RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

Nikolaj Kirk: »Jeg er bare en kogemand, der tager ud og oplever verden«

REDAKTION

UNIVERSITET

SAMFUND

TANKE

04 Leder

05 Uddannet til arbejdsløshed Talepædagoger fra SDU uddannes til arbejdsløshed, alligevel fortsætter SDU med at uddanne samme antal.

08 Tophåndbold udelukker ikke studiet Syddansk Elite sikrer, at håndboldspiller Jesper Jensen har en uddannelse, når håndboldkarriereren stopper.

10 »Esbjerg lugter næsten ikke af fi sk« Det nye studie Sociologi og Kulturanalyse trækker fl ere studerende til Esbjerg.

12 Studerende og weekendnarkoman Rasmus Nilsen er studerende på Danmarks Tekniske Universitet i hverdagene og narkoman i weekenden.

14 Når pensum mixes med pas Hvordan er det lige, man gør, hvis man gerne vil et semester til udlandet?

20 Manden i midten RUST har snakket med mediemanden Clement Kjersgaard om mediernes fremtid og markante valg

– eller rettere lyttet til ham.

24 Fremtidens førstevælgere Trendforsker Kirsten Poulsen forklarer, hvem der bestemmer, om vi i fremtiden skal handle i Lidl,

spise leverpostej eller gå i wellness.

26 »Frikadellen kommer fra Tyrkiet« Kogemand Nikolaj Kirk fortæller om sine eksotiske madrejser og ønsket om at inspirere til mere åbenhed.

28 Vi-vi-vinterbader Det er koldt. Iskoldt. Men mange danskere vælger hver dag at trodse kulden og fi nde deres indre viking

frem. Tag med RUST til vinterbadning.

30 Væk i morgen RUST har mødt gadekunstneren Husk Mit Navn, som har forenet graffi ti og galleri.

33 Hænderne som hverdagens værktøj Ikke alle vælger den akademiske levevej. Skovhuggeren, slagteren og tatovøren bruger alle hænderne til

andet end at taste løs på computeren.

36 Debat: Farvel til folkekirken Bevidst valg eller fravalg af folkekirken. Ida Bøgh mener, at det er på tide, at man tager stilling til, om man vil være en

være medlem af den hellige klub – folkekirken.

38 Klumme: Det lysende skrog Har Apple-manien taget overhånd?

39 Magnus – de studerendes kamphund RUST har spurgt den nye formand for Danske Studerendes Fællesråd om, hvad han kan gøre for landets studerende.

INDHOLD

12

20

36

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

GAVEKORT TIL GODE FILMOPLEVELSER KØBER DU ONLINE ELLER I BILLETSALGET

www.bio-gavekort.dk

ZENTROPA ENTERTAINMENTS5, EUROFILM STUDIO, DANMARKS RADIO, FILM I VAST, TROLLHATTAN FILM AB, SVTDET DANSKE FILMINSTITUT, NORDISK FILM & TV FOND, MOTION PICTURE PUBLIC FOUNDATION ( MMKA), MINISTRY OF EDUCATION AND CULTURE ( OKM )

ANDRAS NAGY, LYD DESIGN EVA WAGNER-PASQUIERPÉETER MISKOLCZI, TOMAS ESKILSSON, MADELEINE EKMAN, GUNNAR CARLSSON EXECUTIVE PRODUCER

,,,

RE

DA

KT

ION 4 LEDER

Kloge akademikere plaprer altid: »Danske unge mæsker sig i grænseløse valg og mulig-heder«. Men i Danmark har vi lige nu den højeste ungdomsledighed i 17 år. Det føles nok mere som frit fald end som frit valg at sidde og slide sofaen op som nyuddannet. Tallene er lige blevet opgjort af Arbej-derbevægelsens Erhvervsråd, som har un-dersøgt ledigheden hos danske unge. I juni 2008 var 3,5 procent uden arbejde. I decem-ber sidste år var tallet steget til 8,7 procent. Særligt de nyuddannede har givet den galo-perende ledighed et ordentligt nøk op ad. I en tid hvor alle forudser en fremtid med propfyldte plejehjem og få unge, erklærer eksperter ungdomsledigheden for samfun-dets absolut største problem. Skrækscenariet er, at en stor del af generationen ender i langtidsledighed efter hundredvis af afviste ansøgninger og nervepirrende jobsamtaler.

Arbejdsløshed og frygten for at ende med en forældet og støvet drømmeuddannelse, som aldrig har været i brug i »den virkelige verden«, er et mareridt for en enhver nyud-dannet. Nok ikke et bevidst valg – men nær-mere følelsen af at være i frit fald. RUSTs tema i marts er valg. Det afdækker vi med artikler om både fravalg, omvalg og tilvalg. På side 5 kan du læse om Bolette Ran-

dahl Beltran, som er del af statistikken om den alarmerende ledighed hos nyuddanne-de. Hun valgte drømmefaget talepædagogik, men bestemt ikke den efterfølgende arbejds-løshed. Side 8 byder på et interview med den professionelle håndboldspiller Jesper Jensen, som med ordningen Syddansk Elite har mikset boldspil og bognusseri. Kogemanden Nikolaj Kirk har spist de mest mærkværdige delikatesser i de mest be-synderlige lande for at inspirere danskerne til at forstå, at verden er langt sjovere med mindre leverpostej og mere tolerance. Det kan du læse meget mere om ved at bladre om på side 26. Ida Bøgh fortæller på side 36 om først at vælge folkekirken for heref-ter at vælge den fra.

God fornøjelse.

Frit valg eller

frit fald?

Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen

Layout Monica Brix / www.monicabrix.com

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk one2one

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.sdu.dk/rust

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Mette SerupChefredaktør

Maja MazorAnsv. chefredaktør

Jasmina BlichertRedaktør

Anders DallRedaktør

Niels Christian BuhlRedaktør

Emma BechRedaktør

Mette Serup Maja Mazor

Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensenw

UN

IVE

RSIT

ET

5

Talepædagoger uddanner sig til ARBEJDSLØSHEDDET REELLE BEHOV FOR TALEPÆDAGOGER ER STORT. ALLIGEVEL ER ANTALLET

AF LEDIGE STILLINGER FALDET DRASTISK DE SIDSTE FEM ÅR. DEN UDVIKLING

RAMMER EN NYUDDANNET TALEPÆDAGOG, DER IKKE KAN BRUGE SIN

BACHELOR FRA SDU TIL RET MEGET.

TEKST Kenneth SkipperFOTO Kenneth Skipper

For fem år siden var der masser af ledige jobs i talepædagogernes verden. Antallet af talepæ-dagoger i arbejde matchede dengang antallet af klienter med behov for hjælp til at håndtere et taleproblem. I dag, en kommunalreform og økonomisk krise senere, er situationen vendt på hovedet. Især i kommunerne har grønthøsteren været forbi med sine skæreblade. Og talepædago-gernes engang så frodige jobmarked er nu be-skåret i et omfang, der ville få selv den mest hårdføre ligusterhæk til at blegne. Men selvom taleinstitutter lukker ned, der er langt mellem de ledige stillinger, og selvom en portal som Jobzonen.dk kun søgte talepæ-dagoger 19 gange sidste år, har universiteterne ingen planer om at producere færre talepæ-dagoger. Simpelthen fordi universiteterne vil undgå at skabe mangel på dem i fremtiden. Men det er noget møg, mener en nyslået talepædagog fra Syddansk Universitet.

TROEN LED ET KNÆK Bolette Randahl Beltran håbede på et job i den kommunale sektor, da hun i august 2010 trådte ud gennem universitetets hoveddør som talepædagog. Tre år forinden havde hun nem-lig fået at vide, at talepædagoger med et ba-chelorbevis i hånden ville blive en eftertragtet vare, især på kommunalt og regionalt plan. Udsagnet kan stadig læses på SDU’s hjem-meside og henviser specifi kt til kommunale stillinger inden for det område, der kaldes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning til børn, unge og deres familier. Derfor troede Bolette Randahl Beltran også, at hun skulle ud og

hjælpe børn og unge med taleproblemer. Men troen led et alvorligt knæk. Virkeligheden uden for universitets grå fa-cade viste sig nemlig at være en ganske anden, fortæller Bolette Randahl Beltran, da RUST møder hende en søndag i februar.

BESPARELSER KOSTER JOBSDen nyuddannede talepædagog havde ellers ikke de store betænkeligheder, da hun satte sine ben på Syddansk Universitet for første gang i 2007. Heller ikke overgangen fra med-hjælper i en børnehave til tun, pesto og pasta på SU virkede afskrækkende. Men afgangsbe-viset fra august 2010 og hendes håb om at få arbejde som talepædagog falmede hurtigt. »Det har været en rigtig spændende uddan-nelse. Jeg kan bare ikke bruge den til noget, for der er overhovedet ingen, der søger talepæda-goger,« siger Bolette Randahl Beltran. Skylden giver hun kommunale og regionale besparel-ser. Hun satsede ellers på arbejde helt fra be-gyndelsen. Det er kun blevet til fem ansøgnin-ger, heriblandt også til steder uden for Fyn. Køreturen fra Sydfyn til et job i en anden

landsdel afskrækker hende nemlig ikke. Det gør derimod tanken om at blive forældet på sin faglige viden og kunnen.

SELV DE STUDERENDE ER BEKYM-REDEOg det er ikke kun Bolette Randahl Beltran, der frygter fremtiden. Det samme gør de stu-derende, der er i gang med deres uddannelse lige nu, fortæller Gerda Verdoner. Foruden at være ansat som tale- og hørekonsulent i Mid-delfart Kommune er hun også medlem af ansættelsesudvalget i en Pædagogisk- Psykolo-gisk-Rådgivnings-enhed. De slog en stilling op i februar 2010, som tiltrak 26 ansøgere og dermed resulterede i 25 afslag. For syv måneder siden havde de en le-dig halvtidsstilling, som gav henvendelser fra over 20 ansøgere – ansøgere, som ifølge Gerda Verdoner alle var kvalifi cerede. Men nu er festen slut. Alle stillinger er be-sat. Om der kommer til at gå fi re år igen, før næste stilling bliver slået op, er ikke til at sige.

DER ER JOB TIL SDU’ERNE Men der er ikke tale om massive problemer for de talepædagoger, der går ud fra universite-terne. Det siger Pia Thomsen, studieleder ved Sprog og Kommunikation. »Min erfaring er, at talepædagoger har job, når de er færdige med deres uddannelse,« si-ger hun om instituttets bachelorer og kandi-dater. Pia Thomsens vurdering er, at det ikke er bachelorerne eller kandidaterne fra SDU el-ler Københavns Universitet, der er taberne i

»Det har været en rigtig spændende

uddannelse. Jeg kan bare ikke

bruge den til noget«

6U

NIV

ER

SIT

ET

det hårde spil om kommunale stillinger. Job-markedet vil nemlig have så højt kvalifi cerede talepædagoger som muligt. Især kommunikati-ons- og hørecentre går i stigende grad specifi kt efter kandidaterne. »Og sådan var det ikke for fem år siden,« fortæller hun. Derfor anbefaler Pia Thomsen bachelo-rerne at læse videre og tage en kandidat oven i hatten. Et råd, størstedelen retter sig efter. Og som sikrer dem job. »Det er mit indtryk, at man kun går ud, hvis man har et job. Og ellers fortsætter man som kandidat,« siger Pia Thomsen, som også understreger, at det ville være tåbeligt at ud-danne færre talepædagoger. I sidste ende kan det nemlig føre til mangel på talepædagoger i stil med den lægemangel, der også var affødt af for lav produktion af læger, mener studiele-deren.

KOMMUNALREFORMENS KONSEKVENSERJytte Isaksen, formand for Foreningen af Uni-versitetsuddannede Audiologopæder (høreta-lepædagoger red.), mener at antallet af nyud-dannede reelt matcher det behov, der er på markedet. »Hvis alt var som for fem år siden, ville der være jobs nok,« siger Jytte Isaksen. Ifølge audiologopædernes formand er kon-sekvenserne af kommunalreformen endnu ikke er slået igennem. Hvornår det så sker, og hvordan det vil ske, kan kun fremtiden vise. Indtil det sker, vil Bo-lette Randahl Beltran fortsætte med at skrive ansøgninger. Lige nu venter hun svar for femte gang fra en kommunal arbejdsgiver. En arbejdsgiver, der til gengæld har frit valg på hylden med an-søgere. I den situation er det svært at sluge uni-versiteternes intention om at forhindre mangel på talepædagoger. »Det betyder så, at jeg skal gå ledig og ven-te,« siger Bolette Randahl Beltran om sin si-tuation lige nu. Hun er dog enig med både Pia Thomsen og Jytte Isaksen i én ting. Og det er, at de få ledige jobs ikke afspejler virkeligheden. »Behovet for talepædagoger er kæmpe stort, hvis man ser på klienterne. Men bespa-relser ødelægger det hele,« siger hun. Hun ville rigtig gerne læse videre og tage en kandidat. Men i en alder af 43 år og med både hus, mand og børn er yderligere to år på SU ikke et alternativ, fortæller Bolette Randahl Beltran.

