Årsrapport 2017

Center for Rusmiddelbehandling København

Socialforvaltningen, Københavns Kommune

2

Indhold Indledning .................................................................................................................................................................................. 3

Læsevejledning ......................................................................................................................................................................... 3

Antal borgere i behandling .................................................................................................................................................... 4

Borgere i alkoholbehandling ............................................................................................................................................. 4

Borgere i behandling for stofproblemer ....................................................................................................................... 6

Hvad karakteriserer borgerne? ....................................................................................................................................... 8

Alder, køn og etnicitet ...................................................................................................................................................... 8

Beskæftigelse ...................................................................................................................................................................... 10

Brug af rusmidler .............................................................................................................................................................. 11

Psykiatriske diagnoser ..................................................................................................................................................... 12

Resultater i behandlingen .................................................................................................................................................... 13

Formål med behandlingen ............................................................................................................................................... 13

Indskrivningslængde .......................................................................................................................................................... 13

Fastholdelse og fremmøde på substitutionsområdet ............................................................................................... 14

Afslutningsårsager ............................................................................................................................................................. 16

Afslutningsstatus for stofbehandlingen ........................................................................................................................ 17

Tilbagefald i stofbehandlingen ........................................................................................................................................ 17

Dødelighed ......................................................................................................................................................................... 19

Særlige indsatser .................................................................................................................................................................... 20

SACC/screening for HIV og hepatitis .......................................................................................................................... 20

Samlet konklusion ................................................................................................................................................................. 21

Dokumentation og datagrundlag ....................................................................................................................................... 22

Ændret organisering og ændret praksis. ..................................................................................................................... 22

Referencer .............................................................................................................................................................................. 23

Forsidefoto: Steve Jul-Hansen

3

Indledning

Denne rapport er en samling af centrale data fra Københavns Kommunes rusmiddelbehandling, Center for

Rusmiddelbehandling København (CRK).

Som Danmarks største offentlige rusmiddelbehandling har CRK et solidt datagrundlag i forhold til at vise

tendenser i alkohol- og stofbehandlingen.

Formålet med rapporten er primært at monitorere centrale dele af rusmiddelbehandlingen, dels for at følge

udviklingen generelt, dels med henblik på at sikre, at ydelserne passer til borgernes behov.

Derudover kan andre i Københavns Kommune og på rusmiddelområdet have glæde af at studere

tendenserne på området.

Læsevejledning

Der er flere opmærksomheder, som det er nyttigt at have i baghovedet under læsningen af denne rapport.

For det første er lovgivningen forskellig på alkohol- og stofområdet, hvilket også giver forskellige krav til

forløbene og de oplysninger, der skal registreres. Der vil i hver enkelt tabel være taget stilling til, om tal for

alkohol- og stofområdet skal indgå i samme tabel eller hver sin afhængigt af, om tallene meningsfuldt kan

sammenlignes på tværs.

For det andet blev Center for Rusmiddelbehandling København (CRK) dannet den 1. januar 2016 i en

sammenlægning af alkohol- og stofbehandlingen i Københavns Kommune. Tal for 2015 kan derfor være

registreret anderledes og er i nogle tabeller omregnet for at kunne sammenlignes bedst muligt med de

efterfølgende år. De nærmere beregninger og usikkerheder kan studeres i fodnoterne samt afsnittet

”Dokumentation og datagrundlag”.

For det tredje er behandlingen i CRK opdelt i to områder:

Substitutionsområdet (SUB) behandler personer med problematisk forbrug af heroin eller andre

opioider og behov for substitutionsmedicin (buprenorphin eller metadon)

Alkohol- og stofområdet (RAS) behandler personer med problematisk forbrug af alkohol, hash og

centralstimulerende stoffer (f.eks. kokain)

Tallene for stofbehandlingen i rapporten er derfor ofte opdelt i hash- og centralstimulerende stoffer, som

hører til RAS-området, og substitutionsbehandling, som hører til SUB-området.

Endelig vil det være nyttigt at nærlæse kriterierne for tallene i det afsluttende afsnit ”Dokumentation og

datagrundlag”.

4

Antal borgere i behandling

Dette afsnit handler om, hvor mange borgere Center for Rusmiddelbehandling har i behandling. Der er

flere måder at opgøre dette på:

Unikke borgere tæller alle unikke cpr-numre i løbet af et år

Antal nye forløb tæller opstartede forløb.

Årsværk: Da borgerne kan have forskellige længder forløb, kan man ikke nødvendigvis regne med,

at flere borgere kræver flere ressourcer i behandlingen. Man kan f.eks. have mange borgere med

meget korte forløb. Derfor beregnes årsværk, som tæller samtlige indskrivningsdage i året for alle

borgere og dividerer med 365. Med årsværk kan man få et sammenligneligt indblik i, hvor mange

ressourcer behandlingen kræver fra år til år.

I alt havde Center for Rusmiddelbehandling København 4632 unikke borgere indskrevet i alkohol- eller

stofbehandling i 2017. Tilsvarende tal for unikke borgere i 2015 var 4616 og for 2016 var tallet 4444.

Nedenfor gennemgås de nærmere tendenser på området.

Borgere i alkoholbehandling

Borgere i alkoholbehandling er borgere, som er indskrevet i behandling i CRK efter Sundhedslovens § 141

om alkoholbehandling. I 2017 havde CRK 1851 unikke borgere indskrevet i alkoholbehandling. Tallet

inkluderer borgerne, som har myndighedssager – dvs borgere, som er i dag og døgnbehandling. Fraregnes

borgere i dag- og døgnbehandling, var 1818 unikke borgere i behandling i egne enheder i 2017.

Borgerne har frit valg af behandlingssted uanset kommunalt tilhørsforhold. Derfor kan borgerne i

behandling både være borgere fra Københavns Kommune og fra andre kommuner. I figur 1 indgår alle

borgere, som har været indskrevet i alkoholbehandling i årene 2015-2017 uanset kommunalt tilhørsforhold.

5

Figur 1) Overblik over alkoholbehandlingen 2015-20171

På parametrene unikke borgere i behandling og årsværk ses mindre fald fra 2015 til 2016 – ikke

overraskende taget i betragtning af, at hele misbrugsområdet omorganiseredes den 1. januar 2016.

