsmaterialet KIDS og den seneste vurdering fra 2018 bekræfter, at anvendelsen af KIDS som vurderings- og udviklingsværktøj i høj grad er et meningsskabende red-skab blandt medarbejdere og ledere i både institutioner og dagpleje.

De nyuddannede sprogvejledere på dagtilbudsområdet har i det forløbne år kunnet understøtte en stærk faglig-hed i institutionernes hverdagspraksis, som skal videreud-vikle arbejdet med høj kvalitet i det sproglige lege- og læringsmiljø.

Der er fortsat behov for kompetenceudvikling af med-arbejdere, idet medarbejdernes kompetencer har stor betydning for kvaliteten i læringsmiljøet, og særligt påkalder ’De nye styrkede læreplaner’ et nødvendig nationalt kompetenceløft af pædagoger, dagplejere og ledere.





Regnskab 743,5 1,2



AktivitetsudviklingBørnetallet for kommunes nul- til treårige er i positiv udvik-ling. Det betyder, at kommunen i 2018 har åbnet to nye vuggestuetilbud i henholdsvis Rødby og i Nakskov. Det er forventningen, at antallet af nul- til treårige i 2019 vil fortsætte den positive udvikling. Åbningen af de to nye vuggestuetilbud sikrer et tilstrækkeligt antal pladser.

Undervisning – kvalitetsudvikling i folkeskolen med fokus på, at alle børn får en god start på livet

Kompetenceudvikling i praksis (KUP)Folkeskolerne i Lolland Kommune har i 2017 og 2018 samarbejdet med Guldborgsund Kommune om et AP Møller-finansieret projekt. Det har været målet at løfte elevernes læring og trivsel gennem en styrkelse og under-støttelse af medarbejdernes undervisningspraksis samt en styrkelse af ledernes pædagogiske kompetencer.

De nyuddannede praksisvejledere understøtter medar-bejderne i deres udvikling af den pædagogiske prak-sis, hvor lederne er kompetenceudviklet inden for den pædagogiske ledelse. I foråret 2018 ansøgte Lolland og Guldborgsund kommuner AP Møller-fonden om en forlængelse på yderligere to år. Forlængelsen er bevil-get, hvilket betyder, at de opmærksomhedspunkter, som fremkom ved evalueringen af første del, nu er indarbej-det i indsatsteorien for KUP2.

Udskoling med internationalt udsyn på Byskolen i Nakskov Der er fra skoleåret 2018-19 oprettet en klasse med in-ternationalt udsyn, som sætter fokus på globalt medbor-

gerskab, international kommunikation og kulturforståelse. Det er målet, at eleverne rustes bedre til at kunne begå sig i vores globaliserede samfund og til at kunne samar-bejde på tværs af grænser.

I takt med at verden bliver mindre og samtidig mere kompliceret, er internationalt samarbejde og globali-sering en realitet, som vi alle må forholde os til. For at kunne begå sig i det globaliserede verdenssamfund er man nødt til at have kulturel indsigt og et internationalt mindset. Den nye 7. klasse med internationalt udsyn skal klæde eleverne på til mødet med verden ved at give un-dervisningen en international dimension, der indebærer større fokus på fremmedsprog, kulturforståelse og globalt medborgerskab.

Elevløft - eleverne skal have mindst karakteren 02 i både dansk og matematikSkoleafdelingerne arbejder særligt målrettet med at løfte elevernes karakterer, da der er karakterkrav om mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik ved optagelse på erhvervsuddannelserne, og fra sommeren 2019 vil der også være adgangskrav til de gymnasiale uddannelser.

Andelen af elever, der får mindst 02 i både dansk og matematik, har været stigende. Dette er særligt markant på Ravnsborg- og Rødbyafdelingen. Begge skoleaf-delinger har været en del af Undervisningsministeriets elevløft-program, hvor skoler, der hæver andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik med minimum 5 procent om året, får en præmie udbetalt fra Ministeriet til yderligere indsatser lokalt. Løftet har ligele-des påvirket det samlede kommunale karaktergennem-snit, der har været stigende gennem de seneste tre år.

AktivitetsudviklingAktiviteten på skoleområdet har i 2018 været præget af, at der er flere elever, der har forladt folkeskolen, end der er startet i folkeskolen.

I 2018 har der været en øget aktivitet i kommunens spe-cialtilbud. Aktiviteten vedrører både kommunes centrale specialskoler samt kommunens decentrale specialklas-ser. Den øgede aktivitet afspejler et større fokus på at give kommunens skolelever dét tilbud, der understøtter deres læring og udvikling på bedst mulig vis.

372

128

869

371

141

838

0

200

400

600

800

1.000

Dagpleje Vuggestue Børnehave

2017 2018

Antal børn i dagtilbud


PrivatskolerFra 2017 til 2018 steg andelen af elever i privatskoletil-bud fra 30,1 til 31,3 procent.

Økonomi I 2018 har kommunens skoler været udfordret af de øko-nomiske rammer. Børne- og Skoleudvalget har på den baggrund godkendt et merforbrug på skoleområdet for at undgå et forringet skoletilbud til kommunes børn og unge. Samtidig har et stigende antal elever på special-undervisningsområdet medført, at kommunen har oprettet flere specialklasser, hvilket har resulteret i et underskud på området.

Stigningen i børnetallet for kommunes yngste har udfor-dret kommunens dagtilbud, hvilket har medført et mer-forbrug på dagtilbudsområdet. Der har samtidig været mindreudgifter på andre områder som fx fællesudgifter.

Forebyggelse og anbringelse

ForebyggelseLolland Kommune har i 2018 intensiveret opfølgnings-indsatsen i forhold til børn og unge med særlige behov. Hvor der tidligere blev fulgt op cirka hver sjette måned, sker der nu opfølgning hver tredje måned med deltagel-se af både familie og professionelle samarbejdspartne-re.

I 2018 er alle forebyggende foranstaltninger blevet gennemgået med henblik på kvalificering og optimering. Nye indsatser er tilføjet, mens andre er lukket ned. Et arbejde, der forventes at fortsætte i 2019.

AnbringelserDer blev i 2018 foretaget 33 nyanbringelser af børn og unge. Sammenlignet med 2017 er der tale om et mindre fald, men set over en femårig periode er der tale om et mere markant fald. Det må dog antages, at det faldende antal 0- til 17-årige i kommunen også afspejler sig i antal nyanbragte børn og unge.

Nedenfor ses antallet af nyanbringelser i 2018 sammen-lignet med foregående år.

0

200

400

600

800

1.000

2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19

Antal elever i specialtilbud

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19

Antal elever i privatskoler

2.200

2.400

2.600

2.800

3.000

3.200

2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19

Antal elever i almenklasser


Det samlede antal af anbragte børn og unge i 2018 svarer til i alt 260 årsbørn, hvilket er et markant fald sammenlignet med årene 2014 til 2017.

Faldet i antallet af anbragte børn og unge skyldes overvejende, at antal unge i efterværnsforanstaltninger (efterværn er et tilbud til tidligere anbragte børn eller unge mellem 18-22 år) falder. En lille del af de unge udskrives til egen voksentilværelse. Der er en stigende tendens til, at resten ved det fyldte 18. år overdrages til foranstaltninger på voksenområdet.

I de senere år er der set en stigning i psykosociale pro-blematikker hos en række børn og unge, hvilket giver sig udslag i signifikant flere følgeudgifter i form af særydel-ser til opholdssteder, aflastning og psykologbistand for hver enkelt anbringelse. De ekstra tiltag medfører, at den gennemsnitlige anbringelsesudgift på især socialpæda-gogiske opholdssteder er steget markant.

StatsrefusionI 2018 er der tilgået området refusioner for knapt 6,3

mio. kr. mere end forventet. Refusionerne vedrører dels refusion for flygtninge med 100 procent refusion og dels berigtigelser vedrørende ikke hjemtagne refusioner for 2017.

UnderretningerDer er sket en stigning i antallet af underretninger fra 2017 til 2018 på 45.

Stigningen ses især i kategorien ”Modtaget fra andre kommuner”, som er underretninger, der følger med børn og unge tilflyttet Lolland Kommune. Der blev i 2018 modtaget underretninger i denne kategori på 136 børn mod 76 i 2017.

Familiecenter ToftegårdFamiliecenter Toftegård har i 2018 ydet støtte, vejled-ning og behandling til cirka 700 personer.

Der kan spores to tendenser i opgavevisitationen

• visitation til familiekonsulentbistand er steget til fordel for støtte-/kontaktpersonordninger, hvor der er set et fald i efterspørgslen

• opgaver, der nu visiteres ind i støtte-/kontaktper-sonordningen er af væsentlig mere tidskrævende karakter.

For at imødegå uforholdsmæssig lang ventetid på grund af ændret efterspørgselsmønster er der omprioriteret ressourcer fra støtte-/kontaktpersonordningen til familie-konsulentgruppen.

0

500

1.000

1.500

2.000

2009 10 11 12 13 14 15 16 17 2018

Antal underretninger på børne- og ungeområdet

Antal anbragte børn og unge

2014 2015 2016 2017 2018

Døgninstitu-tioner/op-holdssteder

52 54 51 66 58

Plejefamili-er/øvrige

231 220 223 204 202

Anbragte børn i alt

283 274 274 270 260

0

10

20

30

40

50

2014 2015 2016 2017 2018

Antal nyanbragte børn og unge


Foto: Sommeraften ved Maribosøerne - Kim Schou, Nakskov Fotogruppe.

