*;

StrKTION X..')VM^l^^V^l^^'*iå.,

'6 .l

.t

:

ii

lr.tri

t,i

IIIJ

l+-,bi, . a'

D/S?R IKT Æ

':r' I- Y .'ii+.,.".n(<

',: .r--'.ø-,-"./

,..d-rt-a ,. )

,/ i //4.,r'r' : -3'/'

StrKTION XDISTRIKT Æ

1946

CIIRISTENSENS BOGTRYKKERIHERNING

FORORD

I Hjertet af det mørke Afrika har en Stamrne den Skik.naar Konkurrencen er forbi ved Sportsstævner at uddelepragtfulde Hovedbaand til Vinderne af rle forskellige Sports-grene: Løb, Spring, Brydning, Spydkast o.s.v.

Derefter samles Vinderne i Midten af Sportspladsen. Paaet Signal fra Høvdineen foretager Tilskuerne et voldsomt An-greb paa tlem.

Vinderne kæmper Ryg mod Ryg, det bedste rle kan, menbliver snart overmandet og ilde tilredt af den hylende Hob.

Denne Skik, som nu praktiseres i Danmark, stamrner altsaafra det mørkeste Afrika.

Meget har Kampen kostet paa forskellig I\Iaade, rnen det ve j essaa rigeligt op af, at vi har vundet mange Venner under Kam-pen, og vore gamle Venner og Kammerat,er er vi blevet bun-det til med saa meget des stærkere Baand, fordi de er blevethjerteligere, og fordi de er blevet maalt med Livets værdi-fuldeste Maalestok og har staae,t deres Prøve.

Hvis Politikerne og Modbevægelsen fortsætter, som de erbegyndt, vil de opnaa det modsatte af, hvad de tilsigter', nem-lig, at den til at begynde med i Opløsning være,nde Modstands-bevægelse derved tvinges til stadig at holde sammen, for ikkcat Frihedsbevægelsens Aand og Maal skal blive ganske un-dertrykt.

Men maaske skal man være dem taknemmelig derfor. llaa-ske dette Sammenhold paatværs af, hvad der ellers skiller osi Fremtiden skal blive selve den Fornyelse, som Danmarktræ,nger saa haardt til. Nemlig, at de, der har vist baacle NIodog national Handling, kommer til at virke som cn dansk r.æk-kende Samvittighed. Maaske saa det danske Folk virkelig kanvaagnc, - endnu er det jo kun ved at gnide Søvnen fra Øj-nene, - men de kan jo endnu vende sig om paa den andenSide og sove videre. Vi er spændt paa, hvad det bliver til.

Frihedsbevægelsen er upopulær, men i det lange Løb skaldet nok vise sig, at naar først Misundelsen fra dem, der ikkehar r.æret med eller som ikke naaede at gøre en Indsats, harlagt sig noget, saa skal Frihedsbevægelsen nok igen rejse Ho-vedet. For naar har man set Ungdommen beundre Passivitet,svigtende Mod eller Vilje?

Det er Daad, Ungdommen elsker, det er Idealer, Ungdom-men sØger for selv at have noget at maale sig med og stile ef-ter. Derfor vil de ogsaa søge Daaden der, hvor baade N{odetog Viljen fandtes i den fornedrende Besættelsens Tid, selv omikke alt lykkedes.

Dct er blot Spørgsmaalet, om Frihedsbevægelsens Aand tilden Tid er holdt i Live af dem, der deltog i Kampen.

Man siger nok, at det er andre Egenskaber, der skal til forat styre Landet end til at lave Jernbanesabotage, - men deter unægteligt yderst kedeligt, dersom man ved, at de, der sty-rer Landet, ikke er i Besidd,else af Modet, Viljen og Evncntil at lave Sabotage, naar Landets Ære og Fremtid er afhæn-gig af, at det bliver gjort.

Kære Frihedskæmpervenner i Tistrup: Arbejdet er ikkeSlut. I skal værne om de ldealer, vi kæmltede for og var vil-

lige til at sætte Livet indDanmark!

og glem aldrig Nlaalet: Et frit

Jeg føler Trang til at takke alle, der har været med og gjortderes bedste paa den Plads, de udfyldte.

Tistrup vidste jeg altid var i Orden.Ordrer blev prompte udført, og der blev ikke alene gjort det,

der var beordret, men der blev altid udført <Let mere, detsætter Prikken over i'et, og som gør, at det 'er en Glæde atarbejde sammen.

Nu er Modstandsbevægelsen her afviklet, men derfor vil vistadig kæmpe for det, som vi var villige til at sætte Livetind for.

Lad os være enige om at sæ,tte alle vore Kræfter ind forvort gamle Fædreland Danmark, for Frihed, men vel at mærkeFrihed under Ansvar.

Vi har en lang og glorværdig Fædrelandshistorie at se til-bage paa, men vi har haft den Lykke i en mørk Situation atlægge Grundvolden for en lys og lykkelig Fremtid for vortLand.

Jeg takker hver enkelt for sin lndsats.

Bulder.

Den beggndende Modstand

Naalestik er ubehagelige, det er der mange, der har erfaret.Første Gang, man faar et, mærker man det kun i de't Øjeblik,man faar rlet, og skænker det ikke nogen særlig Interesse,faar man et til, bliver man irriteret og gØr sig den Ulejlighedat se sig lidt bedrc for, o51 bemærker man maaske, at detangrebne Stcd er rødt, passer man paa at foregribe Infektionpaa S,tedet ved at desinficere det o.s.v. Faar man mange Stik,taber man let Besindelsen og bliver rasende og kan let handleoverilet. Det samme fra først til sidst er faktisk Tilfældetmed N{odstandsbevægelsens Kamp mod de grØnne Tyranner,der gennem fem Aar hærgede vort Land og vore Sind. Deførste Spircr til den danske Frihedskamp, den >kolcle< Skul-der, de førstc ubehjælpsomme Løbesedler, de første Smæde-viser, den første Sabotage i Aalborg, udført af en Flok Gym-nasieelever, fik blot den stolte germanske Hær, der Dag forDag lagde større og større Stykker af det overrumplede Eu-ropas Lande bac sig, medens de paarørende derhjemme >heil-ede< til FØreren, til at trække overbærende paa Skulderen, ogvar ved at faa Latterkrampe over, at disse >Flødeskumsdan-skere< tillod sig at kalde det for >Modstand<, de vilde dograade Danskerne til at betragte disse Smaaudslag af Sinds-forvildelse" som man ser paa en god Vittighed. Senere he,n,da Bladene blev rnere talrige og Knaldene fra >Modstanden<<blev lidt højere og talrigere, ændredes Smilet og blev til etfjollet Grin, cler senere afløstes af Raseri med dermed føl-gende Komlllikationer af alle Arter. De skulde dog lære osen ny Leg, som de var sikre paa, vi ikke kendte; og hermedvar Spillet gaaende. Disse Naalestik kom fra flere og flere

I

Sider. Som naturligt er, hvor Folk gnider sig op ad hinan<icraDag ud og Dag ind i større Antal, gav Irritationen sig førstUdslag i de større Byer, og eftersom Dønningerne voliscdc tiiBølger, der bredte sig mene og mere, naaede den aktive NIod-stand ud til hver en Krog i Landet og stillede Folk over{orValget enten - eller, paa den ene eller den anden N{aade.Enten kunde man bringe et Blad videre, ignorere Nabocn,hvis d,enne fraterniserede med Tyskernc, ellcr, hvis Helbred,Alder, Familieforhold tillod det, og man var heldig at faaForbindelserne, træde ind i de militæ,re Rækkcr. Dcn klammcPolitik, som vor Regering førte i de førstc tunge Aar, r'ejstcden naturlige Reaktion i det danske Sind, og da denne Rt'-aktion kulminerede den 29. August 1943, og ilIodstanden slogud i lys Lue over de,t ganske Land med Generalstrejken ogden dermed følgende Undtagqlsestilstand, begyndte faktiskden Tid, som aldrig i de første Aarhtrndreder vil blive glcmtaf vor og de følgende Generationer, netop, fordi det danskeFolk var saa enigt, som det var, hvilket jo ogsaa bekræftedesved den straalende Bekendelse til Folkestyre og Demokrati,som Valget den 23. Nlarts 1943 viste Verden og i Særdelcshcdvore Undertrykkere, der havde ventet sig noget ganslie antletaf et Valg, som de af propagandamæssige Hensyn havdc til-ladt >Mønsterprotektoratet Dånemark<<. Komm'entarerne i clcnhjemlige Presse var temmelig uldne i de efter Valget føl-gende Dage, hvad der jo ikke undrcde nogen. Vore Lands-mænd i den fric Verden fik nu i Løbet af ganske kort Tidden Afstivning, som de jo hele Tiden havd,e vidst vilde kom-me og med Utaalmodighed ventede. Det var store Dage fordem, medens det for os herhjen-lnrc vår' Dage mcd Bclivrn-ringer for den kommende Tid, samt Sorg over de blodige Tab,som de voksende Terrorhandlinger fra Bøddelfolkets Side,krævede. Danmark var nu for Alvor kommet med i Krigen,og denne Krig under Jorden skærpedes fra Dag til Dag ogTime til Time. Danmarks Ungdom, der ikkc saa nogen NIu-lighed for at komme til at kæmpe >officielt i Trøjen<<. meldtesig til Kampen i Mørket. Fra alle Samfundslag mødtes de ogkæmpede Skulder ved Skulder uden Hensyn til Stand. Karn-

I

meratskaber, som aldrig vil gaa i Stykker, opbyggedes i Nat-lens N{uhn og N{ørkc, paa Jer:nbaneskraaninger, i mørke Portc.inden Signalet til Aktionen lød, i Ildkamp, paa Gadernc, paaet lille Loftsværelse, eller hvor nu Skæbnen førte disse Sol-dater sammen. tr{ange faldt paa ,lErens N'Iark, for n{orcler-haantl, untler deres frivillige Kamlt for Danmark, og vil al-drig blive glemt.

Mørkc og tungc Tider var det, men det danske Folk blevbun<let ubrydeligt sammen i clisse svære Dage. HverclagensSmaak"rvlcrier blev saa uendelig smaa ved Siden af det store,altfortærcnde Raseri mod Undertrykkerne. Det lille geogra-fisk uanselige Danmark ydede paa fremragende X{aade sitbeskedne Bidrag Sitlc om Side med de'ts allierede, og detteBidrag cr allerede af kendte og ukendte Forfattere i Incl-og Udland beskrevet og illustreret paa fremragende Nlaadeeftcr Besættelsens Ophør. Naar tlisse Linier fremkornmer,cr det cla heller ikke for at konkurrere eller paa nogen N{aadesøge at tage Glansen fra disse allerede fremkomne Værker,mcn udehrkkendc et Forsøg paa at hæfte det Tilskud til Kam-pen. som blcv ydet af det af Folk i Almindelighed lidet kendteOmraade, Reqion II, Sektion X, Byomraatle rlE, Tistrt'p, paaPapiret til Nlinde om den Tid, der svandt, men bandt os sam-men i et goclt og varigt Kammeratskab.

t0

Arbej det org aniseres

NIan kan ikke sige, at Nloclstantlcn i Tistrup og de Byer,der senerc skulcle bli'c kn)'ttct hcrtil, begy'dtc llaa cn bc-stemt Dato. Ligesom i dct øvrige Land hegyndte Folk hcr,eftersom de fantlt Tilsta'dere for >grov<< med Landsdcle.sDialckt, at vaagne op og ei'c rlercs Nlcni'g om I'i'gencs 'fil-stancl til Kende, før'st overfor Naboen, naar Aftcnpibcn skulderyges, og sencre ved støruc F-arnilie- cller Genbosammenkorn-ster. Fik 'ra' et illcgalt Blad, blev det ikkc blot læst, mendct blev slugt ltaatlc to og tre Gange, og senere >glemt< hosNabocn, hvis ma' ellers me'te, at <lc''e rravtle nogct ntersamme lleni'g sorl cn sclr', og ikkc, sorn førstc (ia'g,

'ra.rnodtog ct Ekscnrlllar, br'æ,'tlt, af He'sy' til e's cget velfærd"og fo. at lyde Rcgc'r'i.gc.s

'ra.cndc ord om ilike at >>nrlføreHa.tllinger, der ktr'<lc. skarlc Da.rna'k i dets Forhold til utl-landet<. Folk i.rlsaa cftcrhaandc', at der var }laatle ntedGalskaben, naar Regeri,nsen mentc, at r.i gjordc bctlst i atlempe os frem over for vo.e >>(itrstcr<, man havcle eftcrhaa.-clen gcnnemskuet dercs >>venligc<< Holdning. Det blev merc.og mcre almindeligt, at Lantlma'ntlcne solgte deres svin utlcn-om Slagteri og Kontrol, for at unclclrage Tyskcrne clem. Eks-porten sydpaa voksetle i et Omfang, sonl blcv mere og mereiøjncfaldende. Paa Ba'en Sker'-varde rullecle uophørligtTog. Levnedsmidlcrne gik sydpaa mecl samt orlo'ssol<later'coq dercs bekendtc Pakker til Familien derhjemme, og nord-paa rullede det ene Troppetransporttog eftcr det andct mctlKrigsmateriel. Vor egen Togtrafik blev indskrucnket mere ogrnere til et }Iinimum, sonl vanskeliggjordc selv clc- kortestcRejser og mcst af alt Gocls- og Bra:ndselstlansllorten.

11

Dr. Damgaard

Efter >>Overenskomst<< med Tyskerne skulde vi for vor'e Va-rer have Kul m. m. Det fik vi ogs,aa, idet Tyskerne dog selvovcrtog dem ved Bestemmelsesstedet til eget Brug. Tryknin-gerl og Omdelingen af illegale Blade og Bøger tog efterhaan-d,c'n et stort Omfang paa Egnen. I alle Slags carnoufleredeKuvcrtcr blcv de troligt baade uden og med KommunekassererHtrmmelsvangs Vi<len i hans Egenskab af Postbud i Tistrupaf ham udtlclt til de efter Adressen bes,temte Folk. Brevenevar altid i sil<re Hæn<ler, idet Hammelsvang gennern sin man-geaarigc Virksomhed paa Egnen nøjagtig kendte Folks Ind-stilling til Tidens Problemer, ikke mindst de politiske, hvilketsenere hen skulde blive et uvurderligt Aktiv ved Udvælgelsenaf Folk til Sabotørgerningen. Ogs,aa Doktor Damgaard, Ti-strup, viste et stzerkt Initiativ som Grosserer i Blade og BØger,idet han som Regel hav<le alt nyt Xlaterialc af dette, saa snart<let var trykt. Dei'inrlsamledes ligelcdes gennem ham mangePengc til Modstandsbevægelsen. En af hans Forbinclelser yar'forøvrigt Politimester Simoni, Varde, samt tlennes Medarbej-<lere. Politimester Simoni m. fl. blev jo senere arresteret af(iestapo og sendt i Koncentrationslejr, hvor han bukkede un-der for de umenneskelige Lidelser. Her tabte Dr. Damgaardsaa Kontakten, men optog senere Forbindelse med de saakald-

72

te >Kallsgtrartlcfolk<<. rler er- Betcgnelsen i B_ven for <ic Funk-lionærer. <lcr var tilknyttet Entleprenørfinnaer',ne ved Udfø-relsen af Karlssatrrtlevanrlkraftanlægget. Dc. bestod trf Bog-holder Pcrlersen, Kontortrssistentcme Harrv Jenscn, oluf Btrunog Karna Pe<lcrsen, Ingeniør Alltrechtsen, Smedelncstc.r Tage(lhristensen og 'l'Øntler Børge Langsig. Gennern Kamrneraterkom disse allc'retlc i Sommere' 1942 i Forbinclelse rnetr Forkfra >Frit Danmark<<, bl. a. i Købe'havn <lcn kenclte klrzets-man<l llogc.ns Bækganr<I, sorn senclte fra 10-50 Blacle ugent-lig til Kontorct. 'fil Forsendelsen havde man laclet try.kkeKonvolutter mlkt. >Vanrlbvgningsr'æscnet. Købe,nhavn<<, og dethæn<lte atr<lrig, at rlisse blev trabnct untlervejs. paa Skrive-maskine nrangfoldicgjortlcs Blatlcne, h'orpaa de fordeltcsgenncm kenrlte F-olk pan E{nen. Blandt rlisse maa ikkc mindstnævlles ucklclcr Humnrcls'ang, 'fistrup, vel nok <lcn af For-retningsfolkene i fistnrp, der i'dtog den skarpeste Hoklningover{or Tvskcrne, idct hver eneste Tysker, der traadte ind ihans Folrctning, omguaende blev hældt ud igen under paa-beraabelse af Brugsforeninger'es >Særstilling<< overfor andreForretninger. Dct \'årr ogsaa Uddeler Hamrnelsvang, der be-redvilligt paa ubestemt 'l'itl u<llaante sin f)ullliktrtor til Blad-virksomhetlen. uden Hensvn til Risikocn. Ved Hj.tlp af dennekunde nlan nrr lcttc.rc or.erkornrne Arbejtlct. og mtrn gik overtil at ud'i<le <le bcstaaenrle Blade, ma' rno<ltog,

'recl lokale

Nyheder. saasom Udh*ngni'g af Folk. rle. udvistc c' unatio-nal Hokl.ing o'erfor rle grø'ne. Dctte gav flerc Ga.ge Anlecl-ning til ptrdsigc Eltisoder. Det beslutterles saaledes engang,<la mnn ha'de mo<lttrgct en Del EksemPlarer af >SturlentemesEfterrctningstjenestc<< fra Aarhus, trt indsætte Navnene paat't Par ken<ltc. rtren sa'rrlelcs tyskvenlige Borgerc, i cn dertilegnet Rubrik, der kaldtcs >(iabestokken<<. Drette skcte, menstor blev Ovcrraskelsen, rla rlc gæ,ve Blacltrl'kkere næste Gangmodtog rlct følgcnde Nnmmcr ai samme Blad. Paa Forsidensto<l omtrcnt saalecles: Der aclvar"cs starrkt mod et falsk Num-mer af vort Bltrd, uclgir,et trf Tvskernc. Bladet er udstyret nøj-agtigt sonr vort. men imellem tlc i Gabestokken nævnte per-soner et'gorle, danske llænds Navne blevet trukket i Smudset.

13

Redaktionen i Aarhus havde ned andt'e (Jrtl faac't fat i eu ufvore >>Ekstraudgaver<< af deres eget Blad. Eftcrhaan<len sotta

Karlsgaardefolkene udvidede Forbindclserne udadtil, paatogde sig ogsaa Opgaven at skjule >>Radiser<< fra forskellige Ste-der i Jylland og fo,r hvem den hjemlige Jord bræntlte forhaardt paa Fodsaalerne. En Overgang havdc man o1t mcl<l

en halv Snes boende, og som alle blcv beskæftigctlc som Ar-bejdere ved Karlsgaardekanalen. Til at begyncle t-uetl kucltdet jo for de fleste at følge med de øvrige Arbejdere tnc<lLæsning af Tillvogne, og \rablerne voksetle jo fretn ltaa Ha'n-derne, medens Ityggen knirkede. Dcttc var ikkc rnintlst TiX-

fæltlet, da >Holger< og >Svend< fra Skive trnkom cn Nat. I)crlene var Kontorassistent og den anden Gymnasieeler'. Dct vtrror.er )Iiduat, da de ankom, og ttkendte. som tle var i Bvcn,maatte de efter at Hotellet havde afvist tletrl. krvbc intl i lløl-len og lzcgge sig til Ro mellem Sækkcne i clert koltle Feltrttar-nat. Vinclen sustc gennenl Revner og S1>rækker, og da ][or-genen kom, rystcde de af Kulde, indtil dc kom i Koutakt ttrctlde rigtige Folk. Den første Nlaaned ageretlc <le Kall pttu hr-crsin af Egnens store Gaarde, nten da dc't kneb mc<l at rttltalcSllroget rigtigt, fik de et Va'relse og begl'nclte at arbcjtle ve<l

Kanalcn, hvilket tle fortsatte metl til Kallittrlationen, r-el tttm.rrke om Dagen, thi om Natten lavcde tic andet'lctles lvsskvTing, hvorom serlele skal fortælles.

