samproduktion mellem global stories & s/h: ni hao nuuk...

3
Pressemeddelelse, december 2014 Samproduktion mellem Global Stories & S/H: NI HAO NUUK – EN EKSPEDITION I ANLEDNING AF GRØNLANDS FREMTID 27. februar – 15. marts 2015 i Maskinhallen, Botanisk Have I en gammel maskinhal i Botanisk Have inviterer Global Stories med på ekspedition til Grønland. Tre ekspeditionstelte er fyldt med sten, sælskind, ringbind og sjældne jordarter. Her retter vi dybdeborende blikke mod Grønlands fremtid – og derigennem også Danmarks. Er grønlænderne i færd med at vinke farvel til Danmark og indgå nye arktiske alliancer? Hvad bliver Grønlands levebrød, hvis minedrømmene brister og de kinesiske penge ikke dukker op? Hvad er sjældent ved sjældne jordarter? Og findes der godt nyt i, at indlandsisen smelter? Bogaktuelle Iben Mondrup (Godhavn) og den prisbelønnede digterkomet Ursula Andkjær Olsen har skrevet helt nye tekster til Ni hao Nuuk. Vi møder blandt andet den unge grønlænder fra Kvanefjeld, en norsk superekspert og den eneste kineser i Nuuk. Måske de har svarene på vores spørgsmål – og ellers finder vi dem sammen, når spillere, publikum og en gruppe unge grønlændere mødes over en gang grønlandsk kaffemik. Ni hao Nuuk er et samarbejde mellem Global Stories og S/H. Forestillingen er iscenesat af Ditte Maria Bjerg, som er kendt for sine engagerende forestillinger, baseret på research – som bl.a. den anmelderroste Made in India (2013).

Upload: others

Post on 11-Oct-2020

3 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Samproduktion mellem Global Stories & S/H: NI HAO NUUK ...globalstories.net/wp-content/uploads/2013/06/PM_NihaoNuuk.pdf · vores spørgsmål – og ellers finder vi dem sammen, når

Pressemeddelelse,  december  2014      

 

 

Samproduktion mellem Global Stories & S/H:

NI HAO NUUK – EN EKSPEDITION I ANLEDNING AF GRØNLANDS FREMTID

27. februar – 15. marts 2015 i Maskinhallen, Botanisk Have

I en gammel maskinhal i Botanisk Have inviterer Global Stories med på ekspedition til Grønland. Tre ekspeditionstelte er fyldt med sten, sælskind, ringbind og sjældne jordarter. Her retter vi dybdeborende blikke mod Grønlands fremtid – og derigennem også Danmarks. Er grønlænderne i færd med at vinke farvel til Danmark og indgå nye arktiske alliancer? Hvad bliver Grønlands levebrød, hvis minedrømmene brister og de kinesiske penge ikke dukker op? Hvad er sjældent ved sjældne jordarter? Og findes der godt nyt i, at indlandsisen smelter? Bogaktuelle Iben Mondrup (Godhavn) og den prisbelønnede digterkomet Ursula Andkjær Olsen har skrevet helt nye tekster til Ni hao Nuuk. Vi møder blandt andet den unge grønlænder fra Kvanefjeld, en norsk superekspert og den eneste kineser i Nuuk. Måske de har svarene på vores spørgsmål – og ellers finder vi dem sammen, når spillere, publikum og en gruppe unge grønlændere mødes over en gang grønlandsk kaffemik. Ni hao Nuuk er et samarbejde mellem Global Stories og S/H. Forestillingen er iscenesat af Ditte Maria Bjerg, som er kendt for sine engagerende forestillinger, baseret på research – som bl.a. den anmelderroste Made in India (2013).