Specialundervisning i andre tilbud

Lolland Kommune har børn, der modtager specialun-dervisning udenfor Lolland Kommune. Undervisningen kan foregå på såvel kommunale, regionale som private socialpædagogiske opholdssteder. Antallet af indskrev-ne elever har været forholdsvist stabilt svarende til cirka 50 børn.

Ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og UNG Lolland

UngdomsskolenI fritidsundervisningen har der været fokuseret på kerneområderne knallert, e-sport og Brain Shop. Disse områder er særdeles søgte og er områder, hvor vi ikke ser social ulighed. Nye succesfulde hold er rollespil/Nerf, musik og guitarbygning.

Klubstrukturen har været drøftet intensivt. Det har vist sig svært at skabe forpligtende fællesskaber, hvis klubber-ne bliver for små. Den foreløbige vurdering er, at der i 2019 bliver tre klubcentre placeret i henholdsvis Nak-skov, Rødby og Maribo.

Heltidsundervisningen er flyttet til Nakskov og har udvi-det sit elevantal til 18 for at imødegå et stigende behov.

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) har fået større lokaler på det tidligere CELF i Maribo. I 2018 har der i gennemsnit været 25 unge i tilbuddet.

I ungdomsskolen har der i 2018 været 1624 tilmeldte

børn og unge, hvilket svarer til 45 procent af målgrup-pen. Dette er et lille fald i forhold til sidste år, hvor procenten var 47.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Lolland)Vejlederne har i løbet af året haft kontakt til mange unge i Lolland Kommune. UU Lolland har haft direkte kontakt og skrevet journalnotater til 1589 unge i 2018. Det er en stigning på mere end 20 procent i forhold til året før.

UNG LollandI UNG Lolland har vi haft 80 unge mennesker igennem siden åbningen i august 2017. I 2018 er tilbuddet udvi-det til to matrikler, en i Nakskov og en i Maribo. Café-tilbud har været et nyt initiativ, som skulle tiltrække de svageste unge i målgruppen. Dette blev en succes for de unge, der deltog. Det viste sig dog svært at tiltrække et tilstrækkeligt antal unge, som kunne retfærdiggøre ressourceforbruget. Cafétilbuddet beskæres betydeligt i 2019. De unges undervisningstid blev hævet i 2018 for at give mere tid sammen med voksne rollemodeller.

Det tværfaglige samarbejde med jobcenteret og myn-digheden er blevet opprioriteret. Dette har givet mange positive synergieffekter og har vist, at den løsningsfoku-serede og helhedsorienterede tilgang til unge giver de bedste resultater.

Psykologisk Pædagogisk Ressourcecenter

Psykologgruppen prioriterer fortsat angstbehandlingsfor-løbene, Cool Kids og Chilled, for børn og unge. Dog er


Foto: Nakskov Indrefjord troldænder - Henning Nørgaard Pedersen, Nakskov Fotogruppe.

der nu prioriteret således, at Cool Kids-gruppeforløb for børn fra 8 til 13 år og deres forældre kun starter op én gang årligt. Det samme gælder Chilled, der er angstbe-handlingsgruppeforløb for unge mellem 13 og 18 år.

Specialpædagogerne i dagtilbud begyndte i efteråret 2017 at arbejde efter en ny struktur. Den nye tilgang er blevet taget positivt imod af brugerne, og metoden er i tråd med den nye dagtilbudslov. For at sikre, at special-pædagogerne var rustet til opgaven med nye arbejds-gange, har alle specialpædagoger i PPRC været på efteruddannelsesforløb varetaget af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse; et efteruddannelsesforløb, der tog afsæt i inklusion/eksklusion og evidensbaseret viden i forhold til, hvad der virker i samarbejdet mellem det almene og det specielle for børn i udsatte positioner. Dagtilbudslederne blev samtidig indbudt til en temadag med samme omdrejningspunkt.

Sundhedstjenesten

Der er blevet fokuseret på en høj prioritering af under-støttelse af skole- og dagtilbudsområdet, hvilket medfø-rer øget prioritering af det foregribende arbejde med anvendelse af Børnelinealen (et fagligt værktøj til at af-dække børn og unges trivsel, adfærd og udvikling i det tværfaglige samarbejde) og Familiedialog (elektronisk kommunikationsværktøj). Arbejdsredskaberne giver et fælles sprog i det tværfaglige og forebyggende arbejde i et tæt samarbejde med forældre, børn og unge, hvor der arbejdes med konkrete mål og handlinger for indsat-sen for børn og unge med særlige behov.

I 2018 var fødselstallet på 292 og er således stabilt sammenlignet med tidligere år. Forældre med udsatte børn, der har modtaget udvidet sundhedspleje, er i stigning. Der har ydermere været en stigning i antallet af unge gravide og babysimulatorforløb, der medfører en øget prioritering af ressourcer til opgaven.

Der er etableret et fælles projekt mellem sundhedsplejen i Guldborgsund og Lolland Kommune samt partnerska-bet Broen til Bedre Sundhed - TrygFonden, der går ud på at tilbyde familier med nul- til trerige børn et tilflytter-hjemmebesøg af sundhedsplejerske.

Tandplejen

Tandplejen har i 2018 fortsat arbejdet med at leve op til nye hygiejneregler samt persondataforordningen.

Tandplejen har oplevet en udfordring med rekruttering samt fastholdelse af tandlæger. Det har betydet, at det ikke har været muligt at overholde de politisk bestemte indkaldeintervaller. Medarbejderne har i den forbin-delse vist stor fleksibilitet, sådan at udfordringerne via omrokeringer har været fordelt imellem de to klinikker.

Det imødeses, at der i 2019 vil være en større stabilitet i tandlægegruppen, idet alle tandlægetimer forventes besat fra 1. marts 2019. Det betyder, at der igen vil blive arbejdet målrettet med at kunne opfylde de politisk bestemte indkaldeintervaller.

4 4 ÅRSBERETNING 2018 - L o l l and Kommune ÅRSBERETNING 2018 - L o l l and Kommune 45

ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET

28%



31%

Ældre- og Sundhedsudvalget har ansvar for sundheds-området, herunder medfinansiering af sundhedsydelser i regionerne og hos læger/speciallæger samt hjælpemid-ler til såvel voksengruppen som ældre. Herudover har udvalget ansvar for den personlige og praktiske hjælp leveret i eget hjem og på plejecentre af både kommuna-le og private leverandører.

Ældre- og Sundhedsudvalget har endvidere ansvar for tilbud til borgere med handicap og/eller psykiske lidelser.

Regnskabet viser et merforbrug på 4,3 mio. kr. på det centrale område samlet set og et mindreforbrug på 17,7 mio. kr. på de decentrale institutioner - sammenholdt med det korrigerede budget.

Sundhedsområdet

Udgifterne til Lolland Kommunes medfinansiering af dels borgernes brug af sundhedsydelser i regionerne og dels brug af læger og speciallæger har samlet set i

2018 været lidt lavere end budgetteret. Dog har Lolland Kommune i lighed med alle danske kommuner modtaget en efterbetaling for 2017, der har medført, at regnskab 2018 er i balance.

Der har i løbet af året været et stort pres på hjælpemid-delområdet. Blandt andet er der blevet afholdt udgifter til ombygning af boliger, udskiftning af biler samt udskift-ninger af kropsbårne hjælpemidler (arm- og benprote-ser), der med baggrund i den teknologiske udvikling er steget markant i pris. Der har ydermere været en betydelig stigning i udgifter til stomihjælpemidler.

Ældreområdet

Den gennemsnitlige indlæggelsestid for borgere over 65 år er siden 2009 faldet år for år dog med undtagel-se af 2014, hvor der var en lille stigning. I 2009 svarede den gennemsnitlige indlæggelsestid til 6,7 dage pr. ud-skrivning, hvor borgere over 65 år i dag er indlagt færre end seks dage gennemsnitligt. Når indlæggelsestiden på sygehusene reduceres, fordrer det ekstra ressourcer i





Regnskab 977,5 0,0


4 4 ÅRSBERETNING 2018 - L o l l and Kommune ÅRSBERETNING 2018 - L o l l and Kommune 45

hjemmeplejen samt i hjemmesygeplejen i den første tid i eget hjem.

Især fire forebyggelige diagnoser hos +65-årige har mange indlæggelser. Det drejer sig om nedre luftvejssy-gedomme, knoglebrud, væskemangel og blærebetæn-delse.

En budgetanalyse foretaget i foråret 2018 viste, at der generelt har været visiteret et stigende antal timer pr. borger i såvel 2017 som i 2018.

Fordelingen af visiterede timer mellem den kommunale leverandør og de private leverandører beror dels på borgerens funktionsniveau og dels på, hvilken leveran-dør borgeren vælger.

Rehabiliteringsområdet blev i 2017 budgetmæssigt opju-steret, idet alle borgere, som ansøger om personlig eller praktisk hjælp, skal vurderes med henblik på, om de kan profitere af en rehabiliterende indsats. Indsatsen har været stigende i 2018, men det budgetterede aktivitets-niveau er ikke nået.