I }larts 1944 fik Dr. Darngaard og Albrechtsen stla cn<lcligden længe savnede Kontakt med Xlodstandsber'ægelsens llili-tærgrupper, idet der oprettedes en }Iilitærgrupllc, bestaacn<lcaf Harry Jensen. Tage Christensen, Børge Langsig og Alltrccht-sen, metl Albrechtsen som Grullllefører og Dr. Dantgaard sonr

Grupllens Læge. Grupllens Kontakt i Esbjcrrg, hvortil Illalt \-tll'tilsluttet, var >>John Iversen< alias Journalist Geertsen, og hl-struktør var en urrg Officcr. Der indsamlecles Oplvsninger onlmilitære Anlæg, Besæ,tningsst-"-rker m. In., mcn undet'en størl'cGestaporazzia i Esbjerg, hvor der foretoges lnange An'estatio-ner, mistede man Kontakten mc'tl Esbjerg, idet man tlog htrr'<lt'

naaet at faa tilsendt 1 Karabin, 1 Nlaskinpistol samt cn lillcKollektion Sprængstof. Det varede dog en Tid, inden tler blev

74

Brug for dette. men Bltrdvirksomhc.den fortsattes uforstyrret.En Dag meltltc Gestapo sit Besøg paa Kontorct ved Karls-gaarde. D'Herrer ønskede en Samtale mc.d Tage Ohristen-sen i hans Egcnskab af Kammcrat med Løjtnant Perch. dcret Par Nættcr tidligerc var stnrtet fra c.n \{ark u<lenfor Ti-strup og landet i Sliotland, mcdbringende en Samling vigtigePapirer og Tegninfler. o\rcr Befæstningsanlæggene i Vestjyl-lan<l. Ttrge havtlc tirlligcrc r'æ,ret llekaniker hos Perch, og'I'yskernc. mcntc. at'fage havde hjulpet ham af Sted.'fage togSagen koldltlodigt og matrttc- gennemgaa c.t 4 Timer langtKrydsforhør tlc.sangairendc, or,cr{or <le sae<lvanlige Tnrsler omat >>tage harn mc.rl< o.s.r'. Endelig forsvandt de igen, men detmaa sigc.s, at Kontolcrne har aldrig, hvcrken før eller senere,vi€ret saa kemisli rensct for alt. hvad der lugtede af illcgalt.Det var en udmærket Oltstrtrnlnler med Hensyn til svigtendeF'orsigtighetl over{or Arbejdet. I disse Dage afsend,tes forøv-rigt de førstc af en Række >>venlige og olrmuntrende<< Brevetil forskellige llennesker, der viste 'fendenser til overstadig(ilætle over-for vore >(iæstcr.<, og Sanrlheden tro virkede deomgaaende llaa de rcttc Steder og stimuleretle vor Intercssefor tlenne Sitlc af Arbejdct. Da Politiet den 19. Sclitcmber 1g44blev taget og ført til Tvshlan<I. u<lløste rlet over hele Landetcn spontan Harme over Forbrydelsen, og rla l\{eddelelsen komtil Karlsgaartlefolken'c. fortrnletligede dissc straks en totalStrejke blan<lt Kanalens Arbejdere. hvorfor de pakkecle saln-nlen og kørte til Tistmp. Undervejs besluttedes det at forsøgent etablerc en Folkestrejke i Tistrup, og vetl Ankomsten til'I'istrup hcnven<lte man sig til N{anufakturhandier Dahl ogLlddeler Harnmelsvang angaaende Udførelsen af ld6en. Disselukkecle straks clercs Butikker og ringede mndt til <le øvrigeF'orretningsfolk, og i i.øltct af 1y2 'fime var Strejken totali Byen. Paa clettc Tirlsltunht var <ler stationeret ca. 400 Ty-skere paa Højskolehotellet i Tistrup, og Soldaterne her varlise saa ivrige som deres Kammerater i andre Byer til at gaapaa Indkøb. Stor var derfor <leres Forbavselse, da de opda-gede, at Butiksdørene var lukkede ved højlys Dag. Overraskel-sen ændre<les senere til Raseri, og for ikke at afvige fra Ty-

15

skere andre Steder i Landet, besluttede de at gøre Gengæld,naive som de var. Om Aftenen ved 8-Tiden slukkedes saa Ly-set pludseligt i hele Byen som Modtræk mod Strejken. Deter typisk tysk, idet ma'n som sædvanlig ikke havde gennem-tænkt Sagen til Bunds. Kort efter Slukningen af Lyset komder nemlig Bud fra Jernbanestationen, at det naturligvis varpaa Tyskernes eget Ansvar, at alle Lyssignaler paa Banen varslukket, hvilket maatte bevirke en Indstilling af Trafikken.Lyset blev særdeles hurtigt tændt. Dog havde man haft Tidtil at høre Tyskernes hoverende Grin i Bestyrerboligen tilElektricitetsværket, hvor Kommandoen under >Aktionen<<holdt til, blandet med de tysherglade Beboeres muntre Stem-mer. Det var en Opmuntring at se den Enighed, der viste sigimellem Folk paa denne Dag, og den tilkendegav i fulde NlaalSympatien med det overfaldne Politi, et Sammenhold, somTyskerne aldrig fik Bugt med. Tyskerne fandt dog endnu of-tere efterhaanden Lejlighed til at føle sig irriteret. Som f. Eks.en Dag, Jensen og Baun havde r'æ,ret >paa Besøg<< hos en Ven.Paa Vejen hjem kom de til at se paa Telefonpælene med cle

tyske Tclefontraade, og da der var temmelig langt hjem, hav-de de rigelig Tid til at se paa dem. Resultatet blev. at dcsyntes, at der var for langt op til. Traadene, og da dc varnaaet hjem, tog de en Sav og gik ud og skar 3---4 Stykkerover nede ved Jorden for at faa dem ned. Der gik et Par Dage,inden Tyskerne fik fjernet de afskaarne Stykker og gravetPælene saa meget længere ned. Samme Aften skar Jensenog Baun, der mente, at Pælene dog kunde kornme endnu læn-gere ned, Pælene over en Gang til. Tyskerne foretog Operatio-nen endnu en Gang, og denne Gang fik de Lov til at blive staa-ende, thi nu var de kun paa Højde med et Plankeværk, ogFolk morede sig, medens det tyske Politi forgæves søgte Sa-

botørerne. Børnene kunde ogsaa hjælpe med, idet det blev en

yndet Sport for Egnens Drenge at knalde Klokker ned fratyske Telefonmaster med Sten og SlangebØsser, og paa etTidspunkt var det vanskeligt at finde en IVIast med en helKlokke, til Trods for, at Tyskerne regelmæssigt satte nye op.

Efterhaanden var det blevet Janttar 1945. De tyske Hæ'r:e

16

blev drevet tilbage ltaa alle Fronter, og de Ledendes Nervø-sitet for Nederlaget fik Indflydelse ogsaa paa Terrorcn, sonlmødte Nlodstanden herhjcmme. Den ene Henrettelsc fulgteefter den andcn og Clearingmorclene fyldte Avisernes Spalter.Terroren skærllede dog kun llodstan<len, og Modstandshærenvoksede. Ungdornmcn føltc Kaldet fra Fædrelandet, og saakom Turcn til Tistrull, og tlcr kreevcdcs nu den yderste Ind-sats: Livet for Fæclrelandct. - En Dag, da Hammelsvang op-holdt sig i Gl.'fistrup Kro, træder hans gode Vcn, \IejassistcntChristensen, Grinrlsted, incl arl Dørcn, og samm,en med hanren høj, militærisk utlseende Herrc, mindst et Par Hovederhøjere end Hammelsvang. Vejassistent Christensen præsente-rer ham som Ingeniør Buhl. og eftcr at have følt hinanden paaTænderne, homrner det cndelig frcm, at Ingcniør Buhl er Sck-tionsleder i Region II, Sektion X, og cr- ude efter at faa Kon-takt med Folk fra Tistrup, samt at Hammelsvang cr blevetham anltefalct af \Icjassistenten. Hammelsvang modtager hammed aabnc Arnte og fortæller Buhl, at det har vi længe ventetpaa. Hammelsvang vil dog ikke selv v:ere Leder, men lovcrat skaffe en Nlancl dertil omgaaende. Der aftaltes saa et N{ødeptra Kommllnens Kontor llatr De gamlcs Hjcm ct Par Aftcnersenerc. Hammelsvang hcnvencltc sig straks til Albrechtsen ogforclagdc denne Sagcn, og Albrechtsen var straks F'yr og Flam-me og lovede at ntøtle op <len ltaaoældende Aften. Aftenenkom, og i Tusmør'liet luskede skumle Skikhelser ind ad Dørentil De gamles I{jcru og inrl ltaa Kommunckontorct. Naltor'æ-relset til Komntrnekontorct beboedes af en døv Kone, dcr gihi Barndom, (Han'rmclsvang havtle son-r Nlccllc.rn af Sogncratarlctarlangeret dette), saår luall ktrnde \'årrcr noqclllun<lc rolie ntc.dHcnsyn til eventuelle Uvedkommcnde. nlan ene<les nu om atkonstituere sig rned Albrechtsell som Byleder, Hammclsvangsom Næstkommanderendc.. da Hammelsvang som tidligercnævnt ikke ønskede Leclerstillingen, idet han var bange forikke at komme nok i Ilden i dennc Stilling. Scktionslederen,som for Eftertidcn i dc.nnc Bog ltenær,nes >Buldc.r<<, tog straksfat paa Instruktionen. Det første og noget af det vigtigste varKoderne til clen cngclske Radio, hvorigenncrn Ordrerne til

17

Spr:cngningerne korn. I <lette Distr-ikt vat' .Ielnbanesabotagenjo den absolut vigtigstc, og Sprængningsortlrerne gjaldt <lcrforogsaa denne. Hva<l <ler ellers planlagdes af Sllrængninger be-

høvedes der ikke Radioortlrcr til. rnen her maatte man handlcefter Konduite, eller efter vor hjemlige Ledelses Ordre. altsaagennem Sektionsledercn. Kotlerne skiftede cål' en [iang maa-nedlig og blev sendt i Kotlesllrog, saaledes at tle, selv om de

blev opsnappc'de rttttlervejs, ikke kunde ltcscs af rtvctlliom-nrenrle. Som Atlresstrt valgte man Navnct V. Christcnscn. Ti-stnrp. Denne Adresse kendtes in<lenfor vor Afdeling litln årf

Sektior-rsletlclcn og tsylcder og Næstkommanrlcrentlc. FIam-

mclsvang modtog som Postbud alle Breveue llaa Stertiouc'n,

saalcrles at <le straks var i rette Hænder. Sktrlde Gestapo til-ftrltligvis ftra fat i Brevet og aabne tlet. var der jo ingen, <lcr

kenrltc A<lrcssateu, saaletles at ingcn kttntle mistænkes for atlravc illcgale Forbintlelser med Hensyn til Aclressatc'n. Saa

go<lt som alle Skrivelser var skrevet paa Maskinc paa Silke-papir. saalcdes at større Ordrer eller Nleddelelser ikke vejedetufolhoklsmæssigt megct og derve<l v.tkke Mistanke. Som et

Elisempel patr Kotlcr kan f. Eks. nær'ucs: Hilsen til Hanneog Trine. rler betød: allc Jernhaner afbrydes i vort Distrikt.Hannc kom pnn uligc' f)atocr og Tline paa lige Datoer. Komrle omvenclt. vur det kun blind Alarm og for at narre Fjen-<lcn. Hilsen til Bakus og Lise bc'tøtl: alle tyskc Troppetogsprængcs. I)et strmurc gjordc sig gældcntle mecl Hensvn tilf)atocrue. I{auske kan noglc erirttlre >Hilsen til Fvnllocrl og

I-angela'n<leren<<. der betød det sarnrne son >Haune og Trinc<,mcn i et ticlliger:e Tirlsrum og netop var tlct. tler gav Or<lrentil at sllrængc Sporenc paa Stationcn i'l'istrttl;. Ordreu gjaldtfor tre Døgn. saale<les at man saaviclt gørligt skttlclc holcle Spo-rct afbrudt i disse trc F)øgn. Kom tlcr saa ell nv Or<lrc. for-Itcngetlcs Ti<lsrummet 13 l)øgn o.s.v >Bttltler<< hoe<le til at bc-gyntle mcrl >untler Jorden< hos en "Iernhatr<llcr i Skern. og

allc Rapportcr indsendtcs hertil. fclefouerctle man cn Bcskc<ltil ham. skulde man efter Aftale indfattc Reslic'tleu i en fin-geret Fot'retningssamtalc. Naar f. Elis. Banc'n var sllr:cngt il,øbet uf Natlett. sl<ttltlc tlet rairltortcres stlaks om llorgencn

18

telefonisk. Dette gik saa for sig paa følgenclc Nlaade: Albrecht-sen, hvis Dæknavn var Arkitekt Larsen, Tistrup, ringede o1r

og forlangte Skern 1. Naal Ekspedientc'n i Forretningen togRøret, præsentere<lc Albrcchtsen sig nreci sit Dæknavn og batlom at tale rned Ingcniør Buhl, hvorpaa han f. Eks. beklagedeat maatte annullere en tidligcrc indsentlt Ortlrc o.s.r'. Et ellcrandet Ord i Sætningen skulde begvnde ntetl a, i dctte Tilfælde:annnllere, og bctø<l cfter Aftale, at Banen var afbrudt. NanrBanen senere var rcllareret, skultle dette ogsaa meddelcs, ogdenne Gang skukle rnan nitvrle et Tal i en Sætning, f. Eks.kunde man bcstillc 20 m 1" .IcrnrØr, hvor 20 betød, at Bancnhavde væ,ret afbludt i 20 Timer. Nleget ncmt og praktisk. Dogblev det vanskeligere, da Btrlder fl1'ttetle sit Hovcdsæde til Lar-ge plgaartl, Blgod, idet ma,n da altirl maatte tale som Patit'nt,hvilkct straks var en Del rnere videnskabeligt. Ingen Rapportblev .nogensincle o1lsna1l1let, tro<ls Telefonstikkelne, sonr <ierjo som Regel alti<l var nok af. Indcnfor Sektionen, altsaaSektionsledelscn og Bvlcrlclsen, havcle man ogsaa Kodcr. Dcnførste, som blev brugt, r'ar temmelig omstzendelig at anvende.Kodenøglcn hecl Haandr'ærkerforeningen, og Alfabetet i For-bindelse rned dette Ord efter et bestcmt Systenr gav saa Løs-ningen. llan gik temmclig snart bort fra rlenne Kode. DenKode, som blev almindelig, var meget hurtigere at anventleog meget enkel. Koclenøglcn bestod af Ordene fra en Krvds-og Tværsol)ga\.e, f. Eks. de vandrctte. Stod dcr f. Eks. i enNleddelelse et Ord saaledes: 5,4,6,7,4.3 m. fl., tog man bareKodenøglen og læste 5,4 saaledes: femte Ortl og fjerde Bog-stav, 6,7: sj ette Ord og syventle Bogstav o.s.v. Skulde fremmedcFolk løse den, kr'ævede det, at de havde nøjagtig den samneKoclenøgle fra den sammc Krvds- og 1'værs-Opgave. Kodenøg-lerne skukle man htrvc skjult et sikkert Sted. da de jo na-turligvis ikke maatte komme faa fremmede Hænder, ikke en-gang til Gruppeførere eller andre af NlodstandsbevægelsensFolk. Iøvrigt var <ler cn mcget strcng Disciplin. Bylederen ogNæstkommanderende rnaattc kcn<le Gruppeførerre, idctdisse jo maatte instruercs af Bylederne, og ligeledes (irupper-nes rnenige Nlecllcmmer. men tle maattc kun kende deres egen

19

Gruppefører og ikke hverken Byledere eller andre Grupper.Dette Princip maatte overholdes, for at man ikke risikerede,hvis et Medlem eller flere af en Gruppe blev taget, at faa heleOrganisationen rullet op. Ingen uden Bylederne maatte prin-cipielt se Sektionslederen, skønt dette dog hændte flere Gange,idet >Bulder<<, der jo kom som en Stormvind, flere'Gange komuanmeldt. >>Bulder<< boede altid paa Hotellet, hvor man kunkendte ham som Ingeniør Buhl. Han var let at kende med sinhøje, statelige Skikkelse, sit Overskæg. Dog; var han flere Gan-ge ved at komme ucl at >>svØmme<<. Paa Hotellet har man en

$taldforpagter og Hotelkarl, en temm,elig svær l\Iand, der al-tid har god Tid til at tale med Hotellets Gæster, og det var og-saa Tilfældet, naar Bulder besøgte Hotellet, og under deresSamtaler havde han faaet det Indtryk, at Bulder var Ingeniørved Karlsgaardekanalen. Derfor havde han faaet den Skik,hver Gang Bulder besøgte Hotellet at spørge ham, hvor langtman var kommet med Arbejdet, hvor meget Kraft, der kundeudvindes o.s.v., og Bulder, der aldrig havde set Kanalen, maat-te saa blive i Rollen og give ham et Foredrag om Arbejclet,hver Gang han spurgte, og Manden fik efterhaanden et godt>Kendskab< til Arbejdet og opdagede aldrig Fejltagelsen un-der Besættelsen i hvert Fald. Flere Gange var der Besøg iTistrup af Medlemmer fra Jyllandsledelsen, saaledes >>Herr

Poulsen<< alias Dr. Milters fra IVleteorologisk Instttttt og Stabs-chef. Løjtnant R. G. Petersen fra Region II, der afholdt In-struktion i Sprængning m. m. og planlagde Aktioner. LøjtnantPetersen var cn dygtig Organisator og en Mand, der viclste,hvad han vilde, en Mand, der gjorde Indtryk paa sine Omgi-velser. Eftcr det førstc Møde med Bulder i De samles Hjem,hvor man som omtalt etablerecle sig og valgte Kontoret tilHovedkvarter, tog man straks fat paa at organisere Arbejdet,og den tidligere nævnte }Iilitærgruppe sluttede sig paa Opfor-dring straks til Organisationen. Det blev saa Gruppe Nr. 1

med Tage Christensen som Gruppefører. Paa et senere Møderneddelte Bulder os, at han havcle to unge Mennesker, somhan skulde have i Pleje, om man kunde have dem i Tistrup,tla cle maatte holde sig >>under Jorden<<. Byledelsen svarede

20

ja, og dette var saa clet før'stc, man i Tistrup hørte til de tid-ligere nær'ntc >>Holger<< og >>Svend<<. De kom omgaaende, ogblev optaget i Arbejdet straks. Tidligere havde de deltaget iNedtagning af Vaaben m. ln. og hav<le saaletles traadt tleresBørnesko i >Faget<. De indgik i Gruppe 1. sammen med Ar-bejdsrnand Andersen, Tistrup, cler tidligere havde deltaget iAfsporinger vecl Valtlc. Denne Gntppe blev vor Pioner- ogElitegmppe. og rlens llcrllcrnmer var koklblodige og dygtigcI{edlemmer, der gik ptra den værste uden nogensinde at kom-me mecl Intlvendingcr cllcr Kommentarer af nogen Art, ogKammeratskabet, tlcr opstod her, t'ar algte og vil uden Tvivlholde sig l'or bestandig. Pudsigt var det for'ø'i rigt, at man efterAftale altid betegnede >Holgcr<< og >>Sve,n<l<< som >>Hun(lehval-pene<< r'ed Telefonbeskerd, Orulrer og lign. For Eks. lød det iTelefonen: >>Naa, (ioddag, hvortlan gaar det med Hundehval-pene, trives de goclt?<< Svaret kunde saa ly<le: >Jo Tak, detgaar rigtig go<lt, tle a:dcr for to hver, og nu kan de ogsaa be-gynde at gø, naar nlan talcr til dem. men de er jo endnu lidtubehjælpsomrne og kluntede i tleres Bevægelser<<.