Page 2: Samproduktion mellem Global Stories & S/H: NI HAO NUUK ...globalstories.net/wp-content/uploads/2013/06/PM_NihaoNuuk.pdf · vores spørgsmål – og ellers finder vi dem sammen, når

Pressemeddelelse,  december  2014      

 

PRESSEKONTAKT For mere information om Global Stories, forestillingen og medvirkende, kontakt Jeanne Helene Elkjær på [email protected] // 32 13 33 74 // www.globalstories.net

GLOBAL STORIES Har siden 2009, med Ditte Maria Bjerg som kunstnerisk leder, skabt researchbaseret scenekunst. Sammen med publikum udforsker Global Stories påtrængende sociale og politiske dilemmaer. Global Stories graver sig ind i essensen af emner som filippinsk omsorgsarbejde, migration, finanskrise og indiske rugemødre. Global Stories ønsker gennem scenekunsten at røre hjerterne, skærpe den kritiske tanke og styrke vores orientering som globale medborgere. Global Stories har base på Amager og samarbejder med mennesker fra hele verden; forskere, journalister, dramatikere, NGO’ere – og de mennesker, hvis historier vi brænder for at fortælle.

Global Stories’ jagt på kineserne i Nuuk Som del af den grundlæggende research til Ni hao Nuuk, rejste Global Stories’ kunstneriske leder, Ditte Maria Bjerg, i januar 2014 til Nuuk sammen med den herboende kinesiske dramatiker og forfatter Jun Feng. Målet med turen var at undersøge forholdet mellem Grønland, Danmark og Kina. Derfor involverede Bjerg Feng i researcharbejdet. Var der hold i den invasion af kinesiske minearbejdere, som medierne har lagt op til de sidste par år under overskrifter som ”Kinesisk invasion truer Grønland”? Og hvordan forholdt grønlænderne sig til fremtiden?

”Det var overraskende at opleve de store forskelle i Nuuk. Mellem barsk virkelighed i boligblokkene og den fancy café i Kulturhuset. Mellem ministerens råstofdrømme og de skeptiske unge. Mellem velhavende danske embedsmænd og den grønlandske invalidepensionist foran Brugsen. På den måde adskiller Grønland sig ikke fra resten af Europa lige nu”, fortæller Bjerg om rejsen.

Jun Feng og Ditte Maria Bjerg sammen med dramatiker Daniel Wedel, som var involveret i det indledende arbejde med Ni hao Nuuk

Page 3: Samproduktion mellem Global Stories & S/H: NI HAO NUUK ...globalstories.net/wp-content/uploads/2013/06/PM_NihaoNuuk.pdf · vores spørgsmål – og ellers finder vi dem sammen, når

Pressemeddelelse,  december  2014      

 

Ung skuespiller fra Grønlands første skuespillerårgang med i Ni hao Nuuk Miké Thomsen er blandt de første fem uddannede skuespillere fra skuespilleruddannelsen under Grønlands Nationalteater. I 2012 kunne skolen byde de første fem elever velkommen – heriblandt Miké Thomsen, som blev færdiguddannet tidligere i år, og i dag arbejder som både skuespiller, musiker og performer. Miké medvirker i Ni hao Nuuk, dels med sin egen historie om at være aktivist i urandebatten – og dels med historien om den unge grønlænder Innunguaq fra Kvanefjeld. Innunguaq kan ikke finde ud af, om han har en fremtid som minearbejder. For bliver uranminen mon til noget?

Miké Thomsen (th.) optræder til en koncert.

HVOR, HVORNÅR, HVEM & HVAD Spilleperiode: 27. februar – 15. marts 2015 Spillested: Maskinhallen, Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2D, København K Billetter og spilletider: www.sort-hvid.dk Ide og iscenesættelse: Ditte Maria Bjerg Co-instruktion: Petra Berg Holbek Tekst: Ursula Andkjær Olsen, Iben Mondrup & holdet Scenografi: Filippa Berglund Medvirkende: Miké Thomsen, Sigrid Husjord, Morten Nielsen, en pandabjørn & en gruppe unge grønlændere Ni hao Nuuk er et samarbejde mellem Global Stories og Sort-Hvid Støttet af: Statens Scenekunstudvalg, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, NAPA, Danske Dramatikeres Forbund, Kultur Kontakt Nord & Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Med venlig hilsen GLOBAL STORIES