Borgere, der får bevilget en ældre- eller plejebolig i Lolland Kommune, kan efterfølgende vælge at søge en tilsvarende bolig i anden kommune, som typisk vil være beliggende på Sjælland eller tæt på hovedstadsområdet.

Antallet af borgere i andre kommuner har igennem de seneste år været stigende. I starten af 2018 havde 124 borgere ophold i en anden kommune. Antallet af bor-gere i andre kommuner er steget til 130 ved udgangen af 2018.

Lolland Kommune er forpligtiget til at betale for ydel-ser til borgere, der vælger at bosætte sig i en anden kommune. Ydelser, der almindeligvis er 25 til 30 procent dyrere grundet højere kvalitetsstandarder.

Socialpsykiatri- og handicapområdet

I lighed med 2017 har der også i 2018 været tomme pladser i Lolland Kommunes egne botilbud. Kapaciteten på området vil blive vurderet i samarbejde med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i 2019.

Omvendt er flere borgere i forbindelse med revisitation blevet vurderet tungere og dermed berettiget til flere ugentlige timer.

I 2018 var der en stigning i tilskud til personlig og prak-tisk hjælp samt i tilskud til ansættelse af hjælpere, idet der er borgere, som er visiteret til flere timer i forhold til 2017. Stigningen skyldes især, at flere borgere er blevet svagere. Samtidig har der været ansat flere hjælpervika-rer under sygdom.

Udgifter til køb af pladser udenfor kommunen har i 2018 været stigende, da Lolland Kommune ikke har egne pladser, der matcher de visiterede borgeres handicap. Denne ubalance vil blive vurderet i forbindelse med en botilbudsanalyse i 2019.

Kragenæs feb. 2018 - Anne-Mette Pedersen, Nakskov Fotogruppe


Foto: Der høstes - Jens Larsen, Nakskov Fotogruppe.


SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

32%




Oprindeligt budget 1.078,1 0,0

Tillægsbevillinger -37,6 0,0

Korrigeret budget 1.040,5 0,0

Regnskab 1.026,3 0,0


Arbejdsmarkedsudvalget har ansvar for forsørgelsesydel-ser til borgere, som er på såvel midlertidig som varig forsørgelse, udgifter til medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige og førtidspensioner. Samtidig har udvalget ansvar for den kommunale beskæftigelsesind-sats omfattende virksomhedspraktik hos offentlige og private virksomheder, uddannelsesindsats samt jobtræ-ning i kommunale beskæftigelsesprojekter. Udvalget har endvidere ansvar for tilbud til borgere med fysisk eller psykisk handicap og/eller psykiske lidelser. Denne gruppe borgere vil kunne indgå på arbejdsmarkedet i særligt tilrettelagte tilbud.

Regnskab 2018 viser et mindreforbrug på 14,1 mio. kr. sammenholdt med et korrigeret budget på 1.040,5 mio. kr.

Byrådet gav i slutningen af 2018 en negativ tillægsbe-villing til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område svarende til 36,7 mio. kr. med baggrund i forventede mindreudgifter på området.

Forventninger til det lokale arbejdsmarked

Det lokale arbejdsmarked har i 2018 vist positive tendenser. Virksomhederne oplever vækst, og flere er kommet i arbejde. Dette gælder både borgere, som tidligere har modtaget kontanthjælp og borgere, som har modtaget A-dagpenge.

Det har været en udfordring at skaffe medarbejdere til virksomhederne med de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at der målrettet er foretaget en opkvalifice-ring af arbejdskraftreserven, som i videst muligt omfang er tilpasset virksomhedernes behov. Herudover er der rekrutteret arbejdskraft fra andre landsdele.

Flygtninge og integration

Tendenserne fra 2017 er videreført i 2018, hvilket betyder, at antallet af nytilkomne flygtninge har ligget væsentligt under niveauet for den udmeldte flygtninge-kvote.


Samlet vil antallet af borgere i den femårige integrati-onsperiode være faldende, og i 2019 og i årene frem forventes kun familiesammenføringer.

Investeringsstrategi

I budgettet for 2018 til 2021 er indarbejdet 4,4 mio. kr. årligt - i budgetperioden - til at videreføre Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets investeringsstrategi.

Det forventes, at de positive resultater, som investe-ringsstrategien indtil videre har frembragt, vil generere yderligere resultater i den kommende periode, således at endnu flere personer på overførselsindkomst vil vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Ungeindsats

Som led i investeringsstrategien har Lolland Kommune besluttet at intensivere den indsats, der skal hjælpe svage ledige tættere på arbejdsmarkedet eller til en ud-dannelse. I 2018 har indsatsen blandt andet udmøntet sig ved køb af særlige uddannelser til unge.

Det har vist sig særligt vanskeligt at fastholde en relativt stor ungegruppe under 30 år på erhvervsskolernes uddannelser, hvilket betyder, at de efter blot få måneder dropper ud af uddannelserne.

Der blev i 2018 afsat et beløb til et nyere initiativ i ungdomsskoleregi, ”Ung Lolland”. Ung Lolland vareta-ger indsatsen overfor 50 unge i alderen fra 15 til 25 år, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Samtidig fungerer Ung Lolland som et sikkerhedsnet, hvis overgangen til job eller ordinær uddannelse mislykkes. Indsatsen i Ung Lolland vil fra den 1. september 2019 i hovedtræk overgå til den forberedende grunduddannel-se (FGU). Læs mere om Ung Lolland under Børne- og Skoleudvalgets område.

Jobcentres ungeindsats har endvidere et tilbud til sårba-re unge gravide/mødre under 30 år. Tilbuddet har til formål at hjælpe de unge mødre tilbage i uddannelse eller i job efter endt barselsorlov. Tilbuddet skal desuden styrke de unge mødres forældrekompetencer, sådan at risikoen for en mere omfattende familieindsats forbygges.

Beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte personer, som midlertidigt er udenfor arbejdsmarkedet på grund af ledighed, sygdom, manglende uddannelse eller mang-lende sociale kompetencer, sådan at de kan komme tilbage til det ordinære arbejdsmarked eller i ordinær uddannelse.

Ledigheden blandt forsikrede ledige er faldet markant i perioden fra 2014 til 2017. I 2018 har faldet i ledighe-den været mere moderat, idet det er blevet sværere at finde match imellem borgernes kompetencer og virksom-hedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Det betyder, at det vil være mere ressourcekrævende at opkvalificere den enkelte borger til arbejdsmarkedets krav.

I takt med at færre personer er faldet ud af dagpen-gesystemet, er tilgangen til seniorjobordningen faldet markant. Det betyder, at færre personer har krav på et job i Lolland Kommune i årene, der kommer.

Borgere, der er visiteret til revalidering, lå under det for-ventede niveau i 2018. Det skyldes især, at det er blevet sværere for borgere på kanten af arbejdsmarkedet at opfylde kravene til tilkendelse af revalidering. Samtidig har jobcentret de seneste år bevilget revalidering til ekstra mange personer, jævnfør intentionen bag investe-ringsstrategien.

Forsikrede ledige

Arbejdsmarkedet i Lolland Kommune er i modsætning til det samlede arbejdsmarked i Danmark præget af store sæsonmæssige udsving med mange ledige om vinteren og få ledige om sommeren.

Selvom andelen af fuldtidsledige A-dagpengemodta-gere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i Lolland Kommune lå over landsgennemsnittet i hele 2018, så faldt andelen i løbet af året mere i Lolland Kommune, end det gjorde sig gældende på landsplan.


Socialpsykiatri- og handicapområdet

Udgifter til køb af pladser i botilbud udenfor kommunen har i 2016 og 2017 vist en stigende tendens. Ligeledes

i 2018 ses en stigning - specielt til unge, som er visiteret til et STU-tilbud (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse). De tilbud, der er visiteret i sommeren 2018, har imidlertid været mindre udgiftstunge end tidligere.

Herudover ses en tendens til, at unge, der har afsluttet STU, forbliver i det visiterede botilbud i tilflytningskom-munen.

På landsplan, men også i Lolland Kommune, ses en tendens til, at flere og flere unge tager ophold på for-sorgshjem, hvilket er med til at generere ekstra udgifter på området.

I lighed med 2017 har der i 2018 været tomme pladser til unge i ’Botilbud Horslunde’. Dette tilbud henvender sig primært til unge, der er visiteret til et STU-tilbud i Hunse-by. Tilbuddet vil indgå i en analyse af tilbudsstrukturen, der skal foretages i 2019, med henblik på at optimere tilbudsviften.

3

4

5

6

7

8D

ec Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Lolland 2017 Lolland 2018

Hele landet 2017 Hele landet 2018

Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken

Ravnsborg efterår 2018 - Anne-Mette Pedersen, Nakskov Fotogruppe.


ØKONOMIUDVALGET

11%







Regnskab 341,6 63,3


Økonomiudvalget har ansvaret for kommunens aktivite-ter på områderne Ejendomme samt Administration og Fællesudgifter.

På udvalgets område budgetlægges udgifter til drift af jord udlagt til bolig- og erhvervsformål, bygningsvedlige-holdelse, forureningsudgifter (kommunale ejendomme), energimærkning, byfornyelse, driftssikring af boligbyg-geri, driften af beboelses- og erhvervsejendomme samt

Lolland-Falster Brandvæsen. Samtidig budgetlægges der med udgifter til den politiske organisation, admini-strationsbygninger og administrativt personale, erhvervs-udvikling og turisme samt forsikringspuljer.