Bolette Randahl Beltran blev i august 2010 færdiguddannet som

talepædagog fra SDU. Hun har endnu ikke fundet et job.

UN

IVE

RSIT

ET

7

Giana Factory3. marts kl. 20.00

The Dreams(FO)18. marts kl. 21.00

Songwriters Circle

2. marts kl. 20.00

Figurines9. marts kl. 20.00

Sebastian Lind

19. marts kl. 21.00

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dkSe ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

Marts

Carpark North4. marts kl. 21.00

Hush19. marts kl. 21.00

Kaizers Orchestra(NO)

10. marts kl. 20.00

Big Fat Snake24. marts kl. 21.00

Black City11. marts kl. 21.00

The Wong Boys25. marts kl. 21.00

Everybody’s Talking12. marts kl. 21.00

Supercharger1. april kl. 20.00

One-Eyed Mule17. marts kl. 20.00

Turboweekend14. april kl. 20.00

Murder3. marts kl. 20.00

Guy Forsyth(US)

11. marts kl. 21.00

Aske Jacoby Trio

24. marts kl. 20.00

Bitran & Hirabayashi

4. marts kl. 21.00

Jakob Buchanan Kvartet

12. marts kl. 21.00

Sylvester Larsen

26. marts kl. 21.00

Allan Olsen (solo)

5. marts kl. 10.00

Tema Tirsdag - The Rolling Stones

15. marts kl. 19.00

Chris Barron(US)

29. marts kl. 20.00

B-Rockman6. marts kl. 14.00

Marilyn Mazur Group

17. marts kl. 20.00

Rasmus Nøhr

9. april kl. 21.00

PublicJazzService vol. VIII

8. marts kl. 20.00

Sophisticated Ladies play Ellington

18. marts kl. 21.00

JamHver mandag

UDSOLGT

Han er dirigenten i angrebsspillet, der med fi nurlige afl everinger sætter sine medspillere op til målchan-cer. Manden med

overblikket, der tager ansvar, når et angrebs-spil skal dirke forsvaret op. Håndbold fylder en stor del af 33-årige Jesper Jensens liv. Træning en til to gange om dagen, ligakampe for Skjern i weekenden plus EM- og VM-slutrunder med landsholdet. Al-ligevel har han siden 2005 fundet tid til at tage en uddannelse i HA Almen på SDU i Esbjerg. Men Jesper Jensen ville aldrig kunne gennem-føre et normalt studieforløb. Det tillader hånd-boldkarrieren ikke. Derfor er han tilknyttet Syddansk Elite – en ordning, der giver elite-sportsfolk mulighed for at tage en uddannelse ved siden af sportskarrieren. »Jeg har brug for den struktur, som Syd-dansk Elite giver mig. Når jeg skal have fl yttet

eksamener, når jeg skal fi nde ud af hvilke fag, der er vigtige at tage først, så har jeg fat i ord-ningen,« siger Jesper Jensen. Livet som professionel håndboldspiller be-tyder, at Jesper Jensen sjældent møder op til undervisningen på studiet. Han følger ikke den samme klasse og bruger derfor en buddy-ordning, hvor en medstuderende fungerer som sparringspartner. Her får han vigtige noter fra undervisningen og kommer med i en læ-segruppe, så han ikke skal starte fra nul, når eksamenslæsningen banker på døren. Men modsat håndboldverdenen, hvor det gælder om at være bedst, så stræber Jesper Jen-sen ikke efter topkarakterer på studiet. »Jeg har aldrig haft en målsætning om at få topkarakterer. Det vigtigste for mig er at komme igennem det, så jeg bagefter kan vise et cv, der siger, at jeg har haft en rimelig hård hverdag, hvor kalenderen har været fyldt ud, og jeg stadig har færdiggjort studiet,« siger Jes-per Jensen.

Tophåndbold udelukker ikke

studietLANDSHOLDSSPILLER JESPER JENSEN KOMBINERER HÅNDBOLDKARRIEREN MED

EN UDDANNELSE PÅ SDU I ESBJERG. HAN ER TILKNYTTET SYDDANSK ELITE, DER

TILRETTELÆGGER HANS UDDANNELSESFORLØB, SÅ DET KAN PASSE IND I EN AL-

LEREDE PRESSET HVERDAG SOM PROFESSIONEL HÅNDBOLDSPILLER.

TEKST Anders DallFOTO Anders Dall

8U

NIV

ER

SIT

ET

KLAR PRIORITERINGHan har prøvet det før. Det med at kombi-nere tophåndbold og studie. I gymnasiet gik Jesper Jensen på Team Danmark-ordningen, hvor eliteidrætsudøvere får fi re år til at gen-nemføre gymnasiet. Klubskifte betød samti-dig, at han gik på tre forskellige gymnasier på fi re år, så studielivet måtte allerede dengang vige for håndboldambitionerne. I dag slipper Jesper Jensen sit håndboldtalent løs for Skjern og karrieren og fortsatte håndboldambitioner betyder, at studierne puttes ind i kalenderen, når der er tid. Derfor tager han også studiet i etaper og har færre fag per semester. »Jeg tager det bid for bid på grund af hånd-bold og familie,« siger han og uddyber: » D e t er højt prioriteret, at jeg skal være færdig, men tidshorisonten er ikke så vigtig. Jeg har haft nogle perioder, hvor det har været rigtig svært at få tingene til at hænge sammen, men så har jeg måske bare skåret ned, så jeg har haft et fag det år, og i januar afsluttede jeg to fag,« siger Jesper Jensen.

VIL FORTSÆTTE I LEDERROLLE Han er i øjeblikket ved at afslutte 5. semester og mangler fem fag og et bachelorprojekt, før uddannelsen er gennemført. Han gætter på, det sker i 2012, hvor han også har kontrak-

tudløb med Skjern Håndbold, og timingen er ikke helt tilfældig. »Jeg har hele tiden sagt, at der ikke er grund til at være færdig med sin uddannelse i 2007, hvis man først er klar til at bruge den i 2012,« pointerer Jesper Jensen. Når håndboldkarrieren på et tidspunkt går på hæld, så har han ambitioner om at fortsætte i en lederrolle, ligesom det har været tilfældet i Skjern og på landsholdet. Her fi gurerer Jesper Jensen som playmakeren med det store overblik, og den rolle vil han gerne beholde. »Der er selvfølgelig mulighed for at gå trænervejen. Det er ri-melig oplagt at blive i sporten på den måde, men det kan også sagtens være en stilling lidt højere oppe i et fi rma,« fi -losoferer Jesper Jensen.

9U

NIV

ER

SITE

T

»Esbjerg lugter næsten ikke af fi sk«

DET HELT NYE STUDIE SOCIOLOGI OG KULTURANALYSE PÅ SDU’S CAMPUS I

ESBJERG ER SÅ POPULÆRT, AT DE STUDERENDE HELT GLEMMER,

AT BYEN IKKE ER KØBENHAVN.

TEKST Maja MazorILLUSTRATION Niels Christian Buhl

»Det blæser rigtig meget i Esbjerg. Ellers har jeg ikke oplevet noget slemt ved byen,« siger 21-årige Anna Lilja Steensig. Hun læser på den nye ud-dannelse Sociologi og Kulturanalyse på Syddansk Universitets campus i Esbjerg, og hun er rigtig glad for sit uddannelsesvalg. Det var på mange måder hendes drømmeuddannelse, og så var byen underordnet. Det tror studieleder på Sociologi og Kulturanalyse, adjunkt Pia Hei-ke Johansen, er en generel holdning blandt de studerende: »Jeg tror på, at folk vil fl ytte efter uddannelsen, og det bliver jeg også nødt til at tro på. Vi kan ikke fl ytte byen, og den ligger, hvor den gør - på godt og ondt. Derfor tænker vi på, at fredag er en dyr rejsedag, når vi planlægger.« De fl este studerende fl ytter til byen og pendler kun i den forstand, at de tager hjem til familie og venner i weeken-den. Så en attraktiv uddannelse som Sociologi og Kulturanalyse i Es-bjerg kan være med til at få fl ere studerende til byen. »Vi ved, at uddannelsen trækker studerende til Esbjerg og, at den har et godt rygte blandt de unge, som spreder ordet om uddannel-sen. Det er den absolut bedste re-klame,« fortæller Pia Heike Johan-sen. Studerende Anna Lilja Steens-vig har allerede spredt ordet blandt sine venner hjemme i Århus, og hun er enig: »Jeg tror helt sikkert, at Sociolo-gi og Kulturanalyse kan være med

til at trække fl ere til byen. For der er et behov for fl ere attraktive uddan-nelser i en by som Esbjerg. Allerede nu kan jeg mærke, at Esbjerg er en voksende studieby.«

SPRIT NY UDDANNELSESociologi og Kulturanalyse blev oprettet i september 2010. Der havde længe været et fagligt miljø i Esbjerg med nogle mennesker, som brænd-te for at oprette uddannelsen, fortæller Pia Heike Johansen. Hun mener

også, at der var et behov og et marked for uddannelsen. Det er spændende, at man kan være med til

at præge og evaluere en ny uddannelse, så den bliver endnu bedre for de næ-ste, synes den studerende Anna Lilja Steensvig. »Selvfølgelig er der nogle ting, der

ikke helt er styr på fra starten. Man kan godt mangle ældre studerende, som kan

fortælle, at den og den bog behøver du ikke at købe lige nu,« forklarer hun. Når Sociologi

og Kulturanalyses første hold kommer til femte semester, vil mange gerne udfor-ske udlandets muligheder, men igen frygter Anna Lilja Steensvig, at det er en ulempe, at ingen har været af sted før. Pia Heike Johansen håber på, at campus i Esbjerg vil få opbygget

et godt studiemiljø: »Vi har selvfølgelig ikke de samme muligheder og rammer på selve cam-pus, som de har i Odense. For eksem-

10U

NIV

ER

SIT

ET

11

pel har vi ingen kantine, hvilket gør det mere vanskeligt at skabe et levende og dynamisk studiemiljø.«

SUPER SOCIALT MILJØMen det sociale liv er godt på studiet, fortæller Anna Lilja Steensvig, som synes, det er det bedste ved uddannelsen. »Jeg er sikker på, at det sociale liv er blevet styrket af, at ud-dannelsen ligger i Esbjerg, for næsten alle er interesserede i at være sociale. De fl este kender ikke så mange andre i byen,« siger hun. Anna Lilja Steensvig vil ikke udelukke, at hun selv og hen-des medstuderende ville have valgt Sociologi og Kulturanalyse i en anden by, hvis uddannelsen var blevet tilbudt i for eksempel Odense. Pia Heike Johansen forstår ikke, hvorfor byen Esbjerg skal være i fokus: »Det handler meget om italesættelse. Man kan altid italesætte Esbjerg som udkanten, ellers kan man sætte fokus på det faglige, og det er det, vi har gjort.«

FLETARBEJDE I LEMVIGDe studerende kommer fra store dele af landet, og alle har de vidt forskellige profi ler. Nogle har netop smidt studenterhuen, mens andre har rejst jorden rundt fl ere gange. I vinters havde de lidt over 40 tilmeldte til eksamenen. Anna Lilja Steensvig kan godt lide, at de ikke er så mange studerende. Det gør det hele mere nært og fuld af muligheder. »Til foråret skal vi alle sammen lave fl etarbejde i Lemvig kom-mune som en del af vores semesterprojekt. Vi skal alle sammen bo i et sommerhus. Det er fedt, og det havde vi ikke mulighed for, hvis vi var 500 studerende på studiet,« fortæller Anna Lilja Steensvig, som alt i alt både er rigtig glad for sit uddannelsesvalg og for Esbjerg. »Her lugter næsten ikke af fi sk, jeg har i hvert fald kun oplevet det tre gange, hvor vinden blæste fra en bestemt retning. Så det er ikke så slemt, som man tror,« slutter Anna Lilja Steensvig.

UN

IVE

RSIT

ET

Engelsk Korrektur

Til opgaver og ansøgninger på engelsk. Engelsk korrektur af opgaver og ansøgninger på engelsk udføres af dygtige og omhyggelige amerikanske topstuderende, der enten læser engelsk sprog, engelsk litteratur eller journalistik. Leveringstiden er kort, og kvaliteten er høj. Brug rabatkoden SDU, og få 5 % rabat i 2011. Priser:

Timepris: 139,- Mindstepris: 95,-

Eller få en fast og aftalt pris på et givent stykke arbejde.