Der er dog stigning på alle parametre, hvis man sammenligner 2015 med 2017. Antallet af unikke borgere i

behandling er steget med fire procent svarende til 78 flere borgere på et år. Søgningen til alkoholbehandling

målt i antal nye forløb2 er steget med fem procent3.

Den mest markante stigning ses dog i antallet af årsværk i behandlingen, som er steget med 10 procent fra

2015 til 2017. Dette tyder på, at borgerne har længere forløb, hvilket ikke nødvendigvis er dårligt. Der kan

være mange forklaringer, f.eks. en tungere borgergruppe med behov for længerevarende hjælp, eller at

færre dropper ud i utide.

1 Unikke borgere inkluderer de borgere, som Københavns Kommune har i behandling i egne enheder i løbet af et år. Antallet af

årsværk viser det gennemsnitlige antal borgere pr. dag beregnet på indskrivningsdage. Antallet af nye forløb er beregnet således, at

hvis en borger har mindre end 14 dage mellem afslutningen af indskrivning på en enhed og opstarten på en ny, så vil de to

indskrivninger kobles til et forløb. Borgerne kan opstarte flere forløb pr. år i figuren. Alle tre optællinger er lavet på baggrund af

(VU) Nab indsatsen i CSC – og de anonyme borgere indgår også i optællingen.

2 I alkoholbehandlingen registreres indskrivninger og ikke samlede forløb. Skift mellem forskellige behandlingstyper kan dermed se

ud som om, der er startet nye forløb op. Antallet af opstartede behandlingsforløb i alkoholbehandling er derfor beregnet. Hvis en

borger har afsluttet en ambulant alkoholindsats og indenfor 14 dage starter en ny indsats op, så vil det blive defineret som ubrudt

behandling – og dermed et forløb. Optællingen af forløb tager ikke højde for, hvis borgerne er indskrevet i døgnbehandling og

kommer tilbage. Der er lavet en række tal, hvor den løbende myndighedsindsats inkluderes i beregningen af forløb. Umiddelbart

ændrer det ikke tallene fra efter omlægningen, mens tallet for 2015 øges med 25 forløb. Det ville være en forventning, at antallet af

forløb faldt, når flere indskrivninger blev føjet til. Årsagen er, at borgerne som søgte døgnbehandling i 2015 ikke nødvendigvis har

haft indskrivninger umiddelbart forud for deres døgnbehandling, fordi det lå i 2 forskellige centre. Derfor er tallene bibeholdt med

beregninger alene på baggrund af opgørelser af den ambulante alkoholbehandling.

3 Én borger kan godt have startet flere forløb i løbet af året

1740 1705 1818

821 781 903

1056 1137 1108

0

500

1000

1500

2000

2015 2016 2017

Unikke borgere i behandling Årsværk Nye forløb

6

Borgere i behandling for stofproblemer

Københavns Kommune er en af de kommuner, som har den største kapacitet i forhold til behandling af

stofmisbrugsproblematikker, da København som storby har ca. 20 pct. af borgerne med stofproblematikker

i Danmark, blandt andet fordi borgere fra andre kommuner opholder sig i byen.

Figur 2 viser omfanget af borgere, som CRK har behandlingsrelation til. Alle unikke stofborgere er en

optælling af alle borgere, som kommunen er ansvarlig for – enten som myndighed eller som udfører.4

Figur 2: Borgere i stofbehandling 2015-2017. Antal.5

Som det kan ses, ligger antallet af unikke borgere i stofbehandling stabilt over de tre år, med et mindre fald

fra 2015 til 2016 og efterfølgende en mindre stigning til 2017. Tallet dækker dog over en markant udvikling i

antallet af borgere, som får den faktiske behandling i eget regi.

Borgere i stofbehandling fra Københavns Kommune kan enten få den faktiske behandling internt i CRK,

eller behandlingen kan bestilles hos eksterne rusmiddelbehandlinger.

Fra 2015 til 2017 ses en stigning på 22 procent i antallet af unikke borgere, som er i ambulant behandling i

eget regi i CRK. Tallet dækker blandt andet over, at borgere som tidligere var i ekstern behandling i

Ambulatorierne Broen, Classensgade og Turesensgade nu er overgået til behandling i CRKs egne tilbud.

Hele stigningen skyldes dog ikke overflytningen af disse borgere.6

4 CRK har myndighed for alle KK borgere, men behøver ikke varetage selve behandlingen, mens CRK kan have borgere i

behandling fra andre kommuner, hvor kommunen ikke har myndighedsansvaret – men er ansvarlige alene for udførslen af

behandlingen. 5 Tallet for alle unikke stof dækker alle borgere, som enten har haft en Myndigheds- eller behandlingsindsats i CRK i 2017. Antallet

af unikke borgere i ambulant behandling i eget regi dækker alle ambulante tilbud, herunder også PAS og Ambulatoriet Vesterbro.

Antallet af årsværk er beregnet på ordinære ambulante indsatser, det vil sige de 6 rusmiddelenheder, Familieenheden,

Forchhammersvej, Valmuen og Ambulatoriet Vesterbro. PAS er ikke inkluderet. 6 I 2013 var 1141 årsværk/helårspersoner (HÅP) i behandling i CRK. Udregnes antallet af HÅP på Broen, Turesensgade og

Classensgade før overflytningen, så er der 331 HÅP på disse tilbud. Hvis vi antog, at alle borgerne blev overflyttet og stadig

indskrevet ville der stadig være en forskel på 41 HÅP, som ikke kunne forklares med hjemtagningen af behandlingen.

2853 2742 2817

1946 1977

2368

1263 1346 1513

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

2015 2016 2017

Alle unikke stof Unikke i ambulant behandling i eget regi

Årsværk ordinær ambulant behandling

7

Ressourcebelastningen for enhederne ses i antallet af årsværk i den ordinære, ambulante behandling. Som

man kan se, er der sket en stigning på ca. 20 procent i antal årsværk fra 2015 til 2017. Der er således en

større søgning til den ambulante behandling.

Selvom antallet af borgere i stofbehandling overordnet set ligger stabilt, kan dette skyldes forskellige

variationer i borgere der går ind og ud af behandling. Nedenfor ses derfor supplerende på søgningen til

stofbehandling i form af antal oprettede forløb.