På udvalgets område har der samlet set været et mindre-forbrug på 25,6 mio. kr. Der ansøges om overførsler for 27,8 mio. kr. til 2019.


Målsætning Resultatkrav Resultat Kommentarer

Almene boliger I 2017 blev der udarbejdet en ana-lyse af de almene boliger i Lolland Kommune. Analysen har dannet grundlag for et prognoseværktøj, der kan styrke planlægningen på almen-boligområdet i fremtiden. Byrådet har desuden vedtaget principper for en kommende boligpolitik. I 2018 skal der gennemføres dialogmøder med boligselskaberne i alle zoner og udarbejdes en politik for området.

Der er gennemført dialogmøder med alle zoner.En politik for området er udarbej-det og vedtaget i byrådet.

Resultatkravene er opnået. Herud-over er der udarbejdet områdehel-hedsplaner for Nakskov, Maribo og Rødbyhavn.

Indsats mod boligspekulanter og forbedring af standarden i de private udlejningsboliger Tiltaget har dels fokus på forhånds- og kondemneringsbesigtigelser ved tvangsauktioner og sundhedsvur-dering af dårlige ejendomme, dels udarbejdes et monitoreringsredskab, der kan bidrage til en tidlig og fore-byggende opsporing af boligsocial indsats i den private boligmasse. Der er afsat 1,5 mio. kr. til formålet.

Der er etableret arbejdsgange, som sikrer, at alle ejendomme på tvangsauktion screenes.Monitoreringsredskabet er søgt implementeret i sagsbehandlin-gen.Der er etableret et øget samar-bejde med øvrige sektorer om dårlige ejendomme.

Det har vist sig vanskeligt at imple-mentere et monitoreringsværktøj 100 pct. i sagsbehandlingen. Dele af værktøjet er implementeret og anven-des i den daglige sagsbehandling.

Arbejdskraft og bosætning Med de mange jobmuligheder på Lolland, både nu og i fremtiden, er der behov for målrettet indsats for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Lolland. Der er enighed om, at der med udgangspunkt i jobmulighederne skal iværksættes initiativer, der både kan tiltrække de kvalificerede medar-bejdere, der er en forudsætning for vækst i de lokale virksomheder og motivere til, at de og deres familier også vælger at bosætte sig i Lolland Kommune. Initiativerne vil blive iværk-sat i samarbejde med engagerede borgergrupper. Der er afsat 2,0 mio. kr. til formålet.

Der er udarbejdet en detaljeret handleplan for tiltrækning af kvali-ficeret arbejdskraft (målgruppe og metoder).Der er etableret struktur for markedsføring (tiltrækning) og modtagelse (fastholdelse) af arbejdskraft.

Der blev i juni forelagt et bruttokata-log over mulige bosætningsinitiativer, hvor nogle er søsat i 2018. Andre har længere leveringstid. For så vidt angår rekrutteringsindsats (arbejds-kraft), har Lolland kommune konkret foreslået en erhvervsplaymaker-ordning i regi af vækstprogrammet for Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner. Ordningen blev godkendt primo 2019. Der er gennemført en analyse af rekruttering af udenlandsk arbejdskraft med en række anbefalinger, som forelægges til politisk godkendelse i marts 2019. I jobcenterregi arbejdes med STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) med fokus på at få flere ledige ind i ordinære job.


Ejendomme

Regnskabsresultatet viser en samlet nettoudgift på 41,2 mio. kr., hvilket er 8,3 mio. kr. mindre end budgetteret. De uforbrugte midler i 2018 vedrører puljen til bygnings-vedligeholdelse (klimaskærme), energimærkning samt bygningsdrift.

Der er på området lagt op til en overførsel til 2019 på 9,3 mio. kr., som forventes anvendt til blandt andet driftsoptimering og otte konkrete bygningsforbedrings-projekter.

I 2018 blev det gamle rådhus i Nakskov solgt til staten, som led i udflytning af statslige arbejdspladser, og bygningen skal fremover huse Nota. Nota har 80 ansatte, og er det nationale bibliotek og videncenter for personer med læsevanskeligheder. Salget af det gamle rådhus i Nakskov har betydet, at cirka 70 medarbejdere fra Lolland Kommune er flyttet ind i den nyrenoverede hvide administrationsbygning, der oprindeligt husede Nakskov Værfts administration. Renoveringen af byg-ningen indvendigt og udvendigt skete i løbet af fem hektiske måneder.

Lolland Kommunes byråd besluttede i 2018 at erhver-ve den fredede bygning, Qvades Gaard, i hjertet af Maribo med henblik på, at ejendommen skal huse administration. Forud for en indflytning skal der fortages en gennemgribende renovering af bygningen, der vil ske i sammenhæng med renovering af det fredede gule pakhus, som ligger i umiddelbar nærhed af Qvades Gaard. Renoveringen af de to bygninger vil ske i 2019 og 2020.

Lolland Kommune har en række tomme bygninger, der forsøges afhændet via salg, og i 2018 blev således fem ejendomme frasolgt. Flere af de tomme bygninger er i så dårlig stand, at salg ikke er en mulighed, hvorfor byg-ningerne er besluttet nedrevet. I 2018 blev der på den baggrund nedrevet ni kommunale bygninger, herunder sygeplejeboligerne på Sdr. Boulevard i Maribo.

Lolland Kommune råder over cirka 250 ejendomme, og der er i 2018, ligesom året før, arbejdet med at effektivi-sere driften af disse. Det sker blandt andet gennem ener-girenoveringer, der skal sikre en bedre driftsøkonomi, bedre indeklima og ikke mindst nedbringelse af Lolland Kommunes udledning af CO2.

I 2007 indgik Lolland Kommune en aftale med Dan-marks Naturfredningsforening om at sænke kommunens CO2-udledning med tre procent årligt. Det var målet at få CO2-udledningen ned på max 2.899 tons i år 2025. Dette mål nåede vi dog allerede i 2018, men det betyder ikke, at energirenoveringerne stopper. De vil fortsætte med uformindsket styrke i årene fremover.

Administration og fællesudgifter

Regnskabet viser et nettoforbrug på 296,7 mio. kr., hvil-ket er 20,8 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Det er forventningen, at der bliver budgetoverført 21,8 mio. kr. til 2019.

De overførte midler skal blandt andet anvendes til igangværende digitaliseringsprojekter samt anskaffelse af hardware og licenser. Derudover søges overført en del restmidler på en række puljer og projekter.

Lolland-Falster BrandvæsenBrandvæsenet er et fælleskommunalt beredskab mellem Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune i form af et paragraf 60-selskab. Det samlede nettobudget i 2018 var på 35,2 mio. kr.

Lolland Kommunes bidrag til det fælleskommunale selskab har i 2018 udgjort 17,0 mio. kr. svarende til godt 48 procent af budgettet, hvor Guldborgsund Kommune har bidraget med 18,2 mio. kr. svarende til knapt 52 procent af budgettet.

Sygefravær

De seneste års målrettede indsatser på fraværsområdet har betydet, at Lolland Kommune i KRL’s 2018-data er placeret som nr. 34. Til sammenligning lå vi i 2013 som nr. 97 ud af landets 98 kommuner (KRL: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor).

I forhold til 2017 kan der i 2018 imidlertid observeres en stigning i Lolland Kommunes fravær. Hvor koncer-nens samlede fravær i 2017 lå på 4,9 procent og 12,8 fraværsdage pr. årsværk, ligger fraværet i 2018 på 5,2 procent og 13,8 fraværsdage pr. årsværk.


Sygefravær Sygefraværsprocent Antal sygefraværsdagepr. årsværk

Sektor 2017 2018 2017 2018

Lolland Kommune 4,9 5,2 12,8 13,8

Børn og Unge 4,0 4,0 10,4 10,6

Skoler og Dagtilbud - Distrikt Vest 4,9 4,4 12,8 11,5

Skoler og Dagtilbud - Distrikt Øst 4,3 5,5 11,1 14,4

HR, IT og Digitalisering 1,1 3,4 3,1 9,3

Kultur, Fritid og Borgerservice 2,7 3,8 7,1 9,9

Service og Bygninger 5,6 5,0 14,4 13,0

Social og Arbejdsmarked 4,9 4,6 12,8 12,2

Strategi- og Direktionssekretariat 1,0 3,2 2,5 8,6

Teknik- og Miljømyndighed 2,9 4,1 7,5 10,3

Ældre og Sundhed 6,3 7,0 16,6 18,5

Økonomi 0,8 1,3 2,4 4,2

Stigningen kan primært henledes til en stigning i det korte sygefravær, som i 2018 har ligget højere end i både 2016 og 2017. Til sammenligning har udviklingen i langtidssygefraværet ligget stabilt siden 2016 efter et markant fald i perioden 2014 til 2016, der især skyldtes projekt ’Styr på Fraværet’ i samme periode. Kort fravær defineres som alt mellem 0 til 20 fraværsdage, mens langt fravær er alt over 20 dage.

Et vedvarende fald i sygefraværet kommer ikke af sig selv, og som organisation er vi nødt til også fremadrettet at have et vedholdende og målrettet fokus på forebyg-gelse og styrkelse af arbejdsmiljøet samt trivslen på arbejdspladsen, hvis det lave fravær og rammerne for opgaveløsningen skal være holdbare på lang sigt.