Kort efter dennc G'ruppes Dannelse kom Hammelsvang iF-orbindelse mc<l Politibetjent Erhardt Lorentsen, tlcr holdtsig cltekket i 'fistrtrp unrler Bcsættelsen, og tlenne var straksvillig til at søge rlannet en Grtrppe, hvilket hurtigt lykkedesfor ham. Sencre hcn. rla Ledelsen besluttede at anvende hamlil Leder af en Ordcnsgrllppe, for at forberede og forestaa Ar-i'estationer. r'algte rnan ct Nledlem af hans Gruppe, LantlmandAksel Haahr. 'Iistrup. cler hidtil havde distribueret illegaleBlade og Skrifter, til Gruppefører.

l{an morltog i Løbet af kort Tid den første Sending Spræng-stof i en Pakke. som blev hentet af Holger og Svencl i Skern,og fra nu af instmeredes der nnder Højtryk i Hovedkvarteret.Nu havcle mtrn jo tle Sager. som skulde anventlcs ttnder Ak-tion. Det gik Slag i Slag. En Aften instrueredes cn ny Gruppe-før,er af Byletleren, Aftencn cfter docercde han for sin Gruppeo.s.r'. Kl. 10 om Aftencn lrrkkc<lc Bcstvrcrin<len ltaa f)c gamlesHjem Yderdøren. straledcs at Mødecleltagerne var lukket inde.Best-vrerinden regnc'de nted, at det var tle sædvanlige kommu-

2t

nalc }Iøder, der afholdtes, og skænkede det ikke nogen Tanke,at det overhovedet kunde være andet, der gik for sig bag Kort-tordøren. Naar et IIøde var Slut, hravletle Deltagerne saa for-sigtigt ud ad Vinduet og listede hver til sit, ofte Kl. 1-2 onrNatten. I Tidsmmmet indtil Nlarts oprettedes nu Grupper iHorne, Gaarde og Skovlund. I Horne havde Tyskerne en størreStyrke stationeret, samt oprettet Lazaret i'Skolen, og somLuftvæ,rnsleder bl. a. skaffede Hornegrupperne sig et særdelesnøjagtigt Kendskab til Tyskernes Forhold, Stv-rke, Vaabcnm. m., hvilket i høj Grad havde vor og i endnu højere Gratlden øverstc Lcdelses Interesse. Under en Instruktion i Homchos Villemocs, hvor en Gruppe var samlet, skulde Jensen (Ge-neralen) sammen med Børge Langsig en Aften demonstrereden amerikanske Karabin for N{ødedeltagerne. Villemoes' Huslaa lige ved Lazarettet, hvor der gik tyske Vagtposter og pa-trouillerede. Da de skulde demonstrere Sikkerhedsmekanis-men, korn Børgc Langsig til at røre ved Aftrækkeren, og etSkud brændte af, gik gennem Armlænet paa en Lænestol ogind i Væggen, samtidig med at Braget fra Skuddet gjorde Fol-kene halvdøve. Der var stor Spænding, da man spejdede udaf Vinduet for at se, om Vagten udenfor havde bemærket tto-get. Det havde han dog heldigvis ikke, da han i dette pjeblikvar et Stykke borte. Det varede dog lidt, før Deltagerne igenkunde fortsætte Nlødet ovenpaa Chocket, ligesom man maattefjerne Sporene af Episoden, - der kom nemlig ofte Tyskercpaa Visit angaaende Strøm m. m. I Gaarde oprettedes en

Gruppe med Gaardejer Andreas Grønborg som Gruppeleder.Denne Gruppe skulde senere efter Kapitulationen gøre en afvore bedste Fangster, men derom senere. Igennem GunnarPallesen fik man fat i den unge Landmand Sigurd Nielsen,en vaagen og beslutsom lVland, som med Iver og uden Be-tænkning gik ind til Gerningen. D,et var glimrende Folk, manher fik fat i. Rapporter m. m. indløb punktlig, og de havdcpjnene med sig, hvor de kom, og var i Besiddelse af noget,som var meget vigtigt for den Slags Folk: Konduite, hvilketde viste ved mange Lejligheder under og'efter BesættelsensOphør. Hidtil havde Arbejdet hovedsageligt bestaaet af In-

22

stmktion, Udl'ærdigelse af Lan<lkort, Rapportering om rnili-t.rre Forhokl og Hvervning af nye Styrker, men om Aftenenden 26. Februar kom saa tlen første Særrnelding til Distriktet:>Hilsen til Fynboen oe Langelæn{leren<<, alle Jernbaner spræn-ges. Baade Hammelsvang og Albrechtsen hørte Xleldingen al-lerede Kl. 18,15 og mødte op i Hoveclkvarterc.t for at planlæggeSprængningen. Efter at have studeret Kortet og efter tidligereKonferencer rne<l >>Bnkler<<, cnedes man onr at sprænge Spor-skifter og Spor paa Tistrtrll Station. Gruplteføreren for (iruppe1, Jensen, tilkaldtes og ltlcv instnreret om Planerne. Han ind-villigede uden Tøven i trt uclførc Aktionen og satte sig straksi Forbindclse med sine Folk. Sprængningen skulcle finde StedKl. halvto, og der skulde anvenrles tl Times Blyanter. Dervar ingen Vagt ltaa Baneterrænet (Aktioncns Udførelse, se(iruppe 1, 'l'istrup)r saa nlan kunde arbejde nogenlunde ufor-styrret. Ved Aktionen blev <ler ødelagt et Skifte ved Hoved-sporet samt 6 Skinner. Ekspedient Andersen, tler tilhørte >>Par-

tisanerne<<, havde Vagten patr Stationen og vil<le efter Spræng-ningerne tilkalde Baneforman<len, der bocdc overfor Statio-ilen, mcn iclet han Iøb over Stationspladsen, blev han uclsatfor en Kanonade fra Solrlaterne, <lcr troede. at han val Sabo-tør. og først efter en liortere Afhør'ing slipper han fri, gladover at sliplle heklig frtr Beskydningen. Aktionen vahte storOpstandelse i Byen. Ilangc havde >set< en stor Bil fuld af Sa-hotører fra Vartle kørc bort c.fter S1;ræneningerne o.s.v., og<lenne 'l'eoli blev jo ivrigt støttet af bcdrevidcnde Folk frallodsttrndslter':rgclscn i B-ven. I Løbet af llorgenen anliom clett1'ske Politi mtrndsstær'kt og installelccle sig llaa Hotc.llet. medsamt cn Dc.l af dc fortrgtc<lc Somrnelfolk, tler ptrtrouilleredei Omegrrcn. Dcnne St1'rkc blcv i Bven en halv Snes Dage oggjorde Egncn og B.yen usikker, hvorfor nye Aktioner maattettclsættes et Stvkke Tid. Det viste sig, at i tlc to Bomber, clerikke sprang, vårr Detonatorerne ved en Fejltagelsc venclt for-kert, mcn i det stole og hele var Aktionen vellykket, idet denresultercde i en Totalstanrlsning af Trafikken i 13 Timer. Detødelagte Sporskifte forhindrede i ca. 2 Uger en normal Tog-skiften paa'I'istrup Station. Afbrvdelsen intlrapportercdes

23

næste Nlorgen til Sektionschefen, og som en Kvittcling kundcmån som altid senere høre Nledclelelsen helom i clen engelskcRadio næste Aften. Den kommende Uge maatte nan \'ærc lnc-get forsigtige, idet rlc førnæ,vntc Sommerfolk og Fcltpolitictafpatrouillererlc Omegncn, og Tiden gili saa med Instnrktionog Planlæggclse af rryc Aktioner'. Selve Stationsbygningen varligeledes bcsat af Tyskerue, medc.ns Undersøgelselne stotl ptru,og nu vikle Tilfæklct, at f)agen efter Sllræneningerne var rlcrankommet cn Haandkuffert til Nlodstan<lsber'æ,gelsen, fukl alSprængstof, og rlcn maattc blive staaendc der', saa længc Un-dersøgelsernc stod I)åa. Hammelsvang, <lcr havdc ltcma.rlietdens Ankornst, skær'ede jo til Kufferten hvel Gang, han vnrpaa Stationcn, og <lct h-khcdcs efterhaanclcn ham og f)anr-gaard at faa rlcn skubbct mcle' og mere af Vejcn, indtil rlcnkundc afhentes og bringcs i >Sikkcrhed<. Hckligvis faldt rletikke T1'skerne ind dcnne Gang at untlersøge Godset paa Sta-tioncn. Da den ivrær'ksatte Undersøgclsc trali liclt l:enge trtl,besluttede Lerlelsen 1. Ilarts at lade afhente en lly SendingSprængstof i Slicnr, og Gruppe 1 greb sotn sæclvanlig med Bc-gejstring Opgaven, trods clcn store Risiko, og bragte dcn tilDepotet. Natten mellem 6. og 7. Nlarts forctagcs saa 5 Sllræng-ninger vcd Gaarde Station. Alitioncn r.ar vcllvkkct og afbrø<lBanen i 15 Timer, hvilket genclcde Tyskcrnc grænseløst, i<letder netop i disse Dtrgc foregik cn Nlæ,ngtle 'Iroppc.folskl'dnin-ger og Transportcr-. Spolenc blcv reparcrct og Spolskiftelncnødtørftigt udbcdret, men i lang 'Iid kuncle der in.qen Tog-skifte ske'hcr. Dcn r.igtige Banelinjc blev frer nu af og Restenaf Besættelscstitlen bevoetct meget sta'rkt. i<let <lel blcv satVagt for hver 50 m. Hovetlpartcn af <lcn var ber'æbnet me<lMashinpistol, og paa Viatltrktt rnc blcv tlcr opstillet \lasliin-{Jcværcr med 4-tlobbclt Vagt.

Den 19. NIarts inrlløb til Byleclelsen Or<h'e til at afhcntc 2 tSprængstof i Holstebro til Fordeling mellern Tistnrp, Skern.Nr. Nebel og fl. Byer. Der meldte sig nu Problemet mcrl atskaffe en Vognmand mccl Lastbil, der turde tage Risikoen atkøre med Ladningen ved højlvs Dag paa tle cfterhaan<lenstærkt afllatrouillerede Landeveje. Problemet løstc sig uventct

24

hurtigt. >>Jensen<< ringede blot til sin Kammerat, Ebbe Iversen,der kørte en stor Lastvogn for Fiskemester Meyer, Sig, og fo-relagde ham Sagen. Ebbe lovede omgaaende at ordne denncBagatel, blot man kunde skaffe ham en >>Tur<< for at kamou-flere Turen for hans Chef. Harnmelsvang gik straks til sinBroder, Uddeleren, og denne havde straks en Tur, der >til-fældigvis< gik den ønskede Rute, hvilket han forøvrigt altidhavde, naar han opdagedc, hvad det drejede sig om, og hvatldet økonomiske vcdrørende disse 'fure angik, hørte man al-drig noget hertil, og clct var mangc bekostclige Ture, der herblev kørt. En stor Gevinst var det, da man her fik fat i denkoldblodige og uforfærcledc Ebbe Jensen, der si<len kørte man-ge Turc for N'Iotlstanclsbcva'gelscn og var rned paa den r'ærste.Han elskede at irritere Tyskernc. En Overgang havde han forSkik at opsamle tyskc Vejskilte, af hvilke Loftet paa hansBopæl snart var næstcn fyldt, en andcn Overgang plejedc hanat tage Tyskere op at køre, sætte F'arten op og sætte dem afmange Kilometer forbi dercs Bestemmclsessted, og Tyskernegav ham da ogsaa en Advarsel tilsidst, hvilhet var at slaa Vantlpaa en Gaas. For at komrne tilbage til Transportcn af Spræng-stoffet: Da Bilen efter Bestemmclsen kom til en bestemt Kilo-meterstcn uclenfor Holstcbro, storl her cn megert oltrevet ungMand og meddclte forpustet, at (iestapo for et Øjeblik sidenhavde anholdt Deltotmandcn, o{l raadede dem til at retirereomgaaende, da der var tyske Patrulj er udc paa Gader og Vej e.>Raadet< blev omgaaende fulgt. Hvad der dog glædede dem,var, at Depotet var blevet bragt i Sikkerhed inden Depotman-dens Anholdelse.

Den 14. April kom der ltaany Ordre fra Scktionen om atafhente Sprængstof, rnen denne Gang i Ringkøbing. Ebbe Iver-sen blev mobiliseret, og næ,ste Morgen startede Gruppe 1 paaEkspeditioncn, oq hen paa Eftermiddagen returnerede de.efter at have fordelt Sprængstoffet i Skern, Tarm og Tistrup.2 Tons Sprængstof fylder jo, naar man tænkcr sie om, cn helDel paa et Varelad, og der maatte jo læsses en Del Sækkeog Kasser ovenpaa til Camouflaee. Man var l)u rigeligt rustetmed Hensyn til Sltrængstof, og dcr spejdecles straks eftcr nyeObjekter, hvortil dct kunde anvendes.

25

Ladningen fra den heldigt gennemførte 'fransport getntesi cn Halmstak hos Axel Haahr. Der fot'esto<l nu cll iraard Nat,dtr de forskcllige trffekter skulde optælles og registrcres, ntanarbejdecle til Kl. 1,00, hvorcfter man tog tilbage til Byen forat efterse en Nlaskinpistol, >>Svendu og >Holger< havcle gravctfrenr fra ct Skjulested i N:erheden af Hvicle'Mosc. Arbej<letmetl Optællingen viste sig at t'ære betydelig større eutl førstantagct, og Fordclingen til dc ør'rige Byer voldte en Dcl Be-s\rip,l', mcn gcnncmførtes dog uden Uheltl af nogen Art. Efterforcgaaen<lc Ticls Materialemangel var Glætlen selvsagt uregctstor', og rnan saa frem til de kommende Ilegivenhccler mctlstørre Sindsro, nu var det kun }langel paa Vaaben, tlcr trvk-kede.

Den 16. April rejste Albrechtsen til Sjælland for at tiltræden,v Stilling, og Lærer Buch afløste ham som Bylecler, mcn daAlbrcchtscn kort efter vendte tilbage, clannedes der af prak-tiske Hensyn, og fordi Arbej det var vokset stærkt, cn Byledelsebestaaende af Lærer Buch, Hammelsvang, Ekspedient Dam-gaald og Albrcchtsen. Samtidig blev H. Petersen F-(irultpe-leder. Arbejdet kunde nn fordeles paa flere Hæntler, og detvar en særdeles god Gevinst at faa den energiske Damgaardmed i Ledelsen. en Stilling, som han længe havde udfyldtutlen Udninvnclsc. Fra Grullp,eføreren i Skovlund, Sigurd Nicl-sen, indløb der Meclclelelse om, at en Savskæ,rer Imanuel I{rusehavde optaget Storproduktion af Generatortræ til Tyskerne.Man cncdes om at >borteliminere<< Sat'værket. (Aktionen, se

Skovlund.)I de følgende Dage var der planiagt flere Aktioner, soln

dog maatte afbrydes - en Gang, fordi Vagten af ukendteAarsager pludselig blev forstærket, og det var saa smaat medVaaben blandt Gruppcrne, at man daarligt nok kund,e giveFolkenc en blot nødtørftig Beskyttelse. En anden (iang, daFolkene allcrede var paa Vej utl, kom der Bud om, at derskuldc tages Vaahen ned, og tla man ikke ønskede at alar-mere Tvskerne til Nedtagningen metl Sprængningerne, valgteman at afbryde Aktionen. Saa meget tlesto større var Skuf-felsen, da Nedtagningen løb ud i Santlet. Aarsagen var, at

26

A. C, Buch, A. Hammelsvang, \'. Albrechtsen og H. Damgaard.

vedkommende, der skr-rlde staa for Nedtagningen, \'ed An-komstcn til Bven savnede et for Vaab,ennedkastning sacrligtFeltraab, hvorfor det ikke lvkkcdes ham ai komme i Kontaktmed Byledelsen, til 'I'rods for, at Albrechtsen, som han vildehave fat i, flere Gange passcrede Vosnen og udmærkct godtvidste, hvad det drejede sig om. Nlanden skulde have 20 }Iandtil Hjælp, men fik ingen, da man ikke ønskede at give sigtil Kendc af Sikkerhedshensyn og for at overholde Sektions-ledelsens Ordrer. Det viste sig senere, at det omtalte Feltraabvar blevet afskaffet, men at Byledelsen ikke var blevet infor-meret herom. - Den 21. April Kl. 18,00 indløb der fra Sek-tionsledelsen Nleddelelse om, at et Transporttog fra Ølgocl varpaa Vej svdpaa, og at man. om muligt, helst skulde havedet stoppet. 4 Mand meldte sig frivilligt og kørte i fuldt Dags-lys ned til Nørholm Skov for at trænge frem til Banen. Dade opdagede, at Vagterne her stod saa tæt, at de kunde syngeflerstemmigt sammen, og de havde ventet i 20 Minutter paaen gunstig Lejlighed, maatte de tage hjem med uforrettet Sag.Det omtalte Tog var dog allerede passeret før deres Ankomst,

27

saa Situatio,ncrn var jo altsaa forpasset alligevel, der skete alt-saa ingenting.

Endelig den 28. April kom der Meddelelse fra Hovedkvar-teret om, at der var en Sending Vaaben klar til Afhentningi Ølgod. Glæden var storo og det bestemtes, at Aksel Haahrmed Hest og Vogn og ledsaget af Holger og Svend skulcle af-hente Sendingen næste Formiddag. De startede som aftalt paa<len lange Tur til e,n Plantage Nord for Ølgod og naac<le vel-beholdcnt derop og fik læsset. Da Vognen var læsset medAmmnnition og Vaaben samt 1200 Haandgranatcr, r,ar (lerdaarligt Plads til et Lag Kartofler og en Greb ovenpaa. Trodsdet, at de skulde passere flere tyske Vagtposter, naaede dcdog hjem uden uforudsete Begivenheder, og Vaabnene blevgemt i Laden hos Aksel Haahr under Høet. Der blev nu travltmed at gøre Vaabnene rene og pudse dem.