Figur 3: Overblik over opstart i stofmisbrugsbehandling. Unikke borgere og forløb. Antal.7

Tallene viser en stigning i antal forløb på 14 procent fra 2015 til 2017 svarende til, at 97 flere unikke

borgere søgte behandling i 2017 i forhold til 2015. Som det ses ligger antal oprettede substitutionsforløb

stabilt over de tre år. Stigningen skyldes dermed primært, at flere borgere med problematisk forbrug af

hash og centralstimulerende stoffer søger behandling.

Den anonyme stofbehandling (PAS) opgøres her separat. PAS er anonyme borgere, og det kan derfor ikke

udelukkes at samme borger har startet flere forløb. Borgerne kan både være fra Københavns Kommune og

andre kommuner. Tallene viser et markant fald i søgningen til den anonyme behandling fra 285 forløb i 2015

til 171 forløb i 2017, hvilket svarer til et fald på 40 procent.

En del af forklaringen kan være, at der i 2015 kom en lovændring om den anonyme stofbehandling. Før

lovændringen var der kun anonym stofbehandling få steder i Danmark, og borgerne kunne frit vælge

behandlingssted på tværs af kommunegrænser. Efter lovændringen har borgerne ikke frit valg: Der skal

foreligge en samarbejdsaftale med borgerens hjemkommune. Faldet kan dermed skyldes, at der kommer

færre udenbys borgere til Københavns anonyme tilbud.

7 Antallet af unikke borgere, der opstarter et stofmisbrugsbehandlingsforløb opgøres for KK borgere, da det er disse borgere på

baggrund af (VM) 101 Stofmisbrugsbehandlingsindsatsen i CSC. Det samme gælder for opstart af unikke SUB-forløb. PAS optælles

på baggrund af den særlige indsats til anonyme borgere.

690 699

787

285

207 171

132 140 135

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

2015 2016 2017

Unikke KK borgere opstart forløb PAS Unikke KK borgere opstart SUB forløb

8

Hvad karakteriserer borgerne?

Alkohol- og stofbehandling er ikke den samme til unge og ældre. Psykiske, fysiske eller sociale

problemstillinger kan også give anledning til særlige behandlingsbehov.

Dette afsnit handler om, hvad der kendetegner borgerne i behandling med hensyn til alder, køn, etnicitet,

beskæftigelsesstatus, brug af rusmidler og psykiatriske diagnoser.

Alder, køn og etnicitet

I tabel 1 sammenlignes de nye borgere, som kommer ind i 2017, med et øjebliksbillede af den

borgergruppe, som var indskrevet 31. december 2016 – det er gruppen af ’ikke-nye’ borgere.

Tabel 1) Baggrundsinformation om borgere, der blev indskrevet i 2017, sammenlignet med et

tværsnit af borgerne 31.12.2016. Andel. 8

Procent Hash og CSS

Nye 2017

Hash og CSS

Ikke nye

Opioid

Nye 2017

Opioid

Ikke nye

Alkohol

Nye 2017

Alkohol

Ikke nye

Køn

Kvinder 21 26 24 28 34 30

Mænd 79 74 76 72 66 70

I alt Køn 100 100 100 100 100 100

Beregningsgrundlag 623 438 164 1410 1051 855

Alder

Op til og med 29 år 47 37 18 3 8 5

30 til og med 59 år 52 61 73 72 68 64

60 år eller derover 1 2 9 25 18 22

Ukendt alder 7 9

I alt Alder 100 100 100 100 99 100

Beregningsgrundlag 623 438 164 1410 1051 855

Nationalitet

Dansk 89 91 85 86 91 91

Europæisk i øvrigt 4 3 5 7 6 6

Ikke europæisk 7 6 10 7 3 3

Nationalitet i alt 100 100 100 100 100 100

Beregningsgrundlag 609 434 152 1398 1040 850

Borgerne ligner hinanden i etnicitet og køn. Langt de fleste er etniske danskere, og der er en overvægt af

mænd. Borgerne adskiller sig i alder. Blandt borgere i behandling for hash og CSS er 37-47 % under 30 år.

To tredjedele af borgere med alkoholproblemer er 30-59 år, mens substitutionsborgerne er midaldrende

og ældre.

8 På stofområdet indgår kun borgere fra Københavns Kommune. Tallene er her trukket på (VM) SEL § 101

Stofmisbrugsbehandlingsindsatsen. Tal for alkoholborgerne er trukket på (VU) Nab NationalAlkoholbehandlingsindsatsen. Borgere

fra andre kommuner er også inkluderet i alkoholoptællingerne.

9

Borgerne, der søger behandling i 2017 ligner i det store hele den gruppe, der allerede er indskrevet, med

en enkelt undtagelse. På substitutionsområdet er 18 procent af indskrevne i 2017 under 29 år, mens det

kun gælder 3 procent af de allerede indskrevne. Til gengæld er 25 procent af de allerede indskrevne over

60 år, hvilket kun gælder 9 procent af nyindskrivningerne.

Der er altså flere yngre blandt de nyindskrevne i substitutionsbehandling end blandt dem, der allerede er i

behandling. Dette er naturligt taget i betragtning af, at forløbene på substitutionsområdet er lange (se

afsnittet ”Indskrivningslængde” nedenfor). Det giver dog ikke desto mindre anledning til at overveje, om ”de

nye” kunne have andre behov, som man skal have fokus på.

Figur 4 nedenfor giver et uddybende billede af aldersfordelingen på stofområdet de seneste otte år fordelt

på hash og centralstimulerende stoffer (RAS) og substitutionsbehandling (SUB).

Figur 4: Tværsnit af aldersfordelingen 1. december i årene 2009, 2013 og 2017. Procent9.

Her kan tydeligt ses en meget markant ændring, hvor der bliver flere yngre borgere i behandling for

problemer med hash og centralstimulerende stoffer, mens borgerne i substitutionsbehandling bliver ældre.

Der er flere mulige forklaringer på modellen. Generelt er borgerne i substitutionsbehandling blevet ældre.

At flere unge søger behandling for problematisk forbrug af hash og centralstimulerende stoffer betyder

sandsynligvis enten, at de er yngre, når de har deres stofdebut, eller at de hurtigere oplever forbruget som

problematisk.

9 For årene 2009 og 2013, som lå før misbrugsomlægningen – og dermed etableringen af RAS og SUB enhederne – er tallene

dannet på baggrund af information om, hvorvidt borgerne blev indskrevet i substitutionsbehandling eller stoffri behandling. Før

omlægningen kunne borgerne modtage substitutionsbehandling både på modtage- og behandlingsenheder. Enhedstypen kunne

således ikke som i dag bruges til at skelne mellem typen af misbrug. Gennemsnitsalderen beregnet indeholder for 2013 og 2017 ikke

alder for borgerne i PAS, da disse borgere er indskrevet på fiktive cpr-numre, som dermed ikke muliggør en beregning af alder.