Et højt fravær har blandt andet betydning for kommu-nens økonomi. Det kan afstedkomme øgede udgifter til vikarer i de borgerrettede opgaver, et fald i kvaliteten i de leverede ydelser plus øget travlhed for de tilbagevæ-rende medarbejdere.

Hvor der i 2018 hovedsageligt har været fokus på at styrke organisationens forståelse, håndtering og be-vidsthed om fraværsdata med vægt på tydelig og klar ledelsesinformation, vil der i 2019 være skærpet fokus på dialog og samarbejde om fravær lokalt på arbejds-pladserne.

Der findes ikke en enkeltstående kur til at styrke arbejds-miljøet og nedbringe sygefraværet. I Lolland Kommune tror vi ikke på, at sygefravær kan behandles som en iso-leret størrelse, men skal håndteres med et tydeligt afsæt i vores værdimæssige ståsted. Det skal løses gennem tæt, anerkendende og løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere lokalt for at kunne holde på lang sigt.

En analyse af fraværet på sektorniveau viser, at der er områder, hvor det udvikler sig mere markant negativt, og hvor der derfor er brug for at gå tættere på årsagerne og de tiltag, der kan iværksættes for at styrke arbejdsmil-jøet og opnå et fald i det arbejdsbetingede sygefravær.

Med dette for øje er det besluttet at igangsætte en be-søgsrunde på de områder, hvor fraværet ligger højere end tidligere.

Der kan være mange årsager til et stigende fravær. Be-søgsrunden har til formål, at vi gennem en tæt og åben dialog med den daglige ledelse og medarbejderne får kortlagt, hvad der konkret skal til for at nedbringe fravæ-ret og sikre opfølgning i forhold til sygefraværspolitikken. Samtidig er det målet at nå til en fælles forståelse af, hvilke muligheder der er for at styrke de forebyggende indsatser og rammerne for arbejdsmiljøet.


Turismeudvikling

Etablering af Visit Lolland-Falster For at styrke turismeudviklingen, herunder markedsfø-ring, forretningsudvikling og værtsskab, har Lolland og Guldborgsund Kommune taget initiativ til etablering af et selvstændigt destinationsselskab med en forstærket økonomi. Destinationsselskabet er forankret som datter-selskab under Business Lolland-Falster, og bestyrelsen udpeges af Business Lolland-Falsters bestyrelse.

Bolig og bosætning

Nye boligerLolland Kommune har i 2018 fået gennemført en ana-lyse af et eksternt konsulentfirma. Analysen peger på, at kommunen potentielt mangler 1.200 nye boliger i hovedbyerne Nakskov og Maribo. Der er både tale om leje- og ejerlejligheder og tæt lav bebyggelse.

Der pågår i forlængelse af analysen et arbejde med at identificere mulige grunde og/eller eksisterende byg-ninger, der potentielt kan synliggøres over for ejendoms-investorer.

Lolland Lever LivetSom led i udmøntningen af budgetforliget for 2018, hvor der blev afsat midler til en forstærket indsats i forhold til bosætning, har Lolland Kommune lanceret en ny digital platform www.lollandleverlivet.dk. Platformen erstatter ikke Lolland Kommunes hjemmeside, men er derimod målrettet potentielle tilflyttere.

Platformen giver indblik i og henviser til jobmuligheder, boliger og hverdagsliv samt formidler autentiske historier fra tilflyttere til Lolland. Siden indgår i en større bosæt-ningskampagne.

BosætningspuljeDer er etableret en bosætningspulje på 0,200 mio. kr. som en pilotordning. Formålet med puljen er at ska-be rammer for en god lokal modtagelse af tilflyttere, aktiviteter i lokalsamfundene og integration i det lokale liv plus fastholdelse af eksisterende borgere. Puljen blev annonceret i september, og kommunen har modtaget tre ansøgninger, der er blevet imødekommet.

FlexboligerArbejdet med at synliggøre flexboligordningen har også

Maribo gl. bydel - Knud Erik Stegmann, Nakskov Fotogruppe.


i 2018 været et tema. Det er forankret i et samarbejde med Guldborgsund og Vordingborg kommuner, hvor Lolland Kommune varetager projektledelsen. De tre kom-muner rundede tilsammen i efteråret 2018 over 1.000 flexboliger i den samlede geografi.

Medio 2018 gennemførte kommunerne en undersøgel-se blandt flexboligejerne, der blandt andet dokumente-rede, at en meget stor andel af flexboligejerne har købt boligen med henblik på tilflytning enten i forbindelse med, at de skal på pension eller, hvis de kunne få job i lokalområdet. 42 procent af flexboligejerne er bosat i Københavnsområdet, og hele 60 procent tilkendegi-ver, at de ikke i forvejen har venner og/eller familie i området.

Erhvervsudvikling

Ny samarbejdsaftale med Business Lolland-FalsterSamarbejdsaftalen mellem Lolland og Guldborgsund kommuner og Business Lolland-Falster udløb ved udgan-gen af 2018, hvorfor der i midten af 2018 blev forhand-let en ny samarbejdsaftale. Den ny samarbejdsaftale, der løber i perioden 2019 til 2022, er meget ambitiøs og er en yderligere investering i den lokale erhvervsfrem-meindsats, som tager afsæt i de generelt bedre vilkår for erhvervsmæssig vækst grundet konjekturer og flere større anlægsprojekter i de kommende år. Det årlige bidrag fra Lolland Kommune er på 10 mio. kr.

Målrettet erhvervsindsatsGuldborgsund, Vordingborg og Lolland kommuner fik ul-timo 2016 en ekstraordinær bevilling fra Erhvervsministe-riet og Region Sjælland til fremme af erhvervsindsatsen i de tre kommuner specifikt med fokus på to vækstbarrie-rer; kvalificeret arbejdskraft og kapital.

I 2018 er der blevet gennemført en styrket indsats for kompetenceudvikling i virksomheder samt et målrettet forløb ”manufactoring the future” med Rodin Gennoff, som er skræddersyet eksperthjælp til udvikling af virk-somheder.

Madens FolkemødeDen 9. november blev Madens Folkemøde skudt i gang på Engestofte Gods. Initiativet er drevet af den almennyt-tige forening Madens Folkemøde med støtte fra Lolland og Guldborgsund kommuner med hver 0,250 mio. kr. Business Lolland-Falster bidrager med medarbejderres-

sourcer. Det er hensigten at skabe en årlig tilbageven-dende event svarende til et nationalt temafolkemøde om mad, måltid og fødevarer. Folkemødet vil blive bygget op om deltagelse af politikere, interesseorganisationer, NGO’er, foreninger, uddannelsesinstitutioner, menings-dannere og professionelle. Første folkemøde afholdes den 10. og 11. maj 2019 på Engestofte Gods.

Lokale fødevarerLolland og Guldborgsund kommuner og Business LF har modtaget 0,320 mio. kr. fra Landdistriktspuljen til imple-mentering af en fælles fortælling om lokale fødevarer på Lolland og Falster. Fortællingen kaldes MULD og involverer en lang række lokale fødevareproducenter, restauranter, herregårde og andre, der arbejder med lokale fødevarer.

Projektet løber til og med juni 2019, hvor der er fokus på den visuelle fortælling, som kan bruges til markeds-føring, produktudvikling samt etablering af netværk og nye partnerskaber mellem de lokale aktører inden for fødevareområdet. Projektet afsluttes med en konference på Madens Folkemøde.

Anlægsinvestering i Nakskov HavnLolland Kommune har i 2018 givet en anlægsbevilling på 57,1 mio. kr. til udbygning af Nakskov Havn. Formå-let er at styrke havnen som aktiv erhvervshavn hvilket kræver, at havnen kan modtage længere og bredere skibe.

Afkørsel 48Lolland Kommune erhvervede i 2018 21,7 ha jord ved Maribos afkørsel 48 med det formål at byggemodne arealet til et nyt erhvervsområde. Arealet er den første etape af et 88 ha stort erhvervsområde.

Maribo Erhvervspark, som erhvervsområdet er blevet døbt, er det første nye større erhvervsområde i Lolland Kommunes historie og er tiltænkt trafiktunge virksomhe-der, der ønsker en central placering i forhold til gode transportmuligheder til det europæiske kontinent og til Skandinavien.

I 2018 blev der foretaget arkæologiske udgravninger i området, og der blev etableret et lyskryds ved afkørsel 48 for at sikre gode trafikale forhold i fremtiden. I første halvdel af 2019 bliver de 21,7 ha byggemodnet med anlæggelse af veje, vejlys, kloakering, vandforsyning, stier og beplantning.


Tværgående temaer

Almene boliger Med det formål at tilvejebringe et strategisk blik på ud-viklingen, den fysiske planlægning og den almene sektor blev der i 2016 igangsat en proces med udarbejdelse af områdehelhedsplaner for forskellige geografiske områder i Lolland Kommune. Bygherrerådgiveren Kuben Management og Statens Byggeforskningsinstitut fik på den baggrund til opgave at gennemføre en analyse af almenboligsektoren og det lokale boligmarked samt at udvikle en fremskrivningsmodel til vurdering af den fremtidige boligefterspørgsel.