Anders Nielsen: info@engelskkorrektur.dk

Mere information på www.engelskkorrektur.dk

12U

NIV

ER

SIT

ET

Pege-, lange- og ringfi ngeren klemmes hårdt sammen og slår lettere desperat og urytmisk på underarmen, indtil en blå åre langsomt og provokeret dukker frem under den sarte, blege hud. Rasmus Nielsen husker tydeligt instruk-serne fra sit første møde med sprøjteheroin for fi re år siden. 24-årige Rasmus Nielsen læser dagligt til ci-vilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet. Hans hverdag består af skole, lektielæsning, fodboldtræning og guitarspil. Men når datolin-jen passerer fredag, og bøgerne pakkes væk til fordel for weekend og fredagsbar, pepper Ras-mus Nielsen sine byture op med en bane kokain eller en joint. Det har været hans faste weekend-procedure gennem de sidste seks år.

»Jeg går i byen tre-fi re gange om måneden, og som regel varmer jeg op med at ryge en fed, og når vi så er rigtigt oppe at køre, ryger der gerne en bane ned. Det giver uden lige et kæmpe humør- og energiboost,« siger den unge deltidsnarkoman. Kokainbanen kan holde ham kørende en hel nat og sende hans bytur helt op i galaksen. Der, hvor alt er euforisk, og hvor der ikke fi n-des en »i morgen«.

FRA CORNER TIL COKERasmus Nielsen har jævnligt røget hash, siden en af hans kammerater på efterskolen intro-ducerede ham for noget tobak, der var væsent-ligt stærkere end hans blå Corner-cigaretter i

jakkelommen. Hashen blev røget i smug på den sydsjællandske efterskole, men en dag blev drengene opdaget og røg hjem med en ordent-lig reprimande til chokerede forældre. Det slukkede dog ikke Rasmus Nielsens misbrug. Tværtimod. Hans hashmisbrug fort-satte i gymnasietiden, men det var først i hans sabbatår, at han prøvede kraftigere rusmidler. Under en bytur tilbød en kammerat ham et fl ormelislignende stof, og det blev begyndelsen på hans kokainbrug, der sidenhen er blevet hans foretrukne festbombe. Men trods sine erfaringer inden for rusmid-ler, har Rasmus Nielsen også sine grænser: »Jeg tør ikke at tage piller. De er fyldt op med alt muligt lort,« siger han og tilføjer, at

STUDERENDE OGWEEKENDNARKOMAN

MANDAG, TIRSDAG, ONSDAG OG TORSDAG HAR

24-ÅRIGE RASMUS NIELSEN EN HVERDAG, DER LIGNER

ENHVER ANDEN UNG STUDERENDES. MEN NÅR HAN

BLADRER FREM TIL FREDAG OG LØRDAG I KALENDE-

REN, BLIVER BØGERNE SKIFTET UD MED BANER.TEKST Grith LarsenFOTO Niels Christian Buhl

han nu kun holder sig til hash og kokain efter at have eksperimenteret med heroin.

BALANCEN MELLEM BØGER OG BA-NERRasmus Nielsen drømmer om at arbejde i en større international virksomhed. Han går på sjette semester på Danmarks Tekniske Uni-versitet og kan så småt begynde at spejde efter jobmuligheder og fremtidsdrømme om fami-liestiftelse. Også selvom han doper sin krop. »Jeg synes egentlig ikke, det har påvirket min skolegang. Jeg passer mine ting, får ok ka-rakterer og afl everer de fl este opgaver,« siger den studerende stofmisbruger, der indrømmer, at han af og til har skippet mandagstimerne,

hvis weekendens eskapader har tæret for me-get på kræfterne. Men alligevel føler han, at han sagtens kan forene sit studieliv med sine weekendinteresser. Økonomisk hænger weekendudgifterne ikke sammen med SU’en, så derfor arbejder Rasmus Nielsen hos et mobilservicecenter et par gange om ugen. Lønnen og SU’en fi nan-sierer hans pasta, ketchup og kokain. Alligevel er weekendfornøjelserne ikke en voldsom ud-gift for Rasmus Nielsens pengepung. »Det er jo så let at få fat i og koster heller ikke kassen. Det fl yder jo overalt,« siger han. Selvom den unge weekendnarkoman har valgt sin livsstil, nager samvittigheden alligevel lidt i ham, når alt kommer til alt:

»På en eller anden måde er trippene det fe-deste, men alligevel også det værste, for det er ikke særlig fedt at skulle lyve sine forældre eller kæreste lige oppe i ansigtet om, at man er stop-pet,« siger han. Men stoppet – det er Rasmus Nielsen ikke, og det har han heller ikke planer om forelø-bigt. »Jeg er ikke afhængig af noget,« siger han og tilføjer: »Jeg ville sagtens kunne stoppe i morgen, hvis jeg havde lyst.«

(Rasmus Nielsen optræder under et pseudonym i ar-tiklen. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn.)

13U

NIV

ER

SITE

TFAKTA:Socialforvaltningen åbnede den 10. januar i år behandlingstilbuddet PAS (Projekt Anonym Stofbehandling), hvor weekendnarkomaner kan henvende sig anonymt og få behandling og vejledning over chat eller samtale uden at skulle oplyse navn eller CPR-nummer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen tager hver 20. dansker mellem 16-44 år jævnligt ulovlige rusmidler.

Hver tiende ung mellem 16-24 år har prøvet at tage rusmidler, der er stær-kere end hash.

Hvad er rejsens destination? Hvordan skal op-holdet fi nansieres? Og er det overhovedet mu-ligt at tage til udlandet et helt semester uden at komme bagud i uddannelsen? Spørgsmålene er mange, når danske studerende overvejer at læse et semester i udlandet. Fuldmægtig og fagkoor-dinator for Study Abroad Stefan Knudsen fra Det Internationale Konter på SDU giver her et kick off til at læse i udlandet.

WHAT TO DO»Når man går i gang med at planlægge et ud-landsophold, skal man have kontakt til Det Internationale Kontor for at fi nde ud af, hvil-ke muligheder, man har. Vi kan hjælpe med generel vejledning om økonomi, forsikring og alle de praktiske ting med optagelse på værts-universitetet og lignende. Derudover skal man have sit faglige bagland i orden. Det vil sige, at studienævnet skal godkende det program, man

sætter sammen for udlandsopholdet,« siger Ste-fan Knudsen.

»SKAL JEG LEVE AF PASTA OG KET-CHUP?«»Hvis man tager af sted på en udvekslingsplads, er det i princippet gratis at læse i udlandet. Ved et selvfi nansieret ophold, vil der derimod ofte være fl ere økonomiske udgifter. Men generelt skal man regne med de samme udgifter, som man ville skulle herhjemme. Bolig, mad, bøger og så videre, men ved udveksling betaler man ikke for undervisningen. Så det kan gøres rime-ligt billigt,« fortæller fagkoordinatoren.

»HVILKET SEMESTER SKAL JEG TAGE AF STED?«»Der er stor forskel på studierne med hensyn til, hvor let det er at arrangere et studieophold i udlandet. I semestre med mange valgfag er

der rig mulighed for at planlægge et udlands-ophold. Her kan studerende nærmest plukke på hylderne og sammensætte deres helt eget se-mester. Det skal selvfølgelig passe ind i profi len, men med valgfag gør det det meget lettere at sammensætte et studieprogram i udlandet.«

VÆR ÅBEN OG TÅLMODIG»Det er fi nt nok at stræbe efter nogle bestemte steder, man gerne vil hen, men man skal ikke fastlægge sig på ét sted og så ikke tage af sted, hvis man ikke får det ønskede sted. For hele verden er fuld af universiteter og studiemiljøer, og det handler om at komme ud og opleve ver-den,« siger Stefan Knudsen og fortsætter: »Man skal vide, at det kan være hårdt arbejde at plan-lægge et udlandsophold, men jeg har endnu ikke mødt én eneste, der er kommet hjem fra et udlandsophold og har sagt: ’Det var simpelthen ikke besværet værd’.«

Hvorfor Jordan?»Jeg har aldrig været i Mellemøsten før, og eftersom jeg læser mellemøststudier, ville det i mine øjne være helt absurd aldrig at have været i et mellemøstligt land.«

Hvilke udfordringer har du mødt?»Indtil videre har det været sproget og selvføl-gelig de kulturelle forskelle, der har været den største udfordring. Rent praktisk i forhold til praktikken, så har det været en hel ny verden for mig. Jeg skal blandt andet stå for at redigere og vedligeholde en hjemmeside.«

Hvad forventer du?»Jeg forventer at tilegne mig en masse viden og information om regionen og selvfølgelig mest Jordan. Derudover forventer jeg at få sat den teori, vi har fået gennem uddannelsen, ind i no-get praktisk. Og så vil jeg gerne have et indblik i og skabe kontakter til en verden, som jeg godt

Når pensum mixes med pas

SDU-studerende:

»Spring ud i det og udfordr dig selv«

GÅR DU RUNDT MED EN OPLEVER I MAVEN, EN TRANG TIL FREMMEDKULTUR, OG

HIGER DU EFTER AT PAKKE KUFFERTEN OG TAGE ET SEMESTER TIL UDLANDET FOR

AT STUDERE, SÅ KOMMER HER ET PAR GODE RÅD.

MARLENE HANNIBAL MØLLER ER 25 ÅR GAMMEL. HUN HAR EN BA I HISTORIE OG ISLAM

OG POLITIK. I DAG ER HUN I GANG MED FJERDE SEMESTER AF KANDIDATEN PÅ CENTER

FOR MELLEMØSTSTUDIER. HUN HAR VALGT AT TILBRINGE FEM MÅNEDER AF SEME-

STRET I AMMAN I JORDAN.

TEKST Jasmina BlichertILUSTRATION Niels Christian Buhl

TEKST Jasmina Blichert

14U

NIV

ER

SIT

ET

Det går stærkt, når internationale studerende på SDU i Odense lærer andre udvekslingsstu-derende at kende. Sociale arrangementer knyt-ter hurtigt de studerende sammen, men helt så nemt går det ikke, hvis de vil i kontakt med danske studerende. »Det er nemt at få venskaber med andre internationale studerende, men danske stude-rende er svære at komme i kontakt med,« siger 21-årige Christopher Maclellan fra Nova Sco-tia i Canada. Han er international studerende på SDU og er ikke ene om den opfattelse. Både Det Internationale Kontor på SDU og Erasmus Student Network, der hjælper og laver arrange-menter for internationale studerende, genken-der billedet. »Det er vores indtryk, at de studerende sy-nes, det er meget svært at komme ind på livet af danske studerende. Jeg tror, det har noget at gøre med dansk mentalitet,« siger Stefan Knudsen fra Det Internationale Kontor. Han

bakkes op af formanden for Erasmus Student Network, Sille Johannsen. Hun forklarer, at danskerne ikke har samme behov for at få nye venskaber, fordi de allerede har en vennekreds.

TAG INITIATIVSelvom danskerne ikke giver det bedste første-håndsindtryk og kan virke lukkede, så mener Sille Johannsen og Christopher Maclellan, at internationale studerende sagtens kan få ven-skaber med danske studerende. Men de er nødt til at spille ud med kontaktkortet først. »Det kræver nok en større indsats, hvis man vil lære folk at kende, som ikke er Erasmus-studerende,« påpeger Sille Johannsen og ud-dyber: »Det tror jeg er gældende, ligegyldigt hvor du kommer hen, og ikke bare fordi vi er ’et koldt nordisk land’. Vi, der bor her, har jo en omgangskreds og er ikke på samme måde afhængig af at få et netværk rigtig hurtigt.«Den udlægning er Christopher Maclellan enig i

og tilføjer: »Så snart barrieren er brudt, er dan-skerne jo et vidunderligt folk.«

MANGEL PÅ DANSKE BUDDIES For at internationale studerende får en god start på deres nye studieliv, tilbyder Det Internatio-nale Kontor og Erasmus Student Network en buddy-ordning, hvor en dansk studerende har ansvaret for at hjælpe den internationale stu-dent på plads. Den ordning nød Christopher Maclellan godt af i opstartsfasen, men selvom buddy-ordningen er populær blandt de interna-tionale studerende, så mangler den opbakning fra danske studerende. »Nogle gange har de enkelte buddies fl ere udenlandske studerende, de skal tage sig af. Vi forsøger, at få fl ere danske studerende til at melde sig til ordningen,« siger Stefan Knudsen. Sille Johansen er enig: »Der er helt klart for få. Det kunne være rigtig fedt, hvis der kom fl ere.« Denne opfordring er hermed sendt videre.

Internationale studerende:

»Danske studerende er svære at komme i kontakt med«

INTERNATIONALE STUDERENDE SKAL STARTE ET NYT NETVÆRK OP, NÅR DE STARTER

PÅ SDU. DE KNYTTER NEMT VENSKABER MED ANDRE UDVEKSLINGSSTUDERENDE. MEN

HAR SVÆRT VED AT KOMME IND PÅ LIVET AF DANSKE STUDERENDE.