Samtidig med Modtagelsen af Vaabensendingen den 3. Majindløb der en Melding pr. Telefon fra Sektionsledelsen. Derrvar kort, men indeholdt noget, der, skønt længe ventct af alle,alligevel satte Sindene i Bevægelse. Meddelelscn lød >Klar<<,

og satte straks et stort Apparat i Gang. Først blev Byledelsenkaltlt sammen og holdt ct kort Møde, hvorltaa Ordonnanserblev sendt til samtligc Gruppeførere med Ordre til at sættestadig Vagt ved Telefonen og sØrge for, at Gmppemedlemmer-ne var klar til hurtig Udrykning og fik Vaabnenc godt efter-set. Døgnet runtlt holdt Byledelsen Møde, clrøftede Forholds-reglerne for de forskellige Nluligheder for Indsatsen, afsendteoo modtog Ordrer, lyttede til B. B. C., og repeterede Instruk-tionernc, fra Sel<tionsleclelscn. S1lændingen var stor, da manio ikke var klar over, om det blev Kamp med Tyskerne, somio de si<lstc Maanedcr havde gennemfuret Jylland mecl Løbe-grave, Tankqrar,e og Skyttehuller. samt lavct store N'Iinefelter,og mcddelt i Raclio og paa Tryk, at dc vildc forsvarc Danmarktil sidstc Blodsdraabe; eller om Tyskerne kapitulerede. Detførste Tilfælde vilde betyde Kampe med Livet som Indsatsmod en stor Overmagt, en Kamp, der vilde kraeve storc Ofrepaa beggc Sider, ja maaske Udslettelse. Det andet Tilfældekunde ogsaa betyde Kampe. da man maatte forudse. at en-

28

keltc fanatiske Afclelinger vilde fortsætte Kampen til det sid-ste. Alle forstod Alvoren i de Begivenhed,er, der forestod. Nuskulde ethvert Medlem indfri sit Løfte til Fædrelandet om atværne om dets Frihed, orn det endog maatte betalcs med Blod.Som ventet af Ledelsen mødte alle N{and uden Tøven, da derblev kaldt. Da de første Gang fik Kaldet til Kampen, svaredede uden Bctænkning Ja, og denne Gang traadte de an meclnæsten endnu stærkere Vilje til Indsats. l{ange glædede sigligefrem til Opgøret med dcn forhadte Undertrykker. Ende-lig den 4. N{aj om Aftenen kom Meddelelsen om Kapitulatio-nen, der var fastsat til den 5. Maj om Morgerren Kl. 8. Byledel-sen og cn Del Grtrplteførerc m. fl. var samlet i HammelsvangsHus, som automatisk var indgaaet som Hovedkvarter, da N{ed-delelsen kom. Paa ct pjeblik var Huset som cn summendeBikube. Mange af de allcrede lagtc Planer maatte ændresog Arbejdet lzegges om. Endelig htrvde den lange Venten faaetUdløsning, o{J man var klar over Opgavernes Beskaffenhed.Plakater, som laa færdige til Opklæbning, maatte kasseres,og nye maatte trvkkes. Or<lonnanser blcv sendt ud. Tclefon-traadcnc glødetlc. Vtrgtva'rnets Chef fik Besked om, at kunRepræsentanter for de trllicrccle Hære eller for N'Iodstands-bevægelsen maattc morltage Kapitulationstilbud. Ordensgrup-pen gennemqik Arrestationsmaterialet, og gjordc sig klar tilIlorgenens Aktioncr. (irupperne eftcrsaa Vaab,en, og Benzinfyldtes paa de mobilisercde Biler, dcr snart fyldte Vejen uden-for Hovedk\rarteret. Sp:rndingen steg og spændte Nervernctil Bristepunktet, eftcrsorn Klokken nærmcde sig 8 den begi-venhedsrige Dag i Vcrclenshistoricn.

Alt var klapltet og klart til at imødegaa, hvad Bcgivenhe-rlernc vilde bringc. -- Enrlelig slog Klokken otte, og Lavinenbegyndte at rulle.

29

1. Gruppe

Flere af dcnne Grullpes Nledlemmcr havde Kontaki medhinanden, før Nlodstandsbevægelsen blev organiseret til denForm, den havde 5. Maj. Gruppen var saaledes i Besiddelscaf Vaaben paa ct tidligt Tidspunkt. Disse var skaffet til Vejeaf L:cgc Damgaard, der overlod dem til H. Jensen.

Som ældste Grupp,c blev den benyttet i rigt Maal og varudset til at forctage Sabotagen. Fra første Færd var der kuntre Medlemmer, nemlig H. Jensen, Tage Christensen og BørgeH. Rasmussen. Senere blev M. K. Andersen tilsluttet, og enværdifuld Forøgelse var H. Boll og Sv. Dahl Pedersen, derkom fra Skive, hvor Jorden brændte untler dern.

Da den første Spræ,ngning af Jernbanen var planlagt, blevGruppen tilsagt og fik Hvervet overladt. Fire Mand gik i Gangmed Arbejdet, nernlig H. Jensen, B. Rasmussen og de to Skibo-nitter. Tage Christensen blev i sidste Øjeblik forhindret. Sa-botørerne skulde mødes i Anlæget ved Talerstolen. Svend ogHolger medbragte Sprængstoffet. Aktionen blev gennemførtsom planlagt, men havde nær faaet de alvorligste Følger.Netop den Nat var der store allierede Over{lyvninger. hvor-for Tyskerne fra Varde afpatrouillerede Vejene rned storeStyrker. En saadan tysk Patrouille befandt sig i Nærhedenaf Tistrup, og ved første Detonation var de øjeblikkelig vedAastedet, netop da sidste Mand var kommct i Sikkerhed.

Ekspedient J. E. Andersen, der havde Vagt paa Stationen,vildc hente Baneformanden og blev set af Tyskerne, der raabteham an, hvilket han overhørte; dette resulterede i, at disscbeskød ham, dog uden at ramme, men Opgangen hos Bane-formanden bar tydelige Spor af 5-6 Kugler.

30

Harry Jensen, Trge Ohristensen, Børge H. Rasnrussen, Svend DahlPedersen, Holger Boll og Martin K. Andersen.

\-æsle I'Iorgen varr (iestapo i Byen, men man havde tlet Ind-tryk, at rler paa F-orhaand havde opgivet at finde de >skyldige<<

i Bvcn.De talrigc Historier, <ler i den komrnende Tid verserede,

var højst forskellige. men et lravde tle fælles: Sabotørerne varkommct udefra. Detle var betryggcn<le, og man ventede paaat gaa i Gang mc<l næste Aktion. Dennc kom til at foregaai Gaardc for ikke at hcnlede Opmærksomheden for megetpaa Tistrup. Aktionsstyrken var <lcnne (iang større og stærktbevæbnet, idct man frygtetlc tyske Patrouiller. Dcltagcrnc var:Tage Christensen, H. Jenscn, B. Rasmussen. II. K. Andcrsensamt Sventl og Holger. Rcsultatet af Sllrængningen var godt,idet allc Ladninger eksplo<lerede. Afbr;'delsen af Banen vardenne (iang rc.t lanpS'arig. Eet bemærkede man med Tilfreds-hed: (iestapo vrrr paa tlette Titlspunkt saa optaget. at de ikkehavde Tid til at forctagc Afhøringer i Gaarde; det var galtfor <lem overalt i Landet.

Den ledige Titl. (inrppen havde, benvttedes til Instruktions-

31

ture i Planetbyerne. F'lere af dissc Ture var ret <lramatiskeog cr omtalt under de respektive Gruppcr.

En Eftermiddag i April ved ca. 17-Tiden indløb der fra pl-god Melding om, at et Transp,orttog med 'I'ankvognc var paaVej mod Tistrup. H. Jcnsen, Svcnd og Holger forsøgtc i Nør-holm Skov at faa Ram llaa denne Transport, mcn kunclc ikhcgennemføre Aktionen paa Grund af den overordcntlig stærkeBevogtning af Banen. Nleddelelsen viste sig iør'rigt som ukor-rekt, idet 'I'oget ikkc befordrede Tankvogne, men Tanks. Ensenere planlagt Afbrydelse af Banen blev i sidste Minut, tilstort Mishag for Grulllle.n, afblæst af Ledclsen paa Grund trfde ventetlc Vaabcnnedkastninger.

De spændende Oplevelscr kulminerede den 3. tlaj 1945. EnDcl Vatrben var gemt i en garnmcl Lagcrbygning og skuldeudlevcres til Skovlund-Gru1t1len. Uhcldct vilde imidlertid, atUvedkommende opdagede dette og tilkaldte Vagtværnet, somrekvirerede Hjælp fra Varde. I første Omgang maatte Grup-pcn, der var ubevæbnct, fortrtrkke, men efter at have faactfat paa Vaabcn, gik man over til Angreb paa Vagtværnet,der netop var i Færd med at tillæ,sse en Bil med det kostbareLager. Rollerne var byttet om, og Vardefolkenc fik Beskedom nt holde sig hjcmme en anden Gang. Samrnc Nat blevDepotet flyttet.

Efter 5. NIaj var (iruppen udsat for mange og forskelligeOplcvelser.

Et Par Ord om Suend og Holger.

Da (iruppcrne i Skivc i Bcgyndelsen af 1945 blev rcvet op,maatte Svend og Holger fortrække fra Byen. Efter at haveopholdt sig forskellige Stecler i Vestjylland kom de til Tistrup,hvor de opholdt sig til Pinse samme Aar.

Det første Indtryk af Tistrup har sikkert ikke været detbedste, for det var mcqet sen Aften, og Vejret var slemt. Ho-tellct var lukket, saa de maatte søge Ly i en aaben Trappe-gang, hvor de sad og frØs, indtil de saa, at der blev tændt Lys

32

i Nløllen. Derhen gik de, og Mølleren tog vel imod dem oggav dem Logi. Komfortabelt har de ikke haft det, for de maattetage til Takke med Møllegulvet som Leje og Sække sorn Dy-ner, dog var dette herskabeligt, sammenlignet med de For-hold, mange har levet under i de tyske Koncentrationslejre.

Næste Morgen kom de to Flygtninge i Forbindelse med derette Mænd og blev sat i >Pleje<.

Under Opholdet i Tistrup blev de ofte benyttet af Sektions-lederen. En Gang fik de saaledes Besked on at fjerne en tyskUdrustning fra Stationen i Ølgod. Det lykkedes trods denstærke Vagt ved Banen, men Byttet var magert for ikke atsige komplet uanvendeligt. Større Betydning havde deres Ar-bejde med Registrering af de Vaaben, der modtoges af Sek-tionen.

To Dage før Pinse ltermitteretles Svend og Holger og drogtilbage til Skive for igen at optage deres daglige Beskæfti-gelse.

JJ

2. Gruppe

Denne R I Gruppe er af gammel Dato og har gode Resul-tater fra samtlige Arbejdsfelter, og dens Medlemmer er oftebenyttet enkeltvis til særlige Opgaver.

Kontakten med Grupperne i de omliggende Kommuner eropnaaet ved denne Gruppes Hjælp. Saaledes kunde GunnarPallcsen anvise Folk i Skovlund, og han virkede iøvrigt somForbindelsesled mellem Byledelsen og denne Afdeling underhele Perioden til 5. Maj 1945. Gruppeføreren i Gaarde er an-vist af Aksel Haahr og Gunnar Pallesen, som ogsaa her ved-ligeholdt Forbindelsen. Ogsaa med Horne skaffede A. HaahrForbindelse. Endviclere prøvede Aksel Haahr paa ByledelsensForanlcdning at faa oprettet en Gruppe i Hodde. Grupllenudpegede en Mand. som man mente var villig og velcgnet;men til Akscl Haahrs store ,Ergrelse og Harme var Svaretnegativt, selv om Manden syntes, at Sagen var vær<l trt kztmltefor - naar andre gjorde det.

Gruppens Medlernmer har vist sig som fortrinlige Værter',hvad enten det gjaldt Mennesker eller Sprængstof. Det ernaturligt. at man lettere kan skjule noget paa Landet end iByen. og dette forstod man i høj Grad i denne Grttppe. Saa-lecles var Peder Hanscn straks parat til at >fæste< Holgerpaa ubc.stemt I'id, og Gunnar Pallesen fik sig ogsaa en nyKarl, idet Svend blev anbragt der sammen mecl tlet førsteKontingen t Sprængstof .

Sidste og største Sending Sprængstof blev anbragt hos AkselHaahr i en Halmstak, og dette var vist den Kilde" der gavham de fleste -lEngstelser. l\{en at ingen af hans Familie fat-tede Mistanke om noget usædvanligt, beviser dog, at Nerverne

34

Aksel Flaahr, Iiristian Andersen, Gunnar Pallesen, Peder Hansen og

Aage l'edersen (Charles Iinudsen er desr'ærre ikke paa Billedet).

ikke var i Uorrlcn. Ilisikoen er inclll'scnde, naar rnau l)ctæn-ker, at den dyrebarc Halmstak laa ganske tæt ved Lande-vejen, hvor tyskc Ptrtruljer passercdc Døgnet rurldt, og at disscofte hamllerecle i det fri nc'to1l i en Halmstak.

Endnu et risikabclt Job blev tildclt Gruppcn, nc'mlig athente \raabcn fra {Dlaod Komrnunes Plantage. Da det drej edesig om et stort Parti, rnaattc nrau entcn benytte tsil ellerHestekøretøj. N'Itrn henvendte sig til Aksel Haahr, og han togaf Sted paa det aftalte Tidspunkt sammen med Sventl og Hol-ger, cler kørte foran paa Cykel for at sondere Terrainet. Tu-ren paabegyndtes Kl. 8 om llorgenen, og Kl. 14 var Læssetvel ankommet. Som Camouflage havde Aksel anvenclt Kar-tofler; disse var medbragt i Sække, og da Vaabnene var læssetpaa, blev Kartofleme hældt ud over clem. Det saa jo megetuskyldigt ud, og de tyske Vagtposter, der stocl ved Gl. Tistrup,fattede heller ikke den ringeste Mistanke.

En Del af Vaabnene blev udlevcret og pudsct i Aksel HaahrsStald, Resten blev gemt i føromtalte Halmstak. Afdelingen i

35

Horne afhentede omgaaende den Del, der var dem tildelt.Heller ikke ved denne Lejlighed opdagede Aksels Familie no-get. Dog var det nær blevet opdaget. Svend og Holger vildese til >Sagerne<< i Stakken og opdagede i deres Iver ikke,at pensioneret Førstelærer Haahr havde set dem. Han spurgtedem, om de søgte Natlogi, men derved blev det.

Det var planlagt, at hele Gruppen skulde deltage i de Vaa-benmodtagelser, man ventede, og ingen tvivler paa, at hverMand vilde have udfyldt den Plads, der maatte blive hamtildelt.

Efter 5. Maj deltog Gruppen i Vagttjenesten, men da detvar en travl Tid for Landboerne, blev Gruppen tidligt op-løst.

36

3. Gruppe

Denne Grtrppe besttrnr jo hove<lsagelig af Jernbanemænd,og Sammensætningen cr ikke tilfældig. Mecl Kendskab til Jern-bane og Telegrafi vikle deres Betydning i Tilfælde af Kampvære stor.

Alle Gruppcns I'Iedlemrner var udtaget til at dcltage i cle

ventede Vaabenmodttrgelser og skulde have forestaaet dct mid-lertidige Depot, <lerfor var et Par af Gruppens Medlemmergjort bekendt med Pladsens Beliggenhetl og var fortrolige medTerrainet.

Gruppen fik en Battcrimotltager (laant hos Læge Dam-gaard) gjort klar, saa man kunde intlstille paa de Bølge-længder, hvorpaa der i 'l'ilfzelde af Kamlt kunde modtagesOrclrer, enten dirckte fra England eller fra Scktionens Ho-vetlkvarter; det voldte en f)cl Bcsvær at mocltage, især paasidstnævnte Bølgeomraade, mcn de lange Aftener paa TistrupStation udn-vttedes saa godt, at der blcv opnaaet et Resultat.

S. A. B. Jensen gik aabenbart op i Radioen med Liv og SjæI,i det mindste etablerede han paa sit private Apparat >Nyheds-tjeneste<< paa 'I'ysk fra Lontlon for Flygtningene, der boedepaa Skolen; Kl. 12 Middag og Kl. 18 samlecles de foran hansVinduer og fik rlct si<lstc Nyt; men Krukken gik saa længetil Vands, at den kom hjem uden Hank, og en skønne Dagtog et Par tyske Officcrcr Radioen med sig. Det erfarecles,at den var sat i Pleje hos den tyske \{ilitærlæge, og dcr gjordeman Vrøvl; Lægen blev hysterisk, men da man fortalte ham,at Beslagl.r,ggelsen var ttlovlig og spurgte, hvor man kundetræffe hans Overordnede, fik Piben cn anden Lyd, og Dagenefter var Radioen igen hos sin rette Ejermand.

JI

Jens lj. Andersen, S. A. B. Jensen, Gunnar .Iensen, A. NordentoftNielsen og l)eder Nielsen.

Eu af (irupllcns stØrstc Opgar-er undcr Besættclsen var atholtlc Lcrlelsen untlcrrettct orn cventuelle mista'nkelige Per-soncr', rlel bcnyttcdc Jcrnbanen. Et morsortrt Tr.rk skal for-tælles:

En Eftermicldag rnidt i Nlarts lagdc man Nlærke til en yngreIlancl, tlcr gik frcm og tilbage paa Perronen. Hver (iang vigik forbi ham, szra han megct nøje llaa os, og vor Mistanke\rar vakt. trndelig henvendte han sig til S. A. B. Jensen ogspurgte ham, om han ikkc kunde se, at han gik og tyggedepazr cn l-ændstik. Ved bekrurftende Svar forklarede han, atdet var 'fegnet til en lVland, han skulde træffe, og den Klf-fcrt, han havde, var værdifuld, erklærede han meget selv-bevidst.

Dcr lagdes Planer om, hvordan man skulde faa fat i Kuf-fcrten? Det gik lettere end beregnet, for aabenbart lod denventetlc til at være forsinket, og Tændstikmanden blev utaal-motlig, stillede Kufferten i Stationens Rejsegodsrum og gikop i Byen. En holdt pje med Fyren og den anden rodede

38

Kufferten igennem. Resultatet var nagert, nemlig hullede Sok-ker og snavsede Underbukser.

Det var en Nitte; men Gruppen havde ogsaa positive Re-sultater. Det kan nævnes, at Ledelsen i Tiden efter Sabota-gen paa Banen stadig var a jour med Gestapos Færden, hvil-ket jo var af største Betydning.

Efter 5. Maj arbejdede Gruppen ikke samlet, men cle for-skellige deltog i forskellige Arbejder, saaledes bl. a. i Opryd-ningen i Ansager, hvor et stort Arbejde blev lagt.

39

Nlodstandsbeuæg elsen i Horne

Dctte er Historicn om, hvorledcs en Flok NIænd fra Hornesøgte at komme og korn med i Kampen mod Tyskcrnc forDanmarks Befrielse.

Enhver af dissc NIænd var villige til, først med vissc For-bcholcl, men senere, da det virkelig blev Alvor, fuldt og heltat sætte alt, ogsaa Livet, ind for den Sag, som angik vor saa-vel som hele l)anmarks Frcmtid.

Allerede i 1943 talte Lærer K. Kristensen og Elcktricitets-værksbestyrer S. Villemoes om Muligheden for at oprette enGru1llle, og sØgc Forbindelse rncd Moclstandsbev:rgelsen. Ilenførst i Sommeren 1944 kom Villemoes som Luftværnsleder iHorne i Forbindelse med Kaptajnløjtnant Lundorff, som paadette Tidspunkt var Souschef ved Luftværnct i Varde.

Han bad Villemoes i Sarnraad med Kristensen at udr'ælgcet Par N{and, som kunde ventes at ville deltage, dog udenat sigc noget til disse. Kaptajnløjtnant Lundorf f vilde saa sen-de cn N{and ud til Instruktion.

Alt dettc foregik kort før September, og da Politiet den 19.September blev opløst, forsvandt K. Lundorff, oo der blevderfor ikke noget af at danne Gruppe denne Gang.

I Løbct af Efteraaret var Kristensen ved at komme i For-bindclse med nogle Nlodstandsfolk i Sig, uden at dette dogførte til noget Resultat. Villemoes havde engang berørt Spørgs-maalet ovcrfor Elektriker Pedersen, som udtalte, at dersomder blcv dannet en Grultpe, betragtede han sig som selvskre-ven Deltager.