I løbet af 2017 og 2018 har der været afholdt dialog-møder med boligselskaber i alle geografier, og der er udarbejdet specifikke områdehelhedsplaner for områ-derne Nakskov, Maribo og Rødbyhavn.

De enkelte områdehelhedsplaner peger på en række konkrete projekter, der kan medvirke til at fremtidssikre udbuddet af boliger, herunder nedrivning, nedbygning til tæt-lav bebyggelse (fra etagebyggeri til rækkehus) og nybyg. I løbet af 2019 vil der blive udarbejdet konkrete områdehelhedsplaner for de øvrige geografiske områ-der i Lolland Kommune.

Realiseringen af de enkelte projekter vil blive gennemført efter konkret ansøgning og den deraf følgende dialog med Landsbyggefonden samt en politisk godkendelse.

Forstærket indsats i forhold til privat bolig- udlejningLolland Kommune har på trods af en aktiv nedrivnings-indsats fortsat en betydelig overkapacitet i private boliger. En del af disse opkøbes billigt med henblik på boligudlejning, hvoraf en delmængde udlejes med spe-kulation for øje. For at dæmme op for denne udvikling har Lolland Kommune i 2018 iværksat en forstærket indsats for dels at forbedre standarden i de private udlej-ningsboliger, dels at reducere boligspekulation.

Indsatsen består i, at Lolland Kommune vurderer alle ejendomme på tvangsauktion. Herudover er der etable-ret et tværgående samarbejde internt i Lolland Kommune i forhold til vurdering af, hvorvidt enkelte ejendomme er sundheds- og brandfarlige og derfor enten skal kondem-neres eller renoveres for at leve op til gældende regler og standarder.

HOFORByrådet godkendte i 2016 en samarbejdsaftale med HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab) for perioden 2017 til 2018. Aftalen fokuserede på, hvordan parterne i fællesskab kunne styrke lokal jobskabelse på Lolland, turisme, biomasse, fødevarer og udvikle energisystemer herunder lagring af energi. Der er efterfølgende indgået en aftale med Gate 21 (et non-profit partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, der arbejder sammen på tværs for at skabe grøn omstil-ling og vækst i Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne) som operatør på projektet, og der er ansat en projektleder med base på Råhavegård.

Der er arbejdet med alle fem spor i aftalen (nævnt oven-for) og opnået betydelige resultater. Der skal ikke mindst peges på, at der er skaffet 5 mio. kr. til projektfinansie-ring inden for energisystemer. Denne finansiering gør det muligt at omstille energiforsyningen i en række bygninger uden for fjernvarmenettet. På baggrund af resultaterne fra projektets to første år godkendte byrådet i 2018 en forlængelse af samarbejdet for 2019 til 2022.

Grøn Ordning – VindmøllepuljenFolketinget vedtog i oktober 2017 ny lov om ændring af statstilskud til Grøn Ordning. Ordningen administreres af Energistyrelsen, og Lolland Kommune har søgt om tilskud på vegne af foreningerne.

I alt har 32 projekter opnået støtte til styrkelse af rekre-ative og landskabelige værdier særligt i de områder, der ligger tæt på vindmøller. Projekter uden for disse områder er ligeledes blevet tilgodeset. Fra 2018 og frem til 1. juni 2019 udbetales løbende godt 9 mio. kr. til lokale projekter i Lolland Kommune, der især gavner lokalområderne. Der foretages sideløbende revision af samtlige projekter, og midlerne skal herefter hjemtages fra Energistyrelsen senest i begyndelsen af 2020.


Færgen ved Kragenæs - Knud Erik Stegmann, Nakskov Fotogruppe.


REGNSKABSOPGØRELSENoter

Oprindeligtbudget

Korrigeretbudget

Regnskab2018

Regnskab2017*

Budget2019

INDTÆGTER

Skatter -1.854,0 -1.854,0 -1.854,4 -1.869,2 -1.870,9


Indtægter i alt -3.441,1 -3.429,7 -3.432,3 -3.372,7 -3.554,9

DRIFTSVIRKSOMHED

Teknisk Udvalg 154,3 162,4 156,8 157,3

Fritids- og Kulturudvalget 70,1 74,3 68,0 70,4

Børne- og Skoleudvalget 742,4 743,5 743,5 763,0

Ældre- og Sundhedsudvalget 937,0 991,0 977,5 988,6

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 1.078,1 1.040,4 1.026,3 1.079,7

Økonomiudvalget 352,7 367,3 341,7 384,2

1 Driftsvirksomhed i alt 3.334,6 3.378,9 3.313,8 3.213,8 3.443,2

Driftsresultat før renter -106,5 -50,8 -118,5 -158,9 -111,7

Renter mv. 23,4 16,7 11,8 18,1 19,9

Primært driftsresultat -83,1 -34,1 -106,7 -140,8 -91,8

ANLÆGSVIRKSOMHED

Teknisk Udvalg 6,4 45,9 34,7 21,5 62,5

Fritids- og Kulturudvalget 7,1 19,1 1,6 4,1 0,8

Børne- og Skoleudvalget 0,0 1,5 1,2 6,5 0,0

Økonomiudvalget 42,0 143,7 63,3 25,7 28,5

Anlægsvirksomhed i alt 55,5 210,2 100,8 57,8 91,8

2 Resultat i alt -27,6 176,1 -5,9 -83,0 -0,0

Beløb i mio. kr.

Minus = indtægt/overskud*) På grund af ændret udvalgsstruktur er det ikke muligt at sammenligne driftsvirksomheden på udvalgsniveau med 2017.

FINANSIERINGSOVERSIGTNoter

Oprindeligtbudget

Korrigeretbudget

Regnskab2018

Regnskab2017

Budget2019

Resultat ifølge ovenstående -27,6 176,1 -5,9 -83,0 -0,0

Afdrag på lån 92,2 159,7 157,3 84,3 81,6

Optagne lån -44,8 -62,4 -33,8 -96,5 -60,9

Kursreguleringer 0,0 0,0 1,2 -0,2 0,0

Balanceforskydninger -1,9 -1,3 8,5 19,3 -0,7

Likvide ændringer i alt 17,9 272,1 127,3 -76,1 20,0

Likvid beholdning primo -48,6 -124,7 -175,9

Likvide beholdninger ultimo -175,9 -48,6 -195,9

Bevægelser (Tilgang og anvendelse af likvide midler): - = Indtægter og + = UdgifterBeholdninger: - = Negativ og + = Positiv


BALANCE Beløb i mio. kr.

NoterUltimo

2018Ultimo

2017

AKTIVER

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger 1.082,0 1.027,8

Tekniske anlæg 55,2 43,7

Inventar 13,7 8,7

Anlæg under udførelse 39,9 126,4

Materielle anlægsaktiver i alt 1.190,8 1.206,6

Finansielle anlægsaktiver

3 Langfristede tilgodehavender 1.042,1 2.508,7

Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder -0,4 -0,2

Finansielle anlægsaktiver i alt 1.041,7 2.508,5

Omsætningsaktiver

Fysiske anlæg til salg 37,7 40,3

Tilgodehavender 142,9 128,6

Værdipapirer 1,4 1,5

Omsætningsaktiver i alt 182,0 170,4

Likvide beholdninger -175,9 -48,6

Aktiver i alt 2.238,6 3.836,9

PASSIVER

Egenkapital

Modpost for skattefinansierede aktiver -1.228,5 -1.246,9

Balancekonto 812,3 -626,2

4 Egenkapital i alt -416,2 -1.873,1

5 Hensatte forpligtigelser -519,9 -560,0

6 Langfristede gældsforpligtigelser -1.094,8 -1.213,5

Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita mv. -7,2 -7,4

Kortfristede gældsforpligtielser -200,5 -182,9

Passiver i alt -2.238,6 -3.836,9

7 Kautions- og garantiforpligtigelser udgør 1.834,8 mio. kr.

Eventualforpligtigelser udgør 0 kr.

Eventualrettigheder udgør 124,7 mio. kr.

8 Swapaftalers restgæld: 693,6 mio. kr.


PENGESTRØMSOPGØRELSE Beløb i mio. kr.

Ultimo2018

Ultimo2017

DRIFTENS LIKVIDITETSVIRKNING:

RegnskabsresultatDrift 3.313,8 3.213,8Anlæg 100,8 57,8Renter 11,8 18,1Tilskud og moms -1.577,9 -1.503,5Skatter -1.854,4 -1.869,2Regnskabsresultat i alt -5,9 -83,0

FinansforskydningerKortfristede tilgodehavender og gæld 4,1 18,2Langfristede tilgodehavender 3,7 0,3Deponerede beløb 0,6 0,4Legater og deposita 0,1 0,4Finansforskydninger i alt 8,5 19,3

Driftens likviditetsvirkning i alt 2,6 -63,7

FINANSIERING:Lånoptagelse -33,8 -96,5Afdrag på lån 157,3 84,3Kursregulering 1,2 -0,2Finansiering i alt 124,7 -12,4

Ændring af likvide aktiver 127,3 -76,1

Likvide aktiver primo -48,6 -124,7Likvide aktiver ultimo -175,9 -48,6

Bevægelser (Tilgang og anvendelse af likvide midler): - = Indtægter og + = Udgifter Likvide aktiver: - = Negativ og + = Positiv Driften af Lolland Kommune inklusive anlæg og renter har i 2018 tilført kassebeholdningen 5,9 mio. kr. Kortfristede tilgodehavender og gæld har medført et kassetræk på 2,6 mio. kr. Der er optaget lån for 33,8 mio. kr. og afdraget 157,3 mio. kr. på eksisterende gæld. Afdraget er væsent-ligt større end sidste år, hvilket primært skyldes ekstraordinært indfrielse af to tidligere optagne likviditets-lån, og optagelse af lån er væsentligt mindre, da vi i 2018 ikke har optaget et nyt likviditetslån. Ovenstående har i alt betydet et træk på kassebeholdning på 127,3 mio. kr.