TEKST Anders Dall

15U

NIV

ER

SITE

T

kunne tænke mig at arbejde inden for, når jeg er færdig.«

Hvad har opholdet givet dig indtil videre?»Jeg har fået en masse viden om regionen og især Jordan. I og med at jeg også skal assistere for DJUCO (Danish-Jordanian University Co-orparation, red.) i nogle konferencer og semi-

narier, så vil det også give mig organisatoriske redskaber.«

Et godt råd?»Jeg kan kun på det stærkeste anbefale studeren-de at tage på et studierelateret ophold i udlan-det, da man kan få afprøvet teori i praksis. Og så er det en stor fordel at kunne skrive på sit CV,

at man har været ude på arbejdsmarkedet og så oven i købet i et fremmed land. Især i disse tider med stor arbejdsløshed for nye færdiguddanne-de kandidater. Det er også godt for den person-lige udvikling. Spring ud i det og udfordr dig selv. Det er jo kun, mens man er ung og studerende, at man har tid, overskud og ingen forpligtelser til at rejse ud i verden og få én på opleveren.«

ODENSE:Giana Factory Torsdag den 3. marts kl. 20.00Posten

Figurines Onsdag den 9. marts kl. 20.00Dexter

Sissel KyrkjebøTorsdag den 24. marts kl. 20.00Odense Koncerthus

Wong Boys + Support: Kings of Dark DiscoFredag den 25. marts kl. 21.00Posten

ESBJERG:HundesvømningTeaterTirsdag den 1. marts kl. 19.30Musikhuset Esbjerg

Thriller live – show med Michael Jackso-ns musikFredag den 4. marts kl. 20.00Musikhuset Esbjerg

VetoFredag den 25. marts kl. 21.00Tobakken

KOLDING:Carpark North + Support: Marvel HillTorsdag den 3. marts kl. 20.00Godset

Foredrag om bæredygtig arkitektur Søndag den 13. marts kl. 14.00Trapholt

Vinnie WhoLørdag den 19. marts kl. 21.00Pitstop

SØNDERBORG:Søren Huss med bandLørdag den 5. marts kl. 21.00Sønderborghus

TV2Torsdag den 24. marts kl. 20.00Idrætshøjskolen, Frihedshallen

Rune Klan - Det Blå Show Lørdag den 26. marts kl. 20.00Sønderborg Teater

SLAGELSE: Marie Frank med band Torsdag den 3. marts kl. 20.00Slagelse Musikhus, badeanstalten

Jimmi Jørgensen m. bandFredag den 4. marts kl. 21.00Slagelse Musikhus

Simon Jul – bagfra med havudsigtStand UpFredag den 11. marts kl. 20.00Slagelse Musikhus

16U

NIV

ER

SIT

ET

UN

IVE

RSIT

ET

17

TEKNOLOGI OG INNOVATION UNDER SAMME TAGEt nyt institut er kommet til SDU. Institut for Industri og Byggeri (IB) og Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik (SENSE) bliver sam-let i en ny enhed under Det Tekniske Fakultet: Institut for Teknologi og Innovation. Instituttet har blandt andet en uddannelse for civil-ingeniører i energiteknologi og design af fremtidens velfærdsteknolo-gier på dagsordenen. Sammenlægningen skal styrke forskning og ud-dannelse. Peder Thusgaard Ruhoff, der tidligere var institutleder for SENSE, kommer til at stå i spidsen for Instituttet. Han understreger, at instituttet både handler om forskning og uddannelser, undervisning og studiemiljø. »Vi vil fortsat have fokus på rekruttering af interna-tionale studerende og udvikling af vores unikke uddannelsesmodel, den såkaldte Syddanske Model for Ingeniøruddannelser,« lyder det fra institutlederen.

NYT ENERGICENTER PÅ SDUSyddansk Energicenter hedder det nye center, der får base på Syd-dansk Universitet. Centret skal have fokus på bæredygtig energipro-duktion- og forbrug. Derudover skal det være med til at sikre, at fl ere unge tager de ingeniøruddannelser, som regionens største virksomhe-der efterspørger. Det nye energicenter lægger også vægt på intelligent energiforbrug. »Vi kan invitere alle regionens energivirksomheder til at samarbejde på tværs. Dermed bliver forskningen virkeliggjort. Vi kommer til at skabe resultater, der kan mærkes af borgerne her i regio-nen, og som samtidig gør os mere konkurrencedygtige på videnstunge energiprodukter globalt set,« konstaterer dekan for Det Tekniske Fa-kultet, Per Michael Johansen. Det er med hjælp fra Syd Energi og Danfoss Fonden, at det nye energicenter kommer til verden. De har doneret henholdsvis 9,5 og 6,5 mio. til energicentret på SDU.

SDU-KANDIDATER FÅR JOBEt par ekstra år med bøgerne betaler sig. Arbejdsmarkedet har nem-lig fået smag for akademikere fra SDU, så to ud af tre nyuddannede kandidater fra SDU er i arbejde efter tre måneder. Det viser en nye tal fra Projekt Karrierestarteren foretaget af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Det går specielt godt for akademikere fra det sundhedsvidenskabelige fakultet. Her er 87 pro-cent af dem i arbejde efter tre måneder. Studiechef Per Andersen fra SDU er glad for de nye tal og påpeger, at der er kommet øget fokus på sammenhængen mellem studievalg og arbejdsmarkedet. »Vi vil skabe bevidsthed om, hvilke tilvalg og valgfag, der giver adgang til de forskellige jobs på arbejdsmarkedet,« siger Per Andersen til Fyens Stiftstidende.

SØG JOB VIA VIDEOEr du ved at rive alle hårene ud af hovedet på dig selv, fordi du er ved at drukne i ord, grammatik og klichéer til din jobansøgning? Så har du nu muligheden for at fi lme din jobansøgning og et video-cv med Odense-fi rmaet Jobviews nye tiltag. Målet er at bryde med den vanetænkning, som hersker på traditionelle jobsites. Jobansøgeren får chancen for at give et mere personligt og levende indtryk end ved al-mindelige ansøgninger på papir. Fordelen er også, at arbejdsgiveren kan fi nde de ansatte, som måske ville blive valgt fra på grund af alder eller etnicitet.

RUSTOGRAMMERTEKST Redaktionen

UN

IVE

RSI

TE

T 18

STUDERENDE SKIPPER SABBATÅRET De nye studerende på SDU bliver yngre og yngre. Det viser en ny undersøgelse fra SDU og Undervisningsministeriet. Forklaringen er, at fl ere og fl ere af de studerende, som kun lige har smidt studenterhuen vælger sabbatåret fra. Hermed har regeringen haft held med at hive, fl å og motivere de studerende til at komme hurtigere i gang med deres videregående uddannelse. Jyllands-Posten skriver, at studiechefen på SDU, Per Andersen, er tilfreds med udviklingen, så længe de unge er uddannelsesparate. SDU’s statistikker afspejler nemlig, at studerende med færre såkaldte fjumreår har større risiko for at droppe studiet.

UNGE SPARER IKKE OP I slutningen af måneden har kontoen skrabet bunden hos mange unge mellem 16-24 år. Hvor mange ældre har nok til at betale uforudsete udgifter, har hver tredje ung ikke penge til overraskende tandlægereg-ninger. Det viser en undersøgelse, som Synovate har lavet for Nordea. »Den viser, hvor økonomisk sårbare unge er. Hvad hvis computeren går i stykker, man skal til tandlægen, eller cyklen bliver stjålet? Du kan ende med at være henvist til dyre forbrugslån,« siger forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, til Metroexpress. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, mener at forklarin-gen er, at de unge simpelthen ikke har nok indtægter til at spare op.

KONKURRENCE SOM REKRUTTERINGKonsulenthuset PwC afholder for fjerde år i træk case-konkurrencen ’Challenge’. Konkurrencen skal give de studerende et billede af, hvad arbejdshverdagen som konsulent hos PwC kan tilbyde. Samtidig hå-ber PwC, at de gennem konkurrencen kan fi nde kommende medar-bejder til deres fi rma. Overbygningsstuderende fra landets videregå-ende uddannelser kan tilmelde sig konkurrencen, som løber af stablen d.7 april i år. Her arbejder deltagerne i teams på tværs af faglighed og skal sammen løse opgaver, som var det en helt almindelig arbejdsdag. Gruppen skal selv stå for at samle informationer i løbet af konkurren-cedagen. Det kan være med til at give dem en idé om, hvad konsulen-tarbejdet går ud på.

EN KARRIEREMÆSSIG OMMER Mange vælger karriere med inspiration fra forældrenes eller folkesko-lelærernes råd. Senere viser det sig, at valget er fuldstændig forkert. Karriererådgiver og erhvervspsykologisk rådgiver Annette Raunsholt konstaterer, at mange vælger uddannelse i blinde. »Det er en katastrofe for vores uddannelsessystem og for samfundet, at vi i så udpræget grad havner i tilfældige job. De unge baserer deres karrierevalg på velme-nende forældre og skolelærere, der ikke kender andet end deres egen lille verden. Og når vi så omsider fi nder ud af, at vi tog fejl i livet, så må vi starte helt forfra. Og alle disse fejltagelser koster buler af penge«, siger Torben Lausten, der er direktør i fi rmaet TL Karriereudvikling. Det skriver Politiken.

19 SAM

FUN

D

Annonnce mangler

MANDEN I MIDTEN

FED ELLER SELVFED? CLEMENT KJERSGAARD FRA DEBAT-

TEN PÅ DR2 ER FULD AF ORD, LYNENDE

BEGAVET OG MIDTPUNKT. BÅDE NÅR DET

HANDLER OM HAM, MEN OGSÅ NÅR DET IKKE GØR.

TEKST Mette Serup og Maja Mazor FOTO Agnete Schlichtkrull

20SA

MFU

ND

21

Han stryger de fedtede, gyldne lokker væk fra panden, tjekker ustandseligt sin iPhone, stav-rer frem og tilbage, inden han presser pege-fi ngeren krampagtigt mod næseryggen, som havde den fået forbud mod at ryge i vejret for at signalere en usandsynligt væsentlig tilføjelse. Som ordstyrer gæstede Clement Kjersgaard Syddansk Universitet i starten af februar i en debat om mediernes fremtid mellem TV 2’s nyhedschef, Jacob Nybroe, og lederen af journalistuddannelsen, Peter Bro. Men rollen som ordstyrer gav kun Clement Kjersgaard tilladelse til at give ordet og ikke til at tage det. Derfor virkede det som om samtlige dele af kroppen hos DR’s kæledægge sitrede for at sprede sprudlende idéer, principfaste holdnin-ger og snørklede tankestrømme. RUST tilbød derfor efterfølgende Clement Kjersgaard den fortjente forløsning.

MEDIERNE MANGLER NYTÆNKNING»Man skal ville det for at gøre det godt. Det kræver vilje og ild. Og der er en klar personi-fi cering lige mellem os,- sagde TV 2’s nyheds-chef under debatten med pegefi ngeren rettet mod manden med de gyldne lokker - Clement Kjersgaard. Og det kan næsten kun opfattes som et kompliment. For under RUSTs snak med Clement Kjersgaard er passionen og li-denskaben netop svaret på mediernes krise, hvor seerne, lytterne og læserne fl ygter. »Mediebranchen og journalister bilder sig ind at være utrolig progressive, dynamiske og innovative. Det er de overhovedet ikke. Det er faktisk en så ufatteligt traditionsbunden bran-che, at man skulle tro, at det var løgn,« siger Clement Kjersgaard, som ikke lader sig slå ud af kritikken over at være for anderledes og nytænkende. Den værst tænkelige kritik ville derimod være, hvis seerne klandrede ham for at være gammeldags og uoriginal. »Jeg kan godt være bange for, at de foran-dringer, vi laver, er for små. Man laver jo for-andringer, men jeg kan godt være i tvivl, om vi gør det effektivt nok,« fi losoferer Debattens succesfulde tv-vært. Det er ikke ufarligt at ændre på normerne i

pressen, men det er nødvendigt at genopfi nde nye temaer og indgange, inden brugerne stik-ker af. Derfor prøver Clement Kjersgaard hele tiden at gøre Debatten og sit politiske magasin Ræson endnu bedre og skarpere. Så godt, at brugeren i realiteten ikke behøver andet.