Gennemsnitsalderen i PAS har jf. en tidligere vurdering ligget omkring 30 år.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

2009 RAS

2013 RAS

2017 RAS

2009 SUB

2013 SUB

2017 SUB

18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60+ år

10

Beskæftigelse

Figur 5 nedenfor giver et overblik over borgernes beskæftigelsessituation. Tallene inkluderer kun borgere

fra Københavns Kommune, der var indskrevet i behandling den 1. september 2017, hvilket var de nyeste

tilgængelige data på tidspunktet for udfærdigelsen af denne rapport.

Figur 5) Beskæftigelse for KK borgere i behandling 1. september 2017 opdelt på alkohol, hash

og centralstimulerende stoffer samt substitution. Procent.10

Borgere i alkoholbehandling er oftere i beskæftigelse end borgere i stofmisbrugsbehandling. Andelen af

beskæftigede er dog nogenlunde lige så stor som andelen af borgere på kontanthjælp. Der er få under

uddannelse, til gengæld er 16 procent på efterløn, førtidspension eller pension – ikke overraskende,

borgernes aldersfordeling taget i betragtning. Gruppen af borgere registreret med ”Ingen information” er

høj sammenlignet med de to øvrige borgergrupper. Dette skyldes, at borgere i anonym alkoholbehandling

falder i denne kategori, og at der ikke kan indhentes information om beskæftigelse på disse borgere. Samlet

set er 43 procent i beskæftigelse, under uddannelse eller på pension.

10 Alle borgere indskrevet 1.9.2017 er inkluderet. Data er hentet fra officielle registre ned på ydelsesniveau/branchekode for

beskæftigelse. For borgere i stofbehandling (både hash & CSS, samt substitutionsbehandling) er data trukket på VM101. For

alkoholborgere er data trukket på indsatsen NAB, ”Kontanthjælp” dækker over borgere med ydelsesgruppe arbejdsmarkedsparat

kontanthjælpsmodtager og kontanthjælp.”Pension” dækker over borgere, der modtager folkepension, efterløn og

førtidspension.”Andet” dækker over ydelsesgruppe dagpengemodtager, barselsdagpenge, sygedagpenge, fleksjob, fleksydelse, ikke

bosiddende i Danmark, integrationsydelse, aktivering, jobafklaring, ledighedsydelse, ressourceforløb og skånejob.”Under

uddannelse” dækker over ydelsesgruppe statens uddannelsesstøtte, uddannelseshjælp og voksenlærling.”Ingen information” dækker

over ydelsegruppe ”ingen ydelse” og samtidig ingen branchegruppekode. Dette kan blandt andet skyldes at borgeren er imellem

ydelser, eller imellem ydelse og beskæftigelse.”Beskæftigelse” dækker over borgere, der er registreret med ”Ingen ydelse” og

branchekode ”Beskæftigelse”.

22%

5%

23%

16% 17% 17% 16%

25%

29%

3%

20%

8% 6%

4%

40% 39%

9%

3%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Beskæftigelse Under

uddannelse

Kontanthjælp Pension Andet Ingen

information

Alkohol Hash & CSS Substitution

11

For borgere i behandling for problemer med hash eller centralstimulerende stoffer er den største gruppe

(29 procent) på kontanthjælp. Hver fjerde er under uddannelse, mens 16 procent er beskæftigede. Samlet

set er 44 procent i beskæftigelse, under uddannelse eller på pension.

Borgerne i substitutionsbehandling skiller sig ud. Borgere på kontanthjælp eller pension er de to største

grupper med henholdsvis 40 og 39 procent af borgerne. Seks procent er i beskæftigelse, og fire procent

under uddannelse.

Brug af rusmidler

Alle borgere i behandling i CRK har et selvoplevet behandlingskrævende brug af rusmidler, men der er

meget forskelligt, hvornår en borger oplever at have et behandlingskrævende forbrug af rusmidler. Nogle

borgere bruger et enkelt stof, andre mange. Udviklingen i brug af rusmidler udvikler sig over tid.

I nedenstående figur er borgernes stofproblematik opgivet på baggrund af det opgivne hovedstof. Borgere i

alkoholbehandling er ikke inkluderet, da deres hovedstof per definition er alkohol. Hvis borgeren ikke har

et illegalt hovedstof eller anvender flere stoffer er stofproblematikken en vurdering på baggrund af, hvilke

problematikker der er mest centrale.11 Borgerne indgår kun det år, hvor de opstarter et forløb. Figuren

viser dels noget om udbredelsen af rusmidlet i samfundet, dels tendenser i søgningen til behandling.

Figur 6: Stofproblematik ved forløbsopstart. 2015-2017. Unikke KK borgere. Antal.12

11 Hvis borgerne eksempelvis opgiver at forbrug ’Ordineret metadon’ vil borgerens stofproblematik være et opiat, selvom borgeren

ikke anvender illegale rusmidler. Hvis borger anvender opiater i kombination med hash, vil problematikken blive vurderet til opiat

misbrug, hvis borgeren anvender hash og centralstimulerende stoffer vil hyppigheden være afgørende. 12 For borgere, hvor medarbejderne ikke har vurderet, at det var muligt at angive et hovedstof, er stofproblematik ved indskrivning

baseret på brug af stoffer og hyppigheden af hvor ofte de angivne stoffer blev anvendt. Kategorien ’Ingen stof/Ingen oplysning’

dækker de borgere, hvor der ikke er angivet et forbrug. Det kan skyldes, at borgerne ikke har anvendt stoffer den seneste måned –

eller at informationen reelt mangler.

61

109

83

136 128 130

328

290

347

132 141

196

32 31 31

0

50

100

150

200

250

300

350

400

2015 2016 2017

Ingen stof/ingen oplysning Opiater Hash Centralstimulerende stoffer Andet

12

Hash er det stof, som flest borgere angiver at anvende blandt borgerne, som indskrives i

stofmisbrugsbehandling. Centralstimulerende stoffer er det andet mest udbredte rusmiddel og det eneste,

der har en jævnt opadgående tendens. Opiater ligger stabilt med ca. 130 borgere årligt.