Den 25. Februar fik Villemoes Besøg af Landmand AxelHaahr, Tistrup, hvcm han kendte godt, idet begge er Med-

40

{ir$i:, 1 tr t""- ,. -;" -e't:lry:* i t-il, ^'";i!--*i

Svend \:illenroes, Hans V. Hansen, Svend Aage petersen, Frank G. Søren-sen, Hans L)stergaard, Sv. Aa. Jessen, llans J. Frahrn, I-ærer I{. Kristensen.

lemmcr af Dansk Samling. Axcl Haahr spllrgte, om Villemoeskunde tænke sig at tage l)el i Undergrundsarltcjclet og danneen Grulllte paa 5 lland. Villemoes sagde straks ja, og det blevaftalt, at naar dcr blev ringet fra Tistrup. skulde han sammcAften Kl. 8 stille paa Kommunekontoret llaa De gamles Hjemi Tistrup.

Han satte straks Kristensen ind i Sagen og i Samraad medham blev følgencle oltfordret til at gaa med i Gruppen:

Anthonius Jcnsen, llejeribcstyrer Jochumscn og ElektrikerPederscn. De sagde straks ja, men da det viste sig, at A. Jen-scn er natteblind og Jochumsen ihke kundc slippe ubemær-ket hjemntefra om Natten, blev de sat paa Ventelisten; mcnbcgge vilde gcrne med, naar der skulde arbejdes aabenlyst.Valget faldt saa paa Maler Jessen og Kommis Hans Hansen.Valdemar Hansen og Magdal Lauritzen sav ved forsigtig Fo-respørgsel Tilsagn om Støtte.

I den følgende Tid blev Gruppcn saa instrucrct om Sabotagcog undcrvist i Vaabenbrug dels i Tistrup og dels i Horne. En

41

Aften var tre llan<l fra Tistrull hjemme hos Villemoes forat dernonstrc.re e.n \laskinpistol og en amerikansk Letr'ægts-karabin - >>Partisanvaabnet<< - for Gruppen. Herunder giket Vaadeskud, som heldigvis nøjedes med at slaa Splinter afen Blomstersøjle og Hul i Væggen.

I Begyndelsen af April kom der fra Tistrup Bcskcd om, at(iruppen skuldc udvides til 6 ]Iand plus Lederen, og at derskul<le <lanncs cndnu cn Gnrltlte.

Hans (Dstergaarcl htrvtlc 5gl1: 1)aa dette Tidsttunkt henvenrltsig til Villemoes og og spurgt, om ikke han vidste, hvordanman kurtrle komme i Forbindelse metl Mo<lstandsfolkenc, ogHans Frahnt. sonl var udset til under urolige Forhold at ved-ligeholde F-orbindelscn merl Tistrup, rla han havtlc sit Ar-bcjtlc dcr, r'ar ogsaa villig. sail (lerme<l var 1. G,ruppe fuld-tallig.

Villemoes forclog derefter selv Udvælgelsen af og Henven-<lclsc til II. Grupltes Ilerllenrrner, for at ingen anrlre lledlem-Incr af I. Grultpe skuldc licnrle disse. II. (irultpes Snmnrcn-sictning blcv følgende:

Peter N. Norup, Arne Jensen, Hanssen Sørensen, Hans Kruse .

42

Danrgaard, Jes D. Schmidt, Jes Palle-Riddersholm, Axel Jochunrsen.

I Slutningen af April blev vi lovct Vaaben, melr <iisse laai Ølgod, og det volcltc noget Hovedbrud at faa dem hentct, tlaTvskerne var bcgyndt at tage Lastbiler paa Vejcne, nten efterAftale. med Hans Østcrgaard lovecle han at hente dem i Heste-vogn. Det viste sig imidlertid, at Vaabnc'nc' laa Øst for Bane-linien, og det blev derfor 'Tistrup (irupllerue, der foretogTransllorten. Samme Dag, Tirsdag dcn 1. NIaj, ringede Post-bud Hammelsvang fra Tistrup til Villemoes og sagde, at Kar-toflerne var klar til Afhentning. Hans Østcrgaard fik en Vognhalvt fyldt med Kartofler, hvorunder nogle tomme Sække laaskjult, og han startede ved 15-Tiden. Kristensen og Villemoeskørte lidt senere paa C1'klc og passerede Hans pstergaard paaVejen. saa <le vcd Ankomstcn til Tistrup var foran. Der varto tyske Vagtl;ostcr vetl Tunnelcn ved Tistrup. Kristensen ogVillemoes holdt sig lige foran Vognen igennem Tistrup og ad-viseredc }lodtagcr-Vagtposten ved Korsvejen om Vognens An-komst og fortsatte mod Svd, hvor Vaabnene laa hos AxelHaahi'.

Da Vognen kom hertil, blev saavel Kartoflernc som \raab-nene. .l Rifler, 1 Nlaskingevær, 1 Nlaskinpistol, 24 Haandgrana-ter. -l Bazooka me<l l4 Rakettcr.232 Pakker Spræ,ngstof samtdiverse Detonatorer, >>Blyantcx<. Taagesignaler, Bickford,Corrltex o.s.\r., fyltlt i Sække og anbragt paa Vognen, saaledesat Kartoflcrne laa ør'erst.

Hjemturcn forløb godt, selvom Hans Østergaard havtle noglcspændende pjeblikke, da han passerede Tunnelen under Jern-banen, idet dcn tyske Vagt paa dette Tidspunkt blev afløst, saader var fire t-vske Soldater rundt om Vognen. Ved Hjemkom-sten til Hans Østergaarcl blcr' >Kartoflerne<< fordelt lidt bedrei Sækkene, og dcrcftcr kørt op til Villemoes og stillet ind paaVærket. Alt dette foregik ved højlys Dag lige for Nzesen afTyskerne.

Paa Vejen hjemad igennem Tistrup havdc Villemoes og Kr.Kristensen en lille Oplevelse. Da de kørte ind i Byen, hørtede et Knald, og var enige om, at det maatte værc ct Pistolskud.

Der var en Del Folk paa Gaden, men ingen syntes at havebemærket noget. Under normale Forhold havde Villemoes og

43

Kristensen vel heller ikke lagt Nlærke til clet, men under disseOmstændigheder var de vel særlig lydhøre.

Det viste sig at være Læge Damgaard, der havcle prøvet sinPistol, som han lige havde gravet op af Jorden, utl af et Tag-vindue.

Om Aftenen samledes Gruppe I, og under Ledelse af Løjt-nant Kristensen blev alle Vaaben renset og smurt og gjort klartil Brug, Magasinerne fyldt o.s.v. Først ved 3-Tiden var vi fær-dige. Sprængstoffet og en Del af Ammunitionen blev gemt ien Tønde, som Villemoes til samme Formaal havde gravet nedi sit Tørveskur, og Vaabnene blev gemt i Rør- og Lednings-kanalerne under Værket.

Aftenen efter. Onstlag den 2. Maj, samledes Grultpe II hosVillemoes og fik Vaabnene demonstreret af K. Kristensen.

5. Maj 1945 om X{orgenen samledes K. Kristensen, P. N. No-rup, Sv. Aa. Jessen, Hans Frahm, Hans Hansen, A. Jochumseno. m. fl., bl. a. kom Læge Damgaard ogsaa til Stede. hos Ville-moes.

Det vedtoges at søge Forhanclling med Tyskerne orn Afgi-velse af Vaabnene, og der blev opstillet følgende Krav:

Overenskomst mellem den tyske Værnemagts Afdeling iHorne og de stedlige danske Myndigheder.

Værnemagten inddrager alle Vagter.Ingen Medlemmer af Værnemagten maa vise sig paa offent-

lig Gade, Vej eller Plads med Vaaben.Privat indkvarterede Medlemmer af Værnemagten flytter

straks over i en af <le af Værnemagten beslaglagte B5'gninger.De danske l\{yndigheder overtager Bevogtningstjenestcn.

Løjtnant Kristensen, Læge Damgaard og Villemoes gik Kl. 10om paa Lazarettet og traf udenfor Administrationsbarakkenden tyske Haulltfeldwebel eller Spies, som Tyskerne kalderham, en meget nazistisk indstillet Fyr. Villemoes bacl om atkomme til at tale med Chefen. Spies'en spurgte overlegent, omdet ikke var noqet. han kunde ordne. Villemoes sagde Nej.Spies'en rakte saa ud efter Konvolutten med Ovcrenskomsten

44

og sagde, at han vilde bringe den til Chefen. Villemoes sagde:>>Nein, wir mcichte mit dem Cåel sprechenl<< med kraftigt Trykpaa >Chef<. >>Jah<<, sagde Spies'en, og efter et kort Stykke Tidat have kigget haanligt paa os gik han for at hente Chefen.

Denne fik overrakt og oversat den opstillede Overenskomstog udbad sig en Time til at forhandle med sine overordnede.Dette blev indrømmet, og vi gik tilbage til Villemoes.

Læge Damgaartl skulde ud til nogle andre Grupper medInstrukser og Kristensen tog med ham, og, da de ikke var vendttilbage, da Timen var gaaet, gik Villemoes, Maler Jessen ogA. Jochumsen om paa Lazarettet for at høre Tyskernes Svar.

Chefen r'ar paa Administrationskontoret, og han sagde, atifølge hans forcsattes Ordre maatte han ikke indgaa paa Se-paratoverenskomster, men han var villig til for egen Regningøjeblikkelig at tilbagekaldc de tyske Soldater, som var ind-kvarteret privat, og kun stille Vagter uclenfor de Bygninger,l-rvor Tyskerne laa, samt at give Ordre til, at tyske Vogne skul-de standse ved cle danske Vagters Tilraab.

IIed dette Svar lod vi os nøje, og Kl. 12 udsatte vi de førsteVagter, en Patrouille paa 2 Nland udstyret mecl Riffel og Ma-skinpistol, og \rore Vagter gik nu paa Gaden, meclens Tyskerneholdt sig lige udenfor Skolen og Hotellct.

Den 6. X{aj blev Vagten fordoblet, saaledes, at der stadig gikto 2-Ilands Patruljer, og for at kunne bestride alt dette, bleven Del af Evakueringsvagtkorpsets Mandskab indkaldt, ogKommandocentral og Vagtlokale blcv flyttet til Krocns Skæn-kestuc.

villernoes ha'rle talt en l)el med Lazaretchefe' om at faa'fysker'c til at afgi'e vaabncne, men da Tyskerne vircre afre-vere dem, maatte vi, cfter Sektionens Ordre, ikke modtagerlem, og da vi scnerc fili Lov hertil og meddelte Chefen clet,kunde han nok ikke blive cnip me<l sine Officerer om det,saa det blev ikke til noget paa dette Tidspunkt.

Imidlcrticl skulde Sanitetsmandskabet paa Lazarettet ud-skiftes, og den nve Chef var sandsynligvis villig til at afgiveVaabnene.

Saa den 7. Maj blcv Situationen sterrkt tilspiclset. De tyske

45

Vagtposter blev inddraget, men samtidig begyndte Tyskerneat provokere vore Vagter til at skyde paa Røde Kors Bilerne,idet de dels ignorerede Vagternes Tilraab og dels nægtede atlade Vagterne undersøge Bilernes Indhold. De kørte med stærkFart om Hjørnerne lige foran vore Vagter. Engang var en

Vogn ikke standset paa Tilraab fra Jochumsen, men kørte vi-dere og forsvandt ind paa Lazarettet. Jochumsen gik derindog gjorde Forestillinger, men blev bare grint ud.

En anden Gang havde Vagten standset en Ambulance, og

forlangte at se, hvad der var deri. >Nein,< skreg Chaufføren,satte Vognen i Gear og spurtede afsted.

Villemoes gjorde Forestillinger overfor Oberzahlmeisteren,men blev afvist.

Den 8. Nlaj ankom den nye Chef, og han og den gamle Chef'den nye og den gamle Oberzahlmeister, som jo var Næst-kommanderende, blev kaldt ned paa Kommandocentralen, og

efter en til Tider ret dramatisk Forhandling, hvorunder allede forskellige Provokationsepisoder blev fremdraget, hvad derbevirkede, at >>Hr.<< Rausch, den gamle Oberzahlmeister, blevmere og mere rød i Hovedet, og tilsidst sagde, at han gerrre vil-de give Villemoes en Undskyldning, idet han forklarede over-for Cheferne, at disse Provokationer havde han ikke vidst no-get om, - blev følgende underskrevet af den nye Chef :

Forholdsregler f or de tgske Soldater i Horne.Ingen menige Soldater maa bære Vaaben udenfor de af Ty-

skerne belagte Bygninger.Det gælder ogsaa Officerer, undtagen naar de i tjenstlige An-

liggender sendes udenfor Byomraadet.Enhver tysk Trafikant skal ufortøvet standse paa Tilraab

af de af det danske Militæ,r udsatte Vagtposter.D,et danske Militærs Vagter har Ret til at besigtige Bilernes

Last.Udgangsforbud for tyske Soldater fra KI22 til Kl. 6.

8.-5.-1945.Den militæ,re Kommando i Horne.

sign. S. Villemoes.

46

ovenstaaende Aftale tiltrædes af den tyske pverstbefalendei Horne.

Den 8. Maj 1945.

sign. Urban.

Henne<l var vi dejligt klar over", hvordan vi skulde forholdeos overfor Tyskerne. og da den samme Chauffør, som Dageni Forvejen havde nægtet at lade Vognen undersøge, forsøgteat ignorere Vagtens Tilraab, skød Arne Jensen paa Vognenog punkterede et af Hjulene. Da Chaufføren kom om paaLazarettet, fik ha' i hvert Fald en ordentlig o'erhaling afen af officerernc. som havde hørt Skuddet. om Natten.n"il"-den 8. og 9. N{aj drog det gamle Sanitetsltersonale af, og sidcnhavcle r,i intet Besr'ær mecl T1'skernc paa I_azarettet.

Straks efter Afslutningen af F'orhandlingerne mecl ryskerneforetoges e' (iennemgang af hele Lazarettet uncler Leåsagelseaf svært bevzebnet Mantlskab fra Tistrup. som var blevet til-kaldt for trt gi'c ordenc mcre Understregning ved Forhand-lingc.nte.

Da Jle<llem'rernc af r'Iorlsta'dsbevægelsen <lc.r 7. Maj blevnrilitært indkaldt. blc' u<lcnforstaaende Hjrelpere permitterct,og Vagttje'c.sten or<l'et patr <len }Iaade, at førstc og anden(inrpPc skiftcvis tog vagten et Døgn arr (iangen merl hcnholds-vis Villc'rocs og No.ll) sonr vtrgtlerlcrc, i<lct 'i fra Tistrupha'rlc faact o'cr{ørt F-rank Sørensen, som .,ar Nledlem cler.Kristc'sc'' blc' rl.^'e<l fri til Afløsning og til at

'aretage spc-

ciclle Oltgavcr.In<lktrl<lelscsorrlrcn lø<l saale<les:Jletlle'rmcr al' JIo<lstan<lsgruppcr er militært i.clkaldt

.slrnks. uclen Hcnsvn til Stanrl eller Arbejde. Lønning og Afreg_ning følgcr senere. (i.rppernc'maa ikke hjemse'de"-,r.l"n ,r*.-mere Ortlre.

I det følge'de skal gives et Bilrede af Gruppens Arbejde un-der Vagtti enesten :

De første Dage gik der baade rlansk og tysk Vagt paaVi tog ingen Notils af Tvskerne, men kontrollerecledansk og tysk Trafik.

Gaden.baade

47

Tre Arbcjdere fra Lejren i Oksbøl paa Vej til Troldhcdemecl et Hestekøretøj og en tysk C-vkle blev frataget Bcfordrin-gen og bragt til Tistrup til Afhøring. Det viste sig, at tlen cne

havcle været Vagtlcder og den anden Sortbørshancllcr. Dcrltrcdie fik Lov til at løbe.

De danske Piger, som havdc arbejtlet for'l'vskerre patr I-a-

zarcttet, hlev vist ttd trf Byen mcd ct Kvartcrs Varscl.Rygtcr om noglc mistænkelige Personel i Frøstrttp Plarltage

hlev undcrsøgt af Kristensen. Det vistc sig, at del før tlcn 5.

NIaj hav<le boct noglc lloclstanclsfolk, sotn r-ar gtruc-t un<lcr

Jorcleu.Un<lcr' <lcn ticlligerc omtaltc Gennerngzrng af Lazarettct saa

vi ct cklatant Ekscrnllel paa T1'skcrnes Proltagan<ltunetorlcr.iclet vi saa, at det Barn, som ttnder engelsk Bcskydning af ct

Flygtningctog ved Skjerr eftcr Tyskerncs Olllysningcr i Avi-serne var frygtelig rnedtaget, bl. a' var et Ben og en Arm anl-putcret, befandt sig utlmærket og havtle batrtle Arurc og Ren

i Bchold.En af vore Vagtposter var uforsigtig med sit Ger'ær, ct Sku<l

gik af og splintredc en Rude i Tatoludsalget. En tysk Officcr,som ligc var gaaet ind i Butikken, kom farcnde ud igcn og

forsvandt i Ilmarch.Omkring den 1. lVlaj fik vi oplyst, at cn saaret engelsk Fly-

ver laa paa Lazarettet, og straks efter Kapitulationcn fik Lægc

Damgaard ordnet tlet saaledcs, at han kunde overflyttcs tilVarde. NIcn da var han for svag til at kunne flyttes.

Han døde clen 8. N'Iaj, og Kristi Himmelfartsdag begravedevi ham under militær Honnøro med stor Deltagclse saavel afBefolkningelt som af N'Iodstandsltevægelsen i de omliggentleByer. Vi har købt cn Sten til Graven, og Opsætningen fandtSted i Februar 1946. '

En Del Italienere, Russere, Tyrker, Polakkcr og Ungarer'som ønskedc at komme bort fra 'fyskerne, blev sendt til for-skellige Interneringslej rc.

Den 8. NIaj fik vi Nlelding om, at flere Kompagnier Rttsserc

var paa Vcj mocl Home ad Vejen fra Gunderllp og kort efterom, at clc'r'ligelcdcs kom cn større Styrke fra Stttntlsig. Dennc

48

sidste drejecle dog af og fortsatte efter Sig. Den først meldtcAfdeling fik vi først stoppet. cla en Del var kommet igenncmByen, og Chefen, en Løj tnant. forklaretle, at de vilcle bivuakcreog drage videre næste Dag.

Den 9. llaj kom der Ordrc til, at der skulde etableres Vagtved Hor.erlvej 11, og dcr blev ucllagt en Vagtkommando vedAndreas Nissen.

Den 10. Itai fik vi Ordre til at skaffe cn Lastvogn til at kørcVaaben bort fra 'finghøj, hr,or 500 tvske Soldater havde afgi-vet Vaabnenc. Disscr skulde køres til plgoct.

Da vi liom til Pladscn, som \.ar bevokset mcd Lyng, gik enung N'Iand nted dansk Officersktrsket og undersøgte \raabncnesammen nrc<l en Frihcdskæmper.

Vaabnene laa i Dynger, der var Riflcr, pistoler, Haandsra-nater og Pansernæ,r'er i et Virvar, og Lyngen var overstrøetmed Detonatorer, saa det I'ar med en lidt mærkelig Følelse,vi gav os til at demontere Haandgranater og pille patroncr uclaf Pistolcr og Riflc.r.

Heldigvis gik der ingen af Detonatorerne, men et Vaadeskr.rdmed en Pistol ramte \rognmandens Søn i Laaret, heldigvis dogkun et Strejfskud.

Den 20. IIaj kom en Polak, Henryk Piekut, og vildc interne-res, og samtidig fortalte han, at der llaa noget Vasketøj varnogle blaa Kors, og det vidste han, at Gestapo brugte til Ken-detegn ltaa deres Undertøj.