VALGET OM HONGKONG Revolutionen af den danske medieverden kræ-ver forandringer og nyskabelse, mener man-den med den perfekte stemmeføring. Men hvis Clement Kjersgaard vil være med til at ændre pressen, kræver det, at han kan tage stilling og træffe valg. RUST undersøger derfor Clement

Kjersgaards erfaringer med at tage afgørende og radikale beslutninger i sit liv. »Jeg tror, at man ni ud af ti eller måske ti ud af ti gange egentlig godt ved, hvad der er rig-tigt og forkert. Det, man bruger sin tid på, er at prøve de valg igennem, som man har truffet,« påpeger Clement Kjersgaard med akademisk overskud. Som 17-årig forlod han et radioprojekt i År-hus til fordel for en studentereksamen i Hong-kong. Selv om han ikke var i tvivl om, at det både akademisk og personligt var det helt rette valg, var det alligevel en afvejning at skulle sige farvel til et projekt, som han havde lagt så me-get energi i. På trods af savnet til radioprojek-tet i Århus skulle de to år i Hongkong vise sig at blive uvurderlige for Clement Kjersgaard. I talestrømme, som vikler sig ind i hinan-den som en kludret båndsalat, forklarer han, at hans uddannelsesvalg på samme måde har viklet sig ind i hinanden: »Hvis jeg ikke havde læst i Hongkong, var jeg ikke fortsat med at læse i Oxford, og hvis jeg ikke havde læst i Ox-

ford, havde jeg ikke haft den tilgang til resten af livet, som jeg har haft. Så for mig har der ikke været nogen tvivl om, at min uddannelse i Hongkong fyldte mere end min universitets-uddannelse i England, og at min universitets-uddannelse i England fyldte mere i mit liv, end den jeg har fra København. Så for mig at se er det det helt afgørende punkt i mit liv.« Den prioritering er ifølge Clement Kjersga-ard helt naturlig, fordi man lever på baggrund af de valg, man har truffet tidligere i livet.

’JA’ KAN VÆRE SVARETProjektsporet dukkede første gang op hos Clement Kjersgaard med radioprogrammet i Århus, som siden er blevet fulgt op af talrige idéer og projekter. Men for otte år siden invite-rede Mads Brügger ham med til at producere programmet ’Tal med Gud’. »Der kan man sige, at jeg var blevet erfa-ren nok til at forstå, at når man bliver inviteret med på noget, så kan det godt være, at man skal sige ja. Som yngre var jeg meget opmærk-som på, at jeg selv skulle have gjort alting og opfundet alting, men der havde jeg fået erfa-ring nok til at være åben. Ikke fordi man skal sige ja til alting, for man skal sikkert sige nej ti gange, før man siger ja, men der brød jeg på mange måder med min egen politik,« siger Clement Kjersgaard. I dag dyrker han sine egne idéer halvdelen af tiden og lader sig invitere med på andres idéer i den anden halvdel. Det ambitiøse me-diemenneske har dog nogle klare kriterier for, hvilke projekter, han vil deltage i. Det skal være de allermest umulige. »Det er klart mit svage punkt. Jeg skal i hvert fald være påpasselig med at sige ja til ting, der er for nemme, for indlysende eller ikke gør den store forskel, for jeg har ret svært ved at lave ting, der er meningsløse eller ånds-svage. Der skal være en eller anden umulighed og gerne fl ere ting, der er svære. Både ind-holdsmæssigt og formmæssigt. Det er et prin-cip, jeg bruger meget,« slår Clement Kjers-gaard fast.

»Jeg har ret svært ved at lave ting, der er menings-løse eller ånds-

svage.«

SAM

FUN

D

22SA

MFU

ND

HVA’ VÆLGER CLEMENT KJERSGAARD?

RUST HAR UDFORDRET CLEMENT KJERSGAARDS

SPONTANITET OG EVNE TIL AT TAGE STILLING OG VALG.

TEKST Mette Serup og Maja Mazor FOTO Agnete Schlichtkrull

Dilemma 1:Vi tager dig tilbage til studietiden: Du har netop fået en eksamensopgave retur, hvor du ikke er bestået. Du er til gengæld ikke et sekund i tvivl om, at der er gået noget galt. Hvordan reagerer du, når universitetet ikke vil tage din klage seriøst?

»Jeg er sådan en, der både har oplevet at få 6 og 13. Jeg har altid været ret god til at forstå, at et universitet er et system eller en klub, og hvis der er nogle, der skal være nummer et, er der også nogle, der skal være nummer to. Selv om jeg ikke bryder mig om at få dårlige karakterer, så har jeg altid været ret afklaret med det,« siger Clement Kjersgaard og uddyber: »Man kan jo godt føle sig uretfærdigt behandlet, men det er en meget dansk ting, at man gerne vil have, at alle systemer skal være retfærdige. Jeg tror, man gør klogere i at holde sig for øje, at man skal lave noget, man selv kan stå inde for i stedet for at kigge så meget på, om systemet belønner en. Men jeg er generelt utrolig skeptisk over for systemer og institutioner.«

Født i 1975 Student fra United World College of Hong KongHar læst politik, økonomi og politik på Universitetet i OxfordI 2002 grundlagde han det politiske magasin RÆSONSiden 2004 har han været vært på 11 tv-programmer for DR2 - blandt andet ’Clement Direkte’, ’Deadline’ og ‘Debatten’F

AK

TA

Dilemma 2: Du bliver tilbudt dit drømmejob i et land med mange uroligheder og terrortrusler. Tager du imod jobbet?

»Det kunne jeg godt,« siger Clement Kjersgaard promp-te uden efterfølgende at afbryde sig selv. Efter et kortva-rigt forsøg på at få styr på tankerne, tilføjer han: »Der er fl ere dilemmaer i at reportere fra andre lande � ikke at jeg selv er i fare, for det ville jeg nok ikke have så meget bøvl med, men mere det at få nogle andre i fare. Det, synes jeg, er et virkelig essentielt dilemma. Det dilemma har jeg faktisk været i. Der må man så lave en afvejning i forhold til det arbejde, man laver, og de historier, man fi nder frem. Det er virkelig et paradoks i forhold til pres-sen og journalister, hvor meget man selv agerer og ens moralske medansvar.«

Dilemma 3: Du er politiker, og en journalist går dig på nerverne. Journalisten bliver ved med at spørge ind til noget, du ikke kender særlig meget til. I frustration kommer du til at give journalisten et møgfald. Hvordan reagerer du efterfølgende?

»Det ville aldrig ske,« siger den kontrollerede studievært, som ikke mener, at det ligger til hans natur. Han synes dog, at det er meget vigtigt, at det er acceptabelt at blive vred og så efterfølgende undskylde for, at man overrea-gerede. Men samtidig sætter Clement Kjersgaard spørgs-målstegn ved, om man skal undskylde. For hvis man bli-ver vred, så har man jo følt sig ramt. »Men jeg synes generelt, at der er for lidt tempera-ment i den danske mediebranche. Jeg har arbejdet i DR, og jeg har kun oplevet, at nogle af os har været rigtig sure på hinanden i utrolig få tilfælde. Det er nok et udtryk for, at mediebranchen de sidste 20-30 år er blevet ualminde-lig kedelig. Folk er ikke så lidenskabelige omkring deres forretninger og omkring det, de står for,« siger manden i midten.

Dilemma 4: Du er deltager i Paradise Hotel og har sammen med din partner vundet konkurrencen og den halve million kroner. Du har mulighed for at forråde din partner og løbe med alle pengene alene. Gør du det?

»Min partner? Er det hende den solariebrune med det afblegede hår?« spørger Clement Kjersgaard sarkastisk. Det spørgsmål lader RUST hen i det uvisse. »Det kommer an på pigen, ikke? Hvor godt kender vi hinanden?« RUST forklarer, at Clement Kjersgaard og Paradise-pigen har fået et rigtig godt forhold gennem konkurren-cen. De er blevet virkelig gode venner, som man siger. »Hvad vil det sige? Hvad er et rigtig godt forhold?« fortsætter han spørgende, inden han afbryder sig selv: »Ej, jeg vil sige, at piger, der er værd at samle på, er der langt imellem, og hvis det drejede sig om en halv million mere, så ville situationen se anderledes ud. Men nu hvor det kun er en kvart million mere, ville jeg tage pigen.« Hvad er forskellen på de to ting? »250.000 kroner.«

23 SAM

FUN

D

En meget lille gruppe danskere udgør kry-stalkuglen, når trendforskere og forbrugseks-perter skal spå om fremtidens livsstilsmode eller kommende kulturelle bølger. Cirka tre procent af befolkningen hører til i gruppen af såkaldte fi rstmovere. De lever og forbru-ger efter mønstre, som den brede befolkning endnu ikke har opdaget – men med stor sandsynlighed vil. Ifølge trendforsker Kirsten Poulsen, der driver fi rmaet Firstmove, er der tale om per-soner med et optimistisk syn på fremtiden og en naturlig nysgerrighed efter at afprøve nyt. Firstmovere fi ndes i alle aldersgrupper og er karakteriseret ved at være enormt opmærk-somme på egne forbrugsvaner. En slags professionelle forbrugere. Kirsten Poulsen forklarer, at fi rstmover-potentialet er en medfødt egenskab: »Firstmovere er reelt innovative. Det lig-ger i deres personlighed. De er af natur sim-

pelthen mere nysgerrige og fremme i bussen, end andre er. Det er dem, der først kan fi nde og tør gå nye veje,« siger trendforskeren. Hun fortæller, at ægte fi rstmovere defi ne-rer sig gennem deres livsstil og forbrug. De er meget aktive i deres valg af produkter og levemåder, og de ser livsstil i alt - også i ting, man typisk ikke forbinder hermed, såsom drikkevarer, madvarer, medlemskaber af organisationer, viden, uddannelse og trans-portmidler. KALENDEREN FYLDT TIL BRISTE-PUNKTETAt være fi rstmover er en fuldtidsbeskæfti-gelse. Kalenderen er proppet med aftaler og arrangementer, og hverdagen er travl. Men der er ikke tale om ufrivillig travlhed, hvilket i fi rstmover-optik signalerer mangel på kon-trol og er utjekket. Firstmovere har selv valgt at have travlt, og det er netop også i kraft af

deres aktive sociale liv og synlighed i bybil-ledet, at de inspirerer os andre. Selvom det for nogle måske kan lyde som en stresset tilværelse at være fi rstmover, op-fatter Kirsten Poulsen ikke medlemmerne af den lille, eksklusive forbrugselite som stres-sede: »Jeg oplever, at de er større overskuds-mennesker end alle mulige andre. Man skal tænke på, at det ikke er bevidst iscenesat. Det er ikke et valg, men en personlighed. En naturlighed.«

STORBYEN – ET LEVENDE LIVSSTILS MAGASINAt de er først til at gå nye veje, betyder ikke, at fi rstmovere ikke lader sig inspirere af andre. Men inspirationskilderne er mange. For nogle år siden var det en tendens, at fi rstmovere tog på storbyferie fl ere gange i måneden for at blive inspireret. Og selvom

TEKST Niels Christian BuhlFOTO Niels Christian Buhl

’FIRSTMOVERE’ KALDES DE. DEDIKEREDE LIVSSTILSPIONERER, DER ALTID ER

FØRST, NÅR DET HANDLER OM NYE MÅDER AT LEVE OG FORBRUGE PÅ. DERES

ADFÆRD GIVER ET FINGERPEG OM, HVILKE TRENDS VI KAN FORVENTE AT SE I

FREMTIDEN.

24SA

MFU

ND

25 SAM

FUN

D

rejseaktiviteten i mellemtiden er blevet dæm-pet som følge af en øget klimabevidsthed, be-tragter de stadigvæk storbyerne som levende livsstilsmagasiner. Storbyens puls, muligheder og store udbud stimulerer og inspirerer. Derfor er koncentrationen af fi rstmovere herhjemme også størst i landets eneste egentlige metropol, København, forklarer Kirsten Poulsen. Om kilderne til inspiration siger Kirsten Poulsen: »Det er meget det, der sker i det offentlige rum, som inspirerer fi rstmoverne. Hertil kom-mer internettet og nogle typer af livsstilsma-gasiner - gerne de udenlandske. Der er nogle kilder, som inspirerer dem, men fi rstmoverne er først og fremmest kilden til at inspirere an-dre.«

VÆRDIFULD VIDENFirmaet Firstmove har specialiseret sig i at fi nde fi rstmovere og analysere deres adfærd.

Processen med at fi nde en ægte fi rstmover er lang, og kandidaterne skal igennem 125 spørgsmål og en personlig samtale, før de kan komme med i de fokusgrupper, som Firstmove arbejder ud fra. Men hvorfor er det overhovedet interessant at beskæftige sig med folk fra forbrugsverde-nens fremtid? Kirsten Poulsen forklarer, at de ved at analysere fi rstmovernes holdninger, in-teresser og adfærd får et billede af, hvilke trends fremtiden vil byde på - en viden som er yderst værdifuld for deres kunder, der består af virksomheder og organisationer. Viden om fi rstmoverne og fremtiden giver virksomhe-derne en konkurrencefordel, og de kan med denne information tænke forud og udvikle idéer til at fremtidssikre produkter, koncepter eller strategier.