Psykiatriske diagnoser

På alkoholområdet registreres ikke borgernes egne oplysninger om psykiatriske diagnoser. Det er derfor

ikke muligt at opgøre psykiatriske diagnoser på alkoholområdet.

Borgere på stofområdet selvrapporterer deres psykiatriske diagnoser ved indskrivning. I alt havde 245

unikke borgere en psykiatrisk diagnose ved indskrivning i 2017. Dette svarer til 31 procent af de borgere,

der blev indskrevet i 2017. Andelen af borgere med psykiatriske diagnoser er nogenlunde den samme for

borgere i behandling for problemer med hash og centralstimulerende stoffer, som for borgere i

substitutionsbehandling.

Nedenfor ses hvilke diagnoser, borgerne selv angiver at have ved indskrivning i stofbehandling. En borger

kan godt have flere diagnoser.

Figur 7) Psykiatriske diagnoser ved indskrivning i stofbehandling. 201713.

De hyppigste psykiatriske diagnoser er ADHD, skizofreni/skizotypi, angst og depression. For de 245

borgere er der noteret i alt 299 diagnoser og 21 noteringer, hvor borgeren er under udredning eller der er

forventning om en diagnose, men som endnu ikke er afklaret. Nogle borgere har altså flere diagnoser.

Figur 6 kan udelukkende bruges som en pejling af de psykiske lidelser, da figuren er baseret på borgernes

selvrapporterede psykiske lidelser. Nogle borgere magter måske ikke mere i indskrivningssituationen eller

13 Figur 6 viser borgernes diagnoser ved indskrivningssamtalen på borgere, som kommunen visiterer til stofmisbrugsbehandling. Det

vil sige, at det kun er kommunens egne borgere, som indgår i tabellen. Formålet er at notere de diagnosticerede psykiatriske

diagnoser. I figuren vises borgernes svar, også hvor borgeren er under udredning eller hvor der er mistanke – disse svar har dog

fået deres egen kategori ’Under udredning/Bør udredes’.

4

57 50

11 13 16

40

4 8

19

50

7 3

6 11

21

0

10

20

30

40

50

60

AD

D

AD

HD

Angs

t

Autism

e

Bip

ola

r

Bord

erl

ine

Depre

ssio

n

Man

iodepre

ssiv

OC

D

PT

SD

Skiz

ofr

eni og

skiz

oty

pi

Stofp

sykose

r

Stre

ss

Toure

tte

Andet

Under

udre

dnin

g/B

ør

udre

des

Psykiatriske diagnoser

13

finder informationen privat og undlader derfor at berette eventuelle diagnoser, mens andre borgere måske

beretter om en ubekræftet mistanke. Supplerende kan man se på borgere med svære psykiske lidelser.

CRK har siden 1. juli 2017 arbejdet med at afdække de borgere med dobbeltdiagnoser, som hører til i den

tungere ende. Afdækningen foregår på enhedsniveau, hvor medarbejderne gennemgår alle borgersager.

Foreløbigt viser optællinger på borgerniveau, at CRK i andet halvår af 2017 har haft 159 borgere indskrevet

med dobbeltdiagnoser. Kriterierne for afdækningen er, at borgerne hører til i en af nedenstående

kategorier:

Borger m. kroniske psykoser som er svært adfærdsforstyrrende og omfattende kaotisk stofmisbrug.

Borger m. kroniske psykoser med rimelig tilpasset adfærd og stabiliseret/velbehandlet stofmisbrug.

Dette tal er alene borgere i relation til stofmisbrug.

Resultater i behandlingen

Formål med behandlingen

Borgerne har forskellige mål med at gå i behandling. For nogle handler det om reduktion eller stabilisering i

forbruget af rusmidler, for andre om ophør.

Borgerens formål med behandlingen registreres kun i stofbehandlingen – ikke alkoholbehandlingen.

I 2017 blev 91 pct. af borgere i behandling for problematikker med hash og centralstimulerende stoffer

indskrevet med ’ophør’ som formål med behandlingen, mens det kun gjaldt for 29 pct. af borgerne i

substitutionsbehandling. For borgerne i substitutionsbehandling indskrives størstedelen, nemlig 66 pct. med

’Stabilisering’ som formål.

Indskrivningslængde

RAS-enhederne afsluttede i 2017 600 borgerforløb på stofområdet og 1184 indskrivninger på

alkoholområdet. Substitutionsenhederne afsluttede 214 borgerforløb.

Et forløb for behandling af problematikker med hash eller centralstimulerende stoffer varede gennemsnitligt

272 dage, dvs. ca. 9 måneder målt på de forløb, der blev afsluttet i 2017. De afsluttede substitutionsforløb i

2017 havde i gennemsnit varet mere end 8 år.

Der er altså markant forskel på længden af forløb i substitutionsbehandlingen og behandlingen af

hash/centralstimulerende stoffer. Som nævnt ovenfor kan forskellen skyldes, at to tredjedele af borgere i

substitutionsbehandling har stabilisering som mål med behandlingen. Derfor er lange – måske livslange –

forløb ikke usædvanlige, og langvarig fastholdelse i substitutionsbehandling kan være et succeskriterium for

de borgere, der søger stabilisering.

I alkoholbehandlingen registreres ikke forløbets længde, men indskrivningens længde. Forskellen er, at flere

på hinanden følgende indskrivninger i forskellige typer behandling udgør et forløb på stofområdet, men ikke

på alkoholområdet. Derfor kan tallene ikke umiddelbart sammenlignes.

I gennemsnit varede indskrivningerne i alkoholbehandling 228 dage, dvs. godt 8 måneder, målt på de

indskrivninger, der blev afsluttet i 2017.

14

Fastholdelse og fremmøde på substitutionsområdet

Da størstedelen af borgerne i substitutionsbehandlingen indskrives med mål om stabilisering, undersøges

resultaterne af behandlingen i form af fastholdelse i behandling.

Derudover undersøges det, hvor mange dage om ugen borgerne skal fremmøde. I substitutionsbehandling

skal borger afhente medicin (buprenorphin eller metadon) på den enhed, de er tilknyttet. Antal

fremmødedage til medicinafhentning har betydning for, om behandlingen er forenelig med at leve almindeligt

liv. Afslutningsårsager for borgere i substitutionsbehandlingen undersøges i næste afsnit.