Vi tilkaldte Politibetjent Lorentzen fra Tistrup, og da hankom i Følge med Albrechtsen og Chr. Hammelsvang, gik viom paa Lazarettet og foreholdt Lazaretchcfen, Dr. Urban, athan skjulte Gestallofolk paa Lazarettet, og han inclrømmedestraks, at der var to.

Da vi gik ind for at hente dem, havde vi skudklarc Pistoler.men alt forløb roligt, og de indrømmede begge at høre tilGeheime Statspolizei. Eftcr at \'ære undersøgt for Vaabenførtes de til Tistrup, og efter en foreløbig Afhøring, hvorunderder fremkom O1tl5'sning otn en Del >>Danskere<<, som havclevære tilknvttct Gestapo. or.erførtes de til Vardc.

Navnene r.ar Bielcfeldt, Kriminalassistent, og Jortlan, Kri-

49

minalsekrctær. I Joltlans Bagage fandtes 5062,55 Kr., cn Bank-bog paa 3850 IIN{, samt 60 Ark Byttemærker til Smør.

Fra den 9. N{aj maatte vi sørge for Forsyninger til Lazaret-tet. og til Brug hertil hentede vi en Lastvogn i Tønder. Denneviste sig at tilhøre Vognmand M. Skov, Sønderskor', Norder.r-

skor', og blcv der-for overgivet til ham, samtidg mecl at Luft-va'rnet ovcrtog Forsyningen af Lazarettct.

Vngten r.ed Lanclevejen oplevede paa nærmeste Holtl denslagnc Va'memagts -vnkelige Afrejsc fra Danmark. Det 'r'arcn herlig F-ølelse at staa der med Maskinpistolen i Haandenog glo paa >de grØnne<<, som nu traskcde afsted og benyttcde<le ltrtterligstc Befordringsmidler for at slæbe saa megct sommuligt merl sig sy<lpaa. f)e havde sparet sig selv for megettrnødigt Besvær, hvis de havde vidst, at tlct hele blev taget fratlcm ved G'ræ,nsen.

Fonrrlen at tagc Dcl i Vagttjenesten vtrr nogle af }lantlska-het ogsaa i Nymindegab for at hjælpe med til Oprvtlningcnrlcr.

Af og til var vi ude for at smide nogle Tvskcre ud fra Gaar-<lene, hvor tlc lagde sig ind for at overnatte. Nogle Steder gavF-olli <lern I-ov til det, men at tlet var farligt, saa man ty<leligt.<la cn Nland cftcr: et saadant Besøg var vetl at tærske, og her'-

undcr fik cn Hanntlgranat i Tærskemaskinen. At den ikkc eks-ploclcre<lc. maa nicrmcst betragtes som et N{irakel, dtr den varforsynct mctl Dctonator.

I'Iodstantlsgruppel'Irc i Horne kom ikke i Kamp rnetl Ty-skcrnc, og clet er vi glatle for, - at det vildc gaa saa<lan, varingcn i Stand til at sige før Tiden. Men de I'Iænd, der gik metli llodstanclsbcvægelscn. sagtle ja til, at de vilcle være mctltil nt jnge'I'vskcrne rtrl af Landct, og var ltarat til at gørc det,hvorrlan <let saa ctr<l var gaaet.

50

Fro Gaarde

Organiseringen af den aktive Modstand mod Tyskerne iGaarde tog sin Begyndelse i Februar 7945, i Samarbejde medden Byledelsc, der var blevet oprettet i Tistrup under RegionII. Organiseringcn og Oprettelsen af de aktive Grupper maases paa Baggrund af Tyskernes den Gang desperate Fremfærdfor under enhver Form at knuse den mindste Gnist af lVlod-stand mod deres Krigsmaskine. Og uden at det skal hemmelig_holdes, saa var der Betænkeligheder hos enkclte, der blev op-fordret til at være med, og allc overvandt dem ikke; men detskal dog tilføjes, at der var ingen Grund til at væ,re ængsteligmed Hensyn til deres delvise Viden om Kampens Organise_ring; men for de, der tilsluttede sig den Gruppe, der blevoprettet, var der ingen Illusioner med Hensyn til SituationensAlvor.

Grullpen blev af en passcnde Størrelse, og uden Tvivl varder flere, der var rede; men med Hensyn til de Kampmidler,der stod til Raadighed og var Udsigt til i o'erskuelig Tid, saasyntes man ikke, der var Grund til at udvide Gruppen tilmere end de 5 Mand, eller organisere flere. Det var besværligtnok at skaffe uclrustning til een Gruppe, og da Kapitulationenkom, var der kun ca. 60 pCt. Bevæbning foruden et ret be_skedent Lager af Sprængstof.

Der blev holdt forskcllige Sammenkomster for at blive for_trolig i Brugen af Sprængstoffet, og det var ikke kedeligt ve<lNattetide at drøfte Situationcn i Almindelighed. Tiden for Til-delinsen af Haandskydevaaben var vecl at blive forpasset, menman modtog tlcm dog saa tidligt, at de naaede at blive afprø_vet i en Lade indcn Kapitulationen.

5t

A. Grønborg, A. Pedersen, Justesen, O. Thomsen og Arelsen.

I tle siclste }laaneder forinden det tyske Samrnenbrucl søgtedcn tyskc \'Iilitærlcdelse ved stærke Vagtposter at beskyttcBanestrækningen mod Sabotage, og til Varetagelsc af dettcHverv var der i Gaarde stationeret ca. 70 fuldt udrustedeMænd. I Tilfældc af, at Hjemmestyrkerne skulde have væreti Kamp, var det de i Gaarde stationerede Styrker, at Gruppensærlig havde sin Opmærksomhed henvendt paa, foruden atman maatte tage alle mulige andre Forhold i Betragtning.En omfattende Afspa'rring af alle gennemgaaende og tilfø-rende Veje var planlagt ved Hjælp af fældede Træer, Pig-traadssllærringer og hvad der ellers kunde være for Haanden,og visse Personer hav<le man udvalgt til at r,ære behjælpeligrnecl Arbcjdets Udførclse, forsaavidt de ønskede at følge Op-fordringcn, og om det skulde vise sig nøtlvendigt at være be-hjælpelig mecl en Meldctjeneste. Sprængstoffets Fordeling tileen Portion paa hver Side af Banen var under de dav:erendeForhold rned Afsllærringen af alle Baneoverskæringer bestemttil, at tlen ene Portion skulde sendes over Banen med en Mæl-kevogn, gcmt i en Transportspand.

52

De sidste Dage op til Kapitulationen var fyldt mcd mcgenSpæn<ling, for rlen Gang havde man ingen Anelsc orn, hvadKonsekvenserne viklc blive, og hvad Tiden kunde bringc. Ka-pitulationen kom tlerfor som en stor Befrielse, og mcd Ty-skernes Overgivelse rlen 5. IIaj var ModstandsbevægelsensOpgave med at bekæmpe dem forsaavidt tilendebragt; dogblev det fra Kapitulationsdagen X{odstandsbevægelsens Op-gave at valetagc det rncre politimæssige, saa Overqangen fraKrig til Fretlstilstand kunde foregaa under saa rolise Forholdsom vel muligt, forurlcn at der af N'Iodstandsbevæ,gelsen blevsørgct for, at Tyskernes r'ærste Haandlangere blev arresteret.Straks dcn 5. l'Iaj foretog Grultpen mecl Støtte fra TistrupAnholdelse af }ledlcm af D. N. S. A. P. Bakø, der sammenmed Forrnanclcn for D. N. S. A. P., (iodsejer C. O. Jørgensen,>Høgholt<<, Hadsunrl, der, da <let begyndte at brænde underFøtlderne paa dern, havde søgt Tilflugt i Gaarde. C. O. Jørgen-sen und<lrog sig Anholdelse ved at forsvinde, forinden Grup-pen blev klar over, hvilke Herrer det var, der havde sØgt atgernme sig her. Han blev dog senere anholdt paa sin Hjem-egn.

Til den ret omfattende Vagttjeneste, der blev organiseret,blev der vist megen Imødekommenhed fra Befolkningens Side,baade til Hjælp ved selve Vagttjenestens Udførelse, Lokalertil Opholdsrum for Vagtmandskabet, Mad o.s.v., og den Hjælpvar man meget taknemlig for.

Om Aftenen den 6. X'Iaj indtraf der en beklagelig, rnen fuldttud eftcr de givne Instrukser korrekt Hændelse. En tysk,Peh-sonbil nærmede sig Gaarde Vest fra, og da den ikke standsedefor Vagtens Stopsignal, fyrede han med skarpt mod Vognenmed det Resultat, at en dansk Pige, der havde haft ArbejdehosTyskerne, oe sorn de vilde køre til hendes Hjem, blev saa-ret over Hoften og indlagt paa Varde Sygehus. Hun blev dogsiden udskrevet som helbredet.

Afvæbningen af to fuldt udrustede Tyskere, der var kom-met spadserendc et eller andet Sted fra, fandt Sted den 7. Maj,under deres bestemteste Protester. Deres Motivering var, atdet værste, man kuncle gØre ved en tysk Soldat, var at tage

DJ

hans Udrustning; men stillet overfor en synlig Overmagt lodde sig dog afvæbne og blev sendt af Sted med Toget til et Op-

samlingssted for tyske Soldater i Varde.Efter ca. 14 Dages Vagttjeneste, hvor alt i det store og hele

forløb i Ro og Orden, blev Gruppens Opgave betragtet sontløst, og enhver tog fat paa sit daglige Arbejde. Det var noglebegivenhedsrige Maaneder, der var passeret, og enhver varet stort Minde rigere, foruden det, at man var yderst taknem-lig for aktivt at have dettaget for det danske Folks og det dan-ske Samfunds Frihed, selv om det var en meget beskeden

fndsats, der var gjort.

54

Gruppen i Sko ulund

Gruppen er oprettet af Sigurd Nielsen efter Henvendelsefra Tistrup gennem Gunnar Pallesen. Sigurd Nielsen udtog deMænd, han vidste var interesserede i at faa Tyskerne ud afLandet. Kort Tid efter deltog Sigurd Nielsen i et Instruktions-møde i Tistrup, hvor han lærte det almindeligst brugte Spræng-stof og Vaaben at kentle.

Efter Opfordring fra Ledelsen i Tistrup skulde man i Skov-lund prør'e at opnaa Forbintlelse mecl en Mand, der havdeadministrativ Er"faring, rned Henblik paa de Tilstande, manansaa for mulige ved Tyskernes Sammcnbrud.

\'Ianden blev udpeget og tilsagt Møde paa Kommunekontoreti Tistmlt sammelt med Sigurd Nielsen, - det var NielsensMening at informerc }landen om Sagens rette Sammenhænguntlcrvejs til Tistmp. Uhcldigvis blev Nielsen forhindret i atIuøde, hvorfor han bad Gunnar Pallesen tage sig af Manden.Gunnar Pallesen troede, at clenne vidste Besked, hvorfor hanikke udtalte sig nærmere overfor ham.

Under ]Iøclets første Del, hvor man kun omtalte Forhoklenei Almindelighed, bem:erkede man ikke noget usædvanligt;men da man omtalter det Kvantum Sprængstof, der var Skov-Iuntl tilclelt, mell endnu ikke afhentet, vist,e Manden en ganskeanden Ollførsel, og nu kom det frem. at den forudsatte Infor-mering ikke var givet harn. Sindsbevægelsen var ikke noget'fegn llaa Antipati mod Sabotage, men en naturlig Reaktionoverfor tle >slaaentle Argumenter<<. Situationen blev opfattetfra den humoristiskc Side, tla Vedkommcndes Loyalitet varkendt.

Faa Dage senere blev Sltrængstoffet afhentet. At man ikke

55

Sigurd Nielsen, Jørgen Uhd, Nicolaj Jacobsen, Poul Svendsen, Søren

Svendsen, Laurids Thomsen (l(rangaard), Laurids Thomsen.

ihavbe-isi.nddat aflevere det hele igcn, r'iscr følgencle Episode:I Skovltrnd fandtes et Savr'ærk, der lavetle Generatorbrændcfor 'fyskcrnc, og dcttc Savværk vilde malt have fj ernct, - mankunde selvsagt ikke alle Mand tage til 'l'istrup for at faa In-struktion, hvorfor'2 Nland fra Tistrup, H. Jensen og >>Svend<<.

cykledc til Skovlund for at instruere; dcnne blev foretagct paa

almindclig Vis; men dermed var man ikke tilfreds; man vildese, om >Nlarcipanen<< r,irkelig duede. Som >Forsøgskanin< trn-vendte man Savvaerliet, der totalt blev sat ud af Funktionved Hjælp af 5 Bomber.

5. NIaj var der i Skovlund ca. 200 Tyskere, og i Tistrup varman beta'nkelig ved Situationen for den lille Grupltc der.Denne Bekvmring var dog unødig, da Tyskerne straks omMorgenen efter Hcnvendelse fra Gruppen lod sig afvæbne.

Alt dette maa siges at være store Resultater opnaaet af etllille Gruppe, hvilket borger for den enkeltcs Mod og Offer-vilj e. I en særlig Oplevelse korn Sigurd Nielsen ud for følgende,hvorom han paa Opfordring beretter:

56

Siqurd Me/sens Beretninq.

Lørdag den ?? 1943 om Aftenen sad jeg i min Plads hosmin Søster og Svoger, Laurids Gejl, >Gejlgaard<<, og læste.I Stuen ved Siden af ankom nogle af deres Omgangskredstil et Slag Kort. Jeg kunde ikke undgaa at høre, at der varen af dem, der havde noget ud over det almindelige at for-tælle. Jeg sad og lyttede og hørte, at det var en engelsk Fly-ver, der var kommet spadserende ind paa hans Gaard ligefør Aften. Han havde faaet nogct at spise og var derefter ble-vet indlogeret i Laden. Jeg kom straks til det Resultat, atham skulde jeg have fat i i Nattens Løb. Jeg ku,nde høre, atNlanden r.ar mcget hct"rnkelig ved Situationen, fordi en Ar-bejdsmand fra Bven havde vtnret til Stede, da Flyvercn an-kom (der var jo dengang meget str.cng Straf for at hjælpede allierede), og Resultatet blev, at han gik til Sognefogcdenog anmcldte Sagen. Jeg hørtc ikke, at han var gaaet. Da hankom tilbage igen oe fortaltc, at Sognefogeden allerede havdeunderrettet det lokale Politi, kom min Søster straks ud tilmig og fortalte mig det og bad mig, om jeg ikke kunde faaham væ,k derfra. Det sidste kunde hun have sparet sig, dajeg var klar over, hvordan Sagcn laa. Jeg sprang paa Cyklenog suste ned til Gaarden og fik ved Hjælp af de Brokker En-gelsk, jeg kunde, Fyren kaldt frem fra sit Skjul os forklaredeham, at han maattc væk derfra. da Politiet var ude efter ham.Han var straks med og kom op paa Staneen af Cyklen, ogvi kørte saa cle to km tilbage ad Landevejen i det klaresteNlaaneskin uden at møde ct eneste Nlenneske, saa nu varder ingen, dcr ktrntle angive os. oq vi kuncle være rolige.Jeg fik ham lagt op l)aa Loftet i Iløet, var hjemme hos Morefter noget Fod- og Hovcdtøj, der kunde passe ham, da hangik i nogle fremmedartede N'Iilitærstøvler, og sattc mig saaind og læste. Det hele tog vel knap en halv Time.

Kort eftcr kom Politiet og Sognefogeden i Bil, de havde væ-ret necle i (iaardcn, og da dc efter en sikkert mcget overfla-disk Undersøgelse ikkc havdc f undet Flyvercn, vildc de haveGaardejeren mcd trd og vise dem, hvor han laa. N{andc.n tog

57

med Betjentene, gik saa igen ind i Laden og raabte saadannoget som: >>Hallo, hallo, er cler nogen?< Det var der ikke,og efter at Gaardejeren og Sognefogeden var indforstaaet med,at de (Betjentene) havde foretaget en grundig Undersøgelseog konstateret, at Flyveren var forsvundet, kørte de en lillePatruljetur ad Vejen og derefter hjemad igen, sikkert gladeover Resultatet af en saa ubehagelig Opgave.

Efter at Gæsterne var gaaet, hentede jeg Flyvelen ned fraI-oftet (det var ved Ettiden), han fik noget at spise, hvad hanikke gjorde meget ved, og fik de sidste Rester af sin Uniform(Skjorten og Støvlerne) byttet med noget andet og varmereTøj. Desuden laante han Barbergrejer og fjernede sit lilleengelske Overskæg. Vi gav ham en Smule Penge, og min Søstergav ham nogle Tæpper for Natten, og efter at vi var blevetenige om, at han skulde blive til næste Dags Aften, kom hanigen op i Høet. - Dcr var saa fire Timer for vi Landmændat sove i, og skønt man var søvnig nok, sov man alligevel ikke,trods det, at ens Forstand sagde, at der kunde ikke være no-gen Fare, der var jo ingen, der vidste noget.

Om Søndagen fik han serveret sin Mad paa Loftet, da hanfor Børnenes Skyld ikke kunde komme ned. - Om Aftenenvetl Ottetiden startede han og jeg saa paa Cykel for at køretil Vejleegnen, han med en solid Madpakke i Bagagebæreren.Jeg fik forinden hans Adresse. Vi kørte over Krusbjerg gen-nem Paabøl Plantage og ind paa Tarrn-Vejle Vejen ved Ho-ven. Vi kørte denne Omvej for at undgaa Tyskerne i Grind-sted. - Vi aftalte. at han skulde køre ca. 50 m efter mig forat, hvis jeg blev stoppet, han saa kunde vende om og køreet Stykke tilbagc, hvor jeg saa skulde hente ham, og saa maa-ske ind over N{arkerne og udenom. Det var saa klart Maane-skin, at man kunde se flerc Hundrede N{eter frem. f)er sketedog intet, og I'i tillo<l os snart den Dristighed at køre Sideom Side, og kun naar der kom modgaaende Biler sakkedehan agteru<|. Turen forløb udcn Vanskeligheder af nogen Art,vi blev hverken stoppct ellcr tiltalt af nogen, vi var jo ogsaanu saa langt fra Lan<lingsstedet, at der ikke var nogen, derdirekte søgte efter ham.

58

Rent fysisk var Turen en drøj Omgang for Flvvcren, derjo ikke var vant til saa primitivt et Befordringsmid<lcl. Ca. irirkrn med temmelig frisk N'Iodvind vtrr jo ogsaa et Ntrp for enutrænet Cyklist. Han forfriskede sig undcrvejs med'l-ablettc.r,Tyggegummi, en Bajer', vi havrle med, opl dereftcr Vand, derhavde samlet sig paa Enden af de Tjæretøndcr, der stod vedSiden af Vejcn; han tørstcde mcget. Da vi kom til Bredstcn,den siclste Bv før Vcjle, r'ilde han ikke længerc, han var trætog vilde ind og sovc. Klokken var da godt tolr'. Vi kørte sen-nem Byc'n og ind ltaa de,n første Gaard, der laa ltaa højrc:Haand, en ternmelig stor Gaard. Jeg bad ham blive staacndci Porten, mens jeg gik ind i Hestestalden og ind i Karlekam-meret. Der stod kun een Scng, mcn der var ingen hjemme.Jeg hcntede saa Flyvercn og skrcr', som <lenne ønskede, enkort Nleddelelsc til Karlen om, at Flyveren sov i Laclen og badham om at hjælpe ham videre, han ønskede at komme til Sver-rig. Jcg tog saa mcd en vis baade vemodig og spændt Stem-ning Afsked med den unge Flyver, der tilsyneladende varved godt NIod. Jeg vidstc ikke, hvad for Folk jeg havde aflevc-ret ham til, jeg kendte ingen dernede, hvor jeg var bombe-sikker paa, at han vilde blive hjulpet, og jeg havde dengangingen Forbindelse med Modstandsbevægelsen, saa jeg overlodham fuldstændig til Skæbnen, hvadenten den blev ond ellergod. Jeg havde i god Behold faaet Lov til at hjælpe harn dertil,og jeg var sikker paa og haabede saa indcrligt, at tler nokskulde være andre, der vilde og kunde hjælpe ham videre,saa han kundc naa over til Sverrig, som han ønskede.