FREMTIDEN KOMMER – VÆR BEREDT!Kirsten Poulsen fra Firstmove giver her sit bud på, hvilke trends vi skal forvente at se i 2011 og 2012 - og hvilke der er på vej ud:

• Du kan roligt begynde at øve dig på ord som anti-forbrug, forbrugermagt og old media. Ord som friværdi, wellness, Lidl og web 2.0 kan du derimod med tryghed slette fra ordbogen.

• I fremtiden vil danskerne i højere grad bruge deres tid på uddannelse - særligt sprogkurser vil blive populære. Penge-ne vil vi bruge på faglitteratur, e-bøger og donationer til Wikipedia.

• Danske forbrugere vil i de kommende år stille højere krav til kvalitet og hold-barhed. Spirituelt bling-bling som for eksempel pseudo-buddhistiske arm-bånd er fortid. Samme skæbne vil overgå ego-kulturen og den åbenlyse iscenesættelse.

26SA

MFU

ND

»TYRKERNE KOM MED FRIKADELLEN«NÅR KOGEMANDEN NIKOLAJ KIRK

OPSØGER EKSOTISKE MADKUL-

TURER, ER MÅLET, AT GRYDERNE

SKAL SYDE AF TOLERANCE OG

ÅBENHED.

TEKST Mette Serup og Anne LundbyeFOTO Marco Bjørslev Jensen

27 SAM

FUN

D

en opsigtsvækkende kombination af spraglet heldragt, kondisko og snoede hårtotter står i skarp kon-trast til det stereotype billede af en

hvidklædt kok. Det samme gør personen bag. For når kogemanden Nikolaj Kirk udforsker gastronomiske verdenshjørner, handler det om at give folk en forståelse af verden uden for Danmark. Nikolaj Kirk har suget kultur og madople-velser til sig i over 45 lande. Både Madagaskar, Borneo, Tanzania, Brasilien og Kina har haft besøg af den rejselystne kok. Interessen for opskrifter, ingredienser og ko-gegrej startede allerede som lille, fordi han efter eget udsagn kommer fra en rigtig madfamilie. Verdensrejsen startede på Hotel- og Restau-rantskolen i København. Her blev han skolet i at gøre tingene på en helt bestemt måde. Gafl en skulle placeres på en særlig måde, og glassene skulle passe til mærket på bagsiden af tallerken. Det kedede kogemanden. Den danske rutine med årstidens råvarer inspirerede heller ikke den energiske tv-kok: »I Danmark får vi de samme råvarer år efter år, og efter ti år ved du nogenlunde, hvordan en asparges er bedst. Så er det interessant at tage ud og se, hvad de gør andre steder,« fastslår Ni-kolaj Kirk, som mener at det er langt vigtigere at gøre det, man synes er fedt, end at få en ud-dannelse.

DET FREMMEDE KRYDRER VERDEN Kedsomheden fi k Nikolaj Kirk til at søge ud i verden for at få nye oplevelser og udvide sin ho-risont. Hvad enten han fortæller om madople-velserne på skærmen eller til et foredrag, bliver de altid tilsat en anekdote om råvarernes oprin-delse. For madlavning handler om langt mere end gastronomi. »Det giver en indsigt i det, man står og la-ver. Jeg synes, mad hænger sammen med men-nesket og det samfund, det lever i,« fortæller han og uddyber: « Hvis man bliver klar over, at mange af de ting, som man egentlig troede var vores, kommer udefra, så får man også en større forståelse for, at det er vigtigt, at der kommer nogle udefra, der kan give inspiration og energi til vores samfund - ellers går det i stå.« De fl este danskere tror, at frikadellen er le-gemliggørelsen af alt dansk. I virkeligheden var det tyrkerne, der viste os frikadellen, fordi deres lejesoldater kom til Danmark i anden halvdel af den nordiske krig, røber verdensmanden Niko-laj Kirk. På samme måde stammer guleroden oprindeligt fra Afghanistan.

COME TOGETHER»For mig handler mad om kultur. For et mål-tid handler jo ikke om at æde, for vi er jo ikke dyr,« siger Nikolaj Kirk. I stedet handler det om samvær og nærvær. Kogemandens skræk-scenario er et helt folkeslag, der sidder alene foran fjernsynet med slatne pizzabakker. »Det er nu en gang pissegodt for mennesker at sidde sammen, ellers ender man med at gå ind i en bus for at lede efter det sæde, hvor der ikke sidder nogen. I Afrika sætter man sig altid ved siden af nogen, også selvom bussen er tom. For det kunne jo være, at jeg kunne lære noget af dig, og du kunne lære noget af mig. Det er det, et måltid også kan gøre. Man sætter sig med familie eller venner og mærker hinanden,« fi losoferer Nikolaj Kirk.

FORTÆRER LARVER MED BEHAG Nikolaj Kirk har været vidt omkring i verden og har undervejs sat sine smagsløg på prøve. Han har på sin færden smagt både haj, vand-mand, abe, larve, insekter og kakerlakker. I hans nye program ’Nak & Æd’ er ganen også blevet introduceret for både hjerte, indvolde og tunge. Ekstremt, måske? Men kogemanden slikker gerne tallerken ren, for det handler om at have respekt for andres madkultur. »Når man bliver tilbudt at spise en larve, skal man indstille sin hjerne på, at nu skal jeg spise det her. Der sidder nogle omkring mig, for hvem det er en delikatesse. Det er mig, der kommer til dem. Skal jeg så gøre nar af deres delikatesser og sige: ’Ad, det er ulækkert’? Så synes jeg, man skal blive væk. Jeg tager derned med åbent sind.« På samme måde som danskere bliver skræk-slagne ved tanken om at lade en larve krybe ind over underlæben, forestiller Nikolaj Kirk sig, at andre også frygter vores madvaner. »Har du set en mand fra Congo spise sushi? Han vil jo sige: ’Skal det der ikke dybsteges?’« storgriner Nikolaj Kirk og fortsætter: »Verden er skidesjov. Vi er pissebange, og de er pisse-bange.«

’DET ER A LOT OF SHIT’På mange måder skræmmer såkaldte ’industri-lorteprodukter’ Nikolaj Kirk langt mere end det at sætte tænderne i en abehjerne. »Pulversovs og risalamande købt på tube. Uh, det er klamt,« siger han med væmmelse og foragt i stemmen. »Sådan har jeg det slet ikke, når jeg spiser indvolde. Det er fra natu-ren, det er naturligt. Eller frisk lever, den er så frisk og fuld af næring, som den overhovedet kan blive.« Herhjemme i Danmark spiser vi 2,8 millio-ner måltider fastfood hver dag. »Det er a lot of shit,« griner kogeman-den, der omtaler Danmark som landet med 300 oste, hvor kørerne ikke ser dagens lys, og grisene går og strutter af penicillin. Alligevel frygter den madglade fyr ikke fremtiden: »Nu lever vi jo i et videnssamfund med unge mennesker, der er så kloge, så kloge. Og hvis man er så klog, så har man jo ikke lyst til at putte færdige pesticider ind i kroppen, når man ved, at det bliver siddende derinde, og man ikke kan skide det ud. Så det løser sig fuldstændig!«

D

SAM

FUN

D

28

To eskimoer i fl yverdragter, sælskindsluffer, huer og halstørklæder nærmer sig badebroen. På lang afstand ligner det to helt almindelige mennesker, der lufter hunde en tidlig morgen i minusgrader. Men jo tættere de kommer på, desto tydeligere bliver seriøsiteten i deres øjne. De går målrettet mod trappen for enden af badebroen. På trappen sidder små istapper fast på de nederste trin. Bølgerne slår imod badebroens træ. Han er hurtigst. I nærmest én bevægelse ryger dynejakke, halstørklæde og boxershorts af, og han kaster sig i vandet. Hun følger efter og knuger hånden omkring metalgelænderet for ikke at glide det sidste stykke ned ad trap-pen. Så sætter hun fra. »Shit, hvor er det koldt,« gisper hun, som

om kulden stopper hendes vejrtrækninger. Hun tager to svømmetag og vender sig om på ryggen. Hun plasker lidt med benene, så det kolde vand bliver til hvidt skum. Så er hun ved trappen igen og kæmper sig opad. Vandet drypper af den bare hud, og hænderne ryster. »Uhh, så er jeg da vågen,« stammer hun.

KÆRLIGHED TIL KULDEGYSNINGERHver morgen starter med en kold dukkert. Det er passion. Det er forpligtende. »Når man siger, man er vinterbader, så er man det også. Og det er lige meget, hvor koldt vandet er,« smiler han og tørrer et par vand-dråber væk under næsen. Efterhånden er kvinden nået op på broen igen, hun bukker sig ned og griber ud efter et håndklæde til fødderne. Så kigger hun op, snøfter og fortsætter klaprende: »Det giver mig en helt speciel start på dagen. Hvis ikke jeg kommer ned i vandet, så er jeg ved siden af mig selv. Der mangler ligesom noget.« De to vinterbadere er enige om, at vinter-badning er meget andet end kuldegysninger.

»Man lærer rigtig mange mennesker at kende. Der er et helt specielt fællesskab på standen. Et fællesskab, der er her og kun her på standen,« siger hun, mens hun får hevet venstre sok på den våde fod. Stemmen skælver en smule, men hun fortsætter: »Det er godt til at forebygge stress. Det er en god ventil, når det hele koger sammen. For her på standen og i vandet er der aldrig noget, der koger sam-men.«

BADEBOOM PÅ BROENLængere inde på broen er et par i morgenkå-ber på vej mod trappen. »Se der kommer et par rigtige vikinger,« griner hun. »De skal også under med hove-det.« Parrene krydser hinanden på broen, smiler og udveksler et enkelt »godmorgen«. Kvinden vender sig om, samler tingene og gør plads til det næste hold vandelskere på badebroen. »Der er fyldt på broen, og der er altid men-nesker, som bader her året rundt. Det er noget helt særligt. Vinterbadning er en del af min identitet. Det er en livsstil,« forklarer hun og putter lufferne på de frosne fi ngre. Så går de sammen imod sandstanden igen. »Glæde, kærlighed til naturen og friskhed. Det er hele hemmeligheden. Har man det, kan man klare alt,« konstaterer hun og smiler. Han nikker.

TEKST Jasmina BlichertFOTO Jasmina Blichert

VANDET ER MINUS TO GRADER, VANTERNE ER SMIDT PÅ BADEBROEN, OG I BØL-

GERNE SVØMMER ET PAR VIKINGER RUNDT. VELKOMMEN TIL VINTERBADNING.

FA

KT

A:

V-v-v-vi vinterbader

29 SAM

FUN

D

SAM

FUN

D

30

Gulvet er belagt med malerklatter, pensler og tomme malebøtter. Væggene er udsmykket med alverdens skitser - både håndtegnede A4-ark og storslåede malerier med livlige farver. Midt i alt rodet sidder en fyr tilbagelænet i stolen ved sit skrivebord med hænderne foldet bag hovedet. Du kender ham som Husk Mit Navn.

HOLDT ØJE MED POLITIETHusk Mit Navn har udstillet på utallige galle-rier i hele verden og haft en ugentlig tegning i Politiken de seneste par år. Mærker som Wood Wood og Norse Project trykker hans tegninger på deres t-shirts. Men mest kendt er han for sin gadekunst, som kan fi ndes på containere og husgavle rundt omkring i København. Tilbage i 90’erne startede Husk Mit Navn som graffi timaler. I begyndelsen kendte han ingen andre graffi timalere og anede ikke, hvordan man gjorde. Men efter tre år mødte han en, der langsomt lærte ham, hvordan man skulle gebærde sig i miljøet. »Man skulle hele tiden holde øje med, om politiet var efter én,« fortæller han. Der-for opstod behovet for at være anonym. Han

begyndte at lave gadeplakater, hvor der stod ’Væk i Morgen’ og Husk Mit Navn. Det har siden hængt ved, for han har ikke noget behov for at være i offentlighedens søgelys. Som san-ger og skuespiller er det svært at være anonym, men som billedkunstner er det muligt. Ved at være anonym kan han gøre akkurat, som han vil uden at blive konfronteret med det. »Som offentlig person må man fi nde sig i hvad som helst. Og du kan ikke give igen, for så virker du bare latterlig, hvis du sidder og skændes med en eller anden gymnasieelev på nettet,« forklarer han.