Figur 8) Fastholdelse i behandling på substitutionsområdet. Procent.

1388 borgere var indskrevet på en af de tre substitutionsenheder den 31. december 2016. Tabel 8 viser,

hvad deres behandlingsstatus var ved udgangen af 2017.

88 procent har en ubrudt indskrivning. Fire procent er døde, og 1 procent er udskrevet som

færdigbehandlet. Resten er udskrevet af andre årsager eller udskrevet, men genindskrevet.

Substitutionsbehandlingen lykkes altså i vidt omfang med at fastholde borgerne i ubrudt behandling. Når

borgerne går i langvarig behandling, er det vigtigt at behandlingen giver plads til, at borgeren kan leve et

godt liv sideløbende. Dette kan som nævnt blandt andet aflæses af tal for antal dage, som borgeren skal

fremmøde på enheden som ses nedenfor i figur 9.

Ubrudt indskrivning

88%

Indskrevet, men

genindskrevet

2%

Udskrevet som

færdigbehandlet

1%

Borger død

4%

Anden

udskrivningsårsag

5%

15

Figur 9) Antal dage borger fremmøder per uge. Procent.14

70 procent møder frem én eller to dage per uge, dertil kommer 8 procent, som afhenter

buprenorphin/metadon på apoteket. To procent er registreret under ”andet”, hvilket dækker over, at

borgeren bor på et botilbud, og udlevering af medicin er delegeret til botilbuddet.

For at imødekomme de borgere, der er i arbejde, har substitutionsbehandlingen åbent til kl. 18 to

eftermiddage om ugen.

14 Borgerens fremmøder til udlevering af medicin for de tre substitutionsenheder i CRK. Data stammer seneste træk i april 2017.

Efterfølgende er to ud af tre enheder overgået til CSC Medicinmodulet. I skrivende stund er de på vej tilbage til Brugerjournalen.

Næste datatræk afventer, at alle enheder igen er i samme system. Borgerne i apoteksordning er opgjort på baggrund af en manuel

optælling på enhederne af antallet af borgere, som henter medicin på apotek.

49%

20%

8%

0%

13%

8%

2%

1 2 3 4 5 Apoteksordning Andet

16

Afslutningsårsager

Tabel 10) Afslutningsårsager på forløb (stof) og indskrivninger (alkohol), der er afsluttet i

201715

Når en borger afslutter behandlingen, angives en årsag til, at behandlingen afsluttes (afslutningsårsag).

På alle områder ligger andelen af udeblivelser og udskrivning på borgers anmodning højt, dog højest for

borgere i behandling for hash eller centralstimulerende stoffer, hvor 57 procent udebliver eller udskrives på

egen anmodning.

Substitutionsområdet adskiller sig derudover markant fra de to andre områder ved at flytning og død er

den hyppigste udskrivningsårsag. 37 procent af borgerne blev udskrevet, fordi de flyttede eller døde. Dette

er dog ikke nødvendigvis dårligt, idet behandlingen som nævnt for flertallet netop har til formål at fastholde

borgeren i behandling længst muligt og helst resten af deres levetid. Alder på de døde borgere for borgere i

behandlingen gennemgås i afsnittet nedenfor. Andelen der udskrives til sygehus eller fængsel er også højere

end i de to øvrige grupper. Til gengæld er andelen, der udskrives som færdigbehandlet lav – kun 6 procent

udskrives som færdigbehandlede.

På alkoholområdet udskrives 26 procent som færdigbehandlede. Det er en smule under

landsgennemsnittet, som var 31 procent færdigbehandlede i 2014.16 På alkoholområdet udskrives en større

andel af borgerne til andre tilbud. Årsagen til dette er, at skift i behandling internt i CRK tælles med i denne

kategori på alkoholområdet, men ikke på stofområdet.

25 procent af borgerne i behandling for hash- og centralstimulerende stoffer udskrives som

færdigbehandlede. På stofområdet opgøres succeskriteriet i forhold til behandling imidlertid ofte i form af

afslutningsstatus, ikke afslutningsårsag. Derfor gennemgås afslutningsstatus for stofområdet nedenfor.

15 Udskrivningsårsagerne på de 814 stofmisbrugsforløb og de 1183 alkoholindskrivninger, der er afsluttet i 2017. Én borger kan

godt være udskrevet flere gange. Optællingen på Stof – Myndighed gælder Københavns Kommunes egne borgere, mens optællingen

på alkohol dækker alle borgere, der er udskrevet. 16 Se Alkoholbehandling i Danmark 2014, Sundhedsdatastyrelsen

26 25

6

49

57

36

16

5 5 5 5 2 2

4

37

1 4

13

0

10

20

30

40

50

60

Alkohol RAS - Stof SUB - Stof

Færdigbehandlet Udeblevet/Anmodning Udskrevet til andet tilbud

Andet Flyttet/Død Fængsel/Sygehus

17

Afslutningsstatus for stofbehandlingen

Selvom en borger udskrives, før vedkommende vurderes færdigbehandlet, kan behandlingen godt have nået

et resultat. Ud over en årsag til udskrivning fra behandlingen registreres derfor også borgerens status ved

udskrivning fra behandlingen. Status kan være ophørt (dvs stoffri), reduceret, stabiliseret, tilbagefald eller

ikke færdigbehandlet.

Socialforvaltningen i Københavns Kommune havde i 2014-2017 et pejlemærke om, at 50 procent af borgere

i stofbehandling skulle afsluttes som ophørt eller reduceret. Der tælles kun på borgere i stoffri behandling.

De fleste af disse vil være tilknyttet RAS-området.

Som det ses i nedenstående figur falder andelen, der afslutter som stoffri eller reduceret fra 47 procent i

2015 til 43 procent i 2017. Ingen af årene når målet om 50 procent, der afslutter som stoffri eller

reduceret.

Figur 11) Borgere, der afslutter et stofbehandlingsforløb som reduceret eller ophørt 2015-

2017. Andel17.

Tilbagefald i stofbehandlingen

Behandlingen handler ikke kun om, at hjælpe borger med at nå sit mål med rusmidler, men også at bidrage

til, at borgeren ikke har tilbagefald. Socialforvaltningen har derfor haft et pejlemærke om, at max 15 procent

af borgerne oplever tilbagefald efter endt stofbehandling.