NOTER

PERSONALEOVERSIGT - ANTAL FULDTIDSSTILLINGER

NOTE 1

Foto: Havnegade Nakskov - Jørgen Iversen, Nakskov Fotogruppe

Udvalg

2018Antal stillinger

2017Antal stillinger

Pleje 1.015,4 992,4Plejeadministration 100,0 92,2Børn og unge 899,0 883,0Teknik og håndværk 116,8 119,2Undervisning og kultur 366,7 374,0Køkken og rengøring 43,0 37,4Specialarbejde/vejarbejde 219,6 235,4Administration 381,1 366,1Øvrige 6,8 6,1I alt 3.148,4 3.105,8

Lønsum (mio. kr.) 1.435,5 1.409,4


OVERFØRSEL AF UFORBRUGTE BEVILLINGER TIL 2019 *)

NOTE 2

Mio. kr.

2018 2017

Overførsel af decentrale enheders over-/underskud:Fritids- og Kulturudvalget 0,6 0,6Børne- og Skoleudvalget 8,1 0,8Ældre- og Sundhedsudvalget 12,8 11,4Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 4,7 2,9I alt overførsel af decentrale enheders over-/underskud 26,2 15,7

Øvrige driftsoverførsler:Teknisk Udvalg 7,6 8,9Fritids- og Kulturudvalget 5,2 4,7Børne- og Skoleudvalget 3,8 3,9Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 2,2 1,2Økonomiudvalget 31,1 26,5I alt øvrige driftsoverførsler 49,9 45,2

Projektoverførsler:Fritids- og Kulturudvalget -1,0 1,1Børne- og Skoleudvalget -2,0 0,0Ældre- og Sundhedsudvalget 1,7 1,4Social- og Arbejdsmarkedsudvalget -4,1 0,2Økonomiudvalget -3,3 -0,1I alt øvrige driftsoverførsler -8,7 2,6

Driftsoverførsler i alt 67,4 63,5

Anlæg:Teknisk Udvalg 11,0 32,7Fritids- og Kulturudvalget 18,3 11,7Børne- og Skoleudvalget 0,3 3,7Økonomiudvalget 80,0 50,5I alt anlæg 109,6 98,6

Lånoptagelser:Nedrivning og ombygning på Holeby Skole -4,9Landsbyfornyelse og nedrivningspuljer -5,6Energibesparende foranstaltninger -2,8Færger, diverse -0,4Havneanlæg -1,3Renovering af gadebelysning i Nakskov -2,7I alt lånoptagelser -17,7 -59,6

Balanceforskydninger:Kapitaltilførsel via Landsbyggefonden 0,6 0,0

I alt ønsker om overførsler til 2019 159,9 102,5

*Positive tal = overførsel af overskud Ovenstående bevillingsoverførsler er under forudsætning af byrådets godkendelse, på mødet den 28. marts 2019.


LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

NOTE 3

EjerandelIndreværdi

Kommunensandel

Aktier og andelsbeviser og ejerandele:Industricenter Maribo 59% 1,9 1,1Refa 41% 148,3 60,6Lolland Falster Airport 50% 1,4 0,7LF Brandvæsen 48% 0,3 0,1Lokaltog (Lollandsbanen) 6% 710,6 44,8Lolland Energi Holding A/S 100% 865,0 865,0Kommunernes Pension Note 1 0,0Fælleskøkkenet I/S 39% 65,3 25,4Aktier, andelsbeviser og ejerandele i alt 997,7Note 1: Aktier udgør 7.000 kr. Optages i næste års regnskab efter indre værdi, som udgør 31,6 mio. kr.

Øvrige langfristede tilgodehavender:Udlån til beboerindskud nominel værdi 16,5Hensættelse til forventet tab -5,4

Kontanthjælp mod tilbagebetaling, nominel værdi 30,6Hensættelse til forventet tab -28,3

Indskud i Landsbyggefonden er optaget under eventualrettigheder i note 7

Andre langfristede udlån og tilgodehavender: 16,8

Deponerede beløb for lån mv. 15,7Øvrige langfristede tilgodehavender 45,9

Langfristede tilgodehavender i alt 1.043,6

Mio. kr.

Mio. kr.EGENKAPITALFORKLARING

NOTE 4

2018 2017

Egenkapital ultimo -1.873,1 -1.866,1Primosaldoregulering -139,8 -94,6Egenkapital primo -2.012,9 -1.960,7

Resultat konto 00-07 drift og anlæg -5,9 -83,0Skattefinansierede aktiver 16,7 133,2Pensionsforpligtelser tjenestemænd -40,1 -75,0Værdiregulering hensættelser 0,0 -11,0Værdiregulering fælleskommunale selskaber mv. 1.467,8 7,6Værdiregulering leasing 5,9 9,8Værdiregulering indskud i Landsbyggefonden 124,7 109,9Øvrige værdireguleringer 0,3 0,1Værdireg. tab og optaget tilg. på kontanthjælp og beboerindskud 18,3 -8,8Værdiregulering lån -1,2 2,5Værdiregulering i forbindelse med overtagelse af Nakskov Havn 1,2 0,0Værdiregulering ældreboliger 0,0 1,5Afskrivninger 9,1 0,8Egenkapital ultimo -416,1 -1.873,1

Den væsentligste årsag til den høje værdiregulering på de fælleskommunale selskaber er, at Lolland Energi Holding har lavet en ekstraordinær nedskrivning af de materielle anlægsaktiver med 1,4 mia. kr.


HENSATTE FORPLIGTIGELSER

NOTE 5

Mio. kr.

Ultimo2018

Ultimo2017

Tjenestemandspension - ikke forsikringsdækket -493,3 -533,4 Forventet udbetaling til arbejdsskader -26,6 -26,6 Hensatte forpligtigelser i alt -519,9 -560,0

Forpligtelsen på tjenestemandspension er optaget på baggrund af en aktuarmæssig beregning foretaget ultimo 2014 korrigeret for udbetalinger og forpligtelser i efterfølgende år. Forpligtelsen er beregnet ud fra en forventet pensionsalder på 62 år. Forpligtelsen på arbejdsskader er optaget på baggrund af en aktuarmæssig beregning foretaget ultimo 2017. Forpligtelsen ultimo 2018 udgør jfr. beregningen 25,4 mio. kr. Kommunen er part i enkelte tvister, hvor udfaldet ikke forventes at påvirke kommunens økonomi væsentligt.

LANGFRISTET GÆLD

NOTE 6

Mio. kr.

Ultimo2018

Ultimo2017

Ældreboliger -133,7 -142,4Finansielt leasede aktiver -39,5 -33,6Øvrig langfristet gæld -921,6 -1.037,5Langfristet gæld i alt -1.094,8 -1.213,5

Låneberettigede udgifter for år 2018 udgør 33,8 mio. kr., som er medtaget i langfristet gæld. Den væsentligste årsag til faldet i gælden er ekstraordinær indfrielse af tidligere optagne likviditetslån på i alt 73,2 mio. kr.


KAUTIONS- OG GARANTIFORPLIGTIGELSER

NOTE 7

Mio. kr.

EVENTUALRETTIGHEDER

1) Solidarisk hæftelse. I oversigten er kun Lolland Kommunes andel medtaget. REFAs totale forpligtigelse udgør 337,2 mio. kr., Movias 323,2 mio. kr. og Udbetaling Danmarks udgør 1,4 mia. kr. 2) Forpligtelsen udgør 15.000 kr. Der har ikke været udløst garantiforpligtelser med væsentligt tab for Lolland Kommune til følge de seneste 5 år.

Garanti for lån til støttet boligbyggeri 959,3BRFkredit a/s 24,8DLR Kredit A/S 1,8LR Realkredit AS 2,6Nykredit Bank A/S 94,6Realkredit Danmark 835,5

Øvrige garantier/kautionerKommunekredit 743,9Askø Strandvig Vandværk 0,7Birket Vandværk 0,8Borresminde Vandværk i Birket I/S 2,2Holeby Fjernvarme 7,2Kragenæs Vandværk 0,3Lolland Spildevand A/S 368,8Lolland Vand A/S 79,9Lolland Varme A/S 191,4Maribo Varmeværk a.m.b.a 67,0Nakskov Elnet A/S 3,8Rødby Svømmehal 0,8Rødby Varmeværk 12,4Rødbyhavn Fjernvarme 7,9Stokkemarke Vandværk 0,7

Fælleskommunale selskaber 130,8REFA 1) 115,4Trafikselskabet Movia 1) 3,8Udbetaling Danmark (solidarisk hæftelse) 1) 11,6

Realkredit Danmark 0,8Søllested Gymnastikforening 0,8

Nykredit 0,0Den Selvejende Institution Kastager Forsamlingshus Note 2Kautions- og garantiforpligtigelser i alt 1.834,8

EVENTUALFORPLIGTIGELSER

Kommunen er part i enkelte tvister, hvor udfaldet ikke forventes at påvirke kommunens økonomi væsentligt.