»JEG SKAL SGU DA VÆRE BILLED-KUNSTNER«Da Husk Mit Navn tog sin HF-eksamen, gik der en dreng i parallelklassen, som var virkelig god til at tegne. De andre elever kaldte ham kunstner. Han mindede Husk Mit Navn om glæden ved at tegne. »Jeg vidste ikke noget, jeg malede bare lidt graffi ti. Jeg tegnede rigtig meget som barn, så det lå stadig i baghovedet, selvom jeg ikke gjorde det længere,« fortæller Husk Mit Navn, før han med store, livlige øjne udbryder: »Men

en eller anden dag kan jeg huske, at jeg tænkte: ’Jeg skal sgu da være billedkunstner’. Så havde jeg det fedt resten af dagen. Men så begyndte jeg at tænke: ’Hvordan fanden bliver man det?’.«

EN AMATØR-TOSSE FRA AMAGEREn dag satte Husk Mit Navn en annonce i Den Blå Avis, hvor han søgte en stilling som assi-stent hos en billedkunstner. En kunstner, som Husk Mit Navn beskriver som »en amatør-tosse fra Amager«, bed på krogen, og inden længe stod Husk Mit Navn i en fremmed lej-lighed og malede. »Han var fucked up. Han stod bare med sin chihuahua og snakkede om ’new age’hele tiden,« fortæller Husk Mit Navn om billed-kunstneren, som dog lærte ham, hvad han skulle købe af pensler og maling. »Han satte mig i gang. Men efter et stykke tid gik det op for mig, at jeg havde øvet mig siden jeg var fem år, og at jeg var bedre til at tegne end min læremester,« fortæller han be-gejstret. Derfor var det på tide at forlade Ama-ger og søge nye udfordringer.

TEKST Anne Lundbye FOTO Anne Lundbye

HAN TEGNER, FORDI DET ER SJOVT. HAN GØR INDTRYK PÅ KUNSTGALLERIERNE

OG SÆTTER SIT PRÆG I GADEBILLEDET. HAN KALDER SIG HUSK MIT NAVN. MEN I

MORGEN ER HAN VÆK IGEN.

THE MISSING LINKSenere gik turen til England, som bød på end-nu en aha-oplevelse. Her fi k en bog af kunst-neren Keith Haring de løse brikker til passe sammen. Husk Mit Navn fi k svaret på ’the mis-sing link’ mellem grafi tten og kunstverdenen, som han længe havde manglet. Keith Harring havde nemlig en fod i begge lejre – han var både grafi ttimaler og gode venner med Andy Warhol og den etablerede kunstverden. Mange havde tidligere forsøgt at tage springet fra at male graffi ti til at blive en del af den etablerede kunstverden. Men det var aldrig lykkedes, fortæller Husk Mit Navn. Ef-terhånden fi k fl ere og fl ere dog held med det i udlandet, og så måtte det også kunne lykkes herhjemme. Det skulle vise sig at være sandt, og den stigende interesse for hans gadeplaka-ter gav selvtilliden et boost. »Det er en af de bedste gaver, man kan få, hvis noget af det første, man laver, giver god feedback. Så får man brandstof til at køre vi-dere på,« forklarer han.

FEDT IKKE AT KUNNE NOGET»Jeg har altid syntes, at udfordringer var sjove.

Irriterende engang imellem, men generelt sjove. Jeg kan godt lide udfordringen i at sige: ’Hvad er der af muligheder?’,« bemærker han og sammenligner det med sit kendskab til gal-leribranchen, hvor han forklarer, at han her skulle lære at agere i en helt ny verden. »Der er noget fedt ved ikke at kunne noget. Der er for eksempel to stadier, hvor tegninger er fede: Når man begynder at tegne som barn - og det har sin charme, at man ikke er så god til det - og når man så har dygtiggjort sig og virkelig kan tegne. Processen er de grimme tegninger,« siger han og fortsætter: »Det er processen, der er det sjove for mig.«

HUSK MIT NAVN HOLDER GANG I GRYDENHusk Mit Navn er glad for, at hans succes fort-sætter, og at han ikke behøver at lave andet end det, han brænder for. »Ellers havde jeg siddet i et andet job og drømt om noget andet.« Men Husk Mit Navn lægger ikke skjul på, at man skal knokle. Det nytter ikke noget kun at tegne og lave det, man godt kan lide. Det er vigtigt at strukturere tingene, besvare sine

e-mails og i det hele taget være tjekket. »Man skal igennem alt det kedelige for at fi nde de veje, der er sjove,« siger han. Der er ingen tvivl om, at Husk Mit Navn har valgt at dedikere sig fuldt ud til sin passion. Landet over kan man spore hans kunst på byg-ninger, legepladser og festivaler. Han markerer sit territorium med penselstrøget og sætter sit spor. Men i morgen er han væk igen..

31 SAM

FUN

D

• Husk Mit Navn er 36 år, bor på Ama-ger og er anonym.

• Startede med graffi ti i 1990’erne, men blev først kendt som Husk Mit Navn i 2011

• Han har udgivet fl ere bøger med sin kunst og har haft fl ere udstillinger af sin gadekunst både i Danmark og ud-landet

FA

KT

A

SAM

FUN

D

32

MELD DIG IND I IDAs FAGTEKNISKE NETVÆRK

Gratisindmeldelse på ida.dk/netvaerk

Styrk dine jobmuligheder og faglige indsigt

Din vej til viden og virksomheder?

De fagtekniske netværk i IDA er en mulighed for dig til både at udforske dine faglige interesser uden

Meld dig ind allerede i dag på ida.dk/netværk, det er gratis som IDA-medlem.

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan kom-me til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunika-tion, design eller noget helt fjerde.

aturen, adrenalinen og den fysiske udfor-dring er Jesper Witzkes hverdag og pas-sion. Arbejdet med motorsave og mange

meters klatring giver ham et kick og får ham til at elske sin arbejdsgang. En stor del af hans karriere bliver ikke brugt i private haver med motorsaven i hånden. I stedet har han stået foran hujende fans som deltager i ’logger-sports’-konkurrencer , hvor det handler om at fælde et træ hurtigst og teknisk bedst. Næsten 10 år af hans liv er blevet brugt i de canadiske og amerikan-ske skove, hvor han har svinget med økser og fældet 80 meter høje træer på tid med alles øjne rettet mod ham. Men en dag fi k han nok. »På et tidspunkt blev jeg træt af at rejse mellem forskellige amerikanske byer. Jeg havde det lige som Forrest Gump: I just got tired of running. Jeg havde boet i en sportstaske i næsten 10 år, og jeg havde brug for en pause,« siger Jesper Witzke. Jesper Witzke bor nu i Danmark, hvor han har sit eget fi rma, Dansk Skov – og Parkservice. Han fun-gerer som traditionel skovhugger. Firmaet gør Jes-per Witzke til sin egen chef, hvilket er en af de ting, han elsker ved sit job. Han fortæller, at når han til middage udveksler anekdoter fra sit arbejde i træ-erne, bliver folk ofte både nysgerrige og misundelige over hans aktive hverdag.

HÆNDERNE SOM HVERDAGENS VÆRKTØJ

ET LIV FORAN COMPUTEREN OG MED

NÆSEN I BØGERNE ER IKKE FOR ALLE.

NOGLE VÆLGER AT SLIPPE DE AKA-

DEMISKE TØJLER OG DEDIKERE

DERES ARBEJDSLIV TIL AT AR-

BEJDE MED HÆNDERNE. RUST

HAR SNAKKET MED TRE HÅND-

AFHÆNGIGE ARBEJDERE.

TEKST Emma Bech FOTO Emma Bech

33 SAM

FUN

D

N

34SA

MFU

ND

onstant trippende fødder, kærlighed til mad og en kreativ sans er Winnie Ejdrup Møllers daglige gang som slagter i Odense.

Lige siden folkeskolen har det været fødevarernes mund-vandsløbende univers og den aktive hverdag, der har tændt Winnie Ejdrup Møller. Efter hun havde problemer med at få en læreplads som kok, faldt hun i stedet over slagtererhvervet. Det valgte hun for at komme til at arbejde med mad på en anden måde. At skulle slæbe på tunge, halve grise, fi k hende til at søge væk fra den traditionelle slagterkniv og i stedet koncentrere sig om delikatesseafdelingen. Her kunne hun få lov til at eksperimentere med andre ingredienser end mørbrad og culotte. Og netop det at skulle tænke kreativt for butikkens kun-der fi nder Winnie Ejdrup Møller spændende og udfordren-de ved sin hverdag. »Det kreative får jeg i at hjælpe folk med at tænke sig frem til en mulig menu, hvad enten det er til hverdag eller selskab. Jeg skal være i gang. Jeg skal føle, at der sker noget. Følelsen af, at jeg har hjulpet nogen, er rar,« siger Winnie Ejdrup Møller. Hun bliver ofte mødt med overraskede miner, når hun fortæller, at hendes hverdag bruges med en kniv i hånden. Men hun påpeger, at der nok er lige så mange kvindelige slagtere som mandlige. Erhvervet har bare et stereotypt mandefabrikat på sig.

aleriske hænder, adrenalinkick og en kunstnerisk sans var, hvad der fi k Charley Phoenix til at blive tatovør. Så langt tilbage han kan huske, har teg-

ningerne fyldt meget i hans hverdag. Han startede ud som graffi timaler og blev tændt af at spraye på anderledes og til tider ulovlige overfl ader. Den menneskelige hud ser han som det mest ekstreme og udfordrende lærred at skabe kunst på, for kunst er netop det, han føler, at han skaber. Det bankende hjerte og tanken om at hver streg tæller, giver Charley Phoenix et kick, hver gang han sætter nålen mod en ny hudoverfl ade. Charley Pheonix mener, at en god tatovør er kendetegnet ved at kunne styre den angst og udføre et perfekt stykke arbejde. Når han møder nogle af de mennesker, han har tatoveret gennem årene, giver det ham en helt speciel følelse at vide, at de bærer rundt på noget, han har tegnet. »Jeg kan huske hver eneste tatovering. At møde den spon-tane glæde hos folk, som man har tatoveret, er dejligt og per-sonligt det ypperste for mig, « siger Charley Phoenix. Når han fortæller, at nålen er hans levevej, bliver han ofte mødt med mange fordomme. Mange ser endnu ikke tatoverin-ger som kunst og tror, at han spenderer dagen med at tegne på sømænd og truckere. Charley Phoenix er fuldt tilfreds med sin daglige gang på Art of Ink i Odense, men hans tatovørdrøm er at deltage i tatoveringskonkurrencer og blive internationalt an-erkendt.

K

M

35T

AN

KE

SARAH CHANGGALLAKONCERTODENSE SYMFONIORKESTER

Onsdag 13. april 2011 kl. 20.00 Carl Nielsen SalenOdense Koncerthus

Billetsalgodensesymfoni.dkBillettelefon 63121314

Billetter

fra 84 kr(m

ed STudie-

og ungerabat 65%)

TA

NK

E

36

Nøj, hvor vi elsker selv at bestemme! Vi vælger selv vores påklædning, vi vælger selv vores ven-ner, og vi vælger selv, hvilke organisationer vi vil støtte med et månedligt bidrag. Nå ja, hvis man da er den slags menneske. Men hvor er der dog uendeligt meget, som andre væl-ger for os. En af de ting, andre vælger på vores vegne, er, om vi skal døbes eller ej. Jeg blev døbt, og Store Bededag 2002 sluttede jeg mig til mine forældres valg og troppede op i kirken i mit fi ne, hvide tøj. Jeg overvejede ikke, hvorfor jeg stod der. »Ja,« sagde jeg bare. Ja, til at jeg tror på Gud. Men i virke-ligheden ønskede jeg mig bare et nyt ur, en ny mobiltelefon og en ordentlig omgang kolde kontanter, som skulle fyres af på den famøse blå mandag. Det var grunden til, at jeg stod i kirken Store Bededag 2002. Gud var ikke grunden. Med hele den pukkelryggede placeret

på kirkebænken stod jeg altså der i kirken og sagde ja til præsten uden rigtigt at høre efter, hvad han sagde. Tankerne kræsede om den lille pakke, jeg havde set hjemme på skrivebor-det, som uden tvivl måtte være det ur, jeg hav-

de snakket om i månedsvis. Jeg tænker virkelig tilbage på den dag som en ordentlig svinestreg fra min side.

VALGET BLEV TIL FRAVALGJeg skulle blive 20 år gammel, før jeg var klar til at træffe mit eget personlige og tankepræ-gede valg omkring min plads i folkekirken. Det valg blev et fravalg. Jeg fandt vel egentlig bare ud af, at jeg ikke var enig i det valg, mine for-ældre havde truffet på mine vegne, og det var heldigvis ikke for sent at lave om. Jeg siger ikke, at man ikke skal være med-lem af den danske folkekirke. Medlemskabet gør jo sådan set ikke nogen til bedre eller dår-ligere mennesker. Jeg siger bare, at man selv skal træffe valget, og at valget ikke skal være baseret på ure eller mobiltelefoner. Valg eller fravalg – bare tag valget. Så i dag er jeg altså ikke medlem af folkekir-ken. Til gengæld har jeg stadig mit ur.

Farvel til folkekirken

FOLKEKIRKE ELLER FOLKEKØKKEN? HVIS DE TO TING BETYDER DET SAMME

FOR DIG, SÅ ER DET NOK PÅ TIDE, AT DU TAGER STILLING TIL, OM DU FORTSAT

SKAL VÆRE MEDLEM AF DEN DANSKE FOLKEKIRKE. IDA BØGH HAR SAGT FAR-

VEL. LÆS HER HVORFOR.