Her tælles på alle borgere i stofbehandling, der er udskrevet som færdigbehandlede og stoffri. Tilbagefald

måles ved at se på den andel, der genindskrives i behandling i CRK inden for et år efter endt behandling.

17 Der tælles på borgere, der udskrives fra stoffri behandling som enten stoffri eller reduceret inden for det kalenderår, der måles

på. Hvis borgeren har flere forløb, som slutter i året, vælges det sidste.

47% 44% 43%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2015 2016 2017

18

I figuren nedenfor ses nedenfor sker der i 2016 et fald i andelen af borgere, der har tilbagefald fra 19

procent i 2015 til 12 procent i 2017. Det ser altså ud til, at der er færre tilbagefald efter succesfuld

behandling.

Figur 12) Tilbagefald for borgere i stofbehandling 2015-2017. Andel18.

18 Der trækkes på VM SEL § 101. Populationen er borgere, som har afsluttet VMI 101 inden for den givne måleperiode (gyldig til

inden for perioden) og som har afslutningsstatus ophør og afslutningsårsag færdigbehandlet. Der måles på, om der er oprettet en ny

VMI 101 mindre end et år efter borger er udskrevet.

19%

15% 12%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

2015 2016 2017

19

Dødelighed

Dødelighed registreres som borgere, der er døde, mens de var indskrevet i behandling. Dødsfaldet er ikke

nødvendigvis relateret til borgerens alkohol- eller stofbrug.

Ni borgere ud af de 1851 unikke borgere, som CRK havde i alkoholbehandling i 2017, døde. Tallene er så

små, at det ikke er muligt at pege på statistiske tendenser på området.

På stofområdet døde 59 borgere i 2017. CRK har ikke kendskab til borgernes dødsårsag, men nedenfor

gennemgås borgerens alder, da de døde, som et fingerpeg om, hvorvidt borgeren døde af naturlige årsager.

Figur 13) Dødelighed i fem aldersgrupper. Antal. 2015-2017.19

Figur 13 viser antal døde i fem forskellige aldersgrupper.

I 2017 var 49 borgere ud af de 59, der døde, over 50 år. Kun to borgere var under 40 år. Det ser dermed

ud til, at mange borgere i behandling lever til 50+ trods et belastet liv med stoffer.

19 Antallet af borgere, som er udskrevet med årsagen ’Død’ blandt borgere med stofmisbrug. Hvis borgerne udskrives med årsagen

’Død’ indgår de i opgørelsen uanset den egentlige dødsårsag, og derfor kan tal fra CRK ikke sammenlignes med de officielle registre

på stofmisbrugsområdet. Dødeligheden blandt personer opgøres i to forskellige officielle registre. Politiet opgør dødsfald, som har

relation til narkotika i bred sammenhæng, mens dødelighedsregistret registrerer dødsårsagen uafhængigt af en persons misbrug. En

person som dør af en fysisk sygdom, vil således ikke stå med misbrug som årsag. Dødelighed i relation til misbrug er derfor

forskellig afhængigt af fokus og interessefelt. Alderen er angivet for det tidspunkt, hvor borgerens misbrugsbehandlingsindskrivning

blev afsluttet. Der samkøres ikke med officielle registre, og det vil således være afslutningen af indsats, der definerer

dødstidspunktet. Praksis er, at tilbagedatere en indsats til dødstidspunktet, når medarbejderne bliver opmærksomme på dødsfaldet.

1 0

1 2 2

1

11

14

8

22

19 21

18

24

28

0 2 4 6 8

10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30

2015 2016 2017

18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller derover

20

Særlige indsatser

SACC/screening for HIV og hepatitis

CRK har siden juni 2014 gjort en særlig indsats i forbindelse med screening for HIV og hepatitis. Dette

arbejde påbegyndte i regi af SACC-projektet, som overgik til drift i 2017 i Center for Rusmiddelbehandling

København og på de københavnske infektionsmedicinske afdelinger.

Formålet med SACC projektet var at udvikle og validere en model for borgernær, decentraliseret

udredning og behandling af hepatitis C (shared care) af borgere indskrevet i stofmisbrugsbehandling i

Københavns Kommune. Det overordnede formål var at mindske overdødeligheden og smittespredningen

af hepatitis C (HCV) blandt stofbrugere i Danmark.

I SACC-databasen samles alle de data, der er nødvendige for at kunne vurdere den enkelte borgeres

smittestatus i forhold til hepatitis og HIV. Samtidig giver databasen et overblik over smittestatus for borgere

på såvel den enkelte rusmiddelenhed såvel som den samlede population i CRK.

SACC resultater:

Flere end 700 borgere blev i projektperioden screenet, og der er udarbejdet årskontrolplaner på

alle screenede.

Andelen af indskrevne borgere i stofmisbrugsbehandling i CRK, som er testet for HCV er steget fra

43,6 % til 62,2 % i projektperioden, og 208 borgere er diagnosticeret med kronisk HCV infektion

Der er i alt fibroscannet 144 borgere med hepatitis

31 borgere med kronisk HCV er kompliansvurderet. Heraf er 25 er sat i behandling, og alle er

blevet helbredt for deres hepatitis C. De resterende 6 valgte ikke at påbegynde behandling eller

behandlingen blev udskydt pga stort alkoholforbrug, der ville gøre det problematisk at følge

behandlingen. Disse vil blive behandlingsvurderet igen, når deres alkoholforbrug ikke længere er en

barriere for at følge behandlingen

8 borgere afventer endelig behandlingsvurdering

Samlet set har SACC været med til at nedbryde barriere mellem kommune og region og etableret et

sammenhængende behandlingstilbud for borgerne. SACC har bidraget positivt til, at borgerens situation

styrer forløbet og at flere kan modtage screening og evt. behandling for smitsom leverbetændelse. Endelig

har SACC givet et bedre overblik over, hvor mange der i rusmiddelbehandlingssystemet i Københavns

Kommune er smittet med HCV, og i hvilket omfang vi i kommunen lever op til forpligtelsen om at teste alle

nyindskrevne stofmisbrugere for hepatitis og hiv inkl. den årlige opfølgning.

21

Samlet konklusion

Samlet set havde Center for Rusmiddelbehandling København 4632 unikke borgere i behandling i 2017.

Dette er 188 flere end i 2016. Tallet dækker over stor variation i søgningen til behandling, målgrupperne og

deres behov.