Var Turen drøj for Flyveren derned, maa jeg inclrømme,at den var det for mig hjemad. En Cykel i hver Haand, ikkemegen Søvn Natten i F-orvejen, væ,ret i Esbjerg og spillctFodboldkamp om Eftermiddasen, me,n trods det, at jeg flereGange paa Turen vaagnede op ved, at Cyklerne hoppede udci Rabatterne, og at jeg var dødtræt, da jeg ved Firetiden omMorgenen kom hjem, var jeg alligevel i straalende Humørover, at jeg havde faaet Lov til at yde mit lille Bidrag til Kam-pen mod Tyskerne ved at hjælpe en af vore allierede Venner.

Som Slutning skal nævnes, at Flyveren, ved bereclvilligeMenneskers Hjælp i god Behold naaedc England via Sverris.

59

Ansag er

Gennem Gruppen i Skovlund var man stillet i Udsigt, at derkunde oprettes en Afdeling i Ansager, og der opnaaedes Kon-takt.

En Mand fra Ansager fik den nødvendige Instruktion paaKommunekontoret i Tistrup af Albrechtsen, bl. a. fik hanBesked paa at indsende en Beretning om Tyskernes Antal iAnsager een Gang ugentlig, men disse Beretninger udeblev,og et nyt Møde blev fastsat, denne Gang i en lille Plantage rNærheden af Mølby Kro.

I dette Møde skulde ogsaa Sigurd Nielsen fra Skovlund del-tage. Det blev hurtigt klart, at Gruppen i Skovlund arbejdedefortræffeligt, men at det stod mindre godt til i Ansager. Manhavde faktisk intet foretaget sig. Paa Forespørgsel, om manvar klar til at modtage Vaaben og Sprængstof, kunde Skov-luntl svare, at alt var klart, men Ansager vilde ikke have no-get, og Grunden var, at man intet Skjulested havde og menteat mangle Kendskab til Tingenes Brug.

Et Resultat naaedes dog. Ansager skulde sende 2 Mand tilet nyt Instruktionsmøde i Tistrup og sØrge for, at Indberetnin-gen blev sendt hver Uge. Til Gengæld skulde man i Tistrupgemme Vaabnene, indtil et sikkert Skjulested var fundet. Mø-dct fandt Sted, og i næste Uge kom Indberetningen, men detvar sidstc Livstegn. Og da der den 4. N{aj ikke indløb nogenOrdonnans hcrtil, blev Ansager slettet paa Styrkelisten.

Det er beklagcligt, at Sagen fik dette Udløb, for netop iAnsager var der Brug for en stærk Gruppe ved TyskernesKapitulation, da Fjenclen havde store Lagre i denne By. Ogsikkert vilde Befolkningen være blevet skaanet for Provoka-tioner ved cn konstant og bestemt Optræden fra en Gruppeaf Byens Beboere.

60

F-Grupper

I Februar l'laaned 1945 fik B,vledelsen i 'fistrup €lennemSektionen Befaling til at oprctte F-Grupper, og man blev sam-tidig gjort olrmærksont paa, at de allierede Ledere var megetinteresserede nctop i disse Gmpper. Da Instrukscrine var gen-nemgaaet, var man klar over, at det var store og meget for-skelligartede Opgaver, der skulde løses. Byledelsen havdeHænderne fnlde, men heldigvis manglede man ikke Mand-sr<ab til at tage sig af Gruppernes Oprettelse.

En Henvendclse blev rettet til Bogholder Petersen og Politi-hctjent Lorentsen. som erklærede sig rcde til at tage fat.Dermed var Sagen i gocle Hænder, og F-Gruppernes Arbejdevar indtil 5. X{aj ftrldstæn<lig ukendt for Byledelsen.

Lorentsen og Peterscn tlclte Arbejdet mellem sig, saaledesat hver tog sig af lige ma:nge Opgaver. Petersen valgte toGruppcførere. og sammcn med disse samlede han Oplysnin-ger om Tyskernes Telefonnet, og en Skitse over dette sendtestil Sektionen. De forskcllige Vandløbs Dybde blev undersøgt,Broc,mes Ba:recvnc samletle man Oplysninger om, og mantun<lersøgte, hvor evt. \'ejs1tærringer med størst Fordel kundeanbringes sarntitlig mctl, at man blev kltrr ovcr, hvor mankunrle hentc nlateriale til dctte, og fik Aftaler om Hjælp til'Iransltort.

l)cttc alcne var jo store Oltcaver. og naar tlertil kommer,nt Peterscns Folk desforucle,n maatte lave Planer til evt. Eva-kuering og hvad deruntler hørcr (Fors1'ninger, Sanitet m. m.),forstaar rnan. at Tidcn skulde udnyttes fuldt ud. Heldigvisblc.v <let ikhe nø<lventligt at gøre Brug af Planerne.

I-orentscn overtog dc politimæssige Opgaver. og disse var

61

Erhardt Lorentsen, P. Lund Lorentsen, Johs. Jensen, Enril Søgaard,Hans Lyhne, Hans P. Laursen, Hans Haahr, Madsen Rix, Kristian

Hanrmelsvang, Ejnar Nissen og Holger Pedersen.

jo ogsaa af betl'deligt Omfang, seh' om 'I'istrup Distrikt varmcgct ren fol Overløbere. I Nlarts }laaned fik Lorentsen fraKertemintlc, hvor han var stationeret, tsesked paa at vendctilbage dertil for at \'årre klar, naar Politiet fik Brue for ham.Denne Flytning blev dog forhindret, idct man indgav Indbe-retning onl Tilfælclet til Sektiollen, der saa sørgede for at med-dele Politiet i Kerteminde, at Lorentsen var engageret andetSteds.

5. NIaj 194ir var cler saalcdes fuldt instlucredc F-Grupperklar til at gaa i (iang mecl det Arbcidc. de var udset til atudførc; mcn da dette Arbejtle for en stor Del ikke blev aktuelt,kom Grullperne ikke til at arbejde samlet, rnen de forskelligeGruppemedlemmer blev anvcndt paa mange forskellige Poster'i Samarbejde med de øvrige Grupper.

Da Kapitulationsdagen 5. NIaj 1945 oprandt, stod Afdelin-gen klar til at tage fat. Kl. 7 blev Ordrerne givet. Der udstil-ledes Vagtposter forskellige Stetler. hvor man ansaå det nød-ven<liet.

62

Smaa Styrker til Vagtpatrouillering udtoges. Disse Styrkerhavcle hver et l,Iotorkøretøj til Raadighed, og da de samtidigvar svært bevæbnecle, regnecles de for at være meget effektive,og man ventede, at de skulde opvise Resultater.

Det viste sig ogsaa, at deres Ihærdighed var den direkteAarsag til de Resultater, Distriktet naaede.

Den ukendte Gruppe i Øse

ii. llaj 1945 kom en Lær'cr fra @se til Byledelsen med Beskedorn, at man i Øse havrle dannet en Gruppe et par Maanederforud, men ikke havde formaaet at opnaa Kontakt med nogenOrganisation, man bad nu om at maatte blive indlemmet un-<ler Tistmp. Dette maatte man desværre afslaa, da der varbestemt Forbud mocl at optage nyt llandskab paa clette Tids-punkt.

63

Efter 5. Maj

Hos de mest mistænkelige af de lokalt internerede blev derforetaget Razzia og Husundersøgelse for at finde komllromit-terende Breve m. m, og Personerne blev afhørt, og der blevoptaget Rapport over Forhørene. I det hele taget skete der in-tet, uden at Lederen af Ordenstjenesten, Politibetjent Lorent-sen, som Repræsentant for lovlige Myndigheder, affattede Rap-port over det. Rapporter, som sammen med de anholdte blevoverleveret til det Politikontor, hvorunder Distriktet sorterede,.i dette Tilfælde altsaa Varde. For ikke at >træde i Spinaten<vil der ikke i Bogen blive nævnt Navne paa andre Personer,end de, som virkelig var kriminelle eller havde Kontakt medsaadanne. -- Den første virkelige >>Gevinst<< fik man ved NIid-dagstid den 5. Maj. Fra Gaarde indløb illeddelelse om, at enlukket Personbil med københavnshe Nummerplader var an-kommet og holdt udenfor Smeden i Byen. Da man vidste, atSmeden var mellem dem, som Nlodstandsbevægelsen havde >iKikkerten<, skred man til Anholdelse af de med Bilen følgen-de Personer, der var gaaet ind til Smeden. f)er var to Perso-ner med Bilen, og begge blev anholdt. Den ene, Chaufføren,var en stor, laskefed, skummelt udseende Person, og den an-den, der var af Middelhøjde, saa mere velsoigneret ud, menikke mere tilforladelig ud. De blev begge ført til Hovedkvar-teret og kom i Forhør. Byledelsen foretog Afhøringen med Bog-holder Petersen som Sekretær, medens Lorentsen i Politiuni-form repræsenterede Myndighederne og mindede Arrestanter-ne om, hvem de havde for sig. Forhøret strakte sig over na:-sten hele f)agen. Til at begynde med paastocl de anholtltc"at de var paa Vej fra Haclsund til Købcnhavn, og at dette jo

64

var den nærmeste Vej. De blev dog hurtigt overbcvist on,at det var Alvor, og efterhaanden som man ved Undcrsøgel-serne af deres konfiskerede trjendele fandt kompromittercndcBilleder fra danske og tyske Nazikredse, Legitimationskortm. m., maatte de ud med Sandheden. Det viste sig, at denstore var Chauffør Bakø, der var Privatchauffør for GodsejerC. O. Jørgensen, Høgsholt, Fritz Clausens Efterfølger, og atden anden var Grosserer Johs. Petcrscn, tidligere Trykker af>Fædrelandet< og nu N{edlem af clet tyskc Handelskarnmer.Bakø var ligeledcs Stormtropfører i S. A. Da d'Herrer opda-gedc Alvoren i Situationen, brast Bakø i Graad, og dct storc.udflydende Korpus gyngede i Stolen, og han tilstod nu, atGodsejeren hav<le været rnetl i Bilen, men var blevet sat afovre udenfor Gaarde med samt en Cyklc og bæ,rende NavnetKartoffelhandlcr Larsen. En stor Klapjagt blev nu indlcdet.I fire Dage var man paa Sporet af harn og var lige ved at tageham, da han meldte sig, udsliclt og forkommen til Politiet iHadsuntl. Patruljen jagc'de ham helt op til Fiskebæk langtudenfor Distriktct, idet dc jo gerne vilde htrvc den udsøgtcFornøjelsc at tagc denne >I-ækkcrbidskcn<<. Dcn store hcrska-belige Vogn blev ntr ovcrtagct af N'Iodstandsbcvægelsen, ogindgik i Vognparkcn til Deltagclse i Klapjagternc. Ovcralt,hvor Vognen kom frem. vaktc dcn Opsigt, og det \rar jo na-turligvis c'n særlig Fornøjclse for Frihedskærnpemc at bc-nytte dennc. Vogn. Dc anholdte blev Kl. 2 om Natten afscntlttil Aarhr-rs mcd bchørig Eskorte. Begivenhe<lcrne havde satsit Præg paa dcm, og Herrefolksmancrernc. var borte, forhaa-bentlig for bestandig. - Kl. 14,40 samme Dag anmeldte Skov-lun<lgrulrpcn, at man havtlc arresteret 2 unge llænd. Folk iAlrnindelighed har-tlc under Bcsættclsen svntes, at <lc llrugtc.for mangc Pengc i F'orhold til dcres økonomiske Forhold, Ar-bcjde m. m., og havde sct tlcrn færdcs ved de tyske Tilholds-stcdcr i Vardc m. ln. De blcv nu afhørt, og den ene fik kortefter Lov til at gaa, da han kun havde handlct med Cigtrrettcrmed Tyskerne. Den anden, Arnold Ulrik, Landmtr,ncl, r'ar ligeve<l at faa Lov til at gaa paa samnre Maacle. tla rnan i Rap-porten olrtlagecle, at han ikkc' havrle gjort Rcdc' for ca. 3/ Aar

6l'r

i 1944. Han maatte saa sætte sig igen og fortalte efter nogeuTøven, at han havde væ,ret ansat i et Vagtkorps. \'Ian spidseclenu Øren, og ved at gaa ham nærmerc paa Klingen, fortaltehan frimodigt, at det var hos >>en Kaptajn Sommer<<. Dermedvar han leveret som Medlem af et af vore værste Morder-korps. Da han opdagede Virkningen af sin Tilstaaelse paatlem, der afhørte ham, gik det op for ham, at det var dødsensah'orligt for ham, og han tog til at ryste og kastede sig hul-kendc i Hammelsvangs Arme. Ingen havde dog Medlidenheclmed ham, da man jo kendte >Vagtkorpsetcs blodige Mcriteru'nder Besættelsen. Efter Ordre fra Sektionen førtcs han un-der stærk Vagt til Sønder Omme, hvor der var >>Samlestald<for Folk af hans Lige. Her var han særdeles velkommen ogblev straks visiteret yderst effektivt, idet han øjeblikkelig fikOrdre til at klæde sig af til Skindet, medens Undersøgelsenstod paa. Han var saaledes nu i >gode<< Hænder, og med Øn-sket otn at se flere af de,n Slags, takkede Lederen af >>Samle-

stalden<< for Bidraget, hvorpaa Ledsagerne suste hjem til nyJagt. - Som man havde ventet, saa mange Mennesker en Lej-lighed til at hænge deres personlige Uvenner, saasom Naboerog lign. op, ved at anrnelde dem for Salg af baade det eneog clet andet, samt Fraterniseren med Tyskerne under Bes.rt-telscn. l{ange Gange havde de hørt fra en Bekendt, at dennevar i Familic mcd en Person, der ganske bestemt havde set en,dcr lignecle en Nabo, tale med en Tysker, og maaske var Stik-ker o.s.v. Masscr af den Slags Sager maatte behandles, idetingc'n Lejlighed mtratte gaa fra Modstandsbevægelscn til atfange dc Forbrydere, som man vidste havde samarbcjdet medTyskernc i hver en lillc Afkrog af Landet. Hovedparten afdisse Afhøringer førtc ikke til noget særligt Resultat, men af-slørede kun en Del svage Sjæle, som havde tænkt mere paarleres Pcngcpung end patr deres nationale Samvittighed, ogsom ikke rummede forbryderiske Tendenser. Der blev optagetRapport ovcr Afhøringerne, og disse blev senere ovcrgivettil Politict, cler satr maattc tage Stilling til Sagerncs videre For-løb. De anholdte blev tlerpaa løsladt. Smaa Episotler fandtogsaa Sted, da Tyskeme bcgyndte at forlacle deres Kaserner.

66

Soldaterne havdc jo i Ticlens Løb satnlc't en ilIæng<lc \rarcr.som dc regncde med at kunnc faa tned hiem til dcres Ptra-rørentle i Riget, og da Inange ikke cnqang kundc barrc' tlct,de havde købt ind, sØ€{te cle at anskaffe sie'fransportmidler.Alt kunde bruges, og der{or stjtrl de alt, }rvad der havde Hjul.til at køre paa: Trækvoqne, Hestcvogne, Cykler, Løbehjul,Barncvognc m. m., og Folk maatte holde konstant pje rnedden Slags Ting. trn Bondcmand paa Vej fra Ansager til Skov-lund blev saalcdcs af tre Soldatcr frataget sin Cyklc. Han incl-berettede Sagcn til N{odstantlsber'ægelsen i Tistr'up, og mansendtc straks en Patmlje utl for at tage Affa.re. Soklatcrncvar imidlcrtitl forsvunrhrcr, og l3ontlcmanrlen tnantte nndva'rcsin Cykle. Nogct, tnan sa'rlig var indskærpet fra Le<lelsensSidc at holdc Øjc rned, var rle Hor<lcr trf Tvshcrarbej<lerc, tlcflcstc af tvivlsom Karaktcr, dcr vil<lc forladc Lcjrcne ve<l

Oksbøl og Nynindegab og trie,kkc incl over Landct morl [4st,og ogsaa i Distriktet her traf marl paa dissc. De ligncdc megctFlygtningcnc, naar <lc kom mc<l dcres Bohavc llatr allc SlagsKøretøjcr. Saalcdcs anholdt Horncgrullpcn cn Dag en Gruppcbcstaacndc af 2 Pcrsoner paa en lillc Fladvogn samt cn Letl-sagcr paa C1'hlc. Da clet ycd Visitationcu

'istc sig, at <le komfra Oksbøllcjrcn, blev de sendt til Hoveclkvartcrct til nærmcreUndcrsøgelsc. Vc<l en Afhøring og grundig Undcrsøgclsc afdercs Bohtrvc vistc dct sig, at den enc hårvde været (lhef fordct bcvæbncdc Vtrgtkorps i Arbejdcrlcjlcn. N{an fanrlt flercudmærkcde F'otos. hr.or man saa dcn paagæklcndc sttra i utl-søgtc Sk1'<lcstillingc'r. fotografcret fra flcrc Siclcr, og i sort Uni-form. Selv fortarltc han, at han aldrig havtlc skuclt mctl sinPistol, <lc.r niermest var til P1'ut. samt at Uniformen var hjcm-melavct af cn Bu<ljakkc og Kaskct, sullplcrct mctl soltc Ri<lc-bukser og la.ngc sorte llirlestør'lcr. Hvarl F-orbillcdct hirr vtrrcthcrtil, behøvctlc man io ikke at tvivlc orn. At han hcllcr iklicblev løsladt, r'il vcl hcllcr iklic undrc nogcn. En andcn af denrvar Sortbørsgrosscrcrr og Aagerl<ttrl i stor Stil. N{an fanrlt Brcvepatr hatn, <ler bcvistc. ert han havcle tagct op til 1300 Proccnti Ilentc fra sine Karnmerater. Han havde udelukkcn<lc levctpaa dcnne }latrdc i flc'rc Atrr, cn nytlclig Plirntc. Dcn trcdic

67

Person var temmelig uskyldig og ufarlig, samt temrnelig svagtbegavet, saaledes at han daarligt forstod, hvad der forcgikomkring ham. Under det meste af Afhøringen græd han, ogda man ikke fandt noget som helst Bevis, der kunde foranle-dige hans fortsatte Anholdelse, blev han skyndsomst løsladt.Han ejede ikke Kongens Mønt, og han fik en Madpakke medsamt et Par Kroner til de nødvendigste Fornødenheder, hvor-paa han straalende af Glæde fortsatte sin Vandring mod Øst.Ogsaa indenfor dette Distrikt fandtes der >Feltmadrasser<<, dergladelig forærede sig væk til tilfældige tyske Soldater den eneGang efter den anden, naar bare de saa en blank Knap glimte,og selv efter Kapitulationen fortsatte de deres >Virksomhed<.Naar Soldaterne drog sydpaa, fik de forskellige Ting til >Min-de<< om de >dejlige<< Dage, de havde tilbragt med Soldaterne.Disse Minder kunde være af højst forskellig Art. Noglc havdehele Uniformer hængende, andre havde Vaaben. Hos en ungPige, som man vidste havde plejet megen Omgang med Ty-skerne, konfiskerede man saaledes en 9 mm Pistol med 8

Skud. Hun var af de finere >>Madrasser<<, idet hun >kun< gikmed Officerer. Da hun skulde have udtalt sig om, at hun ihvert Falcl ikke vilde finde sig i at blive klippet af nogen,gjorde tnan sig jo sine Forestillinger om Vaabnets Anvendelsc,da det jo ellers ikke er almindeligt med den Slags Ungpige-souvenirs. >>Damen<< fik Stuearrest indtil videre.