TEKST Ida BøghILLUSTRATION Niels Christian Buhl

TA

NK

E

37

Det er tirsdag morgen, og jeg når lige at hoppe i noget respektabelt tøj, inden jeg styrter ud ad døren for at deltage i årets iværksætterdag. De sidste par år har jeg haft en øget lyst til at starte min egen virksomhed efter endt uddannelse, så da jeg så oplægget til denne konference, var jeg nødt til at melde mig til og fi nde ud af, om jeg var i farezonen.

PÅ SPORET AF UNGES FALDENDE IVÆRKSÆTTERLYSTEfter et par spændende foredrag med blandt andet Esben Danielsen og udviklingschefen hos Roskilde Festival, blev vi delt op i to grup-per og sendt ud i workshops. I min workshop blev vi spurgt: ’Hvordan fastholder vi de unges iværksætterlyst? ’ og ’hvorfor falder iværksæt-terspirerne fra på universiteterne?’. Konklusionen på, hvordan vi fastholder ly-sten, var noget diffus, og svaret kan fortolkes på mange måder. Seriøs forskning vedrørende spørgsmålet om, hvorfor iværksætterne falder fra i løbet af deres uddannelse, har givet et lidt skræmmende svar. For skåret ind til benet lig-ger årsagen i, at den danske infrastruktur ikke magter at fremme det, som landet efterspør-ger. Både politikere og økonomer skriger efter iværksættere, som kan skabe nye arbejdspladser, men de selvsamme iværksættere skal også være nogenlunde uddannede for at sikre kvalitet i virksomhederne. Når uddannelser ikke formår at skabe synergi mellem uddannelse, erhvervs-liv og iværksætterdrømme, kan mulige iværk-sættere springe fra, når de fi nder ud af, at de

brænder mere for at starte fi rma og gøre en forskel med deres liv frem for at sidde med ho-vedet begravet i bøger. Men mennesker med drivet til at starte en virksomhed skal jo uddannes. I Danmark er vi nødt til at leve af vores hoveder, og hvis vi alle bliver bagere og frisører, vil vi blot ende med at redistribuere de samme penge konstant. For at hive penge ind i landet via eksport, skal vi bruge eksperter, forskere, unikke produkter og specialiserede services.

HAR MAN SAGT A, MÅ MAN OGSÅ SIGE BVi må tage konsekvensen af vores ambitioner og indrette vores land efter ønsket om et blom-strende entreprenørmiljø. Hvordan kommer vi så fra A til B? Jeg har ikke selv svaret, for jeg har ganske enkelt store udfordringer ved at sætte mig ind i tankegangen hos de menne-sker, som ikke ønsker at være selvstændige. Jeg kan ikke forene mig med tanken om at være lønslave resten af mit liv og aldrig skabe noget.

Man kan have ambitioner, idéer og evner til at starte virksomhed. Og på siden www.start-vaekst.dk kan selv den største idiot fi nde al den nødvendige viden om iværksætteri. Men måske er vores viden på området så kompleks, at den ikke kan struktureres med et godt over-blik? Vigtigst af alt, mener jeg, er manglen på integration i uddannelserne. Vi tænker stadig i individuelle paratvidenseksaminer, hvor vi i stedet burde fokusere på synopsiseksaminer og gruppearbejde. Førstnævnte vil tvinge de studerende til at fi nde deres interesseområder inden for deres fagområde og dermed specia-lisere sig i konkret viden. Sidstnævnte vil gene-rere den nødvendige team spirit som kræves, hvis en virksomhed skal startes fra bunden.

ERHVERVSLIVETS ANSVARMen det er ikke kun de studerende og uddan-nelserne, som står med ansvaret. Erhvervslivet er nødt til at hjælpe uddannelserne med at in-tegrere den virkelige verden i de akademiske uddannelser. For eksempel ved at virksomhe-der stiller med konkrete cases, som skal løses og dermed give de studerende mulighed for at omsætte deres viden til praksis. Hvis løsnin-gerne rent faktisk kan bruges til noget, vil de give de studerende en fornemmelse af anven-delighed og formål. Det kan forhåbentligt medføre, at fl ere studerende tør tage springet og tro på sig selv, for det er uden tvivl en iværk-sætters vigtigste egenskab: at turde tro på sig selv.

TEKST Martin Nørlev, cand.negot-stud.

Hvor er de selvstændige unge?

Iværksætter Dagen 2011 blev afholdt den 25. januar 2011 på Syddansk Universitet. Arrangementet fokuse-rede på unges syn på iværksætteri, og hvad der kan få fl ere unge til at enga-gere sig i erhvervsmæssige, sociale og kulturelle entreprenør-aktiviteter.F

AK

TA

38T

AN

KE

Det fl imrer for øjnene. Lyset danner brudstyk-ker af billedet. Som når solen har blændet en, og den lysende cirkel danser på indersiden af øjenlågene. Men det er ikke en sol, der minder om varme og sommer. Men derimod et logo, der ridser sig vej ind til nethinden. Insisteren-de, provokerende. Når øjenlågene løftes, og pupillerne bliver opmærksomme, er det ikke kaffedrikkende studerende, der ses. Derimod et halvspist ly-sende æble. Apple er overalt. Ikke engang i de gudsforladte auditorier er det muligt at få fred. Jeg er placeret i en elektronisk frugthandel. Jeg slipper heller ikke, hvis mit mavesure sind placerer sig på bagerste række for at undgå at stirre på æbleskrog, når man ser bagud i loka-let. En underviser udbryder, at det heldigvis er skønt at se så mange lysende æbler i lokalet. Provokerende. Her havde jeg ellers forstået ’product placement’ som noget, der primært var i tv-serier.

FASCISTISKE TRÆKStor ros til Apple for at være så markante, in-sisterende og provokerende. Man ser ikke en-gang en dårlig Mads Mikkelsen-sell out-rekla-me for et håbløst tilfældigt rejsebureau, uden at en bærbar computer med det skinnende logo kigger frem i bunden af skærmen. De utallige logoer svæver overalt, det kli-niske look – som var det en fascistisk kultur - indprenter sig i bevidstheden. En dejlig censur hersker også fra Apples side, der ikke tillader deres små gaver til jordens befolkning at sam-arbejde med bestemte programmer. Forfri-skende – slet ikke provokende… Folk er ligeglade. De skal ikke have en com-puter – de skal have en Macbook Pro. De ta-ger deres bid af æblet, der er plukket fra kund-skabens fi rma. Blot en enkelt mundfuld æble tryllerbinder de sølle kvinder. Resten af de æblereligiøse følger efter, mens de gnasker løs. Som mediestuntet om en 90 år gammel dame med grå stær, hvor Apples produkt var som en

elektronisk kur i øjendråbeform. Hældt lige ned i hendes gamle krop og selvfølgelig ud i verdenspressen.

KOM, RED OSVi kan i fremtiden også nøjes med vores fanta-stiske vidunder iPhone. Ikke nok med at man kan kaste sure fugle efter monstre, man kan også se, om det er koldt udenfor og nøjes med at sige ’mor’ for at starte opkaldet. Så man undgår at få gigt i fi ngrene af at taste de otte cifre – nej, vi kan meget mere. Og snart alt. I fremtiden skal vores elektroniske ’Jeg’ også kunne betale for varerne i supermarkedet og for drinksene i byen. Dét og den gamle dames historie er beviset på frygten. Glorifi ceringen når superheltehøjder. Men vi har også brug for, at det halvspiste æble lyser op på nattehimlen, så æblejunkierne kan få deres fi x. Mens vi andre må fi nde os i at få endnu et brændemærke på nethinden – ind-til vi sikkert selv bliver for sultne.

TEKST Nikolaj AlbrectsenILUSTATION Niels Christian Buhl

TA

NK

E

39

»Det var en fantastisk følelse at blive valgt. Jeg følte mig benovet,« siger Danske Studerendes Fællesråds nyvalgte formand, Magnus Peder-sen. Han er 23 år og har sat sociologistudierne et år på standby for at koncentrere sig 24/7 om at gøre en forskel for Danmarks cirka 135.000 studerende. »Vores arbejde er væsentligt. Vi kæmper for de studerende, så de også kan få SU på sjette år af deres uddannelse, og for at de undgår bru-gerbetaling på uddannelserne. Det er et kæmpe ansvar,« fortæller Magnus Pedersen, som godt kan føle en smule præstationsangst, når han tænker på sit ansvar.

FÆRRE SKAL FALDE FRAFuldtidsstudier, spændende undervisning og studier, hvor det er gennemskueligt, hvad man skal bruge uddannelsen til, er gennemgående emner i Magnus Pedersens kamp for at skabe et godt studiemiljø. Han håber på, at det kan være med til at mindske frafaldet på de danske universiteter. »Uddannelser skal være andet end bare et tørt kompendium, som man bare kan sidde og læse på sit lille værelse. Fede diskussioner med underviserne og spændende projekter skal fast-holde de studerende. Også dem, der ikke kom-mer fra et akademisk hjem,« siger Magnus Pe-dersen. Han tror på, at muligheden for at undersøge virkeligheden med praktisk orienterede projek-ter kan hjælpe ikke-akademiske børn til at for-stå, hvad universitetets uddannelser kan bruges til. Det kan være med til, at færre af dem falder fra.

Samtidig forklarer Magnus Pedersen, at man på mange studier har alt for få undervisningsti-mer. Ofte helt ned til fi re ugentlige timer. Det er simpelthen så lidt undervisning, at det næsten er svært at kalde det et studie. De studerende skal med rette kunne kalde deres studier for fuldtidsstudier, mener han og fortsætter: »Man skal simpelthen forbedre undervisningen for at fastholde de studerende.« Formanden frygter, at undervisningsniveauet vil falde. Især hvis optaget fortsat øges uden, der ændres på nogle ting. »I dag har man så stort fokus på at få fl ere ind på univeristerne uden at sende fl ere midler med. Her tror jeg, at der vigtigt at holde tungen lige i munden og sørge for at have et studiemiljø og et fagligt niveau, som gør, at de studerende holder fast på uddannelsen,« forklarer Magnus Pedersen.

DSF BLIVER HØRTHan tror på, at Danske Studerendes Fælles-råd kan være med til at gøre en forskel for de studerende, fordi de virkelig bliver hørt af po-litikerne. De er ikke bare et forvokset elevråd, hvor medlemmerne kun er aktive for at sludre og spise wienerbrød. »Vi mødes ofte med ministre og andre poli-tikere for at fremlægge vores forslag til forbed-ringer. Her oplever vi altid en seriøs og alvorlig diskussion. Jeg oplever også, at politikerne sy-nes, at vi gør et godt benarbejde,« siger Magnus Pedersen. Et tydeligt eksempel på, at politikerne tager Danske Studerendes Fællesråd seriøst ses på SU-forhandlingerne. Her har de været med til

at få oppositionspartierne og Dansk Folkeparti til at tage afstand fra at skære i SU’en. Magnus Pedersen og organisationens andre mange ak-tive medlemmer taler ikke kun de studerendes sag med politikere. De gør det også i pressen og med andre af samfundets meningsdannere. »Vi prøver gennem vores arbejde at gøre det tydeligt, hvordan de studerende oplever deres hverdag, og hvad man kan gøre for at forbedre den,« fastslår Magnus Pedersen, som har været aktiv i studenterpolitik, siden han startede med at studere.

VEJEN TIL POSTENHans interesse for studenterpolitik begyndte med en uafhængig universitetsavis på Køben-havns Universitet, som skulle lukke. »Vi kæmpede for at bevare en kritisk, uaf-hængig stemme, og det, synes jeg, var en rigtig spændende kamp,« fortæller Magnus Pedersen. Efterfølgende har han markeret sig med to politiske succeser. Danske Studerendes Fælles-råd har fået fjernet de SU-forringelser, der lå i skattekommissionens udspil fra 2009, og så har han fået trukket besparelser på sit eget institut tilbage. »Det har været vild oplevelse, at vi sammen vandt konkrete forbedringer for os alle. Og jeg tror, at fremtidens generation af studenterpoli-tisk aktive vil være vindere. Det er en helt ny erfaring,« siger Magnus Pedersen, som glæder sig til at fortsætte med at sætte de studerende på den politiske dagsorden.

Du vil hver måned fremover i RUST kunne læse Magnus Pedersens klumme.

HVAD ER DET EGENTLIGT, DANSKE STUDERENDES FÆL-

LESRÅD KAN? OG HVORFOR SKAL LIGE NETOP MAGNUS

PEDERSEN OVERTAGE MIKKEL ZEUTHENS FORMANDS-

PLADS? RUST TOG EN SNAK MED DEN NYE FORMAND.TEKST Maja MazorFOTO Danske Studerendes Fællesråd

Magnus – den studenterpolitiske kamphund