På substitutionsområdet starter relativt få nye borgere i behandling hvert år. Til gengæld er forløbene lange

– i gennemsnit 8 år, og for nogle livslange. Den hyppigste udskrivningsårsag er således flytning eller død.

Dette harmonerer med, at to tredjedele af borgerne har stabilisering som mål med behandlingen.

Substitutionsområdet lykkes i vidt omfang med at fastholde borgerne i behandling og skabe

fremmødekadencer, der imødekommer, at borgerne skal kunne leve et almindeligt liv sideløbende med

behandlingen. Der er også tegn på, at behandlingen formår at begrænse dødsfald og sygdomme, således at

borgerne i behandling bliver ældre. En mulig udfordring for området i fremtiden bliver dermed sandsynligvis

udvikling af tilbud, der er målrettet ældre borgere i substitutionsbehandling.

Samtidig er borgergruppen, der søgte substitutionsbehandling i 2017, forskellig fra den borgergruppe, der

allerede var i behandling. De er yngre, og 29 procent (svarende til ca. 40 borgere) har ønske om ophør af

rusmidler. Det er en kompleks opgave at sørge for, at den lille, nye borgergruppe, der tilgår behandling

hvert år med ønske om ophør, ikke bliver overset i den store borgergruppe, som er i langvarig

stabiliserende behandling. Udfordringen her bliver at sikre et behandlingstilbud tilpasset de nyes ønsker og

behov.

Også på RAS-området er der forventeligt en udfordring med at tilbyde behandling tilpasset specifikke

målgrupper. Næsten halvdelen af de borgere, der i 2017 søgte behandling for problemer med hash eller

centralstimulerende stoffer i 2017, var under 30 år. Det samme gælder kun 5 procent af borgere i

alkoholbehandling. Her er til gengæld hver femte over 60 år. RAS-området skal altså skabe vedkommende

behandling til en målgruppe, som er meget spredt i alder, og som dermed kan have forskelligartede

problemstillinger, som er som årsag til eller følgevirkning af rusmiddelproblemet.

På andre områder adskiller RAS-området sig dog væsentligt fra SUB-området. På alkohol- og stofområdet

er et stort flow af borgere ind og ud af behandling, som er relativt kortvarig.

Antallet af borgere i alkoholbehandling og søgningen til behandling er større i 2017 end de to foregående

år, dog er udsvinget så lille, at der kan være tale om naturlig variation. Der er også stigende søgning til

behandling for problemer med hash og centralstimulerende stoffer, og flere får behandling internt i eget regi

i stedet for hos eksterne rusmiddelbehandlinger. Dette kan udfordre kvaliteten og resultaterne af

behandling.

Andelen af færdigbehandlede borgere i alkoholbehandling ligger under landsgennemsnittet, og andelen af

borgere, der afslutter stofbehandling som stoffri eller reduceret, er faldet fra 2015 til 2017. Til gengæld er

antallet af udeblivelser på begge områder høj. Udfordringen på RAS-området bliver dermed at sikre gode

behandlingsresultater trods stigende søgning til behandling.

22

Dokumentation og datagrundlag

Ændret organisering og ændret praksis.

Københavns Kommune omlagde i januar 2016 organiseringen af misbrugsbehandlingen. Tre væsentlige

faktorer bag omlægningen har betydning i forhold til fremstillingen af tal på området. Først og fremmest var

en vigtig faktor, at borgerne skulle kunne ’gå ind ad den rigtige dør’ med det samme. Det betyder, at

borgerne selv kunne henvende sig på substitutionsenhederne uden at skulle visiteres i en modtagende

enhed først. Fra 2016 og frem vil de mest korrekte og retvisende tal angående substitutionsbehandling vs.

Indskrivning i behandling for problematikker med andre stoffer være, hvilken type enhed borgeren er

indskrevet i. Samtidig betyder den nye organisering, at borgerne flytter mindre mellem enheder, fordi de

indskrives direkte på den enhed, hvor behandlingen sker, hvis de skal indskrives i ambulant behandling.

Dette betyder imidlertid også, at ikke alle tal kan opdeles på RAS og SUB enheder, fordi disse ikke

eksisterede i 2015. De steder, hvor RAS og SUB opdelingen er opgjort før 2016 er tallene baseret på

borgerne type af indskrivning, dvs. ’Substitutionsbehandling’ vs ’Stoffri behandling’.

Den anden vigtige faktor var, at borgere med alkoholproblematikker og borgere med problematikker

indenfor hash- og centralstimulerende stoffer går i de samme enheder. Det betyder, at SUB enhederne

alene har borgere i stofmisbrugsbehandling indskrevet, mens borgerne på RAS enhederne har begge dele.

Da stof og alkoholbehandling er underlagt forskellig lovgivning og dermed forskellige vilkår og forskellige

krav til registrering, vil det ved hver enkelt fremstilling være taget stilling til om, og hvordan alkohol og stof

skal indgå i samme tabel eller hver sin. Det er relevant i læsningen af huske, at fremstillingen af stofområdet

på SUB og RAS enhederne ikke tager højde for den helhed, som RAS enhederne også i sig selv udgør.

Den tredje vigtige faktor var, at Københavns Kommune oprettede et nyt ambulatorium til behandling af

borgere, som udelukkende har behov for substitutionsmedicin – og ikke brug for social hjælp eller den

sociale del af misbrugsbehandlingen. Når der sker ændringer i organiseringen kan det let give lidt udsving i

borgergruppen i en overgangsperiode. Når etableringen er faldet på plads, vil Ambulatoriet Vesterbro

betyde, at færre borgere får behandling eksternt og flere internt.

Tidligere var misbrugsbehandlingen i KK opdelt i to Centre – et udfører-center (CfMP) og en kombineret

myndigheds- og udfører-center (RCK). Sammenlægningen i sig selv kan også have betydning ved, at når stof

og alkohol behandles sammen vil der på nogle områder komme nye mere fælles aftaler dvs. der kan ske

ændringer og ensretninger i vejledninger. Endvidere kan borgere, som tidligere blev opgjort som unikke i

hvert sit center, nu kun indgår en gang i behandling – derfor vil tal retrospektivt også kunne ændre sig –

især opgørelser af unikke borgere.

23

Referencer

Alkoholbehandling i Danmark 2014. Sundhedsdatastyrelsen. https://www.sst.dk/da/sundhed-og-

livsstil/alkohol/~/media/FF23E628885043E082AE0CE61C4C6C5E.ashx