Ifølge Instrukser skulde alle enlige Tyskere paa Landevejeog Gader afvæbnes, og derpaa løslades. Saadanne Anholdelservar Tyskernc ikke rigtig >>forstaaende<< overfor, men det hjalp<lem selvfølgelig ikke, idet det jo var en udsøgt Fornøjclseat kaprc den Slags. der endnu ikke havde taget Situationentil Efterretning. Det hændte af og til, at saadanne enlige Tra-fikanter var sværtber'æbnede. Saaledes anholdt man paa pl-godvejen udcnfor Tistrulr en Soldat llaa Cykle, der svagt an-tydet var godt bevarbnet. Han blev ført til Hovedkvarteret ogBagagen cftersct, metlens Afhøring stod paa. Hans Bevæbningbestod af følgende: 1 Pansernæve, 6 Haandgranater, Ammuni-tion til Pansernæ,vcn, samt en 9 mm Pistol. Da man tog Vaab-nene fra ham - han var kun 17 Aar - saa man kun et tomt

68

Pistolhylstcr, og hån fortalte, at han havde ingen Pistol. Enaf de tilstedeværende Frihedskæmpere opdagede nu, at hansLomme bugnede mistænkeligt, og det konstateredes, at Aar-sagen var en skarpladt Pistol, som han sØgte at skjule. Dahan pludselig saa 6 Revolvermundinger rettet mo<l sig, maattehan af med Pistolen, samtidig med at han begyndte at græde.Det viste sig nu, at han af en Untlerofficer havcle faaet Lovat køre en Omvej for at besøge ,nogle Flygtninge i en Naboby,og nu turde han ikke komme hjem til Kompagniet igen udenVaabcn, efter at har.c forladt Komltagnict uden sin øversteChefs Videndc, idet han rcgncde med at blive skudt. Mankunde dog ikke vise clen Slags Barmhjertighed efter Tysker-nes egen Opførsel unrler Bcsættelsen, og med en Kvitteringfor }lodtagclsen af Vaabnene maatte han kørc vidcre, betyde-lig lettct (for Vaaben). N{ange af disse cnlige optraadte endnusom Herrcr, navnlig Officcrerne. Til Hotellet i Tistrup ankomrler saaledes en Dag 3 Officerer og >anmodede<< om 3 Værel-ser. Værtcn, der har'<le faaet Instrllkser fra }lodstandsbevægel-sen i slige Tilfuelde, gik nu ud og ringede til denne. Et @jeblikc,fter blcv de 3 Herrcr paa en bestemt I'Iaade >>anmodet<< omat forføjc sig hen i den nrprmeste Soldaterbelægning, hvilket<le temmclig slukørede eftcrkom.

Tyskerncs Afdelinger var gennem Aarene efter de storel{andefald blcvet sullltleret olt med Quislingesoldater fra alletle besatte I-andc, samt rnc<l >>tvungne<< frivilligc. Mange afclisse benvttcrle nu Lejligheden til at stikke af fra dcres Af-rlelinger, og sitadannc Desertører voldte mange (iange Mod-standsbevægelsen Kvaler. Gruppen i Skovlund indbragte etPar Stvkkcr af dennc Slags til Afhøring. Den enc var Hollæn-tler og rlen andcn rlcserterct tysk Soldat. Efter en Afhøringfik dc et }ltraltitl llad og Bcsked om, at de kunde gaa igen,Inen kun svrlpaa. I)c I'istc tlog ikke Tegn til at have Lyst tildette, mcn lidt cfter forsvandt tlc dog. Dagen c.fter mødte deop igen, smilentle og veltilllas, og man havde eftcrhaandenFomemmelscn af. at tle antog Hovetlkvartcret for cn SlagsPensionat. Dc blcv ltu sat op bag i en Lastbil og kørt en SnesKilometcr sv<lytail. og tlct ltlcv gjort rlem forstaacligt, at hvis

69

man saa dem igen, vilde de blive beskudt. Denne Gang vistede sig ikke mere.

Medens disse Smaasager dannede det daglige Liv i Hoved-kvarteret efter at den første hektiske Tid var overstaaet. livededet op, naar der engang imellem viste sig Storvildt. Fra enkendt Personlighed modtog man en Dag et anonymt Brev,som denne havde modtaget med følgende Indhold, orclret re-fereret:

NIEDDELELSEUde hos Arne Laursen i Kærbæk gaar en Herre, som vist

kan trænge til at faa sin Sag undersøgt noget nærmerc.Han har gaaet der siden Marts. da Shellhuset i København

blev bombarderet.Han skal have været ansat i Shellhusct som Hipo- eller

Schalburgrnand.Grunden til at Brevet er Anonym er, at der fra Naboernes

Side, ligcsom skal herske Ro om Sagen. NIen hvis De synes,der skal foretages noget i Retning af Anholdelse, vil De noksætte Dern i Forbindelse med Frihedsbevægelsens Folk.

Hvis vedkommende Herre har noget paa Samvittigheden,burde han jo ogsaa have sin Straf.

Vedkornmende Brevskriver ræsonnercde f uldstændig rigtigt.Naturligvis burde han have sin Straf. Brevet afslører jo enmærkelig 0pfattclsc hos den omtalte Gaardejers Naboer. IIanvar klar over, at Fyren havde Forbindelse med Shellhuset,og alligevel vilde man dække ham, skønt man straks kuntlesætte ham i Klasse^med }lorderne i Rædselshuset, Shcllbyg-ninscn. Straks Nleddelelsen indløb, sendtes en Gruppe paa irMand stærkt bevæbnet af Sted for at undersøge Sagen. Daman naaede den omtalte Gaard, blev den omringet og to }Iandmed skudklarc Maskinpistoler traadte ind i Køkkenet. Tradi-tionen tro fra den Slags Personer ventede ma,n, at Fyren varbevzebnet, hvis han ellers eksisterede. Henne i et Hjørne vedet Bord sad Gaardejcren og hans Hustru samt en ung Mantlmidt i Tvvcrne. De saa op, og clen unge Mand blev ligblegve<l Synct af de truende Vaahen og Amrbintlene hos de ind-

70

trædcndc. Da tuan jo ikke havde noget Bevis eller andet, derkunde fælde ham, udslyngede den ene af Frihedskæmperneet: >>Ja, De ved jo, hvorfor vi kommer< i Ansigtet paa ham.Før han efter Chocket kunde naa at tæ,nke sig om og nægte,var det sluppet u<l af }lunden paa ham: >Ja, jeg er jo Hipo-ntand<<. Efter at være visiteret for Vaaben, blev den rystendeBandit taget med. cftcrladendc de skulende Værtsfolk, nogleaf hans Paarørentlc. Stolt hjembragte Frihedskæmperne nutlen før saa brutale Lan<lsforrædder, og han kom straks i ctskarpt Forhør om sine Gcrninger under hans Glansperiode.Udsigten til Opgøret med Landsmændene havcle helt taget Pip-pet fra ham, og han frembø<l nu en ynkelig Figur. Hans For-klaringer passedc temmelig godt mcrl <len, hans Kollcgcr rundtom i Landet scn'cre<le vctl lignentlc Afhøringer. Han var tid-Iigere Kommis. men søgtc i 1943 ind til Værnemagervirksom-heden >>Nordwerk< i Købcnhavn, hvor han beska.ftigede sigmetl Fremstillingen af F-lyvcmaskinedcle. Senere >>avancerede<<

han til Sabotagcvagt, og ialt var han ansat hcr et Aarstid. El-ter" en n'Iaancds Arbejdsløshed søgte ha,n i November 1944 indi Hipokorllset. Grunden hcrtil var, at >clet kunde jo ikke gaatr<len Politi herhjcmme, rlet saa man jo let ltaa den kriminelleSituation herhjc.rnme<<, saa han mcnte, at han gjorde sit Landen stor Tjcncste ve<l at melde sig hertil. Hans Deltagelse illord og Jagt paa <lansl<c Frihedskæmpere og Civilbcfolknin-gen nær'ntc han tilfældigvis ikke noget om. Bl. a. havde hanr'æ,ret mccl til at stoppc cn Bil med SabotØrer, oe da den ikkevil<le stan<lse, beskød man Bilen mcd det Resultat, at en Fri-hedskarmper blev ramt i Brvstet og tlræbt, >men det var skanrikke ham. cler skød<<. I-igeledcs havcle han deltaget i mangentrtlige Ilazzitrer cftcr Sabotører- og andre illegalc Pcrsoner.I April 19411 fik han >>koldc Førlclcr<< og desertcrc<lc til sin On-hcl og 'Tante i Kterbæk, hvor han saa blev paagrebet. EfterAfhøringcn blcv han ført til Varde og senerc til København.

1. Pinsctlag saa trd til at skulle blivc en rolig Dag, oa kunftrtr Frihc<lskæmpcrc var tilstede i Hor.edkvarteret, da Ville-moes fra Horne ringctlc og meddeltc, at dcr hos ham var enPolak i Uniform og anmorlerle om Tilladelse til at drage syd-

7l

paa. Han havde været tvangsindsat i den tyske Hær og be-skæftiget i Vaskeriet paa Lazarettet i Horne paa Slutningenaf Krigen. Inden han drog sydpaa, vilde han dog gerne sigeTak for sidst til Gestapo og Tyskerne i Almindelighed veden lille Oplysning til Nlodstandsbevægelsen. Hans Broder ogdennes Kammerat var nemlig i Polen blevet skudt af Gestalto,saa man forstaar jo nok Grunden. Under sit Arbejdc i Vaskc-riet havde han bemærket, at der paa en af de Skjortcr, derblev vasket, var et lille blaat Kors under den ene Arm. DetteKors var et almindeligt anvendt Gestapomæ,rke under Krigenog maatte altsaa skyldes en Gestapomands Nærværelse paaLazarettet. Villemoes takkede for Oplysningen og underrettedeHovedkvarteret, der straks sendte tre lVland af Sted. Sammenmed Villemoes og Løjtnant Kristensen gik man nu til I'aza-rettet og opsØgte Lederen her. Overfor harn kundgjorde mannu, at man var klar over, at der var en Gestapomand paa La-zarettel. Han nikkede bekræftende og sagde, at nu skulde defaa Papircrne paa >begge to<. Villemoes og de andre stttdsedeved denne Oplysning, at der var to, og efter en kort Forhand-ling oplyste Overlægen, at begge var klar til Udskrivning. Denene havde været saaret efter et Sammenstød med Friheds-kæmpere og den anden var kommet til Skade ved Sprængnin-gen af Gestapos Hovedkvarter i Esbjerg. De havde begge ind-taget ledende Stillinger indenfor Gestapo i Esbjerg og Koldingsom henholdsvis Kriminalsekretær og Kriminalassistent og varmeget berygtede for deres brutale Optræden overfor deresFangcr. Sammen mcd dem blev 13,000 Kr. og 60 Ark Smør-mærker konfiskeret. Af daarlig Samvittighed og af gammelVane troede begge under Afhøringen, at de skulde skytlesbagefter, og var temmelig forbavsede over. at det ikke skete.Efter at væ,re blevet indsat i Arresten i Varde blev de senereovertaget af Engl:rnderne, som førte dem med sig. Begiven-heden blev samme Aften refereret i Radioavisen som et godtBytte, taget af Nlodstandsbevægelsen i Tistrup. Dejligt var detat se disse brutale Bødler skælve af Angst ved at staa i sammc'Situation, som Hundredvis af F-rihedskæmpere ttndcl Besæt-telsen maatte gøre. I de samme Dage blev en Stikkcr af de

72

særlig farlige paagrebet, og da varde var mere e'cl interes-seret i ham' afhentede de ham omgaaende. Der var ingen Tegrrpaa Gensynsglæde hos Stikkeren, da han stod overfor l.'ol-kene fra Varde.

Den tidligere nævnte >Feltmadras<< var ikke den eneste, derkom i Berøring med Modstandsbevægelsen i Distriktet. Enmørk Aften kom en lilre tysk vogn i stærk Fart kørende gen-nem Gaarde. De vagthavcnde Folk fra Gruppen her forsøgteat standse Bilen først ved Signal og derpaa ved Varselsskud,men da ingen af Dclene hjalp, aabnede man Ild mod Bilen.Den blev ramt og standsede øjeblikkerig. Dette Sprog kendtede. Det viste sig'u. at dcr i Bilcn sad to tyske officerer samten un{J dansk Pige, der'ar blevet ramt i Unclcrlivet. En Largeblev tilkaldt, og hun blev beordret indlagt paa varde Syg"-hus, medens officercr'c efter visitation fik Lov at køre viclere.Nleninge' med disse Bilunde.søgelser. var jo at eftersøgeLandsforræddere, der i mange Tilfælde faldtes skjult i tyskeBiler, ogsaa Lazaretbiler. officererne var bemærkelsesværtlighøflige, da de tog Afsked med Vagtposterne. Det viste sig se_nere, at den unge Pige kun var lettere saaret. Iøvrigt hørtehun hjemme der paa Egnen.

De tyske Afdelinger benyttede mange Gange Lejligheclentil at paagribe Desertører efter KapitulatiorrÅ og stiaffededern haartlt, naar de havde Held til at paagribe ,rogt". En Af-ten kom en af Modstandsbevægelsens patruljebiler kørendcved Skoven ved Nørholm Gods, da de bemærkede en tysk Of_ficer, der med Revolver i Haand havde anholdt et par-Deser-tører'. tsilen standsede straks for at forhindre Anholdelsen ogvisitere officeren, men cla Frihedskæmperne, iart tre Mand,Hans ]Iaahr, Holccr Bolt og carter Grøngaarcl nærmcde sis,stak Officeren af. Holger aabnede Ild mod ham, men ramtetilsyneladende ikke, og man optog nu Forfølselsen af ham.Officeren var sprunget paa en Cykle og suste nu i rasendeFart mod Thorstrup. Paa Grund af anclre vejfarende kundcman ikke faa Sigte paa ham, og han naaede hjem til Kvarteret,hvor Vagterne straks alarmerede hele Kompagniet. De konrmylclrende frem med Geværer', Maskinpistoler, Haandgranater

l;\

m. m. Frihedskæmperne, der indsaa det meningsløse i at op-tage en Kamp, vendte straks Vognen og kørte hjem for ataflægge Rapport om det passerede.

Efterhaanden som Dagliglivet kom i de gamle Gænger, eb-bede ogsaa Frihedskæmpernes Arbejde ud. Tilbage var nukun Flygtningeadministrationen, der saamænd ogsaa kundevolde Kvaler nok. Det værste ved det var vel nok at se dettidligere saa selvglade Herrefolk møde op i Hovedkvarteretog bede i ydmygende Stillinger om baade det ene og det andet.Herrefolksmanererne var gledet helt af dem, og Situationenskabte kun Afsky, senere parret med en Smule Medlidenheclmed et Folk, der havde ødelagt sin Fremtid et godt Stykkefremefter.

Samtidig kunde Modstandsbevægelsen begynde at hjemsen-de sine Medlemmer. I første Rzekke kom her de unge Land-mænd, der var savnet i høj Grad paa de forskellige Landbrug,og det kan siges, at hver eneste en af dem kunde vende hjemmed rank Ryg i Bevidstheden om at have gjort sin Pligt ogstillet sig til Raadighed for Fædrelandet uden at stille Betin-gelser af nogen Art. Pligttro var de mødt op for at tage deresTørn, uanset hvad der vilde komme, og nu passer de igendercs Arbcjde, med Vagt i Gevær, om en ny Situation skuldekræve det. Næ,sten samtidig maatte de fra Statsbanerne og lig-nende Institutioncr træde ud. Det daglige Arbejde kaldte demnaturnødvendigt. Krigen var jo endt, og Hjulene maatte atteri Gang. Vi havde meget at indhente. En af de Ting, som erværd at lzcgge N{:erke til bagefter, er, i hvor høj Grad Bane-funktion:nrerne deltog i Moclstandsarbejdet. Som f. Eks. Ti-strup. Lige fra Stationsarbejdere, Linjearbejdere, Næstfor'-mænd, Ekspedienter, var de med allesammen. Det cr nogetaf det, der har talt mctl under Kampen. Trods tyske Jernbane-m:cnds >>Kontrol<< ltaa alle Stationerne, kendte \{odstandsbe-vægelsen hvcr Detalje i Trafikken, selv de mest hemmelig-hedsful<le, og uanset hvad Tyskerne havde gjort for at dækkederes Bevægelser, kom de rette Oplysninger alticl rettidig irette Hænder, saa Slagcne kundc falde paa de rigtige Stederog Ticlspunkter, og clet kunde kun ske ved Jernbanepersona-

74

lets Medvirken. De samme Folk, som rcparerede Sporet omDagen, kunde godt være med til at sprænge clet om Aftcnenigen.

Snart var kun Ledelscn og nogle enkelte Folk igen for atafvikle de sidste Sager, og efter en afsluttende parade i Let-bæk, hvor alle Nfand var samlet for at tage Afsked med denøverste Chef i Regionen, Oberstløjtnant C. C. Larsen, Stabs-chefen Løjtnant Pctersen, samt den meget afholdte Sektions-leder >Bulder<, alias Ingeniør Buhl, eller hvad rigtigt er, Løjt-nant Børge Hansen, et hclstøbt Mandfolk, der havde tagct allemed Storm lige fra l3cgyn<lclsen og aldrig vil blive glcmt afsine venncr i det >>mørke< vestjvlla'd. oberstløjt'anten utl-talte, at Distrikt ,,rE havde udført et stort og gottt Arbcjde in-dcnfor N'Iodstandsbcvægclscn og har.de udfyldt sin plads ptlaværclig Maacle indcnfor Rækkerne i Kampen for DanmarksFrihed og'rod dets Undertrykkere. Dcrefter skiltes man metlLøfterne om at mødes igen og holde det Kammeratskab vcd-lige, der var groet op i de mørke'l'ider, et Kammeratskab, dcraldrig vil dø, men bære Folket frem mod de lykkeligc Ticler,som dct har tilkæmpct sig Iletten til.

Lad dette <la væ,rc et Minde for hver enkelt af jcr i dettcDistrikt, som, for andre set maaske paa beskeden Maadc, harydet jert Biclrag til at værge om jercs lille Stykke Danmark,en lille Plct, som sct med jeres pjne er værd at kæmpe forog vie sit Liv. Hejs jert Flag den 5. Maj og dvæl ved Min-derre om en'I'id, som llaa Trods af mørke Stunder, ogsaa harbragt lyse Minder.

75

,/\

Deruu' Bogl er lrukl i

700 rtummererede Ekscrnltlaret', huoruf'rlalla Eksentplar er Nr.

Modstandsgruppens mænd lra Horne

Øverst fra V. Sv, AagcJcssen - l'. Nunrp- llarrs Darrrgaard - r\rnt'.lenscrr - l.'mnk Sorensen -Jcs l).Sørensen - llans Kruse ltiddcrsholnr -.lcs Schnridt - L:rrcr K. Kristcnscn-Nederst li'a V. llrns V. llanscn - Svcnd Vilknrocs - lilcktrikcr l)rlrrscn - llrns Irrahrn og r\xclJochumscn.Liggendc. llans

;*F-:Modstandsfolk I alt ca.60 personer.

l-rii '' .

tlii;* r

r41ii