Verserende retssager 0,0Eventualforpligtigelser i alt 0,0

Landsbyggefonden 124,7Eventualrettigheder i alt 124,7


SWAP-AFTALER

NOTE 8

Mio. kr.

Modpart ValutaOpr.

hovedstolNominel

Restgæld

Netto-markeds-

værdiUdløbs-

datoRente-

forholdValuta-forhold Rente

Kommunekredit DKK 22,9 18,0 4,4 28.01.36 Variabel til fast DKK til DKK 3,7%







Kommunekredit DKK 49,7 41,4 -0,2 03.05.33 Variabel til fast DKK til DKK 0,8%

Kommunekredit DKK 28,4 24,5 -0,4 25.09.36 Variabel til fast DKK til DKK 0,9%


I alt 1.029,5 693,6 57,6

Lolland Kommune har optaget variabelt forrentede lån og har samtidig indgået ovenstående swaps med Kommunekredit. Konsekvensen af de indgåede swaps er, at Lolland Kommune konverterer den variable rente til en fast rente. Renteswaps anvendes til at mindske renterisikoen på kommunens låneportefølje. Den samlede markedsværdi på de indgåede swaps udgør 57,6 mio. kr. ved udgangen af 2018, og er udtryk for et øjebliksbillede af den pris, kommunen vil skulle betale for at afvikle swaps´ene den 31. december 2018. Den nuværende markedsværdi kan henføres til den lave rente, der er gældende i Danmark netop nu sammenlignet med den rente, der var gældende på det tidspunkt, hvor renteswap´en blev indgået. Markedsværdien på renteswaps svinger således i forhold til renteudviklingen på pengemarkedet, men ved udløbstidspunktet for en renteswap er markedsværdien altid 0.


REGNSKABSOVERSIGT

Mio. kr.

Udvalg/politikområde

Oprindeligt Budget

2018

Tillægs- bevillinger

2018

Omplace-ringer 2018

Korrigeret Budget

2018Regnskab

2018

RestBudget

2018

Ansøgt overførsel

til 2019

Drift 3.334,5 44,4 -0,1 3.378,8 3.313,7 65,1 67,4 Teknisk Udvalg 154,3 8,1 0,0 162,4 156,8 5,6 7,7 Miljø og Planlægning 3,9 4,2 0,9 9,0 7,0 2,0 1,7 Kollektiv trafik, havne m.v. 58,2 1,7 -0,9 59,0 57,3 1,7 3,0 Veje og grønne områder 92,2 2,2 0,0 94,4 92,5 1,9 3,0 Fritids- og Kulturudvalget 70,1 4,2 0,0 74,3 68,0 6,3 4,7 Kultur 45,0 2,7 0,2 47,9 43,8 4,1 2,9 Folkeoplysning og idræt 25,1 1,6 -0,2 26,5 23,3 3,2 2,8 Projekter 0,0 -0,1 0,0 -0,1 0,9 -1,0 -1,0 Børne- og Skoleudvalget 742,5 1,1 -0,1 743,5 743,4 0,1 9,9 Budgetpulje 2,5 -2,3 -0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Fællesudgifter 24,2 -0,3 -0,8 23,1 20,4 2,7 0,0 Dagtilbud 116,1 0,0 -1,1 115,0 121,8 -6,8 2,0 Undervisning 209,8 2,0 19,2 231,0 240,6 -9,6 3,3 Fritidstilbud 17,7 0,0 2,1 19,8 19,5 0,3 1,0 Specialundervisning 58,1 0,0 -16,8 41,3 41,2 0,1 1,1 Understøttende foransaltninger 66,1 1,6 -1,3 66,4 61,1 5,3 2,1 Sundhed 25,3 0,5 -0,1 25,7 24,3 1,4 1,4 Forebyggelse og anbringelse 222,7 -0,4 -1,1 221,2 212,6 8,6 1,0 Projekter 0,0 0,0 0,0 0,0 1,9 -1,9 -2,0 Ældre- og Sundhedsudvalget 936,9 54,0 0,0 990,9 977,5 13,4 14,5 Sundhed 258,7 2,8 0,8 262,3 259,2 3,1 0,0 Ældre 459,6 42,1 -0,8 500,9 496,1 4,8 12,8 Psykiatri 28,8 -1,0 0,0 27,8 27,9 -0,1 0,0 Handicappede 189,8 8,7 0,0 198,5 192,7 5,8 0,0 Projekter 0,0 1,4 0,0 1,4 1,6 -0,2 1,7 Social- og Arb.markedsudvalget 1.078,0 -37,6 0,0 1.040,4 1.026,3 14,1 2,8 Budgetreduktion 0,0 -0,7 0,0 -0,7 0,0 -0,7 0,0 Midlertidig forsørgelse 326,3 -29,1 0,0 297,2 292,5 4,7 0,0 Varig forsørgelse 423,3 1,0 0,0 424,3 427,4 -3,1 0,0 Øvrige sociale formål 53,5 -2,0 0,0 51,5 52,5 -1,0 0,0 Beskæftigelsesindsats 71,3 -9,9 0,0 61,4 52,3 9,1 0,3 Forsikrede ledige 81,5 -9,1 0,0 72,4 71,4 1,0 0,1 Socialpsykiatri 28,6 0,9 0,1 29,6 28,5 1,1 1,3 Handicappede 83,3 10,2 -0,1 93,4 87,9 5,5 5,2 Misbrug 10,2 0,0 0,0 10,2 9,8 0,4 0,0 Projekter 0,0 1,1 0,0 1,1 4,0 -2,9 -4,1 Økonomiudvalget 352,7 14,6 0,0 367,3 341,7 25,6 27,8 Ejendomme 42,4 7,1 0,0 49,5 41,2 8,3 9,3 Administration og fællesudgifter 310,3 7,2 0,0 317,5 296,7 20,8 21,8 Projekter 0,0 0,3 0,0 0,3 3,8 -3,5 -3,3

Anlæg 55,5 154,7 0,0 210,2 100,8 109,4 109,6 Teknisk Udvalg 6,4 39,5 0,0 45,9 34,7 11,2 11,0 Fritids- og Kulturudvalget 7,1 12,0 0,0 19,1 1,6 17,5 18,3 Børne- og Skoleudvalget 0,0 1,5 0,0 1,5 1,2 0,3 0,3 Økonomiudvalget 42,0 101,7 0,0 143,7 63,3 80,4 80,0

Finansielle bevillinger -3.390,1 -199,1 0,0 -3.589,2 -3.413,5 -175,7 -17,1 Økonomiudvalget -3.390,1 -199,1 0,0 -3.589,2 -3.413,5 -175,7 -17,1 Skatter -1.854,0 0,0 0,0 -1.854,0 -1.854,5 0,5 0,0 Tilskud og udligning -1.587,1 11,4 0,0 -1.575,7 -1.577,9 2,2 0,0 Renter 23,4 -6,7 0,0 16,7 11,8 4,9 0,0 Afdrag 92,2 67,4 0,0 159,6 157,2 2,4 0,0 Lånoptagelser -44,8 -17,6 0,0 -62,4 -33,8 -28,6 -17,7 Kursreguleringer 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 -1,2 0,0 Balanceforskydninger -1,9 0,6 0,0 -1,3 8,5 -9,8 0,6 Forskydninger i likvide aktiver -17,9 -254,2 0,0 -272,1 -126,0 -146,1 0,0


Foto: Badebroen ved Hestehovedet - Knud Erik Stegmann, Nakskov Fotogruppe


Økonomiudvalget har dags dato behandlet og aflagt årsberetning for 2018 for Lolland Kommune. Årsberetningen er en beretning om 2018 og et supplement til de af Økonomi- og Indenrigsministeriet krævede skemaoversigter og regnskabsforklaringer.

Årsberetningen giver efter vores opfattelse et retvisende billede af kommunens økonomiske transaktioner og målopfyldelse i 2018 samt kommunens økonomiske stilling pr. 31. december 2018 opgjort i overensstemmelse med bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem om indregning og måling af regnskabsposter.

Vi anser de transaktioner, der er afspejlet i regnskabet, som værende gennemført i overensstemmelse med gæl-dende love og regler, byrådets beslutninger og sædvanlig praksis, ligesom de underliggende dispositioner efter vores bedste overbevisning er gennemført under skyldig økonomisk hensyntagen.

Økonomiudvalget indstiller til byrådet, at årsrapporten overdrages til revisionen.

Lolland Kommune den 20. marts 2019

Borgmester Holger Schou Rasmussen / Kommunaldirektør Thomas Knudsen

LEDELSENS PÅTEGNING


Foto: Nakskov Havn en vinterdag - Jens Larsen, Nakskov Fotogruppe


Fotos: Øverst: Besøg ved A

lbuen - Knud Erik Stegm

ann. Dinosaur, K

nuthenborg Park - Jørgen Iversen. Næ

sby Strand - Kim

Schou. Svampe - Jørgen Iversen. N

akskov Fotogruppe.

ÅRSBERETNING 2018 - L o l l and Kommune 72

Lolland KommuneJernbanegade 7

4930 Maribowww.lolland.dk

Årsberetning - lolland

Documents